KK 09-2011

K Ø B E N H A V N SK Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L EK O M M U N E S K O L E

N r. 9 • 1 8 . m a j 2 0 1 1N r. 9 • 1 8 . m a j 2 0 1 1

ELEVROD: JEG VIL GØRE EN FORSKEL

DANSK OG MATEMATIK UDEN FOR SKOLEN

GIV MINORITETSFORÆLDRE REEL INDFLYDELSE

INDHOLD

0404 Skolegang uden for skolenDer er Turbo-dansk på Københavns Museum,

– og eleverne lærer matematik af slanger, mar-svin og mus i Zoologisk Have.0606

Brug forældrene som eksperter på deres børnVi må udskifte mangelsyn med et ressourcesyn og føre dialog med dem, der kender børnene bedst.

0808 Forældresamarbejde Giv minoritetsforældre reel indflydelse – alt for mange forældremøder ender i envejsinformation.

CFU – nyt og bedre på Nørrebro.1414

2828Faglig kommentar Orden i butikken giver rod i pædagogikken.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39 • Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved:E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 226000 Kolding

Forside:Elevrådsformand Julius Møller, Blågård Skole, er netop indvalgt i Danske Skoleelevers regional-bestyrelse i hovedstaden. Han er ikke bange for at sige sin mening og vil gøre en forskel. Foto: Julie Blicher Trojaborg

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 16. majDeadline KK 10: fredag 20. maj (NB), se også ovenfor

Debat Flere end 28 i klas-sen?1919

1010Fagforening– unge søger tryghed her.1212BR-kommentarDin klamme bøsse!1818

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E

ZOO-

FOTO

0202Elevrod Eleverne skal have mere indflydelse og ansvar – det vil elevrådsformand Julius Møller arbejde for på Blågård Skole.

JULIE

BLICH

ER TR

OJAB

ORG

MUS

EUM

S-FO

TO

KK NR. 9

18. MAJ 2011

104. ÅRGANG

Det er ikke kun partiet Venstres skiften-de forsvarsministre, der drager i krig.

Efter bare to måneder på posten som un-dervisningsminister er nu også Troels Lund Poulsen trukket i trøjen med et frontalt angreb.

Dagbladet Politiken kunne forrige lørdag citere undervisningsministeren for vold-somme ord mod de københavnske socialde-mokratiske borgmestre. Han mener, at Kø-benhavns Kommune har svigtet de tospro-gede elever:

’Nu er der ikke tid til mere snak. Jeg kan ikke bare sidde på hænderne, selv om jeg me-ner, at Københavns Kommune har et kæmpe svigt her’, siger han på baggrund af utilfreds-stillende PISA-resultater for tosprogede ele-ver, og han præciserer også nærmere de per-soner, han har i sigtekornet som de skyldige:

’Det er et meget stort nederlag for Frank Jensen og Anne Vang, som er de ansvarlige politikere. De har simpelthen ikke været op-gaven voksen. Andre kommuner kan jo gøre det’, fastslår ministeren og supplerer med en motiverende opfordring:

’Der er mange søforklaringer fra Køben-havns Kommune. Nu synes jeg tværtimod, de skulle tage arbejdstøjet på og komme i gang med at drive den københavnske folkeskole’.

Ministerens kække angreb viser, at han ale-ne hæfter sig ved PISA-konkurrencens nemt fattelige decimaltal og har i kampens hede in-gen tanke for eventuelle bagved liggende år-sager – de dér søforklaringer blandt mange om hans eget partis meddelagtighed i øget social nød og fremmedfjendsk holdnings-dannelse til skade for netop de tosprogede.

Vi skal ikke afvise, at Københavns Kom-mune kunne have forvaltet deres folkeskoler bedre, så også de tosprogede elever kunne score flere PISA-points. Desværre har vi op-levet den ene nedskæring i ressourcerne ef-ter den anden, så elementære skolefunktio-ner i København slet ikke mere er i drift. Sidste skoleår blev antallet af lærere beskåret med 170, skønt elevtallet steg med næsten 400. Elevernes timetal, der naturligvis har en ikke ubetydelig indflydelse på deres fag-

lige præstationer, er støt dalende, og netop nu forsøger BUF at finde ud af, hvordan der kan spares yderligere 35 mio. kroner på de fattige skoler – svarende til 80 lærerposter.

Ja, hr. minister, kommunalpolitikerne for-sømmer og udsulter folkeskolerne katastro-falt. De gør det ikke godt for tiden, og Kø-benhavn ligger helt nede på en 12. plads, hvad angår nettodriftsudgifter pr. skoleelev af 29 kommuner i hovedstadsregionen, mereside 16. Det må naturligvis en dag gå galt.

Når det er sagt, skal også nævnes, at den overliggende årsag til ressourcemanglen på de københavnske folkeskoler gennem de se-neste ti år frem for alt skyldes den økonomi-ske spændetrøje, som den borgerlige rege-ring har lagt ned over kommunerne og det medfølgende kommandobureaukrati, der medfører, at vigtige ressourcer går til doku-mentation og kontrol i stedet for til udøvet pædagogik.

Ministeren behøver derfor ikke at rette kikkertsigtet mod de københavnske borg-mestre for at finde den undergravende fjen-de, men kan på egne og regeringens vegne i al stilfærdighed nøjes med at tage et lille feltspejl frem fra camouflageuniformen og kigge lidt i det.

Undervisningsministeren lover nu assi-stance til de tosprogede elevers faglige pro-blemer. Han vil afsætte 40 mio. kroner til de ca. 25 skoler i landet, der har mere end 40 procent tosprogede, og hvor karaktergen-nemsnittet er under 3. Den ministerielle al-misse tildeles skoler, hvor ledelsen indgår et såkaldt ’udviklingssamarbejde’ med ministe-ren, og pengene bliver udbetalt i rater, af-hængigt af om skolerne kan dokumentere bedre faglige resultater.

De fleste skoler ønsker sig mest af alt til-strækkelige midler til helt almindelig basal skoledrift, og ministerens hundekiks bundet på en kæp foran snuden på skolelederne med endnu en tidsrøvende dokumentation til følge, er en cadeau til den hundekennel, der synes at have inspireret til ministerens pædagogiske tænkning.

pg

BYT KIKKERTSIGTET UD MED ET SPEJLLEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011

På Blågård Skole på Nørrebro satser man på at styrke elevdemokratiet. Og det har givet pay-off. Elevråds-formand Julius Gotthardt Møller er blevet valgt ind i elevorganisationen Danske Skoleelevers regionalbesty-relse i hovedstaden. 14-årige Møllers slagord er integra-tion, hans mål er at gøre en forskel.

JEG VIL GØRE EN FORSKEL

TEKST OG FOTO: KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER JULIE BLICHER TROJABORG

Solen bager på Blågård Skole. Det er endnu kun april, men

sommeren synger i luften, og lige-som træet i skolegården er også elevdemokratiet på skolen sprun-get ud. I marts blev skolens elev-rådsformand Julius Gotthardt Møller på 14 år, som den eneste københavner, valgt ind i Regional-bestyrelsen Hovedstaden, en af de fem nyoprettede regionalbestyrel-ser, i den landsdækkende elevor-ganisation Danske Skoleelever (DSE).

’Jeg vil gerne gøre en forskel, jeg tør sige min mening, og jeg gør ik-ke bare, hvad andre folk synes, jeg bør gøre.’

Sådan lød Julius’ opstillingstale til klassen, da han i år stillede op som elevrådsrepræsentant.

Krista Clausen, skolens kontakt-lærer for udskolingselevrådet hav-de slået på tromme for at styrke

elevindflydelsen på skolen. Elevrå-det skulle synliggøres, struktureres og tages alvorligt. Det tiltrak Juli-us. Og efter bare et halvt år som elevrod er han nu både elevråds-formand på Blågård Skole og ak-tivt medlem af DSE.

TIL MØDE MED IT-GIGANTFor Julius Møller er integration et af de centrale punkter på DSE’s handleplan for 2011. Og han har en klar holdning til, hvad det handler om.

– Integration handler ikke bare om, at nu skal ’de andre’ komme og blive ligesom os. Det handler i høj grad om, at vi skal lære af hin-anden og finde en måde, hvorpå vi sammen fungerer bedre, end vi gør hver for sig, forklarer han.

Et andet af målene i DSE’s hand-leplan er at styrke it i folkeskolen. I den forbindelse fik eleverne et

møde i stand med it-virksomhe-den KMD.

– En fra bestyrelsen havde fun-det ud af, at KMD var den virk-somhed, som lavede en masse programmer til SU-styring, pensi-on og sådan noget. Og så tænkte han, at det kunne være, at de også ville lave noget i folkeskolen, for-klarer Julius om processen med at få et møde i stand med KMD.

Julius var derfor i april til møde hos it-virksomheden om it-mulig-heder i folkeskolen. Her talte de blandt andet om brug af mobilte-lefoner til andet end en lomme-regner i matematik og om nye måder at tænke en computer på som redskab i folkeskolen.

– De spurgte os om, hvad vi sy-nes, der fungerer godt it-mæssigt. Hvad man har i folkeskolen af it-udstyr som active boards, antal computere, programmer på com-puterne, og hvad man må lave på computerne? Og om hvad der kan gøres bedre?

– De spurgte fx om vi oplever det som besværligt at tage filer med hjem fra skolen, tjekke e-pla-ner, og om de ting, der fungerer, kan gøres på en pænere og mere intuitiv måde, fortæller Julius.

INDFLYDELSESiden august har elevrådet både fået beskrevet nye vedtægter, sam-arbejdet med lærerne om en Vis hensyn-kampagne og opstillet en række konkrete mål.

– At elevrådet er aktivt delta-gende i skolens kultur og daglig-dag, det er vigtigt for skolen som helhed. Får man mulighed for at øve indflydelse, kan man også tage medansvar for skolens daglige vir-ke og for sin læring, forklarer kon-taktlærer Krista Clausen om tan-kerne bag skolens indsats for at styrke elevrådets arbejde.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 18. MAJ 2011 3

en grøn t-shirt med DSE’s neon-gule logo påtrykt, sætter han en klar signatur af selvstændighed, mod og vilje. Julius tør stå ved den, han er. Og han vil gerne for-tælle, hvad han mener, så han ser frem til at deltage i et af elevorga-nisationens pressehåndterings-kurser.

Kontaktlærer Krista Clausen er ikke i tvivl om, at det er vigtigt for elevdemokratiet med en frontlø-ber som Julius.

– Julius udmærker sig ved, at han er meget bramfri. Og det me-ner jeg positivt.

– Han siger tingene, som de er – også selv om han sidder foran et helt bord af skolebestyrelsesmed-lemmer, fastslår hun.

Lektor ved Institut for Stats-kundskab på Syddansk Universitet og redaktør for antologien Unge Stemmer, Klaus Levinsen, bakker Krista Clausen op.

– Medansvar og indflydelse hænger sammen. Hvis man ikke har indflydelse, er det vanskeligt at tage et medansvar. Omvendt, hvis eleverne får indflydelse på nogle bestemte områder og emner, som fx anti-mobbe politik, ren-skole eller god skolemad, så er det ind-lysende, at der også vil være en større vilje til at tage et medansvar for disse sager. Men det er helt af-gørende, at elevrødderne har mu-lighed for at snakke med deres klassekammerater om disse emner – og at der gives plads til disse ak-tiviteter af skolen. Desuden er det

vigtigt, at de elever, som sidder i skolebestyrelsen, en gang i mellem oplever at deres sager får medvind og gøres til virkelighed. Det er de-motiverende for børn og unge, hvis alt bare forbliver snak, siger lektoren.

På skolen er man villig til at bakke elevrådet op. Til næste år er der afsat 10.000 kr. på skolens budget til elevrådets aktiviteter.

I FRONT FOR FÆLLESSKABETPå Julius Gotthardt Møllers lange lokker sidder en bowlerhat på sned med et rødt iøjnefaldende bånd om.

Ligesom bowlerhatten markerer også resten af hans beklædning en afstand til det konforme; med multicolorerede cowboybukser og

Elevrådsformand Julius Gotthardt Møller på Blågård Skole vil gerne slå et slag for mere indflydelse og medan-svar til elevrådet, og han bakkes op af Krista Clausen (th), der er kontaktlærer for udskolingselevrådet.


Hvorfor tage eleverne ud af skolen? En god grund kun-

ne være for at gå på museum. Sammen med Ålholm Skole har

Skoletjenesten på Københavns Museum (tidligere Bymuseet) un-dersøgt og afprøvet det anderledes læringsrum, som museets udstil-linger og byen rummer. Især har vi udforsket, hvordan museet kan bidrage til andre læringsprocesser end klasseundervisning i skolen.

Samarbejdet blev muligt med en særbevilling fra Undervisningsmi-nisteriet til Børne- og Ungdoms-forvaltningen, som igen kanalise-rede midlerne videre til samarbej-de mellem københavnske folke-skoler og kulturinstitutioner – her-under Ålholm Skole og Køben-havns Museum.

Et samarbejde, der begynder før skolens ankomst til museet, er et

godt sted at starte, hvis man, som vi, ønsker at sætte fokus på auten-tiske læringsformer.

Vores mål er at skabe et rum for en anden forståelse af de faglige begreber, som den faglige læsning forinden har introduceret eleverne til i skolen.

TURBODANSK I MUSEETI tre uger sidste efterår og i tre uger her i foråret har Skoletjene-sten på Københavns Museum og tre lærere på Ålholm Skole arbej-det tæt sammen om at give 15 elever fra fem forskellige 6. og 7. klasser en anden ramme for læ-ring og faglig læsning.

I de seks uger udgjorde museet, byen, dens huse, fortællinger, men-nesker og forskellige byrum ram-men for den ene halvdel af under-visningen i projekt Turbodansk.

Den anden halvdel forgik på skolen. Mødet med Ålholm Skole har

givet Skoletjenesten et unikt ind-blik i de ressourcer og samarbejds-muligheder, der er mellem skole og museum, hvor lærere og muse-ets ansatte i dialog finder frem til forskellige læringsformer, der pas-ser til klassens forskellige elever og udnytter det potentiale, som eksi-sterer i det museale rum af gen-stande, viden og mennesker.

Her i slutningen af projektet tør vi godt sige, at de elever, som har deltaget i Turbodansk, ved mere om byens historier, reflekterer me-re over deres by nu og her og om brugen af den, og ikke mindst bi-drager til fortolkninger af byen på nye og anderledes måder, end vi før har prøvet.

Nogle af de erfaringer og tanker har skabt grobund for ideer til nye didaktiske greb på vores undervis-ning.

Københavns Museum har med forløbet Turbodansk udforsket ’museet’ som alternativt lærings-rum til klasseværelset.

Eleverne er gennem en række undervisningsforløb blevet præ-senteret for og har arbejdet med flere historiske fakta og fortællin-ger, end en almindelig klasse vist kommer igennem på et halvt år.

Alligevel er der plads til, at ele-verne kan famle, gætte og forun-dres. For gennem øvelser, aktivite-ter og leg bliver der plads til, at eleverne i en fri dialog kan reflek-tere, indsamle og skabe en ny del af Københavns historie.

VORES BYVANDRINGERHelt konkret har eleverne været med på byvandringer og selv lavet deres egne byvandringer. De har deltaget i historiske workshops hvor de fx har arbejdet med tid og kronologi og selv vasket arkæolo-

Historien og tidligere levevilkår oplevet gennem krop og sanser skaber interesse og engagement hos elever-ne. Københavns Museum er aktiv i Turbo-dansk.

TEKST OG FOTO: SIDSEL RISTED STAUN, LEDER AF SKOLETJENESTEN

OG UNDERVISER MATHILDE DE KRUIFF, BEGGE KØBENHAVNS MUSEUM

DANSK I MUSEET

Eleverne malede graffiti i Sydhavnen og skrev dermed egen byhistorie.


giske fund. De har researchet og læst tekster om byen, malet graffiti i Sydhavnen og ikke mindst taget fotografier af byens lommer og hemmelige steder.

Og de har givet deres blik på og tanker om fotografierne gennem personlige tekster, som de bagefter har uploadet til museets formid-lingsplatform ’Væggen’ på Kgs. Nytorv.

Med fokus på undervisningsfor-løbene og byvandringerne har museet arbejdet med at inddrage så mange konkrete oplevelser, sansninger og erfaringer som mu-ligt.

Under byvandringen på Vester-bro under industrialiseringen smagte eleverne kandis, som børn fik det i 1800-tallet. De legede sig igennem vareknapheden ved at spille med sten, og reflekterede over deres egne fritidsjob ved at blive introduceret til industrialise-ringens fabriks- og børnearbejde.

Eleverne, der til dagligt har svært ved at koncentrere sig om at sidde stille og læse faglige tekster, lyttede koncentreret, blomstrede op og re-flekterede over, hvordan det mon har været at leve i København for bare 50-100 år siden.

De mange konkrete oplevelser og erfaringer gjorde det muligt for eleverne at leve sig ind i historien og forholde sig aktivt til den.

PAK OG REJS VÆK!Det samme gjorde sig gældende ved besøget i udstillingen ’At blive københavner’.

Her skulle en gruppe på fire ele-ver pakke en kuffert med den bund-ne opgave: hvad ville du tage med til en by eller et land, hvis du skul-le flytte et nyt sted hen? Hvad er vigtigt og hvorfor?

Det satte tanker og sprogtræ-ning i gang. Eleverne satte ord på

tingene i deres kuffert. De tænkte over ankomst, opbrud, angst og glæde ved at ankomme til et frem-med sted. Tøj, ting og ordbrikker blev pakket i kufferten.

Opgaven skabte en klar fortæl-ling som forståelsesramme, et ty-deligt billede i form af en kuffert og en konkret handling med at pakke kufferten, som det hele kun-ne kobles op på. Det skabte me-ning og refleksion og hjalp elever-ne til at sætte ord på begge dele.

Tine Pinholt, sproglærer fra Ål-holm Skole, havde klar føling med, hvad der kunne være svære ord og stoppede et øjeblik undervisnings-forløbet for at fastholde nogle ord og begreber, der blev stavet, læst og forstået.

Bagefter forsatte dialogen med eleverne om ankomster og at om at blive københavner. Én ville tage en telefon med, mens en anden insisterede på, at en vinterjakke er det vigtigste, hvis man skal flytte fra fx Tyrkiet til København.

Eleverne diskuterede livligt, ind-til der blev en vis enighed om, hvad der skulle med i kufferten.

VEJE TIL FAGLIG LÆSNINGDen didaktiske røde tråd var lear-ning by doing, og elementer fra cooperative learning blev taget i brug. Eleverne fik mulighed for at komme med egne betragtninger, uden at museet dikterede, hvad der er sandt og falsk. De blev op-tagede og interesserede i at være med via arkæologiske udgravnin-ger og vaskekældre, samt intro-duktioner til billedarkiver og kon-servering.

Forløbenes opgave blev i høj grad at skabe et sammenhængen-de læringsloop, hvor eleverne kan bruge den læring, de får i det ene forløb og tage den med i det næste.

VELKOMMEN INDENFORKøbenhavns Museum er klar til at byde elever og lærere velkommen til nye udstillinger og nye under-visningsforløb med fokus på ele-vernes læring gennem undersø-gelse, dialog, egne bidrag, udstil-linger og byvandringer.

Københavns Museum, Vesterbro-gade 59, 1620 V, tlf: 33 21 07 72.

Byvandringer i brokvartererne har stadig mindelser om tidligere tiders bo- og arbejdsforhold.


Matematik spiller en under-liggende rolle i store dele af

biologi- og natur/teknikundervis-ningen. Men samtidig opfattes det ofte som et udfordrende og ab-strakt fag, der sjældent har noget med fascinationen af eksempelvis levende dyr at gøre.

Zooskoletjenesten har taget ud-fordringen op og har udviklet un-dervisningstilbud, hvor matematik spiller hovedrollen. Vores erfarin-ger viser, at oplæggene har deres berettigelse.

Skoletjenesten i Zoologisk Have underviser årligt 35.000 børn og unge i et hav af oplæg, alle med omdrejningspunkt i naturfag. Vir-kemidlerne er de levende dyr, som på den ene eller anden måde spil-ler en aktiv rolle i forløbene.

Grundskolen, som er den stør-ste af vores målgrupper, besøger ofte Zoo i forbindelse med forløb i fagene natur/teknik eller biologi. I de sidste par år har Zoo imidlertid

løbende fået flere henvendelser med ønsker om forløb med ind-dragelse af matematik som bæren-de element i undervisningen.

Derfor har vi i Zooskoletjene-sten besluttet at vende blikket mod faget matematik. Vi har udviklet fire undervisningstilbud rettet mod fire forskellige faglige niveauer i folkeskolen.

Alle oplæg understøttes af ar-bejdsark, der motiverer eleverne til at anvende matematik i en kon-tekst, hvor de håndterer og under-søger levende dyr.

MØD DYRENE MED FAGLIGHEDDe erfaringer, vi indtil videre har gjort, viser, at der er flere oplagte fordele ved det tværfaglige per-spektiv, og at gevinsterne går beg-ge veje.

De levende dyr er et godt medie til matematikken, og samtidig ved vi, at håndtering, undersøgelser og i det hele taget mødet med leven-

de organismer i høj grad facilite-res, når elementerne præsenteres i en klar faglig sammenhæng. Et godt eksempel på det er netop fa-get matematik, hvor kendskab og undersøgelser af de levende dyr drives frem af konkrete opgaver. Denne sidste del er vigtig.

I forbindelse med udvikling af oplæg i Zooskoletjenesten er en væsentlig del af udfordringen altid at finde det rette faglige greb, så mødet med de levende dyr ikke kommer til at stå alene som den altdominerende oplevelse uden mål eller retning.

BRUGE KOMPETENCER I NYE SAMMENHÆNGEI Fælles mål 2009 er både mate-matiske kompetencer og arbejds-måder blevet tilføjet som selv-stændige centrale kundskabs- og færdighedsområder på både trin- og slutmål. Og netop kompeten-cer, mener vi, er interessante i for-bindelse med brugen af et lærings-miljø som Zooskoletjenesten.

At øve elevernes evne i at flytte og anvende erhvervede kompeten-cer ind i uvante rammer rummer efter vores mening et kæmpe po-tentiale. Vi oplever ofte, at lærere overraskes over, hvordan kompe-tencer, som eleverne beherskede fint dagen i forvejen, synes at være forsvundet under det første møde med en ny underviser i Zooskole-tjenesten.

Den samme oplevelse har man-ge elever på en ærgerlig måde se-nere i eksamenssammenhænge, fordi de ganske enkelt ikke trænes nok i at kunne navigere i fremme-de rammer.

Et besøg i Zooskoletjenesten støtter i høj grad elevernes evne til at flytte og anvende erhvervede kompetencer inden for matematik i uvante rammer.

Træn elevernes kompetencer – flyt matematikundervis-ningen til Zooskoletjenesten, hvor eleverne skal bruge teorien i virkeligheden. I matematikundervisningen indgår blandt andet mus, slanger og elefanter.

TEKST OG FOTO: MIKKEL BROE OG JENS FREDERIK BROCH, SKOLETJENESTEN I ZOOLOGISK HAVE

MATEMATIK i ZOO


FIRE NYE UNDERVISNINGS-TILBUDI det følgende gives en oversigt over fire nye oplægstilbud. Det er selvsagt vores ønske at udbrede kendskabet til forløbene, så de op-fattes som et alternativ og supple-ment til undervisningen i mate-matik.

Samtidig håber vi, at anvendel-sen i faget kan medvirke til en øget dialog med matematikundervisere i håb om at udvikle og kvalitets-sikre oplæggene yderligere.

1. Regn med dyr• Gennem håndtering af mus, mar-svin og slanger øves eleverne i at udføre simple opmålinger og sor-teringer i forhold til dyrenes mål og vægt.

Oplægget understøttes af et illu-streret arbejdsark, hvor elevernes data noteres, evt. til viderebearbej-delse i skolen.Målgruppe: 1.-2. klasseVarighed: 45 min.

2. Matematik i Zoo 1• Oplægget er en regneøvelse, hvor eleverne under mødet med en dyrepasser får oplyst, hvor mange slanger der findes i Zoo-skoletjenesten, og hvor mange mus de fodres med om ugen.

Ud fra oplysningerne beregner eleverne, hvor mange mus der fodres med om året, samt hvad den samlede vægt af de fortærede mus er. Ved dobbelttime kan der foregå aktiviteter ude i Haven. Målgruppe: 3.- 6. klasse.Varighed: 45 min.

3. Matematik i Zoo 2• Oplægget fokuserer på rum-fangsberegninger. Der estimeres rumfang af både mus og slanger samt deres respektive bure. Resul-taterne sammenholdes, så eleverne

opnår en fornemmelse for, hvor meget plads der er til rådighed pr. individ.

Endelig beregnes antallet af mus, der årligt benyttes til slangefoder.Ved dobbelttime kan der foregå aktiviteter ude i Haven. Målgruppe: 3.- 6. klasse.Varighed: 45 min.

4. Areal og volumen• Eleverne foretager opmålinger af bl.a skulderhøjden af et elefant-skellet, omkredsen af en fod og anvender andre genstande fra dyr, når de på forskellige måder udreg-ner areal/volumen forhold.

Der lægges op til en diskussion om, hvilken betydning forholdet har for arters livsbetingelser, byg-ning, funktion og adfærd.

Eleverne lærer at indsamle, ana-lysere og formidle biologiske data samt anvende basale matematiske redskaber.Målgruppe: 7.-10. klasseVarighed: 90 min.

Eleverne prøver at flytte deres faglige kompetencer til nye arenaer – kan de?

KONTAKTFor booking og yderligere informa-tion kontaktes Zooskoletjenesten alle hverdage mellem 10.00 og 16.00 på tlf. 72 200 282Se endvidere: www.zoo.dk


ste en undersøgelse fra Ziirsen Research for et par år siden.

BASERET PÅ MANGELSYNProblemet er ofte, at skolen og læ-rerne har et mangelsyn på minori-tetsforældrene, mener kultursocio-log og lektor i pædagogik på Kø-benhavns Universitet, Bolette Mol-denhawer, der står bag en lang række forskningsprojekter om mi-noritetselever i uddannelsessyste-met og som netop har stået i spid-sen for den danske del af det EU-finansierede forskningsprojekt, Edumigrom.

– For mange lærere handler for-ældresamarbejdet om, hvordan de kan forklare forældre og elever, hvad en dansk skole er, og hvor-dan de deltager på ’den rigtige må-de’.

– For forældrene kan det kom-me til at virke, som om skolen øn-sker at lægge særlige familiefor-mer og opdragelsesnormer ned over dem. Så er det nok begrænset hvor langt man når, siger hun.

SKOLENS MISTÆNKSOMHEDLignende erfaringer har svenske-ren, Laid Bouakaz, der som ph.d. og lektor på Malmö Högskola for-sker i etniske minoritetsforældres engagement i skolen. I et inter-view i DPU’s magasin Asterisk fortæller han, hvordan flere af de forældre, han har interviewet i forbindelse med sin forskning, li-gefrem kan føle, at skolen er imod dem.

– De føler, at skolen sætter spørgs-målstegn ved deres evner til at op-drage og tage sig af deres egne børn. Den mistænksomhed op-fanger børnene, og det er med til at underminere forældrenes auto-ritet og skabe splittelse mellem forældrene og deres børn, siger Laid Bouakaz.

GIV MINORITETSFORÆLDRE

REEL INDFLYDELSE

Inddragelse af forældrene kan være effektivt i bestræ-belserne på at hæve det faglige niveau for etniske minoritetselever, men alt for mange forældremøder ender i envejsinformation. I stedet skal lærerne give forældrene reel indflydelse og måske revidere deres egne holdninger til foræl-drene, mener de førende skandinaviske forskere på området.

Hvis en mor eller far bliver inddraget i deres børns sko-

legang og føler sig som en del af et fællesskab på skolen, vil deres børn klare sig omkring 50 procent bed-re fagligt og socialt.

Så stor en indflydelse har ind-dragelsen af forældrene på deres børns skolegang, viser undersøgel-ser fra den norske professor Tho-mas Nordahl, der er førende på sit felt.

Forældreinddragelse kunne der-for være en god vej til at forbedre trivslen og det faglige niveau for den gruppe af etniske minoritets-

elever, der i øjeblikket klarer sig dårligt i skolen. Problemet er, at samarbejdet med netop dem ofte går skævt.

Et godt samarbejde kræver med-virken og medbestemmelse, men fire ud af fem forældre føler, at de kun har meget lidt eller slet ingen indflydelse på skolen, viser Nor-dahls forskning.

Problemet er endnu større blandt etniske minoritetsforældre, mener tre nordiske forskere. 48 procent af lærerne i Københavns Kommu-ne oplever, at det er svært at sam-arbejde med tosprogede hjem, vi-

FORSKERE:

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

FORÆLDRESAMARBE JDE


SKOLEN MÅ TAGE ANSVAROfte bunder det, som skolen og lærerne opfatter som manglende engagement i, at forældrene kom-mer fra lande med en helt anden skolekultur.

Det er ikke fordi, at forældrene ikke går op i deres børns skolegang, men de ved ikke, hvad det er, der forventes af dem, fordi de er vant til, at læreren og skolen anses som en professionel autoritet, som for-ældrene ikke bør blande sig i, viser Moldenhawer og Bouakaz’ under-søgelser.

Nordahl, Bouakaz og Molden-hawer er enige i, at skolerne må begynde at se kritisk på sig selv og ikke kun forældrene.

– Jeg synes, at skolerne kan blive bedre til at reflektere over, hvad de selv gør galt, hvis samarbejdet med forældrene kikser, siger Bolette Moldenhawer.

HVAD GØR SKOLEN?Laid Bouakaz mener, at skolerne selv må tage ansvar for at involve-re forældrene i stedet for at klandre dem for ikke at gøre det af sig selv.

– Hvad gør skolen selv for at in-volvere forældrene? Stort set in-genting. Det forventes bare, at for-ældrene uden videre involverer sig, men det kan de ikke altid.

– Mange af dem kan ikke spro-get særligt godt, ved ikke noget om, hvad der foregår i skolen og føler ikke, at deres tilstedeværelse gør nogen forskel, fordi de ikke bliver inddraget i de ting, der fore-går. Det gør dem usikre over for lærerne og de andre forældre, og så ender det ofte med, at de sidder og gemmer sig uden at sige noget.

– Skolen er nødt til selv at kom-me på banen og komme forældre-ne i møde, hvis man vil have dem til at tage et medansvar, siger han til Asterisk.

FRA INFORMATION TIL MED-BESTEMMELSEThomas Nordahl taler for, at sko-len må gå fra udelukkende at in-formere forældrene til at involvere dem i beslutningerne om deres børn. Han deler samarbejdet med forældrene op i tre niveauer:

1. Udveksling af information, hvor begge parter informerer hin-anden.

2. Dialog og drøftelse, hvor en reel samtale mellem to parter fin-der sted.

3. Medvirken og medbestem-melse, hvor der tages fælles beslut-ninger i enighed.

En undersøgelse af norske for-

ældre til skolebørn viser, at de fle-ste føler sig informeret, men kun tre ud af fire oplever en reel dialog med lærerne. Fire ud af fem foræl-dre svarer, at de har meget lidt el-ler ingen medindflydelse på sko-len. Det er et billede, som Nordahl mener, at man også kan overføre på Danmark.

– Hvis samarbejdet med foræl-drene skal være godt, er det vig-tigt, at man kommer længere ned i niveauerne. Dér hvor det virkelig rykker er, når forældre og skole kan blive enige om de forskellige tiltag, siger han.

– Hvis skolens samarbejde med forældrene fungerer godt, får eleverne hø-jere karakterer, de trives bedre i skolen, og de får en bedre relation til læ-reren og de andre elever i klassen. Det viser forskningen tydeligt, siger den norske professor Thomas Nordahl, der er en af de førende skandina-viske forskere på området. Han kom for at tale til de omkring 170 skoleledere og konsulenter fra hele landet, der var mødt op i festsalen på Odense Rådhus til konferencen ’Skoleledelse og skole-hjemsamarbejde’.


Hvis eleverne skal trives og udvikles, er det nødvendigt,

at man indser, at forældrene og skolen er afhængige af hinanden, og et reelt samarbejde er den ene-ste mulighed, fastslår den norske professor Thomas Nordahl, der forsker i forældresamarbejde.

– Hvis forældrene skal lykkes med deres opdragelse, bliver de nødt til at samarbejde med lærere og pædagoger, fordi deres børn bruger så meget tid i skole og in-stitution. Omvendt kan lærerne ikke lykkes med den faglige og personlige udvikling af eleverne, hvis de ikke har opbakning fra forældrene og en viden om eleven.

– De, som har den bedste viden om eleverne, er forældrene. Derfor burde vi være mere interesserede i forældrenes viden om deres børn, siger Nordahl.

Som far har han ofte selv undret sig over, hvor få samtaler med hans børns lærere, der er startet med spørgsmålet: Kan du fortælle mig om din søn?

– Oftest er det lærerne, der har fortalt mig om mine børn, som om jeg ikke kendte dem selv. Jeg synes, at lærerne kan blive bedre til at tænke over, hvad det er for nogle spørgsmål, de stiller foræl-drene, og hvordan de har en sam-tale med dem. Hvorfor ikke bruge forældrene som eksperter på de-res børn, spørger Nordahl, der er kendt for sin teori om anerkendel-se og ressourcesyn.

RESSOURCESYN – I dialogen med nydanske foræl-dre er det særlig vigtigt at betragte forældrene som en ressource bå- de som forældre og i forhold til

forskellige aktiviteter i skolens hverdag.

Alle forældre har kompetencer og livserfaringer, som skolen kan bruge. Når lærerne viser interesse for forældrenes erfaringer ved fx at bede dem fortælle om deres hjemland, arbejde eller lignende, bidrager skolen til en myndiggø-relse af forældrene, siger Thomas Nordahl.

Bolette Moldenhawer mener, at skolerne med fordel også kan blive bedre til at spørge forældrene selv, hvordan de gerne vil inddra-ges.

– Jeg tror et samarbejde bliver mere konstruktivt, hvis man som lærer melder ud til forældrene, at man også har brug for deres råd og selv er i gang med at lære, hvor-dan man kan etablere et godt sko-le-hjemsamarbejde. Det svære ved kulturmøder er, at vi alle sammen har så meget, som vi tager for gi-vet uden at være bevidste om det.

BRUG FORÆLDRENE SOMEKSPERTER PÅ DERES BØRN

Når de gode intentioner rammer hverdagen, sker der somme tider noget. Vi må udskifte mangelsyn med et ressourcesyn og føre en reel dialog med dem, der kender børnene bedst. Forældre skal ikke kun inddrages, når der er proble-mer, men i dagligdagen.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

NORDAHLS FORSKNING OM FORÆLDREINDDRAGELSE

• For børn i 7-årsalderen er det, forældrene gør hjemme, seks gan-ge så vigtigt som det, der sker i skolen.• Tre ud af fire forældre siger, at de kun sjældent eller aldrig drøf-ter forhold omkring undervisnin-gen af deres børn med en lærer. • Fire ud af fem forældre oplever, at de kun har meget lidt eller slet ingen indflydelse på læringsmiljø og deres børns læring i skolen. • Halvdelen af forældrene er usik-re på skolens forventninger til dem som forældre i skolen.• Omkring 15 procent af foræl-drene udtrykker, at de ikke tør tale med læreren om det, de er bekymrede for.

FORÆLDRESAMARBE JDE

– Når man arbejder på en skole med mange forskellige elever og forældre, bliver man nødt til at re-flektere over sine egne forforståel-ser og spørge ind til, hvordan den anden part oplever det.

Et ressourcesyn forudsætter, at man bruger tid på at prøve at for-stå hinandens kulturforståelser og se det fra den andens perspektiv, siger hun.

REEL DIALOG ØNSKESMette Jeppesen, der arbejder i

Forældreforeningen Brug Folke-skolen i København, oplever også, at der i hverdagen på skolen, kan være brug for at få vendt traditio-nerne lidt på hovedet.

– Lærernes intentioner er gode nok, men det går ofte galt, når de rammer hverdagen. Vi har alle sammen mange blinde pletter og kan måske ikke se, hvad vi gør for-kert. Hvis man virkelig vil gøre no-get ved samarbejdet med minori-tetsforældrene, må man inddrage dem.

– Det kan man for eksempel gø-re i fokusgrupper, der kan være med til at udvikle en strategi for forældresamarbejdet. Skolerne holder møder – også med fokus på de enkelte minoriteter, men jeg savner en reel dialog.

– Jeg hører fra mange minori-tetsforældre, at de også har nogle ting, som de gerne vil sige til læ-rerne, men ikke føler, at de får mulighed for det til møderne. Det kan fx være, at de føler, at deres børn får en anden behandling end majoritetsbørnene, siger hun.

FORÆLDREFÆLLESSKABEn anden faktor, der har stor be-tydning for elevernes trivsel på skolen er, om forældrene i en klas-se har det godt indbyrdes. Når for-ældrene føler, at de er en del af et fællesskab, føler børnene det også. Og jo mere medbestemmelse for-ældrene har, jo bedre bliver foræl-dremiljøet, viser Thomas Nordahls forskning.

Det er også Mette Jeppesens er-faring, men hun oplever også, at det kan være svært at få samspillet i gang mellem minoritets- og ma-joritetsforældre.

– Mange forældremøder hand-ler om at informere minoritetsfor-ældrene, men jeg synes også, at skolen skal tage ansvar for, at hele forældregruppen i en klasse føler, at det er relevant at komme til for-ældremøder, så man kan få skabt et fællesskab på tværs af baggrunde.

– Jeg har hørt mange majoritets-forældre, der føler sig sat i en so-cialrådgiverposition. Sådan bliver det lynhurtigt, selv om det ikke er bevidst. Derfor mener jeg, at det handler om at få skabt en platform for at gå ind i sammenhænge, hvor der er ligeværd, og alle føler, at de har noget at bidrage med, si-ger hun.


Fatima underviser lærerne i Ali, fordi hun som hans mor er ekspert i ham.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E


Trygheden er ikke bare en for-del ved fagforeningen for et

stort flertal af de unge. Det er også én af hovedårsagerne til, at de rent faktisk vælger at melde sig ind i en fagforening. Således angiver 40 procent tryghed som grunden til at melde sig ind. 46 procent angi-ver personlig hjælp og rådgivning som motivet til at betale for et medlemskab.

MÅ GERNE KÆMPE POLITISKEt andet godt argument for at mel-de sig ind er, at fagforeningen gi-ver indflydelse. Halvdelen af de unge (49 procent) mener, at et godt argument for at melde sig ind er, at fagforeningen kæmper for medlemmernes interesser på poli-tisk plan.

Gennem fagforeningen søger de unge også indflydelse på løn og arbejdsvilkår. Dette peger hele 80 procent af de unge på som et godt argument for at melde sig ind i en fagforening.

Tallene er både overraskende og glædelige, mener Bente Sor-genfrey, formand for FTF.

– Halvdelen af de mange, vi har spurgt, lægger vægt på, at fagfor-eningen kæmper for deres interes-ser på politisk niveau. Det er glæ-deligt, at de unge er optaget af de politiske diskussioner, og af at vi som faglige organisationer arbej-der politisk, siger hun.

FOR FAGET OG PROFESSIONENBente Sorgenfrey glæder sig des-uden over, at de unge lægger vægt på, at deres fagforening bidrager aktivt til udviklingen – det gælder både udviklingen af uddannelser-ne, faget, professionen og det en-kelte medlems kompetencer.

Undersøgelsen viser nemlig, at hele 90 procent af de unge mener, at deres fagforening arbejder for

VI KAN LÆRE AF ISLINGTONI Londonbydelen Islington, som KK tidligere har skrevet om (KK 19/2010) , har de gode erfaringer med at inddrage forældre med et-nisk minoritetsbaggrund i skolen på en lang række forskellige må-der.

De tilbyder dem engelskunder-visning, jobtræning på skolen, fa-milieklasser, kursusforløb om op-dragelse, studieture til universite-ter og uformelle aktiviteter som morgenkaffe, markedsdage og fej-ringer af forskellige kulturer. Det har haft en markant positiv ind-virkning på, hvordan deres børn klarer sig i skolen, fortæller kon-sulenterne i Ethnic Minority Ac-chievement Service, der vejleder og støtter skolerne i inddragelsen af forældrene.

Bolette Moldenhawer er lidt skeptisk i forhold til, om det er en god idé, at forældrene skal aktive-res på skolen som for eksempel undervisningsassistenter og tekni-ske medhjælpere, men det er en rigtig god idé at involvere foræl-drene i positive begivenheder på skolen, mener hun.

– Lærernes behov for at samar-bejde med forældrene opstår ty-pisk, når der er problemer, som man ikke ved, hvordan man skal håndtere.

– Det er et dårligt udgangs-punkt at starte et samarbejde, når man står i en afmagtssituation. Jeg tror, at man skal være bedre til at tænke samarbejdet som noget, der også skal udfolde sig, når der ikke er problemer.

– Det kan for eksempel være at inddrage forældrene i forskellige arrangementer. Så kan man tage fat i de situationer, som faktisk fungerer og lade sig inspirere af det, siger hun.

NORDAHLS PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMTALER:

• Mindst halvdelen af forældre-møderne bør gennemføres uden, at barnet er til stede, da det kan betyde, at man ikke kan tale frit. • I samtaler mellem lærere og for-ældre bør fokus være på fremti-den ikke fortiden. • Barnet skal være i centrum for samtalen.• Vær ærlig. Det er grundlaget for en god dialog. Samtalen bør altid ende med en enighed om, hvad der skal gøres og hvem, der har ansvaret for det.• Det er hensigtsmæssigt at in-volvere forældrene i arbejdet med at komme frem til løsninger på udfordringer i skolen.• Lyt til forældre, selv om de er fortvivlede og utilfredse.• Afvis ikke kritik, selv om den opleves urimelig.• Lad være med at tale om tidli-gere konflikter.• Læg vægt på muligheder for enighed og ændring.• Gå ikke i forsvar.• Følg op på det, som I er blevet enige om.

LÆS MERE:• Thomas Nordahl har skrevet: Hjem og skole. Hvordan skaber man et bedre samarbejde? Kø-benhavn på Hans Reitzel forlag.• Laid Bouakaz har på dansk net-op udgivet bogen Skole-hjem samarbejde i den flerkulturelle skole på forlaget Viasystime.• Bolette Moldenhawer: Etnici-tet, uddannelse og lighed. I: Nils Holtug & Kasper Lippert-Ras-mussen (eds). Lige muligheder for alle. Muligheder og begræns-ninger.


nalet. Ni ud af ti af svarpersonerne er enige i, at deres fagforening er der, når de har brug for den, og at den støtter det enkelte medlem.

Tallene viser, at de unge opfat-ter fagforeningen som trygheds-skabende. Samtidig efterspørger de netop tryghed, når de søger nyt job.

65 procent af de unge svarer, at det har stor betydning, at drøm-mejobbet går hånd i hånd med tryghed i ansættelsen. En sam-menligning med en lignende un-dersøgelse fra FTF fra 2007 viser, at andelen af unge, der efterspør-ger tryghed, er steget med 18 pro-cent frem til 2011.

Det er en markant stigning, som kan skyldes finanskrisen, for-tæller sociolog i Rådgivende so-ciologer, Sara Rosenmeier, som er en af hovedforfatter til rapporten om ungdomsundersøgelsen.

– Siden undersøgelsen i 2007 har de unge fået en meget stor be-vidsthed om, at der har været en finansiel krise. De er nyuddanne-de og oplever derfor, at de har svært ved at få fast job og praktik-pladser. Når der er jobmangel, er der mange kvalificerede ansøgere til de stillinger, de unge normalt ville søge, siger Sara Rosenmeier,

De unge søger trygheden af forskellige grunde, forklarer hun videre:

– Tryghed i ansættelsen er man-ge ting. Først og fremmest betyder det, at man ikke bare kan blive fy-ret. Den anden ting er, at man fø-ler sig sikker på, at man føler sig ordentligt behandlet. Det gælder både med henblik på arbejdsmil-jøet, og at reglerne sørger for, at man bliver behandlet godt, hvis man skal på barsel eksempelvis, forklarer Sara Rosenmeier.

udvikling af deres fag og professi-on. 83 procent mener at deres fag-forening bidrager aktivt til at ud-vikle deres uddannelse. Og 80 pro-cent mener, at fagforeningen med-virker til kompetenceudvikling og efteruddannelse.

– Det er netop styrken på FTF-området, at fagforeningerne ikke kun arbejder for de traditionelle faglige spørgsmål som løn, men også for den faglige udvikling og dermed professionerne, siger hun.

TRYGHED ER VIGTIG FOR DE UNGEDet er ikke overraskende, at de unge vægter tryghed så højt og måske højere end tidligere, mener professor ved institut for organisa-tion under CBS, Henrik Holt Lar-sen.

– For tre-fem år siden var de unges hjerner kemisk renset for et oplevet behov for tryghed. De un-ge sagde ’Mig først’ og ikke ’1. maj’. Der var mangel på arbejdskraft, og de unge kunne derfor tillade sig at være kræsne og egoistiske i deres valg af job. Virksomhederne var nærmest nødt til at indfange nyansatte med lasso. I dag er det virksomhederne, der kan vælge og vrage, og der er kæmpestor ung-domsarbejdsløshed. Dermed kom-mer tryghed til at fylde meget me-re på de unges nethinde, siger han.

GLAD FOR EGEN FORENINGDe faggrupper, der er repræsente-ret i undersøgelsen, tæller blandt andre pædagoger, lærere, sygeple-jersker og andet sundhedsperso-

AF JOURNALIST KIRSTINE PETERSEN, FTF

En stor del af landets unge bakker op om deres fagfor-ening. De unge lægger især vægt på, at fagforeninger er gode til at skabe tryghed. Det mener ni ud af ti unge, der har medvirket i en ny, omfattende undersøgelse. 11.655 unge under 34 år har medvirket i undersøgelsen, der er den hidtil største fra FTF, der er hovedorganisation for ca. 450.000 offentligt og privat ansatte.

UNGE SØGER TRYGHED OG INDFLYDELSEI FAGFOREINGEN


Fra det nye skoleår betjener Center for Undervisningsmid-

ler (CFU) alle skoler i hovedstads-regionen fra Professionshøjskolen UCC i Titangade på Nørrebro.

Sammenlægningen af afdelin-gerne i København, Hillerød og Glostrup betyder, at lærere i Kø-benhavns Kommune fremover får adgang til et endnu større udvalg af materialer til undervisningen.

Både udlånssamlinger og infor-mationssamlinger sammenlægges i Titangade og dermed vil alle de materialer, der kan lånes på CFU, også kunne findes i én fælles søge-database.

Denne nye fælles base åbnede 2. maj, og lærerne kan nu booke ma-terialer til levering på skolerne fra 29. august.

GODT SUPPLEMENT TIL SKO-LENS EGNE MATERIALERCFU’s udlånssamling indeholder først og fremmest klassesæt af boglige materialer.

Centret har et meget stort antal titler og opdaterer hele tiden sam-lingen med nye titler. Denne sam-ling kan med fordel supplere sko-lens egne boglige læremidler, og ud over klassesæt rummer sam-lingen også mange forskellige ma-terialesæt.

Alle materialesættene er sat sam-men af CFU’s pædagogiske konsu-lenter, og de er målrettet en kon-kret anvendelse i skolens daglig-dag.

I udlånssamlingen finder man også CFU’s samling af spillefilm, en samling der gennem det sene-

ste år er blevet væsentlig forøget. CFU bestræber sig på at anskaffe alle undervisningsrelevante spille-film, film som skolerne lovligt må anvende i undervisningen.

Sidst men ikke mindst har sko-lerne mulighed for at købe under-visningsrelevante tv-udsendelser fra en lang række danske og uden-landske tv-kanaler til 10 kr. pr. ud-sendelse.

TIL STOR INSPIRATION CFU får i løbet af sommeren mere plads i Titangade, og det giver en

Københavns Kommunes lærere får nu adgang til et endnu større udvalg af supplerende undervisnings-materialer, når tre CFU-afdelinger flytter sammen i Titangade på Nørrebro.

AF CFU-LEDER KIRSTEN GREVE, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, UCC

SUPPLÉR SKOLENS MATERIALER MED LÆREMIDLER FRA CFU

FAKTAFAKTA

Center for UndervisningsmidlerTitangade 112200 København N

LUKKEDE SAMLINGER LUKKEDE SAMLINGER CFU holder lukket 16. maj til 31. august på grund af sam-menlægning af tre samlinger.

ÅBEN HOTLINEÅBEN HOTLINEI lukkeperioden 16. maj- 1.juli og igen 1. august-31. august har CFU en åben hotline med telefon- og mailforbindelse, mandag-fredag kl. 11-14:Telefon 41 89 91 10E-mail [email protected]

SOMMERFERIELUKKETSOMMERFERIELUKKETCFU og dets hotline holder sommerferielukket 4.-31. juli.

Læs mere om flytning og omstruktureringer påwww.ucc.dk/cfu


gene, aktuelle strømninger eller ministerielle krav – fx Fælles Mål, nye prøveformer m.m.

BOOK MATERIALER PÅ NETTET MENS CFU FLYTTERSelv om CFU pga. flytningen hol-der lukket fra 16. maj til 31. au-gust, er det fortsat muligt at booke materialer og søge inspiration til undervisningen via nettet på

adressen www.ucc.dk/cfuMens centret holder lukket, bli-

ver adskillige hundrede tusinde undervisningsmaterialer flyttet til København og sat på plads på hyl-derne, så CFU 1. september kan slå dørene op til et nyindrettet Center for Undervisningsmidler i Titangade med masser af inspira-tion til lærernes undervisning.

unik mulighed for at præsentere alle de mange undervisnings-midler, der udgives i Danmark til grundskolen og ungdomsud-dannelserne, på en anderledes og spændende måde.

Når lærerne besøger informati-onssamlingen efter sommerferien, kan de møde CFU’s pædagogiske konsulenter, som fremover alle får deres faste arbejdsplads i Køben-havn.

Lærerne kan bogstavelig talt vandre rundt i fagzoner og lade sig inspirere af materialer til hvert af skolens fag, dykke ned i fagenes digitale materialer på interaktive tavler, møde fagets pædagogiske konsulenter eller deltage i faglige arrangementer omgivet af lære-midler til faget.

LÅN EN KONSULENTLærerteam, grupper af lærere eller enkeltpersoner kan også kontakte CFU’s pædagogiske konsulenter for at få vejledning om valg og brug af læremidler, inspiration til integration af it og medier i un-dervisningen, hjælp til årsplanlæg-ningen eller rådgivning om plan-lægning og evaluering af under-visningen m.m.

Som udgangspunkt vil konsu-lenterne på CFU vejlede fra fagzo-nen i informationssamlingen, men de arrangerer også skræddersyede besøg på skoler og i kommuner.

STORT UDBUD AF KURSER PÅ NØRREBRODe allerfleste kurser på CFU vil fra næste år afvikles i Titangade. For lærerne i København betyder det, at der lokalt vil være væsent-ligt flere kurser at vælge imellem.

CFU inviterer løbende til fagli-ge/pædagogiske eftermiddage, der oftest tager afsæt i læremidler til fagene, udviklingen inden for fa-

CFU’s materialer skal tælles i hundrede tusinder, og de opdateres løbende med nye titler. Samlingen kan med fordel supplere skolernes egne boglige læremidler. CFU’s pædagogiske konsulenter tilbyder blandt andet også råd og vejledning om valg og brug af læremidler, hjælp til årsplanlægning og rådgivning om planlægning og evaluering af undervisningen.

THOM

AS A

RNBO


I offentligheden er det ofte blevet hævdet, at de københavnske

skoler er for dyre, og at de sagtens kan spare penge. Fra mange sider hævdes det endda, at de køben-havnske skoler hører til blandt de dyreste i landet. Men det er langt fra tilfældet.

Ved et nærmere studium af nog-le af de statistiker, der er udarbej-det i de seneste år, får man et mere nuanceret billede af den økonomi-ske situation på skoleområdet.

KUN FÅ PENGE TIL SKOLERKommunernes Landsforening ud-arbejder hvert år en publikation – Kommunalstatistiske Meddelelser – med sammenligninger af kom-munernes økonomier på en lang række områder. Af 2010-udgaven fremgår det eksempelvis, at Kø-benhavn i skoleåret 2008/09 blot er den 12. dyreste kommune ud af 29 i Region Hovedstaden, hvad an-går nettodriftsudgifterne pr. elev.

Og et andet sted i samme publi-kation kan man læse, at privatsko-lefrekvensen i skoleåret 2009/10 er 28,7 pct. i København mod 14,3 pct. i gennemsnit for resten af lan-det – altså mere end dobbelt så høj.

Erfaringsmæssigt ved vi, at der er klart overvægt af velfungerende elever med meget lidt behov for ekstra støtteundervisning på pri-vatskolerne. Hvis vi sammenhol-der det med, at andelen af tospro-gede, mere udgiftskrævende, ele-ver er langt højere i København end i resten af landets byer (frem-

går eksempelvis af 6-by nøgletals-rapporten for 2009), må det nær-mest betragtes som noget nær mi-rakuløst, at man kan drive en billi-gere skole i København end i 11 andre kommuner i hovedstads-området. Eller er det udtryk for en for en kynisk nedprioritering af skoleområdet?

KONSTANTE NEDSKÆRINGERI det seneste år er udviklingen gået endnu mere skævt. I et notat fra Børne- og Ungdomsforvaltningen kan man læse, at der fra septem-ber 2009 til september 2010 sam-let set er kommet 374 flere elever i de københavnske skoler, men at antallet af lærere i samme periode er faldet med 170. Det svarer næ-sten til tre færre lærere på hver skole!

Og hvis den vedtagne politiske beslutning fastholdes om at spare 35 mio. kr. ved, at lærerne i 2012/ 13 skal undervise mere, vil det be-tyde yderligere 80 færre lærere på de københavnske skoler.

Disse kontinuerlige besparelser på skoleområdet i København kan meget snart risikere at skabe en negativ spiral med forældre, der oplever et stadigt ringere under-visningstilbud på den lokale folke-skole og derfor vælger en privat-skole i stedet, og lærere der søger arbejde i andre kommuner.

Hvis det skal forhindres, er det på høje tid at prioritere skolerne og navnlig skolernes kerneydelse i den københavnske budgetlæg-ning.

DE KØBENHAVNSKE SKOLER FATTES PENGEAF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENEt løfterigt ministerordPå skoleinspektørernes årsmøde udtalte undervisningsminister Jørgen Jørgensen, at han i den-ne tid ved enhver lejlighed op-fordrer forældre til at forstå nødvendigheden af, at lærer- nes timetal sættes ned. ”Det er uheldigt, hvis skolebørnene kommer til at opfatte lærerne som nogle væsener, der har mistet kontakten med daglig-dagen, fordi de er hængt op på en urimelig arbejdsbyrde, der ikke giver dem tid til at være mennesker og leve med i tidens rørelser.’KK, nr. 17, maj 1961

FOR 25 ÅR SIDENNy skoleinspektørLars Bjørner er udnævnt til ny skoleinspektør på Matthæusga-des Skole. Han er uddannet inden for erhvervslivet og har arbejdet med international træ-handel i Østen, Afrika og Euro-pa. Han har lærereksamen fra KDAS, har været ansat på Em-drupborg og Grøndalsvængets skoler, er cand. pæd.. i historie, og har medvirket til ny læseplan for faget i København, han er lærebogsforfatter, og så har han deltaget i utallige udviklings- og forsøgsprojekter. KK, nr. 16, maj 1986

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH-FRB• Skoleåret 2011 - 2012 • Foreløbig plan •

Projekter

Kursus: Religion møder kultur – et projekt i anledning af FN’s ti-år for religiøs tolerance (CFU 24. aug. kl. 12-16).

Kunsten i kirken og på nettet

Kursus: Rock og Religion – et projekt under Golden Days, 6. sep. kl. 14-16.

Tro og tolerance – religion møder kultur (et landsprojekt)

Rock og Religion – elever undersøger inspirationen fra religion i moderne rocktekster.

Fra slagtebænk til spisebord – om at ofre sig selv og hinanden ud fra romanen ’Intet’ af Janne Teller.

Skabelse, undergang og ny begyndelse i forskellige religioner (tegnefilmprojekt med Projekt Anima).

Fra Mortens Aften over Lucia og Sankt Hans til Allehelgen – et projekt om gemte historier.

Et møde med den danske salme 2012. Tema: Lys.

C:ntact: Hva’ så Gud? – et teaterprojekt om religionskritik.

Kursus: Forvandlinger – Puppe og Grav (CFU 8. feb. kl. 13-16).

Kommer de skæve også i Paradis? – Om Storm P.

Forvandlinger – Puppe og Grav – et påskeprojekt.

Kursus: Om livsfilosofi og filosofi med børn (14. marts kl. 9-15).

Skæbnefortællinger i Bibelen – og i dag. Et grafik-projekt i samarbej-de med Billedskolen i Tvillingehallen.

Musikalsk fortælling om godt og ondt – et projekt i anledning af orgel-festivalen Connecting Arts.

Dommedag og ragnarok – et tegneserieprojekt.

Krig og kristendom – et projekt om korstog med indlagt rollespil.

Målgruppe

Lærere

1.-3. kl.

Lærere og præster

4.-6. kl.

7.-10. kl.

7.-10. kl.

6. kl.

1.-3. kl.

3.-6. kl.

7.-10. kl.

Lærere

1.-2. kl.

4.-6. kl.

Lærere og præster

8. kl.

1.-3. kl.

4.-5. kl.

6.-7. kl.

Periode

August

Sep.-okt.

Sep.-okt.

Okt.-nov.

Okt.-dec.

Dec.-jan.

Jan.-feb.

Feb.-marts

Marts

April-maj

Maj-juni

Yderligere beskrivelse af de enkelte projekter vil fra omkring 1. juni fremgå af hjemmesiden: www.fskf.dkog af den årsplan, som er udsendt til alle lærere i København og på Frederiksberg midt i maj måned. Det er via blanketten heri, man melder sig til de enkelte projekter. Kurser opslås dog også i KK og andre relevante steder. NB: Årsplanlægning. Ved nogle af skoletjenestens projekter er det begrænset, hvor mange klasser der kan deltage, men alle, der tilmelder sig et projekt, vil have mulighed for at få tilsendt det til projektet hørende undervisnings-oplæg. Derfor vil der altid være mulighed for at gennemføre en undervisning i relation til de annoncerede projekter. Af den grund kan man roligt skrive et ønsket projekt ind i sin årsplan.

• FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH.-FRB. • ARTILLERIVEJ 126, 5.SAL • 2300 KBH S • TLF. 32 68 73 67 •

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•

•



BR-KOMMENTAR

DIN KLAMME BØSSE !

AF IBEN WIENE RATHJE, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

EGET

FOTO

Iben Wiene Rathje, SF, med-lem af Børne- og Ungdomsud-valget.

Man skulle ikke tro det i vo-res frisindede land, men

det er faktisk ret almindelig at bruge bøsse som skældsord i den københavnske folkeskole. Og hvad så? Skal det nu være skolens pro-blem? Ja, det skal det. Men det be-høver ikke at være lærerne, der løfter hele opgaven.

Ingen børn skal høre om deres seksualitet, at den er klam, ej hel-ler skal de være bange for at være den, de er, og stå ved deres kærlig-hed. Samtidig skal ingen lide af den vrangforestilling, at bøsser det er sådan nogle, man banker nede i Ørstedsparken, når man har en dårlig dag.

BEDRE SEX-UNDERVISNINGAntallet af hadforbrydelser i Dan-mark er af rigspolitiet estimeret til at være over 3000 om året, og de fleste af disse sker i København. Det er et alvorligt problem. Ikke kun for dem, der bliver slået ned, men også for dem, der ikke tør stå ved sig selv og deres kærlighed, fordi de er bange for at lide sam-me skæbne eller på anden måde blive diskrimineret.

Vi er nødt til at sætte målrettet ind for at vende udviklingen. Sko-lebørnene skal opleve, at homo-seksuelle er ligesom alle andre – søde, seje, sjove. Vi skal få vendt

den kollektive bevidsthed i klas-serne, så det bliver indlysende, at man ikke ser ned på mennesker, der er homoseksuelle.

Det kan gøres ved at gøre seksu-alundervisningen mere relevant og bredt dækkende – altså i un-dervisningen at gøre det klart, at flere former for seksualitet er det normale. Der udover kan man la-de børnene møde en ung homo-seksuel, så de får en rollemodel at spejle sig i.

Jeg tror vi kan nå langt ved at optimere seksualundervisningen, som i dag ofte nedprioriteres eller er for ensidig. Her er det vigtigt at erkende at seksualundervisning ikke nødvendigvis dækkes bedst af en lærer.

Seksualundervisning er noget, man skal have en særlig tilgang til som person, fordi det er person-ligt. Man skal have en fornemmel-se for sig selv og de unge på et seksuelt niveau, som en lærer, og-så en god lærer, ikke nødvendigvis har eller skal have. For nogle lære-re er det simpelthen for intimt at tale om sex – og det skal man re-spektere.

UNG TIL UNG VEJLEDNINGDerfor er der et hav af grunde til at støtte ung til ung vejledning som et godt og anvendeligt værk-

tøj til at supplere lærerne i den kø-benhavnske folkeskole. Ung til ung vejledning med homoseksuel-le unge leverer løsningen på man-ge af seksualundervisningens ud-fordringer: skolebørnene møder en ung som på egen krop har erfa-ret, hvad det vil sige at være en seksuel minoritet.

De får en undervisning, som fo-kuserer på individ og følelser frem for kun på køn, og de ser med eg-ne øjne, at den homoseksuelle er et ungt menneske med drømme, forelskelser og nysgerrighed akku-rat som dem selv.

Jeg er overbevist om, at det vil give børnene en forståelse for og accept af forskellighed, som kan være med til at forebygge hatecri-mes og skabe et mere rummeligt værdisæt i klasserne.

Der sker noget med pubertære 8. klasseelever, når de møder et menneske, de kan spejle sig i fag-ligt og personligt. Det rykker no-get, og det har vi brug for på dette område.


FLERE END 28 ELE-VER I KLASSEN?

Loven siger, at der max må væ-re 28 elever i en klasse. Det er

dog ikke forbudt, at indskrive flere end 28 før skolestart.

På mange skoler er det også er-faringen, at familier flytter eller finder andet skoletilbud inden skolestart, så klassedannelsen bli-ver inden for loven. Er der flere end 28, som forventes eller begyn-der i en klasse, kræves en dispen-sation. Dispensationen gives af områdechefen.

I dag den 28. april er jeg blevet oplyst om, at der i København er givet dispensation til, siger og skriver, 22 børnehaveklasser og 5 øvrige klasser for at være flere end 28 elever i en klasse. Forventer at tallet vil stige.

Noget tyder på, at det nærmest er et autosvar til skolelederne om, at dispensationen er bevilget.

Det er simpelthen ikke i orden! Det er et skråplan i den meget al-vorlige afdeling! Det er skolernes økonomi, som presser lederne til at oprette klasser med så mange elever som muligt.

Anne Vang, hvordan ser du på det? Hvad vil du gøre?

Jane Pilegaard, formand for fagligt udvalg i Københavns Lærerfor-ening

Svar fra børne- og ungdomsborg-mesteren:Jane Pilegaard har ret i, at der gi-ves dispensation fra 28-elevreglen – der er i København indskrevet klasser til det kommende skoleår med henholdsvis 29 og 30 børn i

DEBAT klassen. Når forvaltningen siger ja til at give dispensation fra 28-elev-reglen, hænger det sammen med, at der ofte vil være elevfrafald in-den skolestart i august 2011.

Vi oplever, at indskrevne børn flytter med deres familier eller af andre årsager ikke begynder i klas-sen efter sommerferien, og derfor vil en del af disse klasser ikke gøre brug af den dispensation, som kommunen har givet.

Alternativet til at give dispensa-tion er at tvinge skolerne til at op-rette en ekstra klasse – et alterna-tiv som vil give skolerne en vold-som økonomisk udfordring. Det kan ikke løbe rundt økonomisk med klasser med kun 15-16 elever. Samtidig er jeg overbevist om, at det heller ikke er særlig interessant for eleverne at sidde i halvtomme klasselokaler med så få klassekam-merater. Derfor giver dispensatio-nerne god mening.

Lad os vente og se, hvor mange klasser der reelt kommer til at gø-re brug af dispensationen og så i øvrigt følge udviklingen tæt og kompensere skolerne for høje elev-tal med ekstra ressourcer. For der er udfordringer forbundet med 28 eller flere elever i klassen. Udfor-dringerne for skolen ved ikke at få dispensationer er imidlertid end-nu større.

Anne Vang, børne- og ungdoms-borgmester (S)

LÅNEFORENINGEN

Skal du bruge penge?Låneforeningen havde et overskud på næsten ¼ million kr. i 2010. Hele 2010 var udlånsrenten på 3,09 % p.a. Hvis du har brug for penge til bygge-, ferie-, flytte- eller andre planer, så kig på forenin-gens hjemmeside: www.LfL.dk

Venlig hilsenBestyrelsen

BYGGEFORENINGEN FOR LÆRERE

afholder ordinær generalforsam-ling tirsdag 21.juni kl. 14 i møde-lokalet på Kirkebjerg Skole. Dags-orden i flg. lovene.

Hans Kongsgård Sørensen, pbv.

SENIORAFDELINGEN

Pensionerede børnehave-klasseledere

Sejlturen i Havnebussen og turen på Holmen 4. april sluttede på en café ved Nyhavn, hvor vi nød ef-termiddagskaffen i solen.

Næste tur i er tirsdag 31. maj. Vi mødes ved hovedindgangen til Østerport Station kl. 9 og ikke på Hovedbanegården, som tidligere meddelt. Vi tager toget til Malmø, hvor der er meget at opleve. Det bliver vores sidste tur inden som-merferien, og alle er velkomne.

Isobel Hansen

PRIVA

T FOT

O

D E A D L I N E T I L K K 10

D E R U D KO M M E R

1. J U N I

E R S TO R E B E D E DAG

F R E DAG 20. MA J

KK’S MAIL: [email protected]


HJÆLPEKASSEN AF 1892:

Referat af generalforsamling Formanden omtalte udviklingen i året 2010. Der var bevilget nye lån på i alt 183.000 kr. til 16 medlem-mer samt hjælp til 1 medlem.

Medlemstallet og dermed kon-tingentindtægten er steget lidt, idet vi nu er 619 medlemmer mod 611 i 2009. Desværre har vi mistet kontakten til 3 skoler, Amager Fælled Skole, Sortedamsskolen og Utterslev Skole. På disse tre skoler har vi mistet i alt 67 medlemmer. Hvis man er på en skole, hvor der ikke mere er en hjælpekasserepræ-sentant, bedes man selv kontakte Hjælpekassen, så medlemsskabet og dermed muligheden for lån/hjælp ikke fortabes.

Antallet af medlemsskoler var steget med to. Tove Ditlevsens Sko-le håber vi er med igen fra 2011, og vi kan sige velkommen til 5 nye skoler, Nyboder, Rådmandsgade, Christianshavn, Korsager og Van-løse med i alt 45 medlemmer.

Formanden takkede repræsen-tanterne på skolerne for arbejdet med opkrævning af kontingenter og kontakten til bestyrelsen og hå-bede, at alle vil gøre en ekstra in-sats for at øge medlemstallet, hvil-ket vil være nødvendigt, hvis Hjæl-pekassen fortsat skal kunne yde hjælp og tilbyde lån.

Kassereren fremlagde det revi-derede regnskab, og både forman-dens og kassererens beretninger blev godkendt. Kontingentet blev uforandret kun 20 kr. om året. Formanden takkede til slut besty-relsen, suppleanter og revisorer for deres arbejde for Hjælpekassen.

Efter valg og konstituering be-står Hjælpekassens bestyrelse af:Formand: Bent Christiansen (pen-sionist fra Valby Skole), kasserer: Kirsten Kølle Hansen (pensionist

fra Peder Lykke Skolen), sekretær: Jonna Danielsen Dyvekeskolen),Merete Olsen (Kildevældsskolen),Nina W. Hansen (Brønshøj Skole),1. Suppleant: Erik Jensen (pensio-nist fra Randersgades Skole), 2. suppleant: Rikke Pedersen (Skolen i Peter Vedelsgade), revisorer: Bent Mouritzen (pensionist fra Engha-ve Plads Skole), Rikke Pleth Jen-sen (Dyvekeskolen) og rev. sup-pleant: Rikke Pedersen (Skolen i Peter Vedelsgade).

Yderligere oplysninger om Hjæl-pekassen og låneansøgningsske-maer kan altid fås hos formand el-ler kasserer. I øvrigt henvises til si-de 16 i KLF’s lille håndbog.

Formand: Bent Christiansen, Stenhøjparken 20, 4140 Borup, tlf: 57 52 72 35, [email protected]: Kirsten Kølle Hansen, H.C. Lumbyesgade 13, 2100 Ø, tlf: 39 29 70 76, [email protected]

REGNSKAB FOR 2010Indtægter:Kontingenter 12.380,00 kr.Rente Giro 0,00 kr.Gebyr ved udlån 1.600,00 kr.Tilskud 53,00 kr.Renter ved udlån 3.960,00 kr.Indtægter i alt 17.993,00 kr.

Udgifter:Hjælp 15.000,00 kr.Porto/Gebyrer bank 1.022,00 kr.Telefon 1.000,00 kr.Møder 1.244,50 kr.Kontor/papir 490,00 kr.Udgifter i alt 18.756,50 kr.

Årets driftsunderskud 763,50 kr.I alt 17.993,00 kr.

Status:Formue 31.12.09 216.164,12 kr.Årets underskud 763,50 kr.Formue 31.12.10 215.400,62 kr.

Formuen fordeler sig således:Danske Bank 53.465,62 kr.Udestående lån 161.935,00 kr.København, den 6. januar 2011Kirsten Kølle Hansen

Regnskabet gennemgået og fundet i orden.Lånene efterset. Girobeholdningen konstateret.20.01.11, Rikke P Jensen og Bent Mouritzen

Kontingenter fra skolerne i 2010 Amager Fælled Skole 0Blågård Skole 800Christianshavns Skole 100Ellebjerg Skole 440Engskolen 260Frydendalsvej 380Frederiksgård Skole 460Hillerødgades Skole 140 Holbergskolen 660Højdevangens Skole 460Islands Brygge, Skolen på 60 Kildevældsskolen 1180 Klostervængets Skole 360Korsager Skole 80 Lykkebo Skole 400 Lundehusskolen 780 Nørrebro Park Skole 240Nyboder Skole 160 Vesterbro Ny Skole 460Oehlenschlægersgade 380Randersgades Skole 180Rådmandsgades Skole 180 Sortedamskolen 0Tagensbo Skole 620Skolen i Peter Vedelsgade 380Skolen ved Sundet 380 Tove Ditlevsens Skole 0Valby Skole 440Vanløse Skole 380Utterslev Skole 0 Ungdomsskolen i Utterslev 920Dyvekeskolen 340 Peder Lykke Skolen 740Andre kontingenter 20I alt 12.380

Bestil på www.gyldendal-uddannelse.dkeller på telefon 33 75 55 60

Køb et klassesæt af GEOS A - grundbog ogfå et års abonnement på GEOS A - i-bog medgratis. Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2011.Så bestil på www.gyldendal-uddannelse.dkallerede i dag.

GEOS AGrundbog: Kr. 184,-i-bog: Kr. 299,- pr. år pr. kl.Lærervejledning: Kr. 494,-Kopimappe (inkl. pdf): Kr. 710,-GEOS udkommer maj

TRÆNGER I OGSÅ TIL NYE BØGER?– SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK!

* Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt af grundbøger på minimum 15 stk.

– nyt og levende grundbogssystem til samfundsfag

Højt fagligt niveauGEOS er kendetegnet ved et højt fagligt niveau. Grundbog, ko-pimappe, lærerresurse og den tilhørende i-bog indeholder enlang række konkrete hjælpemidler og forslag til, hvordan mankan arbejde med fagets indhold.

GEOS lægger vægt på faglig læsning, samarbejdet mellem natur-fagene, fokus på et hensigtsmæssigt fagsprog, undersøgelser, aktiviteter og feltarbejde.

GEOS og i-bog plusMed i-bog plus får man en digital udgave af bogen, som lærer og elever kan bruge både på den interaktive tavle og på computeren. Her får man adgang til bl.a. animationer, opgaver, illustrationer, test og videoer.

GEOS – GEOGRAFI TIL 7. KLASSE

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

GØ

REN

GOD HANDEL

NYHEDi-bog til

iwb og pc

GRATIS!Køb GEOS A

- grundbog og fåi-bogen med gratis*

13155



UiU, Ungdomsskolen i Utters-lev, er den første skole i Kø-

benhavn, der har etableret skole-tilbud til unge mennesker med udviklingshæmning. Åndsvage-forsorgen blev i 1980 udlagt til amterne og til Københavns Kom-mune, og dermed blev det deres opgave at oprette tilbud til men-nesker med udviklingshæmning.

I 1981 oprettede Københavns Kommune deres første ungdoms-skoletilbud til unge. Det var i de første år en overbygning tilhøren-de Strandparkskolen. Skolen blev hurtigt en selvstændig enhed, der fik til opgave at etablere en over-bygning til de unge, der ønskede og havde mulighed for at fortsætte i skole ud over deres grundskole.

Københavns Kommune var for-ud for sin tid. Kun ganske få ste-der i landet oprettede man skoler af lignende karakter.

I de år var man opmærksom på,

at mennesker med udviklings-hæmning under de rette betingel-ser og med den rette støtte havde mulighed for at udvikle sig og bli-ve selvstændige individer med po-tentialer.

Ungdomsskolen i Utterslev fik til huse i nogle gamle træbarakker fra krigens tid, der tidligere havde været anvendt til skole og endnu tidligere som militærnægterlejr. Barakkerne lå smukt i nærheden af Utterslev mose, og kom sam-men med andre ’grønne skoler’ i Danmark til at kendetegne mange års arbejde med unge udviklings-hæmmede.

NYE BYGNINGERMeget vand er løbet i åen siden. I dag er Ungdomsskolen i Utterslev – i daglig tale kaldet UiU – en mo-derne skole, der er nybygget med lokaler og funktioner, der er mål-rettet elevgruppen. Skolen modta-

ger årligt 90 unge, der ønsker at tage deres ungdomsuddannelse her. De unge kan gå på skolen i et 3-årigt forløb. Skolen har en me-get veluddannet personalegruppe bestående lærere, pædagoger, medhjælpere og specialister, der brænder for arbejdet med unge-gruppen.

NY UNGDOMSUDDANNELSEI 2007 besluttede Folketinget ved lov, at alle unge i Danmark har ret til en ungdomsuddannelse. Man vedtog derfor loven, der i daglig tale kaldes STU/USB (lov 564) – den særligt tilrettelagte ungdoms-uddannelse for unge med særlige behov.

Det arbejde, UiU udfører, er helt i tråd med loven, dens intentioner, omfang og indhold. UiU tager ud-gangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, ønsker og mulig-heder. Uddannelsen bliver indivi-duelt tilrettelagt og handler om at styrke den enkelte unges faglige, personlige og sociale udvikling.

En stor del af uddannelsen sig-ter på, at de unge får afklaret deres kommende boligforhold, fritidsin-teresser og jobmuligheder. Skolen har derfor ansat jobkonsulenter og praktikvejleder, der hjælper de un-ge med deres afklaring.

Uddannelsen foregår i et miljø, hvor de unge møder andre ligesin-dede unge, og hvor venskaber og relationer får mulighed for at gro. UiU modtager stadig kun unge, der er udviklingshæmmede. Nogle af de unge kan have mange forskel-lige andre problematikker, som fy-siske funktionsnedsættelser, autis-mespektrumforstyrrelser, ADHD, forskellige syndromer, epilepsi og spasticitet.

Skolens fødselsdag 11. maj blev fejret af elever og medarbejdere med lagkager, drikkelse og dans.

PIONÉRSKOLE FYLDER 30 ÅRAF HELLE MUNK, SKOLELEDER, UIU

UiU – ungdomsskolen for elever med udviklingshæmning har været pioner i arbejdet med at skabe en ungdomsuddannelse for unge med svære handicap.

UIU-

FOTO



Tilmeld jerBatterikampagnen 2011

– og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier

VIND15.000 KR.til en lejrskoletur for

hele klassen - og mange

andre gode præmier

Sæt batterier på skemaet i natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse:Kampagnen tilbyder to undervisningsfor-løb, som er lige til at gå til.

Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte bat-terier bruges til, når de afleveres til genan-vendelse.

Natur/teknikOpgaverne lægger op til at arbejde med

- kredsløb- den nære omverden- formidling af egne undersøgelser

MatematikOpgaverne lægger op til at arbejde med

- statistik- grafisk fremstilling af data- formidling af resultater

Kampagnen afvikles i uge 37-39.Der er åbent for tilmelding frem tilfredag den 2. september 2011.

Hent oplægget påwww.batterikampagnen.dk


blev der sagt af både skolebestyrelse og medarbejdere med håbet om, at Pia vil blive længe på posten, for hun er den fjerde leder på under ti år, og det hurtige gennemtræk er ikke sundt for kontinuiteten.

Områdechef Marie Thun op-summerede den nye skoleleders mange job og -kategorier over det ganske land, senest som skolekon-sulent i Distrikt Bispebjerg, og be-skrev hende som en kreativ person, der altid er i bevægelse og som brænder for at forbedre og udvikle.

De uddannelsesmæssige kompe-tencer mangler heller ikke, for Pia Grevelund har gjort det inden for hele feltet fra pædagogik og syste-miske processer til virksomheds-økonomi.

– Men nu bliver du her, nu har du fast arbejde her i mange år, lød ordren fra områdechefen, der med-gav, at der er store udfordringer i skolens område – blandt andet om et år en ny konkurrerende skole i Sydhavnen, så kampen om kunder i butikken er allerede i fuld gang.

Formand for pædagogisk råd, Pia Merete Jacobsen understregede, at den lange periode uden leder ik-ke havde gjort lærerne ledelsesre-sistente, men snarere klargjort be-hovet for denne funktion. Hun un-derstregede også behovet for socialt engagement, når man arbejder i Sydhavnskvarteret.

– Efter nogle hårde spareår, hvor vi var sat under administration, går det bedre, og vi ser frem til en gælds-sanering, så der igen bliver råd til godt kridt og måske bøger til alle elever, sagde Pia Merete Jacobsen.

Den ny skoleleder glædede sig over, at der var vilje til forandring, og hun så frem til at tænke nye tanker og arbejde med skoleudvik-ling, ny organisering og faglighed sammen med medarbejderne.

pg

Pia Grevelund er ny leder med store opgaver foran sig på Bavnehøj Skole.

NY LEDER PÅ BAVNEHØJEn ny organisering, samarbejde på tværs, interkultura-litet og inklusion er kommende arbejdspunkter, og den bundne opgave er: Skaf flere elever.

4.x sang en til lejligheden forfattet velkomstsang til den nye skoleleder. De hyldede, at skolen nu kunne modtage en leder med både ’læbestift og kjole’.

Efter trekvart år uden skolele-der blev den nyudnævnte på

Bavnehøj Skole modtaget med stor imødekommenhed og for-ventning, for i den lederløse peri-

ode havde medarbejderne ind- imellem efterlyst den, der bevarer et køligt overblik og holder retning og som har greb om alle trådene.

Velkommen til Pia Grevelund,

PETE

R GAR

DEPE

TER G

ARDE


Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i

du som medlem af KLF få Danmarks suverænt højeste rente på din

lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000

kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud

af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.

Det er nemt at få mere at vide

Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bund-

solid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og

de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad

5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores

rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan

betale sig for dig at skifte bank.

Ring: Ring til en rådgiver på 3378 1904

Online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi

dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få

Danmarks højeste rente på din lønkonto.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTOFor at få den høje rente skal du være

medlem af KLF og du skal samle

din privatøkonomi hos Lån & Spar.

LSBprivat®Løn får du på baggrund

af en almindelig kreditvurdering.

Rentesatserne er variable og gæl-

dende pr. 8. november 2010. Hvis du

allerede er kunde hos Lån & Spar, så

kontakt din rådgiver og hør, hvordan

du får 5% i rente på din lønkonto.

Mange mener, at maman in ikkekke få får rr retet mmeget

banken. Men sådan behøver d t i

Vil du tjene penge på at have penge i banken?

Så skal du vælge en lønkonto med 5% i rente


KLF’S EGEN BILFRI Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr

Så tag dem på ø-ferie på vores

egen ø Torø ved Assens på Fyn.

Du kan nå de to pragtboliger, der

ligger 100 meter fra vandet, på

to timers bilkørsel fra Køben-

havn, og så har I fred og ro for

alle pengene – 3.500 kroner/uge.

Bestil hos Kolonierne: 33254425.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØPÅ WWW.KLF-NET.DK

Se videoklip på KLFTV !

Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

SYNGELYSTSYNGELYSTDR Børnekoret afholdt workshop på Ellebjerg Skole som optakt til Skolernes Sangdag. Eleverne blev ud-fordret med både fysiske og ind-dragende sang-former – re-portage påklftv.dk

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F ’ S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.


Orden i butikken har længe været et

mantra i Børne- og Ung-domsforvaltningen. Et mantra, der holder le-derne i et jerngreb, der tvinger dem til konstant at rette blikket opad mod forvaltningen og direktion.

Et nærmest terrorlig-nende regime, der er dræbende for kreativitet, skoleudvikling og inno-vation. En økonomisty-ring, der lægger gift ud for samarbejdet på sko-len og det psykiske ar-bejdsmiljø.

Den almindelige kø-benhavnske lærer og børnehaveklasseleder oplever gang på gang, at der ikke er økonomi til at deltage i tilbud, der koster penge.

Skraldespanden er proppet til randen med flotte publikationer og indbydelser fra teater, in-stitutioner, museer mm., som vi er afskåret fra at deltage i, fordi der ingen penge følger med. Det er ensbetydende med, at

eleverne ikke får de fæl-les oplevelser, som er grundlæggende for at skabe et klassefællesskab, der er med til at skabe integration og indlæ-ringssituationer, der er motiverende for alle.

Det er frustrerende for lærerne, der gerne vil være med til at udvide elevernes horisont og dermed give dem en al-sidig uddannelse. Denne frustration rettes ofte mod lederne, der opfat-tes som værende mere fokuseret på økonomien end pædagogikken.

Jeg føler mig overbe-vist om, at lederne som udgangspunkt gerne vil det bedste for elever og lærere. Det er ikke dem, der er problemet, men deres ansættelses- og økonomiske vilkår, hvor deres succes som ledere af deres chefer måles på deres evner til at leve op til det altoverskyggende krav: Positive tal på bundlinjen!

Vel er pengene få og det er godt nok med or-

Skolen fungerer inden for et terrorlignende regime, der er dræbende for kreativitet og skoleudvikling – livet le-ves udenfor, hvis man har penge, og det har skolen ikke.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E

den i butikken, men det er ødelæggende for pæ-dagogikken. Hvor ville det være befriende, hvis lederforeningen trådte i

karakter og protesterede. I kan regne med opbak-ning. Det er ved at blive for fattigt!

ORDEN I BUTIKKEN GIVER

ROD I PÆDAGOGIKKENAF ANE LYKKEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. augustKK 13: 7. september/uge 36sidste frist: 26. augustKK 14: 21. september/uge 38sidste frist: 9. septemberKK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43sidste frist: 14. oktoberKK 17: 9. november/uge45sidste frist: 28. oktoberKK 18: 23. november/uge 47sidste frist: 11. novemberKK 19: 7. december/uge49sidste frist: 25. november

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Natur/teknik · 1.-6. klasse

Systemet er forfriskende, og inspirerer alle elever til at gå på opdagelse i naturens og teknikkens verden. Du får som lærer helt ny inspiration til din undervisning. Se dele af lærervejledningerne online på alinea.dk.

Systemet dækker 1.-6. klasse og tager udgangpunkt i fire gennemgående temaer:

Bevægelse Kredsløb Kommunikation Konstruktion

Natur og teknik i hverdagen

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(16

00

0) K

K9-2

011

20

201

11

11

11

10

20

Mas

kine

l mag

asin

post

Id

nr. 4

2142

MM

PA

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

Documents

KK 09-2011