·

Intensivsygeplejeredaktion: Birte Baktoft & Lise Wolder

med bidrag af: Matilde Jo Allingstrup, Christine Bagger, Naveed Baig, Birte Baktoft, Anette Bjerregaard, Pia Dreyer,

Ingrid Egerod, Charlotte Hindsgavl, Hanne Irene Jensen, Maria Kristiansen, Karin Kaasby, Anne Langvad, Margrethe Lomholt, Anne Højager Nielsen, Lisa Seest Nielsen, Carsten Michel Pedersen,

René Richard, Mette Rosendahl-Nielsen, Anne Skafte, Helle Svenningsen, Dorthe Sørensen, Susan Feldborg Vahl, Anne Sophie Ågård.

nyt nordisk forlag arnold busck · dansk sygeplejeråd

Intensivsygepleje1. udgave© Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2016

Redaktion: Birte Baktoft & Lise WolderForlagsredaktion: An-Magritt ErdalLayout: Carl-H. K. Zakrisson/PolytypeSats og tryk: AKAPRINt a/s, Aarhustegninger: Birgitte Lerche/Lerches tegnestueForsideillustration: Berit Othman: ”Diversitet/Imago” (www.berit-othman.dk)Skrift: Swift/KievitPapir: Profimat 90 g

ISBN: 978-87-17-04395-4

Printed in Denmark 2016

Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/SPilestræde 52, 31112 København Knnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk

Oversigt Om forfatterne 13 Forord 17

1 Komfort: at skabe velvære for intensivpatienten 19 2 Den langtidsindlagte kritisk syge patient 33 3 Noninvasiv ventilation til patienten med akut respirationssvigt 46 4 Sedation, smerter og søvn 57 5 Delirium hos kritisk syge patienter 69 6 Endotrakeal sugning af den voksne intuberede patient 81 7 Ernæring og metabolisme hos intensivpatienten 92 8 Tidlig mobilisering af intensivpatienten 101 9 Tidlig indsats med henblik på rehabilitering af patienten på

intensivafdeling 112 10 Pårørende i intensivafdelinger 121 11 Pårørendes tilstedeværelse i akutte og kritiske situationer 131 12 Børn og unge som pårørende på en intensivafdeling 139 13 Intensivsygepleje for muslimske patienter 150 14 Dagbøger til intensivpatienter 159 15 Kommunikation med intensivpatienter og pårørende 171 16 Ophør af livsforlængende behandling 181 17 Opfølgning efter udskrivelse fra intensivafdelingen 193 18 Opsporing af kritisk sygdom 202 19 Håndtering af medicinsk teknisk udstyr

– viden, færdighed og kompetence 212

Register 219

Om forfatterne 13

Forord 17

1. Komfort: at skabe velvære for intensivpatienten 19

Mette Rosendahl-Nielsen

Indledning 19

Balance mellem målet om overlevelse og målet

om lindring 20

Komfort 21

Lidelse, smerte og ubehag relateret til sygdom,

pleje og behandling 22

At stå det igennem 24

Den kritisk syge patients oplevelse af lidelse,

smerte og ubehag 26

Sygeplejehandlinger til at lindre lidelse, smerte

og ubehag 28

Træthed 28

Søvnforstyrrelser 29

Tørst 29

Lufthunger 29

Smerter 30

Uro og angst 30

Afrunding 30

Referencer 31

2. Den langtidsindlagte kritisk syge patient 33

Christine Bagger og Susan Feldborg Vahl

Indledning 33

LIP-konceptet 34

Døgnrytmeplan 34

Patientens psykiske status 35

Kommunikation og patientens velvære 36

Respiratoraftrapning 39

Mobilisering og træning 40

Inddragelse af pårørende 41

Justering i døgnrytmeplan og fremadrettet

strategi 42

Dato og tid for næste møde 42

Planlægning af overflytning af patienten 42

Støtte til det tværfaglige team 43

Afrunding 43

Referencer 44

3. Noninvasiv ventilation til patienten med akut respirationssvigt 46

Dorthe Sørensen

Indledning 46

Formålet med NIV 47

Patientselektion 47

NIV ved eksacerbation i KOL 48

Komplikationer ved

NIV-behandling 49

Masken 49

Maskevalg 49

Masketilpasning 50

Patient-respirator/BiPAP synkroni 51

Ventilationen 52

Patientens velvære under NIV 53

Samarbejdet mellem patient og den

sundhedsprofessionelle 54

Afrunding 55

Referencer 55

4. Sedation, smerter og søvn 57

Ingrid Egerod

Indledning 57

Indlæggelse på intensivafsnit 58

Respiratorens følgesvend 58

Indhold

Indhold8

Indikationer for sedering 59

Monitorering af sedationsniveau 60

Sedationspauser og daglig vækning 61

Analgosedation 61

Et paradigmeskift 62

Sedationspraksis 62

Smerter og sedation 64

Multimodal analgesi 64

Protokolleret smertebehandling 64

Procedurerelaterede smerter 65

Søvn og sedation 65

Afrunding 66

Referencer 66

5. Delirium hos kritisk syge patienter 69

Helle Svenningsen

Indledning 69

Definition på delirium 69

Undertyper af delirium 70

Risikofaktorer 72

Bevidsthedsvurdering 73

Screeningsredskaber 73

Forebyggelse og sygepleje 75

Ro 75

Søvn 75

Smerter 76

Mobilisering og aktivering 76

Kommunikation 76

Abstinenssymptomer 77

Medicinering 78

Følger af og efter delirium 78

Afrunding 79

Referencer 79

6. Endotrakeal sugning af den voksne intuberede patient 81

Carsten Michel Pedersen og

Helle Svenningsen

Indledning 81

Respirationssystemets anatomi og

fysiologi 82

Komplikationer forbundet med endotrakeal

sugning 83

Infektioner og kontaminering af luftvejene 83

Atelektaser 83

Hypoksi 84

Kredsløbspåvirkning 84

Ændring i interkranielt tryk 84

Læsion af trakealslimhinde 84

Indikationer og procedure i forbindelse med

endotrakeal sugning 84

Efter behov versus rutinemæssigt 84

Forberedelse af patienten 85

Brug af engangshandsker 85

Præoxygenering 86

Sugekateterets størrelse 86

Åbent versus lukket sugesystem 87

Sugestyrke 87

Indføring af sugekatetere 88

Kontinuerligt eller intermitterende sug 88

Anvendelse af NaCl 88

Hyperinflation 89

Afrunding 89

Referencer 89

7. Ernæring og metabolisme hos intensivpatienten 92

Matilde Jo Allingstrup

Indledning 92

Stressmetabolisme hos intensivpatienten 93

Det metaboliske respons 93

Proteinmetabolisme 93

Glukosemetabolisme 93

Lipidmetabolisme 94

Det hormonelle respons 94

Praktisk ernæringsterapi 94

Fastlæggelse af energibehov 94

Fastlæggelse af proteinbehov 95

Enteral ernæring 95

Parenteral ernæring 95

Opstart, daglig monitorering og opfølgning på ernæringsterapi 96

Refeeding syndrom 96

Blodsukkerkontrol 97

Vitaminer, mineraler og antioxidanter 97

9INDHolD

Immunonutrition 98

Afrunding 98

Referencer 98

8. Tidlig mobilisering af intensivpatienten 101

Anne Skafte og Anne langvad

Indledning 101

Patofysiologi og ICU acquired weakness 102

Strategier i forhold til at forebygge og behandle ICU acquired weakness 102

Træning og mobilisering 102

Effekt af mobilisering 103

Sikkerhed ved mobilisering 103

Udfordringer og overvejelser i forhold til mobilisering af patienten 104

Det tværfaglige samarbejde omkring mobilisering 104

Eksempel på et mobiliseringsprogram 105

Præsentation af konkrete øvelser 107

Quadriceps-øvelse 107

Balanceøvelser på sengekant 108

Stå på gulv 109

At gå 109

Udskrivelse/overflytning til andet afsnit 109

Afrunding 110

Referencer 110

9. Tidlig indsats med henblik på rehabilitering af patienten på intensivafdeling 112

René Richard

Indledning 112

Definition af rehabilitering 112

Formålet med rehabilitering 113

Intensivpatienten 114

Immobilitet 114

Tidlig mobilisering 114

Tværfagligt samarbejde i forhold til tidlig

mobilisering og rehabilitering 116

Musik som metode i rehabilitering 118

Afrunding 118

Referencer 119

10. Pårørende i intensivafdelinger 121

Anne Sophie Ågård

Indledning 121

Pårørende spiller en vigtig rolle 122

Pårørende og lovgivningen 122

Pårørendes oplevelser og behov i

intensivafdelingen 123

Uvisheden som et vilkår 123

Behov for information 124

Behov for at være hos patienten 125

Behov for at blive inddraget 127

Pårørendes rolle efter udskrivelsen 128

Afrunding 128

Referencer 128

11. Pårørendes tilstedeværelse i akutte og kritiske situationer 131

Margrethe lomholt og Birte Baktoft

Indledning 131

Begrebsafklaring 132

Pårørende 132

Akut og kritisk sygdom 132

Rammer og vilkår i akutte situationer 132

Personalets perspektiv 133

Patientens perspektiv 134

Pårørendes perspektiv 134

Voksne pårørende til voksne patienter 134

Forældre til børn 135

Samtykke til behandling, tavshedspligt og

etiske udfordringer 135

Lovgivning 135

Sygeplejeetiske retningslinjer 136

Anbefalinger 136

Afrunding 137

Referencer 137

12. Børn og unge som pårørende på en intensivafdeling 139

Charlotte Hindsgavl

Indledning 139

Konsekvenser for børn og unge, hvis pårørende

er indlagt på intensivafdeling 140

Indhold10

Børn og unges reaktioner på kritisk sygdom hos

en nær pårørende 140

Børn og unges besøg i en intensivafdeling 142

Holdninger til børns besøg på intensivafdelinger 142

Etiske dilemmaer 142

Børns oplevelser i forbindelse med besøg på en

intensivafdeling 144

Sygeplejemæssige tiltag i forbindelse med børn

som pårørende på intensivafsnit 145

Omsorg ved dødsfald 146

Mindreårige børn (< 5 år) 146

Større børn (> 5 år) 147

Handlinger 147

Afrunding 148

Referencer 148

13. Intensivsygepleje for muslimske patienter 150

Naveed Baig og Maria Kristiansen

Indledning 150

Sygdomsforståelsen i Islam 151

Imamfunktionen 152

Bøn og andre ritualer 153

Bøn og koranrecitation – en almindelig praksis på sygehusene 153

Kost og Islam 154

Sociale netværk 154

Smertelindring og behandlingstop 155

Religiøse ritualer ved dødslejet 155

Afrunding 157

Referencer 157

14. Dagbøger til intensivpatienter 159

Ingrid Egerod

Indledning 159

Dagbøger og opfølgning 160

En føljeton, et brev eller en gæstebog 160

Temporale forskydninger mellem afsender og modtager 161

Temporale faser i opfølgningsprogrammer 161

Dagbøger som frivillig praksis 161

Dagbøger eller journaler 161

Konstruktion af sygdomsnarrativet 162

Betydning og effekt af dagbøger 162

Intensivdagbøgers historik 163

Frigørelse og fællesskab 163

Dialogsygepleje og ligeværdighed 163

Åbne og lukkede plejeplaner 163

Dagbøger og opfølgning i Norden 164

Dagbøger i Norge 164

Dagbøger i Sverige 165

Dagbøger i Danmark 166

Sammenligning af dagbøger og opfølgning i Norden 166

International rehabilitering og opfølgning 167

Afrunding 168

Referencer 168

15. Kommunikation med intensivpatienter og pårørende 171

Karin Kaasby

Indledning 171

Intensivmiljøets betydning for evnen til at

kommunikere 172

Patientens autonomi 173

Den interrelationelle kommunikation 173

Kommunikationen mellem patient og pårørende 173

Kommunikationen mellem patient og sygeplejerske 175

Kommunikationsmetoder 176

Patientens anvendelse af nonverbal kommunikation 176

Sygeplejerskens anvendelse af kommunikationsmetoder 176

Kommunikationstræning 177

Andre kommunikationsredskaber 177

Barrierer og facilitatorer for god

kommunikation 178

Den omsorgsfulde kommunikation 178

Afrunding 179

Referencer 179

11INDHolD

16. Ophør af livsforlængende behandling 181

Hanne Irene Jensen og lisa Seest Nielsen

Indledning 181

Beslutningstagning om behandlingsniveau 181

Patienten 182

Pårørende 182

Sygeplejersker 182

Læger 183

Samarbejde om beslutningstagning 183

Kommunikation med patient og pårørende om behandlingsniveau 183

Etik og lovgivning 184

Etik 184

Lovgivning 184

Livstestamenter 186

Behandlingsophør 186

Lindring ved behandlingsophør 186

Ophør af terapi 187

Dialyse 187

Ernæring og væske 187

Respiratorbehandling 187

Muskelrelaksantia 187

Afsluttende overvejelser i slutfasen 188

De fysiske rammer på intensivafdelingen 188

Udskrivelse til sengeafdeling eller hospice 188

Udskrivelse til eget hjem 188

Afrunding 190

Referencer 190

17. Opfølgning efter udskrivelse fra intensivafdelingen 193

Anette Bjerregaard og Pia Dreyer

Indledning 193

Patienternes problemstillinger efter

indlæggelse på en intensivafdeling 194

Overflytning til sengeafdeling 194

Udskrivelse til eget hjem 195

Eksempler på opfølgningstiltag 195

Follow-up clinics 195

Opfølgning i en skandinavisk kontekst 196

Effekten af en follow-up clinic 197

Information 197

Patientstøttegrupper 199

Afrunding 200

Referencer 200

18. Opsporing af kritisk sygdom 202

Anne Højager Nielsen

Indledning 202

Scoresystemer til erkendelse af kritisk

sygdom 203

Singleparametersystemer 203

Multiparametersystemer 204

Rettidig reaktion på akut opstået kritisk

sygdom 206

Critical care outreach 206

Medical emergency teams 207

Mobile akutteam i Danmark 207

Organisering af mobil akutteam-

virksomheden 208

Undervisning og vidensdeling 208

Fastholdelse af forandring 209

Afrunding 210

Referencer 210

19. Håndtering af medicinsk teknisk udstyr – viden, færdighed og kompetence 212

Anne langvad og Mette Rosendahl

Indledning 212

Medicinsk teknisk udstyr 213

Definition og anvendelse af højrisikoudstyr 213

Lovgivning i relation til medicinsk teknisk udstyr 214

Krav til intensivsygeplejerskens viden,

færdigheder og kompetencer 214

Patientens perspektiv på medicinsk teknologisk

udstyr 216

Krav til intensivafdelingens læringsmiljø 216

Afrunding 217

Referencer 218

Register 219

Matilde Jo AllingstrupMatilde Jo Allingstrup (f. 1981). Cand.scient. i kli-nisk ernæring, ph.d.-studerende. Ansat som ph.d.-studerende, Intensiv terapiklinik 4131, Rigsho-spitalet.

Christine BaggerChristine Bagger (1955-2016). Sygeplejerske, cand.pæd.pæd. Forhenværende udviklingssyge-plejerske, kvalitetskoordinator og patientsikker-hedsansvarlig, Intensivafdelingen, Odense Uni-versitetshospital.

Naveed Baig Naveed Baig (f. 1975). MA i sjælesorg. Imam og koordinator for Etnisk Ressourceteam, Rigshos-pitalet.

Birte BaktoftBirte Baktoft (f. 1951). Sygeplejerske, SD, special-uddannelse i intensivsygepleje. tidligere ansat som kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Regi-onhospitalet Randers. Nu freelanceforfatter og konsulent for Dansk Selskab for Patientsikker-hed.

Anette BjerregaardAnette Bjerregaard (f. 1981). Sygeplejerske, cand.cur. Ansat som adjunkt, VIA University College.

Pia DreyerPia Dreyer (f. 1963). Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Ope-ration og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospi-tal, samt lektor, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet.

Ingrid EgerodIngrid Egerod (f. 1954). Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Ansat som professor i klinisk sygepleje, Kø-benhavns Universitet, Institut for Klinisk Medicin samt Rigshospitalet, Neuroanæstesiologisk Klinik.

Charlotte HindsgavlCharlotte Hindsgavl (f. 1962). Sygeplejerske, spe-cialuddannelse i intensivsygepleje. Ansat som intensivsygeplejerske og klinisk vejleder, Inten-sivt Afsnit R, Aalborg Universitetshospital.

Hanne Irene JensenHanne Irene Jensen (f. 1960). Sygeplejerske, spe-cialuddannelse i intensivsygepleje, cand.scient.san., ph.d. Ansat som lektor, Anæstesiologiske Af-delinger, Sygehus Lillebælt, og Institut for Regio-nal Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.

Maria KristiansenMaria Kristiansen (f. 1978). Kandidat i Folkesund-hedsvidenskab, ph.d. Ansat som lektor og forsk-ningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Insti-tut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

Om forfatterne

14 oM FoRFAttERNE

Karin KaasbyKarin Kaasby (f. 1957). Sygeplejerske, specialud-dannelse i intensivsygepleje, MLP. Ansat som kli-nisk sygeplejespecialist, Klinik Akut, Aalborg Universitetshospital.

Anne LangvadAnne Langvad (f. 1962). Sygeplejerske, specialud-dannelse i intensivsygepleje, master i klinisk sy-gepleje. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, thorax intensiv 4141, thoraxanæstesiologisk klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet.

Margrethe LomholtMargrethe Lomholt (f. 1965). Sygeplejerske SD, master i uddannelse og læring. Ansat som kli-nisk afdelingssygeplejerske, traumecentret, Rigshospitalet.

Anne Højager NielsenAnne Højager Nielsen (f. 1970). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, master i klinisk sygepleje. Ansat som intensivsygeplejer-ske og ph.d.-stud., ItA, Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro.

Lisa Seest NielsenLisa Seest Nielsen (f. 1963). Speciallæge i anæste-siologi, intensivist med den nordiske intensivud-dannelse og den europæiske intensiveksamen. Ansat som overlæge på intensivafdeling, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt.

Carsten Michel PedersenCarsten Michel Pedersen (f. 1968). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensiv- og anæstesiologisk sygepleje, cand.cur. Ansat som klinisk sygepleje-specialist, thoraxanæstesiologisk Afsnit, Rigsho-spitalet.

René RichardRené Richard (f. 1967). Sygeplejerske, specialud-dannelse i intensivsygepleje, SD, MKS. Ansat som afdelingssygeplejerske, Klinik for Højt Spe-cialiseret Neurorehabilitering, Rigshospitalet.

Mette Rosendahl-NielsenMette Rosendahl-Nielsen (f. 1960). Sygeplejerske, specialuddannelse i intensivsygepleje, cand.cur. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Intensiv afdeling 4131, Rigshospitalet.

Anne SkafteAnne Skafte (f. 1961). Sygeplejerske, master i kli-nisk sygepleje. Ansat som klinisk sygeplejespe-cialist, Slagelse Sygehus, Intensivafsnit.

Helle SvenningsenHelle Svenningsen (f. 1964). Intensivsygeplejer-ske, ph.d., master i klinisk sygepleje. Ansat som adjunkt, VIA University College, Aarhus N.

Dorthe SørensenDorthe Sørensen (1965). Sygeplejerske, special-uddannelse i intensivsygepleje, cand.pæd.pæd., ph.d. Ansat som pædagogisk koordinator og lek-tor ved sygeplejerskeuddannelsen VIA og leder ved Forskningscenter for Sundhedsfremme og Rehabilitering i VIA Sundhed.

15

Susan Feldborg VahlSusan Feldborg Vahl (f. 1976). Sygeplejerske, spe-cialuddannelse i intensivsygepleje, stud.cand.scient.san., Syddansk Universitet. Ansat som in-tensivsygeplejerske, Afdeling V, VItA Odense Universitetshospital.

Anne Sophie ÅgårdAnne Sophie Ågård (f. 1962). Sygeplejerske, spe-cialuddannelse i intensivsygepleje, cand.cur., ph.d. Ansat som klinisk sygeplejespecialist, Aar-hus Universitetshospital, Operation og Intensiv Øst.

oM FoRFAttERNE

I juni 1997 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en specialuddannelse i intensivsygepleje. Siden da har danske sygeplejersker haft mulighed for at opnå autorisation som intensivsygeplejersker ved at gennemgå den landsdækkende uddannel-se, ”Specialuddannelse for sygeplejersker i in-tensivsygepleje”.

Behandling og pleje af den kritisk syge pa-tient har sit primære udspring i naturvidenska-ben. Intensivsygeplejersker må derfor have et bredt kendskab til bl.a. anatomi, fysiologi, tek-nologi og behandlingsstrategier, og gennem åre-ne har litteraturen på uddannelsen været præget af netop den naturvidenskabelige vinkel.

Denne første danske bog om intensivsygeple-je har til gengæld en overvejende humanistisk tilgang til specialet. Bogen er tænkt som et sup-plement til den omfattende naturvidenskabelige litteratur, der findes på området, og indholdet beskriver en sygepleje, der balancerer mellem natur- og humanvidenskab, og som sikrer en hel-hedsorienteret behandling og pleje til intensiv-patienten og dennes pårørende.

Bogen indledes med et kapitel om, hvorledes man sikrer intensivpatienten mest velvære og komfort i en afdeling, hvor behandlingen af den kritiske sygdom har den højeste prioritet.

Kritisk syge patienter findes ikke udelukken-de i intensivafdelinger, men af og til også i stam-afdelingerne. Bogen indeholder derfor emner og tiltag, der bør sikre kritisk syge patienter en suf-ficient observation, pleje og behandling både før og efter et eventuelt ophold på en intensivafde-ling, herunder tidlig opsporing af kritisk sygdom

og patienternes angst for manglende observati-on, når de overflyttes til stamafdelingen.

Et ophold på en intensivafdeling vil byde på mange udfordringer af instrumentel karakter, som beskrives i bogen. Det gælder alle former for respirationsstøtte, herunder maskeventilati-on (NIV). Endotrakeal sugning, ernæring, smer-tebehandling, mobilisering af patienten og håndtering af medicinsk udstyr er andre eksem-pler på tiltag af mere naturvidenskabelig og in-strumentel karakter i bogen.

En del patienter tilbringer lang tid på en in-tensivafdeling, hvilket er beskrevet i kapitlet om LIP-konceptet. Kommunikation med intensivpa-tienten er ofte vanskeliggjort og kan føre til deli-rium og svære psykiske problemer for patien-terne efter udskrivelsen. Hvordan dette afhjæl-pes, kan man læse om i kapitlet om dagbøger.

Der sættes også fokus på en tidlig tværfaglig indsats, der er med til at sikre den kritisk syge patient et optimalt forløb.

Undervejs i bogen vil etiske udfordringer og dilemmaer blive fremstillet. Det gælder bl.a. ka-pitlerne om, hvordan man tager hånd om pårø-rende, om børn som pårørende og om pårøren-des tilstedeværelse i kritiske situationer. Det kan desuden komme på tale at afslutte behandlingen af den kritisk syge patient, hvilket kræver både etiske og faglige kompetencer.

I samfundet og dermed også i sundhedsvæse-net ser vi et stigende antal muslimske patienter, hvorfor der er medtaget et kapitel om, hvorledes man håndterer de udfordringer, det kan medfø-re.

Forord

18 FoRoRD

Endelig belyses udskrivelsen og tiden deref-ter, som kan være svær for både patient og pårø-rende. Bogen afsluttes med et kapitel om lovgiv-ning i forhold til håndtering af medicinsk tek-nisk udstyr, som er en del af intensivsygeplejer-skens arbejdsfelt.

Forfatterpanelet består af danske forfattere med stor viden om og praktisk erfaring med in-tensivspecialet, og vi vil gerne rette en stor tak til alle for deres uvurderlige bidrag til bogen.

Bogen henvender sig primært til intensivsyge-plejersker, sygeplejersker under specialuddan-

nelse til intensivsygeplejerske samt sygeplejer-sker, der overvejer at lade sig uddanne hertil. Derudover vil bogen være meget anvendelig for studerende på de forskellige sundhedsuddannel-ser, ligesom andre faggrupper, der er i kontakt med kritisk syge patienter, vil have stor gavn af den.

Vi ønsker alle en god læselyst!

Lise Wolder & Birte BaktoftApril 2016