VisitDenmark, 2015Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

1

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark juni 2015 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Niclas Jessen Panorama - Familie, Vadehavet Forfatter:

Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com

© VisitDenmark 2015

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

2

Indhold

VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 3

TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 3 RAPPORTENS STRUKTUR – ET OVERBLIK ............................................................................................. 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 3 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING 2012 ............. 3

SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 5

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARK ............................................................... 5 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION SYDDANMARK – UDDYBENDE RESUMÉ ...................... 5

KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .................................................................... 8

1.1 SYDDANMARK ER LANDETS NÆSTSTØRSTE TURISMEREGION ............................................................. 8 1.2 DANSKE GÆSTER STÅR BAG TO TREDJEDELE AF TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .............. 12 1.3 FERIETURISME ER BETYDELIGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME ............................................. 13 1.4 REGION SYDDANMARK ER AFHÆNGIG AF OMRÅDETS SOMMERHUSUDLEJNING .................................. 13 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 15

KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 17

2.1 TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I VARDE .................................................................................... 17 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 19 2.3 TURISMEN SKABER NÆSTEN 22.000 JOB I REGION SYDDANMARK .................................................. 20 2.4 TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET ..................................................................... 22 2.5 SKATTEINDTÆGTER FOR 7,5 MIA. KR. ........................................................................................ 23 2.6 REGIONENS TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER FYLDER 5 PCT. AF DE SAMLEDE SKATTEINDTÆGTER ... 24

KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 25

3.1 LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR ..................................................... 25 3.2 REGIONENS SOMMERHUSE ...................................................................................................... 26 3.3 FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER ....................................................... 28 3.4 DANSKE OG UDENLANDSKE OVERNATNINGER FYLDER LIGE MEGET .................................................. 29 3.5 FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I VARDE ......................................................................... 30 3.6 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 31

KAPITEL 4. BAG OM RAPPORTEN ......................................................................................................... 32

4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 32 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER ................................................... 33 4.3 BEMÆRKNINGER OMKRING DATA, METODE OG RESULTATER 2013 ................................................. 35 4.4 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 38 4.5 PROCESSEN OMKRING TILBLIVELSEN AF TSA ............................................................................... 40

BILAG ................................................................................................................................................... 41

BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2013...................................................... 41 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2013 ......... 47 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2013 ..................... 48 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2013 ..................................... 51 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2013 .................... 62 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2013.............. 65 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER, 2013 ......................... 68

3

Værd at vide om rapporten

Turismen i kroner og ører

Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark i 2013. Rappor-ten dokumenterer turisternes samlede forbrug i regionen, og viser, hvordan turisternes for-brug rækker langt ind i mange brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbille-de af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. juni 2015 mest aktuelle nøgle-tal.

Rapportens struktur – et overblik

Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten oplysnin-ger om udvikling i overnatninger og kapacitet frem til 2014 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes regionstallene op i mod de nationale nøgletal, ligesom nøgletal mellem regionens kommuner sammenholdes. Derudover findes bagest i rapporten en række bilagstabeller med nøgletal for hver af regionens kommuner. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den an-vendte metode.

Et turismesatellitregnskab

Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til natio-nalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i min-dre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks over-natningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus.

Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2012

Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2012, udgivet i 2014. Der er fra 2012 til 2013 sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunk-turpublikation der kan sammenliges år efter år. Dette gælder særligt på kommunalt niveau. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: 1. Opdatering af dansk endagsturisme på baggrund af DTU's transportvaneundersøgelse.

Dette har bl.a. løftet det danske endags-ferieforbrug med 6 mia. kr. på landsplan.

2. Implementering af Danmarks Statistiks store nationalregnskabsrevision 2014. Den har sær-

lig betydning for ferie/forretnings fordelingen af forbruget af overnatningskomponenten.

3. Nedskrivning af de estimerede antal turismeskabte årsværk – særligt for overnatnings-

branchernes og 'andre' branchers vedkommende. Den primære forklaring er, at der i den

4

bagvedliggende model arbejdes med fremskrivninger af tidsserier fra nationalregnskabet,

og bl.a. beskæftigelsen ser ud til have været overvurderet i de seneste års fremskrivninger

og modeller.

5

Sammenfatning

Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmark

I Region Syddanmark brugte turisterne i 2013 for i alt 18,4 mia. kr. og foretog over 14,5 mio. kommercielle overnatninger. 1 Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 10,6 mia. kr. i værditilvækst2, 7,5 mia. kr. i skatteindtægter og knap 22.000 job i regionen i 2013. Herved står turismen bag 3,3 pct. af al værditilvækst, 4,9 pct. af alle job og 5,1 pct. af skatteindtægter-ne i Region Syddanmark. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabel-sen i regionen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Syddanmark fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,2 job (årsværk), 570.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 410.000 kr. 3

Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2013

Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr. 18.428

Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,9

Største markeder, 2013

Danmark 11.992

Tyskland 3.697

Norge 639

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2013

Lejet feriehus 3.192

Hotel – forretning 2.539

Hotel – ferie 1.713

Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investerin-ger og eksport.

Den turismeøkonomiske betydning for Region Syddanmark – uddybende resumé

Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at:

Region Syddanmark er landets næststørste turismeregion efter Region Hovedstaden. I regionen brugte turisterne således 18,4 mia. kr. svarende til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug.

1 2014-tal

2 Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditil-

vækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende destinationen til gode – f.eks. går nogle af skatteind-

tægterne til staten.

6

Størrelsen af turismeforbruget varierer meget mellem regionens 22 kommuner. Således bruger turisterne mellem 1,6 og 2 mia. kr. i Varde, Odense og Vejle, som er regionens største turismekommuner, mens Kerteminde, Vejen og Ærø, hvor der lægges 134-244 mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug.

Turismen som erhverv fylder i gennemsnit lige så meget som andre steder i landet målt på turismeforbrug. Med en andel på 1,9 pct. af Region Syddanmarks samlede udbud af varer og tjenester ligger regionen på samme niveau som hele landet.

Størstedelen af turismeforbruget (65 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på uden-landske turister, tiltrækker Region Syddanmark, måske ikke overraskende flest tyskere til. De tyske turister står hermed for en femtedel af det samlede turismeforbrug i regionen. Norske gæster leverer 3 pct. af turismeforbruget.

Lejede feriehuse udgør en vigtig bestanddel af turismen i regionen. Turismeforbruget skabt af turister på denne overnatningsform udgør 17 pct. af regionens samlede turisme-forbrug, hvilket er 5 pct. point mere end andre steder i landet. Herudover lægges også en stor del af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug, svarende til 30 pct., i forbindel-se med forretningsturisme, enten som hotelovernatninger eller endagsbesøg.

På kommunalt niveau ses en bred og forskelligartet profil af overnatningsproduktet. Så-ledes er der stor kommunal variation i, hvilke overnatningsformer størstedelen af turis-meforbruget bliver brugt på. I gennemsnit bruges 52 pct. af turismeforbruget i Region Syddanmark på kommercielle overnatningsformer og 48 pct. i forbindelse med ikke-kommerciel overnatning eller endagsbesøg.

Halvdelen af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 29 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 20 pct. på andre produkter. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen og viser, at Region Syddanmark er en destination med mange forskelli-ge turismeformer.

2014 var rekordår for Region Syddanmark, hvor der blev registreret 14,5 mio. overnat-ninger, hvilket er det højeste antal siden 2008, hvor feriehusstatistikken går tilbage til. Samlet set lå niveauet af overnatninger i 2014 5 pct. højere end i 2013.

Over 3,4 mio. kommercielle overnatninger blev registreret i Varde, hvilket klart gør kommunen til regionens største. Men også Tønder, Billund og Sønderborg er vigtige tu-rismekommuner med over 1 mio. overnatninger i hver.

Antallet af kommercielle overnatninger er ligeligt fordelt mellem danske og udenlandske turister. De 7,3 mio. udenlandske overnatninger i regionen fylder dog en smule mere end de 7,2 mio. danske. Ca. 5,4 mio. overnatninger er fra Tyskland, mens markederne Norge, Sverige og Holland lægger 0,4-0,5 mio. overnatningerne hver.

Inden for de sidste fem år er de danske overnatninger gået pænt frem, mens de tyske næsten er tilbage på det høje niveau fra 2011. Ellers er især norske overnatninger samt overnatninger fra andre lande end hovedmarkederne vokset kraftigt 2010-2014. Hol-

7

landske overnatninger har til gengæld oplevet tilbagegang i perioden. Den seneste udvik-ling, 2013-2014, viser vækst i danske og udenlandske overnatninger på hhv. 4,6 og 5,2 pct.

Region Syddanmark er et stort feriehus- og campingområde. Overnatninger i feriehuse og på camping fylder hhv. 40 og 29 pct. af regionens samlede kommercielle overnatnin-ger.

Over de seneste fem år har campingturismen været i tilbagegang, mens overnatninger i feriehuse er steget, særligt fra 2013 til 2014.

Vigtigheden af regionens feriehuse understreges af de høje kommercielle udlejningspro-center i de fleste af områdets kommuner. Det skønnes, at 45,4 pct. af Region Syddan-marks feriehuse i 2014 blev udlejet kommercielt sammenlignet med landsniveauet på 35,2 pct.

Sommermånederne er, ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af over-natningerne også ud over hele året som resultat af bl.a. forretningsturisme.

Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2013

Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 10.570

Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. 3,4

Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 21.903

Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. 3,9

Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 7.527

Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct. 5,1

Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.

8

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Syddanmark. På baggrund af VisitDen-marks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede for-brug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgs-mål besvares:

Hvor stort er turisternes samlede forbrug?

Hvilken form for turisme står bag forbruget?

Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Syddanmark er landets næststørste turismeregion

Turisterne i Region Syddanmarks 22 kommuner havde i 2013 et samlet turismeforbrug på 18,4 mia. kr. Hermed er Region Syddanmark efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark svarer til 20 pct. af det samlede turismeforbrug i landet. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner 2013, mio. kr.

Af figur 1.2 og tabel 1.1 ses det, hvordan størrelsen af turismeforbruget varierer mellem regio-nens kommuner. Turisterne bruger med lidt over 2 mia. kr. flest penge i Varde. Herefter læg-ges også mange turismekroner i Odense og Vejle, hhv. 1,7 og 1,6 mia. kr. I den anden ende af listen findes kommuner som Kerteminde, Vejen og Ærø, hvor turisterne bruger mellem 134 og 244 mio. kr. Det må derfor siges, at der er stor spredning i turismeforbrugets størrelse blandt regionens 22 kommuner.

9

Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner

Tabel 1.1 opdeler desuden turismeforbruget i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune.

10

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismefor-brug, Region Syddanmark, 2013

Turismeforbruget

I alt Kommerciel overnatning

Ikke-kommerciel overnatning og

endagsrejsende Samlet udbud Turismeandel af

samlet udbud

mio. kr. pct.

Danmark 91.917 44.584 47.333 4.789.131 1,9

Region Syddanmark 18.428 9.668 8.760 948.259 1,9

Varde 2.012 1.646 366 40.072 5,0

Odense 1.732 732 1.000 130.297 1,3

Vejle 1.636 705 932 78.288 2,1

Kolding 1.428 635 793 79.958 1,8

Billund 1.285 843 442 37.655 3,4

Sønderborg 1.209 560 649 62.448 1,9

Tønder 1.195 713 482 30.983 3,9

Esbjerg 1.095 519 577 124.008 0,9

Middelfart 866 395 472 23.675 3,7

Haderslev 768 306 462 33.353 2,3

Fredericia 734 256 477 77.593 0,9

Aabenraa 669 214 456 50.417 1,3

Nyborg 596 256 339 17.253 3,5

Svendborg 579 290 289 31.651 1,8

Langeland 535 436 99 7.038 7,6

Fanø 460 353 108 1.712 26,9

Faaborg-Midtfyn 397 201 196 30.614 1,3

Assens 337 154 183 25.216 1,3

Nordfyns 316 151 165 15.976 2,0

Kerteminde 244 110 134 16.485 1,5

Vejen 199 100 100 29.927 0,7

Ærø 134 93 41 3.640 3,7

Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turi-ster, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

Det ses, at turismen overordnet set fylder 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjeneste-ydelser i regionen. Turismen har som erhverv hermed samme betydning i Region Syddanmark som den har på landsplan. Turismens økonomiske betydning varierer dog en del kommunerne imellem, hvilket kommer til udtryk i figur 1.3. F.eks. findes kommuner som Langeland og Fanø længere nede på listen over turismeforbrug, men de to øer er, hvor turismen har størst betydning for økonomien i Region Syddanmark. Således fylder turisternes forbrug 26,9 pct. på Fanø og 7,6 pct. på Lange-land af øernes samlede udbud af varer og tjenester. Turismeforbruget i Varde skiller sig desu-

11

den ud ved både at være højt, men også relativt vigtigt i forhold til andre brancher, idet turis-men fylder 5,0 pct. af kommunens samlede udbud. Figur 1.3. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks 22 kommuner

Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Vejen, Esbjerg og Fredericia. Her står turismeforbruget for 0,7-0,9 pct. af kommunernes samlede udbud. Esbjerg og Odense er desuden højt producerende kommuner med 124-130 mia. kr. i samlet udbud af varer og tjenester. Her fylder turismen relativt lidt i forhold til andre brancher. Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammen-sætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Det ses yderligere af tabel 1.1, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark med 9,7 mia. kr. eller 52 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med kommercielle overnatningsformer (f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel). Dette er en lidt højere andel i forhold til hele landet, hvor 49 pct. lægges i forbindelse med de kommercielle overnatnings-former. At turismeforbruget i Regionen Syddanmark i højere grad er knyttet til kommercielle overnat-ningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner – særligt fylder kommer-cielle overnatningsformer meget i kommuner som Varde, Langeland, Fanø og Billund med 66-82 pct. af det samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Aabenraa,

12

Fredericia og Haderslev ud ved, at en overvægt med 60-68 pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer eller endagsbesøg.

1.2 Danske gæster står bag to tredjedele af turismeforbruget i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med 12,0 mia. kr. eller 65 pct. således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug. Turisme-forbruget fra udenlandske gæster fylder godt 6,4 mia. kr. eller de resterende 35 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turi-ster lægger 60 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. De mange tyske gæster i området lægger 3,7 mia. kr. eller 20 pct. af regionens samlede turis-meforbrug, hvilket er 8 pct. point mere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 57 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Syddanmark. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Norge med 639 mio. kr. og Sverige med 448 mio. kr. eller hhv. 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug. Både den norske og den svenske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er en del lavere end de tilsvarende andele på landsniveau, hvor nordmændene står for 6 pct. af turismeforbruget og svenskerne 7 pct. Hollandske turisters forbrug fylder 1 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark. Hermed er betydningen af de hollandske turisters forbrug kun en lille smule større for Region Syddanmark end for hele landet, hvor hollænderne også står for 1 pct. Gæster fra Storbritannien og USA lægger hver 1 pct. af det samlede turismeforbrug i den syd-danske region. Denne andel er en smule lavere end, hvad turister fra disse lande lægger på landsplan (2 pct.). Turister fra øvrige lande lagde 1 mia. kr. svarende til 6 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark. Til sammenligning lagde turister fra andre lande end de angivne i tabel 1.2, på landsplan 10 pct. af det samlede turismeforbrug. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget på nationaliteter i de enkelte kommuner. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt stort i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på 86 pct. af det samlede turismeforbrug. I kommunerne tæt ved grænsen, bl.a. Fanø, Varde og Tønder er det derimod det udenlandske, herunder tyske turismeforbrug, der dominerer.

13

Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Syddanmark, 2013

Turismeforbrug

Fordeling af Region Syddanmarks

turismeforbrug Fordeling af Danmarks

turismeforbrug

mio. kr. pct. I alt 18.428 100 100

Danmark 11.992 65 60

Udlandet 6.437 35 40

Tyskland 3.697 20 12

Norge 639 3 6

Sverige 448 2 7

Holland 270 1 1

Storbritannien 169 1 2

USA 154 1 2

Øvrige lande 1.060 6 10

1.3 Ferieturisme er betydeligt vigtigere end forretningsturisme

Tabel 1.3 viser danske og udenlandske turisters forbrug opdelt efter formål, dvs. ferie- eller forretningsturisme. Det ses, at størstedelen af forbruget i regionen kan tilskrives ferierejser med knap 12,9 mia. kr. svarende til 70 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 5,5 mia. kr. eller 30 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. På forretningsrejser er det danskerne, der med 89 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenland-ske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 5,9 mia. kr. for om-kring 45 pct. af det samlede ferieturismeforbrug. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål.

Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Region Syddanmark, 2013

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 18.428 5.540 100 12.889 100

Danmark 11.992 4.957 89 7.035 55

Udlandet 6.437 583 11 5.854 45

1.4 Region Syddanmark er afhængig af områdets sommerhusudlejning

Turismen i Region Syddanmark er, som nævnt, i forhold til resten af landet særligt mere af-hængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer. 52 pct. af turismeforbruget lægges således knyttet til de kommercielle overnatningsformer, mens 48 pct. bruges ikke kommercielt. I forhold til resten af landet er turismen i Region Syddanmark særligt kendeteg-net ved at være afhængig at turisme i lejet feriehus. Feriehusudlejningen står således for 3,2 mia. eller 17 pct. af regionens turismeforbrug. Til sammenligning bruges 12 pct. på denne overnatningsform i hele landet.

14

En betydelig andel af turismeforbruget i Region Syddanmark lægges desuden i forbindelse med forretningsturisme, idet knap 2,5 mia. kr. eller 14 pct. af turismeforbruget er knyttet til forret-ningsgæster på hotel og 3,0 mia. kr. eller 16 pct. bruges på endagsforretningsrejser. På lands-plan udgør forbruget på hotelovernatninger med forretning som formål 15 pct., mens en lave-re andel med 13 pct. går til endagsforretningsrejser. Feriegæsters omsætning på hotel fylder i Region Syddanmark 9 pct. af totalen, hvilket er 3 pct. point lavere end for landet samlet set. Endagsturisme fylder 31 pct. i den sydlige del af Danmark. Herunder lægger turisterne 15 pct. af det samlede forbrug på ferieendagsture. Til sammenligning lægger endagsturister på ferie i Danmark 19 pct. af det samlede turismeforbrug. Inden for den ikke-kommercielle kategori findes også overnatning hos familie/venner som i regionen står for 10 pct. af det samlede turismeforbrug, en lidt lavere andel end, hvad turi-sterne i hele landet bruger på denne kategori. De kommercielle overnatningsformer camping, feriecentre fylder med hhv. 6 og 3 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere i Region Syddanmark end i landet samlet set. Til gen-gæld bruger turisterne i regionen i eget feriehus4 med 5 pct. ikke helt så mange penge som de gør på landsplan. Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regi-onen. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kom-munerne hver især. F.eks. er Langeland afhængige af den årlige festival, mens Nyborg og Mid-delfart er meget afhængige af forretningsturisme, Ærø af turisme i lystbådehavne, Varde og Fanø af sommerhusturisme, Billund af områdets feriecentre, Aabenraa af endagsturisme og Faaborg-Midtfyn af familie-/vennebesøg.

4 Bemærk at denne kategori ligesom lånt feriehus, familie/venner og bondegårde stammer fra ældre

undersøgelser (se afsnit 4.1) og derfor skal tages med et gran salt. Desuden indgår overnatningsformer som nogle dele af privat udlejning (f.eks. AirBnB) ikke i modellen.

15

Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2013

Turismeforbrug Fordeling for

Region Syddanmark Fordeling for

hele landet

mio. kr. pct.

I alt 18.428 100 100

Kommercielle 9.668 52 49

Hotel – ferie 1.713 9 12

Hotel – forretning 2.539 14 15

Feriecentre 462 3 2

Camping 1.142 6 4

Vandrerhjem 149 1 1

Lejet feriehus 3.192 17 12

Lystbåde 208 1 1

Festival 242 1 1

Bondegårde 19 0 0

Krydstogt 1 0 0

Ikke-kommercielle 8.760 48 51

Eget feriehus 881 5 7

Lånt sommerhus 295 2 1

Familie/venner 1.791 10 11

Endagsturister - ferie 2.793 15 19

Endagsturister - forretning 3.000 16 13

1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen

Turismesatellitregnskabet viser yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter. Tabel 1.5 viser opdelingen for Region Syddanmark. Det ses, at forbruget på de turismekarakte-ristiske produkter fylder halvdelen af det samlede turismeforbrug. Forbruget indenfor detail-handel fylder 29 pct., mens andre produkter fylder de resterende 20 pct. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen. Her går en lidt større del dog på de tu-rismerelaterede produkter. At turisterne på landsplan bruger lidt flere penge på turismepro-dukterne kan bl.a. hænge sammen med den lidt højere andel forretningsgæster. Da forret-ningsgæsterne som oftest bor på hotel, går en langt større andel til selve overnatningen og lokaltransport. Det er især de danske gæster, der i Region Syddanmark bruger penge på turismeprodukter som lokal transport (30 pct.) og overnatning (14 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (34 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (14 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (34 pct.)

16

og andre produkter (32 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorier-ne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturel-le tjenester samt energi og vandforsyning. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Turi-sterne i Nyborg og Fredericia har bl.a. pga. mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 71-75 pct. I Varde og på Fanø bruges i denne kate-gori kun 16-24 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med over-vægten af turister, der bruger penge i feriehuse.

Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 18.428 100 11.992 100 6.437 100

Turismeprodukter 9.273 50 7.104 59 2.169 34

Heraf:

Overnatning 2.461 13 1.626 14 835 13

Restaurant 2.210 12 1.328 11 882 14

Lokal transport 3.952 21 3.630 30 322 5

Rejseservice 414 2 331 3 83 1

Kultur og forlystelser 236 1 190 2 46 1

Detailhandel 5.419 29 3.215 27 2.204 34

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 2.142 12 1.223 10 919 14

Benzin og andet brændstof 1.657 9 1.280 11 377 6

Andet 1.620 9 712 6 908 14

Andre produkter 3.736 20 1.672 14 2.064 32

17

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af be-skæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som af-ledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, vær-ditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre ste-der i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune.

2.1 Turismen skaber mest værdi i Varde

En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditil-væksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbru-get, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i 2013 knap 10,6 mia. kr. in-klusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3,4 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 311,5 mia. kr. Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turismen er, hvad angår værditilvækst, i gennemsnit et vigtigere erhverv i Region Syddan-mark end i Danmark generelt. Varde har højest værdiskabelse af Region Syddanmarks 22 kommuner, idet turismen i Varde står for en værditilvækst på godt 1,2 mia. kr. Odense og Vejle følger som Region Syddanmarks næst største kommuner målt på turismeskabt værditilvækst, da der skabes hhv. 843 og 813 mio. kr. Omvendt skabes ikke nær så meget værdi af turismen i kommuner som Ærø (135 mio. kr.), Vejen (162 mio. kr.) og Kerteminde (190 mio. kr.). Af Region Syddanmarks kommuner er turismens relative betydning for værdiskabelsen størst på øerne Fanø, Langeland og i Varde, da turismen skaber hhv. 59,1, 17,0 og 10,8 pct. af den samlede værditilvækst i kommunerne. Ærø følger efter med en turismeandel af den samlede værditilvækst på 10,5 pct. Til gengæld ligger kommuner som Esbjerg (1,6 pct.), Vejen (1,7 pct.), og Odense (1,7 pct.) under Region Syddanmarks og Danmarks generelle gennemsnit. Med an-dre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i på dette område.

18

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2013

Turismeskabt værditil-

vækst Samlet værditilvækst i

kommunen Turismeandel af samlet

værditilvækst

mio. kr. pct.

Danmark 53.559 1.625.586 3,3

Region Syddanmark 10.570 311.516 3,4

Varde 1.246 11.505 10,8

Odense 843 50.306 1,7

Vejle 813 28.053 2,9

Kolding 744 27.311 2,7

Sønderborg 700 20.779 3,4

Tønder 697 9.699 7,2

Billund 681 15.274 4,5

Esbjerg 538 33.366 1,6

Haderslev 471 11.750 4,0

Middelfart 436 8.637 5,0

Fredericia 417 17.310 2,4

Aabenraa 408 17.344 2,4

Langeland 389 2.288 17,0

Fanø 338 572 59,1

Svendborg 337 11.589 2,9

Nyborg 301 5.706 5,3

Faaborg-Midtfyn 269 9.720 2,8

Nordfyns 238 5.536 4,3

Assens 215 8.894 2,4

Kerteminde 190 4.787 4,0

Vejen 162 9.800 1,7

Ærø 135 1.287 10,5

Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regions-gennemsnittet.

19

Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, 2013

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher

Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Syddanmarks 10,6 mia. kr. store turismeafledte værditil-vækst havner 27 pct. eller knap 2,9 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 2 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 9 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra restauranter og værtshuse, hvilket er 1 pct. point under hele landets andel. 7 pct. af den turis-meafledte værditilvækst i Region Syddanmark og i hele landet tilfalder overnatningssteder. Transportvirksomheder bidrager med 6 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 4 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er på samme niveau som i hele landet. I Region Syddanmark afledes 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst inden for af detail-handlen. Dette er 1 pct. point lavere end i Danmark samlet set. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 54 pct. 3 pct. point over fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje5 (16 pct.), erhvervsservice6 (9 pct.) og andre – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service.

5 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at hele branchen kun

indgår i turismeerhvervet.

20

Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Syddanmark, 2013

Fordeling for

Turismeafledt værditilvækst

Region Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 10.570 100 100

Turismeerhverv 2.893 27 29

Heraf:

Overnatningssteder 746 7 7

Restauranter og værtshuse 917 9 10

Transportvirksomheder 662 6 6

Rejseservice 152 1 1

Kultur, forlystelser og sport 416 4 4

Detailhandel 2.017 19 20

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 21 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 216 2 3

Andre 1.779 17 17

Andre brancher 5.660 54 51

Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 1.655 16 14

Erhvervsservice 929 9 9

Andre 3.077 29 29

Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i tu-rismeforbrug er anledning til ca. 570.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multipli-katoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,57, hvilket er en anelse lavere end landsgennemsnittet på 0,58. I bilag 2A findes den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen i Esbjerg og Fredericia skaber 38-39 pct. af den samlede værdi inden for turismeerhvervet, hvilket er relativt meget. Omvendt er detailhandlen med 23 pct. særlig afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som Haderslev og Tøn-der.

2.3 Turismen skaber næsten 22.000 job i Region Syddanmark

Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser, også kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Varde, Odense og Vejle er de største kommuner i regionen målt på turismeskabte job, idet der hhv. skabes. 2.254, 1.809 og 1.747 job. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Ærø, Vejen og Kerteminde med 277-384 turismeskabte fuldtidsstillinger i 2013.

6 Dækker bl.a. over udlejning af biler.

21

Samlet set skaber turismen i hele regionen gennem direkte og afledte effekter 21.903 årsværk, hvilket svarer til en femtedel af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Syddan-mark i 2013 omkring 558.000 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 3,9 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Dette er lidt under landsgennemsnitte på 4,1 pct. Øerne Fanø, Langeland og Ærø er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regio-nen, idet hhv. 58,8, 15,9 og 11,0 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Vejen, Odense og Esbjerg er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 1,9-2,0 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv.

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2013

Turismeskabte

årsværk

Samlet antal be-skæftigede i kom-

munen

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kom-

mune

årsværk pct.

Danmark 111.462 2.748.805 4,1

Region Syddanmark 21.903 558.498 3,9

Varde 2.254 22.129 10,2

Odense 1.809 96.809 1,9

Vejle 1.747 53.155 3,3

Kolding 1.531 49.663 3,1

Sønderborg 1.511 34.775 4,3

Billund 1.485 17.231 8,6

Tønder 1.363 18.060 7,5

Esbjerg 1.134 55.896 2,0

Haderslev 1.045 23.655 4,4

Fredericia 989 26.059 3,8

Middelfart 896 16.832 5,3

Aabenraa 848 29.413 2,9

Langeland 736 4.628 15,9

Svendborg 721 23.650 3,0

Nyborg 621 11.203 5,5

Fanø 618 1.051 58,8

Faaborg-Midtfyn 590 18.868 3,1

Nordfyns 500 9.512 5,3

Assens 465 15.199 3,1

Kerteminde 384 8.518 4,5

Vejen 378 19.680 1,9

Ærø 277 2.512 11,0

Figur 2.2 illustrerer tabel 2.3 med antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Umiddelbart ses ingen sammenhæng mellem effektens størrelse

22

og turismeerhvervets relative betydning. Til gengæld giver figuren et hurtigt overblik turismens betydning i den enkelte kommune. Figur 2.2. Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, 2013

2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet

Turismen skaber i Region Syddanmark med 9.512 årsværk eller en andel på 43 pct. af den sam-lede beskæftigelse, flest job inden for turismeerhvervet. Denne andel er næsten på niveau med hele landets på 44 pct. Med 4.992 årsværk eller 23 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på restauranter og værtshuse, der skabes beskæftigelse i Region Syddanmark. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Dan-mark (16 pct.). 11 pct. af den samlede turismeafledte beskæftigelse i regionen og i hele landet skabes inden for overnatningssteder. Til gengæld skabes i regionen relativt færre job inden for transport-virksomheder og kultur, forlystelser og sport i forhold til hele landet. 23 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse i både Region Syddanmark og i hele landet job er i detailhandlen. Turismen skaber herudover 7.366 årsværk inden for andre brancher i Region Syddanmark in-klusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, lidt mere betydningsfuld i jobskabelsen, som for resten af landet. Den store spredning af turismeskabt beskæftigelse i forskellige brancher, viser netop turismens brede beskæftigelses-effekt.

23

Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2013

Fordeling for

Turismeafledt beskæftigelse

Region Syddanmark

Danmark

årsværk pct.

I alt 21.903 100 100 Turismeerhverv 9.512 43 44 Heraf:

Overnatningssteder 2.508 11 11 Restauranter og værtshuse 4.992 23 22 Transportvirksomheder 965 4 5 Rejseservice 350 2 2 Kultur, forlystelser og sport 698 3 5

Detailhandel 5.025 23 23 Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 10 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 367 2 2 Andre 4.649 21 21

Andre brancher 7.366 34 33 Heraf:

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 439 2 2 Erhvervsservice 1.919 9 8

Andre 5.008 23 23 Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turisme-forbrug. I Region Syddanmark var denne multiplikator 1,2 i 2013. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lige så beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark som i hele Danmark, hvor der også i gennemsnit skabes 1,2 job af en million kr. i turismefor-brug. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kom-muner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i turismeerhvervet i kommunerne Fre-dericia, Vejen og Esbjerg med 45-59 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen relativt flest job i Fanø, Varde og Nordfyns Kommune med 30-31 pct.

2.5 Skatteindtægter for 7,5 mia. kr.

Turismen i Region Syddanmark skaber offentlige indtægter på ca. 7,5 mia. kr. Heraf går 4,5 mia. kr. eller 62 pct. til vareskatter, herunder især moms med knap 3 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 2,8 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. De turismeafledte skatter og afgifter inden for personskatter samt moms, vare- og selskabskatter fordeler sig nogenlun-de som på landsplan. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan.

24

Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Syddanmark, 2013

Turismeafledte

skatter og afgifter

Fordeling for

Region Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 7.527 100 100

Personskatter 2.835 38 38

Statsskatter 932 12 13

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 406 5 5

Kirkeskatter 45 1 1

Kommuneskatter 1.453 19 19

Vareskatter 4.691 62 62

Selskabsskatter 399 5 6

Vareafgifter/punktafgifter 1.314 17 16

Moms/merværdiafgift 2.978 40 40

2.6 Regionens turismeafledte skatteindtægter fylder 5 pct. af de samlede skatteindtægter

Som det fremgår af tabel 2.6, skaber turismen 5,1 pct. af Region Syddanmarks samlede skatte-provenu, hvilket er 0,1 pct. point over landsniveauet. Dette skyldes, at andelen af især sel-skabsskater på 4,7 pct. er lidt højere i Region Syddanmark end i resten af landet (3,8 pct.). Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,41. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Syddanmark, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca. 410.000 kr., hvilket er det samme som, hvad hele landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr.

Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2013

Turismeafledte

skatter og afgifter

Fordeling for

Region Syddanmark

Danmark

mio. kr. pct.

I alt 7.527 5,1 5,0

Personskatter 2.835 3,3 3,3

Statsskatter 932 3,0 2,9

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 406 3,5 3,5

Kirkeskatter 45 3,4 3,5

Kommuneskatter 1.453 3,5 3,5

Vareskatter 4.691 7,7 7,4

Selskabsskatter 399 4,7 3,8

Vareafgifter/punktafgifter 1.314 7,8 7,7

Moms/merværdiafgift 2.978 8,3 8,4

25

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel følger udviklingen i Region Syddanmarks kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og i antallet af overnatninger i Region Syddanmark jf. Danmarks Statistiks overnatningsstati-stik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnat-ninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, Danhostel-vandrerhjem, lystbå-dehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enhe-der og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet vedrører år 2014 og udviklingen siden 2010.

3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år

Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Syddanmark registeret af Danmarks Statistik i juni måned. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnat-ningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. I perioden 2010-2014 er regionens samlede kapacitet steget fra 132.000 sengepladser i 2010 til 134.000 i 2014. Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 354 til 367. Regionen havde 135.467 senge i 2012, hvilket er det højeste antal senge inden for de sidste fem år. Det højeste antal virksomheder var i 2013, hvor der var 370. Ser man bort fra feriehuse, er camping klart overnatningsformen med den klart største kapaci-tet i området. I 2014 var der således næsten 90.000 sovepladser fordelt på 133 virksomheder. Antallet af campingsengepladser er dog lidt lavere end de foregående år. Region Syddanmarks 124 hoteller havde i 2014 en kapacitet på 17.326 senge, hvilket er ca. 1000 mere end der var i 2010 og det højeste antal senge inden for de sidste fem år. Kapaciteten i feriecentre er med 14.794 senge i 2014 lidt lavere end regionens hotelkapacitet. På trods af, at antallet af indberettende feriecentre er faldet fra 26 i 2010 til 24 i 2014, er an-tallet af senge steget med næsten 800 siden 2010. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes fra løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. Om ikke andet er antallet af pladser steget fra 11.867 i 2010 til 12.119 i 2014 i takt med, at indberettende havne er steget fra 58 til 62. Antallet af vandrerhjem er 2010-2014 faldet fra 27 til 24.

26

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Syddanmark

2010 2011 2012 2013 2014

Antal senge

I alt 132.100 134.817 135.467 135.104 134.017

Hoteller 16.310 16.855 16.670 16.531 17.326

Feriecentre 13.998 14.964 14.734 14.565 14.794

Camping2 89.925 91.221 92.310 91.863 89.778

Lystbådehavne (pladser) 11.867 11.777 11.753 12.145 12.119

Antal indberettende virksomheder3

I alt 354 366 364 370 367

Hoteller 114 123 120 120 124

Feriecentre 26 28 25 24 24

Camping 129 132 133 133 133

Vandrerhjem 27 26 27 28 24

Lystbådehavne 58 57 59 65 62

1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet.

2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.

3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.

3.2 Regionens sommerhuse

En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Syddanmark er antallet af sommerhu-se. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange uger de 22 kommuners sommerhuse blev kommer-cielt udlejet i 2014. I forhold til tidligere års destinationsrapporter er der i år, gennem Dan-marks Statistiks sommerhusundersøgelse 2014, taget højde for, at ikke alle sommerhuse er tilgængelige for udlejning. Derfor ses nogle noget højere udlejningsprocenter end i tidligere rapporter, som i princippet antog, at alle sommerhuse i kommunen kunne lejes. Af Region Syddanmarks i alt 35.273 sommerhuse var ca. 11.233 tilgængelige for udlejning i 2014. Dette antal er estimeret pr. kommune på baggrund af den gennemsnitlige udlejnings-procent for landsdelen og siden aggregeret op. Derfor er der tale om kommunale skøn. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapa-citet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er givet som antallet af sommerhuse til udlej-ning ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101, mens antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Dan-mark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på de tilgængelige sommerhuse i kommu-nen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre i højere grad ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et finger-peg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2014 blev udlejet

27

198.843 husuger i Region Syddanmark samlet set, hvilket er 45,4 pct. af den potentielle kapaci-tet i regionen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap 438.089 udlejningsuger. Denne udnyttelse er hermed en del højere end landsgennemsnittet på 35,2 pct., hvilket viser at som-merhusudlejning er særlig vigtig for regionen. I Region Syddanmark udlejes generelt en større andel af feriehuse i Sydjylland end på Fyn. Man kunne derfor forestille sig en i gennemsnit højere efterspørgsel på huse i de fynske kommuner, som har en højere kommerciel udlejningsprocent end en typisk sydjysk kommune. Høje udlej-ningsprocenter findes især i Middelfart (87,6 pct.) og på Ærø (76,3 pct.), men det ses også, at Tønder og Varde er populære sommerhuskommuner med udlejningsprocenter på hhv. 80,1 og 66,9 pct. Herunder skal det også nævnes, at Varde klart er regionens største sommerhusområ-de med hele 8.258 sommerhuse og 89.015 udlejede husuger. Også Fanø og Sønderborg bør nævnes som vigtige sommerhuskommuner i området, idet de står for hhv. 24.360 og 12.829 udlejede uger. De to kommuner ligner hinanden på de 1.100-1.200 antal sommerhuse til udlejning, men Fanø har en højere kommerciel udlejningsprocent (51,3 pct.). Dette kan både have med efterspørgslen at gøre, men også være et udtryk for an-dre gældende forhold som privat udlejning.

Tabel 3.2. Udlejning af feriehuse, Region Syddanmark, 2014

Feriehuse,

antal Feriehuse til udlej-

ning (estimeret)1

Udlejningsuger til rådighed

Udlejede husuger

Kommerciel udlejningspct.

Hele landet 214.753 39.944 1.557.818 547.906 35,2%

Region Syddanmark 35.273 11.233 438.089 198.843 45,4%

Varde 8.287 3.414 133.156 89.015 66,9%

Tønder 2.092 862 33.614 26.925 80,1%

Fanø 2.958 1.219 47.529 24.360 51,3%

Sønderborg 2.753 1.134 44.235 12.829 29,0%

Langeland 2.250 927 36.153 8.824 24,4%

Kolding 1.530 630 24.584 6.564 26,7%

Haderslev 1.605 661 25.789 4.402 17,1%

Nordfyns 3.113 265 10.320 4.401 42,6%

Middelfart 1.342 114 4.449 3.898 87,6%

Esbjerg 400 165 6.427 3.352 52,2%

Kerteminde 1.664 141 5.516 2.762 50,1%

Vejle 1.237 510 19.876 2.018 10,2%

Faaborg-Midtfyn 1.374 117 4.555 2.017 44,3%

Aabenraa 837 345 13.449 1.969 14,6%

Assens 736 63 2.440 1.543 63,2%

Svendborg 737 63 2.443 1.193 48,8%

Nyborg 773 66 2.562 1.022 39,9%

Ærø 351 30 1.164 888 76,3%

Billund og Vejen 931 384 14.959 548 3,7%

Fredericia 268 110 4.306 160 3,7%

Odense 35 14 562 155 27,6%

1: Andelen af feriehuse, der anvendes til udlejning er baseret på gennemsnittet for landsdelen fra Danmarks Stati-stiks sommerhusundersøgelse 2014.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

28

3.3 Flest overnatninger i feriehuse og på campingpladser

Vendes blikket mod antallet af turistovernatninger blev 2014 et kanon turismeår. I Region Syd-danmark blev der i registreret hele 14,5 mio. overnatninger, hvilket er højeste antal siden 2008, hvor feriehusstatistikken går tilbage til. Dette er 4,9 pct. eller 680.000 overnatninger højere end regionens samlede overnatningstal i 2013. Overnatninger i feriehuse og på campingpladser er dominerende i regionen med knap 5,8 mio. overnatninger eller 40 pct. af det samlede antal overnatninger i feriehuse og knap 4,3 mio. overnatninger (29 pct.) på camping i 2014. I forhold til året før er dette en stigning i camping- og feriehusovernatninger på hhv. 4,8 og 6,8 pct. Campingovernatningerne er dog stadig ca. 120.000 overnatninger under 2010-niveauet, mens antallet af feriehusovernatninger ikke har været højere i lang tid. Hoteller er den tredje største kommercielle overnatningsform med 17 pct. af regionens over-natninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som formål. Begge former har fra 2010 til 2014 oplevet fremgang. På det seneste er forretnings-overnatninger gået frem med 4,5 pct. fra 2013 til 2014 og ferieovernatninger med 6,6 pct. Feriecentre tegner sig for 1,4 mio. overnatninger svarende til 10 pct. af alle regionens kom-mercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre nåede sit højdepunkt i 2011 og er siden gået tilbage. Feriecentre oplevede dog positiv svag vækst fra 2013 til 2014 på ½ pct. Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte de resterende 5 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger i 2014 med hhv. 411.000 og 234.000, hvilket for begge formers vedkommende var et lidt lavere antal end i 2010. Den seneste udvikling 2013-2014 viser et fald i overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark

2010 2011 2012 2013 2014 Fordeling i 2014 (pct.)

Udvikling 2013 -2014 (pct.)

I alt 13.878 14.164 13.916 13.818 14.497 100 4,9

Feriehuse 5.265 5.531 5.575 5.396 5.765 40 6,8

Camping 4.373 4.250 4.015 4.060 4.254 29 4,8

Hoteller 2.084 2.194 2.219 2.267 2.392 17 5,5

- ferie 1.042 1.120 1.135 1.143 1.218 8 6,6

- forretning 1.041 1.074 1.084 1.124 1.174 8 4,5

Feriecentre 1.497 1.556 1.468 1.434 1.441 10 0,5

Lystbådehavne 413 392 389 422 411 3 -2,6

Vandrerhjem 246 242 252 239 234 2 -2,3

Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 29 pct. af de kommercielle overnatninger i 2013, men kun 8 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel er udeladt, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto

29

mindre bekræftes det, at forretningsgæster bidrager med relativt høj turismeomsætning i for-hold til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping og i feriehu-se.

3.4 Danske og udenlandske overnatninger fylder lige meget

50 pct. af Region Syddanmarks kommercielle overnatninger foretages af danske gæster, mens den anden halvdel foretages af udenlandske gæster. Danske og udenlandske turister i Region Syddanmark lagde i 2014 således hhv. 7,2 og 7,3 mio. overnatninger. Denne inddeling adskiller sig også fra afsnit 1.2, hvor den danske turismeomsætning viste sig højere. Dette tyder på et højere dansk døgnforbrug end det udenlandske i regionen. Den seneste fremgang i overnatningstallet 2013-2014 på 4,9 pct. er en kombination af flere danske (+4,6 pct.) og udenlandske (+5,2 pct.) overnatninger. I forholdet til den seneste udvik-ling på landsplan, 2013-2014 (se tabel 3.5), har regionen således klaret sig omtrent lige så godt. Inddeles de udenlandske overnatninger i nationaliteter, fremgår det, at størstedelen, nok ikke overraskende, er fra Tyskland, idet 5,4 mio., dvs. 38 pct. af regionens kommercielle overnat-ninger i 2014 blev foretaget af tyske gæster. Det tyske overnatningstal var hermed i 4,4 pct. positiv vækst, hvilket næsten bringer dem tilbage på 2011-niveauet. Gæster fra Norge, Sverige og Holland er med 391.000-498.000 overnatninger eller 3 pct. hver af Region Syddanmarks overnatninger nogenlunde lige vigtige markeder. De norske overnat-ninger rundede knap og nap den halve million med en vækst på 7,6 pct. fra 2013 til 2014 og er siden 2010 steget stødt. Også overnatninger fra Sverige og Holland havde pæn vækst 2013-2014 med 3-5 pct., men har tidligere ligget på et højere niveauer. De svenske overnatninger er dog tæt på at være tilbage på 2011-niveauet, mens der er lidt længere op til det høje holland-ske niveau i 2010 på 476.000. Overnatninger fra Storbritannien og andre lande fyldte hhv. 70.000 og 518.000 i 2014, hvilket er højeste overnatningstal siden 2010. Fra 2013 til 2014 gik britiske overnatninger 2,5 pct. frem, mens overnatninger fra andre lande steg hele 13,9 pct. og generelt har været i eksplosiv vækst gennem perioden. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Syddanmark

2010 2011 2012 2013 2014 Fordeling

2014 (pct.) Udvikling 2013

- 2014 (pct.)

I alt 13.878 14.164 13.916 13.818 14.497 100 4,9

Danmark 6.868 6.901 6.857 6.864 7.180 50 4,6

Udlandet 7.010 7.263 7.060 6.955 7.317 50 5,2

Tyskland 5.306 5.467 5.366 5.216 5.447 38 4,4

Norge 460 466 441 463 498 3 7,6

Sverige 351 404 375 380 392 3 3,2

Holland 476 436 373 372 391 3 5,1

Storbritannien 57 65 66 69 70 0 2,5

Andre lande 360 425 439 455 518 4 13,9

30

3.5 Flest kommercielle overnatninger i Varde

Varde er qua sine mange feriehusovernatninger den største kommune i regionen, idet der var 3,4 mio. overnatninger i 2014. Også Tønder, Billund og Sønderborg er vigtige for Region Syd-danmark, da alle tre kommuner har over 1 mio. overnatninger. Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for samtlige af Region Syddanmarks 22 kommuner fra 2010 til 2014. Siden 2010 har mange af kommunerne oplevet pæn positiv vækst. Især bør Kolding (15,8 pct.), Haderslev (17,5 pct.) og Odense nævnes, da disse kommu-ner særligt hævet niveauet af overnatninger. Omvendt har kommuner som Vejle og Middelfart oplevet negativ vækst på 8-9 pct. fra 2010 til 2014. Ikke desto mindre viser regionen samlet set en flot vækst på 8,6 pct. flere overnatninger i 2014 end i 2010. Den seneste udvikling viser 5,0 pct. vækst i regionens samlede overnatninger, da de fleste af kommunerne havde positiv vækst 2013-2014. Især trak udviklingen i Kolding (+15,8 pct.), Søn-derborg (8,9 pct.) og Tønder (+6,3 pct.) det samlede regionsgennemsnit op. Antallet af over-natninger var i tilbagegang i bl.a. Vejle (-5,1 pct.) og på Langeland (-6,8 pct.) hvilket trak i den anden retning. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Region Syddanmark

2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling

2010 - 2014 (pct.)

Udvikling 2013 - 2014

(pct.)

Hele landet 43.136 44.657 44.468 44.603 46.831 8,6 5,0

Region Syddanmark 13.878 14.164 13.916 13.818 14.497 4,5 4,9

Varde 3.323 3.424 3.458 3.349 3.422 3,0 2,2

Tønder 1.321 1.369 1.389 1.333 1.416 7,3 6,3

Billund 1.185 1.209 1.179 1.199 1.217 2,7 1,5

Sønderborg 954 991 961 945 1.029 7,9 8,9

Fanø 773 746 714 744 811 5,0 9,1

Kolding 648 660 649 662 750 15,8 13,4

Vejle 627 658 610 607 576 -8,2 -5,1

Haderslev 537 572 584 583 631 17,5 8,1

Esbjerg 497 507 519 518 542 9,1 4,7

Langeland 478 492 505 504 470 -1,7 -6,8

Middelfart 558 499 480 468 508 -9,0 8,4

Svendborg 468 461 418 441 455 -2,8 3,2

Aabenraa 424 435 446 415 458 8,0 10,4

Nordfyns 383 405 356 342 409 6,8 19,7

Odense 354 359 358 382 402 13,3 5,1

Faaborg-Midtfyn 249 276 269 268 276 11,0 3,1

Nyborg 235 234 226 239 255 8,7 6,6

Assens 218 218 208 203 209 -4,2 2,8

Kerteminde 232 216 194 214 248 7,1 15,7

Fredericia 210 216 194 196 215 2,6 9,6

Ærø 169 164 141 149 143 -15,6 -4,1

Vejen 38 55 57 58 55 45,3 -4,1

31

3.6 Turismesæsonen

Turismen i Region Syddanmark er ikke overraskende sæsonbetonet. Således blev 54 pct. af overnatningerne i 2014 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. Sæsonfordelingen måned for måned kan dog ændre sig fra år til år afhængigt af feriens placering. Et fingerpeg kan fås gennem Danmarks Statistiks feriehus-bookingstatistik eller et kig i den tyske ferieka-lender, som kan variere år til år. Fordelingen henover året 2014 pr. hver overnatningsform vises i tabel 3.6. Det ses, at overnat-ningsformerne camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentrati-on af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel (ferie), vandrer-hjem og i feriecenter er højst koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatnin-ger i forbindelse med forretning har højsæson i efteråret og overnatninger på vandrerhjem og i feriecentre er spredt mere ud over året med såkaldt skuldersæson i for- og efterår.

Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2014

Alle Hotel – ferie – forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne

jan. 2 5 3 7 4 0 3 0

feb. 3 5 4 6 7 0 4 0

mar. 4 7 5 9 5 2 5 0

apr. 8 8 8 8 8 8 9 0

maj. 10 10 10 9 8 11 11 8

jun. 12 10 11 8 9 14 10 15

jul. 26 14 20 6 19 34 15 44

aug. 16 11 14 8 13 19 13 24

sep. 8 9 8 10 7 7 10 8

okt. 4 9 8 9 10 0 10 0

nov. 3 8 5 10 5 0 7 0

dec. 4 4 4 5 4 5 2 0

I alt 100 100 100 96 100 100 100 100

Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

32

Kapitel 4. Bag om rapporten Formålet med ”Turismens økonomiske betydning 2013” er at beregne det samlede turisme-forbrug i Danmark samt beskrive, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæfti-gelse, som forbruget står bag. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatel-litregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af samfundsmæssige effekter. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. Figur 4.1. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivel-se af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 (VisitDenmark, 2014).

4.1 Datakilder

Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenhol-der oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstem-melse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud.

Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgn-forbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i busi-ness og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbå-

33

de, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatnings-former er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatnings-statistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angi-ver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.

Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellit-regnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhan-del o. lign.) og ”andet”. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rappor-ten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvor-dan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregn-skabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geo-grafisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estime-ringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdel-te tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kom-muner – i kraft af f.eks. attraktioner – men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa.

4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter

I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effek-ter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effek-ter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.

34

Figur 4.2. Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virk-somheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske øko-nomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:

Direkte

importinduceretindirekteDirektetorMultiplika

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens

35

resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesam-menhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national.

4.3 Bemærkninger omkring data, metode og resultater 2013

Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbyg-get i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og op-dateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lo-kalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I nærværende rapport er der sket ændringer i både det bagvedliggende datamateriale og i nationalregnskabet som følge af den nye revision af nationalregnskabet i forhold til 2012-rapporten. Disse ændringer og deres konsekvenser for turismens satellitregnskab beskrives i det følgende sammen med mere generelle kommentarer om bl.a. ændringen i beskæftigelses-niveauet i forhold til rapporten fra sidste år. Nationalregnskabsrevision 2014 Danmarks Statistik er nu færdige med deres meget store revision af nationalregnskabet. En revision der har været et flerårigt projekt og data er blevet rettet tilbage til tid. Man kan læse meget mere om revisionen her: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hovedrevideret-nationalregnskab. For turismeregnskabets vedkommende har revisionen betydning af to årsager. Når VisitDen-mark sammen med CRT udarbejder 'Turismens økonomiske betydning' leverer VisitDenmark bl.a. et forfinet datasæt til CRT. Til dette datasæt lægger CRT yderligere turismeforbrug til for områder der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. Dette supplerende forbrug stammer bl.a. fra nationalregnskabet. Samtidig afstemmes det indlæste data fra VisitDenmark med na-tionalregnskabet i LINE-modellen. I det følgende beskrives de to mest centrale effekter af na-tionalregnskabsrevisionen på turismens satellitregnskab. 'Forbrug' og 'forbrug i produktion' i overnatningsbranchen I nationalregnskabet, bl.a. i supply-use tabellerne, skelnes der mellem 'forbrug' og 'forbrug i produktion' af varer og tjenester. For overnatningsproduktets vedkommende er 'forbrug i pro-duktion' givet ved forbrug relateret til danskernes egen erhvervsturisme i Danmark, da f.eks. en overnatning fra virksomhed A i forbindelse med en konference netop betragtes som input i virksomhed A's produktion. Alt ferierelateret turisme betragtes som privat forbrug (eller blot 'forbrug') og det samme gør udenlandsk erhvervsturisme. Før nationalregnskabsrevisionen var fordelingen mellem 'forbrug i produktion' og 'forbrug' 75,4 – 25,6 pct. VisitDenmarks turistundersøgelse og Danmarks Statistiks tilknyttede overnat-

36

ningsstatisk har dog længe peget i retning af, at denne fordeling i nationalregnskabet ikke var retvisende med det resultat, at forbruget på overnatningskomponenten blev skævvredet i LINE-modellen i afstemningen med nationalregnskabet. Andelen af forbruget på overnatnings-produktet knyttet til 'forbrug i produktion' og dermed erhvervsturisme var således for stor. Fordelingen efter nationalregnskabsrevision er nu 45-55 pct. Denne fordeling er bl.a. baseret på resultater fra VisitDenmarks turistundersøgelse 2011. Denne ændring påvirker ikke kun fordelingen af forbruget på overnatningskomponenten mellem ferie og forretning, men også de afledte samfundsøkonomiske effekter. 'Forbrug' og 'forbrug i produktion' i passagertransport. Med perspektivering til 'lokal langdi-stance transport Tilsvarende blev der i forbindelse med nationalregnskabsrevisionen implementeret mindre ændringer i fordelingen mellem 'forbrug' og 'forbrug i produktion' i andre produkter – bl.a. de turismerelevante 'vandtransport – passagerer' og 'lufttransport – passagerer'. Her gik den lille ændring den anden vej, så andelen af 'forbrug i produktion' faktisk steg lidt. Blandt andet disse forbrugskomponenter er noget CRT lægger til VisitDenmarks grunddata, og derfor har disse ændringer også betydning – dog i langt mindre omfang. I denne forbindelse er en kommentar omkring 'langdistance lokaltransport' på sin plads. Vi-sitDenmark udarbejder hver måned og år en omsætning for de udenlandske turisters forbrug i Danmark til Danmarks Statistik. Disse tal indgår som indtægt på rejseposten på betalingsbalan-cen. Tallet findes dog ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenland-ske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 3 mia. kr. Når posten når til selve nati-onalregnskabet er der yderligere lagt til – f.eks. forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. Som sagt lægger CRT yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersø-gelser. En af de poster CRT lægger til er udenlandske turisters forbrug af 'langdistance lokal transport'. Dette beløb udgør omkring 2 mia. kr. og dækker udenlandske turisternes forbrug på indenrigsflyvning, færgeudgifter internt i Danmark, betaling for tunneller og broer og biludlej-ning. Tidligere (før TSA 2012) har CRT efter aftale med VisitDenmark presset det samlede udenlandske turismeforbrug ned til det niveau som VisitDenmark har afleveret til Danmarks Statistik for at få ensartethed og overensstemmelse mellem tallene. Dette har dog betydet, at det udenlandske forbrug i TSA-sammenhænge på andre produkter er blevet kunstigt lavt. I TSA 2012 og 2013 er det blevet besluttet ikke at presse den udenlandske turismeomsætning kunstigt ned efter CRT har lagt de ca. 2 mia. kr. til i langdistance lokaltransport. Dette er sket efter, at VisitDenmark har analyseret forbrugsdata fra turistundersøgelsen 2011 og konklude-ret, at lokal-transport komponenten i turistundersøgelsen primært dækker lokal 'lokal trans-port' – dvs. taxikørsel, busudgifter osv. Der er dog muligvis et element af dobbelt-tælling i denne øvelse, men VisitDenmark vurderer, at den nye metode er mere retvisende. Der vil dog fremadrettet blive arbejdet videre med at dokumentere dette – bl.a. på baggrund af Turistun-dersøgelsen 2014, hvor der eksplicit spørgers til disse forbrugskomponenter. Det forhåbentligt midlertidige metodeskift har dog den effekt, at der ikke længere er 100 pct. overensstemmelse mellem TSA-tal for det udenlandske forbrug og turismedelen af Danmarks Statistiks rejsepost på indtægtssiden. Bestræbelsen fra begge sider er dog, at denne overensstemmelse fremad-rettet skal genskabes.

37

Ny data for dansk endags turisme Der er i 'Turismens økonomiske betydning i 2013' implementeret nyt data for dansk endagstu-risme – både ferie- og forretningsrelateret. Kilden er DTU's transportvaneundersøgelse, hvor man har været ude og spørge på gader og stræder. Der arbejders med forskellige formål og på den baggrund er besøgene kategoriseret som enten ferie- eller forretningsrelateret. For at sikre soliditet i resultaterne er resultaterne fra en årrække, 2006-2010, brugt. Men da det er en stikprøve var der huller i data – særligt for nogle mindre øer, hvor man tilfældigvis ikke havde fanget nogle besøgende. I disse tilfælde er der kørt videre med de gamle data og for Borholms vedkommende er i stedet brugt en særlig endagsundersøgelse foretaget på øen. Samlet har opdateringen resulteret i en øget omsætning fra dansk endagsturisme ferieturisme på godt 6 mia. kr. til i alt næsten 17,5 mia. kr. på landsplan. Bag dette resultat ligger et antal endags ferieture svarende til, at hver dansker i gennemsnit tager omkring 5 af disse om året. Dette lyder ikke urimeligt, og da de gamle tal ikke havde været opdateret i en årrække er det plausibelt, at der er sket en ændring på dette område. Eller at de tidligere tal var for lave. For endags-forretning har den opdaterede data kun betydet en mindre stigning. Definitionen af turisme er, at man er uden for sig normale miljø. Det betyder i TSA sammen-hæng, at man er i en anden kommune, hvor man normalt ikke befinder sig. Dog er det i en-dags-data'en besluttet, at frederiksbergborgere der tager til Københavns Kommune ikke er turister og omvendt. Endvidere køres der fortsat videre med de gamle døgnforbrug, da der ikke er andre tilgængelige. Fald i det estimerede antal afledte turismeårsværk På landsplan estimeres den afledte turismebeskæftigelse på baggrund af turismeforbruget til knap 111.500 årsværk i 2013. I sidste års rapport var den tilsvarende estimerede beskæftigelse i Danmark 122.500 og noget tyder på, at det estimerede antal turismeskabte årsværk har væ-ret lidt for højt i de sidste rapporter. I forhold til sidste års rapport er den estimerede beskæf-tigelse især lavere på overnatningsstederne og i 'andre brancher' jf. tabel 4.1.1. Denne udvik-ling kan virke kontraintuitiv i lyset af den stigende turismeomsætning. Forklaringen er flerfoldig, men den centrale årsag er, at der i LINE modellen arbejdes med fremskrivninger af nationalregnskabstidsserier for bl.a. antallet af årsværk og værditilvækst. Fremskrivningerne, der foretages i den makroøkonomiske model ADAM, tager udgangspunkt i det seneste aktuelle år i nationalregnskabsdataen. I TSA 2011 blev der således taget udgangs-punkt i 2008, hvor både beskæftigelse og værditilvækst var relativt højt i overnatningsbran-cherne, og fremskrivningen pegede i yderligere opadgående retning, men da finanskrisen fra 2008-2011 satte sit præg på tingene, ramte fremskrivningen for højt. Faktisk så man i det bag-vedliggende talmateriale for TSA 2012 indikationer på, at fremskrivningen af beskæftigelsen var i overkanten, men det blev vurderet, at grundlaget endnu var for usikkert til at revidere nedad. Nu synes udviklingen mere robust og korrektionen er foretaget. Men også de nye fordelingsnøgler på overnatningsområdet mellem 'forbrug' og 'forbrug i pro-duktionen' for særligt hotellerne har også betydning for det samlede estimatet af den afledte turismebeskæftigelse.

38

4.4 Efterspørgselskilder

Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger

Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År

Usikker-hed

Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge

Overnatnings-statistikken

Danmark Statistik* 2013 Lille

Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge

Overnatnings-statistikken

Danmarks Statistik 2013 Lille

Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder

Overnatnings-statistikken

Danmarks Statistik* 2013 Lille

Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danho-stel medl.

Overnatnings-statistikken

Danmarks Statistik 2013 Lille

Lystbådehavne (betalte)

Kommuner Totaltælling (frivillig)

Overnatnings-statistikken

Danmarks Statistik 2013 Lille

Feriehuse udlejet gennem udlej-ningsbureau

Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse

Feriehus-statistikken

Danmarks Statistik* 2013 Lille

Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011

VDK, CNN/WOCO, Cruise Baltic

2011/2013 Lille

Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL

Indberetninger til Dansk Landboferie

Dansk Landboferie 2003 Medium

Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark

Danmarks Statistik 2005 Medium

Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark

Danmarks Statistik 2005 Medium

Festival (over-nattende)

Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium

Udenlandske endagsferie-rejsende

National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregi-onsforskning

2003 Stor

Danske endags-ferie-rejsende

Amter Stikprøve Transportvane-undersøgelsen

DTU 2006-2010 Medium-Stor

Dansk endags-forret-ningsrejsende

National Stikprøve Transportvane-undersøgelsen

DTU 2006-2010 Medium-Stor

Udlændinges ophold hos familie og ven-ner i Danmark

Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik 2005 Medium

Danskeres op-hold familie og venner

Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik 2004 Medium

* VisitDenmark opregner for små enheder.

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgel-se eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

39

Tabel 4.2 Kilder til forbrug

Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed

Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Lystbådehavne (betalte)

Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille

Feriehuse udlejet gennem udlejnings-bureau

Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille

Krydstogt krydstogts-kommuner

CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling 2014.

WOCO/CNN 2011 Medium

Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landbofe-rie

2003 Medium

Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrej-sende

Danmarks Stati-stik

2006 Medium

Lånt feriehus Amter Ferie- og forretningsrej-sende

Danmarks Stati-stik

2006 Medium

Festival (overnat-tende)

Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium

Udenlandske en-dagsferie-rejsende

National Undersøgelse Institut for græn-seforskning

2003 Stor

Danske endagsferie-rejsende

Amter Ferie- og forretningsrej-sende

Danmarks Stati-stik

2004 Stor

Dansk endagsforret-ningsrejsende

National Beregnet fra udbudssi-den

Danmarks Stati-stik

2006 Stor

Udlændinges ophold hos familie og ven-ner i Danmark

Amter Ferie- og forretningsrej-sende

Danmarks Stati-stik

2005 Medium

Danskeres ophold familie og venner

Amter Ferie- og forretningsrej-sende

Danmarks Stati-stik

2005 Medium

* Opregnet til 2013-priser.

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller lø-bende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkelt-stående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

40

4.5 Processen omkring tilblivelsen af TSA

Nedenstående figur illustrerer processen omkring tilblivelsen af TSA. Den skal således give indblik i, at de mest aktuelle data for turismeforbrug og afledte effekter forskydes i tid i takt med dataindsamling, bearbejdning, modelkørsel, validering mv. Figur 4.3. Tilblivelsen af endeligt turismesatellitregnskab 2013

41

Bilag

Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013

Region Syddanmark Varde Odense Vejle

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 18.428,4 100,0 2.011,7 100,0 1.732,0 100,0 1.636,5 100,0

Danmark 11.991,8 65,1 717,7 35,7 1.275,7 73,7 1.284,9 78,5

Udlandet 6.436,6 34,9 1.294,0 64,3 456,3 26,3 351,5 21,5

Heraf

Tyskland 3.696,5 20,1 1.139,5 56,6 68,7 4,0 65,6 4,0

Norge 639,0 3,5 45,2 2,2 59,0 3,4 45,1 2,8

Sverige 448,2 2,4 18,0 0,9 26,5 1,5 77,7 4,7

Holland 270,1 1,5 40,2 2,0 13,1 0,8 17,9 1,1

Storbritannien 168,6 0,9 4,3 0,2 29,3 1,7 16,6 1,0

USA 154,0 0,8 0,8 0,0 40,6 2,3 12,7 0,8

Frankrig 91,2 0,5 1,7 0,1 25,1 1,5 2,9 0,2

Schweiz 89,6 0,5 4,7 0,2 16,5 1,0 5,8 0,4

Italien 81,3 0,4 1,2 0,1 7,4 0,4 20,2 1,2

Polen 64,1 0,3 17,5 0,9 6,5 0,4 7,9 0,5

Finland 56,3 0,3 1,3 0,1 3,9 0,2 16,1 1,0

Belgien og Luxembourg 46,5 0,3 0,7 0,0 3,6 0,2 11,4 0,7

Spanien 24,4 0,1 0,3 0,0 3,2 0,2 4,9 0,3

Rusland 23,4 0,1 0,1 0,0 2,9 0,2 0,9 0,1

Japan 12,8 0,1 0,1 0,0 2,5 0,1 0,2 0,0

Canada 10,2 0,1 0,1 0,0 1,7 0,1 2,6 0,2

Østrig 9,6 0,1 0,5 0,0 1,5 0,1 0,5 0,0

Kina 8,7 0,0 0,0 0,0 2,0 0,1 0,5 0,0

Australien 5,7 0,0 0,2 0,0 1,4 0,1 0,1 0,0

Irland 4,8 0,0 0,0 0,0 1,6 0,1 0,1 0,0

Portugal 4,6 0,0 0,0 0,0 1,1 0,1 0,5 0,0

Grækenland 3,0 0,0 0,2 0,0 1,2 0,1 0,1 0,0

Sydkorea 1,7 0,0 0,0 - 0,4 0,0 0,0 0,0

Brasilien 1,4 0,0 0,0 - 0,2 0,0 0,1 0,0

Øvrige Østeuropa 49,1 0,3 0,7 0,0 7,6 0,4 13,1 0,8

Øvrige Europa 253,9 1,4 0,5 0,0 91,1 5,3 15,2 0,9

Øvrige Asien 43,9 0,2 0,0 0,0 12,6 0,7 0,4 0,0

Øvrige Amerika 13,9 0,1 0,0 0,0 2,1 0,1 0,8 0,0

Øvrige lande 159,7 0,9 15,8 0,8 23,0 1,3 11,7 0,7

42

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013

Kolding Sønderborg Tønder Billund

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.427,9 100,0 1.208,8 100,0 1.194,6 100,0 1.285,2 100,0

Danmark 1.063,4 74,5 625,6 51,8 541,2 45,3 771,6 60,0

Udlandet 364,6 25,5 583,2 48,2 653,3 54,7 513,7 40,0

Heraf

Tyskland 111,4 7,8 467,9 38,7 561,4 47,0 29,0 2,3

Norge 49,2 3,4 41,6 3,4 27,1 2,3 144,2 11,2

Sverige 57,4 4,0 16,6 1,4 14,5 1,2 125,5 9,8

Holland 27,2 1,9 11,9 1,0 17,5 1,5 37,6 2,9

Storbritannien 13,9 1,0 6,5 0,5 3,6 0,3 22,5 1,8

USA 11,8 0,8 3,1 0,3 1,5 0,1 21,1 1,6

Frankrig 3,7 0,3 3,1 0,3 1,6 0,1 8,8 0,7

Schweiz 4,6 0,3 4,2 0,3 3,6 0,3 6,0 0,5

Italien 18,6 1,3 1,0 0,1 0,7 0,1 9,7 0,8

Polen 5,1 0,4 1,0 0,1 0,4 0,0 12,3 1,0

Finland 5,4 0,4 0,5 0,0 0,2 0,0 21,9 1,7

Belgien og Luxembourg 10,5 0,7 0,8 0,1 0,7 0,1 5,7 0,4

Spanien 5,3 0,4 0,4 0,0 0,3 0,0 5,5 0,4

Rusland 1,8 0,1 0,6 0,0 0,2 0,0 14,9 1,2

Japan 0,6 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 1,7 0,1

Canada 2,4 0,2 0,2 0,0 0,1 0,0 1,1 0,1

Østrig 0,8 0,1 0,9 0,1 1,1 0,1 1,3 0,1

Kina 1,3 0,1 0,5 0,0 0,2 0,0 2,1 0,2

Australien 0,5 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 2,1 0,2

Irland 0,5 0,0 0,2 0,0 0,3 0,0 0,7 0,1

Portugal 0,2 0,0 0,0 0,0 0,7 0,1 0,8 0,1

Grækenland 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0

Sydkorea 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,1

Brasilien 0,3 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0

Øvrige Østeuropa 6,2 0,4 1,0 0,1 0,3 0,0 14,1 1,1

Øvrige Europa 12,4 0,9 6,8 0,6 3,7 0,3 13,4 1,0

Øvrige Asien 0,3 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 3,4 0,3

Øvrige Amerika 1,4 0,1 0,7 0,1 0,5 0,0 3,0 0,2

Øvrige lande 11,4 0,8 13,1 1,1 12,9 1,1 3,4 0,3

43

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013

Esbjerg Haderslev Middelfart Fredericia

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.095,4 100,0 768,2 100,0 866,2 100,0 733,9 100,0

Danmark 922,1 84,2 405,1 52,7 748,5 86,4 603,9 82,3

Udlandet 173,2 15,8 363,1 47,3 117,7 13,6 129,9 17,7

Heraf

Tyskland 41,0 3,7 276,2 35,9 38,3 4,4 25,6 3,5

Norge 19,6 1,8 30,8 4,0 15,9 1,8 16,8 2,3

Sverige 16,8 1,5 13,8 1,8 7,9 0,9 24,7 3,4

Holland 19,4 1,8 7,5 1,0 12,3 1,4 5,9 0,8

Storbritannien 24,5 2,2 3,6 0,5 4,1 0,5 8,9 1,2

USA 6,9 0,6 2,8 0,4 7,9 0,9 4,3 0,6

Frankrig 3,9 0,4 1,6 0,2 4,4 0,5 1,3 0,2

Schweiz 3,4 0,3 9,1 1,2 3,5 0,4 2,1 0,3

Italien 1,7 0,2 0,1 0,0 0,4 0,1 15,0 2,0

Polen 1,9 0,2 0,7 0,1 0,9 0,1 1,3 0,2

Finland 1,7 0,2 0,1 0,0 0,3 0,0 1,2 0,2

Belgien og Luxembourg 2,4 0,2 0,4 0,1 0,7 0,1 5,1 0,7

Spanien 1,2 0,1 0,1 0,0 0,3 0,0 2,4 0,3

Rusland 0,6 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 0,6 0,1

Japan 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Canada 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 0,2

Østrig 0,6 0,1 1,4 0,2 0,1 0,0 0,2 0,0

Kina 0,6 0,1 0,0 0,0 0,3 0,0 0,3 0,0

Australien 0,3 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0

Irland 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,4 0,1

Portugal 0,7 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,1

Grækenland 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Sydkorea 0,2 0,0 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0,0

Brasilien 0,0 0,0 0,0 - 0,0 - 0,0 -

Øvrige Østeuropa 1,9 0,2 0,7 0,1 0,2 0,0 1,1 0,2

Øvrige Europa 4,5 0,4 3,9 0,5 11,9 1,4 5,7 0,8

Øvrige Asien 8,5 0,8 0,0 0,0 2,4 0,3 0,1 0,0

Øvrige Amerika 3,9 0,4 0,0 0,0 0,1 0,0 0,3 0,0

Øvrige lande 6,1 0,6 9,8 1,3 5,7 0,7 4,5 0,6

44

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013

Aabenraa Langeland Fanø Svendborg

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 669,2 100,0 534,9 100,0 460,4 100,0 579,4 100,0

Danmark 333,6 49,9 363,1 67,9 166,7 36,2 459,1 79,2

Udlandet 335,6 50,1 171,8 32,1 293,7 63,8 120,3 20,8

Heraf

Tyskland 254,9 38,1 126,7 23,7 279,8 60,8 30,9 5,3

Norge 37,8 5,7 8,6 1,6 3,6 0,8 18,1 3,1

Sverige 8,6 1,3 3,4 0,6 1,5 0,3 5,1 0,9

Holland 7,1 1,1 13,0 2,4 2,9 0,6 4,8 0,8

Storbritannien 5,2 0,8 1,4 0,3 0,0 0,0 6,1 1,1

USA 1,2 0,2 1,9 0,3 0,0 0,0 8,5 1,5

Frankrig 2,3 0,3 1,7 0,3 0,0 0,0 7,2 1,2

Schweiz 0,7 0,1 1,4 0,3 0,6 0,1 5,0 0,9

Italien 0,3 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 1,7 0,3

Polen 0,5 0,1 0,4 0,1 0,0 0,0 1,5 0,3

Finland 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,6 0,1

Belgien og Luxembourg 0,7 0,1 0,3 0,0 0,0 0,0 1,2 0,2

Spanien 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0

Rusland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,1 0,0

Japan 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 1,0 0,2

Canada 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,1 0,0

Østrig 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0

Kina 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,3 0,0

Australien 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,2 0,0

Irland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,3 0,1

Portugal 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 0,0

Grækenland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,1 0,0

Sydkorea 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 0,0

Brasilien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 0,0

Øvrige Østeuropa 0,4 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,1

Øvrige Europa 4,4 0,7 4,4 0,8 0,0 0,0 18,6 3,2

Øvrige Asien 0,0 0,0 0,9 0,2 0,0 - 3,6 0,6

Øvrige Amerika 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,5 0,1

Øvrige lande 10,0 1,5 7,7 1,4 5,1 1,1 3,6 0,6

45

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013

Nyborg Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 595,6 100,0 397,4 100,0 316,3 100,0 337,1 100,0

Danmark 514,6 86,4 286,6 72,1 212,5 67,2 257,3 76,3

Udlandet 81,0 13,6 110,7 27,9 103,8 32,8 79,8 23,7

Heraf

Tyskland 20,8 3,5 33,9 8,5 43,6 13,8 22,0 6,5

Norge 12,9 2,2 16,6 4,2 14,5 4,6 9,7 2,9

Sverige 5,5 0,9 3,3 0,8 3,2 1,0 5,3 1,6

Holland 5,4 0,9 6,8 1,7 8,0 2,5 4,9 1,5

Storbritannien 3,5 0,6 5,0 1,2 2,6 0,8 3,6 1,1

USA 5,4 0,9 8,1 2,0 3,8 1,2 5,5 1,6

Frankrig 3,9 0,7 6,1 1,5 3,3 1,0 4,8 1,4

Schweiz 3,5 0,6 6,2 1,6 2,4 0,8 3,4 1,0

Italien 0,8 0,1 0,8 0,2 0,5 0,1 0,4 0,1

Polen 1,0 0,2 1,1 0,3 1,0 0,3 1,6 0,5

Finland 1,0 0,2 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0

Belgien og Luxembourg 1,1 0,2 0,3 0,1 0,2 0,0 0,3 0,1

Spanien 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 0,0

Rusland 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Japan 0,1 0,0 0,2 0,0 5,9 1,9 0,0 -

Canada 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 - 0,0 0,0

Østrig 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Kina 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Australien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Irland 0,1 0,0 0,0 - 0,0 - 0,0 -

Portugal 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Grækenland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Sydkorea 0,0 0,0 0,0 - 0,0 - 0,0 -

Brasilien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 -

Øvrige Østeuropa 0,3 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Øvrige Europa 10,2 1,7 15,7 3,9 8,9 2,8 12,6 3,7

Øvrige Asien 2,0 0,3 3,3 0,8 1,8 0,6 2,6 0,8

Øvrige Amerika 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0

Øvrige lande 2,2 0,4 2,7 0,7 3,7 1,2 2,8 0,8

46

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013

Kerteminde Vejen Ærø

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 244,4 100,0 199,4 100,0 133,9 100,0

Danmark 183,0 74,9 164,1 82,3 91,6 68,4

Udlandet 61,4 25,1 35,3 17,7 42,4 31,6

Heraf

Tyskland 24,9 10,2 9,8 4,9 24,6 18,3

Norge 7,5 3,1 8,5 4,3 6,6 5,0

Sverige 2,8 1,1 8,9 4,5 1,2 0,9

Holland 3,5 1,4 2,6 1,3 0,7 0,5

Storbritannien 2,2 0,9 0,6 0,3 0,8 0,6

USA 3,1 1,3 0,4 0,2 2,5 1,9

Frankrig 2,8 1,1 0,1 0,0 0,9 0,6

Schweiz 2,0 0,8 0,1 0,1 0,7 0,6

Italien 0,3 0,1 0,3 0,2 0,1 0,1

Polen 0,6 0,3 0,6 0,3 0,2 0,1

Finland 0,1 0,0 1,3 0,6 0,0 0,0

Belgien og Luxembourg 0,2 0,1 0,3 0,2 0,1 0,1

Spanien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Rusland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Japan 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0,0

Canada 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0

Østrig 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1

Kina 0,0 - 0,1 0,0 0,0 -

Australien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1

Irland 0,0 - 0,0 0,0 0,1 0,1

Portugal 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -

Grækenland 0,0 - 0,0 0,0 0,0 -

Sydkorea 0,0 - 0,0 0,0 0,0 -

Brasilien 0,0 - 0,0 0,0 0,0 -

Øvrige Østeuropa 0,1 0,0 0,4 0,2 0,0 0,0

Øvrige Europa 7,1 2,9 0,4 0,2 2,2 1,6

Øvrige Asien 1,4 0,6 0,0 0,0 0,4 0,3

Øvrige Amerika 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1

Øvrige lande 2,8 1,2 0,7 0,4 0,8 0,6

47

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2013

I alt Forretningsrejser Ferierejser

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 18.428 100 5.540 100 12.889 100

Danmark 11.992 65 4.957 89 7.035 55

Udlandet 6.437 35 583 11 5.854 45

Heraf Tyskland 3.697 20 51 1 3.645 28

Norge 639 3 74 1 565 4

Sverige 448 2 119 2 329 3

Holland 270 1 37 1 233 2

Storbritannien 169 1 38 1 130 1

USA 154 1 30 1 124 1

Frankrig 91 0 11 0 80 1

Schweiz 90 0 12 0 77 1

Italien 81 0 18 0 64 0

Polen 64 0 27 0 38 0

Finland 56 0 19 0 37 0

Belgien og Luxembourg 47 0 10 0 36 0

Spanien 24 0 5 0 19 0

Rusland 23 0 8 0 15 0

Japan 13 0 8 0 5 0

Canada 10 0 3 0 7 0

Østrig 10 0 4 0 6 0

Kina 9 0 5 0 4 0

Australien 6 0 2 0 3 0

Irland 5 0 2 0 3 0

Portugal 5 0 2 0 3 0

Grækenland 3 0 1 0 2 0

Sydkorea 2 0 1 0 1 0

Brasilien 1 0 1 0 1 0

Øvrige Østeuropa 49 0 26 0 23 0

Øvrige Europa 254 1 37 1 216 2

Øvrige Asien 44 0 11 0 33 0

Øvrige Amerika 14 0 9 0 5 0

Øvrige lande 160 1 11 0 149 1

48

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2013

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2013

Fordeling for

Varde Odense Vejle Kolding Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Regionen Hele

landet

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.

I alt 2.012 100 1.732 100 1.636 100 1.428 100 1.285 100 1.209 100 1.195 100 1.095 100 100 100

Kommercielle 1.646 82 732 42 705 43 635 44 843 66 560 46 713 60 519 47 52 49

Hotel – ferie 70 4 217 13 172 10 131 9 281 22 87 7 109 9 66 6 9 12

Hotel – forretning 79 4 368 21 367 22 273 19 216 17 104 9 53 4 284 26 14 15

Feriecentre 48 2 4 0 2 0 20 1 239 19 23 2 38 3 28 3 3 2

Camping 160 8 44 3 82 5 63 4 95 7 71 6 87 7 61 6 6 4

Vandrerhjem 11 1 19 1 16 1 5 0 0 0 16 1 6 1 21 2 1 1

Lejet feriehus 1.276 63 68 4 63 4 139 10 12 1 215 18 410 34 54 5 17 12

Lystbåde 1 0 3 0 3 0 3 0 0 0 42 4 1 0 2 0 1 1

Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 0 9 1 0 0 1 1

Bondegårde 1 0 9 1 0 0 0 0 0 0 1 0 1 0 1 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0

Ikke-kommercielle 366 18 1.000 58 932 57 793 56 442 34 649 54 482 40 577 53 48 51

Eget feriehus 173 9 14 1 53 3 62 4 7 1 84 7 80 7 15 1 5 7

Lånt sommerhus 69 3 3 0 15 1 15 1 2 0 11 1 11 1 5 0 2 1

Familie/venner 0 0 346 20 227 14 190 13 0 0 124 10 66 6 0 0 10 11

Endagsturister - ferie 67 3 211 12 183 11 209 15 263 20 301 25 256 21 239 22 15 19

Endagsturister - forretning 57 3 425 25 454 28 317 22 169 13 129 11 68 6 318 29 16 13

49

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2013

Middelfart Haderslev Fredericia Aabenraa Nyborg Svendborg Langeland Fanø

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 866 100 768 100 734 100 669 100 596 100 579 100 535 100 460 100

Kommercielle 395 46 306 40 256 35 214 32 256 43 290 50 436 81 353 77

Hotel – ferie 72 8 83 11 58 8 34 5 40 7 70 12 0 0 0 0

Hotel – forretning 196 23 42 5 148 20 50 8 160 27 94 16 0 0 0 0

Feriecentre 13 1 1 0 1 0 10 1 0 0 1 0 8 1 5 1

Camping 43 5 81 11 24 3 64 10 25 4 57 10 29 5 31 7

Vandrerhjem 0 0 7 1 9 1 4 1 0 0 12 2 1 0 0 0

Lejet feriehus 60 7 80 10 13 2 46 7 24 4 31 5 171 32 316 69

Lystbåde 10 1 11 1 3 0 4 1 5 1 24 4 19 4 1 0

Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 208 39 0 0

Bondegårde 1 0 1 0 0 0 1 0 1 0 1 0 0 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 472 54 462 60 477 65 456 68 339 57 289 50 99 19 108 23

Eget feriehus 25 3 62 8 11 1 35 5 15 3 17 3 34 6 65 14

Lånt sommerhus 14 2 8 1 4 0 5 1 8 1 9 1 20 4 25 5

Familie/venner 67 8 91 12 109 15 97 15 58 10 109 19 26 5 0 0

Endagsturister - ferie 77 9 255 33 172 23 270 40 31 5 25 4 20 4 19 4

Endagsturister - forretning 289 33 46 6 183 25 49 7 227 38 130 22 0 0 0 0

50

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2013

Faaborg-Midtfyn Assens Nordfyns Kerteminde Vejen Ærø

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 397 100 337 100 316 100 244 100 199 100 134 100

Kommercielle 201 51 154 46 151 48 110 45 100 50 93 70

Hotel – ferie 77 19 52 15 18 6 20 8 30 15 27 20

Hotel – forretning 28 7 36 11 9 3 13 5 11 5 8 6

Feriecentre 8 2 1 0 11 4 0 0 1 0 0 0

Camping 27 7 23 7 34 11 26 11 5 3 7 5

Vandrerhjem 3 1 2 0 0 0 4 2 11 6 2 1

Lejet feriehus 38 10 34 10 72 23 36 15 18 9 15 12

Lystbåde 19 5 6 2 7 2 10 4 1 0 32 24

Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 23 12 0 0

Bondegårde 1 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Ikke-kommercielle 196 49 183 54 165 52 134 55 100 50 41 30

Eget feriehus 24 6 14 4 52 16 31 13 5 3 6 4

Lånt sommerhus 13 3 7 2 30 10 18 7 1 1 3 2

Familie/venner 95 24 77 23 53 17 43 18 0 0 13 10

Endagsturister - ferie 25 6 33 10 23 7 24 10 83 42 7 5

Endagsturister - forretning 40 10 53 16 6 2 19 8 10 5 12 9

51

Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2013

Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 2.012 100 718 100 1.294 100

Turismeprodukter 491 24 250 35 242 19

Heraf:

Overnatning 149 7 68 9 81 6

Restaurant 191 9 89 12 101 8

Lokal transport 127 6 80 11 47 4

Rejseservice 9 0 6 1 3 0

Kultur og forlystelser 16 1 6 1 10 1

Detailhandel 730 36 312 43 418 32

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 305 15 143 20 162 13

Benzin og andet brændstof 160 8 84 12 77 6

Andet 265 13 85 12 180 14

Andre produkter 790 39 156 22 634 49

Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.732 100 1.276 100 456 100

Turismeprodukter 1.123 65 878 69 245 54

Heraf:

Overnatning 299 17 195 15 104 23

Restaurant 187 11 102 8 85 19

Lokal transport 539 31 506 40 33 7

Rejseservice 78 5 58 5 20 4

Kultur og forlystelser 20 1 17 1 3 1

Detailhandel 410 24 276 22 133 29

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 142 8 84 7 58 13

Benzin og andet brændstof 155 9 136 11 19 4

Andet 112 6 56 4 56 12

Andre produkter 199 12 121 10 78 17

52

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejle, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.636 100 1.285 100 352 100

Turismeprodukter 1.102 67 926 72 176 50

Heraf:

Overnatning 271 17 191 15 80 23

Restaurant 192 12 129 10 63 18

Lokal transport 564 34 539 42 25 7

Rejseservice 49 3 44 3 5 2

Kultur og forlystelser 26 2 23 2 3 1

Detailhandel 302 18 194 15 107 31

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 120 7 75 6 44 13

Benzin og andet brændstof 89 5 67 5 22 6

Andet 93 6 52 4 41 12

Andre produkter 233 14 165 13 68 19

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kolding, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.428 100 1.063 100 365 100

Turismeprodukter 846 59 679 64 167 46

Heraf:

Overnatning 216 15 141 13 75 21

Restaurant 165 12 105 10 60 17

Lokal transport 402 28 379 36 23 6

Rejseservice 36 3 31 3 5 1

Kultur og forlystelser 26 2 24 2 3 1

Detailhandel 317 22 209 20 108 30

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 130 9 85 8 44 12

Benzin og andet brændstof 99 7 77 7 22 6

Andet 89 6 47 4 42 11

Andre produkter 265 19 175 16 90 25

53

Turismeforbruget fordelt på produkter, Billund, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.285 100 772 100 514 100

Turismeprodukter 785 61 458 59 326 64

Heraf:

Overnatning 256 20 104 13 152 30

Restaurant 221 17 118 15 103 20

Lokal transport 262 20 206 27 57 11

Rejseservice 26 2 17 2 9 2

Kultur og forlystelser 20 2 15 2 5 1

Detailhandel 349 27 218 28 131 26

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 95 7 58 7 37 7

Benzin og andet brændstof 171 13 124 16 46 9

Andet 84 7 36 5 48 9

Andre produkter 151 12 95 12 56 11

Turismeforbruget fordelt på produkter, Sønderborg, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.209 100 626 100 583 100

Turismeprodukter 472 39 325 52 146 25

Heraf:

Overnatning 123 10 81 13 42 7

Restaurant 146 12 65 10 81 14

Lokal transport 180 15 162 26 18 3

Rejseservice 13 1 12 2 1 0

Kultur og forlystelser 9 1 5 1 4 1

Detailhandel 466 39 221 35 245 42

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 200 17 92 15 108 19

Benzin og andet brændstof 106 9 73 12 32 6

Andet 160 13 55 9 105 18

Andre produkter 272 22 80 13 192 33

54

Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.195 100 541 100 653 100

Turismeprodukter 380 32 235 43 145 22

Heraf:

Overnatning 112 9 72 13 40 6

Restaurant 132 11 58 11 74 11

Lokal transport 111 9 89 16 22 3

Rejseservice 13 1 9 2 4 1

Kultur og forlystelser 12 1 7 1 5 1

Detailhandel 469 39 219 40 250 38

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 192 16 85 16 107 16

Benzin og andet brændstof 124 10 85 16 39 6

Andet 153 13 48 9 104 16

Andre produkter 346 29 87 16 259 40

Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 1.095 100 922 100 173 100

Turismeprodukter 780 71 666 72 114 66

Heraf:

Overnatning 192 18 129 14 63 36

Restaurant 132 12 109 12 23 13

Lokal transport 389 35 375 41 14 8

Rejseservice 52 5 39 4 13 7

Kultur og forlystelser 15 1 14 1 1 1

Detailhandel 198 18 162 18 36 21

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 48 4 37 4 10 6

Benzin og andet brændstof 115 11 102 11 14 8

Andet 35 3 23 2 12 7

Andre produkter 117 11 95 10 23 13

55

Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 866 100 748 100 118 100

Turismeprodukter 593 68 553 74 41 34

Heraf:

Overnatning 133 15 120 16 14 11

Restaurant 75 9 57 8 18 15

Lokal transport 346 40 341 46 6 5

Rejseservice 29 3 27 4 2 2

Kultur og forlystelser 9 1 8 1 1 1

Detailhandel 172 20 131 17 41 35

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 65 7 46 6 19 16

Benzin og andet brændstof 64 7 58 8 6 5

Andet 43 5 27 4 16 14

Andre produkter 101 12 65 9 36 30

Turismeforbruget fordelt på produkter, Haderslev, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 768 100 405 100 363 100

Turismeprodukter 270 35 174 43 96 26

Heraf:

Overnatning 80 10 55 14 25 7

Restaurant 99 13 45 11 54 15

Lokal transport 71 9 60 15 11 3

Rejseservice 11 1 7 2 3 1

Kultur og forlystelser 8 1 6 1 2 1

Detailhandel 330 43 173 43 157 43

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 140 18 69 17 71 19

Benzin og andet brændstof 84 11 64 16 20 6

Andet 107 14 41 10 66 18

Andre produkter 168 22 58 14 111 30

56

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredericia, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 734 100 604 100 130 100

Turismeprodukter 519 71 453 75 65 50

Heraf:

Overnatning 104 14 76 13 27 21

Restaurant 156 21 130 22 25 19

Lokal transport 227 31 217 36 9 7

Rejseservice 21 3 18 3 3 2

Kultur og forlystelser 11 2 10 2 1 1

Detailhandel 120 16 80 13 40 31

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 39 5 21 4 18 14

Benzin og andet brændstof 47 6 40 7 7 5

Andet 34 5 18 3 15 12

Andre produkter 95 13 71 12 24 19

Turismeforbruget fordelt på produkter, Aabenraa, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 669 100 334 100 336 100

Turismeprodukter 246 37 153 46 93 28

Heraf:

Overnatning 69 10 42 12 28 8

Restaurant 90 14 38 11 52 16

Lokal transport 72 11 63 19 10 3

Rejseservice 7 1 6 2 1 0

Kultur og forlystelser 7 1 5 1 2 1

Detailhandel 281 42 132 40 149 44

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 123 18 55 17 68 20

Benzin og andet brændstof 67 10 49 15 18 5

Andet 91 14 28 8 63 19

Andre produkter 142 21 49 15 94 28

57

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 596 100 515 100 81 100

Turismeprodukter 445 75 410 80 35 43

Heraf:

Overnatning 100 17 85 17 15 18

Restaurant 50 8 36 7 14 18

Lokal transport 271 45 266 52 5 6

Rejseservice 21 3 20 4 1 1

Kultur og forlystelser 4 1 3 1 1 1

Detailhandel 100 17 73 14 27 33

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 41 7 29 6 12 15

Benzin og andet brændstof 33 6 29 6 4 5

Andet 26 4 15 3 11 13

Andre produkter 50 8 31 6 19 23

Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 579 100 459 100 120 100

Turismeprodukter 341 59 296 64 46 38

Heraf:

Overnatning 95 16 80 17 15 13

Restaurant 63 11 42 9 22 18

Lokal transport 163 28 157 34 6 5

Rejseservice 15 3 13 3 2 1

Kultur og forlystelser 5 1 4 1 1 1

Detailhandel 164 28 119 26 45 38

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 71 12 49 11 22 18

Benzin og andet brændstof 42 7 37 8 5 4

Andet 51 9 32 7 18 15

Andre produkter 74 13 45 10 29 24

58

Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 535 100 363 100 172 100

Turismeprodukter 118 22 85 24 32 19

Heraf:

Overnatning 28 5 19 5 9 5

Restaurant 55 10 38 11 16 10

Lokal transport 10 2 4 1 6 3

Rejseservice 0 0 0 0 0 0

Kultur og forlystelser 25 5 24 7 1 1

Detailhandel 191 36 130 36 62 36

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 83 16 57 16 26 15

Benzin og andet brændstof 61 11 51 14 10 6

Andet 47 9 22 6 26 15

Andre produkter 226 42 148 41 78 45

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 460 100 167 100 294 100

Turismeprodukter 73 16 30 18 43 15

Heraf:

Overnatning 10 2 3 2 7 2

Restaurant 45 10 22 13 23 8

Lokal transport 14 3 3 2 10 3

Rejseservice 1 0 0 0 1 0

Kultur og forlystelser 3 1 1 1 2 1

Detailhandel 193 42 93 56 100 34

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 82 18 42 25 39 13

Benzin og andet brændstof 44 10 26 16 17 6

Andet 67 15 24 15 43 15

Andre produkter 195 42 44 26 151 51

59

Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 397 100 287 100 111 100

Turismeprodukter 183 46 142 50 41 37

Heraf:

Overnatning 55 14 45 16 9 9

Restaurant 50 13 31 11 19 17

Lokal transport 57 14 51 18 5 5

Rejseservice 18 5 11 4 7 7

Kultur og forlystelser 4 1 3 1 1 1

Detailhandel 146 37 105 36 41 37

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 62 16 42 15 20 18

Benzin og andet brændstof 38 10 34 12 4 3

Andet 45 11 28 10 17 15

Andre produkter 68 17 40 14 28 26

Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 337 100 257 100 80 100

Turismeprodukter 168 50 141 55 27 34

Heraf:

Overnatning 51 15 42 16 9 11

Restaurant 40 12 25 10 14 18

Lokal transport 69 20 65 25 4 5

Rejseservice 5 1 5 2 0 0

Kultur og forlystelser 4 1 3 1 1 1

Detailhandel 114 34 85 33 30 37

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 47 14 32 12 15 19

Benzin og andet brændstof 35 11 33 13 3 4

Andet 33 10 21 8 12 15

Andre produkter 55 16 32 12 23 28

60

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyns, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 316 100 213 100 104 100

Turismeprodukter 90 29 59 28 32 31

Heraf:

Overnatning 30 9 18 9 11 11

Restaurant 39 12 25 12 14 14

Lokal transport 16 5 11 5 5 5

Rejseservice 2 1 1 1 1 1

Kultur og forlystelser 4 1 3 1 1 1

Detailhandel 147 46 111 52 36 35

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 76 24 59 28 16 16

Benzin og andet brændstof 40 13 35 16 5 5

Andet 31 10 17 8 14 14

Andre produkter 79 25 43 20 36 35

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 244 100 183 100 61 100

Turismeprodukter 92 38 74 41 18 29

Heraf:

Overnatning 28 12 23 13 5 8

Restaurant 32 13 22 12 10 16

Lokal transport 28 11 25 14 3 4

Rejseservice 2 1 2 1 0 0

Kultur og forlystelser 3 1 2 1 0 1

Detailhandel 104 43 80 44 24 40

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 48 20 37 20 12 19

Benzin og andet brændstof 32 13 29 16 3 5

Andet 23 10 14 7 10 16

Andre produkter 48 20 29 16 19 31

61

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejen, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 199 100 164 100 35 100

Turismeprodukter 100 50 74 45 25 71

Heraf:

Overnatning 44 22 24 15 20 56

Restaurant 32 16 29 18 3 8

Lokal transport 17 8 15 9 2 5

Rejseservice 2 1 2 1 1 2

Kultur og forlystelser 5 2 4 3 0 1

Detailhandel 65 32 59 36 6 16

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 15 7 13 8 2 6

Benzin og andet brændstof 41 20 39 24 2 6

Andet 9 5 8 5 2 4

Andre produkter 35 18 31 19 4 13

Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2013

I alt Danskere Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 134 100 92 100 42 100

Turismeprodukter 57 42 44 48 13 31

Heraf:

Overnatning 16 12 12 14 4 9

Restaurant 19 14 13 14 6 15

Lokal transport 17 13 15 17 2 4

Rejseservice 3 2 2 2 1 2

Kultur og forlystelser 1 1 1 1 0 1

Detailhandel 52 39 34 37 18 41

Heraf:

Føde- og drikkevarer samt tobak 19 14 12 13 7 17

Benzin og andet brændstof 11 8 9 10 2 5

Andet 22 16 13 14 9 20

Andre produkter 25 19 14 15 12 27

62

Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner, 2013

Fordeling for

Varde Odense Vejle Kolding Sønderborg Tønder Billund Esbjerg Regionen Hele

landet

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.

I alt 1.246 100 843 100 813 100 744 100 700 100 697 100 681 100 538 100 100 100

Turismeerhverv 189 15 284 34 268 33 227 31 152 22 115 16 242 36 212 39 27 29

Heraf:

Overnatningssteder 40 3 91 11 85 10 63 8 35 5 25 4 81 12 63 12 7 7

Restauranter og værtshuse 79 6 77 9 77 10 65 9 61 9 37 5 85 12 64 12 9 10

Transportvirksomheder 32 3 64 8 56 7 47 6 32 5 26 4 37 6 46 9 6 6

Rejseservice 6 0 19 2 13 2 10 1 6 1 6 1 9 1 13 2 1 1

Kultur, forlystelser og sport 33 3 33 4 37 5 42 6 17 2 22 3 30 4 26 5 4 4

Detailhandel 256 21 144 17 133 16 124 17 165 24 162 23 126 18 74 14 19 20

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 2 0 2 0 2 0 1 0 1 0 1 0 2 0 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 22 2 16 2 17 2 14 2 16 2 16 2 16 2 9 2 2 3

Andre 232 19 126 15 115 14 109 15 148 21 145 21 108 16 63 12 17 17

Andre brancher 801 64 415 49 411 51 393 53 384 55 420 60 313 46 252 47 54 51

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og hus-

leje 338 27 110 13 98 12 104 14 110 16 143 20 75 11 66 12 16 14

Erhvervsservice 85 7 71 8 77 9 68 9 55 8 55 8 64 9 53 10 9 9

Andre 379 30 234 28 236 29 220 30 219 31 223 32 174 26 134 25 29 29

63

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner

Haderslev Middelfart Fredericia Aabenraa Langeland Fanø Svendborg Nyborg Faaborg-Midtfyn

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.

I alt 471 100 436 100 417 100 408 100 389 100 338 100 337 100 301 100 269 100

Turismeerhverv 107 23 144 33 160 38 98 24 100 26 51 15 102 30 106 35 75 28

Heraf:

Overnatningssteder 24 5 45 10 35 8 20 5 7 2 2 1 31 9 36 12 16 6

Restauranter og værtshuse 40 9 33 8 64 15 37 9 24 6 21 6 29 9 24 8 22 8

Transportvirksomheder 22 5 40 9 34 8 23 6 18 5 18 5 27 8 32 11 20 8

Rejseservice 5 1 9 2 7 2 5 1 3 1 3 1 6 2 7 2 7 3

Kultur, forlystelser og sport 15 3 17 4 20 5 13 3 46 12 7 2 9 3 7 2 8 3

Detailhandel 111 23 77 18 61 15 87 21 74 19 67 20 66 20 47 16 56 21

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 11 2 9 2 8 2 10 2 8 2 6 2 7 2 6 2 6 2

Andre 98 21 67 15 52 12 76 19 66 17 60 18 59 17 41 14 49 18

Andre brancher 254 54 215 49 197 47 223 55 216 55 220 65 169 50 148 49 139 51

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og hus-

leje 63 13 53 12 46 11 51 12 68 17 86 26 42 12 35 12 36 13

Erhvervsservice 40 8 44 10 39 9 35 9 33 9 28 8 32 9 32 11 25 9

Andre 151 32 118 27 113 27 137 34 115 29 105 31 95 28 81 27 78 29

64

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner

Nordfyns Assens Kerteminde Vejen Ærø

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 238 100 215 100 190 100 162 100 135 100

Turismeerhverv 56 23 60 28 51 27 57 35 38 28

Heraf:

Overnatningssteder 8 3 14 7 8 4 12 7 5 4

Restauranter og værtshuse 18 8 17 8 16 8 16 10 10 7

Transportvirksomheder 17 7 18 8 18 10 17 10 17 12

Rejseservice 4 1 3 2 4 2 3 2 4 3

Kultur, forlystelser og sport 8 3 7 3 5 3 9 5 3 2

Detailhandel 54 23 44 20 42 22 23 14 26 19

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 0 0 1 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 6 3 5 2 4 2 2 1 2 2

Andre 47 20 38 18 37 19 20 13 23 17

Andre brancher 129 54 112 52 98 51 82 51 71 53

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og hus-

leje 38 16 30 14 26 13 22 14 17 12

Erhvervsservice 22 9 20 9 19 10 17 10 16 11

Andre 69 29 61 28 53 28 43 27 39 29

65

Bilag 2B. Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2013

Fordeling for

Varde Odense Vejle Kolding Sønderborg Tønder Billund Esbjerg Regionen Hele

landet

årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. pct.

I alt 2.254 100 1.809 100 1.747 100 1.531 100 1.511 100 1.363 100 1.485 100 1.134 100 100 100

Turismeerhverv 641 28 903 50 873 50 732 48 564 37 429 31 801 54 626 55 43 44

Heraf:

Overnatningssteder 130 6 272 15 279 16 204 13 124 8 135 10 252 17 207 18 11 11

Restauranter og værtshuse 390 17 436 24 424 24 362 24 348 23 206 15 438 29 278 24 23 22

Transportvirksomheder 48 2 94 5 78 4 65 4 49 3 38 3 54 4 61 5 4 5

Rejseservice 14 1 31 2 31 2 24 2 15 1 15 1 20 1 27 2 2 2

Kultur, forlystelser og sport 60 3 70 4 61 3 77 5 28 2 36 3 38 3 53 5 3 5

Detailhandel 693 31 357 20 320 18 289 19 440 29 410 30 253 17 174 15 23 23

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 1 0 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 39 2 27 2 28 2 24 2 29 2 28 2 26 2 14 1 2 2

Andre 654 29 329 18 291 17 264 17 410 27 381 28 227 15 160 14 21 21

Andre brancher 919 41 549 30 554 32 511 33 507 34 524 38 431 29 334 29 34 33

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og hus-

leje 95 4 31 2 25 1 27 2 26 2 34 3 27 2 17 1 2 2

Erhvervsservice 186 8 152 8 155 9 133 9 124 8 123 9 108 7 103 9 9 8

Andre 638 28 366 20 375 21 351 23 357 24 366 27 295 20 214 19 23 23

66

Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2013

Haderslev Middelfart Fredericia Aabenraa Langeland Fanø Svendborg Nyborg Faaborg-Midtfyn

årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct.

I alt 1.045 100 896 100 989 100 848 100 736 100 618 100 721 100 621 100 590 100

Turismeerhverv 414 40 419 47 588 59 375 44 263 36 155 25 325 45 300 48 255 43

Heraf:

Overnatningssteder 61 6 141 16 131 13 77 9 24 3 6 1 100 14 107 17 66 11

Restauranter og værtshuse 279 27 175 20 353 36 232 27 133 18 101 16 154 21 116 19 130 22

Transportvirksomheder 33 3 57 6 50 5 34 4 29 4 27 4 41 6 46 7 32 5

Rejseservice 13 1 22 2 17 2 11 1 9 1 8 1 15 2 18 3 16 3

Kultur, forlystelser og sport 28 3 24 3 36 4 21 2 68 9 12 2 16 2 13 2 12 2

Detailhandel 290 28 177 20 131 13 183 22 191 26 195 31 164 23 118 19 146 25

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 20 2 15 2 13 1 18 2 13 2 11 2 12 2 9 1 10 2

Andre 270 26 162 18 117 12 165 20 178 24 184 30 152 21 109 18 136 23

Andre brancher 341 33 300 33 270 27 289 34 283 38 269 43 231 32 203 33 190 32

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og hus-

leje 16 2 14 2 12 1 13 2 16 2 26 4 11 1 9 1 9 1

Erhvervsservice 84 8 92 10 77 8 66 8 73 10 59 10 68 9 67 11 53 9

Andre 241 23 195 22 181 18 210 25 194 26 183 30 153 21 128 21 128 22

67

Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2013

Nordfyns Assens Kerteminde Vejen Ærø

årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct.

I alt 500 100 465 100 384 100 378 100 277 100

Turismeerhverv 179 36 202 43 149 39 215 57 103 37

Heraf:

Overnatningssteder 29 6 54 12 19 5 64 17 25 9

Restauranter og værtshuse 105 21 104 22 85 22 104 27 40 14

Transportvirksomheder 26 5 26 6 27 7 24 6 25 9

Rejseservice 9 2 9 2 9 2 9 2 9 3

Kultur, forlystelser og sport 10 2 9 2 8 2 15 4 4 2

Detailhandel 148 30 113 24 104 27 52 14 75 27

Heraf:

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Føde- og drikkevarer samt tobak 8 2 8 2 7 2 4 1 4 1

Andre 140 28 105 23 96 25 48 13 71 26

Andre brancher 173 34 150 32 132 34 111 29 99 36

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og hus-

leje 9 2 8 2 6 2 6 1 4 1

Erhvervsservice 48 10 44 9 39 10 34 9 32 12

Andre 116 23 99 21 86 22 71 19 63 23

68

Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2013

Fordeling for

Varde Odense Vejle Kolding Sønderborg Tønder Billund Esbjerg Regionen Hele landet

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct.

I alt 866 100 599 100 547 100 519 100 506 100 512 100 555 100 380 100 100 100

Personskatter 313 36 231 39 221 40 202 39 187 37 180 35 189 34 144 38 38 38

Statsskatter 102 12 76 13 74 13 67 13 61 12 59 11 62 11 48 12 12 13

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 45 5 33 6 32 6 29 6 27 5 26 5 27 5 21 5 5 5

Kirkeskatter 5 1 3 1 3 1 3 1 3 1 3 1 3 1 2 1 1 1

Kommuneskatter 161 19 119 20 112 21 103 20 96 19 93 18 97 17 74 19 19 19

Vareskatter 552 64 368 61 326 60 317 61 319 63 332 65 366 66 236 62 62 62

Selskabsskatter 42 5 28 5 28 5 27 5 22 4 21 4 41 7 20 5 5 6

Vareafgifter/punktafgifter 164 19 100 17 79 14 85 16 90 18 101 20 105 19 69 18 17 16

Moms/merværdiafgift 346 40 239 40 219 40 206 40 207 41 209 41 220 40 147 39 40 40

69

Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2013

Haderslev Middelfart Fredericia Aabenraa Langeland Fanø Svendborg Nyborg

Faaborg-Midtfyn

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 357 100 301 100 277 100 298 100 286 100 227 100 234 100 195 100 193 100

Personskatter 130 36 120 40 118 43 106 36 101 35 85 37 93 40 83 42 76 39

Statsskatter 42 12 40 13 39 14 35 12 33 12 28 12 30 13 27 14 25 13

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 18 5 17 6 17 6 15 5 14 5 12 5 13 6 12 6 11 6

Kirkeskatter 2 1 2 1 2 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Kommuneskatter 67 19 61 20 60 22 54 18 52 18 43 19 48 20 42 22 39 20

Vareskatter 227 64 182 60 159 57 192 64 184 65 143 63 142 60 112 58 117 61

Selskabsskatter 15 4 19 6 14 5 14 5 17 6 11 5 13 6 12 6 11 6

Vareafgifter/punktafgifter 67 19 47 16 38 14 54 18 61 21 43 19 35 15 26 13 31 16

Moms/merværdiafgift 144 40 115 38 107 39 123 41 106 37 88 39 93 40 75 39 75 39

70

Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2013

Nordfyns Assens Kerteminde Vejen Ærø

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt 176 100 158 100 138 100 117 100 87 100

Personskatter 64 37 60 38 52 38 44 38 37 43

Statsskatter 21 12 20 12 17 13 15 12 12 14

Regionsskatter (sundhedsbidrag) 9 5 9 5 7 5 6 5 5 6

Kirkeskatter 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Kommuneskatter 33 19 31 19 27 19 23 19 19 22

Vareskatter 111 63 99 62 85 62 73 62 50 57

Selskabsskatter 10 6 11 7 8 6 6 5 5 6

Vareafgifter/punktafgifter 32 18 28 17 25 18 23 20 12 13

Moms/merværdiafgift 69 39 60 38 53 38 43 37 33 38