KK 18-2010

TURBODANSKDE SÆRLIGT BEGAVEDEBEGAVEDE

BØRNECENTER BØRNECENTER KØBENHAVNKØBENHAVNMERE INKLUSIONMERE INKLUSION I KØBENHAVN

Nr. 18 • 24. november 2010

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

INDHOLD

0202 Netværksdag giver et kickBilledkunstlærere havde begge hænder i genbrugsmate-rialer, da deres netværk mødtes i Billedskolen.

2828 Faglig kommentarGiv BUF’s regnedrengespecialundervisning.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:En kunstnerisk indgang til bogens verden eksemplificerer en læringsstil, der støttes gennem billedkunstfaget og inspirerende netværkskurser på Billedskolen i Tvillingehallen.Foto: Julie Blicher Trojaborg

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 22. novemberDeadline KK 19: fredag 26. november, se ovenfor

CampusFagligt stærke elever fik særlige faglige udfordrin-ger i ferien.

1010

Debat1919

JULIE

BLIC

HER T

ROJA

BORG

0404 TurbodanskEfter tre uger med hands-on aktiviteter før læsning er elevernes selvtillid og lyst til at lære steget markant.

JULIE

BLIC

HER T

ROJA

BORG

0707

UNGD

OMSS

KOLE

N

BCK Børnecenter København for børn med han-dicap og deres forældre indviet. PE

TER

GARD

E

Uddannelses-forumi Bella Center2525

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010 1

KK NR. 18

24. NOVEMBER 2010

103. ÅRGANG

Da regeringens rejsehold for et halvt år siden afleverede sine anbefalinger for

den danske folkeskole, gjorde holdet sig til talsmænd for, at udviklingen skal bygge på viden frem for holdninger. Det synspunkt har også undervisningsminister Tina Ne-dergaard tilsluttet sig, og hun gentager det i en kronik i Politiken for to uger siden, hvor hun fastslår, at ’undervisningen skal base-res på viden, ikke på vane’.

Ministeren uddyber, at lærerne skal vide, hvad der virker, og deres viden skal basere sig på den seneste faglige viden fra univer-siteterne og professionshøjskolerne. På baggrund af de markante udmeldinger på egne og lærernes vegne er det bemærkel-sesværdigt, at ministeren alligevel prokla-merer selv at ville gøre præcis det modsatte – skrotte viden og agere alene på holdnin-ger, når det drejer sig om nationale test og holddeling.

Danske og udenlandske undersøgelser og erfaringer peger samstemmende på, at offentliggørelse af skolernes resultater i na-tionale test har en negativ effekt. Det skyl-des blandt andet, at testene kun måler en mindre del af det, der falder inden for sko-lernes undervisningsopgaver, og skoler vil umærkeligt spore undervisningen ind på de begrænsede områder, der testes. Des-uden kan der udvikle sig et usundt og vild-ledende hierarki blandt skoler, og forældre der tænker i hitlisteplacering.

Ikke desto mindre gentager undervis-ningsministeren i omtalte kronik, at of-fentliggørelse af testresultaterne skal ske – ud fra den noget luftige formodning, at ’det vil give flere forældre en mening om, hvor-dan skolen kan løfte sig’. Altså, hvis fx sko-len scorer lavt, så vil et stigende antal for-ældrene mene at vide, hvordan den kan kravle op til en bedre placering. Bliver det mon på grundlag af holdninger eller viden?

De senere dage har undervisningsminis-teren gjort endnu en af rejseholdets anbe-falinger til sin – ikke mærkeligt for hele rejseholdscirkusset var som bekendt bestil-lingsarbejde fra regeringen – hun ønsker at

indføre ubegrænset holddeling – i valgfri-hedens hellige navn, naturligvis.

Som det er nu, må holddeling højst ske i 50 procent af undervisningstiden, men ministeren vil nu overlade det til kom-munerne at bestemme, hvordan og i hvil-ket omfang holddeling kan finde sted.

Begrænset holddeling har givet mulig-hed for at give elever, svage såvel som stær-ke, støtte eller særlige udfordringer på ud-valgte områder i begrænsede perioder samtidig med, at klassefællesskabet fasthol-des. Med en åbning for tidsubestemt hold-deling udfra helt åbne kriterier er der tale om en trussel mod den enhedsskole, som fremsynede politikere kæmpede for at op-nå gennem hele 1900-tallet, og som først blev en del af folkeskoleloven i 1993. Bliver forslaget vedtaget, kan skolen igen opdeles – for eksempel i de boglige og praktiske, de kloge og de dumme, de dansktalende og de bare talende, de runde og de skæve...

Også her lader undervisningsministeren sig lede af subjektive holdninger på bekost-ning af reel viden. Som professor Niels Egelund, DPU, sagde, da han skulle kom-mentere udspillet i DR forleden:

’Alle undersøgelser viser, at enhedsskolen har store fordele. Vi skal udnytte de nuvæ-rende muligheder for holddannelse – men ikke mere end de 50 procent. De stærke elever i en klasse er med til at hive de sva-gere op, uden at de stærke bliver hindret i deres fremgang. Sidder man én gang på det svage hold, så bliver man siddende, fordi forventningerne til én sænkes, og indfly-delsen fra de stærke elever vil ikke være der’... ’At gå tilbage til den delte skole vil være en katastrofe’, lød det fra professoren.

Hvis undervisningsministeren bare ville bidrage med et enkelt brugbart initiativ, kunne vi foreslå, at hun får regeringen til at give kommunerne økonomiske muligheder for overhovedet at etablere lidt holddeling, for de muligheder er på grund af VOK-blokkens kommunalpolitik fortvivlende små her i byen.

pg

SELVMODSIGELSESMINISTERENLEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 18 • 24. NOVEMBER 2010

”Spørg både, hvad dit fag kan gøre for dig, og hvad du kan gøre for dit fag.”

Sådan stod der skrevet med fed på indbydelsen til ’Netværksdag 2010’ på Billedskolen i Tvillinge-hallen. Med Kennedy klingende i ørerne og med duften af kaffe og chokoladecroissanter i næsebore-ne, faldt det blide ovenlys i Billed-

skolens hvide rum ned over de 26 københavnske billedkunstlærere, der blev budt velkommen af leder Eva Ring med overskriften ’De-sign i undervisningen’.

– Netværket skal synliggøre fa-get og styrke det faglige samarbej-de, som skaber udvikling, indledte hun sin velkomst med, inden hun præsenterede dagens indhold.

– I dag skal det handle om de-sign i skolerne. Om hvor inspirati-on, kreativitet og innovation kom-mer fra. Og om hvordan vi får in-volveret eleverne i de processer.

DØD HUD PÅ BENENEIført lange skindstøvler begyndte designer Mette Bak-Andersen net-værksdagens program med et op-læg om sin egen designvirksomhed og om vigtigheden i ikke kun at tale om design som æstetisk ud-tryk, men også om designprocesser.

– Design handler ikke kun om at tegne en fin form, men om re-search, om at finde løsninger på behov i samfundet. At udforske materialers egenskaber er afgøren-de for at kunne tænke nyt i bru-gen af materialer. Hvad materialer angår, er vi meget konservative. Der er fx klare skel mellem, hvad man kan og ikke kan iklæde sig, forklarede hun.

– Prøv at se på mig! Jeg har død hud på benene, sagde hun og pe-gede på sine skindstøvler.

– Det er da sjovt, at vi ikke sy-nes, at det er ulækkert at gå i et andet dyrs hud. Men det er ulæk-kert at bruge hår i design – hvor-for? spurgte hun og svarede selv.

– Kultur.For Mette Bak-Andersen er én

af de interessante ting ved design at udfordre eksisterende, kulturelle normer for, hvad der er tabu eller afvigende og derigennem at finde nye veje til bæredygtigt design. At designe med respekt for menne-sket, naturen og biodiversitet er et mantra for hende. Det gør hun blandt andet ved at genanvende og genbruge materialer.

– Der ligger store potentialer i at finde nye materialetyper og i at bruge dem til noget andet, end vi er vant til. Fx papir, plastikposer og cykelslanger, sagde hun og lag-

NETVÆRKSDAGGIVER ET KICK

Netværksdag på Billedskolen i Tvillingehallen – 26 bil-ledkunstlærere var mødt op for at møde ligesindede, få hænderne ned i materien og blive inspirerede til at arbejde med design i undervisningen.

TEKST OG FOTO: JULIE BLICHER TROJABORG

Mødet med andre, der brænder for faget, giver et skub til nye projekter.


de dermed op til den efterfølgende workshop.

I KONTAKT MED MATERIALETFire borde med bunker af plastik-poser, papir, engangskrus og cy-kelslanger mødte lærerne efter de-signerens oplæg. Hvert bord sit materiale. Da lærerne havde for-delt sig, introducerede Mette Bak-Andersen de simple regler for work-shoppen.

– I har én time, hvor det hand-ler om at undersøge materialets muligheder. Materialerne må ikke blandes. Det I laver, skal ikke fore-stille noget. I skal blot få en for-nemmelse af materialet, lød beske-den.

Efter et kort øjeblik, hvor usikre øjne gled henover materialerne på bordene, og hvor hænder tog fat i cykelslanger, plastikopper, papir og poser, løftede dem op og vejede dem i hånden blot for at lægge dem igen, udviklede sig en sum-men af undersøgelse og samarbej-de.

Lærerne blev optaget af proces-sen, klippede, strøg, foldede og li-mede. Langsomt opstod former rundt omkring på bordene. For nogle var det svært at holde sig til den rene undersøgelse af materia-let, og et juletræ voksede op det ene sted, en papirbille det andet. Men som mange gav udtryk for ved bordene, så er det netop en praktisk workshop sammen med andre, som elsker faget, der er af-gørende for, at faget lever videre på skolen.

– Det at møde mennesker, som brænder for faget, giver et kick til at kunne gå hjem og søsætte pro-jekter på skolen, som én udtrykte det.

NETVÆRK FOR FAGETAnders Rodin, souschef på Billed-skolen, understreger, at inspiration og motivation netop er, hvad net-værket handler om.

– Vores netværksdage er med oplæg, workshops og dialog, og vi håber, at det giver stof til at kunne tage inspireret hjem, siger han.

Billedskolen forsøger med sine

BILLEDSKOLENS NETVÆRK

Billedskolen afholder netværks-dage én gang hvert år i novem-ber. 40 ud af 60 skoler i Køben-havn har en billedkunstambas-sadør.

Netværksdagen 2010 bød ud over oplæg og workshop om bæredygtigt design på en intro-duktion til det europæiske sam-arbejde Fantasy Design (www.fantasydesign.org), som er en platform for vidensdeling af er-faringer med designundervis-ning, og på et oplæg af leder af Skoletjenesten på Kunstindustri-museet Rikke Rosenberg om museets undervisningstilbud.

netværksdage, lærerkurser, og med udnævnelsen af billedkunstambas-sadører på skolerne at fastholde både skoleledere og lærere i et sam-arbejde om at udvikle faget og syn-liggøre det. For Anders Rodin er billedkunstfagets praktiske element nemlig en afgørende del af dannel-sesprocessen.

– Børn får en kropslig erfaring ved at arbejde med materialet og undersøge dets muligheder. Én ting er teori og at kunne tale om billeder, men når man får fingrene ned i materialet, så stimulerer det på en helt anden måde. Eleverne bruger deres fantasi og ser mulig-heder; de begynder at kommuni-kere, forklarer Anders Rodin og erkender dog, at de ikke er nået helt i mål endnu, og at netværket gerne skal blive større.

– Vores hedeste drøm på lang sigt er, at man på politisk niveau beslutter sig for, at der skal være en kulturrepræsentant på skolerne. Jeg tror på, at når man dedikerer folk til en opgave, gør dem betydnings-fulde og giver dem muligheder, det gør dem til endnu bedre lærere. ■

Fra bærepose til design. At designe med respekt for mennesket, naturen og biodiversiteten kan blandt andet ske ved at genbruge materialer.


NU HAR JEG LYST TIL AT KOMME I SKOLE

Vi skal nå helt vildt meget i dag. Vil I høre om det?

– Vi skal blandt andet læse to tek-ster. Den ene er ulækker og be-skriver, hvordan man i gamle dage fangede rotter i Valby og klippede halerne af dem. Den anden er grum og handler om en bonde, der var rigtig streng mod en dreng, der kom fra Valby.

Sådan indleder Tine Pinholt, den ene af tre lærere på læsepro-jektet Turbodansk på Ålholm Sko-le, undervisningen mandag mor-gen.

– Vi vil også gerne høre jeres umiddelbare tanker om i fredags, hvor I med klodser byggede jeres egen by, fortsætter Henrik Pers-son, skolebibliotekar og en af læ-rerne i projektet.

En elev rækker hånden op.– Ja, altså. Det var lidt kedeligt.– Hvorfor?, spørger Henrik ty-

deligt overrasket.– Fordi vi ikke fik lov til at bru-

ge computerprogrammet, uddyber eleven.

– Ved du hvad? Grunden til, at I ikke brugte computeren, er, at I var så opslugte af at bygge med klodser. Er I klar over, hvor lang tid, I brugte på klodserne?

Et stille nej lyder fra flere af ele-verne, og så kommer lærerens svar.

– To timer.Eleverne løfter hurtigt hoveder-

ne og kigger på Henrik Persson med undrende og mistroiske blik-ke, som har de svært ved at tro på hans påstand. Ingen siger ham dog imod, og tilfredse smil breder sig på læberne i lokalet.

FRA DUM TIL DUKSDe 15 elever på holdet har svært ved at læse og er af samme årsag blevet udvalgt til projekt Turbo-dansk.

TEKST OG FOTO: JULIE BLICHER TROJABORG

Tre lærere fra Ålholm Skole i Valby har sat turbo på at styrke læsefærdighederne hos 15 læsesvage elever fra 7. og 8. klasse. I tre uger har de i samarbejde med Københavns Bymuseum haft hænderne nede i jorden og kigget på potteskår, forsket i deres egen fortid og læst biografi-ske tekster. Det har givet eleverne lyst til at stå op og komme af sted i skole.

I Bymuseets kælder bliver der vasket potteskår fra fund i København.

–


til skolearbejdet. – Når man keder sig, så kan man

ikke tage det alvorligt. Så laver man alt muligt andet. Her tager vi det mere seriøst, siger hun.

Som lærerne ser det, har projek-tet først og fremmest givet elever-ne en succesoplevelse, der er afgø-rende for, at de får lyst til at læse en tekst. De tre lærere er enige om, at flere lærere om færre elever i samspil med forløbets vekselvirk-ning mellem hands-on aktiviteter og fokus på læseteknikker virker.

– De har prøvet at gøre noget færdigt. De har oplevet, at de har kunnet læse og forstå. Med på hol-det er alle de elever, vi normalt mister. Det er de elever, til hvem

vi siger, ’Nå, fik du det ikke læst? Så følg med så godt, som du kan, ikke?

– Pludselig er vi med dette pro-jekt et sted, hvor vi følger ting til dørs, understreger Tine Pinholt med stor iver i stemmen, og hun uddyber.

– Et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når de her elever fx læser artikler er, at de læser vand-ret og ikke følger spalterne. Det betyder, at indholdet bliver vola-pyk. I en normaltime ville de her elever bare sige, at de ikke forstod teksten, og læreren ville ikke have fundet ud af, hvad der egentlig var årsagen – at de simpelthen havde læst teksten forkert.

Udvælgelsen er måske ikke den mest flatterende, og Anette Hen-riksen, som er læsevejleder på skolen, fortæller, at reaktionen fra eleverne da også var, at ’det er, for-di vi er de dumme. Men efter tre uger med hands-on aktiviteter før læsning er elevernes selvtillid og lyst til at lære steget markant.

– Jeg kan normalt ikke sidde stille, for jeg bliver hurtigt ret hy-per. Nu vil jeg godt i skole. Nu har jeg lyst til at stå op og komme af sted. For nu får vi lov til at prøve det, vi lærer om, fortæller Christi-an Lange Pedersen i 8. klasse om oplevelsen af forløbet.

Manal Manaaki oplever ligesom Christian en forskel i sin holdning

Holdet bag projekt Turbodansk på Ålholm Skole, fra venstre: funktionslærer i sprogcenteret Tine Pinholt, læse-vejlederAnette Henriksen og skolebibliotekar og TR Henrik Persson. De tre lærere er kritiske over for projektets længde i forhold til dets mål om at øge den generelle læseindlæring. Det kræver mere end seks ugers sammen-hængende, intensivt læseforløb. Man kan sige, at det er en punktindsats på et specifikt område, mener lærerne.


– Vi ville aldrig nå dertil, hvor man kunne spørge, hvorfor for-stod du den ikke? Derfor håber vi, at vi har skabt basis for, at eleverne er refleksive over deres egen læse-proces, så de bliver i stand til at angribe en tekst uden lærerstøtte hele tiden, siger Tine Pinholt.

FORFORSTÅELSE NØDVENDIGProjekt Turbodansk er initieret af Københavns Kommune og finan-sieret af Undervisningsministeriet og skolerne selv. Projektet er ble-vet udbudt på 16 københavnske skoler – to i hvert distrikt. Målet er at give unge skoletrætte og læ-sesvage elever en særlig succesop-levelse med læsning og skolearbej-det gennem intensive motiverende læseforløb.

Projektets metode er bygget op omkring den tanke, at for at kun-ne læse en tekst skal man kende til og forstå de ord og begreber, som teksten præsenterer.

I projektet skal eleverne opbyg-ge en forforståelse ved at arbejde med begreber i praksis, før de mø-der dem i teksterne.

– Hvis man ikke ved noget om verden, så kan man ikke forstå de

tekster, der prøver at oplyse en om verden. Man har jo ikke noget at hænge indholdet op på. Ingen in-dre scenarier. Det er i hvert fald noget af det, vi synes, at projektet her tilbyder, fortæller Tine Pin-holt.

De tidsmæssige rammer for Projekt Turbodansk er, at det skal køre over to gange tre uger fordelt på efterårs- og forårssemesteret i skoleåret 2010-11. Men de tre læ-

rere på Ålholm er kritiske over for projektets længde i forhold til dets mål om at øge den generelle læse-indlæring, og mener ikke, at de seks ugers forløb kan stå alene.

– Rent læsevidenskabeligt, så ved vi jo, at hvis man overhovedet kan snakke om at rykke på læs-ning generelt, så skal der mere end seks ugers sammenhængende, in-tensivt læseforløb til. Så vi taler altså ikke om at flytte bjerge med det her projekt.

– Man kan sige, at det er en punktindsats på et specifikt områ-de, hvor man kan motivere de læ-sesvage elever. Men at tro, at man så bagefter kan sige, at deres gene-relle læseindlæring og ordforståel-se er blevet bedre, det er naivt. Der skal meget, meget mere til, kon-staterer Tine Pinholt.

For de tre lærere har en vigtig del af projektet været at give ele-verne redskaber, de efterfølgende kan anvende i den daglige under-visning. For når projektet er slut, er der ikke samme fokus og tid til at tjekke, om de har forstået tek-sten. ■

Eleverne bygger deres egen by i klodser – trafik, grønne områder og bor-gernes behov er vigtige overvejelser i placeringen af hver klods.

Manahel, Dina og Iman konverterer deres stamtræ til en perlekæde. Små perler markerer et år, store perler en begivenhed i deres slægts historie.


At holde fri er kun det næst-bedste. For hvis chancen er

der for at finde jævnaldrende, der også synes, det er spændende at diskutere, om det er muligt at ud-lede kvadratroden af minus 1, el-ler om hvordan der kan findes un-derjordiske søer, så er det bare med at slå til.

Ungdomsskolen oprettede i ef-terårsferien et hold med 32 elever under titlen Campus. Temaet for CAMPUS var ’naturkatastrofer’, og det blev dækket fra fire forskellige vinkler: medier og formidling, sundhed, geologi-fysik og mate-matik.

Det universitetsagtige ved titlen er ingen tilfældighed, for tilbuddet var rettet mod en gruppe elever, der til daglig sidder i almindelige klasser i folke- eller privatskoler

og som ind imellem må mobilise-re alle deres sociale kompetencer, når klassekammeraterne endnu en gang skal have forklaret faglige spørgsmål, som man selv kendte svaret på længe før, læreren gen-nemgik dem første gang.

INDSATSOMRÅDE– Der er en utrolig politisk bevå-genhed på Rådhuset om, at nu skal der altså ske noget for de fag-ligt stærke elever, fortæller udvik-lingskonsulent Lene Brandt Jeppe-sen fra BUF.

Andre steder kalder man dem højt begavede eller særligt talent-fulde, men det er den samme grup-pe, man taler om. Den udgør om-kring 20 procent af en årgang, af-hængigt af hvordan man definerer den.

BØLGER OG SKÆLVOppe i fysiksalen på Ungdoms-skolen i Fredericiagade ser ti ele-ver Tine B. Larsen gøre øvelser med en legetøjsfjeder af den type, der selv kan gå ned ad en trappe. Men oppe i de ti hoveder omsæt-tes fjederens forskellige bevægelser til de forskellige bølgetyper, lære-ren er ved at fortælle om.

Tine B. Larsen er tilknyttet GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og er en af de tre for-skere herhjemme, der holder øje med jordskælv i Danmark – og de forekommer faktisk, selv om de er knapt så voldsomme som dem, man ser i de områder, hvor de kæmpemæssige plader i jordover-fladen forskyder sig for hinanden, og frigør kolossale naturkræfter. Eleverne er helt med, og nogle stiller spørgsmål til fænomenet ef-terskælv.

DEFINITIONER PÅ ’FAGLIGT STÆRKE’Lene Brandt Jeppesen uddyber, hvad man forstår med ’fagligt stærke elever’:

– Ud af hver 100 børn er der to-tre stykker, der har en intelligens-kvotient langt over det normale. Altså kognitivt testede, højt intelli-gente børn. Det svarer til cirka en i hver anden klasse som landsgen-nemsnit.

– Derudover taler man om de fagligt meget stærke elever, altså børn, der er stærkt motiverede en-ten i forhold til mange fag og per-sonlige kompetencer, eller inden-for mere specifikke områder. Den gruppe udgør cirka 20 procent, og indeholder både elever, der har nemt ved det og elever, der mål-rettet slider sig til gode resultater.

FAGLIGT STÆRKEELEVER PÅ EFTERÅRSCAMPUS

Når skoledagen begynder at få for mange gentagelser af det, man ved i forvejen, må man søge udfordringer andre steder. Politikerne vil have mere fokus på de dyg-tigste elever, BUF og Ungdomsskolen følger op.

AF TONNY HANSEN


IKKE-NEWTONSKE VÆSKERMens eleverne rører kartoffelmel sammen med vand, fortæller Da-niel Jurlander om, hvordan man derved skaber nogle særlig lange molekyler, som gør grøden så sej, at den faktisk er fast og flydende på én og samme tid, hvilket ele-verne tjekker med en pegefinger. Hvis man dypper den langsomt i væsken, synker fingeren i, men slår man den hårdt mod overfla-den, trænger den ikke igennem. Sært, men ikke overraskende. Der er jo tale om en ikke-Newtonsk væske…

Daniel Jurlander studerer mete-orologi, når han ikke har studiejob som ungdomsskolelærer, og med den faglige baggrund er han end-nu ikke kommet til kort overfor avancerede elevspørgsmål, men han har ofte brug for at mobilisere al sin viden:

– Man kan fornemme på nogle af elevernes spørgsmål, at der lig-ger en stor forhåndsviden bag. De fanger tingene hurtigere, end jeg selv gjorde dengang, siger han.

COSINUS TIL VI SEGNER!Det samme gælder eleverne på de andre tre Campus-hold, både på sundhedsholdet der var ude og kigge Statens Seruminstitut i kor-tene, medie- og formidlingsholdet der diskuterede etiske dilemmaer med en nyhedsjournalist fra DR2 – for hvor tæt kan man tillade sig at gå på mennesker, der lige er ramt af en voldsom naturkata-strofe?

Eller fysik- og matematiklinjen der ignorerede foredragsholderen på Matematisk Institut, når han dekreterede pause; for elevernes skyld måtte han godt blive ved med at fortælle om cosinus og si-nus til verdens ende.

FIND MÅLGRUPPEN– Denne gruppe består af unge, der skolemæssigt er bedre køren-de end gennemsnittet, og mange af dem savner udfordringer, siger Kirsten Vyum, der leder Ung-domsskolens praktiske arbejde på indsatsområdet.

Hun og hendes medarbejdere

forsøger i samarbejde med udvik-lingskontoret at finde veje til at nå frem til målgruppen. Folkeskoler-ne er så småt begyndt at melde til-bage og gøre deres elever opmærk-somme på tilbuddet, men det er ikke så ligetil.

– Ungdomsskolen har fået lavet en evaluering af vores almenun-dervisning, som viser, at vores målgruppe kan inddeles i tre stort set lige store kategorier: de godt tilfredse, dem der ikke er tilfredse, og dem der aldrig kommer i ung-domsskolen.

De utilfredse siger blandt andet, at fagligheden ikke er høj nok. Det har vi prøvet at gøre noget ved i vores nye program. Fx har vi et hold, der hedder ’målrettet tysk’ for 7.-8. klasse, og et tilsvarende for 9.-10. klasse. De tilbud dækker behovet for nogle.

– Men vi forsøger også at skabe interessante tilbud for dem, der al-drig kommer her, fx Campus-hol-dene, men også ved et stående til-bud om at arrangere et fredag-lør-dagsarrangement, der både byder på overnatning, undervisning og diskussioner af høj faglig standard.

– Ungdomsskolen er meget åben for input fra både elever og deres lærere om, hvilke emner, man kan lægge ind i sådan nogle faglige og sociale workshops, siger Kirsten Vyum.

SOCIALT HANDICAPPEDE NØRDERMen nogle grupper af fagligt stær-ke og højt begavede børn er ikke så ligetil at få fat i. I bogen ’De in-telligente børn’ beskriver psykolo-gen Ole Kyed en række børn, hvis tanker bevæger sig i så indviklede baner og på et så højt niveau, at deres omgivelser ikke forstår, hvad de snakker om. Da nogle af disse børn har gennemskuet undervis-

De fagligt stærke, højt begavede, særligt talentfulde, eller hvad man nu vil kalde dem, var også i stand til at tage hvile på en stol og slænge sig vandret.

UNGD

OMSS

KOLE

N


ningsstoffet nærmest før læreren har fremlagt det, gider de ikke be-skæftige sig med de faglige spørgs-mål og dropper socialt ud af un-dervisningssituationen – nogle af dem så kraftigt, at de forveksles med ADHD-børn.

Sådan nogle børn ville i gamle dage nok blive betegnet som ’pro-fessortyper’. De har en så anderle-des tilgang til verden, at det bliver et socialt problem for dem. Og de opsøger ikke ungdomsskolen.

HVAD GØR LÆREREN?– Det første skridt på vejen i ar-bejdet med denne gruppe elever er at give lærerne større viden om hvad det drejer sig om, siger Lene Brandt Jeppesen.

– Derfor har BUF-akademiet la-vet to eftermiddagsarrangementer i november i år, hvor nogle forske-re og praktikere vil komme med bud på, hvordan lærerne kan hånd-tere denne opgave. Hvordan kan vi spotte dem, og hvordan kan vi understøtte en ny pædagogisk tænkning, der er rummelig både i forhold til de børn, der har nogle særlige behov, fordi de ikke kan følge med og dem, der har særlige behov, fordi de følger ovenud godt med.

GODE KONTAKTERUde i Fredericiagade er der spise-pause og fri leg. Et forsigtigt skøn siger, at med hensyn til bordfod-bold er Campus-deltagerne abso-lut alderssvarende og meget al-mindelige. De har udvekslet tele-fonnumre og facebook kontakt-oplysninger, for det er nu rart at træffe nogen på ens egen alder, der synes det er helt i orden at være lidt nørdet. ■

I mange timer i min klasse ke-der jeg mig, fordi vi arbejder

med noget, som jeg allerede ved. – Så jeg syntes det var fedt at jeg

kunne få nogle faglige udfordrin-ger her, siger Sofie Nørgaard Kon-radsen fra Sortedamskolen (tv.).

Hun valgte at bruge sin efterårs-ferie på Ungdomsskolens Campus, hvor hun lærte nye ting om jord-skælv og tsunamier.

– Jeg er meget interesseret i ma-tematik og naturvidenskab, så jeg har læst noget om det derhjemme. Og nogle gange giver vores lærer noget, der er lidt sværere, så vi er blevet introduceret til det før, siger Sofie Nørgaard Konradsen, der gerne vil være noget indenfor læ-gefaget. Så nogle biologiske emner på næste Campus kunne være ret spændende.

KÆRLIGHED TIL MATEMATIKSofie og hendes klassekammerat Emma Handrup Hoppe havde fået

tippet om Ungdomsskolens tilbud af deres matematiklærer, og hun syntes, det kunne være fedt at prø-ve at få noget udfordring på en anden måde end i folkeskolen, så hun kunne lære noget nyt. Men hvad er det, der er så spændende ved vulkaner og pladetektonik og tsunamier?

– Jeg synes, det er fedt, at man kan forbinde det med matematik. Man bruger jo matematik til at regne ud, hvad der sker med jor-den, når der kommer de her skælv, konstaterer Emma Handrup Hop-pe.

– Når jeg skal til at vælge ud-dannelse senere, så kan jeg også bruge min viden til at vælge det, der er allermest spændende. Det behøver ikke kun at handle om naturkatastrofer, det kan også væ-re noget, der er mere hverdagsre-lateret. Bare det har forbindelse med matematik! ■

th

PASSION FOR PLADETEKTONIK

–

Sofie Nørgaard Konradsen og Emma Handrup Hoppe fra Sortedamskolen fik anbefalet CAMPUS af deres lærer, og det var fedt at være med, siger de.

TONN

Y HA

NSEN


BØRNECENTERKØBENHAVN INDVIET

Børnecenter København er et tværfagligt center, der skal

modtage børn med handicap og deres familier. Med 65 medarbej-dere, der fortrinsvis har deres dag-lige arbejde i børneinstitutioner og på skoler, skal der vokse et fagligt væksthus frem til gavn for de mest sårbare børn i byen.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang fik æren at klippe den røde snor til en nyindrettet lege-have med klatrestativer, cykelrute, gynger, balancebjælker og træde-sten. Til gengæld fralagde hun sig enhver ære for, at Børnecenteret er blevet etableret og krediterede i stedet det tidligere BU-Udvalg for at træffe en så meget udmærket beslutning.

– Det er både en personlig og en i embeds medfør stor glæde at være her i dag. Jeg kommer lige fra Strandparkskolen, hvor jeg fik lejlighed til at se det helt fantastisk både rørende og svære arbejde, vi laver her i København for børn med handicap. Jeg hørte om jeres arbejde med at møde hvert enkelt barn, forstå dets behov og finde ind til de ressourcer, som det har – frem for at fokusere på alt det,

barnet ikke kan, sagde BU-borg-mester Anne Vang og betonede, at den gode indsats hviler på et me-get bredt og nødvendigt samarbej-de mellem mange forskellige fag-grupper.

– Derfor er det så vigtigt med dette børnecenter, der er med til at skabe rammer for, at faggrup-perne kan mødes og skabe faglig udvikling både i det daglige og ved særlige arrangementer.

SPECIEL POLITISK DEBATAnne Vang sagde, at for tiden hu-serer en noget speciel politisk de-bat om det specialiserede område som en enorm pengesluger, mens der bliver snakket alt for lidt om, hvad vi laver, hvad der skal til, og hvad vi kan gøre bedre.

– Det håber jeg meget, at Bør-necenteret her kan være med til at rette op på, sagde Anne Vang og glædede sig over, at også forældre-

’Hvor er det dejligt, at I eksisterer. Til lykke til os, og til lykke til Køben-havn’, sagde Anne Vang til Børnecenterets medarbejdere.

Tidligere skoleleder Lasse Rydberg.

Børnecenter København skal arbejde tværfagligt og samle alle specialister, der arbejder med børn med vidt-gående handicap i én organisation. De fleste medarbej-dere arbejder i børneinstitutioner og på skoler, men er tilknyttet centeret, der både tager hånd om børn med handicap og deres forældre.

B C K

TEKST OG FOTO: PETER GARDE


ne her får en indgang, for det var hendes erfaring, at forældre til handicappede børn som regel er glade for det skoletilbud, deres barn får, men samtidig har de det svært i deres særlige situation.

– Vi skal ikke underkende, hvor stor en opgave det er at være for-ældre til et handicappet barn og hvor meget angst, de kan føle ved tanker om dets fremtid, når de en-gang ikke selv er her. Derfor er det meget vigtigt, at der nu er én ind-gang for dem, der har brug for hjælp, hvor der er kompetente fag-personer, der kan snakke med for-ældrene om familiens samlede si-tuation.

– Hvor er det dejligt, at I eksi-sterer, til lykke til os, og til lykke til København, sagde borgmeste-ren til centerets medarbejdere og til deres samarbejdspartnere, der var mødt op på dagen. Hvorefter Ilir, der sidder i kørestol og er elev på Friluftsskolen, fremførte to flot svingende rap-numre med klar ta-le i et omkvæd: ’Godt nok er jeg ikke lissom jer, det betyder ikke, jeg skal ses som sær’.

UNDERVISNING OG OPDRAGELSELasse Rydberg, tidligere skoleleder på Strandparkskolen, gav derefter et overblik over udviklingen af spe-cialundervisningen fra slutningen af 1700-tallet, hvor mennesket blev frisat fra en på forhånd fastlagt skæbne for selv at kunne skabe sit eget liv via opdragelse og lærdom.

– Mennesket og dets nytteværdi kom i centrum. Undervisning og opdragelse blev grundpiller i sam-fundet og vejen til at skabe nyttige mennesker. Med bidrag fra mange faggrupper, ikke mindst læger og teologer, går der en lige linje til nutidens specialundervisning, sag-de Lasse Rydberg. ■

Dagens gæster kunne få et tegn-til-tale kursus og se PECS demonstreret, et kommunikationsredskab med billedudveksling for børn med autisme.

Det tværfaglige lederteam i Børnecenter København (BCK)S består (fra venstre) af Tove Lundgaard, fysio-ergoterapi, Inge Post, tale-høre området og Birgitte Park, psykologerne.

Den anlagte gårdhave med legeredskaber, cykelbane, bump og hyggeborde.


NYT CENTER FOR BØRN OG UNGE MED HANDICAP

Et nyt børnecenter åbnede i begyndelsen af oktober i Kø-

benhavn: ’Børnecenter København’.I det, der engang var Blindein-

stituttets smukke bygning på Ka-stelsvej, har Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning etableret et nyt center, der skal betjene børn og unge med handicap og deres familier.

Det er et interessant initiativ, idet man for første gang siden Særfor-sorgens nedlæggelse for 30 år si-den, igen vil samle og udvikle vi-den i et tværfagligt center – der hedder Børnecenter København.

SÅ NÆR DET NORMALE…Nedlæggelsen af Særforsorgen var et resultat af ideen om ligeværdig-hed. Uanset om man havde et han-dicap, var man et fuldgyldigt med-lem af samfundet, og ens handi-cap skulle ikke stille sig i vejen for at leve et liv så nær det normale som muligt. Samfundets instituti-oner skulle løse opgaven at mod-tage mennesker med handicap.

Specielle institutioner isoleret fra de almene institutioners aktu-elle, vedtagne mål og ideer om

blandt andet uddannelse anså man for at have overlevet sig selv. Der var en uvilje mod at bevare det specielle, som var det medvirken-de til at stigmatisere dem, der i forvejen var udelukket.

TVÆRFAGLIGHED FØDES I FUSIONEN Men da blandt andedt specialsko-lerne blev fuldgyldige medlemmer af den kommunale folkeskole, blev de modtaget af specialister, som man hidtil ikke havde haft mulig-hed for at samarbejde med.

Det var skolepsykologer, fysio- og ergoterapeuter, børnepsykiate-re, børnelæger og fagkonsulenter. Så i det felt, hvor alt det specielle skulle afkategoriseres, opstod der i denne fusion en samtale med og mellem de nye samarbejdspartne-re, der faktisk indledte en epoke, hvor det tværfaglige samarbejde, blev en nødvendighed i arbejdet for alle.

Noget kan tyde på, at det netop var de mange øjne, der så på bar-net, der sikrede, at hver enkelt blev nødt til at se kritisk på og evaluere sin egen faglighed.

TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTEREn af ideerne med centeret er, at samle alle specialister, der arbejder med børn med vidtgående handi-cap i én organisation.

Langt de fleste specialister ar-bejder ude på institutionerne, som de hidtil har gjort. Det nye er, at der med Børnecenteret er dannet en organisation, der kan styrke kvaliteten, men også effektiviteten af kommunens specialiserede en-heder og hermed kvalificere ydel-sen til børn med handicap og de-res familier.

Børnecenteret ledes dagligt af tre chefer, der hver er leder af et fagområde: psykologbistand, fy-sio- og ergoterapi og tale-høre un-dervisningen. Konstruktionen i sig selv signalerer tværfaglighed også på ledelsesplan.

Der er 65 medarbejdere tilknyt-tet centeret. De fleste arbejder på skoler og i børnehaver med børn, der har særligt behov for støtte.

FLERFAGLIGE TILBUDDen smukt renoverede bygning har fået lov til at leve med sin ar-kitektoniske historie. I den lukke-de gård er der etableret en lege-plads, hvor man kan gå på opda-gelse, og hvor legemulighederne også er for børn med forskellige handicap.

Centeret rummer arbejdslokaler for specialisterne, hvor de kan ud-arbejde det til arbejdet nødvendi-ge dokumentations- og kommuni-kationsmateriale. Der er plads til, at man kan udføre undersøgelser, føre samtale med forældre, og der er skabt rum for fagligt samarbej-de. Hver af de tre faggruppeenhe-der har deres egne arbejds- og møderum.

Der er flere velindrettede fysio-ergoterapirum, og der er et lege-tek, hvor forældre kan låne legetøj.

AF LASSE RYDBERG, PENSIONERET SKOLELEDER

Et handicap skal ikke stille sig i vejen for at leve et liv så nær det normale som muligt. BCK skal samle specialister, der arbejder med børn med vidtgående handicap i én organisation der kan styrke den faglige udvikling.

B C K


Centeret omfatter følgende af-delinger:• Tale/høreområdet• Fysio/ergoområdet• Psykologområdet• Den ambulante Børnefysioterapi • Legetek• Center for stammeundervisning

Langt de fleste af centerets akti-viteter er som sagt eksterne, men på centeret findes der også nogle afdelinger, der retter sig til særlige opgaver, fx småbørnskonsulenten, der primært tager sig af nydiagno-sticerede børn, der ikke har nogen institution.

HVAD SKAL DET VÆRE GODT FOR?I en tid hvor vi taler om inklusion, bør man stille spørgsmålet, hvad skal det være godt for? – Birgitte Park, der er chef for psykologom-rådet svarer:

– Betjeningen af byens børn med

handicap bliver ensartet. Der ska-bes bedre sammenhænge inden for det specialiserede område, og man får unikt indblik i hinandens arbejdsopgaver. Man kan skabe fælles mål, fælles bevidsthed og fælles sprog, og ikke mindst er der tale om at skabe ramme for en fag-lig udvikling. Medarbejderne bliver forhåbentlig dygtigere, og miljøet tiltrækker dygtige medarbejdere.

Med hensyn til inklusion siger Birgitte Park, at der er børn, som det er vanskeligt at se inkluderet i almindelige klasser, men det er og-så at blive inkluderet, når man kan blive medlem af og kan profitere af det specielle fællesskab. Hun mener, at i de sværeste opgaver findes løsningsmulighederne of-test i et tværfagligt samarbejde.

ET BØRNECENTER I UDVIKLINGBørnecenteret eksisterer i den fa-se, hvor man skal undersøge mu-

lighederne for at skabe nye aktivi-teter.

– Vi er ved at tilrette kurser for forældre i blandt andet tegn-til-ta-le, eftermiddage for forældre med nydiagnosticerede småbørn med autisme, eftermiddage for forældre til småbørn med multiple funkti-onsnedsættelser og kurser om sanseintegrationsvanskeligheder hos børn med ADHD, fortæller Birgitte Park, der er opmærksom på, at centeret ikke kommer til at lukke sig om sig selv.

– Børn skal deltage så meget som muligt i det normale. Det er det, det handler om på længere sig – ja det handler om brobygning, hvor vi skal medvirke til at inklu-dere børn, siger Birgitte Park.

ÅBEN OG SYNLIGBørnecenter København er der for at blive besøgt. Det er et aktivt sted, hvor der plads til børn og forældre. Det signalerer åbenhed, og ønsker at kommunikere med omverdenen med pjecer, hjemme-side, kurser for forældre og fag-folk, temaeftermiddage for fagfolk, og hvad man nu kan udvikle i det tværfaglige fællesskab.

Ved indgangen til centeret mø-des man af to skulpturer, en ung kvinde der læser en bog med fing-rene og en ung mand, der spiller på en mekanisk panfløjte. Selv i deres egen optagethed føler man sig velkommen – det er synligt, at i dette historiske hus, modtages man med en vilje til at ville. ■

BØRNECENTER KØBENHAVNKASTELSVEJ 602100 KØBENHAVN ØTLF. 33 66 93 93boernecenterkoebenhavn.dk

Bygningen på Kastelsvej er tegnet af arkitekt, professor og mangeårigt medlem af Borgerrepræsentationen Ferdinand Meldahl, bekostet af en bro-derorden, opført i 1858 og givet som gave til det offentliges blindeforsorg.

PETE

R GA

RDE


MERE INKLUSIONI KØBENHAVNS KOMMUNE

2009, og de implementeres nu i hele byen.

Det andet ben, som handler om at omfordele ressourcerne fra spe-cialområdet til almenområdet, er stadig i sin vorden. Reformens nye inkluderende indsatser skal finan-sieres ved at omprioritere op til 10 procent af midlerne fra specialom-rådet til indsatser på almenområ-det.

Omfordelingen betyder på den ene side en omorganiseringer på specialområdet og på den anden side flere ressourcer på almenom-rådet til at inkludere flere af de børn og unge, der i dag modtager undervisning i segregerede tilbud.

Men det er samtidig en stor ud-fordring at omprioritere midlerne fra special- til almenområdet, og netop den udfordring beskæftiger analysen sig med.

SKOLENS NYE RESSOURCE-CENTERAnalysen indeholder forslag om at inddrage flere faggrupper, drøfte forberedelsestid, særlige tillæg, omorganisere kørsel og se på pladspriserne. Vi har inddelt for-slagene i investeringer, besparelser og omprioriteringer:

Investeringer• Kompetenceudvikling på de kommunale folkeskoler• Udvikling af inkluderende mellemformer til børn, der kan profitere af at være på almenområ- det, og med den støtte, det kræ- ver.• Tildeling af flere midler til en- keltintegration i folkeskolen• Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København

Besparelser• Effektiviseringer på kørselsom- rådet

Børne- og Ungdomsforvaltnin-gen udarbejdede i sommer en

intern analyse om mulighederne for at få mere inklusion i kommu-nen som oplæg til en temadrøftel-se i Børne- og Ungdomsudvalget.

Analyse har givet anledning til bekymring for, om vi kun interes-serer os for økonomi, eller om vi nu også husker at se på børnenes behov og medarbejdernes kompe-tencer. Lad mig bruge anlednin-gen til at sætte analysen ind i en sammenhæng og komme med et bud på et svar.

Specialreformen er et 4-årigt projekt (2008-2011) forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Målet med reformen er en overordnet forandring i den pædagogiske tænkning, så vores tænkning ret-tes mod mere inklusion.

Specialreformen er helt kort sagt et projekt, der handler om al-le børn og unge i Københavns Kommune – både de fagligt stær-ke, de op til 15-20 procent af bør-nene, der i løbet af opvæksten får tildelt støtte, og alle de andre børn.

Samtidig kommer reformen i en tid, hvor vi har tendens til lave særlige tilbud til flere og flere børn i København – uden at vi kan væ-re sikre på, om det nu også giver alle børn de bedste muligheder for at lære og udvikle sig socialt.

UDFORDRINGER OG RESSOURCERSpecialreformen går på to ben. Ét ben, som handler om at skabe et inkluderende almenområde, og det ben er godt i gang. Der blev for eksempel iværksat en række inkluderende tiltag i to distrikter i

AF LAILA KILDESGAARD, CHEF FOR SPECIALOMRÅDET,

BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN

Specialreformen handler om meget mere end øko-nomi. I arbejdet med at opnå et mere inkluderende almenområde er der skabt både en bred vifte af tilbud om efteruddannelse og konkret støtte til lærere og pæ-dagoger samt nye inkluderende mellemformer, så flere børn kan få gavn af fællesskabet i de almene institutio-ner og skoler.


borgmester Anne Vang mødes med en række eksperter (forskere, kommunale chefer, skole og dag-tilbudsledere) for at blive klædt på til opgaven og for at sikre, at bør-neperspektivet bliver holdt i skarpt fokus, når de økonomiske udfor-dringer skal løses.

Det handler især om at få et bud på følgende:

• Hvilke kendetegn er der ved inkluderende miljøer?• Hvordan sikrer vi et vidensflow fra specialområdet til almenom- rådet?• Hvordan tilrettelægger vi kom- munikationen til forældrene?• Hvordan kan vi definere PPR’s rolle fremover?

• Hvordan bør sammensætningen og kompetencer være i skolens nye ressourcecenter? • Hvilke fordele og ulemper er der ved at fastsætte en inklusions- grad som mål på inklusion?

NYE TILBUD PÅ ALMEN-OMRÅDETSpecialreformen handler i høj grad også om at skabe incitamen-ter for lærere og pædagoger til at beholde børn, der udfordrer i fæl-lesskabet. Incitamenter skabes blandt an-det ved at tildele ressourcer på en måde, der understøtter inklusi-onsindsatsen på den enkelte al-menskole og institution.

Analysen peger på, at det kan gøres ved hjælp af at investere i

• Ændring af personalesammen- sætning på specialskoler• Justering af ansættelsesforhold på specialskoleområdet • Udvidelse af gruppestørrelser i specialtilbud• Stop for etablering af specialskolepladser på niveau 3• Sammenlægning af specialbør- nehaver

Omprioriteringer• Strukturtilpasning af visitationen til specialtilbud• Ny afregningsmodel for special- skoleområdet• Justering af pladspriser på niveau 2

BORGMESTEREN KLÆDES PÅSamtidig skal børne- og ungdoms-

Vores folkeskoler skal være mere inkluderende samtidig med, at der skabes nye inkluderende mellemformer.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


øgede enkeltintegrationsmidler, således at skolerne selv kan lave gruppeordninger og arbejde med undervisningsdifferentiering og derved inkludere flere af de børn, der udfordrer.

Samtidig skal der skabes flere nye tilbud i almenområdet, hvor nogle af de børn, der i dag udskil-les til specialområdet, kan profite-re af en plads.

STØTTE OG SUPPORTSkal Specialreformen lykkes, kræ-ver det, at vi har støtte- og sup-portordninger, som hjælper lærere og pædagoger i deres arbejde hen imod en mere inkluderende kul-tur.

Både pædagoger og lærere siger ifølge undersøgelser foretaget af deres fagforeninger, at de ikke har nok viden til at kunne tilrettelæg-ge et kvalificeret pædagogisk for-løb for børn med ADHD eller lig-nende diagnoser.

Derfor har Specialreformen skabt en vifte af forskellige mulig-heder for at få hjælp til at håndtere helt konkrete problemstillinger med børn i skolen. Det er gjort for at imødegå nogle af de udfordrin-ger, som lærere og pædagoger står i, og for at give lærere og pædago-ger en række handlemuligheder, som matcher de forskellige situati-oner og behov, som de møder de-res daglige arbejdsdag.

KOORDINATORER OG KOMPE-TENCECENTREFor eksempel er der i Specialrefor-mens løbetid ansat otte særlige in-klusionskoordinatorer og etableret fem kompetencecentre i Hellebæk, på Frejaskolen, Skolen i Charlotte-gården, Kastelsvejens Skole og Eksperimentalinstitutionen. Ind-satser der har fået meget ros indtil nu.

Inklusionskoordinatorerne skal helt ind i klasseværelset og lærer-værelset for at vejlede og sparre i forløb med konkrete børn. Det kan være forløb, hvor lærere eller pædagoger står med børn, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. I sådan situationer er der brug for at få forskellige metoder til at inkludere disse børn i grup-pen.

Inklusionskoordinatorerne skal også være med til at sikre, at flere professionelle, der kender barnet godt – herunder forældrene – er med, når barnet skal drøftes, og når der skal laves udvidede elev-planer eller handleplaner.

De bydækkende kompetence-centre har en rådgivende, videns- delende og vejledende rolle i for-hold til lærere og pædagoger i hele byen. De fem kompetencecentre er eksperter på forskellige områ-der, fx autismeområdet, ADHD-området, fælles indsats – familie indsats, børn med psykosociale problemstillinger.

Det er indsatser, der skal mini-mere udfordringen for de to fag-grupper og medvirke til, at lærere og pædagoger kan få hjælp til at arbejde hen imod at møde børn i udsatte positioner på en inklude-rende måde.

EFTERUDDANNELSEI Specialreformen er der desuden udviklet en inklusionsuddannelse, hvor lærere og pædagoger i hele byen tilbydes uddannelse i inklu-sion.

På inklusionsuddannelsen ar-bejdes der både med teori og med konkrete værktøjer som eksem-pelvis et forbedret teamsamarbej-de, der kan støtte lærere og pæda-goger i deres arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber.

Københavns Kommune vil følge

op på de uddannelser og løbende udbyde mindre kursusforløb i spe-cifikke problemstillinger som fx ADHD, autismespektrumsforstyr-relser etc. Det er kurser, der skal ses som et supplement til mulig-heden for at få konkret hjælp fra kompetencecentrene, inklusions-koordinatorerne og PPR.

Ligelees tilbydes funktionslærer-ne et diplommodul, så de kan un-derstøtte inklusionsindsatsen i for-hold til den måde, som støtten til-rettelægges for børn tilknyttet sko-lens specialcenter (ressourcecen-ter).

Også støttepædagogerne tilby-des et diplommodul, fordi de skal vejlede deres kollegaer i at arbejde med at få de udsatte børn ind i fællesskabet.

Endelig understøtter den kon-sultative uddannelse af PPR med-arbejderne, hvordan PPR medar-bejderne kan facilitere lærernes og pædagogernes arbejde med at in-kludere børn og unge med særlige behov.

Derfor arbejdes der også med at ændre visitationsprocessen. Fokus skal være på barnets funktions-nedsættelse frem for, at det ude-lukkende er diagnosen, der be-stemmer, hvilket tiltag der er det rette for det enkelte barn.

Specialreformen har i arbejdet med at opnå et mere inkluderende almenområde dermed fokus på meget andet end økonomi. ■

Læs mere om inklusion og Specialreformen i Københavns Kommune påwww.bufnet.kk.dk/0-18/ specialreformen.


12708

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Natur/teknik i praksis

NYHED i-bog til

iwb og pcMotiverende

Natur/teknik

Se uddrag af bogen online

PULSNATUR/TEKNIKNyt system, der lever op til Fælles Mål 2009

Natur/teknik på den nemme måde PULS – natur/teknik er udviklet i samarbejde medlærere, så det passer til praksis i skolen. Opgaver, forsøg og eksperimenter knytter sig direkte til grundbogens tekster og veksler mellem at være åbne og lukkede.

Motiverer eleverne Der lægges op til en undervisning, der vekslermellem teoretisk og praktisk arbejde i tæt samspil.Eleverne skal erkende og forstå deres omverdengennem opgaver, eksperimenter og vedkommendefaglige tekster.

En levende webdel Til PULS – natur/teknik er tilknyttet en i-bog, derhar digitale ressourcer til iwb og pc, fx animationer,lyd, video og interaktive øvelser.

PULS – natur/teknik 1. klasse Grundbog: 48 sider kr. 120,- priser ex momsLærervejledning med

kopisider: 112 sider kr. 499,- priser ex moms

i-bog: pr. år pr. klasse kr. 199,- priser ex moms

PULS – natur/teknik 2. klasse Grundbog udkommer i december 2010.


I MEDBORGERSKABETS TEGN

øget – og pludselig var der ikke noget plejer, men et stort behov for fælles at definere, hvilke værdi-er skolen skulle bygge på.

MEDBORGERSKABSKOMPE-TENCESidste skoleår gik med at introdu-cere elever, forældre og personale for medborgerskabstanken. Perso-nalet blev videreuddannet i blandt andet medborgerskab og demo-krati, demokratiske klassemøder, konfliktløsning og mægling.

For eleverne blev der etableret to årlige medborgerskabsdage og en fælles medborgerskabsuge med efterfølgende forældrelørdag, som var en kæmpe succes.

Formålet med medborgerskabs-ugen er, at uddanne eleverne i med-borgerskabskompetence. De skal igennem deres skolegang på Kor-sager Skole møde et fastsat reper-toire af emner inden for området, og efter endt skolegang modtager de et ’eksamensbevis’ i medborger-skab.

VELLYKKET INDSAMLINGDette skoleårs første medborger-skabsdag resulterede i, at elever på 1. årgang igangsatte en stor indsam-ling til ofrene i Pakistan i samar-bejde med Dansk Røde Kors.

Eleverne arbejdede med emnet børnesolidaritet. Gennem udvalgte punkter i Børnekonventionen ar-bejdede de med børns levevilkår forskellige steder i verden. Der var særlig fokus på klimaskabte kata-strofer – og der blev i børnehøjde talt om oversvømmelserne i Paki-stan og det øvrige Asien.

På 1. årgang er der flere elever med pakistansk baggrund, og em-net skabte vakte stor interesse hos alle. En vigtig medborgerskabs-kompetence er at gå fra viden til handling. Eleverne besluttede, at

Elever fra Korsager Skole har samlet over 30.000 kr. ind til

ofrene for de store oversvømmel-ser i Pakistan. Indsamlingen fandt sted i forbindelse Dansk Røde Kors’ Landsindsamling 3. oktober og udsprang af arbejdet på skole-årets første medborgerskabsdag.

På Korsager Skole i Husum er elever, lærere og forældre for an-det år i gang med et projekt om medborgerskab. Formålet med projektet er at skabe fællesskab baseret på demokrati, medindfly-

delse og medansvar.Projektet blev etableret, da sko-

len for et par år siden stod over for en række sociale udfordringer, der var svære for personalet at tackle. Over en relativ kort perio-de steg andelen af elever med an-den etnisk oprindelse end dansk markant. Med lukningen af Vold-parkens Skole voksede Korsager på meget kort tid med omkring 150 nye elever, som alle kom fra en anden skolekultur.

Personalegruppen blev også for-

Som led i indsamlingen til fordel for ofre for oversvømmelserne i Pakistan var der både kage- og legetøjsbod i aulaen på Korsager Skole.

AF METTE REHLING, KORSAGER SKOLE

Medborgerskab er også at tage vare på de mennesker, der har brug for hjælp. Korsager Skole er i gang med et omfat-tende projekt om medborgerskab, demokrati og konfliktløs-ning, der skal munde ud i en grundlov for skolen.

KORS

AGER

FOTO


DROP SPECIAL- NEDSKÆRINGER

Drop nedskæringerne på special-skolerne

At læse Børne- og Ungdoms-forvaltningens analyse af spe-

cialområdet er i sandhed trist og forstemmende læsning. Især når man arbejder på en specialskole for børn med vidtgående indlæ-ringsvanskeligheder.

På dette område er analysen en lang opremsning i økonomiske nedskæringer og besparelsesmu-ligheder – fx flere elever i klasser-ne, mindre forberedelsestid til speciallæreren, mindre tid til an-dre opgaver end undervisning

DEBAT samt en fjerdel af lærerne på spe-cialskolerne erstattes med andre medarbejdergrupper, der skal have mindre løn og forberedelsestid, og dette er kun nogle at forslagene.

Som bekendt behandler man børn ens ved at behandle dem for-skelligt. For at elever med vidtgå-ende indlæringsvanskeligheder skal kunne drage nytte af under-visningen, skal der tages særlige hensyn – ikke fordi disse elever er forkælede, men fordi det er nød-vendigt.

Undervisningen for svagt funge-rende elever skal foregå i mindre grupper, hvis eleverne skal have udbytte af undervisningen. Denne elevgruppe har opmærksomheds-problemer, svært ved at overskue større grupper og har vanskelighe-der ved fælles opmærksomhed.

Traditionel klasseundervisning

GÅR DU I 2. KLASSE OG KAN DU LI´ AT SYNGE?Sankt Annæ Gymnasium – en folkeskole med sang.Gratis tilbud til alle sangglade Københavnerbørn.

Københavns Kommune vil gi´ dig chancen for at gå på sangskolen og synge med i Københavns Drengekoreller Sankt Annæ Pigekor.

Se mere på:www.sankt-annae.dkRing, og meld dig til optagelsesprøve på 36 14 01 50.Tilmeldingsfrist: 15. december.

de gerne ville hjælpe børnene i Pa-kistan. Gennem et innovativt for-løb besluttede eleverne, at en må-de, de kunne hjælpe på, var ved at donere deres aflagte legetøj og ved at lave en café med salg af kaffe og hjemmebagt kage.

Lærerne kontaktede Dansk Rø-de Kors, som netop havde lands-indsamling i denne periode. Ele-verne i de tre 1. klasser brugte to skoledage på at bage kager, som skolen gav penge til. Forældrene donerede også kager og diverse ting til cafeen, og EAT-Korsager Skole donerede 100 smagsprøver til cafeen, der var et kæmpe til-løbsstykke, og børnene solgte ka-ger og legetøj for 10.160 kr.

Samme aften arrangerede elev-rådet en fest for udskolingselever på skolen, hvor over 60 elever og 4 lærere deltog. Alt overskud fra salg af sodavand gik også til Dansk Rø-de Kors.

Om søndagen mødte 59 unge udskolingselever op og deltog i Dansk Røde Kors’ landsindsam-ling til ofrene i Pakistan. Alt i alt samlede udskolingseleverne 20.023 kr. ind til Dansk Røde Kors – og det samlede beløb som sko-len samlede ind blev på 30.183 kr. Et resultat lærere og elever var meget stolte af.

GRUNDLOV FOR SKOLENMedborgerskabsprojektet på Kors-ager Skole fortsætter. Den næste udfordring bliver at få etableret en grundlov. Den skal udarbejdes af både elever, personale og forældre.

Ideen med grundloven er, at den skal bygge på værdier, som al-le er med til at definere – og at den danner grundlaget for det fag-lige og sociale samvær og samar-bejde, som skolen skal danne ram-me om. ■


FRYDENDALSVEJ

25 års jubilæumJeanette Jensen, serviceassistent i Københavns Lærerforening, kan 1. december fejre 25 års jubilæum i foreningens tjeneste.

Alle, der har deres gang i KLF’s to huse på Frydendalsvej som mø-dedeltagere, korsangere, ansatte, valgte eller som leverandører af fødevarer og flasker, vil vide at sætte pris på Jeanettes indsats i husene, for som bekendt laver kaf-fen ikke sig selv, skønt Jeanette somme tider får det til at se sådan ud, ligesom orden i køkken og kantine samt oprydning og rengø-ring efter hektiske dage i kontorer og mødelokaler kræver sin kvinde.

Alligevel har jubilaren nu slået sine folder som uundværlig blæk-sprutte i 25 år og samtidig haft overskud til en lun bemærkning i forbifarten og en hyggelig sludder ved køkkenbordet.

pg

MINDEORD

Rolf NielsenDen 11. oktober døde vores af-holdte og pensionerede kollega Rolf Nielsen efter længere tids svær sygdom.

Rolf blev ansat som lærer på Randersgades Skole i 1979 og blev

giver sjældent mening for disse elever. Derfor skal der ikke sættes flere elever i klasserne på special-skolerne.

Der findes ingen eller ganske lidt undervisningsmateriale, der er fremstillet til vores elevgruppe. Lærerne skal derfor selv udvikle og producere dette materiale. Dis-se undervisningsmaterialer er in-dividuelt tilpasset til eleverne ud fra deres funktionsniveau, faglige niveau, interesser og læringsstil, og det kræver megen forberedel-sestid. Det giver derfor ingen me-ning at skære ned på lærernes for-beredelsestid, hvis man ønsker at give disse elever samme mulighed for undervisningsmaterialer som i den almene folkeskole. Ønsker vi ikke det, Anne Vang?

Eleverne på en specialskole har en mangfoldig vifte af diagnoser, syndromer og funktionsnedsættel-ser. For at kunne udvikle elevernes potentialer bedst muligt har vi et tæt samarbejde med andre fag-grupper: Pædagoger, fys- og ergo-terapeuter, talepædagoger, tandlæ-ge, skolelæge, psykologer og so-cialrådgiver mm.

Ifølge analysen bruger special-lærerne 16 procent af deres tid blandt andet på dette samarbejde. Analysen foreslår en nedskæring til 1-3 procent. Forestiller man sig, at alt eller noget af dette samarbej-det ophører? I givet fald hvem skal vi så undlade at samarbejde med, Anne Vang?

Analysen foreslår også, at man fyrer en fjerdel af speciallærerne og ansætter billigere personale-grupper til at undervise i stedet.

D E A D L I N E T I L K K 19D E R U D KO M M E R

8. D E C E M B E R

E R F R E DAG 26. N O V E M B E R

PETE

R GA

RDE

Dette forslag gælder kun special-skolerne – ikke den almene folke-skole. Hvorfor denne forskel?

Lærerne har i kraft af deres ud-dannelse og som følge af den kul-tur og tradition, der ligger i lærer-faget, fokus på målsætning, plan-lægning, strukturering og evalue-ring. Disse elementer er gennem-gående for al undervisning, hvad enten der er tale om matematik i 5. klasse, tysk i 9. klasse eller spe-cialundervisning for elever på et lavt funktionsniveau. Lærerne tænker didaktisk – det er vi ud-dannet til.

Hvordan kan det være en fordel for elever med udviklingshæm-ning at blive undervist af folk, der ikke er uddannet til at undervise, Anne Vang?

Eller forestiller man sig, at der findes elever på specialskoler, der ikke behøver undervisning? I givet fald hvem er det, Anne Vang?

Alle disse triste tiltag peger kun i en retning. En forringelse af un-dervisningen på specialskolerne, en udhuling af fagligheden og en negativ forskelsbehandling af en lille og svag elevgruppe. Det må ikke ske.

Lad mig slutte med et citat fra Salamanca erklæringen:

’Alle børn har en grundlæg- gende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og op-retholde et acceptabelt læringsni-veau’.

Lad os holde fast i det, Anne Vang. Så drop nedskæringerne på specialskolerne.

På vegne af lærerne på Øresunds-skolen, Birgit Knudsen, læsevejleder

Redaktionen har forelagt indlægget for BUF, der henviser til direktionens svar til Øresundsskolen i KK 17.


på skolen frem til sin pensione-ring i 2008. Rolf underviste inden for mange fagområder, men hans hjerte brændte især for musik og billedkunst. Rolf havde et stort kreativt gen, hvilket skolen nød stor gavn af ved temauger og til skolens forårskoncerter.

Rolf var børnenes lærer, og han nød at være sammen med dem, både når det var fagligt i timerne eller ved assistance i lektiecafeen, hvor han hyggede med eleverne og sørgede for, at der også var lidt godt til maverne.

I musikundervisningen brugte Rolf sine evner på at gøre eleverne begejstrede for musikkens verden, og Rolfs elever optrådte ofte ved skolens morgensang.

Island var også et område, der optog Rolf, da han havde person-lig tilknytning til øen. Dette fik eleverne glæde af i Rolfs undervis-ning, og lærerne kunne dagen før påskeferien få glæde af et nystegt lam, som Rolf havde tilberedt.

Rolf har på skolen været en om-sorgsfuld kollega, som både tog hånd om nyansatte og som deltog engageret i alle sociale arrange-menter på skolen. Han var en glad og festlig kollega – og ofte den der holdt ud ved skolens fester og låste af efter de sidste.

Selv efter sin pensionering kom Rolf på skolen, hvis der var brug for assistance og stillede villigt sin viden til rådighed. Vi kommer på skolen til at savne Rolf med hans søde og drengede væsen.

Til begravelsen var kirken fyldt med hans store familie, venner, gamle kolleger og gamle elever.

På kollegernes vegneVibeke Backlund og Kira Schlifer

SENIORAFDELINGEN

AfdelingsmødeJulemøde med glögg, tirsdag 14. december kl. 11-14 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.Madpakke medbringes, øvrige for-nødenheder fås til sædvanlige pri-ser.

Næste afdelingsmøde bliver tirs-dag formiddag 11. januar.

SeniorkoretKoret synger onsdag 15. december i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Næste kordag er onsdag 12. ja-nuar.

Johs Huss

NOTER

MusikPå halvdelen af skolerne overhol-des Undervisningsministeriets vej-ledende timetal, og undervisnin-gen varetages af kompetente lære-re.

På den anden halvdel er under-visningen i realiteten ophørt. Så-dan lyder konklusionen fra Finn Holst, ph.d.-stipendiat ved DPU, der har forsket i musikundervis-ning. Han konstaterer, at resultatet bliver, at halvdelen af nutidens skoleelever forlader skolen uden at have fået nogen musikalsk dannel-se af betydning.

DPU

Offentligt ansatte står i kø ved innovationspuljeMedarbejdere i den offentlige sek-tor er fulde af ideer til, hvordan den offentlige sektor kan udvikles på trods af krise og besparelser. Interessen for en statslig pulje på 20 millioner kroner til medarbej-derdreven innovation er i hvert fald langt større, end pengene rækker til. KK’S MAIL: [email protected]

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENØstrupDet landskendte begreb ’Østrup, København S’ er gået over i historien. Skoleinspektør Chr. Østrup er gået af med pension. I kolerasommeren 1853 findes begyndelsen til den smukke virksomhed ’Københavns skole-børns landophold’, og Chr. Østrup har været med siden 1927, da han som KK’s repræ-sentant kom med i komiteen. Han har sendt tusinder af kø-benhavnske skolebørn på landet hver sommerferie. Der er grund til at kippe med flaget for hans utrættelige indsats.KK, nr. 35, november 1960

FOR 25 ÅR SIDEN50 års skolepsykologi I anledning af jubilæet udtaler chefpsykolog Bjørn Glæsel bl.a.: ”Vi kikker også nysgerrigt og ind imellem tvivlende på en række administrative og orga-nisatoriske forhold i hele spe-cialundervisningsvæsenet. Det er da ikke sikkert, at specialun-dervisningen netop skal se ud, som den gør i dag. Det er sik-kert, at vi savner en fleksibilitet, når akutte problemer opstår, og der bør sættes støttelærer ind. Kan vi ikke få flere ressourcer, så kan vi måske i samarbejde med andre gode kræfter i skole-væsenet og organisationerne få rokeret og skabt noget bedre”.KK, nr. 36, november 1985


Der er kommet i alt 80 ansøg-ninger, siden puljen blev lanceret som en del af den trepartsaftale, som offentlige lønmodtagere og arbejdsgivere indgik med regerin-gen i 2007. Med den tredje og sid-ste ansøgningsrunde, som netop er afsluttet, har der været en sam-let efterspørgsel, der er langt stør-re, end den ret lille pulje kan imø-dekomme.

Hidtil har puljen uddelt 13 mio. kr. til i alt fire projekter. Så nu er der kun penge tilbage til cirka fire projekter ud af de i alt 36, der har søgt i den sidste runde.

FTF Resonans

Tina Nedergaard vil have læ-rerne til at undervise mere Undervisningsminister Tina Ne-dergaard beklager, at det ikke er lykkedes kommunerne at få lærer-ne til at undervise mere.

Hun ønsker, at de skal stå foran tavlen 20 procent længere end i dag.

DLF

Inklusion ikke en spareøvelseTirsdag 9. november var under-visningsminister Tina Nedergaard atter i samråd i Folketingets Ud-dannelsesudvalg. Pernille Vigsø Bagge og Pernille Frahm, begge fra SF, indkaldte til et samråd, der endte med at vare to timer.

Samrådet handlede blandt andet om folkeskolens økonomi og hen-synet til de svage elever.

Den skrantende økonomi i den danske folkeskole nærmer sig et faretruende niveau og kan få lang-sigtede negative konsekvenser, me-ner de to uddannelsesordførere.

”Vi er dybt bekymrede for, at besparelserne på folkeskolen får endnu færre unge til at tage en ungdomsuddannelse. Dertil kom-mer, at regeringen slynger om sig med ufinansierede løfter på folke-

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTETLEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • • WWW.KLF-NET.DKLedige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden.Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

L E D I G E L E J E MÅ L I K L F’S E J E N D O M M E

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 30 10/11 Fyraftensmøde om skoleudbygning

Vejledning om gennemførelse af større byggesager

Nr. 29 10/11 Vedr. referat af KLF’s ordinære generalforsamling 2010

Referat af KLF’s ordinære generalforsamling 2010, formandens

mundtlige beretning og vedtagen resolution.

Nr. 28 10/11 Kursus om tillidsrepræsentantens rolle ved forflyttelser eller

afsked

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k


skoleområdet, løfter som skal fi-nansieres med SU fra hjemmebo-ende studerende. Det kan vi som SU-forligspart slet ikke gå med til”, siger Pernille Vigsø Bagge.

Samrådet var det seneste i en lang række med skiftende under-visningsministre om den økono-miske virkelighed i skolerne, som også DLF gentagne gange har af-dækket gennem analyser af kom-munernes budgetforlig.

Men også en rapport fra BDO Kommunernes Revision om folke-skolens økonomi blev behandlet på samrådet. Her kom ministeren med en væsentlig erkendelse, vur-derer Pernille Frahm.

”Undervisningsministeren næg-ter stadig, at ministeriets tal ikke siger noget præcist om serviceni-veauet, altså hvor mange penge, der er til undervisning. Men nu erkender hun dog, at ministeriets tal omfatter alle udgifter til folke-skolen herunder lærernes pension. Mens BDO undersøgelsen jo net-op er renset for disse beløb”.

På samrådet sagde undervis-ningsminister Tina Nedergaard, at det ikke er led i en spareøvelse, når flere elever integreres i nor-malundervisningen.

En rundspørge fra Danmarks Lærerforening har dog dokumen-teret, at kommunerne sparer på såvel specialundervisningen i nor-malklassen som den udvidede specialundervisning.

”Jeg er selv lærer og har beskæf-tiget mig meget med specialun-dervisningsområdet. Så jeg ved hvor svært det er for lærerne at skulle undervise under de vilkår”, siger Pernille Frahm.

Pernille Vigsø Bagge vil ikke af-vise at indkalde undervisningsmi-nisteren til endnu et samråd om rapporten fra BDO, fordi dagens samråd ikke kastede tilstrækkeligt

lys over den økonomiske situation i folkeskolen.

DLF

Fup og fakta om arbejdstidOECD´s sammenligninger af læ-rernes undervisningstid er ubru-gelige, og derudover fortolkes de ofte forkert i den danske debat.

Danske lærere beskyldes ofte for at undervise færre timer end læ-rerne i flertallet af OECD-landene.

Disse påstande tager typisk ud-gangspunkt i OECD´s sammen-ligninger af lærernes undervis-ningstimetal på de lave klassetrin, hvilket i sig selv giver et ufuld-stændigt billede, fordi lærerne i nogle lande underviser efter helt andre regler på de høje klassetrin end på de lave klassetrin. Noget som ikke gør sig gældende i Dan-mark.

Dette kan illustreres af en sam-menligning med Finland. Ifølge tabellerne i OECD´s Education at a Glance 2010 underviser lærerne i Finland på de små klassetrin 4% flere timer om året end de danske lærere. Men på de høje klassetrin underviser de danske lærere ifølge OECD´s tal 9% flere timer om året end de finske lærere. En sam-menligning, der kun beskæftiger sig med tallene for de lave klasse-trin er dermed højest misvisende.

Endnu vigtigere er det dog, at OECD tillader landene at bruge så forskellige opgørelsesmetoder, at tallene generelt er helt ubrugelige som sammenligningsgrundlag. Således oplyser nogle lande maxi-mumstimetal og andre inkluderer pauser i undervisningstimetallet. Hvis man regnede sådan i Dan-mark, ville Danmark blive helt an-derledes placeret i OECD´s ran-king.

Danmarks Lærerforening har tidligere demonstreret dette gen-

nem en grundig analyse af OECD’s tal for lærernes undervisningsti-mer på de lave klassetrin i Educa-tion at a Glance 2005. Her ses blandt andet, at hvis man for Dan-marks vedkommende ligesom Holland havde brugt både maksi-mumstimetal og inkluderet pau-ser, ville Danmark fremstå som det land i OECD, hvor lærerne underviste næstflest antal timer.

Og Danmark ville, afhængigt af hvilket opgørelsesprincipper man anvendte, kunne placeres fire vidt forskellige steder i OECD´s ran-king.

95 procent er urealistiskUrealistisk, at 95 procent af en skoleårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, siger Skole-rådet En ny rapport viser, at der er lang vej til regeringens mål om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddan-nelse.

Ifølge rapporten gennemførte 65,6 procent af folkeskolens år-gang 2002-03 en ungdomsuddan-nelse. Men ifølge regeringens mål-sætning burde landsgennemsnittet have ligget på 73,6 procent. Kun 86 ud af 985 skoler fra undersø-gelsen opfyldte deres individuelle mål, skriver Berlingske Tidende.

”Det er et vigtigt wake up call til alle skoler og kommuner”, siger medlem af Skolerådets formand-skab, Simon Calmar Andersen, til avisen.

”Indtil nu har vi haft en målsæt-ning om, at 95 procent skal ud-dannes, men det har været et ure-alistisk mål for folkeskoler med mange ressourcesvage elever. De får nu en mere realistisk målsæt-ning, mens næsten alle elever fra skoler med en ressourcestærk elev-gruppe skal tage en ungdomsud-dannelse”, siger han. ■


I begyndelsen af november holdt Sankt Annæ Gymnasium åbent

hus, hvor børn og forældre kunne kigge indenfor og se skolen, hvis de havde i tankerne, at den kunne være noget for dem. Sankt Annæ’s folkeskoleafdeling modtager elever fra 3. klasse, der har særlige anlæg for at synge.

I undervisningen lægges der stor vægt på sang, korsang og musik, og det er muligt at gennemføre et skoleforløb her fra 3. klasse til og med studentereksamen. Sankt An-næ er en kommunal skole i Kø-benhavn, men den modtager også elever fra andre kommuner. For at komme ind på skolen, skal elever

I to klasselokaler kunne kommende aspiranter prøve, hvordan det er at være til optagelsesprøve på Sankt Annæ – de så ud til at kunne lide det.

løft, når det gælder sang og musik, sagde Povl Markussen.

Desuden fortalte elevrådsfor-mand Masha fra 9.v om sine ind-

Sankt Annæ Pigekor bød velkom-men med ’I skovens dybe stille ro’.

VELKOMMEN I SANGSKOLESankt Annæ bød kommende elever og forældre vel-kommen ved indbydende åbent hus dag med sang.

bestå en lille sangmæssig optagel-sesprøve. Det er hjemskolens klas-se- og/eller musiklærer, der ind-stiller eleven til optagelsesprøve, men interesserede forældre kan også gøre det.

OGSÅ ALMINDELIG SKOLEVed åbent hus dagen bød rektor Povl Markussen velkommen til forældre og børn i en fyldt kon-certsal og inviterede alle til at be-søge klasse- og faglokaler, for sko-ledagen var forskudt, så der var arbejdende elever og lærere i alle lokaler den dag sidst på eftermid-dagen.

– I er sikkert gode til at synge i forvejen, men her kan I få et lille

Også i dramalokalet var der trængsel. Mens eleverne lavede små sponta-ne optrin på gulvet, trængtes forældre og børn ved indgangen.

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE


tryk fra sit første møde med sko-len:

– Jeg kan huske, at jeg syntes al-ting var stort. Her var der koncert-sal, stor idrætshal og egen svøm-mehal, men hurtigt fandt jeg ud af, at det også er en ganske almin-delig skole – et godt samlings-punkt hvor vi mødes i klasserne, i elevrådet, og hvor vi ofte synger og spiller sammen med vennerne.

Som et ekstra velkommen var der fælles regnvejrssang i novem-ber, ’Jeg vil male dagen blå’. Allere-de her lå korkvaliteten i et ekstra-ordinært leje for fællessange.

PRØVE PÅ OPTAGELSESPRØVEI klasselokalerne arbejdede elever og lærere som sædvanlig med ma-tematik og dansk, håndarbejde, billedkunst og drama. I det flotte, nyrenoverede naturfagsområde kunne forældrene se eksperimenter inden for natur/teknik. Mest op-mærksomhed tiltrak øvelokalerne for korene sig. Arbejdet her virke-de både krævende og professio-nelt, naturligvis, for det er jo for-udsætningen for at nå det høje ni-veau, der karakteriserer drenge- og pigekoret.

I to lokaler var der eksempler på optagelsesprøver, så forældrene kunne se, hvad de muligvis sender deres børn videre til. Ved en opta-gelsesprøve skal børnene lave små tone-, rytme- og tekstprøver. Det virkede ikke afskrækkende, men nok stimulerende, for gæsterne forlod lokalet med smil på læben.

Åbent hus dagen blev afsluttet i koncertsalen, hvor pigekoret og derefter drengkoret sang, så de færreste nok har været i tvivl, om det er umagen værd at gå på Sankt Annæ. Også sceneoptræden mest-rer korsangerne, så den får æsteti-ske kvaliteter. ■

pg

Anne Jul Nielsen, lærer på Utterslev Skole, fortæller om den naturfaglige profilskole til Undervisningsministeriets videomagere.

UDDANNELSESFORUM

Hen over to dage blev Uddan-nelsesforum afholdt i forrige

uge i Bella Center. Et kolossalt pro-gram med mange små foredrag og talrige udstillinger blev afviklet til glæde for lærere, administratorer og ikke mindst it-nørder, der kun-ne slå sig løs i de utroligste pro-grammer.

Overalt var der smartboard og fladskærme, og udstillingen var li-ge så meget et udstillingsvindue for alle de firmaer, der producerer software og tekniske finesser. Sjovt var det også, at en del skoleelever var med for i praksis at demon-

strere, hvad al den teknik kan bru-ges til, både i målrettet undervis-ning og i leg – hvis de to ting el-lers kan adskilles, for sådan ser det ikke ud, når eleverne drøner rundt med mobiltelefoner og gps-mod-tagere for at løse lærerens kræven-de opgaver.

PROFILSKOLEPROFILERDe københavnske skoler var mar-kant repræsenteret ved elevarran-gementerne. Elever fra Gasværks-vejens Skole demonstrerede sam-men med deres matematiklærer Henrik Buchardt Kronborg, hvor-

Uddannelsesforum var i år fl yttet til Bella Center efter syv år i Odense. Det store udstillingsareal gav plads til mange besøgende både ved udstillingsstande og talrige faglige oplæg.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE


SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikel-

søgning over

forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr

Så tag dem på ø-ferie på vores

egen ø Torø ved Assens på Fyn.

Du kan nå de to pragtboliger, der

ligger 100 meter fra vandet, på

to timers bilkørsel fra Køben-

havn, og så har I fred og ro for

alle pengene – 3.500 kroner/uge.

Se nærmere på herlighederne

på www.klf-net.dk og bestil hos

Kolonierne: 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØPÅ WWW.KLF-NET.DK

▲

dan mobilen kan inddrages i ma-tematikundervisningen. Utterslev Skole præsenterede på forskellig vis deres arbejde som naturfaglige profilskole, Sønderbro Skole viste sig som kreativ-musisk profilskole og Randersgades Skole var med som international profilskole.

INNOVATIVE UDFORDRINGERPædagogisk It præsenterede et samarbejde for elever i 6. klasse fra tre skoler, Bellahøj, Hyltebjerg og Sølvgade. Eleverne arbejder kreativt med lyd-, video- og 3D-programmer. Først har de været på kursus i at bruge programmer-ne, og derefter blev de undervist af en arkitektstuderende.

En gruppe arbejder med lyd, en anden med UFO-fantasier i video og en tredje lavede et varetegn for Uddannelsesforum, der er placeret oven på Bella Center – det hele i 3D, så man kan se og rotere det fra alle vinkler og sider.

– Når eleverne arbejder sam-men om opgaverne, kommer de

hele tiden med nye ideer og giver respons til hinanden. Det giver dem en masse energi. Og de sy-nes, det er spændende at arbejde med et virtuelt medie, fortæller pædagogisk konsulent Leif Peter-sen, der ser, hvor dygtige børn bli-ver på en computer, nu hvor de vokser op med teknikken.

– De udvikler deres taktile og visuelle sanser og kan næsten ud-vikle hvad som helst i program-merne, siger han.

Pædagogisk konsulent Torben Nielsen er langt inde i UFO-fanta-sier sammen med sine elever, der stiller skarpt på æstetikken i græn-seområdet til billedkunst, hvilket fremgår af elevernes indbyrdes diskussioner.

– Eleverne bliver nødt til at sæt-te ord på deres synspunkter, og derfor ligger der en bevidstgørel-sesproces i arbejdet. De finder på forbedringer og får ideer til at eksperimentere. Det er netop kri-terierne for at fungere i en kreativ proces, fastslår Torben Nielsen. ■

Ulla-Britt Sabroe, skoleleder på Sølvgades Skole, var med, da hendes ele-ver fra 6. klasse lavede Bella Center med UFO-agtigt varetegn på taget i 3D, mens pædagogisk konsulent Leif Petersen har et øje med.


Møde 28. oktober 2010ORDINÆR GENERALFORSAMLINGFormandens mundtlige beretning blev tilrettet, tidsplan for ordinær generalforsamling godkendt. Der var indsendt en resolution fra Sortedamskolen vedr. inklusi-on. Bestyrelsen blev enig om nogle forslag til tilretninger, der drøftes med forslagsstilleren. Bestyrelsen kunne i øvrigt tilslutte sig resoluti-onens sigte.

ANALYSE AF SPECIALOMRÅDETEt notat om høring om ’Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige folkeskole – hvad skal der til for at det lykkes?’ Høringen sker i forbindelse med rapporten om ’Analyse af specialundervis-ningen’ og planerne om at inklu-dere flere elever med særlige be-hov i den almindelige folkeskole. Høringen finder sted onsdag 24. november fra kl. 17-20. Børne og Ungdomsudvalget inviteres.

Endvidere har vi inviteret pro-fessor Niels Egelund, skoleleder Lone Beyer, Frejaskolen og børne- og familiechef Preben Siggaard, Herning Kommune.

KLF’S DRIFTSREGNSKAB Der forelå ’Kommentarer til det foreløbige driftsresultat efter 3. kvartal 2010’. Det forventes, at året ender med et overskud. Bestyrel-sen tog dette til efterretning.

KURSER/KONFERENCER Invitation til Skolerigsdag 2011: ’Folkeskolen – liv og læring’ den 13.-14. januar 2011. Ane Lykkega-ard og Jan Maslak tilmeldes.

SEKRETARIATET ORIENTERER Efter 5-6 år kan man nu se en afslutning på Accenture-sagerne. Vi har tidligere nævnt, at Køben-havns Kommune har den bedste licitationspolitik, men den følges ikke! Ulykkerne har ramt alle mu-lige – ansatte som fagforeninger. KLF vil tage sagen op i KKF, hvor alle faglige organisationer er repræsenteret. ■

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK

Se videoklip på KLFTV !

Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

Stormøde på Gerbrandskolen om skolesammenlægninger på Ama-ger – 400 forældre mødte BUF’s ledelse. Se reportage på klftv.dk

TV fra ordinær generalforsamling i Korsgadehallen med blandt an-det talere. Reportage på klftv.dk

Få nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF på SMS

S E N D ’ K L F ’ T I L 1231

* Det koster normal

SMS-takst at ti lmelde sig.

Herefter er det gratis.

Ønsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send ’KLF STOP’ ti l 1231

Det koster normal SMS-takst

at afmelde sig tjenesten.

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.


Alt tyder på, at BUF’s Analyse af Specialområdet er lavet af økonomer/jurister med dårligt kendskab

til specialundervisning. BUF kunne ikke bruge sine egne pædagogiske eksperter – de er enten fyret eller flyttet. Der er ingen pædagogisk tænkning bag analy-sens anbefalinger. Før analysen kom, var ideer fra Specialreformen afprøvet i to distrikter i cirka to år. Det skulle undersøges, hvordan 10 procent af resur-serne på specialområdet kunne omprioriteres til al-menområdet. I mellemtiden visiteredes flere elever til specialundervisningen, og BUF har kun kunnet om-prioritere fem procent af resurserne.

BUF’s ønske om at fastholde specialskolepladser på 2007-niveau har vist sig at være helt forfejlet. Der kommer 20 flere elever på Fensmarkskolen og 50 fle-re elever på Skolen i Charlottegården de kommende to år. En af BUF’s løsninger er hjælp fra kompeten-cecentrene. Det lyder godt, men de fleste skoler har ikke råd til at købe kompetencecentres ekspertise.

Analysen anbefaler at reducere specialskolelærernes tid til forberedelse og ’andre opgaver’. Det anbefales, at ’ikke-undervisere’ overtager undervisningsopgaver

– det er dybt problematisk. En gennemgang af special-skolernes Kvalitetsrapport 2010 viser effekten af ned-skæringer, og der er stor utilfredshed med de mang-lende resurser.

På de almindelige folkeskoler lykkes det enkelte skoler med økonomi til det at finansiere særlige grup-per og familieklasser som løsning på krav om yderli-gere inklusion. En skole har gennem de sidste syv år gennemgået store forandringer og har i dag 34 fuld-tidsansatte lærere mod tidligere 40 – med godt og vel samme elevtal. Skolen måtte oprette klasser med stør-re elevtal og frigive lærerresurcer til elever, der kræver mandsopdækning. Resultatet er et ringere undervis-

Ved at åbne for ikke-læreruddannede undervisere vil serviceniveauet måske stige i skolerne.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

ningsmiljø, dårligere arbejdsmiljø for medarbejderne, øget fravær blandt personalet, mindre faglighed og flere konflikter mellem eleverne og mellem elever og medarbejdere. Inden politikerne laver om på special-tilbuddet, burde de have bedre kendskab til special-området. KLF inviterer dem til en høring 24. novem-ber. ■

BUF’S REGNEDRENGE SKAL TIL SPECIALUNDERVISNING

AF JAMAL BAKHTEYAR, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2010

KK 19: 8. december/uge49sidste frist: 26. november

UDGIVELSESPLAN 2011KK 1: 12. januar/uge 2sidste frist: 1. januarKK 2: 26. januar/uge 4sidste frist: 14. januarKK 3: 9. februar/uge 6sidste frist: 28. januarKK 4: 2. marts/uge 9sidste frist: 18. februarKK 5: 16. marts/uge 11sidste frist: 4. martsKK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. april

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2010 OG 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

FREMMEDSPROG · 6.-10. KLASSE

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(155

36) K

K18

-201

0

Bog II: Samtale og præsentation

Bog I: Ordforråd og samtale

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

Documents

KK 18-2010