Kommunal handleplan for læsning

Fælles grundlag for de forskellige institutioners planlægning af læse-skriveindsatsen

1

Odense KommuneBørn- og UngeforvaltningenSkoleafdelingenHandleplan for læsning1.udgave September 2007Læsekonsulent Hanne V. Hermansen – HVHE@odense.dk

Indhold

Indledning……………………………………………………………………………2

De 0-6 årige……………..…………………………………………………..….…... 4

Indskoling………………………………………………………………………….. 9

Mellemtrin………………………………………………………………………….12

Overbygning………………………………………………………………………..16

Læsning på andetsprog……………………………………………………………..19

Odense Kommunes tilbud til elever med svære læsevanskeligheder………………22

At følge læseudviklingen…………………………………………………………...23

Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger……………….…………………...25

Litteratur…………………………………………………………………………....26

Bilag 1: Klasselæsekonferencen….….……………………………………………..27

Bilag 2: Oplæg til funktionsbeskrivelse for læsevejledere………………………....28

Bilag 3: Lektieværksted – retningslinier…………………………………………....29

Bilag 4: Materiale til vurdering og evaluering af skriftsproglige færdigheder..…....30

Bilag 5: Skolens handleplan for læsning…………………………………………...31

2

Indledning

Skoleafdelingen har som en del af den politisk vedtagne læsestrategi haft til opgave at udarbejdet en kommunal handleplan for læsning. Når der i dag foreligger én samlet plan for læseområdet, er det et resultat af et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne i Børn- og Ungeforvaltningen. Bag handleplanen står Institutionsafdelingen, PPR og Skoleafdelingen. Endvidere støtter Odense Centralbibliotek op om centrale områder i handleplanen vedrørende børns læselyst. Kompetent og kritisk nærlæsning fra konsulent Kirsten Bendixen, PPR, tale/hørelærere i PPR, konsulenter i Institutionsafdelingen og Skoleafdelingen samt Læsecenteret på Ejbyskolen har højnet kvaliteten af den kommunale handleplan for læsning. Det lover godt for det opfølgende arbejde i daginstitutionerne og på skolerne i arbejdet med den fælles opgave, at bidrage til den enkelte elevs personlige udvikling og læsefaglige fundament, som er central i tilegnelsen af viden.

Odense Kommunes handleplan for læsning er udarbejdet på baggrund af Børn- og Ungeforvaltningens vedtagne læsestrategi fra 2006.

I et moderne samfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at have erhvervet sig tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. I skolen lægges fundamentet hertil, og det er af afgørende betydning at skolen og forældrene sammen mobiliserer alle kræfter for at understøtte, at den enkelte elev får lært sig at læse og skrive.

Det er en stor fordel, at børn lærer at læse forholdsvis tidligt. Det bidrager positivt ikke blot til den efterfølgende udvikling af deres læsefærdigheder, men også til deres tilegnelse af andre fag og personlige udvikling.

Mange faktorer, både inden for og uden for skolen, har indflydelse på elevens forudsætning for at udvikle sig på det skriftsproglige område. Det stiller krav om, at skolen medtænker det omgivende samfund som aktive og medansvarlige samarbejdspartnere med indflydelse på barnets læselyst og læsefærdigheder.

Fokus har siden starten af 90’erne været rettet mod danske skoleelevers læse- og skrivefærdigheder gennem en række danske og udenlandske undersøgelser.Til alles overraskelse lå Danmarks 3. klasser blandt de dårligst læsende i IEA (Internationel Association for the Educational Achievement) – undersøgelsen fra 1991.I PISA-undersøgelsen 2003 fik Danmark en placering som nr. 16 ud af 30 OECD-lande, hvad angår læseniveau for de 15-årige. Der er fortsat mange elever, som ligger under eller i den dårligste kategori af læsere og derfor er uden brugbare læsefærdigheder. I PISA 2000 var det 18 % af de unge, i PISA 2003 var tallet 17 % af de unge – svarende til ca. hver 6. elev. I rækken af læseundersøgelser har PISA Etnisk 2006 undersøgt læsekompetencen hos elever med forskellig etnisk baggrund. Manglende funktionel læsekompetence ligger for danske elever på landsplan på 15 % og for to-sprogede på 54 % i PISA 2000. Blandt de danske elever i PISA Etnisk 2006 er den på 18 %, og den viser sig at variere stærkt i forskellige etniske grupper i undersøgelsen.

Den overordnede målsætning er med udgangspunkt i Børn- og Ungepolitikken at udvikle og styrke læsekultur og en læseindsats i Odense Kommune – for herigennem at forbedre børn og unges læse- og skrivefærdigheder.

3

Lavest ligger scoren for elever, der fortrinsvis taler arabisk med forældrene på 64%. Højest ligger scoren for punjabi og urdu med 36 %. Blandt elever med anden etnisk og ikke-vestlig baggrund er den 22 % for de 15-årige. I bestræbelserne for bedre integration er en væsentlig opgave derfor at højne læsekompetencen for elever med anden etnisk baggrund end dansk, da manglende funktionel læsekompetence må anses for at være en af de væsentligste hindringer for et videre uddannelsesforløb samt senere tilknytning til arbejdsmarkedet.

”At være i besiddelse af funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet” (OECD/PISA, 1998)

Undervisningsministeriets udvalg til forberedelse af en national handlingsplan for læsning (2005) har som hovedanbefaling til kommuner at

Kommunerne udarbejder en kommunal politik og handlingsplan for læsning Kommunerne forpligtes til at sørge for, at kun lærere med en uddannelse i læseundervisning

har timer i dansk. Kommunerne forpligtes til at sikre, at lærere i alle (boglige) fag inddrages i

læseundervisningen. Kommunerne sikrer en klar og synlig ledelse af skoler og institutioner, der kan sikre

implementering af den nationale og kommunale handlingsplan for læsning. Kommunerne udarbejder en politik for samspillet med forældre, når det gælder børns sprog-

og læseudvikling samt sikrer særlige tilbud til børn, der får utilstrækkelig stimulering og støtte fra forældrene.

I alt arbejdet med læse- og skriveundervisning på skoleområdet tager arbejdet udgangspunkt i Fælles Mål, Læreplan og Undervisningsvejledning. Læreplanen indeholder et signalement af faget, fagets formål, CKF/slutmål, trinmål, vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål samt den vejledende læseplan. Imidlertid gives der rum for kommunale løsninger, da det er op til det enkelte system at beslutte, hvordan man vil opnå, at den enkelte elev etablerer færdigheder, der beskrives i de bindende mål.

De opstillede mål i Odense Kommunes handleplan for læsning er en vægtning af fokus- og indsatsområder, der – understøttet af institution, skole og forældre – vil styrke børns sprogudviklingsom basis for den senere udvikling af elevers læse- og skrivefærdigheder i arbejdet med at alleelever opnår at blive funktionelle læsere. Den kommunale handleplan ligger til grund for den enkelte skoles udarbejdelse af en lokal handleplan.

4

De 0-6 årige

Læsning og skrivning er nært knyttet til barnets sprogudvikling. Barnets kommunikative evne aktiveres og fremmes i sociale sammenhænge og i den nære kontakt med voksne. Er barnet fra spædbarnsalderen ”badet i sprog” af nære voksne vil sprogudviklingen for størstedelen udvikles og give grobund for den sproglige udvikling, der er en forudsætning for gode læsefærdigheder.Ydermere er der en nær sammenhæng mellem sprogudvikling og barnets udvikling af identitet og tilhørsforhold til fællesskaber.

Målet for al sprogarbejde i hjemmet, i dagtilbudet og senere i skolen er at udvikle barnets sprogevne. Drivkraften i læringen består i, at de sproglige aktiviteter bliver tilpasset det enkelte barns forudsætninger.

Hovedtemaer til fremme af et godt sprogmiljø: Ordforråd – samtale om ord og begreber Sætningsopbygning – fortælle med støtte Sproglig opmærksomhed - leg med sprogets formside Leg med rim, remser og rytme Leg med skrivning Højtlæsning med dialog

Barnets sproglige udvikling har en værdi i sig selv som en fortsat udvikling af barnets sociale, følelsesmæssige og kommunikative udvikling. Sprogarbejdet i dagtilbudet og hjemmet er samtidig fundamentet for barnets udvikling af endnu en sproglig kompetence, læsning og skrivning.

Den første læsen og skriven er begrænset i forhold til, at det kun er barnet selv, der kan læse sine nedfældede kruseduller, og læsningen begrænser sig til enkelte ord. Om barnet tager skriftsproget i brug før skolealderen er i høj grad betinget af, om barnet befinder sig i og tilbydes et miljø, hvor barnet tilskyndes til at bruge legelæsning og legeskrivning, og hvor voksne er model for barnet ved at bruge skriftsproget i funktionelle sammenhænge. Da vi i Danmark har haft tradition for at læsning og skrivning læres i skolen, har der blandt forældre og pædagoger været en usikkerhed overfor børns interesse i og nysgerrighed overfor at tage skriftsproget i brug før skolealderen. Ved at barnet tager skriftsproget med ind i legen og ved at se den voksne bruge skriftsproget i dagligdagssituationen opdager barnet, hvad skriftsproget kan bruges til, og hvordan det bruges. Det er derfor væsentligt at understøtte den nysgerrighed barnet tidligt udviser.

I den udforskende fase af læseudviklingen opdager barnet, at det skrevne ”kan man sige”. Barnet opdager, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, at man skifter linie. Det er en forventning, at barnet behersker dette stadie i læseudviklingen før skolestart. Stadiet fremmes ved højtlæsning i hjemmet og i institutionen.

Den særlige oplæsningsmetode, dialogisk oplæsning, har fra undersøgelser vist sig at fremme børnenes forståelse og ordforråd. Dialogisk oplæsning, hvor børnene inddrages aktivt i oplæsningen, styrker i højere grad end almindelig oplæsning børnenes tilegnelse af nye ord fra

5

bøgerne. Principperne i den dialogiske oplæsning er, at den samme bog læses op tre gange indenfor kort tid for den samme gruppe børn. Undervejs taler børnene om billederne og teksten efter et fastlagt koncept. Under oplæsningen stilles fortsættelsesspørgsmål, erindringsspørgsmål, åbne spørgsmål, hvem-, hvad-, hvorspørgsmål og relationsspørgsmål. Oplæseren er herved med til at opøve børnene i at styre deres opmærksomhed, give dem litterære færdigheder og opbygge børnenes begrebs- og ordforråd.

Børn med forsinket sprogudvikling er i risiko for at få vanskeligheder med læsning og skrivning.Der er en sammenhæng mellem sen sprogstart og læsevanskeligheder, når der samtidig er en arveligdisposition for læsevanskeligheder. Forskning viser imidlertid, at det nytter at sætte ind med en tidlig indsats.

Kendskab til barnets sprogudvikling gør en tidlig indsats mulig og øger dermed barnets forudsætninger for en god start på læse- og skriveudviklingen.

Pædagogiske læreplaner.Ifølge Lov om Social Service §8a skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og fra 3 år til skolealderen. Læreplanen omfatter seks temaer, herunder sproglig udvikling.

Pædagogiske værktøjer til vurdering af et barns sproglige og kommunikative udvikling:

TRAS – Tidlig registrering af sprogudvikling - er et pædagogisk værktøj for pædagoger til brug ved registrering af børns sprogudvikling. TRAS giver mulighed for at sætte fokus på det sproglige miljø i børnehuset og planlægge en særlig indsats på udvalgte sproglige områder. TRAS giver også mulighed for at blive opmærksom og gøre en særlig indsats for børn med forsinket sprogudvikling.

Sprogvurderingsmateriale Fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er et materiale til sprogscreening af alle 3-årige udviklet og klar til brug fra 1. august 07.

Med den af Folketinget vedtagne lov, Lov 501 (Dagtilbudsloven), forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde alle 3-årige en sprogvurdering og efter behov at tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter samt anden bistand. Ved denne vurdering af barnets sprog skelnes mellem følgende kompetenceområder:

Fonologi – dvs. sprogets lydside (sproglyde eller fonemer)Ord og sætninger – dvs. sprogets ”byggeklodser og bygninger”Forståelse – dvs. barnets dygtighed til at opfatte og forstå andres udsagnAnvendelse – dvs. barnets dygtighed i at bruge sproget.

Formålet med sprogvurderingen er, at det pædagogiske personale i dagtilbuddene så tidligt som muligt opdager de børn, der har behov for yderligere støtte i deres sproglige udvikling.Ud fra et barns sprogprofil vurderes den opfølgende indsats, som er:

Generel indsats – for børn med alderssvarende kompetencer indenfor alle sproglige områder.

6

Fokuseret indsats – for børn med behov for fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst ét sprogområde.

Særlig indsats – for børn med behov for særlig (talepædagogisk) indsats inden for flere sprogområder.

”På spring til dansk”Til sprogvurdering og til opfølgning af tosprogede børns andetsproglige udvikling har Odense Kommune, på baggrund af den vedtagne integrationspolitik, udarbejdet materialet ”På spring til dansk”. Materialet er udviklet med særlig fokus på at:

Synliggøre barnets andetsproglige udviklingsproces Synliggøre både den lingvistiske, den strategiske og den pragmatiske udvikling Fastholde aftaler om opfølgning i forhold til barnets sproglige udvikling

Sprogvurdering - som led i en pædagogisk praksisVurderingen vil i nogle tilfælde pege på, at en mere målrettet og struktureret indsats er nødvendig. Planlægningen og tilrettelæggelsen af den pædagogiske opfølgning og indsats skal i videst mulig omfang foregå i barnets vante omgivelser og i samspil med de mennesker, barnet plejer at omgås. Det betyder, at samspillet børn imellem og imellem børn og voksne i dagligdagssituationer i dagtilbuddet er det naturlige afsæt for pædagogisk virksomhed. I disse situationer indgår sproget i varierede former og i et aktivt samspil med andre sider af børns udvikling.

Den nødvendige faglige kompetence med viden om børns sprog og sproglige udvikling må være til stede i det enkelte børnehus. Det er derfor nødvendigt, at pædagogerne har den faglige viden, der skal til for at planlægge og tilrettelægge tale- og skriftsprogsstimulerende tiltag i forhold til det enkelte barn.

Samarbejde mellem børnehuse og skoler En arbejdsgruppe sammensat af medarbejdere i Institutionsafdelingen og Skoleafdelingen udgav i år 2000 ”DAGINSTITUTION OG SKOLE – kvalitetskriterier, mål og modeller for samarbejdet mellem daginstitution og skole i Odense Kommune”. De opstillede kvalitetskriterier og mål er gældende og skal sikre sammenhæng i børnenes opvækst. Daginstitutioner skal samarbejde med de skoler, som de hovedsageligt overdrager børn til, ligesom skolerne skal samarbejde med de daginstitutioner, de hovedsageligt modtager børn fra.

I forhold til barnets læseudvikling er det anbefalelsesværdigt, at oplysninger om barnets sproglige kompetence, som skønnes at have betydning for den senere læseudvikling, videreformidles mellem daginstitution og skole.

7

Indsats for de 0 – 6 årige

Mål Opgave Hvornår Hvordan Hvem Forventet resultatAt der sker den nødvendige opfølgning på baggrund af den obligatoriske 3-årsscreening.

Efteruddannelse og tilknytning af minimum 1-2 sproglige vejledere til hver af distrikterne: Dalum, Tarup, Rosengård og Øst.

Fra 08 Den sproglige vejleder i distriktet er den faglige ekspert i forhold til opfølgning på 3-årsscreeningen og TRAS-materialet. Den sproglige vejleder skal sikre opfølgning og understøttelse af sproglige tiltag i børnehusene -herunder understøttelse af skriftsprogligefærdighederigennem leg og andre aktiviteter.

Pædagoger med særlig uddannelse og /eller interesse for og viden om sprog.Supervision fra kommunens tale-hørelærere.

Resultaterne af indsatsen vil vise sig i barnet evne og motivation for at brugesproget og sin fantasi. Resultatet af indsatsen vil på sigt vise sig i skolens læseresultater.

At styrke det enkelte barns ordforråd og forståelse af teksters opbygning og indhold gennem ”dialogisk oplæsning”.

Udbredelse af kendskab til princippernebag ”dialogisk oplæsning”.

Fra 08 Gennem kollegial videndeling samt inddragelse af forældre.

Forældre og personale i dagtilbud.

Principperne for ”dialogisk oplæsning” bliver anvendt.

At udbrede kendskab til læseforberedende og læsestimulerende tiltag blandt ansatte i børnehuse og forældre.

Samarbejds-relationer i forhold til den læseforberedende indsats.

Arbejdet er påbegyndt.

Forældre informeres mundtligt og / eller ved hjælp af materialer om læseforberedende og læse-skrivestimu-lerende metoder og aktiviteter.

Relevantepersoner er pædagoger med særlig viden om emnet. Understøttes af tale-hørelærere via arbejdet med ”Tidlig indsats”.

Afsmittende virkning i hjemmet og i dagtilbudet. Færre indstillinger til PPR om specialpædagogisk bistand i form af tale/sprogundervisning.

Let adgang til børnebøger i dagtilbud. Målet er, at forældre i forbindelse med

Der arbejdes hen imod, at bøger bliver lettilgængelige for børn,

Igangværende projekt i udvalgte børnehus

Erfaringer på baggrund af projekt: ”Lommerne fulde af bøger – et

Et samarbejde mellem personale i dagtilbud og bibliotek.

Forældre låner bøger til samtale og oplæsning.

8

afhentning kan låne børnebøger.

forældre og personale.

e samarbejde mellem Centralbiblioteket og Institutionsafdelingen”

At alle børnehuse har en fast procedure for at viderebringe pædagogiske oplysninger fra børnehus til skole før skolestart.

At give den modtagende skole de bedste forudsætninger for at kende og tage hånd om børn med særlige (skrift-)sproglige forudsætninger og behov fra børnehaveklassen.

Fra forår 08

Børnehuset (re)vurderer sin procedure.

Børnehuset i samarbejde med PPR og skolen.

Børnehuset har en procedure på området.

9

Indskolingen

Den første læseundervisning er afgørende for elevens videre læseudvikling, og det er derfor vigtigt, at alle får en god start.

Eleverne møder i dag skolen med tale- og skriftsproglige forudsætninger, der er mere varierede end tidligere. Det er lærerens opgave at tilrettelægge en læse– og skriveundervisning, så hvert barn får udfordringer, der passer til dets forudsætninger. Arbejdet må tilrettelægges sådan, at barnet ud fra sine forudsætninger kan ledes ind i arbejdsmåder, der udvikler effektive strategier, som fører til læsning.

Undervisningen i børnehaveklassen omfatter forskellige sproglege, samtale og dialog, oplæsning og fortælling samt opdagende læsning og skrivning.Eleverne lærer, at skriftsproget har en kommunikativ værdi, ved at skriftsproget bliver en integreret del af undervisningen brugt i funktionelle sammenhænge. Gennem skrivning af egne og fælles historier erfarer eleven, at skriftsproget kan være med til at udtrykke og fastholde en oplevelse. Herudfra henledes elevernes opmærksomhed på skriftens lydlige og visuelle fremtrædelsesformer. De skal erfare, at skrift kan symbolisere tale, at skrift kan være et kommunikationsmiddel, at skrift består af bogstaver, ord og sætninger, som svarer til visse lydbilleder i talen, at man skriver fra venstre mod højre, at man begynder et bestemt sted på siden, og i hvilken retning man læser og skriver. Hvor langt barnet er i denne udforskende fase i sin læseudvikling er meget forskelligt ved skolestart, og det er betinget af barnets tidligere skriftsproglige erfaring i hjemmet og dagtilbudet.

Tilrettelægges et skriftsprogstimulerende miljø i børnehaveklassen, hvor eleverne bliver inspireret til at udforske tale- og skriftsproget på deres egne præmisser og tage det med ind i deres leg, vil en del af eleverne lære sig at skrive og læse i forskellig grad, inden de begynder i 1. klasse.En lille del af eleverne udviser ikke af sig selv interesse for at arbejde med sproglige aktiviteter, og disse elever bør følges med særlig opmærksomhed, da det kan være et tegn på senere vanskeligheder. Der er forskningsmæssigt belæg for, at gruppen af elever, som får læse- og stavevanskeligheder, kan reduceres drastisk, hvis der allerede fra børnehaveklassen arbejdes med udvikling af børnenes talesproglige bevidsthed.

I 1. klasse vil mange af eleverne fra arbejdet i børnehaveklassen være fortrolige med bogstavernes navn, form og lyd. Brug af håndfonemer i tilknytning til bogstaverne er en hjælp for de elever, som har svært ved at huske bogstaverne.

Et klassemiljø, der fremmer inddragelsen af skriftsproget i lege og aktiviteter, har god plads til at arbejde på forskellige måde og med forskellige aktiviteter, f.eks.:Adgang til spil, computere med tegne- og skriveprogrammer, magnetiske skrivetavler, tegne- og skrivehæfter, brevpapir / postmaterialer, læsehule, bogstavkort, ordkort, båndoptager / CD afspiller med lydbøger mv.

Et godt læringsmiljø i indskolingen er kendetegnet ved: Oplæsning Rigelig med læsestof i forskellig sværhedsgrad Læsning af bøger på børnenes niveau Varierede former for læsning

10

Varieret læsematerialer Procesorienteret skrivning Lystbetonet læse- og skriveundervisning Læreren har kendskab til det enkelte barns læseudvikling Opfølgning af elevernes fremgang i læsning og skrivning ved hjælp af klasseprøver,

evalueringsværktøjer, brug af portefølje og møder med forældre. Eksplicit træning for enkelte elever, når det gælder fonologiske færdigheder og

ordafkodning for at forebygge og afhjælpe læse- og skrivevanskeligheder.

Den valgte læsemetodik bør vægte samspillet mellem kommunikation, forståelse og afkodning. Udvikling af gode afkodningsfærdigheder og læseforståelse bør vægtes ligeligt. Der er en nær sammenhæng mellem sprogudviklingen og forståelsen af hørte og læste tekster. Den særlige oplæsningsmetode, dialogisk oplæsning, hvor børnene inddrages aktivt i oplæsningen, har vist sig i højere grad end almindelig oplæsning at styrke børnenes tilegnelse af nye ord og begreber.

Ved allerede fra børnehaveklassen at følge elevens interesse for skriftsprog og de sproglige kompetencer vil der hurtigt tegne sig et billede af, hvem der befinder sig i en forventelig udvikling og hvem, der skal være et særligt øje på. En foregribende indsats kan være at give eleven et særligt tilrettelagt tilbud før eller efter skoletid med henblik på, at eleven tidligt får et løft og kan følge den almindelige undervisning. Særlige læsetiltag tidligt i skoleforløbet kræver et indgående kendskab til barnets udvikling, så læringsparathed samstemmes med det valgte tidspunkt og ressourceforbrug.

I den læse- og skriveforberedende undervisning giver computeren mulighed for gennem uformel læring at eksperimentere med legeskrivning, bogstaver og ord. Tekstbehandlingsprogrammer har den fordel, at elevens eksperimenter ikke begrænses af finmotoriske færdigheder i samme omfang som håndskrift, og at de bogstaver eleven skriver svarer til dem, eleverne møder i bøgerne.Med brug af oplæsningsfunktionen kan eleverne lege med lyde, ord og sætninger samt blive fortrolige med tastaturet. Eleven kan få støtte af samtidighed i billede, lyd og tekst i læsning af egne og andres tekster. Ved at have adgang til computer i eller i nær tilknytning til klasseværelset kan den blive et naturligt redskab og værktøj i dagligdagen.

Samarbejde om barnets læsning er et fælles ansvar. En forudsætning er, at skolen og forældrene har et tæt og godt samarbejde. Forældre kan forvente, at der informeres om børns generelle læseudvikling og eget barns læseudvikling, samt hvordan de støtter barnet i læse- og skriveudviklingen.Det er af stor betydning, at forældre eller en anden voksen afsætter tid sammen med barnet til læsning og oplæsning.

Inspiration kan hentes i pjecen ”Leg, lyt, læs, tal med dit barn” udarbejdet af tale-hørepædagoger i Odense Kommune 1998.

11

Indskolingen

Mål Opgave Hvornår Hvordan Hvem EvalueringAt inddrage forældre i opgaven at støtte barnet i sin læseudvikling.

Information og vejledning.

Fra skole-start

Temaet tages op på forældremøder. Pjece med vejledning til forældre kan udleveres ved skolestart.

Relevante personer er dansklærer og / eller skolens læsevejleder. Evt. tale/hørelærer.

Temaet er på dagsordenen fra børnehaveklassen.

At alle skoler har en fast procedure for overlevering af pædagogiske oplysninger fra børnehus til skole ved skolestart.

At kende og tage hånd om elever med særlige (skrift-)sproglige forudsætninger og behov fra børnehaveklassen.

Fra forår 08

Skolen (re)vurderer sin procedure.

Skolen i samarbejde med PPR og børnehuse.

Skolen har en procedure på området.

At skolen har en målrettet plan for iagttagelse og tidlig indsats i forhold til elever, som er i risiko for at udvikle læse-stavevanskeligheder.

Målrettet opmærksomhed på elevernes læseudvikling. Tidlig indsigt følges op af tidlig indsats.

Fra 08 Skolen vurderer sine uddannelses-mæssige behov.

Lærere med særligviden og indsigt i den tidlige læseudvikling varetager undervisningen.

Skolen beskriver i sin handleplan proceduren i forhold til elever med særlige forudsætninger og behov – den foregribende indsats.

Implementere it / medier, så det bliver et naturligt værktøj i den læseforberedende og den tidlige læse- og skriveundervisning.

At gøre erfaringer med inddragelse af itfra skolestart.

Et pilot-projekt for 6 skoler er påbegyndt 07/08

Børnehaveklasseleder og dansklærer fra de deltagende pilotskoler undervises af læsekonsulent. Erfaringer fra klasserummet samles og deles.

Skoleafdelingen og Abildgård, Højstrup, Tarup, Tornbjerg, Sct. Hans, Hunderupskolen deltager i pilotprojektet.

Evalueringsmøde.

Udvikling af undervisnings-eksempler.

Videreformidling gennem læsekonsulent.

12

Mellemtrinnet

De læsefærdigheder, eleven har tilegnet sig på indskolingstrinnet, skal i den fortsatte læsning anvendes til at tilegne sig viden, indsigt og oplevelser indenfor litteraturen og mange fag.

Udfordringen på mellemtrinnet ligger i at lære eleverne gode læsestrategier i alle fag, så de bliver bedre til at klare forskellige teksttyper.Den fortsatte læseundervisning skal sikre, at eleverne får grundlag for at udvikle forskellige læseforståelsesstrategier i mødet med forskellige tekstgenrer og forskellige formål med læsningen.

Hvor læseundervisningen tidligere i skoleforløbet har været dansklærerens ansvarsområde, er der i det videre skoleforløb behov for, at der sker en spredning af viden om læsning og læseundervisning på tværs af faggrænser. Det er nødvendigt, at alle i et team har viden om den generelle læseudvikling og hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier indenfor de respektive fag. I alle fag må læreren gøre sig overvejelser over, hvilket sprog og ordforråd eleven behøver for at forstå fagteksten. Får eleven fat i ”fagenes sprog”, kommer forståelsen for det faglige lettere.

At kunne veksle mellem forskellige læsemåder er betinget af, at eleven kan afkode teksten hurtigt og sikkert. Er læseren derimod ikke sikker i de basale processer, vil læserens kognitive ressourcer blive bundet i afkodning, og det går ud over overblikket over tekstens indhold og dermed forståelsen og tilegnelsen af indholdet. Grundlæggende færdigheder som afkodning og ordkendskab er forudsætninger for at udvikle en funktionel læsefærdighed. Den gode læser kan justere sin læsehastighed og læsemåde efter behov.

Eleven på mellemtrinnet bør møde mange forskellige teksttyper – fagtekster, skønlitterære tekster, aviser, tidsskrifter, elektroniske tekster mv., som alle må værdsættes i den videre læseudvikling, og det er lærergruppens ansvar at udfordre eleverne til at give sig i kast med nyt og ukendt stof, så de ikke stagnerer i deres udvikling som læsere.

Læsning på nettet og informationssøgning på Internettet spiller en stadig større rolle i elevernes hverdags- og skoleliv. Det er derfor nødvendigt, at eleverne lærer de særlige læsemåder, som skærmlæsning og søgning kræver, og at de får forståelse for kommunikationssituationen og efterhånden tager hul på kritisk læsning. Ved skærmlæsning skal eleven forholde sig til varierede skrifttyper og kompliceret opsætning, en kaotisk struktur, en ikke-lineær læsning med hypertekst og links, korte tekster, der er kontekstuafhængige, klare en vurdering af tekstens indhold ud fra en overskrift samt vurdere, om teksten er troværdig. Læreren må bistå eleverne hen imod at blive aktive, opsøgende og målrettede i tilegnelsen af relevant information.

For elever, der har læsevanskeligheder (dysleksi), er det vigtigt, at de meget tidligt får adgang til IT-værktøjer, således at de herigennem kan stimuleres til fortsat interesse for læsning og skrivning.I arbejdet med inklusion af elever med svære læse- og skrivevanskeligheder er computeren med relevant software et uundværligt redskab ved læsning af aldersvarende tekster. Et lærerteams viden og interesse for området er afgørende for, at elevens kompetencer udvikles.

13

En ”It-advokat” kan hjælpe elever, der har et særligt IT-behov og samtidig fungere som rådgiver for et lærerteam. At bruge IT som hjælpemiddel kræver meget arbejde, også mens de andre elever har fri.

Fritidslæsning har betydning for flere typer verbal kompetence, specielt ordforråd, læseforståelse og generel viden om samfund og kultur. På mellemtrinnet er den overvejende del af eleverne stadig fritidslæsere, og der ligger en stor udfordring i at fastholde dem som læsere.

De læseglade børn har brug for til stadighed at blive inspireret og informeret. Det er en kendsgerning, at drenge generelt læser mindre end piger, og en udfordring er derfor at finde litteratur, målrettet de enkelte elevers interesse. Mange drenge ønsker actionprægede bøger, bøger som lægger vægt på den udadvendte handling. Der kan ligeledes være et ønske om at prøve deres kønsidentitet af gennem det de læser. Både i litteraturen og i formidlingen af litteraturen efterspørger drengene rollemodeller.

Pædagogisk servicecenter / læringscenteret på skolen har en central rolle i arbejdet med elevernes læselyst. Oplevelser i tilknytning til bøger og brug af nye medieformer kan i den forbindelse inddrages, f.eks.: Forfatterbesøg, boganmeldelser i åbne eller lukkede fora på nettet, chat med forfatter, skabe en social attraktiv ramme om det at læse og skrive.

”Suset ved den episke læsning, som løfter læseren ud af sin virkelighed og ind i en anden verden med en kraft, så man bliver helt opslugt – det er en vigtig kilde til at vække børns læselyst og læseglæde.” (Herdis Toft)

At eleverne oplever ”suset” inden udgangen af mellemtrinnet kan have varig betydning og være afgørende for, om de senere vender tilbage som læsere af skønlitteratur. At få mulighed for at møde en forfatter vækker en særlig nysgerrighed hos mange børn i forhold til, hvordan man selv bliver forfatter. Læselyst og skrivelyst hænger ofte sammen.

Skoleafdelingen og Odense Centralbibliotek har en fælles interesse i og ønske om at udbygge samarbejdet om formidling af litteratur og fremme af børns læselyst udmøntet i konkrete initiativer.

Forældre til børn på mellemtrinnet kan støtte ved at give barnet viden og oplevelser, som senere vil fungere som mentale modeller, der aktiveres, når eleven læser. Ifølge konstruktivistiske teorier forudsætter tilegnelse af ny viden, at vi allerede ved noget om det pågældende emne. Ikke alle børn magter at strukturere hverdagen og forældre har ansvaret for, at den nødvendige tid til læsning og skriftlige arbejder afsættes. Selv om de fleste børn på mellemtrinnet læser selvstændigt, er det stadig af værdi at få læst højt og talt om tekstens handling og ukendte ord. Særligt for svage læsere er det vigtigt, at de gennem oplæsning eller ved at lytte til indtalte bøger møder et andet og mere varieret ordforråd end talens. Jævnlige biblioteksbesøg kan hjælpe barnet til at blive fritidslæser.

14

Mellemtrinnet

Mål Opgave Hvornår Hvordan Hvem EvalueringAt fastholde eleven som læser

Træne og konsolidere læsefærdighed ved at afsætte tid til læsning.

Fra 2007 Effektiv læsning af en varighed på 20 – 30 min.I skolen evt. som et ”læsebånd”

Samarbejde mellem elev, lærer og bibliotekar om egnede bøger i forhold til læseniveau og interesse.

På skoleniveau: Smitte-modellen er velegnet som udviklingsmodel og evalueringsredskab. Elevniveau: Læseudviklingsskemaer og pædagogiske prøver viser læseniveau og læseudvikling.

Skabe læselyst med henblik på at fastholde eleven som læser.

Iværksættelse af tiltag der fremmer læselyst og læseglæde.

Fra 2007 På kommunalt niveau: Læselystprojekt ud fra genren Gys og splatter i 07.Fremadrettet og formaliseret samarbejde med Odense Centralbibliotek.På skoleniveau: Læselystfrem-mende tiltag formuleres i forhold til den enkelte elev, i forhold til hele klassen.

I et samarbejde mellem Centralbiblioteket og Skoleafdelingen gennemføres et læselystprojekt for fem 6. klasser i 2007/2008.

Dansklærere, læsevejledere, bibliotekarer har fokus på at skabe læselyst og læseglæde.

Erfaringsopsamling af læselystprojekt gennem kvalitative undersøgelser med henblik på at indkredse, hvad der fremmer læselyst.

Tilbagevendende tiltagbeskrives i skolens handleplan for læsning.

Synliggørelse af læseindsatsen.

At lave særlige læsekampagner

Fra 2007 På kommunalt niveau:Indkøb af ”Børneavisen” til skolerne 07/08.På skoleniveau:Læsemaraton,læseuge, læsefestival,mv.

Læsevejledere og lærere.Læsekonsulent.

Tiltagene omtales / fremvises, så de når ud til forældre og lokalområdet.

Tilbagevendende tiltagbeskrives i skolens handleplan for læsning / skrivning.

Videndeling om faglig læsning

Spredning af viden om læsning og læseforståelse i fagteams. Læsning er et fælles ansvar.

Fra 2007 Læsning tages regelmæssigt op på teammøder.

Læsevejleder og lærerteam.

Faglig læsning er regelmæssigt på dagsordenen.

15

Alle elever med behov for kompensatorisk IT skal have adgang til støtteprogrammer

En ressource-person med særlig interesse og erfaring med brug af oplæsnings- og ordprædiktionsprogrammer samt scannerprogramvaretager elevernes behov –skolens ”It-advokat”.

Arbejdet påbegyndes 08

Et nært samarbejde med støttecenter / specialcenter og ressourcepersonen sikrer, at elevernes behov er kendte og beskrevet.

Ressource-personen kan være en lærer, som har været på ITiso –kurser (It i specialundervisningen)

Området beskrives i skolens handleplan for læsning.

Den gode historie formidles videre.

Lektiehjælp Kvalificeret lektiehjælp –primært målrettet elever, som ikke kan få hjælp i hjemmet.

Fra 2007

Etablering af lektieværksted efter de udsendte retningslinier.

Skolens personale

Tilbudet evalueres halvårligt jvf. bilag 3.

16

Overbygningen

Eleven skal fortsat udvikle sine læsefærdigheder og læsestrategier i takt med at eleven møder mere komplekse tekster og en stadig større tekstmængde. Læsning er et redskab, der hører hjemme i alle fag. Aktiviteter til at styrke elevernes læsefærdigheder hører ligeledes hjemme i alle fag, hvor den skrevne tekst spiller en hovedrolle.

Udover at være sikker i den ”tekniske” læsning, at kunne læse sikkert og med passende læsehastighed, er det vigtigt at

- kunne tilegne sig overblik over tekstens opbygning- finde og forstå de væsentlige dele af teksten- have redskaber til at fastholde og sammenkæde de vigtige oplysninger til en samlet

forståelse.- kunne vurdere sin forståelse.

Forhold af betydning for læsehastigheden er elevens forhåndsviden om tekstens emne, interesser for emnet, koncentration og formål med læsningen.Grænsen for hvor hurtig man kan læse sættes af forståelseshastigheden.Gode læsere læser forskellige teksttyper med forskellige hastigheder og forskellige læsemåder. Elever, som har vænnet sig til at læse alt på den samme langsomme måde, kan have brug for at bryde den indgroede vane og sætte tempoet i vejret. Forskellige aktiviteter som fartkort og A-B-C-træning kan hjælpe eleven til at blive en hurtigere læser.

Formålet med læsningen bør være kendt. Elevers egne spørgsmål til tekstens indhold og udformning styrker både deres forståelse og motivation. Viden om teksters struktur stemmer læserens forventninger til måden, informationerne om et emne er organiseret på i teksten og hjælper eleven med at aktivere en relevant indre model af tekstens emne. Bevidsthed om forskellige teksttypers struktur er særlig vigtig for usikre læsere.Eleven får kendskab til karakteristika ved forskellige teksttyper ved at læse et bredt udvalg af forskellige teksttyper og ved i en processkrivning selv at udforme tekster, der har forskellige formål.Ved læsning på nettet skal eleven hurtigt kunne sortere en tekst til eller fra ud fra formålet med læsningen. Skønlitterær læsning bliver i undervisningssammenhænge mere kvalificeret, når formålet er kendt og accepteret.

Lærerteamet i overbygningen støtter eleven ved at have et ”fælles sprog”, en fælles forståelse og viden om, hvordan eleven orienterer sig i en tekst, hvordan tekstens tilgængeligheder er, og hvordan man fremmer læseforståelsen.Et lærerteam kan beslutte, at alle lærere benytter samme metode, når der arbejdes med ordkendskab.Lærerteamet kan blive enige om, at eleverne skal lære at anvende nogle færdigheder og teknikker, som kan støtte dem i deres læsning. Det kan dreje sig om brainstorming, mindmaps, at stille spørgsmål til teksten, at lave resumé, notatteknik.

Forskellen på gode og dårlige læsere er, at gode læsere som regel er klar over, om de har forstået eller ikke forstået teksten. Mindre gode læsere er ofte ikke sikre på, om de har opfattet teksten

17

rigtigt, eller om deres forståelse opfylder læseformålet og har derfor brug for teknikker, der kan hjælpe dem med at kontrollere læseforståelsen.

En elevs læsevaner kan være indgroede, og for at ændre uhensigtsmæssige vaner, kan en hjælp være at stille spørgsmål til elevens gældende læsevaner og arbejdsmåde.

Efter mellemtrinnet erstattes den skønlitterære bog ofte af andre medieformer i elevens fritid. Læsning, chat, spil på nettet og de uformelle kompetencer, som eleven herigennem får uden for skolen, er vigtige at anerkende. Bibliotekernes undersøgelser viser, at antallet af fritidslæsere falder markant fra 9-12 års alderen til 15-16 års alderen. De unge forklarer det med, at de i forvejen læser meget i skolen, og at de får opfyldt deres fritidsbehov for historier ad andre medier, som de i mindre grad møder i skolen, f.eks. film og spil.Gode rollemodeller i forhold til læsning af bøger er nærværende kammerater og voksne, der kan lide at læse selv og som giver deres læselyst og læseglæde videre. Elektroniske og internetbaserede fora, f.eks. Boggnasker.dk, er en mulighed for - uden for skolens rammer - at have et fællesskab, hvor der diskuteres og anmeldes bøger med andre interesserede.

I arbejdet med inklusion af elever med svære læse- og skrivevanskeligheder er computeren med relevant software et uundværligt redskab ved læsning af aldersvarende tekster. En ”IT-advokat” kan hjælpe elever, der har et særligt IT-behov og samtidig fungere som rådgiver for elevens lærerteam. I overbygningen må det forventes, at eleven er selvhjulpen i anvendelsen af programmer. For at kunne forberede sig og følge undervisningen er det nødvendigt, at eleven får udlevet ugens tekster i god tid.

Overbygning

Mål Opgave Hvornår Hvordan Hvem EvalueringAt kvalificere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at deltage i og bidrage til undervisningen.

Tilbyde lektiehjælp til elever med skriftsproglige vanskeligheder.

Fra 08 Tilbud omlektiehjælp.

De af skolen udpegede lektiehjælpere.

Skolen evaluerer halvårligt på form, indhold og kvalitetjvf. bilag 3.

At alle elever med behov for kompensatorisk IT har adgang til støtteprogrammeri tilknytning til undervisningslokalet.

En ressource-person med særlig interesse og erfaring med brug af oplæsnings- og ordprædiktions-programmer samt scannerprogramvaretager elevernes behov,

Arbejdet påbegyndes 08

Et nært samarbejde med eleven, specialcenteret, lærerteamet,ressourcepersonen sikrer at elevernes behov er kendte og beskrevet.

Ressource-personen kan være en lærer, som har fulgt ITiso-kurser (IT i specialundervisningen).

Området beskrives i skolens handleplan for læsning.

Den gode historie formidles videre.

18

bl.a. med henblik på at eleven kan brugeredskaberne til afgangsprøven i henhold til gældende regler.

19

Læsning på andetsprog

Tosprogede er i mange år blevet betragtet som sprogligt handicappede i forhold til etsprogede danske børn. Målet har været at hjælpe de tosprogede børn til at tilpasse sig danske forhold, herunder tilegne sig det danske sprog, således at de kan indgå i undervisningen på lige fod med de étsprogede danske elever.

Ses sprog som noget eleven mangler, snarere end noget der gradvist bygges op – en slags sprog påvej, er der en risiko for, at de faglige ambitioner og forventninger til elevens udbytte af undervisningen sænkes.

Sprog læres i en sammenhæng og sprogpædagogik bør være et omdrejningspunkt i hele elevens skoleforløb. Alle faglærere bør medtænke den sproglige dimension, da det er faglæreren, der har den faglige viden og dermed kan koble ord og betydning sammen. Den enkelte lærer skal sikre, at den tosprogede elev arbejder med forskellige læsestrategier i undervisningen, så eleven bliver i stand til at vælge den rette strategi afhængigt af teksten og læseformålet, herunder i visse tilfælde at læse og forstå en tekst uden nødvendigvis at kende alle tekstens ord.

At knytte forbindelsen tilbage til modersmålet kan være en støtte for det tosprogede barn i såvel læseforståelsen som ved skrivning. Modersmålet bliver den ”knage”, som barnet kan hænge sinbegrebsforståelse op på. Skrevne tekster på modersmålet kan, evt. med hjælp fra modersmålslærere, omsættes til dansk i skolen eller være selvstændige produkter i et skriveforløb. Ved at inddrage materialer på modersmålet i undervisningen kan forældre få en aktiv rolle i at koble skolesprog og hjemmesprog sammen.

Når man skal lære at læse på et alfabetisk skriftsprog er det en forudsætning, at man først behersker lydstrukturen i det aktuelle sprog. Ofte kan det tosprogede barn ikke skelne bestemte lyde, fordi de ikke indgår i deres modersmåls fonemer. For tosprogede børn, som ikke har de store erfaringer med det danske sprog, er det derfor vigtigt, at de før - og sideløbende med læsetilegnelsen, får en systematisk tilrettelagt undervisning i de grundlæggende færdigheder (lytte/forstå og talefærdigheder) og med udtale, ordforråd, grammatik, samtale- og tekststrukturer integreret i arbejdet med de forskellige emner. Brug af håndfonemer i begynderundervisningen hjælper eleverne til at skelne de svære konsonantlyde i det danske sprog.

De fleste tosprogede elever lærer sig afkodningen uden problemer. De bliver gode tekniske læsere. Det er imidlertid en kendsgerning at andetsprogslæsere ofte forstår mindre af det læste end førstesprogslæsere. Elevernes læseresultater ”knækker” ofte omkring fjerde, femte klasse og afspejler ringe forståelse.

At kunne afkode en tekst med forståelse kræver ud over afkodningsfærdigheder:1. At eleven har en god sprogforståelse

- det leksikalske (ordforråd)- det syntaktiske (grammatiske regler, betydning af ordenes rækkefølge)- det semantiske (kohæsion – sammenhæng mellem ordene, tekstbånd, kohærens –

tekstens røde tråd) 2. At eleven har baggrundsviden ”viden om verden”

20

3. At eleven kan danne inferencer – læse mellem linierne4. At eleven kan danne indre forestillingsbilleder5. At eleven har et godt genrekendskab6. At eleven har en aktiv læseindstilling – tjekker egen forståelse.

Det er væsentligt at tilrettelægge sprogarbejdet omkring læseteksterne, så både sprog- og læseudvikling styrkes. Disse sprogaktiviteter bør fortsættes langt op i skoleforløbet, således at elevens sprogudvikling fortløbende udvikles i takt med den intellektuelle udvikling.

I forhold til valg af læsemateriale, må det vurderes, hvorvidt indholdet relaterer til emner, som det tosprogede barn har erfaringer med, da det er en forudsætning for at kunne bruge en læsestrategi, der tager udgangspunkt i tekstens indhold.

Den effektive og gode læser inddrager informationer på så mange niveauer som muligt. Informationerne fra de forskellige niveauer afstemmes med hinanden til det mest sandsynlige resultat.

Tosprogede læsere er naturligvis lige så forskellige som etsprogslæsere - kulturelt, sprogligt og intellektuelt. Forløber læseudviklingen anderledes end forventet, bør man derfor være opmærksom på andre og flere forhold omkring barnet end det rent sproglige. En grundig afdækning er en forudsætning for at kunne målrette indsatsen til den enkelte elev.Det vil ofte være gavnligt at få kendskab til barnets sproglige kompetence på modersmålet.

Læsning og tosprogede elever

Mål Opgave Hvornår Hvordan Hvem EvalueringOpfølgning og synliggørelse af barnets sprogudvikling.

I førskolen:Sprogvurdering ”På spring til dansk”med plan for opfølgning følger alle tosprogede børn. I skolen: En sprogportefølje, i form af en mappe med indhold, følger eleven fra småbarnsalderen og videreføres i skolen.

Startende i førskolen og isamarbejde med §4a indsatsen.

Institutionsafdelingens konsulenter er i samarbejde med sprogpædagogen vejledende i forhold til sprogporteføljens opbygning.

Relevante personer er (sprog)pædagoger, der starter arbejdet. Videreføres af barnets lærere i skolen.

Elevens sprogudvikling vurderes løbende.

Mappen kan tages i brug ved forældresamtaler.

Gennem lektiehjælp at kvalificere den tosprogede elevs udbytte af

I lektiehjælpen sættes fokus på forforståelse og forståelse af tekster

Fra 08 Nært samarbejde mellem elev og lærer om fokus

Et tæt samarbejde mellem lektiehjælperen og (fag)lærer kan

Skolens tilbud om lektiehjælp til tosprogede (og andre elever) evalueres

21

undervisningen. før brug i den daglige undervisning.

i lektiehjælpen. målrette indsatsen.

internt på skolen jvf. bilag 3.

Elevens udbytte fremgår af elevplanen.

Indhente forskningsbaseret viden om læsning.

Deltagelse i ”Tegn på sprog –skriftsprogstilegnelse og tosprogede børn”.Et forskningsprojekt.

Fra august 08 Udvalgte skoler deltager.

Fælles projekt mellem Københavns Kommune, DPU og OdenseKommune.

Forskningsrapport.

Videndeling om læsning på andetsprog.

Formidling af eksisterende viden og erfaringer indenfor området -herunder videndeling om faglig læsning på tværs af fagene.

Skoleåret 08-09

Temamøde Skoleafdelingen tager initiativ til temamøde / netværksmøde for læsevejledere og dansk som andetsprogs-lærere om læsning og tosprogede.

Videnspredning på den enkelte skoleog i det enkelte lærerteam.

22

Odense Kommunes tilbud til elever med svære læsevanskeligheder

Læsecenteret på EjbyskolenLæsecenteret er Odense Kommunes kursuspræget tilbud til elever i 5. – 9. klasse med svære læse-og skrivevanskeligheder.Optagelse i Læsecenteret sker efter indstilling fra hjemskole og en vurdering i kommunens visitationsudvalg.Eleverne inddeles under opholdet i 3 grupper med baggrund i elevernes differentieringsbehov samt elevalder.

Formål med opholdet er:At give normaltbegavede elever med svære læse- stavevanskeligheder mulighed for gennem et tidsbegrænset intensivt forløb at forbedre sig med henblik på at kunne tilegne sig det samme undervisningsindhold som andre elever. Målet er, at eleven

- højner sit faglige standpunkt- indlærer forskellige angrebsmetoder og strategier- oparbejder og udvikler færdigheder inden for IT, som så vidt muligt gør eleven i stand til at

tilegne sig det samme undervisningsindhold som andre elever- oplever en høj grad af selvhjulpethed, hvilket øger og muliggør udvikling af selvværd- opnår bevidsthed om egne styrker og svagheder

UndervisningenUndervisningen tilrettelægges hovedsageligt som individuel undervisning med udgangspunkt i elevens kompetencer. Det vægtes i undervisningen at gøre eleverne til gode brugere af IT og IT-støtteprogrammer, idetMålet hermed er, at eleven kan gøre brug af IT-værktøjer, dels som kompenserende hjælpemiddel, dels som et hjælpemiddel, der fremover kan gøre eleven så selvhjulpen som muligt.

Ophold i Læsecenteret er på ½ - 1 års varighed. Under opholdet er der et nært samarbejde medforældre og med hjemskolen. Læsecenterets lærerteam udarbejder før udslusning en rapport til hjemskolen, der beskriver elevens faglige, personlige og sociale udvikling samt aktuelle standpunkt. Det forventes, at hjemskolen ved elevens tilbagevenden følger op og arbejder videre ud fra de råd og vejledninger, der gives i forbindelse med udslusningen.Der ydes i forbindelse med ophold i Læsecenteret kursus- og konsulentvirksomhed for elevens forældre og lærerteam på hjemskolen.

IT hjælpemidlerOdense Kommune har indkøbt programmet ”Skrivestøtte” til brug for alle, der i undervisningen profiterer af hjælp til skrivning og til oplæsning af elektroniske tekster.”Skrivestøtte” må installeres på alle folkeskolens computere. Ligeledes må programmet installeres på computeren i hjemmet. I foråret 07 har Odense Kommune indkøbt den syntetiske stemme ”Carsten”, som supplement til den digitale stemme, der følger med ”Skrivestøtte”, hvorved computeren kan oplæse al digital tekst.

23

At følge læseudviklingen

Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først finde ham, hvor han er – og så begynde der. (Søren Kirkegaard)

Lærere og elev har brug for indsigt i elevens læsemåde og læseudvikling for at kunne yde en kvalificeret undervisnings- eller læringsindsats.

Elevernes læseudvikling bør følges ved hjælp af løbende pædagogiske evalueringer / prøver og minimum én gang årligt afholdes klasse-læsekonference. Test og prøver har kun værdi i forhold til, hvordan de bruges i det efterfølgende arbejde, idet denfornemmeste opgave er at være et redskab i den pædagogiske evaluering, hvor dansklæreren udvikler en individtilpasset læseundervisning. Det pædagogiske evalueringsperspektiv er derfor fremadrettet. Også eleven bør have indsigt i sin egen læseudvikling. På den baggrund kan eleven gøres medansvarlig for fastsættelse af egne læsemål.

Læsevejlederen eller særligt uddannede lærere på de enkelte skoler bør forestå prøvetagningen i de enkelte klasser. Der kræves en høj grad af erfaring i brug af de standardiserede prøver og test for at kunne vurdere læse- staveudviklingen og rådgive på baggrund af de enkelte elevers resultater.

I brugen af standardiserede test / prøver og fagligt anerkendte evalueringsmaterialer er det vigtigt at holde sig for øje, hvad den enkelte prøve vurderer. Ikke alt kan måles, og det, der kan måles, er ikke altid dét, som er vigtigst at arbejde med for at få bedre resultater.

Klassekonferencen som begreb – her kaldet klasselæsekonferencen - er udviklet af læse-stavekonsulent Kirsten Andersson i Silkeborg Kommune. Her har man med udbytte anvendt denne form for evaluering i mange år. Klasselæsekonferencen er det pædagogiske værktøj, der kan bruges til at få fælles indsigt i den enkelte elevs læse- og skrivefærdighed samt lærernes refleksion over egenpraksis. Såvel kvantitative målinger som kvalitative vurderinger kan ligge til grund for samtalen.Den erhvervede indsigt skal sikre, at der efterfølgende tilrettelægges en målrettet, differentieret læseundervisning. For de elever, der ikke opfylder de læsefaglige mål, skal behovet for specialpædagogisk bistand og / eller særlig tilrettelagt undervisning vurderes.

Odense Kommune har ingen tradition for at registrere læsetest /læseprøver centralt, således at kommunens generelle læseprofil ville kunne følges.Med indførelse af de nationale test opnås en indsigt i skolens generelle læseniveau, den enkelte klasses læseniveau og den enkelte elevs læseniveau. Disse resultater er strengt fortrolige, og skolernes generelle læseniveau vil derfor ikke blive offentliggjort. Skoleafdelingen vurderer og forholder sig til resultaterne af de nationale test i læsning samt understøtter skolens tiltag i arbejdet med at fremme læseniveauet.

24

Test og evaluering af læse- og skrivefærdigheder

Mål Opgave Hvornår Hvordan Hvem EvalueringAt skolen har beskrevet en plan for test og evaluering gennem skoleforløbet.

Den enkelte skole beskriver, hvilke redskaber til vurdering af elevens læse- og skriveudvikling der anvendes til elevgruppen på de enkelte klassetrin.

Færdigudarbejdet i 09.

Se forslag i oversigt over test og evaluering.(bilag 4)

Relevante deltagere ved udarbejdelsen af skolens procedure for brug af prøve- og evalueringsværktøjer lærere med særlig viden og erfaring indenfor test, prøver og evaluering

Oversigt over prøve-og evalueringsværktøjer er synlig i skolens handleplan for læsning.

At kvalificeresamtalen om det enkelte barns læseudvikling og klassens læseudvikling gennemklasselæsekonferencen.

Indførelse af mindst én årligklasselæsekonference om elevernes læseudvikling påudvalgte klassetrin. Skolen beslutter på hvilke årgange, den finder sted.

Fastlagt og beskrevet 09.

Mødet tager udgangspunkt i de test / pædagogiske prøver, der er på det pågældende klassetrin. De enkelte deltagere er bevidste om egen rolle og opgave.

Relevante deltagere: lærerteam, lederrepræsentant, læsevejleder ogrepræsentant fra skolens støtte-/specialcenter.Ressourcepersoner med specialviden kan indkaldes efter behov.

Under mødet noteres konklusion / handleplan for eleven og for klassen. Særligtudformet skema kan anvendes.

Særlig opmærksomhed på elever med skriftsproglige vanskeligheder.

Udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner for elever med skriftsproglige vanskeligheder. *

En fortsættelse af det igangværende arbejde med opstilling af mål, individuel undervisningsplan og evaluering.

Udarbejdes i fællesskab af dansklærer og ressourceperson med specialpædagogisk viden.

Dansklærer og ressourceperson med specialpædagogisk viden.

Den individuelleundervisningsplan udarbejdes, tilpasses ogjusteres løbende. Den individuelleundervisningsplan synliggør mål og indsats.

* De individuelle undervisningsplaner udgør den nødvendige dokumentation, hvis eleven i det videre uddannelsesforløb har brug for hjælpemidler samt i tilfælde af evt. retssager. Det er derfor vigtigt, at de individuelle undervisningsplaner, samt notater i forbindelse med trufne beslutninger, opbevares gennem hele elevens skoleforløb efter gældende regler.

25

Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger

Undersøgelser har vist, at ét af de områder, hvor Danmark har problemer med læseindsatsen i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med er i læreruddannelsen og i forhold til lærerkvalifikationerne. Det er således en nødvendighed for at sikre bedre læseresultater, at lærerne får den nødvendige efteruddannelse i læsning / skrivning.

I forbindelse med budgetforlig 2006 blev der, udover midler til ansættelse af en central læsekonsulent, afsat midler til uddannelse af to læsevejledere på hver af kommunens folkeskoler. En uddannelsesplan er iværksat, så alle folkeskoler ved udgangen af 2008 har minimum touddannede læsevejledere (bilag 2).Det er fremadrettet et mål, at hver skole minimum har to uddannede læsevejledere.

Derudover er der behov for en bred kompetenceudvikling af skolens lærere, så læseindsatsen spredes til flere lærere og fag. Målsætningen er, at læseindsatsen skal ske fortløbende gennem hele skoleforløbet og som en tværgående indsats, hvor der er fokus på læsning i alle fag.Kompetenceudviklingen skal sikre:

at en stor del af skolernes lærere får de nødvendige kompetencer i tilrettelæggelsen af ”læse”undervisning i deres fag.

at der kan etableres grupper på skolerne, der besidder viden om læsning og læseforskning. at lærerne bringer læsefagligheden ind i deres team, så der sikres fokus på læsning i alle fag.

Der bør afsættes midler hertil.

Det anbefales, at der på førskoleområdet efteruddannes 1 – 2 sproglige vejledere pr. distrikt med ansvar for videndeling og erfaringsudveksling om børns sproglige udvikling, sprogstøttende aktiviteter og skriftsprogsstimulering. CVU er udbyder af en efteruddannelse ”Den sproglige vejleder”.Kompetenceudviklingen skal sikre, at:

alle pædagoger har viden om sammenhængen mellem tale- og skriftsproglig udvikling. det samlede personale udvikler bevidsthed og færdighed i at udnytte hverdagens situationer

til at stimulere børns sprog og sproglige udvikling. pædagogerne har den faglige viden, der skal til for at planlægge og tilrettelægge den

pædagogiske opfølgning og indsats på baggrund af de obligatoriske sprogvurderinger.

Der bør afsættes midler hertil.

Det forventes, at der fra Undervisningsministeriet foretages en ændring af trinmålene, så en egentlig læseundervisning fremover vil starte i børnehaveklassen / 0. klasse. I den forbindelse opstår et behov for, at lærere understøttes i at vælge metoder, der er tilpasset elevens alder og udviklingstrin.

26

Litteratur:

Allard, Brigita, Rudqvist, Margret, Sundblad, Bo: Læseudvikling – bogen om NY LUS. alinea, 2003.Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning – fra læseproces til læreproces. Gyldendal, 2005.Brudholm, Merete: Læseforståelse – hvorfor og hvordan? alinea, 2002.Egelund, Niels og Tranæs, Torben: PISA Etnisk 2005. Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark i 2005. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Syddansk Universitetsforlag.Elbro, Carsten og Nielsen, Per: Videregående læsning. Processer, overblik og forståelse. Dansklærerforeningen, 1999.Elbro, Carsten: Læsning og læseundervisning. Gyldendal, 2006.Frost, Jørgen: Læsepraksis - på teoretisk grundlag. Dansk Psykologisk Forlag, 1998.Frost, Jørgen: Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag, 2003Håkonsson, Erik: En ekstra chance – inspiration fra Reading Recovery. alinea, 2002.Liberg, Caroline: Sådan lærer børn at læse og skrive. Gyldendal, 1997.Lundberg, Ingvar, Herrlin, Katarina: Det gode læseforløb. alinea, 2005.Nygaard Jensen, Mette: At læse med børn – dialogisk oplæsning i dagtilbud. Klim 2007.Sommer, Marianne, Lau, Jytte, Mejding, Jan: Nordlæs – en nordisk undersøgelse af læsefærdigheder i 1. – 3. klasse. Danmarks Pædagogiske Institut, 1996.

Rapporter m.m.:En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport udgivet af regeringens Skolestartsudvalg, 2006.Læsning i folkeskolen. Styrk indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Danmarks evalueringsinstitut, 2005.Ordblind Inklusion. Schultz, M. F. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. 2006Projekt Danlæs Rapport 1 – 4. DPI 2000-2001. Nielsen, Jørgen Chr. OECD-rapport om grundskolen i Danmark – 2004 – Uddannelsesstyrrelsens temahæfteserie nr. 5 – 2004 faghæfte.Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning.Undervisningsministeriet, 2005.PISA 2003 – Danske unge i en international sammenligning. Red. Jan Meiding. DPU’s Forlag, 2004.PISA-København 2004. Niels Egelund og Beatrice Schindler, 2004.Sprogscreeningsprojektet – Center for Børnesprog. Syddansk Universitet www.sprogvurdering.dk

Fælles Mål: Faghæfte 1: DanskFaghæfte 19: Dansk som andetsprogFaghæfte 25: Børnehaveklassen

27

BILAG 1Klasselæsekonferencen

Klasselæsekonferencen er det pædagogiske værktøj, der kan bruges til at kvalificere samtalen om elevernes læseudvikling.

Målet er - at sætte særlig fokus på den enkelte elevs læse- og skrivekompetence- at belyse elevernes og undervisningens behov- at evaluere og justere samarbejdet mellem den almene undervisning og den specialpædagogiske bistand.

Hensigten med klasselæsekonferencen er, at dansklæreren bliver bevidst om egen undervisning sat i relation til viden om indholdet i undervisningen på det pågældende trin og elevens formåen. Deltagelse af faglærere har til hensigt at synliggøre, at klassens læseudvikling er en opgave og et ansvar for hele teamet. Dansklæreren kan på baggrund af den erhvervede viden formidle eleven indsigt i egen læseudvikling og læsefærdighed.

Kernen i klasselæsekonferencen er samtalen, som er velegnet til- at synliggøre tanker- at blive bevidst om egen praksis- at skabe sammenhæng mellem praksis og teori- at erkende muligheder- at vælge en af flere mulige løsninger

Mødelederen, som er den ansvarlige for klasselæsekonferencen, er den, der tydeliggør formålet og hensigten med klasselæsekonferencen samt laver oplæg / dagsorden til mødet.Udgangspunktet for samtalen er test / prøveresultater / læseudviklingsskemaer suppleret med lærerens iagttagelse af elevens færdigheder og læseindstilling. Mødelederen vil som regel være skolens læsevejleder.

Dialogen skal være med til at fastholde og udvikle en positiv selvopfattelse hos deltagerne. Det kræver evne til at beskrive og forklare, evne til at lytte og samtale, evne til at gå ind i den åbne dialog for at nå det, som er hensigten med klasselæsekonferencen. Åbenhed, tryghed og tillid ernøgleord for en god afvikling af klasselæsekonferencen.

Konklusion og handleplan for den enkelte elev og for klassen noteres under mødet. Hertil kan anvendes et særligt udformet skema. Mødelederen er ansvarlig for, at der tages referat, som senere gives til lærerteamet.

I indskolingen er det relevant samtidigt at inddrage barnets alsidige og personlige udvikling, samt barnets sproglige forudsætninger for at blive en god læser.

28

BILAG 2

Inspiration til skolens beskrivelse og konkretisering af den interne læsevejleders funktion

§1. Formålet med læsevejlederuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere som vejleder i grundskolen inden for læsning og skrivning i dansk samt læsning i skolens øvrige fag på alle klassetrin. (Bekendtgørelsen om uddannelsen til læsevejleder i folkeskolen. BEK nr. 473 af 10/5/2007)

Læsevejlederen er skolens ressourceperson, der med udgangspunkt i den almene undervisning har til opgave at vejlede kolleger og skoleledelsen om undervisning i skriftsproget, der sikrer kvalitet og fokus på læsning i alle fag. Læsevejlederen medvirker til at fremme den rummelige skole, og i det arbejde prioriteres det forebyggende og foregribende – tidlig indsats - højt i skolens læse/skriveundervisning. Læsevejlederen er med til at sikre relevante og differentierede undervisningstilbud til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte.

Udmøntning af læsevejlederens opgave:

Gennem Forum for Specialpædagogik være med til at vejlede i forhold til prioritering og anvendelse af skolens specialpædagogiske ressourcer.

Sammen med skolens interne AKT-vejleder være med til at understøtte den konsultative og forebyggende indsats på skolen.

Være samarbejds- og sparringspartner for skolens ledelse. Samarbejde med personale fra skolens specialpædagogiske bistand. Vejlede / rådgive enkeltkollega, så der i vid udstrækning differentieres i læse- og

skriveundervisningen. Deltagelse i teamsamarbejde på skolen for herigennem at sætte læsning og skrivning på

dagsordenen. Deltagelse i kommunalt netværk / opfølgningsmøder for læsevejledere med henblik på

videntilegnelse og videndeling i et samarbejde med kommunens læsekonsulent. Holde sig ajour med udvikling på læse/skriveområdet gennem uddannelse og relevante

kurser.

I sammenhæng med skolens læsepolitik og fælles årsplaner kan læsevejlederen

Deltage i udarbejdelse af handleplaner - den røde tråd i skolens læse- og skriveindsats. Deltage i klasselæsekonference, hvor der følges op på evaluering / prøvetagning på udvalgte

klassetrin. Samarbejde med skolebibliotekaren om nye læsematerialer. Medvirke til opbygning af opgave- og materialesamling til brug i klasser og værksteder. Deltage i møder med forældre. Være tovholder ved læsetiltag på skolen. F.eks. læsemaraton, fælles læsedag, læsebånd mv.

29

BILAG 3

Retningslinier for etablering eller videreførelse af lektieværksted

Skolen tildeles et beløb på 31.640 kr. pr. skoleår fra skoleåret 2007/08. I 2007 tildeles 13.183 kroner.

De udmeldte midler skal anvendes til lektieværksted.

Den tilførte ressource skal primært anvendes til elever, der har dårlige forudsætninger for at få lektiehjælp i hjemmet.

Lektieværkstedet skal dække ”bredt” og ikke kun i forhold til læsning. Udover at få hjælp til morgendagens hjemmearbejde er det hensigten, at lektieværkstedet skal medvirke til at kvalificere elevernes faglige, personlige og sociale forudsætninger for at deltage i og bidrage til den daglige undervisning.

Lektiehjælp kan ikke erstatte specialpædagogisk bistand.

Med udgangspunkt i retningslinier for pædagogiske læreplaner i SFO kan lektiehjælp tilbydes på ”forældreniveau” af SFO - personale.

Skolen anvender midlerne ud fra en vurdering af, hvor den ekstra ressource kan virke bedst mulig.

Ressourcen kan være et supplement til allerede velfungerende lektiehjælpstilbud.

Midlerne til lektiehjælp kan fordeles fleksibelt over en uge eller kan fordeles fleksibelt over et halvår (f.eks. fra efterår – jul, fra jul – påske)

Der skal halvårligt evalueres på formen, indholdet og kvaliteten i tilbudet. I evalueringen medtages en opgørelse over, hvem der benytter tilbudet og hvor ofte.

30

BILAG 4

Til vurdering, evaluering og beskrivelse af skriftsproglige færdigheder

LÆSNING

Læseevalueringsskemaet LUS – Fra børnehaveklassen Læseevaluering – 0., 1., og 2. klasseIL – basis Gruppeprøven – Fra midten af børnehaveklassen til midten af 1. klasseMini-SL1 – 1. klasseMini-SL2 – 2. klasseLæseraketten – Fra børnehaveklassen – 5. klasseBarnets læseudvikling (Det gode læseforløb) – Fra børnehaveklassenOS64 – 1. klasseOS120 – 2. klasseSL60 – 3. klasseSL40 – 4. klasseLÆS5 – 5. klasseTekstlæseprøverne TL 1-5 – Fra 6. klasse – 10. klasse

Individuelle prøver:IL – basis – Fra børnehaveklasse – 3. klasse

- Sprog og bogstav- Tekst og ord1- Tekst og ord2

IL – mellem - Fra 3. – 7. klasseDL-prøven – diagnostisk læse- og staveprøve – Fra læsebegyndere til voksneLæsemåleren – Fra 1. klasse

SKRIVNING / STAVNING

Dele af Læseevaluering – 0., 1., 2. klasseDele af IL - basis Gruppeprøven – Fra midten af børnehaveklassen til midten af 1. klasseDLB Dansk lyd og bogstavkendskab – BørnehaveklassenMini-SL1 – 1. klasseMini-SL2 – 2. klasseStaveraketten – 1. – 6. klasseST prøverne 3 – 9 – Fra 3. – 9. klasse

PORTEFØLJEEVALUERING En portefølje er en systematisk og målbevidst udvælgelse af elevarbejder, der komponeres, samlesog udvælges af eleven selv. Den demonstrerer elevens interesser og indsats, lære- og arbejdsprocesser, fremskridt og præstationer indenfor et eller flere områder. Porteføljen er velegnet til at vise elevens fremskridt inden for skriftlig dansk, herunder stavning og et godt udgangspunkt for forældresamtale.

31

BILAG 5Skolens handleplan for læsning

At udarbejde en handleplan for læsning er en proces, hvor forskellige indsatsområder beskrives og løbende iværksættes efter den på skolen besluttede plan.

Følgende indsatsområder vedrørende læsning og skrivning er relevante i skolens beskrivelse af handleplan for læsning:

Målsætning

Skolens ressourcepersoner Læsevejledere / støttecenterlærere / to-sprogslærere / bibliotekarer og andre, der på skolen har en særlig funktion i forhold til at implementere læseindsatsen på skolen.

ForældreinddragelseInformation om læsning og læseudvikling. Forventninger i samarbejdet om barnets læseudvikling.

Tiltag til fremme af elevers læselyst og læsefærdighed. Herunder tiltag i samarbejde med eller på initiativ af skolebiblioteket.

Særlige tiltag på læse- skriveområdet. Udvikling af lærerkompetence, indsatsområder, nytænkning.

Skolens indsatser i den inkluderende skoleo Den forebyggende indsats. Indsatser der har til formål at optimere alle elevers

mulighed for læring, f.eks. gennem læse- og stavekurser for hele klassen. o Den foregribende indsats. Tiltag der har til formål at mindske eller forhindre at

elever med særlige forudsætninger og behov får varige vanskeligheder og problemforhold med læsning og skrivning, f.eks. ”læseløft”, undervisning i mindre grupper.

o Elever med læse- stavevanskeligheder. Skolens procedure / specialpædagogiske indsats i forhold til elever med læse- stavevanskeligheder. (Evt. med link til nærmere beskrivelse)

Kompensatorisk IT.Praksis i forbindelse med elevers behov for kompensatorisk IT i undervisningen.

Test- og evalueringsredskaber Beskrivelse af test- og evalueringsmateriale anvendt på de forskellige klassetrin.Beskrivelse af procedure for opfølgning. Målsætning på basis af resultaterne i de interne test- og evalueringsredskaber og de obligatoriske nationale IT - baserede test i læsning.

Handleplanen er tilgængelig på skolens hjemmeside.