ORIENTERINGSMØDE BYRÅDSKANDIDATER 19. SEPT. 2013

•  Kommunaldirektør, Claus Thykjær •  Direktør, Alma Larsen

PROGRAM

  Velkomst

  Præsentation af kommunen, Byrådsarbejdet og hovedudfordringerne

  Guldborgsund Kommune økonomien

  Fagområders fokusindsatser i den kommende periode

  På tærkslen til…….?

  Afslutning

FAKTA

  Areal 90.697 hektar (124.000 fodboldbaner)

  Folketal pr. 3.kvt. 2013: 61.203

  Antal medarbejdere I størrelsen: 5.200 årsværk (5450 funktionær og 2400 timelønnede og 86% bor i Guldborgsund Kommune)

  Budget 4,9 mia. kr.

  Lidt faktuelt 14 skoler, 14 sportshaller, 2 svømmehaller, 34 daginstitutioner, 1 musikskole, 15 plejecentre, 1 misbrugscenter, 5 genoptræningssteder osv.

  Veje CA. 1.500 km. Veje.

GULDBORGSUND KOMMUNES ORGANISERING

HVEM HAR ANSVAR FOR HVAD?

DET KOMMUNALE SELVSTYRE

  Det kommunale selvstyre betyder, at det er den enkelte kommune der fastlægger, hvordan opgaverne skal løses. Dette være sig antal skoler og børnehaver i kommunen, tilbud til børn og unge eller tilbud til ældre og handicappede.

  Det er Byrådets primære opgave at forvalte Guldborgsund Kommunes budget og sørge for de interne forhold for kommunens borgere og arealer.

Byrådsarbejdet

BYRÅDETS ROLLE

Byrådet er de demokratisk valgte personer der kan beslutte, hvordan servicen skal være i Guldborgsund Kommune

De skal bl.a.

  Udvikle kommunen og lokalsamfundet i dialog med alle borgere

  Sikre service til borgere og virksomheder

  Skabe rammerne for den langsigtede udvikling af kommunen

  Arbejdsgiver for kommunens ansatte

  29 medlemmer i Byrådet   Økonomiudvalg med 9 medlemmer   7 Fagudvalg :

 Erhvervs- og turismeudvalg (5 medlemmer)  Kultur- & fritidsudvalget (5 medlemmer)  Social- og sundhedsudvalget (5 medlemmer)  Seniorudvalget (5 medlemmer)  Arbejdsmarkedsudvalget (5 medlemmer)  Teknik- & miljøudvalget (7 medlemmer)   Børne- og undervisningsudvalget (7 medlemmer)

NUVÆRENDE POLITISKE UDVALGSSTRUKTUR

ARBEJDSFORM - POLITIK

Arbejdsform i udvalg og Byråd:   Månedlige møder i Økonomiudvalg og Byråd (undtagen i

juli)   Fagudvalgene fastsætter selv deres mødefrekvens –

typisk et månedligt møde.   Temamøder med fokus på aktuelle emner, f.eks. budget,

kommuneplan etc.   Konferencer målrettet udvalgenes fagområder   Dialogmøder med interessentgrupper

SAMARBEJDE MELLEM POLITIKERNE OG ADMINISTRATION

  Styrelsesvedtægter og delegationsbestemmelser   Administrationen udarbejder dagsordener til brug for de

politiske møder   Udvalgsformand og direktør for det pågældende område

koordinerer dagsorden forud for mødet   På udvalgsmødet drøfter og beslutter politikerne de enkelte

sager

MASSIV REDUKTION I KOMMUNERNES UDGIFTER

SERVICEUDGIFTER, HELE LANDET

Kilde: KL, (KRL, ordinært ansatte og tjenestemænd)

…OG STORE PERSONALEREDUKTIONER

Kilde: KL (KRL, ordinært ansatte og tjenestemænd)

UDGANGSPUNKT FOR GULDBORGSUND KOMMUNE

  Befolkningsudviklingen

  Demografien arbejder ”i mod kommunen”

  Stigende krav til kommunale ydelser i takt med samfundsudviklingen

  Krav om effektivisering fra Christiansborg

  Begrænset råderum til investeringer

UDFORDRING: DEMOGRAFISK MODVIND

Befolkningsprognose fra 2013 til 2020

Demografi udfordringen for Guldborgsund Kommune

0

10000

20000

30000

40000

50000

60000

70000

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

0-17 år 18-65 år 65-75 år 75+ år i alt

-3% i perioden

43% i perioden 75 år+

-11% i perioden

UDFORDRING: ØKONOMISTYRING OG REFORMER SKAL GIVE PLADS TIL MÅLRETTEDE INVESTERINGER I VELFÆRD

•  Historisk set snævre rammer

•  Kommunerne skal ikke forvente flere

penge – nul-vækst på en god dag

•  Indlagte moderniseringskrav på 5 mia.

kr.

•  Sundhed, uddannelse, forskning mv.

spiser de penge, der måtte være

•  Fra arbejdsmarkedsreformer til større

fokus på modernisering og

effektivisering af den offentlige sektor

Forøgelse af vækstrammen for det offentlige forbrug

Økonomi

DE STØRSTE INDSATSOMRÅDER

Arbejdsmarkedsydelser 844

Jobcenter 826

Folkeskole 615 Træning, omsorg og

pleje 601

Social og Handicap 493

Administration 353

Sundhed 307

Dagpasning 277

Familie afd. 198

Vej og projekt 116

Opgjort i mio. kr. og Brutto beløb

INDTÆGTER

2430

1382

25

3837

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

Skatteindtægter Tilskud og udliging Særlige tilskud i alt Mio. kr.

DRIFTSUDGIFTER

428

615 506

917

105 152 11

945

17 -12

-200

0

200

400

600

800

1000

Mio. kr.

ANLÆGSINVESTERINGER

5 3

42

7

81

4 20

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Mio. kr.

DER ER STORE MULIGHEDER MED ET ØGET FOKUS PÅ, HVORDAN RESSOURCERNE BRUGES - STORE SUMMER I SPIL I GULDBORGSUND KOMMUNE

3.800.000.000. kr. i årlig omsætning

10.400.000 kr. anvendes om dagen - hver dag – året rundt

434.000 kr. anvendes hver time – hver dag – året rundt

Kilde: Refleksio

DER ER MANGE ”POSER PENGE” - OG DER FOREGÅR EN DEL OMFORDELINGER INDEN FOR SEKTORER/

OMRÅDERNE/INSTITUTIONER

Kilde: Refleksio

DER ER MULIGHED FOR AT SKABE ET TVÆRGÅENDE RÅDERUM - OG SAMLET SET ET BREDERE

PERSPEKTIV I DEN LØBENDE PRIORITERING

Kilde: Refleksio

Formulering af en økonomisk politik i Guldborgsund

•  Guldborgsund Kommune kan opstille og vedtage en overordnet økonomisk politik, der i begyndelsen af hver valgperiode skal besluttes af kommunalbestyrelsen

•  Elementerne heri kan eksempelvis være en kobling af økonomiske og strategiske mål, en plan for risikostyring ift. den kommunale økonomi, samt en række udvalgte finansielle nøgletal

•  I forbindelse med fastlæggelsen af paradigme for politikken defineres og udvikles et sæt konkrete måltal i form af de væsentligste nøgletal for en kommunes økonomi og økonomistyring

BUDGETARBEJDET

  Omdrejningspunkt for kommunens aktivitet og service

  En stor del af budgettet er givet

  Budgetarbejdet handler om at prioritere, f.eks.:

  at få ender til at mødes og budgettet til at holde

  at skabe nye tiltag efter politisk ønske

  at beslutte afvikling af det, der ikke ønskes længere

  at pengene bruges effektivt – høj kvalitet og lave udgifter

  at tage ansvar for den samlede økonomi

Fokusområder

ARBEJDSMARKED

  Temaer for den kommende byrådsperiode :

  Kvalificering af arbejdsstyrken – bl.a. ift. Femern Bælt   Flere unge skal have en uddannelse   Langtidsledigheden skal bekæmpes   Tæt dialog med de lokale virksomheder

  Opretholde og gerne øge arbejdsstyrken   Bedre og helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af

arbejdsmarkedet   Stort antal førtidspensionister i kommunen, mindske tilgangen

FOLKESKOLEN

  Temaer for den kommende byrådsperiode :   Tilpasning i takt med den demografiske udvikling

  Omsætte folkeskolereformen og skolepolitikken til hverdagen

•  Fra undervisning til læring – fokus er at alle børn skal blive dygtigere. •  Folkeskolereformen og lov om arbejdstids for lærerne er i høj grad en ledelsesreform - skal understøttes af det politiske arbejde.

  Politisk betyder det, at der bl.a. skal tages stilling til:   formulering af konkrete politiske målsætninger om ambitionen for folkeskolen   understøtte reformens forslag om; særlige forløb for talenter, samarbejde med omgivende samfund, øget digitalisering, nye faglige muligheder i fagene, nye samarbejder mellem skole og dagtilbud etc.   afledte konsekvenser;

  fremtidens SFO ?   tilbud for børn i ferie?   arbejdsmiljøet på skolerne

  Inklusion

  Styring af ressourcerne og optimering

TRÆNING, OMSORG OG PLEJE (ÆLDREOMRÅDET)

  Temaer for den kommende byrådsperiode:

  Stigning i antallet af ældre - prioritering.

  Fokus på sundhedsfremme og hjælp til selvhjælp.

  10 års plan for plejeboliger

  Eventuel konkurrenceudsættelse af dele af ældreområdet

  Rekruttering af medarbejdere. En stor del af de ansatte vil forlade arbejdsmarkedet de kommende år

SOCIAL OG HANDICAP

  Temaer for den kommende byrådsperiode:

  Håndtering af øget efterspørgsel i forhold til mindre botilbud og individuel støtte og mindre efterspørgsel efter større institutioner

  Bedre overensstemmelse ml efterspørgsel og pladser

  Fra rammetilskud til konkurrencedygtige takster

  Muligheder i forhold til udvikling/udvidelse af arbejdspladser

DAGPASNING

  Temaer for den kommende byrådsperiode:

  Faldende børnetal  Tilpasning af kapacitet – og budget. (Udvikle demografireguleringsmodel)  Politisk stilling til struktur og reorganisering af dagtilbudsområdet

  Stigning i antallet af børn med særlige behov / nedsat funktionsevne   Kapacitet og organisering tilpasset målgruppen   Effekt af stigningen i anvendelsen af plejefamilier

  Politisk målsætning og vision for dagtilbudsområdet, som f.eks..  Inkluderende læringsmiljøer  Social, sproglig og sansemotorisk stimulering i de pædagogiske aktiviteter  Digital kvalitetsrapport – dynamisk dialogredskab ml politikere, borgere og medarbejdere  Åbningstidernes sammenhæng med pendlerfamilier  Frit valg for familierne - styringen af kapaciteten - dagtilbud i land og by  Dagtilbudsområdet som faktor i bosætnings strategi

TVÆRGÅENDE INDSATS BORGERBETJENING, CIVILSAMFUNDET ETC.

  Temaer for den kommende byrådsperiode:

  Fra høring til deltagelse

  Fra involvering til samskabelse

  Samskabelse med civilsamfundet om nye måder at løse opgaver

  Gode rammer for borgere til at udfolde sig og bidrage til samfundet som frivillig – engagement båret af lyst

  Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.   Oplæring af borgere   Guidning for borgeren

På tærsklen til…………………?

ADMINISTRATIONENS ROLLE- & ANSVARSFORDELING

ARBEJDSFORM

Nuværende Byråd taget med på råd.

•  Snitfladeproblematik mellem udvalgene og den

politiske samarbejdskultur

•  Tværorganisatorisk fokus frem for siloer

•  Rammerne for styring

•  Hensigtsmæssighed i udvalgsstruktur

•  Politikområder og opgaver i de enkelte udvalg

•  Brug af §17, stk.4 udvalg

Tak for nu