Upload
tamera
View
39
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den ubehandlede husdyrgødning. Jørgen E. Olesen. Afbrænding af husdyrgødning. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen
eller den ubehandlede husdyrgødningJørgen E. Olesen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Afbrænding af husdyrgødning
Regeringen har besluttet af de aktuelle barrierer for afbrænding af husdyrgødning skal søges fjernet. Det drejer sig om husdyrgødnings-bekendtgørelsen og gødningsloven. Desuden arbejdes på afgiftslempelse.
Baggrunden for dette er en række miljøfordele ved afbrændingen af husdyrgødningen, som vil kunne medvirke til at sikre en fortsat intensiv husdyrproduktion i Danmark.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Miljøeffekter af husdyrgødning
• Drivhusgasserne metan (CH4) og lattergas (N2O) fra gødningslageret og lattergas efter udbringning i marken
• Ammoniakfordampning fra gødningslager og fra udbringning i marken (NH3)
• Kvælstofudvaskning (NO3) efter udbringning i marken
• Opbygning af fosfor-pulje (P) i jorden med øgede risiko for tab
• Lugt fra lagring og udbringning• Kulstoflagring i jorden
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Afbrænding
• Forskellige teknologier, herunder forskellige metoder til tørring og kondensering af vand
• Størst energiudbytte ved højt tørstofindhold i gødningen. Gylle skal separeres.
• Emissioner af kvælstofilter (NOx) er et problem (ca. 5% af kvælstoffet udledes som NOx). Mindskes ved ammonium i gødningen eller ved NOx filter.
• Fosfor og tungmetaller opkoncentreres i asken
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Miljøeffekter af husdyrgødning
Gødning ab stald
Gødningslager
CH4
N2O
NH3 Mark
NO3 P-tab C-lagring
Afbrænding
Energi
NOx
Mark NH3
N2ONO3
Handelsgødning
Energi
Aske
CO2
Separation
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Energibalance ved afbrænding af gødning
Tørstofindhold i gødningen (%)
0 10 20 30 40 50
Ene
rgi (
MJ/
ton)
-4
-2
0
2
4
6
Afbrænding er kun relevant ved tørstofindhold over 20%
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Årlige mængder husdyrgødning i Danmark
Gødningstype Før lagring (mio. tons)
Efter lagring (mio. tons)
Ajle 1,5 1,7 Fast gødning 2,2 1,6 Dybstrøelse 4,4 3,8 Gylle 24,6 27,0 I alt 34,7 34,1
Gødningstype 1000 tons N 1000 tons P Ajle 9 1 Fast gødning 14 5 Dybstrøelse 40 8 Gylle 146 36 I alt 209 50
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Gødningstyper egnet til afbrænding
Gødning Tørstof (%)
Organisk stof (%)
Total-N (%)
Fjerkræ 48 38 2,10 Mink 25 20 0,93 Hest 26 21 0,75 Kvæg, dybstrøelse 30 24 0,84 Svin, dybstrøelse 33 26 1,13 Svin, separeret gylle 30 24 1,07 Afgasset separeret gylle 32 26 1,35
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Kvælstofudnyttelse
• Kvælstof i dybstrøelse skal udnyttes med 45% og anden fast gødning med 65% (Plantedirektoratet)
• Ved afbrænding vil denne gødning skulle erstattes med handelsgødning.
Gødning Handelsgødning (kg N pr. ton husdyrgødning)
Fjerkræ 7,8 Mink 5,0 Hest 4,3 Kvæg, dybstrøelse 3,1 Svin, dybstrøelse 3,7 Svin separeret gylle 0,6 Afgasset separeret gylle 0,5
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Ammoniakfordampning
• Lagre af fast husdyrgødning uden daglig tilførsel skal ifølge Husdyrgødningsbekendgørelsen overdækkes, hvilket formentlig halverer ammoniakfordampningen
• Ammoniakfordampning fra udbragt husdyrgødning undgås ved afbrænding og der er kun en lille fordampning fra handelsgødning
Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i ammoniakfordampningen på 5.000 ton N/år.
Gødning Reduceret ammoniakfordampning
(kg N pr. ton husdyrgødning) Fjerkræ 3,2 Mink 1,4 Hest 0,8 Kvæg, dybstrøelse 1,7 Svin, dybstrøelse 2,2 Svin separeret gylle 0,3 Afgasset separeret gylle 0,2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Kvælstofudvaskning
• Det antages at 40% af N i husdyrgødning udvaskes, mens kun 30% af N i handelsgødning udvaskes
Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i udvaskningen på 6.000 ton N/år.
Gødning Reduceret N-udvaskning (kg N pr. ton husdyrgødning)
Fjerkræ 4,6 Mink 1,6 Hest 1,3 Kvæg, dybstrøelse 1,8 Svin, dybstrøelse 2,2 Svin separeret gylle 0,2 Afgasset separeret gylle 0,2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Fosfor
• Vedvarende tilførsel af større mængder fosfor til landbrugsjord end der bortføres medfører risiko for tab af fosfor til vandmiljøet
• Efter separering vil fiberfraktionen indeholde 60-70% af gyllens totale fosformængde.
• Der kræves efterbehandling af asken fra forbrændingen, da der ellers er risiko for vindspredning.
• Det største miljømæssige potentiale opnås, hvis asken (fosfor) fjernes fra de husdyrtætte områder.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Udledning af drivhusgasser
Reduceret udledning af drivhusgasser (kg CO2-ækv per ton gylle)
Separering og afbrænding af al dansk gylle vil resultere i et samlet fald i emissionerne på 0,5 mio. ton CO2-ækv/år.
Gødning Alt Kun energi, lattergas og metan
Fjerkræ 300 520 Mink 127 251 Hest 102 221 Kvæg, dybstrøelse 146 266 Svin, dybstrøelse 208 343 Svin separeret gylle 22 41 Afgasset separeret gylle 18 31
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Lugtgener
• Lugt afgives fra stalde, gødningslagre og ved udbringning.
• Afbrænding af faste gødninger og af fiberfraktioner vil stort set eliminere lugt fra gødningslagre.
• Lugtbidraget fra udbringningen reduceres til lugt fra væskefraktionen, som afgiver mindre lugt end udbragt gylle.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Asken fra afbrændingen
• Asken indeholder bl.a. fosfor, kalium og tungmetaller, især kobber
• Kobberindholdet er op til 70% højere end tilladt i slambekendtgørelsen
• Anvendelse af asken direkte på landbrugsjord vil være omfattet af bioaskebekendtgørelsen eller slambekendtgørelsen, som maksimalt tillader 30 kg P pr. ha.
• Gødningsvirkning af P og K i asken ligger formentlig henholdsvis under og over 50%
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning
Konklusioner
• Der er en energigevinst ved afbrænding af husdyrgødning med et tørstofindhold over 20%
• Afbrænding af husdyrgødning reducerer ammoniak-fordampning og kvælstofudvaskning
• Afbrænding af husdyrgødning reducerer udledningen af drivhusgasser metan og lattergas.
• Afbrænding vil medføre mindre kulstoflagring i jorden og der vil være et energiforbrug til fremstilling af handelsgødning.
• Afbrændingen medfører udledning af NOx. Dette vil kunne løses med NOx-filter.
• Asken fra forbrændingen vil indeholde fosfor og tungmetaller (kobber)