Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en ...pure.au.dk/portal/files/1889/000136255-136255.pdf · af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen

af et udkast til en internetbaseret

dansk-engelsk

juridisk delfagsordbog

- med særlig henblik på behandling af

kulturbundne tekstkonventioner

Cand.ling.merc.-speciale

af Anja Ebild, 258488

Vejleder: Sandro Nielsen, Engelsk Institut

Handelshøjskolen i Århus

Januar 2005

1

Abstract

The English title of this paper is "Lexicographical considerations in creating a draft version of

an internet-based Danish-English sub-field dictionary of law – with special reference to the

treatment of culture-specific textual conventions".

The purpose of the paper is to prepare the underlying concept for a bilingual translation dic-

tionary covering a sub-field of law which takes account of the linguistic and factual informa-

tion needed by a dictionary user when translating legal texts. The concept is illustrated in

practice by way of a draft version of an internet-based Danish-English law dictionary cover-

ing the sub-field of family law and compiled for native Danish speakers.

The aim of the draft version of the dictionary is:

- to illustrate how a field introduction in the form of a comparative description can help

the dictionary user

- to demonstrate how culture-specific textual conventions should ideally be treated and

presented in an internet-based translation dictionary.

The subject of bilingual legal lexicography has been chosen because so far only two Danish-

English law dictionaries have been compiled, and with the field of law being so broad, they

do not cover enough sub-fields and do not present all the information required by a dictionary

user when translating legal texts. Furthermore, the translation of culture-specific textual

conventions is an aspect which has not previously been treated in bilingual dictionaries. The

focus in this paper lies not on the technical solution, but on the lexicographical treatment of

such conventions.

The paper has been divided into two parts: a theoretical part which accounts for the pre-

conceptual work, and a practical part presenting the draft version of the internet-based

dictionary.

2

The lexicographical considerations are based on relevant principles and theories for compiling

specialised bilingual dictionaries. These theories, however, deal with printed dictionaries.

This paper discusses whether there are parts of the existing theories that cannot be applied

when compiling an internet-based dictionary and concludes that the electronic medium

changes the way in which the information can be structured.

3

Indholdsfortegnelse 1 Indledning og emneafgrænsning .............................................................................................. 5 TEORETISK DEL: 2 Teoretisk grundlag .................................................................................................................... 9 3 Kritik af bilingvale juridiske ordbøger ................................................................................. 11

3.1 Dækning af fagområdet ............................................................................................11 3.2 Leksikalske oplysninger ...........................................................................................11 3.3 Faglig indledning......................................................................................................13 3.4 Oversættelse af sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner...............................13

4 Fastlæggelse af ordbogens koncept........................................................................................ 16

4.1 Ordbogstype .............................................................................................................17 4.2 Funktion....................................................................................................................17 4.3 Brugerprofil ..............................................................................................................19 4.4 Fagsystematik ...........................................................................................................21

4.4.1 Ekstern fagsystematik .......................................................................................21 4.4.2 Intern fagsystematik..........................................................................................22 4.4.3 Termsystematik .................................................................................................23

5 Empirisk basis.......................................................................................................................... 24 6 Selektion ................................................................................................................................... 26

6.1 Lemmaselektion .......................................................................................................26 6.2 Ækvivalentselektion .................................................................................................27

7 Oplysninger i ordbogen........................................................................................................... 31

7.1 Sproglige oplysninger...............................................................................................31

7.1.1 Grammatiske oplysninger.................................................................................32 7.1.2 Ordforbindelser ................................................................................................32 7.1.3 Eksempler .........................................................................................................32 7.1.4 Synonymer og antonymer .................................................................................33 7.1.5 Oplysninger om oversættelse af tekstkonventioner ..........................................33

7.2 Faglige oplysninger ..................................................................................................35 7.2.1 Faglige forklaringer .........................................................................................35 7.2.2 Faglige markeringer.........................................................................................35 7.2.3 Faglig indledning .............................................................................................36

4

8 Ordbogsstrukturer .................................................................................................................. 38

8.1 Rammestruktur .........................................................................................................38 8.2 Fordelingsstruktur.....................................................................................................40 8.3 Makrostruktur ...........................................................................................................40 8.4 Mikrostruktur............................................................................................................42 8.5 Henvisningsstruktur..................................................................................................43 8.6 Tilgangsstruktur........................................................................................................46

9 Konklusion ............................................................................................................................... 48 PRAKTISK DEL: 10 Udskrift af udkast til den internetbaserede ordbog ............................................................. 53

10.1 Forside ......................................................................................................................54 10.2 Brugervejledning ......................................................................................................55 10.3 Faglig indledning......................................................................................................59 10.4 Søg på opslagsord.....................................................................................................68 10.5 Ordliste .....................................................................................................................69 10.6 Oversættelsesvejledning ...........................................................................................70 10.7 Litteraturliste ............................................................................................................81 10.8 Skærmprint af alle opslagsord ..................................................................................83

11 Bibliografi................................................................................................................................. 94 12 Bilag: Den danske ægteskabslov ............................................................................................ 97

5

1 Indledning og emneafgrænsning

Når man skal oversætte juridiske tekster, finder man ud af, at udbuddet af bilingvale juridiske

ordbøger er særdeles sparsomt, ikke mindst mellem sprogparret dansk og engelsk. Det skyldes

flere forhold. For det første er dansk et af de små sprog, hvilket begrænser brugergruppen og

gør det økonomisk uattraktivt at udarbejde ordbøger inden for specialfag. For det andet er

fagområdet jura utroligt omfattende, hvilket gør det vanskeligt at behandle alle aspekter af

dansk og engelsk ret og juridisk sprog i en ordbog. Dette faktum tvinger leksikografen til at

vægte enkelte delfag inden for det juridiske område. For det tredje er jura en kulturbunden

disciplin, hvilket gør, at leksikografen skal have en meget stor viden om begge kulturers fag

for at kunne udarbejde brugbare ækvivalenter til kulturspecifikke lemmata. Det er selvsagt

meget tidskrævende at tilegne sig denne viden, og derfor også meget dyrt at producere biling-

vale juridiske fagordbøger.

Ovennævnte forhold betyder, at de eksisterende ordbøger ikke altid kan tilbyde en løsning på

et specifikt oversættelsesproblem, enten fordi de ikke dækker faget i dybden og derfor ikke

har medtaget det søgte lemma, eller fordi de ikke indeholder de nødvendige faglige og lingvi-

stiske oplysninger. Oversætteren må derfor ofte bruge meget tid på selv at sætte sig ind i de

komparative forskelle mellem de to kulturers fag for at kunne oversætte en juridisk tekst.

Udover de rent terminologiske vanskeligheder, der er ved oversættelse af kulturbundne fag-

tekster, skal man ofte også behandle problemet med at oversætte kulturbundne genrekonven-

tioner. Det ville derfor være optimalt, hvis de juridiske ordbøger ydede hjælp til oversættelse

af kulturbundne fænomener såsom sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner (jf. Nielsen

2000: 152-153).

Når man har taget højde for alle disse faglige, sproglige og genrebestemte aspekter, bør man

også vælge at tilgodese den praktiske side af oversætterens arbejde ved at gøre informationer-

ne tilgængelige i digital form, således at informationssøgningen bliver så hurtig og effektiv

som muligt.

6

Formålet med dette speciale er at udarbejde det bagvedliggende koncept for en bilingval

oversættelsesordbog inden for et juridisk delfag, som så vidt muligt tilgodeser de lingvi-

stiske og faglige behov, en bruger har ved oversættelse af juridiske tekster.

Konceptet illustreres i praksis i form af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk

juridisk ordbog inden for delfaget familieret, som henvender sig til danske brugere.

Ordbogsudkastet skal vise, hvordan en komparativ præsentation af et kulturspecifikt

emne kan hjælpe oversætteren ved at give ham en indføring i de faglige forskelle mellem

de to kulturer, samt illustrere, hvordan kulturbundne tekstkonventioner ideelt set bør

behandles i en internetbaseret oversættelsesordbog. Her fokuseres der ikke på den tek-

niske løsning, men på principperne bag den leksikografiske behandling af sådanne

tekstkonventioner.

Den teoretiske fagleksikografi, som ordbogskonceptet skal bygge på, er baseret på tryk-

te ordbøger. Internetbaserede ordbøger er et relativt nyt fænomen, og der er derfor

endnu ikke udarbejdet nogen teorier, som er rettet mod det elektroniske medie. Jeg vil

derfor søge at belyse, om der er dele af den eksisterende teori, som ikke kan anvendes

ved udarbejdelsen af den internetbaserede ordbog.

For at begrænse det empiriske grundlag vil lemmata til de enkelte ordbogsartikler blive ud-

valgt fra den danske ægteskabslov. Den komparative, faglige fremstilling vil dreje sig om

betingelserne for separation og skilsmisse i henholdsvis Danmark og England, og skal tjene

som eksempel, eftersom det ville blive for omfattende at behandle alle emneområder under

delfaget familieret. Ligeledes er behandlingen af kulturbundne tekstkonventioner ikke en

generel gennemgang af juridiske tekstkonventioner, men omhandler specifikt de konventio-

ner, som knytter sig til lovteksten. Tekstkonventionerne behandles i en selvstændig oversæt-

telsesvejledning, som præsenterer de sproglige og ikke-sproglige konventioner, som knytter

sig til danske og engelsk lovtekster. Oversættelsesvejledningen skal også hjælpe brugeren

med at håndtere de problemer, som disse konventioner kan volde ved oversættelse fra dansk

til engelsk. Endvidere behandles forskellige eksempler på sproglige strukturforskelle mellem

danske og engelske lovtekster.

7

Specialet er opdelt i en teoretisk og en praktisk del:

Den teoretiske del vil primært være baseret på Manual i fagleksikografi: Udarbejdelse af

fagordbøger - Problemer og løsningsforslag af Bergenholtz/Tarp 1994. Formålet med den

teoretiske del er at beskrive den del af den fagleksikografiske teori, som er relevant for ord-

bogens udarbejdelse, samt at belyse, om der er dele af den eksisterende teori, som er rettet

mod trykte ordbøger, som ikke kan anvendes ved udarbejdelsen af en internetbaseret ordbog.

Den praktiske del, som er selve udkastet til den internetbaserede ordbog, viser resultatet af de

teoretiske overvejelser, og kan ses på websiden http://stud2.sprog.asb.dk/ae10316. I dette

speciale dækker betegnelsen "internetbaseret ordbog" over en ekstern database med et antal

opslagsord, som man får adgang til via websiden. Søgningen foregår som udgangspunkt ved

at indtaste et søgeord i et søgefelt, hvorefter resultatet bliver vist i browseren. Dette skal ses i

modsætning til en rent HTML-baseret ressource, hvor ordlisten foreligger i HTML-format.

Rent teknisk bygger den internetbaserede ordbog på en enkelt Microsoft Access database,

hvilket begrænser brugervenligheden en del. Søgefunktionen er således ikke optimal, idet der

kun kan søges på begyndelsen af eller hele opslagsordet, men ikke på dele af et ord. Rent

visuelt er layoutet heller ikke optimalt, idet tomme felter af tekniske årsager medtages i detal-

jevisningen, og fordi det ikke er muligt at veksle mellem forskellige skrifttyper inden for hvert

enkelt oplysningsfelt, som hentes fra databasen. Dette bevirker blandt andet, at eksempelsæt-

ningerne i den enkelte ordbogsartikel kan virke uoverskuelige. Det skal også bemærkes, at det

heller ikke er teknisk muligt at aktivere de elektroniske links, som fungerer som krydshenvis-

ninger fra en ordbogsartikel til en anden ordbogsartikel eller til andre steder i ordbogen. Hen-

visningerne skal derfor ses som en illustration af, hvordan man ønsker at linke til andre steder

i ordbogen. Alle disse tekniske aspekter ville dog kunne løses af en it-kyndig, og det ligger

uden for rammerne af dette speciale at præsentere den optimale tekniske løsning.

Som udgangspunkt for den teoretiske del vil der i kapitel 2 blive gjort rede for specialets

teoretiske grundlag.

I kapitel 3 uddybes førnævnte kritik af eksisterende juridiske bilingvale ordbøger ved hjælp af

en række eksempler taget fra Helle Pals Frandsens Juridisk ordbog dansk-engelsk fra 1996.

8

I kapitel 4 beskrives de overvejelser, som er forbundet med udarbejdelsen af ordbogens kon-

cept. Valg af ordbogstype begrundes, og det fastlægges hvilke funktioner, ordbogen skal

varetage, samt hvilken profil, den intenderede brugergruppe har. Sidst i kapitlet afgrænses

fagområdet ved hjælp af en ekstern og en intern fagsystematik.

I kapitel 5 gennemgås ordbogens empiriske basis.

Kapitel 6 er en beskrivelse af den metodiske fremgangsmåde ved lemmaselektion og ækviva-

lentselektion.

I kapitel 7 vurderes det, hvilke sproglige og faglige oplysninger, ordbogen skal indeholde.

Som afrunding på den teoretiske del beskrives i kapitel 8 de forskellige ordbogsstrukturer,

som knytter ordbogens forskellige bestanddele sammen. Her er specielt rammestrukturen,

makrostrukturen, henvisningsstrukturen og tilgangsstrukturen interessante at se nærmere på,

idet den eksisterende leksikografiske teori om disse strukturer ikke kan overføres direkte til en

internetbaseret ordbog.

Kapitel 9 indeholder specialets konklusion.

Udkastet til den internetbaserede ordbog kan ses på webadressen

http://stud2.sprog.asb.dk/ae10316, og et udskrift af indholdet af de enkelte websider er vist i

kapitel 10.

Specialet indeholder ca. 114.000 tegn, svarende til 52 normalsider a 2.200 tegn.

9

2 Teoretisk grundlag Selv om der er en lang tradition for praktisk leksikografi, dvs. udarbejdelse af ordbøger, er

den teoretiske leksikografi, dvs. den almensproglige ordbogsforskning, først for alvor blevet

udviklet inden for de sidste 30 år (Bergenholtz/Tarp 1994: 5). Fagleksikografien, som er den

fagsproglige ordbogsforskning, er endnu yngre, idet den første lærebog for fagordbogsforfat-

tere, Manual i fagleksikografi: Udarbejdelse af fagordbøger – Problemer og løsningsforslag

af Henning Bergenholtz og Svend Tarp, udkom i 1994. Den teoretiske del af dette speciale vil

primært være baseret på denne bog. Med hensyn til juridisk sprog som specifikt fagleksiko-

grafisk område har Sandro Nielsen i 2003 desuden skrevet et udkast til en almen teori om

bilingval juridisk leksikografi, Towards a General Theory of Bilingual Legal Lexicography,

som beskriver hvilke overvejelser, man skal gøre sige ved udarbejdelsen af den optimale

bilingvale juridiske ordbog, og desuden præsenterer og forklarer hvilke bestanddele, som bør

medtages. Denne artikel er et sammendrag af bogen The Bilingual LSP Dictionary - Prin-

ciples and Practice for Legal Language fra 1994, og vil ligeledes blive inddraget som teore-

tisk udgangspunkt for opbygningen af den internetbaserede ordbog.

Nedenstående skema illustrerer de praktiske og teoretiske dele af leksikografien.

Figur 1: Retninger inden for ordbogsforsking (frit oversat efter Hartmann 2003: 2)

Ordbogsstrukturer

Nedskrivning/ Feltarbejde

Publicering/ Præsentation

Redigering/ Beskrivelse

Ordbogskritik

Udarbejdelse af ordbøger

andet

Ordbogsforskning

BrugerforskningOrdbogstypologi Historisk ord-bogsforskning

LEKSIKOGRAFI

10

Kassen "andet" til højre i diagrammet skal illustrere, at ordbogsforskningen kan indeholde

andre elementer end de fem nævnte. Et sådan element kunne være "informationsteknologi"

eller "dataleksikografi", idet dette område er så nyt, at der endnu ikke eksisterer nogen stan-

dardrammer, som beskriver strukturen af opslagsværker, som er elektronisk produceret

og/eller som man har elektronisk adgang til (Hartmann 2003: 2). Det teoretiske grundlag for

dette speciale, som primært er Bergenholtz/Tarp 1994 og Nielsen 2003, indeholder således

heller ingen teorier, som er direkte henvendt på udarbejdelsen af internetbaserede ordbøger,

idet de udelukkende er udarbejdet med henblik på trykte ordbøger. Det betyder dog ikke, at de

ikke kan anvendes ved udarbejdelsen af en internetbaseret ordbog, idet mange af de indleden-

de overvejelser og det leksikografiske forarbejde følger samme principper, som hvis der var

tale om en trykt ordbog. Jeg vil i dette speciale søge at belyse, om der er dele af den eksiste-

rende teori, som ikke kan anvendes ved udarbejdelsen af den internetbaserede databaseord-

bog. Der er således ikke tale om at belyse emnet internetordbøger generelt, eftersom der

findes mange forskellige typer internetordbøger.

11

3 Kritik af bilingvale juridiske ordbøger Til belysning af den kritik af eksisterende bilingvale juridiske ordbøger, som indledningsvis

blev nævnt i kapitel 1, kan nævnes eksemplerne i afsnit 3.1 - 3.4. Der findes p.t. to dansk-

engelske juridiske ordbøger, Helle Pals Frandsens Juridisk ordbog dansk-engelsk (HPF) fra

1996 og den internetbaserede CISG-ordbogen af Sandro Nielsen fra 2002. Eftersom fokusset i

dette speciale er på sprogkombinationen dansk-engelsk og delfaget familieret, er de udvalgte

eksempler taget fra HPF, som er den af de to juridiske ordbøger, som behandler det familieret-

lige område. HPF er en god og brugbar ordbog med mange gode eksempelsætninger - de

nævnte kritikpunkter skal blot ses som eksempler på oplysninger, som kan forbedres.

3.1 Dækning af fagområdet Fagområdet for den internetbaserede ordbog er familieret. Dette delfag er et af de fagområder,

som er medtaget i HPF. Ved oversættelse af en dansk tekst om ægteskabets opløsning opda-

ger man dog, at der er en del termer, som ikke er medtaget i HPF, f.eks.: Statsamt, Overpræ-

sidiet, forældremyndighedsloven, og fuldstændigt særeje. Disse termer er ikke medtaget, fordi

en hovedfagsordbog som HPF kun medtager de vigtigste termer for hvert delfag og derfor

ikke dækker fagområdet i dybden.

3.2 Leksikalske oplysninger Som nævnt, er der mange gode leksikalske oplysninger i HPF. Et eksempel herpå er, hvis man

skal oversætte termen stævning:

stævning subst., civ.pr. writ (of summons), [i engelsk county court den civile underret] summons, [ved retslig inkasso] default summons; [i an- erkendelsessøgsmål] originating summons; [i skilsmissesag] divorce petition; US complaint (and summons), EU application …………

12

Her får man alle de nødvendige juridiske oplysninger, som gør, at man kan foretage det rigti-

ge ækvivalentvalg. Man får nemlig oplyst, at man skal sondre mellem, om stævningen er

udtaget i en engelsk county court, ved retslig inkasso, i anerkendelsessøgsmål eller i en skils-

missesag. Derudover får man oplyst, at man i forbindelse med en stævning i en ægteskabssag

anvender forskellig terminologi på henholdsvis britisk engelsk, amerikansk engelsk og inden

for EU. Det skal dog nævnes, at i henhold til det nye Civil Procedure system i engelsk ret,

hedder en stævning i en ægteskabssag ikke længere divorce petition, men claim form. Oplys-

ningen var dog korrekt på det tidspunkt, da HPF blev udgivet.

Slår man i HPF op under lemmaet forældremyndighed, får man oplyst, at ækvivalenten er

custody, men at man i UK efter 1989 nu anvender en ny terminologi, nemlig parental respon-

sibility, parental rights og parental authority, hvilket er en vigtig oplysning:

forældremyndighed subst. fam.r. custody, [i UK, efter the Children Act 1989:] parental responsibility; parental rights; parental authority -, aftale om fam.r. parental responsibility agreement -, aftale om fælles fam.r. written agreement on joint parental authority, parental responsibility agreement -, fælles fam.r. joint custody, shared custody - alene, have fam.r. have sole custody …………….. - forældremyndighedsafgørelse fam.r. custody award, custody decision

Man får dog ikke at vide, at ækvivalenten stadig er custody på amerikansk engelsk. Den briti-

ske terminologi anvendes ved de to følgende sammensætninger, aftale om forældremyndighed

og aftale om fælles forældremyndighed, men når man kommer ned til sublemmaet fælles

forældremyndighed og sammensætningen have forældremyndighed alene, er ordbogen ikke

konsekvent, idet HPF her har anvendt den amerikanske terminologi, henholdsvis joint

custody/shared custody og have sole custody. Brugeren burde få oplyst, at der ved oversættel-

se af lemmaet forældremyndighed er forskel på den terminologi, som anvendes på henholds-

vis britisk og amerikansk engelsk. Desuden kan det være svært for brugeren at finde frem til

lemmaet forældremyndighedsafgørelse, idet det (formodentlig ved en fejl) er anført sidst i

13

ordbogsartiklen som en afledt sammensætning med opslagsordet, men burde have været

selvstændigt lemmatiseret.

Slår man i HPF op under lemmaet domsmand, får man oplyst, at den engelske ækvivalent er

lay judge:

domsmand subst., proc.r. lay judge

Slår man tilsvarende op under lemmaet lægdommer, er ækvivalenten også her lay judge:

lægdommer subst. lay judge

Her oplyses brugeren ikke om, at den danske term lægdommer, udover at være det modsatte

af en juridisk dommer, også anvendes som overbegreb/fællesbetegnelse for termerne doms-

mand og nævning. På engelsk findes der ikke en tilsvarende fællesbetegnelse for disse to

termer (som på engelsk hedder lay judge og juror), hvorfor der ikke er nogen oplagt engelsk

ækvivalent. Eftersom brugeren ikke bliver gjort opmærksom herpå, kan sondringer, der kan

være vigtige i en given kontekst, gå tabt i oversættelsen.

3.3 Faglig indledning HPF indeholder ikke en komparativ faglig indledning, hvilket kan skyldes, at ordbogen be-

handler et stort antal juridiske delfag, lige fra aftaleret og arveret, over ejendomsret og erstat-

ningsret, til strafferet og søret. Det er selvfølgelig vanskeligt at udarbejde en overskuelig

komparativ faglig indledning, når ordbogen indeholder så mange delemner, men ikke desto

mindre ville brugerne have stor fordel af en faglig indledning, fordi den kan hjælpe dem til at

få et bedre overblik over faget (Nielsen 1997: 210).

3.4 Oversættelse af sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner Udover de rent terminologiske vanskeligheder, der er ved oversættelse af kulturbundne fag-

tekster, skal man ofte også behandle problemet med at oversætte kulturbundne tekstkonven-

tioner.

14

Kulturbundne tekstkonventioner kan bestå af rent sproglige elementer og af ikke-sproglige

elementer, såsom brugen af tegn, symboler eller andre typografiske midler. En bruger af en

fagordbog, herunder en juridisk fagordbog, har derfor behov for hjælp ved oversættelsen af

disse fænomener.

Hvis man fokuserer på lovteksten som genre, så eksisterer der en række formaliserede tekst-

konventioner, både i det danske og det engelske juridiske system, som man skal være op-

mærksom på i oversættelsesprocessen (Nielsen 2000: 152). En dansk lov er inddelt i typogra-

fiske afsnit kaldet paragraffer. Hver paragraf indledes med symbolet §, efterfulgt af et num-

mer skrevet med arabertal, f.eks. § 44. Dette er en ikke-sproglig tekstkonvention. En paragraf

kan yderligere inddeles i underafsnit kaldet stykker, og hvert stykke indledes med forkortelsen

Stk., efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal, f.eks. Stk. 2. Dette er en sproglig tekst-

konvention. Derudover fordrer tekstkonventionen brugen af henholdsvis fed skrift og kursiv

skrift. Dette kaldes tekstuelle suprasegmenter. Disse tekstkonventioner forekommer desuden i

henvisninger inde i den løbende tekst og fungerer også som overskrifter i teksten, hvor sym-

bolet § repræsenterer en hovedoverskrift, og forkortelsen Stk. repræsenterer en underover-

skrift. (Nielsen 2000: 154). Til illustration heraf vises et uddrag af den danske ægteskabslov:

§ 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.

Stk. 2. Den myndighed, der foretager prøvelsen af ægteskabsbe-tingelserne, kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.

Hvis man skal oversætte det ikke-sproglige element § 18 fra dansk til engelsk, kan man starte

med at lede efter §-tegnet i ordbogen. Det ikke-sproglige element § er dog ikke selvstændigt

lemmatiseret i HPF. Dette skyldes sandsynligvis, at ordlisten, ligesom i de fleste andre ordbø-

ger, er alfabetisk, og at det derfor ikke er indlysende, hvor dette ikke-sproglige element skulle

placeres. Brugeren kan dog slå op under den sproglige ækvivalent paragraf, hvor §-tegnet er

anført i parentes efter lemmaet:

paragraf (§) subst. [i lov] section (s/s.), [i lovforslag] clause (cl/cl.); [i be- kendtgørelse eller anordning] regulation (reg/reg.), article (art/art.); [i kontrakt mv.] clause (cl/cl.), article (art/art.)

15

Oversætteren kan derfor vælge enten at beholde det ikke-sproglige element § i sin oversættel-

se eller oversætte det til det sproglige element section, med mulighed for at forkorte det til s.

Artiklen fortæller ikke brugeren, hvordan suprasegmentet (fed) i den danske tekst skal be-

handles. Derudover indeholder artiklen ingen eksempelsætninger, som kunne hjælpe med en

mulig løsning. Uanset om brugeren vælger den ene eller den anden løsning, vil resultatet blive

en kildesprogsorienteret oversættelse, dvs. at der fokuseres på det semantiske indhold af

udgangstekstens lingvistiske materiale (Nielsen 2002: 156).

Når man skal oversætte den sproglige tekstkonvention Stk., er denne forkortelse lemmatiseret

som en henvisningsartikel, der henviser til den uforkortede form stykke:

stykke (stk.) subst. [i lov] subsection; [i bekendtgørelse (order)] paragraph; [i konvention, traktat samt EU-lovgivning] paragraph; [i kontrakt mv.] subclause/sub-clause, subarticle/ sub-article.

Artiklen giver én mulig løsning på oversættelsen af konventionen Stk. 2, nemlig subsection 2.

Denne løsning er igen en kildesprogsorienteret oversættelse, da den ikke svarer til den måde,

hvorpå stykker angives i engelske lovtekster. Heller ikke her fortæller ordbogsartiklen bruge-

ren, hvordan suprasegmentet (kursiv) i den danske tekst skal behandles. Man kan heraf kon-

kludere, at ordbogen har valgt en kildesprogsorienteret oversættelsesstrategi med hensyn til

sproglige elementer, men at der ikke er nogen oversættelsesstrategi for så vidt angår ikke-

sproglige elementer og suprasegmenter (Nielsen 2002: 156-157).

16

4 Fastlæggelse af ordbogens koncept

Når man skal udarbejde en ny ordbog er det interessant at definere, hvad en ordbog egentlig

er. Man kan se på tre væsentlige egenskaber ved en ordbog: potentiale, data og strukturer

(Kastberg 2003: 168-169).

Potentiale: Ordbogens grundlæggende egenskab er, at den generelt skal opfylde en eller

flere funktioner.

Data: Ordbogen indeholder materialiserede leksikografiske data, som er blevet selek-

teret med det formål at opfylde ordbogens funktion(er).

Strukturer: Ordbogens leksikografiske strukturer samler og forbinder de leksikografiske

data med det formål at opfylde ordbogens funktion(er).

Inden man påbegynder den praktiske del af ordbogsarbejdet, er det vigtigt at gøre sig en lang

række overvejelser vedrørende ordbogens funktioner, data og strukturer. Ellers risikerer man,

at ordbogen kommer til at bestå af en række tilfældigt udvalgte lemmata med tilhørende

ækvivalenter, men uden de leksikalske og faglige informationer, som er nødvendige for at

opfylde brugerens behov.

For at være så anvendelig som muligt skal ordbogen udarbejdes til en bestemt målgruppe med

sigte på nogle bestemte behov. Disse behov er med til at afgøre hvilke oplysninger, der skal

medtages i ordbogen. Derudover skal man afgøre hvilken type ordbog, det skal være og hvil-

ket fagområde, der skal dækkes. Man kan f.eks. vælge et bestemt fagområde, fordi det ikke er

dækket af andre ordbøger, eller fordi det er utilstrækkeligt dækket og der derfor er et behov

for en bedre dækning af området.

Formålet med ovennævnte overvejelser er naturligvis at udarbejde den optimale ordbog til

den valgte brugergruppe inden for det valgte fagområde. For at gøre dette må man støtte sig til

den eksisterende fagleksikografiske teori, samt kaste et kritisk blik på eksisterende ordbøger

inden for det behandlede fagområde (hvis sådanne findes) for at undersøge, om de indeholder

de nødvendige leksikalske og faglige oplysninger (se kapitel 3).

17

4.1 Ordbogstype

Inden for fagleksikografien skelner man mellem to overordnede typer ordbøger. Den ene er

flerfagsordbogen, som dækker to eller flere overordnede fagområder, f.eks. en erhvervsord-

bog, som omhandler selvstændige fagområder, såsom økonomi, forsikring og transport. Den

anden er enkeltfagsordbogen, som kun dækker et enkelt fagområde, f.eks. jura eller økonomi.

Når det drejer sig om en bilingval juridisk ordbog er det selvfølgelig kun relevant at beskæfti-

ge sig med enkeltfagsordbogen, som kan underopdeles i yderligere to typer. En ordbog, som

dækker et enkelt fagområde generelt, f.eks. jura, kaldes en hovedfagsordbog, og en ordbog,

som dækker et juridisk delfag, f.eks. kontraktret eller strafferet, kaldes en delfagsordbog. En

delfagsordbog kan desuden dække flere delfag, f.eks. strafferet og straffeproces (van Sterken-

burg 2003: 156).

En hovedfagsordbog vil almindeligvis indeholde flere ord end en delfagsordbog, eftersom den

skal dække et større område. Til gengæld vil den normalt kun dække en begrænset del af

ordforrådet, f.eks. de hyppigst anvendte termer. En delfagsordbog giver mulighed for at dæk-

ke en større del af ordforrådet inden for det pågældende område og kan desuden give en mere

udførlig og detaljeret behandling af ordforrådet i form af flere kollokationer og eksempelsæt-

ninger. Derfor er en delfagsordbog mere velegnet, hvis man ønsker en udtømmende behand-

ling af alle faglige og sproglige aspekter inden for et begrænset fagområde. Den foretrukne

model ved udarbejdelse af en bilingval juridisk ordbog er derfor at lave en maksimerende

delfagsordbog (van Sterkenburg 2003: 156).

4.2 Funktion

Efter at have placeret ordbogen i en typologi i henhold til hvilket fagligt område, den skal

dække, er næste skridt fastlæggelsen af de funktioner, fagordbogen skal varetage. Her er det

igen nødvendigt at placere ordbogen i en typologi. Traditionelt har man opdelt leksikografiske

opslagsværker i henhold til om deres intenderede formål var af sproglig eller af saglig art,

eller en kombination heraf, dvs. i henhold til om det var en sprogordbog, en sagordbog eller

en encyklopædisk ordbog (Bergenholtz/Tarp 1994: 27). Ifølge en ny typologi udarbejdet af

Bergenholtz/Kaufmann (1997), opdeles leksikografiske opslagsværker nu i henhold til deres

funktion. Som vist i figur 2, skelner man mellem to forskellige funktioner - de tekstafhængige

18

og de tekstuafhængige funktioner. Disse funktioner kaldes i henhold til Bergenholtz/Tarp

(2003) nu for henholdsvis de kommunikationsorienterede og de vidensorienterede funktioner.

Figur 2: Funktionsopdelt typologi (Bergenholtz/Kaufmann 1997: 100)

De tekstafhængige funktioner, som en ordbog kan varetage, omfatter reception af tekster fra

modersmål og fra fremmedsprog, produktion af tekster på modersmål og på fremmedsprog,

oversættelse af tekster til modersmål og til fremmedsprog, samt revision af tekster. De tekst-

uafhængige funktioner omfatter tilegnelse af encyklopædisk og/eller lingvistisk viden.

Typologien omfatter således tre forskellige typer ordbøger:

1) En tekstafhængig ordbog, som skal hjælpe brugeren med at forstå, udarbejde, oversæt-

te eller revidere en tekst.

2) En tekstuafhængig ordbog, som skal bibringe brugeren information i tekstuafhængige

sammenhænge, såsom mundtlig kommunikation.

3) En ordbog, som varetager begge funktioner på én gang, dvs. en tekstafhængig og

tekstuafhængig ordbog, også kaldet en multifunktionel ordbog.

19

Den optimale bilingvale juridiske ordbog indeholder information, som kan hjælpe brugeren

med så mange funktioner som muligt, og er derfor en multifunktionel ordbog (jf. Nielsen

2003: 167).

Den internetbaserede ordbog skal opfylde behovet for oversættelse af tekster fra modersmål

til fremmedsprog samt produktion af tekster på fremmedsproget, og den er derfor primært en

tekstafhængig fagordbog. Derudover har den en tekstuafhængig funktion, idet den vil inde-

holde encyklopædiske oplysninger i form af en komparativ faglig indledning. Den er derfor

en multifunktionel ordbog og opfylder således kravene til den optimale bilingvale juridiske

ordbog.

4.3 Brugerprofil

Efter at have fastlagt ordbogens funktioner er det vigtigt at fastlægge en profil af den tilsigte-

de brugergruppe og gøre sig klart, i hvilke situationer brugeren kan anvende ordbogen, og

hvilke typer informationer, det kræver at opfylde brugerens behov. Her må man se på fire

forskellige forhold hos brugeren, nemlig modersmål, faglig indsigt, modersmåls-kompetence

og beherskelse af fremmedsproget (Bergenholtz/Tarp 1994: 17).

Brugerens modersmål har indflydelse på det sprog, som ordbogens informationer skrives på,

og på de sproglige oplysninger, som gives til de enkelte lemmata. Derudover har det indfly-

delse på de faglige forklaringer, som gives, når det drejer sig om kulturbunden viden.

Med hensyn til brugerens faglige indsigt opererer fagleksikografien med en model, hvor man

skelner mellem tre slags brugere: fagfolk, halv-fagfolk og lægfolk (Bergenholtz/Kaufmann

1997: 101). Graden af faglig indsigt har betydning ved udarbejdelsen af de faglige forklarin-

ger, hvor fagfolk og lægfolk naturligvis stiller forskellige krav.

Brugerens faglige kompetence sammenholdes med brugerens beherskelse af fremmedsproget

og giver således fire hovedtyper af brugere:

20

FAGLIGHED

fagfolk

3.

stor faglig og lille frem-

medsproglig indsigt

4.

stor faglig og stor frem-

medsproglig indsigt

lægfolk

1.

lille faglig og lille frem-

medsproglig indsigt

2.

lille faglig og stor frem-

medsproglig indsigt

FREMMEDSPROGLIG

ikke kyndig

kyndig

INDSIGT

Figur 3: Hovedtyper i brugerprofilen (Bergenholtz/Tarp 1994: 18)

Ovennævnte opdeling er tilstrækkelig, hvis ordbogens fagområde er kultur-uafhængigt, men

ikke hvis det drejer sig om et kulturbundent fag som jura, hvor man må skelne mellem den

faglige og sproglige kompetence inden for begge kulturer, altså både inden for fremmedspro-

get og modersmålet. Det vil sige, at man skal have 2 diagrammer: ét for hvert kulturområde

og det tilhørende sprog (Nielsen 2003: 169).

Hvis man relaterer dette til den internetbaserede dansk-engelske ordbog, som udarbejdes til

danske brugere, så vil man se, at en bruger, som på fremmedsproget befinder sig i gruppe 1,

har et lille kendskab til engelsk ret og engelsk juridisk sprog. Det kunne for eksempel være en

dansk jurist eller en dansk stud.ling.merc. Inden for den danske kultur, som jo også er

modersmålet, ville den danske jurist til gengæld befinde sig i gruppe 4, fordi han har stor

indsigt i dansk jura og dansk juridisk sprog. Den danske studerende ville derimod formodent-

lig have en lille viden om dansk jura og dansk juridisk sprog og derfor stadig befinde sig i

gruppe 1, eller muligvis gruppe 2. Dette viser, at en brugerprofil kan placere en bruger i sam-

me gruppe inden for de to kulturer, hvilket er tilfældet med den studerende, eller i forskellige

grupper inden for de to kulturer, hvilket er tilfældet med juristen.

Formålet ved at skelne mellem brugerens faglige og lingvistiske kompetencer både på

modersmålet og på fremmedsproget, er at oplyse leksikografen om, hvilke typer oplysninger,

der skal medtages i ordbogen. For eksempel bør en juridisk ordbog indeholde oplysninger om

21

jura og juridisk sprogbrug inden for begge kulturer, eftersom en dansk stud.ling.merc. ikke

kan forventes at vide ret meget om disse emner (Nielsen 2003: 170).

Den internetbaserede ordbogs primære målgruppe er brugere, som inden for både den danske

og den engelske kultur befinder sig i gruppe 1 og 2, dvs. brugere med lille faglig indsigt kom-

bineret med større eller mindre grad af sproglig kompetence inden for dansk og engelsk juri-

disk sprog. Denne gruppe består eksempelvis af cand.ling.merc.-studerende og uddannede

translatører. Derudover vil den sekundære målgruppe være jurister, som skal vejlede udlæn-

dinge om danske familieretlige forhold på engelsk, og som derfor vil have brug for at anvende

ordbogen. Som fagfolk befinder juristerne sig i gruppe 4 inden for den danske kultur, idet de

har stor faglig viden om danske juridiske forhold og dansk juridisk sprogbrug, men til gen-

gæld befinder de sig i gruppe 1 inden for den engelske kultur, idet de (formodentligt) har lille

indsigt i engelske juridisk forhold og engelsk juridisk sprogbrug.

4.4 Fagsystematik Når ordbogens funktioner er blevet sammenholdt med en analyse af de forventede brugeres

behov, skal der fastlægges en fagsystematik, som skal danne udgangspunkt for valget af

materiale til ordbogen. Fagsystematikken skal dække ordbogens emneområde, således at det

relevante materiale medtages og man ikke breder sig til andre fag. Inden for fagleksikografien

er systematikken opdelt i tre niveauer; en ekstern fagsystematik, en intern fagsystematik og en

termsystematik (Bergenholtz/Tarp 1994: 84).

4.4.1 Ekstern fagsystematik Formålet med den eksterne fagsystematik er at strukturere fagområdet, således at det afgræn-

ses i forhold til tilgrænsende områder. Herved kan man afgrænse det tekstmateriale, som skal

danne empirisk basis for lemma og ækvivalentselektionen. Ved selektion af tekstmateriale til

en delfagsordbog er det nødvendigt at danne sig et overblik over hele enkeltfaget med henblik

på at frasortere delfagseksterne værker eller dele af værker, samtidig med at det sikres, at det

pågældende delfag dækkes i hele dets udstrækning (Bergenholtz/Tarp 1994: 85).

Fagsystematikken er opbygget efter et hierarki, hvori indgår dels en vertikal relation i form af

et over- og underordningsforhold, dels en horisontal relation i form af et sideordningsforhold

22

mellem de elementer, der befinder sig på samme trin i systematikken (Bergenholtz/Tarp 1994:

87). I nedenstående vinkeldiagram fremgår det, hvordan den internetbaserede ordbogs fagom-

råde, som er familieret, er afgrænset i forhold til tilgrænsende områder. Det overordnede fag,

jura, består selvfølgelig af mange underordnede delfag, men for overskuelighedens skyld er

kun fire af disse delfag medtaget i diagrammet. Delfaget familieret består desuden af en lang

række sideordnede emneområder, hvoraf kun nogle af disse områder er medtaget.

Figur 4: Afgrænsning af fagområde

Når man opstiller fagsystematikken, skal man igen tage højde for, om fagområdet er kultur-

bundet eller ikke-kulturbundet. Ved ikke-kulturbundne fag, såsom maskinteknik, er den eks-

terne såvel som den interne fagsystematik fælles for de to sprog. Ved kulturbundne fag er det

derimod kun muligt at udarbejde en fælles ekstern fagsystematik, idet den om nødvendigt

udarbejdes i en så generel form, at den kan anvendes til en fælles strukturering af de involve-

rede landes litteratur - og dermed til endelig tekstselektion (Bergenholtz/Tarp 1994: 89).

4.4.2 Intern fagsystematik Den interne fagsystematik er en videre udbygning i dybden af den eksterne fagsystematik og

skal medvirke til at sikre en systematisk fremstilling af faget i ordbogen (Bergenholtz/Tarp

1994: 86). Eftersom kulturbundne fag sædvanligvis er struktureret forskelligt inden for de to

Personret

JURA

separation og skilsmisse

Procesret Arveret Familieret

særeje ægteskabsret ægtepagter .........

.........

ægtefællers formueforhold

23

forskellige kulturer, er det ikke muligt at lave en fælles intern fagsystematik. Man må i stedet

opstille en selvstændig systematik for hvert af de pågældende sprog. En hensigtsmæssig måde

at gøre dette på, er at lave en komparativ fremstilling af fagområdet for de involverede lande.

Formålet med denne fremstilling er at beskrive de vigtigste forskelle og ligheder inden for det

pågældende område, således at brugeren får den faglige viden om begge retssystemer, som er

nødvendig for at lave en korrekt oversættelse.

I en komplet ordbog i familieret ville det være hensigtsmæssigt at lave en komparativ frem-

stilling af alle de emneområder, som hører under familieretten. I udkastet til den internetbase-

rede ordbog vil der dog kun blive fokuseret på emneområdet separation og skilsmisse ved

udfærdigelse af den komparative fremstilling. Strukturen for den komparative fremstilling er

vist i afsnit 7.2.3.

4.4.3 Termsystematik En termsystematik er en systematiseret oversigt over områdets fagterminologi og skal sikre, at

alle fagtermer indfanges, således at det ikke beror på tilfældigheder, hvilke termer der medta-

ges i ordbogen (Bergenholtz/Tarp 1994: 84). Når det drejer sig om flerfagsordbøger, skal

termsystematikken sikre, at det centrale ordforråd inden for hvert enkelt af ordbogens fagom-

råder lemmatiseres. For enkelt- og delfagsordbøger, skal den derimod tjene til at indfange

samtlige fagtermer. Til kulturbundne fag må der ligeledes udarbejdes en termsystematik for

hvert af de involverede sprog.

Eftersom formålet med dette speciale er at udarbejde et koncept for og et udkast til en del-

fagsordbog, vil der ikke blive udarbejdet en termsystematik. Ordbogsudkastet indeholder

udvalgte termer fra ægteskabsloven (lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, LBK nr. 147

af 9.3.1999).

24

5 Empirisk basis

Den empiriske basis er det materiale, som ordbogen skal udarbejdes på baggrund af, og som

derfor skal danne grundlag for udvælgelsen af lemmata og ækvivalenter til ordbogsdelen.

Den empiriske basis kan bestå af følgende grundlæggende elementer (Bergenholtz/Tarp 1994:

91):

- introspektion

- foreliggende beskrivelser

- tekster

Ved udarbejdelse af en bilingval ordbog, skal disse elementer ses i relation til tre forskellige

sproglige sammenhænge:

- basis for beskrivelse af det ene sprog

- basis for beskrivelse af det andet sprog

- basis for beskrivelse af relationen mellem de to sprog

Ved introspektion forstås leksikografens egen faglige og lingvistiske kompetence (Bergen-

holtz/Tarp 1994: 91). Det er imidlertid de færreste personer, der besidder en høj kompetence

inden for begge disse felter, og da slet ikke inden for begge felter på såvel modersmål som

fremmedsprog. Derfor er det selvfølgelig ikke nok kun at benytte introspektion. Derudover

ville det også være utilstrækkeligt at nøjes med at benytte introspektion som eneste empiriske

basis ved produktion af kollokationsangivelser, sætningseksempler, ækvivalentangivelser,

m.m. (Bergenholtz/Tarp 1994: 92).

Begrebet foreliggende beskrivelser dækker over ordbøger, leksika, encyklopædier, lærebøger,

videnskabelige artikler m.m. (Bergenholtz/Tarp 1994: 93). Disse beskrivelser kan selvfølgelig

indeholde unøjagtigheder eller fejlagtige angivelser, hvorfor de også er forbundet med usik-

kerhed.

25

En mere sikker empirisk basis fås derfor ved brug af et eksemplarisk tekstkorpus, dvs. et

korpus, som indeholder et antal typiske tekster, som dækker det pågældende fags delområder,

og som medtager de teksttyper, som er relevante i forhold til de funktioner, som ordbogen

skal opfylde (Bergenholtz/Tarp 1994:94-95).

Ved udarbejdelse af bilingvale fagordbøger bør man opbygge parallelle tekstkorpora, således

at begge sprog dækkes ind. Ved et kulturbundet fag som jura kan forskelle i fagsystematikken

dog betyde, at dette ikke altid er muligt (Bergenholtz/Tarp 1994: 97).

Eftersom den empiriske basis bør sammensættes på en sådan måde, at den indeholder de

teksttyper, som brugerne kommer til at beskæftige sig med, vil tekstkorpuset til en komplet

internetbaseret ordbog i familieret skulle bestå af lærebogstekster, lovtekster, artikler fra

fagblade samt juridiske dokumenter i form af f.eks. skilsmissebevillinger og -domme, stæv-

ninger, ægtepagter, testamenter m.m. Disse tekster ville selvfølgelig skulle dække alle delom-

råder inden for delfaget familieret. Derudover ville det også være relevant at supplere med en

række foreliggende beskrivelser i form af monolingvale og bilingvale juridiske ordbøger,

samt relevante flerfagsordbøger.

Til selve ordbogsudkastet vil den danske del af den empiriske basis til lemmalisten som nævnt

begrænse sig til ægteskabsloven. Den empiriske basis til de engelske ækvivalenter består af

relevante fagordbøger og kilder fra internettet. Den empiriske basis til ordbogsdelens faglige

indledning og oversættelsesvejledning består af relevant faglitteratur på begge sprog, samt

juridiske ordbøger.

26

6 Selektion

Det er nødvendigt at fastlægge en metodisk fremgangsmåde med henblik på udvælgelse af

opslagsord (lemmaselektion) og udvælgelse af oversættelsesforslag (ækvivalentselektion)

(Bergenholtz/Tarp 1994: 99).

6.1 Lemmaselektion

Ved delfags- og enkeltfagsordbøger vil termsystematikken, som er den systematiserede over-

sigt over områdets fagterminologi, udgøre det væsentlige grundlag for lemmaselektionen


Der skelnes mellem to forskellige selektionsmetoder; den maksimerende lemmaselektion,

som medtager en størst mulig del af ordforrådet inden for fagområdet (enten kun fagtermer

eller tillige fællesord), og den minimerende lemmaselektion, hvor kun de vigtigste termer

medtages (Bergenholtz/Tarp 1994: 102-103).

Efter at have valgt selektionsmetode, kan leksikografen vælge at selektere (Bergenholtz/Tarp

1994: 103):

(a) rene fagtermer,

(b) både rene fagtermer og andre udtryk, som ikke er fællessproglige,

(c) alle udtryk, om hvilke det antages, at de forekommer regelmæssigt,

(d) udtryk, som forekommer med en fastlagt mindstefrekvens i et givet fagsprogligt kor-

pus

Der er forskellige fordele og ulemper ved ovennævnte modeller, afhængig af hvilke primære

funktioner, ordbogen vil dække.

Ifølge konceptet for den internetbaserede ordbog er dens funktioner at yde hjælp ved oversæt-

telse af tekster fra modersmål til fremmedsprog samt produktion af tekster på fremmed-

sproget. Derfor vil en kombination af model (a) og (d) være at foretrække. Ved brug af model

(a) udvælges termerne på baggrund af fagsystematikken, som gør det muligt at skelne mellem

27

termer, som er specifikke for delfaget familieret og termer fra andre (del)fag. Ved samtidig

brug af model (d) medtages desuden udtryk, som forekommer med en fastlagt mindstefre-

kvens inden for delfaget familieret, således at brugeren ikke eller kun i ringe grad skal fore-

tage yderligere opslag i en almensproglig ordbog. Model (b) og (c) skønnes uegnede til selek-

tion af fagtermer, fordi de indebærer introspektive skøn, som ikke sikrer en systematisk og

konsekvent selektion (Bergenholtz/Tarp 1994: 104).

Under hensyntagen til, at den foretrukne model ved udarbejdelse af en bilingval juridisk

ordbog er en maksimerende delfagsordbog, vil lemmaselektionen til en komplet internetbase-

ret ordbog skulle være maksimerende. Til illustration af konceptet er der til ordbogsudkastet

dog kun udvalgt et lille antal lemmata fra den danske ægteskabslov.

6.2 Ækvivalentselektion

For at udvælge egnede ækvivalenter, er det nødvendigt at definere hvad en ækvivalent er. En

simpel definition inden for bilingval leksikografi er, at en ækvivalent er et ord på ét sprog

(målsproget) som betyder det samme som et ord på et andet sprog (udgangssproget). Det vil

sige, at der er semantisk ækvivalens mellem de to ord (Nielsen 1994: 156).

Angivelsen af ækvivalenter spiller selvfølgelig en afgørende rolle, når ordbogens primære

funktioner er oversættelse til og tekstproduktion på målsproget. Samtidig er betegnelsen

ækvivalent problematisk, når det drejer sig om ækvivalenter i bilingvale juridiske ordbøger,

fordi jura som kulturbundet fag netop er struktureret forskelligt inden for forskellige kulturer.

Eftersom dansk ret bygger på germansk ret, og engelsk ret bygger på common law og equity,

vil lemma og ækvivalent afspejle to forskellige begrebsverdener, og det kan derfor være

vanskeligt eller helt umuligt at finde en ækvivalent med samme betydningsmæssige indhold

som lemmaet. Man må derfor fastlægge indholdet af begrebet på udgangssproget for at finde

den ækvivalent på målsproget, som betydningsmæssigt svarer bedst til det pågældende begreb

(Svensén 1993: 142). Her opererer man med forskellige grader af ækvivalens (Bergen-

holtz/Tarp 1994: 110 og Nielsen 1994: 162), nemlig:

28

- fuld ækvivalens

- delvis ækvivalens

- nulækvivalens

Fuld ækvivalens betyder, at ækvivalenten har præcis samme semantiske og pragmatiske

indhold som lemmaet (Nielsen 1994: 162). Det kan grafisk illustreres således:

Figur 5: Fuld ækvivalens (Felber 1984: 153)

Som nævnt ovenfor er der inden for juridisk sprog sjældent fuld ækvivalens mellem to begre-

ber på henholdsvis dansk og engelsk.

Delvis ækvivalens forekommer langt hyppigere end andre former for ækvivalens. Delvis

ækvivalens betyder, at ækvivalenten besidder mindst én af lemmaets semantiske og/eller

pragmatiske egenskaber, dvs., at der er delvis overensstemmelse mellem de to begreber. Der

kan også være mere end én ækvivalent til samme lemma, hvorfor det i ordbogsartiklen er

vigtigt at angive hvilke semantiske og pragmatiske egenskaber, hver enkelt ækvivalent besid-

der (Nielsen 1994: 163).

Man skelner mellem to former for delvis ækvivalens, nemlig implikation og intersektion.

Implikation forekommer, når den leksikalske enhed på sprog A indeholder de samme karakte-

ristika som den leksikalske enhed på sprog B plus en eller flere yderligere karakteristika

(Nielsen 1994: 163). Det vil sige, at ækvivalentens semantiske og pragmatiske egenskaber er

en delmængde af lemmaets semantiske og pragmatiske egenskaber eller omvendt, som vist i

følgende figur:

A = B

29

Figur 6: Delvis ækvivalens - implikation (Felber 1984: 153)

Intersektion forekommer, når de leksikalske enheder på sprog A og B indeholder en række

fælles karakteristika, samt en række egenskaber, som ikke er fælles. Her er en del af ækviva-

lentens semantiske og pragmatiske egenskaber altså lig med en del af lemmaets semantiske og

pragmatiske egenskaber (Nielsen 1994: 164). Grafisk ser dette forhold således ud:

Figur 7: Delvis ækvivalens - intersektion (Felber 1984: 153)

Hvis der på målsproget ikke findes en term, som indeholder mindst én af lemmaets semanti-

ske og pragmatiske egenskaber, er der tale om nulækvivalens.

Figur 8: Nulækvivalens (Felber 1984: 153)

Nulækvivalens mellem danske og engelske juridisk termer forekommer, fordi der til visse

danske juridiske begreber ikke eksisterer tilsvarende engelske juridiske begreber (Nielsen

1994: 168). Eftersom der i en oversættelsesordbog kræves et oversættelsesforslag/en hjælpe-

ækvivalent, findes der forskellige løsningsmuligheder i tilfælde af nulækvivalens (Grindsted

1988: 31-32):

A

B

A

B

A

B

30

- Transskription, hvor lemmaet overføres til målsproget som fremmedord. Et eksempel

herpå er den danske term ombudsmand, som nu også bruges på engelsk om skandina-

viske forhold, dog med den engelske staveform ombudsman.

- Låneoversættelse, hvor termen på udgangssproget oversættes direkte til målsproget.

- Nydannelse af et ord, hvor leksikografen opfinder et nyt ord på målsproget, som skal

fungere som ækvivalent til en term på udgangssproget.

- Definitorisk oversættelse, som er en så kompakt oversættelse, at den kan indsættes i

sin helhed i en kontekst.

- Analog oversættelse, dvs. at en begreb på målsproget minder så meget om begrebet på

udgangssproget, at de kan erstatte hinanden, uden at det fremkalder forkerte associati-

oner.

Ækvivalentselektionen til ordbogsudkastet er baseret på eksisterende ordbøger, lærebøger og

offentlige myndigheders hjemmesider.

31

7 Oplysninger i ordbogen

Ved udarbejdelsen af en bilingval juridisk ordbog bør man overveje at medtage følgende typer

oplysninger (Nielsen 2003: 171):

1. Faglige oplysninger

1.1. Faglige oplysninger om retssystemet i kultur 1

1.2. Faglige oplysninger om retssystemet i kultur 2

2. Sproglige oplysninger om udgangssproget

2.1. Oplysninger om lemmaets form

2.2. Syntagmatiske oplysninger om lemmaet

2.3. Paradigmatiske oplysninger om lemmaet

3. Sproglige oplysninger om målsproget

3.1. Oplysninger om ækvivalentens form

3.2. Syntagmatiske oplysninger om ækvivalenten

3.3. Paradigmatiske oplysninger om ækvivalenten

Oplysninger om lemmaets og ækvivalentens form kan f.eks. være grammatiske oplysninger,

herunder ordklasse, bøjningsmønster, stavelsesdeling, og oplysninger om udtale. Syntagmati-

ske oplysninger er ordforbindelser såsom kollokationer, fraser, eksempler og citater, og siger

noget om, hvordan lemmaet eller ækvivalenten bruges i den juridiske kontekst. Paradigmati-

ske oplysninger vedrører synonymi, antonymi og homonymi.

Ved at relatere ordbogens funktion til målgruppens leksikografiske behov, kan leksikografen

medtage de oplysninger, som er nødvendige. Således vil én målgruppe have behov for flere

sproglige og faglige oplysninger end en anden målgruppe.

7.1 Sproglige oplysninger

Da den internetbaserede ordbogs primære funktioner er tekstproduktion og oversættelse, bør

den indeholde de sproglige oplysninger, som gør brugeren i stand til at producere sprogligt

korrekte tekster. Kun de oplysninger, som skal medtages i den internetbaserede ordbog er

32

nævnt i det følgende. Ordbogen giver således ikke oplysninger om udtale eller sproglige

markeringer, da den primært tager hensyn til det skrevne sprog og behandler britisk engelsk,

men ikke amerikansk engelsk. De lemmata, som er udvalgt til ordbogsudkastet, indeholder

ikke nødvendigvis alle de nævnte oplysninger, men oplysningerne medtages her, fordi de ville

være relevante i en komplet ordbog.

7.1.1 Grammatiske oplysninger Med hensyn til grammatiske oplysninger forudsættes det, at den almensproglige grammatik

også gælder for det juridiske fagsprog. Derudover forventes brugerne at have en stor indsigt i

såvel modersmålets som fremmedsprogets almensprog, hvorfor der kun vil blive oplyst ord-

klasse til hvert enkelt lemma. Fordelen ved at angive hvilken ordklasse lemmaet tilhører, er, at

visse ord kan fungere som både substantiv og verbum. Ved verber er der desuden angivet om

disse er transitive eller intransitive.

7.1.2 Ordforbindelser Brugernes kendskab til modersmålets og fremmedsprogets fagsprog er dog tilsvarende lavt,

og de vil derfor ikke være fortrolige med bestemte ordforbindelser inden for juridisk sprog.

Det vil naturligvis volde en del problemer i forbindelse med oversættelse og tekstproduktion,

og det er derfor vigtigt, at ordbogen indeholder eksplicitte oplysninger om relevante ordfor-

bindelser i form af kollokationer. En kollokation defineres som en ordforbindelse, "hvor to

eller flere ord udgør eller indgår i en syntaktisk enhed, men hvor betydningen af denne enhed

kan forklares som en kombination af de enkelte ords betydning" (Bergenholtz/Tarp 1994:

118).

7.1.3 Eksempler Det er vigtigt at demonstrere brugen af et ord i en større eller mindre kontekst. Det gøres i

form af leksikografiske eksempler, som består af hele sætninger. Der skelnes mellem tre slags

eksempler (Bergenholtz/Tarp 1994: 140):

- belæg, som er taget helt uændrede fra en autentisk tekst.

33

- belægseksempler, som er dannet ud fra et belæg, men med udeladelse af unødvendige

belægdele, såsom adverbielle fyldord eller parentetiske indskud. Denne type eksempel

er derfor forenklet og forkortet, og gør det mere overskueligt for brugeren at læse ek-

semplerne og få de fagligt og sprogligt vigtige dele fra belægget.

- kompetenceeksempler, som dannes af leksikografen ud fra egen sproglige kompetence.

I udkastet til den internetbaserede ordbog gives der eksempler på dansk med tilhørende over-

sættelse til engelsk.

7.1.4 Synonymer og antonymer Synonymer og antonymer kan angives i relation til lemmaet eller i relation til ækvivalenten. I

internetordbogen vil relationen være angivet til ækvivalenten i de tilfælde, hvor der findes

synonymer hhv. antonymer. Formålet med disse oplysninger er at informere om faglige sam-

menhænge.

7.1.5 Oplysninger om oversættelse af tekstkonventioner De vanskeligheder, som er forbundet med oversættelse af de sproglige og ikke-sproglige

tekstkonventioner, som er beskrevet i afsnit 3.4, er ikke behandlet i eksisterende juridiske

fagordbøger. I udkastet til den internetbaserede ordbog vil jeg derfor vise, hvordan man kan

gøre opmærksom på de tekstkonventioner, som knytter sig til danske og engelske lovtekster,

og samtidig hjælpe brugeren til at håndtere de oversættelsesmæssige problemer, som de kan

volde. Eftersom det ville være for omfattende at give en uddybende forklaring på et så omfat-

tende emne inde i de enkelte ordbogsartikler, vil oplysningerne blive givet i en særskilt over-

sættelsesvejledning, som de relevante ordbogsartikler så henviser til via links.

I vejledningen beskrives først tekstkonventionerne i danske love, dvs. titel, promulgations-

formular og lovens inddeling i afsnit. Derefter gennemgås de tilsvarende konventioner i

engelske love. Alle konventionerne er illustreret ved hjælp eksempler, som er taget fra hen-

holdsvis den danske ægteskabslov og den engelske Family Law Act.

For at hjælpe brugeren med at håndtere disse tekstkonventioner i sit oversættelsesarbejde, har

jeg dernæst forklaret, hvordan man kan vælge at anvende en kildesprogsorienteret eller en

34

målsprogsorienteret oversættelsesstrategi, eller en kombination af begge. Forskellen på de to

strategier er illustreret ved at oversætte et uddrag af den danske ægteskabslov til engelsk i to

forskellige versioner, en kildesprogsorienteret og en målsprogsorienteret.

Som en yderligere hjælp til brugeren behandler oversættelsesvejledningen desuden sproglige

strukturforskelle mellem danske og engelske lovtekster, som kan volde problemer i forbindel-

se med oversættelse. Eftersom denne del af vejledningen ikke knytter sig til enkelte opslags-

ord, vil der ikke blive henvist til denne del af vejledningen fra selve ordbogsartiklerne.

Oversættelsesvejledningen er opdelt i nummererede afsnit som vist nedenfor: 1 INDLEDNING 2 TEKSTKONVENTIONER I DANSKE LOVE

2.1 Titel 2.2 Promulgationsformular 2.3 Lovens inddeling

3 TEKSTKONVENTIONER I ENGELSKE LOVE


4 OVERSÆTTELSESSTRATEGIER OG TEKSTKONVENTIONER

4.1 Kildesprogsorienteret oversættelse 4.2 Målsprogsorienteret oversættelse

5 SPROGLIGE PROBLEMER I FORBINDELSE MED JURIDISK OVERSÆTTELSE

5.1 Foranstillede participialkonstruktioner 5.2 Inversion i indledende betingelsesbisætninger 5.3 Rutineformler

Hvis man i den internetbaserede ordbog for eksempel slår op under lemmaet paragraf (§) med

den faglige markering [i lov], så bliver man inde i ordbogsartiklen henvist til afsnit 2.3, 3.3,

4.1 og 4.2 i oversættelsesvejledningen. Afsnit 2.3 forklarer om brugen af paragraffer i danske

love, afsnit 3.3 om de tilsvarende engelske tekstkonventioner, og afsnit 4.1 og 4.2 forklarer,

hvordan man kan løse at oversætte den danske term paragraf (§) til engelsk ved enten at

anvende en kildesprogs- eller en målsprogsorienteret oversættelse.

35

7.2 Faglige oplysninger

Uanset hvilken funktion fagordbogen har, er der behov for faglige oplysninger for at brugeren

kan tilegne sig viden om faget. De faglige oplysninger kan gives i form af (Bergenholtz/Tarp

1994: 145):

- faglige forklaringer i de enkelte ordbogsartikler

- faglige markeringer til de enkelte lemmata eller ækvivalenter

- en selvstændig faglig indledning

7.2.1 Faglige forklaringer De faglige forklaringers dybde og omfang afhænger af ordbogens funktioner og brugernes

behov. Eftersom ordbogens primære funktion er oversættelse og tekstproduktion, er det svært

at give nøjagtige retningslinjer for, hvornår der er behov for faglige forklaringer (Bergen-

holtz/Tarp 1994: 146). I ordbogsudkastet vil en faglig forklaring, som skønnes nødvendige at

medtage i en ordbogsartikel, stå under feltet "bemærkninger", som af praktiske årsager også

vil blive brugt til andre typer af kommentarer.

7.2.2 Faglige markeringer En faglig markering er en kortere faglig kommentar til et lemma eller en ækvivalent og har til

formål at hjælpe brugeren med at finde det rette lemma eller den rigtige ækvivalent. En faglig

markering kan angive en bestemt terms tilhørsforhold til et fag eller delfag, den kan yde hjælp

til at foretage et rigtigt ækvivalentvalg ved polyseme lemmata eller indeholde andre relevante

oplysninger (Bergenholtz/Tarp 1994: 154).

Den internetbaserede ordbog er en delfagsordbog, og det vil derfor være overflødigt at oplyse

om termernes faglige tilhørsforhold – de hører alle under faget familieret. Som nedenstående

eksempel viser, er der medtaget faglige markeringer, som i tilfælde af polysemi skal hjælpe

brugeren til at foretage et rigtigt ækvivalentvalg. Af forståelseshensyn skrives de faglige

markeringer på dansk, som er brugerens modersmål.

36

dansk faglig markering engelsk detaljer lov [enkelt lov] act (of Parliament), statute vis lov [retsreglerne i et land] law vis

7.2.3 Faglig indledning En faglig indledning er en selvstændig del af ordbogen, hvori der gives en introduktion til

faget eller en mere udførlig oversigt over faget end det er muligt at give i de enkelte artikler.

Faglige indledninger er relevante i forbindelse med enkeltfags- og delfagsordbøger, fordi

fagets afgrænsning gør det muligt at udarbejde en sådan indledning, hvorimod det hurtigt

kunne blive uoverskueligt i forbindelse med en flerfagsordbog (Bergenholtz/Tarp 1994: 160-

161).

Faglige indledninger kan deles op i tre hovedtyper:

1) en kortfattet introduktion til faget

2) en mere systematisk oversigt over faget

3) en komparativ fremstilling af et kulturbundet fag

Udkastet til den internetbaserede ordbog indeholder en faglig indledning af type 3, idet der

gives en komparativ fremstilling af retsreglerne ved separation og skilsmisse i henholdsvis

Danmark og England.

Formålet med den faglige indledning er at give brugeren en indføring i faget og dermed også

understøtte funktionen oversættelse til fremmedsprog, idet brugeren får den faglige indsigt og

baggrundsviden, som er nødvendig for at kunne lave en korrekt oversættelse. Beskrivelses-

sproget er dansk, eftersom det optimale for forståelsen er at anvende brugerens modersmål.

Den faglige indledning er desuden eksplicit integreret i ordlisten, idet der foretages direkte

henvisninger i form af links fra ordbogsartiklerne til den komparative fremstilling. Fremstil-

lingen er struktureret som således:

37

1 INDLEDNING 2 DANMARK

2.1 Retsgrundlag 2.2 Omstødelse 2.3 Samlivsophævelse 2.4 Separation 2.5 Skilsmisse 2.6 Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse

2.6.1 Særlige betingelser for bevilling 2.6.2 Separation og skilsmisse ved dom

2.7 Opløsning af ægteskab når en af ægtefællerne er udenlandsk statsborger eller bor i udlandet

3 ENGLAND/WALES

3.1 Retsgrundlag 3.2 Omstødelse 3.3 Samlivsophævelse 3.4 Separation 3.5 Fremgangsmåde ved opnåelse af separation 3.6 Skilsmisse 3.7 Fremgangsmåden ved opnåelse af skilsmisse

3.7.1 Undefended divorce – påstanden bestrides ikke af modparten 3.7.2 Defended divorce - påstanden bestrides af modparten


38

8 Ordbogsstrukturer

En fagordbog indeholder et stort antal informationer af forskellig art, og det er derfor vigtigt

at strukturere disse informationer efter bestemte principper, så det bliver så nemt som muligt

for brugeren at finde de søgte oplysninger. Ordbogsstrukturer er således udtryk for sammen-

hængen og relationerne mellem ordbogens bestanddele, og man skelner mellem seks forskel-

lige typer af strukturer (Bergenholtz/Tarp 1994: 203):

- rammestrukturen

- fordelingsstrukturen

- makrostrukturen

- mikrostrukturen

- henvisningsstrukturen

- tilgangsstrukturen

8.1 Rammestruktur

En ordbogs rammestruktur er strukturen af dens forskellige byggedele, som kan omfatte

indholdsfortegnelse, forord, indledning, brugervejledning, faglig indledning, ordbogsgramma-

tik, ordliste, registre, appendiks og bagsidetekst. Denne struktur opdeles traditionelt i fire

hovedafsnit, nemlig fortekst, ordliste, mellemtekst og bagtekst.

Selve ordlisten er det centrale hovedafsnit, i henhold til hvilket de andre afsnit er placeret. De

byggedele, som er placeret foran ordlisten, kaldes således samlet for ordbogens fortekst, mens

de byggedele, som er placeret efter ordlisten, samlet kaldes for ordbogens bagtekst. Eventuel-

le selvstændige indskud i ordlisten, som ikke er en del af selve lemmabestanden, kaldes mel-

lemtekst. Forteksten, mellemteksten og bagteksten kaldes under ét for omteksten, fordi de

omgiver ordlisten (Bergenholtz/Tarp 1994: 230-231). I en trykt ordbog er disse byggedele

lineære, og dermed statiske, hvilket kan illustreres på følgende måde:

39

Figur 9: Rammestrukturen i en trykt ordbog

En internetbaseret ordbog bør indeholde samme byggedele som en trykt ordbog, eftersom

brugeren har behov for de samme informationer. Den eneste forskel er, at præsentationen af

informationerne ikke er statisk, men derimod dynamisk, idet man ved hjælp af hypertekst-

struktur og søgeredskaber kan hoppe rundt mellem de forskellige byggedele:

Figur 10: Rammestrukturen i en internetbaseret ordbog

Udkastet til den internetbaserede ordbog indeholder følgende byggedele:

- indholdsfortegnelse i form at et banner, som er placeret øverst på alle sider

- forord med oplysninger om ordbogens fagområde, målgruppe, funktion og formål

- brugervejledning

- faglig indledning vedr. separation og skilsmisse i Danmark og England/Wales

- oversættelsesvejledning vedr. sproglige og ikke sproglige tekstkonventioner i lovtek-

ster

- samlet lemmaliste

fortekst ordliste bagtekst

omtekst

omtekst

ordliste

40

8.2 Fordelingsstruktur

Fordelingsstrukturen er strukturen af de sproglige og faglige oplysninger. Disse oplysninger

kan primært være placeret tre forskellige steder i ordbogen: i de enkelte ordbogsartikler, i

overbliksartikler, og/eller i en selvstændig ordbogsdel i form af en faglig indledning eller en

ordbogsgrammatik (Bergenholtz/Tarp 1994: 203).

Fordelingsstrukturen er simpel, hvis alle oplysninger udelukkende er placeret i de enkelte

artikler, men bliver mere kompliceret, hvis dele af oplysningerne til de enkelte lemmata er

placeret i overbliksartikler eller i en selvstændig ordbogsgrammatik eller faglig indledning

(Bergenholtz/Tarp 1994: 203-204).

I ordbogsudkastet er fordelingsstrukturen kompliceret, idet de sproglige oplysninger er place-

ret ved hvert enkelt lemma, mens de faglige oplysninger er fordelt mellem de enkelte artikler

og den faglige indledning.

8.3 Makrostruktur

Makrostrukturen er strukturen af de lemmata, der er placeret i ordlisten, og den kan i en trykt

ordbog være både alfabetisk og systematisk opbygget (Bergenholtz/Tarp 1994: 205).

Den alfabetiske opbygning tager udgangspunkt i det sproglige tegns udtryksside, mens den

systematiske opbygning tager udgangspunkt i det sproglige tegns indholdsside (Bergen-

holtz/Tarp 1994: 212). Det vil sige, at det alfabetiske princip følger sammensætningen af de

enkelte bogstaver i det pågældende sprogs alfabet, mens det systematiske princip følger fagets

systematik, således at man udtrykker den begrebsmæssige sammenhæng mellem de enkelte

lemmata.

Det alfabetiske princip kan naturligvis anvendes på alle fag, hvorimod det systematiske prin-

cip normalt ikke anvendes i fagordbøger, der omhandler kulturbundne fag, idet der i modsæt-

ning til de naturvidenskabelige fag er tale om meget diffuse og komplekse begrebsrelationer

(Bergenholtz/Tarp 1994: 216). Den ulempe, der ligger i, at den alfabetiske opbygning bryder

med fagets systematik, kan afhjælpes ved at benytte et krydshenvisningssystem, som henviser

41

til en faglig indledning, overbliksartikler eller andre lemmata (Bergenholtz/Tarp 1994: 205-

206).

Det traditionelle makrostrukturbegreb kan ikke overføres direkte ved strukturering af lemma-

bestanden i en internetbaseret ordbog, eftersom elektronisk information ikke er afhængig af

den samme type makrostruktur som trykte ordbøger. I en internetbaseret databaseordbog er

brugerens tilgang til det søgte lemma erstattet af et søgeværktøj. Man kan sige, at den alfabe-

tiske anordning er erstattet af en numerisk struktur, idet hvert lemma i databasen er nummere-

ret, selvom brugeren ikke mærker noget til dette.

Søgemulighederne kan opbygges på forskellige måder, afhængigt af hvor avanceret teknolo-

gien og søgestrukturen er i den pågældende internetordbog. Til dette speciale er den internet-

baserede ordbog ret simpelt opbygget, således at brugeren som udgangspunkt søger på hele

ordet (dvs. indgangslemmaet) eller begyndelsen af et ord, hvorefter databasen fremkommer

med et søgeresultat. Hvis brugeren f.eks. søger på ordet "lov", fås følgende søgeresultat på

skærmen:

Resultat af søgning:

Dansk lov

Submit Query Reset

dansk faglig markering engelsk detaljer Lov [retsreglerne i et land] law vis Lov [enkelt lov] act (of Parliament), statute vis

Brugeren får her to søgeresultater og kan vælge at få vist detaljevisningen (hele ordbogsartik-

len) for det søgte ord ved at klikke på "vis" i kolonnen "detaljer". Ved denne form for søgning

finder det alfabetiske princip som nævnt ingen anvendelse.

Der findes dog en sekundær søgemulighed, idet ordbogen også indeholder en alfabetisk ord-

net liste over samtlige lemmata og grafiske tegn, som brugeren også kan søge i. Den samlede

42

liste over ordbogens lemmata fremkommer ved at klikke på websiden "Ordliste" i menuen i

toppen af skærmen (en udskrift af ordlisten kan også ses under afsnit 10.5). Her er det rele-

vant at se nærmere på det alfabetiske princip. Inden for leksikografien skelner man mellem et

sprogs almindelige alfabet og ordbogens tilgangsalfabet. Tilgangsalfabetet er det alfabet, som

benyttes i en bestemt ordbog og er ikke nødvendigvis identisk med det almindelige alfabet.

Forskellen er, at tilgangsalfabetet kan indeholde bogstaver eller grafiske tegn (grafemer),

såsom §-tegnet, tal og bindestreger, som ikke findes i et sprogs almindelige alfabet. Leksiko-

grafen skal tage stilling til, hvordan disse tegn skal behandles ved alfabetiseringen, samt

lægge sig fast på rækkefølgen af store og små bogstaver, hvis ordbogen indeholder egennav-

ne. Hvis tilgangsalfabetet ikke er identisk med det almindelige alfabet, bør leksikografen

angive dette i brugervejledningen samt gøre opmærksom på rækkefølgen af bogstaver og

grafiske tegn (Bergenholtz/Tarp 1994: 205-207).

Den alfabetiske makrostruktur har desuden betydning for opbygningen af hver enkelt artikel,

idet man kan vælge at lave en glatalfabetisk eller en nichealfabetisk ordliste. I en glatalfabe-

tisk ordliste behandler hver artikel kun ét lemma, mens hver artikel i en nichealfabetisk ord-

liste behandler flere lemmata (indgangslemmaet og eventuelle nichelemmata) (Bergen-

holtz/Tarp 1994: 209).

I den internetbaserede ordbog har jeg valgt at bruge det glatalfabetiske princip af to grunde.

For det første er det rent teknisk kun muligt at søge på indgangslemmaet, hvilket udelukker

den nichealfabetiske metode. For det andet er det nemmere både for leksikografen og for

brugeren, at hver artikel kun behandler ét tema. Hvis hver artikel behandler flere temaer,

bliver artiklerne alt for informationstunge og uoverskuelige at navigere rundt i.

8.4 Mikrostruktur

Mikrostrukturen er strukturen af de oplysninger, der bringes i hver enkelt ordbogsartikel. For

at sikre en ensartet og konsekvent behandling af hvert lemma, er det nødvendigt at udarbejde

et artikelskema, som er et standardiseret skema over de oplysningstyper, som skal medtages

til hvert enkelt lemma. Det kan desuden være en fordel at have et standardiseret skema for

hver ordklasse, idet verber eksempelvis kræver andre typer oplysninger end substantiver


43

Eftersom ordbogsudkastet rent teknisk bygger på en enkelt database (i modsætning til at være

bygget på flere databaser i en såkaldt relationel database), er det i dette speciale kun muligt at

udarbejde et enkelt artikelskema, som skal dække alle ordklasser. I kapitel 6 blev der gjort

rede for, hvilke sproglige og faglige oplysninger, ordbogen skal indeholde. Artikelskemaet

(hver post i databasen) indeholder følgende oplysninger i den opstillede rækkefølge:

- lemma

- ordklasse

- faglig markering af lemma

- ækvivalent

- bemærkninger på dansk

- kollokationer

- eksempler

- synonymer til ækvivalent

- antonymer til ækvivalent

- henvisning(er)

En af ulemperne ved ordbogens meget simple tekniske opbygning er, at også de tomme op-

lysningsfelter medtages i detaljevisningen (ordbogsartiklen). Det medfører, at man i rene

henvisningsartikler skal lede længe, inden man kommer til henvisningsfeltet, som er placeret

sidst i detaljevisningen, som når man f.eks. slår op under det typografiske symbol "§" eller

forkortelsen "stk."

8.5 Henvisningsstruktur

Strukturen af de henvisninger, som viser brugeren rundt i ordbogen, skal udarbejdes efter

nogle klare retningslinier, således at brugeren får de ønskede oplysninger så hurtigt som

muligt.

Normalt skelner man mellem ordbogsinterne henvisninger, som henviser fra ét sted i ordbo-

gen til et andet, og ordbogseksterne henvisninger, som henviser fra et sted i ordbogen til en

kilde uden for ordbogen (Bergenholtz/Tarp 1994: 234). En henvisning kan desuden være

44

enten eksplicit, dvs. direkte anført med en henvisningsmarkør i form af et symbol (→,↑) eller

tekst (se, se også, jf.), eller implicit, dvs. uden en eksplicit henvisningsmarkør. Et eksempel på

en implicit henvisning er at udelade at give en grammatisk angivelse i en artikel, hvis det

pågældende lemma følger sprogets grammatiske regelmæssigheder, således at der kun angives

grammatiske uregelmæssigheder (Bergenholtz/Tarp 1994: 235-237).

De ordbogsinterne henvisninger (også kaldet krydshenvisninger) kan yderligere opdeles i

henholdsvis komponentinterne henvisninger, som henviser fra ét sted i en ordbogsdel til et

andet sted i samme del, og komponenteksterne henvisninger, som viser fra én ordbogsdel til

en anden, f.eks. fra brugervejledning til lemmaliste. De komponentinterne henvisninger kan

findes i enhver ordbogsdel, men når det drejer sig om selve lemmalisten, skelner man mellem

artikelinterne eller artikeleksterne henvisninger. De artikelinterne henvisninger fører brugeren

fra ét sted i en artikel til et andet sted i samme artikel. De artikeleksterne henvisninger henvi-

ser derimod fra én artikel til en anden (Bergenholtz/Tarp 1994: 237).

Man kunne vælge at overføre denne definition af forskellige typer henvisninger til en inter-

netbaseret ordbog. Henvisninger i en internetbaseret ordbog kan ligeledes henvise internt i

ordbogskomponenter/ordbogsartikler (her i form af websider), mellem komponenter og artik-

ler, eller eksternt ud af ordbogen (til andre internetsider). Den markør, som anvendes i en

eksplicit henvisning i en printordbog, er i det elektroniske medie blot erstattet af et hyperlink.

Den mest almindelige måde at vise et hyperlink på, er at henvisningsadressen (det sted, som

der henvises til) er understreget og anført i en anden farve. At der er tale om et link vises ved,

at musemarkøren ændrer sig fra en pil til en hånd, når den føres hen over linket.

Ovennævnte opdeling i forskellige henvisningstyper er dog baseret på, hvordan man forbinder

informationerne i en trykt ordbog, hvor informationerne er statiske. Denne opdeling er derfor

ikke tilstrækkelig, når man skal strukturere henvisningerne i en elektronisk ordbog, hvor

præsentationen af informationer er dynamisk og rent teknisk åbner op for andre muligheder

for at linke de forskellige informationer til hinanden. En anden ulempe ved denne opdeling er,

at den er meget fokuseret på henvisningernes form (dvs. om de henviser internt i en kompo-

nent, eksternt til en anden komponent eller eventuelt ud af ordbogen) og kun beskæftiger sig

med henvisningsstrukturen som en isoleret enhed uden at relatere den til ordbogens andre

bestanddele.

45

Nielsen 1999 har lavet en anden opdeling af krydshenvisninger, som er baseret på samspillet

mellem henvisningsstrukturen og ordbogens forskellige komponenter. Her er ordbogens

komponenter opdelt i brugsrelaterede og funktionsrelaterede komponenter. Formålet med de

brugsrelaterede komponenter er at informere brugeren om, hvordan ordbogen skal anvendes.

En sådan komponent er f.eks. brugervejledningen. De funktionsrelaterede komponenter skal

derimod give brugeren de informationer, han søger. Selve lemmalisten og en eventuel faglig

indledning er eksempler på funktionsrelaterede komponenter (Nielsen 1999: 94). Krydshen-

visningerne er ligeledes delt op i to hovedtyper: brugsrelaterede og funktionsrelaterede kryds-

henvisninger. De brugsrelaterede krydshenvisninger forbinder de data, som skal gøre det

nemmere at anvende ordbogen og findes typisk i brugervejledningen. De funktionsrelaterede

krydshenvisninger skal give brugeren den information, som er relevant i henhold til ordbo-

gens funktion(er). Hvis ordbogens primære funktion f.eks. er oversættelse, så skal den funkti-

onsrelaterede krydshenvisning forbinde de data, som skal gøre brugeren i stand til at lave en

korrekt oversættelse (Nielsen 1999: 96). De funktionsrelaterede krydshenvisninger er opdelt i

flere undertyper afhængig af deres form, hvilket fagområde de relaterer til, og hvilken

funktion, de skal understøtte (Nielsen 1999: 98). Fordelen ved denne opdeling er, at man ser

på henvisningsstrukturens funktion i relation til ordbogens komponenter og hele tiden holder

sig ordbogens funktion for øje.

Et andet aspekt, som man bør tage med i sine overvejelser, når man udarbejder henvisnings-

strukturen, er informationsomkostningerne. Herved forstås det besvær eller den ulejlighed,

som brugeren har ved at følge en henvisning, set i relation til den informationsværdi, som

henvisningen giver ham. Det er derfor vigtigt, at henvisningerne er relevante og kun giver

brugeren de informationer, som han har brug for. Hvis et lemma f.eks. henviser til et andet

lemma eller et andet sted i ordbogen uden at henvisningen er relevant for brugeren, så vil det

resultere i unødige informationsomkostninger for brugeren, som også vil blive forvirret over

at blive præsenteret for irrelevant information (Nielsen 1999: 111).

I den internetbaserede ordbog er der tre typer krydshenvisninger: krydshenvisninger til andre

artikler, krydshenvisninger til den faglige indledning, og krydshenvisninger til oversættelses-

vejledningen. Alle henvisninger er angivet i form af links, som skal lede direkte hen til hen-

visningsadressen. Artiklerne for det grafiske tegn "§" og forkortelsen "stk." er rene henvis-

ningsartikler, som henviser til henholdsvis de fire ordbogsartikler for lemmaet "lov" og de fire

ordbogsartikler for lemmaet "stykke". Man kan mene, at det er en informationsomkostning for

46

brugeren at skulle henvises til en anden artikel, når man lige så godt kunne have skrevet de

relevante oplysninger i artiklerne "§" og "stk.". Jeg har dog vurderet, at det er så hurtigt at

klikke sig rundt i det elektroniske medie, at det ikke er nogen ulejlighed for brugeren. Derud-

over er det en fordel for leksikografen ikke at skulle bruge tid på at angive den samme infor-

mation i flere forskellige artikler.

Det er ikke formålet med dette speciale at fremlægge en ny teori om henvisningsstrukturer,

som er rettet mod internetbaserede ordbøger og de henvisningsmuligheder, som teknologien

giver. Jeg vil blot konstatere, at som teoretisk udgangspunkt for henvisningsstrukturen i en

bilingval fagordbog, hvad enten den er trykt eller elektronisk, er Nielsens teori at foretrække,

eftersom den er baseret på ordbogens funktion og brugerens kompetencer, og tager højde for

kompleksiteten i en kulturbunden fagordbog.

8.6 Tilgangsstruktur

Den første af ordbogens strukturer, som man stifter bekendtskab med, er ordbogens tilgangs-

struktur, dvs. strukturen af de leksikografiske indikatorer, der leder brugeren frem til de søgte

oplysninger. I en trykt ordbog skelner man mellem den ydre og den indre tilgangsstruktur


Den ydre tilgangsstruktur leder brugeren frem til det søgte lemma og består bl.a. af ordbogens

titel, indholdsfortegnelse, kolumnetitler og typografiske virkemidler.

Den indre tilgangsstruktur refererer til strukturen af selve ordbogsartiklen, dvs. de forskellige

felter i en artikel, såsom grammatikfelt, faglig markering, kollokationer, eksempler, synony-

mer, antonymer og henvisninger (Bergenholtz/Tarp 1994: 240-245).

Det kan diskuteres, om man kan referere til en ydre og en indre tilgangsstruktur i forbindelse

med udformningen af en internetbaseret ordbog, eftersom denne opdeling egentlig refererer til

den fysiske udformning, som en papirordbog har. Selv om en internetbaseret ordbog ikke er

en fysisk størrelse, har den dog en tilgangsstruktur med nøjagtig samme funktion som i en

trykt ordbog – at lede brugeren frem til de søgte oplysninger.

47

I en internetordbog bliver brugeren ledt frem til det søgte lemma ved enten at søge i en søge-

maskine eller ved at søge via ordbogens hjemmeside. Grunden til, at man må anvende to

forskellige søgemuligheder er, at internetordbøger kan deles i to hovedgrupper: HTML-

ressourcer og databaseressourcer. Forskellen på de to typer ressourcer er, at HTML-

ressourcerne er en del af internettet, hvorimod databaserne er eksterne ressourcer, som man

får adgang til via internettet. Eftersom databasernes indhold ikke bliver indekseret, skal man

for at finde et ord i en database søge direkte i databasen, hvorimod HTML-ordbøger er direkte

tilgængelige via søgemaskiner (Pichon 1998: 23).

Hvis man skal drage en parallel til en trykt ordbog, så svarer den indre tilgangsstruktur i dette

speciales ordbogsudkast (detaljevisningen) til den indre tilgangsstruktur i en trykt ordbog.

Ordbogsartiklen er ligeledes opdelt i fastdefinerede felter, som gør det nemt for brugeren

hurtigt at danne sig et overblik over den.

48

9 Konklusion Formålet med dette speciale har været at undersøge, hvordan man i teorien kan udarbejde en

bilingval oversættelsesordbog inden for et juridisk delfag, som så vidt muligt tilgodeser de

lingvistiske og faglige behov, en bruger har ved oversættelse af juridiske tekster. Resultatet af

disse teoretiske overvejelser er eksemplificeret i praksis i form af et udkast til en internetbase-

ret dansk-engelsk ordbog i delfaget familieret (http://stud2.sprog.asb.dk/ae10316), som hen-

vender sig til brugere, som har dansk som modersmål.

Oversættelse af juridiske tekster er særligt vanskeligt, fordi jura er et kulturbundet fag. Det er

det, fordi retssystemerne i de forskellige lande er opbygget i takt med landets historiske og

kulturelle udvikling, og dermed struktureret forskelligt. Der findes således juridiske begreber i

den ene kultur, som ikke findes i den anden kultur. Brugeren af en oversættelsesordbog har

derfor behov for sammenlignende beskrivelser af faget i de pågældende kulturområder for at

kunne lave en korrekt oversættelse. Derudover anvender de to kulturer forskellige genre-

konventioner, som brugeren også skal gøres bekendt med. Det kulturelle aspekt spiller således

ind på mange af de valg, som leksikografen skal træffe i forbindelse med udarbejdelsen af en

bilingval ordbog inden for et kulturbundet fag.

At det er interessant at undersøge dette leksikografiske område skyldes, at det nuværende

udbud af bilingvale juridiske fagordbøger er alt for lille og derfor ikke dækker brugernes

behov. For sprogparret dansk-engelsk foreligger der kun to juridiske fagordbøger, hvoraf den

ene, Helle Pals Frandsens Juridisk ordbog dansk-engelsk fra 1996, behandler det familieretli-

ge område. For at få klarlagt, hvordan en ny dansk-engelsk juridisk delfagsordbog kan forbed-

res i forhold til den eksisterende ordbog inden for dette fagområde, er det blevet undersøgt,

om der er mangler ved den eksisterende ordbog, som man skal tage højde for ved udarbejdel-

sen af en ny. Det er blevet fastslået, at der er fire væsentlige områder, som kan forbedres:

- der bør gives en mere udførlig dækning af fagområdets ordforråd ved at medtage flere

lemmata, både fagord såvel som fællesord.

- der bør medtages flere sproglige og faglige oplysninger i de enkelte ordbogsartikler,

således at vigtige begrebsadskillelser ikke går tabt i oversættelsen.

49

- ordbogen bør indeholde en komparativ faglig indledning, som skal hjælpe brugeren

med at forstå hvilke faglige forskelle, der er mellem de to kulturer.

- brugeren skal have hjælp til oversættelse af de kulturbundne tekstkonventioner, som

findes i juridiske tekster.

Udover at foretage ordbogskritiske undersøgelser af foreliggende ordbøger, har forarbejdet til

den nye ordbog været at fastlægge hvilke funktioner, ordbogen skal varetage, hvilke leksiko-

grafiske oplysninger, der skal selekteres for at opfylde disse funktioner, samt hvilke struktu-

rer, der skal samle og forbinde alle oplysningerne. Disse overvejelser er både baseret på den

del af den teoretiske leksikografi, som omhandler fagsprog generelt, og på den del, som om-

handler juridisk fagsprog som specifikt fagleksikografisk område.

I overensstemmelse med teoretiske principper er ordbogen konciperet til at være en maksime-

rende delfagsordbog, som skal give en udtømmende behandling af alle faglige og sproglige

aspekter inden for fagområdet familieret.

Ordbogens funktioner er at opfylde behovet for oversættelse af tekster fra modersmål til

fremmedsprog samt produktion af tekster på fremmedsproget. Derudover skal den give bruge-

ren en indføring i faget i form af en komparativ faglig indledning. Dermed er ordbogen en

multifunktionel ordbog, som hjælper brugeren med så mange funktioner som muligt.

Den primære målgruppe er brugere med lille faglig indsigt og en større eller mindre grad af

sproglig kompetence inden for dansk og engelsk juridisk sprog. Denne gruppe består af

cand.ling.merc.-studerende og uddannede translatører. Den sekundære målgruppe er brugere,

som har stor faglig viden om danske juridiske forhold og dansk juridisk sprogbrug, men lille

indsigt i engelske juridisk forhold og sprogbrug.

Ordbogens fagområde er afgrænset og struktureret ved hjælp af en fagsystematik, som er

opdelt i tre niveauer, og som danner udgangspunkt for valget af materiale til ordbogen. Den

eksterne fagsystematik er fælles for de to kulturer og afgrænser ordbogens fagområde til at

omfatte familieret. Den interne fagsystematik er derimod ikke fælles, eftersom faget familieret

er struktureret forskelligt inden for de to kulturer. Den må derfor udarbejdes separat for de to

sprog i form af komparative fremstillinger af de forskellige emneområder under familieretten.

Til illustration af en sådan fremstilling har jeg valgt at fokusere på et af disse områder, nemlig

50

"betingelserne for ægteskabets ophør ved separation og skilsmisse". Det sidste niveau er

termsystematikken, som skal sikre, at alle fagtermer indfanges. Da det overflødigt at udarbej-

de en termsystematik til et ordbogsudkast, er der udvalgt et antal termer fra den danske ægte-

skabslov.

Det empiriske materiale til ordbogsudkastet danner grundlag for udvælgelse af lemmata og

ækvivalenter. Den danske ægteskabslov blev valgt til selektion af lemmata. Den empiriske

basis til de engelske ækvivalenter består af eksisterende juridiske ordbøger, relevante fagord-

bøger og kilder fra internettet. Ordbogens faglige indledning og oversættelsesvejledningen er

baseret på relevant faglitteratur på begge sprog samt juridiske ordbøger.

Lemmata og ækvivalenter skal forsynes med de sproglige og faglige oplysninger, som opfyl-

der ordbogens funktioner og brugerens behov. Dette er gjort ved at relatere ordbogens funkti-

oner til målgruppens sproglige og faglige forudsætninger. Eftersom både den primære og den

sekundære målgruppe er kyndig i begge sprogs almensprog, er lemmata kun forsynet med

angivelse af ordklasse. Den primære målgruppe har derimod ringe kendskab til begge kultu-

rers fagsprog, hvorfor der er lagt vægt på angivelse af kollokationer og eksempelsætninger,

som kan demonstrere brugen af et ord i en faglig kontekst.

Et kulturspecifikt fænomen, som ikke er behandlet i eksisterende ordbøger, er hvordan over-

sættelse af de sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner, som knytter sig til juridiske

tekster, skal behandles. I ordbogsudkastet har jeg illustreret, hvordan man kan behandle disse

konventioner ved at henvise fra relevante lemmata til en særskilt oversættelsesvejledning,

som giver en uddybende forklaring af emnet. Der findes mange forskellige tekstgenrer inden

for juridisk sprog, hvorfor jeg har valgt at fokusere på en enkelt genre, lovteksten, for at an-

skueliggøre emnet.

Ordbogens faglige oplysninger består dels af faglige forklaringer til enkelte ordbogsartikler,

hvis det er skønnet nødvendigt at medtage sådanne, dels af en komparativ faglig indledning.

Den faglige indledning støtter funktionen oversættelse til fremmedsprog, idet brugeren får den

faglige indsigt og baggrundsviden, som er nødvendig for at kunne lave en korrekt oversættel-

se.

51

I dette speciale er det blevet undersøgt, om der er dele af den eksisterende fagleksikografiske

teori, som er rettet mod trykte ordbøger, som ikke har kunnet anvendes ved udarbejdelsen af

den internetbaserede databaseordbog. Det er blevet konstateret, at det meste af det leksikogra-

fiske forarbejde til en internetbaseret ordbog følger samme principper, som hvis der var tale

om at udarbejde en trykt ordbog. Fastlæggelse af ordbogens koncept, dvs. bestemmelse af

ordbogstype, funktion og brugerprofil, samt afgrænsning af fagsystematikken, kan uden pro-

blemer baseres på den eksisterende teori. Det samme gør sig gældende ved udvælgelse af den

empiriske basis for selektion af lemmata og ækvivalenter, samt fastlæggelse af, hvilke sprog-

lige og faglige oplysninger, som skal medtages.

Når det drejer sig om struktureringen af alle oplysningerne, er det derimod ikke hensigtsmæs-

sigt direkte at overføre alle de eksisterende principper til den internetbaserede ordbog. Det

skyldes, at det elektroniske medie rent teknisk gør det muligt at strukturere oplysningerne på

andre måder.

De principper om ordbogsstrukturer, som uden videre kan overføres til den internetbaserede

ordbog, er principperne om fordelingsstrukturen og mikrostrukturen. Fordelingsstrukturen er

udarbejdet således at de sproglige oplysninger gives til hvert enkelt lemma, mens de faglige

oplysninger er fordelt mellem de enkelte artikler og den faglige indledning. Mikrostrukturen

er baseret på et enkelt artikelskema, som dækker alle ordklasser.

De principper, som ikke i deres helhed kan anvendes ved udarbejdelsen af den internetbasere-

de ordbog, er principperne bag rammestrukturen, makrostrukturen, henvisningsstrukturen og

tilgangsstrukturen.

Rammestrukturen i ordbogsudkastet består af de samme byggedele, som der ville være i en

trykt ordbog, nemlig en indholdsfortegnelse i form at et banner, et forord, en brugervejled-

ning, en faglig indledning, en oversættelsesvejledning, samt en samlet lemmaliste. Præsenta-

tionen af informationerne er dog ikke statisk, som i en trykt ordbog, men dynamisk, idet man

ved hjælp af hypertekststruktur og søgeredskaber kan hoppe rundt mellem de forskellige

byggedele.

Det traditionelle makrostrukturbegreb kan heller ikke overføres direkte ved strukturering af

lemmabestanden, eftersom en internetbaseret ordbog ikke er afhængig af den samme type

52

makrostruktur som en trykt ordbog. Den alfabetiske tilgang, som bruges i en trykt ordbog, er

erstattet af en numerisk struktur, idet hvert lemma i databasen er nummereret. Brugerens

primære tilgang til det søgte lemma er via et søgeværktøj, som gør det muligt at finde frem til

lemmaet uden at skulle bladre sig frem til det.

De principper om henvisningsstrukturer, som fremsættes i Bergenholtz/Tarp 1994, er baseret

på henvisningernes form i en trykt ordbog, og kan derfor ikke overføres til den internetbase-

rede ordbog, hvor præsentationen af informationer er dynamisk og rent teknisk åbner op for

andre muligheder for at linke de forskellige informationer til hinanden. Et teoretisk set bedre

udgangspunkt for strukturering af henvisninger synes at være Nielsens (1999) forslag om at

skelne mellem brugs- og funktionsrelaterede krydshenvisninger, som understøtter ordbogens

funktion.

Tilgangsstrukturen afviger også i den internetbaserede ordbog. Den ydre tilgangsstruktur

adskiller sig fra tilgangsstrukturen i en trykt ordbog ved at være digital og ikke fysisk. Det

betyder, at man kan anvende et søgeværktøj i stedet for at skulle bladre sig frem til det søgte

lemma. Den indre tilgangsstruktur, dvs. selve ordbogsartiklen, adskiller sig derimod ikke i

ordbogskonceptet til dette speciale, eftersom den ligeledes er opdelt i fastdefinerede felter.

53

10 Udskrift af udkast til den internetbaserede ordbog

Dette kapitel indeholder en udskrift af indholdet på det website, som udgør udkastet til

Dansk-Engelsk Juridisk Ordbog i Familieret.

Som det ses af nedenstående skærmprint, indeholder menuen i toppen af skærmen en oversigt

over de forskellige websider, som brugeren kan klikke sig ind på: Forside, Brugervejledning,

Faglig indledning, Oversættelsesvejledning, Litteraturliste, Ordliste, og Søg på opslagsord.

På de følgende sider vises indholdet af hver enkelt webside samt skærmprint af detaljevisnin-

gerne (ordbogsartiklerne) for alle opslagsord.

54

10.1 Forside

VELKOMMEN til Dansk-Engelsk Juridisk Ordbog i Familieret

Denne ordbog er et udkast til en dansk-engelsk juridisk delfagsordbog i familieret og

udgør den praktiske del af et fagleksikografisk speciale. De udvalgte danske opslagsord

er taget fra den danske ægteskabslov, lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999.

Formålet med ordbogen er at yde hjælp til oversættelse af juridiske tekster fra dansk til

engelsk inden for det familieretlige område, og til udarbejdelse af tekster på engelsk.

Ordbogen henvender sig derfor primært til sprogstuderende og uddannede translatører,

som arbejder med juridiske tekster, men vil også kunne anvendes af danske jurister,

som skal rådgive engelsktalende udlændinge om danske familieretlige forhold.

For at give den faglige baggrundsviden, som er nødvendig for at kunne foretage oven-

nævnte funktioner, indeholder ordbogen en faglig indledning, som giver en komparativ

fremstilling af retsreglerne ved separation og skilsmisse i henholdsvis Danmark og

England/Wales. Retssystemerne i Skotland, Nordirland og USA behandles således ikke i

denne ordbog.

Som yderligere hjælp til oversættelsesarbejdet indeholder dette ordbogsudkast desuden

en særskilt oversættelsesvejledning, som gør rede for de forskellige sproglige og ikke-

sproglige tekstkonventioner, som knytter sig til henholdsvis danske og engelske lov-

tekster. I forbindelse hermed forklares og vises forskellen på to forskellige oversættel-

sesstrategier, som kan anvendes ved oversættelsen af sådanne kulturbundne fænome-

ner. Oversættelsesvejledningen behandler desuden sproglige strukturforskelle mellem

danske og engelske lovtekster, som kan volde problemer i forbindelse med oversættelse.

55

10.2 Brugervejledning

BRUGERVEJLEDNING

Dette ordbogsudkast omfatter tre hovedafsnit: en faglig indledning, en ordliste og en

oversættelsesvejledning.

FAGLIG INDLEDNING

Den faglige indledning er en komparativ fremstilling af betingelserne for separation og

skilsmisse i henholdsvis Danmark og England/Wales og skal tjene til at give en kort ind-

føring i de væsentligste ligheder og forskelle mellem de to landes retsregler på dette

område.

Fremstillingen er opdelt i nummererede afsnit og er en udbygning af ordlisten, idet nogle

af opslagsordene uddybes i denne fremstilling. Ved hjælp af links henvises der fra den

enkelte ordbogsartikel til den eller de relevante afsnit i fremstillingen.

OPSLAGSORD

Der er to forskellige måder at søge på.

SØGNING PÅ OPSLAGSORD

Her kan man indtaste hele opslagsordet eller begyndelsen af det, og derefter trykke på

knappen Submit Query. De fleste søgeord er substantiver og findes i ubestemt form

ental. Det er derfor ikke muligt at søge på afledte former som f.eks. "love" eller "lovene",

hvis man skal finde ordet "lov".

Hvis ordet findes som opslagsord, fås en liste over det indtastede ord samt eventuelle

ord, som har samme begyndelsesbogstaver som det indtastede ord. Forskellige betyd-

ninger af samme ord er af tekniske årsager defineret som selvstændige artikler. Hvis

man f.eks. søger på ordet "lov", fås følgende søgeresultat:

dansk faglig markering engelsk detaljer lov [retsreglerne i et land] law vis lov [enkelt lov] act (of Parliament), statute vis

56

Man kan herefter vælge at få vist den fulde ordbogsartikel for det søgte ord ved at klikke

på linket vis i detaljekolonnen.

ORDLISTE

Man kan også vælge siden Ordliste, som viser en samlet alfabetisk liste over samtlige

opslagsord og grafiske tegn. Listen indeholder desuden den engelske oversættelse. Grafi-

ske tegn står opført før alfabetets bogstaver. Forkortelser, der skrives med forkortelses-

punktum, alfabetiseres, som var de skrevet i ét ord uden punktum. Visse opslagsord

staves ens, men har forskellige betydninger. Sådanne ord er angivet som selvstændige

artikler og betydningsforskellen er angivet med en faglig markering i kantede parenteser.

I ordlisten vælger man ligeledes at få vist den fulde ordbogsartikel for et bestemt ord ved

at klikke på linket vis i detaljekolonnen.

Artiklernes opbygning

Opslagsord

Det danske opslagsord er markeret med fed skrift, og eventuelle forkortelser er angivet i

runde parenteser umiddelbart efter ordet. Alle opslagsord efterfølges af en ordklasse-

angivelse, som er skrevet med små bogstaver. Eventuelle faglige markeringer er anført i

kantede parenteser.

Bemærkninger

Til visse opslagsord er tilknyttet en bemærkning, som kan vedrøre en bestemt brug af

ordet, en faglig kommentar eller anden information, som kan være relevant for brugeren.

Ækvivalenter

Den engelske ækvivalent, dvs. den engelske oversættelse af opslagsordet, er placeret på

en selvstændig linie under opslagsordet. Enkelte ækvivalenter indeholder en rund paren-

tes, der angiver, at det, der står inden for parentesen, kan udelades efter behov, f.eks.

"the (Danish) Formation and Dissolution of Marriage Act". Eventuelle forkortelser til

ækvivalenten er ligeledes angivet i runde parenteser umiddelbart efter ækvivalenten.

Kollokationer

Mange af artiklerne indeholder danske kollokationer, dvs. ordforbindelser, i hvilke

opslagsordet indgår, f.eks. "begære skilsmisse", samt den engelske oversættelse til

disse. Den engelske oversættelse af den danske kollokation er anført efter et kolon. Er

der mere end én dansk kollokation, er disse anført i alfabetisk rækkefølge fra kollokatio-

nens første ord, og de adskilles med semikolon.

57

Eksempler

For at demonstrere brugen af et ord i en større eller mindre kontekst, er der til visse

opslagsord også angivet eksempelsætninger, f.eks. "sagsøgte har erklæret sig enig i, at

påstanden om skilsmisse tages til følge på de angivne vilkår". Eksempelsætningerne er

anført på samme måde som kollokationerne.

Synonymer og antonymer

Visse opslagsord kan indeholde synonymer og antonymer til ækvivalenten.

Krydshenvisninger

Under feltet se findes tre typer krydshenvisninger: krydshenvisninger til andre artikler,

krydshenvisninger til den faglige indledning, og krydshenvisninger til oversættelsesvej-

ledningen. Alle henvisninger er angivet i form af links, som skal lede direkte hen til det

sted, som indeholder relevante oplysninger til det pågældende ord. Er der mere end én

krydshenvisning, adskilles disse med et komma.

Krydshenvisninger til andre artikler er angivet med det pågældende opslagsord, som der

henvises til. Hvis man f.eks. søger på tegnet "§", bliver man henvist til ordet "paragraf".

Krydshenvisninger til den faglige indledning er markeret med forkortelsen FI, efterfulgt af

nummeret på det relevante afsnit.

Krydshenvisninger til oversættelsesvejledningen er markeret med forkortelsen OV, efter-

fulgt af nummeret på det relevante afsnit.

NB! Det skal bemærkes, at det til dette ordbogsudkast ikke er teknisk muligt at

gøre linkene aktive. Linkene skal derfor ses som en illustration af, hvordan

man ønsker at henvise til andre steder i ordbogen.

OVERSÆTTELSESVEJLEDNING

Det er ikke altid muligt i den enkelte ordbogsartikel at give al den viden, som er nødven-

dig for at løse et bestemt oversættelsesproblem. Derfor er der til denne ordbog udarbej-

det en oversættelsesvejledning, som specifikt skal hjælpe med at løse de oversættelses-

problemer, som forskellige sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner kan volde ved

oversættelse af danske lovtekster.

58

Oversættelsesvejledningen er opdelt i nummererede afsnit, som der henvises til via links

i de enkelte ordbogsartikler.

Oversættelsesvejledningen kan også med fordel læses i sin helhed. Udover tekstkonven-

tioner i love, behandles desuden strukturforskelle mellem danske og engelske lovtekster,

som kan volde problemer ved oversættelsen.

59

10.3 Faglig indledning ÆGTESKABETS OPHØR VED SEPARATION OG SKILSMISSE 1 INDLEDNING 2 DANMARK

2.1 Retsgrundlag 2.2 Omstødelse 2.3 Samlivsophævelse 2.4 Separation 2.5 Skilsmisse 2.6 Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse

2.6.1 Særlige betingelser for bevilling 2.6.2 Separation og skilsmisse ved dom


3 ENGLAND/WALES

3.1 Retsgrundlag 3.2 Omstødelse 3.3 Samlivsophævelse 3.4 Separation 3.5 Fremgangsmåde ved opnåelse af separation 3.6 Skilsmisse 3.7 Fremgangsmåden ved opnåelse af skilsmisse

3.7.1 Undefended divorce – påstanden bestrides ikke af modparten 3.7.2 Defended divorce - påstanden bestrides af modparten


1 INDLEDNING

I det følgende gives en kort komparativ fremstilling af betingelserne for ægteskabets

ophør ved separation og skilsmisse i henholdsvis Danmark og England/Wales. Fremstil-

lingen tjener til at give den fagligt ukyndige bruger af denne ordbog en kort indføring i de

væsentligste ligheder og forskelle mellem de to landes retsregler på dette område. Frem-

stillingen er en udbygning af ordlisten, idet nogle af opslagsordene forklares i denne

fremstilling, og disse er fremhævet med understregning.

2 DANMARK I Danmark anskues ægteskabskontrakten på grundlag af frivillighed. Den, der ønsker at

bringe ægteskabet til ophør, kan derfor gøre dette uden samfundsmæssige hindringer.

Lovgivningsmæssigt eksisterer der således en ensidig ret for en ægtefælle til separation

60

og til skilsmisse efter 1 års separation. Såvel ved separation som ved skilsmisse bort-

falder ægtefællernes formuefællesskab, den gensidige forsørgelsespligt og arveretten.

Testamenter mellem ægtefæller anses, medmindre andet er bestemt, for at være gen-

kaldte.

2.1 Retsgrundlag Vilkår for og retsvirkningerne af separation og skilsmisse findes i ægteskabsloven og

retsvirkningsloven og i en række andre love, f.eks. myndighedsloven og lov om skifte af

fællesboer.

2.2 Omstødelse Omstødelse er opløsning af et ægteskab på grundlag af årsager, som forelå allerede ved

ægteskabets indgåelse. Sådanne årsager kan være, at parterne er nært beslægtede eller

at en af parterne var gift i forvejen. Et ægteskab kan omstødes ved dom, hvilket medfø-

rer samme retsvirkninger som skilsmisse.

2.3 Samlivsophævelse

Samlivsophævelse betyder, at ægtefællerne flytter fra hinanden. Samlivsophævelse

kaldes også faktisk separation, og må ikke forveksles med juridisk separation, som er en

suspension af ægteskabet. Samlivsophævelse kan være optakt til en juridisk separation

eller skilsmisse, men behøver ikke at være det, idet parterne selv skal tage initiativ her-

til. Derimod kan ægtefæller leve adskilt i flere år uden formel opløsning af ægteskabet.

Ved faktisk samlivsophævelse består ægteskabet stadig, men en ægtefælle har ret til

skilsmisse, når ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt de sidste

to år.

2.4 Separation

Juridisk separation er en suspension af ægteskabet og kan betragtes som en slags prøve-

tid, hvor parterne kan overveje, om de vil fortsætte ægteskabet ved at genoptage samli-

vet eller lade sig skille. Hver af ægtefællerne har ret til ubetinget og ensidig separation,

uanset om den anden ægtefælle ønsker det eller ej. Den ægtefælle, som søger separati-

on, behøver ikke at begrunde sit ønske, og myndighederne skal ikke undersøge, hvilke

motiver ægtefællen måtte have.

Juridisk separation forudsætter, at ægtefællerne flytter fra hinanden, og hvis de genop-

tager samlivet, bortfalder separationens virkninger. Hvornår ægtefæller anses at have

61

genoptaget samlivet beror på et konkret skøn, da lovgivningen tillader visse undtagelser

mht. midlertidig genoptagelse af samlivet.

Separationstiden er 1 år, hvorefter hver af ægtefællerne har ret til skilsmisse. Hvis begge

parter er enige, har de dog ret til skilsmisse allerede efter 6 måneders separation. Ægte-

fællerne kan vælge at leve separerede hele livet, men vil så ikke kunne gifte sig igen.

2.5 Skilsmisse

Skilsmisse er den endelige opløsning af ægteskabet. En ægtefælle har ret til skilsmisse

efter 1 års separation. Hvis ægtefællerne er enige om skilsmisse, har de dog ret til skils-

misse efter 6 måneders separation. Fristen regnes fra separationsbevillingens dato eller

datoen for byretsdommen.

Uden forudgående separation kan der meddeles skilsmisse i følgende tilfælde:

- Utroskab

en ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro eller

har deltaget i lignende seksuelt forhold. Skilsmisse kan dog ikke kræves, hvis

ægtefællen selv har været indforstået med utroskaben eller senere må anses at

have frafaldet sin ret. Det er en betingelse, at sag anlægges, eller ansøgning om

bevilling indgives inden 6 måneder efter, at den ægtefælle, der vil gøre utroska-

ben gældende, er blevet vidende om handlingen, og inden 2 år efter at den er be-

gået.

- 2 års adskillelse

En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af uoverensstem-

melser har levet adskilt i de sidste to år.

- Vold

En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig

vold af grovere karakter over for denne eller børnene.

- Bigami

På grund af nyt bigamisk ægteskab.

62

2.6 Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse Separation og skilsmisse kan gives ved dom eller ved bevilling. Bevilling er en lovmæssig

tilladelse, som udfærdiges af justitsministeren eller af statsamtet efter justitsministerens

bemyndigelse. Statsamtet er et forvaltningsområde under staten som omfatter flere

kommuner, og som bl.a. tager sig af familieretslige forhold. Der er 14 statsamter i

Danmark, og i København benævnes det Overpræsidiet. Domstolsbehandling er lovens

udgangspunkt, idet bevilling kun kan opnås, hvis en række særlige betingelser er opfyldt.

I praksis meddeles dog mere end 90 % af alle separationer ved bevilling af statsamtet.

2.6.1 Særlige betingelser for bevilling Bevilling kan kun meddeles, hvis ægtefællerne er enige om at ønske separation eller

skilsmisse ved bevilling, og de tillige er enige om en række vilkår vedrørende børn,

bidrag og bolig. De separations- og skilsmissevilkår, som de skal blive enige om, er:

- hvem af dem, der skal have forældremyndigheden over fælles børn

- om der skal betales ægtefællebidrag og varighed heraf

- om retten til den fælles lejebolig

- ved helt eller delvis særeje, om den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb

for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter se-

parationen eller skilsmissen

- ved skilsmisse skal der endvidere være enighed om hustruens ret til enkepension

skal bevares

Bevillingssystemet er således et aftalesystem, som er baseret på, at ægtefællerne selv

indgår aftale om de centrale konsekvenser af separationen eller skilsmissen, som

vilkårene rummer. Bevilling kan kun opnås, hvis der er enighed om alle vilkårene.

2.6.2 Separation og skilsmisse ved dom

Hvis en ægtefælle modsætter sig separation eller skilsmisse, kan parterne ikke blive

enige om vilkårene, eller afviser statsamtet sagen, skal opløsning af ægteskabet ske ved

dom. En del ægteskabssager forliges udenretligt gennem advokaternes forligsbestræbel-

ser, men lykkes det ikke at opnå forlig, må en af ægtefællerne anlægge ægteskabssag.

Dette kan også ske uden forudgående forligsforhandling.

Sagen behandles i første instans som en byretssag, og indledes ved at den sagsøgende

ægtefælles advokat udtager stævning ved den byret, hvor sagsøgte ægtefælle bor.

Retsmødet foregår for lukkede døre. Forhandling om vilkårene for separationen eller

63

skilsmissen sker her under rettens forligsmægling. Dommen kan ankes til landsretten af

en ægtefælle, som er utilfreds med resultatet.

2.7 Opløsning af ægteskab når en af ægtefællerne er udenlandsk statsborger

eller bor i udlandet

I en række tilfælde kan der gives separation eller skilsmisse ved bevilling i Danmark i

internationale ægteskaber, hvis en af ægtefællerne har bopæl her i landet, eller begge

ægtefæller er danske statsborgere, eller en af dem er dansk statsborger, men ikke vil

kunne få separation eller skilsmisse, hvor vedkommende bor, eller hvor skilsmisse søges

efter separation givet her i landet inden for de sidste 5 år.

Danske bevillinger godkendes i det øvrige Norden, men kan ikke med sikkerhed forven-

tes anerkendt som gyldig i udlandet.

Et internationalt ægteskab kan ligeledes opløses ved dom i Danmark, hvis en af parterne

bor i Danmark.

Er sagen lovligt anlagt i Danmark, anvender de danske domstole dansk ret ved afgørel-

sen af ægteskabssagen. Bodelingen skal derimod ske efter udenlandsk ret, også selv om

sagen afgøres i Danmark.

3 ENGLAND/WALES I England og Wales skal begæring om separation eller skilsmisse indgives til retten, da

separation og skilsmisse kun kan opnås ved dom. Den, der ønsker at bringe ægteskabet

til ophør, skal kunne bevise over for retten, at forholdet mellem parterne er ødelagt. Den

engelske juridiske term for denne omstændighed er irretrievable breakdown of marriage,

altså at ægteskabet er uopretteligt brudt sammen. At ægteskabet er brudt sammen kan

fastslås ved at bevise et eller flere af en række faktiske forhold (se afsnit 3.6). Betingel-

serne for at opnå en separationsdom er lidt anderledes, idet den ægtefælle, som ønsker

separation, ikke skal bevise, at forholdet mellem parterne er ødelagt, men derimod kun

skal bevise, at et af de fem faktiske forhold (se afsnit 3.6) er til stede.

Ægtefællerne har ikke automatisk formuefællesskab, men anses for at være selvstændi-

ge retssubjekter med ret til at eje formue alene eller i fællesskab. Dog har den ægtefæl-

le, som ikke ejer familiens bolig, ret til at bebo det fælles hjem. Ved ægteskabets ophør

bortfalder denne ret, samt den gensidige forsørgelsespligt og arveretten. Testamenter

mellem ægtefæller anses for at være genkaldte. Hvis ægtefællerne ikke selv kan blive

64

enige om vilkårene for bidrag og bolig, kan retten ved dom tilkende den ene ægtefælle

forskellige økonomiske retsmidler.

3.1 Retsgrundlag

Retsgrundlaget for separation og skilsmisse findes i den engelske lov af 1973 om ægte-

skabssager, Matrimonial Causes Act 1973, og de processuelle regler findes i Family

Proceedings Rules 1991. Reglerne vedrørende kompetence til at meddele skilsmisse er

fastlagt i den engelske lov af 1973 om bopæl og ægteskabssager, Domicile and Matrimo-

nial Proceedings Act 1973, som fastslår, at de domstole, som behandler ægteskabssager

i England og Wales, de såkaldte divorce county courts – i London kaldet Principal Registry

- har kompetence til at behandle skilsmissebegæringer, samt omstødelses- og

separationsbegæringer, hvis en af ægtefællerne er bosat i England eller Wales når sagen

påbegyndes, eller hvis en af ægtefællerne var bosat i England eller Wales i et år inden.

Desuden behandler disse domstole også sager om accessorisk afhjælpning (ancillary

relief), som er økonomiske retsmidler i forbindelse med en skilsmissesag.

3.2 Omstødelse Et ægteskab kan omstødes på grund af en ugyldighedsgrund, der eksisterede ved ægte-

skabets indgåelse. I visse tilfælde kan det også skyldes en ugyldighedsgrund, som er

opstået efter ægteskabets indgåelse. Ligesom ved skilsmisse opnås omstødelse af ægte-

skab i to stadier: ved en foreløbig skilsmissedom (decree nisi) efterfulgt af en endelig

skilsmissedom (decree absolute). En omstødelsesdom (decree of nullity) kan søges når

som helst efter ægteskabets indgåelse i modsætning til skilsmisse, som først kan søges

efter et år. En omstødelsesdom kan søges, hvis ægteskabet menes at være ugyldigt

(void) eller anfægteligt (voidable).

Et ugyldigt ægteskab (void marriage) er et ægteskab, der af retten anses for aldrig at

have eksisteret i retlig forstand og derfor ikke forpligter eller berettiger parterne, f.eks.

hvor parterne er for nært beslægtede, under aldersgrænsen på 16 år, eller allerede var

gift med en anden.

Et anfægteligt ægteskab (voidable marriage) er et ægteskab, der af retten anses for at

være gyldigt, indtil det opløses ved en omstødelsesdom (decree of nullity). Et ægteskab

kan være anfægteligt af flere grunde:

- hvis ægteskabet ikke er blevet fuldbyrdet pga. en af parternes manglende evne

- hvis den sagsøgte har nægtet at fuldbyrde ægteskabet

65

- hvis en af ægtefællerne ikke har indvilliget i ægteskabet, enten pga. voldelig

tvang (duress), fejlagtige forudsætninger (mistake), fornuftsmangel (unsound-

ness of mind) eller andet

- hvis en af ægtefællerne havde en sindslidelse ved ægteskabets indgåelse

- hvis den sagsøgte havde en smitsom kønssygdom ved ægteskabets indgåelse

- hvis den sagsøgte var gravid med en anden ved ægteskabets indgåelse

De fleste sager om anfægtelige ægteskaber har drejet sig om manglende fuldbyrdelse

eller manglende samtykke, f.eks. i forbindelse med tvangsægteskaber.

3.3 Samlivsophævelse Ligesom i Danmark skelner man i England og Wales også mellem faktisk separation

(factual separation), som er en ophævelse af samlivet, og juridisk separation (judicial

separation), som er en suspension af ægteskabet. Ved faktisk samlivsophævelse består

ægteskabet stadig, men en ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne har levet

adskilt de sidste to år (se afsnit 3.6).

3.4 Separation

I modsætning til i Danmark anvendes juridisk separation ikke som en slags prøvetid,

hvor parterne kan overveje, om de vil fortsætte ægteskabet ved at genoptage samlivet

eller lade sig skille. I England/Wales kan en separationsdom være nyttig for en ægtefæl-

le, som ikke ønsker skilsmisse, f.eks. af religiøse årsager, eller som ikke ønsker at fort-

sætte samlivet, men for hvem det er for tidligt at søge om skilsmisse, fordi der endnu

ikke er gået et år siden ægteskabet blev indgået.

Virkningen af en separationsdom er, at den, som søger om separation, ikke længere er

forpligtet til at fortsætte samlivet med modparten, men ægtefællerne behøver ikke at

leve adskilt. Hvis der er afsagt separationsdom og parterne lever adskilt, har den længst-

levende ægtefælle ikke ret til at arve den afdøde ægtefælles formue, hvis denne ikke har

oprettet gyldigt testamente. En separationsdom påvirker dog ikke et gyldigt testamente.

3.5 Fremgangsmåde ved opnåelse af separation En divorce court kan udstede en separationsdom (decree of judicial separation), hvis

sagsøgeren kan bevise et af de fem forhold, som skal lægge til grund for en skilsmisse

eller separation (se afsnit 3.6), men det er ikke nødvendigt at bevise, at ægteskabet er

uigenkaldeligt brudt sammen. Separationsproceduren involverer heller ikke de to stadier,

66

som anvendes ved skilsmisse (decree nisi og decree absolute). Der afsiges blot en sepa-

rationsdom.

3.6 Skilsmisse

Den eneste, som berettiger til skilsmisse, er det som på juridisk engelsk benævnes

irretrievable breakdown of marriage, hvilket vil sige, at forholdet mellem parterne er

ødelagt. At ægteskabet er brudt sammen skal dokumenteres over for retten ved at bevi-

se et eller flere af følgende fem forhold:

(a) utroskab

- at modparten har været utro og at sagsøgeren finder det ulideligt at fortsætte sam-

livet.

(b) opførsel

- at modparten har opført sig på en sådan måde, at sagsøgeren ikke med rimelighed

kan forventes at fortsætte samlivet.

(c) ensidig ophævelse af samlivet

- at modparten har ophævet samlivet med sagsøger i en sammenhængende periode

på minimum 2 år umiddelbart inden stævning blev udtaget.

(d) 2 års adskillelse, hvor parterne er enige om at søge skilsmisse

- at ægtefællerne har levet adskilt i sammenlagt 2 år umiddelbart inden der blev ud-

taget stævning, og at modparten er enig i at søge om skilsmisse.

(e) 5 års adskillelse

- at ægtefællerne har levet adskilt i en sammenhængende periode på mindst 5 år

umiddelbart inden udtagelse af stævning.

Når et af ovennævnte forhold er blevet bevist, skal retten afsige en foreløbig skilsmisse-

dom (decree nisi).

3.7 Fremgangsmåden ved opnåelse af skilsmisse Det er først muligt at søge om skilsmisse et år efter ægteskabets indgåelse. Skilsmisse

opnås i to stadier: ved en foreløbig skilsmissedom (decree nisi) efterfulgt af en endelig

skilsmissedom (decree absolute). Ægteskabet er først endeligt opløst ved afsigelse af

67

decree absolute. Proceduren i en skilsmissesag varierer afhængig af, om påstanden om

skilsmisse bestrides eller ikke bestrides af modparten, dvs. om der er tale om en

defended divorce eller en undefended divorce.

3.7.1 Undefended divorce – påstanden bestrides ikke af modparten

Hvis begge parter ønsker at ægteskabet skal ophæves, vil påstanden om skilsmisse ikke

bestrides af modparten, og skilsmisse kan i så fald opnås i henhold til den såkaldte spe-

cielle procedure (special procedure). Dette er en rent administrativ procedure, hvor par-

terne normalt ikke behøver at møde i retten. Den sagsøgende ægtefælle sender en

skilsmissebegæring til retten med påstand om, at ægteskabet er uigenkaldeligt brudt

sammen, og gør et eller flere af de 5 forhold gældende (se afsnit 3.6). Retten sender en

kopi af stævningen til modparten, som returnerer en bekræftelse på, at forkyndelsen er

modtaget og tilkendegiver, om han/hun agter at bestride påstanden. Hvis modparten

ikke ønsker at bestride påstanden, skal sagsøger afgive skriftligt bevis for det eller de

forhold, som gøres gældende. Hvis dommeren er tilfreds med beviserne, afsiger han en

foreløbig skilsmissedom (decree nisi) ved et offentligt retsmøde. Dette er en ren formali-

tet, hvor parterne ikke behøver at give møde. Den sagsøgende ægtefælle kan søge om

en endelig skilsmissedom (decree absolute) 6 uger efter at den foreløbige skilsmissedom

er blevet afsagt. Formålet med denne afbrydelse i skilsmisseproceduren er blandt andet

at gøre det muligt for modparten at forhindre afsigelse af endelig skilsmissedom, hvis

ikke alle oplysninger forelå ved afsigelsen af den foreløbige dom. Denne mulighed bruges

dog sjældent.

3.7.2 Defended divorce - påstanden bestrides af modparten

Hvis modparten ikke ønsker at blive skilt, vil påstanden bestrides af modparten, og par-

terne skal så møde i retten, hvor skilsmissesagen høres for åbne døre.

3.8 Opløsning af ægteskab når en af ægtefællerne er udenlandsk statsborger

eller bor i udlandet

En divorce county court har kompetence til at behandle skilsmissebegæringer, samt

omstødelses- og separationsbegæringer, hvis en af ægtefællerne er bosat i England eller

Wales når sagen påbegyndes, eller hvis en af ægtefællerne var bosat i England eller

Wales i et år forinden. Retten kan dog også standse et søgsmål, hvis skilsmissesagen

allerede er påbegyndt i et andet land.

68

10.4 Søg på opslagsord

SØGNING PÅ OPSLAGSORD

dansk-engelsk

Indtast et dansk ord:

Submit Query Reset

69

10.5 Ordliste

DANSK-ENGELSK ORDLISTE

dansk faglig markering engelsk detaljer

§ vis lov [enkelt lov] act (of Parliament), statute vis lov [retsreglerne i et land] law vis meddele [udstede] grant vis omstøde annul vis paragraf (§) [i lovforslag] clause (cl/cl.) vis paragraf (§) [i lov] section (s/s.) vis

paragraf (§) [i bekendtgørelse eller anordning]

regulation (reg/reg.), article (art/art.) vis

paragraf (§) [i kontrakt] clause (cl/cl.), article (art/art.) vis samlivsophævelse (factual) separation vis separation legal separation vis

separation ved bevilling (legal) separation by grant, grant for (legal) separation vis

separation ved dom judicial separation vis skilsmisse divorce vis statsamt local county authority vis stk. vis

stykke (stk.) [i bekendtgørelse (or-der)] paragraph vis

stykke (stk.) [i lov] subsection vis

stykke (stk.) [i konvention, traktat samt EU-lovgivning] paragraph vis

stykke (stk.) [i kontrakt mv.] subclause/sub-clause, subarti-cle/sub-article vis

ægteskabsloven the (Danish) Formation and Dissolution of Marriage Act, the (Danish) Marriage Act

vis

70

10.6 Oversættelsesvejledning

OVERSÆTTELSESVEJLEDNING

1 INDLEDNING 2 TEKSTKONVENTIONER I DANSKE LOVE





4.1 Kildesprogsorienteret oversættelse 4.2 Målsprogsorienteret oversættelse


5.1 Foranstillede participialkonstruktioner 5.2 Inversion i indledende betingelsesbisætninger 5.3 Rutineformler

1 INDLEDNING

Loven er som genre underkastet en række formaliserede tekstkonventioner, dvs. be-

stemte formkrav, som skal overholdes. Danske lovtekster opstilles på én måde og engel-

ske lovtekster opstilles på en anden måde. Det kan derfor være svært at oversætte

lovtekster fra dansk til engelsk eller omvendt. Man skal nemlig vurdere, hvilken kulturs

tekstkonventioner, man bør anvende i oversættelsen.

I følgende afsnit gøres der rede for de forskellige sproglige og ikke-sproglige tekstkon-

ventioner i henholdsvis danske og engelske lovtekster. I forbindelse hermed forklares og

vises forskellen på en kildesprogs- og en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi.

2 TEKSTKONVENTIONER I DANSKE LOVE

2.1 Titel

Alle danske love har et fuldt navn, som består af lovens nummer, underskriftsdato og

den officielle titel, f.eks. "Lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999 om ægteskabs

indgåelse og opløsning". Eftersom det til daglig kan være for besværligt at kalde loven

71

ved dens fulde navn, har visse love også en populærtitel, som de er almindeligt kendt

under, i dette tilfælde "Ægteskabsloven".

2.2 Promulgationsformular

Alle love indledes med en promulgationsformular (offentliggørelsesformular), som er en

rutineformel med følgende ordlyd:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

lov:

2.3 Lovens inddeling Lovteksten er inddelt i 5 dele: kapitel, paragraf, stykke, litra og nummer.

Hvert kapitel omhandler ét af de forhold, som falder ind under lovens område, f.eks.

Kapitel 1

Ægteskabsbetingelser

Dernæst er loven inddelt i typografiske afsnit kaldet paragraffer. Hver paragraf indledes

med symbolet §, efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal, f.eks. § 44. Dette er en

ikke-sproglig tekstkonvention. En paragraf kan yderligere inddeles i underafsnit kaldet

stykker, og hvert stykke indledes med forkortelsen Stk., efterfulgt af et nummer skrevet

med arabertal, f.eks. Stk. 2. Dette er en sproglig tekstkonvention. Derudover fordrer

tekstkonventionen brugen af fed skrift og kursiv skrift, hvilket kaldes integrerede tekstu-

elle suprasegmenter. Disse tekstkonventioner forekommer desuden i henvisninger inde i

den løbende tekst og fungerer også som overskrifter i teksten, hvor symbolet § repræ-

senterer en hovedoverskrift, og forkortelsen Stk. repræsenterer en underoverskrift. Det

skal bemærkes, at det første stykke i en paragraf ikke skrives eksplicit som Stk. 1., men

er underforstået. Til illustration heraf vises et uddrag af den danske ægteskabslov:

§ 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen fo-retages af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.

72

Stk. 2. Den myndighed, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetin-gelserne, kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at fo-retage vielse.

Herudover kan et stykke i en lov igen underinddeles i nummer og litra. Her er vist under-

inddelingen § 16, stk. 1, nr. 1-3.

§ 16. Kirkelig vielse kan finde sted: 1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne, 2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkom-

mende trossamfund, 3) inden for andre trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende tros-

samfund, og trossamfundet har præster, som af kirkeministeren er bemyndi-get til at foretage vielser.


3.1 Titel Den officielle titel på en engelsk lov består ligeledes af flere dele, som er opstillet i hen-

hold til engelsk praksis. Lovens korte titel (the short title) står øverst, efterfulgt af årstal

og lovens nummer (ordet Chapter henviser til et kapitel i en fiktiv Statute Book, men skal

forstås som lovnummer). I det viste eksempel er der tale om lov nr. 27, som er vedtaget

i 1996). Dernæst følger lovens fulde titel (the long title), som er en udførlig beskrivelse

af lovens genstandsområde(r), og som altid begynder med ordene "An Act..." efterfulgt

af et performativt verbum som f.eks. "to make provision for...". Derefter skrives stad-

fæstelsesdatoen. Følgende uddrag af Family Law Act 1996 viser disse konventioner:

Family Law Act 1996

1996 Chapter 27 An Act to make provision with respect to: divorce and separation; le-gal aid in connection with mediation in disputes relating to family matters; proceedings in cases where marriages have broken down; rights of occupation of certain domestic premises; prevention of mo-lestation; the inclusion in certain orders under the Children Act 1989 of provisions about the occupation of a dwelling-house; the transfer of tenancies between spouses and persons who have lived together as husband and wife; and for connected purposes.

[4th July 1996]

73

3.2 Promulgationsformular Efter lovens titel følger den engelske promulgationsformular (the enacting words), som i

stil med den danske promulgationsformular er en fast og meget højtidelig formular:

Be it enacted by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Com-mons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows:-

3.3 Lovens inddeling

En engelsk lovtekst kan inddeles i følgende dele: part, section, subsection, paragraph,

subparagraph og eventuelt sentence.

En engelsk lov er, ligesom en dansk lov, inddelt i typografiske afsnit, men layoutet er

anderledes. Et kapitel i en engelsk lov hedder Part, og skrives med små kapitæler, efter-

fulgt af et nummer skrevet med romertal:

PART II

DIVORCE AND SEPARATION

I modsætning til dansk juridisk sprog anvendes §-tegnet ikke af engelske jurister. De

enkelte afsnit kaldes sections, og disse indledes af et arabertal efterfulgt af et punktum,

begge dele skrevet med fed skrift, f.eks. 2. En section kan inddeles i underafsnit, kaldet

subsections, som består af et arabertal inde i en parentes, f.eks. (1). De runde parente-

ser er et additivt lineært suprasegment.

Det skal bemærkes, at i modsætning til en dansk lovtekst, er en paragrafs første stykke,

subsection 1, eksplicit angivet i den engelske lovtekst, hvis en paragraf er inddelt i mere

end ét stykke.

Herudover kan en subsection underinddeles i paragraph, sub-paragraph og eventuelt

sentence. En paragraph skrives med små bogstaver i runde parenteser og en sub-

paragraph skrives med små romertal.

Følgende uddrag af Family Law Act 1996 illustrerer disse tekstkonventioner:

74

8. - (1) The requirements about information meetings are as follows.

(2) A party making a statement must (except in prescribed circum-

stances) have attended an information meeting not less than three months before making the statement.

(3) Different information meetings must be arranged with respect

to different marriages. (4) In the case of a statement made by both parties, the parties may

attend separate meetings or the same meeting.

(5) Where one party has made a statement, the other party must (except in prescribed circumstances) attend an information meeting before-

(a) making any application to the court- (i) with respect to a child of the family;

or (ii) of a prescribed description relating to

property or financial matters; or (b) contesting any such application.

Den engelske lovtekst anvender således både sproglige elementer samt additive supra-

segmenter (runde parenteser) og integrerede lineære suprasegmenter (fed skrift) som

tekstkonventioner. I den danske lovtekst anvender man udover sproglige elementer

(Stk.) og integrerede lineære suprasegmenter (fed og kursiv skrift) tillige ikke-sproglige

elementer (det typografiske symbol §) som tekstkonventioner, men derimod ingen addi-

tive lineære suprasegmenter.

Både danske og engelsk love inddeles således i afsnit med samme funktioner, og begge

anvender formaliserede tekstkonventioner som overskrifter, om end disse konventioner

er forskellige de to lande imellem.

Engelske lovtekster af ældre dato indeholder en yderligere tekstkonvention, som ikke

findes i den danske lovtekst. Denne tekstkonvention består af et sprogligt element, nem-

lig frasen of this Act, og bruges til at henvise fra en paragraf (section) til en anden para-

graf i den samme lov:

75

section 1 of this Act

section 1(3) of this Act

Denne tekstkonvention synes dog at være faldet bort i nyere engelske love, og er således

også udeladt i Family Law Act 1996, hvilket er illustreret i følgende uddrag:

6. - (1) A statement under section 5(1)(a) is to be known as a state-ment of marital breakdown; but in this Part it is generally referred to as "a statement".

Dog anvendes fraserne of the Act - of that Act – under the Act – under that Act ved en

lovekstern henvisning til en bestemt lovtekst, som vist i følgende to eksempler.

(2) The main object of Schedule 2 is-

(a) to provide that, in the case of divorce or separation, an order about financial provision may be made under that Act before a divorce order or separation order is made; but

(2) In section 7(1) of that Act (powers of magistrates' court where spouses are living apart by agreement), omit "neither party having de-serted the other".


Når man skal oversætte en lovtekst er det vigtigt at gøre sig klart, hvorledes man vil

behandle de sproglige og ikke-sproglige tekstkonventioner, samt suprasegementerne.

Man kan som udgangspunkt vælge mellem en kildesprogs- eller en målsprogsorienteret

oversættelsesstrategi, eller en kombination af begge.

4.1 Kildesprogsorienteret oversættelse

En kildesprogsorienteret oversættelse fokuserer på det semantiske (betydningsmæssige)

indhold af kildetekstens sproglige materiale. Virkningen af en kildesprogsorienteret over-

sættelse er, at modtageren af en lovtekst, som for eksempel er oversat fra dansk til

engelsk, vil konstatere, at den oversatte tekst (målsprogsteksten) er forskellig fra, hvad

76

han ville forvente at finde i en original tekst inden for samme tekstgenre i målsprogskul-

turen - i dette tilfælde en engelsk lovtekst. Ved at anvende en kildesprogsorienteret

oversættelsesstrategi fremhæves forskellen mellem fagområdet i de to kulturer, idet man

dokumenterer nogle aspekter ved kildesprogskulturens fagområde. Modtageren af over-

sættelsen bliver herved opmærksom på, at det danske juridiske system ikke fungerer på

samme måde som det engelske juridiske system.

En ulempe ved denne strategi er, at modtageren af målsprogsteksten kan have svært

ved at forstå teksten, da den kan indeholde formuleringer, som kan være svære at for-

stå, samt anvende tekstkonventioner, som ikke findes i målsprogskulturen.

Et eksempel på en kildesprogsorienteret oversættelse kan illustreres ved hjælp af følgen-

de oversættelse af den danske ægteskabslovs § 18.

Udgangstekst:

§ 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen fo-retages af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.

Stk. 2. Den myndighed, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetin-

gelserne, kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at fo-retage vielse.

Kildesprogsorienteret oversættelse:

Section 18. The right to a civil marriage is open to anyone. The marriage ceremony is conducted by the authorities mentioned in section 13, subsection 1.

Subsection 2. The authority examining the marriage conditions may

authorise one or more persons to perform the marriage ceremony at its responsibility.

Her er de danske tekstkonventioner bibeholdt i den engelske oversættelse, selv om det

ikke-sproglige element (§-tegnet) er blevet erstattet af et sprogligt element (section). De

integrerede lineære suprasegmenter (fed og kursiv skrift) er også bevaret.

4.2 Målsprogsorienteret oversættelse

En målsprogsorienteret oversættelse fokuserer på tekstens kommunikative funktion, dvs.

at den søger at formidle tekstens budskab. Det gør den bl.a. ved at låne sprogligt mate-

riale, dvs. samme stilistiske træk og samme tekstkonventioner, som anvendes på rele-

77

vante originaltekster på målsproget. En fordel ved den målsprogsorienterede strategi er,

at oversættelsen vil indeholde formuleringer og tekstkonventioner, som modtageren

genkender og forstår. En ulempe ved denne oversættelsesstrategi er derimod, at den

involverer en vis grad af fortolkning af kildetekstens meddelelse, idet den siger noget

andet end det, der siges i den originale tekst. Dette kan resultere i en konflikt med kilde-

tekstens intention.

Følgende eksempel viser oversættelsen af samme uddrag fra den danske ægteskabslov

som vist ovenfor, men nu med en målsprogsorienteret oversættelsesstrategi.

Målsprogsorienteret oversættelse:

18. - (1) The right to a civil marriage is open to anyone. The marriage ceremony is conducted by the authorities mentioned in section 13(1).

(2) The authority examining the marriage conditions may authorise

one or more persons to perform the marriage ceremony at its respon-sibility.

Her er anvendt de engelske tekstkonventioner for angivelse af paragraffer og stykker.


Juridiske tekster indeholder nogle typiske sproglige træk, som kan volde problemer i

forbindelse med oversættelse fra dansk til engelsk. I dette afsnit behandles forskellige

eksempler på strukturforskelle mellem danske og engelske lovtekster, nemlig participial-

konstruktioner, inversion i indledende betingelsesbisætninger samt rutineformler. De

viste eksempler er hentet fra den danske ægteskabslov.

5.1 Foranstillede participialkonstruktioner

En participialkonstruktion består af en infinit verbalform i form af et participium (her:

nævnte) og et eller flere led, som er syntaktisk afhængige af den infinitte verbalform

(her: i §§ 46, 49 og 54-56).

78

Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og enige om de i §§ 46, 49 og 54-56 nævnte vilkår, jf. dog § 45.

Participialkonstruktioner forekommer en del inden for dansk juridisk sprogbrug pga. den

høje grad af entydighed, som det giver at holde alle oplysninger inden for én sætning.

Der skelnes mellem konstruktioner som anvender præsens participium eller perfektum

participium. Participialkonstruktionen gør det dog svært at læse teksten, og den anven-

des derfor ikke i almensproget, hvor man i stedet anvender en relativsætning:

Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og enige om de vil-kår, som nævnes i §§ 46, 49 og 54-56, jf. dog § 45.

I forbindelse med oversættelse er det ikke muligt at overføre en dansk participial-

konstruktion direkte til engelsk. Man må i stedet anvende en anden syntaktisk struktur.

En af de måder, man kan omstrukturere den danske sætningsstruktur til engelsk, er at

anvende en reduceret relativsætning:

An administrative decree can only be granted if the spouses are agreed on a legal separation or divorce by an administrative decree and on the conditions set out in sections 46, 49 and 54-56, cf., however, section 45.

Det, der gør sætningen reduceret er, at det relative pronomen (which/that) udelades.

5.2 Inversion i indledende betingelsesbisætninger

Inversion betyder omvendt ordstilling og forekommer når verballeddet står foran subjek-

tet. På dansk udelader man ofte konjunktionen i betingelsesbisætninger og anvender i

stedet en spørgeformet betingelsessætning. Denne inversion anvendes på dansk om

hypotetiske forhold og ses ofte i lovtekster:

1) Findes det betænkeligt at meddele bevilling, skal bevilling nægtes. 2) Omstødes et ægteskab, der er indgået før lovens ikrafttræden, an-

vendes lovens regler om virkningerne af ægteskabs omstødelse.

Ved oversættelse til engelsk må man anvende en anden sætningsstruktur. I engelsk

juridisk sprog indledes sådanne betingelsesbisætninger med en underordnings-

konjunktion i form af if eller where, og ordstillingen er ikke omvendt, men ligefrem.

Ovennævnte to eksempler vil således kunne oversættes til:

79

1) Where it is found to be inadvisable to grant an administrative de-cree, the grant of a decree shall be refused.

2) If a marriage contracted before the entry into force of this Act is

annulled, the provisions of this Act concerning the effects of mar-riage annulment shall apply.

5.3 Rutineformler

Rutineformler er en bestemt type faste ordforbindelser, som knytter sig til forskellige

juridiske tekstarter, såsom domme, kontrakter, love, osv. For eksempel anvendes ord-

forbindelsen Thi kendes for ret hver gang, der skrives en dom på dansk. Hver gang en

bestemt type tekst produceres, anvendes de samme formler på samme plads i teksten.

Det er denne binding til en bestemt plads i en bestemt tekstart, der gør, at rutineformler

betragtes som faste ordforbindelser.

I den danske lovtekst findes der én væsentlig rutineformel, nemlig den indledende pro-

mulgationsformular:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

lov:

Enhver ny lov indledes med denne formular, som fungerer som en højtidelig formel, som

tilkendegiver over for læseren, at en ny lov er trådt i kraft. Udover at have en fast place-

ring i lovteksten, har man i formlen også bibeholdt den forældede måde, hvorpå regen-

ten refererer til sig selv i flertal: VI MARGRETHE DEN ANDEN... og Vi ved Vort samtyk-

ke... Denne petrificering i en bestemt form, som nu er forældet, er kendetegnende for

rutineformler.

Rutineformler vil meget ofte skulle oversættes med tilsvarende rutineformler på mål-

sproget. Som nævnt ovenfor i afsnit 3.2 anvender man i engelske lovtekster en tilsva-

rende promulgationsformular. I dette konkrete tilfælde vil den engelske formular dog

ikke kunne anvendes ved oversættelse af den danske formular, eftersom den refererer til

det engelske parlament. I stedet kan den danske formular oversættes som følger:

80

BE IT KNOWN that the Folketing has enacted and We Margrethe the

Second, by the Grace of God, Queen of Denmark, have given Our

Royal Assent to the following Act:

81

10.7 Litteraturliste

LITTERATUR

Nedenstående bibliografi er en liste over den litteratur, som ligger til grund for udarbej-

delsen af den faglige indledning og oversættelsesvejledningen på dette website.

Faglig indledning

KOKTVEDGAARD, MOGENS (1999): Juridisk Formularbog, 15. udgave, Jurist- og Øko-

nomforbundets Forlag, pp. 26-34.

NIELSEN, SANDRO (1993): Engelsk-Dansk Juridisk Basisordbog. Munksgaards Ordbøger.

PALS FRANDSEN, HELLE (2000): Juridisk ordbog engelsk-dansk, 2. udgave. Gads Forlag,

København.

RASMUSSEN, NELL (1998): Familieret. 5. udgave. Akademisk Forlag, pp. 14, 167-187.

STANDLEY, KATE (2001): Family Law. 3rd edition. Palgrave, pp. 33-38, 130-145.

Oversættelsesvejledning

ALCARAZ, ENRIQUE & HUGHES, BRIAN (2002): Legal Translation Explained. St. Jerome

Publishing, pp. 105-108.

ENGBERG, JAN (1998): Introduktion til fagsprogslingvistikken. Forlaget Systime A/S, pp.

57-69.

FABER, DORRIT ET AL. (1997): Introduktion til dansk juridisk sprogbrug. Handelshøjsko-

lens Forlag, pp. 31-32.

KJÆR, ANNE LISE (1997): Thi kendes for ret – om lemmata og eksempler i juridisk

fagleksikografi. I: Hermes 18, 1997, pp. 157-175.

82

NIELSEN, SANDRO (2002): Juridiske oversættelsesordbøger og kulturbundne tekstkon-

ventioner.

NIELSEN, SANDRO/SØRENSEN, RITA (1998): Juridiske oversættelsesordbøger. I: Lexi-

coNordica 5/1998, pp. 129-148.

JUSTITSMINISTERIET: Cirkulære af 15. oktober 1969 nr. 224 om sproget i love og andre

lovskrifter.

Lovtekster:

ACT OF THE UK PARLIAMENT: Family Law Act 1996

JUSTITSMINISTERIET: LBK nr. 147 af 09/03/1999 - Bekendtgørelse af lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning.

83

10.8 Skærmprint af alle opslagsord

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

11 Bibliografi

LITTERATUR ANVENDT TIL SPECIALETS TEORETISKE DEL

BERGENHOLTZ, HENNING/KAUFMANN, UWE (1997): Terminography and Lexicography. A

Critical Survey of Dictionaries from a Single Specialized Field.

In: Hermes, Journal of Linguistics No. 18, 1997, pp. 91-125.

BERGENHOLTZ, HENNING og TARP, SVEND (red) (1994): Manual i fagleksikografi.

Udarbejdelse af fagordbøger – problemer og løsningsforslag. Forlaget Systime.

BERGENHOLTZ, HENNING/SVEN TARP (2003): Two opposing theories: On H.E. Wiegand's

recent discovery of lexicographic functions. In: Hermes, Journal of Linguistics

No. 31, 2003, 171-196.

FELBER, HELMUTH (1984): Terminology Manual. International Information Centre for

Terminology (Infoterm), Paris, pp. 152-155.

GRINDSTED, ANNETTE (1988): Principper for præsentation af ækvivalenter i oversættelses-

ordbøger. Odense Universitetsforlag, pp. 31-32.

HARTMANN, R.R.K (red.) (2003): Lexicography Vol. I. London, Routledge, pp. 1-8.

HPF = PALS FRANDSEN, HELLE (1996): Juridisk ordbog dansk-engelsk. København, Gad.

KASTBERG, PETER (editor) (2003): LSP translation in the new millennium. Hermes Skriftserie,

Det Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i Århus, pp. 165-188.

NIELSEN, SANDRO (1994): The Bilingual LSP Dictionary: Principles and Practice for Legal

Language. Tübingen, Narr (Forum für Fachspachen-Forschung; Bd. 24).

NIELSEN, SANDRO (1997): [Anmeldelse af] Juridisk ordbog dansk-engelsk /Helle Pals

Frandsen. Kbh.: Gad, 1996. I: Hermes, Journal of Linguistics, 1997-18, pp. 208-

216.

NIELSEN, SANDRO (1999): Mediostructures in Bilingual LSP Dictionaries. In: Lexicographica

- International Annual for Lexicography 1999-15, p. 90-130.

NIELSEN, SANDRO (2000): Translation Strategies for Culture-Specific Textual Conventions in

Bilingual Dictionaries. In: Lexicographica. International Annual for Lexico-

graphy 2000-16, pp. 152-168.

NIELSEN, SANDRO (2002a): Overvejelser angående det leksikografiske grundlag for en

elektronisk bilingval regnskabsordbog. I: LexicoNordica 9, 2002, pp. 173-194.

95

NIELSEN, SANDRO (2003): Towards a General Theory of Bilingual Legal Lexicography.

In: P. Kastberg (ed.): LSP Translation in the New Millennium. A Cross-Baltic

Symposium on Didactics and Research. Hermes Skriftserie 2003, pp. 165-188.

PICHON, FRANÇOIS (1998): Surf dig til en bedre oversættelse! Om brug af Internettet til

oversættelse af tekniske tekster. Handelshøjskolen i Århus, Institut for

Leksikografi, Datalingvistik og Informatik, 1998.

SVENSÉN, BO (1993): Practical Lexicography: Principles and Methods of Dictionary-Making.

Oxford and New York, Oxford University Press, pp. 140-162.

VAN STERKENBURG, PIET (editor) (2003): A Practical Guide to Lexicography, pp. 154-164.

Internetkilder:

NIELSEN, SANDRO (2002b): Juridiske oversættelsesordbøger og kulturbundne tekst-

konventioner, http://www.sprog.asb.dk/sn/leksikografi.htm, 2002.

NIELSEN, SANDRO: Dansk-Engelsk CISG-ordbog, http://www.sprog.asb.dk/sn/cisg/, 2002.

LITTERATUR ANVENDT TIL SPECIALETS PRAKTISKE DEL

(ORDBOGSUDKASTET)

Faglig indledning

KOKTVEDGAARD, MOGENS (1999): Juridisk Formularbog, 15. udgave, Jurist- og Økonom-

forbundets Forlag, pp. 26-34.

NIELSEN, SANDRO (1993): Engelsk-Dansk Juridisk Basisordbog. Munksgaards Ordbøger.

PALS FRANDSEN, HELLE (2000): Juridisk ordbog engelsk-dansk, 2. udgave. Gads Forlag,

København.

RASMUSSEN, NELL (1998): Familieret. 5. udgave. Akademisk Forlag, pp. 14, 167-187.

STANDLEY, KATE (2001): Family Law. 3rd edition. Palgrave, pp. 33-38, 130-145.

Oversættelsesvejledning

ALCARAZ, ENRIQUE & HUGHES, BRIAN (2002): Legal Translation Explained. St. Jerome

Publishing, pp. 105-108.

ENGBERG, JAN (1998): Introduktion til fagsprogslingvistikken. Forlaget Systime A/S,

pp. 57-69.

96

FABER, DORRIT ET AL. (1997): Introduktion til dansk juridisk sprogbrug. Handelshøjskolens

Forlag, pp. 31-32.

KJÆR, ANNE LISE (1997): Thi kendes for ret – om lemmata og eksempler i juridisk

fagleksikografi. I: Hermes 18, 1997, pp. 157-175.

NIELSEN, SANDRO/SØRENSEN, RITA (1998): Juridiske oversættelsesordbøger.

I: LexicoNordica 5/1998, pp. 129-148.

JUSTITSMINISTERIET: Cirkulære af 15. oktober 1969 nr. 224 om sproget i love og andre

lovskrifter.

JUSTITSMINISTERIET: LBK nr. 147 af 09/03/1999 - Bekendtgørelse af lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning.

Internetkilder:

ACT OF THE UK PARLIAMENT: Family Law Act 1996,

http://www.hmso.gov.uk/acts/acts1996/1996027.htm.

NIELSEN, SANDRO (2002b): Juridiske oversættelsesordbøger og kulturbundne tekstkonven-

tioner. I: Hjemmeside / Det erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i

Århus, 2002 (http://www.sprog.asb.dk/sn/leksikografi.htm).

97

12 Bilag

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Herved bekendtgøres lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991 som ændret ved § 4 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, ved § 35 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, ved § 8 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, ved § 7 i lov nr. 385 af 22. maj 1996 og ved § 9 i lov nr. 232 af 2. april 1997.

Kapitel 1

Ægteskabsbetingelser

§ 1. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden statsamtets tilladelse. Statsamtet kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.

§ 2. Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke.

Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er død, sindssyg, åndssvag eller uden del i forældremyn-digheden, eller hvis hans erklæring ikke kan indhentes uden særlig vanskelighed eller forsin-kelse, er den andens samtykke tilstrækkeligt.

§ 3. Den som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fra-tagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke.

§ 4. Nægtes samtykke efter §§ 2-3, kan statsamtet give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen.

§ 5. (Ophævet)

§ 6. Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.

§ 7. Ægteskab må ikke uden justitsministerens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fæl-lesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.

§ 8. Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivfor-holdet består.

§ 9. Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.

98

§ 10. Den, som har været gift eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne eller fritagelse for skifte særligt er hjemlet. Endvidere kan justitsministe-ren tillade, at bestemmelsen i 1. pkt. fraviges, såfremt særlige grunde taler derfor.

§ 11. Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af parterne over for den anden og den myndig-hed, der skal prøve ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om, hvorvidt den pågæl-dende har eller venter børn med en anden mand eller kvinde. Oplysningspligten omfatter også adoptivbørn, men ikke børn, som er bortadopteret.

Kapitel 2

Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse

§ 12. Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Ju-stitsministeren fastsætter regler herom.

§ 13. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af kommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesved-tægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgs-formand.

Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig.

Stk. 3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl her i landet.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af do-kumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Justitsmi-nisteren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbin-delse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.

§ 14. Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.

§ 15. Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse. Stk. 2. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsig-

net af en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.

§ 16. Kirkelig vielse kan finde sted: 1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne, 2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossam-

fund, 3) indenfor andre trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og

trossamfundet har præster, som af kirkeministeren er bemyndiget til at foretage vielser. Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at medlemmer af udenlandske evangelisk-lutherske

trossamfund skal være ligestillede med folkekirkens medlemmer med hensyn til adgangen til kirkelig vielse.

99

§ 17. Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.

Stk. 2. Kirkelig vielse uden for folkekirken foretages af de præster, som er særligt bemyndi-get dertil.

§ 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af de myndighe-der, der er nævnt i § 13, stk. 1.

Stk. 2. Den myndighed, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.

§ 19. Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1, har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder.

Stk. 2. Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selv om der ikke eller kun delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne.

Stk. 3. Vielse må aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at ægte-skabsbetingelserne ikke er opfyldt.

§ 20. Vielse skal foregå i overværelse af mindst to vidner. Stk. 2. Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at

ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk. Stk. 3. Regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsæt-

tes af henholdsvis kirkeministeren og justitsministeren. For de anerkendte trossamfund gælder disses særlige forskrifter. For andre trossamfund godkendes fremgangsmåden ved vielse efter § 16, stk. 1, nr. 3, af kirkeministeren.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.

§ 21. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foreta-ge vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i § 20, stk. 2.

Stk. 2. En vielse, der er ugyldig efter stk. 1, kan af justitsministeren godkendes som gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.

§ 22. Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgang for danske præster til at foretage viel-ser i udlandet.

Stk. 2. Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet.

Stk. 3. Lovens regler om ægteskabsbetingelser og vielse finder anvendelse på vielser, der foretages i henhold til stk. 1-2. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan foretages af en diplo-matisk eller konsulær tjenestemand, som af udenrigsministeren er bemyndiget hertil.

Stk. 4. Ved overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at ægteskaber, der indgås for vedkommende lands præster eller diplomatiske eller konsulære tjenestemænd her i landet, er gyldige i Danmark.

Kapitel 3

Ægteskabs omstødelse

§ 23. Et ægteskab omstødes ved dom, hvis det er indgået i strid med § 6 eller § 9.

100

Stk. 2. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan det dog ikke omstødes, når det tidligere ægteskab er ophørt, inden sag er anlagt.

Stk. 3. Sag til omstødelse kan anlægges af justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag.

§ 24. Et ægteskab omstødes endvidere ved dom efter påstand af den ene ægtefælle: 1) hvis han ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at

handle fornuftsmæssigt, 2) hvis han blev tvunget til at indgå ægteskab, 3) hvis han ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville indgå

ægteskab, eller 4) hvis han blev forledt til at indgå ægteskab ved, at han af den anden ægtefælle gennem

falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den an-den er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt ham fra at indgå ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opret-holdt.

Stk. 2. Sag må anlægges inden 6 måneder efter, at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte tilstand eller tvang er ophørt, eller efter, at ægtefællen er blevet bekendt med de forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag må anlægges inden 3 år efter ægteskabets indgåelse.

§ 25. Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse. Stk. 2. Om formuedelingen gælder reglerne i skiftelovens § 69.

§ 26. Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden kendte eller burde kende denne, kan der ved dommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår og de øvrige omstændigheder.

§ 27. Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23, inden omstødelse er sket, kan den efterlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 26.

Stk. 2. Samme ret har den ægtefælle, der kan rejse sag efter § 24, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2, er udløbet. Hvis sagen er an-lagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til anvendelse.

Stk. 3. Krav efter stk. 1-2 må fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.

§ 28. Hvis en ægtefælle, som har indgået ægteskab i strid med § 9, dør, inden ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand til erstatning, pension eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder en efterlevende ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, medmindre andet fremgår af omstændighederne.

Kapitel 4

Separation

§ 29. En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til separation.

§ 30. Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet.

101

Skilsmisse efter separation

§ 31. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 1 års separation. Stk. 2. Ægtefæller har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, hvis de er enige om

skilsmisse.

2 års adskillelse

§ 32. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år.

Utroskab

§ 33. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold. Skilsmisse kan dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen eller senere må anses at have frafaldet sin ret.

Stk. 2. Skilsmisse kan ikke opnås på grundlag af et seksuelt forhold, der har fundet sted, mens ægtefællerne er separeret.

Stk. 3. Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 6 måne-der efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 2 år efter, at den er foreta-get.

Vold

§ 34. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne eller børnene.

Stk. 2. Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 1 år ef-ter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den er begået.

Bigami

§ 35. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab i strid med § 9.

§§ 36 - 41. (Ophævet)

Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse

§ 42. Separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling. Stk. 2. Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation

eller skilsmisse ved bevilling og enige om de i §§ 46, 49 og 54-56 nævnte vilkår, jf. dog § 45. Spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag kan ægtefællerne henskyde til statsamtets afgø-relse.

Stk. 3. Findes det betænkeligt at meddele bevilling, skal bevilling nægtes.

§ 42 a. Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af statsamtet efter justitsministerens bemyndigelse.

Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling betales 500 kr. til statsam-tet.

Stk. 3. Hvis ansøgeren inden for de sidste 3 måneder har indgivet en ansøgning om skilsmis-se, for hvilken der er sket betaling, skal der dog ikke ske fornyet betaling.

102

Mægling

§ 43. Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med justitsministeren.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om frivillig rådgivning af ægtefæller, inden der meddeles separation eller skilsmisse.

Vilkårsforhandling

§ 44. Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal der foretages vilkårsfor-handling. Hvis der ønskes skilsmisse efter § 31, og vilkårene for separationen gælder også for tiden efter skilsmissen, er vilkårsforhandling dog ikke nødvendig.

Stk. 2. Regler om vilkårsforhandling fastsættes af justitsministeren. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet.

Kapitel 5

Separations- og skilsmissevilkår og ændring af vilkårene m.v.

§ 45. De vilkår, der er fastsat ved en dom til separation, afsagt her i landet, gælder også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med hensyn til bidragspligt kan der dog ved separationsdommen træffes anden bestemmelse.

Forældremyndighed

§ 46. Om forældremyndigheden over børnene i forbindelse med separation eller skilsmisse gælder reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.

§ 47. (Ophævet)

Ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed

§ 48. (Ophævet)

Underholdsbidrag

§ 49. I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold.

§ 50. Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, medens statsamtet fastsætter bidragets størrelse. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bi-drag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.

§ 51. Bidragspligt bortfalder, når den berettigede indgår nyt ægteskab, eller en af ægtefæl-lerne afgår ved døden.

103

Ændring af aftale eller afgørelse om underholdsbidrag

§ 52. En af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse kan ændres ved dom, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen.

§ 53. En ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved en ny dom, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor.

Stk. 2. En af statsamtet truffet afgørelse om bidragets størrelse kan ændres af statsamtet, så-fremt omstændighederne taler derfor.

Andre vilkår

§ 54. Om retten til ægtefællepension efter en skilsmisse gælder lovgivningens særlige regler herom.

§ 55. Om ægtefællernes ret til at fortsætte lejemålet af fælles lejlighed gælder lejelovgivnin-gens regler herom.

Stk. 2. Såfremt en lejlighed i en ejendom, der hører til den enes bodel eller særeje, og som indeholder flere beboelseslejligheder, hidtil har tjent til familiens bolig, kan retten i forbindel-se med dom til separation eller skilsmisse pålægge ægtefællen at udleje lejligheden til den anden ægtefælle og fastsætte vilkår for lejemålet.

§ 56. Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene ægte-fælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelin-gen.

Midlertidig bestemmelse om forældremyndighed

§ 57. (Ophævet)

Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.

§ 58. Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 59. Loven træder i kraft den 1. januar 1970.

§ 60. Bestemmelsen i § 21, stk. 2, anvendes også på vielser foretaget før lovens ikrafttræ-den.

104

§ 61. Er der før lovens ikrafttræden anlagt sag til opnåelse af separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse eller indgivet ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.

Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller begærer det, inden endelig dom afsiges, eller bevilling meddeles, kan lovens regler dog anvendes.

Stk. 3. Omstødes et ægteskab, der er indgået før lovens ikrafttræden, anvendes lovens regler om virkningerne af ægteskabs omstødelse.

§ 62. Om ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på grundlag af en separation, meddelt før lovens ikrafttræden, anvendes den tidligere lovgivnings regler.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan hver af ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra den 1. januar 1971.

Stk. 3. Efter begge ægtefællers begæring kan lovens regler i øvrigt anvendes helt eller del-vis.

§ 63. Bestemmelsen i § 48 anvendes også på aftaler og afgørelser om forældremyndighed, der er truffet før lovens ikrafttræden.

§ 64. Bestemmelserne i §§ 52 og 58 anvendes kun på aftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ændring af afgørelser om underholdsbidrag, der er truffet før lovens ikrafttræden, sker efter lovens regler.

§ 65. Fra lovens ikrafttræden ophæves, jf. dog §§ 61, 62 og 64: 1) forordning af 30. april 1824 om præsters embede angående ægteskab, 2) lov af 13. april 1851 om ægteskab uden for folkekirken, 3) lov nr. 79 af 19. februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske konsuler i udlandet, 4) lov nr. 269 af 14. december 1906 om overenskomster vedrørende ægteskaber indgåede for

diplomatiske eller konsulære embedsmænd, 5) lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning og 6) lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adoption § 26.

§ 66. Ved overenskomst med fremmed stat eller af justitsministeren kan der fastsættes regler om forholdet mellem dansk og anden stats lovgivning om ægteskabs indgåelse og opløsning.

§ 67. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 230 af 6. juni 1985, der vedrører §§ 46-48 og § 57 indeholder bl.a. følgende be-

stemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

105

§ 4 Stk. 1. Er der før lovens ikrafttræden anlagt retssag om separation eller skilsmisse eller ind-

givet ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgiv-nings regler.

Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller anmoder derom, inden endelig dom afsiges eller bevilling meddeles, anvendes dog bestemmelserne i §§ 1 og 2.

Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden truffet aftale eller afgørelse om forældremyndighed, der ikke skal gælde for en senere separation eller skilsmisse, skal der under en separations- eller skilsmissesag tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme.

Lov nr. 209 af 5. april 1989, der vedrører ægteskabslovens §§ 2, 5, 29-44, 50, 52 og 58, in-

deholder bl.a. følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

§ 7 Stk. 1. Er der før lovens ikrafttræden indgivet ansøgning om bevilling til separation eller

skilsmisse eller anlagt retssag om separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgiv-nings regler.

Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller anmoder derom, inden bevilling meddeles eller endelig dom afsiges, anvendes dog bestemmelserne i § 1.

Stk. 3. Om ægtefællers adgang til skilsmisse på grundlag af separation meddelt før lovens ikrafttræden gælder bestemmelserne i § 1.

§ 8

Den i § 1, nr. 8, nævnte ændring i ægteskabslovens § 52 og § 58, stk. 1, gælder for alle afta-ler, der er indgået efter den 1. januar 1970.

Lov nr. 373 af 7. juni 1989, der vedrører ægteskabslovens §§ 9 og 10, fastsætter i § 5, at

loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

Lov nr. 845 af 20. december 1989, hvis § 1 vedrører ægteskabslovens § 42, fastsætter i § 3,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 1)

Lov nr. 396 af 13. juni 1990, hvis § 7 vedrører ægteskabslovens §§ 1, 4, 10, 20, 42, 50 og

53, fastsætter i § 16, at loven træder i kraft den 1. juli 1990, dog træder § 7, nr. 4, der vedrører ægteskabslovens § 20, først i kraft den 1. oktober 1990.

106

Lov nr. 386 af 20. maj 1992, hvis § 4 vedrører ægteskabslovens §§ 13, 20, 42 og 42 a, fast-sætter i § 12, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 24. april 1992. 2)

Lov nr. 387 af 14. juni 1995, hvis § 35 vedrører ægteskabslovens §§ 13, 20 og 46, fastsætter i § 33, at loven træder i kraft den 1. januar 1996, dog træder § 35, nr. 1 og 2, der vedrører ægteskabslovens §§ 13 og 20, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 3)

Lov nr. 389 af 14. juni 1995, hvis § 8 vedrører ægteskabslovens §§ 1 og 3, fastsætter i § 23,

at loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Lov nr. 385 af 22. maj 1996, hvis § 7 vedrører ægteskabslovens § 10, fastsætter i § 15, at

loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Lov nr. 232 af 2. april 1997, hvis § 9 vedrører ægteskabslovens §§ 13 og 18, fastsætter i §

14, at loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Justitsministeriet, den 9. marts 1999

Frank Jensen

/Dorrit Sylvest Nielsen

Officielle noter 1) Bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1989 2) Bekendtgjort i Lovtidende den 21. maj 1992 3) Bekendtgjort i Lovtidende den 15. juni 1995

Documents

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en ...pure.au.dk/portal/files/1889/000136255-136255.pdf · af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog