11

Korporatisme og interesseorganisationer. Fællesforelæsning den 23. marts

v/Peter Nedergaard

22

Dagsorden for dagens fællesforelæsning

1. Hvad er korporatisme?2. Korporatisme i Østrig3. Korporatisme under pres4. Korporatisme og pluralisme5. Cases i landbruget og sociale pagter6. Dagens konklusioner

3

Svenske socialdemokrater og LO på samme plakater

3

44

Forslag om ”national samling” i Danmark

5

Fascistisk korporatisme

5

66

Korporatismens fire rødder:

1) 1920’erne og 1930’ernes fascistiske korporatisme. Vigtige samfundsgrupper integreres i staten. Begrebet ”neo-korporatisme” anvendes for at distancere sig fra denne korporatisme.

2) Katolske sociallære. Staten bør inddrage vægtige interesser fra den ikke-statslige sektor á la i middelalderens gilder og laug.

3) Ønsket om national samling efter 2. verdenskrig. Nationale samlingsregeringer dannedes med både højre og venstre side.

4) Socialdemokratisme. Tæt relation mellem fagbevægelsen og de socialdemokratiske partier i flere europæiske lande.

77

Hvad er korporatisme:

Definition på neo-korporatisme (Siaroff):

”Den koordinerede, samarbejdende og systematiske ledelse af en national økonomi i et avanceret industrisamfund og et demokratisk politisk system via staten, centrale fagforbund og arbejdsgivere med henblik på alle tres fordele.”

Afgrænset til korporatismen på arbejdsmarkedet – hvad med korporatismen på andre områder?

88

Siaroff: centrale karakteristika for neo-korporatismen:

1)Strukturelle træk:

a) De fleste lønmodtagere er organiseret i et lille antal magtfulde fagforeninger.

b) Erhvervslivet er domineret af et lille antal magtfulde virksomheder organiseret i magtfulde arbejdsgiversammenslutninger.

c) Lønforhandling mellem fagforeninger og arbejdsgivere er centraliseret.

99

2) Funktionelle roller for organisationerne:

a)Inkorporering af interesseorganisationer i beslutningsprocessen m.h.p. specifikke nationale politikker og input vedr. statsbudgettet.

b) Både arbejdsgivere og fagforeninger har en formel institutionel rolle i f.m. med både politikformuleringen og – implementeringen.

c) Aktørerne skal være i stand til at disciplinere deres medlemmer, således at de kan levere ”varen”.

1010

Opfordringer til korporatisme i Holland og Frankrig

1111

3) Adfærdsmønstret i neo-korporative strukturer:

a) Konsensus om brede fælles sociale værdier, som deles af staten, fagforeninger og arbejdsgivere. Betragter hinanden som sociale partnere.

b) En stærk præference i retning af at få en forhandlet løsning. Vægt på langsigtethed, lavt antal strejker, forhandlet lønpolitik. ”Udveksling” af indrømmelser som middel til at skabe enighed.

1212

4) Favorabel kontekst for korporatismen:

a) En tradition for socialdemokratisk styre.

b) En lille åben økonomi.

c) Høj grad af velfærdsydelser.

d) Høje forventninger til socialpolitikken og lave forventninger til, at der bruges mange midler på forsvaret.

1313

Korporatisme fremmes, hvis holdningen forsvarsudgifter er negativ og holdningen til sociale udgifter er positiv.

1414

Land Korporatismescore Socialdemokratiske eller venstreorienterede partiers andel af regeringsposterne siden 2. verdenskrig

Østrig 5,00 60,7Norge 4,86 73,1Sverige 4,67 76,3Holland 4,00 18,6Danmark 3,55 50,7Tyskland 3,54 24,8Schweiz 3,38 23,8Finland 3,30 33,8Luxembourg 3,00 28,4Island 3,00 31,7Belgien 2,84 27,6Irland 2,00 9,7Frankrig 1,67 24,5Storbritannien 1,65 28,1Portugal 1,50 5,7Italien 1,48 12,4Spanien 1,25 26,0Grækenland 1,00 19,7USA 1,15 -Canada 1,15 -

Rangorden af lande efter korporatisme (Siaroff): Situationen i slutningen af 1990’erne

1515

Konklusion af tabellen på siden før:

1.De korporatistiske kernelande har alle en høj grad socialdemokratisk styre. Undtagelsen er Holland med en kristeligt demokratisk tradition.

2.De ikke-korporatistiske lande findes iblandt de engelsktalende lande og de sydeuropæiske lande.

1616

Korporatisme ”classic” = Korporatisme i Østrig:

1) Det klassiske korporatistiske land. 2) Er modellandet. 3) Gjaldt i hvert fald indtil slutningen af 1990’erne. 4) Siden er situationen ændret p.g.a. mere konfrontatorisk partipolitik og medlemskab af EU.

1717

Aktørerne i Østrigs korporatisme:

1)Alle borgere i arbejde er medlem af et kammer. Vælges via valg. Har en formel ret til at blive konsulteret.

2) Et veludviklet system af frivillige interessegrupper med

centralistiske organisationer i toppen: a) ÖGB (fagforeninger)b) VÖL (industri)

Følgende fire nøglespillere i østrigsk korporatisme (Sozialpartnerschaft):

a) Lønmodtagerkammeret (parti: SPÖ) b) Handelskammeret (parti: ÖVP)c) Landbrugskammeret (parti: ÖVP)d) Fagbevægelsen – ÖGB (parti: SPÖ)

1818

Indholdet af østrigsk korporatisme:

1.Nøgleområderne har været priser og lønninger.

2.Målet har været at tvinge grupper, som ellers ville modarbejde hinanden, til at samarbejde.

3.Mest magtfulde institution: Fælleskommissionen vedr. priser og lønninger (baseret på paritetisk repræsentation mellem repræsentanter fra Arbejderkammeret/ÖGP og Handels- og landbrugskammeret).

4.Hviler samtidig på en bestemt historie og kultur (et decimeret østrig-ungarsk storrige). ”Samling om resterne.”

5.Bedømt som en stor succes i 1960’erne og 1970’erne. Landet havde da højere vækst og velstandsstigninger end resten af Europa.

1919

Generel karakteristik af neo-korporatismen:

Overordnet kendetegn: en ”politisk udveksling” eller ”en social pagt” mellem modstående parter. Noget-for-noget.

Centrale formål: styring af økonomien-instrumenter: indkomstpolitik-mål: inflationsbekæmpelse, undgå arbejdsløshed.

To grundforståelser af neo-korporatismen (Schmitter):Neo-korporatisme 1: Interesserepræsentations-struktur (hvem er med?). Faldende betydning!

-Neo-korporatisme 2: Politisk beslutningsproces (hvordan er interesseorganisatione med?). Voksende betydning!

2020

Neo-korporatismens to nøglevariable:

1) Fagforeningsmedlemskab blandt lønmodtagerne.2) Centralisering af lønforhandlingerne i stærke centrale organisationer.

Hvilken af de to er vigtigst?- Fx har Belgien en højere grad af fagforeningsmedlemskab, men en langt lavere grad af korporatisme end Østrig.- Den vigtigste variabel er således stærke centrale organisationer på arbejdsmarkedet.

2121

Neo-korporatismen under pres

1) Ideologisk pres: Fra keynesiansk til neo-liberal økonomisk politik

– fra statsstyring til markedsstyring.

2) Pres fra voksende servicesektor: Voksende tertiær økonomi = lavere organisationsgrad. Har svækket de traditionelle fagforeninger. Mindre centralisering af lønforhandlingerne.

3) Pres fra ny produktionsmåde: Overgang fra ”fordistisk” til ”post-fordistisk” produktion.

- Mindre forudsigelighed, vanskeligere at planlægge og og sværere at lave brede aftaler på arbejdsmarkedet.

2222

Neo-korporatismen under pres – fortsat

4) Pres fra EU: EU’s stigende betydning, ØMU’ens konvergenskrav mv. har mindsket spillerummet for nationale korporatistiske strukturer. Nationale indflydelseskanaler har mistet betydning til fordel for EU-niveauet.

5) Pres fra internationalisering: Internationalisering af økonomierne. Vanskeligere at lave nationale aftaler på grund af påvirkninger fra globale kapital- og varestrømme.

2323

Korporatismens fald?

Et ”godt vejrsfænomen”? Kun når konjunkturerne er gode? Så er problemstillingen at holde igen på lønstigningerne for at undgå en løn-pris-spiral.

Eller er det snarere et ”uvejrsfænomen”? Fungerer bedst i krisetider, hvor målet er at undgå massearbejdsløshed via gensidige aftaler om løntilbageholdenhed til gengæld for investeringer.

Faktum er, at den fungerede bedst i lande som Østrig og Sverige under både opgangskonjunkturen i 1960’erne og kriseårene i 1970’erne.

2424

To grundlæggende forskellige teorier om samfundsgrupper og politik

Korporatisme: Nøglegrupper er tæt integreret i den formelle politiske proces.

Pluralisme: Nøglegrupper konkurrerer udefra om at lægge pres på de politiske beslutningstagere.

Mellemformer: social partnership, tripartisme, policy netværk.

2525

Alternativet til korporatismen: Pluralismen

1) Både normativ og deskriptiv teori.

2) Normativ teori: En del af grundlaget for det liberale demokrati. Jf. Robert A. Dahl.

3) Deskriptiv teori: En karakteristik af interessegruppeaktiviteten i lande som Storbritannien, Canada og USA. Hvor interessegrupperne presser den politiske elite udefra, ukoordineret og i konkurrence med hinanden.

2626

Hvordan adskiller pluralismen sig fra korporatismen?

1) Pluralistiske interessegrupper har ingen formel institutionel rolle m.h.t. allokeringen af ressourcer og implementeringen af politikker.

2) Pluralistiske interessegrupper er selvskabte, frivillige og ofte i konkurrence med hinanden.

3) Politik karakteriseres ved konfliktprocesser og ikke ved konsensusprocesser, ved skarpe modsætninger og ikke ved samarbejde

2727

Antagelser i pluralismen om interesseorganiseringen

1) Det antages, at det er relativt let for folk at danne interessegrupper og også at få adgang til den politiske proces.

2) Dermed antages også, at de fleste interesser vil være repræsenteret i det politiske system.

3) Hermed anerkendes, at der er forskel på interessegruppernes styrke p.g. a. forskellig opbakning og forskelle m.h.t. ressourcerne.

4) ”Neopluralister” som Charles Lindblom antager, at der er ”store” politiske spørgsmål af en sådan vigtighed, at de fjernes fra den offentlige debat via en kombination af magt og erhvervsinteresser (normalt ingen debat om nationalisering af store virksomheder). Pluralistisk politik drejer sig i stedet om mindre politiske spørgsmål.

2828

Korporatisme-pluralisme kontinuum:

Korporatisme --Trepartssamarbejde/policy netværk— Pluralisme

Fra:Formelle rettigheder og fast repræsentation for interesseorganisationer i lovforberedende og –implementerende organer

Over: Netværk med kombination af formel inddragelse, uformelle netværk og private initiativer

Til: Pluralistisk lobbyisme.

2929

Mod ”mild” korporatisme : policy netværk

1) Hverken ren korporatisme eller ren pluralisme.

2) To stærke tendenser påvirker presser på for, at korporatismen erstattes med netværk: 1) globalisering og 2) europæisering (EU):

A) Globaliseringen gør, at vare- og pengestrømmene vokser på globalt niveau. Verden er blevet én.

B) EU har øget kompetencen og dermed euro-organisationernes indflydelse.

C) EU er blevet er multilevel governance system.

D) EU er en blanding af pluralisme og korporatisme. Kommer til udtryk via en analyse af EU som et policy netværk.

30

EU’s mulitilevel governance system

Kommission

Europa-Parlament

Ministerråd

Euro-organisationer

Regering

Parlament

Nationale interesseorganisationer

Medlemsland

EU

Kilde: Egen fremstilling

3131

Karakteristik af policy netværk

1) Policy netværk = heterogent sæt af personer eller organisationer knyttet sammen i en vedvarende social struktur med potentiale til at påvirke politiske beslutninger af interesse for netværkets medlemmer.

2) Den vigtigste relation i et policy netværk består i den gensidige afhængighed mellem nøgleaktører i netværket og det politiske system.

3) Antagelse: Uformelle regler kan være lige så potente som formelle organisationer (jf. sociologisk institutionalisme). Lige så adfærdsstyrende.

3232

Karakteristik af policy netværk – fortsat:

4) Policy netværk adskiller sig fra korporatistiske strukturer ved, at netværksrelationerne mellem nøgleaktørerne ikke er hierarkiske.

5) Korporatismen opererer med pyramideformede strukturer. Policy netværk ligner et spindelvæv.

6) Policy netværk slår bro mellem pluralistiske og korporatistiske modeller af det politiske system.

3333

Eksempler på policy netværk: Tripartisme – trepartssamarbejde

1) Fx Irlands ”Programme for National Recovery” i 1980’erne.2) Britiske ”social Contracts” i 1970’erne.3) Ungarske ”interressekordinationsråd”.4) EU’s sociale dialog – Val Duchessedialogen.

En svagere afglans af korporatisme. Ofte alene konsultation. Ikke aftaleimplementering.

3434

Case: Landmændenes policy netværk i EU

1)CAP er en af EU’s hovedhjørnestene. Har spillet en strategisk rolle i EU-samarbejdet.

2)Baggrunden var ønsket om at danne tværnationale policy netværk mellem landmænd i EU. Presse for integration.

3)Fik formel adgang til EU’s beslutningsstruktur vedr. landbrugspolitikken.

3535

Landmændenes policy netværk – fortsat

4) Kunne se ud som korporatisme, men der mangler en modstående formel rolle for en social partner. Derfor er det rigtigere at betragte dem som policy netværk.

5) Udøvede samtidig konstant formelt pres på beslutningsprocessen i retning af støtte til landbruget i EU.

6) Gradvis medførte GATT/ WTO forhandlingerne, EU’s udvidelse og miljø/forbrugerinteresserne, at landmændenes policy netværk svækkedes. Modsatrettede policy netværk.

Case: Nye former for korporatisme: Socialpagterne

36

De nye sociale pagter 1.De nye sociale pagter i mange europæiske lande (i Danmark i forbindelse med trepartsforhandlingerne om ”kvalitetsreformen”): drejer sig om makroøkonomisk styring eller makroøkonomiske reformer (fx om uddannelse).

2.Reformer af velfærdsstaten har været nødvendige i Europa uanset regeringernes farve. I den forbindelse har korporatistiske socialpagter, trepartsforhandlinger osv. været anvendt.

37

3. Sociale pagter har drejet sig om forbedret konkurrenceevne, fleksibilitet og makroøkonomisk stabilitet. Ofte via sektoraftaler = har øget netværkskarakteren af den moderne korporatisme.

4. Sociale pagter er kommet til at dække helt nye områder. Er ikke længere kun indkomstpolitikker, men også længerevarende reformer af socialpolitikken. Korporatismen har gjort det lettere at indgå aftalerne.

5. Der har været en tendens til, at de mest længerevarende socialpagter (fx dem i Portugal og Irland) har været underkastet konstant genforhandling. Det har til dels kompenseret for landenes manglende korporatistiske traditioner.

38

Forudsætningerne for succesfulde socialpagter i europæiske lande:1) Indhold: Indebærer en løsning på visse fordelingskonflikter mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.2) Procedure: De sociale partnere må være ligeligt repræsenteret i processen.

Konsekvenserne har været:1.Øget gensidig politisk læring i landene.2. Tilpasning af de nationale politikker.3.Sammenknytning af arbejdsmarkedspolitikken til andre politikområder.4.Gjort reformer politisk acceptable.

Korporatisme har således spillet en rolle i de senere år forstået som Phillippe Schmitters neokorporatisme 2 (= the system of policy making). Har spillet en rolle som proces snarere end som struktur.

39

Dagens konklusioner1) Neo-korporatismen har forskellige rødder. Men

adskiller sig herfra ved at bygge ubetinget på demokrati og markedsøkonomi.

2) Neo-korporatismen har sit udspring i studiet af forskellige indretninger af arbejdsmarkedet i de europæiske lande. Men der findes også korporatisme på andre policy områder.

40

Dagens konklusioner - fortsat

3) Neo-korporatismens centrale træk:

a) Aktørerne er organiseret i centraliserede interesseorganisationer.

b)Disse interesseorgaisationer er inkorporeret i beslutningsprocessen.

c) Der er bred konsensus i samfundet om korporatismens mål og metoder.

d) Lande med stærke socialdemorkatier har mest korporatisme

41

Dagens konklusioner - fortsat4) Siden 1990’erne har neo-korporatismen været under

stigende pres:

a) Ideologisk: Dominansen af neo-liberal økonomisk politik med vægt på markedsstyring.

b) Branchemæssigt: Svækkelse af erhvervssektorer, hvor fagforeninger står stærkt.

c) På grund af EU: Nationale beslutningsstrukturer har afgivet magt til EU-niveauet.

d) Internationalisering: Sværere at styre nationale økonomier p.g.a. internationalisering.

42

Dagens konklusioner- fortsat

5) Efter korporatismen – hvad så?

a) Pluralisme? – Interesseorganisationer, der presser på uden formel inddragelse.

b) Policy netværk? – Inddragelse af interessegrupper i løsere policy netværk. Ligner situtionen på EU-niveau.

c) Ny-korporatisme? – Har den dybe økonomiske krise delegitimeret neo-liberalismen, så man tyer til en ny form for korporatisme?