KOMMANyheDsbRev til KOMMuNeRNe#35 JUnI 2012

RessOuRCepeRsONeR

giver værdi til orgAnisAtionenbNbO-tOOl

nyt værktøj tilAt beregne bnbo

Ny AFFAlDsplAN

nå eu’s og de nAtionAle målsætninger

komma #35

ressourcepersoner giver værdi til orgAnisAtionen

Når det kniber for kommunen at finde medarbejdere med de ønskede kompetencer, kan ressourcepersoner være svaret på problemet.

Herning kommune har gennem en længere periode anvendt ressourcepersoner i deres organisation og på spørgsmålet om hvorfor, forklarer vejchef Tommy Jonassen (th): ”Den primære årsag til, at vi anvender ressourcepersoner, er, at vi har vanskeligt ved at tiltrække ansøgere til trafikplanlægning. Vi har i kortere perioder haft medarbejdere ansat inden for området, men desværre ikke med den helt rigtige faglige baggrund. Der er simpelthen for få, der bliver uddannet til trafikplanlæggere. Derfor har vi måtte finde en anden løsning, og i dette tilfælde har det været at ansætte en ressourceperson fra et rådgivende ingeniørfirma med de helt rigtige faglige kompetencer i rygsækken. Man kan sige, at det er en tilfældighed, at det er blevet Stig Grønning Søbjærg, fordi jeg gennem andre projekter havde lært ham at kende og derfor kendte hans kompetencer.

en del af holdetStig Søbjærg er ansat på Rambølls kontor i Aarhus og fungerer som ressourceperson i Herning kommune 1-2 dage ugentligt. Han oplever en fri tone blandt medarbejderne i kommunen og har et godt internt netværk i ’det store hus’. Han kender sammenhængen mellem de forskellige projekter, deres historik og har fået et godt kendskab til Herning by via de projekter, han har været

beskæftiget på. ”Jeg opfatter mig i dag som en ansat i kommunen – og det er meget afgørende i starten af en ansættelse som ressourceperson, at man så hurtigt som muligt bliver en del af holdet, siger Stig Søbjærg, og tilføjer: ”Jeg trives godt med at være ressourceperson. Det giver en indsigt i, hvordan tingene fungerer på den anden side”.

større faglighed”Fordelen ved at have en ressourceperson er, at man får den faglighed med, som er forankret i rådgiverbranchen. Stig har mulighed for at trække på andre faglige kompetencer i baglandet, og det gør opgaveløsningen mere fleksibel. Der bliver inddraget andre faggrupper, end vi ville have gjort in house, og opgaverne bliver løst hurtigt,” fortæller Tommy Jonassen. Kommunen har ikke kun et godt forhold til Stig men også til Rambølls kontor i Herning.

Men det er ifølge Tommy Jonassen ikke udelukkende positivt at benytte en

ressourceperson. Ulempen ved ansættelsen er, at den viden, man får gennem projekterne, ikke forankres i organisationen, og økonomisk svarer en ansættelse af en ressourceperson i to dage pr. uge til at ansætte en fuldtidsmedarbejder i kommunen. Men han anser, at værdien ved at have Stig i organisationen er højere end de gennemsnitlige 1,5 dage, fordi opgaverne bliver løst mere effektivt og med bedre løsninger, end de selv ville kunne gøre. Han mener desuden, at hvis de selv fik ansat en trafikplanlægger, ville det være med til at afføde endnu flere opgaver og dermed stadig give mulighed for at inddrage en ressourceperson.

”Jeg ved godt, at jeg ikke er ansat her for evig tid, og følelsen af at skulle forlade Herning kommune gør mig næsten lidt trist, fordi jeg trives godt med den måde, jeg arbejder på nu, slutter Stig.

Tommy Jonassen, vejtj@herning.dk T +45 9228 8320 Stig Søbjærg, sts@ramboll.dk T+ 45 5161 7760

med den første egentlige danske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri er det blevet mere attraktivt for byggebranchen at bygge bæredygtigt.

Danmark har nu fået sin egen certificeringsordning, der kan måle og synliggøre bæredygtigheden i byggeri. Bag ordningen står den uafhængige organisation Green Building Council Denmark (DK-GBC), der fungerer som et uvildigt, non-profit overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri.

Ved hjælp af ordningen, der er en dansk version af det tyske system DGnB, kan man nu vurdere og synliggøre alle bæredygtighedsaspekter af et dansk byggeprojekt. I første omgang kan systemet kun anvendes til nybyggeri, men inden længe vil det også kunne bruges ved ombygning og renovering af eksisterende ejendomme.

pilotprojektRambølls hovedkontor i Ørestad er et af fire danske pilotprojekter, der er certificeret efter den nye ordning – og har netop opnået en Bronze-certificering. Ifølge senior projektchef i Rambøll, Ida Garre, har fokus i dette byggeri især været på den sociale bæredygtighed ved at sørge for et godt indeklima, en offentlig cafe i stueetagen, gode cykelfaciliteter og fitness-rum til medarbejderne.

værdi for kundenRambøll kan tilbyde kunderne rådgivning om, hvorvidt de bør certificere deres byggeri og i så fald, hvilket certificeringssystem der vil være optimalt for den pågældende kunde. Derudover kan Rambøll forestå selve certificeringsprocessen – uanset hvilket system, der vælges.

Rikke B. orry, rbo@ramboll.dk, T +45 5161 6511 Carina S. Hedevang, cash@ramboll.dk, T +45 5161 1197 Ida Garre, ig@ramboll.dk T +45 5161 6483

ny certificeringsordning for bæredygtighed

Rambøll har afholdt flere kundearrangementer. Den 29. februar dannede Kompagnihuset i næstved rammerne om et arrangement med overskriften ”Vandplaner og tværgående samarbejde om vandmiljøet”. Flere ledere fra de sydsjællandske kommuner lagde deres vej forbi for at høre mere om vandplanerne. Oplægsholderne var medarbejdere fra Rambølls miljøafdelinger og Rambøll Management.

Den 23. marts havde vi et spændende kundearrangement på Rambølls hovedkontor med fokus på ’Morgendagens styring af skoler og institutioner” med den uddybende titel: Helhedstænkning mellem driftsoptimering, kvalitetsløft og fleksibel organisering. Arrangementet var specielt tilegnet kommunernes ledelser på bygnings- og skoleområdet.

Og der er flere arrangementer i støbeskeen.

morten Løjmand, mrl@ramboll.dk T +45 5161 5790 Peder kjøgx, pedk@ramboll.dk T +45 5161 2869

kunde- ArrAngementer

TECHNICAL CIRCUIT

OR

GA

NIC

CIRCUIT

komma #35

Rammevilkårene for de kommunale affaldsplaner er under forandring – ikke mindst som følge af EU’s politiske målsætninger om at fremme et genanvendelsessamfund og de nationale initiativer om ressourceeffektivitet og grøn vækst.

På den baggrund afholder Rambøll en række møder med kommuner og affaldsselskaber for at få en dialog om og inspiration til indholdet i de kommende affaldsplaner, som skal være med til at implementere grøn og ressourceeffektiv vækst. Fokus er på den nye affaldsbekendtgørelse, som kræver, at kommunerne inden den 31. december 2013 udarbejder en ny affaldsplan, der skal gælde for perioden 2014 – 2018 og samtidig sætte mål for 2024.

Europa-parlamentet har i maj 2012 givet sin fulde støtte til køreplanen for ressourceeffektivitet. Parlamentet godkendte samtidig en anmodning om udfasningen af deponering inden udgangen af 2014. Dertil kommer en revision af EU’s 2020-mål for genanvendelse af materialerne i affald med henblik på at stoppe forbrænding af genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt affald. Derfor er den forestående kommunale affaldsplanlægning væsentligt mere udfordrende end tidligere.

Gennem Rambølls affalds-prestigeprojekter i udlandet har det været muligt at få alle

vores kompetencer i spil, og de erfaringer vi har gjort her, har vi taget med tilbage til Danmark, og dem vil vi gerne præsentere for kommunerne.

DAKOFA Ressource CampMiljøminister Ida Auken ytrede store forventninger til den danske affaldssektor på DAKOFAs Ressource Camp. Rambøll har stadig eksperter med i dette forum, hvor vi er med til at påvirke ressourcestrategien m.h.t. affald. Vi går fx ind for at hæve affaldsplanlægning til at være et aktivt værktøj på linje med klimaplanlægning, som fx belyser de særlige behov, der er til forskellige bygninger.

Møderamme affaldsplanMed udgangspunkt i de nye initiativer vil vi på ovennævnte møder gerne drøfte, i hvilket omfang de nye initiativer giver anledning til ændringer i de nuværende affaldsordninger i de enkelte kommuner. Samtidig vil vi

AffAldsplAn – som ressourceplAn og grøn vækst

gerne diskutere, hvordan den nye affaldsplan kan pege på konkrete nye affaldsordninger for såvel det ’organiske’ som det ’tørre’ affald, der kan bidrage til at nå EU’s og de nationale målsætninger.

Miljømedarbejder Jytte Søgaard fra Billund kommune var en af deltagerne på et af møderne om de nye affaldsplaner. ”Vi var fire nabokommuner, der var repræsenteret, og jeg synes, at det gav et godt udbytte, fordi vi her havde mulighed for at udveksle erfaringer i en tid, hvor der sker store forandringer. Det er ikke noget, vi normalt gør, men jeg vil støtte op omkring et nyt møde for yderligere at uddybe problemstillinger mht. affaldsbekendtgørelsen og forventet revision, herunder affaldsplanerne.”

Poul Juul Hansen, pjh@ramboll.dk, T +45 5161 5884 Per Haugsted Petersen, prp@ramboll.dk, T +45 5161 5857

udredning Af boringsnære beskyttelsesområder – bnbo

grundvAndsmodeller – et godt beslutningsstøtteværktøj

Grundvandsmodeller er et godt beslutningsstøtteværktøj til at udføre en omkostningseffektiv beskyttelse af grundvandet i forbindelse med de kommunale indsatsplaner, men også generelt i forbindelse med udnyttelse af grundvandet samt vurdering af bæredygtigheden af nuværende indvinding og/eller en optimering af en fremtidig indvinding.

Kommuner kan drage fordel af at have sin egen opdaterede og operationelle grundvandsmodel, som løbende kan bringes i spil som et godt beslutningsstøtteværktøj ved en række forskellige undersøgelser og planer, som fx:

• IndvindingstilladelserogVVM-undersøgelserafnyeindvindinger • Vurderingafvandløbspåvirkningergrundetvandindvinding • Vandhandleplaner • Indsatsplaner • Vurderingafforureningsspredningigrundvandsmagasiner • Optimeringafafværgeanlægiforholdtilvandforsyninger • Mulighedforlokalinfiltrationafregnvand(LAR-projekter) • Optegningafboringsnærebeskyttelsesområder(BNBO) • Vurderingafgrundvandsænkningforbindelsemed anlægsprojekter.

Rambøll har opstillet lokale grundvandsmodeller for en række kommuner og forsyninger i hele Danmark, som er designet til de lokale behov, og regionale modeller for naturstyrelsen, som har et mere bredt sigte.

Flemming Damgaard Christensen, fdc@ramboll.dkT +45 5161 6714

Naturstyrelsen har sendt bekendtgørelse om tilskud til udredning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBo) i høring. Bekendtgørelsen giver kommunerne mulighed for at ansøge om tilskud til tekniske vurderinger og etablering af BNBo.

Rambøll har udviklet et program, BNBo-TooL til at beregne BNBo, og derfor kan vi tilbyde at levere en helhedsorienteret løsning. der omfatter både vurdering og beregning af BNBo.

Rambøll har mange års erfaring fra grundvandskortlægning og jordforureningsområdet i at vurdere geologi, hydrologi og forureningstrusler. I forhold til landbrugsforhold, lodsejerkontakter og erstatninger samarbejder Rambøll med ConTerra.

Hanne Birch madsen, hamb@ramboll.dk, T +45 5161 1176

Grundvands- dannendeopland

Indvindings-opland

Boring

KOMMA

NyheDsbRev til KOMMuNeRNe #35 JUnI 2012

Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til kommunerne.

ansvarshavende redaktør: kirsten Nørgaard, T +45 5161 6074, kn@ramboll.dk

Yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk

oplag: 2000ISSN: 16016300

www.RAMBOll.DK