Play is an essential part of children’s life and is referred to as something positive but why is it then

that the society tends to dismiss play for adults? Play is perceived as being unproductive and the

notion is that once we reach adulthood, it is time to become serious and between personal and

professional responsibilities, there is no longer time to play. On the contrary, several organizations

have recognized the connection between a playful work environment and productivity. On the

basis of this, the project aims not only to find out what play actually is and which effects play

induces, but also to define which kind of play an activity is. To do this three theoretical approaches

by Brian Sutton-Smith, Roger Caillois and Johan Huizinga about play, is introduced along with

theories about different play elements, such as flow, fantasy, and participation. Beside these, own

empirical studies were conducted in shape of interviews. The project intends to illustrate how the

play experience is alike for the subjects and also how it differentiates. The project will then seek to

discuss play on a more societal level. The final conclusion has proved that the activities can be

defined as play and characterized them respectively as paidia and ludus. Furthermore are the two

activities’ experiences defined as positive and beneficial for the society.

1. INDLEDNING ..................................................................................................................................... 1

2. PROBLEMFELT .................................................................................................................................. 2

3. VIDENSKABSTEORI OG METODE ...................................................................................................... 3

3.1 Fænomenologi ........................................................................................................................... 4

3.2 Metodisk tilgang......................................................................................................................... 4

3.3 Fænomenologi som kvalitativ forskningsmetode...................................................................... 5

3.3.1 Udvælgelse og strukturering ............................................................................................... 5

3.3.2 Interviewguide .................................................................................................................... 8

3.4 Analysestrategi........................................................................................................................... 9

4. VISUALISERING AF PROJEKTDESIGNET........................................................................................... 10

5. TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ LEG ............................................................................................... 11

5.1 En definition af leg ................................................................................................................... 12

5.2 Caillois’ legebegreber............................................................................................................... 16

5.2.1 Agôn .................................................................................................................................. 17

5.2.2 Alea ................................................................................................................................... 18

5.2.3 Mimicry ............................................................................................................................. 18

5.2.4 Ilinx .................................................................................................................................... 18

5.2.5 Paidia & ludus ................................................................................................................... 18

5.3 Oplevelse, rammer og deltagelse ............................................................................................ 19

5.3.1 Oplevelse........................................................................................................................... 19

5.3.1.1 Flow ........................................................................................................................... 20

5.3.1.2 Fantasi ....................................................................................................................... 21

5.3.2 Rammer............................................................................................................................. 24

5.3.3 Deltagelse.......................................................................................................................... 24

6. ANALYSE ......................................................................................................................................... 26

6.1 Aktiviteterne som leg ............................................................................................................... 27

6.1.1 Analyse af aktiviteten........................................................................................................ 28

6.1.2 Analyse af leg .................................................................................................................... 30

6.1.3 Aktiviteternes legetyper ................................................................................................... 33

6.1.3.1 Agôn........................................................................................................................... 33

6.1.3.2 Alea ............................................................................................................................ 35

6.1.3.3 Mimicry...................................................................................................................... 36

6.1.3.4 Ilinx ............................................................................................................................ 37

6.1.3.5 Opsummering af aktiviteternes legetyper ................................................................ 38

6.1.4 Opsummering af aktiviteterne som leg ............................................................................ 39

6.2 Subjektets oplevelse ................................................................................................................ 40

6.2.1 Flow ................................................................................................................................... 40

6.2.2 Fantasi ............................................................................................................................... 41

6.2.3 Opsummering af subjektets oplevelse ............................................................................. 43

6.3 Legens rammer ........................................................................................................................ 43

6.3.1 Tid...................................................................................................................................... 44

6.3.2 Rum ................................................................................................................................... 45

6.3.3 Regler ................................................................................................................................ 46

6.3.4 Opsummering af legens rammer ...................................................................................... 48

6.4 Involvering i legen .................................................................................................................... 48

6.4.1 Opsummering af involvering i legen ................................................................................. 50

6.5 Den samlede legeoplevelse ..................................................................................................... 51

6.5.1 Følelser .............................................................................................................................. 51

6.5.2 Hvad er legeoplevelsen? ................................................................................................... 52

6.5.3 Hvad giver legeoplevelsen? .............................................................................................. 53

6.5.4 Opsummering af den samlede legeoplevelse................................................................... 54

7. DISKUSSION .................................................................................................................................... 55

7.1 Diskussion af leg ....................................................................................................................... 56

7.1.1 Deltagelse i legen .............................................................................................................. 57

7.1.2 Legen i forskellige kontekster ........................................................................................... 59

7.1.3 Indlevelse i legen............................................................................................................... 60

7.2 Legeoplevelse i et samfundsmæssigt perspektiv .................................................................... 62

8. KONKLUSION .................................................................................................................................. 66

9. LITTERATURLISTE................................................................................................................................

10. BILAG .............................................................................................................................................. 1

Bilag 1 - Interviewguide ................................................................................................................... 1

Bilag 2 - Transskribering af interview med Mike ............................................................................. 5

Bilag 3 - Transskribering af interview med Alexander ................................................................... 15

Bilag 3 - Transskribering af interview med Aage ........................................................................... 24

Side 0 af 68

Side 1 af 68

Rapporten, du lige nu lader dine øjne vandre hen over, lægger sig i halen af utallige perspektiver

på leg. Mange ord er skrevet og sagt om både børns og voksnes leg og de muligheder, der ligger i

at udvikle sig gennem leg. Denne rapport forsøger dog at adskille sig fra definitionerne af, hvilke

færdigheder mennesket kan få og får ud af at lege. Projektgruppens interesse er at undersøge og

beskrive oplevelsen af legen; leg for legens skyld.

Leg er et ord de fleste mennesker kender til, og mange har en idé og forestilling om, hvad leg er,

og hvad vi synes om det at lege: ”Mange opfatter det som barnagtigt, hvis de ser voksne

mennesker kaste sig ud i formålsløs leg: ”Voksne mennesker leger ikke”” (Beckmann, 2011).

Vi husker selv tilbage på de gode følelser, som vi fik af at lege med dukker, byggeklodser, lege

cowboydere og indianere og så videre. Derfor undrer det os, hvorfor mange tilsyneladende

stopper med at lege, når de ikke længere er børn, eller hvis der ikke er børn med i legen.

Projektgruppen har fra starten været interesseret i, hvorvidt leg udelukkende kan bindes op på

barndommens epoke, eller om det er noget, der følger os gennem hele livet – i den ene eller

anden forstand. Hvad skal der til for, at voksnes aktiviteter også er lege? Hvis leg er noget, der

følger mennesket gennem hele livet, hvad definerer så, hvornår noget er leg, og hvilke oplevelser

leg giver mennesket?

Umiddelbart virker det ligetil – for leg kender alle. Men netop fordi, at det er så individuelt, hvad

leg kan være, hvad det kan betyde og indeholde, er det mere komplekst end som så. Nogle vil

måske mene, at det er noget, der hører sig til blandt børn og barnlige sjæle, hvor andre ser sport,

performance og ritualer som en leg (Sutton-Smith, 2001:3). Man kan endda argumentere for, at

det er en bestemt verden, der falder udenfor den almindelige virkelighed, og som foregår i en

anden opfattelse af tid og rum, hvilket står i modsætning til hverdagens alvor. En ting er dog

sikker: leg er noget, alle har oplevet. Det er således projektets formål at skabe en forståelse af,

hvordan voksne mennesker leger, og hvilken oplevelse mennesket får ud af at lege.

Side 2 af 68

I disse indledende afsnit ønsker vi at beskrive, hvori projektets problemfelt udspringer.

Projektgruppens interesse samt problemfeltet udmunder i en problemformulering, der giver

retning for projektet.

En almen fordom vi har mødt, når der snakkes om leg, er, at: ”Børn leger. Og legen er som bekendt

en formålsløs, overflødig, sjov og uskyldig børneaktivitet. Voksne derimod, er for alvorlige til at

lege” (Holm, 2008:7). I projektgruppen har vi en hypotese om, at denne fordom skyldes et tabu

om, at leg er barnligt, hvilket gør, at voksnes aktiviteter, der minder om leg, ikke kaldes for leg.

Ved at sætte sig ud over denne forståelse, er vi sikre på, at leg også findes hos voksne, idet legen

er noget, ”vi som mennesker hverken kan eller vil leve uden” (Karoff, 2011).

Vi ser derfor et spændende perspektiv i at undersøge og arbejde med leg, og hvad dette har af

betydning for voksne mennesker. Hovedformålet med dette projekt er at undersøge, hvornår man

kan karakterisere noget som værende leg, og om man finder leg i andre kategorier, såsom spil,

konkurrencer og hobbyer. Det ønskes derfor undersøgt, om man i så fald kan definere nogle af de

aktiviteter som værende leg.

Gennem projektet vil vi se kritisk på det ’at lege’ og de mange aspekter, der er i dette begreb.

Adskillige teoretikere taler eksempelvis for, at man udvikler en mass e evner og færdigheder

gennem legen. Vi ønsker dog først og fremmest at se på de oplevelser, man får gennem legen; når

man leger for legens skyld. Vi finder det derfor spændende at belyse og analysere, hvilken type af

leg voksnes aktiviteter kan karakteriseres som, og hvilke oplevelser denne leg giver individet.

Dette skal hjælpe os med at udlede betydningen af leg for voksne mennesker, og derfra diskutere,

hvordan leg indgår i samfundet.

For at undersøge ovenstående benytter projektet sig af følgende problemformulering:

Hvilken type af leg kan voksne subjekters aktiviteter karakteriseres som, og hvilke legeoplevelser

får projektets subjekter gennem deres aktiviteter, rollespil og modeljernbane? Hvordan kan leg på

baggrund af denne viden ses i et samfundsmæssigt perspektiv?

Side 3 af 68

Side 4 af 68

I de nedenstående afsnit vil der blive set på projektets videnskabelige standpunkt, som befinder

sig inden for fænomenologien. I forbindelse med fænomenologien vil der blive redegjort og

argumenteret for projektets metodiske overvejelser, samt valg og strukturering heraf. Endvidere

vil der til sidst i afsnittet blive set på analysestrategien, for senere at kunne gå i dybden med

analysen.

3.1 Fænomenologi

Da projektets interesse går ud på at undersøge voksnes oplevelse af leg, er projektets

videnskabelige standpunkt fænomenologien, der interesserer sig for subjektets oplevelse af og

fortælling om dets livsverden. Fænomenologien kan karakteriseres som læren om det, der

kommer til syne eller fremtræder gennem bevidstheden (Brinkmann & Tanggaard, 2010:185).

Gennem den filosofiske fænomenologi skabes en ramme, der er med til at synliggøre og beskrive

essensen af de fænomener, som ønskes undersøgt (Brinkmann & Tanggaard, 2010:192). I

projektet er disse fænomener leg og legeoplevelse.

Ifølge fænomenologien bør man aldrig tage det for givet, hvad en anden person tænker eller føler

(Brinkmann & Tanggaard, 2010:186). Hermed undersøges det gennem projektet, hvordan de to

fænomener leg og legeoplevelse præsenterer sig i bevidstheden, da det netop er de udvalgte

subjekters oplevelser, vi er interesseret i for at besvare problemformuleringen. Fænomenologien

benyttes derfor som kvalitativ metode til at undersøge projektets problem.

3.2 Metodisk tilgang

I dette afsnit vil der redegøres for projektets metodiske tilgang, herunder valg og behandling af

empirien.

Ud fra vores fænomenologiske perspektiv på opgaven, er vi interesseret i at få kortlagt og

beskrevet mønstre og forståelser, for at kunne analysere på vores teoretiske perspektiv (Juul &

Pedersen, 2012:99). Vores fokus bygger altså på, hvordan subjekterne i konteksten udøver deres

leg, samt hvordan de fortolker og erfarer dét at have med leg at gøre. Ifølge Søren Juul og Kirsten

Side 5 af 68

Pedersen lægger dette op til en metodisk tilgang af overvejende kvalitative metoder, hvilket

stemmer overens med fænomenologien (Ibid.). Vores metode tager derfor udgangspunkt i en

deduktiv tilgang til projektets forståelsesramme. Opgavens metodiske ståsted er sat ud fra et

teoretisk perspektiv på leg, som danner standpunkt for at kunne undersøge et empirisk perspektiv

på leg. Vi har taget udgangspunkt i centrale begreber om leg, som vi vil komme nærmere ind på i

afsnittet: Teoretiske perspektiver på leg. Disse perspektiver har dannet grundlag for opstillingen af

projektets metodiske tilgang, i form af kvalitative personlige interviews af subjekterne under deres

udfoldelse af aktiviteten. Selvom projektets deduktive tilgang tager udgangspunkt i en teoretisk

ramme, finder vi det væsentligt, at vi som forskere forholder os så åbent som muligt til feltet før vi

indsamler empirisk data. I de følgende afsnit vil der derfor blive argumenteret for valg,

strukturering og udførelsen af de kvalitative interviews.

3.3 Fænomenologi som kvalitativ forskningsmetode

Gennem projektet benyttes, som skrevet, den kvalitative forskningsmetode, hvor der er

interviewet relevante subjekter. Disse subjekter har beskrevet deres oplevelse af den aktivitet,

som de udøver, og som de er udvalgt på baggrund af. De udvalgte subjekter har beskrevet

aktiviteten, sådan som de opfatter den, da projektet har interesse i at forstå fænomenerne leg og

legeoplevelse ud fra subjekternes eget perspektiv (Brinkmann & Tanggaard, 2010:195).

I den fænomenologiske undersøgelse har selve udvælgelsen af respondenter, samt udformningen

af interviewspørgsmålene stor relevans (Brinkmann & Tanggaard, 2010:198). Derfor har vi sat stor

fokus på at vælge relevante subjekter og lave en udførlig interviewguide, da vi ønsker at besvare

problematikken omkring, hvilken type af leg, der er til stede i voksnes aktiviteter. I de følgende

afsnit vil det derfor blive beskrevet, hvordan udvælgelsen af aktiviteter og subjekter, samt

struktureringen af interviewguiden har fundet sted. Herefter vil det blive beskrevet, hvordan

interviewene er blevet foretaget og bearbejdet til at kunne lave en analyse af den indsamlede

empiri.

3.3.1 Udvælgelse og strukturering

Vi har valgt at gå i dybden med to aktiviteter som konkrete eksempler på en æstetisk legepraksis,

da vi har en hypotese om, at disse to aktiviteter kan give et dækkende svar på problemfeltet. Vi

Side 6 af 68

forventer, at disse to aktiviteter er to forskellige typer af leg, og at de dermed giver anledning til to

forskellige legeoplevelser. De to udvalgte aktiviteter er rollespil og modeljernbane. Hvor rollespil

er en social aktivitet i en opstillet verden, er modeljernbaneudøveren oftest deltagende i

aktiviteten alene. Vi har derfor valgt disse to felter ud fra flere kritierier. Første kriterie er, at vi

ønsker at undersøge, hvordan legen forstås og udøves i et fællesskab (rollespil) og alene

(modeljernbane). Andet kriterie er, at deltagelsen er forskellig (rollespil er en mere fysisk aktivitet

end modeljernbane). Tredje kriterie er, at aktiviteterne dyrkes i henholdsvis et offentligt rum

(rollespil) og et privat rum (modeljernbane).

Rollespil

Rollespil går ud på, at man forestiller sig at være en anden person i en historie, hvis rolle man så

spiller gennem spillet. Rollespillet adskiller sig fra skuespillet, da det som oftest lægger op til mere

improvisation, selvom dele af rollespillet kan være fastlagt (TRoA 2006). I rollespil er det tit

arrangøren eller spillerne, som planlægger spillet ved at fortælle en historie. Samtidig er meningen

med rollespillet ikke at være til skue for andre, da ikke-deltagende personer kan forstyrre spillet

(Rollespil 2015). Desuden kan man som rollespiller påvirke handlingens forløb i historien med sin

rolle. Der er sjældent en vinder eller taber af rollespillet, men derimod et mål for de enkelte

spillere og deres rolle (Wikipedia 2015a).

Endvidere skal det understreges, at rollespil findes i forskellige former – liverollespil, bordrollespil

og computerrollespil. Subjekterne, der benyttes i projektet spiller levende rollespil, hvilket foregår

på et bestemt sted, og hvor subjektet bruger sin egen krop til at spille spillet (Fantasiverden 2005).

Modeljernbane

Modeljernbane er en betegnelse for skala- og miniaturemodeller af virkelighedens jernbane. Ved

aktiviteten, modeljernbane, lægges der vægt på en naturtro gengivelse af virkelighedens

jernbanedrift. Derfor stilles der oftest krav fra modeljernbaneudøveren til modellens kvalitet og

lighed med virkeligheden, da det gerne skulle være en model af forbilledet (Wikipedia 2015b).

Entusiasten skaber en virkelighedstro miniature model af jernbaner, tog og landskaber, som man

kan finde rundt om i verden.

Side 7 af 68

De to aktiviteter er udvalgt for at undersøge, om voksne leger og hvilken type af leg, det kan

karakteriseres som. Rollespil ses som værende interessant empiri, idet unge mennesker og voksne

har mulighed for at lege og interagere sammen i et fantasifuldt fællesskab. Grunden til, vi mener,

at netop rollespil befinder sig inden for leg, er, at rollespil fungerer som et frirum for de

medvirkende, hvor deres forestillingsevne samt fantasi bliver sat i spil. Rollespillere befinder sig

oftest i alderen syv år og op efter, hvorfor spredningen er relativ stor. Derfor er det spændende at

undersøge, hvad der sker, når voksne deltager i denne aktivitet.

Modsat ses modeljerbaneaktiviteten som værende interessant, fordi det som nævnt ofte foregår

alene. Endvidere burde der i denne aktivitet være adskillige elementer af leg, da det ikke er en

konkurrence, men en hobby, hvor vi har en hypotese om, at man agerer som det, man ønsker at

blive.

De to aktiviteter, kan trods ovenstående, ses som vidt forskellige aktiviteter, men begge er

aktiviteter, hvor både børn og voksne kan være en del af dem. Aktiviteterne er kendetegnet ved,

at man ofte opdager dem som barn, og derefter fortsætter med at deltage i aktiviteten ind i

voksenlivet.

Vi har bevidst valgt subjekterne, da de har taget et valg om at inddrage aktiviteten i deres liv, og at

de med dette kan give et indblik i, hvorledes de naturligt og bevidst inddrager leg. På baggrund af

ovenstående har vi valgt at interviewe to rollespilsudøvere, Mike (22 år) og Alexander (26 år), som

begge har spillet rollespil i mange år. Med udgangspunkt i fænomenologien anskues de derfor som

eksperter inden for feltet. Denne ekspertviden ønsker vi som projektgruppe at undersøge og

forstå. Vi har valgt to rollespillere for at få en større fornemmelse af fællesskabets betydning for

aktiviteten. I forhold til hobby-entusiasten, har vi udelukkende interviewet én

modeljernbaneudøver, Aage (60 år), da vi antager, at denne aktivitet ofte dyrkes alene. Aage har

også dyrket sin hobby i mange år, og han deltager i diverse udstillinger og fællesskaber inden for

modeljernbane. Vi forventer, at den viden subjekterne ligger inde med, kan bidrage til vores

forståelse af, hvilke typer af leg voksne laver, hvilke oplevelser leg giver og dermed give et modspil

til det teoretiske perspektiv på leg.

Side 8 af 68

3.3.2 Interviewguide Ifølge Lotte Rienecker, Peter Jørgensen og Signe Skov er argumentation for og valget af teori

afgørende for valget af empiri (Rienecker et. al., 2012:209). Vores interviewramme tager

udgangspunkt i problemfeltet og vores teoretiske afsæt for opgaven. Vores teoretiske perspektiv

til projektets forståelse af leg, tages ud fra Johan Huizingas, Roger Caillois’ og Brian Sutton-Smiths

definitioner af leg og legetyper, hvilket vi kommer ind på senere i rapporten. Endvidere benytter vi

begreberne deltagelse, fantasi, flow, tid, rum og regler, for at udvide forståelsen af, hvad der

påvirker og har indflydelse på legeoplevelsen.

På baggrund af dette har vi valgt at definere ti relevante temaer og interessepunkter, som ønskes

undersøgt gennem interviewene. De ti temaer er igen delt op i fem hovedemner, som analysen

også er opdelt efter. De fem emner er sat ud fra teorien om leg og begreberne, der udvider

forståelsen af legeoplevelsen. De ti temaer danner følgende interviewramme:

Aktiviteterne som leg:

o Aktiviteten: Hvem har vi med at gøre, og hvorfor laver de deres aktivitet?

o Leg: Kan aktiviteterne karakteriseres som leg, og hvad mener subjekterne selv?

o Legetyper: Hvordan kan aktiviteterne karakteriseres ud fra Caillois’ legebegreber?

Rammer:

o Tid: Hvilken opfattelse af tid har subjekterne i aktiviteten?

o Rum: Hvilken betydning har omgivelserne for subjekterne, og opstår der et fiktivt rum i

aktiviteten?

o Regler: Hvordan påvirkes aktiviteten og subjektet af regler? Hvilken betydning har

reglerne?

Deltagelse: Hvilken betydning har deltagelse for oplevelsen af aktiviteten?

Subjektets oplevelse

o Flow: Er flow til stede, og påvirker det aktiviteten?

o Fantasi: I hvilken grad anvender subjekterne fantasi, og hvad gør det for oplevelsen?

o Oplevelsen: Hvilke følelser giver aktiviteten subjekterne? Hvad oplever subjekterne

gennem aktiviteten?

Side 9 af 68

Ud fra denne interviewramme har vi udarbejdet en fælles interviewguide (Bilag 1), for at få indblik

i respondenternes refleksioner og endvidere sammenligne den indsamlede empiri. Spørgsmålene i

interviewguiden inddrager elementer fra de teoretiske begreber, for at kunne belyse og analysere

dem i praksis. Idet vi har valgt at benytte os af det kvalitative interview, ser vi det som en fordel at

kunne stille spørgsmålene på en måde, så vi får klare og eksakte informationer fra respondenterne

(Gubrium & Holstein, 2003:6).

Desuden benyttes en semistrukturering ved interviewene, hvorfor vi har valgt åbne spørgsmål og

tillægsspørgsmål, for at give anledning til en tovejskommunikation samt en videre spørgen ind til

respondenternes svar (Ibid.:16).

For at kunne gå i dybden med analysen, er det nødvendigt at bearbejde den indsamlede empiri

(Jensen, 2012:270). Derfor bearbejdes interviewene ved at lave en transskribering af dem.

Transskriberingen er med til at systematisere empirien, og det skaber et overblik over

interviewenes mange nuancer, mønstre og forståelser (Ibid.:276). Transskriberingen er

efterfølgende blevet farvekodet for at finde meninger frem til brug i analysen.

3.4 Analysestrategi

Ovenstående metodiske overvejelser danner baggrunden for den analysestrategiske tilgang, som

anvendes til at undersøge projektets indsamlede empiri. Da valget af empirien er taget ud fra at

være eksempler på leg, ønsker vi at analysere hvilken type leg, de kan karakteriseres som samt

den oplevelse, aktiviteterne giver. De udvalgte aktiviteter vil derfor give et indblik i legens

betydning for subjekterne.

Som tidligere nævnt analyseres empirien ud fra fem hovedemner, for først at beskrive

aktiviteterne i forhold til leg, dernæst subjekternes oplevelse af aktiviteterne, legens rammer,

involvering i legen og til slut, hvad de samlede legeoplevelser er for subjekterne. Dette gøres for at

karakterisere hvilke typer af leg, aktiviteterne kan være, samt belyse hvordan legens rammer og

involveringen i legen har betydning for den samlede legeoplevelse. Med resultaterne i denne

analyse bliver det ligeledes muligt at diskutere, hvordan leg ses i aktiviteterne, hvad

legeoplevelsen gør ved subjekterne, og hvordan voksne mennesker leger.

Side 10 af 68

Side 11 af 68

Side 12 af 68

I disse afsnit søger vi at konkretisere ét perspektiv på leg ved at redegøre for, hvilke elementer,

der er i leg. Der er anvendt relevante begreber fra forskellige teoretikere, der hjælper til at udvide

forståelsen af den oplevelse, som leg kan give. Senere vil disse begreber blive anvendt til at

analysere de empiriske perspektiver på leg.

5.1 En definition af leg

Først og fremmest vil vi afklare, hvad vi forstår ved leg. I vores øjne skal legen ikke kun ses som en

aktivitet, børn benytter sig af. Legen er også for voksne. Vi er interesserede i at kigge på

aktiviteter, der normalt ikke omtales som leg, men som umiddelbart har aspekter af legen. Derfor

vil vi først beskrive teoretiseringen af leg for derfra at kunne indsnævre vores interesse for feltet.

Dette teoretiske perspektiv opstiller vi for at skabe en klar læsevejledning til, hvor vi står, når vi

snakker om leg for legens skyld.

Det teoretiske landskab er ret stort, når det omhandler definitionen af leg. Sutton-Smith beskriver

i bogen The Ambiguity of Play (2001), hvordan leg teoretisk forklares på mange forskellige måder,

heraf titlen Ambiguity (tvetydighed). De mange forklaringer findes blandt andet ved eksemplerne

på forskellige typer af leg, der er beskrevet i teorien (Sutton-Smith, 2001:3). Sutton-Smith lister en

lang række aktiviteter, der forbindes med leg og det at lege. Mange af disse aktiviteter beskrives

også som hobbyer, underholdning, tidsfordriv med videre, fordi det ifølge Sutton-Smith måske er

flovt at beskrive det som leg (Ibid.:4). Sutton-Smith deler derfor sin teori om leg op i syv typer af

retorikker om leg (Ibid.:9ff). De syv retorikker kan definere, hvad legen er eller gør:

Progress: leg er til for at forberede sig på ”det rigtige” liv, når man bliver voksen – findes ikke

hos voksne.

Fate: skæbneslege – skæbnen bestemmer udfaldet af legen.

Power: Legen som konkurrence – det handler om at vinde legen.

Identity: Legen skaber fællesskab og kulturel identitet (Sutton-Smith eksempelvis omtaler

selv bryllupper som lege).

Side 13 af 68

Imaginary: Legen som skabelse af noget nyt.

Self: Hobby-agtigt. Eksempelvis kabale eller bungee jump. Noget man leger for sin egen

skyld. Leg for legens skyld.

Frivolous: Dem, der leger med legen. For eksempel klovne eller ”narren”. Man laver grin

med legen.

Huizinga, der er bredt anerkendt for sin bog Homo Ludens: A study of the play-element in culture

(1949) ser på legens kulturelle betydning gennem alle livets faser (Huizinga, 1949:1). Han siger, at

leg er ældre end kultur, da kultur ikke er lige så gammel som for eksempel dyrs leg. Derfor er legen

med til at fastsætte kultur mere end omvendt. Huizinga sammenligner dyrs leg med menneskers

leg og forklarer, hvordan dyr på samme måde som mennesker har sjov med og nyder legen: ”And -

what is most important - in all these doings (playing, red.) they plainly experience tremendous fun

and enjoyment” (Ibid.). Han appellerer på denne baggrund for, at leg har en mening i sig selv, og

dermed også har en ikke-materialistisk kvalitet i sig selv (Ibid.). Huizinga definerer en række ting,

som han mener, karakteriserer legen:

Leg er frivillig (grænsende til frihed). Også dyrs og børns leg er frivillig, fordi de nyder at lege,

og deri ligger friheden (Huizinga 1949:8).

Leg er ikke en del af det virkelige liv og det er ikke seriøst (Ibid.:8).

Det er snarere en midlertidig aktivitet, der afgrænses af et bestemt tidsrum, som oftest er

defineret på forhånd: “Play begins, and then at a certain moment it is "over". It plays itself to

an end.” (Ibid.:9).

Legen har sin helt egen dagsorden: ”Play is distinct from "ordinary" life both as to locality

and duration” (Ibid.:9). Den legende suges ind i legen.

Legen skaber orden og regler og sætter det som sin vigtigste væren. Hvis der viges fra denne

orden, går legen fra hinanden (Ibid.:10).

Legen skaber med sin specielle orden også et sted til legen – en fast legeplads. Det er

midlertidige verdener i den virkelige verden (Ibid.).

Legen har ingen materielle interesser, og der kan ikke skabes fortjeneste ud fra legen

(Ibid.:13).

Legen støtter formeringen af sociale grupperinger (Ibid.).

Side 14 af 68

Caillois (2001) kritiserer Huizingas tanker for at have mangler, og derfor bygger Caillois et lag

ovenpå Huizingas definition. I sin bredt anerkendte Les Jeux Et Les Hommes (Engelsk titel: Man,

Play and Games) karakteriserer Caillois legen med at være ren og skær tidsfordriv: “waste of time,

energy, ingenuity, skill, and often of money for the purchase of gambling equipment or eventually

to pay for the establishment” (Caillois, 2001:5). Caillois siger, at legen også ofte består af en vis

grad af chance eller tilfældighed (Ibid.). Det kommer vi tilbage til i afsnittet om Caillois’

legebegreber. Derudover fokuserer Caillois på, at legen har et usikkert udfald - den kan konstant

ændre sig og slutresultatet kan ikke fast defineres (Ibid.). Det gør legen særdeles fleksibel og

samtidig uhåndterbar.

I flere aspekter er Caillois dog også enig med Huizinga. Blandt andet siger Caillois, at leg skal være

frivillig og give anledning til sjov og morskab: “It (play, red.) happens only when the players have a

desire to play [...] to find diversion, escape from responsibility and routine. Finally and above all, it

is necessary that they be free to leave whenever they please” (Ibid.:6). Legen er altså en form for

adspredelse fra hverdagen, men en adspredelse, hvor man selv kan vælge, hvornår man vil indgå i

den. Ligeledes er legen, som også Huizinga peger på, uproduktiv. Caillois går endda så langt, at han

siger, at professionelle “udøvere” derfor ikke længere leger i den aktivitet, de laver. Hvis det er en

profession, er det et job og ikke længere en leg (Ibid.). For, at det er leg, forudsættes en vis

ligebyrdighed mellem de aktive deltagere (Ibid.:7). Dette skyldes tanken om frivillighed, sjov og

morskab.

Når legen ses som værende frivillig og uden kendt udfald, er det ikke fordi, der ingen overordnede

regler er. Caillois og Huizinga skriver begge, at leg har sine interne regler (Caillois, 2001:7 og

Huizinga, 1980:10). Disse regler sætter rammerne for individets leg i en given situation ved at

regulere “the correct playing of the game” (Caillois, 2001:7). Men det er ikke alle lege, der har

regler. Eksempelvis er dét at lege med dukker eller lege cowboydere og indianere ikke

regelbundet. Til gengæld hævder Caillois, at når man agerer noget, eksempelvis at være indianer,

får det samme funktion som regler.

Each time that play consists in imitating life, the player on the one hand lacks knowledge of how to

invent and follow rules that do not exist in reality, and on the other hand the game is accompanied

by the knowledge that the required behavior is pretense, or simple mimicry. (Caillois, 2001:8)

Side 15 af 68

En vigtig pointe hos både Huizinga og Caillois er, at disse regler midlertidigt suspenderer de

almindelige samfundsregler (Ibid.:10). Legens regler gælder som rammer for legen mere end

hverdagslivets regler gør det.

Vores definition af leg tager udgangspunkt i den forståelse, der ligger i børns brug af legen. Dette

skyldes, at alle mennesker kan referere til børnelegen, da vi alle har leget, da vi var helt små

(Sutton-Smith, 2001:1). Det er ikke kun børnelege, der kan dækkes ind af begrebet leg. For os er

legen en aktivitet, såsom at bygge sandslotte eller lege teselskab – udprægede børnelege. Men

legen er også en sindstilstand, hvor man er i en bestemt fordybet oplevelse. Vi er interesserede i

at finde frem til dér, hvor der leges for oplevelsen af selve legen. Sutton-Smiths kapitel Rhetorics of

Self, omhandler netop leg for legens skyld. Sutton-Smiths teoretiske gennemgang gør det muligt at

distancere os lidt fra legens kulturelle betydning og kigge på legens betydning for subjektet. Der

er, ligesom i resten af hans bog, ikke en entydig definition af legens betydning for subjektet. Derfor

benytter vi den del af kapitlet, der beskæftiger sig med en definition af legen som en personlig

oplevelse.

Sutton-Smith omtaler en række teorier, der anser leg som godt, fordi det er sjovt, en optimal

oplevelse, en flugt fra hverdagen, instrinsisk motiveret, frivillig med videre (Sutton-Smith,

2001:174). Teorierne ser legen som en bestemt måde at tænke på - en form for attitude (Ibid.).

Modsat Huizinga og Caillois fokuserer retorikken om selvet i legen ikke på den kulturelle

betydning, men derimod på legens betydning for individet (Ibid.:174f). Sutton-Smith inddrager De

Grazia, der siger, at legen er noget man gør, for at være fri: “By this we simply mean a state in

which the person feels that what he is doing, he is doing by choice and because he wants to” (De

Grazia i Sutton-Smith, 2001:181). Legen handler altså om, at individet får nogle oplevelser af at

være fri. Mange ser legen som et sted for at lære nye ting, få nye sociale færdigheder, træne sin

viden, og dermed virker legen i sig selv mindre betydningsfuld (Vandenberg i Sutton-Smith,

2009:186). Vi er interesserede i netop at kigge på, hvad legen har af betydning i sig selv for den,

der leger. Sutton-Smith fremhæver Brian Vandenberg, der også tager udgangspunkt i legens egen

betydning og bruger et eksempel med en pige, der lærer sociale roller og får nogle fysiske

færdigheder gennem sin leg som cheerleader. Men det forklarer ikke, netop hvorfor pigen har

valgt at lege den leg (Ibid.:187). Det er netop dér vores undersøgelse også tager fat.

Side 16 af 68

Derfor tager vi udgangspunkt i en blanding af Caillois, Huizinga og Sutton-Smith. Den del af legen,

som vi interesserer os for, er derfor, hvilken betydning legen har for den enkelte og hvilken

oplevelse den enkelte får ud af legen. Vi benytter os dermed af følgende definition af

legebegrebet ved at kombinere Caillois, Huizinga og Sutton-Smiths forklaringer. Leg er:

Frivillig

Sjov

Useriøs

Eksisterende i en midlertidig fiktiv verden. Dog foregår den indenfor et midlertidigt

afgrænset rum i den virkelige verden

Afgrænset af tid

Afgrænset af ”intern” orden og “interne” regler

Inddragende og omsluttende

Leg er for legens skyld

5.2 Caillois’ legebegreber

I det følgende bevæger vi os væk fra, hvad leg er, og mere over i at beskrive, hvilke elementer leg

kan indeholde. I dette afsnit vil der blive givet et teoretisk perspektiv på forskellige legetyper, for

at kunne undersøge, hvilken type af leg de to aktiviteter er.

Caillois beskriver, hvor uoverskueligt det kan virke at karakterisere leg, da der eksisterer et utal af

lege med uendelige variationer (Caillois, 2001:11). Lege indeholder forskellige karakteristika, som

gør det muligt at anvende adskillige metoder til at gribe det an. Caillois mener, at det for eksempel

er meningsløst at forsøge at karakterisere leg ud fra, hvor de finder sted, kvalifikationer for at

kunne lege en leg, samt antal af deltagere, da mange lege både kan leges alene og med andre.

Meget forskellige lege kan leges samme steder og rekvisitter, som anvendes i leg kan skifte

funktion alt efter, hvilken leg de indgår i (Ibid.:11f). Caillois beskriver eksempelvis, hvordan

glaskugler kan anvendes i en leg, som bygger på dygtighed (skills), og hvordan de derudover kan

indgå i en leg, som bygger på tilfældighed (chance) ved at skulle gætte, hvor mange kugler en

person gemmer i sin hånd (Ibid.). Begge eksempler indeholder dog det samme mål - at vinde. Men

Side 17 af 68

måden at opnå målet på varierer. Leg, hvori tilfældighed indgår, funderer på tålmodighed og en

venten på udfaldet, som deltageren har lille eller ingen indflydelse på. Hvorimod leg, som

indeholder dygtighed, funderer på erfaring og træning, og hvor deltageren har indflydelse på

legens udfald (Ibid.). Det giver derfor ikke mening at opdele de to eksempler ud fra deltagernes

attitude, da attituden er den samme i begge. Derimod kan man opdele dem ud fra deltagernes

mulighed for at påvirke en legs udfald (Ibid.).

Caillois foreslår fire forskellige legeformer, som kan anvendes til at analysere leg ud fra, ved at se

på, hvilke eller hvilken af legeformerne, som er de eller det mest dominerende (Ibid.). Disse

legeformer, mener Caillois desuden, at man kan finde i samfundet i forskellige kontekster. Han

mener dog, at der en tendens til, at legs værdier bliver korrumperet, for at de kan

institutionaliseres i samfundets strukturer (Ibid.:43). De fire legeformer er:

1. Agôn (konkurrence): fodbold, billard eller skak

2. Alea (chance): Roulette eller lotteri

3. Mimicry (simulation/simulering): teater, skuespil eller at simulere for eksempel en pirat

4. Ilinx (svimmelhed): Snurre rundt, falde, give sig selv en følelse af svimmelhed, forvirring,

kaos eller forstyrrelse (Ibid.:12)

5.2.1 Agôn Agôn omhandler de lege eller spil, hvori der forefindes et konkurrenceelement, hvor lige

muligheder for at vinde er kunstigt udviklet, for at skabe ideelle betingelser for deltagerne, så en

vinders triumf ikke kan modstrides (Ibid.:14). Aktiviteterne bygger på færdigheder såsom

hurtighed, udholdenhed, styrke, hukommelse, og så videre, og hvor dygtig man er inden for disse

(Ibid.). Caillois forklarer dog, at det næsten kan være umuligt at gøre en aktivitet helt lige for alle

deltagere, da der vil være elementer i en aktivitet, som giver et hold eller en deltager en fordel.

For eksempel starter hvid altid i skak eller det ene fodboldhold får solen i øjnene (Ibid.:15). Ifølge

Caillois er agôn karakteriseret ved, at dets aktiviteter er drevet af målet om at vinde, og at der

føres oftest point i disse aktiviteter, for at deltagere kan vise deres overlegenhed, hvilket også

betyder, at de er forpligtet til at følge aktivitetens regler, samt gøre sit bedste (Ibid.).

Side 18 af 68

5.2.2 Alea Begrebet alea dækker over, hvad Caillois beskriver som chance, og er, hvor deltagere ikke kan

kontrollere udfaldet i en aktivitet (Ibid.:17). Vinderen af sådanne aktiviteter vil ikke, som i agôn,

fremstå som bedre eller dygtigere, men som mere heldig end modparten (Ibid.). Deltagere

fremstår som passive og kan ikke anvende specielle færdigheder til at påvirke sine chancer for at

vinde. I stedet må deltagerne være tålmodige og sætte sin lid til skæbnen (Ibid.).

5.2.3 Mimicry “All play presupposes the temporary acceptance, if not of an illusion, then at least of a closed,

conventional, and, in certain respects, imaginary universe.” (Ibid.:19). Caillois mener, at man i leg

ikke kan nøjes med at handle i et imaginært univers, men at man må forestille at være en anden,

og midlertidigt glemme, forklæde eller helt smide sin personlighed væk (Ibid.). Mimicry er lysten til

at være en anden og blive opfattet som en anden, men det handler ikke om at ville bedrage andre

med sin forestillelse (Ibid.:21). Ifølge Caillois, så minder mimicry meget om leg, da begrebet

indeholder frihed, afgrænsning af tid og rum og en midlertidig ophævelse af realitet.

5.2.4 Ilinx Ilinx er baseret på stræben efter svimmelhed (vertigo), samt et forsøg på at midlertidigt ødelægge

ens normale opfattelse af verden, og indføre en form for panik i et ellers klart og roligt sind

(Ibid.:23). Aktiviteter i ilinx omhandler at overgive sig til disse følelser af panik, chok, spasmer eller

kramper, som ødelægger og fjerner os fra den virkelige verden (Ibid.). Udover disse former for

følelser og oplevelser, så kan ilinx også forbindes til lysten til kaos og destruktion, som bliver

undertrykt i hverdagen, men som så kan udleves i gennem ilinx-aktiviteter (Ibid.:24).

5.2.5 Paidia & ludus Efter at have analyseret en aktivitet ud fra de fire kategorier, kan man, ifølge Caillois, placere

aktiviteten på et kontinuum, hvor begreberne paidia og ludus repræsenterer de to modpoler, for

at karakterisere leg og spil yderligere (Ibid.:13).

Side 19 af 68

Paidia forklares med at være den mere frie leg, hvor man er ubekymret og man har mulighed for

at improvisere (Ibid.). Begrebet ludus skal forestille at være leg, som kræver en større indsats, og

hvor dygtighed, opfindsomhed og tålmodighed har stor betydning (Ibid.).

5.3 Oplevelse, rammer og deltagelse

Med definition af leg og forståelsen af legetyper i baghovedet ønsker vi at brede forståelsen af leg

for legens skyld ud gennem begrebsliggørelse af forskellige elementer i definitionen. Vi vil se på

tre hovedområder: oplevelsen, rammerne og deltagelsen. Dette gøres for at undersøge hvordan

rammerne og deltagelsen kan påvirke den oplevelse subjekterne har af legen.

Selve oplevelsen dækkes ind af følgende dele af definitionen: Frivillig. Sjov. Useriøs; eksisterer i en

midlertidig, fiktiv verden. Inddragende og omsluttende. Dette begrebsliggør vi ved brug af teori

om flow og fantasi.

Rammerne består af et midlertidigt afgrænset rum i den virkelige verden, tid, ”intern” orden og

“interne” regler. Det begrebsliggøres ud fra teorien om legen, hvilket vi allerede har beskrevet ved

teoriernes forståelsen af tid, rum og regler i forhold til leg.

Deltagelse er ikke en del af vores definition af leg, men deltagelse begrebsliggøres alligevel heri på

baggrund af teori, fordi vi antager, at deltagelse har stor betydning for, hvordan oplevelsen af

legen for legens skyld er.

5.3.1 Oplevelse

Vi har valgt at fokusere på to begreber inden for oplevelse: flow og fantasi. Flow er et begreb, som

benyttes af mange. Eksempelvis bruger Sutton-Smith det til at udvide forståelsen af legeoplevelse i

kapitlet Rhetorics of the Self (Sutton-Smith, 2001:184ff). Fantasi er et begreb, som tit knyttes

sammen med det at lege, og i vores optik er fantasi et hovedelement i især mange børnelege.

Vi synes, at de to begreber supplerer hinanden godt i en forståelse af, hvilken oplevelse leg giver.

Turbulens

Fri improvisation

Ubekymret Ukontrolleret fantasi

Større indsats

Tålmodighed

Dygtighed

Opfindsomhed

Side 20 af 68

Flow er en tilstand, som man ikke selv er herre over, om man opnår, men man kan sætte en

struktur for at forsøge at opnå det (Csikszentmihalyi, 2008). Fantasi derimod afhænger af ens egen

evne til at fantasere eller forestille sig noget.

5.3.1.1 Flow Mihaly Csikszentmihalyi beskriver i bogen Flow – optimaloplevensens psykologi (2008), at flow

opstår, når man opsluges af en aktivitet. Et flow er på samme tid krævende, men også en

tilfredsstillende tilstand. Derfor ses et flow som en optimaloplevelse, især hvis man engagerer sig i

selvkontrollerede og afgrænsede aktiviteter, hvor der er et klart mål (Csikszentmihalyi, 2008:85).

Desuden kan et flow også opstå hos en person, som deltager i en spontan aktivitet. Ved en

spontan aktivitet skal oplevelsen i sig selv være så berigende, at den udføres for dens egen skyld.

Ved at udføre aktiviteten for dens egen skyld, bekymrer man sig heller ikke om, hvad man får ud af

aktiviteten (Csikszentmihalyi, 2008:85). At udføre en aktivitet for dens egen skyld, hvor hensigten

ikke er at få noget bestemt ud af den, stemmer overens med, at projektet ønsker at undersøge,

hvordan voksne leger for legens skyld.

Csikszentmihalyi beskriver forudsætningen for flow som værende passende til ens færdigheder og

værende inden for et målrettet og regelstyret handlingssystem, der i sidste ende afgiver tydelige

signaler om, hvor godt man har klaret opgaven. Endvidere skal koncentrationen være intens,

hvorfor tidsfornemmelsen ændres eller forsvinder (Csikszentmihalyi, 2008:85).

Altså kan enhver person opleve tilstanden flow, hvis det foregår under de rette betingelser. Flowet

opstår som sagt, når man hengiver sig til en aktivitet og lader sig opsluge, hvad enten der er tale

om arbejde, samtale, sport, hobbyaktiviteter (Ibid.) eller som i projektets tilfælde leg.

Kort sagt kan flow opnås ved både spontane aktiviteter og aktiviteter med rammer og regler, dog

opnås optimaloplevelsen bedst ved sidstnævnte aktivitet. Csikszentmihalyi skriver i denne

sammenhæng om flow-oplevelser, at “En aktivitet, som fremkalder sådanne oplevelser, er så

berigende, at folk gerne udfører den for dens egen skyld uden (at) bekymre sig om, hvad de vil få

ud af den [...]” (Csikszentmihalyi, 2008:85). Dette er ret interessant i forhold til om de aktiviteter,

vi undersøger, også indeholder flow.

Side 21 af 68

Ændringen i tidsfornemmelsen

Ifølge Csikszentmihalyi er en hyppig oplevelse i forbindelse med optimaloplevelser, at tiden ikke

synes at gå, som den plejer. Tiden sættes ud af kraft grundet den rytme, som aktiviteten dikterer. I

sådanne tilfælde synes timer at gå i løbet af få minutter. Det vil sige, at under en flow-oplevelse

har tid ikke meget at gøre med den tid, som uret eller kalenderen måler (Csikszentmihalyi,

2008:79).

Dog findes der undtagelser, eksempelvis når man ser på sportsudøvere, hvor tiden har stor

betydning for, at man opnår aktivitetens mål. Til trods for dette beror de fleste flow-aktiviteter

ikke på tid (Csikszentmihalyi, 2008:79f). Mangel på tidsfornemmelse ses umiddelbart ikke som en

nødvendighed for nydelse, men derimod vil friheden fra tiden bidrage til den begejstring, vi

oplever, når vi er opslugt af noget (Csikszentmihalyi, 2008:80).

5.3.1.2 Fantasi Dette afsnit vil søge at forklare, hvorledes menneskets eget sind spiller en rolle i det at kunne lege,

samt det at være fantasifuld og kreativ. Afsnittet vil tage udgangspunkt i to teoretikere, Lev

Semenovich Vygotsky og Paul Harris, som begge beskriver fantasi og forestillingsevnen med

hovedfokus på børn, men begge to inddrager også voksne.

Vygotskys artikel Imagination and Creativity in Childhood (2004) omhandler menneskelig

kreativitet, og hvordan dette hænger sammen med vores evne til at kunne anvende vores fantasi

samt forestillingsevne. Han mener, at kreativitet stammer fra vores hjernes evne til at kunne

kombinere elementer, hvilket han betegner som fantasi eller forestillingsevne (Vygotsky, 2004:9).

Det kan diskuteres, hvorvidt de to begreber kan anvendes på samme måde, da man typisk taler

om uvirkelige eller urealistiske ting, når man hentyder til fantasi, og de mere realistiske ting, når

man hentyder til forestilling. Vygotsky mener dog, at begge begreber kan behandles på samme

måde, da forestilling stadig vil omhandle en endnu ikke oplevet situation, og som derfor ikke er

virkelig (Ibid.).

Vygotsky skriver om to forskellige former for aktivitet: den reproduktive og den kombinerende

eller den kreative. Reproduktiv aktivitet hænger sammen med vores hukommelse og genskaber

Side 22 af 68

tidligere oplevede indtryk og oplevelser. Denne aktivitetsform er baseret på virkelige hændelser

og en repetition af disse, og den skaber derfor intet nyt (Ibid.:7f). Den anden type aktivitet

omhandler vores brug af fantasi eller forestillingsevne, da aktiviteten anvendes, når man mentalt

danner sig et billede af noget, som ikke har fundet sted; eksempelvis ideen om, at Tyskland havde

vundet Anden Verdenskrig eller hvor man skal hen på ferie i sommerferien (Ibid.:9). I denne

aktivitet repeteres tidligere oplevelser ikke, men derimod dannes egne idéer om, hvordan det

potentielt kunne være.

Hvis mennesket kun var i stand til at genkalde tidligere oplevelser og erfaringer, så ville vi, ifølge

Vygotsky, ikke kunne omstille os nye omstændigheder, samt have indflydelse på fremtiden

(Ibid.:8f). Vygotsky mener derfor også, at alle mennesker besidder kreativitet, og at det ikke kun er

forbeholdt de få såsom Darwin, Edison og Einstein, som har opfundet banebrydende og

betydningsfulde teorier og objekter (Ibid.:10). Alt hvad der er menneskeskabt, er skabt gennem et

menneskes kreativitet og dermed hans fantasi (Ibid.): ”Any human act that gives rise to something

new is referred to as a creative act” (Ibid.:1).

Vygotsky mener, at man finder den reneste form for kreativitet hos børn og gennem deres leg

(Ibid.:11). Oftest er børns leg en kopiering af, hvad de har set og hørt voksne gøre, men det er som

regel ikke en direkte reproduktion, børn konstruerer af det oplevede. De anvender det i stedet til

kreativt at konstruere en ny realitet, som imødekommer deres behov og ønsker (Ibid.:11f), hvilket

også beskriver, hvordan mennesker anvender fantasi til blandt andet at opfinde nye objekter og

aktiviteter.

Ifølge Vygotsky er al fantasi baseret på elementer, som er taget ud fra den virkel ige verden

(Ibid.:13), hvilket betyder, at den kombinerende aktivitet er afhængig af, hvor erfaringsrigt et

menneske er, da det er erfaringer og oplevelser, som tilfører materiale til konstrueringen af fantasi

(Ibid.:14f). Det vil sige, at jo mere et menneske oplever og får af erfaring, des flere muligheder vil

fantasien råde over (Ibid.:15). Fantasi indeholder dermed udvalgte og kombinerede elementer,

som kommer fra et menneskes hukommelse. Det at kombinere eller sammenkæde disse

elementer på en hidtil adskilt måde, vil blive betegnet som nytænkning og kan skabe grundlag for

innovation. Vygotsky påpeger, at voksne har grundlaget for en rigere fantasi end børn, da voksne

Side 23 af 68

besidder en større viden, samt er mere erfaringsrige (Ibid.:32). Voksne har dog tendens til at miste

evnen til at sammensætte elementerne fra tidligere oplevelser eller indtryk på en kreativ og

nyskabende måde, da jo ældre vi bliver, des mere underlægger vi os normer, kultur og regler.

Derfor kan børn fremstå mere fantasifulde, da de endnu er uvidende om disse normer og regler og

kan sammensætte elementer på en tilsyneladende mere kreativ og nyskabende måde (Ibid.:34).

Vygotsky forklarer, at metoden til at kunne sammensætte elementer på en nyskabende måde er,

at man skal være i stand til at adskille elementer fra deres oprindelige oplevelse, og dermed ens

naturlige association (Ibid.:25). Eksempelvis forudsætningen for at kunne forestille sig et flyvende

tæppe, er man nødt til at adskille et tæppe fra dets normale træk, som ikke at kunne bevæge sig,

samt trækkene ved det at kunne flyve, som normalt kun ses ved fugle eller maskiner med en

motor.

I sammenhæng med Vygotsky beskriver Harris også i The work of the imagination (2000), at børn

finder inspiration til deres leg i den virkelige verden, og at de anvender de indtryk og erfaringer de

får i deres laden-som-om leg. Det betyder dog ikke, at legen skal forestille realitet men sagtens kan

være fantasi (Harris, 2000:24). Derudover skriver Harris også, at børn kan forestille sig udfald i

deres leg, som de ellers ikke har erfaringer om eller tidligere har oplevet (Ibid.:26). Dette er i tråd

med Vygotskys antagelse om, at børn kan sammensætte deres erfaringer på en nyskabende måde.

Ifølge Harris forestiller børn sig en anden persons synspunkt igennem rollelege, og de lærer

dermed bedre at kunne forstå og læse andre mennesker (Ibid.:48). Han mener, at den samme

form for leg kan findes hos voksne, og at det kan kommer til udtryk, når vi ser film eller læser

bøger. Vi er i vores hverdag bevidste om rum, tid og identitet, men når vi læser en bog eller ser en

film, glemmer vi alt om dette og hengiver os til fortællingens univers (Ibid.). Det linker ret godt

med tankerne bag opslugtheden i flow-oplevelser.

Et andet aspekt, som Harris nævner, findes i kapitlet om forestillingsevne/fantasi og følelser

(Imagination and emotion), hvor han beskriver børns frygt for monstre. Han konkluderer igennem

forskellige eksperimenter, at børn godt kan skelne mellem fantasi og virkelighed, og derfor er

bevidste om, at monstre ikke eksisterer, men at de stadig reagerer som om, at de gjorde (Ibid.:65).

Det forklarer Harris med, at børnene midlertidigt tilsidesætter den virkelige verden ved at lade sig

Side 24 af 68

absorbere af den forestillede verden. Det er dermed den forestillede verdens begivenheder, som

driver børnenes følelsesmæssige system (Ibid.:65).

Det samme kan opleves hos voksne mennesker, som eksempelvis ser en uhyggelig film og er fuldt

ud bevidste om, at det, de ser, er opdigtet. Alligevel reagerer vi både følelsesmæssigt og fysisk på

det (Ibid.:59). Derfor har ”children and adults alike […] the capacity for ’absorption’ in a pretend

world.” (Ibid.:65) Voksne ligner altså børn, når det kommer til deres reaktion på forestillede

begivenheder (Ibid.:73).

5.3.2 Rammer Som vi allerede har beskrevet, har legen nogle faste rammer, som påvirker selve oplevelsen. Disse

rammer består af en afgrænsning i tiden samt en afgrænsning i rum og regler.

Tiden er afgrænset med en start og en slutning, fordi legen altid er en midlertidig aktivitet i den

virkelige verden (jf. 5.1 En definition af leg). Netop midlertidigheden i den virkelige verden gør, at

legen eksisterer i et fast defineret rum eller sted - nærmest som en legeplads. Stedet behøver ikke

være fast, men kan ændre sig fra leg til leg og fra gang til gang. Men legen er afgrænset af et

bestemt rum. Ligeledes har legen oftest et fiktivt rum, som opstår i subjektets forståelse (jf. 5.1 En

definition af leg). Det er vi interesserede i at undersøge, om også er tilfældet i vores empiri.

Legen er desuden indrammet af nogle interne regler, som deltagerne er enige om og ikke kan

bryde uden at ødelægge og dermed stoppe legen (jf. 5.1 En definition af leg). Reglerne varierer fra

leg til leg og afhænger desuden af, hvordan der deltages og hvem, der deltager i legen.

Disse rammer er vi også interesserede i at analysere ud fra, da de ligeledes kan have indvirkning på

oplevelsen af legen.

5.3.3 Deltagelse Der findes mange måder at kigge på deltagelse, men vi interesserer os for, at se på, hvordan

deltagelse i legen påvirker subjekternes leg. Deltagelse i legen skal være af egen fri vilje og dermed

bliver handlingerne i legen også af egen fri vilje. Legen er derfor også en aktivitet, der driver

individet til at være aktør eller medaktør, og derfor kræver det en indsats fra aktørernes side at

skabe legen (Jessen & Hautop, 2008:2). Deltagelse har derfor en stor betydning for legen, og

hvordan der leges.

Side 25 af 68

Vi foretager os som hovedregel en lang række aktive handlinger i forbindelse med leg, som ikke i

sig selv er leg, med det formål at skabe grundlaget for legende oplevelser. En aktiv indsats er altså

forudsætningen for leg, og den er vi tilsyneladende født med evnen og lysten til at udføre.

(Jessen & Hautop, 2008:2)

Involveringsgraden i legen kan være med til at skabe den oplevelse, man som deltager ønsker, da

man i denne kontekst burde føle sig fri, til selv at skabe og ændre stemninger. Hvis dette skal være

muligt, involverer man sig for at deltage i et rum, hvor man kan opnå den oplevelse, man ønsker,

både socialt og individuelt (Ibid.).

“Players do what they do in play in ways that are quite distinct from ordinary life” (Sutton-Smith,

2001:193). Dette skal forstås således, at man skal se individet i den kontekst, det befinder sig i.

Subjekterne påtager sig dermed en rolle, når de indtræder i legens verden, og denne rolle er som

regel ikke nær den normale hverdagsrolle, man har. Nogle mennesker vil muligvis indtage en

anden personlighed i en leg, og dette vil antageligt påvirke legen for subjektet.

I denne del af teorien om deltagelse arbejder vi også med involvering i legen. Det er sådan Sutton-

Smith anskuer deltagelse i legen. Sutton-Smith beskriver, at den tilstand som deltageren er i, der

er involveret i leg, også er at finde, når man er en del af en relig iøs handling, såsom at bede

(Ibid.:67). Dette vil sige en tilstand, hvor man er engageret. Det kan endda hænde, at

involveringen kan gøre, så man hengiver sig fuldt til legen (Ibid.:58).

Deltagelse er en individuel sag og kan ikke vurderes efter, hvor meget eller hvordan man deltager

(Ibid.:47), men i stedet kan der kigges på selvinvolvering (Ibid.:193). Her antages det, at det kun er

den legende, der kan afgøre sin egen deltagelse i legen. Man har dermed selv indflydelse på, om

legen opleves god eller dårlig. Denne selvinvolvering kan kontrolleres i legen, som man har lyst til.

Valget af deltagelse i legen kan beskrives med at zappe med en fjernbetjening. Her bestemmer

man selv, hvad man gerne vil deltage i, hvor lang tid og med hvem “just as if the play belongs to

them” (Ibid.:3). Der kan altså tages fuld kontrol over legen, og derfor afhænger legens kvalitet af

subjektet. Når vi leger, gør vi noget aktivt for at lege og for at involvere os i det. Vi leger på en

bestemt måde, der ganske vist kan ændre sig fra gang til gang, men vi gør noget aktivt - vi deltager

uanset om det så bare er at være tilstede. Samtidig kan andres måde at deltage i legen på,

muligvis have indvirkning på legen. Dette vil vi vende tilbage til i analysen.

Side 26 af 68

Side 27 af 68

Den følgende analyse er delt op i fem overordnede dele. Først analyseres aktiviteterne ud fra, om

de kan karakteriseres som leg, og hvilke typer af leg de kan beskrives som. Dernæst analyseres ud

fra de tre hovedtemaer: subjektets oplevelse, legens rammer og involvering i legen. Tredelingen

gør, at analysen formår at komme hele vejen rundt, da disse tre temaer og deres begreber ses som

værende relevant, i forhold til senere at kunne besvare projektets problemstilling.

I tredelingen vil der først blive analyseret frem til oplevelse gennem de begreber, der ligger inden

for temaet subjektets oplevelse, nemlig flow og fantasi. Efter at have analyseret oplevelsen, vil der

blive set på legens rammer, hvor begreberne tid, rum og regler ligger inden for. Til sidst vil

subjekternes involvering i legen blive analyseret, hvorfor der ses på begrebet deltagelse. Inden for

hvert emne, vil empirien blive analyseret ud fra det teoretiske perspektiv.

I analysens femte og sidste del vil den samlede legeoplevelse blive analyseret.

Det indsamlede empiriske datagrundlag fra de individuelle interviews, skal i dette afsnit give et

indblik i, hvilken betydning aktiviteten har for subjekterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til

deres livsverdener. For at analysere empirien bliver der taget udgangspunkt i den deduktive

metodiske tilgang, via den tilegnede viden fra projektets teoretiske perspektiv. Teorien vil blive

sammenholdt med subjekternes svar for at finde frem til de punkter, hvor empirien enten be- eller

afkræfter det teoretiske perspektiv. Desuden vil subjekternes oplevelse af aktiviteterne blive

analyseret, samt hvad aktiviteterne giver dem. Ydermere holdes aktiviteterne op mod hinanden

for at afdække deres ligheder og forskelle. Dette gøres for at kunne udtrække de elementer, som

er fælles for subjekternes legeoplevelser. Rapporten vil herefter diskutere udbyttet af analysen.

6.1 Aktiviteterne som leg

I nedenstående analysedel vil der blive set på aktiviteterne som leg. Der analyseres ud fra den

teoretiske definition af leg i forhold til subjekternes italesættelse af deres aktivitet som værende

leg.

Side 28 af 68

6.1.1 Analyse af aktiviteten I dette afsnit analyseres hvorfor de tre subjekter laver deres aktiviteter – henholdsvis rollespil og

modeljernbane. De to rollespillere, Mike og Alexander har spillet rollespil i henholdsvis 12 og 11 år

(Bilag 2 & 3). De er begge blevet interesseret i rollespil i deres tidlige teenageår. For Alexander

ligger baggrunden for valget om at spille rollespil i en interesse i at få ”god motion” (Bilag 3), og at

han føler, at han får en form for personlighedsudvikling ved aktiviteten (Bilag 3). Mike fik

interessen for rollespil, da en kammerat introducerede ham for aktiviteten. Han fandt det sjovt at

være med til rollespil, hvilket resulterede i, at han begyndte til aktiviteten (Bilag 2).

For modeljernbaneudøveren Aage var det en oplevelse, der var med til at give ham interessen for

tog og modeljernbane allerede som 5-årig. Aage beskriver sin erindring om damplokomotiver, fra

barndomsbyen, som en fascinerende oplevelse - men som en oplevelse, der samtidig var en

”rædselsoplevelse” (Bilag 4), da damplokomotivet kom kørende forbi ham og hans bror (Bilag 4).

Aage forklarer, hvordan denne oplevelse var med til at danne rammerne for en nu 55 år lang

hobby vedrørende modeljernbaner.

Der kan tales for, at der kan være en uoverensstemmelse ved Caillois’ karakterisering af legen som

værende tidsfordriv, i forhold til Alexander og Mikes fortælling om rollespillet (Caillois, 2001:5),

idet subjekterne ser en konkret mening ved aktivt at beskæftige sig med en aktivitet. Dette

bemærker vi blandt andet ved, at Alexander og Mike ser det som nævneværdigt, at rollespillet

giver dem god motion idet de, ifølge Mike, løber meget rundt i skoven. Mike siger endvidere, at

det giver ham ”en masse ting” (Bilag 2). Med dette refererer han til, at rollespil giver ham mange

venner, som han ser både til aktiviteten og i andre sammenhænge. Ydermere beskriver Mike, at

rollespillet indeholder et fællesskab og sammenhold (Bilag 2). Ligeledes kan der argumenteres for,

at Caillois’ argument med at legen er tidsfordriv, kan være svær at finde i Aages tilfælde. Som Aage

beskriver det, ligger hans interesse for modeljernbane både i de hjemlige omgivelser og som et

aktivt medlem af en modeljernbaneklub. Aage bruger meget af sin fritid i klubben om mandagen

og om torsdagen, hvor der bygges på fælles modelanlæg, og som han selv formulerer det, er det

lige i overkanten med to gange om ugen (Bilag 4). Klubben, som Aage er medlem af, giver Aage

mange gode venner og oplevelser. Oplevelserne sker blandt andet, når de bygger sammen og

snakker om deres fælles interesse, men også når de udstiller på nationale og internationale

udstillinger. Derudover har Aage, i 20 år, rejst sammen med hans ”jernbanevenner” (Bilag 4), som

han kalder dem. De har i flere gange været i USA, Schweiz, Italien og Tyskland, hvor Aage

Side 29 af 68

planlægger turen. For Aage og de andre medlemmer handler turen om at besøge steder, hvor de

kan undersøge og se de tog, som de laver modeller af, disse refererer han til s om forbilleder:

Det primære fokus, det er: jernbaneforbilleder. Det er det historiske, og det er landskaberne,

med henblik på modelskabelse. Så er det udstyret derovre (USA, red.): lokomotiver, vogne,

konstruktion og indretning, teknologi, teknik og så hands-on. Vi skal virkelig mærke på det.

(Bilag 4)

For Aage er der flere ting i hvad aktiviteten giver ham. Derhjemme er det også det kreative aspekt,

der kommer på banen, når han ombygger elektronikken i modeltogene, når han spraymaler

togene, så de visuelt får en form for patina og virker virkelighedstro (Bilag 4). Dertil bygger Aage

selv hele sit modejernbaneanlæg op derhjemme. Dette har han gjort i 23 år, siden han flyttede ind

i sit hus. Dog, har anlægget været taget ned og bygget op på ny, med nye forbilleder, flere gange.

Ser vi ud fra Sutton-Smiths syv typer af retorikker, der kan definere, hvad en aktivitet er, eller hvad

den kan bevirke, kan vi altså se en sammenlignelighed ved subjekternes redegørelse af, hvad deres

aktivitet giver dem. Specielt to retorikker bliver italesat af de interviewede subjekter; Identity –

hvor legen skaber et fællesskab og dermed en identitet, og Self – en form for hobby, hvor man

leger for sin egen skyld (Sutton-Smith, 2001:9ff). Vi ser, ud fra subjekternes italesættelse,

endvidere en overensstemmelse i forhold til Huizingas og Caillois’ definitioner af, at leg skal være

frivillig og sjov. Som beskrevet i vores teoriafsnit forstår vi, ifølge Caillois, at legen kan ses som en

form for adspredelse fra hverdagen, som man aktivt vælger at indgå i. Her ser vi en lighed ved

Aages beskrivelse af, hvad det giver ham, at trække sig ned i “hulen” (Bilag 4), som han kalder det:

(…) det er lidt stressende lige pludselig at være bagud med Power Point show, og så samtidig

egentlig hellere bare ville sidde hernede og fise den af […] Svaret er entydigt - jeg kan i den

grad lukke af, eller fjerne mig fra det (stressen fra hverdagen, red.) (Bilag 4)

Det kan altså argumenteres, at der er flere ting på spil, når Aage er i aktiviteten. Det kan både

være konkrete kreative færdigheder eller være et bevidst valg om at slippe stressen i hverdagen

og føle sig godt tilpas i hobbyrummet.

Side 30 af 68

6.1.2 Analyse af leg I dette afsnit analyseres der på, om de to eksempler kan karakteriseres som leg. Dette gøres ud fra

vores definition af leg, der anvendes til at analysere den måde, hvorpå de tre subjekters anskuer

deres aktivitet.

Projektets definition af leg er som nævnt i teoriafsnittet, bygget på en kombination af Caillois,

Huizinga og Sutton-Smiths afklaringer, hvorfor det er blevet bestemt, at legen er:

Frivillig

Sjov

Useriøs

Eksisterende i en midlertidig, fiktiv verden. Dog foregår den indenfor et midlertidigt

afgrænset rum i den virkelige verden

Afgrænset af tid

Afgrænset af ”intern” orden og “interne” regler

Inddragende og omsluttende

For sin egen skyld

Gældende for dette afsnit er, at der analyseres ud fra definitionen, hvorpå leg beskrives som

værende frivillig, sjov, useriøs, samt aspektet om, at legen er for legens skyld. I de efterfølgende

afsnit i analysen, vil vi komme ind på de andre dele af definitionens betydning for aktiviteten.

Som analyseret i ovenstående afsnit omkring aktiviteten, gør det sig gældende for de tre

subjekter, at aktiviteten skal være sjov, for at de finder en interesse i det. Samtidig har de alle tre

frivilligt valgt at dyrke deres aktivitet, og de gør det med stor glæde (Bilag 2, 3 & 4).

Direkte adspurgt om hvad leg er, svarer Mike, at han ser rollespil som værende en leg (Bilag 2).

Ligesom rollespillet forbinder Mike også leg med noget, hvor man har det sjovt: ”Leg er et eller

andet hvor man gør noget sjovt, og gerne med andre, men man kan også godt lege med sig selv -

hvis man går ud og leger et eller andet. Men leg i sig selv, det er vel at lave et eller andet, hvor man

har det sjovt” (Bilag 2). Mike forstår altså leg som værende en aktivitet, hvor man som deltager har

det sjovt. Denne opfattelse deler Alexander delvist, idet han italesætter, at legen ikke kan være en

generel ting, da han mener, at alt er en leg. Med dette bliver han adspurgt, om han ser livet som

Side 31 af 68

værende en leg, hvortil han svarer: ”Ja. Nogle gange er legen kedelig og nogle gange er legen

rigtig sjov” (Bilag 3). Her adskiller empirien sig dermed fra teorien, der siger, at leg skal være sjov.

Ved de tre interview, blev subjekterne spurgt om, hvorvidt de ville karakterisere netop deres

aktivitet som værende leg. Til dette var svaret entydigt for alle tre, nemlig ja (Bilag 2, 3 & 4). For

Alexander begrundes hans svar med, at han forstår rollespil som værende et spil og en leg. Med

dette forklarer han, at det er en leg med regler, og at det derfor også kan ses som en form for

sport i ”den mere nørdede ende af skalaen” (Bilag 3). Endvidere, da Alexander svarer på om,

hvorvidt han ser elementer af leg i dele af rollespillet end ved andre lege, svarer han; ”Ja, vi tæver

hinanden med skumsværd” (Bilag 3). Her kan altså være tale om en opfattelse af legen som

værende noget, der begrænser sig til en fiktiv verden, Alexander lever sig ind i, for at udøve. Dette

kan sættes i forbindelse med definitionen af, hvad der kan være med til at karakterisere, hvad leg

er. Definitionen af leg beskriver blandt andet, at legen ikke er en del af det virkelige liv, og at det

dermed ikke er seriøst (jf. 5.1 En definition af leg).

For Aage er det ligeså gældende, at han opfatter modeljernbane som værende en leg. Aage bruger

til dagligt ikke betegnelsen, at han leger med modeljernbane, men fortæller, at han beskriver det

som, at han dyrker modeljernbane (Bilag 4). For Aage har det tidligere været flovt for ham, at

modeljernbane anskues som en leg, og om hvordan nogle ser det som værende barnligt. Denne

opfattelse deler Aage bestemt ikke, da han ser aktiviteten som værende leg, men han ser dét at

lege som noget livsberigende og ikke kun noget, der hører sig til i barndommen. Aage udtaler:

(…) Altså jeg bruger som ikke rigtigt ordet leg. Jeg dyrker modeljernbaner. Men hvad det er -

ganske enkelt leg, og jeg er ikke spor flov over det, at det er leg, fordi det er tidsbeskæftigelse.

[…] Og det der med at mænd og drenge, små som store, gamle og unge drenge. Jamen, vi skal

lege hele livet. Der er mange forskellige måder, vi kan gøre det på. (Bilag 4)

For Aage er det en væsentlig pointe, at legen ikke skal “beklikkes” (Bilag 4) med noget, der tilhører

en barnlig verden, men i stedet er noget, man kan fascineres af og stå ved. Aage ser dog, at

modeljernbane kan sammenlignes med noget barnligt, hvis der går ræs i, men at det bestemt ikke

er dét, som gør sig gældende for Aages leg med modeljernbanen:

(…) Den barnlige leg med toget, det kan være det går i ræs. Og se hvor hurtigt, de kan køre.

Side 32 af 68

Hvor hurtigt, de kan køre ind i hinanden. Dét her bliver nydt på en meget anderledes måde,

hvor forbilledet indgår […] At køre med togene, det går stille og roligt for sig. Og jeg går og

glæder mig over at se det køre. (Bilag 4)

Aage forklarer selv, hvordan han genkender, at hans leg har ændret sig fra da han var barn og til

nu. Den måde han legede på som barn, kan Aage nu genkende ved sit barnebarn, når hun leger

med hans modeljernbane. Han fortæller, hvordan barnebarnet ikke har den samme nænsomhed,

som han har, og derfor leger lidt vildere og ræser med togene (Bilag 4). Aage fortæller dog, at han

også har en stor glæde ved, at barnebarnet kan lide hans hobby, og at han ikke havde regnet med,

at han ville kunne acceptere denne form for ”vilde leg” (Bilag 4). Der kan derfor argumenteres for,

at for Aage er der forskel på, hvordan legen er, i forhold til når man er barn, og når man er voksen.

Et andet vigtigt aspekt at inddrage i denne analysedel er måden, hvorpå Aage er i aktiviteten.

Dette kan være et paradoks om, hvorvidt der er tale om at lege. Med dette forstår vi, ud fra

Huizingas karakterisering af legen, at legen ikke skal have materielle interesser, og at der ikke skal

skabes en materiel fortjeneste fra legen (jf. 5.1 En definition af leg). Caillois understøtter dette

med at sige, at hvis man bliver en decideret professionel udøver af legen, kan aktiviteten ikke

længere ses som værende leg. Ved dette ser vi en modsigelse i forhold til, hvor meget Aage lægger

i arbejdet med modeljernbanerne i klubregi. Aage forklarer, hvordan klubben nogle gange får et

vederlag for at stille op på udstillinger, og at der er en del omkostninger ved at dyrke

modeljernbane (Bilag 4). Vi forstår, at Aage og de andre medlemmer, i klubben, bliver mere

professionelle og seriøse om deres aktivitet, når de udøver denne for at udstille modeljernbaner.

Der kan derfor være tale om, at dette kan konflikte med, om man kan definere dette som værende

leg. Vi ser dog, at størstedelen af tiden for Aage går med at være tilstede i noget han oplever som

værende frigørende, livsberigende og sjovt – og noget som han selv opfatter som værende en leg.

Samtidig forklarer Aage også, at den mængde af arbejde og de udgifter, de ligger i at lave

udstillingerne ikke opvejes af det vederlag, som de får. Lysten til legen skal derfor være til stede,

da det ikke er pengene, der er motivationsfaktoren.

Det gælder for alle tre subjekter, at de får en masse oplevelser gennem deres aktiviteter. De

fremhæver eksempelvis sociale oplevelser, motion og tilegnelse af færdigheder (Bilag 2, 3 & 4).

Udgangspunktet for dem alle tre er dog at dyrke aktiviteten for oplevelsen af den. Mike siger, at

det giver ham “en følelse af at man kan prøve nogle ting, man ikke vil kunne gøre i sin hverdag”

Side 33 af 68

(Bilag 2). Alexander siger, at han også kunne spille rollespil alene (Bilag 3). Aage siger, at han opnår

livsglæde ved at dyrke aktiviteten i sin kælder (Bilag 4). De fokuserer derfor alle tre primært på

oplevelsen af legen - og dermed på at lege for legens egen skyld.

Da de to aktiviteter nu er blevet karakteriseret som leg, ønskes der en analyse af, hvilke typer af

leg, de er.

6.1.3 Aktiviteternes legetyper I dette afsnit karakteriseres de to aktiviteter ud fra Caillois’ begreber om legetyperne paidia og

ludus, samt legeformerne agôn, alea, mimicry og ilinx. Analysen skal vise, hvilke af begreberne der

er mest af i de to aktiviteter og hvilke elementer af legen, der giver de enkelte legeformer og

legetyper. Analysen af paidia og ludus skal samtidig være med til at be- eller afkræfte vores

hypotese om, at den frie leg stadig findes hos voksne.

6.1.3.1 Agôn

Ifølge Mike er der en del elementer af konkurrence i rollespil. Mike behøver dog ikke at vinde for

at tage del i konkurrencen. For ham er det primære at have det sjovt: “Det handler ikke om at

vinde for hver en pris, det handler om at alle skal have det sjovt og så er det okay at tabe” (Bilag 2).

Alexander bekræfter Mikes beskrivelse af rollespillet i Geel skov, og han fortæller samtidig, at “det

afhænger rigtig meget af, hvor man spiller henne. Herude er det mere omkring fællesskabet, og at

skabe den fede oplevelse for alle. Men hvis du tager ud til Hareskoven for et eksempel, så er det

meget konkurrencepræget” (Bilag 3).

Begge rollespillere beskriver selve kamphandlingerne som dér, hvor konkurrenceelementet opstår.

I holdkampene eller i kampene én mod én handler det om at konkurrere, og nogle “dør” mens

andre lever videre i rollespilsverdenen (Bilag 2). Ved den rollespilsaktivitet, hvor vi har indsamlet

empiri, har agôn altså stor betydning. Det er agôn, der er udgangspunktet for aktiviteten, og agôn

der er med til at give aktiviteten sin karakter. Det primære er dog ikke at konkurrere for at vinde.

Det primære er, at konkurrencen er med til at give noget til oplevelsen af aktiviteten. Vi kan derfor

karakterisere agôn i rollespillet primært som en paidia-legetype. Ydermere er nogle af

konkurrencerne i rollespillet aftalte på forhånd for at give spillet en retning, hvilket gør

konkurrenceelementet mindre betydningsfuldt. Der kan derfor igen argumenteres for, at agôn i

rollespillet er mere en form for paidia end ludus.

Side 34 af 68

For Aage er konkurrenceelementet fortrinsvis til stede, når han er i klubben. Hjemme er han ikke i

konkurrence med andre end sig selv (Bilag 4). Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om det

overhovedet er en konkurrence. Det handler om at bygge modeljernbanen pænt op og have de

bedste og flotteste modeller. Man kan dog sige, at der implicit er en intern konkurrence for Aage

og hans fæller i, hvad de ejer, og hvordan de bygger modeljernbanen og landskaberne op. Det skal

bedst muligt leve op til forbilledet (Bilag 4):

Den ene her (modeltog, red.), den har været udsat for weathering (patinering, red.), hvor den

får et forbillede - patina. Den hér, den nye er det plastik det hele (peger på den ene togvogn).

Den her (peger på den anden togvogn) det er ægte kul, der er lagt ned i. Den her er jo meget

flottere. Så det er sådan nogle ting der er specielt konkurrence i, det er weathering.

Landskaber det konkurrerer vi ikke i, der mobber vi mere hinanden, hvis det ikke bliver lavet

godt nok. (Bilag 4)

Konkurrenceelementet ligger således i at få modeljernbanen til at ligne sine forbilleder bedst

muligt. Der ligger også en grad af konkurrence i landskaberne, ved at den interne mobning gør, at

deltagerne yder deres bedste, for at blive anerkendt.

Det gælder i høj grad, at modellerne skal leve op til Aages egne forventninger, men der hvor agôn

er tydeligst, er dog når Aage samles med sine fæller i klubben: “Konkurrencen er selvfølgelig - hvad

siger de andre? Har vi gjort det godt nok?” (Bilag 4).

Samtidig er konkurrenceelementet også til stede, når klubben tager på udstilling med deres fælles

modeljernbaner. Ved udstillingerne skal deres model gerne imponere andre besøgende, og

klubben går endda så langt, at de gør lidt ekstra for, at få opmærksomheden rettet mod deres

model: I forbindelse med en udstilling har klubben bedt en amerikaner om at præsentere deres

model, for at gøre det så autentisk som muligt, fordi de “gerne vil have en der lige kan holde en

åbningstale med en klingende amerikansk accent” (Bilag 4).

Agôn er derfor også åbenlyst i modeljernbaneaktiviteten. Modsat rollespillet er konkurrencen dog

mere vigtig at vinde for Aage - det handler om at lave den mest realistiske model i forhold til

forbilledet. Som citatet tidligere viste, så er autenticitet lig med kvalitet: “(...)det er ægte kul, der

er lagt ned i. Den [...] er jo meget flottere” (Bilag 4). For Aage er agôn således til stede i den del af

aktiviteten, hvor han forbereder modeljernbanen til at kunne køres med. Det er ikke så meget, når

Side 35 af 68

han kører med dem. Der er dog forskel i agôn, får når klubben er på udstilling handler det om

helheden - det skal fremstå bedst muligt, så også selve kørslen på modeljernbanen lever op til

forbilledet.

Derfor kan agôn i Aages aktivitet karakteriseres som legetypen ludus uden at have nogen aspekter

af paidia, hvorimod vi hos rollespillerne primært ser paidia. For Aage befinder agôn sig

udelukkende i ludus, da han er er optaget af at lægge en stor indsats i aktiviteten.

Konkurrenceelementet handler for Aage om at skabe det bedst mulige, og det er her, han bruger

sine opbyggede færdigheder. Samtidig benytter han sig af opfindsomhed for at skabe den mest

autentiske model i forhold til forbillederne.

6.1.3.2 Alea I modeljernbaneaktiviteten er chanceelementet ikke til stede. Alt ved Aages aktivitet er baseret på

de færdigheder, som subjektet har i legen. De, der gør det bedst, vinder. Der er ingen

tilfældigheder, fordi Aage selv kan være med til at kontrollere processen med modeljernbanen.

Aage har dog nogle fæller i legen, som er med til at kontrollere legen. Men også selvom dette

aspekt medtages, er der intet der tyder på, at legen har karakter af alea. Legen er en demokratisk

styret proces, som foregår indenfor nogle faste rammer. Derfor kan de enkelte deltagere i legen

oparbejde færdigheder, der gør, at de kan mestre legen.

Dermed adskiller modeljernbaneaktiviteten sig fra rollespilsaktiviteten. For i nogle af de spil, som

rollespillerne laver, er de ikke sikre på udfaldet. Det er ikke til at sige, hvem der vinder eller taber.

Mike kalder disse spil for “tilfældighedsspil” (Bilag 2). Derudover understreger både Mike og

Alexander, at de på ingen måde har indflydelse på, hvad de andre spillere gør: “Det de andre

måske laver, det har jeg ikke nogen indflydelse over” (Bilag 3). Det er derfor ikke alle dele af legen,

som de to spillere kan kontrollere, da legen er præget af chance. Ganske vist præges aktiviteten af

nogle fælles rammer og regler, men inden for disse er der et element af tilfældighed, som de har

prøvet at åbne op for gennem rammerne: “(...) det er op til spontanitet. (…) man kan sagtens lave

magiske ting, uden at kunne magi. Vi har prøvet at åbne det op mest muligt” (Bilag 2).

Tilfældigheden gør det lettere at skabe illusionen af at være i en anden verden, fortæller

Alexander (Bilag 3). Dermed øges oplevelsen af legen for ham. Hvis der kan være både rammer og

Side 36 af 68

tilfældighed til stede samtidig, kan man argumentere for, at legen giver noget mere til

rollespillerne, netop fordi der er en udpræget grad af alea.

Denne form for alea vil vi karakterisere som paidia, da der ikke er så meget på spil i aktiviteten.

Begge rollespillere understreger, at det ikke har betydning for legen, hvordan udfaldet er. Det er

selve dét at være med i legen, der er vigtigt, og ikke om man vinder eller taber (Bilag 3 & 4). Derfor

minder det i højere grad om den ukontrollerede fantasifulde og ubekymrede frie leg, som paidia

indebærer.

6.1.3.3 Mimicry

Rollespil er i høj grad præget af mimicry. For rollespillere handler det om at påtage sig en anden

rolle end ens egen, hvis man skal være en del af legen: “Når jeg er i aktiviteten, så påtager jeg mig

en fiktiv persons rolle - med hans moral, og hans baggrund og hans [...] alt hvad der nu følger med

i bagagen” (Bilag 3). Som en del af legen, klæder rollespillerne sig ud og agerer noget andet, end

de er i hverdagen: “i det her tilfælde, jamen så er jeg jo lederen for min gruppe, ikke. Men i

dagligdagen er jeg jo bare almindelig [...]” (Bilag 3). Rollerne har stor betydning for, at legen kan

udleves, fordi det er med til at skabe en illusion af en anden verden, der er udgangspunktet for

legen. Det er også rollerne, der gør, at man kan leve sig helt ind i legen. Som Mike fortæller os:

“når man skal slippe sig selv, så skal man blive noget andet” (Bilag 2). For rollespillerne handler det

om at glemme deres egen personlighed, og at de andre deltagere i legen også opfatter dem som

noget andet, end hvad de normalt er. Den form for mimicry, som rollespil karakteriserer, er

placeret mellem paidia og ludus. Dette skyldes, at legen er en mellemting mellem den

umiddelbare illusionsleg og den opsatte forestilling. Rollespillet er primært en illusion - en verden,

der er udgangspunktet for legen. Derfor minder det om paidia, da det handler om at improvisere

inden for den verden. Samtidig er der en historie bag den verden, som rollespillet drejer s ig om.

Dette minder mere om ludus, hvor det handler om dygtighed - i dette tilfælde at kunne spille sin

rolle korrekt. Legen befinder sig derfor mellem paidia og ludus, men virker til at pege mest mod

det ubekymrede paidia, da rollespillet i empirien ikke er for andre end de legendes skyld - der er

ikke et publikum på.

Aage er også bevidst om, at han har flere roller. Blandt andet siger han, at han indtager en anden

rolle, når han bruger sin modeljernbane (Bilag 4). Han sætter rollen som hardcore medarbejder i

Side 37 af 68

SKAT op mod rollen i hulen - når han dyrker sin aktivitet. Det kan undre, at han sætter rollerne

arbejde og fornøjelse sammen, og ikke rollen i hjemmet overfor fornøjelse. Som vi ser det, skyldes

det, at rollen i hulen, er så markant anderledes end den rolle, han indtager på arbejdet. Når Aage

leger, synes han, at han er i sit rette element, hvor han slapper af og nyder livet (Bilag 4). Selvom

han siger, at han indtager en rolle, tyder det mest på, at det bare er en mere afslappet Aage end

Aage på arbejdet: “Her (i hulen, red.) kan jeg bare slappe af og være mig selv” (Bilag 4). Det er

således ikke mimicry, der er til stede, da Aage ikke foregiver at være en anden. Han vil gerne

opfattes som en anden end den, han er på jobbet, men han forklæder sig ikke som en anden. Han

er stadig sig selv, når han leger - det er ikke en midlertidig ophævelse af hverdagens realiteter,

som han søger. Han tager ikke en dragt på og agerer en anden, når han leger, og tager så dragten

af og bliver sig selv igen, når han ikke længere leger. Det står i modsætning rollespillerne, der

netop tager en dragt på for at komme ind i en bestemt legetilstand. Dermed adskiller de to

aktiviteter sig fra hinanden på endnu et punkt.

6.1.3.4 Ilinx Ilinx er den legeform, der fremkommer mindst i de to aktiviteter. Ingen af subjekterne beskriver

den form for svimmelhed, der stræbes efter i ilinx. For dem handler det ikke om at overgive sig til

en fornemmelse af legen, der ødelægger virkeligheden. De ved alle godt, at det er et andet

univers, de bevæger sig ind i, men de har ikke brug for samtidig at distancere sig fra og skabe panik

i den virkelige verden. Aage forsøger endda at afspejle den virkelige verden (forbillederne) i sin

leg, og han søger derfor ikke en følelse af ilinx i sin aktivitet.

På den anden side kan det forstås, at rollespilsaktiviteten kan være voldsom og derfor give en

form for ilinx. Mike og Alexander udtaler ikke, at de har valgt at dyrke aktiviteten på baggrund af

denne voldsomhed, men hvis de ikke brød sig om dette aspekt af legen, kan det udledes, at de

ikke ville dyrke den. Mike beskriver også, hvordan han oplever at blive bange i legen, og dette kan

argumentere for, at rollespil kan indeholde ilinx. Det er dog tvivlsomt om Mike og Alexander

stræber efter at opleve denne følelse.

Mike beskriver også, hvordan han søger en destruktiv adfærd i rollespillet: “Det er meget sjovt at

[...] komme af med alle sine aggressioner, som man kan gå med i hverdagen og bygge op. Så

komme ud i skoven og stikke nogle folk ned, der rejser sig op igen og har det godt, i stedet for at

Side 38 af 68

man gør det i virkeligheden” (Bilag 2). Teorien om ilinx beskriver, at kaos og destruktion, der bliver

undertrykt i hverdagen, kan udleves i gennem ilinx-aktiviteter (jf. 5.2.4 Ilinx). Igen er det selve

kamphandlingerne, der er baggrunden for beskrivelsen af legen som ilinx. Den form for ilinx, Mike

beskriver, er i høj grad paidia, da det ikke handler om at have nogle specielle færdigheder. Det

handler om, at han kan bruge sin fantasi til at udleve noget, som han ikke kan gøre i hverdagen.

6.1.3.5 Opsummering af aktiviteternes legetyper Ved at kigge på de to aktiviteter separat er der tydelige skel mellem dem. Eksempelvis har rollespil

elementer fra alle fire former af leg. Samtidig kan rollespil både karakteriseres s om paidia og

ludus, dog med en klar hovedvægt på paidia. I Aages leg med modeljernbanen ses kun legeformen

agôn - og det er udelukkende af ludus-typen.

På baggrund af analysen af Aages leg, kan det virke som om, at hans leg distancerer sig fra den

mere barnlige paidia-tumult, fordi der er regler for, hvad legen skal indeholde. Samtidig virker det

som om, at legen kun indeholder agôn-legeformen og intet andet. Men hvad analysen af de fire

legeformer virker til at mangle, er en forståelse af legens væren for Aage. Det er oplagt, at det ikke

kun handler om at konkurrere, men for Aage handler det også om at være til stede i legen - til

stede i skabelsen af modeljernbanen. Det handler ikke nødvendigvis kun om at gøre det bedre for

gang til gang eller om at gøre det bedre end alle andre. For Aage handler det i lige så høj grad om

at få en bestemt oplevelse i legen. Han opnår livsglæde ved at lege (Bilag 4). Dette kommer vi

tilbage til i analysen af den samlede legeoplevelse.

Alexander og Mikes leg er især præget af mimicry, men også både alea og agôn eksisterer i bred

udstrækning i legen. Alle tre legeformer er med til at gøre oplevelsen i legen bedre. Det er

udgangspunktet for legen, at der er roller, at man konkurrerer i kamphandlingerne, og at det ikke

altid er sikkert, hvordan legen ender. Det er med til at fastholde den illusion, som er en del af

legens væren. Rollespil virker, modsat legen med modeljernbanen, til hovedsageligt at være den

frie leg, altså paidia.

Selvom det er samme leg, er det dog ikke sikkert, at det er de samme legetyper og -former, som

legen indeholder for de forskellige subjekter. For Alexander er ludus også til stede, for han vil

gerne udvikle færdigheder, som han bruger i hverdagen, gennem legen. Han mener, at “rollespil er

med til at få en til at indse, hvad det egentlig er, man gerne vil” (Bilag 3). Alexander mangler den

Side 39 af 68

samme mulighed i hverdagen, modsat Mike, som trives ved at holde hverdagen og legen adskilt:

”jeg [kan] gå ud og spille en rigtig dum nar, der stikker folk i ryggen og sådan, og det har jeg jo ikke

lyst til at være i min hverdag” (Bilag 2). For Mike er det dermed udelukkende at opleve legen, at

være fri i legen og få adspredelse fra hverdagen.

6.1.4 Opsummering af aktiviteterne som leg Denne analysedel undersøger subjekternes bevæggrunde for at udøve deres aktiviteter, samt om

aktiviteterne kan betegnes som værende leg. I analysen ses både ligheder og forskelle i

subjekternes begrundelser for, hvorfor de udøver deres aktiviteter. Fælles for subjekterne er, at de

alle definerer deres aktiviteter som værende leg. Dog er det for Aage vigtigt at understrege, at det

ikke er en barnlig leg, hvilket er et interessant udsagn at undersøge yderligere i projektet.

Endvidere bliver det i denne analyse undersøgt, hvorvidt de to aktiviteter kan karakteriseres som

henholdsvis paidia eller ludus. Aktiviteterne indeholder på forskellig vis nogle af de fire

legeformer, hvilket gør, at de adskiller sig i, hvilken type af leg de er. Aages leg har karakter af

ludus, hvorimod rollespillet har karakter af paidia, men der kan stadig ses elementer af begge

legetyper i begge aktiviteter.

Side 40 af 68

6.2 Subjektets oplevelse

I følgende analysedel vil der blive analyseret på subjekternes oplevelse i aktiviteterne. Ud fra

subjekternes beskrivelse vil der blive analyseret frem til, hvorvidt begreberne flow og fantasi kan

findes i deres oplevelser af henholdsvis rollespil og modeljernbane.

6.2.1 Flow I dette afsnit vil der ud fra subjekternes beskrivelse af deres aktivitet analyseres på, hvorvidt de

kommer i et flow under aktiviteten.

Ved udførelsen af en aktivitet kan man ifølge teorien som subjekt komme i et flow, men kun hvis

man opsluges af aktiviteten (jf. 5.3.1.1 Flow). Alexander beskriver, hvordan han hver eneste gang

bliver opslugt af aktiviteten, når han deltager i rollespillet. Aage svarer ligeledes, at han bliver

opslugt af sin aktivitet, modeljernbanen. Modsat svarer Mike, at han ikke altid bliver opslugt af

rollespillet, men at de gange han virkelig bliver opslugt, glemmer han, at det “(…) faktisk bare er

rollespil” (Bilag 2).

Alexander og Mike påpeger begge to gennem interviewet, at det at blive opslugt af en aktivitet

ikke er noget der sker automatisk, men man bliver ”nødt til virkelig at lægge kræfter i” (Bilag 2) og

”(…) slippe sig selv” (Bilag 3). Det at give slip på sig selv, i forhold til aktiviteten, stemmer overens

med den beskrivelse Csikszentmihalyi giver, idet man skal hengive sig til aktiviteten og dermed

lader sig opsluge (jf. 5.3.1.1 Flow). Ved at man opsluges af aktiviteten kommer man i et flow, og

man har dermed mulighed for at opnå optimaloplevelsen. Ud fra subjekternes beskrivelse af

aktiviteten og indlevelsen heraf, stemmer det overens med måden, hvorpå man kommer i et flow,

hvorfor Mike og Alexander kommer i et flow under udførelsen af rollespillet. For Mike kræver det

dog nogle bestemte forhold, for at han får en flow-oplevelse. Det læner sig op ad

Csikszentmihalyis forklaring af, at flow afhænger af ens færdigheder og de udfordringer, der er i

aktiviteten (jf. 5.3.1.1 Flow).

Ligesom Alexander bliver Aage opslugt af aktiviteten hver gang. Følelsen af at blive opslugt

beskriver Aage således: ”(...) det er en tilfredshed, det er en glæde. Berigende. Og så i den sidste

ende, det der med at få slappet af, fordi her – der behøver jeg ikke at forholde mig til en masse

andre” (Bilag 4).

Side 41 af 68

Aage påpeger, at han ofte har nyhederne eller en togfilm kørende i baggrunden. Her afbrydes

Aage muligvis i sit flow, da der er andre faktorer, han skal forholde sig til, som er uden for den

kontrollerede aktivitet. Ifølge Aage er baggrundsstøjen med til at give ham den støj, han behøver,

og ikke noget han bare sidder og kigger på. Derfor kan dette ses, som værende en del af

aktiviteten og grunden til, han kan komme i et flow, men samtidig en faktor, der kan gøre, at han

hurtigt kommer ud af flowet, da det kan fjerne hans opmærksomhed fra selve legen med

modeljernbanen.

At Aage opsluges af sin aktivitet, har følelsen af tilfredshed og ikke skal forholde sig til andet

udefrakommende, stemmer overens med det at komme i et flow, da flowet er en tilfredsstillende

tilstand for subjektet (jf. 5.3.1.1 Flow).

Idet Aage befinder sig i en selvkontrollerende og afgrænset aktivitet, nemlig hans hobby

modeljernbanen, har han let ved at opnå et flow. Det samme gør sig gældende for Alexander og til

dels Mike, som gennem deres aktivitet, rollespil, også engagerer sig i en afgrænset og kontrolleret

aktivitet. Ud fra Mikes udsagn kan man dog sige, at flowet måske i højere grad opstår, når der

under aktiviteten sker noget spontant, hvor han ikke skal tænke på udfaldet, samt hvad han får ud

af det (jf. 5.3.1.1 Flow).

Alle tre subjekter oplever at blive opslugt af deres aktivitet og hengiver sig til legen, hvilket kan

betyde, at de kommer i et flow og dermed får en tilfredsstillende tilstand, selvom den kan være

krævende. For subjekterne betyder det at blive opslugt af deres aktivitet og komme i et flow, at de

glemmer, at det faktisk bare er aktiviteten de er i, hvorfor de får følelsen af at være i en helt anden

verden, som Aage beskriver det (Bilag 2, 3 & 4).

6.2.2 Fantasi Dette afsnit vil søge at afdække subjekternes brug af fantasi ud fra den indsamlede empiri, samt

hvad begrebet har af betydning for deres aktiviteter.

Begge subjekter, som deltog i rollespillet, udtrykte et klart ja til, at de anvender fantasi i deres

aktivitet. De uddyber begge, at de anvender fantasi i forhold til den rolle de indtager i aktiviteten

(Bilag 2 & 3). De forklarer begge, at de får inspiration til deres rolle ud fra forskellige oplevelser,

som de får i deres hverdag. Alexander udtaler, at ”altså, jeg tager lidt fra det hele” (Bilag 3), hvilket

kan sammenlignes med Vygotskys teori om, at al fantasi stammer fra oplevelser og erfaringer, som

er sammensat på en førhen adskilt måde (jf. 5.3.1.2 Fantasi). Dette understreger Alexander med

Side 42 af 68

sin udtalelse om, at han anvender elementer fra forskellige oplevelser i sit liv, til at kunne forestille

sig sin fiktive rolle og leve sig ind i den.

Det tredje subjekt, Aage, udtaler ikke lige så klart, at han anvender fantasi i sin aktivitet, da han

mener, at aktiviteten går ud på at skabe realistiske modeller fra virkeligheden (Bilag 4). Det kan

derfor umiddelbart se ud til, at Aage laver hvad Vygotsky kalder en reproduktiv aktivitet; han

genskaber tidligere oplevede indtryk og oplevelser. Men ud fra hans udtalelse: ”De to af dem har

jeg ændret nummer på, og så går jeg ind med decals (klistermærker, red.) og ændrer, således at de

får et andet forbillede” (Bilag 4), kan man dog udlede, at han snarere anvender den kombinerende

kreative aktivitet, da han sammensætter sine tidligere oplevelser, så de passer til hans behov i

legen. Et andet eksempel på dette er, at Aage konstruerer sine modeller ud fra en tid, hvor man

kørte med kultog i ørkenen i USA, hvilket han ikke selv har set eller oplevet i virkeligheden.

Dermed må han danne sine egne tanker og idéer om, hvordan det så ud dengang, og hvordan hans

modeller skal konstrueres. Aages aktivitet kan også karakteriseres som fantasifuld, da det at lave

miniature udgaver af virkelige objekter, er en ny måde at sammensætte sine oplevelser på. Aage

skal desuden kunne distancere sig fra sin tidligere oplevelse af virkelige togs størrelser, for at

kunne forestille sig en mindre udgave af dem. Aage er på en måde bevidst om dette, da han

fortæller, at ”(…) der er vel også en fantasi, der går med ind, for at kunne afspejle” (Bilag 4) og ”(...)

på en eller anden måde er det (fantasi, red.) da fuldstændig linket ind i det her ellers kan jeg jo

faktisk ikke skabe det her for mig selv” (Bilag 4), hvilket også relaterer sig til Vygotskys idé om, at

man i fantasi ser bort fra elementers naturlige association (jf. 5.3.1.2 Fantasi). Aage forklarer også,

at den måde som han arbejder videre med modeltogene og giver dem “weathering” (Bilag 4) eller

bygger miniaturelandskaber op, kan skyldes, at han bruger sin fantasi. Den måde, som Aage

omtaler fantasi linker meget tæt op mod en forståelse af kreativitet. Det er også den

sammenligning, som Vygotsky gør mellem fantasi og kreativitet (jf. 5.3.1.2 Fantasi). Den måde,

som Aage bruger fantasien i leg, er altså til at udvikle nye objekter. Aage lærer dermed at bruge sin

kreativitet igennem den oplevelse, han får ved legen.

Mike udtaler, at han kan opleve, at han bliver oprigtigt bange, når han lever sig ind i rollespillet, og

han bliver nødt til at minde sig selv om, at det, som sker, ikke er virkeligt (Bilag 2). Med Harris’

teori ses det som et udtryk for, at Mike er i stand til at tilsidesætte den virkelige verden og leve sig

Side 43 af 68

ind i den fiktive verden, han forestiller sig. Alexander har ikke den samme oplevelse, og han

udtaler, at ”det er ikke noget, der bare sker per automatik for mig […] Det er noget, jeg er nødt til

virkelig at lægge kræfter i” (Bilag 3). Hans udtalelse illustrerer, hvordan han ikke selv mener, at

han ved sin indlevelse i aktiviteten lader sig rive med, og for en stund oplever spillet som virkeligt.

Aage udtaler i tråd med Alexander, at han ikke får denne kropslige oplevelse i hans aktivitet:

”Absolut ikke” (Bilag 4). I Aages tilfælde handler aktiviteten ikke om indlevelse på samme måde

som rollespillet, hvor man indtager en fiktiv rolle, og interagerer med andre deltagere, som man

ikke har kontrol over. Aage har derimod fuld kontrol over aktiviteten, når den foregår hjemme i

hans kælder, hvilket fjerner spændingselementet, som findes i rollespillet. Både Alexander og Aage

udtaler ellers begge, at tiden forsvinder, og at de føler sig opslugte af deres aktiviteter, men de får

stadig ikke denne følelsesmæssige eller kropslige reaktion. Dette kan betyde, at Aage og Alexander

alligevel ikke helt kan tilsidesætte den virkelige verden, da de har svært ved at adskille elementer

fra den oprindelige tilknytning, for at kunne indleve sig i deres aktiviteter.

6.2.3 Opsummering af subjektets oplevelse Denne analysedel har undersøgt subjekternes oplevelse af deres aktiviteter. Analysen har taget

udgangspunkt i to udvalgte legeelementer, som beskriver, hvordan en legeaktivitet kan opleves,

samt hvilken indvirkning de har på legen. Analysen taler for, at subjekterne oplever at komme i

flow i deres aktiviteter. Det kan dog være vanskeligt at sige om subjekterne får denne såkaldte

optimaloplevelse ved at komme i dette flow. Ydermere belyses det, at fantasi bliver anvendt, på

forskellig vis, af alle subjekterne, men at elementet muligvis ikke har den samme indvirkning på

hvert subjekts legeoplevelse. Disse aspekter er interessante og vil blive diskuteret yderligere

senere i rapporten.

6.3 Legens rammer

Denne del af analysen undersøger aktiviteternes rammer ud fra henholdsvis tid, rum og regler.

Analysen omhandler, hvilken betydning disse elementer har for subjekterne, da de er med til at

definere, om noget er leg. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan de findes i empirien,

samt hvilken indvirkning de har på subjekternes aktiviteter.

Side 44 af 68

6.3.1 Tid I det følgende afsnit analyseres der frem til, hvorledes tiden spiller en rolle for subjekterne og i

forhold til aktiviteternes ramme.

Tiden er en faktor, som spiller ind i legen, da leg er en midlertidig aktivitet, der er afgrænset af et

bestemt tidsrum. Rollespillet startede klokken ti om formiddagen og sluttede da solen gik ned,

hvilket der på forhånd var meldt ud. Derfor er tiden defineret på forhånd ved aktiviteter, som kan

defineres som leg (jf. 5.1 En definition af leg).

Modsat er der ikke altid et på forhånd defineret sluttidspunkt for Aage, når han befinder sig i sin

kælder med modeljernbanen. Ofte er det eneste, der kan afslutte aktiviteten, trætheden eller

bevidstheden om, at han skal op og på arbejde dagen efter (Bilag 4). Tiden har derfor en anden

betydning for Aage, end det har for rollespillerne. Dette kan skyldes, at Aage kommer i flow, som

nævnt tidligere. Tiden bliver sat ud af funktion, når Aage kommer i flow, og han mister dermed

fornemmelsen af varighed og tidsforbrug.

Den anden ting som gør sig gældende for subjekterne, er således deres opfattelse af tiden i

aktiviteten. Det handler ikke om, hvornår aktiviteten starter og slutter, men derimod den

opfattelse subjekterne har af tiden, når de er i aktiviteten.

Alexander giver i interviewet en klar fornemmelse af, hvordan han opfatter tiden, samt hvordan

hans tidsfornemmelse er under aktiviteten rollespil. Først og fremmest fortæller han, at hans

tidsfornemmelse ”(…) forsvinder helt og aldeles” (Bilag 3) under aktiviteten. Mike beskriver det

dog ikke lige så præcist, men han laver en sammenligning til, at han har den samme opfattelse af

tiden gennem rollespillet, som når han spiller fodbold. I denne kontekst beskriver Mike fodbold

som en spontan aktivitet uden en tidsramme. Det kan tolkes som, at han ikke har en

tidsfornemmelse under den gældende aktivitet, da fodbold også kan defineres som leg (jf. 5.1 En

definition af leg).

For hverken Alexander eller Mike spiller tiden en rolle, når de er i deres aktivitet. At tiden ikke

spiller en rolle under aktiviteten, forklarer de med, at de bare ikke tænker over det (Bilag 2 & 3). I

Csikszentmihalyis beskrivelse af flow, kommer han også ind på tid, da tiden er en faktor for at

kunne opnå optimaloplevelsen. I forbindelse med at opnå optimaloplevelsen, synes tiden ikke at

gå som den plejer (jf. 5.3.1.1 Flow).

Side 45 af 68

Aage beskriver sin opfattelse af tid således: ”Jeg kan sagtens sidde og nørkle hernede, og det tror

jeg [er] en time, men så har jeg faktisk været hernede i tre eller fire timer. Jeg har ikke lagt mærke

til, at tiden er gået” (Bilag 4).

Ved et flow sættes tiden ud af kraft grundet den rytme, som aktiviteten dikterer, hvorfor tiden kan

synes at gå som minutter i stedet for timer (jf. 5.3.1.1 Flow). Aages beskrivelse stemmer således

overens med, at han ved at være i et flow under sin aktivitet, sætter tiden ud af kraft grundet

rytmen, der er ved aktiviteten.

Aage siger desuden, at han bliver opslugt af modeljernbanen, hvorfor han også mister

fornemmelsen af tiden (Bilag 4). Ud fra de tre subjekters svar i forhold til de to aktiviteter, giver

det en klar idé om, at alle tre mister tidsfornemmelsen under deres respektive aktivitet. Ifølge

Csikszentmihalyi ses dét at miste tidsfornemmelsen ikke som en nødvendighed for nydelse, men

derimod vil friheden fra tiden bidrage til den begejstring, mennesket oplever, når det opsluges af

noget (jf. 5.3.1.1 Flow).

Derfor kan man sige, at subjekternes opfattelse af tiden i deres aktivitet, ikke har med den tid at

gøre, som uret eller kalenderen dikterer (jf. 5.3.1.1 Flow). Opfattelsen af tiden hos subjekterne har

derimod ikke den store betydning ved udførelsen af aktiviteten.

6.3.2 Rum Gennem de tre interviews af subjekterne, har det været relevant at spørge ind til deres opfattel se

af omgivelserne. Derfor vil der i de efterfølgende afsnit blive set på hvilken betydning

omgivelserne og rummet har for subjekterne og deres aktivitet.

Det interessante ligger i, hvilken betydning omgivelserne har for de interviewede subjekter, og om

der opstår et fiktivt rum i deres aktivitet. Ud fra bearbejdningen af empirien giver det et klart

billede af, at det omgivelserne gør for aktiviteten er ”(…) ekstrem vigtigt” (Bilag 3), som Alexander

beskriver det. Alle tre subjekter tilegner omgivelserne en stor betydning, idet det er det rum, som

omgiver hele aktiviteten. For Alexander og Mike har det stor betydning, at aktiviteten finder sted i

en skov, hvor de har mulighed for at lukke de fleste støjelementer ude (Bilag 2 & 3).

Hos Aage har rummet ligeledes en betydning, da rammerne for modeljernbanen skal være der,

men samtidig skal det også på et mere fysisk plan være behageligt for ham at være i rummet (Bilag

4).

Side 46 af 68

Hos alle tre subjekter opstår der også et fiktivt rum. Alexander er ikke i tvivl om, at der i rollespil er

et fiktivt rum til stede, idet han forestiller sig at være på en anden planet (Bilag 3). Mike er

derimod overbevist om, at han ikke befinder sig i et fiktivt rum. Vi mener dog, at den måde,

hvorpå Mike beskriver omgivelsernes betydning, er med til at give ham fornemmelsen af at være i

spillets univers: “(…) hvis man har nogle rigtig pæne middelaldertelte stående, så er det lidt

nemmere at bilde sig selv ind, at det er hér, vi er” (Bilag 2). Skoven, som aktiviteten befinder sig i,

skaber dermed et helt andet rum for dem.

Rummet, som modeljernbanen befinder sig i hos Aage, skaber de ydre rammer for hans aktivitet,

men er med til at skabe plads til indholdet af modellerne, som han skaber ud fra et forbillede.

Aage har sine forbilleder, som stammer fra den virkelige verden, og ud fra den skabes

forbillederne i modelverdenen (Bilag 4). Aage mener derfor ikke, at det rum han er i skaber et

fiktivt rum, eller at man kan kalde det fiktivt, selvom han navigerer i et anderledes univers (Bilag

4). For Aage handler aktiviteten om at genskabe virkeligheden, men ifølge teorien er det noget,

der opstår i et fiktivt rum, da det netop ikke er virkeligheden.

Alle tre subjekter og deres aktiviteter befinder sig inden for et afgrænset rum i den virkelige

verden, men især rollespillet eksisterer samtidig i en midlertidig fiktiv verden.

6.3.3 Regler Regler er en del af den rammesætning, som legen har. Både Huizinga og Caillois snakker om, at

legen indbefatter nogle interne regler, som ikke er styret af samfundsregler. Disse regler kan sætte

rammerne for ‘den korrekte’ måde at lege på (jf. 5.1 En definition af leg).

I empirien bliver det markeret, at begge aktiviteter består af nogle regler, som legens parter i

fællesskab har vedtaget. I rollespillet er reglerne udtalt ved at være fastlagt på forhånd. Mike siger

for eksempel, at der er “nogle ting man beslutter i fællesskab, omkring hvad der skal ske i løbet af

en spillegang” (Bilag 2). Som Alexander siger, så er rollespillet en “fastlagt verden” (Bilag 3).

Reglerne sætter rammer for legen, men som subjekterne siger, er det med til at give frihed inden

for rammerne (Bilag 3). Aage giver udtryk for, at der ikke er direkte regler i aktiviteten med

modeljernbanen. Han siger dog, at der både er et kodeks og nogle principper, som skal følges, for

at det bliver “så godt som muligt” (Bilag 4). Afvisningen af regler skyldes nok, at Aages forståelse

af deres kodeks og principper gør, at der er en fleksibilitet, som de alle sammen har indflydelse på,

“men den skal ske inden for de rammer og vedtægter, vi har” (Bilag 4). Det er altså også en form

Side 47 af 68

for regler. Fordelen ved disse regler er, at der er plads til fortolkning, eller som Aage kalder det,

“anarki” (Bilag 4). Der er plads til at fortolke reglerne i legen, men det skal være inden for de

aftalte rammer (Bilag 2, 3 & 4). Det matcher godt med teorien om regler i legen, der siger, at

reglerne sikrer den ‘rigtige’ måde at lege på (jf. 5.1 En definition af leg). Reglerne i aktiviteterne

består blandt andet af, hvordan man griber aktiviteten an og hvordan man agerer i aktiviteten.

Udgangspunktet for rollespillet er den helt simple regel “kan du så kan du” (Bilag 3). Med dette

menes, at reglerne er forsøgt gjort så simple, at alle har mulighed for at deltage i legen.

Aage gør det også tydeligt, at der er forskel i reglerne, når man leger som barn og som voksen.

Som barn legede Aage anderledes med modeljernbanen. For ham og hans bror var det mere en

racerbane, og dermed ikke med den samme nænsomhed i legen, som han som voksen har fundet

(Bilag 4). Aage beskriver legen som barn som værende sjov, men at den på en anden måde er sjov,

fordi de ikke havde forstand på det Aage kalder forbillederne - den virkelige verdens tog (Bilag 4).

Den måde, hvorpå legen har ændret sig for Aage, kan på sin vis holdes op mod Caillois’ forståelse

af legens regler og forståelsen af legen. Caillois peger på, at legen kan ændres, når legen påvirkes

af en viden omkring, hvad man leger og hvor legen kommer fra (jf. 5.1 En definition af leg). Der

kan altså tales for, at legen kan ændres, når man som legende reflekterer mere over aktiviteten,

man indgår i.

Aage er i den situation, at han kan dyrke sin aktivitet i sit eget hjem. Det betyder også, at han har

et sæt regler, som er hans helt egne: “Fordelen ved det her (modeljernbanen i hjemmet, red.) er,

at jeg kan gøre lige som jeg vil” (Bilag 4). Der er ingen andre, der sætter reglerne for hans leg, og

det kan han godt lide. Reglerne i hjemmet minder dog om de regler, som han også har i klubben.

Eksempelvis fortalte han om, at når hans ene barnebarn kommer på besøg og får lov til at lege

med togene, så får hun lov at køre som hun vil, men en gang imellem siger han alligevel: “”Ella

stop, vi skal lige køre ordentligt” og så siger hun: “Okay morfar”” (Bilag 4). Det tyder på, at

reglerne skal holdes, for at aktiviteten ikke går fra hinanden, hvilket teorien også understøtter (jf.

5.1 En definition af leg). Som skrevet i teoriafsnittet, så kan eksterne regler være med til at stoppe

legen. Det ses også hos Aage. Da han ville inddrage et ekstra rum til sin hobby, blev der dikteret et

klart nej fra hans kone (Bilag 4). Eksterne regler dikterer ikke nødvendigvis legens præmisser, men

de kan diktere, hvor legen slutter.

Subjekternes opfattelse af legens interne regler giver dem fornemmelsen af større frihed og

Side 48 af 68

spontanitet i legen. Subjekterne har derfor en forståelse af, at reglerne ikke har stor betydning.

Men reglerne har betydning for oplevelsen af legen. At reglerne er interne giver en ensretning i

legen - en fælles forståelse af legens præmisser. Det virker til, at legen har brug for de interne

regler for deltagerne kan følge legen, og for at de kan lukke sig ude fra hverdagslivet og dets

regler. Som Alexander siger: “Reglerne er med til at skabe en illusion af, at det er en verden og man

kan nogle andre ting” (Bilag 3).

6.3.4 Opsummering af legens rammer Denne del af analysen har undersøgt aktiviteternes rammer ud fra henholdsvis tid, rum og regler.

Ud fra analysen kan det antages, at subjekterne har en anden opfattelse af tid i deres aktiviteter,

end den de har i hverdagen, da tiden oplevelses anderledes i aktiviteterne. Omgivelser bliver

tildelt en stor betydning af alle subjekterne. Udover at gøre aktiviteterne bedre, så indvirker

omgivelserne også på, at et fiktivt rum kan opstå. Regler skal være med til at forbedre leg, og i

begge aktiviteter mener subjekterne, at regler er med at skabe en fælles forståelse. Samtidig

hæmmer reglerne ikke frihed eller spontanitet i aktiviteterne. Alle tre elementers påvirkning og

betydning for subjekternes oplevelse, vil blive inddraget i rapportens diskussion.

6.4 Involvering i legen

Vores to empiriske undersøgelser af henholdsvis modeljernbane og rollespil, adskiller sig tydeligt i

legetyperne paidia og ludus. Dette skyldes i høj grad den måde, hvorpå subjekterne deltager i

legen. I tredelingens sidste tema, deltagelse, vil der derfor blive analyseret på, hvordan involvering

kan påvirke subjektet og dets aktivitet, samt hvilken betydning det har for oplevelsen af legen.

Derudover analyseres det, hvordan andres deltagelse har betydning for legen.

Aages aktivitet ses som en individuel aktivitet, men han fortæller, hvordan specielt

konkurrenceelementet i klubregi, ændrer hans måde at involvere sig på. Hjemme har Aage den

fordel, at han bestemmer al ting selv, mens i klubben, er de flere om at skulle bestemme (Bilag 4).

Han deltager derfor anderledes, når det foregår i klubben, end når han er i sin hule derhjemme.

Uanset hvad handler det ikke for ham om at være den bedste, men at skabe det bedst mulige

inden for hans egne ønsker. Aage deltager derfor ikke for at skulle overgå de andre, men for at

”samles for at hygge os” (Bilag 4). Aage mødes hver uge med fire til otte andre, men han er lige så

Side 49 af 68

meget en del af sin aktivitet, når han er hjemme hos sig selv, og det bliver om muligt mere leg, når

han leger alene med sine tog. Når Aage leger alene handler det nemlig kun om at opfylde hans

egne behov. De må dog tilsidesættes i klubben, da det her er klubbens behov, der kommer i første

række.

Aages selvinvolvering er dermed stor, og det giver ham den evne at være både aktør hjemme, og

medaktør når han er ude. Aage er derfor med til at skabe legen, ikke kun for ham selv, men også

for andre. Hans involvering betyder, at han har større mulighed for at skabe betydning for legen,

og det giver ham den oplevelse, han ønsker. Det er ikke kun oplevelsen for ham som subjekt, men

også det sociale, når han et par gange om ugen er medaktør i klubben eller til forskellige

udstillinger. Han involverer sig i sådan en grad, at han hjemtager den aktivitet, de er i gang med og

bygger videre på denne “så tager jeg en 3-4 moduler med hjem af gangen og bygger på” (Bilag 2).

Selvom Aage deltager i diverse udstillinger med andre, der har samme interesse, synes han, at han

i sin aktivitet kun er i konkurrence med sig selv. Der kan derfor argumenteres for, at Aages

involvering i legen er med til at udvikle hans allerede oparbejdede færdigheder på hans egne

præmisser.

Det har også stor betydning for Mike at have indflydelse på aktiviteten og derfor er hans

selvinvolvering stor: “Jeg synes, at jeg har rigtig høj indflydelse på, hvad det er jeg gør, og hvad jeg

vil. Men det er også, hvordan man vælger, og hvordan man træder til. For der er nogle der kommer

og forventer at få en masse ting serveret” (Bilag 2).

Mike åbner her op for, at andre deltagere også kan påvirke legen. Både Mike og Alexanders

oplevelse i legen påvirkes af, at ikke alle er lige så stærkt involverede i aktiviteten. For Mike er det

vigtigt, at der er andre, der er lige så tilstedeværende som ham selv: “det er ret vigtigt at folk

gider. Hvis man smider dem en bold, så skal de gribe den. Altså en metaforisk bold” (Bilag 2).

Alexander ville derimod lege alene, hvis andre ikke kunne eller ville deltage: ”(...) jeg føler mig ikke

[...] mindre oplagt af at tage herud og opføre mig fjollet hvis der ikke er nogen der tager med mig -

så gør jeg det bare alene. Selvom det ville virke virkelig mærkeligt” (Bilag 4). Ud fra dette citat kan

det derfor antages, at Alexanders involveringsevne er tilstede i lige stor grad, om han er i legen

alene eller sammen med andre. Mike og Alexander deltager i realiteten i samme aktivitet, hvilket

derfor gør det bemærkelsesværdigt, at deres opfattelse af deltagelse er forskellig.

Side 50 af 68

For Aage er det vigtigt, at legen deles med andre, der forstår sig på legen. Dette gør han specielt

gennem sit netværk med andre, der interesserer sig for modeljernbaner. Aktiviteten skal deles

med nogen, der gider legen, ellers kan de ødelægge oplevelsen for ham. Aages kone har respekt

for hans aktivitet, men hun deler til gengæld ikke hans passion for modeljernbaner: ”(…) Men skal

jeg se jernbaner, så bliver det uden min kone – det har vi aftalt. Det fungerer bedst” (Bilag 4). Det

kan derfor tolkes, at Aages leg med modeljernbane ikke kan deles med udenforstående, for

eksempel konen, der ikke deltager i legen, fordi hun ikke interesserer sig for den. Det kan

ødelægge legen, hvis deltagerne ikke deler samme passion for legen.

Som vi analyserede i afsnittet om mimicry, indtager alle tre subjekter en form for rolle i deres

aktiviteter. Mike og Alexander indtager en rolle ved at klæde sig ud og følge en forudbestemt

historie og et univers. Samtidig flytter de sig også fra deres hverdagsrolle. Aages rolle er den

afslappede Aage - en rolle som han ikke har mulighed for at kunne indtage på sit arbejde. Det vil

sige, at den måde, hvorpå de tre subjekter indtager en rolle, har betydning for den måde, de

vælger at deltage i aktiviteten på.

Subjekternes måde at deltage på, afhænger derfor af, hvordan de ønsker at involvere sig i

aktiviteten. Både Aage, Mike og Alexander involverer sig på måder, hvorpå det virker til at legen er

deres. For Aage har andres involvering i legen kun betydning, når han er i klubregi, da han leger

alene derhjemme.

6.4.1 Opsummering af involvering i legen I denne analysedel er subjekternes deltagelse blevet undersøgt, samt hvilken betydning andres

deltagelse har for oplevelsen. I analysen argumenteres der for, at subjekternes deltagelse

afhænger af deres behov for involvering. Desuden antages det, at de har forskellige opfattelser af

deltagelse, hvilket vil blive udfoldet yderligere i diskussionen.

Side 51 af 68

6.5 Den samlede legeoplevelse

I dette afsluttende analyseafsnit vil der foretages en dybdegående analyse af den samlede

legeoplevelse, som den hidtidige analyse har vist, at de tre subjekter kan komme i. I denne del af

analysen ses der på de specielle følelser, der opstår og søges af subjekterne, når de leger. Med

følelse, forstås det, at det er, hvad individerne oplever gennem legen. Hvad er legeoplevelsen og

hvad giver legeoplevelsen det enkelte subjekt?

6.5.1 Følelser En stor del af den oplevelse, som subjekterne får af legen, kommer til udtryk gennem deres

beskrivelse af de følelser, som legen giver dem. I dette afsnit analyseres disse beskrivelser for at

give en forståelse af subjekternes legeoplevelse.

Den følelse som alle tre subjekter peger på, er følelsen af at have det sjovt (Bilag 2, 3 & 4). Det

handler om, at legen skal være underholdende for dem, for at de gider deltage. Alexander siger

direkte, at han sagtens kan få samme følelse, når han for eksempel er sammen med sine venner,

men samtidig giver han også udtryk for, at han ikke føler sig mindre oplagt af at lege alene (Bilag

3). Der må altså være en form for intrinsisk motivation for ham til at få legeoplevelsen, selvom han

også kan få samme følelser andre steder.

Mike forklarer tydeligt, at han ikke kan undvære legen. Han får eksempelvis en følelse af savn, når

han ikke har været til rollespil i et stykke tid: “Man savner bare lidt at komme ud og hygge med

alle dem her og ligesom komme ud og gøre de ting, man er vant til” (Bilag 2). Her kommer endnu

en følelse til udtryk, der synes at være fælles for legen: hygge. Det er meget dansk at hygge, men

at man direkte kan “råhygge” (Bilag 4) i legen er uventet. Det skyldes sikkert, at de alle tre finder

sig godt til rette i den legeoplevelse, de får. Som Aage siger: “(...) jeg har valgt at være 100% loyal

overfor min hobby, for når den nu giver mig så meget, hvorfor skulle jeg så kaste mig over noget

andet noget?” (Bilag 4). Mike beskriver, at han får en følelse af glæde, når han laver rollespil. Aage

går endda så langt, at han kalder den følelse, som han får ved at lege med modeljernbanen, for

“livsglæde” (Bilag 4). Gældende for både Mike og Aage er, at de begge kan opleve en form for

stress inden de begiver sig ind i legen, samt at legeoplevelsen er med til at give dem en form for

velbehag efterfølgende. Mike udtaler til dette: ”(…) Så er jeg sådan helt træt når jeg kommer hjem,

fordi jeg har rendt rundt hele dagen (…) det er en rigtig rar fornemmelse” (Bilag 1). Aage får

Side 52 af 68

ligesom Mike en rar følelse af at lege. Aage fortæller, at hulen er dét sted, han lader mest op, og

det er et sted, hvor han kan være sig selv, i en stresset hverdag: ”Så, i en stresset hverdag, så er

der ikke noget, der er mere lækkert end at komme ned i sin hule” (Bilag 4).

Alexander har, modsat de to andre, ikke en opfattelse af, at han mærker en forskel i sit humør,

hvis han ikke har leget. Alexander fortæller til gengæld, at han kan blive i dårligt humør, hvis

spillegangen har været dårlig. Alexander er indforstået med, at rollespillet er en leg, og derfor

lader han rollen ligge, når han tager hjem. Dog beskriver han, hvordan oplevelsen stadig sidder i

ham, og at han tager denne med hjem (Bilag 3). Alexanders oplevelse i legen forlænges dermed ud

over aktiviteten.

Det sociale har stor betydning for alle tre subjekter, og netop det sociale bånd, som legen kan

skabe, giver således en følelse af sammenhold. Den måde subjekterne omtaler de andre deltagere

i legen, bringer en forståelse frem af sammentømrede enheder, der har stor betydning for

legeoplevelsen. Aage omtaler flere gange “tømreren” (Bilag 4) som en af de personer, der betyder

meget for, at legen får sin status. Alexander omtaler også, at netværket og kammeratskabet, som

han får fra de andre deltagere, er med til at skabe de gode oplevelser for ham i legen (Bilag 3).

6.5.2 Hvad er legeoplevelsen? Sammenholdet er altså én ting. En anden ting er den måde, de andre deltager på. I teorien

beskrives det, at legen er en bestemt fordybet oplevelse som kan opstå ved legen alene eller i et

fællesskab. Følelsen af at være enige om den måde, der deltages på, gør, at legen kan eksistere.

For både Aage og Alexander gælder det dog, at de godt kan dyrke aktiviteten, uden at de behøver

at være sammen med nogen. Der kan argumenteres for, at en tolkning på dette kan være, at de

kan leve sig ind i legen, også når de leger alene – og deraf stadig kan opnå en legeoplevelse. Dog

siger Alexander, at selvom han godt kan være alene i legen, ville det være mærkeligt (Bilag 3).

Dette kan skyldes, at man, som Mike beskriver det, både sætter mål i legen for sig selv og for det

hold man interagerer med (Bilag 2). Der kan altså tales for at Alexander måske ville kunne

tilgodese nogle af sine individuelle mål, hvis han spillede rollespil alene, men at det kræver andre i

legen for at kunne arbejde på fælles mål ved legen. Dette kan også være gældende for Aage, i

forhold til hvordan han leger alene med modeljernbanen i hulen. For Aage kan legeprocessen

være forskellig og med en anden intensitet, end hvis han bygger på anlæggene med klubben. Den

fordybede oplevelse kan altså vise sig på flere forskellige måder hos Aage. Det kan altså tolkes,

Side 53 af 68

som, at der gør sig én fordybelse gældende, når han ”nørkler” (Bilag 4) alene, og at der kan være

en anden form for fordybelse når han mødes med klubben.

6.5.3 Hvad giver legeoplevelsen? Efter en gennemgang af de følelser, som subjekterne får i legen, analyseres det i følgende afsnit,

hvad legeoplevelsen giver subjekterne.

Aage understreger, at det er vigtigt, at man kan fascineres af legen i sig selv, og ifølge ham er dét

livsberigende (Bilag 4). Fælles for alle tre subjekter er, at de ser legeoplevelserne som et brud med

den daglige hverdag, og at det er berigende (Bilag 2, 3 & 4). For Alexander beskrives rollespillet

som et ”kreativt frirum” (Bilag 3), med dette udspecificerer han: ”Hvor jeg kan udfolde mig på de

måder jeg nu lyster og gøre alle de ting, jeg ikke må i dagligdagen” (Bilag 3). For Mike gør det sig

gældende, at han ønsker at prøve nogle ting af, som han ikke kan gøre i sin hverdag (Bilag 2). Han

taler om, hvordan han prøver ting af i den legende rolle i rollespillet for at se, hvordan folk

reagerer, og at dette er noget han lærer af, i forhold til hvordan han kan agere i hverdagslivet

(Bilag 2).

Denne følelse af et frirum, med en afstand til dagligdagen, kan på mange måder sammenlignes

med projektets karakterisering af legen som noget, der er en flugt fra hverdagen. Legen er frivillig

og der leges for at være fri (jf. 5.1 En definition af leg). Denne følelse kan altså forstås som, at

legen er med til at give oplevelsen af at være fri. Om denne frihed ligger i at der brydes med

hverdagsrutiner, om det er fordi subjekterne søger ind i et andet univers eller noget helt tredje

kan være svært at definere. Dette skyldes, at legeoplevelsen kan variere efter, hvordan

subjekterne er i legen. Legeoplevelsen hos Aage virker forskellig, alt efter om han leger alene i sin

hule, om det er med barnebarnet, om det er i klubben eller til en udstilling.

Et andet aspekt, som er interessant at undersøge, er om subjekterne opnår denne

optimaloplevelse i deres aktiviteter. Indlevelsen, en anden opfattelse af tid og det at alle

subjekterne kommer i flow er alle indikatorer på, at forholdene for at få en optimaloplevelse er til

stede. Det er dog ikke muligt at uddrage, om de får en optimal legeoplevelse, da dette er

subjektbestemt.

Samlet set kan der tales for, at legeoplevelsen kan give flere facetter til subjektet i legen, alt efter

hvilken kontekst, der leges i. Ud fra projektets definition af leg kan det tolkes, at de tre subjekter

Side 54 af 68

leger frivilligt, og at de bevidst gør sig nogle valg i livet for at kunne udøve deres leg, og dermed

gøre sig fri fra hverdagen.

6.5.4 Opsummering af den samlede legeoplevelse I denne analysedel er den samlede legeoplevelse blevet analyseret ud fra subjekternes følelser. I

analysen belyses det, at subjekterne deler samme oplevelse af, at det er sjovt at udøve deres

aktiviteter. Det viser sig dog i analysen, at subjekterne har en forskellig opfattelse af, hvordan

aktiviteterne påvirker dem følelsesmæssigt. Ydermere analyseres det, at subjekternes deltagelse,

samt aktiviteternes kontekst har indvirkning på, hvilken form for legeoplevelse subjekterne får.

Side 55 af 68

Side 56 af 68

Det samlede diskussionsafsnit omhandler et kritisk syn på fænomenet leg. Afsnittet er opdelt i to

diskussioner. Den første diskussion omhandler et kritisk blik på leg ud fra det empiriske

datamateriale og ud fra projektets teoretiske perspektiv. I anden del diskuteres leg i et

samfundsmæssigt perspektiv.

7.1 Diskussion af leg

Ud fra vores analyse af de teoretiske perspektiver og den indsamlede empiriske viden, har vi fået

en viden om, hvordan de respektive subjekter fortolker leg og deres legeoplevelse.

Som beskrevet kan de forskellige teoretiske perspektiver ses i subjekternes egne oplevelser, hvor

der findes elementer af leg i deres aktiviteter. Ud fra projektets teoretiske og empiriske perspektiv

giver det dermed et billede af, at disse aktiviteter har karakter af at være leg. Til trods for at

teorien og empirien taler for, at aktiviteterne er leg, kan man dog diskutere i hvor stort et omfang ,

der egentlig kan være tale om leg? Derfor vil vi diskutere legen ud fra de teoretiske elementer,

som omhandler legeoplevelsen. Dette gøres for at kunne diskutere den samlede legeoplevelse, og

hvad denne bidrager med til subjekterne. Vi finder dette interessant, da vi gennem analysen kan

se tilfælde af både ligheder og uoverensstemmelser i forhold til det rapportens teoretiske

perspektiv.

En af disse uoverensstemmelser bliver synliggjort gennem Alexanders udtalelse: “(...) jeg tror det

hele er en leg [...] Nogle gange er legen kedelig” (Bilag 3). Ifølge Caillois og Huizinga skal leg være

sjovt, for at det kan betegnes som værende leg (jf. 5.1 En definition af leg). Vi ser altså et

paradoks, idet teorien peger på, at leg skal give en positiv oplevelse, alt imens at Alexander

udtaler, at legen også kan være af negativ karakter (jf. ovenstående citat). Dette kan tale for, at leg

måske ikke altid er til stede, idet den ikke kun har en karakter af at være sjov. Mike fortæller

blandt andet, at han kan opleve, at en rollespilsgang ikke altid går som forventet, hvilket kan give

ham en negativ oplevelse. Vil det sige, at når teorien siger, at leg skal være sjovt, så er rollespil, der

ikke er sjovt, ikke længere en leg? Det mulige negative aspekt betyder ikke, at Mike stopper med

at lege (Bilag 3). Dette kan skyldes, at legen ændrer karakter, når man bliver voksen. Legen handler

Side 57 af 68

ikke kun om sjov, men at der også er noget personlighedsudviklende og udfordringer i voksnes leg.

Aage supplerer til denne diskussionen ved at sige, at hans leg har ændret karakter fra da han var

barn og til nu, hvor legens niveau er højere (Bilag 4). Aage bruger meget mere tid på

modeljernbanen, men han bruger også flere kræfter på at blive dygtig til at lave modeller bedst

muligt. Legen ser ud til at ændre sig fra paidia til ludus, når voksne leger. Aage har et højere niveau

i sin voksne leg, og børns laden-som-om lege sættes i faste rammer i rollespillet. Der kan

argumenteres for, at der er en tendens til at i voksenlivet, afløses den frie leg af legen, der giver

færdigheder. Men dette betyder nødvendigvis ikke, at aktiviteten ikke kan karakteriseres som leg

af den grund.

7.1.1 Deltagelse i legen Set ud fra analysen er der en forståelse af, at legeoplevelsen er afhængig af, hvor meget

subjekterne involverer sig i legen. Ydermere ses det, at legen påvirkes af andres deltagelse. Det

forstås, at deltagelse veksler fra aktivitet til aktivitet, og at det derfor ikke er muligt at lave en

overordnet generalisering. Det er dog interessant at diskutere, hvilke legetyper, der giver mest til

legeoplevelsen.

De tre subjekters deltagelse og dermed involvering i legen virker meget ens. De går alle tre fuldt

ind i deres leg, og denne selvinvolvering giver dem større mulighed for at skabe og blive opslugt af

legen og dermed få de legeoplevelser, som de ønsker. Det virker som om, at lege, der primært er i

legetypen paidia, giver den mest umiddelbare legeoplevelse, da der ikke fokuseres på at opnå

færdigheder. Der kan dog argumenteres for, at Aage får en ønsket oplevelse af legen, selvom vi

har karakteriseret hans leg som legetypen ludus. For Aage består legen i at gøre modeljernbanen

og kørslen så autentisk som muligt. Dermed involverer han sig mest muligt, når han gør sit bedste

for at gøre det autentisk og dermed fokuserer på at øge sine færdigheder i legen.

Et andet aspekt af Aages deltagelse ses, når han leger i klubben. Deltagelsen ændrer karakter i

denne kontekst, når Aage leger sammen med de andre medlemmer. I klubregi bliver Aage i højere

grad medaktør og kan derfor ikke selv styre legen, som han ønsker. Han udtaler dog, at han

involverer sig rigtig meget i legen i klubben (Bilag 4), og dermed kan det også betyde, at han får

den legeoplevelse, han søger i modeljernbaneaktiviteten. I de fælles aktiviteter afhænger

legeoplevelsen derfor også af andres deltagelse.

Side 58 af 68

En vigtig pointe ved andres deltagelse er, at der skal være en fælles interesse for og lyst til legen.

Mike pointerer eksempelvis, at andres deltagelse har stor betydning for hans oplevelse af legen:

“det er ret vigtigt at folk gider” (Bilag 2). Det kan derfor være svært at inddrage andre i legen, hvis

de ikke deler den samme lyst til legen. Som nævnt deler Aages kone ikke hans interesse. Hendes

eller andre udenforståendes deltagelse er ikke optimal for Aages legeoplevelse. I klubregi finder

Aage en fælles interesse med andre deltagere og dermed har de stor betydning for Aages

oplevelse af legen. Aage udtaler selv, at han synes, det er meget sjovere at dyrke modeljernbanen

i klubregi. Det kan diskuteres, om denne deltagelse mere handler om fællesskabet og

konkurrencen end legen i sig selv, da det i denne kontekst oftest handler om at lave de flotteste

modeller, hygge samt tage ud til udstillinger (Bilag 4). Når Aage leger i sin kælder, er han derimod

ikke afhængig af, at andre deltager, for at hans leg kan fungere. Der bliver selve legeoplevelsen og

ikke det sociale aspekt sat i centrum. Det kan derfor diskuteres, om det at lege alene er mest

optimal for legeoplevelsen. Der kan argumenteres for, at kombinationen af begge variationer af

Aages leg er med til at fuldende eller føre hans legeoplevelse på et højere niveau, og de derfor

begge er lige nødvendige for hans leg.

I rollespillet virker det mest optimalt for legeoplevelsen, at flere deltager. Både Alexander og Mike

bekræfter også, at rollespillet er bedre med andre deltagere: ”Altså, du kan ikke rigtig spille alene,

det er ret kedeligt i længden” (Bilag 2). Denne holdning deler Alexander med udtalelsen: ”Det

kræver flere for at gøre det spændende” (Bilag 3). Alexander giver samtidig udtryk for, at han ikke

føler sig begrænset, hvis ingen andre deltager i aktiviteten. Det forklarer han med, at han

formentlig kunne finde på at tage ud og spille rollespil alene (Bilag 3). Det kan dog diskuteres, om

Alexander vil få den samme oplevelse af legen, hvis han leger alene. Ganske vist kunne han klæde

sig ud og dermed opnå legeformen mimicry ved at påtage sig en rolle. Men det kræver, at der er

nogen, der bekræfter hans rolle. Samtidig findes legeformen agôn i kamphandlingerne i spillet, og

da der kæmpes i grupper, er en stor del af selve legeoplevelsen, at der er andre deltagere.

Alexander ville dog kunne tilgodese sine egne mål og ønsker for legen, hvis han legede den alene,

hvor det sammen med andre er nødvendigt at tilgodese de andre deltageres behov. Det samme er

gældende for Aage, der deler fælles behov med andre, når han er i klubregi. Derfor kan de have

større indflydelse på legeoplevelsen, når de leger alene, men andres deltagelse kan være mere

berigende for oplevelsen, alt afhængig af, hvilken aktivitet, der dyrkes.

Side 59 af 68

7.1.2 Legen i forskellige kontekster En anden væsentlig faktor er, hvordan legens rammer påvirker subjekternes legeoplevelse. Kan

man overhovedet tale om fri og frivillig leg, når aktiviteten indeholder de interne regler? Det kan

diskuteres, at deltagerne har mulighed for at tage et bevidst valg om, hvor meget de har lyst til at

styre legen, så de får den ønskede legeoplevelse. Det kan dog være svært at påvirke legen, når

reglerne er besluttet og legen er i gang. For hvis man går ud over legens regler, ødelægges legen.

Reglerne kan derfor være hæmmende for legeoplevelsen. På den anden side kan reglerne også

være en støtte til, at alle i aktiviteten har samme grundforståelse og ‘taler samme sprog’. Det kan

derfor antages, at reglerne skaber en bedre legeoplevelse, fordi det ensretter deltagernes måde

at lege på.

Empirien bekræfter i høj grad teoriens tese om, at der opstår et rum omkring legen. Omgivelserne

er med til at skabe en illusion og en plads, hvori legen kan opstå. Der kan argumenteres for, at de

voksne subjekter har brug for dette afgrænsede rum, for at de kan tillade sig selv at lege.

Omgivelserne er med til at skabe den kontekst, hvori subjekterne tillader sig selv at lege og

dermed opnå legeoplevelsen. Der ses en ændring af aktivitetens karakter for Aages leg, alt efter

hvilken kontekst, han udøver sin aktivitet i. Det er en stor del af klubbens mål at kunne vise deres

anlæg frem på udstillinger. Klubben gør en stor indsats i at gøre modeljernbanen enestående og

autentisk. I sådanne situationer bliver konkurrence pludselig et bærende element for aktiviteten.

Det kan dog diskuteres, hvorvidt konkurrenceelementet, agôn, er med til at forbedre Aages

legeoplevelse, eller om det forværrer den. Som skrevet i analysen, synes vi dog, at Aages leg ser ud

til at være mere end agôn, men at det ikke dækkes af Caillois’ andre legeformer. Den måde, som

Aage påvirkes af omgivelserne er også med til at gøre hans legeoplevelse mere værdifuld. Legen i

kælderen forklarer Aage med, at det er en fordybelse og en afstresning, som finder sted, hvorimod

hovedvægten i klubben er det sociale samvær og udfordringerne. Det er alt sammen en del af

Aages samlede legeoplevelse.

Det kan argumenteres, at aktiviteten ikke ville blive opfattet som leg, hvis den ikke var i den rette

kontekst, fordi rammerne er med til at skabe en illusion af, at aktiviteten eksisterer i sin egen

verden. Hvis rollespillerne skulle agere eventyrfigurer i eksempelvis en Netto, eller hvis Aage skul le

køre med modeljernbanetog på stranden, ville det nok have negativ indvirkning på subjekternes

legeoplevelser.

Side 60 af 68

7.1.3 Indlevelse i legen Ligesom rammerne har stor betydning for, hvilken oplevelse, subjekterne får ud af legen, synes

fantasi og flow også at have det. Tidsaspektet i subjekternes lege ser i høj grad ud til at blive

påvirket af det flow, som subjekterne kommer i.

Der er en forståelse af, at tiden forsvinder helt, når subjekterne leger. Dette skyldes, at de kommer

i flow i forbindelse med aktiviteten, men det kan diskuteres, om subjekterne så opnår

optimaloplevelsen gennem flowet.

For Aage kan der i klubregi forekomme mange forstyrrelser, idet han er sammen med de andre i

klubben, og ikke alene bestemmer over legens proces. Der kan altså findes afbrydelser i legeflowet

for Aage, men der kan argumenteres for, at afbrydelserne kan forstås som acceptable og som

værende en del af den måde, hvorpå han interagerer med de andre i klubben. Når han dyrker

modeljernbanen i hjemmet kan der også være udefrakommende elementer, som kan være

forstyrrende for det legeflow, Aage kommer i. Dette ses eksempelvis ved, at Aages kone synes, at

han leger for meget, eller at togene er for højlydte, hvortil han bliver bedt om at skrue ned for

lyden (Bilag 4). Det er svært at udlede, om afbrydelserne gør, at Aage ikke opnår

optimaloplevelsen.

Det kan det diskuteres, hvorvidt det er lettere at opnå optimaloplevelsen, når der er et konkret

mål med legen. For Aage er formålet med legen i kælderen, at han skal slappe af og fjerne sig fra

en hektisk hverdag. Målet for Aage er så essentielt for ham, at han ikke føler sig afbrudt af små

forstyrrelser. Derfor kan der argumenteres for, at Aage opnår optimaloplevelsen, når han er i

hjemmet.

Mike og Alexander kommer begge også i et flow, men at det kræver en del at opnå den tilstand.

Mike fortæller dog, hvordan han nogle gange helt kan glemme, at det er et rollespil, fordi han

bliver opslugt af legen, da der skabes et univers, som han lever sig ind i (Bilag 2). Dette virker til at

være et tegn på, at i hvert fald Mike opnår optimaloplevelsen. Da rollespil kan karakteriseres som

mimicry, kan der argumenteres for, at denne legeform er med til at skabe optimale betingelser for

legeoplevelsen. Mimicry kan i rollespillet, således være med til at føre til en optimaloplevelse i

flowet, og dermed også en bedre legeoplevelse for subjektet.

Subjekterne i rollespillet skal forestille sig at være andre roller, hvilket Aage ikke gør i sin aktivitet.

Aage skal derimod forestille sig, hvordan tog og landskab ser ud i forhold til forbilledet, hvilket han

Side 61 af 68

bruger kreativt til at skabe sin egen modelverden. Den frie fantasi indgår derfor forskelligt i de to

aktiviteter, selvom de begge er opbygget med faste rammer, hvori den frie fantasi kan anvendes.

Rollespillerne skal være en karakter inden for det valgte univers, og Aage har valgt kun at

beskæftige sig med amerikanske tog. Man kan tale om, at rollespil indeholder mere fri fantasi,

siden aktiviteten generelt er styret af tilfældigheder. Aages aktivitet er derimod mere begrænset

af regler for, hvordan tingene skal se ud og opføre sig, samt at tiden i klubben er planlagt på

forhånd. Man kan derfor diskutere om den frie paidia-leg har en betydning for legeoplevelsen. I

rollespilsaktiviteten har deltagerne bedre mulighed for at lege, som de har lyst til og dermed agere

på en måde, som de ikke kan eller vil gøre i den virkelige verden. Det kan antages, at Aage ikke har

denne mulighed, da hans rammer for legen begrænser den endnu mere end rollespillet. Han

udtaler dog, at han indimellem udfører ændringer på sine tog, så de passer til legen (Bilag 4). Han

er derfor ikke fuldstændig begrænset af aktivitetens rammer men nogle gange lader fantasien tage

over.

Der kan derfor argumenteres for, at fantasi på samme måde som rammerne, deltagelsen og

flowet er medvirkende til at skabe et fysisk og et fiktivt rum, der giver plads til, at subjekterne kan

lege. Alle disse forskellige dele synes at have stor betydning for subjekternes legeoplevelser.

Side 62 af 68

7.2 Legeoplevelse i et samfundsmæssigt perspektiv

I vores indledende interesse for leg blev vi forundrede over, at mange tilsyneladende stopper med

at lege, når de ikke længere er børn, eller hvor der er børn involveret. Med den viden vi nu har om,

at legen giver nogle gode oplevelser for de voksne subjekter, undrer det os derfor, at opfattelsen

og udbredelsen af leg i samfundet virker til at være underprioriteret (Conradsen, 2014). Hvad er

det der gør, at vi som mennesker negligerer legen og nedprioriterer det i vores hverdag?

Forskningen anerkender i høj grad, at leg er vigtig både for børn og voksne, men det virker som

om, at det ikke har samme betydning i befolkningen (Ibid.).

I dette afsnit diskuteres det derfor, hvorledes legeoplevelsens bidrag til subjektet, kan ses i et

samfundsmæssigt perspektiv. Diskussionen går ud på at klarlægge, hvordan leg indgår i

samfundet, og hvorfor vi mener, at leg bør være en del af samfundet.

Som vi pointerede i de indledende afsnit, er der en forståelse af, at leg hører til i børnenes verden:

”Børn leger. Og legen er som bekendt en formålsløs, overflødig, sjov og uskyldig børneaktivitet.

Voksne derimod, er for alvorlige til at lege” (Holm, 2008:7).

Derfor kan grunden, til at leg nedprioriteres i hverdagen, være, at legen forbindes med at være en

barnlig aktivitet. Der kan argumenteres for, at der er et tabu omkring at lege, når man er voksen.

Leg blandt voksne anses som en fjollet ting, som Aage også italesætter i det dilemma, han har haft

med at skulle forklare, at han leger med modeljernbaner. For 20 år siden var Aage flov over at sige,

at han legede med modeljernbaner, men nu står han ved det:

(...) jeg bruger som ikke rigtigt ordet leg. Jeg dyrker modeljernbaner. Men hvad det er… ganske

enkelt leg, og jeg er ikke spor flov over det, at det er leg, fordi det er tidsbeskæftigelse. Om det

er fodbold – det er sgu også en leg. Så, der er ingen grund til at være flov over, at man dyrker

modeljernbane. (Bilag 4)

Fordi leg forbindes med det barnlige, er der en distancering fra leg, hvor aktiviteten kaldes noget

andet end leg - for eksempel hobby eller spil. Men er der overhovedet forskel på, hvordan børn og

voksne leger? Det mener Aage i hvert fald med sin udtalelse om, at den barnlige leg kan handle

om at ræse med togene, og at der derfor er forskel på, hvordan voksne og børn leger. Sutton-

Smith hævder ligeledes, at der er forskel på, hvordan børn og voksne leger (Sutton-Smith, 2001:5).

Så er leg mere end bare at tumle i sneen, lege cowboydere og indianere eller lege med dukker?

Side 63 af 68

Man kan argumentere for, at der er en manglende bevidsthed i samfundet om, at mange voksne

faktisk leger. Leg er mere, end hvad der kendetegnes som leg. Det kan tyde på, at leg faktisk ses i

andre dele af samfundet, men at det italesættes som noget andet på grund af tabuet om

forståelsen af legen som noget barnligt. Vores undersøgelser har vist, at legeoplevelsen dækker

over mere end bare den barnlige leg. Legeoplevelsen kan findes i mange aktiviteter, som findes i

samfundet. Vi har blandt andet kunnet karakterisere de undersøgte aktiviteter som leg.

Sutton-Smith karakteriserer også mange forskellige ting som en legeaktiviteter (jf. 5.1 En definition

af leg), ligesom Aage også sammenligner fodbold med leg. I tråd med Aages sammenligning, så

sammenholder Alexander også rollespil med sport på grund af reglerne i begge aktiviteter. Han ser

dog rollespil som værende mere “(...) i den [...] nørdede ende af skalaen” (Bilag 3). Mange af disse

aktiviteter anses dog ikke af samfundet som værende leg. Men hvor adskiller fodbold sig fra

rollespil og modeljernbane, som vi har karakteriseret som leg? Spørgsmålet er, om fodbold og

andre aktiviteter overhovedet er forskelligt fra definitionen af leg. Det er snarere den

samfundsmæssige forståelse og italesættelse af de enkelte aktiviteter, der gør, at de enten

defineres som barndommens lege eller som en fritidsinteresse for voksne.

Eksempelvis virker det til, at når man er voksen, skal legen iscenesættes, for at den er ‘tilladt’.

Legen sættes i rammer, hvor man kan dyrke en aktivitet, så det ikke længere er barnligt. Som vi

diskuterede tidligere i første diskussionsdel, bevæger aktiviteterne sig ofte mod ludus, hvilket kan

skyldes, at aktiviteterne sættes i rammer og dermed gøres til fritidsinteresser for voksne.

Nedprioriteringen af leg i samfundet kan også skyldes, at når man bliver voksen, er der andre

bevæggrunde for at dyrke aktiviteterne end udelukkende for oplevelsen af dem. Nogle aktiviteter

dyrkes for at motionere eller for at oparbejde færdigheder. Når færdighederne kommer i fokus vi l

der ske en nedprioritering af legen, fordi legen ifølge Huizinga og Caillois ses som værende

uproduktiv.

En anden grund til negligeringen af leg kan skyldes, at mange aktiviteter legaliseres, fordi de har en

professionel pendant. Når leg professionaliseres er det ifølge Caillois ikke længere leg (jf. 5.1 En

definition af leg). Netop professionalisering gør, at aktiviteten ikke længere karakteriseres som

børneleg. Mange andre aktiviteter, der er tidsbeskæftigelse ligesom modeljernbanen, har en

Side 64 af 68

professionel pendant. Fodbold har i hvert fald en professionel side, og derfor kan også

amatørversionen af aktiviteten anses for ikke at være leg.

En yderligere måde, hvorpå legen kan legitimeres, er gennem arbejdspladsen, hvor der er en

professionel tilgang til legen. Dette ses ved, at flere organisationer implementerer måder, hvorpå

deres medarbejdere kan lege og dermed opnå færdigheder og kvaliteter (Holm, 2008:7). Legen

bruges dermed som et redskab til teambuilding og selvudvikling i et professionelt aspekt. Disse

lege på arbejdspladsen forsøger at være med til at opildne eller skabe opfindsomhed, kreativitet

og spontanitet (Ibid.). Det at tænke innovativt og være nyskabende bliver i højere grad efterspurgt

på arbejdsmarkedet. Teorien forklarer, at fantasi og kreativitet hænger sammen, og at det blandt

andet er gennem leg, at fantasi udspringer. Derfor kan det undre, at leg ikke i større omfang bliver

tilgodeset, da man kan argumentere for, at ved at bringe legen ind i en organisation, kan de

ansatte komme i kontakt med deres indre barn og dermed bliver mere produktive og kreative.

De kvaliteter og færdigheder, som man kan opnå gennem teambuilding er gode og essentielle for,

at en arbejdsplads kan fungere godt, men der kan også ligge et element af, at legen bliver

påtvunget de ansatte. Det vil sige, at legen ikke længere er frivillig. Denne påtvungethed er

interessant i forhold til, om legen faktisk eksisterer for sin egen skyld, eller om man forsøger at

udnytte legen til at oparbejde færdigheder? Der kan her argumenteres for, at formålet med legen

bliver, at den skal skabe færdigheder for de ansatte, hvorfor man fjerner sig fra leg for legens

skyld. Ifølge teorien er dét at oparbejde færdigheder ikke udgangspunktet for legen. Legen giver

en oplevelse i sig selv, hvori de færdigheder, som man kan opnå gennem legen, er et sideprodukt.

Hvis legen ikke er frivillig, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om denne opsætning af legen giver

den legeoplevelse, som vores subjekter fortæller, at de oplever. En afstandtagen fra legen for

legens skyld kan medfølge en fratagelse af legeoplevelsen, hvilket kan være problematisk, idet

oplevelsen er vigtig for ens tilegnelse af færdigheder gennem legen.

Det handler måske ikke om at få leg til at opstå, for at fremme nogle færdigheder, men derimod

om at skabe rammerne for, at legen kan opstå. Herved opstår der naturligt nogle færdigheder,

som man som subjekt ikke lægger mærke til, at man tilegner sig. Hvis legen giver livsglæde, giver

den også mulighed for, at færdighederne man får med gennem legen, er sjovere at tilegne sig.

Side 65 af 68

I artiklen Leg er livsvigtig (2014) beskriver legeforsker Hans Henrik Knoop betydningen af leg

således: “(...) leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af [...]

personlige og sociale kompetencer. I fri leg udvikler man for eksempel ægte initiativ, ansvarlighed,

passion […]” (Knoop i Conradsen, 2014).

Men den frie leg opstår kun, når man frivilligt indgår i legen. Hvis man ikke anerkender legens

præmisser, opnår man muligvis ikke den legeoplevelse, som legen for legens skyld giver. Vi finder

det derfor relevant at argumentere for, at legen bør vedligeholdes gennem hele livet. Legen skal

gøres legal og accepteres i en større grad, da den bør anerkendes for den oplevelse, som den

potentielt kan skabe.

Det at ville og kunne lege som voksen, er derfor mere end at kunne finde tilbage til barndommen

og genkende friheden men at bringe det med, som legen har givet en gennem livet. Hvis dette kan

lade sig gøre, skabes der en legeoplevelse, der kan dygtiggøre de indeværende færdigheder eller

tilegne subjektet nye færdigheder. På baggrund af ovenstående, kan man argumentere for, at

legen er og bliver et vigtigt redskab gennem livet og at man også som voksen har behov for at lege

for at bibeholde og tilføje til sine færdigheder.

Side 66 af 68

Side 67 af 68

Ud fra en fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang, har vi undersøgt, hvordan man kan

karakterisere noget som værende leg. Vi har benyttet os af både et teoretisk og et empirisk

perspektiv på leg, for at få en forståelse af legen som fænomen, og dermed besvare

problemformuleringen:

Hvilken type af leg kan voksne subjekters aktiviteter karakteriseres som, og hvilke legeoplevelser

får projektets subjekter gennem deres aktiviteter, rollespil og modeljernbane? Hvordan kan leg på

baggrund af denne viden ses i et samfundsmæssigt perspektiv?

Vi har i projektet undersøgt om aktiviteterne kan karakteriseres som leg. Ud fra analysen og

diskussionen af de empiriske undersøgelser fandt vi frem til elementer i begge aktiviteter, der kan

defineres som leg. I analysen af rollespillet blev det belyst, at aktiviteten er baseret på frivillighed,

at der opstår et fiktivt rum, at tiden bliver sat ud af spil, har sine egne interne regler, samt at det er

sjovt. Modeljernbaneaktiviteten bygger på samme vis på disse elementer, men at det fiktive rum

ikke eksisterer i lige så høj grad i denne aktivitet som i rollespillet. Dette har dog ikke betydning

for, at modeljernbaneaktiviteten ikke kan betegnes som værende en leg. Gældende for begge

aktiviteter er, at de indeholder leg for legens skyld, men at det hovedsageligt ses i

modeljernbaneaktiviteten, når denne udøves alene. Det kan derfor konkluderes, at de to

aktiviteter er leg.

Projektet har endvidere analyseret, hvilke legetyper de to aktiviteter kan karakteriseres som. I

analysen blev der fundet frem til, at rollespillet ligger inden for legetypen paidia, siden reglerne i

rollespillet ikke hæmmer deltagernes frihed i spillet, samt at konkurrenceelementet ikke har

betydning for spillets udfald. Modeljernbaneaktiviteten er derimod karakteriseret som ludus, da

aktiviteten handler om at lave flotte og realistiske modeller, hvilket betyder, at man må have

færdigheder inden for legen og opbygge disse for at blive bedre.

Analysen viste, at legeoplevelsen bidrager med nogle forskellige elementer til det individuelle

subjekt. Vi kan derfor konkludere, at de tre subjekter får forskellige følelser gennem

legeoplevelserne, samt at de fleste af disse følelser fremhæves som noget godt. Blandt andet

beskrives en følelse af glæde, når subjekterne udøver deres aktivitet, hvor det både indbefatter

Side 68 af 68

hygge og det sjove i at lege. Samtidig giver to af subjekterne udtryk for, at legen er med til at

fjerne deres stress fra hverdagen. Dette skyldes i høj grad den unikke sindstilstand, som

subjekterne kommer i, når de deltager aktivt i legen. Vi kan endvidere konkludere, at legen kan

beskrives som et brud med dagligdagen, hvori subjekterne bliver fri af hverdagsrutiner. I legen er

der nemlig andre rammer, der er gældende, end de regler, som man møder i hverdagen, hvilket

giver en følelse af frihed. På baggrund af analysen kan vi herfra uddrage, at legen kan bidrage til,

at man kan komme i flow, samt at det giver muligheden for at få den optimale oplevelse ud af

legen. Ifølge teorien bør subjekterne opleve denne form for optimaloplevelse i deres aktivitet,

siden kriterierne for en optimaloplevelse bliver indfriet i deres aktiviteter. Da denne oplevelse er

subjektorienteret, kan vi dog ikke konkludere, om de rent faktisk opnår en optimaloplevelse. Det

kan kun vurderes, at subjekternes manglende tidsfornemmelse, samt det, at de kommer i et flow

gør, at subjekterne opnår nydelse i forbindelse med deres aktiviteter, og dermed muligvis opnår

optimaloplevelsen.

De adspurgte subjekters aktiviteter er i nogle rammer, som gør, at subjekterne føler, at de kan

tillade sig at lege. Disse rammer er regler, omgivelser og at de bliver forbundet med sport og

hobby i stedet for leg. Vi kan konkludere, at subjektet er afhængig af den kontekst, som skabes

inden for rammerne. Derfor ses legeoplevelsen som værende kontekstbestemt, og at konteksten

har betydning for om subjektet tør overskride sine egne og samfundets grænser. Vi har fortolket,

at børn derimod kan lege, hvor de har lyst, da de ikke tænker over samme normer. Der er altså

tale om et tabu, når man henviser til, hvorfor voksne ikke leger.

Vi har i vores diskussion omtalt, hvordan der ikke i samme grad kan ses leg for legens skyld, når

man træder ind i de voksnes rækker. Dette har vi diskuteret i forhold til, at der måske ikke er plads

til at lege som voksen, idet leg bliver opfattet som uproduktiv, og at der bliver mindre tid til den.

Vi har gennem projektet fundet ud af, at legeoplevelsen indeholder elementer, som kan give

noget til individet i form af selvudvikling, livsglæde og dygtiggørelse af færdigheder. Dette vil også

have en positiv effekt på samfundet, da man via leg og fantasi kan skabe kreativitet og innovation,

hvilket vores samfundsstruktur efterspørger. Derfor kan det konkluderes, at legen er et vigtigt

redskab gennem livet, både i forhold til egne færdigheder, men også i forhold til at give nogle

unikke legeoplevelser.

Bøger Beckmann, Jørn (2011): ”Kunsten er at elske sig selv - og give sit barn selvværd og styrke”.

Politikens Forlag.

Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010): ”Kvalitative metoder – en grundbog”. 1. udgave.

Gyldendal Akademisk forlag

Caillois, Roger (2001): “Man, play, and games”. New York: Free Press of Glencoe.

Conradsen, Thomas (2014): “Leg er livsvigtigt”. I: Berlingske, d. 18. oktober 2014.

http://www.b.dk/personlig-udvikling/leg-er-livsvigtigt - Besøgt d. 4. december 2015

Csikzentmihalyi, Mihaly (2008): ”Flow – optimaloplevelsens psykologi”, Mihaly Csikszentmihalyi og

Psykologisk Forlag A/S, oversættelse Bent Bjerre, 1.udgave, 2.oplag

Gubrium, Jaber F. & Holstein, James A. (2003): ”4 Active interviewing”. Kapitel 4 (s. 66-81), I:

Postmodern Interviewing. Af Gubrium, Jaber F. & Holstein, James A. (ed.): Postmodern

interviewing. Sage Publications, Inc. Thousand Oaks

Harris, Paul L. (2000): ”The work of the imagination”. Oxford, UK: Blackwell Publishers.

Huizinga, Johan (1949): “Homo Ludens - a study of the play-elements in culture”. Beacon Press

Jensen, Klaus Bruhn (2012): “The qualitative research process”. Chapter: 14. Jensen, Klaus Bruhn

(ed.): A handbook of media and communication research. Qualitative and quantitative

methodologies. 2nd eds. Routledge.

Jessen, Carsten & Lund, Henrik Hautop (2008): “En definition af leg”. Center for Playware Syddansk

Universitet. Juni, 2008

Juul, Søren og Pedersen, Kirsten Bransholm (2012). “Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en

indføring”, Hans Reitzels Forlag

Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter S. & Skov, Signe (2012): ”Den gode opgave – håndbog i

opgaveskrivning på videregående uddannelser”. 4. udgave, 2012. Samfundslitteratur.

Frederiksberg C.

Sutton-Smith, Brian (2001): ” The Ambiguity of Play”. Harvard University Press; New Ed. edition

Vygotsky, Lev Semonovitj (2004): “Imagination and Creativity in Childhood”. I: Journal of Russian

and East European Psychology, vol. 42, no. 1, 7-97.

Artikler Holm, Claus (2008): ”Virkelighed er noget vi leger frem, når vi leger med magten”. I: Asterisk, nr.

39, feb-marts 2008. Danmarks pædagogiske universitetsskole. s. 6-9.

Hjemmside: http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/197/html5/7/

Lokaliseret den 03.11.2015

Karoff, Helle Skovbjerg (2011): ”Meget mere leg”. Bragt på Videnskab.dk, den 1. september 2011.

Hjemmeside: http://videnskab.dk/blog/meget-mere-leg

Lokaliseret den 11.11.2015

Internetkilder TRoA (2006) - “Hvad er rollespil”:

http://troa.dk/troadkver03/troa.dk/uploads/images/sidstesoendag/kapitel_hvad_er_rollespil.pdf

Lokaliseret den 15.12.2015

Fantasiverden (2005) - “Hvad er live rollespil”:

http://www.fantasiverden.dk/index.php/2013-08-11-17-59-35/hvad-er-live

Lokaliseret den 15.12.2015

Wikipedia A (2015) - Modeltog:

https://da.wikipedia.org/wiki/Modeltog

Lokaliseret den 15.12.2015

Wikipedia B (2015) - Rollespil:

https://da.wikipedia.org/wiki/Rollespil

Lokaliseret den 15.12.2015

Side 1 af 51

Bilag 1 - Interviewguide

Intro: Vi er en gruppe kandidatstuderende fra Performance-Design på RUC, der undersøger fire

forskellige aktiviteter. Vores formål er at indsamle viden omkring hvordan forskellige aktiviteter

spiller en rolle for det enkelte menneske.

Overskrift Tema Spørgsmål Tillægsspørgsmål

Generelle informationer

Navn og alder?

Hvor længe har du lavet aktiviteten?

Valget af aktivitet

Hvorfor har du valgt denne aktivitet?

Hvad giver aktiviteten dig?

Paidia Agôn Er der elementer af konkurrence i aktiviteten? (Er det mere fællesskabs-agtigt

at alle er lige eller…)

Hvilke?

Er konkurrencen formel eller uformel? (Fx.

Er der regler i konkurrencen? Er den betydningsfuld? Eksempel: Når børn holder

vejret)

Alea Er der nogle dele af aktiviteten, du ikke har

indflydelse på? (Fx. tilfældighed)

Hvor stor betydning har tilfældighed for aktiviteten?

Side 2 af 51

Hvor meget dikteres aktiviteten af regler?

Føler du, at reglerne giver frihed i aktiviteten eller hæmmer det

spontanitet/egne idéer/udfoldelse?

Mimicry Slipper du din naturlige hverdagsrolle når du laver aktiviteten?

Hvordan?

Indtager du decideret en anden rolle? Hvis ja: mangler du muligheden for at være i den rolle i hverdagen?

Mimicry/Fantasi

Bruger du din fantasi eller forestillingsevne i aktiviteten?

Hvordan? Gør det, at du lever du dig mere ind i aktiviteten?

Er aktiviteten ud fra fri fantasi eller er det fastlagte roller?

Hvor har du fået din inspiration til fantasi og forestilling fra?

Ilinx Går du bevidst efter at få en bestemt følelse i aktiviteten?

Hvis ja: Hvad er det for en følelse?

Lader du dig rive med af følelsen?

Deltagels

e

Opfattelsen

af egen deltagelse

Hvor stor indflydelse har du på aktiviteten? Hvor vigtigt er

det for dig?

Hvilken betydning har andres deltagelse for

Side 3 af 51

din deltagelse?

Flow Opslugthed Har du nogensinde fået følelsen af at være opslugt i aktiviteten?

(I en speciel sindstilstand/Din egen lille verden)

Hvorfor? Hvordan føles det?

Tid Hvordan er din opfattelse af tid, når du er i din aktivitet? (Tidsfornemmelse)

Er tiden anderledes end normalt? Går tiden hurtigere eller langsommere end normalt?

Rum Omgivelser Hvad synes du, at omgivelser gør for aktiviteten?

Hvad gør det for aktiviteten at det foregår lige netop her? (i dette lokale, denne skov, i dit hjem?)

Har du opfattelsen af at være i et andet (fiktivt) rum end det fysiske rum, vi er i nu, når du laver aktiviteten?

Hvordan?

Afsluttende spørgsmål (Leg + Oplevelse)

Oplevelse Hvilke oplevelser giver aktiviteten dig? Opstår disse oplevelser/følelser andre steder? Hvor og hvordan?

Er det svært for dig at få de

følelser frem

Side 4 af 51

andre steder?

Kan du mærke forskel på dit humør før eller efter aktiviteten?

Hvordan?

Kan du mærke forskel på, hvis du har været/ ikke har været til aktiviteten? (I form af fx dårligere/bedre humør, klogere osv).

Hvordan?

Hvad har det så af betydning?

Kropslig interaktion/indlevelse/oplevelse Kan du beskrive, hvordan din krop reagerer i situationen X (eksempel fra

observation)?

Leg Hvad forbinder du med leg? Nævn gerne nogle tillægsord

eller erindringer?

Vil du karakterisere din aktivitet som leg? Hvorfor/hvorfor ikke?

Kan du se elementer af leg i din aktivitet? Hvorfor? Hvad forbinder du

det med?

Side 5 af 51

Bilag 2 - Transskribering af interview med Mike

Rollespil, interview, d. 28. november 2015, i Holte

Til interviewet:

1 Respondent: Mike Larsen, 22 år

1 Moderator: Mika

1 Moderator/observatør: Ann-Sofie

Varighed: 14:26 min.

Aktiviteten

Leg

Tid

Rum

Regler

Deltagelse

Flow

Fantasi

Oplevelsen

Paidia/ludus

Transskribering: Meningskodning

Moderator 1: Hvor længe har du spillet rollespil?

Mike: Jeg har spillet i snart 11 år

Moderator 1: Hvorfor har du valgt at spille rollespil?

Mike: Det ved jeg ikke sådan. Det var min kammerat der

Side 6 af 51

introducerede mig for det, og så syntes jeg det var sjovt, og så prøvede jeg det, og så... Så fortsatte jeg.

Moderator 1: Ja. Hvad giver det dig når du spiller rollespil? Hvad giver aktiviteten dig?

Mike: Det giver mig en masse ting. For det første giver det mig motion, det er ligesom at komme ud og lige få dyrket noget motion. Vi løber rigtig meget rundt i skoven, i hvert fald her når vi spiller det her Helios, som det er vi spiller. Det gør vi også andre steder og dét giver motion. Og så giver det et sammenhold, det giver et fællesskab og det giver en masse venner. Jeg har rigtig mange venner igennem rollespillet, men som jeg også ser udenfor, og hygger med. Og så giver det en følelse af at man kan prøve nogle ting man ikke vil kunne gøre i sin hverdag. Øh, hvis

jeg nu opfører mig på den her måde, hvordan reagerer folk så ikke - hvis jeg nu gør noget som jeg normalt ikke ville.

Og så prøve sådan nogle ting af.

Moderator 1: Ja

Mike: Ligesom lære at se hvordan folk reagerer i forskellige situationer og så kan man bruge det ...

Moderator 1: Er der nogen elementer af konkurrence i

den her aktivitet? Altså om det er mere fællesskabsagtigt eller er alle lige? eller?

Mike: Der er meget fællesskab i det, men der er altså

også konkurrence-elementer. Vi har nogle gange nogle konkurrence ting. Men der er selvfølgelig også alle

kampene. Når man kæmper hold mod hold, eller en mod en - så nogle gange handler det om at vinde og andre gange handler det bare om at have det sjovt, og lave en fed kamp. Det handler ikke om at vinde for hver en pris, det handler om at alle skal have det sjovt og så er det okay

at tabe.

Moderator 1: Super. Er konkurrencen formel eller uformel? Altså er der regler i jeres spil eller konkurrence?

Mike: Ja vi har nogle regler. Vi har mængden af liv man har og hvor meget våben giver skade, og sådan nogle ting.

Men ellers er det jo sådan stille og roligt. Vi siger ikke: Nu holder vi en konkurrence. Vi gør bare ting, og så kan men

Side 7 af 51

kalde det en konkurrence eller bare kalde det en kamp eller hvad man vil.

Moderator 2: Okay. Hvor stor indflydelse har de konkurrencer på spillet?

Mike: Det kommer an på tilfælde, for nogle gange er der en lille konkurrence, der bare er sådan en side-ting og andre gange er der noget stort noget for at drive noget plot.

Moderator 1: Okay. Er der nogle dele man slet ikke har

noget indflydelse på? Altså i selve holdspillet?

Mike: Øhh, man har ikke indflydelse på vejret (griner).

Moderator 1: Men sådan, med selve legen. Altså, der er ikke noget?

Mike: Jeg har ikke indflydelse på hvad de andre gør. Jeg kan kun reagere selv og der er også nogle ting man beslutter i fællesskab, omkring hvad der skal ske i løbet af en spillegang. Vi har en meget flad struktur her i Helios, hvor alle kan komme og dukke op til møderne, og beslutte; hvad gør vi næste gang og hvilke plot skal vi lave og sådan nogle ting. Så alle er med til at planlægge ting, hvis de har

lyst - det er ikke altid alle kommer. Det er ikke fordi vi dukker 150 mennesker op for at planlægge ting, vi er 10-15

stykker.

Moderator 2: Men når I har de her konkurrencer, er det mere sådan tilfældigheder eller er der sådan en

afventning, der afgør de her konkurrencer. Eller har det meget at gøre med hvordan man ligesom agerer i

konkurrencen?

Mike: Det kommer meget an på konkurrencens struktur, altså hvad for en form for konkurrence. Har man en kamp,

en duel; så afhænger det af, det kan være aftalt spil på forhånd eller; det tager vi bare på gefülen. Det kan også

godt være at man spiller nogle spil og så er det tilfældighedsspil. Der er jo.. Altså, det afhænger meget af

hvilke spil man er i.

Der er både

elementer af agôn

(konkurrence), alea (tilfældig

chance) og mimicry (aftalt

spil)

Side 8 af 51

Moderator 2: Okay. Så der er lidt af det hele?

Mike: Ja

Moderator 1: Okay. Føler du at de regler der er i aktiviteten giver frihed eller hæmmer den? Hvordan din

spontanitet eller dine egne ideer og din udfoldelse i aktiviteten den er?

Mike: Her til Helios, der går vi rigtig rigtig meget op i at

reglerne skal fylde så lidt som muligt, og at man skal kunne gøre så meget som muligt. Vi har regler for hvor meget liv

man har. Så har vi regler for at våben ikke må være for hårde. Og så har vi regler for magi. Og alt andet - det er op

til spontanitet. Man kan lave massere ting udenfor, man kan sagtens lave magiske ting, uden at kunne magi. Vi har

prøvet at åbne det op mest muligt.

Meget paidia.

Moderator 1: Når du er herude til denne her aktivitet, slipper du så din naturlige hverdagsrolle?

Mike: Jeg prøver. Men, når man skal slippe sig selv, så skal man blive noget andet, og nogle gange falder man

tilbage i at være sig selv. Men, man prøver så vidt muligt at være sin rolle. Men, man er jo bare et menneske, man kan

ikke give 100 % slip på sig selv.

Moderator 1: Så du indtager decideret en anden rolle når du spiller?

Mike: Ja. Jeg gør mit bedste for at være den rolle jeg

spiller

Moderator 1: Okay. Du snakkede lidt om det i starten. Men mangler du sådan muligheden for at være den her

rolle du er i rollespillet, i hverdagen?

Mike: Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes det er vigtigt at man skelner tingene. Det er meget godt at prøve at være

noget man gerne vil. Det er også vigtigt at prøve. Altså, man går ud i skoven og siger; det her vil jeg ikke være i min

hverdag. Altså, for et eksempel kan jeg gå ud og spille en rigtig dum nar, der stikker folk i ryggen og sådan, og det

har jeg jo ikke lyst til at være i min hverdag. Men det er meget sjovt at komme ud og prøve, og ligesom komme af

med alle sine aggressioner som man kan gå med i

Mimicry

Side 9 af 51

hverdagen og bygge op. Så komme ud i skoven og stikke nogle folk ned, der rejser sig op igen og har det godt, i stedet for at man gør det i virkeligheden.

Moderator 1: Ja. Så du bruger din fantasi eller forestillingsevne når du er i det?

Mike: Ja klart.

Moderator 1: Hvordan gør du det? Gør det at du sådan

lever dig mere ind i det eller er det sådan lidt som du forklarede før?

Mike: Øhm, når man bruger sin fantasi til at leve sig ind i

sin rolle. For ligesom at være - min rolle er sådan her, jeg bliver nødt til at forestille mig min rolle, og hvad han ville

gøre i en masse situationer. Der var nogle af de andre der havde lavet sådan et flot skema med 100 spørgsmål man

skulle overveje; hvem er man og hvorfor er man sådan her? Hvem er ens bedste ven og hvem er ens forældre og

sådan nogle ting. Så man ligesom sætte en masse spørgsmål til sig selv; hvem er jeg og hvorfor gør jeg som

jeg gør? - og der skal man ligesom bruge sin fantasi for at få det til at fungere

Moderator 1: Så det vil sige - det er simpelthen ud fra fri

fantasi? Der er ingen fastlagte roller?

Mike: Nej. Det er fri fantasi og så har vi selvfølgelig en verden vi lever i, altså der er blevet skrevet - som man skal

indordne sig i. Vi har allesammen hver vores opfattelse af virkeligheden, eller vores virkelighed af den uvirkelige

virkelighed.

Moderator 1: Ja.

Mike: Så kan vi ikke snakke på samme niveau - og det er vigtigt at man kan det når man spiller indenfor de samme

rammer.

Moderator 1: Hvor har du fået din inspiration til fantasien og din forestillings fra, når du er i gang med det her?

Mike: Hvis jeg nu svarer; Rollespil, meget af det. Men også fra film og bøger

Der er nogle “regler”, som

man “skal leve op til” eller som

kan støtte en.

Det kan fantasien

hjælpe med at leve op til.

Side 10 af 51

Moderator 2: Men er det sådan mere, din rolle og det du er i gang med, den karakter du spiller? Er der sådan et eller andet du tænker på eller har reference til?

Mike: Nej. Jeg har ikke sådan decideret, min rolle er anden person. Nej, nej. Det synes jeg ikke.

Moderator 1: Når du nu er ude og spille rollespil, går du

bevidst efter at få en bestemt følelse ind i din aktivitet?

Mike: Det kommer an på hvad jeg spiller. Spiller jeg min nuværende rolle, så kan jeg godt have sådan en følelse om

at nu skal vi gøre nogle ting for at ryste i folk, og så skal vi stikke dem i ryggen og sætte tingene på spidsen, men hvis

jeg går ud og spiller Ork, så skal jeg have følelsen af at nu skal jeg ud og løbe, nu skal jeg ud og slås, og jeg skal ud og

råbe højt. Så det afhænger virkelig af hvilken rolle man

spiller

Moderator 1: Så det er forskellige følelser? Du kan ikke

beskrive hvad det er for en bestemt følelse du får indeni når du sådan går ud og ...

Mike: Det er sjovt. At det er sjovt er det vigtigste.

Moderator 1: Så, lader du dig rive med af den følelse du

så får i din krop, i det moment det er i?

Mike: Ja og nogle gange kan man også godt gå og blive helt bange for ting man godt ... Sådan at man lige træder

et skridt tilbage, og mærker; hov, jeg kan jo ikke blive bange for ham her - han er jo ikke en rigtig zombie.

Mimicru/fantas

i

Moderator 1: Hvor stor indflydelse har du selv på aktiviteten, altså din egen form for deltagelse?

Mike: Jeg synes at jeg har rigtig høj indflydelse på hvad

det er jeg gør og hvad jeg vil. Men det er også hvordan man vælger og hvordan man træder til. For der er nogle

der kommer og forventer at få en masse ting serveret, og så er nogle andre der kommer og siger; nu forbereder vi en

masse ting og kaster dem ud til folk. Og, man kan hvis man vil, men det er jo ikke alle der vil, sådan, aktivt lave ting.

Der er også bare folk der kommer ud for at have det sjovt - stille og roligt - og være mere passive deltagere i det de

Side 11 af 51

andre forbereder.

Moderator 1: Er det vigtigt for dig at have indflydelse på aktiviteten?

Mike: Ja.

Moderator 1: Har det en betydning at, altså, hvilken betydning har andres deltagelse i aktiviteten?

Mike: Altså, du kan ikke rigtig spille alene, det er ret kedeligt i længden. Så det er ret vigtigt at folk gider. Hvis man smider dem en bold, så skal de gribe den. Altså en

metaforisk bold, der er ikke så mange bolde med i spillet. Men, metaforisk bold - At de griber den, og spiller den

videre, for ellers falder spillet fra hinanden.

Moderator 1: Har du nogensinde haft en følelse af at være

opslugt i din aktivitet? Altså, en anden form for speciel sindstilstand eller 'ens egen lille verden'?

Mike: Nej ikke sådan så meget. Jeg ved der er nogle der

har, men jeg har hele tiden haft det sådan haft det her sådan lidt ... og jo, en lille smule, sådan når man virkelig

bliver opslugt, når man virkelig glemmer nogle gange; hov, det er faktisk bare rollespil.

Moderator 1: Kommer du sådan ind og ud af det igen?

Altså kan du komme tilbage ...

Mike: Det er meget sjældent at man kommer ind i den. Og når man kommer ind i den, så kan man, altså hvis man bliver virkelig påvirket og stresset, så kan man godt mærke det. Men bare sådan noget almindeligt en-gangs-dag her,

det kan man ikke mærke. Og ofte når vi har haft overnatninger, flere dage i streg, hvor man kan leve sig

virkelig ind i tingene. Og, man når at sætte sig ind i det.

Moderator 1: Når du er i den her aktivitet, hvordan er din

opfattelse så af tid? Altså din tidsfornemmelse? Er tiden anderledes end den er når du har en "normal" dag eller?

Går den langsommere, hurtigere?

Mike: Naah, det ved jeg ikke. Den er vel som hvis jeg går ud og spiller fodbold, så har jeg cirka samme

tidsfornemmelse som jeg har her. Øhm, så ...

Side 12 af 51

Moderator 1: Okay. Hvad synes du at omgivelserne gør for aktiviteten?

Mike: De gør rigtig rigtig meget. Der er nogle andre der har en kedelig mark man spiller på, og vi har sådan en flot skov som vi har her, så synes jeg at det gør meget mere. Det er gør det meget nemmere at leve sig ind i tingene, og sige; okay, der er altså ikke et hus, der kommer ikke en bil kørende igennem, der hvor vi spiller. Altså, man kan få lov til at leve sig ind i tingene. Også sådan, nu har vi en

presenning hængt op, men hvis man har nogle rigtig pæne Middelalder-telte stående, så er det lidt nemmere at bilde

sig selv ind at det er hér vi er.

Moderator 1: Men hvad gør det for aktiviteten, at det foregår lige netop her hvor vi er nu?

Mike: Ja, det gør at man bedre kan leve sig ind i det. Altså, når vi er her, end hvis vi rendte rundt ude på en vej. Man kan sagtens leve sig ind i det, man kan spille lige så godt for at få det samme positive - for settingen jo gør noget... Apropos biler ...

Moderator 2: Ja, der kommer lige en.

Moderator 1: Har du opfattelsen af at være i et andet fiktivt rum, end det fysiske rum vi er i nu, når du laver aktiviteten?

Mike: Nej, det synes jeg ikke.

Han har lidt samme tankegang som Alexander til

dette spørgsmål

Moderator 1: Øhm, ja. Så har vi lidt til oplevelse. Hvilke

oplevelser giver aktiviteten dig? Opstår der følelser eller oplevelser når du er andre steder end her når du spiller

rollespil?

Mike: Øhh, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forstå spørgsmålet?

Moderator 2: Det er mere sådan, oplevelsen af at spille

rollespil. Om du føler noget bestemt i kroppen eller sådan?

Mike: Ikke ... Men oplevelsen, altså hvad man oplever udover sammenholdet og glæden. Og nogle gange irritationer, fordi tingene ikke altså går som man lige vil. Jeg vil ikke sige at rollespil er en konkurrencesport, men

man sætter jo nogle mål for sig selv, og man prøver at

Side 13 af 51

opnå dem i løbet af en spille-gang. Og vi sætter også et mål for hvad holdet skal opnå i løbet af sådan en dag her. Og hver gang der kommer noget på tværs kan man jo godt blive irriteret, men det er jo bare sådan at virkeligheden

hænger sammen - at man ikke altid kan få hvad man gerne vil.

Moderator 1: Kan du mærke forskel på dit humør før og efter. Altså før eller efter aktiviteten?

Mike: Jeg vil sige at jeg er meget stresset med at nå at gøre mig klar om morgenen, og nå at komme herud. Og så er jeg sådan helt træt når jeg kommer hjem, fordi jeg har rendt rundt hele dagen. Vi løber meget og skal være på.

Moderator 2: Er det en rar fornemmelse?

Mike: Det er en rigtig rar fornemmelse ja. At ligesom, nu har vi gjort det godt, nu har vi fået rigtig hygget.

Moderator 1: Kan du så mærke en forskel når du ikke

har været til aktiviteten? I længere tid? Er der noget du mangler?

Mike: Man savner bare lidt at komme ud og hygge med alle dem her og ligesom komme ud og gøre de ting man er vant til. Nu har jeg ikke været her de sidste to måneder, på

grund af ferie eller noget andet rollespil, men man vil gerne - man vil gerne ud igen. Man har nogle ting man

gerne vil nå og man ikke kan gøre det, fordi man ikke er her, så ...

Moderator 1: Men du savner ikke sådan, den her verden I

er i?

Mike: Nej verdenen er jo bare noget vi selv har fundet på. Så det er jo noget man sagtens kan skrive sammen om, sådan; hvad er der sket i mellemtiden? Men jeg savner mere at komme ud og være her

Godt citat: men man vil gerne - man vil gerne ud igen.

Moderator 1: Sådan helt basics, sådan om leg. Hvad forbinder du med leg?

Mike: Leg? Leg er et eller andet hvor man gør noget sjovt, og gerne med andre, men man kan også godt lege med sig selv - hvis man går ud og leger et eller andet. Men

leg i sig selv, det er vel at lave et eller andet hvor man har

Side 14 af 51

det sjovt.

Moderator 1: Har du nogen erindringer som gør at du kan sige: Dét er leg?

Mike: Det her, det er leg.

Moderator 1: Okay, øh, ja så er der et spørgsmål med om du kan karakterisere der her som leg? Men det skal vi

vel bare sige ja til så? Også om du kan se elementer af leg i din aktivitet? Men det kan du jo så helt klart. Så vil vi

egentlig bare sige tak.

Mike: Ja, det var så lidt

Moderator 1: Det var virkelig ikke lidt - det var en rigtig stor hjælp

Side 15 af 51

Bilag 3 - Transskribering af interview med Alexander

Rollespil, interview, d. 28. november 2015, i Holte

Til interviewet:

1 Respondent: Alexander Bjerg, 26 år

1 Moderator: Mika

1 Observatør: Ann-Sofie

Varighed: 10:51 min.

Aktiviteten

Leg

Tid

Rum

Regler

Deltagelse

Flow

Fantasi

Oplevelsen

Paidia/ludus

Transskribering: Meningskodning

Moderator 1: Først er det lige sådan nogle helt generelle nogle om navn og alder?

Alexander: Ja, jeg hedder Alexander Bjerg og jeg er 26 år.

Moderator 1: Hvor længe har du spillet rollespil?

Side 16 af 51

Alexander: Det må vel snart være 12 år

Moderator 1: Hvorfor valgte du den her aktivitet?

Alexander: Det er fordi jeg føler det er meget personlighedsudviklende. Og så er det også rigtig god

motion.

Moderator 1: Hvad giver aktiviteten dig?

Alexander: Kreativt frirum, vil jeg nok sige mest. Hvor

jeg kan udfolde mig på de måder jeg nu lyster, og gøre alle de ting jeg ikke må i dagligdagen.

Moderator 1: Så, sådan til selve aktiviteten, er der elementer af konkurrence i aktiviteten eller er det sådan mere fællesskabsagtigt hvor i er lige eller?

Alexander: Det afhænger rigtig meget af hvor man spiller henne. Herude er det mere omkring fællesskabet, og at skabe den fede oplevelse for alle. Men hvis du tager ud til Hareskoven for et eksempel, så er det meget konkurrencepræget.

Moderator 1: Okay. Er konkurrencen formel eller uformel? Altså, er der regler i sådan selve det vi kalder konkurrencen, nu er det jo spil eller aktivitet?

Alexander: Der er spilleregler, som sætter rammerne. Men ellers sådan mere eller mindre frihed til hvordan det skal gøres indenfor de rammer.

Moderator 1: Okay. Så den er klart betydningsfuld for selve aktiviteten at der sættes de her ting op eller?

Alexander: Øhm, kan jeg få spørgsmålet igen, undskyld?

Moderator 1: Ja selvfølgelig. Om reglerne gør aktiviteten

betydningsfuld eller?

Alexander: Jamen jeg tror ikke at dem i sig selv gør det betydningsfuldt. Jeg tror de er med til at løfte niveauet, så

det bliver sjovt for alle. Fordi at reglerne er med til at skabe en illusion af at det er en verden og man kan nogle

Side 17 af 51

andre ting.

Moderator 1: Er der nogle dele af aktiviteten du ikke har noget indflydelse på?

Alexander: Ja, det er der. Jeg har ikke noget

administrativt ansvar fx.

Moderator 1: Nårh, men sådan ting, hvor der sker tilfældigheder - altså på den måde? Hvor du ikke selv kan

gå ind og styre tingene.

Alexander: Ja, det er der masser af. Det de andre måske laver, det har jeg ikke nogen indflydelse over.

Moderator 1: Men du kan godt være med i det, selvom

det er de andre der sætter scenen?

Alexander: Ja sagtens. Der er ikke nogen der siger; du må ikke være med.

Moderator 1: Okay, så med hvor stor betydning har den her tilfældighed for aktiviteten?

Alexander: Den er meget stor. For den er også med til

at skabe illusionen af at det er en anden verden. Det er jo lidt; klæd dig ud og lad som om du er en anden.

Moderator 1: Så hvor meget selve aktiviteten bliver

dikteret af regler, det har vi jo sådan lidt.

Alexander: Ja, det er ikke ret meget. Men det er så forskelligt fra sted til sted. Der er også noget der hedder

Tempus Vivo, der ligger ude i Glostrup, der er det reglerne der dikterer alt.

Moderator 1: Okay.

Alexander: Men herude kører vi efter den ganske simple regel: kan du så kan du.

Moderator 1: Og så kan du være med?

Alexander: Ja.

Moderator 1: Føler du at reglerne giver frihed til

aktiviteten eller hæmmer det din spontanitet eller dine egne ideer og udfoldelse?

Side 18 af 51

Alexander: Øh, jeg tror ... Den er svær, fordi nogle steder så hæmmer det, men i og med der ikke er så mange regler her og det er mere generelle regler, så giver det mig en masse frihed til at sige; okay, men jeg fortolker

reglerne, uden at bryde dem.

Moderator 1: Okay. Når du så er her, slipper du så din

naturlige hverdagsrolle når du er i aktiviteten?

Alexander: Nej, det gør man ikke. Eller, det gør jeg i

hvert fald ikke, fordi der er nogle gange hvor der har jeg

lige behov for en pause, så går jeg over og så er jeg almindelig sammen med de andre.

Moderator 1: Okay. Så du indtager ikke en decideret anden rolle når du er i aktiviteten?

Alexander: Jo altså, i det her tilfælde, jamen så er jeg

jo lederen for min gruppe ikke. Men i dagligdagen er jeg jo bare almindelig

Moderator 1: Mangler du muligheden for at være den

her rolle, som du er i dit rollespil, i din hverdag?

Alexander: At være lederen, ja. Det er jo det man arbejder sig op imod hele tiden at være. At stige i

ambitionerne. Det tror jeg også at rollespil er med til at få en til at indse hvad det egentlig er man gerne vil...

Moderator 1: Okay.

Alexander: ... med sit eget liv udenfor legen ikke.

Moderator 1: Så du udvikler hvad du selv sådan, dine egne kompetencer, kan du også udvikle her som du kan bruge i din hverdag?

Alexander: Ja

Leg kan gøre en

opmærksom på, hvad man gerne

vil i livet.

Moderator 1: Bruger du din fantasi eller forestillingsevne

i aktiviteten?

Alexander: Masser, hele tiden

Moderator 1: Hvordan gør du det?

Alexander: Det er, når jeg er i aktiviteten, så påtager

Side 19 af 51

jeg mig en fiktiv persons rolle - med hans moral, og hans baggrund og hans ... alt hvad der nu følger med i bagagen. Og det er jeg nødt til at finde på selv. Og det er jo så der hvor det kommer ind

Moderator 1: Er aktiviteten ud fra fri fantasi, eller er der fastlagte roller?

Alexander: Det er en fastlagt verden, men det er frie roller

Moderator 1: Hvor har du fået din inspiration til fantasi og den forestilling du bruger i aktiviteten?

Alexander: Det må nok være fra bøger. Bøger for det

meste, da jeg var mindre. Og så computeren og fjernsynet.

Moderator 1: Er det alle slags bøger, eller er der nogle

bestemte? Altså i den her verden eller er det alle slags ting du har taget det fra?

Alexander: Altså, jeg tager lidt fra det hele.

Moderator 1: Går du bevidst efter at få en bestemt følelse i aktiviteten?

Alexander: Nej

Moderator 1: Nej?

Alexander: Slet ikke.

Moderator 1: Ja, sådan opfattelsen af din egen

deltagelse. Hvor stor indflydelse har du så på selve aktiviteten?

Alexander: Lige så meget som jeg har lyst til at lægge i

den.

Moderator 1: Okay. Hvor vigtigt det for dig?

Alexander: Det er meget vigtigt.

Moderator 1: Hvilken betydning har andres deltagelse

for din deltagelse?

Alexander: Det kræver flere for at gøre det

Han nævner ovenfor, at han ikke går efter at få en følelse, men han udtaler her, at han ville udføre aktiviteten alene, så oplevelsen må give ham noget/ følelse, da aktiviteten alene giver ikke fællesskab,

konkurrence, osv.

Side 20 af 51

spændende. Men, jeg føler mig ikke, hvad kan man sige, mindre oplagt af at tage herud og opføre mig fjollet hvis der ikke er nogen der tager med mig - så gør jeg det bare alene. Selvom det ville virke virkelig mærkeligt.

Moderator 1: Men du kunne godt finde på det?

Alexander: Ja.

Moderator 1: Har du nogensinde fået en følelse af at

være opslugt i den her rollespils aktivitet? Altså en speciel sindstilstand eller din "egen lille verden"?

Alexander: Hver gang når jeg tager herud, hver eneste

gang.

Moderator 1: Hvorfor, eller hvordan følelses det for dig at være i den?

Alexander: Det føles bare, hvad kan man sige, det er

spændende og grænseoverskridende at se det igennem, at prøve at sætte sig i en anden persons sted - den her

fiktive person man bygger - og se det ud igennem hans øjne. Det er lidt ligesom at man kan ... Jeg tror det

tætteste jeg kan, hvis jeg skal give et eksempel er hvis man sætter sig ind i et computerspil. Hvor at det så er, i

stedet for at det er på en computer, så er det virkelighed.

Moderator 1: Men sådan jeg så forstår det, kan du så ryge ud og ind af den her lille verden du er i? Ligesom når

du siger at så kan du godt sætte dig... komme tilbage i det her flow?

Alexander: Ja ja, sagtens. Det er der nogle der ikke

kan, men jeg kan.

Han mener, at

aktiviteten er mere virkelig end

et computerspil, pga. aktivitetens

karakter og deltagelsen

Moderator 1: Nå, super. Hvordan er din opfattelse af tid

når du er i aktiviteten? Altså din tidsfornemmelse af tid?

Alexander: Den forsvinder helt og aldeles.

Moderator 1: Fuldstændig?

Alexander: Helt og aldeles (griner)

Moderator 1: Så det er helt anderledes end det er i din

Side 21 af 51

normale hverdag for dig? Altså tiden?

Alexander: Ja. Men tiden spiller heller ikke rigtig en rolle for mig når jeg er herude.

Moderator 1: Nej? Så den er hverken langsommere eller hurtigere?

Alexander: Tja, jeg tænker bare ikke over det.

Moderator 1: Nej? Så når de siger; nu er solen ved at gå ned, så render du stadig rundt og...?

Alexander: Teknisk set ja, det er tæt på (griner)

Moderator 1: Ja. Hvad synes du at omgivelserne gør for aktiviteten?

Alexander: Det er ekstrem vigtigt. Det er ... Det ville være virkelig virkelig ødelæggende for den der illusion af verdenen hvis der lige lå en Netto nede om hjørnet. Eller at der drøner biler igennem hele tiden. Men der er også ting man ikke har magt over, for et eksempel; folk der går rundt med deres hunde eller cykelryttere. Det kan vi ikke gøre noget ved. Men, så vidt det er muligt at fjerne alle de

der støj-elementer

Moderator 1: Super. Så det er dét det gør for aktiviteten at det er her midt i skoven?

Alexander: Ja

Moderator 1: Har du opfattelsen af at være i et andet, fiktivt rum end det fysiske rum du er i nu når du er i aktiviteten?

Alexander: Både ja og nej. Men det er lidt svært at forklare ...

Moderator 1: Vil du prøve?

Man kan blive forstyrret af

elementer, som ikke er med i

legen

Han er bevidst om, at legen foregår på jorden, men vælger at leve sig ind i et fiktivt sted

Side 22 af 51

Alexander: Jamen altså. Når jeg er her, så er det jo ikke fordi at jeg er på planeten Jorden - så er jeg på Planeten Niaham. Det er i hvert fald dét jeg bilder mig selv ind. Og på den måde så er jeg vel i og for sig i et

andet rum.

Moderator 1: Ja okay. Så har vi lige sådan nogle

afsluttende spørgsmål om leg og oplevelse.

Alexander: Ja.

Moderator 1: Hvilke oplevelser giver aktiviteten dig?

Alexander: Det er gode oplevelser. Det er

kammeratskab og netværk, underholdning.

Moderator 1: De her oplevelser du nævner her, kan de opstå, altså, får du dem andre steder fra?

Alexander: Ja, ja, ja masser. Også når jeg er ved hygge-

kom-sammen med vennerne eller når jeg er ude og opleve ting.

Moderator 1: Er det svært for dig at få de følelser frem andre steder?

Alexander: Øhm, nej.

Moderator 1: Kan du mærke forskel på dit humør før og

efter aktiviteten?

Alexander: Det kommer helt an på hvordan den spillegang har været. Hvis det bare har været lort hele

vejen igennem, så er det sådan lidt øv.

Moderator 1: Så du tager lidt den rolle du er i, med hjem? Du lægger den ikke bare af når du så stopper

spillet?

Alexander: Jo jeg lægger rollen af, men jeg tager jo stadig min oplevelse med, og arbejder videre på den.

Moderator 1: Okay. Kan du så mærke en forskel hvis du ikke har været til aktiviteten?

Alexander: Nej.

Moderator 1: Nej? Der er ikke noget du mangler eller?

Side 23 af 51

Alexander: Næh.

Moderator 1: Nej. Øhm, ja. Din kropslige interaktion eller indlevelse. Kan du beskrive hvordan du reagerer i de forskellige indlevelser? Om din krop reagerer på en bestemt måde når du vælger at leve dig ind i det

Alexander: Nåh, nej ikke umiddelbart. Det hele foregår jo heroppe (peger på hovedet). Det er ikke noget der bare sker per automatik for mig. Så det tror jeg ikke, at det bare er noget der sker. Det er noget jeg er nødt til virkelig at lægge kræfter i

Moderator 1: Sådan hurtigt bare om leg. Hvad forbinder

du med leg? Et par tillægsord eller nogle erindringer hvor du sådan kan sige; det hér det er leg for mig?

Alexander: Jamen jeg tror, jeg har ikke nogen generel

ting - jeg tror det hele er en leg.

Moderator 1: Det hele er en leg? Livet er bare en leg?

Alexander: Ja. Nogle gange er legen kedelig og nogle gange er legen rigtig sjov.

Moderator 1: Vil du karakterisere det her som en leg [læs: Rollespil]?

Alexander: Ja

Moderator 1: Hvorfor?

Alexander: Jamen ... Fordi at et spil, eller en sport er jo

også en leg. Der er også nogle regler. Det her er jo også en form for en sport, bare i den mere nørdede ende af

skalaen.

Moderator 1: Kan du se elementer der er mere leg i det her end, dele af rollespillet, der er mere leg end noget

andet?

Alexander: Ja, vi tæver hinanden med skum-sværd

Moderator 1: Javel. Ja, men det var egentlig det vi skulle bruge. Tak for det, og godt spil

Alexander: Jo tak, og held og lykke med opgaven.

Side 24 af 51

Bilag 3 - Transskribering af interview med Aage

Modeltog, interview, d. 1. december 2015, i København S

Til interviewet:

1 Respondent: Aage Thorhauge, 60 år

1 Moderator: Mette

1 Moderator/observatør: Mikkel

Varighed: 56:32 min.

Aktiviteten

Leg

Tid

Rum

Regler

Deltagelse

Flow

Fantasi

Oplevelsen

Paidia/ludus

Moderator 1: Lige for at fortælle lidt om det her; Vi er en gruppe Performance Design studerende på Roskilde Universitet. Vi undersøger 2 forskellige aktivitete, og vores formål er at indsamle viden omkring hvordan forskellige aktiviteter spiller en

rolle for det enkelte menneske. Og, sådan lige her nogle generelle informationer om dig, så vil vi gerne

lige høre: navn og alder?

Aage: Ja, jeg hedder Aage Thorhauge og jeg er 60 år.

Moderator 1: Ja, og hvor længe har du lavet denne her aktivitet?

Aage: Så må det jo så være fra de 5 år, så i 55 år.

Side 25 af 51

Moderator 1: Og hvorfor valgte du denne her aktivitet?

Aage: Åh-ha, det er jo sådan set lidt af et .. hmm.. jeg kan huske i 5 års-alderen ikke ... Jeg kommer fra Sindal, oppe i Nordjylland og det er måske lidt af en skrækoplevelse, fordi dengang havde vi jo pige i huset, og hun havde min tvilligebror og jeg nede til Sindal Station, og hvor der var en togkrydsning og der var damplokomotiver der kom prusende forbi - det var både en rædsels oplevelse for mig, men også

en fascinerende oplevelse. Det her med jernbaner har så, lige fra dengang, bidt sig lidt fast. For efter

det tidspunkt, var vi altså mange gange nede omkring Sindal Station. Og så, som 6-årig, der fik vi,

min tvillingebror og jeg, så den første modeljernbane. Og man kan sige, det var en lille

cirkel med batteridrevet lokomotiver med to vogne, og det har så fortsat gennem barndommen, hvor min

tvillingebror og jeg, og tildels også min lillebror vi havde modeljernbane, som vi også dyrkede i forholdsvis stor skala; 3-4 meter langt og et par meter bredt. Dengang arbejdede man med papmaché osv., de mere simple pricipper. Så, det har så fortsat hele livet.

Moderator 1: Så skal vi lige høre; hvad, sådan det der med modeltog - hvad giver det dig?

Aage: Det giver mig dels en fantastisk oplevelse, dels at jeg har en masse gode venner i det her. Jeg har i 20 år, hvert år rejst sammen med mine "jernbane-venner", i Schweitz, Italien og Tyskland. Og så i 2010 og 2013 der var vi i USA, og det amerikanske har sådan set været en del af det i 20 år, men jeg droppede det europæiske modeljernbane-forbillede og koncentrerer mig udelukkende om det amerikanske nu - og vi har et håb om at vi kommer derover næste år, men det er ikke helt sikkert, fordi der er nogle af

jernbanevennerne har små børn og de skal lige fikse det en lille smule ekstra, så det er nok først i '17 vi

tager til USA igen. Sådan en 10-dages tur, og det er uden kvinder. Sidste gang var vi 6 mand i USA, første

gang var vi 4 mand i USA.

Side 26 af 51

Moderator 1: Okay

Aage: Så det var en fornøjelig tur

Moderator 1: Ja, er klubben kun bestående af mænd

Aage: Ja. Klubben det er Golden Spike og der

er vi 13 mand, og hvor så knap halvdelen har været med sidste gang.

Moderator 1: Okay, og nogenlunde jævnaldrende?

Aage: Nej. Vi er fra 80 som max og så er yngste mand vel sådan 35. Så jeg ligger lige i den bløde mellemvej med mine 60 år.

Moderator 2: Jeg kunne godt lige tænke mig at følge op, i forhold til at du siger, med jeres ture her, især til USA. Hvad laver i på de ture?

Aage: Ja, det primære fokus det er: jernbane-forebillede. Det er det historiske og det er landskaberne med henblik på modelskabelse, og så er det udstyret derovre - lokomotiver, vogne, konstruktion og indretning, teknologi, teknik og så hands-on. Vi skal virkelig mærke på det - vi skal lige smage på det, fordi vi har adgang til en enorm masse data, dels fra nettet og vi har en masse videoer vi kan købe. Men nu optager vi jo selv egne optagelser. Den der er fra Cajun Parks, lige overfor Hotellet ikke (peger på tv hvor der kører egen optagelse). Og det der med at vi kan virkelig mærke det, det kommer ind i krop og sjæl - det forstærker vores jernbane-

interesse, at vi er ovre at se det. Det er ligesom med folk der interesserer sig for racerbiler, de skal også til

Le Mans, sådan har vi det også, vi skal også over at se de rigtige sager. Det kræver jo så selvfølgelig at der er en lidt længere flyrejse, der er langt til Los Angeles hvor vi lander, og så lejer vi en stor bil, en stor amerikansk V8 chevrolet og så, så rundt. Og det er mig der tegner turen.

Moderator 1: Okay.

Aage: Jeg bruger forholdsvis meget tid på at

designe turen fordi, når man har så kort tid, så skal man gerne bruge tiden effektivt. Således at Maps,

Side 27 af 51

Google Maps, de har jo en fantastisk facilitet med 'den gule mand' der går rundt. Sådan kan vi se hvor det er vi kan komme til. Jeg vil ikke sige at vi er dernede og sige at vi kan parkere bilen, men hvordan

vi kommer derud til. Det er lidt specielt derovre, efter d. 11. september er det blevet noget mere

besværligt at komme ud til de rigtige steder fordi man er meget påpasselig med at man går ind over

privat ejendom, det skal man passe meget på med. Vi skal i pricippet holde os på offentlig vej - det gør vi

så ikke - vi navigerer næsten som vi vil derovre. Vi har også kommet lidt i klemme med politiet derovre.

Vi fik at vide at vi skulle forholde os, de kunne godt se at vi kom de der 6 mand, og vi lignede ikke folk der havde terroristtendenser, men øhm; sørg nu for at holde jer i sikker afstand osv., men, det gik.

Moderator 1: Nårh, det var godt.

Moderator 2: Og, så ville jeg også høre. Nu sagde

du at du får en masse oplevelser. 1 ting er turene, men hvad med dét som du har hér, derhjemme?

Aage: Det er det der med modeljernbane ikke.

Modeller, det har et forbillede, og det der med at se forbilledet, og så se det i modellen - det gør at man

får et fantastisk link. Fordi at alle de lokomotiver der er dernede (peger på samling), hvis du ser bort fra de

historiske, dem kan man ikke se, men i hvert fald 1/3 del af dem jeg har i samlingen, de kører i dag. De 2/3-dele de er historiske, sådan er det også med gamle biler. Men at se detaljerne, der hvor hjulene rammer nede i, bremsedelene, styringen og cockpittet i den retning, det kunne jeg godt tænke mig - det er umuligt at komme op i. Men, når vi er derovre, så tager vi, ja, Tømmeren har i hvert fald taget 10.000 billeder sidste gang. Jeg tror at jeg nøjes med 4.000 billeder. Bo har sit stereo video-halløj der ikke, i HD, som han tager. Det der er så en kopi der

lige er brændt på en CD (peger på videofilmen der spilles på TVet). Dén tur der bare, det er 3 fyldte

DVD'er. Men det siger også lidt, det er lidt nørdet. Det vil jeg nok sige, at for andre at se på det der

(peger på TV), så er det jo voldsomt nørdet og på grænsen til det kedelige. Men, for mig er det der,

Side 28 af 51

bare området altså, det er fantastisk. Jeg vil nu nok sige at lige den optagelse der, den er ligegyldig, men der er nogle andre områder, lige på den anden side og lige før der, der er meget mere fascinerende i det

amerikanske ørken-landskab. Vi er tæt på Los Angeles der, det er 100 km fra Los Angeles, hvor

strækningen stiger op til 4000 fod, og det er altså højere end Alpebanerne, de ligger på omkring 1100

m, ca 3000 fod, her der kommer vi over 4000 fod. Og det er også det vi har når vi bygger på

modeljernbanerne, så har vi jo stigninger på. Og der kan man jo forestille sig hvordan man kører langsomt

op og ned med fx kultog med 50-60 vogne, så skal der køres forsigtigt - så det gør vi også i model. For hvis jeg kører åndssvagt her så kan jeg også komme til at smide det på gulvet, og det gør man ikke. Det er ikke en racerbane - det er en modeljernbane. Så.

Moderator 1: Ja

Aage: Ja, det bliver sådan lidt. I skiller selv gryderetten ikke (griner)

Moderator 1: Ja da, det er helt fint.

Aage: Når, det var godt.

Moderator 1: Nå men, er der elementer af

konkurrence i afktiviteten, eller er det sådan mere fællesskabsagtigt eller?

Aage: Ja, det er et fint spørgsmål og jeg vil sige at

konkurrencedelen, det er nok det med at i klubberne - der skaber vi et anlæg. Vi har forskellige professionelle tilgangsvinkler. Der er nogle der er håndværkere, nogle er ingeniører og jeg arbejder i SKAT, men har en fin evne til det

håndværksmæssige. Så der er nogle der er gode til at bygge landskaber, der er nogle der er rigtig gode til

teknikken, med computerstyringen, lokomotiver med indbyggede koder og den elektroniske styring.

Hver lokomotiv får en lille computerchip, som er styret på en adresse, det får i at se bagefter. Andre

er rigtig gode til at weather'e, hvor vi sprøjtemaler vogne og lokomotiver. Prøv se denne her (viser to

togvogne). Den ene her, den har været udsat for

Side 29 af 51

weathering, hvor den får et forbillede - patina. Den hér, den nye er det plastik det hele (peger på den ene togvogn). Den her (peger på den anden togvogn) det er ægte kul, der er lagt ned i. Den her er jo

meget flottere. Så det er sådan nogle ting der er specielt konkurrence i, det er weathering.

Landskaber det konkurrerer vi ikke i, der mobber vi mere hinanden, hvis det ikke bliver lavet godt nok.

Så ...

Moderator 2: Okay, så konkurrence-elementet ligger primært i klubregi?

Aage: Ja. Jeg vil sige, at som her: Jeg er ikke i konkurrence med andre end mig selv. Fordelen ved det her er at jeg kan gøre lige som jeg vil, men jeg

synes det er meget sjovere at lave det i klubregi, men den der kultur vi har sammen. Vi brænder

allesammen for vores modeljernbane-hobby, men vi er selvfølgelig lidt med forskel hvor vores forbillede

skal være. For hvis vi tager USA fx øst og vest - der er jo himmelvid forskel, men hvor vi mest værner om

den vestlige del, hvor der er den mere tørre del, ørken strækninger. Andre synes at Florida er mere

fascinerende - jeg synes det er rædselsfuldt at skulle lave det i en model. Men konkurrencen, det at skabe, og så være sammen om det vi skaber - det er sådan som jeg ser det. Vi kan også godt være lidt hårde ved hinanden, vi kan godt mobbe lidt hvis det ikke er godt nok. Men vi skal passe på ikke at træde nogen over tæerne. Der er nogle der er mere følsomme overfor sådan noget. Tømmeren og jeg vi kan godt være lidt hardcore, så vi kan træde

hinanden nok så meget over tæerne uden at vi beklikker hinanden for noget uhæderligt. Vi har et

par stykker derinde som vi skal være lidt varsomme med, hvis vi kritiserer, så skal kritikken være

velovervejet og konstruktiv. Så kan det godt gå der ikke. Men en børnehave, det er jo ikke der hvor vi er

- vi er jo voksne mænd i vores bedste alder som samles for at hygge os. Selvfølgelig får vi også en øl i

ny og næ, sådan er det jo når mænd er samlet, ligesom til fodbold.

Moderator 1: Ja, hvor ofte mødes i?

Side 30 af 51

Aage: Ja, altså i klubben der mødes vi om torsdagen, og så om mandagen er jeg i Holbæk og bygger udstillingsanlæg. Det er også lige i overkanten, med to gange om ugen. Men, vores

udstillingsanlæg kan kun bygges nu, fordi vi har lånt et værksted. Det er 17 gange 4 meter, og der er

opstillet spor, så det kan skilles ad i 64 moduler, men når vi arbejder med det bliver det nødt til at være

samlet. Det værksted der lejer, det skal lejes ud - så hvis der kommer en lejer, så ryger vi ud. Så vi kan i

worst case ryge ud i løbet af en månede måske; det ville være træls. Så derfor arbejder vi intensivt på

det. Jeg havde håbet på at vi havde nået længere, men vi er mellem 4-8 mænd deroppe hver mandag. Igen er det dér Tømmeren og jeg der er limen i det hele, vi laver nok 80% af det, de andre laver resten. Sådan vil det altid være, og der er ikke noget at gøre ved det. Altså, der er altid nogle der er limen i en klub, og holder sammen i det, men det er fint nok

Moderator 1: Så har vi et spørgsmål med; Er konkurrencen formel eller uformel? Om der er regler i konkurrencen?

Aage: Nårh, nej det er der ikke altså. Regler; det er der ikke. Altså, vi har selvfølgelig et kodeks om at det skal være så godt som muligt. Vi har nogle principper om at vi anvender moderne materialesammensætninger - altså man skal ikke begynde at prale med hvad man lavede i 50-60'erne, det er sådan lidt; glem det, det duer ikke. Vi har så meget information som vi kan hente på nettet, om hvordan man gør det bedst muligt. Vi har en masse

litteratur i amerikanske tidsskrifter, som vi også anvender. Men som du siger; formel/uformel? Jeg vil

næsten sige, det er lidt anarki. Og så er det det der; modelling through - vi mudrer os igennem

processen. Fordi at hvis vi skal have ekstraordinære bestyrelsesmøder, og samling hele tiden for at lave

noget, så bliver der ikke lavet noget. Der skal være et drive...

Moderator 1: Ja.

Aage: Det er også, de to der laver mest, det er

Tømmeren og jeg. Vi har også lidt videre-beføjelser.

Side 31 af 51

Der kan godt være nogle der siger; vi havde ikke regnet med at den kurve blev lagt sådan - men det ser altså godt ud. Hvor vi ikke har fået designet, for vi har en stor ramme over hvordan det er bygget op,

men den er ikke detail-planlagt - så det giver den fleksibilitet. Vi har en overbygning, DMJU, Dansk

Modelbane Union, og de har et tidsskrift der kommer over nettet hver måned, og der har vi

indgået en aftale med formanden, hver gang der er DMJU-News så kommer vi med en artikel, og den er

på 5-7 sider. Det er Tømmeren, eller jeg, eller sammen der laver det ikke. Der er lige kommet en

artikel i dag. Så vi promoverer vores hobby. Det er det der også er specielt, det er det der med at promovere. Konkurrence-elementet, det er det med at være på udstilling. I Danmark er der 3 udstillinger, hvor vi deltager; det er Hobby-messen i Valby, den anden det er DMJU's udstilling, som er skiftevis i Køge eller i Kolding. Det er i Kolding nu her til april, og første weekend i marts måned er det her i Valby, hvor vi skal stille op med noget for første gang. Vi

har rettet henvendelse til den Amerikanske Ambassade fordi vi gerne vil have en der lige kan

holde en åbningstale med en klingende amerikanske accent. Det er lige dét der er lidt vigtigt. Så, vi har

ikke fået nogen tilbagemelding endnu, men de har sådan nogle kulturpersonager derinde som kan lave

et eller andet der ikke, det synes vi kunne være lidt skægt. Konkurrencen er selvfølgelig - hvad siger de

andre. Har vi gjort det godt nok? Vi kommer selvfølgelig med et anlæg, der langt fra er tænkt ud i, hvad kan man sige, i så sent et stadie, når det er så stort. Husk, at vi bygger en gang om ugen på det, og vi skal hente det i Holbæk, hvor det skal køres i 2 eller 3 Silvan trailere, adskilt, og skal samles dér ikke. Det samles fredag aften og vi skal være køreklar

lørdag kl. 10. Det er altså noget af et projekt. Der er konkurrence dér, altså det er simpelthen at få nået

det, så der må man sige at konkurrencen er i den grad. Så tiden er jo en fanden, som vi hele tiden

kæmper med.

Moderator 1: Ja? og responsen fra andre?

Aage: Ja. Vi er jo også, på DMJU, her for 3 uger

Det sidste med en amerikansk taler: opretholdelse af legen? fantasien? Forestillingen? Helt klart forestillingen. Og

noget med at gøre legen så virkelig som

mulig.

Det modstrider lidt det med at lege for

legens skyld.

Side 32 af 51

siden, der havde vi en lille del af anlægget med, og der fik vi mange positive tilbagemeldinger med, og folk glædede sig til at se vores anlæg der til forårsmessen. Og vi har indgået en aftale med

udstiller, Lars Weirick, som har en af de store forretninger inde i København, han lejer hallen to

gange om året, og vi får så et lille vederlag for at stille op, fordi ellers så gider vi ikke. Det koster 100

kr at komme ind, og der er også masser af handlende derude, hobbyforretninger der har stand derude,

men anlæggene der skal han give lidt til lommen - så vi skal lige have 5-6-7-tusinde for at stille op. Det er

nu også småting i forhold til vores omkostninger, men det er et lille vederlag.

Moderator 1: Er der nogle dele i aktiviteten som du ikke har indflydelse på? Fx tilfældigheder?

Aage: Man kan sige; ikke har indflydelse på? Det

er jo en klub, som på en eller anden måde er demokratisk, hvor vi har vedtægter. Ved

generalforsamlingen, det er dér hvor man kommer ind med sine bemærkninger og hvor man fastlægger

det ene eller det andet. Så indflydelse? Vi har vi jo allesammen indflydelse. Men det skal ske indenfor

de rammer og vedtægter vi har. Man kan sige, at bygge anlæggene; der har Tømmeren og jeg ret vide

rammer, men jeg synes ikke rigtig jeg kan komme

det nærmere. Vi har ingen konflikter om noget, vi har godt nok nogle gutter der har forladt klubben

fordi vi gik i gang med det nye udstillingsanlæg og de syntes at overliggeren var sat alt for højt. Og der er

også noget med økonomien, for vi kommer nok til at bruge 40-50.000 for at lave sådan et

udstillingsanlæg. Men, det er ikke galt. Vi får finansieret noget, dels har vi solgt, dels får vi jo

penge for at komme på udstillinger - så indtil videre hviler det fornuftigt i sig selv. Det gamle anlæg var vi

i Frankfurt med, og der fik vi næsten 20.000 for det, af et amerikansk US convention, hvor de udstiller fra

Frankrig, Tyskland og Schweiz, og så Danmark og Sverige - der var vi nede med anlæg og det var

fornøjeligt. Det er hvert andet år, så vi skal derned om to år med vores anlæg, men der skal det så også

Side 33 af 51

være i en helt anden stand end hvad det er nu. Det bliver sådan, at når vi har fået spor og det hele lagt, så tager jeg en 3-4 moduler med hjem af gangen og bygger på, Tømmeren kan også have noget hjemme i

sin kælder og så må vi se hvor meget de andre byder ind. Det er jo det der med at vi skal sikre os at det er

nogenlunde homogent. Hvis vi har 1 meter, så skal næste meter ikke ligne et fastelavnsris - det skal

være homogent hele vejen igennem, så det som man starter med skal man også følge og afstemme med

den plan der er. Der er lidt udfordringer i det, men sådan er det.

Moderator 2: Jeg kunne godt tænke mig, sådan i

forhold til det her, med om der er noget du ikke har indflydelse på - er der noget hér, nu bliver det lidt

ledende, men er der noget hér. Altså hvad er, de modeller du nu engang har osv, er der noget

herhjemme som du tænker at du ikke nødvendigvis har indflydelse på?

Aage: Nææh, jeg vil sige det eneste jeg kan sige,

det er jo min kone. Altså hvis hun skal komme og have indflydelse på noget, så kan det fx være støj

hernede fra. Der er jo lyd på togene, når de kører, der er samplet lydfiler på dem, og det synes hun kan støje for meget. Så kan hun komme herned nogle gange og sige; nu stopper du med det der. Men hvis du tænker på forbilledet - det er kun én der bestemmer det hernede og det er mig. Der er ingen andre, og det synes jeg også er fancy. Til forskel for klubberne, så kan jeg gøre det lige som jeg vil her. Eller klubben, jeg er medlem af 3, men med den lille

skala her, og det blev lidt voldsomt hernede, så jeg har ryddet lidt op i det hele - det blev fandme for

meget, forestil jer at der var anlæg over det hele, jeg kunne slet ikke sidde hernede. Da jeg fik ryddet op i

det, hvor var det bare dejligt. Der var et kæmpe anlæg henover her (peger på gulvarealet). Mit yngste

barnebarn, på lige knap 4 år, hun går jo heroppe på det her, og så, de tre vogne der er derhenne, dem

skubber hun lidt frem og tilbage - det er derfor anlægget bliver en lille smule hærget her. Men det er ligegyldigt, altså der er jeg sådan meget at der skal der være space til det. For to år siden havde jeg ikke

Kan måske bruges til

Side 34 af 51

troet at jeg gjorde det, nu er jeg ligeglad, det er mit barnebarn, hun må godt, og hun synes det er skideskægt. De små figurer der er der i de kasser der, de bliver lagt op i vognen i midten, og så kører hun

lidt frem og tilbage, så vi kan godt være hernede i 1½ time. Og så, hun kan også godt styre togene, de

styres med de kontrolhåndtag der er deroppe (peger på kontrollere), så den ovre til venstre kan hun godt

navigere med - nogle gange går der ræs i det, så siger jeg; "Ella stop, vi skal lige køre ordenligt". Så siger

hun "okay morfor”

Moderator 1: Okay, så du har en større frihed herhjemme end du har i klubberne.

Aage: Ja, ja det har jeg.

at beskrive, hvordan han før har været meget ømtålelig om sine ting, men nu

synes oplevelsen af at lege med tingene

og sit barnebarn har overtaget (og

alligevel slutter han af med at sige, at der

ER nogle regler, der helst skal følges).

Moderator 1: Okay, føler du at reglerne giver frihed i aktiviteten eller hæmmer det spontanitet,

ideen og udførelsen?

Aage: Nah. Jeg er helt med på at i en klub hvor vi

betaler et kontingent, der er vi alle sammen, det skal anvendes efter en ramme. Hvad kan man sige, den demokratiske proces, hvor vi på en

generalforsamling, der fastlægger vi hvad vi skal. Og det skal man jo følge, for ellers er det illoyal. Mere

end nogensinde værdig over at være loyal overfor en beslutning, for det at være en lille smule anarkisk -

selvom jeg godt kan have en lille smule i mig, så synes jeg alligevel; nej, der må vi holde os til det der

er aftalt. Hvis vi skal lave væsentligt om, så lad os snakke om det på en eller anden måde, altså vi

behøver ikke at lave en generalforsamling om det, men så snakker vi om det - vi skal lige samles om det.

Fx oppe i Holbæk, der er samling nu hvor vi har et projekt her, hvor der altså muligvis skal fors

Moderator 1: Så spontaniteten er større når du er alene?

Aage: Ja. Ja, absolut. Der kan jeg gøre som jeg vil.

Men jeg synes stadigvæk at det er sjovere at dyrke det her i klubregi, og bygge på klubanlæg, end det er

at være alene her.

Side 35 af 51

Moderator 1: Hvor ofte er du alene hernede?

Aage: Jamen jeg er hernede hver dag.

Moderator 1: Okay.

Aage: Altså, min kone hun elsker at se film, hun

elsker at se krimier, jeg hader krimier, jeg kan ikke holde dem ud. Ikke fordi, men det giver mig så bare

en legal grund til at tage herned, uden at skulle have dårlig samvittighed.

Moderator 1: Så det er sådan en aften-ting?

Aage: Jeg kan godt være hernede 1-2 timer, på de aftener hvor der ikke er noget, eller hvis min kone lidt tidligere til køjs, så trækker jeg herned og nørkler lidt. Altså når vi nu er blevet så gamle, så har vi space til sådan noget der.

Moderator 2: Hvad er så det primære du gør hernede?

Aage: Det er kombinationen. Det primære - en ting er, jeg kan også godt være hernede og bare se TV-avis her, se News.

Moderator 1: Så altså bare være i selve rummet?

Aage: Ja, bare være i rummet. Fordi det der med at jeg arbejder i SKAT, jeg arbejder inde i Kontrol, og

det er nogle gange at det går lidt hedt for sig derinde. Det er dels i samarbejde med politiet osv. der. Der har også før været noget med rockere ikke, men nu er jeg så mere i den illegale, nu er jeg sådan på to-mands kontrol som vi er ude på. Når jeg så kommer herned - (puster ud langsomt) - at losse af!, simpelthen. Og så lade op igen. Fordi jeg vil sige, det her sted det er her jeg lader mest op. Her kan jeg bare slappe af og være mig selv. Så, i en stressende hverdag, så er der ikke noget der er mere lækkert end at komme ned i sin "hule". Og dét er i ordets bogstaveligste forstand - min hule!

Moderator 1: Kalder du den det?

Aage: Ja, hulen (griner). Ja, i kan sikkert hurtigt fatte den (griner)

Moderator 2: Men, hvis du så er hernede og det så ikke lige er ...

Side 36 af 51

Aage: Ja, der er mange ting. Dels elektronik, jeg sidder meget på den plads lige derovre (peger på stol), det er med farvning osv. Så arbejder jeg meget med elektronik og sådan, ombygning af elektronik - i

lokomotiver. Her til sidst har jeg lavet, bare sådan noget, nu skal vi lige se, jeg har lige købt, jeg har

købt et passagertog (viser det frem). Alle de små figurer, der er i de kasser dér (peger på kasser), de

bliver lagt ind i der. Der er lys i de her vogne, det gør sådan set at de fremtræder som passagervogne. De

er rigtig flotte ikke?

Moderator 1: Ja.

Aage: Den kan jeg lige vise bagefter, når vi ikke snakker mere. Men altså tiden går. Ja, så er der at

bygge på anlægget. Det er lidt i perioder, så har jeg ikke fået bygget, nu er jeg så igang med at bygge den

der del derovre (peger på en del af anlægget). Og man behøver altså ikke at være skammelig og sige:

jeg kører altså også med min modelbane. Og jeg råhygger mig med det. Altså det der med, når man

har sådan en samling, så skal der altså lige fitness-køres en lille smule med udstyret. Jeg har næsten

1000 vogne og de ligger i kasser over det hele, inde i jalousierne her ikke (viser jalousiskabe), der er der vogne i. Vi kører i klubberne, men så slæber vi det med til udstillingerne, jeg har fanme 4 flyttekasser med. Her er det vel deropppe i, der er to godstoge, et kultog og et manifest som det hedder - et traditionelt amerikansk godstog. Og, om en uge eller to, så er det pillet ned igen, for så er det noget andet noget der skal op. Og det er vigtigt for mig at se de

her forskellige forbilleder, når jeg så kører med epoker og perioder - fx så kører jeg kun med damp

fra 50-60'erne eller 30-40-50'erne ikke. Og så med vogne der matcher. Altså, det historiske og at få det

med. Andre gange, så kører jeg moderne. Så, det er sådan ikke nogen skam at lege med modeljernbane.

Du må gerne sige lege, fordi for 20 år siden, der var jeg faktisk lidt flov over det - også på arbejdet. Men, i

dag er mine kollegaer faktisk lidt fascineret af at jeg har det her. I sommer havde jeg hele kontoret hjemme, hvor vi sad på terrassen og spiste og drak, og ja sad langt ud til midnat. Og, så var vi også

Side 37 af 51

hernede og der var sgu mange af mine kollegaer der syntes - hva' faan', vi havde godt nok hørt at du har været glad for alt det her, men hold da op. Det var også lidt skægt at se dem - "kollegaen Aage i sin

hule" og så lade dem se det her menneske med to facetter. Dels som en hardcore medarbejder i SKAT,

og så dels i min hule her hvor jeg bare slapper af og nyder livet. Så der er mange muligheder, som leg, at

bygge leg, og det fascinerende - det forbillede, bare se sådan noget som det der, det har jeg lavet i

støbeforme. Som så bliver, hvis i forestiller jer en gipsform, så kommer der gips herned i, så bliver det

så farvet op, det her er fra mit gamle anlæg hvor jeg har knækket det ud. Og hvor det så bliver samlet oppe i et system, skåret, kradset i og til sidst bliver det så mere farvet ind, således at det kommer til at ligne den pigment som jeg gerne vil have. Og her har jeg så lavet lys, det er lavet sidste år, det laver jeg nok om, fordi jeg lige har fundet ud af at jeg bruger 400 watt for at lave det lys der - det er ikke miljømæssigt korrekt, så jeg vil have LED lamper,

ligesom de lamper jeg har under her (peger på lys), de tager kun 20 watt, det er fra mit gamle anlæg. Så,

det skal laves om. Det er det dejlig varme lys de neonrør har. Og jeg skal have kigget lidt på

lamperne, fordi det må IKKE være anderledes, det skal være varmt lys i en LED lampe. Det er næsten

ikke til at finde i denne verden, men det bliver bedre, bedre og bedre.

Moderator 1: Altså, fordi du vil gengive solen?

Aage: Ja, det er jo det. At få det rigtige lys ned

over det. Og så fordi at bagved læggende lys det, altså før havde jeg bare de der lamper ikke, og det

var jeg jo ikke rigtig tilfreds med. Så laver jeg det der ovre (peger på lyset på anlægget), og det blev bedre

en jeg havde regnet med, jeg skal så lige, I kan godt se kanterne ikke, lyset stikker op der - men, man

bliver jo aldrig helt færdig. Men ja, det er sådan nogle ting der, som jeg nørder lige så stille og roligt

med. Og så, at lade være med at have hastværk. Men så, to dage om ugen så er jeg jo i klubberne, så er jeg jo slet ikke hernede.

Mimicry

Mik: (eller hvor han faktisk er sig selv…)

Side 38 af 51

Moderator 1: Øhm ja, det har du egentlig lidt svaret på, men ja, vi har et spørgsmål der lyder: Slipper du din naturlige hverdagsrolle når du er i aktiviteten?

Aage: Ja, ja. Altså det, jeg har jo også hjemmearbejdsplads her. Og, jeg har det sådan lidt nogle gange, ja igår var jeg i Århus og undervise, der gik det jo sådan lidt med både lørdag og søndag. Eller ja, søndag kørte jeg jo over med en kollega, der

nørklede jeg her hjemme inden, og der kan jeg ikke rigtig slippe det - for det er lidt stressende lige

pludselig at være bagud med Power Point show, og så samtidig egentlig hellere bare ville sidde hernede

og fise den af. Så kører det i hovedet. Men, jeg kan godt i hverdagene, lukke af. Og jeg forsøger også at

arbejde så lidt som muligt herhjemme. Fordi, når jeg har lukket computeren deroppe, eller i hvert fald

ikke er logget på - så lader jeg være med at tænke på det. Så ja, svaret er entydigt - jeg kan i den grad lukke af, eller fjerne mig fra det ...

Moderator 1: Så du indtager decideret en anden rolle?

Aage: Ja, det gør jeg.

Moderator 1: Bruger du din fantasi eller forestillingsevne når du

arbejder med modeltogene?

Aage: Ja. Eller ja, man kan sige med fantasi. Øh... Når nu man laver modeljernbane så er det ikke en

fantasi-jernbane som sådan, så er der nemlig et forbillede. Altså man afspejler et eller andet, men

der er vel også en fantasi der går med ind, for at kunne afspejle. På en eller anden måde skal det vel

igennem det her filter som vi alle sammen her - hvordan ser jeg det her, hvordan ser jeg muligheden

for at lave sådan noget her. Hvordan skal det afspejle. Så det er nok en kombination af fantasi,

men jeg holder meget fast i at det skal være så forbilledligt som muligt. Det er modeltog, og noget

der har et forbillede. Således at alle lokomotiver og vogne de eksisterer i forbilledet - så sådan er det. Ja,

også numrene på vognene.

Moderator 1: Så det gør at når du lavet det ud fra

Side 39 af 51

den rigtige model - gør det så at du kan leve dig mere ind det?

Aage: Ja, jeg synes det er meget sjovere. Og det er det der med at forandre. Men, der er det lidt specielle med lokomotiver, det findes måske kun i 2 eller3 forskellige numre, men jeg har jo sådan nogle lokomotiver derovre hvor der er nogle der er fra den samme serie - dem der ligger i anden hylde derovre til venstre (peger på jalousiskab med samling),

SD75'eren i Santa Fe. De to af dem har jeg ændret nummer på, og så går jeg ind med Decalls og ændrer,

således at de får et andet forbillede. De 5 de kører også sådan, sådan som du ser det her (peger på

togfilm), de kører sådan med lokomotiver foran - det kører jeg også, med 5 eller 6 lokomotiver foran. Og,

de skal ikke have samme nummer, så derfor går man ind og ændre og så kommer igen det der med at

weathere', se på den øverste hylde ovre til venstre (peger på samling), der hvor der står de 3 der, der er de blevet weatheret' her. Hér (viser toget).

Moderator 1: Så det er for at gøre det mere tro?

Aage: Ja, det er altså ud fra forbilledet, hvor de afspejler de her. Union Pacific, som er de gule der,

de bruger altså ikke mange penge på at vaske, det koster penge at vaske lokomotiver, fordi de kører i

ørken jo. Der er ikke meget vand og regn, men der er meget støv, og så samtidig med alle de røg-gasser der kommer fra sådan et lokomotiv - det sviner enormt meget på dem. Så, de bliver beskidte, og det synes vi er det mest fascinerende - fordi de skal ikke se ud som om de er helt nye. Altså jeg synes da det er en pæn vogn, men den her (peger på weatheret' vogn) - den er meget flottere.

Moderator 1: Så der er noget mere autenticitet i den der?

Aage: Ja, ja for søren da. Der ligger adskillige

timers arbejde i at lave sådan en der. Og ja, der er 40 bare på det træk der, så der er mange der skal laves om. Jeg har købt dem i New York, jeg køber over nettet.

Moderator 2: Aage, nu siger du ikke mener at der

Side 40 af 51

er fantasi, fordi der er de her forbilleder, men er det sådan så, nu siger du selv at det er sådan en nørde-ting, er det sådan så du tænker; Nu er ligesom når jeg skal køre med et rigtigt tog? Er du stadig bevidst

om at det her er en model og ikke det rigtige? Forstår du?

Aage: Ja, jeg er helt med. Altså jeg er meget bevidst om at det er en modelverden som jeg laver, og den godt nok afspejler et forbillede. Men jeg tror

nu nok jeg skal prøve at analysere lidt; er det fordi der ikke er fantasi med i. Jeg tror nu ikke jeg har

tænkt så meget over spørgsmålet fordi - i bund og grund; mellem forbillede og model må der jo også

være en fantasi, sådan tror jeg at det skal være. Fordi, når jeg er ovre og se forbillederne, som de

gule der, og de gule derovre (peger på samling og film med tog), så spejler det forbilledet. Det

amerikanske flag, det skal selvfølgelig også være der, altså alle detaljerne. Fantasien siger at det her er sådan, det er ud fra forbilledet der gør det, altså så at få det overført til. De er så godt nok købt med de der flag osv. på ikke. Efter 11. september hvor amerikanerne, altså der med 9/11, hvor flagene blev meget mere synlige derovre. Hvor der blev gjort nogle instanser. Hvis vi tager denne her (viser special-farvet modeltog frem). Union Pacific, "we

salute out troups", den her lavede man da der var operation Desert Storm, og i kan godt se ikke; den

har fået ørken pigment. Så Union Pacific, de farvede et lokomotiv i den her camouflage, og de navne der

er her, det er navnene fra de folk der var i krigen derovre. Jeg kan så ikke lige huske om de overlede

eller hvad det; ja "we salute out troups". Den er selvfølgelig også lavet i model ikke. Den skulle jeg da

også have. Men øhm, fantasi - det har aldrig været sådan at lave det fra fantasi. Men jeg kan godt se, jeg skal jo have den evne i at se; fra rå skal og male det hele op - det kan jeg ikke. Det er jeg simpelthen, det kan jeg ikke. Altså jeg kan ikke arbejde med det således at jeg kan få det så flot, jeg køber det. Så får det så med airbrushen bagefter, med weatheringen,

så den "bliver svinet til". Det er en del lettere. Jeg sidder sådan lidt og smager på ordet med fantasi,

fordi på en eller anden måde er det da fuldstændig

Side 41 af 51

linket ind i det her, ellers kan jeg jo faktisk ikke skabe det her for mig selv, altså uden at have min fantasi. Fordi når jeg nørkler med det der oppe, så ser jeg jo selvfølgelig på hvordan jeg kan lave det her- altså

trække mig tilbage og se hvordan ser det ud, hvordan ser det ud tæt på - er jeg tilfreds, er jeg ikke

tilfreds? Hvis jeg ikke er tilfreds, så må du forandre. Det er nok der min fantasi kommer ind der. Tror jeg,

eller sådan vil jeg forestille mig det.

Han sætter lidt lighedstegn mellem kreativitet og fantasi her.

Moderator 1: Går du bevidst efter at få en bestemt følelse når du

sidder med modeltog?

Aage: Ja, glæde og tilfredshed. Men ja, livsglæde. Nu er jeg pr. definition skruet sådan sammen at jeg

er glad i livet. jeg har ikke meget modgang. Så det der med at jeg kan have en hobby, som også giver

mig glæde det forstærker så den livsglæde. Så det er også derfor jeg har valgt at være 100% loyal overfor

min hobby, for når jeg nu giver mig så meget, hvorfor skulle jeg så kaste mig over noget andet

noget? Selvom jeg godt kunne se at det ville være sjovt at lave faldskærmsudspring, men det tør jeg

sgu ikke. Det her det er ikke farligt.

Moderator 1: Så du lader dig rive med af følelsen?

Aage: Ja det gør jeg, med piv og tromme.

Moderator 1: Ja, okay. Hvor stor en indflydelse har

du på aktiviteten? Altså hvor vigtigt er det for dig? Nu har du jo lige selv sagt at ...

Aage: Ja, det bliver jo nok lidt gentagende. Men, den er stor. Altså det, jeg kunne næsten ikke forestille mig ikke skulle have den dagligt. Jeg tager

herned hver dag. Det er hver dag når jeg kommer ind, så står jeg derovre og smider skoene og smider

overtøj osv., så kan det godt være at jeg lige står og hænger lidt der. Så går jeg lige over at står og kigger,

og lige tænder lyset med den ene hånd, det kan jeg jo lige komme til. Og så tænker jeg; hvordan skal jeg

lige disponere dagen i dag ikke. Min kone og jeg også andre ting vi går og laver, det er jo ikke kun fordi jeg

svigter der, der er også noget kultur og historie, eller

Side 42 af 51

hvad det hedder, sådan lidt teater og lidt i biffen ikke - det skal der også til. Og så er der vores venner, altså fællesvennerne ikke, det skal der jo også til, dem er der jo mange af. Men så har jeg også mange

af mine egne private venner, så det er jo "pyh". Nogle gange kan det være svært at lige, men ja det

går.

Moderator 1: Har du nogensinde fået følelsen af at

være opslugt i aktiviteten, altså sådan en speciel lille verden? Og hvordan føles det?

Aage: Ja, tusinde gange - for at sige det ganske

enkelt. Altså, det er jo, det er en tilfredshed, det er en glæde. Berigende. Og så i den sidste ende, det der

med at få slappet af, fordi her - der behøver jeg ikke at forholde mig til en masse andre. Altså alt det der

stilles krav til, altså relationen til andre. Når jeg laver kontrol ude i virksomheder ikke, revisorer og

advokater. Når jeg er i retten og afgive vidneforklaring - forestil jer, alle de der pres der kan

være. Og så når jeg er her; så er det en helt anden verden. Og jeg kan komme til at slappe af her -

pyyyyh ned! (gestikulerer åndedrætsøvelse).

Moderator 1: Er dét en følelse som du kan genkende fra da du var yngre eller? ...

Aage: Øhm, jeg ved ikke hvor bevidst vi egentlig

var om modeljernbane, for legen - altså drenge og leg. Det har nok været, jeg tror sgu at drenge leger

hele livet. Og det her med at lege, det som jeg sagde lidt tidligere - for 20 år siden der kunne jeg godt

opleve at jeg blev en lille smule flov ved at fortælle andre at jeg dyrkede modeljernbane, så det gør jeg

sådan mere i det små, men i klubregi, der har jeg dyrket i 30 år. Men overfor kollegaer der, det er så

først her for 20 år siden, da jeg fortalte hvad jeg egentlig gik og nørklede med der ikke - det var de da

lidt fascineret af ikke. Og jeg er meget loyal overfor

min hobby som sagt. Der går da ikke mange dage uden at jeg snakker lidt modeljernbane med

kollegaer derinde ikke. Men jeg har ikke kollegaer i klubberne eller noget som helst, slet ikke. Jeg har

haft nogle chefer som også dyrkede modeljernbane.

Side 43 af 51

Hvis i kan huske Peter Loft ikke, ham kender i måske fra at have lidt karriere forstyrelser, han dyrker også modeljernbane. Men det var mere i det meget perifere, altså han er jo et helt andet sted, inde i

Slotholmsgade eller inde depardementet, det gamle Skattestyrelsen. Eller ja, Skattedepardementet, det

er jo sådan i kender det.

Moderator 2: Jeg skal lige høre (henvendt Mette), har vi den her

Moderator 1: Ja det tænker jeg. Øhm, ja vi tager

dem jo ikke sådan helt slavisk. Hmm. Hvordan er din opfattelse af tiden, når du er i din aktivitet?

Aage: Øh, tid…

Moderator 1: Er der anderledes end normalt? Går det hurtigere eller langsommere? Eller?

Aage: Jeg vil nok sige, nu har jeg… synes alt for

meget går alt for hurtigt nu. Måske også lidt mere proportionalt med alderen, ikke? Jeg er blevet 60.

Det synes jeg… hvordan fanden kan det være jeg er blevet så gammel allerede? Hvad er der sket her,

ikke? Men også på arbejdet, har jeg måske en idé om at jeg kun skal være tre år mere, men det er ikke

sikkert det bliver sådan. For når jeg tænker tre år tilbage, det er godt nok ikke længe siden, og hvis det

er det jeg har tilbage i arbejdslivet, så synes jeg tak ???. Hvis vi så tager relieffet til modeljernbanen, vil tiden gå ned i den meget korte tid. Jeg har en aften

hernede. Jeg kan sagtens side og nørkle hernede, og det tror jeg en time, men så har jeg faktisk været

hernede i tre eller fire timer. Jeg har ikke lagt mærke til at tiden er gået.

Moderator 1: Fordi du bliver opslugt?

Aage: Ja, jeg bliver opslugt.

Moderator 1: Ja.

Aage: Jeg har simpelthen ikke fulgt med i tiden. Mmm. Hvis specielt, nu f.eks. halvdelen af tiden

kører jeg jernbanefilm, og dels har jeg en masse historiske jernbanefilm. De kører bare – det er ikke

fordi jeg altid sidder og kigger på dem, men de giver

Side 44 af 51

en, den støj som jeg har behov for hernede.

Moderator 1: For at kunne høre togene hernede?

Aage: Ja, for helheden. Ellers så ser jeg News

hernede. Det kan jeg godt lide, det går jeg meget op i, nyheder og politiske udsendelser og sådan noget der. Det kan jeg godt lide, er der noget politisk, så slår jeg ind… tuner ind på dem. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg behøver at sidde og holde fokus på dem. Det kan godt være, hvis der lige er et eller andet interessant eller der var vidst lige nogle emner, som lige er lidt spændende eller har specielt interesse i. Men jeg kan godt, du kan sige det der med at multitaske… mænd kan skide og læse avis. Jeg kan godt arbejde hernede og høre lidt nyheder

ikke? Det kan jeg godt.

Moderator 2: Jeg kunne godt tænke mig at høre i forhold til tid, fordi det lyder som om du siger at en time eller at tre timer kan føles som en time. Altså det lyder som om at der ikke er en fast slutning, eller start eller slut på din aktivitet, når du laver den?

Aage: Nej.

Moderator 2: Det er der ikke?

Aage: Nej, det er der faktisk ikke. Altså den eneste

der kan slutte, det er en træthed. Altså der hvor jeg ved, at jeg gerne skulle have de der syv til otte timers søvn. Jeg vil gerne i seng ved elve tiden, hvis jeg skal op klokken lidt i syv. Det er sådan et godt princip, og det kan godt være min kone siger at klokken den er blevet mange, men at hun kravler til køjs, og det er også helt i orden. Men hvis jeg føler, at jeg hellere vil nørkle lidt endnu, så kan jeg også godt gøre det. Det skal heller ikke være sådan, at jeg kommer alt for sent i seng. Jeg har det dårligt med det oppe i Holbæk, hvor vi arbejder i lang tid, men det er også fordi vi kører derop og der er 60 km derop og 60 km hjem, ikke. Så er det med, at vi først stopper til

midnat. Over midnat, ikke. Inden jeg så får kommet til København, så er klokken altså et. Der kan jeg

godt mærke, at det er lidt stramt. Det er det, om tirsdagen kan jeg godt være lidt træt.

Side 45 af 51

Moderator 1: Hvis det stod til dig, altså nu bliver det nok lidt ledende, men hvis det stod til dig at du kunne blive i denne her verden, at der ikke var udefra kommende faktorer, som tid og arbejde osv.,

ville du så foretrække det?

Aage: Nej, altså nej jeg vil sige, at man skal passe på, når man har… en ting er, at man har en hobby. Man må gerne være lige så loyal for den, men en hobby må ikke gå hen og tage fokus fra den anden

del af livet, fordi der er også meget andet end modeljernbane. Det som at tage i biffen eller i

teateret, nu har jeg mine piger, mine børnebørn og venner. Øh, ferie og alt det, men ferie er jo adskilt

for det her, for hvis man tager ud og rejser. Men der er altså også noget andet end alt det her, og det skal

man altså også huske. Det er min kone god til at minde mig om, og jeg kan se nogle af mine… de

gamle drenge i klubben, som er blevet ældre, de bruger det også som der er blevet lidt space. Så er det også godt at hvile i det, men der er også det der, når man er blevet så gammel er det også lidt bedre at holde fast i noget man kender. Men man skal også have en øjenåbner, og blive ved med at se hvad der er uden for modeljernbanen. Det er jeg meget opmærksom på. Men jeg kan godt have en lille hang til, at hænge lidt selv i det. Sådan er det altså bare.

Moderator 1: Når du sådan er på ferie, er det så noget du savner?

Aage: Nej, det er… men tidligere, når vi har været på ferie sådan lige fået lagt lidt små spot ind og jernbane ting, men da det er slut med at interessere sig specielt for det europæiske, så nå vi er i Italien eller Frankrig, altså jeg ser det måske lige, hvis vi kommer forbi det. Men, vi var da i New York for nogle år siden, der… slog… New York er heller ikke noget specielt for jernbane, men Manhattan og alt der her, der så jeg heller ikke nogen jernbaner. Men

skal jeg se jernbaner, så bliver det uden min kone – det har vi aftalt. Det fungerer bedst.

Han synes ikke, at man skal lave aktiviteten hele tiden. Det må ikke

tage fokus fra andre dele af livet.

Man kan altså ikke dele aktiviteten med “udenforstående” - dem der ikke gider legen (det vil sige, at det ikke er frivilligt for dem og dermed ikke en leg).

Moderator 1: Hvad synes du omgivelserne gør for aktiviteten?

Aage: Jeg synes omgivelser. Omgivelser, det er andre mennesker

Side 46 af 51

du tænker på ikke?

Moderator 1: Det er sådan aktiviteten her. Det, rummet du har bygget op.

Aage: Nåh, rummet. Ja ja, mmm. Det skal være behageligt at være her. Altså, hvis nu jeg havde et rum her, hvor jeg ikke havde varme, der er så koldt hernede. Hvis der var, ja hvad kan man sige, hvis der var gennemtræk eller fugtighed, hvad vi har døjet med i i det gamle klublokale. Det var lidt træls at have med at gøre. Altså rummet, det skal være rart at være i. Man skal ikke fryse og så videre. Så det omgivende rum – det er hulen. Den skal, rammen skal være der, ellers kan jeg ikke holde ud at være hernede. Og hvis det ikke var der, så havde jeg lavet

det først inden. Vi købte huset her for 25 år siden, og i bund og grund er selve jernbanestrækningen oppe

på denne der bygget for 23 år siden. Så det er de samme spor jeg kører på ikke, og jeg har nok haft en

tendens til at bygge det om, men nu har jeg tænkt, at jeg vil prøve at levetidsforlænge det her. Men det

kan godt være jeg om to år bygger det hele om. Altså, sådan er det med modeljernbaner. Det

forandrer.

Moderator 1: Købte i bevidst hus efter, at der skulle være modeljernbane?

Aage: Ja. Øh, det gjorde vi. Førhen der boede vi i

en lejlighed inde på Englandsvej, og der havde jeg faktisk et viceværtjob. Grunden til jeg havde et

viceværtjob var, at jeg fik stillet et hobbyrum til rådighed. Og det var større end det her. Men da vi

købte huset i 1991, og skulle have en bungalow med kælder. Egentlig er rummet dobbelt så stort her, for der er lavet et værelse inde ved siden af. Der havde vi faktisk soveværelse før, men nu er pigerne flyttet hjemmefra. Nu bruger vi et af pigekamrene. Jeg har forsøgt at få det rum med ind i, men det snakker vi ikke om mere.

Moderator 1: Det er uddebatteret.

Aage: Ja, det er uddebatteret. Jeg havde eller begge mine svigersønner, der var her for et års tid

Side 47 af 51

siden, og sad og fik lidt god mad og vin. Så var vi lige hernede og få en kold øl imens pigerne sad og snakkede deroppe, og så snakkede vi om det der ikke. Ind og kigge frem og tilbage, og hvordan vi i

løbet af en aften kunne få fjernet det. Så vi var jo høje i filten, og oppe og forelægge det der. Det gør

de drenge i hvert fald ikke mere. Sådan er det.

Moderator 1: Har du opfattelsen af, at være i et andet sådan mere fiktivt rum end det fysiske rum her?

Aage: Ja, mere fysiske. Rummet er fysisk, det har nogle vægge og noget gulv. Det at den er opbygget med denne kulisse her, er det der gør at rummet bliver hulen. Uden alt det her, ville det ikke have den samme interesse for mig. For så er det bare et rum

for mig. Og ikke andet. Og når man har den her fascination med modeljernbane, hvor jeg har

pladsen til det og også økonomien til at gøre det her. Og så er der kun en ting, det er at gør det, og når jeg

også kan gøre det.

Moderator 1: Men når du sådan har din indlevelse af… bliver du så henledt til et mere fiktivt univers?

Aage: Nå det fiktive. Mmm det fiktive. Fiktion, det fiktive. Det ved jeg faktisk ikke rigtigt, hvad jeg skal sige til, altså jeg navigerer i et univers, hvor jeg har nogle forbilleder, som jeg afspejler i nogle modeller. Så kan man sige fiktion, men jeg synes ikke det er

fiktion, men det er måske mig, der ser det lidt anderledes, fordi igen de der forbilleder og model…

for derfra og dertil, der er jeg. Hvor jeg henter forbilledet ind i modelverdenen, og holder fokus på

det. Så jeg ved ikke rigtigt om jeg kan svare det anderledes.

Moderator 2: Du behøver heller ikke…

Aage: Nej, det er fint.

Andres diktion af reglerne kan stoppe legens udvidelse.

Moderator 1: Nå, men vi har lidt afsluttede spørgsmål her. Det er sådan hvad oplevelser

aktiviteten giver dig. Øhm…

Moderator 2: Det tror jeg… har vi ikke også?

Side 48 af 51

Moderator 1: Jo, det tænker jeg at vi er kommet ind over her.

Aage: Men det kan godt være vi kommer lidt… nu snakker jeg jo bare.

Moderator 1: Ja, men det er helt fint. Ja, så har vi et spørgsmål omkring, om du kan mærke forskel på dit humør, før eller efter aktiviteten? Det har du jo egentlig også sagt omkring din arbejdssituation.

Aage: Stor glæde. Stor glæde, ikke. Så det ikke…

det er igen det med arbejdsverdenen, som jeg også er glad for. Men så det der med at komme hjem og koble af, og arbejde med det her er så berigende. Altså…

Moderator 1: Så du får også sådan en kropslig reaktion?

Aage: Absolut ikke! Altså jeg kan huske da jeg startede på det der over ikke, hvor jeg lavede det så

småt, men så kom sommeren og så skete der ikke noget. Men nu er jeg så gået i krig med det igen, og

det er mere grundsubstansen. Altså det er langt fra færdigt ikke. I øvrigt bliver man aldrig færdig med en

modeljernbane. Men, jeg glæder mig rigtig meget over de klippepartier, især den amerikanske del.

Hvordan det afspejler det på en fancy måde, og det er glæder jeg mig meget over, ikke. Og det gør også

sådan at min… hvor jeg ser det andet som er lavet for en del år siden, der skal evakueres eller forandres. Jeg rykker det helt ned og laver noget

mere af spor, men det er noget teknisk noget, men kode 100 sporet. Altså, jeg skal have et amerikansk

kode 83 spor, altså en flottere profil. Så, det er altså spørgsmålet om at rykke det hele ned. Og det skal

man gøre engang imellem. Og det er tjeneligt til det. Det gør jeg nok.

Moderator 1: Ja, så har vi lidt spørgsmål omkring leg. Med hvad du forbinder med leg? Og gerne nogle

tillægsord eller erindringer.

Aage: Nu siger I leg. Hvad er forskellen mellem drenge om mænds legetøj? Det er pengene. Altså

min hobby den er dyr. Drenges hobby den kan også

Side 49 af 51

koste penge ikke, men hvor jeg har en økonomi, hvor… som kan gøre jeg har råd til det her ikke. Jeg har brugt over en halv million kroner på det her. Sådan er det. Men lege ikke, altså olympiske lege,

man dyster en leg. Altså jeg har før sagt, for tyve år siden, at jeg var lidt flov over at lege med tog, som

de siger. Altså jeg bruger som ikke rigtigt ordet leg. Jeg dyrker modeljernbaner. Men hvad det er…

ganske enkelt leg, og jeg er ikke spor flov over det, at det er leg, fordi det er tidsbeskæftigelse. Om det er

fodbold – det er sku også en leg. Så, der er ingen grund til at være flov over, at man dyrker

modeljernbane. Man kan så sige, at det niveau jeg dyrker det på er lidt højt. Ja, og det beriger mig og det bliver absolut ikke mindre med årerne. Tvært omkring.

Moderator 1: Det er så det næste spørgsmål. Om

du vil karakterisere din aktivitet som leg?

Aage: Ja, det vil jeg. Med piver og trommer.

Moderator 1: Ja. Hvis du skulle sige, at det ikke var. Hvad ville du så være, der gik væk fra det eller

hvad?

Aage: Det skulle kun være, hvis jeg bliver beklikket for at være i en barnlig verden. Jeg har før været udsat for, at der er nogen, der kommer med, altså det der med at køre tog, ”For fanden. Bliv nu

voksen!” Jamen hvorfor skulle jeg. Det kan jeg ikke se.

Moderator 1: Så der er også en form for tabu omkring det?

Aage: Ja, ja. Og det, jeg lægger ørene ned for det. Og jeg går ikke i dialog med nogen. Hvis nogen synes, at det er leg, det er helt i orden. Jeg må godt have en anden opfattelse. Jeg synes det er sgu godt nok sjældent at jeg hører det. Jeg har en kollega. Han driller mig lidt, men det gør han på en kærlig

måde. Han siger det… Jeg siger modeljernbane, han siger elektrisk tog, ikke. Og han ved godt, at når han

siger elektrisk tog, så pisser det mig lidt af. Så derfor siger han det hele tiden, ikke. Så siger jeg

Side 50 af 51

altid, ”du ved godt, det hedder modeljernbane.” Jeps, elektrisk tog. Så det er blevet til en værkstedshumor inde på arbejdet, sådan er det.

Moderator 2: Jeg tænker bare, når du siger sådan, at du er ikke i en barnlig verden, det kan jeg jo godt se, også når du snakker om det, men hvorfor siger du, hvorfor mener du, hvorfor siger du dét? Hvad er det der gør, at det ikke er en barnlig verden?

Aage: Det er fordi, jeg mener at den evne også som tresårig og kan fascineres i legen, altså, det er livsberigende. Og det der med at mænd og drenge, små som store, gamle og unge drenge. Jamen, vi skal lege hele livet. Der er mange forskellige måder, vi kan gøre det på. Men for helvede, lad være med

at binde sig på andres opfattelser. Jeg er ligeglad, altså.

Der er ikke noget, der er, kan man sige, lovligt ulovligt, kan man sige. Man altså det der med, har

man en fascination med et eller andet, skal det være faldskærmsudspring, eller skal det være you

name it, golf. Nu er det modeljernbane, som jeg har, og sådan er det. Så, og hvad var spørgsmålet,

jeg tabte lige tråden.

Moderator 2: Jamen det var bare, hvorfor du netop ikke vil karakterisere det som barnligt?

Aage: Nå ja, men det var det. Barnligt, ja. Det var

det. Jeg vil sige, en af de væsentlige ting er også, at niveauet som jeg laver det her. Den barnlige leg

med toget, det kan være det går i ræs. Og se hvor hurtigt, de kan køre. Hvor hurtigt, de kan køre ind i

hinanden. Det her bliver nydt på en meget anderledes måde, hvor forbilledet indgår, i den grad med piver og trommer. Og køre med togene, det går stille og roligt for sig. Og jeg går og glæder mig over at se det køre. Også i jernbaneklubberne, der skal der køres køreplanskørsel. Det er mere nørdet. Men det er også. Det er hyleskægt. Det er der, hvor vi er mange mand, der kører efter urværk og så videre. Tog fra A til B og så arrangering et eller andet sted. Det er rigtig nørdet.

Moderator 1: Så får man lov til at styre det og

Side 51 af 51

sådan?

Aage: Det ligger i køreplanen. Du skal køre lokomotiv det og det med 17 vogne fra A til B og det skal ske indenforden tid der. Og midtvejs kører du på en enkeltsporsstrækning og der er krydsning. Så der kommer et andet tog det og det Og så skal vi komme forbi hinanden.

Moderator 1: Så noget logistik?

Aage: Ja, ja, logistik. Det er skide skægt, ikke? Alt det kan jeg jo ikke lave her, men det er heller ikke nødvendigt for mig.

Moderator 1: Men ser du forskel på den, nu nævnte du, at du legede med din tvillingebror og

nogle gange din lillebror også. Ser du forskel på, hvordan I legede den gang i forhold til, hvordan du leger nu?

Aage: Ja ja. Vi havde også forbilleder, men jeg synes, det gik mere i ræs. Det var mere en racerbane

end det var en togbane. Jeg synes det var sjovt, men vi havde heller ikke forstand på forbilledet. Vi, dengang i 1965 og 70. Det der med bøger. Vi kunne godt finde bøger på biblioteket, ikke. Men det er jo ikke som den adgang, man har nu til det hele ikke. Og lige sådan, når vi tager ud og rejser og ser det rundt omkring. Det var sgu racerbane vi kørte, ikke. Det var faktisk først, da jeg kom til København, jeg havde selvfølgelig lige et par huller, det var modelflyvning, fra 16-19 år og 20 år. Det var sådan set det samme. At bygge. Og skabe. Men jeg havde stadigvæk modeljernbane, da jeg kom til København i 1975, 1976, der byggede jeg modeljernbane med

det samme herovre i vores lejlighed inde på Keplarsgade. Og det er stadigvæk den samme kone,

jeg har, skal det lige siges (griner). Ja så. Hun har godt nok syntes en gang i mellem, skal vi ikke lige

finde niveauet, ikke. Men vi holder stadig sammen hele vejen i gennem.