Kalaallisut - pdf-udgave - inerisaavik.gl · stav. Det er igen mœrkbart, at eleverne ikke har brugt “Oqaatsit” under deres gen-nemsyn af retstavningen. Kommentarer til pointfordelingen

1

Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

KalaallisutAllattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq

2001

Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq

Folkeskolens afsluttende prøver

GrønlandskSkriftlig og mundtlig prøve

2001

Prøver, evaluering, undervisning

K.I.I.I.P.Inerisaavik

2

3

Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

KalaallisutAllattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq

2001

Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq

Folkeskolens afsluttende prøver

GrønlandskSkriftlig og mundtlig prøve

2001

Prøver, evaluering, undervisning

K.I.I.I.P.Inerisaavik

4

IMAI

Kalaallisut misilitsissutissanik suliaqartartut 2001-imi misiliissutinik naliliinerat

MEEQQAT ATUARFIANNI INAARUTAASUMIK MISILITSINNEQaamma INAARUTAASUMIK ANNERTUSISAMIK MISILITSINNEQ: ................... 7

KUKKUNAVEERSAARNEQ ...................................................................................... 8Naliliinerit ...................................................................................................................... 11

MEEQQAT ATUARFIANNI INAARUTAASUMIK MISILITSINNEQ: .................... 15

ALLAASERINNINNEQ ............................................................................................... 16Naliliinerit ...................................................................................................................... 19Qulequttat ataasiakkaat .................................................................................................. 22

MEEQQAT ATUARFIANNI INAARUTAASUMIK ANNERTUSISAMIKMISILITSINNEQ: ......................................................................................................... 29

ALLAASERINNINNEQ ............................................................................................... 30Naliliineri ....................................................................................................................... 33Qulequttat ataasiakkaat .................................................................................................. 35

MEEQQAT ATUARFIANNI INAARUTAASUMIK MISILITSINNEQaamma INAARUTAASUMIK ANNERTUSISAMIK MISILITSINNEQ: ................... 41

OQALULLUNI MISILITSINNERIT ........................................................................... 42Misiligutit karakteerilernerisa inernerat ........................................................................ 45

5

INDHOLD

Opgavekommissions evaluering i grønlandsk 2001

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE OGUDVIDEDE AFGANGSPRØVE:................................................................................ 7

RETSTAVNING ........................................................................................................... 8Evalueringer ................................................................................................................. 11

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE: ..................................................................... 15

SKRIFTLIG FREMSTILLING .................................................................................... 16Evalueringer ................................................................................................................. 19De enkelte emner .......................................................................................................... 22

FOLKESKOLENS UDVIDEDE AFGANGSPRØVE: ................................................ 29

SKRIFTLIG FREMSTILLING .................................................................................... 30Evalueringer ................................................................................................................. 33De enkelte emne ........................................................................................................... 35

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE OGUDVIDEDE AFGANGSPRØVE:................................................................................ 41

MUNDTLIG PRØVE ................................................................................................... 42Prøveresultater .............................................................................................................. 45

6

7

MEEQQAT ATUARFIANNI INAARUTAASUMIK

MISILITSINNEQ aamma

INAARUTAASUMIK ANNERTUSISAMIK MISILITSINNEQ

FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE

og UDVIDEDE AFGANGSPRØVE

8

2

ilaata ernera - angummi ............................................................................................. pillugu

.................................................................................................................................................. ,

taamaariarmallu ......................................................................................................... taakku

........................................................................................................... ikinngutigiilersimapput

............................................................................. misigalutik.

Taamanernit .............................. ........................................... qaangiutereersimalerput

.................................................................................................................................................. .

Inuusuttorsuanngorsimapput .................................................................... peqqippaluttullu.

Ilaanni Yngvar ........................................................................... tikikkiartuleriallartoq

innuttaniuku .......................................................................................................................... .

Uunga ...................................................................................................... Thor - Kapisilinni

......................................................................................................................... tusaamasaasoq

- anguterpaalunnit ....................................................................................... qerlertoruulluni

anillaappoq .................................................................................................................... massa

......................................................................................... ungasingaanngitsoq: - Umiarsuaa-

rarpaalussuinngooq .............................................................................................. aggileqaat!

Ilaanngooq umiatsiaarannguaqarput .....................................................................................

3

ataasiinnarmik .............................................................................................. .

Aqaguani ..................................................................................................... taannaqami

....................................................................................................................... . Alapernaanneq

.................................................................................................. misigisimavaat. Yngvarikkut

................................................................... malillugu suut ......................................................

piareerluinnarsimapput: Inussiarnerpata ............................................................................ ,

akeraappatali akiuutissallutik. Pissangangaaramik .................................................. allaat

sunnersimavaat. Nukappiaqqalluunniimmi ...........................................................................

nipiliornissaminnik ................................................................................................................ .

Sorsuunersut ........................................................................................ takkukkaluttuaqisut

............................................................................................................. oqallisigaat. Avammut

...................................................................................................... isigilertunnguallaaraat.

.................................................................................................................. ilaat tikiuppoq

....................................................................................................................... angallatit ualeru

nunaqarfimminnut ................................................................................................................. .

Tusakkap ..................................................................................................... pissanganersuaq

.................................................................................................................. qallunaatsiaat ilaat

1

Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinneqaamma annertusisamik inaarutaasumik misilitsinneq.Kukkunaveersaarneq.Maaji - juuni 2001.

Atuartup aqqa Cpr-nr. Atuaqatigiit / klassi

Atuarfiup taaguutaa Nakkutilliisoq

1

Naapeqqaarneq© Jens Rosing

Angallatit ............................................................................................................ takkuttartut

...................................................................................................... nalaani Nuup kangerluani

........................................................................................................ maannakkut Kapisilinnik

................................................... qallunaatsiaat .......................................................................

ipput. Ittuat ....................................................................................................... qulanngitsoq

oqaasilissuunngilaq ........................................................................................ ernituaqarpoq.

Taanna angummisut Yngvarimik ......................................................................................... ,

allaavorli ........................................................................................... nipaarluunngeqalunilu

ikinngumminit .......................................................................................................... Olavimit

sunnerneqarsimanerami. Olav - høvdingit ............................................................................

9

7

2

Kukkunaveersaagassaq 2

4

............................................................................................................ anersaammerpalupput.

Ualiartulerluni ........................................................................ nakkisatsikkiartulersoq

............................................. angallatit nuunnguamit .......................................................... .

Qajartaat .................................................................................................. kaassalilluariartut

............................................................................ angutit tupigutsattaraat angallateeqqanik

......................................................................................................................... . Tassalu sissaq

......................................................... Yngvarip Olav .............................................................. :

“Qaa, ...................................................................................................... . ” Taama oqarlunilu

................................................................................................................................... innuttani

.................................................................................................................................. . Tamaani

........................................................................ qungujulasut ....................................................

takussaapput takornakkamik ........................................................................... simernerallu

.................................................................................................................................................. .

Sissamut .................................................................................................... pigamik Yngvarip

talini ......................................................... usserarpai ........................................................... ,

siulersortaallu ............................................................... saamasumik qungujuppaa.

“Nunaqarfitsinnut ................................................................................. tikilluaqquassi,

5

.......................................................................... nunaqqatitaarisinnaavatsigut. Akeraagussi

innuttakka .................................................................................................. piareersimapput;

................................................................. paaseqquarput ................................. akerariinneq

siulliulluta ............................................................................................................................. .”

Takornartat siulersortaat ........................................................................................................

pissuseqaraluarsinnarluni ....................................................................................... , taavalu

............................................................................ nipeqarluni akivoq. Taanna imminermisut

.................................................................. saamarpalummat oqaasii paasinngikkaluarlugit

...................................................................................................... paasisorai. Qungujulalluni

........................................................................................................................... taliffissaannik

.................................................................... . Tassa ..................................................................

qallunaatsiaallu naapeqqaarnerat taama .................................................................. .

Tigulaariffik:Ulloriannguaq Kristiansen:

Nunassarsiaq

10

Karakteerit agguataarnerat / KaraktergennemsnitMeeqqat atuarfianni inaarutaasumik aamma annertusisamik misilitsinneq 2001

Folkeskolens afgangsprøve og udvidede afgangsprøve 2001Kalaallisut, Kukkunaveersaarneq

Grønlandsk, Retstavning

11

KUKKUNAVEERSAARNEQ

Akissutit amerlassusaat: 658Agguaqatigiisillugu angusaasoq: 8,2

Kukkunaveersaagassaq qulequtaqartinneqar-poq: Naapeqqaarneq.Atuakkamit Nunassarsiaq-mit tigusaavoq,Ulloriannguaq Kristiansenimit atuakkiarine-qartoq.

Misilitsissutip imarisaa:Oqaatsit misiligutaasut immikkoortumi siul-lermi 82-iupput, immikkootup aappaani o-qaatsit killiffilersuutillu misiligutaasut 18-iullutik. Misilitsissutissap suliarinerani si-unertaavoq, misilitsissummi siullermi, oqaat-sit iluanni naqinnerit ataasiakkaat sukkariar-nerit sivitsuutillu misilinneqarnissaat. Misi-litsissutillu aappaani oqaatsit killiffilersuutil-lu ilanngullugit misilinneqarnissaat.

Kukkunaveersaarnermi censorit qitiusu-mit toqqakkat aammalu sinerissami ilin-niartitsisut misilitsitsisut naliliinerat:

Ataatsimut isigalugu naliliineq:Kukkunaveersaagassiaq ajorineqanngilaq.Ataatsimulli isigalugu maluginiakkat arla-qarput. Misilitsissut misilitsissutigineraniatuarlugu takivoq tunngavigineqartullu ila-givaat oqaatsit takisuut arlaqarmata. Oqaat-sit ulluinnarni atorneqanngitsut/paatsoornar-tut arlaqarneri aammattaaq maluginiarneqar-poq, tamatumalu kinguneranik atuartut ‘eq-qoriaallutik’ allanniartarsimapput.Misilitsissummi misilitsissutip siulliup oqaa-sersiaanera atuartunit ippigineqarsinnaasima-nera ilimagineqarpoq.

Ilusilersornera piffissamullu naleqqiulluguannertussusia:Ilusilersornerani oqaatsit allaffissaat takival-laartarnerisa ilaatigut atuartumut paatsi-

RETSTAVNING

Antal besvarelser: 658Gennemsnitskarakter: 8,2

Prøven i retstavning havde overskriften:Naapeqqaarneq, der er taget fra bogen:“Nunassar siaq” skrevet af Uvdlorián-guaq Kristiansen.

Prøvens indhold:I den første del af retstavningen er der82 prøveord og i anden del 18 ord inklu-deret tegn. Formålet med den første delaf prøven er, at eleverne skal kunne skri-ve og skelne mellem enkelte og fordob-ling af bogstaver. Med anden del af prø-ven prøves der i kendskab til og i brugaf forskellige former for tegnsœtning ogi at skrive ord.

De centralt beskikkede censorers samtde på kysten prøveafholdene lœreresevaluering af retstavningen:

Evaluering af prøven som helhed:Der var tilfredshed med retstavningsprø-ven. Men som helhed var der flere tingat bemœrke. Lœsestoffet var for langt.Der var for mange lange ord i teksten.Endvidere blev det bemœrket, at der varflere ord, der ikke bruges i daglig tale,og at der var svœre, ikke kendte ord.Som følge heraf har eleverne gœttet sigfrem til ordene.Man regner med, at det første prøveord,som er et fremmedord, kan vœre gene-rende eller forvirrende for eleverne.

Udformning og opgavens omfangi forhold til tiden:Den første del af prøven har vœret for-virrende. Prøveordene var for lange og

12

veerussaataasinnaanera oqaatigineqarpoq.Takissusia pillugu qulaani taaneqareersunutatapput, tassa misilitsissutip affaata siullianioqaatsit misilitsissutaasut takisuut arlaqarneripissutaallutik piffissarititaasumut sunniute-qarsimanissaa ilimagineqarpoq.

Ataatsimut isigalugu artornassusiakukkugajunneqarnerusullu:Misilitsissut naliliisunit illuatungeriimmiknalilerneqarpoq. Arlaasa naleqquttutut oqa-atigivaat, arlaasalu oqimaakuluttutut oqaati-galugu. Pissutigineqarput oqaatsit naanerininipit /naqinnerit, sukkariarnerit killiffilersuu-tillu atuartut artorsaatigisaraat. Taakku sani-atigut oqaasersiat allatassat amerlaginarsin-naasutut oqaatigineqarpoq.

Misilitsissummi kukkusat nalinginnaaner-paat tassaapput oqaasersiat: Grønlandimut,juulip, kisitsit 21-anni taakkulu saniatigutannilaammisaarnerlu, quiasuutiginnguatsi-arlugit aammalu kalerrinniakki.

Maluginiarneqarpoq misilitsissut 2-mi misi-litsissutaasut kukkuneqakulanerusut. Tassa-ni killiffilersuutit nalornineqartarneri ersaril-luni. Oqaatsip kingorna sumut inissinnissaatnalornisaraat malunnarluni aammalu oqaa-seq angisuumik mikisumilluunniit aallartis-sanersoq nalorsaatigineqartarluni.

Oqaatsit misilitsissutaasut kukkuneqarner-paat atuartunit nalornineqartarsimasut ma-lunnarpoq, taamaammat atuartut misissueq-qissaarinerminni aasiit “oqaatsit” atorluarsi-manngikkaat malunnarpoq.

Pointit agguataarnerat naliliinissamulluilitsersuut pillugit oqaaseqaatit:Ajunngitsutut nalilerneqarput. Ateq Aggumisilitsissutaasoq arlalinnik allannissaanutperiarfissaqarnera torrallataavallaanngitsututoqaatigineqarpoq.

de stiplede linier har derfor vœret uover-skuelige. Vedrørende lœngden er detnœvnt ovenfor. Der var for mange langeord, og det har således vœret svœrt atoverholde tiden.

Svœrhedsgraden som helhed samthyppige fejltyper:Prøven blev bedømt forskelligt. Noglefandt den passende, og andre fandt denlidt for svœr. Som begrundelse blev detnœvnt, at eleverne har haft svœrt vedendelserne af ordene, enkelte - og for-dobling af bogstaverne og de forskelli-ge tegnsœtninger. Derudover var der formange fremmedord.

Hyppige fejltyper er fremmedordene:Grønlandimut, juulip, tallet 21-anni, des-uden ordene: annilaamisaarnerlu ogkalerrinniakkit.

Det bemœrkes, at der i anden del af prø-ven (nr. 2) var mange forkert skrevneprøveord. Det er tydeligt, at eleverne harmanglende kendskab til tegnsœtning.Mange har haft svœrt ved at placere teg-nene korrekt, og endvidere har de vœreti tvivl om, det nœstfølgende ord skal sta-ves med lille eller stort begyndelsesbog-stav.

Det er igen mœrkbart, at eleverne ikkehar brugt “Oqaatsit” under deres gen-nemsyn af retstavningen.

Kommentarer til pointfordelingen ogcensorvejledningen:Der var tilfredshed med begge. Detbemœrkes, at navnet Aggu, der blevbrugt som prøveord, var uheldig valgt,da det kan staves på mange måder.

13

Oqaaseqaatigiumasat allat:Avannaani ilinniartitsisuusut -ng aamma -gajornartorsiutigineqartarnera misilitsissutis-samik suliaqartartunut eqqaamaqquaat.

Atuartitsinermut siunnersuutit:Killiffilersuutit kiisalu naqinnerit angisuuju-sussat mikisuusussallu malittarisassaat kii-salu ‘oqaatsit’ annertunerusumik sammine-qartartuuppata, kukkunerit arlaqartut pinngit-soorneqarsinnaasassagaluarput. Neriunaralu-aqaaq ulluinnarni atuartitsinermi atuartut in-nersuunneqarlutik namminneq kukkunersiui-neq ‘oqaatsit’ atorlugit ilinniartuuppassuk,misilitsinnissamut ‘oqaatsit’ sukkulluunniitatornissaannut sungiusitsilluarniarlugit.

Ulluinnarni atuartitsinermi ilinniartitsisoqnaqqissuikkajuttarpoq, atuartulli atuaqatitimaluunniit namminneq suliaat naqqissortar-tuuppatigik periuseq pigiliutissagaluarpaat.Kiisalu kukkusat naliginnaanerpaat sammi-neqartartuuppata misilitsilernermi sanngiif-figisat eqqumaariffigineqartassagaluarput.

Andre kommenaterer:Lœrerne fra Nordgrønland beder opga-vekommissionen om at vœre opmœrk-som på “ng” og “g”, da eleverne harsvœrt ved at skelne disse fra hinanden.

Forslag til den daglige undervisning:Man kunne have undgået de mest hyp-pige stavefejl, hvis reglerne for tegnsœt-ning og anvendelse af små og store bog-staver samt brug af “Oqaatsit” var ble-vet øvet i tilstrœkkeligt omfang. Det erønskeligt, at man i den daglige undervis-ning lœrer eleverne at rette retstavninger-ne ved at bruge “Oqaatsit”, således ateleverne har lœrt og trœnet brugen afdenne, inden de når frem til prøverne.

I den daglige undervisning er det nœstenkun lœreren, der retter retstavningerne,men hvis eleverne selv retter de andreelevers opgaver, vil de opnå øvelse i deovennœvnte forhold.

14

15

MEEQQAT ATUARFIANNI

INAARUTAASUMIK MISILITSINNEQ


16

17

18

19

ALLAASERINNINNEQ


Naliliisut suliassiissutinikataatsimoortunik naliliinerat:Suliassiissutit imarisaat siaanganerilu ataat-simut isigalugit naammagisimaarneqarputaammalu ukiumut atuartitsissutissatut male-ruagassiamut naapertuuttutut nalilerneqarlu-tik.Allaaserisassaq 1 ‘Taallaq’ imarisaa sulias-siissutaalu uparuarneqarput, ileqqorissaarni-arpallaarnermut tunngatinniarneqartutut isu-maqarfigineqarmat. Allaaserisassaq 2 ‘Suu-galuarnerpat’ piumasaqaatit marluk assigiin-neri uparuarneqarput.

Allaaserisassani “Taallaq” amerlanerpaatallaaserisimavaat, tulliullugu “Mannissari-aq”. Pingajuattut“Sapiisertarneq”, sisa-maattut “Atisat mutit” tallimaattullu “Suu-galuarnerpat”.

Suliassiissutit oqaasertaat assiliartaallu:Allaaserisassat tamarmik assimik titartakka-milluunniit tapertaqarput, allaaserinnittussa-mut ilaat aallaavissatut ilaallu atuagassarta-mut ikiortaasunik.Suliassiissutit pingajuanni ‘Atisat mutit’, as-sitaliunneqartut mœrkii allaaserinnittunit ti-guartiffigineqarsimavallaarneri oqaatigine-qarpoq.

Suliassiissutini assigiinngitsuni piffissamikatuisimaneq:Taallaq: Piffissamik atuinarnerpaaffiusima-sutut oqaatigineqarpoq. Inuiaqatigiit pis-susaannut tunngassuteqarmat eqqartorne-qartullu takornartarinnginnamikkik. Atisatmutit : Allaaserinnittunit annertuuliaasarpoq,inuusuttut inuunerannut kalluaagami.

SKRIFTLIGFREMSTILLINGAntal besvarelser: 350Gennemsnitskarakter: 6,8

Censorernes evaluering afopgavesœttet som helhed:Som helhed var der tilfredshed med op-gavernes indhold og bredde. Opgavernevar i overensstemmelse med undervis-ningsvejledningen.

Opgave 1 Taallaq´s indhold og opgave-formuleringen blev kritiseret, da denhandler som overdreven velopdragen-hed. Desuden blev det påpeget, at i op-gave 2 “Suugaluarnerpat” var de to op-gaveformuleringer for enslydende.

De fleste havde valgt “Taallaq” dernœst“Mannissariaq”, som tredje “Sapiiser-tarneq”, som fjerde “Atisat mutit” ogsom femte”Suugaluarnerpat”.

Opgaveformulering og illustrationer:Alle oplœggene var understøttet med bil-leder eller tegninger, nogle tœnkt somudgangspunkt til opgaven eller til lœ-sestykket.I opgave 3 “Atisat mutit” blev det nœvnt,at eleverne i deres besvarelser havdevœret for optaget af illustrationerne ommœrkevarerne.

Tidsforbruget inden for de forskelligeopgaver:Opgaven “Taallaq” var den, der havdevœret mest tidskrœvende. Opgavenhandler om samfundet, og indholdet varikke fremmed for eleverne. Atisat mu-tit : Der blev skrevet lange stile, da em-net handler om de unges liv og hverdag.

20

Misilitsissutit ataatsimut isigalugit oqimaassusiat:Misilitsissutit oqimaassusiat naliliisunit ajo-rineqanngillat. Atuartut sanngiinnerusut al-laqqiiginnartarnerat oqaatigineqarpoq vide-orsimasaminnillu oqaluttuareqqiiginnartarsi-manerat eqqaaneqarluni. Atuartut piginnaa-neqarnerit qalipaatigissaartunik assiliartallitallaaserissallugit orniginarnerutissimavaat.

Qulequtaq 1. Taallaq: Taallap imarisaa upa-ruarneqarpoq. Allaaserinnittut ilaasa nam-minneq atukkatik misigisimasatillu oqimaat-tut allaaserisarpaat, taallap imarisaanut ti-guartissimanermik kinguneranik.

Qulequtaq 2. Suugaluarnerpa: Suliassiissutipaappaa allaaserinnittut ilaasa minittarpaat.Allaaserinnittulli ilaasa isumaliutersuutigini-arnera ajornakusoortittarpaat. Atuartunit al-laaserissallugu soqutigineqarpallaarsiman-ngilaq.

Qulequtaq 3. Atisat mutit: Naleqqututut o-qaatigineqarpoq. Inuusuttut ulluinnarni atu-gaannut qanittutoq. Allaaserinnittut arlallitallalluartarsimapput. Suliassiissutip aappaailaasa minittaraat ilaasa najoqqutassiaq ator-luartarsimavaat.

Qulequtaq 4. Mannissariaq: Atuagassartaaoqimaanngikkaluarluni ilaatigut takivallaar-tutut nalilerneqarpoq. Allaaserinnittut amer-lasuut naalisaanissaq ajornartorsiutigisarpaat.Oqaatsit ilaaginnavillugit amerlasuut allattar-simapput. Suliassiissutip aappaa amerlasuutsuliarisimanngilaat.

Qulequtaq 5. Sapiisertarneq: Assip eqqarsa-lersitsinera allattunit amerlasuunit tikinne-qartarsimanngilaq, najoqqutassalerneqarsi-masinnaanera oqaatigineqarpoq.

Svœrhedsgraden for sœttet somhelhed:Opgavesœttets svœrhedsgrad blev somhelhed vurderet tilfredsstillende. Svageelever havde skrevet direkte af, og man-ge havde blot fortalt om de videoer, dehavde set. Mange havde valgt opgavermed gode og farverige illustrationer.

Opgave 1. Taallaq: Censorerne har på-peget digtes indhold. Mange har skrevetom egne stœrke oplevelser og levevilkår,som følge af digtets indhold.

Opgave 2. Suugaluarnerpat: Flere af ele-verne havde ikke besvaret anden del afopgaven. Men de elever, der havde skre-vet om emnet, havde haft svœrt ved atuddybe dette.

Opgave 3. Atisat mutit: Opgaven vurde-redes som passende. Den handler om ele-vernes hverdag. Mange har skrevet godebesvarelser. Nogle har sprunget andendel af opgaven over, mens andre har løstopgaven godt.

Opgave 4. Mannissariaq: Selv om tek-sten ikke er svœr, bedømmes den somvœrende for lang. Mange af eleverne harhaft svœrt ved at lave et referat, og harblot skrevet teksten direkte af. Mange harikke skrevet anden del af opgaven.

Opgave 5 Sapiisertarneq: Mange harikke skrevet om, hvilke tanker fotogra-fiet fremkaldte. Det blev påpeget, at derkunne have vœret mere tydeligere oplœgog retningslinier i opgaven.

21

Kukkusat nalinginnaanerpaat:Naliliisunit ilinniartitsisunillu maluginiarne-qarnerpaasimavoq, atuartut killiffilersuutinikatuinerat naammaginanngitsoq killeqaqisor-lu. Maluginiarneqarpoq uniffik annertuumikatorneqartoq naggat killilimmik atorneqar-luni. Kiisalu kinaassusersiutinik oqaluutinil-lu atuinerat ippinnartarpoq. Atuartut qassi-kattannguit qulequtsiinatik allassimapput,ilaatigut qulequtaq sorleq allaaserineqarsi-manersoq eqqoriarneqarsinnaanani.

Hyppige fejltyper:Det blev af lœrerne og censorernebemœrket, at elevernes brug af tegnsœt-ning ikke var tilfredsstillende og ret be-grœnset. Det bemœrkedes, at kommablev benyttet i stort omfang, mens bru-gen af punktum var begrœnset. Ligele-des var brugen af personlige stedord ogverber ikke korrekt. Få af eleverne harglemt at skrive overskrift, derfor har detvœret svœrt at finde ud af, hvilken op-gave eleverne har besvaret.

22

Qulequttat ataasiakkaarlugitnaliliinerit:

Qulequtaq 1: Taallaq


Misilitsissutinik suliaqartut suliassiissummikanguniagaat tassaavoq, taallamik paasinnin-neq aallaavigalugu kiisalu ilisimariikkat paa-sisimasallu pillugit allaaserinninnissaat.

Allaaserinnittut amerlanersaasa allaaseri-saasa imarisaat ajunngillat. Angusat naam-maginartutut oqaatigineqarput. Iluatsitsin-ngitsut versikkaarlugu nassuiarniartarsima-vaat oqaatsillu assiliinnavissortarsimallugit.Suliassiissutip aappaa ilaatigut paatsoorne-qartarpoq, siunnersuuteqaratik imminnutoqaluttuarisaramik.

Evaluering ud fra de enkelte opgaver:

Opgave 1: Taallaq


Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle skrive omemnet ud fra forståelsen af digtet.

De fleste af besvarelserne var tilfredsstil-lende. De elever, det ikke lykkedes for,havde forklaret digtet vers for vers ogbrugt de ord, der var anvendt i digtet.Den anden del af opgaven blev ofte mis-forstået. Mange har skrevet om egne le-vevilkår i stedet for at fremkomme medforslag.

23

Qulequtaq 2: Suugaluarnerpat


Misilitsissutinik suliaqartut suliassiissummikanguniagaat tassaavoq, eqqumiitsunik inuittakusaqartarnerat pillugu allaaserinninnissaatkiisalu tamakku eqqumiitsut isumaliutersuu-tiginissaat. Titartagaq allaaserisamut ikior-siissutissatut tapertaavoq.

Allaaserinnittut nalornerpaluttumik allaase-rinnittarput. Maluginiarneqarporlu piuma-saqaatit arlallit uniortarsimagaat. Piumasa-qaat kingulleq ilaannit mininneqartarsima-voq.

Opgave 2: Suugaluarnerpat


Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle skrive omfolks overnaturlige / mœrkelige oplevel-ser og fremkomme med deres egne tan-ker om disse hœndelser. Illustrationenunderstøtter teksten.

Indholdet af besvarelserne var usikkert.Det bemœrkedes, at mange havde mis-forstået opgaveformuleringen. Mangehavde ikke besvaret anden del af opga-ven.

24

Qulequtaq 3: Atisat mutit


Misilitsissutinik suliaqartut suliassiissummikanguniagaat tassaavoq, inuusuttut ulluinnarnisoqutigisaat pingaartitaallu isummersorfigi-tissallugit allaaserinnitsissallugillu. Assit su-liassamut atalluinnaqqinnarput.

Allaaserinnittut ilaasa najoqqutassiarineqar-tut atorluarsimavaat, taamaattumillu allaase-risaat iluatsilluarsimallutik. Iluatsitsival-laanngitsulli paatsoortarsimapput, ilisarnaatitataasiakkaat immikkoortiterlugit allaaseri-sarsimagamikkik.

Opgave 3: Atisat mutit


Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle skrive omderes interesse og om, hvad der er vig-tigt for dem. Illustrationerne hører medtil oplœgget.

Nogle elever har brugt oplœgget godt, ogderfor løst opgaven meget tilfredsstillen-de, mens de elever, der havde misforstå-et opgaveformuleringen, ikke løste op-gaven, men blot skrev om de i oplœggetnœvnte mœrkevarer, en efter en.

25

Qulequtaq 4: Mannissariaq


Misilitsissutinik suliaqartut suliassiissummikanguniagaat tassaavoq, allaaserinnittut naa-lisaasinnaanermik piginnaasaqarnertik taku-tissagaat. Piumasaqaatip aappaa ammasuu-voq. Assiliartaa atuagassamut tapertaavoqtakorluuilersitsisussaq.

Allaaserinnittut naalisaasinnaaneq pigin-naaneqarfigivallaartanngilaat. Oqaaseqatigiitilaaginnavillugit naalisaaniartarsimapput.Oqaatsit sukkut tamaana allannguallaan-narlugit naalisaaniartarsimapput. Alutornar-tumik ilisarititsiniarneq imassaaleqitittarsi-mavaat.

Opgave 4: Mannissariaq


Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle kunne laveet referat. Den anden del af opgaven eråben. Illustrationen er tœnkt som under-støttelse af teksten og skulle sœtte fan-tasien i gang hos eleverne.

De elever, der havde valgt opgaven, varikke sœrlig gode til at lave referat. Dehavde skrevet sœtningerne af, og bloterstattet nogle af ordene med andre ord.Opgaven om at skrive om en betagendeperson, var ikke løst tilfredsstillende.

26

Qulequtaq 5: Sapiisertarneq


Misilitsissutinik suliaqartut suliassiissummikanguniagaat tassaavoq, assip isiginnaarneraninammineq allaaserinnittoq qanoq misiginer-soq allaaserinninnissaa. Piumasaqaatip aap-paa ammasuuvoq. Asseq qalipaatigissaartoqsuliassamut attuumalluinnaqqissaarpoq.

Piumasaqaatip aappaa arlalinnit qaangiinnar-neqartarsimavoq. Allaaserinnittut najoqqu-tassaaleqisimasinnaanerat eqqaaneqarpoq.Iluatitsisulli pitsaasumik allaaserisimavaat.Piumasaqaatip aappaa akissallugu ajornartor-siortarsimapput, tusaamasaqanngitsut nam-minneq misigisimasatik oqaluttuarisarsima-vaat.

Opgave 5: Sapiisertarneq


Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle skrive om,hvilke følelser, der fremkommer ved be-tragtning af fotografiet. Anden del af op-gaven er åben. Den farverige illustrati-on var selve opgaven.

Der var flere, der havde sprunget andendel af opgaven over. Det blev bemœrket,at eleverne manglede noget at gå ud fra.De, der havde løst opgaven korrekt, op-nåede tilfredsstillende resultater. Andendel af opgaven havde flere haft svœrt vedat besvare, og de, der ikke kendte til lig-nende, dristige oplevelser, havde skrevetom egne oplevelser.

27

Allaaserinninneq pillugu oqaaseqaatit:

Ukiut siuliinit sanilliullugu suliassiissutinikpaatsuuisarnerit qaangerneqariartorsiman-nguatsiarput. Ukiulli tamatigut maluginiar-neqartartoq tassaavoq amerlavallaat suli al-laaserisaat annikippallaartartut naappallaar-tartullu. Allattut kukkunerpassuaqartarput,tassani eqqarsaatigineqanngillat sumiorpa-luutit. Ilaatigut pasitsannaannartarpoq atuar-tut ilaat atuartuunerminni allaaserisamikaatsaat tunniussaqartut.

Naliliisunit maluginiarneqartut ilagivaat kil-liffilersuutinik atuinerup naammaginanngin-nera kiisalu allaaserisap aaqqissuunneqarne-ra.

Allaaserinnittut ilaat qulequttami piumasa-qaataasut sanioqqutiinnarlugit namminneqajornartorsiutiminnik allaaserinnittarsimap-put. Pitsaassagaluaqaaq atuartut ersarissumikpaasitinneqarnissaat allaaserinninnerminnipiumasaqaataasut maleqqissaassagaat, ulloqallaaserinnilluni misilitsiffik misigisimasanikoqimaattunik allaaserinninnissamut atorna-gu.

Atuartitsinermut siunnersuutit:Siorna misiliinerit pillugit naliliinermi allaa-serineqartut uteqqiinnassavakka, tassa allal-luni atuartitsinermi pingaaruteqarluinnartoqklassimi/atuarfimmi allaattariarsornermiksungiusartarnissaq. Atuartunit tamanit allal-luni periaatsit ataatsimut sungiusarneqarnis-saat. Ukiut tamaasa atuartunit sanngiiffigi-neqartut taakkuujuartarmata, tamatigulluajornartorsiutigineqartarlutik.

Tamatigut pitsaassaqaaq allattariarsorluniperiutsit assigiinngitsut sungiusartinneqartar-nissaat. Atuartut sakkussaannik tunineqas-sapput misilitsinnerminni atorluagassaannik.Misilitsissutitut atorneqareersut atorluarne-qarsinnaapput assigiinngitsunik piumasaqa-

Kommentarer vedrørende denskriftlige fremstilling:I forhold til tidligere elevbesvarelser, varder fœrre misforståelser af opgaveformu-leringerne. Men hvert år bemœrkes det,at for mange besvarelsers indhold varbegrœnsede og for korte. Mange havdefor mange fejl, her tœnkes ikke på dia-lekt. Man kunne få den mistanke, at detvar første gang nogle af eleverne afleve-rede en skriftlig fremstilling.

Nogle af censorerne har bemœrket, atbrugen af tegnsœtning og disponering afbesvarelserne ikke var tilfredsstillende.

Nogle af eleverne har misforstået opga-verne og har i stedet skrevet om egneproblemer. Det vil vœre godt, hvis manunderstreger over for eleverne, at opga-veformuleringerne skal følges korrekt,og at man ikke bruger de skriftlige af-gangsprøver til at skrive om egne pro-blemer.

Forslag til den daglige undervisning:Jeg vil gentage det, der blev nœvnt vedsidste års evalueringer. Det er, at det eryderst vigtigt, at der i den daglige under-visning øves i skriftlig fremstilling.Hvert år viser det sig nemlig, at elever-ne har de samme svagheder og proble-mer.

Det vil vœre på sin plads at indøve for-skellige arbejdsmetoder, derved får ele-verne et redskab, som de kan benytte vedbesvarelserne under prøven. Man kanbruge de gamle prøvesœt, da disses op-gaveformulering er varierende. Lad ele-

28

atitaqartaramik. Aallaqqaammulli ataatsimutsuliassiissut ataaseq sammineqarli a-ngerlarluni suliassiissutitut atornagu. Atuar-tut sanngiinnerusut allannissaminnut sakkus-saaleqisarput, ataatsimulli suliaqarnikkut pe-riarfissinneqarnerusarput. Takisuunik naat-sukullannillu allaaserinninnermik sungiusar-tinneqartuarlik kiisalu naalisaanerit, eqikkaa-nerit, imaqarniliornerit oqaluttuareqqiinerilluassigiinngissusaat nalornisoorutigiunnaarsil-lugit sammitinneqartarlik.Allaaserinninnermi oqaatsit allanngorartutmisiligarneqartassapput, oqaatsinik assigiin-ngiiaartunik atuisinnaalernissaat inerikkiar-tortitsinissaallu anguniarlugu. Taakku sani-atigut killiffilersuutit pillugit sammisaqartit-tuarnerisigut ‘oqaatsit’ atortillugit namminer-sorsinnaanngortinneqartariaqarput. Allaase-risap ilusaa uteqattaartuartarlugu aammaluallaaserinninnermi misilitsinnermi piuma-saqaatit arlaqarpata qanoq immikkoor-tortalersorneqarsinnaaneri sungiusartinne-qartariaqarputtaaq.

verne øve stilskrivning i timerne og ikkesom hjemmearbejde. De svage eleverplejer at mangle en arbejdsmetode, nårde skal skrive stil, men med fœlles ar-bejde i timerne får de mulighed for atlœre at løse opgaven. Lad eleverne øvesig i korte og lange tekster og lad demarbejde med referater, uddrag, resumeerog genfortœllinger, så de bliver sikre iat kunne skelne forskellen på disse op-gaver.Der skal indøves i at arbejde med varie-ret sprog. Der arbejdes hen imod at ud-vikle et velnuanceret sprog. Ud over det-te bør man arbejde kontinuerligt medtegnsœtningsøvelser og brug af Oqaat-sit, så eleverne senere kan udføre selv-stœndigt arbejde. Ved at gentage udform-ningen af den skriftlige fremstilling omog om igen, samtidig med at der snak-kes om kravene til de forskellige skrift-lige prøveopgaver, øves eleverne i at delederes skriftlige fremstilling i flere afsnit.

29

MEEQQAT ATUARFIANNI


FOLKESKOLENS UDVIDEDE AFGANGSPRØVE

30

31

32

33

ALLAASERINNINNEQ


Naliliisut suliassiissutinikataatsimoortunik naliliinerat:Suliassiissutit imarisaat ajorineqanngillat, a-tuartitsinermi maleruagassanut naleqquttuul-lutik. Atuartulli ulluinnarni inuunerannut tul-luunnerusunik imaqartinneqartarnissaat kis-saatigineqarpoq. Pisarneq malillugu annertu-sisamik allaaserinninnerit amerlasuut tak-kajaajupput nalileruminarlutillu.

Qulequttani “Qalipagaq” amerlanerpaat al-laaserisimavaat, tulliullugu “Qatanngutik-ka”. Pingajuattut “Meeqqat piginnaatitaaf-fii” , sisamaattut “Naggueqatigiit Inuit” tal-limaattullu “pulavoq” .

Suliassiissutit oqaasertaat assiliartaallu:Suliassiissutit isikkui ilusaallu atuartunutnaapertuupput takujuminarlutillu. Assit su-liassiissutinut tulluupput, sammisanullu qi-matsinatik. ‘Naggueqatigiit Inuit’-mi nunapassinga qalipaateqarsinnaagaluarnera oqaati-gineqarpoq aamma asseq ‘Pulavoq’-mi. Suli-assiissut ‘Qalipagaq’ paasiuminaassinnaasu-tut suliassiissummullu uniuutilaartutut oqaa-tigineqarpoq.

Suliassiissutini assigiinngitsuni piffissamikatuisimaneq:Suliassiissutit akunnernut atorneqartussanuttulluuttutut oqaatigineqarput. Suliassiissutilliilaat oqimaannerusutut nalilerneqarput.Qulequtaq ‘Meeqqat piginnaatitaaffii’ piffis-samik atuinarnerusimanissaa ilimagineqar-poq. Suliassiinermi tassani annertuumikeqqarsarnermik pilersitsisussaassagami.

SKRIFTLIGFREMSTILLINGAntal besvarelser: 409Gennemsnitskarakter: 7,5

Censorernes evaluering af opgaverne:

Censorerne var tilfredse med opgavernesindhold og finder det i overensstemmel-se med undervisningsvejledningen. Mender ytres ønske om, at indholdet skullehandle om elevernes hverdag. Mange afbesvarelserne havde som sœdvanlig ri-melig lœngde og var lette at vurdere.

De fleste havde valgt “Qalipagaq”, der-nœst “Qatanngutikka”, som tredje“Meeqqat piginnaa titaaffii” som fjerde“Naggueqatigiit Inuit” og som femte“Pulavoq”.

Opgaveformulering og illustrationer:Opgaveformuleringerne og deres ud-formning svarer til elevernes niveau. Il-lustrationerne passer til emnerne. Omlandkortet i “Naggueqatigiit Inuit” og omillustrationerne i “Pulavoq” blev derbemœrket, at de kunne have vœret i far-ver. Opgaveformuleringen i “Qalipa-gaq” blev vurderet som svœr at forstå og“rammer derfor ved siden af”.

Tidsforbruget inden for de forskelligeopgaver:Opgavernes omfang svarer til tidsforbru-get, men nogle af opgaverne blev vur-deret som lidt for svœre. Opgaven“Meeqqat piginnaatitaaffii” skønnes atvœre den mest tidskrœvende, da der krœ-ves velbegrundede besvarelser.

34

Misilitsissutit ataatsimut isigalugitoqimaassusiat:Suliassiissutit oqimaassusaasa allanngorar-nerat iluarisimaarneqarpoq. Atuartitsissutis-sanut pereersimasassanut naleqquttuugamik.Atuartullu namminneq nalunngissusaannuttulluartuullutik. Naliliisulli ilaasa taallaq isu-masioruminaassinnaasutut imarisaalu takor-looruminaatsutut nalilerneqarpoq. Allaase-rinnittut amerlasuut allalluakkanik allassi-mapput ilaqarpulli pipallatanik suliaqarsima-sut. Aaqqissuulluagaanngitsut oqaatsillu as-sigiiaarpallaartut atorneqartarlutik.

Kukkusat nalinginnaanerpaat:Naliliisut maluginiagaat arlaqarput. Ilaatigutukiut tamaasa maluginiarneqartartut tassaap-put oqaaseqatigiiliornerit killiffilersuutinilluatuinerit. Killiffilersuutit kukkusumik ator-neqartarneri aammalu oqaaseqatigiit ippin-nartarneri. Taakku saniatigut eqqaaneqarputimaqarniliornermi eqikkaanermilu periutsitnalornisigineqartarneri. Dispositioniliorneqnalorsaatigineqartarpoq. Kiisalu ilaatigut pi-umasaqaatip aappaata suliarineqartarneratanaammaannartarnera.

Svœrhedsgraden for sœttet somhelhed:Mange var tilfredse med, at opgavernessvœrhedsgrad var varierende, og at desvarer til årets pensum og elevernes vi-den. Men nogle af censorerne mener, ateleverne har haft svœrt ved at sœtte sigind i og ikke har kunnet fortolke digtetsindhold. Mange har skrevet gode stile,men der var også nogle, der jappede detigennem. Der var mange, der havde dår-lige disponeringer og for mange genta-gelser af ordene.

De hyppigste fejltyper:Censorerne havde mange bemœrkninger.Blandt andet påpegede man, at der hvertår har vœret forkert formulerede sœtnin-ger og forkert brug af tegnsœtning. Des-uden blev det nœvnt, at der ikke var kor-rekte sœtningsopbygninger. Det blevogså bemœrket, at elevernes havdemanglede kendskab til måden at lave etreferat eller resume på. Eleverne havdesvœrt ved at lave dispositioner. Besva-relsen af anden del af opgaven var ofteunder middel.

35

Qulequttat ataasiakkaarlugit naliliinerit:

Qulequtaq 1: Qatanngutikka


Misilitsissutinik suliaqartut suliassiissummikanguniagaat tassaavoq, taallap imarisaanikpaasiniaaneq aammalu ilisimasanik misigi-sanillu allaaserisaqarneq. Qalipagaq taalla-mut tapertaavoq.

Taallaq paasiuminaatsinneqartarsimavoq, i-laatigut allattut taallap imarisaanik nuussiin-nartarsimapput, naak namminneq paasinnin-nertik aallaaviusutut atortussaagaluarlugu.Suliassiissut siulleq naammaginartumik su-liarinagu aappaanut nuupallartarsimapput.

Evaluering ud fra de enkelte opgaver:

Opgave 1: Qatanngutikka


Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle fremkom-me med deres forståelse af digtet og skri-ve om deres viden og oplevelser. Illustra-tionen understøtter digtet.

Nogle af eleverne har haft svœrt ved atforstå indholdet og skrevet ordet af, selvom de skulle skrive om, hvordan de harforstået digtet. Nogle har ikke løst før-ste del af opgaveformuleringen og gåethurtigt videre til anden del af opgaven.

36

Qulequtaq 2: Pulavoq

Akissutit amerlassusaat: 29Agguaqatigiisillugu angusaasoq: 7

Misilitsissutinik suliaqartut suliassiissummikanguniagaat tassaavoq, allaaserisaq nammin-neq oqaatsitik atorlugit eqikkassagaat. Suli-assiissutip aappaa ammasuuvoq allaaserin-ninnermi isumaliutigisassaq. Asseq ilan-ngunneqartoq allaaserisamut tapertaavoq.

Allaaserinnittunit piumasaqaat siulleq ajor-nartorsiutigineqarpoq, eqikkaaniarneq ajor-nartorsiutigisaramikku. Suliassiissutip aap-paa imassaaleqitittarsimavaat.

Opgave 2: Pulavoq

Antal besvarelser: 29Gennemsnitskarakter: 7

Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle lave resu-me. Anden del af opgaven, hvor man skalfremkomme med egne tanker, er åben.Illustrationerne understøtter teksten.

Eleverne har haft svœrt ved at lave re-sume. Besvarelserne af anden del af op-gaven har indholdsmœssigt vœret man-gelfulde.

37

Qulequtaq 3: Meeqqat piginnaatitaaffii


Misilitsissutinik suliaqartartut suliassiissum-mik anguniagaat tassaavoq, atuartut ilisima-satik paasisimasatillu tunngavigalugit allaa-serinnissasut. Assiliartaa tapertatut takor-loorneqarpoq.

Suliassiissut siulleq ammavallaarsorineqar-poq, taamaammat piginnaatitaaffiit tullerii-aarlugit allaaserisarsimavaat ilaatigut nuus-siinnartarlutik. Suliassiissutip aappaanuttunngatillugu suliassiissutip aappaanut assi-gusumik uteqqiillutik namminersuuteqar-pallaaratik allaaserisaqartarsimapput. Allaa-serisatik nunanut allanut tutsinniartarneriajornartorsiutigisarsimavaat.

Opgave 3: Meeqqat piginnaatitaaffii


Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle fremkom-me med deres viden og oplevelser. Illu-strationen understøtter opgaven.

Det bemœrkes, at den første del af op-gaven er lidt for åben, da mange af ele-verne har skrevet om børns rettigheder,en efter en. Nogle havde skrevet direkteaf. I besvarelsen af anden del af opga-ven havde eleverne gentaget, hvad dehavde skrevet i den første del, og defremkom ikke med en selvstœndig frem-stilling. Eleverne har haft svœrt ved atskrive om vilkårene i andre lande.

38

Qulequtaq 4: Naggueqatigiit Inuit


Misilitsissutinik suliaqartartut suliassiissum-mik anguniagaat tassaavoq, allaaserisamieqqartorneqartut itisilernissaat kiisalu ilisi-masatik paasisimasatillu tunngavigalugit al-laaserisaqarnissaat. Assitaat allaaserisamuttunngalluinnaqqinnaarput.

Allaaserinnittut itisiliinertaqanngitsumik al-laaserisaq itisilernagu allattarsimapput. Su-liassiissutip aappaani taaguiinnavillutik ilaatallaaserisaqartarsimapput namminersuute-qarpallaaratik.

Opgave 4: Naggueqatigiit Inuit

Antal besvarelser: 53Gennemsnitskarakter:8,1

Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, at eleverne skulle uddybe dei teksten behandlede emner og endvide-re skrive om deres forståelse og viden.Illustrationerne hører absolut til opgaven.

De elever, der havde valgt opgaven, hav-de ikke uddybet emnet. I anden del afopgaven har de opremset uden at viseselvstœndigt arbejde.

39

Qulequtaq 5: Qalipagaq


Misilitsissutinik suliaqartut suliassiissummikanguniagaat tassaavoq, qalipakkap takutin-niagaanik isumasiuinissaq, suliassallu aap-paa ammasuuvoq suliassiissutip aappaanit al-laaveqartussaq. Qalipagaq allaaserinnittussattunngavigilluinnaqqissaartussaavaat.Atuartunit sanngiinnerusunit toqqarneqartar-simavoq. Suliassiissut siulleq naatsuaqqamikakineqartarsimavoq oqaatsit naliginnaaner-paat paasinarnerpaallu atorlugit. Suliassiis-sutip aappaani paasinninneq aallaavigivalla-arnagu oqaluttualiortarsimapput. Malun-narporlu oqaluttualiorniarneq ajornartorsiuti-gineqarneq ajortoq.

Opgave 5: Qalipagaq


Opgavekommissionens hensigt med op-gaven var, eleverne skulle skrive om,hvordan de forstår billedet. I anden delaf opgaven skulle eleverne ud fra forstå-elsen af billedet løse opgaven. Kunstvœr-ket er selve opgaven.Mange svage elever har valgt denne op-gave. Besvarelserne af den første del afopgaven var korte, og der var brugt al-mindelige, dagligdags og lette ord. Man-ge har skrevet en historie, der ikke harforbindelse med deres forståelse afkunstvœrket. Det bemœrkes, at elever-ne ikke har haft svœrt ved at skrive enhistorie.

40

Allaaserinninneq pillugu oqaaseqaatit:

Naliliisut maluginiagaat ataatsimut eqikkar-lugit tassaavoq, atuartut ilaatigut piumasa-qaatit soorpiaanersut nalornissutigisaraataammalu allaaserisassaminni ilusissaq piu-masaqaataasoq nalornisaraat.Aammattaaq malunnarpoq atuartut ulluinnar-ni ajornartorsiutit sakkortuut nalaattakkatikallaasererusuttaqigaat. Tassani allaaserisaan-ni erserpoq inuusuttut inuunerminni avata-ngiisaat sakkortoqisut. Naggataarutaasumilluallaaserinninnerminni soorlu aatsaat tamakkuallaasereqqullugit periarfissinneqartutut isik-koqartarput.

Atuartitsinermut siunnersuutit:Maluginiarneqartuartoq tassaavoq atuartutallaaserinninnermik sungiusarnerusariaqar-neri. Allaaserinneriaatsit assigiinngitsut sam-mitinneqartarnissaat, assigiinngissusaallut-taaq eqqartorneqartarnissaat malunnarpoq. I-laatigut allaaserisap ilusaa naalagaalluinnar-sinnaavoq ilaatigullu killiffilersuutinik atui-neq naalagaalluinnarsinnaalluni. Tamatigulliallaaserisap imaa imaatalu ilusaa (dispositi-on) pingaarnerpaasutut oqaatigisariaqarpoq.Allalluni aallartilinnginnermi imassarsiorner-mi periutsit uteqattaartuarneqartariaqartutmaluginiarnarpoq.

Kommentarer vedrørende denskriftlige fremstilling:Censorerne har som helhed bemœrket, ateleverne somme tider har vœret i tvivlom, hvilke krav der stilles i opgaverneog ofte var usikre i hvilken udformning,der krœves i besvarelsen.Det bemœrkes endvidere, at eleverne harstort behov for at skrive om egne svœreproblemer og oplevelser. Mange ungeskriver om deres hårde vilkår. Det ser udsom om, de først får mulighed for atkomme frem med dette under de afslut-tende prøver.

Forlag til den daglige undervisning:Det bemœrkes, at eleverne bør havemere øvelse i den skriftlige fremstilling.Det er mœrkbart, at det skriftlige arbej-de bør indøves ved brug af forskelligestilformer, og at forskellen på disse dis-kuteres i klassen. Undertiden kan detvœre udformningen af besvarelsen, derer afgørende. I andre tilfœlde kunne detvœre tegnsœtningen. Men det skal siges,at det vigtigste altid er, at det er indhol-det og dispositionen, der er afgørende.Det er mœrkbart, at det er vigtigt for ele-verne at få repeteret forskellige arbejds-metoder, inden de skriver stil.

41

MEEQQAT ATUARFIANNI INAARUTAASUMIK

MISILITSINNEQ aamma



og UDVIDEDE AFGANGSPRØVE

42

OQALULLUNIMISILIINERITPisassiissutit:Upernaakkut, ukiumi sammisimasat nalunaa-rutiginissaat kingusinnerpaamik 1. maj atu-arfiup pisortaata Pisortaqarfimmut ingerla-teqqitassai, piffissaq eqqorlugu nassiunne-qarniartarneri ajornartorsiutaasarpoq. Aam-ma oqaluttariarsorluni makitassiat kingusin-nerpaamik 1. maj atuarfiup pisortaanut tun-niussassat piffissaq eqqorlugu tunniunniar-neqartarneri ajornartorsiutaasarpoq. Kiisalunalornissutigineqartarpoq makitassiassat uki-umi atuarfiusumi sammisimasanut tunnga-suunissaat, Nalunaarut nr. 9, 19.juni 1992-imeersoq malillugu.

Nalunaarusiat ataatsimut isigalugit piuma-saqaatit naammattumik eqqortillugit pisas-siissutigineqarsimapput.

Ukioq manna iluarseeqqusissutit assigiin-ngiiaarput. Atuakkiat takkajaat annertusisa-mi pingasuusussat ilaasa ataaseq minittar-paat, tamatigoortumi atuakkiat takkajaatmarluusussat ataasiinnaq nalunaarutigine-qartarpoq. Atuakkiat takkajaat qallunaaqqa-nut sammitissallugit ajornartorsiutigineqar-tarpoq.

Ukiup atuarfiusup ikerinnaani ilinniartitsisutmisilitsittussanik tingusisut atuakkiat tak-kajaat ingerlatissallugit ajornartorsiutigisar-paat.Nalornisoorutit saniatigut mininneqartarputatuakkiat saniatigut allaatigisaanngitsut (na-qitigaanngitsut (assilissat, nipit, il.il.).

Pisassiissutit ilusilersornerannut tunngatil-lugu, pisassiissutini qulequtaa, atuakkiortua,atuakkamit sorlerminngaanniit tingussanera

MUNDTLIG PRØVE

Tekstopgivelser:Det har vœret et problem for skolernesledelse at overholde fristen for indsen-delse af tekstopgivelserne. Disse skullehave vœret afsendt til K.I.I.I.P. senest 1.maj. Ligeledes har der også vœret pro-blemer med aflevering af prøvespørgs-målene til skolens ledelse, der også skul-le sendes senest 1. maj. Det bemœrkes,at der har vœret lœrere, som har vœret itvivl om, hvilket er nœvnt i folkeskolensbekendtgørelse nr. 9 af 19. juni 1992, atprøvespørgsmålene skal relatere til åretspensum.

Ud fra indberetningerne har tekstopgi-velserne som helhed vœret i overens-stemmelse med kravene.

I år var der forskellige henstillinger omat korrigere opgivelserne. På udvidet li-nie, hvor der skulle opgives tre skønlit-terœre vœrker, har nogle opgivet kun to,også på almen linie havde nogle lœrerekun opgivet én bog, hvor der skulle havevœret to. Det blev bemœrket, at det hav-de vœret svœrt at gennemgå større vœr-ker med de dansksprogede elever.

De lœrere, der havde overtaget en klas-se midt i skoleåret, havde haft problemermed at undervise i skønlitterœre vœrker.

Ud over de ovennœvnte mangler, harnogle lœrere ikke opgivet “ikke-skrev-ne materialer”(ikke trykte, billeder, lydem.m.).

Ved udformningen af tekstopgivelserneskal følgende angives: overskriften i op-givelsen, forfatteren, fra hvilken bog

43

kiisalu qanga saqqummersinneqarsimaner-soq pinngitsoorani allanneqartassapput.Taakkua ersarissumik allattorsimatinnagitnaliliisussap ilaatigut nassaariuminaatsittu-pilussuusarpaa.

Pisassiissutit ataatsimut isigalugit malunnar-poq assigiinngiiaartuusut, aammalu qanga-nisaanerusut nutaanerusullu sapinngisamikoqimaaqatigiisinniarneqartarsimasut.

Misilitsissutit:Sineriammi suli maluginiarneqartarpoq eks-temporaltekstetoqqat suli annertuumik ator-neqartartut, ilaatigut misilitsissutissatut oqip-pallaartarlutik imarisamikkullu eqqartugas-sat qaqilerneqarsinnaasut killeqarpallaartar-lutik. Ilaqarpulli aamma misilitsissutit misi-litsissutigissallugit takivallaartartut oqimaap-pallaartartulluunniit piffissamut piareersar-fissaasumut naleqqutinngitsut. Kiisalu misi-litsissutissatut makitassiat atuartut ulluinnar-ni inuunerannut ungasippallaartut, tamatu-malu kingunerisaraa atuartut misilitsinneran-ni tinguaruminaattarneri.Pingaarluinnarpoq ukiumi qulequttat aalaja-ngersimasut sammisimasat tunngavigalugitmakitassat suliarineqartarnissaat. Atuartutmakitatik ilisarisinnaasariaqarpaat, sam-misimasamut sumulluunniit sanilliussin-naanngorlugit isummerfigisinnaanngorlu-gilluunniit.

Misilitsinnerit ingerlaneri:Naliliisunit oqaatigineqartut assigiinngiiaar-put. Misilitsinnerit ilaat pitsaasumik inger-lasutut oqaatigineqarput kiisalu atuartut i-laasa misilitsinneq pitsaasumik nammineer-lutik aquttaraat oqaatigineqarluni. Atuartutilaqarput piginnaasamminnik takutitsillu-arusuttunik, atuarnerullu ingerlanerani ma-linnaalluarsimasunik.Tamatigoortumilii aamma naammattuugas-saasarput atuartut ilaat makitatik piareersar-nerminni atuarsimaneq ajoraat, atuarneq suli

stykket er taget og endelig udgivelseså-ret. Når disse ikke er tydeligt oplyst, erdet svœrt for censorerne at finde tekster-ne.

Som helhed bemœrkedes det, at prøve-spørgsmålenes indhold var varierende,og at der var balance mellem valg af ny-ere og œldre af tekster.

Prøveopgaverne:Det bemœrkes, at man mange steder påkysten stadig bruger de gamle ekstem-poraltekster. Nogle af teksterne var forlette, og det har begrœnset samtalen omindholdet. Andre har vœret for lange ogfor svœre, og opgaverne har derfor ikkesvaret til forberedelsestidens lœngde.Endvidere var der tekster, der ligger langtfra elevernes hverdag og dermed ikkevœkker elevernes interesse.Det er meget vigtigt, at man laver prø-veopgaver, der relaterer til de emner,man har gennemgået i løbet af skoleåret.Eleverne skal kunne genkende disse em-ner, så de ud fra prøveopgaverne kan per-spektivere og fremkomme med deressynspunkter.

Prøveforløb:Det censorerne indberettede var forskel-ligt. Nogle af prøverne forløb godt, end-videre blev det nœvnt, at nogle af ele-verne selvstœndigt styrede prøveforlø-bet. Der var elever, der under prøverneviste deres gode evner og viste, at de harfulgt godt med i undervisningen. På al-men linie kan man komme ud for, at ele-verne ikke har nået at lœse ekstemporal-teksten under forberedelsestiden, da deendnu ikke har lœrt at lœse.

44

nalugamikku. Tamanna eqqarsarnartaqaaqatuartoq ukiut sivikinnerpaamik aqqaneq-marluk pingasulluunniit atuarsimasarpoq,suli atuarneq sapersoq.Aammalu atuartut ilaqarput oqaluttuareq-qiiginnariarlutik unittoortartut isummersoru-maataartartullu.Naliliisunit maluginiarneqarpoq ilinniartit-sisut tapersersuilluartartut misilitsitsinneqatuartumut pitsaasumik ingerlanneqarnissaaangujumallugu.

Atuaqatigiit pisinnaasaannuttunngatillugu oqaaseqaatit:Ukiut kingulliit assigalugit tamatigoortumiatuartut pisinnaasaat assigiinngittupilussuup-put. Annertusisami atuartut piginnaasaat na-lingiinnerusutut oqaatigineqarlutik.

Sammivimmi tamatigoortumi atuartut atuar-simasamik saqqummiisarnerat nammineer-sinnaasarnerallu killeqartarpoq. Kiisalu uki-umi atuarfiusumi pereersimasatik eqqaa-majuminaatsittarlugit imaluunniit eqqaa-manngivissortalugit. Tamatigoortumi atuar-tut ilaqarput atuagarsormik sammisamullutunngasuteqartumut pisinnaasaqarluartunik.Sammivimmi annertusisami atuartut nam-mineersinnaalluartarput, piginnaasaminnillutakutitserusussuseqarluartarlutik. Periutsitukiup atuarfiusup ingerlanerani ilinniarsima-sat atorluarniartarpaat. Kiisalu isummersor-luartarput saqqummiusilluartarlutillu.

Atuartitsinermi siunnersuutit:Ukiup atuarfiusup ingerlanerani pingaarute-qarpoq allatat suussusiinik (genre) sammi-saqartarnissaat immikkoortitsisinnaalernis-saat angujumallugu. Taakku saniatigut alla-tanik sammisaqarnermi suleriaatsinik ilinni-artinneqartarnissaat pingaarluinnarpoq. As-sersuutigalugu atuakkamik atuarnermi al-lattuisarnissaq nammineerluni saqqummius-sinissami atugassanik.

Det er tankevœkkende, at en elev, der hargået i skole 12 eller 13 år endnu ikke kanlœse.Der var også elever, der kun kunne gen-fortœlle indholdet af teksten og havdehaft svœrt ved at fremkomme med de-res synspunkter.Censorerne har også bemœrket, at lœrer-ne var gode til at støtte eleverne for atopnå et godt prøveforløb.

Kommentarer til elevernesstandpunkter:Ligesom de foregående år er det tydeligt,at elevernes standpunkter på almen linieer meget forskellige. På udvidet linie erstandpunkterne mere ensartede.

På almen linie er elevernes fremlœggel-se af et lœst stof begrœnset og uselv-stœndigt. Eleverne havde også haft svœrtved at huske eller kunne slet ikke huske,hvad de har gennemgået i løbet af sko-leåret. Der var dog elever på almen li-nie, der viste gode evner til tekst - somemnearbejde.På udvidet linie udviser eleverne selv-stœndighed, og deres evner til at arbej-de med tekster er gode. De udnytter demetoder, de har lœrt i løbet af skoleåretrigtig godt. Desuden kommer de medegne synspunkter og er gode til at frem-lœgge.

Forslag til den daglige undervisning:Det er vigtigt, at eleverne i løbet af sko-leåret beskœftiger sig med forskelligegenrer og lœrer at skelne imellem disse.Herudover er det meget vigtigt, at ele-verne lœrer forskellige tekstbehandlings-metoder. Som eksempel kan nœvnes, atde lœrer at skrive notater, som de skalbruge under mundtlig fremstilling.

45

Malunnartarpoq annertuumik “paasisitsiniu-tinik” imalinnik atuarnerup kingulliup inger-lanerani sammisaqartoqartartoq, tamannaajunngikkaluarluni inuunerup aamma allanikimaqarneranik sammisaqartinneqartarnissaatinassutiginaqaaq. Ajornartorsiutit, imminoor-neq, toqutsineq, atornerluineq, allallu tamak-kununnga tunngasut annertuallaamik sammi-neqartartut malunnartarpoq aammalu misilit-sitsinermi makitassatut atorneqartarneri an-nertuallaarlutik, kiisalu qanga inuunermuttunngassuteqartunik ilaatigut annertuumiksammisaqartarneq. Qanga inuunermut tun-ngasuuteqartut ullumikkumut inuunermut sa-nilliunneqarsinnaapput ullumikkut inuuner-minngaanniit isigalugit.Atuartitsinissami imassarsiornermi inuusut-tut soqutigisaat aallaavigineqarluarsinnaap-put aammalu inuiaqatigiinnut aaqqissuus-saanermullu tunngassuteqarsinnaallutik.

Det er mœrkbart, at man i den sidste delaf skoleforløbet arbejder med mangeemner af oplysende og forebyggendekarakter. Dette er i sig selv godt nok,men det er ønskeligt, at man også arbej-der med, at livet også indeholder andetend problemer. Det bemœrkes, at manbeskœftiger sig alt for meget med pro-blemer som fx selvmord, drab, misbrugog lignende. Og der har vœret alt formange prøvespørgsmål, der handlede omdisse emner. Det bemœrkes endvidere, atder også var for mange tekster, der hand-ler om œldre tider. De tekster, der hand-ler om œldre tider, kan sammenlignesmed livet i dag.Når man planlœgger emnerne i undervis-ningen, kan man tage udgangspunkt ielevernes interesseområder og emner,der handler om samfundet.

46

Saqqummersinneqartoq / KULTUREQARNERMUT, ILINNIARTITAANERMUT,Udgivet af: ILISIMATUSARNERMUT, ILAGEEQARNERMULLU

PISORTAQARFIKDirektoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke /Inerisaavik, 2001

Suliarinnittoq /Udarbejdet af: Siunnersorti / fagkonsulent Ellen Jensen

Naqiterneqartoq /Tryk: Nuuk Offset

Naqitat amerlassuisat /Oplag: 600

47

48

ISS

N 1395-4059

Documents

Kalaallisut - pdf-udgave - inerisaavik.gl · stav. Det er igen mœrkbart, at eleverne ikke har brugt “Oqaatsit” under deres gen-nemsyn af retstavningen. Kommentarer til pointfordelingen