IXQYCMenighedsfakultctcts Studcnterblad Udgives af Studenterrådet ved MF

REDAKTIONStud. theol. Per Pedersen (ansv. red.)

Slud. theo!. Steen Rughave Sørensen

Stud. theoL Michael Lerche Nygaard

Stud. theoI. Frank Risbjerg Kristensen

Stud. theaI. Steen Frøjk Søvndal

Stud. theoI. Christian Hyttel Hansen

TEKSTBEHANDLING:Lise Larsen.

LAY-OUT OG SATS:Frank R. Kristensen

ADRESSEIXQYC, Menighedsfakultetet

Katrinebjergvej 75

8200 Århus N.

TIf. 86 16 63 00

TRYKSvend Åge Tolstrup

Frihedsvej 60

6700 Esbjerg

DEADLINEL januar 1. marts 1. august 1. oktober

De i artiklerne fremførte synspunkter er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens

mening.

IXQYC modtager gerne artikler af forskellig art. Kontakt blot redaktionen, hvisdu har en god ide - eller send artiklen til os, hvis den er færdig. Vi modtager

helst artikler på diskette med et omfang på højst 12 A4-sider.

OMSLAG: Lisbeth Lyrstrand (Billedkunstner)

COPYRIGHT: IXQYC 1991

LEDER

Fortale:Det er vel kendetegnende for enhvertid} at den mener sig svanger medskæbne for al eftertid og af afgørendehistorisk betydning. Hvor mange gangeer der ikke blevet råbt et" NU SKERDET!"

Sværmerne har altid gestikuleret vildtog råbt sig hæse for at overbevise sam­tiden om, at Kristus er lige om hjørnet,mens ekstatikere med megen inderlig­hed og hovedet på skrå har talt omden begyndende bevidsthedstransforma­tian.

Det er heller ikke første gang, at kir­kefolket har ment, at det aldrig før harværet så slemt. Eller at en to-tre stats­mænd har gået rundt og fordrevet ti­den med at stifte en ny verdensordenmed en to-tre andre statsmænd.

Set på den tidsafstand, der kun laderde store linjer træde klart frem, virkerden slags påstande for det meste somdet glade vanvid: Det er rent til grin attage sig selv og sin egen tidsalder såalvorligt.

Men trods alt dette må det indrømmes,at der af og til faktisk sker noget nyt ­og med et er det over os...

Som for eksempel den nyreligiøse

springflod. Og selvom den repræsen·terer det glade vanvid, må kirkentage den alvorligt og ikke affeje denmed et bedrevIdende, nonchalantgrin.

Derfor dette nummer af IXQYC. Ettemanummer om religiøsitet i alminde­lighed og nyreligiøsitet i særdeleshed. Idette nummer præsenterer dygtige folket grundigt arbejde. Se selv!

For at dette nummer ikke skulle druk­ne i julepost og juletravlhed, lader videt udkomme nu, hvor vi er friske tilat gå igang med et nyt år. Af pladshen­syn har vi udeladt andagten og ordi­nære boganmeldelser.

Per Pedersen, red.

Kampen mellem okkultisme og kristendomaf cand. theo!. Jesper Steen Andersen

Bibelen fortæller os, at der kun erto muligheder for et menneske elleret folk: enten hører man Gud tileller også hører man Satan til. Defleste vil ganske vist fortælle omtilbagegang for kirken, sekulari·sering og ligegyldighed overfor kri·stendommen i Danmark, men nuskal sandheden frem: dette billedepasser ikke· der er op genuem detteårhundrede sket en støt og roligvækst af okkulte ting og sager, derlangsomt men sikkert Cl' blevet endel af den danske hverdag. Det erikke sket fra den ene dag til denanden, men langsomt og snigende,og er en ting først blevet accepteret ibrede befolkningslag, så varer detikke længe, føl' den også vinder ind·pas i kirken og missionsforeninger.ne, fol' man vil jo nødigt støde no·gen • og slet ikke, når det drejer sigom ting, der ikke vedrører evange­liet.

Her er det, at kirken skal passe såumådeligt på, for får man ikke sagtfra i tide, så bliver kirken snigløbetog dets ledere bliver Djævelenshåndlangere, der ikke advarer modde ting, der slår menneskeliv i styk·ker og fører folk lige lukt ned i hel·vede, men som tværtimod lukkerøjnene for realiteterne, fordi de erfor uhyggelige. For at kunne bevise,hvor galt fat det står til, bliver jegnødt til at gå lidt tilbage i tiden.

KiropraktikkenI 1895 blev kiropraktikken opfundet

af D.D. Palmer (1), der var healer ogspiritist, og som ingen uddannelse hav­de inden for sundhedsvæsenet. Hanmodtog åbenbaringer fra en ånd, derbildte ham ind, at den åbenbarede hamen ældgammel videnskab. Ånden for­talte ham, at den stod i gæld til endnustørre mestre. Denne form for dæmo­nisk forførelse kalder man i dag forNew Age.

Budskabet til Palmer gik ud på, atman skulle kunne helbrede menneskerved at angribe dets røgsøjle med hånd­kantslag. Enhver ved, at ryghvirvlernesfunktion er at beskytte centralnervesy­stemet, så det kræver en særdeles godforklaring, når man ønsker at lancereen helbredelsesmetode, der retter så­kaldte "dynamiske stød" mod ryghvirv­lernI' - stød der er så voldsomme, atman ved et normalt kiropraktisk stødligefrem kan høre hvirvlerne blive skiltfra hinanden ved at tydeligt knæk, nårde til ryghvirvlerne knyttede bruskfladerskilles fra hinanden.

Ingen LedbehandlingD.D. Palmer forklarede, at nerverne

var spændt op på skelettet ligesomstrengene på et musikinstrument. Hvisknoglerne bliver forskubbet bare enlille smule, så svinger nerverne forkert,og sygdomme opstår. Palmer tænkte ipraksis på rygsøjlen, og mente, at mankunne helbrede alle menneskets syg­domme ved kiropraktiske stød. Kiro­praktikken har således ikke bare til

lXQYC nr. 4,1991

formål at kurere rygsygdomme men atkurere alle sygdomme ved at fjernesmå forskubbelser af knoglerne. Enlille forskubbelse kaldes for "subluksati­ont!, og kiropraktoren er den eneste,der kan iagttage 1tsubluksationen" oghelbrede den.

Holdningsændring gennem åreneEt sådant bedrag blev ikke tolereret

af det amerikanske samfund. D. D.Palmer blev arresteret i 1903 og kom 6måneder i fængsel. Kiropraktikkenkom til Danmark ca. 1920 og endnuomkring 1950 satte man kiropraktoreri fængsel for kvaksalveri.

Kiropraktorer er i dag gået hen ogblevet anerkendt i brede lag af dendanske befolkning og har en støttefore­ning på 53.000 medlemmer. Kiroprak­tikken har ad politisk vej opnået støttefra sygesikringen på trods af, at etudvalg nedsat af indenrigsministerietfraskrev kiropraktikken objektiv be­rettigelse.

Kiropraktik før og nuFor videl/skabelige behal/dlil/gmeladersvedkommende vil man kunne konstate­re, at de forandrer sig meget i tidensløb, fordi de bliver underlagt videnska­belig kritik. Mange vil derfor forvente,at det samme må gøre sig gældende forkiropraktikkens vedkommende, mendet gør det ikke, fordi denne behand­lingsform hviler på et okkult grundlagog ikke på et videnskabeligt. Den erresultatet af okkulte åbenbaringer tilen mand og intet andet end det. Derer derfor ikke sket nogen udvikling afkiropraktikken. Den er og forbliver etdirekte dynamisk stød mod ryghvirv­lerne for at korrigere postulerede led­skred ("subluksationer").

Markedsførfl/gen af kiropraktikken harderimod ændret sig. Palmers teori omnervesvingninger er blevet ændret til

Kampen mellem okkultisme ... 137

"nervetryk'\ fordi alle har fantasi til atforestille sig, at de kan få nerver iklemme mellem ryghvirvlerne. Fordiman ud fra et videnskabeligt synspunktvil forvente, at et stød mod rygradenmå have til hensigt at helbrede ryglidel­ser, så har kiropraktorerne accepteretrollen som en form for eksperter iryglidelser.

Videnskabelige UndersøgelserFor at blive ac-eepteret som behandlingsmetode er

det vigtigt, at man kan henvise til videnskabelige

undersøgelser, der er blevet offentliggjort i ansete

tidskrifter. Del er kun sket i ganske ringe omfang

for kiropraktorernes vedkommende, men 13. maj

1985 udkom i ~Ugeskrift for Læger" en undersøgelse

af kiropraktor Gert Brønfort af 298 mennesker med

lændesmerter, der var blevet behandlet på ti kiro­

praktiske klinikker over hele Danmark. Sigtet med

artiklen er klar: "Der har længe været et stigende

behov for al dokumentere værdien af kiropraktorbe­

handling ..." Det bemærkelsesværdige er, at der fak­

tisk ikke redegøres for hvad det er, kiropraktorerne

gør ved deres patienter. Der stAr: "Behandlingen har

hovt'dsageligt beSlået i specifik manuel kiropraktor­

behandling (ledfrigøring rellet mod dysfunktionelle

ledforbindelser i columna og pelvis). Selve tilrette·

læggelsen '" var helt overladt til den enkelte kiro­

praktor." Det, der egentlig skulle bevises, er her

anført som forklaring på behandlingen. Så har man

jo allerede på forhånd lagt sig fast på, at kiropraktik

er "Iedfrigøring". Det fratager undersøgelsen sin

objektivitet, at man allerede i beskrivelsen af for.

søget har lagt sig fast på, at det kiropraktiske stød er

velgørende. Det er ikke videnskab, det er suggestion!

En anden undersøgelse af lændesmerter er foretaget

af T. W. Meade, Sandra Dyer, Wendy Browne, Joy

Townsend og A O. Frank offentliggjort i del meget

ansete British Medical Journey 2. juni 1990 indledes

med en kort sammenfatning. hvor der står; "Kiro­

praktisk behandling V.lr mere effektiv end hospitaler.nes ambulante behandling. især for behandling af

kroniske og alvorlige lændesmerter." Når vi så kom­

mer til beskrivelsen af, hvad der egeIltlig er foregået,

er billedet det samme: "Behandlingen af hver patient

skele efter kiropraktorens eller hospitalets skøn"

138 Jesper Steen Andersen

rEach palient's trealment was at tbe discrelion of

lbe chiropraclor or hospital leam~). Da kiropraktik

ordret oversat betyder ~udført med hånden", kan der

ret beset være foregået hvad som helst, bare det er

blevet udført med hånden. Det er faktisk for galt, at

den slags propagandistiske artikler bliver offentlig­

gjort som videnskabelige undersøgelser. Den eneste

grund til, at de er blevet skrevet, er, at de skal over­

bevise om kiropraktikkens fortræffelighed. Og er det

først lykkedes for kiropraktorerne at få undersøgel­

ser offentliggjort i de rigtige tidsskrifter, så tager det

sig i offentlighedens øjne ud som om, at kiro­

praktikken er videnskabeligt bevist.

En tredje undersøgelse er offentliggjort af Niels

Klougart, Niels Nilsson og Jens Jacobsen i "Journal

of Manipulative and Pbysiologkal Therapeutics",

August 1989, der siraks i den indledende sammen­

fatning praler med at 94% af de 316 behandlede

tilfælde af spædbørnskolik blev helbredt. Man kan

undre sig over, at så mange spædbørn overhovedet

overlever det kiropraktiske stød, som tilfældet er.

Forklaringen bringer artiklen: ~Generelt set følger

kiropraktisk behandling af spædbørn de samme prin­

cipper som behandlingen af voksne, men med vigtige

praktiske modifikationer. Det manipulative ~knæk",

som ledsager behandlingen af voksne udløses sjæl­

denl eller aldrig. Kontakten bliver normalt udøvet

med en finger, og det justerende stød er meget mo­

derat, hvis det overho\'edet bliver udøvet.~ De sidste

ord ("if perfonned at aW) viser, at det ikke er en

objektiv behandlingsmetode. Man kan deraf slulle, at

den ikke hviler på et videnskabeligt grundlag, men

man kan ikke tillade sig at slutte, at spædbørn bliver

helbredt for spædbørnskolik Der er ingen saglig

sammenhæng mellem rygsøjlen og kolik (smerte i

tarmene forårsaget af for megen luft i lannene), og

denned heller ingen sammenbæng mellem kiroprak­

tik og spædbørnskolik sct ud fra videnskabeligt syns­

punkt, men denne manglende sammenhæng mellem

årsag og virkning kendetegner netop okkultismen. Sam­

menhængen eller sandheden forbli\'Cr skjult (okkult

betyder skjult).

ZoneterapiD.D. Palmer døde i 1913, men på

det tidspunkt havde Joe Shelby Rileygrundlagt en kiropraktorskaIe i Was­hington D.C. Til denne skole kom tre

IXGYC nr. 4,1991

læger Fitzgerald, Bowers og White ogsammen udviklede de i årene 1913 - 20Fitzgeralds zoneterapi (2). Zoneterapi­en gik ud på at helbrede smerter ellerbedøve dele af kroppen ved ttyk på ethvilket som helst sted på 10 postulere­de zoner, der efter Fitzgeralds beskri­velse gik på langs gennem hele krop­pen. Der går således efter Fitzgeraldsmening 10 zoner gennem tungen. Zo­nerne er ophængt på tænderne somtråde på en telegrafmast ifølge Fitzge­raId. Påvirkningen fra D.D. Palmer erentydig, når Fitzgerald talte om nerve­spænding, der spredtes via disse uop­dagede nervetråde.

Eunice D. InghamI 1930'erne gav fodplejeren Eunice

D. Ingham zoneterapien et nyt ansigt.Hun kom fra samme miljø, idet hunsom afgørende princip fastholdt D. D.Palmers tale om !onus, stod i gæld tilJoe Shelby Riley og overtog Fitzgeraldszoner. Som fodplejer hævdede hun i­midlertid, at zoneterapi kun gjaldt fød­derne, og dermed gjorde hun zonetera­pien til et mikro-makro system, hvilketden ikke havde været før. Hun påstod,at man kan helbrede sygdomme overalti kroppen ved at bortmassere "krys_taller", der har aflejret sig i "nervespid­ser" i foden og dermed blokerer forblodgennemstrømning, hvilket skullemedføre sygdom i det organ, som hæv­des at være forbundet med pågældendezone i foden.

"Fagbog for Zoneterapeuter"Bent Lange har i 1982 skrevet en

bog med denne prangende titel, derfungerer som undervisningsmaterialefor zoneterapeuter herhjemme, og demhar vi ifølge zoneterapeuternes for­mand 3.000 af. Der er her sket endnuen drejning af zoneterapien, idet maner gået over til at forklare zoneterapi­en ved hjælp af "energier", der skulle

IXQYC lir. 4,1991

flyde i kroppens lImeridianertl• Denne

ændring er vigtig at lægge mærke til,idet den indebærer, at alle, der bliverundeIVist i zoneterapi, bliver oplært iøstens okkulte livsforståelse

Er alle former for zoneterapi okkult?Det står klart, at zoneterapien har

forandret sig gennem tiden, og at derbliver givet forskellige forklaringer på,hvorfor zoneterapien skulle virke hel­bredende. Men kan man så ikke barespringe forklaringerne over og brugezoneterapien som ren og skær teknik?

Zoneterapien står og falder med teori­en om zonerne. Hvis teorien om zo­nerne er uholdbar, så falder begrundel­sen bort for at tale om zoneterapi.Sandheden er den enkle, at vi ikke har10 zoner, der går på langs ad kroppen.De er det pure opspind. Det kan manse af den velkendte sandhed, at højrehjernehalvdel styrer den venstre del afkroppen, og at den venstre del af hjer­nen styrer den højre del af kroppen.Vores nervesystem er ganske enkeltikke indrettet på den måde, som zone­terapien hævder.

En anden afgørende ting er, at man izoneterapien hævder at kunne helbre­de dele af kroppen, der slet ikke be­handles. Det er en okkuh tankegang.Det er en tro, at man kan helbredekroppens sygdomme ved at trykkeunder foden. Man kunne lige så godthævde, at man kan helbrede alle krop­pens sygdomme ved at stikke en nål iøret, hvad der faktisk også er nogle derhævder (øreakupunktur.)

Hvis det nu virker alligevel?Når man møder et menneske, der er

fascineret af det okkuhe, så er det somregel det, at "det virker", der trækker ivedkommende. Hvis det er en person,der er dybt forankret i okkuhismen, vil

Kampen mellem okkultisme .. 139

vedkommende måske endog kalde detfor en tlerfaringsvidenskabl!. Troen pådet okkulte beror på erfaring!

Hertil må jeg sige, at jeg engang be­søgte en alternativ helbreder på Nørre­bro i København. Jeg blev lagt op påbriksen og fik zoneterapi. Jeg spurgtevedkommende, hvordan hun opfattedesin behandling, og hun svarede, at hunbetragtede sig som en kanal for en hø­jere energi. Hun uddybede det med atsige, at det var IlJesu Kristi energi1t,men hun kom ikke i en kirke, fordidet følte hun sig ikke moden til, oghun læste ikke i Bibelen. Hun var ikkeafklaret, om hun skulle tro på reinkar­nation eller ej, så jeg kunne ikke aner­kende, at de kræfter, som hun omtaltesom I1højere", skulle komme fra Jesus.Men til gengæld var hun helt sikker isin tro på, at der var "energier", dervirkede gennem hende. Det vil jeg hel­ler ikke betvivle, for så snart man blevlagt op på briksen, blev man lagt un­der et stærkt pres for at accepterehendes budskab om netop energier.

Disse energier har Bibelen en anden be­tegnelse fol' end de altemative behand­lere. Jesus og apostlene kaldte dem fol'dæmoner, d. v.s. usynlige personlige væ­sener, der fØrer mennesker i åndeligt for­dærv. Man må ikke være blind fOl', atder faktisk foregår en massiv missions­indsats nmdt omkring hos alternativebehandlere for at trække folk ind i ok­kultismen, så dæmonerne får tag i dem.Den professionelle behandler, som jegtalte med, var ikke klar over, at hunreelt var en okkult missionær, men påden anden side følte hun sig stolt overat være kanal for disse skjulte kræfter.Det var forbundet med en føleise afmagt over mennesker. Hun var megetoptaget af at "dygtiggøre" sig og tog påalle de kurser for alternative behand­lere, hun kunne overkomme.

140 Jesper Steen Andersen

Formanden tager til genmæleFormanden for "Forenede Danske Zoneterapeuter"

har fået et indlæg optaget i Ugeskrift for Læger uge

19, 1991, som svar på en artikel af undertegnede i

samme tidsskrift nr. 48, 1990. Han skriver bl.a.: "He­

le den lange artikel er en afskrift af bøger, nogle

helt tilbage til 1913 og 1917, overhovedet ikke

up-to-date med den viden og uddannelse, en zone­

terapeut har i dag." "Ikke en undersøgelse af skri·

benten selv, kun negativ kritik, ej heller en henvis­

ning til nogle af de undersøgelser, der er foretaget i

nyere tid, som for eksempel undersøgelsen foretaget

af lægerne Henrik Vibe Hansen og Niels Bækgaard

på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, hvor det

viste sig, at zoneterapien havde en smertestillende ef·fekt." "Intet om undersøgelsen på Gentofte Amts

Sygehus' fødeafdeling med zoneterapi Ved fødsler,

h\'or det viste sig, at ud over at mor og barn kunne

nøjes med mindre medicin, slap 11 ud af 14, der var

gjort klar til operation, for denne, idet zoneterapien

var i stand til at løsne moderkagen."

Før jeg kommer med et svar, vil jeg ogsÅ citere no­

get af Carsten Lenstrups svar; "Gennem århundreder

har zoneterapi været anvendt dels til at undersøge

forskellige organers funktionstilstand, dels til be­handling af abnorme tilstande i forskellige organer.

Ved zoneterapi foretages trykbehandling i fodsålerne.

Sammenhængen mellem foddlerne og organismens

organsystemer er ukendt og har ikke nogen forklarlig

anatomisk eller fysiologisk baggrund. Zoneterapi har

ikke desto mindre i lange tider været am'endt til

diagnosticering og behandling af mennesker. Dehand­

Iingeme påstås at være effektive, men der er aldrig

fremført nogen dokumentation herfor, endsige ført

noget videnskabeligt bevis for behandlingens effekt."

"På gynækologisk-obstretisk afdeling på Københavns

Amts Sygehus i Gentofte blev der i en periode på

fire måneder i 1988 foretaget en vurdering af zone­

terapi i forbindelse med fødsler. Undersøgelsen blev

udført med økonomisk støtte fra Indenrigsministeri­

ets Sundhedspulje." Og Carsten Lenstrup slutter: "Ef­

fekten af zoneterapi er ikke-forståelig, der indgår

sandsynligvis betydelige psykologiske mekanismer og

som så meget andet kan zoneterapi ikke stå alene,

men i visse situationer kan det måske være et godt

supplement i det samlede behandlingstilbud."

Jeg vil samle mit svar i nogle punkterfor klarhedens skyld:

IXQYC nr. 4,1991

l) Zoneterapi er per definition ttyk påzoner. Disse zoner sidder ikke kun ifodeo, som Carsten Lenstrup skriver,selvom denne udgave af zoneterapien idag er den mest populære.2) Zoneterapien står og falder medeksistensen af zonerne. Man kan ikkeuden videre sætte lighedstegn mellemzoneterapi og andre former for tryk ogpresterapi, som Carsten Lenstrup gørdet. Mennesker har utvivlsomt trykketsig alle mulige steder på kroppen sidenAdam og Eva, men det berettiger ikketil at tale om zoneterapi. Man kan f.eks. ikke sætte lighedstegn mellem zo­neterapi og akupressur.3) Zoneterapien blev opfundet i 1913af lægen Fitzgerald, der inspireret afkiropraktikkens grundlægger D.D. Pal­mers tale om nervevibrationer talte omti zoner, der var spændt op på tænder­ne som ledninger på telegrafmaster.Disse zoner bestod af usynlige neIVe­tråde og gik gennem hele kroppen.4) Zonerne er det rene opspind og haringen objektiv, videnskabelig eksistens.5) Zoneterapien kan ikke undersØgesvidenskabeligt, da den ikke hviler på etvidenskabeligt grundlag. Den enesterigtige metode at analysere zoneterapi­en på, er at gå tilbage til dens oprin­delse i 1913 og følge og analysere denshistoriske udvikling.6) At Indenrigsministeriet har bevilgetforskningsmidler til forsøg med zone­terapi er forkasteligt, idet det vildlederoffentligheden til at mene, at zonetera­pi kan undersøges natuIVidenskabeligt,og at forsøgene evt. kunne bevise rig­tigheden af zoneterapien.

KinesiologiJesus har fortalt os, at vi skal kende

træet på frugterne. Kiropraktikkensførste frugt var zoneterapien, der delsopstOd på Joe Shelbe Rileys kiroprak­torskaie i Washington D.C. og dels varkraftigt inspireret af D.D. Palmers fan-

IXGYC nr. 4,1991

tastiske teorier. En anden meget vigtigfrugt er kinesiologien, der er en sam­lebetegnelse for flere forskellige kiro­praktorers påhit fra 30'erne og frem­efter.

Den grundlæggende ide kommer fra ki­ropraktor George Goodheart, der kom­binerede Kinas ældgamle meridianlæremed kroppens muskler, således at for­stå, at der til hver meridian er knytteten muskel. Den såkaldte "muskeltest tl ikinesiologien går ud på at teste, hvormeget "kosmiske energi", der findes ihver meridian. Det var ikke GeorgeGoodheart selv, der udformede ideen,men hans kollega John F. Thie, derudgav "Touch for Health" i 1979, der i1983 blev oversat til dansk under nav­net "kinesiologi terapi". De ældste lag ikinesiologien er kiropraktor TerrenceBennets såkaldte neurovaskulære hol­depunkter på hovedet fra 1930'erne ogFrank Chapmanns "neurolymtatiskemassagepunkter" ligeledes fra begyndel­sen af århundredet. Ingen af disse mas­sagepunkter har nogen objektiv formfor berettigelse.

MeridianerneKinesiologien er først og sidst kende­

tegnet af en klippefast tro på, at denantikke kinesiske lære om yin og yang,meridianer og kosmisk energi er viden~

skabelig i moderne forstand. John F.111ie skriver således: "Akupressionskarrene eller meridianerne findes over­alt i kroppell. De indeholder en frit­flydende, farveløs vævsvæske udenceller, som delvis bliver påvirket afhjertet. Disse meridianer er blevet måltog kortlagl med moderne teknologiskemetoder - elektronisk, termisk og ra­dioaktivt. Med nogen øvelse kan deogså føles. Der er specifikke akupunk­turpunkter langs meridianerne. Dissepunkter er elektromagnetiske af naturog består af små, ovale celler "bonham"

K.1mpen mellem okkultisme ... 141

legemerne, som omgiver hårkarrene ogsamtlige organer i kroppen..." (s. 17).

Hvis man ser kritisk på påstandene, såmå man sige, at disse llbonham" lege­mer er opdigtede, hvilket kan ses aleneaf den kolossale størrelsesforskel, derer mellem et hårkar og legemets indreorganer. Man har nu heller aldrig førhørt påstået, at der skulle ligge aku­punkturpunkter rundt omkring hverteneste hårkar eller for den sagsskyld, at de skulle omgive legemetsindre organer og blodårene. Det er frifantasi.

Pædagogisk KinesiologiNår kinesiologien er blevet så vigtig

en faktor, som den er blevet inden forFolkeskolen, så skyldes det en såkaldtpilotundersøgelse af Svend R. Hessel­holdt og Annemarie Goldschmidt(1989). Når netop denne undersøgelseer så vigtig, så skyldes det, at SvendHesselholdt er lektor ved DanmarksLærerhøjskole og har afllOldt kurserder i netop kinesiologi og har påberåbtsig denne undersøgelse som videnska­beligt belæg for kinesiologien. Detteindebærer, at kinesiologien via lærernekommer ud til alle de børn, som lærer­ne underviser i Folkeskolen. Det er enganske horribel situation, at okkultmission blandt folkeskoleelever pådenne måde bliver blåstemplet.

Videnskabelig Undersøgelse?Forsøget omfattede 2S stærkt læsesvage elever i

Gentofte, der blev delt i to grupper med 14 i hver:

en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. De 14 blev

testel med kinesiologi i efteråret 1987, mens de an­

dre 14 udgjorde konlrolgruppen efter normale viden­

skabelige principper. Bogen, der er blevet lavet over

undersøgelsen, er delt op således, al Annemarie

Goldschmidt har skrevet første del. Annemarie

Goldschmidl skriver bl.a.: "I projektbeskrivelsen er

følgende anført: "Forsøgsgruppen og kontrolgruppen

sammensælles, så deres læseslandpunkt så vidt mu-

142 Jesper Steen Andersen

ligt er lige dårligt.~ Dette kriterie blev ikke fastholdt

i udformningen af grupperne. Ved en nærmere gen­

nemgang af læsestandpunkterne ved projektets af­

slutning viste det sig desværre, ar det på dette vigti­

ge punkt ikke var total lighed mellem de to grupper:

f.eks. var de fire hurtigste i højllæsning af tekst i

kontrolgruppen.~ Andetsteds skriver Annemarie

Goldsehmidt, at "ved læselestningen før forsøgets

start • faktisk var de 4 hurtigste læsere (i 1'2) ved

starten i kontrolgruppcn."

For det første er det misforstået af Annemarie Gold­

schmidt, at de to grupper skulle være lige gode hen

mod forsøgets afslutning. De skulle være lige gode

ved forsøgets begyndelse ikke ved dets slutning. Her

skulle forskellene jo netop komme frem, Og her

viste det sig altså, at de fire elever, der klarede sig

bedst i højtlæsning var blandt dem, der ikke var ble­

vet testet med kinesiologi! Hvad skete der så? An­

nemarie Goldschmidt skriver: "Kontrolgruppens ele­

ver fik tilbudet om pædagogisk kinesiologisk testning

og afbalancering efter at læsestandpunkterne var

undersøgt i 1987 - 88 for alle elevers vedkommende.

Af de 14 elever sagde de 10 "ja tak" til tilbudet"

Senere skriver hun: "Koruidseffekten blev bedømt

ved at sammenligne læsestandpunktet i dee.. 87, mens

langtidseffekten bedømtes ved standpunktet dec., 88."

Undersøgelsen af ~Jangtidseffekten" kan imidlertid

ikke påberåbe sig nogen form for videnskabelighed,

selvom Annemarie Goldschmidt beskriver under­

søgelsen som et "forskningsprojekt", da både forsøgs­

gruppen og flertallet af kontrolgruppen var blevet

kinesiologisk testet.

Dea slatistit.ke Bearbejdaing

I bogens tredje del skriver Svend Hesselholdt uno

der titelen: "Virker Pædagogisk Kinesiologi på

Stærkt Læsesvage Børn?": "Resultater Før Forsøgs­

perioden" "Højtlæsning af tekst (læseprøve TI) er

registreret som hastighed (ord pr IO sek.) og fejlpro·

cenl Rangen i hastighed danner udgangspunkt, der­

efter modificeres rangen ud fra fejlproeent.~ "Børne­

ne opstilles fra den bedste til den dårligste:

RANGNUMMER: 1 2 5 8 9 11 14

KKFFKFFKKFKFFK

PERSON: 24-9-12-25-28-26-1-21-27-18-22-2-11-16

RANGNUMMER: 18 19 21 22 25 26 28

FFFKKFKKFFKKFK

PERSON: 6-13-20-10·23-4-7-8-5-3-14-17-19-15

IXQYC lir. 4,1991

De 14 kontrolgruppebøms læserang er angivet. Sum­

men af disse rangtal er 209. Summen af rangtallene

fra I til 28 er 406. Halvdelen af delle tal giver 203.

Summen af kontrolgruppens rangtal viser, at disse

børn er helt tilfældigt udtaget blandt de 28 børn.

Tilsvarende bliver rangsummen for forsøgsgruppens

børn 406 - 209 = 197. Disse rangsummer er forskel­

lige statistisk gel. Til sammenligning: 5% grænsen er

ved rangsummen 166 - 2Y2% grænsen er ved rang­

summen 160 - 1% grænsen er ved rangsummen 152

- lh% grænsen er ved rangsummen 147 Forsøgsgrup­

pens rangsum EfTER skal altså ligge under disse tal

for at fremgangen i forsøgsgruppen kan påstås at

være størst. Forsøgsgruppen rangsum må højst være

166 for at forskellen mellem de to grupper er sta­

tistisk signifikant

lÆSERANG EFTER FORSØGSPERlODENS AF­

SUITNING.

RANGNUMMER: I 5 JO 11 14

KFFFKFFFFKKFFK

PERSON 24-18-26·6-9-4-13-25-1-27-21-12-20-28

RANGNUMMER: 18 192021 2223 26 27 2S

PPFKKKKKKPFKKK

PERSON 11-2-5-22-23-JO-16-7-8-3-19-1715-14.

Rangsummen for konltolgruppen er 245 og for for­

søgsgruppen 161." "Konklusion på Baggrund af Læ·

serang efter Forsøgsperioden~ "HØJTLÆSNING AF

TEKST" ~Før forsøgsperiodens start var kontrolgrup­

pen og forsøgsgruppen fordelt tilfældigt i deres læs­

ning af højtiæsningsprøve TI Efter forsøgsperiodens

afslutning Var forsøgsgruppens læserang statistisk

signifikant bedre (mellem 2Y2% og 5% niveauet).

Denne statistiske analyse antyder således, at der er

en virkning af den kinesiologiske indsats på forsøgs­

gruppens højtlæsning at teksl.~

Svend Hesselholdts statistiske bearbejdning strider

direkte mod Annemarie Goldsehmidts oplysninger på

to punkter: Annemarie Goldschmidt oplyser, at de 4

bedste højtlæsere (f2-testen) før forsøget befandt sig

i kontrolgruppen. Svend Hessclholdt angiver i sit sta­

tistiske materiale, at 2 af de fire bedste befandt sig i

forsøgsgruppen og to befandt sig i kontrolgruppen.

For det andet oplyser Annemarie Goldschmidt, at

det ~desværre~ viste sig. at de 4 bedste i højtlæsning

hen mod slutningen af forsøget befandt sig i kontrol­

gruppen. Hos Svend Hesselholdt kan vi læse, at

rangsummen efter forsøgsperioden højst målte være

IXQYC nr. 4,1991

166 for at undersøgelsen ikke skulle falde til jorden.

Dernæst anfører Svend Hesselholdt, at l af de fire

bedste højtlæsere efter 1'2 befandt sig i kontrolgrup­

pen, mens de tre andre befandt sig i forsøgsgruppen.

Af de to vidner er Annemarie Goldsehmidt klart det

bedste, da det var hende, der havde den daglige

kontakt med e1evcrne, mens Svend Hesselholdt ikke

har haft den samme konlakl med eleverne men har

lavet skriveoordsarbejdet, hvor han har stillet resulta­

terne op i kolonner, har regnet dem sammen og

lavet slatistiske beregninger. Man kunne måske ind­

vende, al det kunne lige så godt være Svend Hessel­

holdts oplysninger, der er de rigtige, men dertil må

man svare, at 10 ud af 14 fra kontrolgruppen blev

kinesiologisk teslet efler, at det stod klart, at de fire

bedste i højtlæsning befandt sig i kontrolgruppen.

Denne kendsgerning viser klart, at man havde kend­

skab til, al forsøget var mislykket. Den uundgåelige

konklusion er, al "forskningsprojekteC er cl bedrag.

t1Hvad er }lædagogisk Kinesiologi'?"Under denne overskrift skriver An­

nemarie Goldschmidt: "Pædagogisk Ki­nesiologi rummer i sig Gordon Stokes'og Daniel Whitesides ONE BRAlNsystem samt - i et mindre omfang ­Paul Dennisons EDUCATIONAL KI­NESTIlETICS. Hertil er desuden føjeten enkelt motorisk test." UPædagogiskKinesiologi opstod i 1984 som Anne­marie Goldschmidts "oversættelsen afEDUCATlONAL KINESTHETICS ogblev i 1985 - 86 revideret og omarbej­det, således at hovedindholdet nu erONE - BRAlN systemet. .. "det er ble­vet en metode} der kan anvendes i detdanske (folke)skole- og undervis­ningssystem,"

Intentionen er ganske klart at udbrede"Pædagogisk Kinesiologi" i det danskeskolevæsen. Det fremgår, at hovedind­holdet kommer fra ONE BRAIN syste­met. Spørgsmålet melder sig, hvadilOne Brain systemet" er? Gordon Sto~

kes og Daniel Whiteside har udgivet enbog, der hedder "One Brain - Håndbogi Kinesiologi"(1987). I kapitel l står

Kampen mellem okkultisme ... 143

under overskriften liAt identificere ogfjerne indlæringsvanskeligheder'\ at"ONE BRAlN giver helt nye løsningerpå, hvad DYSLEKSI (læsevanskelig­hed) er, hvordan den opstår, og hvor­dan dens oprindelige årsag kan korrige­res,"

"Vores kilde? Aktuelle tekster om ana­tomi, fysiologi og neurologi. Oplysnin­gerne har været tilgængelige siden1959, da Arthur Guytons "Physiologyaf the Human Body" og "Speeeh andBrain Mechanisms" af Wilder Penfield/­Lamar Roberts første gang blev udgi­vet. Hvorfor de medicinske kredse ogden holistiske bevægeise ikke har lagt2 og 2 sammen, forstår vi ikke, fordisvaret på problemet dysleksi forekolIl­mer så simpelt, når man en gang harforstået hjernens grundlæggende funk­tioner.!I

Den første bog er en lærebog formedicinstuderende og indeholder intet,der peger i retning af læsevanskelig­heder (dysleksi). Den anden bog afWilder Penfield er en klassiker indenfor hjerneforskningen, idel det var hamder kortlagde hjernens forskellige funk­tionsområder. Denne bog omtaler alek­si - nedsat læseevne SOIIl følge af deoperative indgreb i hjernen. Der erheller intet i Wilder Penfieids arbejder,der peger i retning af læsevanskelig­heder i almindelighed endsige i retningaf kinesiologi. Der er tale om misbrugaf en berømt forskers navn.

"Hvad er dysleksi?llUnder denne overskrift skriver for­

fatterne: "Yderst sjældent stammerdysleksi fra en reel læsion, d.v.s. adskil­lelse af væv i hjernen, hvilket påvirkerlale/sprogopfattelsen eller forståelsen.Lejlighedsvis hænger dysleksi/indlæring­svanskeligheder sammen med proble­mer, der har forbindelse med det indreøre. Nogle gange er kommunikation

144 Jesper Steen Andersen

mellem højre og venstre hjernehalvdelen vigtig faktor. Men i næsten ethverttilfælde stammer indlæringsvanskelig­heder fra følelsesmæssig stress i ind­læringsøjeblikket, en stress så intens, atpersonen indprogrammerer en blindplet over for en given færdighed pågrund af frygt for smerte eller selvesmerten.u

Forfatterne forkaster i realiteten al denlitteratur, de henviser til, til fordel foren teori om "stress i indlæringsøjeblik­ket", der skulle medføre en form forblokering i hjernen over for fremtidigindlæring. Teorien stemmer indholds­mæssigt overens med L. Ran Hub­bards, grundlæggeren af Scientology,teorier om Uengrammerl!, som i bogenDianetik defineres som følger: "detsamlede regish'erede indhold fra en peri­ode med llbevidsthed. Engrammet nunM

lIIer således alle hændelsens perceptio­ner, henmder fysisk smerte og smerteligemotioll. Il Sammenlign denne definitionmed Stokes og Whitesides definition afdysleksi: "Essensen af dysleksi er frygt,slllerte eller frygt for smerte, der fik os tilat stå af "dengang" og vores indbyggedetrossystein som bibeholder tilstandensom en indbygget del af selvopfaltelsen inuet.!!

Man er jo ikke selv bevidst om, hvor­for man ikke kan læse, derfor svarerane Brains forklaring på, hvorfor folkikke kan læse nøje til Ran Hubbardsengrammer. Et engram er forbundetmed smerte, og det er forklaringen pådysleksi også i ane Brain.

Tilbage ad tidssporetForfatterne skriver: nAt identificere

det nøjagtige område af dysleksi i nuet,bringer alle lignende mønstre fra for­tiden på bane. Ved at gå tilbage i tidenfor at identificere resten af hukommel-

lXQYC nr. 4,1991

seskæden, kan vi fjerne stressen fraårsagerne i fortiden." Det er i sandhedbemærkelsesværdigt, at forfatterne me­ner at kunne "gå tilbage i tiden!!! Den­ne formulering leder tankerne hen påScientology's EMmeter, der er en primiMtiv løgnedetektor. Scientolog er nokden eneste sekt, der tror på en løgne­detektor, og troen består i, at manskulle kunne gå frem og tilbage adtidssporet og fjerne "engrammerIl, d.v.s.at nålen på løgnedetektoren giver ud­slag, når den adspurgte person besvar­er spørgsmål.

OverlevelseStokes og Whiteside skriver: "Endnu

en gang: Dysleksi kan stamme fra ska­de på hjernevæv eller sygdom i detindre øre eller meget oftere fra en elleranden miskommunikation mellem hjer­nehalvdelene. Men problemet eksisterernæsten altid på grund af miskommuni­kation mellem for og baghjernen kun iden dominerende hjernehalvdel. Somsvar på negativ stress lukker den domi­nerende hjernehalvdel for sin fulde,velafbalancerede funktion til fordel forfysisk/psykisk overlevelse, hvilket resul­terer i minimal hjernefunktion. 1t Detgrundlæggende princip, som Ran Hub­bard opstillede var netop overlevelse,og præcis det samme reducerer Stokesog Whiteside læsevanskeligheder til. Depostulerer her, at mennesker, der haren engramJblokering, der har medførtlæsevanskeligheder skulle lide af "mini­mal hjernefunktionll som konsekvensderaf. Mage til vås skal man lede læn­ge efter.

Målet med One BrainStokes og Whiteside skriver: "Faktisk

er hele vores formål med aNE BRAlNat give mennesker magten til at rein­tegrere den dominerende hjernehalvdelsfor- og baghjerne således, at virkeligbevidste valg kan træffes, valg, der

IXQYC nr. 4,1991

ændrer fortiden, så du kan skabe nel­op den fremtid, du virkelig ønsker."

I Scientology er hovedformålet at havemagt over MEST, der er el kunstordskabt af Ron Hubbard. Ordet er sam­mensat af M, der står for IIMatter" eller"masse" på dansk, E=Energy (energi),S=Space (rum) og T=Time (tid). Or­det afspejler Ron Hubbards karrieresom Science Fiction forfatter og viser,al han aldrig forlod denne tankeverden,men i stedet opbyggede en sekt om­kring disse ideer. Ligesom romanheltenkunne drage omkring i tid og rum, såkan scientologen det i princippet også.Målet er af blive "selvdeterminerendeH

,

hvilket er præcis den samme målsæt­ning, som Stokes og Whiteside udlryk­ker med lidt andre ord. Deres ord om"valg, der ændrer fortiden" peger igenretning af Scientology og er objektivtset en umulighed. Man kan ikke ændrefortiden. Hvad, der er sket, er sket.

Valg af IndikatormuskelDen grundlæggende ide bag kinesio­

logien fra George Goodhearts side var,at der var en sammenhæng mellemllmeridianerne" og kroppens muskler.Scientologys Ron Hubbards kendetegnvar, at han var utroligt belæst og ar­bejdsom, jvf. hans forkærlighed for op­slagsbøger, men i alt, hvad han foretogsig, fuldstændig ukvalificeret. Tilsvaren­de finder vi hos Stokes og Whitesidemeridianlæren bevaret og "muskeltes­tenll bevaret, men sammenhængen erikke bevaret. Man kan i ane Brainvælge frit mellem fem musklerl

Kryds KravlBåde "Pædagogisk Kinesiologi~ og ~One Brain~

benytter sig af Carl H. Delac.atos umulige kravlete·

on, der findes publiceret i 'The Diagnosis and

Treatment of Speech and Reading Problems"

(Springfield I1iinois USA 1963), hvor Delac.ato frem­

sætter sine kravleteorier og ~Neurological Ornanisa-

Kampen mellem okkultisme ... 145

tion and Reading" (samme sted 1%6), hvor han har

fået en række mennesker li! at foretage en ~kontrol­

leret eksperimentel gransknint af hans teorier, hvor­

ved de har vist sig som "sande videnskabsmænd".

Hans teorier går ud på, at læsevanskeligheder skyl·

des manglende kommunikation mellem hjernens to

halvdele. Denne mangel skyldes, at der er gåel noget

galt i individets udvikling, som han opfatter dam;·

nistisk, d.v.s. at ethvert menneske fra undfangelsens

øjeblik gennemløber alt biologisk 1i\'S udvikling fra

de mest primitive væsener indtil man bliver et fuldt

udviklet menneske.

Delac.ato har gransket krybdyrs bevægelsesmønsire og

konstateret at del er homolateralt, mens de er i van·

del, mens bevægelsesmønsteret forandrer sig drama­

tisk, når dyret kommer op på land: det bevæger sig i

et kryds-mønster. Når højre arni bevæges fremad, be­

væges vensire fod fremad og omvendt, når ventre

arm bevæges fremad, bevæges højre fod fremad.

Delae..ato mente, al børn med læsevanskeligheder

skulle kravle i samme

krydsmønster for at opnå den rette balance mellem

de to hjemehalvdele, idet evnen til at tale rent ud­

viklingsmæssigt skulle være udviklet efter at den ene

hjemhalvdel var bleVet dominerende. Ifølge Delac.ato

skal man altså gå et skridt tilbage i evolutionen for

at relle op på fejl i sprogområdel.

Der er to ting ved Delae..atos teorier, der er voldsomt

usandsynlige. For det første, at det skulle kunne

påvirke forholdet mellem hjernehalvdelene at ligge

og kravle rundt på gulvet, og for det andel, at man

skulle kunne påvirke læseevnen uden at beskæftige

sig med det læste. Delac..1tos teorier er helt løsrevet

fra sprog, ord og bogstaver og er udelukkende en

motorisk teori.

I kap. 5 i One Brain skriver Stokes og Whiteside om

Delac.alos leorier, der udgør en del af Dnc Brain

systemet ~Hvis et barn ikke gennemlever delle skift

til krydsmønster, kan der udvikles alvorlige proble­

mer j koordinationen både mentalt og fysisk. Dette

resulterer i indlæringsvanskeligheder også kaldet dys­

leksi.~ Dybest set strider Delac.atos kravleteorier mod

forfatternes egne teorier, for Delar.atos teorier har

intet med blokeringer på grund af stress eller frygt

at gørel

146 Jesper Steen Anden;en

Visualisering"Kræft kan behandles ved tankens

hjælp" hed en artikel i "Sygeplejersken"(3), hvor sygeplejerske Carsten Peder­sen blev interviewet af Mette Ellegaardi en stort opsat artikel. Hun skrev:1I00rsten Pedersens metode er at lærefolk at lytte til et bånd med musik ogtale. Han bruger New Age-musik, dervirker beroligende. Oven på musikkenindtaler han først en afspænding, såkroppen falder helt til ro, derefterfører han folk et sted hen - som regelud i naturen, hvor alt kan ske. Hvisdet drejer sig om kræft, vil han bedepatienterne tage kampen op modkræfteellerne. Båndet skal bruges engang om dagen, indtil sygdommen erforsvundet. 1t

Carsten Pedersen fortæller: "- De før­ste klienter, jeg havde i behandling,dukkede op igen et år efter, fordikræften var kommet tilbage, det gik opfor mig, at det ikke var nok at helbre­de dem for kræft - det var hele derespsyke, der skulle ændres. Så nu kom­mer folk til behandling hos mig 4-6gange og lærer at bruge båndet, så dekan helbrede sig selv. Derefter kommerde på et kursus, jeg kalder "Tænk po­sitivt", hvor de via visualisering får æn­dret nogle grundlæggende faktorer ideres liv".'!

Carsten Pedersen fortsætter: "Visuali­sering er ikke kun fantasirejser. Visua­lisering er en aktiv handling, hvor mangår ned i underbevidstheden og læggeren besked.n IIMan kan også kalde detpositiv tænkning eller bevidst styrededagdrømme. Hvis det drejer sig omsygdom, taster man en kode ind, der f.­eks. hedder: "Mine hvide blodlegemerer stærkere end sygdommen." Når deter hele ens psyke, man vil ændre på,skal man ned og have fat på noglekoder, der allerede ligger i underbe-

IXQYC nr. ~,1991

vidstheden ... En kræft har typisk lagtsætningen IIjeg er ikke god nok!! ned.Og hvis man f.eks. derudover har lagten sætning ned, der hedder: 111 minfamilie bliver vi aldrig over 60", det kanman have gjort, fordi forældrene harsagt det - risikerer man rent faktisk atdø, før man bliver 60 år. Underbevidst­heden udfører alt, hvad den får beskedpå, så vedkommende vil sørge for atblive syg og dø, så sætningen kan gå iopfyldelse. "

Carsten Pedersen siger i interviewetendvidere: "De mest fremtrædende, ne­gative læresætninger kaldes for "drive­s"". På en fantasirejse ændrer man sitIldrivelI ved at lægge et nyt ned: man"tagerll sætningen ud af kroppen, stillerden foran sig og ser kroppen foran sigog ser den blive gammel og dø, så derkan blive plads til noget nyt. Den nysætning dukker op for ens øje, og dener altid positiv. IIBehandlingentl er selv­følgelig ikke gjort med det, underbe­vidstheden hopper ikke bare på en nysætning, den skal bankes ind..."

Carsten Pedersens tankegang kendeteg­nes af populærpsykologi og populærvi­denskab, der blandes sammen på enhØjst uheldig måde. Man får såledesindtryk af, at det menneskelige sindkan sammenlignes med en computerog kan "kodes" (tænkes der på engenetisk kode?), men en computer haringen underbevidsthed eller bevidsthed,der kan kodes, og da den heller ikkehar nogen krop, der kan påvirkes adpsykomatisk vej, kan computersprogetikke overføres til behandling af sygemennesker.

Den af Carsten Pedersen foreslåedekræftbehandling består i, at man "hørerNew Age-musikfl og går Hud i naturen,hvor alt kan ske"! Det er imidlertid enreligiøs oplevelse, der her beskrives og

IXGYC nr. 4,1991

ikke en behandlingsform. Den fOlvenl­ning, som Carsten Pedersen taler om,er en naturromantisk forventning, hvorman føler sig et med naturen og mær­ker dens "lægende kræfter\l! Det er renmystik uden nogen form for rationelbegrundelse! Der er tale om et af­gørende og principielt brud med detvidenskabelige sundhedsvæsen, der påbaggrund af en objektivt stillet diagno­se behandler eller bekæmper sygdom­men med alle til rådighed stående mid­ler. Den videnskabelige kræftbehand­ling bliver erstattet med fantasirejser og"styrede dagdrØmme", der har det gans­ke karakteristiske træk, at skellet mel­lem drøm og virkelighed udslettes. Hvisman forestiller sig (visualiserer), at enshvide blodlegemer kan dræbe kræftcel­terne, så bliver man rask!

Ikke nok med at det er helt urealistisk, men det

bliver også påstået, at det er videnskabeligt bevist.

Allerede i artiklens indledning skriver Melie Elle­

gaard: ~Psykologisk Instilut i Århus har i samarbejde

med Amtssygehuset og Mold...ylærbiologisk Institut

lavet en undersøgelse af kroppens reaktioner i for­

bindelse med visualisering. Det viser sig. at immun­

forsvarel forbedres med ca. 2.';;%. de såkaldte NK­

celler bliver simpelt hen bedre til at dræbe. ~

På Århus Universitet findes imidlertid udelukkende

et "Plante- og molekylærbiologisk lnstilut~. Det fre­

mgår ikke af artiklen, hvorfor et institut for planter

skulle være involveret i cl forsøg med visualisering.

og der er heller ikke ingen reference til arbejdet.

Dette gjorde jeg opmærksom på i Ugeskrift for L-e­

ger 1991, 14, hvor jeg skrev om visualisering. Dette

fik adjunkt, cand. psych. Bobby Zachariae og cand.

psych. Michael Linde til at skrive i Ugeskrift for

Læger 1991, 28, s. 2038 - 41 under overskriften

"Visualisering - kvaksalveri eller "De vises Sten"?~, at

undersøgelsen eksisterede. De skrev: Hvis JSA havde

været lidt grundigere, ville han dog have opdaget, at

den, omend noget upræcist referede undersøgelse,

faktisk eksisterer (6) sammen med en række tilsva­

rende undersøgelser (7-10)." (de anførte numre 6 til

10 er referencerne i ugeskriftet) Lld det være sagt

klart og utvetydigt: det er ikke læserens opgave at

Kampen mellem okkultisme .. 147

lege detektiv. Det er Sygeplejerskens/Carsten Peder­

sens opgave at opgive reference til arbejdet. I uge­

skriftet blev referencen til arbejdet anført, sammen

med [ire andre (hvoraf tre er udkommet mens den

fjerde er på vej) så jeg har læst 4 af de rcferede

artikler.

Drøllllllerejsers p1virbing af 10 lIvade studenter (4)

Når der refereres til undersøgelsen af visualisering

i Sygeplejersken under overskriften "Kræft kan beo

handles ved tankens hjælp", så måtte man formode,

at der var tale om en videnskabelig bevisføring af, at

"de såkaldte NK-celler bliver simpelt hen bedre til at

dræbe.~ Min overraskelse var derfor stor, da jeg

måtte konst.atere, at der var tale om 10 sunde og

raske studerende, der var blevet brugt til eksperimen­

ter med drømmerejser. De studerende blev under­

kastet drømmerejser på forsøgets første og syvende

dag. og der blev taget en sidste blodprøve på tiende·

dagen.I en oversigtsartikel forklarer Bobby Zachariae, hvad

NK-ceIIer er: "NK-celler er en gruppe lymfocytter

(hvide blodlegemer): Natural Killer Cells eller natur­

lige dræberceller, hvis funktion vurderes udfra hvor

mange af en bestemt type malign celle de tilintetgør

in vitro dvs. i reagensglas. Disse NK-celler formodes

at være en vigtig del af krol,pens forsvar mod virus

og muligvis visse cancerformer."(5)Der er altså på ingen måde tale om, at disse NK­

celler har dræbt noget som helst under forsøget.

Man kan derfor ikke tale om "at de bliver simpelt­

hen bedre fil at dræbe", og man kan heller intet sige

om, hvordan det var gået, hvis studenterne havde

haft kræft. Det nævnes her bare som en mulighed, at

disse celler kan forsvare kroppen mod visse kræftfor­

mer.Artiklen konkluderer, at studenterne havde det sam­

me anlal NK-celler under hele forsøget, men at de

var blevel aktiveret af drømmerejserne. Under drøm·

merejseme fik studenterne al vide, at de skulle fore­

stille sig. at "de rejste ind i deres egne kroppe",

~hvor de blev instrueret i at forestille sig immunsy­

stemets forskellige celler"... "Derefter blev personerne

instrueret i at forestille sig Hpå rejse" fil et sled i

kroppen, hvor personen skulle forestille sig, hvordan

immunsystemcts celler ville samarbejde i at eliminere

en udefrakommende virus."

148 Jesper Steen Andersen

Undersøgelsen af blodprøverne tyder på, at det kan

lade sig gøre ved hjælp af visualisering at aktivere

kroppens forsvarsmekanismer, hvis man bilder perso­

nen ind, at der er fare på færde. Det Ur forfatterne

i slutningen af artiklen til at skrive: "...det er fristen­

de at fores!!, at psykologiske indgreb, såsom afslap­

ning og drømmerejser kan være gavnlige for can­

cerpatienter..." Den slags bør man lade være med!

Det har intet med videnskab al gøre! Hvis man lager

10 sunde og raske studenter, og laver eksperimenter

med dem, så må man acceptere de begrænsninger,

som forsøgspersonerne medfører!

I ~Sygeplejersken" gives et fuldstændigt forvrænget

billede af artikelen, hvilke I forfatterne må siges at

være medslyldige i, da deres afsluttende bemærk­

ning er suggestiv! Artiklen er betænkelig på el gan­

ske andel plan, nemlig selve forsøget. Det er en

kendsgerning. at det kan lade sig gøre at sætte krop­

pen i en alarmtilstand ved al bilde folk ind, at der

er fare på færde. Men man kan ikke deraf slutte, al

selve drømmerejsen er videnskabeligt bevist. Del kan

ikke lade sig gøre al foretage en rejse ind i ens egne

blodårer og blive så lille som en celle. Det kan hel­

ler ikke lade sig gøre i den tilstand "at få cellerne

til at samarbejde", som drømmen gik ud på. Det er

umuligt. Cellerne er ikke personlige væsener, og de

kan heller ikke styres telepatisk. Hvis drømmen op­

leves som virkelighed af den drømmende, så er der

tale om okkulte vrangforestillinger.

Brug af hypnose

Bobby Zachariae og Michael Linde henviser endvi­

dere til en undersøgelse af suggestion og visuali­

sering under hypnose (6). Der står i oversigten, at

"immunoreaktivitelen blev moduleret ved direkte sug­

gestion (type l) og ved drømmerejse (type IV). Ud

af en gruppe på 43 psykologistudenter blev de 8

valgt ud, der blev mest påvirkede af hypnose. På

disse blev der målt reaktioner på en hislamin-test,

hvor histaminen blev sprøjlel ind under huden. Det

var således hudreaktioner, der blev målt Resultatet

blev, al "de frivillige, der under hypnotisk suggestion

fik ordre til at mindske deres re.lktion havde en

41% reduktion af erythema (rødmen af huden) efter

histamin-prik-testen sammenlignet med den oprinde­

lige reaktion."

IXQYC nr. 4,1991

Hvad kan man slulle deraf? Man kan slutte, at del

kan lade sig gøre at fornlindske reaktionen på en

injektion ved hjælp af hypnose.

Er det et bevis på gavnligheden af visualisering eller

hypnose? Nej tværtimod! Der er lale om en forrin­

gelse af immunforsvaret, selvom der bliver brugt det

fine ord "modulation~, og det kan få en til at Iro, at

der er sket en gavnlig reaktion, fordi studenIerne fik

ordre til al sænke deres reaktioner. Hvis man i for·

vejen havde det synspunkt, at menneskel krop var at

betragte som en maskine uden sammenhæng med

sindet, så kan undersøgelsen bruges til at bevise, at

immunsystemet kan forringes ved hjælp af hypnose,

og det kan så belære en om, at man aldrig skal slip­

pe tøjlerne over sit eget sind og overlade kontrollen

med det til et andet menneske.

Bobby Zachariae og Michael Linde referer videre til

en undersøgelse af "hypnotisk induceret analgesi"

(7). I ugeskriftet blev denne undersøgelse omtalt en

tilsvarende undersøgelse, men denne undersøgelse

omhandler ganske enkelt ikke visualisering. Under­

søgelsen omfalter 96 psykologistudenters oplevelse af

smerte efter histamin-prik-test og viser en 71,7%

gennemsnitsfornlindskclse i den subjektive oplevelse

af smerle. For del første er 0IJlevelsen af smerte

noget subjektivt, og dernæst er det ikke et gunstigt

resultat, at fornemmelsen af smerte reduceres ved

hypnose. Smerte er jo kroppens måde at fortælle

hjernen på, at der er noget galt. Smerle er faktisk et

sundhedstegn. Det er unaturligt, hvis kroppen ikke

reagerer på en injeklion af en fremmed væske. Un­

dersøgelsen har vist, at hypnose er i stand til at fjer­

ne kroppens naturlige reaktioner.

Den sidste henvisning, som Bobby Zachariae og Mi­

chael Linde henviser til i "Ugeskrift for Læger", er

Bobby Z1chariaes artikel i Nordisk Psykologi 91, 43

(1), 17-36: "Psyke og Immunitet". Det er faklisk ikke

nogen undersøgelse men en oversigtsartikel, der

handler om meget andet end visualisering. Vi vil se

på de steder, hvor visualisering omtales.

Der står således: "1 en tidlig prospektiv undersøgelse

(Schmale & Iker, 1966) kunne del påvises, at risiko­

en for al udvikle livmoderhalskræft korrelerede med

en række psykologiske træk, først og fremmest op­

levet hjælpeløshed. På baggrund af en række patient­

beskrivelser sammenfatter Achlerberg et al. (1976)

psykologiske træk som kan karakterisere, hvad man

har kaldt den "ekseptionelle Ilatienl". Det er lræk,

IXQYC nr. 4,1991

som omhandler "livsvilje", "livsglæde", "kamp-ånd", al

se sygdommen i øjnene og tage ansvar for sit hel­

bred" - Iræk som de flesle har en intuitiv fornem­

melse af, men som det er yderst vanskeligt al måle.Måske afspejler nogle af disse faktorer sig i patien·

tens ikke-sproglige forestillinger og "indre billeder".

Achterberg & Lawlis (1978) har således vist sam_

menhænge mellem hvorledes patienter med fremskre­den cancer scorer på en såkaldl "men lal imagery ska­

la" og deres sygdomsstatus nere måneder senere.

Patienter, der klarede sig godt, udviste en generel

tendens Iii at foresliIIe sig deres cancerceller SOm

svage og hjælpeløse, mens de forestillede sig deres

hvide blodlegemer som talrige og stærke."

Det er interessant at se af delle forskningshistoriske

rids, at man begyndte med iagttagelser af sammen·

hængen mellem psyke og krop men slutter med al

overskride grænsen mellem fanlasier og virkelighed.

Bobby Zachariae skriver i afsniltet "Psykologisk sti·

mulation af immunfunktionen"; "Mens flere af -deovenstående temaer stort scl kun vækker interesse i

snævrere forskningskredse, er forestillingen om mu­

ligheden af psykoterapeutisk intervcntion overfor

immunsystemet og immunoligisk betingede sygdomme

af mere generel interesse. At man skulle kunne

"lænke sig rask" er en fascinerende lanke, men rea­

liteten er naturligvis langt mere kompleks...En række

patientkasuislikker og mindre undersøgelser af på­

virkning af allergier (Perloff & Spiegelmann, 1973),

allergiske processer (Mason & Blad:, 1963), hudsyg­

domme (Winchelle & Watts, 1988) ,vorter (Surman

el a!., 1973) og cancer (Simonton el .11.,1978). Inter·ventionsteknikkerne varierede fra hypnose og af­

spænding til yogateknikker og såkaldt "visualisering"

(guided imagery)."

Den manglende kritiske sans overfor menlale teknik·ker virker påfaldende. Man synes at kunne bruge alt

muligt og er ovenud begejsrel, hvis det synes at have

en eller anden kropslig effekt uden at tage hensyn

lil, hvilke psykiske og mentale konsel..:venser disse

leknikker har for de personer, der underkastes disse

teknikker. Det er overordentligt kritisabelt

Både )'oga, hypnose og visualisering fører ind i en

trancelilstand, og Bobby Zachariae har intet al sige

om trancetilstande og deres korttids- og langstidspå­

virkninger af menneskets sind. At føre et menneske

ind i en Irancetilstand er el alvorligt indgreb i et

menneskes sind. Del indebærer, al personens nornla·

Kampen mellem okkultisme ... 149

le personlighed skubbes til side, for al en anden kan

gribe sindets tøjler. Del er en usund og skadelig på­

virkning af forsøgspersonens sind, idel forsøgsper­

sonens egen personlighed dermed svækkes.På side 30 skriver Bobby Zachariae i en fodnote: "El

projekt, støllel af Kræftens Bekæmpelse skal under_

søge eventuelle forskelle mellem effeklen af "visuali·

sering~ og afspænding på personer med forskellighypnotisk kapacitet" Del er rystende, al der er blevet

bevilget slølte til et sådant projekl og al Kræftens

Bekæmpelse er indblandet deri. Folk giver jo penge

til Kræftens Bekæmpelse i forventning om, at mid·

lerne g.\r Iii kræftforskning! Den "forskning", som

der er bevilliget støtte til, er relteligt en forskning i

trancelilstande og ikke i kræft.

Bobby Zachariae og Michael Linde skriver under

overskriften "Smid ikke barnet ud med badevandet":

"Vi mener at visualisering og andre psykologiskeleknikker i deres relle sammenhæng med en angivel·

se af både muligheder og begrænsninger, udgør et

potentielt lovende arbejdsredskab."Forfallerne er fascineret af visualisering og mener at

kunne bruge den i kræftbekæmpclse! Der er intet,

der i den indsendte artikel eller i de referencer, der

er tilføjet denne, der kan sandsynliggøre delle. Det·

te forhold tilspidses yderligere af, at Michael Linde

arbejder på Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscen·

ter i København, der i artiklen omiaies som "Køben­

havns Selvhjælpscenter for Kræftpatienter".

SelvhjælpscenIl'et i KøbenhavnKræftpatienter bliver tilbudt at kom­

me på "Selvhjælpscentret" i Køben­havn, hvor kræftpatienter bliver under­vist på grundlag af en bog, der blevudgivet i 1986 på forlaget "Nye Tider",Den hedder nVisualisering!l og er skre­vet af Shakti Gawain (8) og er oversataf Jesper Tang, Her kan man på om­slaget læse: llVisualisering er en teknik,der hjælper dig via indbildningskraftenat skabe det, du ønsker dig i livet. Deter der hverken noget nyt, mærkværdigteller usædvanligt ved, for du gør detallerede hver eneste dag, ja hvert ene­ste minut. Uanset om du er dig detbevidst eller ej, så trækker du ualbrudtpå din naturlige indbildningskraft, på

150 Jesper Steen Andersen

universets grundlæggende og skabendeenergi. lI

Ja, det er i sandhed blevet Hnye tider"eller "New Age", for at sige det på en­gelsk, i sundhedsvæsenet. Bogens in­gredienser er forstærkede dagdrØmme,meditation, yoga, kosmisk energi, cha­kras o.s.v. og har til hensigt at instru­ere i) hvordan man omsætter llindbild­ningskraftens kosmiske energi" (s.81) tilvirkelighed.

BekræftelseDet sker ved) at man "bekræfter" det,

som man drømmer om. Shakti Gawainskriver: lIBekræftelsetl er noget af detvigtigste ved visualisering. "At bekræf­te" betyder !lat give nye kræfter tir'. Enbekræftelse er et stærkt positivt udsagnom, at tingene allerede er sådan, somman bekræfter, at de er. Det er enmåde at give det, du forestiller dig,styrke og kræfter på ... Formuler altidbekræftelserne i nutid og ikke i frem­tid. Lad som om det, du bekræfter,allerede findes. Lad være med at sige"Jeg vil gerne have et pragtfuldt nytjob", men derimod "Jeg har et pragt­fuldt nyt job". Det er ikke selvbedrag,men en erkendelse af, at alt først ska­bes i dit indre, før det bliver til objek­tiv virkelighed."

Det er interessant, at Gawain selvkommer ind på, hvor vidt visualiseringer selvbedrag. Reelt er "bekræftelsen"altid en løgn, fordi det, der bekræftesunder visualiseringen, ikke er til stede.Hvis man rækker et sygt menneskeet New Age bånd, så føres patientenssind ind i en meditativ tilstand, derligger i grænseområdet mellem vågentilstand og drøm. Hvis man beder etsygt menneske om at "visualisereIt, atdet er blevet rask, hvilket er nogetganske andet og kvalitativt forskel·ligt fra at opmuntre et menneske til

IXGYC nr. 4,1991

at t1'O på, at det kan blive helbredt(fra en ikke·dødelig sygdom), så ned·brydes delle menneskes evne til atskelne vit'kelighed fra drøm og givervedkommende slene for brød.

Homøopati. en gifllerapi (9)Der er endnu er aspekt, som vi ikke

har fået taget stilling til i forbindelsemed den fremadstormende okkultisme,og det er, hvordan man rent principieltskal forholde sig til den. Det er nem­mest at tage et konkret eksempel. Lados tage homøopatien.

Hvis man bedømmer homøopatienefter dens eget selvvidnesbyrd, så er dertale om en videnskab, der i homøopati­ens tilfælde må henføres til farmakolo­gien, læren om lægemidler.

Hvis man derimod går til kilden og serpå homøopatiens historiske oprindelse,så tegner det stik modsalle billede sig;homøopatien er en gifllerapi omendgiften indtages i så små doser, at de ipraksis ingen virkning har. Troen på atder tilføres blandingen af gift og vandkræfter ved fortynding er det afgøren­de. Fortyndingsprocessen kaldes derfor"potensering".

Set ud fra et fænomenologisk standp­nnk! må man henføre homøopatien tiltoksikologien, læren om giftes virkningpå den menneskelige krop, og da for­tyndingerne er ekstreme, må man ipraksis sige, at der er tale om okkul­tisme.

De to forskellige tilgangsmåder er afoverordentlig stor praktisk betydning:når man skal bedømme f.eks. homøo­patien, skal man så læse de nyesteartikler om emnet publiceret i viden­skabelige tidsskrifter eller skal man gåtil roden og belyse emnet religionsfæ-

IXQyC nr. 4,1991

nomenologisk? Kan man erstatte ensygdom med en giftig urt?

Homøopatien er grundlagt af SamuelChristian Hahnemann (1755 - 1843),og jeg mødte problemstilingen allerededa jeg kom ned pil Universitetsbibliote­ket og fotokopierede de gamle sager.Da kom overbibliotikaren styrtende ogsagde, at de skrifter var der da ingen,der læste i mere. Han var bekymret forde gamle bøger, men det viser nogetprincipielt: der er ingen med en natur­videnskabelig baggrund, der har for­ståelse for at granske i de gamle sager.De bliver betragtet som forældede.Men lad os se lidt på sagerne! Homøo­pati betyder ordret "lig med sygdom­men!!. Hvis en sygdom medfører enrække symptomer, så skal man ifølgeHahnemann finde en eller flere urter,der giver samme symptomer, og så vilden kunstige "lægemiddelsygdom", forat bruge Hahnemanns egen betegnelse,tage den egentlige sygdoms plads, ogsygdommen bliver på denne måde hel­bredt.

Hvordan kan det lade sig gøre? Hah­nemann udviklede en teori om "læge­midlers primær- og sekundæreffekt".Hahnemanns teori siger, at først ind­træffer en primærvirkning, men senereindtræffer en modsat rettet sekundær­virkning. Med andre ord: hvis mangiver patienten en gift, (arsenik var etaf de første, som Halmemann eksperi­menterede med) så vil der umiddelbartindtræde forgiftningssymptomer , derkan tage sygdommens plads, men så villivsskraften blive pirret, og der vil kom­me en modsatrettet helbredende sekun­dælVirkning.

Omvendt fraskrev Hahnemann allegængse lægemidler, f.eks. digitalis, en­hver form for helbredende effekt, fordideres primære virkning var lindrende

Kampen mellem okkultisme ... 151

(palliativ), men nilr sekundæreffektenindtraf, så blev sygdommen meget vær­re.

PotenseringenKendetegnende for homøopatien er

troen på potensering ved fortynding.Allerede i 1801 skrev Hahnemann: "Enret hilrdt tørret pille af belladonnatyk­saft virker på en helt sund landmandeller daglejer sædvanligvis intet. Menheraf følger i hvert fald ikke, at et granaf denne tyksaft ville være en passendeeller vel alt for svag dosis for denneeller en anden lignende robust mand,hvis han var syg eller man gav hamgrannet i oplØsning ... Også den sunde­ste, robusteste tærsker bliver grebet afde heftigste tilfælde af et gran bella­donnatyksaft, når man opløser dettegran gennem nøje gnidning i megetvand (f.eks. to pund), blandingen (un­der tilsætning af noget sprit, for allevegatabilske supper fordærver) gøresret inderlig gennem fem minutter langrystning ... Bliver nu en af disse dråbertilsat 2.000 dråber (6 unzer) vand tilsatnoget sprit blandet under en stærk rys­ten, så vil en teske (ca. 20 dråber) afdenne blanding givet hver anden time,forårsage ikke meget mindre heftigetilfælde, hvis han er syg. En sådandosis er ca. på en milliontedel gran.H

Der er stadig reminisenser af viden­skabelig tankegang i Hahnemann, dervar læge af uddannelse, når han skriverHikke meget mindrel" for ud fra envidenskabelig tankegang, så bliver virk­ningen mindre, n§r man fortynder.Men på trods af Hahnemanns lidtsnurrige måde at udtrykke sig på, såadskiller Hahnemanns tankegang sig frafarmakologiens på tre altafgørendepunkter:1) et middel, der i stor dosis ingeneffekt har, tilregner Halmemann storeffekt i uendelig lille dosis.

152 Jesper Steen Andersen

2) den uendelig lille dosis tilregnes vir­kning p.g.a. at den gøres "inderlig" ­ihærdigheden, hvormed Hahnemannhar rystet overføres til blandingen. Bagved llpotenseringen" ligger altså en naivforestilling om, at måden, der rystes på,spiller en afgørende rolle.3) Midlet virker, "hvis han er syg". Bag­ved denne formulering ligger en fore­stilling om Hforstemt lt livskraft, der skalomstemmes ved en Ilpirringtl

•

Hahnemann taler andetsteds om "sund­hedens vandspejl", og man kan af hansproduktion erkende, at der er tale omen meget tidlig indflydelse fra Kina.Selvom Hahnemann selv tog æren foralt, hvad han skrev, så er det yin ogyang, der ligger bag.

Over for denne balancetankegang, måman med farmakologien holde fast ved,at det afgørende ved et lægemiddel er,at der objektivt set findes et kemiskaktivt virkende stof i det (uanset, omdet er identificeret eller ej). Der er storforskel på balancetankegangens forestil­linger om kræfter og modkræfter ogfarmakologiens tale om kemiske stof­fer, der indgår i en kemisk proces.

"Lægekunstens Værktøj"Homøopatiens hovedværk er ~Organon der Heil­

kunst~ eller på dansk "Lægekunstens Værktøj", hvor­

af femte udga\'e fra 1833 er den mest udbyggede.

Den er opdelt i paragraffer, og til nr. 246 føjer Hah·

nemann en fodnote, hvor der bl.a. står: "Mindste,

siger jeg, idet del gælder og vil gælde som homøo­patisk helseregel, som ingen erfaring i hele verden

kan modbevise, al den bedste dosis af det valgte

lægemiddel altid er den mindsil.' i en af de høje

potenser, både for kroniske og akutte sygdomme - en

sandhed, der er den rene homøopatis forunderlige

ejendom."

Hahnemann havde ellers hele sit liv igennem travlt

med at påpege, at hans homøopati var en "erfarings­

videnskab", men her gør han udtrykkelig sin homøo­

pati uafhængig af al erfaring, hvorved han viser, at

IXQYC nr. 4,1991

talen om "erfaringsvidenskab" er propaganda. Til­

svarende må man ikke glemme, at når Uahnemann

taler om "Iægemiddel~, så er det giftstoffer som arse­

nik, han mener. Hahnemann opstiller ikke alene en

fornuftstridig regel, men gør den også forpliglende

for homøopatien i al fremtid. Denned får "Lægekun­

stens Værktøj" karakter af helligskrift for homøo·paterne med Hahncmann som profet.

Profetens røst bliver rent faktisk fulgt! Da jeg gik

ind i en helsekostbutik på Nørrebrogade, så fore­

fandtes alle homøopatiske midler i decimalpotensen

30. Som kuriosum kan jeg tilføje, at da jeg engang

til en tidligere overlæge fra Odense sagde, al der

ikke var et eneste mald,yle tilbage af det oprindeli­

ge stof ved de høje potenser, sagde denne, at "aura­

en var der endnu"!

Okkultisme og VidenskabHensigten med denne artikel har

været at forsøge at skelne mellem vi­denskab og okkultisme. Vi bliver ne·top i disse år udsat for en okknltmission, der er meget vanskelig atstandse, fordi de mennesker, del' ergrebet af okkultisme, arbejder megetihærdigt for at bevise, at netop deresform for okkultisme i virkelighedener en videnskab. Særligt attraktivt erdet at få optaget indlæg i videnskabeli­ge og anerkenclte tidsskrifter.

Situationen problematiseres af, at na­tur- eller lægevidenskabeligt uddannedemennesker ikke har nogen forudsæt­ninger for at bedømme eller gennem­skne okkultisme. Akademikere er imange tilfælde lige så lette ofre forokkult propaganda og forførelse somfolk i almindelighed. Det gælder ogsåredaktørerne af de videnskabeligetidsskrifter. Derfor kan man ofte høremennesker, der går ind for eller måskelever af en okkult helbredelsesmetodehenvise til en "videnskabelig artikel",der "har bevist" netop deres form forokkultisme.

IXQYC nr. 4,1991

Det er en meget ulykkelig situation,hvor vi må prøve at tage kampen op.Svaret er ikke at skubbe ansvaret overpå natur- eller lægevidenskaben, fornaturvidenskabsmænd og læger er kuneksperter inden for deres område, detvil sige vedrørende fænomener, der hvi­ler på et videnskabeligt grundlag ogdermed lader sig efterprøve videnskabe­ligt. Hviler et fænomen derimod ikkepå et videnskabeligt grundlag, så liggerdet uden for videnskabsmændeneskompetenceområde. Så er der behovfor at mennesker, der har forstand påreligiøsitet og okkultisme påviser fæno­menernes okkulte karakter og tilbage­viser påstandene om videnskabelighedog advarer andre mod bedraget. Det eren åndskamp, hvor man kommer til atkæmpe mod stærke kræfter i det dan­ske samfund, både synlige og usynlige,og hvor det er særdeles vanskeligt at fålov til at komme til orde. Men lad osfrimodigt sætte vor lid til Jesu ord:"Hvis I bliver i mil ord, er l sandeligmine diseiple, og I skal forstå sandhe­den, og sandheden skal frigØre jer." (Joh.Kap. 8, 1'.3If)

1) Andersen, Jesper Steen. Kiroprak­tikkens oprindelse og egenart. Uge­skrift for Læger 1990; 48, s. 3634 - 44.2) Andersen, Jesper Steen. De magne­tiske fødder. Ugeskrift for Læger 1991;9, s. 675 - 79.3) Ellegaard, Mette. Kræft kan be­handles ved tankens hjælp. Sygeplejer­sken 1988; 47.4) Zachariae B, Kristensen JS, Hok­land P, Ellegaard J, Metze E, HoklandM. The effect af relaxation and guidedimagery an cellular immune function,an overview. Psychother Psychosom1990; 54; 32-39.5) Zachariae B. Psyke og immunitet ­perspektiver for krop-psyke problema­tikkeIl. Nor Psykol 199f; 43; 17-36.

Kampen mellem okkultisme ... 153

6) Zachariae B. Bjerring P, ArendtNielsen L. Modulation and the type 1immediate and type IV delayed immun­oreactivity using direct suggestions andmental imagery under hypnosis. Allergy1989; 44; 537-42.7) Zachariae B. Bjerring P. The effectaf hypnotically induced analgesia onflare reactian af cutaneDus histaminc­-prick-test. Arch Dermatol Res 1990;282; 539-43.8) Gawain S. Visualisering. Århus 1989oversættelse ved Jesper Tang. Org.:Creative Visualization 1978.9) Andersen, Jesper Steen. Om homø­opatiens oprindelse. Ugeskrift for Læ­ger 6, 1991, s. 460 - 65. HHH

Kristendom og Zenaf stud. theo!. Nikolaj Frøkjær-Jensen

M En refleksion over vanskelighedenved en sammenligning.Det særlige ved zen-buddhismen· som enny religion i Vesten i forhold til de flesteaf de nyreligiøse fænomener og gmp­peringer, som vi i dag kan møde i dendanske virkelighed, er, at zen-buddhis­men er ell gammel tradition. Dens cen­trale rødder går efter al sandsynlighedhelt tilbage til den historiske Buddhaselv (dvs. ca. 500 f Kr.). Zen-bnddhis­men - også i de skikkelser vi iVesten kan finde den - har bl.a. derforikke den enhedskarakter, der karakteri­serer de fleste af de nyreligiøse bevægel­ser. Zen-buddhismen er derimod etmang/oldigt og mangesidigt religiøst fæ­nomen med en lang række forskelligetraditioner, der ikke umiddelban ladersig beskrive på en enkel formel.

Spektret i zen strækker sig kort fortaltfra Lin Chi Gap.: rinzai), der gennemDT. Suzuki først for alvor blev kendt iVesten til ts'ao tung Gap.: soto), derogså ofte findes praktiseret blandt devestlige buddhister - omend sjældent ien ren form uden visse elementer fraLin ehi. I praksis vil dette sige, at zenspænder over et spektrum, hvor dettepludseligt og voldsomt at blive oplystgennem en længere meditativ bearbejd­ning af det menneskelige sind repræ­senterer det ene yderpunkt og, hvordette blot at side i meditation i sig selv

anses for at være oplysning som detandet yderpunkt. I den sidste yderformaf zen spiller den store altomfattendeoplevelse af oplysning (satari), somf.eks. DT. Suzuki beskriver den i sineværker, derfor spiller den ikke nogenvidere væsentlig rolle.

Dette forhold betyder i sig selv, at zenikke sådan uden videre lader sig beskri­ve fyldestgørende i en sammenhængsom denne. Skulle man forsøge allige­vel) tvinges man ind i så store generali­seringer, at det næppe vil kunne siges,at man yder de enkelte traditioner denretfærdighed, man nødvendigvis måskylde dem i forhold til en rimelig præ­cis beskrivelse.

Jeg vil derfor i det følgende holde migfra et sådant forsøg og i stedet forsøgeat pege på nogle af de teologiske pro­blemstillinger, mødet med en religionsom zen-buddhismen stiller os over for.For at gøre dette, er det efter min op­fattelse nødvendigt, at man begynder iet bredere perspektiv, hvori det for­søges ud fra en beskrivelse af kirkenssituation i et efterhånden religiØst plu­ralistisk miljø at bestemme de teolo­giske problemstillinger, som vi må gåtil studiet af andre religioner med, ogsom derfor også må gælde for vort stu­dium af zen-buddhismen.

IXQYC nr. 4,1991

Iletydningen af at bestemme den teo­logiske interesse i andre religioner.Det er af grundlæggende vigtighed, atvi begynder med at gøre os klart, hvaddet er, der gør det nødvendigt for ossom kristne teologer at beskæftige osmed andre religioner. Først når vi be­stemmer den interesse, vi som teologermå have i andre religioner, har vi nem­lig mulighed for at fastlægge de spørgs­mål, som det er nødvendigt for os at fåbesvaret gennem vort studium. Ved atfastlægge vores spørgsmål har vi der­med også langt hen af vejen fastlagtrammerne for de metoder, som vi kananvende i vort studium.

Dette at bestemme vores interesse i atstudere andre religioner, betyder også,at vi får mulighed for at kritisere desammenlignende teologiske religions­studier eller analyser, der er foretagetmed udgangspunkt i helt andre pro­blemstillinger end dem, vi her vil for­søge at bestemme. Og her drejer detsig naturligvis ikke kun om at skullekritisere disse studiers "resultaterH. Vimå således også kritisere de ud­gangspunkter, spørgsmål og metoder,der har ledt til de respektive "resulta­terl!, Dette drejer sig ikke mindst omde bestemmelser af kristendommensforhold til religion abstrakt og genereltbetragtet, vi kender fra moderne tidsom de teologiske religionsbegreber.

Vi må således begynde med at stillespørgsmålet til os selv, hvorfor el'det egentlig nødvendigt, at vi somteologer beskæftiger os med andrereligioner og den frelse, som de til~

byder? Hvorfor skal vi beskæftige osmed de religiØse oplevelser og fæno~

Krislendom og 'lin 155

mener, som vi kan finde i de efter~

hånden mange rtalternativel! religiØsesammenhænge ~ nyopståede somgamle ~, der er kommet til Vesten inyere tid, mere eller mindre pro­grammatisk opstået som alternativertil den etablerede kristne kirke? Erdet i sig selv ikke nok, at vi som teolo­ger ved, hvad kristendom er og går udpå, for at vi kaa fungere tIlfredsstillen­de som præster i den kristne kirke?Jeg mener, at der er mange gode - ogefterhånden også mere og mere akutte- grunde til, at en sådan beskæftigelseer og vil blive stadig mere uundgåelig.Jeg vil ikke komme ind på alle dissegrunde her. Dette vil føre alt for vidt.Blot vil jeg nævne en af de mere "in_teressantefl grunde, som en stor del afos uden tvivl vil blive konfronteret medi fremtiden.

Den teologiske interesse i studiet afandre religioner må tage udgangs­punkt i den faktiske virkelighed,hvori kirken i praksis møder andrereligioner.Efterhånden som de forskellige nyreli­giøse bevægelser såvel som en rækkeaf de tlgamle" verdensreligioner harværet tilstede i den vestlige verden etstykke tid, begynder vi at opleve, atnogle af de mennesker, der har væretengageret her kommer til(bage til) kir­ken og kristendommen. En lang rækkeaf disse mennesker vil vi efterhånden ­forhåbentlig - komme til at møde påkirkebænkene i vore kirker og/eller iforskellige andre mere sjælesorgs- ogmissionsprægede situationer.

Disse mennesker vil naturligvis kommemed forskellige former for religiøse er-

156 Nikolaj Frøijær-Jensen

faringer og tankegange i deres bagage,som de har fået inden for disse for­skellige "alternativel1 sammenhænge. Ogdette vil naturligvis betyde, at vi vilblive stillet over for en række megetforskellige spørgsmål og problemstil­linger, som det er nødvendigt for ossom teologer at begynde at overveje,hvordan vi vil besvare og forholde ostil. Det er her vigtigt, at vi gør osklart, at de problemstillinger, vi pådenne måde vil blive stillet over for,dels er meget praktiske og konkrete,dels er af meget forskellig karakter.

Når det drejer sig om mennesker, derhar tilhørt (eller tilhører) en af demere militante eller direkte okkultenyreligiøse bevægelser, vil de religiøseoplevelser og tankegange, de har medfra disse bevægelser, ofte udgøre etvæsentligt element blandt de årsager,der har fået dem til at forlade disse be­vægelser og - i heldigste fald - fåetdem til at vende sig til den kristnekirke. At komme ud af og løses fradet, som disse mennesker har oplevet idisse sammenhænge, vil således megetofte være nært sammenfaldende meddette at blive en kristen. For så vidtudgør en stor del af de religiøse op­levelser og tankegange, som disse nyekristne kommer med, ikke i førsteomgang noget stort problem - teologiskset. Disse former for bevægelser harofte en så klar ami-kirkelige eller anti­kristelig karakter, at den kristne teolo­giske evaluering af dem på det nær­meste må siges at give sig selv.Men der er en hel del andre religiøseoplevelser og erfaringer, som det ikkeer så let at forholde sig teologisk til.F.eks. er det ikke ganske ualmindeligt,

IXGYC nr. 4,1991

at det er et mere eller mindre centraltmål i mange nyreligiøse sammenhængeat udvikle parapsykologiske evner.Evnen til at kunne se auraer, evnen tilat kunne udføre forskellige former forhealing, evnen til at se ind i fremtiden,evnen til at bevæge sig rundt i rummetuden krop etc. er således blot enkelteeksempler på de evner, der i mangesammenhænge bruges megen tid og e­nergi på at fremelske. Og hermed op­står så det meget praktiske og uom­gængelige problem: Hvad gør og sigervi som præster og kristne til det nyemedlem af vores menighed, der f.eks.har udviklet evnen til at se auraer?

En af mine venner fik faktisk for ikkelænge siden dette spørgsmål af en nykristen, der før sin omvendelse havdeværet stærkt engageret i en new-agesammenhæng og her netop havde ud­viklet denne evne. Han vidste da ikke,hvad han som kristen skulle stille opmed alle de auraer han kunne se om­kring præsten og menighedens andremedlemmer! Naturligvis kan vi somkristne sige, at tanken om auraer ernoget vrøvl - at auraer ganske enkeltikke findes (og dermed følge en skep­tisk naturvidenskabelig tankegang).Men dette løser ikke i sig selv det fak­tiske problem. For det er ikke destomindre et faktum, at manden opleverat se disse auraer. Hvad skal han gøreved det? Et er nemlig spørgsmålet om,hvordan vi som kristne ser på fænome­net aura og dette at bruge sin tid ogsine kræfter på at udvikle "evnenH til atse dem (hvilket i grunden er to for­skellige religiøse-teologiske problemer).Noget ganske andet er, hvordan vi somkristne skal forholde os til dem, der

IXQYC DC. 4,1991

kommer tilos, og som har udvikletdisse "evner"!

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke harnoget endegyldigt svar på dette og lig­nende spØrgsmål, som mange af os ifremtiden - uden tvivl og forhåbentligal den stund nogle af de alternativeskulle finde vejen tilbage til kirken - vilblive konfronteret med. Det sammegælder for øvrigt også det problem, jegselv blev stillet overfor på en KFS-Iejr,hvor en meget engageret ung pige hav­de opdaget - gennem kontakt med vis­se alternative helbredere -, at hun hav­de særlige evner for en særlig form forhealing.

Det er imidlertid ikke kun de overna­turlige "evner!" som vi kan blive tvun­get til at tage stilling tit. Men også enlang række "mystiskell oplevelser, derikke nødvendigvis er så entydige somdem, vi finder i de okkulte sammen­hænge. Og her tænker jeg ikke mindstpå de religiøse oplevelser, som vi ken­der fra de forskellige buddhistiske sam­menhænge.

Hvad vil vi gøre og sige til den tidligerebuddhist, der gennem længere tid harmediteret systematisk og nået langt påsin vej mod oplysningen? Vedkommen­de er endda måske blevet oplyst (af­hængig af, hvilken tradition man til­hører)? Hvordan forstå fortidens ople­velser og liv ud fra den nye virkelighed,som den kristne er sat ind i? Blot atsige, at det hele er djævelskab, synesikke uden videre at kunne forsvares.

Religiøse oplevelser og evner, sommennesker har fået uden for de kristne

Kristendom og Zen 157

og kirkelige sammenhænge, repræsen­terer således et problemkompleks, somvi ikke i dagens og morgendagens Dan­mark kan slippe uden om at skulle be­skæftige os med. Det er derfor vigtigt,at vi finder en måde at behandle dissespørgsmål på, der både er teologiskforsvarlig og som tager højde for defaktiske forhold, vi vil blive konfron­teret med.

I dell [orstalld er spørgsmålet om reli­gionemes relation til kristendof1ltnen ikkeet abstrakt teologisk problem, IIvor teolo­giske bestemmelser af religion ganskeabstrakt kan give nogen videre mening.Det er derimod et meget praktisk ogkonkret problem, hvor vi hverken I«mI/lkke øjllelle eller 110Ide teologielIude.

Det nye i vores situation i dag.Vi må derfor sige, at vores situation idag er meget forskellig fra den, hvoride moderne teologer fra sidste århund­rede og dette århundredes første halv­del, som forsØgte at bestemme kristen­dommens principielle forhold til reli­gion, arbejdede. Hverken Barth ellerSehleirmacher, der vel må siges atrepræsentere hver deres ekstrem, hvadangår bestemmelsen af kristendommensforhold til religionerne som sådan,kendte de religioner, som de beskæfti­gede sig med, som en levende realitet,der eksisterede som kirkens linabo"med alle de teologiske problemer, detteinvolverer.

Disse teologers interesse var derforikke det egentlige forhold mellem defaktisk eksisterende religioner og kris­tendommen, men derimod en mere el-

158 Niltolaj Prøijær-Jensen

ler mindre intern vestliglkristen inte­resse. Deres teologier, der hver for sigmfi siges at sige noget vigtigt om kris·tendommen, kan derfor ikke løse deproblemer, som vi i dag som kirkekonfronteres med qua den religiøsepluralisme, der omgiver os.

At vi pfi denne måde tager udgangs·punkt for vores teologiske refleksion iden faktiske religiøse virkelighed, dermøder os, betyder, at vi befinder os ien situation, der på mange væsentligemåder ligner den, som den tidlige kirkebefandt sig i. Mange af de religiøsefænomener, vi i dag kan møde, lignersåledes også på mange måder dem,som den første kirke blev stillet overfor . ja, blev tii midt i. Vi kan derforlære meget af dem og deres teologi idag. Men ikke desto mindre findes deri vores situation religioner, hvis grund­læggende karakter afviger basalt fra dereligioner, der var kendt på oldkirkenstid. Jeg vil i det følgende ilIustere dette,ved at foretage en sammenligning mel·lem zen og platonismen.

Det nye i zen i forhold til platonis­men.Da zen repræsenterer en religionstype,der, i forhold til de typer af religionkirken indtil videre har mødt, repræ­senterer noget nyt, kan vi derfor ikkeuden videre bruge de modeller, somer blevet udviklet til at Mndtere rela·tionsspørgsmål med i vores tradition.For den vestlige teologi repræsentererbuddhismen en helt ny problemstilling,hvis perspektiv synes at kunne sam·menlignes med den problemstilling,som kirkens møde med hellenismenrepræsenterer. Da imidlertid buddhis·

JXQYC nr. 4,1991

men meget ofte sidestilles med denplatoniske idealisme, vil et par be·mærkninger om forskellen mellem disseto "religioner fl være nærliggende.

Det motiv i buddhismen, der om nogethar gjort, at buddhismen ofte bliver si·destillet med platonisme, er den ide, vifinder i mahayana og tantrayana, dergfir ud pfi, at mennesket besidder enbuddha·natur eller et buddha-sind somsit grundlæggende potentiale. Dettebuddha·sind, hævder man, kan nok væ­re skjult for vor aktive bevidsthed idenne bevidstheds forstyrret hed og uvi·denhed, men dette sind og dets poten­tiale vil dog altid være til stede i ossom det grundlæggende potentiale, deter den religiØse praksis hensigt at brin·ge os i kontakt med og aktualisere.

Heri har man ane set en sammenhængtil den platoniske ide, der siger, atmennesket besidder det guddommeligei sig som en størrelse, som den menne­skelige erindring kan virkeliggøre somaktiv bevidsthed.

Ser vi nøjere efter, vil vi imidlertid se,at denne tilsyneladende strukturellelighed buddhismen og platonisme imel·lem i virkeligheden dækker over nogetuhyre forskelligt i de to religioner. Detgrundlæggende potentiale i mennesket,der tales om i henholdsvis platonismeog i buddhismen, viser sig således atvære noget yderst forskelligt, hvorfor visom kristne også nødvendigvis må be·stemme og relatere os til de to reli­gioner på meget forskellige mfider. Lados derfor først se på den logik, der gørsig gældende i de to religioners "vis·dom" og da se på, hvilket forhold vis-

IXGYC nr. 4,1991

dommen i de to religioner har til dettegrundlæggende menneskelige potentia­le, der strukturelt Dg logisk set dannerforudsætning for de to religioner Dgderes praksis - henholdsvis meditationDg erindring.

Det centrale motiv i den platoniskeidealisme er som bekendt den ide, atden virkelighed) vi ser omkring os) eren emanation af den egentlige ideernesværen. De enkelte materielle fænome­ner har således ikke væren i sig selv,men modtager til stadighed væren fraen væren af en højere orden. Den ydrematerielle virkelighed rummer derforikke i sig selv den egentlige væren.Den grundlæggende egentlige værenmå derfor søges et andet sted.

Det er tillige et centralt motiv i plato­nismen, at den egentlige ideernes vær­en, der er forudsætning Dg ophav foral virkelig materiel væren, har en ånde­lig karakter. Dette betyder, at der eren identitet mellem den menneskeligebevidsthed Dg den grundlæggende kildetil det virkelige og synlige, der omgiveros - set fra platonismens synspunkt.For at nå frem til en erkendelse af,hvad det grundlæggende for al virkelig­hed er, må mennesket derfor i plato­nismen gå til sig selv og ved hjælp aferindringen gøre den menneskelige be­vidsthed om den egentlige væren tilaktiv bevidsthed. Til dette tjener daden filosofISke lære og den ydre virke­lighed som anledninger, der kan sætteerindringsprocessen i det enkelte men­neske igang, hvorved dets bevidsthedog den højeste og egentligste værengøres til en aktiv bevidsthed.

Kristendom og Zea 159

Den egentlige væren i platonismen haren åndelig karakter og skal derforfindes i mennesket selv derved, at men­nesket erindrer sig denne væren Dg påden måde gør dets bevidsthed om denegentlige væren til en aktiv bevidsthed.Der er dermed i platonismen en væ­sentlig forskel mellem den egentligeværen på den ene side og det materieltvirkelige på den anden side - selvomder naturligvis stadig er en identitetmellem disse to klasser af væren, daden virkelige materielle virkelighed jostadig er en emanation af den egentligeåndelige væren.

Når vi går til zen-buddhismen, er sagenimidlertid en ganske anden. Her fmdervi ikke denne forskel mellem den virke­lige væren og den egentlige åndeligeværen. Grundlæggende forstået er disseto størrelser identiske. Den egentligegrundlæggende væren er således detsamme som den faktiske virkelighedsådan som den er i sig selv. Samsara(tilværelsens kredsløb) og Nirvana (densande virkelighed, foml/mpa (det ma­terielt virkelige) og tomhed/sunyata(det, det materielt virkelige "kommer/­bliver til af' i tilblivelsesprocessen og"vender tilbage til" i tilintetgørelsen) ersåledes hævdet at være identiske stør­relser. For zen er der således ikke enselvstændig størrelse, der er forskelligfra den faktiske virkelighed og som detfor mennesket drejer sig om at opgå iog blive en del af - som det f.eks. ertilfældet i den klassiske theravada­buddhisme, hvis grundlæggende ideernok oftest er dem, der forbindes medbuddhismen.

160 Nikolaj Frøkjær..Jensea

Hermed er det naturligvis også sagt, atdet ud fra zen-buddhismens forudsæt­ninger ikke er tilfældet, at vi faktiskerkender og relaterer os selv til virke­ligheden, sådan som den er i sig selv.For at kunne dette, må mennesket udfra zens forudsætninger blive oplyst ­eiler, hvad der nok er et begreb, derbeskriver ideen bedre: vi må vågne op.

Hermed rejses da naturligvis to spørg­smål, der nøje hænger sammen:1) hvad er virkeligheden i sig selv? og2) hvad er det, der gør, at vi ikke na­turligt erfarer virkeligheden på denmåde, som den er i sig selv? Når disseto spørgsmål hænger sammen, er detnaturligvis fordi, at de kun lader sigbesvare ud fra hinanden. Hvis vi vilvide, hvad det er, der gør, at vi ikkeerfarer virkeligheden, sådan som den eri sig selv, må vi sammenligne voresegen naturlige virkelighedserfaring medden virkelighedserfaring, der ud frazens forudsætninger er erfaringen afvirkeligheden i sig selv. Det "forkerte"ved vor naturlige virkelighedserfaringmå således fremgå ud fra en sammen­ligning med det, der af zen forstås somden sande virkelighedserfaring.

Hermed er der opstået et problem,som det er nødvendigt, at behandlenærmere. For grundlæggende set er enerfaring noget af det mest personlige,vi har. Min erfaring kan således ikkeblive en andens erfaring og en andenserfaring kan ikke blive min. Hvordanmin måde at erfare virkeligheden påforholder sig til den måde, som denoplyste oplever virkeligheden på, kanjeg ikke få at vide direkte, idet jeg ikkehar nogen adgang til de erfaringer som

IXQYC nr. 4,1991

den oplyste har. Min adgang til denoplystes virkelighed er kun indirekte ­gennem de beskrivelser af virkelighedenhan, på baggrund af sine erfaringer påbaggrund af sin opvågnede bevidsthed/­sind, kan give mig.

Hermed får vi da en forståelse af, hvil­ken logik den centrale visdom i zenhar og på hvilken måde vi må forståden. Den har, som en beskrivelse afvirkeligheden fra den oplystes syns­punkt, nemlig sin ganske egen form fortranscendent karakter. Der er såledesikke som i platonismen tale om entranscendens i forhold til den fysiskesynlige verden til fordel for den åndeli­ge, men en transcendens af det naturligmenneskes sind og dets virkelighed iforhold til det opvågnede sind og dettesinds erfaring af virkeligheden - i dettebegrebs bredeste forstand. Det "trans­cendente" i henholdsvis platonisme og izen-buddhismen er således ikke detsamme. Tanken om det IItranscendente"som forudsætning for religionerne erderfor alene af denne grund en ganskeabsurd tanke - ikke mindst da dennetanke ofte har en klar platonisk idea­listisk forudsætning.

At den transcendens, der gør sig gæl­dende i zen's visdom, har denne karak­ter, betyder i modsætning til den plato­niske transcendens, at den ikke er al­ment tilgængelig. Mens alle i den pla­toniske tankegang har adgang til dentranscendente visdom gennem erindrin­gen, så er den transcendente visdom izen alene tilgængelig for den oplyste.Dette betyder helt grundlæggende, atvi i mødet med den transcendente vis­dom i zen alene kan stille det krav, at

IXQYC nr. 4.1991

vi kan forstå dens logik og sammen­hæng. En egentlig kritik af den erderfor umulig ud fra dens egne forud­sætninger. Vi må for at kunne kriti­serer den transcendente visdom i zenpå dens egne præmisser nødvendigvisselv blive oplyst og da ud fra voresegen oplysning forholde os til den.

Vi har således i zen at gøre med entranscendent visdom, hvis grund erdet opvågnede sinds forståelse af denvirkelighedserfaring, der hører op­lysningen til. Dens basale funktioner, at sætte det naturlige menneskesbevidsthed og dets virkelighedser­faring i relief og dermed fortælle detnaturlige menneske, hvori dets IIfor_kerthed" bestill'. Den transcendentevisdom har derfor som sit mål atpege ud over sig selv til den praksis,der fører til den opvågning af detmenneskelige sind, som er sammetranscendente visdoms kllde.

Den logik, der gør sig gældende i dentranscendente visdom, vi finder ibuddhismen, betyder, at vi som krL'tneteologer, der som udgangspunkt ståruden for den oplysning, der er dennetranscendente visdoms kilde, må opbyg­ge en analysemetode, der ikke alenetager hensyn til, hvilken lære de for­skellige religioner har. Vi har alleredeset, at den logik, der gør sig gældendei zen, således i sig selv på forhåndligger op til dette. Den transcendentalevisdom i zen stod netop ikke alene,men hører hjemme i en større struk­tur, hvori dette at opnå oplysning elleropvågning var det samlende punkt.

Kristendom og Zell 161

Det religiøse rum som genstand forden teologiske analyse.Vi må således i vores analyse af budd­hismen som sådan og særligt zen gå fraen analyse, der lægger hovedvægtenpå, hvad der siges og menes - det, vikunne kalde den buddhistiske dogmatik- til en analyse, der som udgangspunktførst og fremmest opfatter buddhismensom et dynamisk rum, der gennem sineinstitutioner hjælper mennesket frempå vejen mod oplysningen/opvågningen.Der er dermed naturligvis ikke sagt, atden buddhistiske dogmatik og visdomdermed skal lades ude af vor betragt­ning som et ligegyldigt element. Sna­rere er der tale om at forstå den budd­histiske dogmatik og visdom i et størreog bredere perspektiv, hvori dennedogmatik og visdom opfattes som etelement i det rum, som buddhismen isin helhed udgør. Den buddhistiskelære/dogmatik bliver derfor ikke ladtude af betragtning men derimod forstå­et ud fra dens plads i den større sam­menhæng buddhismen udgØr.

Basalt set betyder dette, at den budd­histiske visdom og dogmatik ikke bliverinteressant i sig selv og for sin egenskyld. Den bliver derimod interessantud fra det overordnede spørgsmål, somdet buddhistiske rum i sin helhed gørdet muligt for os at stille. Nemlig spØr­gsmålet om, hvad det er, det buddhis­tiske rum gør ved mennesket således atdet - ud fra de buddhistiske forudsæt­ninger - der i buddhismen både er læ­remæssige og erfaringsmæssige - kanblive oplyst/vågne op. Men andre ordbliver det centrale spørgsmål for osikke først og fremmest, hvad buddhis­ter mener og tror om dit og dat i sig

162 NikoLtj Frøljær-Jens.eu

selv. Derimod bliver det centrale spørg­smål for os, hvad det religiøse rum,som buddhismen udgør, gør ved men­nesket.

Dette skal da naturligvis ikke blotstilles op over for den kristne dogma­tik. Derimod er vi nødt til som kristneteologer at stille spørgsmålet, hvad deter, kristendommen gør ved os sommennesker i det, vi forstår som denguddommelige åbenbarings- og frel­sesakt. Hvad er det, der sker med os ivor freise? - Det er spørgsmålet, vi måstille os selv.

Det er af ubestridelig nødvendighed, atvi ikke her foretager den "psykologiske"indskrænkning af dette spørgsmål, somdet er så almindeligt at møde. Dettegælder naturligvis både når det drejersig om kristendommen og når det dre­jer sig om zen-buddhismen. Forvand­lingen af mennesket og mennesketsmåde at relatere sig til og opfatte denkosmiske virkelighed, hvori det er ind­fældet, er således grundlæggende sam­menvævede dimensioner. I virkelig­gørelsen af den kristne frelse - hvorivirkeliggørelsen af det kristne håb stårsom et af de mest centrale momenter ­er der således ikke blot tale om en vir­keliggørelse af visse psykiske potentia­ler i den menneskelige psyke -hvilketnaturligvis også er tilfældet. Der ernetop også tale om en ganske bestemtmåde at opfatte og relatere sig til denvirkelighed og den verden, hvori vi ertil. Eskatologien, som en måde at for­stå kosmos på, og håbet som en ek­sistentiel virkelighed i mennesket erderfor uløseligt forbundne.

IXOYC nr. 4,1991

Tilsvarende med den måde, hvorpå virelaterer os til og dermed reagerer pådet, der tilsyneladende modsiger voreshåb - det være sig vores egen syndig­hed og det, der i NT omtales somtrængsler (f.eks. Rom 5,3). Den kristnefrelse, hvori virkeliggørelsen af håbet ios står som noget centralt, indeholdersåledes et utal af forskellige elementer,hvoraf en analyse af blot et enkeltelement ikke lader det kristne håbfremstå for os som noget forståeligt.For at forstå det kristne håb, må såle­des alle de elementer, der hører til detbestemmes og naturligvis også alle det!instanserll

, der er med til at skabedette håb i os - d.v.s. Ordets forkyndel­se, sakramenterne etc. etc.

Kristendornmen og zen og deres indbyr­des relation 1«111 derfor ikke alene forstJssom en relation mellem to forskelligereligiøse læresystemer, men som en rela­tion mellem to forskellige former forfrelse. Dette betyder, at de to religionel;som det er tilfældet med alle de Øvrigepost~tL'(iale religioner, må forstås påbaggrund af menneskets "fortabthed l1

•

Fol' zens og for kristendommens ved­kommende sMr den gmndlæggende fæl­les erkendelse som f011ldsætning, atmennesket er fortabt og derfor behøverat blive frelst.

Det er da nødvendigt, at vi i en sam­menligning mellem de to former forfrelse, der findes i henholdsvi kristen­dommen og zen begynder med at be­stemme, hvordan dels vi selv som krist­ne forstår den menneskelige fortabelseog den virkelighed, denne fortabelsefører med sig for det fortabte menne­ske, dels hvordan det tilsvarende forstås

IXGYC nr. 4,1991

i zen. Vi vil her finde ud af, at derkristendommen og zen imellem er taleom to vidt forskellige forståelser af,hvori den menneskelige fortabthed be­står. Der er derfor også tale om toganske forskellige m1lder at forsøge atovervinde menneskets fortabthed på.Men vil vi forsøge som kristne at for­stå zen og dens oplysning - ud fra denfaktiske virkelighed vi bliver konfron­teret med - er denne tilgang til pro­blemstillingen nok meget frugtbar. Dentillader os nemlig at stille spørgsmålet:I hvilken forstand kan elementer i det,der for zen er frelsen, nyttiggøres oganerkendes af os som kristne. Ved atgive et svar på dette spørgsmål kan vibedre hjælpe den, der med en fortid izen søger at finde en m1lde at relateresine tidligere oplevelser til den nye vir­kelighed, der er modtaget i kristendom­men.

Kristendom og ZeR 163

NEW-AGE

af stud. theol. Peter Kiel Nielsen

New Age bevægelsen har ingen ledelse,ingen dogmatik, intet hovedkontor,intet forlag. Derfor vil en analyse afdenne bevægelse i allerhøjeste gradvære bestemt af den, der analyserer ogdennes valg af litteratur. Når dette ersagt, skal det dog påpeges, at der ernoget karakteristisk at sige om NewAge, idet der er tanker og ideer, derdeles af en lang række mennesker, somalle sammen vil betegne sig som NewAge-tilhængere. Jeg vil forsøge så vidtmulig at beskrive New Age og overladedet til læseren at drage sine egne kon­klusioner. Artiklen vil være opbyggetpå den måde, at vi først skal se lidtgenerelt på New Age, hvorefter vi vilbruge de sidste sider på at gennemgåbogen "Til Vandmandstidsalderensmennesker" af Asger Lorentsen.

Baggrund:I sin nuværende betydning menes be­grebet New Age at stamme fra teosof­fen Alice Bailey og skal betegne, at vistår over for en ny historisk epoke, enny tidsæon, som på alle måder vil skillesig ud fra den gamle. Nogle New Age­tilhængere knytter til ved det astrono­miske fænomen, at solens placring vedforårsjævndøgn er ved at flytte sig fraFiskens til Vandmandens tegn. Andreknytter til ved neo-evolutionistiskeforestillinger. Alle mener de dog, at derer ved at ske et paradigmeskifte, hvil­ket er en "dybtgående forandring i detanker, opfattelser og værdier, somtilsammen udgør en bestemt virkelig­hedsopfattelse".' Vor forståelse af øko-

nomi, politik, Økologi, psykologi osv.harmoniseres, således at disse tingbliver sat ind i en helhed, i en sam­menføjet forståelsesramme. Vandbæ­rens tid (New Age) vil således væresyntesens tidsalder, en frelsens tidsalderpræget af frihed, harmoni og fred.

For at forstå baggrunden for New Agemå vi skelne mellem de kulturelle/polit­iske og de spirituelle rødder. Der erbred konsensus om, at bevægelsenskulturelle/politiske rødder skal findes i60'ernes og 70'ernes madkultur, altsåbia. i det vi kalder hippie-kulturen,som frem for noget andet var et opgørmed det materialistiske og kapitalistiskesamfund. Man så i forbrugersamfundeten tendens til at reducere mennesketog naturen til en ressource. I den vest­lige verden var ånderne forsvundet fraskoven og den hellige lund var blevettil en tømmerplads. Karakteristisk forefterkrigstiden var da også, at mangemennesker oplevede deres tilværelsesom utrolig splittet. "De tidligere kul­turers menneskelige samværsformerblev vraget til fordel for kernefamilien,parcelhuset og TV'et. Opsplitteisen aftilværelsen i arbejde, hjem, institutionasy, og specialiseringen, som fremmed­es, af den teknologiske og videnskabe­lige udvikling, førte til en oplevelse afisolation, manglende helhedsfornem­melse og mening.'" Hertil kom denkolde krig, Vietnam krigen, A-bomben,den truende Økologiske katastrofe etc.

IXQyC nr. 4, 1991

ne nye tunker, som blev født i 60'er­ne, var et opgør med dette muteria­listiske sumfund, og de kan frem­træde i mere eller mindre religiØseformer, Idet man kan dele dem op ien politisk/miljøorienteret retning ogen spirituel retning. nen politisk/mi­Ijøorienterede retning beskæftiger sigfortrinsvis med fredsspørgsmål, øko­logi, fordeling af verdens resourcer,A-kraft etc. nen spirituelle retningfindes i forskellige ny-religiøse be­vægelser, forskellige psykoterapier ogmeditutionsformer, healing etc. Noglemener, at der i begge retninger ertule OIII en eller unden form fo.· reli­gion', IIIen fælles for dem er i alletilfælde en utrolig optimistisk frem­tidSh·o.

Bevægelsens spirituelle rØdder vil vi afpladsmæssige grunde ikke kunne gørefuldstændig rede for her. Meget kortog firkantet kan man sige, at New Ageer en blanding af vestlig okultisme ogøstlig filosofi/religion, og at bevægelsenhar sine rødder i 1800·tallets voksendeinteresse for okultisme og spiritisme.Den bevægelse, der af de fleste regnesfor at være udgangspunktet for det viidag kender som New Age, er det Teo­sofiske Selskab.' Der er fire vigtige for­udsætninger for Teosofiens opkomst iAmerika i det 19. århundrede; forud·sætninger som vi i hØj grad også kanmøde i New Age idag:1. På baggrund af Charles Darwins te·arier om evolution, som han fremkommed i 1859, skabtes der en voldsompolemik, som satte spørgsmålstegn ikkeblot ved den bibelske lære om livetsopståen, men også ved Guds eksistens,bibelens autoritet og begreber somsynd og nåde. Der rejstes nu krav omen harmonisering mellem religion og

New Age 165

vide'l'kab, et krav som ikke mindstspiritismen mente sig i stand til atopfylde.2. Den amerikanske liberalisme, meddens vægtlægning på menneskelig stræ­ben og individuel frihed, fordrede etopgør med den calvinske tanke om dendobbelte determinisme, som for flereog flere mennesker virkede anstødelig.Det førte til dannelse af bevægelsersom spiritualismen, som bl.a. frem-hol­dt muligheden for menneskelig perfek·tionisme.3. Kendskabet til østens religioner vok·sede betydeligt i det 19. årh. bl.a. gen­nem det kristne missionsarbejde. Der·ved fremmedes en religiøs relativismeeller liberalisme og forestillingen om enuniversel sandhed, fælles for alle reli·gioner - en tanke, der tidligere varblevet forsvaret inden for forskelligeokkulte bevægelser. En religiøs indivi·dualisme og anti-institutionalisme blevnæret af den voksende liberalisme.4. De nye religiøse strømninger, påtværs af den traditionelle religion, asso­cierede sig ikke blot med den religiØseliberalisme, men også med den politi·ske. Spiritismen og okkultismen blevetmødested for folk med nye politiskeaspirationer. Denne sammenblanding afreligion og politik genfindes i vissetræk i Teosofien(f.eks. Annie Besants kamp for indiskselvstyre), men udfoldes først virkeligt iNew Age bevægelsen'"

Kort kan man sige, at teosofiens læregår ud på, at der bag ved alle religio·ner og filosofier er en fælles Plan.Opgaven for teosoffen er at forstå denaturlove, der er bag ved alle ting, ogdermed nå til indsigt i planen. Planengår som en rød tråd igennem historien,og de forskellige religioners esoteriske

166 Peler Kiel Nielsen

lærere har videreført denne. Alle destore religionsstiftere (adepter) har så­ledes været involveret i at videregivedenne plan, den esoteriske og okkultetradition. Traditionen opfattes ikkesom en religion ved siden af andre re­ligioner, men er Sandheden bag veddet hele, hvorfor Teosofien ikke opfat­ter sig som en religion men som viden­skab. Man ønsker at nå til dybere ind­sigt i planen der styrer jorden. Manønsker ved kontakt med Det Store Hvi­de Broderskab' at blive ''vejledt til helesandhedenII,

Vi vil ikke her gå dybere ind i denteosofiske tradition, men blot tilføje, atikke mindst teosofferne Rudolf Steiner(der brød med Teosofien og grundlag­de Antroposofien), Annie Besant ogAlice A. Bailey har haft betydning fordet, vi i dag kender som New Age.

New Age, sekulariseringens arvtager.Mange ville i første halvdel af detteårhundrede betegne dette som "sekula­riseringens århundrede!!, Man mente atvi ikke blot stod over for en post-kri­sten tidsalder, men også en post-religi­øs tidsalder. Sekulariseringens spøgelsevar da også i færd med at skræmmeenhver kirkelig optimisme til at opgivealt. Nogle teologer mente endog at"Gud var dØd". Men de sidste 20 årshistorie har vist, at religionen ikke erdød, at mennesket stadig er dybt religi­øst. Nogle vil mene, at på trods afoplysning er menneskets søgen efter enmening uden for vor normale sansbarevirkelighed blevet genoplivet. OgsåNew Age er et forsøg på at finde denreligiøse dimension i tilværelsen. Fællesmed alle andre religioner er den etopgør med ateismen. I ateismens voldbliver mennesket en despot i sin egen

IXGYC nr. 4,1991

verden, en afsjælet krop i en verden,der kun eks"terer for så vidt, den kanmåles og vejes. Ateisten er ejer afværdiløse og forgængelige værdier. Haner fremmed i sin egen verden. Deteneste åndsvæsen, den eneste intelli­gens i en død verden.

Netop som en modvægt til denne ateis­me, fremstår New Age. New Age-be­vægelsen vil have skabt sammenhæng itingene. Man udskifter mennesketsusikkerhed og frustration med en ud­viklingsoptimisme. Jorden skal igenbesjæles og gøres til en levende, krea­tiv organisme - GAJA.' D.v.s. at jordenikke længere skal opfattes som en koldevighedsmaskine, sådan som den blevopfattet i den klassiske' fysik. Nej, jor­den skal opfattes som en holistisk stør­else, hvor !lait er et og et er alt.1!

Monisme ~ panteisme.En af de fundamentale ideer i NewAge er monismen, tanken om "at alt eret, og et er alt.&' Vi møder tankenbåde i den mere spirituelle del af NewAge og i den mere "videnskabelige". Iden spirituelle del møder vi tanken iform af panteisme. Dybest set er altgud, og et menneske, en gulerod elleren sten er forskellige manifæstationeraf Gud. Gud opfattes ikke som en per­son, men som en kosmisk energi ellerkraft, der gennemstrømmer alt. At defleste mennesker ikke har indset dette,skyldes ikke mindst de tre store ver­densreligioner Gødedom, kristendom ogislam), der jo har en transcendentgudsforestilling. Denne gudsforestillinghar ifølge mange New Age-tilhængerefjernet den guddommelige dimensionfra vor virkelighed. Gud blev så fjern,at han til sidst ikke længere eksisteredefor det moderne menneske. Og dette

IXQYC nr. 4, 1991

førte til den føromtalte katastrofe: ate­ismen.

For igen at guddommeliggøre menne­sket må der ske en bevidsthedsændring,en transformation. Et paradigmeskift.Den eneste vej ud af krisen er ind i osselv, d.v.s at man skal finde sin egenguddommelighed. Dertil kræves meto­der og teknikker, som f.eks.: dans, me­ditation, musik. narkotika, samleje,kontakt med UFO, healing, forskelligepsykoterapier. Vejen til en transfor­mation af menneskets bevidsthed og"omvendelsen" til New Age kan iflg.Marylin Ferguson' beskrives på følgen­de måde: 1. Indgang, 2. Udforskning,3. Integration, 4. Sammensværgelse

1. Indgang: Man kommer helt tilfældigi berøring med New Age. Man begyn­der f.eks. at gå til Yoga, tager aften­skolekursus i grafologi, går til astrolog,healer, køber en bog om UFO'er ellerhar nogle bevidsthedsudvidende ople­velser ved hjælp af narkotika. ManIlsnuser!! med andre ord lidt til et ellerandet mystisk eller overnaturligt og in­teressen er til stede.2. Udforskning. Man bliver grebet afet eller andet område inden for denokkulte verden, uden at man dermedser tingene i en større sammenhæng.F.eks. kan man ved sin udforskning afastrologien få Ilsmag!! for andre spå~

domskunster. Man er ikke helt "om­vendt" - men godt på vej.3. Integration. Man begynder for alvorat udforske intellektuelt. Læser bøger,går på avancerede kurser. Man forstårpludselig en større og større sammen­hæng og finder ud af hvilke metoderog terapier. man selv kan bruge tilnoget.

New Age 167

4. Sammensværgelse. Her vender manblikket ud mod andre mennesker. Manvil selv være med i den sammensvær­gelse!o. der skal være med til at ændreverden og menneskeheden. Man ser sigselv som en brik i den nye tidsaldersstore puslespiL Man er med i sammen­sværgelsen, der skal transformere men­neskeheden.

Af dette kan man konkludere, at det,der starter som et besØg hos en såkaldthealer eller som et mere eller mindreuskyldigt aftenskolekursus, kan (ikkenødvendigvis: skal) ende med den heltstore omvendelse eller transformation.

Det guddommeliggjorte menneskes mu­ligheder er i New Age sammenhæng u­endelige, idet mennesket qua Gud erherre over sin egen tilværelse og kanstyre den ved hjælp af f.eks.: telekine­se, telepati, visualiseringlc1ailVoyance,astrologi, ouija ete. Alle disse ting. somfør blev brugt i det skjulte, skal frem ilyset, i dagligdagen og bruges til at let­te menneskets tilværelse. Astrologienskal f.eks. bruges til at ansætte nyemedarbejdere og til at afholde forret­ningsmæssige og politiske møder på etgunstigt tidspunkt. Telepatien skal bru­ges til at sende hurlige meddelelseruden brug af elektroniske kommunika­tionsmidler.

New Age har som omtalt i indlednin­gen ingen organisatirisk struktur. menfungerer mere som en græsrodsbevæ­gelse. Man opfatter sig selv som en delaf et netværk. Aurelia Peceei siger detsådan: ""sddanne grupper udgør kildentil forandring". myriade af spredte, spon­tane grupperinger, der springer frem, somantistoffer i en syg organisme. ttll Netvær~

ket er afgørende for udbredelsen af

168 Peter Kiel Nielsen

New Age, hvorfor der gøres meget forat holde kontakt de forskellige grupperimellem, ligesom der oprettes kollekti­ver og kooperativer inspireret af økolo­giske og mere eller mindre asketiskeidealer.

Evolutionen og Gaja.Vi har kort antydet at evolutionsteori­en spiller en vis rolle i New Age. Deler nemlig interessant, at denne teori,der jo er såre materialistisk i sit ud­gangspunkt, tages op i New Agesam­menhæng og videreudvikles. Såledesser Peler RusselI i sin bog: "Den op­vågnende Jord" den nye tid på bag­grund af evolutionsteorien. Han mener,at Gaja (moder jord) først udvikledesig fra stof til liv, derefter fra liv til be­vidsthed, altså det trin vi står på nu.Det næste skridt på udviklingens vej erden planetariske bevidsthed (SuperMind=New Age) og det sidste skridt erden kosmiske orgasme eller kosmiskbevidsthed, hvilkel vil sige, at hele kos­mos får bevidsthed; bliver bevidst omsig selv. (Om det hele ender med Nir­vana eller starter forfra, som et nyt BigBang ved P. RusselI ikke, men må­ske...) Det næste udviklingstrin, vi ståroverfor, er planetarisk bevidsthed ellerNew Age. Planeten jorden eller Gajavil få bevidsthed om sig selv. Hele jor­den vil blive et sammenknyttet og sam­arbejdende hele, hvor de forskelligematerielle og immaterielle dele vil sam­arbejde som cellerne i vores hjerne.(myretue!) Indtil nu har vi opfattetjorden som en maskine, men detteparadigme skal ændres, så vi ser jordensom en organisme; så vi ser os selvsom en del af Helheden, hvor vi allestår til ansvar over for denne helhed(holistisk etik).

IXGYC nr. 4,1991

New Age og religionerne.Et gennemgående træk i mange ny-reli­giøse bevægelser er, at de på den eneside anerkender alle andre religioner,men på den anden side samtidig ser sigselv som syntesen af alle sandheder,d.v.s. som Sandheden. Denne tankemøder vi også inden for New Age.New Age tidskriftet Nyt Aspekt havde iJuli 1988 en artikkel om alternativepræster, hvor sognepræst Ulla Sand­bæk bl.a. blev interviewet: "Du meneraltså, at der eksisterer en fælles kerne ireligionerne. Kan den sammenlignes medbilledet af det oprindelige hvide lys, derbrydes i et prisme, hvor krisstendommenhar sin farve i spektret, buddhismen sinosv.? - Ja, det er et udmærket billede,hvor du inden for hver farve igen finderen hel masse nuancer, og hvor det totalebillede er sandheden. De enkelte nllancerligger tæt på hinanden, men fukusererpå hver sine kvaliteter. Således kan dudanne dig en mere komplet forståelse afnfarveskalaen!~ hvis du lader dig berigeaf andre religiøse traditioner".. "Sjælen ­hvor passer den ind i smnmenhængen 'r-Jeg tror, din sjæl er uforgængelig. Omder er tale om reinkarnation, har jegikke helt afklaret med mig selv endnu,men jeg er efterhånden nok tilbøjelig tilat tro det. ul2

Den lidt mere liudviklede lt tanke i NewAge går ud på, al alle de store mestrefra de store religioner har undervist iden samme religion eller den sammeesoteriske lære. Jesus, Laotse, Krisch­na, Muhammed osv. har erfaret ogundervist det samme. Godt nok er for­merne forskellige, men essensen er densamme. Som det er i al synkretisme,således også i New Age. Når alle reli­gionerne skal sammenblades, bliverproduktet ikke en ligeværdig syntese,

IXQYC nr. 4, 1991

men en eller to af religionerne løberreelt af med "sejren!!. I New Age sam­menhæng er det karakteristisk, at detre store monoteistiske religioner Uøde­dom, krisendom og islam) ikke lævnesmegen plads, hvorimod den vestligeokkultisme og de østlige religioner heltløber af med sejren. Det interessanteer i den sammenhæng, at man over­tager mange ting fra de østlige religio­ner men "skrælder" de for det vestligemenneske negative ting væk. F.eks. harjeg endnu ikke stødt på det indiskekastesystem i en New Age sammen­hæng. Tværtimod tyder alt på at rein­karnations-cykloen altid går fremadUævnfør den optimistiske neo-evolutio­nisme). Man har også i New Age sværtved at acceptere den hinduistiske (ogbuddhistiske) Mayatanke, altså lærenom at alt er en illusion, hvilket manbl.a. ser af den store dyrkelse af detfysiske, som vi møder inden for heleden New Age inspirerede helseindustri,det biodynamiske jordbrug etc. Manhar således svært ved at opgive denvestlige materialisme, men har dogomformet den i spirituel retning." Denvestlige tanke om, at verden er virkelig,fordi den kan ses, måles og vejes, fin­der vi også i New Age, og er for såvidt også nødvendig, hvis man vil hen­vende sig til vestens mennesker.

1tKt'istussen!! Jesus,Forståelsen og brugen af Jesus indenfor New Age er meget forskellig, hvor­for vi ikke kan gå i dybden med detteemne her. Men vi vil dog se lidt på,hvordan og hvorfor Jesus til tider synesat være en central figur inden for NewAge.

Kort sagt kan man sige, at nogle op­fatter Jesus som et ganske almindeligt

New Age 169

menneske, der for ca. 2.000 år sidenfik en Kristusbevidsthed, mens andreopfatter Jesus som en reinkarnation afforskellige østlige og persiske guder.Andre igen spekulerer på, hvad Jesusfik årene mellem besøget i templet (dahan var 12 år) og hans offentligefremtræden til at gå med. Han kunneda have brugt tiden til at besøge antik­kens religiøse centre og kunne ogsåhave været munk i Tibet. Man afvisersåledes Bibelsens beskrivelse af Jesusog henviser i stedet for til den esoteri­ske tradition, der hævdes at være side­løbende med det Nye Testamente". AtJesus fik Kristusbevidsthed vil sige, atIIhan er guddommelig, men på sammemåde som du og jeg er guddommelige,- blot har han manifesteret sin gud­dommelighed, mens vi endnu ikkehar." ls Kristus (som i denne sammen­hæng ikke er identisk med Jesus) bli­ver således enten betragtet som etophøjet ikke-jordisk væsen eller somen speciel bevidsthedstilstand, det vilsige bevidstheden om guddommelighed."Kristus er den grundlæggende evoluriow

nære kraft indeni det skabte... livet, kær­lig intelligens, energetisk kraft, som fast­holder alt det skabte i eksistens. Det erindeni hver enkelt af os. 1116 Kristendom­mens forsoningslære afvises i New Age;i stedet bliver Jesus den, der skal værefødselshjælperen for KriSlUsbevidsthe­den. Og dybest set er der her tale omselvforløsning. Kirsten Sarauw siger detsådan: "JesIIs gik ikke stefortrædende idøden, for at vi feks. slallle slippe billi­gere. JesIIs led og døde for sin egenskyld... Han bar selv sit kors, det sammekommer vi andre nok heller ikke uden­om, selvom det unægtelig var nemmereat dænge det hele over på Jesll skuldre­.... Hvad ieg selv regner JesIIs for? ..Først og fremmest et menneske blandt

170 Peter Kiel Nielsen

mennesker, og hvilket menneske! Enindviet, en oplyst, en religiØs fornyer iverdensformat - den største nogensinde,måske - et tegn, en ny mytesknber, GudsSØn, en hånd af en der peger på GlIds­rigets nærvær i os og nmdt omkringos.... en dø0 en ve}~ en undergører, etpokerfjæs, undertiden en stor humorist,en galning, sommetider psykotisk, en for­ladt - til sidst - af Glid og mennesker,korsfæstet, død og begravet, opstandenog med os alle dage som en IId- ellerindgydt bevidsthed i universet, der som­metider knn materialisere sig. når for­holdene er til det. Amen. ..... Men Glidda? Hvordan opfatter jeg ham? Som enkraft, der [lyder gennem hele lIniversetog opretholder alle ting i en konstalllnedbrydeise og tilblivelse. Verden opfatterjeg som et guddommeligt energisystem,som mennesker står i en levende udveks­ling med og er en del af .. !Il?

At Jesus har en central plads i NewAge kan skyldes, at det er nemmere atlancere den nye religion ved hjælp afden "gamle ll religions ophavsmand. Detvestlige menneske har på trods af se­kulariseringen et eller andet forhold tilJesus, både i sin kultur og i sin be­vidsthed om det moralske/religiØse.

Til Vandmandstidsalderens menne­sker.At New Age også er et fænomen vifinder i Danmark er velkendt af de fle­ste. Men nogen dybtgående undersøgel­se af den danske del af New Age fin­des, så vidt jeg ved, ikke endnu. Ensådan undersøgelse kan vi heller ikkebinde os an med inden for rammerneaf denne artikel, men vi vil se lidt påen af de toneangivende inden for dendanske del af bevægelsen: Asger Lor­entsen. Han har et stort forfatterskab

IXQYC nr. 4,1991

bag sig og er en af lederne af Rosen­haven/Shancentret i København." Lor­entsen udgav i 1983 en bog, der speci­elt handler om New Age: Til Vand­mandstidsalderens mennesker. 19Det børnævnes, at han tilhører den spirituelledel af New Age 20, og derfor ikke errepræsentativ for alle dele af New Age.

Asger Lorentsen indleder sin bog medat oplyse, at der siden 1960-erne erblevet inkarneret flere vandmandstids­alder-mennesker på jorden: det "gud­dommelige hjælpekorps". Deres førstehandling skal være, at de vågner op ogafkaster sig tidligere tiders (d.v.s. Fis­kens) frygt og snævre livsværdier, ogudfolde den skabertrang de havde førde inkarnerede sig i den begrænsedefysiske krop. Den nye tids bØrn har ideres præeksistens lovet både sig selvog deres åndelige hjælpere, at de vilIlbryde igennem kulturens materielle livs­syn, så vi igen l! knn "huske, at vi erbesøgende fra åndelige planer'~ og atderes egentlige opgave på jorden er atberede den nye tidsalder. "Den nye Tidsbørn er dem, der i deres hjerter bærer etønske om at hjælpe, fordi de selv følersmerte, når de ser lidelse.... Til alle børnaf Vandmandens 1l'dsalder venter en op­gave givet af dem selv, fØr de lod sigbegrænse af den fysiske krop og person­lighed. Denne opgave er betroet dem,fordi lam det menneske kon løse den,der ønsker at anvende sit liv fol' at hjæl­pe sine medvæsener frem mod fllldkom­mengørelsel!.21

Jorden er i krise, fordi vi står i bryd­ningen mellem to tidsaldre. Men dennekrise er ikke så meget en fysisk krise(økonomisk, social, politisk, Økologisk),som en krise på det psykiske plan. Ogbag krisen på det psykiske plan er den

IXQYC nf. 4, 1991

virkelige krise: Krisen på det åndeligeplan. Denne krise er en udfordring tildet enkelte menneske om, hvorvidt detvil sig selv eller integreres i helheden.

Nationalt, internationalt og interplane­tarisk har vi i Fiskens tidsalder udvikletet slavesamfund, hvor den stærke ud­nytter den svage. Viljen til magt over­skygger viljen til integration. Man harglemt menneskets inderste identitetsom ånd, og at der er en sprituel vir­kelighed uden for vor virkelighed iform af åndelige mestre, devaer etc.Det nuværende samfund skal erstattesaf en lIavanceret kultur baseret på livs·værdier, der tilgodeser alles lykke, ogsom dækker alles behov"." Det nyesamfund vil basere sin produktion ogfordeling af goderne på en sådan måde,at mennesker kan få tid og energi til atudfolde sig psykisk og åndeligt. Såledesstår alles lykke som det helt centrale.Mennesket, energivæsenct, i denne ver­den vil kommunikere ved hjælp af lyd,lys og farver, og de forskellige okkulteteknikker vil indgå i hverdagen. "Forførste gang i den overskuelige histori­ske tid har vi mulighed for at virkelig­gøre paradis på jorden..""

Den ny tids børn har, som alle andre(d.v.s. de der lever på et lavere inkar­nations-niveau), glemt deres sande gud­dommelighed. Men oplysningen omdette er ved at bryde frem i deres ind­re. Alles inderste væsen er forbundetmed Guddommen selv, med Albevidst­hedens moderlige kærlighed, og dennekærlighed skal gennemstrømme den nytids børn.

Som mennesket er over dyrene i udvik­ling, er der også væsener, der er overmennesket i udvikling: Det Store Hvide

New Age 171

Broderskab. Vor klode består ikke blotaf de fire riger: mineral-, plante-, dyre­og menneskeriget, men Det Store Hvi­de Broderskab eller Klodens indreStyre er det femte rige. 24 Dette Styrebestår af åndelige mestre, der ved utal­lige inkarnationer har opnået en til­stand af total kærlighed. De har be­sejret det fysiske stof og har dyb indsigti Planen, skabelsesplanerne, livsloveneog den menneskelige natur. Planen erdet, der styre alt, og den er givet afGuddommen. Efter den styrer detStore Hvide broderskab vor planet, vedat sende stærkere åndelige energierned over kloden og ved en sjældengang at lade sig inkarnere, til hjælp formenneskeheden. "Alle de ideer, der harbragt den menneskelige civilisation fre­mad, er inspireret fra Det store HvideBroderskab, der også kaldes Hierarkiet,og alle de store religiøse lederskikkel­ser, som menneskene har set op til pågrund af deres visdom og uselvisketjeneste, har været medlemmer af detsamme indre broderskab."" Menneske­hedens udvikling er således en nøjestyret proces, der ikke mindst i vor tider præget af 3 impulser: L Shamballa­kraften, 2. vandmandstidsalderens ener­gi (den 7. stråles energi) og 3. inkarna­tionen af llere medlemmer fra det Hi­erarkiet.

Ad L Shamballakraften er en kraft, derindeholder Guddommens viljeskraft. Den er forberedt for 2000 årsiden af Buddha- og Kristus-impulsen,og den skal åbne for et højere be­vidsthedstrin og vil totalt ændre civilisa­tionen. "Hvor kraften bryder igennem,ser vi familier splittes, fordi dell dIldeligefrihed blev holdt Ilede, vi ser fillallsim­perier reVIle, gamle !allntrer gd til gnmdeog hævdvundne livsanskuelser miste

172 Peter Kiel Nielsen

deres værdi. ,,26 I tiden for Sham-balla­kraften vii der ske store ødelæggelserGardens aksehældning vii ændre sig,store naturødelæggelser, 3. verdenskrig,i 1990'erne vil store dele af Danmarkblive oversvømmet), men idet størrel­sen af harmoni er proportional medsløreIsen på krisen, vil den efterfølgen­de lykke blive stor. I det hele taget vilShamballa-tiden være en smertens tid,en fødselstidY Men "fortidens kriserbliver som vigende skygger, der lamholdes i live som en del af den evigemyte om sjælenes genfødelsesprocesgennem trængsleme til stjememe, gen­nem kampens nedbrydeise til skabelsenaf den nye fllgl Fønit eller gennem kars­fæsteIse og døden til opstandeisens lys. ",.

Ad 2. Vandmandstidsalderens energi erenergien i New Age. I 60'erne begynd­te den for alvor at udfolde sig og at gåop imod Fiskens energi, (der var præ­get af hengivenhed, offervilje og tromen også af fanatisme, blind tro ogseperatisme). Vandmandens energi viludfolde sig de næste 1.500 år og værepræget af syntese og upersonlig eks­pansion, men også af gruppeegoismeog upersonlig intellektualisme. Den nyetid vil være præget af det abstraktetankesind. En ny menneskerace vil vok­se ud af de gamle racer: den sjette rod­race. Man vil tænke i synteser, helhe­der (feks. mellem filosofi og religion)og Hintelligensen vil stige så stærkJ, atallerede i midten af næste århundredevil 14-årige have samme intelligensni­veau, som de bedste universitetsuddanne­de har i dag. n29 (De mennesker, derikke er den Nye Tids børn, vil ved enstørre katastrofe blive overflyttet tilandre planeter, hvor de kan gennemgåderes nødvendige inkarnationer). Det

IXQYC nr. 4,1991

internationale samfund vil blive udbyg­get gennem multinationale politiske ogkommercielle organer. Der vil blive op­rettet et koordinerende organ, der kantilgodese alles velfærd og ret (Verdensforenede stater). Økonomisk vil verdenblive præget af en retfærdig fordelingaf resourcerne. Konkurrenceprincippetvil blive erstattet af lystprincippet."Penge-systemet vil være afskaffet på denmåde, at alle ejer alle goder, men for­dehi.gen af de knappe forbmgsgodersikres gennem en slags Hklippekortsys­tem". JO Også på det religiøse plan vilder ske en syntese: syntesen mellemreligion og videnskab. Dette vil skebl.a. gennem kvantemekanikken'!, pa­rapsykologien og dybdepsykologien.liDen nye verdensreligion vil dannes, idetjødedommen ved århundredeskiftet ersmuldret bort, buddhismen stivnet ogkristendommen kaotisk og forvirret. IVesten vil Jesus selv tage kontrollen overomformningen og i østen vil to afBuddhas trænede disciple reorganiserereligionen, så den passer ind i Den nyeTids rytme... tin Religionen vil blive ren­sel for dogmer og overtro og vil bliveen naturlig del af den menneskeligeselverkendelse og erkendelse af den hø­jere virkelighed. Gennem overnaturligevæsener (Rumfolket/ufonauter) vilmenneskeheden komme i direkte kon­takt med det interplanetariske råd", ogman vil ved kontakt med devaerne34

blive istand til at højne livskvalitetenbåde fysisk og Økofysisk.

Ad.3. Hierarkiets tilsynekomst (efter12.000 års tilbagetrukkenhed) skal be­rede dannelsen af det åndelige rige:Kærlighedens visdomsrige. Dette rigevil være fødselshjælper for det næstetrin i menneskets evolution, idet detskal forløse kloden fra alle de negative

IXGYC nr. 4, 1991

kræfter, der omgiver den, ved at føredet åndelige rige ned på det fysiskeplan. Hvor stor Hierarkiets indflydelsepå samfundet skal være, er mennesketseget valg, og valget af hierakiets repræ­sentanter til ledere i samfundet skalske på demokratisk vis, og "hvis enbefolkning ikke i en discipel eller ind­viet" kan genkende muligheden for dn­delig fornyelse, har den lov til at vælgeen repræsentant for mere materialistiskelivsprincipper og må således igennem enlængere og mere smertefuld erfaring, førden ønsker at følge et højere åndeligtlivsmønster. ",. Men når alle vil følgeHierakiets vejledninger, vil der skeændringer i alle de 5 riger, og helekloden vil lyse i harmoni med de kos­miske strømninger, der går gennem deplaner, hvor alt liver et.

Hierakiets tilsynekomst vil ske i trefaser: 1. Forberedelsesfasen, der blevindledt af Madame Blavatsky og gen­nem det arbejde hun begyndte på (Te­osofien og okkultisme). 2. Oprettelsenaf den nye verdensorden, hvor højereindviede disciple vil overtage kontrolleni de fleste lande (Dette vil ske indenfor erhvervsliv, politik, undervisning ogforskning, kunst, filosofi og religion). 3.Mestrenes tilsynekomst: De store Me­stre vil i det ydre overtage den opgave,de havde på det indre plan (i klodensIndre Styre). Deres tilsynekomst viludløse megen positiv energi og evolu­tionen vil accellerere voldsomt. "I denførste halvdel af næste århundrede ven­tes tiden at være inde til den størsteigangsættelse af den åndelige reoriell­tering: Hierarkiets leder, der i Vestenkendes som Kristus og i østen somKrislIlla, vil selv vise sig fysisk og vil, førhan trækker sig tilbage, give den nyeverdensreligion den afgØrende impuls ved

New Age 173

at forene øst og Vest, ved at genoprettede gamle mysterieskolers indvielsesvejsom vejen til fuldkommengørelse og vedat stimulere hjertecentrets kærlighed ialle mennesker. II 37

Den Nye Tids børns opgave i denne tid(Shamballas tid, hvor den nye tid end­nu ikke er helt trådt igennem) er atfrigøre sig fra personligheden, de ma­terielle og lystcentrerede bånd og debånd, der sætter skel mellem jeg ogdu. Dette skal ske gennem meditation,terapi etc. På det indre plan skal trans­formationen ske ved hjælp af Kristu­sterapi (Et opgør med negative ting itidligere inkarnationer og en hjælp tilopnåeL,e af kontakt med Hierarkiet),Basisøvelsen (farvemeditation ellerflammeøvelser, der skal udrense per­sonligheden ved påkaldelse af Jeg-Er­Nærværelsen) og Planet-øvelserne (tra­nsformering fra negativ til positiv, såle­des at man kan modtage stærkere ogstærkere energier). På det ydre plangives der afkald på særinteresser ogman begynder at interessere sig forhelheden, idet der vil ske en ændringaf: 1. parforholdet (som skal føjes ind iet helhedsperspekliv). 2. arbejdet (Tra­ngen til at hjælpe, skal erstatte trangentil at eje). Endvidere vil problemer ogtab i parforhold, prestige og materielleværdier være en nødvendighed for ned­brydeIsen af personligheden, for at mankan opnå åndelig vækst. Den enkelteskal ved sit såkaldle lys-arbejde væremed til al fremelske modtagelighedenfor højere energier, både hos sig selvog hos andre. Dette skal ske ved posi­tiv politisk arbejde, gennem kulturelleaktiviteter og i det hele taget ved posi­tive samværsformer (energi-spredning).Endvidere skal helheden hele tidenvære formålet for allysarbejde. Den

174 Peter Kiel Nielsen

Nye Tids børn skal danne en hær aflysarbejdere, der bevidst arbejder på atfremelske den Nye Tid. De skal ud­spænde deres netværk over jorden,hvor hver enkelt tråd er en vej til Gud.

Bogens sidste kapitler er en opfordringlil den Nye Tids børn om at være de­res opgave bevidst og at hjælpe ogstyrke hinanden til at have helhedenfor øje. Det skal ske ved de forskelligeinvokationer", ved kosmiske gudstjene­ster" og ved Triangler'· samt ved atudvide det før omtalte netværk.

Afslutning.New Age er ct fænomen vi møder iDanmark. Kun de kommende år vilvise om bevægelsenJåndsstrømningen erkommet for at blive. Skulle en elleranden ved at læse afsnittet om bogenITiI Vandmandstidsalderens mennesker"komme til at tænke på det, vi kendersom gnosticisme, er sammenligningenikke hel ved siden af. Ikke mindst nårman tænker på, at New Age også ope­rerer inden for en kristen terminologi,hvor man bruger ord, begreber og per­soner fra den kristne tradition, menfylder dem med nyt indhold.

New Age er en udfordring for kirken,både for teologer og lægfolk. Og denbedste måde at møde denne udfordringpå er ved at styrke den bibelske ogkonfessionelle selvbevidsthed. Desudentror jeg også, vi skal besinde os på,hvem det moderne menneske er. NewAge er nemlig ikke blot en religion.Bevægelsen opfylder også andre behovend det religiøse hos det modernemenneske: stilhed, tid, mystik, "musisk­velvære", helhedsforståelse, Sandheden,følelser, natur, religiøs·oplevelse etc.

IXGYC nr. 4,1991

Lilteratlll'liste.

Litteraturlisten indeholder kun en lilledel af den litteratur, der er på det dan­ske marked. Flere af bøgerne indehol­der endvidere en mere fuldstændiglitteraturliste.

Bøger af New Age-tilhængere:Marilyn Ferguson: "The Aquarian con­spiracy. Personal and social transfor­mation in the 1980's." Paladin Books1985.Peter Russel: "Den opvågnende jord.Den globale hjerne." Strubes Forlag1987.Fritjof Capra: "Fysikkens Tao. En un­dersøgelse af parallellerne mellem mo­derne fysik og orientalsk mystik." Bor­gen 1987.Fritjof Capra: "Vendepunktet. Viden­skaben, samfundet og det nye verdens­billede". Borgen 1986.Asger Lorentsen:"TiI Vandmandstidsal­derens mennesker. Den nye Tids ånde­lige impulser". Shan Forlaget 1983.Endvidere henvises til A. Lorentsen'somfatende forfatterskab og Shan For­laget's øvrige udgivelser.Der kan også henvises til Shirley Mac­Laine's bøger, feks. IIDansen i lyset".Peter Assenfeldt's bogklub, 1987.Elanine Pagels. "Tabernes evangelierll.Hckla 1986.Benjamin Creme. "The Reappearanceaf the Christ and the Masters af Wis­dom". Tara Center, NOrlh Hollywood,California 1980.

Bøger af New-Age kritikere:Douglas R. Groothuis:"New Age - detfalske paradis". Credo 1988.Peter O.K. Olofsan: "Folkekirken ognyreligiøsitet - til modsigelse, inspira­lian og eftertanke". Lohse 1989.

IXQYC nr. 4, 1991

Peter O.K. Olofson: "Så I bliver somGud - nyreligiøsitet og kristen mission".Credo 1988.Reinhard Konig: Hemmelig hjernevask- New Age - en ny verdensreligion".Lohse 1989.Arild Romarheim m.n.:"Meliom Kvan­ter og guruer - en bak om New Age".Norsk Credo 1990.Arild Romarheim: lIKristus i vannman­nens tegn - nyreligiøse oppfatninger avJesus Kristus". Norsk Credo 1988.Johannes Hansen: "New Age - verdens­billede og menneskesyn i New Age Be­vægelsen". Forlaget SALT 1990.Mark Albrecht: "Reinkarnation - setmed kristne øjne". Credo 1987.Samuel Pfeifer: "Helse for enhverpris?". Forlaget Lychnos, 1986.Peter O.K. OluiSDn: "Det energetiskeverdensbillede og menneskesyn - hea­ling og terapi, alternativ behandling".Særnummer af Nemalah 1989.Jørgen Jørgensen: "Alternativ behand­ling og religiøs påvirkning". Kolon1990.

Noter:

1. Fritjof Capra: The Turning Point. s. 30.

2. Johannes Hansen: New Age· verdensbillede og

menneskesyn i New Age Bevægelsen. Forlaget

SALT. s. 19.

3. Se Ruppert: New Age s. 82.

4. Det Teosofiske Selskab blev 1875 oprettet af Ma­

dame Blavatsk)' og Henry Steel Olcou. Man kan sige

at TS er en videreudvikling af spiritismen, idet tradi­

tionel spiritisme g.\r ud p.\ at få kontakt med både

nulevende mestre og afdøde mestre.

5. Johannes Hansen. New Age. s. 23-24.

6. Se s. 7.

7. Se afsnittet om evolutionen og Gaja s. 4.

8. Fritjof C.1pra. Vendepunktet: s. 318. Det endelige

bevidsthedsstadium er det, "hvor alle grænser og

New Age 175

dualismer er ophævet og al individualitet opløst i

en universel, udifferentieret enhed".

9. Marilyn Ferguson. Die sanfte VerschwOferung, s.

99f.

10. Ordet sammensværgelse er ikke brugt i sin nega­

tive betydning. Det er en oversættelse af det engel­

ske ord conspiracy, jævnfør Marilyn Fergusons bog

(se note 9), der p.\ engelsk hedder 'The Aquarian

Conspiracy".

11. Se Johannes Hansen: New Age. s. 18.

12. Nyt Aspekt Juli 1988 s. 5 og 6.

13. Se Mellem Kvanter og guruer. Norsk Credo. s.

24 ff.

14. Her kan bl.a. nævnes de mange gnostiske skrif.

ter. Se ogs.\ Elaine Pagels: Tabernes evangelier.

(I-Iekla 1986) og Mellem k-vanter og guruer. (Norsk

Credo 1990) afsnittet' New Age: Kan vi lære nae av

oldkirkens møte med den anlikke nyreligiøsitet. Af

Oskar Skarsaune. Se også Arild Romarheim: Krislus

i Vannmannens tegn. Norsk Credo 1988.

15. B. Creme: The Reapperance oC the Christ. s. 47.

16. David Spangler: Towards a Planelaty Vision. s.

82.

17. Peler o. K Olofson: Folkekirken og nyreligjøsi~

lel. Lohse 1989. s. 51-53.

18. Rosenhaven har organiserel en "kosmisk Ver­

densfredstjeneste", der ved påkaldelse og meditation

muliggør samarbejde med nogle "~ndelige visdoms­

mestre", der skulle være ansvarlige for vor eksistens.

Desuden arrangeres kurser og workshops i medita­

tion og andre .\ndelige emner. I 1979 grundlagde

Rosenhaven Skandinavisk HealerskoJe.

19. Shan Forlagel 1983.

20. Skriftet bygger tildels på Alice A Bailey's skrif­

ler, bl.a. "Kristi Tilsynekomst", 'The Externalisation

of the Hierarchy" og "Ponder on This". Desuden

bruger han også Martinus bog: "Det tredie Testamen­

te l".

21 Asger Lorentsen s. 8.

22. Samme s. 12

23. Samme s. 13.

24. Side 67 tales der dog om 7 forskellige riger: 1.

Mineralriget, 2. Planteriget, 3. Dyreriget, 4. Det u­

fuldkomne menneskerige, 5. Det fuldkomne men­

neskerige, 6. Kærlighedens Visdomsrige og 7. Højere

176 Peter Kiel Nielsen

åndelige planer. Inddelingen af riger kan tilsynela­

dende ske på utallige måder, ligesom der er et uen­

delig antal riger. I denne sammenhæng kan tanke­

gangen godt minde lidt om det hinduistiske kaste,,-y­

stem.

25. Asger u,rentsen. s. 1$.

26. Samme s. 20. Grunden til delte er den stærke

tilknytning til det materielle og til grupper, der sik­

rer den fysiske tilstand.

27. Kan på mange måder sammenlignes med den

kristne forståelse af tiden inden Kristi genkomst.

28. Asger u,rentsen s. 28.

29. Samme s. 36

30. Samme s. 39.

31. Kvantemekanikken opfattes i New Age som den

naturvidenskab, der knytter forbindelse mellem reli­

gion og videnskab. "Den fundamentale enhed i uni­

verset er ikke bare den centrale kendetegn for den

mystiske oplevelse, men er også en af den moderne

fysiks mest betydningsfulde opdagelser. Enheden i

alle ting og begivenheder er et tilbagevendende tema

i vores sammenligning mellem modere fysik og ori­

entalsk mystik". Fritjof Capra. Fysikkens Tao. s. 136.

32. Samme s. 53. Bemærk at kristendommen skal

omformes, hVorimod buddhismen kan nøjes med en

reorganiseringi

33. Et råd der, så vidt jag kan se, er højere end det

Store Hvide Broderskab.

34. Kan oversælles med naturånderne.

35. D.v.s. en fra Hierarkiet.

36. Asger u,rentsen. s. 51.

37. Samme s. 55.

38. Den vigtigste invokation (bøn, påkaldelse) lyder

således:

"From the point af Light within the Mind af God

Let Light stream forth into the minds af men

Let Light descend an Earth.

From the point af love within the Heart af God

Let love stream forth into the hearls af men

May Chris! Return to E.uth.

From the centre where the WiII af God is known

Let purpose guide the \vills af men

The purpose which the Masters know and serve.

From the centre which we call the race af men

Let the Plan af u,ve and Lighet work out

IXGYC nr. 4,1991

And may il seal the doof where evil dwells.

Let Ligh! and Love and Power restore the Plan an

Earlh".

Bønnen er forfattet af Alice A Bailey (1937)

39. Beskrevet i Asger Lorentsen: Åndelig udvikling i

Den Nye Tid.

40. D.v.s. at tre personer koordinerer deres medita­

tion og energi-arbejde.

Boganmeldelse

MISSIO NORDICABibliografi over Nordisk MissiotlslitteratuT/ Bibliography of Nordic Missioll Littera­lure 1989.Udgivet af NIME - Nordiskt InstitutfOr Missionsforskning och EkumeninskForskning / Nordic Institute for Mis­sionary and Ecumenical ResearchUppsala 1990. '132 sider.kr. 75,00

'Missio Nordica' 1989 er en bibliografiover missionslitteratur fra de nordiskelande samt materiale produceret afnordiske forfattere uden for Norden.Den 132 sider store bibliografi dækkerkun materiale, der er publiceret i 1989,og den er første bind i en forventeliglang række af årlige bibliografier.

På Missionshøjskolen i Stavanger erder oprettet en database, kaldet 'Miss­nord', hvor alt registreres på EDB.Den trykte bibliografi er så at sige etregister over den årlige tilvækst i data­basen. I fremtiden er det meningen, atinteresserede også skal kunne søgedirekte i databasen.

Formålet med bibliografien (og databa­sen) er at lette adgangen til den storemængde af missionslitteratur, der rentfaktisk produceres i Norden. Den med­tager ikke blot monografier og tids­skriftartikler, men også meget af det'grå materiale\ løse papirer, som detofte kan være meget interessant at

anvende i forbindelse med f.eks. em­nekredsstudier, men som det ofte ogsåer meget vanskeligt at støve op.

Bibliografiens hoveddel er selve doku­mentlisten med 737 titler fordelt på515 forskellige forfattere. Materialetopdelt i fire kategorier: a) monografier,b) artikler, e) gråt materiale som f.eks.organisationstryk eller upubliceredeemnekredse, z) blandet materiale somf.eks. boganmeldelser m.m. De 737titler er ikke fordelt ligeligt på de femnordiske lande; 14 fra Island, mensDanmark topper med 270 titler. Detsidste kan godt undre, for sammenlig­net med både Norge og Finland erDansk mission af meget beskeden stør­relse. Måske er vi flittigere til at skriveend til at sende missionærer ud. Ellermåske hænger det sammen med, atden danske dOkumentalist, forsknings­bibliotekar ved Statsbiblioteket, GiselaW. Olesen, har gået ekstra grundigt tilværks.

Efter selve dokumentlisten følger enrække meget anvendelige indeks, hvorman kan slå op under forfatter, insti­tution, geografisk nøgleord eller emne.Alt sammen meget overskueligt sat opog til stor hjælp, hvis man under em­nekredsskrivningen eller blot for attilfredsstille sin teologiske nysgerrighedønsker at slå op under et bestemtemne, forfatter eller område.

178 Boganmeldelse

Arbejder man f.eks. med en emnekredsinden for nyreligiøsitet, kan man slå opi 'subject index' og under New Agefinde ikke mindre 24 numre, der lyn­hurtigt leder en hen til de relevantebøger og artikler om emnet. Og ikkenok med det. Slår man numrene efteri dokumentlislen, afsløres det, al manbl.a. på en gang har referencer til enbog om New Age, en boganmeldelse afdenne bog, samt et modindlæg moddenne boganmeldelse.

Under andre nyreligiøse emner somscientology, Mormon Church ellermedicine & religion er der kun enkeltenumre. Men så ved man det.

Forfatterregisteret kan også bruges tiliagttagelser som f.eks. at ni MF-kandi­dater i 1989 leverede missionsteologiskebidrag. Sudan-missionæren Lillian Ri­sum er topscorer med fem titler, allepå hausa. 11'e MF-studenter var ogsåpå banen med tre emnekredse og enenkelt udgivelse.

'Missio Nordica 1989' er første årgang,og del understreges i forordet, al dener blevel til under tidspres og på nogleområder er mangelfuld. Således mang­ler et berømt teologisk tidsskrift, IX­GYC, da også i 'Lisie over systematiskgjennemgåtte tidsskrift og periodica' (p.xviii), mens det tilsvarende norske 'Ungleologi' er med. I 1989 var der faktisket par artikler i IXGYC, som så vidtjeg kan se, burde være med i bibliogra­fien. Nemalah, og den danske Lausan­ne-bevægelses blad, 'Lausanne-nyt'burde vel også med på listen.

IXGYC nr. 4,1991

Men ellers er det svært al finde kri­tisable ting at sætte fingeren på i 'Mis­sio Nordica'. Bibliografien er overskue­lig, grundig, og en guldgrube for en­hver med interesse for missionsteologi.Man må håbe, udgivelsen fortsætter iårene fremover.

Flemming Markussen

KONTORET:Menighedsfakultetets kontor: Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N. 86 16 63 00

Forretningsfører: Birgit Poulsen, Skejbygårdsvej 394, 8240 Risskov.

Litteratursekreiær: Karin Christensen, Chr. Købkes Gade 7, st. tv., 8000 Århus C. 86 76 00 41

Assistent: Inger Broe Klausen, Tousvej 83, 2.th., 8230 Åbyhøj. 86 25 46 79

Landssekretær: PI. Markussen, Skejbygårdsvej 72, 8240 Risskov. 86 21 36 43

FAKULTETSLEDER:Cand. theol. Leif Kristiansen, Rønvangen 188, 8382 Hinnerup. 86 91 13 77

MF's REPRÆSENTANTSKAB:Formand: Poul Langagergaard, PrangclVcj 140,2, 7000 Fredericia. 75 92 45 45

Næstformand: Leif Rasmussen, Holmegårdsvej 43, 3400 Hillerød. 4226 19 66

MF's BESTYRELSE:Formand: Kommunikationssekretær, cand. theol. Erik Bang. Kirkebakken 2, 7080 Børkop. 75 86 86 63

Næstformand; Forstander Asger Dahl Sørensen, Enggade 4, 7080 Børkop. 75 86 64 52.

lÆRERRÅDET VED MF:Fonnand; Cand. theol.. Carsten Vang, Elmsager 62, 8240 Riskov. 86 21 54 04

Lektor Peter V. Legarth, Vorregårdsalle 77, 8200 Århus N. 86 16 18 18

Professor Aksel Valen-Sendstad, Mågevej 3, 8240 Risskov. 86 17 49 74

Lektor Asger Chr. Højlund, Vardøgade 8, 8200 Århus N. 86 10 50 92

Lektor Kurt Christensen, Enemærket 19, 8240 Risskov. 86 21 28 10

Cand. theol. et art Nicolai Winther-Nielsen, Frederiksborgvej 205B, 2400 København NV. 31 69 79 29

STUDENTERRÅDET VED MF:Formand: Erik Okkels, Bartsgade 8, 4., vær. 2, 8200 Århus N.

Bent Christensen, Kantorvænget 10, lej!. 238, 8240 Risskov. 86 21 59 35

Ulla Dahl, Højgårdsparken 24, 8380 Spørring. 86 98 94 37

Sune Haubek, Bakkealle 26, 8230 Åbyhøj.

Mona Kjær Nielsen, Carl Jensensvej 13, L, 8260 Viby J. 86 14 55 28

Michael L Nygaard, Hjortensgade 42, 8000 Århus C. 86 1228 85

Jais H. Tinglund, Kalmargade 34, 3 th., 8200 Århus N. 86 17 39 28

STUDIEVEJLEDERE VED MF:Eva Lindhardt Jensen, Otto Sverdrupsvej 19, 8200 Århus N. 86 10 71 62

Thomas Bøge Nielsen, Vesterbrogade 12, 3., 8000 Århus C. 86 20 14 91.

STUDENTERNES TELEFON: 86 166143.

Opkald til studenter så vidt muligt mellem k!. 12 og 13, samt efter kl. 15.

ISSN 0105-4791

INDHOLD

Leder:

Jesper Steen Andersen:Kampen mellem okkultisme og kristendom.

Nikolaj Frøkjær-Jensen:Kristendom og zen.

Peter Kiel Nielsen:New Age.

Boganmeldelse:

135

136

154

164

177