Upload
avi
View
41
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune. Inklusionsindsatsen. Vision for inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune: ”Distriktets børn på distriktets skole” Formålet med inklusionsindsatsen er, at flere børn kan gå i skole og danne sociale fællesskaber i deres nærmiljø. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Skole- og Kulturforvaltningen
Vision for inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune: ”Distriktets børn på distriktets skole”
Formålet med inklusionsindsatsen er, at flere børn kan gå i skole og danne sociale fællesskaber i deres nærmiljø.
En større andel af skolevæsenets ressourcer skal anvendes i folkeskolen
Inklusionsindsatsen
Skole- og Kulturforvaltningen
InklusionsindsatsenUd af Aalborg Kommunes i alt 870 specialpladser omlægges i alt 148 pladser over 3 år fra specialtilbud til folkeskolen
Der bliver fortsat ca. 722 specialpladser
Skole- og Kulturforvaltningen
Elever med:
• Generelle indlæringsvanskeligheder• AKT-vanskeligheder eller andre socio-emotionelle
vanskeligheder• ADHD og/eller autismespektrum-forstyrrelser og andre
specifikke indlæringsvanskeligheder• Skriftsproglige vanskeligheder (dysleksi (ordblind),
tekniske læsere)• OCD (tvangstanker/handlinger), angst,
spiseforstyrrelser• Fysiske handicaps• Særlige forudsætninger
Hvilke børn inkluderes?
Skole- og Kulturforvaltningen
Er der en grænse for inklusion?
Grænsen for inklusion går på den ene side, hvor det ikke er muligt for et barn at profitere læringsmæssigt og socialt af et undervisnings- og fritidstilbud i folkeskolen-og på den anden side
af hensynet til fælles-skabet.
Skole- og Kulturforvaltningen
Ressourcerne fra de omlagte pladser tildeles folkeskolerne, så de kan anvendes til at støtte skolerne i den inkluderende opgave.
Inklusionsmidler til Kongerslev skole:
2012/2013: 316 000 kr.2013/2014: 482 000 kr.2014/2015: 568 000 kr.
Hovedparten af ressourcerne er personaleressourcer
Får skolen ressourcer til inklusionsindsatsen?
Skole- og Kulturforvaltningen
Hvad gør vi?
På baggrund af indkredsede temaer og forslag laver inklusionsudvalget forslag til handleplan, der fremlægges til høring på pæd råd. 25. april. Endelig vedtagelse juni 2012.
Refleksionens domæne
Æstetikkens domæne Produktionens domæne
Beslutningsprocessen omkring skolens handleplan
Hvad tænker jeg?
Begrebsafklaring
Holdninger og værdier.
Individuelle overvejelser
Teammøder februar 2012
Hvad tænker andre?Perspektiv-skifte. Rollespil.
Teammøder 7/3 2012
Hvad kan vi? Hvad ønskervi?Appreciative Inquiry
Fællesmøde29/3 2012
Skole- og Kulturforvaltningen
Definition af inklusion på Kongerslev skole
• ”Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, som omfatter fysisk tilstedeværelse, social deltagelse og accept i klassen og på skolen generelt samt faglig og personlig udvikling herunder udvikling af selvværd for alle elever. Undervisningstilbuddet kan differentieres i indhold, omfang og fysiske rammer/placering, så skemaet tilpasses elevens behov, men med fokus på læring i et socialt fællesskab.”
• Aalborg kommunes vision for inklusionsindsatsen:”Distriktets børn på distriktets skole”. Gennem tilpasning af læringsmiljøet og arbejde med de sociale fællesskaber at give plads til og mulighed for, at flere børn kan gå i skole og danne sociale fællesskaber i deres nærmiljø”
• Fra Kongerslev skoles værdigrundlag: ”Vi arbejder for en skole, hvor elever med vidt forskellige forudsætninger og behov mødes og omgås hinanden respektfuldt, udfordres optimalt fagligt og socialt og indgår i udviklende læringsfællesskaber. En skole, hvor forskellighed værdsættes og tolerance udvikles.”
Begrebsafklaring
Skole- og Kulturforvaltningen
Hvordan støtter skolen op om inklusionsindsatsen?Eksempler på inklusionstiltag ”Den gode klasse” og ”Forældre som rollemodeller”
Forældrenes indbyrdes relationer og kommunikation om skolen har stor betydning for det enkelte barns opfattelse af skolen og for hele klassens trivsel. Derfor tilbydes alle nye klasser forældreprojektet ”Den gode klasse”, hvor forældregrupper laver 3 arrangementer i løbet af første skoleår. Forældregruppen informeres og inddrages i samarbejde med forældrene til barnet med særlige behov.
Tæt skole/hjem-samarbejde med forældre til elev med særlige behov
Klasselæreren/kontaktlæreren sikrer tæt kontakt til forældrene, da elever med særlige behov ofte er meget sårbare i forhold til forandringer i hverdagen.
Oasen Hvis en elev mistrives tilbydes evt. et ophold i Oasen nogle timer dagligt, hvor eleven kan få en ”pause” fra det normale læringsrum og få redskaber til bedre at kunne takle det sociale samspil og til deltagelse i undervisning. Se beskrivelse af Oasen.
Inkluderende pædagogik Kompetenceudvikling af medarbejdergruppen generelt og af ressourcepersoner tilknyttet kompetencecentret
Undervisnings-differentiering
Undervisningsdifferentiering er fortsat et bærende princip i undervisningen, og skolen udbygger brugen af holddeling.
SB-medlemmer som inklusionsambassadører
SB-medlemmer deltager i forældremøder i klasserne, hvor skolens inklusionsplan fremlægges, og ved de første møder med ”Den gode klasse”.
Gode overgange Samarbejde mellem børnehaven og skolen, således at eleverne kan få den bedst mulige skolestart. Ligeledes samarbejdes, når elever går fra Minidus til bh.kl, fra bh.kl til 1. kl, ved faseskift, lærerskift.
Skole- og Kulturforvaltningen
Hvordan støtter skolen op om inklusionsindsatsen? Elevinddragelse Eleverne i en klasse informeres, når der er elever i den pågældende klasse, som har
særlige behov fx brug af IT-rygsæk, skærmet arbejdsplads, hyppige pauser, færre lektier o.lign. Eleverne inddrages, så de får viden om, hvordan de kan være med til at støtte den pågældende elev.
Tarzan-timer Elever i fase 1 og 2, som har store vanskeligheder med deltagelse i alm. undervisning tilbydes korte undervisningsforløb med praktisk/musiske/kreative aktiviteter med det formål at styrke selvværd og lærelyst.
Idræt på tværs I samarbejde med Ungdomsskolen tilbydes elever i fase 3 alternative idrætsaktiviteter ud over det normale skema. Tilbuddet skal være med til at imødegå Drop-out for skoletrætte elever.
Talent-hold Elever i fase 3, som har særlig gode evner indenfor et skolefag, tilbydes undervisning på højt niveau i en periode.
Venskabsklasser Skolens klasser har alle en venskabsklasse fra en anden fase for at styrke det sociale miljø på skolen.
Trivselsperson Trivselspersonen kan inddrages, når en elev har særlige trivselsvanskeligheder eller ved konflikter i klasser. PPR´s AKT-team kan ved særlige problemstillinger lave et forløb med ”Klassearbejde”, hvor man arbejder med at forbedre det sociale miljø i klassen.
Skole- og Kulturforvaltningen
PPRSkolen har et tæt samarbejde med den tilknyttede skolepsykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Psykologen deltager jævnligt i møder i faserne og ved trivselsforummøder m.fl.
Inklusionsteam: Skolens medarbejdere kan via PPR´s inklusionsteam få vejledning og sparring omkring specialpædagogiske metoder ved udslusning af elever fra specialundervisningstilbud og til sikring af fortsat inklusion på distriktsskolen.
Hvordan støtter Skoleafdelingen op om inklusionsindsatsen på skolen?
Skole- og Kulturforvaltningen
Tage medansvar for fællesskabet og klassens sociale liv f.eks. ved at:
• Implementere konceptet ”Den gode klasse” i klassen/på skolen. (3 arbejdsgrupper i bh. kl. forældrearrangement, elevarrangement, fællesarrangement)
• Arrangere fælles sociale arrangementer for klassen
• Etablere ”legegrupper”, ”madgrupper” el.lign., hvor klassen opdeles i forskellige grupperinger og mødes til leg eller spisning privat i mindre grupper
• Lave forældreaftaler om f.eks. fødselsdage, alkohol m.v.
• Være åbne omkring evt. problemstillinger i klassen og henvende sig rette sted.
• Være bevidste om sprogbrug, når børn med særlige behov omtales. Voksne er rollemodeller.
Hvordan kan man som forældre støtte op om inklusionsindsatsen?