Kan man gøre andre mennesker lykkelige? om professionel omsorg og udvikling

Lykke - aspekter af det gode liv

1) Ydre goder: Magt, rigdom og sundhed2) Indre goder: Erkendelse og indsigt3) Nydelse og lyst4) Sociale goder: Velfærd, muligheder og rettigheder

To forudsætninger for det gode liv(i) Vi lever vores liv i overensstemmelse med vores holdninger til, hvad der giver livet værdi.

(ii) Vi har frihed til at sætte spørgsmåls-tegn ved vores værdier, så vi kan vurdere og ændre dem, hvis vi ønsker det.

SocialetikHvad er forskellen på en social-arbejder (pædagoger, omsorgs-arbejdere m.fl.) og en læge?

OmsorgAt tage vare på andre mennesker som værdifulde og uerstattelige, og hvis behov vi søger at komme i møde.

Omsorgspligt og -hensyn: ”At tage vare på andre mennesker som værdifulde og uerstattelige...”

Udspringer af de etiske værdier om værdighed og at gøre det gode og principperne barmhjertighed og solidaritet.

Behovet for omsorg

”...og hvis behov vi søger at komme i møde.”

Et basalt, personligt, socialt og umiddelbart behov, som bør afhjælpes. Mindre vægt på at forbedre den enkeltes situation på sigt, udvikle evner, realisere potentiale.

Socialt arbejde er omsorgsarbejde: hjælp og støtte, etablere relationer, kompensere (for mangler).

Udvikling

Gradvis ændring af egenskaber ved en genstand, et fænomen eller individ over tid.

Menneskelig udvikling:

Involverer foruden gunstige natur-lige forhold et valg.

Vi har mulighed for at handle og for ikke at handle. Vi har desuden mulighed for at handle på forskel-lige måder – der kan være mere eller mindre gode.

Behovet for udviklingDen enkelte bør have mulighed for at realisere sit potentiale, udvikle sig til et ypperligt eksemplar af sin art.

Støtte den enkelte i at udvikle sine evner, forbedre sin situation på sigt.Mindre vægt på basale og umiddelbare behov.

Socialt arbejde er udviklingsarbejde: behandling, prøvning, tilegnelse af kompetencer.

NormaliseringHvilket menneskesyn ligger til grund for en udviklingsorienteret tilgang til socialt arbejde?

RationalitetAdfærd kan korrigeres Fri viljeMyndiggørelse

SkadesreduktionHvilket menneskesyn ligger til grund for en omsorgsbaseret tilgang til socialt arbejde?

Produkt af samfund, arv m.m.Forbedre livskvalitet nu og herDetermineretReducere skader og gener

Omsorg for omsorgens egen skyldSærlige hensyn til udsatte borgere i forhold til f.eks. misbrug, sundhed og sociale kompetencer, der er selvbegrundende.

Overbeskyttende forældre, der forkrøbler deres barn.Ældre, der mister praktiske evner i ældreplejen.Sociale tilbud, der fastholder borgere på lavt funktionsniveau.

Udvikling for udviklingens egen skyldEt ufravigeligt krav om udvikling af mennesker, arbejde, viden, kunst osv.

En norm for hvordan vi indretter samfundet og lever vores liv – en ny ”religion”?

Dilemmaer i moderne socialarbejdeSocialarbejdets dobbelte karakter, omsorg og udvikling, at balancere skadesreduktion og normalisering, kan i en række situationer aktualisere etiske problemer og dilemmaer.

Dilemma En vanskelig situation, hvor vi har to eller flere valgmuligheder. Uanset hvad vi vælger, er resultatet ikke det, vi helst vil have. Der er gode grunde til at vælge både valgmulighed A og B. Men vi kan ikke vælge både A og B, og vi må træffe et valg. Vælger vi A, ude-lukker det B, vælger vi B, udelukker det A.

Etisk dilemma Etik og moral spiller ind, når vi skal vælge den bedste handling. Der er gode etiske og moralske grunde til at vælge både valgmulighed A og B, men et valg skal træffes. I det etiske dilemma skal vi prioritere og vælge mellem værdier, der er i konflikt med hinanden.

Medicin

Ikke medicin

Dilemma:”Borger vil ikke tage sin medicin”

Borgers sundhedProfessionel pligt (udvikling)

Borgers selvbestemmelseProfessionel pligt (omsorg)

Borgers sundhedProfessionel pligt (udvikling)

Borgers selvbestemmelseProfessionel pligt (omsorg)

”-----------”

Omsorg og udvikling: Balancegangen

Socialt arbejde som både omsorgs- og udviklingsarbejde.

Normalisering og myndiggørelse

Skadesreduktion og livskvalitet nu

En kombination af de to perspektiver og tilgange afhængig af situationen.

Midte og håndtering

Midtens hverken-ellerHverken A eller ikke-A; enten A eller B; både A og B. Hverken A eller B: Negativ definition af midten, C som afstandtagen fra det ensidige (perspektiv, tilgang)

Midtens fyldeMidtens C som kreativt alternativ. Midten som fylde i stedet for tomhed: Et punkt kendetegnet ved ligevægt og balance.

Flow og balance En mental tilstand, hvor vi oplever os selv fuldt ud opslugt af det, vi beskæftiger os med. Flow er ekstase, fordi vi er ved siden af os selv. Vi glemmer os selv og ”bliver ét” med den aktivitet, vi udfører. En oplevelse af, at alt falder på plads, hvor tid og sted ophører, og vores aktivitet giver mening og nydelse, mens vi gør det.

Mihály Csíkszentmihályi: ”Flow: The Psychology of Optimal Experience”, 1990