Landbonyt januar 2015

Til samtlige jordbrugere

Kend din egen udfordring Side 15

Samarbejde med Ålborg Universitet skaber synergi Side 31

Landbo'nyt januar 2015

ORGANISATION

Landbo · nyt

Direktør Benny Kirkegaard

Leder

Landbo Limfjords regnskab 1/10 2013 – 30/9 2014

UdviklingI regnskabsåret havde bankerne løsnet noget op, men de aktueller lave produktpriser må forventes at føre til stramninger og medføre flere krisehåndteringsopgaver. Kundernes øko-nomiske situation og finanssektorens bevågenhed påvirker efterspørgslen i retning af flere budgetter og økonomiske beregninger. Vi har vedholdende fokus på at servicere og rådgive kunderne optimalt, så de finder et helt naturlige tilhørsforhold til Landbo Limfjord. Vi er bevidste om, at der i fremtiden skal arbejdes hårdere for at fastholde og tiltrække nye kunder. Der er taget udgangspunkt i dette i budgettet for 2014/2015, hvor vi viderefører igangsat initiativ til opnormering og tiltrækning af specielkompetencer.

Såvel en velfungerende bestyrelse i Landbo Limfjord som kompetente medarbejdere har sat fokus på rådgivningsaktiviteter til gavn for kundernes bundlinje.

ResultatetÅrets resultat på 2.535.000 kr. er et meget tilfredsstillende resultat.Indtægter blev i alt 52.346.000 kr. mod 50.816.000 kr. sidste år. I forhold til budgettet blev indtægterne 1.813.000 større end budgetteret.Omkostninger blev på 50.002.000 kr. mod 48.084.000 kr. sidste år. I forhold til budgettet blev omkostningerne 118.000 større end budgetteret.Resultat af primær drift blev således 2.344.000 kr., tillagt netto renteindtægter på 192.000 kr. blev det ordinære resultat 2.535.000 kr. Hvilket er 1.728.000 kr. bedre end budgetteret.

Årets resultat hensættes med 850.000 kr. til nye aktivets forøgelser og 50.000 kr. til persona-leaktiviteter, medens der overføres 1.685.000 kr. til frie reserver, der disponeres i Landboforeningen.

Landboforeningens bestyrelse indstiller, at der af overskuddet udbetales 900.000 kr. til aktive medlemmer i forhold til købt rådgivning i Landbo Limfjord.

1

Landbo'nytLandbo'nyt

Nyt fra formanden ............................................................................................... 2 Kvinde-mafia på vej? ........................................................................................... 3 Husk at sikre dig med Huseftersyns-ordningen .................................................. 4 Skal jeg refinansiere eller konvertere mit realkreditlån? ..................................... 6 Penge til vækst? Yes! .......................................................................................... 7 'Skatteøjeblikket' .................................................................................................. 8 Udpluk af et spændende informationsmøde om verdensøkonomien! .............. 10 Det nye år ...........................................................................................................1113.01.15 Økonomimøde 2015 - Skive .............................................................................. 1214.01.15 Økonomimøde 2015 - Nykøbing Mors .............................................................. 13 En udfordring til samvittigheden ........................................................................ 1420.01.15 Kend din egen udfordring .................................................................................. 1521.01.15 Fintun din energi ............................................................................................... 1628.01.15 Generationsskifte ............................................................................................. 17Marts 15 Giftkursus - bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise ..................................... 18 Støtte til unge landbrugere ................................................................................ 19 Ny kvælstofregulering på vej ............................................................................. 2014+15.01.15 Plantekongres 2015 .......................................................................................... 2226+27.01.15 Opfølgningskursus til sprøjtebevis/-certifikat ..................................................... 24 Tørstofindhold roer til opfodring 2015 ............................................................... 25 Landbo Limfjords Husdyrformidling ................................................................... 2607.01.15 Årsmøde i RYK.................................................................................................. 2727.01.15 Fri kvote - fuld fart ............................................................................................. 28 §3 udpegninger - er det noget, jeg kan gøre noget ved? ................................. 29 Samarbejde med Ålborg Universitet skaber synergi ......................................... 31 Nyt fra Frontoffice .............................................................................................. 33 Organisation ...................................................................................................... 33 Midtjysk Svinerådgivning ................................................................................... 34 Uændret dækning – lavere præmie .................................................................. 3612.01.15 Medlemsmøde ................................................................................................... 37 Medlemskab L&F og Landboforeningen Limfjord ............................................. 38 Kommunikation – en svær ting ......................................................................... 3917.02.15 Drømmeføllet ..................................................................................................... 4128.01.15 Ordinær generalforsamling Landboforeningen Limfjord .................................... 42 Nyt for deltidslandmænd ................................................................................... 4306.01.15 Har du lyst til at bowle? Vi har stadig ledige pladser! ....................................... 4516.01.15 Foredrag med Martin Merrild ........................................................................... 4530.01.15 Fredrag med Christian Eugen-Olsen ................................................................ 4521.01.15 Foredrag med Jægersoldat Torben Uhrenholdt Madsen .................................. 4508.01.15 Biograftur ........................................................................................................... 45 Handelsplads ..................................................................................................... 46

Kalenderen

2

Landbo'nytLandbo'nyt Formanden

Nyt fra formandenaf formand Claus Clausen

I Landboforeningen Limfjord og Landbo Limfjord har vi ingen ambition om at dømme landmænd ude på forhånd. Det er ærgerligt at, der fra vores egen organisation lyder meldinger om, at nu er der landmænd, der må forlade erhvervet. Vi ser det som et formål, at hjælpe vores medlemmer og kunder over på den anden side af den krise, som vi oplever lige nu.

Det gør det ikke alene, for den enkelte land-mand skal selv tro på, at det bliver bedre, end det er lige nu, for ellers giver det ingen men-ing at fortsætte. Det kræver, at der er vilje til at få det sidste med, komme ud i alle hjørner og vise, at der er alvor bag holdningen, for hvis man ikke selv viser, at man tror på pro-jektet, hvad skal så få andre til det?

Fremtiden er ikke så sort, som den har været,. Klimaforandringer vil være til dansk land-brugs fordel. En stadig voksende befolkning vil efterspørge flere fødevarer. Det er muligvis sådan det går, men det betaler ikke en eneste regning i 2015. Der er stor forskel på den indtjening der er på forskellige landbrug, men som gennemsnit ligger vi alt for lavt. Vi har

brug for at få lov til at tjene penge. Vi har brug for at komme af med den stramme danske regulering, som gør, at vi ikke har de samme muligheder som landmænd i vores nabo-lande. Lige nu hvor alle forsøger at afsætte for mange varer på de samme markeder, så har vi ikke brug for, at vores egne lovgivere spænder ben for os.

I den forbindelse er det meget ærgerligt at høre landets fødevareminister udtale, at kravene i DK skal være lige nøjagtig så skrappe, at produktion ikke flytter til udlandet.Med den holdning kommer vi ikke i en situa-tion, hvor det er muligt at tjene penge i forhold til den indsats og risiko, der er ved at have landbrug. Som landmænd er vi glade og stolte over det, vi laver, men det gør det ikke alene, vi skal også kunne leve af det.

Til slut vil bestyrelsen i Landboforeningen Limfjord ønske jer alle et godt nytår.

3

Landbo'nyt HR & Ledelse

Kvinde-mafia på vej?HR-udviklingschef Lillian Hundahl

Erhvervsaktive kvinder inden for landbruget søger i stigende omfang vore kurser i ledelse. I vores del af landet er der ikke brug for kvinde-kvoter, når det kommer til ledelse på landbrugsbedrifter. Kvinderne spiller en vigtig og naturlig rolle mange steder.

30% kvinder på lederkursusI skrivende stund består hold nr. 5 af Klog på Ledelse, lederkurset for ejerledere, af 30% kvinder. Det er rigtig flot og helt naturligt, for kvinder i landbruget i vores del af landet har altid været en vigtig og helt naturlig res-source.

Så prioritér dog jobbet, kvindeSådan lyder overskriften i en artikel i Berlingske Business Magasin. Den går på, at kvinder skal lade jobbet fylde mere, hvis de mener noget med at ville ledelse.

Opskriften er ifølge artiklen, at disse kvinder må øve sig i at ikke alt kan være perfekt. De må slippe idealbilledet af det fnugfri hus, der dufter af fiberrige, nybagte boller og er fyldt med veloplagte små børn, der leger med trælegetøjet på det opvarmede stuegulv midt mellem designermøblerne.

Lær af kvinderne i landbrugetMåske de skulle skele lidt til landbruget, hvor der er god tradition for, at kvinder tager fat og tager del i ledelsen. Nogle kvinder har deres egen landbrugsvirksomhed, som de selv står for fuldt og helt. Andre ejer landbrugsvirk-

somheden sammen med deres mand og supplerer hinanden, hvor det er naturligt og giver god mening.

Fælles for dem er, at de er vant til at tage handskerne på og tage fat ude samtidig med, at de også er omdrejningspunktet for livet i stuehuset.

Hun er vores personalechefKvinder i landbruget er faktisk fantastisk dygtige til at planlægge, organisere og få noget fra hånden. Rigtig mange af dem har udprægede kompetencer inden for persona-lepleje, orden og systematik. Det er et stort plus for landbrugsvirksomheden, at der er fokus på at udnytte denne kompetence.

Derfor er det også naturligt, at de dukker op på vore lederkurser. Det er anledningen til at få sat ord og teori på det, de fleste af dem har naturlig flair for og ”bare gør”. Det er også anledningen til at få fyldt mere i værktøjskas-sen og få inspiration fra andre ejerledere.

Kvinde i landbruget – vil du møde ligesind-ede, så mød op til ledelseskursus !

Landbo'nyt

4

Landbo'nytLandbo'nyt Jura

Husk at sikre dig med Huseftersyns-ordningenaf advokatsekretær Jean H. Kærsgaard

Som sælger i en bolighandel skal du sikre dig med Huseftersynsordningen – sælger har ansvaret for skjulte fejl og mangler i 10 år.

Som sælger kan du dog fritages for ansvaret, hvis du inden et konkret tilbud fra køber:

• får lavet en tilstandsrapport og en elin-stallationsrapport, som du giver til den mulige køber

• indhenter tilbud om en ejerskifte- forsikring og giver det til køber

• giver køber et uigenkaldeligt tilsagn om at betale et beløb svarende til halvdel-en af den tilbudte, samlede præmie

• tydeligt gør køberen opmærksom på, at du som sælger slipper for ansvar, når du opfylder de nævnte betingelser.

Sælger kan således med Huseftersyns-ordningen fraskrive sig ansvaret for mangler ved bygningen og for at en bygnings el-, varme-, ventilations- eller sanitetsinstalla-tioner ikke er funktionsdygtige, eller at de er ulovlige i henhold til offentligretlige forskrifter. Huseftersynsordningen anvendes ved køb og salg af huse, villalejligheder og sommerhuse. Der gælder andre regler for ejerlejligheder.

Undtagelser for sælgers ansvarsfrihedSelvom du som sælger har fået udarbejdet en tilstandsrapport, vil du i visse tilfælde alligevel stadig have dit almindelige ansvar for fejl og mangler, du er ikke fritaget for ansvaret:

• for skader, som er opstået efter til-standsrapporten er udarbejdet eller fornyet

• for forhold, der strider mod servitutter eller offentligretlige forskrifter (med-mindre der er tale om, at en el- eller vvs-installation er ulovlig i henhold til offentlige forskrifter, for så er du som sælger ansvarsfri)

• for forhold, som du som sælger har afgivet garanti for

• hvis du som sælger har handlet svig-agtigt eller groft uagtsomt

• for mangler ved grunden, f.eks. for-urening

• hvis du som sælger har opført byg-ningen med salg for øje

• for bygningens stikledninger, herunder kloakker, med mindre forholdet på tidspunktet for tilstandsrapportens udarbejdelse havde manifesteret sig i sådanne fejl ved bygningen, at den bygningssagkyndige burde have omtalt forholdet i tilstandsrapporten

I disse tilfælde kan køber som udgang-spunkt kræve erstatning eller forholdsmæs-sigt afslag i købesummen, når der er tale om en væsentlig mangel.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan være konkret aftalt mellem køber og sælger, f.eks. at sælger ikke skal hæfte for skader opstået efter tilstandsrapportens udarbejdelse, eller at sælger ikke skal hæfte

5

Landbo'nyt

for forurening. En aftale, der indeholder en konkret ansvarsfraskrivelse for sælger, er gyldig, hvis den er tilstrækkeligt specificeret.

Ønsker du som sælger at begrænse ansvaret for fejl og mangler, så er det vigtigt, at du rådfører dig med enten en mægler eller en jurist inden du skriver under på købsaftalen.

Du er altid velkommen til at kontakte JURA for at høre mere om dine muligheder på tlf. 9615 3000.

Landbo'nyt Jura

6

Landbo'nytLandbo'nyt Økonomi

Skal jeg refinansiere eller konvertere mit realkreditlån?af økonomikonsulent Keld Dieckmann

Så er det igen tid at overveje refinansiering eller konvertering af realkreditlån, der skal refinansieres i marts 2015.

Er det variable realkreditlån af typen rentetilpasningslån eller Flexlån, ofte benævnt F1 iblandt realkreditbelåningen, så anbefalede en del realkreditinstitutter især op til refinansieringen december 2014 en omlægning til andre låntyper som feks CITA6, CIBOR6 mv eller refinansiering med F3 eller F5 i stedet for F1 imod at blive frita-get for en forhøjelse af administrationsbidrag samt kursskæring.

Omkostningerne eller konsekvenserne ved omlægning til anden låntype eller refinan-siering til F3 eller F5 kan være betydelige i forhold til om man bliver i F1. Ud fra de erfaringer som vi har gjort os på baggrund af refinansieringen for december måned, er der stor forskel på risiko og rentabiliteten i en omlægning af realkreditlån fra kunde til kunde grundet stor forskel i andelen af F1 lån i den samlede realkreditbelåning og ikke mindst, hvad er omkostningerne ved låneomlægning, kursskæring samt størrelsen på administra-tionsbidraget ved de forskellige lånetyper. Såfremt der tages beslutning om omlægn-ing, bør spørgsmålet om afdragsfrihed og om løbetidsforlængelse også tages med ind i overvejelserne, især hvis afdragsprofilen ønskes ændret.

Er der også fastrente realkredit lån i blandt

realkreditlånene, og har man et 3% 3,5%, 4% eller 5% med 20 eller 30 årige løbetid /restløbetid og fortsætter det historisk lave renteniveau, vil det også være aktuelt se på økonomien i en konvertering til 2% 20-årig obligationslån eller 2,5% 30-årig obligation. Økonomien i en konvertering til en 2%, 20-årig eller 2,5%, 30-årig fastrente obliga-tionslån vil både likviditetsmæssigt og skat-temæssigt afhænge meget af, om man har fået hjemtaget et lånetilbud fra realkreditin-stituttet inden kurserne på det nye lån har toppet. Dernæst er økonomien i en konver-tering også bestemt af den valgte konverter-ingsstrategi, hvornår der konverteres, lånets størrelse samt omkostninger til konvertering.

Det skal derfor anbefales, at man kontakter sin økonomirådgiver for rådgivning, såfremt man overvejer refinansiering eller omlæg-ning/konvertering af sine realkreditlån.

7


Penge til vækst? Yes!af driftsøkonom Bent K. Christensen

Hvis du har en god plan, så er det også muligt at finde penge til den! Det var budskabet fra beslutningstagere i Vækstfonden, LFB og AP Pension, da de var samlede til en kursus-dag hos Landbo Limfjord i begyndelsen af november.

Mere end 5%Hver gang du skal betale 10 kr. i rente, så bør du mindst tjene 12-14 kroner. Det er et sundt og grundlæggende krav til en god plan. Investeringens afkast skal være højere end din gennemsnitlige rentesats.

5% er et godt tal at bruge som niveau for din gennemsnitlige rente. Det tal kan der regnes meget frem og tilbage på. For din økonomi er det langt vigtigere at finde ud af, om din investering giver 3, 7 eller måske ligefrem 14% i afkast. For hvis ikke dit afkast er højere end din renteomkostning, så er der dømt en ny omgang i tænkeboksen.

Gær og procenterGær er vigtig for vækst. Det er din historik også. For hvis ikke du allerede er god til at passe det, du har, så skal du være en rigtig dygtig pædagog for at forklare mig, hvorfor du bliver bedre af at få mere. I landbruget bliver

dygtighed ofte målt ud fra produktionstek-niske nøgletal som udbytte pr. hektar, grise pr. so eller kilo mælk pr. ko. De tal har ingen værdi. Økonomisk værdi måler man i kroner.

De grønne gummistøvler og den blå Kansas er ofte byttet til noget andet tøj, når det hand-ler om penge. Det er nøgletallene også. Her måler man i afkast pr. investeret krone og ganger bagefter med 100, så der bliver veks-let til procenter. Hvis ikke du kan omsætte din gode produktionstekniske nøgletal til højere procenter end i en almindelig øl, så er der dømt en ny omgang i tænkeboksen.

Friske øjneNår din plan har gæret og boblet så længe, at procenten er nået godt over de 5, og det værste bundfald har lagt sig, så vær ikke bekymret for at få friske øjne på. Medarbejderne fra både Vækstfonen og LFB vil gerne give en uformel tilbagemelding på dit projekt. Det er en udbytterig måde at få en vurdering af planens styrker og svagheder. Muligvis bliver der dømt en ny omgang i tænkeboksen. Oplevelsen er også, at langt de fleste projekter faktisk bliver bedre af at få lov til at lagre lidt længere; så der ikke bare bliver tale om gammel vin på nye flasker.

Økonomi

8


'Skatteøjeblikket'af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Hvilke skatteregler er det nu, der er nye fra 2014, er der nogle, der ophører og hvad fortsætter? Få overblikket i artiklen.

I forbindelse med indførelsen af bl.a. Vækstpakken blev der indført forskellige særregler på skatteområdet, som eksempel-

vis håndværkerfradrag. Nogle regler stopper med udgangen af 2014, andre er blevet forlænget og nye er kommet til. Få et overblik over de mest relevante regler nedenfor.

9


10

Landbo'nytØkonomi Landbo'nyt

Udpluk af et spændende informations-møde om verdensøkonomien!af økonomikonsulent Christian Reinholdt Paulsen

Ca. 100 fremmødte havde torsdag d. 20/11 2014 tre meget spændende timer, hvor vi havde to indbudte indlægsholdere i topform, nemlig Jacob Graven, Sydbank og Jens Schjerning, Agrocura/Agromarkets.

Jacob Graven lagde ud med sit indlæg. Der blev lagt vægt på en positiv amerikansk økonomi. Det skulle dog forstås således med det positive, at den amerikanske økonomi pt. er ”en bedre økonomi end den europæiske økonomi, som pt. er elendig”. Dette skyld-es mest af alt de velkendte problemer i Sydeuropa, men nu også Tyskland hvor økonomien er gået i stå. Stilstanden tilskriver Jacob hovedsageligt Ukrainekrisen. En over-sigt over ruslandseksportens betydning for de enkelte landes økonomi understregede også dette og viste at eksporten til Rusland betyder mere for Tyskland end f.eks. for Danmark. Da Tyskland er Europas økonomiske lokomotiv, er det derfor et skidt tegn, at de er gået i stå. Samme årsager har gjort at eurozonen står over for deflationsrisiko. For at undgå dette har ECB iværksat et stimulusprogram til opkøb af obligationer. Det er dog ikke sikkert det vil lykkedes.

Jens Schjerning var stort set enig med Jacob bortset fra Jacobs holdning til den amerikan-ske økonomi. Jacob mente, der var udsigt til rentestigning fra FED, hvor Jens var uenig. Opsvinget er for lille, samtidig med de økono-miske indikatorer i USA har toppet, hvilket betyder højkonjunkturen er i sin sidste fase.

Europas deflationsproblematik var Jens også enig i, og han ser deflation som det mest sandsynlige scenarie for de kommende år. Til gengæld var Jens optimistisk på landbrugets vejene. Han begrundede dette med, at han ser landbrugets afregningspriser bevæge sig i 40 års cyklusser, 20 år opadgående trend og 20 år i nedadgående trend. Den sidste top var i 80’erne, og bunden så vi før finanskrisen. Dette betyder, at vi pt. er i første halvdel af en opadgående tendens. Der vil komme bumb undervejs såsom i år og næste år, men det ændrer ifølge Jens ikke på at trenden er op.

Det var et lille udpluk af spændende tre timer. Det var interessant for en gangs skyld at opleve bankmanden være den mest pessi-mistiske, når Jens Schjerning er modparten. Det bliver spændende, om Jens igen får ret i sin forudsigelse, det er dog for tidligt at vur-dere allerede om et år eller to, men det bliver spændende at tage en vurdering om ti år.

Husk Informationsmødet om Verdensøkono-mien er en fast årlig begivenhed i Landbo Limfjord. Det er på husets regning, og alle er velkomne. Hold derfor øje med pressemed-delelser, kursuskatalog og LandboNyt om mødet hvert år i andet halvår. Vi ses næste år!

11

Landbo'nyt Økonomi Landbo'nyt

Det nye åraf økonomikonsulent Flemming Pedersen

Et nyt år står foran os, og det er igen tid at gøre status over det forgangne år – i hvert fald rent regnskabsmæssigt, hvis du har status pr. 31/12.

Vi har sendt en statusseddel ud til dig, og det er en vigtig del af regnskabsarbejdet, at statussedlen er omhyggelig og fuldstændig udfyldt. Når de rigtige oplysninger er med første gang, undgår vi en del rettelser og ændringer, som alt sammen tager tid.

Statussedlen indsendes sammen med dine bilag mv. og bogføringsmateriale til os snar-est muligt i 2015.

Vi har igen i år erfaret, at der sker ændringer i flere virksomheders momsperiode. Så har du modtaget meddelelse om, der er sket ændringer i din momsperiode, så vil vi meget gerne have denne oplysning, således vi kan hjælpe dig med at overholde momsfristerne, da vi ikke automatisk får besked herom fra SKAT.

12

Landbo'nytØkonomi Landbo'nyt Økonomi

Økonomimøde 2015 - SkiveTirsdag den 13. januar 2015 kl. 10.00 og kl. 19.00

Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Indhold: Økonomimøderne sætter fokus på de økonomiske forventninger til de kommende år indenfor produktionsgrenene mark, kvæg og svin.

Indlægsholdere: Lokale økonomikonsulenter og Morten Jakobsen "den gode landmands driftsøkonomiske styring".

Kontaktperson: Økonomikonsulent Flemming Pedersen, Landbo Limfjord.

Tid: Tirsdag den 13. januar 2015 kl. 10.00 og kl. 19.00.

Sted: Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Pris: Landbo Limfjord er vært ved arrangementet.

Tilmelding: Senest den 9. januar 2015 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller [email protected].

13


Økonomimøde 2015 - Nykøbing MorsOnsdag den 14. januar 2015 kl. 19.00

Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Indhold: Økonomimøderne sætter fokus på de økonomiske forventninger til de kommende år indenfor produktionsgrenene mark, kvæg og svin.

Indlægsholdere: Lokale økonomikonsulenter og Morten Jakobsen "den gode landmands driftsøkonomiske styring".

Kontaktperson: Økonomikonsulent Flemming Pedersen, Landbo Limfjord.

Tid: Onsdag den 14. januar 2015 kl. 19.00

Sted: Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing. Mors

Pris: Landbo Limfjord er vært ved arrangementet.

Tilmelding: Senest den 12. januar 2015 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller [email protected].

Økonomi

14


En udfordring til samvittighedenaf driftsøkonom Bent K. Christensen

Tør du tage imod en udfordring?

Får du altid gjort tingene? Hånden på hjertet. Får du streget alt ud på to do listen, så den til sidst kan blive krøllet sammen og med et elegant sving ende ovre i affaldskurven? Hvis det bare en sjælden gang kan hænde, at der mangler en enkelt streg eller to, så brug et par minutter på at overveje årsagen.

Få det nu fixetHvad er den største hindring for, at du får tingene gjort? Det spørgsmål vil vi arbejde nærmere med den 20. januar til kurset Kend din egen udfordring. Det bliver en dag med teori, hjernegymnastik og dialog med sidemanden om, hvordan du kan få has på nogle af de udfordringer, som ligger og driller.

Stærk mands testDet kræver visdom at kunne skelne mellem den sten, jeg kan løfte og den, der er så tung, at jeg bare skal lade den ligge. Nogle ”sten” kan jeg kontrollere, for eksempel hvem jeg ansætter. Andre ”sten” har jeg indflydelse på, men kan ikke flytte dem. Jeg kan skabe gode forhold for mine folk, så arbejdsmæssige frustrationer ikke skal æde energi fra dagens opgaver. At skænderiet derhjemme dræner energien, ja det ligger nok i kanten af, hvad jeg har indflydelse på.På samme måde kan jeg være utilfreds med overenskomster, men det er nogle givne

vilkår, der ligger udenfor min rækkevidde. Sådan en ”sten” er for tung at løfte selv for mig; men dét er en erkendelse, som kan spare meget energi. At få sorteret sten er et af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med.

Express – vigtigtBliv bevist om, hvad det er for opgaver, du vælger at løse. Hober det sig op med ”has-tere”, så vov alligevel at stoppe op for at sortere opgaverene i haster – haster ikke og dernæst vigtig – ikke vigtig. De vigtige haster opgaver skal løses, men målet er at komme til at bruge tiden på de vigtige haster ikke opgaver. På den måde kan du være et skridt foran og komme til at sætte dagsordenen hos både medarbejderne, konsulenten og banken.

Fristet?Hvis blot du føler dig en smule fristet af udfordringen, så husk tilmeldingen.

Prøv at placere din dags opgaver i de 4 grupper

15

Landbo'nyt

Kend din egen udfordringTirsdag den 20. januar 2015 kl. 10.00-14.00


Indhold: Hvad er den største hindring for, at du får tingene gjort?

Bliv lidt klogere på den udfordring - og få skabt tanker om, hvordan du kan bryde dit eget mønster.

Det bliver en dag med praktiske fif til og overvejelser om, hvordan du kan forbedre:

- din ledelse - din organisering - din kommunikation. Samt ikke mindst, hvordan du lægger din plan for at komme i gang –

og får den gennemført.

Målgruppe: Landmænd med vilje til forandring.

Undervisere: Kvægbrugskonsulent Morten Højgaard, Landbo Limfjord, svinekonsulent Søren P. Larsen, Midtjysk Svinerådgivning, planteavlskonsulent Peter Westphael, Landbo Limfjord, økonomikonsulent Anders Møller, Landbo Limfjord og driftsøkonom Bent K. Christensen, Landbo Limfjord. Kontaktperson: Driftsøkonom Bent K. Christensen, Landbo Limfjord.

Tid: Tirsdag d. 20. januar 2015 kl. 10.00-14.00

Sted: Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris: 500,- kr. incl. forplejning, excl. moms.

Tilmelding: Senest d. 13. januar 2015 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller [email protected].

Landbo'nyt Økonomi

16


Fintun din energiOnsdag den 21. januar 2015 kl. 9.00 – 13.00


Indhold: Siden 90’erne er olie og naturgaspriserne steget markant, mens dæk-ningsbidraget for malkekøer, søer og slagtesvin har stået stille. Det betyder der bliver mindre til at betale de resterende omkostninger.

Vi har derfor besluttet at sætte fokus på hvor du som landmand kan finde energibesparelser og dermed genvinde noget af din konkurrence-evne.

Vi har til dagens lejlighed inviteret Kurt Mortensen, energirådgiver hos EnergiMidt til at komme og gøre os klogere på de muligheder der findes samt hvilke lavthængende frugter han oplever der ofte ligger lige for.

Derudover har vi inviteret et par landmænd til at komme og fortælle hvordan de har nedsat energiomkostningerne og hvilke tanker de gjorde sig inden de tog beslutningen.

Til slut vil lokale konsulenter fra Landbo Limfjord også give deres indspil til de tanker du bør tage op til overvejelse når du påtænker at give din energi et nærmere eftersyn.

Kom ind og bliv inspireret til at kigge nærmere på dit energiforbrug. Det er til glæde for dig og din konkurrenceevne!

Målgruppe: Landbrug med husdyrproduktion, specielt svin og fjerkræ

Undervisere: Konsulenter fra Landbo Límfjord, Kurt Mortensen fra EnergiMidt samt en landmand der har foretaget investering i energibesparende foran-staltninger

Kontaktperson: Økonomikonsulent Keld Dieckmann, Landbo Limfjord

Tid: Onsdag d. 21/1 2015 kl. 9.00 – 13.00Sted: Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Pris: 500,- kr. inkl. forplejning, excl. moms

Tilmelding: Senest 14. januar 2015 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller [email protected]

Økonomi

17

Landbo'nyt

Generationsskifte som produktionslandmandOnsdag den 28. januar 2015


Indhold: Der er fokus på produktionsejendomme, som skal generationsskiftes på det frie marked, og som er velegnede til fortsat drift.

- Hvordan bevares værdien som produktionsejendom? - Hvordan er markedet? - Hvad forventer/ønsker køber - ved nyetableret landmand? - Hvordan gør man sig lækker for interesserede? - Samarbejdsformer.

Målgruppe: Ejere af produktionslandbrug, som er velgnet til fortsat drift.

Undervisere: Økonomikonsulenter fra Landbo Limfjord. Indlæg fra nyetableret landmand. Kontaktprs.: Økonomikonsulent Jakob Jessen, Landbo Limfjord.

Tid: Onsdag den 28. januar 2015. Starter kl. 9.30 med kaffe og slutter kl. 13.00 med frokost.


Pris: 500,- kr. incl. forplejning, excl. moms. Tilmelding: Senest d. 23. januar 2015 på tlf. 9615 3000 eller mail@landbo-limfjord.

dk.

Landbo'nyt Økonomi

18


Giftkursus - bekæmpelse af muldvar-pe og mosegriseaf planteavlskonsulent Klaus Hvas Sørensen

Planteavl

Institut for Agroøkologi v. Århus Universitet afholder i februar måned 2014 det obligator-iske kursus for personer, der skal erhverve og anvende midler i fareklasse ”meget giftig” til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise.

Det vil sige fosforbrinteudviklende pellets, der nedlægges i dyrenes gangsystemer. Kurset er udelukkende for personer, der erhvervs-mæssigt udfører bekæmpelse i egen bedrift eller erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre. Dette omfatter også landmænd.

Tilmelding: Tilmelding og betaling foretages via www.dpil.dk under ”Kurser” senest den 23. januar 2014.

Kursusafgift: Kursusafgiften er kr. 1600,00 inklusive moms pr. deltager (incl. forplejning). Tid og sted for afholdelse af de 3 nærm-este kurser: Onsdag d. 4. marts Torsdag d. 5. marts Tjele v. Viborg Fredag d. 6. marts Tjele v. Viborg

Yderligere oplysninger: Kan fås på www.dpil.dk under ”Kurser”, eller kontakt evt. Charlotte Knudsen på direkte tlf.: 87 15 81 91, E-mail: [email protected]

19

Landbo'nytLandbo'nyt Planteavl

Støtte til unge landbrugereaf planteavlskonsulent Per Aggerholm

Fra og med 2015 kan der søges støtte til unge landbrugere, som starter en virksom-hed. Formålet med ordningen er at lette etableringen og den strukturelle tilpasning af bedriften efter den første etablering.

De unge landbrugere får en årlig betaling i tillæg til grundbetalingsordningen. Ordningen er en del af EU’s landbrugsreform for årene 2015-2019. Støtte til unge landbrugere vil udgøre ca. 586 kr. pr. hektar i 2015. Støtten kan maksimalt udbetales for 90 hektar.

Støtten kan maksimalt blive udbetalt i 5 år fra den unge landbrugers første etablering på en landbrugsbedrift.

Den unge landbruger skal være førstegang-setableret indenfor de seneste 5 år forud for den første ansøgning om grundbetaling. Man er ”ung”, hvis man ikke er ældre end 40 år i det år, hvor man indgiver sin første ansøgn-ing om grundbetaling.

Ordningen kan søges af enkeltmandsvirk-somheder eller af selskaber (eks. I/S, A/S eller Aps). Ved ansøgning i et selskab skal den unge landbruger have ”aktiemajoritet” i selskabet for at kunne søge støtte.

20


Ny kvælstofregulering på vejaf planteavlskonsulent Søren H. Jepsen

En ny kvælstofregulering forventes at være klar til efteråret 2016. Det bliver en mere målrettet regulering, hvor der tages hensyn til markernes evne til at holde på kvælstof, samt det udledningskrav, som gælder for det kystområde (recipient), der udledes til. Der er ingen tvivl om, at der er brug for en ny regulering. I øjeblikket undergødsker vi markerne med en kvælstofnorm, som er 18 procent under det økonomisk optimale. Det koster udbytter og lavere proteinindhold i afgrøderne, og der er beregnet et årligt tab på 1,6 mia. kroner ved denne undergødsk-ning. For den enkelte landmand betyder det et gennemsnitligt tab på 600-1.200 kroner pr. hektar. I nogle tilfælde er det mere. Drænvandsundersøgelser viser, at kvælsto-fudledningen ikke behøver at stige, hvis kvælstofnormerne hæves til det økonomisk optimale.

Denne kommende kvælstofregulering burde glæde alle, men der er nu alligevel grund til at være lidt bekymret, om reguleringen nu også bliver til gavn her i vores område. Mange af os bor i Limfjordsområdet, og her er der sat skrappe krav til kvælstofudledningen. Når I læser dette, er de nye vandplaner offen-

tliggjort, og hermed er der sat mål på den maximalt acceptable kvælstofudledning til de forskellige kystområder (recipienter).

Samtidig er mange arealer i vores område vurderet til at være dårlige til at holde på kvælstof (retention). Retentionen udtrykker den del af kvælstoffet, som fjernes under transporten fra rodzonen til kystområdet. Den nye kvælstofregulering vil blandt andet blive beregnet ud fra et nyt retentionskort, som foreligger omkring 1. marts 2015. Det er meget vigtigt, at dette retentionskort er så korrekt som muligt, ellers vil vores område blive pålagt unødvendige restriktioner. Det er nok især efterafgrødekravet, som forventes at stige yderligere. (Efterafgrøderne har be-vist deres værd, men placeres de forkert giver de ingen mening). Drænvandsundersøgelser udført i 2011-13 stiller spørgsmålstegn ved, om retentionen er så lav, som den på nuværende tidspunkt er vurderet til her i vores område.

Landbo Limfjord og 25 landmænd i Limfjordsområdet har derfor valgt at deltage i en ny drænvandsundersøgelse, som kører de næste fire måneder. Her vil vi måle kvæl-stofindholdet i drænvandet ved målinger hen over vinteren. De første prøver er allerede udtaget. Ved hjælp af disse målinger kan det

21


vurderes, om det nye retentionskort stemmer overens med det kvælstofindhold, vi aktuelt finder i drænvandet. Jeg håber dermed, at vi fagligt kan bidrage med oplysninger, som kan være med til, at kvælstofreguleringen bliver så retfærdig som muligt, uden det bliver alt

for bureaukratisk. Læs mere om drænvandsmålingerne på vores nye hjemmeside. ”landbo-limfjord.dk”

22


Plantekongres 2015af planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup

Plantekongressen er en fantastisk mulighed for at få opdateret sin viden om planteavl, uanset om man har husdyrproduktion, ren planteavl, deltidsbrug eller interesserer sig for nicheproduktion eller natur.

Plantekongressen afvikles over 2 dage og består af 88 sessioner og 154 indlæg. Vælg bl.a. mellem indlæg om:

• Svampebekæmpelse i vinterraps• Optimal udnyttelse af husdyrgødning• Brug af droner i planteavlen • Retentionskort og vandplaner• Halmkoks som jordforbedringsmiddel

til sandjorde

Plantekongres 2015 afvikles onsdag d. 14. og torsdag d. 15. januar i Herning Kongrescenter.Man kan tilmelde sig de sessioner, der har interesse og vælge at deltage 1 eller begge dage.

Tilmelding og valg af sessioner sker på www.plantekongres.dk

Ved tilmelding senest 2. januar undgår man tilmeldingsgebyr på 300 kr.

Der er mulighed for samkørsel fra Landbo Limfjords parkeringsplads, hvis man kontak-ter receptionen senest 13. januar kl 12.00 på tlf 9615 3000

23


Plantekongres 2015Onsdag den 14. januar 2015 - torsdag den 15. januar 2015

Herning Kongrescenter

Indhold: Planteavlskontoret arrangerer samkørsel til Plantekongres 2015 begge dage. Plantekongressen er en stor videnbank med nyeste viden indenfor planteavl, natur og miljø. Der afvikles mere end 100 emner på Plantekongressen over de 2 dage, og man vælger selv emner efter interesse. I 2014 var der over 1900 deltagere i Plantekongressen.

Målgruppe: Alle med interesse for planteproduktion.

Undervisere: Diverse indledere. Kontaktprs.: Planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup, Landbo Limfjord.

Tid: Onsdag den 14. januar 2015 - torsdag den 15. januar 2015.

Sted: Herning Kongrescenter.

Pris: Gratis samkørsel.

Tilmelding: Senest den 2. januar 2015 på www.plantekongres.dk.

24


Opfølgningskursus til sprøjtebevis/-certifi-kat (AMU-kursus mål nr. 40837)Skive: Mandag den 26. januar 2014 kl. 09.00

Nykøbing Mors: Tirsdag den 27. januar 2014 kl. 09.00

Indhold: Opdateringskursus med den nyeste viden om sprøjter, sprøjteteknik, skadegørere, plantebeskyttelse, lovgivning og meget mere. Kurset er et heldagskursus fra kl. 9.00.

Målgruppe: Alle sprøjteførere skal ud over at have sprøjtebevis/-certifikat også gennemføre et opfølgningskursus hvert 4. år. Har du været på opfølgn-ingskursus i efteråret 2010 eller foråret 2011, er det nu tid for opfølgn-ing. Landbo Limfjord har foreløbig planlagt 4 kurser i denne sæson. Kurserne er AMU-kurser, som udbydes i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.

Undervisere: Planteavlskonsulenter ved Landbo Limfjord.

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Henning Hougaard, Landbo Limfjord, tlf.: 9615 3039 eller [email protected].

Tid/sted: Mandag den 26. januar 2014 kl. 09.00. Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive.

Trsdag den 27. januar 2014 kl. 09.00. Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors.

Pris: kr. 725,- *)

*Pga. regler vedr. støtte til kurset, vil beløbet blive opkrævet på to fakturaer. (122,- kr. kursusgebyr opkræves af Nordjyllands Landbrugsskole + 603,- kr. til bøger, materialer, forplejning, m.v. opkræves af Landbo Limfjord)

For kursister med videregående uddannelse eller som af anden årsag ikke kan få støtte til kurset, vil prisen være kr. 1.488,- (885 +603).

Tilmelding: Snarest og senest 7 dage før kursusstart på tlf. 9615 3000 eller [email protected]

Planteavl

25


Tørstofindhold roer til opfodring 2015- energiindholdet svinger 47%af kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen

Kvæg

I forlængelse af roearrangementet hos Tom Nykjær ved Roslev bringer vi i nedenstående figur tørstofresultaterne fra de sorter, der blev præsenteret i marken. Tørstofindholdet er målt ved optagning.

Sorter med høj tørstofprocent foretrækkes generelt for at have færre kg at flytte og reducere behovet for roepiller til at suge saf-ten op ved ensilering.

Sukkerkoncentrationen i roerne føler stignin-gen i tørstofindholdet og en typisk variation er 68-74% af tørstof roerne højest ved højt tørstofindhold.

Derfor har det stor betydning for foderstyrken at kende tørstofindholdet ved opfodring med friske roer. Med 17% tørstof skal der 6,5 kg/FEN, med 25% tørstof i roen skal der 4,3 kg/

FEN. Det er 47% mere energi pr. 100 kg roer.

Svære at skære overErfaringerne er at roerne med høj tørstofpro-cent er betydelig hårdere og vanskeligere at skære i små stykker, så køerne ikke sorterer dem fra.

Det giver nogle udfordringer for håndterin-gen, som skal arbejdes videre med, vi hører gerne hvilke erfaringer I har hermed. Vær opmærksom på det ved valg af sorter til frisk opfodring og ensilering med roepiller.

26


Bovi-Denmark A/S

Eksport af drægtige kvier og 1. kalvs køer.

Situationen for eksporten: der er formodning om lidt mere aktivitet i det nye år, det gælder både drægtige kvier og 1. kalvs køer.

Siden sidst er der her i området opkøbt 41 køer & 53 kvier.

Har I overskudskvier og 1. klvs køer, så tilmeld dem og de vil komme i betragtning når opkøberne melder sig.

Tilmelding: Henning Nielsen tlf. 2024 6205

Landbo Limfjords HusdyrformidlingFormidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen.

Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling.Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

Kvæg

27

Landbo'nyt

Årsmøde i RYKOnsdag den 7. januar 2015 kl. 19.30.

Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Indhold: RYK afholder årsmøde for ydelseskontrollerende kvægbesætninger fra Thy, Mors og Salling. Nærmere program annonceres senere.

Målgruppe: Mælkeproducenter.

Undervisere: Ansatte ved RYK. Kontaktperson: Ole Kjærsgård, RYK Midt-Nord, Nupark, Holstebro.

Tid: Onsdag den 7. januar 2015 kl. 19.30.

Sted: Morsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Pris: Gratis.

Tilmelding: Ingen tilmelding.

Landbo'nyt Kvæg

28

Landbo'nyt

Fri kvote - fuld fartTirsdag d. 27. januar 2015 kl. 10.00-15.00.


Indhold: Kom og hør et inspirende indlæg fra bygningskonsulent Christien Bas og få ideer til at få mere mælk ud af de eksisterende rammer på din bedrift.

Vi tager udgangspunkt i en konkret besætning. Vi runder af med at give et bud på de økonomiske og miljømæssige

muligheder i sådanne tilpasninger.

Målgruppe: Kvægbrugere og driftsledere.

Undervisere: Christien Bas, Danace, kendt som byggerådgiver og fra bogen om ko-signaler, samt rådgivere fra Landbo Limfjord.

Kontaktprs.: Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo Limfjord.

Tid: Tirsdag d. 27. januar 2015 kl. 10.00-15.00.


Pris: 800,- kr. incl. forplejning, excl. moms.

Tilmelding: Senest d. 16. januar 2015 på tlf. 9615 3000 eller [email protected].

Landbo'nyt Kvæg

29


§3 udpegninger - er det noget, jeg kan gøre noget ved?af miljøkonsulent Anders Lehnhardt

Miljø

Der er inden for de sidste par måneder kom-met et ekstra fokus på §3 arealer (blandt andet ferske enge, strandenge, overdrev og heder), som følge af regeringens NaturplanDanmark, hvor der lægges op til, at det fremover helt skal være forbudt at gødske eller sprøjte §3 arealer.

I dag er det sådan, at den hidtidige drift har kunnet fortsætte, som den var før arealet voksede ind i udpegningen. Det betyder, at kulturenge, som blev omlagt med jævne mel-lemrum og gødsket, fortsat har kunnet være drevet på den måde.

Hvis regeringens forslag bliver gennemført, som det er blevet fremlagt, vil dette ikke læn-gere være muligt, og derfor er det nu endnu vigtigere at sikre, at den vejledende udpegn-ing, der ligger på arealerne er rigtig.

Om et areal rent faktisk er et §3 areal afhænger af driftshistorien og den vegetation, der er på arealet, og derfor vil det i de fleste tilfælde kræve en konkret vurdering fra kom-munen, for at få slået fast om et konkret areal rent faktisk er omfattet af §3.

På www.arealinfo.dk kan man finde den vejle-dende udpegning, men det er vigtigt at holde fast i, at den er vejledende, og det betyder ikke nødvendigvis, at arealet er omfattet, samtidig med, at arealer, der ikke er udpeget på kortet, faktisk reelt kan være §3 arealer og dermed omfattet af reglerne. Det er altid den

faktiske tilstand på arealet, der er gældende, da § 3 arealer kan vokse ind og ud af udpeg-ningen, hvilket vanskeliggør registreringen og administrationen af udpegningen.

Hvis du mener, at et konkret areal ikke bør være omfattet af §3, fordi det enten har været dyrket mere intensivt end et engareal normalt dyrkes, eller at vegetationen stort set kun består af kulturgræsser, så er det vigtigt at få kommunen til at vurdere arealet, inden du yderligere intensiverer driften. Dette er vigtigt, da det bagefter kan være svært at vise, hvordan tilstanden på arealet var før, og i sådanne tilfælde vil det oftest være udpeg-ningen, der vejer tungest.

Er arealet taget ud af drift, kan man anmelde arealet til 15 års genopdyrkningsret. Så man har muligheden for at genoptage dyrkningen af arealerne indenfor de næste 15 år, uanset om arealet i mellemtiden har fået karakter af et §3-beskyttet areal. Dog under betingelse af at arealet på ansøgningstidspunktet ikke er omfattet af en §3 beskyttelse. I natura 2000 områder skal visse drift ændringer altid anmeldes. Anmeldelse af 15 års genopdyrk-ningsret skal ske på et særligt skema.

For at gøre tingene endnu mere uover-skuelige, har naturstyrelsen lavet en revision af §3 udpegningerne, som endnu ikke er offentliggjort i alle kommuner. Som følge af revisionen, er det udpegede areal i f.eks. Viborg Kommune udvidet med ca. 5%.

30

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

Revisionen betyder også, at kommunerne er blevet opmærksomme en del uoverensstem-melser, dem vil de i løbet af næste år tage fat på. Enkelte af udpegningerne kan de med det samme konkludere har været fejludpeg-ninger, men i mange tilfælde vil de kontakte lodsejeren med henblik på at vurdere, om der er sket ulovlige ændringer.

Som beskrevet ovenfor er det vigtigt både, hvis et areal menes fejlregistreret og hvis der opstår en sag om ulovlige ændringer på §3 arealer, at der laves en konkret vurder-

ing, hvor der både ses på vegetationen og driftshistorien, og det er som udgangspunkt kommunen, der laver den vurdering i hvert enkelte tilfælde, der er desværre ikke muligt, at lave nogle helt præcise definitioner på hvad der er §3 og hvad der ikke er, derfor er det en subjektiv vurdering, hvor det nogle gange kan betale sig at få lavet en ekstra vurdering.

Har du spørgsmål så kontakt miljøkontoret på 9615 3000

31

Landbo'nyt

Samarbejde med Ålborg Universitet skaber synergiaf Metha J. V. Poulsen sekretær Landboforeningen Limfjord

Katrine B. Andreasen, landmandsdatter fra Hjørring, studerer landinspektørviden-skab på Aalborg Universitet, men er p.t. i færd med udarbejdelse af sit projekt om ”Miljøgodkendelser” på Landbo Limfjord.

”Jeg troede, en landinspektør var en tør person, der gik rundt på marken med en kæp, men jeg har fået min fordom gjort til skamme,” fortæller Torben Ravn Pedersen, chefkonsulent miljøafdeling, Landbo Limfjord.Det hele startede med, at Katrine i forbindel-se med sin uddannelse med speciale i plan-lægning og arealforvaltning søgte en projekt-plads på Landbo Limfjord. ”Jeg søgte på nettet og fandt Landbo Limfjord, og da jeg samtidig blev stedet anbefalet af en bekendt, besluttede jeg at sende en ansøgning.”

”Da vi fik en ansøgning fra Katrine, var vi hurtige til at sige ja,” fortæller Torben. I miljøafdelingen har man tidligere diskuteret muligheden for et tættere samarbejde med de studerende på universitetet. ”Vi bor i et udkantsområde, hvor vi må erkende, at vi sjældent er det oplagte første valg, når de unge skal ud i praktik eller skrive projekter, da de unge studerende får en ekstra lang transporttid. Men vi erkender også, at vi må gøre vor ”butik” interessant overfor de unge dimittender.”

Torben fortæller videre, at det er sundt for en virksomhed at få en ”fremmed” ind udefra til at stille de skæve spørgsmål og se virksom-

heden og evt. problemstillinger med nye øjne. Det har for os alle været en win-win situation. Vi skaber kendskab til vor virksomhed blandt de studerende og håber efter projektperioden at have fået en ambassadør, der fortæller studiekammeraterne, at Landbo Limfjord er et godt sted at være. Så kan vi håbe, at de har os i tankerne, når de er færdige som kandidater. Tidligere ville jeg nok være usik-ker på at ansætte en ”landmåler”, men med den kendskab jeg nu har fået til uddannelsen, ville jeg helt klart overveje at ansætte en dygtig kandidat. Præcis hvilken uddannelse, en ansøger har, er ikke det afgørende for, om han/hun kan bestride et bestemt job.

I et projektsamarbejde mellem studerende og en virksomhed, arbejder den studerende med virkelige problemstillinger, og netop samspillet mellem landmænd og offentlige myndigheder rejser mange spændende pro-blemstillinger. Katrine har i projektperioden interviewet landmænd og kommuner (Skive, Viborg og Thisted) omkring miljøsagsbehand-lingen og arbejdsgangen for miljøgodkendel-ser - og forskellen i sagsbehandlingen de tre kommuner imellem. Hun har opdaget, hvor meget komplicerede regler og lange sags-behandlingstider spænder ben for mange landmænd og dermed udviklingen i land-distrikterne.

Katrine fortæller, at det har været utrolig spændende og givtigt at følge en rådgivers hverdag og selv prøve at komme tæt på

Landbo'nyt Miljø

32

Landbo'nyt

problemstillingerne. ”Jeg synes, at det åbne land er spændende i forhold til fremtiden, og da jeg selv kommer fra landet, har jeg selv oplev-et, hvordan landmanden skal kæmpe for sin miljøgodkendelse,” siger Katrine og trækker lidt på smilebåndet. ”Nu ved jeg, hvordan de forskellige kommuner arbejder og agerer – og kan se forskellen i den interne proces i selve behandlingen af miljøansøg-ningerne.”

Torben til gengæld har haft mulighed for at

reflektere over sagernes forløb og sagsgan-gen ved miljøansøgninger både internt og i kommunerne.

Torben og Katrine er enige i, at det har været en positiv oplevelse for begge parter, og hvor Katrine helt klar kan anbefale det til andre studerende, erklærer Torben, at det ikke er sidste gang, at afdelingen har en studerende i en projektperiode.

Landbo'nyt Miljø

33

Landbo'nyt

Nyt fra Frontoffice

Revisorassisten Hanne Mikkelsen har efter knap 42 års ansættelse valgt at gå på pen-sion d. 1/12 2014.

Hanne startede som revisorassistent d. 1/1 1972, da Salling Landboforening havde til huse på Odgårdsvej. Hanne har på plig-topfyldende vis løst sin arbejdsopgave til gavn og glæde for såvel kunder som kolle-gaer. Gennem sin ansættelse har Hanne ud over de kunderelaterede opgaver været en ledende kraft i indførelsen af EDB. Vi ønsker Hanne held og lykke i fremtid.

Jakob Jessen, sektionsleder kvæg.

Landbo'nyt Organisation

Nyt lookSom de opmærksomme måske har bemær-ket, har vi moderniseret receptionen lidt med nyt gulv. Gulvet havde nu holdt siden 1999, og det har vi været glade for. Vi har heldigvis mange kunder og andre besøgende hver dag, og det slider selvsagt på receptionen. Derfor var det nu tid til at forny gulvbelæg-ningen, og vi er rigtig tilfredse med resultatet. Først i januar får vi en ny skranke, den oprindelige skranke havde efterhånden fået 27 år på bagen, og den har holdt sig flot men

trængte efterhånden til lidt aflastning. Vi skal også have besøg af maleren, så der går lidt tid, før vi er helt på plads, og vi håber I bærer over med os så længe.

Får du 2 LandboNyt? Hvis du modtager 2 eksemplarer af LandboNyt med posten, en med label og en uden hører vi gerne fra dig.

Du kan altid komme i kontakt med os på tlf. 9615 3000.

Helle L. Møller Kit B. Rasmussen Michael H. Larsen

Landbo'nytLandbo'nyt Midtjysk Svinerådgivning

Landbo'nyt Midtjysk Svinerådgivning

36

Landbo'nyt

Uændret dækning – lavere præmieaf Metha J. V. Poulsen sekretær Landboforeningen Limfjord

Ca. 8.000 medlemmer med grup-pelivsordning kan se frem til lavere præmie i 2015.

Overskuddet fra et heldigt skadesår i 2013 bruges nu til at nedsætte præmien på Landbrug & Fødevarers gruppelivsordning. Efter at have haft held med at forbedre dæk-ningerne og samtidig opretholde en uændret nettopræmie i fire år, er det blevet besluttet, at nedsætte den årlige præmie med 150 kr. pr. medlem.

I 2015 forbliver dækningerne dermed uæn-drede, og overskuddet bruges i stedet til at sænke præmien overfor medlemmerne. Landmandens ægtefælle eller samlever er automatisk medforsikret på ordningen.

Seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Marlene Kristoffersen, påpeger, at nogle medlemmer kan have en tendens til at under-vurdere værdien af ægtefælledækningen, som automatisk følger med i ordningen. Men faktum er, at ca. hver anden erstatningsud-betaling fra ordningen, sker fordi landman-dens ægtefælle eller samlever enten får konstateret en kritisk sygdom, bliver udsat for en ulykke eller dør. Det er med andre

ord forkert, at betragte ægtefælledækningen som et element der blot er til ”pynt”, for skadesstatistikkerne viser os en anden side af virkeligheden, siger hun.

30 års erfaringer med tryghedsordninger, betyder, at Landbrug & Fødevarer kan tilbyde landmandsfamilierne intelligente tryghedsor-dninger, hvor lav pris og høj kvalitet går hånd i hånd. Aftaleindholdet tilpasses efter land-mandsfamiliernes behov, hvorfor alle dækn-ingssammensætninger bygger på reelle data og statistikker. Interne og eksterne eksperter hjælper løbende med til at sikre marked-skonformitet i aftalerne, og sørger for, at lav pris og høj kvalitet kan følges ad, ikke kun i dag, i morgen og i år, men også langt ud i fremtiden.

Som aktivt medlem af en lokal/regional foren-ing under Landbrug & Fødevarer, får du automatisk adgang til at benytte de forde-lagtige tryghedsordninger. Du kan læse mere om tilmelding og indhold i de enkelte aftaler på www.lf.dk/medlemstilbud ligesom du altid er velkommen til at kontakte din forening og få en snak om hvordan du udnytter fordelene ved dit medlemskab bedst.

Landbo'nyt Landboforeningen Limfjord

37


Medlemsmødeaf Metha J. V. Poulsen sekretær Landboforeningen Limfjord

Landboforeningen Limfjord

Mandag d. 12. januar 2015 kl. 10.00 - 12.00 på Landbo Limfjord.

Landboforeningen Limfjord inviterer dig hermed til at møde den administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup og formand Martin Merrild.

Karen og Martin vil fortælle om det politiske arbejde, hvordan Landbrug & Fødevarer arbejder og hvilke resultater det skaber. Derudover vil de komme ind omkring den politiske situation, lidt om økonomien i er-hvervet og målrettet regulering.

Du får her en unik mulighed for at diskutere det politiske arbejde, der udføres for landbru-get og drøfte de udfordringer, landmændene står overfor i hverdagen med toppen af Landbrug & Fødevarer.

Mødet er gratis.

Af hensyn til kaffen bedes du tilmelde dig på 96153000 senest torsdag d. 8. januar 2015 kl. 12.00.

38

Landbo'nyt

Medlemskab L&F og Landboforeningen Limfjordaf Metha J. V. Poulsen sekretær Landboforeningen Limfjord

Spørger man – er mange medlemmer slet ikke klar over, hvor stort og omfattende stykke arbejde, der leveres fra Axelborg. Hvad får jeg for mit medlemskontingent? Hvorfor skal jeg i det hele taget være medlem?

Politik og lobbyarbejde er et ret sejt og ofte langt sejt træk for at få indflydelse. Men det er vilkårene, og derfor er det også afgørende for landbrugets gennemslagskraft, at vi er mange medlemmer og holder sammen.

L&F har inden for de seneste måneder opnået følgende resultater til medlemmerne:

• Sikret at biogasanlæg kan modtage driftsstøtte

• Fået Skat til at droppe urimelig klapjagt på små landbrug

• Lavere takster på godstransport• Halveret randzonearealet fra 50 t ha

til 25 t ha• Sikret yderligere reduktion af vandløb,

der er omfattet af vandplanerne• NaturErhvervstyrelsen tvunget til

at genoptage 620 sager om overim-plementering af EU's KO-krav om omsorgsfuld behandling af dyr

• Bedre mulighed for hold af udegående dyr i vinterperioden

• Sikret hurtigere sagsbehandlingstider for husdyrbrug og virksomheder

• Lempelse af ammoniakregler• Sikret fortsat færdsel med brede

køretøjer• Kodeks for ”det gode kontrolbesøg”• Sikret fortsat ansættelse af udenland-

ske driftsledere og fodermestre

• Dertil kommer den løbende indsats på en lang række indenrigspolitiske- og EU-politiske områder

Men samtidig er der stadig mange udfordring-er, som Landbrug & Fødevarer arbejder benhårdt på at fjerne, afværge eller sikrer bliver implementeret i mindst mulige omfang. Vi må i fællesskab sikre erhvervets konkur-renceevne og retten til at producere sunde sikre fødevarer.

Landboforeningen LimfjordSom din lokale forening kæmper vi for dig og din virksomhed, og vi har kontinuerligt fokus på det politiske arbejde både lokalt og nationalt til gavn for vore medlemmer. Fokus i de senere år har især ligget på miljøet og især vandplanerne. Vi har løbende både formelle og uformelle møder med kommune og lokalpolitikere. Men der er fortsat mange udfordringer for landbruget, og skal vi rykke noget, har vi også brug for dig – som medlem – og evt. som bestyrelsesmedlem. Har du interesse i bestyrelsesarbejde, kan vi kun opfordre dig til at stille op. I landboforenin-gens bestyrelse vil du få indflydelse på fore-ningens politiske holdninger og være med til at varetage landbrugets interesser.

Husk generalforsamling onsdag d. 28. januar 2015 kl. 19.00. Tag gerne din ægtefælle med.Husk også at din landboforening er kommet på facebook og fået egen hjemmeside. Find os – og hvis du synes om os på facebook, deltager du i lodtrækningen om et gavekort til et godt spisested.


39

Landbo'nyt

Kommunikation – en svær tingaf Metha J. V. Poulsen sekretær Landboforeningen Limfjord

Kommunikation er ikke et produkt man kan tage i hånden, se og røre ved – desværre. Kommunikation kan være svær – svær at for-midle, svær at forstå, svær at være enige om.

Man kommer ikke udenom, at det er det vedholdende stædige politiske seje træk, der giver arbejds- og rammevilkår, så erhvervet kan leve også fremover. Det er den konstante påvirkning af politikere og overvågning af lovforslag, der har indvirkning på erhvervet. Men vi kan ikke tage og føle på den. Vi kan dog give vore medlemmer muligheden for at komme tæt på. Så i november 2014 invitere-de Landboforeningen Limfjord interesserede medlemmer på en tur til København for at møde embedsmændene, formænd, politik-kere – personer, der er tæt på.

Bussen kørte fra Skive tidlig morgen og var i København omkring frokosttid. Første besøg var på Axelborg og dagen sluttede af på Christiansborg med rundvisning ved Inger Støjbjerg. Hermed et par kommentarer fra henholdsvis deltagende medlemmer og bestyrelsesmedlem.

”Vi vil gerne sige mange tak for en rigtig god og faglig stor tur til Axelborg og Christiansborg med Landboforeningen Limfjord. Det kan vir-kelig anbefales andre. Timerne på Axelborg var fyldt med faglig gode indlæg, og vi har fået forståelse og viden om hvilket arbejde, der bliver gjort på Axelborg, fra et virkeligt engageret personale. Og de forstod at sende det ud til os på en forståelig måde.”

”Det var spændende at se Christianborg og Inger Støjbjerg krydrede vort besøg ved rundvisning med mange gode fortællinger fra det virkelige liv på Christiansborg.”Ruth og Niels Boll, Mors


40

Landbo'nyt

”Det var en rigtig god medlemstur, hvor der var mulighed for at få en rigtig god snak om, hvad der rør sig i vort erhverv.”

”Det var spændende at møde Martin Merrild, der havde svar parat til ethvert spørgsmål. Det var meget spændende at høre om, hvordan man arbejder med tingene på Axelborg, og man fik en rigtig god fornemmelse af, at de arbejder for deres medlemmer/landbruget.”

”Det var også meget spændende at se Christianborg og få en rundvisning af Inger Støjbjerg. Der kunne godt have været mere politik i mødet med Inger, men én ting fik hun slået fast- hvis man mener, at det kan være ligegyldigt, om man stemmer rød eller blå blok i en valgkamp – så må vi som landmænd have det rigtig godt lige nu… det kunne vi så gå hjem og tænke lidt over.”Charlotte og Jesper Gosvig, Roslev


Drømmeføllet fra drøm til virkelighed Tirsdag den 17. februar 2015

kl. 19.00 – 22.00

Afholdes i Havestuen, Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Tænker du på at avle drømmeføllet selv? Så kan du denne aften blandt andet høre om:

- hvad man skal kigge på, når man vælger hingst til drømmeføllet - hvordan gøres hoppen klar til bedækning og lidt om hoppens brunstcyklus - Er hoppen blevet drægtig og hvordan passes den drægtige hoppe - hvilke fødselsforberedelser skal til, når føllet er på vej - hvordan tager man imod føllet, og hvordan passes føllet i den første tid

Vi får besøg af en dyrlæge og erfarne avlere, som vil komme med fif til, hvordan dit drømmeføl kan blive til virkelighed

Pris incl. moms: Gratis (Landboforeningen Limfjord er vært ved kaffen) Tilmelding: På tlf. 9615 3000 eller [email protected]

- senest d. 10. februar 2015. Læs mere på www.landbo-limfjord.dk

Arr.:


Ordinær generalforsamling Landboforeningen LimfjordOnsdag d. 28. januar 2015 kl. 19.00


Indhold: Tag gerne din ægtefælle med. Efter den ordinære generalforsamling i Landbo Limfjord’s lokaler serveres en let anretning.

Dagsorden: 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

samt arbejdsplaner for indeværende år 3. Debat om formandens beretning 4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for

2013/14, herunder en kort gennemgang af regnskabet for Landbo Limfjord

5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af revisor 8. Eventuelt.

Målgruppe: Medlemmer af Landboforeningen Limfjord og andre interesserede. Kontaktprs.: Foreningssekretær Metha J. V. Poulsen, Landboforeningen Limfjord,

tlf. 9615 3518.

Tid: Onsdag d. 28. januar 2015 kl. 19.00.


Pris: Gratis.

Tilmelding: Senest d. 26. januar 2015 kl. 12.00 på tlf. 9615 3000 eller [email protected] af hensyn til forplejningen.



Nyt for deltidslandmændUdvalgte artikler fra FlexNyt

Landbo'nyt Deltidslandmænd

Tjek om din stald og dit foder er frostsikretSelv om det har været et mildt efterår, kan det hurtigt blive en ”træls” vinter. Så derfor tjek at vandforsyningen er nogenlunde frostsikker – husk også de evt. nye rør, som du satte op i foråret og sommeren – det er ikke sikkert, at de er frostsikrede.

Det milde vejr og den megen regn har også givet meget mudder og pladder. Husk at få det fjernet fra porte og døre, inden det beg-ynder at fryse. Der er ikke noget, der er mere træls, end porte der ikke kan åbnes, fordi jorden er frossen!

Det har nogle år betydet, at trillebøren skulle findes frem for at klare den daglige fodring. Det kan blive en rigtig lang vinter.

Få også jævnet veje og pladser ved foderp-ladser og foderstakke. Alt for store huller kan brække en frontlæsser med en balle ensilage for enden.

Undgå også at fodre med alt for koldt foder. Der er ingen dyr, som bryder sig om koldt foder – eller for den sags skyld kan tåle det. Drøvtyggere (kvæg, får og geder) kan blive direkte syge af det! Koldt foder kan angiveligt være medvirkende til kolik hos heste. Det er især et problem med ”våde” fodermidler som meget våd ensilage, kartoffelpulp, kartofler, roer og selvfølgelig andre rodfrugter. Det kan i meget hård frost være nødvendigt at sætte foderet ind 1–2 dage, før det skal bruges.

Husk også frostsikring af traktorer, sprøjter og vandingsmaskiner.

Ny app holder styr på færdselsreglerneDanske Maskinstationer og Entreprenører har udviklet en ny app, som holder styr på færdselsreglerne, skriver LandbrugsAvisen. Med den nye app kan man finde de forskel-lige regler, hvad enten det gælder vægt-grænser, lygtemontering eller bredder på køretøjerne.

Landbo'nyt Landbo'nytLandbo'nyt Deltidslandmænd

App’en er bygget op, så man ved hjælp af forskellige symboler på forsiden hurtigt kan vælge, om man vil have information om lovgivning på traktorer, påhængsvogne, red-skaber og så videre. App´en er bygget op, så den er let at bruge – også selv om man har svært ved at læse.

App´en findes både til IOS og Android og hedder DME Trafik. Den er i øvrigt gratis.

Aftale om opbevaring af husdyrgødning eller afgasset biomasseStandardkontrakten er opdateret pr. oktober 2014, så regelhenvisningerne er i overens-stemmelse med den nyeste husdyrgødnings-

bekendtgørelse. Skabelonen præsenterer aftaleparterne for en række konkrete afta-levilkår, som parterne dermed opfordres til at tage stilling til i forbindelse med indgåelse afopbevaringsaftaler.

Eksempler på relevante aftalevilkår er aftal-ens varighed, leveringstidspunkter, ansvar for tømning af beholder, vedligeholdelse og forsikringspligt.

Du kan få aftalen ved henvendelse til din rådgiver.

45


Skiveegnens LandboSeniorHar du lyst til at bowle? Vi har stadig ledige pladser!Start den 6. januar - tilmelding 96153000 eller [email protected]

Foredrag med Martin Merril, "Aktuelt fra Landbrug og Fødevarer", fredag den 16. jan-uar 2015 kl. 14.00 på Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Pris 75 kr. Tilmelding senest den 5. januar på 9615 3000 eller [email protected]

Fredrag med Christian Eugen-Olsen, "hvorledes virker hoffet" fredag den 30. januar 2015 kl. 14.00 på Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Pris 75 kr. Tilmelding sen-est den 16. januar 2015 på 9615 3000 eller [email protected]

Morsø LandboSeniorForedrag med Jægersoldat Torben Uhrenholdt Madsen, "Landminernes overmand", onsdag den 21. januar 19.30 på KFUM/bords, Skovgade 17, 7900 Nykøbing Mors. Pris 100 kr. Tilmelding senest den 18. januar 2015 på 9615 3000 eller [email protected]

Skiveegnens LandboUngdomBiograftur torsdag den 8. januar kl. 19.30, Skyttevej 12, 7800 Skive. For tilmelding kon-takt Mads Lund tlf 2465 9435.

Arrangementer

46

Landbo'nytLandbo'nyt Handelsplads

Sælges Pris Telefon

Maskiner og redskaber

2 tandsgrubber kviland m. dybde hjul 4000 24207626

Desinfiktions tåge kanon 800 24207626

40 m3 tunetank m. pumpe 2005 3500 24207626

Dyr3 drægtige kvier (6-8 md.) 53296313

Græs, hø og halmBygham og hø i rundballer og minibig Ø120 40754617500 tønder blandet korn, byg og hvede 40754617Wrapballer i minibig sælges 21610978Velbjærget hø i minibig 25117379Wrap og rundballer Lucienne/græ 300 60816092Hø i minibig 40835120Købes Pris TelefonGylle aftages ingen lager kap. 21610978Udlejning kostald med 150 senge, Hindborgvej 38 20192443

Landbo'nyt

47

Anno

ncer

til ”

Land

bo-n

yt”.

Unde

r rub

rikke

rne

Mask

iner o

g re

dska

ber,

Husd

yr, h

obby

dyr,

Dive

rse o

g Kø

bes/ø

nske

s kan

du

få op

taget

små

anno

n-ce

r (ma

x. 5

pr. g

ang)

I “L

andb

o-ny

t”. N

æste

num

mer p

ostom

deles

den

26-

27. ja

nuar

201

5. Ind

send

kupo

nen

nede

n-for

i udfy

ldt st

and

sene

st de

n 5.

janua

r 201

4.Hv

er a

nnon

ce m

å ku

n fyl

de e

en lin

ie og

er g

ratis

for m

edlem

mer,

for ik

ke m

edlem

mer e

r pris

en 2

5,- kr

. inkl.

mom

s.Ikk

e me

dlemm

er sk

al ve

dlægg

e en

chec

k på

beløb

et, e

llers

komm

er a

nnon

cen

ikke

med.

Følge

nde

anno

ncer

øns

kes o

ptage

t i “L

andb

o-ny

t”:

Teks

t (Ma

x. 40

symb

oler i

nkl. o

phold

):

Køb/S

alg:

Pr

is kr.

Te

lefon

nr.....

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

|

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

... |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

Navn

og

adre

sse:

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

_ __

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

Land

bo L

imfjo

rdR

esen

vej 8

578

00 S

kive

Port

o

ORGANISATION

Bestyrelse

Formand Claus Clausen, Vroue Tlf. 20997304 Næstformand Lars Kristensen Tlf. 21797849 Fmd. økonomi/jura Jens Kr. Nielsen Tlf. 24406898 Fmd. planteavl Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, plantavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk afdeling Chefkonsulent Torben Ravn Pedersen, miljø HR- udviklingschef Lillian Hundahl

Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf. 96153020

Samarbejder med

Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf. 40913087 / 76602222

DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Tlf. 57860280 Billundvej 3, 6500 Vojens

Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, 8800 Viborg Tlf. 87281840 Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej 8 Tlf. 61744276 7900 Nykøbing Mors

Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 2, 7700 Thisted Tlf. 20280085

Vikar- og Hjemmeservice Nupark 47, 7500 Holstebro Tlf. 96411111 Midt Vest

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407

Resenvej 857800 Skive

B

Resenvej 85 ' 7800 Skive

Telefon 96 15 30 00Telefax 96 15 30 01

[email protected]

Documents

Landbonyt januar 2015