NR 3 – 2013K-NytTEMA

Familien og inkontinens

Inkontinens ødelagde Sidsels

livsglædeInterview med Sidsel K Madsen

Urinvejsinfektion blærebetændelsePeder Ahnfeldt-Mollerup

Gode vaner kan forebygge inkontinens

Laila Ravnkilde Marlet

Lad os sammen hjælpe de

inkontinente børn Ulla Kabbelgaard

Efterdryp - en mandeting

Jette Henriksen

K-NytÅrgang 25 – nr. 3 – 2013

UdgiverKontinensforeningenVester Farimagsgade 6. 1. 1606 København VTlf. 33 32 52 74*info@kontinens.dkwww.kontinens.dk

*Åbningstider annonceres på telefonsvareren.

Ansvarshavende redaktørAase Randstoft

Oplag31.000

LayoutPunch Design www.punch.dk

AnnoncerKontinensforeningeninfo@kontinens.dk

TrykScanPrint

Forfatternes meninger ogsynspunkter i teksterne er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Kon-tinensforeningens.

ISSN 1396-4925

© Kontinensforeningen –kontinens.dk og forfatterne

Kontinensforeningen har ihenhold til ophavsretslovensalmindelige regler ophavsrettil foreningens trykte infor-mationsmaterialer.

Det betyder at:• Kontinensforeningen hareneretten til at fastsætte ret-ningslinjer for, hvorledes tek-sterne må mangfoldiggøres,anvendes og offentliggøres• Salg eller videregivelse afkopier af teksterne til 3. partikke er tilladt uden forudgå-ende tilladelse fra Kontinens-foreningen• Gengivelse af eller citaterfra Kontinensforeningens in-formationsmaterialer skalforsynes med nøjagtig kilde-angivelse

2 K-Nyt nr. 3 – 2013

INKONTINENS RAMMER HVER 10.

Lederen

Inkontinens ødelagde Sidsels livsglædeAnne Mette Futtrup

Med nyt batteri kan 95-årige Thordis fort-sætte sit aktive liv

Urinvejsinfektion - blærebetændelsePeder Ahnfeldt-Mollerup

Jo flere vi er, jo flere kan vi hjælpe

Gode vaner kan være med til at forebygge inkontinensLaila Ravnkilde Marlet

Fysioterapeutisk behandling af kvinder medstressinkontinensLise Enemark og Karen Margrethe Kaas

Toiletadgang til togturenAase Randstoft

Bedre nattesøvn uden natlige vandladningerLaila Ravnkilde Marlet

Kommunerne bør være mere opsøgendeAnne Mette Futtrup

Lad os sammen hjælpe de inkontinente børn Ulla Kabbelgaard

Operationen der lader vente på sigMargrethe Foss Hansen

Efterdryp - en mandetingJette Henriksen

Hvordan arbejder en kontinenssygeplejerske i kommunen?Lisbeth Andersen Freiberg

Rådgivningsklinikker i Danmark

3

4

8

10

13

15

16

18

19

20

22

25

28

29

31

STORTAKtil alle der støtter Kontinensfor-eningens udgivelse af K-Nyt

Den Bøhmske Fond

Retail Partner Danmark

K-Nyt nr. 3 – 2013 3

Kontinensforeningen– meget mere end en patientforening!

Af formand for Kontinensforeningen, ledende overlæge, gynækolog Susanne Axelsen

Kontinensforeningen er en privat patientorganisation.Kontinensforeningen er en videns-, informations- ogrådgivningsplatform for både inkontinente, pårørendeog professionelle behandlere i sundhedssektoren. Medlemmerne får faglig information om udredningog behandling af urin- og afføringsinkontinensproble-matikker hos børn og voksne. Vi har således ikke kendskab til det enkelte med-lems diagnose eller baggrunden for indmeldelsen.

Vi deler information - men ikke medlemmernesForeningen får mange henvendelser om at få adgang tilmedlemmerne, da inkontinente mennesker synes inter-essante fx at få til at udføre spørgeskemaundersøgelser.Kontinensforeningen hverken kan eller vil være behjæl-pelig med specifikke henvendelser til medlemmerne.For det første respekterer vi medlemmernes integritet,ingen medlemmer af Kontinensforeningen vil blivekontaktet uden de selv har accepteret. For det andet erKontinensforeningens medlemmer fra gruppen af pati-enter med inkontinens, pårørende til inkontinente ogbehandlere. Vi er meget opmærksomme på det enkelteindivids ret til selvbestemmelse. Kontinensforeningensmedlemmer er sikre på, de ikke bliver kontaktet afnogen, de ikke selv har valgt.

Et tabuiseret emneInkontinens er fortsat ikke en lidelse, man som patientunderholder med hen over et middagsbord. Vi vedogså fra undersøgelser, at en alt for stor del af patien-terne heller ikke inddrager deres pårørende i proble-

mer med inkontinens. De sundhedsprofessionelle, derbeskæftiger sig med inkontinens, har mange tilbud tilinkontinente – vel at mærke tilbud, som kan afhjælpeinkontinens og/eller forbedre livskvaliteten for de, der er ramt. Inkontinens er stadig et tabuiseret område, somman bør have indsigt i og viden om, for at kunne kom-munikere med patienterne.

Over 25 årKontinensforeningen havde 25 års jubilæum i 2012. Deter således en veletableret forening med mange år påbagen. I næste nummer af K-Nyt, som udkommer i november 2013, vil vores afgående præsident, overlægeTorsten Sørensen, skrive om foreningens historie.

Fremtiden og den digitale verdenKommunikation i dag er digital. Sådan er det også forKontinensforeningen. En ny hjemmeside har set dagenslys. Det vil blandt andet reducere antallet af papirudga-ver af K-Nyt. Men der er stadig nogen, som gerne vilhave bladet i hånden. Det vil naturligvis fortsat væremuligt. Men besøg den nye hjemmeside, der er infor-mation at hente og interessante artikler at læse. Kontinensforeningen ønsker også i fremtiden atvære en patientforening, som gør en forskel for patien-ter, pårørende og professionelle behandlere i sundheds-sektoren. Den nye hjemmeside er en del af denfremtidige strategi ligesom medlemmerne vil opleveandre nye tiltag som for eksempel kortfilm med under-visning.

L E D E R E N

Sidsel Kromann Madsen stod uden for klasselokalet pågymnasiet i Rønne en torsdag lige efter frokost. Det varøjeblikket før dagens sidste time, biologi, og kammera-ter og lærer var allerede gået ind. Sidsel græd, trak vej-ret alt for hurtigt, følte panik og havde lyst til at løbesin vej. Aldrig nogensinde før i sit liv havde hun føltstørre frygt end nu. For hun skulle fortælle klassen sinhemmelighed. Klassekammeraterne fra 3. YZ havde på forhåndfået besked om, at den ellers så generte og stille Sidselhavde noget at fortælle, så da hun åbnede døren og gikind, kiggede alle afventende og vedholdende på hende.Et kort blik ud over klassekammeraterne fremkaldte enså overvældende følelse, at Sidsel knækkede sammen igråd. Sidsels psykiater, der var med som støtte på densvære dag, trådte straks til og forklarede, at så snartSidsel var klar, ville hun begynde sin fortælling.’Jeg trak vejret langt ned i maven, vendte jeg mig ommod de andre, og så strømmede det ud. Jeg talte ogtalte og talte. Jeg sagde, at jeg er født med rygmarvs-brok og er blevet operereret mange gange. At sygdom-men gør, at jeg ikke kan styre, hvornår jeg skal påtoilettet, at det er så forfærdelig ydmygende, og at jeghader mig selv for det. At jeg brugte ble, til jeg var 11år, at jeg er blevet mobbet, at jeg er usikker og ikke rig-tig tør sige noget i klassen. At jeg føler mig fuldstændigværdiløs. Jeg sluttede af med at sige, at jeg ikke kan

4 K-Nyt nr. 3 – 2013

I N T E R V I E W

Inkontinens ødelagdeSidsels livsglæde

Sidsel var en solstrålehistorie, sagde lægerne.

Hun kunne nemlig både gå og cykle, selvom hun

er født med rygmarvsbrok, der ellers ofte binder

børn til en kørestol. Men med Sidsels sygdom

fulgte inkontinens og et selvhad, som hun

stadig kæmper imod.

mere, at jeg ikke vil have det sådanmere’. Den dengang 18-årige pigehavde, siden hun var ganske lille,hadet sig selv for ikke at kunneholde på urin og afføring. Bedst klarede hun dagene, når hun for-trængte inkontinensen og ikke snak-kede om det. Efter denne torsdags biologitime villehun aldrig kunne skjule det mere.

Ingen opdagede Sidsels selvforagt Sidsel Kromann Madsen er i dag 22 år og sygeplejer-skestuderende i Rønne. Gennem hele hendes barndomog ungdom har fokus været på hendes rygmarvsbrokog de fysiske følger, som forskellig benlængde, følefor-styrrelser i underkroppen og inkontinens. Men ingenhar taget hånd om de enorme psykiske belastninger,der fulgte med. Ingen opdagede undervejs, at inkonti-nensen skabte et så stort selvhad i Sidsel, at frygt, selv-foragt og for nyligt også behandlingskrævende angstog depression har fulgt hende som en skygge, sidenhun var lille. Først da hun blev 18 år, tog hun – på familiens egetinitiativ – hul på den terapeutiske proces, det er atkomme til at acceptere sygdommen og holde af sig selv. At stå foran klassen den dag for fire år siden og fortællesin største hemmelighed var et led i Sidsel KromannMadsens behandling hos psykiateren. Processen er stadig i gang – blandt andet derfor fortæller hun sin historie til K-Nyt.

Børn mangler hjælp til at få det godt indeni Der er yderligere en årsag til, at den unge kvinde invi-terer K-Nyt indenfor i sit lille byhus i det centraleRønne: Det er nemlig på høje tid, at sundhedsvæsenetog myndighederne får øjnene op for, at kronisk inkonti-nens kan ødelægge børns glæde og umiddelbarhed i ensådan grad, at det fører til selvhad og isolation, hvisbarnet og dets familie ikke får professionel hjælp straks,mener Sidsel Kromann Madsen: ’Jeg efterlyser rigtigmeget fokus på børnenes psyke. Det er ikke nok, at ensygeplejerske på børneambulatoriet siger, at hun godtkan forstå, hvis det er ’lidt svært’. Der skal meget mere

til. Børnene bør have psykolog-hjælp fra de er små – måske bare etpar samtaler om året til at begyndemed. De skal have mulighed for attale med psykologen, uden at for-ældrene er med, så de ikke holdersig tilbage af frygt for at gøre foræld-rene kede af det’.

Skjulte uheld på skoletoilettet I bakspejlet forestiller hun sig, at en god psy-

kolog ville have været den ventil, der kunne have sik-ret hende en mindre smertefuld barndom. Sidsel Kromann Madsen lærte aldrig, hvordan hunskulle håndtere sin skam over at tisse og have afføring ibukserne. Derfor græd hun igen og igen, når hun iledehjem fra skole på sin cykel med synligt våde bukser.Derfor følte hun hektisk panik, når hun i idrætstimernejævnligt måtte drøne ind på toilettet og vaske og krattefor at få det værste af underbukserne, inden hun snegsig tilbage på banen i håb om, at ingen havde opdaget,at hun var væk – og at ingen kunne lugte det. Og derforfølte hun ydmygelsens varme i kinderne, når hun som11-årig stadig brugte ble og vidste, at den kunne sesover bukselinningen, når hun bukkede sig ned efter enbold i skolegården.

Skulle det være en solstrålehistorie?Sidsel blev betragtet som en solstrålehistorie både påsygehusafdelingen på Rigshospitalet, hvor hun gen-nemgik operationer og jævnligt kom på ambulatoriet,og blandt mennesker i almindelighed. ’Mange andre børn med rygmarvsbrok er lamme ogmå sidde i kørestol. Jeg har ”kun” nedsat følelse i be-nene og forskel på benlængden, som gør, at jeg halter –men jeg kunne jo gå selv, og derfor fik jeg altid at vide,at jeg var en solstrålehistorie. Undskyld, det kunne jegaltså ikke bruge til noget. Jeg syntes ikke, der var megetsolstråle over mig. Jeg kunne ikke engang selv kontrol-lere, hvornår jeg skulle på toilettet - og det er jo noget,som folk regner med, at man har styr på’, siger hun.

Ville ikke belemre forældreneOgså forældrene betragtede deres datter som heldig,forklarer Sidsel. For med rygmarvsbrok kunne det være

K-Nyt nr. 3 – 2013 5

F A M I L I E N O G I N K O N T I N E N S

Af Anne Mette Futtrup • Foto: Thomas Sjørup

Rygmarvsbrok er en medfødt misdan-nelse af rygmarven.

Nogle har åben rygmarvsbrok,der derfor er synlig ved fødslen.Andre – som Sidsel – har lukket

rygmavsbrok. Ifølge Rygmarvsbrokforeningenfødes cirka 30 børn i Danmarkhvert år med sygdommen. Mange børn med rygmarvs-

brok er både urin- og afføringsinkontinente.

gået så frygtelig meget værre. Familien har altid talt åbent om sygdommen og ominkontinensen, men én ting holdt Sidsel skjult der-hjemme: ’Jeg fortalte aldrig mine forældre og min sø-ster, hvor dårligt jeg havde det. Jeg syntes, det var syndfor dem, hvis de skulle belemres med det oveni min fy-siske sygdom. Jeg havde skyldfølelse over at være detbesværlige barn. Der var altid noget med mig, som deandre i familien skulle tage hensyn til. For eksempelnår jeg igen og igen kom hjem fra skole med våde buk-ser. Min mor kunne godt sige: ’Åh nej, ikke nu igen’.Hun mente det aldrig som en irettesættelse, hun kombare til at sige det’, fortæller Sidsel Kromann Madsen. Hun klandrer ikke sine forældre. De var lige så megetpå herrens mark, når det kom til Sidsels indre liv, somhun selv var. Derfor mener Sidsel, at et fokus på depsykiske problemer ved inkontinens også bør favne fa-milierne. De skal også have hjælp til at finde balancenmellem det psykiske og det fysiske i den krise, det er atfå et alvorligt sygt barn.

”Jeg hader mig selv”Sidsel Kromann Madsen havde veninder i folkeskolen,som hun var sammen med, hun gik også lidt ud medvennerne og klassen i gymnasietiden. Men hun brugte

6 K-Nyt nr. 3 – 2013

I N T E R V I E W

Min kæreste vidste godt,

at jeg ikke havde styr på

afføringen og skulle

tømme blæren med

kateter. Men hvordan er

det lige, at man får sagt

til en fyr, man er smask-

forelsket i, at ”jeg altså

måske lækker afføring,

når vi har sex”?

til inkontinente børns forældre

• Hvis barnet har fx rygmarvsbrok eller anden sygdom, som forårsager inkontinens, så tal med barnet om begge dele og hjælp barnet til at se begge problemer i øjnene. • Erkend, at den sygdom, der forårsager inkontinensen, måske ikke er det største problem for barnet.• Anerkend barnets følelser. Forstå og accepter, at det er ydmygende og pinligt ikke at kunne styre, hvornår man skal på toilettet. • Forklar barnet igen og igen, at det ikke er barnet, der er noget galt med – det er sygdommen.• Søg professionel hjælp, så snart barnet er stort nok til at tale med en psykolog. • Find jer ikke i hvad som helst fra systemets side, måske kan I finde andre sygehuse og andre læger, som passer bedre til jeres familie.

SIDSELS RÅD

ufattelige mængder af energi på at overveje worst case-scenarier. Og selvhadet udviklede sig gennem årene, såhun blev mere og mere indesluttet. En dag satte hun sig med sine forældre og fortaltedem, at hun hadede sig selv. Hun indrømmede, at hunaldrig havde accepteret sig selv, at hun skammede sig,og at hun led. Forældrene blev chokerede, og Sidselsmor tog straks kontakt til en psykiater, som hunkendte. Det var samme psykiater, der siden støttedeSidsel i biologitimen på Rønne Gymnasium. Efter Sidsels monolog den dag i 3. YZ var der førsttavshed blandt klassekammeraterne. Et par stykkerhavde tårer i øjnene, så Sidsel. ’Så sagde en, at jeg var meget mere værd end dem,fordi jeg turde stå frem og fortælle alt det her. Andrenikkede og var enige. Jeg var fuldstændig ør og lettetog helt tappet for energi’, husker Sidsel, der lige sidenhar arbejdet terapeutisk med at acceptere sig selv og sinsygdom.

Ud af skyggen med erfaringErindringen fra biologitimen står klokkeklar. For denvar første skridt ud af den skygge, som Sidsel nu ogsåså småt er begyndt at betragte som en brugbar erfaring.For hun har fået et perspektiv på livet, som ikke mange22-årige har, fortæller hun. Og det perspektiv vil hungerne bruge til at hjælpe andre med samme problem.’Jeg har en ballast med mig, som jeg kan bruge i min vi-dere uddannelse til sygeplejerske og forhåbentlig se-nere til en cand.scient.san., som er en kandidatgrad isundhed, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse. Jegkan sætte mig helt ind i de psykiske problemstillinger,som inkontinente børn har, og de tabuer, der er i sam-fundet. Det er på tide, at vi får gjort op med dem’.

Vil du høre mere fra Sidsel?Sidsel Kromann Madsen vil gerne fortælle om sin syg-dom og om de psykiske problemer, som sygdommenhar bragt med sig for at skabe åbenhed og hjælpe børnog unge, der er i samme situation.

Hun fortæller gerne om: • Hvordan lever man med inkontinens?• Hvordan griber man sexlivet an som ung med inkontinens?• Hvad bør forældre vide om deres inkontinente barns psyke?• Hvordan flytter man sig fra selvhad til accept af inkontinens?

Vil din forening eller din afdeling høre mere om mulig-heder for foredrag og oplæg, kan I skrive til Sidsel påsidselkromannmadsen@gmail.com – eller kontakteKontinensforeningen.

K-Nyt nr. 3 – 2013 7

Født i 1918 ved slutningen af første verdenskrig. Søn-nen og datteren er for længst gået på pension. Fem bør-nebørn, fem oldebørn, og et tipoldebarn på vej. Et kvartårhundrede som rengøringsdame på Frederiksberg Ho-spital bag sig - man skulle tro, at Thordis MargretheDüring Petersen var nået til plejehjem og en passiv til-værelse. Man kunne også tro, at store problemer med atholde sig og ikke at kunne nå på toilettet i tide villeblive løst med en stak bleer og en snak fra lægen om, atden slags må man leve med, når man er 95 år.

NeurostimulatorenMen sådan forholder det sig heldigvis ikke med Thor-dis. Thordis har fået indopereret en lille anordning – ensåkaldt neurostimulator. Neurostimulatoren, der er påstørrelse med et stopur, sidder i bagdelen og stimulerernerverne ved hjælp af elektriske impulser. Det betyder,at Thordis ikke får ”uheld” og ikke behøver at værebange for, om hun når på toilettet i tide. Thordis lider affækal inkontinens. Uden neurostimulatoren ville hunikke kunne styre sin afføring. Hun ville ikke kunne levedet aktive liv, som hun stadig gør i sin høje alder.

Allerede 7 år gammelAlle forestillinger om en svagelig og inaktiv gammelkvinde bliver hurtigt gjort til skamme, når man møderThordis. Hun har netop fået indopereret et nyt batteri isin neurostimulator, som hun har haft i syv år. ’Jeg er såtaknemmelig for, at Michael Sørensen gider beskæftigesig med sådan en gammel en som mig’, siger Thordis

og smiler til overlægen, der indstillede Thordis til be-handlingen første gang i 2006. ’Det var frygteligt formig, før jeg blev opereret. Jeg græd simpelthen, dendag jeg opdagede, at jeg slet ikke kunne mærke, at jegskulle på toilettet. Sikke en redelighed!’, fortæller hun.

VerdenssensationenOverlæge Michael Sørensen fra Hvidovre Hospital ersikker på, at Thordis er en verdenssensation. ’Jeg harikke tjekket det, men jeg føler mig overbevist om, atThordis er den absolut ældste person, der har fåetdenne type behandling’, fortæller han. ’Men for mig erdet vigtigt at vurdere den enkelte patient, og for Thor-dis var det den helt rigtige løsning. Hun er stadigmeget frisk og aktiv’, siger han og bliver afbrudt afThordis. ’Ja, og du har jo allerede fået invitationen tilmin 100 års fødselsdag i 2018. Der skal du helt bestemtmed’, forsikrer hun med et stort smil.

Hjem og videreInden Thordis kan forlade hospitalet, bliver hendesneurostimulator justeret, så den fungerer helt optimalt.Hun småsludrer med lægen, der grinende fortæller, atmunden skam heller ikke stod stille på Thordis underden ambulante operation. ’Jamen, vi ses jo ikke så tit!’,lyder det beklagende fra Thordis. Hun glæder sig til atkomme hjem igen og forberede besøg af familien, derhver torsdag aften lægger vejen forbi hendes lejlighedfor at spise middag.

8 K-Nyt nr. 3 – 2013

I N T E R V I E W

Med nyt batterikan 95-årigeThordis fortsætte sit aktive liv

Af Marianne Reedtz Sparrevohn, Kommunicationschef, Medtronic

Overlæge Michael Sørensen er sikker på, at 95-årige ThordisMargrethe Düring Petersen er en verdenssensation

K-Nyt nr. 3 – 2013 9

Af Peder Ahnfeldt-Mollerup, speciallæge i almen medicin,Ph.d. studerende ved Syddansk Universitet

Definition og årsagerUrinvejsinfektion er en af de hyppigste årsager til kontakttil almen praksis og tilstanden står for ca. 2-5 % af allekontakter. Specielt unge fertile [fødedygtige, red.] kvin-der har øget risiko for infektion, og det skønnes, at 20-40 % af disse vil opleve en infektion i løbet af livet,hvoraf 20 % vil have tilbagevendende infektioner. Forholdet mellem kvinder:mænd er 100:1 i alders-gruppen 20-60 år. Urinvejsinfektioner inddeles traditionelt i togrupper, nemlig ukomplicerede og kompliceredeurinvejsinfektioner. Ukomplicerede urinvejsinfek-tioner ses hos kvinder i den fertile alder, og somikke er gravide, ikke har underliggende sygdom,og ikke er hyppigt gentagne.

Komplicerede urinvejsinfektioner ses hosbegge køn og i alle aldersklasser og da i forbin-delse med disponerende faktorer i urinvejene,underliggende sygdom eller instrumenteringaf urinrøret eller blære.

Urin er normalt sterilt og dermed udenbakterier. Ved tilstedeværelse af bakterier iurinen kan der opstå infektion af blæreslim-hinden. Der synes at være en sammenhængmellem sjælden vandladning og hyppigeurinvejsinfektioner, ved at bakterier får læng-ere tid til at formere sig og fæstne sig i slim-hinderne. De bakterier, der i almen praksisoftest isoleres fra patienter med urinvejsin-fektioner, er e. coli (80 %), enterokokker (19 %), klebsiella (8 %), proteus (5 %) ogandre (stafylokokker og pseudomonas - 5 %).Svampe – candida – isoleres også ind imellemog ses hos op til 6 % af patienterne.

10 K-Nyt nr. 3 – 2013

T E M A

Urinvejsinfektion – Blærebetændelse

Hos enkelte personer ses bakterier i urinen som etnormalt fænomen og uden, at der kommer en infektioni slimhinderne, i urinvejene eller blæren, og personermed kateter i blæren vil stort set altid have bakterier iurinen. Da der ikke er infektion i slimhinden, og derikke er symptomer, taler man i sådanne tilfælde omasymptomatisk bakteriuri. Urinvejsinfektionerne kommer i de fleste tilfælde påbaggrund af bakterier, der forinden har koloniseret om-rådet omkring den ydre urinrørsåbning. En mekaniskpåvirkning af urinrøret, for eksempel hos kvinderunder samleje, synes at fremme infektionstendensen, ligesom enhver instrumentering af urinrøret og blæremed kateter eller kikkertundersøgelse rummer risikofor at fremkalde en urinvejsinfektion. Hos ældre kvin-der vil den faldende produktion af østrogen bevirke, atslimhinden i skeden bliver tør og tynd, og bakterieflo-raen erstattes med tarmflora, hvorved risikoen for urin-vejsinfektion øges. Derudover øges risikoen forurinvejsinfektion ved tilstedeværelsen af sten i blærenog urinveje, misdannelser og besværet urinafløb. Sjæl-dent ses infektion i nyrer og urinveje på baggrund afbakterier fra blodet, men kan ses ved sepsistilstande.Til gengæld er det langt hyppigere, at bakterier udgårfra urinvejene til blodet og forårsager urosepsis.

Symptomer og diagnostik Ved akut infektion i urinblærens slimhinde ses kliniskesymptomer med smerter i underlivet, hyppige og smer-tefulde vandladninger og fornemmelse af at blærenikke tømmes. Urinen kan være ildelugtende, og eventu-elt kan der ses blod i urinen. Ofte kan man have sværtved at holde på urinen, og man kommer til at lække.Hvis man i forvejen er inkontinent for urin, kan tilstan-

den forværres ved infektioner. Hvis man samtidig fårhøj feber, er utilpas og har smerte i flankerne kan dettevære tegn på, at infektionen har spredt sig til de øvreurinveje og nyrebækkenet, hvorved man taler om ennyrebækkenbetændelse. For at man kan stille diagnosen urinvejsinfektion,skal der være kliniske symptomer. En optimal diagno-sticering indebærer dog, at man må foretage yderligereundersøgelser, da man altid skal være opmærksom på,at der kan være andre årsager til symptomerne, og atder kan være en underliggende tilstand, der kræveryderligere udredning og behandling. Den primære undersøgelse vil være i form af mikroskopi, eller alter-nativt stix af friskladt uslynget midtstråleurin. Man kanherved påvise tilstedeværelsen af bakterier – enten direkte med mikroskopi eller ved positiv nitrit ved stix- samt tilstedeværelsen af leukocytter/hvide blodlege-mer.

• Hvis der er både bakterier og leukocytter er diag- nosen urinvejsinfektion sikker. • Hvis der påvises bakterier, men ikke leukocytter er sandsynligheden stor for, at der er tale om urinvejs- infektion.• Hvis der ikke påvises bakterier, men kun leuko- cytter, er diagnosen usikker. Man må da overveje, om der er tale om forurening og udføre en ny urin- prøve, eller dyrke urinen, for derved nærmere at kunne påvise bakterier, eller alternativt tænke på om der kunne være tale om kønssygdomme (klamydia eller gonorré). • Hvis der hverken påvises bakterier eller leukocytter er diagnosen urinvejsinfektion lidet sandsynlig.

K-Nyt nr. 3 – 2013 11

F A M I L I E N O G I N K O N T I N E N S

Der synes at være en sammenhæng mellem sjælden vandladning

og hyppige urinvejsinfektioner, ved at bakterier får længere tid til

at formere sig og fæstne sig i slimhinderne.

Man må da enten foretage yderligere undersøgelser, fxundersøge for kønssygdomme (klamydia og gonorré),gentage prøven ved fortsatte symptomer, eller overvejealternative diagnoser som diabetes, psykisk lidelse ogkræft. Som det gælder for en lang række andre undersø-gelser, er der også usikkerhed ved anvendelsen af bådemikroskopi og stix. Små mængder af bakterier i urinenkan fx ikke ses ved mikroskopi. Stix af urin bliver kunpositiv ved tilstedeværelse af bakterier, der kan dannenitrit, og kun hvis der er et tilstrækkeligt antal bakte-rier, der har stået tilstrækkelige længe i blæren (3-4timer), før en positiv reaktion fremkommer. Derfor kandet være nødvendigt ved en usikker diagnose eller vedkomplicerede tilfælde at supplere med flere undersø-gelser i form af dyrkning af bakterier samt eventuel bestemmelse af resistensmønster for bakterierne. For komplicerede urinvejsinfektioner bør man fore-tage yderligere udredning med væske-vandladnings-skema, klinisk undersøgelse af maven for udfyldninger,gynækologisk undersøgelse af kvinder og undersøgelseaf prostata hos mænd. Blodprøver kan komme på talefor at vurdere nyrefunktion samt eventuelt reaktion afprostata hos mænd (PSA). Enkelte patienter er enten så akut syge eller har såkomplicerede forhold, at de må henvises til speciallæ-ger i urologi eller gynækologi, hvor yderligere under-søgelse kan foretages med blandt andet ultralyd ogCT-scanninger samt urografi og cystoskopi.

ForløbVed ubehandlede, simple urinvejsinfektioner hos yngrekvinder vil urinen spontant blive steril hos cirka 70 % iløbet af en måned. Under behandling skal sympto-merne svinde i løbet af 1-2 dage.

BehandlingSymptomer ved akut, ukompliceret urinvejsinfektiongår som regel over spontant i løbet af en uge. Antibio-tika er først og fremmest indiceret for at forkorte syg-domsvarigheden. ’Vent-og-se-strategi’ med råd omrigeligt at drikke, at lade vandet ved behov og ikke forsjældent, samt tilstræbe fuld tømning af urinblæren kanvære en dækkende behandling. Nogle patienter er dogså generet af symptomer, at antibiotisk behandling erindiceret [nødvendig, red.]. Ukompliceret urinvejsinfektion behandles med anti-biotika i tabletform. Uden foreliggende dyrkning væl-ges et antibiotikum med lav resistensforekomst, som fx

et sulfa-præperat eller mecillinam, som gives i tre dage.Ved hyppig forbindelse mellem samleje og blærebetæn-delse kan kvinden medgives mecillinam, sulfa-præpe-rat eller lignende til indtagelse af en enkelt dosisumiddelbart før eller efter akten. Patienter med ukom-plicerede, simple førstegangsinfektioner kræver ikkelægekontrol efter antibiotika-behandling. Komplicerede urinvejsinfektioner behandles i læng-ere tid end ukomplicerede urinvejsinfektioner. Der an-befales behandling med mecillinam eller antibiotikaefter resistensbestemmelse i minimum seks dage. Børnunder 2 år med urinvejsinfektion bør indlægges til in-travenøs behandling. Ved urinvejsinfektioner hos kate-terbærere bør antibiotisk behandling kun gives vedpåvirket almentilstand, fx kraftige blæresmerter, febereller mistanke om nyrebækkenbetændelse. Samtidigbør kateteret tages ud/skiftes. Efter behandling forkompliceret urinvejsinfektion bør der foretages kontrol-dyrkning af urinen en uge efter afsluttet behandling.

Referencer• Lars Bjerrum, Per Grinsted, Tove Højbjerg. Diagnostik af urin-

vejsinfektion i almen praksis. Månedsskrift for praktisk læge-

gerning Feb 2012; 90: Side 134-134

• Lægehåndbogen juli 2012: ”Cystit ukompliceret” og ”Cystit

kompliceret” - www.sundhed.dk

• Hooton TM, Scholes D, Hughes JP, et al. A prospective study of

risk factors for symptomatic urinary tract infection in young

women. N Engl J Med 1996; 335: 468-74.

• Stamm WE, McKevitt M, Roberts PL, White NJ. Natural history

of recurrent urinary tract infections in women. Rev Infect Dis

1991; 13: 77-84.

12 K-Nyt nr. 3 – 2013

T E M A

Peder Ahnfeldt-Mollerup,speciallæge i almen medicin. Praktiserende i Vejle,Ph.d.-studerende på deltid ved Forsknings-enheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet i Danmark

OM FORFATTEREN

Inkontinens rammer både voksne og børn og er særde-les invaliderende i hverdagen – det hæmmer det socialeliv og er ødeliggende for livskvaliteten. Sådan behøverdet ikke at være!

Er dit barn inkontinent – eller har du selvproblemer?Gennem et medlemskab i Kontinensforeningen får duviden om forebyggelse, udredning, diagnoser og be-handling – samt alle faglige og praktiske oplysningerom specialister og behandlingssteder.

Du kan også – som her i bladet – læse mange forskel-lige interviews med patienter, pårørende ogbehandlerne.

Som medlem får du adgang til medlemsom-rådet på hjemmesiden, hvor du kan down-loade og læse • medlemsbladet K-Nyt • alle informationspjecerne • Danmarks største artikeldatabase om inkontinens

Medlemmer har også adgang til brevkassen,hvor der anonymt kan stilles specifikkespørgsmål om inkontinens. Man kan ogsålæse andres spørgsmål og svar.

Vælg det medlemskab der passer dig - med eller udentilsendte tryksager. Kontinensforeningen har medlem-skaber til:• Inkontinente og pårørende • Professionelle i sundhedssektoren • Klinikker og institutioner• Firmaer

Kontakt Kontinensforeningeninfo@kontinens.dk www.kontinens.dk Tlf. 33 32 52 74 – tirsdage og torsdage 9-12

K-Nyt nr. 3 – 2013 13

Jo flere vi er, jo flere kan vi hjælpeI Danmark er der mere end 400.000 børn og voksne, der rammes af urin- og/eller

afføringsinkontinens. De fleste ved ikke, at der er hjælp at hente.

God siddestilling, når du lader vandetDen måde, du sidder på, når du lader vandet, har stor betydningfor en god tømning af blæren ved hver vandladning. Blæren skalhelst tømmes helt ved hver vandladning, hvilket bedst sker, hvis du har en god siddestilling. Det betyder, at du kan vente længeretid, inden du har behov for at lade vandet igen, og du kan samtidigforebygge problemer med blærebetændelse. Den samlede vandladning pr. døgn svarer nogenlunde til detsamlede væskeindtag. Alle væsker regnes med - også kaffe, te,suppe og alkohol.

Gode råd vedrørende vandladning• det er normalt med 2-3 dl pr. vandladning• det er almindeligt, at morgenvandladning (nattens urinop- samling) er op til 5-6 dl, hvis du ikke har været på toilettet i løbet af natten• i dagtimerne er der normalt 3 – 4 timer mellem hver vandlad- ning – hvilket svarer til ca. 6-7 vandladninger• du kan gentage vandladning 2-3 gange efter hinanden lige inden du lægger dig til natten for at sove, så du sikrer, at blæren er tømt helt. Derved undgår du for det meste at skulle på toilettet i løbet af natten• for mange er det ikke nødvendigt at lade vandet i løbet af natten• nogle ældre kan have behov for at lade vandet 1-2 gange – men dette kan evt. undgås ved, at man lærer at træne blæren og bækkenbundens muskler. Søg hjælp i Kontinensforeningens informationspjecer eller opsøg en specialist på området.

Gode råd vedrørende væskeindtag• drik når du er tørstig, dog minimum 1½ liter væske i døgnet. For de fleste vil dette dække væskebehovet• ved stor fysisk aktivitet, sygdom eller diarré kan behovet for væske være større• undgå at drikke væske de sidste 2-3 timer inden sengetid, så undgår du som oftest at skulle op for at lade vandet i løbet af natten

Vanddrivende medicinHvis du har behov for at tage vanddrivendemedicin, kan det være en god idé at talemed din læge om, hvornår på dagen duskal tage medicinen, for at undgå denvæskeophobning i kroppen, der gør, at duer nødt til at skulle op om natten for atlade vandet. Nogle mennesker kan haveglæde af at tage den vanddrivendemedicin hen på eftermiddagen, såvæsken i kroppen når at være tis-set ud inden natten.

K-Nyt nr. 3 – 2013 15

F A M I L I E N O G I N K O N T I N E N S

Af Laila Ravnkilde Marlet, fysioterapeut med specialviden om inkontinens

GODE VANER kan væremed til atforebygge

inkontinens

Hvordan er dine drikke- og

vandladningsvaner? Udfyldelse af et

væske-vandladnings-skema kan være en

øjenåbner. Få et gratis på

www.kontinens.dk

Næsten hver 10. dansker er urininkontinent. Dvs. atman i større eller mindre grad ikke kan holde tæt forurin. Langt de fleste personer med urininkontinens erkvinder. Der skal altid foregå en udredning af årsagen til in-kontinensen, og i langt de fleste tilfælde anbefales bæk-kenbundstræning som første valg af behandling. Der foregår løbende omfattende forskning vedrø-rende effekten af bækkenbundstræning til behandlingaf urininkontinens, og resultaterne viser, at 50-70 % afkvinder med stressinkontinens får god effekt af bæk-kenbundstræning. På Gynækologisk og Obstetrisk afdeling, AarhusUniversitetshospital, Skejby er vi 4 ansatte specialud-dannede fysioterapeuter. Vi træner med både indlagteog ambulante patienter, og i forhold til inkontinensmøder vi kvinder i mange forskellige aldre. De yngstekvinder, vi møder, er gravide eller kvinder, som lige harfødt.

Genoptræning efter fødslerI graviditeten sker der en hormonel opblødning af bæk-kenbundsmuskulaturen, og samtidig bliver bækken-bunden belastet af barnets vægt. Det betyder, atbækkenbunden er svag efter fødslen, hvad enten manhar født vaginalt eller ved kejsersnit. Derfor er det vig-tigt at starte med at genoptræne bækkenbunden efterfødslen. Har man født vaginalt, har bækkenbundenværet udsat for en ekstra stor belastning, idet musk-lerne, bindevævet og nerverne er blevet strakt megetfor at give plads til barnet. Efter fødslen tilbyder vi, at kvinden kan deltage pået hold med barselsgymnastik, hvor deltagerne får undervisning i optræning af bækkenbunden. Kvin-derne kan deltage både som indlagte men kan ogsåkomme hjemmefra. Vi gennemgår bækkenbundensanatomi og funktion, og giver råd om generel genop-

16 K-Nyt nr. 3 – 2013

T E M A

Fysioterapeutiskbehandling afkvinder medstressinkontinens

træning og forholdsregler efter fødslen. Derudover in-strueres i lette øvelser for nakke og skuldre, vene-pumpe-øvelser, bækkenbundsøvelser og ryg- ogmaveøvelser, så man allerede tidligt derhjemme kan fåstartet træningen via dette program.

Ambulant behandling og udredning af inkonti-nente kvinderNår det drejer sig om kvinder med inkontinens, der erhenvist til ambulant behandling, vil de altid blive ud-redt først på vores Urogynækologisk Klinik. Herfra vilde blive henvist til Fysioterapien. Ved første undersøgelse vil fysioterapeuten foretageen individuel undersøgelse af bækkenbunden. Før kvinden sættes i gang med at genoptræne bækken-bunden, er det vigtigt at undersøge, om hun kniber rig-tigt. Dette foregår ved, at kvinder ligger på enalmindelig briks. Følesansen i bækkenområdet under-søges for at udelukke nerveskader. Kvinden bliver bedtom at knibe, hvor fysioterapeuten observerer, om derkan ses en sammentrækning ved endetarmen og mel-lemkødet. Dernæst vil kvinden blive bedt om at hoste,igen for at vurdere, hvordan bækkenbunden fungerer.Der fortsættes med en mindre gynækologisk undersø-gelse, hvor fysioterapeuten undersøger bækkenbunds-musklerne og i første omgang vurderer spænding ogømhed i musklerne. Dernæst vil kvinder blive bedt omat knibe og her vurderes så styrken, udholdenheden oghurtigheden i musklerne. Ud fra disse undersøgelser kan man lave en konklu-sion og sammensætte et individuelt træningsprogram,som kvinden skal udføre derhjemme. Mange kvinderhar gennem livet fået at vide, at de skal lave nogle kni-beøvelser, men det, der gør det svært, er, at de ikke fårhjælp til at finde ud af, hvordan man gør det rigtigt,hvor meget og hvor hyppigt. Efter en undersøgelse hosen specialuddannet fysioterapeut kan man meget præ-cist vejlede den enkelte kvinde i, hvordan hun skaltræne, hvor hyppigt det skal foregå og i hvilke stillin-ger eller under hvilke aktiviteter. Efterfølgende bliver kvinderne fulgt i Fysioterapien,hvor vi hver gang tester, om der kan mærkes bedring,og træningsprogrammet progredieres. Hvis kvindenefter endt forløb her er tilfreds med resultatet, afsluttesforløbet, og ellers henvises hun tilbage til kontrol påUrogynækologisk Klinik. Der foregår et tæt samarbejdemed sekretærer, læger og sygeplejerske på Urogynæko-logisk Klinik. Vi drøfter løbende specielle problematik-

ker, og vi kan få etableret undersøgelser eller afprøv-ninger af fx hjælpemidler på klinikken.

Genoptræning af bækkenbundenHvad er bækkenbunden?Bækkenbunden er den muskelgruppe, som lukkerkroppen nedadtil. Musklerne i bækkenbunden støtterunderlivsorganerne og er medvirkende til at holde påurin, luft og afføring. Den er ca. 1 cm tyk. Musklernesidder fast på halebenet, siderne af bækkenet og skam-benet. Når bækkenbunden spændes, løftes musklerne lidtop og fremad mod skambenet. Forkortningen fremadlaver et knæk på urinrør, skede og endetarm og afluk-ker derved åbningerne. Dette knæk hjælper dig til at holde tæt for urin, luftog afføring. På samme måde som når du laver et knækpå haveslangen for at stoppe vandstrålen. På www.kontinens.dk kan du i medlemsområdetfinde denne artikel med beskrivelser af hele program-met med knibeøvelserne.

K-Nyt nr. 3 – 2013 17

F A M I L I E N O G I N K O N T I N E N S

Af Fysioterapeuterne Lise Enemark og Karen Margrethe Kaas, Aarhus Universitetshospital, Skejby

Som medlem kan du downloade og læse Kontinensfor-eningens informationspjece Stressinkontinens og bæk-kenbundstræning.

Specialtilbud: få CD’ med hele træningsprogrammet vedkøb af pjecen Stressinkontinens og bækkenbundstræningsom tryksag.

Medlemmer får rabat ved køb af tryksager.

For nylig blev jeg af en læge spurgt om, hvem deregentlig er ansvarlig for toiletforholdene om bord påtogene. Spørgsmålet stillede hun, fordi hun som gravid dag-ligt pendlede frem og tilbage fra Nykøbing Falster tilKøbenhavn. Her var hun (og hendes medpassagerer)ofte udsat for, at toiletterne var aflåst. Meget uheldigt –for som gravid har man oftere end normalt brug for atkomme på toilettet, idet der under graviditeten er etekstra pres på blæren. Yderligere tog hun ind imellem toget sammen medsit 3-årige barn, der (uden ble) også var afhængig af toi-lettet. På grund af de mangelfulde/ikke eksisterendetoiletforhold, gik det et par gange galt for både hendeselv og hendes barn. På metrotogene og på metrostationerne findes dersom bekendt (heller) ikke toiletter - men hvem haregentlig det overordnede ansvar for, at passagerernehar fri adgang til toiletterne under en togrejse? Jeg kontaktede DSB’s kundeambassadør via email:kundehenv@dsb.dk

DSB svarede ikke uventet som følgerKære Aase RandstoftTak for din mail. Det er DSB, som har det overordnede an-svar for toiletter om bord på vores tog. Jeg beklager meget det, som din kollega har oplevet - at derikke har været virksomme toiletter på hendes rejser på stræk-

ningen mellem København og Nykøbing F, og omvendt. Deter bestemt ikke den slags oplevelser, som vi ønsker for voreskunder. Det er sådan, at IC3 er blevet ombygget til regionaltogsdrift,således at det kun kører med 2 toiletter i hvert togsæt, modtidligere 3. Da vi samtidig har flere passagerer, bruges de 2tilbageværende toiletter tilsvarende mere, hvilket kan være enårsag til fyldte toiletter.Vi har indkøbt to vaskemaskiner, som kan rense fækaliece-menteringer og kalk af inde i toilettankene, således at derfremover bliver mest mulig plads til fækalier. Vi har fokus på problemet og fejlretter så hurtigt, som det eroverhovedet er os muligt.Jeg beklager meget de gener sagen har medført, og håber at Ifremover vil få positive oplevelser med DSB.Med venlig hilsenSagsbehandler Charlotte LarsenDSB Kommerciel, DSB Kundecenter, Kundeservice, Postboks 340 • 0900 København C • Tlf. 70 13 14 15

Åbent spørgsmål til DSBEr der logik i at skære antallet af togtoiletter ned, nårDSB samtidig kan påvise øget passagertilgang? BurdeDSB ikke snarere øge deres service overfor nuværendeog kommende kunder – og udvide antallet af toiletter itakt med stigningen af passagerantallet! Vi har allebrug for et toilet flere gange dagligt – også under tog-ture!

18 K-Nyt nr. 3 – 2013

Toiletadgang til togturenAf sekretariatschef i Kontinensforeningen, Aase Randstoft • Foto: René Strandbygaard

Livskvaliteten forringesFor at bevare et godt helbred og kunne klare hverdagenmed børn, familie, arbejde og fritid er det nødvendigtmed en god og sammenhængende søvn. Konsekvensenaf flere natlige vandladninger er, at nattesøvnen bliverafbrudt, hvilket kan give træthed om dagen og nedsatlivskvalitet. Fx øges hyppigheden af hjertesygdomme og døde-lighed betydeligt, hvis man ikke får sin nattesøvn.Desuden kan man blive irritabel og sløv, hvilket kanmedføre, at man har risiko for at lave fejl. Så – jo fleregange man er oppe og lade vandet om natten, jodårligere livskvalitet får man.

Natlig vandladning øger risikoen for faldulykkerAdskillige undersøgelser viser, at der er en sammen-hæng mellem natlig vandladning og faldulykker - isærhos ældre mennesker. Mange af faldulykkerne skernetop i forbindelse med de natlige toiletbesøg. Jo ældreman er, jo større er risikoen for at falde, når man skalop på toilettet om natten. Konsekvensen af en sådanfaldulykke er som oftest knoglebrud på hofte, håndledeller på ryggen. Det kan give en længere sygeperiodeog efterfølgende behov for intensiv træning for atkomme på fode igen.

Hvorfor lader vi vandet om natten?Som oftest er det at stå op om natten en uheldig vane,som man har tillagt sig. Man står op, fordi man ikkekan sove, og når man så alligevel er oppe, kan man ligeså godt lade vandet. Men behovet for natlig vandladning kan også haveandre årsager, fx uheldige drikke- og vandlad-ningsvaner, sygdom eller bivirkninger ved medicin. Du får rådgivning om forebyggelse og behandling,samt om hvordan du kan undgå hyppige natlige vand-ladninger gennem Kontinensforeningens omfattendeinformationspjece ’Natlig vandladning hos voksne’.

K-Nyt nr. 3 – 2013 19

F A M I L I E N O G I N K O N T I N E N S

Kontinensforeningen har en pjece,

som rådgiver om,

hvordan du kan sove hele natten igennem,

uden at skulle op for at lade vandet.

Af Laila Ravnkilde Marlet, fysioterapeut med speciale i inkontinens, bestyrelsesmedlem i Kontinensforeningen

Bedre nattesøvn

uden natlige

vandladninger

I hver eneste skoleklasse sidder mindst et par børn medinkontinens, viser statistikkerne. Nogle af børnene ervådliggere, andre tisser i bukserne om dagen, og andreigen kan ikke holde på afføringen. Fælles for de flesteaf dem er, at de ikke kan lide at snakke om det. Det kan udviklings- og inkontinenssygeplejerske Ingrid Mortensen i Bornholms Regionskommune godtforstå, for tabuet i samfundet siger, at inkontinens erpinligt og skamfuldt – både for voksne og børn. Men atet barns inkontinens kan udvikle sig til massive psyki-ske problemer blev først for alvor tydelig for IngridMortensen, da hun underviste en gruppe sygeplejestu-derende i Rønne. En af de studerende (Sidsel KromannMadsen, som bliver portrætteret i dette nummer af K-Nyt, red.) fortalte til klassen, hvordan hun på grund afinkontinens havde udviklet selvhad, angst og indeslut-tethed, fordi læger, skoler, forældre og kommunalemyndigheder kun havde øje for hendes fysiske syg-

dom. Ingen tog hånd om hendes psyke. ’Jeg blev megetpåvirket af Sidsels oplevelser. Og jeg tænkte, at det måvi simpelthen kunne gøre bedre’, fortæller Ingrid Mor-tensen.

Svært at trænge igennemTilbage på sit kontor på Bornholms Regionskommune iNexø satte hun sig for at finde på nye veje til at brydetabuet og dermed hjælpe inkontinente børn og deres fa-milier. Måske ville børnehaver tage inkontinens op somtema til et forældremøde? Måske ville sundhedsplejer-sker i skolerne tale om det i klasserne for eksempelforud for en lejrtur? ’Jeg kontaktede en børnehavelederog tilbød at komme ud og fortælle. Og jeg kontaktedeen sundhedsplejerske for at spørge, hvad hun så, at deinkontinente børn har brug for, og om der i den forbin-delse var noget, som jeg kunne supplere med. Umid-delbart oplevede jeg ikke den store interesse. Det

20 K-Nyt nr. 3 – 2013

Hvis myndighederne vil sikre, at inkontinente børn får hjælp til både fysiske og psykiske

problemer, kan de offentlige instanser med fordel være mere åbne og tale mere sammen.

Det mener Bornholms Regionskommunes udviklingssygeplejerske Ingrid Mortensen

– og hun begynder med sig selv.

Kommunernebør være mere opsøgendeAf Anne Mette Futtrup • Foto: Thomas Sjørup

skyldes dels, at det er en lang proces at bryde tabuet, så inkontinens bliver noget man taler naturligt om, og dels at der ikke er meget prestige i inkontinens’,mener Ingrid Mortensen.

Skal være synligtUdviklingssygeplejersken prøvede at finde en andenvej. Hun tog initiativ til at synliggøre inkontinens på regionkommunens hjemmeside, og hun sendte en pressemeddelelse med ’myter om inkontinens’ til Ugeavisen Rytterknægten og Dagbladet Bornholms Tidende. ’Begge aviser bragte pressemeddelelsen, men jeg fikikke en eneste henvendelse fra borgere efterfølgende’,fortæller Ingrid Mortensen. Hun konkluderede derfor, at det ikke er tilstrække-ligt, at en kommune er synlig og tilgængelig. Hvis bor-gerne skal føler sig trygge ved at bede om råd ogvejledning til inkontinente børns psykiske problemer,skal der mere til. ’Jeg tror, at vi som kommuner må være meget mereopsøgende. Vi må tage kontakt til de forskellige instan-ser og stædigt tale åbent om både de fysiske og psyki-ske problemer, som inkontinens giver børn og familier.Jeg erkender, at vi i det offentlige system mest harfokus på selve sygdommen, på om familierne får denrigtige henvisning og de rigtige hjælpemidler i forholdtil Serviceloven. Derfor rammer det mig hårdt, at detmåske er de psykiske problemer, der er allerværst forbørnene’, siger hun.

K-Nyt nr. 3 – 2013 21

’Når man bor et lille sted som Bornholm, er man mere synlig med sin inkontinenseller sin sygdom, end man er i en storby.Derfor kan det være endnu sværere at skabeåbenhed om problemet’, siger udviklings-og inkontinenssygeplejerske i BornholmsRegionskommune Ingrid Mortensen.

• Rådgivning om inkontinens • Vejledning i at finde rundt i systemet • Økonomisk hjælp efter Servicelovens § 41 om merudgifter. Merudgifter kommer først på tale, når barnet er over fem år, udredt og har forsøgt sig med alle behandlings- muligheder, både medicin, ringeapparat etc.

Bornholms Regionskommune

TILBYDER

Der er vist ingen, der har svært ved at forestille sig,hvor forfærdelig ydmygende det må være enten at tisseeller have afføring i bukserne og ikke ane, hvordanman får løst problemet. Det problem, er der ca. 50.000danske børn, der har. Og en ting er helt sikkert – der eringen af dem, der gør det med vilje. Derfor er der brugfor, at vi har nogle gode udrednings- og behandlingstil-bud, så vi i fællesskab kan få løst problemet. På denmåde er vi med til at give vores børn den allerbedstemulighed for en god barndom.

Alt burde fungereFor langt de fleste er det helt naturligt og ganske upro-blematisk at lade vandet og have afføring. Når trangenmelder sig, finder man et toilet og får det klaret. Hvisder vel og mærket er et rent og ordentligt toilet medhåndvask, sæbe og håndklæde, der kan benyttes. Hvisdøren kan låses og låses op igen. Hvis lyset kan tændes.Og - hvis man så kan gå få lov at gå, når trangen mel-der sig, også selvom det er midt i en skoletime. Ja, altdette burde jo være indlysende. Men sådan forholderdet sig desværre ikke altid.

Realiteten i børns dagligdag Mange af de børn, vi ser i Børneinkontinensklinikkenpå Næstved Sygehus, klager over toiletforholdene påderes skole, fritidshjemmet eller børnehaven. Forhol-dene kan være så dårlige, at barnet ikke vil benytte toi-letterne. Der er også mange, der bliver bedt om atbenytte toiletterne i frikvartererne i stedet for at rende itimerne. Har man et inkontinensproblem, er dette ikkealtid muligt at overholde. Det kan bevirke, at barnetkommer til at lide af urin- eller afføringsinkontinens.

Disse forhold gør det også svært, når vi som sundheds-personale skal sætte en behandling i gang. I Børneinkontinensklinikken taler vi med rigtigmange børn, hvor blandt andet toiletforholdene spilleren stor rolle for børnenes sundhedstilstand og trivsel.Man kunne ønske sig, at skolerne - vores børns ’arbejds-plads’ – også var underlagt arbejdsmiljølovgivningen,så der var nogen, der var ansvarlig for blandt andet an-tallet af toiletter pr. barn og toiletternes tilstand. Det erdesværre ikke tilfældet, men man kunne jo håber på, atdet var af politisk interesse af få løst denne manglendeopmærksomhed på vores små samfundsborgeres triv-selsforhold – i øvrigt en rigtig god investering, hvis vitaler sundhedsfremme og forebyggelse.

Sundhedsfremme – og forebyggelseDet kan kun anbefales, at der sættes fokus på børnein-kontinensområdet. God trivsel for vores børn er i allesinteresse. Manglende kontrol over kropsfunktioner ska-ber utryghed, dårligt selvværd, indlæringsproblemerog risiko for indskrænkning i sociale relationer. Mangelivsstilssygdomme starter i børneårene. Nogle inkonti-nenstyper kunne være i blandt disse. Det er naturligvis ikke udelukkende dårlige toilet-forhold på skolerne, der kan føre til vandladningspro-blemer, men det er dog en naturlig forudsætning, atdisse forhold er i orden. Mangel på ordentlige toiletfa-ciliteter kan give dårlige toiletvaner, som senere i livetkan give vandladningsproblemer. Mange voksne med vandladningsproblemer giverudtryk for, at problemet startede allerede i barndom-men. Vi ved, at vandladningsproblemer i voksenalde-ren kan have store personlige omkostninger med for-

22 K-Nyt nr. 3 – 2013

T E M A

Lad os sammen hjælpe de inkontinente børnAf Ulla Kabbelgaard, Klinisk Sygeplejespecialist, MVO, Leder af Børneinkontinensklinikken, Næstved sygehus

ringet livskvalitet, social isolation, urinvejsinfektioner,hjælpemiddelbehov osv. Forhold, der også får konse-kvenser for sundhedsvæsenet, idet der vil komme øgedeudgifter til undersøgelser og behandling. Endelig vil derogså kunne ses en øgning af de kommunale udgifter tilhjælpemidler og behandlinger, når problemerne harvaret så længe, at de må betragtes som kroniske. Vi har ca. 400.000 inkontinens borgere i Danmark.Det tal kunne måske reduceres, hvis indsatsen styrkesog startes allerede hos vores børn. Og det er os - devoksne og forældrene - der skal fungere som børnenesadvokater – de kan ikke selv!

Behandlingstilbud på klinikken i NæstvedPå Børneinkontinensklinikken behøver man ingen hen-visning fra egen læge, og man er velkommen, uansethvor i lander man bor. Det er blot at ringe og få en tid påtlf. 56 51 41 99 på alle hverdage mellem 8 og 12.Vi behandler både urininkontinens, afføringsinkontinensog forstoppelse. Vi har en Blæreskole, hvor man kankomme og få undervisning sammen med andre børn,der har samme problemer som en selv. Og vi har en luk-ket Facebook gruppe for familier med inkontinenspro-blemer, som man kan blive medlem af, når man harværet i afdelingen til udredning og behandling. På denmåde kan man få hjælpe fra andre familier med sammeproblemer - og dele vigtig viden i et godt netværk.

Første møde i Børneinkontinensklinikken –hvad sker der?Afføringsproblemer: Hvis det er afføringsproblemer, barnet har, tilsendes en afføringsdagbog, der skal ud-fyldes og medbringes ved første konsultation i Børnein-kontinensklinikken. Dagbogen hjælper os behandleretil at finde ud af, hvordan tarmens arbejdsrytme er, oghvor vi skal sætte ind for at hjælpe. Der skal blandt andet tales om kroppens funktion,kost- og drikkevaner, toiletvaner og motion. Og der foretages en ultralydsscanning af tarmen. Herefter læg-ges sammen med barnet en god behandlingsplan og aftales, hvordan kontrolforløbet skal være.

Vandladningsproblemer: Hvis det er vandladningspro-blemer, tilsendes et væske-vandladnings-skema, somudfyldes og medbringes til første konsultation. Ske-maet giver et godt overblik over, om blæren er alders-svarende udviklet, og hvordan dens arbejdsrytme er,over de dage der måles. Ligeledes giver skemaet etklart indblik i, hvor meget barnet drikker i løbet af en

dag, og hvornår på dagen. Der foretages urinundersøgelse for blandt andetblod, bakterier og sukker. Der foretages en funktionsundersøgelse af urinblæ-ren, hvor barnet benytter et særligt toilet, hvor der ud-skrives en graf, der viser hvordan blæremusklenarbejder, og hvordan afløbet gennem urinrøret er.Der foretages en scanning af blæren for at kontrollerer,at den kan tømme sig helt, som den skal kunne. Der fo-retages eventuelt en scanning af tarmen for at udelukkeforstoppelse. Der tales også her om kroppens funktion, kost, drik-kevaner og toiletvaner. Alt sammen fører til, at vi kanlægge den rigtige behandlingsplan sammen med bar-net og forældrene. Endelig kan der også ved behov tilbydes et forløb ivores Blæreskole, hvor en gruppe på 8-10 børn kanhjælpe hinanden med gode ideer og løsninger, mensderes forældre snakker og danne netværk med de øv-rige forældre.

Det er barnet, der er patientenDet er jo vældig svært for et barn (og en voksen for densag skyld), at gøre noget ved et problem, hvis man ikkeforstår eller kender årsagen til, at man har det. Barnetog forældrene skal have nogle gode og brugbare red-skaber til at gøre noget ved problemet. Det vil sige enpædagogisk indføring i blærens og tarmens anatomi ogfysiologi samt vandladnings- og afføringsmekanismen.Så ved barnet, hvad der sker, når man tisser og har af-føring – og ikke mindst hvorfor, det kan gå galt, oghvad der skal til, for at undgå det. Det er vigtigt, at børnene selv er med til at holdestyr på, hvor godt de klarer den opgave, vi som be-handlere giver dem at arbejde videre med. Det er joderes tarm eller blære, og dem der skal lære at mærkeog tolke kropssignalerne rigtigt. Det kan ingen gøre fordem. Men som forældre kan man støtte og anerkende,at det er en svær opgave for barnet - og huske at rose.

Søg hjælp – for dit barns skyldDet er vigtigt, at barnet undersøges grundigt, så årsa-gen til problemet findes, og den rigtige behandling kanvælges. Det er socialt belastende at have inkontinensproble-mer. Ofte kan det medføre lavt selvværd og sociale ind-skrænkninger samt negative reaktioner fra omgivelser-ne. Det er ingen børn eller deres familie tjent med. Så søghjælp – og lad os hjælpes ad med at få løst problemerne.

K-Nyt nr. 3 – 2013 23

F A M I L I E N O G I N K O N T I N E N S

Ingen børn tisser eller laver i bukserne med vilje

Med indførslen af nye behandlingsmetoder omkring år2000 skiftet overgik den kirurgiske behandling afurininkontinens hos kvinder til at blive et mindre ind-greb, der kan gøres samme dag med god effekt og kunfå komplikationer. Dermed har man kunne afhjælpe etproblem, som hos den enkelte kvinde kan have storefysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Desværre seslængere ventetid på operation for urininkontinens påde gynækologiske afdelinger i lighed med andre spe-cialer inden for ikke-akut kirurgi. Ventetid er for planlagt kirurgi et større politisk emnei flere europæiske lande og findes inden for stort set aloffentligt sundhedsvæsen uden brugerbetaling. Indenfor flere kirurgiske specialer ses ventetider på op til ethalvt år; hvilket skaber utilfredshed hos patienten og ibefolkningen i øvrigt. Ventetiden medfører utryghed,forlænger lidelsen og kan i sidste ende forværre helbred-stilstanden. Problematikken omkring ventetid har eksis-teret igennem de sidste 30 år, og politisk har man forsøgtat nedbringe den på flere måder. I debatten om langeventelister er der kun få personer, som bringer venteti-den inden for urininkontinens på banen.

Ventetid på inkontinens-operation påvirkerlivskvalitetenI de senere år har der været fokus på at mindske vente-tiden inden for kræftbehandling og ventetiden påskadestuen. Man kan spørge sig selv, om vi bør hængeos så meget i ventetiden inden for urininkontinens-kirurgien – den er jo alligevel svær at nedbringe! Mensvaret herpå er ’ja’, for ganske vist dør man ikke afinkontinens, men studier inden for planlagt kirurgityder på, at livskvaliteten påvirkes ved lang ventetid.På det tidspunkt hvor kvinden beslutter sig for at talemed egen læge om sin inkontinens, har der forud været1-4 år med symptomer på inkontinens. Omkring entredjedel inkontinente har på grund af skam hverkentalt med familie eller venner om det. Egen læge vil of-

test iværksætte relevant udredning og behandling førpatienten eventuelt viderehenvises til speciallæge (gy-nækolog). For den patient, der skal opereres, kan densamlede ventetid derfor i sidste ende føles meget lang.Studier, der omhandler ventetid inden for planlagtkirurgi, konkluderer stor set alle, at livskvaliteten erpåvirket ved betydelig ventetid, og at der er en direktesammenhæng mellem ventetid og livskvalitet, hvor pa-tienten stresses jo længere ventetiden er. I udenlandskestudier har man ved spørgeskemaer til patienterneinden for visse specialer kunne fastsætte en præcis ven-tetid, for hvornår ventetiden påvirker patientenslivskvalitet, fx 3 måneder for en hjerteoperation(CABG) og 6 måneder for en hofteoperation. Dette erblevet brugt som retningslinje i fagselskabernes ud-melding til afdelingerne om maksimal ventetid. Indenfor urininkontinens-kirurgi findes stort set ingen un-dersøgelser omkring ventetid, og hvordan dettepåvirker livskvaliteten. Et mindre canadisk studie harvist, at livskvaliteten er ramt ved en ventetid på ethalvt år. I et lodtrækningsforsøg lod man den enegruppe patienter operere med det samme. Den andengruppe måtte vente et halvt år på operation. Under-søgelsen viste, at de kvinder, som var blevet opereretmed det samme, oplevede en signifikant forbedring ilivskvalitet, patienttilfredshed og færre urininkonti-nens-relaterede symptomer.

Hvorfor opstår der ventetid på operation?Der findes overordnet 3 teorier om ventetids opståeninden for den planlagte kirurgi: 1. ubalance mellem udbud og efterspørgsel2. ‘våben’ på sygehuse i kamp om flere ressourcer 3. udtryk for mangel på prioritering, omkostningerne er for små for patienten, og der behandles for mange patienter med for få behov. Internationalt viser studier, at løsninger rettet mod at løse ubalancen (‘ventetidspuklen’) stort set altid mislykkedes.

K-Nyt nr. 3 – 2013 25

F A M I L I E N O G I N K O N T I N E N S

Af Margrethe Foss Hansen, læge, ph.d. studerende vedForskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet

Operationen der lader vente på sig

Problematikken omkring ventetid har eksisteret igennem de sidste 30 år

På kort sigt kan øget operationsaktivitet nedbringe ven-tetiden, men på lang sigt indstiller ventetiden sig igenpå samme niveau. Danske studier viser, at en øget operationsaktivitet i halvdelen af tilfældene løser pro-blematikken omkring ventetid, i den anden halvdel forbliver ventetiden uændret. Med nedbringelse af ventetiden øger de praktiserende læger også automa-tisk antallet af henvisninger til operation, hvorved ventetiden atter stiger. Således synes øget aktivitet inden for den kirurgiskebehandling af urininkontinens heller ikke at være løs-ningen. Til et 2-årigt projekt i Gentofte i 1990’erne blevder bevilliget 8 millioner kroner til nedbringelse af ventetiden, som herefter faldt fra 7 måneder til 2måneder. Efter afslutningen af projektet var ventetidenatter 12 måneder. Data fra Den Danske Urogynækolo-giske Database (DugaBase) viser, at ventetiden på oper-ation forsat er uændret lang. Gennem de sidste 5 år harkun en tredjedel af afdelingerne kunnet overholde ud-meldingen om max. 1 måned fra henvisning til forun-dersøgelsen på sygehuset. Tallene viser også i grovetræk, at ventetiden forbliver den samme uanset om operationsaktiviteten øges eller ej.

Bliver der også ventetid i fremtiden?Skal danske kvinder så også fremover blive ved med atvente? Noget tyder på det. Inkontinens hører under denplanlagte kirurgi og er langt fra det eneste område medventetid. Behandlingen af urininkontinens er i høj gradet samarbejde mellem den praktiserende læge, gy-nækologen og patienten. Ikke alle patienter har glæde afen operation, og det er derfor vigtigt i samarbejde medsin læge at veje fordele og ulemper op. Heldigvis er deri dag flere behandlingsmuligheder til urininkontinens. Pr 1.januar 2013 blev der indført ny udrednings-garanti på en måned og en differentiering af behan-dlingsgarantien til en måned for alvorligt syge og 2måneder for mindre alvorligt syge. 400.000 kvinder lider af urininkontinens, hvilket erpå linje med andre store folkesygdomme som fx dia-betes. Inkontinente patienter er ofte flove og har sværtved at tale åbent om problemet, hvilket understregerdet vigtige i, at fagfolk (og andre som har med inkonti-nens at gøre) får sat fokus på sygdommen, så den ogsåprioriteres politisk.

FaktaboksDansk Urogynækologisk Database (DugaBase) doku-menter i sine årsrapporter, at standarden om 1 månedsventetid (fra henvisning modtaget fra egen læge tilførste undersøgelse på sygehus) siden 2007 kun erblevet overholdt på knapt en tredjedel af landets syge-huse inden for den kirurgiske behandling af urininkon-tinens og prolaps.

26 K-Nyt nr. 3 – 2013

T E M A

StudietCampeau L, TU LM, Lemieux MC et al. A multicen-ter, prospective randomized clinical trial comparingtension vaginal free tape surgery and no treatmentfor the management of stress urinary incontinencein elderly women.

FormålAt teste om kvinder, der fik foretaget operation meddet samme, har bedre livskvalitet og patienttilfreds-hed i forhold til ikke behandlede kvinder.

MetodeEt lodtrækningsforsøg med 69 kvinder, som entenblev udvalgt til kirurgi med det samme eller til atvente i 6 måneder før operation. Resultaterne blevopgjort ved hvert ambulant besøg (før udvælgelsen,8-12 uger og 6 måneder efter) ved følgendespørgeskemaer: Incontinence Quality of Life Question-naire (I-QOL), Patient Satisfaction Questionnaire ogUrinary Problems Self-assessment Questionnaire.

ResultaterneAnalysen inkluderede 31 patienter i gruppen, derblev opereret med det samme og 27 patienter i gruppen, der måtte vente. Efter 6 måneder var dengennemsnitlige livskvalitetsscore (QOL) for de opererede og de ventende patienter hhv 95,5 og 61,6 (P< 0,0001), den gennemsnitlige patienttilfredshed-score hhv 8 og 2 (P

28 K-Nyt nr. 3 – 2013

T E M A

Mange mænd oplever med tiden, at der kommer et ‘lilleskvat’ urin efter vandladningen, når bukserne erlynet/trukket op, og de er på vej væk fra toilettet.

Dette fænomen kaldes efterdryp og er ikke egentligurininkontinens, men har en fysiologisk årsag.

Mandens urinrør er næsten S-formet (se fig.forneden) og kan med tiden blive slapt, derhvor det løber over mellemkødet. Detmedfører, at der dannes et lille reservoir(hulning), som fyldes med urin undervandladningen.

Selv om der tørres, rystes og stryges afefter vandladningen, sker det kun i yder-ste del af urinrøret (som løber i penis), ognår så bukserne trykker op mod mellem-kødet, man bevæger sig eller sætter signed, så ’udtømmes’ reservoiret og giver envåd plet i bukserne.

Dette kan forebygges ved at presse/stryge afmed et par fingre fra endetarmsåbningen modpungen efter vandladningen (se fig. forneden). Påden måde presses urinen ud i det ydre urinrør, ogman kan så tørre/ryste/stryge det væk, så der ikkekommer ’overraskelser’ efter vandladningen.

Så kære mand, vil du undgå efterdryp, så lyder opfor-dringen som følger: Bukserne ned, tøm ’reservoiret’ med et tryk mod mel-lemkødet og tør så godt efter. Således forebygger duvåde pletter i bukserne.

Husk grundig håndvask efter, da du jo har fing-rene i et område med naturligt mange colibakterier.

Af kontinenssygeplejerske Jette Henriksen, Fredericia Sygehus, urologisk ambulatorium

En enkel behandling afefterdryps-inkontinens

er at malke/presse den lille urinsø ud med fingrene

ved at stryge fingrene bag pungen frem mod penis.

Kilde: Mænd og inkontinens,

Kontinensforeningen

Efterdryp – en mandeting

K-Nyt nr. 3 – 2013 29

Kontinenssygeplejerskernes hverdagTypisk henvender borgerne sig direkte pr. telefon. Heraftales et besøg i hjemmet, eller – hvis det er muligt –kommer den inkontinente til kommunens klinik. Ved det første besøg bliver problemet uddybet ogkortlagt ved samtale. Normalt starter vi med at in-struere i at føre et væske-vandladnings-skema (VVS)over en 3-døgns periode. Ved det andet besøg i klinikken gennemgår vi sam-men væske-vandladnings-skemaet. Som oftest er detjusteringer i drikkevaner og vandladningsmønsteret,der skal til, for at borgeren igen kan få kontrol overvandladningen. Hvis vi ikke umiddelbart kan løse pro-blemet, opfordres borgeren til at tage kontakt til egenlæge. Hvis egen læge, der via en udredning (undersø-gelsen kaldes minimal care) ikke kan afhjælpe inkonti-nensproblemet, får den inkontinente en henvisning tilen specialafdeling på hospitalet.

Efter behandlingsforløbetHvis den inkontinente endnu ikke har fået styr på atholde på urin, luft eller afføring efter behandling viavores klinik, lægen og specialafdelingen, sender denpraktiserende læge eller hospitalet en ansøgning tilkommunens kontinenssygeplejersker med anmodningom en bevilling til hjælpemiddel.

Bevilling af hjælpemidler – hvordan?For at kontinenssygeplejersker kan lave en bevilling pået eller flere hjælpemidler, skal alle kriterier i henholdtil Lov om Social Service, § 112 være opfyldt. Det vilsige, at inkontinenslidelsen skal erklæres varig (perma-nent), samt at alle behandlingsmuligheder er afprøvetog udtømt. I samarbejde med borgeren finder vi fremtil det bedst egnede og billigste produkt, der dækkerden inkontinentes daglige/natlige behov. Det kan til tider være en lang proces at få fundet detrette hjælpemiddel, for ofte er der behov for, at der af-prøves flere forskellige produkter, inden det eller derette er fundet.

Efter hjælpemiddelbevillingen er godkendtNår valget af de nødvendige hjælpemidler er truffet,udfærdiger kontinenssygeplejersken en bevilling påprodukterne. Så snart bevillingen er godkendt, får bor-gerne tilsendt hjælpemidlerne fra kommunens leveran-dør og genbestiller selv hos denne, når der er behov foren ny sending. Regningen fra leverandøren bliver sendt direkte tilkommunen. Det er således kommunen, der afholderudgifterne til bleer, katetre og andre inkontinenshjælpe-midler.

Hvordan arbejder en kontinens-sygeplejerske i kommunen?

Af Kontinenssygeplejerske Lisbeth Andersen Freiberg, Sønderborg kommune

30 K-Nyt nr. 3 – 2013

Af fysioterapeuterne Lise Enemark, KarenMargrethe Kaas fra Aarhus Universitetshospi-tal, Skejby:Fysioterapeutisk behandling af kvindermed stressinkontinensartiklen starter her i bladet – læs fortsættelsenom Knibeøvelser, Bækkenbundsøvelser og Knibinden belastninger.

Af fysioterapeut Laila Ravnkilde Marlet:• Blæretræning• Kontakt til den rette inkonti- nensbehandler

Af Susan Ørbæk, Sundhedsplejerske og konti-nenssygeplejerske, Børneinkontinensklinikken,Næstved Sygehus:Kan man gå i skole og lære, hvordan mankan blive tør om dagen og om natten? -Ja, det kan man faktisk!

Af Læge Margrethe Foss Hansen, Forsknings-initiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet:Toiletter i det offentlige rum

Find også følgende titler

• Ubehandlet inkontinens kan være en dræber for parforholdet • Åbent brev fra et medlem, der bruger kateter• Om kroppens væsker - vidste du det?• Sjov på i-Potten• Hvad kan din urin vise?• Der er flere bakterier på din telefon end dit toiletbræt!• Tomater mod prostatakræft

Regler for hjælpemidler til midlertidige ikke-varige inkontinenslidelseHvis henvisningen til ansøgning af hjælpemidler kom-mer direkte fra den praktiserende læge eller fra hospi-talet, kræves igen udredning og diagnose for, atinkontinensproblemerne kan erklæres som værende envarig lidelse, inden der kan udfærdiges en bevilling. Skyldes inkontinensen en ikke-varig lidelse, hjælper viborgeren med at finde det rette hjælpemiddel, men bor-geren skal så selv betale for hjælpemidlerne. Inkontinensproblemer, der fx opstår i forbindelsemed indlæggelse for knoglebrud med efterfølgendenedsat mobilitet/bevægelighed, så der er besvær medat nå toilettet i tide, betegnes som en ikke-varig lidelse,men skal naturligvis behandles i perioden indtil borge-ren igen er i stand til at bevæge sig og nå toilettet i tide.

Undervisning og hjælp til kommunens ansatteUdover den direkte borgerkontakt, hjælper og super-visere mange af kommunernes kontinenssygeplejerskerogså plejepersonale samt underviser elever.

Lov om Social Service § 112Uanset hvilken kommune man bor i, har borgeren følgende rettigheder:• at søge om hjælp til inkontinenshjælpemidler• at få behandlet sin ansøgning• at få hjælpemidler fra det offentlige, uanset ind- tægtsforhold, såfremt kravene til § 112 er opfyldtDet er forskelligt, hvordan landets kommuner har organiseret sig, men enhver borger vil altid via Borger-service kunne få oplyst, til hvem og hvor man skal henvende sig og få hjælp i sin kommune.

LÆS MERE Følgende artikler er nu tilgængelige i medlemsområdet påwww.kontinens.dk

K-Nyt nr. 3 – 2013 31

Rådgivning om inkontinens & hjælpemidler Rådgivning om inkontinens & hjælpemidler

JYLLAND

Arkadens Fysioterapi og SundhedscenterKennedy Arkaden 1 R, 4. sal (elevator)9000 Aalborg • Tlf. 99 20 40 60GynObs og kontinensfysioterapeutAgete Røgild • www.arkadensfysioterapi.dk

Fysiocenter Århus N Fysioterapeut Jette Winding Friisenborgvej 5, 1. sal • 8240 RisskovTlf. 86 21 29 33 • www.urogyn.dk

Fysioterapeuterne i Sundhedens HusFysioterapeuterne Mette Villadsen og Pernille Koldsø • Dag Hammarskjöldsgade 49000 Aalborg • Tlf. 98 13 32 80 Har overenskomst med Sygesikringen

Fysioterapi Colstrupv/fysioterapeut og sexolog Vibeke ColstrupEnghaven 35 • 7500 HolstebroTlf. 23 45 95 42 (sms)vibeke@fyscolstrup.dk • www.fyscolstrup.dk

GenoptræningsCentret v/fysioterapeuterneMette Kjær Larsen og Heidi PedersenViaduktvej 9 • 7000 Fredericiatlf. 72 10 60 50 – kl. 8-15.30

GynObs-klinikken Odder v/Laila BreumSnærildvej 37 • Odder • www.gynobs.dkTlf. 60 49 05 10 (indtal gerne besked)

GynObs Klinikken Silkeborg v/Laila BreumTværgade 9 • 8600 SilkeborgTlf. 60 49 05 10 (indtal gerne besked)

GynObs-klinikken i Århus v/Laila BreumParke Allé 3, 1.th • 8000 Århus C Tlf. 60 49 05 10 (indtal gerne besked)www.gynobs.dk

Gynobsklinikken v/Mette HansenBorgvold 14 B • 7100 VejleTlf. 30 28 81 77 (indtal gerne besked)gynobsmh@gmail.com

Klinik for Fysioterapi RibeFysioterapeut Dorthe HøyerSimon Hansensvej 8 • 6760 Ribe Tlf. 75 42 30 39 • www.ribe-fysioterapi.dk

Kontinensklinikken Herning SygehusGl. Landevej 61 • 7400 HerningTlf. 99 27 23 13 eller 99 27 23 45 Formiddag – kun med lægehenvisning

KontinenssygeplejerskerneKlosterhaven 1 • 8800 ViborgTlf. 21 70 59 32Tlf. 21 69 96 77 – kl. 8-15

Lægerne Eva Rasmussen, Tommy ColdingKontinenssygeplejerske Marie BruntseØstergade 24, stuen • 7620 LemvigTlf. 97 82 17 77

Nordthy Klinik for Fysioterapiv/Gunnvor NicolajsenMunkevej 7B • 7700 ThistedTlf. 97 92 56 26 – man-fre kl. 10-14Behandler kvinder & mænd samt børn

Skødstrup Fysioterapiv/Fysioterapeut Iben MunkBondehaven 19 D • 8541 SkødstrupTlf. 86 99 20 11kontakt@skoedstrup-fysioterapi.dkHar overenskomst med Sygesikringen

Sygehus VendsysselBarfredsvej 83 • 9900 FrederikshavnTlf. 97 64 19 72Inkontinensklinikken ved gynækologiskamb. – Kun efter lægehenvisning

SygeplejeklinikkenSønderlandsgade 12 • 7500 HolstebroTlf. 96 11 79 85 – man-fre 8.30-13 &tors 15-17 – Alle kan henvende sig

Århus Universitetshospital, SkejbyGynækologisk-Obstetrisk Afdeling YUrogynækologisk KlinikBrendstrupgårdsvej 100 • 8200 Aarhus NTlf. 78 45 34 74 kl.8-9 kl.13-15Kun efter lægehenvisning

FYN

Aktivitet og Træning OdenseKontinensterapeuterne Odense KommuneTlf. 65 51 63 35 el. 65 51 35 30Udredning og bækkenbundstræning

GynObs-klinikken i Odense v/Tove BoeSkovbrynet 11 • Odense STlf. 20 11 25 45

GynObs Klinik STOPinkontinensv/Laila R. Marlet • Mobil 26 53 81 12Ringe Fysioterapi KlinikJernbanegade 16 • 5750 RingeTlf. 62 62 13 03 – hverdage 8.30 -14.30www.stopinkontinens.dk

UroGyn Klinikken v/Gunnild Hornbech fysioterapeut, uroterapeutTvedvej 47 A • 5700 SvendborgTlf. 26 23 40 82 (læg gerne besked)

Årslev fysioterapi v/Helle GerbildStationsvej 10 b • 5792 ÅrslevTlf. 65 99 13 20Lægehenvisning ikke nødvendig

SJÆLLAND

Aktiv fysioterapi og træningFysioterapeut & uroterapeut Heidi KleisVestensborg Alle 25 • 4800 Nyk. FalsterTidsbestilling – man-fre kl. 8-11Mænd & kvinder – uden lægehenvisning

BækkenbundsklinikkenHillerød Hospital, Gyn. Amb. G0122 Dyrehavevej 29 • 3400 Hillerød Tlf 48 29 37 66Behandling af kvinder: urin- og afførings-inkontinens – Lægehenvisning kræves

Birthe Bonde KlinikkenFysioterapeut Birthe BondeClassensgade 37, st. t.h. • 2100 Kbh ØTlf. 35 38 34 65

Guldborgsund Kommune Inkontinens- ogstomihjælpemidler samt genoptræningBaagøesgade 17 • 4800 Nykøbing FalsterTlf. 54 73 23 65 & 54 73 23 66 kl. 8.30-10

Herlev Fysioterapi & TræningsklinikHerlev Bygade 41 • 2730 HerlevTlf. 44 94 30 30 – kl. 8-12

Inkontinensklinikken for kvinderFrederiksgade 2A • 3400 HillerødTlf. 48 24 12 06 – kl. 9-12

Inkontinensklinikken, Herlev Hospitalv/Gitte WeinreichHerlev Ringvej 75 • 2730 HerlevTlf. 44 88 34 12 – ons. 13.00-14.30mænd og kvinder – kræver henvisning

Inkontinensklinikken i Næstvedv/Ulla KabbelgaardDehnsvej 6, 1. • 4700 NæstvedTidsbestilling – kræver ikke henvisningTlf. 55 72 73 44 – man 9-19, tirs 16-19Behandler voksne og børn

Kontinensklinikken PlejeGribskovSundhedsfremme og forebyggelseParkvænget 20 B • 3200 HelsingeTlf. 72 49 83 22 – ons kl. 13-14www.gribskov.dk/kontinens.dk

Kontinensklinikken i RoskildeFysioterapeut, uroterapeutHanne Ryttergaard Støden 18, 1. sal • 4000 RoskildeTlf. 50 66 02 34 – man-fre kl. 8-12

Kontinenssygeplejersker Kalundborg Kom.Mette Jensen – Tlf. 21 38 65 88Annilis Petersen – Tlf. 21 72 95 23Hovedgaden 37 • 4270 Høng

København – Fri for bleerTerapifaglig konsulent Charlotte AggerMeiner Kam – Tlf. 35 30 38 10Sundhedsfaglig konsulent Joan Agine – Tlf. 35 30 30 63Inkontinensinformation til borgere 65+tilhørende Kbh Kommune

Specialsygeplejerske Gerd JohnsenAfføringsinkontinens3400 Hillerød • Tlf. 48 24 08 34Fredage gratis telefonrådgivning fra kl. 9-10

Urogynækologisk Klinik-Hvidovre HospitalGynækologisk ambulatorium 537Kettegård Allé 30 • 2650 HvidovreTlf. 36 32 26 31 – hverdage 8-15www.gyncph.dk • Henvisning nødvendig

BORNHOLM

Borger og SundhedKontinenssygeplejerske Ingrid MortensenUllasvej 17 • 3700 RønneTlf. 56 92 60 64 – man-ons kl. 8-9Lægehenvisning ikke nødvendig – tlf.konsultation – voksne

TIL BØRN OG FORÆLDREAfdelingernes ventetider findes på www.venteinfo.dk

Børneambulatoriet – Hillerød hospitalDyrehavevej 29 . 3400 HillerødTlf. 48 29 43 57 – tirsdage kl. 8-8.45Lægehenvisning nødvendig

BørneinkontinensklinikkenStorstrømmens Sygehus NæstvedRingstedgade 61 • 4700 NæstvedTlf. 56 51 40 33 / 56 51 41 99man, ons, tors & fre. kl. 8.30-15tirs. kl. 8.30-15 Lægehenvisning ikke nødvendig

BørneambulatorietRegionshospitalet HerningGl. Landevej 61 • 7400 HerningTlf. 78 43 36 00Lægehenvisning nødvendig

Nykøbing Falster SygehusBørneambulatorietFjordvej 15 • 4800 Nykøbing FTlf. sekretariatet 56 51 55 17

Odense Universitetshospital – TeddySøndre Blvd. 29 • 5000 Odense CTlf. 65 41 22 45

TørdokkenRigshospitalet Center for børneinkontinensTlf. 35 43 52 94 – tors kl. 16.30-19.30Åben telefonrådgivning

Skejby SygehusCenter for børneinkontinensBrendstrupgårdsvej 100 • 8200 Århus NTlf. 86 78 41 21 – man-ons kl. 15-17Åben telefonrådgivning

FIND DEN NÆRMESTEKLINIK ONLINEwww.kontinens.dk > find klinik

opdateret 20 august 2013

Afsender:

Kontinensforeningen

Vester Farimagsgade 6, 1.

1606 København V.