ki Web viewBilleder indeholder således mange udtryksmuligheder, som eleverne skal lære at bruge personligt, ved at iagttage, føle og opleve. Læreren kan gennem æstetiske

Underviser: Hanne Bøgesvang Juni 2010Eksamensopgave Billedkunst

IndholdsfortegnelseIndledning (Marianne)..........................................................................................................................2

Metode (Kirsten)..................................................................................................................................3

Tematisk arbejde og ensomhed (Kirsten).............................................................................................3

Ekspressionisme i et kunsthistorisk perspektiv (Kirsten).....................................................................4

Ekspressionistisk malemåde (Kirsten).................................................................................................4

Børns kognitive udviklingsniveau(Fælles)...........................................................................................5

Den æstetiske læreproces (Kirsten)......................................................................................................7

Den fænomenologiske æstetikmodel (Kirsten)................................................................................8

Didaktisk relationsmodel (Fælles)........................................................................................................9

Læringsforudsætninger (Marianne)..................................................................................................9

Rammefaktorer (Marianne)..............................................................................................................9

Mål (Marianne)...............................................................................................................................10

Indhold (Fælles)..............................................................................................................................10

Læreprocessen(Kirsten)..................................................................................................................11

Vurdering (Marianne).....................................................................................................................11

Undervisningsforløb (Fælles).............................................................................................................12

Aktivitet 1: Elektronisk billedform: Introduktion til tema.................................................................12

Aktivitet 2: Plan billedform - Kulturens billeder i forhold til tema og genre....................................13

Aktivitet 3: Nonfigurativt ekspressionistisk maleri............................................................................14

Aktivitet 4: Ekspressionistisk maleteknik og udtryksmidler i forhold til tema..................................15

Aktivitet 5: Farveprøver og skitser.....................................................................................................16

Aktivitet 6: Ekspressionistisk maleri – Ensomhed.............................................................................16

Forløbets afslutning........................................................................................................................17

Afrunding og perspektivering(Kirsten)..............................................................................................17

Litteratur.............................................................................................................................................18

Billedbilag..........................................................................................................................................19

Side 1 af 20


IndledningI formålet for faget billedkunst stk.1 står der at: eleverne ved at producere, opleve og analysere

billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

og udtryksmiddel1. Billeder indeholder således mange udtryksmuligheder, som eleverne skal lære at

bruge personligt, ved at iagttage, føle og opleve. Læreren kan gennem æstetiske læreprocesser give

eleverne midler til at udtrykke sig, ved at eleverne får mulighed for at bruge følelse, analyse og

oplevelse. Hvis ikke eleverne har mulighed for at arbejde med æstetiske læreprocesser, bliver det

kompliceret for læreren, at lære eleverne at bruge billedsproget som et personligt kommunikations-

og udtryksmiddel. For at opfylde Formålet for billedkunstfaget skal eleverne arbejde med temaer.

Her er det centralt at tage udgangspunkt i et tema som er nærværende for eleverne. Vi har i denne

opgave fokus på emnet ensomhed, som i undervisningsforløbet vil blive tematiseret som ensomhed

i det offentlige rum.

I 2003 lavede Ventilen en undersøgelse2 der viste at syv procent af eleverne i toogtyve 8. klasser

følte sig ensom enten ofte eller altid. Dette svarer til, at der i hver 8. klasse sidder en til to elever

som føler sig ensomme. I samfundet har de unge mange muligheder for at være sociale gennem

aktiviteter i sportsklubber, skoletilbud og i deres fritidsarbejde, men alligevel har de unge en følelse

af at de er ensomme. Stort set alle unge på 14-15 år har mulighed for at have kontakt med deres

venner og andre via mobiltelefon, sms og internettets mange muligheder som e-mail, chat,

datingsites, facebook, twitter, arto mm. Grunden til at unge føler sig ensomme er ofte fordi, at de

sociale relationer mangler. Man kan tale om to forskellige slags ensomhed: den emotionelle

ensomhed, hvor det er savnet af intime relationer og social ensomhed, hvor det er savnet af et

netværk. I folkeskolens ældste klasser er det oftest social ensomhed der forefindes, da eleverne

savner nære venner. Undersøgelsen viste at sytten procent af de unge følte sig udenfor, når de var

sammen med jævnaldrene. Undersøgelsen viste yderligere, at udsatte unge er dem som føler sig

mest ensomme, da det ofte er dem som oplever faglige nederlag, og det kan have indflydelse på, at

de også oplever sociale nederlag. De ensomme unge føler ofte, at de ikke får støtte fra

kammeraterne i klassen, på samme måde som de andre i klassen støttes.3

1 Fælles mål side 32 Tobiasen, M., Carlsen, M. og Svendsen, D. (2003) Ung og ensom: en vidensoversigt om unges ensomhed i Danmark.3 Lasggard 2006

Side 2 af 20


Metode I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende opgave, vil vi indledningsvist redegøre for tematisk

billedarbejde og ensomhed. Efterfølgende vil vi kort beskrive ekspressionismen ud fra et

kulturhistorisk perspektiv, samt redegøre for den ekspressionistiske malemåde. Den

ekspressionistiske malemåde er vores faglige fokus i undervisningsforløbet. I forhold til det faglige

fokus og temaet vil vi redegøre for, hvor elever i 8. klasse befinder sig i den kognitive udvikling og

hvordan vi vil tilgodese dette. Herefter vil vi beskrive den æstetiske læreproces, med fokus på den

fænomenologiske æstetikmodel og holde denne op mod det udarbejdede undervisningsforløb.

Efterfølgende vil vi beskrive forløbet med udgangspunkt i Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske

relationsmodel, hvorefter forløbets indhold, mål og didaktiske overvejelser bearbejdes i de seks

aktiviteter. Afsluttende vil vi afrunde og perspektivere opgaven.

Tematisk arbejde og ensomhed I nærværende opgave arbejdes der med tematisk billedarbejde. Det vil sige, at man problematiserer

et emne ved at ligge følelser og holdninger til dette.. Når man i forbindelse med undervisningen skal

udvælge et tema er det vigtigt, at det bevæger sig indenfor elevernes interesser. Temaet skal derfor

implicere muligheder for personlig udvikling og opnå indsigt i forskellige forhold. For at dette kan

lade sig gøre er det væsentligt at det er et tema som alle elever kan forholde sig til uanset etnisk

baggrund eller socialt lag.4

Når man som lærer inddrager elevernes personlige erfaringer i de tematiske billedprocesser sker der

en almengørelse af deres erfaringer, som kan medvirke til at styrke deres selvfølelse. Hvilket er en

forudsætning for at selvstændighed udvikles.5 De kriterier, der nævnes her, kan egentlig

sammenfattes i fem grundlæggende forudsætninger, som Thomas Ziehe nævner som væsentlige for

læreprocesser: De må indeholde identifikationsmuligheder, tematisere centrale forhold, give

muligheder for selvfremstilling, give færdigheder og overskride det verbale plan.6 Endvidere er det

centralt, at der skal indgå kulturens billeder i temaarbejdet for at se på, hvordan temaet kommer til

udtryk her7. Dette giver mulighed for at sammenholde elevernes billeder med samme tema. I dette

undervisningsforløb vil vi arbejde med kulturens billeder via udtryk - og indholdsanalyse samt ved

oplevelse i form af iscenesættelse.

4 Flensborg, 2001s. 16-175 Ibid. 6 Citat: Ibid. s. 17 7 Se bilag.

Side 3 af 20


Opgavens undervisningsforløb tager, som førnævnt, udgangspunkt i temaet ensomhed i det

offentlige rum. Ensomhed er noget stort set alle, også unge, oplever. Det kan både være i

forbindelse med uvenskab, mobning, håbløs forelskelse, forældrenes skilsmisse eller i forhold til

den unges sociale eller kulturelle baggrund. At være ensom kan også knyttes til forskellige forhold i

forbindelse med menneskets socialisering, som f.eks. i skolen, i hjemmet eller i ungdomsklubben.

Dette er grobund for, at de unge i dette forløb skal arbejde med ensomhed i det offentlige rum og

arbejde med at skildre det ensomme massemenneske. Yderligere danner dette tema også en oplagt

relation til kulturhistorien og baggrunden for ekspressionismens fremkomst.

Ekspressionisme i et kunsthistorisk perspektiv Stilretningen ekspressionisme opstod som konsekvens af industrialiseringen, hvilket også betyder at

den er specielt optaget af storbymennesket. Desuden er det karakteristisk for denne isme, at den er

en kritisk holdning, som kommer til udtryk i voldsomme dynamiske malerier. Menneskets

individuelle særpræg forsvandt i den industrielle storproduktion og det er i den forbindelse, at man

taler om det ensomme massemenneske. Selv om den enkelte befandt sig blandt andre mennesker,

følte han eller hun sig alligevel alene og forladt. Det enkelte menneske oplevede en fremmedgørelse

overfor sig selv. Særligt de vestlige malere benyttede maskemotivet og de opspillede angstfylde

øjne til at beskrive det moderne menneskes situation. Malerne udtrykte deres subjektivitet ved at

benytte personlige tolkninger og følelser, ved afbildning af sjælelige tilstande. Omgivelserne i

malerierne blev ofte fremstillet som et billede på menneskets sindstilstand og billederne kan

desuden bære præg af at kunstneren har haft følelsesmæssige udbrud.8

Benævnelsen Ekspressionisme blev første gang benyttet i 1911, som en betegnelse for en gruppe af

kunstnere: Die Brüke. Disse havde deres forudsætninger i blandt andet i Vincent van Gogh, Emil

Nolde og Edward Munch. Der ligeledes en anden gruppe, Der Blaue Reiter, som blev dannet i 1911,

denne gruppe bestod bl.a. af Paul Klee og Wassily Kandinsky.9

Ekspressionistisk malemådeI undervisningsforløbet skal eleverne arbejde med ekspressionismen og teknikken bag. Eleverne

skal lære teknikken hvorefter, de skal forsøge at udtrykke sig. Teknisk viden og færdighed er

forudsætninger for, at man kan udtrykke sig tydeligt og nuanceret. Men det er lige så klart, at

8 Fogh, Dorte m.fl., Billedkunst – Ismer i dansk maleri efter 1870 s. 869 Ibid. s. 84

Side 4 af 20


selvom at disse teknikker er nødvendige, er de ikke tilstrækkelige. De tekniske færdigheder er

desværre ofte i billedkunstfagets historie kommet til at stå centralt i læreprocessen. Teknikken skal

ikke læres for teknikkens egen skyld, men som middel i en billedskabende proces. Det at man ikke

blot taler, skriver og laver billeder, men altid taler om noget, skriver om noget og maler billeder om

noget. Og det er her, at temaet bliver centralt i billedpædagogisk tænkning.10

Maleteknik er betegnelsen for den måde som maleren har arbejdet med farven.11 I den

ekspressionistiske maleteknik betød det et opgør med den akademiske skoling. I det

ekspressionistiske maleri benyttes nemlig voldsomme modsætninger og beskueren chokeres

gennem farver og former.12 Menneskets lidenskaber, fortrængninger, angst og ensomhed udtrykkes

gennem rene farver og stærke kontraster.13 De stærke og kraftige farver, som fortrinsvis sættes op

som kontraster, fortrækkes pga. deres styrke og intensitet. Farverne bruges ikke naturalistisk, men

er i stedet valgt på baggrund af deres stemningsskabene og følelsesmæssige effekter. I forhold til

figurativt maleri er figurernes former stærkt forenklede, hvilket er en nødvendig konsekvens af den

nye holdning der var til maleriet som følelsesmæssigt udtryk. Karakteristisk for de

ekspressionistiske penselstrøg er, at de er lagt på med en bred penselføring eller spatel og består af

et tykt lag maling, dette skyldes at temperamentet forsøges udtrykt gennem penselføringen.

Billederne er generelt præget af dynamik og er ligeledes meget udtryksfulde, hvilket skyldes de

slagkraftige virkemidler der benyttes.14

Børns kognitive udviklingsniveau I planlæggelsen af et undervisningsforløb er det vigtigt, at læreren er bevist om elevernes kognitive

udviklingstrin. Derfor har vi i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende undervisningsforløb

taget udgangspunkt i Jean Piagets (Piaget) udviklingsteori, hvor han arbejder med fire

udviklingsstadier. Eleverne i dette forløb går i 8. klasse og vil typisk være 14-15 år, og befinder sig

derfor på det formelt operationelle stadie.15 Dette stadie er desuden et argument for emnet

ensomhed, da eleverne i denne periode kan være meget selvkritiske, hvilket kan (…)give anledning

til personlige kriser og konflikter16, og det er specielt i situationer som disse hvor man kan risikere

føle sig ensom. 10 Flensborg, 2001 s. 1211 Andersen, 2009 s. 4012 Fogh, 1991s. 93-9413 Citat, Andersen, 2009 s. 16314 Fogh, 1991 s. 93-9415 Jerlang 99, 29716 Citat: Ibid. s. 298

Side 5 af 20


Det er centralt for dette stadie, at de unge ikke udelukkende tænker i den øjeblikkelige

påvirkningssituation, altså hvad de sanser, men begynder at kunne forstå billedkunstfaglige

teorier.17 I forbindelse med disse, skal eleverne i nærværende forløb arbejde med begreber indenfor

kunst, såsom at beskrive ekspressionismen. Når der bruges billedkunstfaglige begreber, skal de

inddrages ved at bruge udtryk som eleverne allerede kender, idet nye skal forklares. For at tilgodese

elevernes kognitive erkendelsesudvikling, tages der udgangspunkt i de erfaringer som eleverne har,

da eleverne derved bedre kan forholde sig til den nye viden og tilpasse den deres kognitive

strukturer. Aktiviteterne er opbygget progressivt, ved at der tages højde for de erfaringer eleverne

har tilegnet sig i de forrige aktiviteter. Den unge kan yderligere begynde at forstå, overveje og

gennemskue normer intellektuelt. Den unge begynder at tvivle på sandheds spørgsmål og stille

spørgsmål ved det, derved begynder den unge at danne sine egne meninger og holdninger.18 I og

med at unge kan begynde at forholde sig kritisk til omverdenen, skal eleverne arbejde med at

analysere og producere ekspressionistiske malerier, hvilket skal være med at styrke tilegnelsen af

det ekspressionistiske billedsprog som kommunikations- og udtryksmiddel. Dette er et fundament

for, at eleverne lærer at forholde sig billedkunstfaglig kritisk og vurderende til kunstens og

mediekulturens billedformer.19

Desuden kan de unge begynde at tænke logisk og forstå mere abstrakte forhold som f.eks.

forståelser bag en historisk dimension.20 I arbejdet med den ekspressionistiske stilart skal eleverne

beskæftige sig med en kunsthistorisk periode, hvilket kræver en hypotetisk deduktiv

tankevirksomhed, da det ikke er noget konkret, som man kan forholde sig til. Derfor er det kognitivt

forsvarligt at arbejde med stilarten på dette stadie, da eleverne har bedre forudsætninger for at opnå

en adækvat læringsproces i forhold til det kunsthistoriske perspektiv. I forbindelse med dette skal

eleverne arbejde med analyse af forskellige ekspressionistiske malerier. Dette skyldes at når

eleverne skal bevæge sig ind i nye områder, så skal det være med konkrete handlemuligheder, da

eleverne stadig lærer bedst ved konkrete erfaringer, inden de arbejder med ekspressionismen på et

mere abstrakt niveau.21 Det at de unge skal arbejde med ekspressionistisk maleri i denne

aldersgruppe understøttes desuden af Victor Lowenfelds teori om børns billedsproglige udvikling,

idet de unge i denne alder befinder sig i overgangen til det stadie han benævner ”puberteten” (14-17

år). På dette stadie er det oftest forekommende, at de unge skildrer menneskefiguren som ”(…) 17 Jerlang 99, s. 297. 18 Ibid. s. 29819 Fælles Mål 2009 Billedkunst, formål for billedkunst som valgfag, s. 3920 Citat: Jerlang 99, s. 297.21 Ibid.

Side 6 af 20


karikaturer, afbildet med ironi, slet skjult aggressivitet og sarkasme.”22 Yderligere er det også

naturligt for den unge at eksperimentere med sine billeder og overdrive de følelsesmæssige

elementer.23 Dette er væsentligt i vores undervisningsforløb, da dette er vigtige forudsætninger for

at mediere sine følelser til ekspressionistisk billedsprog.

Den æstetiske læreprocesI formålet for faget billedkunst i Fælles Mål stk. 3., lægges der vægt på den æstetiske dannelse. I

forhold til den æstetiske dimension ved dannelsen, vil vi i det følgende på baggrund af Hansjörg

Hohr (Hohr) teori, gøre rede for det æstetiskes centrale rolle i kundskabstilegnelsen. Hohrs teori om

æstetisk erkendelse i relation til symbolarbejde baseres på tre begreber: Følelse, oplevelse og

analyse. Disse begreber skal således indgå i den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen, for at

den æstetiske læreproces kan finde sted.24

Hohr definerer følelse som en førsymbolsk erkendelsesform, der er knyttet til det sanslige og er

baseret på en interaktion mellem mennesket og den omgivende verden. Analyse betragtes som den

erkendelsesmæssigt modsatte erfaringsform. Erfaringen på dette plan er baseret på og formuleres i

form af begreber. Den analytiske erfaringsform opstår ved, at eleven lidt efter lidt forbinder sine

erfaringer og følelserne med sprogsystemets abstrakte betydninger. Oplevelse er den tredje

erkendelsesform og ligger imellem følelse og analyse, hvilket gør at denne erkendelsesform er

særlig relateret til æstetiske erkendelsesform. 25 Dette skyldes at der her er tale om en måde at

interagere med verden på, hvilket vil sige, at oplevelse er den erkendelsesform som binder følelse

og analyse sammen i et bevidst kunstnerisk formarbejde. I forhold til at arbejde med æstetiske

læreprocesser i undervisningen er der mange indfaldsvinkler til dette område. I nærværende

undervisningsforløb tager vi udgangspunkt i den fænomenologiske æstetik model og vi vil i det

følgende kort redegøre for dette.

22 Citat: Wetterholm 93, s. 2223 Ibid.24 Illeris, Billedpædagogisk Tidskrift 2007, s. 2425 Hohr 93, s. 19-20

Side 7 af 20


Den fænomenologiske æstetikmodel Den fænomenologiske æstetikmodel tager sit udspring i meningsskabelse gennem kropslig

indlevelse. Det er gennem den aktive deltagelse i interaktionen, at processen mod oplevelsen sættes

i gang. Denne model tager således udgangspunkt Hohrs teori at ”Oplevelser får betydning, når de

kobles til den personlige erfaringsbaggrund sammen med de bestemte forhold, kunsten opleves

under”.26 Dette fænomenologiske perspektiv på læreprocesser ses i nedenstående model:

Modellen bevæger sig nedefra og op, hvor der tages udgangspunkt i erfaringsopsamlingsfasen. I

vores forløb repræsenterer temaet ensomhed den symbolske repræsentation og ikke et værk, som

oprindeligt er meningen. Temaet opfattes og forbindes med en spontan betydning, hvor eleverne

reflektere over hvilket indtryk ensomhed har på dem.

Herefter skal de gennem selviscenesættelse bearbejde

de sanselige, interaktive erfaringsprocesser. Temaet

fattes herefter gennem begrebsmæssig tolkning, da

man begynder at tale om det man har (be)grebet

gennem sin krop jf. analyse. Efterfølgende bevæger

undervisningen sig over i den operative læringsfase,

hvor der reflekteres gennem samtale og analyse af

fotografierne af selviscenesættelsen samt andre

ekspressionistiske værker med samme tema. I denne

fase indgår der også tekniske færdigheder som

forberedelse til den aktive manipulation via

formgivning, altså det værk som eleverne skal

udarbejde. Herved sker der en sammenkædning af de objektive strukturer, som stammer fra de

analyserede værker, men også fra øvelserne om ekspressionistisk malemåde, og de subjektive

strukturer, som bunder i de erfaringer og hensigter som eleverne har. Denne skulle således resultere

i et værk, som kan være med til at skabe udgangspunkt for en ny proces, varieret at den kommende

undervisnings fokus.27

26 Citat: Flensborg 2009, s.18027 Ibid. s. 180-181

Side 8 af 20


Didaktisk relationsmodelI planlægningen af vores undervisningsforløb, har vi valgt at tage udgangspunkt i Hilde Hiim og

Else Hippes (Hiim og Hippes) didaktiske relationsmodel28, som er en model til planlægning og

analyse af undervisning og læring. Grunden til at vi har valgt denne model er, at den omfatter alle

forhold, der er centrale for tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb. Modellen indeholder seks

faktorer og vi vil inden det egentlige undervisningsforløb forholde os til disse. Vi arbejder ud fra

den æstetiske læreproces og en overvejende socialkonstruktivistisk tilgang til denne. Vi vil derfor

forsøge at skabe en kognitiv konflikt hos den enkelte elev, det vil sige at vi vil rykke ved de

erfaringer eleven har og skabe ny viden. Som beskrevet i afsnittet børns kognitive udviklingsniveau

er undervisningsforløbet således tænkt ud fra dette.

LæringsforudsætningerI Fælles Mål kan vi se, hvilke kundskaber og færdigheder eleverne ”burde” have tilegent sig i

forhold til arbejdet i nærværende undervisningsforløb, dette gælder: slutmål 5. Klasse. I forhold til

forløbet er det følgende slutmål, der er vigtige at eleverne har kendskab til.

udtrykke sig i plant … og digitalt billedarbejde anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant … og digitalt

billedarbejde anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve

og komposition i billedarbejde samtale om billeder iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt og ved udstillinger

Desuden forudsætter forløbet, at eleverne har tilegnet sig færdigheder i billedmanipulation i

billedprogrammet GIMP og kan bruge præsentationsprogrammet Powerpoint. Som lærere skal vi

være opmærksomme på, at der er forskel på hvor langt eleverne er nået videns - og

erfaringsmæssigt og hvilke kompetencer den enkelte elev har opnået i de tidligere forløb. Gennem

vejledning kan forløbet tilpasses den enkelte elevs niveau.

RammefaktorerFor at vi kan gennemføre forløbet tilfredsstillende skal der være mulighed for at eleverne kan få

adgang til:

Digitalkamera (mobiltelefoner med kabel kan også anvendes) Computere med billedprogrammet GIMP og Power Point installeret Kulturens og kunstens billeder

28 Hiim og Hippe, 1999

Side 9 af 20


Materialer til maleri

Lærerens evne til at indleve sig i ensomheden og evne til at mediere denne følelse på en

inspirerende måde til eleverne, er en vigtig rammefaktorer, for at eleverne selv kan få oplevelsen.

Det at læreren kan formidle følelsen af ensomhed i det offentlige rum til eleverne på overbevisende

måde, er af afgørende betydning for kvaliteten af lærerens vejledning og elevernes motivation for at

arbejde med temaet.

MålDe faglige mål i forbindelse med undervisningsforløbet skal give eleverne færdigheder og

kundskaber, der sætter dem i stand til:

udtrykke ensomhed gennem arbejdet med maleri samt iscenesættelse og fotografi få forståelse for ekspressionistisk maleteknik som udtryksmiddel anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som form, farve

og komposition i ekspressionistisk maleriarbejde gennem analyse skal eleverne kunne iagttage, beskrive, fortolke og vurdere kunstens og

egne ekspressionistiske malerier

Yderligere indbefatter forløbet også et dannelsesmæssigt aspekt, hvor eleverne bl.a. skal erhverve

sig en indsigt i ekspressionistisk billedkommunikation i forhold til, at kunne indgå i det moderne

samfund og dets billedkultur. Desuden at udvikle elevernes selvstændighed ved at give eleverne

medbestemmelse og medansvar i deres egen læreproces.

I undervisningsforløbet er der beskrevet mål for hver aktivitet som eleverne skal igennem.

IndholdI undervisningsforløbet er der fokuseret på den ekspressionistiske malemåde og ensomhed i det

offentlige rum som tematisk billedarbejde. I forløbet skal eleverne indledningsmæssigt arbejde med

selviscenesættelse, hvor de skal sætte sig ind i følelsen af, at være ensom iblandt andre mennesker.

Eleverne skal fotografere deres iscenesættelser og manipulere udvalgte fotografier. Disse vil blive

sammenkoblet med kunstens figurative ekspressionistiske malerier. Efterfølgende skal eleverne

arbejde med nonfigurativ ekspressionisme, hvilke også kobles sammen med kunstens billeder.

Herefter arbejdes der med analyse af ekspressionistiske malerier med udgangspunkt i temaet,

hvorefter eleverne skal lave skitser og farveprøver inden de starter på deres endelige værk. Selve

forløbet er opbygget progressivt, idet eleverne først arbejder med figurativ og nonfigurativ

ekspressionisme og derefter udarbejder et værk hvor forgrund, mellemgrund og baggrunden males

ud fra den viden og erfaring eleverne har opnået. Yderligere inddrages deres overvejelser på

Side 10 af 20


baggrund af den viden, som de har erfaret om det ekspressionistiske maleris formsproglige

virkemidler. Tilrettelæggelsen kan ses i afsnittet undervisningsforløb.

Læreprocessen Undervisningsforløbet er opbygget i forhold til den tidligere nævnte æstetiske læreproces. Forløbet

består overvejende af gruppearbejde, hvor læreren fungerer som medierne faktor. Lærerens rolle

som medierne faktor, skal være med at udvikle elevernes selvstændighed, så de får

medbestemmelse og medansvar i egen læreproces. Lærerprocessen er udover den æstetiske

læreproces yderligere baseret på en socialkonstruktivistisk tilgang til denne, hvor

omdrejningspunktet er, at læreren opsætter et godt læringsmiljø for klassen. Det er derfor af

afgørende betydning, at opgaverne er velovervejede og gennemtænkte samt den didaktiske

kontrakt29 en forudsætning for et adækvat læringsmiljø. I forbindelse med koblingen af kulturens og

kunstens billeder, er undervisningen ligeledes baseret på at analysearbejdet foretages i mindre

grupper. Læreren vil tage en induktiv tilgang til opsamlingen og den afsluttende billedsamtale. Her

vil læreren med udgangspunkt i elevernes analyser foretage billedsamtale med eleverne fælles på

klassen. Under billedfremstillingsprocesserne lægges der vægt på dialogen mellem lærer og elev,

dialogerne tager afsæt i elevernes aktuelle udviklingszone og skal føre eleven videre til den

nærmeste udviklingszone.

Vurdering Vi ligger specielt meget vægt på at processens erkendelsesfunktion bliver forstærket, når den

efterfølges af en samtale og en refleksion over sammenhænge i processen samt den mulige

erkendelse, som har fundet sted i løbet af processen og ved fremstillingen af maleriet. Til at

underbygge denne samtale skal eleverne udarbejde en portfolio gennem forløbet. Denne skal

indeholde skitser, farveprøver og de refleksioner de har gjort sig løbende i billedprocessen. På

baggrund af dette kan eleverne lære, at forstå billedet som et udtryks og kommunikationsmiddel30.

Det at benytte portfolio som formativ evalueringsmetode giver læreren mulighed for at se hvilken

fremgang eleven har opnået og hvordan læreren kan mediere eleven videre til nærmeste

udviklingszone. Eleverne skal til sidst fremlægge deres værker på klassen, her kan læreren få en

fornemmelse af om de billedkunstfaglige begreber fra undervisningen bliver brugt og om eleven har

fået det udbytte af undervisningen som forventes.

29 Gensidig tillid mellem lærer og elev i forhold til ansvar i læreprocessen30 Flensborg 2001 side 12

Side 11 af 20


UndervisningsforløbI nærværende forløb antages det at billedkunstundervisningen ligger i blokke af to timer, en gang

om ugen og selve forløbet kommer til at strække sig over tre måneder. Undervisningsforløbet er

planlagt og opbygget progressivt af hensyn til elevernes forudsætninger og for at opnå en adækvat

læringsproces. Desuden er et progressivt undervisningsforløb fundamentalt i forhold til at

videreudvikle elevernes kognitive strukturer, hvilket opnås ved at opbygge forløbet således at

målene for de enkelte aktiviteter danner grundlag for gennemførelsen af de næste aktiviteter.

Introduktionen tager udgangspunkt i en erfaringsmæssig proces, der skal bearbejde sansninger og

bevægelser i forhold til at være ensom i det offentlige rum. Herefter kobles temaet sammen med en

række formsproglige virkemidler indenfor ekspressionismen, hvilket primært sker gennem

forskellige analysemetoder og erfaringer med maleteknikker. På baggrund af den sanselige erfaring

og den maletekniske viden, udarbejder eleverne symbolsk repræsentation af temaet via deres værk.

Aktivitet 1: Elektronisk billedform: Introduktion til temaIndhold: Som introduktion til temaet skal eleverne arbejde med selviscenesættelse, hvor eleverne

kommer til arbejde med at udtrykke følelsen ensomhed. Eleverne skal arbejde i grupper på tre

personer og bruge digitalkamera til at tage fotografier af deres selviscenesættelser. Inden opgaven

skal eleverne arbejde med en formel øvelse der omhandler: blikretning, synsvinkel, rum og

perspektiv i billeder. I denne øvelse skal eleverne bl.a. arbejde med en ensom person helt tæt på

andre mennesker og hvor der er en vis afstand eller luft mellem personen og de andre. Herefter skal

de arbejde med en indholdsmæssig øvelse, hvor de skal fotografere: Forladt ensom, mobbet ensom,

virtuel ensom. Efterfølgende skal eleverne i gang med den afsluttende øvelse, hvor de skal udtrykke

”ensomhed i menneskemængden”, her skal de udvælge de tre fotografier, som de synes bedst

udtrykker temaet og lave et diasshow med overvejelser i forhold til, hvordan de har forsøgt at

udtrykke følelsen ved kroppens iscenesættelse (se billedbilag). Inden diaspræsentationen har

eleverne mulighed for at manipulere nogle af de udvalgte billeder, f.eks. i forhold til farvelæggelse,

hvorved de kan lægge fokus på bestemte elementer i fotografiet, hvis de ønsker det (se billedbilag).

På baggrund af diaspræsentationerne foretages en billedsamtale på klassen.

Mål: Eleverne skal gøre sig erfaringer med at udtrykke følelsen ensomhed gennem selviscenesættelse

Eleverne skal lære at bruge følgende formsproglige virkemidler: kontrast, lys og skygge, blikfang, beskæring og synsvinkel i elektronisk billedmanipulation

Side 12 af 20


Didaktiske overvejelser: Forløbet indledes ved at arbejde med selviscenesættelse, for at tage

udgangspunkt i erfaringsopsamlingsfasen i den fænomenologiske æstetikmodel.31 Eleverne skal

derfor lave en symbolsk repræsentation af ensomhed, de skal skabe mening via indlevelse. Denne

indlevelsesevne udvikles bedst når den er til stede med kroppen. Eleverne får derfor mulighed for at

leve sig ind i følelsen af at være ensom, selvom de er blandt andre mennesker og hvordan de kan

udtrykke denne følelse i det videre arbejde. I arbejdet med den elektroniske manipulation får

eleverne mulighed for at opnå indsigt i udvalgte virkemidler som bl.a. implicere følgende: kontrast,

lys og skygge, blikfang, beskæring og udsnit. Afsluttende fremvises elevernes diasshow, hvor

eleverne har gjort sig overvejelser og refleksioner omkring deres iscenesættelse og layout. Denne

fremvisning foretages på baggrund af billedsamtale, hvor eleverne afslutningsvis gør sig nogle

refleksioner på baggrund af interaktionen. Valget af gruppearbejde skal være med til at udvikle

elevernes selvstændighed, ved at give eleverne medbestemmelse og medansvar i deres egen

læreproces.

Aktivitet 2: Plan billedform - Kulturens billeder i forhold til tema og genreIndhold: På baggrund af elevernes selviscenesættelses-fotografier, skal de arbejde med kroppens

udtryk i ekspressionistisk maleri. Her benyttes bl.a. Louis Soutter og Jon Gislason (se billedbilag).

Eleverne inddeles i grupper på tre, hvor de skal arbejde med de udvalgte billeder og analysere dem.

I analysen fokuseres der på hvad figurerne i malerierne udtrykker gennem deres positur og hvordan

de udtrykker det. Efterfølgende evalueres gruppearbejdet ved en fælles billedsamtale på klassen,

hvor der ligges fokus på, hvordan man udelukkende via menneskekroppens positur kan udtrykke en

følelse i maleri som symbolsk repræsentation.

Mål: Eleverne skal lære at tolke figurens kropslige udtrykEleverne skal få en indsigt i det figurative udtryk i den ekspressionistiske genre

Didaktiske overvejelser: I forbindelse med analysen af de figurative ekspressionistiske malerier,

bevæger undervisningen sig over i den operative fase i den fænomenologiske æstetikmodel, da

eleverne opnår indsigt i, hvordan man gennem maleri kan benytte kroppens positur til at udtrykke

forskellige følelser.32 Det figurative maleri, har i dette undervisningsforløb en funktion i forhold til

udarbejdelsen af forgrunden i det endelige værk i aktivitet 6. Denne indsigt udvikles specielt

gennem den sociale interaktion i gruppen og i forbindelse med den afsluttende billedsamtale.

31 Flensborg 2009, s.180-18132 Ibid.

Side 13 af 20


Aktiviteten er planlagt ud fra en induktiv tilgang, da eleverne på baggrund af gruppearbejdet, bliver

aktive i billedsamtalen på klassen. Yderligere ligger gruppearbejdet et fundament for elevernes

refleksioner i forhold til deres erfaringer fra aktivitet 1, da de kan kobles sammen med analysen af

de respektive malerier.

Aktivitet 3: Nonfigurativt ekspressionistisk maleri Indhold: I denne aktivitet skal eleverne som udgangspunkt arbejde med nonfigurativt maleri,

hvorefter deres værker kobles sammen med udvalgte kunstners nonfigurative ekspressive billeder.

Eleverne får udleveret fire stykker karduspapir, hvorpå de skal male en farve med gouachemaling.

Farverne vælges på baggrund af, hvilke farver de finder henholdsvis kold, varm, lys og mørk.

Efterfølgende skal eleverne lave en penselstrøgsøvelse med akrylmaling ovenpå den aftørrende

gouachemaling. De skal ved hjælp af penselstrøgene og den udvalgte baggrundsfarve forsøge at

udtrykke følgende følelser på de fire papirer; glæde, vrede, tristhed og ensomhed. De færdiggjorte

nonfigurative malerier hænges op på tavlen, hvorefter læreren indleder en billedsamtale, først

indbyrdes mellem billederne og efterfølgende ved at inddrage kunstens billeder. I den forbindelse

benyttes bl.a. Per Kirkeby, Wassily Kandinsky og Poul Klee. (se billedbilag)

Mål: Eleverne skal lære at udtrykke sig nonfigurativt

Eleverne skal gøre sig erfaringer med penselstrøgets og farvens udtryk

Eleverne skal have erfaringer med billedkunstfaglige begreber: ikke refererende og refererende, herunder dybde, tynde/lethed, balance, linjer – stram/blød, statisk/dynamisk bevægelse, spændinger mellem flader.

Didaktiske overvejelser: Efter at eleverne har lært hvordan man udtrykker en følelse figurativt,

skal de arbejde med nonfigurativt maleri. Denne aktivitet skal danne fundamentet for elevernes

arbejde med baggrund og muligvis mellemgrunden i den afsluttende aktivitet. Eleverne får viden og

erfaring igennem billedfremstillingsprocessen med nonfigurativt maleri, da de bruger farver og

penselstrøg på forskellige måder og dermed søger varierede udtryk grundet i de respektive temaer

og farver. Den afsluttende billedsamtale skal fungere som en hjælp til eleverne, idet de skal lære at

sætte ord og begreber på deres malerier. Dette understøttes yderligere via den efterfølgende kobling

med kunstens billeder. I forbindelse med billedsamtalen inddrages bl.a. følgende billedkunstfaglige

begreber: ikke refererende og refererende herunder dybde, tynde/lethed, balance, linjer –

stram/blød, statisk/dynamisk bevægelse, spændinger mellem flader, lukkede og åbne strøg.

Side 14 af 20


Aktiviteten har derfor fokus på at der reflekteres gennem samtale om konventionelle betydninger,

som ligger i starten af den operative fase.33

Aktivitet 4: Ekspressionistisk maleteknik og udtryksmidler i forhold til temaIndhold: Læreren viser klassen en række af kulturens billeder inden for ekspressionistisk maleri (se

billedbilag), og der føres en billedsamtale på klassen. Der tages en induktiv tilgang til samtalen, på

baggrund af den viden som eleverne har erfaret sig gennem de forrige aktiviteter. Der tages

udgangspunkt i en formativ analyse, hvor der tales om penselstrøg og maleteknik, herunder

komplementærfarver og svage/kraftige farver, som udtryksmiddel. På baggrund af dette fokuseres

der på hvordan malerne har udtrykt indholdet i malerierne. Herefter skal eleverne i forbindelse med

gruppearbejde analysere, med fokus på hvordan de udvalgte malerier har ensomhed som tema (se

billedbilag), hvoraf eleverne kan søge inspiration til deres eget kommende værk. Afsluttende

fremlægges analyserne på klassen og der føres en billedsamtale omkring hvordan temaet kan

udtrykkes i maleriet. Til sidst kan læreren i forbindelse med temaet og malerierne inddrage det

kunsthistoriske perspektiv i form af ekspressionismens fremkomst som konsekvens af

industrialiseringen.

Mål: Eleverne skal opnå indsigt i den ekspressionistiske maleteknik

Eleverne skal blive bevidste om det ekspressionistiske maleri som kommunikationsmiddel.

Didaktiske overvejelser: I Billedsamtalen tages udgangspunkt i en induktiv tilgang, da eleverne

derved bliver aktive i billedsamtalen. Eleverne kan yderligere ved denne tilgang selv få lov til at

opdage de ekspressionistiske virkemidler og hvilke effekter de har på det billedmæssige udtryk. I

forbindelse med gruppearbejdet af kulturens billeder, kan eleverne gennem den sociale interaktion,

gøre sig refleksioner omkring billedsproget. Desuden inddrages kunstens billeder i temaarbejdet, for

at se hvordan temaet kommer til udtryk her og dels for at sammenholde dem med elevernes

kommende malerier af samme tema. Form og indholdsanalysen af kulturens billeder skal være med

til at nuancere elevernes opfattelse af temaet. Den afsluttende fremlæggelse og samtale på klassen

skal hjælpe eleverne til at lære at sætte følgende billedkunstfaglige begreber på maleriets udtryk,

dynamik, komplementære -, kraftige - og stærke farver, styrke og intensitet og temperament. I

denne aktivitet bevæger eleverne sig stadig i starten af den operative fase som i førnævnte aktivit.34

33 Ibid.34 Ibid.

Side 15 af 20


Aktivitet 5: Farveprøver og skitser Indhold: Som forberedelse til at fremstille det afsluttende værk jf. aktivitet 6, skal eleverne lave en

række skitser og farveprøver, her kan eleven bruge erfaringerne fra aktivitet 3. I forbindelse med

valget af farvepalet, skal eleverne eksperimentere med farver og sammensætninger af disse.

Farvevalget skal foretages på baggrund af ekspressionistiske malemåde og virkemidler i form af

kraftige, stærke og komplementære farver. Denne øvelse er en måde at hjælpe eleverne i gang med

at male på det store lærred, da skitserne skal udarbejdes på et stykke karduspapir som har halv

størrelse af det endelige lærred.

Mål Eleverne skal reflektere over hvordan deres færdige billede skal se ud.

Eleverne skal øve sig i at lave skitser og bruge erfaringerne om farvevalg.

Didaktiske overvejelser: Når eleverne laver skitser skal de reflektere over hvordan deres færdige

maleri skal se ud. De får erfaringer med farver og udtryk og sammensætning af farver og disses

virkning. Endvidere får eleverne gennem processen indsigt og mulighed for refleksion i forhold til

udtrykket i udarbejdelsen af deres kommende værk. Eleverne får erfaringer, som de kan bruge når

de skal male det færdige maleri. Læreren skal her vejlede og derved understøtte elevernes valg af

farver og udtryk. I denne aktivitet forbereder eleverne deres aktive manipulation via formgivning.

Aktivitet 6: Ekspressionistisk maleri – Ensomhed Indhold: I denne aktivitet skal eleverne i gang med at male deres endelige værk. De skal tage

udgangspunkt i deres færdiggjorte skitser samt de erfaringer, som de har gjort i

forberedelsesprocessen. I arbejdet med maleriet skal eleverne bruge de udtryk og følelser som de

har erfaret under processen. Da værket skal indgå i evalueringsprocessen, skal eleverne mediere

deres tidligere erfaringer ind i billedsproget. Emnet skal gerne falde ”naturligt” for eleverne nu, på

baggrund af processen om ensomhed og arbejdet med den i forskellige aktiviteter i forhold til

maleteknik. Læreren er dog her en vigtig faktor i forhold til, at vejlede eleverne i gang med værket.

Skitserne som eleverne har lavet skal lægges i arbejdsportfolioen, til videre evaluering.

Mål: Eleverne skal forsøge at mediere følelsen af ensomhed i billedsprog på et stort lærred.

Eleverne skal være i stand til at beskrive og argumentere for brugen af de færdigheder, som de har tilegnet sig gennem forløbet.

Eleverne skal anvende de færdigheder, de har tilegnet sig gennem forløbet.

Side 16 af 20


Didaktiske overvejelser: Eleverne skal koble deres erfarede viden om ekspressionistisk maleri

sammen med følelsen af ensomhed idet offentlige rum og arbejde med at udtrykke dette på lærred.

Målet er at eleverne skal mediere deres erfaringer omkring temaet til billedsprog. Under

billedfremstillingsprocessen skal eleverne løbende tage billeder, som skal bruges i deres respektive

portfolio. Da værket er en del af evalueringsprocessen, skal eleverne gøre sig overvejelser og

refleksioner omkring deres brug af ekspressionistiske virkemidler og disses effekt for det ønskede

udtryk. Eleverne skal udover at medierer deres erfaringer til billedsprog, også benytte

billedkunstfaglige begreber som de har lært i forløbet. Eleverne er her i midt i den operative fase da

de foretager aktiv manipulation via formgivning.35

Forløbets afslutningEfter den sidste aktivitet hænger elevernes deres malerier op i klassen i fællesskab med læreren.

Eleverne får her en indsigt i at sammensætte de forskellige malerier, så de passer sammen farve- og

motivmæssigt. Derefter afsluttes og evalueres forløbet ved fernisering, hvor eleverne på baggrund

af deres portfolio præsentere deres værker. På baggrund af disse præsentationer tages der en samtale

på klassen omkring forløbet, produkterne, arbejdsprocesserne, læreprocesserne samt elevernes

erfaringer og refleksioner. Forløbet afsluttes således ved en ny symbolsk repræsentation, hvor de

subjektive og objektive strukturer er forbundet. Processen resulterer her i et værk, som kan være

med til at skabe udgangspunkt for en ny proces, varieret at den kommende fokus i undervisningen.36

Afrunding og perspektiveringGennem den æstetiske læreproces har vi via erkendelsesmæssige erfaringsformer, haft fokus på at

udvikle elevernes faglige kompetencer, der giver dem mulighed for at udtrykke følelsen ensomhed

ved hjælp af billedsprog samt udtrykke sig verbalt omkring egne, kunstens og kulturens billeder

med billedkunstfaglige begreber. Udover at arbejde med den æstetiske læreproces, herunder den

fænomenologiske æstetikmodel, har vi tematiseret undervisningsforløbet med et tema, som vi

mener, kan ”røre” de unge og har derved forsøgt at skabe muligheder for personlig udvikling. Når

der tages udgangspunkt i forholdsvis nære tilværelsesspørgsmål, ligges der op til at eleverne skal

tage stilling og reflektere over, hvilken del af deres identitet der afspejles gennem deres

billedarbejde. Vi har i undervisningsforløbet lagt forholdsvis meget vægt på det formelle og

tekniske aspekt, hvor det i forhold til elevernes alder, kunne have været oplagt at gå mere i dybden

med den identitetsdannede del. Dette kunne for eksempel gøres ved at inddrage flere øvelser der 35 Ibid.36 Ibid.

Side 17 af 20


tager udgangspunkt i en førsymbolsk erkendelsesform - følelsen, for at forsøge at skabe et mere

personligt udtryk gennem elevens billedfremstillingsproces.

Undervisningsforløbet er opbygget omkring den ekspressionistiske malemåde og ensomhed som

tema, hvilket kan give mulighed for en konflikt. Hvis eleverne oplever flow og bliver virkelig

optaget af at udtrykke deres ensomhed, så kan den ekspressionistiske malemåde muligvis hæmme

dem i deres udtryk. Sådanne overvejelser er vigtige for læreren at inddrage i sin didaktiske

refleksion, da det er af afgørende betydning for elevernes videre billedarbejde, at hun kan gå ind og

mediere og dermed vejlede eleverne hen mod en mulig løsning på konflikten. Hvilket også er en

forudsætning for at eleverne kan udarbejde personlige og udtryksfulde malerier.

LitteraturAndersen, Henrik Scheel & Laursen, Ole, 2009, Billedkunst – metode, kronologi, tema, Systime

Flensborg, Ingelise & Sørensen, Holm Birgitte, 2001, Temaer i billedpædagogik, G.E.C Gad

Flensborg, Ingelise, Æstetiskemodeller i billedkunst, uddrag fra bogen æstetiske læreprocesser,

Billesø & Baltzer (den udgave vi har brugt er en kopi)

Fogh, Dorte, Struve, Hans & Søndergaard, Irene, 1991, Billedkunst – ismer i dansk maleri efter

1870, Gyldendal

Fælles mål 2009, undervisningsministeriet,

Hiim, Hilde & Hippe, Else, 1997, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling – en studiebog i

didaktik, Gyldendal undervisning

Hohr, Hansjörg, 1996, Perspektiver på æstetiske læreprocesser, forfatterne og

dansklærerforeningen

Illeris, Helene, 2007, Æstetiske læreprocesser: udfordringer i en senmoderne virkelighed,

Billedpædagogisk Tidsskrift Nr. 2.

Jerlang, Esben, 1999, Udviklingspsykologiske teorier, Socialpædagogisk bibliotek

Wetterholm, Hans, 1993, Billedsprog – en grundbog om det synlige sprog, Gyldendal

Side 18 af 20


BilledbilagAktivitet 1

Første del

Anden del

Aktivitet 2

Aktivitet 3

Side 19 af 20

Jon Gislason, Gold Nugget, 1992

Jon Gislason, Couple 1992

Louis Soutter, Souplesse, 1932

Louis Soutter Le Heros 1937

Louis Soutter Une naissance a la lune, 1937

Louis Soutter Le Bossu, 1937


Aktivitet 4 – Første del

Anden del.

Side 20 af 20

Edward Munch Livets Dans

Edward Munch To mennesker – de ensomme

Storm P. Tilbage til naturen, 1945

Storm P. Kultur, 1908

Edward Munch Skriget, 1893

Wassily Kandinsky Komposition 6, 1913

Paul Klee, Overmod 1939

Per Kirkeby

Ursula Reuter, Ud i verden, 1975Trude Semb,

The Shine 2007

Storm P. Kultur, 1908

Emil Nolde, Nadveren, 1909

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.galeriewolfsen.dk/images/kunstmagasin/trude_semb/the-shine_170x120-profil.jpg&imgrefurl=http://www.galeriewolfsen.dk/dk/kunstnere/kunstner_profil.htm?u=111250000101054&usg=__HydTsONAr0RNdv4TQnVy9ur-51g=&h=380&w=380&sz=69&hl=da&start=9&um=1&itbs=1&tbnid=pUN2l32p58JIvM:&tbnh=123&tbnw=123&prev=/images?q=trude+semb&um=1&hl=da&sa=N&rlz=1R2ADFA_daDK363&tbs=isch:1

Documents

ki Web viewBilleder indeholder således mange udtryksmuligheder, som eleverne skal lære at bruge personligt, ved at iagttage, føle og opleve. Læreren kan gennem æstetiske