KKMMKK KKlluubbnnyytt NNyytt ffrraa kklluubbbbeenn.. 1188.. jjuullii 22001188

Panik - ingen aftensmad Der var fremmødt "hele" 6 medlemmer i sommervarmen - der var sørme trængsel i lokalerne! Resten var enten ferieramte, sygemeldte eller borte af anden årsag. Martin så Tour de France derhjemme på TV, og han havde meddelt Flemming, at han ikke kom denne aften. Men maden???

Hvad er det? Ingen gryder eller nogen i gang med aftensmaden? Det står bare tomt og koldt hen. Medlemmernes maver begynder allerede at knurre. Skal vi spise ude i aften? Er der bestilt bord på Noma? Mon No-ma kan leve op til sidste uges menu fra Martin, der måske har en frem-tid som chefkok hos Noma? Øde ligger det hele hen. En køkkenørken, om I vil, hvor der burde sum-me af liv og gavnligt arbejde. Det kunne have kogt og brast af hjertens lyst. Gryder, potter og pander svunget gennem himmelrummet i virke-

trang og kreativ skaberlyst. Men nej, der var helt stille. Hvem var skyld i det? Det kan I læse om senere i dette "anklageskrift"! ("J'Accuse…!" (jeg anklager) frit efter den berømte avisartikel af Èmile Zola med samme titel). Hvad skulle vi nu gøre? Oven i kom, at Michel (på Bali) og Witzel også havde meldt afbud, og Per ville først komme næste gang efter sin ferie. Altså - ingen aftale om aftensmaden.

Intetanende om aftenens kritiske mad-situation, står Hule og Jan i en længere diskussion om højden på traceen. Som om det var vigtigt i for-hold til maden? Jan siger, Hule for pokker, vi får aldrig plads til dine 88 skinnerækker, de kan bare ikke være der. Jan er på grådens rand nu, og han kigger ned, for han er meget ked af det. Det hjælper jo heller ikke, at Hule bare bliver sur og spreder armene ud, alt imens han siger, så kommer du aldrig me-re hen til bordet, og du må ikke være med længere, hvis ikke du kan se det smukke i 88 spor ved siden af hinanden - Jansemand! Slut siger jeg bare……Jeg synes, du skal gå ind at hjælpe Henrik i rum 2 i stedet for. Men, det bliver nok godt igen. Hule er aldrig sur ret længe. Jansemand er fuld af fortrøstning.

Til alt held havde den kære (?) formand, indkaldt til byggemøde, hvil-ket Per gerne ville være med til, så han dukkede alligevel op ved 17-tiden. Ingen mad? Det sørger jeg for kære medlemmer, svarede Per resolut. Vupti, og Per var ude at købe ind. Super godt initiativ fra Pers side - frelst.

Mon det nu også passer med sporforløbet fra rum 5 og 6 ? Det ser lidt mistænkeligt ud. Og så er der hul midt i det ene spor. Men det er natur-ligvis planlagt. Her dumper lokomotivet ned i det underjordiske via en elevator, der senere bliver monteret. Martin har vist også meldt fra næste onsdag, hvor han skal ud at cykle sammen med sit TV, så Per vil sørge for maden. Måske to retter? Inde i rum 7 med Nørre Sundborg var der god gang i stiksav og "gal-ger". Det ser godt ud og begynder at ligne noget. Jan og Jørgen var at-ter under kyndig, men bestemt vejledning af Flemming, og de tre sør-gede for god fremdrift. I rum 2 går det lidt mere træls. Henrik fik en ide om at lime en tynd korkstrimmel på siden af de smalle tracen og dermed mere plads til ballast. Men ellers ingen aktivitet. Skovnissen (stenaldermanden?) LT fortsatte med at få lagt ballast og male hver eneste skærve for sig i den rigtige farve.

Rune fortsatte arbejdet med sine ledninger, mens mester* var på cy-keltur til Paris. Det er godt nok en lang vej på ca. 1200 kilometer for at nyde naturen. Måske overhaler han de professionelle cykelryttere, og Martin ser ham på fjernsynet. Det vil nok vække Martin, kan vi håbe. Efter aftensmaden med "skovruller" blev der afholdt byggemøde og opfølgning fra det sidste bestyrelsesmøde efterfulgt af et kort redakti-onsmøde for det kommende nummer af Mosebanen. Aftenen sluttede med en diskussion om planer for anlægget og frem-driften, så vi kan vise kørsel til beboerdagen. * Rune er ikke længere på fornavn med Bent. Det har været vigtigt for de to at få lagt en ny linje, hvor der er et skarpt skæl mellem lærer og elev. Derfor har Mester (Bent) slået fast, at han ikke længere ønsker den fri-vole tiltaleform fra Runes side, hvor denne i flæng anvender Mesters fornavn. Det er upassende, har mester fastslået, og det kan man jo godt forstå, og Rune skal jo lære det! Der må herske en stram værkstedsdi-sciplin, det ved enhver.

Ja, ja - der sker ikke en rygende fis her i rum 2. Nej, Tutte-nusen har jo været fraværende. Man kan ikke både sidde i en liggestol på et International Hotel Resort og så passe sin dont i rum 2. Det er fysisk umuligt.

Det er gået heftigt til med at få kalket gården, så det sprøjter over alt. Husk afdækning. Eller måske er der tidlig vinter i Skovby?

Rune - har du set det sidste nummer af klubnyt? Næ, er det udkommet? Hvem er nu hængt til tørre på den mærkelige klubnyt? Måske formanden, den lille tutte-nus? Rune var denne dag i sit "kloge-hjørne". Han var fremme med een blandt mange af sine spændende teorier. Han bedyrede mig følgende: At "først skulle den lidt ind", "så skulle den lidt ud", "så lidt ind igen" og så fremdeles. Der gik lang tid, inden jeg kunne koncentrere mig om at finde ud af, hvad der i virkeligheden lå bag disse udfordrende ord. Jeg tog noget fejl, må jeg indrømme! Mester var ude at rejse, og det forvirrede tydeligvis Rune. Åh, hvor han savnede retning denne aften. På billedet spiller han et spil, som han havde lært af Martin, på telefonen - hvad skulle han ellers tage sig til? Han fortalte mig, at han intet kunne lave, fordi alt skal godkendes af mester! Hvis man gør noget forkert, så falder der brænde ned. Så Rune skulle absolut ikke have klinket noget. Vi må håbe, at Mester snart kommer tilbage, for ellers får vi ikke rullet de sidste 100 km lyserødt kabel ud. Så kan vi kun køre fra Skovby til Hollested på åbent hus dagen, og så går formanden vel op og lægger sig! Den lille og følsomme Tutte-nus.

Skrækken står fortsat malet i medlemmernes ansigter over udsigten til ingen aftensmad. Men Per trådte i karakter og sørgede for skovruller og nye kar-tofler, så aftenen kunne forløbe roligt og ikke noget med oprør, og hæng den "stakkels" formand, som holdt ferie i sidste uge og nød flere udsøgte mid-dage og is i gode mandestørrelser. (Ja, han skal nok tænke på sig selv…) Jaeee, der skete jo det, at nogle få af os, som har rigtig meget forstand på Tours de France, fik en god snak om stærkt farvede trikoter - altså de stramme med masser af spandex i. Vi diskuterede lidt frem og tilbage, og efter lidt tid besluttede vi os for at forsøge at finde frem til, hvem i klubben, som ville se rigtig godt ud i en stram trikot? Det var ikke nogen nem opgave. Den krævede ganske vanskelige og realistiske overvejelser. Indtil kom vi frem til svaret: INGEN - desværre….. Nå syntes vi, det var måske en lidt hård konklusion. Kunne vi nedgradere kravene et eller andet sted. Ja, var svaret. Vi tænkte så på, hvad der ville ske, hvis Dannebrog var på trikoten. Det ville jo se godt ud. Så tænkte vi, hvad nu hvis standartmedlemmet fik en trikot på med dannebrog på brystet? Vi valgte af dele tesen i to dele. At få den trukket på med-lemmet kunne såmænd nok lade sig gøre, stoffet er jo meget fleksibelt og holder til megen og voldsom overlast, men hvad med dannebrog? Jo, nu er det således, at vort gamle flag opdeles i to felter på henholdsvis 1/3 og 2/3 størrelse. Men, hvis medlemmet fik sådan èn på, ville felterne så ikke strække sig i forholdet 1/6 og 5/6 hen over den nedre del af brystet? Det kunne jo aldrig gå an!

Så er der is, der består af ca. 1/3 is, 1/3 champagne og 1/3 flødeskum, suppleret med jordbær og nektarin i skiver. En herlig eftermiddag i Friedrichstadt efter besøg i den lokale modeljernbane Sauber klub, der er et besøg værd. Gad vide hvad de nu finder på i klubben i Dänemark? Jeg er ikke helt tryg ved situationen. Jeg anklager. Her sidder bourgeoisiets repræsentant nummer 1. Henrik, indrøm det, du har aldrig sikret, at der var mad på bordet i onsdags. Du sad og mæskede dig i overflod og ubehersket velstand. Se pa antallet af skeer, trædimser og paraplyer, som er stukket i isen, så den er færdig at tippe over. Ind-hold ca. 1 million kalorier. På billedet filosoferer Henrik over isens gavnlige virkning på sin helse, men tænker han, noget sådant ville aldrig gavne klubbens medlemmer - aldrig. Slanke dem skal jeg, hi, ha, ha, fugls føde skal de få, og dette billede som vil få dem til at savle, så kender de deres plads i hierarkiet. Nå kone, gider du række mig min cigar, jeg ønsker at ryge efter måltidet! Det er den sande historie, indrøm det bare Henrik!

Her er ved at blive planlagt landevej fra Sundby til Nørre Sundby. En pæn stigning op ad bakken, men intet at sammenligne med Tour de France stig-ningerne. Og dog, vi ser vejen til Alpe d'Huez i baggrunden, en stigning uden for kategori! (Se pilen). Der er et problem! Og det er, at vi kan ikke længere anvende vaterpasset andre steder, da det skal ligge der for at understøtte stigningen.

Uha. Klubbens skovnisse Snuske-bassen (in cognito) har åbnet for sin hemmelige æske (Pandoras æske), klar til undersøgelse af medlemmernes indre organer i de nedre regioner. Bed til, at det må gå godt. Hule ser ud til at være klar til den første undersøgelse, mens Jan ser lidt betuttet ud. Gælder det alle medlemmer?

Så er Hule klar til Snuske-bassens undersøgelse og holder fast i sine ædle dele, mens Rune holder på hovedet og klar til opkast. Hvis der opstår proble-mer, er der værktøj på bordet til et hurtigt indgreb. Forbindingskassen er fyldt op med tamponer og gaze. Jeg manglede olie til latexhandskerne, hvilket hindrede (over)indgrebet. Men, der kommer andre dag. Rune holder fast i Hule, fordi Hule krummer sammen og er nervøs og græder lidt, han vil ikke, men det ville have været til hans eget bedste! Desværre.

Der arbejdes så hårdt i rum 7, at boremaskinen begyndte at ryge. Det måtte undersøges, og straks skilte Flemming maskinen ad. Det er kullene, der er fyldt med skidt og savsmuld. Renses og samles, så er den boreklar igen, alt imens at de to medhjælpere benytter anledningen til at få en lille pause. Må-ske det også ryger fra Jørgen? Pas på at Flemming ikke skiller Jørgen ad. Ubehagelig tanke. Ja, man ser sammenbruddet klart og tydeligt. Jansemand er tydeligvis dybt fortvivlet. Hule, det var altså ikke mig, der brugte den. Jønne siger, hjælper det at køle den med lidt koldt øl? Det hjælper altid på mig, så roterer jeg glad igen. Hule svarer ikke, han er sur (igen). Aldrig kan man overlade noget til de to klamphuggere, uden at det går galt. Jeg holdt så meget af denne her skruemaskine.

Det her ser mere fredeligt ud. Skovnissen er igang med at male skærverne på Skovby station, så det ser ud som nyligt lagt ballast langs med skinnerne.

Inde i rum 2, pusler Henrik med at udvide tracen med lidt kork på siderne, så der er bedre plads til ballast. Fornuftigt arbejde.

Det er vist et par af Jørgens vogne, der er kommet ud at køre. Men taget er pillet af, så der bliver mere frisk luft i sommervarmen. Det må kaldes en sær-lig udgave af CP Capriolet. Det er de gamle skovvogne, som kørte til Klampenborg sidst i 90'erne (1890'erne). Det var før verden gik af lave. Det er gribende, at Jørgen har fundet tilbage til klunketiden (ikke dem, men dem på stoffet), der inspirerede så mange kunstnere, og nu også Jønne.

,

Nå ja. Der er stadig det samme rod på bordet i rum 2. Men, nu er formanden kommet tilbage fra ferie, så bliver det snart slut.

Han er godt nok streng. Mon det er isen, der giver ham fantomkræfter?