Lektionsplan: 3. semester MASTERUDDANNELSEN I UDSATTE BØRN OG UNGE

KØBENHAVN

Seminardatoer, 3. semester, efterår 2019

1. seminar:4.-6. september

2. seminar: 2.-4. oktober

3. seminar: 6.-8. november

4. seminar: 4.-6. december

Al undervisningen foregår på Frederiks Kaj 10B i studio 3

Afleveringsfrist: 20. december 2019, kl. 12.00

Eksamen: 20.-21. januar 2020

Efterår 2019

2

INDHOLD

SEMESTERTEMA: STYRING, FAGLIG LEDELSE OG UDVIKLING AF PRAKSIS; SÆRLIGT FOKUS PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING .................................................................................................................................. 3

SEMESTERETS PROJEKTEMNE: STYRING, FAGLIG LEDELSE OG UDVIKLING AF PRAKSIS I

ORGANISATIONER ................................................................................................................................................................... 3

ARBEJDSSEMINAR 1: 4.-6. SEPTEMBER .............................................................................................................. 5 ONSDAG D. 4. SEPTEMBER ............................................................................................................................................................ 5 TORSDAG D. 5. SEPTEMBER .......................................................................................................................................................... 7 FREDAG D. 6. SEPTEMBER ............................................................................................................................................................ 8

ARBEJDSSEMINAR 2: 2.-4. OKTOBER ................................................................................................................. 10 ONSDAG D. 2. OKTOBER ............................................................................................................................................................. 10 TORSDAG D. 3. OKTOBER ........................................................................................................................................................... 11 FREDAG D. 4. OKTOBER .............................................................................................................................................................. 13

ARBEJDSSEMINAR 3: 6.-8. NOVEMBER .............................................................................................................. 14 ONSDAG D. 6. NOVEMBER .......................................................................................................................................................... 14 TORSDAG D. 7. NOVEMBER ........................................................................................................................................................ 16 FREDAG D. 8. NOVEMBER .......................................................................................................................................................... 17

ARBEJDSSEMINAR 4: 4.-6. DECEMBER............................................................................................................... 17 ONSDAG D. 4. DECEMBER........................................................................................................................................................... 18 TORSDAG D. 5. DECEMBER ........................................................................................................................................................ 19 FREDAG D. 6. DECEMBER ........................................................................................................................................................... 20

3

SEMESTERTEMA: STYRING, FAGLIG LEDELSE OG UDVIKLING AF PRAKSIS; SÆRLIGT FOKUS PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING

På tredje semester er der særlig fokus på ledelse og udvikling af faglige praksisser. Formålet med semestret er dels at indkredse karakteristika for god ledelse og de særlige udfordringer i ledelse af det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Der er særligt fokus på de organisatoriske rammers betydning samt at håndtere de udfordringer, disse giver for faglig udvikling. Desuden er formålet at udvikle de studerendes kompetencer til at arbejde med og lede strukturerede og systematiske arbejdsformer herunder udvikle fælles faglige metoder, redskaber og retningslinjer for deres ledelsespraksis.

Semesterets fagfelter Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter: 1)

Retsgrundlag, 2) Levevilkår, trivsel og udvikling, 3) Socialfaglig teori og praksis, 4) Ledelse, organisationer

og forandringsprocesser og 5) videnskabelig metode.

Dette semester indeholder alle fem fagfelter:

Fagfelt

Fagfeltsansvarlig(e)

Retsgrundlag Hanne Hartoft

Levevilkår, trivsel og udvikling Maria Appel Nissen

Socialfaglig teori og praksis Mie Engen

Ledelse, organisationer og

forandringsprocesser

Birgitte Theilmann, Stine Bylin Bundgaard og Randi

Riis Michelsen

Videnskabelig metode Iben Nørup

For at tydeliggøre hvilke fagfelter, undervisningen hører hjemme i, har forelæsningstitlerne farve efter fagfelt. Hvor forelæsninger ikke hører ind under et fagfelt, er forelæsningstitlen skrevet med sort.

SEMESTERKOORDINATOR ER BETINA JACOBSEN: betina@socsci.aau.dk

SEMESTERETS PROJEKTEMNE: STYRING, FAGLIG LEDELSE OG UDVIKLING AF PRAKSIS I ORGANISATIONER Formålet med dette semesters projekt er dels at opnå kompetencer i at gennemføre vidensbaseret forandring i egen organisation og dels kvalificere egen ledelsesstil og kompetencer til at drive faglig udvikling. Som en del af semestrets projekt skal den studerende gennemføre et forandringsprojekt i egen organisation. Der skal lægges særlig vægt på organisationen som ramme for udvikling. Endvidere skal den studerende undersøge egne kompetencer til at lede/og eller udvikle det socialfaglige arbejde. Projektet skal både beskrive gennemførelsen af forandringsprojektet og indeholde refleksioner over teorier om organisation, ledelse og fagudvikling. Se desuden kravbeskrivelse til projekt samt introvideo på Moodle. SEMESTERETS EKSAMEN Den studerende skal dels gennemføre et forandringsprojekt og dels undersøge egne kompetencer til at lede eller udvikle faget. Projektet skal både beskrive gennemførelsen af forandringsarbejdet og indeholde refleksioner over teorier om ledelse og fagudvikling. Projektet gennemføres individuelt. Der afholdes en individuel, mundtlig eksamination med ekstern censur på baggrund af det

4

udarbejdede projekt, der bedømmes efter gældende karakterskala. Se i øvrigt studieordningen for MBU-uddannelsen.

GRUNDBØGER

Duus, Gitte et al (2012): Aktionsforskning – en grundbog. Forlaget Samfundslitteratur. Kildedal, Karin, Laursen, Erik & Michelsen, Randi Riis (red.) (2013): Socialfaglig ledelse –

børne- og ungeområdet. Forlaget Samfundslitteratur. Servicestyrelsen (2011): Håndbog om barnets reform. Kan downloades her:

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/handbog-om-barnets-reform Andersen, Jon (2016): Socialforvaltningsret, 6. udgave, Nyt Nordisk Forlag. Jacobsen, Dag Ingvar og Thorsvik, Jan (2014): Hvordan organisationer fungerer: En indføring i

organisation og ledelse. Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Peter Stray & Rienecker, Lotte 2017: Den gode opgave. Samfundslitteratur.

Bøgerne er bestilt hjem, så de kan købes i Aalborg Universitets boghandel Factum Books Fibigerstræde 15 eller på dette link: https://factumbooks.dk/?booklist=3&id=1830 Ved at handle i Factum Books, får du automatisk 10 % rabat. Ud over semesterets grundbøger og øvrig pensumlitteratur kan der i semesterprojekterne med fordel inddrages relevant litteratur fra grundbøgerne på de tidligere semestre. Til de fleste undervisningsgange står angivet ”litteratur”. Dette er semesterets pensumlitteratur. Til enkelte undervisningsgange står endvidere angivet ”supplerende litteratur”. Dette er forslag til litteratur, man kan læse, hvis man er særligt interesseret i emnet, hvis man finder det brugbart i forhold til semesterprojektets emne eller lignende, men det har ikke karakter af pensumlitteratur.

5

ARBEJDSSEMINAR 1: 4.-6. SEPTEMBER

Onsdag d. 4. september ÅBENT FOR ALUMNE FRA KL. 10.00

9.00-9.45 10.00-15.00 inkl. pauser og praksis-fokus

Underviser: Betina Jacobsen VELKOMMEN TIL 3. SEMESTER

Underviser: Janne Seemann LEDELSE AF FAGPROFESSIONELLE Når der fokuseres på offentlig ledelse har det været, og er det stadig et omdiskuteret tema, om ledelse - især af fagprofessionelle - har undergået en (uønsket) DJØFisering, hvor tendensen går i retning af generalistledere frem for faglige (specialist)ledere. Er det f.eks. kun læger, der kan lede læger? Temaet om generalister eller specialister som ledere har kunnet sætte ”sindene i kog” ikke mindst i sygehusorganisationen. Med udgangspunkt i Peter Kragh Jespersens (2005) forskning, belyses centrale aspekter vedrørende ledelse i danske sygehuse på top- og afdelingsniveau. Jespersens forskning lancerer et nyt dansk begreb: Hybridlederen, der skal forstås som et bindeled mellem profession og management. Der indledes med en kort gennemgang af grundlæggende strukturforhold i fagprofessionelle bureaukratier. Der afrundes med en kort gennemgang af Helle Heins (2009) forskning i motivation hos og ledelse af den højtspecialiserede, kreative medarbejder: ”Primadonnaen”. Litteratur

Peter Kragh Jespersen (2005): Mellem profession og management. Ledelse i danske sygehuse, Handelshøjskolens Forlag (s. 87-113 og 144-177). (KP)

Helle Hedegaard Hein (2009): Motivation, motivationsteori og praktisk anvendelse, Hans Reitzels Forlag (s.195-215) (læs ekstensivt). (KP)

Supplerende litteratur

Bendix, H.W. Digmann, A. Jørgensen, P. og Møller Pedersen, K (2008): Hospitalsledelse. Organisatorisk fænomen og fagligdisciplin. København. Børsens forlag.

Peter Kragh Jespersen (2005): Mellem profession og Management, Handelshøjskolens forlag.

Finn Borum (red.) (2003): Ledelse i sygehusvæsenet, Handelshøjskolens Forlag

Hanne Sognstrup (2003): Professionelle i afdelingsledelse, PhD-afhandling, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.

Steen Hildebrandt & M. Schultz (1997): Fokus på sygehusledelse, København, Munksgaard.

Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen m.fl. (2003): Sygehusledelse, København, Munksgaard.

Bentzen, Borum m.fl. (red.) (1999): Når styringsambitioner møder praksis. Den svære omstilling af sygehus- og sundhedsvæsenet i Danmark og Sverige, Handelshøjskolens forlag.

Llewellyn, S. (2001). ""Two-way Windows": Clinicians as Medical Managers." Organization Studies 22(4) (s. 593-623).

Kirkpatrick, I. Jespersen.P.K. Dent, M & Neogy, I: Medicine and management in a comparative perspec-tive: the case of Denmark and England. Sociology of

6

Health and Illness. Vol. 31. No. 5 (s. 642-658). Degeling, P., Zhang, K., Coyle, B., Xu, L. Z., Meng, Q. Y., Qu, J. B., & Hill, M.(2006)

‘Clinicians and the governance of hospitals: A cross-cultural perspective on relations between profession and manage-ment’ Social Science & Medicine, 63(3) (s. 757-775).

Klausen, Kurt Klaudi (2006): Institutionsledelse – Ledere, Mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens forlag.

Larsen, Bøje m.fl. (2007): De nye professionelle – fremtidens roller for de veluddannede, DJØF forlag.

Mo. T.O. (2008): Doctors as managers: moving towards general management? Journal of Health Organization and Management. Vol. 22 No.4. (s. 400-415).

Kragh Jespersen, P, Wrede, S (2009): The Changing autonomy of the medical professions. Chapter 7 in Nordic healthcare systems: Recent reforms and current policy changes. Magnussen, J, Vrangbæk, K, Saltman, R (eds): Maidenhead. McGraw-Hill and Open University Press.

7

Torsdag d. 5. september 9.00-11.45 inkl. pauser og individuelt praksisfokus 11.45-12.30 12.30-14.30 inkl. pauser og individuelt praksisfokus

14.30-15.00

15.00-17.00

Underviser: Betina Jacobsen PRÆSENTATION AF AKTIONSFORSKNING OG SEMESTEROPGAVEN Semesteropgaven er individuel, og den studerende skal arbejde med et forandringsprojekt. Formålet med opgaven er dels arbejde med forandringsprocesser i sin egen organisation og desuden at udvikle egen ledelsesstil. Projektet henter inspiration i aktionsforskningsprincipper, særligt i forhold til at inddrage- og skabe ejerskab til forandringen i organisationen. Formiddagen starter som såkaldt ’flipped-course’. Dvs. at der indledes med dialog på baggrund af introvideoen fra Moodle, så formuler gerne spørgsmål og kommentarer til forelæsningen. Efterfølgende udbygges introduktionen til aktionsforskningsprojektet, og der reflekteres over måder at gribe projektet an på, herunder arbejdet med læringsportfolio. Litteratur:

Kapitel 2 i: Aktionsforskning – en grundbog (2012) red. af Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen og Ditte Tofteng. Samfundslitteratur (GB).

Herudover forventes det, at I har set introvideoen til aktionsforsknings-projektet på Moodle.

Frokost Underviser: Betina Jacobsen

PRÆSENTATION AF AKTIONSFORSKNING FORTSAT I eftermiddagens undervisning sættes fokus på forskellige elementer, der er særligt kendetegnende for aktionsforskningen, herunder blandt andet vidensproduktionen, læringscirkler, forskeren som deltager og aktionsforskningens demokratiske afsæt. Litteratur:

Kapitel 6 og kap. 11 i: Aktionsforskning – en grundbog (2012) red. af Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen og Ditte Tofteng. Samfundslitteratur (GB).

Underviser: Betina Jacobsen

OPSAMLING OG DANNELSE AF PRAKSISFOKUSGRUPPER Studenterstyret projektarbejde.

8

09.00-11.45 Inkl. pauser og praksisfokus

Underviser: Erik Laursen

FORANDRING, MAGT OG LEDELSE I ORGANISATIONER Med udgangspunkt i nogle hovedtræk i udviklingen i den offentlige sektor i de senere år ser vi på forskellige måder at tænke ”organisationer i forandring”. Der findes forskellige opfattelser af ’organisatorisk forandring’, herunder af hvad fænomenet indeholder og hvilke kræfter der skaber forandring. Interne magtforhold og interessemodsætninger i organisationen kan dels være en medvirkende årsag til forandring og dels være afgørende for, hvordan de organisatoriske forandringsprocesser udspiller sig. Endelig udgør ’ledelse’ en af de vigtigste måder hvorpå organisationer forsøger at håndtere og skabe forandring. Derfor er der sammenhæng mellem de måder, hvorpå vi tænker forandring i organisationer og de opfattelser af ledelse, der på forskellige tidspunkter er dominerende. Litteratur

D.I. Jacobsen & J.Thorsvik : Hvordan organisationer fungerer. Indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzel.2004. Kap. 5 : Magt og konflikt i organisationer (s.159-190), kap.11:Forandring i organisationer (s.353-379), kap. 12 : Ledelse i organisationer (s.380-426)

Supplerende litteratur

Christian Frankel: Organisationsanalyse: En indledning. (s. 9 -28) i: C. Frankel & K. Schmindt (red.) Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 2012. (KP)

Kjeld Schmidt: Arbejdets organisering. (s. 49-73): C. Frankel & K. Schmindt (red.): Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 2012. (KP)

Underviser: Erik Laursen

VIDEN OG KUNNEN I ORGANISATIONER Nu sætter vi et mere specifikt fokus på kundskaber, dvs. både viden og kunnen som noget, organisationer anvender i udførelsen af deres kerneopgaver. Vi vil beskæftige os med spørgsmålet om, hvordan kundskaber organiseres. Herunder centrale begreber som ’organisatorisk læring’, ’den lærende organisation’, ”kapacitetsopbygning” samt relationen mellem professioner og viden. Endvidere ser vi på ’import’ og ’transfer’ af viden, overfor den interne skabelse af viden i organisationer. Litteratur

Dag Ingvar Jacobsen & Jan Thorsvik: Læring og innovation (s. 306-335) i: Hvordan fungerer organisationer? Indføring i organisation og ledelse. Hans Reitzel 2014.

E. Laursen & A.O.Thomassen : Capacity Building, Organisatorisk Læring og den Lærende Organisation, i : H.K.Kroghstrup (red.) : Samskabelse og Capacity Building. Hans Reitzel, København 2017 (s. 73-103)(KP)

H.Grimen : Profesjon og kunnskap. Kap 3 (s.71-87) i : A.Molander & L.I.Terum (red.) : Profesjonsstudier. Universitetsforlaget 2008.(KP)

Supplerende litteratur:

Christiane Prange: Organizational Learning – Desperately Seeking Theory?. (s. 33-43) i: M.Easterby-Smith, J.Burgoyne & L. Araujo (red.): Organizational Learning. Sage Publ. 1999.

Fredag d. 6. september

9

11.45-12.30 12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

Frokost

Underviser: Helle Spanggaard Helle er tidligere studerende på MBU-uddannelsen og afdelingsleder af myndighedsafdelingen i Odder Kommune

PRAKSISPERSPEKTIVER PÅ FORANDRINGSPROJEKTER Denne forelæsning fokuserer på, hvordan man som socialfaglig leder implementerer og fastholder forandringsprojekter i en myndighedsafdeling. Forelæsningen har fokus på omsætning af viden om forandring til det daglige myndighedsarbejde. Litteratur:

K. Kildedal: ’Kvalitet i socialfagligt arbejde’ (s.105-122) i: K. Kildedal, E. Laursen og R. R. Michelsen (red.): ”Socialfaglig ledelse. Børne- og ungeområdet” Samfundslitteratur 2013.

10

ARBEJDSSEMINAR 2: 2.-4. OKTOBER

Onsdag d. 2. oktober 09.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus 11.45-12.30 12.30-15.00 inkl. pauser 15.00-17.00

Underviser: Maria Bruselius-Jensen

AKTIONSFORSKNING SOM SOCIALT FORANDRINGSVÆRKTØJ I aktionsforskning indgår forskere og praktikere i et forpligtende samarbejde om at fremme sociale forandringer i demokratisk retning. Aktionsforskning har fokus på at forandre samfundet gennem kollektiv mobilisering og bevidstgørelse. Med aktiv deltagelse af borgere, offentligt ansatte, medarbejdere, miljøorganisationer, sociale bevægelser etc. kan aktionsforskning styrke disse aktørers evne til at bidrage til samfundsmæssig forandring i retning af bedre sociale forhold. Aktionsforskning koblet til kritisk teori sigter på at skabe rum for kritisk refleksion til at identificere det uretfærdige eller mangelfulde og på at udvikle og gennemføre positive forandringsstrategier. Ifølge de danske aktionsforskere Kurt Aagaard Nielsen og Birger Steen Nielsen er kuren mod autoritære og udemokratiske systemer igangsættelse af demokratiseringsprocesser og udvikling af kompetencer til at tage socialt ansvar ”nedefra” gennem deltagelse, træning og udvikling af ansvar. Aktionsforskning er forskernes bidrag til denne proces. Forelæsningen udfolder en række konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med aktionsforskning i konkrete forskningssammenhænge og i sin egen praksis i det sociale arbejde. Litteratur:

Kapitel 3: Husted, Mia og Tofteng, Ditte: Arbejdsliv og aktionsforskning i: Duus, Gitte et al. (2012) Aktionsforskning – en grundbog. Samfundslitteratur (GB).

Kapitel 4: Kildedal, Karin og Lausen, Erik: Professionsudvikling – udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning i: Duus, Gitte et al. (2012) Aktionsforskning – en grundbog. Samfundslitteratur (GB).

Supplerende litteratur:

Andersen, Maja Lundemark, Brandt, Lene Ingemann og Uggerhøj, Lars (2017) Inddragelse i praksis – om et praksisforskningsprojekt, Uden for nummer, nr. 35. 18. årg.

Frokost Undervisere: Anne-Kirstine Mølholt, Anne Mette W. Nielsen, Anne Görlich og Betina Jacobsen

PROJEKTSEMINAR Dagene sluttes af med fokus på de studerende projekter. De studerende skal fremlægge udvalgte dele af deres projekt for de andre, som giver feedback. Formålet med øvelsen er:

1. At den enkelte studerende har mulighed for at se, hvordan andre har valgt at gribe opgaven an.

2. At den enkelte studerende har mulighed for at få input og viden fra andre studerende med en viden på området.

Studenterstyret projektarbejde.

11

Torsdag d. 3. oktober 9.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus

11.45-12-30

12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

Underviser: Nikolaj Stegeager

ORGANISATIONS- OG LEDELSESPSYKOLOGI Denne formiddag vil jeg introducere til det ledelsesteoretiske felt. Vi vil se på hvordan synet på ledelse har udviklet sig op gennem det sidste århundrede til nutiden, hvor en række forskellige retninger og skoler kappes om at fortælle hvad god ledelse er og hvordan det skal udøves. Ledelse udøves imidlertid aldrig i et vakuum men i en organisatorisk kontekst. Derfor er der en klar sammenhæng mellem vores organisatoriske forestillingsbilleder og vores ideer om hvordan ledelse skal udføres. Jeg vil løbende gennem formiddagen forsøge at koble disse to perspektiver sammen. Formiddagen afsluttes med et blik frem mod nogle af de nye tendenser inden for ledelsesteori, som jeg finder særligt interessant og relevant. Primær litteratur:

Schein, E. (1990) Organisationspsykologi. Århus: Systime: 7-41.

Elmholdt, C, Keller, H.D. & Tanggaard (2013). Ledelsespsykologi. Frederiksberg:

Samfundslitteratur: 9-24

Senge. P. m.fl. (2010). Den nødvendige revolution. Hvordan den enkelte og

organisationer kan arbejde sammen om at skabe en bæredygtig verden. Århus:

Forlaget KLIM: 374-384.

Sekundær litteratur: Helth, P. 2014). Indledning. I: Helth, P. (red.). Lederskabelse – Det personlige

lederskab. Frederiksberg: Samfundslitteratur: 11-34.

Burkus, D. (2016). Under New Management – The Unexpected Truths About

Leading Great Organizations. London: Macmillan: 176-191

Hildebrandt, S. Bæredygtig global udvikling – Solidaritet på tværs af kontinenter

og generationer. I Hildebrandt, S. (red.). Bæredygtig global udvikling – FN’s 17

verdensmål I et dansk perspektiv. København K: Jurist- og Økonomforbundets

Forlag: 14-31

Frokost

Underviser: Nikolaj Stegeager HVAD ER LÆRING?

Læring er et begreb vi alle må forholde os til som medarbejdere eller ledere. Vi bruger enorme mængder af energi og økonomiske midler til at planlægge organisatoriske forandringsprocesser. Alt for ofte er det dog min oplevelse, at sådanne processer igangsættes uden, at man initialt har stillet sig selv det spørgsmål der udgør titlen til dette oplæg. Det vil være min påstand, som jeg vil søge at uddybe gennem vores eftermiddag sammen at enhver lære- og forandringsproces nødvendigvis må begynde med dette spørgsmål: Hvad er læring? For at skabe rammerne for en mulig besvarelse vil jeg introducere til det læringsteorietiske univers ved at dykke ned i de mest centrale læringsteorier, der hver for sig søger at besvare (dele af) det centrale spørgsmål. Med udgangspunkt i de udvalgte læringsteoretiske nedslag vil vi afslutte dagen sammen med at drøfte hvorledes man som leder kan initiere og understøtte individuelle som

12

15.00-17.00

kollektive læreprocesser i organisationer – altså fremme organisatorisk læring. Primær litteratur:

Illeris, K. (2013). Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag: 35-63

Piaget, J. (2012). Ligevægtsbegrebet rolle i psykologien. I: Illeris, K. (red.). 49

tekster om læring. København: Samfundslitteratur: 69-78

Lave, J & Wenger, E. (2012). Situeret læring – legitim perifer deltagelse. I: Illeris,

K. (red.). 49 tekster om læring. København: Samfundslitteratur: 127-136.

Schön, D. (2012) Refleksion-i-handling. I: Illeris, K. (red.). 49 tekster om læring.

København: Samfundslitteratur: 345-358.

Sekundær litteratur: Stegeager, N. & Willert, S. (2016). Transformative læreprocesser i

videreuddannelse. I: Laursen, E. og Stegeager, N. (red.). God videreuddannelse -

med transfer, balance og praksisnært projektarbejde. København:

Samfundslitteratur: 129-144.

Hildebrandt, S. (2014). Mellemmenneskelig og global bæredygtighed – som et

alternativ til konkurrencestaten. I: Illeris, K.(red.). Læring i konkurrencestaten –

Kapløb eller bæredygtighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur: 53-68.

Studenterstyret projektarbejde.

13

Fredag d. 4. oktober 09.00-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

Underviser Idamarie Leth Svendsen DE RETLIGE KRAV – MED FOKUS PÅ DE PROCESUELLE REGLER: HVILKEN BETYDNING HAR DE I KONKRETE BESLUTNINGSPROCESSER OM UDSATTE BØRN OG UNGE, OG HVORDAN KAN MAN AKTIONSFORSKE I DET? Undervisningsgangen har dels form af en forelæsning, dels af efterfølgende konferencetimer, hvor konkrete problemstillinger diskuteres på Moodle med underviser og medstuderende. Forelæsningen følger op på undervisningen på 1. og 2. semester (om reglerne om forældreansvar, forebyggelse, særlig støtte, herunder anbringelse, og foranstaltninger uden samtykke), idet der særligt fokuseres på betydningen af de processuelle regler (krav til sagsbehandlingen) i forhold til materielle krav (indholdet af afgørelsen). Vi ser nærmere på konkrete beslutningsprocesser om indsatser overfor udsatte børn, unge og familier, som behandles af de studerende i aktionsforskningsprojektet med fokus på faglig ledelse. Der orienteres om nyere regelændringer/afgørelsespraksis, og der spørges til hvilken betydning, særligt de processuelle krav har i de konkrete beslutningsprocesser? Dvs. reglerne om:

- Oplysning af sagen, udveksling af oplysninger, behandling af persondata? - Børnesamtale? - Partshøring? - Afgørelsesbegrebet? - Aktindsigt? - Begrundelse? - Handleplaner? - Klageadgang? - Opfølgning? - Tilsyn og rekurs?

Litteratur

Andersen: Socialforvaltningsret, kapitel 7 - 9 Hartoft, H. og Svendsen, I (2017) Vidensdeling i arbejdet med børn og unge set

fra det juridiske perspektiv, i: ”Når professioner samarbejder”, p. 47-74. Hans Reitzel, KBH.

Kilder på retsinfo.dk, ast.dk, ombudsmanden.dk – lægges på Moodle inden undervisningen

14

ARBEJDSSEMINAR 3: 6.-8. NOVEMBER

Onsdag d. 6. november ÅBENT FOR ALUMNE

9.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus

11.45-12.30 12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

Underviser: Erik Laursen SPREDNING OG IMPORT AF VIDEN I ORGANISATIONSFELTER Offentlige organisationer befinder sig i en social omverden, hvor de ofte konfronteres med forventninger og krav til, hvordan de bør være udformet og hvordan de bør agere. Krav og forventninger bliver ofte udmøntet i ’opskrifter’, der angiver ’rigtige’ måder at udføre opgaverne på. Organisationsopskrifter spredes ofte hastigt over store afstande, og organisationer optræder typisk som enheder, der omtolker, tilpasser og anvender dem. Offentlige organisationer kan reagere forskelligt på de udfordringer, anvendelsen af nye organisationsopskrifter stiller. Lige fra afvisning over pragmatisk tilpasning til en entusiastisk tilslutning. Forelæsningen introducerer ideen om import af organisationskoncepter, som en alternativ form for organisatorisk læring (i kontrast til udvikling og deling af praksis erfaringer indenfor organisationen). Litteratur

Christensen, T. , Lægreid, P., Roness, P.G. & Røvik, A. (2009): Myteperspektivet. Kap. 4 (s. 75-99), I Christensen, T., Lægreid, P., Roness, P.G. & Røvik, A. (red.): Organisasjonsteori for offentlig sektor. Universitetsforlaget (KP)

C.Aabro : Pædagogiske koncepters kendetegn. Kap. 10 (s.151-167) i ”Koncepter i pædagogisk arbejde” . Hans Reitzels forlag 2016.

Supplerende litteratur

Røvik, K.A., kap 4.: Organisasjonsopskrifter som reiser fort og langt – hva har de felles ? (s.66-108), Kap 6 : Når moderne organisasjoner begeistres for populære opskrifter (s.113-144), Kap. 7: Når populære organisasjonsopskrifter skal tas i bruk (s.145-170). I (1998) Moderne organisasjoner. Trender i organisasjons-tenkningen ved tusenårsskiftet. Fakboklaget.

Frokost Underviser: Erik Laursen

IMPLEMENTERING OG LEDELSE AF VIDEN Implementering af viden og metoder i organisationer er en tilpasnings- og oversættelsesproces, hvor fremgangsmåder der oprindeligt har haft deres eget, lokale liv i en anden organisation bliver ’pakket ud’ og tilpasset en ny organisations ’lokale’ fremgangsmåder, opgaver og virkelighedsopfattelse. Processen er kompleks og ofte sårbar. En faktor med stor indflydelse på udfaldet den faglige ledelse som den udøves på organisationens forskellige niveauer. Litteratur

Peter H. Christensen: Videnledelse. I Elting & Hammer (red): Ledelse og organisation (s.93-113). (KP)

E. Laursen & N. Stegeager: Organisatorisk læring og transfer. (s. 69-77) I: Laursen, E & Stegeager, N. (red.) Organisationer i bevægelse. Samfundsfagslitteratur. (KP)

E. Laursen: Mellem mesterlære og vidensledelse (s.139-161) i: K. Kildedal, E.

15

15.00-17.00

Laursen og R. R. Michelsen (red.): Socialfaglig ledelse. Børne- og ungeområdet. Samfundslitteratur 2013.

M.Knudsen: Fra evidens til ledelse af ikke-viden. I : Gjallerhorn 21 (s.96-106);2015

P.Nielsen: Implementeringsforskning -en introduktion. (s.18-31) i: B.Albers, H.Høgh & Hans Månsson (red.) : Implementering. Fra viden til praksis på børne- og ungdomsområdet. Dansk Psykologisk Forlag 2013.

Supplerende litteratur

A.Krautwald & R.Landsdorf : Beskrivelse af organisatoriske roller. ( s. 63-84). Kap 3 i : ”Strategi implementering. Værktøjskassen.” LR Business.2013

Studenterstyret projektarbejde.

16

Torsdag d. 7. november 9.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus

11.45-12.30

12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

15.00-17.00

Underviser: Iben Nørup ORGANISATIONSTEORI I OFFENTLIGE ORGANISATIONER Forelæsningen bygger videre på undervisningen på 2. semester. Med afsæt i viden om offentlige organisationers særlige karakteristika og frontlinjearbejdets særlige udformning sættes der i lektionen fokus på implementering af politiske programmer og strategier. Særligt i fokus er, hvordan strategier og programmer oversættes fra at være generelle intentioner og mål til at blive handlingsanvisende og praksisforandrende. Litteratur:

Albers, Bianca m.fl. (2015) Implementeringskoncepter og -modeller, i: "Implementering Fra viden til praksis på børne- og unge området" (s. 32-44) KP.

Christensen, Tom m.fl. (2004) Organisasjonsteori for offentlig sektor, i: "Organisasjonsteori for offentlig sektor" (s. 11-28) KP.

Winter, Søren C. m.fl. (2008) Politikdesign og implementering, i: "Implementering af politik" (s. 41-71) KP.

Frokost Underviser: Maria Appel Nissen

REFLEKSION OVER VIDEN OG UDVIKLING I PRAKSIS Hvilken viden findes i praksis? Hvordan kan denne viden studeres? I undervisningen gives der eksempler fra fænomenologiske videnssociologiske analyser af vidensformer i praksis, og det diskuteres, om og hvordan sådanne analyser kan danne udgangspunkt for refleksion og forandring. Litteratur

Nissen, Maria Appel (2013): ”Lederen som udforsker af socialfagligt myndighedsarbejde – vidensformer og kompetencer”. I: Kildedal, K. Laursen, E. og Michelsen, R. (red.) Socialfaglig ledelse. Samfundslitteratur: 161-177 (Grundbog)

Nissen, Maria Appel (2008): ”Hvordan bliver det praktisk med en teori? Et sociologisk grundlag for refleksion i praksis”. I: Jacobsen, M. H. og Pringle, K. (red.): At forstå det sociale. Sociologi og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. (KP)

Studenterstyret projektarbejde

17

Fredag d. 8. november

09.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus

11.45-12.30 12.30-15.00 inkl pauser og praksisfokus

Underviser: Jan Brødslev Olsen HVORFOR SKAL SAMFUNDET GØRE NOGET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE? SET FAGLIGT FRA ET LIVSFORLØBSPERSPEKTIV Dagen er helliget en faglig argumentation, der bygger på et livsforløbsperspektiv. Vi ser på teorier og empiriske undersøgelser om livskonsekvenserne af udsathed i barndommen, herunder fremtrædende modeller til at forstå sammenhængen mellem barndom, ungdom og voksenliv, konsekvenserne af og resiliens efter børnemishandling samt sammenhængen mellem barndomsoplevelser, traumer og livskvalitet i voksenlivet. Litteratur

Kvello, Øyvind (2010/2013): Børn i risiko. Kapitel 5: stress. Risiko og beskyttelsesfaktorer, side 215-233. Samfundslitteratur (GB).

Supplerende litteratur

Hart, Susan (2009): Den følsomme hjerne: hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighedsbånd. Hans Reitzels Forlag.

Kuhn, Thomas (1962/70): Videnskabens revolutioner. Fremads Samfundsvidenskabelige Serie.

Øverlien, Carolina (2010): Children exposed to Domestic Violence. I: Journal of Social Work 10(1): 80-97

Frokost Underviser: Jan Brødslev Olsen FORTSÆTTELSE AF FORMIDDAGENS UNDERVISNING

18

ARBEJDSSEMINAR 4: 4.-6. DECEMBER

Onsdag d. 4. december 9.00-15.00 inkl. pauser 15.00-17.00

Undervisere: Anne-Kirstine Mølholt, Anne Mette W. Nielsen, Anne Görlich og Betina Jacobsen ARBEJDSSEMINAR På arbejdsseminaret faciliteres de studerendes arbejde med deres aktionsforskningsprojekter. Seminaret består af tre elementer: 1) Et projektseminar, hvor medstuderende og undervisere giver feed-back på materiale uploadet på Moodle. 2) mulighed for individuel vejledning og 3) skrivetid. Forud for projektseminaret skal på Moodle uploades max. 5 sider vedrørende en aktion og en refleksion. Det præcise program for seminaret vil fremgå på Moodle. Studenterstyret projektarbejde.

19

9.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus 11.45-12.30 12.30-15.00 inkl. pauser og praksisfokus

15.00-17.00

Underviser: Iben Nørup

KONSTRUKTIONER AF ”UDSATHED” BLANDT FRONTLINJEMEDARBEJDERE Denne lektion sætter fokus på, hvordan frontlinjemedarbejdere eksempelvis socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker og lærere konstruerer hvem de udsatte børn og unge er. Hvad vil det sige at være udsat? Hvad kigger man efter, når man skal få øje på de børn og unge, der er i risiko for at blive udsatte? Og medfører forståelsen eller konstruktionen af ”udsathed” at der er nogle børn og unge, man ikke får øje på i tide?

Litteratur: Nørup, Theilmann & Jacobsen (2017) ”Construction of vulnerability among

frontline workers; between ‘the usual suspects’ and the political emphasize on prevention and early detection”. Artikel præsenteret på International Practice Reseach Conference 2017, Hong Kong

Frokost Underviser: Cecilie Moesby-Jensen

SOCIALFAGLIG LEDELSE OG SOCIAL LÆRING PÅ ARBEJDSPLADSEN I denne forelæsning tematiseres forbindelsen mellem socialfaglig ledelse og social læring. Formålet er at bidrage til en forståelse og en viden, som er relevant for socialfaglige ledere/konsulenter, der ønsker at arbejde med læring i deres personalegruppe med henblik på at forbedre og udvikle praksis. Det er en grundantagelse, at der er en ubrydelig forbindelse mellem udviklingen af en praksisform og en særlig form for viden, således viden om, hvordan noget gøres. Derfor diskuteres det i forelæsningen, hvordan socialfaglige ledere/konsulenter inden for udsatte børn- og ungeområdet kan være med til at udvikle medarbejdernes know how viden gennem social læring med henblik på at kvalificere deres praksisform. I forelæsningen præsenteres dels forskningsresultater på feltet såvel som teoretiske begreber og tankesæt fra læringsteoretikeren Etienne Wenger og andre, der beskæftiger sig med social læringsteori. Litteratur:

Moesby-Jensen, C. K. (2013): ”Socialfaglig ledelse og social læring på arbejdspladsen”. I Kildedal, K., E. Laursen, R. R. Michelsen (red.): Socialfaglig ledelse. Børne- og ungeområdet. Samfundslitteratur. S. 179-196.

Wenger, E. (2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels forlag. s. 13-26. (KP)

Studenterstyret projektarbejde

Torsdag d. 5. december

20

Fredag d. 6. december 09.00-11.45 inkl. pauser og praksisfokus 11.45-12.30 12.30-13.45

Undervisser: Iben Nørup VELFÆRDSSTATEN I FORANDRING Den danske velfærdsstat gennemgår i disse år en række vidtgående forandringer både i forhold til organiseringen af den offentlige sektor og i forhold til målet med offentlige politikker. Nogle taler om, at vi går fra en velfærdsstat til en konkurrencestat. I forelæsningen fokuseres på disse forandringer og i særdeleshed på, hvad de betyder for politikken og indsatserne overfor udsatte børn og unge. Hvad vægtes politisk og hvad betyder det, for de indsatser vi etablerer? Frokost

Underviser: Iben Nørup UDSATTE UNGES OVERGANG TIL VOKSENLIVET – ET FARVEL TIL DEN SOCIALE INDSATS? I forlængelse af formiddagens undervisning fokuseres der i eftermiddagens lektion på de udfordringer, der er forbundet med udsatte unges overgang til voksenlivet. Denne overgang bliver for mange brat, da den i mange henseender også bliver et farvel til den sociale indsats og støtte, som gives til børn og unge. I forelæsningen sættes fokus på unges oplevelser af mødet med et system målrettet voksne, på de udfordringer dette giver, og på hvad der er vigtigt for at denne overgang bliver en succes. Litteratur:

Nordens Velfærdscenter (2016): In Focus. Mental Health among Young People. S. 6-17 + s. 29-40 http://www.nordicwelfare.org/PageFiles/32024/In%20Focus%20Mental%20Health%20among%20Young%20People%20webb.pdf

Mølholt, Anne-Kirstine; Sofie Stage; Jan Hyld Pejtersen & Pia Thomsen (2012): Efterværn for tidligere anbragte unge. En evidens- og vidensopsamling. SFI. Kapitel 6 & 7

14.00-15.00 Underviser: Iben Nørup

AFSLUTNING PÅ SEMESTERET Herunder mundtlig og skriftlig semesterevaluering samt kort præsentation af 4. semesters temaramme, undervisning og projektarbejde.