Klimaproblemet og topmødet i København

John Nordbo

WWF Verdensnaturfonden

27. november 2009

Disposition

1. Klimaudfordringen

2. EU’s og Danmarks klimaindsats

3. De globale klimaforhandlinger

1. Klimaudfordringen

Klimaproblemet er ude af kontrol

• 2000-08: +3,4% om året 1990-99: +1,0% om året

• Udslippet stiger hurtigere end det mest pessimis-tiske scenarie fra FN’s klima-panel (IPCC).

• Vi har kurs mod 5-6 graders temperaturstig-ning i dette århundrede.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

1850 1870 1890 1910 1930 1950 1970 1990 2010

Fo

ssil

Fu

el E

mis

sio

n (

GtC

/y) Emissions

280

300

320

340

360

380

400

1850 1870 1890 1910 1930 1950 1970 1990 2010

1850 1870 1890 1910 1930 1950 1970 1990 2010

Udslip af CO2 fra energi og industri

Kilde: Global Carbon Project (2008+2009)

2 graders målsætningen

” Vi anerkender den videnskabelige opfattelse, at stigningen i den globale gennemsnits-temperatur over de førindustrielle niveauer, ikke bør overstige 2 grader Celcius. “ (Major Economies Forum, 9.7.2009)

Men 2 grader er mere end rigeligt:

- Klimaforandringerne har allerede alvorlige konsekvenser rundt omkring på kloden.

- Der er ifølge forskerne ikke tale om en smertegrænse, som sikrer os mod overskridelse af vigtige vendepunkter, fx for afsmeltningen af Grønlands indlandsis.

5 års forsinkelse betyder meget

Mere om tidsperspektivet

• Vigtigt at være opmærksom på, at opvarmningen af atmosfæren sker gradvist i årtier efter udslippet af CO2. – Man må gribe ind, før konsekvenserne bliver u-bærlige.

• Der findes ingen kendte midler til hurtigt at trække drivhusgasser ud af atmosfæren.

• Der er stor usikkerhed om, hvor naturens ”vendepunkter” ligger.

• Jo hurtigere, udviklingen bliver vendt, desto flere valgmuligheder har verden.

Yes we can!

Det tog faktisk mindre end 10 år at sætte effektivt ind overfor verdens hidtil største miljøtrussel – nedbrydningen af ozonlaget.

2. EU’s og Danmarks klimaindsats

EU lever op til Kyotomålene

• EU skal reducere med 8% i 2008-12 ift. 1990• EU-27 lå på minus 9,3% i 2007• EU-15 lå på minus 5% i 2007

• Hertil kommer:- nye initiativer- køb af ”kreditter” fra projekter i andre lande- dræn, primært optag i skov

”Duksene” i EU-15 var i 2007: Frankrig, Sverige og UK

De uartige lande var: Danmark, Luxemborg, Spanien og Østrig

EU consumption - global pollution

Energi belaster EU’s handelsbalance

2002 2005 2008

EU’s underskud i handlen med resten af verden,Mia. Euro

45 127 258

EU’s underskud i handlen med fossile brændsler,Mia. Euro

123 227 375

Danmark ligger i den tunge ende i EU

Danske virksomheder er nr. 1 i verden

10

NO

HUKGTRSEUKUSGRNLSKTWIEINFRJPILKPBEATCNFIES

2 3 4

PL

DEBRDK1

23456789

1011121314151617181920212223242526

Relative Global Clean Energy Technology product sales weighted by GDP2008 [% EUR]

Vestas er ikke alene

Danmark mangler viljen til at satse på fremtiden

”Vi skal ikke gå meget længere end de øvrige lande, hvis ikke det har en positiv effekt på klimaet. Man skal huske, at selvom Danmark eksempelvis påtager sig ekstra ambitiøse mål om reduktion af CO2-udledninger eller om andelen af vedvarende energi, så vil det ikke gøre nogen global forskel. For hvis vi gør mere, så vil andre lande gøre mindre.

Og så vil effekten blot være, at vi sender en enorm regning til danskerne uden at det har hjulpet det globale klima. Jovist, det får os sikkert til at føles godt indeni. Men det er en urimelig belastning for den danske økonomi, og det er ikke god klimapolitik.”

(MF Lars Chr. Lilleholt og Jacob Bruun Christensen, Venstre, april 2008)

3. De globale klimaforhandlinger

En god klimaaftale

1. Den globale temperaturstigning skal holdes så langt under 2 grader Celsius som muligt.

2. Kurven over det globale CO2-udslip og andre drivhusgasser skal knække i løbet af de næste 5 år.

3. Alle lande skal med, men de rige lande skal gå forrest og påtage sig ambitiøse mål: 25-40% reduktion i 2020.

4. Udviklingslandene skal hjælpes teknologisk og finansielt til at reducere deres egne udslip og til at tilpasse sig klimaforandringerne.

5. Aftalen skal være juridisk bindende – så det ikke bliver så nemt at løbe fra den.

Alle skal med – men alle sviner ikke lige meget

Tilstrækkelige reduktioner i de rige lande

• De rige lande skal ifølge IPCC-beregninger reducere med 25-40% i 2020 ift. 1990.

• Seneste status over landenes egne mål for 2020 er minus 11-17% ift. 1990.

• EU vil reducere med 20 procent i 2020 ift. 1990. EU vil gå op på 30 procent, hvis andre gør en tilsvarende indsats.

• Obama har meldt ud, at USA vil reducere med 3-4 procent i 2020, men ligger pt. omkring 10 procent over 1990. Er det godt nok?

• Kina vil reducere med 40-45 procent ift. Business As Usual. Er det godt nok?

Der skal seriøse penge på bordet

• Det koster at :- sætte ind overfor skovrydningen, - foretage andre reduktioner af u-landenes drivhusgasudslip, - skabe et effektivt globalt teknologisamarbejde, - hjælpe udviklingslandene til at tilpasse sig klimaforandringerne - og betale erstatning til dem, der alligevel rammes.

• WWF og Greenpeace m.fl. kræver 110 mia. Euro om året fra 2013- danskernes bidrag vil være i størrelsesorden 1000 kr. pr. næse.

• EU anerkender behov for 100 mia. Euro i 2020 og vil bidrage med en fair andel.

• Ifølge EU-Kommissionen bør unionens bidrag ligger på 2-15 mia. Euro i 2020. Det meste forventer man at kunne tage fra ulandsbistanden.

EU og globalt lederskab

EU har været drivende ift. at få 2 graders målsætningen accepteret og Kyotoprotokollen ratificeret.

EU har selv kurs mod at opfylde sine Kyotoforpligtelser.

% EU’s 20 procent-mål lever ikke op til 2 graders målsætningen, og 30 procent-målet gør det knapt.

% EU er ved at gøre sig afhængig af fleksible mekanismer, så man kan købe sig fra at reducere det hjemlige udslip.

% EU har svært ved at komme til lommerne – hvis der skal penge på bordet, så vil man gerne have friheden til at tage dem fra ulandsbistanden.

% EU har ikke fremlagt forslag, som sigter på at skabe effektivt globalt teknologi samarbejde.

EU og globalt lederskab - 2

% Det er alt for nemt at få det indtryk, at EU prøver at bruge forhandlingerne til at skubbe klimaproblemet over på u-landene.

% EU har skabt tvivl om Kyotoprotokollens fortsatte eksistens.

% EU har selv manglet lederskab i en periode, hvor nogle lande har meldt sig på banen som aggressive modstandere af en ambitiøs klimapolitik.

Scenarier for COP15

• Totalt sammenbrud af forhandlingerne med mudderkastning.

• Erklæring om at fortsætte forhandlingerne.

• ’Greenwash’ – aftale der forsøges solgt som et gennembrud, men som indebærer alskens smuthuller og måske sågar umuliggør opstramning.

• [Gennembrud – et egentligt globalt kompromis med klare mål, finansiering og mekanismer på plads.]