KL PROJEKT UNDER RESSOURCESTRATEGIEN...gruppearbejdet. En proces, der førte til 6 ud af katalogets 7 forslag. Det syvende forslag kommer fra os i KL og skal ses som et samlet budskab

RESSOURCER OG AFFALD SOMMERHUSOMRÅDER

KL

PRO

JEK

T U

ND

ER R

ESSO

URC

ESTR

ATEG

IEN

HVORDAN FÅR VI MERE GENANVENDELSE I SOMMERHUSOMRÅDERNE?Et inspirationskatalog for ressource- og affaldshåndtering i kommunerne

Hvordan får vi mere genanvendelse i sommerhusområderne1. udgave 1. oplag 2015

KL Weidekampsgade 102300 København STlf. 3370 3370

[email protected]

Tekst: Mette Bernt, Public Funk og Mathias Vang Vestergaard, KLForside: Public FunkDesign: e–Types Layout: Public Funk

INTRO ....................................................................................................................05

Sten på vejen ......................................................................................................06 DE 7 FORSLAG:

Forslag 1: .............................................................................................................08Sådan håndterer vi de meget varierende mængder -om obligatorisk basisordning med fleksibel tilvalg

Forslag 2: .............................................................................................................09Sådan indsamler vi bioaffald i sommerhusområder-om bioaffald: Vi henter og bringer

Forslag 3: .............................................................................................................10Sådan ensretter vi omkring adgangsforhold i sommerhusområder -om samme regler omkring affaldsregulativer

Forslag 4: .............................................................................................................11Sådan skaber vi flere fælles løsninger i sommerhusområderne-om synlige genbrugsøer Forslag 5: .............................................................................................................12Sådan kommunikerer vi målrettet til en broget flok -om valg af kommunikationskanaler

Forslag 6: .............................................................................................................13Sådan samarbejder vi for det fælles bedste -om dialog på tværs

Forslag 7: .............................................................................................................14Sådan eksperimenterer vi mere i sommerhusområderne- et forslag fra KL

INDHOLD

3Affald og ressourcerSommerhusområder

4 Affald og ressourcerSommerhusområder

Tirsdag den 8. september 2015 satte KL mere end 30 personer i stævne i Middelfart. Tilsammen repræsenterede de kommuner, renovatører, affaldsselskaber, udlejningsbureauer og grundejerforeninger.

Der var lagt op til, at man ud fra interesse arbejdede inden for de fire temaer:

1. Affaldsordninger (dimensionering af kapacitet, opsætning mm.)2. Logistik (indsamlingsmetoder, adgangsveje mm.)3. Regulering (fortolkning, fredning, arbejdsmiljøkrav, afstande til

affaldsøer mm.) #14. Kommunikation (dialog med ejere, lejere, bureauer osv.)

Inden for de 4 temaer (hvor ingen dog valgte regulering) talte deltagerne i grupper om de udfordringer, de oplevede i sommer-husområderne. Udfordringerne blev skrevet op på plancher på en stor væg, hvorefter deltagerne satte en streg på de udfordringerne, de gerne ville arbejde videre med på dagen. De udfordringer, der fik flest stemmer, blev efterfølgende til temaer for næste runde af gruppearbejdet. En proces, der førte til 6 ud af katalogets 7 forslag. Det syvende forslag kommer fra os i KL og skal ses som et samlet budskab fra hele projektet.

Tydeligt blev det, at der er mange fælles udfordringer og en række væsentlige forskelligheder. Det fælles og det forskellige var i høj

grad afhængig af, om der var tale om et sommerhusområde med mange lejere eller et område, hvor det primært er sommerhus-ejerne, der benytter sommerhusene. Samtidig gør sommerhus-områdernes alder og geografiske placering en forskel på, hvilken indsamlingsmetode man kan anvende.

Stemningen bar præg af en stor fælles vilje og et ønske om at ville hinanden det bedste. Spørgsmålet “Har I problemer med fiskeaffald hos jer” bragte smilene frem og satte fokus på alvoren i de meget store forskelle sommerhusområderne imellem.

Opsamlende kan man sige, at trods deres forskelligheder, barrierer og bøvl i hverdagen, så fik de meget forskellige aktører på works-hoppen stort udbytte af at være bragt sammen på tværs. De kom ind til kernen af de væsentligste udfordringer og havde dermed et solidt fælles afsæt for at komme med de løsningsforslag, kata-loget her præsenterer. Forslagene bygger på ideudveksling, viden og erfaring og er ikke direkte testet i kommunerne. Kataloget skal derfor ses som inspiration til; dels at løse de udfordringer, der gør affaldshåndtering svær derude og dels til at øge genanvendelsen i sommerhusområderne. Hvis I anvender og tager udgangspunkt i forslagene i jeres kommune, anbefaler vi, at I sætter mål op for eksempelvis effekt, mængder og oplevet service, så I efterfølgende kan vurdere resultatet.

INTRO

#1 Ingen valgte regulering som tema, men efterfølgende blev området behandlet i flere af forslagene.



I workshoppens første øvelse tog alle deltagere bogstaveligt talt arbejdshandsker på, og hver anden person fik en stor sten i hånden. Stenen repræsenterede et problem, som personen så i relation til indsamling af affald i sommerhusområder. Han eller hun gav sin sten videre til en anden deltager og bad om en løsning på problemet. Det viste sig hurtigt, at der er en række specifikke problemstillinger og udfordringer, der skal ryddes af vejen for, at man kan opnå bedre sorteringer og en mere effektiv indsamling i sommerhusområderne.

Sten nr. 1Hvis man skal indsamle bioaffald i sommer-husområder, skal der køre flere små biler, fordi 2-kammerbiler ikke kan komme ind på sommerhusvejene. Flere små biler vil øge trafikken på vejene.

Sten nr. 2Beholderne er halvt fyldte, når brugerne kommer, fordi beholderne bliver tømt i løbet af ugen. Brugerne overtager dermed andres - måske usorterede - affald. Det er en udfordring, hvis skraldemanden kører om lørdagen, fordi der i forvejen er meget trafik på vejene på skiftedage. Kører han ud for tidligt, er gæsterne ikke færdige med at rydde op i sommerhuset, og har dermed ikke været ude med alt deres affald.

Sten på vejen

#2 I Odsherred lavede man i 2012 en undersøgelse af indholdet i dagrenovationsbeholderen ved 100 sommerhuse. Er man interesseret i at se undersøgelsen, er man velkommen til at kontakte affaldsteamet i Odsherred.

Sten nr. 3.Hvis man tager på ferie, er man ikke indstillet på at sortere affald. Man læser ikke en folder på 3-4 sider. Ifølge udlejningsbureauerne er der stor forskel på de udenlandske gæster: De norske for-venter, at der kommer nogen og rydder op efter dem. Tyskere er mere opsøgende, og kan være dem, der henvender sig hos ud-lejningsbureauet eller turistkontoret for at høre, hvordan de sorterer affald.

Sten nr. 4Gæster fra fx Tyskland er vant til at sortere på en anden måde og risikerer derfor at sortere forkert i de danske sommerhusom-råder, selv om hensigten er den bedste. De har bl.a. en anden sorterings kultur omkring emballageaffald. En holdning er, at man ikke kan nå at ændre kultur, når man er gæst i så kort tid. En anden er, at det kræver meget målrettet kommunikation.

Sten nr. 5Kapacitetstilpasning er et problem, fordi der er så store udsving i løbet af året. Det er vigtigt med kommunikation med udlej-ningsbureauerne, så de kan tilmelde ekstra kapacitet, hvis de i nogle uger har sommer-huse, hvor der fx kan være ét sommerhus med 10 personer.

Sten nr. 6Flere deltagere eller ‘efterlyste’ fakta omkring, hvad der faktisk er i affalds-beholderne og undrede sig over, at der ikke er flere solide analyser af, hvad det er for mængder, man prøver at jagte. Hvis der er lavet forsøg, ønsker man at få adgang til re-sultaterne. Vigtigt af få delt den viden! (#2).


JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER

BASI

S (M

INIM

UM

)

OBLIGATIORISK BASISORDNING

BESTILLING AF ENKELT TØMNING

BESTILLING AF ENKELT TØMNING

FLEKSIIBELT TILVALG

EKST

RA (M

AX

)

KAPACITET

Basisordning kombineret med fleksibilitet

UDFORDRINGEn fælles udfordring for alle kommuner med sommerhusområder er den varierende mængde af affald henover året. I områder med meget udlejning kan problemet være endnu mere udtalt. Der er derfor behov for at tænke i, hvordan man kan skabe løsninger, der imøde kommer dette.

LØSNINGSFORSLAGLøsningen er at kombinere en obliga torisk basisordning med sæson korrigeret fleksibi-litet som illustreret ved nedenstående graf. Løsningen kan her fx være, at man kører ekstra beholdere ud i sommerperioden, eller at sommerhusejerne kan få ekstra sække udleveret. Det lægger op til en mere effektiv indsamlings løsning, der samtidig - og meget vigtigt - hæver serviceniveauet over for brugerne.

Netop i kraft af fleksibiliteten imødekom-mer forslaget det store paradoks, som er til stede, fordi ejere, lejere, udlejere, renovatø-rer og kommuner har forskellige interesser. Ejere vil gerne have, at beholderne bliver tømt, og at der ser ordentligt ud. Lejerne har samme ønske til tømning og renhed, men interesserer sig ikke for prisen på arbejdet. Det gør ejerne og kommunerne derimod. De vil have det billigst muligt, mens renova-tørerne gerne vil tilbyde fleksible ordninger, hvis de samtidig bliver rimeligt betalt for at udføre opgaven.

Med forskellighederne in mente er der flere vinkler på, hvad der kan øge fleksibiliteten. Her er 3 forslag :

1 I sommerperioden kan man få tømt sin beholder hver uge, i efteråret hver anden uge og vinter og forår kun omkring højtider og ferier.

2 I perioder med mere affald skal sommerhusbrugerne have mulighed for at tage en beholder 2 eller en større beholder i brug. Herudover skal det være muligt at bestille enkelt-tømninger.

3 Udlejer skal sørge for, at der altid er betalte ekstrasække/sækkemærker til rådighed i sommerhuset.

ALTERNATIVAt man sikrer tilstrækkelig kapacitet året rundt. Det kræver mod fra kommunerne og mere håndfasthed omkring at stille krav til kapaciteten. Samtidig giver det en overkapacitet en stor del af året.

Forslag 1: Sådan kan vi håndtere de meget varierende mængder

OM OBLIGATORISK BASISORDNING MED FLEKSIBELT TILVALG


Løsningsforslaget understreger, at hvis man skal lykkes med at sortere og indsamle bioaffald effektivt i sommerhusområder, er det vigtigt at få skabt de rette forhold om-kring hygiejne. Derudover er det afgørende at tage højde for sommerhusområdernes og kommunernes/forsyningsselskaber-nes forskelligheder. Forslaget rummer derfor både en klassisk henteordning ved matriklen og en henteordning fra fælles genbrugsøer.

LØSNINGSFORSLAG Hente-ordning for bioaffald via fælles genbrugsøerEn hente-ordning imødekommer skralde-bilernes vanskeligheder ved at komme ned ad de små sommerhusveje, hvor der sjældent er plads til to-kammer biler.

Ordningen kræver:At man motiverer brugerne til at gå et stykke med deres affald

At man får viden om, hvor langt de er villige til at gå med deres bioaffald

At man afklare, om der er tale om ejere eller lejere. Man formoder, at det vil være lettest at få ejerne til at gøre en lille ekstra indsats, fordi lejere kun er i et sommerhus en for-holdsvis kort periode, hvor de er kommet for at slappe af og holde ferie.

LØSNINGSFORSLAGHenteordning ved sommerhusetEn henteordning er langt den letteste løsning for sommerhusbrugerne, der her har beholderen eller sækken lige uden for døren. En henteordning med ugetømning af bioaffald og tømning af restaffald hver 14. dag imødekommer lugtgener, og at det er en “snasket” fraktion. Hvis kravet er, at der skal være mindre skraldebiler for, at de kan komme frem på sommerhusvejene, er det ikke muligt med tokammer-biler, da de kun findes som store biler.

OPFORDRINGTilbyd bioposer - det gør det lettere at holde beholderne rene. Man kan eventuelt tilbyde en rengørings service af beholderne i sommerperioden. Når man indfører en henteordning ved sommerhusene, skal man overveje, hvordan forløbet skal være i forhold til områder med helårsbeboelser. En vinkel er, at hvis man først sørger for at få det implementeret i helårsbeboelser, er det en indgroet vane og dermed letteret at implementere i sommerhusområderne: Selvfølgelig sorterer vi bioaffald. En anden vinkel er: Det skal ske samtidigt, da mange helårsbeboere også er sommerhusbrugere en stor del af året.

OM BIOAFFALD: VI HENTER OG BRINGER

Forslag 2: Sådan kan vi indsamle bioaffald i sommerhusområder

Uanset om målgruppen er ejere eller lejere, skal det være så nemt og bekvemt som muligt at komme af med sit bioaffald. En løsning er at tilbyde en vogn eller kurv, bru-gerne kan transportere bioaffaldet i.

Ud over at det er nødvendigt at have fokus på, hvordan man motiverer sommerhusejerne til at bringe bioaffaldet til de fælles bioaffalds-beholdere, skal der være en tydelig afklaring omkring, hvem der skal betale for løsningen.


EN FÆLLES UDFORDRING FOR ALLE KOMMUNER Ifølge kommunernes affalds regulativer må borgerne i dag placere deres beholdere op til fx 20 m. fra skel (det kan være i den anden ende af grunden end hvor skralde-bilen kan holde), men KUN hvis der er etableret en lovlig adgangsvej med fast køreunderlag mm. Der kan dog stadig opstå problemer, fordi fx sne, is, bevoksning eller oversvømmelse kan gøre det besværligt for skralde manden at hente affaldsbeholderen.

LØSNINGSFORSLAGMan etablerer som kommune en skel-ordning 2-5 meter fra skel eller ved skellet. Det vil på den ene side gøre det lettere for

skraldemanden. På den anden side betyder det, at vognmanden får færre penge, fordi han kommer til at tømme flere skralde-spande. Løsningen kræver, at kommunerne har modet til at stille krav til ordningen i gennem deres affaldsregulativ. Vigtigt er det, at det er håndterbart, og at man flytter fokus fra, at det udelukkende handler om økonomi.

UDFORDRINGUdfordringen bliver at kommunikere ændringerne ud til sommerhusejerne, som formentlig allerede har etableret bekvemme affaldssorteringer tæt på huset. De skal derfor have tid til at lave en ny standplads. En løsning kan være, at man

indfører kravet om fremrykning til skellet over en indkøringsperiode, så forskellige større områder ikke skal leve op til kravet på samme tid.

Løsningen afstedkom spørgsmålet: Er det korrekt, at beholdere, der ikke bliver sat på plads, er et signal til indbrudstyve, eller er det bare noget, vi tror? Et spørgsmål man formodentlig kan få svar på hos politiet eller Det Kriminalpræventive Råd.

Forslag 3: Sådan kan vi ensrette omkring adgangsforhold i sommerhusområder

OM SAMME REGLER OMKRING AFFALDSREGULATIVER


PLAST

METAL

PAPIR

GLA

S

BIO

Der er i dag genbrugsøer i flere sommerhusområder. Forslaget giver bud på, hvordan man kan gøre indsamlingen via øerne mere effektiv, forbedre service-niveauet og give brugerne mulighed for at forstå systemet bedre. Der er lagt op til flere løsninger. Fælles for dem alle er, at de skal være synlige, ensartede og genkendelige fra sted til sted i kommunen.

LØSNINGSFORSLAGMan kan placere genbrugsøer både på grundejernes fællesområder, ved ind-faldsveje og ved indkøbssteder. Det kan være frivillige ordninger, eller det er muligt at leje “jorden”. I Nordjylland har Skallerup Seaside Resort, der er et feriecenter med udlejningshuse, eksempelvis fundet en god løsning, hvor genbrugsøerne er placeret strategisk langs stierne på store arealer. Genbrugsøer kan også være med til at trække kunder til butiksområder mv.

Før man går i gang, skal man definere, hvad der er hensigtsmæssigt at indsamle

på de synlige genbrugsøer. Pap og papir er umiddelbart oplagt, mens der er tvivl om, hvorvidt det vil være rentabelt at indsamle plast. Her skal man tage en beslutning om, hvad der kan betale sig, og hvad man vil opnå. Fraktionerne der samles ind i som-merhusområderne bør dog følge sorterings-fraktioner for helårsboliger. Som minimum skal man kunne genkende sorteringen på genbrugspladserne.

Opfordringen lyder: Involver brugerne både i forhold til placering og hvilke fraktioner, der er hensigtsmæssige at gøre til fælles indsamlingsordninger.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER:Beholderne skal vise, hvad man må smide i. De skal både være til dagrenovation og genanvendelige materialer og skal stå, hvor man kommer forbi i dagligdagen.

Der skal være tilsyn og opsyn, fordi der altid vil blive sat noget affald ved siden af og jo mere, der står, jo mere bliver der sat.

Man skal derfor skrive tilsyn og opsyn ind i udbudsmaterialet, og det kan fx foregå sam-men med en ugentlig tømning eller oftere i højsæsonen.

Synlighed har betydning og skjulte gen-brugsøer kan medføre problemer med hen-stilling af andet affald, fx storskrald såsom ødelagte havestole, liggestole m.m. Det er derfor vigtigt, at man fører tilsyn og ”rydder op” i højsæsonen for at undgå ophobning af affald, der hurtigt giver konflikter i for-hold til, at turisterne ikke skal mødes af et sådant syn!

OPFORDRINGDer er brug for, at kommunerne deler de gode og dårlige erfaringer som kommuner, der har genbrugsøer i dag, har fundet frem til, herunder også afstande. Her opfordres til at fortsætte videns-delingen på fx genanvend.mst.dk og på KL´s dialogportal.

OM SYNLIGE GENBRUGSØER

Forslag 4: Sådan kan vi skabe flere fælles løsninger i sommerhusområderne


Løsningsforslaget giver bud på, hvordan man med målrettede kommunikationsind-satser skaber en mere effektiv indsamling, hæver serviceniveauet og giver brugerne bedre mulighed for at bruge systemerne.

Skal man målrette en kommunikations-indsats, skal man tage højde for, hvordan ejere og lejere, danskere og udenlandske turister er repræsenteret i et område. Der-udover er det betydningsfuldt at registrere, hvis danske ejere af sommerhusene ikke er bosat i kommunen eller i Danmark. Forslaget peger på, at man vurderer de enkelte mediers styrker i forhold til hvert område og hver målgruppe (ejer, låner, lejer og udenlandsk lejer).

LØSNINGSFORSLAGDigital post: Et godt medie, hvis man eksempelvis skal informere om, at der kommer en ny ordning, men man skal ikke forvente, at en sommerhusejer vil printe en sorteringsordning fra sin digitale post og tage den med i sit sommerhus. Derudover er der stor forskel på borgersammensætningen, og ikke alle er lige flittige og gode til at benytte digital post. Man kan ikke nå ud til alle sommer-husbrugere via digital post. Kommunikerer man udelukkende gennem digital post udelukker man dem, der lejer sommer-husene - både danske og udenlandske.

Annoncer i lokalavisen: Lokalaviserne bliver husstandsomdelt, og man har en under-bygget formodning om, at de bliver læst i sommerhusområderne. Hvis formodningen er korrekt, er det derfor et godt medie til danske ejere og lejere, men man rammer ikke de udenlandske brugere. Nogle grund-ejerforeninger har også et medlemsblade, maillister, hjemmesider og blogs, man kan benytte.

Lad skraldespanden tale: Klistermærker på beholderne og i lågene med tydelige illustrationer kommunikerer til både danske og udenlandske brugere i situationen, hvor de skal af med affaldet. De gør det tydeligt for både brugere og skral-demænd, hvad der er i beholderne. Man skal ”skære det ud i pap” og simplificere,

når man kommunikere til folk der bruger stedet i en kort periode. Man kan f.eks. også udnytte beholderlågets udformning til at kommunikere (nudging): Et rundt hul kommunikerer eksempelvis glas og flasker, mens et aflangt kommunikerer papir (se kommunepuljeprojekt med test af behol-dere i Varde, for deres resultater).

Lamineret sorteringsvejledning:Illustrationer er uafhængige af sprog. Den skal hænge inde i sommerhuset og tæt pla-ceret på skraldespanden. Denne kunne også inkludere kort over området, med anvisning til genbrugsøer. Et oplagt samarbejdsom-råde med udlejningsbureauer

Samarbejde på tværs: Det åbner op for en mere målrettet kommunikation, hvis man involverer de aktører, der er omkring sommerhusbrugerne. Involverer man grundejerforeningerne i sommerhus-områderne får man både viden og mulighed for at få gode ambassadører, der vil tale en indsats op. Udlejnings bureauerne har en stor kontakt med både ejere og lejere og er som bindeled en væsentlig aktør, når man skal videreformidle en indsats’ budskaber.

Forslag 5: Sådan kan vi kommunikere målrettet til en broget flok

OM VALG AF KOMMUNIKATIONSKANALER


Workshoppens samarbejds- og dialogform bragte vidt forskellige aktører sammen på tværs. Det bevirkede, at dette 6. forslag opstod helt af sig selv.

LØSNINGSFORSLAGFor at øge genanvendelsen i sommerhus-områderne skal man lytte, tale og arbejde mere sammen på tværs af de forskellige interesseområder. Dermed får man synlig-gjort forskellige lokale behov og interesser, der kan være barrierer i en indsats. Ved at synliggøre forskellighederne har man mulighed for at udnytte de potentialer og den styrke det er at have forskellige ståsteder, erfaringer - og forskellig viden. Det er mere værdifuldt, end man ofte tror.

DEL DE BEDSTE LØSNINGEREt eksempel er, at når en renovatør, der har indsamlingsentrepriser rundt omkring i hele landet, “støder på de bedste løsninger”, så skal de vidensdele med andre. Ikke kun med skraldemændene, men også med ud-lejere, grundejerforeninger og kommunen. Har et udlejningsbureau knækket koden og fundet løsningen, der fungerer, skal de også dele, ligesom kommunerne skal blive endnu bedre til at drage nytte af og dele erfaringer.

DET EKSTRA PLUSAt tale sammen førte ikke blot til viden-deling men også til oplevelsen af at ville hinanden det bedste. Man fik både øjnene op for det fælles og de meget store forskelle, som er vigtige at tage alvorligt, hvis man skal skabe målrettede løsninger. Man skal derfor arbejde på at lave en forbrødring mellem kommuner, skralde-mænd og borgere i flere forskellige fora. Der er behov for både at mødes og have digitale platforme, hvor man deler viden.

3 GODE RÅD1 Inviter relevante aktører til

dialogmøder - eksempelvis udlejningsbureauer, skraldemænd, grundejerforeninger.

2 Anerkend, at der er forskellige behov og interesser, og søg at imødekomme dem gennem jeres løsninger.

3 Del gode erfaringer med hinanden - det, der fungerer hos jer, fungerer måske også i nabokommunen.

OM DIALOG PÅ TVÆRS

Forslag 6: Sådan kan vi samarbejde for det fælles bedste


Vi opfordrer her slutteligt sommerhus-kommunerne til at eksperimentere langt mere med indsamlingsordningerne. Der må skabes flere test af brugerne, som i dag, i langt de fleste tilfælde, har beholderen til restaffald 10-20 m. fra sommerhuster-rassen. Man bør derfor genoverveje om god service og kvalitet i ordningerne, også er det samme som kun at gøre det mest muligt bekvemt for brugeren? Samtidig skal éns løsning stå mål med midlerne, hvor vi jo netop ved at udfordringerne tit handler om fx indsamlingslogistik og sikringen af kapacitet.

FORTOLKNING AF HENTEORDNING: Generelt fortolkes kravet om etablering af henteordning for dagrenovation som, at indsamlingen skal foregå ved eller på husstandens matrikel. Denne forståelse er imidlertid blevet prøvet af AffaldPlus, som fik udredt fortolkningen af bekendtgørels-en i en vejledende udtalelse fra Miljøsty-relsen 2. juli 2015. I notatet, får begrebet ”henteordning” en mere åben karakter.

Konklusionen er, at kommunen skal etablere mulighed for at husstande kan få indsamlet deres dagrenovation via en henteordning, hvor det vurderes at kunne foregå indenfor en rimelig gåafstand til deres grund. Man vurdere således, at det skal være muligt for gangbesværede at kunne overkomme til fods, og at det ikke skal være nødvendigt at tage bilen.

Fælles opsamlingspunkter blandt et større antal husstande (som fx via nedgravede

Forslag 7: Sådan kan vi eksperimentere mere i sommerhusområderne

ET SAMLET FORSLAG FRA KL

løsninger) er derfor også at sammenligne med en henteordning. Der er altså god mulighed for at lave nye forsøgsordninger inden for disse rammer.

Der kan måske findes inspiration i de hol-landske byer Zwolle og Arnheim, med deres såkaldte ”reversed service” og ”reversed waste collection” ordninger. Langelands Forsyning og Kalundborg Kommune gennemfører også forsøg med fællesløs-ninger for flere sommerhuse i 2016 under kommunepuljen.

I fremtiden skal vi samtidig have brugerne til at sortere mere end før. En ny fortolk-ning af affaldsbekendtgørelsen giver her mulighed for at tænke lidt mere ud af boksen. Og måske teste, om brugerne kan omstille deres vante vaner til at kombinere gåturen til stranden med gåturen til affaldsbeholderen.

EKSEMPLER PÅ NYE HENTEORDNINGSKONCEPTER, MAN KUNNE TESTE

Etabler kun genanvendelsesbeholdere på sommerhusets matrikel og restaffalds-ordninger via fællesopsamling fra flere huse. Brug eventuelt eksisterende genbrugsøer (hvor der nu fx indsamles glas og metal) til i stedet at indsamle restaffald og etabler nye genbrugsøer, hvor det er nødvendigt. Med denne metode bliver det nemt at gøre det rigtige, og bekvemmeligheden kan stadig være

intakt, da et vigtigt budskab her er, at meget af affaldet stadig indsamles ved sommerhuset. Det kræver at der skabes et nyt og tæt samarbejde med grundejerne for at udvælge placeringer.

Etabler kun fælles genbrugsøer til alle affaldstyperne, rest såvel som genanven-delige, og fokuser indsatsen på skabe den rette kommunikation med grundejerne. Kan I etablere nedgravede løsninger, kan I nemmere måle over tid (via brug af digital/manuel fuldmelding) og indsamle mere effektivt over året.

Etabler kun henteordning ved sommer-huset af det tunge bioaffald, som det kan være svært at gå langt med. Etabler fælles genbrugsøer til restaffald og andre genanvendelige fraktioner (som i det forrige eksempel).

Tilbyd eventuelt én ”trækvogn” til hver husstand – måske helt i stedet for den beholder man normalt fik - en såkaldt lille ressource- karet til få materialerne fra A til B.



KL Weidekampsgade 102300 København STlf. 3370 3370

Documents

KL PROJEKT UNDER RESSOURCESTRATEGIEN...gruppearbejdet. En proces, der førte til 6 ud af katalogets 7 forslag. Det syvende forslag kommer fra os i KL og skal ses som et samlet budskab