Faglig formidling i SRP

Faglig formidling i SRP Lærere og elever gør et ihærdigt arbejde for at finde egnede emner, når dansk skal arbejde sammen med andre fag i Studieretningsprojektet. Udfordringen er ofte størst, når dansk skal arbejde sammen med naturvidenskabelige fag, hvor teori, metode og genstandsfelt er langt fra danskfagets. I en bestræbelse på at finde gode samarbejdsmuligheder for dansk og matematik, introducerede de involverede fagkonsulenter i efteråret 2007 en opgavetype med fokus på faglig formidling. Opgavetypen blev beskrevet som i boksen nedenfor. Teksten i sin helhed findes på danskfagets EMU-side. Samarbejde mellem matematik og dansk om studieretningsprojektet Fagkonsulenten i dansk, Susan Mose og jeg har i et stykke tid drøftet mulighederne for et samarbejde mellem dansk og matematik ved studieretningsprojektet. Vi har begge været enige om, at der skulle findes en model, hvor kravet til eleven ville være, at vedkommende både skulle gå i dybden med et matematisk emne og samtidig demonstrere evner til at formidle dette stof til en læsegruppe uden særlige matematiske forkundskaber. Vi er enige om, at en sådan opgave sætter fokus på kompetencer, der i høj grad efterspørges i et moderne samfund. Den grundlæggende ide i sådanne opgavekonstruktioner har været præsenteret både på møder med matematiklærere og på møder med dansklærere, og i alle fora har der været interesse. Fra dansklærere har der været udtrykt betænkeligheder ved, om en besvarelse kunne komme til at fremtræde som to adskilte dele. Vi er enige om, at der skal tilstræbes en så helstøbt opgavebesvarelse som mulig. Det kan sikkert ske på flere måder, men for at eksemplificere, hvad vi mener med helstøbt, har vi udformet nedenstående paradigmatiske eksempel. Den grundlæggende ide er her, at det matematiske emne dels behandles i selve den gennemgående artikel, dels i en række faktabokse af forskellig omfang, afhængig af emnet. I disse faktabokse – der i nogle tilfælde kan være hele opslag i artiklen – går eleven ned i matematikfaglige delemner. Eleven må således i sit arbejde med emnet både tilegne sig det matematiske indhold, disponere dette i en række afrundede delelementer, overveje formidlingsformen og evne at holde en rød tråd i præsentationen af emnet i den populærvidenskabelige artikel. De matematiske emner, der kunne byde sig til, er emner der har et ”formidlingspotentiale”, dvs emner, som burde kunne påkalde sig en bredere interesse, hvis stoffet blev formidlet godt. Så ikke alt er interessant i dette lys, men der er meget at tage af – i flæng kan nævnes Caspar Wessels komplekse tal / LP / Eulers polyedersætning / fejlkorrigerende koder / kryptologi / grafteori – firefarvesætningen / logik og paradokser / Fermats sætning / betingede sandsynligheder / kortprojektioner / parallelpostulatet / statistikkens oprindelse ... Bjørn Grøn, fagkonsulent Opgaveformuleringer kunne være bygget således op: (Opgavens titel / emne) Du skal udarbejde en artikel om (Opgavens titel / emne). Artiklen skal rumme en behandling af (en udspecificering af kravene til hvilke matematiske emner der skal inddrages, herunder evt ukendt bilagsmateriale). Artiklens målgruppe er den typiske læser i et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen.

Nyhedsbrev nr. 6 – maj 2009

2

Eksempel 1 Uendelighedsbegrebet Du skal udarbejde en artikel om uendelighedsbegrebet. Artiklen skal rumme en behandling af både den græske og den moderne tilgang til uendelighedsbegrebet inden for matematik, herunder redegøre for Euklids sætning om antallet af primtal, for Cantors diagonaliserings-bevis samt løse vedlagte opgave. Artiklens målgruppe er den typiske læser i et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen. Eksempel 2 Fraktale dimensioner Du skal udarbejde en artikel om geometriske fraktale og fraktale dimensioner. Artiklen skal rumme en redegørelse for hvordan man udregner omkreds, areal og rumfang af geometriske fraktaler som Sierpinski-trekanten, Koch-kurven og figuren beskrevet i vedlagte bilag samt redegøre for begrebet fraktal dimension (Hausdorff-dimensionen). Artiklens målgruppe er den typiske læser i et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter denne del af besvarelsen Besvarelsen skal fremtræde som et hele. Samtidig skal der være plads til at gå i dybden med de matematisk-faglige delemner. Dette kan ske gennem opsætning / ombrydning af artiklen, som man kender fra sådanne tidsskrifter, feks ved at den indeholder en række faktabokse, eller måske særlige sideopslag. Den matematiske del forestiller vi os således brudt op, således at en del af den matematiske indsigt demonstreres gennem selve formidlingen i artiklens hovedtekst, en anden del gennem de forskellige ”faktabokse” eller hvordan eleven nu vælger at bryde artiklen op. Det er ikke en løsning at lægge de matematiske elementer i et bilag! Man kan hente inspiration en række steder, f.eks ved måden de to begreber ovenfor er præsenteret på adressen: http://www.norreg.dk/matforhvem0709/index.htm I opgavebesvarelsens matematikfaglige del skal der naturligvis være beviser der følger almindelig standard. En del elever udarbejdede besvarelser inden for det skitserede koncept i skoleåret 2007-2008, og i indeværende skoleår er modellen blevet endnu mere udbredt. Tilbagemeldinger fra censorer tyder på, at der kommer mange vellykkede besvarelser ud af konceptet. Dette skyldes nok ikke mindst, at en række lærere med et imponerende engagement har kastet sig ud i arbejdet med elevvenlige beskrivelser af denne fagligt formidlende opgavetype. Eksempelvis har Bente og Flemming Christensen fra Haslev Gymnasiumudarbejdet et yderst brugbart materiale, som de har indvilget i at lade indgå i dette nyhedsbrev. Deres vejledning til elever, som ønsker at lave fagligt formidlende SRP-opgaver bringes i sin helhed i slutningen af dokumentet.


3

Eksempler på opgaveformuleringer Dansk og biologi: Kost, sundhed og fedme Gør rede for appetitreguleringen og forklar hvordan ændringer i appetitreguleringen kan føre til udvikling af overvægt hos mennesker. Forklar hvilken betydning kostens sammensætning og energiindhold har for kroppens sundhed, hvor du fokuserer på fedtstoffernes betydning; inddrag herunder egne eller andres kostundersøgelser. Med udgangspunkt i ovenstående biologiske arbejde skal du udarbejde en populært formidlende artikel på 3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af tidsskriftet Helse. Opgaven skal endelig indeholde en meta-opgavedel, hvor du – primært ud fra en danskfaglig vinkel – redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med artiklens indhold og udformning. Dansk og fysik: Ladede partikler i felter Du skal udarbejde en artikel om ladede partiklers bevægelse i hhv. et magnetfelt og et elektrisk felt. Artiklen skal rumme en redegørelse for hvorledes forholdet mellem elektronens ladning og masse kan findes eksperimentelt. Ligeledes skal du komme ind på hvorledes en ladet partikel accelereres op til store hastigheder. Artiklens målgruppe er den typiske læser af et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen. Som baggrund for artiklen skal du i skolens laboratorium bestemme forholdet mellem elektronens ladning og dens masse Dansk og matematik: Diofantiske ligninger Du skal behandle emnet Diofantiske ligninger, og herunder Diofantiske, Heroniske og Pythagoræsike trekanter. Euklids sætning om primitive pythagoræiske talsæt skal bevises. Du skal på baggrund heraf udarbejde en artikel om Diophantiske ligninger. Artiklen skal rumme en behandling af udvalgte matematiske resultater inden for emnet. Artiklens mplgruppe er den typiske læser i et populærvidenskabeligt tidsskrift som Illustreret Videnskab, og besvarelsen skal med inddragelse af retoriske og argumentationsteoretiske overvejelser begrunde den valgte formidlingsform i relation til målgruppen. Du bestemmer selv, om begrundelsen indleder eller afslutter besvarelsen.


4

Dansk og matematik: Kryptologi og formidling Redegør for Vigenères kryptosystem og dets brydning. Tag udgangspunkt i vedlagte bilag. Gør rede for de første Enigmamaskiners anvendelse og brydning. Med udgangspunkt i ovenstående matematiske arbejde skal du udarbejde en populært formidlende artikel på 3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af Illustreret Videnskab. Opgaven skal endelig indeholde en meta-opgavedel hvor du – primært ud fra en danskfaglig vinkel - redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med artiklens indhold og udformning. Dansk og samfundsfag: Diskursteori Du skal udarbejde en samfundsvidenskabelig artikel om diskursteori. Artiklens målgruppe er læsere af et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Artiklen skal rumme en undersøgelse af diskursen på udvalgte områder inden for ligestillingsområdet. I undersøgelsen skal du inddrage synspunkter fra Villy Søvndals blogindlæg ”Strejken handler om ligeløn og rekruttering” (http://blog.politiken.dk/sovndal/2008/04/16/strejken-handler-om-ligeloen-og-rekruttering/). Artiklen skal desuden indeholde en vurdering af diskursteoriens forankring i det senmoderne samfund. De formidlingsmæssige overvejelser, som du har gjort dig under udarbejdelsen af artiklen i forhold til formidlingsform og målgruppe, skal desuden indgå som en del af besvarelsen. Dansk og samfundsfag: Danskhed Du skal udarbejde en samfundsvidenskabelig artikel om danskhed. Artiklens målgruppe er læsere af tidsskriftet Samvirke. Artiklen skal rumme en diskursteoretisk undersøgelse af begrebet danskhed igennem de seneste 10 år. Artiklen skal desuden indeholde en vurdering af, hvilken betydning diskursteorien og diskussionen om danskhed har i det senmoderne samfund. De formidlingsmæssige overvejelser, som du har gjort dig under udarbejdelsen af artiklen i forhold til formidlingsform og målgruppe, skal desuden indgå som en del af besvarelsen.


5

Formidlingsopgaveridansk–SRP

HaslevGymnasiumoghf

BenteogFlemmingChristensen

Alt med højrød tekst er indføjet efter udlevering til eleverne. På Haslev gymnasiums hjemmeside har vi offtentliggjort en artikel til mat-fys-lærernes blad og vi har gengivet et helt opgavesæt (opgaveformulering + opgaveløsning) – du kan se dette på adressen: http://www.haslev-gym.dk/SRP%202009.htm


6

1:Reinecker,Lotte(m.fl.:)Skrivenartikels.14


7

Formidlings-opgaver i SRPStudieretningsprojektet i 3.g STX

fc/ec - Haslev gymnasium og hf – nov. 2008

_______________________________________________________

Overordnederammerforopgaven Udgangspunktet er at eleverne har fået mulighed for at kombinere et studieretningsfag på a-niveau meddansk – som formidlingsfag. Opgaven går ud på at lave en 3-delt opgave:

1. Enrimeligtdybtgående(særfaglig)opgaveifxfysikomfxkaosteori2. Atomformedennefysikopgaveomkaos‐teoritilpopulærvidenskabeligartikelifxIllustreret

videnskab3. Atskriveenmetaopgavemedpræsentationogbrugafetdanskfagligtbegrebsapparatomde

kommunikationsmæssigeovervejelserderliggertilgrundforartiklensudformning(valgogfravalg….fremstillingsformer….sprogligeniveau….modtagervinklingetc).

En fornuftig vægtning kunne være – med en opgave på 20-25 sider egentlig tekst (ekskl. forside, indholdsfortegnelse …………. (Evt.) slutnoter , litteraturliste, linkliste, bilag etc) :

1. ’fysikopgaven’omkaosteori 1215sider2. ’Illvidenskab’artiklen 34sider3. Metadanskdelen 46sider

Enkeltdeleneiopgaven:Duskalgåpåtreben! Eleven gennemførerførst :

1 - en grundig ’opgaveløsning’ i studieretningsfaget – hvilket resulterer i en omfattende opgave om fx kaosteori på højt fysik-fagligt niveau.

2. ARTIKEL

3. Meta-

opgavedel om

formidling

1. E

ng

els

k

resu

me


8

…….. resten består så i : 1b. at ’vælte’ dette flotte akademiske bygningsværk omkuld (’Kill your Darlings’ – i hvert fald delvist) , for så….

2. … at udvælge de egnede stumper som med passende omformning og relevant/nødvendigt supplement kan indgå i artiklen i Illustreret videnskab. Overvejelserne ang ’egnede stumper’ og ’passende omformning og relevant/ nødvendigt supplement’ …. vil være byggematerialerne til artiklen OG vil indgå i ….

3. …. at udforme en meta-opgavedelmedpræsentationogbrugafetdanskfagligtbegrebsapparasom reflekterer over de formidlingsmæssige aspekter ved udarbejdelsen af artiklen i Illustreret Videnskab. Denne metadel er især danskfaglig (formidling) – men det vil være helt naturligt at du fx i overvejelser over valg og fravalg af materiale/problemstillinger også kommer ind på studieretningsfaget. ……. Måske er det en bedre idé at anbringe metadelen som punkt 2 og så have artiklen som punkt 3 (evt. som selvstændig bilagsmateriale, fordi den hvis også det tekniske/grafiske ambitionsniveau er højt er udskrevet selvstændigt i andet program og på anden printer)…. Denne rækkefølge forekommer os mere naturlig når man læser opgaven.

Hvaderfagligformidling?Videnskabelig kommunikation og faglig kommunikation adskiller sig fra faglig formidling på afgørende punkter. Videnskabelig og faglig kommunikation er henvendt til fagfæller på lige fod, mens faglig formidling er henvendt til ’almindelige mennesker’. I de to første eksempler er kommunikationen symmetrisk – fagfolk der skriver til hinanden - mens den i forbindelse med faglig formidling er asymmetrisk. Denne forskellighed hviler på at afsenderen har en større viden end modtageren – OG samtidig har en målsætning om at bibringe modtageren en del af den indsigt han selv er i besiddelse af. For at nå sit mål nemlig at gøre sin modtager klogere, må han tage udgangspunkt i et ofte anvendte Søren Kierkegaard-citat: ”Hvisdetskallykkesmigatføreetmenneskemodetbestemtmål,måjegførstfindederhen,hvorhanbefindersig,ogbegyndeligeder.Den,somikkekandet,snydersigselv,nårhantror,athankanhjælpeandre.Forathjælpenogen,måjeg


9

visseligforståmereendhangør,menførstogfremmestforstå,hvadhanforstår.Hvisjegikkekandet,såhjælperdetikke,atjegkanogvedmere[…]Alægtehjælpsomhedbegyndermedydmyghedoverforden,jegvilhjælpe,ogdermedmåjegforstå,atdettemedathjælpeikkeeratvilleherske,menatvilletjene.Kanjegikkedette,såkanjeghellerikkehjælpenogen.”SørenKierkegaard:Synspunktetforminforfattervirksomhed,Andetafsnit,Capitel1A,Paragraf2–1849‐1851

GenereltomkommunikationenHvisvitagerudgangspunktidettraditionellePentagonharvietemne–påhøjtniveau,somvisomfagfolk–afsenderen–vilformidletillæseren–somikkeerfagmand‐meddetformålatgørelæserenklogere.OmstændighederneerenmuligoffentliggørelseipopulærvidenskabeligttidsskriftalaIllustreretvidenskab,Samvirke,Helse….

Sproget skal tilpasses til formål, modtager og en asymmetrisk kommunikationssituation

Hvadved–viom‐modtageren?Hvordan finder man så som formidler ud af hvad læseren ved? Man kan spørge ham – eller prøve at opspore hvilken formuleret målgruppe mediet – fx Illustreret Videnskab – arbejder med.: På Bonniers hjemmeside http://www.bonnierpublications.com/Shared/bildbank/pdf/2008/IV.pdf anføres følgende omillustreret videnskab ”REDAKTIONELPROFIL:IllustreretVidenskabtagerlæserenpåenopdagelsesrejseividenskabensverden.Degennemarbejdedeartiklergiverlæserenetoverblikogenindsigt,somersværatfindeiandremedier,indenforemnersomlægevidenskabensresultater,biologernesopdagelser,astronomerneslandvindinger,arkæologernesfantastiskefundogmegetmere.Læserenerietunivers,hvorverdenopleves,somdenvar,somdener,ogsomdenviludviklesigifremtiden.”

Og længere nede:


10

”Læserprofil•2/3mandligelæsere,mellem17og49år•Veluddannede•Højereindkomst•Teknologiskinteresserede•Rejsermeget•Kvalitetsbevidste”Alleredeherermanendelklogere–ogkanbegyndeatindrettesinformidlingefterlæseren. For’Historie’somerBonnier‐koncernensmagasinspecieltforhistorieserdettilsvarendesåledesud: ”REDAKTIONELPROFIL:Historieeretoplevelsesmagasinomhistoriskebegivenheder.MedrespektforkilderneogitætsamarbejdemedfagfolkvenderHISTORIEkendtescenarierpåhovedetogfindernyeoganderledesindgangsvinklertilhistoriskeemner.Påenlevendeoglet‐tilgængeligmådeformidlermagasinethistorienomdebegivenhederogpersoner,derharværetmedtilatformevoresverden.Dettegiverlæserenoverblikogperspektivtilverden,somdeneridag.

Og:Læserprofil•Videbegærligeefterhistoriskebegivenheder•Personermellem35og59år•Overvægtafmændsamtindkomstovergennemsnit•Erbl.a.interesseretiteknik,krigshistorieogopdagelser” Det er muligt at fortsætte med denne kortlægning af Bonniers magasiner.

Coops Samvirke, som er et andet glimrende eksempel på et egnet medie – kan du læse mere om på www.printguiden.dk – under ’Medieinformation’ > vælg ’S’.: ”Ud af Samvirkes ca. 1 mio. læsere er: - 55% kvinder - 27% har en husstandsindkomst på 600.000+ - 80% er i alderen 40+ og 45% er i alderen 40-59 - 79% bor i ejerbolig”

www.printguiden.dkerenGENERELindgangtiloplysningerommålgruppe‐profiler


11

Hovedpunkterikonkrettilrettelæggelseafformidlingen

‐ Skriv til læserens vidensunivers ‐ Anvend narrative – fortællende - elementer:

…. dvs. skriv fortællinger og brug billeder ogbilledsprog …. Det giver : Identifikation, spænding og en scenisk fremstilling, som læseren umiddelbart kan se for sig.

Anvend også:

‐ Faktabokse ‐ Billeder - Illustrationer ‐ Tidslinjer ‐ Ordbøger: oplistning af vigtige

begreber, personer etc ‐ Geografiske kort ‐ Procesgrafik ‐ Se fx forskellige typer hos Ritzaus

nyhedsgrafik: http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_upload/documents/GGrafik_BookLet.pdf

‐ Nettet – goggles billedsøgning – diverse fagblade etc er naturligvis også guldgrupper … med passende omhu!

Vær opmærksom på 2 vigtige forhold: 1. du må ikke bruge alt for megen tid på selv at forsøge at lave professionel grafik – 2. Hvis du henter fra nettet – sørg omhyggeligt for at materialet passer til det populariseringsniveau du har valgt!

NedenståendeConceptmap(Meadmap)kansesihelstørrelseher:http://go.meadmap.com/meadmap.html#mapid=9040&publishKey=MqoAtHt8PY


12


13


14

Tekniskeforhold–hvilkeprogrammerkanmedfordelanvendeetc–ang.opsætningenafdenformidlende’ARTIKEL’

Jeg vil anbefale dig at bruge MWSnap.exe som skærmklipper (når du skal klippe - dele af- et billede) og fx Photofiltre som billedprogram (begge ligger på disk eller memorystick du fik ved starten på Haslev Gymnasium). Photofiltre er et meget omfattende program som ligner Photoshop – men det kan bruges uden problemer til mindre billedbehandlingsopgaver – fx når du har kopieret et billed-udsnit i MWsnap kan du ’indsætte som nyt billede’ og gøre større – mindre – skarpere …. etc og derefter igen ’kopier ’og indsætte i fx Word.

Da din artikel på fx 4 sider ikke forudsætter at du er uddannet grafiker kan du benytte Word til opsætningen. Funktionen Tekstboks kommer du rigtigt langt med. For at udnytte mulighederne i tekstboksfunktionen

skal du indsætte ’Simpel tekstboks’ – prikke (venstre museknap) på boksens sorte ramme og vælge ’Formater tekstboks ’ – tryk højre museknap! Her kan du så justere fx ’indermargin til 0,0 i stedet for standard (som er 0,25) – eller hvad du synes passer. Når du arbejder med tekstbokse – dvs ret korte linjelængder skal du i WORD vælge en mindre skrift – fx 9 pkt og gøre orddelingszonen meget lille – vælg orddeling i Sidelayout og derefter ’Indstillinger for orddeling’ > ’Delezonen’ til 0,25 + hak ved ’Automatisk’ …. Og endelig ’Justeret’ i Word-Startside under ’Afsnit’ – så får du lige højremargen uden for voldsomme afstande mellem ordene. ’Tekstboks’-funktionen kan også bruges til at indsætte billeder (og tekst ind i mellem) så du kan styre hvor de enkelte dele af din artikel er. Hvis du ikke vil kunne se kanterne/rammen af din tekstboks – går du igen ind i ’Formater tekstboks’ - vælger Streger og farver og vælger ’Stregfarve’ hvid – hvis din baggrund er hvid … ellers den farve baggrunden er! Layoutprogrammerne ’Scribus’ og ’Pageplus SE 1.0’ kan hentes gratis på nettet – måske er der en mulighed for at inddrage et af disse til de elever som ikke har adgang til andre egentlige layoutprogrammer. Kræver nok udarbejdelse af vejledning og/eller egentlig undervisning.

Litteraturoglinks Jensen, Leif Becher: Den sproglige dåseåbner – om at formidle faglig viden forståeligt - Roskilde Universitetsforlag 2007 (opr. 1.udg. 2001) …… dele af bogen kan læses på nettet:http://books.google.dk/books?id=hRqy21X7ziUC&dq=den+sproglige+d%C3%A5se%C3%A5bner&printsec=frontcover&source=bl&ots=lNcyqV53VP&sig=fpZEbB2l3hWbaDTojVIuSkbSPvc&hl=da&sa=X&oi=book_result&resnum=6&ct=result#PPA12,M1


15

Fleming, Leslie og Bruno Ingemann (red): Faglig formidling – Praksis og konsekvenser - Roskilde Universitetsforlag 2003 …. Dele af bogen kan læses på nettet: http://books.google.dk/books?id=fEV5D5t0TvQC&printsec=frontcover&dq=Faglig+formidling#PPA57,M1 Reinecker, Lotte (m.fl.): Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og formidlende artikler – Forlaget Samfundsfagslitteratur 2008 …. Dele af bogen kan læses på nettet: http://books.google.dk/books?id=XRQrvUr6b_QC&pg=PA14&dq=genremeter#PPP1,M1 Forsk og fortæl -Rapport fra videnskabensministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning (2004) http://vtu.dk/filer/publikationer/2004/forsk-og-fortael/pdf/1-56.pdf Paludan, Katinka: At fortælle om videnskab (Kandidatspeciale Kbh. Universitet 2005) – http://www.update.dk/cfje/Kildebase.nsf/ID/KB01081927/$file/At_fortaelle_om_videnskab.pdf?OpenElement bilag til specialet: http://www.update.dk/cfje/Kildebase.nsf/ID/KB01082289/$file/Bilag__speciale.pdf?OpenElement Katinka Paludan: Videnssamfundet kræver god populærvidenskab: http://www.life.ku.dk/Maalgruppe/medarbejdere/life_internt/~/media/migration%20folder/upload/medarb/kom/docs/dlu/08dlu.pdf.ashx s. 10 Ritzaus nyhedsgrafik: http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_upload/documents/GGrafik_BookLet.pdf VejledningensConceptmap(Meadmap)kansesihelstørrelseher:http://go.meadmap.com/meadmap.html#mapid=9040&publishKey=MqoAtHt8PY

Documents

Faglig formidling i SRP