Kontur 2014 region syddanmark

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

ww

w.d

etgo

deliv

.reg

ions

ydda

nmar

k.dk

/kon

tur

KOMMUNEPROFIL

INDBYGGERPROFIL

BORGERVINKEL

FKontur p

DIn ipaD

2014

REG

ION

SY

DD

AN

MA

RK

Kontur RSD 2014 Book.indb 1 10-04-2015 15:36:57

Kontur 2014 2 INTRO

INTRO

Det gode livsom vkstskaberEffektive strategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vkstskaber.

Kontur 2014 stter det gode liv i centrum. Den syddan-ske vkst er i stigende grad afhngig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddan-nelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrkke og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det krver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.

Med venlig hilsen

Regional Udvikling / Strategi & analyse

InDholD

KoMMunEproFIl / side 4

Beskftigelse

Erhvervsstruktur

Ivrkstteri

Klima

Huspriser

InDBYGGErproFIl / side 20 Befolkningsudvikling

Flyttemnstre

Pendling

Indkomst

Uddannelse

Sundhed

Tryghed

BorGErVInKEl / side 40 Sundhed

Tryghed

Relationer

Selvrealisering

Omgivelser

Udvikling

Tilfredshed med livet

Kontur 2014 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark.

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & AnalyseForside: Region SyddanmarkFoto: Lasse Hyldager og colourbox.comDesign: Mediegruppen Reklamebureau

Kort: Region Syddanmark og Kort & Matrikelstyrelsen


Kontur 2014 3 INTRO

INTRO

Kontur 2014Kontur 2014 stter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om regionen og dens indbyggere bidrager Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det gr med det gode liv i regionen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofilen, Indbyggerprofilen og Borgervinklen.

Mlingen af det gode liv indeholder en rkke indikatorer og p side 49 i Kontur er alle indikato-rerne samlet.

Kommuneprofilen tegner et billede af regionen. Regionens arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har vret, hvilke vkst- og udviklings-muligheder regionen har og hvilke udfordringer regionen str over for. Kort fortalt findes her fakta om regionens arbejdspladser, beskftigelse, erhvervsstruktur, tilgngelighed, produktivitet og klima.

Indbyggerprofilen viser, hvordan befolk-ningen udvikler sig, hvem der bor i regionen og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen, pendling, flyttemnstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.

Borgervinklen er borgernes vurdering af mulighederne for at leve et godt liv, der hvor de bor. Borgervinklen indeholder vi-den om, hvordan regionens borgere har det, hvordan de vurderer deres omgivel-ser og muligheder og ikke mindst om de er tilfredse med at bo, der hvor de bor. Disse oplysninger er indsamlet gennem Region Syddanmarks borgerpanel.

Selvrealisering

Omgivelser

Tryg

hed

Su

ndhed

Kriminalitet

Sundhed

U

ddannelse

Indko

mst

Befolknings-

udvikling

Klima

Arbejdspladser

Produktivitet

Tilgngelighed

Besk

ftigelse

Relationer


Kontur 2014 4 KOMMUNEPROFIL

KoMMunE-proFIl

InDHOlD

Beskftigelse

Erhvervsstruktur

Ivrkstteri

Klima

Huspriser

region SyddanmarkDer er 545.170 arbejdspladser i Region Syddanmark. Det svarer til 89 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 r). Antallet af arbejdspladser i regionen er faldet med 1,8 pct. siden 2011.

Der er flest arbejdspladser inden for ressourceomrderne Bygge/bolig og Fdevarer, der beskftiger henholdsvis 81.459 og 65.963 medarbejdere i regionen. Regionen har relativt mange arbejdspladser inden for Fdevarer og Energi/milj.

Syddanmark er den region, der har den strste jobskabelse i de nye virksomheder. Ogs overlevelsesandelen ligger over gennemsnittet. I 2012 blev der skabt 3.235 nye virksomheder i regionen.


Kontur 2014 5 KOMMUNEPROFIL Kontur 2014 5 KOMMUNEPROFIL



BESKFTIGELSE

arBEJDSplaDSEr pr. 100 InDBYGGErE 2013

arBEJDSplaDSEr I rEGIonEn 2013

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 r i 2013. Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013.

arBEJDSplaDSEr 2013

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i regionerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 r i 2013. I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor.

100 til 178 76 til 99

0 til 75

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i perioden 2011-2013. Bde offentlige og private arbejds-pladser er medregnet.

uDVIKlInG I antal arBEJDSplaDSEr 2011-2013

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

#

#

#

##

#

#

##

#

#

#

#

#

#

#

#

#

##

#

#

#

#

#

#

#

Grindsted

Esbjerg

Fredericia

Assens

Billund

Nordby

Faaborg

RingeHaderslev

KertemindeKolding

Rudkbing

Middelfart

Bogense

Otterup

Nyborg

Odense

Svendborg

SnderborgTnder

Varde

Vejen

Vejle

Marstal

Aabenraa

Aarup

Toftlund

500 til 7.240 50 til 500

0 til 50

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejds-pladser pr. 100

25-64 rige (heraf private)

Hovedstaden 919.939 (599.201) 99 (64)

Sjlland 315.609 (194.440) 76 (47)

Syddanmark 545.170 (360.575) 89 (59)

Midtjylland 604.974 (404.194) 93 (62)

nordjylland 268.156 (172.429) 91 (58)

Hele landet 2.660.349 (1.735.171) 92 (60)

Syddanmark

BESK4_Udvikling i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010-2012 1.trk 270814.xlsx

1,2%

-1,0%

-1,0%

-1,8%

-2,5%

-0,6%

Hovedstaden

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjlland

Hele landet




aDGanG tIlarBEJDSplaDSEr 2014

Tabellen viser antal fuldtids-arbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra cen-trum i den strste by i 2014. Tyske arbejdspladser indgr i opgrelsen.

BESKFTIGELSE

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og CVR

Antal arbejdspladser indenfor en times krsel i bil:

400.000

0

600.000

1.000.000

Farverne p kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times krsel i bil fra det pgldende omrde.

aDGanG tIl arBEJDSplaDSEr 2014

2.800.000

200.000

800.000

Kilde: Region Syddanmark og CVR

Antal beskftigede borgere 2013

Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra

den strste by i kommunen

Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den strste by i kom-munen (heraf tyske)

Assens 18.743 21.300 235.800

Billund 13.000 42.000 323.700

Esbjerg 54.005 55.600 196.900

Fan 1.486 42.700 124.000

Fredericia 22.503 113.700 481.400

Faaborg-Midtfyn 22.974 40.400 157.100

Haderslev 25.462 67.300 337.700 (81.000)

Kerteminde 10.268 89.900 201.800

Kolding 43.281 128.900 526.700 (58.500)

langeland 5.125 23.200 125.900

Middelfart 17.628 110.800 409.400

nordfyns 13.459 87.900 220.700

nyborg 13.495 109.500 279.000

Odense 86.543 108.800 265.900

Svendborg 25.591 64.600 171.800

Snderborg 32.622 46.000 216.400 (113.000)

Tnder 17.612 26.500 208.600 (118.800)

Varde 24.754 58.400 224.800

Vejen 20.564 91.600 368.100 (500)

Vejle 52.636 149.800 570.100

r 2.644 1.500 1.500

Aabenraa 26.488 114.800 344.800 (159.200)



BESKFTIGELSE

Figuren viser den sociokonomiske status for borgere i alderen 25-64 r i 2013.

SocIoKonoMISK StatuS 2013

Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af

efterln og flexydelser Midlertidigt uden for

arbejdsstyrken Ledige Lnmodtagere Selvstndige og medhjlpende

gtefller

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

uDVIKlInG I lEDIGhED 2003-2019, SYDDanMarKFyn

BESK9_Udvikling i ledighed 2003 - 2019 270814.xlsx

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

2003 2008 2013 2018

Titel

Titel

Mnd Kvinder

Ant

al le

dige

Mnd Kvinder

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt p kn i pendlingsomrdet Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fan, Tnder og Varde kommuner), Trekantomrdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og stsnderjylland (Haderslev, Snderborg og Aabenraa kommuner).De stiplede linjer er fremskrevne tal.

Syddanmark

BESK10_Hvad laver de 25-64 rige 1.trk 270814.xlsx

5,7 5,5 5,3 5,7 5,3

68,5 70,0 67,9 68,6 69,8

3,9 3,4 4,1 3,9 4,4 3,2 3,3 3,1 2,9 2,3 12,4 11,3 12,8 12,9 8,0

6,3 6,5 6,8 6,0 10,3

0%

100%

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjlland Hovedstaden

Andre uden forarbejdsstyrken

Pensionister ogtilbagetrkning

Midlertidigt uden forarbejdsstyrken

Arbejdslse

Lnmodtagere



arBEJDSStYrKE oG BESKFtIGElSE 2009-2013

Figuren viser andelen af de 25-64 rige i beskftigelse i 2013.

anDEl 25-64 rIGE I BESKFtIGElSE 2013

BESKFTIGELSE

Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 rige, der er i beskftigelse og andelen af de 25-64 rige, der indgr i arbejdsstyrken (beskftigede samt ledige).

Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Syddanmark) Beskftigelse (Hele landet) Beskftigelse (Syddanmark)

And

el a

f bef

olkn

inge

n 25

-64

rig

e (%

)

RSD

BESK7_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2009-2013 1. trk 270814.xlsx

72

74

76

78

80

82

2009 2010 2011 2012 2013

Titel

Arbejdsstyrke (Syddanmark)Beskftigelse (Syddanmark)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)

Syddanmark

BESK11_Andel 25-64 rige i beskftigelse 1.trk 270814.xlsx

73,2%

74,2% 74,4%

75,0%

75,5%

74,6%

Syddanmark Nordjylland Sjlland Hovedstaden Midtjylland Hele landet

ForSrGErBrK 2009-2034

Figuren viser forsrgerbrken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ rige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 rige).

Anta

l bor

gere

at f

ors

rge

pr.

25-6

4 r

ig

RSD

BESK8_Forsrgerbrk 2008-2033 270814.xlsx

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

2009 2014 2019 2024 2029 2034

Hovedstaden Sjlland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet

Hovedstaden Sjlland

Syddanmark Midtjylland

Nordjylland Hele landet






BESKFTIGELSE

BESKFtIGEDE MED MVu EllEr lVu 2013

Figuren viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i hhv. den private og offentlige sektor i 2013. Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor.

Offentlig sektorPrivat sektor

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2013 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsomrderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fan, Tnder og Varde kommuner), Trekantomrdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og stsnderjylland (Haderslev, Snderborg og Aabenraa kommuner.)

uDVIKlInG I antal BESKFtIGEDE 2013-2021, SYDDanMarK

RSD

BESK12_Beskftigede i den private sektor med MVU og LVU 270814.xlsx

17,6%

26,6%

14,8%

12,0%

11,0%

10,9%

Hele landet

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

Privat sektor

RSD

BESK14_Udvikling i antal beskftigede 2013-2021 270814.xlsx

-11.200

9.400

6.100

3.900

11.700

19.900

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser


RSD

BESK13_Beskftigede i den offentlige sektor med MVU og LVU 040914.xlsx

45,9%

48,5%

46,7%

44,5%

43,6%

42,1%

Hele landet

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

Offentlig sektor

RSD

BESK12_Beskftigede i den private sektor med MVU og LVU 270814.xlsx

17,6%

26,6%

14,8%

12,0%

11,0%

10,9%

Hele landet

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

Privat sektor



rEGIonEnS ErhVErVSStruKtur - prIVat SEKtor 2013

Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt p ressourceomrder i 2013. Se appendiks side 51, for en forklaring af ressourceomrder.

Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser. Den offentlige sektor er opdelt i fire omrder i 2013.

arBEJDSplaDSEr I prIVat oG oFFEntlIG SEKtor 2013

Undervisning

Offentlig administration

Sundhed og socialvsen

vrige offentlig sektor

Private arbejdspladser

ERhVERVSSTRUKTUR


Procent

RSD

ERH2_Erhvervsstruktur 2013 privat sektor 040914.xlsx

0 5 10 15 20 25 30 35

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

Hovedstaden Sjlland Syddanmark Midtjylland Nordjylland


RSD

ERH1_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 040914.xlsx

6,6 5,3 4,7 4,0 4,5 5,3

14,9 19,5 17,1 17,1 17,9 16,7

7,1 8,7

8,1 8,2 8,3 7,8

6,2 4,8

4,0 3,9 5,0 5,0

65,1 61,6 66,1 66,8 64,3 65,2

0%

100%

Hovedstaden Sjlland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet

Privat sektor

Offentligadministration

Undervisning

Sundhed ogsocialvsen

vrig offentligsektor




uDVIKlInG I ErhVErVS- StruKtur 2011-2013

ErhVErVSSpEcIalISErInG 2013

DEtalJErEt ErhVErVSStruKtur 2013

Figuren viser Syddanmarks andel af arbejdspladser i den priva-te sektor i hele landet inden for hvert ressourceomrde i 2013.

Den stiplede linje viser den samlede andel af private arbejdspladser i hele landet.

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Syddanmark og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.

Erhvervsspecialisering: Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark p delomrder inden for ressourceomrderne i 2013.Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialis-erede delomrder er andelen mindst tre gange s stor.


Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk


ERhVERVSSTRUKTUR

RSD

ERH5_Detaljeret erhvervsstruktur 2013 040914.xlsx

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 17.934 14.964 5.597 27.468 65.963

Mbler - 2.714 - 3.766 6.480

Bekldning - 1.630 - 8.678 10.308

Turisme - - - 15.175 15.175

Bygge/bolig 1.088 18.290 796 61.285 81.459

IT/kommunikation - 2.356 215 19.087 21.658

Transport - 3.709 - 34.738 38.447

Energi/milj 3.152 5.724 - 5.621 14.497

Medico/sundhed - 1.545 - 11.725 13.270

vrige - 18.456 - 72.175 90.631

I alt 22.174 69.388 6.608 259.718 357.888

Ressourceomrde Primre erhvFremstillings SttteehvervServiceerhve I altFdevarer 56.331 51.299 19.702 118.589 245.921Mbler - 10.209 - 18.453 28.662Bekldning - 6.824 - 42.965 49.789Turisme - - - 66.648 66.648Byggebolig 3.879 54.982 3.067 303.585 365.513IT/kommunikation - 17.164 2.215 153.320 172.699Transport - 13.390 - 146.524 159.914Energi/milj 5.055 24.827 - 24.223 54.105Medico/sundhed - 31.636 - 62.277 93.913vrige - 52.385 - 430.962 483.347I alt 65.265 262.716 24.984 1.367.546 1.720.511

Fdevarer 31,837 29,170 28,408 23,162 26,823Mbler 26,584 20,409 22,608Bekldning 23,886 20,198 20,703Turisme 22,769 22,769Byggebolig 28,048 33,265 25,954 20,187 22,286IT/kommunikation 13,726 9,707 12,449 12,541Transport 27,700 23,708 24,042Energi/milj 62,354 23,056 23,205 26,794Medico/sundhed 4,884 18,827 14,130vrige 35,231 16,747 18,751 Lidt specialiI alt 33,975 26,412 26,449 18,992 20,801 20,80

Procent

RSD

ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2011-2013 040914.xlsx

-10 -5 0 5 10

Medico/sundhed

Turisme

IT/kommunikation

Bygge/bolig

Fdevarer

Energi/milj

Mbler/bekldning

Transport

vrige erhverv

Offentlige sektor

Alle private erhvervTitel

Syddanmark Hele landet

RSD

ERH4_ Erhvervsspecialisering 20

13 040914.xlsx

20,78

0 5 10 15 20 25 30

Fdevarer

Energi/milj

Transport

Turisme

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

Medico/sundhed

IT/kommunikation

vrige erhverv

Region S

yddanmark

Andel af sam

lede besftigelse

Procent

Syddanmark Hele landet



ErhVErVSSpEcIalISErInG oG uDVIKlInG

Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser (2011-2013) i den private sektor i Region Syddanmark, fordelt p ressourceomrder. Se appendiks side 51, for en nrmere forklaring af figuren.

F

Mange

Antal arbejdspladser i kommunen:

Hj

Mellem

Lav

Udvikling i antal arbejdspladser p landsplan 2011-2013:

GEnnEMSnItlIG rlIG proDuKtIVItEtSuDVIKlInG 2011-2013

Figuren viser den gennemsnitlige rlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i perioden 2011-2013. Produktiviteten opgres som vrditilvkst pr. arbejdstime.



ERhVERVSSTRUKTUR

Erhvervsspecialisering

Udvikling i antal arbejdspladser i regionen

Udvikling i antal arbejdspladser p landsplan

Ingen Neutral Meget specialisering specialiseret

RSD figur

ERH6_Erhvervsspecialisering og beskftigelsesudvikling_2011 - 2013 061114.xlsx

Bygge/bolig

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed vrige erhverv

-6%

-4%

-2%

0%

2%

0 1 2Udv

ilking i a

ntal besk

ftigede i kom

mun

en. 2

011-2013

Erhvervsspecialisering

Udv

iklin

g i a

ntal

arb

ejds

plad

ser

(20

11-2

013

)

Ingen Neutral Meget specialisering specialiseret

RSD

ERH7_Produktivitet_2013_061114.xlsx

0,4%

0,7%

0,9% 1,0%

1,2% 1,2%

Midtjylland Hovedstaden Sjlland Syddanmark Nordjylland Hele landet

RSD

ERH5_Detaljeret erhvervsstruktur 2013 040914.xlsx

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 17.934 14.964 5.597 27.468 65.963

Mbler - 2.714 - 3.766 6.480

Bekldning - 1.630 - 8.678 10.308

Turisme - - - 15.175 15.175

Bygge/bolig 1.088 18.290 796 61.285 81.459

IT/kommunikation - 2.356 215 19.087 21.658

Transport - 3.709 - 34.738 38.447

Energi/milj 3.152 5.724 - 5.621 14.497

Medico/sundhed - 1.545 - 11.725 13.270

vrige - 18.456 - 72.175 90.631

I alt 22.174 69.388 6.608 259.718 357.888

Ressourceomrde Primre erhvFremstillings SttteehvervServiceerhve I altFdevarer 56.331 51.299 19.702 118.589 245.921Mbler - 10.209 - 18.453 28.662Bekldning - 6.824 - 42.965 49.789Turisme - - - 66.648 66.648Byggebolig 3.879 54.982 3.067 303.585 365.513IT/kommunikation - 17.164 2.215 153.320 172.699Transport - 13.390 - 146.524 159.914Energi/milj 5.055 24.827 - 24.223 54.105Medico/sundhed - 31.636 - 62.277 93.913vrige - 52.385 - 430.962 483.347I alt 65.265 262.716 24.984 1.367.546 1.720.511

Fdevarer 31,837 29,170 28,408 23,162 26,823Mbler 26,584 20,409 22,608Bekldning 23,886 20,198 20,703Turisme 22,769 22,769Byggebolig 28,048 33,265 25,954 20,187 22,286IT/kommunikation 13,726 9,707 12,449 12,541Transport 27,700 23,708 24,042Energi/milj 62,354 23,056 23,205 26,794Medico/sundhed 4,884 18,827 14,130vrige 35,231 16,747 18,751 Lidt specialiI alt 33,975 26,412 26,449 18,992 20,801 20,80



nYE VIrKSoMhEDEr 2012

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet 2012. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

anDEl nYE VIrKSoMhEDEr 2012

Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2012. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

7,3 til 12 pct. 6,5 til 7,2 pct.

0 til 6,4 pct.

IVRKSTTERI



nyetablerede virksomheder

Etableringsrate

Hovedstaden 7.721 9,0%

Sjlland 2.403 7,1%

Syddanmark 3.235 6,8%

Midtjylland 3.762 7,0%

nordjylland 1.514 6,5%

Hele landet 18.635 7,6%


Kontur 2014 15 KOMMUNEPROFIL Kontur 2014 15 KOMMUNEPROFIL

IVRKSTTERI

IVrKSttErI - oVErlEVElSE oG JoBVKSt

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2007 og 2008, der stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013, dvs. 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet.

Job

skab

else


nYE VIrKSoMhEDErS JoBanDEl 2013

Figuren viser, hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2007-2011) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2013.


rsd

IV3_Ivrkstteri - overlevelse og jobvkst 2012 og 2013 101114 1.trk.xlsx

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland Sjlland

Syddanmark

1,8

2,0

2,2

2,4

50% 52% 54% 56% 58% 60%

RSD

IV4_De nye virksomheders jobandel 101114 1.trk.xlsx

6,7% 7,1% 7,3%

8,6% 8,7%

7,8%

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjlland Hele landet

Overlevelsesandel



Figuren viser CO2 udledningen pr. indbygger i 2012 (ton). Figuren viser energiforbruget pr. indbygger i 2012 (gigajoule).

EnErGIForBruG pr. InDBYGGEr2012

co2uDlEDnInG pr. InDBYGGEr 2012

co2uDlEDnInG oG EnErGIForBruG pr. InDBYGGEr 2012 ForDElt p huSholDnInGEr oG ErhVErV

Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO2udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2012.

CO2udledning

Erhverv Husholdning

Energiforbrug

Erhverv Husholdning

KLIMA


Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

RSD

KLI1_CO2 udledning pr indbygger 1. trk.xlsx

9,7

7,1

7,1

6,6

5,2

7,3

Nordjylland

Syddanmark

Sjlland

Midtjylland

Hovedstaden

Hele landet

RSD

KLI2_Energiforbrug i de syddanske kommuner 1.trk.xlsx

156

132

127

123

99

131

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Sjlland

Hovedstaden

Hele landet

Energiforbrug pr. indbygger

RSD

KLI5_Klimafordeling 1. trk 140115.xlsx

65% 69%

53% 57%

35% 31%

47% 43%

CO2 Syddanmark CO2 Hele landet EnergiforbrugSyddanmark

Energiforbrug Helelandet

Hele landet Hele landetSyddanmarkSyddanmark



BIDraG tIl co2uDlEDnInG 2012 huSholDnInGEr oG ErhVErV

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2udledningen pr. indbygger.

uDVIKlInG I EnErGIForBruG oG co2uDlEDnInG 2003-2012

Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO2udledningen i perioden 2003-2012.

Indeks, 2003 = 100

KLIMA



RSD

KLI3_Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 1. trk 070115.xlsx

60

70

80

90

100

110

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Energiforbrug Hele landet Energiforbrug Syddanmark CO2 Hele landet CO2 Syddanmark

Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Syddanmark) CO2udledning (Hele landet) CO2udledning (Syddanmark)

Udledning pr. indbygger 2012 (ton CO2) Udvikling 2003-2012 pr. indbygger

Syddanmark Hele landet Syddanmark Hele landet

Primre erhverv 0,8 0,9 -27% -25%

Fremstilling 2,5 2,1 -33% -30%

Service 1,4 2,0 -26% -26%

Erhverv i alt 4,7 5,0 -30% -28%

Husholdninger 2,5 2,3 -26% -28%



Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i de fem regioner og i hele landet.Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i de to frste kvartaler i 2014.

huSprISEr I allE lanDEtS KoMMunEr 2013

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rkkehuse i 2013. Fan indgr ikke pga. manglende data.

huSprISEr I rEGIonErnE 2014

Over landsgennemsnit

Over regionsgennemsnit,

men under landsgennemsnit

Under regionsgennemsnit

Landsgennemsnit: 11.100 kr.

Regionsgennemsnit: 8.700 kr.

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrdet og Realkreditforeningen

hUSPRISER

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrdet og Realkreditforeningen

RSD

HUS2_Huspriser i regionerne_271114.xlsx

kr. 8

.100

kr. 8

.70

0

kr. 9

.50

0

kr. 1

0.4

00

kr. 1

9.5

00

kr. 1

1.30

0

Nordjylland Syddanmark Sjlland Midtjylland Hovedstaden Hele landet



hUSPRISER

top 3 oVEr huSprISEr I rEGIonErnE

Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den strste gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlende parcel- og rk-kehuse. Priserne er for handler indget i perioden 1. og 2. kvartal 2014.

uDVIKlInG I huSprISEr 2010-2013

Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent, for handlede parcel- og rkkehuse. Udviklingen i huspriser er beregnet for de syddanske kommuner, de fem regioner og for hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

2010-2011 2011-2012 2012-2013 2010-2013

Assens -6,0% -10,8% -1,1% -17,1%

Billund -2,6% -2,8% -3,8% -8,9%

Esbjerg -1,8% -3,7% 0,3% -5,2%

Fan -18,7% - - -13,1%

Fredericia -2,1% -2,2% -5,0% -9,0%

Faaborg-Midtfyn -6,7% -4,1% -1,7% -12,0%

Haderslev -0,8% -7,1% -6,3% -13,7%

Kerteminde 5,2% -4,3% -5,2% -4,6%

Kolding -8,8% -0,1% -0,6% -9,5%

langeland 0,6% -17,2% -0,2% -16,9%

Middelfart -3,4% -5,7% -0,9% -9,7%

nordfyns 1,7% -10,4% -11,3% -19,2%

nyborg -14,4% -2,4% -2,9% -18,8%

Odense -4,0% -2,9% 2,3% -4,7%

Svendborg -7,3% -5,4% -2,5% -14,5%

Snderborg -0,1% -8,3% -2,8% -10,9%

Tnder -8,3% -9,6% -3,2% -19,7%

Varde -4,3% -2,3% 1,8% -4,9%

Vejen -3,7% -0,4% -4,0% -7,9%

Vejle -2,7% -5,8% -0,5% -8,8%

r -12,3% -11,5% 9,2% -15,3%

Aabenraa 1,9% -3,7% -7,6% -9,4%

Hovedstaden -2,6% -5,0% 4,0% -3,7%

Sjlland -6,5% -8,2% -0,5% -14,6%

Syddanmark -3,9% -4,5% -1,5% -9,6%

Midtjylland -2,4% -2,6% -0,3% -5,3%

nordjylland -4,3% -0,5% 0,0% -4,8%

Hele landet -3,6% -4,5% 0,8% -7,2%

RSD

HUS3B_Top 3 over huspriser_271114.xlsx

Frederiksberg

Gentofte

Lyng

by-Taa

rbk

Roskild

e

Solrd

Greve

Odense

Kolding

Esbjerg

rhus

Skan

derborg

Silkeborg

Aalborg

Rebild

Frederiksh

avn

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000


Kontur 2014 20 INDBYGGERPROFIL

InDHOlD

Befolkningsudvikling

Flyttemnstre

Pendling

Indkomst

Uddannelse

Sundhed

Tryghed

InDBYGGEr-proFIl

MenneskeneDer bor 1.202.500 mennesker i Region Syddanmark. Siden 2009 er befolkningstallet steget med 0,2 pct., hvilket bl.a. skyldes stigende tilflytning.

Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 r) er fal-dende og det samme er antallet af unge. Til gengld stiger antal-let af ldre (65+). Denne udvikling forventes at forstte.

42 pct. af borgerne i Region Syddanmark har en erhvervsfaglig-uddannelse, men mere end hver fjerde har ikke en erhvervskom-petencegivende uddannelse.

Frafaldet p de gymnasiale uddannelser ligger under landsgen-nemsnittet, men frafaldet p de erhvervsfaglige uddannelser ligger over gennemsnittet.



BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFolKnInGSpYraMIDE 2014

Figurerne viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2014, afrundet total.

Mnd Kvinder

Hele landetHele landet

BEF1_Befolkningspyramide 10 rsintervaller 210814.xlsx

308.432

336.298

348.011

341.157

400.800

369.197

351.452

234.751

148.213

324.479

353.031

359.559

343.801

407.319

371.558

341.555

207.001

87.823

0-9 r

10-19 r

20-29 r

30-39 r

40-49 r

50-59 r

60-69 r

70-79 r

80+ r

anDEl 25-64 rIGE 2014

Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 r i regionerne i 2014.



RSD

BEF1_Befolkningspyramide 10 rsintervaller 210814.xlsx

64.518

75.468

63.839

66.619

84.712

82.688

77.853

53.409

34.080

67.941

78.628

69.571

67.360

86.672

83.299

77.193

48.189

21.038

Syddanmark

Der er 1.202.500 indbyggere i Region Syddanmark

RSD

BEF2_Andel af 25-64 rige_210814.xlsx

50,5% 50,6% 50,8% 51,1%

53,6%

Nordjylland Syddanmark Sjlland Midtjylland Hovedstaden



SDan har BEFolKnInGEn uDVIKlEt SIG 2007-2014

BEFolKnInGSuDVIKlInG 2009-2014

Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2009-2014.




Figuren viser befolkningsudviklingen fra 2007-2014 i de fem regioner og i hele landet.


Indeks, 2007 = 100


98

100

102

104

106

108

110

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Hele landet

Hovedstaden

Sjlland

Midtjylland

Nordjylland

Syddanmark

RSD

BEF3_Befolkningsudviklingen i procent 2009-2014 1. trk 190514.xlsx

5,2%

2,4%

0,2%

0,1%

-0,6%

2,1%

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Nordjylland

Sjlland

Hele landet




Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner og i hele landet i perioden 2014-2034.

Indeks, 2014 = 100

BEFolKnInGSuDVIKlInG ForDElt p alDErSGruppEr 2009-2014 oG 2014-2034

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2009 til 2014 og forventet befolkningsudvikling fra 2014 til 2034 i tre aldersgrupper (i pct.).

BEFolKnInGSFrEMSKrIVnInG 2014-20344



0-24 r 25-64 r 65+ r

2009-2014 2014-2034 2009-2014 2014-2034 2009-2014 2014-2034

Hovedstaden 7% 12% 2% 10% 15% 41%

Sjlland -3% -13% -6% -13% 21% 41%

Syddanmark -1% -6% -4% -7% 16% 40%

Midtjylland 2% 1% -2% 0% 19% 47%

nordjylland -1% -4% -4% -5% 15% 38%

Hele landet 2% 0% -2% -1% 17% 42%

RSD

BEF6_Befolkningsfremskrivning 2014-2034 020914.xlsx

95

100

105

110

115

120

2014 2019 2024 2029 2034




Til/fraTilflytttere til Syddanmark

Fraflyttere fra Syddanmark

netto

Hovedstaden 5.355 7.194 -1.839

Sjlland 2.310 2.152 158

Midtjylland 8.654 9.943 -1.289

nordjylland 1.759 1.761 -2

I alt 18.078 21.050 -2.972

FLYTTEMNSTRE

FlYtnInGEr tIl oG Fra SYDDanMarK 2003 oG 2013

Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning.

2003 2013 Vkst 2003-2013 (pct)

Tilflytning fra andre regioner (A) 19.790 18.078 -8,7

Heraf fra Hovedstadsomrdet og Aarhus

6.985 6.982 -0,0

Indvandrere fra udlandet (B) 9.487 13.884 46,4

Samlet tilflytning (A+B) 29.277 31.962 9,2

Fraflytning til andre regioner (C) 19.632 21.050 7,2

Heraf til Hovedstadsomrdet og Aarhus

8.593 10.445 21,6

Udvandring til udlandet (D) 7.703 8.284 7,5

Samlet fraflytning (C+D) 27.335 29.334 7,3

nettotilflytning 1.942 2.628 ..

Flytninger mellem kommuner i Syddanmark

32.533 32.470 -0,2

Flytninger internt i de syddanske kommuner

136.452 119.172 -12,7


FlYtnInGEr tIl oG Fra SYDDanMarK 2013 tIl oG Fra anDrE rEGIonEr

Kortet viser, hvilke regioner Syddanmark har nettotilflytning fra og nettofraflytning til i 2013.

Tabellen viser antal flytninger til og fra Region Syddanmark til og fra de vrige regioner i 2013. Netto defineres som tilflytning minus fraflytning. Ind- og udvandring indgr ikke i denne opgrelse.


Nettotilflytning til Syddanmark Nettofraflytning fra Syddanmark



FlYtnInGEr ForDElt p alDEr 2011-2013

Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i rene 2011-2013. Bde flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet.

Ant

al fl

ytni

nger

FLYTTEMNSTRE

Til Fra Netto




RSD

FLY3_Flytninger fordelt p alder 2011-2013 020914.xlsx

-3.000

-2.500

-2.000

-1.500

-1.000

-500

0

500

1.000

1.500

2.000

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r

Titel

uDVIKlInG I FlYtnInGEr 2003-2013

Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2003 til 2013. Bde flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet.

Tilflytning Fraflytning

RSD

FLY2_Udvilking i flytninger 2003-2013 020914.xlsx

27.000

28.000

29.000

30.000

31.000

32.000

33.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Tilflytninger Fraflytninger

Ant

al fl

ytni

nger



KoMMunErnES nEttotIlFlYtnInG 2013

500 og derover

100 til 499

0 til 99

-99 til -1

-100 og derunder

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning.Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

top 10 oVEr FraFlYtnInGEr 2011-2013

FLYTTEMNSTRE

top 10 oVEr tIlFlYtnInGEr 2011-2013

Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2011-2013.

FraTilflyttere

2011 - 2013Andel af samt-lige tilflyttere

Aarhus 8.069 15,0%

Kbenhavn 7.624 14,2%

Hedensted 2.702 5,0%

Aalborg 2.206 4,1%

Horsens 2.101 3,9%

Herning 1.910 3,6%

Ringkbing-Skjern

1.804 3,4%

Silkeborg 1.243 2,3%

Slagelse 1.221 2,3%

Viborg 1.170 2,2%



TilFraflyttere 2011 - 2013

Andel af samt-lige fraflyttere

Kbenhavn 12.319 19,9%

Aarhus 12.242 19,8%

Aalborg 2.662 4,3%

Hedensted 2.455 4,0%

Horsens 2.283 3,7%

Herning 1.912 3,1%

Frederiksberg 1.639 2,6%

Ringkbing-Skjern 1.637 2,6%

Silkeborg 1.252 2,0%

Viborg 1.122 1,8%



PENDLING

pEnDlInGSMnStrE I rEGIonEn 2013

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de vrige kommuner i hele landet.Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling.

7.500 og derover

5.000 til 7.500

0 til 5.000

-1.500 til 0

-2.500 til -1.500

-2.500 og derunder


Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens beskftigede borgere, der pendler ud af kommunen i 2013.

Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens arbejdspladser, der er vare-tages af indpendlere i 2013.


13,4

%

16,3

%

16,8

% 23

,5%

23,9

%

26,9

%

27,4

%

29,5

%

29,9

%

31,1

%

33,9

%

34,9

%

37,1

%

37,3

%

39,4

%

44,1

%

44,7

%

45,6

%

46,3

%

49,0

%

49,1

%

51,7

%

Udpendling i procent af antal beskftigede

7,7%

13,8

%

18,5

%

20,2

%

22,6

%

23,2

%

24,2

%

25,8

%

26,9

%

27,8

%

29,5

%

30,9

%

32,3

%

32,4

%

33,1

%

33,4

%

34,4

%

37,4

%

38,4

%

41,9

%

45,4

%

45,9

%

anDEl aF KoMMunEnS arBEJDSplaDSEr, DEr VarEtaGES aF InDpEnDlErE I 2013

anDEl BESKFtIGEDE BorGErE, DEr pEnDlEr uD aF KoMMunEn I 2013



PENDLING

Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner uden for Syddanmark, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgr.

Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner uden for Syddanmark, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

2003 2013

2003 2013



RSD

PEN4_indpendling til Syddanmark 2003 og 2013_040914.xlsx

5.171

3.071 2.778

1.557 1.261

4.824

3.968

3.188

1.962

1.543

Hedensted Aarhus Horsens Kbenhavn Ringkbing-Skjern

Titel

2003 2013

InDpEnDlInG tIl SYDDanMarK 2003 oG 2013

RSD

PEN3_Udpendling fra Syddanmark 2003 og 2013_040914.xlsx

2.809

3.125

1.954

2.548

1.052

4.494

4.097

3.050 3.046

2.045

Kbenhavn Aarhus Horsens Hedensted Ikast-Brande

Titel

2003 2013

uDpEnDlInG Fra SYDDanMarK 2003 oG 2013



Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (lbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2007-2012. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.

uDVIKlInG I InDKoMSt pr. InDBYGGEr 2007-2012

Indk

omst

pr.

indb

ygge

r (k

r.)

INDKOMST

InDKoMSt pr. InDBYGGEr IlanDEtS KoMMunEr 2012


Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit

Under regionsgennemsnit

Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle lan-dets kommuner i 2012. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.


InDKoMSt pr. InDBYGGEr 2012

Indkomst pr. indbygger 2012

Hovedstaden 260.100

Sjlland 235.000

Syddanmark 225.200

Midtjylland 229.600

nordjylland 225.600

Hele landet 238.400

Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2012.Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.



RSD

IND3_Udvikling i indkomst 2007-2012_040914.xlsx

200.000

210.000

220.000

230.000

240.000

250.000

260.000

270.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Hovedstaden

Sjlland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet



InDKoMStForDElInG I rEGIonErnE 2012

Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 r i de fem regioner.Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.

INDKOMST

anDEl aF BEFolKnInGEn I laVInDKoMStGruppEn 2012

Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 rige), som tilhrer lavindkomstgruppen i 2012. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 51, for en definition af lavindkomstgruppen.

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit,

men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

4,7%

4,7%

4,6%

4,4%

5,5%

4,8%

3,9%

4,5%

4,7%5,9%

6,4%

5,3%

4,8%4,6%

4,0%

4,8%

4,0%4,5%

4,2%

5,1%

7,0%6,8%



RSD

IND4_ Indkomstfordeling i regionen_2012_040914.xlsx

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

0-99.000 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000-499.999 kr.

500.000+ kr.



Andel i lavindkomst-

gruppen

Hovedstaden 7,1%

Sjlland 5,0%

Syddanmark 4,9%

Midtjylland 4,5%

nordjylland 4,8%

Hele landet 5,5%



UDDANNELSE

uDDannElSESnIVEau 2013

Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 rige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregende uddannelse) i 2013.

anDEl MED ErhVErVSKoMpEtEncEGIVEnDE uDDannElSE 2013


RSD

UDD2_Andel af 25-64 rige med erhvervskompetencegivende uddannelse 040914.xlsx

71,3% 71,7% 71,7%

73,4% 73,5%

72,6%

Sjlland Nordjylland Syddanmark Hovedstaden Midtjylland Hele landet

Tabellen viser andel indbyggere (25-64 r) fordelt p hjest fuldfrte uddannelse i 2013. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mel-lemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).

Grundskole Gymnasial Erhvervs-

faglig KVU MVU lVU

Hovedstaden 17,9% 8,7% 29,8% 5,5% 16,6% 21,5%

Sjlland 23,8% 4,9% 43,7% 5,5% 15,3% 6,8%

Syddanmark 23,4% 4,9% 42,3% 5,5% 16,7% 7,2%

Midtjylland 20,7% 5,8% 39,8% 6,0% 16,9% 10,7%

nordjylland 23,8% 4,5% 43,2% 5,0% 15,5% 8,0%

Hele landet 21,2% 6,2% 38,1% 5,6% 16,4% 12,5%




UDDANNELSE

FraFalD p unGDoMSuDDannElSEr GYMnaSIal uDDannElSE

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet p en gymnasial uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre r.

FraFalD p unGDoMSuDDannElSEr ErhVErVSFaGlIG uDDannElSE

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet p en erhvervsfaglig uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre r.

Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit


Under landsgennemsnit

10%

10%

13%

8%

12%19%

8%

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet


12%

9%

11%12%

12%

12%

12%

11%

12%

9%

13%

15%

15%

8%

8%

34%

34%

38%

38% 39%

37%

37%

37%

44%

36%

36%

51%

44%

44%

44%

44%

42%

41%

40%

46%

45%

50%

Frafalds procent

Hovedstaden 14%

Sjlland 14%

Syddanmark 11%

Midtjylland 12%

nordjylland 11%

Hele landet 13%

Frafalds procent

Hovedstaden 42%

Sjlland 40%

Syddanmark 42%

Midtjylland 39%

nordjylland 39%

Hele landet 41%



UDDANNELSE

KaraKtErGEnnEMSnIt For pIGEr oG DrEnGE 2013

Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i 2013.

Drenge

Piger

DE unGES ForVEntEDE uDDannElSESnIVEau oM 25 r

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 r hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2012. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel.

Videregende uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregende uddannelse. Nationalt er mlstningen, at 95 procent af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemfre en videregende uddannelse.



RSD

UDD4_Karaktergns af dansk og matematik for 9 kl med bopl i regioner 121114.xlsx

6,7 6,9 7,0 7,2 7,2 7,1

6,0 6,1 6,2 6,3

6,5 6,3

Sjlland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Hele landet

Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.)

Andel med videregende udd. (pct.)

Drenge Piger Drenge Piger

Hovedstaden 90 95 56 70

Sjlland 90 95 50 67

Syddanmark 91 95 54 68

Midtjylland 93 96 57 70

nordjylland 92 95 54 68

Hele landet 91 95 55 69



UDDANNELSE

hVor lanGt Er DEr tIl unGDoMSuDDannElSEr I 2014? GYMnaSIal uDDannElSE

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ven-tetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2014.

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nrmeste:

Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

#

##

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

##

#

# #

##

#

#

#

#

#

#

#

#

#

##

#

#

#

#

#

#

#

##

###

#

#

#

#

##

#

#

#

##

##

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

##

#

#

#

#

##

#

#

#

#

#

#

#

#

##

#

##

Middelfart

Strib

GlamsbjergAssens

AarupVissenbjerg

Faaborg

Ringe

rslev

MunkeboKerteminde

LangeskovNyborgBellinge

Odense

SvendborgThur By

Snders

Bogense

Otterup

Rudkbing

Marstal

HaderslevVojens

Billund

Grindsted

Nordborg

Broager

Augustenborg

Grsten Snderborg

Toftlund

Lgumkloster

Tnder

Skrbk

Bramming

Ribe

Esbjerg

Nordby

Varde

lgod

BrrupHolsted Vejen

RdekroAabenraa

Padborg

FredericiaTaulov

KoldingLunderskov

Vamdrup

Brkop

Vejle

Give

Jelling

Skjern

Tarm

Trring

hVor lanGt Er DEr tIl unGDoMSuDDannElSEr I 2014? ErhVErVSFaGlIG uDDannElSE

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ven-tetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2014.

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nrmeste:

EUD - Krop, natur og service EUD - Merkantil EUD - Sundhed og pdagogik EUD - Teknisk hndvrk og transport

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

#

#

#

#

#

#

####

###

#

#

#

###

##

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

#

##

###

##

#

#

#

##

#

#

#

##

#

#Middelfart

Strib

GlamsbjergAssens

AarupVissenbjerg

Faaborg

Ringe

rslev

Munkebo Kerteminde

LangeskovNyborgBellinge

Odense

Svendborg

Thur By

Snders

Bogense

Otterup

Rudkbing

Marstal

HaderslevVojens

Billund

Grindsted

Nordborg

Broager

AugustenborgGrsten Snderborg

Toftlund

Lgumkloster

Tnder

Skrbk

Bramming

Ribe

Esbjerg

Nordby

Varde

lgod

BrrupHolsted Vejen

RdekroAabenraa

Padborg

Fredericia

KoldingLunderskov

Vamdrup

Brkop

Vejle

Give

Jelling

Skjern

Tarm

Trring

Taulov

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk



UDDANNELSE

Drenge

Piger

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregende uddannelse samt mellemlang og lang videregende uddannelse 15 r efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og forblev bosiddende i Syddanmark de flgende 15 r. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede vk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 r senere.Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 r senere.Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 r senere.


Forsat i regionen

Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere

Uden erhvervskomp. udd. 22% 21% 16% 23%

Erhvervsfaglig + KVU 49% 30% 18% 30%

MVU + lVU 29% 49% 66% 47%

Samlet antal 18.233 5.711 10.037 4.146

Forsat i regionen




MVU + lVU 32% 49% 66% 46%

Samlet antal 8.729 3.032 5.071 2.132

uDDannElSESBalancE

Tabellen viser andelen (i pct.) for bde drenge og piger for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregende uddannelse samt mellemlang og lang videregende uddannelse 15 r efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og forblev bosiddende i Syddanmark de flgende 15 r. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede vk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 r senere.Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 r senere.Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 r senere.

uDDannElSESBalancE- ForDElt p DrEnGE oG pIGEr



MVU + lVU 14% 29% 52% 35%

Samlet antal 9.504 2.679 4.966 2.014



UDDANNELSE

anDEl MED MVu oG lVu I KoMMunEr 15 r EFtErGrunDSKolEn

Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregende uddannelse 15 r efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997.

Forsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og forsat var bosiddende i kommunen 15 r senere.

Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og flyttede vk, men igen var bosiddende i kommunen 15 r senere.

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner, og ikke var bosat i kommunen 15 r senere.

Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en an-den kommune end den de var bosat i 15 r senere.

Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregende uddannelse 15 r efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 r senere.Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 r senere.


Forsat i kommunen


Assens 9% 22% 46% 22%

Billund 13% 26% 48% 21%

Esbjerg 23% 29% 51% 40%

Fan 11% 38% 52% 37%

Fredericia 14% 31% 47% 33%

Faaborg-Midtfyn 7% 26% 45% 24%

Haderslev 15% 27% 45% 29%

Kerteminde 8% 16% 45% 25%

Kolding 18% 34% 48% 39%

langeland 9% 24% 44% 18%

Middelfart 13% 31% 45% 39%

nordfyns 12% 18% 42% 23%

nyborg 13% 27% 42% 26%

Odense 31% 35% 47% 49%

Svendborg 18% 30% 51% 40%

Snderborg 14% 37% 56% 37%

Tnder 9% 26% 44% 21%

Varde 15% 30% 51% 26%

Vejen 11% 26% 46% 27%

Vejle 19% 31% 48% 37%

r 0% 21% 38% 31%

Aabenraa 12% 27% 50% 27%

Fraflyttere Tilflyttere

Drenge Piger Drenge Piger

Hovedstaden 21% 32% 55% 67%

Sjlland 45% 57% 19% 34%

Syddanmark 52% 66% 35% 46%

Midtjylland 51% 62% 46% 59%

nordjylland 51% 65% 39% 50%

anDEl MED MVu oG lVu I DE FEM rEGIonEr 15 r EFtEr GrunDSKolEn




BEFOLKNINGSUDVIKLING BEFOLKNINGSUDVIKLING

antal SEnGEDaGE oG lGEBESG pr. 1.000 InDBYGGErE 2012

Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlggelser og lgebesg ved almen praktiserende lge pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner i 2012. De bl stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lgebesg omfatter ogs telefon- og e-mail konsultationer.

Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere

MIDDEllEVEtID 2013

Figuren viser den forventede middellevetid for 0-rige i de fem regioner.

SUNDhED




Region Syddanmark

SUN1_Middellevetid i regionerne 2013 270814.xlsx

79,4

79,8 80,0

80,2

80,5

Sjlland Hovedstaden Nordjylland Syddanmark Midtjylland

Ant

al l

gebe

sg

pr. 1

.00

0 in

dbyg

gere

Syddanmark

SUN2_Antal sengedage og lgebesg pr. 1000 indbyggere 2012 270814.xlsx

Hovedstaden

Sjlland

Syddanmark

Midtjylland Nordjylland

6.500

7.500

8.500

600 700 800 900 1.000 1.100

landsgennemsnit

lan

dsge

nnem

snit



TRYGhED

anMElDtE tYVErIEr oG InDBruD pr. 1.000 InDBYGGErE 2013

Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2013.

anMElDtE VolDSForBrYDElSEr pr. 1.000 InDBYGGErE 2013

Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2013.

Kilde: Region Syddanmark, konomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Ngletal og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark, konomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Ngletal og Danmarks Statistik

Anmeldte volds-

forbrydelser

Hovedstaden 1,6

Sjlland 1,6

Syddanmark 1,8

Midtjylland 1,5

nordjylland 1,6

Hele landet 1,6

Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit 1,2

1,72,8

1,9

1,41,4

0,9

1,3

1,1

1,82,1

1,3

1,6

1,8

1,5

1,3

1,1

2,2

1,1

2,4

1,4 1,7

Syddanmark

TRY1 - Antal anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indbyggere 2013 270814 xlsx.xlsx

46,8 50,0 51,2

53,0

84,9

61,2

Nordjylland Syddanmark Midtjylland Sjlland Hovedstaden Hele landet


BorGEr-VInKEl

Kontur 2014 40 BORGERVINKEL

InDHOlD

Sundhed

Tryghed

Relationer

Selvrealisering

Omgivelser

Udvikling

Tilfredshed med livet

Det siger borgerne:Langt de fleste borgere i Syddanmark vurderer, at deres gene-relle helbred er godt. Og strstedelen fler ikke, at helbredet forhindrer dem i at gre det de har lyst til. Dog oplever nsten hver femte borger, at helbredet ofte hmmer dem i deres dagligdag.

90 pct. er tilfredse med deres levestandard, og den gennem-snitlige tilfredshed har vret stigende siden 2012. Desuden er mere end hver fjerde borger i regionen tryg ved fremtiden.

90 pct. af borgerne i Syddanmark er tilfredse med relationerne til de nrmeste og 86 pct. fler sig vrdsat og anerkendt i hverdagen.

Tre ud af fire mener, at deres lokalomrde er attraktivt og 85 pct. mener, at de har mulighed for at leve deres liv som de vil, der hvor de bor.



SUNDhED

Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er godt. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet.

Er BorGErnE StrESSEDE EllEr nErVSE?

Figuren viser, hvor ofte borgerne fler sig stressede eller nervse.

GoDt hElBrED?

hMMEr hElBrEDEt?

Er BorGErnE FrISKE noK tIl at GrE tInG oG SE anDrE?

Figurerne viser, hvor ofte borgerne fler, at helbredet hmmer dem i deres daglige udfoldelse.

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der fler sig friske nok til at gre det, de har lyst til, og andelen af borgere, der ikke fler, at helbredet har gjort det vanskeligt at se andre.


Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2014), se appendiks s. 50

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2014)


Syddanmark

SUND4_Hmmer helbredet 081214 1.trk.xlsx

67%

15%

18%

Syddanmark

Positiv (aldrig)

Middel (hverken/eller)

Negativ (Ofte)

Sjldent

Hverken/eller

Ofte


RSD

SUND1_B

orgernes helbredsvurdering 081214

1.trk.xlsx

75%

77%

78%

79%

80%

81%

81%

82%

82%

82%

82%

83%

84%

84%

84%

84%

84%

84%

84%

84%

85%

88%

Middelfart

Langeland

Kerteminde

Assens

Tnder

Nyborg

Haderslev

Fan

Fredericia

r

Billund

Nordfyns

Varde

Odense

Vejen

Svendborg

Kolding

Esbjerg

Faaborg-Midtfyn

Aabenraa

Snderborg

Vejle

RSD

SUND2_Kontakt til andre og frisk nok 081214 1. trk.xlsx

81,2%

80,2%

Fler sig frisk nok til at gredet som man har lyst til

Helbredet forhindrer ikkekontakt til andre

Syddanmark

RSD

SUND3_Stressede eller nervse 081214 1.trk.xlsx

21%

9%

13%

9%

7%

10%

6%

8%

9%

3%

4%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Syddanmark

Syddanmark

Aldrig

Meget ofte

Hverken/eller



TRYGhED

tIlFrEDS MED lEVEStanDarDEn?

trYG VED FrEMtIDEn? BEKYMrEt For VolD?

KonoMISK trYGhED?

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med deres levestandard.

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der har problemer med at betale de faste udgifter, og andelen af borgere, der ikke vil kunne betale en uventet udgift p 20.000 kr.

Figuren viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden.

Figurerne viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold.

Ubekymret

Hverken/eller

Bekymret


RSD

TRY4_Bekymret for vold 140115 1.trk.xlsx

78%

13%

9%

Syddanmark

7 til 10

4 til 6

0 til 3


Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2014) Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2014)

RSD

TRY1_Tilfreds med levestandarden 140115 1.trk.xlsx

87%

87%

88%

88%

88%

88%

89%

89%

90%

91%

91%

91%

91%

91%

92%

92%

92%

92%

92%

93% 95% 98%

90%

RSD

TRY2_konomisk tryghed 140115 1.trk.xlsx

6%

32%

Har vanskeligt ved at betalede faste udgifter

Vil ikke kunne betale en uventetudgift p 20.000 kr.

Syddanmark

RSD

TRY3_Tryg ved fremtiden 140115 1.trk.xlsx

1%

0%

1%

2%

2%

7%

5%

14%

30%

18%

20%

0 Overhovedet ikke tryg

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 Meget trygMeget tryg

Overhovedet ikke tryg

Hverken/ eller



GoDE rElatIonEr I nroMrDEt?

alEnE uDEn at nSKE DEt?

FlEr SIG VrDSat oG anErKEnDt?

Figurerne viser, hvor ofte borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at vre sammen med andre.

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der oplever, at de ikke bliver set ned p pga. deres arbejdssituation eller indkomst, og andelen af borgere, der fler sig vrdsat og anerkendt i hverdagen.

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nromrdet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet.

RELATIONER

Figuren viser, hvor tilfredse borgerne er med kontakten til de nrmeste.

GoDE rElatIonEr tIl DE nrMEStE?

Sjldent

Hverken/eller

Ofte

RSD

REL3_Alene uden at nske det 140115 1.trk.xlsx

71%

16%

12%

Syddanmark

Positiv

Middel

Negativ



Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2014) Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2014)

RSD

REL1_Relation til nrmeste 140115 1.trk.xlsx

0%

0%

0%

1%

1%

4%

3%

9%

21%

18%

41%

0 Meget utilfreds

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 Meget tilfreds

Syddanmark

Syddanmark

Meget tilfreds

Meget utilfreds

Hverken/eller

RSD

REL2_R

elationer i nrom

rdet 140115

1.trk.xlsx

91%

91%

85%

84%

83%

82%

82%

80%

80%

79%

79%

79%

79%

78%

77%

77%

77%

77%

76%

76%

76%

68%

r

Fan

Assens

Fredericia

Kerteminde

Tnder

Snderborg

Esbjerg

Billund

Faaborg-Midtfyn

Kolding

Langeland

Vejle

Middelfart

Nordfyns

Varde

Aabenraa

Nyborg

Vejen

Haderslev

Svendborg

Odense

RSD

REL4_Set ned p og anerkendt 140115 1. trk.xlsx

85% 86%

Bliver ikke set ned p pga.arbejde eller indkomst

Bliver anerkendt ogvrdsat af andre

Syddanmark



tIlFrEDS MED DEt Man har opnEt I lIVEt?

RSD

SEL3_Mulighed for at ndre sit liv RSD 190115 1. trk.xlsx

65%

25%

10%

Syddanmark

0 til 3

4 til 6

7 til 10

MulIGhED For at nDrE SIt lIV hVIS Man VIl?

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med det, de har opnet i livet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet.

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at pvirke beslutninger, der har betydning for dagligdagen, og andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at gre ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.

Figurerne viser, om borgerne mener de har mulighed for at ndre deres liv, hvis de gerne vil.

Muligt

Hverken/eller

Ikke muligt

SELVREALISERING


BruGEr EVnEr oG talEntEr?

Figuren viser, i hvor hj grad borgerne fr brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen.

InDFlYDElSE p EGEt lIV?





RSD

SEL4_Indflydelse p eget liv i dagligdagen og gre vigtige ting RSD 190115.xlsx

73%

81%

Mulighed for at pvirkebeslutninger i dagligdagen

Mulighed for at gre vigtigeting i livet

Syddanmark

Syddanmark

RSD

SEL2_Udnytte evner og talenter RSD 190115 1.trk.xlsx

1%

0%

1%

2%

3%

9%

8%

17%

29%

13%

16%

0 Slet ikke

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 I hj grad

Syddanmark

I hj grad

Slet ikke

Hverken/ eller

RSD

SEL1_Tilfreds med det m

an har opnet i livet RSD

190115

1.trk.xlsx

95%

93%

92%

91%

91%

91%

91%

91%

91%

91%

91%

90%

90%

89%

89%

88%

88%

87%

87%

85%

84%

83%

Fredericia

Snderborg

Nordfyns

r

Haderslev

Billund

Fan

Assens

Tnder

Middelfart

Vejen

Vejle

Kolding

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Aabenraa

Varde

Esbjerg

Langeland

Odense

Nyborg

Kerteminde



attraKtIVt loKaloMrDE?

Er ForurEnInG oG KrIMInalItEt Et proBlEM?

tIllID tIl KoMMunalBEStYrElSEn?

Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalomrde er attraktivt.

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der fler sig generet af rg, stj eller lugt, og andelen af borgere der mener, at kriminalitet og hrvrk er et problem, der hvor de bor.

OMGIVELSER

Tillid

Hverken/eller

Ikke tillid

RSD

OMG3_Tillid til kommunalbestyrelsen RSD 190115 1.trk.xlsx

35%

48%

17%

Syddanmark

7 til 10

4 til 6

0 til 3

Figuren viser, om borgerne har tillid til, at deres kommunalbestyrelse trffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere.

Figuren viser andelen af borgere, der mener de har mulig-hed for at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor.

Kan Man lEVE SoM Man VIl DEr hVor Man Bor?





RSD

OMG1_Lokalomrdets attraktivitet RSD 190115 1.trk.xlsx

55%

59%

59% 66%

66%

67%

67%

68%

68%

69%

70%

70%

74%

75%

77%

77%

78%

80%

82%

82%

84% 91%

74%

RSD

OMG2_Rg stj lugt og kriminalitet RSD 190115 1.trk.xlsx

11% 13%

Fler sig generet af rg,stj og lugt

Kriminalitet og hrvrker et problem

Syddanmark

RSD

OMG4_K

an leve som man vil i lokalom

rdet RSD

190115

1.trk.xlsx

91%

88%

88%

87%

87%

86%

86%

86%

85%

85%

85%

84%

84%

84%

83%

83%

83%

82%

82%

79%

78%

78%

Fan

Esbjerg

Varde

Kolding

Svendborg

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Snderborg

Middelfart

Vejen

Billund

Vejle

Aabenraa

Kerteminde

Odense

Nordfyns

Tnder

Haderslev

Assens

Langeland

r

Nyborg



tIllID tIl KoMMunalBEStYrElSEn?

BorGErnES hElBrEDSVurDErInG 2013-2014

Kortet viser, hvordan borgerne har ndret syn p deres helbred alt i alt fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er mlt p skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer deres helbred til at vre bedre i 2014 end i 2013.

tIlFrEDShED MED rElatIonEr I nroMrDEt 2013-2014

Kortet viser, hvordan borgerne har ndret syn p deres relationer i nrom-rdet fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er mlt p skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer relationerne til at vre bedre i 2014 end i 2013.

UDVIKLING


tIlFrEDShED MED lEVE-StanDarDEn 2012-2014

2012 2013 2014

Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af deres levestandard p en skala fra 0 til 100 i perioden 2012-2014.

tIlFrEDShED MED DEt Man har opnEt I lIVEt 2012-2014

Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af det de har opnet i deres liv p en skala fra 0 til 100 i perioden 2012-2014.

-3,9 til -1 -1 til -0,5 -0,5 til 0,5 0,5 til 1 1 til 4,4

-3,7 til -1 -1 til -0,5 -0,5 til 0,5 0,5 til 1 1 til 3,8

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2013 og 2014)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forr 2012, 2013 og 2014)



RSD

UDV2_Udvikling Levestandard 2012-2014 090215 1. trk.xlsx

82 83 84

Syddanmark

2012

2013

2014

82 83 83

Syddanmark

2012

2013

2014

2012 2013 2014



TILFREDShED MED LIVET

tIlFrEDS MED DIt lIV?

Figuren viser, hvor tilfredse borgerne i gen-nemsnit er med deres liv i 2013 og 2014. Ligger kommunen over den diagonale linje er tilfredsheden steget fra 2013 til 2014.

Forklaring af skala: Skalaen gr fra 0 til 100. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pgldende kommune er meget tilfredse med deres liv. Hvis gennemsnit-tet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pgldende kommune er tilfredse med deres liv.

tIlFrEDhED MED lIVEt oG...

tilfredshed med sundhed

Figurerne viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2014 og den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis sundhed og relationer i 2014.

tilfredshed med relationer



RSD

UDV5_Tilfredshed med livet_ 2013 og 2014 090215 1. trk.xlsx

Aabenraa

Assens Billund

Esbjerg

Faaborg-Midtfyn

Fan

Fredericia

Haderslev

Kerteminde Kolding

Langeland

Nordfyns

Nyborg

Odense

Middelfart

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Syddanmark

82

84

86

88

90

82 84 86 88 90

Tilf

reds

hed

med

live

t 2

014

Tilfredshed med livet 2013

RSD

UDV6_Sundhed og tilfredshed med livet_2014 090215 1-. trk.xlsx

Syddanmark

80

85

90

70 75 80

Tilf

reds

hed

med

live

t 2

014

Tilfredshed med Sundhed 2014

RSD

UDV7_Relationer og tilfredshed med livet_2014 090215 1. trk.xlsx

Syddanmark

80

85

90

77 80 83 86

Tilf

reds

hed

med

live

t 2

014

Tilfredshed med Relationer 2014


Kontur 2014 49 BORGERVINKEL Kontur 2014 49 BORGERVINKEL

DET GODE LIV

Kontur 2014 49 DET GODE LIV


DEt GoDE lIV I rEGIon SYDDanMarK

Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgr i hjulet, mens de

indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgr i hjulet er markeret med flgende ikon:

Syddanmark uden tekst

Det Gode Liv Hjul RSD - Alle resultater - 111114.xlsx

Andel i lavindkomstgruppen Er tilfreds med relationer i nromrde

CO2 udledning pr. indbygger

Andel 25-64 r

ige med erhver

vs-

kompetencegiv

ende uddannels

e

Frafald

p erhv

ervsud

dannels

er

Seng

edag

e pr. 1

.000 i

ndby

ggere

Er tilfreds med det man har opnet i sit liv

Bruger evner og talenter i hverdagen

Har mulighed for at ndre sit liv

Kan gre det som er vigtigt i livet

Er tilfreds med relat

ioner til de nrmes

te

Produktivitetsudvikling (2011-2013)


KONTUR 2014 50 APPENDIKS

MEtoDEn BaG BorGErVInKEl-KapItlEt

Hvordan skaffes data?Region Syddanmark gennemfrer 4 gange om ret en survey-undersgelse med et reprsentativt udsnit af borgere fra og med 18 r i Syddanmark (borgerpanel). Deltagerne er repr-sentative p centrale variable, som kan have srlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og kn. Der er spurgt 160 perso-ner i de mindste kommuner og omkring 320 i de strste, hvilket i statistisk sammenhng vurderes som tilstrkkeligt, nr der ikke deles op p mange forskellige baggrundsvariable.

Beregning af andele og gennemsnit for de enkelte indikatorerFor hvert af de 25 sprgsml har borgerne kunnet svare p en skala fra 0 til 10. Herudfra er beregnet andelen i 2014, der har afgivet et positivt svar (side 46 -50). Eksempelvis kan man p sprgsmlet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt (se alle sprgsmlene nedenfor) svare fra 0 (srdeles utilfreds) til 10 (srdeles tilfreds). Her er beregnet andelen, som har svaret 7, 8, 9 eller 10.

P udvalgte sprgsml er endvidere beregnet den gennemsnit-lige vrdi, der er transformeret til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 angiver, at alle borgerne i kommunen har afgivet det mest ne

gative svar, f.eks. srdeles utilfreds i ovennvnte eksempel, og 100 angiver, at alle borgerne har svaret srdeles tilfreds i ovennvnte eksempel. Disse gennemsnit er benyttet til at se p udviklingen fra 2013/2012 til 2014 (side 51-52 verst). Det er gjort enten ved direkte at sammenligne gennemsnit for forskel-lige r eller ved at se p ndringer i gennemsnittene.

Aggregering af indikatorerne og en overordnet vurdering af tilfredsheden med livetDe 25 sprgsml er fordelt p fem dimensioner: Sundhed, Tryg-hed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser (se nedenfor). Det betyder, at for hver dimension er der beregnet et gennem-snit, som varierer mellem 0 og 100 med samme fortolkning som gennemsnittet for den enkelte indikator. Denne gennemsnitlige vurdering af dimensionerne er set i relationen til den gennem-snitlige overordnede vurdering borgernes tilfredshed med livet (side 52 nederst).

SprGSMlSForMulErInGEr

Har du inden for den sidste mned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger?

Vil du kunne betale en uventet udgift p 20.000 kroner i denne mned?

Hvor tilfreds er du med din levestandard?

Hvor tryg fler du dig med hensyn til din fremtid?

Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold? try

gh

ed

Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nrmeste?

Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du mest har lyst til at vre sammen med andre?

Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned p dig p grund af din arbejdssituation eller indkomst?

I hvilken grad bliver du vrdsat og anerkendt af andre i din hverdag?

Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nromrde? re

lati

on

er

Hvor tilfreds er du s alt i alt med det, du har opnet i dit liv?

Hvor tilfreds er du s med dine muligheder for at pvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag?

I hvilken grad fr du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen?

I hvilken grad har du mulighed for at gre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet?

I hvilken grad har du mulighed for at ndre dit liv, hvis du gerne vil?

Se

lvre

ali

seri

ng

Hvor ofte er du generet af rg, stj eller lugt, der hvor du bor?

Hvor attraktivt synes du, dit lokalomrde er?

Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen trffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere?

I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor?

I hvilken grad synes du, at hrvrk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor? om

giv

els

er

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?

Hvor ofte har du inden for den seneste mned flt dig nervs eller stresset?

Hvor ofte er du hmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse?

Fler du dig frisk nok til at gennemfre det, som du har lyst til at gre?

Inden for de seneste 4 uger, hvor ofte har dit fysiske helbred eller flelsesmssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker

(f.eks. besge venner, familie osv.)?

Su

nd

he

d

APPENDIKS


KONTUR 2014 51 APPENDIKS

FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, indus-trivirksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, han-dels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.

Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbel- og bekldn-ingsprodukter.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder

Documents

Kontur 2014 region syddanmark