LIV

TA

G#

6 –

20

11

DE BEDSTE DAGE ER, NÅR JEG ER PÅ ARBEJDE

side 6

Book et feriehus gennem PTU side 22

Kom på rullende inspektion med folketingets ombudsmand

side 31

Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

VI TILBYDER:

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

København Århus

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dkwww.formidlingen.dk

INDHOLD

I

Hvert nummer

Leder 5PTU’s erhvervspartnere 11Brevkasse 16Opgavesiden 20Værd at vide 28Medlem til medlem 36Medlemssider 43Aktuelle kredsarrangementer 46

De bedste dage er, når jeg er på arbejde 6Dennis Lejel er 23 år og er glad for sit arbejde i

Føtex, men uden den sociale tillidsmand er det

ikke sikkert, han havde et arbejde.

Sov godt 12

Betænk PTU i dit testamente 15

Er dit kolesteroltal for højt? 18Hvordan skal du egentlig forholde dig, hvis dit

kolesteroltal er for højt?

Book feriehus 22PTU nedsætter priserne på de seks lækre

feriehuse

Vederlagsfri fysioterapi– hvem, hvad og hvorfor? 26Har du post polio eller et svært fysisk handicap,

har du ret til vederlagsfri fysioterapi

Kom på rullende inspektion med folketingets ombudsmand 31Folketingets ombudsmand rejste i baghjulene

på en kørestolsbruger. DSB får både ris og ros.

PTU under ombygning 37

Bogomtale: Nemisis 39

Den nye postlov skaber forvirring 40Har du fået dispensation til at få posten bragt

til døren?

12

22

SOVGODT

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A D V O K A T A K T I E S E LS K A B

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . 1264 KBH K

TELEFON 3 36 7 676 7

T E L E F A X 3 36 7 6 75 0

W W W. E L M E R - A D V. D K

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

mail@70151000.dk

Advokaterne Store Torv 16

32 års erfaring

ww.grove-partnere.dkere.dk

§GROVE & PARTNERE

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

st.

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfar-ing med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte heraf 24 i en højt specialiseret afdeling for erstatnings- og forsikringsret.

Hjælp til erstatning?

Advokat POUL RASMUSSEN (H) Advokat LOTTE ANKJÆR (L) Advokat LISELOTTE MIKKELSEN (L) Advokaterne STORE TORV 16 8000 ÅRHUS C TEL 86 13 01 44 FAX 86 13 32 74

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Gitte Møller Iversen

Anne Katrine Bay

Rikke Lenette Omme

Når ulykken er ude...

Personskade

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A D V O K A T A K T I E S E LS K A B

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . 1264 KBH K

TELEFON 3 36 7 676 7

T E L E F A X 3 36 7 6 75 0

W W W. E L M E R - A D V. D K

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person-skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

PTU’s advokat-gruppe

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

I

12

5

LLEDER // LIVTAG #6 – 2011

Hvert år kommer tusinder til skade i tra-

fikken, og mange kommer til skade på

arbejdet eller i fritiden. De fleste skader

klares med et besøg på skadestuen, en

forbinding, måske smertestillende me-

dicin og et par dages restitution.

Men mange skader kræver indlæggelse

på sygehuset, nogle gange i både dage,

uger og måneder. Den skadede mødes

af sygehusets eller traumecenterets

faglige personale, bliver behandlet af

læger, sygeplejersker, fysioterapeuter

og specialister. Den skadede er næsten

mandsopdækket og følges på tæt hold

indtil udskrivning og senere i et langt

genoptræningsforløb.

Bag hver eneste skadede står der en

pårørende, en familie. Dem er der ikke

samme fokus på, de tilbydes ikke hjælp,

omsorg eller samtaler, de er overladt til

sig selv og til et frit fald, hvor det er helt

sikkert, at ingen griber dem.

Mange pårørende har mødt sætningen:

“husk nu også at passe på dig selv”. Det

er naturligvis sagt med stor kærlighed

og omsorg. Men hvordan passer man på

sig selv, når ens kæreste ligger pakket

ind i slanger og sonder og bandager, og

tilstanden er livstruende, mens fremti-

den er noget, spåkoner tager sig af.

Den pårørende har også brug for hjælpDen pårørende i den akutte fase er

kastet ud i et tomrum, hvor han ikke

kan mærke sig selv, han mærker ikke

smerte, ikke sult eller tørst, ikke kulde

eller varme. Han er fyldt med tanken om

sin elskede og har kun tanke for hende.

Han har mistet fornemmelsen for næ-

sten alt andet.

Meget få forstår, hvordan den pårøren-

de har det, måske kun de der har prøvet

det selv. Men den pårørende har også

brug for hjælp. Det ville derfor være øn-

skeligt, om det danske sundhedsvæsen

generelt var bedre klædt på til at drage

omsorg for den pårørende og inddrage

den pårørende i sygearbejdet, hvis altså

den pårørende og den skadede kan og

ønsker det.

Den pårørende er den, der kender den

skadede allerbedst og er den vigtigste

ressource i den skadedes liv, så det er

svært at se det logiske i, at sundheds-

væsenet ikke inddrager den pårørende i

den akutte fase og på længere sigt.

PTU sætter fokus på pårørendeI PTU har pårørende altid været særdeles

velkomne til kredsenes arrangementer.

Her har de følt sig hørt og set, de har

mødt andre pårørende og har kunnet

sludre med dem, fået luft eller inspira-

tion og ny energi. Fra centralt hold og

i rehabiliteringscenteret har fokus pri-

mært været rettet mod patienten eller

medlemmet, og sådan skal det fortsat

være. Men linsen skal samtidig stilles

skarpt på de pårørende. Til gavn og glæ-

de for patienten, den pårørende og hele

familien. Og for genoptræningsforløbet.

PTU sætter i 2012 fokus på pårørende

og planlægger blandt andet en række

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ans-varshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom,

Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre,

tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029, livtag@PTU.DK, www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf. 7610 1143, fax 7610 1122,

crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Niels Aage Skovbo Oplag: 7000

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT

Næste nummer af Livtag udkommer: 6.2.2012. Deadline: Redaktion 2.1.2012. Deadline: Annoncer 2.1.2011.

PTU – OGSÅ FOR PÅRØRENDE

Ghita TougaardNæstformand PTU

fyraftensmøder for pårørende rundt

om i Danmark. PTU har gennem nogen

tid arbejdet på at udarbejde en række

pjecer og små bøger, som henvender

sig til pårørende i forskellige alders- og

målgrupper. F.eks. en pixibog til de 3-6

årige med illustrationer og tekst som de

små kan forstå og relatere til.

Alle pjecer vil blive trykt, ligesom de vil

kunne downloades på PTU’s hjemmeside

i løbet af foråret. På PTU’s nye hjem-

meside er der et afsnit om og for på-

rørende, et mødested med gode råd og

informationer til pårørende. I efteråret

2011 åbnede PTU medlem til medlem

telefonen, en linje hvor alle målgrupper

i PTU kan møde ligesindede. Der er også

åbnet en medlem til medlem linje for

pårørende. Her kan du møde pårørende

på lige fod, møde forståelse og måske

inspiration til at komme videre.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at

PTU også er en forening for pårørende.

Glædelig jul til alle!

PORTRÆT // LIVTAG #6 – 2011P

6

“Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde,” siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer til hylderne.

“Jeg vil helst ikke være til besvær. Og jeg vil slet ikke have, at

min arbejdsplads får udgifter eller andre problemer på grund

af mig. Så vil jeg hellere prøve at se mig om efter noget an-

det.”

Sådan siger 23-årige Dennis Lejel, der tydeligvis ikke har

nemt ved at acceptere, at han er skadet for livet efter en

trafikulykke, og at han rent faktisk ganske langsomt får det

værre og værre.

“Jeg er jo ung og har livet for mig. Det kan da ikke passe,

at jeg allerede nu må give op og forsøge at blive godkendt til

fleksjob,” siger han.

Den melding får personalechef Lene Kristensen til at

læne sig ind over bordet og se Dennis direkte ind i øjnene.

“Du er ikke til besvær, og vi vil ikke af med dig. Vi skal

bare hele tiden være sikre på, at vi gør det rigtige for at fast-

holde dig,” understreger hun.

23-årige Dennis Lejel lever og ånder for sit arbejde i Føtex. Men hvis ikke han havde boet i Randers Kommune, hvor der er en ordning med sociale tillidsmænd, er det tvivlsomt, om han overhovedet havde et arbejde i dag.

Startede som flaskedrengVi befinder os i baglokalet hos Føtex Randers. Dennis Lejel

er leder af butikkens kiosk, mens Lene Kristensen ud over at

være personalechef også er social tillidsmand. Det vil sige, at

hun med midler fra det lokale beskæftigelsesråd er frikøbt et

par timer om ugen til at gøre en ekstra indsats for medarbej-

dernes trivsel og arbejdspladsens rummelighed. Dennis har

hun kendt, siden han startede som flaskedreng i butikken

helt tilbage i 2003.

Hverken han eller hans arbejdsgivere var i sin tid i tvivl

om, at han selvfølgelig skulle i lære som salgsassistent i Fø-

tex, når han blev færdig med skolen.

“Jeg kan lide at arbejde og har aldrig været særlig bog-

lig. Så en butiksuddannelse var den helt rigtige vej at gå for

mig,” siger Dennis, der dengang stort set var sund og rask.

Eneste problem var et dårligt ben, hvor lægmusklen er øde-

AF Dorte Schmidt, journalist—FOTO Niels Aage Skovbo

LIVTAG #6 – 2011

7

DE BEDSTE DAGE ER, NÅR JEG ER PÅ ARBEJDE

P

8

PORTRÆT // LIVTAG #6 – 2011

lagt. Som 14-årig var han nemlig ude for sin første ulykke,

da en stak tunge plader væltede ned over ham.

“Jeg måtte opgive at spille fodbold på højt plan. Men el-

lers havde jeg det fint nok,” siger han.

Brækker ryggenDen anden ulykke rammer Dennis kort tid før, han skal

starte i sin læreplads. Han og en kammerat kører galt den

19. januar 2007 i et sving på en landevej, hvor der pludselig

er isglat. Bilen skrider ud, og selv om Dennis forsøger at

bremse, fortsætter den med samme fart på omkring 60 km

i timen ind over en kantsten og ind i en havemur. Dennis er

i chok og har voldsomt ondt i ryggen. Han stiger ud af bilen

og går rundt, mens en lige så chokeret husejer kommer ud

og ringer efter politiet.

Det tager tre timer, før Dennis bliver røntgenfotograferet

på skadestuen. Og først da går det op for lægerne, at der er

brud på ryggen i tredje lændehvirvel. Han får øjeblikkeligt

besked på, at han overhovedet ikke må røre sig.

I de næste døgn ligger han helt stille i en hospitalsseng.

Plejepersonalet kommer og vender ham hver halvanden

time, og han bliver madet, når han skal have noget at spise.

Føtex venterI stedet for at starte i sin nye læreplads, tilbringer Dennis de

næste måneder med genoptræning. Og i Føtex beslutter man

at holde lærepladsen åben til ham.

“Vi var ikke i tvivl om, at vi stadig gerne ville have ham,”

fortæller Lene.

I august er Dennis klar til at komme i gang igen. Han gen-

nemfører uddannelsen på helt almindelige vilkår og er udlært

1. september 2009.

Og jo, han har smerter, men går stille med dem. Han vil

som sagt ikke være til besvær. Så det er først, da Lene kan

se, at han ofte ser træt og sammenbidt ud, at hun beslutter,

at nu skal der altså findes nogle løsninger, så Dennis ikke

bliver helt slidt ned.

“Man kan jo ikke se på mig, at min ryg har været brækket. Jeg ser bare ung og rask ud. Samtidig er det svært at acceptere sine begrænsninger, når man er ung og har livet for sig,” siger Dennis.

9

LIVTAG #6 – 2011

Faste sygedagePå det tidspunkt er hun blevet social

tillidsmand og deltager i kommunens

netværksmøder om, hvordan man

bedst fastholder medarbejdere, der

er ramt af sygdom eller som af andre

grunde har svært ved at arbejde.

Hun snakker med Dennis, som er-

kender, at han ikke kan holde til det

samme som før. Og så går hun ellers på

jagt efter at finde løsninger sammen

med sine kontakter i kommunen og på

jobcentret.

Resultatet bliver en såkaldt § 56-af-

tale efter sygedagpengeloven. Den in-

debærer, at arbejdsgiveren får refusion

af sygedagpenge fra første fraværs-

dag. I praksis betyder det, at Dennis nu

fast har to sygedage om ugen.

Daglig kamp“Spørgsmålet er bare, om det er godt

nok i længden,” siger Lene, der længe

har bearbejdet Dennis for at få ham til

at se fleksjob som en mulighed.

Men det er tydeligt, at Dennis ikke

har nemt ved at acceptere, at han ikke

kan arbejde på samme måde som an-

dre. Lene skal nærmest trække ud af

ham, at han rent faktisk bruger alt, hvad

han har af overskud og energi på sit job.

“Dengang jeg flyttede hjemmefra,

havde jeg det bedre. Jeg bagte og la-

vede mad, når jeg kom hjem. Det orker

jeg ikke mere. Jeg er færdig, når jeg får

fri,” erkender han.

Han har konstante smerter – også

selv om han dagligt tager smertestil-

lende medicin. Derfor har han også

svært ved at sove om natten og er træt

om dagen.

“Det er en daglig kamp. Men jeg har

jo ikke lyst til at være syg. Og man kan

heller ikke se det på mig. Så sent som i

går var der en kollega, der spurgte, om

jeg ikke lige kunne hjælpe med at løfte

nogle varer. Og helt ærligt – det virker

da underligt, at sådan en ung mand

som mig er nødt til at sige nej,” siger

han.

SOCIALE TILLIDSMÆND GØR EN FORSKEL

Som den første kommune i landet etablerede Randers i 2007 en ordning

med sociale tillidsmænd. Godt 20 private og offentlige virksomheder er

med i ordningen i dag.

De sociale tillidsmænd er frikøbt et par timer om ugen med midler fra det

lokale beskæftigelsesråd. Tiden bruger de på at fungere som problem-

knusere, mentorer, rådgivere og grædekoner for kolleger, der af den ene

eller anden grund har fået problemer med at passe deres arbejde.

Samtidig hjælper de sociale tillidsmænd nye medarbejdere i den første

tid, ligesom de støtter og vejleder medarbejdere, der er i jobtræning,

virksomhedspraktik eller i et afklaringsforløb.

Og det virker. Ikke alene bliver flere medarbejdere fastholdt i deres job.

Sygefraværet er også faldet markant i de virksomheder, som er med i

ordningen. De sociale tillidsmænd deltager jævnligt i netværksmøder,

hvor de udveksler erfaringer og får ny viden om mulighederne for at

fastholde medarbejdere og i det hele taget skabe en mere rummelig ar-

bejdsplads.

Læs mere om ordningen hos Jobcenter Randers på www.arbejdsmarked.randers.dk.

10

P PORTRÆT // LIVTAG #6 – 2011

GuldmedarbejderMen Lene giver ikke op. Hun vil gerne

beholde Dennis i Føtex. Og hun vil sam-

tidig gerne sikre sig, at han bliver ved

med at være glad for at gå på arbejde.

“Dennis er en dygtig, kompetent

medarbejder og en god kollega. Han

har overblik og er ansvarlig. Han kører

kiosken upåklageligt, og han finder for

eksempel også altid selv en afløser,

før han ringer og melder sig syg. Han

er med andre ord en guldmedarbejder,

som vi ikke vil af med,” siger hun.

Derfor er hun også sikker på, at løs-

ningen på længere sigt er et fleksjob.

Hun håber, at Dennis på et tidspunkt

når frem til samme konklusion. Så kan

de sammen søge om, at han bliver af-

prøvet i sit eget job med henblik på at

blive godkendt til fleksjob.

På samme måde som andre af bu-

tikkens medarbejdere i øvrigt er blevet

det.

“Vi kunne have droppet Dennis, da

han kørte galt, ligesom vi kunnet have

droppet andre, som er blevet syge.

Men det ønsker vi ikke. For hvor skal de

medarbejdere gå hen og finde noget

andet? Og hvorfor skulle de i øvrigt

det, når vi nu ellers er glade for dem? Vi

har et ansvar for vores medarbejdere

– også når krisen kradser,” siger Lene

Kristensen.

Butikken har knap 250 medarbej-

dere, hvoraf en del er unge deltidsan-

satte.

Læs mere om ordningen hos Jobcenter Randers på www.arbejdsmarked.randers.dk. �

Den høje stol i kiosken aflaster Dennis Lejel, når han ekspederer. Faktisk er den så god, at flere af hans kolleger også bruger den, når de står i kiosken.

“Jeg er jo ung og har

livet for mig. Det kan

da ikke passe, at jeg

allerede nu må give op

og forsøge at blive god-

kendt til fleksjob.”

11

LIVTAG #6 – 2011

BLIV PARTNER MED PTU

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for

at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over

100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke

eller sygdom. Som PTU Partner kan du vælge mellem tre for-

skellige pakker:

Toppartner

PTU’s logo må bruges i din virksomheds markedsføring

arbejdere i ½ år

Pluspartner

arbejdere i ½ år

Erhvervspartner

arbejdere i ½ år

SÅDAN BLIVER DU PTU – PARTNERKontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

12

VIDEN // LIVTAG #6 – 2011

ZZZZZZZZZZZZZZ ZZZZZZSOVZZZZZZZGODTZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ

Smerter og medicin kan være svære modspillere i kampen for en god, dyb og helsebringende søvn. En kortlægning af søvnen på en søvnklinik kan afsløre, om der skal sættes ind med rådgivning, men der er lange ventetider.

AF Torben Svane Christensen, journalist—ILLUSTRATION Essensen

Tallene taler for sig selv. Mellem 15 og 20 % af os sover dårligt. Hos ældre men-

nesker er det tal 60 %. Når vi tager kroniske smerter med i ligningen, er det to

tredjedele, der ikke oplever at vågne friske og veludhvilede om morgenen. De har

simpelthen en mindre dyb og dårlig REM.-søvn, hvor drømmene kommer, og der

ryddes op på hjernens ’harddisk’.

“Tit får kroniske smertepatienter en medicin, der kan gå ind og påvirke vejr-

trækningen. Blandt andet forskellige former for morfica, der gives til post polio-

patienter,” siger Ole Nørregaard fra Århus Universitetshospital, der er speciallæge i

anæstesiologi og intensiv medicin og akkrediteret specialist i søvnmedicin.

Han har i mange år beskæftiget sig med diagnosticering og behandling af pa-

tienter med søvnapnø og andre vejrtrækningsforstyrrelser forbundet med søvn.

Lug ud i de dårlige vanerHvis du sover dårligt og for lidt, kan det være en god ide at få lavet en søvnmåling

på en søvnklinik i Århus eller København. Det er gratis og dækket af sygesikrin-

gen, hvis du er blevet henvist af egen læge.

“Jeg har haft patienter, der kommer og siger “at de ikke har sovet i 15 år”, men

når vi så får lavet en søvnmåling, så viser det sig, at de rent faktisk får sovet, selv

om det ikke er meget.”

En søvnmåling tager mellem en og to nætter, hvor du sover på søvnklinikken.

“Efter søvnmålingen kommer vi med forslag til, hvordan man kan få en bedre

søvn, men der er en meget lang ventetid på mellem 17 og 18 måneder,” siger Ole

Nørregaard.

Poliopatienter kan have andre grunde

end de nævnte til søvnproblemer.

Hvis du har søvnproblemer, er det

bedst at blive undersøgt på en afde-

ling med ekspertise i polio-vejrtræk-

ningsproblemer: Respirationscenter

VEST (Århus Universitetshospital)

eller Respirationscenter ØST (som

er ved at flytte fra Rigshospitalet til

Glostrup hospital).

V

13

De lange ventetider skyldes dels, at der er kommet øget opmærksomhed på søvn,

og dels at tilbuddet om at få målt sin søvn nu er bredt tilgængeligt. Teknologien

er også til stede, og der er formentlig en større forekomst af søvnproblemer i vort

fortravlede samfund end tidligere.

“Vi lever i et 24-timers samfund med mange stimuli hele tiden, og det kan gå

ud over nattesøvnen. Der stilles også større krav til os på jobbet, hvorfor kravet

om at være udhvilet

er større, så derfor er

søvnmangel tydeligere

end tidligere. Det i sig

selv kan i nogle tilfælde

også give søvnløse

nætter,” siger han.

Men der er forskel-

lige ting, du selv kan

gøre for at komme til at

sove bedre.

“Det er vigtigt at

luge ud i dårlige vaner, hvis man sover dårligt. Hvis man har været gennem et syg-

domsforløb, kan man have tillagt sig dårlige søvnvaner, og når man så kommer ud

på den anden side, skal de vaner fralægges. Det kan blandt ske ved kognitiv ad-

færdsterapi,” siger Ole Nørregaard og fortsætter:

“Soveværelset skal reserveres til søvn, hvis man har problemer med at sove.

Beroligende musik kan være en god ide. Men generelt skal soveværelset være et

rum, der er lyd- og lysdæmpet. Det er vigtigt, at man ligger godt,” lyder opfor-

dringen fra søvneksperten.

Dagbog over søvnHan er også fortaler for en søvndagbog, der kan være med til at kortlægge, hvor

den vågne spildtid i det dårlige søvnforløb forekommer.

“Hvis man for eksempel ligger og glor op i loftet i tre timer ud af ni timer, så

RÅD TIL GOD SØVN //Regelmæssige sengetider

Hvis du ikke kan sove, så stå op

og foretag dig noget afslappen-

de, til du er søvnig igen. Prøv så

igen

Undgå at prøve for hårdt på at

sove

Brug udelukkende soveværelset

til søvn og intime relationer

Find måder at slappe af på

Undgå middagsluren

Gør dit soveværelse til et beha-

geligt sted at sove. Sørg for at

temperaturen er tilpas, og at der

ikke trænger lyde ind, som kan

forstyrre din søvn

Træn/motioner og vær aktiv i

det omfang, det er muligt

Undgå koffein, nikotin og alko-

hol, hvis det giver dig søvnpro-

blemer

Prøv at gabe, når du ikke kan

sove og prøv at imitere det ån-

dedræt, man har, når man sover

Kontroller med din læge, om

der noget af medicinen, der kan

medføre søvnløshed

Opsøg din læge for at finde en

løsning, hvis smerter er årsagen

til søvnløsheden

Indstil vækkeuret til det tids-

punkt, du skal vågne på, men

gem det væk, så du ikke stirrer

dig blind på de lysende digital-

tal, når du ikke kan sove.

LIVTAG #6 – 2011

Soveværelset skal reserveres til

søvn, hvis man har problemer

med at sove. Beroligende musik

kan være en god ide. Men gene-

relt skal soveværelset være et

rum, der er lyd- og lysdæmpet.

VIDEN // LIVTAG #6 – 2011V

14

kan det være fint at få renset spildtiden ud, hvor man kan gøre noget andet. Stå

op og gå ind i et andet rum. Læs et eller andet eller se en film,” lyder rådet fra Ole

Nørregaard.

Bekymringer i forbindelse med sygdom eller tankerne efter, man er kommet til

skade i for eksempel et trafikuheld, er heller ikke særlig befordrende for den gode

søvn.

“Hvis det er bekymringer, for eksempel i forbindelse med sygdom, der holder

en vågen med tanker om, hvordan det skal gå i forhold til et sygdomsforløb, så

kan det være en god ide at få professionel hjælp. Man kan

læse sig til meget på internettet, men en fagperson, der

har sat sig ind i problematikken, kan mange gange

være en større hjælp,” siger han.

Motion giver bedre søvnEn af de ældste metoder til at hjælpe kroppen på

vej ind i drømmeland er fysisk udfoldelse, og det

behøver ikke være gennemførelsen af en ironman –

mindre kan sagtens gøre det.

“Motion er en god ide, hvis man er i stand til det.

Det kan være en god ide med støtte

fra en læge eller sundhedsprofessio-

nel. Motionen kan være bassintræning

eller øvelser hos en fysioterapeut.

Men det skal ikke være umiddelbart

før, man skal sove,” understreger Ole

Nørregaard.

Endelig er der jo også metoder,

som stammer fra gammel tid, til at

hjælpe søvnen på vej.

“Der findes gamle råd, der ikke er

dokumenterede, men som heller ikke

skader. Det gælder fx at prøve med

kamillete eller baldrian, inden man

skal sove,” siger han.

Der findes også private søvnklinikker,

som tilbyder søvnvejledning. �

Frederiksborggade 23 1360 København K

Sundholmsvej 73 2300 København S

klinik@bjn.dk Telefon +45 33 11 85 57

Handyflex® – frihed i din håndskinne!

En verden fuld af

mulighedermm

EEn verdeld af

www.midtvest-ortopaedi.dk · 97 42 74 00

Lundholmvej 7 · 7500 Holstebro Fax: 97 42 74 43 · mail@midtvest-ortopaedi.dk

Alt i kropsbårne hjælpemidler

Vi er et solidt indarbejdet team med mange års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler.

En testamentarisk gave gør stor nytte hos PTU. Vi

modtager årligt en væsentlig del af vores indtægter i

form af arv fra private donorer. Stor som mindre – gør

din donation en stor forskel for PTU.

Afgiftsfri

humanitær organisation fritaget. Din donation går

således ubeskåret til PTU.

Pengene gør stor gavn

stand til at foretage en væsentlig udbygning af for-

eningens rehabiliteringscenter til gavn for patienter

og medlemmer.

går til administration og drift, og derved adskiller

PTU sig fra de fleste andre foreninger.

Dit testamente til fordel for PTU

gavn af din donation. Uden et testamente fordeles

dine midler efter arvelovens almindelige regler, og

PTU får således ikke gavn af arven. Har du ingen

legale arvinger, tilfalder arven statskassen.

-

ver fordelt, som du ønsker det.

Få mere detaljeret information om arv og testamente

emnet.

på ptu@ptu.dk

VIL DU HØRE MERE OM REGLERNE VEDR. ARV OG TESTAMENTE? //Kontakt direktør Philip Rendtorff på 36 73 90 09.

LIVTAG #6 – 2011

Betænk PTU i dit testamente

PTU har den politik, at

midler fra testamente

aldrig går til admini-

stration og drift, og

derved adskiller PTU

sig fra de fleste andre

foreninger.

16

B BREVKASSE // LIVTAG #6 – 2011

BREVKASSEBrevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

BRITT JARS AFDELINGSCHEFFYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler

biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSENJURISTjurist@ptu.dk

TINA THELLEFSENFYSIOTERAPEUTfysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSENSOCIALRÅDGIVERsocialraadgiver@ptu.dk

LISE KAYLÆGElaege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSENHJÆLPEMIDDELTERAPEUThjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

ERSTATNING FOR FEJLSLÅEN TANDBEHANDLINGFor næsten to år siden fik jeg indsat tandimplantater i højre

side af overmunden. Noget gik helt galt, og jeg har for nylig

måtte have implantaterne fjernet igen af en anden tand-

læge. Desværre er noget af knoglen nu ødelagt, og min nye

tandlæge har meddelt mig, at hun er nødt til at transplantere

noget knogle fra et andet sted i munden, før jeg kan få sat

nye implantater i. Det har været en forfærdelig omgang, og nu

vil jeg gerne høre, hvad betingelserne er for at opnå erstatning,

og hvad kan jeg få? Er der en tidsfrist?

Kære medlemHvis man mener, at der er sket en skade som følge af tandbe-

handling, kan man anmelde det over for Tandlægeforeningens

Patientforsikring ved at fremsende et anmeldelsesskema i

udfyldt og underskrevet stand.

For at opnå erstatning er det for det første en forudsæt-

ning, at det anses for overvejende sandsynligt, at der er sket

en skade som følge af tandbehandlingen. Dernæst skal én af

følgende betingelser være opfyldt:

skaden kunne have været undgået. Dette betyder, at man

vil have ret til erstatning, hvis det er overvejende sandsyn-

ligt, at den erfarne specialist ville have handlet anderledes,

og skaden dermed kunne være undgået.

fx en knækket rodfil. Årsagen til apparatursvigtet er her

uden betydning.

anden ligeværdig behandlingsmetode.

-

tende end hvad man som patient med rimelighed må tåle.

Den erstatning og godtgørelse, som man kan være beret-

tiget til som følge af en skade, fastsættes efter reglerne i

Lov om Erstatningsansvar. Ifølge denne lov er der mulighed

for at tilkende erstatning for følgende poster:

Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab. Der kan

ydes erstatning til rimelige og nødvendige dokumenterede

udgifter, som har til formål at udbedre den skade, som man

er blevet påført som følge af behandlingen. Typisk vil det

dreje sig om udgifter til den skadesudbedrende behandling,

medicin, transport mm.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis ens indtægt har

været mindre, mens man har været syg som følge af ska-

den, kan dette tab erstattes. Dvs. hvis man ville have været

sygemeldt alligevel som følge af grundsygdommen, er man

ikke berettiget til erstatning for indtægtstab som følge af

patientskaden.

Godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelse kan ydes for

hver dag, man har været sygemeldt som følge af skaden.

Der kan normalt kun ydes godtgørelse frem, til arbejdet

genoptages, behandlingen afsluttes eller der fastsættes

et varigt mén. Godtgørelsen beregnes i henhold til en fast

takst, i 2011 kr. 175 pr. dag. Der er dog fastsat et maksimum

for godtgørelsens størrelse på kr. 67.000 (2011-tal).

Godtgørelse for varigt mén. Godtgørelsen ydes for de va-

rige gener, som patientskaden har medført. Det er dog en

betingelse, at det varige mén udgør mindst 5%. Méngraden

fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens vejledende mén-

tabel og efter en fast takst pr. méngrad. Maksimum for

godtgørelsen er i 2011 på kr. 766.000.

Erstatning for erhvervsevnetab. Hvis patientskaden har

medført et varigt tab af erhvervsevne og dermed et varigt

Kan jeg få aktindsigt i min lægejournal?

Jeg fik polio som 4-årig og har nu fået konstateret post polio

syndrom. Min nuværende læge er ret ung og kender ikke så

meget til polio og dens følger. Jeg føler mig derfor ikke altid

forstået af ham. Jeg overvejer at bede om aktindsigt i min

lægejournal, men har hørt, at det ikke er alle, der har ret til at

få adgang, så nu frygter jeg, at min læge vil nægte mig det.

Kan han det, og hvordan skal jeg gøre helt konkret? Kan man

få slettet eller rettet i lægejournalen, hvis man er uenig med

lægen i det, der står?

Hvis jeg på et tidspunkt vælger at skifte læge, behøver

min nye læge så at læse min nuværende læges journal?

Kære medlemJeg vil indledningsvist sige, at det, at du ikke føler dig for-

stået af din egen læge, ikke er godt. Det er vigtigt, at du har

et godt forhold til egen læge, da egen læge er tovholder ift.

din helbredsmæssige situation. Du kan evt. opfordre pågæl-

dende læge til at søge information om polio og post polio via

PTU eller du kan medbringe vores informationspjece og lade

den være udgangspunkt for en samtale med lægen om polio.

Reglerne om adgang til aktindsigt i egen lægejournal blev

ændret pr. 1.1.2010, således at aktindsigten i dag er ube-

grænset. Se nærmere om reglerne om aktindsigt i boksen

her på siden.

Oplysninger i en patientjournal må efter reglerne ikke

slettes. Hvis man ønsker at rette eller tilføje i journalen, skal

det altid ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst be-

vares. Du kan således ikke få slettet noget i journalen, men

alene anmode din læge om at få tilføjet din fremstilling af

situationen, hvilket jeg vil opfordre dig til at gøre.

Hvis en patient vælger at skifte alment praktiserende

læge, skal patienten give samtykke til at videregive patient-

journalen til den nye læge.

Ud over at opfordre dig til at tage en snak med din læge

om din opfattelse af situationen, vil jeg opfordre dig til at

tage kontakt til Patientkontoret i den region, du hører under.

De vil kunne give dig yderligere rådgivning på området. Pa-

tientkontoret har naturligvis tavshedspligt.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist, PTU

AKTINDSIGTDet er nyttigt at få indsigt i akterne i ens sag, såfremt

man ønsker at få informationer om sygdomsforløbet

eller hvis man ønsker at klage over behandlingen, søge

om erstatning mv.

Man har ret til at se alle akter, der ligger i ens egen

sag, – lægejournal, laboratorieanalyser, diverse breve

mv. Det skal pointeres, at man skal ønske indsigt i alle

akter, ellers risikerer man kun at få lægejournalen. Man

har ret til at få udleveret akterne i kopi, og det er nor-

malt gratis første gang.

De personer, der har adgang til akterne, er alene

patienten selv, indehaveren af forældremyndigheden

(hvis barnet er under 18 år) eller nærmeste pårørende i

forbindelse med dødsfald. Man har dog også mulighed

for ved fuldmagt at give andre tilladelse til aktindsigt.

I forhold til fremgangsmåden anmoder man –

mundtligt eller skriftligt – om aktindsigt over for den

praktiserende læge eller ved sygehusbehandling over

for fx overlægen eller oversygeplejersken. Svar på an-

modningen skal gives inden for 10 dage.

Som nævnt ovenfor er reglerne om aktindsigt æn-

dret pr. 1.1.2010, således at man efter denne dato har

et retskrav på aktindsigt. Efter de hidtil gældende reg-

ler kunne lægen begrænse patientens aktindsigt, i det

omfang patientens interesse “burde vige for afgørende

hensyn til den pågældende selv eller til andre private

interesser”. De gamle regler gælder dog fortsat for ak-

ter fra før d. 1.1.2010.

Får man afslag på aktindsigt, kan man klage til Pa-

tientombuddet (klage over faglig virksomhed). Se nær-

mere på hjemmesiden www.patientombuddet.dk, hvor

der findes en anmeldelsesblanket.

17

LIVTAG #6 – 2011

indtægtstab, kan der ydes erstatning for tab af erhvervsevne.

Der kan dog ikke ydes erstatning, hvis erhvervsevnetabet er

mindre end 15%, ligesom der er et maksimum for erstatnin-

gens størrelse – i 2011 på kr. 350.492.

Skaden skal anmeldes inden 3 år efter, at man har fået

kendskab til skaden. Herudover gælder der dog en absolut

forældelsesfrist på 10 år fra skaden er sket. Med det du op-

lyser, er din skade således ikke forældet.

Læs mere om reglerne i Lov om Erstatningsansvar §§ 1-5

samt 12-14.

Venlig hilsenMarianne Bak Svendsen, jurist, PTU

18

Institut for Rationel Farmakoterapi, som er den institution i

landet, der laver anbefalinger for, hvordan lægerne skal ordi-

nere medicin, har lavet tabellen på s. 19 over normalområdet

for kolesteroltallet. Skal man vurdere, om man bør gøre no-

get for at få nedsat sit kolesteroltal, skal man ikke alene se

på tallet i tabellen, men også vurdere de andre faktorer, som

kan have indflydelse på betydningen af tallet. Det kan være

svært at gøre på egen hånd, derfor man bør drøfte sagen

med sin egen læge.

Kostomlægning før medicinHvis det er påkrævet, at man får nedsat sit kolesteroltal,

så er der flere strenge, man kan spille på. Primært bør man

forsøge at omlægge sin kost, så det man spiser indeholder

mindre usundt fedt. Generelt kan det gøres ved at spise mad

med et lav fedtindhold, et højt proteinindhold og et stort

indhold af fibre (dvs. kerner og grøntsager). Samtidig bør

man overveje, om man kan rette på nogle af de andre risiko-

faktorer, der er for at få åreforkalkning (se boks s. 19). Først

når disse muligheder er afprøvet, og der ikke er tilstrækkelig

HVAD ER KOLESTEROLTALLET? //Kolesteroltallet angiver den totale mængde af fedt-

stoffer i blodet. Normalværdierne for tallet stiger lidt

med stigende alder.

Der findes flere forskellige typer af fedtstoffer i blo-

det. Nogle typer (kaldet LDL) giver øget risiko for at

udvikle åreforkalkning, mens andre typer (kaldet

HDL) faktisk medvirker til at beskytte mod årefor-

kalkning. Når man vurderer betydningen af et forhø-

jet kolesteroltal, skal man derfor kigge på, hvordan

det er sammensat af LDL og HDL.

Mange ved, at et forhøjet kolesteroltal kan give øget risiko for årefor-kalkning, men det kan være svært at vide, hvordan man i praksis skal forholde sig, hvis ens kolesteroltal er forhøjet. Det gør ikke sagen let-tere, at lægerne ikke er helt enige om, hvor højt kolesteroltallet må være, før det skal behandles.

Er dit kolesteroltal for højt?

Primært bør man forsøge at omlæg-

ge sin kost, så det man spiser inde-

holder mindre usundt fedt.

VIDEN // LIVTAG #6 – 2011V

AF Lise Kay, overlæge, PTU—FOTO PTU

effekt efter 3 måneder, bør man overveje at tage medicin for

at nedsætte tallet.

Den medicin, der gives for forhøjet kolesteroltal, er ho-

vedsagelig de såkaldte Statiner (Simvastetin, Lescol, Pra-

vachol mfl.), men afhængigt af hvordan det forhøjede kole-

steroltal er sammensat, kan man også bruge andre typer af

præparater (Ezetimibe, Anionbyttere og Nicotinsyre), hvoraf

en del dog stadig har muskelproblemer som bivirkning.

Statiner problematiske for poliopatienterHar man et fysisk handikap, kan man nemt komme i risiko-

gruppen for at få åreforkalkning, fordi man kan have svært

ved at motionere og nemt bliver overvægtig. Det kan derfor

være en god ide at få målt sit kolesteroltal hos sin læge og få

drøftet, om man skal foretage sig yderligere.

For personer med polio kan det være et særligt problem

at tage Statiner, da de som bivirkning kan påvirke musklerne

og derfor give muskelsmerter og nedsat muskelkraft. Bi-

virkningen aftager over nogle uger, når man holder op med

at tage medicinen. Hos normale mennesker sker det meget

sjældent, men erfaringer fra poliopatienter tyder dels på, at

bivirkningen forekommer hyppigere hos poliopatienter, og

dels at den har en voldsommere effekt, fordi poliopatienter

ikke har så mange muskelresurser at trække på. Hvis man

som poliopatient får konstateret forhøjet kolesterol, er det

derfor endnu mere vigtigt, at man først prøver at nedsætte

sit kolesteroltal ved at ændre på sin kost og eventuelle andre

risikofaktorer. Er det nødvendigt at påbegynde en behand-

ling med Statiner, kan man godt gøre det velvidende, at hvis

man får problemer med musklerne, må man overveje, om

man skal stoppe. Man kan desværre komme i den situation,

at man kan blive nødt til at vælge mellem at have muskel-

problemer eller have en øget risiko for at få åreforkalkning

med de sygdomme, det medfører. Valget er ikke let, men helt

og holdent ens eget. �

19

LIVTAG #6 – 2011

ØGET RISIKO FOR ÅRE-

FORKALKNINGPersoner, der har et forhøjet kolesterol-

tal, har øget risiko for at udvikle åre-

forkalkning og dermed på længere sigt

(flere år) komme til at lide af dårligt

kredsløb, dårligt hjerte, få blodpropper

eller forhøjet blodtryk.

Har man i forvejen af andre grunde

(som overvægt, sukkersyge, rygning,

arvelig belastning) øget risiko for at få

åreforkalkning, bliver risikoen endnu

større, hvis man yderligere har forhøjet

kolesteroltal.

REFERENCEINTERVALLER FOR TOTAL- KOLESTEROL //

Alder Kvinder Mænd0-30 år 3,5-6,2 3,4-6,2

30-40 år 3,6-6,8 3,7-7,1

40-50 år 4,0-7,3 4,0-7,7

50-60 år 4,5-8,3 4,3-7,7

60-70 år 4,6-8,5 4,3-7,8

70-80 år 4,7-8,5 4,1-7,5

>80 år 4,4-8,0 3,1-6,7

Kilde: Kolesterol – hvornår er forebyggende behandling med statin indice-

ret? af Niels S Heebøll-Nielsen, Preben Holme, Allan McNair og Poul Ebbe

Nielsen, Rationel Farmakologi, april 2011.

20

HANDIVAGTENen ukompliceret hverdag

Handivagten er en

privat virksomhed, der

er specialiseret indenfor

handicapområdet.

Vi beskæftiger os med

drift af BPA/hjælperord-

ninger, ledsagerordninger,

børneordninger og tilbyder

desuden administration af

løn, m.v.

Vi beskæftiger os med

mennesker fordi vi mener,

at vi kan gøre en forskel.

Besøg vores hjemmeside

eller kontakt os for at høre

mere om, hvad vi kan

tilbyde netop DIG!

HandivagtenSølodden 61

2760 Måløv

+45 61 400 900

kontakt@handivagten.dk

www.handivagten.dk

Kære pige ... Har du også måttet erkende, at vi, der er ramt af en ulykke, som ikke kan ses, har det svært med at være i parforhold med partnere, der ikke har de gener.

Jeg er en glad fyr på 48 år. Jeg er 184 cm høj, slank 84 kg. Bor på fyn. Jeg har tidligere været chef i erhvervslivet, men blev for 12 år siden uskyldig offer i en trafikulykke, som bevirkede, at jeg nu er på mel-lemste pensionstrin pga. whip-lash, og nogle diffuse blødninger i hjernen, som delvist forårsager koncentrationsbesvær og udtrætning. Har et job nogle få timer om ugen og har heldigvis nogle private for-sikringer, der supplerer min off. pension. Har derudover nogle gode interesser som udfylder min dag.

Men der er også masser af plads til DIG.

Jeg søger dejlige DIG, som måske har samme skavanker, men også har accepteret, at det nok ikke er muligt at lave om på. Du søger også livets gode sider og oplevelser, og du har selvrespekten i behold. Du har et naturligt dejligt udseende og kan lide at prioritere det og din påklædning. Du har lyst til kærlighed, tosomhed og erotik. Du har et godt bagland, er fri af tidligere forhold og har styr på økonomien. Vi er begge ikke-rygere. Jeg bliver utrolig glad, hvis du har lyst til at sende mig en hilsen og fortælle mig lidt om dig og dine drømme, og hvis du har lyst, må du meget gerne vedhæfte et foto af dig, som jeg vil behandle 100% for-troligt og returnere et af mig. Kontakt mig på email adr.:

goddagogvelkommen@gmail.com Mange forventningsfulde hilsner!

O OPGAVESIDEN // LIVTAG #6 – 2011

VINDEREVi trækker lod blandt de krydsordsløsere,

der har sendt den rigtige løsning ind.

Vinderne blev:

1. præmie: Lise Olsen

2. præmie: Hanne Skjold

3. præmie: Henny Post

Præmierne er:

1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt

2. præmie en PTU T-shirt

3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege:

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

Løsningen indsendes senest den 2. januar 2012. Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8,

2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

JOHAN-NES STOFFER HYLE ROMER-

TAL 49

LAND-SKABS-FORM

FRA-TRÆKKER SPISE KLASSE HERSKER MOPSET LAG PÅ

KOBBER ARTIG PEBER-KNUSER

KØKKEN-UD-

STYRET

DIKTA-TORISKE

1

PIGENAVN

STORBY

INTEN-TION

VÅS

KÅLRABI

GLOSER

UGIDE-LIGT

OP-SKRÆMT

2 MAHOGNI

GIK MED

DEL AF SKIB

HJERNE-SKAL

FORE-KOMMER

BETOG

PIGE

TOLKIEN-VÆSEN

FEDTSYLE

TONEN D

JAGTUD-BYTTE

ANTAL

VIV

AFRIKA-NERNE

MARGEN

STENEN

MUSIK-STYKKE

TRÅDE

ØNSKE-DRØM

MAGTER

KAROLINETÅLE

DØDT LEGEME

3 KREDS-FORMET

MUDDER

IDØMTE

UNDER-SØGTE

4

STIRRE

BE-NÆVNTE

MISTÆN-KELIG

FORMOD-NING

SPILLE-KORT

TÆNDT

GRÆKEN-LAND

HANNER

SLUKKET

5 HORN-DAN-

NELSE

STEDORD

DYRET

OVNFADÆSE

TRONE

6 AFKØ-LEDE

FORDÆRV

LÆDER-BÅND

SERVICE

7

HEJST

STRØGET

8 JORD-STYKKE

SEKTION

UBEAR-BEJDET

TYSK FLOD

FÆNGSEL

STRIT-TENDE

BESØGE

REDSKA-BER

UDBRUD

9

ÆGTEVIV FIL-TREREDE BANKE

LET-MÆLKS-YMEREN

10 MUSIK-INSTRU-MENTET

11

666

9

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

_________________________________________________________________________________

3 65 6 4 7

2 8 5 7 31 6 2 4

8 6 72 9 3 7 6

1 95 8 1

4 3 7

74 6 9

5 6 7 31 2 57 3 9 1

9 63

6 9 8 18 4 2

21

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

]]]]]]]]]]]]]]]]

764

5 6 7 31 27 3 9

9 63

6

LIVTAG #6 – 2011

22

BOOK ET FERIEHUSNU BLIVER DET BILLIGERE AT LEJE PTU’S FERIEHUSE

På www.ptu.dk kan du se masser af billeder fra husene og området omkring dem. Der er også kommet 360 gra-ders billeder, der sammen med de nye plantegninger gør det nemmere for dig at få et indtryk af husene.

Ny prisstruktur Fra den første januar 2012 ændrer PTU priserne på leje af

feriehusene, så det bliver billigere i mellemsæsonen. Samtidig

bliver husene på Langeland lidt billigere end de øvrige huse.

Hvis du allerede har lejet et hus i 2012 til ’den gamle pris’, vil

du naturligvis får differencen tilbage.

Åbent for booking af sæson 2013Den 2. januar 2012 kan du booke feriehusene for sæson

2013, og det er en god idé at være tidligt ude. Især i højsæ-

sonen er der rift om husene. Husk at booking af sommer-

huse for år 2013 kun kan ske telefonisk eller ved personlig

henvendelse fra d. 2/1-4/1 2012. Herefter kan booking ske

via telefon, mail, internet og brev.

Bemærk at husene på Bornholm kun kan lejes af det sam-

me medlem (familie) hvert andet år i høj- og mellemsæsonen.

Yderligere oplysninger eller booking hos Lone Jørgensen, tlf. 3673 9026.

LIVTAG #6 – 2011

PRAKTISK INFORMATION //PTU’s feriehuse er isolerede og el-opvarmede, så de kan benyttes på alle årstider. Priserne er ekskl. el og øvrige af-gifter, der afregnes efter forbrug med 2,50 kroner pr. KW.

Der er indført obligatorisk slutrengøring efter hver lejeperi-ode. Prisen er 250 kroner.

Senest 14 dage efter lejeaftalens indgåelse indbetales et de-positum på kr. 1.000,- pr. uge. Nøgler vil blive tilsendt fra PTU.

ANKOMT OG AFREJSE – NYE TIDER //Fremover er fredag ankomst- og afrejsedag i alle huse. Ankomsttidspunkt: kl. 15.00 (Thy og Langeland)Afrejsetidspunkt: kl. 10.00 (Thy og Langeland)Ankomsttidspunkt: kl. 16.00 (Bornholm Syd), kl. 18.00 (Bornholm Nord). Afrejsetidspunkt: kl. 12.00 (Bornholm Syd), kl. 13.00 (Bornholm Nord)

PTU råder over seks vel-beliggende, handicapvenlige feriehuse i Danmark. Som aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed for at leje et af de seks feriehuse, der ligger på Bornholm, Sydlange-land og i Nordvestjylland.

PRISERNE 2012-2013 //HØJSÆSON 2012: kr. 4200/uge (Thy og Bornholm),

3.950/uge (Langeland) i ugerne 14, 23-35 inkl.

2013: kr. kr. 4300/uge (Thy og Bornholm),

3.950/uge (Langeland) i ugerne 14, 23-35 inkl.

MELLEMSÆSON 2012: kr. 2500/uge (Thy og Bornholm),

2.100/uge (Langeland) i ugerne 18-22 og

36-39 inkl., uge 42 og uge 52.

2013: kr. 2500/uge (Thy og Bornholm),

2.100/uge (Langeland) i ugerne 19-22

og 36-39 inkl., uge 42 og uge 52

LAVSÆSON: 2012: kr. 1300/uge i ugerne 1-13, 15-17,

40-41, 43-51.

2013: kr. 1300/uge i ugerne 1-13, 15-18,

40-41, 43-51.

LIVTAG #6 – 2011

Allinge, BornholmFeriehus med fantastisk udsigtFeriehuset på Nordbornholm ligger på en pragtfuld

naturgrund med udsigt over Østersøen. Stort sove-

værelse med el-seng og alm. seng, værelse med to

enkeltsenge, opholds- og spisestue med udgang til

overdækket terrasse, køkken og handicapbadevæ-

relse. Der er loftslift mellem badeværelse og sove-

værelse. I stuen dobbelt sovesofa, så der i alt er seks

sovepladser. Huset har farve-tv, opvaskemaskine,

parabol, musikanlæg, og el-scooter til udendørs

brug. Der må ikke medtages husdyr.

Dueodde, BornholmLuksuriøst feriehus med spabadHuset ligger ved Dueodde Strand. Det har tre sovevæ-

relser (i alt seks sovepladser) og to badeværelser, det

ene med spabad. I det ene soveværelse er der loftslift

og el-seng. Huset har alle moderne faciliteter, inklusive

opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Der

er mini crosser til udendørs brug. Der må ikke medta-

ges husdyr.

LIVTAG #6 – 2011

24

Thy, NordvestjyllandFeriehuse i første række til vandet – ideelt til to familierDe to huse i Thy rummer hver to soveværelser, det ene med lift. Derudover er der sovesofa i opholdsstuen, så der i alt

er seks sovepladser i hvert hus. Herudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med brændeovn

og tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Der er en el-seng i begge huse. I A-huset må medtages ét husdyr.

LIVTAG #6 – 2011

25

Bagenkop, SydlangelandFeriehuse ved Dovns klint – ideelt til to familierDe to huse i Bagenkop på Sydlangeland rummer begge to soveværelser og med sovesofa i opholdsstuen er der i alt

seks sovepladser. I både B-huset og A-huset er der en el-seng. Derudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt

opholdsstue med farve-tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Desuden er der i B-huset installeret en loftslift,

som dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der må medtages ét husdyr i A-huset.

VIDEN // LIVTAG #6 – 2011V

Behandlingen kan om-

fatte bassintræning på

hold, ridefysioterapi på

hold, træning på hold,

individuel træning på land

og individuel behandling.

LIVTAG #6 – 2011

De seneste ændringer af, hvem der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, blev

vedtaget af Folketinget i 2008. Dengang blev det vedtaget, at ordningen om ve-

derlagsfri fysioterapi har til formål at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner

eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært

fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.

Der er således to målgrupper:

Det nye i 2008 var, at ordningen også omfatter mennesker med en funktionsned-

sættelse som følge af progressiv sygdom. Det betyder, at patienter med progres-

sive sygdomme kan få adgang til vederlagsfri fysioterapi for at forhale forringelse

af deres funktioner. Patienter med progressive sygdomme skal være diagnosti-

ceret af relevante speciallæger. Henvisning til vederlagsfri fysioterapi kan kun ske

via læge – som oftest patientens egen praktiserende læge.

Hvem kan blive henvist til vederlagsfri fysioterapi?Da Post Polio Syndrom (PPS) er betegnet som en progressiv sygdom, kommer

patienter med denne diagnose ind under målgruppe nr. 2 og er derfor berettiget

til vederlagsfri fysioterapi. Personer med følger efter polio, der ikke har fået diag-

nosen PPS, skal derimod opfylde kravet om at have et svært fysisk handicap for

at kunne blive henvist til vederlagsfri fysioterapi.

Da der tidligere har

hersket tvivl om,

hvornår en person

var svært fysisk

handicappet, har

Sundhedsstyrelsen

besluttet at definere det således: En person, som kan klare sig selv indendørs i

døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsfø-

relse, har ikke et svært fysisk handicap.

Personer, der skal opfylde kravet om at have et svært fysisk handicap, skal

derudover have et varigt handicap,

hvilket vil sige, at tilstanden skal være

vurderet til at vare i mindst fem år.

Gældende for begge målgrupper er, at

personen skal have en diagnose, der

findes på Sundhedsstyrelsens liste

over diagnoser, som berettiger til ve-

derlagsfri fysioterapi.

Hvilken slags behandling dækker den vederlagsfri fy-sioterapi?Som udgangspunkt skal vederlagsfri

fysioterapi for personer med funk-

tionsnedsættelse som følge af pro-

gressiv sygdom foregå på hold. Får du

vederlagsfri fysioterapi på grund af et

svært fysisk handicap, kan behandlin-

gen foregå både individuelt og på hold.

Det kan også i nogle tilfælde være hen-

sigtsmæssigt med en kombination af

både hold- og individuel behandling.

Behandlingen kan omfatte bas-

sintræning på hold, ridefysioterapi på

hold, træning på hold, individuel træ-

ning på land og individuel behandling.

Hvilken slags behandling, der er rele-

vant i de enkelte tilfælde, bliver beslut-

tet mellem fysioterapeuten og patien-

ten. Som udgangs-

punkt kan man kun

få 20 gange indi-

viduel behandling

om året – hvis der

er behov for mere,

skal dette dokumenteres. Sundheds-

styrelsen har skrevet en ’vejledning

om adgang til vederlagsfri fysioterapi’,

som du kan finde på www.sst.dk �

AF Durita Dybczak, kommunikationspraktikant, PTU — FOTO PTU

VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI– HVEM, HVAD OG HVORFOR?Det er ikke altid helt nemt at følge med i reglerne for vederlagsfri fysioterapi. Siden ordningen trådte i kraft i 1989, er det flere gange blevet ændret hvem, der er omfattet af tilbuddet.

Post polio betegnes som en progressiv sygdom

og patienter med denne diagnose er derfor

berettiget til vederlagsfri fysioterapi.

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Liv-

tags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra

PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre

bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

28

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #6 – 2011V

VÆRD AT VIDE

Vælg din BPA leverandør med omhuDet tyder på, at personkredsen bag det tidligere Handihelp stadig forsøger at drive

virksomhed som BPA-leverandør. Efter Handihelps konkurs har ejeren Sabit Tüfekci

forsøgt at fortsætte som BPA-leverandør under flere forskellige navne: VikarTeamet,

HelpcareDanmark og CareVikar. Nu er Sabit Tüfekci aktiv igen denne gang med

firmaet Akutvikar ApS og Plejedatabasen. Det kom frem d. 11.11 i Ekstra Bladet.

Ifølge Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA) er et

fællestræk for VikarTeamet, HelpcareDanmark, CareVikar og nu Akutvikar/Pleje-

databasen, at personkredsen bag virksomhederne i alle tilfælde er uklar og uop-

lyst på hjemmesiderne. Et andet fællestræk er forsøget på at hverve kunder ved

hjælp af spam-mails. Desuden oplyses det hver gang, at firmaet har mange års

erfaring med ydelser inden for handicapområdet og personer med et stort hjæl-

pebehov, men uden at der er anført konkrete og troværdige referencer.

LOBPA opfordrer til, at du ikke lader dig registrere i bruger/hjælper-databaser

eller hos vikar-formidlere med mindre, du har tillid til ejerkredsen bag og tror på,

at de både har vilje og evne til at håndtere dine oplysninger korrekt. Desuden op-

fordrer LOBPA til, at du søger grundig vejledning, hvis du overvejer at overdrage

dit arbejdsgiveransvar. Det kan fx ske hos LOBPA eller i PTU.

Egmont Højskolen er i gang med en

stor om- og udbygning, der blandt

andet omfatter en multifunktionel hal

med stor hæve-sænkescene og en ny

svømmehal med en vandrutsjebane,

der er tilgængelig for kørestolsbrugere.

“Næsten alle offentlige svømmehaller

i Danmark har en vandrutsjebane, men

personer i kørestol er henvist til kun at

kigge på, når andre nyder en rutsjetur.

Der findes nemlig ingen rutsjebaner

med vand i, der kan bruges af køre-

stolsbrugere,” siger Ole Lauth, forstan-

der på Egmont Højskolen

Det indebærer nogle tilgængelig-

hedsmæssige udfordringer – herunder

at komme fra kørestolen over på rut-

sjebanen og at komme fra 'landings-

pladsen' tilbage i kørestolen uden at

skabe kø. Derfor har repræsentanter

fra Egmont Højskolen været på studi-

etur til Schweiz for at finde den bedste

løsning.

Realdania støtter byggeriet med

godt 56 mio. kr., og det forventes at

stå færdigt i efteråret 2012.

HVAD I ALVERDEN ER MENINGEN? – BOGANTOLOGI OM AT LEVE MED KRONISK SYGDOM OG HANDICAP Hvordan lever man et liv med kronisk sygdom og handicap? For de fleste er det

et tungt og udfordrende livsvilkår og kan give anledning til mange eksistentielle

overvejelser. Cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen, som selv lever med kroniske

sygdomme og har gjort sig mange overvejelser i den forbindelse, har taget initia-

tiv til og redigeret bogantologien 'Hvad i alverden er meningen?' Om at leve med

kronisk sygdom og handicap.

Bogen er i første omgang skrevet til mennesker, der lever med en kronisk syg-

dom eller et handicap, enten selv eller som pårørende, men også behandlere, læger,

sundhedspersonale m.fl. kan have glæde af at læse den. Bogens bidragydere er

fagpersoner, der har emnet tæt inde på livet i kraft af deres arbejde, uddannelse

og forskning.

Lisbeth Riisager Henriksen (red.): Hvad i alverden er meningen? Om at leve med

kronisk sygdom og handicap. Unitas Forlag 2011. Vejl. udsalgspris 249 kr.

Yderligere info og blog på unitasforlag.dk.

SVØMME

HAL MED VANDRUTSJEBANE

TIL KØRESTOLSBRUGERE

29

LIVTAG #6 – 2011

Som bekendt er der en hel del rygmarvsskadede, der

har besvær med at have normal kontrol over vandlad-

ning og afføring. Problemerne kan blive så udtalte, at

de i væsentlig grad påvirker mulighederne for at have

social kontakt og dermed også i høj grad nedsætter

livskvaliteten.

I Kina har en læge som hedder Xiao de seneste cirka

ti år arbejdet med forsøg på at operere og herved re-

konstruere nogle reflekser, der kan forbedre blære- og

tarmfunktionen. Princippet i operationen er at etab-

lere en refleks nedenunder rygmarvsskaden, således

at man ved at knibe på indersiden af låret udløser en

vandladning. Man genetablerer således ikke den for-

bindelse i rygmarven, som er blevet ødelagt, og får alt-

så heller ikke en vandladning, der kan styres af viljen,

men man får kontrol med vandladningen på den måde,

at man kan igangsætte den ved at knibe sig i låret. I de

artikler Xiao har skrevet, angiver han, at der et år efter

operationen er etableret en spontan vandladning hos

88 % af de opererede. Derudover angiver han uspeci-

fikt, at der også er en forbedring af tarmfunktionen.

På Århus Universitets Hospital har man på neuroki-

rurgisk afdeling i samarbejde med den neuro-gastro-

enterologiske enhed taget teknikken op og er i gang

med at vurdere, om man kan genfinde resultaterne af

operationsmetoden.

Kilde: Mikkel Mylius Rasmussen mfl. Ugeskrift for Læger 26.septem-

ber2011 s2412

NY OPERATION KAN MULIGVIS AFHJÆLPE VANDLADNINGSPROBLEMER HOS RYGMARVSSKADEDE

POLIOKONFERENCENDen europæiske konference om post polio blev afholdt i

København fra 31. august til 2. september 2011. Flere end

300 personer deltog fra i alt 25 lande. Gik du glip af konferencen kan du se billeder, præsentationer og film fra de tre dage på www.polioconference.com/dk/

Kommunesammenlægningen har som bekendt medbragt

ændringer på mange områder. Blandt andet er der i mange

kommuner sket en gennemgribende forandring af botilbud-

dene til handicappede og socialt udsatte. Ifølge en undersø-

gelse lavet af Momentum, har 80% af de kommuner, der har

overtaget de botilbud, som tidligere hørte under amterne,

foretaget ændringer i et eller flere af tilbuddene. Mange af

kommunerne har forbedret de fysiske rammer, mens nogle

har oprettet flere pladser og har udvidet målgruppen for

botilbuddene. Andre har skåret ned i antallet af pladser, ned-

lagt botilbud eller sammenlagt flere eksisterende tilbud.

Mange steder er de forskellige kommunale tilbud blevet

integreret, da der er mange af beboerne, der benytter sig af

flere af kommunens tilbud. På samme måde har man flere

steder ordninger, hvor man deles om personalets kompeten-

cer, eksempelvis nattevagter og vikarer. Roskilde Kommune

er en af de kommuner, der i høj grad har fået integreret de

tidligere amtslige tilbud. Direktøren for social- og sundheds-

området i kommunen, Yvonne Barnholdt, fortæller:

“Det har givet os mulighed for at spørge os selv, om vi

løser vores opgave bedst muligt for borgerne og overveje,

hvordan vi ville designe indsatsen, hvis vi havde et helt

blankt stykke papir. I stedet for at kaste hver enkelt borger

ud i et individuelt tilbud uden for kommunen, kan vi give

borgerne et mere sammenhængende og fleksibelt individu-

elt tilbud i kommunen, som også kan tage højde for, at bor-

gernes situation jo udvikler sig løbende.”

KOMMUNERNE INTEGRERER

DERES BOTILBUD

30

LIVTAG #6 – 2011

En klar BPA-lovgivning

LOBPA

LOBPA

LOBPA

LOBPA

LOBPA

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR!

LOBPA

Rovsingsgade 822200 København N

35 82 95 00www.kjoeller.com

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

AF Jacob Berner Moe, Kommunikationskonsulent, Folketingets

Ombudsmand —

FOTO Jacob Berner Moe

KOM PÅ RULLENDE INSPEKTION MED FOLKETINGETS OMBUDSMAND

LIVTAG #6 – 2011

32

“Her skal der gode armkræfter til,” konstaterer Lennart Frandsen. Ombudsmand-

ens inspektionschef står på Roskilde Station og gransker en cirka ti meter lang

asfalteret opkørsel, der forbinder fortov og perron. Opkørslen er stejl, og Anders

J. Andersen må lægge godt med kræfter i hjulene på sin kørestol for at komme

opad. Hvis kræfterne slap op midtvejs, kunne han trille baglæns og fortsætte ud

på den trafikerede gade foran stationen.

“Godt du er i form,” tilføjer jurist Peter Kersting, som sammen med overassi-

stent Hanne Hartung også er med på holdet fra Folketingets Ombudsmand.

Tilgængeligheden skal undersøges Folketingets Ombudsmand har af Folketinget fået til opgave at overvåge ligebe-

handlingen af mennesker med handicap i det offentlige Danmark. Det sker på

mange forskellige måder, bl.a. ved inspektioner af handicaptilgængelighed i of-

fentlige bygninger. Der er bl.a. foretaget undersøgelser af handicaptilgængelighe-

den på Københavns Rådhus, Statens Museum for Kunst og Fiona Stadion i Odense.

Ved inspektionerne medvirker en kørestolsbruger. Dagens inspektion er den første af

et transportmiddel. Rejsen starter på Vordingborg Station og skal ende i Kalundborg

efter et togskift i Roskilde. Alt skal foregå som om Anders J. Andersen var alene på

rejsen, derfor er der heller ingen, som hjælper ham de sidste meter op på perronen

i Roskilde. Tværtimod bliver han bedt om at bakke lidt ned igen. Den stejle opkørsel

skal dokumenteres med fotos, som bliver en del af rapporten om inspektionen.

Lennart Frandsen og Peter Kersting diskuterer, hvordan opkørslen kan blive

fladere. Reglerne i Bygningsreglementet er klare: 5 procents stigning er maksi-

mum. Reglerne gælder imidlertid ikke direkte for Roskilde Station, alderen taget i

betragtning. Men den præcise hældning skal måles, og den vil fremgå af inspekti-

onsrapporten, som DSB og Banedanmark modtager senere. Folketingets Ombuds-

mand har ikke kompetence til at kræve, at opkørslen bliver ændret, hans redskab

er udelukkende kritik og henstillinger, men erfaringen viser dog, at myndigheder-

ne stort set altid følger ombudsmandens konklusioner.

Ledelinjen ender blindtHoldet fortsætter efter kørestolen hen ad perronen og ind i stationsbygningen.

Anders J. Andersen kan sagtens nå landgangsbrødet på disken i kiosken, til gen-

gæld er dankortterminalen uden for rækkevidde. Men kun tilsyneladende, for

ekspedienten kan ved at trykke på en knap sænke hele bordet til opmuntring for

ombudsmandens udsendte.

Folketingets Ombudsmands inspektionsafdeling rej-ste i baghjulene på en kørestolsbruger. DSB står både til ris og ros.

FAKTA

OM INSPEKTIONEN //

Folketingets Ombudsmands in-

spektionsafdeling inspicerede

den 17. maj 2011 togrejsen Vor-

dingborg – Roskilde og Roskilde

– Kalundborg for handicaptil-

gængelighed. Inspektionschef

Lennart Frandsen, fuldmægtig

Peter Kersting og overassistent

Hanne Hartung var med. Holdet

fulgte efter Anders J. Andersen

for at få et realistisk billede af

hvordan turen opleves for en

kørestolsbruger.

Du kan læse hele rapporten om

inspektionen på ombudsmandens

hjemmeside,

www.ombudsmanden.dk

Her kan du også finde ombuds-

mandens årlige redegørelse om

ligebehandlingen af mennesker

med handicap.

Folketingets ombudsmand inspicerer handicap-

tilgængeligheden i offentlige bygninger

Alle bliver budt på kaffe i DSB’s nye salgskontor. Inspektionen er ventet. Ombuds-

manden kan foretage uanmeldte inspektioner, men har i dette tilfælde valgt at

varsle sin ankomst. DSB benytter sig da også af lejligheden, og strækningsansvar-

lig Peter W. Rasmussen på Sydbanen (mellem Ringsted og Rødby) er rejst med fra

Vordingborg for at lære om handicaptilgængelighed. Han forklarer, at stationsbyg-

ningerne en efter en bliver moderniseret. Niveaufri er et ord, der går igen, og det

betyder, at kørestolsbrugere skal kunne bevæge sig på stationerne uden hjælp. Er

toget af nyere model, kan en del kørestolsbrugere også selv køre ind i toget, og

dermed er vejen banet for den spontane rejse på egen hånd.

Det nye rejsecenter og billetsalg i Ros-

kilde er også indrettet med tanke på

kunder med et handicap: En salgsdisk

er indrettet for hørehæmmede og en

selvbetjenings-pc er sænket af hensyn

til kørestolsbrugere. Anders J. Ander-

sen kører uden problemer på plads

foran pc’en. Til gengæld bemærkes det,

at blinde bliver ladt i stikken i forhallen.

Øverst: Roskilde Station – Anders J. Andersen kan fint nå disken. Dankortautomaten sidder for højt, men den kan til

gengæld sænkes. Nederst tv: Vordingborg Station – buler i rampen bliver noteret og fotograferet. Nederst th: Ka-

lundborg station. Ombudsmandens første rullende inspektion slutter med frokost. Chaussestenene i forgrunden er et

alternativt opmærksomhedsfelt for svagsynede som også bliver noteret.

Her er der ledelinjer af metalknopper hen til indgangsdøren til salgsområdet, men

så stopper de pludselig. Salgslederen forklarer, at der burde stå en vært og tage

imod ved en skranke. Det gør der bare ikke i dag.

Test af transportabel liftToget til Kalundborg går fra spor 1 på Roskilde Station om et øjeblik, men der er

lige tid til at se på, hvordan kørestolsbrugere kommer ind i stationsbygningen

fra gaden. En venlig servicemand står på toppen af stentrappen foran hovedind-

gangen og forklarer, at kørestolsbrugere må udenom. Enten til højre eller ven-

stre. Begge veje er lange, og Anders J. Andersen noterer sig, at der er plads til en

rampe i den ene side af den brede trappe. Det skilt, som kunne være et alternativ

til rampen, ser holdet forgæves efter.

Toget fra Roskilde til Kalundborg er en

dobbeltdækker ligesom det første fra

Vordingborg til Roskilde. I modsætning

til de ældre IC3-tog kan Anders J. An-

dersen her adræt med forhjulene løftet

køre lige om bord. Men af hensyn til

inspektionsholdet demonstrerer per-

sonalet på Roskilde Station, hvordan

en transportabel lift til IC3-toget virker.

Anders J. Andersen kører op på liften

og bliver hejst op. Hvis en kørestols-

bruger anmelder sin rejse mindst 48

Roskilde Station.

Den batteridrevne

lift til IC3-togene

kontrolleres.

35

timer i forvejen, står der personale på stationerne for at hjælpe. På mindre statio-

ner bliver Falck tilkaldt.

Rummeligt toiletI dobbeltdækkertoget imponerer størrelsen på handicaptoilettet. Der er god plads

til at komme rundt. Her vil en del kørestolsbrugere ikke have behov for hjælp. Høj-

den på håndvasken er i orden, så kørestolen kan komme ind under, og sæbe, papir

og alarmknap er inden

for rækkevidde. Anders J.

Andersen pointerer dog

sit ambivalente forhold

til automatiske døre: En

hjælper går ofte med ind

på toilettet og hjælper

kørestolsbrugeren op på

toilettet, derefter forlader hjælperen toilettet. Det betyder, at den handicappede

må blive på toilettet og vente på, at de automatiske døre lukker igen. I den tid er

der frit udsyn.

Midt på eftermiddagen kører dobbelt-

dækkeren ind på Kalundborg Station,

hvor Anders J. Andersen uden proble-

mer kører hen over nogle chaussesten

foran glasdørene til stationsbygningen.

Ingen niveauforskel. Til gengæld må

Peter Kersting have blokken frem end-

nu en gang: Forstår blinde og svagsy-

nede, at chaussestenene er tænkt som

’opmærksomhedsfelt’? Der er heller

ikke tydelige markeringer på de blanke

glasdøre som advarsel til svagsynede.

Den første inspektion af et trans-

portmiddel er slut, og DSB og Ba-

nedanmark har ved redaktionens

afslutning modtaget en rapport fra

inspektionsafdelingen. Nu indledes der

en dialog om, hvordan påpegede fejl og

mangler kan udbedres. �

DSB Handicapservice

Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser.

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6).

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region.

I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren fi nder du på dsb.dk/brochurer

Hvis en kørestolsbruger anmel-

der sin rejse mindst 48 timer i

forvejen, står der personale på

stationerne for at hjælpe.

LIVTAG #6 – 2011

TILHar du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer

vil have gavn af, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med

navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge

stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det

bedste tip med et af PTU’s nye flotte indkøbsnet.

ErkendelseForsøg at erkende, at du er ramt af en kronisk sygdom, som sætter

visse begrænsninger for din livsudfoldelse.

Meld klart udÅbenhed og ærlighed giver dig mulighed for at blive forstået.

Væk med den dårlige samvittighedDårlig samvittighed kan ikke bruges konstruktivt. Som kronisk syg er

det tilladt at være en “sund egoist”.

Skeln det væsentlige fra det uvæsentligeMærk efter: Hvad er det væsentlige for dig?

Sig fraØv dig i at blive et “være menneske” i stedet for et “gøre menneske”.

Tillad ikke at sygdom bliver din identitetForsøg at få sygdommen integreret i dit liv.

Fokuser på mulighederne i stedet for begrænsningerneMåske opdager du nye sider af dig selv.

Lav din egen aktivitetskalenderTag små skridt, så undgår du at snuble.

Undgå isolationMennesket er et socialt væsen. Det er i relationen til andre menne-

sker, at vi blomstrer og trives. Meld dig evt. ind i en patientforening.

Du er værdifuldTænk på, at hvis du har betydet noget for bare ét menneske, så har

du ikke levet forgæves!

Grib nuetNyd hver stund, du har. Fortiden er væk, og fremtiden har du ingen

garanti for.

HUSK: Livet skal leves HER og NU

FÅ GODT FAT PÅ GLASSETSæt dette lille greb fast på stil-

ken af dit vinglas og få et bedre

og mere stabilt greb. Det er nemt

at sætte på og fås i farverne gul,

hvid, sort og gennemsigtigt. Gre-

bet passer til alle stilke, der måler

mellem 6-10 mm i diameter og

har en højde på minimum 65 mm.

Grebene sælges bl.a. gennem www.varsam.se og www.hjalpredan.se

12 BUD TIL KRONISK SYGE //AF Inge Møllehave

1

3

5

7

9

11

2

4

6

8

10

12

37

PTUunder ombygning

AF Kira S. Orloff, journalist—FOTO PTU

PTU begyndte for ca. 3 måneder

siden om- og tilbygningen af faci-

liteterne i Rødovre, og det kan ikke

længere skjules, at PTU er ved at

undergå en række forandringer. De

to eksisterende bygninger, (kaldet A

og B) skal bygges sammen af to nye

bygninger, kaldet E og F. Bygning E

bliver det nye indgangsparti med

reception og kontorer, og bygning F

bliver med nye lækre møderum.

Råhusene står i skrivende stund

færdige, selvom der selvfølgelig

mangler en del montering, før byg-

ningerne kan tages i brug i løbet af

nogle måneder.

Også ombygningen af de eksi-

sterende bygninger er kommet godt

i gang. Hele underetagen i bygning

A er ryddet for at give plads til en

ny og større patientkantine og til et

par afspændingsrum. I Rehabilite-

ringscentret er de gamle omklæd-

ningsrum blevet lukket for at skabe

plads til nye, større og forbedrede

omklædningsfaciliteter. Indtil disse

står færdige i februar måned, er der

frem til jul etableret midlertidige

omklædningsfaciliteter, som kan

anvendes – om end i begrænset

omfang. Kort før jul lukkes bassin-

et helt for at få udskiftet fliserne i

bassinet. Det forventes at åbne igen

i februar samtidig med, at omklæd-

ningsrummene er færdige.

Først en gang i det nye år

igangsættes en række andre æn-

dringer, bl.a. ombygning og udvi-

delse af motionscentret og etable-

ring af et køkkenmiljø til afprøvning

og undervisning. Både patienter,

medlemmer og medarbejdere, der

har deres daglige gang på PTU, kan

næsten dagligt se, at hele byggeriet

skrider frem, og vi er sikre på, at

resultatet af byggeriet vil blive til

stor glæde for alle parter.

Byggeriet forventes afsluttet i

maj 2012.

BAGGRUNDEN //PTU fik i 2010 tilsagn om 28 mio.

fra staten til om- og udbygning af

vores rehabiliteringscentre i Rød-

ovre og Risskov. Det skete efter en

intensiv presseindsats og kontakt

til en række beslutningstagere

som folketingsmedlemmer, sund-

hedsminister og embedsmænd i

2009. PTU har siden tilsagnet søgt

en række fonde om midler til at

finansiere resten af den ønskede

ombygning.

PTU'S STORE OM- OG UDBYGNING FORVENTES FÆRDIG I MAJ 2012

38

LIVTAG #6 – 2011

Første del af PTU’s fornyelse færdigLidt før det øvrige byggeri, startede renoveringen af PTU’s otte patientlejlighe-

der, og de står nu klar efter en større overhaling. Patientlejlighederne er oprin-

deligt opført i 1998 og er særligt indrettet til handicappede med fuld tilgænge-

lighed til køkken, bad, soveværelse og en lille hyggelig terrasse. Lejlighederne

benyttes af patienter, der bliver henvist til længerevarende intensiv behandling.

Der er også mulighed for, at man som aktivt medlem kan leje lejlighederne til en

favorabel pris. Det kan du læse nærmere om på PTU’s hjemmeside.

Der er fire etværelses lejligheder på 38 m2 og fire toværelses lejligheder

på 52 m2, som alle er fuldt møblerede. Lejlighederne har nu nydt godt af en

omgang maling, slibning af gulve, nye møbler, el-senge og gardiner, nye fjern-

syn og dvd-afspillere, samt nyt køkkeninventar mm. Lejlighederne er desuden

udstyret med trådløs internetadgang, ligesom der er computere til rådighed.

Renovationen er hovedsagligt blevet betalt gennem et legat modtaget fra

Knud Højgaards Fond, som har støttet med et gavmildt beløb på 318.000 kr.

Det har gjort det muligt at forny de otte lejligheder, så de igen kan fungere

som et attraktivt tilbud for PTU’s patienter og medlemmer.

TAK TILVILLUMFONDEN //PTU har modtaget en storslået

støtte fra Villumfonden, der har

doneret 4 millioner kroner til

PTU’s om- og udbygning. VILLUM

FONDEN er en almennyttig fond

stiftet af Villum Kann Rasmussen.

Fonden er hovedaktionær i VKR

Holding – ejer af VELUX såvel som

andre virksomheder i VKR Grup-

pen, der har til formål at bringe

dagslys, frisk luft og et bedre

miljø ind i menneskers hverdag.

Her havde PTU Handicap-

biler og køreskole kontorer

sammen med medlems- og

kommunikationsafdelingen.

Når håndværkerne er

færdige, ligger PTU's nye

kantine her.

39

LIVTAG #6 – 2011

Nemisis er en ny meget velskrevet roman, som den anerkendte amerikanske

forfatter Philip Roth har skrevet. Den vil fængsle enhver læser, men formentlig

særligt polioramte, fordi bogens hovedtema er skildringen af en stor polioepidemi,

som ramte Newark, en forstad til New York, i sommeren 1944. Epidemien bredte

sig hurtigt til andre dele af millionbyen New York og op langs østkysten af USA og

ind i landet. Men romanen koncentrerer sig om en jødisk bydel i Newark, som er

forfatterens egen barndomsby. Denne bydel indgår også som baggrund i nogle af

hans andre romaner.

Hovedpersonen er en ung nyuddannet gymnastiklærer, som har sommerjob som til-

synsførende på et idrætsanlæg tilhørende en offentlig skole i kvarteret, hvor dren-

gene kommer i sommerferien for at spille fodbold og drive andre former for idræt.

Når hovedpersonen Bucky Cantor ikke er i hæren, skyldes det, at han, der er en

atletisk ung mand på 24 år, er blevet kasseret, fordi han bærer meget stærke briller.

Han oplever selv dette at være i civil, medens alle andre unge mænd er i uni-

form og med i krigen enten i Europa eller i Stillehavet, meget belastende.

Man læser om de første poliotilfælde, som også rammer en enkelt af Cantors

elever, og derefter stiger antallet af tilfælde hurtigt og de første dødsfald rappor-

teres, selvom de kommer i “jernlungen”, en tankrespirator.

Man får et levende billede af frygten for polioen, angsten for at smitten skal

ramme ens egne børn eller børnebørn og den særlige frygt, der skyldtes, at man

hverken vidste hvordan, man eventuelt kunne beskytte sig eller hvad, man kunne

gøre, når polioen først havde slået til.

Bogens skildringer er meget overbevisende og bærer præg af grundig research.

Det må have været nøjagtig sådan, vore forældre har oplevet det under lignende

epidemier tidligere her i landet til og med den store epidemi i 1952-53.

Jeg vil ikke fortælle handlingen i bogen. Det ville være lige så forkert som at røbe

hvem, der er morderen i en kriminalroman. Morderen her er jo den da endnu

ukendte poliovirus. Men læs selv. Skuffet bliver man ikke. Titlen på bogen er

“Nemisis”, navnet på den græske gud for straf, hævn og gengældelse.

Bogtitlen er ikke valgt tilfældigt. Fortællingen skrider ubønhørligt frem som en

græsk tragedie og levner ingen trøst. For en, der selv er polioramt, giver bogen

anledning til mange minder og tanker, også af den grund er den i høj grad værd at

læse.

Bogen er endnu ikke oversat til dansk, men den er ikke særlig svær at læse på

engelsk. �

AF H. Kallehauge, formand for PTU —ILLUSTRATION Essensen

BOGOMTALE

Nemisis: bliv ført tilbage til tiden, hvor polio hærgede

MIT LIV MED POLIO //PTU har udgivet en bog om livet

med polio. Bogen udgør en samling

af livsberetninger skrevet af men-

nesker, som er polioramte. Udover

at fortælle om livet med polio, er

det også fortællinger om danske

handicapforhold i de seneste knap

100 år.

Bogen hedder ’Mit liv med polio’

og kan købes på www.ptu.dk/shop,

eller du kan ringe 3673 9000

LIVTAG #6 – 2011

40

DEN NYE POSTLOV SKABER FORVIRRING

AF Durita Dybczak, kommunikationspraktikant —

FOTO Post Danmarks fotoarkiv/Søren Nielsen

Hvis du ikke er i stand til at hente posten selv, fordi du er

handicappet, kan du søge om dispensation hos din kommune,

for at få posten bragt til døren. Dette skal gøres ved at sende

en udfyldt blanket til kommunen, som så tager stilling til, om du

er berettiget til en dispensation. Hvis du i forvejen modtager hjælp

fra kommunen i henhold til enten Serviceloven eller Sundhedsloven,

som eksempelvis hjemmehjælp, hjælpemidler mm., har kommunen al-

lerede et kendskab til din funktionsevne og vil træffe en afgørelse på bag-

grund af de oplysninger, de allerede har. Det vil derfor ikke være nødvendigt

på ny at undersøge din funktionsevne. Hvis kommunen derimod ikke har et kend-

skab til din situation i forvejen, er det nødvendigt med en lægeerklæring, som du

selv skal dække udgiften for.

Sådan lyder det i Trafikstyrelsens vejledning om post til døren. Ikke desto min-

dre har den nye postlov været årsag til en del forvirring rundt om i landet.

Kan – kan ikkePreben Bukholt bor sammen med sin kone i et hus i

Varde Kommune. Preben har haft polio og går altid med

to armstokke eller rollator. Derudover bruger han spe-

cialsyede sko, som han har brug for hjælp til at få på og

af. Når Preben færdes ude, bruger han sin invalidebil, da

han ikke kan gå længere afstande.

Som så mange andre fik Preben i foråret et papir ind af

døren med besked om, at den nye postlov ville træde i kraft i januar 2012, og hvis

han stadig ville have sin post til døren, skulle han søge kommunen om dispensa-

tion.

Hvis man ikke er i stand til at hente

posten selv, fordi man er handicappet,

kan man søge om dispensation hos sin

kommune, for at få posten bragt til døren.

Som bekendt træder den nye postlov i kraft efter nytår. Det betyder, at posten ikke længere bliver bragt til døren, og at der i stedet skal opsættes en postkasse ved indgangen til parcellen.

41

LIVTAG #5 – 2011

Efter at have skrevet til kommunen og

redegjort for, hvorfor han mente sig

berettiget til en dispensation, gik der

et stykke tid, før Preben fik svar. Kom-

munen mente ikke, at Preben skulle

have sin post til døren, da han ikke fik

omfattende hjælp fra kommunen.

“Den eneste grund til, at jeg ikke får

omfattende hjælp fra kommunen, er, at

jeg er så heldig at have min kone, der

hjælper mig med de forskellige ting,”

fortæller Preben, der ikke tog kommu-

nens afslag til sig.

“Jeg skrev tilbage til kommunen,

at jeg muligvis ikke havde udtrykt mig

klart nok og listede endnu 10 punkter

op for at forklare, hvorfor jeg har brug

for at få posten til døren. Jeg skrev også,

at hvis der var brug for det, ville jeg da

gerne stille op på kommunens kontor, så

de selv kunne bedømme min fysik.”

Efter fire måneders ventetid lyk-

kedes det endelig Preben Bukholt at få

en vedvarende dispensation fra Varde

Kommune, så han ikke behøver at gå

ud til vejen for at hente sin post, for

som han selv siger:

Kommunerne håndterer dispensationsansøgninger til at få posten til døren meget forskelligt.

“Jeg tør da overhovedet ikke bevæge mig udenfor, når der er isglat, for så risike-

rer jeg at komme slemt til skade.”

Hvem har ansvaret?I Preben Bukholts tilfælde var det hans argumentationsevner, der skaffede ham

en dispensation. Men

hvem har ansvaret for, at

det er de rigtige personer,

der får dispensationerne?

I Aarhus Kommune har

man valgt at tage konse-

kvensen af det omfangs-

rige papirarbejde. Der giver man simpelthen dispensationer til alle, der søger om

det. Rådmand for Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen (SF), mener, at loven er

urimelig, fordi PostDanmark har flyttet den økonomiske byrde med at admini-

strere dispensationerne til kommunen.

Hos Lægeforeningen protesterer man også imod at have fået til opgave at

vurdere, hvorvidt borgerne kan hente posten ude ved vejen eller ej. “Det hænger

ikke sammen, at kommunerne på samme tid får penge for at løse en opgave,

mens nogle borgere alligevel selv skal betale for at få en attest hos deres egen

læge”, siger Jette Dam-Hansen, bestyrelsesmedlem hos Lægeforeningen.

Der hersker som beskrevet megen tvivl om, hvem der skal hvad, og om hos hvem

udgifterne ligger. Preben Bukholt påpeger, at når de forskellige kommuner fortolker

reglerne på hver deres måde, kan det godt være svært at finde rundt i, hvem man

skal kontakte og hvordan man skal få sin sag igennem. Derfor ender ansvaret hos

borgeren selv, der skal kæmpe for at få sin post leveret til døren. I Prebens tilfælde

krævede det en del tålmodighed og udholdenhed – men det lykkedes. �

Derfor ender ansvaret hos borg-

eren selv, der skal kæmpe for at

få sin post leveret til døren.

ANNONCEGUIDE // LIVTAG #6 – 2011

PTU’s installatør

·Om- og tilbygninger·Renoveringsarbejde·Forsikringsopgaver·Døre og vinduer efter mål·Maskinsnedkeri

Industrihegnet 8A · 4030 TuneTelefon 4613 9191

www.moestrup.dk

·Alufacader·Murerarbejde·Malerarbejde

Handicapservice ApS

P I A P E R N I L L E S

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger

til den offentlige sektor

Vi står bag digVi står til rådighed med:

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

43

LIVTAG #6 – 2011MEDLEMSSIDER

HVEM ER PTU?

Visitation til behandling i PTU’s Rehabiliterings Center

PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at

skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over

100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke

eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at:

Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader

Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og

arrangementer

Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at

løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivil-

lige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlem-

mer, som typisk har en:

Ulykkesskade

Whiplashskade

Rygmarvsskade

Polioskade

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med

varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det

muligt for handicappede at blive selvkørende.

PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus,

som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverens-

komst med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region

Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret og at

der er grænse for hvor mange behandlinger centret kan få

betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere

og godkendt til at behandle og genoptræne personer med

polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af

rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabili-

teringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende

læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til

visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for

målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Ud-

valget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig

fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten

mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret

indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor

mange patienter centret må behandle om året. Overskrides

den ramme, får centret ikke penge for de behandlede pa-

tienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret

er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet be-

handlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

MEDLEMSSIDER

Rådgivning— LÆGERÅDGIVNINGRing til PTU’s læge tirsdag og torsdag mellem kl. 10.00-14.00

samt fredag mellem kl. 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000

— JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

— SOCIALRÅDGIVNINGRing til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag mellem kl. 9.00-

15.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGRing til PTU Handicapbiler mandag-torsdag mellem kl. 8.00-

15.00 og fredag mellem kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.

— RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALGRing til PTU Handicapbiler mandag-torsdag mellem kl. 8.30-16.00

og fredag mellem kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

— BREVKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

PTU HAR SPÆNDENDE MEDLEMSTILBUD

— BISIDDERORDNINGBook en bisidder på www.ptu.dk/book

— MEDLEM TIL MEDLEM TELEFONENHar du brug for at tale med nogen ’efter lukketid’, kan du ringe

og få en snak med et andet medlem, der sidder klar ved telefo-

nen. Uanset om du blot trænger til en snak eller du har et kon-

kret spørgsmål, er du velkommen til at ringe til et andet medlem

på linjen for:

polioskadede

ulykkes- og rygskadede

whiplashskadede

pårørende

Ring til et andet medlem mandag og onsdag fra kl. 17.00-20.00 på

tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

— PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING PTU har indgået samarbejde med Finanshuset i Fredensborg,

der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring

alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du

mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejled-

ning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel

og oplyse, at du er medlem af PTU.

AKTIVITETS-KALENDER VESTJANUAR-JUNI 2012

Motion Socialt Generalforsamling Foredrag

AKTIVITETS-KALENDER ØSTJANUAR-JUNI 2012

Se hvilke aktiviteter der foregår nær dig i aktivitetskalenderen for foråret. Du har

modtaget den for enten øst eller vest med dette

nummer af Livtag.

BLIV MEDLEM AF PTU

Der findes tre former for medlemskab:

1. Med et aktivt medlemskab får du glæder af vores

medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig

støtter du den gode sag – pris 145 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din

familie de samme fordele som et almindeligt aktivt

medlem – pris 195 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virk-

somheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for

bevægelseshandicappede – pris 120 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside

www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

InformationHusk at tilmelde dig nyhedsbrevet fra en eller flere af

PTU’s interessegrupper. Det er en god måde at få viden

og følge med i, hvad der sker i PTU inden for netop din

målgruppe: polio, rygmarv, ulykke, whiplash eller ung.

Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbreve

InteressevaretagelsePTU har fokus på de udfordringer og muligheder, vores med-

lemmer står overfor. Blandt andet kæmper vi for, at whiplash

anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet. Ligesom vi er i

gang med et gennemføre en kampagne, der skal øge kendska-

bet til post polio blandt danske læger. PTU forsøger løbende at

påvirke den aktuelle debat i pressen og at få indflydelse på de

beslutninger, der træffes, ved at komme med relevante indlæg

over for fx politikere og i pressen.

— PTU I PRESSEN “Sclerosepatienter venter tre år på behandling”, Kristeligt

Dagblad, den 19. november 2011

“Kroniske patienter bliver overset”, Kristeligt Dagblad, den

19. november 2011

“Den glemte sygdom smerter stadig”, Hanstholm Posten

m.fl. den 12. oktober 2011

“Trods kørestolen og dyrk motion”, Vejle Amts Folkeblad den

6. oktober 2011

“Mere overskud i hverdagen” Lokalavisen Hvidovre den 14.

september 2011.

“Børnelammelse hævner sig på voksne”, Skive Folkeblad den

10. september 2011

“Samfundscafé med mening”, Rødovre Lokal Nyt den 7. sep-

tember 2011.

“6 ud af 10 får post polio”, Ugeskrift for Læger den 5. sep-

tember 2011.

“Den 'glemte sygdom' står på lur”, Raskmagasinet nr 8 2011.

“Livet efter ulykken”, Roskilde Avis den 24. august 2011

“Livet med lammelse kræver en stærk vilje og et positivt

sind”, Hendes Verden nr. 31 2011.

“Dobbelt ramt”, Fyns Stiftstidende den 13. august 2011.

“Ingen hjælp til handicappede”, DR1 TV-Avisen den 7. august

2011, kl. 21 (21.07).

“Svært for handicappede at få beviliget en bil”, DR P4 Radio-

avisen den 7. august 2011, kl. 17 (17.07).

“Med hånden på speederen”, Motor nr. 7 2011.

“Danmarks dyreste motionscykel”, Cyklister den 8. juni 2011.

“Stop for forsøg”, TV2 Lorry den 7. juni 2011 kl. 22.20.

“Seniorførtidspension det rene bluf”, Ekstra Bladet den 1.

juni 2011, 1. sektion side 30.

“Trængte forældre skal kæmpe for tilskud”, Jyllands-Posten

den 24. maj 2011, Indland side 6.

Du kan holde dig orienteret på www.ptu.dk, hvor du kan finde

link til artikler og indslag.

Kurser og arrangementerDu har sammen med dette nummer af Livtag modtaget kred-

senes aktivitetskalender, hvor du kan se hvilke arrangementer,

der er nær dig det kommende halve år.

Ferie og fritidPTU råder over seks velbeliggende, handicapvenlige feriehuse i

Danmark. Som aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed

for at leje et af de seks feriehuse, der ligger på Bornholm, Syd-

langeland og i Nordvestjylland.

Se mere information om sommerhusene på:

www.ptu.dk/feriehuse.

Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller

ring til 3673 9000

45

LIVTAG #6 – 2011

TRÆNING FOR WHIPLASHSKADEDE – NU OGSÅ I ODENSE

PTU har gennem nogen tid tilbudt

holdtræning for whiplashskadede i

København og Århus. Fra foråret 2012

udvider vi tilbuddet og starter ligeledes

hold på Fyn. Hold øje med næste num-

mer af Livtag og PTU’s hjemmeside.

PTU NORDSJÆLLAND

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU ROSKILDE

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

STORSTRØM

9. februar

Besøg på ARKEN kunstmuseum

Tid: Torsdag d. 9. februar kl. 9.30- ca 16.30

Sted: Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj

Tilmelding: Senest d. 26. januar til Anne

- Lise Rossau, tlf. 5446 6302/2276 5417,

arossau@hotmail.com eller

Bodil Jacobsen, tlf. 5485 7983,

b-j-jacobsen@mail.tele.dk

PTU VESTSJÆLLAND

12. februar

Nytårsfrokost på Hotel Postgården i Sorø

Tid: Søndag d. 12. februar kl. 12.00

Sted: Hotel Postgården, Storgade 25,

4180 Sorø

Tilmelding: Senest d. 4. februar til

Kaja Brolykke Eiding på kupon eller

kaja.eiding@os.dk.

PTU FYN

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU MIDT THY MORS

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU MIDTVEST JYLLAND

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU NORDJYLLAND

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU SYDVESTJYLLAND

21. februar

Glatførerkursus

Tid: Tirsdag d. 21. februar kl. 15.00-18.00

Sted: Varde Køretekniske Anlæg,

Gellerupvej 113, 6800 Varde

Tilmelding: Senest d. 14. februar til

Alice Horsager, tlf. 7517 4232,

alicehorsager@brammingnet.dk eller

Inga Bredgaard,

tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

PTU BORNHOLM

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU FREDERIKSBERG

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU KØBENHAVN

16. januar

Foredrag: kærlighedslivet efter ulykken

Tid: Mandag d. 16. januar kl. 19.00-22.00

Sted: Havestuen, Plejecentret Sølund,

Ryesgade 20, 2200 Kbh. N

Tilmelding: Senest d. 3. januar til

Kirsten Christensen, tlf. 3526 7906,

kcr.kkerne@gmail.com eller Susanne

Verngreen Larsen, tlf. 3918 6260,

verngreenlarsen@gmail.com

PTU KØBENHAVNS OMEGN

18. december

Julefest

Tid: Søndag d. 18. december kl. 13.30-

18.00

Sted: Omsorgscentret Rosenlund,

Mørhøjvej 336, 2730 Herlev

Tilmelding: Senest d. 1. december til

Birthe Klamer, tlf. 4453 0082,

birthe-klamer@webspeed.dk

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Motion

Socialt

Udflugt

AKTUELLE KREDSARRANGEMENTER

På disse sider finder du en kalender over de aktiviteter i kredsene, der er aktuelle i perioden frem til næste nummer af Livtag udkommer d. 6. februar.

Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du har modtaget sammen med dette num-mer af Livtag. Arrangementer i decemer er beskrevet i den aktivitets-kalender, du modtog sammen med Livtag nummer 3. Er kalenderen blevet væk, kan du få en ny ved at kontakte Mette Dankelev, mda@ptu.dk, 3673 9028.

Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk. Husk at kredsarrangementerne er åbne for alle aktive medlemmer, også selv om de arrangeres i en anden kreds, end den du er tilmeldt i. Husk blot at tilmelde dig.

47

LIVTAG #6 – 2011

PTU SØNDERJYLLAND

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU TREKANTOMRÅDET

Se datoer nedenfor

Dans Zumba – i kørestol

Tid: Mandage fra 9.januar -21. maj kl.

10.00-10.45

Sted: Fredericia

Tilmelding: Til Inge Raagaard Carlsen,

tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk

PTU VENDSYSSEL

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU ØSTJYLLAND

10. januar

Orientering om poliokonferencen

Tid: Tirsdag d. 10. januar kl. 19.00-21.30

Sted: MarselisborgCentret, bygning B,

P.P Ørumsgade 11, 8000 Århus C

Tilmelding: Senest d. 3. januar til

Birte Mølgaard, tlf. 5356 3059,

birte@molgaards.dk

22. februar

Foredrag: I mørge ser man længst

Tid: Ondag d. 22. februar kl. 19.00-21.30

Sted: MarselisborgCentret, bygning B,

P.P Ørumsgade 11, 8000 Århus C

Tilmelding: Senest d. 8. februar til

Ingelise Rohde, tlf. 2125 5859,

flittiglise@skylinemail.dk

Husk at kredsenes arrangementer er

åbne for alle aktive medlemmer – også

selv om de arrangeres i en anden kreds, end

den du bor i.

23. februar

Cafemøde i Randers

Tid: Torsdag d. 23. februar kl. 15.00-17.30

Sted: Kantinen i Randers Sundhedscen-

ter, Thorsbakke, Biografgade 3, 8900

Randers C

Tilmelding: Kirsten Karoff tlf. 8699 3058/

2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

H A N D I T O U R S A P S F R E D E R I K S S U N D S V E J 1 1 6 B D K - 2 7 0 0 B R Ø N S H Ø J D A N M A R K | | |

T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 F A X : 7 0 2 2 7 2 6 2 I N F O @ H A N D I T O U R S . D K W W W. H A N D I T O U R S . D K | | |

HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau

for personer med et funktionshandicap.

HandiTours har også fået et tillægsnavn

FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer

din rejse samme med din familie uanset alder

og handicap. Ring til os få planlagt din næste

ferie på 70227252 eller send en e-mail på

info@handitours.dk

Tenerife

Syd Afrika

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

FJELDHAMMERVEJ 8 2610 RØDOVRE WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

JURIDISK VEJLEDNING

PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING

PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING

Nu kan du få mere rådgivning

Den juridiske rådgivning centrerer sig om emner, der vedrører din situation som

handicappet og skadelidt. Rådgivningen er telefonisk og gratis.

Hvordan kommer jeg i kontakt med advokaterne?PTU’s advokater træffes nu hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095

Det kan være, du ønsker et grundigt, uafhængigt gennemsyn af din økonomi, eller

du er nytilskadekommen og har brug for at få overblik over, hvordan din økonomi

ser ud. PTU har derfor startet et samarbejde med Finanshuset i Fredensborg.

Hvordan kommer jeg i kontakt med den privatøkonomiske vejledning?Du kan ringe direkte til Finanshuset alle ugens dage fra kl. 8.30-16.00 på

tlf. 3673 9095. Tryk dig frem til den privatøkonomiske vejledning og spørg efter

Claus Israel, når du kommer igennem. Husk at oplyse, at du er medlem af PTU.

Dette tilbud adskiller sig markant fra PTU’s øvrige rådgivningspakke, da telefonen

bliver betjent af frivillige medlemmer, der alle kender til det at leve med en skade

eller livet som pårørende. Her har du altså muligheden for at få en snak om stort og

småt med en ligemand/ligekvinde, der kan trække på egne erfaringer.

Du kan ringe til en af de fire medlemslinjer for:

Ring hver mandag og onsdag mellem kl. 17.00-20.00 på tlf. 3673 9095.

Herefter trykker du dig videre til den ønskede linje.

Læs mere om dine rådgivningstilbud på www.ptu.dk