Kompetenceløft i Undervisningsfag · anvendes efterfølgende til feedback og til en anbefaling til læreren vedrørende antal og angivelse af kon- ... ende angiver de niveauer, der

VIA • Læreruddannelsen • Efter- og videreuddannelse

Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag • Del 1: Almene bestemmelser 2019-2020

Redigeret januar 2019 1

Kompetenceløft i Undervisningsfag

Studieordning 2019-2020 Del 1: Almene bestemmelser (VIA)

Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag er underlagt den studieordning, der aktuelt er gæl-

dende for den ordinære læreruddannelse (LU13). Studieordningen for LU13 kan hentes her: VIA Lærerud-

dannelsen.

Denne studieordning er således et supplement til og en fortolkning af gældende studieordning for VIA Læ-

reruddannelsen.

Studieordningen for Kompetenceløft i Undervisningsfag er sammensat af to dele:

Del 1: Almene bestemmelser – herunder reference til modulbeskrivelser for hvert undervisningsfag

Del 2: Kompetencemålsprøven

Nedenfor følger Del 1: Almene bestemmelser, som omfatter almen orientering om uddannelsen og en

række almene bestemmelser, anbefalinger og referencer til beskrivelser af de særligt tilrettelagte moduler,

der aktuelt er gældende for Kompetenceløft i Undervisningsfag. Bestemmelserne nedenfor suppleres af og

korresponderer med relevante oplysninger og bestemmelser i den almene del af studieordningen for den

ordinære læreruddannelse.

Se særskilt dokument for Studieordningens Del 2: Kompetencemålsprøven, som sammen med øvrige al-

mene og specifikke oplysninger om Kompetenceløft i Undervisningsfag kan findes på følgende link:

www.via.dk/kiu

https://www.via.dk/uddannelser/paedagogik-og-laering/laerer/studieordning-landingpage

https://www.via.dk/uddannelser/paedagogik-og-laering/laerer/studieordning-landingpage

http://www.via.dk/kiu




Indhold

1. Indledning .............................................................................................................................. 3

1.1 Kompetenceløft i Undervisningsfag er en del af skolereform 2014 ..................................................... 3

1.2 Kompetenceløft i Undervisningsfag – efteruddannelse gennem læreruddannelse (jf. pkt. 1b ovenfor) 4

1.3 Undervisningsfag med udgangspunkt i kompetencemål og moduler .................................................. 4

2. Adgang til Kompetenceløft i Undervisningsfag ........................................................................ 5

2.1 Kompetenceafklaringssamtaler (KAS) ................................................................................................. 5

2.2 Andre veje til Kompetenceløft i Undervisningsfag .............................................................................. 6

3. Undervisning og studier .......................................................................................................... 6

3.1 Undervisningsfagets indholdsmæssige ramme og bestemmelse ......................................................... 6

3.1.1 Undervisningsfagets kompetencemål (fagbeskrivelse) ................................................................. 6

3.1.2 Undervisningsfagets modulbeskrivelser ....................................................................................... 6

3.1.3 Modulplan ................................................................................................................................... 7

3.1.4 Studieplan ................................................................................................................................... 7

3.2 Undervisnings-, studie- og arbejdsformer ........................................................................................... 7

3.3 Modeller for særligt tilrettelagte moduler i Kompetenceløft i Undervisningsfag ................................. 7

3.3.1 Model 1: Praksisintegrerede moduler .......................................................................................... 8

3.4 Deltagelse i og gennemførelse af moduler .......................................................................................... 8

4. Evaluering og kvalitetssikring .................................................................................................. 9

5. Adgang til kompetencemålsprøven ......................................................................................... 9

6. Regelgrundlag ........................................................................................................................ 9

Love, bekendtgørelser og ministerielle aftaler .......................................................................................... 9

Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN): ............................................................................................... 10

VIA ......................................................................................................................................................... 10




1. Indledning

1.1 Kompetenceløft i Undervisningsfag er en del af skolereform 2014

Kompetenceløft i undervisningsfag er et uddannelsestilbud foranlediget af undervisningsministeriet i for-

bindelse med skolereform 2014. Der er i perioden 2014-2020 afsat 1 milliard kroner til kompetenceudvik-

ling af folkeskolens pædagogiske personale, og der er i særlig grad fokus på det, ministeriet kalder ”fuld

kompetencedækning”. Fuld kompetencedækning er skrevet ind i folkeskoleloven med følgende ordlyd:

”§ 40, stk. 7 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompe-tence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med godkendelse af un-dervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.”

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=196651

Lovens formuleringer er spændt for en konkret målsætning, der angiver en tidshorisont for fuld kompeten-

cedækning i folkeskolen. Målet er et niveau, hvor mindst 95 % af alle lærere i 2020 har undervisningsfags-

kompetence i de fag de underviser i

Skolereformens bestemmelse om ”fuld kompetencedækning” er rammesat som en fordring om samarbejde

mellem kommuner og professionshøjskoler. Kommunerne har ansvaret for, at undervisningen på kommu-

nens skoler varetages af lærere, der er læreruddannet (eller har tilsvarende kompetence) i det fag, de un-

derviser i. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde en uddannelse i læreruddannelsens undervis-

ningsfag, herunder et kompetenceafklaringssystem, der kan afdække lærernes kompetenceudviklingsbehov

i det respektive undervisningsfag.

En kommune kan vælge at opnå fuld kompetencedækning ved, at lærerne i kommunens skolevæsen opnår:

1. Formel undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, lærerne underviser i. Det kan ske ved

deltagelse i

a) Et ordinært undervisningsfag i læreruddannelsen – evt. særligt tilrettelagt.

En kommune kan vælge at opnå fuld kompetencedækning i et undervisningsfag ved at lærerne

i kommunens skolevæsen følger undervisningen i faget på den ordinære læreruddannelse - evt.

særligt tilrettelagt og afsluttende med kompetencemålsprøven i undervisningsfaget.

b) Kompetenceløft i Undervisningsfag – efteruddannelse gennem læreruddannelse (denne uddan-

nelse).

Formel undervisningskompetence i et undervisningsfag kan opnås ved, at lærerne i kommu-

nens skolevæsen følger ét eller flere moduler af undervisningsfaget i et uddannelsesforløb, der

almindeligvis rummer kompetenceafklaring (KAS), undervisning i særligt tilrettelagte moduler

og afsluttes med kompetencemålsprøven i undervisningsfaget.

2. Tilsvarende faglig kompetence – fx efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddan-

nelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervis-

ningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, lærerne underviser i.

a) Fuld kompetencedækning gennem kurser, PD eller anden uddannelse.




Denne studieordning udfolder alene bestemmelser knyttet til fuld kompetencedækning som Kompetence-

løft i Undervisningsfag – dvs. ovenstående pkt. 1b: Efteruddannelsen gennem læreruddannelse. For be-

stemmelser vedr. den ordinære læreruddannelse, kurser, PD eller anden uddannelse henvises til de rele-

vante studieordninger og opslag på VIAs hjemmesider.

1.2 Kompetenceløft i Undervisningsfag – efteruddannelse gennem lærerud-

dannelse (jf. pkt. 1b ovenfor)

Kompetenceløft i Undervisningsfag er en uddannelse, hvor forudsætningen er, at deltageren allerede har

erfaring med undervisning i faget og som lærer på en skole. Kompetenceløft i Undervisningsfag er med

dette udgangspunkt et uddannelsesforløb, der i hovedsagen kan bestå af tre dele:

1) Kompetenceafklaringssamtaler (KAS).

Den første del drejer sig om afklaringen af lærerens kompetencer – dvs. en afklaring af, hvilke kompe-

tencer læreren allerede har inden for det pågældende undervisningsfag. På dette grundlag identificeres

indhold og omfang af den faglige efteruddannelse, som læreren anbefales at gennemføre (antal modu-

ler) forud for en kompetencemålsprøve i undervisningsfaget.

2) Undervisning i moduler.

Den anden del omhandler modeller for udbud, organisering og tilrettelæggelse af undervisning i under-visningsfagenes moduler. Beskrivelser af de moduler, der aktuelt er udviklet, og som danner grundlag for konkrete undervisningsforløb i VIA, kan hentes på følgende link: Studieordningens modulbeskrivel-ser.

3) Kompetencemålsprøve.

Den tredje del omhandler modeller for tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetencemålsprøver i

undervisningsfagene. De formelle bestemmelser for den afsluttende kompetencemålsprøve i undervis-

ningsfaget er identiske med den prøve, der gælder for uddannelsen i undervisningsfaget i den ordinære

læreruddannelse. Se mere i studieordningens del 2: Kompetencemålsprøven.

1.3 Undervisningsfag med udgangspunkt i kompetencemål og moduler

For Kompetenceløft i Undervisningsfag som for læreruddannelsen i øvrigt gælder, at alle fag er angivet i

ECTS. ECTS angiver med hvilken norm eller værdi faget indgår i den samlede uddannelse. For læreruddan-

nelsens undervisningsfag er ECTS-angivelserne som følger:

Dansk, 1.-6. klassetrin: 40 ECTS.

Dansk, 4.-10. klassetrin: 40 ECTS.

Matematik, 1.-6. klassetrin: 40 ECTS.

Matematik, 4.-10. klassetrin: 40 ECTS.

Alle øvrige undervisningsfag: 30 ECTS.

Alle undervisningsfag i læreruddannelsen er fra sommeren 2013 tilrettelagt ved uddannelse i et antal mo-

duler. Hvert modul er angivet med 10 ECTS.

Kompetenceløft i Undervisningsfag er på dette grundlag en uddannelse, hvor hvert fag er opbygget af et

sæt særligt tilrettelagte moduler, der i antal altid er ét modul mindre end fuldt undervisningsfag i den ordi-

nære læreruddannelse:

http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/folkeskolereform/undervisningskompetence/modulbeskrivelser






Undervisningsfagene Dansk og Matematik er aldersspecialiserede og rettet mod henholdsvis 1.-6.

klassetrin og 4.-10. klassetrin. Uanset aldersspecialiseringen består et forløb i disse fag i Kompeten-

celøft i Undervisningsfag af tre særligt tilrettelagte moduler over for fire moduler i den ordinære

læreruddannelse.

Undervisningsfagene Engelsk og Idræt er aldersspecialiserede og rettet mod henholdsvis 1.-6. klas-

setrin og 4.-10. klassetrin. Uanset aldersspecialiseringen består et forløb i disse fag i Kompetence-

løft i Undervisningsfag af to særligt tilrettelagte moduler over for tre moduler i den ordinære lærer-

uddannelse.

For alle øvrige undervisningsfag er der to særligt tilrettelagte moduler over for tre moduler i den

ordinære læreruddannelse.

Uddannelsen er ikke individuelt tilrettelagt, men modulerne designes og udarbejdes i nær korrespondance

med de informationer om lærernes kompetencer, som udfaldet af kompetenceafklaringssamtalerne er ud-

tryk for. Desuden kan den kommunale ramme få betydning for modulernes praktiske udmøntning og ram-

mesætning.

For alle moduler gælder, at de retter sig mod de kompetencemål, der gælder i de respektive undervisnings-

fag i den ordinære læreruddannelse.

Uafhængigt af hvor mange moduler en deltager i Kompetenceløft i Undervisningsfag har gennemført eller

deltaget i, vil en bestået kompetencemålsprøve indebære formel kompetence i undervisningsfaget. Antallet

af gennemførte moduler er således ikke afgørende for den formelle kompetence, deltageren opnår med

uddannelsen.

2. Adgang til Kompetenceløft i Undervisningsfag

Adgang til og forudsætning for uddannelse i Kompetenceløft i Undervisningsfag er en læreruddannelse. VIA

anbefaler, at læreren ud over læreruddannelse også har undervisningserfaring i faget i grundskolen.

2.1 Kompetenceafklaringssamtaler (KAS)

VIA anbefaler tillige, at læreren forud for deltagelse i uddannelsesmoduler og kompetencemålsprøven i et

undervisningsfag deltager i en kompetenceafklaringssamtale (KAS). KAS er en samtale mellem læreren og

en fagligt kvalificeret underviser fra læreruddannelsen.

Samtalen sigter på identifikation og godtgørelse af lærerens allerede tilegnede kompetencer. På dette

grundlag identificeres indhold og omfang af den faglige uddannelse, som læreren anbefales at gennemføre

forud for kompetencemålsprøven i undervisningsfaget. Samtalen afvikles på grundlag af et fagligt materi-

ale, underviserens vurderinger indtastes i et elektronisk system og resulterer i en pointscore. Pointscoren

anvendes efterfølgende til feedback og til en anbefaling til læreren vedrørende antal og angivelse af kon-

krete faglige uddannelsesmoduler.




2.2 Andre veje til Kompetenceløft i Undervisningsfag

En kommune eller en skole kan vælge selv at vurdere, hvilke og hvor mange moduler kommunens eller sko-

lens lærere kan tilbydes uddannelse i forud for kompetencemålsprøven – og derved undlade kompetence-

afklaring gennem KAS. VIA anbefaler i så fald, at kommunen eller skolen på anden vis afklarer, at de pågæl-

dende lærere som minimum har kompetencer i undervisningsfaget svarende til det niveau, der gælder for

adgangen til undervisningsfaget i den ordinære læreruddannelse.

I lighed med uddannelsen i et undervisningsfag i den ordinære læreruddannelse, er Kompetenceløft i Un-

dervisningsfag en formelt kompetencegivende uddannelse. Kompetenceløft i Undervisningsfag er som ud-

dannelse derfor del af en læreruddannelse. I læreruddannelsesbekendtgørelsen fastsættes en række ad-

gangskrav, som forudsætning for uddannelse i undervisningsfagene (jf. Læreruddannelsesbekendtgørelsens

bilag 6)1. I Kompetenceløft i Undervisningsfag dispenseres fra disse adgangskrav. Adgangskravene angiver

imidlertid et forventet fagligt niveau som forudsætning for påbegyndelse af uddannelsen i undervisningsfa-

get.

3. Undervisning og studier

I Kompetenceløft i Undervisningsfag er undervisning og studier tilrettelagt på grundlag af ovennævnte

grundlag og bestemmelser. De nærmere rammer for undervisning og studier defineres med udgangspunkt i

det følgende.

3.1 Undervisningsfagets indholdsmæssige ramme og bestemmelse

Der er forskellige niveauer for bestemmelse og rammesætning af undervisningsfagets indhold. Nedenstå-

ende angiver de niveauer, der danner ramme om undervisning og studier i Kompetenceløft i Undervisnings-

fag.

3.1.1 Undervisningsfagets kompetencemål (fagbeskrivelse)

Undervisningsfagets kompetencemål er en form for fagbeskrivelse af undervisningsfaget. Jf. beskrivelserne

for hvert enkelt undervisningsfag i læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2.2

3.1.2 Undervisningsfagets modulbeskrivelser

Et undervisningsfag er bygget op af moduler, der hver angiver kompetencemål og fagområder inden for det

pågældende undervisningsfag.

For Kompetenceløft i Undervisningsfag er alle moduler særligt tilrettelagte. Alle aktuelle modulbeskri-

velser kan hentes her: Studieordningens modulbeskrivelser.

For undervisningsfagets ordinære moduler – se studieordning for den ordinære læreruddannelse.

1 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 6: https://www.retsinforma-tion.dk/forms/R0710.aspx?id=174218#Bil6. 2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 2: https://www.retsinforma-tion.dk/forms/R0710.aspx?id=174218#Bil2.


https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=174218#Bil6







3.1.3 Modulplan

En modulplan er en rammeplan med oversigt over de undervisningsdage og praksisopgaver, der indgår i

modulet. Modulplanen angiver overskrifter for undervisningens indhold, rammer og de materialer og den

litteratur, undervisningen forventes at bygge på. Modulplanen angiver tillige praksisopgaver knyttet til

praksis på egen skole, dvs. egen undervisningspraksis, praksis i fagteam og/eller årgangsteam. Modulplanen

er således en rammeplan for undervisningen i modulet, sådan som undervisningen er rammesat forud for

mødet med deltagerne i modulet. Modulplanen kan indgå som del af grundlaget for de deltagende læreres

planlægning af egen undervisning i faget hjemme på skolen. For moduler, der indledes i august/september,

vil modulplanen derfor være tilgængelig for de deltagende lærere primo maj. For moduler, der indledes i

januar/februar, vil modulplanen være tilgængelig for de deltagende lærerne ultimo november.

3.1.4 Studieplan

En studieplan er mere detaljeret end en modulplan. Studieplanen er en plan for undervisnings- og studieak-

tiviteter i et modul. Undervisnings- og studieaktiviteterne planlægges med udgangspunkt i og på grundlag

af den udmeldte modulplan og med angivelse af studieopgaver og litteraturforslag. I forbindelse med un-

dervisningens gennemførelse korrigeres studieplanen efter aftale mellem underviser og de lærere, der del-

tager i modulet. Studieplanen er således et samarbejdsdokument, der løbende justeres på grundlag af afta-

ler på det enkelte hold. Det første udkast til en studieplan vil være tilgængelig for de deltagende lærere se-

nest 4 uger forud for undervisningens start.

3.2 Undervisnings-, studie- og arbejdsformer

Lærere, der uddannes gennem Kompetenceløft i Undervisningsfag, har medindflydelse på egen uddannelse

gennem studieplanen for det enkelte modul. VIA anbefaler derfor, at læreren forpligter sig på uddannelses-

forløbet og deltager aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieakti-

viteter knyttet til det enkelte uddannelsesmodul.

Lærerens arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involve-

rende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, stu-

die- og læringsformer læreren anbefales at tage aktiv del i henover studiet. Der angives dermed også anbe-

falinger til lærerens arbejdsindsats og til skolen som bagland for den deltagende lærers uddannelse.

Undervisnings-, studie- og arbejdsformer vil variere fra fag til fag og inden for et fag og et modul samt være

afhængig hvilken model, der i den enkelte kommune er aftalt for særligt tilrettelagte moduler i Kompeten-

celøft i Undervisningsfag (jf. nedenstående).

3.3 Modeller for særligt tilrettelagte moduler i Kompetenceløft i Undervis-

ningsfag

Eftersom uddannelsen afhænger af, hvordan samarbejdet med den enkelte kommune etableres og udvikler

sig, er der en vis variation i, hvordan Kompetenceløft i Undervisningsfag tager form som uddannelse. I ud-

dannelsens første år har der tegnet sig følgende modeller for, hvordan Kompetenceløft i Undervisningsfag

konkret er udmøntet:




3.3.1 Model 1: Praksisintegrerede moduler

Et modul har et omfang på 60 undervisningstimer fordelt på ca. 10 undervisningsdage over et forløb på 1

år. Undervisningen knyttes tæt til lærernes arbejde i egen undervisningspraksis, evt. også til et fagteam/

årgangsteam på skolen. Følgende er udviklet som eksempelmodel på praksisintegrerede forløb:

Figur 1: Kompetenceløft i Undervisningsfag – eksempelmodel på praksisintegrerede forløb

Eksempelmodellen omfatter forslag til placering af konkrete praksisnære opgaver samt en anbefaling til

selvstændige studier af litteratur og andet materiale, der er rettet mod modulets kompetencemål.

Praksisintegrerede moduler er iværksat i forskellige variationer i flere kommuner – eksempelvis ”KOPRA” i

Aarhus Kommune.

3.4 Deltagelse i og gennemførelse af moduler

VIA har – på grundlag af KAS - anbefalet læreren at deltage i et antal moduler. Lærerens deltagelse i uddan-

nelsen sker som sådan på anbefaling. Der er derfor ikke nogen fordring om deltagelse efter samme model,

som gælder i ordinær grunduddannelse (jf. studieordning for den ordinære læreruddannelse). Der føres

ikke protokol eller anden form for systematisk registrering af deltagelse.

VIA anbefaler, at lærere, der uddannes i et undervisningsfag gennem Kompetenceløft i Undervisningsfag,

deltager i undervisning og studier med fuldt engagement og forpligtelse – dvs. inden for de formelle be-

stemmelser, aftaler og rammer, der gælder for og er aftalt omkring og inden for det enkelte fag, modul og i

modul- og studieplaner for forløbet.




4. Evaluering og kvalitetssikring

Kompetenceløft i Undervisningsfag indgår i systematisk evaluering og kvalitetssikring, og evalueringsresul-

taterne danner grundlag for videreudvikling af undervisningen og deltagernes udbytte og læring.

Evalueringer inden for det enkelte fag og modul foregår på følgende niveauer:

Deltagerens læringsudbytte evalueres gennem summative modulevalueringer og gennem undervis-

ningsfagenes kompetencemålsprøver.

De enkelte hold evaluerer modulet og undervisnings- og studieplaner formativt og løbende gennem

samtale med underviserne, herunder evaluering af arbejdsmetoder, indhold, materialer, arbejdsbelast-

ning, mm. relateret til modulets kompetencemål. Underviserne drøfter resultater af disse evalueringer

med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling af modulerne.

For anbefalede evalueringskriterier for det enkelte modul henvises til den aktuelle modulbeskrivelse, som

kan hentes her: Studieordningens modulbeskrivelser.

For uddybende beskrivelse af evaluering og kvalitetssikring af KiU henvises til projektbeskrivelse og kon-

trakter vedr. Kompetenceløft i Undervisningsfag.

5. Adgang til kompetencemålsprøven

Adgangen til kompetencemålsprøven i et undervisningsfag er - som adgangen til Kompetenceløft i Under-

visningsfag i øvrigt – en læreruddannelse.

VIA anbefaler tillige undervisningserfaring i undervisningsfaget samt deltagelse i KAS som forudsætning for

deltagelse i kompetencemålsprøven.

Kompetencemål og øvrige formelle bestemmelser for kompetencemålsprøven er identiske med kompeten-

cemålsprøven i samme fag i den ordinære læreruddannelse.

Se endvidere studieordningens Del 2: Kompetencemålsprøven.

6. Regelgrundlag

Love, bekendtgørelser og ministerielle aftaler

Undervisningsministeriet: Kompetenceudvikling af pædagogisk personale: http://www.uvm.dk/folke-

skolen/viden-og-kompetencer/kompetenceudvikling-af-paedagogisk-personale

Undervisningsministeriet: Fuld kompetencedækning:

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/06/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-

2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/Bilag%202.Fuld%20kompeten-

cedækning.pdf

Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser:

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=198414


http://www.uvm.dk/folkeskolen/viden-og-kompetencer/kompetenceudvikling-af-paedagogisk-personale

http://www.uvm.dk/folkeskolen/viden-og-kompetencer/kompetenceudvikling-af-paedagogisk-personale

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/06/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2014/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/06/KL%20aftale/Bilag%202.Fuld%20kompetencedækning.pdf






Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-be-

kendtgørelsen):

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=192389

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: https://www.retsin-

formation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174218

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=196651

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184136

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterbekendtgørelsen):


Læreruddannelsens Ledernetværk (LLN):

Bekendtgørelsen: http://www.laereruddannelsesnet.dk/bekendtgoerelsen/

Studieordning: http://www.laereruddannelsesnet.dk/studieordning/

Vejledende litteraturlister: http://www.laereruddannelsesnet.dk/litteratur/

VIA

Om Kompetenceløft i Undervisningsfag - se: www.via.dk/kiu.

På websiden findes følgende link til uddannelsens enkelte dele:

KAS

Undervisning i fag og moduler

Kompetencemålsprøven





http://www.laereruddannelsesnet.dk/bekendtgoerelsen/

http://www.laereruddannelsesnet.dk/studieordning/

http://www.laereruddannelsesnet.dk/litteratur/


http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/folkeskolereform/undervisningskompetence/kompetence-afklarings-samtale

http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/folkeskolereform/undervisningskompetence/kompetence-afklarings-samtale

http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/folkeskolereform/undervisningskompetence/undervisning-i-fag-og-moduler

http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/folkeskolereform/undervisningskompetence/undervisning-i-fag-og-moduler

http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/folkeskolereform/undervisningskompetence/kompetencemaals-proeven

Documents

Kompetenceløft i Undervisningsfag · anvendes efterfølgende til feedback og til en anbefaling til læreren vedrørende antal og angivelse af kon- ... ende angiver de niveauer, der