Jubilæumsavisen - Marstal Søfartsmuseum · købmandsskab og udførsel. Man hav de endogså frem - mede kræm mere og købmænd hos sig, hvorved byen mistede sin handel og næring,

Jubilæumsavisen1514-1650

Marstal1514

Marstal2014

Skattelister fra 1514 fra Søn-derborg og Nordborg amterdokumenterer bebyggelsenfra slutningen af middelalde-ren.

Mod nord Om mel og Krag-næs, sydligere ligger Drej by,og Trouslykke - hver kun pået enkelt bol med et par hus-stande.

Endelig ligger mod øst inærheden af stranden en lille

1623. Efter at der igennemmange år er sket en del om-gåelse af Ærøskøbings køb-stadsprivilegier, givet af Chri -stian II i 1522, så indskærpesdis se privilegier igen på detstrengeste af hertug Chri-stian i 1623, ligesom faderen

Marstalsdåbsattest

Hertugeligt gods anlægges i Skovlandet

Bønderne styres med hård hånd1609. Der foregår nu rydningaf den tætte skov på den øst-lige del af Ærø i forbindelsemed Hertug Hans den Yng resanlæggelse af nok et her tuge-ligt gods på Ærø, Gudsgave.Skovbevoksningen ved Drejbyog Truvelslykke er såledesryddet helt til fordel for her-

regårdsmarker. Og bøndernebliver hoveripligtige fæsterepå nye småbrug. Samtidigmed skov rydningen på detøstlige Ærø opdyrkes sum pe,og der oprettes stutterier ogagerlandet udvides omkringlandsbyerne. Det skal bemær-kes, at det er af stor betyd-

ning for den hertugelige jagtat bevare skov og vildtbane idele af Skovlandet.

En fremadskuende kronik om hvad der videre hændteEckernførdeforliget i 1634 fik nemlig afgørende betydning

for Ærø sidenhen1634. Ærøs enherskende her-tug Hans den Yngre (1545-1622) lod øen gå i arv til sinældste søn, Christian. Efterhans død var der ingen di-rekte arvinger, så øen blevdelt mellem hans tre efter -levende brødre og en brorsøn.Delingen blev foretaget den 6.februar i 1634 efter forlig iEckernförde.

Efter lodtrækning tilfaldtSøbygaard Joachim Ernst afPlön. Philip af Glücksborg fikÆrøskøbing med Voderup.Hertug Frederik af Nordborgarvede Graasten, men solgtesnart sin part til broderenPhilip af Glücksborg. Ende-lig arvede en sønnesøn, HansChristian (1607-1653), Guds-gave Len, som det hed, senereMarstal sogn.

Øens deling i 3-4 små her-tugdømmer gav købstadenÆrøskøbing konkurrence,selv om købstadsprivilegiernei princippet skulle være uan-tastede. Udgangspunktet var,

at handel med korn, kvæg ogandre produkter skulle fore -gå i Ærøskøbing, men hvis varerne ikke kunne afsættes,måtte Søby og Marstal selvhave lov at sælge varerne.Men hver hertug ønskedeselvfølgelig at få mest ud afsin part af øen, så der blev op-rettet toldsteder i både Søbyog Marstal.

Med tiden blev købstadenÆrøskøbing stækket, medens

især flækken Marstal udvik-lede sig til en markant sø-fartsby. Årsagerne var, atbyen havde en naturhavnsamt at både de holstenske ogde danske byer lå inden for envis radius. Endelig var be-folkningen forholdsvis stormen jordløs. Der måtte tæn-kes alternativt, og resultatetblev søfartssamfundet Mar-stal.

Gudsgave Len regeredes af

Eckernførdeforliget i 1634,hvor Ærø opdeltes i fire her-tuglen, bliver tilsidesat af beboerne i Gudsgaves Len tilmærkbar skade og hinder forkøbstaden.

Folk fra Gudsgave gen-

nemstrejfer ikke alene hertu-gens gebet i Ærøskøbing ogdriver imod dens privilegierbåde købmandsskab og ud-førsel, de har endogså frem-mede kræmmere og køb-mænd hos sig, hvorved byen

mister sin handel og næringog hertugens rettighed ogtold bliver forringet.

Handlende og håndvær-kere i Ærøskøbing beder her-tug Christian over Ærøskø -bing udvirke hos Ernst Gün t-

Folk i Gudsgave Len tilsidesætter nu åbenlyst igen Ærøskøbings borgere ved deres handel

landsby på 6 meget små går -de.

Disse gårde op træder forførste gang i skatteregnska-bet fra 1514 under navnetMarstall. Den ene af gårdenesiges at være et halvt bol,mens 5 kun har hver en toft.Foruden de 6 bønder, nævnessom nummer 7 Mads Fisker.Bebyggelsen på stedet ersandsynligvis langt ældre.

1572. Frederik d. II har givet ordre til, at der hvert år inden 14dage før Martini skal sendes hofmesteren en tønde af de småtorsk, som saltes på Erre. I 1572 hører der kun lidt jord til husene i Marstal, så folk søger deres næring på havet ved etlivligt fiskeri.

Saltede små torsk fra Marstal til

Sønderborg Slot

Særtillæg til Ærø Ugeavis, tirsdag d. 17. juni 2014. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. Red. H. Terkelsen

Næssene nord for Ommelog Kragnæs er stadig skov-klædte.

Indskærpelse af Ærøskøbings købstadsprivilegierHertug Hans den Yngre gangpå gang håndhævede dem.

Det er således forbudt, un -der tab af varer og højestestraf, at sælge noget på frem-mede steder.

Alt korn, kød, kvæg, smør,lam, gæs, høns (undtagen dog

heste) skal bringes til Ærøs -købing - og befolkningen skaligen købe ind dér, hvad manbehøver.

Alle skuder og større bådeskal forlægges til Ærøs kø-bing - undtaget dog fisker-både.

her over Gudsgave Len, atÆrøkøbings privilegier måblive overholdt af hans un-dersåtter til trods for, at øennu er delt i 4 len med hvert sittold- og færgested.

skiftende hertuger. I 1684førte en arvedeling til, atSøby- og Marstaldelen blevsamlet som en del af det Plön-Nordborgske hertugdømme.Da hertug Christian Carl i1702 giftede sig med sin farshofmesters datter, mistedeChristian Carl sin besiddelsemed residens på Søbygård.Christian Carls bror arvedehans ærøske besiddelser (Sø-bygård og Gudsgave Len).Han døde barnløs i 1722, såChristian Carls søn, FrederikCarl von Carlstein, arvede,men ombyttede sine to ærøskedele og Nordborg med her-tugdømmet Plön i 1729, såSøbygård og Gudsgave vend-te tilbage til kronen. Den mid-terste del af øen var stadig endel af hertugen af Glücks-borgs besiddelse, men i 1749købte kongen også denne del,hvorefter Ærø igen var for-enet under kronen, men sta-dig som en del af hertugdøm-met Slesvig.

Ærø 1634-1699

1650-1750

Bagrunden er, at Ærøskøbingsborgere i 1664 klagede til Her-tug Christian over tilsidesæt-telse af Eckernfördeforliget afbeboere fra Gudsgave len.

Borgerne bad hertugen brin-ge klagen videre til hertugErnst Günther af GudsgaveLen.

Klagen gik ud på, at folkfra Marstal gennemstrejfedeikke alene hertugens gebet i

Ærøskøbing og vedblev at gåimod byens privilegier medkøbmandsskab og udførsel.

Man havde endogså frem-mede kræmmere og købmændhos sig, hvorved byen mistedesin handel og næring, og her-tugens rettighed og told blevforringet.

Om det nytter, at privilegi-erne her i 1668 læses op påGudsgave ting, skal tiden vise.

Nytteløs klage overulovlig handel

Marstallerne har nu fået end-nu en påmindelse om, at han-del uden om købstæderne erforbudt - og det til trods forurimelige toldregler for Ærø,der gør smughandel livsnød-vendig. Den udstedte konge-lige forordning vedrører »Un -derslæb, der er begået medUdførsel af Øksen, Heste, Kø -er og andet Kvæg samt Kornog Fedevarer fra vore Provin-ser Fyn, Langeland, Falsterog Lolland og dessen under-liggende øer over til Alsø,Ærrø og Femern«.

Marstallerne har ellers ilængere tid drevet handelmed heste på Margrethemar-kedet i Heilighafen og derfravidere til det holsten-olden-borgske marked. Omkring ensnes marstalskippere delta-ger i denne handel. Heste ogkvæg skaffes på Langeland,hvor bønderne også kan se enfordel i at sælge til marstal-lerne uden om toldvæsenet.

Smuglerruten er hidtil gåetover Ristinge hale til Ærø. Det skal ingen hemmelighedvære, at der også foregår endel »landeprang« i landsby-erne med varer - korn, flæsk,skind, høns, duer og æg - denanden vej fra hertugdøm-merne.

Måske slut med hestesmugleri fra Marstal?

1705. Hertug Christian Carlhar ikke alene været fore-gangsmand i kirkebyggeriet,men har fortsat den godeskik med at sørge for skole-byggeri og skoleordning i

Ny skolestueHertug sørger for skolebyggeri i Marstal

Marstal og har dermed over-taget forpligtelsen fra faderenhertug August, der grund-lagde skolen i 1697.

Skolen har til huse i Tvær-gade.

Skolebygningen på hjørnet af Tværgade og Skolegade.

Marstal får sin egen mølleI stedet for at søge møllernepå landet i Graasten amt somhidtil, har MarstalskipperenChristen Han sen fået hertu-gelig koncession på at byggeen mølle i Gudsgave Len i1723.

Marstals første mølle bliveren stubmølle bygget på Sak-sehøjen - kæmpehøjen ligevest for byen.

SLUT MED MAJFESTHertugeligt forbud mod majfester og majtræ

fra 16. juni 1693.

Det forlyder at hertugen af Nordborg forbyder maj -fester og majtræer ved næste års majfester. Denne al-faderlige holdning må vi tage som et udtryk for, at festernenu har taget overhånd og at hertugen vil os det bedste.Hertugen forbyder samtidig krogang før og efter gudstje-neste.

Den 11. sept. 1731 blev det op-læst på Gudsgave Ting, atJyske Lov skulle have gyldig-hed efter lenets indlemmelse iden kongelige del af hertug-dømmerne i 1729. Hidtil harChr. V’s Danske Lov været gæl-dende i Gudsgave Len, såvelsom den stadig er det i de øv-rige ærøske len.

Marstallerne er dog på etvæsentligt punkt særdelesutilfredse med denne nyeJyske Lov, da arvebestemmel-serne her kun lader enkerarve en lille del af rørligtgods. Da Marstallere ikkeejer, men blot fæster jord af

Fra mange steder i Syddan-mark er der indløbet mangeklager over handel og lande-prang fra Marstallere og Ærø-boer i løbet af 1735. Det ska-der købstadens næring bådeved handel og søfart.

Farvandet mellem Rudkø-bing, Svendborg og Faaborgønskes derfor holdt ryddeligtmed en skærbåd. Byernesskibe er nødsaget til at gåefter fragt andre steder, fordide ikke kan købe så dyrt somMarstallerne, der ved lejlig-hed kan fremskaffe smør,flæsk, svin, ærter og andrevarer ud ved landeprang ogganske fri for told og kon-

sumption. Også i Rødby og iMaribo brokker man sig overlandepranget, der er størstom efteråret i forbindelse medsildefangsten.

Ærøboer ligger lige udenfor byerne, men ved nattetidesøger de landet og afsætterderes varer ved landeprang ogsmuglerhandel.

Fra Langeland forlyder:

»Det at Marstal i fordum Tid,for ungefær 40 Aar siden, harværet liden og en Fiskelejr atanse, mens formedelst denstore Frihed, de haver haftmed den liden Tolds Erlæg-gelse af alle Slags Vare, som

Nu klager hele Syddanmark over

Marstalleres smuglerhandel og

landeprang

1736. Efter indtrængende an-søgning til kongen er der nuskabt forståelse for, at byensfolk ikke længere kan drageden lange vej til sognekirkeni Rise i al slags vejr. Hverkende gamle og svage eller kir-kegangskonerne med de ny-fødte kan være tjent med det.Det er befalet ved lov og for-bundet med bødestraf, hvisbarnet ikke dø bes inden 8dage! Først nu, hvor Guds-gave Len ikke hører underhertugen, men under kon-gen, er der kommet skred isagen. Marstal er bevilgetstøtte til eget kirkebyggerimed tilhørende kapellan vedKongelig resolution 2. no-vem ber 1736.

Indvielse - og fordelingaf stolestaderneDet første spadestik til Mar-stal Kirkes grundvold blevtaget 1. april 1737. Indvielsenblev foretaget af Biskop Chri-stian Ramus fra Oden se. Des-uden var Provst Steenlosiusfra Bregninge til Stede, Magi-ster Kuhlmann, Rise, de øv-rige Præster her på Landet,Rektoren i Ærøskøbing ogalle Degnene her på Landet.Højtideligheden fandt Sted imange Menneskers Forsam-

ling og Overværelse baadeher fra Lan det, saa ogsaa fraFyn, Langeland, Thorseng ogalle omliggende Øer

Stolestaderne blev senereinddelt af Provst Kuhlmannog en Kirkeskriver fra Oden-se: Først fik Kragnæs Bols-mænd og Hustruer hver sitStade, dernæst Ommels ogMarstal Bolsmænd og Hustru-er, saa hvert Kaad i Kragnæs,Ommel og Marstal, Mand ogKone, hver sit Stade. Endeligde andre Marstals Indbyggere,som havde været behjælpeligmed Kirkens Opførelse; til-sidst Bolsmændenes Tjeneste-karl og Tjenestepige; alle udenno get Vederlag eller Betaling.

Der er i 1738 indløbet klagerover, at bådejerne i Marstalhvert år i september går tilLollands syd kyst og opførertanghytter, hvor de kan op-holde sig et par måneder, vedAlbu og særlig ved Kramnis,hvor der på en ø i udløbet afRødby Fjord jo er en udmær-ket plads til at tørre og op-hænge garn.

Om aftenen går de til søs ideres både, der hver har en 4mands besætning og 30-40garn, som de driver i søenmed natten igennem. For-uden disse drivnet har de nu

også garn, som de har ståen -de 2 mil fra Kramnis.

Fiskene bliver naturligvisstraks i fersk tilstand solgt tilomegnens beboere. Men omdenne praksis kan blive veder nu tvivlsomt.

Marstallere utilfredse med Jyske Lov

kongen, og privatejendomderfor netop er af rørligt gods,så kan denne lovbestemmelsefå fatale følger. Amtmanden i Nordborg ansøger derforkongen om en ændring, derikke stiller Mar stals enker så dårligt og ugifte, »da en-hver mandsperson har skyfor at ægte en fattig enke derkun faar en bedste barnsDel.«

Til trods for utilfredshedenmed loven i Marstal sker derøjensynligt ingen tilbagefø-ring til Danske Lov.

Retssproget vedbliver atvære dansk.

de haver handlet med, nu er i den Stand, at over 25 Galio-ter, Jagter og Batter forudenmange store Beltbaade der tilStedet befindes.«

Smuglerhandel fra Marstal fortsætterI andre havne, f.eks. Rudkø-bing, er Marstallerne beryg-tede for at handle toldfrit -eller regulært for at smugle! ...I Maribo klager man over densmughandel, der foregår vedde talrige udhavne og øer der-omkring, det er »udi særdeles-hed Ærreboere, som opholder

sig udi Søn om Dagen underden Pretext, at de fisker, mensom Nattetider søger de Landetog afsætter deres Varer«. Ogsåi Rødby er handlen elendig»formedelst det store Lande-prang, som gaar udi Svangmed Arrebohandelen om Efter -høsten udi Sildefangsten, dade ligger en Mil her fra Byendenne By til allerstørste for-nærmelse«. Også i Rud kø -bing klager man over Marstal-lerne, der kan »praktisereSmør, Flæsk, Svin, Ærter ogandre Varer ud fri for Told ogKonsumption«.

Marstal får sin kirke

Klager over Marstallernessildefiskeri ved Lolland

Tanghytte på stranden.

Murer Hans Jensen Trapstegning af Marstal Kirke ud-arbejdet med overslag 1736.

JubilæumsavisenMarstal1514

Marstal2014


Kongelig forordning om told-svigs afskaffelse 21. januar 1702

1750-1808

1763. Magister Dyssel, derogså er præst i Nustrup, harskildret sit ophold i Marstal,hvor han ufrivilligt blæsteinde 9 dage i året 1763:

En By i ønskelig OpvæxtMarstal er et Sted bygt påStrandkanten, som bestaaeraf lutter Søefarende; en By iønskelig Opvext; en af de rareByer i Vore Tider, som tageraarlig til, da desværre voreøvrige Kiøbstæder tager aar-ligen af. Den har 83 Huse,men uden et Fodsbred Ager-land, og er det Skade, at Hu-sene for Rums Skyld maabygges saa smaa og uordent-lige. Dens Næring er blot Søe-fart, Fiskerie og Handel.

Alt hvad Vergil siger til bi-ernes ros, kan hentydes paaMarstallerne: de helmer al-drig; de ere idelig i Bevæ-gelse; en Dag at ligge stille erfor dem en Plage. De lever tar-velige, stille og indgetogne.At stræbe og samle er altderes Sag. De lader sig aldrignogen Sag være sur og van-skelig, når der er mindsteHaab. De tager visseligenmangen Fordeel fra andre,mindre flittige Stæder, og deter de at rose for. Denne Stræb-somhed giør dem som sæd-vanlig meget misundte, isæraf deres naboer Lollikerne, ogdog aflader disse aldrig athandle med dem. Når det ind-fald stikker den lollandske

Set Udefra:

Magister Dyssel på gennemrejse i Marstal

købmand, så giver han klageover klage til kammeret overÆrøboens handel som sig for-nærmende, og selv kan hanikke bare sig at handle meddem. Bliver de borte, da er detsom om hans handel var død.

Handel med Korn og Fedevarer fra LollandDenne lille Bye eller Flekkeeier alene til Søfarten, Frag-ter og Handelskab 38 storeJagter, foruden mindre Far-tøjer. [...] Marstallernes Fartog Handel er deri forskielligat de sejlede fra Mikkels daghele vinteren igennem medvarer fra Lolland, Fyen ogomliggende Øer, til Kiøben-havn og de Holstenske Stæ-der. Deres Skibe ere snilde,sikre og Folket rette Søhaner.Når andre Stæders Skibe ereaftaklede, løber Marstallernesfor fulde Sejl; og naar enanden Skipper skal først i Ma-gelighed drikke sin The ogspise sin Froekost, før han

letter, saa seiler Ærøboen pået stykke Ost og Brød eller enPibe Tobak. Jeg ville ønske atkunne opvække en nidkierStræben ved min Fortælling,som er sandfærdig.

SildefiskeriDeres Fiskerie er ikke alene,til daglig Føde, ved deresegne Kyster; men med mang-foldige store Baade, som dekalde Beltebaade, gaaer de omEfterhøsten under Lange-land, Lolland, Falster og Fyenog fisker en Mængde Sild.

Fiskerne hver har fireGarn, hver paa 40 Favne.Disse fæstes sammen i enLinie, om Aftenen seiler de udi Strømmen, sætter Garneneud, og binder Enden fast vedBaaden. Strømmen driver alt-saa Garnene og Baaden medFolkene i den heele Nat, ind-til de om Morgenen tagerGarnene ind, og fører, hvadGud har givet dem, til Land.Saadan Uleilighed underka-

ster sig Flittighed, i Haabet,og ofte i et uvis Haab. I et ParAar har Sildefangsten væretmager; men ellers er det ikkerart, at en Baad kan fortiene ibeholdne Penge 50 Rdlr. ogderover i Fisketiden, som va -rer henved 6 Uger.

Eksempel til EfterfølgelseEn Bye i blomstrende Op-vækst. Gid den maa blive ved at tiltage, og ved sit Ek-sempel opmuntre andre Ste-der. Gid ikke Tidernes Yppig-hed skul de nogensinde be -smitte den til sin Undergang;thi ag ter min Spaadom, Igode Marstallere! Naar tre Skommer i Foragt, da falderEders Velstand, naar Mæn-

dene foragter Seiladsen, Ko-nerne Spinderokken, DøtreneSyenaalen; og naar tre K kom-mer i Agt, naar Kortspil giørEders Forlystelser, KroergangEders Vellyst, og Klædedrag-ten Eders Værdighed, da gaaerEders Lykke Krebsgang.Speiler Eder i de andre smaaeStæder. Dersom denne Byeved et eller andet bliver un-derstyttet, vil det med Tidenblive en vigtig Bye.

Hver Stand for sig er bedst:

- Bønder på Ageren og Borgeren i ByenIndvaanerne ønskede nok no -get Agerjord til Byen. Jegvilde ønske dem saa meget, atde kunde faa meere Rum tilderes Huse, bedre Gader ognogle Haugepladser, menneppe troer jeg at jeg ønskedem meere; thi efter mineTanker burde ingen Kiøbstadhave Agerland; det er at gjøreblandede Byer.

Den 14. oktober 1767 ned-brændte Gudsgave til grun-den. Kun et lille udhus blevreddet.

Ilden opstod i nogle hø-stakke tæt ved gården, mendet blev ikke oplyst vedbrandforhøret, hvad årsagentil branden egentlig var. Enlynild er dog ikke utænkelig.

Gården blev i sin tid opførtpå Skovlandet ved Marstal afHertug Hans den Yngre, derhavde Søbygaard og Gråstenunder sig foruden store be-siddelser i Slesvig. HertugHans den Yngre gjorde en delud af landbruget ved at ryddeskov og opdyrke moser.

Gården var tidligere udsatfor en voldsom brand i 1728,hvor flere bygninger brænd-

te, men hovedbygningen gen-opførtes noget udvidet i for-hold til de første bygninger ibindingsværk. Den lille en -etages hovedbygning var tegl-hængt og rummede to stuer,hvor af den ene var amtsstue.

Gennem årene har Guds-gave været drevet af forpag-tere under hertugen. Denseneste var hertug Frederikaf Plön, der dog afstod sineærøske godser Søbygaard ogGudsgave til Frederik den IVaf Danmark i 1729, hvor sam-tidig Gudsgave ophørte medat være amt. Forpagtninger -ne fortsatte under kongen, deseneste år var det et par ældreskippere, Chr. Carl Eschen ogHans Nagel Eriksen, der for-pagtede gården.

Der klages 1772 fra de lol-landske Købstæder over, atsmuglerbådene er forsynetmed over komplet skydege-vær, så at man må ekviperesig dertil ligesom til et Felt-slag. Smugleriet går f.eks. så-ledes til: een alene går i landog til landmanden og bondensælger varerne. Når så ak-korden er gjort, og Ladnin-gen, som gemenlig består afengelsk salt, vin, hør, humle,brændevin og tobak, såledesforsagt, får alle og enhverBonde, som har købt og ak-korderet med dem, en vis tidog Klokkeslet, på hvilke va-rerne skal afhentes og igen

leveres, hvad bønderne tildem udi betaling kan havesolgt af korn og kreaturer,hvorved de på ganske kort tidbliver ekspederede. Båden ernat og dag forsynet medmandskab og ved den mind-ste bemærkede uro hidser sejlog eskaperer.

Når da varerne kan værekommet i Land, og sammeved inkvisition hos bønderneforefindes, sker konfiskation,og de alene lider tab og skade.Vil man erkyndige sig omdens navn, som de har hand-let med, så er gerne dertil fo-regivet den, som ikke er Ejeraf det allerringeste.

1782. For tre år siden giknogle af byens vinteroplagteskippere i gang med at samleog slæde kampesten over isentil grunden nord for Holmen.Det var hensigten over et parvintre at være klar med et parstore stenhobe eller stenkar,der skal skærme de oplagteskibe mod isgang fra øst. År-sagen til aktiviteterne er den,at den stadig voksende flådekræver mere plads, og destørre jagter kan ikke halespå land i en fart, hvilket kanvære nødvendigt, hvis der op-

står svær isgang. Her ved for-årets frembrud i 1782 er ar-bejdet med at anlægge de tostenkar færdigt. Havnen lig-ger ellers som den fra tider-nes morgen er anlagt franaturens side, kun stenbro-erne der går ud langs dennordlige del af havnen erkunstigt anlagte, desuden erder rammet mange jagtpæle.Flere af skipperne snakkerom at forbedre havnen yder -ligere med uddybning, oganlæg af bolværk for at be-skytte vinterhavnen.

Ifølge tidskriftet Minerva1793, kan flækken Marstaldrive mange købstadsnærin-ger uden at svare købstads-tynge.

Forfatteren af artiklen fort-sætter: »Jeg laster ej marstal-lerne, der ej gør mere, endhvad enhver anden i sammetilfælde vilde gøre. DeresVindskibelighed viser, hvad

ubundne Hænder kan frem-bringe. Der vrimler i dereslille Flække af tarvelige, vind-skibelige og for største Delenvelhavende Folk, der til ingenAarstid er bange for det fryg-telige Element, der ernærerdem. De fortjener al Ros.

Disse Marstallere har ikkebidraget lidet til adskilligeKøbstæders og Landsbyers

Gudsgave nedbrændt

Lollændere er trætte af det, de kalder toldsvig

Marstallere er årsag til købstæders forfald

Havnesikring i fuld gang

Batalje i Korsør1802. Nok er det kendt, atÆrøboer dominerede handlenpå Lolland-Falster og i de syd-sjællandske havne, og at Mar-stal lerne fra deres flække såat sige drev købstadsnæringuden at betale købstadstyngeved at købe korn direkte fraomegnens herremænd. Men atdet ligefrem skulle komme tilballade, voldeligt overfald påsøfolk og skibe fra Marstal,kunne man ikke have anet.

Det skete dog d. 10. okto-ber i Korsør, hvor man længehavde lidt under Ærøboerneshandel. Et par af byens bor-gere fejrede en parade forkronprinsen på byens værts-hus, heriblandt købmand Vin-cent Hansen og købmandPoul Berg. Et mundhuggerimed en Ærø-matros endtemed et klammeri mellem sø-folk og et halvt hundrede afbyens borgere med stokke,knipler og jernstænger ogmed Borgervæbningen i spid-sen.

De velfornøjede, intetanen-de Ærøboer var skipper JohanSvarre, Ernst Albrechtsen,Charles Jensen Friis og JensChristensen fra Marstal, Jo -han Ahrent Svane fra Ærøs -købing og et par andre.

Angriberne huggede løs påfortøjninger og vanter. Snartvar alle trosser hugget over,og jagten drev af under sejr-

herrernes hurraråb. Et par afmandskabet var sprunget i enbåd for at redde en jolle. Detblev opfattet som et fjendtligtforsøg på landgang, og enhagl af brændestykker tvangdem til at vende om. Også enkarl, der var på vej efter etstort vridbor for at bore ski-bene i sænk, vendte om.

Vægterne var tilskuere til,at skipper Mikkel Jensen blevslået fordærvet, men de fikderes dom for ikke at havegrebet ind. Politibetjent Hent-zen fik 8 dage på vand ogbrød, og de to vægtere måttebære den spanske kappe i allebyens gader. Retssagen traklænge ud. De involverede bor-gere fra Korsør fik 28 dagepå vand og brød samt bøderpå 60 og 30 Rdl. De tre hår-dest dømte fik deres officers-poster i Borgervæbningenforbudt, og initiativtagerenVincent Hansen fik 6 måne-der i forbedringshus efterdom fra Højesteret.

Ruin. Deres Flække er delsved rosværdig Flid og Tarve-lighed, dels ved nysmeldtePrivilegier kommet i en usæd-

vanlig kort Tid til en lige saausædvanlig Rigdom og Stør-relse, og som den har rejst sighar andre Købstæder knælet.«

Marstallere ejer nu selv deres jordI 1801 er de hidtidige Marstal-kod, Pilegaards-kodene ogkodene i Ommel og Kragnæs, som tilhørte Marstallerne, ialt 77 kod, som hidtil har været i fæste under kronen, over-draget Marstallerne til fri ejendom.

Vægter i den spanske kappe.


Marstal2014


1808-1825

Det var allerede blevet mørkt iaftes lørdag den 9. april 1808,da lensgreve Frederik Ahle-feldt Laurvig nåede hjem tilTranekær Slot efter en tur tilHou på Nordlangeland.

Havde han haft bare enanelse om de ventende nyhe-der, havde han næppe udsatsin hjemtur til efter mørketsfrembrud. Der kan derfor ikkevære meget tvivl om, at hanblev temmelig overrasket vedmeldingen om, at to engelskefregatter, som havde lagt sig ifarvandet mellem Langelandog Ærø, havde sat tre barkas-ser - kanonbåde - i vandet ogroet ind for i første omgang attage et par jagter fra Marstalsstore handelsflåde.

Englænderne havde haftheld med at kom me om bordpå fartøjerne og sejle dem udmod Østersøen, men da allesømærker var inddraget ogde ikke havde lokalkendskabtil vanddybder og sejlrender,gik de to stjålne skibe hurtigtpå grund.

Det var naturligvis ikke etled i planen, og desperationengreb straks de engelske sø-folk, som satte ild til skibeneog forlod dem. Marstallernesendte omgående både ud forat slukke ilden på de bræn-dende jagter, men fjendenville ikke acceptere sit neder-lag og begyndte at beskydebyen.

Marstal var under angreb!

Englænderneangreb Marstal

En overraskende nyhed

1808. Medens kanontordenenbuldrede faretruende i og om-kring Marstal, tog en del afbefolkningen flugten ud afbyen. Men ikke alle. Rygtervil vide, at skipper Klaus Mad-sens Ane Sofie fik et gevaldigtchok, da der midt under mad-lavningen fløj en ottepundskanonkugle ind gennem køk-kenvinduet i hendes hus iKorsgade 3. Bortset fra dennedramatiske oplevelse blev ska-derne lykkeligvis ret begræn-sede. Der blev sendt godt 20

Middagen spoleret

Storebælt spærretMARSTAL 1808. Også Marstalskibene mærkede krigen. 23Marstalskibe, som i midten af august 1807 var på vej medkorn til Norge, var heldige, for de nåede at vende om, da deblev klar over, at englænderne havde spærret Storebælt.

Ditlev Frederik Grube, somsenere blev købmand i Kon-gensgade og far til Marstalsførste skibsmægler, HermanChristian Grube, var en ungmand på 18 år, da krigenbrød ud i efteråret 1807.

Han sejlede med en Mar-staljagt, og da skibet blev op-bragt af englænderne, fikhele besætningen lov at sejlebort i en jolle, medens eng-lænderne beholdt den ungeGrube og jagten.

Ditlev Frederik Grube blevført til England, hvor han sadsom fange i blokskibet IRRE-SISTIBLE i Rochester. Det togtre lange år, inden Grube at -ter fik sin frihed, men han

spildte ikke tiden, for hanbrugte al sin fritid sammenmed en styrmand fra Born-holm til at lære sig mest mu-ligt om navigation.

Resultatet blev en hånd-skreven bog med titlen Navi-gation eller Styrmandskun -sten, udregnet efter Hr. Pro-fessor Lous’ Skatkammer, afDitlev Fridrich Grube 1809.

Efter tre års fangenskab blevGrube sat om bord på et en-gelsk transportskib, som sej-lede tropper til Calcutta iIndien, og da krigen var forbii 1814, sejlede Grube med etfragtskib fra London via Vest-indien til Dragør.

Ditlev Frederik Grubes navigationsbog illustreret med de skibe, hvori han sad fanget på Themsen i England.

Taget til fange af englændernekanonkugler mod byen, menpræcis hvor mange fortabersig i krudtrøgen.

Kanonkuglen, der endte i suppen.

Mandag den 30. oktober 1815var Anna Cathrine Anders-datter og tjenestepigen Bar-bara Pedersdatter beskæftigetmed at hegle hør i laden iPrinsensgade.

Da tjenestepigen Barbaraantændte en lampe, gik det

galt, en stump af lyset faldtpå gulvet, og de letantænde-lige materialer i laden og strå-taget blev hurtigt antændt.

Flere huse i Marstal, hvor -af de fleste var med stråtag,blev hurtigt omspændt afflammer og kort tid efter stod

store dele af den indre by ibrand. Det lokale brandvæsenstod magtesløst.

I alt 70 huse nedbrændtetotalt og 2 huse blev stærktbeskadiget.

En stor del af Marstalsgamle bykerne med smukke

lave bindingsværkshuse blevflammernes bytte i løbet afkort tid.

Forsikringssummen op-gjordes til 16206 rigsbankda-ler - et kæmpebeløb i datidensvaluta.

Det var en katastrofe forMarstal, hvis hovederhverv,skibsfarten, på samme tid varude i en økonomisk nedturefter tabet i krigen med eng-lænderne og af Norge åretforinden.

Der var dog hjælp at henteudefra - idet marstallerne gen-nem mange år havde oparbej-det et stort netværk i konge-riget og rundt om i byerneved Østersøen.

Bybrand hærger MarstalI alt 70 huse nedbrændt og to huse svært beskadiget

Bybranden oplyste nattehimlen så det kunne ses på lang afstand.

1825. Skipper Rasmus Jep-sen mødtes med en kreds affolk, vinteren 1825, for atdrøfte etableringen af en læ-mole mod øst for at sikre skibene.

Man blev hurtig enige ogstartede med at etablere et bol-værk ved Frederiksøen.

Selve bygningen sker ved,at man samler og stabler kam-pesten.

Planen er, at molen skalstrække sig over 1000 meter.Samme vinter gik han ogsåforrest ved etableringen af ensøforsikringskasse

Rasmus Jepsen opfordrer til at bygge

en havnemole

Rasmus Jepsens selvportræt.

Maleri af de to engelske fregatter.


Marstal2014


1825-1870


Marstal2014


Den 7. januar 1833 klokkenhalv syv om aftenen fik etats-råd og landfoged Carstens efterretning om, at der varbørnekopper i Marstal. Hanmeddelte det videre til fysikusE. A. Møller, som havde væretembedslæge på Ærø siden1788. Møller skulle strakstage til Marstal og undersøgeden syge ganske nøje. Todage senere kunne Møllermeddele, at der vitterlig varkoppeudbrud i Marstal. Enrække gode borgere trådtesammen til møde med landfo-ged Carstens og fysikus Møl-ler, så de kunne træffe denødvendige sikkerhedsforan-

Marstalleren Carl Stenhoffdeltog i krigen mod Tyskland1848-50 og mistede derveddet ene ben under slaget påEckernførde Fjord den 5.april 1849 om bord på linie -skibet GEFION.

62 søfolk fra Marstal gjor -de tjeneste på dette skib. 7 afdisse omkom og 7 andre blevinvalideret.

Stenhoff fik efter slaget enmedalje, men måtte dog op-give at sejle til søs og blev istedet bagermester.

Marstal får posthusSkipper R. M. Rasmussen erfra den 15. maj 1852 udnævnttil postekspeditør i Marstal,og der bliver indrettet post-kontor i hans privatbolig,Fiolstræde nr. 1. Der bliver nufast postgang til Ærøskøbingmandag, onsdag, fredag oglørdag eftermiddag.

Postkontoret ligger til højre for indgangsdøren

ved trappen.

Marstallerei krig

Tegning viser slaget ved Eckerførde den 5. april 1849 med linieskibet Christian den Ottende i brand.

staltninger for at undgå, atsmitten skulle brede sig. Re-sultatet af mødet den 10. ja-nuar 1833 afspejlede forord-ningen af 2. september 1811om forebyggelse af koppeud-brud.

Lægen J. R. Hübertz men -te, at det ærøske klima var såsundt og behageligt, at epide-mier kun fik et meget lilleomfang.

Hans opgørelse over børne-koppernes hærgen i 1700-tallets Ærøskøbing antyderimidlertid, at der ikke kanhave været helt sundt overalt– i hvert fald ikke i Ærøs lillekøbstad.

Koppeepidemi i Marstal

Befragtningsmæglerstartet i Marstal

Herman C. Grube har i året1861 startet ny virksomhedsom befragter af skibe. Tidli-gere sejlede skibene på lykkeog fromme til danske, slesvig-ske eller tyske havne for atfinde passende fragter, og titslog flere skippere sig sammenog sendte et skib til Kiel for atforhøre sig der eller til Ham-borg, om der var fragter at få.

Da der stadig ikke er tele-graf i Marstal må telegram-mer sendes med sejlbåd tilRudkøbing, hvor man ofte måvente på svar.

Efter afslag fra regeringenfor at få den til at lægge enlinie til Marstal besluttedeKommunalbestyrelsen at tagesagen i egen hånd, og derdannedes i slutningen af1862 et aktieselskab, hvortilkommunen bidrog med pen-gene fra salget af et vagthus,som kommunen i sin tid hav -de opført under krigen medEngland.

Nu kunne telegrafkablet tilLangeland lægges, og i be-gyndelsen af 1863 blev linienåbnet til glæde for søfartensstærke udvikling.

Ved freden den 30. oktober1864 i Wien, der afsluttede 2.Slesvigske Krig måtte Dan-mark afstå hertugdømmerneSlesvig, Holsten og Lauen-borg til sejrherrerne Preus-sen og Østrig. Dermed giknæsten 40 procent af Det Dan-ske Monarki tabt.

Ved freden skete der ogsåen udveksling af områder, såde Kongerigske enklaver blevoverført til Slesvig og dermedtil Tyskland. Til gengæld blevRibe Herred, Nørre TyrstrupHerred og Ærø overført fraSlesvig til kongeriget, og der-

Telegrafstationen i Kongensgade med telegrafbestyrer Mygind og familie.

Telegrafforbindelse til Langeland etableretmed blev forbindelserne medhertugdømmerne og Sønder-jylland kappet, og hertug-dømmerne blev udland.

Den omfattende skibsfart ibunden af Østersøen led her-med et knæk. Dette stækkedeimidlertid ikke Marstals sø-fart. Tværtimod blev blikketnu rettet udad, med størreskibe.

Efter dette kommer øen i1867 administrativt underSvendborg amt. I gejstlig hen-seende nedlægges Als-Ærø Bispedømme og Ærø kommertilbage til Odense Stift.

Ærø væk fra hertugdømmerne

Damperen kunne desværrepå grund af vanddybden ikkegå ind til broen, men måtteankre uden for havnen ogsætte post og passagerer iland med båd.

Postvæsenet afsluttede kon-trakten med et interessent-skab i Svendborg ved konsulH. J. Rasmussen, Svendborg,samt færgemand Hoff, Rud-købing, om at befordre postenmellem Svendborg, Rudkø-bing og Marstal.

Regelmæssig dampskibssejlads etableret fra Svendborg

Den 25. juli 1865 anløb damperen ROLF for første gang Marstal

Der er god gang i værfternepå havnen, hvert år byggesnye skibe til byens redere. Ibegyndelsen af 1866 står derto skonnerter på stablen, ogen tredje vil snart kommeunder bygning.

Forrige år var der fem nyefartøjer af tilsammen 180 læ-sters drægtighed.

Generelt er årene efter1864 en tid med liv og røre iMarstal og med fornyet drif-tighed i alle forhold. Der erblevet arbejdet med iver for atgøre skibsfarten så frugtbrin-gende som muligt. »Det går

Marstallerskib over Atlanten

Stor fremgang for skibsfartenan med Mikkel, men når Mor-ten kommer, er det bedst atkomme hjemad« har man førsagt. Nu sejler man så længe,det overhovedet er muligt, ogmens man før lå og ventede imodvind, går man nu Skagenud og krydser sig frem i ste-det for at gå ind til Frederiks-havn for at afvente bedre vejr.

S/S ROLF ankommer Marstal.

Fra flække til handelspladsI året 1861 blev Marstal fraFlække ophøjet til Handels-plads, der medførte bedrehandels og erhvervsforhold.

Briggen AMANDA var detførste sejlskib fra Marstal, dersejlede tværs over Atlanten.Året var 1869, da skibet afgikfra Setubal med en last salt tilSantos i Brasilien.

Reder H. C. Christensen etab-lerer 1869 i Bondebyen egetværft lige nord for havnen.Det er en perfekt placering,da grunden går direkte ud tilden gravede rende tæt vedhavneindsejlingen.

I september 1868 sendte H.C. Christensen sin ansøgningaf sted til ministeriet, somstraks efter udbad sig havne-kommissionens holdning isagen, og den var positiv. Dervar ikke noget i vejen for atanlægge et værft, når blot detikke skadede Marstal Havnunder storm og højvande, også længe vejen forbi værftet

var farbar af hensyn til skibepå reden. H. C. Christensenhavde tidligere overvejet at fåfat i arealet foran huset på

hjørnet af Prinsegade, menmed en sådan placering varområdet ikke så privat, somH. C. Christensen ønskede det.

Nyt Værft i BondebyenSkonnertbrig HANS CHRI-STENSEN (ex OLD PETER),blev ombygget 1868 fra atvære skonnertbrig til 3 ma-stet barkentine.

Skibet er oprindelig bygget1841 i Faaborg og måler 199bruttotons.

Den kom derfra til Ærøskø-bing, hvorfra den blev købt i1860, for 3.000 rdl. af H. C.Christensen med en halvpart,og skipper Jens Olsen 1 otten-dedel part og Hans Christen-sen (sønnen til H. C. Chri sten-sen) 3 ottendedele part.

Hans Christensen ombyggetfra to til tre master

Skibsportræt af AMANDA.

1870-1913


Marstal2014


Da vandet begyndte at stige,var befolkningen ikke særligtbekymret, idet man blot reg-nede med, at det blev et høj-vande af den slags, digernehavde modstået tidligere. Davandet begyndte at sprøjteind over tangvolden, blev manlidt urolig, og da vandet ved-blev at stige, besluttede mantil sidst at flytte hvad flytteskunne op på lofterne. Værstvar det med kreaturerne, somjo ikke kunne tages med oppå lofterne. En del af dembjærgede man ved at bindehovederne op under loftbjæl-kerne og stoppe halmknipperind under dem, for at de ikkeskulle falde. For nogle lykke-des det af få deres får med opovenpå.

Man var naturligvis meget

nervøse for, om husene kunneholde til vandpresset, husenevar bindingsværkshuse medlerklinede vægge, som hur-tigt blev skyllet ud, så vandethavde frit løb gennem hu-sene. Det mest udsatte i hu-sene var skorstenen, og denfaldt da også i næsten allebygningerne.

Flere dramatiske hændelserunder stomflodenEt sted havde man lige fået al-ting flyttet op på loftet, her-under også fårene. Et lillebarn, som endnu lå i sinvugge var også kommet op,og for at få et godt lunt stedtil den lille, havde man an-bragt vuggen tæt op ad skor-stenen. På den anden side afskorstenen var fårene place-

ret. Da den gamle bedstefarkom op på loftet, indså hanstraks det farefulde i situatio-nen, og han sprang øjeblik-kelig hen og greb vuggen ogbar den hen i den anden endeaf loftsrummet. I samme øje-blik faldt skorstenen sammenog dræbte fårene, men barnetblev reddet.

Et andet sted havde man op-daget, at en stor træstammevar kommet drivende, så denlå og huggede ind mod bin-dingsværket med det resultat,at huset rystede og var kraf-tigt udsat for at styrte sam-men. Med fare for sit eget livgik manden ned i det koldevand, vadede ud og fik heltalene skubbet træstammen friaf huset, så den kunne drivebort.

Da stormen havde lagt sig ogvandet trukket sig tilbage,stod man over for to vigtigeopgaver. Den ene var at fåryddet op i vraggodset og fågenopbygget det forliste. Detandet var at forsøge at for-hindre, at en eventuel kom-

mende storm af samme styr-ke kunne få lige så store føl-ger.

Overalt gik man i gangmed at rydde gader og vejefor vrag og strandingsgods.Man forsøgte så godt sommuligt at sortere tingene, så-

ledes at ejerne kunne få deresejendele tilbage. De fartøjer,der i Marstal var drevet op igaderne, og som kun var be-skadiget i mindre omfang,blev så hurtigt som muligt re-pareret og igen søsat. Menikke alt kunne repareres.

Voldsomme ødelæggelser overalt efter stormfloden

En af havnens skonnerter ses her liggende på kajen, hvor den drev op under stormflodenden 13. november 1872.

Birkholm forsvandt i vandmasserne

For at få ordentlige undervis-ningsforhold besluttede Mar-stal Kommunalbestyrelse atbygge en egentlig skolebyg-ning til Marstal Navigations-skole. Bygningen blev opført iTordenskjoldsgade og blevindviet 1. december 1881.

Navigationsundervisnin-gen har kørt i mange år ogstartede oprindelig som pri-vatundervisning i forskelligeskipperhjem om vinteren.

Første kendte underviser i»styrmandskunsten« var Chri -sten Eriksen, som nævnes i1803. Eksamen skulle så af-lægges i Tønning og senere iFlensborg.

Den første egentlige navi-gationsskole startede i 1860med ret til at afholde eksamenfra 1861.

Fra 1865 og op til 1881

Ny navigationsskole indviet Nyt Dampskib til H. C. Christensens Damp- og Sejlskibsrhederidrev skipper J. Chr. Jepsennavigationsskole i bygningen

på hjørnet af Kirkestræde ogKongensgade.

Skolebygningen ses her ved indvielsen.

Det netop nybyggede dampskib H. C. CHRISTENSEN er rigget med tre master, bygget i Wallsend, Skotland, hos Schlesinger, Davis & Co. i 1889.

Skibet har en bruttotonage på 323 t. og kan laste 550 t.

Den 26. september 1913 af-sløredes mindestenen om byg-ningen af havnemolen i Mar -stal. På stenen står teksten:

FÆDRENES FLIDVED HAVNENS ANLÆG

1825BELØNNER SLÆGTEN MED

DETTE MINDE. 1913

ENIGHED GØR STÆRK

På kong Christian den X’sfødselsdag den 26. septembervar himlen klar og skyfri, so -len strålede i sin fulde glans,vinden var S.S.O. stærk blæstog meget koldt. Dannebroggik til tops overalt i byen og på skibene i havnen. Hr.Lohse og Hansens hus blevsærlig udsmykket med småflag langs facaden ud imodhavnepladsen. Omkring jern-stakittet var anbragt 8 flag-stænger fra hvis top Danne-brog vajede.

På flagstængernes midtevar disse forbundet med buerbetrukket med blomster oggrønt og hver bue prydet medsmå flag. Jernstakittets om-kreds blev udsmykket medguirlander og grønt, overmindestenen blev lagt et stort

nyt dansk flag, der dækkedehele stenens forside, og vedfoden af stenen blev anbragtgrankviste og grønt.

ForhistorienSom et værdigt minde beslut-tede en kreds af borgere, at

lade rejse en passende granit-sten på Marstal nordre hav-neplads i nærheden af damp-skibsbroen. Den store sten,som den 27. Februar 1829 vedhjælp af 14 heste og 50 mændblev slæbt ud på Halen, kunnevære passende.

Stenens dimensioner be-skrives således: 4½ alen lang,3 alen bred, vægt ca. 14 tonsog 2 alen høj.

Ved Halens årlige forskyd-ning ind i havnen var stenenbleven tilbage og lå herefterca. 50 til 51 alen ude i søen.

Da vejret lod til at blivefint, tog hr. L. J. Bager ud tilstenen med 2 kranflåder un -der bugsering af en motor-båd.Endvidere medfulgte skibs-riggeren Raahauge, Venne-strøm Jørgensen og havnefo-ged Chr. Folmer, som straksgik i gang med at hæve ste-nen. Stenen blev løftet og for-svarligt fortøjet imellem beg -

ge flåder og bugseret indtilhavnen.

Den 17. juli formiddag blevstenen taget op på Damp-skibsbroen under overværelseaf en stor skare mennesker,og en del af disse hjalp til medat gå rundt i gangspillene.

Samme dags eftermiddagblev stenen læsset på en stærktransportvogn, der blev truk-ket af den forsamlede mæng-de.

Stenen aflæssedes derpå inærheden af det sted, hvorden nu er anbragt.

Stenen ses her hængende i kraftige taljer.

Mindesmærke rejst på Marstal Havneplads

1913-1925


Marstal2014


HERMES afgik den 22. okto-ber 1914 fra Kiel med 585tons koks bestemt for Norrkö-ping. Skibet blev bugseret tilsøs, der var varierende vindog mest dårligt vejr.

De ankrede nogle gangeved Femern. Den 28. lå skibetopankret på nordvestsiden aføen, her kom der en tysk pa-truljebåd og tog barken un -der bugsering gennem detminerede Femernbælt til Sta-berhuk på den modsatte endeaf øen. Her ankrede sejlerenigen på grund af stille og dis.Om eftermiddagen lettededisen og dermed også HER-MES, idet der var kommet lidtluft.

Vinden friskede imidlertid

mere, men på grund af dethårde vejr kunne de ikkesætte mere sejl. Fartøjet drevhurtigt af sted for vind ogkraftig strøm og snart pejle-des i NV Kjeldsnor Fyr ellerGulstav Fyr på Langelandssydspids. De besluttede atholde tæt ind mod land, oggik tæt på Kjeldsnor for atgøre opmærksom på nød -situationen via fakkelblus. Deholdt ind i Marstal Bugt, menopdagede så, at de var kom-met for langt ind i bugten. Deprøvede derpå at halse rundt,men inden de kunne nå at fo-retage sig videre, havde HER-MES taget grunden.

Svenskeren arbejdede hårdtpå grunden, og ved midnat

Bark HERMES af Brantevik strandet ved Marstalvar skibet løbet fuld af vand.De afbrændte fakler, menførst om morgenen kl. 7 komto motorbåde ud fra Marstalog de tog de 9 søfolk med i

land, medens skipperen Gu-stav Alfred Johansson kom iland med lodsbåden. HER-MES stod en halv sømil østfor Eriks Hale.

HERMES ses her under losning af kokslasten.

Under søsætningen af skonnert FULTON gik den desværre istå, da den ramte vandet. Herefter måtte den slæbes ud vedhjælp af et gangspil og en stor blok i en jagtpæl.

Gik i stå ved søsætningen

Krisen har taget livet af ad-skillige rederier, og navnligkrigstidens nystiftede foreta-gender. Oplægningerne kul-minerede i første halvdel af1921, hvor henved en tredie-del af den danske handels-flåde var oplagt. Det lettedepå økonomien, at rederiernefik udbetalt erstatningssum-merne fra krigsforsikringenog fik sat hyreudgifterne ned

i 1922, så der kom gang i hju-lene igen, men da den danskekrone blev revalueret til 1914-værdien i 1925, blev beneneså at sige slået væk underskibsfarten, som pludselig op-levede et voldsomt fald i kon-kurrenceevnen, fordi indtæg -terne kom ind i udenlandskvaluta, medens udgifterneskulle afholdes i de revalue-rede danske kroner. Oplagte skibe i havnen 1922.

Havnen fyldt medoplagte skibe

Rederiet H. C. Christensen fikhurtigt krigens konsekven-ser tæt ind på livet, da den tre-mastede bramsejlsskonnertELLEN mødte en tysk ubådtirsdag den 6. juli 1915 pårejse fra Tønsberg til Liver-pool med 94 stander træ. Ski-bet var afsejlet Tønsberg firedage inden og havde haft engod rejse. Den 6. juli udvik-lede der sig en kraftig tåge,men da den lettede ved femti-den om eftermiddagen, vistedet sig, at der lå en ubådlangs siden af ELLEN. Skip-peren, Niels Larsen Nielsen,fik besked på at gøre skibetspapirer klar og få rednings-

båden sat i vandet. Det blevklaret i løbet af ti minutter, ogi mellemtiden var der kommeten officer og nogle matroserfra ubåden om bord på EL -LEN, og de medbragte endunk benzin. Ubådsfolkenehavde travlt, for medens EL-LENS besætning var ved at gåi båden, var der allerede satild til kahytten og den midt-skibs dækslast.

Da ELLENS fem mands be-sætning få øjeblikke seneresad i båden, drev tågen indover skibet igen, og fem minut -ter senere kunne besætnin-gen ikke se noget til ELLEN.De nødstedte blev enige om at

ro mod nordøst i retning modLidesnes i Norge, og de roedehele natten igennem. Tidligtpå morgenen begyndte det atblæse op, og så blev sejlenesat. Det var stadig tåget op ad formiddagen, men ved ti-tiden kom der lidt opklaringog ikke længe efter dukkedeen damper op. Besætningenfik sat et nødsignal på ma-sten, og kun tyve minutter se-nere var damperen så tæt på,at ELLENS besætning kunnese, at redningsmanden var etsvensk skib ved navn NAU-TIG af Helsingborg. Torsdageftermiddag blev ELLENS be-sætning sat i land i Helsing-

borg. Heldigvis havde alle over-levet de dramatiske døgn,men hjemme i Marstal ven-tede en betragtelig regning tilskibsrederen, som ikke havdeforsikret det tyve år gamleskib.

Bramssejlskonnert ELLEN krigsforlist

ELLEN ved værftet i Marstal. 3 mst. bramsejlskonnert CIMBRIA opbragt af tysk ubåd.

Tyske ubåde ligger på lur i NordsøenDen 1. februar 1917 indledte tyskerne den uindskrænkedeubådskrig. Målet var selvsagt at ødelægge enhver form for sej-lads, og langt hen ad vejen lykkedes forehavendet. Tabstallenegik omgående voldsomt i vejret, og hvor fem danske søfolkhavde mistet livet ved sænkning i 1916, steg tallet i 1917 til133. I alt steg tabet af menneskeliv fra 158 i 1916 til 263 i året1917.

Marstals nye, store postkontor blev den 12. oktober 1919 tageti brug. Bygningen havde kostet 158.000 kr. at opføre. Tele-grafvæsenet fik ligeledes station i bygningen.

Nyt post på Marstal Havn28. februar 1822 gik 32 perso-ner sammen og oprettede Mar-stal Spare– og Laanekasse. Påden tid var der kun to spare-kasser i Danmark. Sparekas-sens kontor blev fra startenetableret ved J. H. Lorenzen,som også var den første regn-skabsfører. Fra 1863 overtogman konkursboet på hjørnetaf Kirkestræde og Kongens-gade og indrettede sig der.1890 opførtes en ny bygning iKirkestræde ved siden af dengamle, som blev solgt. Sparekassen i Kirkestræde.

Marstal Sparekasse 100 år Panter for lån 31 dec. 182498 sølv spiseskeer25 sølv theskeer1 sølv fiskeske1 sølv punscheske1 sølv forlæggerske1 sølv flødeske2 børneskeer4 lommeure3 sølv sukkerstænger1 sølv svampdaase3 sølv hovedvandsæg2 par sølv knæspænder2 par sølv skospænder12 par sølvspænder

32 sølvknapper1 guldring1 stk. dreil3 hørgarns lagner14 lagner2 tinfade1 tinske1 messingkjedel1 kobberkjedel2 malmgryder1 malmmorter4 kobberkjedler4 messingkjedler2 messing sieskaale

1925-1940


Marstal2014


Danmarks sidstenybygget sejlskib

løb af stablenFredag d. 13. marts 1925 kl.halvfire søsattes et nyt skib tilNewfoundlandsfarten fra Edv.Hansens værft i Marstal. Ski-bet fik navnet Activ og skalrigges som tre-mastet slet -skonnert.

Skipper bliver Kaptajn E.Christensen, Snaregade, Mar-stal. ACTIV under bygningen. Strandhusene set fra Halevejen.

Nye strand-

huseI 1927 blev der givet tilladelsetil at opføre nogle små som-merhuse på Halen. Huseneskulle - med 10 meters mel-lemrum - placeres ved sidenaf de fem, som allerede stodder.

Allerede i årene 1916-17 blevder taget initiativ til bygge-riet. Der blev nedsat en ko-

mite, og denne lod afholde ba-sarer, som med stor velviljeblev støttet af befolkningen,

så det var ikke et helt ringebeløb, der ad denne vej ind-kom til formålet. KøbmandHans Christensen havde daskænket grunden, hvorpåbygningen nu ligger, ogdanskamerikaneren, skibsre-der Minor og hustru, sombegge var marstallere, over-raskede under et besøg i føde-byen komiteen med en megetstor pengegave, og i løbet afnogle år var der i alt indkom-met ca. 100.000 kroner, etganske enestående resultat.Derefter lod man hjemmetbygge.

»De Gamles Hjem« i Marstalblev navnet på Marstals nye alderdomshjem i 1925 En kreds af borgere tog den

17. oktober 1929 initiativ tilat oprette et museum i Mar-stal og ved et møde på Hotel»Ærø« tegnede der sig straks49 personer som medlemmer.Museet fik navnet Marstal ogOmegns Museum.

En bestyrelse blev valgt ogkom til at bestå af medinitia-tivtager købmand og skibs-handler Jens Hansen, borg-mester og navigationsskole-forstander Frederik Hansen,lærer Levinsen, skibsbygme-ster L. J. Bager, frk. CamillaAlbertsen, frk. Maren Chri-stensen og billedhugger N. H.Petersen.

Der kom straks gang i mu-seet, idet pakhuset i Strand -stræde blev stillet til rådighed

Museumstankerne var ikkenye, allerede i 1914 var delangt fremskredne med ind-samling af det specifikke fordenne lokalitet, søfarten, somdet centrale, men den da på-begyndte museumsforeningblev imidlertid lagt på is, an-tagelig på grund af krigsbe-givenhederne, der berørtemarstallerne hårdt.

Enkelte effekter blev dogindsamlet og opbevaret vedden lejlighed, eksempelvis ennavigationsbog, håndskrevetunder engelsk fangenskab af

Marstal får et museum

den unge sømand Ditlev Gru -be.

Museets bygning i Strandstræde.

Overalt i havnen og på deoplagte skibe gik flagene tiltops onsdag den 16. marts1927 i anledning af Anna ogHans Christensens guldbryl-lup.

Hele byen var med i ud-smykningen, og så snart detmørknede lidt, tændtes påskibene lanterner og damp-skibene blev smukt oplyst afkulørte Lamper.

Men der skulle ske mere.Der var folkevandring vedhavnen hele aftenen, og vedhalv ni tiden var Havnegadeog pladserne dernede heltsorte af mennesker.

Klokken 21 tændes påtaget af firmaets værksteds-bygning et monogram modhimlen, hvor der stod 1877 H A C 1927.

Herefter kom et enkelt

Blaalys fra skibssiden på H.H. PETERSEN, og fra stæv-nen lød et skud, og så be-gyndte alle skibene et festligtbombardement med raketterog stjernekastere til ære forguldbrudeparret.

Festen ved Havnen sluttedepå den smukkeste måde ved,at et børnekor sang: »Der eret yndigt Land«. Herfor tak-kede guldbruden børnene.

Marstal får ny motorfærgeI april 1932 fik SFDS leveret passagermotorfærgen A.L.B. fraSvendborg Skibsværft.

A.L.B. havde en dieselmotor på 195 HK. og blev indsat påruten Svendborg-Rudkøbing-Strynø-Marstal som natfærge tilMarstal.

Motorfærgen afgår her Svendborg.

Flag over top på skibene i havnen

Julebelysning på TorvetI 1931 kunne marstallerne hygge sig med en ny jule -tradition, da der i december blev tændt lys i et stort jule-træ på torvet i Marstal. Elektricitetsudvalget havde be-sluttet, at strømmen til træets lys skulle være gratis, ogdet var udvalgsformand og borgmester Frederik Hansennaturligvis glad for at have gennemført.

45 erhvervsfiskere og 30 bi-erhvervsfiskere med tilsam-men 26 fartøjer og ca. 100

mindre både driver fiskeri fra Marstal og Marstal Lands-ogn i 1935. Redskaberne, der

anvendes, er bundgarn, åle-ruser, torskeruser, rejeruser,skovlvod og temmelig mangeålevåd og garn og kroge.Fangsten er rejer, ål, ålekvab-ber, fladfisk, sild og torsk.Der bliver drevet en hel deldrivgarnsfiskeri fra de så-kaldte vojebåde, der ligger ogdriver sideværts på brednin-gerne med voddene spændtud fra bomme for og agter.Dette fiskeri foregår ofte omnatten. Derfor kan der vedsejlads i nærheden af havneneller ved anløb af havnen værebrug for lygter i de mørketimer.

God gang i fiskeriet

Navigationsskolens bestyrergennem ikke mindre end 42år, Frederik Hansen, faldt foraldersgrænsen og afgik medudgangen af juli måned 1935.En helt usædvanlig epoke iskolens historie var slut. Atvære bestyrer i så lang en pe-riode som 42 år gav naturlig-vis anledning til visse myterom personen.

Det fortaltes om »fatter«,som Frederik Hansen kærligtkaldtes, at han havde en så

formidabel sans for tal, at hankunne hele den femcifrede lo-garitmetabel udenad!

Foruden at vie hele sit livtil navigationsskolen, havdeFrederik Hansen også over-skud til i 25 år at være borg-mester i Marstal.

I januar 1935 skrev Frede-rik Hansen en nytårsartikel.Han udtrykte håb om et godtnytår, men gav også udtrykfor en vis bekymring forfremtiden.

Frederik Hansen går på pension

1940-1944


Marstal2014


Tyske flyover byenDen 9. april vågnede byen optil larm fra flyvemaskiner ogmeddelelsen om, at Danmarkvar blevet besat af tyskernetidligt om morgenen.

Rundt om i landet, men ikkepå Ærø, havde tyske flyvema-skiner nedkastet et »Oprop«med meddelelsen om, at Dan-mark var taget under tysk be-skyttelse mod krigsmagerenChurchill.

Færgen til Rudkøbing indstillet

Der var mange gæster på Ærø,og øens hoteller var godt be-lagt i de dage. Da meddelelsenom Danmarks besættelse blevkendt, pakkede gæsterne imid-lertid sammen og ville omgå-ende forlade øen, medens deoffentlige transportmidler end -nu fungerede. Gæster, som hav -de planlagt at tage eftermid-dagsfærgen fra Marstal, komikke af sted, idet færgen ikkesejlede på grund af mørklæg-ningsdirektivet.Store formationer af tyske fly på vej op over landet.

På kong Christians d. X’s 70års fødselsdag den 26. sep-tember 1940, var der storehøjtideligheder i Marstal.

Højtideligheden blev i 1940arrangeret af Marstal Skip-perforening ved Søassurance-foreningen Ærø’s bygning iHavnegade. Skibsreder Kri-stian Albertsen bød velkom-men, hvorefter der fulgte enrække taler og blev sungetnationalsang og fædrelands-sange. Man mener, at 1700 til1800 mennesker deltog.

Følgerne af engelsk bøf

I sommerferien 1941 tog dok-tor Skalkam og familien fraMarstal på en rundtur i Lille-bælt med deres båd BUDDA. IMiddelfart lagde de til ud forHotel »Melfar«, som var besataf tyske soldater. Da aftens-maden bestod af engelsk bøf,markerede Skalkam dette vedat sætte det engelske flag.Snart var tyskerne til stede,og Skalkam forklarede, athan altid satte det engelskeflag, når der skulle spises en-gelsk bøf. Tyskerne kendteikke denne skik og bad kri-minalpolitiet i Middelfart omat tage affære. Det kostede i

første omgang to dage i arre-sten i Middelfart og et konfi-skeret flag, senere også 14dages hæfte.

Bjærgning af lastbil

19. april 1941 blev vogn-mand Chr. Almlunds last-vogn bjærget ved hjælp affiskekutteren LAURA oghavnens kranflåd. Den varseks uger tidligere på entur til Tåsinge gået igen-nem isen.

Den ramponerede vognblev bragt til mekanikerBank Jørgensens værk-sted i Marstal, hvor denblev kondemneret af for-sikringen. Resterne af vog-nen kom igennem krigensom hestevogn i Svend-borg.

GeneralforsamlingTøjassuranceforeningenNeptun afholdt general-forsamling på Toldbodhusi Marstal den 19. januar1941. Formanden P. K. An -dersen bød velkommen ogindledte med at mindes desyv medlemmer, som varomkommet på havet i detforgangne år. Det havdeværet et dyrt år for for-sikringen, eftersom der iårets løb var udbetalt er-statninger for 5.510 kr.

Alsang og musikalsk adspredelse

Den 30. marts 1943 var derstrandet en tysk hornmine udfor den gamle Søpavillon vedMarstal. Løjtnant Holger Her-

mansen bestilte vognmandAxel Grube til at køre minør-holdet til stedet. Hermansenbesluttede at trække minen i

land og desarmere den der.Han bevægede sig ud til mi -nen og fik fastgjort en wire,hvorefter Grube med sin last-vogn slæbte minen op påstranden. For at kunne kom -me til at desarmere minen,skulle den drejes en halv om-gang. Hermansen gav tegntil, at wiren skulle slækkes,og i samme øjeblik eksplode-rede den.

Knud Pedersen, som blevslået bevidstløs et kort øjeblik,så Nygaard og Hermansenligge på jorden. Nygaard lånærmest og var ved bevidst-hed og lettere såret. Beggeskyndte de sig hen til Her-mansen, som var ved fuld be-vidsthed og spurgte, om Ny -gaard og Pedersen var kom-met noget til. Hermansen varalvorligt såret, den ene armvar næsten revet af, og lun-

gerne var blottet på ryggen.Hermansen blev lagt på ensofa fra et af de ødelagtestrandhuse. Grube kørte tilgasværket for at låne en tele-fon og alarmerede læge ogambulance.

Hermansen døde en timeefter ankomsten til Ærøskø-bing Sygehus.

Da værftsarbejderne mødte påarbejde om morgenen d. 13.marts 1944, lå M/S MARYCLAUSEN delvis på bunden afhavnen, delvis hængende isine fortøjninger.

Ærø Redningskorps fik iløbet af da gen pumpet skibet

læns, og det konstateredes, aten af skibets bundventiler varåbnet.

Alle maskineriets instru-menter var smadret, og dervar åbnet for en smøreolie-tank, hvis olie var løbet ud imaskinrummet.

Barkentineren ERNA af Mar-stal minesprang ved Røsnæsden 2. marts 1945. Der var tremarstallere blandt den ottemands store besætning, somalle omkom.

Marstallerne var skibsførerValdemar Albertsen, motor-passer Jørgen Krull og kokAlvad Flindt.

Havnepladsen var sort afmennesker, som var mødt opfor at modtage de tre bårer,der kom med færgen A. L. B.den 8. marts.

Mere end 1000 mennesker

fulgte kisterne til kapellet,hvor Krulls og Flindts bårerblev indsat, og derefter tilMøllevejen, hvor Albertsensfamilie ønskede at opbevarehans båre. Begravelsen fandtsted lørdag den 10. marts.

Hverdag med tyskerneTil at holde kontrol med tra-fikken ud og ind af MarstalHavn blev der allerede i aprilmåned 1940 indkvarteret toældre tyske soldater hos en-kefru Larsen i Færgestræde4. Tyskerne havde kontor idet gamle havnekontor, der låvest for Edvard HansensPlads, neden for Fiolstræde.

Skibe over en vis størrel -se skulle have sejltilladelse(Schiffabfertigungsschein),inden de forlod havnene, hvil-ket havnefoged Rasmus. M.Jensen sørgede for.

OrienteringsvanskelighederDet var svært at orientere sigi de bælgmørke vinternætter.I januar 1944 var fire perso-ner fra Bagenkop på besøg iMarstal. Da de om aftenen be-vægede sig mod havnen for atgå til køjs i fiskekutteren,vandrede de direkte ud i densydlige del af jollehavnen vedfisker Peter Madsens hjørne.Det lykkedes dem at kommeop på et flåd i jollehavnen ogder fra i land. En af perso-nerne, Niels P. Nielsen, var såhårdt medtaget af turen i detkolde vand, at han døde på vejtil sygehuset. Fisker Madsens fiskesalg i Jollehavnen.

M/S Mary Clausen sænketMineulykke ved Østersøen

Et af de ødelagte badehuse efter minesprængningen.Løjtnant Holger Hermansen,

Marstal.

Følget på vej til kirkegården.

Erna forlist

1945


Marstal2014


Fredag aften den 4. maj kl.20.37 meddelte BBC, at detyske tropper i Holland, Nord-vesttyskland og Danmarkhav de overgivet sig med virk-ning fra kl. 08.00 den følgen -de morgen. Mørklægnings-gardiner ne blev rullet op, ogfolk samledes glade og jub-lende på ga der og veje. Ty-skerne vidste, at det måt teende sådan, og de fleste vargodt krigstrætte. Allerede fre-dag aften var der atter lys ienkelte butiksvinduer.

To tyske skibe ankrede op fre-dag den 4. maj 1945 i Øster-søen ved indsejlingen til Mar -stal.

Ved middagstid blev ski-bene angrebet af engelske fly.

Der var flere dræbte på ski-bene, blandt andre begge kap-tajner.

De overlevende roede ind tilMarstal medbringende såre -de, hvoraf 11 blev bragt tilÆrøskøbing Sygehus. Flere afde sårede var russiske krigs-fanger. Det ene af de tyske skibe.

Tyskland kapituleret Tyske skibe bombet

Opråb til beboernepå Ærø

Vagter med armbind i RoyalAirforce-farver vil sammenmed vagtværn og politi opret-holde orden.

Enhver ordre fra vagterneskal ufortøvet efterkommes.

På foranledning af Dan-marks Frihedsråd meddelesfølgende til befolkningen un -der distrikt Svendborg (her -under Ærø): Mandskab framodstandsbevægelsen vil fraog med lørdag morgen kl. 8,sammen med de lokale vagt-værn eller politiet, deltage iopretholdelse af ro og orden.Vagtmandskabet, der i situa-

tioner, hvor det vil være på-krævet, vil optræde bevæbne -de, er kendelige på et arm-bind i Royal Airforce-farver.Motorkøretøjer, der på Ærø

benyttes af vagtmandskabet,for så vidt de ikke er indregi-

strerede, vil være kendetegnetaf en Royal Airforce-vimpel.Enhver ordre fra vagtmand-skabet til civilbefolkningen,skal ufortøvet efterkommes,såfremt arrestationer skalundgås. ML 159 blev observeret ved

Birkholm lidt over kl. 15 tors-dag eftermiddag den 6. juni,og en halv time senere lagdefartøjet, med lods Hermansenom bord, til i Marstal. Borg-mester Kristian Albertsen ogløjtnant Anker Nielsen bødvelkommen på henholdsvisbyens og modstandsbevægel-sens vegne.

Byen var vært ved en mid-dag på Hotel Ærø for ca. 75gæster, hvor der blev serve-ret to stykker brød med sild,

svinekoteletter med stuvedeasparges, ost og kaffe ogborgmester Kristian Albert-sen holdt derefter sin egent-lige velkomsttale.

ML 159 ankommer Marstal Havn.

Besøg af engelske marinefartøjer

Den 8. juni kl. 13.30 gjordede engelske soldater holdt påTorvet i Marstal. Her blev derbudt op til festlighed i form affrokost på Hotel Ærø. Borg-mester, sognerådsformand ogskibsreder Erik Kromannholdt taler, og apoteker Fride-richsen fortalte om afvæbnin-gen af tyskerne i Oldemark,og at modstandsbevægelsenfremover skulle holde vagtved lejren.

Efter frokosten på hotelletvar englænderne til andagt iMarstal Kirke, hvorefter en-heden kørte til Søby, ledsagettil Klausenskov Mølle af mod-

standsbevægelsens køretøjer.Marstal havde denne dag be -

søg af både den engelske ma-rine og den engelske hær.

Kampen begyndte kl. 16.00og englænderne åbnede i etforrygende tempo. De havdeen udmærket teknik – se demlægge en bold død! – og etfladt præcist sammenspil.Dertil var de lynhurtige ogkunne skyde fra de besynder-ligste vinkler.

Englænderne vandt med 8-1, Marstal havde Egon Stærkepå mål, og han var en af debedste på holdet.

Efter kampen blev englæn-derne beværtet med smørre-brød, øl og brændevin. Øllet

kendte de, med smørrebrødetog snapsen skulle de lige

prøve sig frem, men efter enkort øvelse gik det strygende.

Engelske kampvogne på Torvet i Marstal

Masser af folk mødte op på torvet for at hilse på.

Mere end 300 tilskuere til Fodboldkamp mod enlænderne

Erik Albertsen, Marstal, varkun 15 år, da han stod til søsførste gang.

Udmønstring fandt sted i

København den 4. august1939 ombord på SkoleskibetDANMARK, bestemt for NewYork.

Afrejsen fandt sted nogettidligere end vanligt for vin-tertogtet, men årsagen var, atskibet skulle repræsentereDanmark ved verdensudstil-lingen i New York.

Fra New York gik turenvidere til Baltimore, Annapo-lis, Washington D.C., PuertoRico, St. Thomas, St. Croix,Santiago de Cuba, Pensacola,og endte i Jacksonville den 1.april 1940.

Afsejlingen hjem mod Kø-

benhavn var bestemt til den10. april, men det skulle gåanderledes. Sent på aftenenden 9. april fik kaptajn Han-sen meddelelse om, at Dan-mark var blevet besat aftyskerne, så det var ikke mor-somt for besætningen at læsefølgende overskrift i aviserne: »Denmark surrender - Nor-way keeps on fighting«.

I maj 1940 blev Erik Al-

bertsen sammen med noglekammerater tilbudt hyre påMARCHEN MÆRSK og rejstederpå med tog til New Yorkfor mønstring.

I de kommende år sejledehan i konvoj på Atlanten ogen del på Østen bl.a. medkrigsmateriel og troppetrans-porter.

Ved krigens afslutningblev han opfordret til at værebehjælpelig med at sejle sko-leskibet hjem til Danmarkigen. Det lykkedes kun atfinde 7 af de gamle elever.

Ud af de 120 elever, somdrog ud med skibet 1939, var14 ikke mere i live, en uhyg-gelig stor procentdel. Somalle bekendt havde skole-

skibet tjent som skoleskib for den amerikanske CoastGuard, så det var en stor op-levelse for de 7 gamle eleverpå Kong Cristians fødselsdagden 26. september 1945 atter

at se Dannebrog gå til tops, li-gesom passagen af Kronborg,ankomsten til København ogikke mindst, for Erik Albert-sen, igen at gå i land i Mar-stal.

Skoleskibet DANMARK ankommer til New York.

Der lastes militærbiler.

Erik Jepsen Albertsen, med kufferterne, modtages her på broklappen efter års ufrivillig sejlads,

af sin far Kristian Albertsen.

Den længste rejse

Klipninger må ikke finde sted

Kommandocentralen i Mar-stal har fra Frihedsrådetmodtaget meddelelse om, atder skal gøres alt for at for-hindre, at kvinder bliverklippet.

Frihedsrådet vil ikke hol -de hånden over kvinder,som har udvist udansk ad-færd, og deres forhold skalundersøges.

Der var fem-seks piger,som blev klippet i Marstalog en i Ommel.

1945-1965


Marstal2014


På Ærø blev der ved krigensafslutning stiftet en indsam-lings-komite under formand-skab af pastor Sv. GunnarJensen fra Tranderup og medbl.a. skibsreder Erik B. Kro-mann og skibsreder AlfredPetersen, begge fra Marstal,som medlemmer af komiteen.Indsamlingen sluttede sidst ijuni/først i juli. På det tidspunkt var der

indsamlet 16.250 kroner til-lige med: 719½ kg flæsk, 67skinker, 12.085 kg kartofler,4.548 kg korn, mel og gryn,

44 stk. Røde Kors varepak-ker, 20½ kasser æg, 494 kgost og 69½ kg fedt. Varepak-kernes indhold vejede 5 kg ogbestod af smør, bacon, kon-serves, bolsjer og bouillonter-ninger.For de indsamlede penge

blev der købt følgende varer:50 halve saltede baconsvin,svarende til 1.529 kg for4556,42 kroner, 100 kg spe-gepølse for 500 kroner og for2.000 kroner ost.

Desuden blev der for de overhele øen indsamlede ratione-

ringsmærker indkøbt 608,2kg smør, 967,5 kg hvedemel,70,5 kg sukker, 7.800 kg rug-og sigtemel, 2.565 kg havre-gryn, 1.773 kg byggryn, 62,3kg blød sæbe, 45 pk. sæbespå-ner o.lign, 656 stk. toiletsæbeog 59 pk. kaffeerstatning.Disse varer blev betalt med ialt kr. 7521,12. Alle givere blev stillet i ud-

sigt at modtage en taknem-melighedsgave i form af enæske norske tændstikker el-ler noget salpeter med en per-sonlig hilsen fra Norge.

Motorskonnert SINE afgår Marstal med nødhjælp til Porsgrunn i Norge. Rederiet havde stillet skibet til rådighed uden beregning.

Ærø Hjælper Norge

Ved søsætningen den 4. au-gust 1951 på H. C. Christen-sens stålskibsværft døbtes enny skibstype af sin navnemo-der Caroline Petersen og fiknavnet CAROLINE af Vejle.Skibet var kontraheret afskipper Albert Petersen, Vejle. Den nye type af små fragt-

skibe måler 33 meter i læng-den med en lasteevne på 240tons og en servicefart på 8knob med en maskine på ca.250 HK. Apteringen indrettesmed op til 6 besætningsmed-

lemmer, fordelt med skipperog styrmands kammer agter,samt skippersalon. Ud overdette bliver der også en storkabys og messe. I forskibetbliver der 4 køjer fordelt på tokamre. Der bliver ligeledestoilet både i for og agter samtcentralvarme.Typen er med til at erstatte

den efterhånden aldersstegnedanske småskibsflåde, der ho-vedsageligt består af motori-serede træskibe fra sejlskibs-tiden.

MARY ANN’s forlisAtter er der sorg i den lilleskipperby, hvor en hustrumed sine to små børn venteren far, der var hjemme i julenog i et lykkeligt familieliv fej-rede højtiden sammen. Stadig venter og venter den

unge hustru, ligesom søsk -ende venter på broderen, KarlOtto Stegmann, som netophavde overtaget førerpostenpå MARY ANN, det tidligereulykkesskib »RISE«, og nuvar ude på den første rejse,som desværre også synes atvære den sidste.Skibet var på rejse fra Gdy-

nia til Danmark i januar1950. Flyvere har gennem-søgt farvandet, men uden at

finde spor af hverken skibeller besætning. Men de sidste dage har

bragt efterretninger om vrag-gods, der er drevet i land påBornholm.Ny skibstype søsat

med Marshallhjælp

19. september 1952 vedtog fa-milien til H. C. ChristensensDamp- og Sejlskibsrhederi påen generalforsamling at op-løse det 110 år gamle rederi.Ti dage senere blev beslutnin-gen godkendt på en ekstraor-dinær generalforsamling, ogdermed var det en saga blot.Firmaet var så kapitalstærkt,at alle investorer ved likvida-tionen fik udbetalt et aktieud-bytte på 200 procent.

En epoke er forbi, men denutrolige historie om Bonde-Hans, der med en utrætteligflid grundlagde Marstals stør-ste virksomhed gennem ti-derne, lever stadig i byensfælles erindring. Det skyldesikke mindst, at H. C. Chri-stensens efterkommere fort-satte ekspansionen af rederiog værft med stor succes. Rederiet blev en betydelig

aktør i dansk søfart, og eksi-

stensen af eget værft var kunmed til at understrege rede -riets betydelige størrelse ogøkonomisk gode siuation.Men det lod sig alt sammenkun gøre, fordi medlemmerneaf familien Christensen kun -ne en hel del mere end de fle-ste – og gjorde det. Det erderfor ikke for meget sagt, atde i ordets mest positive be-tydning blev Marstals mata-dorer!

Knøv lægger opEfter over 37 år i fast rutefartmellem Marstal og Køben-havn, har den navnkundigeskipper på paketten MAR-STAL, Knøv, hvis borgerligenavn er Knud Madsen, sagtsin hyre op og gik i land sidsti september 1961. Foreløbigtvil han holde en hårdt til-trængt ferie, og så skal dernok blive brug for Knøvhjemme i Marstal. Han er en samvittigheds-

fuld mand, som varetager sinreders interesser om muligtbedre, end hvis de havde varhans egne, og større ros kan

man ikke give et menneske.Knøv bliver savnet i Køben-havn. Som ny fører på paket-

ten er antaget Johannes Kro-mann-Andersen, der har sej-let på Vestafrika i flere år.

4. Maj Kollegiet indviet

Den officielle indvielse af 4Majkollegiet foregik fredagden 16. september 1960 un -der meget højtidelige og fest-lige former i det smukke-ste vejr. Der var indbudt enmængde gæster og ca. 200mødte op. Blandt de indbudtevar pårørende til de omkomnesøfolk, der mindedes med kol-legiet. Som en speciel optakttil festlighederne afhentedesmange af gæsterne i Faaborgaf borgmester Harald Madsenog blev sejlet med den nyefærge ELLEN SØBY til Søby.

Som udgangspunkt for arbej-det måtte forsamlingen na-turligvis høre om de ind-høstede erfaringer fra andresteder. Ingeniør Pischardt fraD.E.C. var derfor indkaldt oggav en teknisk redegørelsefor fjernvarme.

Efter den tekniske gen-nem gang vendte forsamlin-gen sig til den juridiske sideaf sagen og vedtog såvel ved-tægter som indholdet af for-brugerkontrakten i enighed.Da forsamlingen skulle vælgeen bestyrelse, slog advokat

Mogens Kristensen, som varaftenens dirigent, til lyd forat vælge den hidtidige ar-bejdsgruppe. - Men arbejds-gruppen bestod af syv per-soner, hvorimod bestyrelsenkun havde fem pladser, såPeter Herskind og Ejner Erik-sen blev i stedet valgt somsuppleanter.Herefter var der åbent for

spørgsmål, og den stiftendegeneralforsamling var førstforbi ved halvellevetiden denaften.

Marstal Fjernvarme stiftet Den 1. april 1963 blev MarstalHavn overtaget af MarstalKommune. Inden borgmesterHarald Madsen overtog for-mandsstolen, holdt den afgå-ende formand, redaktør Hen-rik Albertsen, en gribendetale, hvor han på baggrund afmottoet »Enighed gør stærk«mindedes forfædrenes grund-læggelse af havnen, som hav-de givet Marstal verdensry.Nu skulle kommunen over-tage det store ansvar til gavnfor byen og dens erhvervsliv,og Harald Madsen lovede påkommunens vegne at gøre sitbedste.

Havnekommissionen over-lod aktiver for ca. 250.000kr., men også en betragteliggæld på 183.000 kr. Det varderfor ikke uden grund, athavnekommissionsmedlem-merne endelig var nået tilenighed om en overdragelse.Havnen var økonomisk ude afstand til at klare de voksendekrav til driften, og det var alleklar over. Af samme grundudløste afgørelsen ingen avis-polemik. Men beslutningenhavde været svær at træffe.Det var jo ikke uden grund,at spørgsmålet var blevet dis-kuteret i mere end 30 år.

En epoke er forbi

Rederiet H. C. Christensen lukker

Knud Madsen ses her ombord på MARSTAL i Nyhavn.

Havnen bliver kommunal

Det var Poul Martin, der bød de fremmødte velkommen, da pla-nerne om fjernvarme i Marstal skulle bringes til realiseringved en stiftende generalforsamling på Hotel Danmark den 21.maj 1962. Redaktør Martin kunne til almindelig tilfredshedmeddele, at der var 148 husstande, der havde udtrykt inter-esse for fjernvarme, og heraf var de 130 repræsenterede vedgeneralforsamlingen.

1965-1980


Marstal2014


Ny færgetil LangelandM/F MARSTAL blev navnet påden nybyggede motorfærgepå ruten Rudkøbing-Marstaloverfarten, der blev indsatden 30. maj 1965, og den varvirkelig et fremskridt forruten.

Med plads til 30 personbi-ler og 300 passagerer samt enoverfartstid på en time blevruten nu helt tidssvarende.

I årene 1958 til 1965 har rederiet Kromann haft singeldæk-keren ELISABETH BOYE i fart på Australien, Ceylon og flereandre Stillehavsøer.

Rederiet Kromann havde genoptaget world-wide sejladsen,medens de hjemlige kolleger stort set udelukkende var be-skæftiget i Nord- og Østersøfarten.

Den henvendelse foreningen»Sønderrenden« havde sendttil Marstal Kommunalbesty-relse med protest mod en fast-landsforbindelse, fik sammebehandling som den havdefået i Ærøskøbing: Man vilvente, til man har resultat afbundundersøgelserne.

På mødet sagde Neldeberg: – Vi har vel lagt mærke til, at

mange af dem, der skrev un -der, enten ikke lever her påøen eller er i en alder, hvor deslet ikke kan få stemmeseddeli hånd.

Borgmesteren R. StærkeKristensen: - Det er nemt at fåfolk til at skrive under. Mankan - siger man - få folk til atunderskrive deres egen døds-dom.

Hjem Fra Australien

Marstal vil også vente

Det var en smuk festdag daMarstals nye skole blev ind-viet tirsdag d. 5 januar 1971.Alt klappede, som det skulle,og der lød mange lovord omden skole, som her er skabtog de muligheder, som dervedåbnes.

Moderne og helt up to dateer skolen.

Det var en historisk dagfor Marstal, men det var detogså for øen som helhed, idetMarstal Skole er det størstebyggeri – det gælder bådestørrelsesmæssigt og økono-misk – der er gennemført herpå øen.

Skolens indretningMarstal Skole er opført somen kerneskole, hvor gymna-stiksale og aulaen danner enkerne i skolen omgivet afgange og udenfor disse igenklasseværelserne. Bygningen

er et etplanshus og således, atkælderetagen er stærkt ud-nyttet. Her ligger f.eks. de fle-ste af faglokalerne, skole -køkken, træ- og metalsløjd,formninglokaler m.m.

I stuetagen er foruden de

almindelige klasseværelserogså lærerværelser og konto-rer samt bibliotek, lægeklinikog gymnastiksalene.

Undervisning og admini-strationslokalerne i stueeta-gen er ca. 3800 kvadratmeter,helseafdelingen er på 150kvadratmeter og kældereta-gen er på 1200 kvadratmeter.

Ny centralskole indviet

Fredag den 19. september1975 bliver husket som denstørste dag i Marstal Naviga-tionsskoles historie, nemligden dag, hvor den nye skoleofficielt blev indviet. Til indvi-elsen var der indbudt en langrække gæster fra regeringen,stat, amt og kommune, fra re-derier og søfartsorganisatio-

ner og i øvrigt personer medtilknytning til erhvervet ogskolen.

I alt deltog ca. 300 menne-sker.

Der kunne blandt gæsternenævnes handelsminister Er-ling Jensen, kirke- og grøn-landsminister Jørgen PeterHansen, amtsborgmester Jens

Peter Fisker, stiftamtmandThyge Haarløv, borgmesterRobert Stærke Kristensen, di-rektør Finn Bergmann fra di-rektoratet for søfartsuddan-nelserne samt naturligvishele skolens personale. Demange talere roste alle dennye skolebygning i høje to -ner.

Gaveregn til skolenSkolen modtog et væld afgaver, og som den mest mar-kante kunne nævnes et kom-plet sproglaboratorium skæn-ket af Amtssparekassen iMarstal. Men også rederier,organisationer og private varmeget rundhåndede. Den ef-terfølgende lørdag var deråbent hus på skolen, hvorskønsmæssigt mellem 4.000og 5.000 mennesker - altsåhalvdelen af Ærøs befolkning- besøgte den nye skolebyg-ning, der betegnedes somNordeuropas mest moderne.Byggeriet af den nye skole,som dækkede ca. 3.500 kva-dratmeter, kom til at koste detbeløb, som var forudset, nem-lig 13 millioner kroner. Her-til kom inventar for godt 1million kroner.

Købmand B. Marquardsens beboelses- og forretningsejendompå hjørnet af Kirke -stræde og Skolegade blev ved årsskiftet1976/77 stærkt brandhærget.

Årsagen til branden menes at være nytårsskyts, der har fun-det vej til butikken. Der er dog mistanke om mulig forsik-ringssvindel, som undersøges nærmere.

Hotel Ærø i Marstal er i december 1975 solgt til lederen af ho-tellet, fru direktør Ella Kondrup for 1,2 million kroner.

Ella Kondrup overtog ledelsen af hotellet 3 år tidligere, menvil nu prøve kræfter som ejer.

Graeme Thomson, Græsvæn-gevej, har i juli 1979 købt etnyt tomotorers fly til brug isin omfattende virksomhedmed skibselektroinstallatio-ner.

Det er det fjerde fly, Grae -me Thomson bliver ejer af, ogdet er samtidig det mest spe-cielle hidtil.

Hver af de to motorer yder340 hestekræfter, der sætterflyet i stand til at holde engennemsnits rejsefart på 300km/t.

Samtidig er det en stor sik-kerhed at have to motorer, daturen ofte går over Nordsøen.

Klubhus godt i gang

En snes medlemmer af Mar-stal Sejlklub er startet op,midt i oktober 1979, med byg-ning af det nye klubhus.

Inden man for alvor kom igang var der lidt, der skullejusteres i forbindelse medstøbning af grunden, menman er dog allerede godt igang ikke mindst med densydlige mur, hvor der blivermastehus. Bygningen opføresi gasbeton-blokke og mures affrivillige medlemmer af sejl-klubben.

Bazaren hærget af brandEn by i fest for sin skole

Hotel Ærøs leder overtager hotellet Afsted med 300 km/t

1980-2000


Marstal2014


For første gang i mange årkan indbyggerne på Birk-holm i år komme til juleguds-tjeneste på selve øen.

Sognepræst Ander Haugetager sammen med en kirke-sanger ved middagstid den24. december 1983 med post-båden fra Marstal.

Fiskerbrødrene Frede ogMorten Mortensen stiller de -res hjem, øens gamle skole, tilrådighed for øens dusin be-boere til julegudstjenesten.

Klokkespil i MarstalAnonym gave i 1987 skænkerklokkespil i Marstal Kirke.

Glæden var stor, da de 10klokker var hængt op i klok-ketårnet og klar til brug, Or-ganist Thomas Bielefeldt varda heller ikke længe om attage det i brug.

Marstallærer bag ny bog om VHF-Radioen.

VHF-Radioen har stor sikker-hedsmæssig betydning i såvellystfartøjer som handels- ogfiskefartøjer.

Da der er krav om tilladelsefor både installering og brugaf VHF-Radioen, er der behovfor undervisning, og her kom-mer Leif Rosendahl ind somBrødrene Mortensen nyder kaffen.

Julegudstjeneste på Birkholm i år Rosendahl kalder alle lystsejlere...

forfatter til ny lærebog til un-dervisningsbrug om brugenaf VHF-Radioen.

Bogen udkom 1987.

20 firmaer og privatpersonerhar dannet et nyt selskab ogkøbt en flydedok fra Graa -sten. En bestyrelse er dannet

med skibsreder Boye Kro-mann, rederiet E. B. Kro-mann, som formand ogskibsreder Jan Fabricius, re-

deriet Fabricius & Co., som di-rektør.

Et andet selskab, MarstalFlydedok A/S, dannedes medtre værfter – Thomsen &Thomsen, Marstal SøndreSkibsværft og Ebbes Både-byggeri – som lejer og brugeraf dokken.

Havnen har i forbindelsemed anskaffelsen af en dokpåtaget sig at udgrave hul tildokken, at ramme et parsvære Duc d’Alber, at anlæggetilkørselsrampe og at grave afgrundkanten østen for dok-ken af hensyn til passagenforbi dokken.

Mange mente, at demokratieti Marstalfærgen var ved at gåfløjten, da den tidligere stor-kommanditist Poul Larsenfor år tilbage efterhånden do-minerede en klækkelig part.For at imødegå dette søgte be-styrelsen at stække dette vedforslag om stemmebegræns-ning i 1996. Det lykkedesikke, og Larsen har derfor forlængst rejst en sag om øko-nomisk erstatning, og harsom offer udpeget naviga-tionslærer Kai William Jen-

sen, der den gang var medlemaf bestyrelsen. Klagemålet ernu afvist af retten. - Og kander så komme ro over færge-riet? - Nej - de aldersstegne»kæmper« ser nødig al splidbegravet. Poul Harris Grothsatser politisk på at få deltfærgerierne op mellem de tokommuner. Men altså nok en-gang: Øen er for lille denslags udskejelser og grøfte-gravning. Vejen frem hedderikke modarbejde, men samar-bejde!

Splid om stemmereti Marstalfærgen

Storkommandist Poul Larsen.

Nyt selskab køber flydedok

Flydedokken ankommer med to slæbebåde Marstal den 27. marts 1990.

I 1996 blev Marstal-coasterenBIRTHE BOYE med 7 mandsstore besætning tilbageholdtpå Hai ti.

Den danske konsul på Hai -ti afleverede tirsdag den 16.januar en officiel protest tilHaiti’s regering.

7 danske søfolk har nu isnart to uger har været tilba-geholdt i en lille havnebyuden at blive sigtet eller stil-let for en dommer. En tals-mand for Haiti’s regering be -

klagede dybt det skete og lo-vede, at regeringen ville gørealt for at få sagen bragt til af-slutning.

Ud over de 7 danskere fraskibet BIRTHE BOYE er også

2 amerikanske statsborgeretilbageholdt. Det er ejerne afdet shipping-selskab i NewYork, der har chartret BIR -THE BOYE til at sejle brugtebiler fra USA til Haiti.

14. maj 1999 blev den store,nybyggede færge MARSTALindsat på ruten.

Færgen blev bygget ved Es-bjerg Oilfield Service A/S, Es-bjerg. Den er på 1617 BRT oger udstyret med to dieselmo-torer på hver 1020 kW. Denkan medtage 395 passagererog 42 personbiler.

Den gamle MARSTAL, somindtil salget fik navnet MAR-STALFÆRGEN, blev hereftersat til salg, og den kom efter-

følgende til at sejle i Angola iVestafrika.

Carolinerforeningen M/S SAMKA

stiftet Med henblik på at købe,bevare og fortsat sejlemed SAMKA blev der i1997 stiftet en bevarings-forening, som fik navnet »Carolinerforeningen M/SSAMKA«.

Foreningen var frastarten forankret i Mar-stal, og dens første for-mand blev Jens Christen-sen, Marstal og med Gun-nar Pedersen, Aabenraa,som næstformand.

Ny færgetil Marstalruten

Marstalcoaster tilbageholdt på Haiti

For flere af Søfartsmuseetsmedarbejdere - lønnede somfrivillige - kom udarbejdelsen

af bogen »Marstal Søfart1925-2000« til at optage endel tid i året 1999. Bag detfærdige resultat gemmer dersig en del arbejde, som læse-ren ikke uden videre får øjepå.

I 1997 blev opgaven - atskrive en efterfølger til over-arkivar Erik Kromans Mar-stals Søfart indtil 1925 (ud-kom 1928) - stillet, og der blevholdt nogle møder om ud-formningen af bogen. Alle varenige om, at det var en stor ogtemmelig uoverkommelig op-gave, medmindre der var flereskribenter. Hvem skulle skri -

ve hvad, og hvem ville over-hovedet påtage sig at skrive?Dét spørgsmål har - som mankan se i det færdige resultat -fundet sin løsning.

Efter uddelingen af skrive-opgaverne skulle kildemate-rialet findes frem.

Private virksomheder erikke forpligtet til at gemmenoget som helst fra deresarkiv, og det er derfor megetforskelligt, hvad der er gemtom en given virksomhed. Detgælder også rederiog værfts -arkiver.

Søfartsmuseet er så heldigat have en del materiale om

rederidrift - bl.a. fra rederietH. C. Grube. En stor del af ar-kivmaterialet ville først blivevirkelig anvendeligt, når detvar skrevet ind i en database,og her kommer en af de usyn-lige, men kæmpemæssige ar-bejdsopgaver ind i billedet:

En af Søfartsmuseets fri-villige medarbejder, Karen Nielsen, gik frygtløst i gangmed at indtaste befragtnings-oplysninger fra rederierne -ret imponerende i en alder af80 år! - og hun nåede da ogsåat få skrevet alle de udvalgteoplysninger ind.

17.500 gange blev følgen-

de oplysninger indtastet: re-deri, rejsenummer, dato, skibs-navn, fra hvilken plads i hvil-ket land og til hvilken plads i hvilket land skulle lastentransporteres, lastens art, om-fang, fragtrate og eventuelleekstra bemærkninger. Bagef-ter gav hun sig i kast med atskrive lister over havnekom-missionsmedlemmer og hav-neudvalgsmedlemmer samtforskellige afskrifter til brugi manuskriptet. Efterhåndenvar arbejdet nået så langtfrem, at manuskript, kort ogbilleder kunne afleveres tiltrykkeriet, hvor teksten blev

brudt om, og billederne blevplaceret. De færdige registreblev afleveret lige før jul, også var der kun tilbage atvente på det færdige resultatfra trykkeriet.

Kæmpe bogværk om Marstal Søfart klar til udgivelse

Karen Nielsen ses her med bl.a. Kjeld Jensen,

begge frivillige. Omslaget på den færdige bog.

2000-2013


Marstal2014


Efter Søfartsstyrelsens ind-stilling om lukning af Mar-stal Navigationsskole i de -cember 1999 og den efterføl-gende store demonstrationforan Christiansborg i januar2000 kom der den 7. februar2000 besked om, at MarstalNavigationsskole endnu engang var reddet. Erhvervsmi-nister Pia Gjellerup havde

trodset embedsmændene ogsagde, at »Med det engage-ment, som Ærø har vist om-kring navigationsskolen, harjeg tiltro til, at det vil lykkesskolen i samspil med de lo-kale kræfter at skabe det nød-vendige elevgrundlag forskolens fortsatte eksistens.«Pia Gjellerups fornemmel-

ser var helt rigtige!Anders Hauge

med Fyns Amts Avis plakat.

Marstal Navigationsskolereddes

Ikke mindre end 12 mand erombord på turen ned og hjemog endnu flere under ophol-det i Brest, Frankrig. SAMKA skal i midten af

juli deltage i det store mari-time stævne, hvor mere end2000 historiske fartøjer mø -des. Der skal lastes udstil-lingsgrej i Marstal, Rudkø-

bing og til sidst i NykøbingF., hvor en kopi af middel -alderbåden AGNETHE skalmed som dækslast.I Brest Frankrig skal der

opføres nogle pavilloner medudstillinger fra virksomhederi Danmark og ikke mindstmarkedsføre Det SydfynskeØhav.

Der lastes udstillingsgrej i Marstal.

M/S SAMKA til Brest 2000

En større flok beboere fraMarstal og omegn indtog isommeren 2001 en ny holm,der var kommet til syne mel-lem Langholmshoved og Sto-reholm.Efter ankomst til øen blevden under en fornem cere-moni, af selskabet navngivetSMÅHOLM.

Selskabet havde hjemmeframedtaget borde og bænke,samt mad og drikke, så dethele kunne festligholdes.Da vejret var perfekt, blev

det en uforglemmelig ople-velse for samtlige deltagere.Deltagerne tog alle hjem

ved midnatstid i god ro ogorden.

Selskabet ses her bænket på Småholm med deres fartøjer til ankers i baggrunden onsdag den 15. august 2001.

Nyt landområde annekteresaf Marstallere Marstal Værft A/S, der er et

datterselskab i Pedersen & Sø-rensen koncernen i Svend-

borg, er den 4. januar 2004startet i Marstal.Firmaet har lejet bygnin-

gerne på havnen fra firmaetThomsen & Thomsen samtbeddingsanlægget fra kom-

munen. Ud over dette har deovertaget flydedokken, og detbetyder, at værftet både harkapaciteten og ekspertisen tilselv at løse alle typer repara-tionsopgaver samt en langrække specialopgaver til for-nuftige priser. Samtidig erværftet ikke større, end at detfortsat er fleksibelt og hurtigtkan omstille sig. Desuden eralle faciliteter samlet på étsted, så det er nemmere at be-vare overblikket.Værftets flydedokfaciliteter

kan håndtere skibe på op til3.500 tons.Der vil blive arbejde til ca.

30 medarbejdere, som dækkerspektret fra maskinarbejdere,skibsbyggere, malere, inge-niører, elektrikere, skibstøm-rere, smede og specialarbej-dere mm.

Værftsområdet på havnen er, foruden den store blå hal, de to bygninger syd for beddingerne,hvor der er maskinværksted, lager og kontor.

P&S starter værftsvirksomhed i Marstal

PrøvesmagningDer snakkes stadig frem ogtilbage om, hvorvidt man påældrecentrets storkøkken iMarstal, der leverer mad tilalle øens pensionister, skal gåover til kølemad eller fort-sætte som hidtil.For at komme det lidt nær-

mere tog en delegation på 16- ni medarbejdere i ældreple-jen og syv kommunalpoliti-kere - til Det Danske Madhusi Vejle tirsdag den 9. februar2010 for prøvesmagning ogfor at se, hvordan køleteknik-ken fungerer.

Oprindelig ville Post Dan-mark have, at beboerne påøen selv skulle hente derespost i Marstal, derpå at manville sætte postkasser op påBirkholm Havn, men nu erdet besluttet, at man fortsatskal omdele post på øen somhidtil.Det hele er stået på i mere

end et halvt år, hvor der harværet tovtrækkeri frem og til-bage.

Birkholm vandt kampenKampen mod Post Danmark sluttede i juni 2012

Nisser kom med SAMKA

Der er efterhånden blevet tra-dition for, at Julemanden medsit følge af nisser kommer adsøvejen til Marstal.Coasteren SAMKA blev

også i 2013 modtaget afbyens børn på havnen, da denanløb med Julemanden oghans følge. Efter ankomst gikalle op på Torvet, hvor derblev danset om juletræet ogikke mindst delt godteposerud til alle børnene.

Minors Minde klar

Med tre måneders forsin-kelse er 16 værelser nuklar til indflytning på Mi-nors Minde den 25. okto-ber 2011.12,9 millioner kroner

har det kostet at sættebygningen i stand medkøb og det hele.De første elever fra

Marstal Navigationsskoleer allerede flyttet ind, ogde er godt tilfredse medde nye faciliteter.

Efterårsferien 2010 valfartede feriebørn og deres forældre tilMarstal Søfartsmuseum for at bygge modelskibe.Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan ski-

bene skal se ud, dog finder ungerne hurtigt ud af at tilpasseoverbygning, master m.m. så skibene kan sejle.

Små skibsbyggere på Marstal Søfartsmuseum

2014


Marstal2014


Den 7. maj 1914. løb BONA-VISTA af stablen og kan der-for i år fejre 100 års fød -selsdag.BONAVISTA måler 91 brt.

(senere 98) og laster 140-155ts. Skibet blev bygget til sej-

lads på New Foundland, hvorder fragtede klipfisk over At-lanterhavet til Portugal, Spa-

nien og Middelhavet, retur -last var i reglen salt.Skonnerten fik installeret

motor i 1926 og kom herefteri Nord-Østersøfart. I 1950blev den rigget ned til motor-jagt, hvor der samtidig komstørre lastluge og den blevforsynet med styrehus somdet sidste fragtskib her i landet, desuden fik den ny ka -

bys sammenbygget med sty-rehuset, i samme forbindelsekom den oprindelige kabys iland. I 1959 blev BONAVISTA

solgt til Aalborg og fik nav-neforandring til THOMAS.I 1972 overgik den til par-

trederi ved P. K. Thuesen,Holte, og blev rigget op igen iRødvig og ombygget til char-terskonnert under navnetSYVEREN af Rungsted. 1975 fik den sit oprinde-

lige navn tilbage. År 2000 var skonnerten

ved at blive afhændet tilUSA. Via Kulturværdiudval-gets indgriben blev skonner-ten erhvervet for forblivenunder dansk flag. Kulturvær-diudvalget lod skibet gå vi-dere til Nationalmuseet, derstår for opgaven med at re-staurere skonnerten som for-midlingsprojekt i samarbejdemed Marstal Søfartsmuseum.BONAVISTA ses her som motorjagt.

BONAVISTA som ny i Marstal Havn.

Stå til søs ombord på S/S Martha

Marstal Søfartsmuseum har fået nyt legeskib til de små gæster

Skibet der efterhånden er blevet en legende i søfartskredse ergenskabt og opsat i museets går.MARTHA er bygget i træ og belagt med glasfiber så den kan

modstå klimaet og forhåbentligt holde i mange år. MARTHA erindrette med styrehus, hvor der er maskintelegraf og et rat såungerne kan få fornemmelsen af at sejle på åbent hav. Det erogså muligt at komme under dæk hvor der er et radiorumsamt andre små rum at kravle rundt i. Da MARTHA ligger vedkaj skal man fortøje skibet og selvfølgelig laste og losse viabommene hvor man kan hive ting og sager op i. Kort og godter det en rigtig boltreplads for de mange besøgende børn.

INDGANG

Havnegade

Prinsen

sgade

Prinsebro

en Gangvejen

Værftsvej

Eriksens Plads

MARSTAL - ÆRØ - DENMARK - WWW.MARMUS.DK

Hovedindgang

Udstillingsbygning I

Udstillingsbygning II

Udstillingsbygning III

Maritim legeplads

Kontor / arkiver

Værksted

Toldbod / magasiner

Svedekiste

Spisehuset

Værftshal

Jolleskur & Udsigtsplatform

Barkegryde / grill

Bedding / beddingsspil

Spanterejst skonnert

Spanteplan & Motorudstilling

Beghus

Oplæggerplads med jagtpæle

Skonnerten BONAVISTA

17

16

15

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

H

18

Marstal Søfartsmuseummed Eriksens Værft

17

13

1211 16

1514

10

9

87

6

13

2

4

5

H

18

INDGANG

Havnegade

Prinsen

sgade

Prinsebro

en Gangvejen

Værftsvej

Eriksens Plads


Hovedindgang




Maritim legeplads

Kontor / arkiver

Værksted

Toldbod / magasiner

Svedekiste

Spisehuset

Værftshal


Barkegryde / grill




Beghus



17

16

15

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

H

18


17

13

1211 16

1514

10

9

87

6

13

2

4

5

H

18

INDGANG

Havnegade

Prinsen

sgade

Prinsebro

en Gangvejen

Værftsvej

Eriksens Plads


Hovedindgang




Maritim legeplads

Kontor / arkiver

Værksted

Toldbod / magasiner

Svedekiste

Spisehuset

Værftshal


Barkegryde / grill




Beghus



17

16

15

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

H

18


17

13

1211 16

1514

10

9

87

6

13

2

4

5

H

18

Marstal Søfartsmuseum hol-der indvielse af Eriksensplads som museet har overta-get forige år.20. juni kl. 12.20 indvies

Eriksens Plads af repræsen-tant for A. P. Møller Fonden. I forbindelse med indvielsenspiller Søværnets Tambur-korps.Beddingsanlægget, værfts-

bygninger, samt ikke mindstbolværkerne er istandsat ogombygget. Liggepladserne vedde ombyggede kajer bliverforbeholdt traditionelle fartø-jer.Planen er fremover at bed-

dingen skal stilles til rådig-hed for fartøjer, der i sagensnatur må rekvirere assistancetil landsætning og reparatio-ner hos værfter, sejlmagereog motorreparatører samt el-

firmaer. Besøgende kan kom -me tæt på fartøjerne og akti-viteterne, der foregår, og så -vel plads som skure vil natur-ligvis være tilgængelige forpublikum som et stykke åb-net formidling af dansk sø-farts- og havnekultur i et afde absolutte arnesteder forden engang så store danskesejlskibsflåde. Formidlingenbidrager til at holde et stykkelevende eksisterende havne-kulturmiljø intakt. Projektetblæser supplerende iltforsy-ninger til en autentisk skibs-bygningsplads med røddertilbage til dansk sejlskibs-epokes guldalder. Et både- og pladslaug i Sø-

fartsmuseets regi skal haveopsyn med pladsen og densdrift. Arealet øst for værfthallen

var oprindeligt oplagspladsfor tømmer til skibsbyggeri-erne, ankre, gamle dækshuse,gangspil o.lign., hvilket kangenetableres på den del afpladsen, der vender ud modEriksens Slæbested. Der eropført et halvtag og bænke ogborde, og grillplads er etable-ret. I havnebassinet ved havne-

molen øst for Eriksens Plads,er der - for at fuldende bille-det - blevet rammet to jagt-pæle (Duc d’Alber), et særde -les karakteristisk islæt i hav-nebilledet indtil for 30-40 årsiden. Her kan et skib liggefortøjet. På pladsen er der også

bygget en delvis spanterejstskonnert som markant signalom pladsens identitet og va-remærke.

Maritimt oplevelses-centerSkonnert BONAVISTA 100 år

BEFOLKNINGSTAL / AVISER


Marstal2014


Befolkningstallet i 1514 ken-des ikke, men ud fra skatte -listerne fra Sønderborg Amtkan man delvis se, hvorledesbebyggelserne fordeler sig ihele området, og det taler for,at befolkningen har væ ret påomkring 350 personer.

Mod nordvest lå landsby-erne Ommel og Kragnæs,sydligere lå Drejby, der gavnavn til skoven i nærheden afDrejet og Trousløkke. Densidste be byggelse lå ude modøst i nærheden af stranden ogbestod af en lille landsby medseks gårde. Nummer syv påskattelisten benævnes Madsfisker.

I bebyggelsen, som i skatte-listen fra 1514 staves »Maer-stoll«, var der på sam me tiden halvstor industri i form afet teglværk, som må havegivet beskæftigelse til en delpersoner.

Det første officelle befolk-ningstal for Marstal er fra1781, hvor der i flækken Mar-stal er optalt 761 personer. Udover det te var der også ind-byggere i Ommel, Kragnæsog området ved Trappeskov,og man må derfor formode, atder mindst har været 500mere, og dermed når densamlede befolkning for heleSkovlandet op på omkring1250 personer. Det førstepræcise tal for hele Skovlan-det får man i 1803, hvor dersamlet var 2221 personer ihele området.

Op gennem 1800-tallet gikdet stærkt. Befolkningstalletsteg år efter år, søfarten og dedermed tilknyttede virksom-heder fulgte med, og det heletoppede i 1906, hvor der var

over 6.300 bosiddende i om-rådet.

Så falder tallet igen, for-mentlig på grund af FørsteVerdenskrig, mellemkrigsåre-nes krise og Anden Verdens-krig.

Søfarten blev ramt af en al-vorlig tilbagegang, men byenudviklede sig ikke desto min-dre markant i den samme pe-riode. Der kom en del ny -byggeri til, og i den sydligeende af byen blev der anlagten del gader i begyndelsen af1900-tallet. Det samme sketesenere i den nordlige del afbyen, og fra begyndelsen af1950’erne skød helt nye kvar-terer frem i byens udkant.

Skovlandet:

Marstal og Marstal Landsogns befolkningsudvikling

gennem de sidste 500 år...

Antal personer i SkovlandetÅr By Land I alt

1514 . . . . . . . . 50 . . . . . . . . 300 . . . . . . . . . . 3501781 . . . . . . . . 761 . . . . . . . 500 . . . . . . . . . . 12611803 . . . . . . . . 1449 . . . . . . . 772 . . . . . . . . . . 22211840 . . . . . . . . 2171 . . . . . . . 993 . . . . . . . . . . 31641860 . . . . . . . . 2590 . . . . . . . 1460 . . . . . . . . . . 40501890 . . . . . . . . 3028 . . . . . . . 2107 . . . . . . . . . . 51351906 . . . . . . . . 3657 . . . . . . . 2650 . . . . . . . . . . 63071934 . . . . . . . . 2171 . . . . . . . 2461 . . . . . . . . . . 46321965 . . . . . . . . 4241 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42412000 . . . . . . . . 3464 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34642014 . . . . . . . . 2995 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2995

Marstal blev geografisk stør -re på trods af befolknings-mæssig tibagegang.

De senere år er det gået

stærkt tilbage, og man kan nuse, at befolkningstallet ikkehar været lavere siden førstehalvdel af 1800-tallet.

Befolkningsudviklingen 1514-2014 for hele Marstalområdet (Skovlandet)

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

01514

?*

1781

?*

1803 1840 1860 1890 1906 1934 1965 2000 2014

* ? = Sandsynlige befolkningstal

Aviser på Ærø

Besøg SÆRUDSTILLINGENom Marstal gennem 500 årI udstillingen bevæger du dig gennem en historisk gade med start i 1514,hvor der vises en bred vifte af genstande fra de forskellige tidsaldre.

Åbent alle dage kl. 9.00-17.00

Marstal Søfartsmuseum– en maritim oplevelse i søstærke omgivelserPrinsensgade 1, 5960 Marstal . Tlf. 62 53 23 31 . www. marmus.dk

Ældst er ÆRØ AVIS »Et Uge-blad for Politik, Skibsfart og Be-kjendtgørelser«, oprettet i 1858af en langelandsk bladudgivermed typograf Henrik Andersensom redaktør og efterfulgt afbl.a. C. Fr. Petersen.

Borgerskabet i Ærøskøbingbakkede op: købmand Klestrup,assessor Steenstrup, landfogedCarstens, bager Røhling, post-mester Kaffka, gæstgiver Bon-sack, skipperne Steen, Schaarup,Svinding, skibsreder Brandt,Schössler, Hylsebeck og »forskel-lige -sen’er«.

I 1893 flyttes redaktionen til Marstal efter et udtalt ønskefra konservative/højre kredse med tilknytning til byens søfart,der på det tidspunkt nåede sine absolutte højder. Først i be-gyndelsen af 1960’erne går avisen ind.

I 1881 oprettes ÆRØ DAGBLAD i Marstal, men denne lige ledeshøjre-orienterede avis fortsætter i Ølandenes Dagblad i Rud-købing fra 1917.

Samme år, i 1881, starter ÆRØFOLKEBLAD i venstrekredse iÆrøskøbing og omgivende land-bosamfund, suppleret af en en-kelt årgang MARSTAL DAG-BLAD i 1901. F. H. Andersen varavisens navnkundige redaktør.Redaktionen lægges i Marstalfra 1916.

De to upolitiske blade med ny-heder og avertissementer: ÆRØTIDENDE i Marstal med aflæg-geren ÆRØ FOLKETIDENDE iÆrøskøbing lægges efter enkort periode 1913-1916 som selvstændige blade under Ærø Fol-keblad.

ÆRØ VENSTREBLAD starter i 1924 i Ærøskøbing, som i enlang årrække profileres af redaktør og skibsmægler WilliamNielsen. Marstal og Ærøskøbing har dermed hver sin venstre-avis-redaktion. Først i 1965 sammenlægges de to venstre- aviser til ÆRØ FOLKEBLAD - ÆRØ VENSTREBLAD, dernavngives FYNS AMTS AVIS - ÆRØ FOLKEBLAD i 1970 ogfra 1991 hedder FYNS AMTS AVIS.

Socialdemokrater har der aldrig været mange af på Ærø, men1908-1910 findes ÆRØ SOCIALDEMOKRAT, som er aflæggeraf Sydfyns socialdemokrat i Svendborg.

Endelig er der ÆRØ UGEAVIS, der oprettes i 1965 i Marstalsom upolitisk ugeavis med nyheder og annoncer. I dag er ÆrøUgeavis eneste selvstændige avis på Ærø og kan således tilnæste år fejre 50 års jubilæum. Den redigeres og produceresfortsat på øen.

Documents

Jubilæumsavisen - Marstal Søfartsmuseum · købmandsskab og udførsel. Man hav de endogså frem - mede kræm mere og købmænd hos sig, hvorved byen mistede sin handel og næring,