Livtag #5 2014

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

LIV

TA

G#5

– 2

014

Dennis har prøvet robothånden, der kan føle Læs temaet om robot teknologi

s. 6

Nyt på hjælpemiddelfronten– se nogle af nyhederne fra årets REHAB messe

s. 30

København

tlf. 3634 7900

Aarhus

tlf. 7026 2709

[email protected]

formidlingen.dk

GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning

Timeregistrering Vagtplansmodul APV

Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice

DEL ERFARINGER OG FÅ MEDINDFLYDELSE Deltag i en Netværksgruppe med andre BPA-brugere og del erfaringer, muligheder, udfordringer og hinandens gode selskab.

Søg indflydelse på BPA-ydelsen hos BHF og meld dig, eller skriv, til Borgerpanelet.

ÉN SAMLET BPA-LØSNINGVI STØTTER PTUTOP-PARTNER 2014

KONTAKT OStlf. 3634 7900 eller e-mail [email protected]

formidlingen.dk

INDHOLD

I

Hvert nummer Leder 5PTU’s partnere 20Medlem til medlem 21Opgavesiden 22Værd at vide 28Brevkasse 32Medlemssider 36Aktuelle kredsarrangementer 44

TEMA: Robotter i sundhedssektoren i dag og i morgen 6

Fascination og virkelighed 7

Robothånden du kan mærke med 10

Dennis har prøvet robothånden: ”Det var fantastisk at kunne føle” 12

Robotskeletter i ny dansk/europæisk forskning 17

Film med robotter 19

Et sundt og langt liv i kørestol 24

Sammen er vi stærkere 25

Nyt på hjælpemiddelfronten 30

Velfærdsteknologi gav Rina ny livskvalitet 34

xx

3612

Medlemstelefonen– til dig der har

brug for en snak

WHIPLASH-STEMMERNy app fra PTU

Bagsiden

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

HJÆLP TIL ERSTATNING?Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os påwww.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang række juridiske specialer.







36 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ADVOKAT-RÅDGIVNING



store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0


ELMER PARTNEREA d v o k A t e r

&

ADVOKAT-RÅDGIVNING



b o r g e r g A d e 2 4 b

1 3 0 0 k Ø b e n h A v n k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0


Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]

PTU’s advokat-gruppe

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DKKONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ

Tlf. 70 30 10 14 · [email protected]

Har du været ude for en personskade?Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års erfaring, der udelukkende beskæftiger sig med personskadeerstatning.

Kontakt os og få en gratis og grundig vurdering af din sag, eller læs mere på:

www.personskade.dk

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Anne Katrine Bay

5

LEDER // LIVTAG #5 – 2014

PTU har en lang og traditionsrig historie bag sig, hvor foreningen i mange år har været en markant forkæmper for handicappedes muligheder og ret-tigheder i samfundet. Vel vidende, at de stærke traditioner og værdier bygger på poliogruppens imponerende indsats, har PTU ikke skelnet mellem målgrupper men alene kæmpet ud fra en række professionelle principper om, hvad der kunne gavne vores mange medlemmer bedst muligt.

De seneste årtier har medlemstal-let i foreningen PTU desværre været faldende. PTU’s Specialsygehus (Reha-biliteringsCenter) og PTU Handicapbiler fungerer fint og er bredt anerkendt for sin objektivitet og sit meget høje fag-lige niveau blandt både samarbejds-partnere og brugere. Men foreningen har brug for, at der sker noget nyt. I foråret var jeg rundt i landet og snakke med rigtig mange af jer om mit kandi-datur til formandskabet, og hvad jeg

vil som formand. En af de ting, som jeg talte om, var, at foreningen PTU skal ”genopfindes”.

Den proces er nu skudt i gang. I september var jeg med til det første af en række møder med medarbej-dere og repræsentanter for alle PTU’s målgrupper, hvor vi gennem et stra-tegidøgn drøftede PTU og fremtiden. Der var bred enighed om, at det ”nye” PTU fortsat skal være for alle uanset baggrund, og at der ikke er nogen, der skal miste noget. Det handler tværti-mod om, at PTU skal styrkes. PTU skal fortsat spille en vigtig rolle inden for tilgængeligheds- og beskæftigelses-området, og PTU skal fortsat være en professionel og troværdig samarbejds-partner for landets kommuner.

Derudover var der enighed om, at PTU skal styrke sit relationsskabende arbejde over for diverse samarbejds-partnere, at PTU skal blive endnu stærkere inden for forskningsområdet

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected]. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – [email protected] Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN® Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 6.500

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADTNæste nummer af Livtag udkommer 8.12.2014 Deadline: Redaktion 3.11.2014 Annoncer 3.11.2014.

PTU PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

L

og ikke mindst, at PTU skal være mere synlig over for nye medlemmer.

Min forhåbning er, at vi til forårets repræsentantskabsmøde kan præsen-tere jer for vores tanker om, hvordan vi sammen udvikler PTU, så PTU også i fremtiden kan varetage medlemmer-nes interesser bedst muligt. Selv om vi slet ikke er færdige endnu, kan jeg godt love, at vi kommer til at tage store skridt!

Niels BalleFormand for PTU

6

AF Merete Rømer Engel, journalist— FOTO PTU

Robotter i sundhedssektoren i dag og i morgen

TEMA // ROBOTTER

Vi smiler næsten automatisk, når vi tænker på den lille trinde robot R2-D2, som vi for over 30 år siden lærte at kende i Starwars filmene. Der er noget fascinerende ved robotter, noget der rammer os på følelserne. Hvis vi bruger dem rigtigt, kan vi med dem tage kvante-spring inden for genoptræning og bruge de varme hænder bedre i sundhedssektoren, fordi maskinerne udfører det mere rutinemæs-sige arbejde. Der er mange muligheder men også nogle faldgrupper, og i dette tema kigger vi nærmere på nogle af dem.

LIVTAGS udsendte har været til international robotkonference i København og hørt om robotters rettigheder, japanske hushjælps-robotter, mangel på uddannelse af de medarbejdere i sundheds-sektoren, der skal bruge robotterne osv.

Vi har også været en tur i Aalborg for at møde den dansker, der som den første har oplevet rent faktisk at kunne føle med en robothånd, ligesom vi har mødt den eneste danske forsker i et stort europæisk forskningsprojekt, der om 5-6 år vil gøre det muligt for mange flere at få proteser, der kan sende informationer tilbage til hjernen og ja – formidle følelser.

God læselyst!

6

LIVTAG #5 – 2014

FASCINATION OG VIRKELIGHED

?Hvad er en robot?En robot kan defineres som en pro-grammerbar maskine med manipulato-rer og sensorer. Manipulatorer er meka-niske instrumenter fx en gribearm, der kan påvirke verden omkring robotten, mens sensorer sanser omverdenen.

Kilde: Wikipedia

?Det er skønt at rives med og fascineres, og vi er alle sam-men på, da den amerikanske professor, Jennifer Robertson på konferencen blænder op for et videoklip med den smukke unge japanske hushjælp, der både kan hente børn fra skole, gøre rent og lave mad. Det er stadig fiktion, men japanerne arbejder meget seriøst med udvikling af robotter. De ser dem på mange måder som en mulighed for at redde den traditionelle japanske familiekultur, når nu kvinderne hellere vil ud på arbejdsmarkedet. Robotterne skal ligeledes revi-talisere det japanske samfund, hvor der i endnu højere grad end i vesten i de kommende år bliver en ubalance mellem de mange ældre med genoptrænings- og plejebehov og de få unge forsørgere. Japans statsminister Shinto Abe promov-erer ganske enkelt ifølge Jennifer Robertson en robotafhæn-gig livsstil.

”Med sit program ”Innovation 25” vil han med robottek-nologi sætte skub i den japanske økonomi og samtidig vende tilbage til den mere traditionelle husholdning, som ellers stille og roligt overtages af take-away og lettere løsninger som i Vesten,” forklarer den amerikanske professor, som har boet og arbejdet mange år i Japan.

Den danske professor i social psykologi, Dorte Marie Søndergaard, kom på konferencen i København med nogle tankevækkende etiske overvejelser i forbindelse med ud-viklingen af robotter til private hjem eller plejesektoren. Hun mener, at man er nødt til at overveje, hvilken rolle vi som mennesker skal have i forhold til de meget menneskelig-gjorte robotter. For som hun siger:

”Hvad sker der med os som mennesker, hvis vi behandler robotterne som slaver?”

Robot med egen dagbogFascinationen er også til at tage og føle på, da professor i kvindestudier og teknologi i USA, Lucy Suchmann, på konfe-rencen taler om de kendte robotter Kismet og Cog, som hun har mødt i virkeligheden. Hun interesserer sig for,

Både danske og udenlandske forskere på københavner-konferencen ”Menneskelige robotvisioner” mener, at udviklingen af robotter styres for meget af fascination og for lidt af kendskab til sundhedssektoren. Vi lægger ud med fascinationen.

7

8

hvad det er, der får os mennesker til rent faktisk at føle noget for de her maskiner. Den ene af de verdenskendte robotter Kismet kan findes på You Tube. Kismet blev al-lerede bygget i slutningen af 1990'erne og er faktisk bare en masse teknik formet som et ansigt med mund, næse og øjne. Kismet kan i meget begrænset omfang tale, men den kan genkende intonation, og så kan den via bevægelser med ørerne, øjenbrynene, læberne osv. udtrykke sig med noget, der af os beskuere opfattes som følelser.

”Kismet har et ansigt med nogle af de samme proportio-ner som Disneyfigurerne. Eksempelvis de meget store øjne, som har en effekt på os. Og tonefaldet, der skifter, mens den bruger en slags ansigtsmimik. Det til sammen er nok til at vække følelser hos os,” siger professoren.

En anden af de robotter, hun sammen med kollegaen Claudia Castaneda har ladet sig fascinere af, er Lucy. For at menneskeliggøre maskinen Lucy skabte man Lucys dagbog. Robotten blev altså udstyret med både en fortid, en nutid og en fremtid.

”I begge tilfælde er der tale om, at det var en meget isce-nesat robot, der mødte verden,” siger lektor Claudia Casta-neda fra Emerson College i USA.

Robotten bjørn, naiviteten og pengeneDenne fascination af robotter og fremtidsteknologi i det hele taget er sjov på hobbyplanet, men ifølge professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Cathrine Hasse kan den også gå hen og blive meget dyr for

samfundet og uhensigtsmæssig for både borgere, der har brug for genoptræning og pleje og for det personale, der skal anvende teknologien.

”Blandt udviklerne af robotter, som oftest er ingeniører, er der en fantastisk kreativitet og entusiasme, men de fleste af dem drives af en forestilling. De har aldrig set et rehabili-teringscenter,” siger professor Catrine Hasse.

Hun kalder det naivt, når udviklerne forestiller sig, at man kan bruge en fx robotplejer til at bære gamle eller handicap-pede mennesker.

”Der er udviklet store kluntede robotter, der skulle kunne bære mennesker. Men det giver ingen mening, for der findes meget bedre og sikrere hejsemaskiner, men de ligner selv-følgelig ikke mennesker,” siger professoren.

Disse forsøg med bærerobotter til plejesektoren er sand-synligvis inspireret af den fjernstyrede robot Bear (bjørn), som er udviklet for det amerikanske militær til at bjerge sårede soldater og fjerne farligt gods. En funktion, der umid-delbart giver langt mere mening, fordi man måske kan spare menneskeliv og netop ikke kan bruge hejsemaskiner ude på slagmarken.

Hvad virker?Professor Cathrine Hasse mangler i det hele taget forskning i, hvilken effekt de få robotter, vi ser fx i plejesektoren reelt har.

”Sælen Paro er berømt for at have en beroligende effekt på demente. Men mig bekendt er der ikke lavet forskning på effekten, som ikke er kontrolleret af robotudviklerne selv. Robotter åbner for en masse muligheder, men vi skal være meget mere kritiske,” siger Cathrine Hasse.

Robotter signalerer innovation, men de er voldsomt dyre, så vi skal virkelige vide, hvad vi vil med dem, og ifølge pro-fessoren lader alt for mange af kommunernes indkøbere sig fascinere af teknologien alene.

”De ved noget om teknologi, men man forestiller sig ofte ikke alternativer,” siger hun.

Og hun har mange sjove eksempler på robotter, som efter hendes mening ikke er pengene værd.

”Hjernetræningsrobotten Silbot er fx i virkeligheden bare en lille tønde, der kan trille rundt med en tablet på og sige: ”Det var fint”, når en patient har løst en opgave,” siger hun.

Telenoid er ifølge professoren købt af Teknologisk Insti-tut og et typisk eksempel på ren fascination.

”Det er reelt en mobiltelefon, der har øjne og kan bevæge munden. Den bruges til kommunikation med blandt andet demente borgere, men personalet skal være højest 100 meter væk, før det fungerer, og jeg spørger mig selv, om det ikke ville fungere lige så godt og være langt billigere at sætte en mobil ind i en bamse?” siger Cathrine Hasse.

TEMA // ROBOTTER

!Robotnik betyder slaveSelve ordet robot er afledt af tjekkisk robota, som betyder hoveri eller af ordet robotnik, som betyder slave. Ordet bruges første gang i et tjekkisk skuespil i 1920 og senere i mange fik-tionssammenhænge som fx den klas-siske science fiction film, Metropolis fra 1926 og senere i et hav af film og litteratur (se filmliste på side 19)

Kilde: Wikipedia og Politikens Etymologisk Ordbog

!

LIVTAG #5 – 2014

9

Fokus på læringDet allerstørste problem er ifølge professoren, at man i sin iver efter at indføre ny teknologi glemmer, at plejepersona-let skal uddannes i at bruge robotter og anden nye teknologi på en god måde.

Hun har været på en lang række plejehjem og rehabili-teringscentre i Danmark, Japan og Kina og set, at det hele

stadig er meget på nybegynderstadiet, men at Danmark absolut er med fremme.

”Vi er rigtig godt med i Danmark, når det gælder brug af robotter og anden fremtidsteknologi i sundhedssektoren, men vi er slet ikke bevidste om hele processen menneske – maskine. Personalet får slet ingen eller meget mangelfuld oplæring og indsigt i de nye robotter og teknologier, som de skal bruge i det daglige arbejde med borgerne.”

”Det er ikke rimeligt over for hverken personale eller

www.langhøj.dk

Innova� ve hjælpemidlerVores mission er at gøre dit liv nemmere og mere ua� ængig, med smarte og innova� ve hjælpemidler som ikke før er set i Danmark. Vores fysioterapeut Mar� n Fog kommer gerne ud for en demonstra� on og kan træff es direkte på Tlf. 20 77 52 38. Besøg også www.langhoej-live.dk hvor du kan læse meget mere om vores hjælpemidler.

AarhusHasselager Centervej 268260 Viby JTlf. 87 41 10 40

AalborgJellingvej 79230 Svenstrup JTlf. 87 41 10 50

KoldingAlbuen 68 B6000 KoldingTlf. 27 14 49 14

OdenseBramstrupvej 275792 ÅrslevTlf. 27 14 49 14

KøbenhavnVibeholms Allé 272605 BrøndbyTlf. 43 43 00 66

www.langhøj.dk

• Over 35 års erfaring med handicapbiler• Landsdækkende med 5 bilhuse og 6 servicecentre• Al� d over 20 biler klar � l hur� g levering • Bedst mulig service for borger og kommune

Drømmebilen?Forhandler og opbygger i alle mærker

Uanset hvilket mærke din drømmebil har, forhandler og opbygger vi den hos Langhøj.Vi gør det med æste� k og kvalitet for øje, så din bil bliver fl ot at se på og sam� dig dækker alle dine behov. For os er et handicap ingen hindring for at komme ud at køre. Kontakt dit lokale Langhøj bilhus for en uforpligtende snak eller bes� l en demonstra� on.

Følg os på Facebook Se video på YouTubeKom ud og køreHos os er et handicap ingen hindring for at komme ud og køre og vi opbygger i alle bilmærker. Vi har over 35 års erfaring med indretning af handicapbiler, uanset om det er en standard eller special løsning. I dit lokale Langhøj bilhus, er der et bredt udvalg af de mest anvendte biler � l afprøvning. Så kom ind og få en uforpligtende bilsnak.

borgere. Det betyder, at der opstår nogle helt forståelige barrierer hos sundhedspersonalet, og at borgerne oplever, at de enkelte personaler har en meget forskellig tilgang til teknologien,” siger Cathrine Hasse.

Hun nævner eksemplet med den ret udbredte spisero-bot, hvor en robotarm fører en ske fra tallerkenen og op til brugerens mund.

”Det er jo ikke lige meget om brugeren får suppen i øjet eller kartof-felmosen i næsen. Der burde være en struktur, der sagde, at personalet altid skulle være tryg ved teknologien, inden vedkommende skal anvende den med brugerne, og at det er ok at

spørge, ligesom vidensdeling skal prioriteres,” siger Cathrine Hasse.

I det hele taget ser professoren sundhedspersonalet som en faggruppe, der mere end nogensinde hele tiden skal være i bevægelse og lære nyt.

”Det er langt fra et rutinejob at være plejepersonale og slet ikke med de nye teknologier. Det menneskelige aspekt skal tænkes meget mere ind,” siger professor Cathrine Hasse.

Det er langt fra et rutinejob at være plejepersonale og slet ikke med de nye teknologier. Det men neskelige aspekt skal tænkes meget mere ind.

Lifehand 2 hedder det europæiske robotforskningsprojekt, der både har et dansk forskerhold og en dansk forsøgsper-son, og nu har fået midler til at fortsætte deres succesrige arbejde med det nye projekt EPIONE. Målet er at videreudvikle Lifehand 2 til en så præcis og driftssikker robothånd, at et stort firma vil tage over og sætte den i produktion samtidig med, at man i EPIONE vil fokusere på at lindre fantomsmerter ved hjælp af de sensoriske tilbagemeldinger til hjernen.

”Hånden skulle jo gerne ud og bruges i virkeligheden.

Det, vi håber, er at kunne hjælpe en masse håndamputerede mennesker både til at få en hånd, der er så tæt på en naturlig hånd som muligt, men også til at komme nogle af de fan-tomsmerter til livs, som amputerede typisk har," siger lektor Winnie Jensen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Kommer man så langt, hvad forskeren er overbevist om, man gør, så er vejen til at udvikle eksempelvis robotfødder eller andre lemmer selvfølgelig kortere, ligesom man vil kun-ne anvende samme teknologi til at mindske fantomsmerter fra andre amputerede kropsdele.

Tovejskommunikation robot – menneskeDet nye er, at de ultra tynde elektroder implanteres i bru-gerens arm – nærmere bestemt i nervetrådene. Ved at lede strøm igennem de 64 kontakter på elektroderne er det så muligt at sende meddelelser tilbage til hjernen. Robothån-den kan altså ikke bare bevæge sig via muskelkraft, som jo er igangsat via brugerens hjerne, den kan også sende informationer den anden vej. Det betyder, at brugeren rent faktisk kan mærke eksempelvis kulde og varme, armens

placering i rummet og kraften i et håndtryk.

”Vi har gjort tovejskommunikation mellem robothånd og person mulig. Det vil give et kvantespring i kvaliteten af robothænder og andre proteser,” siger lektor Winnie Jensen.

Som et telefonkabel En af de ting, man nu arbejder videre med, er at gøre kom-munikationen tilbage til hjernen meget mere præcis og brugbar. ”Vores krop fungerer via elektriske impulser, der sendes fra hjernen ud i kroppen via nervetråde og tilbage igen. Ud-fordringen er at finde frem til de nervetråde, som det giver mest mening at stimulere med strøm, og få overblik over i hvilken kombination de skal stimuleres,” fortæller Winnie Jensen.

AF Merete Rømer Engel, journalist–FOTO Patrizia Tocci, © 2014 Lifehand2

TEMA // ROBOTTER

ROBOTHÅNDEN DU KAN MÆRKE MEDMed elektroder så tynde som menneskehår opereret ind i vores nervetråde, er forskerne godt i gang med at skabe den ultimative robothånd, der kan sende beskeder tilbage til hjernen og sandsynligvis mindske fantomsmerter.

FORSKNING // Forskeren fortæller om Lifehand 2 og fortsættelsen EPIONE:

Det betyder, at brugeren rent faktisk kan mærke eksempelvis kulde og varme, armens placering i rummet og kraften i et håndtryk.

10

Ifølge forskeren kan en nerve sammenlignes med et telefon-kabel fra Aalborg til København.

”Jo tættere vi kan komme på den enkelte ”samtale”, jo bedre kan vi forstå, hvad der bliver sagt, og jo bedre kan vi vælge de rigtige ”kabler” eller nervetråde ud og så arbejde med hvor meget strøm, de har brug for,” siger hun.

Med fjernbetjening i lommenDen strøm, der sendes til hjernen via de ultra tynde elektroder, er forbundet via bløde ledninger på 4-5 millimeters tykkelse under forsøgspersonens hud til kontaktpunkter, der i forsøget med Dennis stak ud af hans arm. På den måde kunne forsker-ne sætte strøm til dem via en ekstern computer. I nær fremtid skal alt dog implanteres, og selve computerdelen bliver en trådløs fjernbetjening, som brugeren kan have i lommen.

”Det kan være virkelighed om fem til ti år, hvis vi får et stort firma til at gå med ind i det her,” siger lektor Winnie Jensen.

Menneske og maskineLektor Winnie Jensen ser ikke nogen etiske problemer i den sammensmeltning af menneske og maskine som Lifehand 2 er et eksempel på.

”Det, vi laver, er ikke så meget anderledes, end når en hjertepatient får en pacemaker. Det er bare ikke synligt på samme måde. Når vi snakker hænder og fødder, bryder det grænser, både fordi det er så synligt, men måske også fordi, det ikke er livsnødvendigt at have en hånd, der fungerer, som det er med et hjerte,” siger hun.

Tanken om, at nogle måske en dag vil lade sig transplan-tere for at få et par ben, de kan løbe hurtigere med eller en hånd, hvor man kan skrue ned for føleevnen, når man griller, generer hende heller ikke for alvor.

”Det er helt klart ikke mit mål at være med til at ”for-bedre mennesker” gennem disse teknologier. Men samtidig er det forbedrede menneske jo allerede et faktum, når vi bruger briller. Man kan ikke lade være med at udvikle tekno-logi, som kan hjælpe nogle mennesker, fordi man er bange for, at andre vil misbruge det. Udviklingen kan ikke stoppes, og jeg er meget glad for at kunne hjælpe mennesker med et handicap,” siger lektor Winnie Jensen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Udviklingen af de ultra tynde og bløde elektroder er lektor Winnie Jensens speciale. Hun afprøver dem på minigrise for at se, hvor længe de kan være syet ind i grisens nervetråde,

uden den tager skade.

Har du fantomsmerter og vil deltage i forsøg? Den videre forskning EPIONE påbegyndes her i efter-året og udføres af 12 europæiske forskerhold og tre europæiske hospitaler. Fra Danmark deltager blandt andre lektor Winnie Jensen, Aalborg Universitet og neurokirurg Preben Sørensen, Aalborg Universitets-hospital. I den danske del af projektet vil man sær-ligt fokusere på afhjælpning af fantomsmerter. Man søger derfor håndamputerede med fantomsmerter, der er interesserede i at deltage. Henvendelse til lektor Winnie Jensen på [email protected]

Læs mere om det kommende projekt EPIONE på www.project-epione.eu

FantomsmerterRigtig mange transplanterede døjer med fantomsmerter, og her har forskerne en tese om, at de sensoriske tilbagemeldinger til hjernen muligvis kan bruges til at af-hjælpe disse for mange meget voldsomme og konstante smerter. Den danske forsøgs-person Dennis Aabo Sørensen afprøvede i forsøget også denne del, og for ham er der ingen tvivl om, at det er noget man bør ar-bejde videre med (Læs mere i artiklen med Dennis i dette tema).

12

AF Merete Rømer Engel, journalist— FOTO Christian Grønne

TEMA // ROBOTTER

DET VAR FANTASTISK

AT KUNNE FØLEDennis Aabo Sørensen blev som den eneste udtaget

til det seks uger lange europæiske forsøg med at koble Lifehand 2 sammen med brugerens nerve-

baner. Han tror på, at han og mange andre om seks år har en tilsvarende hånd. Her fortæller han om sine

oplevelser som forsøgsperson.

LIVTAG #5 – 2014

13

Far til tre, seriøs forretningsmand i familiens ejendomsfirma og et stort legebarn – Dennis Aabo Sørensen er med det, der måske er en kliché, en rigtig nordjyde, der tager tingene, som de kommer. Indtil for 10 år siden havde han to hænder, men nytårsaften 2004 gik det galt. Noget godkendt fyrværkeri eksploderede i Dennis' venstre hånd, og dagen efter vågnede han op på Aalborg Universitetshospital med venstre hånd amputeret ti centimeter over håndleddet.

”Siden har jeg haft tre forskellige proteser. Den, jeg har nu, ligner meget en naturlig hånd og kan dreje i håndleddet og gribe, men jeg kan ikke mærke, hvad jeg rører ved, eller hvor hårdt jeg klemmer. Jeg skal hele tiden se på hånden for

at vide, hvor den er i rummet, og hvad den har gang i,” ler han.

Det værste problem for Dennis er fantom-smerterne. På en skala fra 0 til 10, vågner han hver morgen med en svien og brænden mellem 8 og 9 i den hånd, som ikke længere er der. Me-dicin hjælper ikke, så han prøver at abstrahere fra smerterne. Det var da også præcis udsigten til at kunne deltage i forskning, der måske også kunne dæmpe fantomsmerter på lang sigt, der fik Dennis til at melde sig som forsøgsperson helt tilbage i 2009. Men der skulle gå nogle år, inden han i februar 2013 fløj til Rom og fik implanteret elektroder i sine nervetråde og ad den vej blev koblet sammen med robothånden Lifehand 2.

PORTRÆT // Dennis fortæller om at være den eneste, der har prøvet

Lifehand 2:

14

I RomDennis læste en artikel om projektet i Ingeniøren og ringede straks til den omtalte forsker Winnie Jensen på Aalborg Universitetet.

”Hun fortalte, at projektet var i sin spæde start, men jeg ringede hver tredje måned, og til sidst var de jo nødt til at invitere mig på en kop kaffe,” ler Dennis.

Efter en lang udvælgelsesproces, hvor omkring 30 euro-pæere havde meldt deres kandidatur, blev Dennis valgt.

”Jeg var spændt men ikke spor nervøs. De skulle jo ope-rere i nogle nervebaner, der førte ned til en hånd, der ikke

længere fandtes. Jeg følte mig meget privilegeret,” siger Dennis.

Dennis fik en lejlighed i Rom lige ved siden af det ambu-latorium, hvor forsøget skulle udføres. Han blev indskrevet på hospitalet og efter fire dage med scanninger, blodprøve-tagning og så videre, kom selve dagen, hvor de ultra tynde elektroder skulle syes ind i Dennis nervetråde og forbindes med fleksible kabler under huden ud til fire såkaldte kontak-ter, der stak ud af overarmen og kunne tilføres strøm.

”Selve operationen varede ti timer, og efterfølgende stak der tre kontakter ud af min venstre overarm, som var

”Jeg vil gerne have, at hånden ser så naturlig ud som muligt, men funktionen er det allervigtigste. Hvis man kunne forestille sig, at en meget kunstigt udseende hånd kunne føle og fungere langt bedre end en med et naturligt udseende, så ville jeg nok gerne have to. En med det naturlige udseende til møder og arbejdsliv og den anden til resten.”

TEMA // ROBOTTER

LIVTAG #5 – 2014

15

dobbelt så stor som almindeligvis, fordi den var omviklet med bandager, der skulle beskytte både sår og elektronik,” forklarer Dennis.

MappingSå begyndte det fascinerende arbejde, hvor forskerne skulle teste alle elektroderne og skabe en slags kort. Det kaldes på fagsprog ”mapping” og er en masse registreringer i form af matematiske formler, som efterfølgende lægges på en computer.

”I ti timer om dagen arbejdede vi. Først skulle forskerne

finde ud af, hvor meget strøm, jeg kunne klare. Dernæst sendte de strøm til forskellige elektroder samtidig på kryds og tværs, og så skulle jeg på en computerskærm sætte kryds ved, hvor på robothånden jeg mærkede noget, og om det, jeg mærkede, var en bølgende fornemmelse en vibra-tion, en nappende fornemmelse, en svag berøring, en bræn-dende følelse eller noget helt andet. Jeg var meget træt om aftenen og sov fantastisk,” fortæller Dennis.

Denne mapping fortsatte i to uger. Derefter skulle forskerne bruge nogle dage på at lægge alle formlerne ind i computeren, og imens havde Dennis besøg af sin kone og

Dennis er glad for at have være en del af forskningen og håber, at det videre arbejde, som de 12 europæiske forskningsgrupper har fået grønt lys til, vil betyde, at Lifehand 2's efterkommer er på markedet om nogle få år.

16

sine tre børn. Men allerede aftenen før det egentlige forsøg skulle starte, var alle på holdet så spændte, at de måtte tyvstarte lidt.

JubelDennis fortæller, at en af ingeniørerne om aftenen spurgte ham, om de ikke skulle prøve. Professoren, der ledte for-søget, og de andre på holdet var også til stede.

”De kunne slet ikke vente, og jeg var helt med på den. Jeg fik bind for øjnene og musik i ørerne, og så blev der lagt noget i min åbne robothånd. Jeg klemte om det og kunne med fingerspidserne mærke, at det var noget hårdt og rundt og tænkte straks på en bold. Det var helt fantastisk,” siger Dennis.

Det var en baseball, forskerne havde lagt i Dennis' ro-bothånd, og efterfølgende prøvede de med blandt andet en flaske.

”De jublede og dansede rundt, da jeg også kunne mærke flasken. Det var et stort øjeblik for os alle sammen,” sige Dennis.

Færre fantomsmerterI de kommende 10 dage arbejdede holdet intenst med Den-nis mange timer om dagen. Han skulle blandt andet trykke på en tube med en kraft fra 1 til 5 for at træne niveauerne og forsøge at mærke alle mulige andre typer materiale som fx blødt gaze. En af de ting, der gjorde allermest indtryk på Dennis, var en aften, hvor det lykkedes at stimulere nerve-trådene med elektriciteten på en sådan måde, at fantom-smerterne mindskedes væsentligt.

”Det var som om, der gik hul på noget, og der strømmede varmt blod ned i hånden. Den nat havde jeg kun fantom-smerter mellem fire og fem på skalaen. Det var en helt fed følelse, som om det hele gik op i en højere enhed den dag,” siger Dennis.

Høj scoringsprocentDennis havde en scoringsprocent på 89-90 igennem de 10 dage, hvor han fortsat med bind for øjnene og musik i ørerne skulle mærke, hvad han fik i hånden. Det var et resultat alle var meget glade for, men efter 10 dage, var denne del af forsøget slut, og Dennis skulle igen under kniven og have fjernet elektroderne fra overarmen.

”De havde jo tidligt i udvælgelsesfasen spurgt mig om, hvordan jeg ville have det med at skulle have fjernet noget, som rent faktisk virkede, så den del af det var jeg forbe-redt på. Det fantastiske er jo, at nu ved jeg, at det kan lade sig gøre en dag for både mig og andre amputerede,” siger Dennis.

DrømmehåndenHvilket udseende og hvilke muligheder ønsker Dennis sig af den robothånd, som man satser på, at Lifehand 2 skal udvikle sig til om måske seks eller syv år?

”Jeg vil gerne have, at hånden ser så naturlig ud som muligt, men funktionen er det allervigtigste. Hvis man kunne forestille sig, at en meget kunstigt udseende hånd kunne føle og fungere langt bedre end en med et naturligt udse-ende, så ville jeg nok gerne have to. En med det naturlige udseende til møder og arbejdsliv og den anden til resten,” siger Dennis.

Men han tror på, at Lifehand 2 kan udvikles, så den funk-tionsmæssigt er i top samtidig med, at den har et naturligt udseende. Men kunne han ikke tænke sig nogle ekstra fea-tures, når man nu alligevel var i gang med at udvikle, så hånden fik endnu flere muligheder end en almindelig hånd?

”Jeg har ikke noget ønske om at kunne løfte en elefant eller slå mursten over med en kommende robothånd, men hvis man kunne slukke for følelsen af varme, når man grillede, var det måske meget smart,” ler Dennis.

Han er først og fremmest fantastisk glad for at have været en del af forskningen og håber, at det videre arbejde, som de 12 europæiske forskningsgrupper nu har fået grønt lys til, vil betyde, at Lifehand 2's efterkommer er på markedet om nogle få år.

”En robothånd med følelse og mulighed for at dæmpe fantomsmerter ville gøre mit og mange andre amputeredes liv lettere, ingen tvivl om det,” siger Dennis Aabo Sørensen.

TEMA // ROBOTTER

”Det var som om, der gik hul på noget, og der strømmede varmt

blod ned i hånden. Den nat havde jeg kun fantomsmerter mellem

fire og fem på skalaen."

LIVTAG #5 – 2014

Rovsingsgade 822200 København N

35 82 95 00www.kjoeller.com

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

De udvendige robotskeletter, de såkaldte exoskeletter, bruges i dag på flere danske hospitaler til genoptræning. Glostrup Hospital deltager fra efteråret i et stort europæisk forskningsprojekt.

Robotskeletter i ny dansk/europæisk forskning

AF Merete Rømer Engel, journalist

Allerede i dag træner patienter, der enten er helt lammede eller delvist lammede i benene med udvendige såkaldte exo-skeletter. Robotbenene er spændt fast uden på patientens ben ved hjælp af velcrobånd og et rygskjold, og det lader til at virke.

”Patienterne er glade for træning en med de udvendige robotskeletter. Fordelen ved exoskeletterne er, at man kan gå flere skridt med flere gentagelser på en træningstime, end ved traditionel gangtræning. Det gælder, hvad enten man er

helt eller delvist lammet efter en rygmarvsskade,” siger Ph.d. studerende og læge Carsten Bach Baunsgaard. Han og resten af forskergruppen er netop nu ved at forberede det forsk-ningsprojekt, som skal starte her i efteråret, hvor Danmark og ni andre europæiske lande skal sammenholde resultater.

”Vi vil selvfølgelig gerne have et forskningsmæssigt belæg for at sige, hvor i træningen robotskeletterne virkelig gør en forskel, og hvor de måske ikke gør,” siger Carsten Bach Bauns gaard.

17

18

TEMA // ROBOTTER

I øjenhøjdeUd over selve gangtræningen, tyder det indtil videre også på, at robotskeletter-ne har en væsentlig funktion i forhold til, at patienterne kommer op at stå.

”Det ser ud til at være godt for både fordøjelse, muskler, spasticitet og desuden smertelindrende at komme op og stå. Derudover har det stor betydning for mange at komme op og være i øjenhøjde med andre menne-sker. Men igen er det ikke noget, vi i dag kan sige, at vi ved med sikkerhed. Når vi har gennemført forskningspro-jektet ved vi mere,” siger Carsten Bach Baunsgaard.

Et fremtidigt hjælpemiddelForskeren ser umiddelbart masser af potentiale i robotskelettet, når vi taler om træning med hjælp fra fysiotera-peuter, men skal det være et hjælpe-middel til hjemmebrug, er der langt igen.

”Det kræver, at robotskeletterne har meget mere balance og kan styres umiddelbart af brugeren,” siger Car-sten Bach Baunsgaard.

Han forklarer, at når de i dag på Afdeling for Rygmarvsskader i Horn-bæk træner med robotskelettet, skal der deltage to fysioterapeuter. Den ene skal gå lige bag brugeren og holde i de to håndtag, som sidder bag på ryg-skjoldet for at sikre balancen og guide skridtene. Den anden skal styre robot-ten via en fjernbetjening.

”Det vil tage nogle år, før robotske-letterne kan bruges som hjælpemidler hjemme, men så forestiller jeg mig også, at de kan blive et godt supple-ment til kørestolen,” siger han.

Forskeren forestiller sig fx, at ro-botskeletterne vil være velegnende, når man skal op og ned ad trapper og i det hele taget gå rundt i sit hjem, på ar-bejde eller i byen, fordi man så i højere grad kan være oprejst med de fordele, det giver.

ForskningsprojektetProjektet starter her i efteråret og skal køre i 10 europæiske lande med minimum 50 deltage-re i alt. Alle deltagere skal træne med robotskeletterne tre gange en time om ugen i to måneder. Man undersøger effekten på gangfunktion, mave-tarm- og urinvejsfunktion, smerter, spa-sticitet, muskelstyrke, følesans samt livskvalitet. Deltagerne skal måle mellem 160 og 190 cm, veje under 100 kg og må ikke have for meget spasticitet. Disse begrænsninger handler om robotskelettets design, men på lang sigt kan man udvikle robot-skeletter til andre vægtklasser og højder.

IRON MAN – USA'S MILITÆRExoskeletons er som megen anden teknologi udviklet af det amerikanske militær. Den amerikanske hær arbejder ifølge Jyllands-posten på at udvikle en bane brydende rustning. Den skal kunne langt mere end det robotskelet, der giver soldaterne styrke til at bære tunge våben og store fragtmængder.

Dette findes nemlig allerede og er testet af hæren. Det nye er, at Talos (The Tactical Assault Light Operator Suit) skal udstyres med innova-tive og intelligente sensorer.

Det skal blandt andet over-våge soldaternes helbred. Rustningen leder på mange måder tankerne hen på den fiktive helt Iron Man.

Exoskeletons i JapanAllerede i 2008 udviklede japanske forskere ifølge fagbladet Ingeniøren exoskeletter, der skulle styrke ældre Japanske landmænds arme. Det skulle hjælpe den stadigt mindre gruppe gamle japanske landmænd, der endnu dyrkede deres marker. Med ny kraft i armene fra robotdragten kunne de ef-ter sigende løfte en sæk på 20 kg så let som en skål ris. Siden har man arbejdet meget med udviklingen af exoskeletter især med henblik på at hjælpe ældre mennesker, der ikke længere går så godt og mennesker med et bevægelseshandicap.

LIVTAG #5 – 2014

19

Ai Artificial Intelligence Om en robot der bliver menneske.

Bladerunner Om biologiske robotter med be-grænset funktion, der bliver nedkæmpet når de bliver for selvstændige og udgør en trussel mod samfundet.

iRobot Om en selvstændig robot.

Metropolis Klassiker med en kvinderobot.

Prometheus Robotten David der lærer om men-neskene.

Robocop To film fra 1987 og 2014. Cyborg – over-menneske, der med øget funktionalitet kan nedkæmpe forbrydere, og selv bliver til en fjernstyret dims.

Skatteplaneten Cyborg.

Star Trek Generations filmene – Robotten ‘Data’ reflekterer over menneske/robot temaer.

Starwars 1-6 Anakin’s transformation til Darth Vader. Cyborg – halvt menneske halvt robot i filmene 2-3. I film 4 møder vi R2-D2, C-3PO, de sjove robotter, der reflekterer over menneskers tåbeligheder. Des-uden optræder alle mulige forskellige typer robotter både biologiske (kloner med begrænset intelligens) og fabrikerede robotter i forskellige former i filmene.

Terminator-filmene Schwarzenegger som robot.

Wall-E Robotfilm for børn.

Westworld Western temapark med robotter man kan skyde på, og som de selvfølgelig tager over og skyder igen.

Robotter fascinerer, og filmhistorien er fuld af dem. Her er et lille udsnit, hvis man skulle have lyst til at dykke ned i denne mere underholdende del af robotuniverset.

Film med Robotter

LIVTAG #5 – 2014

20

BLIV PARTNER MED PTU– og bidrag til livskvaliteten for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partners

TOPPARTNER– 18.000 kr. pr. år ex. moms– Logo, tekst og link på www.ptu.dk– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år)– Et diplom– PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring– Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer– Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag– PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER– 10.000 kr. pr. år ex. moms– Logo, tekst og link på www.ptu.dk– Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag

(udkommer 6 gange pr. år)– Et diplom– PTU’s magasin Livtag

Handicapservice ApS

P.P.

toppartnere

erhvervspartnere

sikre og moderigtige cykelhjelme - vi tilbyder også firmaløsninger

se vores nye kollektion påwww.urbanwinner.dk

Sådan bliver du PTU PartnerKontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 7610 1143 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål!

LIVTAG #5 – 2014

21

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til [email protected] sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

TIL

Tak til PTUJeg vil gerne skrive et indlæg for at gøre opmærksom på, hvor glad jeg er for at være medlem af PTU.

For et års tid siden tog jeg uddannelsesorlov uden løn, da min arbejdsgiver ikke havde interesse i at støtte mig økonomisk, så jeg kunne færdiggøre min uddannelse som socialformidler. Det var mit højeste ønske at uddan-ne mig til socialformidler, da jeg brænder for at arbejde med mennesker i en sårbar situation.

Jeg måtte altså selv afholde udgifterne til min uddan-nelses færdiggørelse.

En af PTU's socialrådgivere kendte godt til min si-tuation, og hun har støttet mig utrolig meget igennem forløbet. Jeg ville ikke have haft mulighed for at kunne gennemføre uddannelsen uden hendes hjælp.

Ved at søge legater for mig, som jeg modtog, blev det mulig for mig at betale uddannelsens forskelige moduler.

Det er ikke første gang, PTU har hjulpet mig. Jeg har været medlem af foreningen i snart 20 år, og hver gang jeg har haft brug for det, har PTU’s socialrådgiver støttet mig. Jeg kan nævne, da jeg som 18-årig havde svært ved at finde en praktikplads som kontorelev. Jeg havde sendt tæt på 100 ansøgninger uden resultat, da PTU skaffede

mig en læreplads, så jeg kunne færdiggøre min uddan-nelse som kontorassistent.

Jeg modtog også hjælp til anskaffelse af en handi-capvenlig bolig, El-scooter, kørekort og invalidvogn.

I dag lever jeg et godt og normalt familieliv med mand og børn i egen bolig. Jeg har mulighed for at være aktiv på mange fronter på grund af den store hjælp, som jeg har modtaget fra PTU.

Jeg har et ønske om at kunne give noget tilbage til PTU, nu hvor jeg er uddannet som socialformidler (fleks-jobber), hvis der på et tidspunkt skulle blive plads til mig i organisationen.

Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke PTU for den store hjælp, man har ydet mig gennem mange år.

Med venlig hilsen Mona Musse

Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder!-se en demonstration på:www.mobility4you.dktlf [email protected]

Mød os i Bella Center 9.-11. sept.

22

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

VINDEREVi trækker lod blandt de krydsords-løsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev:1. Helle Signvald2. Alfred Pedersen3. Lene Konnerup

PRÆMIERNE ER:1. præmie PTU's cd 'Afspænding og

mindfulness' samt et PTU ind-købsnet

2. præmie en PTU T-shirt3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 3. NOVEMBER 2014.

MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: [email protected]

Når du ringer til OneMed, bliver dit opkald besvaret af en medarbejder fra vores kundeserviceteam, som bl.a.

kan hjælpe dig med bestilling af varer og besvare spørgsmål om produkterne. Desuden har vi ansat flere

sygeplejersker og produktchefer, der kan hjælpe dig med sygeplejefaglige spørgsmål og produktvalg.

Bestil via vores webshop www.onemed.dk eller ring til os på 86 109 109.

OneMed A/S har mere end 25 års erfaring som totalleverandør af produkter inden for sårpleje, stomi,

inkontinens, urologi, personlig hygiejne og rehab hjælpemidler.

Det er vores mål,

at give dig den bedste service,

hurtigst mulig.

Vi er der for dig – så brug os!

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til [email protected]

O OPGAVESIDEN // LIVTAG #5 – 2014

LIVTAG #5 – 2014

23

8 3 1 22 8 4 3

9 7 8 18 1 9 45 4 8 1 7 2

5 92 7 6 5

4 31 7 6 4 9 8

1 3 64 5 1

2 9 78 24 6 8

2 4 81 5 7

1 8 45 6

MEGET TÆT PÅ

EFTER-LADE SKAL SPEJDE ADSPRE-

DELSERBE-

SKÅRETTYVE

STYKKER ISLAM MIDDAGS-HVILE ARTIKEL SLAGEN STRESS-

HORMON EKKOE GRÆSK BOGSTAV

BAGVÆRK1

VÆRE TILART

KIGGET

HYLET

UDTRYK

INVENTARMEJERI-

PRODUKT

TRUSSER

2 PIGENAVN

SILKE

BLØDDYR3 DAMPSKIB

UNDER-SØGELSE

SERVICE

NUM-MER -?

BALTISK

HELIUMKEMISK

STOF

REMTØJ

SÅRBAR

GLUGGER

GRØNNE

MED-BEJLEREN

PROVINS I CANADA

KERAMIK

DEKRE-TEREDE

4 SUMP

LEVER I

5 ANSÆT-TELSE

FLINK

RASPET

HVILEDE

VÆRE FÆLLES

OM

6 INDFALD

SLÅR

6

FLUKSPÅHITSOM

UDBRUD

STØD-PUDER

JAKKE-SÆT

DESSERT

HERRE-DØMME

MATROS

DRENGE-NAVN

7 BY I IRAK

OPKLARE

KEN-DINGS-MÆRKE

PLAN

ØLGOTIK

BENE

8 SIDDE INDE MED

LOVUGIFT

LAVEDE-? OG

GOKKE

NÆSTE

BRØD-FØDE

NABOER

9

FILM-STJER-

NER

UD-VIKLINGS-

TRIN

GÆRET DRUE-SAFT

SPANSK Ø FORUD-SÆTTE

10

LIVTAG #5 – 2014

Dine gener, psyke, livsstil og miljø er nogle af de faktorer, der er med til at afgøre, hvor mange komplikationer, du støder ind i med alderen. Og for kørestolsbrugere gælder den særlige udfordring, at du skal gøre en ekstra indsats for at holde vægten nede og kroppen i god form.

75 % med SCI er overvægtigeLigesom for alle andre handler det om, hvad du indtager, og hvor meget du forbrænder. Det er et stort problem blandt den generelle befolkning, at der ikke er harmoni i denne energibalance – og et endnu større problem blandt personer med SCI.

Ifølge professor i Rehabilitation Research, Thomas Janssen, fra VU Uni-versity i Amsterdam, viser hollandske tal, at 75 % af befolkningen med SCI er overvægtig mod 47 % af befolkningen generelt.

Mindre muskelmasseEn af forklaringerne er, at det er svæ-

rere at dyrke motion og bevæge sig i dagligdagen, når du sidder i en kørestol, og samtidig er din hvileforbrænding la-vere, fordi din muskelmasse er mindre.

Det betyder, at du skal indtage væsentlig færre kalorier end menne-sker, der ikke sidder i kørestol. Ifølge Thomas Janssen ved man ikke præcis, hvor mange kalorier, man bør indtage dagligt, når man sidder i en kørestol, men studier peger på omkring 1400-1800 kalorier – mod normalt 2000-2500. Thomas Janssen understregede samtidig, at det ikke er gjort med blot at sætte kalorieindtaget ned, for når du spiser færre kalorier, skal du være ekstra opmærksom på, at du får alt det, kroppen har brug for, så du ikke bliver fejlernæret.

Underkroppen skal være aktivEn anden løsning er, at du arbejder på at øge din forbrænding. Det kan både ske ved generelt at være mere aktiv i hverdagen, men Thomas Janssen understregede, at det også er nødven-

Et sundt og langt liv i kørestol

AF Kira S. Orloff, journalist, PTU

digt at dyrke motion, hvis du vil holde din krop sund. Overkropsmotion er det mest oplagte valg for mennesker med SCI, men ifølge den hollandske professor er der også nogle problemer forbundet med det. Dels risikerer du at overbelaste din overkrop, og dels er muskelgrupperne i overkroppen mindre end i underkroppen og for-brænder derfor mindre energi. Hans budskab var derfor, at det optimale er at få underkroppen med ved hjælp af f.eks en FES cykel (Funktionel Elektrisk Stimulation).

På universitetet i Amsterdam har de gennemført nogle lovende forsøg, hvor de med elektrisk stimulation har akti-veret de lammede muskler, og noget tyder på, at man på den måde kan øge forbrændingen – selv når man sidder stille i sofaen.

Men alt i alt er der nok tale om en helhedsindsats, hvor du både er nødt til at tænke på, hvad du putter i munden, og hvordan du bruger din krop, lød budskabet fra Thomas Janssen.

Årets kongres i ESCIF, den Europæiske Rygmarvs Organisation, blev holdt i Holland i august, og emnet i år var, hvordan man sikrer sig en sund alderdom med en rygmarvsskade (SCI).

LIVTAG #5 – 2014

25

AF Kira S. Orloff, journalist, PTU

Sammen er vi stærkere

ESCIF, European Spinal Cord Injury FederationStiftet i 2006

PTU blev medlem af ESCIF i 2013. Det er den Europæi-ske Rygmarvs Organisation, og idéen med organisa-tionen er at fremme livskvaliteten for mennesker med rygmarvsskader i Europa gennem videns- og erfa-ringsudveksling, samt vejledning om ”best practice” inden for behandling og rehabilitering.

ESCIF satser på at fremme forskning inden for rygmarvsskader og skabe en større opmærksomhed omkring problemer og udfordringer, som mennesker med rygmarvsskader og deres pårørende har.

ESCIF’s medlemmer består af interesseorganisatio-nerne fra 24 forskellige europæiske lande.

I PTU arbejder vi efter devisen: sammen er vi stærkere. De seneste år har PTU derfor haft fokus på at etablere en række samarbejdsrelationer med andre foreninger og sammenslut-ninger såvel nationalt som internationalt.

I slutningen af august mødtes tæt på 100 mennesker i Holland for blandt andet at diskutere, hvordan man sikrer sig en sund alderdom med SCI. Det foregik på årets kongres i den Europæiske Rygmarvs Organisation ESCIF, hvor repræ-sentanter fra interesseorganisationer i 24 europæiske lande var til stede sammen med en række forskere og fagpersoner.

I juli måned mødtes de nordiske organisationer for ryg-marvsskadede til et topmøde på PTU, og i juni måned var både polioramte, forskere og foreninger fra 55 lande samlet til en international poliokonference i Amsterdam for at dele viden om og erfaringer med post polio.

PTU deltog ved alle tre arrangementer, som blot er eksempler på nogle af de samarbejder, PTU er engageret i. Herunder kan du læse lidt mere om, hvem PTU samarbejder med, og hvad du som medlem får du af det.

NORR, Nordiske Rygmarvs Samarbejde

PTU har siden 2011 været med i det Nordiske Rygmarvs Samarbejde NORR, hvor alle de nordiske landes rygmarvsskadeforeninger er repræsenteret. Sammenslutningens primære formål er at udveksle erfaringer imellem foreningerne og debattere rele-vante emner i nordisk perspektiv. Formandskabet går på omgang mellem de nordiske lande, og pt. er PTU’s formand, Niels Balle, også formand for det nordiske samarbejde.

PTU var i starten af juli ligeledes vært for det årlige topmøde i NORR.

INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE

EPU, European Polio UnionStiftet i 2007

PTU har et tæt samarbejde med Europæisk Polio Union, hvor vi er repræsenteret i bestyrelsen. EPU har op mod 16 medlemsorganisationer fra 13 forskellige lande. Samarbejdet

har bl.a. udmøntet sig i afholdelsen af to internationale poliokonferencer, først i København i efteråret 2011 og derefter i Amsterdam i sommeren 2014.

LIVTAG #5 – 2014

26

Sammenslutningen af ikke-kommercielle privat-hospitaler omfattet af sundhedslovens § 79 Foreningen af ikke-kommercielle privathospitaler omfattet af sundhedslovens § 79 blev stiftet i 2008 og viste første gang sit værd i 2009, hvor PTU’s om- og udbygning blev en realitet takket være en indsats i denne sammenslutning. Efter en intensiv presse-indsats, hvor PTU spillede en stor rolle, og kontakt til en række beslutningstagere (folketingsmedlemmer, sundhedsminister og embedsmænd) blev der nemlig afsat 100 mio. kr. på finansloven for 2010 til en mål-rettet pulje til vedligeholdelse. Det var denne pulje, PTU fik en del af til udbygningen.

Dansk Handicap ForbundPTU samarbejder med Dansk Handicap Forbund om at forbedre vilkårene for mennesker med handicap i ulan-dene. I ulandene har børn, unge og voksne med handicap meget dårlige muligheder for at få et liv på anstændige vilkår – for slet ikke tale om et liv med samme mulighe-der som ikke-handicappede. Derfor har PTU siden 1995 arbejdet med projekter til gavn for mennesker med han-dicap i nogle af verdens fattigste lande. I 2012 gik PTU sammen med Dansk Handicap Forbund om ulandsarbej-det for på den måde at stå endnu stærkere.

Universiteter og hospitalerPTU samarbejder i stigende grad med universiteter og hospitaler om bl.a. forskningsprojekter. Lige nu har PTU bl.a. gang i forskningsprojekter i samarbejde med Syd-dansk Universitet og Glostrup Hospital.

Andre samarbejdspartnerePTU indgår løbende samarbejde med forskellige inte-ressenter, hvis vi kan se en mulighed for, at vi sammen kan løfte en opgave til gavn for vores medlemmer.

For eksempel samarbejder vi med Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rådet for Sikker Trafik, Rigspolitiet, Kommunernes Landsforening, Trygfonden og Forsikring & Pension om etablering af bedre rådgivning til ulyk-kesramte og deres pårørende.

RYK – rygmarvsskadede i DanmarkPTU og RYK har gennem de seneste år samarbejdet om en række aktiviteter til gavn for rygmarvsskadede. Det drejer sig både om sundhedsdage, hvor der har været op til 250 deltagere og om arbejdet i PTU’s interesse-gruppe PTU Rygmarv.

NATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE

Danske PatienterPTU har siden 2010 været medlem af Danske Patienter, der som paraplyorganisation for 17 medlemsorganisa-tioner med til sammen 870.000 medlemmer, er patien-ternes talerør over for offentligheden.

Danske Patienter arbejder for at sikre patienter den bedst mulige vilkår i behandlingssystemet og PTU har sammen med de andre medlemsorganisationer løbende kontakt med sekretariatet i Danske Patienter. Blandt andet gennem organisationens arbejdsgrupper, netværk og anden mødeaktivitet, men også på daglig basis i forhold til særlige fokusområder og den aktuelle dagsorden.Danske Handicaporganisationer (DH)

DH er stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideor-ganisationer (DSI). DH er paraplyorganisation for 32 medlemsorganisationer med over 320.000 medlemmer og dækker alle typer handicap. DH beskæftiger sig med handicappolitik og yder ikke rådgivning eller støtte til den enkelte borger – det gør den relevante medlems-organisation.

Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBROPTU har i 10 år været medlem af ISOBRO. ISOBRO har bl.a. sikret, at PTU som velgørende forening kan få delvis momskompensation.

LIVTAG #5 – 2014

Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på tlf. 70 13 14 15 (tast 6). Du kan også maile til [email protected]

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen – brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

DSB Handicapservice

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd.

Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne

type ortose er velegnet til dig.

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af mulighederVil du vide mere besøg www.fes-center.dk eller www.bjn.dk– Vi vil så gerne dele vores viden!

Genvind din funktion og få din frihed tilbage

Handy�ex

Dropfodmdialock

Handy�ex

Dropfodmdialock

Handy�ex

Dropfodmdialock

Telefon 7542 3156 · [email protected]


Opbygning af handicapbil - en tillidssag.Alle bilmærker.

Opbygning af minibusser.Alle bilmærker.

Vi leverer over hele landet!
















28

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004.

VÆRD AT VIDE

V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #5 – 2014

Dans dig glad hjemme i stuen

Siden 2011 har du kunnet danse ’the feel good way’, som er en dansestil, der er særligt udviklet til mennesker med forskel-lige typer handicaps. Glæde og bevægelse er nøgleordene for danseformen, hvor du ikke kan gøre noget forkert. Alle danser, som det føles bedst for deres krop – med deres handicap.

Nu behøver du ikke længere at bevæge dig ud af dit hjem for at danse ’the feel good way’, for siden juni 2014 har du kunnet gå ind på hjemmesiden www.thefeelgoodway.com og finde en gratis digital danse-time. Den digitale dansetime ligger online både på dansk og engelsk.

Vil du vide mere om dansestilen?Besøg hjemmesiden www.thefeelgoodway.com – her finder du også den digitale dansetime.

Det nye Center for Rygmarvsskade indvietVestdansk Center for Rygmarvsskade er netop blevet bygget om og ud for godt 100 millioner kroner. De første patienter flyttede ind i det nye center i slutningen af maj, men det blev først officielt indviet tirsdag d. 9. september.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en del af Regionshospitalet Viborg, men tager imod rygmarvsskadede patienter fra hele Vestdanmark i de selvstændige lokaler, som ligger ved Søndersø i Viborg.

Det nye center rummer nu 6.600 kvadratmeter med blandt andet 33 enestuer, to træningslejligheder, varmtvandsbassin, moderne trænings-faciliteter og forskningsfaciliteter.

VCR

LIVTAG #5 – 2014

29

Det er ikke længere muligt at klage til Forsikrings-oplysningen.

Det har indtil 1. juli i år været muligt at klage til For-sikringsoplysningen over en afgørelse fra en ansvarlig modparts forsikringsselskab, hvis man var utilfreds med den afgørelse, som modparten havde truffet. Forsikringsoplysningen fungerede ikke ved denne ordning som en egentlig klageinstans, idet den ikke traf egentlige afgørelser, men den kunne henvende sig til pågældende forsikringsselskabs direktion, hvis den mente, at der var berettiget tvivl om selskabets afgørelse. Ordningen er nu – bl.a. af ressourcemæssige årsager – afskaffet.

Hvis der er tale om en klage over egne forsikringer, kan man som hidtil klage til Ankenævnet for Forsik-ring, www.ankeforsikring.dk, tlf. 3315 8900. Hvis man derimod er uenig i en afgørelse fra en ansvarlig mod-parts side, er man fremover henvist til i første omgang at kontakte den medarbejder eller afdeling, som har behandlet ens sag, og hvis man fortsat er utilfreds, indgive en skriftlig klage til den klageansvarlige ved det relevante forsikringsselskab.

Alle forsikringsselskaber er i dag i forbindelse med private kundeforhold efter loven forpligtet til at udpege en klageansvarlig. Hvis alle muligheder herefter er ud-tømte, kan sagen indbringes for domstolene.

Forsikringsoplysningen giver fortsat overordnede råd og vejledning til borgere og virksomheder, www.forsikringogpension.dk.

Man kan således ringe til Forsikringsoplysningen dagligt fra kl. 10-13 på tlf. 4191 9191.

Kritik af Arbejdsskadestyrel-sens praksis. En række sager forventes genoptaget.

Kammeradvokaten har i foråret 2014 undersøgt Arbejdsskadestyrelsens praksis inden for primært afgørelser om erhvervsevnetab og har i den forbin-delse rejst en række alvorlige kritikpunkter. Kam-meradvokatens redegørelse konkluderer, at Arbejds-skadestyrelses beregninger særligt om opgørelse af erstatning for erhvervsevnetab i betydeligt omfang har været fejlbehæftede. Fejlene er især konstateret ved beregning af årsløn før og efter skaden, i hvilken forbindelse det som skadelidt kan være svært at gennemskue, om ens krav er opgjort korrekt.

Det vurderes fra flere sider, at der er grundlag for genoptagelse af tusindvis af sager, men der er ikke taget politisk initiativ til, at Arbejdsskadestyrelsen selv skal gennemgå tidligere afgørelser. Styrelsen gennemgår derfor ikke af egen drift alle sager, men genåbner sagen, hvis de får henvendelse fra skade-lidte. Der er i den forbindelse oprettet en særlig task force og åbnet en hotline, således at sagerne kan behandles hurtigst muligt.

Skal din sag genoptages?Har du således fået afgjort en sag om erhvervs-evnetab inden for de seneste år, kan der være god grund til at lade Arbejdsskadestyrelsen se på, om der er grundlag for at genoptage din sag.

Hotline: 72206220 mandag kl. 9.00-15.00, tirsdag-fredag kl. 9.00-12.00. Mail: [email protected]

Arbejdsskadestyrelsen vil nu iværksætte en hand-lingsplan, der skal tage hånd om fejlene, forstærke kvalitetskontrollen af afgørelser om erstatning, bruge ekstern specialviden mv.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har bedt om, at Kammeradvokaten i dette efterår på ny gennemgår området for hurtigt at få vished for, at initiativerne har den ønskede effekt.

LIVTAG #5 – 2014

Skandinaviens største fagmesse inden for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, Health & Rehab Scandinavia blev i september afholdt i Bella Centeret. Her præsenterede en lang række aktører i bran-chen både velkendte produkter og nyheder. PTU’s rådgivende fysioterapeuter var med på årets REHAB messe og har fundet nogle spændende produkter og nyheder frem, som Livtag her præsenterer.

Nyt på hjælpemiddelfronten

Mobile håndgrebEt mobilt håndtag med sugekopper og vakuum-sikring som kan placeres der, hvor du har brug for det – uden brug af værktøj. Det findes i faste længder og med teleskopstang.www.mobeli.dk

VarmehjælpemidlerVarmehjælpemidler er betegnelsen på tekstilmateriale i form af f.eks. vanter, sokker eller fodtøj, hvor der er integre-ret et elektrisk varmeelement. Selve varmeelementet kan bestå af en tynd og fleksibel varmetråd, der er indsyet i tekstildelen. Ved at sende en elektrisk strøm fra et genopladeligt batteri gen-nem tråden, opstår der en varme.www.kcpedersen.dk

KompressionsvestSquease er en oppustelig kompressionsvest, som giver dig en mærkbar følelse af at få et fast klem eller omfavnelse på den øverste del af kroppen. Du kan selv puste vesten op med den lille håndpumpe, som er monteret i vesten, og du kan dermed også selv regulere trykket i vesten ved at tage luften ind og ud. Vesten vejer næsten ingenting og kan ikke ses, når du bærer den under tøjet, eller når den er monteret i en specialdesignet trøje, hvor vesten kan påsættes. Vesten kan bl.a. hjælpe dig, der er ekstra modtagelig overfor sanseindtryk.www.danishcaresupply.dk

Dusch-toilet – uden vedligeholdWelltech's E-bidet kan monteres på gængse toiletter og har varme i brættet, vandstråle og tørrefunktion med høj og effektiv luftvo-lume. Der er ingen vedligehold eller besværlig udskiftning af hverken dyser eller lugtfiltre, da teknikken steriliserer og afkalker vandet og evt. lugtmolekyler afbrændes. www.weltech.dk

Pill-outEn ergonomisk tang til at trykke piller ud af i blisterbakker.www.bjoern-nielsen.dk

Bara snakeBaraSnake er en justerbar halskrave – som den individuelle bruger justerer efter behov. Designet i et moderne design for at give let støtte. Når hals-kraven ikke anvendes, kan den bruges som accessorie til beklædning.www.kcpedersen.dk

Nyheder

LIVTAG #5 – 2014

De nominerede i kategoerien ’årets nyhed’ var:- Squease: en kompressionsvest fra Danish CARE

Supply - ID-Lock: en elektrisk dørlås fra Tunstall A/S- Click & Go: en håndbetjening til handicap biler fra Automax.dk- AlterG: et løbebånd med vægtaflastning fra

Fysiodema.

Årets nyhedPrisen ’årets nyhed’ gives til et produkt, der er nyskabende, og som har nyhedsværdi og særlige egenskaber, der højner livskvaliteten for brugeren. Prisen uddeles af en uafhængig og tværfaglig dom-merkomité, hvor PTU i år var repræsenteret med rådgivende fysioterapeut Janni Liliegren Larsen.

Prisen gik i år til virksomheden Invacare A/S med deres Alber Twion hjælpemotor. Alber Twion er en hjælpemotor til manuelle kørestole, der bl.a. gør det lettere at forcere kantstene og komme op og ned ad bakker. Du kan kommunikere med den via en App på din smartphone, hvor du blandt andet har mulighed for at manøvrere Twion. Det kunne f.eks. være, at du efter forflytning til en badestol på badeværelset ønsker at køre den manuelle kø-restol ud af badeområdet. Via appen kan du også indstille og oprette personlige køreprofiler.

Dommernes begrundelse for valget af Alber Twion lød: Alber Twion er kåret som vinder af årets nyhed på grund af produktets kombination af funktionalitet, design og teknologi, som skaber brugervenlighed.Læs mere på www.invacare.dk

magnetlåsKlemmefri

og siKKerleD lYsinDbYgget i naKKesPÆnDet

lÆKKer finishblanK/mat/rUbber

refleKs logo for og bag

snaP!velcro hagePUDeKomfortabel

og fUnKtionel

dansk designeT kvaliTeTs cykelhjelme med gOd PasFORm

- sikRe Og mOdeRigTige

Tilbud Til PTus medlemmeR

Og livTags læseRe:

15% RabaTPå alle hjelme På

www.uRbanwinneR.dk FRi FRagT ved køb OveR 400,-

vælg din yndlingsfarve og størrelse. Indtast derefter denne rabatkode inden du bekræfter ordren:

PTu15PcTTilbuddet gælder tom. den 30. november 2014

og kan ikke kombineres med andre tilbud.

32

B

BREVKASSEBrevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

MARIANNE BAK [email protected]

TINA [email protected]

BENTE ELTON RASMUSSENSOCIALRÅ[email protected]

LISE KAYLÆ[email protected]

ANNA-LENE HARTVIGSENHJÆ[email protected]

BRITT JARS AFDELINGSCHEFFYSIOTERAPEUT PTU [email protected]

BREVKASSE // LIVTAG #5 – 2014

I 1995 var jeg involveret i en alvorlig ulykke. Jeg måtte for-lade arbejdsmarkedet og fik tilkendt mellemste førtidspen-sion. Siden da har jeg fået hverdagen til at fungere og har fået mere overskud igen.I de sidste par år haft jeg fulgt nogle enkeltfag på HF og forskellige andre kurser. Jeg har nu mod på at vende tilbage til arbejdsmarkedet og er blevet tilbud et job i en bekendts virksomhed. Hvad er mine muligheder i den forbindelse? Vil kommunen så frakende mig min pension? Og hvad nu hvis jeg alligevel ikke kan holde til at arbejde?

Kære medlemDet er positivt, at du har fundet ud af, hvordan du kan leve med følgerne efter din ulykke, og at du ligefrem har fået overskud til at orientere dig mod arbejdsmarkedet igen.Du skriver, at du modtager førtidspension, og at du har gjort dette siden 1995. Det betyder, at du modtager førtidspen-sion efter ”de gamle regler”. En sådan førtidspension kan ikke frakendes, men den kan eventuelt gøres hvilende.

Det er vigtigt, at der bliver taget kontakt til dit lokale jobcenter, så du kan få en samtale med en sagsbehandler/jobkonsulent ift. dine muligheder. Dette så der bliver lavet en realistisk plan for dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det skal undersøges i hvilket omfang, du

Hvordan er mine muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet?

vil være i stand til at arbejde og om der er behov for anden støtte – fx hjælpemidler på arbejdspladsen, mentorstøtte mm. Der er forskellige muligheder for dig – fx få timers arbejde på ordinære vilkår ved siden af din pension, ansæt-telse i løntilskudsjob ved siden af din pension, ansættelse på ordinære vilkår med hvilende pension og ansættelse i fleksjob med hvilende pension.

En pension gøres kun hvilende, hvis det viser sig at være mest økonomisk rentabelt for dig. Og en hvilende pension kan gøres aktiv igen, hvis erhvervsindtægten bortfalder. Hvis pensionen gøres hvilende, vil du modtage invaliditets-ydelse – skattefrit beløb på kr. 2.892,- pr. måned (2014 tal).Det er vigtigt, at Jobcenteret kommer med på banen som en positiv medspiller i dit forsøg på at vende tilbage til arbejds-markedet. Dette fordi de kan være med til at understøtte processen og sikre en god opstart – og sikre, at du forhå-bentlig igen får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hvis du har behov for uddybning af ovenstående eller yderli-gere drøftelse af din sag med en af PTU’s socialrådgivere, er du naturligvis også velkommen til dette.

Venlig hilsenBente Elton, socialrådgiver, PTU

Jeg er crusamputeret på højre ben, og i den forbindelse har jeg ansøgt om ændring af mit kørekort. Jeg kunne godt tænke mig at prøve, om jeg kan køre bil med almindeligt automat gear og venstrestillet speeder. Er det en mulighed, der kan lade sig gøre hos PTU?

Kære medlemTak for din henvendelse. Du kan godt prøve at køre bil med automatgear hos os og få afprøvet dine kørefærdigheder sammen med en af vores kørelærere.

Kan jeg teste mine kørefærdigheder hos PTU?Vi har biler med automatgear og speeder til venstre fod. Du bestiller køretimen hos Sussie Jørgensen på tlf. 3673 9031, som kan oplyse om prisen. Køretimen starter og slutter hos PTU i Rødovre.

Når du har kørt køretimen, kan du selv afgøre sammen med kørelæreren, om du har brug for flere køretimer for at vænne dig, især til at køre med speeder til venstre fod.

Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU

Vores søn kom for 4 år siden ud for en ulykke, da han kørte i bil på vej til arbejde. Han blev lam i sin ene arm, og han fik i tilknytning hertil også en dyb depression. Siden da har han haft svært ved at klare mange ting i sit liv. Han bor desværre i den anden ende af landet. En dag vi besøgte ham, fandt vi ud af, at han havde fået afslag på en ansøgning, han havde sendt til kommunen om hjælpemidler. Klagefristen var overskredet med flere uger. Vi havde, inden ansøgningen blevet sendt, snakket om, at vi ville klage, hvis der kom et afslag. Vi skyndte os at hjælpe ham med at skrive en klage og fik det også sendt af sted samme dag. Nu vil jeg spørge, om det hele er for sent?

Kære medlemEn klage vedrørende hjælpemidler skal indgives til Anke-styrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået medde-lelse om afgørelsen. Hvis klagefristen er overskredet, kan Ankestyrelsens styrelseschef imidlertid se bort fra den, når der er særlig grund hertil. Disse regler står i Lov om Retssikkerhed § 67. Der kan fx foreligge en særlig grund, hvis fx klageren er bortrejst eller indlagt på sygehus, når afgørelsen kommer frem, eller hvis klageren har vanske-ligt ved at læse en afgørelse og formulere en klage på grund af sproglige vanskeligheder eller psykisk funktions-nedsættelse. Det har bl.a. i praksis vist sig, at en klager med en psykisk lidelse har fået dispensation for en over-skridelse af klagefristen med 11 dage, idet lidelsen dels

Hvad sker der når klagefristen er overskredet?

gjorde det vanskeligt for ham at beslutte sig til at klage, dels gjorde at han havde behov for hjælp til at klage.

Det skal dog påpeges, at det er undtagelsen, at der gives dispensation, og at dispensation alene gives efter nøje overvejelse af, om der er særlig grund hertil, og kun når der er særlige undskyldelige omstændigheder. Man skal derfor altid sikre sig, at klagen indgives inden klagefri-stens udløb, – evt. med foreløbig klage i første omgang.

Jeg kan desværre ikke sige noget konkret om, hvorvidt Ankestyrelsen vil behandle jeres søns klage, men jeres søn har jo altid mulighed for at søge om det pågældende hjæl-pemiddel en gang til, hvorved han opnår en ny klagefrist. Der er ikke noget til hinder for, at en person, som er kom-met for sent med indgivelse af en klage over en kommunal afgørelse, umiddelbart eller kort tid efter klagefristens indtræden på ny søger kommunen om samme ydelse.

Man kan sågar under en verserende klagesag indgive ansøgning om samme ydelse. Det skal imidlertid un-derstreges, at det ikke har nogen betydning for selve indholdet af afgørelsen at indgive ansøgning flere gange. Det hjælper således ikke at blive ved med at ansøge om det samme hjælpemiddel igen og igen.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #5 – 2014

33

LIVTAG #5 – 2014

34

AF Mogens Folkmann Andersen, journalist, PTU — FOTO Presse

Et wellness toilet har gjort livet nemmere for polioramte Rina. For to år siden led hun af hyppige blærebetændelser, men efter at have fået et nyt toilet er hendes liv blev et helt andet.

VELFÆRDS-TEKNOLOGI GAV RINA NY LIVSKVALITET

Rinas mange blærebetændelser kostede både tid og kræfter, ligesom hendes arbejdsplads var begyndt at stille spørgs-målstegn ved hendes mange sygedage. Rina har polio og sidder i kørestol og har svært ved at sidde på toilettet i længere tid af gangen. Dermed får hun ikke tømt sin blære, hvilket giver hyppig blærebetændelse.

”På et tidspunkt var jeg nærmest til behandling hver an-den måned på mit hospital for blærebetændelse, og jeg var efterhånden begyndt at blive resistent over for de alminde-lige behandlinger. Jeg blev derfor tilbudt en behandling, hvor jeg fik et ekstra lag i min blære for at forhindre betændelse,” forklarer Rina om sine symptomer.

Toiletbesøg er tabubelagtSamtidig med behandlingerne på hospitalet gik Rina til sin almindelige fysioterapi hos PTU i Rødovre, og her kunne Rinas faste fysioterapeut godt se, at den var helt gal med hende. Efter lidt snak frem og tilbage fik fysioterapeuten hende overtalt til at snakke med en af sine kolleger om problemerne.

”Det var enormt tabubelagt for mig at snakke med et fremmed menneske om min blærebetændelse, men jeg fik heldigvis taget mod til mig, og sammen begyndte vi at af-dække, hvad vi kunne gøre ved problemerne,” siger Rina.

Rina kom i kontakt med Anna-Lene Hartvigsen, rådgi-vende fysioterapeut hos PTU, og sammen tog de kontakt

til Rinas kommune. I samarbejde med kommunen blev der først afprøvet forskellige løsninger til polstring af toiletsæ-der. Dette var ikke tilstrækkeligt, og derfor aftalte de med kommunen, at Rina skulle prøve forskellige typer af wellness toiletter. Rina havde nemlig fundet ud af, at varmt vand fik hende til at slappe af og dermed få tømt sin blære hurtigere end ellers.

”Vi så rigtig mange forskellige wellness toiletter, og sam-men med Anna-Lene fandt vi en model, som var rigtig god for mig. Især det varme vand i toilettet gjorde, at jeg kunne slappe af og få tømt min blære, så jeg kunne forebygge nye blærebetændelser,” fortæller Rina.

Den gode dialog med kommunenAnna-Lene tog kontakt med kommunen og fortalte om det toilet, som de havde fundet. På vegne af Rina skrev hun en anbefaling, som blev sendt til kommunen, og i løbet af kort tid havde kommunen godkendt ansøgningen, og Rina fik sit wellness toilet.

”Den normale praksis er, at den type toiletter gives til mennesker med armproblemer, men fordi vi på en god og saglig måde kunne argumentere for, at vi kunne forhindre Rinas mange blærebetændelser med det varme vand på wel-lness toilettet, fik hun det tilkendt under henvisning til Servi-celovens paragraf om boligindretning,” forklarer Anna-Lene.

Hvad er et wellness toilet?Et wellness toilet er udstyret med en kropsvarm stråle til rengøring samt en varmlufts-dyse til tørring.

LIVTAG #5 – 2014

PTU’s installatør

I og med at toilettet blev tilkendt under henvisning til Servicelovens paragraf om boligindretning, betalte kom-munen for selve toilettet, mens Rina skal betale for drift og vedligeholdelse.

Den store forskelRina fik sit toilet for snart to år siden, og lige siden har hun ikke haft en eneste blærebetændelse, ligesom hun hel-ler ikke har haft behov for at fortsætte sin behandling på hospitalet.

”På et tidspunkt ringede hospitalet til mig for at høre, hvordan det gik, og jeg kunne fortælle dem, at jeg havde det rigtig godt og havde fået mine kræfter tilbage takket været det nye toilet. Det blev de så glade for at høre, at de ville begynde at fortælle deres andre patienter om mit smarte toilet,” siger Rina.

For en udgift på omkring 20.000 kr. har Rina fået et helt nyt liv med masser af livskvalitet og samtidig har det of-fentlige sparet en masse penge på regelmæssige hospitals-besøg og tilhørende behandlinger og medicin. På den måde er en lille smule velfærdsteknologi lige pludselig en god investering for såvel den enkelte som for samfundet.

Har du spørgsmål til wellness toiletter, er du velkommen til at kontakte Anna-Lene Hartvigsen på tlf. 3673 9000. Du kan også se et wellness toilet hos PTU i Rødovre.

Wellness-toiletterPris: Priserne varierer fra leverandør til leverandør og fra model til model. Herudover påvirkes prisen også af, hvor meget der skal laves om på dit badeværelse for at installere toilettet.

Tilkendelse: Toiletterne tilkendes typisk i henhold til lov om boligindret-ning, hvilket betyder, at brugeren selv skal betale for drift og reparation af toilettet, mens kommunen betaler for selve toilettet.

Anvendelse: Toiletterne kan monte-res i de fleste hjem. Montagen kræver adgang til el og vand.

35

MEDLEMSSIDER

Fra den 1. oktober er PTU klar med et nyt medlemstilbud til dig. Her kan du, når behovet opstår, ringe og få en snak med et andet medlem, der har tid til at lytte og kan nikke genken-dende til den situation, du står i.

25 frivillige medlemmer, der selv har erfaring med at leve med følgerne efter et whiplash, en ulykkesskade, polio eller at være pårørende, er klar til at lytte og dele deres erfaringer med dig.

De frivillige kontaktpersoner er fordelt over hele landet, og der er dermed god mulighed for, at du kan få fat i en, som har kendskab til hvilke tilbud og muligheder, der er i den del af landet, du bor i.

MEDLEMS-TELEFONEN– til dig der har brug for en snak

PTU har tidligere haft lignende tilbud lokalt i de 17 kredse og gennem tilbuddet Linjen efter ulykken. Men med den nye medlemstelefon kan du ringe, når behovet for en snak op-står, og samtidig er der frivillige kontaktpersoner inden for hver målgruppe fordelt over hele landet.

Hvordan får jeg fat i en af de frivillige kontaktpersoner?På www.ptu.dk/medlemstelefon kan du få et overblik over alle de frivillige kontaktpersoner, se hvilken målgruppe de tilhører, hvor i landet de bor, og du kan finde deres telefonnummer.

Hvornår kan jeg ringe til de frivillige kontaktpersoner?Du kan ringe, når behovet opstår. De frivillige kontaktperso-ner kan have særlige tidspunkter, der passer dem bedst at bliver ringet op, i så fald fremgår det af hjemmesiden. Hvis du ringer til en frivillig kontaktperson på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, vil den frivillige kontaktperson tilbyde dig at blive ringet op senere, eller I kan aftale, hvornår det passer bedre.

Hvad kan jeg ringe om?Intet er hverken for stort eller småt. Det kan være, du bare har brug for en at tale med, eller du har måske et konkret spørgs-mål. De frivillige kontaktpersoner har også mulighed for at henvise dig videre til et af PTU’s fagprofessionelle rådgiv-ningstilbud, hvis de vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt.

Mød de frivillige kontaktpersoner på

www.ptu.dk/medlemstelefon

LIVTAG #5 – 2014

37

2014 JULELEGATPTU har mulighed for igen i år at yde et begrænset antal jule l egater til medlemmer med et aktivt medlemskab.

Ved tildeling af legaterne tages der hensyn til ansøge-rens økonomiske forhold. Legatportionerne er på højst 750 kroner.

PTU skal modtage ansøgning om julelegat senest d. 24. november 2014. Udfyld blanketten, klip den ud og send den til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Mærk kuverten ’julelegat’.

Husk at vedlægge en kopi af din årsopgørelse fra 2013, ellers kommer du ikke i betragtning til julelegatet.

Medlemsnummer:

Cpr. Nr:

Navn:

Adresse:

Hjemmeboende børn under 18:

Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til:

Er du: ulykkesskadet, polioskadet, whiplashskadet, rygmarvsskadet, andet:

Ansøgning om legat

Hvem er PTU?PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at:

– Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader– Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer – Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en:

– Ulykkesskade– Whiplashskade– Rygmarvsskade– Polioskade

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selv kørende.

MEDLEMSSIDER

PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverens-komst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 med-arbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få be-handling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvis-ning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af

EN HELT NY OPLEVELSE Küschall Advance er en ny avanceret fastramme-kørestol med et unikt, afstivende og ultralet carbon-sæde med god trykfordeling. Küschall Advance har mange muligheder for trinløse justeringer af fx sædehøjder og balance-punkt, der tilsammen med den stive sædekerne giver fantastiske køreegenskaber. Med Küschall Advance kan du vælge en anden knævinkel eller en ny smart farve ved hjælp af en ekstra aftagelig forramme. Ved at klipse forrammen af, bliver Küschall Advance let og kompakt ifm. transport i bil eller på rejse. Küschall Advance - stolen til et aktivt liv!Kontakt Invacare hvis du ønsker at vide mere eller ønsker at afprøve Küschall Advance.Du kan også opleve og prøve Küschall Advance på Invacares stand på PTU Sundhedsdagen 2014.

Invacare A/S - Sdr. Ringvej 37 - 2605 Brøndby - www.invacare.dk - Tlf.: 3690 0000

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter

behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en social-rådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hoved-staden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i kon-stant dialog med Regionerne om at få udvidet behand-lingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

LIVTAG #5 – 2014

39

Rådgivning— PSYKOLOGISK RÅDGIVNINGRing til PTU’s psykolog hver mandag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000

— LÆGERÅDGIVNINGRing til PTU’s læge Lise Kay tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag fra kl. 8.00-10.00 samt fredag fra kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000. Er Lise ikke til at træffe, er du velkom-men til at lægge en besked hos PTU's reception eller skrive en mail med navn og tlf.nr til [email protected]. Herefter vil Lise kontakte dig hurtigst muligt.

— JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

— SOCIALRÅDGIVNINGRing til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGRing til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALGRing til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— BREVKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

— SAMTALE MED EN PRÆSTRing til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095.

— BISIDDERORDNINGBook en bisidder på www.ptu.dk/bisidderordning

— MEDLEMSTELEFONHar du brug for en snak? PTU's frivillige kontaktpersoner er der for dig. Find deres telefonnumre påwww.ptu.dk/medlemstelefon

KENDER DU DINE MEDLEMSTILBUD?

— PRIVATØKONOMISK VEJLEDNINGPTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU.

InformationFølg med på PTU’s hjemmeside og tilmeld dig PTU’s nyheds-brev på www.ptu.dk/nyhedsbreve

InteressevaretagelsePTU har et tæt samarbejde med myndigheder samt private og offentlige institutioner, som kan bidrage til vores arbejde med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for per-soner med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Varetagelsen af vores medlemmers interesser foregår på flere niveauer: – Påvirkning af den aktuelle debat i pressen.– Pressemeddelelser, artikler, debatindlæg og kronikker– Dialog med ministre, folketingets udvalg, partiernes ord-

førere, folketingsmedlemmer og embedsmænd – Medlemskab af råd, nævn og udvalg– Konferencer og kampagner

Blandt andet arbejder vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet, og at der etableres et behand-lingstilbud til whiplashskadede.

Kurser og arrangementerPTU arrangerer løbende relevante kurser og arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og Livtag.

Ferie og fritidHusk at du kan leje et af PTU’s seks velbeliggende og handicapvenlige feriehuse på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere information om husene påwww.ptu.dk/feriehuse

MEDLEMSSIDER

1 Termokop Flot krus til kaffen på farten. Ydersiden er af rustfrit stål og låget af tætslut-tende plast. Kan indeholde 350 ml.100 kr.

2 Cykelhjelm Smart hjelm i høj kvalitet og med god pasform. Hjelmen har en kraftig ABS-skal, har en justerbar bagrem og er foret med EPS-beskyttelsesskum.295 kr.

3 Dame T-shirt Lækker T-shirt med ribkrave i jersey80 kr.

3 Herre T-shirt Lækker T-shirt med ribkrave i jersey80 kr.

4 Mulepose Mulepose med lange stropper. Mule posen er lavet i tyndt stof, så den er lige til af folde sammen og have i tasken.50 kr.

5 Siddende træning (DVD) Nu har du mulighed for at lave sidden-de træning derhjemme. PTU har med støtte fra Trygfonden lavet en dvd med enkle træningsøvelser til skuldre, arme og overkrop.30 kr.

5 Afspænding og mindfulness PTU har med støtte fra Trygfonden la-vet en cd med enkle øvelser til afspæn-ding af sind og krop. Produceret af PTU og Dordje and Bell80 kr.

1

3

25

4

NYE VARER I PTU'S NETBUTIK

LIVTAG #5 – 2014

41

6 The Book Seat En 'sækkestol' til din bog, så du kan slappe af i arme og skuldre, når du læser. Normalpris 299 kr.249 kr.

7 Mit eget liv med polio Tidligere formand for PTU, Holger Kal-lehauge, har skrevet en selvbiografisk historie om den største og helt afgø-rende tilfældighed i sit liv: da han fik polio som 16-årig. Bogen handler om de to liv, han levede. Et professionelt liv som jurist og et andet liv som græsrod og frivillig talsmand for mennesker med handicap som formand for PTU.200 kr.

Bestil varerne på

www.ptu.dk/netbutik

7

6 8

8 Mit liv med polio Beskrivelse: "Mit liv med Polio er en antologi af livsberetninger skrevet af mennesker, som er polioramte. Der er fortællinger om danske handicapfor-hold i de seneste knap 100 år." Udgiver: PTU300 kr.

MEDLEMSSIDER

Bliv medlem af PTUDer findes tre former for medlemskab:

1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

Længes du efter sommeren...?… Så book allerede nu et af PTU’s feriehuse og se frem til at nyde sommerferien i et af vores seks handicapvenlige huse.

Som aktivt medlem af PTU har du mulighed for at leje vores feriehuse i 1-2 uger. Husene er placeret i Nordvestjylland, på Bornholm og Sydlangeland og har alle plads til seks sovende gæster. Der er lift og el-scooter til rådighed i alle husene.

Få mere info om vores lækre feriehuse på: www.ptu.dk/feriehuse

Annonce.indd 1 29-01-2014 15:55:56

LIVTAG #5 – 2014

ÅRETS NYHED 2014*

En innovativ kombination af funktionalitet, design og brugervenlig velfærdsteknologi

FRIHED til at komme rundt med

op til 10 km/t

Vær mere aktiv og få FLERE

OPLEVELSER

KALD PÅ DIN KØRESTOL via den unikke APP

KØR LÆNGERE ture og ankom frisk

STØRRE OVERSKUD

og mindre belastning

SMART, let og brugervenlig

hjælpemotor vinder af prisen:

*Kåret på Health & Rehab Scandinavia 2014

Styr kørestolen via en APP på din SMARTPHONE

LIVTAG #5 – 2014

44

PTU KØBENHAVNS OMEGN22. oktober Generalforsamling

Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 18.00 (evt. kl. 20.00, hvis du ikke deltager i spisning)Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 HerlevTilmelding: Særskilt indkaldelse udsen-des direkte til kredsens medlemmer

14. december Julefest

Tid: Søndag d. 14. december kl. 13.00 – 18.00Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 HerlevTilmelding: Invitation udsendes særskilt

PTU NORDSJÆLLAND25. oktober Glatførekursus

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 8.00 – ca. 14.00Sted: FDM Sjællandsringen, Abildgårdsvej 17, 4000 RoskildeTilmelding: Senest d. 12. september til Henrik Torp: [email protected], tlf. 2025 0542

PTU ROSKILDE KREDS20. oktober Foredrag om øjne og øjensygdomme

Tid: Mandag d. 20. oktober kl. 19.00 – ca. 21.30Sted: Solrød Aktivitetscenter, Solrød Center 85, 2680 Solrød StrandTilmelding: Senest d. 13. oktober til Rita Block: tlf. 4619 4026, [email protected]

Oktober - december

Kontakt formand Ole Erling Lærke for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, [email protected]

PTU FREDERIKSBERGOktober - december

Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU KØBENHAVNOktober - december

Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Motion

Socialt

Udflugt

AKTUELLE ARRANGEMENTER I KREDSENEVil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog sammen med Livtag nr. 3 Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Husk at du er velkommen til at møde op til alle —kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

BORNHOLM

SJÆLLAND

LIVTAG #5 – 2014

45

Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense CTilmelding: Ingen

26. november

Julehygge og Julebanko

Tid: Onsdag d. 26. november kl. 17.00 – ca. 21.30Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense CTilmelding: Senest d. 10. november til [email protected] eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

Alle onsdage Fysisk træning og socialt samvær.Fri træning på eget ansvar i handicap-venlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Fra onsdag d. 20. august – onsdag d. 17. december fra kl. 15.30 – 17.00.Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren.Tilmelding: Mød gerne op på dagen. Til-melding er ikke nødvendig.

Alle fredage Stol på motion. PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysio-terapi oprettet et hold med hensynsta-gende træning

Tid: Fredage fra 15. august – 12. decem-ber kl. 10.00 – 12.00. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C.Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

PTU MIDT THY MORS25. oktober Glatførekursus Mors

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 9.30 – 15.00Sted: Køreteknisk anlæg, Elsøvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Tilmelding: Senest d. 12. oktober til Gerda K. Hansen: tlf. 9772 3489/2395 2289mellem kl. 8.00 og 9.30, [email protected] PTU MIDTVEST JYLLAND22. oktober

Foredrag med Rene Nielsen

Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 19.00 – 21.30Sted: Herning VUC og HF, Brorsonsvej 2, 7400 HerningTilmelding: Ikke nødvendig, bare mød op.

22. november

Julefrokost

Tid: Lørdag d. 22. november kl. 12.00Sted: Humlum Kro, Vesterbrogade 4, Humlum, 7600 StruerTilmelding: Senest d. 16. november til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309, Poul Ipsen: tlf. 9735 1411 eller [email protected] mærket ”Julefrokost”

PTU NORDJYLLAND1. december

PTU Nordjylland inviterer til julehygge

Tid: Mandag d. 1. december kl. 19.00Sted: Trekanten bibliotek og kulturhus, Sebbersundvej, 2A, 9220 Aalborg ØSTTilmelding: Senest d. 23. november til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, [email protected]. Oplys navn, tlf. og mailadresse ved tilmelding.

PTU SYDVESTJYLLAND13. november

Vi får besøg af tidligere fysioterapeut: Alik Weintraube

Tid: Torsdag d. 13. november kl. 19.00Sted: Storm-P Salen, Hovedbiblioteket, Nørregade 19, 6700 EsbjergTilmelding: Senest d. 6. november til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard, tlf.: 7514 4263/5085 4263, [email protected]

21. november Julefest i Roskilde

Tid: Fredag d. 21. november kl. 18.00Sted: Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, 4000 RoskildeTilmelding: Senest d. 12. november (invi-tation udsendes til alle medlemmer)

PTU STORSTRØM21. oktober En aften med PTU's socialrådgiver

Tid: Tirsdag d. 21. oktober kl. 19.00 – ca. 21.00Sted: Birkebjergcentret, Birkebjerg Alle 9, 4700 NæstvedTilmelding: Senest d. 14. oktober til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, [email protected] eller Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882, [email protected]

28. november

Julecafe på KIKKO i Nykøbing F

Tid: Fredag d. 28. november 12.00 – 16.00Sted: Kikko, Lindholmcentret, Vendsys-selvej 9, 4840 Nykøbing FTilmelding: Senest d. 20. november til Bodil: tlf. 2255 2882,[email protected]

PTU VESTSJÆLLAND12. november

Mortens aften

Tid: Onsdag d. 12. november kl. 18.00Sted: Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7, 4440 MørkøvTilmelding: Senest d. 2. november, men meget gerne før seneste dato til Kaja Brolykke Eiding: [email protected]

25. oktober

Tips- og tricksdag – fra bruger til bruger. Et samarbejde mellem bl.a. PTU Ulykke og PTU Fyn

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 10.00 – 14.00

FYNJYLLAND

LIVTAG #5 – 2014

46

Flerkredssamarbejde Kursus Udflugt

7. december Julefrokost

Tid: Søndag d. 7. december kl. 12.00Sted: Årre Kro, Skolegade 13, 6818 ÅrreTilmelding: Senest d. 29. november til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard, tlf.: 7514 4263/5085 4263, [email protected]

PTU SØNDERJYLLAND8. november

Andespisning

Tid: Lørdag d. 8. december kl. 12.00Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dyb kærvej 2, 6200 AabenraaTilmelding: Senest d. 2. november til til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, [email protected] eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, [email protected]

PTU TREKANTOMRÅDET3. november

Harley Davidson med kørestol

Tid: Mandag d. 3. november 2014 kl. 19.00Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, VejleTilmelding: Senest d. 27. oktober til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, [email protected]

PTU VENDSYSSEL 24. november

Julearrangement

Tid: Mandag d. 24. november kl. 17.30 – 20.00Sted: Østervrå Kulturhus, Bredgade 6-8, 9750 ØstervråTilmelding: Senest d. 16. november til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, [email protected]. eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, [email protected]

PTU ØSTJYLLAND22. oktober

Cafemøde i Randers

Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 15.00 – 17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thors-bakke, lokale 2 på 3. sal, Biografgade 3, 8900 Randers CTilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmel-ding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

30. oktober Cafemøde i Silkeborg

Tid: Torsdag d. 30. oktober kl. 15.00 – 17.30Sted: Det nye medborgerhus, lokale 4, Bindslevs Plads 5, 8600 SilkeborgTilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

5. november

Medlemsaften hos Seniorland

Tid: Onsdag d. 5. november kl. 19.00 – 21.00Sted: Seniorland, Østergade 33, 8000 Aarhus CTilmelding: Senest d. 29. oktober til Susanne Gråbæk: [email protected], tlf. 8626 5080/3026 5081

6. december

Julearrangement

Tid: Lørdag d. 6. december kl. 13.30 – 17.30Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 25. november til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

Motion Socialt Generalforsamling Foredrag

Egmont Højskolenwww.egmont-hs.dk

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

LIVTAG #5 – 2014

Tag på kør-selv ferie - gennem USA’s storslåede natur22 spændende dage med storbybesøg og fantastiske naturoplevelser Bemærk: Handicapbil kan lejes. Kontakt os for mere information og bestilling.

For bestilling eller spørgsmål kontakt vores rejsespecialister på tlf. 70 22 72 52 eller mail til rejs@profi lrejser.dk

Se fl ere tilbud på handicapvenlige rejser på www.profi lrejser.dk/handicaprejserVi er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2356

HandiTours er blevet en del af Profi l Rejser. Du fi nder os på www.profi lrejser.dk/handicaprejser

EN VERDEN UDEN BEGRÆNSNINGER

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

WHIPLASHSTEMMER ER EN APP FRA PTU, der giver indblik i livet med piskesmæld gennem fire personlige fortællinger. Du kan høre Mona, Karl Henning, Kenneth og Anne Marie, der alle lever med piske-smæld, fortælle om bl.a. mistro, arbejde, sociale relationer, sex og fremtiden. Fortællingerne suppleres med råd fra læge Natalia Nielsen og psykolog Ingrid Lund.

DU KAN ZAPPE DIG GENNEM fortællingerne efter emne eller fortæller, så du kan vælge at høre fra de ramtes eller fagpersonernes syn på lidelsen.

APP’EN ER GRATIS og er tilgængelig til både tablet og smartphones. Søg efter whip lashstemmer i din app-store eller Play Butik.

WHIPLASH-STEMMER– NY APP FRA PTU

Documents

Livtag #5 2014