Informaions- og kommunikaionsteknologi som redskab il øget ...Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er i dag en helt naturlig del af hverdagen for mange mennesker. Der anvendes

Informations- og kommunikationsteknologi som redskab til oslashget inklusion Udvikling og muligheder i Europa

EUROPEAN AGENCY for S p e c ia l N e e d s a n d I n c lus i ve Ed u cati o n

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI SOM

REDSKAB TIL OslashGET INKLUSION

Udvikling og muligheder i Europa

Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov

Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov (fra 1 januar 2014 Det Europaeligiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning) er en uafhaeligngig selvstyrende organisation stoslashttet af medlemslandene og af EUrsquos institutioner (Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet)

Denne publikation er finansieret med stoslashtte fra Europa-Kommissionen Publikationens forfattere er alene ansvarlige for indholdet og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri

Redigeret af Amanda Watkins Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov

Rapporten findes ogsaring paring agenturets hjemmeside httpwwweuropean-agencyorgpublicationsereports

Rapporten er oversat fra originalsproget engelsk Ved tvivl om oplysningernes noslashjagtighed henvises til den engelske tekst

Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference som foslashlger Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2013 Informations- og kommunikationsteknologi som redskab til oslashget inklusion ndash Udvikling og muligheder i Europa Odense Danmark Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov

Tak til agenturets repraeligsentantskabsmedlemmer og nationale koordinatorer for deres store arbejde med rapporten Kontaktoplysninger paring alle repraeligsentantskabsmedlemmer og koordinatorer findes paring agenturets hjemmeside paring adressen httpwwweuropean-agencyorgcountry-information

Desuden vil vi gerne takke projektets raringdgivningsgruppe

- Maacuteria Kőpataki-Meacuteszaacuteros Ungarn

- Elzbieta Neroj Polen

- Roger Blamire Det Europaeligiske Skolenetvaeligrk

- Natalia Tokareva UNESCO Institute for Information Technologies in Education (UNESCO IITE)

- Terry Waller IKT-konsulent Storbritannien (England)

- Marcella Turner-Cmuchal Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov

ISBN (Elektronisk version) 978-87-7110-469-1

copy European Agency for Development in Special Needs Education 2013

Sekretariat Bruxelles-kontor Oslashstre Stationsvej 33 3 Avenue Palmerston

5000 Odense C Danmark BE-1000 Bruxelles Belgien Tlf +45 64 41 00 20 Tlf +32 2 280 33 59

secretariateuropean-agencyorg brusselsofficeeuropean-agencyorg

wwweuropean-agencyorg

IKT som redskab til oslashget inklusion 2

INDHOLD

FORORD 5RESUMEacute 61 IKT SOM REDSKAB TIL OslashGET INKLUSION I SKOLER I EUROPA 8

11 Baggrund 9

12 Begreber 102 BRUGEN AF IKT SOM REDSKAB TIL OslashGET INKLUSION 12

21 Politikker 12211 Lige muligheder i undervisningen 12212 Adgangsret 13213 Undervisning og uddannelse af laeligrere 14214 Forskning og udvikling 14215 Dataindsamling og overvaringgning 14

22 En koordineret indsats 153 UDVIKLING OG FREMTIDSMULIGHEDER 16

31 2001-projektet 16

32 En positiv udvikling 17321 Politikker og lovgivning 17322 Infrastruktur 18323 Uddannelse af fagfolk 19324 Skolernes indflydelse 19325 Praksisfaeligllesskaber 21326 Elevernes indflydelse 22

33 Fremtidsmuligheder 23

34 Overvaringgning 25KONKLUSION 27REFERENCER 29BILAG 1 ORDLISTE 31BILAG 2 BAGGRUNDSMATERIALE 35BILAG 3 OVERVAringGNING AF POLITIKKER 36

Udvikling og muligheder i Europa 3

FORORD

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er i dag en helt naturlig del af hverdagen for mange mennesker Der anvendes IKT over alt i samfundet feks i undervisningen og paring arbejdspladsen og isaeligr blandt personer med handicap og saeligrlige behov kan IKT vaeligre et vaeligrdifuldt redskab i hverdagen Teknologiens muligheder for oslashget livskvalitet social inklusion og deltagelse er internationalt anerkendte og man er fuldt ud klar over hvilke sociale oslashkonomiske og politiske barrierer en manglende adgang hertil kan foraringrsage (Verdenstopmoslashde om informationssamfundet (WSIS) 2010) Elever og studerende med handicap og saeligrlige behov kan i nutidens informations- og vidensamfund isaeligr opleve manglende eller begraelignset adgang til IKT FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap understreger dette med sit mandat til at rdquohellip fremme handicappedes adgang til ny teknologi og nye systemer paring informations- og kommunikationsomraringdet herunder internettetrdquo (2006 Artikel 9) Helt overordnet er formaringlet med at benytte IKT i undervisningen af elever og studerende med handicap og saeligrlige behov at fremme lighed i forhold til uddannelsesmuligheder rdquohellip brugen af IKT er ikke maringlet i sig selv men et middel til at fremme den enkeltes muligheder for laeligringrdquo (UNESCO Institute for Information Technologies in Education (UNESCO IITE) og Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2011) Agenturet har tidligere gennemfoslashrt to stoslashrre projekter om IKT i undervisningen Det foslashrste Information and Communication Technology in Special Needs Education loslashb fra 1999 til 2001 i 17 medlemslande Det andet var en gennemgang af brugen af IKT i undervisningen for personer med handicap og blev gennemfoslashrt i 20102011 i samarbejde med UNESCO IITE I 2011 foreslog agenturets medlemslande IKT og inklusion som et emne for naeligrmere undersoslashgelse i loslashbet af 2012 og 2013 Agenturets nationale repraeligsentanter blev enige om at fokusere paring brugen af IKT som redskab til oslashget inklusion i undervisningen Undersoslashgelsens resultater og konklusioner er sammenfattet i denne rapport Foslashlgende lande har medvirket i projektet Cypern Danmark Estland Finland Flamsk Belgien Frankrig Graeligkenland Holland Island Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Norge Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Storbritannien (England Nordirland og Skotland) Sverige Tjekkiet Tyskland og Ungarn Agenturets repraeligsentantskabsmedlemmer og de nationale koordinatorer brugte de etablerede nationale netvaeligrk i arbejdet og agenturet vil gerne takke for det store arbejde og deres bidrag til projektets tilblivelse Alle nationale input findes paring projektets hjemmeside paring adressen httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4i

Cor Meijer Direktoslashr Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov


RESUMEacute

Rapporten sammenfatter resultaterne fra agenturets projekt om Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) som redskab til oslashget inklusion og bygger paring viden og information indsamlet under projektet Man har forsoslashgt at definere de faktorer som understoslashtter en effektiv brug af IKT i den inkluderende undervisning for alle men isaeligr for elever og studerende med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Projektets vigtigste maringlgruppe er beslutningstagere som arbejder med inkluderende undervisning Det gaeliglder nationale og regionale beslutningstagere inden for IKT i undervisningen samt skoleledere og fagfolk som stoslashtter og raringdgiver skoler i deres arbejde med IKT i undervisningen Rapporten ser naeligrmere paring hvilke udfordringer man stilles over for naringr man bruger IKT i den inkluderende undervisning Den beskriver ogsaring udviklingen paring omraringdet og hvordan IKT kan bruges som redskab til en bedre laeligring for alle men isaeligr for elever og studerende med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov I bilag 1 findes en liste med noslashgletermer brugt i rapporten og bilag 2 indeholder en oversigt over de informationskilder der er indsamlet og anvendt i projektet Som hovedtemaer for den overordnede indsamling og analyse har man anvendt fem vigtige maringlsaeligtninger i henhold til FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap (2006)

1 IKT skal spille en central rolle i arbejdet med at skabe lige muligheder i undervisningen

2 Adgang til IKT skal vaeligre en rettighed 3 Laeligrere undervisere skoleledere mv skal uddannes til at bruge IKT i

undervisningen baringde generelt og i forhold til loslashsningen af mere specialiserede opgaver Dette forslag skal have hoslashj prioritet

4 Forskning og udvikling inden for IKT skal styrkes gennem et samarbejde med flere forskellige aktoslashrer paring omraringdet

5 Indsamling af data og overvaringgning af brugen af IKT i den inkluderende undervisning boslashr have hoslashj prioritet paring alle niveauer i undervisningssystemet

Projektanalysen afsloslashrede forskellige problemstillinger inden for hvert af de fem temaomraringder og viste ogsaring nogle saeligrlige faktorer som paringvirker disse problemstillinger Inden for hvert temaomraringde har man foslashlgende udfordringer

- Der skal bygges bro over den digitale kloslashft saring alle elever og studerende kan udnytte fordelene ved IKT i laeligringen

- Brugen af IKT som et middel til oslashget inklusion er en opgave som involverer alle sektorer og som skal reflekteres i alle relevante politikker

- Ethvert tiltag forudsaeligtter adgang til og udnyttelse af sammenhaeligngende og integrerede uddannelsesforloslashb for laeligrere

- Der synes at vaeligre for stor afstand mellem forskningsresultater og evidens og den praksis der anvendes i klassevaeligrelset

- Der skal produceres brugbare data ndash kvalitative saringvel som kvantitative ndash til kontrol og styring af politikker og praksis for IKT som redskab til oslashget inklusion


Projektets resultater viser at de mest vellykkede programmer og initiativer som regel har haft stor vaeliggt paring adgang rettigheder undervisning forskning og overvaringgning Projektet har ogsaring afsloslashret en raeligkke omraringder hvorparing der er sket en udvikling baringde i den generelle anvendelse af IKT i undervisningen og i den mere specifikke anvendelse af IKT som redskab til oslashget inklusion Nogle steder er den positive effekt af denne udvikling allerede slaringet igennem og man ser ogsaring en potentiel fremtidig indvirkning Man ser baringde udvikling og nye muligheder paring foslashlgende omraringder

- indfoslashrelse af lovgivning og politikker med fokus paring elevers og studerendes rettigheder

- etablering af en lettilgaeligngelig og holdbar infrastruktur for IKT som redskab til oslashget inklusion

- forbedring af den faglige uddannelse paring omraringdet - flere og bedre muligheder for skolerne til at bruge IKT som et effektivt redskab i

laeligringen - etablering af praksisfaeligllesskaber - styrkelse af eleverne gennem brug af IKT i undervisningen

Disse tiltag bidrager tydeligt til opfyldelsen af fire af de foslashromtalte noslashgleforslag med tilknytning til FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap Men i Europa er der i oslashjeblikket mindre fokus paring indsamlingen af data og kontrolforanstaltninger og man har i projektet derfor udarbejdet et forslag til hvordan man effektivt kan gennemfoslashre kontrol med centrale omraringder af politikker for IKT som redskab til oslashget inklusion (se bilag 3) Meddelelse fra Kommissionen (2013) fastslaringr

En udvidet brug af ny teknologi og aringbne uddannelsesressourcer kan udvide adgangen til uddannelse men ogsaring bidrage til at nedbringe udgifterne for uddannelsesinstitutionerne og navnlig de daringrligst stillede studerende Denne lighedsskabende virkning kraeligver dog loslashbende investering i uddannelsesinfrastruktur og menneskelige ressourcer (Europa-Kommissionen 2013a s 3)

Projektet har dog vist at denne lighedsskabende virkning kun kan opnarings hvis alle har reel adgang til en IKT-infrastruktur som er baseret paring principperne om rdquodesign for allerdquo Fri adgang til information er kun reelt fri hvis infrastrukturen er opbygget saring den er tilgaeligngelig for alle elever og studerende Nye teknologier giver mange udfordringer men ogsaring store muligheder for oslashget adgang til og deltagelse i den inkluderende undervisning Det er helt i traringd med EUrsquos meddelelse rdquoalle kan laeligre hvor som helst naringr som helst med et hvilket som helst udstyr og med stoslashtte fra hvem som helstrdquo (Europa-Kommissionen 2013a s 3) Udnyttes IKT optimalt er den et godt redskab til laeligring for alle Men IKT som redskab til oslashget inklusion kraeligver ogsaring indfoslashrelse af en ny paeligdagogik hvor man skal udnytte teknologien til at give elever og studerende mulighed for at paringvirke deres egen laeligring gennem selvstaeligndige beslutninger Baringde beslutningstagere og fagfolk maring taelignke i nye baner for at fjerne hindringerne og give alle elever og studerende mulighed for at udnytte de muligheder IKT kan tilbyde som et lettilgaeligngeligt og prisbilligt redskab undervisningen


i

1 IKT SOM REDSKAB TIL OslashGET INKLUSION I SKOLER I EUROPA

Rapporten sammenfatter resultaterne af agenturets projekt Informations- og kommunikationsteknologi som redskab til oslashget inklusion baseret paring viden og informationer indsamlet og udviklet under projektet Man har som naeligvnt forsoslashgt at definere de faktorer som understoslashtter en effektiv brug af IKT i den inkluderende undervisning for alle men isaeligr for elever og studerende med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Rapportens formaringl er at vejlede og informere beslutningstagere som arbejder med inkluderende undervisning Denne maringlgruppe omfatter baringde nationale og regionale beslutningstagere med IKT i undervisningen som interesseomraringde samt skoleledere og fagfolk der stoslashtter og raringdgiver skoler i deres arbejde med IKT Projektets endelige resultater vil dog forharingbentlig ogsaring vaeligre relevante for en bredere gruppe isaeligr fagfolk som arbejder med IKT som et redskab til oslashget inklusion i undervisningen Bilag 1 indeholder en liste med noslashgletermer fra rapporten En raeligkke materialer har bidraget til rapportens tilblivelse herunder nationale rapporter en undersoslashgelse af europaeligiske og internationale politikker for IKT som redskab til oslashget inklusion en undersoslashgelse af forskningslitteratur og internet-baserede materialer med hjaeliglpemidler og eksempler paring innovativ praksis Disse er beskrevet naeligrmere i bilag 2 Baggrundsmateriale Rapporten ser naeligrmere paring de udfordringer der opstaringr ved brug af IKT i den inkluderende undervisning Den beskriver ogsaring udviklingen paring omraringdet og mulighederne for at bruge IKT i laeligringen isaeligr naringr der er tale om elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Agenturets nationale repraeligsentanter blev under de forberedende moslashder enige om at bygge projektet op omkring tre opgaver

- at opdatere udviklingen paring omraringdet i de deltagende lande siden agenturets projekt i 2001 ICT in Special Needs Education om IKT i specialundervisningen

- at give en oversigt over aktuelle politikker og praksis for IKT i den inkluderende undervisning i de deltagende lande

- at bygge videre paring konklusionerne fra undersoslashgelsen ICTs in Education for People with Disabilities fra 20102011 gennemfoslashrt af agenturet i samarbejde med UNESCO IITE (IITE og Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2011)

I loslashbet af 2012 og 2013 blev der indsamlet information om disse omraringder gennem nationale undersoslashgelser og projektets deltagere foretog parallelle dataindsamlinger Projektets hjemmeside indeholder en mere detaljeret beskrivelse af metodologien og de specifikke projektaktiviteter httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iproject-framework-and-methodology Rapporten her er udarbejdet paring grundlag af alle de informationskilder der er anvendt i projektet Der er ikke medtaget direkte referencer til specifikke nationale oplysninger politikker forskningsundersoslashgelser eller eksempler paring praksis men disse kan findes i den udvidede projektrapport her httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4i


Oplysningerne i den udvidede (engelsksprogede) projektrapport er krydsrefereret med og herefter linket direkte til de oprindelige kilder ogeller eksempler paring nationale politikker og praksis som er lagt op paring projektets hjemmeside

11 Baggrund Projektets formaringl er at ajourfoslashre udviklingen i agenturets medlemslande fra 2001 og frem samt at bygge videre paring konklusionerne fra undersoslashgelsen om IKT i undervisningen af personer med handicap fra 2011 foretaget i samarbejde med UNESCO IITE Projektet undersoslashger ogsaring aktuelle politikker og praksis for IKT og inklusion i de deltagende lande ndash Cypern Danmark Estland Finland Flamsk Belgien Frankrig Graeligkenland Holland Island Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Norge Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Storbritannien (England Nordirland og Skotland) Sverige Tjekkiet Tyskland og Ungarn Undersoslashgelsen fra 2011 om IKT i undervisningen af personer med handicap satte fokus paring IKT som et ufravigeligt krav i undervisningen for alle lande som har ratificeret FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap samt den frivillige tillaeliggsprotokol Konventionens praeligambel anerkender

hellip vigtigheden af at de fysiske sociale oslashkonomiske og kulturelle omgivelser sundhed og uddannelse og information og kommunikation er tilgaeligngelige for at goslashre det muligt for handicappede fuldt ud at udoslashve alle menneskerettigheder og grundlaeligggende frihedsrettigheder (FN 2006 s 1)

Konventionen indeholder herudover en raeligkke generelle forpligtelser specifikke tiltag og artikler som understreger vigtigheden af IKT i undervisningen af personer med handicap De kan findes paring projektets hjemmeside httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iict-for-inclusion-documentspolicy-supporting-ict-for-inclusionpdf Konventionens artikel 9 om tilgaeligngelighed beskriver foranstaltninger som omfatter definition og afskaffelse af hindringer for tilgaeligngelighed hvor det overhovedet er muligt for personer med handicap herunder hindringer i forhold til undervisning og uddannelse To artikler understoslashtter specifikt brugen af IKT i den inkluderende undervisning Artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information og artikel 24 om uddannelse herunder retten til uddannelse adgang til et inkluderende undervisningssystem paring alle niveauer og livslang laeligring med tilpasninger i rimeligt omfang efter den enkeltes behov Artikel 26 om rehabilitering og sundhed og artikel 29 om deltagelse i det politiske og offentlige liv refererer ogsaring til vigtigheden af at have adgang til hjaeliglpemidler og ny teknologi Undersoslashgelsen af brugen af IKT i undervisningen af personer med handicap gav ogsaring anledning til at udpege fem vigtige krav i konventionen om brug af IKT i undervisningen fremme af lige muligheder paring alle niveauer i et livslangt laeligringsforloslashb adgang til IKT herunder hjaeliglpemidler og teknologi som giver alle mulighed for at udnytte deres fulde potentiale uddannelse af laeligrere undervisere skoleledere mv i brugen af IKT i undervisningen styrkelse af forskning og udvikling af ny IKT og systematisk indsamling af data til definition af og efterfoslashlgende kontrol med minimumsstandarder for IKT i undervisningen af personer med handicap De fem krav blev brugt som grundlag for definitionen af projektets fem hovedmaringlsaeligtninger



2 Alle skal have adgangsret til IKT 3 Laeligrere undervisere skoleledere mv skal uddannes til at bruge IKT i




Disse maringlsaeligtninger danner grundlag for indsamling og analyse af informationer til projektet

12 Begreber UNESCO definerer inkluderende undervisning som

en proces med det formaringl at tilbyde undervisning af hoslashj kvalitet for alle under hensyntagen til individuelle forskelligheder samt forskellige evner og behov karakteristika og forventninger til laeligring hos de studerende og i samfundet og ved afskaffelse af alle former for diskrimination (UNESCOrsquos Internationale Kontor for Uddannelse (IBE) 2008 s 3)

Et inkluderende undervisningsmiljoslash kan med udgangspunkt i denne definition beskrives som et forloslashb hvor elever og studerende med handicap eller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov foslashlger den almene undervisning sammen med deres ikke-handicappede klassekammerater i det meste af den ugentlige undervisning Projektet fokuserer paring brugen af IKT som et redskab til bedre laeligring for alle men isaeligr for elever og studerende som er saeligrligt udsatte for begraelignsninger i forhold til deres uddannelsesmaeligssige muligheder herunder elever og studerende med handicap eller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov FNrsquos Konvention definerer personer med handicap saringledes

Personer med handicap omfatter personer der har en langvarig fysisk psykisk intellektuel eller sensorisk funktionsnedsaeligttelse som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet paring lige fod med andre (FN 2006 s 5)

I projektet anvendes udtrykket elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Denne terminologi bruges i erkendelse af at elever med handicap i mange lande retsmaeligssigt falder ind under en gruppe som har saeligrlige undervisningsmaeligssige behov men andre grupper af elever kan ogsaring hoslashre under den samme nationale lovgivning Begrebet saeligrlige undervisningsmaeligssige behov bruges til at beskrive elever som oplever midlertidige eller langvarige hindringer i laeligringen og som ikke goslashr fremskridt paring samme niveau som deres klassekammerater Elever med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov udgoslashr derfor en stoslashrre gruppe end elever med handicap og i mange lande skoslashnnes det at de kan udgoslashre op til 20 af den skolesoslashgende del af befolkningen (Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2012a)


IKT som redskab til oslashget inklusion omfatter brug af enhver form for teknologi som understoslashtter elevernes laeligring i et inkluderende undervisningsmiljoslash Det kan vaeligre almindeligt teknologisk udstyr som alle kan koslashbe feks baeligrbare computere tablets og tilhoslashrende enheder whiteboards mobiltelefoner mv Det kan ogsaring vaeligre saeligrlige hjaeliglpemidler som kan afhjaeliglpe specifikke vanskeligheder eller begraelignsninger i brugen af IKT feks ved fysiske handicap (mobilitetshjaeliglpemidler hoslashreapparater osv) samt tekniske hjaeliglpemidler i undervisningen som skaeligrmlaeligsere saeligrlige tastaturer midler til alternativ og supplerende kommunikation (feks talemaskiner) og andre saeligrlige teknologiske hjaeliglpemidler Projektet fokuserer paring brugen af IKT i den inkluderende undervisning men IKT anvendes naturligvis baringde i den inkluderende undervisning og i specialundervisningen og mange af de deltagende lande har indleveret data baringde om IKT i den almindelige undervisning og om saeligrlige hjaeliglpemidler brugt baringde i inkluderende og segregerede undervisningsmiljoslasher IKT som redskab til oslashget inklusion betragtes som et oslashkosystem og undersoslashges ud fra to vinkler

- interessegrupper som omfatter elever og studerende (baringde med og uden handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov) foraeligldre og familier laeligrere skoleledere og teams stoslashttepersonale og IT-fagfolk

- komponenter dvs infrastruktur almindelig tilgaeligngelig IKT hjaeliglpemidler og tilgaeligngelige digitale undervisningsmaterialer

Det er vigtigt at forstaring samspillet mellem interessegrupperne og de omgivende komponenter for at kunne se IKT som et system der har potentiale til at skabe baringde positiv og negativ indflydelse paring undervisningen af elever og studerende med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov


2 BRUGEN AF IKT SOM REDSKAB TIL OslashGET INKLUSION

Den Internationale Telekommunikationsunion ITU har i 2013 foretaget en global undersoslashgelse af befolkningens brug af IKT bla som et redskab til inklusion af personer med handicap (ITU 2013a) Undersoslashgelsen afsloslashrer en raeligkke problemstillinger i forhold til brugen af IKT i undervisningen bla manglen paring

- effektive implementeringsstrategier - generel adgang til IKT - politikker som fremmer tilgaeligngeligheden til IKT for alle borgere - rimelige priser paring hjaeliglpemidler - flere muligheder for tilgaeligngelighed til almindeligt IKT-udstyr

Europa-Kommissionens meddelelse fra 2013 om aringbning af uddannelsessektoren giver ogsaring udtryk for dette

Uddannelsessektoren i EU udnytter ikke de muligheder som det digitale samfund og oslashkonomien giverhellip

Digitale teknologier er fuldt ud integrerede i den maringde vi kommunikerer arbejder og handler paring og alligevel udnyttes de ikke fuldt ud i uddannelsessystemerne i Europa hellip 63 af de niaringrige garingr ikke paring en skole der har et ordentligt digitalt udstyr (passende udstyr hurtigt bredbaringnd og gode sammenkoblingsmuligheder) Mens 70 af laeligrerne i EU erkender betydningen af uddannelse inden for undervisning og laeligring ved hjaeliglp af digitale hjaeliglpemidler er det blot 20-25 af eleverne som undervises af laeligrere som behersker og foslashler sig fortrolige med anvendelsen af saringdanne hjaeliglpemidler De fleste undervisere anvender hovedsageligt informations-og kommunikationsteknologi (IKT) til at forberede deres undervisning snarere end at samarbejde med eleverne i timerne (Europa-Kommissionen 2013a s 2)

Det giver nogle udfordringer i forhold til udformningen af politikker hvilket undersoslashges naeligrmere nedenfor

21 Politikker Projektdeltagerne har for hvert af de i kapitel 11 beskrevne hovedkrav identificeret nogle vaeligsentlige problemstillinger som analyseres i det foslashlgende Hver af disse problemstillinger er paringvirket enten af fravaeligret eller tilstedevaeligrelsen af forskellige faktorer

- Fravaeligret af en faktor i systemet vil forstaeligrke de potentielle negative virkninger af den paringgaeligldende problemstilling

- Tilstedevaeligrelsen af en faktor vil omvendt mindske de potentielle virkninger af den paringgaeligldende problemstilling

211 Lige muligheder i undervisningen IKT er i dag anerkendt paring alle niveauer ndash af politiske beslutningstagere laeligrere foraeligldre elever og studerende ndash som et redskab til bedre laeligring Udfordringen ved at fremme lighed i undervisningen ligger i at bygge bro over den digitale kloslashft og sikre at alleelever og studerende faringr gavn af IKT som et redskab i deres egen laeligring


Den digitale kloslashft henviser til problemer som manglen paring relevant og brugbar IKT for hoslashje priser og en begraelignset adgang til nogle af de funktioner IKT kan tilbyde Der er brug for strategiske handlingsplaner for IKT som redskab til oslashget inklusion hvor der tages fat i problemerne omkring tilstedevaeligrelsen af IKT de oslashkonomiske omkostninger og tilgaeligngelighed Hvis man i uddannelsessystemet kan opfylde nedenstaringende betingelser vil det vaeligre med til at bygge bro over den digitale kloslashft

- alle laeligrere elever og studerende skal have digitale faeligrdigheder de kan faring bevis paring

- IKT skal vaeligre et obligatorisk fag i laeligseplanen - IKT skal vaeligre en del af laeligreruddannelsen og af efteruddannelsesforloslashb for laeligrere

Paring skolerne er det vigtigt at beskrive hvilke tiltag man vil implementere med hensyn til IKT i undervisningen Her skal man isaeligr vaeligre opmaeligrksom paring

- at skoler har den noslashdvendige fleksibilitet til at kunne evaluere deres behov for hardware og software og efterfoslashlgende anskaffe det noslashdvendige

- at skoler kan vurdere elevers og studerendes behov og praeligferencer i forhold til IKT - at skoler kan producere et tilgaeligngeligt digitalt undervisningsindhold

Det har stor betydning hvordan man paring skolerne bruger IKT som et redskab til bedre kommunikation og samarbejde baringde inden for og mellem de forskellige grupper af elever og studerende foraeligldre laeligrere og andre fagfolk Men den vigtigste faktor i arbejdet med at bygge bro over den digitale kloslashft er at alle implicerede har det noslashdvendige engagement og yder en dedikeret indsats for at bruge IKT til at stoslashtte alle elever og studerende i deres laeligring

212 Adgangsret IKT som et redskab til oslashget inklusion er en maringlsaeligtning som kan beroslashre mange forskellige omraringder ndash nationale IT-strategier lovgivning om handicapforbud mod forskelsbehandling lovgivning om sundhedrevalidering den almene undervisning og specialundervisningen IKT i uddannelse og undervisning Naringr man taler om adgang til IKT som en ret er det vigtigt at understrege at IKT som redskab til oslashget inklusion er et tvaeligrsektorielt anliggende som skal vaeligre synligt i alle relevante politikker Herudover er det vigtigt at finde ud af hvordan brugerne ndash dvs elever og deres familier ndash kan rdquonavigererdquo blandt de forskellige politikker og procedurer saring de faringr adgang til den stoslashtte de har brug for Tilgaeligngelig IKT er alfa og omega baringde i undervisningen og i mere sociale sammenhaelignge og det samme gaeliglder mulighederne for at tilegne sig de noslashdvendige faeligrdigheder til at kunne bruge IKT i forskellige situationer I den forbindelse er det vigtigt at baringde elever familier og skoler har kendskab til og kan benytte sig af

- navngivne personer med ansvar for omraringdet - netvaeligrk som kan yde lokal stoslashtte

Den frie adgang til digital information som vi oplever i stadigt stigende omfang udgoslashr et stort potentiale hvad angaringr laeligrernes muligheder i undervisningen Men laeligrere skal have den rette stoslashtte og opbakning saring de ogsaring kan tilpasse informationen og goslashre den tilgaeligngelig for alle elever


Adgangen til relevant og brugbar IKT er altsaring et vigtigt foslashrste skridt for eleverne men skal man sikre korrekt brug paring kortere og laeligngere sigt skal der indfoslashres kriterier for tilgaeligngelighed til hardware software og undervisningsmateriale som skal foslashlges af alle aktoslashrer i systemet Anerkendelse af at ordentlig adgang til IKT som et redskab til oslashget inklusion er en ret som alle elever har skal kombineres med en effektiv indsats for at skabe den bedst mulige adgang til almindelig teknologi hvilket vil give eleverne muligheden for at vurdere og tilpasse deres egne praeligferencer

213 Undervisning og uddannelse af laeligrere I dag kraeligves det af alle laeligrere at de har generelle paeligdagogiske kvalifikationer og kompetencer inden for inkluderende undervisning almindelig IKT og ogsaring brug af IKT som redskab til oslashget inklusion Undervisning af laeligrere i IKT som redskab til oslashget inklusion er et ansvarsomraringde som garingr paring tvaeligrs af flere sektorer Ethvert tiltag forudsaeligtter derfor at der findes sammenhaeligngende og integrerede undervisningsforloslashb for laeligrere i brugen af IKT som redskab til oslashget inklusion Baringde i den grundlaeligggende laeligreruddannelse og i de fortsatte faglige udviklingsforloslashb er det vigtigt at alle laeligrere opnaringr og videreudvikler kompetencer i brugen af IKT baringde generelt og som redskab til oslashget inklusion i undervisningen En lang raeligkke aktoslashrer skal kunne levere den noslashdvendige undervisning ndash det gaeliglder feks videregaringende uddannelsesinstitutioner NGOrsquoer med saeligrlig ekspertise paring omraringdet og saeligrlige netvaeligrk IKT skal ogsaring vaeligre et vaeligrktoslashj til en mere fleksibel og effektiv undervisning som giver laeligrerne mulighed for at definere og tilpasse deres egne behov

214 Forskning og udvikling Alle deltagende lande i projektet staringr over for en saeligrlig problemstilling i forhold til den manglende sammenhaeligng mellem forskningsresultater og -evidens og den anvendte praksis Forskning i brugen af IKT som redskab til oslashget inklusion kan vaeligre en vigtig katalysator til at saeligtte skub i udviklingen men man er noslashdt til at se naeligrmere paring hvilket fokus man har for forskningen og hvordan den gennemfoslashres hvis man skal eliminere den store forskel der hersker mellem teori og praksis Systematisk forskning i hvordan man effektivt bruger IKT til gavn for alle elever familier og laeligrere er nyttig og noslashdvendig for skolerne Men hvis forskningen skal have den oslashnskede optimale virkning skal flere aktoslashrer fra forskellige sektorer deltage i forskningsaktiviteter ndash baringde IT-industrien videregaringende uddannelsesinstitutioner NGOrsquoer og forskellige stoslashtteinstanser Det har afgoslashrende betydning at ogsaring brugerne ndash eleverne deres familier og de fagfolk der arbejder med dem samt skolens laeligrere ndash involveres aktivt i forskningsaktiviteter hvilket synes at vaeligre det som bedst kan paringvirke skolernes arbejde i en positiv retning baringde paring kortere og laeligngere sigt Mindre forskningsprojekter faringr en bredere indvirkning hvis resultater fra pilotprojekter deles og implementeres i andre skoler regioner mv

215 Dataindsamling og overvaringgning Mange lande har en stor udfordring i forhold til manglen paring kvalitative og kvantitative data til overvaringgning og brug for udviklingen af politikker og praksis


Saringledes har kun eacutet land rapporteret systematiske indsamlinger af data for IKT som redskab til oslashget inklusion Lidt over halvdelen af de deltagende lande oplyste at de foretager dataindsamlinger til overvaringgning af brugen af IKT i undervisningen som en del af specifikke programmer eller initiativer og at nogle af disse har fokus paring IKT som redskab til oslashget inklusion Men langt faeligrre lande (under 30 ) har dataindsamlinger til overvaringgning af IKT i undervisningen generelt og naeligsten en fjerdedel oplyste at de ikke har formelle dataindsamlinger til dette formaringl Paring trods af internationale krav om at indsamle data til overvaringgning inden for omraringdet (feks i FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap 2006) og forskellige initiativer fra EU om bedre overvaringgning af udviklingen paring nationalt niveau (feks den aringrlige resultattavle for den digitale dagsorden) er der altsaring stadig brug for viden om hvordan man bedst kan foslashre kontrol med

- haringndhaeligvelsen af rettigheder i form af adgang og ret til relevante stoslashtteforanstaltninger

- effektiviteten baringde af hele systemet og af saeligrlige elementer (feks uddannelse af fagfolk)

Hvis politiske beslutningstagere og fagfolk havde adgang til brugbare data paring disse omraringder ville de vide langt mere om laeligringsresultater adgangsproblematikker rettigheder undervisning og forskning og ogsaring om hvilke udfordringer og fremskridt der er i spil Dette undersoslashges naeligrmere i kapitel 34

22 En koordineret indsats Europa-Kommissionens meddelelse fra 2013 om aringbning af uddannelsessektoren siger

I dag forventer elever og studerende mere individualisering samarbejde og bedre forbindelser mellem formel og uformel laeligring hvilket laeligring ved hjaeliglp af digitale hjaeliglpemidler i hoslashj grad muliggoslashr 50-80 af eleverne og de studerende i EU anvender dog aldrig digitalt undervisningsmateriale oslashvelsessoftware udsendelserpodcasts simuleringer eller undervisningsspil I EU findes der hverken en kritisk masse af uddannelsesindhold og applikationer af hoslashj kvalitet inden for specifikke fag og paring forskellige sprog eller forbundne enheder for alle elever og laeligrere Der er ved at opstaring en ny IT-kloslashft mellem dem som har adgang til innovativ og teknologibaseret uddannelse og dem som ikke har som foslashlge af denne fragmentering af tilgangene og markederne (Europa-Kommissionen 2013a s 2)

Af projektets resultater fremgaringr det at de programmer og initiativer der i landene har haft stoslashrst positiv effekt paring de beskrevne problemstillinger har taget alle de fem noslashglekrav under overvejelse adgang rettigheder uddannelse forskning og overvaringgning IKT som redskab til oslashget inklusion er en maringlsaeligtning hvis opfyldelse er betinget af mange aktoslashrer Det er noslashdvendigt at inddrage alle aspekter af politikker og praksis og ivaeligrksaeligtte en koordineret og sammenhaeligngende indsats nationalt og regionalt saringvel som i skolerne


3 UDVIKLING OG FREMTIDSMULIGHEDER

Det er svaeligrt at overvurdere udviklingen siden 2001 naringr man taelignker paring betydningen af IKT og de aeligndringer teknologien har medfoslashrt Sachs (2013) mener at den digitale tidsalder er opstaringet fordi den teknologiske kapacitet til at lagre og bearbejde data blot inden for det seneste aringrti er fordoblet hvert andet aringr som foslashlge af udviklingen af microchips Denne udvikling vil fortsaeligtte samtidig med at priserne paring hardware og software stadig falder Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU 2013b) anslaringr at 27 milliarder mennesker ndash 40 af verdens befolkning ndash er online og 750 millioner husstande har internetforbindelse Fra 2008 og frem til 2012 faldt prisen paring faste bredbaringndsforbindelser med over 80 Der findes i dag 2 milliarder mobile bredbaringndsabonnementer ndash et tal der naturligt nok vil stige med de 68 milliarder mobiltelefonabonnementer der er registreret globalt Ifoslashlge ITU (2012) viser global forskning om udbredelsen af bredbaringnd og de heraf foslashlgende oslashkonomiske konsekvenser paring nationalt plan at en stigning paring 10 i udgifterne til udbygning af den nationale bredbaringndsinfrastruktur medfoslashrer en BNP-vaeligkst paring mellem 025 og 1 Europa-Kommissionen oplyser i 2013 (2013b) at de fleste europaeligiske skoler har internetforbindelse (med en hjemmeside e-mail-konti til elever og laeligrere og et lokalt netvaeligrk eller virtuelle laeligringsmiljoslasher) Af EUrsquos 2013-benchmark-undersoslashgelse for skoler fremgaringr det at over 90 af eleverne i de lande der deltog i undersoslashgelsen har bredbaringnd paring skolen (generelt med hastigheder fra 2 til 30 Mbps) Ikke mange fagfolk havde hoslashrt om bredbaringnd i 2001 Sociale netvaeligrk var stadig et ukendt begreb for de fleste og mobilt IT-udstyr var for de faring Internettet er siden blevet normalt for alle og man taler nu om rdquoden digitale generationrdquo ndash som kan udnytte teknologien ikke blot som et middel til at faring information men ogsaring som redskab til at goslashre informationen personlig og bruge den paring mange forskellige maringder I dette kapitel undersoslashges i hvilket omfang resultaterne og anbefalingerne fra undersoslashgelsen i 2001 stadig er relevante og herefter skitseres den videre udvikling og de tendenser der kan udledes af projektet

31 2001-projektet Agenturets projekt Information and Communication Technology in Special Needs Education loslashb fra 1999 til 2001 og resulterede bla i en raeligkke anbefalinger til politiske beslutningstagere og fagfolk Konklusionerne i den afsluttende rapport var rettet mod hovedaktoslashrerne inden for IKT og specialundervisning ndash dvs elever med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov og deres laeligrere Projektarbejdet understregede vigtigheden af at have en klar forstaringelse af brugernes undervisningsmaeligssige og teknologiske behov som et grundlag for at udarbejde og ivaeligrksaeligtte de overordnede politikker og infrastrukturen for de relevante IKT-foranstaltninger Paring det tidspunkt handlede eacuten af de mere markante diskussioner om rdquoinkluderende designrdquo hvor man allerede i udformningen af hardware og software tager hoslashjde for alle typer af brugere frem for blot at tilpasse et eksisterende produkt til bestemte brugere hen ad vejen Princippet om inkluderende design boslashr haringndhaeligves baringde i planlaeliggningen udviklingen ivaeligrksaeligttelsen og evalueringen af politikker foranstaltninger og praksis omkring IKT


En af projektets anbefalinger var at udvikle paeligdagogiske tiltag og teknologi som kunne opfylde behovene hos alle elever ogsaring elever med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Adgangen til IKT ville mindske de uddannelsesmaeligssige uligheder og IKT kunne blive et markant redskab til fremme af social inklusion Men man kunne ogsaring risikere at forstaeligrke eksisterende uligheder i undervisningen gennem en uhensigtsmaeligssig eller begraelignset adgang til IKT som nogle elever oplevede herunder elever med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Et andet vigtigt budskab var at sikre alle tilgaeligngelighed til laeligringsmateriale og laeligseplaner Men skulle man opfylde principperne om rdquoinkluderende designrdquo og informationstilgaeligngelighed var det noslashdvendigt at etablere et bredere samarbejde mellem alle aktoslashrer samt mere fleksible former for stoslashtte til forskellige grupper af elever Sidst men ikke mindst skulle der et nyt fokus paring IKT i specialundervisningen Hvor man tidligere havde vaeligret mest optaget af at etablere infrastrukturen (i form af udstyr og ekspertise) til at goslashre IKT anvendelig i specialundervisningen blev man efter undersoslashgelsen i 2001 opmaeligrksom paring at laeliggge mere vaeliggt paring selve maringlsaeligtningerne med at bruge IKT Man skulle forsoslashge at bruge IKT til forskellige maringder at laeligre paring frem for at laeligre at bruge teknologien i forskellige sammenhaelignge IKT kunne kun blive rigtigt integreret i laeligseplanerne for elever med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov naringr man fuldt ud forstod teknologiens potentiale som laeligringsredskab Maringske med undtagelse af oslashnsket om rdquoinkluderende designrdquo gav undersoslashgelsen i 2001 ikke anledning til et oslashnske om at udvikle nye former for teknologisk hardware eller software Konklusionerne lagde mest vaeliggt paring politikker og praksis for adgangen til og brugen af allerede eksisterende teknologi til laeligring Resultaterne fra den nuvaeligrende undersoslashgelse om IKT som redskab til oslashget inklusion viser da ogsaring at dette stadig er en relevant problemstilling som boslashr vaeligre paring dagsordenen i de fleste europaeligiske lande

32 En positiv udvikling Projektets aktiviteter afsloslashrer tydeligt at der er sket en del udvikling baringde generelt og specifikt inden for IKT som redskab til oslashget inklusion En udvikling som i nogle tilfaeliglde allerede virker positivt og i andre tilfaeliglde i hvert fald viser tegn i en positiv retning Der er seks hovedomraringder hvorparing udviklingen har saeligrlig betydning for politikker og praksis ndash politikker og lovgivning i forhold til elevernes rettigheder IKT-infrastruktur uddannelse af fagfolk indflydelse hos skolerne udviklingen af praksisfaeligllesskaber og indflydelse hos eleverne Disse omraringder er taeligt forbundne og kraeligver lige stor opmaeligrksomhed i undersoslashgelsen af politikker for praksis for IKT som redskab til oslashget inklusion I det foslashlgende ses naeligrmere paring udviklingen inden for disse omraringder

321 Politikker og lovgivning En grundig lovgivning med udfoslashrlige beskrivelser af rettigheder for elever med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov ndash som ogsaring er i traringd med europaeligiske direktiver og FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap (2006) ndash er afgoslashrende for udviklingen af IKT som redskab til oslashget inklusion Nedenfor beskrives en raeligkke elementer i politikker og lovgivning som understoslashtter elevernes ret og adgang til IKT Det er noslashdvendigt at kontrollere forskellige omraringder af lovgivningen for at sikre

- synlighed paring tvaeligrs af alle relevante politikker


- muligheder for samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (feks sundheds- og uddannelsessektoren)

Man skal isaeligr have fokus paring nationale IT-strategier og -programmer lovgivningen paring handicapomraringdet saeligrligt med hensyn til rettigheder i forhold til IKT og IKT i undervisningen og i inkluderende undervisningspolitikker Formaringlet med lovgivning og politikker om rettigheder til IKT er at integrere alle elever i den digitale verden Ordentlig og tilgaeligngelig IKT er et noslashdvendigt udgangspunkt for at sikre alle elever adgang til personlig laeligring gennem brugen af IKT Lovgivningen skal sikre alle elever lige adgang til information faeligrdigheder kompetencer og udstyr samt ret til hjaeliglpemidler paring skolen i hjemmet og i overgangsperioden mellem skolen og erhvervslivet Der skal vaeligre bestemmelser om evaluering af de tilbudte hjaeliglpemidler samt overvaringgningsmekanismer til at sikre at elevernes rettigheder overholdes Overvaringgning boslashr isaeligr vaeligre koncentreret om elevernes rettigheder og regionale eller organisatoriske uligheder i adgangen til de noslashdvendige ressourcer Der boslashr vaeligre fokus paring at finde de overvaringgningsmetoder der bedst understoslashtter nationale saringvel som lokale behov Lovgivning og politikker skal baringde beskrive og sikre digital adgang og inklusion af alle elever Dertil kraeligves langsigtede politiske rammer udformet paring flere niveauer og med handlingsplaner for IKT som redskab til oslashget inklusion baringde paring nationalt regionalt og organisatorisk plan De skal gennemfoslashres i overensstemmelse med nationalt koordinerede strategier saring man undgaringr overlapning og dobbelt arbejde mellem forskellige grupper af aktoslashrer eller nationale organer Saringdanne nationale strategier kraeligver ogsaring langsigtet oslashkonomisk stoslashtte i form af tildeling af tilstraeligkkelige ressourcer til at sikre permanent adgang til en prisbillig og tilgaeligngelig IKT-infrastruktur Man boslashr ogsaring kontrollere omkostningseffektiviteten af handlingsplanerne baringde paring kortere og laeligngere sigt Brugerne ogeller brugerrepraeligsentanter boslashr ogsaring involveres i beslutningsprocesserne Politikker og handlingsplaner boslashr udformes med input fra alle aktoslashrer og der skal vaeligre enighed om roller og ansvarsfordeling Der skal vaeligre oplysningskampagner som fortaeligller om fordelene ved at bruge IKT som redskab til oslashget inklusion hvilket vil bidrage til en faeliglles forstaringelse af at digitale faeligrdigheder har afgoslashrende betydning for elevernes sociale deltagelse livslang laeligring og jobmuligheder Baringde paring nationalt regionalt og organisatorisk niveau skal der vaeligre nogle centrale organer som synligt promoverer brugen af IKT Indkoslashb kan ske gennem offentlige udbud i hvilke der skal indfoslashres kriterier for tilgaeligngelighed til det indkoslashbte IKT-udstyr Tvaeligrsektorielle standarder for tilgaeligngelig IKT kan i hvert fald paring kort sigt motivere IT-udviklere og -leverandoslashrer til at anvende principperne om universelt design og kan paring laeligngere sigt sikre at al IKT er lettilgaeligngeligt for alle elever i et inkluderende undervisningsmiljoslash

322 Infrastruktur En lettilgaeligngelig IKT-infrastruktur betyder at alle almindelige saringvel som specifikke teknologiske komponenter opfylder alle elevers behov Her er der tre vigtige principper som skal foslashlges

- Der skal med det samme saeligttes fokus paring tilgaeligngelighed i udviklingen af al hardware og software


- Tilgaeligngelighed er ikke kun et sposlashrgsmaringl om tekniske krav men ogsaring om design saringsom brugergraelignseflader og layout

- Der skal vaeligre oplysninger om materialets tilgaeligngelighed ogeller tekniske specifikationer (i henhold til kvalitetsprincipperne for digitale laeligremidler udgivet af Becta 2007)

Skal skolernes infrastruktur sikres baeligredygtighed paring langt sigt skal der ogsaring ivaeligrksaeligttes en raeligkke politiske tiltag nemlig

- investeringer i skolernes IKT-infrastruktur - opgraderinger af infrastrukturen saring man kan foslashlge den teknologiske udvikling ogsaring

paring laeligngere sigt - anskaffelse af IKT og hjaeliglpemidler til elevernes personlige brug i skolen og hjemme

samt til hjaeliglp ogsaring efter skolen er afsluttet og i overgangen fra skolen til erhvervslivet

- anskaffelse af det noslashdvendige IT-udstyr til laeligrernes brug i skolen og til hjemmearbejde

- stoslashtte til tvaeligrsektorielle aktiviteter (feks fra offentlig-private partnerskaber) som vil satse paring at udvikle tilgaeligngelig IKT og laeligremidler der opfylder lokale behov

323 Uddannelse af fagfolk For at opbygge den oslashnskede tilgaeligngelige infrastruktur for IKT kraeligves det ogsaring at man ivaeligrksaeligtter tilknyttede uddannelsesforloslashb for de involverede fagfolk Her skal man isaeligr vaeligre opmaeligrksom paring

- at tilgodese behovene for uddannelse af alle fagfolk i systemet herunder laeligrere skoleledere og stoslashttepersonale men ogsaring feks web-mastere IT- og mediefagfolk

- at forloslashbene baseres paring de kompetencekrav der stilles til alle fagfolk paring omraringdet - at forloslashbene daeligkker baringde de grundlaeligggende uddannelsesforloslashb samt efter- og

videreuddannelse og specialeforloslashb inden for de omraringder der handler om at udvikle kompetencer i brugen af IKT

- at forloslashbene giver tilstraeligkkelige kompetencer til at man ogsaring kan hjaeliglpe foraeligldrefamilier med at bruge IKT i hjemmet

Uddannelsesforloslashbene skal vaeligre med til at oslashge deltagernes bevidsthed om at alle elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov har ret til lettilgaeligngelig IKT De skal ogsaring bidrage til at skabe og fastholde motivationen til at udvikle baringde egne og elevernes digitale faeligrdigheder Der boslashr ogsaring i forloslashbene vaeligre fastsat minimumskrav til de kompetencer deltagerne skal opnaring og der skal tilbydes saeligrlige forloslashb til fagfolk som oslashnsker at specialisere sig i at laeligre skoler laeligrere foraeligldre og elever at bruge IKT mere effektivt i dagligdagen

324 Skolernes indflydelse Overalt i Europa ser man stadig stigende krav til skolerne om at vaeligre innovative i brugen af IKT Det er der flere aringrsager til heriblandt

- vidtraeligkkende samfundsmaeligssige faktorer som stigende arbejdsloslashshed og krav om flere og bedre faeligrdigheder hos fremtidige medarbejdere


- den hurtige udvikling af IKT i undervisningen feks e-laeligring og mobile laeligringsredskaber

- individuel skabelse og deling af viden via sociale medier - stoslashrre forventninger til eleverne om aktiv deltagelse og individuelle laeligringsforloslashb

Hvis skolens medarbejdere skal foslashle at IKT er et naturligt redskab som fremmer alle elevers adgang til og aktive deltagelse i laeligringen skal hele skolens etik og kultur ogsaring afspejle dette i praksis Her har skolelederne en vigtig rolle som det motiverende element Skolelederens forstaringelse holdning og visioner i forhold til IKT som redskab til oslashget inklusion har afgoslashrende betydning for om laeligrerne faringr tilstraeligkkelig opbakning i deres arbejde med eleverne En skoleleders visioner skal kommunikeres effektivt ud til alle medarbejdere og vaeligre synlige i hele skolemiljoslashet Skolens udviklingsstrategier og handlingsplaner skal beskrive hvordan man vil bruge IKT til at fremme elevernes laeligring generelt og som et redskab til oslashget inklusion for alle herunder elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Skolelederne skal naturligvis selv have den rette opbakning og her er der isaeligr tre betingelser som boslashr opfyldes

- skoleledere skal have faglige muligheder for at udvikle deres faeligrdigheder baringde generelt i den inkluderende undervisning og i forhold til at bruge IKT som redskab til oslashget inklusion

- skolens medarbejdere skal have bedre muligheder for at faring adgang til ogeller koslashbe almindelig IKT og saeligrlige hjaeliglpemidler som imoslashdeser elevernes behov

- skolerne skal have flere og mere fleksible stoslashtteforanstaltninger til raringdighed Man kan med fordel benytte sig af IKT-ressourcecentre som kan tilbyde lokal hjaeliglp til forskellige grupper af skoler Centrene kan ved hjaeliglp af deres tvaeligrfaglige teams af eksperter baringde raringdgive generelt om IKT og om IKT som redskab til oslashget inklusion De kan isaeligr tilbyde

- praktisk hjaeliglp til at udvikle skolens infrastruktur for IKT som redskab til oslashget inklusion

- raringdgivning om brug af almindelige teknologiske vaeligrktoslashjer - adgang til specifikke teknologiske vaeligrktoslashjer og hjaeliglpemidler - materialer tilpasset laeligseplanerne og tilgaeligngelige elektroniske laeligremidler - stoslashtte og vejledning i brugen af IKT som et paeligdagogisk vaeligrktoslashj til gavn for alle

elever - hjaeliglp til at bruge IKT til individuel laeligring og fremme af principperne om universelt

design - muligheder for kommunikation mellem laeligrere og IT-specialister (feks web-

designere og forlaeligggere) - muligheder for kommunikation med andre laeligrere og medarbejdere som ogsaring

arbejder med IKT som redskab til oslashget inklusion Endelig kan man ogsaring se paring laeligrernes indflydelse paring laeligseplanerne Det er naturligvis ikke alt laeligringsmateriale som passer til alle elever og det er derfor vigtigt at laeligrerne baringde har


ret til og mulighed for at revidere materialet saring det passer til elevernes saeligrlige behov samt at de kan dele deres rettelser med de kolleger som maringtte oslashnske at bruge dem

325 Praksisfaeligllesskaber Skolerne har et stadig stoslashrre behov for at samarbejde med flere partnere og deltage i baringde formelle og uformelle netvaeligrk Caldwell mener at hvor der er uformel deling af forskellig slags viden blandt et netvaeligrk af fagfolk kan dette betegnes som et praksisfaeligllesskab (Caldwell 2009) Praksisfaeligllesskaber forbinder aktoslashrer med faeliglles interesser og opfordrer til at dele ideer praksis eksempler og arbejdsmetoder samt at definere faeliglles problemstillinger og loslashsninger Her er IKT noslashglen til kommunikationsudveksling mellem praksisfaeligllesskabets medlemmer Praksisfaeligllesskaber fordrer ikke noslashdvendigvis input udefra og kan altsaring sagtens fungere blot med input fra egne medlemmer Men projektresultaterne viser dog at skolernes evne til at fungere som praksisfaeligllesskaber inden for IKT og inklusion kan forbedres vaeligsentligt hvis de tillader udefrakommende input isaeligr paring to omraringder eksempler paring innovativ praksis fra andre skoler og engagement i udviklings- og forskningsaktiviteter Eksempler paring innovativ praksis vil isaeligr vaeligre nyttige hvis de tager hoslashjde for nedenstaringende faktorer

- Fokus ndash eksemplet kan handle om IKT men der kan vaeligre andre ting af interesse for praksisfaeligllesskabet Det kan vaeligre en stor hjaeliglp ogsaring at se eksemplet i andre sammenhaelignge feks i forhold til saeligrlige problemstillinger holdningsmaeligssige eller personlige faktorer selvtillid hos brugerne eller laeligrerens forhold til IT

- Brug af IKT til optimering af undervisningen ndash feks ved hjaeliglp af formative vurderinger eller individuelle laeligringstiltag Eksemplet kan handle om brug af IKT som et laeligringsredskab for alle elever Innovative eksempler udfordrer ofte vores maringde at taelignke paring i forhold til tilgaeligngelighed og slutbrugere mulige anvendelser af IKT forventninger til resultater osv

- Forskellige aktoslashrers roller og bidrag Eksempler som beskriver nye samarbejdsformer mellem elever laeligrere foraeligldre og oslashvrige fagfolk kan give skolernes medarbejdere ideacuteer til nye maringder at samarbejde paring

- Nye maringder at bruge IKT som redskab til adgang og lighed Eksemplerne kan beskrive en ny sammensaeligtning af IT-vaeligrktoslashjer eller nye maringder at bruge den almindelige teknologi paring Lighed handler feks om at arbejde ud fra principperne om inklusion og at naring ud til mange forskellige elever Eksempler om specifikke tiltag er nyttige men har begraelignset raeligkkevidde Eksempler om almen praksis i forhold til IKT som redskab til oslashget inklusion vil have stoslashrre virkning paring laeligngere sigt

Skolernes praksisfaeligllesskaber vil have fordel af at medarbejderne har adgang til forskningsresultater og selv kan bidrage med udvikling og forskning Man vil ogsaring lettere kunne udfoslashre praktiske forskningsaktiviteter med fokus paring specifikke omraringder Skoler har brug for forskningsresultater om IKT som redskab til oslashget inklusion og de er i stigende grad opmaeligrksomme paring vaeligrdien af nationale eller regionale forskningsaktiviteter Det falder helt i traringd med oslashnsket om adgang til innovative eksempler paring praksis skoler har gavn af information om forskningsresultater tilgaeligngelige laeligrematerialer og ressourcer kommenterede eksempler paring innovativ praksis osv Man er enige om at der er brug for mere vidtraeligkkende forskning om effekten af IKT som laeligringsredskab Skolerne kan med fordel gribe mulighederne for at deltage aktivt i den


forskning om IKT som redskab til oslashget inklusion der har betydning for deres arbejde Det vil utvivlsomt generere mere viden om hvordan man naringr denne maringlsaeligtning IKT-ressourcecentre er vigtige samarbejdspartnere naringr det drejer sig om at etablere og udvikle praksisfaeligllesskaber i skolerne Deres opgaver bestaringr bla i

- at skabe og formidle kontakt mellem skolerne og efterfoslashlgende hjaeliglpe med at organisere arbejdet i grupper

- at motivere de skoler som formaringr at vaeligre innovative i deres brug af IKT til at fungere som rdquorollemodellerrdquo og ekspertisecentre inden for IKT som redskab til oslashget inklusion og raringdgive andre skoler i hvordan de bedst bruger IKT til samme formaringl

- at videreformidle nationale og internationale eksempler paring praksis - at knytte kontakter og etablere netvaeligrk mellem skoler og lokale saringvel som bredere

forskningsmiljoslasher Et samarbejde mellem skoler ressourcecentre og forskningsmiljoslasher kraeligver langsigtede investeringer baringde oslashkonomisk og i form af arbejdsmaeligssigt engagement Der skal vaeligre opbakning fra politiske beslutningstagere og der skal vaeligre nationale og regionale handlingsplaner som viser hvilke langsigtede tiltag man oslashnsker at ivaeligrksaeligtte

326 Elevernes indflydelse Det overordnede formaringl med at bruge IKT i den inkluderende undervisning er at give alle elever muligheden for at bruge IKT til at forbedre deres egen laeligring IKT skal derfor vaeligre tilgaeligngelig for eleverne naringr det er noslashdvendigt og skal kunne opfylde elevernes personlige laeligringsbehov Det handler ikke kun om at stille den rigtige teknologi til raringdighed men ogsaring ndash og maringske isaeligr ndash om at stoslashtte og raringdgive eleverne saring de faringr opfyldt deres egne individuelle behov bedst muligt Alle elever ndash ogsaring elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov ndash har brug for stoslashtte fra laeligrere og andre fagfolk saring de med tiden bliver helt fortrolige med vaeligrktoslashjerne og laeligrer at bruge dem til at styrke deres egen laeligring De skal udvikle deres kompetencer paring omraringdet og laeligrerne skal derfor loslashbende foretage strukturerede vurderinger af deres behov for mere specifikke vaeligrktoslashjer og hjaeliglpemidler Eleverne faringr saringledes den noslashdvendige opbakning til selv at kunne vurdere og styre egne praeligferencer og behov Skal IKT vaeligre rigtig effektiv i elevernes personlige laeligring skal laeligrerne ogsaring have en klar forstaringelse af hvordan den kan understoslashtte metakognitive strategier og aktive laeligringstiltag Foraeligldre og vaeligrger er vigtige stoslashttepersoner og skal aktivt involvere sig i at udvikle elevernes personlige laeligring Skolens medarbejdere har ogsaring her en vigtig opgave i at stoslashtte foraeligldrenes brug af IKT som kommunikationsvaeligrktoslashj Eleverne har i stigende omfang adgang til et omfattende og varieret udbud af digitale laeligremidler i skolen og oftest ogsaring derhjemme Som foslashlge heraf faringr skolerne ogsaring et stigende ansvar for

- Elevernes sikkerhed ved brug af IKT (ogsaring kaldet e-sikkerhed) Elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov kan vaeligre saringrbare over for misbrug paring internettet (feks cybermobning) Ofte er det ogsaring den gruppe af brugere som har svaeligrest ved at finde den rigtige stoslashtte og vejledning Alle elever boslashr derfor undervises i sikker brug af IKT allerede tidligt i skoleforloslashbet


- Tilgaeligngelighed Alle laeligremidler skal opfylde kriterierne for tilgaeligngelighed Det er en opgave som vedroslashrer alle og producenter og forfattere af laeligremidler skal have den noslashdvendige viden til at kunne opfylde disse kriterier

- Digitale laeligringsstrategier i vurderinger planlaeliggning og undervisning Skolens medarbejdere skal soslashrge for at bruge IKT som et redskab til et bedre undervisnings- og elevsamarbejde bedre elevformidling (peer tutoring) problemloslashsning gennem samarbejde og mere fleksible gruppesammensaeligtninger af elever

Der er i stigende grad fokus paring at bruge IKT til at fremme principperne om universelt design i laeligringen som bla den paeligdagogiske forsknings- og udviklingsorganisation CAST arbejder for at udbrede som en hjaeliglp til bedre laeligringsmuligheder for alle elever (Center for Applied Special Technology 2011) Principperne om universelt design i laeligringen er nyttige retningslinjer for brugen af IKT i udviklingen af individuelt tilpassede laeligremidler som vil give eleverne

- flere vaeligrktoslashjer til at samle viden og informationer - flere udtryksformer hvormed de kan demonstrere deres viden - mere interesse for laeligringen bedre motivation og bedre muligheder for at tage

udfordringerne op Laeligrere foraeligldre og andre relevante aktoslashrer i og omkring skolen skal vaeligre indstillet paring at stille hoslashje forventninger til elevernes akademiske og sociale praeligstationer og dette skal ogsaring afspejles i politikker og praksis for IKT som redskab til oslashget inklusion

33 Fremtidsmuligheder Paring FNrsquos verdenstopmoslashde om informationssamfundet (WSIS +10 Review Event) i februar 2013 evaluerede man nogle af resultaterne fra det foslashrste topmoslashde afholdt i to faser i 2003 i Genegraveve og i 2005 i Tunis Paring dagsordenen var bla den globale rdquorevolution gennem uddannelserdquo der er i gang som foslashlge af den fri adgang til laeligring gennem IKT Europa-Kommissionens meddelelse om teknologi og aringbne uddannelsesressourcer garingr videre og fastslaringr

Der er mange potentielle fordele ved den digitale revolution inden for uddannelse den enkelte borger kan - ofte gratis - let indhente og tilegne sig viden fra andre kilder end laeligreren og institutionerne man kan naring ud til nye grupper af laeligrende fordi laeligring ikke laeligngere er underlagt specifikke undervisningsskemaer eller -metoder og kan individualiseres der opstaringr nye uddannelsesudbydere laeligrerne kan let dele og skabe indhold med kolleger og laeligrende i andre lande og der kan opnarings adgang til en langt bredere vifte af uddannelsesressourcer Brug af aringbne teknologier betyder at alle kan laeligre hvor som helst naringr som helst med et hvilket som helst udstyr og medstoslashtte fra hvem som helst (Europa-Kommissionen 2013a s 3)

Projektets resultater bekraeligfter dette tydeligt Nye teknologier medfoslashrer store udfordringer men ogsaring store muligheder for bedre adgang til og deltagelse i undervisning og uddannelse De nye store aringbne online kurser de saringkaldte MOOCrsquoer (Massive Open On-line Courses) vil faring betydning baringde i den almindelige undervisning og i specialundervisningen De er ikke saring velkendte endnu og skal deres potentiale udnyttes fuldt ud er det vigtigt at de er tilgaeligngelige i forhold til brugerflader og platforme materiale og indhold Men de har


bestemt potentiale til at kunne opfylde de anerkendte retningslinjer for tilgaeligngelighed (WCAG) Der ligger i hele Europa en opgave i at sikre at udbydere i undervisningssystemet foslashlger de anerkendte retningslinjer for tilgaeligngelighed ndash fra forlaeligggere og udgivere af undervisningsmateriale og til laeligrerne ude i klasserne Alle kan i dag ved hjaeliglp af IKT producere og udgive laeligrematerialer og det kraeligver derfor en ekstra indsats at sikre at alle ogsaring producerer tilgaeligngelige laeligrematerialer Europa-Kommissionens standardiseringsmandat 376 om europaeligiske krav om tilgaeligngelighed i forbindelse med offentlige kontrakter om produkter og tjenesteydelser inden for IKT-sektoren er ved at blive revideret og forventes vedtaget i januar 2014 Det indeholder standarder for alle IKT-indkoslashbsprocesser herunder offentligt stoslashttede undervisnings- og uddannelsesmaterialer Der er ogsaring et stort potentiale i digitale udgivelser i feks Epub3-format som overholder internationalt godkendte standarder for tilgaeligngelighed Publikationer udviklet af elever laeligrere eller kommercielle forlaeligggere i Epub3-format giver mulighed for at rdquolaeligse baringde med oslashjne oslashrer eller haelignderrdquo ved hjaeliglp af synkroniserede tekst til tale-programmer og video Alle disse digitale muligheder skaber naturligvis nye problemstillinger for udgiverne som i stigende grad skal sikre bredest mulig tilgaeligngelighed og soslashgbarhed i form af standarder for klassificering maeligrkning og metadata De stoslashrste muligheder i undervisningen ligger i den stigende brug af cloud computing og mobile teknologier i skolerne Det er vigtigt fra starten at inkorporere principperne om universelt design i udviklingen og brugen af mobile teknologier som feks Bring Your Own Device (BYOD) hvor brugeren medbringer sit eget udstyr i undervisningen Skolerne boslashr desuden specialuddanne laeligrere og andet fagligt personale i brugen af mobil IKT i undervisningen I Europa-Kommissionens meddelelse om aringbning af uddannelsessektoren hedder det


Som tidligere naeligvnt har projektet vist at denne lighedsskabende virkning kun kan opnarings hvis alle har reel adgang til en IKT-infrastruktur som er baseret paring principperne om design for alle Fri adgang til information er kun reelt fri hvis infrastrukturen er opbygget saring den er tilgaeligngelig for alle elever Alle skoler skal i stigende grad opfylde direktiver og lovgivning om offentlig tilgaeligngelighed Der er gjort meget for at udvikle standarder for tilgaeligngelighed i forskellige sammenhaelignge og mange af dem kan anvendes direkte i undervisningen Men beslutningstagere saringvel som skoler laeligrere og oslashvrige fagfolk har fortsat brug for raringdgivning om ivaeligrksaeligttelse og brug af disse standarder (Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2012b) Der ligger derfor en opgave og en potentiel udfordring i at kontrollere at standarderne overholdes Skolerne skal ivaeligrksaeligtte politikker og handlingsplaner som vaeligrktoslashj til at sikre elevernes ret til tilgaeligngelig IKT Specifikke maringlsaeligtninger for IKT som redskab til oslashget inklusion kan her bruges som succeskriterier


34 Overvaringgning Udviklingen inden for IKT som redskab til oslashget inklusion har isaeligr paringvirket fire af de foslashrnaeligvnte fem maringlsaeligtninger fra FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap IKT som et redskab til at fremme lige muligheder adgang til IKT som en rettighed uddannelse af skoleledere laeligrere mv og forskning ud fra et brugerorienteret perspektiv Der er knap saring megen fokus paring dataindsamlinger og overvaringgning af brugen af IKT i den inkluderende undervisning i Europa Agenturets rapport fra 2001 om IKT i specialundervisningen viste en mangel paring resultatdata i forhold til ivaeligrksatte politikker Det har vist sig stadig at vaeligre tilfaeligldet og der ligger derfor fortsat en udfordring i at finde effektive metoder til overvaringgningen af politikker og praksis for IKT som redskab til oslashget inklusion Europa-Kommissionens meddelelse om teknologi og aringbne uddannelsesressourcer efterlyser mere evidensbaserede politikker og definerer behovet for rdquoat udvikle vurderingsredskaber og indikatorer for at foretage en noslashjere overvaringgning af integrationen af IKT paring uddannelsesinstitutionerhelliprdquo (Europa-Kommissionen 2013a s 14) Projektet har dog vist et stadig stigende omfang af dataindsamlinger om IKT i undervisningen men de giver desvaeligrre sjaeligldent brugbar information om anvendelsen af tilgaeligngelig IKT ude i klasserne Man har ikke megen information om overvaringgning af brugen af IKT som inklusionsfremmende redskab og den man finder er oftest uklar og effekten er ikke tilstraeligkkeligt uddybet Beslutningstagere i undervisningssektoren har derfor brug for nogle praktiske vaeligrktoslashjer til overvaringgning af

- effektiviteten af de ivaeligrksatte politikker i forhold til brug virkning og resultatdata - skolernes arbejde med IKT som redskab til oslashget inklusion herunder indikatorer for

test og efterfoslashlgende overvaringgning af brugernes fortrolighed med IKT samt elevkompetencer og resultater

- specifikke omraringder som uddannelse i IKT samt udbuddet af hjaeliglpemidler og deres beskaffenhed

Projektet har derfor opstillet nogle retningslinjer for overvaringgning af politikker for IKT som redskab til oslashget inklusion Disse er beskrevet i bilag 3 Retningslinjerne er udarbejdet paring grundlag af projektets resultater og bygger paring oversigter over dataindsamlinger fra tidligere arbejde (UNESCO 2009 Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2009 og 2011a) Formaringlet er at fastlaeliggge en procedure for test og efterfoslashlgende overvaringgning af et system for politikker for IKT som redskab til oslashget inklusion De specifikke maringlsaeligtninger med retningslinjerne er at skabe et grundlag for indsamling af information som tilbyder

- vejledning i indsamlingen af relevante referencedata for benchmarking og overvaringgning

- tydelige beskrivelser af hvilke omraringder man skal overvaringge for at finde baringde fremgang og udvikling men ogsaring problemstillinger til videre analyse

- effektive tiltag til at imoslashdekomme organisatoriske saringvel som lokale og nationale behov gennem overvaringgning af resultater over tid


Retningslinjerne er ikke endelige men er tiltaelignkt som motivation til debat og udvikling af systemer til overvaringgning af den videre udvikling af IKT som redskab til oslashget inklusion i Europa


KONKLUSION

I dagens vidensamfund maring det betragtes som enhver persons ret at have adgang til IKT hvilket flere internationale organer ndash som EU WSIS og de forskellige FN-organisationer ndash da ogsaring opfatter som en uundvaeligrlig del af mange borgeres liv og et vigtigt redskab til fremme af social inklusion IKT kan naringr den bruges rigtigt give et maeligrkbart loslashft til den inkluderende undervisning og virkelig underbygge skolernes rolle som laeligringsfaeligllesskaber Den kan styrke respekten for mangfoldighed som et skridt hen imod laeligring paring tvaeligrs af hele samfundsgrupper Alt dette kraeligver en almen tilgaeligngelig og prisbillig teknologi og laeligrematerialer som kan tilpasses og tilbyde alle elever lige muligheder for laeligring Risikoen for digital udstoslashdelse er en kompleks problemstilling som har uddannelsesmaeligssige og sociale konsekvenser for mange ikke blot personer med handicap eller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Skal man sikre ordentlig adgang for alle til hjaeliglpemidler og vejledning i brugen af dem som middel til at daeligmme op for den digitale udstoslashdelse skal man have en systemisk tilgang til politikker og praksis som boslashr involvere alle relevante aktoslashrer Projektets resultater vidner om fire potentielle omraringder hvor en ekstra indsats for at daeligmme op for den digitale udstoslashdelse vil have stor betydning

- offentlige indkoslashbsprocedurer baringde paring nationalt regionalt og organisatorisk niveau der stiller tydelige krav om tilgaeligngelighed for brug ved koslashb af IKT hardware software og digitale laeligremidler

- uddannelse og undervisning til alle involverede parter dvs foraeligldre laeligrere skoleledere stoslashttepersonale web-administratorer IT- og mediefagfolk osv

- politikker og handlingsplaner i skolerne som er i overensstemmelse med nationale politikker og som overvaringges effektivt og dermed kan fungere som input til den videre gennemfoslashrelse af IKT som redskab til oslashget inklusion

- fremme af skoleledernes forstaringelse positive holdninger og visioner i forhold til IKT som redskab til oslashget inklusion

Disse fire tiltag boslashr vaeligre prioriterede indsatsomraringder baringde paring kortere og laeligngere sigt Det har under hele projektet staringet klart at en effektiv brug af IKT som redskab til oslashget inklusion af elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov ogsaring vil gavne de oslashvrige elever Det er ogsaring paringvist i den tidligere omtalte undersoslashgelse fra Den Internationale Telekommunikationsunion ITU fra 2013 hvor det bla fremgaringr at rdquoinvesteringer i tilgaeligngelighed ogsaring er til gavn for oslashvrige grupper af befolkningenrdquo (ITU 2013a s 14) Naringr IKT bruges rigtigt og effektivt er den et eksempel paring god undervisningspraksis til gavn for alle elever Men skal IKT fungere som et godt redskab til oslashget inklusion kraeligver det nye former for paeligdagogik i laeligringen som anerkender at teknologien skal bruges til at give eleverne muligheden for at tage beslutninger omkring deres egen laeligring og efterfoslashlgende foslashre dem ud i livet Implementeringen af IKT som redskab til oslashget inklusion medfoslashrer rdquodrastiske forandringerrdquo som udtrykt af Sachs (2013) for alle implicerede parter Beslutningstagere og fagfolk maring


udfordres til nytaelignkning og nye maringder at arbejde paring for at eliminere hindringer og give alle elever adgang til de muligheder IKT kan tilbyde


REFERENCER

Becta 2007 Quality principles for digital learning resources Coventry Becta Caldwell BJ 2009 The power of networks to transform education An international perspective London iNetSpecialist Schools og Academies Trust Center for Applied Special Technology (CAST) 2011 Universal Design for Learning Guidelines version 20 Wakefield Massachusetts CAST De Forenede Nationer 2006 Konvention om rettigheder for personer med handicap New York De Forenede Nationer De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse Videnskab og Kultur 2009 Policy Guidelines on Inclusion in Education Paris UNESCO De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse Videnskab og KulturG3ict (under udgivelse) Model Policy Document for Inclusive ICTs in Education Paris UNESCO De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse Videnskab og KulturDet Internationale Kontor for Uddannelse (IBE) 2008 Conclusions and Recommendations of the 48th Session of the International Conference on Education (EDBIECONFINTED 485) Genegraveve UNESCO IBE De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse Videnskab og Kultur Institute for Information Technologies in Education (IITE) og Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2011 ICTs in Education for People with Disabilities Review of innovative practice Moskva UNESCO IITE httpiiteunescoorgpublications3214682 Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) 2012 The Impact of Broadband on the Economy Research to Date and Policy Issues Genegraveve ITU Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) 2013a The ICT Opportunity for a Disability-Inclusive Development Framework Genegraveve ITU Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) 2013b The World in 2013 ICT Facts and Figures Genegraveve ITU Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige BehovWatkins A (red) 2001 Information and Communication Technology in Special Needs Education Middelfart Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige BehovKyriazopoulou M and Weber H (red) 2009 Indikatorer ndash udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa Odense Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2011a Participation in Inclusive Education A Framework for Developing Indicators Odense Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2011b Kortlaeliggning af Strategier for Inkluderende Undervisning Udvikling af indikatorer


Odense Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2012a Special Needs Education Country Data Odense Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov 2012b Promoting Accessible Information for Lifelong Learning Recommendations and findings of the i-access project Odense Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov Ebersold S 2011 Inclusion of students with disabilities in tertiary education and employment Paris OECD Europa-Kommissionen 2013a Meddelelse fra Kommissionen til Europa-ParlamentetRaringdet Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Aringbning af uddannelsessektoren Innovativ undervisning og laeligring for alle ved hjaeliglp af nye teknologier og aringbne uddannelsesressourcer SWD(2013) 341 endelig udgave Bruxelles Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen 2013b Survey of Schools ICT in Education Benchmarking Access Use and Attitudes to Technology in Europersquos Schools Bruxelles Europa-Kommissionen Organisationen for Oslashkonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) 2007 Students with Disabilities Learning Difficulties and Disadvantages Policies Statistics and Indicators Paris OECD Sachs J 2013 Hovedtale ved FNrsquos verdenstopmoslashde om informationssamfundet (WSIS) +10 Review Event februar 2013 VerdenssundhedsorganisationenVerdensbanken 2011 World Report on Disability Genegraveve WHO Verdenstopmoslashde om informationssamfundet 2010 Outcomes document Genegraveve Den Internationale Telekommunikationsunion Verdenstopmoslashde om informationssamfundet 2013 World Summit on the Information Society (WSIS) +10 Review Event februar 2013 httpwwwunescoorgnewencommunication-and-informationflagship-project-activitieswsis-10-review-event-25-27-february-2013about-wsis-10


BILAG 1 ORDLISTE

Alternativ og supplerende kommunikation (ASKACC) ndash en faeligllesbetegnelse for de mange maringder hvorparing man kan stoslashtte personer som har svaeligrt ved at kommunikere gennem skrift eller tale Det kan feks vaeligre hjaeliglp uden brug af tekniske hjaeliglpemidler som mimik og kropssprog eller det kan vaeligre boslashger og saeligrlige computere (International Society of Augmentative and Alternative Communication httpwwwisaac-onlineorgenaacwhat_ishtml) Cloud-loslashsningercloud-tjenester ndash et begreb som daeligkker levering af software service og tjenesteydelser via internettet hvor applikationen ligger rdquoi skyenrdquo (cloud = sky) og altsaring ikke er installeret paring brugerens computer (httpiiteunescoorgpicspublicationsenfiles3214674pdf) Design for Alle ndash et generelt koncept for design af produkter og tjenesteydelser saring de kan anvendes af saring mange som muligt i videst muligt omfang (httpwwweuropean-agencyorgpublicationsereportsICTs-in-Education-for-People-With-DisabilitiesICTs-in-Education-for-people-with-disabilitiespdf) Design for Alle beskriver en rdquotilgang til design maringlrettet anvendelse af produkter serviceydelser og systemer af saring mange som muligt uden behov for yderligere tilpasningrdquo Design for Alle er design for menneskelig mangfoldighed social deltagelse og lighed (EIDD Stockholm deklarationen 2004 ndash httpwwwdesignforalleuropeorgDesign-for-AllEIDD-DocumentsStockholm-Declaration) Digital ndash (digitalt indhold digitalt udstyr digitale ressourcer digital teknologi) ndash blot et andet ord for computere og computerteknologi (Computere oplagrer og behandler information gennem konvertering til etcifrede tal) (httpunesdocunescoorgimages0021002134213475Epdf) Digital kloslashft ndash henviser til rdquokloslashften mellem personer som har gavn af den digitale teknologi og personer som ikke harrdquo (httpwwwdigitaldivideorgdigital-dividedigital-divide-defineddigital-divide-defined) Digitale faeligrdigheder ndash basale faeligrdigheder i IKT som tekstbehandling eller brug af internettet Der henvises til rdquofaeligrdigheder som brug af computer til at hente vurdere lagre producere praeligsentere og udveksle oplysninger og til at kommunikere og deltage i samarbejdsnet via internettetrdquo (httpwwweuroparleuropaeuregistredocs_autres_institutionscommission_europeenne sec20082629COM_SEC(2008)2629_ENpdf) Hjaeliglpemiddelteknologi ndash enheder som kan tilpasses og dermed give personer med saeligrlige behov adgang til alle former for tekniske produkter og serviceydelser Hjaeliglpemiddelteknologi omfatter mange former for IKT feks saeligrlige tastaturer programmer til talegenkendelse brailleskaeligrme og undertekster med ekstra lydeffekter for doslashve og hoslashrehaeligmmede (httpeceuropaeuinformation_societyactivitieseinclusionpolicyaccessibilityassist_tec hindex_enhtm) BATA som er den nationale organisation for hjaeliglpemiddelteknologi i Storbritannien beskriver hjaeliglpemidler som alle slags enheder udstyr hardware software produkter eller


serviceydelser som kan hjaeliglpe personer i alle aldre isaeligr personer med handicap med at vedligeholde eller forbedre deres funktionsevne og goslashr det nemmere for dem at kommunikere laeligre og leve et mere uafhaeligngigt liv (httpwwwbataonlineorgfurther-assistive-technology-definition) Information ndash I agenturets projekt om i-access er information defineret bredt og omfatter information i alle formater ndash web elektroniske dokumenter trykt materiale lyd eller video ndash og ogsaring kommunikation og interaktion med feks organisationer Her er fokus paring information af relevans for livslang laeligring men anbefalingerne fra i-access-projektet er relevante for alle former for information (httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsi-accessi-access-filesi-access-reportpdf) Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ndash rdquoalle tekniske midler til haringndtering af information og kommunikation herunder computer- og net-hardware og den noslashdvendige software IKT bestaringr med andre ord af baringde IT telefoni radio og tv samt alle former for behandling og udsendelse af lyd- og billedsignalerrdquo (httpfoldocorgInformation+and+Communication+Technology) Informations- og kommunikationsteknologi omfatter computere mobiltelefoner digitalkameraer satellitnavigationssystemer elektroniske instrumenter og dataregistreringssystemer radio tv computernetvaeligrk satellitsystemerhellip naeligsten alt som kan behandle og formidle elektronisk information IKT omfatter baringde hardware (udstyr) og software (programmer) (httpunesdocunescoorgimages0021002134213475Epdf) Informationssamfund ndash rdquoet samfund hvis vaeligsentligste aktiviteter bestaringr af etablering spredning og bearbejdning af informationhellip Informationssamfundet betragtes som en noslashdvendig forudsaeligtning for opbygning af vidensamfundrdquo (httpwwwunescoorgnewfileadminMULTIMEDIAHQCICIpdfifapifap_templatepdf) Laeligringsplatforme ndash rdquoen raeligkke integrerede online- tjenester som stiller information vaeligrktoslashjer og ressourcer til raringdighed for laeligrere elever foraeligldre og andre i uddannelsessystemet til fremme af undervisningen og forvaltningen heraf Der er ikke tale om et enkeltstaringende produkt men en samling af vaeligrktoslashjer og tjenesteydelser designet til at fremhjaeliglpe undervisning laeligring og forvaltningsprocedurerrdquo (httpderaioeacuk14851becta_2010_useoflearningplatforms_reportpdf) Mobile teknologier ndash rdquoMobilenheder giver os adgang til information sociale netvaeligrk laeligringsvaeligrktoslashjer produktivitet og meget mere over alt hvor vi faeligrdes De er under konstant udvikling men drivkraften ligger i den stigende adgang til prisbillige og stabile netvaeligrk Mobilenheder er enkeltstaringende kapable vaeligrktoslashjer som brugere i stigende grad vaeliglger som det primaeligre adgangsvaeligrktoslashj til internettetrdquo (httpwwwnmcorgpdf2011-Horizon-Reportpdf) Nye teknologier ndash rdquovaeligrktoslashjer koncepter og nyskabelser anvendt i forskellige undervisningsmiljoslasher med forskellige undervisningsrelaterede formaringlrdquohellip De kan rdquovirke forstyrrende er ikke helt forstaringelige og er ikke blevet helt udforskede endnurdquo (httpwwwicdeorgfilestoreNews2004-20102010GVeletsianose-bookEmergingTechnologiespdf)


Personlig laeligring ndash den laeligrende saeligttes i centrum gennem selvregulering metakognition og debat mellem elev og laeligrer Eleven spiller en hovedrolle i udformningen og tilpasningen af undervisningen Personlig laeligring indebaeligrer ogsaring et taeligttere samarbejde med foraeligldre og familier for at sikre en mere holistisk tilgang til elevens behov og baringde elever og laeligrere arbejder konstruktivt med maringlrettede vurderinger Personlig laeligring handler ikke om at rdquoindividualisere laeligringenrdquo hvilket grundlaeligggende er motiveret af laeligreren Personlig laeligring handler mere om elevens egen deltagelse og medvirken i beslutningsprocesser og det er vigtigt at skelne mellem de to former for laeligring (httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsra4alsynthesis-report) Teknologi ndash oftest anvendt som et andet ord for IKT selv om termen rdquoteknologirdquo strengt taget kan omfatte alle former for vaeligrktoslashjer eller anvendt viden Feks er blyant og papir tavler og whiteboards ogsaring en form for skriveteknologi (httpunesdocunescoorgimages0021002134213475Epdf) Tilgaeligngelig information ndash Agenturet har i et tidligere projekt (Accessible Information Provision for Lifelong Learning (i-access)) beskrevet tilgaeligngelig information som information leveret i et format saring alle elever kan faring del i den paring lige vilkaringr (httpwwwunorgdisabilitiesdocumentsconventionconvoptprot-epdf) Tilgaeligngelighed ndash FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap Artikel 9 siger om tilgaeligngelighed rdquoMed henblik paring at goslashre det muligt for personer med handicap at faring et selvstaeligndigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne traeligffe passende foranstaltninger til at sikre at personer med handicap paring lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder den information og kommunikation herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer og de oslashvrige faciliteter og tilbud der er aringbne for eller gives offentligheden baringde i byomraringder og i landdistrikterrdquo (httpwwwunorgdisabilitiesdocumentsconventionconvoptprot-epdf) Universelt design ndash udformning af produkter omgivelser ordninger og tilbud saringledes at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller saeligrlig udformning rdquoUniverselt designrdquo udelukker ikke hjaeliglpemidler til saeligrlige grupper af personer med handicap naringr der er behov derfor (FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap Artikel 2) (httpwwwunorgdisabilitiesdocumentsconventionconvoptprot-epdf) Universelt design i laeligringen ndash elevernes forskelligheder tilgodeses i laeligringen med fleksible maringlsaeligtninger metoder materialer og vurderingsprocedurer Laeligseplaner som tilgodeser brugen af universelt design i laeligringen tager helt fra udformningen hoslashjde for at imoslashdese elevernes forskellige behov Universelt design i laeligringen er fleksibel og kan skraeligddersyes til den enkelte elevs behov saring alle kan goslashre fremskridt fra deres eget individuelle udgangspunkt (httpwwwudlcenterorgaboutudl) Vidensamfund ndash UNESCO definerer vidensamfund som samfund hvor mennesket ikke blot formaringr at indhente information men ogsaring kan omdanne den til viden og forstaringelse som goslashr det i stand til at forbedre deres levestandard og bidrage til samfundets sociale og oslashkonomiske udvikling


(UNESCO 2010 Towards Inclusive Knowledge Societies A review of UNESCOrsquos action in implementing the WSIS outcomes httpunesdocunescoorgimages0018001878187832epdf)

En udvidet (engelsksproget) ordliste findes paring projektets hjemmeside httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iict4i-glossary


BILAG 2 BAGGRUNDSMATERIALE

Projektets hjemmeside Yderligere oplysninger materialer og resultater findes paring projektets hjemmeside i form af

- nationale rapporter om politikker og praksis i de deltagende lande httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iict4i-country-reports

- en undersoslashgelse af europaeligiske og internationale politikker for IKT som redskab til oslashget inklusion herunder erklaeligringer og beslutninger fra Ministerraringdet vedroslashrende IKT httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iict-for-inclusion-documentspolicy-supporting-ict-for-inclusionpdf

- en undersoslashgelse af forskningslitteratur om brugen af IKT i den inkluderende undervisning fra internationale organisationer (feks UNESCO og OECD) samt europaeligisk og national litteratur httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iict-for-inclusion-documentsICT4I-Research-Literature-Reviewpdf

- en webside med mulighed for at soslashge paring nationale kilder paring omraringdet og med eksempler paring innovativ praksis og forskningsreferater om projektets hovedtemaer httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4i

- links til kilder og databaser med information fra internationale og europaeligiske organisationer httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iinternational-resources

- en engelsksproget ordliste med definitioner paring termer anvendt i projektet httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iict4i-glossary

Projektets rammer og metodologi Projektet foslashlger den overordnede metodologi som beskriver den begrebsmaeligssige ramme og de vigtigste karakteristika og parametre samt hvilke metoder der er anvendt til indsamling og efterfoslashlgende analyse af informationsmaterialet Projektets rammer og metodologi er beskrevet her httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4iproject-framework-and-methodology Online projektrapport Alle informationer resultater og anbefalinger er krydsrefereret med og herefter linket direkte til de oprindelige kilder indsamlet under projektet herunder nationale rapporter analyser af og eksempler paring politikker og praksis samt forskningsreferater Disse er samlet i en udvidet online (engelsksproget) projektrapport som findes her httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4i


BILAG 3 OVERVAringGNING AF POLITIKKER

Grundet det store behov for en bedre overvaringgning af stoslashtte og foranstaltninger til elever laeligrere og skoler har man under projektet udviklet en model til overvaringgning af politikker om IKT som redskab til oslashget inklusion Hensigten med denne model er at sikre et sammenhaeligngende system for brugen af politikker og foranstaltninger paring kortere og laeligngere sigt Modellen skal ses som en hjaeliglp til i de forskellige faser af politikimplementering at undersoslashge de foreliggende forhold at sikre forudsaeligtningerne for ivaeligrksaeligttelse af politikker at ivaeligrksaeligtte handlingsplaner at overvaringge implementeringsaktiviteter og at formidle resultater Det er en cyklisk proces da overvaringgning og formidling noslashdvendigvis medfoslashrer nye undersoslashgelser osv Modellen laeliggger op til diskussioner tilpasninger og udvikling af egne dataindsamlinger til brug for undersoslashgelser benchmarking overvaringgning og evaluering i de enkelte lande Den kan videreudvikles paring nationalt niveau med det formaringl

- at sikre elevernes retmaeligssige adgang til IKT og - at undersoslashge effektiviteten af de foranstaltninger der stilles til raringdighed

Der er taget hoslashjde for alle aspekter af infrastrukturen omkring IKT og modellen aringbner op for en loslashsning paring kravet om dataindsamling og overvaringgning som fremlagt i FNrsquos Konvention om rettigheder for personer med handicap Den beroslashrer ogsaring sposlashrgsmaringlet om adgang til IKT som en rettighed uddannelse af undervisere samt forskning og videreudvikling af omraringdet Disse fire temaer udgoslashr modellens grundelementer Der er sat fokus paring de udviklingsomraringder som har stoslashrst betydning for politikker og praksis (jf kapitel 32) Modellen daeligkker de forskellige niveauer af relevans for elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov ndash den enkelte elev laeligreren og klassen skolen samt regionale og nationale forhold Den er taelignkt som et samlet vaeligrktoslashj til brug paring alle niveauer men den kan ogsaring tilpasses og bruges til overvaringgning af politikker paring et enkelt eller flere specifikke niveauer Der er naturligvis taget hoslashjde for indevaeligrende og tidligere dataindsamlinger om inkluderende undervisning (OECD 2007 Ebersold 2011 Det Europaeligiske Agentur 2011b VerdenssundhedsorganisationenVerdensbanken 2011 samt UNESCOG3ICT under udgivelse) Der er tre grundlaeligggende behov som goslashr modellens anvendelse relevant (i) Behovet for at involvere alle relevante aktoslashrer

- Der skal udvaeliglges relevante aktoslashrer og partnere (organisationer forskere mv) til at klassificere og anvende dataindsamlinger med deltagelse af elever og deres familier ogeller repraeligsentanter

- Aktoslashrer og partnere skal enes om en handlingsplan med delmaringl for overvaringgning af politikker samt evaluering Der skal aftales et fokus for indsamling af kvantitative data om input (feks anvendelsen af standarder for tilgaeligngelighed eller tal vedroslashrende offentlige indkoslashb) og kvalitative data om processer og resultater

(ii) Behovet for at indsamle forskellige typer af data og information til overvaringgning af politikker


- Kvantitative data er ikke i sig selv nok til evalueringsbrug Der skal indsamles kvantitative saringvel som kvalitative data som input til videre droslashftelse om resultater ogeller fordele af tilgaeligngelige IKT-foranstaltninger Baringde kvantitative og kvalitative data om input processer og resultater skal saringledes vaeligre til raringdighed

- Indsamling af struktureret viden om innovative eksempler paring effekten af IKT i den inkluderende undervisning kan vaeligre til stor gavn og inspiration for uddannelsesinstitutioner og fagfolk

(iii) Behovet for at krydsreferere forskellige indsamlingskilder og resultater - Data om elevernes rettigheder og systemernes effektivitet skal bruges til

overvaringgning af effekten af IKT som redskab til oslashget inklusion i forhold til elever laeligrere og skoler

- Skal dataene vaeligre brugbare skal de krydsrefereres med indsamlinger fra andre nationale ogeller internationale kilder for at undgaring overlap og sikre opfyldelse af kravene til dataindsamlinger Som udgangspunkt boslashr man klarlaeliggge allerede eksisterende data og finde ud af hvor der er huller og manglende information

- Brugen af IKT giver naturligvis store muligheder for at indsamle forskellige typer af data og information til overvaringgning af politikker paring omraringdet

Modellen til overvaringgning af politikker om IKT som redskab til oslashget inklusion er taelignkt som et praktisk vaeligrktoslashj til mere langsigtede dataindsamlinger der kan bruges i forhold til eksisterende politikker og bredere politiske initiativer Den tager udgangspunkt i en raeligkke sammenhaeligngende formaringl maringlsaeligtninger og tiltag som understoslashtter hinanden

- Formaringl ndash dvs de generelle hensigter med politikker for IKT som redskab til oslashget inklusion

- Maringlsaeligtninger ndash dvs de specifikke maringl der skal opfyldes i overensstemmelse med politikkernes overordnede formaringl Virkningen af alle politikker vil blive maringlt i forhold til om og i hvilken grad de erklaeligrede maringlsaeligtninger er opnaringet

- Tiltag som skal overvaringges ndash her tales om de specifikke handlinger der kan fremme processen og kan generere aeligndringer og videre udvikling

Nedenstaringende skema beskriver hvordan disse tiltag kan overvaringges ganske enkelt og i hvor hoslashj grad de er gennemfoslashrt ndash feks heltdelvistikke gennemfoslashrt Man kan hermed evaluere og registrere i hvor hoslashj grad hvert tiltag er gennemfoslashrt Opstillingen og eksemplerne er dog ment som udgangspunkt for videre droslashftelser og der skal tages hoslashjde for at de enkelte lande kan have andre maringder at opstille tingene paring der lige saring vel kan maringle niveauet af gennemfoslashrelse af de foreslaringede tiltag Skemaet er enkelt og kan nemt tilpasses forskellige nationale eller regionale kontekster Materialet kan frit kopieres og er tiltaelignkt politiske beslutningstagere og fagfolk som kan videreudvikle og tilpasse det til nationale krav og behov Modellen findes paring agenturets hjemmeside paring medlemslandenes eget sprog og kan frit downloades og tilpasses med angivelse af kildereference httpwwweuropean-agencyorgagency-projectsict4i


OVERVAringGNINGSMODEL

1 Elever Formaringl alle elever i den inkluderende undervisning kan bruge og har nytte af IKT

Maringlsaeligtninger Overvaringgningen skal vise i hvor hoslashj grad nedenstaringende tiltag er gennemfoslashrt

11 IKT bruges til at fremme 11a Der er skabt udbredt opmaeligrksomhed om betydningen af IKT deltagelsen hos elever med handicap som vaeligrktoslashj til at fremme deltagelsen hos elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov i den inkluderende behov i den inkluderende undervisning undervisning 11b Der er gennemfoslashrt lokale undersoslashgelser om hvorvidt der

findes god IKT og tilhoslashrende ressourcer

11c Forud for tildelingen af ressourcer har alle involverede parter evalueret de mulige konsekvenser af hindringer for brugen af IKT (laeligringsbehov koslashn social eller geografisk isolation ogeller sociooslashkonomiske faktorer)

11d Alle involverede parter har defineret og aftalt minimumsstandarder for adgang og tilgaeligngelighed support og indhold

12 IKT bruges til at fremme den 12a Der er etableret strukturerede procedurer for personlige laeligring hos elever med behovsvurderinger med henblik paring at fastslaring elevens funktionelle handicap og saeligrlige behov for specifikke IKT-vaeligrktoslashjer undervisningsmaeligssige behov i den inkluderende undervisning 12b Alle elever har mulighed for selv at vurdere og varetage

deres personlige praeligferencer for adgang til IKT og hjaeliglpemidler

12c Man har defineret behovene for supplerende stoslashtte sammen med foraeligldre ogeller vaeligrger som kan hjaeliglpe eleven med at formidle sine oslashnsker

12d Elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov faringr hjaeliglp til at udvikle sig til kompetente og trygge brugere af IKT

12e Brug af IKT er medtaget i elevens individuelle laeligseplan eller tilsvarende plan for elever som har en saringdan

13 Elever har problemfri adgang til 13a Der er IKT til stoslashtte for elevens laeligring i skolen og IKT i skolen hjemme og naringr de teknologien er tilgaeligngelig eller kan flyttes med og bruges i skifter til et andet trin i forskellige miljoslasher som hjem og i andre sociale og uddannelsessystemet uden undervisningsmaeligssige sammenhaelignge og kan indgaring i et livslangt vaeligsentlige mangler eller aeligndringer laeligringsforloslashb

13b Der er lavet overgangsplaner hvor adgangen til IKT er sikret i situationer hvor eleven skifter til et andet trin i uddannelsessystemet

13c Der er ivaeligrksat et samarbejde mellem de forskellige involverede sektorer som sikrer stabil og lige adgang til IKT baringde i hjemmet og i andre sociale og undervisningsmaeligssige sammenhaelignge


2 Laeligrere Formaringl Alle laeligrere kan bruge IKT som et effektivt redskab i laeligringen i et inkluderende undervisningsmiljoslash


21 Eventuelle holdningsmaeligssige 21a Alle laeligrere og oslashvrige relevante fagfolk er med til at barrierer hos laeligrere i forhold til fastsaeligtte prioritetsomraringder for kapacitetsopbygning herunder brugen af IKT ogeller inkluderende definition af faglige standarder undervisnings- og undervisning erkendes og tages uddannelsesforloslashb samt stoslashtteforanstaltninger haringnd om gennem undervisnings- og uddannelsesforloslashb 21b Der findes forloslashb maringlrettet alle laeligrere hvor undervisning i

IKT som redskab til oslashget inklusion indgaringr baringde i den grundlaeligggende laeligreruddannelse og i videreuddannelsesforloslashb

21c Der er taget hoslashjde for at sikre sammenhaeligngen mellem den specifikke undervisning i brugen af IKT og hjaeliglpemidler og den mere generelle undervisning i inklusion

21d Der findes vaeligrktoslashjer til overvaringgning af undervisningens effekt

22 Laeligrere faringr den rette stoslashtte og 22a Laeligrere undervises i at bruge elev-centreret undervisning opbakning i deres brug af IKT og ved hjaeliglp af IKT hjaeliglpemidler 22b Laeligrere undervises i at udnytte tilgaeligngeligheden af

almindelige IKT-vaeligrktoslashjer fuldt ud

22c IKT i laeligringen er tilstraeligkkeligt daeligkket i laeligseplansmaterialet for laeligrere

22d Laeligrere har den rette teknologi til raringdighed ved formative vurderinger

23 Laeligrere faringr den rette stoslashtte og 23a Alle laeligrere undervises i at definere elevernes praeligferencer i opbakning i deres brug af IKT som et forhold til IKT og herefter hjaeliglpe dem med at vurdere og tilpasse redskab til personlig laeligring i den disse praeligferencer inkluderende undervisning 23b Alle laeligrere undervises i at bruge IKT som redskab til

personlig laeligring

23c Der er relevant og tilstraeligkkeligt laeligseplansmateriale til laeligrere om brugen af personlig laeligring ved hjaeliglp af IKT


3 Skoler Formaringl alle skoler kan implementere og vedligeholde en effektiv og holdbar infrastruktur for IKT som redskab til oslashget inklusion


31 Skoler har en effektiv og holdbar 31a Alle skoler har politikker og strategiske handlingsplaner paring IKT-infrastruktur linje med de nationale politikker for IKT som redskab til oslashget

inklusion

31b Alle skoler benchmarker og overvaringger brugen af IKT til fremme af alle elevers laeligring

31c Alle skolers strategiske handlingsplaner kan finansieres af regionale eller nationale midler

31d Alle skoler opfylder godkendte minimumsstandarder for tilgaeligngeligheden til IKT herunder web-tilgaeligngelighed e-sikkerhed og fri adgang til informationsmateriale

32 Skoler og medarbejdere er i 32a Alle skoler har adgang til og goslashr brug af forskellige stand til at bruge IKT til at oslashge tvaeligrfaglige stoslashtteordninger deltagelsen og mulighederne for laeligring hos elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov

32b Alle skoler har forskellige former for digitale laeligseplaner indhold og materiale der kan tilpasses specifikke laeligringssituationer

32c Alle laeligrere stoslashttes i at udvikle deres egne digitale laeligseplansmaterialer som sikrer fysisk sensorisk og kognitiv adgang for elever med mange forskellige behov

32d Alle laeligrere har klare og sammenhaeligngende retningslinjer for hvordan standardiserede vurderinger (feks formelle eksamener) kan goslashres mere inkluderende ved brug af IKT

33 Skoleledere kan promovere brugen af IKT til fremme af elevernes laeligring i et inkluderende undervisningsmiljoslash

33a Alle skoleledere faringr den rette opbakning saring de forstaringr deres ansvar og ser elevernes forskelligheder som ekstra muligheder

33b Alle skoleledere faringr den fornoslashdne tvaeligrfaglige stoslashtte i arbejdet med at implementere IKT som et redskab til oslashget inklusion


4 Regionalt og nationalt niveau Formaringl Den nationale ogeller regionale IKT-infrastruktur fungerer som et effektivt vaeligrktoslashj for alle skoler og laeligrere i den inkluderende undervisning


41 Brugen af IKT som redskab til 41a Alle involverede parter i IKT og inkluderende oslashget inklusion er anerkendt af alle undervisningsmiljoslasher ser det som en rettighed at have ordentlig involverede parter som en god maringde adgang til IKT og hjaeliglpemidler hvorparing man kan oslashge deltagelsen og de uddannelsesmaeligssige muligheder hos alle elever herunder elever med handicap og saeligrlige

41b Alle involverede parter forstaringr at tilgaeligngelig IKT kan bruges til at oslashge deltagelsen og de uddannelsesmaeligssige muligheder hos elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov

undervisningsmaeligssige behov 41c Der er ivaeligrksat oplysningskampagner specifikt med henblik paring at udvikle og demonstrere positive holdninger i forhold til handicap indlaeligringsvanskeligheder og saeligrlige behov

41d Der er ivaeligrksat oplysningskampagner om mervaeligrdien af IKT i laeligringen og de sociale fordele ved tilgaeligngelig IKT i form af bedre muligheder ikke kun for elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov men for alle elever

41e Man har klare oplysninger om tilgaeligngeligheden af IKT til afhjaeliglpning af specifikke laeligringsbehov i alle sektorer af uddannelsessystemet

41f Alle parter er enige om begreber og processer i forhold til brugen af IKT som redskab til oslashget inklusion

41g Man har en faeliglles forstaringelse af hvad der kraeligves for at kunne ivaeligrksaeligtte og opretholde en effektiv IKT-infrastruktur

42 Der er enighed mellem de 42a Der er identificeret nationale og lokale prioriteter for politikker relevante sektorer om nationale og kapacitetsopbygning politikker for IKT som redskab til oslashget inklusion 42b Beslutningstagere forskere fagfolk og brugere er enige om

definitioner af noslashglebegreber (som tilgaeligngelig IKT eller inkluderende undervisning)

42c Elever med handicap eller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov samt deres foraeligldre og repraeligsentanter har mulighed for at deltage i debatten om politikker paring lokalt regionalt og nationalt niveau

42d Der er etableret en tvaeligrsektoriel politik for brugen af IKT som redskab til oslashget inklusion med bestemmelser om roller og ansvarsfordeling stoslashtteordninger brugen af universelt design kompatibilitet standarder for tilgaeligngelighed og indkoslashbsprocedurer

42e Alle handlinger og maringlsaeligtninger afspejles i andre politikker (for almindelig og inkluderende undervisning og for brug af IKT i undervisningen) og man har sikret en overordnet sammenhaeligng i deres implementering

42f Man har udviklet og ivaeligrksat en kommunikationsstrategi for brugen af IKT som redskab til oslashget inklusion

42g Man er enige om ansvarsfordelingen omkring politikker og implementering ndash herunder metoder til en systematisk evaluering af deres effekt

42h Man har tydeliggjort principperne om universelt design og




standarder for tilgaeligngelighed over for leverandoslashrer af IKT

42i Man har fastsat minimumsstandarder for tilgaeligngelighed i alle sektorer for uddannelse og undervisning

42j Man har nationale bestemmelser for offentlige indkoslashb af IKT fastsat i henhold til principperne om universelt design

42k Man har etableret og formidlet en national database med en oversigt over leverandoslashrer og produkter som opfylder betingelserne for tilgaeligngelighed

42l Alle leverandoslashrer af IKT-produkter ogeller tjenesteydelser til uddannelsessektoren er gjort opmaeligrksomme paring kravene og deres ansvar og foslashlger bestemmelserne fastsat i de nationale politikker

43 Der er en velfungerende 43a Der er problemfri adgang til IKT paring alle niveauer i infrastruktur for brugen af IKT som undervisnings- og uddannelsessektoren samt i hjemmet redskab til oslashget inklusion baringde i Hjaeliglpemidler brugt i undervisningen er ogsaring tilgaeligngelige i skoler hjem og andre sociale miljoslasher hjemmet og ved overgangen til andre niveauer i undervisnings- og

uddannelsessektoren

43b Der er etableret en velfungerende infrastruktur for IKT som redskab til oslashget inklusion i hele undervisningssektoren ndash herunder vaeligrktoslashjer til behovsvurdering og retningslinjer for indkoslashb installering vedligehold og support ndash med fokus paring fornyelse af praksis paring organisatorisk niveau

43c De overordnede rammer for anskaffelsen af IKT er tilpasset formaringlet oslashkonomisk overkommelige og langtidsholdbare

43d Alle skoler foslashlger en aftalt fremgangsmaringde for brugen af standarder for tilgaeligngelighed og indkoslashb af IKT

43e Der er etableret formelle forbindelser mellem arbejdsomraringderne blandt laeligrere bibliotekarer medie- og kommunikationsmedarbejdere IKT-leverandoslashrer IT-fagfolk og web-mastere administratorer og personer der arbejder med hjaeliglpemidler som sikrer anvendelsen af et faeliglles sprog og faeliglles begreber for IKT

43f Alle faglige uddannere paring omraringdet har faringet undervisning i den generelle brug af IKT samt specifikt i emnet tilgaeligngelighed til IKT

43g Foraeligldre familier omsorgspersoner ogeller oslashvrige repraeligsentanter for elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov har i lighed med laeligrere modtaget undervisning i brugen af IKT som redskab til oslashget inklusion

43h Erfarne brugere af IKT er blevet opfordret til og stoslashttet i at demonstrere god praksis over for andre elever undervisere og IKT-fagfolk

43i Man arbejder for mere og bedre adgang til en bredere vifte af uddannelsesressourcer (feks biblioteker) fjernundervisning inkluderende laeligringsvaeligrktoslashjer laeligringsindhold og stoslashtte i laeligringen til elever familier og repraeligsentanter for eleverne i al formel og uformel laeligring




43j Man stoslashtter lokal kapacitetsopbygning til fremme af brugen af IKT som redskab til oslashget inklusion

44 Der er igangvaeligrende 44a Man har dialoger og konsultationer med noslashglepersoner konstruktive dialoger og elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov konsultationer med deltagelse af alle foraeligldre familier og talsmaelignd samt repraeligsentanter fra involverede parter paring omraringdet civilsamfundet og IKT-oslashkosystemet

44b Elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov har mulighed for at blive hoslashrt i enhver undervisningsmaeligssig sammenhaeligng

44c Alle involverede parters individuelle og kollektive ansvar er klarlagt og effektivt formuleret

44d Man stoslashtter aktiviteter ivaeligrksat af de involverede parter for at fremme adgangen til hjaeliglpemidler for alle grupper af brugere lokale og uformelle laeligringsmuligheder adgangen til offentlige laeligringsressourcer og fjernundervisning

44e Man opfordrer skolerne til at vaeligre innovative i deres brug af teknologi som kommunikationsmiddel med de forskellige aktoslashrer i et inkluderende undervisningsmiljoslash

45 Der er stoslashtte til brugerorienteret forskning i og udvikling af nye lettilgaeligngelige IKT-vaeligrktoslashjer for alle herunder elever med handicap og saeligrlige undervisningsmaeligssige behov

45a Man har sammen med alle relevante noslashgleaktoslashrer en handlingsplan som omfatter forskning i og udvikling af alle aspekter af IKT som redskab til oslashget inklusion og effekten heraf paring laeligngere sigt

45b Man har sikret den fornoslashdne nationale ogeller internationale finansiering af en saringdan handlingsplan

45c Man har fastsat minimumskrav for at modtage oslashkonomisk stoslashtte til forskning ndash herunder krav i relation til behovene for brugerorienteret forskning og udvikling af teknologi til personlig laeligring i et inkluderende undervisningsmiljoslash

45d Noslashgleaktoslashrer i industrien og erhvervslivet er aktivt involveret i forskningsmiljoslashet

45e Man saeligtter fokus paring livslang laeligring i forskningen ikke blot paring elevernes skoleforloslashb

45f Man har aringbne databaservidenscentre med information om forskningsinitiativer og resultater om IKT i forskellige undervisningsmaeligssige sammenhaelignge


Sekretariat

secretariateuropean-agencyorg

Bruxelles-kontor

brusselsofficeeuropean-agencyorg


wwweuropean-agencyorgagency-projectsict4i

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI SOM

REDSKAB TIL OslashGET INKLUSION

Udvikling og muligheder i Europa

Det Europaeligiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Saeligrlige Behov






















INDHOLD


11 Baggrund 9









FORORD




RESUMEacute























i






















































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor

























INDHOLD


11 Baggrund 9









FORORD




RESUMEacute























i






















































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




INDHOLD


11 Baggrund 9









FORORD




RESUMEacute























i






















































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




FORORD




RESUMEacute























i






















































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




RESUMEacute























i






















































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor













i






















































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor

























































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor


















































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor













































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor

































































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




























































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor
















































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor





































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor
































































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor
























































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




















































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor















































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor










































































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor

























































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor












































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




































KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




























KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor



















KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor















KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor






KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




KONKLUSION










REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor






REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




REFERENCER





BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor






BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




BILAG 1 ORDLISTE









































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor










































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor








































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor






































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor



































































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor

























































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor

















































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor





































inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor





















inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor







inklusion






































uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor






























uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor












uddannelsessektoren


























Sekretariat


Bruxelles-kontor




















Sekretariat


Bruxelles-kontor




Sekretariat


Bruxelles-kontor


