Kommissorium for Arbejdsgruppe 5 - norddjurs.dk · bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i folkeskolen. For at understøtte

1

Skole- og dagtilbudsafdelingen

Norddjurs Kommune

Kommissorier


April 2014

Billeder:Colourbox.dk

Kompetenceudvikling

Arbejdsgruppe 12:

Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper

på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen


Norddjurs Kommune

2


Norddjurs Kommune

Forord

Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen:

1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

resultater

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt

for professionel viden og praksis

Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal

bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er kompetenceudvikling af

medarbejdere og ledere i folkeskolen. For at understøtte kompetenceudviklingen er

der afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere og 60 mio. kr. til

kompetenceudvikling af ledere. Midlerne skal være med til at sikre, at medarbejdere

og ledere er fagligt klædt på til at kunne sikre elevernes trivsel og faglige resultater.

Ud over de nationale mål for folkeskolen er der opstillet en række lokale mål for

folkeskolerne i Norddjurs Kommune via de tre politikker: Politik for inklusion og tidlig

indsats, Politik for it og læring samt Politik for folkeskolens 7.-10. årgang og via

Handleplan for læsning. For at opfylde målene heri har der igennem de seneste år

været gennemført en række kompetenceudviklingsaktiviteter – ligesom der er nye på

bedding.

Dette materiale beskriver derfor en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der

adresserer kompetenceudviklingsbehovet i lyset folkeskolereformen og som samtidig

sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller

er planlagt gennemført i den kommende periode som følge af kommunens lokale

politikker og handleplaner.

Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 3 ledelsesrepræsentanter

fra skoler og børnebyer, en repræsentant fra DLF, en repræsentant fra BUPL, en

repræsentant fra FOA samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen.

God læselyst!


Norddjurs Kommune

3


Norddjurs Kommune

Læsevejledning

Materialet beskriver hvilke områder, som medarbejdere og ledere bør

kompetenceudvikles indenfor – i lyset af kravene i folkeskolereformen og i

bestræbelserne på at opfylde de nationale mål for folkeskolen.

Materialet består af 9 afsnit (klik på overskrifterne for at springe direkte til afsnittene):

Folkeskolereform og lokale politikker: Afsnittet giver en kort introduktion til

sammenhængen mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er

vedtaget i kommunen.

Langsigtet plan med plads til fleksibilitet: Afsnittet beskriver, hvordan der skal

arbejdes med en langsigtet – men fleksibel – plan for kompetenceudviklingen frem

mod 2020, der koordinerer kompetenceudviklingsbehov på tværs af lokale politikker

og folkeskolereformen.

Midler til kompetenceudvikling: Afsnittet skitserer hvilke midler, der er afsat til

kompetenceudvikling – såvel nationalt som lokalt.

Kompetenceudvikling – lokale politikker: Afsnittet beskriver den

kompetenceudvikling der sættes i gang i den kommende periode i forlængelse af hhv.

Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring.

Kompetenceudvikling – folkeskolereformen: Afsnittet viser de mål, som

kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af. Ligeledes beskriver afsnittet de

nationale og lokale rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig i.

Medarbejdere: Afsnittet viser den kompetenceudvikling, som medarbejderne skal

igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i

kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad

kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte medarbejder.

Ledere: Afsnittet præsenterer den kompetenceudvikling, som lederne skal igennem

som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i

kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad

kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte leder.

Kompetenceudvikling 2014-2020: Afsnittet viser en samlet

kompetenceudviklingsplan for perioden 2014-2020 – på tværs af både

folkeskolereform og de lokale politikker.

Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den

forestående implementeringsproces.


Norddjurs Kommune

4


Norddjurs Kommune

Folkeskolereform og lokale politikker

I Norddjurs Kommune er der vedtaget en række politikker og handleplaner for

skoleområdet. Disse er:

Politik for inklusion og tidlig indsats

Politik for it og læring

Politik for folkeskolens 7.-10. årgang

Handleplan for læsning

De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen

Politikkerne har – ligesom reformen – fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning

af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i

folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er

et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune.

I kølvandet på implementeringen af de lokale politikker blev der i 2013 igangsat en

kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunens skoler. Tilsvarende har der i

forlængelse af kommunens Handleplan for Læsning været igangsat en lang række

kompetenceudviklingsaktiviteter, siden handleplanen blev politisk vedtaget i 2009. Nogle

af disse kompetenceudviklingsaktiviteter er afsluttede, mens andre stadig er i gang.

Med folkeskolereformen følger samtidig et kompetence-udviklingsbehov hos

medarbejderne – et behov, der skal koordineres med den kompetenceudvikling, der er sat i

gang som følge af kommunens lokale politikker.

http://www.norddjurs.dk/media/581533/Politik%20for%20inklusion%20og%20tidlig%20indsats.pdf

http://www.norddjurs.dk/media/581497/Godkendt%20politik%20for%20IT%20og%20laering.pdf

http://www.norddjurs.dk/media/1011127/Politik-for-fremtidens-overbygning-paa-skolerne.pdf

http://www.norddjurs.dk/media/581503/Handleplan%20for%20laesning.pdf


Norddjurs Kommune

5


Norddjurs Kommune

Folkeskolereformen

Handleplan for

læsning Politik for folkeskolens

7.-10. årgang

Politik for it og

læring Politik for inklusion og

tidlig indsats

I udarbejdelsen af dette materiale har det derfor være essentielt at sikre, at der sker en

koordinering af de forskellige kompetenceudviklingstiltag fra såvel folkeskolereformen som

fra de lokale politikker og handleplaner. Ligeledes har det været essentielt at sikre, at den

kommende kompetenceudviklingsindsats bygger videre på den kompetenceudvikling, som

medarbejderne allerede har været igennem som følge af kommunens lokale politikker.

Figur 1: Kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen skal bygge oven på det eksisterende grundlag


Norddjurs Kommune

6


Norddjurs Kommune

Langsigtet plan med plads til fleksibilitet

Dette materiale indeholder en langsigtet plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020.

En plan, der adresserer den kompetenceudvikling, der er behov for som følge af

folkeskolereformen – og en plan, der sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling,

der følger af kommunens lokale politikker og handleplaner.

Med denne plan er der både udstukket en klar retning for kompetenceudviklingen over en

årrække – og samtidig er der givet plads til fleksibilitet, hvis der er forhold der ændrer sig

undervejs.

Den klare retning og det langsigtede element sikres ved, at planen viser, hvilken

kompetenceudvikling, der skal igangsættes i perioden 2014-2020, og ikke blot for det

kommende år. Formålet med den langsigtede plan er, at alle medarbejdere, ledere,

forældre, politikere og andre interessenter får indblik i hvilken kompetenceudvikling, der

kan forventes at blive prioriteret i årene frem mod 2020.

Fleksibiliteten sikres ved, at arbejdsgruppen samles en gang årligt i årene frem mod 2020

med henblik på at udveksle erfaringer og evalurere den gennemførte kompetenceudvikling.

Erfaringsudvekslingen og evalueringen skal sikre, at eventuelle udfordringer eller nye

behov for kompetenceudvikling kan adresseres eller justeres løbende. Konkret betyder det,

at arbejdsgruppen har mulighed for at justere mål, indhold og prioritering af de forskellige

elementer i den langsigtede plan, hvis evalueringen peger herpå. Der skal med andre ord

være plads til, at man kan blive klogere undervejs.

Gruppen samles i foråret 2015 med henblik på eventuelt at justere den planlagte

kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016. Tilsvarende mødes arbejdsgruppen igen i

foråret 2016 med henblik på at optimere kompetenceudviklingen i skoleåret 2016/2017 –

og så fremdeles frem mod 2020.

Afslutningsvis skal det pointeres, at arbejdet med kompetenceudvikling naturligvis skal

fortsætte også efter 2020. Kompetenceudvikling er en vedvarende proces, hvor der løbende

opstår nye behov, som medarbejdere og ledere skal klædes på til.

I det følgende gennemgås indledningsvist det samlede antal midler, der er afsat til

kompetenceudvikling. Herefter skitseres den kompetenceudvikling, der skal igangsættes

som følge af de lokale politikker – og derefter beskrives og begrundes hvilken

kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af folkeskolereformen. Den samlede

plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020 findes på siderne 44-48.


Norddjurs Kommune

7


Norddjurs Kommune

Midler til kompetenceudvikling frem mod 2020

De to første tabeller nedenfor viser hvilke midler, der er blevet anvendt til

kompetenceudvikling siden 2013 samt hvilke midler, der er til rådighed i perioden frem

mod 2020 – i forlængelse af henholdsvis Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for

it og læring. Herefter viser den tredje tabel hvilke midler, der er øremærket til

kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen.

Tabel 1: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats

POLITIK FOR INKLUSION OG TIDLIG INDSATS

Kilde Periode Kr. Heraf anvendt

Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen

2013-2014 1.900.000 kr. 1.900.000 kr.1

Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for inklusion og tidlig indsats

(en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen)

2014 4.000.000 kr.

0 kr.

Ubrugte midler 4.000.000 kr.

Tabel 2: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for it og læring

POLITIK FOR IT OG LÆRING

Kilde Periode Kr. Heraf anvendt

Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen

2013-2014 2.000.000 kr. 862.236 kr.2

Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for it og læring.

2014 1.000.000 kr.

0 kr.


1 Den konkrete udmøntning af de 1,9 mio. kr. har fulgt den politisk vedtagne plan herfor. 2 De resterende midler – 1.137.764 kr. – anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor.


Norddjurs Kommune

8


Norddjurs Kommune

Tabel 3: Central afsatte midler til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen

Frem mod 2020 er der således samlet set 10.130.000 kr. til kompetenceudvikling på

skoleområdet, se tabel nedenfor.

Tabel 4: Samlede midler til kompetenceudvikling frem til år 2020

Kilde Midler

Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler)

4.000.000 kr.

Politik for it og læring (lockoutmidler) 1.000.000 kr.

Folkeskolereformen 5.130.000 kr.

I alt frem mod 2020 10.130.000 kr.

(heraf kan en del anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen)

FOLKESKOLEREFORMEN

Kilde Periode Kr.

Centralt afsatte midler i forbindelse med implementering af folkeskolereformen

2014/2015 855.000 kr.

2015/2016 855.000 kr.

2016/2017 855.000 kr.

2017/2018 855.000 kr.

2018/2019 855.000 kr.

2019/2020 855.000 kr.



Norddjurs Kommune

9


Norddjurs Kommune

Kompetenceudvikling – lokale politikker

Som tabellen oven for viser, er der i perioden frem mod 2020 i alt 4 mio. til

kompetenceudvikling (lockoutmidler) i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats

og 1 mio. (lockoutmidler) til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring.

Neden for følger et kort oprids af hvordan lockoutmidlerne anvendes i 2014. Udmøntningen

af de resterende ca. 1,3 mio. fra Politik for it og læring følger den tidligere politisk vedtagne

plan herfor.

Konkrete læringsmål – målstyret undervisning De lockoutmidler, der er øremærket Politik for

inklusion og tidlig indsats målrettes blandt andet

kompetenceudvikling i at arbejde med konkrete

læringsmål for alle elever (målstyret undervisning). I

Norddjurs Kommune tager arbejdet med målstyret

undervisning afsæt i tilgangen Synlig læring, som er

beskrevet i det materiale, der er udarbejdet af

arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever

(Klik på linket for at læse forslaget).

Kort fortalt handler Synlig læring om følgende:

1) Skolerne skal have høje forventninger til alle

elever

2) Der skal opstilles synlige og konkrete

læringsmål for alle elever

3) Der skal arbejdes systematisk med

feedback og evaluering mellem eleverne og

undervisningspersonalet.

http://www.norddjurs.dk/media/1389240/Gruppe-4-Konkrete-laeringsmaal-for-alle-elever.pdf


Norddjurs Kommune

10


Norddjurs Kommune

Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende

indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer:

Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever – at gå til

eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset

elevens faglige niveau – er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund

og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan

Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes

undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst

effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov –

ligesom alle andre elever – mødes med den metode, der har den bedste effekt

på netop deres læring

Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en

mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den

enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige

forudsætninger mødes med passende udfordringer


Norddjurs Kommune

11


Norddjurs Kommune

Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver

arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor

han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i

forhold til undervisningen uanset fagligt niveau

Når læringsmålene er tydelige og

konkrete, vil hver enkelt elev kunne

se tydelige tegn på egen faglig

udvikling og opleve synlige

fremskridt. Oplevelsen af egne

fremskridt og den deraf

følgende følelse af mestring,

vil øge elevens selvværd og

trivsel generelt.

At arbejde med målstyret undervisning er et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og

her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale

inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform (indholdet i kompetenceudvikling i

synlig læring uddybes yderligere i afsnittet: ”Konkrete læringsmål – målstyret

undervisning” på side 25).


Norddjurs Kommune

12


Norddjurs Kommune

Videndeling om specialpædagogik Ud over at opbygge kompetencer inden for målstyret undervisning anvendes

lockoutmidlerne også til, at der sættes fokus på en øget videndeling om specialpædagogik

mellem almentilbud og specialtilbud. Videndelingen skal understøtte, at medarbejderne kan

drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er til stede i de forskellige

skoler i kommunen og i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Videndelingen tager afsæt i et af elementerne fra ”Forslag til øget vidensdeling mellem

almentilbud og specialtilbud på skoleområdet”, der blev politisk vedtaget i børne- og

ungdomsudvalget i efteråret 2013. Formålet med dette forslag var blandt andet:

at fremme inklusion i almenskolen

at flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i kommunen

at øge fleksibiliteten i specialtilbuddene, så det det bliver til gavn for så mange

børn som muligt


Norddjurs Kommune

13


Norddjurs Kommune

Et af forslagene fra ovenstående sigter mod, at der er i kommunen skal være en række

specialvejledere. Specialvejledere er lærere og pædagoger ansat i kommunens

specialtilbud eller almenskoler, som er eksperter på særlige vidensområder – f.eks. ADHD,

autisme, neuropædagogik, socioemotionelle udfordringer eller særlige pædagogiske

metoder. Specialvejledere kan også være ansatte i PPR.

Specialvejledere kan bruges på forskellige måder i videndelingen:

1) Specialvejledere kan give intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning

og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og

dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige

behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne.

2) Specialvejledere kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne

ressourcepersoner eller lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn

med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens

ressourcepersoner selv overtager opgaven (hjælpe i gang eller ”kigge over

skulderen”).

3) Specialvejledere kan indgå som en ”foranstaltning”, som PPR kan henvise til i en

Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) i forbindelse med foranstaltningsforslag

for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen.

Videndelingen vil understøtte, at medarbejdere i almenskolen kan drage nytte af de

specialpædagogiske kompetencer, der allerede er i kommunen – og at medarbejderne får

opbygget egne kompetencer inden for specialpædagogik som følge af den længerevarende

sparring og videndeling. Der er gode erfaringer med denne opkvalificeringsmetode fra

Læsecentret og fra kommunens samarbejde med regionen omkring ABA (Anvendt

Adfærdsanalyse), hvor medarbejdere fra regionen har ydet intensiv regelmæssig sparring

og oplæring over længere tid.

Specialvejlederne frikøbes et antal timer ugentlig til opgaven fra deres almindelige arbejde i

kommunens specialtilbud eller skoler. Specialvejledere i PPR frikøbes på samme vis til

opgaven.

Indsatsen skal evalueres efter et år, hvorefter der tages stilling til om indsatsen skal

fortsætte.


Norddjurs Kommune

14


Norddjurs Kommune

Tekniske it-kompetencer De lockoutmidler, der er øremærket Politik for it og læring målrettes kompetenceudvikling

af både medarbejdernes tekniske it-kompetencer og de tekniske it-vejlederes kompetencer.

Dette for at sikre, at alle medarbejdere er rustet til at kunne arbejde med den tekniske side

af it, medier og digitale læremidler.

Såvel de enkelte medarbejdere som de tekniske it-vejledere rundt på skolerne har

forskellige kompetencer inden for it. For at skabe et overblik over det konkrete

kompetenceudviklingsbehov foretages der derfor en kortlægning af alle medarbejderes

tekniske it-kompetencer – herunder også de tekniske it-vejledere.

Kortlægningen skal afdække 3 hovedområder:

Hvor mange medarbejdere, der har behov for kompetenceudvikling i forhold til…

1) at kunne støtte eleverne i at opbygge de nødvendige tekniske it-kompetencer som

følge af de reviderede Fælles Mål3

2) de krav, der følger af Politik for it og læring

3) de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: ”Digitalisering”.4

3 I de reviderede Fælles Mål udgår det tidligere faghæfte 48: ”It- og mediekompetencer i folkeskolen”, og i stedet indarbejdes der mål for elevernes it tekniske kompetencer i de Fælles Mål for alle folkeskolens fag. Eksempelvis indgår der i Fælles Mål for dansk også mål for elevernes it-tekniske kompetencer. 4 Læs materialet fra arbejdsgruppe 10 på Norddjurs Kommunes reformsider: www.norddjurs.dk/folkeskolereformen.

http://www.norddjurs.dk/media/1389237/Forslag-fra-arbejdsgruppe-10-Digitalisering.pdf

http://www.norddjurs.dk/folkeskolereformen


Norddjurs Kommune

15


Norddjurs Kommune

I forhold til sidstnævnte indeholder materialet fra arbejdsgruppe 10 en række tiltag, f.eks.

at der skal implementeres en BYOD-strategi (”Bring Your Own Device”) i skolerne, og at der

skal etableres en ”Follow me”-printløsning. Forslag, der kræver, at såvel den almindelige

medarbejder som de tekniske it-vejledere har opdaterede kompetencer i forhold til at

udnytte mulighederne heri.

Kortlægningen af medarbejdernes it-tekniske kompetencer dannes ud fra en

spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække hvilket teknisk it-niveau medarbejderne

befinder sig på – og derudfra hvilken opkvalificering, der så efterfølgende skal foregå. Med

kortlægningen sikres således, at man optimerer opkvalificeringsressourcerne, fordi den

målrettes en række specifikke definerede behov hos de enkelte medarbejdere. Alle

medarbejdere bliver mødt af en kompetenceudvikling, der matcher deres behov.

Selve kompetenceudviklingen vil foregå ved uddannelse af ”superbrugere”. Med

”superbruger” menes en person, der har indgående kendskab og besidder tekniske it

kompetencer, som er højere end den almene brugeres behov. ”Superbrugerne” skal

gennem uddannelsen kvalificeres til at kunne uddanne de almene medarbejdere til at opnå

de tekniske it kompetencer, som skal til for at efterleve de ovenstående mål fra hhv. Fælles

Mål, fra Politik for it og læring og fra de opsatte krav i materialet fra arbejdsgruppe 10.

”Superbruger”-uddannelsen vil de fleste steder ske ved opkvalificering af de eksisterende

tekniske it-vejledere. Kortlægningen vil således også afdække disses almene tekniske it-

niveau og målrette ”superbruger”-uddannelsen efter dette behov.

Som nævnt skal den igangværende og kommende kompetenceudvikling i lyset af

kommunens lokale politikker koordineres med den kompetenceudvikling, der skal

igangsættes i lyset af folkeskolereformen. Og sidstnævnte rettes blikket mod i kommende

hovedafsnit.


Norddjurs Kommune

16


Norddjurs Kommune

Kompetenceudvikling – folkeskolereform

Det følgende hovedafsnit indledes med en beskrivelse af de mål og rammer, som

kompetenceudviklingen skal udfolde sig indenfor. Herefter følger en kort introduktion til,

hvilke nye kompetencer som medarbejderne skal have opbygget som følge af

folkeskolereformen.

Med de ovenstående rammer på plads følger en beskrivelse af de specifikke områder, som

medarbejderne skal kompetenceudvikles indenfor. Denne del af afsnittet behandler først

kravet om linjefagsdækning og derefter de øvrige krav i folkeskolereformen, som kræver

kompetenceudvikling.

Nationale mål for folkeskolen Der er opstillet en række mål og rammer for, hvordan kompetenceudviklingen – i lyset af

folkeskolereformen – skal foregå i kommunerne. I det følgende beskrives dette nærmere.

Kompetenceudviklingen skal bidrage til at opfylde de nationale mål for folkeskolen, se

nedenfor. De nationale mål er operationaliseret i 4 resultatmål (markeret med kursiv):

1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan

i. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

ii. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

resultater

iii. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og

matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt

for professionel viden og praksis

iv. Elevernes trivsel skal øges

Såvel de enkelte skoler som kommunen som helhed bliver hvert år målt på, hvorvidt der

leves op til de ovenstående mål for folkeskolen.5 Og kompetenceudviklingen af

medarbejdere og ledere i folkeskolen udgør som nævnt en væsentlig faktor for denne

målopfyldelse.

5 Denne opfølgning vil bl.a. ske hvert år i forbindelse med kvalitetsrapporten.


Norddjurs Kommune

17


Norddjurs Kommune

Endvidere er der særligt for kompetencedækningen opstillet en række mål, der betyder, at

linjefagsdækningen skal være:

Endelig har Norddjurs Kommune via kommuneaftalen mellem regeringen og KL fastlagt

en klar ambition for inklusion og forpligtet sig til at arbejde hen mod følgende mål:

Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er, at

andelen af elever i den almindelige undervisning i 2015 er øget fra 94,4 % til 96 % af det

samlede elevtal i folkeskolen.

Minimum 85 % 2016 Minimum

90 % 2018 Minimum 95 % 2020


Norddjurs Kommune

18


Norddjurs Kommune

Nationale rammer Ud over at kompetenceudviklingen

skal bidrage til opfyldelsen af de

nationale mål for folkeskolen, så skal

kompetenceudviklingen også

udfoldes inden for de nationale

rammer for kompetenceudvikling.

Disse nationale rammer er udstukket

af et partsudvalg bestående af

Danmarks Lærerforening,

Skolelederforeningen, BUPL, FOA,

Børne- og Kulturchefforeningen,

Kommunernes Landsforening,

Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser samt

Undervisningsministeriet.

Partsudvalget fik til opgave at

fastlægge overordnede pejlemærker

for kommunernes kompetence-

udvikling og give inspiration til den

lokale udmøntning af midlerne til

efteruddannelse. Konkret har dette

arbejde udmøntet sig i publikationen

”Pejlemærker for kompetence-

udviklingen”, hvori der opstilles 8

pejlemærker for tilrettelæggelsen af

kompetenceudviklingen. Se figur.

Partsudvalget anbefaler, at

kommunerne prioriterer deres andel

af de statslige midler på

kompetenceudvikling inden for

pejlemærkerne 1-3. Partsudvalget

har i den forbindelse forudsat, at den

afsatte milliard kroner supplerer

kommunernes nuværende

opkvalificeringsindsats – og ses i

sammenhæng hermed.

Pejlemærkerne 1-3 skal derfor ikke

ses som en udtømmende liste over

områder, der bør prioriteres i den

samlede kompetence-

udviklingsindsats på kommune- og

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag.

•Kompetenceudvikling i folkeskolens fag skal prioriteres, så der sker en styrkelse af lærernes faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i faget. Målet er, at man i 2020 har en kompetencedækning på 95%.

2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus.

•Pædagogisk kompetenceudvikling skal prioriteres, således at medarbejderne kan opfylde de krav, som den længere og varierede skoledag og arbejdet med inklusion stiller.

3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner.

•Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner skal prioriteres med henblik på at udvikle kvaliteten i undervisningen. Vejlederne/ressourcepersonerne skal give inspiration og støtte til deres kollegaer, ligesom disse personer har et særligt ansvar for at vejlede kolleger, være mentorer for nyuddannede, have kontakt til ressourcecentre mv.

4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces.

5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning.

6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling.

7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen.

8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel

Figur 2: Pejlemærker for kompetenceudvikling


Norddjurs Kommune

19


Norddjurs Kommune

skoleniveau. Der vil og skal også være plads til at adressere eventuelle særskilte

kompetenceudviklingsbehov i den enkelte kommune.

Pejlemærkerne 4-8 sigter mere mod et strategisk arbejde med kompetenceudviklingen

på kommunalt plan og hos skolelederne. At kompetenceudviklingen skal

tilrettelægges, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel

(pejlemærke 8), er et gennemgående fokus i alle pejlemærkerne.

Dette materiale er naturligvis tænkt inden for denne ramme og derfor prioriteres der i

materialet i forhold til kompetenceudvikling inden for de tre første pejlemærker.

Lokale rammer Kompetenceudviklingen skal også udfoldes inden for de lokale rammer i kommunen.

I Norddjurs Kommune er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde beskrivelser af,

hvordan de forskellige delelementer i folkeskolereformen skal realiseres i kommunens

skoler. Tre af disse arbejdsgrupper har arbejdet med indholdselementerne i

folkeskolereformen, og materialet fra disse grupper er naturligvis relevante at tænke ind i

forbindelse med planlægningen af kompetenceudviklingen.

De tre grupper er:

De tre grupper har udarbejdet beskrivelser af, hvordan de centrale elementer omkring

målstyret undervisning og en længere og mere varieret skoledag skal udmønte sig i

praksis på skolerne – både i skoletiden og i SFO-tiden. I kølvandet på disse materialer

rejser der sig naturligt et kompetenceudviklingsbehov, som arbejdsgruppe 12

forholder sig til i nærværende materiale. Herved sikres, at der er en sammenhæng

mellem de indholdsmæssige krav til medarbejdere og ledere på den ene side – og

kompetenceudviklingen af selvsamme medarbejdere og ledere på den anden side.

Konkrete læringsmål - målstyret undervisning

En længere og mere varieret skoledag

Indhold og organisering af SFO


Norddjurs Kommune

20


Norddjurs Kommune

Nye krav som følge af folkeskolereformen Folkeskolereformen stiller naturligt nye krav til medarbejderne og ledernes

kompetenceudvikling. En kompetenceudvikling, der skal supplere de kompetencer,

som de allerede besidder.

Med folkeskolereformen følger to væsentlige indholdsmæssige ændringer i skolerne:

Medarbejderne skal arbejde med målstyret undervisning, og de skal arbejde med nye

læringsformer som følge af den længere og mere varierede skoledag.

At arbejde med målstyret undervisning – at sætte konkrete læringsmål for den enkelte

elev – har ikke været en fuldt integreret praksis på kommunens skoler indtil nu. Derfor

vil det for nogle lærere og pædagoger være et nyt kompetenceområde, som de skal

opbygge. Denne nye kompetenceudvikling skal supplere medarbejdernes fagfaglighed

og deres øvrige didaktiske viden om deres fag.

At arbejde med anderledes læringsformer i form af f.eks. at inddrage motion og

bevægelse i timerne og at bruge flere forskellige læringsrum vil også være en ny

praksis for nogle lærere og pædagoger – for andre vil det ikke. Igen handler det om, at

de nyerhvervede kompetencer skal sættes i spil sammen med medarbejdernes

fagfaglighed og kendskab til deres fags didaktik.


Norddjurs Kommune

21


Norddjurs Kommune

Medarbejdere

Nedenfor følger en beskrivelse af hvilke specifikke områder, som medarbejderne skal

kompetenceudvikles indenfor.

Pejlemærke 1:

Kompetenceudvikling i folkeskolens fag

(linjefagsdækning)

I 2020 skal kommunen leve op til målet omkring 95 % linjefagsdækning. Første delmål på

vejen mod 2020 er, at linjefagsdækningen skal være på 85 % i 2016. Status er pt. en

linjefagsdækning på 81 % i Norddjurs Kommune.6

Målet omkring 95 % linjefagsdækning i 2020 skal blandt andet opnås ved, at en række af

kommunens lærere opkvalificeres inden for de fag, som de underviser i. Opkvalificering er

dog ikke det eneste middel til at opnå målet. En del af kravet til linjefagsdækningen vil

kunne imødekommes ved fremtidige ansættelsesstrategier og ved lokale løsninger, hvor

lærerne eksempelvis har flere undervisningstimer inden for deres linjefag, end tilfældet er i

dag. Andre lokale løsninger kunne være, at skolerne samarbejder med hinanden for at opnå

en bedre linjefagsdækning.

Samlet set forventes det derfor, at de tre strategier:

en uddannelsesstrategi, hvor man uddanner lærere inden for de fag, som de

underviser i

en ansættelsesstrategi, hvor man målretter rekrutteringen af nye medarbejdere i

forhold til linjefagsdækningen

en organisationsstrategi, hvor man internt sikrer linjefagsdækningen ved, at

lærerne underviser mere inden for deres linjefag – eller at man på tværs af skoler

samarbejder omkring linjefagsdækning

tilsammen vil sikre, at kommunen opfylder målet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og

dermed også har sikret et godt afsæt for at nå målet om 95 % linjefagsdækning i 2020. Ved

at anvende alle tre strategier forventes det endvidere, at der sikres en mere optimal

anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne – frem for kun at bruge midlerne til

efteruddannelse.

Opgaven med at sikre linjefagsdækningen overleveres til arbejdsgruppe 13: ”Fuld

kompetencedækning”.7 Dette skyldes, at der fra ministerielt hold endnu ikke er

6 Data er hentet fra UNI-C’s kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen, august 2013.


Norddjurs Kommune

22


Norddjurs Kommune

offentliggjort, hvilke dokumentationskrav kommunerne skal leve op til i forbindelse med

afrapporteringen af lærernes linjefagsdækning. Det betyder, at kommunen eksempelvis

ikke ved, om der vil være specifikke krav til valget af leverandør. Ligeledes er det endnu

ikke defineret, hvor stor vægt den enkelte skoleleders skøn har i vurderingen af lærernes

kompetencer inden for de fag, som de underviser i.

Arbejdsgruppe 13 påbegynder deres arbejde i januar 2015 og materialet fra gruppen går

ind i den politiske behandling den 25. februar 2015. Når materialet fra arbejdsgruppe 13 er

politisk vedtaget indgår dette som grundlag for den videre prioritering af

kompetencemidlerne i arbejdsgruppe 12 – med henblik på at nå delmålet om 85 %

linjefagsdækning i 2016 og det endelige mål på 95 % i 2020.

Efter denne beskrivelse af hvordan linjefagsdækningen sikres vendes blikket nu mod

pejlemærkerne 2 og 3. Kompetenceudviklingsindsatsen i forhold til disse to pejlemærker

inddeles i to kategorier:

Grundlæggende moduler

Tillægsmoduler

Kort fortalt er de grundlæggende moduler kompetenceudvikling som alle medarbejdere

deltager i, mens tillægsmodulerne er kompetenceudvikling, som kun dele af

medarbejderstaben deltager i. Ligeledes er de grundlæggende moduler målrettet

pejlemærke 2, mens tillægsmodulerne er målrettet pejlemærke 3.

7 Læs kommissoriet for arbejdsgruppe 13 her: http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne/13-fuld-kompetencedaekning

http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne/13-fuld-kompetencedaekning

http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne/13-fuld-kompetencedaekning


Norddjurs Kommune

23


Norddjurs Kommune

Pejlemærke 2:

Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes

læring og trivsel i fokus

Grundlæggende moduler Der skal tilrettelægges grundlæggende moduler af kompetenceudvikling, som alle

medarbejdere deltager i. Disse moduler skal udgøre et fælles fagligt og pædagogisk

fundament for det arbejde, som medarbejderne skal udføre i bestræbelserne på, at eleverne

bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan (jf. de nationale mål for

folkeskolen). Modulerne skal dels klæde medarbejderne på i forhold til at danne et fælles

spor, som alle følger, og til dels sørge for, at det sprog der måtte tales, også tales og forstås

af alle, således at misforståelser, fejltolkninger og barrierer mindskes – på tværs af

faggrupper, skoler og forvaltning.8

Det indholdsmæssige i disse moduler har i særdeleshed blik på at udvikle medarbejdernes

kompetencer indenfor:

At arbejde med konkrete læringsmål – målstyret undervisning

At arbejde med nye læringsformer i en længere og mere varieret skoledag

At arbejde i team

De to første punkter handler om de to centrale indholdselementer i folkeskolen, nemlig at

medarbejderne skal arbejde med konkrete læringsmål og målstyret undervisning, samt at

medarbejderne skal arbejde med nye læringsformer i den længere og mere varierede

skoledag. Centrale indholdselementer som med baggrund i uddannelsesforskningen kan

forventes at have en markant effekt på elevernes trivsel og læring. Og centrale

indholdselementer, der også er blevet behandlet i materialet fra henholdsvis arbejdsgruppe

4: ”Konkrete læringsmål for alle elever – målstyret undervisning” og arbejdsgruppe 5: ”En

længere og mere varieret skoledag”, og til dels i materialet fra arbejdsgruppe 6: ”Indhold og

organisering af SFO”.9

8 Alle ledere skal også deltage i de grundlæggende moduler, og deres rolle heri adresseres i afsnittet: ”Ledere”. 9 Læs mere her: http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne



http://www.norddjurs.dk/media/1389243/Forslag-fra-gruppe-5-En-laengere-og-mere-varieret-skoledag.pdf

http://www.norddjurs.dk/media/1389243/Forslag-fra-gruppe-5-En-laengere-og-mere-varieret-skoledag.pdf

http://www.norddjurs.dk/media/1352927/26965-14_v1_endeligt-forslag-gruppe-6.pdf

http://www.norddjurs.dk/media/1352927/26965-14_v1_endeligt-forslag-gruppe-6.pdf

http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne

http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne


Norddjurs Kommune

24


Norddjurs Kommune

Det tredje punkt handler om at skabe en solid platform for teamarbejdet i kommunens

skoler, idet et velfungerende teamarbejde også har betydning for kvaliteten af

undervisningen og dermed elevernes læring og trivsel. Et element, der er veldokumenteret i

forskningen, og et element, der ligger i tråd med det organisatoriske fundament, der indgår

i materialerne fra arbejdsgrupperne 4, 5 og 6.

Kompetenceudvikling inden for disse tre grundlæggende moduler udgør nøglen til at kunne

lykkes med at opfylde de nationale mål for folkeskolen og målene for inklusion.

Argumentationen herfor bunder i, at der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at når man

arbejder med disse områder, så har det markant indflydelse på elevernes læring, trivsel og

inklusion. Og dette solide forskningsmæssige grundlag kombineret med, at netop alle

medarbejdere skal deltage i disse grundlæggende moduler vil skabe en fælles faglig

platform for, at både de enkelte skoler og kommunen som helhed kan leve op til de

nationale mål for folkeskolen.

I de følgende afsnit udfoldes indholdet i de forskellige moduler nærmere.


Norddjurs Kommune

25


Norddjurs Kommune

Konkrete læringsmål – målstyret undervisning Som beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 4 lægger folkeskolereformen vægt på, at der

skal ske et perspektivskifte fra undervisning til læring. Skiftet betyder ikke, at der ikke

længere skal tales om undervisning, planlægges undervisning eller udføres undervisning,

men det betyder, at fokus flyttes mere over på, hvordan og i hvilken udstrækning,

undervisningen rent faktisk skaber læring hos eleverne – der er altså en større

nysgerrighed på undervisningens effekt. Perspektivskiftet kommer helt konkret til udtryk i

reformen ved, at der stilles krav om, at der skal arbejdes med målstyret undervisning, hvor

der netop er fokus på elevens læringsudbytte. Perspektivskiftet er også kraftigt understøttet

af forskningen, der tydeligt viser, at når man arbejder med synlige og konkrete faglige

læringsmål, så har det en markant effekt på alle elevers trivsel, læring og inklusion – både

de fagligt dygtige og de fagligt svage.

Det er især den australske professor John Hattie10, som med sin gennemgang af over 800

metaanalyser, har bidraget til viden på dette område internationalt. John Hatties vigtigste

budskab er, at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden

for, at der opstår læring. Hattie har på baggrund af den eksisterende forskning udviklet en

tilgang, der hedder Synlig læring. Tilgangen består af fire elementer, der handler om, at

man:

har høje faglige forventninger til alle elever – og hjælper eleverne til at have høje

faglige forventninger til sig selv

opstiller synlige og konkrete læringsmål for alle elever med tydelige kriterier

for, hvad der skal til for at opfylde dem

arbejder med løbende evaluering og feedback på læringsmålene til eleverne og

til undervisningspersonalet

bruger de metoder og tilgange, der virker – og fravælger dem, der ikke virker

10 John Hattie: Synlig læring – for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, 2013. Oversat af Søren Søgaard.


Norddjurs Kommune

26


Norddjurs Kommune

I forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling betyder det, at de konkret skal

klædes på til at kunne bevæge sig gennem de 10 skridt, der står beskrevet i materialet

fra arbejdsgruppe 4 – og i særlig grad skridtene 4-8:

2

3

8

7

10

1. Faglige fyrtårne

2. Fælles kommunalt afsæt

3. Lokal forankring

4. Opstilling af læringsmål

6. Læringsmål i undervisningen

8. Evaluering af

læringsmål

10. Involvering af

skolebestyrelsen

9. Opfølgning i

ledelsesteamet

9

5 6

7. Involvering af

forældre

5. Tilrettelæggelse af

undervisningen


Norddjurs Kommune

27


Norddjurs Kommune

Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne:

kan arbejde med høje faglige forventninger til alle elever

kan opstille synlige og konkrete faglige læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem

kan give feedback på læringsmålene til eleverne

kan facilitere elev-elev feedback på læringsmålene

kan arbejde med formativ evaluering

kan vurdere deres egen effekt på elevernes læring


Norddjurs Kommune

28


Norddjurs Kommune

Nye læringsformer Som beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 5 stiller folkeskolereformen også et krav om,

at skoledagen skal være længere og mere varieret, end den er i dag. Eksempelvis skal idræt,

motion og bevægelse indgå som en mere integreret del af skoledagen, ligesom skolen på

forskellig vis skal åbne sig mere mod det omgivende samfund.

Kravet er som ovenfor affødt af en forventning om, at hvis eleverne møder en mere varieret

undervisning, så vil det have en positiv indflydelse på deres læring, trivsel og inklusion.

Igen er det også et krav, der understøttes af forskning. Forskningsresultater har

eksempelvis dokumenteret, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring –

uanset alder. Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk

tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og

opmærksomhed. Og fysisk aktivitet, der er integreret i undervisningen ud over

idrætsundervisning, viser sig også at fremme læring.11

For medarbejderne betyder det mere konkret, at de skal have

udviklet deres kompetencer, så de kan gennemføre en mere

anvendelses- og praksisorienteret undervisning. I materialet

fra arbejdsgruppe 5, står der blandt andet:

”En stor del af den daglige motion og bevægelse skal være ”fag-

relevant” og fokuseret mod et konkret fagligt læringsmål. De i

gennemsnit 45 min. motion og bevægelse skal således ikke kun

sikres gennem den

traditionelle fagopdelte

idrætsundervisning –

men skal også sikres

gennem fagrelevant

bevægelse og motion i

folkeskolens øvrige fag”.

”Ud over den ”fag-relevante” motion og

bevægelse skal skolerne bruger motion og bevægelse som

et element til at skabe aktive pauser i skoledagen. De aktive pauser

vil vedligeholde elevernes energi- og koncentrationsniveau igennem

hele skoledagen”.

For at kunne leve op til kravene om at arbejde med ”fag-relevant”

bevægelse og aktive pauser skal medarbejderne have opbygget deres

kendskab til og kompetencer inden for forskellige didaktiske metoder

og tilgange i de fag, som de underviser i.

11 http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-laengere-og-mere-varieret-skoledag/Bevaegelse/Eksperten-om-Bevaegelse


Norddjurs Kommune

29


Norddjurs Kommune

I materialet fra arbejdsgruppe 5, står der også:

”At åbne skolen handler blandt andet om at flytte skolen ud i det omgivende

samfund. Skolerne skal derfor i højere grad arbejde med flere forskellige

læringsrum end blot det traditionelle læringsrum i klasselokalet. Tanken er, at

skolerne i højere grad skal flytte læringsrummet derhen, hvor

undersøgelsesgenstanden er i virkeligheden. Hvis eleverne f.eks. skal lære noget om

fotosyntese i biologi, så kan en del af undervisningen foregå i naturen, hvor eleverne

helt konkret kan se, hvad fotosyntesen betyder for naturen og livet på jorden – i

stedet for i et klasselokale. Når læringsrummet flyttes ud i virkeligheden, kan

eleverne med egne øjne, ører, næse og krop opleve faget og det konkrete emne, og det

giver eleverne et større indblik i, hvorfor de skal lære faget, og hvordan de kan bruge

fagene til at forstå virkeligheden med. Med andre ord betyder denne kobling af teori

og praksis, at eleverne i højere grad kan se meningen med faget og dermed vil være

mere motiverede for at lære faget”

At leve op til dette krav kræver, at lærerne har en dyb fagfaglig viden om deres fag. Uden

denne dybe fagfaglige viden vil læreren ikke være i stand til at ”tænke ud af boksen” og

skabe andre læringsrum end det traditionelle. Denne del omkring den fagfaglige

kompetenceudvikling er

adresseret under

pejlemærke 1. For i tillæg til

den dybe fagfaglige viden, er

det ligeså essentielt, at

lærerne også har et solidt

kendskab til og kan anvende

en lang række konkrete

didaktiske metoder og

tilgange inden for de fag,

som de underviser i. At

lærerne har forskellige

redskaber ”på hylden”, som

de kan bringe i spil sammen

med deres faglighed, når de

skal udnytte mulighederne

for at bruge nye og

anderledes læringsrum.


Norddjurs Kommune

30


Norddjurs Kommune

I forlængelse heraf beskriver arbejdsgruppe 5 også i deres materiale at der skal inddrages

andre fagligheder i undervisningen:

”Når andre fagligheder inddrages i undervisningen, så vil undervisningen også i

højere grad tage form af ”ægte” opgaver. Altså opgaver, hvor eleverne eksempelvis

skal hjælpe den lokale Brugs med at lave en hjemmeside (som en del af danskfaget) –

eller hvor eleverne skal hjælpe med at lave mad på det lokale ældrecenter (som en

del af faget Madkundskab). Sagt på en anden måde kan inddragelsen af andre

aktører være med til at legemliggøre fagene og gøre undervisningen mere

anvendelsesorienteret”.

At leve op til det krav handler igen om, at medarbejderne skal være klædt godt på både

fagfagligt og didaktisk, så de bliver i stand til og trygge ved at udnytte andre fagligheders

viden og kompetencer i undervisningen – til gavn for elevernes læring, trivsel og inklusion.

Endelig skal medarbejderne udstyres med en række redskaber, der gør, at de kan sikre

kvaliteten af den undervisning, der finder sted med disse nye læringsformer og med

inddragelsen af andre aktører i undervisningen.


Norddjurs Kommune

31


Norddjurs Kommune

Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne:

kender til og kan anvende forskellige praksis- og anvendelsesorienterede undervisningsformer i de fag, som de underviser i

kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage fagrelevant bevægelse i de fag, som de underviser i

kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at lave aktive pauser for eleverne

kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage og udvikle nye læringsrum i undervisningen

kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage eksterne aktører i undervisningen

kender til og kan anvende forskellige metoder til at sikre kvaliteten af undervisningen, når der inddrages andre aktører


Norddjurs Kommune

32


Norddjurs Kommune

Teamarbejde Som beskrevet i materialet fra både arbejdsgruppe 4, 5 og 6 står teamarbejde som det

bærende organisatoriske princip for samarbejdet mellem skolens medarbejdere. Derfor er

det afgørende, at kompetenceudvikling inden for teamarbejde også bliver et

grundlæggende modul for alle medarbejdere.

National og international forskning viser, at et systematisk teamarbejde, hvor

undervisningspersonalet systematisk evaluerer og reflekterer med kollegaer i teamet over

deres undervisningspraksis og elevernes udbytte heraf, medfører en højere kvalitet i det

undervisningstilbud, som eleverne får.12

For at man som undervisningspersonale får mulighed for at blive klogere på sin egen

praksis og det didaktiske arbejde, er det dog vigtigt, at elevernes læring og udbytte af

undervisningen er i fokus i teamets diskussioner, ligesom teamarbejdet også skal give

mulighed for en kontinuerlig, kritisk dialog om undervisningspersonalets pædagogiske og

didaktiske praksis og om, hvordan teamets undervisning bedst understøtter elevernes

læring.13 Den systematiske refleksion i teamet kommer ikke af sig selv – den kræver klare

rammer for, hvornår og hvordan refleksionen skal foregå.

12 John Hattie: Synlig læring – for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, 2013. Oversat af Søren Søgaard. 13 http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-laengere-og-mere-varieret-skoledag/Organisering-og-samarbejde/Eksperten-om-teamsamarbejde


Norddjurs Kommune

33


Norddjurs Kommune

Den konkrete kompetenceudvikling inden for teamarbejde skal målrettes det arbejde, der

skal foregå i de såkaldte læringsteam. Altså de teams, hvor undervisningspersonalet skal

arbejde med at opstille konkrete læringsmål for eleverne, hvor de drøfter tegn på og

dokumentation for læring på vejen mod læringsmålet samt planlægger, hvordan man vil

evaluere, om målene er nået – både undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb

(jf. materialet fra arbejdsgruppe 4). Kompetenceudviklingen i målstyret undervisning

udgør også et af de grundlæggende moduler, og derved skabes der en sammenhæng mellem

kompetenceudviklingen i de forskellige grundlæggende moduler.

For at teamarbejdet kan fungere optimalt kræver det, at medarbejderne får konkrete

kompetencer i forhold til at kunne arbejde med både indholdet i teamarbejdet og processen

omkring teamarbejdet.

På indholdssiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde systematisk med at

optimere elevernes læringsudbytte, trivsel og inklusion med henblik på at opfylde de

nationale mål for folkeskolen. En stor del af disse kompetencer forventes at blive opbygget i

modulet ”Konkrete læringsmål – målstyret undervisning”.

På processiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde med refleksion, f.eks. ved

at kende til og kunne anvende forskellige refleksionsmodeller. Medarbejderne skal også

have viden om forskellige positioner og roller i et team og kompetencer til at kunne

håndtere skift heri. Endvidere skal medarbejderne have viden om og redskaber til, hvordan

man kan understøtte en sund teamkultur, der bygger på anerkendende kommunikation og

respekt for hinanden. Endelig skal medarbejderne klædes på til at holde effektive møder,

hvilket handler om kompetencer inden for mødeledelse.

I den konkrete tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen inden for teamarbejde tages der

naturligvis hensyn til den igangværende kompetenceudvikling på dette område, således at

der sikres en optimal udnyttelse af ressourcerne.


Norddjurs Kommune

34


Norddjurs Kommune

Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan fastholde fokus på elevernes læringsudbytte i teamarbejdet ved hjælp af de erhvervede kompetencer til at arbejde med Synlig læring kender til og kan anvende en eller flere refleksionsmodeller har viden om forskellige roller og positioner i et teamarbejde

kan håndtere skift i roller og positioner i teamarbejdet

kan opbygge en sund teamkultur med anerkendende kommunikation og respekt for hinanden

kan afholde effektive møder i teamet


Norddjurs Kommune

35


Norddjurs Kommune

Pejlemærke 3:

Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner

Tillægsmoduler

Tillægsmodulerne er tænkt som fleksible moduler, der retter sig mod specialisering af

enkelte medarbejdere eller enkelte medarbejdergrupper. Disse moduler skal være med til

at sikre, at der på alle skoler er personer med specialiserede kompetencer, der kan vejlede

og rådgive det øvrige personale indenfor disse områder. Modulerne gennemføres

sideløbende med de grundlæggende moduler i et tempo, der tager hensyn til skolernes og

personalets ressourcer, samt den daglige drift på skolerne.

I det følgende præsenteres det nærmere indhold i tillægsmodulerne.

Faglige vejledere Det er afgørende, at der sker en kompetenceudvikling af eksisterende og nye faglige

vejledere inden for forskellige områder i folkeskolen. Internationale forskningsresultater

viser, at fagprofessionelle fællesskaber kan styrkes via en større grad af specialisering, hvor

enkelte fagprofessionelle (vejledere) påtager sig faglige udviklingsopgaver i forhold til det

undervisende personale og har særlige opgaver rettet mod eleverne.14

Samtidig er der – netop på grund af de faglige vejlederes væsentlige betydning for elevernes

læring og trivsel – behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de

faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for

undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med

deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på

de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige

vejlederes arbejde skal understøttes af

henholdsvis ledelserne og af skole- og

dagtilbudsafdelingen.

14 Læs mere her: http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Kompetencer-og-viden/Kompetenceudvikling-af-paedagogisk-personale

http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Kompetencer-og-viden/Kompetenceudvikling-af-paedagogisk-personale

http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Kompetencer-og-viden/Kompetenceudvikling-af-paedagogisk-personale


Norddjurs Kommune

36


Norddjurs Kommune

Ny arbejdsgruppe:

Faglige vejledere

Der nedsættes derfor en ny arbejdsgruppe, der skal udarbejde en beskrivelse af denne

fælles forståelse. Som indledning til gruppens arbejde – og som et væsentligt input hertil –

vil der blive igangsat en proces, hvor lærere,

pædagoger og andet pædagogisk personale, ledere

samt skole- og dagtilbudsafdelingen får mulighed for

at komme med input til, hvad der skal kendetegne

indholdet i og organiseringen af de faglige vejlederes

arbejde i Norddjurs Kommune.

Da den konkrete kompetenceudvikling af de

forskellige faglige vejledere naturligt vil skulle

afvente resultatet af ovenstående gruppes arbejde, så

forholder arbejdsgruppen sig ikke til deres

kompetenceudvikling i nærværende forslag – denne

del vil blive adresseret, når arbejdsgruppen mødes i

foråret 2015 (jf. afsnittet ”Langsigtet plan med plads

til fleksibilitet”).

Tabel 5: Oversigt over nuværende faglige vejledere og kompetenceudvikling gennemført i kommunalt regi

Vejleder: Aktuelt antal: Aktuelle kompetencer:

Læsevejledere Der er minimum én læsevejleder på alle kommunens skoler som følge af Handleplan for læsning

Læsevejlederne har i den forbindelse gennemført en fuld Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i læsevejledning.

Pædagogiske it-vejledere

Der er pædagogiske it- vejledere på alle kommunens skoler som følge af Politik for it og læring.

Vejlederne har i den forbindelse gennemført 1 PD modul i Mediepædagogik.

Matematikvejledere Der er matematikvejledere på nogle af kommunens skoler.

Alle enten har eller er på vej til at have gennemført en fuld PD i faglig vejledning i matematik.

Inklusionsvejledere Der er inklusionsvejledere på nogle af kommunens skoler.

Nogle inklusionsvejledere har gennemført en fuld PD eller taget enkeltmoduler heri, mens andre har gennemført andre uddannelser inden for inklusion.

Processuelle kompetencer som vejleder

Som et led i implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats blev der i efteråret 2013 igangsat et kompetenceudviklingsforløb af de faglige vejledere i skoler og børnebyer. Fokus i forløbet er at udvikle vejledernes kompetencer i procesfacilitering. Forløbet afsluttes i efteråret 2014.


Norddjurs Kommune

37


Norddjurs Kommune

Kontaktperson Som beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 5 skal alle elever fremadrettet være tilknyttet

en kontaktperson i skolen. I materialet står der blandt andet:

Kontaktpersonen skal være den voksne gennemgående person, som eleven kan søge

råd og vejledning hos i forhold til at navigere i de forskellige fællesskaber og ikke

mindst i selve skiftene mellem fællesskaberne. Ligeledes skal kontaktpersonen have

regelmæssige møder med eleven, hvor eleven kan tale med kontaktpersonen om,

hvordan vedkommende har det i skolen – både fagligt og trivselsmæssigt.

At arbejde med kontaktpersoner frem for klasselærere vil være en ny organisationsform på

mange af kommunens skoler. Skolerne skal derfor i det kommende skoleår – med afsæt i

materialet fra arbejdsgruppe 5 – finde en måde, hvorpå denne funktion kan tilrettelægges

lokalt.

Det er afgørende, at de medarbejdere, der skal være kontaktpersoner, klædes på til

opgaven, men samtidigt ønsker arbejdsgruppen, at den konkrete kompetenceudvikling

netop afventer de lokale afklaringsprocesser i det kommende skoleår.


Norddjurs Kommune

38


Norddjurs Kommune

Nogle kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i coaching af

eleverne i forhold til, hvordan det går med elevernes faglige læringsmål. Andre

kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i, hvordan de skal gribe de

konkrete samtaler med eleverne an, f.eks. hvis eleverne har problemer derhjemme. Og

endelig vil endnu andre kontaktpersoner måske have behov for redskaber til, hvordan man

konkret kan organisere rammerne for samtalerne med eleverne. Med andre ord er det på

nuværende tidspunkt ikke muligt at indkredse det præcise kompetencebehov hos

kontaktpersonerne – hvis der er et sådant – og derfor afventer kompetenceudviklingen af

kontaktpersonerne, at skolerne har opbygget nogle erfaringer med denne nye funktion i

praksis.


Norddjurs Kommune

39


Norddjurs Kommune

Specialpædagogisk bistand At skolerne skal arbejde for øget inklusion står centralt i folkeskolereformen. Derfor skal

der ske en kompetenceudvikling inden for den specialpædagogiske bistand – både i

kommunens almenskoler og i specialklasser.

Kompetenceudviklingen skal konkret klæde medarbejderne på til sikre, at alle elever i

almenskolen og i specialklasserne får optimale muligheder for at optimere deres læring,

trivsel og inklusion. Og som resultat heraf forventes det, at kompetenceudviklingen vil

bidrage til, at kommunen når det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal være

inkluderet i den almindelige undervisning.

Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i specialklasser er, at:

minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) i alle specialklasser får en fuld PD i specialpædagogik

eventuelle medarbejdere i specialklasser, der ikke har særlige kompetencer inden for specialpædagogik, tager et eller flere PD moduler inden for specialpædagogik

Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i almenskolen er, at:

minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de fire store skoler: Auning skole, Vestre skole, Kattegatskolen og Ørum skole

minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de mindre skoler, men her ’deler’ to skoler ressourcen.


Norddjurs Kommune

40


Norddjurs Kommune

Ledere

Lederne får en række nye opgaver som følge af folkeskolereformen: De skal understøtte et

godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med den understøttende

undervisning, de skal tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid på en ny måde, og de skal

kunne udnytte de nye muligheder, som reformens regelforenklinger giver i forhold til at

tilrettelægge skoledagen mere fleksibelt – for blot at nævne nogle.

Lederne skal på forskellig vis klædes på til alle nye ledelsesopgaver i forlængelse af

reformen. En del af denne opkvalificering vil ske gennem det nationale program for

efteruddannelse af skoleledelser.15 En anden del vil ske gennem lokal efteruddannelse af

ledere, mens endelig en tredje del adresseres i nærværende materiale. Nærværende

materiale forholder sig dermed ikke til den samlede kompetenceudvikling af lederne, men

kun til en delmængde heraf. Det konkrete indhold af denne delmængde præciseres i det

følgende, hvor det beskrives hvilke områder, som lederne skal kompetenceudvikles

indenfor.

Det er afgørende, at medarbejdernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende

moduler suppleres med, at lederne også gennemgår en kompetenceudvikling inden for

disse moduler. Formålet med de grundlæggende moduler er, at de skal give et fælles fagligt

og pædagogisk fundament og et fælles sprog for alle medarbejdere i skolerne,

således at elevernes læring, trivsel og inklusion styrkes mest muligt. Og hvis

dét skal lykkes, så kræver det, at lederne spiller en aktiv rolle heri.

Det er vigtigt at understrege, at lederne ikke skal gennemgå den

samme kompetenceudvikling som medarbejderne. Lederne

har en anden opgave og rolle end medarbejderne – f.eks.

i arbejdet med målstyret undervisning – og det er de

specifikke ledelsesopgaver, som lederne skal

15 Læs mere her: http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Den-daglige-skoleledelse?

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Den-daglige-skoleledelse

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Den-daglige-skoleledelse


Norddjurs Kommune

41


Norddjurs Kommune

klædes på til.

Nedenfor følger en konkretisering af indholdet i ledernes kompetenceudvikling inden for de

grundlæggende moduler.

Konkrete læringsmål – målstyret undervisning Et af de grundlæggende moduler

handler om arbejdet med konkrete

læringsmål – målstyret

undervisning. I den forbindelse

spiller ledelserne en afgørende rolle

for, at medarbejderne har optimale

rammer for at arbejde med

konkrete læringsmål, feedback og

evaluering og de øvrige elementer i

en målstyret undervisning.

Ledelsesrollen består blandt andet i

at skabe de organisatoriske rammer

for den målstyrede undervisning,

f.eks. at ledelsen prioriterer tid til at

medarbejderne arbejder grundigt

med de nyerhvervede kompetencer.

Ledelsesrollen består også i at

udøve praksisnær pædagogisk

ledelse, hvor lederne er i løbende

dialog med medarbejderne omkring

brugen af målstyret undervisning

og fokusset på elevernes

læringsudbytte. I den praksisnære

pædagogiske ledelse skal lederne så at sige ”tage deres egen medicin” og arbejde med

synlige læringsmål og med feedback og evaluering i forhold til medarbejderne.

Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne:

kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at arbejde med målstyret undervisning kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning – herunder at arbejde med synlige læringsmål, feedback og evaluering i dialogen med medarbejderne


Norddjurs Kommune

42


Norddjurs Kommune

Nye læringsformer Et andet af de grundlæggende moduler handler om at arbejde med nye læringsformer i

undervisningen. Ledelserne spiller også her en afgørende rolle for, at medarbejderne får

optimale muligheder for at arbejde med disse nye læringsformer. Ledelsesrollen handler

som ovenfor blandt andet om, at lederne skaber de nødvendige organisatoriske rammer for,

at medarbejderne får tid og rum til at afprøve forskellige måder, hvorpå eksempelvis

motion og bevægelse kan inddrages i undervisningen eller tid og rum til at afprøve mere

praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer.

Lederne skal i den forbindelse understøtte et miljø blandt medarbejderne, hvor der

foretages prøvehandlinger, og hvor eventuelle fejl ses som en mulighed for at uddrage

nyttig læring i bestræbelserne på at sikre høj kvalitet i undervisningen. Medarbejderne skal

grundlæggende være trygge ved at afprøve de forskellige nye læringsformer.

Endelig handler ledelsesrollen også her om, at lederne formår at udøve praksisnær

pædagogisk ledelse, hvor der er løbende dialog mellem medarbejdere og ledere om

erfaringer med og evalueringer af de forskellige læringsformer.


kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med nye praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer i undervisningen kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige læringsformer

kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med nye læringsformer


Norddjurs Kommune

43


Norddjurs Kommune

Teamarbejde Det sidste af de grundlæggende moduler handler om at arbejde i team. Som ovenfor handler

ledelsesrollen om på den ene side at sikre optimale organisatoriske rammer for

teamarbejdet – og på den anden side om, at lederne løbende giver sparring til og er dialog

med medarbejderne omkring kvaliteten i teamarbejdet.


kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes teamarbejde kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige tiltag i teamarbejdet

kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes teamarbejde


Norddjurs Kommune

44


Norddjurs Kommune

Kompetenceudvikling 2014-2020

Nedenfor følger en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden 2014-2020.

Tabel 6 viser den kompetenceudvikling, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats.

Tabel 7 viser aktiviteter, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for it og læring.

Tabel 8 viser den planlagte kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen.

Tabel 9 er en samlet plan frem til 2020 over både de lokale politikker og folkeskolereformen

I skoleåret 2014/2015 påbegyndes kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere

inden for det grundlæggende modul: ”Konkrete læringsmål – målstyret undervisning”. At

arbejde med målstyret undervisning – synlig læring – er en af de allermest centrale nøgler i

forhold til at nå de nationale mål for folkeskolen. For at skabe den nødvendige tid og rum til,

at man på skolerne kan få arbejdet dybdegående med de forskellige redskaber inden for

målstyret undervisning er der derfor ikke prioriteret nogle af tillægsmodulerne i skoleåret

2014/2015.

I forlængelse af de lokale politikker påbegyndes i 2014/2015 kompetenceudvikling af

tekniske it kompetencer hos medarbejderne. Endvidere afsluttes den igangværende

kompetenceudvikling af faglige vejledere og brugen af FRI modellen som refleksionsmodel.

I skoleåret 2015/2016 påbegyndes kompetenceudvikling inden for linjefagsdækning,

ligesom der påbegyndes kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det

grundlæggende modul: ”Teamarbejde”. Af tillægsmoduler påbegyndes

kompetenceudvikling inden for specialpædagogik i kommunens almenskoler og

specialtilbud opkvalificering af de faglige vejledere.

I skoleåret 2016/2017 påbegyndes kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere

inden for det grundlæggende modul: ”Nye læringsformer”.

45

Tabel 6: Oversigt over gennemførte og planlagte aktiviteter knyttet til Politik for inklusion og tidlig indsats

Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og

tidlig indsats (1.900.000 kr.)

Planlagte aktiviteter i forlængelse af politik for inklusion og tidlig indsats

(lockoutmidler: 4.000.000 kr.)

2. halvår 2013

Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang

Opkvalificering af faglige vejledere

Opkvalificering af teamarbejde / FRImodel

Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet

1. halvår 2014

2. halvår 2014 Videndeling om

specialpædagogik Målstyret undervisning

1. halvår 2015

2. halvår 2015

1. halvår 2016

46

Tabel 7: Gennemførte og planlagte aktiviteter i forlængelse af Politik for it og læring

Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i

forlængelse af Politik for it og læring (862.236 kr.)

Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (resterende

1.137.764 kr.)

Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring

(lockoutmidler 1.000.000 kr.)

2.halvår 2013

Vejlederuddannelse i mediepædagogik

Brugerkurser diverse

1. halvår 2014

Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor

2. halvår 2014

It-tekniske kompetencer

47

Tabel 8: Overblik over kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen

Tid Pejlemærke 1 Pejlemærke 2:

Grundlæggende moduler Pejlemærke 3:

Tillægsmoduler

2. halvår 2014

Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning

Målstyret undervisning (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4)

Afklaringsproces vedr. faglige vejledere

Afklaringsproces vedr. kontaktperson

1. halvår 2015

2.halvår 2015

Linjefagsdækning Teamarbejde PD i special-pædagogik

Faglige vejledere Kontaktperson

1.halvår 2016

Nye lærings-former

2.halvår 2016

1.halvår 2017

2. halvår 2017

1. halvår 2018

2. halvår 2018

1. halvår 2019

2. halvår 2019

1.halvår 2020

48 Tabel 9: Samlet plan: Lokale politikker og folkeskolereform

Lokale politikker Folkeskolereform

Tid Igangsatte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig

indsats (1.900.000 kr.)

Planlagte aktiviteter i

forlængelse af politik for

inklusion og tidlig indsats

(lockoutmidler: 4.000.000 kr.)

Igangsatte aktiviteter pr.

april 2014 i forlængelse af Politik for it og

læring (862.236 kr.)

Planlagte aktiviteter

pr. april 2014 i

forlængelse af Politik for it og læring

(resterende 1.137.764

kr.)

Planlagte aktiviteter

pr. april 2014 i

forlængelse af Politik for it og læring

(lockoutmidler 1.000.000

kr.)

Pejlemærke 1 Pejlemærke 2:

Grundlæggende moduler Pejlemærke 3:

Tillægsmoduler

2.halvår 2013

Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang

Opkvalificering af faglige vejledere

Opkvalificering af teamarbejde / FRImodel

Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet

Vejlederuddannelse i mediepædagogik

Brugerkurser diverse

1.halvår 2014

Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor

2. halvår 2014

Videndeling om specialpædagogik

Målstyret undervisning

It-tekniske kompetencer

Arbejdsgruppe 13:

Fuld linjefagsdækning

Målstyret undervisning (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4)

Afklaringsproces vedr.

faglige vejledere

Afklaringsproces vedr.

kontaktperson

1. halvår 2015

2.halvår 2015

Linjefagsdækning

Teamarbejde

PD i special-pædagogik

Faglige vejledere

Kontaktperson

1.halvår 2016

Nye lærings-former

2.halvår 2016

1.halvår 2017

2. halvår 2017

1. halvår 2018

2. halvår 2018

1. halvår 2019

2. halvår 2019

1.halvår 2020

49


Norddjurs Kommune

Lokale kompetenceudviklingsmidler

Skolerne får hvert år via budgettildelingen midler til lokal kompetenceudvikling. Skolerne

forpligtes på at bruge disse lokale midler inden for de samme emner og i den samme

rækkefølge, som er skitseret i den ovenstående kompetenceudviklingsplan for perioden

2014/2020.

Her er

vi nu

50


Norddjurs Kommune

Implementering

Med afsæt i dette materiale påbegynder skole- og

dagtilbudsafdelingen en afsøgningsproces i

forhold til at finde kompetente udbydere af de

forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter. I

afsøgningen støtter skole- og

dagtilbudsafdelingen sig naturligvis op ad de

mål, der er opstillet for hvert

kompetenceudviklingsområde.

Den 8. maj 2014 har skole- og

dagtilbudsafdelingen udarbejdet en plan for,

hvordan kompetenceudviklingsmidlerne

forventes udmøntet for skoleåret 2014/2015.

Skole- og dagtilbudsafdelingen og

skoleledelserne vil efterfølgende være i løbende dialog med hinanden omkring den

planlagte kompetenceudvikling og fremdriften heri. Dette foregår på årlige dialogmøder

mellem hele ledelsesteamet og skole- og dagtilbudschefen, hvor der blandt andet følges op

på kompetenceudviklingen. Derudover afholder skole- og dagtilbudschefen en årlig

lederudviklingssamtale med aftaleholderen i de enkelte distrikter, hvor arbejdet med

implementeringen af folkeskolereformen også vil være et centralt emne. Endelig er

aftaleholdere og skole- og dagtilbudschefen i dialog med hinanden på de månedlige møder i

lederforum. Børne- og ungdomsudvalget får en status på kompetenceudviklingen i den

årligt tilbagevendende kvalitetsrapport.

Documents

Kommissorium for Arbejdsgruppe 5 - norddjurs.dk · bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i folkeskolen. For at understøtte