Upload
region-syddanmark
View
223
Download
3
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kontur 2011 Fyn
Citation preview
Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark
ww
w.r
egio
nsyd
danm
ark.
dk/d
etgo
deliv
FYN
2011
42%Vidste du at 42% af Fyns CO2-udslip udledes af husholdningerne
Side 2 | KONTUR 2011
INTRO
INDHOLDBostning / side 3
BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper
Klima / side 15CO2 udledning pr. indbyggerUdledning fra husholdning og erhvervUdvikling i CO2 udledningBidrag til drivhuseffekt
Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke ErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturDetaljeret erhvervsstruktur Ivrkstteri
Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?
Appendiks / side 31
TAL TIL STRATEGIENI den regionale udviklingsplan for Syddanmark fokuseres p at levere viden der kan skabe grundlag for vkst og udvikling.
Denne rapport er udarbejdet som en deI af den regionale udviklingsplans omrdeinitivativ for Fyn.
Fyn vil skrpe samarbejdet om at skabe udvikling og vkst. Visionen er at etablere Fyn somet vkstomrde, der binder vkstomrderne i stjylland sammen med vkstomrdet i resunds-regionen.
For at lfte visionen om Fyn som vkstomrde er der etableret regionale ervervs og udviklings-samarbejder. Den Regionale Udviklingsplan sttter med omrdeinitiativ Fyn op om de flleskommunale samarbejder. Udviklingssamarbejdet p Fyn har to spor: Fynsprojektet og organisationen Udvikling Fyn. Fynsprojektet gennemfres i et samarbejde mellem de fynske kommuner, Region Syddanmark og Miljministeriet.
OMRDERI rapporten sammenlignes Fyn med omrderne:
Trekantomrdet: Billund, Vejle, Ve-jen, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner
stjysk bybnd: 17 kommunner i stjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord
Hovedstaden: Region Hovedstaden
Kontur 2011 for FYN er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Colourbox.comFoto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: KMS
KONTUR 2011 | Side 3
BOSTNINGBOSTNING
KONTUR 2011 | Side 3
P Fyn bor der 485.000 personer. Befolkningtallet har vret et stigende, dog ikke p niveau med stigningen i Hovedstaden, Trekantomrdet og i det stjyske bybnd
Befolkningstallet forventes fortsat at stige, men det er kun aldersgruppen 65+ r, der bliver strre
Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og svag nettotilflytning blandt mere velstillede borgere
23.000 borgere pendler ud fra Fyn for at komme p arbejde. Strstedelen pendler til Fredericia, Kbenhavn, Kolding og Vejle
Gennemsnitsindkomsten p Fyn er 207.000 kr., hvilket er lavere end i Hovedstaden, Trekantomrdet og i det stjyske bybnd
Side 4 | KONTUR 2011
BOSTNING
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper p Fyn og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik
SDAN HAR BEFOLKNINGEN UDVIKLET SIG2005-2011
BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2011
SDAN VIL BEFOLKNINGEN UDVIKLE SIG 2011-2031 - ALDERSOPDELT
Mnd Kvinder
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd
2005 = Indeks 100
Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2011 p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekant-omrdet og i det stjyske bybnd.
Datakilde: Danmarks Statistik
Alder
Hele landetHelelandet
B01_Befolkningspyramide10rsintervaller.xlsx
317.833
340.304
322.364
363.254
401.505
357.582
347.451
209.080
146.377
333.869
357.715
330.406
365.210
411.490
359.455
338.351
179.759
82.214
0-9 r
10-19 r
20-29 r
30-39 r
40-49 r
50-59 r
60-69 r
70-79 r
80+ r
B02 Befolkningsudvikling 2005-2011 201211.xlsx
Fyn
100
101
102
103
104
105
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Fyn(ekskl.Middelfart) Hovedstaden Trekantomrdet stjyskbybnd
0-24 r 25-64 r 65+ r
Fyn (ekskl. Middelfart) -2% -8% 42%
Hovedstaden 9% 5% 39%
Trekantomrdet -2% -3% 47%
stjysk bybnd 6% 2% 54%
485.000 indbyggere p Fyn
Fyn
B01_Befolkningspyramide10rsintervaller.xlsx
26.587
30.101
26.096
29.480
34.475
32.372
31.714
19.516
14.286
27.821
31.628
27.480
29.458
35.250
32.464
30.880
17.127
7.087
Fyn
KONTUR 2011 | Side 5
BOSTNING
Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantomrdet og i det stjyske bybnd.Datakilde: Danmarks Statistik
BEFOLKNINGS-FREMSKRIVNING 2011-2031
Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Bde flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik
FLYTNINGER TIL OG FRA FYN
UDVIKLING I FLYTNINGER 2000-2010
Tilflytning Fraflytning
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd
2011 = Indeks 100
Fyn
B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031 091111xlsx.xlsx
100
104
108
112
2011 2016 2021 2026 2031In
deks
: 20
11=
10
0
r
Fyn Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd
2000 2010 Vkst 2000-2010 (%)
Tilflytning 9.994 9.361 -6,3
Indvandring 4.068 4.618 13,5
Samlet tilflytning 14.062 13.979 -0,6
Fraflytning 11.080 10.149 -8,4
Udvandring 3.284 3.432 4,5
Samlet fraflytning 14.364 13.581 -5,5
Nettotilflytning -302 398 -
Fyn
B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 091111.xlsx
13.000
14.000
15.000
16.000
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Total
r
Tilflytning Fraflytning
Side 6 | KONTUR 2011
BOSTNING
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Bde flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
HVEM FLYTTER TIL OG FRA FYN?
NETTOTILFLYTNING 2010
Ant
al fl
ytni
nger
Til Fra Netto
over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
BOSTNING
Fyn
B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. trk.xlsx
-1000
-500
0
500
1000
0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 rAnt
al f
lytn
inge
r
Til Fra Netto
KONTUR 2011 | Side 7
BOSTNING
Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.
TOP 10 OVER TILFLYTNINGER TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER
NETTOTILFLYTNING FORDELT P INDKOMST 2010
Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellerne viser de kommuner i landet, som Fyn fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010.
Datakilde: Danmarks Statistik
Tilflyttere 2008-2010
Andel af samt-lige tilflyttere
Kbenhavn 3.909 13,6%
Aarhus 2.208 7,7%
Fredericia 1.616 5,6%
Kolding 1.287 4,5%
Vejle 1.215 4,2%
Esbjerg 923 3,2%
Snderborg 870 3,0%
Aalborg 709 2,5%
Slagelse 654 2,3%
Frederiksberg 571 2,0%
Fraflyttere 2008-2010
Andel af samt-lige fraflyttere
Kbenhavn 6.242 20,7%
Aarhus 2.711 9,0%
Fredericia 1.649 5,5%
Kolding 1.262 4,2%
Vejle 1.239 4,1%
Frederiksberg 881 2,9%
Esbjerg 779 2,6%
Aalborg 739 2,4%
Snderborg 634 2,1%
Slagelse 610 2,0%
-362
-441
8
34
32
0-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999.kr
400.000 kr. +
Side 8 | KONTUR 2011
BOSTNING
PENDLINGSMNSTRE I KOMMUNEN
FAMILIETILFLYTNINGER 2010
Indpendlere arbejder p Fyn, men bor der ikke. Udpendlere har bopl p Fyn, men arbejder der ikke. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.
Datakilde: CRT (SAM-K)
Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske by-bnd i 2010. Andelene er et gennemsnit af kommunerne i omrderne.
Datakilde: Danmarks Statistik
2000 2010 Vkst 2000-2010
Indpendling
Antal 8.010 10.605 32,4%
I procent af antal arbejdspladser 3,6% 5,0% 1,4 pct.point
Udpendling
Antal 16.462 22.801 38,5%
I procent af antal beskftigede borgere 7,1% 10,2% 3,1 pct.point
Nettoindpendling Totalt antal -8.452 -12.196 -
0%
20%
40%
60%
Enlig uden brn Enlig med brn Par uden brn Par med brn
And
el a
f fa
mili
etilf
lytn
inge
r
Fynudenmiddelfart Hovedstadenex.BornholmogChristians Trekantomrdet stjyskbybnd
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd
KONTUR 2011 | Side 9
BOSTNING
Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Kategorien uden for kommuner inkluderer personer, der pendler til udlandet og personer der ikke har en fast arbejdsstedsadresse.
Datakilde: CRT (SAM-K)
2000 2010
Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Datakilde: CRT (SAM-K)
2000 2010
FYN
B16_indpendling 2000 og 2010 091111.xlsx
1.361
797676 713
622
1.579
1.113
988 950
625
0
500
1.000
1.500
2.000
Fredericia Kolding Kbenhavn Vejle Aarhus
Ant
al p
endl
ere
2000 2010
INDPENDLING TIL FYN 2000 OG 2010
FYN
B15_Udpendling 2000 og 2010 091111.xlsx
3.297
1.5461.321
1.069
1.655
4.164
2.829
2.195
1.866
1.276
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
Fredericia Kbenhavn Kolding Vejle Uden forkommunerne
Ant
al p
endl
ere
2000 2010
UDPENDLING FRA FYN 2000 OG 2010
Side 10 | KONTUR 2011
BOSTNING
verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byer er 50 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 110 km/t og p andre veje er 60 km/t.
Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30, 60 og 90 minutter.
Datakilde: Rejseplanen.dk
Ringkbing
Grindsted
Vejen
Ribe
Galten
Hadsten
Sor
Tnder
Vojens
Ebeltoft
Bjerringbro
Skjern
Faaborg
Hinnerup
Bramming
Brande
Nordborg
Hrning
Sklskr
Lgten
Rdekro
Assens
Maribo
Kerteminde
Munkebo
Ry
Ringe
Hornslet
Vamdrup
Otterup
Fensmark
Kjellerup
Sakskbing
Rudkbing
Padborg
Viby
Brkop
Strib
Give
Hng
Mrslet
Bellinge
Videbk
Grsten
Tarm
Lynge
lgod
Sunds
Bogense
Lgumkloster
Skrbk
Marstal
Nordby
Aarup
Tinglev
Rdding
Egtved
Trs
Fynshav
Kbenhavn
Aarhus
OdenseEsbjerg
GentofteGladsaxe
Kolding
HorsensLyngby-Taarbk
Vejle HvidovreRoskilde
HelsingrHerning
Silkeborg
Nstved
Greve StrandTrnby
Fredericia
Rdovre
Kge
Holstebro
Taastrup
Slagelse
Snderborg
Holbk
Svendborg
Haderslev
Ringsted
Nyborg
Nykbing F
Kalundborg
Aabenraa
Ikast
Middelfart
Korsr
Skanderborg
Nakskov
Varde
Frederiksvrk
Vordingborg
Odder
Hedensted
Haslev
Lystrup
Flensborg
Ringkbing
Grindsted
Vejen
Ribe
Galten
Hadsten
Sor
Tnder
Vojens
Ebeltoft
Bjerringbro
Skjern
Faaborg
Hinnerup
Bramming
Brande
Nordborg
Hrning
Sklskr
Lgten
Rdekro
Assens
Maribo
Kerteminde
Munkebo
Ry
Ringe
Hornslet
Vamdrup
Otterup
Fensmark
Kjellerup
Sakskbing
Rudkbing
Padborg
Viby
Brkop
Strib
Give
Hng
Mrslet
Bellinge
Videbk
Grsten
Tarm
Lynge
lgod
Sunds
Bogense
Lgumkloster
Skrbk
Marstal
Nordby
Aarup
Tinglev
Rdding
Egtved
Trs
Fynshav
Kbenhavn
Aarhus
OdenseEsbjerg
GentofteGladsaxe
Kolding
HorsensLyngby-Taarbk
Vejle HvidovreRoskilde
HelsingrHerning
Silkeborg
Nstved
Greve StrandTrnby
Fredericia
Rdovre
Kge
Holstebro
Taastrup
Slagelse
Snderborg
Holbk
Svendborg
Haderslev
Ringsted
Nyborg
Nykbing F
Kalundborg
Aabenraa
Ikast
Middelfart
Korsr
Skanderborg
Nakskov
Varde
Frederiksvrk
Vordingborg
Odder
Hedensted
Haslev
Lystrup
Flensborg
S LANGT KAN MAN KOMME! Fra Odense i bil p:
0-30 min. 30-60 min.
Fra Odense med offentlig transport p:
0-30 min. 30-60 min.
60-90 min.
KONTUR 2011 | Side 11
BOSTNING
Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd.
Datakilde: Danmarks Statistik
INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 OG 2009
INDKOMST PR. INDBYGGERI ALLE LANDETS KOMMUNER 2009
INDKOMSTFORDELING 2009
over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd
OmrdeIndkomst
2008Indkomst
2009
Middelfart 226.772 221.847
Kerteminde 215.506 213.333
Nyborg 211.962 212.195
Svendborg 213.095 208.634
Odense 207.680 207.550
Assens 208.344 206.939
Faaborg-Midtfyn 209.454 205.897
Nordfyns 207.053 202.773
r 203.204 202.028
Langeland 200.920 200.484
Fyn 209.070 207.466
Hovedstaden 241.537 243.680
Trekantomrdet 224.116 218.005
stjysk bybnd 222.008 218.315
Hele landet 225.920 222.750
FYN
B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 091111.xlsx
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%
0-99.000 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999 kr.
400.000+ kr.
FynHovedstaden
Side 12 | KONTUR 2011
BOSTNING
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011.
I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.
Datakilde: OIS
HUSPRISER P FYN FORDELT P KOMMUNER OG BYER
KommuneGennemsnitspris
i kommunen (kr. pr. m) ByGennemsnitspris i byen (kr. pr. m)
Odense 12.953 Odense 13.438
Middelfart 11.496 Middelfart 13.611
Svendborg 11.081 Svendborg 12.574
Nyborg 10.045 Nyborg 12.164
Kerteminde 9.719 Kerteminde 13.901
Munkebo 9.256
Faaborg-Midtfyn 8.114 Faaborg 10.158
Ringe 10.224
Assens 7.845 Assens 9.116
Haarby -
Nordfyns 7.264 Bogense 9.914
Otterup 9.979
r 6.384 Marstal 6.959
rskbing -
Langeland 6.179 Rudkbing 7.501
Fyn 10.314 Fynske byer 12.451
Syddanmark 9.651 Syddanske byer 11.811
KONTUR 2011 | Side 13
BOSTNING
Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris p handlede parcel- og rkkehuse.
Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen
Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen
HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER
UDVIKLING I HUSPRISER 2007-2010
Relativt prisniveau i 2010
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,
men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kommune 2007-2008 (pct.) 2008-2009 (pct.) 2009-2010 (pct.) 2007-2010 (pct.)
Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4%
Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8%
Kerteminde -0,9% -10,4% -1,5% -12,5%
Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9%
Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2%
Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4%
Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4%
Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3%
Svendborg 5,7% -8,5% -1,3% -4,5%
r -2,1% 6,3% -5,3% -1,4%
Fyn 2,4% -8,2% 0,1% -6,0%
Hele landet -4,3% -10,2% 2,9% -11,6%
Side 14 | KONTUR 2011
BOSTNING
Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle fynske kommuner og hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s
LIVSSTILSGRUPPERB25_Livsstilsgrupper_2009091110.xlsx
10,3
9,2
18,8
15,3
10,3
11,2
16,9
16,2
17,8
5,7
4,6
13,6
8,8
13,1
22,8
10,4
15,7
50,8
52,5
39,0
45,1
43,6
50,3
44,5
24,4
39,4
43,6
27,3
16,5
17,7
11,0
17,1
14,2
19,7
11,9
9,4
17,5
8,3
12,1
13,8
12,2
28,6
9,9
12,9
11,0
5,8
10,9
36,6
7,2
7,0
18,5
9,3
15,4
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
r
Danmark
Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hyggeLivet p grden Seniorer StorbylivUnge p vej Velhavere
Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Livet p grden Seniorer Storbyliv Unge p vej Velhavere
KONTUR 2011 | Side 15
KLIMAKLIMA
KONTUR 2011 | Side 15
KL MA 3,2 ton CO2 udleder husholdningerne p Fyn rligt. Det
svarer til 42 procent af den samlede udledning p 7,7 ton. I Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd er husholdningernes andel af udledningen mindre
Den samlede CO2 udledning pr. indbygger er lavere p Fyn end den er i Trekantomrdet og det stjyske bybnd, og har vret faldende fra 2000 til 2009
Fra 2000 til 2009 har der vret et stort fald i CO2 udled-ningen inden for fremstillingsindsutrien og hos husholdnin-gerne p Fyn
Til gengld har de fynske serviceerhverv get udledningen med 14 procent
Side 16 | KONTUR 2011
KLIMA
Kortet viser det rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner.
Datakilde: Danmarks Statistik
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009
8,7 til 25 ton 7 til 8,7ton 0 til 7ton
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER 2009
Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton for henholdsvis husholdninger og erhverv i 2009.
Datakilde: Danmarks Statistik
Husholdninger Erhverv
Fyn & erne
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx
3,1842%
4,4758%
Husholdninger Erhverv
Fyn (ekskl. Middelfart)
stjysk bybnd
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx
3,0736%
5,5164%
Husholdninger Erhverv
stjysk bybnd
Trekantomrdet
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx
3,1832%
6,7768%
Husholdninger Erhverv
Trekantomrdet
Hovedstaden
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx
2,5737%
4,4263%
Husholdninger Erhverv
Hovedstaden
KONTUR 2011 | Side 17
KLIMA
CO2 UDLEDNING FORDELT P OMRDER 2009
Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser udviklingen i CO2 udled-ning pr. indbygger i omrderne Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantomret og det stjyske bybnd.
Datakilde: Danmarks Statistik
UDVIKLING I CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER
Trekantomrdet stjysk bybnd Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden
Fyn
K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611FYN.xlsx
6
8
10
12
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Ton
udsl
ip p
r. in
dbyg
ger
Fyn og er ex. Middelfart Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd
FYN
K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611FYN.xlsx
6,99
7,65
8,58
9,95
Hovedstaden
Fyn (ekskl. Middelfart)
stjysk bybnd
Trekantomrdet
Side 18 | KONTUR 2011
KLIMA
Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger fra 2000 til 2009 fordelt p fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode for Fyn. r 2000 = indeks 100.
Datakilde: Danmarks Statistik
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER FORDELT P SEKTOR
Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling
BIDRAG TIL DRIVHUSEFFEKTEN
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten for Fyn og hele landet. Bidraget mles i GWP - Global Warming Potential.
Datakilde: Danmarks Statistik
FYN
K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt p fremstilling, service og husholdninger 300611FYN.xlsx
80
90
100
110
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Fremstilling pr. indbygger Service Husholdninger Befolkningsudvikling
Absolut udslip (ton GWP) Udvikling 2000-2009
Fyn Hele landet Fyn Hele landet
Landbrug, fiskeri og rstofudvinding 1.301.495 15.194.484 -13% -10%
Fremstillingsvirksomhed 612.960 9.944.177 -33% -35%
Energi- og vandforsyning 49.454 515.313 89% 50%
Bygge og anlg 120.989 1.693.423 51% 36%
Handel, hotel- og restauration 278.508 4.172.218 10% 8%
Transport, post og tele 216.748 5.806.566 52% -3%
Finansiering og forretningsservice 81.297 1.439.699 16% 23%
Offentlige og personlige tjenester 485.027 5.141.546 3% 3%
Erhverv i alt 3.146.479 43.907.426 -9% -12%
Husholdninger 1.582.386 17.098.996 -11% -11%
KONTUR 2011 | Side 19
ERHVERVSFORHOLDERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$-FORHOLD
KONTUR 2011 | Side 19
Med 83 arbejdspladser pr. 100 indbygger (25-64 r) ligger Fyn lavt i forhold til bde Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd
Sm virksomheder beskftiger en strre andel af borgerne p Fyn end de gr i de vrige omrder
Med en gennemsnitlig indkomst p 347.000 kr. ligger indkomsten p Fyn noget under niveauet i Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd
Fyn er specialiseret inden for erhvervsomrderne fdevarer og transport
Medico/sundhed er det eneste omrde i den private sektor p Fyn, der har oplevet vkst fra 2009 til 2010, mens hele landet oplevede en tilbagegang
Med en jobandel p 10,5 procent fylder nye fynske virksomheder mere i den samlede beskftigelse end i Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd
Side 20 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fynske kommuner, p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 rige. I parentes vises antal private arbejdspladser.
Datakilde: Danmarks Statistik
Datakilde: CVR
ANTAL ARBEJDSPLADSERI DE FYNSKE KOMMUNER 2010
ARBEJDSPLADSER
ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE
Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggerei aldersgruppen 25 - 64 r
87 til 180 73 til 87 0 til 73
ERHVERVSFORHOLD
Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 rige (heraf private)
Assens 15.144 (10.573) 68 (47)
Faaborg-Midtfyn 20.207 (13.362) 74 (49)
Kerteminde 10.925 (8.458) 88 (68)
Langeland 5.069 (3.172) 72 (45)
Middelfart 16.010 (10.448) 80 (52)
Nordfyns 9.969 (6.824) 63 (43)
Nyborg 11.520 (6.473) 69 (39)
Odense 96.271 (57.845) 96 (58)
Svendborg 24.224 (14.197) 78 (46)
r 2.471 (1.551) 73 (46)
Fyn (ekskl. Middelfart) 195.800 (122.455) 83 (52)
Hovedstaden 892.662 (573.704) 99 (64)
Trekantomrdet 178.804 (124.018) 96 (67)
stjysk bybnd 597.386 (396.090) 91 (61)
Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010
over 500 50 til 500 0 til 50
KONTUR 2011 | Side 21
ERHVERVSFORHOLD
Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. I denne tabel er n arbejds-plads lig n fuldtidslnmodtager. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.
Datakilde: Danmarks Statistik og CVR
Tabellen viser fordelingen af beskftigede efter arbejdsstedernes strrelse, for Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantomrdet og det stjyske bybnd.
Datakilde: Danmarks Statistik
ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2010
JOB FORDELT P VIRKSOMHEDSSTRRELSE 2010
KommuneAntal
beskftigede borgere
Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen
Antal arbejds-pladser inden
for 60 min. fra den strste by i kommunen
Assens 20.975 29.337 251.213
Billund 13.948 32.321 304.775
Esbjerg 58.769 66.629 224.733
Fan 1.598 36.471 80.737
Fredericia 24.957 135.869 513.785
Faaborg-Midtfyn 25.767 36.475 171.213
Haderslev 28.573 90.196 351.551
Kerteminde 11.741 97.821 203.630
Kolding 47.024 154.501 540.451
Langeland 6.080 19.650 123.186
Middelfart 19.096 143.924 427.891
Nordfyns 14.981 97.697 235.362
Nyborg 15.195 124.211 275.446
Odense 93.567 166.608 350.014
Svendborg 28.564 78.246 190.368
Snderborg 37.115 49.089 101.368
Tnder 19.833 13.657 83.888
Varde 26.941 57.625 177.226
Vejen 22.199 93.368 365.063
Vejle 55.951 176.989 623.178
r 2.949 1.571 1.571
Aabenraa 29.813 58.154 197.205
Omrde 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt
Fyn (ekskl. Middelfart) 23,1% 14,9% 18,5% 43,6% 204.564
Hovedstaden 17,7% 10,7% 15,8% 55,7% 937.683
Trekantomrdet 21,7% 14,2% 19,8% 44,4% 185.625
stjysk bybnd 21,5% 13,8% 19,2% 45,5% 624.081
Side 22 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2010.
Datakilde: Danmarks Statistik
HVAD LAVER DE 25-64 RIGE?
Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige, der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for Fyn og for hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
ARBEJDSSTYRKE OG BESKFTIGELSE 2001-2010
Fyn
E07_Hvad laver de 25-64 rige 1. trk 160811.xlsx
5,6
5,6
5,8
5,6
66,1
69,5
70,5
69,7
3,2
2,9
2,8
2,8
14,3
8,9
11,9
11,5
10,8
13,1
9,0
10,4
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Fyn (ekskl. Middelfart)
Hovedstaden
Trekantomrdet
stjysk bybnd
And
el a
f be
folk
ning
en (
%)
Arbejdsstyrke (DK) Beskftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Fyn) Beskftigelse (Fyn)
E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2001-2010 1. trk 160811.xlsx
Fyn
72
74
76
78
80
82
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
And
el a
f be
folk
ning
en (
%)
Arbejdsstyrke (Fyn)Beskfttigelse (Fyn)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)
KONTUR 2011 | Side 23
ERHVERVSFORHOLD
Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
INDKOMST PR. BESKFTIGET 2009
Kvinder Mnd
UDVIKLING I LEDIGHED 2000-2020
Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt p kn i pendlingsomrderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner) og Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner).
De stiplede linier er fremskrevne tal.
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
E08_Udviklingiledighed241011.xlsx Fyn(udenMiddelfart)
0
5.000
10.000
15.000
2000 2005 2010 2015
Ant
al a
rbej
dsl
se
r
Mnd Kvinder
Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)
Middelfart 365.873
Kerteminde 360.151
Odense 350.794
Svendborg 348.479
Nyborg 347.340
Assens 345.725
Faaborg-Midtfyn 341.869
Nordfyns 337.136
r 326.665
Langeland 324.376
Fyn (ekskl. Middelfart) 347.162
Hovedstaden 394.660
Trekantomrdet 359.737
stjysk bybnd 360.669
Side 24 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser p Fyn og hele landet, fordelt p ressourceomrder.
Datakilde: Danmarks Statistik
ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2010
ERHVERVSSTRUKTUR - DEN PRIVATE SEKTOR 2010
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
Figuren viser Fyns andel af den private beskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.
Den lodrette linje viser Fyns samlede andel af den private beskftigelse i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
ERHVERVSSPECIALISERING 2010
HeleLandet
E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx
952.788 35%
1.732.204 65%
Offentlige sektor Private sektor
Hele landet
Fynogerne
E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx
7890737%
13290363%
Offentlige sektor Private sektor
FYN (2)
E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx
0 5 10 15 20 25 30
Fdevarer
Mbler/bekldning
Turisme
Bygge/bolig
IT/kommunikation
Transport
Energi/milj
Medico/sundhed
vrige erhverv
procent
Fyn & erne Hele landet
Fyn Hele landet
Fyn & erne
E12_ Erhvervsspecialisering 220811.xlsx
7,7
0 2 4 6 8 10
Fdevarer
Transport
Turisme
Mbler/bekldning
Bygge/bolig
vrige erhverv
Medico/sundhed
Energi/milj
IT/kommunikation
procent
Fyn &
erne
Fyn og ernes andel af den sam
ledebesk
ftigelse
Fyn
procent
KONTUR 2011 | Side 25
ERHVERVSFORHOLD
UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2004-2008Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede p Fyn og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.
Datakilde: Danmarks Statistik
ERHVERVSFORHOLD
UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2009-2010Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede p Fyn og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.
Datakilde: Danmarks Statistik
Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer at et ressourceomrde i princippet er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer):
Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)
Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.
RESSOURCEOMRDER HVAD ER DET?
Fyn & erne
E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx
-10 -5 0 5 10 15 20 25
Turisme
Medico/Sundhed
Transport
Bygge/Bolig
Mbler/Bekldning
Energi/milj
IT/kommunikation
Offentlige sektor
Fdevarer
vrige Erhverv
Alle erhverv
procent
Fyn og er Hele landet
procent
Fyn Hele landet
Fyn Hele landet
procent
Fyn & erne
E13B_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx
-15 -10 -5 0 5
Medico/Sundhed
Offentlige sektor
Turisme
Transport
Mbler/Bekldning
Fdevarer
Energi/milj
IT/kommunikation
Bygge/Bolig
vrige Erhverv
Alle erhverv
procent
Fyn og er Hele landet
Side 26 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Figuren viser erhvervsmssige styrker og svagheder i den private sektor p Fyn.Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).
STYRKER OG SVAGHEDER
F
Mange
Antal beskftigede: Hj
Mellem
Lav
Vkst i beskftigelse p landsplan 2009-2010:
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser p Fyn p delomrder inden for ressourceomrderne.
Lidt specialiseret betyder at Fyns andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre, end Fyns samlede andel af landets arbejds-
pladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialiserede delomrder er andelen mindst tre gange s
stor.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret
DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2010
Erhvervsspecialisering:
ERHVERVSFORHOLD
Fyn figur
E15_Styrker og svagheder 2009-2010 091111.xlsx
FdevarerMbler/bekldning
Turisme
Bygge/bolig
It/kommunikationTransport
Energi/milj
Medico/sundhed
vrige erhverv
-15%
-10%
-5%
0%
5%
0 1 2
V
kst
i bes
kft
igel
se i
kom
mun
en. 2
00
9-2
010
Erhvervsspecialisering
Gns. vkst i beskftigelse p Fyn
Gns. vkst i beskftigelse p landsplan
FYN
RessourceomrdePrimre erhverv
Fremstillings-erhverv
Sttteerhverv Serviceerhverv I alt
Fdevarer 7.388 4.553 2.607 10.520 25.068
Mbler - 1.186 - 1.812 2.998
Bekldning - 346 - 2.793 3.139
Turisme - - - 5.648 5.648
Bygge/bolig 319 4.416 353 22.975 28.063
IT/kommunikation - 810 122 7.418 8.350
Transport - 3.804 - 11.386 15.190
Energi/milj 7 1.011 - 2.136 3.154
Medico/sundhed - 798 - 4.871 5.669
vrige - - - - 34.127
I alt 7.714 16.924 3.082 69.559 131.406
Ressourceomrde Primre erhv Fremstillings- Sttteehverv ServiceerhverI altFdevarer 60469 56854 20182 114241 251746Mbler - 12141 - 18090 30231Bekldning - 7134 - 41329 48463Turisme - - - 61362 61362Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667IT/Kommunikation - 20344 2612 150714 173670Transport - 15564 - 147055 162619Energi/milj 4155 26457 - 26143 56755Medico/sundhed - 32194 - 58127 90321vrige - - - - 469486I alt 68122 228985 25818 920909 1713320
E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2010 091111.xlsx
Svag Neutral StrkErhvervsspecialisering
KONTUR 2011 | Side 27
ERHVERVSFORHOLD
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Datakilde: Danmarks Statistik
Datakilde: Danmarks Statistik
NYE VIRKSOMHEDER 2008
NYE VIRKSOMHEDER 2001-2008Et
able
ring
srat
e
Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder
8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.
ERHVERVSFORHOLD
Fyn
E16_Nyevirksomhedersetableringsrate20012008290811.xlsx
7%
8%
9%
10%
11%
12%
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Eta
bler
ings
rate
r
Fyn uden Middelfart Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantomrdet stjysk bybnd
Side 28 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
DE NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL
IVRKSTTERI OVERLEVELSE OG JOBVKST
Sjlerne viser hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2004-2008) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2009.
Datakilde: Danmarks Statistik
E18Ivrkstterioverlevelseogjobvkst191011.xlsx
Assens
Billund
Esbjerg
Fan
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
HaderslevKerteminde
Kolding
Langeland
MiddelfartNordfyns NyborgOdense
Svendborg
Snderborg
Tnder
Varde
VejenVejle
r
Aabenraa
0
1
2
3
4
5
6
7
52% 54% 56% 58% 60% 62% 64%
Job
skab
else
Overlevelsesandel
Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik
Fyn
E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx
10,5%
9,9%
8,9%
9,6%
KONTUR 2011 | Side 29
UDDANNELSEUDDANNELSE
KONTUR 2011 | Side 29
Fyn har flere borgere med mellemlange og lange videregende uddannelser end Trekantomrdet, men frre end det stjyske bybnd og Hovedstaden
42 procent af pigerne der vender tilbage til Fyn efter 15 r har fet en mellemlang eller lang videregende uddannelse, mens det kun glder 26 procent af drengene. Blandt de personer der har boet p Fyn i alle 15 r efter grundskolen har langt frre et tilsvarende uddannelsesniveau
I fremtiden forventes en stigning i antal beskftigede med videregende uddannelser p Fyn. Til gengld forventes et fald i antal beskftigede uden uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse
Det forventes at 24 procent af drengene, der forlod grundskolen p Fyn i 2009, ikke vil have en erhvervskompetencegivende uddannelse 25 r senere. For pigerne glder det kun 16 procent
Side 30 | KONTUR 2011
UDDANNELSE
Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).
Datakilde: Danmarks Statistik
UDDANNELSESNIVEAU 2010
De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser p Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantomrdet og i det stjyske bybnd.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
BESKFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2010
BESKFTIGEDE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2010
Grund-skole
Gymnasial udd.
Erhvervs-udd.
KVU MVU LVU I alt - pct.
Fyn (ekskl. Middelfart) 24,3 5,5 39,7 6,2 18,3 6,0 100
Hovedstaden 19,2 9,1 30,6 5,7 19,9 15,6 100
Trekantomrdet 25,3 4,8 41,3 6,7 16,7 5,2 100
stjysk bybnd 22,4 6,0 38,9 6,6 18,3 7,8 100
Fyn (2)
U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
11,1% 11,7% 14,0% 24,8%
Fyn (2)
U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
41,8% 42,8% 43,9% 45,2%
KONTUR 2011 | Side 31
UDDANNELSE
Datakilde: Danmarks Statistik
BOPL OG UDDANNELSE 15 R EFTER GRUNDSKOLEN
Fortsat i kommunen
Hjemvendte
Tilflyttere
Fraflyttere
Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt p fire grupper:
deunge,derforlodgrundskolenpFynogfortsatvarbosatilandsdelen15rseneredeunge,derforlodgrundskolenpFynogflyttedevk,menigenvarbosatilandsdelen15rseneredeunge,derforlodgrundskolenienandenlandsdelendFyn,menvarbosatpFyn15rseneredeunge,derforlodgrundskolenpFyn,menikkevarbosatilandsdelen15rsenere
PIGER DRENGE
Uden erhvervskomp. udd. 23% 26%
Erhvervsfaglig + KVU 49% 60%
MVU + LVU 28% 15%
Samlet antal 5.021 5.528
PIGER DRENGE
Uden erhvervskomp. udd. 18% 22%
Erhvervsfaglig + KVU 25% 35%
MVU + LVU 57% 42%
Samlet antal 2.307 2.064
PIGER DRENGE
Uden erhvervskomp. udd. 15% 21%
Erhvervsfaglig + KVU 27% 32%
MVU + LVU 58% 48%
Samlet antal 3.323 3.172
PIGER DRENGE
Uden erhvervskomp. udd. 18% 24%
Erhvervsfaglig + KVU 39% 50%
MVU + LVU 42% 26%
Samlet antal 1.855 1.537
Side 32 | KONTUR 2011
UDDANNELSE
UDDANNELSESNIVEAU OM 25 R
Uddannelsesniveau:
Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 r, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel.
Datakilde: Undervisningsministeriet
Hele landet
Dre
nge
P
iger
D
reng
e
Pig
er
Uden erhvervskompetence Erhvervsfaglig Videregende
Hele landet
U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx
25%
17%
32%
25%
42%
57%
0% 100%
Uden erhvervskomp. Udd
Erhvervsfaglig udd.
Videregende udd
Fyn
U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx
24%
16%
33%
27%
42%
56%
0% 100%
Uden erhvervskomp. Udd
Erhvervsfaglig udd.
Videregende udd
Fyn
KONTUR 2011 | Side 33
UDDANNELSE
Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efter-flgende 25 r. Nationalt er der mlstninger om, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregende uddannelse.
Datakilde: Undervisningsministeriet
S MANGE FORVENTES AT GENNEMFRE MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE
Ass
ens
Faab
org-
Mid
tfyn
Ker
tem
inde
Lan
gela
nd
Mid
delf
art
Nor
dfyn
Nyb
org
Ode
nse
Sve
ndbo
rg
r
Fyn
Hel
e la
ndet
Drenge 84 84 85 81 85 84 86 83 86 86 84 84
Piger 89 89 88 91 90 90 91 91 90 92 90 91
U07_udvikling i antal beskftigede 2010-2020 091111.xlsx Fyn
-5.200
-5.850
700
1.600
2.250
-5.050
Uden kompetencegivende udd.
Erhvervsfaglig udd.
KVU
MVU
LVU
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsomrderne Odense-Midtfyn (Assens, Nordfyns, Kerteminde, Odense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner) og Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r).
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
UDVIKLING I ANTAL BESKFTIGEDE 2010-2020
Side 34 | KONTUR 2011
UDDANNELSE
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhngig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet august 2010.
Datakilde: Rejseplanen
HVOR LANGT ER DER TIL GYMNASIERNE?
HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER?
Fredericia
Kolding
Middelfart
Haderslev
Aabenraa
Glamsbjerg
Snders
Varde
Nyborg
Grindsted
OureSvendborg
Faaborg
Esbjerg
Tnder
Odense
Snderborg
ToftlundRinge
Ribe
Vejen
Vejle
Marstal
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:
Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Hjere forberedelseseksamen (HF)
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
nmarks Statistik
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:
Social- og sundhedsskole
Teknisk skole Handelsskole
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
nmarks Statistik
Odense
Aabenraa
Haderslev
Middelfart
Kolding
VardeFredericia
Glamsbjerg
Nyborg
Svendborg
Esbjerg
TnderSnderborg
Grindsted
Ribe
Vejen
Vejle
KONTUR 2011 | Side 35
LIVSSTILSGRUPPERBoligejere med overskud overskud udgr en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr pensionen og den stor frivrdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsde alderdommen.
Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn. Bde familier med de helt sm brn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og brnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hrdt p at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterln og et frit otium noget der nrmer sig, og dette ser man frem til.
Livet p landet omfatter bde de professionelle land-mnd, de stolte hndvrksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet p landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugs-ejendomme grundet behov for et liv p en grd, men uden at have erhvervsmssig tilknytning til landbruget.
Velhavere dkker landets mest velhavende familier og hjest uddannede i samfundet. Man har et stort konomisk rderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de str-ste byer, til liebhavervillaer eller ligefrem paler i de mesteftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nr skov og strand og sjldent langt fra en golfbane.
Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i bde parcelhuse, lejligheder og rkke- og kdehuse og befinder sig geografisk svel i byomrder i hovedstadsomrdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men ogs andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fl-les for hele gruppen er, at man sger fllesskabet med andre og er bosat p et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper.
Seniorer er en sammenstning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller vrelser p plejehjem. Seniorer rummer mange forskel-lige holdninger og tendenser, hvad angr baggrund og erfarin-ger fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemid-ler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilflles.
Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spnder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de str-ste danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ldre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.
Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse p www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. P www.geomatic.dk kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstilstyper og -grupper.
FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.
Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.
TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.
Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller dri-ver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomhe-der, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.
Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.
RESSOURCEOMRDER
APPENDIKS
Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle
Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?
Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional Ud-viklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv