44
Lektiehjælp og faglig fordybelse Nye regler, nye muligheder

Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelseNye regler, nye muligheder

Page 2: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp
Page 3: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelseNye regler, nye muligheder

Page 4: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse – nye regler, nye muligheder

Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Design: BGRAPHIC

Fotografi: Ulrik Jantzen og Heine Pedersen

Tryk: PrinfoTrekroner A/S

ISBN tryk: 978-87-603-3044-5

ISBN elektronisk: 978-87-603-3045-2

Udgivet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Publikationen kan downloades i printvenligt format på Danmarks Læringsportal – emu.dk

4 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Page 5: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 5

Indhold

Forord 6

Nye regler, nye muligheder 8

Lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis 20

Ledelse af den nye folkeskole 34

Inspiration til det videre arbejde 42

Page 6: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

6 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Forord

Lektiehjælp og faglig fordybelse – et element i arbejdet med at styrke elevernes læring

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan – uanset social baggrund. Sådan lyder de overordnede mål i folkeskole­reformen.

Den længere og mere varierede skoledag rummer både undervisning i fagene og understøttende undervisning. Derved er der skabt mulighed for at nytænke og variere undervisningen, så den i endnu højere grad imødekommer den enkelte elevs behov, forudsætninger og interesser.

Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp og faglig fordybelse som frivillig aktivitet og bliver dermed en integreret del af skole­dagen.

Fremover er der ikke længere krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer og ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne. De nye regler er ved bekendtgørelse trådt i kraft den 1. august 2015. Dette giver skoler og kommuner helt nye muligheder i forhold til

Page 7: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 7

organiseringen af den længere og mere varierede skoledag i overensstemmelse med lokale mål og principper.

Formålet med denne vejledning er at understøtte kommuners og skolers arbejde med at udmønte de nye regler og løfte denne komplekse udviklings­opgave. Den indeholder derfor en uddybende beskrivelse af lovgrundlaget og giver eksempler på forskellige pædagogiske indsatser og organisatoriske løsninger. Endvidere stiller vejledningen skarpt på ledelsens roller og ansvar, ligesom den giver inspira­tion til, hvordan folkeskolens parter de kommende år kan samarbejde om at udvikle, afprøve og dele viden om, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse bliver en integreret og virkningsfuld del af den længere og mere varierede skoledag.

På Danmarks Læringsportal – EMU.dk kan du finde yderligere oplysninger, viden og konkrete eksempler fra praksis på arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse, ligesom ministeriets læringskonsulenter vil vejlede, sparre og give inspiration til det videre arbejde.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil løbende udvikle nyt vejlednings­ og inspirations­materiale i takt med, at der opnås ny viden og større erfaring.

Den vejledende pjece henvender sig til alle, der har ansvar for at tilrettelægge og implementere den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse på skolerne.

God læselyst!

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Page 8: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

8 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

De nye regler gør lektiehjælp og faglig fordybelse til en integreret del af skoledagen

I skoleåret 2014/2015 var lektie­hjælp og faglig fordybelse et tilbud, der var afsat et bestemt antal timer til, som eleverne frivilligt kunne tage del i om eftermiddagen.

Disse regler er ophævet fra den 1. august 2015. Fremover består den samlede undervisningstid af to hovedelementer: undervisning i fagene og understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan indgå som

en integreret del af begge disse hovedelementer, som under­visningen består af – på samme måde, som motion og bevægelse skal indgå som en integreret del af undervisningen (gennem­snitligt 45 minutter om dagen). Det er illustreret i figuren på side 11.

Nye regler, nye muligheder

Page 9: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 9

Page 10: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

10 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lovgivning

Den 2. juli 2015 underskrev børne-, undervisnings- og ligestillings-minister Ellen Trane Nørby bekendt-gørelse nr. 813 om ikrafttræden af den ændring af folkeskoleloven, som indfører obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse. Efter bekendt-gørelsen træder de nye regler om lektiehjælp og faglig fordybelse i kraft den 1. august 2015 og får dermed virkning for hele skoleåret 2015/2016.

Den gældende paragraf om lektie-hjælp og faglig fordybelse i folke-skoleloven lyder herefter:

§ 15, stk. 2: Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

Med lovændringen er ordlyden af § 15, stk. 2, ændret, så ’tilbud om’ udgår. Det er fremover et krav, at lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i undervisningstiden for alle elever. Dermed er det ikke længere frivilligt for eleverne at deltage i tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse.

Med lovændringen bortfaldt også § 15, stk. 3. Det betyder, at der ikke længere er organisatoriske krav til omfang (antal timer) og placering af tilbud (at det skal ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne).

Også § 15, stk. 4, om fritidstilbud til elever, der ikke deltager i lektiehjælp og faglig fordybelse, er bortfaldet.

Page 11: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 11

Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår med de nye regler fremover ikke som et selvstændigt element i skoledagen, men derimod som et element, der er fuldt integreret i den samlede undervisningstid (jævnfør figur 1).

Figur 1 Undervisningstiden før og efter de nye regler

UNDERVISNING I FAGENE

UNDER-STØTTENDE

UNDERVISNING

LEKTIE- HJÆLP OG

FAGLIG FOR-

DYBELSE

UNDERVISNING I FAGENE

Minimumstimetal for undervisning i fagene

Samlet undervisningstid

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNINGEFTER

FØR

Page 12: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

12 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Hvis eleverne som led i under­visningen får lektier eller hjem­meopgaver, har skolen pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp dertil, for eksempel ved en grundig instruktion eller ved at give mulighed for at udføre hjemme arbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Det kan både være en lærer eller andet pædagogisk personale, men det kan også være en frivillig, der har de fornødne kompetencer til at varetage den konkrete opgave.

Det er dog fortsat læreren eller det pædagogiske personale, der er ansat på skolen, der har ansvar for lektiehjælpen. Læs mere herom i afsnittet ”Lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis”.

Det er ikke et lovmæssigt krav, at eleverne når at færdiggøre lektierne på skolen, men såfremt der gives hjemmearbejde, er det hensigten, at eleverne efter lektiehjælpen skal kunne løse lektierne hjemme uden hjælp fra en voksen.

Hvad er lektiehjælp og faglig fordybelse?

Lektiehjælp og faglig fordybelse er et element i den samlede under- visning, der skal styrke elevernes læring gennem varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever.

Hensigten med lektiehjælp og faglig fordybelse er, at det skal understøtte elevernes læringsmål i undervisning i fagene.

Dette kan udmøntes på forskellig vis, blandt andet faglige fordybel-

sesforløb (for eksempel anvendel-sesorienteret forløb med særligt fokus på den åbne skole), intensive forløb (for eksempel turboforløb og talent forløb) eller hele tema-dage (for eksempel i form af enkeltfaglige og tværfaglige forløb), hvor eleverne arbejder intensivt med et fagligt indhold og får mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i nye sammenhænge.

Lektiehjælp og faglig fordybelse kan derudover tilrettelægges

som moduler, hvor eleverne kan afprøve, uddybe, træne og repetere de færdigheder og kompe tencer, som de har tilegnet sig i undervisningen i fagene (for eksempel i form af et læsebånd eller ved it-baserede øvelser eller laboratorietid).

Der er således tale om et element i den samlede undervisning, som i praksis udgør forskellige didaktiske muligheder.

Page 13: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 13

Hvis eleverne i korte eller længere perioder ikke har lektier – for eksempel fordi skolebestyrel­sen har fastsat principper om, at skolens yngste elever som udgangspunkt ikke skal have lektier – arbejdes der i stedet med den faglige fordybelse i de pædago giske aktiviteter.

Med de nye regler er det obliga­torisk for alle elever at deltage i de undervisningsaktiviteter, der udgør den længere og varierede skoledag. Det er væsentligt i denne sammenhæng at under­

strege, at det ikke betyder, at alle elever i en klasse skal deltage i de samme aktiviteter. Lektiehjælp og faglig fordybelse er en mulig­hed for at styrke undervisnings­differentieringen.

Det betyder, at elever i samme klasse kan få mulighed for at deltage i forskellige typer af lektie­hjælp og faglige fordybelsesforløb. Nogle gange kan klassen opdeles i mindre grupper, andre gange kan klassens elever indgå i grupper med elever fra andre klasser eller fra andre årgange.

Gode råd om lektiehjælp og faglig fordybelse

Den længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfor-dringer.

• Den faglige fordybelse kan give eleverne mulighed for at få ro og tid til at gå i dybden med et emne eller problemstilling.

• Faglig fordybelse kan også praktiseres som en del af den anvendelsesorienterede

undervisning, hvor der er fokus på undersøgende og eksperi-menterende arbejds former, der skal gøre undervisningen mere elevaktiverende, stimulerende og interagerende. Forskningen viser, at dette motiverer ele-verne og styrker deres læring.

• Forskningen tyder på, at det kan styrke fagligheden for de fagligt dygtigste elever at lave sær-skilte indsatser. Eleverne

oplever det som positivt og motiverende, at de udfordres fagligt, og at der er rum til at være interesserede og ambitiøse. Dog skal man være opmærksom på, at også de fagligt dygtigste elever kan komme til at føle sig uden for klassens fællesskab, hvis de tages ud af den daglige under-visning til særskilte indsatser.

Page 14: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

14 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Page 15: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 15

10 gode råd om lektier fra forskning

Hvad er lektier? Traditionelt forstås lektier som en opgave, eleven selvstændigt løser efter endt skoletid hjemme eller i en lektiecafe, men med folkeskolereformen er lektier tænkt som en langt mere integreret del af skolens virksomhed og arbejde med elevernes læring.

Lektierne kan have mange former og kan bestå i at læse eller genlæse en tekst, udarbejde et konkret produkt (en skriftlig opgave, et mundtligt oplæg, en film med videre), indsamle information og forberede, reflektere, drøfte et spørgsmål eller emne med personer uden for skolen for på den måde at åbne skolen for omverdenen. Der er generelt tale om en elevstyret del af en læringsproces, hvor undervisningsstof bearbejdes, repeteres eller forberedes selvstændigt af eleven eller i grupper med støtte fra det pædagogiske personale til, hvordan der kan arbejdes med stoffet.

På tværs af forskningen er hovedkonklu-sionen, at udformningen og omfanget af lektier har betydning for effekten af lektier. Effekten af lektier afhænger blandt andet af elevens alder, lektiernes form og omfang, elevernes sociale baggrund samt arten af forældrehjælp.

Se eksempelvis Canadian Council on Learning (2009): A Systematic Review of Literature Examining the Impact of Homework on Academic Achievement; Cooper, Robinson, J. C., & Patall, E. A. (2006): Does Homework Improve Academic Achievement? A Synthesis of Research, 1987-2003, Review of Educational Research, 76(1), 1–62; (Office of Assessment, Research and Data Analysis (Miami-Dade County Public Schools (2009): Literature Review. Homework

Forskningen viser: … at lektier har en positiv effekt på elevernes faglige resultater, når:

1. lektierne har et tydeligt formål, og eleverne har en klar forståelse af mening, relevans og læringsudbyttet heraf. Læreren skal følgelig kunne begrunde, hvorfor hjemmeopgaven ikke indgår som led i undervisningen, men som en lektie.

2. lærerne tydeligt kommunikerer forventninger til elever og forældre om for eksempel omfang af og formål med lektierne samt forventninger til, at lektierne gennem føres til tiden med videre.

3. der er et tydeligt link mellem lektierne og det stof, der arbejdes med i under visningen.

4. sværhedsgraden af lektierne matcher elevens faglige niveau og læringsstil, så eleven bliver tilpas udfordret.

5. lektier varierer i form og indhold, så elevernes interesse fastholdes.

6. indhold og form af lektier er forberedt grundigt af læreren.

7. de ikke tildeles i slutningen af en time, hvor eleverne er mindst koncentrerede og har svært ved at forstå formålet.

8. lektierne ikke bruges som straf.

9. omfanget af lektier er balanceret og koordineret på tværs af fag, så eleven også har tid til andre ting i fritiden.

10. eleverne får feedback på lektierne.

Page 16: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

16 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Figur 2 Tre grundmodeller for, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse kan integreres i undervisningstiden

Minimumstimetal for undervisning i fagene

Samlet undervisningstid

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

UNDERVISNING I FAGENESKOLE 2

UNDERVISNING I FAGENESKOLE 3

UNDERVISNING I FAGENESKOLE 1

Størrelsen af de skraverede felter, der illustrerer omfanget af lektiehjælp og faglig fordybelse i figuren, skal alene ses som et eksempel, da der ikke længere er noget krav om fast timetal.

Fleksibel tilrettelæggelse med udgangspunkt i lokale behovHvordan og i hvilket omfang lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag er fremover op til den enkelte skole at beslutte – inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat for kommunens skole­væsen. Med regelændringen er der nu skabt mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse, der i højere grad afspejler den enkelte skoles mål og prioriteringer. Hvor lektiehjælp og faglig fordybelse tidligere skulle ligge i ydertimerne, er det nu muligt at integrere både understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse i løbet af hele skoledagen.

Figur 2 viser, at lektiehjælp og faglig fordybelse fortsat kan indgå i den understøttende undervis­ning, ligesom aktiviteten kan indgå i undervisningen i fagene, eller kan tilgodeses begge steder. Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver dermed en integreret del af undervisningen i den længere og mere varierede skoledag.

Page 17: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 17

I praksis vil variationsmulig­hederne være utallige, da organi­sering, indhold og bemanding af lektiehjælp og faglig fordybelse vil afhænge af, hvilke fag eller mål der er fokus på, samt de behov den konkrete elevgruppe har.

I afsnittet ”Lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis” præsenteres forskellige eksempler herpå.

Dermed er der ikke længere krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse fremgår som en særskilt aktivitet i skemaet. Det er ifølge de nye regler heller ikke længere et krav, at der afsættes et fast antal timer om ugen til lektiehjælp og faglig fordybelse. Hvis skolen fortsat ønsker, at lektiehjælp og faglig fordybelse fremgår som særskilt aktivitet, er det en mulighed, ligesom det stadig er muligt at anvende andre betegnelser end lektiehjælp og faglig fordybelse, som for eksempel læsebånd, studietid, temadag, lektiecafé eller lignende.

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevens lærings udbytteSom en del af folkeskolereformen er der sket en præcisering og forenkling af Fælles Mål. For­ enklingen skal bidrage til at understøtte indsatsen med at sætte elevernes læringsudbytte i centrum. Det er ligeledes præciseret i lovbemærkningerne, at understøttende undervisning skal spille sammen med og understøtte undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri de faglige mål for fagene.

Da lektiehjælp og faglig fordybelse fremover bliver fuldt integreret i undervisningen, bliver der følgelig bedre mulighed for, at det konkrete indhold af lektiehjælpen og den faglige fordybelse sigter mod at opfylde og understøtte de læringsmål, der arbejdes med i fagene og den understøttende undervisning. Det er med til at skabe tydelig kobling til under­visningens øvrige indhold og dermed styrke elevernes oplevelse af, at der er en rød tråd i den undervisning, de møder.

Det konkrete indhold i lektie-hjælpen og den faglige for-dybelse sigter mod at opfylde og understøtte de læringsmål, der arbejdes med i fagene og den understøttende undervisning.

Page 18: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

18 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Et tilfredstillende fagligt udbytte forudsætter, at det valgte indhold i lektiehjælp og faglig fordybelse afspejler den enkelte elevs behov og forudsætninger og derved understøtter både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Det er lærerens opgave via planlægning og tilrettelæggelse at sikre sammenhæng i under­visningen, og at undervisningen i såvel fag som inden for tiden til den understøttende undervisning leder frem mod en realisering af de faglige mål. Planlægningen foretages i samarbejde med øvrige lærere, pædagoger og andet relevant personale, herunder frivillige, der selv eller i samar­bejde med læreren, gennemfører lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den understøttende undervisning.

Lektiehjælp og faglig fordybelse i elevplanen

I forbindelse med arbejdet med elevplanen kan det med fordel overvejes, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse kan indgå.

Elevplanen kan således tænkes ind som et værktøj. Elevplanen skal indeholde tre elementer:

• Individuelle mål for den enkelte elevs læring

• Status over elevens udvikling

• Plan for opfølgning

Ved at koble arbejdet med elevplanen til lektiehjælp

og faglig fordybelse bliver det tydeligt for lærer, pædagog, elev og forælder, hvilke mål der skal arbejdes frem mod. Elevplans-arbejdet er samtidig en mulighed for at inddrage eleven i over-vejelserne om, hvordan eleven i forbindelse med lektiehjælp og faglig fordybelse kan have fokus på et eller flere af de individuelle mål.

I planen for opfølgning vil det samtidig kunne fremgå, på hvilken måde lektiehjælpen eller den faglige fordybelse kan understøtte opnåelsen af disse mål.

Page 19: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 19

Lovændringen kort fortalt

Før lovændringen Efter lovændringen

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal tilbydes som supplement til skolens samlede under-visning, men det er frivilligt for eleverne at deltage.

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal indgå i skolens samlede undervisning, og det er obligatorisk for alle elever at deltage.

Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne.

Der er ikke krav til placering af lektiehjælp og faglig fordybelse i løbet af skoledagen.

Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal over et skoleår have en bestemt varighed, jævnfør tidligere § 15, stk. 3 i folkeskoleloven.

Der er ikke krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer.

Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal placeres som en særkilt aktivitet uden for undervisning i fagene og understøttende undervisning.

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal integreres som en del af den understøttende undervisning og/eller i undervisning i fagene.

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal fremgå som en særskilt aktivitet på skemaet.

Lektiehjælp og faglig fordybelse kan, men skal ikke nødvendigvis, fremgå som en særskilt aktivitet på skemaet.

Uændret

Tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse skal supplere undervisningen i fagene og skal derfor sigte efter at opfylde og understøtte de læringsmål, som eleverne arbejder med.

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever.

Skolerne må bruge andre betegnelser for lektiehjælp og faglig fordybelse.

Page 20: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

20 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis

Hvordan kan arbejdet med lektie hjælp og faglig fordybelse konkret integreres i undervisningen?

Det er op til den enkelte skole – inden for de kommunale mål og rammer – at definere indholdet af lektiehjælp og faglig fordy­belse. Skolerne kan tilrettelægge og gennemføre de konkrete aktiviteter fleksibelt, sådan at de afspejler den enkelte elevs eller elevgruppers behov og forudsæt­ninger, skolens profil, særlige indsatsområder eller lignende. Figur 3 giver eksempler på, hvad der kan indgå i lektiehjælp og faglig fordybelse; fra korte til længerevarende forløb og fra aktiviteter med fokus på træning og repetition til aktiviteter med fokus på fordybelse og anvendelse.

Indhold og formål skal være styrende for bemandingenMed de nye regler er det som nævnt obligatorisk for alle elever at deltage i lektiehjælp og faglig

fordybelse. Det kan have betyd­ning for måden, skolen tilret­telægger den enkelte aktivitet på. Hvis en skole ønsker at tilbyde lektiehjælp, hvor en voksen støtter og vejleder en mindre gruppe elever, vil det være nødvendigt at skabe rammer for denne lektiehjælp, så den understøtter og fremmer elever­nes læring. En mulighed kan være at arbejde med holddeling eller ved at anvende timer med tolærerordninger.

Undervisningens indhold og formål skal altid være styrende for bemandingen af lektiehjælp og faglig fordybelse. Det skal derfor overvejes, hvornår det henholds­vis er lærere og/eller andet pæda­gogisk personale, der bedst muligt kan varetage lektiehjælp og faglig fordybelse.

Page 21: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 21

Page 22: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

22 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Det afgørende er, at lærernes og det øvrige pædagogiske personales kvalifikationer afspejler det indhold og de mål, der er sat for den konkrete aktivitet i lektie­hjælp og faglig fordybelse.

Et eksempel kan være, at en matematiklærer introducerer geometriske former i undervis­ningen og yder den nødvendige lektiehjælp. Det pædagogiske personale kan støtte og supplere undervisningen med en fordybel­sesaktivitet, hvor eleverne arbej­der med de geometriske former i praksis, for eksempel i forbin­delse med udsmykning af skolen.

Krav til kvalifikationer

Da lektiehjælp og faglig fordy-belse skal placeres inden for den samlede undervisningstid, er det de almindelige kvalifikationskrav for det undervisende personale i folkeskolen, som gælder. Lektiehjælpen skal derfor som al anden undervisning i folkeskolen varetages af det undervisende personale på skolen, som er lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifi-kationer.

Folkeskolelovens § 30 fastslår, at personale med pædagog-uddannelse og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisning.

Det pædagogiske personale har dermed fortsat mulighed for

at varetage lektiehjælp og faglig fordybelse alene eller i sam-arbejde med læreren, hvis den lægges som en del af den under-støttende undervisning, ligesom de kan støtte og supplere læreren i undervisning i fagene.

Frivillige kan alene i begrænset omfang varetage undervisning i folkeskolen, herunder lektie-hjælp, som led i samarbejder med lokalsamfundets kultur- og foreningsliv, jævnfør folke-skolelovens § 3, stk. 4 og 5. Andre frivillige kan kun indgå i under-visningen som led i almindelig gæstelærerordning. Gæstelærere kan ikke selvstændigt varetage hele eller dele af undervisningen, men kan for eksempel indgå som en ekstra hjælpende hånd.

Page 23: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 23

Figur 3 Eksempler på aktiviteter, der kan indgå i lektiehjælp og faglig fordybelse

FORDYBELSE OGANVENDELSE

TRÆNING OGREPETITION

LÆNGEREFORLØB

KORTEREFORLØB

Talentforløb

TurboforløbTurboforløb

It-baseret lektiehjælp

Læsebånd

Lektiecafé

Fagligt fordybelsesforløb

Fagligt fordybelsesforløb

Talentforløb

Temadag ogemneorienterede forløb

Temadag ogemneorienterede forløb

Figuren illustrerer, hvordan formål og varighed for konkrete aktiviteter, der indgår i lektiehjælp og faglig fordybelse, varierer. Figuren er ikke en udtømmende eksempelliste, men illustrerer blot et mindre antal af de aktiviter, der kan indgå i lektiehjælp og faglig fordybelse. Flere af eksemplerne – for eksempel turboforløb og talentforløb – indgår flere steder i figuren for at illustrere, at formålet eller varigheden for de konkrete aktiviteter kan variere afhængigt af, hvordan de anvendes på den enkelte skole.

Page 24: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

24 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

De fire eksempler er udarbejdet med inspiration fra praksis på skoler. Eksemplerne illustrerer, hvordan skolerne i tilrettelæg-gelsen af de konkrete forløb kan variere formål og varighed af lektiehjælpen og den faglige fordybelse.

Lektiehjælp og faglig fordybelse kan tilrettelægges på en række forskellige måder, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det kan være med udgangspunkt i elevens faglige niveau, elevens interesser, elevens alder med videre.

Det første eksempel – lektiecaféer – er som regel et vedvarende tilbud rettet mod træning og repetition. Der er i lektiecaféerne fokus på at give eleverne tid, ro og trygge rammer. I lektiecaféerne er eleverne som regel opdelt efter alder.

Forskningen viser… … at en grundig forberedelse af lektiernes indhold er en vigtig forudsætning for at skabe sammenhæng mellem undervisnin-gen i fagene og det lektiehjælp, skolen giver.

Det er centralt, at der er et tæt samarbejde mellem skolens lærere og eventuelt andet pædagogisk personale i lektietilbuddet, så lektiehjælpen er koblet til indholdet af undervisningen og kan tilpasses den enkelte elevs behov og faglige niveau.

Se eksempelvis Canadian Council on Learning (2009): A Systematic Review of Literature Examining the Impact of Homework on Academic Achievement

Fire eksempler på lektiehjælp og faglig fordybelse i praksis

Page 25: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 25

EKSEMPEL 1

Lektiecafé

Skolen tilbyder lektiecafé til alle skolens elever, hvor de kan få hjælp til deres lektier af en kvalificeret voksen.

Lektiecaféen er opdelt på afdelin­ger, således at der er en lektiecafé for henholdsvis eleverne i ind­skolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Skolen har i dette eksempel målrettet bemandingen og indholdet af lektiecaféerne til elevernes aldersgruppe.

Lektiecaféen i indskolingen er tilrettelagt som et samarbejde mellem skolen og SFO’en, hvor eleverne modtager hjælp fra SFO­pædagogerne, der kender eleverne fra den daglige undervis­ning. I lektiecaféen er der fokus på, at eleverne får ro til at arbejde med lektierne i rolige og trygge rammer.

På mellemtrinnet varetages lektiecaféen af lærere, der selv underviser på mellemtrinnet, og derfor kender eleverne og ved, hvad de arbejder med i under­visningen. Hovedfokus i caféen

er træning af specifikke færdig­heder, ligesom der også vil være fokus på, at eleverne kan få hjælp til større og mere selvstændige opgaver, hvor dialogen med en voksen kan være et vigtigt element, der bidrager til at åbne elevens perspektiv på opgaven. Elevens lærer har i samarbejde med eleven på forhånd forberedt, hvilke mål der skal arbejdes frem mod, og hvad eleven skal arbejde med for at opnå disse mål.

Lektiecaféen i udskolingen er tilrettelagt i samarbejde med ungdomsskolen. Det vil sige, at det er lærere fra ungdomsskolen, der står for hjælp og støtte til eleverne. Fysisk er lektiecaféen placeret i et fælleslokale i nær­heden af faglokalerne på skolen, så eleverne har mulighed for at lave forsøg og øvelser (i for eksem­pel fysik, kemi, biologi, idræt og billedkunst) eller løse andre konkrete opgaver, hvor sparring med en faglærer er relevant. Lærerne er derfor til stede for at give faglig sparring og opfylde et sikkerhedshensyn. Eleverne

kan i sam arbejde med lærerne prioritere mellem individuelle trænings opgaver, at sidde i grupper og forberede fælles oplæg, færdiggøre hjemmearbejde eller igang værende projekter med videre.

TRÆNING OGREPETITION

LÆNGEREFORLØB

Lektiecafé

Page 26: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

26 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Det andet eksempel er talent­forløb, som typisk har fokus på fordybelse, men kan variere i varighed. I eksempel 2 beskrives to relativt lange forløb. I talent­forløbene sammensættes holdene med afsæt i elevernes motivation og faglige niveau.

Forskningen viser…

… at indsatser, der kombinerer lektiehjælp og faglig fordybelse med tiltag, der fremmer elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole har positiv betydning for eleverne. Derudover er peer support programmes, hvor elever med samme faglige niveau sættes sammen parvist i for eksempel lektiehjælpsgrupper, effektfulde i forhold til elevernes udbytte – både fagligt og socialt.

Rambøll og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2014): Forskningskortlægning – varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp

Page 27: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 27

EKSEMPEL 2

Talentforløb for særligt motiverede elever

Skolen tilbyder særligt motiverede elever talentforløb, hvor eleverne får tid til at fordybe sig i et udvalgt fag. Alle elever har talenter – og dermed behov for at kunne fordybe sig i områder, som har deres særlige interesse. Der tilbydes to forskellige forløb, som eleverne kan vælge sig ind på.

Det ene forløb er et talentforløb i matematik, hvor eleverne bliver undervist i fremstilling af mate­matikopgaver, og hvordan de griber forskellige opgavetyper an. Eleverne, der er fra 3.­5. klasse, trænes i at forklare deres løsnings­strategier og løsninger for andre elever. Der er tale om aktiviteter, der typisk ligger ud over den daglige undervisning i mate­matik.

Det andet forløb er et talentforløb i arkitektur og design for elever i 6.­9. klasse. Forløbet kombinerer elementer fra fagene håndværk og design, historie og samfunds­fag. I forløbet lærer eleverne om, hvordan historiske perioder præger kunst og arkitektur,

og hvordan samspillet mellem tilgængelig teknologi og sam­fundsudfordringer afspejler sig i bygninger eller byområder. De skal desuden designe konkrete genstande eller bygninger, der kan bidrage til at løse et problem i deres lokalsamfund.

Eleverne udvælges primært på baggrund af deres motivation for at lære, men også ud fra deres faglige niveau. Eleverne skal have de rette forudsætninger for at kunne indgå i undervisningen. Desuden udvælges de deltagende elever på tværs af årgange med henblik på at udvikle elevernes sociale kompetencer og skabe venskaber mellem elever med samme interesser.

Formålet med talentforløbene er dels at tilbyde talentfulde og motiverede elever en anderledes og mere udfordrende under­visning, dels at styrke deres motivation og nysgerrighed for at lære i den almene undervisning. Sekundært er formålet at styrke elevernes trivsel ved at skabe

nye typer af faglige og sociale fællesskaber.

Undervisningen varetages primært af skolens lærere, men kan også inddrage andre fag personer fra en offentlig eller privat organisation i lokalsam­fundet. En lærer har haft et særligt ansvar for tilrettelæggelse og planlægning af forløbet. Talentforløbene afvikles med to ugentlige timer i en periode på 20 uger.

FORDYBELSE OGANVENDELSE

LÆNGEREFORLØB

Talentforløb

Page 28: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

28 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse kan som i eksempel 3 også til­rettelægges som hele temadage og emneorienterede forløb for eleverne, hvor eleverne ikke er opdelt efter fagligt niveau, men med udgangspunkt i deres interesser eller individuelle behov. Disse dage kan samtidig inddrage andre elementer, for eksempel bevægelse samt inddragelse af eksterne aktører i undervisningen (den åbne skole).

Forskningen viser… … at aktiviteter, som i forskellig grad adskiller sig fra, hvad der typisk foregår i undervisningen i fagene, er motiverende for elever at deltage i og øger samtidig elevernes læringsudbytte. Derudover viser erfaringer, at elevernes medindflydelse på indholdet har positiv betydning for deres motivation for deltagelse i undervisningen.

Rambøll (2014): Tværgående opsamling. Lektiehjælp og faglig fordybelse

Page 29: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 29

EKSEMPEL 3

Temadage og emneorienterede forløb med fokus på innovation og entreprenørskab

Skolen gennemfører temadage og emneorienterede forløb på tværs af udskolingen (7.­9. klasse) én hel dag om ugen fem uger i træk. Det overordnede tema er ”innovation og entreprenørskab”.

Temadage og de emneorienterede forløb er oprettet som fire linjer, som eleverne kan vælge sig ind på. Eleverne er blandet på tværs af klasser og årgange. Temadage og de emneorienterede forløb kan kombinere timer i fagene, og valgfagstimer med timer fra understøttende undervisning. Derudover kan forløbet, hvis det er indholdsmæssigt relevant, også kombineres med timer i de obligatoriske fag.

Eleverne skal inden for den valgte linje identificere et specifikt problem, der relaterer sig til det overordnede tema, som de vil undersøge og fordybe sig i. Eleverne vil i samarbejde med lærer aftale, hvilke læringsmål de skal arbejde med i forløbet.

I dette projekt kan eleverne vælge mellem følgende fire valgfags­linjer: Musical, science, sprog og kultur samt sundhed. Forløbene er karakteriseret ved at variere lærings­ og undervisnings­aktiviteterne med henblik på at udfordre eleverne på mange måder. Eksempelvis skal eleverne, der har valgt musical, både skrive manuskript, øve sange og produ­cere kulisser til musicalen.

I valgfagsdagene samarbejder skolen med eksterne aktører. Eksempelvis kan elever tage ud på andre institutioner for at under­søge et emne såsom indretning af legepladser eller madordninger.

LÆNGEREFORLØB

Temadag ogemneorienterede forløb

FORDYBELSE OG ANVENDELSE

Page 30: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

30 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse giver som i eksempel 4 også mulighed for, at der som led i undervisningen i fagene kan tilrettelægges faglige fordybelses­forløb, hvor eleven arbejder mål­ rettet med at realisere individuelle læringsmål i et fag. Med afsæt i – og eventuelt som led i udarbej­delsen af – elevplanen aftaler lærer og elev, at der over en periode arbejdes med et eller flere udvalgte læringsmål.

Der er tale om individuelt plan­lagte forløb, hvor hver enkelt elev har fokus på egen fordybelse. Alle elever i klassen vil ikke nødvendigvis på samme tid arbejde med disse fordybelses­moduler, da deres individuelle læringsmål er forskellige og prioriteret forskelligt på tværs af fag.

Forskningen viser… … at arbejdet med mål, evaluering og feedback har stor betydning for elevernes læring.

Klare og præcise læringsmål er med til at give læreren et tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære – og billedet skal være styrende for de undervisningsmæssige beslutninger.

Samtidig er tydelige læringsmål med til at gøre det klart for eleverne, hvad de skal lære, og de kan følge med i deres egen læringsfremgang. Det er med til at motivere eleverne og gøre dem bevidst om betydnin-gen af deres egen aktive medvirken.

Se eksempelvis Hattie, J. (2013): Synlig læring – for lærere

Page 31: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 31

EKSEMPEL 4

Faglige fordybelsesforløb

Skolen tilbyder som et element i undervisningen i fagene et fagligt fordybelsesmodul, hvor eleven arbejder med egne læringsmål i et bestemt fag, hvor der er behov for et særligt fokus.

Eleverne arbejder med udgangs­punkt i et eller flere af de i elev­planen beskrevne individuelle læringsmål. Således vil indholdet af elevarbejdet være tilpasset den enkelte elevs behov og niveau.

Formålet er ikke, at eleverne skal lave opgaver eller lektier, men at eleverne bliver bevidste om deres eget læringsbehov inden for det konkrete fag. Det giver dem en oplevelse af, at fordybelse og træning hjælper dem i under­visningen i fagene. Derudover bliver eleverne hjulpet til selv­hjælp i forhold til det generelle skolearbejde og deres generelle arbejdsvaner.

Timerne varetages af en lærer på skolen, som har et tæt samarbejde med elevernes faglærere med henblik på at sikre sammenhæng mellem undervisning i fagene, elevernes læringsmål og den specifikke fordybelsesaktivitet. Forløbet er fordelt som én lektion tre gange om ugen.

Der er i høj grad fokus på feed­back, proces og progression, hvor eleverne arbejder med selvvurdering som supplement til den feedback, de får af lærerne. Processen vægtes højt i forhold til at gøre eleverne i stand til at tage medejerskab for egen læring og følge progression i det fag, som eleven fordyber sig i.

Fagligt fordybelsesforløb

FORDYBELSE OGANVENDELSE

LÆNGEREFORLØB

Page 32: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

32 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Page 33: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 33

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL SKOLEN

• Hvordan tilrettelægges lektiehjælp og faglig fordybelse på en måde, der tager udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger?

• Hvordan kan skolen – for eksempel i arbejdet med elevplanen – arbejde med at tydeliggøre formålet med lektiehjælp og faglig fordybelse for og med eleverne?

• På hvilken måde sikrer skolen, at lektiehjælp og faglig fordybelse integreres som en del af undervisningen?

• Arbejder skolen strategisk med bemandingen af lektiehjælp og faglig fordybelse, så eleverne møder en kvalificeret voksen?

• Hvordan understøtter skolen, at elevernes lærere og personalet, der varetager lektiehjælp og faglig fordybelse, planlægger og koordinerer indhold og aktiviteter i fællesskab?

• På hvilken måde arbejder skolen med varierede og differentierede undervisningsformer som en del af lektiehjælp og faglig fordybelse?

• Hvordan skaber skolen et tæt samspil mellem de nye elementer i folkeskolereformen (åben skole, bevægelse med videre) og lektiehjælp og faglig fordybelse?

Page 34: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

34 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Ledelse af den nye folkeskole

Tydelig ledelse skaber rammerne for en skoledag med fokus på elevernes læring

Ambitiøs og strategisk ledelse spiller en central rolle i forhold til at skabe læringsmiljøer med optimale rammer for at styrke elevernes faglige udbytte. Strategisk ledelse er målstyret og omfatter hele skolevæsenet, således at kommunalbestyrelse, forvaltning, den daglige skole­ledelse og skolebestyrelse i fælles­skab formulerer klare visioner og konkrete mål for skolens udvik­ling. Det er skolelederens ansvar at varetage den administrative og pædagogiske ledelse af skolen inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer samt skolebesty­relsens principper.

Den længere og mere varierede skoledag – herunder de nye regler for lektiehjælp og faglig fordybelse

– fordrer en klar rammesætning og tydelig kommunikation i hele ledelseskæden, så lærere, pædagoger, elever og forældre får viden om de lokale mål og prioriteringer, der lægges til grund for arbejdet med at variere og nytænke undervisningen på den enkelte skole.

I dette afsnit gives eksempler på, hvordan ledelsen med ikraft­trædelsen af de nye regler kan styrke arbejdet med de nye elementer i skolen. Det gælder den kommunale ledelse (kom­munalbestyrelsen og skole ­forvaltning), skolebestyrelsen samt skolens daglige ledelse.

Page 35: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 35

Page 36: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

36 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Forskningen viser…

… at tydelig ledelse på forvaltningsniveau med klare krav og forventninger samt tæt dialog med skolerne kan fremme høje skolepræstationer.

… at det kommunale niveau spiller en væsentlig rolle i forhold til at understøtte skolers professionelle kapacitet, blandt andet via strategisk kompetenceudvikling og sikring af adgang til ressourcepersoner.

… at den kommunale forvaltning har en vigtig opgave i forhold til at udvikle en dataunderstøttet refleksionskultur. Det gælder, dels når det handler om at udvikle og indsamle kommunale kvalitetsdata, der muliggør opfølgning på kommunalt fastsatte mål, dels i sparringen med skolerne om udvikling af anvendelige diagnostiske data, der gør den enkelte lærer i stand til løbende at evaluere effekten af de konkrete pædagogiske indsatser, der gennemføres for eksempel i forbindelse med lektiehjælp og faglig fordybelse.

Se eksempelvis Hargreaves, A. & H. Braun (2013): Data-Driven Improvement and Accountability; Rambøll og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2014): Forsknings-kortlægning. Pædagogisk Ledelse

Skoleforvaltningen fastlægger mål og rammer for lektiehjælp og faglig fordybelseKommunalbestyrelsen – og dermed den kommunale skole­forvaltning – har ansvaret for at fastlægge mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen har som skoleejer det overordnede ansvar for at sikre, at skolernes virk­somhed er funderet i lokale mål og retningslinjer. I praksis er dette ansvar delegeret til den kommunale skoleforvaltning. Selv om kommunale mål og rammer typisk vil blive fastsat på et overordnet niveau, er det væsentligt, at kommunen tager stilling til, hvordan obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse kan bidrage til at løfte det faglige niveau på kommunens skoler.

En undersøgelse fra 2015 viser, at der er potentiale i, at de kommunale skoleforvaltninger påtager sig ansvaret for at foku­sere og rammesætte skolernes indsats med at integrere under­støttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse.1

Derfor skal hele ledelseskæden, inklusive den kommunale skole­forvaltning tage stilling til, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse kan indgå i skoledagen, så nytænkningen af undervisnin­gen kommer eleverne mest mulig til gode, og den kommu­nale forvaltning kan understøtte de professionelle valg, der træffes på skolerne.

I den sammenhæng vil skole­forvaltningen være en vigtig sparringspartner for den enkelte skoleledelse, der nu har mulighed for at organisere skoledagen, så det passer til lokale mål og behov. Samtidig kan skoleforvaltningen være med til at sikre, at skolerne implementerer lektiehjælp og faglig fordybelse, så aktiviteterne understøtter de kommunale mål.

I denne vejledning fremhæves følgende tre dimensioner i den ledelsesopgave, som de kommu­nale skoleforvaltninger i samar­bejde med kommunalbestyrelsen varetager, som særligt væsent­lige:2

1 Rambøll: Understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen, udarbejdet for formandskabet for Rådet for Børns Læring, februar 2015.

2 For yderligere information om forvaltningens rolle se eventuelt Undervisningsministeriet (2015): Ledelse af den nye folkeskole.

Page 37: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 37

1. At kommunen bidrager til at foretage strategiske valg, der tydeliggør de prioriteringer, som de nye regler indebærer. Er der for eksempel behov for særskilt kapacitetsudvikling til at løfte opgaven med at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse? Er der behov for målrettet videndeling mellem kommunens skoler i arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse?

2. At arbejde målstyret, det vil sige formulering af og opfølg­ning på de mål, som kommu­nen og den enkelte skole ønsker at forfølge i lyset af de nye regler. Er der behov for at udvikle specifikke mål relateret til lektiehjælp og faglig fordybelse, som skolerne kan orientere sig mod? Og har kommunen en dokumentati­onspraksis, der gør det muligt at følge op på de fastsatte mål?

3. At kommunikere tydeligt om forandringen af skolen, herun­der løbende at kommunikere om, hvad der lykkes, og hvad der er udfordrende. Dette kan eksempelvis ske i de skoleleder­netværk, som skoleforvaltnin­gerne faciliterer i mange kommuner. Det kan også ske i forbindelse med arbejdet med kvalitetsrapporten.

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL KOMMUNALBESTYRELSEN OG SKOLEFORVALTNINGEN

• Hvordan kan lektiehjælp og faglig fordybelse tænkes ind i de kommunale mål og rammer, for eksempel i arbejdet med styrelsesvedtægt, kvalitetsrapport, en kommunal skolestrategi eller lignende?

• Skal der formuleres eksplicitte kommunale mål om lektiehjælp og faglig fordybelse, eller er disse elemen-ter i skoledagen allerede dækket af eksisterende kommunale mål, for eksempel om understøttende undervisning?

• I hvilket omfang eksisterer der dialogfora, hvor skoleforvaltningen sammen med skoleledelsen

kan rammesætte og målfastsætte – samt løbende reflektere over – arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse? Foretages der en systematisk indsamling af såvel kvantitative og kvalitative data, der kan understøtte dialogen om mål og resultater?

• Hvordan kan kommunalbestyrelsen og skoleforvalt-ningen med størst effekt understøtte skoleledelsen i deres arbejde med at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse på deres skole? Lav en prioriteret liste over handlinger og kommunikér klart, at det er på disse områder, der sættes ind (for eksempel kompetence-udvikling, stille ressourcepersoner til rådighed).

Page 38: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

38 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Skolebestyrelsen kan sætte fokus på lektiehjælp og faglig fordybelse i principperne for skolens virksomhedFolkeskolen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med forældrene. Skolebestyrelsen er det formelle forum, hvor forældrene har mulighed for indflydelse på skolen. Det sker blandt andet ved, at skole­bestyrelsen fastlægger principper for skolens virksomhed. Disse principper skal blandt andet

omhandle samarbejdet mellem skole og hjem og understøttende under visning, men skolebestyrel­sen har også mulighed for at fastsætte principper for lektie­hjælp og faglig fordybelse, og i den forbindelse øve ind flydelse på evaluering heraf.

Eksempelvis vil det være relevant, at skolebestyrelsen drøfter og forholder sig til, hvordan forældre kan indgå som aktive lærings­partnere i en længere og mere

varieret skoledag, hvor skolen har ansvar for at tilvejebringe lektiehjælp og faglig fordybelse. Det vil følgelig være en vigtig opgave for skolebestyrelsen sammen med skolens ledelse at kommunikere skolebestyrelsens beslutninger til elever og elever­nes forældre.

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL SKOLEBESTYRELSEN

• Er obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse dækket af de nuværende principper for skolens virksomhed, for eksempel for understøttende undervisning?

• Giver de nye regler om lektiehjælp og faglig fordybelse som en integreret del af undervisningen anledning til, at principperne for skolens virksomhed skal revideres?

• Hvilke dialoger kan igangsættes med skolens ledelse for at sikre, at de nye dimensioner i skolens under-visning bidrager til at opfylde skolens mål?

• Hvordan spiller det sammen med øvrige elementer, for eksempel samarbejde med lokalsamfundet som led i den åbne skole?

• Hvordan kan skolebestyrelsen medvirke til, at der løbende er dialog i bestyrelsen om, hvordan den længere og mere varierede skoledag implementeres på skolen, herunder hvilke resultater der opnås?

Page 39: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 39

Pædagogisk ledelse tæt på kerneopgaven Skolelederen er i henhold til folkeskoleloven ansvarlig for den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Med folkeskole­reformen er nye dimensioner af ledelsesopgaven kommet til, blandt andet at sikre sammen­hæng mellem undervisning i fagene og den understøttende undervisning.

Udvikling og integration af lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningen er en pædagogisk ledelsesopgave, som skoleledelsen varetager i samarbejde med skole­ bestyrelsen og skolens pædago­giske personale. Mens de over­ordnede principper for den længere og mere varierede skole­dag besluttes i skolebestyrelsen, er den daglige skoleledelses ansvar – i dialog med det pæda gogiske personale – at træffe beslutning om, hvordan skole dagen konkret tilrettelægges og organiseres.

Det er en kerneopgave for skole­ledelsen at tilrettelægge under­visningen således, at der sikres fleksible rammer for at udvikle og integrere lektiehjælp og faglig fordybelse med størst mulig inddragelse af og fagligt udbytte for den enkelte elev. Mange skoler har allerede erfaringer med lektiehjælp og faglig fordybelse, som der kan bygges videre på.3

Der er imidlertid fortsat tale om en kompleks udviklingsopgave, der ikke løses på hverken et eller to år. Skoleledelserne vil i de kommende år have ansvar for at afprøve nye måder at tilrettelægge og organisere de pædagogiske aktiviteter, således at lektiehjælp og faglig fordybelse indgår som et integreret element i en længere og mere varieret skoledag. I for bindelse med dette udviklings­arbejde vil skoleledelserne have behov for at kunne give et sam­menhængende svar på følgende tre spørgsmål:

1. Hvordan kan lektiehjælp og faglig fordybelse bidrage til, at skolen har varierede pædago­giske aktiviteter, der udfordrer og inddrager alle elever, så de bliver så dygtige, de kan? Skoleledelsen har ansvar for at operationalisere nationale og lokale mål og konkret prioritere, at ressourcerne til lektiehjælp og faglig for­dybelse anvendes i overens­stemmelse hermed.

2. Hvordan organiseres skole­dagen for de forskellige klassetrin og aldersgrupper, så lektiehjælp og faglig fordy­belse indgår som et integreret element i skoledagen og så det bidrager til, at den enkelte elev oplever den samlede skoledag som varieret og udfordrende? Det er i denne sammenhæng vigtigt, at skoleledelsen i tæt dialog med skolens pædagogi­ske medarbejdere udvikler og afprøver nye pædagogiske indsatser, der kan sætte rammerne for, at lektiehjælp og faglig fordybelse på bedst mulig vis understøtter læring og faglig udvikling for skolens elever.

3 Nogle af disse eksempler er beskrevet på EMU.dk – Danmarks Læringsportal.

Page 40: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

40 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

3. Hvilken bemanding vil være den rette i forhold til konkrete opgaver og elevgrupper? Skoleledelsen har ansvar for gennem løbende rekruttering og kapacitetsudvikling at sikre, at skolen kan varetage de opgaver, som lektiehjælp og faglig fordybelse indebærer. Det er vigtigt, at skoleledelsen indtænker SFO­personalet i bemandingen i aktiviteterne i indskolingen, ligesom videns­ og undervisningsressourcer i lokalsamfundet kan indgå i konkrete forløb som led i arbejdet med åben skole.

Spørgsmålene om sammen­hængen mellem mål, skoledagens organisering og bemanding skal dels besvares som led i fagfor­deling og skemalægningen på skolen, dels besvares i skole­ledelsens løbende dialog med det pædagogiske personale om udviklingen af skolens pædago­giske praksis.

Det er skoleledelsens opgave i dialogen med det pædagogiske personale at sørge for, at skolerne udvikler de pædagogiske aktivite­ter, der indgår i lektiehjælp og faglig fordybelse. Væsentligt for denne udvikling er, at skole­

ledelsen står i spidsen for en løbende evaluering og vidende­ling. God evaluering forudsætter en vis form for dokumentation, som skoleledelsen har ansvar for at tilvejebringe. Det er vigtigt, at både gode og mindre gode erfaringer deles, således at skolens personale sammen kan prioritere retningen for det fremadrettede arbejde. Dette arbejde bør foregå med afsæt i skolens egne erfarin­ger, men bør også tage afsæt i forsknings­ og udviklingsviden på feltet samt erfaringsbaseret viden fra andre skoler i og uden for kommunen. Skoleledelsen og skolens ressourcepersoner har i forbindelse med anvendelsen af både forsknings­ og erfarings­baseret viden en vigtig rolle som formidlere af viden til skolens øvrige personale.

Skole-hjem-samarbejdeEndelig har skoleledelsen i relation til implementeringen af de nye regler om lektiehjælp og faglig fordybelse en særskilt opgave, der handler om kom­munikation med forældrene og eleverne af skolens over vejelser herom. Forældrene er en vigtig ressource, som skolen har en interesse i at aktivere positivt og på mange forskellige måder.

Skoleledelsen har med de nye regler om lektiehjælp og faglig fordybelse en særskilt kommunikationsopgave, der retter sig mod forældrene. Det skal være tydeligt for forældrene, at lektiehjælp og faglig fordybelse er for alle elever, på hvilken måde skolen griber opgaven an, samt hvordan forældrene kan indgå som aktive lærings-partnere i deres børns skole-gang.

En del forældre ønsker at tage aktiv del i egne børns lektie­læsning, som for dem er en vigtig måde at engagere sig i og få viden om barnets skolegang. Det er derfor vigtigt, at skoleledelsen støtter det pædagogiske personale i dialogen og samarbejdet med elever og forældrene om, hvordan forældrene på andre måder kan tage aktiv del i børnenes skole­gang.

Page 41: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 41

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL SKOLELEDELSEN

• På hvilken måde indgår lektiehjælp og faglig fordybelse i skolens pædagogiske udviklingsarbejde med den længere og mere varierede skoledag?

• Har skoleledelsen systematisk inddraget skolens pædagogiske personale, herunder eksempelvis de faglige ressourcepersoner, i overvejelserne om, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse kan integreres i en mere varieret og sammenhængende skoledag?

• På hvilken måde kan skoleledelsen arbejde på, at resultater og erfaringer med lektiehjælp og faglig fordybelse dokumenteres og evalueres?

• Har skoleledelsen fremlagt og drøftet principperne for lektiehjælp og faglig fordybelse i skolebestyrelsen?

• Hvordan kan principperne for lektiehjælp og faglig fordybelse – med de nye regler – kommunikeres til forældrene og eleverne?

• Foreligger der bud på, hvordan forældrene i øvrigt inddrages som aktive læringspartnere i børnenes læring?

Page 42: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

42 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

Inspiration til det videre arbejde

Lektiehjælp og faglig fordybelse er en vigtig brik i den store reform, som folkeskolens parter i disse år arbejder sammen om at føre ud i livet. Målet er at udvikle udfordrende læringsmiljøer, så alle elever uanset social baggrund trives og bliver så dygtige, de kan.

Det er den enkelte skole, der inden for de kommunale rammer skal beslutte, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse skal integreres i skoledagen. Det fordrer en nytænkning af skolens organise­ring og er en mulighed for at udvikle skolens pædagogiske praksis, hvor der er fokus på undervisningsdifferentiering og læringsmålstyret undervisning, der tager afsæt i den enkelte elevs læring og trivsel.

Det er en krævende og kompleks udviklingsopgave, der skal tænkes sammen med de mange andre udviklingstiltag, som skolerne i disse år arbejder med. Det første års erfaringer med reformarbejdet viser, at der også i de kommende år er behov for at udvikle, afprøve og eksperimentere med nye organisatoriske løsninger og pædagogiske indsatser.

Eksperimenterne skal være både kreative og innovative, men de skal samtidig være forankrede i de nationale og lokale reformmål.

Det kræver dygtige og engagerede pædagogiske medarbejdere samt en stærk kommunal ledelse, der ser det som en fælles opgave sammen at udvikle folkeskolen

i tråd med målsætningerne. I denne forandringsproces er det vigtigt, at både ledelse og pædagogisk personale kan lade sig inspirere af eksisterende forskningsviden om lektiehjælp og faglig fordybelse. Eksisterende uddannelsesforskning og viden på området kan dermed bidrage til at guide de konkrete valg, der træffes i skoleforvaltningen og på den enkelte skole. Der bør i forbindelse med anvendelse af både forskning og praksisviden lægges vægt på en lokal refleksion, så lektiehjælp og faglig fordybelse får en form og et indhold, der er velbegrundet og meningsfuldt i den konkrete skolekontekst og for den pågæl­dende elevgruppe.

Page 43: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse · 43

Relevant litteratur til inspiration i arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse

Børne- og Kulturchefforeningen, KL og Skolelederforeningen (2015): Ny praksis i folkeskolen

Danmarks Evalueringsinstitut (2014): Inspiration til arbejdet med skolereformen

Danmarks Evalueringsinstitut (2014): Fem råd til en varieret skoledag, www.eva.dk/ e-magasinet-evaluering/2014/evaluering-august-2014/fem-rad-til-en-varieret-skoledag

Rambøll (2014): Tværgående opsamling. Lektiehjælp og faglig fordybelse

Rambøll (2014): Inspirationskatalog om lektiehjælp og faglig fordybelse

Rambøll og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2014): Forskningskortlægning. Varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp

Rambøll m. fl. (2014): Forskningsbaseret viden om varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp

Rambøll (2015): Understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i folkeskolen

Find mere inspiration om arbejdet med den længere og mere varierede skoledag, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse, på EMU.dk.

Ministeriet for Børn, Under­ visning og Ligestilling ser frem til den videre dialog med skoler og kommuner. EMU.dk – Danmarks Læringsportal vil i den sammen­hæng være et vigtigt omdrej­ningspunkt for vidensudveksling af konkrete erfaringer om, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse organiseres og inte­greres i skolernes pædagogiske praksis. Sammen med folke­skolens parter vil Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige­ stilling sørge for, at der løbende udarbejdes vejlednings­ og inspirationsmateriale, der kan give viden om og inspiration til, hvordan kommuner og skoler kan arbejde med den længere og mere varierede skoledag.

God arbejdslyst!

Page 44: Lektiehjælp og faglig fordybelse - UU Gribskov€¦ · Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i den længere og mere varierede skoledag. Fra skoleåret 2015/2016 ophører lektiehjælp

44 · Lektiehjælp og faglig fordybelse

I publikationen præsenteres lovgrundlaget for lektiehjælp og faglig fordybelse, og der gives eksempler på forskellige pædagogiske indsatser og organisatoriske løsninger. Endvidere stiller publika­tionen skarpt på ledelsens roller og ansvar, ligesom den giver inspiration til, hvordan folkeskolens parter de kommende år kan samarbejde om at udvikle, afprøve og dele viden om, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse bliver en integreret og virkningsfuld del af den længere og mere varierede skoledag.

Lektiehjælp og faglig fordybelse– nye regler, nye muligheder

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling