32
w w w . k o n t o r p a p i r . d k Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 3 April-maj 2011 En verden til forskel - Reportage fra branchens temadag

Kontor-papir 3-2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Det eneste danske brancheblad for kontorartikelbranchen. Nummer 3-2011

Citation preview

Page 1: Kontor-papir 3-2011

w w w . k o n t o r p a p i r . d k

Fagb

lad

for d

en d

ansk

e ko

ntor

artik

elbr

anch

e N

r. 3

April

-maj

201

1

En verden til forskel- Reportage fra branchens temadag

Page 2: Kontor-papir 3-2011

Indhold Etik uden sanktionerEtiske reglerKONPAs svenske søsterorganisation har et sæt etiske brancheregler, som medlemmerne skal overholde, men der er ingen sanktioner, hvis reglerne overtrædes. Det er der i den danske organisation Managementrådgiverne, hvor medlemmerne kan ekskluderes Side 4 og 6

Imexpo udvider sortimentetTæpper og stoleunderlag suppleres nu med produkter fra Alba Side 7

Fredensborg Boghandel går solo Boghandelen har meldt sig ud af Bøger & papir, bl.a. fordi kæden udsender for mange kataloger Side 8 og 9

En verden til forskelReportage fra KONPAs temadag,hvor evnen til at se nye muligheder var i fokus Side 10-19

Det tror branchen om fremtidenFlere globale spillere og mere konsolidering – men flertallet af branchen vil ikke efterleve et etisk kodeks, hvis der kommer sådan et. Det tror i hvert fald de deltagere på KONPAs temadag, som har svaret på en række spørgsmål om branchen Side 20

Brother samlernordiske aktiviteterDen danske direktør bliver chef for hele Norden Side 21

Grønt papir sælgerDer er godt salg i miljøvenligt papir med lavere vægt. Men papiret er for gennemsigtigt til professionelt brug, mener Vester Kopi Side 22 og 23

Stor kampagne for papiretGrafisk Arbejdsgiverforening står bag en stor kampagne, der skal vise, at tryk stadig virker Side 27

Faste rubrikker:Branchenyt Side 24 og 25Detailpapirhandlerforeningen Side 28KONPA Side 29, 30 og 31

Forside: Jørgen Plough

Nr. 3 April-maj 2011 | ISSN-nummer 1603-8630 | Kontrolleret oplag: 3.375 eks. udgives i et samarbejde mellem Detailpapirhandlerforeningen i Danmark

og KONPA | Artikler i bladet udtrykker kun forfatterens holdning.

Redaktion og annoncer: Pressto Kommunikation, Frederiksberggade 30, 2. sal, 1459 København K, Telefon 74 43 14 44, e-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Bjarke Larsen, e-mail: [email protected]

Journalister: Karin Kaas, e-mail: [email protected]. Telefon 21 74 57 07Benedikte Andersen, e-mail: [email protected]. Telefon 74 43 14 44

Annoncekonsulent: Bjarke Larsen, e-mail: [email protected] Telefon 7443 1444

Levering af bladet: Brug kuponen andetsteds i bladet

Layout/tryk: one2one.dk, Ove Gjeddes Vej 11-19, 5220 Odense SØ, Telefon 66 121 121

Medlem af:

Medlem af: ISPA, International Stationery

Press Association

Giver det mening at indføre et sæt eti-ske regler, hvis det ikke medfører sank-tioner at bryde reglerne? Giver det me-ning at indføre reglerne, hvis over 80 pct. af medlemmerne ikke tror på, at reglerne vil blive overholdt? Og giver det mening, når det langt fra er alle virksomheder i branchen, der er med-lemmer af den forening, der vil indføre de etiske regler?

Disse spørgsmål skal KONPAs besty-relse og KONPAs medlemmer nu til at tage stilling til. Foranlediget af en intens debat om, hvorvidt nogle firmaer har opført sig uetisk for at vinde kontrakter på at blive leverandør til det offentlige, overvejer KONPAs bestyrelse nu at gøre som sin svenske søsterorganisation, KEPA, der har et sæt etiske regler. En overtrædelse kan give påtale men ikke sanktioner i form af hverken bøder eller eksklusion af KEPA.

Det virker umiddelbart fornuftigt at gøre som i Sverige. En debat om regler-ne virker i sig selv forebyggende – det kender vi fra de hjemlige diskussioner med børnene eller fra de offentlige dis-kussioner om fx spirituskørsel, fartgræn-ser, køb af kopiprodukter etc. Kommer der klager (og det gør der givetvis), som et udvalg under KONPA skal se på, vil det på samme måde forhåbentligt også virke dæmpende på dem, der optræder mest aggressivt i forbindelse med de of-fentlige udbud.

Debatten om de etiske regler og de konkrete erfaringer med at undersøge indholdet i klagesagerne vil yderligere

kunne bruges i forhold til at påvirke de politikere og embedsmænd, der opstil-ler retningslinjerne for offentlige udbud. Her er der brug for to ændringer: den ene er, at det skal være langt lettere for den offentlige myndighed at påvise uetisk opførsel hos et firma, der har fået leverancen, og det skal være tilsvarende lettere at kunne afbryde en kontrakt, hvis det er tilfældet. I grelle tilfælde bør et firma kunne udelukkes fra at deltage i næste udbudsrunde, hvis man groft og systematisk ’snyder på vægten’. Den an-den ændring er, at der skal lægges vægt på andet end prisen. Faktorer som miljø, social ansvarlighed (CSR) samt leve-ringssikkerhed og -hastighed bør indgå i vurderingen af de enkelte tilbud.

Hvis KONPA indfører et sæt etiske regler, skal der arbejdes hårdt på at overvinde den udbredte skepsis i bran-chen om, hvorvidt det vil have nogen effekt. Det kan man kun gøre ved at ud-forme klagebehandlingen på en måde, så den bliver hurtig, grundig, troværdig og effektiv – og ved at gå offentligt ud og rejse den nødvendige debat, når man får erfaringer med omfanget af klager og indholdet i dem. Samtidig skal KONPA også arbejde for at få langt flere med-lemmer end i dag. Ideal-situationen ville være, at det i sig selv er mistænkeligt, hvis en virksomhed i branchen ikke er medlem af KONPA – men det er en øn-skesituation, det nok er utopisk at nå frem til.

Bjarke LarsenAnsvarshavende redaktør

2Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 3: Kontor-papir 3-2011
Page 4: Kontor-papir 3-2011

KONPAs svenske søsterorganisaton, KEPA, vedtog i 2009 et sæt etiske regler, som foreningens medlemmer skal overholde. Der er ingen sanktionsmuligheder, hvis ikke de gør det. Det er der til gengæld i den danske brancheforening, Managementrådgiverne (MR), hvor medlemmer kan ekskluderes, hvis de ikke holder sig på dydens smalle vej

Af Karin Kaas, [email protected]

KONPAs medlemmer tror ikke på, at alle i branchen vil efterleve et etisk ko-deks, hvis der skulle komme et sådant. 82 procent siger nej, 11 procent siger ja og 7 procent ved ikke.

Det viser en spørgeskemaundersø-gelse, som blev gennemført blandt de tilmeldte til KONPAs temadag i marts. (Se øvrige resultater fra undersøgelsen på side 20).

Spørgsmålet om et etisk kodeks for branchen blev rejst på et medlemsmøde om branchens etik i november sidste år,

hvor blandt andet adm. direktør Mo-gens Damgaard, Lyreco, efterlyste et branchekodeks. Han gik så langt som til at mene, at virksomheder, der ikke lever op til et sådant kodeks, skal smides ud af KONPA.

Ingen røde kortDet kan de ikke blive i KONPAs søster-organisation i Sverige, KEPA. Her be-sluttede medlemmerne i efteråret 2009, at foreningen skulle have et sæt etiske regler især med fokus på handel med det offentlige og etablerede i 2010 et etisk nævn, der skal afgøre eventuelle klagesager. Men der er ingen sanktions-muligheder, hvis man bryder KEPAs eti-ske regler

Nævnet behandler kun sager af prin-cipiel karakter, fortæller direktør Moni-

Den svenske brancheskal overholde etiske regler

Fortsættes side 6

ca Eriksson. Hun siger også, at der er indkommet klager over specifikke virk-somheder, men at nævnet alene har be-handlet selve sagen. Foreningen ønsker ikke, at nævnets opgave skal være at uddele ”røde kort” til virksomheder, som ikke handler efter KEPAs etiske reg-ler. I hvert fald ikke for øjeblikket, tilfø-jer Monica Eriksson.

KEPAs etiknævn består af en neutral formand og desuden repræsentanter fra leverandører og kunder. Både medlem-mer og ikke-medlemmer kan klage til nævnet, som også selv kan tage princi-pielle spørgsmål op. Det har nævnet gjort i ét tilfælde, hvor man har set på urimeligt lave priser i forbindelse med offentlige udbud.

De svenske etik-regler tager ikke sigte på at uddele røde kort til medlemmerne. Foto: Colourbox

4Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 5: Kontor-papir 3-2011
Page 6: Kontor-papir 3-2011

PrisdumpningSom det er tilfældet her i landet, mener kontorvarebranchen i Sverige også, at tilbudsgiverne i forbindelse med offent-lige udbud ofte opererer med ekstremt lave priser. Der er svenske eksempler på, at de tilbudte priser på udvalgte produkter ligger 80-90 procent under indkøbsprisen. Ideen bag strategien er, at når kontrakten først er hjemme, sæl-ger man andre produkter til kunden og til helt andre priser.

Nævnet konkluderer på baggrund af en række sager, man har behandlet, at udbyderne har praktiseret:

•Bevidstprisdumpningmeddetfor-mål at holde andre leverandører ude af markedet

•Bevidstprisdumpningpåartiklermed det formål at sælge et lignende produkt til væsentligt højere pris med deraf følgende skævvridning af konkurrencen og højere omkostnin-ger for kunden

•Manglendeinformationtildenind-købende myndighed om, hvordan man tænker at agere i forhold til slut-brugeren, det vil sige, at man styrer slutbrugerens produktvalg i den stik modsatte retning som den indkøben-de myndighed har fastlagt.

Prisen skal holde – hele vejenDet svenske etik-nævn har diskuteret, om nævnet eller KEPA kan anbefale, at tilbudsgiver ikke må angive priser, som er lavere end kostprisen på efterspurgte

produkter, men er kommet frem til, at en sådan anbefaling sandsynligvis vil være i strid med konkurrencelovgivnin-gen. Nævnet mener dog, at følgende anbefaling kan accepteres hos både myndigheder og virksomheder:

”Som medlem af KEPA bruger man virkelighedsforankrede prislister, som ligger til grund for hele aftaleperioden. Der leveres således kun til de priser, der er angivet i tilbuddet. Hvis varen ikke længere findes i virksomhedens sorti-ment, skal ligeværdige eller kvalitativt bedre produkter leveres til den pris, der er angivet i tilbuddet”.

Monica Eriksson siger, at det er for tidligt at vurdere, om etikreglerne og nævnets arbejde har nogen effekt i branchen.

MR-medlemmer kan ekskluderes En række danske brancheforeninger har etiske regler, som medlemmerne skal følge. Det gælder blandt andet Manage-mentrådgiverne (MR), der er en bran-cheforening i DI og repræsenterer mere end 200 managementkonsulent virk-somheder.

Her risikerer medlemmer, der over-træder branchens kodeks, i modsætning til KEPAs medlemmer, eksklusion af for-eningen. Den sanktion er dog endnu ikke brugt, oplyser direktør Henriette Søltoft, MR.

Klager behandles i Erhvervsetisk Nævn, og kan rejses af kunder, med-lemmer af foreningen og andre, der har en retlig interesse i sagen. Desuden kan MR rejse sager. Erhvervsetisk Nævn har en landsretsdommer som formand og desuden repræsentanter fra både kun-der og MR’s medlemmer.

”Det, at vi har et kodeks og et klage-nævn, er vigtig i forhold til kunderne. Det giver seriøsitet”, siger Henriette Søltoft

Få sagerErhvervsetisk Nævn har ikke haft man-ge sager over bordet. Men det ser Hen-riette Søltoft som en positiv ting.

”Vi tager det som et tegn på, at det er kendt i branchen, at vi har et kodeks, der skal overholdes”, siger hun.

MR interesserer sig ikke alene for kundernes adgang til at klage over MRs medlemmer. Foreningen arbejder for øjeblikket med, hvordan samarbejdet

mellem offentlige indkøbere og virksom-hederne kan gøres smidigere, for netop i forbindelse med offentlige udbud er der set mange klagesager – ikke bare blandt MRs medlemmer - men generelt.

Anbefalinger tiloffentlige indkøbMR har derfor haft en arbejdsgruppe til at se på, hvad begge sider af bordet kan gøre bedre. Gruppen har udarbejdet 35 anbefalinger, som MR for øjeblikket er i dialog med de offentlige indkøbere om.

Baggrunden for arbejdsgruppens ar-bejde er, at mange virksomheder synes, der er mange og store omkostninger forbundet med at give et tilbud og at det offentlige skal bruge mange admini-strative kræfter på at behandle dem. Anbefalingerne anviser, hvordan begge sider af bordet kan lette arbejdet.

En af anbefalingerne er en opfordring til virksomhederne om ikke bare hoved-løst at klage, fordi man er blevet vraget i et offentligt udbud.

”Selvfølgelig skal man klage, hvis der har været urent trav, men man skal ikke klage, bare fordi man ikke har vundet forretningen,” siger Henriette Søltoft.

Hun tror på, at et sæt anbefalinger udarbejdet i fællesskab mellem indkø-ber og udbyder vil få effekt. Første skridt er altså, at MR har identificeret en række ting, der kan gøres anderledes og så indledt en dialog med de offentlige indkøbere for i fællesskab at finde den rigtige løsning.

Fortsat fra side 4

KEPAs etikregler•Medlemmerskaloptrædepå

en måde, som er positiv for branchens anseelse

•Medlemmerskaloptrædekor-rekt mod andre medlemmer og ikke deltage i rygtespredning om dem

•Alleforretningerskalværetiltilfredshed for begge parter

•Kunderskalkunnestolepå,atet KEPA-medlem holder det, han/hun lover

•KEPA-medlemmerskaloptrædesådan, at de ikke skævvrider konkurrencen

•KEPAsetikreglerskalkommu-nikeres til alle i virksomheden

Direktør Henriette Søltoft, MR: ”Det giver seriøsitet, at vi har et branchekodeks og et klagenævn.”

6Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 7: Kontor-papir 3-2011

Virksomheden har fået forhandling af den franske producent Albas produkter, der blandt omfatter stumtjenere, brevbakker og ure

Af Karin Kaas, [email protected]

Imexpo, der er kendt for sine stoleun-derlag og måtter, udvider nu sortimentet med en hel anden type varer som gar-derobestativer, stumtjenere, brevbakker og ure.

Virksomheden har fået eksklusivitet på forhandling af den franske produ-cent Albas produkter i Norden, og afta-len skal ses som en del af en ny strategi, hvor Imexpo vil dække et bredere pro-duktsortiment end hidtil.

Det fortæller direktør Christel Kniep, Imexpo, der siger, at aftalen er en fordel for begge parter.

”Imexpo får et bredere sortiment samtidig med, at Alba får adgang til en distributør, der er kendt i kontorsynings-branchen i Norden. Men det vigtigste er, at kunderne kan få mange varer fra samme leverandør. Det efterspørger de,” siger Christel Kniep.

Der kan umiddelbart synes et stykke vej fra stoleunderlag og tæpper til Albas produkter, men på en række områder supplerer de hinanden godt.

”Det er fx lige til højrebenet at un-derstøtte Imexpos måtter til indgangen med stumtjenere og knagerækker,” siger hun.

Dertil kommer, at både Imexpos og Albas varer er store og ofte uhåndterba-re. Det er Imexpo ekspert i at håndtere. Og endelig har Alba, som Imexpo, fo-kus på ergonomi og produktudvikling, siger direktøren.

Aftalen betyder, at Imexpo nu har otte nye varegrupper og flere hundrede nye varer i sortimenter.

Imexpo udvider sortimentetStumtjenere fra Alba passer fint med Imexpo’s tæpper.

Direktør Christel Kniep, Imexpo, er glad for aftalen med Alba.

Page 8: Kontor-papir 3-2011

Fredensborg Boghandel fik ikke nok ud af at være med i kæden Bøger & papir og har nu meldt sig ud. Koncepter er sikkert ide-elt for mange, siger boghand-leren, men det passer ikke læn-gere til hans strategi. Der er især for mange kataloger og et for låst et koncept, lyder kritik-ken. Der er masser af mulighe-der for at supplere sortimentet fra kæden, siger kædechefen

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

For mange usælgelige trendvarer, for lang leveringstid på visse kontorvarer, et for smalt sortiment og for få muligheder for at tilpasse butikken til lokale behov. Det var nogle af de kritikpunker, der fik indehaver Poul Blæsbjerg til at melde Fredensborg Boghandel ud af kæden

Bøger & papir, og den nordsjællandske boghandel skal nu klare sig selv.

Poul Blæsbjerg følte blandt andet, at han blev tvunget til at have såkaldte trendvarer til salg i butikken, selv om han ikke kunne sælge dem, og som der-for optog plads andre varer.

”Der var for eksempel nogle magiske krus, hvor der kom tekst frem, når der blev hældt varm væske i dem. I første omgang bestilte vi nogle få, men da Bø-ger & papir havde en stort restlager, blev de fordelt fra kæden, uden at vi kunne sige nej. Vi prøvede i et helt år, men vi kunne ikke sælge dem,” fortæl-ler Poul Blæsbjerg.

Længere leveringstidPoul Blæsbjerg har også oplevet en længere leveringstid på stadigt flere va-rer, som han selv kalder almindelig kontorvarer.

”Det er for eksempel almindelige brevblokke, blæk på flasker, almindelige etiketter fra Avery og Viking blyanter. Den slags varer har kæden skåret ned på, så de ikke selv fører dem, men skal bestille dem hjem, før de kan sende dem ud til

os. Før havde de alt det, vi skulle bruge, men nu tager det en uge længere at få visse ting hjem,” hævder Poul Blæsbjerg, som er ved at forhandle aftaler hjem di-rekte med leverandørerne, hvilket også kan gøres til gode priser, mener han.

Poul Blæsbjerg har også følt sig låst i forhold til det varesortiment, hans bog-handel var nødt til at føre, fordi det stod i kataloget, som bliver delt ud 11 gange om året.

”Vi skulle have varerne på lager, og hvis der for eksempel er mange bestsel-lere, var de svære at sælge dem, for Netto og Føtex sælger dem meget billi-gere. Vi vil hellere have et bredere sorti-ment, og for eksempel sælge bøger, der er lidt ældre.”

Demokratiske beslutningerLars Østergaard er kædechef for Bøger & papir, som sammen med Bog & Idé og BOGhandleren er en del af kæde-kontoret Indeks Retail. Han ønsker ikke at gå ind i en offentlig polemik med en konkret boghandler om mængden af trendvarer, katalogvarer og leveringstid.

”Poul har taget en beslutning om, at

Fredensborg Boghandel forlader Bøger & papir-kæden

8Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 9: Kontor-papir 3-2011

han ikke kan få værdi af at være med i kæden. Jeg respekterer fuldt ud, at han ønsker at finde et andet setup, men så er den ikke længere,” siger Lars Østergaard.

Poul Blæsbjerg har dog ikke været ubetinget utilfreds med at være en del af kæden i de fem-seks år, det blev til i regi af Bøger & papir. Og han føler, hans kritik er blevet hørt, blandt andet til kædens regionsmøder.

”Vi var for eksempel ikke enige i an-tallet af kataloger, fordi det gav for me-get arbejde, og fordi vi ikke fik nok mersalg ud af dem. Men medlemmerne er til stede, der har været en debat, og så har man taget beslutningerne på de-mokratisk vis. Og når de ikke stemmer overens med vores strategi, måtte vi tage konsekvensen.”

Poul Blæsbjerg syntes, det var en svær beslutning, fordi han nu skal stå på egne ben igen. Men han føler sig sikker på, at hans boghandel nok skal klare sig uden at være med i kæden.

”Vi har været glade for at være med, men vi har brug for at tilpasse butikken til lokalområdet. Det er noget af det vig-tigste overhovedet. Der er stor forskel på en boghandel i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland, og det er blandt andet den forskel, der har gjort, at vi har taget

beslutningen,” siger han og uddyber:”Vi vil for eksempel gerne sælge læ-

dervarer som for eksempel punge og ta-sker, fordi vi ikke har en lædervarebutik i byen. Det får vi nu plads til.”

Legetøj, post og colaSelv om Lars Østergaard ikke ønsker at gå ind i en konkret diskussion, pointe-rer han dog, at der er mange mulighe-der for at supplere sortimentet med an-det end Bøger & papir-varer.

”Indeks Retail har tre forskellige kæ-der med tre forskellige koncepter. Bog & Idé findes typisk i købstæder, hvor de ligger på strøggader. BOGhandleren er dedikerede boghandlere, som får 100 til 60 procent af deres omsætning fra bøger. Og så er der Bøger & papir, som har ca. 70 butikker primært i stations-byer. Det er den kæde med størst for-skellighed,” forklarer kædechefen og konkretiserer:

”Nogle har legetøj, nogle har post-funktion, og andre igen har turistinfor-mation. Der er en meget stor fleksibili-tet i forhold til standardkonceptet. Vi har muligheder for at gøre lige det, der skal til. Jeg plejer at sige, at hvis der skal cola til, så må I sælge cola.”

Fakta

Det koster 18.000 kroner om året i kontingent at være medlem af Bøger & papir plus 0,3 procent af diskomsætningen. Til gengæld servicerer kæden med konceptud-vikling, markedsføring, sortiment, web og økonomi.

Kilder: Kædechef Lars Østerga-ard og www.boegerogpapir.dk

Poul Blæsbjerg mener selv, at størrel-sen på hans boghandel har haft en be-tydning for, at han nu trækker sig ud af kæden. De tvungne varer har ifølge ham taget for mange af de under 150 kvadratmeter, som han har at gøre godt med.

”Lokalet er nok 30-40 kvadratmeter for lille. Nu får vi mere plads til de ting, som dækker behovet her,” siger han, og det vækker genklang hos Lars Østergaard.

”Det kan godt være vanskeligt med et lille lokale. Når vi taler med poten-tielle medlemmer, kigger vi meget på omsætningsniveauet. Der sk al være mulighed for at drifte de koncepter, vi har. Så lokalet er en faktor.”

9Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 10: Kontor-papir 3-2011

Hvordan angriber man bedst udfordrin-gerne for at lave god forretning på en ny og anderledes facon og ikke mindst – hvad kræver det af en selv.

Det var de spørgsmål, KONPA ville

sætte på dagsordenen på Temadagen 17. marts, der blev holdt i Silkeborg. Dagen samlede 130 deltagere – både medlemmer af KONPA og ikke-med-lemmer.

For ikke alt er, som det plejer at være. Finanskrisen har gjort sit indhug i omsætning og indtjening, Læs reporta-gen fra året store branchebegivenhed.

En verden til forskel

Fortsættes side 12

Søren Holmgren bruger sine erfaringer fra topidræt, når han holder foredrag.

Han ser ingen begrænsninger

EN VERDEN TIL FORSKEL

Søren Holmgren er selv det bedste bevis på, at det kan lade sig gøre at vende begrænsninger til muligheder og succes. Han er blind, men det har aldrig forhindret ham i at nå sine mål

Som 17-årig fik han at vide, at han ville blive blind og rådet til enten at blive børstenbinder eller førtidspensio-nist. Ingen af delene tiltalte ham, for hans drøm var at blive sælger. Glem det, var beskeden – det kan man ikke blive uden kørekort.

Men nu ser han jo ikke begrænsnin-ger, så han gav ikke så let op.

To gange guldHan satsede i stedet på en idrætskarrie-re, som bragte han på landsholdet i

Søren Holmgren, forfatter og indehaver af kursus- og foredragsvirksomheden ’i to i’, tidligere supersælger hos IBM, dobbelt OL-guldvinder – og blind.

Det var manden, der skulle give til-hørerne input til at arbejde målrettet med deres mentale styrke og vende be-grænsninger til muligheder og succes. Overskriften på hans indlæg var ”Jeg ser ingen begrænsninger – gør du?” og hans pointer har sandsynligvis ramt en del i salen. For mange almindelige problemer bliver sat i perspektiv, når Søren Holmgren fortæller sin historie.

Tekst: Karin Kaas, [email protected]: Jørgen Ploug

10Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 11: Kontor-papir 3-2011
Page 12: Kontor-papir 3-2011

Fortsat fra side 10

CC&CO har været gennem en voldsom trimning. Selskaber og virksomhedens butikskæde er solgt fra, afdelinger er nedlagt, der er saneret blandt kunder og leverandører, og der er strammet op i or-ganisationen.

Det fortalte de to direktører – adm. direktør Jørgen Nielsen og direktør Askov Boutrup – på temadagen, hvor de tog deltagerne med på den rejse, virk-somheden har været igennem.

Finanskrisen kostede på to år et fald i omsætningen hos CC&CO fra 900 mio. kr. til 650 mio. i 2009/10. Og i foråret 2010 stod det klart, at virksomheden for andet år i træk ville komme ud med et væsentligt underskud.

Permanent ændringOg det på trods af, at der i løbet af 2008-09 var taget mange initiativer for at forbedre bundlinjen. Kontorkæden Plus Office var blandt andet solgt fra, der var lukket salgskontorer og lager i Odense, og der var effektiviseret internt i virksomheden, der gik fra 318 medar-bejdere til omkring 200.

”På trods af det, kunne vi i foråret 2010 stadig forudse et stort underskud, ikke mindst fordi et af vores primære segmenter - industrien – aldrig kommer tilbage til det tidligere niveau. Vi måtte erkende, at krisen ikke bare var en krise, der ville blive overstået, vores situation var permanent ændret. Og vi måtte til-

EN VERDEN TIL FORSKEL

Efter finanskrisen er strategien hos CC&CO, at alt hvad virksomheden rører ved, skal være lønsomt. Det har medført frasalg, lukninger af afdelinger og at der er saneret i både kunder og leverandører

blinde-boldspillet goalball og som gav to OL-guldmedaljer. Og med guldet om halsen gjorde han efterfølgende lynkar-riere som supersælger i IBM.

Optimister lever længere”De, der når resultater, er de, der siger: Jeg vil. Det handler om at tage ud-gangspunkt i de ressourcer, vi har, og så handler det om, hvordan vi ser verden,” sagde Søren Holmgren, der oplyste for-samlingen om, at optimistiske menne-sker i gennemsnit lever ni år længere end pessimister.

Han havde flere gode råd til tilhører-ne. Blandt andet fortalte han om hans eget system til at holde styr på hverda-gens sejre, som han kalder sit personli-

ge scoreboard og gennemgik, hvordan det kunne se ud på almindelig dag: • Nårhanvågnerommorgenen,står

det allerede 1-0• Nårhankommerudaddørenuden,

at hans datter har kastet havregrød på ham, står det 2-0

• Nårhankommerpåarbejdeudenatvære faldet ned på togskinnerne, står det 3-0

• Hvishandypperslipsetikaffentildet første kundemøde, står det 3-1 osv.

”Når man har samlet en del point sammen, begynder man at se på det, der fungerer, mere end det, der ikke fungerer. Man flytter fokus,” sagde han.

Skab vinderkulturHan rådede til, at virksomhederne ska-ber en vinderkultur. Som OL-deltager var han vant til at fejre og være stolt af sine succeser. Derfor røg armene i vej-ret ledsaget af et højt YES, da han havde booket sit første kundemøde hos IBM.

”De andre gloede på mig. Men man skal være stolt af sine resultater”.

Og så skal man holde fokus. Vi bru-ger tid og energi på ting, vi ikke kan lave om, sagde han og understregede, at 40 procent af det, vi bekymrer os om, aldrig sker.

Det sidste råd var at skabe team-ånd på arbejdspladsen. Sørg for et fæl-les mål og nå det i fællesskab, sagde han. Og ikke mindst – se målet og ikke vejen til det.

Jørgen Nielsen, adm. direktør i CC&CO tog tilhørerne med på den rejse, virksomheden tvunget af finanskrisen har måttet tage.

Fortsættes side 14

Bæredygtige partnerskaber

12Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 13: Kontor-papir 3-2011
Page 14: Kontor-papir 3-2011

passe vores strategi og planer til den nye verdensorden,” sagde Jørgen Nielsen.

LønsomtStrategien blev at sikre, at alt, CC&CO rører ved, er lønsomt. At se på de tabs-givende områder og stille spørgsmålet, hvorfor har vi dem, og hvad kan vi gøre ved det.

Et af de første områder, der blev udsat for den øvelse, var afdelingen, der solgte papir til den grafiske industri. Det er et kerneområde for det australske moder-selskab – PaperlinX – men i Holstebro erkendte man, at det ikke var et marked, man kunne agere lønsomt på.

Der er 3-4 spillere på markedet, som alle leverer samme serviceydelser og produkterne er veldefinerede. Det bety-der, at det kun handler om pris og beta-lingsbetingelser, og det betyder igen, at der ikke kan skabes en fornuftig indtje-ning, så afdelingen blev solgt fra.

Et led i den nye strategi er, at CC&CO vil skabe det, virksomheden kalder ’bæ-redygtige partnerskaber’. Det skal forstås sådan, at samarbejdet skal skabe værdi for både CC&CO og kunderne.

Og det er den tankegang, der ligger bag, at CC&CO ikke længere går efter

det offentlige marked. Den selvstændige afdeling, der tog sig af det offentlige og liberale marked er nedlagt, og funktionen lagt ind under ’Produktion og Industri’.

Fravalg”Vi havde problemer med at tjene på de offentlige og liberale kunder og havde svært ved at se, at vi overhovedet kunne komme til det. Når prisen er afgørende, er det ikke muligt at skabe et bæredyg-tigt samarbejde. Markedet passer altså ikke ind i vores måde at tænke på, og vi ønsker ikke at være der. Derfor har vi flytter ressourcerne der hen, hvor det passer til vores tankegang,” sagde Jørgen Nielsen.

Også kunder og leverandører er ble-vet set på med lønsomheds-briller. Og man har med Jørgen Nielsen ord været ’benhårde’ i fravalg. Det har betydet far-vel til både kunder og leverandører og dermed omsætningsnedgang. ”Men vi bliver rigere, hvor gang”, sagde han.

Meget er lykkedesAskov Boutrup, der gik på podiet efter den administrerende direktør, opsum-merede, hvor CC&CO står i dag.

Virksomhedens vision er at ’skabe Skandinaviens førende handelsvirksom-

hed inden for branchen gennem bære-dygtige partnerskaber med kunder og leverandører’. Den vision skal opnås gennem:• Markedskonsolidering – herunder op-

køb• Nye partnerskabsaftaler med leveran-

dører og kunder – herunder også kæ-der og grossister

• Nye geografiske områder hvor resten af Skandinavien er i fokus

• Nye produktområder. Hvad de går ud på, er dog stadig en hemmelighed.

Om resultatet af de første seks måne-ders arbejde med den nye strategi, sag-de Askov Boutrup blandt andet: • Vi har fastholdt langt størsteparten af

vores primære kunder og fået nye be-tydelige kunder i de primære seg-menter.

• Vi har ikke tabt omsætning i den stør-relsesorden, vi havde kalkuleret med.

• Vi har sprængt salgsbudgetterne. • Vi har holdt margen.• Vi har skabt en base som aktiv spiller

i markedet. • Vi har skabt en hel fantastisk korps-

ånd i virksomheden

”Men der er stadig et rigtig godt styk-ke vej til det resultat, vi gerne vil nå”, sagde han.

EN VERDEN TIL FORSKEL

Fortsat fra side 12

De 130 deltagere benyttede sig af anledningen til networking.

14Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 15: Kontor-papir 3-2011
Page 16: Kontor-papir 3-2011

Da Michael Lerche i 2003 gik ind i Lo-max som adm. direktør og partner, gennemførte han en analyse af bran-chen – med temmelig nedslående re-sultat. Der var ikke ét område, hvor Lomax kunne sige, at her er vi dygtige-re end konkurrenterne. Og hvad gør man så?

Man tager en beslutning om at skille sig ud. Så i Lomax besluttede man, at virksomheden skal være branchens Klods-Hans – frejdig, fræk og frigjort.

Lomax-direktøren var inviteret til at holde oplæg om ’Købmandskab med IT’, men han kom også ind på mange

andre emner. For et er, at Lomax med stort held bruger it i forretningen og sal-get, noget andet er, at it efter Michael Lomax’ mening også kommer til at på-virke branchen negativt.

Udvid sortimentet”It påvirker vores sortiment. De mange gadgets, der kombinerer billede, lyd og tekst, tager vores sortiment fra os. Tag bare en ting som kalendere. En kalen-der til min iPad koster 12 kroner,” sagde han og understregede, at branchen bli-ver nødt til at vænne sig til, at mange af de produkter, den har tjent godt på, ædes af it.

Han opfordrede derfor branchen til at udvide sortimentet – at tage fra bog-handlerne, isenkræmmerne osv. For markedet er faldende, og man kan ikke blive ved med at sælge mere af det samme til de samme kunder.

Hos Lomax er man ikke bange for at prøve noget nyt – både når der gælder it, og når det gælder nye produktområ-der.

”Vi har en modig kultur. Vi prøver tingene af, og går det ikke, så går det ikke,” sagde Michael Lomax.

Og så delte han eller både hug, råd og ønsker ud til forsamlingen, som dette:

”Det er ikke nogen skam, at lave et enkelt underskud. Men det er pinligt, hvis det bliver ved,” efterfulgt af en løf-tet pegefinger om branchens generelle overskud. Det er alt for lavt, mener han, der i samme åndedrag sagde, at bran-chen ikke skal overtage bankernes for-retning og finansiere erhvervslivet gen-nem lange kreditter.

Blandt ønskerne er, at branchen får en fælles logistik- og indkøbsløsning og at branchen som helhed får mod til at sige nej til SKI, så længe organisationen kun går efter prisen.

Adm. direktør Michael Lerche, Lomax, holdt oplæg om Købmandskab med it.

Lomax vil skille sig ud fra resten af branchen ved at være som H. C. Andersens figur: frejdig, fræk og frigjort

Branchens Klods-Hans

EN VERDEN TIL FORSKEL

16Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 17: Kontor-papir 3-2011

KONPA-prisen”Den er jeg rigtig glad for. Og jeg glæ-der mig til at dele prisen med mine medarbejdere,” sagde direktør Michael Lerche, da han fik overrakt KONPA-pri-sen på temadagen.

Begrundelsen for at tildele Lomax prisen var:

’Lomax har formået at sætte nye standarder for kunderettede og især salgsfremmende aktiviteter. De er altid first movers og sikrer, at deres aktiviteter skaber mersalg til deres kunder og ener-gi i deres egen organisation. De er til stadighed på udgik efter løsninger, der kan optimere deres forretning og tør sætte spørgsmålstegn ved de vedtagne normer og komme med utraditionelle og nyskabende løsninger.’

EN VERDEN TIL FORSKEL

17Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 18: Kontor-papir 3-2011

Miljø, bæredygtighed og økologi. Da de ord begyndte at dukke op hos Mer-rild Coffee Systems offentlige kunder omkring 2006, var det startskuddet til virksomhedens arbejde med CSR eller rettere med ’ansvarlighed’.

For CSR (Corporate Social Responsi-bility eller virksomhedernes sociale an-svar) er for snæver en definition i for-hold til det, Merrild vil med sit arbejde på feltet. Så undervejs i arbejdsproces-sen gik Merrild fra en CSR-strategi til en ansvarlighedsstrategi.

Det fortalte salgsdirektør Niels Ravn Eriksen deltagerne på temadagen, da han holdt oplæg om CSR.

”Vi kan ikke basere hele ansvarlighe-den på, at vi har bæredygtige produkter. Det kan kopieres. Ansvarligheden skal findes hele vejen rundt fx i forhold til leveringssikkerhed, ansvarlig kørsel og arbejdsmiljøet,” sagde han.

Ledelsen skal være medHvad enten man kalder det CSR eller ansvarlighed er regel nr. 1, at det skal være forankret i ledelsen.

”Vi besluttede i ledergruppen, at vi ville være ansvarlige, og der fra er det så bredt ud til medarbejderne. For det er vigtigt, at få alle med – også nogle af de medarbejdere, der starter en brand, og så overlader det til andre at slukke den,” siger han.

Ansvarlighed starter indefra, un-derstregede Niels Ravn Eriksen. Og hos Merrild har man taget en række helt konkrete indadrettede initiativer, der går lige fra at reducere CO2-udled-ningen og øge sikkerheden på vejene gennem forsvarlig kørsel til indførelse af god takt og tone, at have fokus på med-arbejdernes fysiske og psykiske sund-hed og ikke mindst at have ansvarlig-hed som fast punkt på ledergruppemø-derne, så fokus fastholdes.

Blandt de udadvendte initiativer er fx, at der er arbejdet med reklamations-håndtering, samhandelsbetingelser, virk-somheden støtter Børnehuset på Rigs-hospitalet, og de traditionelle kunde-julegaver er konverteret til donationer som lån til kvinder i Tanzania, startsæt til bønder i Uganda eller Folkekirkens Nødhjælp.

Merrild ser ansvarligheden som en del af vækststrategien og mener ikke, der er nogen modsætning mellem at tænke ansvarligt og tænke i bundlinje, understregede Niels Ravn Eriksen. Vækstmuligheder ligger ifølge ham i, at strategien tvinger virksomheden til:

• et markedsorienteret fokus, der ud-vikler eksisterende og tiltrækker nye kunder.

• ansvarligheden i forhold til at Merrild skal være en sund og attraktiv ar-bejdsplads betyder, at man kan fast-holde og tiltrække medarbejdere

• Løftet om, at ”vi gør, hvad vi siger” skaber tryghed.

Niels Ravn Eriksen understregede, at CSR ikke er vejen til eksplosiv vækst – men det er vejen til en bæredygtig vækst.

Godt hjulpet i gang af det offentliges krav til leverandørerne, kastede Merrild sig over arbejdet med CSR. Ansvarlighedsstrategien, som det hedder hos virksomheden, er også en vækststrategi

Ansvarlighed er nøgleordet

EN VERDEN TIL FORSKEL

Salgsdirektør Niels Ravn Eriksen fortalte om Merrilds ansvarlighedsstrategi.

18Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 19: Kontor-papir 3-2011

Birgitte Sally, cand.mag i kommunikati-on og teatervidenskab, holdt oplæg om ’Kunsten at smalltalke’, som hun sam-menlignede med hundenes snuseri, når de møder en artsfælle. Smalltalk hand-ler om at skabe kontakt og se hinanden an.

Og det er vigtigt, at beherske kun-sten, for det er gennem smalltalk, vi lægger spiren til en kommende relation.

Hvis det med at smalltalke ikke lige ligger til højrebenet, havde hun en ræk-ke råd til, hvordan man bliver bedre til kunsten, nemlig:

• når man er villig til at løbe en risiko• når man påtager sig ansvaret for

samtalen• når man er nysgerrig og åben over-

for andre mennesker• når man forholder sig professionelt

til smalltalk.”Tænk smalltalk som en del af arbej-det”, sagde hun og sendte deltagerne på en øvelse i, hvordan man griber det an.

Halvdelen skulle være ’tullere’, dem, der bevæger sig rundt i periferien, og halvdelen initiativtagere. Og så gik snakken ellers.

Menneskeligt hundesnuseri

Birgitte Sally gav en lektion i smalltalk.

19Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 20: Kontor-papir 3-2011

Et stort flertal tror på yderligere konsolidering og flere globale spillere. Til gengæld tror branchen generelt ikke på, at alle vil efterleve et etisk kodeks, og virksomhedens sociale ansvar står ikke øverst på listen over opgaver

Det tror branchen på

Af Karin Kaas, [email protected]

Der vil blive konsolideret yderligere i branchen, kreditgivningen overfor kun-derne bør ændres, værdien af ekstra ydelser som fx samling af møbler og le-vering bør gøres tydeligere overfor kun-derne, og der kommer flere globale spillere til Danmark.

Det tror i hvert fald deltagerne på KONPAs temadag, der har svaret på et spørgeskema med en række meget for-skellige spørgsmål.

Ikke mindre en 93 procent siger såle-des ja til, at vi kommer til at se yderlige-re konsolidering i branchen for at sikre aktørerne et bedre overskud. Kun 4 pro-cent siger nej, mens 3 procent svarer ved ikke.

Undersøgelsen viser også, at bran-chen er begunstiget med ledere/medar-bejdere, der er rigtig glade for deres ar-bejde. 93 procent er meget motiverede eller motiverede til at gå på arbejde, mens 7 procent føler sig medium moti-veret. Og det er ikke chefen, der be-

grænser medarbejdernes mulighed for at udvikle sig arbejdsmæssigt.

49 procent lægger skylden på dem selv, 37 procent på ”andet”, 5 procent på kollegaerne og 9 procent mener, at chefen er en barriere.

Der blev også spurgt til virksomhe-dens sociale ansvar (CSR). Branchen har bestemt ikke sovet i timen, når det drejer sig om at sætte sig ind i, hvad god CSR indebærer. 68 procent har gjort noget for at finde ud af kravene til god CSR, 22 procent har ikke og 10 procent svarer ved ikke. Og der er god overensstemmelse mellem medarbej-dernes og ledelsens opfattelse af CSR.

Men viden om socialt ansvar inde-bærer ikke nødvendigvis, at man også vil gøre noget. 46 procent svarer nej til, at de vil arbejde med CSR det næste år, 42 procent ved det ikke, mens 12 pro-cent siger, at det vil de.

Etablering af en fælles grossistfunkti-on for kontorartikler og –møbler vil ikke få nogen let gang på jorden, viser un-dersøgelsen. 17 procent synes, det kun-

ne være en god ide, 53 siger nej og 30 procent ved ikke.

Til gengæld er branchen næsten enig om, at samarbejdet med SKI kunne gø-res mere forretningsmæssigt sundt. Ja-procenten er 82, 1 procent siger nej og resten ved ikke.

Der er også næsten fuld enighed om, at et brancheetisk kodeks ikke vil blive efterlevet af alle i branchen. Kun 11 procent mener, at det vil, 82 procent si-ger nej og 7 procent ved det ikke.

Et spørgsmål om, hvorvidt branchen som helhed kunne gøre mere for at be-kæmpe svindel på nettet, viser, at det måske ikke er det mest presserende problem for branchen. Over halvdelen – 54 procent – svarer således ved ikke, 37 procent svarer ja, og 9 procent sva-rer nej.

Deltagerne i temadagen var et bredt udsnit af branchen. Det er således også et bredt udsnit, der har medvirket i un-dersøgelsen. Men den er ikke nødven-digvis dækkende for branchen som hel-hed.

20Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 21: Kontor-papir 3-2011

Af Karin Kaas, [email protected]

Store internationale teknologiproducenter betragter i stigende grad de fire nordiske lande som ét marked. Distributionen sker på tværs af de nordiske landegrænser, og store detailkæder køber ind på nordisk plan.

Den udvikling har Brother taget konsekvensen af og har samlet sine nordiske aktiviteter i et nyt selskab, Brother Nordic A/S, med base i Danmark. Etableringen skete 1. april 2011.

Brother Danmarks mangeårige adm. direktør Niels Clausen bli-ver chef for den nye nordiske organisation, der får hovedsæde i Brother Danmarks lokaler i Ishøj. Den daglige ledelse af Brother i Norge, Sverige og Finland bliver varetaget af landechefer.

Selvom markederne i de enkelte nordiske lande er forskellige, regner Brother med at opnå betydelige synergigevinster ved sin nye organisationsomlægning til Brother Nordic. Desuden vil processer-ne inden for salg og marketing så vidt muligt blive strømlinet.

Niels Clausen fra Brother Danmark bliver nordisk chef for den japanske printerfabrikant. Omstruktureringen skal give en række synergi-gevinster og strømline salg, markedsføring og service på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland

Brother samler nordiskeaktiviteter i Danmark

25Nr. 3 | 2008 | KONTOR|papir

AD_MP_A4_DK.fmx 21.02.2008 17:34 Uhr Seite 1

Probedruck

C M Y CM MY CY CMY K

For yderligereinformation–kontakt:

Schütt A/SOrmhøjgårdvej 8

8700 Horsens7564 2188

Jysk Stempel & Kliche ApSArresøvej 13

8240 Risskov8617 2111

ww

w.t

roda

t.ne

t

ENKELENHÅNDSBETJENING

STABILTSTEMPEL

KAN LIGGEI LOMMEN

LOMMESTEMPLET

STABIL PRAKTISKENKEL

Af Karin Kaas, [email protected]

Virksomhedsportalen Virk.dk er blevet relanceret med nyt design og nye mu-ligheder. Virksomhederne kan derfor se frem til langt nemmere at kunne finde netop de indberetninger, de skal bruge, blandt de mere end 1.300 offentlige e-løsninger og blanketter, som findes på portalen.

”Vi er glade for at kunne præsentere virksomhederne for en ny og forbedret version af Virk.dk,” siger kontorchef Carsten Loesch fra Center for Virk.dk, der har ansvaret for portalen.

Virk.dk har tidligere fået kritik for fejl og ustabil drift. Det seneste år har man dog haft en oppetid på 99,8 procent, oplyser Carsten Loesch, der også siger, at brugerne har belønnet denne stabilitet med en fremtang i antal indberetnings-transaktioner på mere end 250 procent.

”Al digitalisering er svær - det er det også her. Virk.dk er en stor og omfat-tende portal med komplekse integratio-ner til brugerrettighedsstyringssystem og myndighedernes mange løsninger. Som med andre store it-projekter er vi bevidste om, at der måske vil være problemer med version 2 i starten. Men vi vil arbejde målrettet sammen med vores leverandører på hurtigt at få rettet de fejl, der måtte opstå,” siger Carsten Loesch.

Fundament for udviklingVirk.dk version 2 er en helt ny portal, bygget op fra bunden - en proces der inklusiv de indledende design- og arki-tekturfaser har taget næsten et år.

”Det har været en intensiv proces, men vi har nu bygget fundamentet for de kommende års udvikling af portalen, der bl.a. vil give brugerne en perso-naliseret indgang til de mange indbe-

retningsløsninger samt mulighed for mere direkte kommunikation med de offentlige myndigheder,” siger han

Elektronisk faktura Blandt de nye løsninger på Virk.dk er muligheden for at lave elektroniske fak-turaer, som det offentlige kræver af sine leverandø-rer. Tidligere har de små og mellemstore virksomhe-der måtte sende en kopi af papirfakturaen til et af de såkaldte læs ind-bureauer, der efterfølgende har di-gitaliseret fakturaen og sendt den til modtageren. En proces, der kan tage flere dage og indimellem også medfører fejl. Med e-fakturaløsningen på Virk.dk, kan virksomhederne selv sende e-fakturaen direkte til den offentlige myndighed.

Alle indberetninger ét sted På Virk.dk finder virksom-hederne alle offentlige ind-beretninger samlet på et sted. Desuden kan man på Virk.dk søge erhvervsrettet information fx om nye love og regler fra alle statslige myndigheder.

I januar 2008 havde Virk.dk ca. 290.000 unik-ke brugere, 170.000 bru-gere og mere end 75.000 indberetningstransaktioner.

Ny version af Virk.dk i luftenDet offentliges portal til virksomheder er relanceret. Det skulle gøre det lettere at finde frem til indberet-ningerne og så kan man via portalen også lave elek-troniske fakturaer til det offentlige

Ring: 75 64 21 88Mail: [email protected]

Skandinaviens største

forhandler

Lagerfører alle

stempler

Ring: 75 64 21 88Mail: [email protected]

Bestil dine stempler i dagog få dem leveret i morgen

Finland

Niels Clausen bliver chef for Brother i hele Norden.

21Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 22: Kontor-papir 3-2011

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

I november lancerede papirproducen-ten M-real en ny type kopieringspapir, som vejer mindre og er mere energi-venligt produceret end traditionelt pa-pir. Save, som papiret hedder, har nu været i salg i to måneder hos kontorfor-syningsvirksomheden Kuszon Zoluti-ons, som primært har solgt papiret til ti faste kunder på Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Og på to måneder har kunderne købt ti paller af det nye papir, svarende til 1.200.000 ark papir. Det siger salgskonsulent Jane Kofoed, som fortæller, at kunderne har over-vundet deres umiddelbare skepsis ved at bruge en lettere type papir, som ve-jer 15 gram mindre end mere gængse typer.

”Folk var bange for, om de nu fik pa-pirstop, og om det ville være mere be-sværligt. Men vi har ikke fået nogen klager eller negative reaktioner. Jeg sy-nes, det er fedt, at kunderne tør tage et stykke papir, der vejer mindre,” sige Jane Kofoed.

Mere grønt papirKuszon Zolutions’ tre sælgere har i før-ste omgang satset på at sælge SAVE til ti forskellige faste kunder, som blandt an-det tæller en bank, en efterskole, to produktionsvirksomheder og en ejen-domsmægler. Næste skridt er ifølge

Jane Kofoed at forsøge at sælge papiret til nye kunder også.

”Det vil være rigtig godt at markedsfø-re papiret til andre firmaer med en miljø-profil, for det, som SAVE kan, er at det skåner miljøet mere end andet papir. Der bliver brugt færre ressourcer på at frem-stille det, men det har samme kvalitet. Den tanke kan jeg godt lide, og jeg er sik-ker på, at kunderne tænker det samme.”

Derfor er der ifølge Jane Kofoed mange løfterige perspektiver i det nye papir, og hun forventer, at Kuszon Zolu-tions vil kunne sælge mere og mere grønt papir i forhold til de traditionelle typer som Canon Office og Relief.

”Vi vil gerne gøre mere ved det, fordi det er et grønnere produkt. Vi plejer at sende en månedsmail til vores kunder med gode tilbud, men den seneste mail var en liste med grønne produkter, fordi vi gerne vil slå et slag for det, og fordi det er noget, vi satser på.”

Klædes bedre påSatsningen på det grønne papir kræver dog ifølge Jane Kofoed, at sælgerne klæ-des bedre på til at sælge mere af det.

“Vi har fået en flyer fra Papyrus, som sælgerne har haft med rundt, og så har vi samtidig mulighed for at aflevere en prø-vepakke til kunden. Jeg tror, det er meget vigtigt, at kunden får lov at prøve papi-

Grønt papir sælger - men er for gennemsigtigt

Salgskonsulent Jane Kofoed fra Kuszon Zolutions i Nykøbing melder om godt salg af det miljøvenlige papir SAVE og om tilfredse kunder. Ifølge en pro fessionel bruger er der dog problemer med gennemsigtigheden, så SAVE ikke kan bruges til for eksempel manualer, fordi læs barheden er for dårlig

ret, før de beslutter sig. Og så mener jeg jo, at hvis der ingen problemer er med det i kopimaskiner/printere, er der jo heller ikke noget at betænke sig på. Og så længe prisen følges med prisen på ’al-mindeligt’ papir, så burde der ikke være noget at betænke sig på. Vi bør tænke på det miljø, vi har, og forsøge at bruge lidt færre ressourcer i hverdagen. Dette er bestemt et skridt i den rigtige retning.

”Selv om man troede, at vi ville få et papirløst samfund, bliver der stadig brugt rigtig meget papir. Og når der ikke er nogen hurdle ved papir som SAVE, er der ingen grund til ikke at be-nytte sig af muligheden.”

For gennemsigtigtJack Thorsted er indkøbschef for Vester Kopi, som er svanemærket, og som der-for som en naturlig ting har testet SAVE-papiret gennem en periode. Og der er ingen problemer i produktionsmaski-nerne, når Vester Kopi laver større kopi-opgaver for kunderne.

”Der er ikke yderligere driftsstop el-ler fejl, og papiret krøller ikke. Det kø-rer præcis som almindelig standardpa-pir,” slår Jack Thorsted fast.

Til gengæld er der problemer, når det kommer til opacitet, det vil sige papi-rets gennemsigtighed.

”Når man lægger to stykker papir

22Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 23: Kontor-papir 3-2011

FaktaSAVE bruger 19 pct. mindre træ, 38 pct. mindre vand, 18 pct. min-dre energi, 31 pct. mindre udled-ninger til luften og 10 pct. mindre materiale til emballage end et tra-ditionelt printerpapir. Gramvæg-ten er kun 65 mod den normale 80 gram, men alligevel har SAVE samme tykkelse som et 80 grams papir. SAVE er blevet vurderet af miljøorganisationen WWF, der gi-ver det 90 ud af 100 point, og dermed placerer det i den mest miljøvenlige kategori.

Kilde: Papyrus, forhandler af SAVE i Danmark

oven på hinanden, kan man se trykket igennem det øverste stykke, og det bry-der kunderne sig ikke om. Hvis de for eksempel skal have trykt en manual, er det vigtigt, at man ikke kan se siden bagved. Det skal være læsbart,” forkla-rer Jack Thorsted, som derfor mener, at papiret, som det er nu, i hans butik kun er velegnet til selvbetjeningsprint.

”Det er noget helt andet. Så har kun-derne nogle helt andre forventninger, end når de sender noget til mig, som jeg skal trykke for dem.”

Jack Thorsted er ikke i tvivl om, at SAVE-papiret er en god idé, men for at han skal kunne bruge det til mere pro-fessionelle opgaver, skal der ske en ud-vikling af produktet.

”Der skal arbejdes med opaciteten, det skal være mere hvidt. Så vil papiret have større muligheder.”

Det siger kunderne/brugerne:”Det er et godt stykke papir, som vi gerne vil købe igen, hvis prisen er sammenlignelig med almindeligt. pa-pir. Vi er ikke villige til at betale en merpris, fordi papiret er ”grønt”.”

PPC, Præstø

”Vi synes papiret er tyndt, det virker lidt slasket i forhold til almindeligt papir. Men det kører fuldstændig pro-blemfrit i printere/kopimaskiner. Vi er villige til at købe det igen.”

Vordingborg Bank

23Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 24: Kontor-papir 3-2011

Brother har succes med miljøpartnereMorsingboerne er Danmarks bedste til at genbruge tømte blækpatroner og to-nere. 36 af hver 100 tonere og tromler til Brother-printere bliver returneret til forhandleren på den nordjyske ø.

Dermed placerede Bill’s Kontorser-vice i Nykøbing Mors sig som Årets Miljøpartner 2010 blandt Brother’s mange forhandlere landet over.

Bill’ Kontorservice er en af efterhån-den 119 Brother Miljøpartnere. En hur-tigt voksende forhandlerkæde, som har sat ekstra fokus på salg af miljørigtige og strømbesparende printere – og som har sat genbrug af tonere og tromler i system.

Bill’s Kontorservice fik hård konkur-rence fra flere kolleger i Miljøpartner-kæden, og opløbet om årets titel var så tæt, som det kunne være. Nummer to og tre havde nemlig returprocenter på henholdsvis 35 og 34.

”For os er genbrug og miljørigtighed andet end reklame og image-polering. Vi vil også være grønne i praksis. Der-for har vi som det første Brother-land i verden oprettet en særlig kæde af Mil-jøpartnere blandt vores forhandlere,” forklarer salgschef Steffen Høedholt fra Brother Nordic A/S.

”Initiativet er blevet rigtig godt mod-taget af forhandlerne, så kæden vokser hele tiden. Vi regner med, at kæden vil blive meget større end de 119 medlem-mer, som vi har lige nu. Desuden over-vejer flere andre Brother-lande at kopie-re vores danske idé,” siger Steffen Høedholt.

Brugerne kan gratis aflevere deres brugte Brother tonere og tromler hos en af de 119 Miljøpartnere landet over. Al-ternativt kan man returnere blækpatro-ner, tonere og tromler direkte til Brother Danmark, der betaler portoen.

Konica Minolta klar til opkøbProducenten Konica Minolta er klar til opkøb af forhandlere på det danske printmarked. Det siger den danske di-rektør Martin Rahbek i en kommentar til Crn.dk efter, at Konica Minolta har offentliggjort købet af den svenske for-handlerkæde Koneo.

”Vi kigger efter virksomheder, som vi kunne engagere os i her i Danmark. Jeg kan ikke komme ind på detaljerne, men vi har planer for Danmark, som vil be-tyde opkøb i løbet af i år,” siger Martin Rahbek.

Han fortæller, at opkøbsplanerne hænger tæt sammen med Konica Mi-noltas strategi om i højere grad at satse på rådgivning og salg af it-services in-den for dokumenthåndtering frem for salg af hardware.

”Vores kræfter skal lægges indenfor services og konsulentforretningen, hvor vi især vil fokusere på at levere en sam-let pakke med hardware, software og services til store og mellemstore kun-der,” siger Martin Rahbek.

Positivt regnskab fra Labofa Stole Den vestsjællandske stoleproducent kom ud af 2010 med et pænt regnskab, der viser en markant fremgang i forhold til 2009. Driftsresultatet blev 2,5 mio. kr. og nettoresultatet 1 mio. kr., hvoref-ter selskabets egenkapital udgør kr. 4,2 mio. svarende til en soliditetsgrad på 31 procent.

”Det har vist sig at være den helt rig-tige strategi, at vi i 2008 valgte at satse markant på undervisningsmarkedet som et supplement til vores produktprogram indenfor kontorstole. Vi har igennem hele 2010 oplevet en markant positiv udvikling i vores afsætning. Et solidt

Glade modtagere af Brother’s pris som Årets Miljøpartner 2010. Salgschef Steffen Høedholt fra Brother Nordic (til venstre) overrækker prisen til Jane Holmgaard Sørensen, Hardy Jensen Bill og Jan Tilsted fra Bill’s Kontorservice i Nykøbing Mors.

24Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 25: Kontor-papir 3-2011

samarbejde med vores forhandlere om-kring bearbejdningen af segmentet mel-lem-, voksen- og videregående uddan-nelsesinstitutioner har i den grad bragt os i en gunstig markeds-position,” siger adm. direktør Mogens Pedersen, Labofa Stole.

Udsigten til det gode resultat har væ-ret medvirkende til, at selskabet gen-nemgik et generationsskifte ultimo 2010.

Executive Capital købte med leadin-vestor Poul Bentsen i spidsen i efteråret 2010 aktiemajoriteten i Labofa Stole A/S.

Teknologiske muligheder udnyttes ikkeDanmarks Statistik har netop udgivet publikationen ”Den offentlige sektors brug af IT, 2010”. Her dokumenteres det, at andelen af myndigheder, hvor mindst 50 procent af sagerne behand-les elektronisk, er faldet de seneste år.

Inden sommeren 2011 skal regerin-gen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner fremlægge en fælles offentlig digitaliseringsstrategi for 2011-2015. Den skal sætte rammerne for en mere moderne og effektiv of-fentlig sektor med brug af IT og tekno-logi.

”I IT-Branchen arbejder vi i sammen med Dansk Erhverv for en ambitiøs og fremtidsorienteret national strategi med helt konkrete målsætninger. Den er central for digitaliseringen og der-med effektiviseringen af den offentlige sektor i de kommende år. Vi skal dog samtidig have øje for, at strategi er af-gørende for den enkelte myndighed. Ellers får vi ikke høstet frugterne af ini-tiativerne fra centralt hold,” siger di-rektør Mette Lundberg, IT-Branchen.

Lene Court-Payen, markedsdirektør i Dansk Erhverv kalder det bekymrende, at mere end hver tredje myndighed ikke har ajourført sin IT-strategi inden for de seneste to år:

”Det er simpelthen ikke godt nok, at de enkelte myndigheder sjofler dette arbejde. Teknologiens konstante udvik-ling betyder, at vi taler om et område, som er i eksponentiel udvikling. Derfor går det ikke, at så mange myndigheder ikke forholder sig strategisk til det.”

App til PDF-filerBrother er nu klar med anden generation af den gratis iPrint&Scan applikation, der gør det muligt at integrere smartpho-nes med Brother’s alt-i-én maskiner.

Den nye generation af Brother’s iPrint&Scan har fået en række nye og forbedrede funktioner. Den vigtigste er, at man nu kan arbejde med PDF-filer, når man vil udskrive fx billeder og fotos fra sin Apple iPhone, iPad eller iPod Touch. Den fås desuden i en dansk ver-sion.

Den nye version kommer først senere på året til Android. Apps’en kan down-loades gratis fra Apples online-butik.

Morgensure chefer ødelægger motivationenMotivation og peptalk fra chefen er altaf-gørende for, hvordan vi præsterer på jobbet. Det viser en ny undersøgelse fra Ohio State University. Og det skal være fra morgenstunden, chefen er positiv.

Undersøgelsen viser således, at ansat-te præsterer bedre, hvis deres leder om morgenen er positiv og motiverende frem for kommanderende eller direkte negativ.

”Når vi spiser og sover, er det af ren nødvendighed, men vi er ikke udviklet til at udføre et stykke arbejde for penge. Så derfor bliver vores præstation på det område markant dårligere, når vi ikke har det godt eller føler os overflødige,” siger arbejdspsykolog Einar Baldursson til alive.dk og forklarer, at netop chefers motivation kan gøre, at vi trives og føler os uundværlige for arbejdspladsen.

At vi fungerer sådan, er ikke noget vi selv kan styre. Det er en menneskelig mekanisme, som reagerer instinktivt. Og den bør ledere udnytte noget mere, me-ner Einar Baldursson.

”Mange ledere begår den fejl, at de glemmer at være imødekommende og lade folk møde ind i deres eget tempo, fordi de er mere fokuserede på, at de selv og deres medarbejdere kommer hurtigt i gang med dagen og få en masse fra hånden,” siger Einar Baldursson og tilføjer, at det paradoksalt nok får den modsatte effekt, når man kører lige på og hårdt og småstresser sine medarbej-dere i stedet for at starte stille og roligt op og give tid til et smil.

25Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 26: Kontor-papir 3-2011

I hvert fald ikke, hvis vi fremskriver begivenheden til i dag, hvor nyhedsbreve og e-mails i store mængder oversvømmer vores

mailbokse. Så hvis du vil have e� ekt i din B2B kommunikation, er det en god ide at genop� nde det fysiske brev. For når mailboksen

er fuld og postkassen tom, er det det trykte budskab, som lander foran modtageren, der løber med opmærksomheden.

Er det ikke på tide at genopdage, at der er power i print? Bliv inspireret og få a� ivet myterne på www.tryksag.dk

Bevægelsen for større e� ekt

pr. investeret krone

Hvis Gud havdemailet de 10 bud,

havde Moses næppe bemærket det

15745_Ann_210x297_Moses.indd 1

03/03/11 15:05:45

Page 27: Kontor-papir 3-2011

Af Karin Kaas, [email protected]

Over de næste tre år udruller den grafi-ske branche en omfattende reklame-kampagne, som skal gøre landets mar-kedsførende virksomheder og organisa-tioner opmærksomme på de kvaliteter og fordele, som det trykte budskab be-sidder.

Kampagnen er den største, den grafi-ske branche nogensinde har kastet sig ud i, og den vil samlet set koste godt 13 mio. kroner.

Kampagnen blev skudt i gang i en række dagblade med helsides annoncer i slutningen af marts og med lancerin-gen af www.tryksag.dk. Her kan man blandt andet finde eksempler på tryk, der virker, cases, undersøgelser, analy-ser og inspiration til kreative tryksager.

Sideløbende med annoncekampag-nen sendes en række direct mails i form

breve og pakker ud til 2.500 nøgle-personer i landets markedsførende virksomheder og offentlige instituti-oner – og budskabet er ganske sim-pelt: Hvis du vil være sikker på at få dit budskab igennem, kan det være en god idé at genopfinde tryksagen. For når mailboksen er fuld og post-kassen tom, vil det trykte budskab, som lander foran modtageren, løbe med opmærksomheden.

De første direct mails handlede om fordelene ved trykt kommuni-kation contra e-mails. Den næste indeholder en case om, hvordan internettet og tryk supplerer hin-

anden. Den tredje og fjerde direct mail sendes ud op til sommerferien og hand-ler om tryksagens og papirets mulighe-der, illustreret med en række forskellige cases. Direct mail-kampagnen fortsæt-ter til efteråret.

Kampagnen stiller blandt andet spørgsmålet, om De 10 Bud ville være blevet bemærket, hvis Gud havde mail-et dem til Moses. Og en af de pakker, der sendes ud som del af direct mail-kampagnen, er en æske formet som en bærbar computer – med budskabet om, at et håndgribeligt, fysisk kommunikati-onsmiddel gør det nemmere at huske budskabet.

I marts gik den hidtil største kampagne for tryksagen i luften i Danmark. Formålet er at vise, at tryk stadig virker i en tid, hvor mere og mere kommunikation flytter over på nettet

Største branchekampagne for papiret nogensinde

I marts gik den hidtil største kampagne for tryksagen i luften

I hvert fald ikke, hvis vi fremskriver begivenheden til i dag, hvor nyhedsbreve og e-mails i store mængder oversvømmer vores

mailbokse. Så hvis du vil have e� ekt i din B2B kommunikation, er det en god ide at genop� nde det fysiske brev. For når mailboksen

er fuld og postkassen tom, er det det trykte budskab, som lander foran modtageren, der løber med opmærksomheden.

Er det ikke på tide at genopdage, at der er power i print? Bliv inspireret og få a� ivet myterne på www.tryksag.dk

Bevægelsen for større e� ekt

pr. investeret krone

Hvis Gud havdemailet de 10 bud,

havde Moses næppe bemærket det

15745_Ann_210x297_Moses.indd 1

03/03/11 15:05:45

Et brevs miljøbelastning: 30 g CO2

Post Danmark har undersøgt, hvor stor en miljøbelastning der ligger i at behandle et standardbrev.

Resultatet landede på ca. 30 gram - inklusiv sortering, transport og di-stribution. Til sammenligning koster en søgning på nettet omkring syv gram CO2. Fire søgninger er dermed lig belastningen ved et brev.

Post Danmark har kastet sig over regnestykket, fordi det offentlige har besluttet at digitalisere kommunikationen med borgere og virksomheder fra 2012. Begrundelsen er at få en bedre miljøprofil, og det er her, kæden hopper af, mener Post Danmark.

”Der er mange gode grunde til at digitalisere kommunikation, men de har ikke rod i miljøargumenter,” fremhæver Post Danmarks miljøchef Sø-ren Boas.

Han pointerer, at brugerne af e-boks årligt sparer under et kilo CO2 ved at modtage forsendelserne elektronisk frem for på den gammeldags måde. Og det er uden betydning i det større klimaregnskab:

”For det betyder, at det er 33 gange mere CO2-besparende at udskifte én almindelig 60 Watts pære med en energisparepære end at få sine do-kumenter elektronisk i et år,” siger miljøchefen.

27Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 28: Kontor-papir 3-2011

Der er plads til både faglige og ikke-faglige indslag, som fx et besøg i indkøbscentret Istinye Park og Den Blå Moske.

Detailpapirhandlerforeningens studietur finder i år sted i dagene 12. til 16. okto-ber 2011

Vi skal besøge indkøbscentret Istinye Park, der ligger i Istanbul – en fantastisk spændende by med masser af kultur og atmosfære og store indkøbscentre. Her findes bl.a. Europas 2 største indkøbs-centre. Istanbul og omegn har omkring 40 større og mindre indkøbscentre.

Læs mere på www.istanbulview.com under shopping, hvor der er en beskri-velse af de 16 mest kendte centre.

Udrejse onsdag d. 12.oktober kl. 12.10 med Turkish Airlines fra Kastrup med ankomst til Istanbul kl. 16.20

Hjemrejse fra Istanbul søndag d. 16. oktober kl. 14.15 med hjemkomst kl. 16.30

Studietur til Istanbul

Formand: Elly NielsenStege Bøger og papirStoregade 12, 4780 StegeTlf. 5581 5333 – fax. 5581 1872E-mail: [email protected]

Næstformand:Poul BlæsbjergFredensborg BoghandelJernbanegade 9A, 348o FredensborgTlf. 4848 0173 – fax. 4848 5113E-mail: [email protected]

Kasserer: Henning SkaarupBorgmestervænget 353600 FrederikssundTlf. 4731 4915E-mail: [email protected]

Vi skal bo midt i Istandbul på det fire-stjernede hotel Istanbul Golden City Hotel. Se mere på www.gchoteli-stanbul.com

Pris pr. person kr. 5.000,-For dette beløb får man:

• FlyvningmedTurkishAirlines• 4overnatningermedmorgenmad• Diversetransporter• GuidedrundturiIstanbul• Besøgiindkøbscenter

Tilmelding til Studieturen til Peter Nielsen på mail [email protected] eller telefon 47 92 30 16 med nøjagtig oplysning af navn/navne.

Her skal deltagerne bo.

Sidste frist for tilmelding 20. juni 2011

28Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 29: Kontor-papir 3-2011

KONPA afholder generalforsamling torsdag den 9. juni 2011 kl. 15. Stedet er det centralt placerede og eksklusive 5***** Kongebrogaarden i Middelfart med skøn udsigt over Lillebælt og den gamle Lillebæltsbro. Netop genåbnet efter en total renovering.

I forlængelse af Generalforsamlingen afholdes, som præsenteret på KONPA Temadag i marts, et nyt spændende Temamøde omhandlende Sociale medi-ers betydning for de vækstorienterede virksomheder i vores branche og deres muligheder for at nå ud til kunderne, slutbrugere m.fl.

Til at berige og inspirere os i denne brancheforening har KONPA lavet en særaftale med IT-guru og stor-inspirator Preben Mejer. Han vil åbne en ny dør og tage os alle sammen med ud på en fælles rejse til den fremtid, der kommer hurtigere, end vi måske alle går og tror. Preben Mejer vil tage os i hånden og vise os muligheder og fremtidsperspek-tiver i de Sociale medier, vi ikke kendte til, samt åbenbare de nyeste trends in-den for IT generelt.

Dette møde i vores brancheforening er ét af de møder, som bliver svære at komme udenom, hvis man gerne vil have føling med fremtidens muligheder og inspireres til nye idéer og tiltag, der kan vækste ens virksomhed dagen efter, man kommer hjem!

Og dertil skal lægges, at KONPA i tråd med Temadagen i Silkeborg, garan-terer for udprægede rammer for net-working, samt at der er dømt effektga-ranti for alle deltagere – især hvis man også får sine sælgere, indkøbere og an-dre nøglemedarbejdere med på denne oplevelsesrejse.

Hele programmet for dagen kan ses på www.konpa.dk, hvor man også kan tilmelde sig. Der vil selvfølgelig være rabat ved flere deltagere fra samme virksomhed – se mere på www.konpa.dk. Temamødet er åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Generalforsamling og temamøde

Preben Mejer startede den første og største PC-leverandør i Danmark, DanaData, og den største internet-udbyder, TDC Internet. Han er direktør for Innovation Lab, et non-profit vi-denscenter om den nyeste teknologi-ske udvikling, der ligger på Katrine-

bjerg - i universitetsmiljøet i Århus. Videnkilde og storinspirator, af Com-puterworld kåret til en af Danmarks ti mest indflydelsesrige IT-personer, og af Børsens Nyhedsmagasin valgt til mest nyskabende danske IT-personlighed. Uddannet boghandler.

Generalforsamlingen holdes på Hotel Kongebrogaarden, Middelfart.

29Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 30: Kontor-papir 3-2011

Bestyrelsen har brugt tid på at diskutere KONPA’s profil, og hvad vi mener, der er vores eksistensberettigelse. Vi er kommet frem til 5 grundlæggende om-råder, som vi mener skal danne afsæt for den fokus og det arbejde, der læg-ges i KONPA’s bestyrelse, og som skal kendetegne KONPA som branchefor-ening.

Profildefinition:1. Fagligt netværk2. Inspirerende/udfordrende branche-

møder3. Vertikal brancheforening, der er bredt

funderet (leverandører, forhandlere, grossister, agenter )

4. Inspirerende/udfordrende branche-blad

5. Modig brancheforening med fri dia-log blandt medlemmerne

Fagligt branchenetværkAt skabe rammerne og forudsætninger-ne for udviklingen af et godt fagligt net-værk imellem branchens mange aktø-rer/personer via de møder KONPA by-der ind til i løbet af året og som noget nyt også via LinkedIn.

KONPA har oprettet en gruppe på LinkedIn, hvor alle opfordres til at mel-de sig ind – og herefter invitere Jeres eget netværk i LindkedIn med ind.

Inspirerende/udfordrende branchemøderVi tror i KONPA’s bestyrelse på 3 ni-veauer for god vidensdeling hvor vi: 1. får inspiration fra vores egen branche

i Danmark – og i Norden. 2. hvor vi også når ud til Europa og lyt-

ter til, hvordan fx OTTO i Tyskland sælger kontorartikler.

3. hvor vi søger viden om MEGA-trends og udviklingen i USA.

Vertikal brancheforeningDet er unikt, at denne brancheforening kan præstere en så ligelig blanding af leverandører, grossister/forhandlere. Det er der meget få brancheforeninger i den danske branchekultur, der kan bryste sig af – og i KONPA’s bestyrelse tror vi på, at der deri ligger rigtig me-get værdi at hente for hele branchen.

Inspirerende/udfordrende branchebladEt brancheblad som alle i branchen har stor mulighed for at præge – og som vi i KONPA’s bestyrelse vil arbejde på hele tiden at udfordre redaktionen på med nyheder fra Danmark/Norden, Europa og USA.

Vi har nu brug for at høre DIN me-ning. Hvor godt gør KONPA’s bestyrelse

det? Er der noget vi kan gøre bedre i re-lation til ovenstående?

Modig brancheforening/ fri dialogVi tror på i KONPA’s bestyrelse, at bran-cheforeningen skal skabe rum til den frie dialog, at vi skal have en modig brancheforening, som kan indbyde til debat og diskussion.

Giv feedbackHjælp os med feedback - udfyld derfor spørgeskemaet på www.konpa.dk og deltag samtidig i lodtrækningen om 10 lækre vinpræmier.

KONPA – en klar profil?

Formand

Adm. direktør

Ulrik Torp Kvistgaard

ZAP-In Kontorsupermarked A/S

Søren Frichs Vej 3

8000 Århus

Tlf. 87 31 47 00

Fax 87 31 47 10

[email protected]

www.zap-in.dk

NæstformandAdm. direktør

Jørgen Foley

Esselte Danmark ApS

Smedeholm 10

DK - 2730 Herlev

Tlf. 38 16 78 00

Fax 38 16 78 01

[email protected]

www.esselte.com

KassererAdm. direktør

Tommy Petersen

E. Michaelis & Co. A/S

Baldersbuen 10

2640 Hedehusene

Tlf. 46 55 02 00

Fax 46 55 02 01

[email protected]

www.igepagroup.dk

KONPABørsen, 1217 København K

Tlf. 33 74 60 00, Fax 33 74 60 80

Sekretariatschef

Thomas Klit Christensen

Tlf. 33 74 61 07

Mail: [email protected]

Sekretær Marlén Sandvik

Tlf. 33 74 65 02

Mail: [email protected]

30Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 31: Kontor-papir 3-2011

BestillingskuponSkal der ændres i leveringen?Bliver KONTOR|papir sendt til den forkerte adresse? Eller til de forkerte mennesker? Er der flere i firmaet, som gerne vil have et ek-semplar af bladet? Så brug ne-denstående kupon – men husk: Kun eksterne sælgere kan få KONTOR|papir leveret til privat-adressen.

Der er tale om en (sæt kryds) Adresseændring Navneændring Afbestilling Nybestilling

Leveringsnummer (se næstøverste linje på adressen på bagsiden):

Firmanavn:

Att.:

Adresse:

Postnr.: By:

Send ændringerne pr. mail til [email protected] eller udfyld kuponen og send den til Frederiksberggade 30, 2. sal, 1459 København K

KONPA’s legat bliver uddelt en gang om året i løbet af juni måned. Legatportio-nerne fordeler sig med 10.000 kr., 15.000 kr. eller 20.000 kr.

Legatet fundatsLegatfondet har til formål at understøtte medlemmer – også forhenværende af KONPA (tidl. Dansk Papirhandlerfor-ening), disses efterladte ægtefæller eller børn under 18 år.

Personer, der har drevet papirforret-ning her i landet, enten som detaillist, grossist, fabrikant eller direktør for et aktieselskab eller sådanne, der er eller

KONPA har oprettet en gruppe på LinkedIn. Vi opfordrer derfor alle til at gå ind på LinkedIn og tilmelde sig gruppen. Når du er tilmeldt, så benyt dig af muligheden for at invitere an-dre i branchen til gruppen. Der er p.t. 27 medlemmer, men der er plads til mange, mange flere…. Lad os

KONPA legatet

KONPA på LinkedIn

har været ansat hos en papirhandler samt disses efterladte ægtefæller eller børn under 18 år.

Endvidere har KONPA’s legatfond særlig fokus på at yde støtte til uddan-nelsesmæssige formål, og her kræves ingen særlig tilknytning til foreningen – dog vil der blive lagt vægt på dokumen-tation for uddannelsesforløbet.

Ansøgningsfristen er 9. maj 2011. Du kan rekvirere ansøgningsskema ved at sende en mail til [email protected] eller printe den ud fra www.konpa.dk.

Ansøgningerne bliver sendt videre til Legatudvalgets medlemmer, der træder

sammen bruge dette medie til at udveksle erfaringer, søge råd og meget andet. Jo flere jo bedre. Samtidig er det en optakt til næste temamøde den 9. juni, hvor netop sociale medier er på programmet.

sammen medio juni. Ansøgerne vil få besked, om de har fået tildelt en legat-portion ultimo juni.

www.linkedin.com

, Børsen, 1217 København K. E-mail: [email protected]

Ansøgningsskema til ’s Legatfond Skemaet bedes returneret senest den 9. maj 2011 Ansøgerens Cpr.-nr.:

Har ansøgeren el. ansøgerens familie ejet eller været ansat i et firma med tilknytning til papir- og kontorartikelbranchen? I så fald angiv firmanavn samt stillingsfunktion?

Fulde navn: Adresse:

Indtægter af enhver art i det forløbne kalenderår: Personlig indkomst: __________________________ Heraf: SU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _______________ Dagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . _______________ Pension m.v. . . . . . . . . . . . . . . _______________ Formue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _______________ Husstandens samlede indkomst: _______________ Dokumentation bedes vedlagt (f. eks kopi af seneste årsopgørelse)

Postnr.: By: Ansøgerens tlf. nr. eller mobilnr. E-mail : Stilling: Studerende: Ja nej Hvis ja, hvor: Er ansøgeren pensionist: Ja nej Civilstand: Gift Ugift Fraskilt Enke(mand) Samboende Børn under 18 år:

Har ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle været medlem af KONPA (tidl. Dansk Papirhandlerforening). Angiv venligst navn og om muligt periode:

Kontonr. ved overførsel til pengeinstitut: Den årlige husleje bedes opgivet ved lejemål: Har ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle ydet bidrag til KONPA’s legatfond? Ejendomsværdi af evt. eget hus:

Dato: Ansøgerens underskrift:

31Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Page 32: Kontor-papir 3-2011

Mag

asin

post

MM

PID

-nr.

4244

0