INSPIRATION TIL IMPLEMENTERING AF ......on og amotivation, og hvilke strategier, der knytter sig til disse i samtalen med brugeren. De forskellige typer af motivation er nærmere beskrevet

XXXXXX

INSPIRATION TIL IMPLEMENTERING AF

SUNDHEDSPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER

Historier fra professionelle

i Region Syddanmark

LÆRI

NG

DIALOG

INSPIRATION

ERFARINGINDSIGT

KOMPETENCER

TILGANG

DELTAGELSE

LIVSSTILSGUIDE I PRAKSIS Sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle

og voksne med psykisk sygdom

XXXXXX

2 Livsstilsguide i praksis – sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

REDAKTION:

Nana Folmann Hempler, Regitze Saurbrey Pals, Lærke Pedersbæk

Tak til alle professionelle fordi vi måtte høre jeres erfaringer og overvejelser i forbindelse med deltagelse på kurset ’Livsstilsguide i praksis – sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom’ i maj-juni 2016.

Særligt tak til Anne Roland Holm, Lisa Arald Køhler Krusell, Dorte Høgsberg Norstved, Birgit Knudsen, Christina Røjbæk Sørensen, Else Marie Jensen, Elna Nøddegaard, Maria Bolding, Gina Buhl, Stine Møller, Karin Sørensen, Louise Dalumbro, Kirsten Christensen, Jytte Marianne Smith og Jens Svane Mikkelsen, der i denne publikation deler erfaringer og overvejelser vedrørende implementering af værktøjerne i deres arbejde.

Tak til vores samarbejdspartnere Dorthe Høj Nielsen (Region Syddanmark), der har stået for organisering af kurserne for professionelle Lone Oest Olesen og Vinie Diana Hvidbak Levisen (UC Syd), der har udviklet uddannelsesprogrammet på baggrund af konceptet samt varetaget undervisningen af professionelle.

DESIGN OG LAYOUT: Fati E. Ghasemi

TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri A/SKøbenhavn, november 2016

Uddrag og kopiering af modeller og materiale er tilladt med tydelig kildeangivelse

ISBN 978-87-92759-20-7

UDGIVER: Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner, UC Syd og Steno Diabetes Center, Health Promotion Research

XXXXXX

INDHOLDSFORTEGNELSE

DIALOGINSPIRATION

3Livsstilsguide i praksis – sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom Livsstilsguide i praksis – sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom

INTRODUKTION 4

DE PROFESSIONELLES FORMÅL, OVERVEJELSER OG 6

UDBYTTE AF VÆRKTØJERNE

HISTORIER FRA PROFESSIONELLE X

HISTORIE 1 øvelse 1 ’FORVENTNINGSAFSTEMNING I SAMARBEJDET’ 8

HISTORIE 2 øvelse 3 ’DET GODE LIV’ 10




HISTORIE 6 øvelse 3 ’DET GODE LIV’ og

øvelse 4 ’MIN KROPSFORNEMMELSE’ 18


HISTORIE 8 øvelse 4 ’MIN KROPSFORNEMMELSE’ 22





HISTORIE 13 øvelse 5 ’MIT NETVÆRK’ 32

HISTORIE 14 øvelse 5 ’MIT NETVÆRK’ 34

HISTORIE 15 øvelse 7 ’STRATEGIER - TYPER AF MOTIVATION’ 36


Dette katalog indeholder ideer og inspiration til, hvordan professionelle kan

implementere sundhedspædagogiske værktøjer fra konceptet ’Livsstilsguide i

praksis’ i deres arbejde. Konceptet er udviklet gennem brugerdreven innovation

dvs. gennem aktiv involvering af professionelle, familiemedlemmer og især

brugere (voksne med psykisk sygdom). Konceptet omfatter en guide, to teoretiske

modeller og syv sundhedspædagogiske værktøjer1. Der har i Region Syddanmark

været afholdt kurser for professionelle i konceptet, hvor der også deltog tidligere

psykiatribrugere. UC Syd har varetaget undervisningen. Professionelle har i den

forbindelse afprøvet konceptet i deres arbejde.

Værktøjerne har til formål at forbedre samarbejdet mellem professionelle og

brugere og har fokus på at fremme sundheden hos brugere. Værktøjerne kan

benyttes i sundhedsrelaterede aktiviteter som fx individuelle sundhedssamtaler

og gruppeaktiviteter herunder undervisning, motion og madlavning. Værktø-

jerne kan implementeres på forskellig vis – både i forhold til rammerne for den

sundhedsrelaterede aktivitet, brugere med forskellige behov og tidshorisonten

for aktiviteten, som kan svinge fra et enkelt møde til et længerevarende forløb.

Værktøjerne kan suppleres med værktøjer fra andre projekter, som kan

downloades online2.

Professionelle, som deltog på kurset, har været yderst kreative i implementeringen

af værktøjerne i eget arbejde. Vi har samlet input fra disse professionelle i form af

deres historier og observationer fra deres praksis til inspiration for andre. Desuden

er flere af værktøjerne i konceptet blevet justeret på baggrund af inspiration fra

professionelles historier.

1 Hempler N, Pals R et al. Livsstilsguide i praksis – sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom. 2016.

2 http://steno.dk/da/sundhedsprofessionelle/vaerktojer_oversigt/Dialogvaerktojer-til-gruppebaseret-patientuddannelse

INTRODUKTION



Formål med øvelsenFormålet med øvelsen er, at bruger og professionel får skabt en god kontakt ved

at drøfte forventninger til aktiviteten/mødet.

Baggrund for øvelsenØvelsen skal sikre, at bruger og professionel sætter rammer for aktiviteten/mødet i

fællesskab, og at der tages udgangspunkt i den enkelte brugers behov og præferencer.

Som udgangspunkt indebærer dette, at du (den professionelle) ikke dominerer

aktiviteten/mødet og ikke på forhånd har sat rammerne for aktiviteten/mødet. Øvelsen

understøtter en dialog mellem bruger og professionel om, hvad der passer bedst til

brugeren i den pågældende situation. Det er centralt, at du er opmærksom på, at den

enkelte brugers behov og forudsætninger ændrer sig over tid. Øvelsen kan således

tages op flere gange, hvis I mødes over et længere forløb.

FORVENTNINGSAFSTEMNING I SAMARBEJDET

ØVELSE 1


FORTÆL OM DIT DØGN

Formål med øvelsenFormålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse for brugerens

hverdag, og hvad brugeren anser som betydningsfyldt i sin hverdag.

Baggrund for øvelsenFor at skabe fælles viden og rammer for samarbejdet mellem bruger og professionel er

det vigtigt, at brugeren fortæller om situationer og handlinger, som er relevante for

ham/hende. Øvelsen kan derfor bruges til at få relevant viden om brugerens dagligdag

og emner, som bruger og professionel måske ikke plejer at komme så meget ind på.

Det omfatter fx arbejde, søvn, spisevaner, bevægelse, socialt netværk og medicin.

Øvelsen kan danne grundlag for samarbejdet omkring brugerens sundhed.

ØVELSE 2

ØVELSE 2

ØVELSE 2


Formål med øvelsenFormålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse af brugerens

ressourcer, udfordringer, erfaringer, værdier og/eller ønsker i forhold til sundhed.

Baggrund for øvelsenØvelsen lægger vægt på det brede sundhedsbegreb i relation til det gode liv – frem for

at have fokus på et snævert sundhedsbegreb. For at skabe fælles viden og refleksion om

forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for, hvad sundhed er

for den enkelte bruger.

Billedkortene appellerer til forskellige aspekter af hverdagen som fx det sociale netværk,

interesser, oplevelser, arbejdsliv og fritid. Billedkortene kan sættes sammen eller

bruges enkeltvis. Det, at sætte billedkortene sammen, kan understøtte brugeren i at

fortælle om hverdagen eller egen livshistorie med fokus på betydningsfulde øjeblikke,

betydningsfulde relationer, værdier og planer for fremtiden.

DET GODE LIV

ØVELSE 3

ØVELSE 3

Energi

Tanker

Selvtillid


MIN KROPSFORNEMMELSE

Formål med øvelsenFormålet med øvelsen er, at bruger og professionel drøfter emner, som

brugeren finder relevante i forhold til sin fysiske og mentale sundhed.

Baggrund for øvelsenØvelsen giver mulighed for at tale om, hvilke udfordringer brugeren har i

forhold til mental og fysisk sundhed. For at skabe fælles viden og refleksion

om forandring er det nødvendigt med relevant viden om og forståelse for,

hvilke udfordringer brugeren har. Det er centralt, at du (den professionelle)

inddrager og anerkender brugerens viden på lige fod med din egen viden.


Min kropsfornemmelse

Kvalme Energi

Tanker Selvtillid

Lyst Smerte

Tænder Fordøjelse

Koncentration Sult

Humør Motion

ØVELSE 4

ØVELSE 4


MIG

MIT NETVÆRK

Formål med øvelsenFormålet med øvelsen er, at bruger og professionel får en fælles forståelse for, hvordan

brugeren oplever kontakten til sit sociale netværk og eventuelle muligheder for at få støtte.

Baggrund for øvelsenSocialt netværk kan have en positiv såvel som negativ betydning for menneskets

livskvalitet og sundhed. I øvelsen undersøges det, hvor stort et netværk brugeren har,

og om brugeren får brugbar støtte fra netværket.

Øvelsen kan give anledning til at tale om muligheder for at inddrage netværket,

styrke relationer eller opbygge helt nye relationer. Øvelsen kan medvirke til, at brugeren

bliver inddraget i beslutninger om hvem, han/hun gerne vil have inddraget i samarbejdet

omkring egen sundhed, og at netværket tænkes bredere end den nære familie.

Mit netværk

ØVELSE 5

ØVELSE 5


KOMMUNIKATION OM DET SUNDE HVERDAGSLIV

Formål med øvelsenFormålet med øvelsen er at få den professionelle til at reflektere over, hvordan han/hun

kommunikerer med brugeren om brugerens grad af motivation for at skabe et sundere

hverdagsliv.

Baggrund for øvelsenØvelsen skal medvirke til, at dine opfattelser og værdier omkring ”rigtige sundhedsvalg”

ikke dominerer mødet/aktiviteten. Øvelsen omfatter tre kommunikationsværktøjer,

herunder spejling, aktiv lytning og værdiklargøringsrespons:

• Spejling: Du fungerer som et spejl for brugeren ved at genfortælle,

hvad du har iagttaget.

• Aktiv lytning: Du inddrager brugeren aktivt i, hvordan du har opfattet

budskabet i kommunikationen og spørger brugeren, om tolkningen er rigtig.

• Værdiklargøringsrespons: Du giver brugeren en kommentar eller et spørgsmål,

som giver brugeren noget at tænke over i forhold til hans/hendes holdninger,

interesser, vurderinger og reaktion.

Selve øvelsen består i, at du finder et eksempel på et typisk udsagn fra en bruger og

skriver det ind i øvelsesarket. Derefter skal du skrive eksempler på spejling, aktiv lytning

og værdiklargøringsrespons, som er relateret til udsagnet fra brugeren.

Du skal herefter prøve i praksis at bruge værktøjerne i din kommunikation. Du kan med

fordel øve dig med en kollega og/eller optage samtalen med en bruger. Værktøjerne kan

bruges fleksibelt og i forskellig rækkefølge alt efter, hvornår det giver mening i samtalen

med brugeren. De kan typisk suppleres med åbne spørgsmål som fx: ”Hvad tænker du

om det?” Nedenstående tabel viser eksempler på, hvordan øvelsesarket kan udfyldes.

ØVELSE 6

ØVELSE 6

Spejling Aktiv lytning Værdiklargørings-respons

Udsagn

PROFESSIONELBRUGER

Kilde: Zoffmann 2004


STRATEGIER – TYPER AF MOTIVATION

Formål med øvelsenFormålet med øvelsen er at skabe bevidsthed og refleksion hos den professionelle om,

hvilke strategier han/hun bruger til at undersøge og arbejde med brugerens motivation

for at leve sundere i hverdagen.

Baggrund for øvelsenØvelsen skal medvirke til, at du får en forståelse for hhv. indre motivation, ydre motivati-

on og amotivation, og hvilke strategier, der knytter sig til disse i samtalen med brugeren.

De forskellige typer af motivation er nærmere beskrevet på s. 16-18.

Selve øvelsen består i, at du finder frem til eksempler på, hvordan du bruger indre

motivation, ydre motivation og amotivation i forhold til de brugere/en bruger, du møder

i dit arbejde. Disse eksempler skrives ind i øvelsesarket. Du kan se en række eksempler

på dette nedenfor. Overvej hvilken kommunikationsform (øvelse 6) der i højere grad kan

stimulere til indre motivation hos brugeren og drøft gerne dette med en kollega.

Øvelsen kan støtte dig i at fokusere på brugerens præferencer, indre værdier og erfarin-

ger og dermed stimulere brugerens indre motivation. Dette indebærer dog ikke, at du

skal undgå at tale med brugeren om ydre motivation og amotivation, hvilket også kan

spille en væsentlig rolle for brugeren.

• Indre motivation: ”Det er spændende at prøve at dyrke motion”

”Jeg tror, at mit helbred vil forbedres, hvis jeg...”

”Jeg føler, at det er bedst for mig at være opmærksom på mine madvaner

og motion”

• Ydre motivation: ”Andre mennesker vil blive vrede på mig, hvis jeg ikke gør...”

”Det er lettere at gøre, hvad jeg får besked på end selv at skulle tænke over det”

”Jeg vil gerne have, at andre skal se, at jeg kan følge min madplan og holde mig

i god form”

• Amotivation: ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg prøver. Det nytter alligevel ikke”

”Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg egentlig overholder min madplan

eller motionerer”

ØVELSE 7

ØVELSE 7

Ydre motivation Indre motivation

STRATEGIER - typer af motivation

Kilde: Ryan og Deci 2000

Amotivation

MIG


Formål med at bruge værktøjerne:• Igangsætter en dialog – skaber et fælles sprog

• Fremmer refleksion og motivation

• Bidrager til udveksling af erfaringer og viden

• Tydeliggør ressourcer og begrænsninger hos brugerne

• Gør dialogen mere uformel og ligeværdig

Overvejelser omkring proces:• Vis interesse og vær nysgerrig i værktøjerne

• Vær opmærksom på din rolle, dit humør, engagement og dine virkemidler

• Vær tydelig i din forklaring af formålet med at bruge værktøjerne

og tidsrammen for aktiviteten

• Afstem forventninger med brugerne

• Spring ud i det og vær fleksibel (det er en ’ufarlig leg’)

• Stil konkrete og meningsfulde spørgsmål

• Følg op på mål og drømme hos brugerne

• Gentag gerne brug af værktøjer

• Vær opmærksom på, om brugerne tager ejerskab (kan ses på deres

energiniveau, kropssprog og spørgsmål)

• Vigtigt med ’fingerspitzgefühl’: at du er bevidst om dit kropssprog, din

kommunikation og troværdighed

• Tilpas værktøjerne undervejs på baggrund af dine og brugernes erfaringer

• ’Grib bolden, når den er der’, fx når brugerne viser interesse for noget

undervejs

• Tag post-its med, som brugerne selv kan skrive på

• Vær bevidst om kontekst og tilpas værktøjerne – fx hvem er brugerne,

og hvad er det for en aktivitet? Man kan vælge at tilpasse øvelsen til

forskellige emner fx ’hvad fungerer godt i din hverdag?’ ’hvad er

det gode i dit liv?’

DE PROFESSIONELLES FORMÅL, OVERVEJELSER OG UDBYTTE AF VÆRKTØJERNE


Udbytte:• Ny viden og nye indsigter hos både bruger og professionel,

der kan igangsætte udvikling eller tilpasning af forløb og samarbejde

• Opdagelse af nye ressourcer og tro på egne evner hos brugerne

(succesoplevelser, selvtillid, recovery)

• Brugerne oplever det som meningsfuldt, sammenhængende,

tillidsfuldt og udviklende

• Noget ubevidst bliver bevidst hos brugerne og de professionelle

• Brugerne åbner sig om deres liv

• Brugerne fortæller om svære ting på en positiv måde

• Brugerne udveksler erfaringer

• Brugerne taler mere og bruger flere ord end sædvanligvis

• God refleksion hos brugerne

• Brugerne sætter ord og billeder på, hvad der rører sig i dem

• Sundhedsaktiviteter på brugernes præmisser

• Man starter en proces frem for at nå et bestemt resultat

• Synlighed i relationen mellem bruger og professionel


HISTORIER FRA PROFESSIONELLE I REGION SYDDANMARK

TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale

SETTINGBruger og professionel havde med udgangspunkt i øvelsen en

dialog om, hvordan brugeren ønskede, at forløbet skulle være

fremadrettet. Dette handlede bl.a. om, hvorvidt brugeren ønskede

at have individuelle samtaler, deltage i gruppeforløb eller komme i

praktik/starte på VUC.

FORVENTNINGSAFSTEMNING I SAMARBEJDET

Stine Møller

Tønder Kommune

[email protected]

ØVELSE 1

1

KONTAKT


DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREVi aftalte, at brugeren tager kontakt til en studievejleder med henblik på at

undersøge muligheden for at have en fridag i forbindelse med opstart af et

uddannelsesforløb efter sommerferien.


HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN?Jeg havde tænkt at forventningsafstemme med brugeren, hvad hun forventer

af støtte, og hvordan hun tænker, den skal foregå. Brugeren har nemlig været

i tvivl om, hvornår hun skulle i gang med uddannelse grundet ustabilitet og

opstart i psykoedukation i lokalpsykiatrien.

Jeg prøvede at opsummere på samtalen og få brugeren til at sætte nye ord på,

hvad hun ønsker, samt om vi har samme forståelse af, hvad der blev talt om.

REAKTIONERBrugeren fortalte, at hun var forvirret over, hvad hun skulle (starte i praktik

eller uddannelsesforløb). Jeg stillede åbne spørgsmål om, hvad der talte hhv.

for og imod, at brugeren skulle starte i et uddannelsesforløb. Jeg fremhævede

bl.a. det positive i, at brugeren havde haft ressourcer til at møde op til den

pågældende samtale. I løbet af samtalen blev der skabt klarhed om, at brugeren

ikke var interesseret i at deltage i gruppeaktiviteter, men foretrak individuelle

aktiviteter.


HISTORIER FRA PROFESSIONELLE I REGION SYDDANMARK2

TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (6 brugere, 2 professionelle)

Gruppeforløb i et klub-tilbud i socialpsykiatrien. Fokus er på

hverdagslivet samt at give brugerne redskaber og viden om

forskellige temaer, der omhandler deres pædagogiske handleplan.

SETTINGProfessionelle og brugere hjalp hinanden med at sprede billedkortene

ud på gulvet. De stod i en rundkreds om billedkortene og skiftedes

til at fortælle ud fra billedkortene ’hvad har jeg lavet, siden vi mødtes

sidst?’. De professionelle deltog aktivt i øvelsen.

DET GODE LIV

Lisa Arald Køhler Krusell

Socialpsykiatrien

Tønder Kommune

[email protected]

KONTAKT

ØVELSE 3

Vi har fastholdt den samme metode igennem forløbet, da brugerne på den

måde vidste, at de skulle det samme hver gang (genkendelse) og herigennem

blive trygge ved det.

Min tanke med billedkortene var at få vores brugere i gruppen til at åbne sig,

når der var ’bordet rundt’ og kommunikere mere med hinanden.

REAKTIONERBrugerne var generelt positive over for øvelsen. På baggrund af dialogen med

udgangspunkt i kortene fik vi og brugerne indblik i hinandens hverdag og

ressourcer. Jeg spurgte, om jeg skulle starte, eller om der var nogen andre, der

gerne ville starte. En deltager meldte sig. Hun havde valgt et billede af en

situation på et hospital og sagde, ’jeg har fået ringet til lægen i dag – og det har

jeg ellers rigtig svært ved’. Derefter viste hun et billede af en swimmingpool/ferie

og fortalte, at hun havde valgt det, fordi hun var på camping i fredags. Så viste

hun et billede af et ur og tilføjede, ’jeg er ikke så god til at komme op om

morgenen’. Jeg sagde, ’så du har rykket dig lidt siden sidst?’ Deltageren svarede ja.

Jeg opfordrede de andre deltagere til at kommentere. En yngre kvinde fortalte,

at hun havde fødselsdag den dag. Nogle af deltagerne sagde tillykke. Jeg sagde,

’så kan du finde et kort, der signalerer det’ (fødselsdag). En deltager sagde,

’det skal fejres’. En af deltagerne var længere tid om at vælge et kort. Jeg

spurgte, ’er det svært?’ Deltageren svarede ja. Min kollega sagde, ’bare giv jer tid’.

Den yngre kvinde var også i tvivl om, hvilke kort hun skulle vælge. En anden

deltager hjalp hende og pegede på nogle af kortene med ’fødselsdagsslik’ og mad.


DET NÆSTE JEG/VI VIL GØRE


HVILKE TANKER HAR JEG/VI GJORT MIG/OS INDEN?


XXXXXXHISTORIER FRA PROFESSIONELLE I REGION SYDDANMARK3

TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale (Individuelle samtaler med ’ikke-psykiatri brugere’,

som er berettiget til forebyggende hjemmebesøg jf. lov om social service

§ 79 a). Det er en anerkendende samtale, hvor vi kommer hele vejen

rundt om brugerens liv både fysisk, psykisk og socialt. Samtalen foregik

i brugerens eget hjem.

SETTINGDen professionelle bad brugeren vælge kort, der handlede om, hvad

det gode liv var for hende. Den professionelle fortalte, at brugeren ikke

behøvede at anvende kortene konkret men gerne måtte tolke på dem.

Kortene, og hvad brugeren fortalte, sagde noget om, hvad der var

livskvalitet for hende.

Kontaktperson ønsker

at være anonym

KONTAKT

DET GODE LIV

ØVELSE 3


XXXXXX


DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREJeg vil lave en bedre introduktion af øvelsen ved at give et eksempel

fra mit liv. Jeg prøvede ikke øvelsen på mig selv men tænker, at det ville

have gjort det nemmere for brugeren. Jeg vil afprøve det på en ’kendt’

bruger for evt. at komme ind på emner, vi ikke har berørt før.

Jeg vil desuden starte med øvelsen tidligere i samtalen, da det giver en

lang dialog/vejledning. Man kan også komme ind på andre emner, der

ikke relaterer sig til det gode liv fx tilvalg/fravalg i livet eller savn.

Kortene gjorde det ufarligt at fortælle om ’det gode liv’. Det gav desuden

mulighed for at lære brugeren bedre at kende og evt. komme ind på emner,

vi normalt ikke taler om.

REAKTIONERTil at starte med virkede brugeren lidt skeptisk over for øvelsen. Frem

for at vælge billedkort fravalgte brugeren flere kort. Jeg samlede op på, hvad

brugeren havde fortalt og opdagede, at hun rent faktisk havde fortalt om 9

kort i stedet for 3, da hun under øvelsen fravalgte 6 kort. Dette medførte en

dialog om brugerens fravalgte kort, som gav ny viden og indsigt i brugerens liv.

Øvelsen gav viden om, hvad der var livskvalitet for brugeren.




TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (3 brugere, 1 professionel)

Aktiviteten foregik i Multihuset.

SETTINGDen professionelle præsenterede øvelsen for brugerne.

Hun bad brugerne om at vælge 3 kort, som kunne beskrive

det gode liv for dem.

DET GODE LIV

Louise Dalumbro

Multihuset

Middelfart Kommune

[email protected]

KONTAKT

ØVELSE 3



DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREBrugerne var nysgerrige og efterspurgte efterfølgende lignende gruppeøvelser.

Jeg vil derfor lave en lignende øvelse med dem igen.

Det startede med lidt skepsis og modstand fra størstedelen af holdet men

endte med stor nysgerrighed og efterspørgsel på en gruppeøvelse som denne.

REAKTIONERDer var en god stemning både forud for øvelsen og efterfølgende. Brugerne

kendte hinanden rimelig godt. Brugerne begyndte automatisk at sætte kortene

sammen. Det var meningsgivende for en bruger at sætte kortene sammen efter

en særlig systematik.

Jeg spurgte, om brugerne var færdige med at vælge, hvorefter en af brugerne

sagde, ’jeg glemte helt mine børn’. En af brugerne sagde, ’jeg kan nogle gange

lukke ned. Så er det godt med de der kort. Det bliver lettere at snakke om noget’.

En anden tilføjede, ’der er mange ting. Jeg kan blive ved’. En bruger nævnte,

at hun ikke syntes, at kortene repræsenterede alt ved hende men udvalgte sider

af hende.

Jeg oplevede, at brugerne syntes, det var rart at forholde sig til nogle helt

konkrete kort. Det mindskede tankekaos, da de fokuserede på fortællingen

om de udvalgte kort. Brugerne fandt i fællesskab ud af, hvor stor betydning

livskvalitet har. Ligeledes fandt de ud af, at motivation til et sundt og godt

liv er afhængigt af plus på livskvalitetskontoen. Dialogen medførte også en

snak om medicin, hvor nogle brugere så det som afgørende for at kunne leve

et normalt hverdagsliv.





Samtalen foregik i ’huset’, et værested for modtagere af § 85-støtte.

Den professionelle har ofte haft vejledning med denne bruger i huset.

SETTINGBruger og professionel havde med udgangspunkt i øvelsen en nærværende

samtale om det gode liv, og hvad der havde betydning for brugerens

hverdagsliv. Fjorten dage forinden havde den professionelle fortalt om

øvelsen (det handler om det gode liv for ham i relation til hans sundhed,

hvor sundhed forstås bredt) og spurgt, om brugeren havde lyst til at

prøve den. Den professionelle har været vejleder for brugeren i 3,5 år.

DET GODE LIV

Gina Buhl

Billund Kommune

[email protected]

KONTAKT

ØVELSE 3



DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREJeg vil gerne følge op på øvelsen ved at lave den igen efter et halvt år.

Jeg vil gerne have brugeren med til at lave en ’aktionsplan’, hvor vi bliver

mere konkrete.

Det var en god øvelse at tage med den bruger, da han var lidt fastlåst i at være

inaktiv. Der måtte gerne komme nogle konkrete handlinger ud af det. Vi har

normalt en time til vejledning, og jeg tænkte at øvelsen gerne måtte tage den

tid det tager, så der var god tid til nærvær og refleksion i samtalen. Jeg syntes,

at der skulle komme noget konkret ud af øvelsen, at den ikke skulle stå alene,

og at der skulle komme en opfølgning på den.

REAKTIONERPå baggrund af øvelsen udmøntede der sig en snak om livscyklus, hvad man

kan bruge tiden på som førtidspensionist, live musik kontra optaget musik samt

fysisk inaktivitet. Brugeren var ikke så fysisk aktiv længere, og han var i tvivl om,

hvorvidt det skulle fortsætte. Brugeren sagde, at det gjorde ondt i kroppen,

fordi han ikke lavede så meget. Vi talte om lysten til at melde sig til nogle aften-

skolehold. Jeg valgte også billedkort og fortalte ud fra dem. Brugeren spurgte

ind til mit valg af kort.

Det har været en god øvelse, der udvidede vores samtale til at få et andet indhold.

Jeg er meget spændt på, om det udmønter sig i nogle konkrete handlinger

eller adfærdsændringer. Jeg har indtil videre fået en aftale med brugeren om en

cykeltur. Brugeren ville også gerne lave et opslag om fælles cykeltur til andre

brugere.




TYPE AF AKTIVITET Individuel samtale på et botilbud. Samtalen var en del af et

længere forløb.

SETTINGDen professionelle brugte øvelse 3 som oplæg til, at brugeren kunne

fortælle noget om sig selv. Samtalen kom til at handle om, hvad der var

betydningsfuldt for brugeren i hans hverdag. Efterfølgende introducerede

den professionelle øvelse 4. Den professionelle og brugeren havde med

udgangspunkt i øvelsen en nærværende dialog om forskellige emner, fx

hvordan misbrug og medicin indvirkede på hukommelse og hverdagsliv,

og hvad der havde betydning for brugerens mentale sundhed.

Karin Sørensen

Vidagerhus

Varde Kommune

[email protected]

KONTAKT

DET GODE LIV

ØVELSE 3 MIN KROPSFORNEMMELSE

ØVELSE 4












Kvalme Energi

Tanker Selvtillid

Lyst Smerte

Tænder Fordøjelse

Koncentration Sult

Humør Motion

ØVELSE 4

Energi

Selvtillid



DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREJeg planlægger at bruge øvelserne igen sammen med brugeren. Jeg har også

tænkt mig at bruge øvelse 2 (Fortæl om dit døgn) til visitationsmødet med brugere

– jeg tror, øvelsen vil fungere godt til at få et indblik i brugerens hverdag og finde

ud af, hvor udfordringerne er/hvad vi kan arbejde med.

Jeg valgte øvelse 3 og 4 til samtalen, fordi brugeren normalt har svært ved

at sætte ord på tingene – især følelser.

REAKTIONERUndervejs i samtalen lagde jeg op til, at brugeren kunne tage sig god tid til at vælge

kortene og reflektere over sine valg. Jeg spurgte, ’hvilket kort valgte du først?’

Brugeren svarede, at han valgte det med guitaren, ’det er noget, jeg er meget glad

for’. Så tog han kortet op med en cigaret på, ’det her har jeg taget, fordi jeg ryger

lidt for meget’. Jeg nikkede og spurgte, om det var noget, han gerne ville ændre

på. Han svarede, ’det er noget, jeg gerne vil ændre på i fremtiden, men der skal ikke

være fokus på det lige nu’. Jeg svarede, at det var fint og spurgte til, hvad musik-

ken gjorde ved ham. Brugeren forklarede, at den gav ham selvaccept, og at det

var noget, han syntes, at han var god til. Derudover spurgte jeg, hvordan brugeren

oplevede øvelserne. I den forbindelse kom det til udtryk, at han var positiv over for

at tale ud fra billeder og ord – især det at skulle forholde sig til noget konkret.

Jeg havde en meget positiv oplevelse med at bruge øvelserne med brugeren.

Der kom mange ting frem under samtalen bl.a. om motivation og selvtillid, og

brugeren fik sat ord på disse emner.




TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet i aktiv livsstil (2 professionelle og 8-12 brugere)

Fokus på brugernes recoveryproces, sociale kompetencer og

relationsdannelse. På relevante tidspunkter italesættes sundhed,

kost mm.

SETTINGDe professionelle brugte øvelsen som indledning til en gruppeaktivitet

med henblik på at få brugerne til at åbne op og fortælle om et kort,

der betød noget for dem i deres liv. Øvelsen medførte dialog og

erfaringsudveksling på holdet. Professionelle deltog også i øvelsen.

Kirsten Christensen

Socialpsykiatrien

Sønderborg Kommune

[email protected]

Jytte Marianne Smith

Socialpsykiatrien

Sønderborg Kommune

[email protected]

KONTAKT

DET GODE LIV

ØVELSE 3




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREUmiddelbart tænker vi at bruge kortene på samme måde en anden gang. Stadig

uden at deltagerne ved, hvornår vi tager dem frem. Vi har valgt, at øvelsen skal

fremstå som en øvelse, og vi har ikke lagt op til opsamling på de enkelte historier.

I gruppeforløbet i aktiv livsstil fokuserer vi ikke på de enkelte udfordringer hos

brugerne som noget specielt.

Deltagerne vidste ikke, at de skulle præsenteres for øvelsen. Det betød, at de

mentalt ikke kunne forberede sig/nå at blive nervøse eller angste for udfordrin-

gen. I gruppeforløbet var der fokus på gruppedynamik. Deltagerne var klare over,

at de, der kom, var psykisk sårbare og tumlede med udfordringer i hverdagen.

Det særlige ved brug af billedkortene er, at den enkelte i situationen selv afgør,

hvad han/hun ønsker at indvie andre i. Brugerne kan vælge at fortælle over-

fladiske eller dybe ting, der rører sig hos dem.

REAKTIONERDeltagerne inspirerede hinanden til at sætte ord på følelser, oplevelser og

udfordringer. Fx udtalte en bruger, ’jeg har taget det kort her, for jeg har fundet

ud af, at det er nødvendigt med sund og regelmæssig kost, så kroppen har noget

at arbejde med, når man er fysisk aktiv. Jeg faldt i søvn hver gang, og jeg sad

ned og troede, at jeg var syg. Jeg tænker, det er ligesom en bil, der ikke kan køre

uden brændstof’.




Del af behandlingsforløb i Tidlig Interventions Team. Fokus er på bruge-

rens sociale situation, egne ressourcer og kompetencer til at mestre og

leve med en svær sygdom. Forløbet består hovedsageligt af individuelle

samtaler og delvist gruppeforløb.

SETTINGDen professionelle og brugeren drøftede forskellige emner, som bruge-

ren bragte op i forbindelse med figuren. De talte om emnernes placering

på figuren. Undervejs tegnede den professionelle figuren og nedskrev

de emner, der kom på banen på en blok ved siden af. Den professionelle

prøvede øvelsen på sig selv, og brugeren kommenterede de emner,

den professionelle valgte.

Dorte Høgsberg Norstved

Tidlig Interventions Team (TIT)

Aabenraa

[email protected]

KONTAKT


ØVELSE 4

Energi

Tanker

Selvtillid












Kvalme Energi

Tanker Selvtillid

Lyst Smerte

Tænder Fordøjelse

Koncentration Sult

Humør Motion

ØVELSE 4




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREBrugeren sagde til den efterfølgende samtale, ’det var dejligt at have noget

konkret at se på og arbejde med’. Vi har talt om at gentage øvelsen efter nogen

tid for at se, om der er sket en udvikling eller forandring.

Brugeren har gennem sit liv haft mange kropslige vrangforestillinger, hvorfor

øvelsen blev meget sigende for ham. Den viser, at brugeren i dag forstår sine

kropssignaler på en anden måde end tidligere.

Jeg havde tænkt på, at brugeren ofte var præget af fysiske fornemmelser

– der bunder i henholdsvis psykotiske oplevelser eller angst – og at brugeren

havde fået et bedre forhold til sin krop i dette behandlingsforløb. Derfor tænkte

jeg, at han kunne være interesseret i at tale om sine kropsfornemmelser.

REAKTIONERJeg oplevede, at øvelsen gav mening for brugeren. Han havde mange ord at sætte

på kroppen og fik en følelse af tilfredshed ved at få overblik over eller synliggørelse

af, hvilke fornemmelser han bruger for at leve sit liv, og hvordan nogle kropsfornem-

melser stadig fylder (i forbindelse med angst) men ikke styrer så egenrådigt længere.

Jeg spurgte undervejs til tre af kortene på figuren (mod, energi, selvtillid), som lå

i samme række lige ved figurens brystkasse. Jeg spurgte, hvorfor de tre kort lå

sammen. Brugeren forklarede, at det var tre ting, der betød meget for ham. Han

nævnte selvtillid til at komme ud. Brugeren fortalte, at motion var noget, han

dyrkede hver dag. Han sagde, at det hjalp på hans sygdom. Han fortalte, at motion

i modsætning til angst indebar en naturlig måde, at hjertet bankede hurtigt på.

Brugeren var positiv over for øvelsen. Han sagde, ’det viser ikke kun problemet, men

også hvad du bruger (til at håndtere det), og det er bedre end at blive stillet en

masse spørgsmål – det giver overblik – det er nemmere at gå fra ord til ord – også

det med, at det er en person (figuren)’.



TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (1-9 brugere og 2-3 professionelle)

Flere aktiviteter i et gruppeforløb. Målgruppen er brugere på

sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, som er henvist til

projekt Sund i Job fra sygedagpengeafdelingen på jobcenteret.

Birgit Knudsen

Brørup Sundhedscenter

Vejen Kommune

[email protected]

Christina Røjbæk Sørensen

Brørup Sundhedscenter

Vejen Kommune

[email protected]

KONTAKT

SETTINGDe professionelle udleverede et kopiark med figuren til øvelse 4 (2 figurer

på et ark) til brugerne. Brugerne blev bedt om at sætte ord på figurerne

i forhold til, hvordan de havde det før træning (den ene figur, som

deltagerne udfyldte inden træningen) og efter træning (den anden figur,

som deltagerne udfyldte efter træningen). Brugerne kunne selv skrive og

tegne på figurerne. De professionelle tilføjede ord, foruden dem der var i

øvelsen.


ØVELSE 4

Energi

Tanker

Selvtillid












Kvalme Energi

Tanker Selvtillid

Lyst Smerte

Tænder Fordøjelse

Koncentration Sult

Humør Motion

ØVELSE 4




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREVi bruger fortsat øvelsen før og efter træning – nu er det bare frivilligt, om

brugerne vil lave den.

Nogle få brugere er stoppet med at lave øvelsen (måske vil jeg bede dem

prøve igen, når de har det lidt bedre). Et par stykker bruger arket med 8

figurer derhjemme, og resten laver stadig øvelsen før og efter træning!

Da der er løbende optag på holdet, forestiller jeg mig, at jeg i perioder vil

bruge det før og efter træning – med begrundelsen at koblingen mellem

kropsfornemmelse og depression er vigtig.

Brug af øvelsen udsprang af, at det var spændende at få sat ord på, hvordan det

rent faktisk føles i kroppen før og efter træning.

Mange depressive er ganske uvante med at mærke efter, hvordan de har det i

kroppen. Vores store udfordring er, at vi har begrænset tid til rådighed til øvelsen

pga. praktiske forhold. Det er ikke optimalt at skulle skynde sig at mærke efter!

REAKTIONERØvelsen gav brugere og os en idé om, hvilken forskel motion kan gøre for

brugerne. Flere brugere var positive over for øvelsen. Nogle udtrykte, at de

gerne ville bruge mere tid til øvelsen og bad om at få figurerne med hjem – 8

små figurer på et A3-ark. De stoppede så op 8 gange i løbet af dagen og mærkede

efter, hvilke fornemmelser de havde i kroppen. Alt i alt har øvelsen bevirket,

at brugerne og vi har fået større fokus på at italesætte kropsfornemmelser.



TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (3 brugere, 2 professionelle)

Sundhedsmodul i ressourceforløb.

SETTINGDe professionelle bad brugerne om at placere kort (både de trykte og

post-its, de selv kunne skrive på) på figuren i forhold til emnet ’søvn’

med henblik på at skabe en dialog om den gode og den dårlige søvn.

Else Marie Jensen

Træningsenheden

Billund Kommune

[email protected]

KONTAKT


ØVELSE 4

Energi

Tanker

Selvtillid












Kvalme Energi

Tanker Selvtillid

Lyst Smerte

Tænder Fordøjelse

Koncentration Sult

Humør Motion

ØVELSE 4




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREVi vil gøre noget af det samme – det er en god måde at få brugerne

til at sætte fokus på et bestemt emne som søvn og kropsbevidsthed.

Den gode dialog gjorde, at vi kom omkring udfordringerne i forhold til

den dårlige søvn.

Vi ville forsøge at få brugerne til at sætte fokus på emnet søvn, og hvad

det betød for dem – samt om de kunne fornemme, hvor i kroppen det sad.

Vores tanke var, at brugerne måske kunne få den oplevelse, at de er

’helt normale’, da der er mange, der har søvnproblemer.

REAKTIONERVi erfarede, at øvelsen fungerede godt til et specifikt emne. Brugerne

tilføjede selv nogle ord til øvelsen og skrev dem ned.

Øvelsen skabte en dialog om, hvad den gode søvn gjorde ved brugerne,

og hvilke udfordringer de oplevede i forhold til dårlig søvn.

Brugerne reflekterede og mærkede efter hvad der sker, hvornår det sker,

og hvad der kan være medvirkende til dårlig søvn. Alt det, de bragte

i spil, kom vi derefter omkring i vores undervisning.




Samtalen foregik i brugerens hjem.

SETTINGDen professionelle introducerede øvelsen i en samtale med en bruger.

Kroppen/figuren blev lagt på bordet. De aftalte, at figuren var et

billede af hende (brugeren), og at hun skulle sætte kort på med ord,

der havde betydning (positiv/negativ) for hendes fysiske og mentale

sundhed. De i forvejen skrevne kort var inspiration, og ellers kunne

der tilføjes nye ord.

Maria Bolding

ABS Socialpsykiatrisk center

Vejen Kommune

[email protected]

KONTAKT


ØVELSE 4

Energi

Tanker

Selvtillid












Kvalme Energi

Tanker Selvtillid

Lyst Smerte

Tænder Fordøjelse

Koncentration Sult

Humør Motion

ØVELSE 4




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREUgen efter lavede vi en opsamling ved at snakke om tanker/refleksioner

efter øvelsen. Brugeren fortalte, at hun havde været glad for øvelsen. Hun

havde hæftet sig ved ordet ’livskvalitet’ og havde derfor haft fokus på,

hvad der var godt for hende.

Brugeren gav ofte udtryk for at have mange problemstillinger og behov. Hun

kunne virke hektisk og en smule usamlet. Jeg valgte øvelsen for at se, om vi

kunne tydeliggøre, hvad der fyldte mest for hende, og hvor vi skulle starte med

at arbejde.

REAKTIONERBrugeren valgte mange kort, som hun placerede på figuren. Hun var interesseret

og positiv. Kortene gav hende inspiration til at snakke om emner, hun ikke først

havde tænkt på. På baggrund af en dialog om brugerens valgte kort supplerede jeg

figuren med en opdeling af kortene i positive og negative faktorer. Dette medvirke-

de til at få øje på brugerens ressourcer og dermed forme samtalen i en konstruktiv

retning. Afslutningsvis skulle hun placere kortene i rækkefølge, således at det første/

øverste kort var det, der betød mest for hende. Jeg var nysgerrig og undrende,

hvilket gav anledning til refleksion hos brugeren.

Alt imens brugeren reflekterede, flyttede hun kortene rundt i en ny rækkefølge.

Vi snakkede om det billede, der havde tegnet sig – når vi tog udgangspunkt i

hendes ene kort, som var placeret under kategorien positiv, så flyttede flere af

kortene sig fra den negative kategori over til den positive. Brugeren spurgte,

om hun måtte tage et billede af kortene som en reminder til sig selv men også

til sammenligning senere, da hun gerne ville prøve øvelsen igen.




Hjemme hos brugeren. Samtalen var en del af et forløb.

Gina Buhl

Billund Kommune

[email protected]

KONTAKT

SETTINGBruger og professionel havde med udgangspunkt i øvelsen en dialog om,

hvordan og hvor på kroppen brugeren mærkede forskellige ting (kvalme,

sult, glæde, træthed, energi mm.).

Da den professionelle spurgte ind til kortene, forbandt hun det med

tidligere viden om brugeren. Til slut tog den professionelle et billede af

figuren med kortene sammen med brugeren.


ØVELSE 4

Energi

Tanker

Selvtillid












Kvalme Energi

Tanker Selvtillid

Lyst Smerte

Tænder Fordøjelse

Koncentration Sult

Humør Motion

ØVELSE 4




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREJeg vil gerne lave den samme øvelse med brugeren igen men måske i forbindelse

med en bestemt situation. Da der ikke er meget struktur i mine samtaler med

brugeren, er det med at finde/gribe det rette øjeblik. Jeg kunne godt have bedt

ham om at vælge ud, hvad han godt kunne tænke sig at arbejde med men tiden

blev knap. Jeg vil tage det op med ham en anden gang.

Jeg syntes, at det kunne være interessant at finde ud af, om brugeren kunne

overføre egne kropsfornemmelser til en sådan figur. Og hvad kunne han og jeg

så efterfølgende bruge den viden til?

Jeg tænkte øvelsen som en del af vores samtaler, hvor brugeren kunne blive bevidst

om egne kropsfornemmelser. Desuden arbejdede vi med hans sociale kompetencer,

hvor der kunne være en god sammenhæng med hans kropsfornemmelser.

REAKTIONERBrugeren så og lyttede intenst til mine forklaringer om, hvad vi skulle til at gå i gang

med. Brugeren fik hurtigt øje på ordet kvalme. ’Det sidder i halsen’ sagde han og

pegede på halsen på figuren. Jeg fortalte, at han skulle prøve at tænke på, hvad

der var sundt for ham. Han valgte ’hukommelse’ og ’tanker’. Brugeren fortalte, ’jeg

har mange tanker, men husker ikke så godt’. Vi havde en dialog om det, han ikke

huskede så godt og følelsen af vrede. Brugeren kunne mærke energien i benene,

når han skulle lave motion. Brugeren tilføjede, ’når man er træt, sidder det inde bag

øjnene. Glad er ved munden. Og angsten sidder i brystet. Sult sidder i maven, og jeg

er tit sulten og aldrig mæt’.

Vi talte om, hvornår han sidst oplevede at være mæt. Jeg tænker, at det bruge-

ren fortalte ikke nødvendigvis er et øjebliksbillede men måske et mere generelt

billede.




Jens Svane Mikkelsen

Billund Kommune

[email protected]

KONTAKT

SETTINGDen professionelle introducerede øvelsen i en samtale med en bruger.

Øvelsen havde en rød tråd i forhold til det, som brugeren og den

professionelle arbejdede med (handleplan).

MIT NETVÆRK

ØVELSE 5


MIG

MIT NETVÆRK










Mit netværk

ØVELSE 5

MIG




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREJeg kunne godt finde på at prøve øvelsen af på samme bruger igen på et senere

tidspunkt for at se, om der er sket ændringer i brugerens netværk. Jeg spurgte ikke

brugeren, hvad det havde givet ham at lave øvelsen, herunder om det også havde

givet ham overblik og afklaring over netværket. Det vil jeg gøre næste gang.

Mine tanker var, at brugeren og jeg kunne få et større indblik i og klarhed over

brugerens netværk. Det var vigtigt for mig, at de fysiske rammer for samtalen var

ok. Dette indebar fx, at der var tid nok og et lokale, hvor der var plads til at lave

øvelsen.

REAKTIONERSamtalen kredsede sig primært om hvem i brugerens netværk, der kunne støtte

ham i at huske aftaler hos diverse sundhedsprofessionelle fx egen læge, øjenlæge,

fodterapeut.

Øvelsen skabte klarhed over lavpraktiske men væsentlige forhold i brugerens

hverdagsliv. Jeg var lyttende og spurgte ind undervejs. Jeg skrev navne på de

forskellige ’netværkskort’ i takt med, at brugeren nævnte dem.

Jeg synes, det gav et godt overblik over brugerens netværk, og hvordan han

brugte sit netværk. Jeg fik et indblik i hans netværk, som jeg egentlig troede,

jeg havde i forvejen.




Rygestoprådgivningsforløb for en bruger.

Elna Nøddegaard

Multihuset

Middelfart Kommune

[email protected]

KONTAKT

SETTINGFormålet med øvelsen var i den pågældende samtale at skabe

overblik over, hvilke cigaretter der var en vane, og hvilke der var en

nydelse for brugeren.

MIT NETVÆRK

ØVELSE 5


MIG

MIT NETVÆRK










Mit netværk

ØVELSE 5

MIG




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREBrugeren deltager fortsat i et rygestopforløb. Her er det en hjælp, når jeg

trækker oplevelserne fra øvelsen frem. Nu fører hun logbog over de cigaret-

ter, hun ’kommer til’ at ryge.

Jeg tænker, at det kan bruges i andre sammenhænge, hvor overblikket

mangler for brugeren. Jeg har en idé om, at jeg vil bruge den samme øvelse,

når vi skal i gang med at snakke om vægtøgning, så hun selv får opmærk-

somhed på det sunde og usunde valg af mad.

Jeg havde valgt øvelsen, fordi jeg har kontakt med en bruger, som har det

med at tabe motivationen og blive opgivende. Jeg havde en idé om, at øvelsen

kunne fremme motivationen hos brugeren.

Jeg brugte tid inden øvelsen på at forberede brugeren på, at samtalen ville se

anderledes ud, end den plejer.

REAKTIONERJeg synes, at brugeren var lidt skeptisk til at starte med, men i løbet af samtalen

fik hun øjnene op for, hvor mange cigaretter, hun røg uden nydelse. Første/øver-

ste kort var det, der betød mest for hende. Dette gav anledning til refleksion hos

brugeren. Jeg havde lavet blanke kort til øvelsen med henblik på, at brugeren

selv kunne udfylde dem. I det grønne felt placerede brugeren nogle kort, hvorpå

hun skrev klokkeslæt og følelsen ved den cigaret, hun røg. I det røde felt satte

brugeren kort med klokkeslæt og antal cigaretter, som hun røg af vane/uden

at tænke over det.



TYPE AF AKTIVITET Gruppeaktivitet (2 brugere, 1 professionel)

Tilbuddet, ’Sundhedsmæssig støtte og vejledning’, indgår i de

psykiatriske behandlingspakker i den ambulante behandling i

Lokalpsykiatrien. Gruppen varetages af en diætist og en

ergoterapeut.

Anne Roland Holm

Lokalpsykiatrien

Vejle

[email protected]

KONTAKT

SETTINGDen professionelle noterede former for motivation op på en tavle.

Hun havde en fælles drøftelse med to brugere om, hvad de forbandt med

de forskellige former for motivation i relation til en sundere hverdag. Den

professionelle delte øvelsesarket ud til brugerne og bad dem udfylde det.

STRATEGIER - TYPER AF MOTIVATION

ØVELSE 7


STRATEGIER – TYPER AF MOTIVATION

Formål med øvelsenFormålet med øvelsen er at skabe bevidsthed og refleksion hos den professionelle om,

hvilke strategier han/hun bruger til at undersøge og arbejde med brugerens motivation

for at leve sundere i hverdagen.

Baggrund for øvelsenØvelsen skal medvirke til, at du får en forståelse for hhv. indre motivation, ydre motivati-

on og amotivation, og hvilke strategier, der knytter sig til disse i samtalen med brugeren.

De forskellige typer af motivation er nærmere beskrevet på s. 16-18.

Selve øvelsen består i, at du finder frem til eksempler på, hvordan du bruger indre

motivation, ydre motivation og amotivation i forhold til de brugere/en bruger, du møder

i dit arbejde. Disse eksempler skrives ind i øvelsesarket. Du kan se en række eksempler

på dette nedenfor. Overvej hvilken kommunikationsform (øvelse 6) der i højere grad kan

stimulere til indre motivation hos brugeren og drøft gerne dette med en kollega.

Øvelsen kan støtte dig i at fokusere på brugerens præferencer, indre værdier og erfarin-

ger og dermed stimulere brugerens indre motivation. Dette indebærer dog ikke, at du

skal undgå at tale med brugeren om ydre motivation og amotivation, hvilket også kan

spille en væsentlig rolle for brugeren.

• Indre motivation: ”Det er spændende at prøve at dyrke motion”

”Jeg tror, at mit helbred vil forbedres, hvis jeg...”

”Jeg føler, at det er bedst for mig at være opmærksom på mine madvaner

og motion”

• Ydre motivation: ”Andre mennesker vil blive vrede på mig, hvis jeg ikke gør...”

”Det er lettere at gøre, hvad jeg får besked på end selv at skulle tænke over det”

”Jeg vil gerne have, at andre skal se, at jeg kan følge min madplan og holde mig

i god form”

• Amotivation: ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg prøver. Det nytter alligevel ikke”

”Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg egentlig overholder min madplan

eller motionerer”

ØVELSE 7

Ydre motivation Indre motivation

STRATEGIER - typer af motivation

Kilde: Ryan og Deci 2000

Amotivation




DET NÆSTE JEG/VI VIL GØREJeg synes også, at øvelsen kan bruges i starten af et gruppeforløb og med løbende

opfølgning. Det vil jeg prøve i næste gruppeforløb. Jeg vil gennemføre øvelsen,

som det fremgår i guiden men også i dialog med brugerne, da jeg synes, det gav

god mening.

Jeg havde planlagt aktiviteten efter at have læst guiden fra kurset. Selvom

øvelsen var tiltænkt professionelle, tænkte jeg, at det ville give god mening, at

brugerne selv tænkte over, hvad der motiverer dem til at fremme egen sundhed.

Jeg bad dem derfor om at udfylde skemaet i forhold til en sundere hverdag. Jeg

tænkte, det var godt i slutningen af gruppeforløbet, hvor brugerne selv skulle

overveje hvilke sundhedsfaglige tiltag fra gruppekurset, de ville implementere i

hverdagen.

REAKTIONERJeg indledte øvelsen med at sige til brugerne, ’I bliver nødt til at hjælpe mig lidt,

for jeg har ikke prøvet det før’. Jeg delte øvelsesarket ud til brugerne og sagde,

’hvis det giver mening for jer, kan I bruge arket til at skrive ned’. Den ene bruger

begyndte at skrive. Jeg spurgte til den anden bruger ’hvad med dig?’ Brugeren

sagde, at indre motivation er det, man føler om sig selv. Hun fortsatte, ’ydre

motivation har jeg også noget af’. Hun fortalte, at hendes kæreste og mor kunne

være ’amotivation’ for hende. Hun sagde, ’det kan helt tage energien fra mig.

Det kan virke helt omvendt’. Jeg spurgte, hvilken form for motivation, der kunne

være stærkest. En af brugerne sagde ’indre motivation for mig er at gøre det, jeg

får en glæde ud af. At jeg har det godt med min krop.’ En anden bruger tilføjede,

’den ydre motivation bliver demotiverende for mig. Jeg får helt lyst til at lade

være med det’.



ERFARINGINDSIGT

Documents

INSPIRATION TIL IMPLEMENTERING AF ......on og amotivation, og hvilke strategier, der knytter sig til disse i samtalen med brugeren. De forskellige typer af motivation er nærmere beskrevet