NØRREBRO: BIBLIOTEKET RYKKER I REMISEN

TechDK Kommissionen: Monopoler og datamisbrug • 2018 Statistik Har vi tabt troen på, at børn elsker at læse • Digitale læseoplevelserSidsel Bech-Petersen: Borgerne i centrum • NEXT med Burning ManLeder: Kommunerne skal udnytte bibliotekets potentiale

Nr4

. 20

19DANMARKSBIBLIOTEKER

Forside:

Biblioteket i Remisen på Nørrebro åbnede den 1.

august med regnvejr og til tonerne af Star Wars.

Foto: Michael Hartz Larsen.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

23 årg., nr. 4. 15. august 2019

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: db@db.dk

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 5. 15. oktober 2019

NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB

ikke garantere, at den trykte udgave leveres i

overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin

Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på

forsiden af www.db.dk.

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk/bladarkiv

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser:

www.db.dk/danmarksbiblioteker

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.100

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand,

Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand,

Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig

næstformand.

Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan

Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Bran-

de, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Anger-

mann, leder af kultur og biblioteker Gentofte,

Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annet-

te W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

Det moderne bibliotek med sine mange forskellige former for litteratur, viden og oplys-ningsfunktioner har udviklet sig fra at være en bogsamling til at være lokalsamfundetskulturelle kraftcenter. Derfor er det også generelt kommunernes mest besøgte kulturin-stitution. Når man måler på effekten af bibliotekerne, kan man også se betydningen forintegration, børns læsevaner, bosætning og borgernes lyst til at tage del i fælles aktivite-ter eller selv skabe dem.

Vi må derfor revidere vores opfattelse af biblioteket som en samling af bøger og materi-aler. Det giver god mening at se mere grundlæggende på de værdier, folkebibliotekernetilfører samfundet. Målet bør være at skabe fællesskab og sammenhængskraft i lokal-samfundet frem for alene fokus på udlån af fysiske materialer.

Biblioteket handler mere om dannelse, myndiggørelse og social mobilitet. Bogen hartraditionelt været det primære redskab for læring og dannelse, men nu er bogen ét af fle-re redskaber til det. Formidling, e-bøger og forskellige typer af arrangementer har lige såstor betydning som udlån af bøger for den overordnede tanke om, hvad folkebiblioteketer.

I en tid, hvor samfundet er udsat for større polarisering, og hvor den offentlige debat erpræget af demagoger samtidig med, at mange henter deres nyheder via sociale medierstyret af tech-giganterne, har vi brug for institutioner, der formidler reel viden og skaberfællesskab.

Derfor kan det undre, når man rundt om i kommunerne vælger at skære ned på biblio-tekerne, så det nu en del steder kniber gevaldigt med at have den bemanding, der skaltil for at efterkomme borgernes behov. Og at man skærer ned på bogkøb og må sætte be-grænsning på de digitale udlån, som ellers er en stor og voksende succes blandt bruger-ne.

Det er et alvorligt svigt, hvis vi ikke er opmærksomme på bibliotekets rolle i at skabe del-tagende borgere, men også på dets aktive rolle i at styrke de nysgerrige og læsende bor-gere. Det kræver både personale, materialer og adgang til e-ressourcer. Det er en kerne-opgave på bibliotekerne at formidle bogen uanset format, og når der er færre, der låner,så må vi tage det alvorligt, hvis bogudlånet falder og specielt, hvis børn og unges læse-lyst falder. Her kunne man overveje mere konkret at se nærmere på, hvad biblioteketsudbud af bøger, e-bøger og samlinger betyder, ikke for biblioteket, men for samfundetog det enkelte menneske.

Bibliotekerne kan spille en afgørende rolle for udviklingen af den enkelte kommune.Danmarks Biblioteksforening vil derfor i dialog med KL og landets kommunalpolitikeresætte fokus på, hvordan vi udnytter folkebibliotekernes fulde potentiale.

På Kulturmødet på Mors vil vi sætte spørgsmålet til debat sammen med KL’s Kultur-, Er-hvervs- og Planudvalg, og i efteråret vil vi lave debatoplæg til de enkelte kommuner.

KOMMUNERNE SKAL UDNYTTEBIBLIOTEKETS POTENTIALE

Den Røde Plads’ nye samlingssted, Biblioteket i Remisen … 6

Kængurubiblioteket er åbnet, rådmand Jane Jegind læser op … 24

Efter valget: Nyt politisk debatformat på biblioteket

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

Det er da folkeligt ...

Folkemødereportage fra Michel Steen-Hansen

Leder

[Don’t take it personal-klumme]

TechDK Kommissionen

Jens-Erik Mai og Sille Obelitz Søe

Nyhedsklip:

– Kultur kan bedre livet for demensramte

– God Sprogstart med biblioteket

– Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker-

nes rolle i fremtiden?

– Joy Mogensen landets nye kulturminister

Nørrebro: Biblioteket rykker i Remisen

Hellen Niegaard

Har vi tabt troen på, at børn elsker at læse?

Maria Sjøblom

Læsehunde giver ro, resultater og stolte børn

Bogforum 2019

Statistik 2018 med kommentarer

Leif Andresen

Biblioteksvagten fylder 20 år

Pernille Schaltz

EBLIDA Strategic Plan 2019-2022

Puzzle Media Thionville. Fransk modelbibliotek

Public Library of the Year Award 2019

Set fra Seattle: Nyt Center for Offentlighed

Rolf Hapel

Når digital tid bliver kvalitetstid

Pernille Clemmensen

20 nye kænguru-filialer åbnet i Odense

Heidi Drasbek Martinussen

og Søren Dahl Mortensen

2.Y bygger billedbøger på biblioteket

Helle Laursen og Charlotte Larsen

Med borgerne i centrum

Interview med Mover & Shaker

Sidsel Bech-Petersen

Hellen Niegaard

Co-Creation, Co-Operation and Innovation

Fra Next Library 2019

Obamas præsidentbibliotek og Community

Center

INDHOLD

Er biblioteker og bøger på vej ud af folks liv? Sommertid er agurketid og gav også i sommer god medieplads til bibliote-

kerne. Det har handlet om forskelligt, men mest om statistikken for 2018, som Danmarks Statistik offentliggjorde 3. juli,

og fra 2015 til 2018 er udlånet faldet. Læs hvad der er op og ned i den sag, og se kommunernes biblioteksudgifter i stati-

stikoversigten side 12 og frem.

Hvordan spredes digitale læseoplevelser til børn og deres voksne, læs med på side 22. Der arbejdes i det hele taget ivrigt

og seriøst med børn, læsning og sproget i landets biblioteker. Odense tilbyder Kængurubiblioteker i kommunens børne-

institutioner og Blågårdens Biblioteks samarbejder om bogproduktion med lokal skole. Og at børn faktisk elsker at læse

viser sommercamp på biblioteket i Aalborg!

Nye lokalbiblioteker spreder sig i disse år i Københavns Kommune. På Nørrebro er biblioteket genopstået i en gammel

sporvognsremise på Den Røde Plads, læg vejen indenom! Hellen Niegaard

2

4

5

6

8

9

11

12

16

17

18

19

20

22

24

26

28

30

32

34

Folkemøde 2019 - Det er da folkeligt eller hva’ … 34

HUSK

22.-24. august

Bekymringen vedrørende datamisbrug peger frem mod den øgededataficering af samfundet som det næste omdrejningspunkt. Tech-DK Kommissionen peger på, at dataficeringen har skyggesider, da destore datamængder om borgerne kan misbruges. Det er dog ikke data i sig selv, der er problemet, “men handel, sam-køring og brug af data” (s. 19). Kommissionen skriver derfor: “Vi harbrug for et nyt vokabularium til at forstå dataejerskab og databrug. Vihar behov for forbedrede muligheder for at tage stilling til, hvornår vivil give vores data væk (som råstof, der kan bearbejdes og dermedskabe værdi), hvornår vi vil beholde dem (som privat ejendom), oghvornår vi vil skabe fælles muligheder for anvendelse (som fælles go-de). Kort sagt: Forskellige data skal forstås og reguleres forskelligt” (s.19). Dette er en interessant betragtning af flere årsager.

For det første er det interessant, at der appelleres til en ny måde attale om data og retten til privatliv på. Da det også er et af målene iDon’t Take it Personal-projektet, kan vi kun være enige i denne be-tragtning. Spørgsmålet bliver så, hvordan vi skal tale om data og privatliv? Herkommer det andet interessante aspekt ind i billedet. Kommissionenlægger op til, at vi skal kunne skelne mellem tre forskellige former fordata: I) data som råstof; II) data som privat ejendom; og III) data somfælles gode. En skelnen, som har stor betydning i forhold til de anbe-falinger for regulering, som Kommissionen kommer med. Det er en grundlæggende antagelse for Kommissionens arbejde, atdata indsamlet og brugt på den rigtige måde er gavnligt for os allesammen; det styrker det fælles gode og har potentiale til at gøre vo-res samfund endnu bedre. Det er også en grundlæggende antagelse,at data kan ejes, og når det kan ejes, så kan det også kontrolleres –denne antagelse udfordrer vi i Don’t Take it Personal.

Vi har brug for et nyt sprog til at tale om data – et sprog der ikke byg-ger på ejerskab.

■Den første rapport fra DJØF’s TechDK Kommission er godt grund-lag for at diskutere kritiske emner i det digitale samfund, og her spe-cielt hvilke roller de store tech-virksomheder skal spille i fremtiden.Vi ser frem til hvilke emner, der bliver taget op i de to næste rappor-ter, og hvilken indvirkning disse emner har for biblioteker – om bib-liotekerne kan tilbyde en modpol til nogle af de bekymringer, somTechDK Kommissionens rapport giver udtryk for.

JENS-ERIK MAI SILLE OBELITZ SØE

KLUMME

Ijuni 2019 udgav DJØF’s TechDK Kommission den førsteud af i alt tre planlagte rapporter om digitaliseringens, de

nye teknologiers og ikke mindst tech-virksomhedernes ind-flydelse på markedet og dansk økonomi. Omdrejnings-punkterne er monopoldannelse, dataficering og et opdeltarbejdsmarked som blot nogle af de konsekvenser, de nyeteknologier og digitaliseringen fører med sig. Især omhand-ler den første rapport de store tech-virksomheder og deresindsamling og videresalg af data om brugerne. Det er medandre ord det, Shoshana Zuboff kalder overvågningskapita-lisme, som er på spil.

TechDK Kommissionen observerer, hvordan monopoler,dataficering og et opdelt arbejdsmarked udfordrer danskekerneværdier, og Kommissionen kommer med anbefalin-ger til, hvorledes den danske stat kan regulere tech-indu-strien på en måde som gavner statskassen og borgernes rettil privatliv.Kommissionen beskriver, hvordan netværkseffekten skabermonopoler og centraliserer magt hos virksomheder somFacebook og Google. Dette udfordrer idéen om det velfun-gerende frie marked, hvilket har en negativ økonomisk ef-fekt. Derudover har netværkseffekten også en fastlåsendevirkning for den enkelte bruger af en given platform. Det erofte ressourcetungt for den enkelte at forlade et givent soci-alt medie, da brugeren har brugt tid og energi på at opbyg-ge en profil og et netværk netop her.

TechDK Kommissionen foreslår, at problemet løses ved atindføre såkaldt “obligatorisk interoperabilitet mellem digi-tale platforme” (s. 15), således at den enkelte bruger kan ta-ge sine data med sig til en anden platform uden at skullestarte forfra. Konkret skal det foregå via en ekstern app sombrugeren har på sin telefon eller computer, hvorigennemden digitale platform eller det sociale medie tilgås. Hvorvidtman let og enkelt kan flytte sine venner, familie, kollegaer,etc. med hen på et andet socialt medie melder anbefalingenikke noget om. Til gengæld anføres det at “Regler om inter-operabilitet forudsætter stærk håndhævelse af lov om per-sondatabeskyttelse for ikke at føre til yderligere risiko fordatamisbrug.” (s. 15).

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et fireårigt multidisciplinært forsk-ningsprojekt på Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio.kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

"Don’t take it personal 5"– Privacy and information in an algorithmic age.

TechDK Kommissionen

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc.

på Institut for Informationsstudier.

[NYHEDSKLIP . . . ]Kultur kan bedre livet for demensram-

te. Odense Biblioteker og Borgerservice

skal stå i spidsen for et treårigt, internatio-

nalt samarbejdsprojekt. Der skal f.eks. kig-

ges på litteratur, musik, teater og erin-

dringsbokse – også med formidlergrup-

per, som bl.a. musikformidlere, der arbej-

der direkte med målgruppen. I Odense har

de allerede erfaringer på området fra

”Sans for litteratur”, litterære fællesskaber

for bl.a. mennesker med begyndende de-

mens. Samarbejdspartnerne kommer fra

Belgien, Holland og Spanien, der leverer

forskningsekspertisen. EU’s uddannelses-

program ERASMUS+ bidrager med 2.8

mio. kroner.

God Sprogstart med biblioteket. 12 timers

sprogindsats kan give børn et forspring.

Ikke blot kan bibliotekarernes viden om

børnelitteratur hjælpe børn og for-ældre

med at finde den rette bog på Gul stue.

Deres faglige kompetencer kan – med

forskningsbaseret viden om, hvordan børn

lærer og forskellige alderstrins sprog –

over ’bare 12 timers sprogaktiviteter med

udgangspunkt i gode billedbøger’ og godt

samarbejde med pædagogerne rykke bør-

nehavebørns sproglige udvikling betyde-

ligt. Det siger ny forskning fra Tryg-Fon-

dens Børneforskningscenter og test i Fre-

derikshavn samt projektforløb i Jammer-

bugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild og Thi-

sted. Bag Sprogstart står i fællesskab Aal-

borg Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek

og centret. Udviklingspuljen for folkebibli-

oteker har givet tilskud.

Hvad er Fag-, Forsknings- og Uddannel-

sesbibliotekerne rolle i fremtiden? Nyestrategier og visioner - næste kapitel i bib-liotekshistorien er på tapetet på DFFU Års-

mødet 19.-20. september 2019 i Køben-

havn, herunder hvad der har betydning for

brugerne og medarbejderne. Den kom-

mende DFFU strategi 2020-2023, baseret

5

på en sprit ny analyse, Fremtidens Fag-,Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker:services og kompetencer udarbejdet af

Tænketanken Fremtidens Biblioteker for

DEFF, er også på programmet. Hent den

og program på https://dfdf.dk

/HN

Opfordringen fra statsminister Mette Fre-

deriksen kom bag på de fleste og også på

39-årige Joy Mogensen ifølge hendes eg-

ne ord ved tiltrædelsen den 27. juni, hvor

hun af sin forgænger Mette Bock blev prist

for sin "energi, hjerte, ånd og intellekt".

Joy Mogensen kommer med en solid

kommunalpolitisk baggrund som social-

demokratisk byrådsmedlem siden 2006 og

borgmester i Roskilde 2011-2019. Hun har

en BA i kultur- og sprogmødestudier fra

Roskilde Universitet og er tidligere konsu-

lent for Rambøll og Teknologisk Institut.

Hvordan ser fremtidens bibliotek ud?

Joy Mogensen er ikke ukendt i biblioteks-

sammenhæng og deltog i livlig debat om

folkebibliotekernes samfundsværdi på DB

Topmødet i 2015 i Aarhus.

Til at skitsere sine input til fremtidens bib-

liotek, brugte Joy Mogensen her et par

dengang højaktuelle metaforer. ”Fremti-

dens bibliotek skal turde lukke underhold-

ningsorkestret. Fremtidens bibliotek skal

turde lave en 1864-serie. Fremtidens bibli-

otek skal turde blive beskyldt for både at

være for mainstream med på noden i sin

fascination af alle de nye medier og for

oldnordisk gammeldags i sin insisteren på

at være nørdernes rum til fordybelse og

dannelse.

Eller for at blive mere konkret: Fremtidens

bibliotek bygger fortsat på de fire rum for

læring, inspiration, møder og skabelse, for

de er den brede dannelses fire hjørnesten.

Men de kommer til at blive udsat for en

stadig hurtigere forvandling. Fremtidens

bibliotek vil skulle kunne varetage flere

nye opgaver for det offentlige, som i sta-

dig højere grad ser en værdi i at koble dis-

se opgaver til en bred dannelses- og iden-

titetsbærende institution som biblioteket. I

denne proces bør bibliotekerne være pro-

aktive ved at sætte de nye opgaver i rette

perspektiv ift. de fire hjørnesten, og også

sætte grænser”, lød det.

Præcis hvordan den nye kulturminister ser

på bibliotekernes fremtid i dag, vil vise sig

i den kommende folketingsperiode. For-

mand for Danmarks Biblioteksforening,

Steen Bording Andersen (A) formand for

Kulturudvalget i Aarhus, ser frem til sam-

arbejdet med Joy Mogensen og det nye

Folketing.

■ Mød selv kulturminister Joy Mogensen

til Høringen: Hvem tager ansvaret for atfremtiden læser? om bl.a. en national læ-

sestrategi den 11. september på Christi-

ansborg, se bagsiden.

Joy Mogensen landets nye kulturminister

Foto

: Kris

tian

Bras

en

Fred

erik

shav

n Bi

blio

tek

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

6

B I B L I OT E K S I N D R ET N I N G

Biblioteket er blot rykket rundt om hjørnet, men effekten erstor. Fra at ligge lidt hengemt og søvnigt har det nu front di-

rekte mod Nørrebrogade og dens liv – og en suveræn placering iden forreste remise først på Den Røde Plads, Aksel LarsensPlads, klos op ad Superkilens første del, skaterplads, legepladsog klatreklub. Og et stenkast fra supercykelstiens Nørrebroruteog dens daglige rå mængder af cykelpendlere.

Stedet er inviterende, åbner op for forbipasserende og kalderpå besøgende, og biblioteket regner da også med stor stigningog et dagligt besøgstal på op til 1.000. De gamle sporvognsremi-ser på Nørrebro blev forvandlet til Nørrebrohallen efter 1960’er-

ne, da sporvogne blev erstattet af busser og udgør alt inklusiveca. 11.000m2. I 1972 kørte den allersidste sporvogn i København,det var linje 5 på Nørrebro; i dag suser landets nok travleste bus-linje, den miljøvenlige ledbus 5C, forbi mange gange i timen.Den forreste gamle remise fra 1896 på 1.050 m2 har dobbeltloftshøjde. Et stort ovenlysvindue giver biblioteksrummet na-turligt lys understøttet af forskellige vinduespartier. Murene stårrå eller hvide med synlig rørføring mv., mens søjler, vinduer,teknik og belysning fremstår i sort i lighed med en række gan-gzone placerede skabe o.l. I efteråret opsættes seks nye storeværker af billedkunstneren Eske Kath. Gulvet er i beton med enlang gangrampe i stål, ligesom trappen op.

Nørrebro: Biblioteketrykker i RemisenFra Bragesgade til Den Røde Plads er ikke langt, men det nye tilbud i Remisengiver et tiltrængt løft til lokalområdets folkebibliotek. Den gamle remises særli-ge charme tilfører sammen med en enkel indretning ny dynamik og skaber etlangt mere attraktivt bibliotek.

7

finurlige kroge skaber rum til både læsning, fordybelse, opholdog oplevelser herunder også lege- og læseoplevelser for børn.Keingart står bag indretningsplanlægningen, der er tænkt i for-skellige zoner som gangzone med studiepladser, dem er der 120af nede og oppe, opholds- og læsezone samt lege- og hæng-udzone med egen læsepyramide.

■ Med inspiration i de gamle remiseporte åbner kæmpe bog-reoler (træskodder) huset op ud mod Nørrebrogade og skaberopmærksomhed med flotte kig ind i biblioteket ad de gamleportåbningers nye, store vinduespartier. Kig selv forbi.

HELLEN NIEGAARD

En indskudt repos-etage her giver i dag adgang til tre møderumog fin udsigt over rummet. Under den findes kontorer til admi-nistration og til Lokaludvalget, som også holder til i bygningen.Fra remisen er der indgang og kig først til caféen og i forlængel-se af den til Nørrebrohallens aktiviteter. Man behøver ikke be-væge sig udendørs. Biblioteket nærmest vokser sammen medcaféen Send flere krydderier (oprindelig en aflægger af Indvan-drer Kvindecentret) ved børneområdet og aviser/blade.

Bibliotekets nye reollandskab i fyrretræsfinér er skabt af Ind-retningsfabrikken og tilbyder sammen med bl.a. kubeformedeudstillingstårne i sort metal designet af Keingart en god ekspo-nering af de ca. 30.000 bøger, tidsskrifter og aviser. Satellitter og

KØ B E N H AV N

Fotos: Michael Hartz Larsen

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

En flok syverstole med armlæn og Gøtt-ler Luna-stole i de store vinduer er medtil at give det behageligt højloftede rumsfinermøbler modspil. I lighed med desorte skabe: Til at sidde på, til affald ogbogkasser til kørselsordningen.

8

Børn gider snart ikke at læse mere! Forældrene sidder baremed øjnene klistret til telefonen, og vi driver menneske-

tomme, støvede biblioteker, som ofte bliver ramt af besparelser.

Man kan hurtigt blive berørt af alle de mange pessimistiske for-tællinger. Vi bliver hele tiden mødt med fordommene både tilfamiliefester, i professionelle samarbejdsrelationer og hos poli-tikerne. Og måske præger det i virkeligheden også vores egenselvforståelse mere end godt er.

Som medlem af koalitionsgruppen bag den forhåbentligt kom-mende nationale læsestrategi, har jeg i år brugt rigtig meget tidpå at drøfte de udfordringer, som bogen, læsning, litteraturenog bibliotekerne står overfor – også set i lyset af undersøgelsenom børns læsevaner fra 2017 udgivet af Tænketanken Fremti-dens Biblioteker. Det er i hvert fald på høje tid, at Danmark fåren national læsestrategi – eller måske er det i virkeligheden ba-re rettidig omhu? Vi skal nemlig også passe på, at vi ikke får ma-let os selv hen i et hjørne, hvor vi ser alt for sort på tingene.

B Ø R N & L Æ S N I N G

Flot tilslutning til Sommercamp på biblioteket i Aalborg viser, at børn gerne villæse. Hvis der altså er et godt tilbud, fortæller Maria Sjøblom, medlem af koa-litionsgruppen bag forslaget om en national læsestrategi.

HAR VI TABT TROEN PÅ, AT BØRN ELSKER AT LÆSE?

Foto: Aalborg Bibliotekerne

9

Gider børn biblioteket i ferien

Ledergruppen ved Aalborg Bibliotekerne drøftede her i foråretidéen om en sommercamp. Vi troede nu ikke helt på konceptet.Vi taler jo hele tiden om, at børn ikke læser særlig meget længe-re. Men selvfølgelig skulle det prøves, for der måtte da sidde‘nogle få introverte enspænderbørn, som falder langt uden formålgruppen for sommerferiens fodboldskoler og spejderlejre’.Det er naturligvis sagt med en vis portion galgenhumor, men al-ligevel er vi på en eller anden måde blevet for pessimistiske.

I skoleferiens første uge udbød vi så for første gang en Sommer-camp på biblioteket. Det var ment som en pendant til Fod-boldskoler, Sommerkursus i Zoo eller på KUNSTEN, og vi troe-de faktisk ikke rigtigt på konceptet. Var der virkelig børn, der vil-le bruge en uge af deres ferie på biblioteket? Jo, dét var der. Vihavde 25 læseglade, livlige og nysgerrige børn – og fik hurtigt enlang venteliste.

Invitation og koncept

Sommercamp på biblioteket: “Tilbring din første uge i sommer-ferien i hyggeligt selskab på biblioteket, hvor vi skal dyrke læs-ning på alle mulige måder. Vi skal snakke om bøger, spille ‘ord-banko’, have en forfatter på besøg, spille brætspil, lave stop-mo-tion-film, være kreative og klippe i bøger, fotografere book fa-ces, se film og meget mere.”

Målgruppen var aldersgrupperne fra 4.-6. klasse og tidspunktetuge 27, kl. 09:00 - 15:00 alle dage.

Aktiv sommer med bøger

Tilbuddet om Sommercamp på biblioteket blev sendt ud sam-men med Aalborg Kommunes øvrige sommerferietilbud kaldet“Aktiv Sommer”, og vi nåede aldrig at gøre mere reklame, før til-meldingerne til vores store overraskelse væltede ind. 25 friskepiger og drenge i aldersgruppen meldte sig til bibliotekets førstesommercamp, og ventelisten nærmest voksede op i skyerne.

Det blev hurtigt en realitet, at Aalborg Bibliotekernes førsteSommercamp var en kæmpe succes. Børnene var hver enestedag fra klokken 9 til 15 friske på alle vores udfordringer. De varsociale og skabte nye venskaber på kryds og tværs. Og så glæde-de de sig vildt til både læsepauser og Silent Reading hver efter-middag.

Jeg, en til tider pessimistisk områdeleder, måtte sande, at måskeskal vi lige minde os selv om, at hvis vi kun beskæftiger os medudfordringerne, så ser vi ikke altid alle succeserne!

■ Aalborg Bibliotekerne har allerede besluttet, at Sommercam-pen selvfølgelig bliver gentaget næste sommer. Denne gang bå-de i uge 27 og i uge 32!

MARIA SJØBLOMOmrådeleder, Aalborg Bibliotekerne

Medlem af DB’s Repræsentantskab

Ballerup Bibliotek har i over to år sammen med læsehunden Joe

og dens ejer Leticia tilbudt børn fra ca. 8 til 11 år læsehundefor-

løb. Ca. 15% af de danske skolebørn har en læseudfordring og mi-

ster lysten til at læse. En læsehund giver en alternativ læseople-

velse og styrker både selvtillid og læselyst. Bag idéen står gen-

nem fem år Foreningen Læsehunde, som underviser og godken-

der hunde og ejere.

Alle Læsehundstilbud er gratis og drevet af frivillige, fortæller

Mette Sahl Larsen, Ballerup Bibliotek, der har venteliste til april

2020. Til nu er 157 læsehundeteams i hele landet certificerede og

har samlet hjulpet over 1.400 børn, se www.laesehunde.dk.

LÆSEHUNDE GIVER RO, RESULTATER

OG PIVSTOLTE BØRN

Ordningen fejrede 5-års jubilæum i juni.

“11 år og ordblind, men klarer sig SÅ godt, når hun læser op

for Joe. Hun har fået meget mere mod på at læse, selvom bog-

staverne danser” – en af de mange succeshistorier.

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

Fotos: Ballerup Bibliotek

11

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 3

Også på faglig fredag drøfter Tine Segel, formand for BF, og

aktive biblioteksfolk og kulturformidlere vejen til den gode

læseoplevelse. Mens Helsingørs kommune introducerer et

kæmpe åbent-skole samarbejde om litteraturmøder.

Glem ikke den store litteraturquiz, hvor Adrian Hughes hver

dag på standen griller fire forfattere og bogfolk, og hvor pub-

likum er velkomne til at bidrage. Fredag battler de to hold-

kaptajner forfatterne Lone Theils og Jesper Stein igen i år.

Det handler om revanche fra sidst! Deres makkere er denne

gang Anna Grue og Mich Vraa.

De 18 biblioteker bag standen er fra følgende kommuner: Al-

bertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe,

Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København,

Lejre, Lyngby-Taarbæk, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og

Aalborg. ■ På standen er der fælles træf fredag eftermiddag med

standens ’bagmænd og -kvinder’. Alle er velkomne.

/HN

De tre dages bogfest ligger i efteråret, men planlægningen

er allerede godt i gang med forberedelser af f.eks. litteratur-

møder og biblioteksdebatter. Biblioteksstandens samlede ak-

tiviteter vil fra slutningen af september kunne ses og hentes

på db.dk og de andre platforme, hvor landets biblioteker in-

formerer og kommunikerer med borgerne. En hjælp til de

mange både biblioteker, der planlægger busser til Bogforum

for deres egne borgere, og de mange enkelte boglæsere og

biblioteksbrugere, der i god tid overvejer hvilke stande, de

skal besøges under den store bogfest. Deltager jeres biblio-

tek er I velkomne til at give os et praj på db@db.dk – tema:

Bogforum 2019, så holder vi jer direkte orienteret.

Folkebibliotekerne og deres udvikling er et hot emne. På pro-

grammet fredag formiddag taler kulturborgmester i Køben-

havn, Franciska Rosenkilde (Å) om fokus og prioriteringer.

Senere diskuterer Steen Bording Andersen (A), formand for

Danmarks Biblioteksforening, med centrale spillere, hvordan

man sammen styrker læsning og læselyst – for både børn og

voksne – i den nærmeste fremtid.

BOGFORUM 2019Årets mekka for bogelskere, litteratur-aficianados og hele bogbranchen finder i år sted midt i november måned fra fredag den 15. til søndag den 17.

Igen i år går 18 af landets folkebiblioteker sammen med Danmarks Biblioteksforening i et samarbejde med Bella Center og Bogforums arrangører om at skabe den helt store biblioteksstand.

12

Indledende bemærkninger

Danmarks Statistik offentliggjorde 3. juli i år de samlede stati-stik-oplysninger for folkebibliotekerne i 2018.

Danmarks Statistik har valgt ikke at publicere statistik for forny-elser for 2018, hvorfor de tabeller, som til og med folkebiblio-teksstatistikken for 2015 har indeholdt “Udlån (inklusive forny-elser)” i sagens natur er udgået.Bemærk også, at for 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, til-vækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlånikke offentliggjort. Bibliotekernes overgang til Fælles Biblioteks-system har givet betydelige udfordringer med dataleverance tilfolkebiblioteksstatistikken for 2016 og 2017 og tal for de enkeltebiblioteker er behæftet med for stor usikkerhed til, at de ind-samlede data kan offentliggøres

Udviklingen i fysiske udlån

Faldet i det samlede udlån er fortsat i nogenlunde uændret taktogså i de to statistikløse år 2016 og 2017. Men der er stor forskelpå de forskellige materialetyper – og “bogen” har absolut det la-veste fald.

Materialetype 2015 2018 Ændring

Bogligt materiale 26.780.412 24.411.446 -8,8 %

Lydbøger 1.020.080 604.369 -40,8 %

Musikoptagelser 1.841.756 949.303 -48,5 %

Levende billeder 3.197.619 2.018.006 -36,9 %

Multimediematerialer 581.269 355.312 -38,9 %

Andre materialer 355.439 158.202 -55,5 %

I alt, monografier 33.776.575 28.496.638 -15,6 %

Seriepublikationer 1.669.079 1.282.272 -23,2 %

Alle materialetyper 35.445.654 29.778.910 -16,0 %

Det er således særligt musik, lyd og billeder på fysiske medi-er, som er styrtdykket, mens den klassiske bog faktisk kun har envigende tendens med et fald på under 3% pr. år fra 2015 til 2018.I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 257, 3. juli 2019 kommenteresalene faldet i det samlede fysiske udlån og ikke de forskelligematerialetyper. Det giver faktisk et noget skævt billede.

Der er ikke nogen grund til at male fanden på væggen. Desværregiver Statistikbanken ikke særskilte tal for e-bøger og e-lyd-bøger, hvorfor en direkte sammenstilling mellem fysisk bogligtmateriale og e-bøger ikke er mulig. Det samlede digitale udlåner på 3.789.477 i 2018 mod 2.626.418 i 2015, en stigning på 44,3%- og e-aktiviteter vurderes generelt fortsat at være i stigning. Doger stigningen i den digitale brug mindre end faldet i de tilsva-rende fysiske materialer.

Selvom visninger af E-tidsskrifter og andre e-serier ikke fuld-stændigt kan sammenlignes med udlån af Seriepublikationer,så er stigningen i den digitale brug større end faldet i udlånet afde fysiske tidsskrifter m.v. Den digitale brug er steget fra 493.194i 2015 til 1.126.059 i 2018, en stigning på 128,3 %, og også her seren voksende udvikling ud til at fortsætte.Et andet forhold er, at det samlede fald for alle fysiske monogra-

fier er dobbelt så stort for voksenmaterialer som for børnemate-rialer. Så ser man alene på det boglige materiale, er faldet fra2015 til 2018 kun på 3,3% for børnemateriale, mens det for vok-senmateriale er 12,6%. Men det hører med, at meget af børne-materialet blev udlånt af voksne – alene en fjerdedel bliver låntpå lånerkort tilhørende personer under 20 år.

Biblioteksudgifter pr. indbygger

Tabellen med biblioteksudgifter pr. indbygger giver et nogen-lunde uændret billede med et svagt fald i landstallet – og fortsatmed Albertslund i toppen. Da denne tabel skulle udarbejdes, vi-ste der sig nogle bemærkelsesværdige udsving for nogle kom-muner. Dette viste sig at være en fejl hos Danmarks Statistik,som heldigvis blev rettet umiddelbart før deadline.

Brug af folkebiblioteket

I Danmarks Statistiks omtale af besøgstal står “omkring 38 mio.besøgende”. Det er ikke forkert, tallet er rimelig stabilt, men deter relevant at notere, at efter at besøgstallet er toppet i 2017 med38,3 mio., så er det faldet til 37,6 mio. i 2018. Et beskedent faldpå 1,8%.Danmarks Statistiks øvrige omtale af biblioteksbrugen er et re-ferat af DS Kulturvaneundersøgelsens tal for 1. kvartal 2019. Hernævnes det, at 43% af befolkningen “var en tur forbi bibliote-ket”. Nu dækker dette udtryk formentlig over mere end besøg pådet lokale folkebibliotek, der kan også være tale om besøg på an-dre kommuners biblioteker og på forskningsbiblioteker. Som entest er det dog bemærkelsesværdigt, at et udtræk på antallet afaktive lånere fra egen kommune viser et tal på 25,4% af befolk-ningen, som har benyttet det lokale folkebibliotek i 2018. Dethører så med, at der er flere fejlkilder. Der er f.eks. et udsving fra7,2% til 36,8% aktive lånere fra egen kommune, hvilket måskeantyder, at der kan være grund til at få kigget bibliotekssyste-mets statistik på dette område efter i sømmene. Men at de syvførste pladser tilhører kommuner i Nordsjælland er nok ikkeforbavsende.

Antal betjeningssteder

For antallet af betjeningssteder af alle typer er der fra 2017 til2018 et beskedent fald på to, mens det fra 2016 til 2017 varuændret. Det vil sige, at tallet i 2018 for de forskellige enheder er97 hovedbiblioteker (Fanø Kommune samarbejder med Es-bjerg, red), 315 filialer, 18 bogbusser og 92 såkaldte service po-ints, alt i alt 522 steder.

E-tidsskrifter, e-bøger og e-lydbøger

Fra 2017 til 2018 er der sket et væsentligt større forbrug af digi-tale ressourcer. Antallet af “visninger” af E-tidsskrifter og andree-serier er steget fra i alt 674.491 til 1.126.059 visninger – en stig-ning på 66,9%. For e-bøger og e-lydbøger er der tale om en stig-ning fra 2.997.825 til 3.789.059 – en stigning på 26,4%. Der er så-ledes tale om en markant stigning i det digitale forbrug også fra2017 til 2018 (jævnfør ovenfor om sammenligning med fysiskmateriale). Det er således fortsat udlånet af fysiske bøger, som erhovedaktiviteten: Udlånet af e-bøger og e-lydbøger udgør ligeunder 20% af udlånet af fysiske bøger og lydbøger.

STAT I ST I K I N T RO

STATISTIK 2018 MED KOMMENTARER

ne, jf. eksempelvis kommentaren ovenfor om udlånstal for bø-ger, og vil man gerne vide mere om et område, så er det en godidé at starte i Statistikbanken - www.statistikbanken.dk/18.

LEIF ANDRESENChefkonsulent

Nationalbiblioteket

Det Kgl. Bibliotek

13

Afslutning

Der bliver indsamlet mange forskellige data til Danmarks Stati-stik – også mere detaljeret og bredere dækkende end det frem-går af de tre tabeller, som publiceres her i Danmarks Biblioteker.I forbindelse med publiceringen af tal for folkebiblioteksudgif-terne for 2016 og 2017 i DB 2019-1 blev således kommenteretudviklingen m.h.t. personalesammensætning og åbningstider,som derfor ikke gentages her.Der findes således langt flere informationer om udviklingen i dedanske folkebiblioteker i Statistikbanken, end der er omtalt idenne artikel. Der er mange gode grunde til at gå dybere i talle-

STAT I ST I K

Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger i 2018Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifter

pr. 1.1. 2019 udgifter pr. indb.(Netto 1.000 kr)

Albertslund 27.877 22.547 809Helsingør 62.567 48.725 779Dragør 14.270 10.803 757Tårnby 42.984 32.220 750Gladsaxe 69.681 51.419 738Herlev 28.786 19.801 688Ballerup 48.458 32.782 677Lyngby-Taarbæk 55.790 36.598 656Roskilde 87.577 55.339 632Allerød 25.646 15.313 597Hvidovre 53.416 31.863 597Hjørring 64.665 37.975 587Gentofte 75.176 43.611 580Rudersdal 56.509 32.451 574Fredensborg 40.819 23.286 570Odsherred 33.122 18.184 549Ishøj 22.946 12.561 547Glostrup 22.615 12.171 538Frederiksberg 103.960 55.796 537Gribskov 41.195 21.813 530Hørsholm 25.007 13.093 524Guldborgsund 60.930 31.878 523Rødovre 40.052 20.840 520Ærø 6.058 3.081 509Sønderborg 74.561 37.546 504Solrød 23.065 11.262 488Høje-Taastrup 50.686 24.586 485Køge 60.675 29.139 480Hillerød 50.998 24.358 478Greve 50.267 23.980 477Varde 50.129 23.518 469Samsø 3.684 1.706 463Ringsted 34.725 16.063 463Lemvig 19.998 9.240 462Middelfart 38.553 17.643 458Aabenraa 59.035 26.966 457Frederikssund 45.332 20.207 446Billund 26.629 11.669 438Vordingborg 45.816 19.962 436Frederikshavn 59.987 26.103 435Langeland 12.560 5.401 430Halsnæs 31.271 13.423 429Herning 88.917 38.086 428Brøndby 35.397 15.067 426Faxe 36.513 15.501 425Horsens 90.370 38.166 422Struer 21.143 8.906 421Mariagerfjord 42.055 17.660 420Holstebro 58.504 24.520 419Silkeborg 93.054 38.997 419Tønder 37.587 15.687 417

Brønderslev 36.370 15.073 414Randers 97.909 40.497 414Furesø 41.069 16.970 413Viborg 97.113 40.064 413Vejen 42.863 17.492 408Næstved 82.991 33.864 408Lolland 41.615 16.972 408Svendborg 58.599 23.756 405Aalborg 215.312 86.922 404Bornholm 39.662 15.986 403Thisted 43.660 17.227 395Nyborg 32.042 12.635 394Aarhus 345.332 134.970 391Holbæk 71.297 27.760 389Morsø 20.403 7.922 388Stevns 22.782 8.835 388Slagelse 79.073 30.645 388Kalundborg 48.681 18.833 387Esbjerg 119.056 46.018 387Odense 204.182 77.951 382Assens 41.212 15.646 380Kolding 92.893 35.198 379Syddjurs 42.768 16.197 379Fredericia 51.427 19.416 378Vejle 114.830 42.965 374Skive 46.224 17.109 370Egedal 43.335 15.885 367Norddjurs 37.680 13.803 366Faaborg-Midtfyn 51.809 18.902 365Vesthimmerlands 37.121 13.298 358Favrskov 48.374 16.900 349Nordfyns 29.693 10.208 344Skanderborg 61.974 21.283 343Rebild 29.916 10.269 343Lejre 27.775 9.434 340Jammerbugt 38.460 12.855 334København 623.404 207.495 333Sorø 29.834 9.913 332Ringkøbing-Skjern 56.930 18.712 329Odder 22.675 7.452 329Læsø 1.806 590 327Vallensbæk 16.654 5.318 319Haderslev 55.857 17.690 317Ikast-Brande 41.282 12.992 315Hedensted 46.747 14.689 314Kerteminde 23.773 7.401 311

Sum/gennemsnit 5.806.081 2.521.524 434

Kilde: Danmarks Statistik

Kommune Indbyggertal Biblioteks- Udgifterpr. 1.1. 2019 udgifter pr. indb.

(Netto 1.000 kr)

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

Kommune Personaleenheder Udlån Udlån pr.personaleenhed

Odder 9,3 171.277 18.417Haderslev 24,9 370.879 14.895Allerød 17,1 238.730 13.961Viborg 44,7 598.150 13.381Hørsholm 15,1 192.735 12.764Nyborg 20,5 257.316 12.552Mariagerfjord 20,6 252.929 12.278Skanderborg 26,9 322.455 11.987Furesø 24,5 284.716 11.621Favrskov 25,8 298.892 11.585Struer 9,9 111.252 11.238Ikast-Brande 17,9 200.591 11.206Rebild 11,8 131.041 11.105Svendborg 35,9 398.437 11.099Jammerbugt 16,1 177.319 11.014Silkeborg 50,1 544.269 10.864Herning 58,9 639.731 10.861Kolding 39,0 417.108 10.695Faaborg-Midtfyn 26,9 284.100 10.561Lemvig 10,3 107.650 10.451Brønderslev 18,8 191.673 10.195Morsø 10,6 105.393 9.943Holstebro 33,4 331.873 9.936Ringkøbing-Skjern 28,8 284.259 9.870Rudersdal 40,0 392.105 9.803Middelfart 24,0 235.043 9.793Norddjurs 21,1 204.532 9.693Vejle 77,9 751.435 9.646Horsens 40,9 393.503 9.621Assens 19,2 183.758 9.571Hedensted 17,8 170.310 9.568Solrød 12,3 116.950 9.508Egedal 24,2 228.011 9.422Halsnæs 17,8 166.747 9.368København 275,2 2.567.855 9.331Holbæk 33,5 308.177 9.199Vesthimmerlands 17,0 155.757 9.162Frederikssund 26,8 245.215 9.150Stevns 12,1 110.364 9.121Faxe 16,1 146.220 9.082Bornholm 20,1 182.098 9.060Samsø 2,6 23.161 8.908Aarhus 197,0 1.745.258 8.859Sorø 14,6 129.169 8.847Hjørring 34,0 299.114 8.797Syddjurs 21,3 184.210 8.648Gentofte 87,4 753.483 8.621Ringsted 19,3 164.396 8.518Kerteminde 11,6 97.844 8.435Hillerød 31,1 261.538 8.410

Kommune Personaleenheder Udlån Udlån pr.personaleenhed

Lolland 20,7 171.004 8.261Varde 32,2 256.833 7.976Skive 27,4 216.920 7.917Hvidovre 46,2 362.803 7.853Randers 65,4 512.964 7.843Lyngby-Taarbæk 46,4 357.522 7.705Langeland 7,6 58.095 7.644Aabenraa 34,1 255.488 7.492Aalborg 150,1 1.124.486 7.492Greve 30,9 231.390 7.488Guldborgsund 43,6 325.790 7.472Vejen 23,6 174.878 7.410Vordingborg 28,8 209.917 7.289Glostrup 16,5 119.786 7.260Høje-Taastrup 30,0 217.364 7.245Køge 43,2 310.151 7.179Tønder 20,2 142.457 7.052Sønderborg 54,0 380.555 7.047Esbjerg 68,9 485.464 7.046Ærø 4,2 28.687 6.830Rødovre 32,4 218.737 6.751Herlev 23,0 154.963 6.738Ballerup 47,5 318.642 6.708Kalundborg 26,4 176.922 6.702Fredensborg 30,6 202.269 6.610Nordfyns 21,0 138.327 6.587Frederiksberg 79,2 515.666 6.511Lejre 13,1 84.223 6.429Frederikshavn 38,5 241.809 6.281Fredericia 32,3 197.475 6.114Brøndby 22,1 134.858 6.102Næstved 50,8 309.756 6.098Gribskov 28,2 170.406 6.043Odense 158,9 948.393 5.968Thisted 24,2 144.295 5.963Gladsaxe 75,0 446.319 5.951Helsingør 72,4 430.656 5.948Slagelse 49,8 287.065 5.764Roskilde 119,6 669.082 5.594Billund 24,0 120.703 5.029Tårnby 55,5 278.889 5.025Ishøj 19,2 93.041 4.846Odsherred 30,0 141.983 4.733Dragør 15,3 64.500 4.216Vallensbæk 14,1 52.711 3.738Albertslund 45,0 162.646 3.614Læsø 1,0 2.992 2.992

Sum 3.655,8 29.778.910 8.146

UDLÅN PR. PERSONALEENHED I 2018

14

STAT I ST I K

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån pr. 1.1. 2019 pr. indb.

Gentofte 75.176 753.483 10,02Allerød 25.646 238.730 9,31Nyborg 32.042 257.316 8,03Hørsholm 25.007 192.735 7,71Roskilde 87.577 669.082 7,64Odder 22.675 171.277 7,55Herning 88.917 639.731 7,19Rudersdal 56.509 392.105 6,94Furesø 41.069 284.716 6,93Helsingør 62.567 430.656 6,88Svendborg 58.599 398.437 6,80Hvidovre 53.416 362.803 6,79Haderslev 55.857 370.879 6,64Ballerup 48.458 318.642 6,58Vejle 114.830 751.435 6,54Tårnby 42.984 278.889 6,49Lyngby-Taarbæk 55.790 357.522 6,41Gladsaxe 69.681 446.319 6,41Samsø 3.684 23.161 6,29Favrskov 48.374 298.892 6,18Viborg 97.113 598.150 6,16Middelfart 38.553 235.043 6,10Mariagerfjord 42.055 252.929 6,01Silkeborg 93.054 544.269 5,85Albertslund 27.877 162.646 5,83Holstebro 58.504 331.873 5,67Faaborg-Midtfyn 51.809 284.100 5,48Rødovre 40.052 218.737 5,46Norddjurs 37.680 204.532 5,43Frederikssund 45.332 245.215 5,41Herlev 28.786 154.963 5,38Lemvig 19.998 107.650 5,38Guldborgsund 60.930 325.790 5,35Halsnæs 31.271 166.747 5,33Glostrup 22.615 119.786 5,30Brønderslev 36.370 191.673 5,27Struer 21.143 111.252 5,26Egedal 43.335 228.011 5,26Randers 97.909 512.964 5,24Aalborg 215.312 1.124.486 5,22Skanderborg 61.974 322.455 5,20Morsø 20.403 105.393 5,17Hillerød 50.998 261.538 5,13Varde 50.129 256.833 5,12Køge 60.675 310.151 5,11Sønderborg 74.561 380.555 5,10Solrød 23.065 116.950 5,07Aarhus 345.332 1.745.258 5,05Ringkøbing-Skjern 56.930 284.259 4,99Frederiksberg 103.960 515.666 4,96

Kommune Indbyggertal Udlån Udlån pr. 1.1. 2019 pr. indb.

Fredensborg 40.819 202.269 4,96Ikast-Brande 41.282 200.591 4,86Stevns 22.782 110.364 4,84Ærø 6.058 28.687 4,74Ringsted 34.725 164.396 4,73Skive 46.224 216.920 4,69Nordfyns 29.693 138.327 4,66Odense 204.182 948.393 4,64Hjørring 64.665 299.114 4,63Langeland 12.560 58.095 4,63Jammerbugt 38.460 177.319 4,61Greve 50.267 231.390 4,60Bornholm 39.662 182.098 4,59Vordingborg 45.816 209.917 4,58Billund 26.629 120.703 4,53Dragør 14.270 64.500 4,52Kolding 92.893 417.108 4,49Assens 41.212 183.758 4,46Rebild 29.916 131.041 4,38Horsens 90.370 393.503 4,35Sorø 29.834 129.169 4,33Aabenraa 59.035 255.488 4,33Holbæk 71.297 308.177 4,32Syddjurs 42.768 184.210 4,31Høje-Taastrup 50.686 217.364 4,29Odsherred 33.122 141.983 4,29Vesthimmerlands 37.121 155.757 4,20Gribskov 41.195 170.406 4,14København 623.404 2.567.855 4,12Kerteminde 23.773 97.844 4,12Lolland 41.615 171.004 4,11Vejen 42.863 174.878 4,08Esbjerg 119.056 485.464 4,08Ishøj 22.946 93.041 4,05Frederikshavn 59.987 241.809 4,03Faxe 36.513 146.220 4,00Fredericia 51.427 197.475 3,84Brøndby 35.397 134.858 3,81Tønder 37.587 142.457 3,79Næstved 82.991 309.756 3,73Hedensted 46.747 170.310 3,64Kalundborg 48.681 176.922 3,63Slagelse 79.073 287.065 3,63Thisted 43.660 144.295 3,30Vallensbæk 16.654 52.711 3,17Lejre 27.775 84.223 3,03Læsø 1.806 2.992 1,66

Sum 5.806.081 29.778.910 5,13

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2018

Danmarks Biblioteksforening bringer her som i tidligere år oversigter i tal over biblioteksak-

tiviteterne i 2018 i landets kommuner.

Her tre: Biblioteksudgifter pr. indbygger (netto), Udlån pr. personaleenhed (eksklusiv forny-

elser modsat i tidl. år), Udlån pr. indbygger (eksklusiv fornyelser modsat i tidl. år).

Statistikken er udarbejdet for DB af Leif Andresen, Chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek.

Tallene bygger på 2018 oplysninger fra Danmarks Statistik, indmeldt af kommunerne.

www.statistikbanken.dk/10391.

STAT I ST I K

15

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

dét udgangspunkt at bibliotekerne ved samarbejde og arbejds-deling, kunne give borgerne svar og service i meget længere tidend hvad man ellers normalt kunne på de fysiske bibliotekerrundt om i landet.

Siden da har mange hundrede deltagende bibliotekarer fra bå-de folke- og forskningsbiblioteker i 10.000-vis af timer beman-det spørgetjenesten, og igennem årene svaret på p.t. ca. 420.000spørgsmål fra danskerne. Hvor er det dog fint, at de deltagendebiblioteker har hjulpet SÅ mange danskere – guidet unge stude-

Folkebibliotekernes fælles spørgetjeneste på nettet, Biblio-teksvagten, blev i 1999 etableret af Silkeborg, Gentofte og

Herning Bibliotekerne og fylder i år 20 år.

Med internettets opståen fulgte en mulighed for at give borger-ne den samme gode, grundige og sanddruelige service, som dehidtil havde fået i bibliotekernes fysiske læsesale, online. Verifi-ceret viden om alt mellem himmel og jord leveret direkte der-hjemme i lænestolen fra bibliotekernes dygtige referencebiblio-tekarer. Og dette baseret på en samarbejdsorganisation, med

B I B L I OT E K E R N E O N L I N E

Mere end 400.000 spørgsmål fra danskerne har servicen bag sig: Vi tager 20 årmere, skriver formanden for Biblioteksvagten.dk, Pernille Schaltz, om bibliote-kernes fælles online ‘læsesalsservice’.

16

1999

2019

Foto: Biblioteksvagten

I N T E R N AT I O N A LT

17

rende med deres studieopgaver, været sporhunde i forhold til atfinde bøger og andre materialer eller givet det korrekte svar pået nørdespørgsmål; har fået kåret en vinder af et væddemål mel-lem venner, hjulpet borgere, der har svært ved at anvende bibli-otekernes digitale services og meget, meget andet. Biblioteks-vagten leverer folkebibliotekernes kerneydelse: vi hjælper bor-gerne med at blive klogere og med at finde deres videre vej frem.Og dette er fortsat, også i årene fremover, hjertet i tjenesten.

I dag er vi 57 folkebiblioteker og 9 forskningsbiblioteker, sompå forskellig vis er tilknyttet fællesskabet. Os der driver og delta-ger i tjenesten, som i dag drives med støtte fra Danskernes Digi-tale Bibliotek, synes forsat at det giver rigtig god mening at ar-bejdsdele og sammen at driftsoptimere. Ved at lægge en beske-den ugentlig indsats, får vi hver en fuld og professionel vagt-dækning af ca. 300 bibliotekarer med specialistviden tilbage frafællesskabet. Og dette med en lang åbningstid, som man umu-ligt kan oppebære i det enkelte, lokale bibliotek.

Biblioteksvagten blev tænkt og skabt ud af tanken om, og tra-ditionen for, det sammenhængende og samarbejdende danskebiblioteksvæsen. Et biblioteksvæsen med en fælles infrastruk-tur, hvor vi laver fælles, nationale services, og hvor vi udtænkerog tager nogle væsentlige udviklingsskridt sammen – f.eks. somda vi gav hinanden håndslag om at få internet på alle landetsbiblioteker. Forenede intellektuelle, faglige og økonomiskekræfter til alles bedste. Jeg tror, at de fleste kan blive enige om, at det også meget er der-for at det danske biblioteksvæsen, også i dag, er ét af de bedstebiblioteksvæsner i verden.

I de senere år er der helt naturligt kommet et stærkere fokusrettet mod egen kommune, i takt med at bibliotekerne mere ogmere arbejder indad og ind i de respektive, kommunale strate-gier. Det er en god og sund udvikling for bibliotekerne - det er li-ge som det skal være. I Biblioteksvagten vil vi imidlertid gernestille påpege, at det fortsat giver rigtig god mening, også økono-misk, at arbejde sammen om og dele nogle af de opgaver som vialle har – i vores tilfælde at svare på borgernes spørgsmål. Jovist, Biblioteksvagten er en gammel tante og den ældste afbibliotekernes nettjenester, men hendes kerneopgave er fortsat- og måske særligt i disse tider med fake news, informations-overload og -bobler - endnu mere relevant for danskerne og me-ningsfyldt for bibliotekerne.

■ Hvis dit bibliotek endnu ikke er med i Biblioteksvagten oggerne vil trække på 300 kompetente bibliotekarers specialviden,have lange åbningstider, få kompetenceudviklet personalet in-den for søgning på nettet, spare ressourcer til mail-bemandinglokalt – og hér fra 2019 have lejlighed til at deltage i det nye, sto-re kampagnetiltag rettet mod de informationshungrende gym-nasieelever i din kommune – så meld dig ind i Biblioteksvagten.

Vi nupper nemlig lige 20 år mere!

PERNILLE SCHALTZFmd. Biblioteksvagten.dk

Bibliotekschef Herning Bibliotekerne

- Alle internationale organisationer er nødt til at se sine aktivite-ter i en international kontekst. For EBLIDA er det lige nu helt op-lagt FN’s 2030 Sustainable Development Goals (SDG). Det gæl-der også for den nye EBLIDA Strategi for 2019-2022 netop ved-taget, fastslår EBLIDA’s præsident Ton van Vlimmeren, direktørfor Utrecht Public Libraries siden 2010, i sin rapport fra EBLI-DA’s Councilmøde den 24. juni i år i Dublin.

På det årlige rådsmøde drøftedes således EBLIDA’s ståsted somorganisation og den nye strategiske plan. Fra DB’s forretnings-udvalg deltog Paw Østergaard Jensen og DB formand Steen Bor-ding Andersen, der også er medlem (2. runde) af EBLIDA’s sty-rende organ Executive Committee.

2030 Agenda afsæt for EBLIDA

Man skal imidlertid ikke tro, at de 17 SDG-hovedmål, de 169indsatsområder eller de 232 indikatorer uden videre kan over-sættes direkte og bruges på én og samme måde allevegne, sådansom en taler på mødet, ambassadør og medlem af Italiens per-manente FN Repræsentation Stefano Stefanile, påpegede. Deter der flere grunde til. Tager man eksempelvis SDG 1: No Pover-ty/Afskaf fattigdom, så kan EU-medlemslandene hver især pådet felt slet ikke sammenlignes med f.eks. udviklingslande – el-ler omvendt. En anden grund er, at EU også selv direkte arbej-der med at bidrage til bæredygtig udvikling gennem sine egenAgenda 2030, tilknyttet forskellige politikker og EU-program-mer.

Aktuel EBLIDA Mission

Ifølge den ny strategi er de store opgaver nu ifølge missionen:• to promote freedom of information and free access to infor-

mation, education and culture for all citizens in Europe;• to engage libraries in taking care of people and their rights by

encouraging democratic participation of citizens in society;• to advocate for the interests of the library and information

sectors and professionals in Europe.

De fire Strands

Det skal mere konkret ske gennem fire fokus- og aktionsområ-der, fire Strands: The Political Level, The Legislative Level, Poli-cy-Making og endelig The Socio-Educational Impact. Det første vil man arbejde med i fællesskab med IFLA, Liber,PL2030 og andre relevante organisationer. De øvrige tre storeprojekter omfatter bl.a. EBLIDA Guidelines on Library Legislati-on and Policy, kvalitative indikatorer til biblioteker og open ac-cess i folkebiblioteker.

■ EBLIDA står over for en tid, hvor copyright er et tværgåendespørgsmål og en prioritering også for mange af de andre biblio-teksorganisationer. EBLIDA’s indsats på feltet vil efter coun-cilmødets debat være fokuseret på de offentlige bibliotekers be-hov. Hent strategien kortlink.dk/ymrd

/HN

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

Tegnestuen Dominique Coulon et Associésstår bag Thionville’s nye biblioteksbyggeri,åbnet i 2016. Knap 350 km fra Paris iFrankrigs nordøstlige hjørne tæt vedgrænsen til Luxemborg ligger Thionvilleved floden Mosels bred. Måske har dupasseret den i bil på vej til eller fra Tysk-lands Trier eller lidt længere væk, Strass-bourg. Bygningens lighed med en puslespilsbrik har givet den navnet Puzzle – Media Thionville.

Franskmændene beskriver selv stedet som ‘The Media-Third-Place Library’. I den 4.500 m2 store bygning finderde 40.000 indbyggere (opland ca. 80.000) mediebibliotek, udstillinger, musikstudier, TVstudie, auditorium og ca-fé. Bygningen er placeret på et centralt byhjørne, omgivet af høje træer.

■ Projektet ses som en ny model for Frankrigs folkebiblioteker – mediateker – og er tænkt som byens ’tredjested’, hvor bygningens plasticitet og åbenhed suppleres af borgerne selv. Her tilfører borgernes egne aktiviteteri tillæg til bibliotekstilbud m.m. en afvekslende dynamik til indretningen og rummene. Se mere på kortlink.dk/ykrw og kortlink.dk/fr/ykrx

Fotos: Tegnestuen Dominique Coulon et Associés/David Romero Uzeda.

/HN

I N T E R N AT I O N A LT

PUZZLE – MEDIA THIONVILLE

18

Misinformation er et voksende pro-

blem og en af de største udfordringer

for meningsdannelse i den offentlige

debat både i USA og internationalt.

Selvom historisk nye måder, hvorpå

individer, grupper og organisationer

producerer og deler information via

sociale og andre medier, har skabt

plads til sjældent hørte stemmer og

til positive kollektive handlinger, så

har det informationsteknologiske mil-

jø gjort det muligt at manipulere og

misinformere på stadig flere måder.

Resultatet er, at tilliden til demokrati-

ske institutioner som videnskab og

journalistik eroderes, og mistilliden i

samfundet stiger.

For at imødegå denne udvikling har

Knight Foundation, en af de store

fonde i USA, fornylig meddelt, at den

støtter oprettelsen af fem forsknings-

centre fordelt over hele USA. Infor-

mation School på UW bliver hjem-

sted for et af dem, ”Center for an In-

formed Public”. I lyset af at der var

over 100 ansøgninger, er vi ret stolte

over, at vi blev tilgodeset, ligesom

det allerede er lykkedes at skaffe

yderligere finansiering, så startkapi-

talen er på over 37 mio. kroner.

Et af de elementer, der adskiller vor

tilgang fra de øvrige centre, er den

rolle, vi tiltænker bibliotekerne. Vi vil

etablere en række ‘labs’ på større ur-

bane og især på nogle af de mange

mindre biblioteker, der ligger i rural

USA. Her vil vi i et samarbejde mel-

lem forskere, biblioteksfolk og lokale

kræfter udvikle og teste forskellige

formater for biblioteksaktiviteter og

services, der har som formål at af-

dække og imødegå misinformation

og opbygge tillid og social kapital.

Inspirationen til disse labs er kommet

dels fra dansk bibliotekspraksis, dels

fra den nyere bibliotekslovgivning i

Holland, Finland og Norge, hvor for-

pligtelsen til at fremme samfunds-

mæssig debat er blevet fastslået. Mit

eget forskningsprojekt, som er en del

af min kontrakt med universitetet, er

et pilotprojet om et ”transformation

lab”, der leder hen mod centeret. Me-

re om det senere.

ROLF HAPEL

Professor,

University of Washington’s

Information School, Seattle

SET FRA SEATTLE

Nyt Center for Oplyst Offentlighed

Og de nominerede er...

Prisen uddeles på IFLA 2019 i Athen. Bagprisen står IFLA ved organisationens sektionfor Public Libraries og IT-virksomheden Sy-stematic. Blandt 16 biblioteker har den in-ternationale jury bag årets bibliotekprisshortlistet fire:

Green Square Library and Plaza,

Sydney Australien

Masser af naturligt lys, åbent og miljøvenligtbygningsdesign i nært samspil med den om-givende plads; det eneste åbne byrum i ettæt beboet område.

Bibliotheek LocHal, Tilburg Holland

Det nye bibliotek i en tidligere station, derafnavnet LocHal, er tænkt som lokomotiv iden lokale byudvikling som et “ – livingroomof the city that also attract new businesses”og er indrettet med bl.a. fleksible vægge.“Work with what you have” karakterisererbyggeprojektet både i forhold til arkitektur,struktur, klimakontrol og energiforbrug. LocHal arbejder med seks “theme labs”,skabt sammen med lokale partnere og bor-gere.

Oodi Helsinki Central Library, Finland

Placeret umiddelbart over for Finlands Par-liament bygger ikoniske Oodi (Ode) på kon-cepter som demokrati, deltagelse, medbor-gerskab, bæredygtighed og en Book Heaven– resultatet af et omfattende borgerinddra-gelsesforløb. Bygningen omfatter tre vidtforskellige aktivitets- og hovedetager og erkonstrueret som en gigantisk brokonstrukti-on.

Tūranga – Christchurch Central Library,

New Zealand

Fremstår som et fysisk og socialt billede påfolks livskraft efter det store jordskælv i Chri-stchurch i 2011 og er gennemført med en so-lid brugerinddragelsesproces. Byggeriet be-tegnes som “world-leading” ift. design, kanmodstå jordskælv og har et stærkt fokus påbl.a. børn og kulturarv.

/HN

19

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

21

Digital læsning er noget, de fleste har en holdning til på godtog ondt. Det samme gør sig i den grad gældende, når man

taler om digital læsning til børn. Vi ved fra tidligere undersøgel-ser, at kun 20% af børn på mellemtrinnet vælger at læse bøgerdigitalt, selvom store dele af deres fritid tilbringes på digitalemedier. Med projektet Digitalt Myteri vil vi gerne blive klogere på, hvor-for det forholder sig sådan og gøre en indsats for at skabe et end-nu større kendskab til alle de gode digitale tilbud, der alleredefindes på bibliotekets hjemmeside, så vi kan være med til at gi-ve børn endnu flere gode og kvalificerede digitale læseoplevel-ser. Bag projektet står en række samarbejdspartnere og deltagere:Maneno, GoLittle, BookBites, Bibliotekarforbundet, Tænketan-ken Fremtidens Biblioteker, KU, Kolding Bibliotekerne, EsbjergKommunes Biblioteker og Greve Bibliotek samt eReolen, DDB,Læremiddel.dk og Lindhardt og Ringhof.

Et projekt om digital læsning og børn

I projektet Digitalt Myteri indtager vi den holdning, at alle vejetil læsning er gode veje. Men vi oplever, at digital læsning oftesættes op som en modpol til læsning i fysiske bøger, hvilket erlidt ærgerligt, da der findes mange gode digitale tilbud til børn.Vi mener, at digital læsning og læsning i fysiske bøger i højeregrad skal ses som et supplement til hinanden i stedet for kon-kurrenter. Deres funktioner og form er uden tvivl forskellige,men de rummer begge samme adgang til gode litteraturoplevel-ser til bl.a. børn, under de rette forudsætninger og vejledning fra

de voksne omkring dem. Projektet handler grundlæggende om at blive klo-

gere på børns digitale læsevaner med særligt fo-kus på at identificere potentialer, afmontere nog-

le af de mange myter – der ofte er forbundet meddigital læsning – og styrke forældres og biblioteker-nes viden om, formidling af og inspiration til børns

digitale læsning. Vived, at børn ofte bli-ver opfordret til ogpræsenteret for fysi-ske bøger derhjem-me, i skolen og på

biblioteket, men mange forældremangler kendskab til de gode læsetilbudog viden om, hvordan de kan inspirerederes børn til at læse – særligt digitalt.

Det vil vi gerne være med til at ændre.

Fra kvalitative indsigter til konkrete koncepter

Vi har været rundt i landet og indsamle indsigter fra børn, for-ældre og børnebibliotekarer, der har erfaringer med og holdnin-ger til digital læsning. Gennem individuelle interviews og fokus-grupper, har vi fået indblik i hvilke udfordringer, barrierer og ik-ke mindst potentialer, der er på spil, når det handler om digitallæsning til børn. De kvalitative indsigter er blevet samlet i enrapport og har – sammen med aktuel forskning på området –været udgangspunktet for vores Hackathon, der blev afholdt istarten af juni måned. Her inviterede vi en række digitale eks-perter, der både arbejder i og udenfor bibliotekssektoren. På da-gen blev der udarbejdet en række formidlingskoncepter målret-tet forældre, der gerne vil give deres børn gode digitale læseva-ner. Og på baggrund af disse koncepter lavede vi en prototype,der er blevet testet på udvalgte testbiblioteker. Prototypen be-står i sin nuværende form af to dele:

1. TRE GODE GRUNDE TIL AT LÆSE DIGITALT: Her sættes derfokus på, hvordan forældre kan give deres børn gode digitalelæsevaner

2. DIN DIGITALE REJSEPLAN: Her får man et samlet overblik over bibliotekets digitale tilbud til børn og udvalgte kommer-cielle tilbud. Idéen er, at man som forældre kan gå på opda-gelse sammen med sit barn og finde det tilbud, der rammer barnets behov bedst muligt.

Næste skridt i projektet

Vi befinder os på nuværende tidspunkt i projektets sidst fase oghåber, at projektet i sidste ende kan være med til at vise vejen tilde gode digitale tilbud og udbrede forståelsen for, hvilke nyemuligheder for samvær og fokus, digital læsning kan indeholde.Det endelige format er ved at blive udarbejdet og præsenteres islutningen af august og kommer til leve videre både fysisk og di-gitalt.

■ Projektet er igangsat af Danmarks Biblioteksforening. Det ud-føres af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og er støttet af ud-viklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. DB ønsker gen-nem projektet at bidrage til en indsats, der skal være med til atfå flere børn til at læse digitalt og skabe adgang til digitale læse-universer.

PERNILLE CLEMMENSENProjektleder

Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Illustrationer: Frank Høedt

D I G ITA L F O R M I D L I N G

Når digital tid bliver KVALITETSTIDVejen til gode digitale læseoplevelser for børn. Fra kvalitative indsigter til konkretekoncepter. Pernille Clemmensen rapporterer om aktuelt projekt under TænketankenFremtidens Biblioteker.

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

22

Fra åbningen af kænguru-tilbuddet 30 april 2019 i Børnehuset H. C. Ørsted, en af de 20 institutioner. Foto: Odense Hovedbibliotek

Fakta om kænguru-bibliotekerne

• Materialerne i kænguruerne udskiftes hver 5. måned, hvor institutionen får to store plastkasser med 40-50 bøger i hver.

• Der kan være ca. 30 bøger i lommen på maven af kænguruen.

• Børnebibliotekarerne udvælger bøgerne efter kontakt til børnehuset, så bøgerne passer med dets aktuelle arbejdsområde.

• Kænguru-møblet er produceret af det fynske firma Sommer Larsen.

• Hver kænguru har et udlån på ca. 2.100 pr. år.

Mere information om kænguru-bibliotekerne, kontakt:

Heidi Drasbek Martinussen, teamleder for Team Børn, Odense Hovedbibliotek, hdm@odense.dk,

Søren Dahl Mortensen, børnebibliotekar og projektleder, Odense Hovedbibliotek, sdm@odense.dk.

20 NYE KÆNGURU-FILIALERÅBNET I ODENSE

23

ding af skøn- og faglitteratur, billedbøger, pegebøger, sangbøgerog bøger med rim og remser. Dermed har biblioteket mulighedfor i dialog med daginstitutionerne at udvælge bøger, der passerspecifikt ind i det eventuelle tema, som daginstitutionen aktueltarbejder med, og dermed for at styrke det professionelle arbej-de i pædagogernes hverdag i institutionen.

Tilbuddet er blevet godt modtaget

Sammen med de første kasser med bøger sørgede biblioteketfor, at der var en folder, der forklarede tilbuddet, som børnenekunne få med hjem. Der var også en lamineret plakat, hvor til-buddet var beskrevet, som kunne hænges op i nærheden afkænguruen. På forsiden af alle bøgerne er placeret et lille kli-stermærke med en kænguru på, så bøgerne kan holdes adskiltfra børnehusets øvrige bøger. Det lærer børnene hurtigt og er titmed til at holde orden på bøgerne ude i børnehusene.

Ude i de 20 nye kængurubiblioteker er tilbuddet blevet taget rig-tig godt imod af både børn og voksne, som dette citat fra en afbørnehavelederne bl.a. fortæller: “Som fagperson er det fanta-stisk at have tilbuddet i børnehuset. Normalt ville jeg som fag-person låne specifikke bøger ind til et værksted eller til dialogisklæsning. Med udvalget i kænguruen er alle de gode bøger, f.eks.Mis med de blå øjne, Mimbo Jimbo eller Kaj-bøgerne, lige vedhånden til brug i det pædagogiske arbejde og tilgængelige forbørnene for at fortsætte temaet i børnehaven og hjemme.”

■Nogle af institutionerne har indrettet et særligt rum eller hjør-ne til deres nye beboer. Tit står kænguruen i et opholdsrum el-ler indgangsområde, hvor mange forældre og børn bevæger sigforbi. I og med at det er så ikonisk et møbel, tiltrækker den sigmasser af opmærksomhed. Børn og forældre stopper op og kig-ger, om der lige er en bog, de skal have med hjem til godnathi-storien. Nogle børn bliver også så opslugte af en historie, dehører i børnehaven, at de også skal have den med hjem og høreden fortalt af mor eller far derhjemme om aftenen. Så bliver bo-gen lagt ud i garderoben, så den er reserveret og til at tage medhjem.

HEIDI DRASBEK MARTINUSSENSØREN DAHL MORTENSEN

Odense Hovedbibliotek

Foto: Odense Hovedbibliotek

Den 30. april 2019 åbnede 20 nye små filialer i Odense. I by-ens kænguru-biblioteker med lommerne fulde af bøger,

kan forældre i børnenes børnehus, børnehave eller vuggestuelåne bøger direkte med hjem til højtlæsning og familiehygge.Samtidig kan bøgerne bruges i pædagogernes professionelle ar-bejde med børnene ude i daginstitutionen til bl.a. dialogisk op-læsning og sprogstimulering. Børnehavebibliotekerne giver børn, forældre og pædagogernem adgang til de gode historier, og tilbuddet er samtidig medtil at fremme børnenes læselyst, sprogudvikling, læring og ud-vikling. Børnehavebibliotekerne fungerer som satellitudlån fordet lokale bibliotek, og bogudvalget i børnehusenes kænguruerbliver løbende udskiftet og vedligeholdt, så der altid er noget nytat læse på stuerne og noget nyt at tage med hjem til mor og far.

Samarbejde på tværs af forvaltninger

I 2018 tog biblioteket kontakt til Dagtilbud-afdelingen underBørne- og Ungeforvaltningen med et ønske om at udbygge eteksisterende tilbud omkring børnehavebiblioteker. Der var pådet tidspunkt i forvejen 26 velfungerende børnehavebibliotekerrundt omkring i Odenses daginstitutioner. Biblioteket ønskedeat brede tilbuddet mere ud, så flere forældre og børn ville få glæ-de af bøgerne.

Der blev i første omgang skrevet på nogle ansøgninger til eks-terne puljer og fonde, men pludselig var der nogle ekstra midlerog et ønske om at brede tilbuddet ud i områder af byen med ensocioøkonomisk status på C og D. Dette blev startskuddet på etprojekt, hvor Børne- og Ungeforvaltningen tilførte 1,2 mio. kro-ner til at indkøbe de ikoniske, specialproducerede møbler samtbøger til at fylde i dem. Og 20 institutioner blev udvalgt i et tætsamarbejde mellem Dagtilbud-afdelingen og biblioteket.

By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Jane Jegind (V), serstor styrke i projektet.“Fra bibliotekernes side bliver der gjort meget for at styrke læse-lysten hos alle børn, og kænguruerne er et virkelig godt projekt.Vi har mange dygtige ansatte i børnehusene, men det er foræl-drene, som har den afgørende rolle i børnenes sprogudvikling.Derfor skal vi gøre det nemt for dem at læse og lære med deresbørn. Her kommer de udstationerede kænguru-biblioteker ibørnehusene til at spille en vigtig rolle, for nu bliver det nemt ogenkelt for alle at låne en spændende bog med hjem til højt-læsning.”

Lokale samarbejder med boghandlere

– et bredt udvalg af materialer

Da en lille million skulle benyttes til at indkøbe materialer til de20 nye kænguruer og 26 eksisterende tilbud, stod det hurtigtklart, at man ønskede at støtte de lokale boghandlere. Aftalerblev indgået, og boghandlere og bibliotekarer samarbejdede omat udvælge de helt rigtige bøger. Bøgerne er valgt ud fra, at der er en god blanding af gode gamleklassikere, nye og moderne billedbøger og nogle af de bøger,som børnene traditionelt er glade for. Der er en afstemt blan-

B Ø R N & L Æ S N I N G

Nej, det er ikke et nyt samarbejde med Odense ZOO men et storstilet læse-, læse-lyst- og sproginitiativ på tværs af forvaltningerne. Til glæde for mindre børn ogderes voksne i Odense Kommune.

NØGLETAL72,2% af folkebibliotekerne havde i 2017 børnehavebibliotekerog depoter i dagsinstitutioner.

75,3% af folkebibliotekerne afholdt særlige arrangementer fordaginstitutionerne.

Kilde: Biblioteksbarometer 2017

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

24

Isamarbejde med Ansgar Skole og Blågårdens Bibliotek hareleverne i 2.Y i foråret skrevet og illustreret deres egne bøger,

derefter blev alle børnenes ‘bøger’ samlet i en bog. Slutproduk-tet – én rigtig bog – har eleverne således produceret indholdettil, og hver af børnenes historier indgår som kapitler. Elevernehavde selv valgt emne ud fra interesse, og disse var mangfoldi-ge. Der blev blandt andet skrevet om Queen, Japan, katte og Po-kemon. Det var tydeligt, at alle skrev om et emne, der var en delaf deres nære livsverden eller interesse.

Erfaringerne

Børnene har oplevet selv at være vidensproducenter og ikke ba-re konsumenter af viden. Eleverne er blevet udfordret både for-tællemæssigt, kreativt og kunstnerisk gennem processen. Gennem arbejdet med tekst, billedforståelse samt den kreativeproces har det også givet en forståelse for materialer, teknik ogudtryk. Eleverne har fået en sanselig oplevelse med bogmediet,mens de udviklede og eksperimenterede med tekst og illustrati-oner. Fantasien og forestillingsevnen blev sluppet helt fri. Dethar også været med til at styrke børnefællesskabet. Eleverne harunder forløbet aktivt støttet hinanden med idéer. En pizza fårvinger, og her er lige det glimmerpapir, som Alvin mangler. En vigtig pointe var desuden, at eleverne har deltaget i en pro-ces fra idé til at hands-on producere indhold til det endelige re-sultat, til de står med bogen i hånden. Det gav glæde og selvtil-lid. Bibliotekets samling har været i spil, og bibliotekaren har løftetforløbet både den faglige med informationssøgning og i dettetilfælde den kreative proces. Endelig var der en meget givendesparring af viden og inspiration mellem to faggrupper, lærerenog bibliotekaren.

Bibliotekets rolle

For biblioteket var det en enestående mulighed at indgå i for-løbet. Som institution og faggruppe var der mulighed for at åbnebibliotekets samling op som det videnscenter og kreative fri-rum, det er. Omgivet af bøger har eleverne fået tilgang til bådeviden og inspiration. Fagbøgerne stod på hylderne, når eleverneskulle finde viden og information om deres emne. Om det varøgler eller Mercedes. Ligeledes kom samlingen i brug, når derskulle tegnes en kanin, for hvordan ser de egentlig ud?

B Ø R N & L Æ S N I N G

2.Y BYGGER BILLEDBØGERPÅ BIBLIOTEKETFine bøger med masser af fortælleglæde og kreativitet skabt af børnene selvplus nye relationer til børn i lokalområdet er blandt resultaterne af et fælles bog-projekt for bibliotek og skole på Nørrebro i København.

25

de sted at være, og det vil måske få eleverne til at bruge biblio-teket mere – også når de bliver lidt ældre.

■ Der er kort sagt masser af oplevelse, læsning og læring i pro-jektet for børnene. Og det er helt oplagt at overveje mulighedeni skole- og bibliotekssamarbejder lokalt. Det har været et spæn-dende forløb, og måske kan vores samarbejde og vinkel være tilinspiration for andre.Nu er det praktisk, at en bibliotekar besidder evner ud i billed-kunst, men absolut ikke et krav til stillingen. Hvad gør man så,hvis der skal gennemføres sådan et litteratur- og kunstforløb an-dre steder? Engagerer en dygtig kunstner og søger Huskunstner-ordningen? Eller måske, hvis bibliotek og kulturhus deler adres-se, inddrager en dygtig og kreativ kulturmedarbejder.

HELLE LAURSENCHARLOTTE LARSEN

Hhv. børnebibliotekar og designer Blågården Bibliotek

og dansk- og billedkunstlærer Sankt Ansgar Privatskole

Fotos: Helle Laursen

Som bibliotekar var en del af forberedelsen at finde bøger, dergrafisk og illustrativt inspirerede eleverne kunstnerisk og krea-tivt. Her kom blandt andet bibliotekets store samling af flottebilledbøger i spil. I dem kunne eleverne se en mangfoldighed afforskellige udtryk fra illustratorer. Derudover havde vi udvalgtfagbøger, der kunne vise eksempler på, hvor forskelligt de varlayoutet. Samarbejdet med skolen har også givet unik indsigt i, hvad børni 2. klasse interesserer sig for og syntes er spændende at fordybesig i. Hvilket i et formidlingsaspekt er en gave for enhver børne-bibliotekar, ligesom det har skabt nye relationer til børn i lokal-området.

Skolens rolle

I slutningen af 2. klasse har alle elever i 2.Y rigtig godt fat ilæsningen, og en lyst til at skrive er begyndt at spire frem. Ele-verne oplevede, at dét at skrive bøger var noget meget stort, ogmåske kun forbeholdt de få. Det overordnede mål med at ladeeleverne skrive deres egen bog har været, at de fik en oplevelseaf, at alle kan skrive en bog, samt at det ikke er grammatik ogstavefejl, men fortællerglæden der er i fokus.

Eleverne gik meget op i, at bogen skulle trykkes som en rigtigbog, og at andre elever på skolen kunne låne den med hjem.Dette smittede også af på arbejdsindsatsen – alle tog det megetalvorligt – for det var jo en rigtig bog, vi var ved at skrive. En væsentlig grund til at samarbejde med biblioteket var også atgive eleverne en oplevelse af, at biblioteket kan andet end atvære et sted, hvor man låner bøger. Det er et rart og inspireren-

NØGLETAL75,3% af de adspurgte biblioteker samarbejdede i 2017 medfol-keskoler i forbindelse med Åben skole.

83,5% af bibliotekerne havde i 2017 tilbud omkring litteratur oglæsning til folkeskolerne.

Kilde: Biblioteksbarometer 2017

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

26

Sidsel Bech-Petersen, 40 år og med studier i Multimedier vedAarhus Universitet bag sig, har siden 2005 spillet og spiller

fortsat en central rolle i udviklingen af Aarhus Bibliotekerne ogDokk1. I dag er hun leder af projektudvikling og borgerinddra-gelse i bibliotekerne og en af fem i ledelsen for Aarhus Kommu-nes Biblioteker med Marie Østergård som topchefen.

Library Journal, anerkendt amerikansk tidsskrift, har siden 2002uddelt prisen Mover & Shaker til biblioteksfolk, der på helt sær-lig vis er med til at skabe nyudvikling i bibliotekerne og i deresarbejdsmetoder på både lokalt og internationalt niveau.

Hvad er en Mover & Shaker, og hvad har prisen betydet

for dig?

- Ja, det er en ret fantastisk titel. Man kunne fristes til at tro, atdet har noget med ens evner enten på dansegulv eller bag enbardisk at gøre, men prisen gives til biblioteksfolk, der er med tilat påvirke og udvikle fremtidens biblioteker. Jeg utrolig glad ogstolt over at have hevet prisen hjem til Aarhus – men ved så-mænd ikke, om det lige var mig, der fortjente den, for alt hvad vilaver her i Aarhus, kan jo kun lade sig gøre, fordi her er et hold affantastiske biblioteksfolk. Så jeg synes egentlig, at prisen er ligeså meget til alle mine gode kollegaer. Og så har jeg jo gennem mine 14 år her i Aarhus haft en rækkegode mentorer og arbejdet sammen med ildsjæle og garvedebiblioteksfolk, som har været en fantastisk inspiration. Menselvfølgelig er det altid godt at få et skulderklap og en anerken-delse – også selvom man er vestjyde og normalt har svært ved atmodtage den slags!

Hvad er din opgave og rolle i dag i Aarhus, og hvad har

du arbejdet med her?

- Jeg blev ansat i på Hovedbiblioteket i Aarhus i 2005, da udvik-lingen af Dokk1 for alvor gik i gang – og min rolle de første man-ge år var at understøtte projektudvikling og være med til at op-samle læring og viden til at udvikle Dokk1. I dag er jeg leder afprojektudvikling og brugerinddragelse i Aarhus Kommunes Bib-lioteker og ser derfor også på vores strategier for nye projekterog skal sikre tværgående koordination af dem. Siden jeg starte-de, har jeg også arbejdet med brugerinddragelse. Vi vil gerne skabe biblioteker, der passer til mennesker. Detkræver, at vi ved mere om deres behov. En overgang kaldte videt for “brugerdrevet innovation” og participatory design – ogda vi i 2013 fik et grant (1. mio. US$, red.) fra Bill & MelindaGates Foundation til at udbrede brugerinddragelse i biblioteker,begyndte vi at kalde det “design thinking”.

■ Idéerne ud af hoved – og mødelokalet

Design thinking handler om at sætte borgerne i centrum og eren række metoder, man kan bruge til at få ny viden og indsigt iborgernes liv og behov – og så er det i høj grad også et mind-set,forklarer Sidsel Bech-Petersen.

Hvilke værktøjer omfatter den i praksis?

- De værktøjer man bruger, er f.eks. observationer og interviewshjemme hos borgerne. Processen er også drevet af, at man me-get tidligt bygger prototyper, som man så anvender til at få bru-gerfeedback og endnu mere viden om borgerne, så man kan vi-dereudvikle prototypen, og sådan fortsætter man. Det handler meget om at få idéerne ud af hovedet – og ud af mø-delokalerne og få dem testet i den virkelige verden. Metodenpasser godt ind på et bibliotek: Vi kan åbent teste med borger-ne, de kommer ind ad døren hverdag og vil gerne være med tilat udvikle deres biblioteker.

Hvordan har I brugt, og bruger I metoden i forbindelse

med Dokk1?

- Hele udviklingen af Dokk1 er baseret på en designorienterettilgang som denne. Nogen kan måske huske det gamle hoved-biblioteks Forvandlingsrum her i Aarhus. Det var netop et rum,hvor der blev skabt prototyper på fremtidens bibliotek, og bru-gerne blev inviteret til at afprøve og videreudvikle prototyperne. Vi har i dag mange projekter, hvor metoden bliver brugt – f.eks.et projekt om non-readers. Borgere, der ikke normalt læser lit-teratur, bl.a. fordi de er nydanskere, har svært ved at læse ellerbare har mistet læselysten. For at give dem mod på at bruge bib-lioteket, har vi anvendt designmetoder til at få indblik i, hvilkebarrierer, de oplever. Som en bruger sagde: “Jeg vil ikke spørgeom hjælp. Jeg ved jo ikke engang selv, hvad jeg leder efter. Med den indsigt begynder vi at tænke over, hvordan vi gør ad-gangen og mulighederne i biblioteket mere tilgængelige. Menogså at være nysgerrige på: Har vi overhovedet tilbud, der imø-dekommer denne type bruger? For ellers er det jo ikke så mær-keligt, at de ikke ved, hvad de skal bruge os til. ■ NEXT LIBRARY og internationalt samarbejde

Udover arbejdet med design thinking og brugerdrevet innovati-on er Sidsel Bech-Petersen også en del af gruppen bag AarhusBibliotekernes internationale konference Next Library, en kon-ference, hvis varemærke er at skabe bedre services for biblio-teksbrugere.

MED BORGERNE I CENTRUMMød den danske prismodtager Mover & Shaker 2019: Sidsel Bech-Petersen. Til Danmarks Biblioteker fortæller hun om den internationale pris, om Aarhusbibliotekerne og om folkebibliotekernes udfordringer mere generelt

I N T E RV I E W

M OV E R & S H A K E R 2 019

sted, hvor borgerne gøres opmærksom på, at verdensmålenefindes. Nej, vi skal også være et sted, hvor man faktisk i fælles-skab finder løsninger og muligheder for at skabe forandringer.På bibliotekerne kan man netop mødes på tværs af alder, ud-dannelse og baggrund – og det er måske det, der skaber den di-versitet, der skal til for at skabe nye løsninger.

Og endelig som den tredje ting: Det er også en udfordring at fåsat bibliotekerne på den politiske dagsorden og sikre, at debat-ten ikke alene kommer til at handle bøger og udlån, men i høje-re grad om, hvilken rolle biblioteket kan spille som mødested,som sted, hvor borgerne kan møde ny teknologi og som rum tildemokrati og fællesskab. Det er stadig en vigtig opgave at flyttebibliotekernes image fra bøgerne og til alt det andet, bibliotekerogså kan i dag.

HELLEN NIEGAARD

Blandt Dokk1’s mange initiativer er du også involveret i

NEXT Library, hvad er det NEXT-formatet kan?

- Next Library er jo vores store internationale konference, somhvert andet år finder sted her i Aarhus. De øvrige år har der væreNext Library-satelitter i andre byer f.eks. i Berlin, i Chicago ognæste år sker det i Brisbane. Next Library er meget mere end ba-re en konference. Det er et netværk og et community af biblio-teksfolk, der gerne vil netop: Move and shake! Alle kan være med. Sammen udvikler NL og NL-netværket pro-totyper og afprøver grænser for, hvad biblioteker kan. Dens for-mat er udviklet gennem årene og kan noget særligt i forhold tilat få folk til at mødes, inspirere hinanden og udveksle idéer påen uformel måde – fra ignite-talks og interaktive sessioner tilåbne labs og faglige inspirationsture ud i byen i tillæg til f.eks.keynote-talere. For os i Aarhus er det også en fantastisk mulig-hed, når vi afholder konferencen. Der kommer 300+ biblioteks-folk fra hele verden med masser af idéer og viden, som vi altidlærer en masse af!

Hvilke projekter præger din hverdag i dag?

- Lige nu fylder det internationale samarbejde om design think-ing en del. Det toolkit, vi har udviklet i samarbejde med IDEO ogChicago Public Libraries, er oversat til 15 sprog af frivillige rundtomkring i verden. Så der er godt gang i spredningen. Tidligerepå året var vi et lille hold i Kina, senere går turen til Moskva ogmine gode kollegaer har været i Namibia, Kenya, Sverige, Tjek-kiet og mange andre steder for at lave design thinking-work-shops. Data-demokrati er et andet stort projekt, som vi har fået støttetil fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen. Her ta-ger vi fat på hele datarevolutionen og kommer med bud på,hvordan bibliotekerne både kan visualisere og synliggøre data,men også hvordan bibliotekerne kan hjælpe borgerne med atbruge data til skabe forandringer. Data er jo også indhold – barepå en ny form, der også er mere utilgængelig for de fleste. ■ Udfordringer og biblioteker version 2019

Noget andet, der fylder i dagligdagen for Aarhus Bibliotekerne,er, at der lige vedtaget en ny politik for Borgerservice og Biblio-teker i Aarhus, som indeholder en række initiativer, som man nugår i gang med at realisere, fortæller Sidsel Bech Petersen vide-re.

Hvilke store udfordringer ser du for de danske folkebibli-

oteker i dag?

- Jeg ser tre store udfordringer. At skabe et brugercentreret bib-liotek: En af de største udfordringer vil altid være at sikre, at bib-liotekerne bliver ved med at være relevante for borgerne. Detnytter ikke bare at spørge brugerne, hvad de gerne vil have. Forofte ved de det ikke. Det kræver benhårdt designarbejde at ska-be indsigt i borgernes verden og omsætte det til biblioteksrumog bibliotekstilbud – det er noget, vi hele tiden øver os i at blivebedre til.

En anden udfordring er at skabe rum til, at borgerne kan væremed til at skabe innovation og udvikling – f.eks. ved at give ad-gang til designtækning, ny teknologi og kreativitet. Det kan jobl.a. være den vinkel, bibliotekerne skal gå ind i arbejdet medFN’s 2030 agenda og de 17 verdensmål. Vi skal ikke blot være et

27

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

28

Dokk1 samlede 400 deltagere fra 43 lande i dagene 2. til 4.juni i år. Læs om Burning Man og Obama Presidential

Center, og hvad de to har med biblioteker og samfundsudvik-ling at gøre i dette og næste indslag.

Burning Man og NEXT Library, hvad pokker har de to ting tilfælles, var den første tanke på mødet med keynote-speakerChristopher Breedlove, en af folkene bag det meget omtalte pro-jekt i ørkenen. Slet ikke så lidt viste det sig.

“Det er en magisk oplevelse!” Det handler ikke om hippie-kultu-rens ultimative totalt ubureaukratiske byggeri omkring en figur,der først bygges op og så brændes af i en gigantisk fællesskabtrenselsesproces i Black Rock City. Det er en midlertidig by op-ført i Black Rock Desert i det nordvestlige Nevada med røddertilbage til midt 1980’erne. Selvom det skal indrømmes, at intro-duktionen til Burning Man skabte flere spontane kommentarerblandt deltagerne efterfølgende som ‘dét skal da prøves’.

Det handler om at skabe Temporary Spaces, som det sker på

Burning Man, hvor man sammen skaber og bagefter dekonstru-erer kunstneriske installationer og en midlertid by med store ogsmå forskellige oplevelser ved folks egen hjælp. Og som det i dagmange steder sker i nogle folkebibliotekers nye formidling af vi-den, nye oplevelser og anderledes kulturindslag – som bud pånye og fremtidige former for folkeoplysning. Skabt ikke bare for,men med borgerne.

Dreamers and doers

“Black Rock Desert og Burning Man samler en enorm flok drea-mers and doers”, lød det. Breedlove tror på og arbejder med fri-villig-drevet, samfundsaktivt arbejde. Han arbejdede før Bur-ning Man og BWB som eksperimenterende freelance designerog har produceret adskillige storskala interaktive skulpturelleinstallationer i forbindelse med f.eks. festivaler.

Breedlove er formand for Burners without Borders, opstået i køl-vandet på Burning Man og kendt for at bringe uhæmmet kreati-vitet ind i projekter verden over. Her drives man af en opfattel-se af, at folk i sig selv rummer kapacitet til at løse deres egne pro-

F O R M I D L I N G & N Y TÆ N K N I N G

CO-CREATION, CO-OPERATIONAND INNOVATIONNEXT Library 2019 bød på masser af inspiration, overraskende indslag og nyevinkler på kendte ting. Fra veletablerede projekter til nytænkning omkring kul-turinstitutioner til borgerbaseret samfundsudvikling.

Christopher Breedlove

■ NEXT afholdes hvert andet år på Dokk1. Men allerede næsteår er der mulighed for at samles i Australien til NEXT Library Sa-tellite 2020 11-13. oktober i Brisbane, State Library of Queens-land – tjek #NextLibraryBrisbane. NEXT Library organiseres af Aarhus Bibliotekerne i samarbejdemed NEXT Library Advisory Board, og en række partnere ogsponsorer. Det er her hjemme bl.a. Danmarks Biblioteksfore-ning, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus CityLab mens DBC er hovedsponsor.

/HN

Fotos: Next/Dokk1

blemer. Og at social transformation er mulig i alle samfund, nården sættes sammen med de rigtige, værktøjer, uddannelse ogressourcer.

Ingen spor

De omkring 2.000 frivillige på Burning Man skaber fra grundenaf og driver en by midt i ørkenen, også med det formål at undgåefterladte festivaldynger i massevis og store oprydningsopgaver,som det oftest ses for i stedet at satse på: ‘Leave no trace be-hind’. Det hele er menneske-centreret, og man arbejder ikke med éncenterscene, ligesom man ikke booker nogle kunstnere på for-hånd. I tidens løb er et byplanlægningselement kommet til, ogen by-grid skabt, så sikkerheden er på plads. For når 70.000 dra-ger ud i ørkenen for at spille eller lytte til musik, meditere ogskabe eller bare være der, så kræves samfundsfaciliteter somf.eks. radiostation, hospital og posthus. Burning Man finder i årsted fra søndag den 25. august til mandag den 2. september. Semere på https://burningman.org.

■ Data Lab på Next tilbød interaktiv udstilling og impulsivemøder om databrug i dagens samfund. Her kunne man mødeDatabasic, Tactical Tech, Fers (tidl. Bibliotheekservive Fryslan),Metropolitan New York Library Council og selvfølgelig folk fraAarhus Bibliotekerne. Nyt var NEXT Library Lab skabt i samar-bejde med Peer2Peer University. Her kunne man uafhængigt afprogrammet og dets tidsplan selv teste, kreere, lege og eksperi-mentere sammen med andre NEXT-deltagere. Begge dele mel-lem kl. 9 og 16 hverdag, dog ikke under de store key-noteindlæg.

N E X T 2 019

Joy of Reading Award gik i år til Nal’ibali Reading for Enjoy-ment Campaign i Sydafrika, valgt blandt 28 andre projekter. Pri-sen blev præsenteret og overrakt til Nal’ibalis direktør Jade Ja-cobsohn af IFLA’s siddende præsident Gloria Pérez-Salmerón.Prisen er etableret af NEXT Library i samarbejde med Systema-tic og er på 10.000 US dollars. En international jury udvælgerårets vinder.Det vindende sydafrikanske initiativ understøtter læsning oglæsekultur på forskellige måder. Bl.a. gennem publicering af hi-storier til børn på forskellige sprog. “For selv om man ikke kanlæse, har alle en historie at fortælle”, mener direktøren.

Med Nal’ibali får børn – og voksne – mulighed for at deltage i enaf 3.700 læseklubber i ni af Sydafrikas provinser. Ved slutningenaf 2018 havde mere end 140.000 børn deltaget i en klub og knapen halv million bøger er blevet distribueret til børn og deres fa-milier for at stimulere læsning og læsning sammen.

Jade Jacobsohn

Get2Gether: VR presented by Aarhus Public Libraries.

29

N E X T 2 019

30

– fortalte Louise Bernard, funding director for OBAMA Presi-dential Center’s museum under Obama Foundation i sin key-note-tale mandag eftermiddag på NEXT 2019 om det kommen-de Obama Presidential Center. Bernard har tidligere været di-rektør for udstillinger ved New York Public Library, Når dørene til Obama Presidential Center i Jackson Park, Chi-cago South Side, formentlig åbner en gang i 2021, vil lokale såvelsom besøgende fra hele verden opleve dels et museum i ver-densklasse, der ikke alene markerer USA’s 1. afroamerikanskepræsident fra januar 2009 til 2017, Barack Obama, men også vir-ke som et offentligt møde- og aktivitetssted. Samtidig bliver herogså mulighed for at opleve en filialafdeling af Chicago PublicLibrary.

Et South Side Campus – for alle

Det er således Barack Obama’s og tidligere first-lady MichelleObama’s intention at skabe noget helt andet end de kendtepræsidentbiblioteker. Hverken et forsknings- eller et memorial-byggeri men et levende sted og et center med en aktiv rolle i lo-kalsamfundet – og gerne langt ud over dette – beliggende iJackson Park, Chicago South Side. Her havde Barack Obama sitførste rigtige job i en kirkelig hjælpeorganisation, som hjalp ar-bejdsløse i fattige kvarterer, mødte sin kone, har fået sine børn,og hvorfra han blev valgt ind til Illinois Senat i 1996, og boede tilhan blev præsident. Som han selv har sagt det: “I became presi-dent because of the South Side.”Det er den tidligere præsidents håb, at centret kan bidrage til atskabe ny udvikling, styrke økonomi og bringe nyt håb i områdetog langt udover dette. Gennem programaktiviteter f.eks. for un-ge som kommende samfundsledere.

Obama Foundation, der står bag center og programmer, har enmission om, at “- inspire and empower, and connect people tochange their world”. Ud fra en grundlæggende tro på, at almin-delige mennesker, der samarbejder, kan ændre deres vilkår tildet bedre – for ‘ved at samarbejde, kan man opnå mere end al-ene’.

Nærhed, community og library

Tod Williams Billie Tsien Architects har tegnet projektet, og detskoncept siges bl.a. at være inspireret af Dokk1. Et aspekt, somman i planlægningen af centret har stort fokus på, er proximity,nærhed, og dette elements betydning for udvikling og under-støttelse af stærke fællesskaber og communities. Og hertil er derifølge Louise Bernard ikke noget bedre instrument end et folke-bibliotek. Derfor har man indledt et partnerskab med Chicago Public Li-braries. Dets strategiske udviklingschef, Mary Ellen Messner,var også på NEXT. De to blev efterfølgende interviewet af MarieØstergård, chef for Dokk1 og Aarhus Bibliotekerne, om netopsamarbejdet og om mulighederne for derigennem at understøt-te missionens udfoldelse i South Side. Meget konkret i planlægningen arbejdes desuden med design-thinking metoden, som også Dokk1 arbejder med og har gjortdet længe, faktisk fra start i et samarbejde med Chicago PublicLibrary. Oprindelig med afsæt i 1. mio. dollars doneret af Bill &Melinda Gates Foundation i 2013, for hvilke man sammen medvirksomheden IDEO i årene efter udviklede et Design ThinkingToolkit med inddragelse af brugere og borgere tidligt i planpro-cesser, i dag oversat til 15 sprog.

■ Fundraising og forberedelser til det nye præsidentielle centerstartede i 2017, efter Barack Obama officielt fratrådte som præ-sident og blev efterfulgt af Trump, valgt november 2016, den 20.januar. Centret forventes åbnet 2021. Idéen med at etablere etsåkaldt Presidential Library går angiveligt tilbage til præsidentFranklin Roosevelt, der donerede sine personlige PresidentialPapers, diverse arkivalier fra præsidentperioden 1933-1945, tilUSA’s regering.

HELLEN NIEGAARD

OBAMAS BIBLIOTEK

Vi ønsker at skabe en ny, innovativ og inkluderende

model for en social og kulturel institutionmed vægt på borgerinddragelse og i for-længelse af Barack og Michelle Obama’svirksomhed i præsidentperioden

“Louise Bernard

A N D R E B I B L I OT E K E R

31

The Library, den tredje bygning på campus, bliver en stor

biblioteksfilial under Chicago Public Libraries. Biblioteket

skal bl.a. rumme en særlig samling med fokus på borgerskab

og derudover i samarbejde med centret varetage forskellige

tilbud og programmer i relation til museets fokus og med det

formål at engagere borgerne som aktive medlemmer af sam-

fundet, jobsøgning og meget andet. Her vil være rum til stu-

dier, læsning og f.eks. lektiehjælp samt åbne arealer til pro-

grammer og aktiviteter, et børneområde og plads til et pro-

gram kaldet YOUmedia, hvor teenagere kan ’udforske verden

og deres egen kreativitet ved hjælp af nye teknologier’.

Byggeplanerne har været forsinket undervejs bl.a. som følge

af indsigelse i forhold til placeringen i Jackson Park fra The

Cultural Landscape Foundations formand Charles A Birn-

baum.

Læs mere om centret på kortlink.dk/ymm4

og www.obama.org.

/HN

The Museum Tower er centrets hovedbygning. De nederste

etager vil rumme det præsidentielle arkiv, stort set digitalt,

samt udstillinger, der fortæller Obamas egen historie set i

konteksten af USA’s historie, borgerrettighedshistorie, afroa-

merikansk historie og Chicago's historie. Resten af bygnin-

gen vil blive fyldt med andre offentlige rum og kontorer, og

får en top-etage med observationsrum samt en enestående

udsigt over Lake Michigan og Jackson Park med fri adgang

for offentligheden.

The Forum, en to-etagers bygning, skal tilbyde mødefacilite-

ter, hvor folk med alle slags sociale og uddannelsesmæssige

baggrunde kan mødes omkring centrets mange program-

mer. Her bliver også auditorium med forestillinger, vinterha-

ve og restaurant. Endvidere er der planer om et undervis-

ningskøkken i sammenhæng med en frugt- og grøntsagsha-

ve. Størstedelen af denne bygning vil, som det siges, udgøre

et lokalt campus, være gratis og åbent for alle.

OBAMA PRESIDENTIAL CENTER Vil om få år kunne besøges i Jackson Park, South Side i Chicago.

Det omfatter ud over en plaza, park og sportsfaciliteter også tre centrale bygninger:

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

32

VA L G 2 019

Ved Folketingsvalget den 5. juni i år afholdt Hillerød Biblio-tek valgarrangement for fjerde gang på kun seks år.

På bibliotekets første tre valgmøder kopierede vi på forskellig visvalgdebatformatet fra TV, hvor politikerne står på en lang rækkeog hver får et minuts tid til at udfolde deres politik, hvoreftermoderatoren gennemfører en debat, hvor alle politikere byderind på taletiden for at give deres lille pip med.

Mange biblioteker afholder valgdebatter efter denne skabelon,og det er en debatform, der frustrerer mere, end den gavner.Hør f.eks. hvad Nick Hækkerups kampagnechef, Louise Col-ding, fortæller om socialdemokratens valgkamp i 2019:“Nick havde rigtig mange vælgermøder, hvor der står mange

mennesker på en lang række, og det er frustrerende, for de fårkun ordet et par gange, og de får ikke lov til at uddybe. Det bli-ver svært for borgerne at nå til bunds i, hvad politikerne egent-lig mener, og mærke, hvem de er som person.”

Ulemperne ved dette debatformat er adskillige. Politikernesholdninger reduceres til nuancefri udsagn. De fastholdes i enagiterende position, hvor de lettest kan forklare deres politik vedsøge konflikt med andre kandidater; der er ikke tid til at gå i dyb-den med de enkelte spørgsmål. Og så videre.

Vi har kort sagt haft behov for at gentænke det politiske debat-format, derfor arbejdede vi i år med et helt anderledes set-up. Isamarbejde med den lokale højskole i Hillerød, Grundtvigs Høj-skole, udviklede vi et nyt debatformat, der skaber en mere foku-seret debat og giver mulighed for et mere direkte møde mellemborgere og politikere.

To debatrunder - tre scener

I stedet for at have én stor debat, oprettede vi tre mindre scenerpå biblioteket, hvor der af to omgange, kl. 17 og kl. 18.45, foregikdebatter af 45 minutters varighed. Hver scene havde sit debat-emne: Klima/miljø, velfærd/sundhed og flygtninge/integration.

NYT POLITISK DEBATFORMAT PÅ BIBLIOTEKETI Hillerød er biblioteket gået fra TV-formatets konfronterende model til at skabeet mere direkte møde mellem borgere og politikere. Thorbjørn Zeuthen Tirstedfortæller hvorfor og hvordan.

EFTER VALGET

Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti, Anna Libak,Venstre, Theresa Scavenius, Alternativet, og NickHækkerup, Socialdemokratiet gør sig klar til dia-log med Hillerød borgerne med Thorbjørn Zeu-then Tirsted som ordstyrer.

33

P O L IT I S K E D E BAT M Ø D E R

Vi havde indbudt samtlige opstillingsberettigede partier, og i alt12 partier tog imod opfordringen. Vi fordelte partiernes kandi-dater således, at der i hver debat deltog fire politikere. Hver po-litiker skulle altså debattere på to forskellige scener og om to for-skellige emner. Debatterne blev modereret af to biblioteksan-satte formidlere samt forstanderen på Grundtvigs Højskole.Derudover tilbød vi partiforeningerne at opstille små boder påudvalgte steder, så publikum havde mulighed for at fordybe sigi politiske snakke med hvert enkelt parti uden for debatterne.

Valgmødets forløb

Imellem de to debatrunder arrangerede vi en fællesspisning,hvor publikum fik et måltid mad gratis. Højskolen lavede og ser-verede maden, biblioteket betalte for råvarerne. Maden blevservet i skåle og kunne indtages stående og gående.Programmet for arrangementets format så således ud:Onsdag d. 19. maj:16.00-17.00: De politiske boder åbner17.00-17.45: Debatrunde 117.45-18.45: Fællesspisning og besøg hos de politiske boder18.45-19.30: Debatrunde 2

Moderatorerne indledte hver enkelt debat på samme måde.Først fik politikerne tid til at præsentere deres politik på det giv-ne område; derefter stillede moderatoren et spørgsmål formule-ret af højskolens elever; og til sidst blev der åbnet op for spørgs-mål fra publikum. Til hver enkelt debat var der 80-100 borgeretil stede.

Politiker- og borgerreaktioner

Denne debatform faldt både i politikernes og publikums smag.To folketingsmedlemmer skrev efterfølgende til os. Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti skrev bl.a.: “- et supergodt og velarrangeret arrangement. Alle fik god mulighed for atkomme til orde. Tak!”

Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti: “Debatformen vargod, fordi den var fokuseret på et enkelt emne og med få politi-kere – så der var tid til uddybning. Det var også rigtig godt medstande, hvor folk kunne komme hen og stille spørgsmål/disku-tere.”

Selv om publikum havde meget forskellige interesser, kunne de-batformen tilbyde noget til alle. “Vi går meget op i politik, der vedrører sundhed og handicappe-de. Jeg synes, det var rigtig fint, som det foregik. Det var megetstille og roligt. Noget helt andet end hvad man ser i fjernsynet.Slet ingen diskussion eller nogen der svinede hinanden til. Detvar også godt, at der var god tid til spørgsmål fra salen”, fortalteBolette Christensen. “Det var en fin debat. Vi var meget tæt på politikerne. Det varmeget intimt. Det var godt”, sagde Kirsten Nordkild Poulsen. “Det har været rigtig godt. Især det med, at der kun var fire i pa-nelet, så der var plads til, at man kunne komme til orde fra sa-len. Fordi der var tid mellem de to debatter, så fik jeg talt mednogle flere politikere, men også bekendte. Det var det, der gjor-de det mere tiltrækkende end et almindeligt valgmøde”, sagdeHanne Gravgaard.

■ Formatet gjorde helt klart valgmødet til en mere meningsfuldoplevelse for både borgere og politikere, og vi vil fremover ar-bejde videre med det. Er man på andre kommuners bibliotekerinteresseret i mere praktiske vinkler, kan uddybende spørgsmålsendes til undertegnede på thti@hillerod.dk.

THORBJØRN ZEUTHEN TIRSTEDLitteraturformidler

Hillerød Bibliotekerne

Fotos: Simon Schultz Van Engeland/Hillerød Bibliotekerne

Hanne Gravgaard

Nicolina og Bolette Christensen Foto: Liselotte Plenov

F O L K E M Ø D ET 2 019

34

Alligevel oplever jeg stadig folk, som siger, at folket er fraværen-de. Men den holder altså ikke. Der er nemlig rigtig mange heltalmindelige folk, som bare er interesseret i at vide lidt mere ogsom ønsker at indgå i samtalen. Også sådan én som mig, dergodt nok er på arbejde som debattør og arrangør, men i langtstørstedelen af tiden på Folkemødet, er jeg jo også bare en af fol-ket, som går rundt og deltager i de andres samtaler ligesom allede andre tusinder, som er på Bornholm. Selv deltog jeg i år i en række forskellige debatter fra FN’s ver-densmål og UNESCO’s lærende byer, Fake News over læsning tilkulturpolitik i tillæg til de tre store biblioteksdebatter.

Man kan kalde det demokrati!

Hvis der skal lidt malurt i bægeret, og der skal der jo tit for at hol-de smagsbalancen, så kan jeg være rigtig ked af, at så mange frakultursektoren vælger ikke at deltage særligt aktivt på Folkemø-det, fordi de vælger at prioritere deres (få) ressourcer på Kultur-mødet på Mors. Tidligere har vi fra kultursektoren haft flere sce-ner, hvor vi satte fokus på kulturens rammevilkår blandet meden masse oplevelser. De kulturelle oplevelser er der stadig flereaf på Folkemødet, mens der er betydelig færre debatter om kul-turens rammer. Det kræver jo, at man er til stede og indgår i dialogen med folkfra andre sektorer. De brydninger kommer ikke, hvis kulturenikke byder ind eller isolerer sig selv på sine egne øer. Der er brugfor begge dele. Både de mere interne debatter og de brede medandre interessenter, så fra mig skal lyde en opfordring til allekulturfolkene om at skabe flere debatter om kultur på næste årsFolkemøde.

På gensyn på Bornholm fra den 11. til den 14. juni 2020.

MICHEL STEEN-HANSENDirektør/Danmarks Biblioteksforening

Alligevel oplever jeg ofte folk, der ikke har været på Folkemø-det, udtrykke, at de synes, der kommer mere elite end folk.

Udfordringen er derfor, hvordan man inkluderer dem, der ikkeer med, og favner endnu bredere. Samtidig med man skaberplads til både begejstring og flere folk.

Personligt tror jeg, at Folkemødet har ramt en tendens i tiden,hvor folk vil møde folk, snakke med folk, se folk og opleve alt det,der sker, når folk er sammen. I hvert tilfælde deltog omkring114.000 i Allinge i juni i år.En oplevelse man også kan få, når man deltager i landets man-ge festivaler, hvor det ikke kun er musikken, der fylder, men og-så debatter og samtaler, som på moderne dansk kaldes talks,hvor folk deltager i kvalificerede samtaler. Kulturen har i den grad indoptaget debatten og eksperimente-rer med at udfolde formerne for demokratisk samtale, sommodvægt til den medieskabte konflikt-underholdning vi ellerskonstant oplever i primetime TV eller i den politiske debat.

Man kan kalde det fællesskab!

Samme tendens oplever vi på folkebibliotekerne og ikke kun tilenkeltstående events, men hver dag på landets hundredevis afbiblioteker. Her oplever vi også folk søge fællesskabet med kul-turen som ramme, og som modvægt til alle SoMe-universer ogandre digitale formidlingsformer. Her søger folk sammen for atopleve og snakke sammen.

Selv om folks biblioteksadfærd har ændret sig – man låner færrefysiske bøger men henter til gengæld i stigende grad digitale lyd-og e-bøger – så er der kommet stadig flere besøgende på biblio-tekerne. Både for bare at være, læse eller arbejde i rummet ellermødes i det men f.eks. også at deltage i de mange arrangemen-ter eller selv skabe fælles aktiviteter. Alt det som på tre dages Folkemøde er sat i system, og hvor derogså fortsat kommer flere deltagere.

DET ER DA FOLKELIGT...Folkemødet er så overbefolket af folk, at der næsten ikke er plads til flerefolk, og det er da folkeligt...

Folkemødet hylder med egne ord “det danske demokrati og fællesskab” og havde som noget nyt i år etoverordnet tema, FN’s 2030 dagsorden om bæredygtighed, og hvordan de mange deltagere hver isærkan bidrage til gennemførelsen af de 17 hovedmål og 169 delmål. Årets tre store biblioteksdebatter var organiseret af Danmarks Biblioteksforening sammen med Bibliote-karforbundet og Bibliotekschefforeningen samt Tænketanken Fremtidens Biblioteker under overskriften“Danmarks Biblioteker”. De satte på forskellig måde fokus på vigtigheden af børns læsning, betydningen af kultur og så dens fi-nansiering. Lidt polemisk sat på spidsen under mottoet Slap nu af med ... Pointen var naturligvis, at herer ny indsats nødvenlig.

FOLKEMØDEDEBATTER

35

■ Slap nu af – med al den kultur og fordybelse til børn

I forlængelse heraf bød fredag eftermiddag på debat om læs-ning, for børn læser mindre. Hvad gør vi? Marianne Jelved (R), medlem af Folketinget, diskuterede mu-ligheder og tilgang sammen med Peter Heller Lützen, special-konsulent Nationalt Videncenter for Læsning, Steen BordingAndersen, kulturudvalgsfmd. Aarhus (A) og fmd. DanmarksBiblioteksforening, Tine Segel, fmd. Bibliotekarforbundet ogNiels Lykke Lynnerup, medlem af Danmarks LærerforeningsHB. Læsning er “al lærings moder men samtidig en unik kildetil oplevelser”, men børn og unges lyst til selv at læse ud overskolen skal stimuleres. Nu tager bibliotekerne têten sammenmed en bred koalition af alle vigtige samarbejdspartnere på etChristiansborgmøde den 11. september i år og drøfter nationallæsestrategi.

■ Slap nu af – med al den læsning og litteratur

Vores børn lever i en strøm af indtryk, og behovet for at slappeaf stiger. Hvad kan kulturen gøre, og i hvilke rum sker det nu ogi fremtiden? Det drøftede Michael Egelund, fmd. BUPL Stor-københavn, Tine Segel, fmd. BF, Anne Mette Thorhauge, lektorved KU og fmd. Medierådet for børne og unge til maj i år, Im-ran Rashid, speciallæge og forfatter, Sund Digital samt SophieFuglesang, projektleder for Billedstrøm, Køge Bibliotekernefredag den 14. juni om formiddagen. Kulturen er, lød det, ikkebare nice-to-have, men reelt set need-to-have.

Lørdag formiddag kom det så til realitetsdi-skussionen, for hvordan får vi finansieret nylæseindsats ud fra devisen: Børn og unge harbrug for fordybelse. Er det en samfundsopga-ve – og hvilken rolle spiller fondene? Mogens Jensen (A) medlem af folketinget, Bir-gitte Boesen, forfatter og rådgiver büroCHP,Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS - Lands-organisationen for sociale tilbud samt HenrikLehmann Andersen, direktør Nordeafondenog Pia Henriette Friis, bibliotekschef og fmd.Bibliotekschefforeningen førte diskussionen.Konklusioner var bl.a., at der er en stigende bevidsthed om, atvi af mange grunde har brug for kulturel dannelse som menne-sker og samfund, og der skal investeres i børn og unge og ifremtidens fortællinger, fysiske som digitale. Vi er nødt til attænke i udvikling. Det er en samfundsopgave, og der skal sam-arbejdes. Pia Friis understregede, at bibliotekerne arbejdermed alle mulige partnere. Mogens Jensen så gerne man kunne

aftale fælles strategiindsatser med fondene, selv om han un-derstregede, at fondene ikke skal erstatte drift og modvirkenedskæringer, men gå med på nye udviklingsinitiativer. Leh-mann Andersen påpegede, at NF støtter/faciliterer det gode livp.t. mindre børn og naturadgang, hvor andre projektildsjæledriver nye initiativer.

/MSHFotos: Torben Jensen

■ Slap nu af – med al den kultur

Danm

arks Biblioteker 2019 - nr. 4

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781

Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser?Høring på Christiansborg

11. september 2019 kl. 10.00-13.00

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges.

Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst.

Blot 20% af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43% internationalt.

Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011.

Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans.

Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne

den basale evne til at læse og skrive.

Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe en National Læsestrategi.

En bred koalitionsgruppe har arbejdet med læsning og præsenterer den 11. september

”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi”,

som overrækkes til den nye regering.

Mød kulturministeren, politikere, forskere, erhvervsledere, undervisere, kulturaktører

og meningsdannere, som sammen med dig kan være fundamentet for en ny

National Læsestrategi for Danmark.

Tilmelding og strategioplæg: https://nationalstrategi.dk/

Foto: Wiki Commons.