Kandidatuddannelsen (cand.scient.) i Biologi - ses.aau.dk · 2 Forord I medfør af lov nr. nr. 172 af 27 februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes

Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi

Campus Aalborg

Kandidatuddannelsen (cand.scient.) i Biologi

Aalborg Universitet September 2018

2

Forord

I medfør af lov nr. nr. 172 af 27 februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.

3

Indholdsfortegnelse

FORORD ...................................................................................................................................................................... 2

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................................................ 3

KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV. ....................................................................................... 5

1.1 BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG ........................................................................................................................... 5 1.2 FAKULTETSTILHØRSFORHOLD .............................................................................................................................. 5 1.3 STUDIENÆVNSTILHØRSFORHOLD ......................................................................................................................... 5 1.4 CENSORKORPS ..................................................................................................................................................... 5

KAPITEL 2: OPTAGELSE, BETEGNELSE, VARIGHED OG KOMPETENCEPROFIL ................................ 6

2.1 OPTAGELSE .......................................................................................................................................................... 6 2.2 UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK ....................................................................................... 6 2.3 UDDANNELSENS NORMERING ANGIVET I ECTS ................................................................................................... 6 2.4 EKSAMENSBEVISETS KOMPETENCEPROFIL .......................................................................................................... 6 2.5 UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL: ................................................................................................................ 6

2.5.1 Beskrivelse af kvalifikationer......................................................................................................................... 6

KAPITEL 3: UDDANNELSENS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE ........................................................ 8

3.1 UDDANNELSESOVERSIGT ................................................................................................................................... 10 3.2 1. SEMESTER – MOLEKYLÆRBIOLOGI ................................................................................................................ 15

3.2.1 Molekylærbiologi ........................................................................................................................................ 15 3.2.2 Microbial diversity and activity ................................................................................................................... 16 3.2.3 Cell Biology, Immunology and genetics ...................................................................................................... 17 3.2.4 Global Change Biology ................................................................................................................................ 18 3.2.5 Biologiske undervisningsforsøg ................................................................................................................... 19

2. SEMESTER – NATURFORVALTNING ELLER MIKROBIOLOGI OG BIOTEKNOLOGI ....................................................... 20 3.2.6 Naturforvaltning ......................................................................................................................................... 20 3.2.7 Mikrobiologi og bioteknologi ...................................................................................................................... 22 3.2.8 Danske naturtyper ...................................................................................................................................... 23 3.2.9 Conservation biology................................................................................................................................... 25

3.3 VALGFRIE KURSER .................................................................................................................................................... 26 3.3.1 Protein chemistry ........................................................................................................................................ 26 3.3.2 Carbohydrate chemistry .............................................................................................................................. 27 3.3.3 Industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi............................................................................................ 29 3.3.4 Marine pollution ......................................................................................................................................... 31

3.4 3. OG 4. SEMESTER – KANDIDATSPECIALE I BIOLOGI ......................................................................................... 32 3.4.1 Kandidatspeciale i biologi ........................................................................................................................... 32

3.5 PROJEKTMODULER SÆRLIGT UDBUDT PÅ 2-FAGSUDDANNELSER ......................................................................................... 34 3.5.1 Eksperimentel økologi og økotoksikologi .................................................................................................... 34 3.5.2 Populationsbiologi ...................................................................................................................................... 35 3.5.3 Eksperimentel fysiologi ............................................................................................................................... 36

3.6 KURSUSMODULER SÆRLIGT UDBUDT PÅ 2-FAGSUDDANNELSER ......................................................................................... 38 3.6.1 Anvendt statistik ......................................................................................................................................... 38 3.6.2 Økologi og økotoksikologi ........................................................................................................................... 39 3.6.3 Dyrefysiologi og human fysiologi ................................................................................................................ 39 3.6.4 Botanik og plantefysiologi .......................................................................................................................... 40 3.6.5 Evolution og populationsbiologi ................................................................................................................. 41 3.6.6 Limnologi..................................................................................................................................................... 43 3.6.7 Marin biologi ............................................................................................................................................... 44 3.6.8 Molekylærbiologi og bioinformatik ............................................................................................................. 45

KAPITEL 4: IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSREGLER OG REVISION .................................................46

4

KAPITEL 5: ANDRE REGLER ...........................................................................................................................47

5.1 REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER KANDIDATPROJEKTET ............................................................. 47 5.2 REGLER OM MERIT, HERUNDER MULIGHED FOR VALG AF MODULER, DER INDGÅR I EN ANDEN UDDANNELSE

VED ET UNIVERSITET I DANMARK ELLER UDLANDET ........................................................................................... 47 5.3 EKSAMENSREGLER ............................................................................................................................................. 47 5.4 DISPENSATION .................................................................................................................................................... 47 5.5 REGLER OG KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG ................................................................... 47 5.6 UDDYBENDE INFORMATION ................................................................................................................................ 47

5

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i biologi er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9292 af 26. april 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb).

1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Kemi, Miljø og Bioteknologi ved School of Engineering and Science.

1.4 Censorkorps

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for biologi.

6

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 Optagelse Ansøgere med retskrav på optagelse: Ansøgere, der har bestået en af følgende uddannelser, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i biologi:

Bacheloruddannelsen i biologi, Aalborg Universitet Ansøgere uden retskrav på optagelse: Adgangsgivende bacheloruddannelser:

Bacheloruddannelsen i biologi, Syddansk Universitet

Bacheloruddannelsen i biologi, Århus Universitet

Bacheloruddannelsen i biologi, Københavns Universitet Optagelse på den to-faglige kandidatuddannelse kræver desuden en to-faglig bacheloruddannelse.

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. i biologi. Den engelsksprogede betegnelse: Master of Science (MSc) in Biology. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. i biologi og sidesfag (Master of Science (MSc) in Biology and [the minor subject]), når biologi læses som centralt fag i en to-fags-kombination.

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil:

2.5.1 Beskrivelse af kvalifikationer Personer der opnår grader på dette niveau: Viden

En kandidat i biologi har blandt andet forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis på højeste internationale niveau inden for følgende naturvidenskabelige områder:

Molekylær biologi

Cellebiologi og genetik

Bioteknologi og mikrobiologi

Danske naturtyper

Naturforvaltning og bevaringsbiologi

7

En kandidat i biologi kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over teori og videnskabelige metoder samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder En kandidat i biologi kan mestre videnskabelige metoder og redskaber fra molekylær til global biologisk skala samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder. En kandidat i biologi kan vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder inden for området samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse-og løsningsmodeller. En kandidat i biologi kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, samt kunne undervise og instruere i faget på de gymnasiale uddannelser.

Kompetencer En kandidat i biologi kan styre arbejds-, undervisnings- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. En kandidat i biologi kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. En kandidat i biologi kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

8

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

forelæsninger

klasseundervisning

projektarbejde

workshops

opgaveløsning (individuelt og i grupper)

lærerfeedback

Den to-faglige kandidatuddannelse i biologi er tilrettelagt i henhold til vejledningen om faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning. Uddannelsen opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav:

”Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget biologi i de gymnasiale uddannelser, at kandidaten opfylder de nedenstående faglige mindstekrav.

Kandidatens uddannelse skal omfatte studieaktiviteter med et samlet omfang på mindst 120 ECTS-point, indeholdende:

- obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point, - dybdestof på ca. 30 ECTS-point og - breddestof på ca. 30 ECTS-point. Mål

Kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder: - kende fagområdets centrale teorier og modeller og kunne diskutere deres styrker og

svagheder. - analysere og behandle biologiske problemstillinger med anvendelse af faglige

ræsonnementer, modeller, metoder og relevant IT fra fagets centrale discipliner. - tilrettelægge, organisere og gennemføre eksperimenter og undersøgelser, såvel i

laboratoriet som i felten, under forsvarlig hensyntagen til sikkerhed og risici. - analysere, bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde med inddragelse

af kvalitative og kvantitative modeller. - perspektivere faglige indsigter og belyse biologiens samspil med den historiske,

samfundsmæssige og teknologiske udvikling. - formidle faglige emner indenfor biologi til udvalgte målgrupper.

Obligatorisk kernestof

Kandidaten skal have et solidt kendskab til fagområderne - cellebiologi og mikrobiologi. - biokemi, enzymer og enzymkinetik.

9

- genetik og molekylærbiologi. - planter og dyrs diversitet, herunder opbygning, fysiologi og systematik. - human biologi - evolutionsbiologi. - økologi, herunder populationsbiologi og økotoksikologi. Kandidaten skal desuden beherske:

- biologiske eksperimenter, molekylærbiologiske metoder, undersøgelses- og analysemetoder, såvel i laboratoriet som i felten, med relevans for undervisningsfaget biologi.

- didaktik og sikkerhed ved eksperimentelt arbejde i faget på gymnasialt niveau.

Studiet skal tilrettelægges, så fagets eksperimentelle og teknologiske sider træder tydeligt frem.

Dybdestof

Kandidaten skal have indgående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling, teknologisk anvendelse, undervisning eller formidling. Stoffet skal perspektivere og videreføre progressionen af de faglige emner fra kernestoffet.

Breddestof

Kandidaten skal besidde et basalt kendskab til fagområder fra andre naturvidenskabelige eller tekniske fag, som er relevante og nødvendige i forhold til biologi og fagligt samspil i gymnasial undervisning.

Breddeemnerne skal omfatte: - matematik og statistik der finder anvendelse i faget. - kemi, herunder organisk og uorganisk kemi og fysisk kemi. - videnskabsteori med henblik på naturvidenskabelige eller teknologiske fag.

Breddeemnerne kan omfatte: - bioinformatik. - fagdidaktik. - fysik. - big data.”

10

3.1 Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Tabel 1. Ét-fags uddannelsen i biologi

Semester Modul ECTS Bedømmelse Censur

1.

Molekylærbiologi 15 7-trins-skala Intern

Cellebiologi, immunologi og genetik 5 7-trins-skala Intern

Valgfag (2 af flg. kurser)

Mikrobiel diversitet og aktivitet

Klimapåvirkning af biologiske systemer

Biologiske undervisningsforsøg

5 5 5

7-trins-skala 7-trins-skala B/IB

Intern Intern Intern

2.

Valgfag

Naturforvaltning

Mikrobiologi og bioteknologi

15 15

7-trins-skala 7-trins-skala

Intern Intern

Danske naturtyper 5 B/IB Intern

Bevaringsbiologi 5 7-trins-skala Intern

Valgfag

Forurening i marine områder

Industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi

Proteinkemi

Kulhydratkemi

5 5 5 5

7-trins-skala 7-trins-skala 7-trins-skala 7-trins-skala

Intern Intern Intern Intern

3.-4. Kandidatspeciale i biologi 60 7-trins-skala Ekstern

Total 120

11

To-faglige uddannelsesoversigter Studieforløbene for uddannelsens mest anvendte gymnasielærerkombinationer er beskrevet i studieordningen, men der udbydes også andre kombinationer, end de beskrevne. Hvis du er interesseret i en gymnasielærerkombination, der ikke allerede er beskrevet i studieordningen, så udarbejder studienævnet et konkret studieforløb efter henvendelse. På denne hjemmeside kan du læse mere om Aalborg Universitets udbud af gymnasielæreruddannelser https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/ Tabel 2. To-fagsuddannelsen med biologi som centralt fag og med sidefag i kemi

Sem. 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS

MSc 1 Biologiske undervisnings-forsøg

Cellebiologi, immunologi og genetik

Videregående uorganisk kemi

Molekylærbiologi

2 Danske naturtyper

Miljøforvaltning

Limnologi

Marin biologi

Proteinkemi

Kylhydratkemi

Naturforvaltning


3 Kemiske undervisningsforsøg

Materialekemi Materialers fysiske kemi

Syntese og karakterisering af materialer

4 Kandidatspeciale i biologi

Tabel 3. To-fagsuddannelsen med biologi som sidefag og med centralt fag i kemi


MSc 1 Kemiske undervisningsforsøg

Materialekemi Materialers fysiske kemi

Syntese og karakterisering af materialer

2 Kulhydratkemi Supramolekylær kemi

Polymerkemi Makromolekylær kemi

3 Biologiske undervisningsforsøg




Molekylærbiologi

4 Kandidatspeciale i kemi

Tabel 4. To-fagsuddannelsen med biologi som centralt fag og med sidefag i matematik Sem. 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS




Klimapåvirkning af

Molekylærbiologi

https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/

12

biologiske systemer

2 Danske naturtyper

Miljøforvaltning

Limnologi

Marin biologi

Proteinkemi

Kylhydratkemi

Naturforvaltning


3 Statistik interferens

Computer algebra

Differentialgeometri


Tabel 5. To-fagsuddannelsen med biologi som sidefag og med centralt fag i matematik


MSc 1 Statistik inferens

Computer algebra

Differentialgeometri

2 Integrations teori

3 Biologiske undervisnings-forsøg




Molekylærbiologi

4 Kandidatspeciale

Tabel 6. To-fagsuddannelsen med biologi som centralt fag og med sidefag i fysik






Molekylærbiologi

2 Danske naturtyper

Miljøforvaltning

Limnologi

Marin biologi

Proteinkemi

Kylhydratkemi

Naturforvaltning


3 Faststoffysik II Moderne fysik Fysiske undervisningsfo

rsøg

Statistisk mekanik


13

Tabel 7. To-fagsuddannelsen med biologi som sidefag og med centralt fag i fysik Sem. 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS

MSc 1 tatistisk mekanik

Faststoffysik II Moderne fysik Fysiske undervisningsforsøg

2 Optiske nanostrukturer og materialer

Kvantemekanik II

Numerisk modeller i fysik og ingeniørvidenskab / Overfladefysik og -kemi





Molekylærbiologi

4 Kandidatspeciale

Tabel 8. To-fagsuddannelsen med biologi som centralt fag og med sidefag i geografi


MSc 1

2 Limnologi Marin biologi Danske naturtyper

Miljøforvaltning



Dyrefysiologi og humanfysiologi

Molekylærbiologi


Tabel 9. To-fagsuddannelsen med biologi som sidefag og med centralt fag i geografi


MSc 1



Molekylærbiologi og bioinformatik

3 Evolution og populationsbiologi

Dyrefysiologi og human fysiologi

Botanik og plantefysiologi

Populationsbiologi

Eksperimentel fysiologi

4 Kandidatspeciale

Tabel 10. To-fagsuddannelsen med biologi som centralt fag og med sidefag i idræt


MSc 1

2

3 Dyrefysiologi og human fysiologi



14


Naturforvaltning

Akvatisk biologi


Tabel 11. To-fagsuddannelsen med biologi som sidefag og med centralt fag i idræt


MSc 1 Evolution og populationsbiologi



Populationsbiologi


2 Økologi og økotoksikologi

Limnologi

Marin biologi




4 Kandidatspeciale

Tabel 12. To-fagsuddannelsen med biologi som centralt fag og med sidefag indenfor samfundsvidenskab eller humaniora


MSc 1

2

3 Dyrefysiologi og human fysiologi




Naturforvaltning

Akvatisk biologi


Tabel 13. To-fagsuddannelsen med biologi som sidefag og med centralt fag indenfor samfundsvidenskab eller humaniora


BSc 1

MSc 1 Evolution og populationsbiologi



Populationsbiologi


2 Økologi og økotoksikologi

Limnologi Marin biologi Ekperientel økologi og økotoksikologi




4

5 Kandidatspeciale

15

3.2 1. semester – Molekylærbiologi

3.2.1 Molekylærbiologi

Danish title English title

Molekylærbiologi Molecular Biology

Placering Efterår Formål At give den studerende indsigt i grundlæggende molekylærbiologi, så

den studerende kan redegøre for organisationen og replikationen af genetisk materiale i både prokaroyter og eurokaryoter. Indsigt i reguleringen af transskriptionen af gener og translationen af RNA. Forståelse for moderne molekylærbiologiske metoder til manipulation af DNA samt analyse af molekylærbiologiske data.

Læringsmål Efter projektet skal den studerende kunne

redegøre for den centrale molekylærbiologi

beskrive og benytte molekylærbiologiske teknikker anvendt i forskning og industriel udvikling

redegøre for transgene teknikker og design af relevante rekombinante bioteknologiske produkter

anvende et omfattende repertoire af bioinformatiske analysemetoder

kende og anvende centrale sekvensdatabaser og netbaserede

sekvensanalyser

vurdere fordele og ulemper ved forskellige produktions‐ systemer og ‐organismer og redegøre for fremtidig brug af molekylærbiologiske teknologier til ‘molecular farming’

foretage en vurdering af transgene organismers egenskaber

give det faglige grundlag for etiske og sikkerhedsmæssige-overvejelser, der opstår ved anvendelse af rekombinante teknologier og transgene organismer

Undervisningsform Projekt kombineret med forelæsninger og teoretiske øvelser

Indhold Projekter vil basere sig på aktuelle forsknings‐ og udviklingsprojekter, typisk design og konstruktion af et gen eller en mutant og præliminær ekspression. Arbejdet omfatter en eksperimentel molekylærbiologisk og en teoretisk bioinformatisk del.

Sprog Engelsk og dansk

Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutningen.

Vurderingskriterier Er angivet i fællesbestemmelserne

16

3.2.2 Microbial diversity and activity

Engelsk titel

Dansk titel

Microbial Diversity and Activity


Placering Efterår

Formål The aim is to provide a fundamental understanding of how to characterize identity and function of prokaryotes using imaging and molecular techniques, how prokaryotes form consortia and biofilms, and how mixed microbial communities can be used to solve environmental challenges, such as production of bioenergy, reuse of resources, and production of clean water.

Læringsmål At the end of the course the student should be able to Knowledge

account for the formation, composition, growth and activity of mixed microbial communities

describe growth of human-related and pathogenic bacteria in biofilms

explain the use of mixed communities to clean soil, water and air for C, N and P

explain the use of mixed communities for nutrient recovery and bioenergy production

Skills

apply bioinformatic databases and account for molecular techniques used for identification of microorganisms

Indhold Identification of microorganisms using molecular and bioinformatic approaches

Use of advanced microscopy for characterization of microorganisms in mixed cultures

Methods to determine activity of microorganisms directly in biofilm

Biofilm formation, composition, microbial communication and microbial communities

Pathogenic bacteria in biofilms

Principles for control of unwanted prokaryotes

Transformation of micropollutants

Transformation of C, N and P in mixed communities

Use of mixed communities to purify soil, water and air

Sprog Engelsk

Prøveform Mundtlig eller skriftlig eksamen


17

3.2.3 Cell Biology, Immunology and genetics

Engelsk titel

Dansk titel

Cell Biology, Immunology and Genetics

Cellebiologi, immunologi og genentik

Placering Efterår

Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Microbiology, Biochemistry

Formål To give the student a thorough insight in eukaryotic cell biology and genetics and an overview of immunology

Læringsmål After completion of the course the student should be able to

account for the composition of the eukaryotic cell

account for the composition and function of the organelles of the eukaryotic cell

describe inter and intra cellular communication

account for the background for inheritance

account for the theory on heredity and evolution

account for and evaluate selected cell biologic, genetic, and immunologic methods and techniques

account for central elements of the immune system

account for the basic mechanisms of the immune system, including the potential pathologic developments

Indhold Eukaryotic cell compartments, organelles, membranes and transport mechanisms

Cytoskeleton, cell-cycle, and cell-division, mitosis and meiosis

Signal transduction

Mendel’s laws

Chromosomes and heredity

Genotype, phenotype, and their correlation

Genetic variability and diseases

The composition and function of the immune system

The role of the immune system in preventing and fighting, but also in causing disease

Cell biologic, genetic, and immunologic methods

Sprog Engelsk

Prøveform Mundtlig eller skriftlig eksamen


18

3.2.4 Global Change Biology

English title

Danish title

Global Change Biology


Placement Fall, 1st semester

Aim To qualify the student to understand how global changes affect biological systems

Learning outcomes After completion of the course the student should be able to Knowledge

explain the how greenhouse gas emission is linked to climate change, and how climate changes affect greenhouse gas emissions

explain how climate changes can influence populations and community dynamics

explain how climate changes can influence populations and community dynamics

explain how a changing climate impact on agriculture and horticulture

describe for how climate historically has changed and impacted on life on earth

explain how populations adapt to changing thermal conditions through plastic and evolutionary responses

explain the role of evolution and phenotypic plasticity in relation to climate change

account for the factors that constraints evolutionary processes Skills

apply predictive ecosystem models to estimate how ecosystems are affected by global changes and land use

discriminate between species invasion from gradual migration due to climate changes and random species invasion

Competences

describe and use strategies that can mitigate greenhouse emission

Content Lectures, supplemented with project work, workshops, presentation seminars, laboratory tests

Duration 5 ECTS

Language English

Assessment Written or oral examination

Grading 7-point scale

Assessment criteria As stated in the joint programme regulations

19

3.2.5 Biologiske undervisningsforsøg

Dansk titel

Engelsk titel


Biological Experiments for Teaching

Placering Efterår

Formål Det er kursets formål at sætte de studerende i stand til at forberede og udføre formidling af biologisk viden på et passende pædagogisk niveau.

Læringsmål Efter kurset skal den studerende kunne

Viden

formidle biologiske emner til udvalgte målgrupper på forskellige faglige niveauer

redegøre for hvilke didaktiske overvejelser der kunne ligge til grund for de enkelte lektioner i et undervisningsforløb

Færdigheder

planlægge og præsentere et større undervisningsforløb på gymnasieniveau der indeholder både en eksperimentel og teoretisk del

Fremstille øvelsesvejledninger

Planlægge og gennemføre demonstrations- og elev-forsøg der viser centrale biologiske teorier

redegøre for hvilke didaktiske overvejelser der kunne ligge til grund for de enkelte lektioner i undervisningsforløbet

Undervisningsform Jf. afsnit 3

Prøveform Aktiv deltagelse og godkendelse, baseret på fremlæggelserne af de udvalgte demonstrationsforsøg

Vurderingskriterier Er angivet i fællesbestemmelserne.

20

2. semester – Naturforvaltning eller Mikrobiologi og bioteknologi

3.2.6 Naturforvaltning

Titel

Title

Naturforvaltning

Environmental Management

Placering Forår

Formål At give den studerende viden om natur-problematikker og erfaring i at arbejde med en naturforvaltningsmæssig problemstilling

Læringsmål Studerende der gennemfører modulet

Viden

skal kunne identificere relevante problemstillinger på natur- og miljø-området

Færdigheder

skal kunne udvælge og forestå feltbiologiske og eksperimentelle analyser for at belyse en given problemstilling på natur- og miljø-området

skal kunne vurdere og afrapportere resultaterne af projektet i form af en rapport og en mundtlig fremlæggelse og evt. anvise tiltag der sigter f.eks. mod ændringer af miljøtilstanden i et naturområde

opbygge en projektrapport efter fagområdets normer, inddrage relevant originallitteratur, benytte korrekt fagsprog og formidle projektets forskningsbaserede grundlag og problemstillinger samt resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde

vurdere og udvælge relevant originallitteratur og gængse videnskabelige metoder, modeller og andre redskaber benyttet i projektarbejdet samt vurdere projektets problemstilling og resultater i en relevant natur- og teknisk- videnskabelig kontekst samt relevante samfundsmæssige forhold

Kompetencer

varetage planlægning, gennemførsel og styring af komplekse og uforudsigelige forsknings- og/eller udviklings-opgaver og påtage sig et professionelt ansvar for at gennemføre faglige og tværfaglige samarbejder

selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

Undervisningsform Projekt

Indhold Projektet kan omhandle et bredt udvalg af emner og opbygges typisk omkring en naturtype, en biotop, en dyre- eller pante-art, eller en mikroorganisme som beskrives og undersøges ved brug af litteratur, feltstudier og eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Eksempler kunne være studier af hedens tilstand i Danmark, primær-produktionen i Limfjorden, fiskebestanden i et vandløb, hybenrosen som invasiv art, resistente bakterier i landbruget eller et andet emne, som har studerendes særlige interesse.

21

Sprog Dansk



22

3.2.7 Mikrobiologi og bioteknologi

Dansk titel

Engelsk titel


Microbiology and Biotechnology

Placering forår

Forudsætninger -

Formål At kvalificere den studerende til at arbejde med fundamentale områder indenfor mikrobiologi eller miljømæssig eller industriel bioteknologi.

Læringsmål Studerende der gennemfører modulet Viden

skal kunne redegøre for teknologier anvendt i mikrobiel og bioteknologisk eksperimentel forskning

Færdigheder

skal kunne deltage forskning og udvikling indenfor mikrobiologi og bioteknologi

opbygge en projektrapport efter fagområdets normer, inddrage relevant originallitteratur, benytte korrekt fagsprog og formidle projektets forskningsbaserede grundlag og problemstillinger samt resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde

vurdere og udvælge relevant originallitteratur og gængse videnskabelige metoder, modeller og andre redskaber benyttet i projektarbejdet samt vurdere projektets problemstilling og resultater i en relevant natur- og teknisk- videnskabelig kontekst samt relevante samfundsmæssige forhold

Kompetencer

varetage planlægning, gennemførsel og styring af komplekse og uforudsigelige forsknings- og/eller udviklings-opgaver og påtage sig et professionelt ansvar for at gennemføre faglige og tværfaglige samarbejder



Indhold The project focuses on a selected topic in industrial or environmental biotechnology. Typical examples include: Protein expression, purification and characterization, modification of carbohydrates by enzymes, production of industrial products by fermentation, microbiological treatment of specific waste or recovery of resources. The project may include practical laboratory work, reactor studies, bioinformatics, and modeling.

Sprog Dansk

Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutningen


23

3.2.8 Danske naturtyper

Dansk titel

Engelsk titel

Danske naturtyper

Danish Biotopes

Placering Forår

Formål Formålet med kurset er at give studerende kendskab til et bredt udsnit af danske naturtyper og naturområder, og hvilke særlige kendetegn, herunder dyr, planter samt geologiske og geografiske forhold, som er karakteristiske for de enkelte naturtyper, danske dyr og planter, samt naturbeskyttelse i Danmark og EU.

Læringsmål Studerende der gennemfører modulet Viden

skal have et overordnet kendskab til Danmarks geologi og forskelle i naturtyper, jordbunds- og klimatiske forhold i de forskellige landsdele

skal kende nogle af de mest karakteristiske naturtyper og interessante natur-lokaliteter i Danmark

skal kende et bredt udsnit af Danmarks planter, og kunne bestemme planter vha. nøgler og have kendskab til deres krav til miljøet hvor de gror

skal kende Danmarks almindelige pattedyr, fugle, krybdyr og padder og have kendskab til deres udbredelse og levevis

skal have kendskab til et udvalg af insekter, krebsdyr, bløddyr og andre invertebrater i Danmark

skal have kendskab til faunistisk og floristisk succession

skal kende Naturbeskyttelsesloven og andre love, bestemmelser, regulativer og offentlige planer, som vedrører beskyttelsen af naturen, og have kendskab til offentlig naturforvaltning

skal kende til væsentlige problemstillinger på natur- og miljø-området (eutrofiering, fragmentering af naturområder, biodiversitet m.v.) samt væsentlige interessekonflikter på miljøområdet (opdyrkning, byudvikling, landinvinding, jagt og fiskeri m.v.)

Færdigheder

skal kunne karakteriserer naturtyper på baggrund af en lokalitets vegetation, dyreliv og geologi

skal kunne vurdere hvilke lov- og regulativ-mæssige beskyttelseskrav, som omfatter en given lokalitet

Undervisningsform Ekskursioner, feltarbejde, gruppearbejde og forelæsninger.

Indhold Kurset vil omfatte et bredt udvalg af danske naturtyper og beskrive hvilke forskelligheder der har betydning for et områdes flora og fauna. Der vil afholdes ekskursioner til forskellige danske naturtyper, f.eks. højmose, hede, klithede, overdrev, eng, strand-overdrev og -eng, marsk, skov og vådområder, samt besøg i nogle Danmarks mest interessante natur-lokaliteter, f.eks. Lille Vildmose, Vejlerne, Hanstedreservatet eller Råbjerg

24

Mile, og naturgenopretnings-projekter, f.eks. Vilsted Sø eller Skjern Ådal. På de enkelte lokaliteter udføres feltarbejde i form af bestemmelse af karakteristiske planter, insekter og andre dyr og evt. jordbundsanalyser. Ekskursionerne suppleres med forelæsninger og gruppearbejde, og der udfærdiges en rapport med en kort karakterisering af hver enkelt lokalitet, som den studerende senere kan bruge som sit eget opslagsværk.

Prøveform Aktiv deltagelse og godkendelse af skriftlig rapport

Sprog Dansk


25

3.2.9 Conservation biology

English title

Danish title

Conservation Biology

Bevaringsbiologi

Placement Spring, 2nd semester

Aim To give the student a basic introduction to the discipline of conservation biology with a focus on current problems and potential solutions.


describe human-induced and environmental factors that influence species, populations, habitats and biodiversity including genetic variation

describe how ecosystems and food chains are connected, and how their conservation may be affected by the loss or decline of a population or habitat

explain how invasive alien species can influence local ecosystems and, over time, have profound implications for conservation

Skills

identify and describe the conservational value of different species and populations

identify “Keystone species”, where some species have an ecosystem role larger and more important than that suggested by their size and biomass

identify “Umbrella species”, where preservation of habitats and populations of sufficient size will contribute to conservation of many other species

use important tools for data collection and analyses concerning populations at risk, such as non-invasive genetic materials

assess potential solutions for conservation of species, populations and habitats at risk

use appropriate tools to collect data on species and populations in reference state as well as communities under environmental stress

use appropriate multivariate statistical analyses to assess biological communities and the environmental stressors affecting them

Content The course will comprise lectures and exercises on the above-mentioned themes. For each theme the students will have the possibility to identify examples of threatened species and/or habitats and possible solutions to reduce, and in some cases eliminate, current threats to their conservation. These exercises will permit interested students to focus on issues of special importance to Denmark, and they will allow all students to present their findings to the rest of the group.

Duration 5 ECTS

Language English



26


3.3 Valgfrie kurser

På det andet semester af kandidatuddannelsen er det muligt at vælge 2 valgfrie fag som gør det muligt at profilere sig indenfor naturforvaltning eller mikrobiologi og bioteknologi.

3.3.1 Protein chemistry

English title

Danish title

Protein Chemistry

Proteinkemi


Prerequisites The module builds on knowledge gained in Biochemistry

Aim To give the student extensive knowledge of amino acid, peptide and protein reactivity, structure, dynamics, stability, function, interaction with other macromolecules, and important analytical methods within the field. To give the student a deep understanding of the chemistry, thermodynamics and reaction kinetics which determine protein properties, functions and applications, along with the capabilities of the accompanying techniques.


account for the chemistry and thermodynamics behind protein structure, folding, stability and function, including the effect of protein modifications

account for central elements of protein biosynthesis and processing

account for protein evolution and homology Skills

design and produce recombinant proteins

explain, use and document the effect of different preparative and analytical methods, including different forms of chromatography and electrophoresis

Competences

read and understand advanced scientific articles in structural and analytical protein chemistry

Content Amino acid properties and modifications

Protein structure classes and the forces that contributes to protein folding and stability

Enzymes, antibodies, therapeutic peptides, proteins, protein ligands, and protein inhibitors

Methods for protein production, purification and analysis Duration 5 ECTS

Language English



27


3.3.2 Carbohydrate chemistry

English title

Danish title

Carbohydrate Chemistry

Kulhydratkemi


Aim The student will obtain basic knowledge of the chemistry, biology and biosynthesis of carbohydrates as well as carbohydrate active enzymes and their catalytic reaction mechanisms. Furthermore the student will obtain knowledge of the structure, function and technical utilization of oligo- and polysaccharides regarding industrial production and biomedical applications.

Learning outcomes After completion of the course module the student should be able to Knowledge

explain and show in depth understanding of the structure and chemical properties of mono- and disaccharides as well as oligo- and polysaccharides

demonstrate knowledge of industrially important carbohydrates including hydrocolloids and their gelation properties

explain essential aspects of glycobiology

demonstrate in depth knowledge of the substrate specificity, regio- and anomeric selectivity as well as the function and catalytic mechanisms of carbohydrate active enzymes

demonstrate knowledge of the enzymology related to degradation and modification of plant based biomass including starch, cellulose and pectin.

Skills

apply methods of carbohydrate synthesis and modification to solve problems in industrial processes and applications

carry out enzyme catalysed starch liquefaction and saccharification

carry out enzyme catalysed organic synthesis of glycoconjugates

perform viscosimetric analysis

perform preparative solid phase separation of glycoconjugates and their characterisation

Content The course consists of lectures, theoretical exercises and individual studies focused on the following topics

Nomenclature, structure and isomers of pentoses and hexoses

Conformation of monosaccharides

Structure, chemical and physical properties of mono-and disaccharides, oligo- and polysaccharides

Technical and industrial utilization of carbohydrates including hydrocolloids

Glycosylation

Structure, function and catalytic mechanism of glycoside hydrolases

The cellulosome

Pectinolytic enzymes

28

Glycoside transferase and glucosidase catalysed reactions

Regioselective synthesis of sugar derivatives and glycoconugates Duration 5 ECTS

Language English



Assessment Criteria As stated in the joint programme regulations

29

3.3.3 Industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi

Dansk titel

Engelsk titel

Industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi

Industrial Microbiology and Food Chemistry

Placering Efterår

Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Mikrobiologi, Biokemi


Viden

skal kunne redegøre for fødevarernes bestanddele og deres fundamentale fysisk-kemiske egenskaber

skal kunne gøre rede for den grundlæggende fødevaretoksikologi og –fødevaremikrobiologi

skal kunne redegøre for bioteknologiens historiske betydning

skal kunne redegøre for de mest almindelige former for bioenergi, herunder produktion og anvendelse af biogas, bioethanol og biodiesel

skal kunne forklare grundlæggende principper der ligger til grund for eksperimentel analyse af fødevarer og forarbejdning og udvikling af industrielt fremstillede fødevare

skal kunne redegøre for produktion, udvikling og høst af mikrobielle metabolitter og industrielle enzymer og terapeutiske stoffer i mikrobielle kulturer af fx Bacillus, gær og filamentiøse svampe, samt udvikling af rekombinante produktionsstammer

skal kunne redegøre for hvilke mammale og humane cellelinjer, der anvendes industrielt samt redegøre for dyrkning og post-translationelle modifikationer i gær og mammale celler, samt udvikling af produktionsstammer og udstyr


Indhold Tilsætningsstoffer: hvilke klasser af tilsætningsstoffer findes, hvad bliver de brugt til, hvilken lovlivning findes på området. Aroma, smag, lugt, tekstur

Vand og vandaktivitet. Lipiders inddeling, exidation og hærdning

Maillard-reaktioner, dens anvendelser og konsekvenser

Proteiner og enzymer i fødevarer.

Lipider i fødevarer, lipidoxidation, shelf-life testing

Kulhydrater som sødemidler, næringsmidler og strukturskabende ingredienser.

Grundlæggende toksikokinetik og toksikodynamik

Måling af fødevarers toksiske effekter og fastlæggelse af grænseværdier

Fødevaremikrobiologi, fødevarebårne infektioner, fordærv, konservering af fødevarer. Fødevarekontrol i Danmark

Fødevarebioteknologi, øl og vin, mejeriprodukter, fermenterede fødevarer

Metabolitter: ethanol, citronsyre, aminosyre, vitaminer, Saccharomyces cereviciae, filamentiøse svampe og andre anvendte organismer

Biobrændsler, 1. og 2. generations bioetanol, biogas, biodiesel, biobrint

30

Rekombinante proteiner i laboratoriet, Eschrichia coli: lac-promotorer, t7-promotorer, vektorer, transformation, selektion, metabolisme, dyrkning og produkter

Industrielle enzymer, Bacillus og filamentøse svampe: promotorer, vektorer, kromosomal ekspression, protein-sekretion, metablisme, dyrkning og produkter

Terapeutiske proteiner: Gær og mammale celle kulturer, humane cellelinjer, cancer-cellelinjer, CHO-celler, post-translationale modifikationer og produkter

Antistoffer, hybridoma celler, dyrkning, vækstmedier, micro-carriers, flasker og bioreaktorer

Prøveform Skriftlig eller mundtlig eksamen.


31

3.3.4 Marine pollution

English title

Danish title

Marine Pollution

Forurening i marine områder


Aim To provide fundamental insight into coastal marine waters including effects and prevention of natural and anthropogenic pollution.


explain physical, chemical and microbial processes in marine systems

account for the most common types of marine pollution

account for the exchange of matter between aquatic and terrestrial environments

account for the processes: primary production, respiration and re-oxidation

describe important organic and inorganic pollutants and pollution effects in coastal marine waters

Skills

analyze microbial loops, food webs, and turnover of C, N, and S in aquatic environments and in sediments

distinguish between pollution impacts on individuals, populations, and communities

assess recreational and bathing water quality, and tools for fecal pollution source tracking

Competences

evaluate the occurrence of inorganic nutrients, man-made pollutants, disease-causing microorganisms, and metal pollution in marine waters

evaluate methods to prevent and alleviate antropogenic pollution in coastal marine waters

Type of instruction Lectures, supplemented with theoretical exercises, workshops, presentation seminars

Duration 5 ECTS

Language English




32

3.4 3. og 4. semester – kandidatspeciale i biologi

3.4.1 Kandidatspeciale i biologi

Titel Kandidatspeciale i biologi

Master’s thesis in Biology

Forudsætninger -

Mål: Studerende der gennemfører modulet skal kunne: Viden

redegøre for det videnskabelige grundlag og videnskabelige problemstillinger inden for biologi

redegøre for den højeste internationale forskning inden for specialets fagområde

Færdigheder

mestre de videnskabelige metoder og generelle færdigheder, der knytter sig til specialets fagområde

opbygge en projektrapport efter fagområdets normer, benytte korrekt fagsprog, dokumentere ekstensiv inddragelse af relevant originallitteratur, og formidle og diskutere projektets forskningsbaserede grundlag og problemstillinger samt resultater skriftligt, grafisk og mundtligt på en sammenhængende måde

kritisk vurdere projektets resultater i forhold til relevant originallitteratur og gængse videnskabelige metoder og modeller samt vurdere og diskutere projektets problemstilling og resultater i relevant natur- og teknisk-videnskabelig kontekst

perspektivere og vurdere projektets potentiale for videre udvikling, herunder vurdere og inddrage relevante økonomiske, etiske, miljømæssige og andre samfundsmæssige relevante forhold

Kompetencer

deltage i og selvstændigt gennemføre teknologisk og

naturvidenskabelig udvikling og forskning, udvikle og gennemføre

eksperimentelt arbejde samt løse komplekse opgaver ved brug af

videnskabelige metoder

varetage planlægning, gennemførsel og styring af komplekse og

uforudsigelige forsknings- og/eller udviklingsopgaver og påtage sig et

professionelt ansvar for at gennemføre selvstændige faglige opgaver

såvel som tværfaglige samarbejder


Undervisningsform Projektarbejde

Kandidatspecialet gennemføres indenfor det biologiske område.

33

Kandidatspecialet kan gennemføres i forskellige former for samarbejde

f.eks. med private virksomheder, offentlige institutioner eller andre

universiteter

Et langt kandidatspeciale på mere end 30 ECTS skal omfatte arbejde af

eksperimentel karakter i et omfang, at svarer til afhandlingens ECTS

belastning

Prøveform: Mundtlig eksamen på baggrund af skriftlig projektrapport


34

3.5 Projektmoduler særligt udbudt på 2-fagsuddannelser

3.5.1 Eksperimentel økologi og økotoksikologi

Titel

Title

Eksperimentel økologi og økotoksikologi

Experimental Ecology and Ecotoxicology

Placering Forår

Forudsætninger Feltbiologi 2 samt Mikrobiel økologi eller Byens forurening 2 samt Eksperimentel miljøteknologi eller tilsvarende sikkerhedskursus

Modulet bygger videre på viden opnået i Almen biologi, Almen kemi

Formål At give den studerende viden om økologiske begreber samt principper, der anvendes ved beskrivelse af naturlige systemer og vurdering af kemiske og fysiske faktorers effekter på individer, populationer og økosystemer. Projektet skal endvidere gøre den studerende fortrolig med relevante kvalitative og kvantitative metoder herunder forsøgsplanlægning og databehandling.


Viden

redegøre for økosystemers generelle organisation og funktion redegøre for betydningen af naturlige og antropogene faktorer for

økosystemers diversitet og funktion redegøre for elementer, der indgår i feltundersøgelser og vurdering af

biotiske og abiotiske faktorers effekter på forskellige trofiske niveauer

Færdigheder opstille og gennemføre et analyseprogram som led i forståelsen af et

økosystem eller vurdering af biologiske effekter af en miljøvariabel vurdere forskellige metoders anvendelighed samt deres teoretiske

baggrund vurdere, fortolke og formidle analyseresultater skriftligt og mundtligt


Indhold Projektet vil tage udgangspunkt i en økologisk problemstilling knyttet til konkrete habitater, organismer eller kemiske stofgrupper. Projektet vil ofte indeholde en eksperimentel del, hvor der anvendes relevante metoder til kvantificering af en biotisk eller abiotisk faktors betydning for mangfoldighed, samspil mellem organismer og/eller aktivitet og toksicitet. Efterfølgende laves en vurdering af mulige økologiske effekter og konsekvenser.

Omfang i ECTS 15 ECTS

Sprog Dansk



35

3.5.2 Populationsbiologi

Titel

Title

Populationsbiologi

Population Biology

Placering Efterår

Forudsætninger Feltbiologi 2 samt Mikrobiel økologi eller tilsvarende sikkerhedskursus

Formål At give den studerende viden om hvilke faktorer der kontrollerer en arts udbredelse i naturen, herunder indflydelse af tilgængelig føde, konkurrence og naturlige fjender. Den studerende skal blive i stand til at forstå teorier bag populationers økologi og hvordan man forhindrer populationers/arters udryddelse og opnår maksimal bæredygtigt udbytte, samt hvorledes introduktion af nye arter påvirker et økosystem.


Viden

redegøre for basale teorier indenfor populationsbiologien, herunder hvad der påvirker en arts udbredelse i et økosystem.

redegøre for hvordan ændring i føde, konkurrence, og tilstedeværelse af naturlige og introducerede arter påvirker en population

redegøre for hvordan man opretholder samfund og biodiversitet og reducerer risikoen for at populationer uddør

redegøre for bæredygtig udnyttelse af et økosystem


Indhold Projektet opbygges typisk omkring et afgrænset økosystem hvori en eller flere arter identificeres of deres rolle belyses. Der analyseres for påvirkning fra naturlige og introducerede konkurrenter/fjender eller påvirkning af ydre faktorer, samt hvorledes man kan opnå størst mulig bæredygtig udnyttelse af økosystemet.


Sprog Dansk



36

3.5.3 Eksperimentel fysiologi

Dansk titel

Engelsk titel


Experimental Physiology

Placering Efterår

Forudsætninger Feltbiologi 2 samt Mikrobiel økologi eller tilsvarende sikkerhedskursus

Modulet bygger videre på viden opnået i Almen biologi, Dyrefysiologi og humanfysiologi (sideløbende), Botanik og plantefysiologi (sideløbende)

Formål At give den studerende viden om udvalgte organismers anatomiske, morfologiske, fænologiske, adfærdsmæssige, fysiologiske og/eller biokemiske tilpasninger til det omgivende miljø. Herunder tilpasninger der er bestemmende for organismens udbredelse og/eller kapacitet til at tolerere stress. Projektet skal endvidere gøre den studerende fortrolig med relevante kvalitative og kvantitative metoder og/eller adfærdsobservationer, inklusiv forsøgsplanlægning, databehandling og afrapportering af eksperimenter og observationer.

Læringsmål Efter projektet skal den studerende kunne Viden

redegøre for den valgte organismes grundlæggende fysiolog

redegøre for sammenhænge mellem den valgte organismes stresstolerance og/eller udbredelse i specifikke miljøer og fysiologiske, anatomiske, morfologiske, adfærdsmæssige, fænologiske og/eller biokemiske tilpasninger

redegøre for de overordnede principper i udvalgte eksperimentelle teknikker og analysemetoder

Færdigheder

planlægge simple fysiologisk orienterede eksperimenter, herunder opstille hypoteser under hensyntagen til den efterfølgende behandling af data

anvende udvalgte analysemetoder, herunder databehandling og simpel statistisk

hvis projektet fokuserer på dyrs adfærdsmæssige tilpasninger at planlægge, udføre og analysere simple adfærdsobservationer og beskrive dem i større sammenhæng f.eks. med dyrets ernæring og trivsel

Kompetencer

afrapportere og diskutere resultaterne af en eksperimentel undersøgelse eller adfærdsobservationer i relation til tidligere undersøgelser


37

Indhold Projektet vil tage udgangspunkt i en problemstilling knyttet til en konkret organisme eller stressfaktor. Projektet indeholder en eksperimentel del, hvor der anvendes relevante analyseteknikker til bestemmelse af organismens responser på og tilpasninger til det omgivende miljø. Den eksperimentelle del finder sted i felten og/eller i laboratoriet og suppleres med et litteraturstudie, afrapportering af data og en sammenlignende diskussion af eksperimentelle data og viden kendt fra litteraturen.

Omfang 15 ECTS



38

3.6 Kursusmoduler særligt udbudt på 2-fagsuddannelser

3.6.1 Anvendt statistik

Dansk titel

Engelsk titel

Anvendt statistik

Applied Statistics

Placering Forår

Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Fagenes videnskabsteori og metode, Calculus, Lineær algebra


Viden

skal kunne redegøre for prøvetagning, prøvehåndtering og analyse Færdigheder

skal kunne opstille et analyseprogram og vurdere resultaterne heraf

skal kunne opstille et kvalitetskontrolprogram

skal kunne anvende de gennemgåede statistiske metoder

skal kunne udvælge en korrekt statistisk metode i et konkret tilfælde Kompetencer

skal kunne give en praktisk anvendelig tolkning af de opnåede resultater på et statistisk grundlag

Indhold Introduktion til den analysekemiske proces, inkluderende forberedelse, udførelse og videnformidling.

Sandsynlighedsbegrebet. Stokastisk variabel. Diskrete og kontinuerte fordelingstyper. Prøvetagningsteori (theory of sampling). Stikprøver.

Fordelinger knyttet til normalfordelte stikprøver. Konfidensintervaller. Simple tests for normalfordelte stikprøver. Fordelingsfrie test. Kontigenstabeller.

Regressionsanalyse og dens anvendelse ved bestemmelse af standardkurve. Multipel regressionsanalyse.

En- og flersidet variansanalyse. Simpel forsøgplanlægning, herunder blokforsøg.

Kvalitetskontrol

Undervisningsform Forelæsning, opgaveregning, case-studier. Ud fra en række cases, udvælges og bearbejdes et data-sæt ved hjælp af de gennemgåede statistiske metoder.

Prøveform Mundtlig eller skriftlig eksamen.


39

3.6.2 Økologi og økotoksikologi

Dansk titel

Engelsk titel

Økologi og økotoksikologi

Ecology and Ecotoxicology

Placering Forår

Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Almen kemi, Almen biologi


Viden

skal kunne beskrive økosystemers generelle organisation og funktion herunde biologiske interaktioner og dynamik, økologiske netværk samt stof- og energiflukse

skal kunne forklare begreber og metoder, der anvendes til vurdering af biologisk mangfoldighed og biodiversitet

skal kunne beskrive betydningen af naturlige og antropogene faktorer for økosystemers diversitet og funktion herunder bæredygtighed og betydning af resurser

skal kunne forklare centrale begreber og metoder, der bruges til måling og vurdering af kemiske stoffers skæbne og effekt på forskellige trofiske niveauer

Færdigheder redegøre for elementer, der indgår i økologiske feltundersøgelser redegøre for elementer, der indgår i økotoksikologiske risikovurderinger


Indhold Kurset består af forelæsninger og teoretiske øvelser, hvor der arbejdes med grundlæggende problemstillinger i økologi og økotoksikologi.

Prøveform Skriftlig eller mundtlig eksamen


3.6.3 Dyrefysiologi og human fysiologi

Dansk titel

Engelsk titel


(Animal Physiology and Human Physiology)

Placering Efterår

Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Almen biologi

Formål At beskrive og sammenligne de vigtigste dyrerækkers fysiologi, gennemgå de vigtigste organsystemers funktion og deres rolle i dyrs fysiologi, og give de studerende et grundlæggende kendskab til hvordan dyr opretholder deres basale livsfunktioner under forskellige betingelser.

At forstå de vigtigste fysiologiske funktioner i menneskekroppen, og disses relation til menneskets samlede fysiologi og anatomi.


forklare samspillet imellem fysiologi og anatomi hos de større dyrerækker

40

redegøre for syre-base regulering, nyrefunktion og vand/saltbalance hos de større dyrerækker

forklare grundlæggende termoregulering og de grundlæggende forskelle på endotermi og eksotermi på organisme- og organ-niveau

redegøre for for fysiologiske og anatomiske tilpasninger til endotermi og eksotermi

redegøre for de anatomisk-fysiologiske tilpasninger til liv i akvatiske miljøer udvise et grundlæggende kendskab til human fysiologi, især kredsløb,

respirationssystemet og reproduktionssystemet, samt redegøre for forskelle og ligheder imellem mennesket og andre placentale pattedyr

redegøre for knoglers og musklers vækst og basale funktion samt deres rolle i organismens funktion og fysiologi hos hvirveldyr

redegøre for basale cellefunktioner, membran-transport, almindelige og specialiserede nervecellers opbygning og funktion samt elektrisk signalering

redegøre for de grundlæggende funktioner af nervesystemet, respirationssystemet, kredsløbet, fordøjelses- og ekskretionssystemet og reproduktions-systemet hos de større dyrerækker

Færdigheder

gennemføre fysiologiske og anatomiske studier på dyr skitsere simple adfærdsstudier

Indhold Gennem forelæsningerne gennemgås basale fysiologiske mekanismer, og disses indvirkning på organismens funktion og tilpasninger til forskellige økologiske nicher hos de større dyrerækker med hovedvægten lagt på hvirveldyr. Der gives gennemgang af almen fysiologi med hovedvægten lagt på kredsløbet, nervesystemet, ekskretionssystemet, respirationssystemet og reproduktionssystemet. En tredjedel af kurset omhandler specifikt human fysiologi med hovedvægten lagt på kredsløbet, respirationssystemet og reproduktionssystemet.


Eksamenssprog Dansk



3.6.4 Botanik og plantefysiologi

Dansk titel

Engelsk titel


Botany and Plant Physiology

Placering Efterår

Formål At give den studerende basal viden om botanik og planters anatomi, morfologi, fysiologi og tilpasninger til det omgivende miljø.. Samt lære den studerende at bestemme planter vha. nøgler.

41

Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Almen biologi, Biokemi


Viden

redegøre for opbygning, overordnet rod- og skudanatomi og sekundær vækst hos angiosperme planter

beskrive fotosyntesen, herunder have kendskab til de reaktioner der fører til dannelsen af ATP og NADP og de biokemiske reaktioner der bidrager til kulstoffiksering hos C3, C4 og CAM planter

beskrive vandoptag og transport af vand og opløste stoffer i planter redegøre for optag, transport og funktioner af næringsstoffer i planter beskrive kvælstofassimilering redegøre for udvalgte plantehormoners struktur, syntese og funktioner beskrive hvordan planter fysiologisk kan tilpasse sig det omgivende miljø,

herunder tilpasninger til forskellige klimaforhold og stress

Færdigheder

skelne mellem gymnosperme og angiosperme planter beskrive karakteristika for udvalgte plantefamilier bestemme planter vha. nøgler identificere almindelige danske plantearter og beskrive deres voksested

Undervisningsform Forelæsninger samt teoretiske og praktiske øvelser

Ekskursioner, kan placeres primo juli eller ultimo august

Indhold I forelæsningerne gennemgås planters opbygning, anatomi, fysiologi og udvalgte plantefamiliers morfologi. Planters grundlæggende fysiologi gennemgås med hovedvægten på fotosyntese, vandhusholdning, ernæring, plantehormoner og tilpasninger til det omgivende miljø. I de praktiske øvelser og ekskursioner arbejdes der med at lære at nøgle planter og identificere planter, som er karakteristiske for forskellige voksesteder. I de teoretiske øvelser arbejdes der med opgaver relateret til kursets plantefysiologiske del.


Eksamenssprog Dansk



3.6.5 Evolution og populationsbiologi

Titel

Title

Evolution og populationsbiologi (Evolution and Population Biology)

Placering Efterår

42

Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået i Fagets videnskabelige metode, Almen biologi, Biokemi

Formål Give den studerende forståelse af evolutionsbiologiske trends indenfor morfologisk og molekylær systematik, systematikken historisk og metodologisk med hovedvægten lagt på fylogenetisk systematik, grundprincipperne for taksonomisk klassifikation og dettes relation til og konflikter med evolutionær systematik, samt systematiske grupperinger og udvikling indenfor morfologisk og molekylær systematik.


redegøre for den historiske forståelse for begreberne evolution, systematik og populationsbiologi samt hvordan betydningen og implikationen af disse har ændret sig igennem historien

påvise kendskab til de basale evolutionære selektionsmekanismer, primært naturlig udvælgelse men også andre evolutionsmekanismer og interaktioner mellem evolutionære kræfter (genetic drift, gene-flow, mutation and selection)

redegøre for den Neodarwinistiske syntese

redegøre for den historiske udvikling indenfor systematikken samt de vigtigste systematiks metoder, især fylogenetisk systematik

redegøre for de grundlæggende principper i Linnæisk klassifikation og forstå den hierarkiske opbygning af dette system

redegøre for forskellene imellem systematik og taksonomi

redegøre for molekylær systematik og dets implikationer for forståelsen af organismers slægtskabsforhold på basalt niveau

Færdigheder

producere slægtskabsdiagrammer baseret på simple numerisk datasæt

Indhold Kurset er opbygget af forelæsninger og praktiske øvelser, hvor studenterne skal finde

de mest parsimoniske løsninger på et datasæt af karakterer, samt redegøre for problemerne imellem taksonomisk og fylogenetisk klassifikation. I forelæsningerne gennemgås

Principperne bag naturlig udvælgelse samt andre evolutionsmekanismer og interaktioner mellem evolutionære kræfter (genetic drift, gene-flow, mutation and selection)

Introduktion til populationsgenetik, populationsbiologi og kvantitative genetik

Evolutionsbiologiens metodologiske og erkendelses-mæssige udvikling indtil begyndelsen af det 20. århundrede og konflikter med populationsgenetikken

Den Neodarwinistiske syntese

Tidlig klassifikation og oprindelsen af den hierarkiske klassifikation med hovedvægten lagt på Carl von Linné

Systematikken og evolutionsbiologien

Morfologisk systematik og udviklingen af systematikken i det 20. århundrede med hovedvægt på fylogenetisk systematik

Erkendelsen af DNA og udviklingen af den molekylære systematik i slutningen af det 20. århundrede

43


Sprog Dansk

Prøveform Skriftlig eksamen


3.6.6 Limnologi

English title

Danish title

Limnology

Limnologi

Placement Spring

Prerequisites General chemistry, General biology

Aim To provide fundamental insight into freshwater ecology and freshwater ecosystems and introduce the physical, chemical and biological dynamics of natural freshwater ecosystems, and the effects of natural and anthropogenic pertubations on structure and function


describe key components of freshwater ecosystems describe relevant theory for physical, chemical and biological processes in

freshwater ecosystems describe the dominant anthropogenic types of pollution affecting freshwater

ecosystems differentiate between major types of streams, rivers and lakes explain the exchange of matter between aquatic and terrestrial

environments explain lake and river ecosystem dependence on light, temperature,

nutrients and organic matter describe primary production, respiration and re-oxidation in freshwater

ecosystems account for current river and lake restoration methods describe important organic and inorganic pollutants and pollution effects in

freshwater ecosystems.

Skills determine the significance of hydraulic conditions on chemical and

biological dynamics in lakes and rivers analyze oxygen dynamics in freshwater environments analyze impacts of pollution on biotic communities use existing pollution indicators for running waters and lakes to assess the

pollution of a given location Competences

work with and analyze biological communities in relation to nutrient dynamics and organic matter cycling in lake and river ecosystems

evaluate methods to prevent and alleviate anthropogenic perturbations in freshwater ecosystems using existing technologies

Type of instruction Lectures

44

Duration 5 ECTS

Language English



Assessment criteria As stated in the framework provisions

3.6.7 Marin biologi

Dansk titel

Engelsk titel

Marin biologi

Marine Biology

Placering Efterår

Forudsætninger Modulet bygger videre på viden opnået Almen Biologi; Økologi; økologi og Økotoksikologi


Læringsmål Studerende der gennemfører modulet skal kunne

Viden

beskrive de vigtigste organismer i et kystnært marint økosystem. Kendskab til plankton alger og makroalger Forstå betydningen af forskellige bundforhold for artssammensætningen Redegøre for bentiske og pelagiske arters udbredelse i forhold til eksponering. Forstå stofkredsløbene i marine områder Marine fødekæder Færdigheder kunne gennemføre en feltundersøgelse af fysiske og kemiske og biologiske

parametre i kystnære områder kunne udføre kvalitative og kvantitative populations-undersøgelser

Indhold Effekt af Ilt, temperatur, salinitet og pH Primærproduktion/respiration Marine fødekæder Mikro- og makroalger Kulstof, kvælstof og sulfat kredsløb Populationsundersøgelser Feltmålinger af udvalgte biologiske parametre


Eksamenssprog Dansk

Prøveform Aktiv deltagelse (løbende evaluering), herunder aflevering af rapport


45

3.6.8 Molekylærbiologi og bioinformatik Title: Molecular biology and bioinformatics


Prerequisites -

Objective: Students who complete the module must be able to: Knowledge

account for the molecular mechanisms involved in the synthesis, structure and replication of DNA, transcription of genes, and translation of mRNA

account for the structure of prokaryotic and eukaryotic genomes

account for commonly used databases and use common search tools for retrieving data and linking data from public databases

Skills

evaluate the use of a variety of central molecular biology techniques

account for possibilities and limitations in sequence comparison algorithms and use these algorithms for the analysis of molecular evolution of genes and proteins

recite the principles behind advanced algorithms for data mining: e.g. Neural Networks, Hidden Markov Chains and Support Vector Machines

analyse simple data from microarray and sequence tag based gene expression analysis

produce a strategy for the physical cloning of a gene using information retrieved from databases

Competencies

interpret the central dogma of molecular biology

Type of instruction Lectures and theoretical exercises

Exam format: Written or oral examination

Evaluation criteria: As stated in the Framework Provisions

46

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2018.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2016, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt

udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

47

Kapitel 5: Andre regler

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatprojektet I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet et fremmedsprog efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på engelsk (eller et andet et fremmedsprog), skal resumeet skrives på dansk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre Kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Fællesbestemmelserne.

5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se School og Engineering and Science’s hjemmeside.

5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

5.5 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

5.6 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

Documents

Kandidatuddannelsen (cand.scient.) i Biologi - ses.aau.dk · 2 Forord I medfør af lov nr. nr. 172 af 27 februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes