Kvalitetsrapport - Ringsted€¦ · Web viewG:\WORD\Kvalitetsrapporter\rapport 0708\Kvalitetsrapport 0708 Virksomhedsplan 0809 endelig rettet version 2.doc Indholdsfortegnelse

$Page 1: Kvalitetsrapport - Ringsted€¦ · Web viewG:\WORD\Kvalitetsrapporter\rapport 0708\Kvalitetsrapport 0708 Virksomhedsplan 0809 endelig rettet version 2.doc Indholdsfortegnelse$
Ringsted Kommune

Virksomhedsrapport

Kvalitetsrapport

for skolevæsenet

2007/2008

og

virksomhedsplan

for skolerne for

2008/2009

/tt/file_convert/5e3ee0c097024c2aa568d0b2/document.doc

1

IndholdsfortegnelseSide

Forord, afgrænsning og metode 31.0 Skolernes ydre rammer, personale og brugere 42.0 Rammebetingelser – mål og rammer 142.2-2.4 Skolernes økonomiske rammer 06/07 og 07/08 142.5 Skolernes tilbud af undervisning 152.6 Antal spor pr. klassetrin 162.7 Antal elever der modtager specialundervisning og dansk 2 undervisning 162.8 Elever i skolefritidsordning 172.9 De gennemsnitlige udgifter pr. elev 182.10 Resurser afsat til specialpædagogiske bistand og dansk 2 undervisning 202.11 Antal elever pr. klasse 202.12 Antal elever pr. lærer 202.13 Elevernes fravær 222.14 Antal elever pr. nyere computer m. internetopkobling 232.15 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 232.16 Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 242.17 Planlagte timer 252.18 Gennemførte timer 252.19 Omfang af undervisning varetaget af liniefagsuddannede lærere 262.20 Omfang af specialundervisning varetaget af liniefagsuddannede lærere 272.21 Omfang af dansk 2 undervisning varetaget af liniefagsuddannede lærere 282.22 Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling 293.0 Oplysninger vedr. specialundervisning og elever i specialklasser 294.1 Opgørelse over elevvandringer som følge af det frie skolevalg 324.2 Oplysninger om særlige kommunalt besluttede indsatsområder 335.1-5.5 Den pædagogiske udvikling – redegørelse fra de enkelte skoler 346.1 Resultater - karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver 606.2 Resultater af de obligatoriske nationale tests 606.3 Redeg. hvis det faglige resultat har givet anledning til ledelsesmæs. disp. 606.4 Redegørelse for læsescreening foråret 2008 626.5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 646.6 Oplysninger om hvordan specialundervisningselever klarer sig 657.1 Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 687.2 Vurdering af det faglige niveau 737.3 Oplysninger om opfølgning på den seneste rapport 748.1 Samlet beskrivelse af skolevæsenet 748.2 Samlet redegørelse for hvilken vægt der er lagt på kvalitetsindikatorer 769.0 Skolernes beskrivelse af planer for at opfylde de politiske udmeldte mål 7610.0 Skolernes beskrivelse af egne visioner 8311.0 Skolernes beskrivelse af nye mål valgt af skolen 9212.0 ”Jokeren” 103Bilag 1 Elevtal i de enkelte klasser 108Bilag 2 Planlagte timer 115

2

ForordMed ændringen af folkeskoleloven i 2006, blev det fastlagt, at der årligt skal udarbejdes en kvalitetsrapport og at denne skal drøftes i Byrådet, der skal tage stilling til den og evt. opfølgning herpå.Forinden drøftelsen i Byrådet, skal der indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne.Hvis rapporten viser, at det faglige niveau på en eller flere skoler ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes handlingsplaner mhp. at forbedre niveauet.Inden en evt. handlingsplan drøftes i Byrådet, skal der indhentes udtalelser fra de relevante skolebestyrelser.

Kvalitetsrapporten og evt. handlingsplaner samt skolebestyrelsernes udtalelser herom, skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Efter godkendelse af Børne- og Undervisningsudvalget er nærværende rapport samarbejdet med skolernes virksomhedsplan for skoleåret 2008/2009 til en samlet virksomhedsrapport.

AfgrænsningBekendtgørelse 162 af 22/02/2007 fastlægger formål, indhold, krav til udformning, rammebetingelser tidsfrister m.v..

Rapporten skal samlet beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau og de foranstaltninger Byrådet måtte have iværksat som opfølgning på den seneste rapport.

I forbindelse med stillingtagen til forrige (første) rapport, besluttede Byrådet ingen handlingsplaner mhp. forbedring af det faglige niveau.På baggrund af evaluering af forrige rapport, er indholdskravene præciseret og suppleret med en række empiriske oplysninger.

Kvalitetsrapporten er i år suppleret med afsnit, der tager afsæt i kommunens koncept for virksomhedsplaner.Nærværende virksomhedsrapport er således ét samlet dokument indeholdende kvalitetsrapporten og skolernes virksomhedsplaner. Skolerne udarbejder ikke yderligere dokumenter vedr. evaluering af skoleåret 07/08 og planer for skoleåret 08/09 til det politiske og til det administrative niveau.

Skolerne har, set i lyset af kommunens udbredte decentralisering med selvforvaltende enheder, fået betydelige frihedsgrader mhp. indberetning af grunddata til denne rapport.

MetodeNærværende dokument er besluttet tilvejebragt ved at skolerne, efter en manual, indsender oplysninger til skoleafdelingen, som så efterfølgende har sammenskrevet dokumentet.Virksomhedsrapporten kan således læses som et dokument indeholdende en beskrivelse af skolerne, en række bekendtgørelsesfastlagte oplysninger suppleret med skolerne afsnit til beskrivelse af virksomheden det kommende skoleår.

God læselyst!

3

1.0

Skolernes ydre rammer, personale og brugereI det følgende afsnit beskriver de 14 skoler, som dokumentet omfatter, skolens ydre rammer, deres personale og brugere.

Allindelille skoleVi har 120 elever fordelt på 8 klassetrin. For øjeblikket har vi 7 elever fra asylcenter Avnstrup. Til skolen hører der en SFO børnehave med 34 børn og en SFO1 og 2 med 69 børn. Vi har 11 lærere ansat med en normering på 10,2 samt en skoleleder. I SFO har vi 4 pædagogmedhjælpere og 7 pædagoger.

Skolen er beliggende i skønne naturomgivelser midt mellem 2 landsbyer. Til skolen hører et stort grønt område med et bålhus, der bruges både af skole og SFO. Skolen bruger det som udeværksted i vores værkstedsfag. SFO bruger det både i børnehaven og SFO 1 og 2.

Vi har på skolen et meget tæt skole/hjemsamarbejde, som bygger på principper udfærdiget af skolebestyrelsen.

Al kommunikation mellem skole og hjem foregår på forældreintra og elevintra. Vi har i indeværende skoleår udarbejdet nogle regler for intern kommunikation og på baggrund af dem vil vi lave regler for ekstern kommunikation i samarbejde med skolebestyrelsen. Vi har et meget fint udbygget IT netværk med få elever om hver maskine.

Skolen har i dette skoleår haft 9 elever fra asylcenter Avnstrup. De to har fået opholdstilladelse, så pt. har vi 7 elever. Disse elever er en stor gevinst for vores børn, da vores elever får indblik i en helt anden verden og kultur. Det giver også vores elever en større forståelse for andre kulturer.

Vores skole er en gammel institution, som blev indviet den 2. september 1908. Vore bygninger er af forskellig alder. Vi har en ny børnehave og en ny bygning med to lokaler. Vi har kun to deciderede faglokaler til sløjd og hjemkundskab, ellers bruges lokalerne til hjemklasselokaler, så vore lokaler udnyttes optimalt. Vores lokaler benyttes også af 4H og idrætsforeningen om eftermiddagen og aftenen. Lokalrådet arrangerer madbikse med kulturelle arrangementer på skolen, så skolen fungerer som et lokalt kulturcenter.

AsgårdsskolenAsgårdsskolen er en folkeskole med:- 170 elever i 0.-7.klasse fra skoledistriktet- centerklasserække med 124 normaltbegavede elever 0.-10. klasse med specifikke sprog/tale-

vanskeligheder og/eller bevægehandicap med det mål at tilgodese integration mellem center- og distriktselever. Eleverne kommer fra Region Sjælland, Region Nordsjælland og Region København. Skolen er selvvisiterende.

- SFO bestående af en del for 80 distriktselever, en del for op til 18 centerelever i fritiden og en del i skoletiden for alle centerelever til dækning af mellemtimer – med fælles ledelse

- personale bestående af 55 lærere heraf 11 talepædagoger, 3 børnehaveklasseledere, 1 centerleder, 1 administrativ afdelingsleder og 1 skoleleder, 1 SFO-leder, 1 SFO-souschef og 8

4

pædagoger samt 16 pædagogmedhjælpere, 5 ergoterapeuter og en afdelingsleder, 6 fysioterapeuter og 1 afdelingsleder, 1 pedel, 3 sekretærer samt op til 6 personer ansat i særlige jobforhold samt studerende i alle afdelinger.

- 6.700 kvadratmeter, varmtvandsbassin, fysio- og ergoterapiafdeling, omsorgsafdeling og halcenterafdelingen er en takstfinansieret virksomhed, der drives af Ringsted Kommune på vegne kommuner i Region Sjælland, der har børn til vor målgruppe.

Benløse SkoleYdre rammer:Benløse skole fremstår som en velholdt bygning. Her kan nævnes at skolen har fået et nyt fysiklokale, og i indeværende år har fået varmeanlægget totalt udskiftet.De få store udestående problemer kan nævnes:

Udskiftning af asbestlofter i store dele af skolen, Eternittaget på hallen er gammelt, Hal gulvet er kan ikke klare flere afslibninger

Personale:Skolens personale består af ca. 70 personer, 40 lærere, 23 sfo-medarbejdere, 2 sekretærer og 5 servic og hal medarbejdere.I lærergruppen er der gennem de sidste 6 år sker et generationsskifte, således at de 60% er nyansatte. Der er dog fortsat i skoleåret 08/09 2 på aldersreduktion.

Brugere:Skolen har i undervisningstiden ca. 500 brugere, og tallet er steget i dette år, og vil sandsynligvis fortsætte med at stige pga udbygning af boliger i området.I sfo-1 og 2 går der tilsammen ca. 250 børn.Om aftenen og i week-enderne er der mange fritidsbrugere af skolens idrætsfaciliteter, og i ferier anvendes skolen ofte til internatophold.

DagmarskolenDe ydre rammer: Dagmarskolen er en kommunal folkeskole, der har til huse på Vestervej 11. Den er distriktsskole for en del af Ringsted by. Den rummer modtageklasser og specialklasser for hele kommunen og har som "decentralt tilbud" oprettet en tale-sprog-kuvøse-klasse for elever på 0. – 3. klassetrin.Skolen har forventeligt pr. 1/8 2008 578 elever fordelt på 34 klasser. 522 elever går i 23 distriktsklasser, 39 elever går i 7 specialklasser, 12 elever går i 3 modtageklasser og 5 elever går i sprogklassen.

Personalet: De godt 80 medarbejdere er fordelt således: 50 lærere og pædagoger i undervisningsdelen, 23 pædagoger i fritidsdelen, 2 medarbejdere har administrativt arbejde og 2 fungerer som servicemedarbejdere. Dagmarskolens servicemedarbejdere servicerer også Heldagsskolen.Ledelsen er 5 personer, henholdsvis skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder for specialklasserne, SFO-leder og serviceleder.

Brugerne: 578 elever fordelt på 295 piger og 283 drenge fra 430 hjem og deres 696 forældre.

5

Samarbejdspartnere: Skolen samarbejder bredt med kommunens øvrige enheder.Særligt formaliseret samarbejde sker med:Daginstitutioner Benediktegårdens Børnehave, Børnehuset Kastaniehaven, Fristedet og Klostermarkens Børnehus - om brobygning mellem børnehave og skole.Kildeskolen og Nordbakkeskolen om brobygning fra 7. til 8. klasse. Nordbakkeskolens 7. klasser undervises i hjemkundskab på Dagmarskolen.PPR om undersøgelse, sparring, vejledning og rådgivning i forhold til elever med skoleproblemer.Børne- og Familieafdelingen om børn med trivsels- og familiemæssige problemer.2U.SSP.Heldagsskolen - fælles servicemedarbejder og sekretær.Baneskolen.Børne- og ungerådgivningen, sundhedsplejen, skoler og dagtilbud i distrikt Dagmar via distriktsrådet.Desuden har skolen ad hoc samarbejde med:Børnehaver udenfor distriktet, der leverer børn til skolen.Skoler vi får tilflyttere fra eller leverer fraflyttere til.De praktiserende læger i forbindelse med bekymringsbørn.Ungdomsuddannelsesinstitutioner om brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.Kulturinstitutioner.Musikskolen.Det frivillige foreningsliv.

NordbakkeskolenNordbakkeskolen ligger i Nordrup by i et område med vekslende landbrug og landsbyer. De centrale bymiljøer ses i Ørslev, Nordrup samt Sneslev. Skolens nærområde er udlagt som grunde og vil anbringe skolen fra en placering lige uden for Nordrup by til en placering i byen. Skolen ligger i umiddelbar tilknytning til Nordruphallen med tilhørende idrætsanlæg og Nordrup børnehus.Nordbakkeskolen er i dag 2-sporet skole fra børnehaveklasse til og med 7. klasse. Der er 255 børn i skoledelen og 180 børn i SFO. Børnene kommer fra alle dele af skoledistriktet med de fleste børn fra Ørslev by, Nordrup by og landområderne. Nordbakkeskolen fremstår efter omfattende renovering i 2007 som en tidssvarende og vedligeholdt skole. Centreret omkring Mediatek og EDB område ligger åbne klassemiljøer og fællesområder for henholdsvis 2.,3.-4.,5.-6.,7. klasserne. Børnehaveklasserne og 1. klasser har til huse i egne bygninger. Skolen har faglokaler for sløjd, billedkunst, natur/teknik og fysik samt musik og håndarbejde. Hjemkundskab gennemføres på skolen i åbent køkkenområde. Der er på skolen et antal mødelokaler og stort fællesrum for medarbejderne.SFO deler lokaler med skolen sådan at SFO 1. råder over egne lokaler i bygning der støder op til indskolingen, og SFO 2 bruger klasselokaler og fællesområder for de børn der har klasser i området i den nye tilbygning.Organisatorisk er skolen delt i en skole- og en SFOdel med skolelederen som daglig leder. Der er et udbygget samarbejde mellem skole og SFO baseret på teamledelse, teamorganisering lokaledeling og fælles samarbejdsområde, fælles værdigrundlag og fælles mål. Ledelsen udgøres af 1 skoleleder, 1 viseskoleleder, 1 afdelingsleder samt en leder af SFO og en souschef. Alle i ledergruppen arbejder

6

med institutionens kærneydelser. Medarbejderstaben består af 14 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 8 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere samt skolesekretær og serviceleder og –medarbejder i teknisk service afdeling.Institutionen arbejder sammen med Nordrup-Farendløse idrætsforening om brug af hal samt indkøb af udstyr. Vi samarbejder med Lokalrådet for Nordrup omkring indretning af et grønt område Marielunden.

Sdr. ParkskolenSdr. Parkskolens motto er:

”For den enkelte og fællesskabet” Vi opfatter det som værdifuldt At det enkelte barn oplever vide rammer for udvikling og læring At det enkelte barn føler ansvar for sig selv og helheden At det enkelte barn oplever skolen som en demokratisk arbejdsplads

SkoledistriktetOmfatter området syd for jernbanen. Vi slutter ved åen og vest for Næstvedvej og mod øster er vi omgrænset af Åen.

Sdr. Parkskolens distrikt for børnehaveklasse til og med 9. klasse kendetegnes af både alment- og socialt etageboligbyggeri samt parcel- og rækkehuse.

Distriktets sociale- og økonomiske status afspejles i kommunens vægtede ressourcetildelingsmodel for skoleområdet. Det kan konstateres, at skolens befolkningsprofil adskiller sig fra de øvrige distrikter. Skolen får derfor tildelt større ressourcer end de øvrige skoler.

Skolen er taget i brug over tre etaper i 1971, 1973 og 1976, og senest i 2004 blev Ahornhallen med multisal og hal indviet.

Ahornhallen bliver , ud over skolen, brugt af 1100 mennesker om ugen. Fra dagplejen til ældresagen. Fra folkedans til mavedans, samt mange forskellige sportsgrene.

Status pr. juni 2008 Distriktsskolen (0. – 9. klasse) 283 børn fordelt på 19 klasser incl. 1 obs-lignende-klasse,

Pusterummet og ”Skiftesporet” for børn fra 0. til 3.klasse med sociale og emotionelle vanskeligheder, samt tre L-klasser for børn med faglige vanskeligheder. Spor 2, som er for overbygningselever med andre behov og Tænkeboblen, som imødekommer unges behov for samtale med en voksen om problemer som ligger i periferien af det skolemæssige.

Kontaktklasserne (1.–10. klasse) 36 børn fordelt på 5 klasser. Disse elever har Aspergers syndrom.

Centerklasserne (0.– 9. klasse) 55 børn fordelt på 10 klasser. Disse elever er hørehandicappede i forskellig grad.

7

10. klassecenter for Ringsted Kommune: 120 unge fordelt på fem linier: Idrætslinie, Fit for Life, Kreativ Linie, Medielinien, Praktisk Linie og international linie. Se også under pkt. 10.klassecenter.

Total (distrikt + center + 10. klassecenter) 503 børn og unge SFO-1 og 2, Myretuen og Bikuben (distriktsbørn) 117 børn fordelt i 4 basisgrupper herunder en

gruppe for skolens Aspergerelever. SFO-1, Krudtuglen (centerbørn) 32 børn fordelt i 2 basisgrupper

Medarbejdere pr. februar 2007 I alt 130 personer fordelt på: pædagogisk personale, 123 medarbejdere teknisk og administrativt personale, 10 medarbejdere

SøholmskolenRammerSøholmskolen ligger i landsbyen Jystrup i Ringsted Kommune og er opført i 1955. I 1990´erne har skolen fået rådighed over to lærerboliger, som efter ombygning anvendes til skolefritidsordning. I 2000 er der på skolen opført en tilbygning med to store klasselokaler. Tilbygningen binder skole og sfo sammen og anvendes af disse i fællesskab. I 1994 opførte skolen og en række forældre og borgere i Jystrup i fællesskab Musikhuset, som anvendes til musikundervisning i skolen, af Ringsted Musikskole og af frivillige brugere. Søholmskolen ligger midt i "det grønne", og det søges udnyttet til mange udendørs aktiviteter både i skole- og sfo-tiden. Skolens synlige grønne vartegn er et 90 kvadratmeter stort solcelleanlæg finansieret af midler fra Undervisningsministeriet, Energistyrelsen og Ringsted Kommune.

BrugereSøholmskolen har 211 børn, hvoraf ca.140 går i fritidsordning. Forældrene er altid meget velkomne på Søholmskolen. Skolebestyrelsen er aktiv i mange sammenhænge og i mange udvalg. Klasserne har forældreråd, og forældre og medarbejdere mødes på forældremøder og ved forældresamtaler. Klasserepræsentanterne i klasserådene mødes to gange årligt med skolebestyrelsen.Elevrådet støttes i at være et synligt og aktivt organ for børnene. Børnenes medbestemmelse i undervisningen og i samværet udbygges gradvist. Der er indført en årlig undervisningsmiljødag, hvor elevrådet i et par timer står i spidsen for udarbejdelse af den årlige undervisningsmiljøvurdering.Skolen stiller lokaler til rådighed for bl.a. Ringsted Musikskole, Jystrup Aftenskole og Jystrup Idrætsforening.

PersonalePersonalet består af skoleleder, 16 lærere, 13 sfo-medarbejdere, en pedel og en sekretær, i alt 32 ansatte. Skolelederen er leder af både undervisnings- og fritidsdel og har til at bistå sig i dette arbejde en souschef, en sfo-leder og en sfo-souschef.

TraditionerPå Søholmskolen værnes der om traditioner som den daglige morgensamling, fastelavn, juleklippedag, skolefest, lejrskoler i 5.og 7.klasse, lejrskole for hele skolen og totalteater. Musikken har både i det daglige og ved festlige lejligheder en stor plads på Søholmskolen.

8

Kværkeby SkoleRammer

Kværkeby skole ligger udenfor Kværkeby i Ringsted kommune. Skolen er centrum for mange af lokalområdets aktiviteter, idet lokalerne udenfor skoletid er til rådighed for lokalsamfundets forenings- og kulturliv.

Kværkeby skole er en mindre landdistriktsskole, hvor områdets børn fra 3 års-alderen kan gå i vores børnehave med en førskolegruppe. Efter 7. klasse fortsætter de fleste af skolens elever på overbygningsskolen i Vigersted sammen med elever fra Søholmskolen.

Børnehaven består af ca. 40 børn. Der er ca.90 børn fra bh.kl-6.kl i SFO og ca. 130 elever på skolen.

Skolen er opført i 1957. I 1997 blev en ny bygning taget i brug. Denne rummer en børnehave for ca. 40 børn.

I 2002 opførtes endnu en ny bygning. Denne bygning rummer medarbejderrum, administration, skolebibliotek og to møderum.

Personale

Personalet består af skoleleder, børnehaveklasseleder, 10 lærere, hvoraf den ene er stedfortræder, SFO-leder og souschef, 4 pædagogmedhjælpere, 7 pædagoger, skolesekretær, teknisk serviceleder og teknisk servicemedarbejder.

Samarbejdspartnere

- forældre

- forvaltninger og politikere i Ringsted Kommune

- andre skoler og institutioner i Ringsted Kommune

- foreninger og privatpersoner i Kværkeby

Kildeskolen:De ydre rammer:Kildeskolen er beliggende i landsbyen Gyrstinge tæt på skov, sø og åbent land. Skolen modtager elever fra den vestlige del af Ringsted.Skolens hovedbygning er opført i 1954. I 1999 er der foretaget en tilbygning til den tidligere førstelærerbolig og i 2001 en større tilbygning i forbindelse med hovedbygningen. Desuden findes to pavilloner med henholdsvis 2 og 3 lokaler. En del af Gyrstinge Præstegård anvendes til skolefritidsordning. Endvidere er en tidligere pedelbolig tilknyttet skolen – her har Gyrstinge Idrætsforening klublokaler.Kildeskolen har rådighed over boldbaner, SFO-have, børnehavens have og den tidligere præstegårdshave – grønne områder, som benyttes flittigt i såvel skole som SFO-tid.Personalet:

9

Kildeskolen beskæftiger 27 fastansatte. Skolelederen er leder af og ansvarlig for såvel undervisnings- som fritids/daginstitutionsdelen. Til at varetage den daglige ledelse af fritids/daginstitutionsdelen er der ansat en SFO-leder. Skolelederen, SFO-lederen og souschefen for SFO udgør skolens ledelsesteam. Der er ansat 12 lærere, 13 SFO- medarbejdere (de fleste på deltid), en sekretær og en teknisk serviceleder på Kildeskolen.Brugerne:Kildeskolen har 115 børn fra børnehaveklassen – 7. klasse, hvoraf 80 går i fritidsordning Desuden har vi i foråret 2008 cirka 40 børn i børnehaveafsnittet og 11 børn i eftermiddagsmodul i forbindelse med samarbejdet med Ringsted Skovbørnehave.Kildeskolens virke bygger på vores værdigrundlag. Formulering af værdigrundlag er revideret i foråret 2006. Værdierne udmøntes i dagligdagen og er grundlag for vores mål, handleplaner og principper.Værdigrundlaget lægger op til et tæt og åbent forældresamarbejde og vi forsøger at holde et højt informationsniveau, blandt andet gennem nyhedsbreve og forældremøder. Vi har en aktiv og engageret skolebestyrelse, som er med til at præge udviklingen på Kildeskolen.Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger og har etableret faste samarbejdsrutiner mellem undervisningen og SFO (inklusiv førskoleafsnittet).Skolens idrætsanlæg og gymnastiksal benyttes flittigt af Gyrstinge idrætsforening.

Valdemarskolen Ydre rammer Valdemarskolen er en ældre byskole med skoledistrikt i byområdet. På skolen, der bygningsmæssigt er meget sammensat, er klasserne/årgangene pt.

fordelt på følgende måde: I pavillonbygningerne er 0. – 3. årgang (søjlerne) med tilhørende sfo´er, i portbygningen er 4.-5. årgang, på nær en enkelt 4. klasse som af pladsmæssige hensyn er i pavillon A, og aulabygningen rummer de ældre årgange og en række faglokaler.

Skolens legeområder har gennemgået en udvikling og giver nu gode muligheder for børnenes udfoldelse i pauser og frikvarterer.

Skolens grønne områder er små, men den korte afstand til Lystanlægget, Ringstedhallerne og kommunens idrætsanlæg giver gode aktivitetsmuligheder.

Skolen er gennem årene blevet moderniseret af flere omgange, så den nu er en blanding af nye og ældre lokaler. Alle klasser har eget hjemmelokale.

Personale Skolen har et personale på ca. 120 personer, heraf 75 ansat i skoledelen, 5 teknisk-

administrative medarbejde og resten med tilknytning til fritidsdelen. Skolelederen er leder af både undervisnings- og fritidsdelen. Skolens ledelsesteam

består af skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder, SFO – leder og – souschef for SFO 1 internt på skolen, SFO – leder for SFO 2 eksternt på Opalen, samt en leder af skolens sekretariat.

Brugere Skolen har klasser fra 0. til 9. årgang, i alt 780 børn, hvoraf 150 er tosprogede. Derudover har skolen et undervisningssamarbejde med Ringsted Børn og Unge

Center.

10

Der er på skolen skolefritidsordninger (SFO 1) for elevgruppen fra 0. kl. til 3. kl. og eksternt en SFO 2 for de elever der er tilmeldt fra 4 klasse og opefter.

Modersmålsundervisning for elever fra hele Ringsted Kommune foregår på skolen i eftermiddagstimerne.

Skolen stiller lokaler til rådighed for brugere i henhold til fritidsloven, såvel om aftenen som i weekender.

Samarbejdspartnere forældre forvaltninger og politikere i Ringsted Kommune andre skoler og institutioner i Ringsted Kommune foreninger Børn og Unge Centret

Vetterslev Høm SkoleRammerVetterslev-Høm Skole ligger i landlige omgivelser midt mellem Vetterslev og Høm.Skolens hovedbygning med klasselokaler, skolekøkken, sløjdsal og gymnastiksal er opført i 1943 samtidig med de to lærerboliger, som i dag er bygget om til henholdsvis kontor og lærerværelse samt bibliotek og edb-lokale. Siden er skolen blevet udbygget med 2 klasselokaler og 1 musiklokale. I 1980 fik skolen en helt ny bygning med fællesrum, faglokale og klasselokaler. Denne bygning er i dag indskolingsbygning og sfo 1, samtidig med at faglokalet også bruges til billedkunst og natur/teknik.I en pavillon findes et klasselokale, håndarbejdslokale, sfo-værksted og sfo'ens kontor. På de store udendørsarealer findes boldbaner, en mooncarbane, en bål- og snitteplads, 2 legepladser samt et amfiteater.

PersonaleVetterslev-Høm skole har et samlet personale på 24 personer. Skolelederen er leder af både undervisnings- og fritidsdelen. Skolelederen har, til at bistå sig i arbejdet, en viceinspektør, en sfo-leder og en sfo-souschef.Derudover er der 11 lærere, 1 børnehaveklasseleder, 2 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere og en studerende, 1 sekretær samt 1 serviceleder.

BrugereVetterslev-Høm skole har ca.150 børn hvoraf ca. 85 går i sfo. Skole- og fritidsdelen arbejder tæt sammen og benytter hinandens lokaler. Hver klasse har tilknyttet en pædagogisk medarbejder fra sfo’en, som deltager i formøder og én årlig forældresamtale.

Sfo'en og klasserne har forældreråd. Forældre og medarbejdere mødes på forældremøder, ved forældresamtaler samt ved fester, koncerter og kulturelle arrangementer på skolen.Skolen har et elevråd bestående af elever fra 3. - 7. klasse. Elevrådet er elevernes talerør og fungerer som bindeled mellem elever og bestyrelse. Skolen har også et elevsikkerhedsråd, som beskæftiger sig med elevernes trivsel og sikkerhed.Skolen stiller lokaler til rådighed for Vetterslev-Høm Gymnastikforening.

11

Vigersted SkoleVigersted Skole ligger i landsbyen Vigersted i Ringsted Kommune omkring 11 kilometer øst for Ringsted by.Vigersted Skoles ældste del er opført i 1962 og i 1979 blev skolen væsentligt udvidet med to afdelinger og faglokaler. I 1979 blev der desuden opført en sportshal i forbindelse med skolen. Skolen har siden 2002 haft et areal på Bjergvej stillet til rådighed. Arealet ligger lige op af Humleore Skovdistrikt og bruges især af de yngste elever til naturfaglige aktiviteter og som ekskursionsmål.I 2003 overtog skolen Vigersted Børnehaves tidligere lokaler på Snekkerupvej 2 og 4. Bygningen på Snekkerupvej 2 er indrettet til SFO og bruges nu af SFO2. Bygningen på Snekkerupvej 4 er indrettet til to grupper i a-afdelingen (Vigersted Skoles tilbud til børn med Autismespektrumforstyrrelser). PersonaleVigersted Skole har et personale på cirka 54 personer. Skolelederen er leder af både undervisningsdelen og fritidsdelen. Skolens øvrige ledelse består af viceinspektøren, SFO-lederen, og afdelingslederen i A-afdelingen. Det øvrige personale er 27 lærere, 18 pædagoger, en teknisk serviceleder, to teknisk servicemedarbejdere og to sekretærer.BrugereSkolen har cirka 260 børn fra lokalområderne. Heraf går de 91 i fritidsordningen. Eleverne i 0.-7. klasse kommer fra Vigersted skoledistrikt, og eleverne i 8.-9. klasserne kommer fra skoledistrikterne i Vigersted, Kværkeby og Jystrup, idet Vigersted Skole er overbygningsskole for disse tre områder.Vigersted Skole har desuden en specialafdeling for 21 elever med Autisme-Spektrum-Forstyrrelser (ASF), i daglig tale kaldet A-huset. Afdelingen var tidligere en amtslig centerafdeling, men er nu en del Ringsted Kommunes specialiserede tilbud. Eleverne undervises dels i en bygning tæt ved skolen og dels i lokaler på selve skolen. Begge steder er lokalerne søgt indrettet, så de tilgodeser elevernes handicap.

Skolen lægger vægt på gode relationer til forældrene. Alle klasser har 2-4 kontaktforældre og SFO har et forældreråd, SFO-rådet. Skolebestyrelsen er aktiv og engageret og præger udviklingen på skolen i dialog med skolens ledelse og personale. Skolebestyrelsen har udpeget kontaktpersoner, som deltager i klassernes forældremøder og SFO-rådet. Repræsentanter fra bestyrelsen deltager desuden i skolerelaterede aktiviteter i lokalområdet.Repræsentanter fra skolebestyrelsen samarbejder med forældrerepræsentanterne fra 7. klasserne på Vigersted skole, Kværkeby Skole og Søholmskolen om de ældste elevers sociale udvikling.Repræsentanter fra skolebestyrelsen samarbejder desuden med repræsentanter fra Vigersted Børnehus om overgangen fra børnehave til Skole.

Elevrådet har nedsat en elevsikkerhedsgruppe, som sammen med skolelederen og lærernes sikkerhedsrepræsentant undersøger og sikrer elevernes undervisningsmiljø. Elevrådet støttes i medbestemmelse og står for forskellige elevarrangementer i løbet af et skoleår.

Skolens bygninger benyttes af Ringsted Musikskole, 4H, og Ungdomsklubben.Vigerstedhallen og tilhørende fodboldbaner benyttes af idrætsforeningerne i Vigersted, Kværkeby, Jystrup og Allindelille samt DGI og Dansk Håndboldforbund.

12

ÅdalskolenÅdalskolen er en specialskole i Ringsted Kommune. Skolen er beliggende i den sydlige udkant af Ringsted, i grønne omgivelser og med udsigt ud over Ådalen.Ådalskolen, og det integrerede fritidshjem Kvædehuset, råder over mere end 3600m2 lokaler. Bygningerne er nye og velindrettede til vores arbejde med børn og unge. Dog nærmer elevtallet sig en størrelse, hvor kapaciteten i bygningerne har svært ved at dække behovet.Udearealerne er fremragende. Smukke grønne områder med integreret idrætshandicaplegeplads og en helt unik sammenhæng til den omkringliggende Ådal.Ådalskolen tilbyder undervisning efter Folkeskolelovens §20 stk. 2, for elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte. Alle elever har det fælles grundlag, at de har generelle indlæringsvanskeligheder. Mange af eleverne har i tilknytning til dette, et fysisk eller psykisk handicap.Skolens økonomi er baseret på opkrævning af takst for de indskrevne elever. Betalingen påhviler den kommune, der visiterer eleven til Ådalskolen. Skolen optager elever fra alle kommuner, der visiterer elever til skolegang her.På skolen er det vores daglige glæde og udfordring at møde nogle dejlige børn / elever og nogle engagerede forældre. Vores medarbejdere er meget kompetente og veluddannede og har stor erfaring i at skabe målrettet undervisning udvikling for eleverne. I vores undervisning arbejder vi intensivt med elevernes kommunikative, faglige og sociale kompetencer samt med træning og udvikling af elevernes evne til selvhjulpenhed.De særlige kvaliteter og store fremskridt vi opnår i arbejdet med vores elever, lader sig ikke beskrive i resultater for afgangsprøver i Folkeskolen. Ingen af vores elever har mulighed for at gennemføre en afgangsprøve i Folkeskolen. Alle vores elever afslutter deres skolegang med at udarbejde og fremlægge en projektopgave.

De mange specialfagligheder og kompetencer som personalet rummer, den videndelende virksomhedskultur og personalets vilje og evne til at efteruddanne sig, er væsentlige forudsætninger for at vedligeholde vores kvaliteter og faglige ekspertise. Hvis der er brug for uddybende kommentarer eller forklaringer, er vi glade for at blive kontaktet.

Det er vores oplevelse, at ”Kvalitetsrapporten” er et nyttigt værktøj til opsamling af og debat om mål og rammer for den kommunale folkeskole. Vi besvarer materialet så fyldestgørende som vi kan ud fra Ådalskolens og elevernes særlige kvaliteter. Vi beder læseren om at huske dette vilkår ved læsning af rapporten.

13

2.

RammebetingelserMålMålsætningen for skoleområdet er beskrevet i kommunens Børn og Unge Politik – se http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Undervisning/~/media/Filer/BoernOgKulturforvaltningen/Maalsaetninger/BoerneOgUngepolitik.ashx

RammerI denne rapport forstås rammer som de resursemæssige og styringsmæssige rammer lovgivningen og Byrådet har fastsat og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet.I afsnit 2.2-2.4 redegøres der for de resursemæssige rammer.De styringsmæssige rammer fremgår af folkeskoleloven og Ringsted kommunes styrelsesvedtægt se http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Undervisning/FolkeskolerOgSFO/Styrelsesvedtaegt.aspx

2.2, 2.3 og 2.4Skolernes økonomiske rammer 06/07 og 07/08:

Skole Grundtildeling til lærere , ledelse og administration (udmelding 2007 celle 139*5/12 + udmelding 2008 celle 120*7/12)+ Supplerende tildeling (udmelding 2007 celle 167:182 + udmelding 2008 celle 152:165)+ elevvariabel tildeling (grundbeløb: 27.176 + 2.060 kr. pr. elev i 0.-7. kl. + 2.421 kr. pr. elev i 8.-10 kl. (beløb beregnet som vejet gennemsnit))

(06/07-tallet i parentes)

Tildeling til SFO:Løn (tildeling i styresystemet ark (Time- og kronebudget) række 129, løn for 2007+ Børnevariable (tildeling i styresystemet ark (time- og kronebudget) række 125, børnevariabel for 2007

(Kildeskolen, Allindelille skole og Kværkeby skole eksl tildeling til førskoleafsnittet)

Udgifter til børn i centrale og decentrale tilbud samt opholdsstederBrutto.(Skolen udfylder)

*

Indtægter vedr. særlige tilbud til andre skoler i Ringsted kommune (for salg af ydelse) i kr.Brutto.(Skolen udfylder)*

Allindelille skole 5.075.946(4.759.633)

2.032.161 661.156 (6/7)290.417 (7/8)

0 (06/07)

Asgårdsskolen - distrikt 6.344.058(6.069.735)

2.327.184 324.597 83.000

- centeret 29.041.329 (2008)(28.026.994) (2007)

1.490.182 0 942.615

14

http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Undervisning/FolkeskolerOgSFO/Styrelsesvedtaegt.aspx

http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Undervisning/FolkeskolerOgSFO/Styrelsesvedtaegt.aspx

http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Undervisning/~/media/Filer/BoernOgKulturforvaltningen/Maalsaetninger/BoerneOgUngepolitik.ashx

http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Undervisning/~/media/Filer/BoernOgKulturforvaltningen/Maalsaetninger/BoerneOgUngepolitik.ashx

Benløse skole 18.504.623(17.236.636)

6.467.732 1.757.788 45.000

Dagmarskolen 19.868.316(19.150.630)

6.917.390 2.210.000 7.225.000

Heldagsskolen 5.671.584 (2008)(5.416.213) (2007)

0 0 0

Kildeskolen 4.946.629(4.692.977)

2.324.526 254.542 0

Kværkeby skole 5.110.250(5.672.123)

2.396.605 624.263 0

Nordbakkeskolen 9.059.693(8.764.210)

4.238.685 343.164 0

Sdr. Parkskolen - distrikt 15.590.611(19.709.721)

3.853.305 1.824.942 3.431.666

- centeret 12.335.951 (2008)(11.525.629) (2007)

1.680.514 0 5.148.731

10. klassecenteret 4.229.789(3.659.249)

0 0 0

Søholmskolen 6.650.025(6.462.194)

3.555.838 0 0

Valdemarskolen 30.397.167(29.069.681)

11.979.928 4.808.585 1.407.167

Vetterslev Høm skole 5.697.667(5.799.047)

2.364.671 355.750 0

Vigersted skole - distrikt 10.418.353(9.782.340)

2.291.339 870.000 21.000

- centeret 5.956.445(2008)(5.739.117) (2007)

2.646.555 0 5.200.000

Ådalskolen 23.778.812 (2008)(21.346.437)

0 0 0

* Skoler der visiterer egne elever til tilbud på egen skole, skal både udgifts- og indtægtsføre disse.

2.5Skolerne tilbyder undervisning på disse klassetrin:

Skole Klassetrin Klassetrin for særligt uv.tilbud (mangler udfyldes af skolen)

Allindelille skole Bh.kl.-7. kl.Asgårdsskolen Bh.kl.-7. kl. Center: bh.kl.-10 kl.Benløse skole Bh.kl.-9.kl.Dagmarskolen Bh.kl.-9.kl. Spec.kl.: bh.kl.-10. kl.

Modtagekl. bh.kl.-10.kl.Sprogkl. bh.kl.-3.kl.

Heldagsskolen (bh.kl) 1.-7. klasse (8.kl.)Kildeskolen Bh.kl.-7. kl.Kværkeby skole Bh.kl.-7. kl.Nordbakkeskolen Bh.kl.-7. kl.

15

Sdr. Parkskolen Bh.kl.-9.kl. + 10. klassecenter Center bh.kl.-10. kl.Søholmskolen Bh.kl.-7. kl.Valdemarskolen Bh.kl.-9.kl. N-klasse: 1.-5. kl.Vetterslev Høm skole Bh.kl.-7. kl.Vigersted skole Bh.kl.-9.kl. A-klasser: 0.-10 kl.Ådalskolen Bh.kl.-10 (11.) klasse

2.6Antal spor pr. klassetrinSe bilag 1

2.7Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i 06/07 og 07/08

Skole Elever pr. 5.9.2006 og 5.9.2007

Ud over elevtallet i kolonne 1, har skolen visiteret nedenstående antal elever specialpædagogisk bistand i specialklasser på en anden skole

Pr. 5.9. 2007 og 5.9. 2008

Elever der modtog undervisning i dansk som andetsprog(Oplyses af skolen efter konkret optælling v. afslutn. af skoleårene 06/07 og 07/08)

Allindelille skole 125 / 120 5 / 2 0 / 0Benløse skole 470 / 484 0 / 17 17 / 14Kildeskolen 107 / 115 0 / 1 0Kværkeby skole 161 / 122 5 / 11 0Nordbakkeskolen 262 / 257 0 0Søholmskolen 204 / 208 0 0Vetterslev Høm Skole 166 / 155 0 2Vigersted skole 282 / 272 21* / 21 * 0 / 0Dagmarskolen 565 / 553 57 / 46 28Valdemarskolen 758 / 772 24 / 22 71 / 75Sdr. Parkskolen 521 / 496 88* / 86* 157 / 153Asgårdsskolen 273 / 287 107* / 116* 7Heldagsskolen 17 / 21 21 0Ådalskolen / 96 96*Total 3.884 / 3.958 260 /256* På Asgårdsskolen, Ådalskolen og Vigersted skole angiver elevtallet i specialklasserne antallet af specialundervisningselever (tidligere benævnt vidtgående specialundervisningselever) henvist fra egen skole, fra andre skoler i kommunen og fra andre kommuner. Det samme gælder Sdr. Parkskolen, der herudover også underviser elever fra kommunen i K-klasser (elever i det lettere autisme spektrum).

16

På Dagmarskolen og Valdemarskolen angiver elevtallet i specialklasser elever fra egen skole og elever henvist fra andre af kommunens skoler.På Heldagsskolen undervises kun elever henvist fra andre af kommunens skoler

2.8Andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes pr. 1.1.2007 og 1.1.2008:

Andelen af elever i SFO ift. det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne udbydes – i %.(Hvis SFO-2 angives tallet herfor i parentes)Opgjort pr. 1. januar 2007 og 1. januar 2008

Allindelille skole 99,8 (56) / 99,98 (44)Benløse skole 97,1 (68) / 94 (54)Kildeskolen 92 (48) / 99 (46)Kværkeby skole 95 (29) / 93 (41)Nordbakkeskolen 92 (52) / 92 (42)Søholmskolen 97 (56) / 90 (41)Vetterslev Høm Skole 91,6 (33) / 87 (24)Vigersted skole 92,4 (43) / 92 (42)- centeret 100 / 100Dagmarskolen 98 (32) / 95 (37)Valdemarskolen 99,6 (70) / 95,6 (58,6)Sdr. Parkskolen 72,4 (25) / 78,4 (23)- centeret 88,6 / 62,9Asgårdsskolen 93 / 97,5- centeret 20 / 17Ådalskolen (fritidshjemmet Kvædehuset)

84 / 83

17

2.9De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort for den enkelte skole og for det samlede skolevæsen i 07/08:

Skole Skolens gennemsnitlige udgift pr. elev (Beløb i pkt. 2.7) første kolonne, delt med det elevtal, der ligger til grund for udmeldingen i skoleåret.

Allindelille skole 41.606

Asgårdsskolen 37.762

Asgårdsskolen -center 259.298

Benløse skole 36.284

Dagmarskolen 35.928

Heldagsskolen 270.071

Kildeskolen 43.775

Kværkeby skole 32.758

Nordbakkeskolen 33.554

Sdr. Parkskolen 44.166

Sdr. Parkskolen – 10. kl. 40.284

Sdr. Parkskolen - center 224.290

Søholmskolen 32.439

Valdemarskolen 38.477

Vetterslev Høm skole 33.320

Vigersted skole 39.614

Vigersted skole – A-hus 283.640

Ådalskolen 246.566

Skolevæsenets gennemsnitlige udgift pr. elev Summen af første talkolonne i pkt 2.7) + budget på konto 3.04 – minus 35 %, som PPR skønnes at anvende til andet end skoler – delt med summen af elever, der ligger til grund for budgettildelingen i skoleåret)

Almindelige skoler: 39.089

Specialskoler: 251.689 (center Asgård og Sdr. Park, Heldagss og A-hus)

18

Udgifter pr. elev i 2007

44.00046.00048.00050.00052.00054.00056.00058.000

Ringsted

Hele land

etKøge

Roskild

e

Holbæk

Faxe

Sorø

Næstv

ed

Diagrammet viser nettoudgiften pr. normalklasseelev iflg. Velfærdsministeriets nøgletal for Ringsted, hele landet og de omkringliggende kommuner.

I nøgletallet indgår alle udgifter bogført under folkeskoler. I tabellen overfor (pkt. 2.9) som viser gennemsnitsudgifter i Ringsted Kommunes egne skoler er kun medtaget direkte elevvariable udgifter. Forskellen mellem de to nøgletal udgøres af ejendomsudgifter og fællesudgifter.

Ejendomsudgifter = vedligeholdelse, el, vand, varme, rengøring, skatter og forsikringer.Fællesudgifter = konsulenter, pension til tjenestemænd, udviklingsprojekter og betaling for undervisning på opholdssteder.

Nedenstående opstilling er fra Velfærdsministeriet – De kommunale Nøgletal.2006 2007 2008

Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig253 Greve 253 56.664 55.821 56.507259 Køge 259 55.028 57.783 59.529265 Roskilde 265 56.889 60.946 60.946269 Solrød 269 52.777 55.882 58.012306 Odsherred 306 56.453 59.363 61.443316 Holbæk 316 52.549 55.299 58.106320 Faxe 320 51.166 54.981 56.221326 Kalundborg 326 54.922 57.535 60.930329 Ringsted 329 57.817 58.502 58.379330 Slagelse 330 55.571 58.136 58.605336 Stevns 336 53.009 55.550 55.579340 Sorø 340 56.744 59.991 58.730350 Lejre 350 58.728 56.040 56.777360 Lolland 360 57.255 60.882 68.870370 Næstved 370 52.222 55.883 56.531376 Guldborgsund 376 53.798 56.245 54.901390 Vordingborg 390 50.948 56.553 55.620Gennemsnit 54.759 57.451 58.624

19

Data til og med 2007 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Beskrivelse: Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Kommentar: Bemærk fra 2007 er bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet.

Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Kilde: Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen BEF1.

2.10Resurser afsat samlet for kommunen til hhv. specialpædagogisk bistand og undervisning i dansk som andetsprog i 06/07 og 07/08:

Resurser til specialpædagogisk bistand (Budget i skoleåret på konto 3.08 gruppering 090 02, betaling for vidtgående specialundervisning i egen og andre kommuner)

25.276.069 kr. i 06/07 23.540.190 kr. i 07/08

Resurser til undervisning i dansk som andetsprog (Pulje til tosprogede som fordeles efter antal tosprogede på den enkelte skole (2,753 mio.kr.) + budget til modersmålsundervisning på Valdemarskolen og Sdr Parkskolen (0,620 mio.kr.)

3.352.513 kr. i 06/07 3.373.000 Kr. i 07/08

2.11Antal elever pr. klasse (pr. 5.9.2007): Se bilag 1

2.12Antal elever pr. lærer i 06/07 og 07/08:

UNI-C er kilde til nedenstående tabel.For elev/lærer ratioen pr. 5. sept. 2007 er specialklasseelever samt lærernes og ledernes tid anvendt på specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet. Specialklasseundervisning er fratrukket, da elev-lærer forholdet er levere end i normalklasser. Hvis man ikke tager højde for det, bliver billedet skævt for skoler med mange specialklasseelever.I elevtallet indgår alle elever fra 1.-10 klasse eksklusiv elever i specialklasser.Antallet af årsværk er beregnet ud fra det samlede resurseforbrug (tidsforbrug) for lærerne samt den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra er trukket den tid der anvendes til spevialundervisning i specialklasser, da specialklasseeleverne ikke indgår i elevtallet.Den samlede tid deles med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. Derefter deles antalle af elever ,ed antallet af beregnede fuldtidsansatte.

20

http://www.statistikbanken.dk/

http://www.statistikbanken.dk/

http://www.dst.dk/

Elev/lærer-ratioen er kun beregnet for folkeskoler og kun for de folkeskoler, som har indberettet både elev- og resursetal.

NB: Tallene for Ådalskolen og Heldagsskolen er beregnet og opgivet af skolen selv.

Det er forgæves fra Sdr. Parkskolen forsøgt kvalificeret i UNI-C, hvorfor skolens elev/lærerratio er som den er.Det må formodes, at nedenstående tal for Sdr. Parkskolen og Asgårdsskolen er tilvejebragt på et upræcist grundlag.

institutions_navn

Elever_pr_lærer i 2006

Elever pr. lærer i 2007

Allindelille Skole 13,9 11,7Benløse Skole 15 13,5Kildeskolen 11,2 10Kværkeby Skole 15,9 10,8Nordbakkeskolen 15,8

14,2

Søholmskolen 16,2 13,9Vetterslev-Høm Skole 17

12,4

Vigersted Skole 11,4 11,3Dagmarskolen 13 11,1Valdemarskolen 14,3 12,1Sdr. Parkskolen 8,7 6,3Asgårdsskolen 5,5 4,1

Ådalskolen 2,7

3,1

Heldagsskolen 6,3

5,3

21

2.13Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister for skoleåret 07/08:Fraværet er angivet i % udregnet efter antal fraværsdage (hhv. pga. sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær) for skolen, divideret med det samlede elevtal for skolen gange med 200 skoledage - for skoleåret 07/08.Og fravær (hhv pga. sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær) for skolen angivet som gennemsnitlig antal sygedage pr. elev for skoleåret 07/08.

Skole Fravær pga. sygdom i %

Ulovligtfravær i %

Lovligt fravær i %

I altFravær i %

Sygefravær gnsntl.antalfraværsdage pr. elev pr.år

Ulovligtfravær gnsntl.antalfraværsdage pr. elev pr.år

Lovligtfravær gnsntl.antalfraværsdage pr. elev pr.år

I altfraværgnsntl.antal fraværsdage pr. elev pr. år

Allindelille skole 2,7 0,1 1,4 4,2 5,6 0,2 2,8 8,6Asgårdsskolen 4,2 0,1 2,2 6,5 8,2 0,2 4,5 12,9Benløse Skole 3,5 0,5 1,0 5,0 7,0 1,1 2,0 10,1Dagmarskolen 4,2 1,5 1,6 7,3 8,4 3,1 3,2 14,7Kildeskolen 3,3 0,1 1,1 4,5 6,7 0,3 2,2 9,2Kværkeby skole 2,8 0,5 1,6 4,9 5,7 1,0 3,2 9,9Nordbakkeskolen 2,1 1,0 1,5 4,6 4,2 2,1 3,0 9,3Sdr. Parkskolen(uden 10 klasse)

3,9 1,2 1,8 6,9 7,8 2,4 3,7 13,9

Søholmskolen 4,5 0,05 1,45 6 9,1 0,1 2,9 12,0Valdemarskolen 5,4 0,8 1,4 7,6 10,9 1,6 2,9 15,4Vetterslev Høm Sk. 3,3 0,6 1,5 5,4 6,7 1,2 3,1 11,0Vigersted Skole 3,7 0,5 1,5 5,7 7,4 1,0 3,1 11,5

22

Total for skolerne 4,0 0,7 1,5 6,2 8,0 1,4 3,0 12,4

Heldagsskolen 6,1 0,0 3,0 9,1 12,2 0,0 6,0 18,2Ådalskolen 3,1 1,9 1,6 6,6 6,2 3,8 3,2 13,2

2.14Antal elever pr. nyere computer (under 5 år gamle) med internetopkobling pr. 31.12 2006 og 31.12.2007:

Antal elever pr. nyere computere (under 5 år gamle) med internetopkobling Pr. 31.12.2006

Antal elever pr. nyere computere (under 5 år gamle) med internetopkobling Pr. 31.12.2007

Allindelille skole 3,0 2,7Benløse skole 5,2 4,2Kildeskolen 3,6 3,5Kværkeby skole 4,5 3,9Nordbakkeskolen 4,2 4,2Søholmskolen 4,3 2,9Vetterslev Høm Skole 3,6 2,7Vigersted skole 3,4 2,4Dagmarskolen 3,5 3,4Valdemarskolen 4,9 3,6Sdr. Parkskolen 3,6 2,8Asgårdsskolen 1,8 1,6Ådalskolen 1,5 1,1Heldagsskolen 2,0 2,0

2.15Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (kalenderårene 2006 og 2007):

23

Skole Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (samlet for skolen) (kto. 64 (uv.midler)+ kto.66 (elevaktiviteter+skolebibl.) i kroner.Kalenderåret 2006

Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (samlet for skolen) (kto. 64 (uv.midler)+ kto.66 (elevaktiviteter+skolebibl.) i kroner.Kalenderåret 2007

NB. Computere konteres som inventar.

Allindelille skole 1.098 1.770Benløse skole 3.028 2.796Heldagsskolen 6.864 7.140Kildeskolen 1.725 1.740Kværkeby skole 1.621 1.371Nordbakkeskolen 1.939 1.601Søholmskolen 1.518 1.641Vetterslev Høm Skole 1.790 1.712Vigersted skole 2.700 1.634Centeret 4.100 3.315Dagmarskolen 3.213 2.722Valdemarskolen 1.762 2.220Sdr. Parkskolen 1.937 1.998Centeret 2.347 2.392Asgårdsskolen 681 775Centeret 4.546 5.461Ådalskolen 7.506 10.528

Note: ovenstående tal kan pga. forskellig konteringspraksis være vanskeligt sammenlignelige.

2.16

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i 06/07 og 07/08:(der anvendes det udvidede undervisningsbegreb = den tid lærerne er sammen med eleverne enten i form af undervisning eller i form af andre kompetencegivende aktiviteter)

Skole Andel_af lærernes arbejdstid

Andel_af lærernes arbejdstid

24

brugt_på_undervisning i % år 2006/07*

brugt_på_undervisning i % år 2007/08*

Allindelille Skole 33 35,9Benløse Skole 34,3 34,6Kildeskolen 34,2 33,5Kværkeby Skole 34,2 33,2Nordbakkeskolen 33,1 36,6Søholmskolen 37,5 35,3Vetterslev-Høm Skole 36,3

34,7

Vigersted Skole *40,8 *40,4Dagmarskolen 34,5 35,2Valdemarskolen 34,9 35,7Sdr. Parkskolen 29,5 33,2Asgårdsskolen 34,6 34,9Gennemsnit 34,7 35,3Heldagsskolen 45,7 45,7(Der er ikke indberettet tal fra Ådalskolen)Andelen af lærernes arbejdstid der er anvendt til undervisning er beregnet på baggrund af tiden brugt til undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning, individuel tid, ledelsestid ferie og fridage).Beregnet på baggrund af skolernes planlagte resursetid pr. 5.9.07 for skoleårene 06/07 og 07/08* tallene er fremkommet på baggrund af fejlindberetning.

2.17Planlagte timer jf. folkeskolelovens § 16

Se bilag 2

2.18Omfanget af gennemførte timer (i % af planlagte) fordelt på 0.-7. klasse, 8.-9. klasse og centerafdelinger.Og opgørelse af i hvilket omfang timer i perioden 1.2-1.7 2008, blev gennemført ved at en lærer igangsatte klasser med selvstændige opgaver og havde tilsyn med mere end én klasse ad gangen.

Note:Gennemførte timer= timer læst af oprindelige lærer (jf. skemaet), timer læst af vikar (både uddannet og ikke læreruddannet), timer hvor en lærer, der samtidig har en anden klasse, igangsætter klassen med relevante selvstændige opgaver og har tilsyn med klassen.Ikke gennemførte timer= timer hvor eleverne hjemsendes.

Skole I hvilket omfang planlagte timer 0.-7. kl.

I hvilket omfang planlagte timer 8.-9. kl. blev

I hvilket omfang planlagte timer i centerafd.blev

I hvilket omfang gennemførte timer i perioden 1. feb. – 1. juli 2008, blev

25

blev gennemført angivet i %

gennemført angivet i %

gennemført angivet i %

gennemført ved, at én lærer igangsætter klasser med selvstændige opgaver og havde tilsyn med mere end en klasse ad gangen.Angives i antal timer efter konkret optælling

Allindelille skole 99,8 2Benløse skole 99,5 98,8 10Kildeskolen 98,6 27Kværkeby skole 99 0Nordbakkeskolen 99,98 13Søholmskolen 99,9 8Vetterslev Høm Skole 99 12Vigersted skole 100 98,9 100 0CenteretDagmarskolen 100 99,9 0Valdemarskolen 99,5 97 0,4Sdr. Parkskolen 100 94 100 10Centeret 100 100Asgårdsskolen 99,99 0Centeret 100 0Ådalskolen 100 100 0Heldagsskolen 100%

2.19Omfang af undervisning der varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse:

Skole Timer læst af en lærer m. liniefag i faget - angivet i % samlet for skolen dvs. alle fag/timer under ét. (a)

Timer læst af en lærer m. anden relevant kompetence (*) – angivet i % samlet for skolen dvs. alle

I hvilket omfang undervisningen blev varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller anden

26

fag/timer under ét.(b)

* efter skolelederens vurdering

relevant kompetencer - angivet i % samlet for skolen (altså alle timer/fag under ét)Dvs. sum af a+b

Allindelille skole 69,4 3,1 72,5Benløse skole 61 39 100Kildeskolen 25 52 77Kværkeby skole 75 15 90Nordbakkeskolen 50 32 82Søholmskolen 29,6 6,8 36,4Vetterslev Høm Skole 44 53 97Vigersted skole 51,9 42,5 94,4Centeret 54 46 100Dagmarskolen 58 27 85Valdemarskolen 72,2 26,8 99Sdr. Parkskolen 61 28 89Centeret 37 63 100Asgårdsskolen 75 14 89Centeret 70 10 80Heldagsskolen Heldagsskolens 4

lærere har linjefag i: Dansk, Biologi, Fysik/kemi, Historie, Engelsk, Matematik, Idræt. 2 af lærerne har desuden spec. C. Som specialskole, er det svært at angive i %, da den daglige undervisning er præget af mange andre faktorer.70 %

30 100

Ådalskolen 100 0 100Samlet gennemsnit 59% 28,7% 87,7

Note: den enkelte lærer kan kun tælles med én gang (enten som liniefagsuddannet eller med anden relevant kompetence (hvis en lærer både har liniefag og evt. anden relevant kompetence angives liniefag).

27

2.20Omfanget af undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse:

Skole I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (efter skolelederens vurdering)Angivet i %

Allindelille skole 100Benløse skole 100Kildeskolen 0Kværkeby skole 100Nordbakkeskolen 88Søholmskolen 82Vetterslev Høm Skole 100Vigersted skole 45Centeret 100Dagmarskolen 90Valdemarskolen 83 (N-klasse: 100%)Sdr. Parkskolen 95Centeret 100Asgårdsskolen 100Centeret 97Ådalskolen 100Heldagsskolen 100Samlet gennemsnit 87

2.21Omfanget af undervisningen i dansk som andetsprog som varetages af lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse:

Skole Timer læst af en

lærer m. liniefag i dansk som andetsprog - angivet i % samlet for skolen dvs. alle fag/timer under ét. (a)

Timer læst af en lærer m. anden relevant kompetence (*) – angivet i % samlet for skolen dvs. alle fag/timer under ét.(b)

* skolelederen

I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse

28

vurderer Angivet i %Dvs sum af a+b

Allindelille skole Udbydes ikkeBenløse skole 100Kildeskolen Udbydes ikkeKværkeby skole Udbydes ikkeNordbakkeskolen Udbydes ikkeSøholmskolen Udbydes ikkeVetterslev Høm Skole Udbydes ikkeVigersted skole Ikke behov i 07/08Centeret Ikk behov i 07/08Dagmarskolen 0 70 70Valdemarskolen 70,7 17,1 87,8Sdr. Parkskolen 20 80 100Centeret - - -Asgårdsskolen 0 100 100Centeret - - -Ådalskolen Udbydes ikkeHeldagsskolen Udbydes ikkeSamlet gennemsnit 91,5

2.22Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere i 06/07 og 07/08:

Skole Timer anvendt til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigtSkoleårene 06/07 0g 07/08

Kroner anvendt til deltagergebyr, uv.materialer og kørsel ifm. efteruddannelseSkoleårene 06/07 og 07/08

Allindelille skole 108 / 497 11.716 / 3535Benløse skole 4.395 / 2.030 121.437 / 119.905Kildeskolen 1.032 / 1200 43.128 / 43.128Kværkeby skole 1.015 / 1.055 43.386 / 44.308Nordbakkeskolen 807 /1.003 30.193 / 48.542Søholmskolen 685 / 1.747 45.705 / 75.441Vetterslev Høm Skole 369 / 436 39.095 / 29.016Vigersted skole 990 / 709 31.826 / 34.444Centeret 918 / 409 7.230 / 79.327Dagmarskolen 4.292 / 3.933 252.186 / 313.077Valdemarskolen 1.671 / 3.320 172.905 / 153.578Sdr. Parkskolen 6.065 / 4.769 116.300 / 166.793Centeret 3.027 / 1.979 65.000 / 78.712Asgårdsskolen 440 / 550 36.118 / 80.440Centeret 1.877 / 2200 153.979 / 390.618Ådalskolen 3.781 / 2.777 607.589 / 258.741

29

Heldagsskolen 460 33.710

3.0Oplysninger vedr. specialundervisning og elever i specialklasser m.v.

I Ringsted kommune arbejder vi generelt for, at færrest mulige børn segregeres til eksterne foranstaltninger. På den baggrund betragtes en stor del af specialundervisningen som undervisningsdifferentiering og håndteres suverænt af distriktsskolen. Det betyder, at al specialundervisning, der ikke kræver, at barnet flyttes til et særligt tilbud, håndteres lokalt. Det betyder, at disse børn ikke er indstillet til PPR, men udelukkende håndteres på den lokale skole og følges konsultativt af PPR på skolens konferencer.

Nogle gange er børnenes behov dog af en sådan karakter, at det synes hensigtsmæssigt at opbygge en særskilt ekspertise i forhold til at kunne tilrettelægge en kvalificeret og tilstrækkelig undervisning. For at kunne imødekomme børnenes respektive behov har vi derfor samtidig ønsket lokalt at sikre en så varieret vifte af tilbud, som muligt, ligesom det har været hensigten at disse tilbud skal være en del af den almindelige skole, således at børn med særlig behov fortsat vil kunne have kontakt til og undervisning sammen med andre børn i den almindelige skole i det omfang, det er muligt.

I Ringsted kommune findes aktuelt en række centrale- og decentrale tilbud til børn med særlige behov. Det drejer sig om

Specialklasserækken på Dagmarskolen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder D-klassen på Dagmarskolen for børn i socioemotioenelle vanskeligheder hvor der ofte også

er tale om en forsinket sproglig udvikling N-klasserne på Valdemarskolen for børn med neurologiske vanskeligheder K –klasserne på Sdr. Parkskolen for børn med Asperger Syndrom og andre Autisme

Spektrum Forstyrrelser Baneskolen for børn i svære socioemotionelle vanskeligheder som har behov for en

individuelt tilrettelagt undervisning samt Heldagsskolen for børn i socioemotionelle vanskeligheder, der fungerer bedst i en lille

gruppeAlle disse tilbud er fælleskommunale tilbud.

Tilsvarende er der ind imellem børn, der har behov for et særligt vidtgående specialundervisningstilbud. I Ringsted kommune råder vi tillige over en række vidtgående specialundervisningstilbud, nemlig

Ådalskolen for børn med et massivt varigt nedsat funtionsniveau Centerklasserne på Asgårdsskolen for børn med fysiske handicaps og/eller massive

impressive og/eller ekspressive sproglige vanskeligheder Centerklasserne på Sdr. Parkskolen for døve/tunghøre børn samt A-klasserne på Vigersted skole for børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF).

Når et barn har behov for at modtage sin undervisning i et af disse særlige tilbud, hvad enten dette er lokalt kommunalt tilbud, et vidtgående specialundervisningstilbud eller et regionalt tilbud,

30

indstilles barnet til PPR og procedurerne i bekendtgørelse nr. 1373 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand følges.

Nedenfor ses fordelingen og antal elever i kommunen, som er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Antal elever i kommunale specialklasser i 2007 - centrale og decentrale

20.1 2006/2007 2007/2008Specialklasse (for elever med generelle indlæringsvanskeligheder)

45 41

K-Klasse (”Kontakt-klasse” – for elever med lettere autistiske problemerstillinger)

30 33

N-Klasse (”Neuro-klasse” – for elever med lettere neurologiske vanskeligheder)

14 13

Sprogklasse/D-klasse 8 5Heldagsskole 17 20Baneskolen 14 12E-klasse(ej helårspladser) – (”Erhvervsklasse”) 10 -I alt 138 124

Antal elever i vidtgående specialundervisningstilbud indenfor kommunen i 2007

20.1 2006/2007 2007/2008Ådalskolen 45 44Centerklasser for Døve/Tunghøre 10 10Centerklasser for elever med fysiske handicap og/eller sproglige vanskeligheder

14 20

A-klasse for elever med ASF 5 4I alt 74 78

Antal elever i vidtgående specialundervisningstilbud udenfor kommunen i 2007

20.1 2006/2007 2007/2008Kommunale, regionale og lands- og landsdelsdækkende tilbud 13 14I alt 13 14

Antal anbragte børn og børn i dagbehandlingstilbud* i skoleåret 2007

Socialsager 2006/2007 2007/2008Dagbehandling 39 24Døgnbehandling 10 13Opholdssted 29** 33Efterskole 20 14I alt 98 84

31

* Undervisningsdel både almen og vidtgående specialundervisning** Heraf 4 hvor en anden kommune er handlekommune.

4.1Opgørelse over elevvandringer mellem kommunens skoler som følge af det frie skolevalg (opgjort d. 16.1.2008):

Skole/skolenr. 1All.

2Ben

3NB

4Kil

5Kv

6Sø

7VH

8Vig

9Dag

10Val

11Sdr

12As

Bem.

1.Allindelill sk. 113 2 1 1 8Avn.2.Benløse sk. 5 371 3 2 3 24 24 5 48 6Avn+1ak 3.Nordbakke sk. 1 238 4 6 1 1 3 ak4.Kildesk. 1 105 1 1 3 ak.5.Kværkeby sk. 1 1 95 1 1 1 2 10 1 2 ak6.Søholmsk 5 1 3 170 27 0 1 1 0 ak7.Vetterslev H. 1 8 1 1 104 1 1 32 3 ak8.Vigersted sk.. 4 6 17 3 136 6 12 5 4 ak9.Dagmarsk. 3 14 3 12 2 9 3 316 59 76 1 7 ak10.Valdemarsk.. 1 14 4 4 2 1 9 68 599 56 4 9 ak11.Sdr. Parksk. 3 2 4 12 18 250 5 7 ak12.Asgårdssk. 76 2 1 1 1 5 4 8 73 4 akPrivatskole 13 34 53 71 20 3 28 2 91 153 37 4

Skal læses således:Eksempelvis (7)Vetterslev Høm Skole:På skolens går 1 elever som tilhører Benløse skoles skoledistrikt8 ---------------------- Nordbakkeskolens ----------1 ---------------------- Kildeskolens ----------------1 ---------------------- Kværkeby skoles -----------

32

104 ------------------- eget skoledistrikt1 ---------------------- Dagmarskolens -------------1 ---------------------- Valdemarskolens -----------32 -------------------- Sdr. Parkskolens -------------3 elever fra andre kommuner (ak)Af elever bosat i skolens distrikt, har 28 elever valgt privatskole (i Ringsted)

NB! Oversigten er renset for elever, - som er visiteret til et andet undervisningstilbud på en anden skole (centerelever,

specialklasseelever, modtageelever o.lign.) incl. Heldagsskolen og Baneskolen- elever som kommer fra skoler med 0.-7. klasse, som fortsætter på tilhørende

overbygningsskole- elever i kommunens 10 klassecenter (beliggende på Sdr. Parkskolen)

4.2Oplysninger om særlige kommunalt besluttede indsatsområder:

PampædiaPampædia er skolevæsnets fælles udviklingsarbejde.Som socialiserings- og (ud)dannelsesinstitution spiller skolen en væsentlig rolle, når det handler om børnenes dannelse. Men hvad er dannelsens indhold i dag? Og hvordan skaber man rum for dannelsesdimensionen, så skolen giver børnene de bedste muligheder for at udvikle sig til hele og livsduelige mennesker? Det har også i 2007-08 været omdrejningspunktet i Pampædia, at finde svar på disse spørgsmål. Udviklingsarbejdet har haft to undertemaer: udsyn og indblik.Overskrifterne på udviklingsprojekterne i 2007-08 har været:

Dream Society, den kreative klasse, skolens væsen og formål

Lokalsamfundets skole i et multikulturelt samfund

Fuck Skolen – om skolens mulighed for at give utilpassede unge et godt skoletilbud

Forældregruppen som en ressource for skolen

Derudover har der været i alt 22 projekter, hvor man lokalt har arbejdet med at omsætte tidligere års Pampædiaresultater til konkret pædagogik.

MithrasDa Byrådet i 2007 vedtog Børne- og Ungepolitikken valgte Børne- og Undervisningsudvalget at følge op med et udviklingsarbejde, som skal understøtte arbejdet med at implementere Børne- og Ungepolitikken i praksis. Opgaven blev givet videre til lederne af udvalgsformanden i april 2007.

33

Børne- og Ungepolitikken favner hele børne- og ungeområdet. Det betyder at ledere fra fire forskellige områder har fået en fælles opgave og et fælles holdepunkt, som ikke er set tidligere i kommunen og som har givet anledning til en række grundlæggende diskussioner om formål og metoder i arbejdet med børn og unge, samt om måder man laver udviklingsarbejde på.Nu – et år senere – er det muligt at formulere et fælles dokument, som:

1. Samler de indholdskriterier, som må være opfyldt for at man kan sige, at Børne- og

Ungepolitikkens mærkes i hverdagen

2. Giver forklaring på en række centrale ord og begreber, som knytter sig til fortolkningen af

Børne- og Ungepolitikken og implementeringen af den til hverdagen

3. Formulerer selve ideen med projektet, dvs. måden Mithras skal fungere på som et

udviklingsarbejde

4. Samler projektets organisering og projektmål

Formålet med dette dokument er således dobbelt. Dels kan den enkelte ansatte – eller gruppe af ansatte - bruge kriterierne i vurderingen af, om egen indsats er i overensstemmelse med visionen og målene i Børne- og Ungepolitikken. Dels kan ledergruppen fastholde fokus i udviklingsarbejdet og bruge dokumentet som strategisk grundlag i implementeringen af Børne- og Ungepolitikken

5.1, 5.2, 5.3, 5.4 og 5.5.

Den pædagogiske udvikling (pædagogiske processer m.v.)

Nedenstående følger beskrivelser fra den enkelte skole af- pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen- den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i

undervisningens tilrettelæggelse- samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner- den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.- undervisning i dansk som andetsprog

Redegørelse fra Allindelille Skolerelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Vi har her på skolen en indflyttergruppe, som starter skole omkring 1. april. Det er SFO pædagogerne, der kører det. Børnehaveklasselederen laver sammen med pædagogerne nogle fællesdage i perioden. Børnehaveklasselederen bytter med en pædagog fra børnehaven i nogle timer mellem jul og påske, så hun kan lære børnene at kende. Børnene fra børnehaven deltager i skolens fællessamlinger. Da børnehaven hører under skolen, har vi en meget fin overlevering.Vi har i flere år arbejdet med holddannelse i engelsk. I indeværende skoleår har vi lavet værkstedsdag om onsdagen, hvor eleverne har været på hold på tværs af klassetrin. Værkstederne har været for 0.-3. klasse 2 semestre med

34

dansk, 1 med matematik og 1 med billedkunst for 4. – 7. klasse har det været de praktisk/musiske fag.Vi har i år lavet særlige støttetimer til klasser, hvor elever har adfærdsproblemer. I disse timer er der arbejdet med drenge/pigegrupper og læringsstile. Vores AKT timer er også blevet brugt til det.Vi er en skole, der profilere sig med friluftsliv, så det har en høj prioritet hos os. Vi forsøger at inddrage vores omgivelser i alle fag, så børnene kommer ud og bevæger sig.Værkstedsundervisningen er et forsøg, som har gjort, at vi tænker videre, se under punkt 10 og 11.I dette skoleår har vores teamstruktur været meget traditionel med en dansklærer og en matematiklærer omkring et klassetrin.Alle klasser bruger elevintra på hvert deres niveau. Der bruges logbøger og portefolie, som nogle af lærerne så bruger i elevplanerne. Opgaver og beskeder lægges ud på elevintra.Vores AKT lærere laver observationer i klasserne og giver efterfølgende supervision til lærerne.Vi samarbejder med lokalrådet, idrætsforeningen, kirken, 4 H og asylcenter Avnstrup

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse,

Vi har i mange år brugt de standardiserede test til både dansk og matematik som evalueringsværktøj. Lærerne laver løbende elevsamtaler, så de sammen med eleven kan sætte mål, der tager udgangspunkt i den enkelte elev.Det er første år vi har brugt den elektroniske elevplan, så vi har ikke de store erfaringer med den. Elevplanen er lagt ud på intranettetKlasserne bruger logbøger og portefolie.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Skolehjemsamtaler: 30 minutter pr. elev 1 gang årligtForældremøder: 2 gange 2 timer årligt og der sættes 14 timer af til skole/hjemsamarbejde til den enkelte klasse.Alle klasser har forældreråd, der er med til at lave arrangementer for klassen både med og uden lærere. Forældrerådene deltager aktivt i planlægningen af vores skolefest.Alle forældre er på forældreintra.Elevplaner: Elektronisk 1 gang årligt

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Medarbejderne deltager i de af UPPR tilrettelagte møder og kurser for speciallærereSpecialundervisningen forgår på hold i klassen eller sideløbende med klasseundervisningen. Læseløft foregår når de andre elever har 20 minutters læsning hver morgen.Skole og SFO har fælles arbejde med AKT, en pædagog og en lærer varetager AKT timerne, så arbejdet kan videreføres i SFO.Vi har 2 timer lektiecafé om ugen i skoleregiVi har en synshandicappet elev, som har en IT rygsæk.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Vi har vores Avnstrup børn, som får sprogforståelse i nogle timer om ugen. Da vi ellers ikke har børn, der har dansk som andetsprog har vi ikke gjort mere ved det.

35

Redegørelse fra Asgårdsskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Asgårdsskolen (og Benløse Skole) har en 11-årig tradition for samarbejde med daginstitutionerne i området om overgange, personaleudveksling, planlægning og udvikling på såvel medarbejder- og lederniveau.Skolen har et indskolingskoncept, der knytter arbejdet i undervisnings- og fritiden tæt sammen, for såvel børn som personale.Undervisningen tilrettelægges fleksibelt så den tilgodeser både fællesskabet og den enkelte elev. Skolen har udviklet en egen praksis, der indeholder elementer fra teorierne om de mange intelligenser og individuelle læringsstile og anvender i høj grad værkstedorganisering. Cooperative learning forventes i den nærmeste fremtid at tilføre nye muligheder for organisering af undervisningen.I minimum 3 temauger brydes de kendte strukturer op og undervisningen tilrettelægges på tværs af årgange og klasser. Skolen har et forebyggelses- og trivselskoncept, der i skoleåret 2007/08 er udbygget til at omfatte et korps af ”Aser”, der vejleder, guider og igangsætter aktiviteter i frikvartererne. Disse elever har modtaget et kursus i enkel konflikthåndtering m.m. Skolen deltager på landsplan i 50-skolers antimoppenetværk.Skolen inkluderer stort set alle børn fra distriktet og centereleverne inkluderes i skolens dagligdag og i distriktsklasserne.Skolen har egen kursusvirksomhed, hvor såvel centerspecifikke som alment pædagogiske kurser tilbydes internt og eksternt.

Skolebestyrelsen godkender centerrapporten, som er grundlaget for hele centerets drift. Skolens værdigrundlag og underliggende 7 faglige beskrivelser af Asgårdsskolens virke har skolebestyrelsen godkendt.Skolebestyrelsen har endvidere principper for samarbejdet mellem skole og daginstitutioner, indskolingen, mellemtrinnet, U-klasserne, forebyggelses- og trivselsarbejdet og skole/hjemsamarbejdet.


Asgårdsskolen anvender en mangfoldighed af evalueringsredskaber (portefølge, målcirkel/skydeskive, SUP, diverse faglige tests: KTI, IL-basis/prøver, LUS, OS, SL, MG, RM, FOM). Derudover benyttes helt særlige tests til evaluering af vore centerelevers taleundervisning. Vore terapeuter evaluerer, vurderer og beskriver centerelevernes fysiske funktion bl.a. ud fra AIMS. Resultaterne behandles på teammøder, klassekonferencer, tværfaglige møder (lærere, talepædagoger, psykolog, terapeuter og evt. PAS-konsulent) og formidles for centerelevernes vedkommende i en årlig statusrapport. Udover den løbende dialog i undervisning afholdes lærer/elevsamtaler ifht. elevernes inddragelse i undervisningen.


Skolebestyrelsen har fastsat rammer (2 årlige skole/hjemsamtaler og 2 klasseforældremøder, samt mulighed for læreres dialog med klasseforældrerepræsentanter) for skole/hjemsamarbejdet. En løbende dialog er mulig i forældreintra, niveauet afstemmes i den enkelte klasse i samarbejde med forældrene.I samarbejde med Allindelille og Benløse Skole udgives elevplaner en gang årligt i et fælles elevplansværktøj, der videreføres for de enkelte elever på

36

Benløse Skole.Der afholdes to årlige skolerådsmøder, hvor klasseforældrerepræsentanterne mødes med skolebestyrelse og ledelse.


Er for distriktets vedkommende organiseret i specialcentret Sleipner, som støtte i klasser, korte og længere kurser individuelt eller på hold, læseløftskurser, IT-rygsæk, sparring og supervision af lærere/team. Den almindelige undervisning er differentieret og foregår i perioder værkstedsorganiseret med skiftende holddannelser indenfor klassen (og flere årgange).Skolen har et forebyggelses- og trivselskoncept, der i skoleåret 2007/08 er udbygget til at omfatte et korps af ”Aser”, der vejleder, guider og igangsætter aktiviteter i frikvartererne. Disse elever har modtaget et kursus i enkel konflikthåndtering m.m. Skolen deltager på landsplan i 50-skolers antimoppenetværk.SFO tilbyder lektiehjælp.Centret er et helhedstilbud, der tager højde for den enkelte elevs særlige behov ifht. særlig tilrettelagt undervisning, fysio- og ergoterapi, taleundervisning, fysisk støtte og kompenserende hjælp/hjælpemidler/IT. Her gives også i kursusform på hold eller individuelt læseløft, HOT (hukommelses- og opmærksomhedstræning), forskellige former for kommunikationsundervisning og som noget nyt oprettes særlige stammehold i det kommende skoleår.


Foregår i tæt tilknytning til den almindelige undervisning - i fleksibelt samarbejde med klassens team - ud fra en multikulturel vinkel. Uddannede lærere rådgiver kollegaer og tilrettelægger indsatsen.

Redegørelse fra Benløse Skolerelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Agenda 22 samarbejdetAgenda 22 samarbejde med Asgårdsskolen, og 4 daginstitutioner om overgang fra børnehave til skole-”Den Røde Tråd i Benløse”. SFO er en integreret del af dette arbejde. SFO arbejder med træning af børns sociale kompetencer – ”SkoleSFO”. SFO personale deltager i arbejdet på koordineringskonferencer og arbejder med samtalegrupper.Undervisning på tværs af klasser og holddannelse4 obligatoriske temauger med krav om projektorienteret, tværfagligt og aldersintegreret undervisning.Holddannelse bruges af lærerne når det er muligt skemamæssigt, i hå, sl og hj, men også som en del af specialundervisningen Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteterArbejder fortsat frem imod at alle medarbejdere har en grunduddannelse i AKT (lokal UPPR kursus). Vi har afsat AKT-tid i den ugentlige undervisning = 41 lektioner. SFO arbejder med træning af børns sociale kompetencer – ”SkoleSFO”.Afdelingsopdelt skoleSkolen er opdelt i 3 afdelingerTeamstrukturKoncentreret omkring klasser

37

Skolens pædagogiske profilEr i løbende udvikling. Værdiger og profil fremgår af skolens hjemmesidePrioriteringer i fagrækkenLokale forsøgs- og udviklingsarbejderSkoleintraEn integreret del af skolens dagligdag. Elevplaner udgives på forældreintra Eksterne partnerskaberSærlige AKT-aktiviteter SFO arbejder med træning af børns sociale kompetencer – ”SkoleSFO”. I Indskolingen arbejdes med ”Praktisk skole” for at styrke børnenes samarbejdsevne.


EvalueringsværktøjerDer anvendes diagnostiske test på 1-8 klassetrin i dansk og matematikFormidling/mødevirksomhedLærerintra bruges bl.a. som e-læringsplatform og lektiebogElevinddragelseKlasselæreren holder 2 årlige elevsamtaler med børnene

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om

anvendelsen af elevplaner

Skolehjemsamtaler:Der afholdes årligt en skole/hjem-samtale på gennemsnitlig 20 minutter Forældremøder:2 møder årligt af 2 timerForældreråd/repr./kontaktforældre/opgaverEr defineret i bestyrelsens princip for skole/hjem-samarbejde – også en ideliste til opgaver. Ligger på hjemmesiden Evt. forældreintraEr åbnet for alle klasserElevplanerEn plan årligt- udgives elektroniskEvt. særlige indsatser og udviklingsarbejde på området.Har udarbejdet elevplanskonceptet i samarbejde med skolerne i overbygningsdistriktet


Opkvalificering af medarbejdere3 medarbejdere går i år på læsevejlederuddannelsen-afslutter årsskiftet 08/09. Endnu en gruppe på AKT-kursus. Læseløft for fortsættere, skolebiblioteksuddannelsen.SpecialundervisningFokus på læseudviklingen med ”læsekurser” på 0-5 klasseAKT (kurser for grupper af elever, samtaler )Praktisk skole i indskolingen og samtalegrupper i sfoLæseløftKlasisk læseløft i 2. halvår 1 klasse, opfølgning i 2 klasseStruktureret socialtræningSkole-SFO i 0-2 klasse 2 lektioner ugentligtUnderstøttende arbejde i SFOStøtte til enkelte børn som har behov for struktur i fritidslivetLektiecafe/hjælp

38

Lektiecafe i samarbejde med ungdomsskolen for 7-9, lektiehjælp i sfo efter aftale med forældreneIT-rygsækFlere børn udstyres med IT-rygsæk, klasselærere kan søge kursus.


Processer (efteruddannelse, sprogscreening, generel obs. og opmærksomhed)Principper (prioritering af DA2, DA2-fagudvalg (rolle: vurderer elever, behov og fordeling af ramme), selvstyrende team (vurderer tilrettelæggelse indenfor/udenfor klassen)Tilrettelægge: inden for klassen (2-lærer ordning, hvor teamet placerer ansvar for uv.), på hold (holdlæreren har ansvar for uv. og koordinering med uv. i klassen)Undervisningen foregår på holdSucceskriterium; faglig dygtiggørelse i kommunikation på dansk.Opkvalificering af medarbejdere.DA2-lærer og faglærere i relevante klasser opfordres til at melde sig til kurser.

Redegørelse fra Dagmarskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Agenda 22: Vi samarbejder om brobygning, og i den forbindelse fælles aktivitetsdag for ældste børnehavebørn og yngste skolebørn. Samarbejde om pædagogisk udvikling via årligt distriktspersonalemøde. Tidligere om læreplaner / fælles mål. Næste gang om sprogscreening og forventet betydning for skolen.Undervisning på tværs af klasser og holddannelse - praktiseres i forbindelse med temauge / fordybelsesuge. I det skoleår, der er gået, har vi på 9. klassetrin erfaret, hvor svært det kan være at få holddeling til at fungere i dagligdagen. Det har betydet justering for kommende år.Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter: Læseløft, specialundervisning, da2, AKT er udtryk for en stræben efter at tage tingene i opløbet og skabe rammer for eleverne. Der følges op via koordineringskonferencen. Initiativet ”rettidig omhu - tidlig indsats”, der bl.a. indeholder et tættere samarbejde med forældrene på et tidligt tidspunkt ser ud til, at være en god vej at gå. Fortsætter kommende år. Desuden har vi lektiecafe, hvor vi må konstatere, at succesen er størst blandt de yngste elever.Afdelingsopdelt skole: Aktuelt er skolen opdelt i 0. – 3, 4. – 6. og 7. – 9. (10.). Giver et tættere samarbejde mellem personalet og en større fleksibilitet i planlægningsfasen. Teamstruktur: Vi arbejder fortsat på at finde den rigtige møde- og teamstruktur. Det fører til justeringer kommende år.Skolens pædagogiske profil: Vi har fokus på, at skolen henter sin legitimitet i, at eleverne lærer så meget som muligt. Det understøttes gennem timefordelingsplanen, gennem vores politik for efter- og videreuddannelse af lærere, samt af bestyrelsens fokus på faglighed og forældresamarbejde.Prioriteringer i fagrækken: Vi har valgt at tilføre tid til n/t og idræt i indskolingen, så et er 2-timers fag på alle klassetrin. Desuden er der for 9. klassetrin indført deletimer i mat, eng, tys og f/k og en ekstra time bio og geo.

39

Lokale forsøgs- og udviklingsarbejder. I forbindelse med skolebestyrelsens fokus af sundhed som pædagogisk redskab, er vi ved at udvikle et realistisk koncept for en slags kantinedrift.Inspireret af vores nye moderne naturfagslokale er lærerne i gang med at samtænke naturfagene, så de tværfagligt kan understøtte hinanden.Skoleintra: I dette skoleår, er intranettet kanoniseret som kommunikationsmiddel mellem de ansatte. Fra næste skoleår kommer det også til at gælde børn og forældre.Eksterne partnerskaber: Vi har i år haft besøg af en klasse fra Kutna Hora, Det er et stort ønske at finde veje til at udbygge det samarbejde.AKT-aktiviteter. Det er oplevelsen, at behovet vokser, og det forudses, at vi bliver nødt til at præcisere, hvilke opgaver skolen kan tage sig af i AKT-regi, og hvad der må henvises til andre (Fx B&U-rådgivningen, UPPR, forældre samt børn- og ungepsyk)


Evalueringsværktøjer: Ud over de kommunalt fastsatte læsetest gennemføres faglig screening i læsning, stavning og matematik i begyndelsen af 8. klasse. I kommende skoleår vil vi undersøge, hvilke muligheder der er for relevant test og evaluering i de forskellige fag. formålet er, at underbygge de budskaber, der er i elevplanerne. Elevplaner anvendes to gange årligt i forbindelse med skole-hjem-samtalerne.I forbindelse med første elevsamtale anvendes også ”godskole”. Ad den vej tilføjes den ikke fag-faglige dimension.Elevinddragelse. Der er afsat tid til elevsamtaler uden for undervisningstiden som supplement til den løbende evaluering i undervisningstiden.


Skolehjemsamtaler: Afholdes 2 gange årligt. Der er afsat 20. min pr samtale for distriktsklasserne. For specialklasser, modtageklasser og i forhold til hjem, der har behov for tolk, er der afsat 30 min. pr. samtale. Ud over 2 ”hovedlærere” deltager nye lærere samt lærere i prøvefag på 8. og 9. klassetrin. I begyndelsen af 8. klasse, afholdes en ekstra samtale med deltagelse af klasselærer og skoleleder.Forældremøder: Der afholdes to årlige forældremøder af 2 timers varighed. Som minimum deltager 2 lærere, men flere kan være inviteret. Klasselæreren har yderligere tid til at forberede mødet sammen med forældrerepræsentanterne.Forældreråd/repr./kontaktforældre. Hver klasses forældre vælger et antal forældrerepræsentanter. Ud over en koordinerende og samlende opgave i forhold til forældrekredsen, inviteres forældrerepræsentanterne også til at fungere som sparringsgruppe for skolebestyrelsen.Kommunikation mellem skole og hjem: I skoleåret 07/08 er sedler til hjemmene som supplement lagt på forældreintra. Der er gennemført en brugerundersøgelse over intranettet. Fra næste skoleår er al kommunikation i til hjemmene som udgangspunkt elektronisk.Elevplaner: Produceres og distribueres over intranettet. De laves 2 gange årligt.Særlige indsatser og udviklingsarbejde på området. Elevplans-skabelonen har nu været anvendt 3 gange og er blevet evalueret. På

40

baggrund af evalueringen bliver den nu ændret en smule. I løbet af kommende år vil fagteam- og fagudvalg komme med bud på, hvordan de enkelte fag bedst evaluerer på de enkelte klassetrin. Desuden vil vi undersøge, om vi kan indrette konceptet, så der kommer en tydeligere kobling mellem elevplaner og årsplaner.


Opkvalificering af medarbejdere: Vi har løbende lærere af sted på kurser inden for området. Udbudet af liniefag er desværre ikke stort. Der suppleres med lokale kurser.Specialundervisning: søges tilrettelagt, så den matcher behovet. Altså både i klassen og uden for undervisningstiden.AKT: Behovet er voksende. Pt. anvendes mest tid til kontakt med enkeltelever. Der er en overhyppighed af store elever med ondt i livet.Læseløft: Gennemføres om foråret med 20 lektioner ugentligt.Understøttende arbejde i SFO: SFO deltager i konferencer og på den måde indgår SFO-tiden som en naturlig del af en handleplan for et barn.Lektiecafe: Op til 3. klasse tilbydes lektiecafe til elever tilmeldt SFO i et omfang af 8 lektioner ugentligt. På 4. – 7. klassetrin tilbydes lektiecafe i biblioteksregi i et omfang af 4 lektioner ugentlig. I ældste team er lektiecafe oprettet som en slags valgfag. IT-rygsæk anvendes i udstrakt grad. Støttecenteret servicerer rygsæk-eleverne. Skolen råder nu selv over et antal rygsække, så vi lokalt kan afprøve, om det er noget vi skal arbejde videre med.


Efteruddannelse: Næste skoleår sender vi en lærer på liniefag i da2. Med afsæt i modtageklasselærergruppen gennemfører vi i begyndelsen af næste skoleår et 15 timers da2 kursus, under disse overskrifter: Andetsprogspædagogik, sprogvurdering/sprogscreening og undervisningspraksis og organisation lokalt.Prioritering af DA2: Der anvendes 25 ugl. lektioner til særlig tilrettelagt da2 undervisning. For af fremme fleksibiliteten organiseres det som en del af støttecenteret, idet der er et personsammenfald i personalegruppen i de 2 områder, og det også har vist sig, at flere elever, der har da2 behov også har specialundervisningsbehov. Organisering og visitation: Afdelingslederen for specialklasser har også specialundervisning, da2 og modtageklasser som sit område. Sammen med teamet visiteres og afgøres, hvordan det aktuelle behov bedst tilgodeses.

Redegørelse fra: Kværkeby Skolerelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Lærergruppen omkring den enkelte klasse udgør et lærerteam.

Skoleintra bruges som internt kommunikationsmiddel mellem alle afdelinger i institutionen.

Der afholdes min. 10 lærermøder, 3-4 Pædagogisk Rådsmøder samt det nødvendige antal teammøder i de enkelte lærerteam.

Hvert år vælges et forældreråd i hver klasse.

Der afholdes mindst to årlige forældremøder i hver klasse + et årligt socialt

41

arrangement.

På skolen afholdes hvert år 3 A-uger(anderledes uger, hvor skemaet er brudt op), et par A-dage, legedage og motionsdage, hvor der lægges op til holddannelser på tværs af klasserne.


Hvert år testes eleverne i en læsetest (alle klassetrin), for klasserne 3.-7. kl. en stavetest og 1.-7. klasse en matematikprøve


Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler á 20 min. pr. elev, i den forbindelse bruges også en elevplan/elevevaluering/elevsamtaler.


Specialundervisningen foregår efter behov til elever enten enkeltvis udenfor skoletid el. i holdundervisning.

Læseløft tilbydes i 1.-2. kl.. elever med behov.

I 1. – 2. kl. anvendes 2 profylaxetimer som forebyggende pædagogisk aktivitet.

Der er lektiecafé 2 gange ugentlig á to timer for elever i 3.-7. klasse.

En elev har i skoleåret 2007-08 afprøvet IT-rygsækken – og fortsætter med dette i næste skoleår.


Skolen har ikke denne undervisning.

Redegørelse fra Nordbakkeskolen:relevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Agenda 22: Institutionen samarbejder med daginstitutionerne i skoledistriktet : Bøgely, Sneslev Børnehave, Bjergbakken og Børnehuset. Samarbejdet indeholder møde med forældre om skoleparathed og dannelse af netværk, ”komsammen” for skolestartere og deres forældre og et skolestartsprojekt på 2 uger, hvor børnene er på Nordbakkeskolen. I forbindelse med Agenda 22 arbejdet, har vi gennemført et udviklingsarbejde under ”Flere aktive forældre”Den forebyggende indsats foregår primært i teamene. Der ud over arbejdes med mindre børnegrupper og Marte Meo pædagogikken.

Skolen har organiseret teamstruktur. Team 1.dækker indskoling indtil 3. klasse. Team 2 dækker 4.-7. klasse. SFO er organiseret på samme måde. Medarbejderne omkring de to børnegrupper har et organiseret samarbejde.Der arbejdes med få-lærersystem og primærpædagoger omkring

42

indskolingsteamet samt styrkelse af, at lærere arbejder med fag de har linjeuddannelse eller særlig kompetence i.Teamet diskuterer faglige og personlige og sociale forhold som opleves i den enkelte klasse og medvirker til udarbejdelse af handleplaner for læreren. Teamet planlægger og gennemfører undervisning på tværs af klassetrin. I team 2 arbejdes med engelskundervisning på 2 klassetrin, hvor undervisningen gennemføres som holddannelse på tvær af de 2 klassetrin.Skole og SFO samarbejder på teamniveau om det enkelte barn og den overordnede plan for samarbejdet.Teamet planlægger og gennemfører emneperioder på tværs af klasser og klassetrin.Der afsættes tid til udvidet samarbejde med lærere på de enkelte klassetrin, og der afsættes timer til at primærpædagog og lærer kan samarbejde om børnene i klassen.Institutionen benytter Skoleintra som kommunikationsmedie både internt og i forhold til hjemmene.Skolen har ingen formuleret profil.


Der anvendes systematisk testning med standardiserede test på alle klassetrin i dansk. Desuden anvender den enkelte lærer selvvalgt testning på klasseniveau. Porte folio er indarbejdet på alle klassetrin, og brugen heraf udvikles fortsat. I udviklet form diskuterer lærer og elev udvikling og fastsætter mål for elevens arbejde. Forældrene inddrages i processen til skole/hjem samtaler. Elektroniske elevplaner efter udviklet model anvendes som standard på alle klassetrin. Forældrene inddrages i mål og evaluering til skole/hjemsamtaler


Evt. særlige indsatser og udviklingsarbejde på området.Der afholdes 2 årlige forældremøder på alle klassetrin. Der afholdes 2 skole/hjemsamtaler om den enkelte elev i 0. og 1. klasserne og 1 skole/ hjemsamtale for skolens øvrige klasser. Desuden afsættes 6 timer til klasselæreren til møder/sociale aktiviteter med forældre og elever. Der etableres klasseråd omkring den enkelte klasse og klasselæreren afholder et årligt møde med dem.Skolebestyrelsen holder 2 årlige møder med kontaktforældrene. Skolebestyrelsen er repræsenteret ved alle forældremøder.


Skolen har uddannet specialundervisningslærer, læsevejledere, lærere der kan arbejde med læseløft, lærere med AKT kursus og Marte Meo terapeut.Der arbejdes individuelt med læseløft på 1. og 2. klassetrin. Individuelt eller på hold med special- eller støttende undervisning, herunder brug af IT rygsækken.I forbindelse med trivsel i en klasse anvendes Marte Meo indsats, samarbejde med UPPR/ PPR og Baneskolen.SFO arbejder med ad hoc pige- og/eller drengegrupper.I perioder gennemføres lektiehjælp i SFO regi.

undervisningen i Vi underviser ikke i dansk som andet sprog

43

dansk som andetsprog.

Redegørelse fra Sdr. Parkskolen:relevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Skolen er afdelingsopdelt – indskoling, mellem trin og overbygning. Derudover har vi centret for 10. kl, aspergerklasserækken og centret for tunghøre. 10. klassecentret har linier i stedet for klasser og der foregår et løbende brobygningsarbejde, der gør, at strukturen som helhed er anderledes end resten af skolen.Den resterende del af skolen arbejder i selvstyrende team under en helhedsaftale. Under overskriften ”For den enkelte og fællesskabet” søger vi konstant at have fokus på begge forhold som det udtrykkes i visionsdelen (punkt 10).Vi har fokus på, hvor vi kan indgå i forsøgs- og udviklingsarbejder. Blandt andet har vi som erklæret mål, at vi skal være en af de 25 skoler, der får mulighed for at ansætte skoleassistenter, hvis lovforslaget går igennem. Vi har som nævnt deltaget i flere udviklingsarbejder med ekstern støtte.

Agenda 22 og samarbejdet mellem skole og SFO:Agenda 22-samarbejdet har kørt efter den projektplan, der ligger for Ringsted Syd. Vi tror, at Agenda-arbejdet på sigt, vil blive en del af det nye udviklingsprojekt Mithras.

Samarbejdet mellem skole og SFO er en løbende proces, hvor vi synes, vi er kommet langt.Lærere og pædagoger samarbejder omkring den daglige overdragelse, som betyder, at en pædagog er med i den sidste halve time af undervisningen, før SFO-tiden starter.Lærere og pædagoger er sammen i flexuger – uger, hvor det almindelige skema er brudt op.Lærere og pædagoger deltager sammen i forældresamarbejdet og holder løbende teammøder, hvor både pædagogiske og sociale problemer omkring fælles børn drøftes.

Eksterne partnerskaber:Sdr. Parkskolen har igennem mange år været praktikskole for Haslev Seminarium. Fra dette skoleår starter vi et udvidet samarbejde som Partnerskabsskole. Dette indebærer et udvidet samarbejde mellem skolens praktiklærere og seminariets lærere. Disse to grupper kommer til at samarbejde i faglige netværk. Vi forventer, at praktikken bliver forbedret, til gavn og glæde for kommende nye lærere, samtidig med, at vi kan få udbytte af det udvidede samarbejde i skolens fagteam.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes

Alle eleverne bliver læse-testet i begyndelsen- og i slutningen af skoleåret for at se om læseindsatsen har båret frugt, hvilket alt tyder på i indeværende år. På de årlige teamsamtaler mellem ledelsen og de selvstyrende team behandles elevplaner, elevernes medinddragelse i undervisningen og brugen af forældreintra. For dette sidste har Læringscentret under ENIS udarbejdet

44

inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse,

en handlingsplan på området


Vi afholder tre årlige caféarrangementer, hvor alle medarbejdere, elever og forældre mødes til fælles buffet for at tale om skoleforhold på en mere uformel måde end det sædvanlige forældremøde. Disse afholdes dog stadig efter behov i den enkelte klasse. Ligeledes afholder klasserne sociale arrangementer efter behov. Vi har to årlige skolehjemsamtaler, hvor den sidste tager udgangspunkt i den hjemsendte elevplan. Vi har derudover afsat en halv time pr. elev til elevsamtaler.


Vi har en omfattende erfaring, viden og kompetence på det specialpædagogiske område, hvor vi løbende både internt og eksternt opkvalificere medarbejderne. Meget af dette arbejde tager sit udgangspunkt i arbejdet med eleverne i såvel K-klasserne som i centret. I distriktsdelen har vi organiseret specialundervisningen igennem et udvalg med regelmæssige konferencer. Resursen til specialundervisning lægges ud til årgangen som organiserer den via vejledning fra ovennævnte udvalg. Vi har desuden oprette en L-klasse i hver afdeling, som på tværs af klasserne, giver en særlig tilrettelagt undervisning for svage faglige elever.Socialtræning er grundpillen i arbejdet med K-klasseeleverne. En anden form for social træning foregår i Skiftesporet for de mindste og i Spor 2 for de største elever.


Vi har gennem flere år haft dansk som andetsprog som indsatsområde. Mange af medarbejderne har kortere og eller især længere varig efter- og videreuddannelse i dansk som andetsprog. Vi var som nævnt med i projektet: Det virker på vores skole. Og vi var fem mennesker på et 100-timers kursus på Rådmandsgade skole. Resursen til dansk som andetsprog lægges ud til årgangene som tilrettelægger undervisningen på samme måde som under specialundervisning. Udvalgene på disse områder er bygget op efter samme struktur.

Redegørelse fra Søholmskolen:relevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Agenda 22-arbejdet (incl. skole-sfo-samarbejdet) Der har i flere år været fastsat en omfattende procedure for overgangen mellem børnehaven Søholmen og Søholmskolen, og den involverer børn, forældre og personale i perioden fra skoleindskrivning til skolestart. Udover en årlig evaluering og justering af forløbet afholder personalet fra Søholmen og skolens indskolingsgruppe en debataften i efteråret om et fælles pædagogisk tema.Skole og sfo på Søholmskolen er én fælles virksomhed med undervisnings- og fritidsafdeling og med fælles økonomi. Alle medarbejdere i sfo har timer i skoletiden med støttefunktioner i 0.-4. klasse eller er tilknyttet ressourcecenterets AKT-team. Søholmskolens intention om ligeværdigt medejerskab for de lokale udviklingsprojekter har fremmet integreringen, så der drages store fordele af personalegruppernes forskellige faglige baggrund og pædagogiske vinkel på børn og aktiviteter.

45

Skolens ledelsesteam består af skoleleder, skolesouschef, sfo-leder og sfo-souschef. Teamet holder møde hver anden uge. Skolens koordinationslærer er tilknyttet ledelsesteamet.

Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter Flere og flere elever rummes i normalundervisningen, og fra ressourcecenteret arbejdes oftest konsultativt i forhold til børn, forældre og kolleger. Den forebyggende indsats prioriteres højt f.eks. i form af Læseløft med opfølgning, tidsbegrænsede faglige kurser og støtte til børn med it-rygsæk. Den kommende læsevejleder fokuserer p.t. på kvalificering og differentiering af undervisningen af de børn på mellemtrinnet, der kan være i fare for at blive bogdroppere. AKT-teamet består af koordinationslæreren og tre sfo-pædagoger med særlige kvalifikationer og interesse for området. Der arbejdes bredt inden for feltet observation, støtte til enkeltbørn og grupper og forløb med f.eks. socialtræning og konflikthåndtering i hele klasser, og der fastholdes en ordning for en mindre gruppe børn, der har fri adgang til altid at dukke op i ressourcecenteret. Det drejer sig om elever, der førhen ville være henvist til andre skoletilbud, eller som aktuelt har brug for ekstra voksenkontakt..Fra efterårsferie til påske tilbydes lektiecaféer til alle fra 1.-7. klasse.

Undervisning på tværs af klasser og holddannelse, afdelingsopdelt skole og teamstrukturDansklærerne i børnehaveklasse til 3. klasse udgør det faste indskolingsteam, som på baggrund af et udviklingsprojekt fra 2007-08 (jf. pkt.11) samarbejder ud fra en fælles målsætning og pædagogisk holdning. 4.-7. klasse samarbejder fleksibelt efter behov. Der er uden for emne- og projektugerne ingen formaliserede holddannelser på tværs af klasser eller årgange. Til hver klasse er knyttet et team bestående af de lærere, der har flest timer i klassen og en eventuel sfo-medarbejder. Teamet har fast fælles forberedelsestid én gang om ugen.

Skolens pædagogiske profilBalance mellem tradition og fornyelseFaglighed og kreativitet som hinandens forudsætningerRummelighed og respekt for fællesskabet

Prioriteringer i fagrækkenSøholmskolen har en valgfagsordning i 6. og 7. klasse, hvor eleverne har mulighed for at vælge særlige discipliner indenfor idræt, billedkunst, medier, it, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.7. klasse får i skoleåret 2008-09 ekstra udendørs idræt i sommerhalvåret to timer ugentligt.

Lokal skoleudvikling 2007-08 ”Den gode skole” har været overskriften på årets udviklingsprojekt. Emnet knytter an til den nye børnepolitik og Pampædias dannelsestænkning, og

46

elever, skolebestyrelse og personale har beskæftiget sig med begrebet i forhold til børns oplevelser og ønsker, personalets trivsel og behovet for særlige kompetencer, der kvalificerer tilværelsen i fremtidens samfund.

Den øvrige skoleudvikling har været organiseret i følgende ”Fokusområder”:Fagstudiegrupper (dansk og matematik)Medarbejderudvikling (bl.a. uddannelse af læsevejleder, ekstra linjefag til lærer i natur-teknik, kommunale og korte kurser)Børn med særlige behov (øget brug af supervision og kollegarådgivning)Mere idræt og bevægelse (en række konkrete forslag realiseres i 2008-09)Udvikling af indskolingen (do)

SkoleIntrafungerer som skolens hjemmeside, på personaleniveau, i de fleste klasser på elevniveau og i alle klasser på forældreniveau. Fra skoleåret 2008-09 er ForældreIntra det primære skriftlige kommunikationsmiddel mellem skole og forældre. Der holdes hvert år på skolen Intra-kursus for medarbejderne.

Særlige AKT-aktiviteterSe punktet ”Forebyggende og inkluderende aktiviteter”


Løbende evaluering og elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelseLøbende evaluering har været skolens indsatsområde i 2005-06. Der er i alle klasser gjort erfaringer med brug af portfoliomapper og andre metoder, der inddrager eleverne.Skolen benytter forskellige standardiserede test og har deltaget i afprøvningen af de nationale test. Alle klasser testes mindst én gang årligt i læsning, stavning og matematik. Resultaterne drøftes på en klassekonference med deltagelse af koordinationslæreren og formidles via elevplanen eller en skole-hjemsamtale. Børn med behov for særlig specialpædagogisk bistand drøftes med distriktspsykologen efter tilladelse fra forældrene eller med deltagelse af disse. Der udarbejdes handleplaner, som løbende justeres.Projektarbejde indføres gradvist fra de små klasser, og i 6. og 7. klasse gennemføres en egentlig projektperiode med udførlig skriftlig bedømmelse af proces og produkt.


Forældresamarbejde og elevinddragelseDer afholdes i alle klasser mindst ét forældremøde, to skole-hjemsamtaler og et vekslende antal sociale arrangementer. Alle klasser har kontaktforældre samlet i et forældreråd, der mødes omkring den enkelte klasse med eller uden lærere, og som også to gange årligt indbydes af skolebestyrelsen til fælles drøftelser.Elevplanen bruges i forbindelse med skole-hjemsamtalen i foråret. Der anvendes en skabelon, som kan tilpasses den enkelte klasses og det enkelte barns behov. Den sendes til hjemmet elektronisk en uge inden samtalen og gøres under forældresamtalen færdig på baggrund af kommentarer og forslag fra elever og forældre. I elevplanen indgår også en opgørelse over elevens

47

fravær.Det har i praksis vist sig svært at gennemføre elevsamtaler i forbindelse med udarbejdelse af planen, og dette princip vil blive diskuteret i lærergruppen inden næste skoleår.


Specialpædagogisk bistandMedarbejderne i ressourcecenteret tilbydes relevante kurser og emnedage. I dette skoleår har koordinationslæreren deltaget i et kommunalt kursusforløb og en DISPUK-workshop om supervision samt overværet en konference på RUC om elever med særlige forudsætninger/talenter.

Jvf. skolens principper for specialpædagogisk bistand arbejdes der overvejende forebyggende og foregribende, og indsatsen på området er derfor beskrevet tidligere under punkt 5.3


Undervisning i dansk som andetsprog findes ikke på Søholmskolen.

Redegørelse fra Heldagsskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Heldagsskolen tilbyder et fælles læringsmiljø, hvor der er en indholdsmæssig sammenhæng mellem undervisning, der tilrettelægges ud fra en årsnorm, og dagens pædagogiske aktiviteter.

Heldagsskolen tilbyder undervisning indenfor folkeskolens fagkreds i forhold til det enkelte barns forudsætninger samt specielt tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, som tilgodeser barnets sociale og følelsesmæssige behov og udvikling.

Hverdagen fra kl. 8-16 er opbygget af en forudsigelighed og en struktur, som Heldagsskolens 20 børn kan være i, og de er opdelt i 3 grupper med hver deres faste voksenteam. Arbejdet styres af pædagogiske mål og ikke af et fastlagt skema, hvilket indebærer, at Heldagsskolens medarbejdere skal være meget fleksible og omstillingsparate.

Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams på tværs af faggrænserne, og teamsamarbejdet er i højsædet med respekt for den enkeltes personlige og faglige kompetence, hvor et godt kollegialt fællesskab ses som en betingelse for at hæve den professionelle kvalitet på skolen.

Længden af opholdet på Heldagsskolen varierer alt efter de vanskeligheder barnet visiteres med, men erfaringen viser, at mange børnesager er af en sådan beskaffenhed med hensyn til barnets og familiens vanskeligheder, at opholdet på Heldagsskolen bliver langvarigt.

den løbende For at følge børnenes faglige udvikling på Heldagsskolen, benytter vi

48

evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse,

standardiserede test i dansk og matematik min. 1 gange årligt - samt de nationale test.

Børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling følger vi gennem systematiske observationer, der drøftes på de ugentlige konf. timer med psykologen, gennem dagbogen mellem skole og hjem og ved de ugentlige samtaler mellem barnet og dets kontaktperson.


På Heldagsskolen skal forældrene være indstillet på at indgå i et udvidet forældresamarbejde med Heldagsskolens medarbejdere, da et konstruktivt samarbejde familie og Heldagsskole imellem, er vigtig for barnets trivsel og udvikling.

For at skabe en gensidig tillid og fælles ansvar for barnets udvikling, tilstræbes der et meget højt informationsniveau mellem skole og hjem gennem en skriftlig orientering i barnets dagbog eller ved tlf. kontakt. Hver 6. uge afholdes der skole/hjemsamtaler af min.1 times varighed, hvor forældrene kan følge barnets faglige- sociale og følelsesmæssige udvikling. (Elevplan) I samarbejde med forældrene drøftes den indsats, som både skole og hjem skal iværksætte for barnet i de efterfølgende 6 uger. Der tages et skriftligt referat af hvert møde, som efterfølgende tilsendes forældrene. Ved næste skole/hjemsamtale vurderes periodens udvikling for barnet.

Skole/hjemsamtalerne afholdes på Heldagsskolen, men har forældrene ikke mulighed for at komme på skolen, kan samtalen afholdes hjemme hos forældrene.

En gang årligt udarbejdes en statusrapport på barnet til brug for revisitation. Statusrapporten gennemgås altid med forældrene inden den videresendes til relevante samarbejdspartnere.

Heldagsskolen tilbyder både forældremøder i de enkelte grupper samt for skolens samlede forældregruppe. Desuden afholdes der hvert år julefest og sommerfest, hvor samtlige børn, søskende, forældre samt medarbejdere deltager.

På Heldagsskolen er det vigtigt, at børn og forældre oplever opholdet på Heldagsskolen som succesfuldt, hvilket indebærer, at de føler tillid, tryghed, accept, støtte og glæde ved placeringen. Desuden er det vigtigt, at de forældre, der har brug for det, får opbygget et sikkerhedsnet af forskellige samarbejdspartnere, så kontakten til dem bliver lettere.


Det er vigtigt, at Heldagsskolen har en medarbejdergruppe, der har veludviklede fagpersonlige kompetencer indenfor arbejdet med Heldagsskolens børn og forældre. Derfor prioriteres medarbejdernes opkvalificering højt gennem bl.a. supervision, kurser, pæd. dage og TUS-samtaler.

På Heldagsskolen arbejdes der med mange forskellige læringsstile, hvor

49

børnene får tilbudt undervisning ud fra en tredeling i læringsaktiviteterne:

Et individuelt læringsrum, hvor barnet kan arbejde selvstændigt eller i makkerpar i forhold til grundlæggende kompetencer med udgangspunkt i den enkeltes muligheder og potentialer.

Et fælles læringsrum, hvor der gives fælles beskeder og instruktioner, hvor der arbejdes med gruppen som udgangspunkt for udvikling af sociale kompetencer.

Et læringsrum, hvor projekter og temaer er i centrum med udgangspunkt i den enkeltes interesser og hvor musiske, æstetiske, praktiske, kropslige og kreative kompetencer inddrages.

Heldagsskolen kan desuden tilbyde individuelle periodiske faglige forløb for børn med specifikke problemstillinger.

Computeren inddrages i læringsaktiviteterne, dels i forhold til individuelle træningsforløb, dels kompenserende i forhold til læse- og skrivehandicap, samt når der arbejdes med projekter og emneorienterede forløb.


Tilbydes ikke.

Redegørelse fra Kildeskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Kildeskolen har udarbejdet en læsepolitik, som beskriver vigtige elementer i læseundervisningen på Kildeskolen. I indskolingen er læseundervisningen præget af ”læsefidus-arbejdet”, hvor der tages udgangspunkt i børnenes individuelle læringsveje.

”Læsemotion” er et vigtigt element i læsepolitikken og indeholder daglig læsetræning for alle børn og daglige fysiske aktiviteter udendørs.

Generelt vægtes børnenes læringsstile og forskellige intelligenser i undervisningen.

IT anvendes i vid udstrækning i den daglige undervisning og som kompenserende hjælpemiddel for læsesvage elever.


Løbende evaluering.Ved den løbende evaluering tilstræbes det, at eleverne sikres de optimale udviklingsmuligheder.Arbejdet med evalueringen er et samarbejde der inddrager lærerteam, elever og forældre.Evalueringen tager udgangspunkt i det hele menneske, herved sikres det, at der tages udgangspunkt i både de stærke og svage sider hos eleven.

Der gennemføres en årlig klassekonference med opfølgning på den løbende

50

evaluering.

Lærerne laver elevplaner til den første skole-hjemsamtale på året. Hertil benyttes en fælles skabelon som er lavet i forbindelse med et lokalt studiekredsprojekt om løbende evaluering.Elevplanen bliver sendt til forældrene via forældreintra. Forældre som ikke har adgang til nettet, modtager den i papirform.

I forbindelse med skole-hjemsamtalerne er der en formel lærer-elev-samtale, hvor eleverne inddrages i evalueringen.

Der gennemføres læsetest minimum en gang årligt på hvert klassetrin. I 1. – 4. klasse foretages en faglig opfølgning på en læsekonference med deltagelse af den kommunale læsekonsulent, dansklærer, skoleleder og koordinerende spec. undervisningslærer.


Skole-hjemsamtaler.Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Forældrene inviteres til to årlige samtaler og to forældremøder pr. klasse. Derudover kan der afholdes samtaler efter behov.

Der afholdes sociale arrangementer for elever og forældre af forskellige varighed og antal. Hver klasse vælger mindst tre forældrerepræsentanter. Forældrerepræsentanternes opgave er at medvirke til styrkelsen af samarbejdet omkring den enkelte klasse. Dette gøres bl.a. ved at medvirke til at planlægge og afvikle forældremøder og andre aktiviteter for forældre og børn.

Forældrene informeres via forældreintra. Mindst 4 gange om året skal der udsendes nyhedsbreve eller lign. Mange lærere er begyndt at benytte ugeplaner på forældreintra, dette erstatter nyhedsbreve. Forældre som ikke har adgang til nettet får samme informationer i papirform.

Skolebestyrelsen har i samarbejde med lærergruppen udarbejdet principper for elevplaner.

Lærergruppen har deltaget i en intern studiekreds om elevplaner – der er udarbejdet en fælles elektronisk skabelon.

Elevplanen er udarbejdet i foråret 2007 og præsenteret ved skole-hjemsamtalerne.

Personalet i SFO er kontaktperson for hver sin klasse, og deltager i denne klasses forældremøder to gange årligt, og i de individuelle forældresamtaler.Derudover afholdes der et årligt forældremøde i SFO regi.SFO 2 pædagogen deltager også i 2. klasses sidste forældremøde, som en intro til at de fysisk flytter over sammen med SFO 2 børnene.SFO 2 afholder et selvstændigt forældremøde en gang årligt.

51

Generelt for SFO kan man sige, at forældresamarbejdet vægtes højt, og udover det allerede nævnte,foregår der meget individuelt samarbejde, hvor vi kontakter forældrene, eller de kontakter os.

Børnehaven har et velfungerende forældreråd, der afholder ca. otte møder årligt.Når der starter nye børn tilbydes forældrene en samtale efter ca. tre måneder, om hvordan det går.Dagligt skrives, tegnes og sættes billeder i en bog, som ligger fremme, så alle forældre kan orientere sig om hverdagen, derudover kan de selvfølgelig spørge personalet.Der bliver afholdt to forældremøder årligt.Den kommende børnehaveklasse indbydes til et ”afsluttende” forældremøde.Der afholdes en årlig individuel samtale, ved behov dog flere.Derudover er der et samarbejde omkring afholdelse af børnenes fødselsdage, da ikke alle har mulighed, for at have børnene hjemme hos sig.

Forældreintra.I skoleåret 2007 – 2008 er der blevet arbejdet med implementering af forældreintra. Implementeringen er fortsat under udvikling, og vil derfor i kommende skoleår fortsat være et indsatsområde. Forældreintra skal være medvirkende til at styrke forældresamarbejdet, da det giver mulighed for en tæt kontakt.


Specialpædagogisk bistand.Specialpædagogisk bistand er ydet via vores ”ressourcecenter” med to lærere – i alt 17 lektioner pr. uge. I skoleåret 2007 – 2008 har skolen fået nye lærere i ressourcecentret. De har begge deltaget i kurser omkring læseløft og IT-rygsæk ,samtidigt er den ene af lærerne i gang med at uddanne sig til Læsevejleder. Dette forventes afsluttet i efteråret 2008.I dette skoleåret har vores ressourcecenter ikke kørt optimalt. På grund af sygdom har det været nødvendigt at aflyse den planlagte ressourceundervisning i længere perioder ad gangen.I løbet af året har der været tilbudt Læseløft til skolens yngste elever, samt ekstra undervisning til elever som har IT-rygsæk.I dette skoleår er der ligeledes blevet forsøgt med lektiecafé. Lektielæsning har været forbeholdt elever fra 2. – 4. klasse. Antallet har bruger har været meget varierende.

Ressourcecentret har arbejdet med løbende opfølgning på elevernes behov – minimum 4 gange årligt. Lærertimerne er anvendt som støtte i klassen, som holddeling og som specialundervisning udenfor skoletiden.

På flere klassetrin er der blevet arbejdet med forskellige aktiviteter, som alle har haft fokus på trivsel.Børnene i børnehaveafsnittet samt indskolingsbørnene har deltaget i et førstehjælpskursus, som sætter fokus på deres sociale kompetencer.

52

Alle børnene i indskolingen har klassevis arbejdet med Samspillet, som er spil hvor de sociale kompetencer indlæres.Børnene i børnehaveafsnittet har arbejdet med ”Børnemiljøvurdering”.


Kildeskolen har ikke elever, som modtager dansk som andetsprog.

Redegørelse fra Valdemarskolen:relevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Skolebestyrelsen har fastsat principper for: Arbejdets fordeling mellem lærerne Badning efter idræt Ekskursioner/lejrskole Elev/forældrebetaling til ekskursioner, lejrskole m.m. Fællessamlinger Indsamlinger, salg af lodsedler m.v. Klassedannelse i børnehaveklasser Klassesammenlægninger SFO - Valdemarskolen Skole-hjem-samarbejdet Skemalægning Sponsorering Teamdannelse Undervisningsmidler Vikardækning .

I det kommende skoleår opdateres skolens mobbepolitik med klare ansvarsfordeling mellem elever, lærere, forældre og ledelse. Materialet ligger klar til rådgivning/godkendelse i de rette fora.Holddannelse i undervisningen benyttes kun i begrænset omfang i dette skoleår.

Agenda 22Brobygningen mellem børnehaverne, skole og SFO i Valdedistriktet er opdateret på forårets ledermøde.Se bilag 1, som omhandler overlevering og årshjul.Skole og SFO deler lokaler og pædagogerne arbejder som vikarer og AKT-lærere i indskolingen. SFO – personalet deltager i indskolingsteamenes spormøder.I ledelsesteamet deltager ledelse fra SFO 1 og 2 på vores ugentlige møder.Valdemarskolens AKT-funktion er blevet opdateret (se bilag 2). Der tildeles ekstra ressourcer til denne opgave i det næste skoleår, med det formål at kunne gribe tidligt ind for at støtte den enkelte elev og læringsrummet.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i

Dansk- og matematiktest 1.-5. klasse styret af afdelingsleder og efterbehandlet på konferencer med lærerne med fokus på elevhandleplaner om nødvendigt.

2 terminsprøver for 9. klasse.

53

undervisningens tilrettelæggelse,

Elevinddragelse gennem elevplaner.


Der afholdes mindst et fællesmøde for alle forældre og 2 samråd om året.Der udarbejdes 1 årlig elevplan om året. Efterårets samråd tager udgangs punkt i elevplanen, og plan/aftaler danner grund for forårets samråd.Der vælges 2 klasserepræsentanter i hver klasse. Udover at varetage klassens sociale aktiviteter mødes klasserepræsentanterne 2 gange om året med ledelsen og bestyrelsen til sparringsmøder om skolens faglige, sociale og fysiske rammers tilstand.


Kursusform til dansk og matematik anvendes med beskrivelse af ønsket indsat og efterfølgende evaluering. Placeres så vidt muligt udenfor elevens skema. Der ligger også faglige kurser parallel med klassens undervisning.Lektiehjælp hvor undervisningen tilrettelægges ud fra en beskrivelse af den ønskede lektiehjælp.2 lærere er i gang med læsevejlederuddannelsen.


Supplerende undervisning i DA2-centret uden for skemaet.Undervisning i klassen af lærer med fornødne kvalifikationer i dansk som andetsprog.Undervisning i dansk som andetsprog, som en dimension i fagene.I dette skoleår har undervisningen i DA2 været organiseret som et kursusforløb på 6 – 8 uger for 2 – 6 elever med efterfølgende skriftlig evaluering.DA-2 undervisningen foregår hovedsageligt, som en del af den almene undervisning i klasserne, eller i videst muligt omfang udenfor undervisningen, som et kursusforløb. Pr.01.08.08 vil alle lærere (6) tilknyttet DA2 – centeret være uddannet.

Indholdet af undervisningen i DA2: Indholdet tilrettelægges og udføres i samarbejde med den

implicerede lærer med klassens faglige indhold som udgangspunkt. Ved supplerende undervisning tilrettelægges indholdet med fokus på

almen læseforståelse, skriftlig formulering og generel udvidelse af det almene ordforråd samt det førfaglige og faglige ordforråd i fagene.

Redegørelse fra Vigersted Skole:relevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Vigersted Skole og Vigersted Børnehus har udarbejdet et fælles indskolingskoncept, som involverer skole, sfo, børnehave og forældre. Konceptet beskriver desuden skolebestyrelsens involvering i etablering af et tæt skole-hjemsamarbejde. Der er blandt arbejdet på tværs af klasser i to temauger i skoleåret 07/08. Desuden har flere klasser arbejdet sammen om tværfaglige emner. Holddeling er anvendt i begrænset omfang.

Begrebet ”Center for Læring” dækker over den specialpædagogiske bistand på Vigersted Skole. Bistanden er i 07/08 givet som støtte i klasse,

54

undervisning på små hold og tilbud udenfor skoletiden. Koordineringskonferencer med PPR er indført i løbet af skoleåret og skal yderligere implementeres i 08/09.

Eleverne i distriktsskolen er opdelt i tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og overbygning. De tre afdelinger er placeret i hver sin fløj. Hver lærer er tilknyttet en af afdelingerne – men kan have undervisning i flere. I hver afdeling er der fælles aktiviteter for afdelingen, fælles samværsregler mv.

Skolen tilstræber et højt fagligt niveau. Skolebestyrelsen arbejder i øjeblikket med at revidere principper for timefordeling og undervisningens organisering Vigersted Skole anvender i vid udstrækning Skoleintra som kommunikationsform mellem skole og hjem, mellem lærer og elev og mellem medarbejderne. Der arbejdes generelt med ugeplaner.


Vigersted Skole benytter et bredt udvalg af standardiserede test – fortrinsvis i dansk og matematik, men også i andre fag. Elevplaner udarbejdes en gang årligt. I skoleåret 2007-08 har skolebestyrelsen revideret principper for skolehjemsamarbejde – herunder principper for anvendelse af elevplaner.


”Principper for samarbejdet mellem skole og hjem” er revideret af skolebestyrelsen i skoleåret 07/08 – og træder i kraft fra det nye skoleårs start. ”Principper for anvendelse af elevplaner er den del af disse principper:

I 07/08 har der været:To forældremøder i 1. - 7. klasse.Tre forældremøder i bh.kl. og 8. klasseEt forældremøde i 9. klasse.

To skolehjemsamtaler i alle klasser.

I alle klasser vælges tre til fire forældrerepræsentanter, som afholder sociale arrangementer, mødes med skolebestyrelsen, afholder møder med klasselæreren mv. Skolebestyrelsen vælger kontaktforældre til hver klasse. De orienterer blandt andet om skolebestyrelsens arbejde på forældremøderne. .


Begrebet ”Center for Læring” dækker over den specialpædagogiske bistand på Vigersted Skole. Bistanden er i 07/08 givet som støtte i klasse, undervisning på små hold og tilbud udenfor skoletiden. Der er givet læseløft til elever i indskolingen og en lærer har været på læseløftkursus.

55

6 – 7 elever har haft personlige samtaler som specialpædagogisk bistand for eksempel omkring struktur og overblik, sociale relationer med videre. Koordineringskonferencer med PPR er indført i løbet af skoleåret og skal yderligere implementeres i 08/09. Ungdomsskolens lektiecafé har været et fast tilbud for eleverne fra 7. – 9.klasse – med et særdeles godt udbytte for de deltagende elever. 4 elever har IT-rygsæk og der er arbejdet bevidst med at implementere anvendelse af denne anvendelse af IT, som kompenserende hjælpemiddel.


Vigersted Skole har 15 elever, som kategoriseres som to-sprogede. Det har været vurderingen, at de pågældende elever ikke havde behov for egentlig undervisning i dansk som andetsprog. Tosprogs-konsulenten har givet råd og vejledning og bistået med test med videre i forhold til udarbejdelse af handleplaner.

Redegørelse fra Vetterslev Høm Skolerelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Skolen arbejder på grundlag af det humanistiske livssyn med respekt for den enkelte og fællesskabet. Vi erkender det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed under ansvar, samtidig med at vi kræver at den enkelte udviser tolerance. Vores ledemotiver i arbejdet er "dannelse, moral og bæredygtig udvikling"Skolen søger at skabe rammer og rum hvori børn trygt kan møde nye udfordringer, hvor de med glæde kan udfolde og udvikle sig i samvær med og i respekt for andre.

Vi ser barnet som et HELT individ. Vi tilrettelægger læringsprocessen med udgangspunkt i den enkeltes styrker. Læringsprocessen foregår under hensyntagen til barnets læringsstile, ved brug af undervisnings-differentiering og i samspil med andre børn og den samlede personalegruppe.

På skolen har vi i det sidste år haft fokus og indsatsområde på samarbejdet mellem skole- og sfo. Et fokusområde, der fortsætter. Målet er at Vetterslev-Høm skole og Sfo fungerer og fremstår som et hele til gavn for børn – forældre og personale. Mellem institutionerne i Ringsted Syd er etableret et permanent samarbejde omkring Agenda 22 – overgangen mellem børnehave og skole. Et samarbejde vi forestiller os udbygget i forbindelse med implementeringen af Mithras. Endvidere har vi et samarbejde med Sdr. Park skolen specielt omkring 7. kl, .men også fælles afholdelse af idrætsdage mv. Et samarbejde, der også er planer om at udbygge.Arbejdet på skolen er organiseret i 2 team. – Team lille fra 0. – 3. klasse og team stor fra 4. – 7. kl.I det kommende år er der organiseret en samordning af 4. – 5. kl. , der begge har lave klassekvotienter for primært at støtte det sociale liv i de 2 klasser og give eleverne mulighed for større spillerum både socialt, men også fagligt.- Her bliver der tale om holddannelse dels inden for egen klasse men også på tværs af de 2 klasser.På 7. kl trin har vi 2 klasser. Her vil der også være holddannelse på tværs i

56

enkelte fag og ellers mulighed for samarbejde på tværs.Ellers foregår holddannelse og undervisning på tværs i forbindelse med planlagte emnedage/-uger.Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter ligger i skolens undervisningsdifferentiering og gennem arbejdet, der udspringer fra skolens ressourcecenter, hvor AKT og specialundervisningen udgår fra. Som særlig forebyggende indsats har vi en trivselspatrulje bestående af elever fra 6. kl., der efter gennemførelse af et kursus fungere i frikvartererne i forhold til de mindre elever. Det kommende år forventer vi at uddanne nogle konfliktmæglere også blandt 6. kl. elever.I forbindelse med fokus på læsning er det - også med uddannelsen af en læsevejleder - et fagområde, vi har særlig fokus på. Derudover ligger flg principper til grund for vores prioriteringer:Det tilstræbes:At alle elever har mødetid til 1. lektionAt timerne for klasserne fordeles, så skoledagene er nogenlunde lige langeAt klasselærerne har sin klasse hver dag i normalskemaperiodenAt der er færrest mulige lærerskift i et modulAt boglige og ikke-boglige fag mikses på samme dagAt tysk og engelsk ikke ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

I det forløbne år har vi også haft særlig fokus på kommunikation såvel eksternt som internt på skolen. Et fokusområde, der fortsætter og som skolebestyrelsen har flg. principper om:God kommunikation er omdrejningspunktet for et godt skole-/ hjem samarbejde, derfor bør det altid grundigt overvejes, hvilken kommunikationsform, der er den mest hensigtsmæssige i en given situation.På Vetterslev - Høm skole tilstræber vi, at kommunikation foregår via intranettet eller ved personlig kontakt.Intranettet rummer mange muligheder.Det bør tilstræbes at:

Forældre introduceres til intranettet, når barnet starter i bh. klassen. Tonen i det skrevne er åben og respektfuld. Man i de enkelte klasser i samarbejde med lærerne har afstemt

forventningerne til hinanden mht. svartid, hyppighed og indhold. Man drøfter intranettets begrænsninger. Man i de enkelte klasser har overvejet og drøftet, hvordan man kan /

vil bruge det internt mellem forældrene.Ved usikkerhed/ uenigheder omkring skolens arbejde kan og bør der rettes personlig/ telefonisk kontakt mellem:

Læreren (- erne)/ forældrene. Skolens leder/ forældrene/ lærerne.

Man kan altid udbede sig en samtale.Brug af intranettet er en integreret del af skolens hverdag.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og

På skolen anvendes div standardiserede testværktøjer samt systematiske observationer. Vi har indført elevplaner og forventer at udbygge disse som et godt evalueringsredskab. Anvendelsen af logbøger og portefolie anvendes også, men mere efter lærernes individuelle skøn. Formidlingen sker gennem

57

elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse,

samtaler med elever/ forældre eller gennem Intra.Elevinddragelse sker ved individuelle elevsamtaler.


Forældre til børn i 1. -7. klasse tilbydes 2 skolehjemsamtaler á 20 min om året. I bh.kl. ligeledes 2 samtaler, men af 30 min.’s varighed. Ved skolehjemsamtalerne deltager kontaktpædagogen fra sfo én gang årligt og klasselæreren afholder elevsamtaler inden samtalerne.Til hver klasse er der afsat tid til 2 forældremøder á 2 timer. Hver klasse vælger et forældreråd, som medvirker ved tilrettelæggelse af forældremøderne og selv arrangerer klassefester og lignende. Hver klasselærer har tid til at deltage i ét årligt klassearrangement.Der udarbejdes 1 elevplan om året. Planen udarbejdes elektronisk og vil på sigt være tilgængelige for forældrene via ForældreIntra.Videreudviklingen af elevplaner vil have særligt fokus det kommende år.Vedrørende inddragelse af forældrerådne, har skolebestyrelsen vedtaget flg. principper:Det primære samarbejde mellem skole og hjem sker i klasseregi.I hver klasse vælges et forældreråd bestående af ca. 5 medlemmer. Klassens lærere kan sammen med forældrerådet udforme det konkrete sko-le/hjem-samarbejde.Forældrerådet skal medvirke til at fremme et godt samarbejde. Forældrerådet skal ikke være en klagecentral eller et filter for forældrehenvendelser, men medvirke til, at forhold om klassens trivsel kommer frem til drøftelse. Forældrerådet kan sammen med lærere og pædagoger planlægge og gennemføre forældremøder og andre aktiviteter for klassen.


Vi har en medarbejder under uddannelse til læsevejleder på DPU. Div. personaler deltager i kortere kurser indenfor området.Specialundervisning foregår efter den gældende lovgivning og organiseres så fleksibelt som muligt under hensyntagen til den enkelte elev og de samlede ressourcer på området.AKT-indsatsen udspringer som før omtalt fra vores ressourcecenter og organiseres alt efter indhold som kurser for grupper af elever, samtaler og/eller individuelle samtaler.Læseløft tilbydes efter behov og varetages af erfaren lærer.Struktureret socialtræning tilbydes efter behov af specialuddannet lærer. Arbejdet understøttes i samarbejdet med SFO.

IT-rygsæk anvendes efter behov. Specialuddannet lærer havesundervisningen i dansk som andetsprog.

Sprogscreening, generel obs. og opmærksomhed varetages af lærerne under vejledning fra kommunenes sprogkonsulent.Hidtil har vi haft et begrænset behov her på skolen.

Redegørelse fra: Ådalskolenrelevante oplysninger om de

For en specialskole er det en klar daglig udfordring at arbejde forebyggende og afhjælpende i forhold til elevernes trivsel og udvikling. Der er ikke et

58

pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

stort behov for specifik kriminalitetsforebyggelse, men emnet indgår selvfølgelig i arbejdet med eleverne. Der imod er vores forebyggelsesindsats fokuseret omkring personlig udvikling, kost, motion og sundhedsfremme. For dette arbejde findes både principper og indsatsområder fastsat af bestyrelsen. Skolen er afdelingsopdelt i 3 afdelinger: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Undervisning på tværs af klasser og holddannelser sker indenfor rammerne af afdelingerne, dog med nogle få årlige undtagelser som f.eks. teaterprojektuge, hvor alle elever og medarbejdere samarbejder.Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter er et meget tydeligt element i det daglige arbejde med eleverne. Opmærksomheden henledes på, at vores elever har specifikke behov for både primær, sekundær og tertiær forebyggende indsats.Arbejdet er organiseret i en teamstruktur med et selvstyrende team pr. klasse.Skolens pædagogiske profil er tydeligt præget af, at vi tager det for givet, at børnenes udbytte mest af alt afhænger af medarbejdernes engagement, pædagogiske – og faglige kvaliteter samt vores evner til at kommunikere med eleverne.Vores prioriteringer i fagrækken er genstand for et udviklingsarbejde / indsatsområde. Vi er meget bevidste om, at eleverne skal modtage undervisning i humanistiske -, naturvidenskabelige – og praktisk / musiske fag, mindst i et omfang beskrevet som lovens minimumstimetal. Vi prioriterer særligt højt, at elevernes færdigheder i dansk og regning bringes så langt, at færdighederne bliver en del af elevernes evne til selvhjulpenhed og sociale kompetencer. Dette er klart i overensstemmelse med elevernes behov og bestyrelsens / forældrenes ønsker. Vores udviklingsarbejde tager udgangspunkt i at beskrive en relevant sammenhæng mellem praktiske og faglige aktiviteter i specialskolekontekst og folkeskolens beskrevne fagrække og minimumstimetal.I overensstemmelse med skolebestyrelsens beslutning forventer vi på Ådalskolen, at alle klasser benytter skoleintra og forældreintra senest fra årsskiftet 2009.Ådalskolen indgår i eksterne partnerskaber om udvikling med Bo – og Servicecentret i Ringsted. Desuden samarbejder vi med glæde med øvrige specialiserede institutioner og almene folkeskoler i Ringsted, samt med de øvrige børnespecialskoler i Region Sjælland.


For alle klasser udarbejdes en specifik mål – og aktivitetsplan.For alle elever udarbejdes der mindst en gang pr. år en kompetenceudredning, med udgangspunkt i de mange intelligenser og vurdering af elevens læringsstil.For alle elever udarbejdes en individuel handleplan med pejlemærker og mål for elevens læring og udvikling.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder

Der er et stærkt og veludbygget samarbejde mellem skolen og hjemmene. Der er en daglig kontakt og kommunikation via intranet og kontaktbøger. På baggrund af den individuelle handlingsplan og tilhørende evalueringer,

59

beslutninger om anvendelsen af elevplaner

samarbejdes om mål og forventninger til elevernes mål og resultater. Der gennemføres 2 årlige elevkonferencer af 1 ½ times varighed. Efterårskonferencen er udpræget evaluerende og er samtidig revisitationskonference. Forårskonferencen er dels evaluerende dels ser den frem til mål for det kommende skoleårs arbejde.Yderligere gennemføres netværksmøder(forældre, skole, sagsbehandler, institutioner, kontaktpersoner m.fl.) efter behov.Endelig etableres der, ved bejov, netværksgrupper, hvor skolen på forskellig vis samarbejder med og støtter barnets personlige og familiære netværk.


Skolens hele virksomhed er vidtgående specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 20 stk. 2. Der sker en løbende efter - og videreuddannelse af personalet, ligesom der årligt gennemføres fælles studiedage for det samlede personale.Undervisningen er som grundlag organiseret i en klassedelt, teamstyret, afdelingsopdelt skole. Aktiviteterne tilrettelægges både individuelt, i klasser, på hold på tværs af klasser og fælles for større dele af skolens elever.Skolen har 2 særligt tilrettelagte klasser for elkever med betydelige kommunikationshandicap, samt 1 særligt tilrettelagt klasse for elever med ASF. (AutismeSpektrum Forstyrrelser)Det kan supplerende nævnes, at Ådalskolen har deltaget i det europæiske ENIS – projekt i de seneste 4 år. Det er et projekt for IT innovative skoler. Som følge af dette er skolen meget opmærksom på brug af IT-rygsæk, men også mange andre IT-støttede undervisningsformer.


Tilbydes ikke på skolen pt.

6.1Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver

På dette link kan den enkelte skoles gennemsnitlige karakterer ved afgangsprøven siden 2000 ses:

http://www.uvm.dk/statistik/karakterer/2007/tabel8.htm?menuid=551005

6.2Resultater af de obligatoriske nationale tests

Efter afgørelse fra undervisningsministeriet, blev der ikke i skoleåret 2007/2008 gennemført obligatoriske nationale tests.

6.3Redegørelse fra den enkelte skole om det faglige resultat, hvis dette har givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner

60

http://www.uvm.dk/statistik/karakterer/2007/tabel8.htm?menuid=551005

Skole Redegørelse, hvis det faglige resultat har givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner

Allindelille Skole På 2. klassetrin er læseresultaterne ikke tilfredsstillende. Der er en for stor gruppe, der er opmærksomhedskrævende. Det har jeg som leder påtalt og vi vil til næste år sætte fokus på den pågældende klasse med henblik på en massiv indsats.Vi har en klasse, der på grund af barsel fik ny lærer i dette skoleår, den pågældende lærer fik et lederjob den 1. december, så klassen fik vikar frem til læreren kom tilbage fra barsel. Disse skift har påvirket det faglige niveau i klassen. Det er ikke alarmerende; men vi er opmærksomme på det og tager højde for det i næste års planlægning.

Asgårdsskolen Ved en lærers langtidssygdom og efterfølgende afsked har det været nødvendigt at foretage et lærerskift fra 3. til 1. klasse ifht. at sikre en faglig forsvarlig begyndelse af et skoleforløb.Center:Med anvendelse af kompenserende/støttende foranstaltninger beskrevet i prøvebekendtgørelsen har syv af vore centerelever været til folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag – med gode resultater.Lærere og ledelse vil fortsat have fokus rettet mod at give så mange af vore centerelever mulighed for at deltage i afgangsprøver

Benløse Skole På baggrund af henvendelse fra lærere og forældre angående det faglige niveau i en aktuel klasse tilførtes der ekstra lærerressourcer til holddannelse samt øget antal lektioner.

Enkelte børn - som er til specialklassetilbud - går fortsat på skolen pba forældreønske. Sådanne børn gives manneduktionstimer jf. handleplan

Afskedigelse af nyansat medarbejder, som ikke ”levede op til ledelsens forventninger til læreres varetagelse af jobbet som underviser”. Klassen blev ”overtaget” af en af skolens faste lærere.

Dagmarskolen For alle elever, der gør sig bemærket i en test vurderes, om der skal noget særligt til. Typisk bliver de taget op på en konference, hvori læreren deltager. Her drøftes, sparres, vejledes og laves handleplaner. Det sker rutinemæssigt.

Kværkeby Skole IntetNordbakkeskolen IntetHeldagsskolen IntetSdr. Parkskolen Sdr. Parkskolen ligger i byens socialt svageste område og det påvirker de

faglige resultater. Vi har derfor iværksat forskellige pædagogiske tiltag, for at hjælpe de elever, som har særlige behov, enten permanent eller i perioder, så de kan få forbedret deres udbytte af undervisningen.Det drejer sig om følgende tiltag:Skiftesporet – et anderledes tilrettelagt undervisningstilbud i en lille gruppe 0. til 6. klassePusterummet – Akutberedskab for udad-reagerende elever på 0. til 6. klassetrinSpor 2 - som Skiftesporet men for 7. til 9. klassetrin

61

Tænkeboblen – som Pusterummet, men for 7. til 9. klassetrinL-klasser for børn med læsevanskeligheder.2 ledere og 3 lærere har været på Integrationskursus på Rådmandsgades skole i København og efterfølgende har vi i Pampædia-regi gjort AKT til dette års indsatsområde. 15 medarbejder deltager i dette udviklings-projekt.Vi har netop afsluttet et integrationsprojekt, som har kørt i 2 år (5. og 6. klassetrin), hvor der har været sat fokus på fritid, skole/hjem-samarbejde og lektiehjælp. De indhøstede erfaringer vil blive videreført.Pædagogisk-lærings-center kører på andet år en række kurser for lærere/pædagoger.Vi har uddannet 3 lærere i liniefaget natur/teknik sidste skoleår og er i gang med at uddanne 3 lærere til læsevejledere og 3 pædagoger til sprogvejledere.

Søholmskolen Det faglige resultat har ikke givet anledning til nogle særlige ledelsesmæssige dispositioner.

Kildeskolen Der er opmærksomhed på læseniveauet, derfor indføres der 20 min. daglig læsning for alle elever på skolen.Det humanistiske fagudvalg vil ligeledes have fokus på læsepolitikken, for at forbedre undervisningen i læseindlæringen

Vetterslev Høm Skole Generelt har skolens elever et tilfredsstillende fagligt standpunkt. Der har ikke været grundlag for ledelsesmæssige disponeringer.

Valdemarskolen De faglige resultater har ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner.

Vigersted Skole De faglige resultater har ikke givet anledning til ledelsesmæssig intervention. Der arbejdes løbende med at sikre eleverne optimalt udbytte af undervisningen.

6.4Redegørelse for læsescreeningen foråret 2008

På 1. klassetrin ses igen i år en flot fremgang i retning mod færre usikre og opmærksomhedskrævende læsere og flere hurtige og sikre elever. Vi befinder os som kommune fortsat et godt stykke over landsgennemsnittet. Der er i kommunen stor forskel på de bedst præsterende klasser og de dårligst præsterende.

På 2. klassetrin ses stort set status qvo, således at vi har færre usikre og

opmærksomhedskrævende læsere end landsgennemsnittet og flere hurtige og sikre elever. Resultatet placerer os et pænt stykke over landsgennemsnittet, men med en forholdsvis stor polarisering mellem de bedst præsterende klasser og de dårligst præsterende.

På 3. klassetrin ses fortsat en lille fremgang i lighed med tidligere år i retning mod stadig flere sikre og hurtige læsere og stadig færre usikre og opmærksomheds-krævende elever. Resultatet betyder, at vi igen i år distancerer os fra landsgennemsnittet i positiv retning.

62

På 4. klassetrin ses en tendens, som har været analyseret i forbindelse med de to læserapporter, nemlig at læseresultaterne fra 3. klasse ikke fastholdes på 4. klassetrin. En for stor del af de sikre og hurtige læsere på 3. klassetrin bliver med forøgede læsekrav i løbet af 4. klasse til usikre og omstændelige eller usikre og upræcise eller opmærksomhedskrævende læsere. Resultatet placerer Ringsted under landsgennemsnittet med hensyn til sikre og hurtige læsere, idet vi fortsat har flere noget usikre og omstændelige læsere, der har brug for megen læsning for ubesværet at læse alderssvarende litteratur, såvel fag- som skønlitteratur. Procentdelen af usikre og opmærksomhedskrævende læsere distancerer os ligeledes i forhold til landsgennemsnittet. Tendensen, som i en årrække har været markant, er i år og sidste år med en intensiv indsats brudt på nogle skoler i kommunen, hvorimod der på andre skoler ses markante forskelle mellem sidste års resultater i 3. klasse og nuværende 4. klasse. Sidste år undersøgte vi, hvad man havde gjort på de skoler, hvor der sås en fortsat fremgang mellem 3. og 4. klassetrin, og anbefalingerne blev formidlet til skoleledergruppen, de koordinerende specialundervisningslærere og på de kommunale kurser. I år vil vi fortsætte vores undersøgelse og samtidig kontakte de skoler, hvor der ses en markant tilbagegang fra et skoleår til det næste, for at forsøge at få et indblik i hvilke modvindsfaktorer, vi evt. skal forsøge at eliminere.

Opgørelse Ringsted Kommunes fordeling af læseprøveresultaterne 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008.

Opgørelse for OS64 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP

1. klassetrin A1/B1% C1% B2/B3/C2/C3%Ny landsnorm 2003 56 19 25Ringsted 2000 38,3 34,7 27Ringsted 2001 36,6 29,5 33,9Ringsted 2002 53,7 24 22,3Ringsted 2003 45,8 26,3 27,9Ringsted 2004 57,3 21,2 21,5Ringsted 2005 63,6 18,7 17,7Ringsted 2006 62,5 18,2 19,3Ringsted 2007 69,8 17 13,2Ringsted 2008 76,5 12,9 10,6

Opgørelse for OS120 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP

2. klassetrin A1/B1% C1% B2/B3/C2/C3%Ny landsnorm 2003 62 21 17Ringsted 2000 45,3 27,3 27,4Ringsted 2001 44,9 24,9 30,2Ringsted 2002 48,4 27,1 24,5Ringsted 2003 49,7 24,5 25,8Ringsted 2004 58,8 18,5 22,7Ringsted 2005 64 20,2 15,8Ringsted 2006 61,4 20,3 18,3

63

Ringsted 2007 68,3 15,9 15,8Ringsted 2008 67,8 17,9 14,3

Opgørelse for SL60 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008Sikkert og hurtigt Noget usikkert

og omstændeligtevt. OP

Noget usikkert ogupræcist evt. OP

Usikkert og OP

3. klassetrin A/B% C% D% E/F%Ny landsnorm 2003 71 18 3 7Ringsted 2000 68,2 22 1,5 8,3Ringsted 2001 63,8 22,3 1,7 12,2Ringsted 2002 65,1 23 2,1 9,9Ringsted 2003 66,4 22,1 1,8 9,7Ringsted 2004 73,5 16,2 3,4 6,9Ringsted 2005 75,9 16,1 1,8 6,2Ringsted 2006 77,1 14,8 2,1 6Ringsted 2007 79,8 11,9 1,4 6,9Ringsted 2008 80,1 13,1 2,4 4,4

Opgørelse for SL40 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008Sikkert og hurtigt Noget usikkert

og omstændeligtevt. OP

Noget usikkert ogupræcist evt. OP

Usikkert og OP

4. klassetrin A/B% C% D% E/F%Ny landsnorm 2003 70 16 3 11Ringsted 2000 65,6 17,7 5 11,7Ringsted 2001 62,6 22,7 5,3 9,4Ringsted 2002 59,3 23 3,9 13,8Ringsted 2003 61,8 21,1 5 12,1Ringsted 2004 62 23,1 2,6 12,3Ringsted 2005 70,1 16 4,1 9,8Ringsted 2006 66,6 18,2 4,2 11Ringsted 2007 65,4 21 5,5 8,1Ringsted 2008 65,8 17,7 6,1 10,4

6.5Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser i 2005 og 2006:

Skole Antal 9. kl. afg.elever

Overgang til 10. kl. i %

Overgang til gymnasial udd. i %

Overgang til erhvervsfaglig udd. i %

Antal 10. kl. afg.elever

10. kl. overgang til gymnasial udd. i

10. kl.overgang tilerhvervsfagli

64

% g udd. i %

Benløse skole 55 / 51 49,1 / 52,9 29,1 / 27,5 14,5 / 13,7Vigersted skole 39 / 52 46,2 / 67,3 20,5 / 19,2 23,1 / 7,7 4 / 0Dagmarskolen 62 / 90 54,8 / 52,2 27,4 / 30,0 11,3 / 13,3 14 / 4 25 25Valdemarskolen

55 / 57 56,4 / 43,9 25,5 /40,4 16,4 / 12,3

Sdr. Parkskolen

63 / 49 44,4 / 49,0 28,6 / 22,4 14,3 / 16,3 110/83 30,9 /34,9

54,5 /81,9

Ungdomsskole 3 / 4 / 50,0Ådalskolen 7 / ? 5Asgårdsskolen 4

6.6Oplysninger fra den enkelte skole om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét.Vurderingen foretages på baggrund af såvel lokale som centrale (obligatoriske) testresultater samt afgangsprøver.

AsgårdsskolenOplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Med kompenserende hjælp/støtte klarer vore centerelever under et godt. Der er dog meget store variationer.

Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

De klarer sig stort set upåfaldende. Vi kan registrere visse vanskeligheder på indholdslæsning fra 3-4. kl. Hele DA2 undervisningen er tilrettelagt for at imødegå dette.

Sdr. Parkskolen:Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Centerklasser:Om elever i centerklasser kan generelt siges, at deres hørehandicap forsinker (og i nogle tilfælde næsten udelukker) indlæringen af dansksproglige kompetencer. Deres begrænsede kompetencer i dansk påvirker indlæringen i andre fag. De er ofte 2 – 3 år bagud på det faglige område i forhold til elever i hørende parallelklasser. En del centerelever har desuden et eller flere tillægshandicap. Nogle elever

65

opnår dog færdigheder til at gå til prøve i udvalgte fag i 9. klasse. For de fleste centerelever dispenseres der for prøver, og undervisningen evalueres på anden vis.Skolen forsøger, så ofte det er muligt, at integrere centerelever i distriktsklasser. K-klasser:Elever i k-klasser har alle autisme i en eller anden grad. Om elever i k-klasser kan generelt siges, at deres faglige kompetencer ofte er ulige fordelt. En elev kan være aldersvarende (eller derover) i et fag, og samtidig være langt bagud i andre fag. Ofte har disse elever sproglige problemer. Der praktiseres individuel undervisning. En del elever opnår færdigheder til at kunne gå til prøver i 9. klasse. Det er dog for alle k-elever sådan, at de har meget svært ved at klare en prøvesituation. Derfor dispenseres der ofte for prøver, og undervisningen evalueres på anden vis.


Vi har stadig fokus på dansk som andetsprog set i relation til det faglige niveau. Da lidt under halvdelen af samtlige elever på skolen har dansk som andet sprog er det vanskelligt at skulle karakterisere disse elever under et. Vi kan konkludere at dansk som andetsprog er til gavn for eleverne og at de ville være ringere stillet, hvis de ikke modtag dansk som andet sprog. De elever som klare sig dårligst på skolen indbefatter den halvdel af de elever der modtager dansk som andetsprog.

Søholmskolen:Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Ingen af skolens elever går i specialklasse. Skolen har ikke forbindelse med elever i distriktet, som modtager undervisning på specialskoler.


Søholmskolen har ingen elever, som modtager denne undervisning.

Heldagsskolen:Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige

Heldagsskolen fokuserer både på børnenes faglige og sociale kompetencer, og de basale faglige kundskaber, færdigheder og holdninger

66

område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

vægtes højt, men det er børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling, der er Heldagsskolens væsentligste arbejdsfelter.

Da undervisningen tilpasses det enkelte barns behov, er sammenligning vanskelig, men Heldagsskolen følger hvert barns faglige udvikling gennem standardiserede test i dansk og matematik min. 1 gang årligt samt ved deltagelse i de nationale test, hvor det er muligt.

Det er karakteristisk for børnene på Heldagsskolen, at deres skolegang i den meget støttende heldagsskolehverdag fører til en god faglig udvikling, der oftest kan måle sig med jævnaldrende elever i distriktsskolerne.

De børn, der er på Heldagsskolen med store indlæringsvanskeligheder, er ikke i stand til at opnå et aldersvarende fagligt niveau, men de er i god faglig udvikling. Deres udvikling følges også gennem ovenstående test, hvor der dog kan gives kompensation til det enkelte barn i form af ekstra tid til testen, uddybende forklaring eller oplæsning af tekststykket.

På Heldagsskolen er ”gode resultater”, både gode faglige resultater, men også, at børnene får glæde, motivation og lyst til at ”gå i skole” og på sigt lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet.

Heldagsskolen udskolede sidste år i alt 5 børn.3 børn blev udskolet til mere omfattende tilbud.2 børn blev udskolet til efterskoler på 9. klassetrin, og begge har i år klaret afgangsprøverne med karakterer over middel.


Tilbydes ikke.

ValdemarskolenOplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set

Elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, er udviklingsmæssigt meget forskellige. Elever, der på grund af store indlæringsmæssige vanskeligheder, er placeret i

67

under ét specialklasser, opnår ikke et fagligt niveau, der kan måle sig med skolens øvrige elever. Andre elever, der på grund af sociale og personlige vanskeligheder har brug for mere guidning, struktur og rammer i forhold til deres indlæring, kan opnå et niveau som skolens øvrige elever, fordi de netop i specialklassen får den nødvendige hjælp.


Fagligt set klarer elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog, sig lidt under det niveau, der kendetegner skolens øvrige elever. Dette fremgår bl.a. af de læsetest (OS og ST prøverne), der tages hvert forår. Dog er det sådan, at mange elever med dansk som andetsprog klarer sig godt ved folkeskolens afgangsprøver.

Vetterslev Høm SkoleOplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét


Vi har meget få 2 sprogs elever. Sprogscreening er foretaget i samarbejde med kommunens sprogskonsulent. Ud fra”Klassetest”er der for en enkelts vedkommende grundlag for mere intensiv undervisning, men nu forlader 3 af eleverne skolen.

Vigersted SkoleOplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

7 elever fra a-afdelingen 9 og 10 klasse har deltaget i Folkeskolens afgangsprøver. En enkelt elev har gået til prøve i alle fag – de øvrige i udvalgte fag. Der er søgt relevante dispensationer for prøveafholdelse for disse elever. Elevernes prøveresultater er helt på niveau med skolens elever set under et.


Der har ikke været givet undervisning i dansk som andetsprog.

68

7.1Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens § 51, stk. 1.

Der er en (1) forældreklage under behandling i Klagenævnet. Den drejer sig om en handicappet elev og uenighed om hvorvidt en periode, hvor barnet er hjemmeundervist, medregnes i opgørelsen i forhold til opfyldelse af undervisningspligten. Klagen omhandler ikke et konkret undervisningstilbud eller mangel på samme.

Forvaltningen har behandlet en (1) forældreklage over en skoleleders beslutning om visitation af en elev til specialpædagogisk bistand på en anden skole end distriktsskolen (jf. bekg. 1373, §4 stk. 2). Beslutningen er efterfølgende taget til efterretning af forældrene og eleven benytter tilbuddet.

7.2Vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens skoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer

Skole En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer

Allindelille Skole Skolen har et rimeligt fagligt niveau ud fra de test, der er taget på de enkelte klasser.Vi kan altid gøre det bedre, derfor har vi i pædagogisk råd besluttet, at vil arbejde på en anden måde til næste år. Det vil betyde, at der altid er en lærer med linjefag der har ansvaret for undervisningen.De elever, der har haft problemer med det faglige niveau, har været taget op på koordineringskonferencer med psykologen. Vi har fået sparring og supervision, som har været med til at gøre undervisningen bedre for den enkelte elev.Vi har givet ekstra støtte til de klasser, hvor vi har kunnet se, der var problemer. En enkelt klasse har i et semester fået et læse/stavekursus på værkstedsdagene, for at højne det faglige niveau. Vores AKT medarbejdere har arbejdet med de elever, der er urolige, så både de og de andre i klassen kan få ro til deres arbejde. Her er vi specielt gået ind og har set på læringsstile.Vi inddrager forældrene til de elever, der skaber uro, det har i de fleste tilfælde en positiv effekt.Vores intranet er med til, at vi hurtigt får kontakt til forældrene, både når det drejer sig om uro og arbejdsindsats.

Asgårdsskolen Det faglige niveau vurderes til at være mere end tilfredsstillende – vurdering er foretaget på grundlag af klassekonferencer og teamsamtaler med ledelsen, hvor ovenfor beskrevne tests resultater er fremlagt og drøftet. På læseområdet har skolen altid ligget i top 3 i Ringsted (kommunale læsetest – AMØ) og over landsgennemsnittet – blandt andet takket være vort læseløftkoncept, undervisningsdifferentiering og tæt opfølgning på resultater og nye metoder. Cooperative learning vil vi de kommende år

69

indgå i palletten af mulige organisationsformer. I dette inddrages erfarne lærere, som inspiratorer for kollegaer – ”Lyt til en klog kollega”-kursusinitiativ/fyraftensmøde.Centeret har i en årrække udviklet fagligheden i undervisningen. Centereleverne skal – på trods af handicap – også ”stå på tær” i forhold til faglige mål. Resultater fra sidste års elektroniske test viser, at centereleverne, med den rette kompenserende støtte, klarer sig godt. Skolen har således foretaget en faglig vurdering ud fra prøvebekendtgørelsens bestemmelser om fravigelse og/eller fritagelse og ført syv centerelever til folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag.

Benløse Skole Generelt er elevernes udbytte af undervisningen ok, men for en gruppe elever - synes vi på skolen - at der er et stort problem i udskolingen med at få dem til at yde en relevant arbejdsindsats i forhold til egen læring. Samtidig er der mangel på respekt for det fælles som også ses i flertallets ligegyldighed med at fastholde ansvaret hos elever, der udøver hærværk.

PR/MED har sammen med ledelsen udarbejdet et nyt eleplanskoncept. Vedtaget ledelsens ønske om obligatorisk lektiebog på Lærerintra. UPPR står for relevante efteruddannelsaekurser, læseløft, dansk i indskolingen, AKT-kurser

Efteruddanne 2 medarbejdere i bibliotekskundsskab, og 3 læsevejledere. Søge at inddrage forælder i ansvarlighed om elevernes skolearbejde via lærerintra. Investeret 800.000 kr i et nyt fysiklokale, bygget et indendørs væksthus til subtropiske plante, anlagt udendørs aktivitetsmuligheder for 250.000 kr

Dagmarskolen Niveau og vurderingsgrundlag: I dette år er det alene de kommunale læsetest og faglige test foretaget af afdelingslederen på foranlediget af fx en lærers bekymring, der danner grundlag for lederens vurdering af det faglige niveau. Niveauet anses for tilfredsstillende forstået på den måde, at rigtig mange elever klarer sig godt, og de elever, der klarer sig mindre godt har vi opmærksomhed på.Initiativer mhp. højnelse af det faglige niveau: Initiativet udspringer fra ledelsen. Skolebestyrelsen er også tydeligt optaget emnet. Som følge af afdelingsopdelingen har fagteamne været optaget af at beskrive den røde tråd i fagene gennem hele skoleforløbet. Initiativer: Vi er i gang med gennem uddannelse, ansættelse og fagfordeling at opfylde målet om, at lærere underviser i deres liniefag. Vi har forsøgt os med holddeling i udvalgte fag på 9. klassetrin, og blevet en erfaring rigere. Vi markerer i ord og gerning, at undervisning og læring er noget man skal tage alvorligt, det er noget der er nødvendigt, og noget, man med et åbent sind kan have meget stor glæde af. Det udøves i den måde vi taler med eleverne på og i dialogen med forældrene. Vi er tydelige, kontante og følger op. (Initiativet hedder tidlig indsats og rettidig omhu.)

70

Nordbakkeskolen Læseprøveresultaterne i 1. – 4. klasse viser samlet set en stor gruppe læsestærke elever + en lille gruppe opmærksomheds-krævende elever. Den landsdækkende matematikprøve sidste skoleår viste, at 6. klasse lå underniveau for de områder testen behandlede. For at optimere det faglige niveau generelt for matematik har en arbejdsgruppe arbejdet med at styrke fag-fagligheden. Arbejdsgruppen fortsætter i skoleåret 08/09.En del af teamenes opgaver er at arbejde med fagenes faglighed og problemløsning indenfor samme. Teamene henter assistance fra PPRkonferencer. I forbindelse med samarbejdet med overbygningsskole gives der udtryk for, at Nordbakkeskolens elever er på et fagligt niveau, som ikke giver problemer i forhold til 8. og 9.klasse.

Kværkeby skole Skolens faglige niveau er godt og fornuftigt. Det ses ud af de tests, der foretages i løbet af året. Det fremgår også af tilbagemeldinger fra forældre til elever, som er flyttet til andre skoler. Der er givet udtryk for, at disse elever klarer sig fint med baggrund i, hvad de har lært på Kværkeby Skole.Der er et godt samarbejde med UPPR om enkelte elevers udvikling og undervisning.Der er et godt samarbejde lærerne imellem om højnelse af det faglige niveau på skolen.

Sdr. Parkskolen Skolen ligger under middel set i relation til landsgennemsnittet. Når der bliver korrigeret for sociale faktorer, bliver resultatet noget bedre. På den baggrund har vi iværksat en del foranstaltninger, der skal være med til at øge resultatet for den enkelte elev (nærmere beskrevet under 6.3).Ud over vores elevkonference har vi forsøgt at medinddrage alle formelle udvalg fra FU over MED og bestyrelsen til Pædagogisk råd, hvor udgangspunktet har været: Hvis vi ikke skal gøre mere af det samme, som åbenbart har for lille effekt, hvad skal vi så gøre i stedet. Den proces foregår løbende, indtil vi finder de vise sten.Skolen har intensiveret lærerdækningen i vores tyve minutters daglige læsning for alle skolens elever. Vi har gjort AKT til et massivt indsatsområde, for at se, om vi i højere grad kan flytte problemløsningen af akut opståede ting fra undervisningslektionen til et AKT-team.

Søholmskolen Helhedsvurdering af faglige niveauPå baggrund af de standardiserede prøver og den løbende evaluering, der foregår i alle fag, må niveauet fortsat anses for helt tilfredsstillende, både når det gælder dansk, matematik, sprog og de mere kreative områder. Helt specifikt i forbindelse med læseudviklingen kan det nævnes, at den nuværende 1. klasse har slået alle tidligere Søholmskole-rekorder! Resultatet kan sættes i forbindelse med pilotprojektet ”At skrive sig til læsning”, som gennem to år er gennemført i børnehaveklassen i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. Projektet vil fremover være en integreret del af arbejdet i indskolingen.

71

Det permanente fokusområde ”medarbejderudvikling” sikrer, at vi hvert år overvejer, hvordan det faglige niveau bevares og videreudvikles, og her spiller TUS-samtalerne og Pædagogisk Råd en aktiv rolle. Også fagstudiegrupperne i dansk og matematik medvirker til, at der skabes sammenhæng i skoleforløbet og udveksles viden og erfaringer, så kollegerne støtter hinanden.

Siden sidste år er der som nævnt tidligere bevilget linjefagsuddannelse i natur-teknik og læsevejlederuddannelse. Børnehaveklasselederen, der har en diplomuddannelse i dansk i indskolingen, har søgt merit og vil i skoleåret 2008-09 også blive læsevejleder.

Heldagsskolen På Heldagsskolen udarbejdes der individuelle handleplaner med både faglige og sociale mål for barnets læring og udvikling, og deres faglige udvikling følges gennem standardiserede test. Krav og forventninger bliver nøje passet sammen med hver enkelt barns aktuelle situation, og på grund af det meget støttende heldagsskoletilbud børnene er i, er de alle i god faglig udvikling.Det er primært Anne Marie Østergaard, der inddrages i arbejdet med højnelse af børnenes faglige niveau.I dette skoleår er der lagt vægt på at højne det faglige niveau gennem børnenes arbejde ved computeren. Det har haft så god en effekt, at hvert barn vil få ”sin egen” arbejdscomputer i kommende skoleår.

Kildeskolen Læseprøveresultaterne i 1. – 4. klasse viser samlet set en stor gruppe læsestærke elever samt en gruppe opmærksomhedskrævende elever.Kildeskolen implementerer fremover 20 min. daglig læsning for at forbedre elevernes læsning.Lærerne deltager i kursus omkring Udendørs læringsmiljø, hvor der skal arbejdes med mange forskellige læringsstile for at tilgodese flere elevers indlæringsmåder.Ressourcecentret vil vægte indsatsen i indskolingen særligt, hvor der arbejdes med læseløft.Det humanistiske fagudvalg vil have fokus på læseundervisningen i indskolingen.I forbindelse med samarbejdet med overbygningsskolen gives der udtryk for at kildeskolens elever er på et fagligt niveau, som ikke giver problemer i forhold til 8. og 9. klasse.

Valdemarskolen På baggrund af test i 1. – 5. klasse i dansk og matematik vurderes det som helhed at se tilfredsstillende ud.Læsningen i indskolingen fortsætter sin positive udvikling. Dog virker det stadig som om 4. klassernes læseresultater igen i år ikke profiterer af de flotte resultater fra indskolingen.Denne problematik skal vendes med vores læsevejledere.

I overbygningen er det meget tilfredsstillende at hele 44% af 9. klasserne fortsætter på gymnasiale uddannelser.

Generelt er det faglige niveau tilfredsstillende. Men vi ser stadig en

72

gruppe elever af anden etnisk baggrund, som har vanskeligt ved at leve op til de faglige krav, der stilles.

Skolen er påbegyndt et aktionsforskningsprojekt med Roskilde Universitetscenter. Projektet hedder ”Multikulturel Pædagogik”. Vi prøver i en vekselvirkning mellem teori og praksis, at finde pædagogiske værktøjer i undervisningen og kommunikation, som lykkes i forældresamarbejdet.

Der er ugentlige konferencer med vores tilknyttede psykolog fra PPR, og vi har indgået et udviklingsarbejde med UPPR med fokus på emnet rummelighed.

Vetterslev Høm Skole På baggrund af div. test i dansk og matematik er de faglige niveauer tilfredsstillende og giver ikke anledning til ledelsesmæssige dispositioner. I forhold til dispositioner overfor enkelt elever inddrages UPPR samt evt. ordblindekonsulenten.Skolelederen giver løbende faglig sparring i forbindelse med undervisningen. Ligesom der foregår kollegial sparring. På div teammøder og klassemøder tages der stilling til struktur og undervisningsmidler. Skolebibliotekaren og læsevejlederen er her vigtige sparringspartnere.Handleplaner anvendes hovedsagligt i forbindelse med enkelt elever.

Vigersted skole Vigersted Skoles faglige niveau må betragtes som godt. De kommunale læsetest viser tilfredsstillende resultater – det samme gør resultaterne ved afgangsprøverne, de øvrige test og løbende evalueringer.

Det faglige niveau drøftes blandt andet på årlige læse- og klassekonferencer. Lærerne har i dette skoleår fået mulighed for at søge råd- og vejledning på koordineringskonferencer med UPPR.

Evalueringerne vurderes med henblik på eventuelle ændringer og forbedringer – der er ikke fundet behov for ændringer i indeværende skoleår.

Ved nyansættelse vægtes lærernes liniefag i forhold til de eksisterende kompetencer og antal lektioner i fagene.

En sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer: På baggrund af resultater afgangsprøverne, må det faglige niveau for det samlede skolevæsen, med de variationer der er mellem de 14 skoler, vurderes som jævn til god.

73

De nationale test blev for skoleåret 07/08 aflyst af Undervisningsministeriet pga. tekniske vanskeligheder.I stedet blev et stort antal skoler på landsplan inddraget i afprøvning af tests. Et mindre antal (4) af kommunens skoler deltog heri.

Der har siden 2000 været særlig fokus på læsning, hvilket også generelt har højnet læseniveauet.Med indsatsområdet Pampædia er der gennemført en bevidst satsning på en god balance mellem uddannelse og dannelse dvs. mellem at styrke såvel det faglige niveau, som det almendannende med sigte på, at eleverne bliver selvstændige, selvforsørgende og livsduelige mennesker.

Elevgruppens sammensætning, for nogle skoler med en relativ stor andel af elever fra socioøkonomisk resursesvage hjem med elever med behov for specialpædagogisk bistand, samt tosprogede elever, er medvirkende til, at kommunens gennemsnitlige faglige niveau vurderes som jævn til god.

Styrker: Under hensyntagen til kommunens særlige demografi (befolkningssammensætning mht. socioøkonomiske faktorer) synes det faglige niveau generelt tilfredsstillende. Skolerne er generelt veludstyret med computere med internetadgang og såvel medarbejderne som eleverne er flittige brugere af IT. På samme måde har skoleeleverne god adgang til at få udfordringer inden for det kreativ-musiske område (gode idrætsfaciliteter, musikskole, Ungdomsskole, Computer Clubhouse, Den Tiende Muse m.v.).

Behov for forbedringer: Det synes nødvendigt vedvarende, at have fokus på læseindlæring og vedligeholdelse af læsefærdigheden. Der er igangsat et uddannelsesprojekt omkring uddannelse af læsevejledere på samtlige skoler. Der synes også behov for at styrke det naturfaglige område. Også her er der igangsat et uddannelsesprojekt mhp. at liniefagsuddanne flere lærere indenfor natur/teknik. Siden sidste rapport har 3 skoler, via kommunal finansiering suppleret med statslige tilskudsmidler fået foretaget ombygninger og opdatering af inventar i naturfagslokaler. Hermed er alle 5 overbygningsskoler opdaterede mht. naturfaglokale/-faciliteter.

7.3Oplysninger om opfølgning på den seneste kvalitetsrapport

Da der ikke blev besluttet handleplaner i forlængelse af forrige rapport, gives der ikke oplysninger om opfølgning.

8.1Samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen:

Rammerne for skolevæsenet er tegnet af skolestruktur med relativ mange skoler i forhold til antallet af elever. Dette afspejler sig blandt andet i, at nettoudgiften pr. elev i folkeskolen (nettoudgiften til normalklasseelever i bh.kl. – 10. kl. er bruttoudgiften fratrukket indtægter og statsrefusioner) ligger over gennemsnittet for regionen.Kommunens gennemsnitlige klassekvotient svarer til regionens, mens den gennemsnitlige skolestørrelse ligger væsentligt lavere.

74

Det er i maj 2008 besluttet, at der i efteråret 2008 skal igangsættes en debat om kommunens skolestruktur.

Skolevæsenet er præget af et meget bredt undervisningstilbud, der muliggør at næsten alle elevers undervisningsbehov kan tilgodeses indenfor kommunen.

Skolevæsenet er kendetegnet ved decentrale selvforvaltende skoleenheder med udpræget mål og rammestyring. Store dele af de skoleadministrative opgaver er lagt ud til skolerne og løses i en for skolens tilpasset praksis. Dette bevirker bl.a. et ekstraordinært arbejde, når der eksempelvis skal foretages indberetninger til statslige myndigheder o. lign.

Skoleledergruppen er et væsentligt forum bl.a. for udvikling af særlige indsatsområder, koordinering af aktiviteter samt implementering af ny lovgivning. Skoleafdelingen forestår den konkrete forberedelse til skoleledermøder, udmøntning af lovinitiativer samt myndighedsopgaver. Der er et tæt samarbejde mellem skoleledergruppen og skoleafdelingen.

Skolevæsenet er endvidere tegnet af stor fleksibilitet og omstillingsparathed. Der er således udviklet en praksis, hvor der oprettes særlige undervisningstilbud, når/hvis der er behov herfor og disse nedlægges igen, når behovet ikke længere er til stede. Skolerne visiterer til disse tilbud og køber ydelser hos hinanden.

Med henblik på materialisering af kommunens Børn og Ungepolitik er der iværksat et tværfagligt projekt – Mithras – som skal omsætte visionen ”at alle børn i Ringsted Kommune får de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder” til handling (se beskrivelse af projektet i kap. 4.2).

Under skolevæsenet der oprettet et pædagogisk udviklingsnetværk, der efterhånden forestår en betragtelig del af skolernes efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Denne nærhed både omkring emner, problemstillinger og samarbejdsmuligheder giver samtidig en effektiv resurseudnyttelse.Skolerne har i perioden også anvendt relativt mange resurser til kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Skolevæsenet er tegnet af en dygtig medarbejdergruppe og omfanget af undervisningstimer, der blev varetaget af lærere med liniefag i det pågældende fag eller anden relevant kompetencer, ligger i gennemsnit på ca. 88 % og det samme for undervisningen af elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Over 91 % af undervisningen i dansk som andetsprog varetages med liniefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer.

Skolerne er gode til at gennemføre de planlagte timer idet gennemsnitlig under 2 % af timerne aflyses. Elevfraværet (sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær) er samlet set ligeledes lavt – i gennemsnit 6 %.

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning ligger meget tæt på andelen på landsplan, der er ca. 1/3-del.

Over 91 % af eleverne er tilmeldt skolefritidsordningen (SFO 1) på de klassetrin hvor denne tilbydes (0.-3. kl.) . For SFO 2 (4.-7.kl.) er der tilmeldt godt 42 %.

75

De fleste af skolerne har i år og i de kommende skoleår særlig fokus på, at udvikle en lokal evalueringskultur, herunder konkrete evalueringsværktøjer og elevplaner.

Skolevæsenet står inden for en relativ kort periode imidlertid overfor en relativ stor udskiftning af medarbejdere på grund af en forholdsmæssig stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Denne udfordring har været i fokus i flere år og vil være det i en lang årrække fremover. Kommunen er ikke ene om dette og der må forudses en øget efterspørgsel og konkurrence omkring velkvalificerede medarbejdere.Det kan konstateres, at skolerne er gode til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og drager formodentlig også nytte af, at Haslev Lærerseminarium ligger relativ tæt på. Indtil videre er det en meget begrænset andel af timerne, der varetages af ikke læreruddannede personale.

8.2Samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau.

Ved at sammenholde de økonomiske og styringsmæssige rammebetingelser, de pædagogiske processer og resultaterne vurderes det faglige niveau til at være tilfredsstillende.

For det politiske niveau har det gennem de senere år været prioriteret, at skolerne skulle arbejde med at styrke både det generelle faglige niveau og det almendannende aspekt i børnenes udvikling.Denne rapport bygger på indsendt data fra skolerne, fra økonomisk afdeling, fra skoleafdelingen samt fra Undervisningsministeriet.

Skolernes arbejde med tilvejebringelse af data har været tidskrævende fordi, mange data kun ligger decentralt og i forskellige former tilpasset den enkelte skoles behov og virkelighed. Trods dette vurderes rapportens data valide.

Det vil for skoleledergruppen og skoleafdelingen være naturligt, at evaluere denne udvidede rapports tilblivelse og resultatoverblik med henblik på at udvikle rapporten inklusiv afsnit om skolernes mål, til et brugbart værktøj i skolevæsenets kvalitetsudvikling.

9.De enkelte skolers beskrivelse af, hvordan den planlægger at opfylde de politiske udmeldte mål

Allindelille SkoleDe politiske mål:Krop, bevægelse og udeliv er en stor del af vores skoles profil. Vi sørger hele tiden for, at al den undervisning, der kan foregå ude gør det, det gælder alle fag i skolen. I 08/09 vil vi satse endnu mere på friluftsliv, alle elever skal motionere 3 gange om ugen, hvor hele skolen skal løbe om morgenen. Vores børnehave bruger og vil bruge skoven, så børnene kan følge naturens gang.. Vores nye projekt med afdelingsopdelt skole med aldersintegrerede grupper lever fint op til den

76

kommunale politik om at vi skal understøtte børnenes alsidige udvikling og give mulighed udviklingsmuligheder for den enkelte.Vores værdi for 08/09 vil være gensidig respekt. Det skal vi arbejde med på alle plan. Vi tror på, at hvis vi gensidigt respektere hinanden, så vil alle opleve anerkendelse , tillid og tryghed, så vi på den måde arbejder med de værdier, der kommer til udtryk i børne- ungepolitikken.Vores selvstyrende team vil gøre, at personalet bliver mere fleksibelt til gavn og glæde for vores børn; men også for medarbejderne. De vil opleve en større indflydelse på deres egen arbejdssituation.Fagligheden vil også blive styrket, da vi sørger for, at der altid er en med linjefag, der har ansvaret for undervisningen.

AsgårdsskolenRingsted Kommunens udmeldte mål findes i Børne- og ungepolitikken. På centralt hold og i samvirket mellem decentrale institutioner understøttes virkeliggørelsen af to udviklingsprojekter, Pamædia på skoleområdet, og Mithras i Børne- og ungeforvaltningen.

Asgårdsskolen er aktiv medspiller i begge projekter.I Pampædia deltager skolen med projektejer, lærere og børnehaveklasseleder i udviklingsprojekterne ” Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur” og ” Børnehaveklassen i et inkluderende perspektiv” samt pædagoger i ” En skolefritidsordning for alle børn” og ” Mål og indholdsbeskrivelser i SFOen”. Med sidstnævnte arbejdes parallelt med lokal udvikling. I Mithras deltager skolelederen i Benløsedistriktets mithrasudviklingsgruppe. Denne gruppe er parat til i kommende skoleår, at i værksætte initiativer på medarbejderplan, når yderligere afklaring af de forskellige afdelingers (resursemæssige) bidrag har fundet sted.I 2008/09 udarbejdes konkret en mødemanual og en pjece, der beskriver gode samarbejdsrutiner mellem og hvilken service en børnefamilie kan forvente af institutioner, skoler og sundhedsplejen specielt i Benløseområdet.Asgårdsskolen forsøger at tage initiativ til et samarbejde mellem institutionernes sprogpædagoger og skolernes læsevejledere ifht. at styrke sammenhængen i de initiativer, der tages på det læringsmæssige område i forskellige faser af børnenes liv.

Asgårdsskolen holder fast i det gode inkluderende arbejde, hvor det er lykkedes at udskille ganske få elever fra skolens distrikt, et værdsat og velfunderet samarbejde med institutionerne i Agenda 22 samt at videreudvikle vort forebyggelses- og trivselskoncept, så eventuelle problemer løses så tidligt og så lidt indgribende som muligt.Hvert år hjemsluses centerelever efter forudgående inklusion i distriktsklasser til deres lokale folkeskoler.

Benløse SkoleMitras i Benløse.Et tværsektorialt samarbejde, mellem skole, UPPR, institutioner, sundhedsplejen, dagplejen og Børne/Familie afdelingen. Skolen deltager gerne, og agter bl.a. at fastholde og udbygge netværkssamarbejdet mellem relevante parter i overbygningsdistriktet. Vi vil søge at sikre succes ved at bidrage med den nødvendige manpower til arbejdet. I skoleåret 08/09 er der primært tænkt på ledelseskræfter.

77

Konkret forestiller vi os indsats i forbindelse med overgange samt i forhold til truede børn på overbygningsdistriktskonferencer

Synet på barnet, den unge og familien.Vi ønsker at rumme” vores børn”. Børnenes evne til at profitere af samværet med andre er vores indikator for intervention

Medarbejdernes kvalifikationer og kompetencerSom forudsætning for arbejdet med Mitras må vi internt opkvalificerer medarbejdernes kompetencer til løsningen af opgaven med at støtte børn med anderledes behov. Derfor vil vi:

fortsætte med at uddanne medarbejdere med et grundlæggende kursus i inklusion give alle relevante medarbejdere kursus i tilrettelæggelse af PC-støttet undervisning give alle SFO-medarbejderene et særligt tilrettelagt inklusionskursus iværksætte et implementeringsforløb af pampædiaresultatet ”principper for gode

læringsmiljøer”

Dagmarskolen:For så vidt angår den del af børne- og ungepolitikken (b&u), der vedrører egen skole, er personalet vidende om visionerne. Næste fase er sammen med personalet kritisk at vurdere, om der er områder i daglig praksis, der skal gøres anderledes for at politikken er slået igennem.Samarbejde på tværs af sektorer er et centralt element i b&u. Lokalt tager det samarbejde afsæt i de fora, vi har adgang til – Agenda 22 og regionen, koo-konferencen og netværksmøder.

NordbakkeskolenInstitutionen deltager i flg. udviklingsprojekter i Pampædiaregi:

En skolefritidsordning for alle børn Undervisning med udbytte for alle elever Børnenes trivsel - et inviterende arbejdsmiljø for børn Projektlederuddannelsen

Indsatsområder inden for Mitras er ikke formuleret. Indsatsen har været en information om udvijklingsprojektet til medarbejdere.

Søholmskolen:Opfyldelse af politisk udmeldte målI den nye børnepolitik for Ringsted kommune fremhæves en række perspektiver, som allerede er en del af Søholmskolens kultur eller genstand for udviklingsvirksomhed. Det drejer sig bl.a. om, at- uddannelse og dannelse har lige stor betydning- børn skal komme til udtryk gennem mødet med kunst og kultur- miljøet skal være anerkendende og rummeligt- krop og bevægelse, naturen og udeliv skal prioriteres højt- indsats over for børn, hvis trivsel og udvikling er truet, skal ske så tidligt som muligt og i -respektfuldt samarbejde med forældrene

78

Det sidstnævnte nøgleområde har igennem en årrække været tilgodeset gennem Jystrup Forebyggelsesgruppe, der består af en repræsentant fra vuggestue, dagpleje, børnehave, sfo og skole, en familiekonsulent, distriktspsykologen og den lokale sundhedsplejerske. Som et Mithras-projekt har gruppen formuleret en ansøgning om at få tilknyttet en sagsbehandler, der får ansvaret for sagerne i skoledistriktet, men dette har ikke kunnet imødekommes. Til gengæld er gruppens ønske om at gøre erfaringer med en mindre pulje til tidsbegrænsede, gerne alternative indsatser blevet tilgodeset af Distriktsrådet som et forsøg foreløbig indtil udgangen af 2008.

Sdr. Parkskolen:Skolen er og har hele tiden været i overensstemmelse med det skolesyn, der ligger i såvel Pampædia som i Mithras. Både hvad angår børnesynet og forældresamarbejde. I det kommende år har vi etableret to grupper af medarbejdere, der skal optimere vort AKT-arbejde som en del af PAMPÆDIA-projektet. Disse gruppers arbejde bliver fulgt af en evalueringsgruppe med ekstern deltagelse. Udgangspunktet for arbejdet er ”Den inkluderende skole”.

Dette ligger i fin tråd med en fortsættelse af arbejdet, der blev indledt med vores deltagelse i projektet ”Det virker på vores skole” vedr. vores arbejde med dansk som andetsprog, og i forlængelse af arbejdet med vores ministerielt støttede integrationsprojekt. Vi fortsætter ligeledes arbejdet med idegrundlaget fra det ophørte (ligeledes ministerielt støttede) ENIS-projekt som skal understøtte forældresamarbejdet, hvor caféarrangementerne ligeledes fortsættes.

Vi har intensiveret integrationen mellem center og distrikt, ligesom vi har og stadig udbygger samarbejdet mellem SFO og undervisningsdelen.

Vores optakt til skoleårets arbejde bliver en temadag om den anerkendende pædagogik .

Kværkeby Skole:1. Politiske mål.

Publikationen

”Børne- og Ungepolitik”

Ringsted kommune

danner baggrund for det arbejde, der udføres på Kværkeby skole.

Børn og unge skal udvikle sig til livsduelige voksne, som kan tage vare på sig selv og tage ansvar for fællesskabet. Dannelse og uddannelse skal gøre børn og unge kompetente, så de kan træffe de rigtige valg for deres fremtid mht. uddannelse og arbejdsliv.

Følgende værdier indgår i målsætningen:

Kværkeby skole:

har et trygt miljø med mulighed for en tæt kontakt mellem elever og lærere,

har tydelige voksne, der er bærere af institutionens værdier.

har fleksible voksne med øje for børns forskellige baggrundsmiljøer og dermed mangfoldigheden af de værdier og normer, der er i spil.

79

har voksne, der vægter samarbejdet om børnene højt bl.a. ved teamsamarbejde, forældresamarbejde og samarbejde mellem pædagoger i SFO og lærere.

har voksne, der påtager sig deres del af ansvaret for børnenes udvikling.

vægter arbejdet mod en sund livsstil højt

sætter fokus på naturforståelse

sætter fokus på krop og bevægelse, bl.a. gennem 2 fælles legedage med fokus på det legende samvær på tværs af klasserne og indførelsen af et fast udefrikvarter hver dag.

Brobygning mellem børnehave og skole som forberedelse til skolelivet.

Heldagsskolen:Børn kommer til udtryk:

Heldagsskolen tilbyder et dynamisk og helhedsorienteret lærings- og udviklingsmiljø, hvor hverdagen fra kl. 8 til 16 er opbygget af forudsigelighed og en struktur, som disse børn kan være i.

På Heldagsskolen kan børnene øve sig i det, der har været svært på distriktsskolerne, og med udgangspunkt i børnenes ressourcer arbejdes der målrettet med at give dem de redskaber, der skal til, for at de fremover kan tackle deres vanskeligheder i forskellige situationer.

Heldagsskolen har mange forskellige gennemtænkte aktivitetstilbud til børnene, men for de børn, der har glæde af det, ydes der en stor indsats fra skolens side, i arbejdet med at få børnene til at deltage i fritidsaktiviteter el. lign. i deres nærområde.

Krop og bevægelse, naturen og udeliv skal prioriteres:

Heldagsskolen ligger lige ned til åen og er desuden omgivet af mange grønne arealer. Derfor er det naturligt, at børnene følger med i naturens årstider, med alt hvad det indebærer af cyklus for både planter og dyr.

Heldagsskolen fokuserer meget på krop og bevægelse, og børnene har mange motoriktimer ugen igennem. Børnene er desuden på daglige gå- eller løbeture langs åen, og skolens cykler benyttes også flittigt.

Desuden lægger Heldagsskolen vægt på udfordrende og unikke oplevelser i form af ture ud af huset, lejrskoler og forskelligartede kreative og praktiske projekter som udgangspunkt for socialisering og grænseoverskridende udvikling.

De voksne er tydelige og fleksible:

Heldagsskolens børn har brug for meget hjælp til at indgå i konstruktive relationer og til at begå sig socialt, da samvær med andre børn er meget vanskeligt. Typisk får børnene skabt situationer, hvor de bliver afvist eller selv afviser andre, fordi de ikke forstår samspillets spilleregler. Deres adfærdsmæssige reaktioner svinger mellem en voldsom udadrettet adfærd til passivitet og en ødelæggende indadrettet adfærd.

80

På Heldagsskolen har de voksne tid til at bearbejde børnenes sociale konflikter og personlige problemer, når de opstår, så børnene kan komme videre på en god måde. De pædagogiske værktøjer, der anvendes på Heldagsskolen, hentes fra flere pædagogiske retninger og sammensættes i forskellige kombinationer ud fra hvert enkelt barns behov.

I kraft af Heldagsskolens fælles læringsmiljø hjælper alle voksne med til, at det enkelte barns og hele gruppens dagligdag kan gennemføres med et godt og positivt resultat.

Kildeskolen:I skoleåret 2008 – 2009 vil Kildeskolen etablere et særligt tilbud for elever med adfærdsmæssige vanskeligheder. Undervisningen vil blive tilrettelagt som holdundervisning på tværs af årgange. Formålet med dette er at forsøge gennem social træning at inkludere disse elever i en almindelig undervisning. Derfor vil noget af undervisningen også foregå i egne klasser men med hjælp fra en støttelærer.Til varetagelse af denne opgave planlægges der med en pædagog og en lærer. Personalet skal have supervision af personale fra Baneskolen.

Der vil blive et tæt samarbejde mellem skole og hjem.

ValdemarskolenDe 3 politiske nøgleord.AnsvarDet at drive en velfungerende skole kræver, at alle interessenter får et ansvar at leve op til.Der skal være en tydelig rollefordeling, så alle ved, hvad man skal leve op til, og hvad man kan forvente af andre.Vi er i dette forår startet på tydeliggøre ansvarsområderne for:

- elever- forældre- lærere/pædagoger- ledelsen

Bestyrelsen har udarbejdet et udkast, som i august/september bliver behandlet i elevrådet, MED, LU, KU (koordineringsudvalget) inden det besluttes på et bestyrelsesmøde i oktober/november.

DygtighedLæringsrummet i de enkelte klasselokaler er af afgørende betydning for elevernes faglige og sociale udvikling. På Valdemarskolen vil vi give læringsrummet optimale kår, ved at skride til handling, hvis læringsrummet er truet.Dette vil vi gøre ved at:

- Øge AKT-indsatsen og arbejde fleksibelt og profylaktisk.- Udvikle et inkluderende læringsmiljø gennem uddannelse.- Anerkende at rummelighed uden grænser skader elevernes læringsrum

Engagement Hvis eleverne fornemmer engagement fra underviserne vil det altid have en afsmittende effekt.Derfor er det vigtigt at Valdemarskolen er en arbejdsplads, hvor den enkeltes engagement er drivkraften for en spændende hverdag.

81

Derfor er der sat fokus på følgende områder:- Kollegialt samarbejde- Kollegialt samvær- Det psykiske arbejdsmiljø (handleplaner for nedbringelse af sygefravær, stresshåndtering og

grundvilkår for lærerlivet).

Derudover deltager skolen i pampædieprojektet ”Inklusion i kraft af Skolesport” med det mål at oprette skolesportsforeninger på skolerne i Ringsted Kommune.

Vetterslev Høm SkoleGrundtanken i Mithras er til dels indarbejdet i vores ressourcecentertanke.Her tænker vi fleksibilitet Derfor har vi samlet timerne på færre personer og er i gang med en afklaring af kompetencer Herunder arbejder vi også forebyggende med socialtræning, der koordineres med skolens sfo.Vi har fokus på udbygning af netværksmøder i samarbejde med PPR og forældre. Dette er en god mødestruktur, hvor alle er til stede og alle hører det samme. Vi mener denne mødeform kan være ” mødebesparende”og mere konstruktiv, men skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Vi har nyligt igennem et sådant møde fået udviklet en løsningsmodel i forhold til en konkret sag, hvor også jobcentret og sagsbehandler er med ind over.Vi er opmærksomme på at også distrikstrådsmøderne ville kunne være en god platform til implementering af Mithras.Vi har drøftet Mithras på et PR møde. Alle ser Mithras som positivt, men ser behandlingen af tavshedspligten, som et område, der bør afklares.

Vigersted Skole”En folkeskole for alle, Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber” er fokus i det kommunale udviklingsprojekt Pampaedia i skoleåret 2008-09. På Vigersted Skole arbejder vi med dette på følgende områder:Deltagelse i Pampaedia projekter:Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur.Et inkluderende skole-hjemsarbejdeInklusion i kraft af skolesportBørnenes trivsel – et inviterende arbejdsmiljø for børnUdendørs læringsmiljøetEt inkluderende og udviklende fællesskab i indskolingenIntern udvikling:Internt arbejder vi desuden med at udvikle vores specialpædagogiske bistand ud fra en inkluderende tankegang – dels ved at implementere en ny struktur for ”Center for Læring”, dels ved kursus og studiekreds for medarbejderne. Mithras: I forbindelse med Implementering af Børne- og Ungepolitikken (Mithras) vil vi undersøge, styrke og udvikle samarbejdet på tværs af fagligheder for at sikre børnene den bedst mulige udvikling:

Internt mellem a-afdelingen og distriktsskolen Det eksisterende lokale netværk med deltagelse af skole, daginstitution, forældre,

foreninger, klub, ssp m.fl. styrkes

82

Temadag for Vigersted overbygningsdistrikt med udveksling af ideer og erfaringer. Deltagelse af skoler, daginstitutioner, sfo, sundhedsplejerske, sagsbehandler m. fl.

Styrkelse af udeliv i indskoling mv.

ÅdalskolenOpfyldelsen af politiske mål:

Ådalskolen søger i sin undervisning og alle øvrige aktiviteter med eleverne, at tage udgangspunkt i Børne – og Ungepolitikken for Ringsted Kommune samt MITHRAS.

Vi søger at skabe helhed i børnenes liv og god sammenhæng mellem skole, hjem og øvrige interessenter omkring barnet. Vi opsøger tværgående samarbejder og stiller os gerne til rådighed for tværfaglig udvikling og udveksling.

Ådalskolens bestyrelse har sikret, at alle bestyrelsens indsatsområder på kort og langt sigt har udgangspunkt i implementering af Børne- og Ungepolitikken og MITHRAS.

10.De enkelte skolers beskrivelse af egne visioner

Allindelille Skole:Det er vores vision at blive den bedste landsbyskole i Ringsted kommune ved at give et attraktivt tilbud til børnene fra 3 år til 14 år, så de benytter den lokale institution. Institutionen skal være et sted, hvor alle er glade for at komme, og hvor fællesskab, medansvar og fælles oplevelser er centrale ting. Det skal være et tilbud, der bygger på tryghed, åbenhed, ligeværd, overskuelighed, kreativitet og samarbejde. Vi vil forsøge at opbygge et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i og stimulerer det hele barn og tilgodeser de mange intelligenser, så det enkelte barn udvikler selvværd, selvtillid, faglig kunnen og social kompetence. Det skal ske i en åben dialog med forældrene med gensidig respekt for hinanden og forståelse for, at opgaven er fælles ansvar.

Det er vores udfordring, at blive bedre til at bruge hinandens forskelligheder, ressourcer og stærke sider til at nå de stillede mål. Dette skal medtænkes i den overordnede planlægning og skemalægningen.

Vi har med det nye tiltag en vision om at samarbejdet mellem lærere og pædagoger vil skabe en hverdag for vores børn, hvor de vil opleve en helhed. SFO tiden er medtænkt i vores emner og temaer. Samarbejdet vil også betyde, at vi får et helhedssyn på børnene.

Vores vision er også, at vores børn skal føle, at det giver mening at komme i skole, så de kommer glade til skole og går glade herfra.

Vi har også en vision om, at læringen i børnehaveklassen skal starte meget før, da vi har haft indflyttergruppen siden 1. april og børnene der har lært, hvordan det er at gå i skole.

83

Asgårdsskolen

Asgårdsskolens virke sker på folkeskolelovens grundlag, Ringsted Kommunes Børne- og ungepolitik, samt skolens egne målsætninger for skole-, center,- SFO og behandlingsområderne.

Skolens værdigrundlag er blevet færdiggjort i skoleåret 2004/05. Det overordnede værdigrundlag herunder består af værdiord hentet fra 7 underliggende beskrivelser (ses på hjemmesiden www.asgaardsskolen.dk). I skoleåret 2006/07 arbejdedes med implementering og udmøntning af beskrivelserne i forældre og børnehøjde. I skoleåret 2007/08 afsluttedes det fireårige forløb med afsløringen af et 1.5x3m stort kunstværk med Fællesskabets 7 værdiord i bogstaveligste forstand bøjet i neon. Daglig står ordene nu lysende klart for elever og personale.

ASGÅRDSSKOLENS VÆRDIGRUNDLAG

Asgårdsskolen vægter fællesskabet og den enkelte i professionelle og trygge rammer

Asgårdsskolen prioriterer nedenstående værdier:

Fællesskabet Rammer og organisering TillidRespektLigeværdSamarbejdeÅbenhedÆrlighedSocialt samspil

HelhedTryghedKontinuitetFleksibilitetSammenhæng

Den enkelte ProfessionskompetencenUdforskeSelvværdLigeværdAktiv deltagelseErfaringMedansvarOplevelseFaglighed

KompetenceEkspertiseTværfaglighedErfaringFaglighed

Asgårdsskolen vægter samspillet mellem mennesker, hvor den enkelte i fællesskabet betragtes som unikt.

I mødet med nærværende og engagerede voksne danner barnet sin identitet.

Læring og dannelse sker i tydelige og kendte rammer på Asgårdsskolen.

Værdiordene er hentet fra 7 beskrivelser af Asgårdsskolens virksomhed – Specialfunktioner, Forældresamarbejde, Teamdannelse og fagfordeling, Klasseorganisering – Centerklasserne, Undervisning og organisering,

84

http://www.asgaardsskolen.dk/

Undervisningsmidler og Fritidstilbud. I disse beskrivelser defineres, konkretiseres og eksemplificeres værdiordene og relateres til den daglige virksomhed på Asgårdsskolen.

Benløse Skole

Virksomhedens ydelser er undervisning og dannelse.Vi arbejder med at udvikle Dannelsesaspektet. Vores fokus blev ”Betydningsfulde øjeblikke omsat til dagligdags pædagogik” og derfra arbejder vi mod at definere en ”ja-skole”

Virksomhedens egne visioner.Vi ønsker,at børns læring kommer i fokus for de daglige diskussioner.

”Ja-skolen” skal defineres som ramme for vores arbejde. Den er inkluderende og bygger på ”principper for gode læringsmiljøer”. Den skal understøtte børns selvorganisering og kompleksitetstilvækst, og arbejdet indebærer også at vi revurderer skolens indretning.

Arbejdet understøttes af muligheden for selvstyrende team i lærersamarbejdet. Vi har fortsat fokus på arbejdet med at udvikle vores rummelighed med fokus på alle børns

trivsel og medarbejdernes færdigheder til at løfte opgaven.

DagmarskolenNaturfag: De nye naturlokaler, der blev indviet i 2007 er et synligt resultat af bestræbelserne på at løfte naturfag. Vi er pt. godt bestykket med liniefagsuddannede lærere inden for området. Vi har derfor særdeles gode muligheder for at give fagene et løft. For at samle og koordinere kræfterne, har vi oprettet et fagteam, der kommende år skal se på mulighederne for gennem koordinering af faglige forløb og gennem tværfaglige forløb at udnytte ressourcerne bedst muligt til gavn for eleverne. Desuden er fagteamet med i pampædiagruppen – undervisning for alle.Sundhed: Vi vil udnytte den viden er der om sammenhængen om sundhed og elevers evne til at lære.Det skal være tydeligt og misforståeligt, at skolen er lærested, et lærested for alle: International dimension: Et område, hvor skolen har udviklingsmuligheder.Skolen er det naturlige valg for forældre i skoledistriktet.

Sdr. Parkskolen:Vi opfatter det som værdifuldt:

At det enkelte barn oplever vide rammer for udvikling og læring At det enkelte barn føler ansvar for sig selv og helheden At det enkelte barn oplever skolen som en demokratisk arbejdsplads

At vi lægger vægt på, at undervisningen og de pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i det enkelte barn under hensyntagen til fællesskabet, og at undervisningen og de pædagogiske aktiviteter udvikler omhu, overblik og originalitet

At vi lægger vægt på, at man tager hensyn til hinanden, og at man passer på hinandens og skolens ting

At vi lægger vægt på, at børnene udvikles til at kunne fungere i en arbejdssituation og som borger i et demokratisk samfund

85

At vi lægger vægt på, at undervisningen, de pædagogiske og øvrige aktiviteter på skolen bygger på dansk kultur med hensyntagen til andre kulturer.

At den pædagogiske praksis bygger på ideen om den ”skældudfri” skole At den pædagogiske praksis bygger på ideen om, at fejl og mangler som udgangspunkt søges i

skolen ikke i barnet

Søholmskolen:Søholmskolens egne visionerI 2001-03 var skolens indsatsområde ”rummelighed”. Vi arbejdede fra tre vinkler:En kvalificeret indsats for børn med særlige behovOpdragelse til medansvar, - udvikling af børns almene og sociale kompetencerEn tydelig skolekultur, - fælles normer og værdierDenne fælles referenceramme har vi siden bestræbt os på både at vedligeholde og videreudvikle, så vi i dag er nået langt med at gøre Søholmskolen til den rigtige skole for alle børn i distriktet.

Når Pampædiaoverskriften for kommunal skoleudvikling nu er ”inkluderende fællesskaber”, giver det anledning til fornyet drøftelse af vores praksis. Både rummelighed og inklusion må anses som visionære pejlemærker, der aldrig 100 % kan realiseres, men en nærmere analyse af forskellen på de to begreber kan bidrage til den kontinuerlige proces og udmøntning af ”at betragte mangfoldighed som en styrke”.

Et af resultaterne af arbejdet med ”Den gode skole” har været indkredsning af fem væsentlige kompetencer, som nutidens børn får brug for i fremtidens samfund. Det drejer sig omKommunikationDemokratiKulturSundhedKreativitetDisse begreber vil på forskellig vis indgå i skolens pædagogiske udviklingsarbejde de næste fem år.

Kværkeby Skole:På Kværkeby skole arbejder vi for at leve op til både Folkeskoleloven, Fælles mål og Ringsted kommunes ”Børne- og ungepolitik”, hvorfra følgende målsætning er hentet.

Børn og unge skal udvikle sig til livsduelige voksne, som kan tage vare på sig selv og tage ansvar for fællesskabet. Dannelse og uddannelse skal gøre børn og unge kompetente, så de kan træffe de rigtige valg for deres fremtid mht. uddannelse og arbejdsliv.

Dannelse og uddannelse er lige vigtige for børnenes udviklingsmuligheder og et barn der befinder sig i et trygt miljø, hvor det bliver anerkendt for de kompetencer og potentialer det besidder, vil have store muligheder for at udvikle sig optimalt. Samtidig er det vigtigt, at barnet møder voksne, der stiller relevante og alderssvarende udfordringer. De voksne omkring børnene skal inddrage børnene i beslutninger, hvor det er relevant, så de opdrages til at have medansvar og medbestemmelse. Skolen skal give eleverne en indsigt i det multikulturelle samfund, de er en del af, så de vokser op med en accept og forståelse for, at vi alle er forskellige.

86

Gennem årene er der udviklet en række traditioner, som er en del af skolens kultur. Det gælder bl.a. fællessamlinger, diverse fester, temadage, hytteture/lejrskole, A-uger ( med forskelligt indhold).

Formålet med traditionerne er dels at give eleverne muligheder for at få fælles oplevelser gennem leg/motion og fagligt arbejde på tværs af alderstrin, dels at arbejde på tværs af alderstrin med emner/temaer, der giver større forståelse og accept af ligheder og forskelle mellem eleverne og at lade eleverne opleve nogle af de givne vilkår i samfundet. Ex. har indholdet i A-ugerne været Sundhed og Mange Intelligenser og næste skoleår vil fokus ligge på dels Motion( Get Moving) og på Miljø.

Nøgleordene for skolens visioner er:

respekt for det enkelte barn

anerkendelse af det enkelte barn

viden, kundskaber og færdigheder

pædagogiske evalueringer

fællesskab

ligeværd, identitet og ansvarsfølelse

åbenhed

demokrati og medbestemmelse

Heldagsskolen:I arbejdet med at udvikle børnene til livsduelige voksne er Heldagsskolen glad for det tætte samarbejde, som vi har med følgende samarbejdspartnere:

Forældre. Psykologer og psykiatere. Sagsbehandlere. Skolelæge, sundhedsplejerske og skoletandlæger. Motorikkonsulenter, tale/hørekonsulenter og læsekonsulenter. Distriktsskoler og deres SFOér, UPPR, Fremtid på Tværs, Den Tiende Muse, Computer

Clubhouse, Ringsted Idrætsforening. Forvaltninger i Ringsted Kommune.

For at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene, har Heldagsskolen et ønske om, at der bliver tilknyttes én fast sagsbehandlere til skolen. Sagsbehandleren vil dermed kende til den indsats, der ydes børnene og familierne på Heldagsskolen samt have et indgående kendskab til familien, mens de er på Heldagsskolen, og dermed være i stand til at iværksætte en hurtigere hjælp til familien, hvis nødvendigt.

Heldagsskolen arbejder målrettet for at give børnene en skolehverdag, som ikke blot fungerer, men også forbereder dem til en afgangsprøve og videre skolegang. Teknologien skaber nye muligheder i

87

undervisningen, og da vi har set, at børnene bliver meget motiveret, og får en skærpet opmærksomhed, når de arbejder ved computeren, har Heldagsskolen et ønske om at blive en ”IT-skole”, hvor en del af undervisningen foregår digitalt via barnets personlige arbejdscomputer, digitalkameraer, mp3-afspillere og mobiltelefoner.

På Heldagsskolens lægger vi meget vægt på børnenes sundhed. Heldagsskolen arbejder målrettet på, at skolen også bliver en ”Idræts-skole”, hvor man spiser og drikker sundt, hvor man får meget daglig motion, så man får mere energi og overskud til en god skoledag, og hvor man lærer at få en fornemmelse for, hvad kroppen kan yde, og dermed oplever sig selv som en sund sjæl i et sundt legeme.

Heldagsskolens børnegruppe består af en blanding af børn med sociale og emotionelle problemer, omsorgssvigtede børn, tidlig følelsesmæssigt skadede børn, børn med bl.a. autisme, tourette, NLD samt børn med ADHD. Da Heldagsskolen har enkelte børn med meget svær ADHD, ønsker vi, at disse børn kan samles et sted i Kommunen, gerne til og med 9. klassetrin. Heldagsskolen kan være en mulighed.

Kildeskolen:Værdigrundlag for Kildeskolen.På Kildeskolen vil vi skabe en skole, der er i et forpligtende samarbejde mellem børn, forældre og personale, sikrer:

hele barnet – alle sider af barnets personlighedsudvikling tilgodeses.omverdenen – barnet skal være åbent overfor sine omgivelser og overfor omverdenen.det faglige og kreative – barnet udvikler og styrker både faglige og kreative kompetencer. Barnet skal have mulighed for at udfolde og udvikle sig.det personlige – barnet udvikler selvværd og ansvarsfølelse. Barnet skal kunne tro på egne muligheder og medvirke aktivt til egen udvikling og føle ansvar.det sociale – barnet udvikler sociale kompetencer. Omsorg og respekt skal blive bærende elementer.

Disse værdier udmøntes i dagligdagen og er beskrevet i vores mål, handleplaner og principper.

Skole- og SFO-samarbejdet.Vi finder det værdifuldt:

at vi ser på ”Det hele barn”.at læring er dannelse og uddannelseat der er kontinuitet i daginstitution – børnehaveklasse/SFOat der er tæt kontakt (erfaringsudveksling og samarbejde) mellem de voksne omkring barnet.

Samarbejdet indebærer:samarbejde omkring overgang daginstitution – skole/SFOsamarbejde omkring børnehaveklasse – 1. klassedrøftelse og udarbejdelse af fælles handleplaner for børn med særlige behovdrøftelse af problematikker, der vedrører børnene både i undervisning og SFO”Barnets alsidige personlige udvikling” – elevplanerfælles skole-hjemsamtalerfælles forældremøderfælles sparring med skolelederen på en årlig klassekonference

88

fælles aktiviteter i bl.a. tema- og fordybelsesuger.

På Kildeskolen ønsker vi at se det hele barn og give hvert enkelt barn optimale udviklingsmuligheder inden for fællesskabets rammer. Vi arbejder med barnets alsidige personlige udvikling – de personlige og sociale kompetencer og læringskompetencer.

Det er vores drøm, at børn og forældre vil opleve en sammenhæng – en rød tråd – her på Kildeskolen. Sammenhængen skal kunne opleves både mellem undervisnings- og pasningsdelen, og fra børnene er tre til de er tretten år.

Vi skal i fællesskab give børnene optimale forudsætninger for at udvikle sig – i dette fællesskab tænker vi både medarbejdere, børn og forældre som parter.

Vi ønsker at sikre, at medarbejderne erhverver sig de faglige kompetencer, som til enhver tid er nødvendige i forhold til vores kerneydelser, samt at de i fællesskab reflekterer over disse.

Nordbakkeskolen Vi ønsker en skole præget af nysgerrighed, lyst og arbejdsglæde.

Vi lader vores arbejde styre af ønsket om at skabe et lærested præget af lyst og arbejdsglæde og rum for fordybelse for både børn og voksne. Vi oplever vores iboende nysgerrighed og oplevetrang er motivation for vores handlinger.

Vi ønsker en skole med et samarbejde, hvor alle har respekt for hinandens roller.Nordbakkeskolens praksis skal bygge på samarbejde, tillid og ansvarlighed i respekt for hinandens roller og faglighed. Denne praksis skal være grundlæggende og derfor også synlig og naturlig for børnene såvel som for medarbejdere og forældre.

Vi ønsker en skole, hvor de værdier skolen arbejder for i undervisningen praktiseres i børnene.

Vi arbejder for, at undervisningen og aktiviteterne udvikler erfaringer og viden hos børnene, som bygger på skolens grundlæggende idéer om fællesskab og arbejdsglæde. Det betyder, at de opnår personlige og sociale erfaringer, samtidig med at de udvikler kompetencer og færdigheder.

Vi ønsker en skole, hvor børn oplever, at de er værdifulde.Børnene skal i dagligdagen opleve, at de er værdifulde, og at de får lyst til at lære mere.

Vi ønsker en skole, hvor børn og voksne oplever naturen som værdifuld.Vi arbejder for, at naturen spiller en stor rolle på Nordbakkeskolen. Natur er integreret i skolens arbejde, skolens indretning og alles bevidsthed. De værdier skolen arbejder for i undervisningen og aktiviteterne praktiseres i børnenes forhold til omgivelserne og naturen.

Skolens visioner blev udarbejdet i 2006. der blev samtidig truffet beslutning om en større revision af visionerne efter 3 år; 2008. Processen blev startet op i foråret 2008, og involverer bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne. Der arbejdes pt. søgende og undersøgende da mange nye medarbejdere har brug for at blive involveret i processen og kommende lederskifte afventes.

89

ValdemarskolenOrdentlige fysiske rammer Der udarbejdes en plan for vedligeholdelse af skolen. Bygningsvedligeholdelse får høj prioritet ved udarbejdelse af skolens budget. Rum til kollegialt samarbejde og medarbejdernes forberedelse får høj prioritet. Der udarbejdes en plan for en tidssvarende klasserumsindretning og deraf følgende

renovering af klasserne. Der udarbejdes forslag til aktiviteter, der hindrer hærværk og højner bygningernes

æstetiske værdi.

Ansvar Der iværksættes aktiviteter der fremmer oprydning, ordenssans, og formidler klare

forventninger om, hvem der har hvilket ansvar. Der udarbejdes forældreinformationer, der oplyser om forældrenes ansvar i forbindelse

med deres børns skolegang. Der prioriteres medarbejderudvikling, der sætter den enkelte medarbejder i stand til at

være konfliktløser og til at håndhæve regler. Der prioriteres medarbejderudvikling, der fremmer den enkelte medarbejders mulighed

for at gennemføre en tidssvarende undervisning og aktiviteter af høj standard.

Samarbejde Der tages initiativer til at etablere selvstyrende team i en skole opdelt i mindre enheder. Medudvalget udarbejder principper og retningslinier for skolens mødestruktur og

mødeindhold. Der udarbejdes en praksis med elevevalueringer (f.eks. portefolio) og skabes plads til

løbende samtaler med den enkelte elev. Der laves forsøg, hvor forældre er ressourcepersoner i skolens undervisning og

aktiviteter. Der afsættes midler til samarbejdslokaliteter såsom møderum, netværkspladser osv.

for medarbejderne.

Engagement Kollegialt samarbejde prioriteres højt ved at styrke teamarbejdet, og der laves

handleplaner for forsøg med forskellige former for lærersamarbejde. Der etableres arrangementer af social karakter, hvor medarbejdere kan lære hinanden

bedre at kende. Udviklingsgruppen tager initiativ til afholdelse af pædagogiske arrangementer med

spændende temaer.

90

Indretning af inspirerende og smukke omgivelser får høj prioritet.

Respekt I samarbejde med elevrådet udarbejdes en samlet plan for initiativer til at fremme

trivsel og god ro og orden på skolen. Der iværksættes et oplysningsarbejde overfor forældre om Valdemarskolens traditioner

og værdier, samt på hvilken måde disse ønskes respekteret. Der sker en tydelig opfølgning på iværksat arbejde.

Vetterslev Høm Skole

På bestyrelsesmøder samt lærermøder har vi arbejdet med skolens værdigrundlag. I dette arbejde er vi nået frem til, hvad vores fremtidsvisioner er:

Vi vil gerne være kendt for at være :

En skole med fokus på trivsel. En skole hvor børnene gerne vil være og lære(og forældre).

En skole med god faglighed. En faglig stærk skole for både børn og personale.

En skole med stor tryghed. Der også er en attraktiv arbejdsplads for personalet.

En skole, hvor vi trods bygningernes alder har gode faciliteter.

En aktiv og udadrettet skole.

En skole hvor vi har læringsstile i fokus.

En skole, der kan rumme, så trivsel og udvikling er i fokus.

En skole hvor skole og sfo fremstår som en enhed.

En skole hvor der er en god, åben og respektfuld kommunikation.

Vigersted SkoleVigersted Skoles grundlæggende opgave er at skabe et udviklende miljø, hvor børnene udfordres og udvikles fagligt, socialt, kropsligt og intellektuelt, så de tilegner sig nødvendig viden, færdigheder og holdninger for at kunne magte nutiden og fremtiden.

Vigersted Skole tilstræber et godt fællesskab, hvor der også er plads til børn med faglige, sociale eller personlige vanskeligheder.

Skolens skal desuden være et udviklende miljø for medarbejderne.

91

ÅdalskolenVisioner:

På Ådalskolen trives flere sæt af koordinerede visioner. De vigtigste drivkræfter for visionerne er ønsket om at skabe udvikling, læring livskvalitet for eleverne, forældrene og medarbejderne.

Visioner for udvikling af eleverne tager udgangspunkt i, at vi vil styrke elevernes kommunikative -, faglige – og sociale færdigheder, samt styrke deres muligheder for at være selvhjulpne.

Der ud over ”deler” vi, med en kreds af institutioner i Ringsted Kommune, en vision om helhed og sammenhæng i udviklingshæmmedes liv fra tidlig barnealder til voksenliv i egen bolig. Den fælles vision samles under navnet ”Den røde tråd”. Udgangspunktet er, at vi er sikre på, at der i institutionerne i Ringsted Kommune er en meget stor faglig og menneskelig kompetence på specialområdet. Vi drømmer om, at rumme alle de aktiviteter og tilbud vi allerede kender, men samtidig at skabe muligheder for at udvikle flere nye tiltag, så som aflastning for børn og unge, obligatorisk 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, botræning og nye klubtilbud.

Vi har også en vision om, at vi i fællesskab med U-PPR kan udvikle et kompetencecenter, hvor vi kan lever ydelser, der omfatter rådgivning, udredning, vejledning og konsulentydelser i forbindelse med udviklingsarbejder. Dels i forhold til øvrige institutioner og skoler i Ringsted, dels til alle interesserede samarbejdsparter.

Det sidste led i visionen om ”Den røde tråd” er, at vi gerne vil stablere et dialogforum for udvikling, med den målsætning at skabe, samle og formidle viden, på baggrund af konkrete udviklingsaktiviteter.

11.De enkelte skolers beskrivelse af nye mål valgt af skolen

Allindelille skole:I virksomhedsplanene for 07/08 har vi beskrevet mål, der rækker ud over det skoleår; så vi vil fortsat arbejde med kommunikation. Vi vil give timer til en medarbejder, der skal arbejde med at ”sælge” skolen, børnehaven har udarbejdet en folder og ønsker at blive mere synlige på hjemmesiden, det arbejder vi videre med. Vi vil fortsætte arbejdet med sprogscreening i børnehaven, læsning i 20 minutter og lektiecafé. Børnenes møde med andre kulturer vil vi også bibeholde ved til stadighed at have elever fra Avnstrup.

Nyt mål:

Afdelingsopdelt skole

I skoleåret 08/09 arbejder vi i selvstyrende team i to afdelinger hvor lærerne har linjefag i de fleste fag i begge grupper. Vi har to fag, vi ikke kan dække med linjefag, det er kristendom og hjemkundskab ellers kan vi dække alle andre fag. Det enkelte team planlægger selv undervisningen og timefordelingen for perioderne.Denne måde at arbejde på, vil give en bedre udnyttelse af vores ressourcer og bedre mulighed for at tilgodese børnenes forskellige læringsstile. Vi forestiller os også, at vi kan udnytte

92

specialundervisningstimerne mere optimalt, da der også her kan laves kurser på tværs af klasser i forbindelse med undervisningen.

Vi har nogle erfaringer fra indeværende skoleår, hvor vi har arbejdet med værksteder hver onsdag. Værkstederne har for 0.-3. klasse været to semestre med dansk, et med matematik og et med billedkunst, for 4.-6. klasse har det været de praktiske fag. Eleverne har arbejdet på tværs af klasser, og det har betydet, at vi har undgået delehold. Vores SFO pædagoger har været med i arbejdet. Det er denne model, vi vil videreføre.

Vi mener også vi kan udnytte vores AKT arbejde på en bedre måde, da vi kan lave hold med elever, der har særlig brug for at bruge deres krop til indlæring. Disse hold kan bestå af elever på tværs af klasser og på den måde udnytter vi ressourcerne bedre.

Vi er nogle ”gamle” lærere, som brænder for projektet og de nye lærere, der er ansat, er ansat til at arbejde på den måde, så vi vil ikke møde modstand i medarbejdergruppen i forhold til projektet.

I hele processen har vi orienteret, informeret og drøftet det i bestyrelse. Vi har holdt et stort fællesforældremøde med fin fremmøde, hvor vi har orienteret forældrene. Forældrene fik der mulighed for at stille spørgsmål, så de føler sig set hørt og forstået.

Bestyrelsen vil i samarbejde med de ansatte opstille principper for undervisningen.Vi har endnu ikke drøftet rullende skolestart, da vi har en meget fin ordning med vores børnehave, hvor eleverne starter omkring 1. april med at gå i skole og på den måde vænner sig til det.

Umiddelbart lever projektet meget fint op til de tanker vi kan læse om i avisen, som børne - og kulturudvalget har gjort sig.

AsgårdsskolenAsgårdsskolen har med udgangspunkt i pampædia implementeringsprojektet ”Udvikling af organisation” valgt at tilrettelægge en fælles personaleudvikling.Med udgangspunkt i en pædagogisk dag og en række kurser hen over skoleåret samt temamøder i de enkelte teams arbejdes intensivt med den anerkendende pædagogik på systemisk grundDet er grundtanken at lade forskelligheden inspirere til nye tanker og handlinger og udvikle ”best practice” i forbindelse med nedenstående temaer: Konflikthåndtering - med afsæt i systemisk anerkendende – hvor formålet er at fremme og udvikle et anerkendende

og mulighedsorienteret læringsmiljø. Værktøjer med afsæt i anerkendende pædagogik, LP-modellen, de 8 samspilstemaer Redskaber; Konflikter i et systemisk perspektiv / paradigmeskift – årsager til konflikter - konfliktstile –

konflikttrappe – at sætte konteksten - assertion - aktiv lytning / ikke-voldelig kommunikation, træning af assertion. Mediation og Domæner

Skolen sætter vidensdeling og udvikling af kompetencecentertanken i system under nye former:Lyt til en klog kollega – Fyraftens og debatmøde. En kollega der netop har taget liniefag i Natur og Teknik vil fortælle om nye ideer, tendenser og

udviklingsperspektiver i faget. To kollegaer vil fortælle om deres erfaringer med at inddrage Coorperative Learning i deres undervisning. De

særlige samarbejdsstrukturer, der er kernen i CL, gør kommunikation mellem eleverne til et stærkt læringsredskab. Resultatet er differentieret undervisning, der mangedobler hver enkelt elevs aktive deltagelse, udfordrer eleverne i varierede og udviklende læreprocesser og skaber medlæring på adskillige niveauer.

Særlige tværfaglige udviklingsområder på Asgårdsskolen.

93

Oralmotorisk og verbal dyspraksi Børn med ekspressive sproglige vanskeligheder, udtalevanskeligheder og mundmotorisk bevidsthed og kontrol Relationer og hjerneprocesser i læring og undervisning af børn med særlige behovArtikelskrivning til fagtidsskrifter En kollega vil skrive om skolens erfaringer med at give kurser i HOT - Hukommelses- og Opmærksomhedstræning

for børn og unge med specifikke læringsvanskeligheder. Asgårdsskolens idrætsteam på fem personer vil skrive artikler arbejdet med at inkludere elever fra vores

centerklasser og distriktsklasser i årgangsdelt idrætsundervisning.Tilbud om særligt tilrettelagte netværkskurser for familier til børn uden talesprog. Hvordan kan familien/netværket støtte den unge i at kommunikere, udvikle sprog, anvende

kommunikationsprogrammer og hjælpemidler.

Asgårdsskolen fortsætter/igangsætter blandt andre udviklingsprojekter med følgende overskrifter:Udvikling af læringscenter – nu skolens udviklingsnetværkFortsættelse af lokalt udviklingsarbejde i tilknytning til kommunal studiekreds. Der ønskes koordinering og synergi mellem alle indsatser omkring læring. Indretning af udvidet bibliotek i tråd med udviklingsnetværkstanken. Udvikling af brugen af IKT i undervisningenMed nye digitale muligheder må læringsbegrebet rekonstrueres? Nye muligheder for støtte og kompensation.Læsevejledning - læsevejlederens rolle Der arbejdes med at beskrive læsevejlederens rolle ifht. skolens læsepolitik og udviklingen af skolens udviklingsnetværk.Videreudvikling af forebyggelses- og trivselsplanImplementering af inspiration fra 50-skolers antimoppesamarbejde, Ase-projetet og Mithrasmuligheder.”Børneplaner” i SFOMålbeskrivelser for arbejdet i SFO.

Herudover udvikles stave- og læsekurser, implementering af IT-rygsæk i undervisningen og medieplan.

Benløse SkoleVi afholder for medarbejderne:

læse-pc kurser for alle lærerne AKT kurser for en del lærere AKT kurser for alle SFO ansatte Internat om ”principper for gode læringsmiljøer” Implementeringsarbejdsgrupper for alle lærere

På det pædagogiske område arbejder vi på følgende: Årstema Ansvarliggørelse af den enkeltes indsats og adfærd Fælles temauge om ansvarliggørels, også af forældrene I alle klasser - obligatorisk anvendelse af lektiebog i elevintra Etablering af lege-pause-konfliktsløsningepatrulje i alle afdelinger bestående af børn Pilotprojekt i anvendelse af trivsels- og læringsevalueringen”Godskole.dk” Evalueringsteamet er Udviklingsudvalget

Bl.a er vedligeholdelseskontoen en del af evalueringen

94

Dagmarskolen:Bestyrelsens fokuspunkter: Trivsel – sundhed og motion (nedsat arbejdsgruppe mhp. at udarbejde kommissorium, og efterfølgende princip), forældresamarbejde – herunder færdsel og elevplaner (nedsat arbejdsgruppe) og faglighed (skolebestyrelsen er følgegruppe til skolens indsats). ”Tidlig indsats, rettidig omhu” – år 2. Målet er at fremme en kultur, hvor vi inddrager forældrene i problemløsning før problemerne vokser sig store. Vi har gode erfaringer i år i forhold til fx ulovligt fravær, lektielæsning og adfærdsproblemer. Formålet er at fremme elevernes motivation og parathed.Kommunikationsstrategi: Som udgangspunkt vil forældrene modtage deres sidste papirbesked d. 11. august. Af den fremgår det, hvordan der fremover vil ske kommunikation over nettet.Parallelt hermed udarbejder bestyrelsen principper for kommunikation mellem skole og hjem. Målet er at sikre hurtig og effektiv kommunikation. En sidegevisnt vil være mindre papirforbrug.Naturfag: Nedsat arbejdsgruppe af lærere, der har til formål at styrke den tværfaglige dimension, inspireret af forventet tiltag beskrevet i ”fælles mål 2”. Via Pampædia projekt søges veje til at få alle elever med i naturfagene.Modtageklasser: Vi er blevet inspireret af andre skoler med modtageklasser til at revurdere vores måde at arbejde på i de klasser. Formålet er det samme som hidtil, men vilkårene er blevet anderledes. Elevsammensætningen har ændret sig, og det er i det lys forandringerne kan ses.Elevplaner: Status er et koncept med skabelon på intranettet og dataopsamling fra løbende evaluering suppleret med testresultater og ”godskole”. Kommende år, vil vi finde veje til at integrere arbejdet med årsplaner med elevplansarbejdet.Værdiarbejdet er blevet revitaliseret, og der vil 5 dage næste år blive sat fokus på ”respekt”.Sundhed: Skoleåret 2008/2009 skydes i gang med en temaaften om sundhed som medspiller i undervisningen. Aftenen afsluttes med handleplaner for de enkelte afdelinger

Sdr. Parkskolen:Vi har uddannet, eller er i gang med at uddanne, tre natur- og teknik personer, tre læsevejleder og tre sprogpædagoger. Vi har 15 medarbejdere på kursus vedr. AKT i det kommende år. Vi har en medarbejder med i projektet om skolesport.Vores mål er, at vi får knækket kurven, så samtlige elever får et læseløft som bevirker at det faglige udnytte øges og at dette kan aflæses i resultaterne til prøver og test. Mulighederne for, at vores tosprogede elever får en ungdomsuddannelse, skal øges.Vi skal fastholde og udbygge det begyndende tilvalg af skolen, som vi kan konstatere, er begyndt.Integrationen mellem center og distrikt skal udbygges.Samarbejdet mellem SFO og undervisningsdelen skal styrkes.

Søholmskolen:Lokalt indsatsområde 2008-09KommunikationI skoleåret 2007-08 har vi haft positive erfaringer med at organisere den lokale skoleudvikling, ”Den gode skole”, på en ny måde. Tre arbejdsgrupper har fordybet sig og arrangeret fælles aktiviteter for resten af skolen, og samme struktur videreføres til næste skoleårs projekt, ”Kommunikation”. Udover at belyse området i et fremtidsperspektiv, er det blevet besluttet at brede emnet ud, så vi også mere aktuelt tager det op i forhold til elever, forældre, os selv og omverden. Det vil ske med udgangspunkt i fire arbejdsgrupper, som selv nærmere skal formulere mål og indhold for deres forløb om kommunikation ud fra følgende perspektiver:

1. Eleverne, - årstema og undervisning

95

2. Forældresamarbejde, - form og indhold 3. Sfo, - børns indbyrdes sprog 4. Skolen, - eksternt og internt

Fokusområder betegner mere specifikke satsninger. De første tre har permanent karakter:

1. Medarbejderudvikling: To ansatte fuldfører deres læsevejlederuddannelse og fem medarbejdere deltager i Pampædia-arbejdsgrupper. Det drejer sig om én lærer, der skal arbejde med forældrenes rolle i den inkluderende skole, og fire sfo-pædagoger, der skal beskæftige sig med ”En skolefritidsordning for alle børn” og ”Mål og indholdsbeskrivelse i sfo”. Desuden er relevante kommunale kurser og andre kortere kurser bevilget.

2. Fagstudiegrupper omfatter henholdsvis alle dansk- og matematiklærere og er forum for vidensdeling, erfaringsudveksling, didaktiske drøftelser og fastlæggelse af overordnede linjer og fælles forløb.

3. Børn med særlige behov: Rutinerne i forbindelse med den nye bekendtgørelse om Specialundervisning og Specialpædagogisk Bistand indarbejdes.

Følgende fokusområder handler om implementering af projekter, der er udviklet i 2007-08:4. Udvikling af indskolingen. Øget samarbejde blandt børn og voksne på tværs af klasserne

blandt andet på baggrund af særlig timepulje. Forsøg med læringsstile i 2. klasse.5. Mere idræt og bevægelse. 7. klasse får 1 ekstra ugentlig idrætstime. I september og maj

bruger alle klasser 2x20 min. pr. uge til bevægelse. Der uddannes legeinstruktører til frikvartererne, og de ældste elever får besøg af DGI’s ”Gymnastikkaravane”.

Mithras-projektJf. punkt 9 arbejder Forebyggelsesgruppen i Jystrup i forlængelse af intentionerne om tværfaglig, forebyggende indsats, og der høstes nu erfaringer med en pulje på 15.000 kr. bevilget af Benløse-Vigersted Distriktsråd til tidsbegrænsede, alternative indsatser

Kværkeby Skole:Nye mål.

TidHvornå

r?

Fokuspunkter Mål TiltagHvordan

Evaluering

08-09 Elevintra At klasserne 3.-7. bruger elevintra.

0.-2. klasse introduceres til

elevintra

Lærere og pædagoger introduceres for brugen

i IT.studiegruppen.Erfaringsudveksling brugerne imellem.

Lærermøde i foråret 09.

08-0909-10

ForældreintraLette og forenkle

At forældreintra er introduceret i alle

Lærere og pædagoger introduceres for brugen

Lærermøde i foråret 09.

96

kontakten mellem skole/SFO og hjem

klasser ved udgangen af

skoleåret 09-10.

i IT-studiegruppen.Erfaringsudveksling brugerne imellem.

Pæd.råds møde foråret 09.

08-09 Konflikthåndtering eleverne imellem.

Uddannelse af elever fra skolens ældste

klasser som konfliktknusere.

Uddanne elever som konfliktløsere.

Lærermøde foråret 09.

08-09 Legetanter og –onkler.

Uddanne elever fra skolens ældste

klasser som igangsættere af lege i

frikvarteret

At etablere et legekatalog.

Indkøbe relevant legemateriel.”Vagtplan”

Lærermøde foråret 09

08-09 Faglig læsning. Udarbejde en læseplan for den faglige læsning.

At nedsætte et udvalg.Lærerne på de enkelte

klassetrin foreslår relevant litteratur som indgår i læseplanen.

Relevant materiale til bearbejdning af

litteraturen på de enkelte klassetrin kunne

indgå i læseplanen.

Lærermøde foråret 09.

08-09 Elevevaluering.Elevplaner.

At udvikle modellen, så vi har et godt og brugbart redskab.

Udbygge samarbejdet mellem lærere og pædagoger

i forbindelse med forældresamarbejdet.

At nedsætte 1-2 arbejdsgrupper.


Pæd.rådsmøde foråret 09

08-0909-10

Faseopdelt skole. Udvikle et koncept for en funktionel faseopdelt skole.

Konceptet udvikles i 08-09.

Den faseopdelte skole søsættes

i 09-10.

En arbejdsgruppe arbejder med at

konstruere konceptet, således at den enkelte

fase kan tilgodese undervisningen

optimalt, lærernes kompetencer er i spil og

eleverne har en tryg hverdag

Delmål i foråret 09.Slutmål i

foråret 10.

08-09 Get Moving At få børnene til at forstå vigtigheden af

at bevæge sig (60

Besøg af gymnastikkaravanen.A-uge i uge 41 med


97

min. daglig) og give dem lyst til det.

fokus på bevægelse.2 legedage i løbet af

året.En arbejdsgruppe

arbejder med dette.

08-09 At skrive sig til læsning.

At få øget viden om skrivningens betydning for

læseindlæring på alle trin.

En arbejdsgruppe arbejder med dette.


Heldagsskolen:Som beskrevet under Heldagsskolens vision, arbejder vi målrettet hen imod at gøre Heldagsskolen til både en ”IT-skole” samt en ”Idræts-skole”.

Heldagsskolen mål for ”IT-skolen” i kommende skoleår er:

at alle børn og voksne har fået ”deres egen personlige arbejdscomputer” at implementeringen af den nye teknologi på Heldagsskolen er lykkedes at børnene er blevet fortrolige med den digitaliserede undervisning på begynderniveau at medarbejderne er blevet fortrolige med den ændrede undervisningsform at teknologien er blevet et redskab, der øger muligheden for at nå ind til det enkelte barns

læringsstil.

Heldagsskolens mål for ”Idræts-skolen” i kommende skoleår er:

at få tilrettelagt og gennemført forskellige målrettede idrætsaktiviteter for børnene gennem et samarbejde med Ringsted Kommunes motorikkonsulent og idrætskonsulent

at deltage i Pampædiaprojektet ”Inklusion i kraft af Skolesport”.

For at give Heldagsskolens medarbejdere et kompetenceløft indenfor viden og handlemuligheder for børn med svær ADHD er målet, at alle medarbejdere kan deltage på mindst et ADHD-kursus i løbet af dette skoleår.

Kildeskolen:Morgenmodul.I det kommende skoleår skal alle elever deltage i morgenmodul, som består af 10 min. fælles samling, 20 min. motion og 20 min. læsning.Formålet med dette modul er:

at have en forudsigelig start på dagen at alle skal have ret til at blive hørt at styrke fællesskabet gennem sang og musik at fremme sundhed og bevægelsesglæde gennem motion og frisk luft at give tid og mulighed til faglig fordybelse

Samling.

98

Sang og musik giver eleverne mulighed for at mærke, hvad det betyder, at de har et fællesskab med en fælles kultur. Der opstår en særlig fællesskabsfølelse, når alle elever synger sammen, samtidigt lærer de noget af den danske – og udenlandske sangskat at kende. Her stifter de bekendtskab med mange genrer.Motion.Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn motionerer mindst 60 min. dagligt. For barnet er bevægelse og fysisk aktivitet helt naturligt. Barnet lever og opfatter gennem sin krop. Vi prioriterer den kropslige udfoldelse, fordi aktive børn trives bedre, har mere energi og er mindre syge.Bevægelse styrker børns motorik, så de har lettere ved at koncentrere sig og lære, og fysisk aktivitet er vigtig for børns trivsel og sundhed i bred forstand, samt for deres faglige indlæring.Faglig fordybelse.I skoleåret 2008 – 2009 har vi valgt at prioritere læsning i faglig fordybelse. De seneste års undersøgelser på læseområdet viser samstemmende at daglig læsning er afgørende for elevernes læseindlæring og for elevernes fremtidige læsefærdigheder, når de har lært at læse.

Morgenmodulet bliver bl.a. evalueret i forbindelse med et Pampædiaprojekt.

Udendørs læringsmiljøer.Det er kendt, at traditionelle klasselokaler og den undervisningsform de appellerer til kun giver de bedste udviklingsmuligheder for en del af børnene. Der er en forventning om, at læring i andre kontekster bedre kan tilgodese flere af børnenes udvikling og udbytte af aktiviteterne.Derfor har vi besluttet, at alle lærere og pædagoger i det kommende skoleår skal arbejde med uderummet som læringsmiljø. Udviklingsarbejdet kræver viden, idéer og systematisk evaluering, hvilket vi vil sikre gennem et udviklingsprojekt i Pampædia.

Udvikling af skolens læringscenter.Formålet med indsatsområdet er at udvikle skolebiblioteket til at være omdrejningspunkt for såvel medarbejdernes som elevernes læring.Udviklingsarbejdet vil bl.a. tage udgangspunkt i de tanker, som er skitseret i skolebibliotekarernes Publikation: Skolebiblioteket som læringscenter – udvikling til fremtiden.

Ressourcecenter.For at sikre udbyttet af undervisningen for de faglig svage elever har vi valgt, at lærerne omkring ressourcecentret skal arbejde med en ny struktur for organiseringen af undervisningen på dette område. Indsatsen for skolens yngste elever skal opprioriteres. Dette skal bl.a. ske i samarbejde med lærerne fra Læringscentret.

NordbakkeskolenSkolen har tilrettelagt en proces som evaluerer gamle indsatsområder og udvirker nye. Indsatsområderne er på et fælles møde fordelt mellem mål for ledergruppen, fælles mål for pædagogisk råd og mål for de enkelte teams.Der er planlagt tid, deltagere og kommisorium for de enkelte mål, og der er planlagt del evaluering efter et halvt år og endelig evaluering efter skoleåret.Indsatsområderne for skoleåret 08/09 er:VelfærdsofficererLegepladsTraditioner

99

RosEmneugerTrivsel

ValdemarskolenSkolen har efter en demokratisk proces i de rette fora valgt på kort sigt (næste skoleår) at kikke på følgende 3 indsatsområder:

Intern kommunikationSkoleintranettet skal være den bærende kommunikationsmetode på Valdemarskolen.Senest d.01.10.08 er alle medarbejdere på personaleintraSenest d.01.05.09 er alle klasser på forældreintraDer bliver afholdt workshops for alle medarbejdere, således at alle magter opgaven i rette tid.Der bliver udarbejdet etiske spilleregler i MED

RummelighedDer tilføres ressourcer til skolens AKT-funktion.Der er udarbejdet en ny funktionsbeskrivelse af AKT-indsatsen.AKT-funktionen skal værne om læringsmiljøet for alle.Skolen er tilmeldt 3 store Pampædia - inklusion/rummeligheds – projkter i det kommende skoleår:

- ”Uro, respekt og trivsel i indskolingen” (Implementeringsprojekt)- ”Undervisning med udbytte for alle elever” (Udviklingsprojekt – Aktionsforskning)- ”Undervisning med udbytte for alle elever” (Implementeringsprojekt – Aktionsforskning)

Multikulturel pædagogik – Et aktionsforskningsprojekt.Projektets mål er, at skolen i samarbejde med RUC prøver at finde pædagogiske værktøjer og effektiv kommunikation med 2-sprogselever og deres familier.

Derudover færdiggører skolens SFO deres koncept for lærerplaner og deltager i pampædieprojektet ” Mål og indholdsbestemmelser i SFO”.

Vetterslev Høm Skole

Vi vil arbejde videre med vores fremtidsvisioner som beskrevet under pkt. 10 og få sat ord på, så vi får oversat dem til:

Og hvordan bliver vi så kendt for det, vi gerne vil?

Konkret har vi for det kommende år valgt at arbejde med flg. mål:

Vi vil fortsat have som mål at optimere vores kommunikation såvel udadtil som indadtil.

Vi vil have specielt fokus på sprog: Voksne- voksne, børn-voksne, børn-børn.

Vi vil have fokus på vores mødekultur og prøve forskellige organisationsformer af.

100

Vi vil kigge på vores organisering af undervisningen. I år starter vi en samordningsklasse på 4. / 5. klassetrin. Denne vil vi følge tæt og drage erfaringer af.

Vi vil se på øgede muligheder for yderligere inddragelse af vores udendørsfaciliteter i den daglige undervisning.

Vi vil fortsat arbejde med øget samarbejde mellem sfo og skole.

Vi vil arbejde videre med vores elevplaner.

Vigersted SkoleUdviklingsfasen:Revision af skolens værdigrundlag:Mål på kort sigt: Skolens værdigrundlag revideres, således at det sikres, at værdigrundlaget understøtter Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik, således at inkluderingsaspektet synliggøres. Den daglige praksis relateres til værdigrundlaget med henblik på at sikre overensstemmelse mellem politik, værdigrundlag og praksis.Mål på langt sigt: En inkluderende og reflekterende kultur er indarbejdet i skolens praksis, således at medarbejdere har en reflekterende og inkluderende tilgang til arbejdet. Forældre, elever og lokalsamfund er en del af en inkluderende kultur

Den specialpædagogiske bistand: Mål på kort sigt: En ny organisering af arbejdet i Center for læring afprøves og evalueres og undervisningsdifferentiering og holddannelse styrkes. Fokus og kompetencer overfor AKT-problematikker styrkes – blandt andet ved kursusvirksomhed, intern studiekreds og udnyttelse af eksisterende ressourcer. Medarbejdere deltager i udviklingsprojekter indenfor Pampaedia. Forældre og elever inddrages i videst mulig omfang. Koordinering-konferencen med PPR implementeres. Mål på langt sigt: Den specialpædagogiske bistand opleves som fleksibel. Medarbejderne har en reflekterende og inkluderende tilgang til specialpædagogisk bistand. Et ressourcesyn er fremherskende i skolens hverdag. Undervisningen tilgodeser den enkelte elevs behov og forudsætninger, således at den enkelte elev får størst muligt udbytte af undervisningen.

”Et positivt og inkluderende fællesskab i indskolingen” Mål på kort sigt: Medarbejderne i indskolingen deltager i et Pampaedia-projekt, som med udgangspunkt i indskolingsgrundlaget ”En god start – et fælles grundlag” perspektiverer dette i forhold til resultater fra tidligere Pampaediaprojekter (se beskrivelse af projektet). Alle Vigersted Skoles medarbejdere inddrages i refleksionerne. Overvejelserne præsenteres på Pampaedia messen i marts.Mål på langt sigt: Der er en fælles forståelse for hvad vi vil med indskolingen og medarbejderne i undervisning og i sfo arbejder komplementært ud fra en positiv og inkluderende tankegang. Elever og forældre oplever et positiv og inkluderende fællesskab og et tæt samarbejde mellem sfo og undervisning i indskolingen

Implementeringsfasen: Mobbepolitik (årstema) Elevplaner (intern studiekreds)

101

IT (som kompenserende hjælpemiddel, interaktive tavler, overordnet strategi mv.) ”Samarbejde mellem skole og hjem” (skolebestyrelsens reviderede principper) A-klub, a-ture og a-kurser (arbejdsgrupper)

Evalueringsfasen/ fastholdelsesfasen: Integration af a-afdelingselever (samarbejde mellem distriktslærer og a-afdelingslærer)

PDA i a-afdelingen (arbejdsgruppe)

ÅdalskolenIndsatsområder kommende skoleår 2008-2009, 2009-2010, 2010-2011

TEMAER: Kvalitet, trivsel, udvikling og synliggørelse

ÅR 08-09 09-10 10-11 Elev – og forældrerettede aktiviteter:

- sammenhæng og helhed i barnets hverdag Værdigrundlag m .Kvædehuset x (alle)

- udviklingshæmmede og deres sociale samspil x (alle)

- læringsstile, herunder udviklingspl + elevbeskr. x (pilot) x (alle)

- bestyrelsens pejlemærker• læse – og timetalsplaner x (pilot) x (alle)• sunde børn, kost og motion x x x• forældreintra x (alle)

Personalerettede aktiviteter: - TRIVSELSPOLITIK (ny) x (alle) - kollegial - / intern supervision x (alle) x

Organisationsudvikling:(ledelsen har initiativpligten)

- FUSION – skole / fritidshjem x

- MITHRAS – projekter x x (x)

- intern – og ekstern kommunikation

- arbejdet med ny struktur i afd. 3

- ”Den Røde Tråd” (i samarbejde med RK) x x

- 3 – årig ungdomsuddannelse (USB/STU) x x– mulighed for at tilbyde aflastning– kurser og konsulentydelser

Derudover forestår følgende opgaver:

102

- prinipper for fagfordeling x- nye mål og rammer for teamsamtaler med led. XInterne kurser

12.”Jokeren” (skolernes mulighed for at skrive om forhold, der ligger udenfor konceptet for virksomhedsrapporten)

Allindelille Skole:Skolens lokaler er ikke tidssvarende og lever ikke op til de krav vi stiller om fleksibilitet og læringsstile. Vi kan afhjælpe det ved at få lavet en skydedør mellem to klasseværelser; men vi har et problem med et samlingsrum, hvor nu kun har gymnastiksalen.Vi kompenserer også ved at have meget udendørsundervisning.Et stort plus er en medarbejderstab, der er engageret og fleksibel med høj faglighed. Forældre, der er positive og engageret, og som involverer sig i deres børns skolegang og fritid. Forældrene har også engageret sig meget i vores Avnstrupelever.

Asgårdsskolen”Joker”/forhold i øvrigt opfatter skolen og dens bestyrelse som muligheden for at gøre opmærksom på forhold, der kan påvirke den aktuelle Kvalitetsrapport/virksomhedsplan og den afledte planlægning, forhold som oftest er udefra kommende hændelser og beslutninger, skolen ingen eller meget lille indflydelse har på.

Skolens evne til fortsat at kunne levere et helhedstilbud af høj kvalitet er i stigende grad afhængig af de nye store kommuners reaktionsmønstre overfor vor målgruppe og ikke mindst Ringsted Kommunens evne til at indgå fremadrettede rammeaftaler og forpligtende samarbejdsaftaler med de nye kommuner i Regionen. Skolen har allerede nydt godt af den rigtige strategiske beslutning om differentierede takster og er således søgt som aldrig før og i et sådant omfang, at det igen har været nødvendigt at foretage omfattende bygningsmæssige ændringer for egne midler. Elevtallet i centerafdelingen når op på knap 125 i kommende skoleår.

Ved denne meget væsentlige merindskrivning/overnormering har det været meget vanskeligt at få udmeldt et retvisende budget og de efterfølgende reguleringer foretages meget sent. Muligheden for hurtigt at tilpasse sig et varierende elevtal og for at oparbejde en ”opsparing” til dårlige tider er ringe – især set i lyset af at budgetoverførselsmuligheden for centerafdelingens vedkommende i efteråret 2007 blev reduceret fra 10% til 5% uden at skolen fik meddelelses herom. At skolen som enkeltinstitution skal bære hele usikkerheden ved et evt. faldende elevtal er endnu vanskeligere ved den reducerede overførselsmulighed.

En stor boligudbygning i Benløse (og Ringsted) giver allerede et stort pres på skolens distriktsklasser. Integrationen af centerelever er afhængig af plads i distriktsklasserne. Der vil i den nærmeste fremtid samlet set være behov for at vurdere skolekapaciteten i Benløseområdet. Asgårdsskolen anbefaler overvejelser om dels at tilføje en overbygning og eventuelt et spor nr. 2 i distriktsafdelingen. En helhedsløsning af denne karakter kunne medvirke til at løse et kapacitetsproblem i Benløseområdet og på Asgårdsskolen, hvor overnormeringen i centerafdelingen

103

i forvejen, giver et meget stort pres på såvel klasselokaler, som lokaler med specialfunktioner samt personalefaciliteter.

Bygningsvedligeholdelse og genopretningsplaner (COWI-consult) har tilført skolen resurser, og dialogen om revisionen af planerne er fortsat positiv. Der er områder, f.eks. belægninger og asfalt, der fortsat ikke er indeholdt, og skolens egen mulighed for at disponere udover planerne er begrænset.

Sammenhængen mellem igangsættelse af Friis og Molkte-projekter og de 10-årigevedligeholdelsesplaner efterlyses fortsat, der er endnu ikke anvendt en krone fra Friis og Molkte-planen (efterår 1997!) på Asgårdsskolen! . Behovet for renovering og opdatering af faglokaler er genfremsendt til kommunen i Arbejdspladsvurderingen (APV) i efteråret 2007. Af denne fremgår det endvidere, at flere forhold omkring medarbejdernes arbejdsmiljø er søgt finansieret centralt – bl.a. ventilation, loftrenovering, akustik i hal og lifte i behandlingsbassinets omklædning og tilgang. På Asgårdsskolen mener vi fortsat, at virksomhedsplanarbejdet er centralt i samarbejdet med forvaltningen (og politikere) og hilser velkommen at virksomhedsplanen er tænkt sammen med kvalitetsrapporten. En evaluering heraf om et par år hilses velkommen.

Benløse SkoleEn eventuel besparelse på 2 % på budgetrammen.

DagmarskolenPt. er den største joker udviklingen inden for byggeriet.

SøholmskolenDet er en rigtig beslutning af Ringsted Kommune at samle skolernes kvalitetsrapporter og virksomhedsplaner under et. Det vil her være muligt at få et godt og samlet overblik over, hvad der er sket på skolerne i det forløbne år, og hvad der kommer til at ske i det kommende.

En omkostning ved det nye koncept for kvalitetsrapport og virksomhedsplan kan være, at nytteværdien som internt arbejdsredskab mindskes. Vi overvejer derfor at lave en version, der kan tjene dette formål.

Kildeskolen:Børnehaveafsnittet:Børnehaveafsnittet og samarbejdet med Ringsted Skovbørnehave er fortsat et område, som har vores store opmærksomhed. Det er nødvendigt, at vi hele tiden vedligeholder samarbejdet med henblik på at skabe det bedst mulige tilbud til børn og forældre. Vi kan dog godt have en bekymring i forhold til, om dette tilbud til Skovbørnehavebørnene er godt nok, da vi mener, at det for flere børn kan være problematisk at skulle forholde sig til to grupper børn, voksne og regelsæt.

Undervisningen:Vi har tidligere givet udtryk for en bekymring i forhold til elevtallet i undervisningen. Flere forældre fravælger Kildeskolen ved skolestart, da de ikke ønsker at børnene skal skifte bus på vej til skole. Vi oplever desværre et fald i elevtallet på kommende 7. klassetrin. Flere elever vælger at

104

flytte på privatskole efter 6. klasse, da forældrene ikke ønsker at få deres børn på Dagmarskolen efter 7. klasse.

Vi er derfor fortsat afhængig af ekstra tilskud – opfyldning af den økonomiske ramme til mindstetildelingen. Vi er også fortsat sårbare overfor betaling til eksterne tilbud for børn med særlige behov – børn som vi ikke kan give et relevant tilbud på Kildeskolen.

SFO:Børnetallet i målgruppen til SFO1 er fortsat højt, hvilket betyder, at vi har et pladsproblem. Vi er derfor nød til at fortsætte med at overføre børnene fra 3. klasse fysisk til Præstegården og SFO2. De er selvfølgelig fortsat at betragte som SFO1 børn.Det har fået os til at overveje muligheden for at istandsætte den ”gamle pedelbolig”, så vi vil kunne benytte den til SFO-lokaler samt faglokaler i undervisningstiden.

Medarbejdere:Også på Kildeskolen oplever medarbejderne et pres i det daglige arbejde. Presset opleves blandt andet i forhold til de mange krav og forventninger, der stilles fra politisk hold.Overordnet kan problematikken ses som:

et tidsmæssigt pres: flere opgaver skal løses indenfor den samme arbejdstid.et fagligt pres – kan jeg leve op til de krav der stilles? Har jeg de nødvendige kompetencer?et pædagogisk pres i dagligdagen, når man skal rumme mange forskellige børn og sikre udvikling for alle.

For at imødekomme dette pres har Med-udvalget på Kildeskolen besluttet, med udgangspunkt i kommunens principper for arbejde med stress, at udarbejde en handleplan mod forebyggelse af stress. Dette vil blive et indsatsområde på vores pædagogiske rådsmøder i det kommende skoleår. Med-udvalget deltager derfor i foråret 2008 i en temadag vedr. stress for at blive ”klædt på ” til opgaven.

I skoleåret 2008 – 09 er det besluttet, at der skal laves forsøg med samordning for 6. + 7. klasse.Grundet faldende elevtal for disse årgange, har vi valgt at organisere undervisningen således, at fag som er fælles for de to klassetrin samlæses. I nogle af timerne vil der være to lærere på, så der er mulighed for at dele eleverne i hold eller klasser. Det er dog besluttet, at dansk læses adskilt, men det forsøges at placere timerne parallelt på skemaet, så der i løbet af året er mulighed for at lave fælles projekter.For de andre klasser laves der skema, hvor nogle af dansk- og matematiktimerne placeres parallelt, så der også her bliver mulighed for at lave fælles projekter i perioder.I skoleåret planlægges der med to temauger og en fagfordybelsesuge.I den første temauge deles skolens elever i en indskolingsgruppe (0. – 2. klasse) og en mellemgruppe (3. – 7. klasse). Inden for disse grupper deles eleverne på tværs af klasserne. For alle er temaet leg og bevægelse.I den anden temauge blandes eleverne på tværs af alle klasser. Her er temaet ”Udendørs læringsmiljø”.I fagfordybelsesugen arbejdes der klassevis, men med mulighed for samarbejde på tværs af enkelte klasser.Pædagogerne deltager i alle tre uger.

Fysik-undervisningen.

105

Kildeskolen har ikke længere en fysiklærer, og det har desværre ikke været muligt at ansætte en lærer med kompetencer inden for dette fag, samtidigt lever Kildeskolens fysiklokale ikke op til de formelle krav, som stilles til fysiklokaler. Vi har derfor aftalt med Dagmarskolen, at Kildeskolens elever fremover modtager fysikundervisningen hos dem. Undervisningen bliver semesterlæst, så eleverne har biologi første halvdel af skoleåret, og fysik i sidste halvdel af året på Dagmarskolen.Eleverne skal selv tage bussen indtil Dagmarskolen.

NordbakkeskolenInstitutionen står lige nu i et vadested og afventer den kommende skoleleder. Af samme grund har jeg valgt at sætte mange ressourcer ind på Pampædia i stedet for lokale projekter, for at give den nye leder dels tid til at kende institutionen og dels være en vægtig del af formulering af visioner og planlægning af indsats omkring Mitras.

Sdr. ParkskolenSkolen har ansat en administrativ leder med økonomisk baggrund til delvis erstatning for viceinspektøren, som går på efterløn. Samtidig har vi ansat en ny skolesekretær og en barselsvikar for en anden skolesekretær. Dette forhold gør, at vi forventer en del justeringer i det kommende skoleår, fordi vi får nye øjne til at kigge på ”plejer”, hvilket vi ser frem til med åbent sind og stor glæde.

Vi vil nogle år frem stadig være påvirket af de manglende elever, hvor forældrene tidligere har fravalgt skolen. Vi har små klassestørrelser som pædagogisk er et plus og et minus rent økonomisk. Vi har pt. et nettounderskud på 140 elever.

Vetterslev Høm SkolePå Vetterslev-Høm skole er der gennem årene oparbejdet en hel del traditioner. Disse traditioner ønsker vi at holde fast i, men selvfølgelig evaluere dem med henblik på videreudvikling til tidens behov og forventninger. F. eks er koncepterne for skolefesten og forårskoncerten under forandring.Vi udnytter, vi er en lille skole til at træne børnene i at stå frem for en større forsamling. Dette trænes ved vores ugentlige fællessamlinger, som klasserne på skift står for.Vi har planlagt 3 emneforløb, hvor undervisningen organiseres på tværs af klasserne. Den første handler om krop, motion og sundhed. Her besøges skolen af GYMNASTIKKAREVANEN og dagene afsluttes med en skole-lørdag, hvor årets motionsdag afvikles og forældre får mulighed for at deltage sammen med deres børn.Vi har gennem årene opbygget et samarbejde med Sdr. Parkskolen. Dette foregår hovedsageligt på 0. kl. trin, men også på 7. kl. trin. Der til kommer at vi også har henlagt undervisning i tysk og fysik til Sdr. Parkskolen. Dette har vi gjort dels af lærerfaglige og lokalemæssige grunde, men også for at skabe brobygning for elevernes videre forløb i 8. – 9. klasse. Hvert år har Vetterslev-Høm skole og Sdr. Parkskolen en fælles idrætsdag. Der har i det forløbne år været afholdt et møde mellem repræsentanter fra de 2 skolers bestyrelser, ledelserne og andre forældrerepræsentanter. Der er intentioner om at udbygge samarbejdet med Sdr. Parkskolen. For eksempel er der tanker om at afholde en fælles emneuge, hvor lærere og elever kan samarbejde på tværs af skolerne.

106

Vigersted SkoleVedr. virksomhedsplanen:Som det fremgår af ovenstående opdeler Vigersted Skole sine indsatsområder i tre faser.I forhold til Virksomhedsplanen for skoleåret 2007-08 er der udpeget to nye udviklingsområder for det kommende skoleår. Arbejdet med revision af værdigrundlaget blev ikke gennemført som planlagt i 07-08, hvorfor det stadig er et indsatsområde i udviklingsfasen.

Vedr. a-afdelingen:A-afdelingens overgang fra at være en amtslig centerafdelingen til at være en del af Ringsted Kommunes specialiserede tilbud (SPT) er kommet på plads. Der er skabt en ny struktur, hvor afdelingen er en del af Vigersted Skole med selvstændigt og takstfinansieret budget. SPT er en fælles overbygning for alle Ringsted Kommunes specialiserede tilbud med eget lederforum. Udviklingstendenserne på området følges med en vis spænding. Foreløbig er alle pladser i afdelingen besat – der starter 4 nye elever efter ferien. Bygningsmæssigt er det fortsat ønskværdigt, at a-afdelingen samles under et tag.

Vedr. ressourcetildelingen:I virksomhedsplanen for 2007- 08 noteredes en vis bekymring i forhold til de økonomiske ressourcer. Blandt andet havde elevtallet to år i træk medført et behov for at oprette tre 8. klasser - stort set indenfor samme budgetramme. For at sikre eleverne den nødvendige undervisningstimetal blev lærerne undervisningstimetal øget – og udviklingsarbejder begrænset. Vigersted Skole deltog for eksempel ikke i udviklingsprojekter i Pampædia-regi. Denne opstramning i forhold til økonomien, sammen med det faktum at der kun oprettes to 8. klasser næste skoleår, giver mulighed for at Vigersted Skole igen kan være en aktiv partner i den fælles udvikling.

107

Bilag 1

NB – elevtallene på Allindelille Skole, Benløse Skole, Kildeskolen, Kværkeby Skole, Nordbakkeskolen, Søholmskolen og Vetterslev Høm Skole er eksklusiv elever, som skolen har visiteret til specialundervisning i en specialklasse på en anden af kommunens skoler.

Bilag 1

InstitutionKlassetrin

Klasse Klassetype

Antal_elever

Antal_Dansk-2_elever

Allindelille Skole 0 0ANormalklasse, fuld årgangsdelt 15 0








Benløse Skole 0 0BLÅNormalklasse, fuld årgangsdelt 18 0

Benløse Skole 00GRØ

Normalklasse, fuld årgangsdelt 18 0

Benløse Skole 0 0GULNormalklasse, fuld årgangsdelt 19 0

Benløse Skole 1 1ANormalklasse, fuld årgangsdelt 23 0

Benløse Skole 1 1BNormalklasse, fuld årgangsdelt 24 0











Benløse Skole 7 7A Normalklasse, fuld 22 0

108

årgangsdelt




Benløse Skole 8 8CNormalklasse, fuld årgangsdelt 22 0



Benløse Skole 9 9CNormalklasse, fuld årgangsdelt 20 0

Kildeskolen 0 0ANormalklasse, fuld årgangsdelt 19 0








Kværkeby Skole 0 0ANormalklasse, fuld årgangsdelt 13 0


Kværkeby Skole 2 2aNormalklasse, fuld årgangsdelt 15 0






Nordbakkeskolen 0 0ANormalklasse, fuld årgangsdelt 39 0


Nordbakkeskolen 1 1BNormalklasse, fuld årgangsdelt 15 0



109










Søholmskolen 0 0aNormalklasse, fuld årgangsdelt 24 0

Søholmskolen 1 1ANormalklasse, fuld årgangsdelt 23 0





Søholmskolen 5 5BNormalklasse, fuld årgangsdelt 15 0



Vetterslev-Høm Skole 0 0A














Vetterslev-Høm Skole 6 6B




Vigersted Skole 0 0ANormalklasse, fuld årgangsdelt 15 0

Vigersted Skole 1 1A Normalklasse, fuld 18 0

110

årgangsdelt


Vigersted Skole 2 GR1 Specialklasse 3 0




Vigersted Skole 5 GR1 Specialklasse 2 0Vigersted Skole 5 GR2 Specialklasse 1 0


Vigersted Skole 6 GR2 Specialklasse 2 0




Vigersted Skole 8 8BNormalklasse, fuld årgangsdelt 19 0

Vigersted Skole 8 8CNormalklasse, fuld årgangsdelt 20 0



Vigersted Skole 9 9BNormalklasse, fuld årgangsdelt 16 0

Vigersted Skole 9 9CNormalklasse, fuld årgangsdelt 18 0

Vigersted Skole 9 GR3 Specialklasse 2 0Vigersted Skole 9 GR4 Specialklasse 3 0Vigersted Skole 10 GR4 Specialklasse 2 0

Dagmarskolen 0 00ANormalklasse, fuld årgangsdelt 24 0

Dagmarskolen 0 00BNormalklasse, fuld årgangsdelt 24 0

Dagmarskolen 0 00D Specialklasse 5 0Dagmarskolen 0 00E Specialklasse 5 0



Dagmarskolen 1 00E Specialklasse 1 0





Dagmarskolen 3 03F Normalklasse, ikke fuldt 2 0

111

årgangsdelt



Dagmarskolen 4 03FNormalklasse, ikke fuldt årgangsdelt 1 0





Dagmarskolen 5 04E Specialklasse 1 0Dagmarskolen 5 06E Specialklasse 1 0



Dagmarskolen 6 06E Specialklasse 3 0Dagmarskolen 6 07E Specialklasse 1 0





Dagmarskolen 7 06E Specialklasse 1 0Dagmarskolen 7 07E Specialklasse 6 0Dagmarskolen 7 07G Specialklasse 3 0



Dagmarskolen 8 08CNormalklasse, fuld årgangsdelt 19 0




Dagmarskolen 9 09CNormalklasse, fuld årgangsdelt 24 0




Valdemarskolen 0 0ANormalklasse, fuld årgangsdelt 17 0

Valdemarskolen 0 0BNormalklasse, fuld årgangsdelt 17 0

Valdemarskolen 0 0CNormalklasse, fuld årgangsdelt 17 0

112

Valdemarskolen 0 0DNormalklasse, fuld årgangsdelt 19 0

Valdemarskolen 0 N Specialklasse 5 0




Valdemarskolen 1 BUC Specialklasse 1 0Valdemarskolen 1 N Specialklasse 2 0










Valdemarskolen 3 BUC Specialklasse 2 0Valdemarskolen 3 N Specialklasse 1 0















113



Valdemarskolen 7 BUC Specialklasse 5 0








Sdr. Parkskolen 0 0ANormalklasse, fuld årgangsdelt 32 0

Sdr. Parkskolen 0 0H Specialklasse 5 0


Sdr. Parkskolen 1 0H Specialklasse 1 0Sdr. Parkskolen 1 1H Specialklasse 4 0Sdr. Parkskolen 1 K12 Specialklasse 1 0Sdr. Parkskolen 1 K13 Specialklasse 5 0


Sdr. Parkskolen 2 2H Specialklasse 7 0Sdr. Parkskolen 2 3E Specialklasse 1 0Sdr. Parkskolen 2 K13 Specialklasse 2 0Sdr. Parkskolen 2 K14 Specialklasse 5 0


Sdr. Parkskolen 3 3H Specialklasse 5 0Sdr. Parkskolen 3 K15 Specialklasse 4 0


Sdr. Parkskolen 4 4BNormalklasse, fuld årgangsdelt 15 0

Sdr. Parkskolen 4 4H Specialklasse 6 0Sdr. Parkskolen 4 K15 Specialklasse 2 0Sdr. Parkskolen 4 K16 Specialklasse 3 0


Sdr. Parkskolen 5 5H Specialklasse 5 0Sdr. Parkskolen 5 K14 Specialklasse 1 0



Sdr. Parkskolen 6 A-2 Specialklasse 8 0Sdr. Parkskolen 7 7A Normalklasse, fuld 22 0

114

årgangsdelt


Sdr. Parkskolen 7 7H Specialklasse 6 0Sdr. Parkskolen 7 A-1 Specialklasse 3 0



Sdr. Parkskolen 8 G1Normalklasse, ikke fuldt årgangsdelt 2 0

Sdr. Parkskolen 8 8H Specialklasse 5 0Sdr. Parkskolen 8 K15 Specialklasse 1 0Sdr. Parkskolen 8 K16 Specialklasse 1 0



Sdr. Parkskolen 9 G1Normalklasse, ikke fuldt årgangsdelt 1 0

Sdr. Parkskolen 9 8H Specialklasse 1 0



Sdr. Parkskolen 10 A-1 Specialklasse 1 0Sdr. Parkskolen 10 K16 Specialklasse 3 0

Asgårdsskolen 0 0aNormalklasse, fuld årgangsdelt 20 2

Asgårdsskolen 0 0b Specialklasse 7 0Asgårdsskolen 0 0c Specialklasse 9 0

Asgårdsskolen 1 1aNormalklasse, fuld årgangsdelt 22 0

Asgårdsskolen 1 0b Specialklasse 1 0Asgårdsskolen 1 1b Specialklasse 7 0Asgårdsskolen 1 1c Specialklasse 8 0

Asgårdsskolen 2 2ANormalklasse, fuld årgangsdelt 21 1

Asgårdsskolen 2 2B Specialklasse 12 0Asgårdsskolen 2 5B Specialklasse 1 0


Asgårdsskolen 3 3B Specialklasse 8 0Asgårdsskolen 3 3c Specialklasse 7 0


Asgårdsskolen 4 4B Specialklasse 12 0






115

Asgårdsskolen 7 7B Specialklasse 7 0Asgårdsskolen 8 8B Specialklasse 4 0Asgårdsskolen 9 10B Specialklasse 3 0Asgårdsskolen 9 8B Specialklasse 1 0Asgårdsskolen 9 9B Specialklasse 8 0Asgårdsskolen 10 10B Specialklasse 4 0Heldagsskolen i Ringsted 0 0 Specialklasse 0 0Heldagsskolen i Ringsted 1 1101 Specialklasse 2 0Heldagsskolen i Ringsted 2 1102 Specialklasse 2 0Heldagsskolen i Ringsted 3 1103 Specialklasse 3 0Heldagsskolen i Ringsted 4 1104 Specialklasse 2 0Heldagsskolen i Ringsted 5 1105 Specialklasse 3 0Heldagsskolen i Ringsted 6 1106 Specialklasse 7 0Heldagsskolen i Ringsted 7 1107 Specialklasse 2 0Heldagsskolen i Ringsted 8 1107 Specialklasse 0 0Ådalskolen 0 INDS Specialklasse 8 0Ådalskolen 1 1KL Specialklasse 8 0Ådalskolen 2 2A Specialklasse 3 0Ådalskolen 2 2B Specialklasse 6 0Ådalskolen 3 2A Specialklasse 3 0Ådalskolen 3 2B Specialklasse 2 0Ådalskolen 4 2A Specialklasse 1 0Ådalskolen 4 4KL Specialklasse 6 0Ådalskolen 4 5KL Specialklasse 1 0Ådalskolen 5 4KL Specialklasse 4 0Ådalskolen 5 5KL Specialklasse 9 0Ådalskolen 5 6KL Specialklasse 1 0Ådalskolen 6 5KL Specialklasse 1 0Ådalskolen 6 6KL Specialklasse 3 0Ådalskolen 6 7BKL Specialklasse 2 0Ådalskolen 7 6KL Specialklasse 3 0Ådalskolen 7 7AKL Specialklasse 5 0Ådalskolen 7 7BKL Specialklasse 1 0Ådalskolen 7 8KL Specialklasse 2 0Ådalskolen 8 7AKL Specialklasse 3 0Ådalskolen 8 7BKL Specialklasse 3 0Ådalskolen 8 8KL Specialklasse 7 0Ådalskolen 8 HKL Specialklasse 1 0Ådalskolen 8 UDSK Specialklasse 1 0Ådalskolen 9 1109 Specialklasse 6 0Ådalskolen 10 1110 Specialklasse 4 0Ådalskolen 11 UDSK Specialklasse 2 0

116

d. 18.9.08 JB

117

Documents

Kvalitetsrapport - Ringsted€¦ · Web viewG:\WORD\Kvalitetsrapporter\rapport 0708\Kvalitetsrapport 0708 Virksomhedsplan 0809 endelig rettet version 2.doc Indholdsfortegnelse