Jeg kender det jo selv - Læs om diabetes type 1 og 2 ... · vi jo i Diafonen empatien og forståelsen, som lægerne måske ikke altid har. Os, der sidder i panelet, føler på egen

| 04 | tema : forebyggelse

børn får også type 2-diabetes

| 22 | motion : på dybt vand

| 38 | sukkerfrit slik – er det godt? | 44 | når insulin bliver et våben

diabetesAPRIL 2008

Diabetes 2 – 2008 – Årgang 68

Medlemsblad for DiabetesforeningenUdkommer seks gange årligtOplag: 69.000.

HovedkontorRytterkasernen 1, 5000 Odense CTlf. 66 12 90 06, fax 65 91 49 08Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652E-mail: [email protected]: www.diabetes.dk

Kontor i KøbenhavnSkindergade 38, 11159 København KTlf. 66 12 90 06

Telefon- og kontortidMandag til torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-14.

RedaktionAnsvarshavende redaktørKonst. kommunikationschefHelen H. [email protected]: 3h

Annoncer og korrekturSekretær Dorte Lund [email protected]

LayoutJacob [email protected]

RedaktionsudvalgCharlotte Rulffs Klausen, jurist, chef for ledelsessekretariatetMalene Bagger, cand.scient., ph.d.Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist

Vibeke Uldall Wilhelmsen, socialfaglig medarbejderJens Dinsen, HR- og kursuskonsulentLif Lundeman, marketingkonsulentLene Hylleberg, kampagnechef

Tryk Stibo Graphic A/S

Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annonce-rede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Uddrag eller citat fra artikler må kun gengives med kildeangivelse.

Bladet udkommer også digitalt (DVD).

Kontrolleret af FMK

Fagpressens Medie KontrolKontrolleret oplag: 63.544Perioden 1. juli 2006 – 30. juni 2007

Ændringer vedr. abonnementRing venligst på tlf.: 66 12 90 06DiabetesforeningenRytterkasernen 15000 Odense C

Jeg kender det jo selvAnne Petersen, som du ser her på billedet, er en af de ti diabetikere, der sidder i Diafonen: Diabetesforeningens panel af erfarne diabetikere, som andre med diabetes eller pårørende kan ringe og få en snak med.

Vejen går gennem telefonnummer 63 12 14 16, og ringer du inden kl. 13.00, bliver du ringet op samme dag af én fra panelet.- Det er altid med en god fornemmelse, at jeg lægger røret på bagefter, for dem, der ringer, plejer at sige, at det var en stor hjælp, fortæller Anne Petersen, 41 år og fra Nakskov.- Mange ringer og stiller spørgsmål som for eksempel: Hvor mange pærer må jeg spise? Men når man har talt lidt sammen, finder man ud af, at personen måske egentlig hellere vil tale om angsten for at få lavt blodsukker, og her har vi jo i Diafonen empatien og forståelsen, som lægerne måske ikke altid har. Os, der sidder i panelet, føler på egen krop, hvad det vil sige at have diabetes. Vi kender det selv. Jeg kender det selv.

Mellem 700-800 ringer om året til Diafonen og spørger om alt fra blodsuk-kerværdier, neuropati, angst og forholdsregler ved rejser. Også mange forældre, bedsteforældre, ægtefæller og kærester ringer. Anne Petersen, der har type 1-diabetes, har selv været igennem en adoptionssag, som derfor er et af de emner, hun er god at tale med om. Alle i Diafon-panelet kan dog svare på de fleste generelle spørgsmål, da panelet jævnligt bliver opdateret med den sidste nye viden om diabetes på relevante kurser. Derudover udnytter de hinandens specialviden. 3h

Se, hvem der sidder i Diafonen på www.diafonen.dk

– personlige råd og vejledning om diabetes

DiabetesforeningenRytterkasernen 1

5000 Odense CTelefon 66 12 90 06

[email protected]

Spørg diafonen om diabetes

Vi har tid til at tale med dig – i dag!

Du kan også deltage i debatten på www.diafonen.dk

[email protected] 12 14 16

Mange nyder allerede godt af diafonen– måske er det noget for dig?!Du får svar hurtigst muligt fra en af de frivillige i panelet. Ringer du inden kl. 13 på hverdage, vil du blive ringet op allerede samme aften af en fra diafonpanelet.

Du kan også deltage i debatten på www.diafonen.dk. Her kan du stille spørgsmål og udveksle erfaringer med andre diabetikere og deres pårørende.

Hjælp os med at hjælpe dig

Diabetesforeningen arbejder for at forbedre livskvaliteten for mennesker med diabetes i Danmark. For at kunne gøre det bedst muligt, har vi brug for indsigt i de udfordringer, livet som diabetiker byder på.

Dialogen (spørgsmål og debatindlæg) på diafonens hjemme side vil derfor i anonymiseret form kunne indgå som kildemateriale, når vi laver undersøgelser, der bidrager til at belyse diabetikeres dagligdag og livsvilkår.

1. o

plag

, mar

ts 2

008

(500

stk

.). T

ryk.

Cla

usen

Off

set

M65_3-fl.indd 1 28/02/08 11:47:31

[email protected]

63 12 14 16

I dag bruges der 1.000 kroner på behandling for hver én krone, der bruges på sundhedsfremme og forebyggelse. Var det ikke bedre, hvis flere penge kunne bruges på forebyggelse, så vi undgik endnu flere syge?

Den nye kommunalreform, den nye sundhedslov og ned-sættelsen af en forebyggelseskommission giver gode rammer for at gøre det rigtige. En mulighed, som politikere og be-handlere ikke må lade gå fra sig. Kommissionen skal i begyndelsen af 2009 barsle med en handlingsplan for forebyggelse, så vi undgår, at flere danskere bliver kronisk syge med en livsstilsrelateret sygdom.

Det hilser Diabetesforeningen naturligvis velkomment – men skal vi undgå, at yderligere investeringer i sygehusvæsenet spises op af at behandle patienter, der allerede er blevet syge med en kronisk sygdom, kræver det handling her og nu.

Ansvaret for netop at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme er i dag kommunernes. Men samtidig er grænsen mellem kommunernes og regionernes opgave over for personer med kronisk sygdom glidende. Derfor er det af største vigtighed, at eksempelvis diabetikere ikke bliver tabt i overgangen fra én sektor til en anden. Det enkelte individ skal være i centrum – ikke behandlersystemet.

Danmark har en Handlingsplan for Diabetes fra 2003, og formålet med planen var netop at sikre en samlet indsats, når det gælder forebyggelse og sammenhængende patientbe-handling. Meget i den plan kan stadig bruges, og flere af initiativerne er endnu ikke gennemført.

Så lad os komme i gang nu – og ikke vente til 2009.

Med venlig hilsen

Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningenprofessor, overlæge, dr.med.

Pengene skal bruges bedre

leder

Diabetestinget – en nyskabelse Danmark kan gøre det bedre, når det handler om at fore-bygge og behandle diabetes. Overordnet er der brug for at skabe grobund for nye idéer og et større helhedsperspektiv.

Diabetesforeningen er vært ved en heldagskonference om diabetes på Nationalmuseet i København den 8. april 2008. Konferencen, der afholdes i samarbejde med Novo Nordisk, har vi valgt at kalde “Diabetestinget” – affødt af Folketinget.

Fokus vil være på forebyggelse, tidlig opsporing og bedre be-handling.

Tinget åbnes af Diabetesforeningens protektor H.K.H. Prins Joachim og sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Aksel Nielsen (K). Tre ekspertpaneler fremlægger og diskuterer konkrete forslag, der kan være med til at knække diabetes-kurven. Repræsentanter fra Folketingets Sundhedsudvalg, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt andre patientforeninger debatterer eksperternes forslag.

Vi håber, at Diabetestinget vil blive en tilbagevendende begivenhed, der kan give de nødvendige indspark, således at vi undgår, at endnu flere får diabetes. Unge som ældre.

Klik ind på www.diabetestinget.dk og følg med.

Med venlig hilsen

Henrik Nedergaard, direktør i Diabetesforeningen

motion | reportage

Ny arvelov

Måske har du lyst til at støtte Diabetesforeningens arbejde ved at betænke foreningen en del af din formue. Er det til-fældet, skal du oprette et testamente.

Arveloven sikrer, at din arv fordeles blandt de familiemed-lemmer, som har arveret efter dig.

Den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar, betyder dog, at du i et testamente har større råderet over din formue end tidligere. Du har nu mulighed for at betænke en humanitær organisation med op til 75 procent af din formue.

Har du ingen tvangsarvinger, er du fri til at bestemme over hele din arv – hvis ikke du har oprettet testamente i det til-fælde tilfalder arven staten. Læs mere om de nye arveregler på www.diabetes.dk under Lov&Ret.

Din støtte gør en forskel

Den støtte, vi får som arvebidrag, er helt afgørende for vores indsats. Testamentariske gaver udgør nemlig omkring en tredjedel af de midler, vi bruger i vores arbejde.

Diabetesforeningens forskningsindsats er målrettet fire om-råder: At finde en kur mod diabetes, behandling af diabetes, årsager til udvikling af diabetes og forebyggelse heraf samt hvordan man lever bedst muligt med diabetes.

Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift, så hele din gave vil blive brugt til at hjælpe mennesker med diabetes og du bestemmer naturligvis selv, hvilke områder af Diabetesfor-eningens arbejde du ønsker at betænke.

Vi er taknemmelige for alle bidrag.

Vil du være med til at forme fremtiden?

For mere information kan du kontakte Diabetesforeningen på telefon 63 12 90 65 eller på mailadressen [email protected]

| Diabetes | April 2008 | 3 |

Tema: Forebyggelse

Også børn får type 2-diabetes 04

Gå efter målet 08

Diabetes udvikles lynhurtigt 10

Motivationsgrupper: Her hjælper de hinanden 11

Hvem kommer først? Forebyggelse i børnehaven 12

Opsporing går for langsomt 14

Klummen af Peter Aalbæk Jensen 15

Lokalkomité blander sig 16

Hvad bliver det næste? En dialysepatient fortæller 18

Motion

Reportage fra svømmehallen: Hop bare i! 22

Motion med Eskild: Find den rigtige form 26

Mad

Madtips 32

Opskrifter 33

Nyt på hylden 37

Sukkerfrit slik giver falsk tryghed 38

Spørg om diabetes 42

Børn

Anne ville tage sit eget liv 44

Forskning

Insulin har brug for zink 48

Nyt om forskning 50

Nyt udstyr

Hanne fik glukosemåler: Nu kan vi være trygge 52

Indhold04

22

33

44Hvad synes du?Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat

kan blive bedre. Hvad synes du om indholdet? Om

layoutet? Giv din mening til kende på mailadressen:

[email protected]

| 4 | Diabetes | April 2008 |

tema | type 2 // forebyggelse

Glem alt om, at du skal være overvægtig og oppe i årene for at få type 2-diabetes. Selv et barn på kun otte år har herhjemme fået konstateret den livsstilsrelaterede

diabetestype.Patrick og Annie, som diabetes har talt med, er begge 15

år og to af de i alt otte børn, der er registreret som type 2-pa-tienter i Danmark.

- Men vi har faktisk ikke set det boom i antallet af børn med type 2-diabetes, som man måske kunne forvente i forhold til antallet af overvægtige, siger overlæge på børneafdelingen på Glostrup Sygehus, Birthe Olsen, der er formand for Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes.

Forklaringen er givetvis, at vi herhjemme ikke har den et-niske sammensætning i befolkningen, der gør, at det boom vil opstå. Det er især indvandrere fra Asien, Mellemøsten og store dele af Afrika, der er i fare for at udvikle type 2-diabetes – og at udvikle sygdommen i en tidlig alder. Men der hører også en social slagside til type 2-diabetes, pointerer cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen.- Type 2-diabetes slår i stigende grad igennem på den sociale di-mension og rammer dermed socialt skævt også i den yngre alders-gruppe, altså de 20-30-årige, siger han og understreger, at det frem over vil være en af de helt store udfordringer for behandlerne at nå de grupper i Danmark, inden de får type 2-diabetes.- De dårligt stillede socialgrupper er generelt mere overvæg-tige end folk, der er bedre stillet med længere uddannelse og

Vidste du, at dit barn har en 30-35 procents risiko for at få type 2-diabetes, hvis du selv har sygdommen? Sådan er det for Patrick og Annie, begge 15 år, der ligesom deres mødre har diabetes. Læs temaet om forebyggelse af diabetes frem til side 20.

Også børn får type 2-diabetes

Kend din – eller dine børns – type 2-risiko

Hvis én nær slægtning (far, mor, søskende) har type 2

=

30-35 pct. risiko for at få type 2-diabetes.

Hvis to nære slægtninge (far, mor, søskende) har type 2

=

60 pct. risiko for at få type 2-diabetes.

Kilde: Cheflæge Knut Borch-Johnsen, Steno Diabetes Center

fortsættes side 6 >>


forskning | nyt om forskning

Det er fire år siden, jeg fik diabetes. Jeg havde det dårligt, var træt og ville sove hele tiden. Jeg tror,

jeg har fået det, fordi det er arveligt. Min mor har også diabetes. Vi har aldrig spist meget slik herhjemme, kun om fredagen til Disney Sjov og sådan, aldrig til hverdag. Men jeg synes alligevel, jeg er lidt overvægtig, ikke me-get, men lidt.

Det første, jeg tænker på, når jeg tænker på min diabetes, er: Ikke spise sukker. Og at jeg skal dyrke motion. Min mor siger, jeg skal passe på mig selv, fordi det ellers går ud over mine nyrer og øjne. Det skræmmer mig lidt, men det sker vel ikke for så mange? Nok kun dem, der bliver ved med at spise masser af sukker. Det er det værste ved sukkersyge: At man skal passe på så mange ting, passe på, hvad man spiser, passe på sig selv. Men det allerværste er, at man skal stikke sig. Jeg tager insulin morgen og aften, og det gør ondt, hvis man rammer et forkert sted. Jeg tager også tabletter morgen, middag og aften – men nogle

gange glemmer jeg det ovre i skolen, fordi vi skal ud i frikvartererne og har travlt med det.

Jeg har tænkt mange gange: Hvorfor skulle det lige være mig? I fremtiden håber jeg, at min sukkersyge bliver bedre, så jeg ikke skal tage medicin. Men jeg skal dyrke mere motion. Det vil hjælpe. Jeg er lige begyndt til hånd-bold. Hvis der er mange med, er motion sjovt. Hvis man skal dyrke motion alene, så er det bare kedeligt, synes jeg. Jeg har et kort til et fitnesscenter, men det bruger jeg slet ikke.

Gammelmandssukkersyge kalder man det også, men det er jo for gamle mænd, ikke mig. Jeg er sådan en glad type, sådan lidt drillesyg, vil mine kammerater nok sige. Og jeg synes, det er nemt nok. Jeg siger tit bare nej til alt det der junkfood og chokolade. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv. Hvis de andre køber junk i hallen, køber jeg måske bare en Cola light. Det skal jeg jo for at undgå de der efter-sygdomme. Det er vigtigt, jeg kan sige nej.” 3h

Jeg er lidt stoltaf mig selv

Fotograf: Tao Lytzen

Patrick, 15 år, Hirtshals, type 2-diabetiker


Nogle børn får MODY

Otte børn er herhjemme registreret som type 2-patienter,

heriblandt Patrick og Annie. Fire børn er registreret som

MODY-diabetikere. MODY står for Maturity Onset of

Diabetes of the Young og er en arvelig form for

diabetes. Risikoen for, at efterkommere arver genet

og udvikler sygdommen, er afhængig af, om man har

genet, ikke af livsstilsfaktorer. I modsætning til en

klassisk type 2-diabetes udvikles MODY oftest, før

man fylder 25. MODY optræder i flere generationer,

men kan opstå som en ny mutation.

Kilde: Afdelingslæge Jannet Svensson, Dansk Børne-

diabetes Database

fra side 4 >>god økonomi. Samtidig rører de sig mindre og er i det hele taget belastet på mange fronter, siger Knut Borch-Johnsen.- Fremtidens forebyggende indsats må derfor indrettes, så den særligt sigter på denne udsatte gruppe.

Tallet vil stige

De otte børn med type 2-diabetes er registreret i Dansk Børne-diabetes Databases seneste årsrapport. Året før var der to børn registreret med type 2-diabetes. Og for professor Thorkild I. A. Sørensen, der er leder af Institut for Sygdomsforebyg-gelse, er der ingen tvivl om, at det tal vil stige. - Det er utvivlsomt kun den spæde begyndelse, vi ser med de tal. Der er næppe tvivl om, at vi vil få en fortsat stigning i antallet af børn med type 2-diabetes, når vi ser på den hast i udviklingen af fede børn, der foregår, siger han, der er pro-fessor i klinisk epidemiologi.

Forældre, som selv har type 2-diabetes, bør være særligt opmærksomme på deres børn, idet børnene har en risiko på 30-35 procent for at få sygdommen, hvis en af forældrene har den. Har begge forældre type 2-diabetes, er risikoen 60 procent for barnet.- Det her handler helt klart om livsstil, og får man type 2-diabetes som barn, har man som regel et mere aggressivt forløb og ender tit med at være insulin-afhængig, konstaterer Jannet Svensson, der er en af lægerne bag Dansk Børnediabetes Database og afdelingslæge på børneafdelingerne på Glostrup og Hillerød Sygehus.

- Og har et barn eller voksen først fået type 2-diabetes, er der ingen helbredelse. Taber de sig, spiser sundt og motionerer, kan nogle i perioder have et normalt blodsukker og undvære tabletter, men de vil fortsat være i risiko for højt blodsukker ved for eksempel infektioner eller hvis de spiser store mængder sukker, siger hun.

Undgå at få diabetes

Hvis man som mor eller far gerne vil undgå, at ens barn får type 2-diabetes, gælder det samme som for voksne: Børnene skal være fysisk aktive, undgå overvægt, spise masser af frugt og grønt, droppe junkfood og reducere fedt- og sukkerindtaget.- Og det kan bestemt godt lade sig gøre at undgå at få type 2-diabetes, selv om man er arveligt disponeret, understreger professor i børneernæring, Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring. Han tror også på, at fedme-udviklingen blandt børn kan vendes.- Myndighedernes opmærksomhed er blevet øget de sidste fem år. Vi ved, at det ikke kun er forældrene, der skal gøre noget, men samfundet som helhed. Det skal simpelthen være lettere at leve sundt og sværere at leve usundt. Børn skal for eksempel ikke have lov til at gå til bageren i skoletiden. Det sunde valg skal være det forventelige valg, ikke et over-raskende valg.

Og de kommuner, som ikke er kommet i gang med fore-byggelsen, skal skynde sig, understreger Kim Fleischer Mi-chaelsen, der også mener, at den sociale slagside, der viser sig ved type 2-diabetes, er en særlig udfordring for behandlerne.- Derfor skal der arbejdes på mange fronter, også i selve de fami-lier, som har type 2-diabetes. Her skal hjælpen være stor.

>> Af Helen H. Heidemann | Journalist i Diabetesforeningen

Flere fede børn

Antallet af overvægtige og fede børn er steget stødt

siden 1970’erne, og de overvægtige børn er blevet

endnu mere overvægtige end tidligere, viser tal fra

Statens Institut for Folkesundhed. 15 pct. af drengene

og 21 pct. af pigerne i København er således overvægtige.

Ca. 4 pct. er fede, viser tal fra ind- og udskolingen på

de københavnske skoler i 2003.



Foto: scanpix.dk

Jeg vidste på en måde godt, at jeg ville få suk-kersyge på et tidspunkt. Det er en arvelig syg-

dom: Min mor fik det også af sin mor. Jeg blev alligevel chokeret, da jeg fik det at vide – forrige år. Var næsten ved at græde. Jeg tænkte: Åh nej, jeg skal sikkert på insulin med det samme. Åh gud, hvad kan de ikke finde på at sige til mig. Jeg frygter det med insulin rigtig meget. Jeg får tabletter og vil ikke på insulin. Det er min mor nemlig, og hun siger, det gør ondt – og jeg kan ikke li’ smerte. Men min læge siger, jeg skal på insulin, hvis ikke jeg passer på. Mine nyrer er også blevet ramt på grund af min sukkersyge, så nu ta’r jeg også sådan nogle små nyrepiller, som går ind og reparerer lidt på dem, kan man sige. Jeg tænker på, hvad der skal ske med mig, hvis mine nyrer en dag bare siger stop. Ved det egentlig ikke, men jeg har heller ikke lyst til at tæn-ke så meget på det.

Hvis mine kammerater spørger mig, hvorfor jeg har fået sukkersyge, siger jeg, det kan være arveligt, men måske

også fordi jeg kan finde på at spise noget usundt. Hvem kan ikke det? Jeg er begyndt at ændre på kosten og går ikke bare rundt og spiser chips hele tiden. Før spiste jeg – uha – bare junkfood, bare noget hurtig mad, der bare skulle ned, pommes fritter og brugere og jeg ved ikke hvad. Jeg spiser det stadig, bare ikke så tit. Jeg går hos en diætist og har tabt fem kilo, siden jeg startede. Mit mål er at veje 50 kilo. En af mine veninder vejer 50 kilo, og hun ser slet ikke buttet ud. Jeg vil gerne se ikke-buttet ud.

Men jeg er meget svag, når det gælder. Jeg siger for det meste ja til søde sager. Så er det indrømmet. Min hjerne si-ger nej, men min mund siger ja. Jeg har også gået til fitness, men droppede det. Jeg kom ikke i flere måneder, og så op-gav jeg. Jeg har tit så mange lektier, jeg skal lave. Og så er jeg i gården og hygger med de andre. Men uddannelse er vig-tigt. Jeg vil ikke ende som min mor. Hun er fra Filippinerne og har været rengøringsassistent. I øjeblikket går hun hjem-me. Jeg vil gerne være pædagog, jeg kan godt li’ børn.” 3h

Jeg er meget svagFotograf: Bjarke Ørsted

Annie, 15 år, Amager, type 2-diabetiker


Kampen mod type 2-diabetes skal kæmpes med et cen-timetermål ved hånden.

Antallet af ramte verden over vokser fortsat, og det vil det blive ved med, så længe vi bliver ved med at vokse i bredden, mens vi rører os mindre og mindre. Det fastslår professor på Odense Universitetshospital, diabetesspecialist Henning Beck-Nielsen.

I verdenssundhedsorganisationen WHO skønner man, at antallet af diabetikere på verdensplan vil fordobles i løbet af de næste 20 år, fra ca. 150 mio. omkring årtusindskiftet til ca. 300 mio. ramte i 2025.- Type 2-diabetes kan ikke udryddes. Men forhåbentlig kan vi vende stigningstakten, hvis vi kan få danskerne til at ændre livsstil, siger Henning Beck-Nielsen.

Selvom man i dag ved, at type 2-diabetes er langt mere arvelig end den insulinkrævende type 1-diabetes, så er type 2-diabetes først og fremmest en livsstilssygdom. Og type

2-diabetes kan nå at lave en del ravage i kroppen, før den giver sig til kende. Det øgede sukkerindhold i blodet gør skade på indersiden af kroppens blodkar og er på denne måde med til at fremkalde den livsfarlige åreforkalkning.

Mange er i tidens løb døde af en blodprop, uden at man nogensinde har opdaget, at de også led af type 2-diabetes, og at denne måske har været med til at udløse selv samme blod-prop. Type 2-diabetes fordobler ganske enkelt risikoen for at få en akut blodprop i hjerte og hjerne.- Vi er i Danmark blevet enige om, at vi ikke vil sygeliggøre hele befolkningen ved at screene alle for type 2-diabetes. I stedet laver vi risikoscreening, når folk er overvægtige, har forhøjet blodtryk, har diabetes i familien eller har fået en blodprop. Pro-blemet er, at denne screening ikke er systematisk, og at alt for mange bliver overset, siger professor Henning Beck-Nielsen.

Han har i en stor befolkningsundersøgelse på Fyn doku-menteret, at opsporing og behandling på et tidligt tidspunkt

Gå efter måletDet eneste redskab, lægerne bør have ved hånden for at spotte mulige type 2’ere, er ifølge diabetesspecialist Henning Beck-Nielsen: et målebånd. Medlem af Forebyggelseskommissionen, professor Bente Klarlund Pedersen, foreslår ny sundhedslov, der skal bane vejen for, at danskerne vælger de sunde løsninger.



har en gunstig effekt og sparer penge i form af færre indlæg-gelser, herunder senkompliaktioner.- Al erfaring viser, at de penge, det koster at forebygge, bliver sparet på behandling, siger Henning Beck-Nielsen.

Skal bevæges væk

Risikogruppen burde ifølge Henning Beck-Nielsen være re-lativt let at spotte. Dem med fedt på maven har den største risiko for at få type 2-diabetes. Derfor burde alle praktiserende læger efter hans mening have et målebånd ved hånden. Ge-nerelt kan man sige, at europæiske kvinder, der måler mere end 84 cm i taljen, og mænd med et taljemål over 100 cm er i stor risiko for at ende som type 2-diabetikere.

Type 2-diabetes er en sygdom, man kan spise sig til ved hjælp af et for stort indtag af hvidt sukker og mættede fedt-stoffer. Men type 2-diabetes kan ofte undgås, hvis man mo-tionerer, fortæller Henning Beck-Nielsen.- Det største problem i dagens Danmark er manglen på motion. Type 2-diabetes skal bevæges væk. For 30 år siden indtog danskerne langt mere fedt, end de gør i dag. Forskellen på dengang og nu er, at alle dengang havde så hårdt fysisk arbejde, at de forbrændte fedtet. I dag behøver kun de færreste røre sig i dagligdagen. Man cykler ikke, tager hellere elevatoren end trappen og kører i bil, selvom man kun skal hen til bageren.

Lettere sagt end gjort

Men det er lettere at snakke livsstilsændringer end at føre

dem ud i livet. Medlem af regeringens nye Forebyggelseskom-mission, professor Bente Klarlund Pedersen, vil gerne stille spørgsmål ved, om valg af livsstil reelt er et helt frit valg. - Baggrunden for valg af livsstilsvaner er uhyre kompleks. I et vist omfang viderefører vi forrige generations vaner, og vi arver også i genetisk forstand anlæg for blandt andet udvik-ling af fedme og formentlig lyst til fysisk aktivitet. Alle ved, at der skal mobiliseres selvdisciplin, hvis man hver dag skal gå 10.000 skridt, kvitte smøgerne, drikke mådeholdent og spise sundt, og der er ingen tvivl om, at det også er langt mere overkommeligt at mobilisere selvkontrol til at efterleve sundhedsbudskaberne, hvis man har fysisk og psykisk over-skud. Altså hører til de såkaldt ressourcestærke, siger hun.

Hun mener ikke, man kan nøjes med at fokusere på den en-keltes livsstil, men må tage de ydre rammer med i betragtning. - Det er muligt at tænke sundhed ind i vores afgifter, byplan-lægning, arbejdspladser, bygninger og skoler, siger Bente Klarlund, der foreslår en ny sundhedslov, der ser på sund-hedskonsekvenserne af både nationale og lokalpolitiske initi-ativer.- En sådan lov ville sikre, at man eksempelvis ved bygning af en ny skole tænkte på børnenes muligheder for at cykle til og fra skole og for at røre sig i dagligdagen. Der er brug for et nyt syn på forebyggelse – et udsyn, der strækker sig fra det personlige ansvar til en indsats for at påvirke vor civilisation.

>> Af Annette Hagerup | Freelancejournalist

Forebyggende medicin

Insulinproduktionen falder over tid, når man har type

2-diabetes. Kan ofte klares med livsstilsændringer i

starten. Siden må diabetikeren tage blodsukkersænkende

tabletter, og nogle ender ret hurtigt på insulin. Få er i ren

insulinbehandling – flere på kombinationsbehandling af

insulin og tabletbehandling. 70 pct. af type 2-diabetikerne

dør af hjerte-karsygdomme.

Derfor bør nydiagnosticerede tage forebyggende medicin.

Kolesterolsænkende medicin, blodtrykssænkende medicin

og hjertemagnyl er med til at nedsætte risikoen for blod-

propper.

Kilde: Cheflæge Knut Borch-Johnsen, Steno Diabetes Center



Langt flere danskere end hidtil antaget går rundt med forstadier til type 2-diabetes. Og ny dansk forskning viser, at tilstanden hurtigt kan udvikle sig til en egentlig type 2-diabetes.

Omkring 225.000 danskere lever i dag med diagnosen type 2-diabetes. Hertil kom mer de ca. 200.000, der går rundt med udiagnosticeret diabetes.

Endnu mere skræmmende forekommer det, at lige så mange eller op mod 350.000-400.000 har forstadier til type 2-diabetes. Disse har et marginalt forhøjet blodsukker, enten fastende eller efter et måltid, og tilstanden skyldes (ligesom type 2-diabetes) en kombination af nedsat funktion af de insulinproducerende celler og nedsat insulinfølsomhed, hvilket betyder, at de ikke kan udnytte kroppens insulin godt nok.

Cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen, fortæller, at ca. fem til otte procent af den danske befolkning har forstadier til type 2-diabetes, men blandt dem, der er meget overvægtige, har diabetes i familien, er fysisk inaktive eller har andre risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes, er forekomsten ca. tre til fire gange højere.

Tydelig advarsel

Knut Borch-Johnsen har i samarbejde med ph.d.-studerende Signe S. Rasmussen fulgt 1.800 patienter med forstadier til diabetes. Fælles for patienterne var, at de gik til kontrol hos egen læge i almen praksis. Samtlige var disponeret for diabetes for eksempel på grund af overvægt, diabetes i familien eller mangel på motion/fysisk aktivitet. - Undersøgelsen viser, at 15-20 pct. i denne patientgruppe udvikler type 2-diabetes inden for et år. Efter tre år har 40 pct. af dem diabetes, fortæller Knut Borch-Johnsen.

Tidligere undersøgelser har tydet på, at risikoen for at gå fra prædiabetes til type 2-diabetes lå omkring de 5 pct.

- Men denne nye danske undersøgelse viser, at den første abnormitet i blodsukkeret er en tydelig advarsel, hvis man har andre risikofaktorer for diabetes, siger Knut Borch-Johnsen om resultatet, der for nylig er offentliggjort i tids-skriftet Diabetologia.- Da risikoen for, at en prædiabetiker udvikler diabetes, er så meget højere, end man hidtil har troet, er det tvingende nødvendigt, at man fra samfundets side styrker indsatsen for at understøtte de nødvendige livsstilsændringer i alle alders-grupper, fra børn og unge og op gennem livet, siger Knut Borch-Johnsen.


Diabetes udvikleslynhurtigtOp mod 400.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes. Og blandt dem udvikler 40 procent en egentlig diabetes inden for tre år, viser ny dansk forskning. Er der allerede diabetes i familien, er pårørende i stor risiko.

Så mange har forstadier

En undersøgelse blandt 7.000 raske, tilfældigt udvalgte

danskere i det tidligere Københavns Amt viser, at 8-10

pct. af danske kvinder mellem 30 og 40 år har forstadier

til type 2-diabetes, mens 5 pct. af de 30-40-årige mænd

har forstadier til sygdommen. Blandt de 50-60-årige

vil 15-16 pct. af både mænd og kvinder have nedsat

insulinfølsomhed.

Undersøgelsen er en del af Inter99-studiet, der er det

største videnskabelige forebyggelsesprojekt inden for

livsstil i Danmark nogen sinde.

Bag denne del af undersøgelsen står cheflæge på

Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen, og læge,

ph.d. Charlotte Glümer.


I Karise har de indset, at det hele går lettere, hvis man har nogen at dele sine spekulationer med. Her mødes en gruppe diabetikere en gang om ugen i skolekøkkenet på Karise Skole, hvor Rigmor Hansen (længst tv.) på fjerde år lærer dem at lave sund og fedtfattig mad. Rigmor Hansen er uddannet sygehjælper og har i sin tid passet mange diabetikere. For seks år siden fik hun selv type 2-diabetes og besluttede at tage et af Diabetesforeningens instruktørkurser.- Jeg syntes, der manglede et sted, hvor diabetikere kunne mødes og tale om, hvordan man kan ændre livsstil uden, at alt bliver for trist, fortæller hun, hvis Motivationsgruppe nu tæller 20 medlemmer.

Et af dem er Åse Christensen (længst th.), 71 år, som har haft type 2-diabetes siden 1981 og taget insulin i fem-seks år. Åse Christensen har været medlem af Motivationsgruppen i tre år og har været i stand til at droppe sin insulin, fordi hun nu har lært at lave sund og fedtfattig mad. En anden af

Motivationsgruppens trofaste medlemmer, Jutta Nielsen (nr. to fra venstre), 64 år, har haft type 2-diabetes siden 2004.- Vores gruppe fungerer som en slags selvhjælpsgruppe. Det er godt for selvtilliden at kunne mødes med andre, der slås med de samme problemer i hverdagen som en selv. Her kan man altid få et godt råd, fortæller Jutta Nielsen. På billedet ses også Walther Strandholt.


Fotograf: Kristian Brasen

Vil du også være med i en af

Diabetesforeningens Motivationsgrupper?

Så ring til Lene Jørgensen, tlf. 63 12 90 24 eller klik ind

på www.diabetes.dk/wm5031 og se, hvor i landet der er

instruktører.

Her hjælper de hinandenHverdagen som diabetiker har mange omkostninger. Udover diæt og motion må en type 2-patient hver dag ofte indtage en håndfuld piller med syv-otte forskellige medikamenter.

Diabetes udvikleslynhurtigt


Der bliver slidt hårdt på løbeskoene, når børnene fra børnehaven Stjernen i Gladsaxe Kommune hver mor-gen løbetræner på fortovene i nabolaget. Distancen er

én kilometer for de 4-6-årige, lidt kortere for de mindste børnehavebørn. Og det skal være meget dårligt vejr, før løbe-turen må aflyses. Når det en sjælden gang sker, står den i stedet på indendørs motion, fortæller børnehavens leder Birthe Mortensen.

Hvem kommer først?

30 procent af børnene i indskolingen i Gladsaxe Kommune er overvægtige. Det er en af grundene til, at sundhedspersonalet nu arbejder målrettet med at forebygge type 2-diabetes – allerede i dagplejen og i børnehaverne.


Fotograf: Bjarke Ørsted


Vi tilbyder et spændende, udfordrende og struktureret ophold med individuel kostvejledning af klinisk diætist, en bred vifte af forskellige motionsformer samt personlig udvikling og kreative fag.

Vi arbejder med sundhed, velvære og livskvalitet. Du kan få gode vaner, motivation og succesoplevelser.

Ubberup Højskole er kendt for sit dejlige, fedtfattige køkken med masser af groft og grønt.

Livsstilskurser 2008:06.07. - 12.07. (1 uge) • 13.07. - 26.07. (2 uger) • 03.08. - 16.08. (2 uger)17.08. - 23.08. (1 uge) • 24.08. - 30.08. (1 uge) • 31.08. - 06.09. (1 uge)14.09. - 13.12. (13 uger) Se mere på www.ubberup.dk

Diabetes? Så er Ubberup H jskole stedet for dig

Ubbe rup Hø j s ko l e , Hø j s ko l e ve j 6 , 4 400 Ka l undbo rg • T l f. : 5 9500080 • www.ubbe rup . d k

Hvem kommer først? - Mange af børnene bliver kørt i bil til børnehaven, så der er en del, der rører sig meget lidt i løbet af en dag, hvis vi ikke sætter nogen aktiviteter i gang. Børn vil dybest set gerne bevæge sig, og de elsker alle sammen den fælles løbetur.

I Gladsaxe Kommune starter forebyggelsen af livsstilssyg-domme nemlig hos de alleryngste borgere. Kommunen har således uddannet sundhedsmedarbejdere på samtlige skoler og daginstitutioner, som skal sørge for at implementere sunde mad- og motionsvaner i dagligdagen. Derudover skal alle dagplejemødre på madlavningskursus for at lære at lave sund og indbydende mad til småbørn.- Grundstenen til type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom lægges allerede i 3-årsalderen. 30 procent af vores børn i indskolingen er overvægtige. Derfor har vi valgt at gå bredt ud med infor-mationen, så vi når borgere i alle aldre, fortæller diabetes-konsulent Lotte Sehested. - Hvorfor er det lille Ole ikke må være kuglerund, når han nu er sådan en glad lille dreng? Pædagoger og lærere skal rustes til at tage fat på det ømfindtlige emne: Overvægtige børn, siger hun og opfordrer både forældre og pædagoger til at røre sig sam-

men med børnene, så de voksne er gode rollemodeller. Ifølge Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil har ca. 4.000

borgere type 2-diabetes. Halvdelen af dem ved ikke, de har sygdommen. Og det er dem, man gerne vil finde. Derfor instrueres de 1.250 medarbejdere ansat i kommunens pleje- og omsorgsafdeling i opsporing og forebyggelse af type 2-diabetes.

Udover undervisning af medarbejderne har Gladsaxe Kommune gennem det seneste år tilbudt alle borgere at få målt deres blodsukker i forbindelse med for eksempel idræts-dage og kulturarrangementer.

Ifølge chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Nina Gath, har man endnu ikke overblik over de enkelte kommuners forebyggelsesindsats på diabetesområdet, men oplyser, at de fleste kommuner bl.a. prioriterer de såkaldte KRAM-faktorer med fokus på kost, rygning, alkohol og motion.

Kommunerne har på 2008-budgettet afsat sammenlagt 400 mio. kr. til den primære forebyggelse.

>> Annette Hagerup | Freelancejournalist



Først den gode nyhed: Dødeligheden blandt diabetikere falder.Den dårlige nyhed er, at det stadig går alt for langsomt

med opsporingen af de over 200.000 danskere, der går rundt med type 2-diabetes uden at vide det.- Diabetes er en sygdom, der forkorter livet. Diabetikere har stadig udsigt til et kortere liv end ikke-diabetikere. Men der er lyspunkter, mener Diabetesforeningens formand, profes-sor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg.

Hvor overdødeligheden blandt diabetikere for 10 år siden var helt oppe på 100 procent, er den i dag faldet til 70.

Allan Flyvbjerg tilskriver den forbedrede overlevelse en mere intensiv medicinsk behandling.

En af årsagerne til, at det går nogle diabetikere så dårligt, er, at sygdommen ofte opdages alt for sent, hvor der er sket omfattende skader på kredsløbet. Allerede på diagnosetids-punktet har halvdelen af type 2-diabetikerne mindst én dia-betisk følgesygdom.

Planer uden handling

Og indsatsen for faktisk at gøre noget halter voldsomt, poin-terer Allan Flyvbjerg.

Allerede tilbage i 2003 lancerede Sundhedsministeriet i samarbejde med Diabetesforeningen Den Nationale Hand-lingsplan for Diabetes. Formålet var først og fremmest at forebygge type 2-diabetes, forbedre behandlingen og endelig at opspore personer med uopdaget diabetes. Men mange af initiativerne i planen er stadig ikke sat i værk.

Endvidere har Sundhedsstyrelsen sammen med bl.a. Dia-betesforeningen udarbejdet et forløbsprogram, der fastlæg-ger, hvad der skal til for at sikre diabetikeren den gode pa-tientrejse. Uanset om behandlingen kan klares hos egen læge eller skal ske på et diabetesambulatorium.

Programmet har ligget klar siden sommeren 2007. Diabetes-foreningen skrev derfor i januar til sundheds- og forebyggelses-minister Jakob Axel Nielsen (K) med en opfordring til, at pro-grammet blev udsendt snarest. Først for nylig har programmet været til høring hos Danske Regioner og Kommunernes Lands-forening og forventes nu udsendt i løbet af kort tid. - Forløbsprogrammet skal sikre, at diabetikere ikke bliver ka-stebolde mellem forskellige behandlere og forskellige hospi-talsafdelinger. Patienterne skal ikke mærke overgangen fra afdeling til afdeling som bump i vejen. Det vigtigste er, at patienten føler sig tryg og ved, at nogen i systemet tager hånd om dem hele vejen igennem. Der er tale om et inspira-tionskatalog, der skal ud og arbejde i kommuner og regioner, siger Allan Flyvbjerg.

>> Annette Hagerup | Freelancejournalist

Opsporing går for langsomtFlere end 200.000 danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg efterlyser handling nu.


Det hele begyndte i en salig brandert i 2003. En aften, hvor jeg havde drukket for meget rødvin, blev jeg enig med min cyklende ven om at mødes næste morgen hos cykelhandleren og købe en cykel. Det blev til en italiensk Pinarello – en rigtig smart sag, der lige er noget for en drengerøv som mig. Dét med at få noget udstyr, hvor man lige kan skrue en ny dims på, ja så er jeg – ligesom de fleste andre drenge – glad.

Det var ikke noget med, at jeg begyndte at cykel 70 kilo-meter om ugen. Næ, jeg tog det stille og roligt. Det var en helt ny fornemmelse at røre sig, for jeg har ved Gud i himlen aldrig før dyrket nogen former for motion. Derfor var alt over 500 meter godt nok – fordrukken og forrøget, som jeg var.

Men jeg ku’ regne ud, at det nok ikke gik den rigtige vej for mig. Når man er fed og fordrukken, ikke rører sig, er stresset og omkring de 50, så er statistikken imod én. Jeg vidste, hvor det bar hen: I den forkerte retning. Netop min kærlighed til det at æde, drikke og ryge fik mig til tænke, at det smarteste, jeg kunne gøre, var, at gøre noget inden min første blodprop, og inden jeg fik diabetes. Ellers risikerede jeg bagefter at skulle leve et liv, hvor jeg ikke måtte noget som helst.

Det lyder så røv-frelst, men jeg drikker stadig masser af rød-vin og spiser bøf med bearnaise – der er ikke noget skønnere end en bøf smurt ind i bearnaise. Og krølfedt! Ingen skal komme og fortælle mig, at krølfedt ikke smager fantastisk. Men mådehold, det er det, der er kommet ind i mit liv. Nu drikker jeg ikke hver dag, kun fredag og lørdag. Og jeg æder ikke så mange dumme fedtstoffer, men sparer dem op, for jeg vil fandeme bevare den der nærmest seksuelle begejstring over et stykke oksekød smurt ind i bearnaise.

Men lysten til at ryge, den mistede jeg den 10. februar 2004 midt under filmfestivalen i Berlin. Jeg har ellers røget

ti cigarer om dagen og har prøvet 20-30 gange at begynde igen. Men selv i nat, da jeg drømte, at jeg røg igen, ku’ jeg ikke li’ det. Jeg tror, det er cyklingen, der har gjort det. Min krop siger: Nej kraftedeme nej.

I dag har jeg fire cykler. Jeg cykler fra mit hus i Herfølge til Køge station, hvor jeg tager cyklen med i S-toget til Filmbyen i Hvidovre. Så kan jeg også cykle ind til møder i København. Når jeg tramper i pedalerne, stresser jeg af og får masser af gode idéer til, hvordan jeg løser problemer.

Jeg er i dag i bedre form, end da jeg var 35! Og processen med at leve sundere bliver lettere og lettere. Det er, som om det kommer af sig selv. Bare man tager det roligt. Det har jo taget mig fem år at vende skuden.

Og så en vigtig pointe: Når man taber sig, kommer der flere millimeter på dilleren. Bugflæsket hænger ned over den, når man er for fed. Det er et vigtigt budskab at få frem, når man skal ha’ drenge til at ændre livsstil. Min diller var ikke stor i forvejen, men er blevet to millimeter længere, efter jeg har tabt mig, vil jeg påstå. Og man får et bedre sexliv. Konen synes, det er sjovere at blive væltet om på rygskjoldet af en, der vejer ti kilo mindre end af en svedende stodder, der er ved at krepere. Man må tage fat på de budskaber, der betyder noget for os drenge, hvis vi skal ændre livsstil: udstyret.

Udstyret tæller

» Jeg vil fandeme bevare den der nærmest seksuelle begejstring over et stykke oksekød smurt ind i bearnaise…

KLUMMEN

Klummen er skrevet af filmproducent Peter Aalbæk Jensen, 51 år. Han er kendt for sin høje cigarføring, men kvittede faktisk cigarerne for fire år siden. Han har tabt sig ti kilo,er begyndt at motionere og spise sundere. Hvorfor? Tja, læs selv her hvorfor.



Frivillige i Diabetesforeningen har stor mulighed for at præge kommunernes indsats, når det handler om at fremme borgernes sundhed. Det er erfaringen fra Vesthimmerlands Kommune. Kommunen er én af de få, der har fået bevilget penge fra staten til etablering af et Sundhedscenter. Og Diabetesforenin-gens lokalkomité i Vesthimmerland var hurtig til at få øje på muligheden for at gøre sin indflydelse gældende. Samar-bejdet med patientforeninger er nemlig en af hjørnestenene i Sundhedscentret, der i en treårig periode har fokus på sundhedsfremmende og sygdomsfore-byggende projekter.- På mange måder har vi hjulpet kom-munen i gang med hele arbejdet om-kring forebyggelse, fortæller sekretær og kasserer i foreningen Henning Olsen.

Helt konkret har lokalkomitéen med-virket til, at Sundhedscentret har startet patientuddannelsen “Lær at leve med en kronisk sygdom” og motionstilbuddet “Gå i Gang”.

Henning Olsen råder andre lokalko-mitéer til at være meget specifikke med, hvad de kan tilbyde kommunerne. For

eksempel er det lykkedes Vesthimmer-lands Lokalkomité at få 7.000 kr. årligt til Motivationsgrupperne. Det sker, for-di tilbuddet “Motion på recept” stopper, “og så er det oplagt for os at tilbyde at samle de mennesker op”, siger Henning Olsen.

Blodsukkermålinger

Lokalkomitéen har også for nylig i et samarbejde med Sundhedscentret og Sy-gehus Himmerland Farsø gennemført en stribe arrangementer, hvor borgerne har kunnet få målt deres blodsukker. Sundhedscentret sørgede for, at en dia-betessygeplejerske fra sygehuset stillede op og gennemførte i alt 178 målinger. Heraf fik to personer målt et blodsukker på over 20. - De folk, der fik målt et meget højt blod-sukker, anbefalede vi selvfølgelig straks at søge læge, forklarer Henning Olsen.- Ideelt set skulle disse mennesker jo selv gå til læge, fordi de er opmærksomme på, at de er i risiko for at få diabetes, men det sker jo langt fra altid. Det ved vi. Derfor synes vi, vores initiativ er en effektiv metode til at gøre “noget”, siger han. 3h

Lokalkomité blander sigI Vesthimmerlands Kommune har Diabetesforeningens lokal-komité fået stor indflydelse på forebyggelses-indsatsen.

Netværk for børns sundhedFedme blandt unge er tidoblet gennem de seneste 50 år. Derfor er Diabetesfor-eningen gået sammen med Forbruger-rådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjertefor-eningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Skole og Sam-fund om at udvikle et nyt webbaseret netværk, der skal hjælpe forældre i kam-

pen mod fedme blandt børn. Bl.a. skal forældre kunne komme i kontakt med eksperter og erfaringsudveksle med folk over hele landet. I første omgang kort-lægges de mange informationer, der al-lerede i dag findes til forældre. Dernæst udvikles et egentligt koncept for en webportal. Projektet er støttet af Land-brugsrådet.


NovoFine® 32G Tip Superflow™ er en af verdens tyndeste insulinnåle – med den største indre diameter og konisk ind-føringsspids1. NovoFine® 32G Tip Superflow™ giver mindre smerte ved injektion1.

NovoFine® 32G Tip Superflow™ er en 6 mm tynd engangsnål, der passer til Novo Nordisk penne og injektionssystemer: FlexPen®, NovoPen® 4, NovoPen® Junior, Innolet® og NovoLet®.

Læs mere om NovoFine® 32G Tip Superflow™ på: www.altomdiabetes.dk

Reference:1. Arendt-Nielsen L, Egekvist H, Bjerring P. Pain following controlled cutaneous insertion of needles with different diameters. Somatosensory and Motor Research, March/June 2006; 23(1/2): 37–43.

Changing diabetes

Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes.

Your feelings matter

…hvem sagde av? NovoFine® 32G Tip SuperflowTM

Gør et stik til et prik


type 1 og 2 | forebyggelse // behandling



Fire en halv time. Så lang tid skal Michael Iversen, 46, være i dialyse i dag. Tre gange om ugen sidder han i den lyse læderstol på stue 6A på Hillerød Sygehus sam-

men med sine to stue-kammerater og får renset sit blod – cirka 13 gange. Sådan har det været siden marts 2007, hvor hans nyrer for alvor gav op, og der kun var dialyse tilbage, hvis han skulle overleve.- Jeg kunne godt have tænkt mig, at nogen havde gjort noget, taget hånd om mig, inden det kom så vidt, siger han.

Michael Iversen er langt fra alene. At gå i dialyse er hver-dag for mange diabetikere. Alene på Hillerød Sygehus udgør diabetikere en tredjedel af de 180 dialysepatienter. De fleste er ældre end Michael, men fordi han har haft diabetes i 34 år og vel at mærke haft en dårligt reguleret diabetes, så mær-kede han allerede i 1984 som 22-årig de barske konsekvenser af sin sygdom, da hans nyrer så småt begyndte at svigte, og han kom i medicinsk behandling.

Mens blodet pumper rundt i slangerne, der forbinder Michaels permanente venekateter ved hjertet med dialyse-apparatet, viser han en seddel, han har skrevet over sine mange senkomplikationer.- Listen er lang, og det har været noget af det sværeste for mig at skrive nogensinde, fortæller han.

Han har fået amputeret både sin højre og venstre lilletå, han har grå stær på begge øjne og voldsomme problemer med sår, der tager op til et par år at hele på fingrene.

Dagen efter interviewet ringer Michael og fortæller, at han netop har fået amputeret højre forfod – et indgreb, han vid-ste var nært forestående.- Hvad er det næste, der kommer, spørger han.- Jeg ved jo, at det ikke stopper her.

Helt alene

Michael er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når diabetes ikke tages alvorligt, og det er vigtigt for ham at fortælle.- Jeg ville edderrødme have taget mig sammen, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle igennem- Jeg fik diabetes som 12-årig, og det kræver stor opbakning hjemmefra, og den havde jeg ikke. Jeg var alene med min diabetes, helt alene. Begge mine forældre var misbrugere, så jeg ku’ gøre, som jeg ville – og det gjorde jeg. På sygehuset virkede det, som om de kun var interesseret i, om jeg havde rene negle, og om jeg gik med min halskæde, hvor der stod, at jeg havde sukkersyge. Det var dengang. Tiden i dag er en anden, og der er bedre behandlingsmuligheder, måleappara-ter og så videre, men det er stadig vigtigt at fortælle, hvad der kan ske, hvis man ikke tager hånd om sin sukkersyge.

Michael er uddannet maskinarbejder, men har indtil for nylig arbejdet 11 år i VisitDenmark i den interne service-afdeling. Men nu har han måttet opgive sit flexjob, og det er hårdt.

>>

Hvad bliver det næste?46-årige Michael Iversen har haft type 1-diabetes i 34 år. Da han var barn og ung, var der ingen, der tog sig af, at han gik rundt med en kronisk dårligt reguleret diabetes. Nu betaler han prisen. diabetes talte med ham på Hillerød Sygehus, hvor han går i dialyse tre gange om ugen.

motion | type1


Følsomme fødder

PPT® indersålmed optimalstøddæmpning

Bløde hudvenlige materialer

Du finder os overalt i Danmark:1002 København K · 1850 Fr.berg C · 2100 København Ø · 2100 Kbh Ø · 2300 København S · 2600 Glostrup · 2750 Ballerup · 2800 Lyngby · 2880 Bagsværd · 2900 Hellerup ·

3000 Helsingør · 0 · 4100 Ringsted · 4200 Slagelse · 4220 Korsør · 4300 Holbæk · 4400 Kalundborg · 4600 Køge · 4700 Næstved · 4760 Vordingborg · 4780 Stege · 4800 Nykøbing F · 5000 Odense · 6270 Tønder · 6400 Sønderborg · 6700 Esbjerg · 6950 Ringkøbing · 7100 Vejle · 7160 Tørring · 7400 Herning · 7500 Holstebro · 7620 Lemvig · 7760 Hurup Thy · 7800 Skive · 8000 Århus C · 8500 Grenaa · 8620 Kjellerup · 8660 Skanderborg · 8700 Horsens · 8850 Bjerringbro · 8900 Randers · 9000 Aalborg · 9640 Farsø · 9700 Brønderslev ·

9800 Hjørring · FR-100 Thorshavn

Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 8641 6511 eller www.green-comfort-medical.com

Fodtøj til

individuelle behovDet danske firma Green Comfort Medical har i samarbejde med ortopædlæger, fodterapeuter og ortopædi-skomagere udvik-let en særlig kollektion for folk med diabetes, gigt eller følsomme fødder.

Alt fodtøjet anvender den patenterede PPT® indersål, der giver optimal stødabsor-bering og mulighed for individuel tilpasning.Basale ting ved fodtøjet skal være opfyldt for at forebygge gener:

En rummelig læst.Ekstra god plads til tæerne.Bløde og hudvenlige materialer, som beskytter fødderne mod tryk.Bløde stødabsorberende indersåler, som modvirker tryk fra hårde underlag.Ingen indvendige syninger, som generer huden.Gode reguleringsmuligheder.Muligheder for tilretning såvel indvendigt som udvendigt.Hælkappen skal slutte tæt og være stabil.Hvis du bruger indlæg, er det vigtigt, at der er tilstrækkelig plads.Ydersålen skal være stabil - gerne med gængesål, der giver hjælp til gangafviklingen.

OPNÅ ØGET LIVSKVALITET

Brug professionelt fodtøj

M9976 Str. 40-46

M9958 Str. 36-43

M2070 Str. 36-43

M9724 Str. 36-43

M9965 Str. 36-43

M2101 Str. 36-43

M9750 Str. 36-43

- Mine kolleger har været som familie for mig. Det var ikke nemt at sige farvel til dem, men jeg kunne ikke passe mit job samtidig med alle mine lægebesøg – og så stadig være noget for min kone og min datter. - Jeg ville så gerne, at jeg kunne styre min sygdom, men i stedet styrer den i stort omfang mig.

Interviewet er forbi, fotografen har taget billeder, men Mi-chael er stadig i dialyse. Det er lange dage på hos pitalet, hvor han og de andre dialysepatienter ligger eller sidder på række og geled på store åbne arealer eller på mindre stuer. En stille summen fortæller, at apparaterne gør det arbejde, som ny-

Så meget koster senkomplikationer

Der bruges herhjemme 22 mia. kr. om året på behandling og pleje af diabetes patienter. 20 af de 22 millarder går til

patienter med senkomplikationer.

35 pct. af diabetikerne har en eller anden form for senkomplikation, der medfører udgifter på 244.000 kr. om året i snit

pr. patient.

2.547 diabetikere var i dialyse i 2006.

Kilde: Sundhedsøkonomerne Martha Emneus og Stefan Björk, professor i epidemiologi Anders Green m.fl.

rerne ikke længere kan. Flere patienter er faldet i søvn. Fjern-synene er tændt med formiddagens tv-serier. Michael sidder som regel ved sin bærbar computer og surfer på nettet.

Nedtællingen er i gang. 1.59 timer har han tilbage af sin dialyse.

>> Af Helen H. Heidemann | Journalist i Diabetesforeningen


noter

Følsomme fødder

PPT® indersålmed optimalstøddæmpning

Bløde hudvenlige materialer

Du finder os overalt i Danmark:1002 København K · 1850 Fr.berg C · 2100 København Ø · 2100 Kbh Ø · 2300 København S · 2600 Glostrup · 2750 Ballerup · 2800 Lyngby · 2880 Bagsværd · 2900 Hellerup ·

3000 Helsingør · 0 · 4100 Ringsted · 4200 Slagelse · 4220 Korsør · 4300 Holbæk · 4400 Kalundborg · 4600 Køge · 4700 Næstved · 4760 Vordingborg · 4780 Stege · 4800 Nykøbing F · 5000 Odense · 6270 Tønder · 6400 Sønderborg · 6700 Esbjerg · 6950 Ringkøbing · 7100 Vejle · 7160 Tørring · 7400 Herning · 7500 Holstebro · 7620 Lemvig · 7760 Hurup Thy · 7800 Skive · 8000 Århus C · 8500 Grenaa · 8620 Kjellerup · 8660 Skanderborg · 8700 Horsens · 8850 Bjerringbro · 8900 Randers · 9000 Aalborg · 9640 Farsø · 9700 Brønderslev ·

9800 Hjørring · FR-100 Thorshavn

Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 8641 6511 eller www.green-comfort-medical.com

Fodtøj til

individuelle behovDet danske firma Green Comfort Medical har i samarbejde med ortopædlæger, fodterapeuter og ortopædi-skomagere udvik-let en særlig kollektion for folk med diabetes, gigt eller følsomme fødder.

Alt fodtøjet anvender den patenterede PPT® indersål, der giver optimal stødabsor-bering og mulighed for individuel tilpasning.Basale ting ved fodtøjet skal være opfyldt for at forebygge gener:

En rummelig læst.Ekstra god plads til tæerne.Bløde og hudvenlige materialer, som beskytter fødderne mod tryk.Bløde stødabsorberende indersåler, som modvirker tryk fra hårde underlag.Ingen indvendige syninger, som generer huden.Gode reguleringsmuligheder.Muligheder for tilretning såvel indvendigt som udvendigt.Hælkappen skal slutte tæt og være stabil.Hvis du bruger indlæg, er det vigtigt, at der er tilstrækkelig plads.Ydersålen skal være stabil - gerne med gængesål, der giver hjælp til gangafviklingen.

OPNÅ ØGET LIVSKVALITET

Brug professionelt fodtøj

M9976 Str. 40-46

M9958 Str. 36-43

M2070 Str. 36-43

M9724 Str. 36-43

M9965 Str. 36-43

M2101 Str. 36-43

M9750 Str. 36-43


motion | type 1 og type 2 // svømning

Hop bare i!

Vandgymnastik – og svømning – er godt for hele kroppen. Især hvis du er tynget af overvægt. Vi har været med Jutta Nielsen og Annelise Jensen, der begge har type 2-diabetes, til vand gymnastik i Faxe Svømmehal.


Hop bare i!

Jo, vel var det en overvindelse for 64-årige Jutta Nielsen, da hun første gang skulle træde ind i den røde mur-stens-svømmehal på Rådhusvej i Faxe. Hun har aldrig

brudt sig om at tage alt tøjet af i omklædningsrummet og stå splitternøgen i bruseren sammen med de andre. Eller at gå gennem den kolde mellemgang ind til svømmehallen kun iført badedragt.

Men da Jutta første gang fik sænket sig ned i det 27 grader varme vand i den dejligt lyse og lune svømmehal sidste år, så var alt glemt.- Jeg elsker vand, hvor jeg kan bevæge mig frit. At være i vandet giver en lethed og en glæde, og man kan bare det hele, siger Jutta.

Hun har taget en dyb indånding og med et huha… lænet hele kroppen ned under vandet.

Stemningen er høj i bassinet med de 11 kvinder, der går til en halv times aquagymnastik hver mandag. Instruktør Susanne Jershøj har sat sin store sorte ghettoblaster på en af tilskuer-rækkerne og stiller sig hen på kanten og kigger smilende ud over kvinderne, der først virker lidt usikre over, at en foto-graf er til stede, indtil én af dem muntert siger: “Så sætter vi håret, piger”. Straks bliver stemningen løst op, og da Susanne går i gang med at vippe i fodleddet – op og ned – ved bas-sinkanten til rytmerne fra Deep Forest Sweet Lullaby – be-gynder også kroppen at løsne sig. Alle bevæger sig på samme måde i vandet med fjerlette og rytmiske bevægelser.

“…så tager I knæene højere op”, lyder Susannes stemme, og kvinderne vipper lydigt benene endnu længere op og ned, så vandet bølger omkring dem i samme takt. Armene kom-mer med – albuen bøjes mod knæet, så hånden til foden – og i en em af fugtig varme og dyb koncentration arbejder kvin-derne sig gennem alle muskelgrupper i kroppen.

Gik i sort

Det er ikke mere end knap fire år siden, at Jutta fik konsta-teret type 2-diabetes – ved et tilfælde, da hun skulle under-søges for sin kroniske leddegigt.

Fotograf: Nanna Kreutzmann


motion | type 1 og type 2 // svømning

Vandgymnastik Hvad er det?

Gymnastik i vand. Kaldes også aquasvømning – eller

aquarytmik, hvis der er musik til.

Hvem er det godt for?

Alle. Især godt til overvægtige, fordi vandet gør én

vægtløs. Det, der virker hårdt for kroppen ved fitness,

er lettere i vand.

Hvad er det især godt for?

Det kan bruges til det hele – motion, genoptræning

og styrketræning i begrænset omfang. Generelt er det god

motion, hvor man bruger alle muskler. Samtidig masserer

vandet kroppen, så den ikke bliver øm på samme måde

som efter anden motion.

Hvor?

Prøv at høre i den lokale svømmeklub eller se i aftenskole-

katalogerne, om der bliver tilbudt vandgymnastik.

Kilde: Instruktør Susanne Jershøj, Faxe Svømmeklub

- Og jeg gik helt i sort. Jeg skulle tabe 20 kilo, og det kunne jeg slet ikke kapere – jeg måtte ikke spise, hvad jeg plejede, og jeg er ellers til søde ting og foretrækker madder med mar-melade og brun farin i stedet for pålæg. Jeg havde den her følelse af, at det hele kunne være lige meget.

Men så fik hun brev fra Køge Sygehus, der satte gang i tingene. Bl.a. fik hun talt med en diætist, som mente, at det var tilstrækkeligt for Jutta at tabe sig til ungdomsvægten, som er 82-85 kilo. Det lykkedes for Jutta, men hun “falder stadig i” engang imellem. Og er der problemer, så “hører jeg ikke til dem, der mister appetitten af det”.

I Diabetesforeningens Motivationsgruppe i Karise fik Jutta Nielsen det sidste skub til at begynde at svømme. Og hun meldte sig både til svømning og til aquagymnastik sammen med den jævnaldrende Annelise Jensen, der også har type 2-diabetes.

På med melonerne

Også Annelise har travlt i bassinet i dag og bevæger sig vug-gende og hoppende efter Susannes anvisninger.

Efter opvarmningen begynder den lettere styrketræning – i dag med de blå, såkaldte melonbolde – fordi de er formet som meloner med et håndtag i midten. Kvinderne pumper løs med “melonerne” og bruger dem som håndvægte, op og ned, foran og bagved. Til sidst gælder det motionsdelen, hvor de fleste svømmer hen på det dybe vand.

- Vi får rørt alle muskler igennem uden at overbelaste dem, forklarer Jutta efter svømningen.- Jeg får virkelig varmen og har det så godt bagefter.

Annelise Jensen, der også fik konstateret diabetes som 60-årig, har fået redt sit hår og taget tøjet på igen. Hun er-klærer sig helt enig med Jutta:- Jeg har mere energi efter svømning og er frisk resten af dagen, siger hun.

Narhhh… Jutta mener måske ikke, at det gælder hele dagen for hende:- Det sker da, at jeg falder om på sofaen efter sådan en gang svømning om eftermiddagen, indrømmer hun.

>> Af Dorthe Plechinger | Freelancejournalist

» så tager I knæene højere op…

Op med armene! Jutta Nielsen får hurtigt varmen i vandet.


LifeScan kundeservice:Telefon: 7022 6071(man-fre kl. 8-17)[email protected]

Hvilken farve er din?

OneTouch® er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. © LifeScan Danmark/2008

500 resultater i hukomme lsen og dow

nloa

d m

ulig

hed

via

USB

Enkel

Lille

Uimodståelig


motion | motion med eskild

Gangplus Er gratis og kræver ikke noget udstyr. Er nemt at få passet ind i hverdagen.

minus Er god motion, men har ikke så stor effekt på konditionen, medmindre du pres ser tempoet, så din vejrtrækning bliver tungere. Kompensér evt. ved at gå i lang tid.

Stavgangplus Giver lidt større effekt på konditionen end almindelig gang, og du får trænet arme og skuldre og får rørt hele kroppen. Stavene støtter i ujævnt terræn.

minus Du skal købe stave og have lidt instruktion. Vær opmærksom på at tempoet skal holdes oppe.

Løbplus Meget effektiv konditionstræning.Tre gange 20 minutters løb ugentligt med tung vejrtrækning giver en større konditionsforbedring end 30 minutters gang dagligt – men forebygger livsstilssygdomme ligeså effektivt.

minus Risikoen for overbelastningsskader er stor, specielt hvis du er overvægtig, og/eller hvis du ikke har et par ordentlige løbesko. Løbetræning er primært til folk i god form.

Cyklingplus Kan foregå både udendørs og indendørs, hvis du har udstyret til det. Er supereffektiv konditionstræning, hvor du ikke behøver så meget tid til tilvænning som løb.

minus Effekten afhænger af, hvor meget du går til den. En rolig hyggetur er lige så effektiv som rask gang, så du skal presse tempoet, hvis det skal være effektivt.

Find den rigtige formEr du motiveret til at dyrke motion, skal du finde én eller flere motionsformer. For at få det optimale ud af træningen skal du vælge en motionsform, der passer til din vægt, alder og din nuværende fysiske form. Og så skal du synes, det er sjovt. Her kan du læse om fordele og ulemper ved 14 af de mest almindelige motionsformer.


Find den rigtige formAf cand.scient. Eskild Ebbesen, OL-guldvinder

Svømningplus God konditionstræning med den rette teknik og intensitet. Svømning er skån somt og derfor også god træning til ældre og overvægtige. Hele kroppen trænes.

minus Du skal kunne holde pulsen oppe for at få den bedste motionseffekt. Du skal beregne transporttid og kunne træne, når svømmehallen har åbent.

Dansplus Kan være ganske god konditionstræning og stiller desuden store krav til koordinationen og hukommelsen. Og de fleste vil synes, det er sjovt.

minus Du er afhængig af et fast tidspunkt på ugen. Bruges der for meget tid på teknikken, mister du den motionsmæssige effekt.

Boldspilplus Mange synes, at det er sjovest at dyrke motion med en bold. Motionseffekten kan være svingende, men vil som regel rumme både konditions- og styrketræning.

minus Kræver at du er med på et hold. Risikoen for skader og overbelastning er stor.

Roning, romaskine, rulleskøjt, langrend på ski, rulleskiplus Alle motionsformerne er supereffektive til konditionstræning med lav risiko for overbelastningsskader.

minus De kræver alle meget teknik, udstyr og instruktion er nødvendig. Tilgæn-geligheden er mindre. Tilmelding til en klub kan være en fordel og ofte nødvendig.

Styrketræning, gymnastikplus Både muskler og knogler styrkes. Man behøver som udgangspunkt ikke noget specialudstyr.

minus Kræver grundig instruktion og programlægning samt eventuelt udstyr. Effekten på konditionen er begrænset.

motion | type1


Diabetes01.indd 1 10/03/08 17:28:48


I Diabetesforeningen arbejder vi for at skabe mere tryghed og

større sikkerhed for mennesker med diabetes, så de sikres et

godt liv. Tusindvis af andre lever hver dag med samme udfordringer

som dig, og deres erfaringer kan du bl.a. nyde godt af som

medlem af Diabetesforeningen.

Som medlem af Diabetesforeningen får du:

Personlig rådgivning og bistand

Få gode råd af vores socialrådgiver, jurist, læge, diætister og

andre, som har levet med diabetes i mange år

Medlemsbladet diabetesModtag medlemsbladet seks gange årligt – et blad fyldt med

inspiration og indspark til et bedre liv med diabetes

Adgang til www.diabetes.dk

En hjemmeside fyldt med information og inspiration om diabetes

Rabat på bøger og pjecer

Bestil kogebøger, håndbøger, foldere og meget andet fra vores

webshop på www.diabetes.dk

En forening, der kæmper for dig

Jo flere vi er i Diabetesforeningen, jo stærkere står vi i kampen

for bedre vilkår i din hverdag

Gruppelivsforsikring

Adgang til en gruppelivsforsikring, hvis du er mellem 18 og 50 år

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Lev livet lidt lettere med diabetesJa tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen

Almindeligt medlemskab: 200 kr.*

Pensionist/efterlønner: 120 kr.*

Unge ml. 18-30 år: 125 kr.*

+ evt. bidrag I alt kr.

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefon: Mobil:

E-mail:

Kuponen skal sendes eller faxes til:Diabetesforeningen

Rytterkasernen 1

5000 Odense C

Tlf. 66 12 90 06

Fax 65 91 49 08

*2008 priser


kort nyt | noter

Forsikringsregler forvirrerDiabetesforeningen har fået mange henvendelser fra med-lemmer, som er usikre på, hvornår de er dækket af den offent-lige rejsesygesikring, når de skal ud at rejse.

Hidtil har vi anbefalet altid at søge om at få et bindende forhåndstilsagn, inden man skal ud at rejse. SOS International, der i dag administrerer Det gule sygesikringsbevis, understreger imidlertid, at det langt fra er nødvendigt altid at bede om denne forhåndsgodkendelse.

På www.sos.dk kan du klikke ind på “medicinsk forhånds-godkendelse”. Kan du svare nej til alle fire spørgsmål, behøver du ikke indhente en forhåndsgodkendelse.

Har du en privat rejseforsikring, skal du kontakte selskabet og spørge, om du er dækket, og om du eventuelt bør få et forhåndstilsagn om, at du er dækket i tilfælde af sygdom, når du skal ud at rejse.

Kontingent dækkes ikkeAnkestyrelsen har for nylig fastslået, at et medlemskab af Syge-forsikringen “danmark” ikke er en merudgift, som diabetikere

kan få dækket. Styrelsen mener for det første ikke, at kontin-gentet er en nødvendig udgift for diabetikere, men heller ikke at udgiften er en direkte følge af sygdommen.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at et medlemskab er frivil-ligt. Afgørelsen kan læses i sin helhed på Ankestyrelsens hjem-meside www.ast.dk

Novo opgiver inhalerbar insulinPræcis som Pfizer har gjort det, har Novo Nordisk nu også opgivet at producere en inhalerbar insulin. Fremtiden ligger ikke i inhalerbar insulin, fastslår koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen.

Legatuddeling17 børnefamilier med et barn med diabetes har for nylig modtaget en legatportion på 3.000 kr. fra Ane Sofie Andersens Mindelegat. I alt er der udbetalt 51.000 kr. I familierne er børnene højst 14 år. Fra Den Sociale Fond i Diabetesforenin-gen er der uddelt i alt 42.500 kr. 19 personer har fået en le-gatportion. 16 har fået afslag.

Hurtigt, enkelt og sikker

Du kan gratis ombytte dit gamle BREEZE®-blodsukkerapparat til det nye BREEZE®2 ved blot at ringe på tlf.: 4523 5037eller via e-mail: [email protected]

GR

ØSE

T™

05.0

4.A

.DK


Meld dig som indsamler på www.

Diabetesforeningen samler ind på Sukkersyge Børns Dag den 17. og 18. maj 2008I den weekend giver vi en pose med gulerodsfrø i bytte

for alle bidrag – som et symbol på din støtte til den

sunde opvækst.

Hver anden dag får et barn i Danmark konstateret diabetes – og det har brug for din hjælp! Alle børn har brug for gode opvækstbetingelser – sund mad, gode motionsvaner og et solidt og støttende netværk – for at kunne suge næring til sig. For et barn med diabetes er det bare ekstra vigtig! Hjælp os med at give børn med diabetes en god start på livet og vær med til at forhindre, at de udvikler alvorlige komplikationer som blindhed og nyresvigt.

Vil du være med?

Har du lyst til at samle ind på Sukkersyge Børns Dag,

kan du tilmelde dig på www.diabetes.dk eller ringe på

telefon 66 12 90 06.

Fiberrig bulgur

Bulgur er knækkede hvedekorn, som er kogt og tørret og evt. afskallet. De findes i flere varianter. Fuldkornsbulgur har et indhold af kostfiber på ca. 13 g pr. 100 g, mens den afskallede variant ligger på ca. 8 g pr. 100 g.

Bemærk at grov bulgur ikke er et udtryk for mængden af kostfiber i produktet, men blot er en tilkendegivelse af, hvor findelt hvedekornene er.

Mindre mælkefedt

Diabetesforeningen følger de officielle anbefalinger dvs. højst 0,5 % fedt i mælk og højst 1,5 % fedt i syrnede mejeripro-dukter.

Anbefalingen lyder, at man kan drikke/spise ½ liter mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen.

Du kan finde Diabetesforeningens Indkøbsguide med over-sigt over anbefalinger for en række varegrupper på:www.diabetes.dk/wm3543

God smag med krydderurter

Friske krydderurter er en god måde at pifte maden op på – især når man reducerer fedtindholdet, og smagen derfor skal frem på anden vis.

De klassiske er persille, purløg og dild og forbindes tradi-tionelt med hovedretter. Men flere krydderurter kan også anvendes til desserter. Basilikum er fx godt sammen med syr-lige ting som citrus og jordbær.

mad | madtips

Få her de bedste råd og tips fra Diabetesforeningens diætisterMadtips

Ikke spor fisket

Pangasius opdrættes i Mekongflodensdelta i Vietnam. Fisken, som vi bringer en opskrift på, side 36, inde holder kun ca. 3 g fedt pr. 100 g.

Kødet er lyst og fast og minder om søtunge. Smagen er neu-tral og ikke “fisket”. Nogle kalder pangasius for “fisken til dem, der ikke kan lide fisk”.

Pangasius kan købes frisk eller frossen og kan tilberedes ved kogning, dampning, i mikrobølgeovn, wok, pande-, ovn- eller grillstegning.

Sød birkesaft

Sødemidlet Birkesød indeholder sødestoffet xylitol, der ud-vindes af birkesaft.

Xylitol hører til gruppen af sukkeralkoholer eller polyoler og søder mindre end sukker. Sukkeralkoholer og dvs. også Birkesød omsættes i kroppen og giver både energi og stig-ning i blodsukkeret – dog mindre end sukker – men bør kun anvendes i begrænset mængde, når man har diabetes.

Sukkeralkoholer kan have afførende effekt ved brug i større mængder.

>> Af Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen | Kliniske diætister i Diabetesforeningen. Madbilleder: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

© Scandinaviann Fishing Year book - www.scandfish.com



Bulgur og kyllingÅrstid Hele året | Antal 4 personer | Frokostret | Kulhydrat 34 g | Fedt 12 g | Energiindhold 1700 kJ

Scones med strejf af oregano

Årstid Hele året | Antal 4 personer | Tilbehør | Kulhydrat 18 g | Fedt 4,5 g | Energiindhold 575 kJ


Ingredienser

250 g kyllingeinderfilet1 spsk. fedtstof1/4 tsk. stødt spidskommen (kan udelades)salt, peber

Bulgur

2 løg (ca. 200 g) 2 grønne peberfrugter (ca. 250 g)1 bdt. bredbladet persille1 bdt. frisk mynte 1 fed hvidløg3 dl fuldkornsbulgur (ca. 200 g)2 tsk. olie 4 dl vand1 ds. hakkede tomater med chili (ca. 400 g)salt, peber

Fremgangsmåde

Fedtstoffet varmes op. Kyllingestykkerne krydres og steges, til de er gennemstegte.De skæres i mindre stykker.

Løgene pilles og hakkes fint.Peberfrugterne skæres i strimler.Krydderurterne hakkes fint – evt. i en blender. Gem gerne lidt til pynt.Hvidløget pilles.Olien varmes op.Løg og presset hvidløg svitses i et par min., uden at det tager farve. Bulguren tilsættes og svitses med i et par min. Vand, krydderurter og flåede tomater tilsættes, og bulguren koges i ca. 12 min.

Peberfrugt og kyllingestykker kommes i bulguren og varmes igennem i et par min.Bulguren smages til med salt og peber.Retten pyntes med persille og mynte.

Servering

Bulgur og kylling serveres som en frokostret evt. med brød til.

Ingredienser

1 æg3 dl A38 0,5 %½ dl olie eller oliemargarine150 g havregryn (ca. 5 dl)2-3 spsk. frisk hakket oregano eller 1 spsk. tørret1 tsk. salt3 tsk. bagepulverca. 250 g hvedemel (ca. 4 dl)

Fremgangsmåde

Ægget deles, og æggehviden blandes med de øvrige ingredienser.Dejen æltes sammen.Den deles i 4 lige store dele, der hver rulles til en kugle, som lægges på en bageplade. Dejen trykkes flad til ca. 1½ cm tykkelse, og der skæres et kryds i hver, der går halvt gennem dejen.Æggeblommen piskes med 1 spsk. koldt vand, og blandingen pensles på brødene.Havrescones bages ved 200° C i ca. 15 min. på næstøverste ovnrille.De afkøles på en bagerist og brækkes i 4 trekanter.

Variation

1 spsk. tørret rosmarin og evt. 1 tsk. fintreven citronskal kan anvendes i stedet for oregano.

Opbevaring:

Scones med strejf af oregano kan fryses.

Kostfibre

Pr. 100 g = 3,2 g


Pangasius på grøn bundÅrstid Forår/sommer | Antal 4 personer | Hovedret | Kulhydrat 2 g | Fedt 4,5 g | Energiindhold 825 kJ

Pannacotta med basilikum

Årstid Hele året | Antal 4 personer | Dessert | Kulhydrat 22 g | Fedt 2,5 g | Energiindhold 600 kJ


Ingredienser

4 Pangasius fileter (ca. 500 g)1 usprøjtet lime2-3 spsk. hakkede krydderurter, friske eller frosne fx persille, purløg, dild1 spsk. rasp4 skiver lufttørret skinke (ca. 60 g)salt, peber

Bund

1 bdt. forårsløg (ca. 100 g)4 gulerødder (ca. 300 g)1 squash (ca. 275 g)2 spsk. hakkede krydderurter, friske eller frosnesalt, peber

Fremgangsmåde

Fisken gås efter for ben og drysses med groft salt.Der fintrives ½ tsk. skal af limen.Derefter halveres limen, og saften presses ud.Limeskal og -saft blandes sammen med rasp, krydderurter og peber.Fisken aftørres let med et stykke køkkenrulle, og krydder-urteblandingen fordeles på halvdelen af fileten, der foldes sammen. 1 skive skinke, hvor fedtkanten er skåret af, pakkes om hvert stykke fisk.

Til bunden snittes forårsløgene i stykker á ca. 1 cm.Gulerødderne skrælles og rives groft.Squashen skæres i tynde stave.Grønsagerne lægges i bunden af et ovnfast fad. Krydderurter, salt og peber røres i.Fiskepakkerne lægges ovenpå, og retten tilberedes ved 200° C i 35-40 min. på næstnederste ovnrille.

Servering

Pangasius på grøn bund serveres med ovnstegte kartofler fx små saltbagte kartofler og salat til.

Ingredienser

2 dl letmælk½ stang vanille – 1 tsk. vanillesukker kan anvendes i stedet25 g sukker½ usprøjtet citron2 spsk. citronsaft30 friske basilikumsblade (ca. 5 g)5 blade husblas2½ dl græsk yoghurt 2 %sødemiddel svarende til 50 g sukker½ moden mangofrugt (ca. 150 g)½ granatæble (ca. 50 g)

Fremgangsmåde

Mælken kommes i en gryde.Kornene skrabes ud af vanillestangen og tilsættes mælken.Sukkeret kommes i, og mælken varmes op til kogepunktet under omrøring. Citronen presses, og skallen rives fint.Basilikumbladene hakkes groft.Husblas lægges i blød i koldt vand i ca. 10 min. Overskydende vand hældes fra. Husblassen tilsættes mælkeblandingen, mens der piskes kraftigt. Citronsaft og -skal kommes i. Når den er let afkølet, vendes yoghurt og basilikum forsigtigt i.Sødemiddel tilsættes.Blandingen kommes i 4 portionsskåle og stilles på køl i mindst 3 timer, til det er stivnet.Mangoen skæres i mindre stykker eller moses med en gaffel.Granatæblet halveres, kernerne pilles ud.Pannacottaen anrettes sammen med mango og granatæble.

Servering

Pannacotta med basilikum serveres som dessert.

Tip

Desserten kan med fordel laves dagen i forvejen. Den er uegnet til frysning.


6 nye produkter med et lavereindhold af fedt og sukker

Nyt påhylden

Cremefine til Madlavning 7 % er et fedtreduceret alternativ til varianten med 15 % fedt. Det nye produkt indeholder kun 7 % fedt, hvoraf størstedelen er umættet fedt, dvs. plantefedt.Cremefine til Madlavning 7 % kan købes i de fleste dagligvarekæder fx Brugsen, Kvickly, Føtex, Bilka, SuperBest og Fakta.

Hvidt Fiberbrød er en ny brødmix uden tilsat sukker fra ISIS. Det bagte brød indeholder 35 g kulhydrat, 10 g kostfibre og 1 g fedt pr. 100 g.Hvidt Fiberbrød forhandles i Kvickly, Løvbjerg, Schlecker og SuperBest. Nogle Brugser og Spar-butikker har det også i deres sortiment.

Better for you er en ny serie af sunde brød fra COOP. Alle brød har et ind-hold af kostfibre på mindst 8 g pr. 100 g, og indholdet af fedt er højst 2 g pr. 100 g. I serien findes: Boller med gulerødder og havre, Sandwichbrød med fibre og havre, Mørkt maltet rugbrød med højt indhold af calcium, Grov kerne rugbrød og Lyst rugbrød med kartofler og gulerødder. Brød i serien Better for you sælges i Kvickly, Kvickly xtra og SuperBrugsen.

Budding og Café Mousse er nye desserter fra ISIS. Indholdet pr. 100 g færdig dessert er ca. 10 g kulhydrat og henholdsvis 0 og 2,5 g fedt. Desserterne er uden tilsat sukker og sødet med sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret.Budding og Café Mousse kan købes i Føtex og Bilka.

DDV Blandede bolcher med smag af ananas, citron,appelsin og jordbær markedsføres af De Danske Vægtkonsulenter. Bolcherne er sødet med sucralose, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Indholdet af kulhydrat er 6 g pr. 100 g.DDV Blandede bolcher kan købes i SuperBest.

Minimum Snacks indeholder kun 2,5 g fedt pr. 100 g. Indholdet af kulhydrat er 58 g pr. 100 g,

mens kostfiberindholdet er 4,5 g. Der er tre varian-ter: Barbecue, Sour Cream og Urte og Sweet Hot

Thai Chili.Minimum Snacks kan købes i Føtex og Bilka.


mad | sukkerfrit slik

Sukkerfrit slik giver falsk tryghedMåske skulle du hellere gå efter lidt af den rigtige vare: sukker. Når du spiser vingummier og lakrid-ser med sødemidler, risikerer du nemlig, at blodsukkeret alligevel stiger. Læg dertil, at der ofte er mere fedt i sukkerfri chokolade og kager. Markedet for sukkerfrit tyggegummi og bolcher boomer.

Er du én af dem, der stoler blindt på, at den hellige grav er velforvaret, når der står “sukkerfri” på chokoladen? Og sværger du til lakridser og vingummier med sødemidler? Så gør du måske dig selv en bjørnetjeneste.

Chefen for sundhedsafdelingen i Diabetesforeningen, di-ætist Lisa Heidi Witt, fraråder at spise sukkerfrit slik i større mængder.- De fleste af de sukkerfrie produkter fra ovennævnte pro-duktgrupper er ikke nogen, vi anbefaler. De påvirker stort set blodsukkeret på samme måde som sukker. Og man skal være opmærksom på, at sukkerfri chokolade mange gange har et højere indhold af fedt end et stykke sukkersødet chokolade. Så når der står sukkerfri på en vare, kan det give forbrugeren en falsk tryghed, og man spiser måske mere end godt er, siger hun.

Administrerende direktør i Toms Gruppen, Jesper Møller, erkender blankt, at det ikke gør den store forskel, om man spiser deres almindelige Guldbarre eller den sukkerfri. Fak-tisk er der mere fedt i den sukkerfri version.- Vi må erkende, at sukkerfri chokolade ikke er fedtfattigt. Eneste fordel er, at man sparer lidt på kalorierne, siger han.

En vare, som mærkes sukkerfri, må højst indeholde 0,5 g sukkerarter pr. 100 g. Men den må gerne indeholde et suk-kerlignende stof som fx maltitol, der er udvundet af hvede og

har næsten samme indhold af kulhydrater som almindeligt sukker. Det betyder, at selv om produktet er sukkerfrit, får det stadigt blodsukkeret til at stige. Derudover kan man få luft i maven, hvis man spiser det i større mængder.

Men hvorfor egentlig producere sukkerfrit slik og chokolade?- Fordi det er blevet efterlyst af detailhandlen og forbrugerne. Sukkerfri chokolade, lakridser og vingummi er dog på retur, er min vurdering, siger Jesper Møller, der oplyser, at det sam-lede salg af sukkerfri chokolade herhjemme sidste år gik til-bage med 17 procentpoint. Anden sukkerfri slik gik tilbage med 16 procentpoint. Dette gælder hele markedet, ikke kun for Toms produkter.

Derimod er der vækst i markedet for sukkerfrit tyggegummi og drops, det såkaldte “frisk mund”-segment. Her udgør de sukkerfrie produkter trefjerdedele af markedet, og salget in-den for den gruppe voksede med 10 procent sidste år.- Det er positivt, hvis salget af sukkerfri lakrids, vingummi og chokolade er på retur. Sukkerfrit tyggegummi og små drops er derimod ikke problematisk at spise – heller ikke for diabeti-kere – da mængden af de energigivende sødestoffer er begrænset i de produkter, siger Lisa Heidi Witt.

>> Af Dorthe Plechinger | Freelancejournalist Helen H. Heidemann | Journalist i Diabetesforeningen


Når du køber sukkerfritTjek varedeklarationen

Sammenlign evt. med et tilsvarende produkt med sukker.

Det, der står øverst i ingredienslisten, er det, der er

mest af i varen. Hvis der er sødet med energigivende

sødestof, vil det stå højt oppe. Hvis der derimod er

anvendt ikke-energigivende sødestoffer, vil det stå

længere nede på ingredienslisten.

Vær opmærksom på fedtet

Når man fjerner sukkeret, skal man fylde noget andet

på. Og fedt er billigt. Derfor er der ofte mere fedt i

sukkerfri chokolade og kage end dem med sukker.

Diætist Lisa Heidi Witt anbefaler at spise et lille stykke

almindeligt chokolade frem for et stykke sukkerfrit.

Det samme gælder også kager – over en bred kam,

for der er trods alt nogle sukkerfrie, der ikke har så

højt fedtindhold. Når det gælder sodavand og læske-

drikke, er det sukkerfrie alternativ dog et bedre valg

end det sukkerholdige.

Sødestoffer, du bør begrænse

Sødestoffer, der ender på -ol, indeholder energi, og du

bør derfor kun spise dem i begrænsede mængder. Det

er følgende:

Maltitol E 965, Sorbitol E 420, Lactitol E 966,

Xylitol E 967, Fruktose, Isomalt E 953, Maltitolsirup

Sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret

og kan anbefales

Acesulfam K E 950, Aspartam E 951, Cyklamat E 952,

Sakkarin E 954, Neohesperidin DC E 959, Thaumatin E

957, Sucralose E 955

De søde sager

Vær opmærksom på, at der i handlen også findes

sukkerfri bolcher, som er sødet med sødestoffer,

der ikke giver energi. Dem kan man spise frit af.

Se listen over slik og søde sager – uden sukker

– på www.diabetes.dk. Gå til Mad, hvor du finder listen

på Slik uden tilsat sukker.

Gør light dig tykkere?Helt ny forskning tyder på, at kunstige sødemidler,

der ikke påvirker blodsukkeret og som typisk bruges i

læskedrikke, kan ødelægge ens evne til at føle sig mæt.

Normalt sender kroppen signaler til hjernens mæt-

hedscenter med besked om, at der er indtaget føde

med en stor energimængde, når man har spist. Men

forskernes hypotese er, at denne funktion bliver

forstyrret af kunstige sødemidler.

Et forsøg med rotter har nemlig vist, at når dyrene spiser

foder, som er kunstigt sødet med sakkarin og derfor

indeholder færre kalorier, spiser dyrene mere, end de

har brug for. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet

Behavioral Neuroscience.

I forsøget fik én gruppe rotter yoghurt, der var sødet

med sakkarin, og en anden gruppe fik yoghurt med

glukose, der svarede til en teskefuld sukker.

Den gruppe, der havde fået yoghurt med kunstige

søde midler, tog mere på i vægt og lagrede mere fedt

på kroppen. Og da gruppen blev sat på kalorierestriktiv

diæt igen, tabte de rotter, der havde taget på, sig ikke

igen.

- Det er en interessant undersøgelse, men der må

følges op med studier på mennesker, før man kan

drage nogle konklusioner. Og man bør også finde ud

af, om det i givet fald gælder for alle ikke-energigivende

sødestoffer og ikke bare sakkarin, siger diætist Lisa

Heidi Witt, Diabetesforeningen.


noter | kort nyt

FYNBO Foods • Sigenvej 9 • 9760 Vrå • Tlf. 98 99 68 00 • Fax 98 99 68 01 • [email protected] • www.fynbofoods.dk

FYNBO Light er en kalorielet marmelade fremstillet af 100g frugt pr. 100g marmelade og ikke tilsat sukker. Som sødemiddel er der brugt aspartam og acesulfamka-lium. Vandet fra en del af frugten er inddampet og erstattet med ingredienser, der giver marmeladen en sød og frisk smag og den rette konsistens, samt sikrer marmeladens holdbarhed. Den yderst velsmagende marmelade findes i mange forskellige varianter.

Næringsindhold pr. 100 gEnergi: 97-155 kJ/23-37 kcalProtein: 0,5 gKulhydrat: 4-7 g-heraf sukkerarter: 3-5 gFedt: 0,5 g -heraf mættede fedtsyrer: 0 gKostfibre: 2-3 gNatrium: 0 g Marmeladerne kan bl.a. købes i SuperBrugsen, Føtex, Kvickly og Bilka

Merudgifter til diabetesmadPrisen på fødevarer er steget 4,4 procent fra 2007 til 2008. Det betyder, at de vejledende merudgifter til diabetesmad er steget tilsvarende, og at det i praksis drejer sig om 15-18 kr. pr. person om måneden. De vejledende takster pr. 1. april 2008 er:

Energiinterval (kJ) Merudgift pr. måned (kr.)

4.333-6.999 366

7.000-8.999 402

9.000- 10.999 375

11.000- 430

Taksterne kan ses på www.diabetes.dk. Klik ind på Lov&Ret

Du kan bestille den reviderede folder Merudgifter til diabetes-mad i web-butikken på www.diabetes.dk, ved direkte henvendelse til Diabetesforeningen eller ved brug af bestillingslisten på side 57. Den gratis folder er sendt til landets sygehuse og socialforvaltninger.

Fodterapi-konflikt giver ventetidMange diabetikere oplever at skulle vente rigtig længe, før de kan få tid hos en fodterapeut. Årsagen er en årelang konflikt mellem Sygesikringen og Landsforeningen af statsaut. Fod-terapeuter, der betyder, at der ikke udstedes nye ydernumre til fodterapeuter. Der er derfor mangel på behandlere og lang ventetid.

Dernæst er egenbetalingen for fodterapi steget, og mennesker med diabetes har besvær med at få udgiften til fodterapi re-funderet fra kommunen.- Diabetikere er altså fanget i en konflikt, som de ingen andel har i og risikerer at udvikle senkomplikationer på den baggrund, siger jurist i Diabetesforeningen, Charlotte Rulffs Klausen.

Diabetesforeningen har derfor sendt breve til konfliktens to parter.- Vi tager ikke stilling i sagen, men opfordrer alene til, at parterne finder en løsning, fordi konflikten går ud over uskyldige, siger Charlotte Rulffs Klausen.


Er din diabetes godt reguleret? Måler du blodsukker efter måltidet?Vidste du at blodsukkerværdier efter måltider udgør en stor del af døgnet

og at det har en stor indflydelse på reguleringen af din diabetes?

CONTOUR®

Nemt at bruge. Avancerede muligheder.

GR

ØSE

T™

02.

08.A

.DK

Måltidsmarkér dine måleresultater før og efter måltider med blodsukker -apparatet CONTOUR®.

Tlf. 45235000 E-mail: [email protected] www.bayerdiabetes.dk


spørg om diabetes | brevkassen

Spørg om diabetes

Lægen | Søren Urhammer

Overlæge dr.med. på Endokrinologisk Afdeling

på Frederiksberg Hospital.

Psykologen | Anne Hvarregaard Mose

Klinisk psykolog på Århus Universitetshospital,

Skejby.

Sexologen | Annamaria Giraldi

Læge og ph.d. på Sexologisk Klinik på

Rigshospitalet.

Jeg har haft type 1-diabetes siden 1975, men da jeg forleden var på apoteket efter teststrimler, fik jeg at vide, at det var den sidste pakke, de havde, og at jeg for fremtiden selv skal købe dem. Kan det virkelig passe? Vibeke

Svar: Der er ikke ændret i reglerne for testmateriale til diabetikere. Det betyder, at du som insulinkrævende diabetiker gratis skal have det testmateriale, du har brug for.

Men – det er din kommune, der be-stemmer, hvor du skal købe strimlerne og det øvrige udstyr. Har kommunen eventuelt opsagt en tidligere aftale med apotekerne? Du skal henvende dig til hjælpemiddelafdelingen i din kommune og høre, om der er ændringer med hen-syn til måden, du skal have dine strimler på. Det er helt sikkert, at du har krav på at få nødvendigt testmateriale, så du kan roligt kontakte kommunen. Signe Hasseriis

Skal jeg selv betale for teststrimler?

Hænger neuropati og svimmelhed sammen?

Brevkassepanelet

Jeg fik konstateret type 2-diabetes for 16 år siden som 50-årig. Efter et par år med tabletregulering (Tolbutamid), skiftede jeg til insulin (Insulatard), som senere blev suppleret med Novomix. I de sidste halvandet år har jeg deltaget i et forsøg, hvor jeg bruger flergangsterapi fire gange i døgnet. Mit langtidsblodsukker ligger nogenlunde stabilt på 7.

I takt med at jeg gennem de senere år har udviklet neuropati i begge fødder, er jeg begyndt at lide af svimmelhed, når jeg bevæger mig – som når man står på et gyngende skibsdæk. Min behandler mener ikke, at neuropati kan være grunden til svimmelhed, og jeg har derfor været til en

række indgående undersøgelser hos neu-rolog, ørelæge, audiolog og har fået CT-scanning og beat-to-beat undersøgelse. Der er ikke fundet noget unormalt – men jeg er stadig plaget af svimmelhed. Har du forslag til behandling? Bjørn

Svar: Svimmelhed er et uspecifikt symp-tom. Diabetisk neuropati kan godt for-årsage svimmelhed. Neuropati i fødder og ben kan give usikkerhedsfornemmelse og dermed en følelse af svimmelhed.

Derudover kan autonom neuropati, det vil sige neuropati i det ubevidste nervesystem, også forårsage svimmelhed, bl.a. ved at nerverne til kredsløbet og hjertet

påvirkes. Typisk bliver man svimmel, når man rejser sig eller i det hele taget er i oprejst stilling.

Det lyder imidlertid, som om du er un-dersøgt grundigt, uden at man har fundet tegn på årsagen til din svimmelhed. Bl.a. er du også undersøgt med beat-to-beat, der er en undersøgelse for nervebetæn-delse i det ubevidste nervesystem. Jeg vil anbefale, at du igen taler med din diabe-tesbehandler og eventuelt bliver henvist til yderligere undersøgelser. En såkaldt vippetest kan i nogle tilfælde give sup-plerende information. Måske kan din svimmelhed også skyldes medicin-bivirkning? Søren Urhammer

Må diabetikere spise rejer?Der er nogen, der har fortalt mig, at man ikke må spise rejer, når man er diabetiker. Er det rigtigt? Bodil

Svar: Du må gerne spise rejer. Tidligere frarådede man mennesker med forhøjet kolesterol i blodet at spise rejer. Det har siden vist sig, at rejer ikke spiller nogen rolle på forhøjet kolesterol, så det kan man fint spise. Lisa Heidi Witt


Hvad er bestemmende for, om man er egnet til at bruge og få insulinpumpe? Jeg er dialysepatient, blind og har neuro-pati i hele kroppen, men lever et meget aktivt liv. Jeg har i perioder – afhængig af min fysiske form – meget svært ved at regulere blodsukkeret. Vil en insulin-pumpe kunne hjælpe mig? Ilse

Svar: Sundhedsstyrelsen har opstillet en række kriterier eller krav, der skal være opfyldt for, at man vil tilbyde insulin-pumpebehandling. Pumpen kan typisk tilbydes patienter med type 1-diabetes, der ikke kan behandles tilfredsstillende med flergangsterapi (ved typisk at tage

insulin fire gange dagligt). Langtidsprø-ven, HbA1c, er højere end 7,5 %.

Et eller flere af følgende forhold skal samtidig gælde: At regulationen er util-fredsstillende på trods af, at patienten har øget inuslindosis, at patienten ople-ver mange og uforudsigelige tilfælde af lavt blodsukker, at patienten har mang-lende erkendelse af føling, eller at blodsuk-kerniveauet i løbet af natten ikke kan kon-trolleres på behandling med fx insulatard eller en af de nye analoginsuliner, Levemir eller Lantus.

Endelig forudsættes det også, at den utilfredsstillende regulation ikke skyldes, at patienten ikke ønsker at måle blodsuk-

ker i tilstrækkelig grad, det vil sige typisk minimum fire gange i døgnet. Eller at patienten generelt ikke følger den fore-skrevne behandling og/eller har forståel-sesmæssige problemer over for samspillet mellem insulin, kost og fysisk aktivitet.

Der kan også være forhold, der umu-liggør sikker brug af pumpe, og det kan for eksempel være blindhed, følger efter apopleksi eller alkoholmisbrug.

Ud fra de eksisterende anbefalinger er det at være blind altså et forhold, der ta-ler imod, at man vil anbefale insulin-pumpe. Jeg vil dog understrege, at der i nogle tilfælde kan dispenseres fra enkelte krav. Søren Urhammer

Jeg er en mand på 67 år. Jeg fik konsta-teret type 2-diabetes for fem år siden, men har muligvis haft det de sidste 15-16 år, idet jeg på det tidspunkt be-gyndte at få problemer med potensen.

På grund af hjertesygdom kan jeg ikke bruge potenspiller, og jeg gik for nogle år siden derfor over til indsprøjtninger i penis. Men jeg fik en krummer ud af det. Hvilke muligheder har jeg så? Niels

Svar: Det, du beskriver, er fælles for rig-tig mange mænd med type 2-diabetes, nemlig at de har gået mange år uden at vide, at de har diabetes og kan have svært ved at finde den rette medicin.

Derfor kan de skader, der giver rejs-ningsbesvær, nå at udvikle sig, og det kan være svært at finde en god behand-ling. Samtidig er det besværet af dit dår-lige hjerte.

I de fleste tilfælde vil man anbefale ind-sprøjtninger, men dem kan jeg høre, du har været rigtig uheldig med. Det er ellers kun en lille gruppe, der udvikler skæv penis efter indsprøjtninger med den type indsprøjtninger, man bruger i dag.

Hvis der er nogen effekt af potenspil-lerne, synes jeg, du skal tale med din læge om, hvorfor du ikke kan tage dem. Den hyppigste grund er, hvis man har hjertekramper og derfor tager nitrogly-

cerin. Så må man aldrig tage potenspiller. Men måske kan din hjertemedicin lægges om. Man skal være meget hjertesyg for ikke at måtte tage potens piller.

Ellers er der desværre ikke så mange me-dicinske muligheder. En ikke-medicinsk mulighed er en penispumpe, der trækker blod ind i penis og gør det muligt at have samleje. Endelig kan man også arbejde med andre former for seksualitet end sam-leje, da det kan være lige så tilfredsstilende for begge parter.

Da din sag lyder til at være lidt kom-pliceret, kunne du tale med din læge om en henvisning til Sexologisk klinik på Rigshospitalet. Annamaria Giraldi

Diætisterne | Susanne Elman Pedersen

og Lisa Heidi Witt (tv.)

Diabetesforeningens diætister.

Socialrådgiveren | Signe Hasseriis

Diabetesforeningens socialrådgiver.

Mail dit spørgsmål til

[email protected]

eller send et brev til

Diabetesforeningen

Mrk. Brevkassen

Rytterkasernen 1

5000 Odense C

Kan jeg få insulinpumpe?

Jeg kan ikke bruge potenspiller – hvad gør jeg så?


type 1 | Anne ville tage sit eget liv

Insulin er et livsvigtigt lægemiddel for mange diabetikere. Men insulin kan også være et livsfarligt redskab i de for-kerte hænder.Det sidste måtte Marianne Gejl fra Skovlunde sande, da

hendes datter Anne for fire år siden forsøgte at begå selv-mord med en overdosis insulin. Marianne Gejl, der er for-mand for Herlev lokalkomité, fandt sin dengang 15-årige datter bevidstløs en morgen. På familiens toilet lå de tomme insulinampuller som et vidnesbyrd om, hvad der var sket,

mens resten af familien lå og sov. Anne havde taget, hvad der svarer til 20 dagsdoser insulin på én gang. I dag er Anne så svært hjerneskadet, at hun har mistet sin abstrakte tænkning og må have hjælp til at komme igennem dagligdagen.

Sød og glad

Anne fik som tre-årig konstateret type 1-diabetes.- Anne elsker grønsager og har altid været god til at holde sit blodsukker. Hun fandt tidligt ud af, at fysisk aktivitet var

Anne ville tage sit eget livFor diabetikere, der er ude af balance, kan insulin være et dødsensfarligt våben

Marianne Gejl, tidligere medlem af hovedbestyrelsen i Diabetesforeningen, sammen med datteren Anne, der i dag er hjerneskadet.



- Anne ligger i koma et par dage og vågner op med en hjerne-skade, fortæller hendes mor.

Kun én bamse tilbage

Det viser sig hurtigt, at hendes skader er så svære, at hun ikke kan følge med sin klasse. Hun er også blevet utryg og må hele tiden gå rundt med en stor bamse i favnen.

I tre år har Anne nu boet på Vejlefjord Neurocenters unge-afdeling Fjordbo for unge med en erhvervet hjerneskade.

Det var også på Fjordbo, hun mødte sin kæreste Marco, som hun i dag er forlovet med. Anne synes selv, hun er blevet mere moden af at være flyttet hjemmefra, men hun ved også, at hun aldrig får den uddannelse og det job som berider, hun havde planlagt. Hendes store ønske er at få at deltidsjob for eksempel i en butik.

Lige nu handler det om at få struktur på hverdagen. Lave mad, spise, tage medicin, måle blodsukker, tage tøj på og rede seng. Hun arbejder hårdt på at blive voksen og uafhængig, og Annes mor synes, hendes datter er godt på vej.- Da hun tog af sted til Vejlefjord, havde hun 32 bamser med. Nu har hun kun en enkelt bamse tilbage. Den er så lille, at den kan hænge i hendes nøglering, siger Marianne Gejl.

I dag ved hun, at hendes datter lider af en kronisk depression og skal tage antidepressiv medicin resten af livet.


Diabetikere får oftere depression

Ifølge psykolog Anne Hvarregaard Mose, der bl.a. arbejder

med unge diabetespatienter på Århus Universitetshos pital

og sidder i diabetesbladets ekspertpanel Spørg om Diabetes,

er det vigtigt at være opmærksom på de første tegn på de-

pression hos den unge diabetiker.

- Forekomsten af angst og depression er større hos teenagere

med diabetes end hos jævnaldrende raske, fortæller hun, der

i sit arbejde hyppigt møder unge diabetikere med depressive

træk. Det er hendes erfaring, at de unge diabetikere er en

sårbar gruppe, der føler det som en stor belastning at skulle

leve med en kronisk sygdom som diabetes. Diabetikere har

dobbelt så stor risiko for depression som ikke-diabetikere.

Samtidig er det kendt, at moderat til svær depression øger

risikoen for selvmord.

Derfor er der al mulig grund til at være på vagt, hvis diabetikere

viser tegn på depression, siger psykologen.

- Sygdommen griber ind i dit liv fra morgen til sen aften. Du

kan aldrig slippe tanken om mad, motion, blodsukker og medicin.

Hvis man så tilmed føler, man ikke kan kontrollere sin syg-

dom, fordi man har et blodsukker, der er svært at regulere,

kan der hos nogle opstå en følelse af håbløshed og modløshed,

siger Anne Hvarregaard Mose.

- Humørsvingninger hører puberteten til. Men begynder

familiens unge at isolere sig, bliver modløs, negativ, selvbe-

brejdende og med lavt selvværd, så er der grund til at være

ekstra opmærksom. Mangler livsgnisten hos den ellers glade

teenager, bør advarselslamperne lyse, siger Anne Hvarregaard

Mose.

bedre end ekstra insulin, hvis hun havde lyst til at “synde” med noget sødt, fortæller Marianne Gejl.

Hvis Anne fx cyklede et par gange frem og tilbage til bage-ren, kunne der blive råd til en kage på blodsukkerbudgettet. Marianne Gejl beskriver sin datter som en sød og glad pige med mod på livet. Hun passede sin skole, sin hest og sine veninder.

Men i foråret 2003 ændrer Anne karakter. Hun har en meget lav frustrationstærskel, føler sig stresset og har svært ved at overskue sine dagligdags gøremål. Forældrene tror, der er tale om pubertetsproblemer. I dag ved de, at det var de første tegn på depression.

Vil ikke leve mere

Anne tager første gang en overdosis insulin i august 2003. Hun er på det tidspunkt 14 år. Hun fortæller sin mor, at hun har taget for meget insulin, fordi hun ikke ønskede at leve mere. Anne henvises til en børne-ungepsykiater, der ordinerer antidepressiv medicin og samtaleterapi.

I oktober tage Anne igen en overdosis insulin. Denne gang bliver Anne indlagt på børneafdelingen på Glostrup Hospital i 14 dage. Under indlæggelsen bliver hun jævnligt tilset af en psykiater.

Anne er efterhånden blevet 15 år. Hun er blevet gladere og har fundet en kæreste.

Det er, da forholdet til kæresten brister i påsken 2004, hun for tredje gang tager en overdosis insulin. Nu med fatale følger.


kort nyt | noter

Plads på børnekurserHar dit barn diabetes, er det en rigtig god idé at tage på et af Diabetesforeningens børnekurser for at lære nyt og møde andre familier i samme situation. Der er stadig ledige pladser på de kommende kurser, der afvikles fra maj til september, og der er mulighed for at vælge et kursus uden for din region, hvis det passer dig og din familie bedst.

Du kan ringe til kursuskonsulenterne Anni Rasmussen på tlf. 63 12 90 44 eller Jens Dinsen på tlf. 63 12 90 76 i Dia-betesforeningen for at blive tilmeldt. Men skynd dig – for tilmeldingsfristen er allerede overskredet!

Vil du være gravid?Eller er du det allerede – og har du diabetes? Så er der åbent hus på Rigshospitalet om diabetes og graviditet torsdag den 24. april kl. 19.00-ca. 21.30.

Der er oplæg ved bl.a. overlæge Peter Damm. Mødet afholdes på: Rigshospitalet, auditoriet, Obstetrisk Klinik afsnit 4031 (opgang 4, 3 sal) Blegdamsvej 9, København Ø.

Tilmelding på tlf. 35 45 13 36 mellem kl. 13-15 senest 21. april 2008.

Sundhedsdag i HolbækLørdag den 31. maj er der sundhedsdag i Holbæk, hvor Dia-betesforeningens lokalkomité er en af initiativtagerne. Byens hovedgade bliver lukket, og der er lagt op til en dag, hvor fokus er på sund livsstil – og hvordan man kan have et godt liv, selv om man er kronisk syg.

Diabetesforeningens formand, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg deltager, det samme gør direktør Arne Rolighed fra Kræftens Bekæmpelse. Også Giftforeningen og Hjerte-foreningen er repræsenteret på dagen, hvor der bl.a. lægges op til en sundhedspolitisk debat.

Hvad var insulinet uden insulinsprøjten?

BD, BD Logo and all other trademarks are the property of Becton, Dickinson and Company. ©2008 BD.

BD Medical – Diabetes Care Park Allé 290 2605 BrøndbyTel: 43 43 45 66Fax: 43 43 41 66www.bddiabeteseurope.com

Helt tilbage til 1924, hvor BD introducerede sin første sprøjte, specielt fremstillet til injektion af insulin.

Over tiden har BD fortsat udviklingen af kvalitetsprodukter og de seneste år er ”nålene” blevet finere, tyndere og kortere.

Vores formål er at hjælpe millioner af mennesker med diabetes til at injicere insulin nemt og sikkert.

BD MicroFine™+ penkanyler passer til alle insulinpenne og er derfor et nemt og naturligt valg for brugerne.

Mere end 80 års erfaring og ekspertise… Kortere fi ndes ik

ke!

BD M

icro-Fine™+ 5 mm

Hvad var insulinet uden insulinsprøjten?

BD, BD Logo and all other trademarks are the property of Becton, Dickinson and Company. ©2008 BD.

BD Medical – Diabetes Care Park Allé 290 2605 BrøndbyTel: 43 43 45 66Fax: 43 43 41 66www.bddiabeteseurope.com

Helt tilbage til 1924, hvor BD introducerede sin første sprøjte, specielt fremstillet til injektion af insulin.

Over tiden har BD fortsat udviklingen af kvalitetsprodukter og de seneste år er ”nålene” blevet finere, tyndere og kortere.

Vores formål er at hjælpe millioner af mennesker med diabetes til at injicere insulin nemt og sikkert.

BD MicroFine™+ penkanyler passer til alle insulinpenne og er derfor et nemt og naturligt valg for brugerne.

Mere end 80 års erfaring og ekspertise…

Kortere fi ndes ikke!

BD M

icro-Fine™+ 5 mm


Socialrådgiveren Signe Hasseriis træffes mandage og torsdage fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 66 12 90 06. Du kan også maile til hende på [email protected]

Diætisterne Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen træffes mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00 på tlf. 66 12 90 06. Du kan også maile til dem på [email protected]

DiafonenFå råd og vejledning af en erfaren diabetiker. Klik ind på www.diafonen.dk og se, hvem de frivillige rådgivere er. Træffes mandag til fredag på tlf. 63 12 14 16. Ringer du inden kl. 13.00, vil du blive ringet op samme dag mellem kl. 17.00-20.00. Du kan også maile til panelet på [email protected]

Få et godt råd

Du kan enten skrive til vores ekspert brevkasse Spørg om diabetes, som du finder på side 42-43, eller du kan få et godt råd pr. telefon eller e-mail.

Kirudan A/S, Kornmarksvej 15-19, DK-2605 BrøndbyTlf. +45 3637 9100, Fax. +45 3672 8322

10,5 cm bred 2-lags afslutningskant

sikrer perfekt pasform, så strømpen ikke glider ned

Speciel strikketeknikforhindrer, at strømpenlaver folder over anklen

Den optimale tykkelsegiver god beskyttelse

af hele foden

Flad, håndstrikket søm ved tæerne

Unik strømpe, specielt designet til den diabetiske fodI kombination med bomulden har indholdet af SeaCell og SeaCell active en antibakteriel effekt og forhindrer fugtige tæer. Strikningen og designet sikrer, at strømpen altid sidder korrekt. Strømpen glider ikke ned, sidder perfekt over ankelbøjningen og trykket på foden er jævnt og ens.

Indeholder 54% bomuld, 10% polyamid, 15% SeaCell, 8% polyester, 7% SeaCell active, 6% tactel. PerFeet strømper kan vaskes i vaskemaskinen.

PerFeet® Gold diabetesstrømper

PRIS PR. PAR

125,-INCL. MOMSKontakt Kirudans kunderservice for flere oplysninger

om PerFeet eller hvis du vil have tilsendt vores nye diabeteskatalog

Diabetes marts 2008.indd 1 10-03-2008 11:28:13


Grundstoffet zink spiller en væsentlig rolle for udvik-lingen af diabetes, både type 1 og 2.

Variationer i gener, der har betydning for regulerin-gen af zinkbalancen i kroppen og specielt i de insulinproduce-rende celler i bugspytkirtlen, er en markant risikofaktor for udvikling af type 2-diabetes.Denne viden er for nyligt offentliggjort i de velanskrevne tidsskrifter Nature og Science.

Samtidig har andre undersøgelser vist, at et protein, der styrer zinkoptagelsen i de insulinproducerende celler, er en af de udløsende faktorer for den immunproces, der forår-sager type 1-diabetes.

Det er således også velkendt, at kroppens indhold af zink ofte er lavere, hvis man har diabetes. I områder med underer-næring kan zinkmangel eksempelvis udløse diabetes.

Bugspytkirtlen har brug for zink

De insulinproducerende celler i kroppen indeholder meget store mængder zink, mere end andre celletyper. Alligevel har forskernes viden om lagring af zink i beta-cellerne været sparsom indtil nu.

Man ved, at zink er involveret i en række vigtige processer i de insulinproducerende celler, herunder først og fremmest lagring af insulin, hvilket også personer med diabetes kender fra zink-insulin til injektion. Det seneste år har budt på en række nye, spændende resultater, der nøjere forklarer sam-menhængen mellem zink og diabetes. En af de vigtige opda-gelser har været beskrivelsen af de proteiner, der sørger for, at zinkbalancen i de insulinproducerende celler opretholdes, således at der hele tiden er zink nok i cellerne til, at insulin kan produceres og oplagres til brug, når blodsukkeret stiger.

Det er altså sådan, at bugspytkirtlen skal have zink i de insulinproducerende celler for at lave insulin. Hvis zink har svært ved at komme ind og ud af cellerne, kan der opstå problemer, som i sidste ende kan føre til insulinmangel og dermed diabetes.

Protein-forandringer

For at sikre et tilstrækkeligt indhold af zink i de insulin-producerende celler findes der to typer proteiner. Det ene protein sørger for at lukke insulin ind i beta-cellerne (ZIP-proteinfamilien), mens den anden type sikrer, at zink kommer fra cellens indre ind i de små vesikler. Det er her, insulin oplagres, indtil det skal frigives til blodbanen (ZnT-proteinfamilien).

Det er forandringer i et af disse proteiner, der nu ser ud til at kunne forklare manglen på insulin ved type 2-diabetes. Ved type 2 ses oftest en høj insulinproduktion i kroppen gennem mange år. I forbindelse med lang sygdomsvarighed opstår ofte en mangeltilstand på insulin.

Det har nu i store befolkningsundersøgelser vist sig, at for-andringer i det gen, som er ansvarlig for produktionen af zink-transportøren, ZnT-8, er en vigtig risikofaktor for udvikling af type 2-diabetes.

Man forestiller sig, at den zink-mangel i beta-cellerne, der forårsages af mangel på ZnT-8 medfører, at beta-cellerne er ekstra følsomme for de såkaldte cytokiner.

Gener svækkes

Cytokiner ødelægger bugspytkirtlens celler ved både type 1 og type 2-diabetes. Cytokiner er en række stoffer, der produceres i immunsystemet. Beskrivelse af mekanismerne bag beta-

forskning | type 1 og 2

Insulin har brug for zinkRisikoen for at få type 2-diabetes er øget, hvis der er forstyrrelser i cellernes zinkstofskifte. Et protein, der styrer zinkoptagelsen i de insulinproducerende celler, kan tillige forårsage type 1-diabetes.


celle-ødelæggelsen har været et fokus for dansk forskning gennem mange år.

På det seneste har man vist, at cytokiner nedregulerer generne for de zinktransporterende proteiner i beta-celler. Beta-celler, der er specielt beskyttede ved et højt indhold af ZnT-8-proteinet, er tilsvarende beskyttet mod ødelæggelse fra cytokiner.

Samtidig har man også vist, at et højt zinkindhold i sig selv i beta-cellerne beskytter mod ødelæggelse af cellerne.

Ved type 1-diabetes har man igennem en årrække vidst, at specifikke antistoffer, dannet af immunsystemet, ødelægger de insulinproducerende beta-celler. En række antistoffer af betydning er fundet.

Det er nu netop også påvist, at antistoffer mod ZnT-8-proteinet findes meget tidligt og i meget store mængder hos patienter, der er ved at udvikle eller har udviklet type 1-diabetes. Hvis immunsysemet identificerer ZnT-8-proteinet som et såkaldt antigen (det stof, der normalt skal ødelægges af im-

munsystemet), vil der, da ZnT-8 findes i beta-cellerne, ske en hurtig destruktion af disse.

Befolkningsundersøgelser

Hvis det i kommende forskning er muligt at eftervise denne teori, vil næste skridt forhåbentlig være at finde stoffer, der kan stabilisere eller endda øge zinkindholdet i beta-cellerne. Allerede nu findes stoffer, der ændrer indholdet af forskellige zinklignende molekyler i cellerne, og disse vil skulle undersø-ges med henblik på en fremtidig behandlingsmulighed.

Dernæst ville det være naturligt gennem større befolk-ningsundersøgelser at kortlægge, hvordan tilskud af zink har betydning for udviklingen af diabetes.

>> Af Lærke Egefjord | Medicinstuderende på femte år ved Århus

Universitet. Tog orlov fra studiet for i et år at forske i diabetes ved Farmakologisk Institut

Om zink

Zink er det 30. grundstof i det periodiske system. Zink er

et livsnødvendigt mineral for alle levende organismer. Af de

hundrede tusinder forskellige slags proteiner, der findes i

menneskekroppen, indgår zink i ca. 300 af dem. Zink findes

især i østers, men også i de fleste animalske proteiner,

bønner, nødder, korn og visse frø. Mangel på zink viser sig

bl.a. som hårtab, sår, diarré og på længere sigt død.

Kilde: da.wikipedia.org

Referencer

Følgende artikler er anvendt – disse kan findes på www.pubmed.com

Diabetologia 2007; 50: 1-538

Rev. Nutr. 2004; 24: 151-172

Diabetologia 2004; 48: 2185-2199

Science 2007; 316: 1341-1345

Nature 2007; 445: 881-885

MCE 2006; 264: 68-73

PNAS 2007; 104: 17040-17045


Nyt om forskningforskning | nyt om forskning

Koldt klima kan føre til type 2-diabetesBestemte gen-variationer optræder hos folk i kolde egne, og de kan være med til at øge risikoen for type 2-diabetes, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PLoS Genetics. For at mennesker i sin tid overhovedet kunne bosætte sig i et koldt klima, ændrede generne sig sådan, at man bedre kunne holde varmen: Man producerede mere varme ved hjælp af et højere stofskifte og fik mere fedt på kroppen. For at undersøge hvorvidt gen-variationer, der bl.a. øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, var hyppigere blandt menne-sker bosat i kolde områder, blev 82 gener undersøgt på 1.034 deltagere fra 54 forskellige befolkninger. Resultaterne viste netop, at gen-variationerne optrådte hyppigere hos de folk, der var bosat i kolde områder. Gen-variationer, som ikke længere er nødvendige for vores overlevelse, er altså i nogle tilfælde blevet skadelige. PLoS Genetics 2008; 4: 1-13

Tidlig intensiv behandling kan redde livRisikoen for at dø af type 2-diabetes, når man samtidig lider af begyndende nyresygdom, kan halveres. Det viser en dansk un-dersøgelse offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

For 13 år siden blev 160 patienter med type 2-diabetes og tegn på begyndende nyresygdom inkluderet i studiet. Disse blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik traditionel be-handling hos egen læge, mens den anden gruppe fik intensiv behandling primært rettet mod blodsukker, blodtryk og ko-lesterol. Efter otte år havde gruppen, der fik den intensive behandling, lavere langtidsblodsukker, lavere kolesterol, lavere blodtryk og færre følgesygdomme sammenlignet med den anden gruppe. Alle deltagere fik tilbudt den intensive multi-behandling fremefter. Efter yderligere fem år viste det sig, at gruppen, som de første otte år havde fået traditionel behand-ling og derefter fem års intensiv behandling nu havde fald i langtidsblodsukker, kolesterol og blodtryk. Der var altså ikke længere forskel på de to grupper.

Alligevel var dødeligheden kun det halve i den gruppe, der hele tiden havde fået den intensive behandling i forhold til den gruppe, der var gået fra almindelig behandling til intensiv behandling. Tidlig behandling er altså altafgørende.

New England Journal of Medicine 2008; 358: 580-591En vinterbader i Finland, hvor det kolde klima kan øge diabetesrisikoen.


Store bryster øger diabetesrisikoBryststørrelsen kan måske være en risikofaktor for type 2-diabetes på lige fod med body mass index (BMI) og talje-fedt. Selv slanke kvinder med store bryster har tilsyneladen-de en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det viser en canadisk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Canadian Medical Association Journal.

I studiet deltog mere end 90.000 kvinder. Ved starten af studiet havde kvinderne en gennemsnitsalder på 38 år, og de blev bedt om at huske, hvilken bh-størrelse de brugte, da de

var 20 år. I de følgende ti år blev de fulgt for at undersøge, hvem der udviklede type 2-diabetes.

Resultaterne viste, at der var en sammenhæng mellem overvægt og bryststørrelse – jo mere overvægtig, des større bryster. Men selv når man korrigerede for overvægt og fami-liær disposition, var der stadig en sammenhæng mellem bryst-størrelse og udvikling af type 2-diabetes. De kvinder, der brugte en C-skål, havde en 80 pct. øget risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med de kvinder, der brugte en A-skål. Brug af B-skål gav en øget risiko på 37 pct.

Et godt netværk gør det nemmere at leve sundtPersoner med type 2-diabetes har lettere ved at spise sundt og motionere, hvis de har et godt socialt netværk. Det viser en dansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Ugeskrift for Læger. At en person har mange sociale relationer betyder ofte, at personens adfærd bliver kontrolleret og rettet på. Og den sunde adfærd fremmes ved, at andre optræder som rol-

lemodeller. Måske dyrker vennerne eksempelvis motion. Undersøgelsen viste således, at har man et godt socialt net-værk, så efterlever man også i høj grad de offentlige anbefa-linger for især kost og fysisk aktivitet. Det kan derfor være en god idé at inddrage de sociale relationer i behandlingen.

Ugeskrift for Læger 2008; 170 :153-157

Intensiv insulinbehandling reducerer skaderSkader på blodkar er en hyppig følgesygdom til diabetes, som hos personer med type 1-diabetes ofte begynder allerede i bar-ne- eller ungdomsårene. Intensiv insulinbehandling ser ud til at kunne reducere og udsætte skader på de små blodkar uaf-hængigt af forbedringer i langtidsblodsukkeret. Det viser en engelsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Diabetologia.

I undersøgelsen deltog 92 patienter, som havde haft type 1-diabetes i mere end et år, som var på almindelig insulinbe-handling (to til tre daglige insulininjektioner), og som var

mellem 8 og 18 år. De blev inddelt i tre grupper, hvoraf én gruppe fortsatte den almindelige insulinbehandling, en an-den gruppe fik suppleret den almindelige insulinbehandling med en til to sms’er pr. dag med gode råd, informationer og påmindelser om egenomsorg, og en tredje gruppe fik inten-siv insulinterapi (pumpe- eller bolusbehandling) plus sms’er. Ud over at den intensive insulinbehandling reducerede lang-tidsblodsukkeret, havde det også en beskyttende virkning på blodkarrene.

Diabetologia 2008; 51: 353-360

Cand.scient., ph.d. Malene Bagger, Diabetesfor enin gen, har her udvalgt nogle af de nyeste forsk-ningsresultater inden for diabetes.

Canadian Medical Association Journal 2008; 178: 289-295


Nu kan vi være tryggeCasper og hans lillesøster levede i mange med frygten for, at deres mor, Hanne Thygesen, skulle få lavt blodsukker. Nu har Hanne fået bevilget en kontinuerlig glukosemåler, der har gjort hver-dagen mere tryg. Diabetesforeningen har desuden oprettet et chatrum for børn og unge, som har brug for at tale med andre om at have en mor eller far med diabetes.

Hanne Thygesen kan hygge og slappe af med katten Nuller, og det gør hun i dag med god samvittighed over for sine børn, Casper og Christina.

Fotograf: Kristian Brasen

type 1 | nyt udstyr


Da Casper var bare 13 år, lærte han, hvordan man giver glu-kagon. Hans mor, Hanne Thygesen, har nemlig i mange år døjet med meget lave blodsukre og insulinchok.

Men det har været svært for Casper, der i dag er 19 år, og hans lillesøster Christina på 10 i den grad at skulle passe på deres mor, som bor alene med børnene.- Der er mange andre børn og unge i samme situation som mig og min lillesøster, og vi har virkelig savnet at have nogen at tale med om vores oplevelser og erfaringer, fortæller Casper, der har efterlyst et forum i Diabetesforeningens regi.

Det får han nu. Diabetesforeningen har netop oprettet et separat debatforum på www.diabeteschat.dk. Det er et debat-forum oprettet til børn og unge med diabetes eller børn og unge, der er pårørende til diabetikere.

Venner, der ikke kender noget til diabetes, er nemlig ikke specielt gode at tale med om lige det her, mener Casper.- De har jo ikke nogen forudsætning for at sætte sig ind i, hvad det drejer sig om. Jeg vil aldrig glemme de voldsomme ting, jeg har oplevet, siger han.

Casper og hans lillesøster har rigtig mange gange oplevet deres mor “gå kold”, som han siger. Børnenes oplevelser har været medvirkende årsag til, at Hanne Thygesen har fået bevilget en kontinuerlig glukosemåler, der måler blodsuk-keret løbende og via en alarm giver besked, hvis blodsukkeret enten bliver for højt eller lavt. Glukosemåleren blev omtalt i februarudgaven af diabetes.

Hvis du vil læse mere om glukosemåleren og om Casper og Christinas oplevelser som børn af en mor med type 1-diabetes, så klik ind på www.diabetes.dk/wm6346 og læs hele historien.

Og har du børn, der gerne vil chatte med andre om dét at have en mor eller far med type 1-diabetes, så klik ind på www.diabeteschat.dk

>> Af Karin Mulvad og Helen H. Heidemann | Journalister i Diabetesforeningen

Nu kan vi være trygge Gang i chatten

Diabetesforeningen lancerede i samarbejde med Danske

Regioner og sundhed.dk for nylig www.diabeteschat.dk

I løbet af de første seks uger lod 300 sig registrere på

sitet, og der er skrevet over 400 indlæg. 30.000 gange

er de 400 indlæg blevet vist i løbet af de seks uger.

Vil du også være med?

Så klik ind på www.diabeteschat.dk

Ferie i Castelfranco

Sommerferie i Odense

• 7 overnatninger• 7 morgenbuffeter

• 5 overnatninger• 5 morgenmad

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes! Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Med forbehold for udsolgte datoer, trykfejl og specialtilbud.

8 dage på Hotel alla TORRE

Det 4-stjernede Hotel alla TORRE ligger centralt i middelalderbyen Castelfranco i Venetoregionen. Denne region er frem for alt kendt for Venedig (65 km). Men Veneto byder på meget mere end Venedig: Dolomitterne, Gardasøen og Verona. Indsnus lidt markedsstemning på markedet i Castelfranco. Golfbane 2 km. 5 min. gang til togstation. Venedig Lufthavn 55 km.

6 dages sommerferie på First Hotel Grand

Det 3-stjernede First Hotel Grand er et stemningsfuldt hotel fra 1897. Ho-tellet ligger centralt i Odense, direkte ved gågaden. I Odense findes et bredt udbud af aktiviteter året rundt: Alt fra beretninger om eventyreren H.C. And-ersens liv og værker til førsteklasses restauranter, kulturevents, spændende museer og førsteklasses shopping.

Valgfri ankomst i perioden frem til 12.12.2008.I perioden 01.07. - 31.08.2008. - pristillæg kr. 200,- pr. person.

Ankomst: Juni: 22.Juli: 4. 9. 14. 19. 24. 29.Aug.: 3. 8. 17.

fra kr 1.799,-pr. person i dobbeltvær.

Du sparer kr. 943,-

kr 1.299,-pr. person i dobbeltvær.

Du sparer kr. 1.264,-

Foto: Dolomitterne

Foto: H.C. Andersens hus Copyright: Odense Turist Bureau

Yderligere information og bestilling hos

DTF travel 70 23 14 10www.dtf-travel.dk – Din annoncekode: Diabetes

Som læser af Diabetes får du disse kør-selv-tilbud:

kort nyt | noter


Mixtard® forsvinderOmkring 8.000 diabetikere, fortrinsvis børn og unge med type 1-diabetes samt voksne type 2’ere, må i løbet af i år indstille sig på, at insulintypen Mixtard® 30, 40 og 50 ikke længere vil være på markedet efter 2008. Novo Nordisk ud-faser produkterne, ligesom Mixtard® 10 og 20 allerede er blevet det. I løbet af maj måned vil der på Mixtard®-pakkerne fra apoteket være information om udtrækningen og en opfor-dring til at kontakte din diabetesbehandler. Alle diabetesbe-handlere er blevet informeret om udfasningen.

Bemærk at Mixtard® 30 Innolet stadig vil være på markedet.

Styr på blodsukkeretDiabetikere bør holde deres blodsukker på under 7,8 mmol/l to timer efter et måltid. Før et måltid bør blodsukkeret ligge under 5,5. Det anbefaler en gruppe af eksperter i den inter-nationale diabetesorganisation International Diabetes Fede-ration. Retningslinjerne rummer nødvendigvis også en an-befaling om at måle blodsukker før og efter et måltid. Dette kan være en dyr politisk løsning, påpeger ekspertgruppen.

- Men i sidste ende er det meget bedre både for patienterne og langt billigere for samfundet at kontrollere blodsukker-niveauet end at behandle de komplikationer, som diabetes på lang sigt kan føre til, siger professor Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital, der har været med til at udar-bejde retningslinjerne.

60 millioner til forskningDen tidligere formand for Diabetesforeningen, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center, dr.med. Oluf Borbye Pedersen, leder et dansk-kinesisk forskningsprojekt, der i de kommende fem år skal finde årsagerne til, at nogle mennesker er arveligt disponeret for at få alvorlige kredsløbssygdomme i en tidlig alder. Målet er at finde nye veje til forebyggelse. Lundbeck Fonden har for nylig doneret 60 mio. kr. til dan-nelsen af det nye dansk-kinesisk forskningscenter under navnet Lucamp.

Armproteser

Benproteser

Bandager til arme og ben

Lycradragter

Hårde og bløde korsetter

Behandlings-bandager

Specialhjelme og halskraver

Benstativer og kapsler

Kompressions-strømper

Specialsyet fodtøj

Specialindlæg

Vi hjælper dig på vejHos Ortos AS ved vi meget om, hvordan det er at leve med en protese eller en anden form for kropsbåret hjælpemiddel. Uanset hvilken form for hjælp, du har brug for, så er vi der for dig.

Ortos AS er et nyt navn i bandagist-branchen, men du kender os alligevel. I årevis har vi arbejdet i faget som autoriserede bandagister. Vi har stor erfaring med samarbejde i tværfaglige teams på landets sygehuse og institutioner.

• Vi samarbejder med din læge og din fysio-terapeut

• Vi udvikler og tilpasser det hjælpemiddel, som giver dig størst mulig frihed og støtte

• Vi lærer dig at bruge og leve bedst muligt med dit hjælpemiddel

• Vi finder nye løsninger, når dit behov eller produktmulighederne ændrer sig

- Kvalitet i bevægelser

Børstenbindervej 12 5230 Odense MTelefon 63 15 05 05Fax 63 15 05 [email protected] www.ortos.dk

Sognevej 25 - Bygning 872605 BrøndbyTelefon 43 53 05 05Fax 43 53 75 [email protected]

Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd 11/02/08 13:52 Side 1


Fortæl om bivirkningerne “Er der bivirkninger ved din medicin?” er titlen på en ny folder fra Lægemiddelstyrelsen, som opfordrer medicinbrugere og pårørende til selv at melde bivirkninger direkte til Læge-middelstyrelsen.

I folderen er der også fokus på, at din læge kan hjælpe dig, hvis du oplever mange bivirkninger. Måske kan behandlingen ændres, så antallet af bivirkninger bliver færre.

Kogebog til nyrepatienterHar du som diabetiker også problemer med dine nyrer, gæl-der det om at tage sine forholdsregler, bl.a. at spise færre rå frugter og grønsager end den mængde, der ellers anbefales, samt at spare på væskeindtaget. Også indholdet af kalium og fosfat skal begrænses. Nyreforeningen har netop udgivet kogebogen “Mad der smager”, som både nyresyge og pårø-rende kan have god gavn af. Klik ind på www.nyreforeningen.dk for at bestille kogebogen eller ring på tlf. 43 52 42 52. Kogebogen koster 200 kr. eller 150 kr. plus porto for med-lemmer.

- så meld dem på www.meldenbivirkning.dk

Er der bivirkningerved din medicin?

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

ISIS udvider sortimentet af desserter med to nye varianter: ISIS Vanille Budding og ISIS Café Mousse. I dag kan du få ISIS Chokolade Mousse og ISIS Citron Fromage.

ISIS Vanille Budding er en klassisk dessert, mensCafé Mousse er en spændende kombination af chokolade og lidt kaffesmag.

ISIS desserterne er naturligvis ikke tilsat sukker og harop til 50 % færre kalorier, op til 90 % mindre fedt og op til 50 % færre kulhydrater end traditionelle desserter, uden at det går ud over den gode smag. ISIS desserter skal kun tilsættes mælk og er hurtige og nemme at lave.

Forhandles i alle Føtex og Bilka

ISIS · Tlf. 70 20 24 55 · www.isisfoods.dk

ISIS udvider sortimentetISIS Vanille Budding & ISIS Café Mousse

NYHEDER

motion | type1


Leg bare videreAccu-Chek® Aviva er din garanti for sikkerhed. Ved hver eneste måling ud fører Accu-Chek® Aviva over 150 sikkerhedstjek, bl.a. for udløbne eller beskadigede teststrimler. Med andre ord giver Accu-Chek® Aviva dig sikkerhed for et pålideligt resultat. Du behøver ikke at tænke over det.

Læs mere på vores hjemmeside www.accu-chek.dk. Der har du også mulighed for at melde dig ind i Accu-Chek® Klubben og dermed få glæde af medlemsfordelene.

www.accu-chek.dk

AC

CU

-CH

EK® A

viva

is t

rade

mar

k of

the

Roc

he G

roup

. © 2

007

Roc

he D

iagn

ostic

s


Lev livet lidt lettere

Indsend til:

Diabetesforeningen

Rytterkasernen 1

5000 Odense C

Tlf. 66 12 90 06

Fax 65 91 49 08

Medlemsnummer:

Navn:

Adresse:

Postnr. By:

Ean nr.:

stk. Fisk – let og godt

Med Diabetesforeningens minibog om fisk

og skaldyr får du inspiration til sund og læk-

ker hverdags- og gæstemad. Alle opskrifter

er energiberegnede. Pris 30/50 kr.

stk. Den Lette Start

Den Lette Start indeholder kostråd og 75

opskrifter på let daglig mad.

Pris 60/80 kr.

stk. Grønsager – let og sundt

året rundt

44 opskrifter på tilbehør til den daglige

mad – både det kolde og det varme.

Pris 30/50 kr.

DIABETESFORENINGEN

DIABETESFORENINGENw w w . d i a b e t e s . d k

Grønsager – let og sundt året rundt indeholder opskrifter på grønsagsretter, der kan anvendes som tilbehør til fx den varme mad. Bogens 44 opskrifter giver idéer til fornyelse af det daglige grønsagstilbehør og dermed også inspiration til at spise fl ere grønsager.

Der er opskrifter på retter med rå, bagte, stegte og kogte grønsager. Der er også forslag til at bruge grønsager til sovse, dip m.m. Bogen kan bruges hele året, da opskrifterne dækker sæsonernes forskellige udbud af grønsager.

Grønsager - let og sundt året rundt er til alle med diabetes og deres pårørende. Grønsagsbogen henvender sig også til alle andre, der gerne vil spise fl ere grønsager.

e-m

erge

ncy

069

38

Grønsager– let og sundt året rundt

44 opskrifter på tilbehør med grønsager

06938 minik_grøntsager_omslag.in44 44 7/11/06 12:01:22 PM

Der tillægges forsendelsesomkostning på 15 kr. uanset bestillingens størrelse. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det være ikke-medlemsprisen, der faktureres.

>>

motion | type1


stk. Kager – der smager

Opskrifter på gærkager, scones, formkager,

lagkager, roulader, småkager og desserter.

Pris 30/50 kr.

stk. Dejlige desserter

43 opskrifter på desserter med mindre fedt

og sukker. Pris 30/50 kr.

stk. Sund mad når du har diabetes

Introduktionspjece for voksne diabetikere

om diabeteskost, herunder valg af mad-

varer. Pris 10/20 kr.

stk. Mad til børn og unge

Giver viden om vigtigheden af balance

mellem kost, motion og insulinbehandling.

Pris 10/20 kr.

stk. Gode råd til type 1-diabetikere

Pjecen gennemgår grundigt diabetes kosten

og forholdsregler ved sport, syg dom m.m.

Pris 10/20 kr.

stk. Madmappe – mad med glæde

Passer til opskrifterne fra bladet.

Pris 20/30 kr.

stk. Mad fra mange lande

Spændende opskrifter fra det sydlige køk-

ken til hverdag og fest.

Særtilbud-HALV PRIS Pris 50/60 kr.

stk. Kulhydrattælling

– sådan tæller du kulhydrater og justerer

blodglukose. Pris 20/30 kr.

stk. Let mad

Spændende og sund slankemad til diabe-

tikere og andre, der vil tabe sig.

Pris 40/50 kr.

stk. God mad til små gryder

154 spændende opskrifter på traditionelle

og moderne diabetesretter. Pris 60/80 kr.

stk. Gode råd til type 2-diabetikere

Pjecen uddyber de generelle råd og vejled-

ninger i “Sund mad når du har diabetes”.

Pris 10/20 kr.

stk. Ned i vægt

Pjecen indeholder gode råd om slankekost,

tilberedning samt forslag til en daglig kost

på 5000 kj ( 1200 kcal ). Pris 10/20 kr.

stk. Håndbog om type 2-diabetes

Praktisk opslagsværk med nyttige råd om fx

mad, motion, medicin, kontrol og behandling.

Pris 70/90 kr.

stk. Socialguide

Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner,

medicintilskud, adoption, legater, forsik-

ringer og kørekort. Hæftet er gratis.

stk. Type 1-diabetes hos børn,

unge og unge voksne

Håndbog for familier der har et barn eller

en ung med diabetes. Bogen fokuserer på

at tilpasse behandlingen til den enkelte

diabetiker.

Den indeholder fakta og anskuer samtidig

situationen fra familernes perspektiv.

Pris 249/269 kr.

stk. Merudgifter til diabetesmad

Oplysningsskema om merudgifter til dia-

betesmad. Pjece er gratis.

stk. Gode råd – når en diabetiker

kommer til middag

En guide til dig, der gerne vil gøre noget

ekstra for dine gæster. Pris 10/20 kr.

stk. Sport og type 1 diabetes

Praktiske råd om mad og drikke.

Pris 10/20 kr.

stk. Hjertet og diabetes

En vejledning i, hvordan du passer på dit

hjerte og kredsløb. Hæftet er gratis

Alle hæfter og bøger kan også bestilles

online på www.diabetes.dk

Her finder du også et endnu større udvalg

af pjecer og materialer.

Bestillingsliste

Documents

Jeg kender det jo selv - Læs om diabetes type 1 og 2 ... · vi jo i Diafonen empatien og forståelsen, som lægerne måske ikke altid har. Os, der sidder i panelet, føler på egen