KK 06-2011

LRDAGSSKOLENBEVAR SKOLEBIBLIOTEKET

NATURFAGLIG PROFILSKOLE

K B E N H A V N SK B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L EK O M M U N E S K O L E

Nr. 6 30. marts 2011Nr. 6 30. marts 2011

INDHOLD

0202 ModersmlsundervisningEleverne i Lrdagsskolen har tre ugentlige lektioner, s de kan vedligeholde og udvikle deres modersml.0505 Bevar skolebibliotekerne som selvstndige pdagogiske lringsrum, lyder det fra skolebibliotekarforeningen efter forslag om at sam-

men lgge dem med folkebibliotekerne.

1212 Naturfaglige profilskole Elever efterfor-sker mord.

Farvel til tradi-tionerne i det digitale univers.

BR-kom-mentar Vold mod brn19 2819 28 Faglig kommentar Magtarrogance.

Kbenhavns Kommuneskoleudgives af Kbenhavns Lrerforening med 19 normalnumre rligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:De russisksprogede elever opfrte et lille syngespil om den grimme llings problemer i hnsegrden, da Lrdagsskolen markerede FNs modersmlsdag. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlg, mder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage fr udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, lngere indlg og strre annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage fr udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt p e-mail hvis det ikke er muligt da p diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dkker ikke ndvendigvis redaktionens eller KLFs synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvsenet: 28. martsDeadline KK 7: fredag 1. april, se ovenfor

POUL

BON

KE JU

STES

EN

PETE

R GA

RDE

0808 Engskolen ny madskole Det drejer sig om sund mad til eleverne, men ogs om at skabe en madkultur og en norm for socialt fllesskab, som eleverne har glde af resten af livet.

1111 SkolebogmesseOver to dage var der mere end 2.600 mennesker til messe i Ros-kilde. Det pne besgs-tal viser, at nu har lrerne efter-hnden opdaget, at her er deres fagmesse. PETE

R GA

RDE

1414

KK NR. 6

30. MARTS 2011

104. RGANG

Nsten alle sagde det, og de fleste troede det. Ved denne overens-komstfornyelse i den konomiske krises skygge var der ikke meget at hente. Fak-tisk stod vi p grund af reguleringsord-ningen allerede i gld til arbejdsgiverne, fordi de offentligt ansatte var blevet ln-frende, og det m vi ikke.

Meget tyder derfor p, at de fleste vil taste ja til ok-resultatet ved den digitale afstemning, der netop er afsluttet. Alter-nativet ville i sin yderste konsekvens vre skrmmende, fordi en arbejdsnedlggel-se med overvejende sandsynlighed blot ville tmme strejkekassen uden noget til gengld. Erfaringerne fra sygeplejersker-nes og pdagogernes fejlslagne arbejds-kamp ved sidste overenskomst er ikke til-lokkende.

Allerede nu, mens afstemningen er i gang, gr der rygter om, at stemmepro-centen bliver lav, ikke mindst i Kben-havn. Det er sdan set forsteligt situatio-nen taget i betragtning, men det er ikke godt for de organisationer, der tager vare p medlemmernes interesser. Vel er et flertal af ja-stemmer en entydig afgrelse, men stemmeprocenten er samtidig et bil-lede p medlemmernes opbakning til or-ganisationen. Der er prestige og dermed indflydelse forbundet med, at organisatio-nen har aktive og engagerede medlem-mer, en slags kursvrdi for det mandat, organisationen modtager fra medlems-skaren. Derfor gr medlemmer sig selv en bjrnetjeneste, hvis de for at spare tid og energi dropper besvret med lige at klik-ke sig ind og afgive stemme.

Vi kender den tilsvarende problematik fra generalforsamlingerne, hvor et lille fremmde er udtryk for get passivitet og dalende engagement. Hvis medlemmer-nes organisation skal have slagkraft i de mange forhandlinger, der lbende foregr med arbejdsgiverne, er den afhngig af aktiv medlemsdeltagelse og -opbakning.

Skulle krisestemning og klimatristhed i disse gr dage have gjort, at du forpassede

chancen for at afgive stemme om OK 11, s kridt skoene, for om et halvt r er der valg til Danmarks Lrerforenings hoved-styrelse, og her skal Kbenhavns Lrer-forenings medlemmer efter sammen-lgningen med Danmarks Lrerforening for frste gang stemme direkte p de opstillede kandidater. Her er det afgren-de vigtigt for kbenhavnske lrere, at s mange kbenhavnske kandidater som muligt stemmes ind, for som fuldgyldige medlemmer af DLF har vi ikke mere to faste pladser i hovedstyrelsen. Nu er det stemmerne, der tller, og medlemmernes engagement der bestemmer.

Men kan det ikke vre ligegyldigt, hvem der sidder i DLFs hovedstyrelse, og hvor hj stemmeprocenten er? Nej, det kan det ikke. Der er brug for gode stemmetal, s de kbenhavnske lrere med indgende kendskab til vores srlige, lokale forhold kan prge den fagpolitiske linje, folkesko-lens og lrerjobbets udvikling. Og der er brug for hj stemmeprocent og dermed hj kursvrdi p mandaterne, fordi det giver indflydelse.

Hvis lrerne er mere eller mindre in-differente, lber samfundsudviklingen fra os, for der sker store ndringer i disse r paradoksalt nok samtidig med, at de orga-niserede medlemmers aktive deltagelse i demokratiet er vigende. Magten centrali-seres i jeblikket, mens demokratiet l-bende indsnvres. konomistyringen presser den demokratiske deltagelse i ud-viklingen ud p et sidespor. Hver en drbe skal pines ud af arbejdskraften, for der skal ikke bruges flere penge end ndven-digt. Vi ser det p landsplan og i kommu-nerne, blandt andre i vores egen. I forvalt-ningen erstattes pdagogisk kompetente personer af skolemssigt blinde regne-drenge. Og der er ingen grund til at sl be-nene op og vente p et regeringsskifte, for det vil nppe ndre den samfundsmssi-ge kurs, der blev ssat allerede i 1990erne, og som stadig har bred politisk medvind.

pg

MANDATETS KURSVRDILEDER

2 KK KBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 6 30. MARTS 2011

Brn og forldre strmmede til gymnastiksalen p Tove Ditlevsens Skole, da Lrdagsskolen mar-kerede modersmlets dag. Lrdagsskolen er den mo-dersmlsundervisning, der foregr p Tove Ditlev-sens Skole. I Vesterbroskolens lokaler undervises der hovedsageligt i de sprog, der ikke har s mange ele-

En halv snes elever fra den kinesiske sproggruppe l-ste H.C. Andersen i kor med stor prcision.

MODERSMLSDAG ILRDAGSSKOLENDer var en summen af sprog fra den store verden, og alle lste de hjt fra Den grimme lling p deres moders-ml.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

FNs modersmlsdag er egentlig 21. februar, men Lrdagsskolen markerede dagen p sin undervisningsdag. Op mod 3.000 brn gr til modersmlsundervisning i Kbenhavns Kommune mange betaler for det.

MODERSMLSUNDERVISNING

KK KBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 6 30. MARTS 2011 3

ver, mens undervisningen i de store sprog som tyr-kisk og arabisk sorterer under distriktsskolerne rundt om i byen.

Velkommen til denne herlige mangfoldighed, sagde Ulla Danstrm, der er leder af Lrdagsskolen, til de mange brn og forldre, der ville vre med til at markere dagen. FNs modersmlsdag er indstiftet af Unesco i 1999 for at tilskynde nationerne til at tage vare p modersmlene.

Ulla Danstrm lste indledningen til eventyret om Den grimme lling, og derefter fulgte et stykke af eventyret p 11 forskellige sprog. For nogle sprogs vedkommende lste en enkelt elev eller flere skifte-des til at lse hjt, mens ti elever med kinesisk mo-dersml lste i kor, og det ld som klingende kor-sang. Dagen bd ogs p toner i flok, da hver sprog-gruppe sang Mester Jakob p deres modersml.

De russiske elever opfrte et syngespil, der illustre-rede, hvordan den grimme lling blev afvist af alfa-hnsene i hnsegrden.

SPROG OG KULTURDen sproglige mangfoldighed i salen blev suppleret med sm udstillinger om hjemlandene med plakater med deres alfabeter, skrifttegn og kunsthndvrk.

Ad den vej blev de deltagende lukket indenfor i de forskellige kulturer, der sprogligt var reprsenteret af portugisisk fra Brasilien, tigrina fra Eritrea, svensk, fransk, vietnamesisk, farsi, arabisk, russisk, litauisk, italiensk og kinesisk. Eritreanerne uddelte smagspr-ver af deres nationale brd, og i den litauiske bod fortalte lrer Reda Mieldazyte om, hvor vigtigt det er at undervise i modersmlet:

Det er rigtig trist, at modersmlsundervisningen er nedprioriteret i Danmark. Nr talen er om over-vgtige brn, s har det en flles sundhedspolitisk interesse, men nr det glder noget s betydnings-fuldt som modersmlet, s er det en privat sag, sagde Reda, der som EU-borger nsten flte sig privilige-ret, fordi modersmlundervisningen er beskyttet i EU- og ES-lande.

Det giver jo ingen mening at forskelsbehandle brn fra forskellige lande, og p en mde har famili-erne fra tredjeverdens lande nok mere brug for den-ne sproglige og identitetsmssige sttte, ld det fra Reda Mieldazyte, der er uddannet lrer fra universi-tetet i Vilnius, men da hendes uddannelse ikke aner-kendes i Danmark, er hun nu i gang med at uddanne sig til sygeplejerske.

Pigerne fra Eritrea lste hjt af H.C. Andersens grim-me lling p modetsmlet tigrina.

Elever med litauisk sprog nyder godt af EU-sprogsttte.


LRDAGSSKOLENLrdagsskolen er en betegnelse for den moders-mlsundervisning, der for de fleste sprogs ved-kommende foregr om lrdagen p Tove Ditlevsens Skole. Derudover er en del hold henlagt til andre ste-der i byen. I alt undervises der p.t. i 16 forskellige sprog p 35 hold i Lrdagsskolen.

Eleverne mder 38 lrdage, hvor de har tre lektio-ner i deres modersml. Underviserne har enten en lreruddannelse fra deres hjemland eller andre p-dagogiske kvalifikationer. En del af de lrere, der be-gyndte som modersmlslrere, har siden erhvervet sig en dansk lreruddannelse blandt andet fordi de fik et uddannelsesmssigt skub fremad af det dav-rende Kontor for Integration og Mangfoldighed, som BUF nedlagde i en sparerunde forrige r.

For nogle r siden besluttede regeringen, at statstil-skuddet til modersmlsundervisningen for elever uden for EU/ES lande skulle bortfalde. Det betd, at modersmlsundervisningen i de fleste kommuner blev nedlagt. Men Kbenhavns Kommune har fast-holdt gratis modersmlsundervisning for alle tospro-gede elever i 1.-5. klasse, mens elever p 6.-9. klasse-trin, hvis forldre kommer fra lande uden for EU/ES lande skal betale 1.600 kroner pr. r med re-duktion for flere sskende. Berettiget til modersmls-undervisning i t sprog er elever fra hjem, hvor dette modersml tales i hjemmet.

Ulla Danstrm, leder af Lrdagsskolen dvs. moders-mlsundervisningen p Tove Ditlevsens Skole.

TT KONTAKT MED FORLDRENELrdagsskolens leder Ulla Danstrm, der tidligere var udviklingskonsulent i Kontoret for Integration og Mangfoldighed i BUF, fortller, at der stilles store krav til modersmlslrerne, fordi der p holdene i princippet kan vre elever fra 1.-9. klasse.

Spredningen i elevgruppen og de sproglige fr-digheder kan strkke sig over mange klassetrin, s undervisningen kan somme tider godt vre lidt landsbyskoleagtig, forstet p den mde, at lreren skal tilrettelgge og flge op p undervisningen for flere forskellige grupper p meget forskellige niveau-er inden for samme klasse. Men en srlig kvalitet ved Lrdagsskolen er, at lrerne har tt kontakt med forldrene. De mdes og fr snakket med hinanden om lrdagen, nr forldrene henter og bringer br-nene fra alle dele af Kbenhavn, og de danner gode netvrk indbyrdes.

Ulla Danstrm er den, der har tilsyn med moders-mlsundervisningen. En gang om ret er hun med i en time hos alle lrerne, og bagefter er der afsat tid til at snakke om undervisningen, dens organisering og fx ideer til materialevalg.

Der er tre lrermder rligt og en pdagogisk dag for alle lrerne, hvor forskellige emner med relevans for undervisningen bliver diskuteret, fx undervis-ningsdifferentiering, materiale- og emnevalg og id-udveksling. Ogs for modersmlsundervisning er der Flles Ml, og alle Lrdagsskolens lrere udarbejder en rsplan for undervisningen.

SAMARBEJDE MED MALMDer har tidligere vret et tt samarbejde mellem modersmlslrere i Kbenhavn og i Malm. Det har vret med til at udvikle modersmlsundervisningen og get kvaliteten, men i dag er der mindre tid og frre penge til omrdet.

Det synes jeg er rgerligt, for vi havde meget glde af samarbejdet p begge sider af Sundet, og jeg synes ogs det var oplagt p den mde at sttte ud-viklingen af resundsregionen.

Samarbejdet og en ambition for modersmlsun-dervisningen betyder ogs meget for lrerne bde fagligt og personligt. Nr omrdet nedprioriteres, fortller man samtidig, at lrernes indsats ikke er s vigtig, siger Ulla Danstrm. pg

P Lrdagsskolen undervises der i kinesisk, italiensk, litauisk, russisk, arabisk, farsi, vietnamesisk, fransk, tigrina, svensk og portugisisk.

MODERSMLSUNDERVISNING

PETE

R GA

RDE


Igen og igen dukker der overvej-elser og forslag op om samar-bejde mellem skolebiblioteker og brnebiblioteker. Disse forslag dkker hele spektret fra samar-bejdsprojekter til sammenlgnin-ger og overtagelser.

I Kbenhavns Kommune har man for nylig vedtaget et t-rigt forsg med flles ledelse p et kombi-bibliotek, det vil sige, at skolebibliotek og brnebibliotek ledes af en folkebibliotekar.

Forud for den politiske debat fik jeg lejlighed til p vegne af Dan-marks Skolebibliotekarer i Kben-havn at forklare politikerne, hvad forskellen er p de to slags biblio-tekarer. For sagen er, at beslut-ningstagerne ikke ndvendigvis kender forskellen.

JEG ER BIBLIOTEKSLRERJeg fik selv skrpet mit syn p forskellen i samarbejdsprojektet Brns biblioteker, som strakte sig over hele sidste skoler. Her skulle skolebibliotekarerne fra et antal skoler arbejde sammen med de lo-kale brnebibliotekarer om plan-lgning og gennemfrelse af seks projekter.

Vi havde meget til flles: brn, medier, formidling, et bibliotek /lringscenter.

Det var spndende, det var svrt, og det var meget lrerigt.Blandt andet fordi det blev s ty-deligt, at vores professionsforstel-se og opgaveforstelse er meget forskellig.

Jeg er lrer. Det er den uddan-nelse, jeg tog og det fag, der er mit.

Herp har jeg lagt en mngde ef-ter- og videreuddannelse, og jeg har specialiseret mig i at vre en slags bibliotekslrer. For det er det, jeg er. Elevernes lrer p bibliote-ket.

Derfor er brnene, medierne, formidlingen og biblioteket noget ganske andet for mig, end det er for en brne/folkebibliotekar:

BRED FAGLIG VEJLEDNING FRA LYDRET BOG TIL ITNr man taler om skole- og brne-biblioteker i forskellige sammen-hnge, hrer man ofte formule-ringen: Jamen, det er jo de samme brn, I betjener!

Dertil m jeg sige: Nej det er ikke de samme brn! Vi er biblio-tekslrere eller skolebibliotekarer for alle skolens brn.

De kommer hos os frivilligt, og de kommer her under tvang i for-bindelse med deres undervisning.

Hos os er brnene elever, fx 28 forsigtige begynderlsere, der ns-ten har knkket koden og derfor skal have en lydret bog med lavt lix. Men frst skal de ha en histo-rie lst hjt, s de fr endnu mere lyst til at lse selv.

Jeg skal helst vre en god opl-ser og vide meget om lseindl-ring.

Den bogslugende 11-rige, der har lst det meste og nu skal have mere. Jeg skal vide noget om litte-ratur og nye udgivelser.

Syv 13-rige der skal finde en bog og lse den, fordi deres dansk-lrer har sagt, at de skal. Jeg skal vide noget om 13-rige, om moti-vation og litteraturpdagogik.

Seks elever fra 5. klasse, der skal have hjlp til at lave layout p hver sin pjece. Jeg skal have gode it-frdigheder.

BEVAR SKOLEBIBLIOTEKETSOM SELVSTNDIGT LRINGSRUM

Forslag om at sammenlgge skole- og folkebiblioteker er fdt i manglende forstelse for de to funktioners forskellige forudstninger, indhold og opgaver.Skolebibliotekaren er lreruddannet og arbejder pdagogisk i dette udvidede klassevrelse sdan er folkebibliotekarens dagsorden ikke.

AF ANNA BACH, SKOLEBIBLIOTEKAR, FORMAND FOR DE KBENHAVNSKE

SKOLEBIBLIOTEKARER, STER FARIMAGSGADES SKOLE


15 elever der skal finde noget om et land.

28 elever der skal prsenteres for en forfatter eller en hjemmesi-de. Jeg skal kende relevante digita-le og analoge lremidler.

En 8. klasse der skal lne kame-raer og mp3 optagere, lave inter-view og uploade.

Nogle 9. klasseelever, der skal have hjlp til at finde telefonnum-mer p en politiker, s de bagefter kan bruge min telefon og lave et interview.

Og mske er de der samtidig.Nogle af disse brn kommer ogs p folkebiblioteket, men slet ikke dem alle, og nr de kommer der, er de ikke elever, men brugere. Det er ikke det samme!

MEDIERNE/MATERIALERNEDe digitale og de analoge og de konkrete materialer vi har man-ge af de samme ting.

Bger, film, kameraer, pcer, mp3 optagere, handskedukker, kompas, meterhjul, snitteknive, hjemmesider.

Men p et skolebibliotek er de alle undervisningsmidler. Vi ud-vlger dem og anbefaler dem med oplevelse, lring, undervisning og folkeskolens forml for je.

Hvilken undervisningssammen-hng kan de indg i? P hvilken mde sttter de Flles Ml?

Vi flger med i strmmen af udgivelser af bde didaktiserede og ikke-didaktiserede materialer. For en skolebibliotekar er det p-

dagogisk arbejde, som knytter sig tt til undervisningen.

Og s njes vi ikke med at udl-ne, vi arbejder sammen med ele-verne og lrerne om anvendelsen af bgerne eller materialerne.

Eleverne er ikke bare modtagere af informationer og kultur. De be-arbejder og giver respons i form af opgaver, anmeldelser, udstillin-ger og projekter. Det er vi ogs en del af.

P folkebiblioteket behver man ikke p samme mde at forholde sig til anvendelsen af materialet el-ler underkaste sig Flles Ml og skve til nationale test.

FORMIDLING TIL ALLEI forhold til eleverne er vi det ud

Det jeblik 28 elever trder ind p skolebiblioteket med deres rinde, forandrer rummet sig. Det bliver et l-ringscenter. Eleverne roder og reagerer, driller og diskuterer, og der er ikke stille! Det er en af grundene til, at visse kombi-biblioteker ikke har s stor succes, som man havde hbet.

NIEL

SVI

LHEL

M S

E


videde klassevrelse. Det afst, der tages i klassen, hvor opgaven stilles, og nysgerrigheden vkkes, sender ofte eleverne gennem bibli-oteket.

Her giver vi dem det, de har brug for i form af materialer og i form af vejledning, og p samme mde agerer vi over for elevernes personlige projekter, lystlsningen og den mlrettede informations-sgning.

Men vi giver dem ogs det, de ikke ved, de har brug for. Det er vores opgave at bringe verden ind p biblioteket og gre den interes-sant og relevant for skolens elever.

Det gr vi med udstillinger, konkurrencer, forundringsaktivi-teter, eksperimenter, arrangemen-ter og gster. Det er ogs vores opgave at vise eleverne ud i verden fx til de eksperter og kulturelle in-stitutioner, som kan hjlpe dem, dr hvor vores hjlp hrer op fx til museerne, folkebiblioteket og mske andre institutioner.

Blandt andet p den mde for-holder vi os til elevernes alsidige dannelse som mennesker og bor-gere.

I forhold til lrerne er vi vejle-dere og sparringspartnere, men ikke kun i forhold til materialet.

Vi har et stort materialekend-skab, og vi ved noget om under-visning, dynamikken i en klasse, de srlige elevers behov, og vi er selv udvere af lrerhndvrket.

Vi er ogs ivrksttere, vi skal vide, hvad der rrer sig, vi skal formidle de spndende tilbud til de rette lrere og vre med til at f tingene til at ske.

Vi giver sledes ogs lrerne og ledelsen det, de har brug for, men ogs det, de ikke ved, de har brug for.

LRINGSCENTER OG SKOLEBIBLIOTEKRummet i sig selv er ogs noget forskelligt de to steder.

Skolebibliotekets rum bliver brugt til mange forskellige aktivi-teter. Oplsninger, filmfremvis-ning, der ves fremlggelser ved smartboard, der holdes teamm-der, undervisningen planlgges, grupper arbejder med projekter og elever, der har brug for srlig hjp, fr den mske ogs her.

Det jeblik 28 elever trder ind p skolebiblioteket med deres rinde, forandrer rummet sig.

Det bliver et lringscenter. Ele-verne roder og reagerer, driller og diskuterer, og der er ikke stille! Det er en af grundene til, at visse kombi-biblioteker ikke har s stor succes, som man havde hbet.

De ldre lnere fr ikke ro til avislsningen om formiddagen og ender med at blive vk.

Et skolebibliotek er det udvide-de klassevrelse, og det er p man-ge mder skolens hjerte, som min skoleleder kalder det.

Det skal vre skolens lrings- og kraftcenter. I forhold til brne-bibliotekerne synes jeg:

Lad os samarbejde om brnene fra hver vores bibliotek, dr hvor vi et bedst.

Eller: Lad os arbejde sammen om brnene, ikke om biblioteker-ne.

Af Margit Schaleck

FOR 50 R SIDENOm skriveundervisningProfessor Carl ge Larsen frem-stter flgende redegrelse:Det m anses for godtgjort, at anvendelse af en forenklet skrift uden sammenskrivning af bog-staver er mest hensigtsmssig i de frste undervisningsr, og at overgangen til egentlig skn-skrivning ikke volder egentlige vanskeligheder. Mange lrere i Danmark har anfrt som erfa-ring, at brnenes skrift bliver bedre, nr der skiftes fra skr-skrift til formskrift. Mske er formskriften lidt langsommere, men nogen stor forskel er der ikke.KK, nr. 10, marts 1961

FOR 25 R SIDENVinterferieHidtil har skoledirektionen b-de konkret og generelt afvist at indfre vinterferie i Kbenhavn.I mange andre kommuner har man for lngst indfrt en uges vinterferie i februar mned. Ti-den er lbet fra den opfattelse, at vi ikke skulle kunne have vin-terferie i Kbenhavn. For mange brn kan sommer-ferien vre rigelig lang. Her kunne vi godt snuppe nogle da-ge, siger skoleborgmester Tom Ahlberg.KK, nr. 8, marts 1986



lreren en hbls, alt for stor kniv, mens kokken fik en ngangskniv af plastic. En frk og humoristisk afvikling fik latteren til at runge nr humor er enkel og pointerne overraskende, er den bde for brn og voksne. Peter, den stak-kels kok, der tabte det hele, endda p hjemmebane, mtte naturligvis sge oprejsning og love chokola-dekage til alle i nste uge. Jubelen ville ingen ende tage, kokken blev helt, feststemningen var sikret, og-s nogle dage frem i tiden.

UD MED DANSK OG MAT? De fiskefrikadeller var virkelig gode, jeres frokost var bedre end i Rdhusets kantine, konstaterede brne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der havde mttet sin mave fra kokkens hnd i den nye kantine nogle dage forinden.

Den dag spurgte en lille pige, om jeg ikke kunne afskaffe dansk og matematik p den ellers gode skole, for det var ikke lige hendes det bedste, fortalte Anne Vang.

Men netop i det nye kkken kan kok og elever jo mle og veje, skrive og lse opskrifter i en me-ningsfuld sammenhng, konstate-rede hun og udrbte med forsam-lingen et hip-hip-hurra.

MAD TIL SJL OG KROP I skulle have set, hvordan den klder s ud fr! sagde direktr i Kbenhavns Madhus, Anne-Bir-gitte Agger. Hun havde tabt sit hjerte for skolen og dens elever, da hun besgte den og blev hurtigt overbevist om, at her skulle den bedste madordning etableres.

Madlavning skal ikke foreg i en fart. Der skal blandt andet skrl-les kartofler i selskab med en l-rer, s der opstr hjlpsomhed og hyggeligt samvr, hvor man kan st og sludre om en masse, sagde

Som den frste specialskole er Engskolen blevet mad-skole med egen kok, produktionskkken og protektor. Festlig indvielse med eleverne i centrum.

Det var Engskolens hundrede elever, der var i frste rkke, da skolens produktionskkken blev indviet. Fredag over middag startede med konkurrencer i gym-nastiksalen, mens gster og borg-mester ankom.

P underholdende vis dystede en elev, en lrer og kokken Peter Sabroe i kkkenfrdigheder fra

hndelag til duftbestemmelse ved hver sit opstillede bord i gymna-stiksalen. Konkurrencerne var til-rettelagt s viseligt, at eleven vandt hver gang, lreren fgtede sig igennem p bedste vis, mens kok-ken indtog en sikker sidsteplads.

For eksempel skulle en gulerod skrabes og skres i smstykker. Eleven havde ideelle redskaber,

ENGSKOLEN MADSKOLE

MADSKOLE

Den rde lber var rullet ud mellem festsalen og produktionskkkenet, der iflge borgmesteren serverer bedre fiskefrikadeller end Rdhusets kantine.


Anne-Birgitte Agger og tilstod, at hun hader madpakker og kun ser deres berettigelse, nr man skal p tur og ikke kan stille sulten p an-den mde.

Madlavning er ikke noget, der skal oversts man bliver sundere og klogere af god mad, og brn og voksne skal vre sammen om at lave den, servere den og spise den, sagde hun.

Anne-Birgitte Agger prsente-rede derefter Engskolens protektor for produktionskkkenet og mad-skolen:

En meget trist klder blev restaureret og fremtrder nu som veludstyret madvrksted og indbydende kantine.

Det kunne have vret kron-prinsesse Mary, for hun er strk og stdig. Det bliver ikke Mary, men tt p Per Schultz Jrgen-sen, pdagogisk ildsjl gennem rtier og pensioneret professor i psykologi.

MAN HUSKER FLLESSKABETMadskoleprotektor Per Schultz Jrgensen udtrykte stor anerken-delse for det store arbejde, der l bag etableringen af madskolen.

I denne verden m man tage sine kampe, og det er lykkedes for jer med madskolen. Brn skal v-re med i processen, de skal have en funktion og inddrages, have opga-ver og deltage i det fllesskab, som mad er rammen om her.

Nr undervisningen er glemt, husker brnene hele livet det fl-

lesskab, de oplevede omkring mad-lavningen, sagde Per Schultz Jr-gensen.

STOR TILSLUTNINGSkoleleder Susanne Brink var glad p denne indvielsesdag efter en proces, der havde strakt sig over tre r. Hun kvitterede for inspire-rende sparring med Kbenhavns Madhus, og hun gldede sig over den store tilslutning, madordnin-gen havde fet fra forldrene ogs efter de to gratis introdukti-onsmneder.


Engskolens kok, Peter Agerup Sabroe og madskolens protektor pensione-ret professor i psykologi Per Schultz Jrgensen.

MAD- OG MLTIDSKULTUR

Per Schultz Jrgensen har gen-nem et halvt hundrede r talt brnenes sag, dels som lrer og professor i psykologi, dels som formand for Brnerdet og talrige andre opgaver. Hans seneste res-hverv er at vre protektor for Eng-skolens madprojekt hvorfor?

Jeg hber, og jeg vil gerne bi-drage til, at det lykkes skolen at udvikle en madkultur det vil si-ge gode madvaner, der ikke bare handler om sundhed og ernring, men ogs om det sociale liv om-kring maden.

Det betyder en mltidskultur, som brnene selv vil opleve som meningsfuld og betydningsfuld, og som de vil tage med sig som voksne, siger Per Schultz Jrgensen.

Madvaner og madkultur skal indarbejdes i en tidlig alder, fordi det hjlper en til at holde en god kurs senere i livet. Det er i hj

grad kultursiden, der hjlper os til at forst meningen og betydnin-gen af mltidet, siger Per Schultz Jrgensen og understreger, at i en tid, hvor det enkelte menneske og det enkelte barn selv skal tage stil-ling til sin sundhed, det man spi-ser, drikker og foretager sig, er det vigtigt at knytte nogle vrdier til mltidet som et fllesskab.

I dag spiser mange morgenmad stende og hugger frokosten i sig foran computeren er tiden ikke lbet fra...

Jeg tror, det er vigtigt, at vi al-lesammen holder fast i et mltid om dagen, der er flles for alle. Det vil naturligvis meget ofte vre middagsmaden, men i institutio-ner og skoler kan man godt skabe en madkultur, som brnene lrer at stte pris p og se vrdien af.

Et andet aspekt af fllesskabet omkring mltidet er, at brnene

skal inddrages. Brn skal have en funktion. De skal ikke kun tage ud af bordet eller vaske op og stte plads. De skal ogs vre med til at lave noget af maden.

Man kan sprge, om de s kan det p en madskole, hvor der er en kok, der kan det hele. Ja, det kan de, for de kan vre inddraget p skift som medhjlpere hos kok-ken. De kan en dag om ugen st for noget af det grnne og ordne salaten. De kan vre med til at fortlle de andre elever, hvad det er for en mad, de spiser, hvad den indeholder, og hvorfor den er p bordet.

Per Schultz Jrgensen peger p, at nr brn selv er involverede, fr de et personligt forhold til ml-tidskulturen. Den giver dem en vigtig side af deres dannelse, og her har skolen har en vigtig opgave.

Vi tnker tit p skolen som ren undervisning, men jeg fore-trkker et bredere syn. Skolen handler naturligvis om lring, men den handler ogs om kultu-ralisering at overtage en kultur, og her er mltidet meget vigtigt.

Skal skolens knebne tid og for f penge ikke hellere g til kernefag som dansk, matematik og naturfag?

Pengene til kultur og dannelse er givet godt ud. De er givet rigtig godt ud p samme mde som nog-le malerier eller billeder p vgge-ne eller vedligeholdelse af skolen. Det er ogs ndvendigt. Det er en del af rammen for, at undervisnin-gen i matematik og de andre fag giver pote at eleverne stimuleres til at lre noget og bliver selvk-rende og selvansvarlige.

Madkulturen har vret totalt overset ikke alene den ern-rings- og sundhedsmssige side, men ogs den sociale side, siger Per Schultz Jrgensen.

MADSKOLE PROTEKTOR



Fremtidens undervisning er digital! Sdan var meldingen i mange ud-stillingsstande, men bgerne var ogs strkt reprsenteret.

SKOLEBOGMESSE

Der er ikke langt til Roskil-de, mske tyve minutter, fastslr Lisbeth Kjr, CFU Sjl-land og medarrangr af Skolebog-messen i Roskilde. Hun siger det for at berolige lrere i Kben-havn, der har svrt ved at komme uden for Valby Bakke. Men det er turen vrd, hvis man vil holde sig orienteret om markedet for un-dervisningsmidler. Den store ud-stilling dkker ivrigt ikke kun bger, men alle mulige lremidler og ikke mindst it-baserede.

Messen har i r haft et stort ryk ind. Frste dag var der masende fuldt og p andendagen var der

heller ikke meget fri plads p gul-vet omkring 2.600 besgende over de to messedage.

Det er fjerde gang, vi afholder Skolebogmesse i Roskilde, og det er, som om lrerne nu har opda-get, at vi er her. Det stigende be-sgstal viser, at vi bliver oplevet som en fagmesse, der er noget i sig selv, siger Lisbeth Kjr.

P Skolebogmessen har talrige kendte og mindre kendte forlag udstillet deres udgivelser, dels nye og dels systemer og titler, der de senere r har slet sig fast p sko-lebogmarkedet.

Blandt vores gster er der

bogfolkene, men ogs mange l-rere i fagudvalg og klasseteam. De kommer ofte, fordi de skal anskaf-fe nye bger til skolen.

For dem har vi det tilbud, at de kan booke en fagkonsulent i halvanden time, der fortller om materialerne, didaktikken og mu-lighederne. De kan vejlede og rd-give, og bagefter kan lrerne g ud i udstillingen og se hvad der er og tale med forlagsfolkene, fortl-ler Lisbeth Kjr, der tilfjer, at p CFUerne kan lrerne ogs se og lne undervisningsmidlerne.

MANGE ARRANGEMENTERP Skolebogmessen var der en rkke arrangementer, blandt an-det talrige foredrag og forfatter-oplg, workshops, et par panelde-batter og 12-14 kommuneprojek-ter, hvor elever og lrere demon-strerede faglige projekter for p den mde at videndele til glde for andre.

Lisbeth Kjr, CVU Sjlland og medarrangr af Skolebogmessen.

P andendagen blev Undervis-ningsministeriets Undervisnings-middelpris uddelt. Den gik i r til Susanne Hvitved og Inger Ubbe-sen for et omfattende materiale til musik i grundskolen med ideer, der kan tilpasses den enkelte lrer og klasse og med konkret hensyn-tagen til fagets forml, trinml, slutml og svar p, hvad er vigtigt at lre og hvorfor?


Skolebogmessen har stet i skyggen af Bogmessen i Forum, men lrerne har efterhnden opdaget, at vil de til fagmesse, s er det i Roskilde, det foregr.


En kkkenkniv indsmurt i mrkerdt blod ligger p det kolde betongulv i detentionscel-len, og blodige hnder har grebet fat i begge sider af drkarmen. En hvid kridtstreg markerer, hvor li-get har ligget.

Teaterblodet og det fiktive mord er nje planlagt af Utterslev Skole, der har en srlig naturfaglig pro-fil, Nrre Gymnasium, Politihisto-

risk Museum og Kbenhavns Kommunes Ungdomsskole.

Dette er naturfag i forkldning, og 19 elever fra 8.-9. klasse p 8 forskellige kbenhavnske skoler har valgt at bruge deres fredag og lrdag p Md op til Mord-ar-rangementet.

Politiet har afsprret gernings-stedet med deres rd-hvide pla-stikbnd, og eleverne er blevet delt

ELEVER EFTERFORSKER

MORDMORDGDE: 8.-9. klasses elever har over to dage for-sgt at opklare et fiktivt mord. Det har givet dem ind-blik i nogle af de naturvidenskabelige arbejdsmetoder, man lrer i gymnasiet.

AF JOURNALIST LEA ANDERSEN FOTO: PIA MLHOLM

i fire efterforskningshold. Professi-onelt trkker de bl beskyttelses-poser over skoene, lyner de hvide heldragter helt til og tager plastik-handsker p, fr de gr i gang med efterforskningen. Med sig ind bag afsprringen tager de sm gen-nemsigtige plastikposer og be-holdere til bevismateriale. De skal indsamle spor, analysere prver, udpege de mistnkte og finde morderen.

KAN DET VRE SELVMORD?Ida Redder, der er fysik- og kemi-lrer p Utterslev, er begejstret for konceptet:

Det er rigtig gode rammer for at f en masse naturfag ind, uden at eleverne egentlig opdager det for det er jo leg.

P gerningsstedet gr efterfor-skerne ivrigt til vrks.

Vi er sikre p, at der er sket en forbrydelse her, og vi har fundet bde rdt, hvidt og sort hr, som vi vil undersge nrmere. Vi har ogs fundet metalstumper, som vi mener stammer fra en halskde, s en kvinde har formodentlig v-ret involveret, siger Salma Amir Issa Mohamud, fra 9.b, Husum Skole.

Christian Kampp Kruuse fra Utterslev Skole, ogs i hvid dragt, gr som en anden la Cour forsig-tigt omkring i den lille detentions-celle, hvor mordet er blevet beg-et, bukker sig ned og samler en lil-le hvid snor op med plastikhand-skerne.

Hmm..., det ligner noget snor..., fra en trje sandsynligvis, konstaterer han tnksomt, inden han forsigtigt putter den i en pla-sticpose og skriver ned prcis, hvor p gerningsstedet den l.

Med sin mobiltelefon fotografe-rer han gerningsstedet. Tager et nrbillede af kniven p betongulvet.


Fingeraftrykkene undersges i mikroskopet som led i bevisfrelsen.


Indsamlingen af beviser er ved at vre slut, og en lrer rber, at bussen snart krer. Men Christian Kampp Kruuse inspicerer cellen endnu engang som for at f je p noget mere.

Selvmord? Kan det have vret et uheld..., mumler han for sig selv.

ALIBIER OG BEVISER STRITTER I FLERE RETNINGERIndsamlingen af bevismateriale er slut for i dag, og arbejdet med sporene fortstter i et laboratorie p Nrre Gymnasium, hvor de indsamlede DNA-prver skal ana-lyseres, fingeraftryk skal identifi-

ceres, og hr kommer under mi-kroskop.

Metalstykker fra et halssmykke analyseres for nikkel, for en af de mistnkte har nikkelallergi. Kl. 21 burde laboratoriet lukkes, men de ivrige efterforskere fr lov at blive endnu en time men s heller ik-ke lngere.

Politiets rapporter med afhrin-ger hjlper efterforskningsholde-ne med at danne sig billeder af de mistnktes mulige motiver og ali-bier. Men der er stor uenighed om, hvem morderen er.

Over for en kortfattet og tr dommer fremlgger efterforsk-ningsholdene sagligt og prcist

deres beviser. Men. Ingen af efter-forskningsholdene peger p sam-me morder. Alibier og beviser strit-ter i flere retninger. De tilstedev-rende i retten lytter opmrksomt, og dommeren sprger ind til de-taljerne.

Det er en kompliceret sag med mange forskellige spor, konstaterer dommeren, da hun kommer tilba-ge i retslokalet efter ti minutters pause. Den myrdedes egen kone findes skyldig, og et enkelt efter-forskningshold jubler.

OFRER 10 CM RDT HRBag arrangementet str den enga-gerede rdhrede profilskolekoor-dinator Anette Vestergaard, der har ofret sin frisure for arrange-mentet ved at donere 10 cm rdt hr til gerningsstedet.

Hun er godt tilfreds med de to dage, for eleverne har bde er-hvervet sig generelle kompetencer ved at vurdere forskellige vidne-udsagn og indicier, samtidig med at de er dykket ned i biologiens vrktjskasse i forbindelse med arbejdet i laboratoriet.

Vi har villet lavet undervis-ning, som de unge mennesker sy-nes er sjov. Og vi bliver bakket op af vores leder. S p den mde lyk-kes det, at stte mere fokus p na-turfag, uden at eleverne fler, at de er i skole. Samtidig har vi bygget bro mellem grundskolen og gym-nasiet, og det er vigtigt.

Og Christian la Cour Kampp Kruuse skal helt sikkert p Nrre Gymnasium.

Det er meget bedre her p gymnasiet end p vores egen sko-le, forklarer Christian, der har nydt at blive undervist af en gym-nasielrer og p et hjere niveau, end han er vant til.

DNA-prverne analyseres og kan fremlgges som fldende dokumentation.



FARVEL TIL TRADITIONERNE I DET DIGITALE UNIVERS

IT-FAGLIGHED HALTERAnette Vestergaard Nielsen, lrer og profilskolekoordinator, holder sig lidt i baggrunden og sttter, nr der er behov. Hun styrer sla-gets gang og stter de rammer, som eleverne langt hen ad vejen selv m udfylde.

Det er ti gange vigtigere, hvad de selv lrer, end hvad vi lrer dem. Eleven skal vre i centrum, ikke lreren, lyder det.

Skolens tilgang hrer til i den progressive ende i forhold til at l-se en af folkeskolens store udfor-dringer: Hvordan inddrages de nye medier i undervisningen, s eleverne fr fuldt udbytte og rustes med it-kompetencer til videns-samfundet?

BDE IT OG BGERIflge Birgitte Holm Srensen, pro-fessor og leder af Institut for Di-daktik ved DPU, har mange lrere svrt ved at finde denne balance og benene i en undervisnings-form, hvor it-mulighederne bru-ges aktivt i den daglige undervis-ning.

Mange lrere har et basis- kendskab til it, men har svrt ved at bruge redskaberne didaktisk i fagene. Nogle lrere er gode til at omstte it til lring, men det kni-ber for mange. Der er brug for at udvikle de fagdidaktiske it-kom-petencer, siger Birgitte Holm S-rensen.

Hun peger p undersgelser, der viser, at it-redskaber i under-visningen p mange omrder har strre lringspotentiale end den traditionelle lrebog.

Nr man supplerer den tradi-tionelle bogundervisning med de nye medier, lrer eleverne aktivt at sge viden, siger Birgitte Holm Srensen.

Det er Anette Vestergaard Niel-

De mindste elevers tspidser nr nsten gulvet, her ved en af computere midt i flles-rummet. Panderne flugter med fladskrmens verste kant. De er i indskolingen, men helt i jenhj-de med computer og internet.

Vi er til de sidste timer af et na-turfagsprojekt p Utterslev Skole. Her arbejder den naturfaglige pro-filskole p kryds og tvrs af klas-ser og emner, og eleverne sendes ud p egne ekspeditioner i fagets afkroge.

Skolen eksperimenterer i det daglige med it og de nye sociale medier, og i projektugen fr den et ekstra dobbeltklik p brugen af den nye teknologi.

De ldste elever instruerer de mindste. Websidernes vinduer til ny viden bnes og lukkes i et vk, og der springes ubesvret fra plat-form til platform: Wikipedia, You-tube, Facebook, mail og Google. Og selvflgelig er der ogs spil p skrmen og venskabelige sls-kampe med sidemanden.

TEKST OG FOTO: JOURNALIST POUL BONKE JUSTESEN

I det digitale univers m vi bryde med veletablerede traditioner, og lrerne m begive sig ud p dybt vand. Der er strre lringspotentiale ved at supplere bog-undervisningen med it, mener forsker. Lreren br samtidig slippe kontrollen ved katederet og sende ele-verne ud p opdagelse. Det gr man p Utterslev Skole, hvor it dagligt er med p vejen til ny viden.


br i stedet tage mere udgangs-punkt i de redskaber, som elever-ne har i lommerne, siger Anette Vestergaard Nielsen.

900 GRNNE IDER Annette underviser blandt andet eleverne Albert Bengtson Nyboe og Anders Bastian Christiansen Schmidt fra 7.a.

De har arbejdet hele ugen med grn mobilitet. Skemaet har vret aflst af frit projektarbejde, og de har brugt it-frdighederne i nye sammenhnge.

Frst p ugen arbejdede alle elever p at brainstorme 900 ideer til grn mobilitet. S udvalgte vi de ti bedste og gav hver gruppe en

id at arbejde med. Vores blev brintbiler. Herefter researchede vi en masse p nettet og fandt ud af, at det kan vre en rigtig god id med tankstationer, til at fylde brintbiler i fremtiden, forklarer Albert Bengtson Nyboe.

Ja, og den skal vre automa-tisk, s der kan tankes p den hal-ve tid. Derfor har vi arbejdet med programmering af en robot, sup-plerer Anders Bastian Christian-sen Schmidt og nvner Lego Mindstorms NXT programmer, som var det gngs viden.

I ugens lb har eleverne ogs draget nytte af skolens virtuelle samarbejde i resundsprojektet, der er et torigt projekt mellem fi-

sen enig i, og hun vurderer, at 30-50 procent af undervisningen p Utterslev Skole foregr med com-puter. Det undrer hende, at en del lrere hnger i bremsen med at bruge it. Hun mdte p et tids-punkt en lrer, der var rdvild om en elev med lsevanskeligheder. Men lreren havde kun forsgt med bger.

Det er rgerligt, for i dag kan man jo lre at lse med mange former for billeder og lyd. Lre-bgerne skal ikke droppes, for de giver stadig en faglig dybde. Men vi skal kommunikere i et sprog, som eleverne forstr og selv bru-ger. Tavlen br derfor bruges mere til orientering end formidling. Vi

Fagre nye medier. Eleverne p Utterslev Skole kaster sig ubesvret ud i robotteknologi, programmering og web-baseret undervisning med stor frihed. Skolen gr forrest ved ikke at have et it-lokale. I stedet har man spredt computere over hele skolen, s de integreres naturligt i undervisningen.


re kbenhavnske skoler og fire svenske i resundsregionen. Via dette sociale medie, der minder om Facebook, har de opbygget et netbaseret samarbejde og venskab.

Ugen har vret noget helt an-det end formelbogen i matematik. Vi har skypet meget med sven-skerne, debatteret brintbiler og delt links og billeder om emnet. Og s har vi da ogs lrt lidt svensk. Nr vi ikke kan forst hin-anden, bruger vi bare Google Translate, siger Albert Bengtson Nyboe

IT-DIDAKTIK IND I FAGENENr eleverne taler om de mange nye medier, virker det selvflgeligt for dem. De har et ubesvret for-hold til den nye teknologi, som mange voksne formentlig bruger lidt lngere tid p at f under hu-den. De er vokset op med en tek-nologi i rivende udvikling, s de

er vant til, at penalhuset er dyna-misk, og der konstant kommer nye redskaber til.

Det er nu 17 r siden, at det blev skrevet ind i Folkeskoleloven, at folkeskolen skulle integrere it i un-dervisningen. Men meget tyder p, at skolerne i Kbenhavn og resten af landet har svrt ved at udvikle en undervisningsform, der flger trit med elevernes behov og me-diebrug.

Birgitte Holm Srensen frem-hver, at it i skolerne har udviklet sig i tre afgrende faser. I frste fa-se skulle teknologien ud p skoler-ne. I anden fase kom der fokus p at integrere it i undervisningen. Man arbejdede med it-frdighe-der, s smt ogs pdagogisk.

Nu er folkeskolen s i den tredje fase, i web 2.0, og her er den rigtig store udfordring at tilpasse it di-daktisk til fagene, pointerer Birgit-te Holm Srensen.

Eller sagt p en anden mde: Lrerne har fet redskaberne ud. De fleste kender teknologien, men har vanskeligt ved at bruge den i fagene. Hvordan kan man f it ud over rampen og skabe ny lring i fag som dansk, matematik og en-gelsk?

UD OVER RAMPENDet er prcis, hvad man arbejder med hos Pdagogisk IT (PIT tidligere CI) i Kbenhavns Kom-mune. Her p Artillerivej p 7. etage formidler man blandt andet de digitale lremidler og afholder workshops, trningsforlb og kur-ser for de kbenhavnske lrere.

Pdagogisk IT arbejder med, hvordan it og medier kan inddra-ges som ressource og vrktj til at hjne elevernes lring samt lrer-nes forberedelse og samarbejde.

De digitale lremidler er spe-cialdesignede til fag og klassetrin, s de kan tages direkte i brug. De rummer animationer, lringsspil, hjtlsning af tekster, interaktive ordbger og opgaver.

Spillet Mingoville er en af suc-ceserne. Her lrer eleverne en-gelsk ved at tage p en imaginr handletur. De bliver revet med og udvikler et praktisk engelsk ved at vre i situationen. Nsten.

Iflge Merete Arent, leder af den pdagogiske afdeling, er Kben-havn langt fremme med de digita-le lremidler i forhold til resten af landet. Men det er ikke bare plug and play ude i klassevrelserne.

Vi forsger at motivere til at arbejde aktivt med it. Derfor giver vi eksempelvis kun adgang til abon-nementer p de digitale lremid-ler efter deltagelse i vores trnings-forlb. Dermed fr lrerne ind-blik, delt erfaringer og planlagt i fllesskab, s de kan udnytte it-lremidlerne bedre.

Konsulent i Pdagogisk It, (PIT), Jette Risgaard, oplever, at nogle lrere har svrt ved at bruge it, fordi de kommer ind i en ny lrerrolle. Der skal blandt andet gives afkald p trygheden i undervisning med trykte bger og tavleundervisning, for i den webbaserede undervisning overtager eleverne strre kontrol.


Det har vret en succes, for mindst hver fjerde lrer p de k-benhavnske folkeskoler har vret p mindst et trningsforlb, siger Merete Arent.

KONTROLTAB I NY LRER-ROLLESom kommunens konsulent for lremidler kender Jette Risgaard mange af startproblemerne. Hun oplever, at mange lrere befinder sig i en forandringstid, der ikke alene er teknologisk, men i hj grad ogs pdagogisk.

Der er ved at ske et pdago-gisk kvantespring. Tiden er ovre, hvor lrerne kun brugte bger, si-ger Jette Risgaard.

Hun oplever, at det kan vre svrt at lgge skolebgerne p hylden og begive sig ud i et nyt univers. Nogle er stadig usikre p, hvornr og hvordan it og medier kan tilfre eleverne en faglig l-ring. Inddragelsen af it og medier, p linje med de traditionelle bger gr, at man bliver ndt til at rede-finere lrerollen.

Med den trykte bog og flles tavlegennemgang kender lrerne varen, og deri er der ogs tryghed. Der er typisk meget kontrol i den traditionelle undervisningsform. Lrerne er vant til at styre og be-stemme. Men s snart du er i det digitale univers, kommer din l-rerrolle p spil. Eleverne har nem-lig strke digitale kompetencer fra deres fritid, og pludselig bestem-mer de i hjere grad tid, sted og rum for deres lring, siger Jette Risgaard.

Hun vurderer, at indtoget af mere it i undervisningen medf-rer, at lrerne kommer til at arbej-de mere i en rolle som facilitator, der stter undervisningens ml og rammer.

Succesen af den rolle afhnger

af, hvor gode lrerne er til at tur-de slippe noget af kontrollen. Der-udover er det ogs en forudst-ning, at skolen har et velfungeren-de centerteam, der kan vejlede elever og lrere.

Lreren skal selvflgelig ga-rantere de faglige rammer, flge undervisningsplanen og vre ga-rant for det indholdsmssige. Men med de webbaserede it-lre-midler er det vigtigt at overgive mere kontrol til eleverne, s de l-rer mere ved at undersge selv og at arbejde i eget tempo, siger Jette Risgaard.

NYE LRERROLLERTilbage p Utterslev Skole trkkes de sidste stik ud efter projektugen. Anette Vestergaard Nielsen og l-rerteamet etablerede rammerne og sendte eleverne ud p egne opda-gelser, der frte til 900 ideer og vi-sionen om en automatisk brintsta-tion. Frisk id, selv om der mske gr et par r, fr vi ser den p ga-den.

Anette Vestergaard fastholder imidlertid, at der er fremtid i un-dervisning med mere it og elever, der selv undersger frem for at f lst teksten. Det krver dog, at lrerne tr begive sig ud p nyt og dybt vand.

Hun erkender, at der kan vre faldgruber, blandt andet at nogle elever oplever undervisningen som kaotisk. Dr skal lreren v-re opmrksom p den enkelte elevs behov og trde mere til hos nogle end andre.

Og faktisk giver den undervis-ningsform bedre mulighed for dif-ferentiering. For nr 70 procent er selvkrende, opstr der mere tid og energi til dem, der har behov for mere hjlp, siger hun.

Hvor fremtidens lrerroller prcist ender, ved Anette Vester-gaard Nielsen ikke. Men n ting ved hun:

Lreren, der str med ryggen til eleverne og kun skriver p tav-len, er dd!

Nr 70 procent af eleverne er selvkrende, bliver der mere tid og energi til dem, der har behov for mere sttte.


BR-KOMMENTAR

HVAD GR VI?

AF PERNILLE BENDIX, MEDLEM AF BRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

EGET

FOTO

Pernille Bendix, SF, medlem af Brne- og Ungdomsudvalget.Kbenhavns Kommune har for et par r siden ivrksat

en undersgelse af, hvor mange brn der oplever vold i hjemmet. Denne undersgelse er frdig, og resultatet fr det til at lbe koldt ned ad ryggen. Af to rsager.

Den ene er, at s stort et antal brn rent faktisk lever med ople-velsen af og deraf frygten for vold. Hvad betyder det ikke for disse brn i deres tillidsforhold til andre og sig selv? Disse brn vil vre bange og kede af det. Vold er bare ikke en lsning!

Volden mod de nvnte 19 pro-cent brn/unge i alderen 11-16 r udgres af, at brnene er blevet skubbet, rystet, slet med flad hnd og/eller slet med en gen-stand. Godt en tredjedel af de brn, som har vret udsat for vold, svarer, at det er sket mere end ti gange.

Til det vil jeg sprge, om man kan graduere accepten af vold i en diskussion om, hvilken slags vold, der er tale om? Er det ok med en enkelt flad eller mske ti? Eller at blive slet med en genstand? Eller hvad med en rusketur?

ER AL VOLD VOLD?Mine sprgsml vil for nogle vre nonsens. De ville mske svare, at vold er vold og intet af det accep-tabelt. Basta. Men der er en v-sentlig grund til, at jeg fremstter dem. Og her er vi ved den anden af de frnvnte rsager.

I undersgelsen har man ud over sprgeskemabesvarelser fra 2.800 brn gennemfrt 25 person-lige interview og fokusgruppem-der med ansatte p 11 skoler i K-benhavns Kommune.

I undersgelsen har fagfolk/eks-perter ssom lrere, pdagoger og sundhedsplejersker vret ind-draget. Blandt de interviewede var der meget forskellige holdninger til, om alle former for fysisk af-straffelse kan defineres som vold.

De interviewede delte sig i to li-ge store grupper:

1) Dem der ikke fandt, at fx skub og ruskning (uden mrker) var egentlig vold. Og en enkelt lussing kunne ogs accepteres.

2) Dem der fandt, at enhver form for fysisk afstraffelse var vold.

Se, det er tankevkkende. Hvis

disse interviewede personer er re-prsentative for alle tilsvarende fagfolk p de kbenhavnske sko-ler, s betyder det, at halvdelen af alle lrere faktisk accepterer vold i en eller anden udstrkning.

Iflge den udarbejdede rapport viser undersgelsen sammenfat-tende, at skolerne ikke har til-strkkelig opmrksomhed p vold mod brn i hjemmet. Der er ikke nok viden og opmrksom-hed p signaler fra disse brn.

Desuden reagerer skolerne ikke aktivt og dkkende p bekymring om volden. Det begrundes med manglende ressourcer, utilstrk-kelig faglighed og frygt for at stte forldre-skole-samarbejdet over styr.

Til gengld reagerer skolerne bde aktivt og dkkende, nr der er tale om konkret viden om vold mod brn i hjemmet. Og den sid-ste bemrkning hertil i rapporten

19 procent af brnene i Kbenhavns Kommune har vret udsat for vold i deres familie!Lad lige den st et jeblik!


FYSIK- OG KEMILRER- FORENINGEN

Kosmos online portalGyldendal, Klareboderne 3-5, kur-suslokalet Trykkeriet, der ligger i grden og er opgang D i stuen, ons-dag 13. april kl. 15. Gyldendal har udgivet et bogsy-stem i fysik-kemi, Kosmos. Til b-gerne hrer en internetportal med mange faciliteter, bl.a. interaktive opgaver og videoer.

Sren Lundberg, redaktr hos Gyldendal, vil vise, hvad portalen indeholder, og hvilke muligheder den rummer.

Flere oplysninger, tilmelding og indmeldelse i foreningen p www.fysik-kemi.dk/storkbh

TID OG STEDer, at skolerne ikke gr nok for at modg tabuiseringen af vold i hjemmet og tale bent med brn og forldre om holdninger og hjlpemuligheder.

DER ER HJLP AT HENTENetop denne sidste konklusion f-rer mig til mit allerfrste sprgs-ml: Hvad gr vi?

SF er med til at ivrkstte en systematiseret afdkning af ud-bredelsen og en efterflgende op-flgning herp. Tilbage str lrer-nes muligheder og pligt til at tale om det tabuiserede og om hold-ninger og hjlpemuligheder.

Jeg har ikke lyst til som kom-munalpolitiker at plgge skoler-ne endnu en opgave, de tvungent skal lse, men jeg har i hvert fald heller ikke lyst til at lade st til; nr der er brn, der udsttes for vold, og som mske ikke engang ved, at det er bde ulovligt og for-kert.

Derfor er det hermed min op-fordring og appel til alle lrere, at huske at indtnke samtaler med eleverne, hvor ogs svre emner om vold i hjemmet berres. Ikke mindst skal eleverne vide, at det er forkert, derudover skal de vide, at de fx kan ringe til BrneTelefonen (ring gratis p 116 111) og Ung P Linjen (70 12 10 00) eller fx tale med sundhedsplejersken eller en af deres lrere.

Afslutningsvis vil jeg anbefale, at man tager et kig p selve rap-porten. Man kan evt. njes med at lse det afsnit, der hedder Under-sgelsens hovedresultater:

http://www.lg-insight.dk/f/f1/Voldsramte_boern_KBH_Kommu-ne_LG_Insight.pdf

SKOLETJENESTEN RESUND

Mnniskor och vatten frr och nuEn mnesvergripande lrarfort-bildning p vand och p landKristianstad, 5 maj.Historien och dagens strvan mot ett hllbart samhlle sammanfaller i vr fortbildningsdag. Vi vill visa hur man kan anvnda sin nrmilj och arbeta mnesvergripande med den utifrn temat Mnniskor och vatten. Vilka berttelser kring vatten och landskap finns i vr nrmilj och vad kan vi lra uti-frn dem?

Idag har detta vatten och lands-kapet dromkring blivit till Kristi-anstad Vattenrike, ett av UNE-

K K S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

SKRAMLOTEKET sger en lrer

eller pdagog med naturfaglig interesse

Tiltrdelse pr 1. august 2011. Stillingen er p 37 timer om ugen.nske om lavere timetal f.eks. 30 timer, er en mulighed.

Skramloteket er et natur-teknik vrksted. Vi modtager besg af skoleklasser og grupper af fritidshjemsbrn fra Kbenhavns kommune.Skramloteket arbejder med praktiske natur-teknik projekter.Det udtrykte forml er at fremme brn og unges interesse for naturvidenskab.

Skriftlig ansgning sendes til Skramloteket, Norgesgade 3, 2.sal, 2300 Kbenhavn S

Ansgninger modtages senest den 2. maj 2011.

Se vores hjemmeside www.skramloteket.dk for flere oplysninger.Ring gerne for at hre nrmere mellem 14 og 15.30 p tlf. 32 96 04 44.


SCO:s utsedda biosfromrden. Vi kommer att ta med er p en

btfrd genom en del av Vattenri-ket p Helge, genom ett spnnan-de landskap av vidstrckta strand-ngar, sumpmarker och vasshav, med ett rikt vxt- och fgelliv.

Vl tillbaka vid naturum Vatten-riket delar vi upp oss i tv grup-per och arbetar i workshops.

Tid: 5 maj kl. 8.45-15.45, for lrare som undervisar p gymna-siet och rskurs 6-9 i grundskolan.Pris: 495 SEK exkl. moms. Kaffe och lunch ingr.

Anmlan: till Skoletjenesten resund, [email protected] eller via formulr p http://www.skoletjenesten-oresund.dk/ senast 4 april. Begrnsat antal deltagare.

SENIORAFDELINGEN

Pensionerede brnehave-klasseledereVores nste tur er mandag 4. april kl. 11. Vi mdes ved ankeret for enden af Nyhavn. Med Havnebus-sen har vi mulighed for at komme flere steder i byen fx Holmen eller Kastellet. Det bliver forhbentlig en dejlig forrsdag, hvor vi kan vre udendrs uden at fryse. Vi finder et hyggeligt sted, hvor vi kan nyde vores medbragte mad-pakke og drikkevarer.

Der er ingen tilmelding, bare md op, alle er velkomnen. Vi h-ber, at rigtig mange af jer har lyst til at komme.

Isobel Hansen

SKOLEHAVERNE

Forrsture p Bispebjerg BakkeKom ud og oplev forret i skole-haverne. Vi slr lgerne op og vi-ser rundt blandt forrsblomster, hns, humlebier og bleblomster. Oplev det helt unikke og naturrige omrde p Bispebjerg Bakke.

Brn er hjerteligt velkomne til at komme med og fodre hnsene og klappe kaninen.

Turdage er torsdagene: 7. april, 5. og 26. maj, 16. juni alle dage kl. 17.

Mdested: Karenshus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 NV.

Camilla Friedrichsen

NOTER

Overbygningsskoler er en for-ldet tankegangDen 1. marts var kommunernes frist for at afgre skolernes skb-ne, og en rundsprge til kommu-nerne viser, at 82 skoler ikke bner igen efter sommerferien, 136 sko-ler skal lgges sammen p 60 ad-resser, mens andre fr flles ledel-se. I alt 246 skoler bliver berrt.

Dorte Lange, formand for det

SKOL

EHAV

ERNE

Det rlige ordinre mde for

TILLIDSREPRSENTANTER

afholdes torsdag 7. april

kl. 8.30 - 16.00

i Charlottehaven

KLF-formand Jan Trojaborg efter-lyser dokumentation for BUFs konomiske beregninger for bygge-rierne, og savner konomisk rea-lisme i forbindelse med indretning af overbygningsskolen p Hj-devangen p klftv.dk

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone. Har du ikke en scanner p din mobil? Hent ScanLife via An-droid Market eller App Store.

OM AMAGER P KLFTVOM AMAGER P KLFTV

Skoleplan p Amager: discount-kldte demonstranter p Rdhuset reportage p klftv.dk

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone.


uddannelsespolitiske udvalg i DLF, er bekymret over de mange sam-menlgninger.

Der er grund til, at kommu-nerne stopper op og tnker sig om. Det er en modedille lige nu at lave skoler for de sm og overbyg-ningsskoler for de store elever. Det var sdan, man gjorde i 1950erne, men som man for lngst er get vk fra, siger Dorte Lange.

DLF

Flere vil vre lrerOtte procent flere end sidste r har sgt lreruddannelsen som frste prioritet p kvote to. Og de skal nok f arbejde, mener for-manden for rektorerne.

Der bliver brug for rigtigt mange lrere, siger Laust Joen Ja-kobsen.

Ekstra volumen giver mulighe-der for lreruddannelserne, for-tller Laust Joen Jakobsen. Sidste r steg antallet af kvote to-ansge-re p lreruddannelserne med 44 procent. En eksplosiv stigning alligevel er tallet hjere i r.

1872 har sgt lreruddannelsen som frste prioritet mod 1731 i 2010, en stigning p otte procent.

DLF

Lrernes Pension130.000 lrere fr 4 mia. kr. mere i flleskassen i 2010

Med et afkast p 11,1 % kan medlemmerne af Danmarks 6. strste arbejdsmarkedspensions-selskab, Lrernes Pension, tilfje 4 mia. til deres flles formue, som nu er oppe p 43,1 mia. kr. Det er andet r i trk, at Lrernes Pensi-on kommer ud med et tocifret af-kast i 2009 var afkastet 12,9 %. Samtidig fastholder Lrernes Pen-sion en lav omkostningsprocent p 1,9 %, der svarer til 581 kr. om ret pr. medlem.

LEDIGE LEJLIGHEDER P NETTETLEDIGE LEJLIGHEDER P NETTET WWW.KLF-NET.DK

Ledige lejligheder i Kbenhavns Lrerforenings ejendomme bliver kun opslet p foreningens hjemmeside www.klf-net.dk og ikke i KK. Ansgere til en af foreningens lejligheder br jvnligt tjekke hjemmesiden.Lejlighederne vil vre opslet i 14 dage p hjemmesiden. Dette glder ogs i sommerferien.

L E D I G E L E J E M L I K L FS E J E N D O M M E

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDST Nr. 53 10/11 Ordinrt TR mde Nr. 52 10/11 Lntilskud, retningslinjer for lntilskud Nr. 51 10/11 Borgmestermde Nr. 50 10/11 Samarbejde mellem TR og AMR Nr. 49 10/11 Ordinrt TR mde Nr. 48 10/11 Regionalt TR mde om OK 11 og lseprojektet

HVORFOR ET GODT AFKAST?Det gode afkast var isr bret af aktier og de mere risikofyldte virksomhedsobligationer. De sid-ste gav i 2010 et afkast p 17 % og i 2009 var de helt oppe p 56 %. Selv om gldskrisen i en rkke europiske lande gav en del uro p de finansielle markeder, s slut-tede 2010 alts med positivt afkast p alle de markeder, som Lrer-nes Pension investerede i.

Vores afkast p 11,1 % opnr vi af flere grunde. Generelt har mar-kedsudviklingen vret god, og s tjente vi ekstraordinrt godt p de mere risikofyldte investeringer. P grund af en god reservesituation, har vi fastholdt vores investerings-strategi, hvor vi alts ger aktiean-delen og ogs investerer i mere ri-sikofyldte aktier og virksomheds-obligationer. Men selv om reserve-situationen er god, s er vores in-vesteringspolitik overordnet for-sigtig. Vi gr efter at sikre vores medlemmer en god og stabil de-potrente, siger administrerende direktr Paul Brniche-Olsen og fortstter:

Igennem hele 2010 var der stor usikkerhed om opsvingets styrke og bredygtighed, og den samme usikkerhed forventer vi fortstter i 2011. Vi str dog rig-tig godt rustet til et usikkert mar-ked. I Lrernes Pension kan vi fx overleve et aktiekursfald p 30 % og et rentefald p 2 %, uden at det for alvor gr rigtig ondt. Selv i den situation vil vi ikke have pro-blemer med at leve op til vores lfter til medlemmerne, udtaler Paul Brniche-Olsen.

TILBAGE P BOLIGMARKEDETI 2011 ger Lrernes Pension in-vesteringerne p boligmarkedet.

Vi har i gennem flere r ligget meget lavt p investeringer i boli-ger, fordi det afkast vi kunne op-n, var for lavt. Nu er boligmar-kedet landet p et mere realistisk niveau, og derfor har vi i 2011 valgt at investere i to nye bolig-byggerier i rhus her vil vores medlemmer f fortrinsret til boli-gerne, slutter Paul Brniche-Ol-sen.

Lrernes Pension


SE KK P NETTET

Nr KK udkommer, kan du se det nye blad p nettet og blade i det bn KLFs hjemmeside www.klf-net.dk og klik p billedet af KKs forside.

K L F S H J E M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du str i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine jne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortller om fortiden og nutiden.

Lej KLFs fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne p 33 25 44 25. Vr tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser p www.klf-net.dk samt video p KLFTV p hjemmesiden under ferieboliger.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA P FERIE I BUDAPESTTa p rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur p Donau. Luksus til lavpris i KLFs lejlighed i Budapest, der byder p billige markeder, ter-miske bade, storslet opera, smarte butikker, lkre billige restauranter, brneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser p www.klf-net.dk samt video p KLFTV p hjemmesiden under ferie-boliger. Ring og reservr lejligheden: Kolonierne p 33 25 44 25.

10 nye rd mod stress:stressfrihverdag.dkStress er et flles problem og skal forebygges kontinuerligt. Det er visionen bag hjemmesiden stress-frihverdag.dk, der blandt andet gi-ver 10 redskaber til at skabe en bedre hverdag p arbejdspladsen.

Hjemmesiden henvender sig til ledere, tillids- og arbejdsmiljre-prsentanter og ansatte, der vil forebygge stress p jobbet. De ti gode rd er som udgangspunkt udviklet til uddannelsesinstitutio-ner, men kan bruges af alle, der er interesseret i at modvirke og fore-bygge stress.

Siden indeholder en rkke rd, der kan bruges til at stte stress p dagsordenen p arbejdsplad-sen. Samtidigt ligger der en liste med ti vrktjer, der kan tages i brug med det samme. Rdene er forskellige guidelines med temaer som Det der giver os energi, og det der drner os for energi eller Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder der er stresset.

Emnerne hjlper eksempelvis ledere med at tage svre samtaler med ansatte, eller giver rd til, hvordan kollegaer bliver enige om, hvilket arbejde, der skal prioriteres eller nedprioriteres for, at alle har det godt p jobbet.

Initiativet bygger p erfaringer og projekter fra 16 uddannelsesin-stitutioner. Hjemmesiden og vrktjerne er udviklet af Bran-chearbejdsmiljrdet Undervis-ning & Forskning. Fagfolkene bag hjemmesiden er dermed mange, og styregruppen tller blandt an-det reprsentanter fra Danmarks Lrerforening, Skolelederforenin-gen, KL og Undervisningsministe-riet.stressfrihverdag.dk

FTF


G

REN

GO D HANDE

L

NYHED i-bog til

iwb og pc

GRATIS! Kb grundbogen til 3. klasse og f

arbejdsbogen med gratis*

Bestil p www.gyldendal-uddannelse.dkeller p telefon 33 75 55 60

Emner temaer kanon Indholdet i Historie 3 er: Velkommen til historie, Stenalder, Sdan legede vi, Det gamle Egypten, Sdan levede vi og Bronzealder. Kanonpunkterne Ertebllekulturen, Tutankhamon og Solvognen indgr i grundbogen.

Kilder og opgaverHistorie 3 prsenterer varierede tekst- og billedkilder, som eleverne lrer at arbejde med. Efter hvert kapitel er der sprgsml til udvalgte kilder, hvor eleverne lrer at redegre, analysere og perspektivere kildematerialet. I ar-bejdsbogen ndes kontrolopgaver, skriftlige og kreative opgaver og opgaver til faglig lsning.

HISTORIE 3 nye bger til den frste historieundervisning

Kb grundbogen til 3. klasse og f arbejdsbogen gratis med. Tilbuddet glder kun indtil 30. juni 2011. S bestil sttet p www.gyldendal-uddannelse.dk

Historie 3Grundbog: kr. 160,-Arbejdsbog (Udkommer i maj): kr. 41,- Lrerens bog (Udkommer i juni): kr. 411,- i-bog plus (Udkommer i august): ca. kr. 320,-

TRNGER I OGS TIL NYE BGER? SL TO FLUER MED ET SMK!

* Tilbuddet glder ved kb af et klassest p minimum 15 stk.

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13054


KBENHAVNSMESTERSKAB IHJTLSNINGKbenhavns Hovedbibliotek var ramme om finalen i kbenhavnsmesterskabet i hjtlsning. Fem finalister fra folke- og privatskoler konkurrerede.

Sledes inspireret var de tilste-devrende klar til at modtage ju-ryens tilbagemeldinger p prsta-tionerne, og det gjorde de tre dom-mere fagligt, personligt og nuan-ceret, helt fri for underldig snik-snak, som det kendes fra X-faktor.

I vurderingen indgik oplsernes prsentation af teksten, om den dannede en helhed, selv om den var et relativt kort uddrag fra en hel bog, og om de hjtlsende indlevede sig i historien. Flere fik anerkendende ord for deres dikti-on og for at give replikkerne liv bde i stemmefring og i gestik med hoved og hnder.

Hvis der var replikker fra mere end n person, skulle der vre va-riation i stemmen, s man kunne hre forskel, og havde oplseren overskud til ogs at have jenkon-takt med tilhrerne? Allerbedst gik det, nr tekst og oplsning smel-tede sammen til en enhed i sig selv, og det lykkedes for de fleste.

Arrangementet er en fin og vig-tig del af det fokus, der i jebliket er p lsning. I denne forbindelse mske i den eksklusive ende, men som man vist siger, ingen bredde

Astrid Kullberg, 6.v p Hyltebjerg Skole lste fra Sknne ondskab af Rebecca James.

Lukas Salomonsen, 6.u p Slvga-des Skole lste fra Orla Frsnapper af Ole Lund Kirkegaard.

Nina Snderborg, 6.u p ster Fa-rimagsgades Skole lste fra Den forkerte dd af Kenneth Bgh An-dersen.

Det var fem dygtige lsere, der havde vet sig grundigt det fremgik tydeligt, da kbenhavns-mesterskabet i hjtlsning blev afholdt p Hovedbiblioteket i Kry-stalgade.

De fem finalister havde hver tre minutter til at lse et uddrag fra en bog, og de blev bedmt af en jury, der bestod af skuespiller Anette Stvelbk og forfatterne Ida-Marie Rendtorff og Merlin Mann.

Som optakt til arrangementet

bd brne- og ungdomsborgmes-ter Anne Vang velkommen og af-slrede, at hun selv gennem barn-dommen havde vret en ustyrlig lsehest.

Det er dejligt med gode histo-

rier, og de er meget afhngige af, hvordan de bliver fortalt, fastslog hun og nskede god vind til opl-serne og tilhrerne, der bestod af de fem finalisters klassekammera-ter og dansklrere.

De kbenhavnske folkeskoler var reprsenteret af Hyltebjerg, Slvgade og ster Farimagsgades Skole, mens finalisterne fra de to private skoler kom fra Zahle og

Sankt Petri Skole sidstenvnte lb med mesterskabet.

JURYENS SERISE RESPONSI pausen, mens de tre dommere voterede, underholdt en temmelig ferm og crazy tryllekunstner, Mr. Mox, der virkelig formede at f forsamlingen til at flkke af grin.

uden elite, eller er det omvendt? Vinderen gr videre til DM.



Susan Egehoved blev modtaget som ny skoleleder p Vesterbro Ny Skole. Hun har de seneste fem r vret souschef p Strandvejsskolen p sterbro.

Raluca p keyboard og Larisa p violin fra M2 og deres lrer Bo Srensen spillede Smile af Chaplin, Irish Washerwoman og Raindrops are falling.

NY SKOLELEDER P VNS

Vesterbro Ny Skole bd sin nye skoleleder velkommen i den fine og rummelige multihal, der har bne glasvgge bde ud til gaden og ind mod skolegrden en virkelig smuk og velfungerende ramme om en festlig begivenhed.

Den dag blev Susan Egehoved indsat som ny skoleleder, og vel-komsten var i ord og tone varm og forventningsfuld, tilsat humoristi-ske kommentarer og akkompag-neret af musikalske udfoldelser.

Omrdechef Marie Thun be-skrev den nye skoleleder som en engageret og involverende leder, der er tydelig og synlig p skolen og helt ud i klassevrelserne.

Du er god til at kommunikere og har nemt ved at tale med for-skellige mennesker, bde brn og voksne. Desuden bestrber du dig p at st for ordentlighed, dialog og humor, og det er utvivlsomt godt, nr man skal tackle de ud-

fordringer, som du vil mde, sag-de omrdechefen.

Elevrdderne Liva fra 5. klasse og Nemo fra 6. sagde velkommen til den, der krer i skole med cy-kelhjelm p en rd herrecykel, med nsket om, at hun vil srge

for, at boldburet med kunstgrs snart kommer p plads, og at hun holder de dertil tilknyttede hnd-vrkere i rerne. Emil og Simon fra 9.a bd velkommen til en ny ra for skolen med et par friske ord og et salaam aleikum.

Fine musikalske indslag af ele-ver sammen og solo viste, at sko-len er et trygt sted, hvor eleverne kan vokse og vise sig i trygge ram-mer, og det kvitterede de mange gster for med klap.

P vegne af skolelederne p Ves-terbro sagde Sren Srensen, Oeh-lenschlgersgades Skole, at byde-len har ndret sig meget.

I dag er forldrene de velud-dannede og ressourcestrke, der fler, at Vesterbro er det nrmeste man kommer New York her i lan-det, og du kan sagtens bruge dine erfaringer fra sterbro her i det tidligere arbejderkvarter.

Susan Egehoved gldede sig over de sde og imdekommende brn, hun mder, og selv om hun er godt vant fra sterbro, har hun allerede lrt at stte pris p bde lrernes og administrationens omsorg og engagement p Vester-bro Ny Skole. pg

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE


Mde 31. januar 2011MDE MED SKOLE OG FORLDREBestyrelsen forberedte mdet Sko-le & Forldre (tidl. Skole & Sam-fund) 7. februar.Flgende punkter blev foreslet dagsordenen: Budget 2012 herunder lrer-nes arbejdstid Inklusion herunder manglende forldre- og lrerinddragelse Skolestruktur/sammenlgninger Lseprojektet Forldrenes ansvar for skolen Manglende overensstemmelse mellem Skole & Forldre og

Brug folkeskolen p Nrrebro Fllesrdets aflser.

ERFARINGSPAPIR FRA SIDSTE RUN-DE MED SKOLESAMMENLGNINGERBestyrelsen tiltrdte med enkelte tilfjelser Erfaringer og gode rd vedrrende skolesammenlgnin-ger i Kbenhavn fra pdagogisk udvalg. I forhold til eksterne akt-rer flgende anbefalinger: konomien vedr. sammenlg-ning skal vre i orden. Evt. eksi-sterende gld br eftergives. Der skal afsttes tid og penge til socia-le og faglige arrangementer og te-madage for at sikre en vellykket sammenlgning. Sammenlgningen br betragtes som et udviklingsprojekt, og sko-len br derfor fredes for andre pro-jekter i de frste 3 r. Det er vigtigt, at der er n fast kontaktperson i BUF. Ligeledes er det vigtigt med n fast kontaktper-son (konsulent eller politiker) i KLF, der ogs br deltage i mder i BUF. Statuspapir vedr. de sammenlag-te skoler fra BUF uddelt. Notatet var blevet udarbejdet som flge af et medlemsforslag fra Kasper Jo-hansen. Det indeholder Erfarings-opsamling vedr. strukturtilpasnin-gen p institutions- og skoleomr-det.

DRIFTSBUDGET 11 OG FORELBIGT DRIFTSRESULTAT FOR KLF 2010Der forel et Forslag til KLFs en-delige driftsbudget for 2011, som blev godkendt. Bemrkningerne vedr. driftsresultatet for 2010 blev taget til efterretning.

HRINGSSVAR FRA AMAGERSKO-LERNETil punktet var udsendt Hrings-svar vedrrende strukturtilpasnin-ger p Amager-skolerne, Dyveke-

skolen, Gerbrandskolen, Hjde-vangens Skole, Sundbyster Skole. Et Notat om skolebyggeri blev uddelt. Det tog udgangspunkt i et skolebyggeri i forbindelse med en skolesammenlgning til n skole med knap 700 elever. Det interes-sante er kvadratmeterprisen p 13.000 kr., hvilket er udsdvanligt billigt for et skolebyggeri, der ikke er discount, men hvor der godt kunne ofres lidt mere p finishen. Skolelederen anslr, at man for ca. 2-3.000 kr. pr. m2 kunne have fet den del p plads.

SIKKER BY14. april 2010 blev det i en presse-meddelelse offentliggjort, at K-benhavns Kommune starter nye tilbud til udsatte unge over 18 r og vil med et grundigt serviceef-tersyn styrke arbejdet for en sikker by med mindre kriminalitet og mere tryghed. Seks tvrgende indsatsomrder og flles ml og standarder skal sikre koordination omkring kom-munens mange indsatser p det kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende omrde.

Bestyrelsen gjorde status p ar-bejdet og overvejede, hvordan KLF og andre organisationer kan involvere sig i denne kampagne og allerede har gjort det.

HRING FREMTIDIGE DIALOG-FORMER Brne- og Ungdomsforvaltningens hring blev drftet. BUU vil ned-lgge Fllesrdet for Folkeskolen for at spare 100.000 kr. Det stiller foreningen sig meget kritisk til.

EVALUERING AF TR-MDE 19.1.2011Som sdvanlig evaluerer bestyrel-sen det senest afholdte TR mde. Bestyrelsen konkluderede, at m-det opfyldte sit forml.

BESTYRELSESMDEAF JAN MASLAK

F nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF p SMS

SEND KLF TIL 1231

* Det koster normal

SMS-takst at tilmelde sig.

Herefter er det gratis.

nsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send KLF STOP til 1231

Det koster normal SMS-takst

at afmelde sig tjenesten.


KLFS EGEN BILFRI

Byt Kreta ud med din egen

Tor er bilfri men har til gengld masser af dyr. Du kan leje enten forstanderboligen eller forpagter-boligen p Torgrd. Begge lejligheder rummer alle moderne faciliteter, dejligt kk-ken, 3 sovevrelser, en stor stue, badevrelse og dejlige ter-rasser. Du kan vlge mellem vores 3 ugenerte strande.Ring og bestil en superuge hos Kolonierne p 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORP WWW.KLF-NET.DK

SG OG FIND

I KKS DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlg i KK siden januar 2001 kan hentes i KKs data-base. Klik ind p KLFs hjemmeside: www.klf-net.dk

klik p Artikelsgning over forsidebilledet.

DLFS LSEPROJEKTLselft er Kbenhavns indsats p lseomrdet. Det rummer fl-gende:

Lseindsats i indskolingen, L-seindsats p mellemtrin, udsko-lingsdynamoer og matemtik-ind-sats p mellemtrin. Kommunen deltager i Undervisningsministeri-ets udviklingsprojekt Turbodansk, hvor 11 skoler deltager.

Alle skoler har mindst en ud-dannet lsevejleder, og alle di-strikter/omrder har en koordine-rende lsevejleder. Der er netvrk i alle distrikter, og en tovholder i hvert omrde. Nogle distrikter/omrder fungerer bedre end andre. Foreningen kan konstatere, at i 2010 har BUF lavet en del, som matcher DLFs projekt Vi lser for livet. Men KLF er strkt kri-tisk i forhold til, at BUF har besk-ret lseindsatsens tovholdere til en stilling. Er det udtryk for endnu mere djfficering? Foreningen vil aktivt arbejde for DLFs projekt. I den forbindelse har KLF kbt domnenavnet l-ser for livet, og der l forslag til Logo til hjemmesiden, der blev godkendt. DLF vil oprette en por-tal som en del af projektet Vi l-ser for livet. Der overvejes en kon-ference som en del af KLFs ind-sats.

VALG TIL HOVEDSTYRELSEN 2011KLF er nu en skaldt almindelig kreds i DLF og deltager i valg til DLFs hovedstyrelse p lige fod med alle andre kredse.

I og med dette er ordningen med kollektivt medlemskab med 2 faste pladser i hovedstyrelsen afsluttet. Bestyrelsen drftede indgende denne situation, som udfordrer os kbenhavnske lrere p en helt anden direkte facon, hvis eller nr man vil bevare indflydelsen p DLFs centrale og daglige ledelse via hovedstyrelsen. Dette emne vil trnge sig p, jo mere vi nrmer os tiden for valg til DLFs hoved-styrelse i efterret 2011.

FORHJELSE AF UNDERVISNINGS-TIDEN FOR FOLKESKOLELRERE Indstillingen fra Brne- og Ung-domsforvaltningen til Brne- og Ungdomsudvalget var blevet nr-lst til dette mde. Bilag 2, Opga-ver i tilknytning til undervisnin-gen, bilag 3, Andre opgaver og bi-lag 4, Notat om opgavebetegnelser havde affdt et skvt smil efter endt lsning. Isr betegnelserne i bilag 2 og 3. Bestyrelsen formode-de, at der i hj grad var tale om et papir, der mere var blevet udarbej-det af djffere end af pdagogisk kyndige personer. KLFs umiddelbare bemrknin-ger til BUFs indstilling blev gjort klart i 2 notater. Begge notater vil blive sendt til BUUs medlemmer fr dets budgetseminar i slutnin-gen af februar. KK vil bringe for-eningens uforfalskede mening om BUFs intentioner. Kort: der er ikke noget at hente!

SEKRETARIATET ORIENTERER OM LBENDE SAGERDispensation fra tallet 28 ved ind-skrivning til brnehaveklasser. Det ser ud til, at omrdecheferne i di-strikterne dispenserer for, hvor mange elever der indskrives i br-nehaveklasser. Man overstiger langt tallet 28. Foreningens vil ta-ge kontakt til BUF om sagen.

D E A D L I N E T I L K K 7

D E R U D KO M M E R

13. A P R I L

E R F R E DAG 1. A P R I L


MAGTARROGANCE

AF JANE PILEGAARD, MEDLEM AF KLFS BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

Beslutningen om tre fdeskoler og en overbygningsskole p Amager, hvor kun skaldede 7 milli-oner kroner er fsat til etablering af en overbygningsskole p Hj-devangen, brer ikke for-nuftens prg!

Forud igangsttes en hring, hvor impli-cerede bruger oceaner af tid og engagement p serist at doku-mentere og beskrive gangbare lsninger for velfungerende, rentable enhedsskoler p Amager. Lsninger, som imdekommer et fremtidigt kapacitetsbe-hov, og som p den lange bane har en fornuftig kono-mi. Det modtages med et hult tak uden reel dialog. Det er be-skmmende for demokratiet i Kbenhavn!

KLF har skrevet side op og ned til Anne Vang og hele kompagniet og desuden undersgt skolebygge-ri i nabokommuner. Her kan laves godt skolebyggeri til den halve kvadratmeterpris af, hvad man kan i Kbenhavn. Men nix, K-benhavn kan selv, og vores for-mand beskyldes for at vre forel-

sket i discount, hvilket jeg ved selvsyn kan konstatere, at byggeri-et ikke er. Foreningen Brug Folke-skolen, der srme er kommet p lnningslisten i Kbenhavns

Kommune med et anseeligt belb om ret, har i deres hringssvar talt varmt for en model med fde-skoler og overbygningsskole. Hvem i alverden reprsenterer de? Da slet ikke Skole og forldre og hel-ler ikke skolebestyrelserne p

Amager, som grundigt forkla-rer, hvorfor de tager afstand fra den model.

I Finland har man forladt strukturen med overbygning

og fdeskoler. Den er prvet, og har slet ikke frt til de nskede resultater eller besparelser. I ste-det satser de p enhedsskolen, faglig progression i fagene og relationsarbejdet mellem lrer

og elev. Af samme grund ind-rettes den finske lrerud-

dannelse p, at lrere kan undervise i deres fag gen-nem hele skoleforlbet.

Hvorfor er Anne Vang stormende forelsket i at hugge enhedsskolen midt over? Hvorfor inddrages

erfaringer og forskning fra nrliggende lande slet ikke, frem for at beslutte noget mo-dedilleagtigt?

Svaret blser i vinden og af-tvinger det modsatte af respekt!

Hvorfor er Anne Vang stormende forelsket i at hugge enhedsskolen midt over?

NIEL

SVI

LHEL

M S

E

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. aprilKK 8: 4. maj/uge 18sidste frist: 22. april (!)KK 9: 18. maj/uge 20sidste frist: 6. majKK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. augustKK 13: 7. september/uge 36sidste frist: 26. augustKK 14: 21. september/uge 38sidste frist: 9. septemberKK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september

ANNONCERMaterialet skal vre redaktionen p Frydendalsvej 20 i hnde senest10 dage fr pgldende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x hjde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KBENHAVNS LRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grnbk Bruun, Anne Lindegrd og Henning Sby

LRERNES A-KASSEKontor: Hestemllestrde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.bningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KBENHAVNS LRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfrer: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Sren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KBENHAVNS LRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLFs kontor, e-mail: [email protected]: Ole Hein Christensen, Galgebakken Snder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Vrlse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Srensen, Ved Bellahj 13 B, 4. tv, 2700 Brnshj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Srensen, Nsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brnshj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

alinea.dk tlf.: 3369 4666

(157

04)

BS-

KK3

-201

1

DANSK 3.-7. KLASSE

jenbner til danskfaget!

Var I glade for Mens du skriver? S vil I ogs kunne lide Tekst og Tanke. I Tekst og Tanke gennemgs skriveprocessen fra id til frdig tekst.

Brug Tt p genrer og sprog sammen med Tekst og Tanke, og opn et eksibelt system til mellemtrinnet med fokus p kreativitet og strukturerede tilgange til litteraturarbejde, skrive- og lreprocesser.

Ls meget mere p alinea.dk

4.-5. klasse

af Hanne Beermann, Else Marie Hinge, Malene Krause, Hanne Probst, Karen Vilhelmsen og Ingelise Moos.

Tt p:Litteratur og sprogGratis vejledninger p alinea.dk

Tekst og tanke:Skriveprocessen lse, skrive, tale og lytte

6.-7. klasse

Klar til skolestart

2011

Udgi

vera

dres

sere

t mas

kine

l mag

asin

post

Id n

r. 42

142

Al h

enve

nde

lse

til: K

ben

havn

s Ko

mm

un

esk

ole

, Fr

yden

dals

vej 2

0, 18

09 Fr

ede

riksb

erg

C.

Documents

KK 06-2011