KOMMANyhedsbrev til kommuNerNe#39 OKTOBER 2013

arkitektopkøb

en bygherreen rådgiver

lyngby-taarbæk kommune

strategiskenergiplan

strategisk energiplan for lyngby-taarbæk kommune

Da varmeplanlægningen startede, skulle danskerne bruge meget dansk naturgas for at spare olie. Derfor fik naturgassen første prioritet i mange kommuner, herunder Lyngby-Taarbæk (LTK).

I dag er økonomien i naturgas-projektet sikret, og vi skal være uafhængige af fossile brændsler inden 2050. Et af virkemidler-ne i den nye energipolitik er der-for at konvertere fra naturgas til fjernvarme, hvor det er sam-fundsøkonomisk fordelagtigt. Det øger desuden forsyningssikker-heden og fleksibiliteten i ener-gisystemet, og det sparer fossi-le brændsler på en effektiv måde.

LTK har netop vedtaget en stra-tegisk energiplan, som er udar-bejdet i samarbejde med Vest-forbrænding. Planen fokuserer på de mest oplagte muligheder for at fremme en mere samfunds-økonomisk energiforsyning i sam-spil med nabokommuner og på tværs af sektorer. Der er fokus på de områder, hvor kommunen kan gøre en forskel i samarbejde med især de berørte forsynings-selskaber, Vestforbrænding, DTU-HF, Holte Fjernvarme og HMN.

Planen peger bla. på:

• at de tætte byområder bør forsynes med fjernvarme

• at typiske villaområder fortsat bør forsynes med naturgas og først skifte til fjernvarme eller evt. varmepumper, når prisen på naturgas er steget

• at fjernvarmen fra Vest-forbrænding og DTU-HF og Nordforbrænding bør samkøres, så varmen optimeres

• at der bør planlægges fjernkøling i samspil med

fjernvarmen, primært i centrum langs den kommende letbane

• at der bør arbejdes med energirenovering, der sænker returtemperaturen og reducerer varmebehovet i eksisterende bebyggelse

• at supplerende varmekilder fra store afbrydelige varmepumper, geotermi og biomasse mv. samt et meget stort varmelager bør inddrages i planlægningen

• at det ikke er samfunds-økonomisk fordelagtigt og hensigtsmæssigt med lokal elproduktion fra vindmøller eller solceller set i forhold til havvindmøller.

Det første projektforslag, der skal realisere planen, er udarbejdet af Vestforbrænding og ventes god-kendt af LTK primo oktober. For-slaget omfatter udbygning med

150.000 MWh fjernvarme til den centrale del af Lyngby - en investe-ring på 300 mio.kr med en sam-fundsøkonomiske forrentning på 10 %. Desuden får lokalsamfun-det, dvs. Vestforbrændings nuvæ-rende kunder og de nye kunder, en besparelse på 400 mio.kr. om-regnet til nutidsværdi over 20 år.

I arbejdet med den strategiske energiplan og projektforslaget har vi haft glæde af, at teknisk grund-kort, matrikelkort, BBR oplysninger og HMN’s naturgassalg nu stilles til rådighed digitalt. Det har effektivi-seret arbejdet med at dimensione-re fjernvarmenettet og analysere økonomien i at forsyne kommu-nens mere end 10.000 ejendom-me med forskellige varmekilder.

Anders Dyrelund, ad@ramboll.dk mobil. 51618766

KommA #39

KommA #39

bedre overblik over havnene

For at få et bedre overblik over de kommunale havnes tilstand er det vigtigt at lokalisere problemerne og sætte ind med en langsigtet indsats.

De kommunale havne er typisk bygget/ombygget i flere etaper, og har mange forskellige funk-tioner, som kan have ændret sig over tid. Det medfører, at hav-nene kan bestå af mange for-skellige konstruktioner med va-rierende tilstand og alder.

Havnekonstruktioner er oftest utilgængelige, og det kræver til tider opgravning og dykkerun-dersøgelser for bare at kunne gennemføre en visuel inspektion.

GeneraleftersynDa havne, i modsætning til an-dre tekniske installationer, ikke renoveres så ofte, har kommu-nen sjældent den tekniske viden og erfaring med havnekonstruk-tioner. Og et skift i ejerstruktur eller dannelse af foreninger gør det ofte relevant at få genere-

ret et øjebliksbillede af konstrukti-onernes tilstand og vedligeholdel-sesbehov fremover dvs. at få lavet et generaleftersyn af deres havne.

ringkøbing skjern kommuneFagleder Helene Helstrup Jensen, Ringkøbing Skjern Kommune ud-taler: ”Havne er ikke noget, man vedligeholder som veje og forto-ve. Havne kan stå i fx 30 år, og så er der lige pludselig behov for as-sistance. Men hvor skal vi star-te? Det er dyre anlæg, og vi har ikke kompetencerne in house.

Et generaleftersyn af en havn gi-ver os overblik over, hvordan det står til, så vi, over for politiker-ne, kan dokumentere, hvad pro-blemerne er, og dermed få gjort noget ved det, inden det bli-ver akut. Et generaleftersyn gi-ver os også klarhed over, hvor-dan vi får mest ud af vores penge.

Rambøll har i 2012 stået for gene-raleftersyn af vores havne: Bork Havn, Stauning Havn og Ringkø-bing Havn. Vi har opbygget et

godt forhold til Rambølls medar-bejdere, som nu kender forholde-ne og har et godt samarbejde med de tre havnefogeder. Det er vig-tigt for os som kommune, at råd-giverne kender os og kan sætte sig ind i vores verden, så rådgiv-ningen er tilpasset vores behov.

Derfor er det naturligvis en stor for-del for kommunen, at have faste kontaktpersoner, som har et nøje kendskab til vores havne og de per-soner, der er knyttet til området.

Derfor vil det være naturligt for os at henvende os til Rambøll, næste gang vi skal have foretaget drift og vedligehold af kommunens havne.”

Anders Rytter, ASR@ramboll.dk, T 5161 8497

Thomas madsen, Tom@ramboll.dk, T 5161 7524

KommA #39

Nedrivning af et kollegium i Holbæk satte fokus på kommunens myndigheds-opgaver på affaldsområdet.

Bygningens alder og nedriv-ningens omfang indebar scree-ning og kortlægning for PCB samt anmeldelse af farligt af-fald og bygge- og anlægsaffald.

Kommunen har modtaget oplys-ninger fra bygherren. Men hvor-når er screening og miljøundersø-gelse udført godt nok? Hvordan skal kommunen klassificere affal-det? Hvordan skal affaldet sorte-res for at sikre miljømæssig for-svarlig håndtering af farligt affald og oparbejdning af genanvende-lige ressourcer? Hvem kan mod-

Nordeuropas største modul-baserede genbrugsplads ligger i arden i Nordjylland. konceptet, der er nyt i danmark, består af fleksible betonmoduler, der nemt kan udvides, når der er brug for flere sorteringsmuligheder.

med en størrelse på knap tre fod-boldbaner (hvoraf modulerne ud-gør ca. 2.000 m2), er den nye modulbaserede genbrugsplads i den nordjyske by Arden, Nord-europas største af slagsen. Prin-cippet er nyt i Danmark, men ken-des fra bl.a. Frankrig, og består af betonmoduler, der er bygget sammen ligesom byggeklodser.

myndighedsopgaver i forhold til bygge- og anlægsaffald

rambøll bag nordeuropas største modulbaserede genbrugsplads

tage affaldet? Rambøll har hjul-pet kommunen med at få svar på spørgsmålene og foranlediget, at der udarbejdes en affaldshåndte-ringsplan inden nedrivningsstart.

Da der ikke er nationale retnings-linjer for området endnu, har kommunen trukket på Rambølls faglige viden om byggeri og miljø-undersøgelser kombineret med en forståelse for kommunens konkre-te opgave med at anvise affaldet. Samarbejdet har sikret, at kom-munen kan levere en hurtig, ef-fektiv og kvalificeret sagsbehand-ling ud fra bygherrens oplysninger.

Dorte Hvid-Jacobsen DHJ@ramboll.dk, T 5161 1354

I dag er der mere end 30 for-skellige sorteringsmuligheder på genbrugspladsen i Arden. men den modulbaserede genbrugs-plads kan nemt udvides, hvis der er brug for flere sorteringsmu-ligheder. Desuden er systemet hurtigt at opstille og montere.

”Princippet for den nye modulba-serede genbrugsplads er, at pri-vate og erhvervskunder via en rampe kører op på et ca. 1,5 m høj plateau af betonelementer. På plateauet kører man rundt til de forskellige containere og kan nemt og ubesværet dumpe af-faldet ned i de rigtige containe-re, som står på jorden, i stedet for at man skal løfte affaldet op i en container,” siger Rambølls pro-jektleder Lars Chr. mikkelsen.

Rambøll har stået for projektle-delsen af opgaven, der bl.a. in-debar projektering, udbud og til-syn omkring genbrugspladsen, myndighedsansøgninger om-kring miljø og byggeri samt geo-

tekniske undersøgelser og jord-forureningsundersøgelser.

Efter pladsen nu har været i drift i trekvart år, har direktøren for I/S Fælles Forbrænding evalue-ret projektet. ”Vi har ikke i drift-sperioden oplevet problemer el-ler uhensigtsmæssigheder af nogen art. Arbejdet, der er leve-ret af såvel Rambøll som modulo, har bestemt levet op til vores for-ventninger. Vi er i gang på teg-nebrættet med endnu en plads, og lige så snart vi har tilladel-se til at lade den opføre, vil plad-sen i Arden være master for den opgave,” udtaler Heine munk.

Bygherren på projektet er affalds-selskabet I/S Fælles Forbræn-ding og mariagerfjord Kommune.

Lars Chr. mikkelsen, ljm@ramboll.dk, T5161 7582

KommA #39

Én bygherre – én rådgiver er tanken bag opkøbet af WITRAZ arkitekter, der nu skal sikre, at en kommunal bygherre får en helhedsorienteret rådgivning i alle faser af projektet

Rambøll har udvidet rådgivningsvirksomheden med opkøbet af WITRAZ arkitekter. Målet er at skabe en tværfaglig rådgivning, der dækker alle aspekter og faser af et projekt. Dermed vil kommunen få et bedre produkt og en nemmere proces gennem forløbet, forklarer afdelingsleder Per Zwinge fra Rambøll Arkitektur – Landskab – Proces.

”For en kommunal bygherre betyder det, at de ikke behøver at definere hele opgaven fra start – om det er arkitektarbejde eller ingeniørarbejde. De kan nu få en rådgiver, der dækker hele paletten,” fortæller Per Zwinge.

Han forklarer, at der nu er endnu bedre muligheder for et samarbejde tidligt i projektet mellem arkitekter og ingeniører.

Den nye genbrugsstation i Gentofte er eksempel på en

sag, hvor et tidligt tværfagligt samarbejde vil give god mening.

Det var oprindeligt WITRAZ – nu Arkitektur – Landskab – Proces, der lavede program og dispositionsforslag til genbrugsstationen. Rambøll er nu ingeniør på sagen.

”På genbrugsstationen har man sammentænkt funktion, bæredygtighed og signalværdi i hele projektet. På den måde løser vi flere opgaver for kommunen. Funktion og logistik skal være i orden, når man afleverer sit sorterede affald.

Samtidig skal faciliteterne til vidensdeling være til stede, informationerne til borgerne skal være tilgængelige, og endelig har projektet i sig selv en signalværdi for kommunen, da det er en del af et overordnet grønt image,” forklarer Per Zwinge.

Opgaven er et eksempel på, at man både kan arbejde med design og de mere tekniske ingeniørdele i Rambøll. Alt det tilbyder Rambøll nu i en samlet pakke.

Per Zwinge, pz@ramboll.dk, T 5161 4529

en bredere palette af rådgivning

bygherrerådgivning om arbejdsmiljø hvordan sikrer kommunerne, at de som professionelle flergangsbygherrer lever op til forventninger og ansvar?

Forskningsbaserede resultater peger på, at bygherrer og rådgivere har et uudnyttet potentiale til at skabe et både sikkert, sundt og sjovt arbejdsmiljø. Kommunerne vil gerne være forandrings- agenter i forbindelse med at skabe rammebetingelser til det helt rigtige arbejdsmiljø, men det sker desværre ikke så ofte, som de selv ønsker.

Rambøll tilbyder at udarbejde en samlet arbejdsmiljømæssig vurdering af de byggeopgaver, der er på vej i kommunen. En vurdering der beskrives i en operationel orienteret rapport, om hvad bygherren skal gøre i de forskellige byggefaser inklusiv den kommende drift. men også en vurdering af hvor de vigtigste sikkerhedsmæssige udfordringer befinder sig i den aktuelle byggesag. Regionerne er med igangværende hospitalsbyggerier godt i gang med opgaven. Rambøll deltager i øjeblikket bl.a. på DNU i Skejby og DNV i Gødstrup. Rambøll varetager rollen som bygherrens arbejdsmiljøkoordinator under udførelsen.

Åge Staghøj, ages@ramboll.dk, T 5161 5339

Visualisering af Gentofte Genbrugsstation udlånt af Claus Bjarrum Arkitekter

KOMMA

Nyhedsbrev til kommuNerNe #39 OKTOBER 2013

Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til kommunerne.

Ansvarshavende redaktør: Kirsten Nørgaard, T 5161 6074, kn@ramboll.dk

Yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk

oplag: 2000ISSN: 16016300

WWW.RAMBOLL.DK

Illu

stra

tio

nen

er

en in

dle

den

de

pla

nsk

itse

ud

arb

ejd

et a

f W

ITR

AZ

ark

itek

ter

(nu

Ram

bø

ll) o

g C

oW

I.