Embed Size (px)
Citation preview
Træningsenheden Aalborg Kommune
Retningslinje
Proximal humerusfraktur
Fagområde Ergoterapi og fysioterapi
Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden
Aalborg Kommune
Revideret 8. marts 2016
Bilag Forløbsbeskrivelse
Proximal humerusfraktur
2
Formålet med retningslinjen
Retningslinjen har til formål at beskrive den ergo- og fysioterapeutiske intervention til borgere, der er
henvist til genoptræning på grund af proximal humerus fraktur med henblik på:
At sikre, at borgeren oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i genoptræningsforløbet.
At sikre kvalitet i de ergo- og fysioterapeutiske ydelser.
At sikre implementering af tilgængelig evidens i træning og behandling.
At sikre, at alle ergo- og fysioterapeuter i ortopædkirurgisk team i Træningsenheden Aalborg
Kommune har kendskab til fremgangsmåden for, og indholdet af, den typiske genoptræning af
denne specifikke borgergruppe.
Teoretisk baggrund
Borgergruppen Proksimal humerusfraktur udgør cirka 4 % af alle frakturer, og 26 % af alle humerusfrakturer(Rizwan et al.,
2008). Proksimal humerusfraktur ses hyppigst hos ældre, osteoporotiske kvinder efter et mindre traume;
typisk ved fald på strakt arm. Langt det overvejende antal brud er udislocerede eller minimalt dislocerede,
og kan som sådan behandles konservativt. Frakturen inddeles i henhold til Neers inddeling i 2, 3 og 4 parts
frakturer med eller uden dislokation.
Disloserede proximale humerusfrakturer udgør 13-16 % af alle proximale humerusfracturer. Disse
behandles operativt med indsættelse af philosskinne (Proximal Humeral Internal Locking System) til at
stabilisere bruddet. Efter operationen skal skulderen aflastes ved at bruge en armslynge/mitella.
Bevægeligheden holdes passivt i gang inden for givne restriktioner. Efter 6 uger er der kontrol på sygehuset
og den aktive genoptræning må opstartes.
I tilfælde hvor bruddet ikke kan stabiliseres med philosskinne indsættes hemialloplastik (se retningslinje for
hemialloplastik)
Philosskinnen er på nuværende tidspunkt et anerkendt og velfungerende materiale til at stabilisere en
disloceret humerus fraktur (Shahid et al., 2008; strohm et al., 2007). I Træningsenheden modtages der
udelukkende brud, der er stabiliseret med philosskinne. Systemet består af en matalplade, der stabiliseres
med låseskruer, der skrues i konvergerende og divergerende retninger, hvormed der skabes en stabil
fiksation. Der er samtidig lavet plads til at rotatorcuff-sener kan skrues fast. Pladen er placeret lateralt for
senen til m. biceps caput longum.
Resultatet af operation med philosskinne er gjort op i flere studier(Shahid et al., 2008; strohm et al., 2007)
og er fundet, at være den bedst mulige løsning til dislocerede brud. Overordnet er det fundet, at mænd
opnår bedre resultat end kvinder, yngre opnår bedre resultat end ældre, og der ses dårligere resultat, hvis
der har været dislokation samtidig med bruddet. Der er ingen sammenhæng mellem bruddets kompleksitet
og resultatet.
Handschin et al. fandt ikke overbevisende resultater for metoden som den eneste rigtige, der der blev
sammenlignet med de økonomiske omkostninger, der er forbundet med metoden. Han fandt
komplikationer ved 6 ud af 31 borgere. Resultatet målt ud fra en UCLA score var excellent i 10 %, god i
67 % og rimelig i 23 % (Handschin et al., 2008)
Proximal humerusfraktur
3
Overordnede mål for træningen i forhold til denne borgergruppe er:
At borgeren kan klare dagligdags aktiviteter som påklædning og madlavning. Dermed kan borgeren
klare sig uden eventuel midlertidig hjælp bevilget i forbindelse med udskrivelse.
At borgeren opnår reduktion i smerterne. I et større studie af Rizwan et al 2008 konkluderes der på
brugen af philosskinner. Her bliver det fundet, at en smertefri skulder og optagelse af
dagligdagsaktiviteter er et realistisk mål.
At yngre borgere opnår tilstrækkelig bevægelighed og styrke til at kunne genoptage tidligere
aktivitetsniveau.
Ved ældre borgere kan målet være at opnå muskelkoordination og -styrke til at kunne løfte den
aktuelle arm og arbejde med armen i hovedhøjde. Rizwan finder i sit studie fra 2008, at det
funktionelle niveau var bedst ved brug af philloskinner til yngre borgere.
At borgeren er vel instrueret i hvorledes træningen kan fortsættes hensigtsmæssigt, således at der
på sigt opnås et funktionsniveau som inden skaden.
Særlige forhold og regimer til målgruppen
Ergo- og fysioterapeuten skal være særlig opmærksom på at vurdere borgerens ressourcer og
samarbejdsevne, da genoptræningen skal igangsættes hurtigst muligt, efter gældende restriktioner, for at
mindske bevægeindskrænkning. Samtidig er det vigtigt, at borgeren overholder de givne regimer, for at
optimere helingen.
Restriktioner kan være forskellige afhængigt af bruddets kompleksitet og placering. Dette må afklares inden
genoptræningen påbegyndes.
Proximal humerusfraktur behandles konservativt ved udislocerede brud
Følgende regime er gældende i Region Nordjylland:
De første 3 uger skal skulderen have ro i en armslynge/mitella. Slyngen skal som udgangspunkt
anvendes hele døgnet. Den kan dog tages af om natten, hvis armen kan lejres, ved hjælp af en
pude, så der er ro i skulderen. Slyngen må også tages af i forbindelse med personlig hygiejne. Det
skal dog gøres således, at der ikke sker aktive bevægelser i den afficerede skulder. Den passive
bevægelighed i skulderen vedligeholdes ved hjælp af passive bevægelighedsøvelser, hvor der med
tyngde bevæges til maksimalt 90˚ ud fra kroppen, samt udadrotation til 0˚.
Efter 3 uger må slyngen gradvist tages af om dagen - dog indenfor smertegrænsen. Slyngen kan
bruges som aflastning efter behov. Der laves nu leddet aktive bevægeøvelser. Armen må derefter
bruges i lettere dagligdags aktiviteter, hvor den er understøttet, for eksempel i forbindelse med
spisning.
Efter 6 uger laves der aktive bevægeøvelser for skulderen og armen må bruges aktivt. De styrkende
øvelser bygges gradvist på. Skulderen må således bruges fuldt aktivt og det er smertegrænsen, der
er afgørende for hvor hurtigt, de daglige gøremål genoptages. Dette omhandler for eksempel at
vaske hår, lave mad og lignende. Frakturen vil vokse sammen i løbet af 2-3 måneder.
Proximal humerusfraktur
4
Proximal humerusfraktur opereres med philosskinne ved dislocerede brud med 3-4 parts frakturer
Følgende regime er gældende i Region Nordjylland:
De første 6 uger skal skulderen have ro i en armslynge/mitella. Skulderen må ikke bevæges aktivt.
Armen skal være i slyngen hele tiden. Dog må slyngen gerne tages af i forbindelse med personlig
hygiejne. Det skal dog gøres således, at der ikke foregår aktive bevægelser i den afficerede skulder.
Borgeren må bruge underarmen med albuen holdt ind til kroppen ved lette funktioner som for
eksempel spisning. Ligeledes må der løftes, hvad der svarer til en tallerken med mad. Den passive
bevægelighed holdes ved lige med passive bevægeøvelser ved, at der med tyngden, bevæges til
maksimalt 90˚ ud fra kroppen, samt udadrotation til 0˚.
Efter 6 uger skal borgeren til røntgenkontrol og er frakturen helet, må skulderen bruges aktivt i alle
retninger (http://www.aalborgsygehus.rn.dk).
Der kan være tilfælde hvor en borger, opereret med philosskinne, bliver underlagt et mildere regime
svarende til regimet for konservativ behandling. Terapeuten skal derfor være ekstra opmærksom på at søge
oplysninger om det gældende regime for hver enkelt borger. Står regimet ikke beskrevet i GOP, anbefales
det at tage kontakt til sygehuset, for at få de korrekte oplysninger.
Overordnet fremgangsmåde
Gældende administrative praksis følges.
Borgeren med proximal humerusfraktur kontaktes telefonisk af ergoterapeuten(Se den ergoterapeutiske
undersøgelse og intervention side 7). Hjemmebesøg af ergoterapeuten aftales som udgangspunkt i uge 2-3.
I de tilfælde, hvor det efter telefonsamtalen ved ergoterapeuten, ikke vurderes nødvendigt med et
hjemmebesøg, i forhold til at følge op på de udleverede hjemmeøvelser fra sygehuset, kan undersøgelsen
ved fysioterapeuten foregå på et center, når bandageringsperioden/regimet er afsluttet efter 6 uger.
Første undersøgelse foregår ved fysioterapeuten på center. Dette sker som udgangspunkt i uge 7, dog ud
fra drøftelse med ergoterapeuten.
Terapeuten udarbejder, på baggrund af sin undersøgelse, et individuelt træningsprogram til borgeren.
Borgeren skal udføre øvelser 3 gange dagligt, og der foretages jævnligt opfølgning. Der planlægges hyppige
møder med ergo- eller fysioterapeuten i de første uger efter regimet er ophørt. I første omgang med
henblik på øget bevægeligheden og sidenhen muskelstyrken.
Borgere med proximal humerusfraktur tilbydes, som udgangspunkt, individuel undersøgelse og
genoptræning, oftest suppleret med holdtræning. Ved bevægelighedsproblematikker eller smerte i
vægtbærende øvelser, der besværliggør landjordstræning, kan borgeren tilbydes træning på skulderhold i
bassin.
Undersøgelse og intervention
Dokumentation af funktionsevne ved start og slut Oxford Shoulder Score bruges som dokumentation af træningseffekten. Spørgeskemaet anvendes, når den
aktive træning iværksættes. Dette er typiske 2-7 dage efter det passive regime ophæves.
Proximal humerusfraktur
5
Den danske oversættelse af Oxford Shoulder Score (Elkjær et al., 2009) er inddelt i 12 spørgsmål med hver
5 svarkategorier. Ved hvert spørgsmål kan patienten score fra 0 til 4 points. Dermed er det muligt at score
mellem 0 og 48 points, hvor 48 er den besvarelse, der giver en ”fuldstændig rask” skulder, og 0 points er
den score, som giver den ”mest patologiske” skulder. Fire spørgsmål er smerterelaterede og otte spørgsmål
omhandler på ADL.
Borgeren vejledes i udfyldelsen af spørgeskemaet, således at der svares på alle spørgsmål. Hvis, der i
spørgeskemaet er nævnt opgaver, som borgeren ikke normalt udøver, skal der svares hypotetisk - altså i
hvilket omfang borgeren ville kunne udføre opgaven (Dawson et al., 2009). Ved afslutning af
genoptræningsforløbet udfyldes skemaet på ny (Dawson et al., 2009). Dawson et al anbefaler, at der ved 1-
2 manglende svar udregnes et gennemsnit for de øvrige svar. Dette tal indsættes ved de manglende svar,
og resultatet kan udregnes. Hvis der mangler 3 eller flere svar anbefales det at spørgeskemaet kasseres
(Dawson et al., 2009). I et studie af Wessel et al fra 2005 finder de ikke evidens for at anvende de specifikke
skulderscorer (scorer lavet til at bruge på specifikke diagnoser) frem for andre generelle skulderscorer som
for eksempel Oxford Shoulder Score (der scorer på skulderen generelt).
Som alternativ eller supplement til ovenstående test kan der benyttes Patient Specific Functional Scale
(PSFS). Testen benyttes til at vise ændringer i funktionsniveau ved den enkelte borger på baggrund af
forskellige borgervalgte aktiviteter. Borgeren skal vælge 3-5 forskellige funktioner eller aktiviteter, som de
har problemer med at udføre på grund af den lidelse, man ønsker at vurdere. Borgeren skal angive, hvor
store problemer, der er med at udføre aktiviteten ved at score den på en 11-punkts numerisk skala (0-10).
En score på 0 svarer til, at borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten, en score på 10 svarer til at
borgeren, kan udføre aktiviteten på samme niveau som før problemets opståen (Donnelly C, 2002;
Stratford P, 1995)
Indledende undersøgelse
Indhold af telefonisk kontakt:
Borgerens aktuelle situation.
Smerter/ medicin.
(VAS-score).
Søvn/ hvile.
Øvelser ud fra øvelsesprogram fra sygehuset.
Regime og slynge.
ADL.
Vurdering af hvorvidt borger har behov for et hjemmebesøg.
Notat i Care om telefonisk kontakt.
Indhold af hjemmebesøg:
Optagelse af anamnese med henblik på udarbejdelse af startstatus i Care.
Undersøgelse af skulderens aktuelle funktionsniveau ud fra det gældende regime.
Gennemgang af det udleverede øvelsesprogram fra sygehuset.
o Råd og vejledning samt praktisk afprøvning i forhold til lejringer i forbindelse med søvn og
hvile.
Smerter og medicin.
Proximal humerusfraktur
6
o VAS-score.
Ødemprofylakse.
Brug af slynge i forhold til regimet.
Interview om borgernes aktivitetsproblematikker (ADL) ud fra COPM.
Observation af udførelse af daglige aktiviteter.
Vurdering af hvorvidt borger har behov for yderligere hjemmebesøg.
Ergoterapeutens hjemmebesøg afsluttes ved:
Udarbejdelse af startstatus i Care.
Tilrettelæggelse af borgerens videre træningsforløb ud fra følgende 2 muligheder:
o Aftale hos fysioterapeut på center (efter uge 6 når regimet ophører) og bestilling af kørsel
ved behov.
o Træningen efter uge 6 postoperativt fortsætter i eget hjem i de tilfælde, hvor borgeren ikke
er i stand til at træne udenfor hjemmet og/eller hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt,
at træningen tager sit udgangspunkt i de daglige gøremål i hjemmet, eller i de tilfælde, hvor
det i øvrigt vurderes mest hensigtsmæssigt.
Den ergoterapeutiske undersøgelse 6 uger efter proximal humerusfraktur
Den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention udarbejdes i forbindelse med:
At borgeren træner videre på et skulderhold, som ergoterapeuten varetager i samarbejde med
fysioterapeuten.
At borgeren træner videre i eget hjem ved ergoterapeuten.
Indhold
Anamnese, eventuelle tilføjelser i Care skrives ved behov.
Undersøgelse af skulderens aktuelle funktionsniveau ud fra ”Funktionsprøven for OE (Derkkers
1997) ud fra gældende regime efter 6 uger.
Interview om borgernes aktivitetsproblematikker (ADL) ud fra COPM.
Observation af udførelse af daglige aktiviteter.
Test: måle bevægeudslag ved goniometer.
Smerter/medicin.
Søvn/hvile.
Opfølgning på øvelser ud fra det udleverede program fra sygehuset.
Forud for genoptræningen er det ergoterapeutens opgave at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse
den ergoterapeutiske intervention til den enkelte. Den ergoterapeutiske undersøgelse søger at afdække
borgerens aktivitets- og deltagelsesproblematikker.
Mål for ergoterapeutisk genoptræningen Der konkluderes på den ergoterapeutiske undersøgelse, og med baggrund heri tilpasses den
ergoterapeutiske intervention i samarbejde med borgeren.
Proximal humerusfraktur
7
Ergo- og/eller fysioterapeut og borger formulerer sammen et mål for træningsperioden. Konklusionen på
undersøgelserne dokumenters i Care som startstatus.
Målene for genoptræningen sættes ud fra:
Bevilling/genoptræningsplan.
Den faglige undersøgelse.
Borgerens mål.
ICF.
Der konkluderes løbende på undersøgelserne ud fra funktionsniveau og motivation.
Genoptræningsforløbet tilpasses med baggrund heri.
Efter de 6 uger justeres det fastsatte genoptræningsmål med den trænende ergo- og/eller fysioterapeut.
Ergoterapeutisk intervention Efter 6 uger
Formålet med den ergoterapeutiske intervention er, at borgeren opnår bedst mulig krops-, aktivitets- og
deltagelsesniveau som før aktuelle skade indenfor egen omsorg, arbejde og fritid.
Indhold
På baggrund af undersøgelser og analyse vurderes, hvilke af følgende interventioner, der er behov for i
forhold til den enkelte borger:
Vejledning.
Træning af konkrete aktivitets- og deltagelsesproblematikker.
Tiltag ved permanent funktionsnedsættelse.
Vejledning, med baggrund i den enkelte borgers konkrete situation, med det formål at give information om
de daglige aktiviteters betydning for genoptræning, herunder:
Bevidstgøre og normalisere bevægemønstre i aktiviteter ud fra en tilpasset pædagogisk tilgang.
Opmærksomhed på uhensigtsmæssig kompensation og manglende inddragelse af afficerede
kropsdel.
Smerter og pausers betydning.
Træning af konkrete aktivitets- og deltagelsesproblematikker
Bevidstgøre og forankre hensigtsmæssige bevægemønstre i daglige aktiviteter således, at den ergo-
og fysioterapeutiske træning implementeres, og borgeren aktivt begynder at inddrage den
afficerede arm i daglige gøremål, som for eksempel i forbindelse med madlavning, påklædning,
personlig hygiejne, rengøring, havearbejde, fritidsinteresser og lignende.
Hensigtsmæssige kompensationsteknikker.
Tiltag ved permanent funktionsnedsættelse
Information om og afprøvning af hensigtsmæssige arbejdsstillinger/teknikker
Eventuel videreformidling af hjælpemiddelansøgning.
Proximal humerusfraktur
8
Fysioterapeutisk undersøgelse Formålet med undersøgelsen forud for genoptræning er, at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse
den fysioterapeutiske intervention til den enkeltes problematik. Her vurderes borgerens helbredstilstand
specielt med henblik på holdning, muskelfunktion, smerte og bevægelighed i skulder- og nakkeregionen.
Desuden er formålet at vurdere borgerens ressourcer og samarbejdsevner.
Der tages udgangspunkt i ”Den Fysioterapeutiske Undersøgelse” (Hingebjerg et al., 1998).
Indledende undersøgelse
Anamnese:
Udfyldelse af Oxford Schoulder Score.
Hvordan opstod skaden.
Tidligere faldepisoder.
Funktionsniveau af skulderen før lidelsen.
Smerter, herunder intensitet, smertens karakter, døgnrytme, provokerende og aflastende faktorer,
brugen af smertestillende præparater og så videre.
Eventuelle symptomer fra columna, cervikalcolumna, hånd eller albue.
Borgerens forventninger til fysioterapi og mål med genoptræningen.
Erhvervssituation.
ADL-funktion, erhverv og fritid før og efter frakturen.
Andre diagnoser.
Funktionsundersøgelser:
Observation af borgerens spontane bevægemønstre herunder af- og påklædning.
Håndtryk.
Lejring af skulderen i hvile.
Hånd til modsatte skulder, til baghovedet, over hovedet og til modsatte skulder og til lænden.
Inspektion i stående stilling:
Borgerens holdning (asymmetri).
Scapulas hvilestilling, herunder Kiblers Scapula test.
Aktiv bevægelse af armene med fokus på den scapulohumerale rytme.
Muskelatrofi i skulder- og nakkeområdet.
Delundersøgelse
Ledbevægelighed aktiv og passiv:
Aktiv ROM i skulderleddet sammenlignet med den raske side. Ved nedsat aktiv ROM suppleres med
passiv bevægelighedsundersøgelse og endfeel vurderes.
Normal bevægelighed flex og abduction 180˚(scapula (60˚), extension 50˚(scapula(5˚-10˚), add 45˚,
udad og indadrotation 70˚-90˚. Hvilestilling 45˚ abduktion og 30˚ fleksion.
Ved nedsat aktiv ROM suppleres med passiv bevægelighedsundersøgelse og endfeel vurderes.
Følger bevægelighedsdeficittet et kapsulært mønster, det vil sige, mest nedsat i lateralrotation,
hernæst abduktion og til sidst medialrotation. Eventuelt GIRD test.
Proximal humerusfraktur
9
Aktiv og passiv ROM i cervicalcolumna og albue.
Opmærksomhed på kapsulært mønster, smerter jo næmere bevægelsen er bevægebegrænsningen
samt øget superior glide i skulderabduktion og -fleksion.
Muskelfunktion:
Grov muskelstyrketest omkring skulderen.
Undersøgelse af stabilitet.
Kompensatoriske bevægelser og screening af scapula-muskulatur; øget scapular-bevægelse eller
ændret scapulahumeralrytme.
Forandret muskelrekrutering samt muskelstyrke af rotatorcuff.
Palpation:
Efter behov palperes:
M. pectoralis minor et major, m. deltoideus, m. trapezius superior, m. infraspinatus,
m. supraspinatus, m. teres major, m. latissimus dorsi, m. coracobrachialis, m. biceps brachialis,
m. triceps brachialis caput longum og ligg. coracoclaviculare med særligt fokus på kontrakt væv og
triggerpunkter.
Eventuelt specifikke test:
Specifikke test bruges i undersøgelsen, hvis der er fund, der tyder på andre årsager til
skulderproblemerne, eller kan bruges undervejs i forløbet, hvis der ikke sker det forventede
fremskridt. Test vil for eksempel bruges ved mistanke om subacromiale irritationstilstande, sene-
overbelastninger eller sekundær capsulit.
Mål for fysioterapeutisk genoptræningen Der konkluderes på den fysioterapeutiske undersøgelse. Med baggrund heri vurderes behovet for den
fysioterapeutiske intervention og dennes tilrettelæggelse. Konklusionen/mål for genoptræningen
dokumenters, som supplement til ergoterapeutens startstatus, i Care.
Der konkluderes løbende på undersøgelserne med fokus på borgerens funktionsniveau og motivation.
Genoptræningsforløbet tilpasses med baggrund heri.
Målene for genoptræningen sættes ud fra:
Bevilling/genoptræningsplan.
Den faglige undersøgelse.
Borgerens mål og tidligere funktionsniveau.
ICF.
Fysioterapeutisk intervention Formålet med den fysioterapeutiske intervention er, at borgeren opnår bedst mulig krops-,aktivitets- og
deltagelsesniveau som før den aktuelle skade indenfor egen omsorg, arbejde og fritid.
Proximal humerusfraktur
10
Information
Informationen har til formål at give borgeren viden om, og forståelse for, baggrunden for genoptræningen,
samt at motivere borgeren til at tage ansvar for selvtræning.
Fysioterapeuten informerer borgeren om:
Formål med genoptræningen.
Forløb og indholdet af genoptræningen.
Forventeligt niveau efter genoptræningen.
Informationen har særligt fokus på:
Diagnosen proksimal humerusfraktur, herunder hvad der hindrer henholdsvis passiv og aktiv
bevægelighed.
Anatomien omkring skulderled og skulderblad.
Musklernes funktion, herunder konsekvensen af nedsat eller ophævet funktion omkring afficeret
skulder og heraf følgende dysfunktion af de scapula-stabiliserende muskler.
Holdningskorrektion.
At smerter under træning er forventeligt, men at det skal aftage efterfølgende.
At genoptræningen er en langvarig proces.
At den overvejende del af genoptræningen er daglig selvtræning ud fra et specifikt tilrettelagt
øvelsesprogram (også efter forløbet med terapeuten er afsluttet).
Øvelsesterapi
Øvelserne har til formål, i første omgang, at genvinde acceptabel passiv bevægelighed. Derefter er målet, at
normalisere muskelbalance og derved normalisere den scapulohumerale rytme og de glenohumerale
bevægelser. Dette gøres med henblik på, at borgeren opnår normalt funktionsniveau inden for det
opnåede passive bevægeudslag.
Det vigtigste ved alle øvelser er at de udføres med god kvalitet og med scapula i rette udgangsstilling. Dette
kræver en grundig instruktion/guidning i udførelsen af de specifikke øvelser.
Den enkelte øvelse gentages til udtrætning uden belastning og uden at give varig smerte. Øvelserne bør
udføres ofte, minimum 3 gange dagligt.
Når borgeren opnår kontrol af scapula, samt kan mærke reduktion af smerterne, progredieres træningen i
forhold til antal gentagelser og belastningsniveau. Slutteligt opstartes styrketræning, som borgeren skal
fortsætte med på egen hånd efter endt træningsforløb for eksempel 3 x ugentligt.
Manuel behandling
Manuel behandling har til formål, at medvirke til, normalisering af de glenohumerale bevægelser og den
scapulohumerale rytme.
Tidligt i forløbet (dagene efter reponering af slyngen) vil fysioterapeuten udføre myofaciel release samt
triggerpunktsbehandling.
Fysioterapeuten udfører også tidligt i forløbet passiv og leddet-aktive bevægelser, eventuelt, med samtidig
korrigering af caput og scapulas position. Kontrakt muskulatur, efter at borgeren har haft skulderen
immobiliseret i slynge (for eksempel teres major og pectoralis minor og -major), kan udspændes.
Proximal humerusfraktur
11
Behandlingen kan også indeholde ledmobiliseringsteknikker som for eksempel traktionsbehandling, caudalt
og posteriort glide, og principper ad modum Mulligan.
Ved philoskinne, mobilisering af leddet kan udføres når bruddet er stabilt efter cirka 6 uger og efter
røntgenkontrol. Ved konservativt behandlede frakturer efter cirka 12 uger, afhængig af antaget helingstid
hos borgeren.
Relevant tværfagligt samarbejde Ved behov samarbejdes der med ergo- og fysioterapeuter fra Træningsenheden, og desuden andre
relevante samarbejdspartnere som for eksempel pårørende, egen læge, sygehuspersonale samt internt i
kommunen.
Ønsker samarbejdspartnere som for eksempel socialrådgivere og jobkonsulenter en udvidet status, er dette
mod beregning.
Afslutning af træningsforløbet
Når borgeren har nået det fastsatte mål for genoptræningen, eller har nået et niveau, hvor denne selv kan
nå til målet, afsluttes genoptræningsforløbet og Oxford Shoulder Score udfyldes på ny.
Der udarbejdes en slutstatus som dokumenters i Care, og ved behov fastlægges en fortsat plan med
borgeren, med henblik på at fastholde/videreudvikle det opnåede niveau.
Hvis det er relevant, kontaktes det lokale aktivitetscenter med henblik på at viderebringe information, så
borgeren kan fortsætte i et vedligeholdende motions-/aktivitetsforløb.
Såfremt borgeren ikke umiddelbart kan opnå det aftalte mål vurderes:
Om borgeren ved egen hjælp kan fortsætte træningsforløbet og herved arbejde videre mod målet.
Om genoptræningsforløbet skal forsættes, eller borger kan overdrages til anden træning/aktivitet,
hvorigennem der kan arbejdes videre mod målet.
Om der mistænkes at være strukturelle problemer der gør, at borgeren skal sendes til kontrol på
sygehuset. Blandt andet viser Egol et al 2008 i et større studie, at der hos 16 % af borgere opereret
med philosskinne, er penetrering af skruer i caput humeri. Shahid et al 2008 fandt komplikationer i
4 ud af 41 personer opereret med indsættelse af philosskinne, to hvor skruerne penetrerede med
caput humeri, en med manglende heling og en med efterfølgende capsulit. Handschin et al 2008
fandt i en gruppe på 31 patienter komplikationer ved seks borgere. En refraktur, En sekundær
dislocation, to tilfælde af subacromial impingement, og 10 tilfælde af partiel avascular nekrose af
caput humerus.
Proximal humerusfraktur
12
Kildehenvisning
Dekkers, M; ”ergoterapeutisk undersøgelse.Undersøgelse af somatiske patienter”. FADL 1997
Donnelly C, Carswell A. ”Individualized outcome measures: a review of the literature.” Can J Occup Ther 2002; 69(2):84-94.
Egol, Kenneth A MD et al. “Early Complications in Proximal Humerus Fractures Treated With Locked Plates”
Journal of Orthopaedic Trauma: March 2008 - Volume 22 - Issue 3 - pp 159-164
Hingebjerg, Pia, Pallesen, Hanne, Riis Bodil; ”Den fysioterapeutiske undersøgelse”. Holstebro skolen. 1998.
www.viauc.dk/fysioterapeut/holstebro/fag/documents/den%20fysioterapeutiske%20unders%c3%b8gelse.
Handschin, Alexander E. et al. “Functional results of angular-stable plate fixation in displaced proximal
humeral fractures”; Injury; Volume 39, Issue 3, March 2008, Pages 306–313
Kebaetse, M; McClure, P; Pratt, NA; “Thoracic position effect on shoulder range of motion, strength, and
three-dimensional scapular kinematics. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation”. [1999, 80(8):945-
950]
Shahid, R; Mushtaq, A; Northover, J & Maqsood, M; “Outcome of proximal humerus fractures treated by
PHILOS plate internal fixation. Experience of a District General Hospital”. Lincoln County Hospital, Lincoln,
United Kingdom. Acta Orthop. Belg., 2008, 74, 602-608
Stratford P, Gill C, Westaway M, et al. ”Assessing disability and change on individual patients: a report of a
patient specific measure”. Physiother Can 1995;47:258-63
Strohm, PC; Helwig, G; Konrad, S.N:P; “Locking Plates in Proximal Humerus Fractures”. Department of
Orthopedic and Trauma Surgery, University of Freiburg, Medical Center, Germany, 2007. Acta chirurgiae
orthopaedicae et traumatologicae cechosl 74, 2007, p. 410–415
