Så er der de to værtshuse, der mødes denne tirsdag aften. Udeholdet er Billar-den. Det tungeste værtshus i byen, siger man. Er du førstegangsbesøgende der, vender alle hovedet mod dig, når du træ-der ind ad døren på Vesterbro 60.

Vognhjulet, aftenens hjemmehold, slår sig op på musikken. Udeholdet beklager sig ofte over den afsindigt høje musik i billardrummet, mens kampene afvikles. Her betragter man det som en hjemme-banefordel.

Man spiller to kampe mod hvert værtshus i løbet af turneringen. Én hjemme, én ude. Et hold består af seks mand, der spiller i par. Alle møder alle, så der i løbet af en turneringsaften afvikles ni kampe plus en afsluttende restauratørkamp. Her møder ejerne af de to værtshuse hinanden. Ud-over point i den samlede stilling spilles der altid om en omgang. Får taberne mindre end 30 point, skal vinderne have et glas portvin oveni. Til fi nalen i Albani Pot for-deles en præmiesum på 12.000 kroner. ”Men pengene er fuldstændigt ligegyl-dige,” lyder det enstemmigt. Der er meget mere på spil end stakater.

I skomagerturneringen Albani Pot er det værtshus mod værtshus. Kvarter mod kvarter. Stamgæst mod stamgæst. Tur-neringen har ikke altid haft samme navn, men det har altså drejet sig om det sam-me. At overlevere håneret, tildele ære og blotlægge stjerner, der går for at være de skarpeste billardspillere i Odenses værts-husmiljø. En af dem hedder Holme. En gråhåret mand med skæg af samme anstrøg. Han har spillet med i turneringen i over 30 år og har for længst fået prædika-tet som en ”hamrende habil billardspiller”.

”Det er frygteligt, når vi taber. Vi bliver hå-net hele ugen,” siger han med et ærligt smil.

I år stiller 11 værtshuse op til Albani Pot. Det er beværtninger fra forskellige kvar-terer og med forskellige kendetegn. De unge drenge fra Bullerup er kendt for deres seriøsitet. De er typerne, der drik-ker Cola-Zero under kampene. Tårnet på Rugårdsvej, der både er værtshus og re-staurant, er kendt for deres udsøgte mad, som traditionen tro serveres for spillerne inden en turneringskamp.

Af Mads FrimannFoto: Simon Johansen

Kampen for kvarteretRUST Nr. 8 • 2012

32

Der fi ndes værtshuse i Odense, der begyndte at lange pilsnere over bardisken for mere end 80 år siden. Lige så længe har byens skænkestuer duelleret mod hinanden over det grønne billard-bord om håneret, ære - og en omgang, naturligvis.

RUST Nr. 8 • 2012

33

Det sker, at en spiller skifter hold og stiller op for et andet værtshus. Når spil-leren returnerer til sin gamle hjemmebane for at spille turneringskamp, venter der spydige kælenavne som ”Judas” og ”forræder”. Det forekommer også, at et værtshus henter en ”købespiller” ind på deres hold. En købespiller er ikke stam-gæst men bragt ind fra højre alene på grund af hans kvaliteter som billardspiller. Manøvren beskrives som ”dårlig stil”.

RUST Nr. 8 • 2012

34

Det var det eneste, I ikke måtte. De vil ikke forstyrres, når de spiller. Nu har vi balladen!” Spilleren fra Billarden føler sig distraheret af lysglimtet fra kameraet, så Vognhjulets ejer, Michael, taler med store bogstaver overfor RUSTs fotograf, efter han har taget billedet med blitz. Et ”undskyld” og en skål tilvejebringer en hurtig forsoning.

Der er installeret et videokamera i billardrummet, så gæster, der opholder sig i baren, kan følge strabadserne omkring bordet. Værtsparret Michael og Jette har købt endnu et kamera. Det skal efter planen pege hen mod den hvide pointtavle, så det også er muligt at se stillingen fra udskænkningslokalet.

RUST Nr. 8 • 2012

35

Denne aften er det Billarden, der spiller bedst. Det bli-ver til en 4-5-sejr til udeholdet. Resultatet lyder tæt, men Vognhjulet var bagud 1-5, og dermed var kampen tid-ligt afgjort. Der spilles videre, fordi alle point tæller med i det samlede regnskab. Det er især en ung bartender fra Billarden ved navn Benny, der spiller fremragende. ”Han spiller kraftedeme godt,” erkender Michael. Opgøret mellem de to restauratører vinder Vognhjulet sikkert, og de får dermed en smule oprejsning.

Vognhjulet har eksisteret i 40 år. ”Som værtshus har du et socialt ansvar,” fortæller Michael der, sammen med sin kone, ejer Vognhjulet. De bor sammen på 2. sal over værtshuset. På 1. bor den tidligere ejer, Bo. Når værts-huset spiller på udebane, er der altid otte-ti stamgæster, der tager med for at bakke deres billardspillere op.

Efter turnerings- og restauratørkampen er færdigspillet, bliver der fortsat spillet skomager i billardrummet. ”Nu gælder det som sådan ikke om at vinde. Det handler bare om at undgå at skulle i baren og hente øl til de andre. På den måde har billard også et socialt aspekt: Du behøver ikke vinde – du skal bare overleve,” griner Kaare, der er mangeårig stamgæst på Vognhjulet.

RUST Nr. 8 • 2012

36