for STUDIEORDNING Fysik’ I og Miljøbiologi Biology_pr_1... · 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består

STUDIEORDN ING forFysik’ogMiljøbiologi

I

CAN D.SCI ENT.

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FæUesregler at 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprotil1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Studienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Anbefalet studietorløb

5. Uddannelsen5.1 Formål og uddannelseselementer5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen5.3 4. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelseskritenier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning at uddannelse

7. Dispensation og kLageadgang7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8. Ikratttrædelses- og overgangsbestemmeLser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.4Adgangsgivende protessionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af toselvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag i og Miljabiologi udgør fag 2.

1.1 Formål.

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen candscient. i Fysik og Miljøbiotogi er at videreudvikle denstuderendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og miljøbiologi, teoretiskeog praktiske færdigheder til løsning af problemstilunger under anvendelse at begreber, ræsonnementer og metoder, derer karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation at resultater på et videnskabeligt niveau.

Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunneanvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudovermulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udviklefysiske og miljobiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed.

Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetageakademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagenekan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligthenblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige og private forsknings- eller kontrollaboratorier, isundhedssektorer, i virksomheder med fysikfaglige produktudviklingsopgaver eller miljøbiologiske- eLler fysikfagligemodellerings- og rådgivningsopgaver, samt i uddanneLsessektoren.

Kombinationskandidatuddannetsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enforskeruddannelse.Uddannelsen udbydes på dansk. Studieelementer på Mitjøbiologi udbydes alle på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi giver den studerende følgende kompetencer:

Viden:• om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og

statistisk mekanik• om fysikkens fundamentale love og disses betydning i biologi og økologi, om biologiske populationer og

økologiske samfund, nærings- og stofkredsløbsprocesser i økosystemer og dynamikken af biologiskeressourcer

• om betydningen af det fysiske miljø for organismer, hvordan organismer og deres aktiviteter påvirker fysiskebetingelser i miljøet samt betydningen af fysiske transportprocesser at materiale og energi i ekosystemer

• om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner• om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene• om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge tag• om hvad der konstituerer fysik og miljøbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter

og udvikling• om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er

karakteristiske for tagene

Færdigheder:• i at analysere, formulere og diskutere problemstillinger inden for fysik og miljøbiologi (særligt faststoffysik,

termodynamik, statistisk mekanik økofysiologi, populations- og systemøkologi og biologiske ressourcer) ividenskabelig terminologi

• i at afgrænse og definere problemstillinger inden for fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser påvidenskabeligt grundlag

3

• i at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer• i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller• i at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder• i at bidrage med central fysik- og miljøbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter

Kompetence r:• til at identificere, formatisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i

fysik og miljøbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre• til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer

eller beviser• til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene• i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller• i at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder• i at bidrage med central fysik- og miljøbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Miljøbiologi hører underdet naturvidenskabelige hoveciom råde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatudclannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTSpoint.

1.5 Titel

cand.scient. i Fysik og MiljøbiologiMaster of Science (MSc) in Physics and Environmental Biology

1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser.

1.7 Censorkorpstilknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelseselementer for Miljøbiologi hører undercensorkorpset for biologi.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau.Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandskuddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Ka nd idatadga ngsbe køn dtgørelse n.

4

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen atforhåndsmeritten.

3. Uddannelsens eLementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinæreuddannetsesfortøb. Det projektorienterede praktikforløb, som bLa. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk

5

undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Anbefalet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales føLgende studieforløb:

Speciale30 ECTS

FAG i. 3OECTS

, FAG i FAG 215 ECTS 15 ECTS

FAG230 ECTS

I

6

Start efterår: 30 ECTS specialeStuderende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, og som ønsker at skrive 30 ECTS speciaLe, anbefalesføLgende studiefortøb

1. semester Miljøbiologi (efterår)• Projekt i Miljøbiotogi (15 ECTS)• 2 Vatgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende Liste:

- Principper og praksis i økotoksikotogi- Biologiske ressourcer og produktion- Energi- og stofkredsLøb i økosystemer- PopuLations- og samfundsøkologi — videregående analyser

• VaLgkursus i miljøbiotogi (5 ECTS)

2. semester Fysik og MiljøbioLogi (forår)Fysik

• Kursus Kvantemekanik* (10 ECTS)• VaLgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eLler Temakursus i fysik (5 ECTS)

Studerende, der på deres bacheloruddanneLse har bestået et kursus i kvantemekanik, skat tage kursetVideregående fysik A (10 ECTS)

Mi Ljøb io Logi• Kursus, Fettkursus i Praktisk økoLogi — monitoreringsteknikker (5 ECTS)• Enten Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eLler Laboratorieøvetser i Biologiske stressfaktorer (5

ECTS)• Vatgkursus (5 ECTS) fra følgende Liste:

- Principper og praksis i økotoksikotogi

- BioLogiske ressourcer og produktion- Energi- og stofkredsløb i økosystemer- Populations- og samfundsøkotogi — videregående anaLyser

3. semester Fysik (efterår)• Kursus i Fysisk probLemLøsning 11(10 ECTS)• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS)

4. semester Fysik og Mitjøbiologi (forår)• TværfagLigt speciale (30 ECTS)

Speciale6OECTS

rFAG1 i

15 ECTS

FAG i15ECTS

FAG215 ECTS

FAG215 ECTS

7

Start efterår: 60 ECTS integreret eksperimente[t specialeStuderende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, og som ønsker at skrive 60 ECTS integrereteksperimentelt speciale, anbefales føLgende studieforløb

1. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår)Fysik

• Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS)• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)

Miljøbiologi• 2 Valgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende liste:

- Principper og praksis i økotoksikoLogi- BioLogiske ressourcer og produktion- Energi- og stofkredsLøb i økosystemer- Populations- og samfundsøkologi — videregående analyser

• Valgkursus i miljøbiologi (5 ECTS)

2. semester Fysik og Miljøbiologi (forår)Fysik

• Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS)• Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS)

Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skal tage kursetVideregående fysik A (10 ECTS)

Miljøbiologi• Kursus, Feltkursus: Praktisk økologi — monitoreringsteknikker (5 ECTS)• Enten Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvelser i Biologiske stressfaktorer (5

ECTS)

• Valgkursus (5 ECTS) fra følgende liste:- Principper og praksis i økotoksikologi- Biologiske ressourcer og produktion- Energi- og stofkredsLøb i økosystemer- Populations- og samfundsøkologi — videregående analyser

3. og 4. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår og forår)• Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS)

Speciale3OECTS

FAG230 ECTS

FAG1 ••. FAG215 ECTS 15 ECTS

FAG13OECTS

8

Start forår: 30 ECTS speciaLeStuderende, som starter på kandidatuddannetsen foråret, og som ønsker at skrive 30 ECTS speciaLe, anbefaLesføLgende studiefortøb

1. semester Fysik (forår)• Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS)

• Vaigkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS)

*Studerende der på deres bacheLoruddanneLse har bestået et kursus i kvantemekanik, skaL tage kursetVideregående fysik A (10 ECTS)

2. semester Fysik og MiLjøbioLogi (efterår)Fysik

• Kursus i Fysisk probLemLøsning 11(10 ECTS)• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)

MiLjøbioLogi• 2 VaLgkurser (2 x 5 ECTS) fra føLgende Liste

- Principper og praksis i okotoksikoLogi- BioLogiske ressourcer og produktion- Energi- og stofkredsLøb i økosystemer- Poputations- og samfundsøkoLogi — videregående anaLyser

• VaLgkursus i miljøbioLogi (5 ECTS)

3. semester MiLjøbioLogi (forår)M iLjøbio Logi

• Projekt (15 ECTS) i MitjøbioLogi

• Kursus, Fettkursus: Praktisk økoLogi — monitoreringsteknikker (5 ECTS)• Enten Laboratorieøvetser i økotoksikologi (5 ECTS) eller LaboratorieøveLser i BioLogiske stressfaktorer (5

ECTS)• VaLgkursus (5 ECTS) fra føLgende Liste:

- Principper og praksis i økotoksikoLogi- BioLogiske ressourcer og produktion- Energi- og stof kredsLøb i ekosystemer- PopuLations- og samfundsokoLogi — videregående anaLyser

4. semester Fysik og MiLjøbiologi (efterår)

• TværfagLigt speciaLe (30 ECTS)

Speciale6OECTS

___

FAG i FAG 215 ECTS 15 ECTS

FAG1 FAG2

__

15ECTS J 15ECTS

9

Start forår: 60 ECTS integreret eksperimentelt specialeStuderende, som starter på kandidatuddannelsen i foråret, og som ønsker at skrive som ønsker at skrive 60 ECTSintegreret eksperimentelt speciale, anbefales fIg. studiefortøb

1. semester Fysik og Miljøbiotogi (forår)Fysik

• Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS)• Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Temakursus i fysik (5 ECTS)

Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skat tage kursetVideregående fysik A (10 ECTS)

MiljøbiotogiKursus, Feltkursus: Praktisk økologi — monitoreringsteknikker (5 ECTS)Enten Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller Laboratorieøvelser i Biologiske stressfaktorer (5ECTS)Vatgkursus (5 ECTS) fra følgende liste:

- Principper og praksis i økotoksikotogi- Biologiske ressourcer og produktion- Energi- og stofkredsløb i økosystemer- Poputations- og samfundsøkologi — videregående analyser

2. semester Fysik og Miljøbiologi (efterår)Fysik

• Kursus i Fysisk problemløsning 11(10 ECTS)• Kursus i Videregående fysik (5 ECTS)

Miljøbiologi• 2 Valgkurser (2 x 5 ECTS) fra følgende Liste:

- Principper og praksis i økotoksikologi- Biologiske ressourcer og produktion- Energi- og stofkredsløb i økosystemer- Populations- og samfundsøkologi — videregående analyser

• Valgkursus i mitjøbiologi (5 ECTS)

3. og 4. semester Fysik og Miljøbiologi (forår og efterår)Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS)

5. Uddannelsen

5.1 Formåt og uddanneLseselementer

FormålStart efterår

Formål 1. semester (miljøbiologi)Semesteret har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljøbiologi med udgangspunkt i flere affagets kerneområder. Kurserne sikrer en systematisk indføring i teorier og begreber inden for væsentlige miljøbiologiskediscipliner.

Semesteret omfatter

• Projekt i Miljøbiologi (15 ECTS), eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)• Valgkursus: To kurser fra følgende liste (2 x 5 ECTS)

Principper og praksis i økotoksikotogiBiologiske ressourcer og produktion

o Energi- og stofkredsløb I økosystemero Populations- og samfundsøkologi — videregående analyser

10

Valgkursus miljøbiologi (5 ECTS)

Formål 2. semester (fysik og miljøbiologi)

Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forfysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der errelevante for undervisning eller forskning. Sideløbende trænes den studerende i diverse praktiske færdigheder (felt oglaboratorie baseret), der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for faget miljøbiologi.

Semesteret omfatter

Fysik• Kursus (10 ECTS) Kvantemekanik• Valgkursus (5 ECTS) Fysisk Teknik eller temakursus i fysik

Mi Ij øb io logi• Kursus (I alt 10 ECTS) feltkursus: Practical Ecology — monitoring techniques (5 ECTS) og et af følgende:

o Laboratory exercises in Ecotoxicology (5 ECTS)° Laboratorieøvelser i stressbiologi (5 ECTS)

• Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste:o Principper og praksis i økotoksikologio Biologiske ressourcer og produktion° Energi- og stof kredsløb I økosystemero Populations- og samfundsøkologi — videregående analyser

Formål 3. semester (fysik)

Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forfysik, og træne den studerende i at °tænke som en fysiker”.

Semesteret omfatter

• Kursus (10 ECTS) Fysisk problemløsning II• Kursus (5 ECTS) Videregående fysik• Projekt i fysik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er taget i 1.

semesterStart forår:Formål 1. semester (fysik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forfysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der errelevante for undervisning eller forskning.

Semesteret omfatter

• Kursus (10 ECTS) Kvantemekanik• Valgkursus (5 ECTS) Fysisk Teknik eller temakursus i fysik (5 ECTS)• Projekt i fysik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

Formål 2. semester (fysik og miljøbiologi)

Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forfysik, og træne den studerende i at ‘tænke som en fysiker”. Sideløbende får den studerende en faglig fordybelse imiljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Semesteret har ligeledes, via sin valgfrihed det formål, atden studerende kan tilpasse og specialisere sin uddannelse.

Semesteret omfatter

fysik• Kursus (10 ECTS) Fysisk problemløsning II• Kursus (5 ECTS) Videregående fysik

Mi Ij øb io logi• Valgkursus: To kurser fra følgende liste (2 x 5 ECTS)

o Principper og praksis i økotoksikologi

1].

° Biologiske ressourcer og produktiono Energi- og stofkredsløb I økosystemero Populations- og samfundsøkologi — videregående analyser

Valgkursus i miljobiologi (5 ECTS)Formål 3. semester (miljøbiologi)

Semesteret har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljøbiologi med udgangspunkt i flere atfagets kerneområder. Den studerende trænes blandt andet i diverse praktiske færdigheder (felt og laboratorie baseret),der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for faget miLjøbio[ogi.

Semesteret omfatter

• Projekt i Miljøbiologi (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er taget i 1.semester

• Kursus (I alt 10 ECTS) fe[tkursus: Practical Ecology — monitoring techniques (5 ECTS) og et at følgende:o Laboratory exercises in Ecotoxicology (5 ECTS)° Laboratorie øvelser i stressbiologi (5 ECTS)

• Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste:o Principper og praksis i okotoksikologi° Biologiske ressourcer og produktion

Energi- og stof kredsløb I økosystemero Populations- og samfundsøkologi — videregående analyser

5.2 Uddanne[sesaktiviteter i hete uddannelsen

FormålAktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så MiLjøbiologi

Titel Physica[ Yechniques

Undervisningssprog Engelsk

Type Valgkursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Indsigt i en række eksperimentelle metoder til bestemmelse af

faststoffysiske egenskaber.• Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse at faststoffysiske

egenskaber.Færdigheder

• Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse atLæringsudbytte/ faststoffysiske egenskaber.bedømmelseskriterier • Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater.

Kompetencer• Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker

og svagheder.• Kompetence til at vælge re[evant(e) eksperimentel(le) metode(r) til

undersøgelse af en given problemstilling.• Kompetence til at vælge relevant(e) simuleringsmetode(r) til

undersøgelse at en given problemstilLing.

Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoderder benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som

Overordnet indhold . . .

computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse at forskelligefaststoffysiske egenskaber.

Undervisnings- og arbejdsform . .

En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i sma

12

grupper. De studerende udarbejder skriftlige øvetsesrapporter, der beskriver deanvendte metoder, de opnåede resuttater og tortotkningen af disse.

Studienævnet udmetder en afleveringsdato for øvetsesrapporter samt antattet afdisse forud for kurset.

Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve.

Prøven tager udgangspunkt i en af de udførte øvetser og der eksamineres detsden retevante rapport, og dets i de tit øvetsen udteveret noter/angivne opgaver.Den øvetse der eksamineres i findes ved todtrækning og eksaminationen sker

Prøveform uden forberedetsestid.

Varighed: 30 min. inktusiv votering.

Gruppeprøve eller individuet prøve Individuet

Hjætpemidter ti[ eksamen Den studerendes egen øvetsesrapporter

BedømmeLse 7-trins-skaLaen

Censur Intern

Tite[ Advanced Physics

Undervisningssprog EngeLsk

Type Kursus


Viden• Dybdegående viden om et udvaLgt område at fysikken.

Færdigheder

Læringsudbytte/ • Færdigheder som er reLevante for det udvaLgte område at tysikken.bedømme ses k r i tør i er Komp ete n cer

• Kompetencer som er retevante for det udvaLgte område at tysikken.• Kompetence tit setvstændigt at kunne sætte sig ind i et (tor den

studerende) nyt område at fysikken.

Kurset omhandLer et udvaLgt område at fysikken, som der gås i dybden med.Området kan være teoretisk, eksperimentett etter en btanding af teoretisk ogeksperimentett. For hvert studieår udmetdes kursets udvaLgte område på torhånd

Overordnet ndhotdat studienævnet.

Den tiLknyttede underviser angiver retevant titteratur og/eller ontine materiatesom udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejLedningog assistance at underviseren. De studerende udarbejder et antaL mini-projekter/atteveringsopgaver inden for det udvatgte område at tysikken.

Undervisnings- og arbejdsform

Studienævnet udmetder en afteveringsdato for mini-projekter/afteveringsopgaversamt antattet at disse forud for kurset.

13

Kurset bedømmes ved en mundtUg prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centraltemne, der belyses i en eller flere at de mini-projekter/afleveringsopgaver som destuderende har udarbejdet i løbet at kurset. Det emne der eksamineres i findes

Prøvetorm ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedetsestid.

Varighed: 30 min. inktusiv votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen De studerendes egne mini-projekter

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Intern

Tite[ Theme course in physics


Type Vatgkursus


Viden• Dybdegående viden om et udvalgt område at fysikken.

FærdighederLæringsudbytte! • Færdigheder som er relevante for det udvalgte område af tysikken.bedømmelseskriterier Kompetencer

• Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af tysikken.• Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (tor den

studerende) nyt område at fysikken.

Kurset omhandler et udvalgt teoretisk område i tysikken, som der gås i dybdenOverordnet indhold med. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på torhånd at

studienævnet.

Relevant litteratur og/eller online materiale udgør pensum tor kurset. Destuderende gennemgår dette. De studerende udarbejder et antal mini-projekter!afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken.

Undervisnings- og arbejdstormStudienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/atteveringsopgaversamt antallet at disse torud tor kurset.

Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve.

Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere at demini-projekter/atleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet at

Prøveform kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationensker uden forberedelsestid.

Varighed: 30 min. inklusiv votering.


Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egne mini-projekter


14

Censur Intern

Titel Problem Solving in Physics II


Type Obligatorisk


Viden• Viden om elektrodynamik• Viden om optik• Viden om kvantefysik• Viden om statistisk fysik• Viden om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik

Læringsudbytte/Færdigheder

bedømmelseskriterier . .

• Færdighed at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i

spil i et åbent formuleret problem.• Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiske

og matematiske termer, løse problemet og evaluere løsningen.Kompetencer

• Kompetence til at tænke som en fysiker.

Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder ogkompetencer i formaUsering at fysiske problemer, løsning at disse og evatueringaf løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkens

Overordnet indhold teoribygninger.

Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor åbent formuleredeUndervisnings- og arbejdsform problemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- og

faststoffysik.

Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve.

I vurderingen at besvarelsen at de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesætPrøveform , . .

indgar ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men ogsa denstuderendes analyse af problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, ogsåselvom det ikke har været muligt for den studerende at gennemføre analysen.


En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd af denHjælpemidler til eksamen

studerende selv.


Censur Ekstern

Titel Quantum Mechanics


Type Obligatorisk


VidenLæringsudbytte/ .

• Dybtgående viden om og forståelse at kvantemekanik, anskuet som enbedømmelseskriterier . . .

selv-konsistent fysisk teoribygning.

15

• Viden om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken.Færdigheder

• Færdighed i løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken.• Færdigheder i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt i

kva ntem e kan ikke n.Kompetencer

• Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik i engiven fysisk problemstilling.

• Kompetence tit at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes ianvendelse i løsningen af en given problemstilling i kvantemekanikken.

Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Derlægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i

Overordnet indhold . . . .

problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskelligefortolkninger af kvantemekanikken.

Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutereløsning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/afleveringsopgaverudarbejdes af de studerende i Løbet af kurset. Studienævnet udmelder en

Undervisnings- og arbejdsform afteveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet af disse forudfor kurset.

Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele af prøven vil afspejtePrøveform . . .

indholdet af de udførte mini-projekter/af leveringsopgaver.


Hjælpemidler tit eksamen Besluttes forud for kurset af studienævnet


Censur Ekstern

Titel Project in Physics


Type Projekt


Viden• Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte

problemstilling• Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er

relevante for den valgte problemstilling• Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/

teoretiske/anatytiske metoder.Læringsudbytte/

Færdighederbedemmelseskriterier .

• Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for fysikken.

• Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater.• Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og

svagheder.• Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt må[gruppe

Kompetencer

16

• Kompetence til at formulere en ikke-triviel repræsentativproblemstilling inden for fysikken, der kan belyses med til rådighedstående midler.

• Kompetence tit at sætte sig ind i et fagområde ved studie at lærebøgerog videnskabelig litteratur.

• Kompetence til kritisk at kunne diskutere betydningen at de opnåederesuttater og sætte resuttaterne i relation til udvatgt videnskabeligtitteratur på området.

• Kompetence til at kunne reflektere over taget fysiks funktion somsamfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidtingsmæssig ellerundervisningsmæssig aktivitet.

Behandling af en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerendeformulerer den aktuette problemstilling under vejledning at den tilknyttedeunderviser. Problemstillingen skat udvælges med en reatistisk ambition om i løbetaf projektet at kunne nå frem til torskningsfronten med et setvstændigt bidrag frade studerende.

Projektet skat indehotde et væsentligt element at refteksion over faget fysiksfunktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller

Overordnet indhold . . . . .

undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligtvidenskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan skeved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde,hvortil der knyttes et væsentligt element at refleksion over projektet og/eller destuderendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk ellerdidaktisk perspektiv.

Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport.

Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning at den tilknyttede underviser.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport.Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund at påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemde studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) på en måde så det sikres atindividuel bedømmelse er mulig.

De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunderisær det indgående element at retleksion. At der tages udgangspunkt iprojektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele

Prøveform . , .

projektrapporten, men herudover ogsa inden for projektmodulets faglige omrade.

Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste, Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivetitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig tont.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at

_______—.

tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.

17

Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtligepræstation.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve


Censur Ekstern

TiteL Project-oriented Internship in Physics


Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Kendskab til arbejdet i en institution/virksomhed der arbejder med

fagligt genstandsom råde der er omfattet at fysik.• Viden om de dele af fysikken der er relevante for den valgte

problemstilling.• Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder relevante

for den valgte problemstilling.• Viden om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/

teoretiske/analytiske metoder.Færdigheder

• Processuelle færdigheder i at planlægge og udføre praktiske opgavermed inddragelse af de metoder og teorier, der arbejdes med i fysikken(herunder teorier og metoder at didaktisk eller videnskabsteoretiskkarakter) under de mulighedsbetingetser der eksisterer i en konkretorganisatorisk sammenhæng.

• Færdighed i at analysere og præsentere opnåede resultater på baggrundLæringsudbytte/ at fysiske teorier og metoder.bedømmelseskriterier • Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og

svagheder.• Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt må[gruppe.• Færdighed i kritisk at reflektere over den praksis, der er i en konkret

organisation.Kompetencer

• Til at deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver iorganisationer hvor fagligheden og kompetencerne fra fysik bidrager tilat skabe værdi for organisationen.

• Til at være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordanegen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning

• Til kritisk at kunne diskutere betydningen at de opnåede resultater udfra metoder og teorier, der arbejdes med i fysik og sætte resultaterne irelation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.

• Til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig,kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssigaktivitet.

0 d dh ldPraktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og

veror ne in 0kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighedfor at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med

18

problemstillinger indenfor fysikkens fagfelt.

Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element at refleksion over fagetfysiks funktion i relation til praktikstedet. Dette kan eksempelvis ske ved etegentligt videnskabsteoretisk-, videnskabshistorisk- eller didaktisk projektrelateret til praktikstedets praksis. Eller det kan ske ved et projekt som tagerudgangspunkt i et konkret arbejde relevant for praktikstedets praksis, hvortil derknyttes et væsentligt element at refleksion over projektet og/eller de studerendesarbejde med dette.

Praktikforløbet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig praktikprojektrapport.

Som hovedregel skaffer den studerende selv et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejleder fra fysik. Der afholdes et formøde med vejleder.Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet,herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende ogpraktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner denstuderende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at denstuderendes læring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederenbidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament,

Undervisnings- og arbejdsform . .

gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatterpraktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt.

Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgårcase-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og!eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage tilvejLedningen at den studerende.

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.

Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemden studerende, eksaminator og censor.

Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element at refteksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmoduletsfaglige område.

Prøveform .

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikprojektet og den mundtligepræstation.

Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indhoidsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.

19

Mundtlig prøve 30 minutter, inkl. votering.



Censur Ekstern

Titel Biologiske ressourcer og produktion (Miljøbiologi)

Type Valgkursus


Viden• Viden om forskellige typer af biologiske ressourcer og deres økologiske

betingelser.• Forståelse for hvilke faktorer der regulerer populationer der anvendes

som biologiske ressourcer.• Forståelse for hvordan man påvirker og regulerer økologiske betinger i

kunstige omgivelser.Færdigheder

Læringsudbytte/ .

• Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder,bedømmelseskriterier

med henblik pa at producere, styre og anvende biologiske ressourcer.• Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder

til at designe og styre biologiske produktionssystemer.Kompetencer

• Den studerende kan indgå i samarbejder og arbejde tværfagligt med sinviden om økologiske betingelser i biologiskeproduktionssammenhænge, med henblik på at løse konkreteproblemstillinger.

Kurset er teoretisk og praktisk kursus i anvendt økologi i forhold til anvendelsenaf biologiske ressourcer. Kursets mål er at integrere elementer atpopulationsøkologi, fysiologi (ernæring og energitik) og samfundsvidenskab(økonomi, samfundsbehov, mm.) med henblik på at løse anvendelsesorienterede

Overordnet indhold . . . .

problemstillinger i forhold til brugen, forvaltning og overvagning af dyre- ogplantepopuLationer. Emnerne omfatter populationsdynamik, høst/fangst teori,forvaLtning at naturlige (f.eks. fisk) populationer og planlagt biologiske produktion(feks., akvakuttur).

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, klasseøveLser og studenteroplæg.

Skriftlig hjemmeopgave (caseopgave). De studerende får stillet en konkretcaseopgave som skal besvares med en rapport. Omfanget at rapporten er 15

Prøveform ,

sider, baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside,ind holdsfortegnelse, Litteratu rListe og eventuelle bilag.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

Titel Energi- og stof kredsLøb I økosystemer (Miljøbiologi)

Type VaLgkursus


20

Viden• Den studerende tilegner sig viden om energi- og stofkredsløb I

økosystemer.• Den studerende skal særligt have forståelse for organismens rolle heri.• Den studerende får kendskab til de væsentligste biogeokemiske

kredsløb(C, N, P, S, metaller)• Indsigt I regulerende faktorer for energi- og stofkredsløb økosystemer.

Læringsudbytte/ Færdighederbedømmelseskriterier • Den studerende kan definere, identificere og analysere de væsentligste

stof-kredsløbsprocesser i varierende økosystemer.• Den studerende kan vurdere væsentligste stof- og energistrømninger i

varierende økosystemer.Kompetencer

• Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning aføkologiske problemstillinger, hvor stofkredsløbsprocesser er afafgørende betydning.

Kurset har til formål at introducere de studerende til principperne for energi- ogstofkredsløb i økosystemer, med fokus på biogeokemiske processer, herunder deunderliggende fysiske-, kemiske- og biokemiske mekanismer. Vægten læggessærligt på betydningen af organismer i disse processer. Kurset fokuserer på de

Overordnet indhold væsentligste stofkredsløb og processerne, der regulerer strøm og omdannelse afenergi og stof i terrestriske og akvatiske økosystemer. De grundlæggendeprincipper i organiskstof- (C), næringsstof- (N, P), svovl- og metalkredsløbgennemgås, med fokus på de biogeokemiske processer og miljøfaktorer derregulerer dem.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg.

Mundtlig prøve.

Mundtlig eksamen baseret på trukket spørgsmål.

Den studerende får 30 min (inklusiv trækning at spørgsmål) til forberedelse.Prøveform

Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af siteksamensspørgsmål. Eksamen forgår som en dialog mellem den studerende,eksaminator og censor. Eksaminationen varer 30 min inkl. votering.




Censur Intern

Tt [Populations- og samfundsøko[ogi — videregående analyser

i e(MiI.jøbiotogi)

Type Valgkursus


Viden• Den studerende lærer kvantitative metoder og teknikker til analyse at

Læringsudbytte/ økologiske populationer og samfund.bedømmelseskriterier • Forståelse for betydningen at biodiversitet og biologiske

samfundsinteraktioner.• Indsigt i økologiske samfunds og populations dynamikker

21

Forståelse for økologisk stabilitet, tærskier og resistens.Færdigheder

• Kan kvantitativt analysere og matematisk fremstille økologiskesamfunds- og populationer. Samt vurdere relevansen af varierendemetoder i forskellige sammenhænge.

• Kan anvende relevante univariate og statistiske metoder til at analyserepopulationer og økologiske samfund.

Kompetencer• Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning af

økologiske problemstillinger, under inddragelse af tillærte metoder.• Den studerende kan beskrive og forklare kvantitative dataanalyser til

relevante tværfaglige arbejdssammenhænge.

Kurset omhandler den kvantitative vurdering af populationer og økologiskesamfund. Der fokuseres særligt på beskrivelsen af dynamikken og

Overordnet indhold artsinteraktioner i økologiske samfund. Den studerende vil lære at vurdere ogsammenligne forskellige populationer og økologiske samfund ved hjælp atkvantitative metoder.

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, klasse- og computerøvelser.

Skriftlig opgave.

Den studerende udarbejder på 4 dage en hjemmeopgave baseret på en udleveretcase.

PrøveformOpgaven er en analyse at en udvalgt populations eLler økologisk samfundscase,hvor anvendelse af teorier(ne) og redskaber(ne) lært i kurset er et krav.

Opgaven udgør 15 sider, baseret på 2400 anslag, inkl mellemrum pr. side.,eksklusiv bilag(fx matematiske analyser).




Censur Ingen

Titel. Principper og praksis i økotoksikoLogi (Mil.jebiol.ogi)

Type Valgkursus


Viden• Den studerende får forståelse for dosis-respons forhold I økotoksikologi• Indsigt i hvordan organismer er eksponeret og påvirket at kemikalier i

miljøet.• Indsigt i hvordan kemiske egenskaber og miljøfaktorer er afgørende for

påvirkningen af organismer.Færdigheder

Læringsudbytte! • Færdigheder i at kunne lave risiko og fare (hazard) vurdering afbedømmelseskriterier kemikalier

• Den studerende kan definere og tolke effektkoncentrationer(fx., LC5O,EC5O)

• Den studerende kan estimere effekter af kemikalske stoffer påpopulationer af organismer

Kompetencer• Kan anvende karakteristika og målte egenskaber til at tolke og vurdere

risiko af kemikalier på organismer i varierende arbejdssammenhænge.

22

Kurset giver viden om, hvorfor og hvordan kemikalier reguleres. Kurset omfatterkvantitativ økotoksikologi, herunder modellering af dosis-effekt / dosis-respons,og indsigt i kemikaliers virkninger på populations-, økologisk samfunds- ogøkosystemsniveauer med henblik på at udføre miljørisikovurdering.

Overordnet indhold . . .

Karakterisering at kemikalier i henhold tiL deres fare for organismer præsenteressammen med de relevante toksikologiske og økologiske teorier. Kurset fokusererpå, hvordan videnskabelige principper anvendes i praksis med henblik pårisikovurdering og regulering af kemikalier.

Et teoretisk og praktisk kursus (forelæsninger og øvelser). Kurset indeholderUndervisnings- og arbejdsform .

forelæsninger, panel diskussioner, klasse- og computerøvelser.

Skriftlig eksamen. Skriftlig stedprøve med udleveret eksamensspørgsmåt ogPrøveform

eksamensopgaver der besvares pa 3 timer.


HjælpemidLer til eksamen Lommeregner, Dansk-Engelsk ordbog.


Censur Ekstern

Titel Projektorienteret prakti kforliab (M iljøbiotog,)

Type Praktik forløb

ECTS-norme ring 15 ECTS

Viden• Gennem praktikforløbet tilegner den studerende sig viden om

miljøbiologis teorier og begreber samt viden om metoder til at beskrive,forstå, analysere, og vurdere relevante miljøbiologiske problemstillingeri praksis.

• Den studerende opnår dybere indsigt i mødet mellem miLjøbiologiensteorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis.

Færdigheder• Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive,

analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælpLæringsudbytte/ . . .

at miljøbiotogiske teorier, begreber og metoder.bedømmelseskriterier . . .

• Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere oganvende relevante metoder til løsning at konkrete problemstillinger.

• Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden,pLanlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktøreromkring udførelse at konkrete opgaver under inddragelse afmiljøbiologisk viden og metode.

Kompetencer• Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i

udarbejdelse at løsningsstrategier med udgangspunkt i kritiskanvendelse af miLjøbiologiens teorier og metoder.

Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig myndighed, en organisationeller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante torkandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervstunktion.Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkendepraktikstedet. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for

Overordnet indhold studieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktikstedsom på uddannelsen og atsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport.

Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side,er på max 30 sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som entraditionel projektrapport, hvor vægtningen af operationaliseringen at teorier og

23

metoder er centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion overlæringsudbytte ved praktikforløbet.

Praktikprojektet skat indeholde en undersøgelse at en miljøbiologiskproblemstilling. Projektarbejdet skat være baseret på empiriske data indsamletunder praktikken og kan være at eksperimentet karakter eller baseret påfeltarbejde.

Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorierfra begge fag, dog med hovedvægt i Miljøbiotogi.

Ved gruppepraktik forhøjes antallet at sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem.

Praktikfortøb samt vejledning. Praktikken skat minimum udgøre 350 arbejdstimerUndervisnings- og arbejdsform

for at fa tildelt 15 ECTS-point.

Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvensomfang er 30 minutter per studerende inkl. votering.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator ogcensor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikrapporten.

p fSom udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg at

røve ormmaks. 7 minutters varighed om et selvvatgt afgrænset tema i relation titp ra kti kforløbet.

Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikrapporten og den mundtligepræstation.




Censur Ekstern

Tite[ Fagprojekt (Mi[jøbio[ogi)

Type Projekt


Viden• Gennem arbejdet med en selvvalgt miljøbiologisk relevant

problemstilling opnår den studerende viden om den nyesteinternationale forskning på højeste niveau og dennes praktiskeanvendelighed i analysen af emnet.

• Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger imitjøbiologiske metoders anvendelighed i analysen at konkrete fagligeproblemstillinger.

• Viden om grundlæggende miljobiologiske dataindsamtingsmetoder ogLæringsudbytte/ . . .

om hvordan man kan identificere og diskutere analysens datamateriale.bedømmelseskriterier

Færdigheder• Den studerende kan definere og atgrænse en miljøbiologisk

problemstilling og opstille videnskabeligt funderede testbare hypoteser• Den studerende kan udtrykke sig klart og differentieret under

anvendelse af relevante faglige begreber og i overensstemmelse medvidenskabelige krav og normer.

• Den studerende kan designe og udføre eksperimenter ellerundersøgelser til test at de opstillede hypoteser (i tilfældeteksperimentelt eller fettbaseret projekt), eller gennemføre

24

sammenlignende og/eller tværgående analyser at allerede eksisterendedata (i tilfældet teoretisk projekt) til test af de opstillede hypoteser.

• Den studerende kan kritisk analysere, tolke, og diskutere data i relationtil modeller, teorier og data fra litteraturen

Kompetencer• Til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs

relevans og værdi i forhold til belysningen at den valgte problemstillingog den valgte case.

• Til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analysereller designs og datamateriale.

• Kan kritisk analysere, tolke, og diskutere data i relation til modeller,teorier og data fra litteraturen, samt sætte disse ind i et størreperspektiv og vurdere eventuelle konsekvenser.

De(n) studerende skal igennem arbejdet med projektarbejde omsætte relevanteteorier og metoder til analyser inden for fagets forskellige genstands- ogpraksisfelter.

Projektet skal indeholde en undersøgelse af en miljøbiologisk problemstilling.Overordnet ndhold . . ,

Projektarbejdet skal være baseret pa empiriske data og kan være afeksperimentel kara kter eller baseret på feltarbejde.

Der opfordres endvidere til at projektet relaterer sig til de særlige fagligetilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen kombinationsfag.

Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde, vejledning.

Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve fordeltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem destuderende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres medudgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelseer mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlemet oplæg af maks. 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation tilprojektet.

Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, erfølgende:

1 person max 70 normalsiderPrøveform

2 personer max 85 normalsider3 personer max 100 normalsider4 personer max 115 normalsider5 personer og derover max 130 normalsider

Projektrapporterne skal forsynes med et resume på enten dansk eller engelsk påmellem 1-2 sider. Resumeet indgår i de maximale sideantal angivet ovenover.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtligepræstation.

Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering.



Censur Ekstern

25

5.3 4. semester - speciaet

Specialet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Fysiks undervisnings- ogeksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidigen afleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvisspecia[et er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet,der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det erbegrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egenspecialeundersøgelses placering i det faglige felt.

• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

d is ku rsfæ llesska b.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må lgru p pe.

Kom petencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Undervisnings- og arbejdsform - Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning.

For specialerapporter er sidetalsangivelsen 20-100 sider, idet det grænserne for sidetal for specialerapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.

BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specia[et erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.

Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af speciaLet ogden mundtlige prøve (punkt 2).

Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan

26

dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en retevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuteringsevnen er en væsenttig det at prøvens formål.

Resumeet skat indgå i speciatebedømmetsen med vægten 5%.

Speciatet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

Integreret eksperimentelt specialeSpeciatet er tværfagtigt og er normeret tit 60 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i den tværfagtighed derudspændes at uddannetsen og indehotder et væsentligt etement at eksperimentett arbejde. Speciatet skrives på danskeller engetsk. Studietederen skat godkende opgaveformuteringen for speciatet, og studietederen fastsætter samtidig enafteveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsregterne’. Speciatet skat være tedsaget af et resumé på et tremmedsprog. Hvis speciatet erskrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Speciatearbejdet, der somudgangspunkt foregår i grupper, afstutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundeti usædvantige forhotd, elter når et etter ftere forudgående uddannetsesetementer ikke er bestået.Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvatgte fagområder og forståelse af og refteksion over egenspecialeundersøgetses ptacering i det fagtige fett.

• Identifikation af videnskabetige probtemstittinger og kritisk forholden sig tit videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikations situation som speciatet indgår i.• Viden om eksperimentelle metoders ptacering i den videnskabelige proces

Færdigheder• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabetige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,

fagtig og retevant probtemstitling.• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt

grundtag.• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, titteratur, teori og metoder.• Færdighed at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter tor det akademiske

diskursfættesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmetse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må tgru p pe.• Færdighed i at benytte eksperimentette metoder i en forskningsproces

Kompetencer• Kompetencer til setvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk

undersøgetses- og skriveproces.• Kompetence tit at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsprogtige udvikling og speciatisering.• Kompetence tit at udvætge, tilpasse, forbedre etter designe eksperimentette metoder i

probtemtøsningsprocesser

Undervisnings- og arbejdsform - Specialet er et setvstændigt probtemorienteret projektarbejde under vejtedning.

For speciaterapporter er sidetatsangivetsen 20-100 sider, idet det grænserne for sidetal for speciaterapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.

Bedømme tseVed bedømmelse af speciatet kan tøtgende bedømmetsesformer anvendes:1. bedømmelse udetukkende på grundlag af speciatet, etter

2. samtet bedømmelse af speciatet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmetsesform. Bedømmetsesformen kan gøres afhængig at, om speciatet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.

27

Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). ndividualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).

Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuteringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetetshjemmeside. http://www.ruc.dk/om-un iversitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/

6.1 Ti[melding/framelding og omprøve

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pLadser til, benyttes følgendefaglige udvæLgeLseskriterier:Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvertkursuselement i kapitel 5. I de tilfælde, hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen, trækkes der Lod.

6.4 Beståel.seskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, viL blive udmeLdt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler.

28

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + ]. år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og kI.ageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eLler udenlandske uddannelseseLementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af kLager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregler

Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser d. 17. februar 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

29

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Miljøbiologi, har du retskrav på atblive optaget på kandidatuddannelsen i Fysik og Miljøbiologi (cand.scient. i Fysik og Miljøbiotogi).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Fysik og Miljøbiologi, skal du søge ind påkandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at ditsidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1.november for studiestart i februar.Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bache[oruddannelser fra RUC

Humanistiske bacheloruddannetser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Humanistisk-teknologiske bacheloruddanne[ser


Naturvidenskabetige bacheloruddannelser


Samfundsvidenskabelige bacheloruddannetser

Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

IT-Universitetet (ITU)


Københavns Universitet (KU)Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Syddansk Universitet (SDU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Aarhus Universitet (AU)


30

Aatborg Universitet (AAU)ngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Det Kongetige Danske Kunstakademis Sko[er for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Arkitektskoten ÅrhusIngen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Designskoten KoldingIngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Danmarks designskoteIngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

Færøernes Universitet (Fréöskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser

For at btive optaget med en professionsbachelor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC for du kanstarte på selve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med følgende uddanneLser:Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser

Har du en anden bachetoruddannetse end dem, der står i dette bitag, kan du stadig søge om optagetse påkandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvalifikationer, dersvarer tit en af de adgangsgivende uddanneLserNår du har søgt, viL universitetet tave en vurdering af det fagtige indhold i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, atdin bachetoruddannetse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen.Universitetet kan beslutte, at du skat gennemføre fagLig suppLering på op tit 10 ECTS for at btive optaget. Du skatgennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen.

9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser

Har du ikke en bachetoruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannetse. Du kandog søge hvis du opfytder føtgende kriterier:

Du har uddanneLsesmæssige kvalifikationer på bachetorniveau.

Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en fagtig relevant uddannelse.Uddannelsen skat være sammenhængende og der skat være progression i uddannelsen.Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

31

Documents

for STUDIEORDNING Fysik’ I og Miljøbiologi Biology_pr_1... · 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Miljøbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består