LØRDAGDEN 15. AUGUST 2009

OG M I R A K L E TMUREN

20 år efter Berlin-muren (1961-1989)

IndholdEn lørdag eftermiddag i 1991 var travlheden på re-daktionen på sit højeste. Det gjaldt færdiggørel-sen af søndagsavisen. Pludselig indløb telegram-met, som øjeblikkeligt æn-drede alle planer:

Sovjetunionens Kommu-nistiske Parti var blevet for-budt.

Verden forandrede sig ide år, og det kunne knibe atfølge med. Et imperiumbrød sammen, og i mangelande blev de kommunisti-ske partier skyllet med ud.

Det afgørende symbolpå forandringen indtraf den torsdag den 9. no-vember 1989, da Berlin-muren faldt. Lederne afdet østtyske regime, der var lammet af despera-tion over en udvikling, som de ikke have kontrolover, indførte fri ind- og udrejse. Ikke længe efterbukkede landet under.

Begivenheden var på linje med andre af ver-denshistoriens afgørende øjeblikke. 200 år tidlige-re havde en folkemængde stormet Bastillen ogindledt Den Franske Revolution. Nu faldt land ef-ter land i Europa. Til sidst var det selve Sovjet-unionen, der gik i opløsning. Rusland genvandtsnart en del af fordums styrke.

Slut med Den Kolde Krig, Vesten havde sejret.Verden var blevet langt mere sikker. Troede defleste. Nogle diskuterede endda, om der overho-vedet længere var grund til at opretholde et for-svar. Den kommunistiske trussel var jo ikke-eksi-sterende.

Der viste sig hurtigt at være andre trusler. Datrykket på Østeuropa lettede, afløste den ene kon-flikt den anden, og helt galt gik det i Jugoslavien,hvor føderationen blev opløst, og tomrummet ud-løste en række blodige, etniske konflikter.

Berlin-murens fald var katalysator for denneudvikling. Ingen havde troet, at det østtyske be-tonstyre ville smuldre og skabe mulighed for ver-dens lykkeligste gennembrud.

Morgenavisen Jyllands-Posten markerer 20-året for begivenheden med et særtillæg, der for-tæller baggrunden for de kolossale omvæltninger,vi oplever i dag. Et Tyskland er samlet, og en ver-densdel befinder sig midt i en integrationsproces.

RedaktionschefJens Kaiser

Verdenslykkeligstegennembrud

MUREN – OG MIRAKLET

Foto: LION

EL CIRON

NEAU

Tillæg til Morgenavisen Jyllands-Posten

Ansvarhavende redaktør: Jørn Mikkelsen | Redaktion: Jens Kaiser | Redigering og layout: Ove Hougaard | Forsidefoto: Jan DagøUdgiver og tryk: JP/Politikens Hus, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, telefon 87 38 38 38

Hul igennem.Det folkelige pres voksede og voksede tiluimodståeligstyrke i de hektiske novemberdage i Berlin for 20 årsiden. Og denforhadte mur, symbolet påDen Kolde Krig,måtte endeliggive efter.

2

19JANUAR2 | Polske intellektuelle krævervalgsystemet demokratiseret.2 | Pravda skriver i Sovjetunio-nen, at kommunistpartiet halterbagefter, når det gælder gen-nemførelsen af glasnost (åben-hed, red.) og perestrojka (omfor-andring).3 | Regeringsavisen Isvestija op-tager som den første sovjetiskeavis tekstsideannoncer.

4 | Amerikanske jagerfly ned-skyder i selvforsvar to libyskejagerfly over Middelhavet. 5 | Den sovjetiske systemkritikerAndrej Sakharov bliver nomi-neret som kandidat til det nyeparlament, De FolkedeputeredesKongres.7 | Japans 87-årige kejser Hiro-hito dør.8 | Sovjets leder, Mikhail Gorba-tjov, bebuder nedskæringer af

forsvarsudgifterne på grund aføkonomien. UdenrigsministerEduard Sjevardnadse oplyser, at Sovjet har indstillet produk-tionen af kemiske våben.9 | Ni østtyskere nægter at for-lade Vesttysklands repræsen-tation i Østberlin. De kræverudrejsetilladelse. 10 | I Tjekkoslovakiet bliver for-fatteren Vaclav Havel fængslet.Hastigheden på et tog i Frankrig

89Året 1989 var verdenshistorisk.Følg udviklingen dag for dag

i de begivenheder, derbl.a førte til Berlin-murens fald og detkommunistiske

systems kollaps.Samlet af JENS KAISER

3 Drømmen om en fremtid. Jørn Uz Ruby | 6 Meisterstück. | Jørn Uz Ruby |

8 Sovjetunionens vej mod opløsning. Niels Jürgensen | 10 Smilet kan vælte

tykke mure. Stig Olesen | 12 Statsfjende nr.1. Jørn Uz Ruby |

14 Europa – det revolutionære kontinent. Per Nyholm | 19 Hvis Muren

stod. Niels Lillelund | 20 Historien om et kys. Jette Elbæk Maressa |

22 Spionerne. Morten Pihl | 24 Langs Jerntæppet. Mads Bonde Broberg |

27 Østblokken på udsalg. Jette Elbæk Maressa | 30 Ren Ostalgi.

Jette Elbæk Maressa | 32 1-2-3 Hop. |

Klassesæt til skolerneSærtillægget om Murens fald kan bestilles som klassesæt til undervisningsbrug af skoler og andre uddannelses-institutioner. Bestilling på kuponen, som sendes til: Morgenavisen Jyllands-PostenGrøndalsvej 38260 Viby JMærket: »Murens fald« – eller de samme oplysninger via mail til: videresalg@jp.dk

Bestillingskupon

Skolens navn:

Kontaktperson:

Gade:

Postnr.: By:

Skolens EAN-nummer:

Bestiller hermed:

stk. klassesæt (30 aviser) á 250 kr. pr. sæt incl. forsendelse. Ved bestilling af mere end tre sæt er prisen 200 kr. pr. sæt.

Fra 15. august kan man på viden.jp.dk fi nde omfattende ekstramateriale i form af baggrundsstof, arkivartikler, undervisningsopgaver, fotos m.m.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

3MUREN OG MIRAKLET GENNEMBRUD

måles til 410 km/t, hvilket erverdensrekord.11 | Ungarns parlament vedtagerat fremskynde lovforslag, derskal gøre politiske partier lov-lige. »Vi havde til hensigt atændre en nation, i stedetændrede vi en verden,« sagdeden afgående amerikanskepræsident Ronald Reagan i af-skedstalen til kongressen.13 | Polens regering er villig til at

anerkende den frie fagforeningSolidaritet, hvis den vil hjælpemed at gennemføre politiske ogøkonomiske reformer.15 | Voldsomme kampe mellempoliti og demonstranter i Prag iTjekkoslovakiet: 4.000 mindesstudenten Jan Palach, der i 1968begik selvmord, da Sovjet inva-derede landet for at kvæle dereformer, der blev kaldt Foråret iPrag.

16 | Uroen i Prag fortsætter, og iPolen meddeler landets stærkemand, general Jaruzelski, atkommunistpartiet kan accepterefrie fagforeninger og størrepolitisk frihed under forud-sætning af, at roen i landet ikkeforstyrres.17 | 14 ledende systemkritikeretilbageholdes fortsat i Prag.18 | 5.000 demonstrerer i Prag. IDDR udtaler udenrigsminister

Oskar Fischer: »Muren er ikke etlevn fra Den Kolde Krig, men enfaktor til stabilitet i Europa.«20 | George Bush indsættes sompræsident i USA. Han afløserRonald Reagan, som i densovjetiske avis Pravda får efter-mælet, at han i sin præsidenttidgik bort fra stereotype op-fattelser.23 | DDR’s stats- og partichef,Erich Honecker, bebuder, at

DDR’s militærudgifter i løbet afto år vil falde 10 procent. 24 | Amnesty International kriti-serer DDR for at straffe borgerefor alene at have kontakt medudenlandske organisationer.27 | Polens indenrigsminister,Czeslaw Kiszczak, og SolidaritetsLech Walesa diskuterer legali-sering af Solidaritet og en even-tuel koalition. I Tjekkoslovakietbebuder regeringen, at forsvars-

udgifterne skal reduceres med15 pct. de næste to år.28 | Solidaritet ønsker ifølgeLech Walesa, at forhandlingerneskal være begyndelsen til at fjer-ne det kommunistiske magtmo-nopol.29 | Vesttysklands forsvarsmini-ster, Rupert Scholz, kræver enreduktion af Natos atomvåben ilandet. Under parolen ”Ned medkommunisterne” demonstrerer

BERLINKonjunktiv,« sagde lærer-inden, »bru-ger vi på tyskom det hypo-

tetiske, om øn-sker, og om det, man kun kandrømme om.«

Min redaktion – dengangPolitiken – havde bedt migovertage posten som korres-pondent i Bonn, og jeg varblevet sendt på kursus i Ber-lin for at få opfrisket mit sko-letysk. Den dag skulkede jegfra Goethe-Instituttets un-dervisning og tog til Østber-lin. Hele byen sydede afdrømme og hypoteser. Detvar 9. november 1989.

Nede ved CheckpointCharlie, grænseovergangentil Østberlin, holdt de storeinternationale tv-selskaberstransmissionsvogne langsMuren, strittende med an-tenner og paraboler. CNNhavde indkøbt hele møble-mentet af lædersofaer, stoleog borde, fra et af de storehotellers foyer og indrettet etudendørs studie på toppen afderes bus. Også ABC, CBS ogBBC anbragte deres studie-værter på toppen af køretø-jerne, så de havde Muren iforgrunden og Østberlin sombaggrund, når de sendte de-res nyhedsudsendelser.

I 40 år havde Europa væ-ret delt, den bipolare verdenvar en realitet. I årevis havdejeg som udenrigsredaktør re-digeret artikler om styrkefor-

holdet mellem Øst og Vest,krigsfaren, citeret eksperter,der kendte antallet afsprænghoveder på fingrene.Willy Brandts østpolitik, for-andring gennem tilnærmelse,sigtede på at normalisere for-holdet. Det vanvittige rust-ningskapløb havde fundet sinegen formel i det amerikan-ske akronym for garanteretgensidig ødelæggelse, MAD,Mutually Assured Destruc-tion. Freden skulle sikres veden militær strategisk doktrinbaseret på teorien om af-skrækkelse. Vanviddet varblevet hverdag.

SkæbnedatoDen 9. november er en skæb-nedato i tysk historie. I 1848endte den tyske revolutionmed henrettelsen af den libe-rale leder Robert Blum den 9.november. I 1918 sluttede kej-serdømmet med, at Wilhelm

II detroniseres og Weimar–republikken udråbes sammedag. I 1923 var det dagen forHitlers forfejlede statskup iMünchen, og i 1938 markere-de nazisterne med Krystal-natten, en veltilrettelagt ter-rorkampagne mod jøder overalt i Tyskland, indledningentil det mørkeste kapitel iTysklands historie. Nattenmellem den 9. og 10. novem-ber 1989 skulle blive endnuen i rækken af skæbnedatoer.

Nogle dage tidligere hav-de op mod en million men-nesker samlet sig på Alexan-derplatz i Østberlin for at de-monstrere mod DDR-regi-met.

Forud var gået månedermed demonstrationer i Leip-zig, grænsen mellem Ungarnog Østrig var blevet åbnet,den østtyske ambassade iPrag var blevet oversvømmetaf flygtninge, der ville til Ve-

sten, Gorbatjov havde væretpå besøg og hvisket Honec-ker noget i øret om Glasnostog Perestrojka, men den øst-tyske leder havde spillet døv.Nu var han blevet afsat oggjort til syndebuk for valg-svindelen ved kommunalval-gene i foråret, og en ny kom-munistisk ledelse forsøgte atholde sammen på stumper-ne. Den tidligere, legendari-ske spionchef, Markus Wolf,og Østberlins borgmester,Günter Schabowski, forsøgteat tale folkets sag, men blevpebet ud. »Vi er folket,« råb-te tilhørerne. Schabowskimødte jeg 20 år senere, dahan udgav sin bog om DDR’ssidste dage. Den hedder ”Vigjorde næsten alting forkert”.

Drømmen og hverdagenAlt sammen havde vi set påtv efter at have terpet gram-matik hele dagen på Goethe-

Instituttet. Det var på tide atkomme ud i virkeligheden.

Et af Den Kolde Krigs sto-re paradokser var, at det lyk-kedes det kommunistiskepropagandaapparat i så man-ge år at fastholde myten om,at borgerne bag Jerntæppetlevede i den bedste af alleverdener, at regimerne hervogtede over freden og holdtstand mod fascismen, samti-dig med at hemmeligt politi,vilkårlig justits og politiskefangelejre gjorde livet surtfor almindelige mennesker.

Mens indbyggerne i Østdrømte om at kunne rejsefrit, få bedre varer, bedre bo-liger, bedre biler, medbe-stemmelse og personlig fri-hed, var ”den reelt eksiste-rende socialisme” bag Jern-tæppet for mange teoretikerei Vesten et socialt eksperi-mentarium, hvor konturernetil det nye samfund kunneanes. Det kommunistiskesamfund var en hypotese, derskulle bevises gennem empi-risk efterprøvning.

Når man som denne arti-kels forfatter har været medtil at råbe ”Rød front” i sinungdom uden at ane, hvadder lå af menneskelige lidel-ser bag parolerne, kan etstyrtebad i den socialistiskehverdag stærkt anbefales.Hvis jeg stadig nærede svær-meriske illusioner om et so-

DRØMMENom en fremtidEn personlig beretning fra Jyllands-Postens korrespondent i Berlin, der oplevede Murens fald for 20 år siden.Af JØRN UZ RUBYJyllands-Postens korrespondent

>

»

Drømmen er blevet til virkelighed. Glade tyskere har indtaget Muren ved Brandenburger Tor.

Foto

: RO

EHRB

EIN

/ U

LLST

EIN

BIL

D

>

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

4

cialistisk samfund, var de ihvert fald fordampet efterden 9. november 1989.

Kirkerne som frirumFra Alexanderplatz tog jeg ensporvogn mod Pankow. Mitmål var Gethsemane-kirken iØstberlin. Husene langs ve-jen var grå og faldefærdige,facaderne afskallede, vejenehullede.

Op gennem 1980’erne varkirken blevet et frirum fordemokratibevægelserne. Me-nighederne foranstaltedegudstjenester, fredsbønnerog offentlige diskussioner. Ijanuar 1988 trak demonstran-ter gennem Pankow medbannere, der bar det gamleRosa Luxembourg-citat ”Fri-hed er altid frihed for de an-derledes tænkende”. Politietgik hårdt til værks, mangeblev arresteret, men en delnåede i sikkerhed i kirken.

Samme mønster gentogsig efter de forfalskede kom-munalvalg den 7. maj 1989 ogefter massakren på den kine-siske demokratibevægelse påTiananmen Pladsen i Beijingden 4. juni 1989.

Fra den 2. oktober 1989blev kirken holdt åben dagog nat under mottoet ”Vågog bed”, som Mattæus-evan-geliet foreskriver. På 40-årsdagen for DDR’s fødsel den 7.oktober gik enheder fra Fol-kepolitiet og Stasi med kni-pler løs på demonstranternepå Schönhauser Allee.

Mange flygtede ind iGethsemane-kirken, menover 500 blev anholdt og til-bageholdt i flere uger. FørHonecker blev afsat, anbefa-lede han, at man standsededemonstrationerne efter ki-nesisk forbillede. Schabow-ski var en af de stærkestemodstandere af den strategi.

Fredelig protestSom et lysende symbol påDDR-borgernes ikke-volde-lige protest bød et hav afbrændende stearinlys forankirken mig velkommen. In-denfor var diskussionerne ifuld gang. Grupper havdeindtaget sidefløje og balko-ner. Væggene var fyldt medplakater, opråb, lister over

arresterede og dagsordnerfor aktioner.

En måned tidligere, den 9.oktober, havde biskop Gott-fried Forck fra kirkens præ-dikestol opfordret landetskommunistiske ledelse til ta-ge de første ”tydelige og tro-værdige skridt”, så der kunnefindes en ”demokratisk ogretsstatslig fremtid for DDR”.Nu diskuterede man, hvor-dan dagens demonstrationskulle organiseres. Om afte-nen havde regimet bebudeten pressekonference, hvor etnyt rejsereglement ville bliveoffentliggjort.

Mest fascinerende varden disciplin, der kendeteg-nede folkene i kirken. Hervar ingen ophidselse, ingenflammetaler, men stille alvor.Det var, som om alle vidste,hvor let en uoverlagt hand-ling kunne bruges af regimetsom undskyldning for at sæt-te militæret ind. Erfaringernefra den 17. juni 1953, da sovje-tiske kampvogne knuste etspontant oprør i Østtyskland,fra Ungarn i 1956 og fra Tjek-koslovakiet i 1968 talte allederes tydelige sprog.

EmbedsmandstyskHen under aften lykkedesmig at praje en af de få taxieri Østberlin. Chaufføren hav-de radioen tændt, og pludse-lig kom mine nyerhvervedetyskkundskaber på prøve.

Det var en direkte trans-mission fra pressemødet. Påknudret embedsmandstyskoplæste borgmester Scha-bowski, der også var medlemaf politbureauet og central-komiteen, det nye rejseregle-ment for DDR’s borgere:

»Private kan ansøge omudrejse til udlandet uden atskulle begrunde rejsen elleruden at redegøre for familie-

hundreder af unge i Gdansk iPolen. Systemkritiker AndrejSakharov opfordrer til, at dergennemføres en offentlig rets-sag mod Josef Stalin. CDU ogFDP taber valget i Berlin, mensSPD frem.30 | Kohl erkender nederlaget iBerlin og siger, at man vil tagefat på spørgsmålene om gæste-arbejdere, asylsøgere og immi-grationen fra Østlandene. I Jugo-

slavien bebuder admiral PetarSimic, at hæren er parat til at gri-be ind i den politiske magtkamp.

FEBRUAR1 | Jugoslaviens KommunistiskeParti vil fremrykke sin kongres iforsøg på at stoppe den voksen-de splittelse i landet.5 | Den sidste sovjetiske soldathar forladt Afghanistans hoved-stad Kabul. I Polen siger præsi-

dent Wojciech Jaruzelski, atSolidaritet kan gøres lovlig, fordiden nu arbejder forretnings-mæssigt og konstruktivt.6 | I DDR skyder grænsebetjenteChris Gueffroy. Han bliver detsidste dødsoffer i forsøget på atflygte fra Øst til Vest.7 | Kosovo-albanere i Jugoslavi-en nedlægger arbejdet i protestmod manglende selvstyre. 8 | Rundbordssamtalerne mel-

lem regering og opposition,først og fremmest Solidaritet,indledes i Polen. 9 | I Polen er repræsentanter forregeringen og fagforeningen op-timister efter møder om fagfor-eningsfrihed. Sovjets forsvars-minister, Dmitrij Jasov, foreslår,at Nato og Warszawa-pagten for-handler om begrænsninger afflådestyrken. 10 | Den kendte tjekkoslovakiske

forfatter Vaclav Havel tiltales forat have anstiftet kriminelle hand-linger og risikerer to års fæng-sel. Lech Walesa opfordrer i Polen til seks ugers strejkestopfor at give plads til forhandlingermellem regeringen og oppo-sitionen.11 | I Ungarn vedtager kommu-nistpartiets centralkomité etkompromis. Opstanden i 1956skal i fremtiden betegnes som

”en folkeopstand, der efter vold-somme sammenstød tog karak-ter af en kontrarevolution.”12 | Centralkomiteen i UngarnsKommunistiske Parti har beslut-tet, at landet ikke er rede til etflerpartisystem, men at et så-dant gradvist skal indføres.Tusinder af pakistanere angriberdet amerikanske kulturcenter ihovedstaden Islamabad medkrav om, at Salman Rushdies

>

Om eftermiddagen den 9. november var der ingenudsigt til, at Muren hurtigtville falde. Få timer senerevar gennembruddet en realitet.

>

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

5MUREN OG MIRAKLET GENNEMBRUD

”De Sataniske Vers” bliver for-budt i USA.14 | Irans religiøse overhoved,ayatollah Khomeini, beordrertrosfæller over hele verden til at opspore Salman Rushdie oghenrette ham.15 | Billedet af general BorisGramov går verden rundt. Somden sidste sovjetiske soldatforlader han Afghanistan. I Polen siger ministerpræsident

Mieczyslaw Rakowski, at Polenikke vil følge i Ungarns spor ogindføre et politisk system medflere partier.16 | For første gang offentliggøren polsk avis med myndigheder-nes accept beviser for, at det varSovjetunionen, der stod bagKatyn-massakren mod omkring8.000 polske officerer underAnden Verdenskrig.17 | Irans præsident, Ali Khame-

nei, udtaler, at dødsdommenover Salman Rushdie kan ophæ-ves, hvis han undskylder overfor alle muslimer, at han har for-nærmet deres tro. I Polen vil delove, der forbyder fagforeninger,blive ændret.18 | Forfatteren Salman Rushdiebeklager, at hans bog har stødtmange troende.19 | Ayatollah Khomeini fastslår,at det er enhver muslims pligt,

at sikre, at Salman Rushdiebliver sendt til helvede.20 | EF’s udenrigsministre for-dømmer Khomeinis dødsdom ogtrækker deres ambassadørerhjem fra Teheran.21 | Iran svarer igen ved også atkalde sine ambassadører hjemfra EF-landene. ForfatterenVaclav Havel bliver idømt nimåneders fængsel og siger efterdommen: »Jeg føler ikke, at jeg

er skyldig. Og jeg fortryder intet.Men når jeg skal straffes, vil jegacceptere min straf.«22 | I Moskva sikrer Boris Jeltsinsig ved et valgmandsmødestemmer nok til, at han er kan-didat ved det kommende valg.23 | Gruppen Islamisk Jihad trueri Libanon med at dræbe 17 vest-lige gidsler, hvis ikke Vesten for-dømmer Salman Rushdie oghans bog ”De Sataniske Vers”.

24 | I Indien kommer det til de-monstrationer og urolighedermod ”De Sataniske Vers”, ogpolitiet skyder 10 muslimskedemonstranter. Generalstrejkelammer Kosovo i Jugoslavien. 25 | Voldsomme urolighederhærger Krakow i Polen i an-ledning af sammenstød mellempoliti og studenter. 500mennesker danner i Ungarnlandets første frie fagforening. >

forhold. Tilladelse vil blivegivet med kort varsel. De an-svarlige myndigheder forpaskontrol og politi i DDRhar fået besked på med detsamme at udstede visa tilpermanent udrejse, uden atder behøver at foreligge for-udsætninger for en perma-nent tilladelse. Udrejse kanforegå ved alle grænseover-gange mellem DDR og Vest-tyskland.«

Mit tysk var på det tids-punkt endnu så mangelfuldt,at jeg ikke turde tro på, hvadjeg hørte. Jeg spurgte derforchaufføren, om jeg havdehørt rigtigt.

»Tja, svarede han, men desiger jo så meget.«

Tilbage på pressemødetville en journalist vide, hvor-når den nye rejselov trådte ikraft.

»Den træder så vidt jegved … ja, med det samme …omgående,« svarede Scha-bowski.

»Hvis det er rigtigt, atgrænsen er åben, vil du såkøre mig ind i Vestberlin?«spurgte jeg ophidset chauffø-ren. Jeg forestillede mig alle-rede overskriften i avisen:”Første vestlige journalistgennem Muren i østtysktaxi”.

Han så på mig i bakspejletog rystede på hovedet. Hansøjne udtrykte en blanding afskepsis og frygt. Han ville li-ge hjem og vende det helemed konen først. Han skulleikke risikere noget.

Drømmen blev virkeligÅbenbart var jeg ikke deneneste, der havde svært vedat forstå embedsmandstysk.For da vi nåede frem tilgrænsekontrollen ved Frie-drichstrasse, stod der en fle-re hundrede meter lang kø afmennesker med pakkede kuf-ferter.

De forreste diskuteredeophidset med grænsevagter-ne. En spurgte, om de da ikkehavde hørt radio, en andenom ikke de skulle se at findesig et andet arbejde, for detkunne da ikke vare længe, in-den de blev arbejdsløse.

Jeg styrtede uden om kø-en og ind gennem grænse-

kontrollen for udlændinge.Jeg kunne stadig nå hjem tilhotellet og ringe min historiehjem inden deadline.

Mens jeg skrev min histo-rie, var Schabowskis knudre-de budskab blevet journalist-isk forenklet og på vej igen-nem mediemaskineriet. Fler-tallet af den vesttyskebefolkning sad stadig klinettil tv-skærmene, hvor enspændende fodboldkampmellem Köln og Kaiserslau-tern trak ud.

Først med en halv timesforsinkelse kl. 22,30 gik densene tyske tv-avis i luften,som millioner af tyskere slut-ter dagen af med.

Hanns Joachim Friedrichs– Tagesthemens ankermandog indbegrebet af troværdig-hed – tonede frem på skær-men og understregede ind-ledningsvis, at man skullevære forsigtig med ord som”historisk”, men i aften men-te han, at udtrykket var påsin plads.

»DDR har netop meddelt,at grænserne er åbne for alle.Alle kan frit rejse mod vest.Portene i Muren står på vidgab,« sagde han.

Lidt efter kl. 23 kom denendelige bekræftelse. Tages-themen stillede direkte omtil Muren i Berlin, hvor treøsttyske mænd netop varkommet igennem. Hvordan.Jo, de var bare gået op tilgrænsevagterne og havde taltkort med dem, så var de ble-vet lukket igennem. Det renevanvid.

Da jeg nåede tilbage tilgrænsen lidt før midnat, varfolk i gang med at hamre hul-ler i Muren, jubelen kendteingen grænser.

Lange køer af pruttendeto-takts Trabier kørte ind iVestberlin og blev modtagetmed hurraråb og sprudlendechampagne.

Det var som om ingen tro-ede, at det var rigtigt. Frem-mede mennesker faldt hinan-den grædende om halsen ogsagde bare Wahnsinn, vanvid.Det var ikke længere kon-junktiv, en drøm var gået iopfyldelse.

jur@jp.dk

Berlin-muren> Berlin-muren var det konkrete bevis

på Europas deling. I Vest demokra-tierne og i Øst de kommunistiskediktaturer. Tydeligere kunne forskellenikke udstilles.

> Berlin havde en særlig status, og gen-nem alle årene udgjorde de tidligerevestlige sektorer et irriterende ele-ment for regimerne i Øst. Her blevforskellen mellem de to politiske sy-stemer håndgribelig. I Vest bugnedeforretningerne, og udvalget syntesuendeligt. Tænk bare på delikatesse-afdelingen i varehuset KaDeWe iBerlin. I Øst manglede borgerne demest basale ting, og det var ikkeuden grund, at bananer fik en ganskesærlig betydning i den delte by.

> Mange østtyskere ville hellere bo iVest, fordi fordelene var så åbenlyse,men det østtyske regime var tvungettil enten at ændre samfundet ellerholde på borgerne. Man risikerede attømme landet for den nødvendigearbejdskraft.

> Siden oprettelsen af DDR var anslåetomkring 2,7 mio. mennesker – noglekilder taler om et højere tal – flygtetfra Øst til Vest. I juli 1961 rykkedealene 30.000 østtyskere vestpå, ogtallet var voksende.

> Derfor slog det østtyske styre til omnatten den 13. august 1961. Kl.03,25 meddelte den amerikanske ra-diostation RIAS i Berlin, at store mili-tærstyrker fra DDR havde afspærretgrænsen mellem Øst- og Vestberlin.

> De følgende år indledtes et størrebyggeprojekt, der resulterede i en45,1 km lang mur. Anlægget, der ibegyndelsen blot var pigtråd ogtrådhegn blev til to betonmure meddødsstriben imellem. Dette områdevar nogle steder bevogtet af hunde,andre steder mineret, ligesom der varbevæbnede vagter og selvskydnings-anlæg.

> Arbejder- og Bondestaten byggedeflere hundrede km betonmur for atholde på borgerne.

> Det var muligt at krydse mellem Østog Vest syv steder langs Muren. Detmest berømte var Checkpoint Charlie.

> Foruden den antifascistiske beskyttel-sesmur, som DDR kaldte den, var deropført endnu en betonmur rundt omhele Vestberlin.

> 244 østtyskere mistede livet i forsø-get på at krydse Muren fra den 13.august 1961 til den 9. november1989.

Foto: WEN

DE / U

LLSTEIN BILD

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

6

26 | Ayatollah Khomeini sigerunder et møde med Sovjet-unionens udenrigsministerEduard Sjevardnadse: »Stærkerebånd mellem Iran og Sovjet-unionen vil hjælpe i kampenmod det djævelske Vesten.«27 | Iran indenrigsminister AliAkbar Mohtashemi oplyser, atalle fængslede modstandere afdet islamiske regime nu erhenrettet. I Kosovo i Jugoslavien

er der indført undtagelses-tilstand, og provinsens parti-leder trækker sig tilbage.28 | Iran stiller Storbritannienover for et ultimatum: Hvis ikkelandet inden for en uge ændrerden umoralske holdning over for islam, vil Iran afbryde allediplomatiske forbindelser medlandet. Polens præsidentWojciech Jaruzelski er parat til at bruge hæren mod oppo-

sitionen, hvis den forsøger atovertage magten.

MARTS1 | Myndighederne indfører und-tagelsestilstand i Kosovo. DDRvil udvikle en ny strategi formilitæret, så det kan opereremere defensivt.2 | Jugoslavisk militær arrestererstrejkelederne i Kosovo.3 | Lederen af Solidaritet, Polens

frie fagforening, Lech Walesa,modtager en menneskerettig-hedspris af Europarådet. Ungarnog en række andre vestligelande anmoder en om FN--undersøgelse af påståedekrænkelser af menneske-rettigheder i Rumænien.5 | Libyens leder MuhammarKaddafi bakker op om ayatollahKhomeinis dødsdom over Sal-man Rushdie. Kaddafi betegner

”De Sataniske Vers” som et zio-nistisk-imperialistisk komplot, ogislam tilgiver ikke frafaldne. Tysk-lands forbundskansler, HelmutKohl, er optimistisk før de kom-mende dages nedrustnings-konference i Wien. Han øjnermuligheden for, at Øst og Vestkan skabe et godt og vedvaren-de naboskab. I Kosovo er devæbnede styrker sat i højestealarmberedskab, og der er også

voldsomme kampe i Tibetmellem demonstranter og politi.6 | Uroen fortsætter i Tibet mednyt sammenstød. I Letlandshovedstad Riga afbryder mas-sive politistyrker en stordemonstration mod censur ogfor pressefrihed.7 | Sloveniens kommunistiskeparti opfordrer til, at Jugo-slaviens etpartisystem erstattesmed et pluralistisk system med

>

BERLIN

Tre faktorer var afgøren-

de for den tyske gen-forening: Den østty-ske befolkning, So-vjetunionens afkaldpå magtanvendelse og

Helmut Kohls politiske tæft.

Grænseåbning i UngarnSiden slutningen af august 1989 varøsttyskerne begyndt at flygte ud afderes eget land. Det begyndte meden uofficiel åbning af grænsen mel-lem Ungarn og Østrig. Den 11. sep-tember erklærede Ungarn grænsenofficielt åbnet, og en masseudvan-dring begyndte i biler, busser og tog.

Meldingen fra Ungarn kom megetbelejligt for forbundskansler HelmutKohl, der samme dag havde indledtCDU’s partikongres i Bremen med atfyre partiets generalsekretær, fordidenne havde styret et internt oprørimod ham. Meningsmålingerne love-de katastrofe for partiet ved næstevalg. Opbruddet i Østeuropa gavKohl en chance for at profilere sig pået emne, der optog alle: Tysklandsdeling. Pludselig forekom hans insi-steren på en fremtidig genforeningsom klog politik. Hans evne til at gri-be chancen og udmønte den i prak-tisk politik skulle et år senere kåreham som ”Enhedens kansler” og sik-re ham en plads i historien som arki-tekten bag Europas samling efterDen Kolde Krig.

Trængsel i PragI løbet af sommeren drog DDR-bor-gere på ferie til Tjekkoslovakiet. Islutningen af september havde 5.000mennesker søgt tilflugt på den vest-tyske ambassade i Prag, over 10.000befandt sig andre steder i landet.Presset på regeringen i DDR vokse-de, ikke mindst fra den tjekkoslovaki-ske regering.

Den østtyske regeringschef, Erich

Honecker, var også under stort tids-pres, for den festlige stemning på 40-års dagen for DDR’s oprettelse den 7.oktober 1949 skulle nødig ødelæggesaf dårlige overskrifter, når de sociali-stiske broderlandes statschefer medSovjetunionens Mikhail Gorbatjov ispidsen kom til Berlin.

Derfor gav Honecker den 29. sep-tember ambassadebesætterne tilla-delse til rejse til udlandet gennemDDR’s territorium. Samtidig lukkedehan grænsen mellem DDR og Tjek-koslovakiet, så tusinder af andre øst-tyskere ikke kunne rejse på efterårs-ferie til et af de få lande, hvor de ikkebehøvede visum. Dagen efter kunneKohls udenrigsminister, Hans-Die-trich Genscher, under stor jubel ogmediebevågenhed fra ambassadensbalkon meddele besætterne resulta-tet.

Honecker træder tilbageVed DDR’s grænse til Tjekkoslovaki-et blev tusinder af rejsende vist tilba-ge. På næsten alle banegårde påstrækningen til Prag ventede folk påat komme med togene. Sikkerheds-styrker måtte med magt rydde bane-gårdsbygningerne, folk blev hentetud af togene, mange blev anholdt. IDDR førte det til strejker og prote-ster mod regeringen. Situationenspidsede til, og under 40-års festlig-hederne slog sikkerhedsstyrkernehårdt ned på alle demonstranter.Over 3.00 mennesker blev pryglet oganholdt, mange endte på hospitaler-ne med svære kvæstelser.

Dagen efter, den 8. oktober, opfor-drede kirkerne til nye demonstratio-ner, der snart skulle vise sig at bliverygraden i østtyskernes fredelige re-volution. I takt med at oppositions-grupper skød op alle vegne, samlededemonstrationerne stadig flere delta-gere.

Det folkelige pres førte den 17. ok-tober til en paladsrevolution i kom-munistpartiets politbureau, hvor enkreds af sammensvorne under ledel-se af Egon Krenz væltede Erich Ho-

necker. Ved at udråbe ham som syn-debuk mente de at kunne afbøde detfolkelige krav om radikale forandrin-ger. Kohl hilste Honeckers afgangvelkommen som første skridt i ret-ning af en demokratisering.

Afgrundens randNæppe havde Krenz overtaget dethøjeste embede i landet, før han op-dagede, at han befandt sig på en tids-indstillet bombe. For at få overblikover, hvilke reformer han kunne til-byde sine utilfredse landsmænd, hav-de han bedt om en analyse af landetsøkonomiske situation. Den leveredeformanden for statens plankommis-sion, Gerhard Schürer. Rapporten vardyster læsning – staten var så godtsom bankerot. En betalingsstands-ning kunne undgås, hvis forbrugetblev nedsat med 25-30 pct.

Langt mindre havde 36 år tidligere

ført til et oprør, der blev slået brutaltned af sovjetiske kampvogne den 17.juni 1953. Dengang flygtede millioneraf østtyskere til Vesten, inden Murenblev bygget i 1961.

Fra Sovjet kunne Krenz ikke venteøkonomisk støtte. Gorbatjov havdevanskeligheder nok med sit eget fal-litbo. Eneste mulighed var at for-handle sig frem til mere støtte fra derige vesttyskere.

Afgiften for adgangen til Vestber-lin kunne forhøjes, det samme kunneprisen for at frikøbe politiske fanger,en ”vare”, der gennem årene havdeindbragt DDR’s statskasse milliarderi vestlig valuta.

Endelig nævnte Schürer-rappor-ten en eventuel åbning af Muren somet middel, der kunne presse andremilliarder ud af vesttyskerne. Mendet forslag fandt Krenz så kontrover-sielt, at han skjulte det for Centralko-miteen på det kommende møde.

Kohls modkravHelmut Kohl var klar over, at DDR’søkonomi var dårlig, men ikke at lan-det stod over for en bankerot. Det fikhan en fornemmelse af, da DDR’s”valuta-skaffer”, Alexander Schalk-Golodkowski, den 6. november mød-te op i Bonn. Kohl havde allerede lo-vet at betale for udgifterne i forbin-delse med lempelserne i udrejselo-ven. Dem takserede Schalck alene til3,8 mia. D-mark. Som et yderligeretegn på Bonns velvilje bad han om enomgående kredit på yderligere 13mia. Dem skulle DDR bruge til at be-tale renter og afdrag på statsgælden.

Tidligere havde Bonn-regeringenydet milliarder af kreditter for at op-nå ”forandring gennem tilnærmelse”,som mottoet for østpolitikken en-gang var blevet formuleret af WillyBrandt. Men dette var nye tider. Øst-tyskerne havde vist, at de kunne op-

MEISTERSTÜCKEvnen til at omsætte en historisk chance til praktisk politik sikrede forbundskansler Helmut Kohl enplads i historien som ”Enhedens kansler” og arkitekten bag Europas samling efter Den Kolde Krig.Af JØRN UZ RUBYJyllands-Postens korrespondent

Foto

: FRI

TZ R

EISS

Helmut Kohl har sikret sig en plads iden tyske historie som kansleren, dergennemførte genforeningen.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

7MUREN OG MIRAKLET GENFORENING

flere partier. Kina indfører und-tagelsestilstand i Tibets hoved-stad Lhasa.8 | Storbritannien udviser etstort antal iranere. I Tibet fængs-les flere hundrede tibetanere.9 | De jugoslaviske styrker an-holder adskillige albansk-orien-terede forretningsfolk og politi-kere. Alle udlændinge bliver ud-vist fra Tibet, og i Polen er deropnået enighed mellem regerin-

gen og Solidaritet om frie valg tilet nyoprettet senat.10 | Tibets eksilleder, Dalai La-ma, opfordrer verdens ledere tilat hjælpe med at stoppe den ki-nesiske undertrykkelse. Iransparlament vedtager et ultima-tum til Vesten: Enten indsamlesalle eksemplarer af ”De Satani-ske Vers” og brændes, ellerogsåvil striden mellem muslimerog Vesten fortsætte i al evighed.

11 | Solidaritet og regeringen i Polen enes om en dyrtids-regulering af lønnen.13 | Kina tilbyder forhandlingermed Dalai Lama om Tibetsfremtid. Tysklands kansler,Helmut Kohl, erkender, at hansparti, CDU, er i krise efter nytvalgnederlag i Hessen.14 | Saudi-Arabien erklærer, atdet ikke er klar til at støtte Iransfatwa mod Salman Rushdie.

15 | I Sovjetunionen er der forførste gang offentliggjortstatistikker over indsatte ifængsler og arbejdslejre. IUngarn demonstrerer tusindertil ære for landets fortid og for en bedre fremtid.16 | Walter Momper, SPD, bliverBerlins nye overborgmester.17 | I kvarterer med mangemuslimske beboere, forbyderden belgiske regering højt-

læsning af Salman Rushdies bog”De Sataniske Vers”.19 | Forud for valget demon-strerer tusinder i Moskvas gadertil fordel for Boris Jeltsin.20 | EF-landene sender sine ambassadører tilbage til Iran.21 | Boris Jeltsin advarer modrisikoen for valgsvindel ved detkommende valg og opfordrer tilat holde vagt ved hvert enestevalgsted.

22 | Tibets eksilregering be-nægter, at der er direkte kontaktmellem de kinesiske myndig-heder og Dalai Lama. 23 | Stanley Pons og MartinFleischmann oplyser, at de hargennemført en fusion ved stue-temperatur ved Utahs Uni-versitet. Voldsomme kampe i Kosovo mellem albanere og ju-goslaviske politifolk. Lech Walesa advarer regeringen om, >

nå ”forandringer gennem opstand”,og Kohls politiske instinkt tilsagdeham at udnytte den situation.

Som en nyskabelse i de tysk-tyskeforhandlinger stillede han nu for før-ste gang betingelser, der skulle visesig at få vidtrækkende konsekvenser.Som modydelse for finanshjælpenskulle det østtyske kommunistpartigive afkald på magtmonopolet, tilla-de en opposition og – inden for enoverskuelig fremtid – afholde frievalg.

Kravene indgik i den tale, somKohl holdt i Forbundsdagen den 8.november, hvor han fremhævede, at»støtte til en grundlæggende politiskog økonomisk forandring i DDR ervores nationale opgave.«

Denne erklæring var kun mulig,fordi revolutionen havde skabt forud-sætningerne for en ny østpolitik forForbundsregeringen. At den vigtigetale ikke gav den store genlyd i pres-sen, skyldtes de begivenheder, derfandt sted dagen efter.

Møde i CentralkomiteenDen 9. november var der krisemøde ikommunistpartiets centralkomite iBerlin. ”Fornyelse” var nøgleordet.Beskyldninger føg gennem luften, al-le skubbede ansvaret for udviklingenfra sig og beskyldte Erich Honeckerfor miseren. Den katastrofale økono-mi blev omtalt af flere, men deresindlæg blev omgående hemmeligtstemplet. Egon Krenz mente ikke,

der var grund til at chokere befolk-ningen.

Kl. 15,30 indførte Krenz et haste-punkt på dagsordenen: Rejseloven.

Det blev foreslået, at ”privatperso-ner uden at forelægge forudsætnin-ger”, dvs. grund til rejsen eller slægt-skabsforhold i Vesten, kunne ansøgeom udrejse. Det var dog en betingel-se, at man havde et pas, hvilket defærreste DDR-borgere havde.

Der ville hurtigst muligt blive ud-stedt visa, som det hed i den presse-meddelelse, Østberlins borgmesterGünter Schabowski samme aftenskulle give pressen. En række bu-reaukratiske fejl medførte, at forsla-get ikke kom til høring i ministerier-ne, og at grænsepolitiet ikke blev in-formeret. Inden mødet var forbi, for-lod Schabowski kl. 18Centralkomiteen for at orienterepressen. Da anede han ikke, at han fåtimer senere skulle blive den mestomtalte mand i verden.

Kohls 10-punktsplanDa meddelelsen om Murens fald nåe-de Kohl under et statsbesøg i Wars-zawa, hastede han tilbage og talte tilen tusindtallig folkemængde om afte-nen 10. november foran Schöneber-ger Rådhus i Vestberlin. Også dentidligere kansler, Willy Brandt, talteog forudsagde Tysklands genfore-ning med de berømte ord »Nu vok-ser det sammen, som hører sam-men«.

Men Kohl var klar over, at en gen-forening kun var mulig, hvis de firesejrsmagter – og her især Sovjetunio-nen – kunne overtales. Derfor indled-te han en diplomatisk offensiv, samti-dig med at han udarbejdede en 10-punktsplan, som skulle overvinde”Tyskland og Europas deling”. Detvar den første konkrete plan, der in-den for rammerne af Vesttysklandstraktatmæssige forpligtelser over forNato og EU afstak mulighederne foren tilnærmelsespolitik, som kunneføre til en fremtidig genforening.Mottoet var, at et genforenet Tysk-land ikke skulle kunne true eller do-minere, men tværtimod lade sig inte-grere i Europa.

To plus fire-forhandlingerUSA var den første stormagt, dergodkendte planen. Frankrig og Eng-land havde store betænkeligheder.Begge lande mente, at et forenetTyskland ville forstyrre ”ligevægten iEuropa”. Sovjet insisterede på, at etforenet Tyskland skulle være neu-tralt, altså uden for Nato.

De første forhandlinger mellemde to Tysklande og de fire sejrsmag-ter fandt sted 13. februar 1990 oghandlede om at sikre naboernes in-teresser. Specielt Polens vestgrænseskulle lægges fast ved floderne Oderog Neisse. Hvordan de to tyske staterville ordne deres indre sammenlæg-ning, overlod sejrsmagterne til ty-skerne selv.

Den sidste forhindring for en gen-forening, den sovjetiske besættelse afDDR, ryddede Kohl af vejen i samar-bejde med udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher med et diploma-tisk kunststykke. Efter intensive for-handlinger med USA’s præsident,George Bush, der lovede russerneøkonomisk hjælp og handelssamar-bejde, besøgte Kohl og GenscherGorbatjov i Kaukasus og sikrede sighans tilsagn om Tysklands fulde su-verænitet og tilladelse til at væremedlem af Nato. Som modydelse til-bød Kohl at betale de sovjetiske trop-pers hjemsendelse og bevilgede etmilliardbeløb, så der kunne opføreshuse til de hjemvendte soldater.

Hermed var vejen banet for, atden tyske genforening kunne findested den 3. oktober 1990, nøjagtig etår efter, at Kohl havde set mulighe-den og nedsat sin krisestab.

jur@jp.dk

Litteratur:Ehrhart Neubert: "Unsere Revolution. DieGeschichte der Jahre 1989/90". Piper Verlag, München 2009.

Michail Gorbatschow: "Wie es war. Die deutsche Wiedervereinigung".Ullstein, Berlin 1999.

Horst Teltschik: "329 Tage, Innenansichten der Einigung". Goldmann, 1993.

Ved det første frie valg i 40 år til Folkekammeret i DDR gik den vesttyske kansler, Helmut Kohl, aktivt ind og støttede den borgerlige Allianz für Deutschland, dergik ind for genforening. Her tiljubles Kohl af 130.000 DDR-borgere ved et valgmøde i Erfurt.

Foto

: HEI

NZ

WIE

SELE

R

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

8

at befolkningen er parat til atkæmpe for reformer i gaderne,hvis regeringen ikke er parat tilændringer. I Ukraine er derfundet en massegrav med ofrefor Stalintidens hemmeligepoliti. Ungarns parlament ved-tager en lov, der tillader strejker. 24 | Supertankeren ”Exxon Val-dez” støder på grund ud for Ala-ska. Skibet lækker råolie, og derer frygt for en miljøkatastrofe.

25 | Tusinder af tilhængere afBoris Jeltsin er atter på gaden iMoskva før morgendagens valg.26 | Boris Jeltsin vinder en jord-skredssejr ved parlaments-valget. I Moskva opnår han 89,2 pct. af stemmerne.27 | Tre mennesker bliver dræbtved nye sammenstød i Kosovo.28 | Etniske albanere stormer en politistation i Kosovo, og énbliver dræbt.

29 | Overhovedet for de muslimske menigheder iBelgien, Holland og Luxem-bourg, imam Abdullah al Ahdal,bliver dræbt med to nakkeskud.I Kosovo stiger dødstallet, ogden aktuelle konflikt har kostet23 mennesker livet.30 | Mikhail Gorbatjov meddelerførende avisredaktører iMoskva, at de ikke skal dramatisere valgresultatet.

31 | Den muslimske gruppe”Sandhedens Soldater” tageransvaret for mordet på imamAbdullah al Ahdal i Bruxelles.Serbien udlover boliger ogdobbelt løn til serbere, der vilbosætte sig i Kosovo.

APRIL1 | Sovjetunionen sender et mil-jøskib til Alaska for at hjælpemed oprydningen efter ”Exxon

Valdez”’ grundstødning og olie-udslip. Tibetanske demon-stranter angriber Kinas ambas-sade i New Delhi, Indien.2 | Yassir Arafat udnævnes tilpræsident for Palæstina af PLO’scentralkomité. I Kosovo rystessamfundet af to bombeeksplo-sioner. Det ungarske husmands-parti erklærer, at Ungarn skalforvandles til et neutralt og de-mokratisk land.

3 | EF-kommissionens vicefor-mand, Martin Bangemann,erklærer, at EF for fremtiden ihøjere grad skal beskæftige sigmed sikkerheds- og forsvars-spørgsmål. 4 | Manfred Wörner, Natos gene-ralsekretær, advarer mod over-dreven optimisme i forhold tiludviklingen i Sovjetunionen.Pravda skriver i anledning afNatos 40-års jubilæum, at

>

MOSKVA

Sovjetlederen stirrede

med en blanding afarrigskab og foragtpå den nydeligt sned-kererede trappe.

Den var specieltopført i anledning af hans besøg påZavorovo-statsfarmen uden forMoskva. For naturligvis kunne selve-ste generalsekretæren for Sovjet-unionens Kommunistiske Parti daikke ydmyges – og måske tilsmudsesine sko – ved at gå ned ad en græs-skråning.

Men Mikhail Gorbatjov gik de-monstrativt uden om trappen og togiført sit pæne, grå jakkesæt græsskrå-ningen i et par adrætte spring for øj-nene af de måbende værter og alver-dens tv-seere.

Den dag i august 1986 var alle klarover, at noget nyt var undervejs i denforstenede sovjetunion, selv omnæppe nogen havde fantasi til atoverskue konsekvenserne. Pludseligvar sovjetlederen et ganske alminde-ligt menneske. Og ikke en utilnær-melig gud.

Sovjetunionens leder siden 1964,

den nu 76-årige Leonid Bresjnev, vardød i november 1982. Han syntes athave nærmet sig mumiestadiet – al-deles uvidende om, hvad der foregiki samfundet og verden omkring ham.

Med hans efterfølgere, den 68-årige Jurij Andropov og den 72-årigeKonstantin Tjernenko, stod det ikke

stort bedre til. De afgik beggeved døden efter kort tid i embe-

det, og verden blev vidne tilhele tre storslåede og helgen-agtige statsbegravelser fraDen Røde Plads inden for

mindre end to og et halvt år.

Glasnost og perestrojkaNoget måtte ske for at give sov-jetstaten en tiltrængt ansigts-løftning med en ny generation af

ledere. Kommunistpartiets ledel-se gjorde forsøget og indsatte i

marts 1985 den hidtil i omverdenenstort set ukendte og efter sovjetiskeforhold ret unge, 54-årige Gorbatjovsom kommunistpartiets general

Sovjetunionens vej mod

OPLØSNINGIngen havde fantasi til at overskue konsekvenserne,da Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, begyndte sin reformpolitiki midten af 1980’erne. Til detsidste håbede han at bevare Sovjetunionen, men tabte magtkampen til Boris Jeltsin, der lagde grunden til detnye Rusland.

Af NIELS JÜRGENSEN Jyllands-Postens korrespondent

Illustration: Lurie

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

9MUREN OG MIRAKLET IMPERIETS FALD

organisationen bør arbejde seri-øst for nedrustning.5 | Regeringen og oppositionen iPolen enes om politiske og øko-nomiske reformer.6 | Aftalen mellem regeringenog Solidaritet får ros i den sovje-tiske regeringsavis Isvestija.Lech Walesa kommenterer afta-len med, at den er første skridtmod demokrati, men vejen ermeget lang. Vesttyskland ønsker

at begrænse tilstrømningen afasylsøgere fra Polen.8 | Et sovjetisk atomubåd synkeri Norskehavet ud for Tromsø.9 | i Tbilisi i den sovjetiske repu-blik Georgien med 16 dræbte.10 | Undtagelsestilstand i Tbilisi.Andrej Sakharov indstilles afVidenskabernes Akademi til enplads i den nyvalgte kongres.11 | I alt 20 er dræbt under uro-lighederne i Tbilisi i Georgien.

12 | Fire af de 11 medlemmer i det ungarske kommunistpartiespolitbureau bliver udskiftet.13 | Lech Walesa bekendtgør, athan stiller op til valget til detpolske senat.16 | Uroligheder på Vestbreddenmed sammenstød mellem israel-ske styrker og palæstinensere.Tre bliver dræbt.17 | ”Længe leve demokrati.Læn-ge leve frihed” er parolerne for

tusindvis af kinesiske studenter,der demonstrerer på TiananmenPladsen i Beijing. En domstol iPolen giver Solidaritet tilladelsetil at operere landsdækkende.18 | Demonstrationerne i Beijingfortsætter. Præsident Jaruzelskiog Lech Walesa mødes for at be-segle aftalerne om liberaliseringaf forholdene i Polen.19 | Lech Walesa besøger Italienog mødes med udenrigsminister

Andreotti og præsident Cossiga.I Kina fortsætter demon-strationerne. Der er 15.000 pågaden med krav om frihed ogdemokrati. Sovjets forsvars-budget nedskæres med 144 mia.kr. over de næste to år.20 | Politiet splitter demonstra-tionerne i Beijing. I Sovjet giverMikhail Gorbatjov tilladelse til atagitere for andre politiskeopfattelser. Sakharov bliver valgt

til De Folkedeputeredes Kongresi Moskva. 21 | Nye demonstrationer påTiananmen Pladsen i Beijingmed 40.000 deltagere. 22 | Vesttysklands udenrigs-minister, Hans-Dietrich Gen-scher, og forsvarsminister Ger-hard Stoltenberg mødes medpræsident George Bush for athindre et brud i Nato omkringmoderniseringen af de kort >

sekretær og dermed landets reelle le-der – kun tre timer efter Tjernenkosdød. Han blev samtidig den førstesovjetleder, der var født efter denbolsjevikiske revolution i 1917.

Den udnævnelse kom betonkom-munisterne i den sovjetiske top hur-tigt til bittert at fortryde. Men da vardet for sent.

Gorbatjov havde under Andro-povs kortvarige ledelse gjort sig be-mærket ved sin aktive indsats i parti-ets øverste magtorgan, politbureauet,hvor han fik gennemført et stort antaludskiftninger på ministerielle og re-gionale topposter, i flere tilfældemed yngre personer.

Den ny generalsekretær gik snart igang med at reformere det stagne-rende statsapparat og den sovjetiskekommandoøkonomi, og hele verdenlærte hurtigt to russiske ord – glas-nost (ordret offentlighed, men i Ve-sten mere udlagt som åbenhed) ogperestrojka (omstrukturering).

Pludselig fik sovjetborgerne yt-ringsfrihed – hidtil uhørt, da der na-turligvis ikke kunne være tvivl om, atalle støttede det ufejlbarlige kommu-nistpartis beslutninger. Gorbatjovselv understregede, at hans reform-politik var inspireret af den tjekko-slovakiske kommunistleder Aleksan-der Dubceks socialisme med et men-neskeligt ansigt, der var blevet knustved den sovjetiske invasion af Prag i1968.

Løb løbskGorbatjov ville omforme det sovjet-iske samfund i retning af en demo-kratisk socialisme. Et eksperiment,der slog totalt fejl, og som førte tilsovjetstyrets og det kommunistiskepartis endeligt og til skabelsen af detnye Rusland.

I januar 1986 fremsatte Gorbatjovet epokegørende forslag til reduktionaf langdistance-atomvåben i Europaog begyndte tilbagetrækning af so-vjetiske tropper fra den umulige krigtil fordel for det sovjetstøttede styre iAfghanistan, der var begyndt i 1979. Ioktober 1986 mødtes han så medUSA’s præsident, Ronald Reagan, iReykjavik for at drøfte en reduktionaf atomvåbenlagrene.

Blandt mange reformer kom i maj1988 en lov om reformering af denøkonomiske politik, der tillod privatejerskab inden for en række af er-hvervslivets områder. I marts-april1989 blev de første frie valg i Sovjet-unionen afholdt til Kongressen afFolkedeputerede, og Gorbatjov blevsamtidig formand for Den Øverste

Sovjet og dermed også formelt stats-leder.

Men pludselig løb det løbsk. Gor-batjov havde sat noget i gang, han ik-ke kunne overskue og ikke sin vilde-ste fantasi havde forestillet sig.

Et spørgsmål om tid»Selvfølgelig anede vi ikke, hvad vihavde sat gang i, og hvad det ville fø-re med sig,« sagde en af Mikhail Gor-batjovs nærmeste medarbejdere,medlem af politbureauet og førendearkitekt bag reformpolitikken, Alek-sander Jakovlev, til Morgenavisen Jyl-lands-Posten for fire år siden, kortfør hans død i en alder af 81 år.

»Men økonomien ville alligevelvære brudt sammen i løbet af fem år.Staten som sådan kunne selvfølgelighave fortsat et længere stykke tid,fordi det var et despotisk regime,som kunne have fastholdt magten,men Sovjetunionen ville være brudtsammen på et eller andet tidspunkt.Det var kun et spørgsmål om tid.

Det gjaldt med reformpolitikkenførst og fremmest om at gøre op medfortidens fejltagelser, men der blevikke sat spørgsmålstegn ved socialis-men som sådan. Vi prøvede at reddesocialismen efter Stalin-periodensforbrydelser. Det var holdningen – atforbedre socialismen. Nogle kom tilden konklusion, at de nye tanker ikkekunne forenes med socialismen, ogdet førte til en splittelse i politibu-reauet.«

Imperiets opløsningSå dukkede USAs præsident, RonaldReagan, op på scenen.

»Mr. Gorbatjov – riv denne murned,« lød det manende og en kendepatetisk fra Reagan i en tale ved Ber-lin-muren den 12. juni 1987.

Hvor meget Reagans ord betødmå overlades til historikernes vurde-ring. En kendsgerning er det, at Mu-ren faldt, og den kommunistiske øst-blok, der havde omfattet alle de øst-og centraleuropæiske lande, somDen Røde Hær havde okkuperet ef-ter Anden Verdenskrig, brød sam-men lidt over to år efter. Herefterbrød også de hidtidige sovjetrepu-blikker ud og erklærede én efter énderes selvstændighed.

Det århundredgamle, russiske im-perium var ophørt med at eksistere. I1990 var det kommunistiske partismagt reelt knækket, og Gorbatjov fikaf parlamentet, Den Øverste Sovjet, iseptember tildelt særlig beføjelse tilat regere på dekret for at fortsætte si-ne reformer. I marts var han blevetvalgt til den første og sidste præsi-dent for Sovjetunionen.

Kommunisternes kupforsøgAt udviklingen mod opløsningen afSovjetunionen gik endnu hurtigere,skyldtes ikke mindst en anden mand– Boris Jeltsin, der i februar 1988 varblevet sat fra bestillingen som lederaf det kommunistiske parti i Moskva,fordi han kritiserede Gorbatjovs poli-tik. I 1990 var han blevet valgt til dennydannede Russiske Folkekongres,hvor han blev formand for den øver-ste sovjet i den russiske sovjetrepu-blik – den nuværende Russiske Føde-ration. I juli samme år forlod hankommunistpartiet.

Den 19. august 1991 forsøgte denhårde kerne af kommunistpartiet etkup med henblik på at fjerne Gorba-tjov. Men Jeltsin sprang op på enkampvogn foran parlamentet, DetHvide Hus, midt i Moskva og fik meden erklæring til Ruslands borgerevendt situationen mod de kommuni-stiske kupmagere. Det var hans reso-lutte handling, der fik kupmagernestropper til at falde fra på baggrund afde omfattende folkelige demonstra-tioner i hovedstaden.

En rasende folkemængde væltedesamtidig den monumentale statue afdet hemmelige politis grundlægger,Felix Djersjinskij, foran det berygte-de KGB-hovedkvarter, Ljubjanka-bygningen, midt i Moskva. Selvesymbolet på årtiers undertrykkelse.

Den nye, stærke mandDen 21. august var de fleste af kup-magerne flygtet fra Moskva, og Gor-

batjov kunne vende tilbage efter tredages husarrest på Krim-halvøen.

To dage efter viste Jeltsin, at hannu var Ruslands stærke mand, da hanfor åben tv-skærm pressede Gorba-tjov til fra talerstolen i det russiskeparlament at referere teksten fra etregeringsmøde fire dage før, der visteat de fleste af regeringens ministrehavde støttet de kommunistiske kup-magere.

Samtidig underskrev Boris Jeltsinet verdenshistorisk dekret, der sus-penderede det hidtidige almægtigekommunistpartis virksomhed. Enkort overgang var partiet endda for-budt.

Gorbatjovs rolle i kupforløbet eraldrig blevet helt afklaret.

Han havde i første omgang forsøgtat forsvare kommunistpartiet, selvom han havde kaldt kupmagerne foreventyrere og forbrydere, men den24.august trådte han tilbage som par-tiets generalsekretær. Og så gik dethurtigt. Den 25. december forlod hanpræsidentposten, og dagen efter blevSovjetunionen formelt erklæret foropløst.

Ramponeret eftermæleDen nu 78-årige Gorbatjov – der sta-dig er erklæret socialist og et pargange forgæves har forsøgt at danneet levedygtigt, socialdemokratiskparti – troede til det sidste, at Sovjet-unionen kunne opretholdes i en de-mokratisk version.

I Rusland taler man ikke så gerneom ham.

De færreste russere ønsker sigSovjetunionen tilbage, men MikhailGorbatjov fik alligevel skylden foropløsningen af det gamle, russiskeimperium og Ruslands fald fra tin-derne som supermagt.

Boris Jeltsins eftermæle er ikkestort bedre.

Nok stod han for opgøret med denkommunistiske fortid og for genska-belsen af traditionelle, russiske vær-dier, men for mange russere er hanogså den, der ikke formåede at dæm-me op for røverkapitalismen og denorganiserede kriminalitet i privatise-ringsårene efter Sovjetunionens sam-menbrud med rigets økonomiske ogmoralske nedtur til følge.

Tilbage står, at Mikhail Gorbatjovog Boris Jeltsin formåede at trædeind på den verdenshistoriske sceneog skabe ændringer, der vil have be-tydning generationer ud i fremtiden.Glemt bliver de ikke.

niels.jurgensen@jp.dk

» Staten som sådan kun-ne selvfølgelig havefortsat et længere styk-ke tid, fordi det var etdespotisk regime, somkunne have fastholdtmagten, men Sovjet-unionen ville værebrudt sammen på eteller andet tidspunkt.Det var kun et spørgs-mål om tid.Aleksander JakovlevNÆR MEDARBEJDER FOR MIKHAIL GORBATJOV

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

10

rækkende raketter. Lech Walesaer begejstret for Gorbatjovsreformer i Sovjetunionen ogsiger, at det er vigtigt for Polen,at fornyelserne lykkes. Nyedemonstrationer i Beijing, hvorstudenterne forlanger at kommei dialog med lederne.23 | Politi og studenter kommer ikamp i to kinesiske byer, og flereend 100 bliver såret.24 | De kinesiske studenter

kritiserer Deng Xiaoping forpassivitet.25 | Sovjetunionen indleder denbebudede tilbagetrækning afstyrker fra Østeuropa. FolketsDagblad i Kina opfordrer den ki-nesiske befolkning til at vendesig mod studenterne.26 | Det polske parlament indle-der en debat, der skal give denkatolske kirke legal status.27 | Flere hundredetusinde men-

nesker kræver reformer ved endemonstration i Beijing.28 | De kinesiske studenter over-vejer tilbuddet om forhandlin-ger, som myndighederne harfremsat. DDR’s hær skæres nedmed 11.500 værnepligtige, op-lyser stats- og partichef ErichHonecker.29 | Studenterne i Beijing i Kinaafslår at forhandle på myndig-hedernes betingelser.

30 | I den schweiziske kantonAppenzell Ausserrhoden ved-tager mændene ved en folke-afstemning med snævert flertalat give kvinderne stemmeret.

MAJ1 | 1. maj-møderne er præget afuro. I Kina opfordrer talernebefolkningen til at bakke landetsledelse op. I Moskva handlerMikhail Gorbatjovs tale om for-

andring og handling, mens politiog demonstranter, der kræveroverholdelse af menneske-rettighederne i Tjekkoslovakiet,kommer i slagsmål.2 | Talsmænd for de demon-strerende studenter i Kina over-rækker en liste med krav tilmyndighederne og truer mednye demonstrationer, hvis deikke får et svar hurtigt. På enkonference i American Physical

Society bliver det betvivlet, atdet er lykkedes at gennemføreen kold fusion.3 | I fransk tv erklærer YassirArafat, at PLO’s charter fra 1964,der opfordrer til ødelæggelse af staten Israel, er forældet.Udtalelsen skaber furore blandtradikale palæstinensiske grup-per som PFLP.4 | Tusinder af studenter træn-ger gennem politiets afspærrin-

>

Det hele var nu

sjovere un-der kommu-nismen, kanman af og tilhøre ældre

østeuropæere udtale i inter-views.

Hertil kan man så svare, atmenneskets hukommelseøjensynlig er uhyre kort,men på ét punkt har de no-stalgiske russere, østtyskereog bulgarere ret: den folkeli-ge humor stortrivedes underLeonid Bresjnev, NikitaKhrusjtjov, Erich Honeckerog alle andre totalitære oggravalvorlige magthavere,der betragtede en politiskvittighed hvisket på en cafésom en statsfjendtlig hand-ling.

STIVSINDET gav selvfølgeliggrobund for en udbredt fol-kelig humor; ifølge flere iagt-tagere var de eneste østeuro-pæiske produkter af høj kva-litet under Den Kolde Krigsåledes atommissiler og poli-tiske vittigheder.

Men hvorfor blev Sovjet-unionen og Østeuropa i næ-sten 100 år regeret af et gen-nemgående humorforladtstats- og partiapparat, nårselv mellemamerikanske dik-tatorer af den mest brutaleog afstumpede slags hævdesat besidde en vis portion hu-moristisk sans?

SVARET LIGGER måske i detideologiske grundlag, forhvis man læser Vladimir Le-nins samlede værker, og detgjorde nogle danskere faktiski 1970’erne, så vil man siddetilbage med et indtryk af enstor tænker og en stærk per-sonlighed, der ulykkeligvisvar fuldstændig blottet forhumor

Intet sted i de mange tu-sind sider er der blot tilløbtil en underfundighed, et lillesmil eller en munter replik,der kan fortynde alle de knir-kende teorier og dystre ana-lyser.

Førende humorforskeremener, at tørvetrilleren Le-nin har været normsættendefor 75 års gabende kedeligepartikongresser, konventerog seminarer i hele den delaf Europa, der lå indefrosset ikommunismens humorfor-ladte isskosse. Statsapparatethelt ned til parkeringsvagter-ne var naturligvis gennemsy-ret af dette totale fravær afironi; alt kom nemlig ovenfraog var sandheden.

VITSENS NATUR er alt detmodsatte: den udfordrer au-toritet, vender alting på ho-vedet og stiller spørgsmåls-tegn ved det vedtagne. Der-for blev der så sjældent hørtlatter i Kreml.

»Én mand med en pistolkan kontrollere 100 mænduden,« sagde Lenin i et be-rømt citat, men i virkelighe-den frygtede han endnu me-re en mand bevæbnet medden helt rigtige politisk vit-tighed.

For i dagene op til DDR-styrets fald i november 1989blev det tydeligt, at humorenkan være en psykologiskmurbrækker, der i sine mestsublime øjeblikke kan målesig med hakke og mejsel.

Det var godt nok denvestlige side af Muren, spray-malet i pink, sort og guld,som danskerne i tv så falde ide bevægede timer, men Mu-ren blev jo rent faktisk gen-nembrudt fra Øst, og i dehektiske dage op til 9. no-vember blev den østberlin-ske side af det forhadte byg-ningsværk dekoreret medslogans som ”Vælg Asterix tilpolitbureauet”, ”Væk medKrenztropperne” og ”Egon,hvor er din plan?”.

DE TO SIDSTE med referencetil den nye parti-og statschefEgon Krenz, der havde detuheld – ud over så mange an-dre – at dele fornavn med ho-

vedpersonen i filmene omOlsen-banden, der også nødstor popularitet i den tyskearbejderstat.

Men størst morskab vaktefor 20 år siden de berømtebanan-anekdoter og banan-tegninger, der alle tog deresudgangspunkt i, hvor sværtdet var at skaffe sydfrugter iDDR.

På en tegning sås for ek-sempel en automat, hvoriman stak en banan ind i ethul og fik fem Ostmark retur.

Og en populær vittighedlød:

»Hvordan kan man brugeet stykke frugt som kompas?Anbring en banan på Berlin-muren. Øst er, hvor der er ta-get en bid af den.«

Men den anti-autoritærelatter er selvfølgelig betyde-lig ældre end Jerntæppet, forallerede den persiske kongKyros (580-529 f.Kr.) etable-rede et net af meddelere, derbl.a havde til opgave at sladreom, hvad folk grinte ad. Ogden romerske kejser Augu-stus oprettede en efterret-ningstjeneste, der efterlodfolk ”stumme af skræk” somen samtidig historiker skrev,mens den magtfulde Kathari-na af Medici (1519-1589) in-stallerede lyttekanaler iLouvres vægge – deraf ud-trykket ”væggene har øre” –for at kunne afsløre tilløb tilondskabsfuldheder.

DEN FØRSTE VITS om den rus-siske revolution begyndte atcirkulere lige efter oktober1917. Efter sigende var detdenne: En gammel kvindebesøger Zoologisk Have iMoskva, hvor hun for førstegang oplever en kamel ogforfærdet udbryder. »Åh, sehvad de onde bolsjevikkerhar gjort ved hesten«.

Den slags skulle man ikkesige højt under Lenins efter-følger, Josef Stalin (1878-1953), der nød alle livets glæ-der minus den sunde latter.

Den russiske historikerRoy Medvedev har studeretanklageskrifterne fra de poli-tiske fængslinger under Sta-lin, og han vurderer i dag, atmindst 100.000 menneskerhar afsonet kortere eller læn-gere fængselsstraffe for atfortælle vittigheder.

En af de populære vardenne:

»Hvad skal man gøre, hvisen fremmed slår sig ned vedéns bord og sukker dybt?«»Anmode ham om øjeblikke-ligt at indstille sin sovjet-fjendtlige propaganda!«

Eller denne:»Er det rigtigt, at kamme-

rat Stalin samler på politiskevittigheder?« »Ja, men førstog fremmest samler han pådem, der fortæller vittighe-derne.«

BULGARSK HUMOR syntes athave nået et særligt højt ni-

Østeuropas socialistiske magthavere havde meget til fælles. For eksempel ejede de ikke humoristisksans. Derfor frygtede de folkets anekdoter, og i tusindvis af arbejdere og bønder blev fængslet for atfortælle politiske vittigheder. Men smilet bag Jerntæppet ville ikke stivne.

SMILETkan vælte tykke mureAf STIG OLESEN

» Enhver vittigheder en lille revolution.George OrwellBRITISK FORFATTER(1903-1950)

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

11MUREN OG MIRAKLET FOLKEVID

ger og demonstrerer på Tianan-men Pladsen i Beijing. 5 | Formanden for det iranskeparlament, Ali Akbar HashemiRafsanjani, opfordrer underfredagsbønnen i Teheran palæ-stinenserne til at hævne deresdræbe ved at slå vesterlændingeihjel, kapre fly, sprænge virk-somheder i luften, så Israel erparat til indrømmelser.6 | Solidaritet beskylder den pol-

ske regering for at saboterevalgkampen ved at fjerne oppositionens annoncer.8 | I en udtalelse fra EF’s uden-rigsministre hedder det, at manbetragter Rafsanjanis udtalelsersom en krigserklæring. I Polenindleder Solidaritet udgivelsenaf Østeuropas første ikke-kom-munistiske dagblad Gazeta Wyborcza.9 | Det ungarske kommunistparti

beslutter, at Janos Kadar, derblev indsat af russerne, efter atopstanden var knust i 1956, skalfratages titlen som ærespræsi-dent for partiet og heller ikkelængere være medlem af cen-tralkomiteen.10 | I Europarådet siger LechWalesa, at den polske nation harløftet jerntæppet, men ikke kannå frem til demokrati uden hjælpfra Vesten. Samtidig oplyses det,

at der er fundet aflytningsudstyri flere af Solidaritets mødeloka-ler. I Nagorno Karabakh i Sovjet-unionen er der kampe mellemarmeniere og aserbajdsjanere.13 | 1.000 studenter indleder ensultestrejke på Tiananmen Plad-sen i Beijing i protest modmanglende demokrati og dialogmed myndighederne.15 | Sovjets stats- og partileder,Mikhail Gorbatjov, indleder et

officielt besøg i Kina. Herfortsætter de store studenter-demonstrationer.16 | De kinesiske myndighederindrømmer for første gang, atder deltog store kinesiske trop-pestyrker i krigen mod USA iVietnam. Over en halv millionkinesere demonstrerer i Beijingfor demokratiske reformer. 17 | Mikhail Gorbatjovs rundtur iBeijing aflyses som følge af de

mange demonstranter. Dennedag er over en million menne-sker på gaderne. I Polen ved-tager parlamentet at give denkatolske kirke legal status.Vaclav Havel prøveløslades iTjekkoslovakiet.18 | Kinas ministerpræsident, LiPeng, afviser ved et møde medde demonstrerende studenteralle deres krav.19 | Beijing erklæres i undtagel- >

veau, og for nogle år sidenfortalte professor i vitsologi,Ivan Slavov, i et interviewmed magasinet Samvirke, athan personligt har registreretover 300 vitser om præsidentTodor Zhivkov, der regeredeBulgarien fra 1971 til 1989.Men vitsologen mente i øv-rigt, at der har cirkuleretmindst 10 gange så mange.

Bulgarien ønskede den-gang at fremstå som et ek-sempel på en frihedselsken-de nation, der havde lettetborgernes skuldre for kapita-lismens tyngende åg. Detblev der grinet meget af vedSortehavet.

»Hvad er forskellen på ka-pitalisme og socialisme?«spørger en mand en anden.»Under kapitalismen udnyt-ter det ene menneske det an-det - men nu er det om-vendt.«

OGSÅ DE HYPPIGE pengeom-bytninger var et yndet emnefor befolkningens latter:

»Hvad er forskellen påden nye og den gamle ru-bel?«. Svaret var: »Den gamlerubel er intet værd nu, ogden nye er 10 gange så megetværd.«

Eller hvad men denneanekdote, der gik sin sejrs-gang over det meste afØsteuropa fra Murmansk tilSofia: En mor spørger sinfemårige søn: »Hvad vil dugerne være, når du bliver

stor?« Sønnen svarer: »Ud-lænding.«

Mens professor Slavovhar fundet flere eksemplerpå forfinet humor i efterladteskrifter fra Karl Marx ogFriedrich Engels, så menerogså han, at stivstikkerenVladimir Lenin var hovedan-svarlig for, at millioner aføsteuropæere kom til hen-slæbe tilværelsen i et humor-forladt 20. århundrede.

SAMMEN MED Ungarns parti-chef, Janos Kadar, var Bulga-riens Todor Zhivkov blandtde få østeuropæiske statsle-dere, der kunne udvise tilløbtil morskab. Zhivkov yndedefor eksempel af fortælle vit-tigheder, der handle om hamselv. Og som et specielt ud-slag af bulgarsk humor kol-porterede præsidenten dissevitser samtidigt med, at sjet-te afdeling - hans hemmeligepoliti - eftersøgte vittighe-dernes ophavsmænd for atsende dem i fjernt beliggen-de arbejdslejre.

Mange af de politiske vit-tigheder i Tjekkoslovakiet ogUngarn handlede om forhol-det til Sovjetunionen. For ek-sempel denne klassiker: Enbonde står ved sin brønd ogmumler: »22, 22, 22…« Ensovjetisk officer kommer for-bi og spørger: »Hvorfor sigerdu hele tiden 22?«. Men bon-den blev bare ved: »22, 22,22..«. Til sidst går officeren

hen og kigger ned i brønden,hvorefter tjekken resolut gi-ver ham et lille skub i ryggenog fortsætter sin mumlen:»23, 23, 23.

EN ANDEN VITS, der vandredeover landegrænserne iØsteuropa var denne: En storrestaurant lancerer nogethelt nyt: striptease. Mod for-ventningerne kommer dernæsten igen gæster, og myn-dighederne forhører sig hoslederen: »Er der noget i ve-jen med stolene?« Nej, de varbløde og komfortable.»Hvordan er belysningen?«Jo, den var også tiptop. »Ja-men, så må der jo være nogeti vejen med damerne,« men-te myndighedspersonen.»Nej, bestemt ikke«, lød detfra lederen »de har alle væ-ret medlem af partiet imindst 35 år.«

HUMOREN BAG Jerntæppethavde selvfølgelig en tera-peutisk effekt. Den var ensikkerhedsventil, der slapden indestængte vrede ogfrustration ud som små, hid-sige dampskyer. Den politi-ske anekdote var en form forcivil ulydighed, der skabte ethviskende fællesskab på ar-bejdspladser og restauranter.

Karakteristisk for de fle-ste politiske vittigheder er daogså, at de ikke er særlig sjo-ve her i 2009. Og slet ikke påskrift. Deres naturlige scene

er tilrøgede ølstuer i Prag,osende folkekøkkener i Mo-skva og larmende kugleleje-fabrikker i Katowice.

Og så skal de fortællesmed hovederne stukket tætsammen og forsigtige blikketil højre og venstre.

MED KOMMUNISMENS kollapsforsvandt også censuren, for-bud mod udlandsrejser ogbandlysning af vestlig musik,men al den frihed har ikke al-le steder været et vækstmid-del for den politiske satire -selv om man nu igen kan kø-be bananer over alt i Berlin.

Ruslands magtfulde Vla-dimir Putin har således påintet tidspunkt tålt morsom-heder om sin egen person, ogunder hans lange regerings-periode sås kun meget få ka-rikaturer i den russiske pres-se. Og den nuværende præsi-dent Dmitrij Medvedev erbestemt heller ikke kendtsom en humørbombe.

»Laver man i dag sjovmed den herskende klasse,kan man være sikker på, atens avis næste dag vil få be-søg af brandtilsynet,« udtalteen russisk bladtegner for ny-lig til den britiske avis TheIndependent.

RUSSERNE FREMSTÅR dog næ-sten som de rene stand-up-komikere i forhold til de is-lamiske ledere og de skiften-de talsmænd for al-Qaeda,

som ingen vestlig iagttagerindtil nu har kunnet gribe itegn på humoristisk sans.

Dette foruroligende fak-tum er blevet bemærket afblandt andre den britiske for-fatter, globetrotter og skue-spiller Michael Palin, somfor et par måneder siden idet tyske magasin Der Spie-gel gav den islamiske terro-risme skylden for, at britiskekomikere generelt er blevetmere tilbageholdne og for-sigtige:

»Jeg kender ikke mangemennesker, der laver vittig-heder om al-Qaeda. Folk erbange … Vi kunne jo endemed en verdensomspænden-de sag, som den der blev ud-løst af de danske Muham-medtegninger.

MAN KUNNE ANBEFALE såvelde russiske som de islamiskemagthave at læse den romer-ske filosof Seneca, der forover 2.000 år siden gav dettestatsmandsråd: »Lad os ikketage det hele for tungt, menbære det med ubesværetsind: det er mere menneske-værdigt at le ad tilværelsenend at jamre over den.«

Og så længe våbnene ervittigheder, kan vi vel ikke fårevolutioner nok?

stig.olesen@jp.dk

Hvad sker der, når Sa-hara bliver socialistisk?

Ingenting de første10 år, så bliver der

mangel på sand.

DDR efterlyser den bed-ste politiske vittighed.

Førstepræmie: Fem år i Sibirien.

Erich Honecker besøgeren børnehave. »Hvem

er så du,« spørger hanen asiatisk udseende

pige. »Jeg er Li fra La-os, men hvem er du?«

Honceker: »Jeg erkongen af Kaos.«

Stasi-annonce i parti-avisen Neues

Deutschland:Kom til os,

før vi kommer til Dem.

Hvordan fordoblerman med ét slag

værdien af en Trabi?Man lægger en banan

på passagersædet.

Hvad er en Trabimed et par tennissko

på bagsædet?Sportsmodellen

W I T Z E N A U S D D R

BERLIN

Han skulle ryddes af

vejen. Planerne varklar, ordren givet.Hvis det var lykke-des for regimet,havde den fredelige

tyske revolution fået et andet forløb. Rainer Eppelmann var taget på fe-

rie med sin familie. Pludselig sad hanmed rattet i hænderne, ude af standtil at styre. Heldigvis for ham – og re-sten af familien, som også sad i bilen– skete det på en grusvej, hvor fartenvar højst 20 km i timen. Var det sketpå motorvejen, var de alle blevetdræbt.

»Ja, de forsøgte at komme mig tillivs,«fortæller Eppelmann på sit kon-tor i Berlin.

De bløde g’er i den berlinske dia-lekt giver udsagnet en næsten forso-nende karakter.

»Jeg havde opnået den tvivlsom-me ære at blive betegnet som stats-fjende nr. 1. Bagefter er det blevet do-kumenteret, at ”tildragelsen” blev be-ordret af den Stasi-officer, som holdtmig under observation. Det blev un-derstreget, at jeg skulle slås ihjel påen sådan måde, at mistanken ikkekunne føres tilbage til myndigheder-ne. Derfor skulle det ske som en fin-geret trafikulykke.«

Den ”tvivlsomme ære” havde Ep-pelmann overtaget efter Robert Ha-vemann, den prominente østtyske vi-denskabsmand, der havde kæmpetmod nazisterne, var overbevist kom-munist, men han havde udviklet sigtil indædt modstander af regimet iDDR. Sammen med Havemann for-fattede Eppelmann i 1982 den såkald-te Berliner-appel, et brev til den vest-

tyske forbundskansler HelmutSchmidt med en opfordring til atstandse oprustningen i Øst og Vest.

»Dengang opfattede jeg det somen joke. Heldigvis anede jeg ikke, atdet faktisk drejede sig om liv ellerdød. Hvis jeg havde vidst, hvad dehavde for, er jeg ikke sikker på, at jeghavde fortsat.«

Arkitektdrøm gik i vaskenDet Rainer Eppelmann fortsatte med,var den systematiske afsløring af etsystem, der foregav at styre på folke-ts vegne, men som reelt var et dikta-tur. Helst ville han have været arki-tekt. Men fordi han ikke havde væretmed i den kommunistiske børneorga-nisation Pionererne eller i ungdoms-organisationen Freie Deutsche Ju-gend, FDJ, men i stedet var blevetdøbt og havde gået i skole i Vestber-lin, var han fra starten dømt ude. Stu-dent blev han aldrig.

»Da Muren blev påbegyndt byg-get den 13. august 1961 ændrede si-tuationen sig fuldstændigt for voresfamilie. Min far blev i Vestberlin,hvor han havde arbejde. Min søsterog jeg måtte forlade det gymnasium,vi gik på i Vestberlin. Jeg kom i læresom murer, så regnede jeg med sene-re at kunne uddanne mig til arki-tekt.«

Men drømmen blev aldrig til no-get. Efter et halvt år på arkitektsko-len blev han syg.

»Jeg fik det ene anfald af mavesårefter det andet, fordi jeg skulle lærealt udenad. Ingen spurgte om minmening. Man var overhovedet ikkeinteresseret i meninger, tværtimod.Bare man kunne efterplapre.«

MilitærnægterDa han blev indkaldt til militærtjene-ste, nægtede han at bære våben. Som

StatsfjendeRainer Eppelmann mærkede på sinegen krop DDR-systemetsundertrykkelse og satte sig for atafsløre regimets løgne. I ly af kirkenorganiserede han diskussioner ogmodstandsgrupper, som til sidst fikfolket til at gennemføre en fredeligrevolution.

Af JØRN UZ RUBYJyllands-Postens korrespondent

12

sestilstand. Store troppestyrkerankommer til byen.20 | Sammenstød mellem de-monstranter og politi i Beijing.Myndighederne forbyder pres-serapporter fra kvarterer, der ererklæret i undtagelsestilstand.21 | Præsident George Bush trorpå en velovervejet skridt forskridt-tilnærmelse i Øst-Vest-relationerne. Ændringerne i Sovjet er dramatiske, men end-

nu ikke komplette. I Kina bederen talsmand for hæren om folke-ts forståelse og samarbejde.22 | Det kommer til slagsmålmellem soldater og demon-stranter i Beijing i Kina, da hæren rydder en barrikade.23 | Den 89-årige ayatollahKhomeini opereres for indreblødninger. I Kina demonstrereren million mennesker fordemokrati og frihed.

24 | Det Internationale Institutfor Strategiske Studier advarerom, at Mikhail Gorbatjov spillerhøjt spil ved at fortsætte det nu-værende reformtempo trodsetniske spændinger, økonomi-ske problemer og usikkerhed iØsteuropa.25 | De FolkedeputeredesKongres i Moskva vælger MikhailGorbatjov til landets førsteudøvende præsident.

27 | Studenterne vil afslutte be-sættelsen af Tiananmen Pladsenmed en march gennem Beijing. 28 | I Moskva demonstrerer10.000 mennesker mod resul-tatet af valget til Den ØversteSovjet. Historikeren JurijAfanasjev siger, at Den ØversteSovjet, hvad angår niveau ogprofession, svarer til Stalin- og Bresjnev-tiden.29 | Jeltsin bliver medlem af Den

Øverste Sovjet. Ungarns vice-præsident, Imre Pozsgay, mener,at det kommunistiske system iØsteuropa og Sovjet bør afskaf-fes og i Ungarn afløses af enbevægelse, der ligger nærmerede vestlige socialdemokratier.30 | På et topmøde i Nato bliverder indgået en kompromis omde kortrækkende atomvåben. Iudtalelsen fra mødet hedderdet: »Vi ønsker at bringe den

pinefulde deling til ophør, endeling vi aldrig har accepteret.Muren, der deler Berlin, er etuacceptabelt symbol på Europasdeling. Vi søger frem imod eneuropæisk fred, hvorved dettyske folk opnår dets enhedgennem fri selvbestemmelse.«

JUNI1 | Ungarn har ansøgt Europarå-det om medlemskab. De kinesi-

>

NR. 1

Foto: JØRN UZ RUBY

eneste land i Warszawapagten tillodDDR, at unge af samvittighedsgrun-de nægtede at bære våben. I stedetskulle man aftjene værnepligten i ensåkaldt byggebrigade. Men som mili-tærnægter skulle han alligevel aflæg-ge troskabsed til regimet. Det nægte-de han også.

»For det første ville jeg ikke svær-ge troskab til et system, der havdespærret mig inde, og for det andetvar der erfaringerne fra Auschwitz.Jeg ville aldrig love nogen som helstat gøre alt, hvad der blev sagt. Lærenfra Auschwitz betyder, at vesttyskesoldater skal nægte at udføre umen-neskelige befalinger, ja, de har lige-frem pligt til at anmelde sådanne or-drer. I den nationale folkehær i DDRgjaldt derimod princippet om ubetin-get lydighed. Ligesom under Hitler.Man skulle udføre enhver ordre, manfik. Skulle en sådan ordre vise sig atvære umenneskelig, kunne man klageover den – bagefter.«

Det kostede Eppelmann otte må-neders i tugthus at nægte troskabs-eden. Men fængselserfaringen skullevise sig at komme ham til nytte. Hankunne klare langt mere modgang,end han havde troet, og var ikke læn-gere bange for officererne. Da hanvendte tilbage til det civile liv, varhans mor og søskende blevet familie-sammenført med faderen og rejst tilVestberlin. I mellemtiden havde hanfundet sig en kæreste og besluttedesig til at blive i DDR.

»Så kom jeg på den forrykte idé atblive præst. Forrykt, fordi ingen i vo-res familie var præst. Men min kære-stes far var, og kun i kirkelige kredsehavde jeg fundet det frirum, jeg søg-te. Det var det eneste offentlige sted,hvor man kunne afprøve demokrati.”

Blues-gudstjenesterEfter endt studium blev Rainer Ep-pelmann præst i Friedrichshain iØstberlin. Snart var han kendt overhele DDR som præsten, der afholdt”Blues-gudstjenester”.

»En dag ringede det på døren.Udenfor stod en ung mand med hul-lede cowboybukser, hætte og langthår. Hollie kaldte han sigt. Han varbluesmusiker og spurgte, om hanskulle fylde min kirke. Han havdesom jeg været militærnægter og villetakke for den støtte, han havde fået afkirken. Det blev en helt uventet suc-ces. Der kom 250 til gudstjenesten.Så mange kom kun til juleaften.«

Det blev indledningen til den før-ste uafhængige fredsbevægelse iDDR. Fordi en gudstjeneste ikke

krævede myndighedernes tilladelse,kunne man her offentligt diskuteremange af de spørgsmål, der ellerskun kunne omtales i hjemmene. MenStasis ører var overalt. Myndigheder-ne lagde pres på kirkens ledelse ogtruede med at forværre forholdetmellem kirken og staten.

»Kirkens ledelse læste vore tek-ster og strøg et par steder, hvor derstod lort. Ordet Solidaritet, altså denpolske fagbevægelse, måtte heller ik-ke forekomme. Det var en balance-akt,« fortæller Eppelmann.

Imod folketFra hans tidligste ungdom havde væ-ret klart for Eppelmann, at DDR-regi-met bedrog folket. Når hans egen fa-milie ikke selv var flygtet for længst,var det fordi de havde et hus, som dei givet fald ville miste.

»At tage til Vesten ville betyde, atman skulle opgive hus og hjem. Detglemmer man ofte i dag. De, som for-lod DDR dengang, mistede deresejendom, deres venner og familie, ogfor langt de flestes vedkommendekunne de ikke vende tilbage. Allige-vel flygtede 4 millioner af en befolk-ning på 18 millioner. På den bag-grund forstår man måske bedre, at etflertal af befolkningen ikke stod bagregeringen, og da slet ikke efter den17. juni 1953, hvor folk i flere end 700byer og landsbyer protesterede ikkebare over prisstigninger og dårligesociale forhold, men også krævedepolitiske ændringer: regeringens til-bagetræden og frie valg.«

Oprøret blev knust af sovjetiskekampvogne.

ValgsvindelIsær valgene opfattede flere og flereøsttyskere som en farce. Ligesom iandre diktaturstater viste resultater-ne altid en næsten enstemmig opbak-ning bag regimet.

»De var syge i hovederne. Formed det pres, de udøvede på befolk-ningen, som ikke kunne rejse nogensteder hen, kunne de let have fået 60-70 pct. af stemmerne. Men de villehave i nærheden af 100 pct. Sygt!« si-ger Eppelmann, som sammen medandre ligesindede begyndte at under-søge muligheden for at afsløre svin-delen. Under valget til Folkekamme-ret i 1988 sendte de observatører udtil fem-seks valgsteder. Mistankenblev bekræftet. Tendensen på dissevalgsteder var helt anderledes end ialle de andre kredse. Det var selvføl-gelig ikke nok som bevis i en retssal.Men ved kommunalvalgene den 7.

maj 1989 var bevægelsens folk til ste-de i alle valglokaler i hele landet ognoterede de tal, som blev offentlig-gjort her. De tal viste sig at være vidtforskellige fra og langtfra så gunstigefor regeringen, som de tal, regerin-gen offentliggjorde samme aften.

»Jeg meddelte offentligt, at jeg an-så valget for at være svindel,« fortæl-ler Eppelmann. Hans udtalelse blevbragt i vestlige medier og lynhurtigtkendt over hele DDR. Det førte til deførste alvorlige uoverensstemmelseri kommunistpartiet, SED.

»Det var begyndelsen til endenfor DDR, fordi usikkerhedens gift be-gyndte at trænge ind i kommunist-partiet, SED. Alle 2,3 millioner med-lemmer af partiet var jo ikke krimi-nelle. Mange af dem fandt det heltubegribeligt, at deres parti kunnevære kriminelt.«

Protesterne tager tilHver den 7. i de følgende månedersamledes stadig flere mennesker påAlexanderplatz i Berlin for at prote-stere mod valgsvindelen.

Vendepunktet i den fredelige re-volution kom den dag, da de regeren-de forstod, at de ikke kunne kommevidere med vold.

Regeringschefen Erich Honeckerhavde beordret, at massedemonstra-

tionerne skulle slås ned med hårdhånd, selv om det ville koste bådedøde og sårede.

Dagen efter de officielle festlighe-der i anledning 40-årsdagen forDDR’s grundlæggelse den 7. oktobervar antallet af demonstranter i Leip-zig steget til 70.000 af en befolkningpå 500.000. Her opstod den fredeligerevolutions mest populære slagord”Vi er folket”, som mindede de rege-rende om, at en demokratisk republikskal regeres af folket, ikke af et ude-mokratisk parti, der hævdede at re-præsentere dem. Presset på regerin-gen blev ved med at stige. Næste ugekom 120.000 til demonstrationen,mens militære enheder blev holdt ialarmberedskab i nærheden. Ugenefter var antallet 320.000, en under-stregning af, at et flertal i befolknin-gen var imod regimet.

Erich Honecker blev afsat for atlette presset, men det var for sent.Den 4. november fandt den forment-lig største demonstration i Tysklandsiden Anden Verdenskrig sted påAlexanderplatz i Østberlin. Mellem700.000 og en million mennesker varmødt op og peb de nye repræsentan-ter for regeringen, der lovede refor-mer. Fem dage senere faldt Muren.

»Alle siger, at det var Schabowski(Østberlins borgmester, red.), der åb-nede Muren. Nej, det gjorde berliner-ne. Det var presset fra Berlins borge-re, der åbnede grænserne, ikke græn-semyndighederne eller borgmeste-ren. Hvis det kun havde været hansord, stod Muren der sandsynligvisendnu,« slutter Eppelmann, som komtil at deltage i den første frit valgteregering i DDR og efter genforening-en blev valgt ind i Forbundsdagen forCDU.

jur@jp.dk

Rainer Eppelmann1943 Født 12. februar i Berlin1961 Afbrød skolegang i Vestberlin, da Muren blev bygget1965 Færdiguddannet som murer1966 Militærnægter (idømt ottemåneders fængsel for at nægte at aflægge faneeden)1974 Afsluttende eksamen i teologi1975 Præsteviet1975-1989 Præst i Friedrichshain iØstberlin1989 Medstifter af oppositions-bevægelsen Demokratisk Opbrud1990 Deltog i samtalerne om det Runde Bord, medlem af det første fritvalgte Folkekammer, minister uden portefølje i Hans Modrows regering, forsvars- og afrustningsminister i Lothar de Maizières regering1990-2005 Medlem af Forbunds-dagen1998 Siden grundlæggelsen æres-formand for ”Stiftelsen til bearbejdelseaf historien om og følgerne af SED-diktaturet”

Rainer Eppelmann var med til at af-sløre valgsvindlen i maj 1989, somblev begyndelsen til enden for DDR.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

13MUREN OG MIRAKLET SYSTEMKRITIK

ske myndigheder forbyder uden-landske journalister at rapporte-re om studenterdemonstratio-nerne og urolighederne udenforudgående tilladelse. I parla-mentet i Moskva forlangerdigteren Jevgenij Jevtusjenko, atpræsidentvalget skal annulleres,fordi der kun var en kandidat.2 | Demonstranter stopper 3.000soldater, der marcherer modTiananmen Pladsen i Beijing.

3 | Flere end 25 bliver dræbt ogflere hundrede såret, da solda-ter stormer Tiananmen Pladsen.4 | Røde Kors anslår, at 2.600 erdøde og flere end 10.000 såre-de, da militæret i Kina rydderTiananmen Pladsen i Beijing.New York Times anslår, at mel-lem 400 og 800 omkom. Reak-tionerne i mange lande er for-færdelse. I Iran dør ayatollahKhomeini, og den 49-årige Ali

Khamenei vælges som landetsnye åndelige leder.5 | I sit testamente betegnerayatollah Khomeini Saudi-Arabiens kong Fahd som engudsbespotter og USA’s leden-de politikere som terrorister.Lech Walesa og Solidaritet harvundet en jordskredssejr vedvalget i Polen til både Under-huset og Senatet. EF-kommis-sionen fordømmer Kinas blodige

undertrykkelse af de demon-strerende studenter.6 | I Beijing fortsætter uroen, ogder meldes, at den har bredt sigtil andre kinesiske byer. Polensregering opfordrer Solidaritet tilat tage del i magten. 20.000demonstrerer i Moskva til fordelaf Andrej Sakharov.7 | I Shanghai opfører kinesiskestudenter forsvarsværker påuniversiteterne. Det sovjetiske

telegrambureau TASS oplyser, at67 har mistet livet ved kampe iUsbekistan mellem meshketereog usbekere.8 | Ministerpræsident Li Pengroser på kinesisk tv soldaternefor indsatsen mod de demon-strerende studenter. Iransparlamentsformand Ali AkbarHashemi Rafsanjani tilbyder athjælpe med at få de amerikan-ske gidsler i Libanon løsladt.

9 | Sikkerhedspolitiet arrestererflere hundrede demonstranter,og i tv roser Deng Ziaopingsoldaterne for at handle i folketsinteresse.10 | De kinesiske myndighederoplyser, at der er arresteret over400, og blandt dem lederne afde ulovlige studenter- og arbej-derorganisationer. Ifølge detsovjetiske indenrigsministeriumer flere end 80 mennesker >

Foto: JØRN

UZ RU

BY

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

14

dræbt i forbindelse med urolig-hederne i Usbekistan.11 | Den østtyske leder, ErichHonecker, er tilfreds med detamerikanske udspil om konven-tionel nedrustning i Europa.13 | Sovjetunionens præsident,Mikhail Gorbatjov, siger eftersamtaler med Vesttysklandsforbundskansler, Helmut Kohl, iBonn, at samarbejdet mellem deto lande skal blive katalysatoren

i den nye udvikling mellem Østog Vest. Ungarsk tv transmitte-rer samtaler mellem partichefKaroly Grosz og oppositionen.14 | Dronning Elisabeth adlerUSA’s tidligere præsidentRonald Reagan. I Bulgarien sigermyndighederne, at det er forstor en trussel mod økonomien,hvis for mange etniske tyrkerudvandrer.15 | I Shanghai i Kina bliver tre

studenter dømt til døden for athave sat ind til en tog med sol-dater. Sovjetunionens præsi-dent, Mikhail Gorbatjov, varslerhårde tider i forbindelse medperestrojkaen.16 | Vestlige journalister får forførste gang siden opstanden til-ladelse til at besøge TiananmenPladsen i Beijing. I Sovjet forud-ser viceministerpræsident Abal-kin uroligheder, hvis ikke leve-

standarden hæves, og der gen-nemføres reformer. Sovjetindrømmer, at der i 1957 sketeet alvorligt atomuheld med etstort radioaktivt udslip på enmilitærbase ved byen Tjelia-binsk. Den ungarske leder underurolighederne i 1956, Imre Nagy,der blev henrettet, da opstan-den var knust, flyttes til et nytgravsted. 100.000 deltager i ceremonien.

17 | Otte mennesker bliver døds-dømt for deltagelse i optøjerved en domstol i Beijing i Kina.18 | Rumænien protesterer overgenbegravelsen af Nagy. ”Det er en anti-socialistisk, anti-rumænsk, anti-nationalistisk,chauvinistisk og revisionistiskmanifestation,” hedder det.19 | Solidaritet har succes veddet polske valg og vinder samtli-ge 161 pladser, der ikke på for-

hånd var reserveret regeringenskandidater.20 | USA’s præsident GeorgeBush opfordrer de kinesiskemyndigheder til at omstødedødsdommene over de dømtestudenter.21 | I Shanghai i Kina bliver trestudenter henrettet offentligtmed nakkeskud.22 | Irans parlamentsformand AliAkbar Hashemi Rafsanjani lader

>

BERLIN

Det var et år

som intetandet og endag som in-gen anden, 4.november

1989, en lørdag, tindrende ef-terår, Berlin badet i hvid, kø-lig sol, stille blæst ind fraBrandenburgs marker. Enubegribelig vinter nærmedesig, den bedste vinter i Euro-pa nyere historie.

Jeg stod på en gangbroover Karl Liebknecht Strassenær Alexanderplatz og så enmillion mennesker nærmesig, en million hujende ogsyngende mennesker, en mil-lion mennesker, som havdetaget deres skæbne i egenhånd, en million menneskermed plakater og bannere,mennesker som krævede fri-hed, den enkeltes frihed.

Og dette var Østberlin, detførhen så kuede og knugedeØstberlin, hovedstaden i DenTyske Demokratiske Folkere-publik, skrækkens og tavshe-den land. Igen og igen gjalde-de råbet: ”Wir sind das Volk!”(Vi er folket).

Denne satire over skænd-selsrepublikkens navn, somlod forstå, at trods 12 års nazi-stisk terror, seks års ødelæg-gende krig og næsten 50 årssovjetisk besættelse var berli-

nerviddet intakt, modsvaret,den særlige berlinerluft.

Historiens domErich Honecker, DDR’s man-geårige diktator, var alleredefjernet, men endnu havdekommunisterne magten, førtaf den lidet anvendelige EgonKrenz. Endnu. Sovjetunio-nens reformistiske stats- ogpartichef Mikhail Gorbatjovhavde brysk meddelt sinekammerater, at historien villestraffe dem, der kom for sent.På denne lørdag må de havemistet modet. Ugen efter lodde muren igennem Berlin

falde. Derefter var det kun etspørgsmål om tid, før Europahavde frigjort sig af kommu-nismen, fra Berlin og Warsza-wa i nord til Bukarest og Sofiai syd.

Mindre end to år senereskulle Gorbatjov falde somoffer for sin egen advarsel.Han nåede at gøre meget,men også han kom for sent – iden henseende, at han mente,at socialismen i sin kommu-nistiske variant kunne refor-meres og reddes. Først blevhan kuppet af sine egne, ensidste krampetrækning førkommunismens død. Så stil-

lede Boris Jeltsin, tidensmand, som afskaffede Sovjet-unionen og genopfandt Rus-land, dog uden tsarmagt.

Men det er en anden hi-storie.

Sund fornuftMenneskemassen på KarlLiebknecht Strasse, eskorte-ret af det førhen så frygtedefolkepoliti, satte kurs modLustgarten og Museumsøen,passerede den massive prote-stantiske domkirke og dreje-de til venstre, ind på pladsenforan statsrådsbygningen,hvor Honecker og hans folkhavde hersket indtil forleden.Nu stod der en million men-nesker på pladsen og i de om-liggende gader. På ny hørtesråbet: ”Wir sind das Volk!Wir sind das Volk.” Revolu-tionen, som havde ligget i un-dergrunden siden de østber-linske arbejderes opstand i1953, siden den ungarske fol-keopstand i 1956, siden pra-gerforåret i 1968 og hele tideni Polen, brød ud i lys lue fraØstersøen til Sortehavet ogvidere til Kaukasus.

Jeg husker det, som vardet i går. Jeg husker det gys,der gik ned igennem krop-pen, når råbet løftede sig: ”Vier folket!” Kunne dette endefredeligt? Ventede der monen massakre? Sovjetunionenrådede stadig over vældigekræfter, Sovjetunionen havde

sit atomvåben. Det skulle visesig, at Sovjetunionen i sindødstime også besad ganskemegen sund fornuft og gjordedet eneste rigtige – afskrev si-ne tab. De europæiske kom-munister forlod i nogenlundero og orden deres kontorer oggik hjem. Undtagelsen varRumænien, som måtte igen-nem et forudsigeligt blodbad,før også dette hårdt plagedeland havde renset sig forkommunismens pest.

Det utroligeDet utrolige skete hen oversommeren og efteråret for ijuledagene at ende på Buka-rests gader. Europa fandt sigselv efter det 20. århundredesydmygelser og skam, efter toverdenskrige, efter koncen-trationslejrene, efter delingeni Øst og Vest. Den tidligerekansler, Willy Brandt, skulleved Berlin-murens fald sige:»Nu vokser det sammen, somhører sammen.«

Hvad tyskeren og europæ-eren Willy Brandt mente, erikke helt klart. Mente han, atnu voksede det delte Tysk-land sammen? Mente han, atdet delte Europa voksedesammen? Vel sagtens mentehan begge dele, men isærmente han nok det Tyskland,som sejrherrerne i 1945 havdesønderlemmet derhen, hvorogså Europa var delt og på detnærmeste ikke eksisterede.

Jyllands-Postens daværende korrespondent i Centraleuropa, Per Nyholm, tager læserne på en nostalgisk rejse gennem 1989, omvæltningens år.

EUROPA– det revolutionære kontinentAf PER NYHOLM

Det er lørdag eftermiddag den 4. november 1989. Østtyskernetager sagen i egen hånd i Berlin, hvor op imod en million mennesker hujende og syngende demonstrerer mod det kommunistiske regime. Med råbet ”Wir sind das Volk” kræverde ytringsfrihed, frie valg og demokrati.

Foto

: SVE

N S

IMO

N /

ULL

STEI

N B

ILD

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

15MUREN OG MIRAKLET TILBAGEBLIK

under et besøg i Moskva forstå,at dødsdommen over SalmanRushdie står ved magt. Kinahenretter 27 demonstranter.23 | Storbritanniens premiermi-nister, Margaret Thatcher, mø-des med den sovjetiske menne-skerettighedsforkæmper AndrejSakharov for at tale forandringeri Sovjet. Rumænien bliver udsatfor sovjetisk kritik, fordi landeter begyndt at opsætte et 2,5 m

højt pigtrådshegn langs græn-sen til Sovjet. I den vesttyskeforbundsdag foreslår SPD, at derikke længere må sættes spørgs-målstegn ved DDR’s suverænitetog grænser. CDU afviser, fordiviljen til genforening er voksen-de i de to stater.24 | Kinas generalsekretær, ZhaoZiyang, fratages alle tillidsposterog erstattes af Jing Zemin. IUngarn vælges flere nye med-

lemmer til centralkomiteen, der går ind for frie valg og flerepartier.26 | Rumænien opgiver sit pig-trådshegn på grænsen til Sovjet-unionen.27 | Østrigs udenrigsministerAlois Mock og hans ungarskekollega Gyula Horn klipper hul iJerntæppet og den pigtråd, dervar sat op omkring en ungarskgrænsebefæstning.

28 | Kina hjemkalder sine over-søiske ambassadører, ogAmnesty International giverudtryk for stærk bekymring overudviklingen i landet.29 | Den polske avis Tribuna Lu-du skriver, at økonomien i landeter på vej mod sammenbrud.30 | Det kinesiske kommunist-parti indrømmer at have begåetfejl i forbindelse med studenter-urolighederne, men partiets

uindskrænkede ret til at regerelandet er ikke til diskussion. Ja-ruzelski vil ikke kandidere til po-sten som statspræsident i Polen.

JULI1 | Sovjetunionens præsident,Mikhail Gorbatjov, advarerbefolkningen mod, at der kanske en katastrofe, hvis deetniske stridigheder fortsætter. 2 | Gorbatjov truer med udrens-

ninger på alle niveauer under en konference om fødevare-produktion.4 | Det sovjetiske forfatter-forbund genoptager AlexanderSolsjenitsyn.5 | Kinesiske soldater beslaglæg-ger video- og fotografiapparaterpå Tiananmen Pladsen i Beijing.6 | Mikhail Gorbatjov opfordrer ien tale i Europarådet alle natio-ner til at arbejde hen imod et >

Efter den store demonstra-tion forblev jeg i Østberlin inogle dage. Hvad der skete iVestberlin tog min kollegaKlaus Justsen sig af. På østsi-den pustede man ud. Den 7.november trådte minister-præsident Willy Stoph tilbagetil fordel for reformkommuni-sten Hans Modrow, et dramai det lille format. Dagen efterkørte jeg via Leipzig, Dresdenog Prag hjem til Wien.

Det skulle jeg ikke havegjort.

Fri trafikNæppe var jeg ankommet tilØstrig, førend jeg hørte, atdet endnu styrende politbu-reau i Østberlin – muligvissom følge af en misforståelsemellem de øverste magthave-re, blandt dem Günter Scha-bowski, partiets talsmand, ien hovedrolle – havde tilladtfri trafik over den indre tyskegrænse. Berlin-muren varvæk efter 28 frygtelige år ogomkring 200 døde. Det præci-se tal er mig bekendt aldrigblevet fastslået.

Jeg ilede ud til lufthavnen iSchwechat, kom med et tid-ligt fly til Frankfurt og videretil Vestberlin. Jeg lånte enstak D-marksedler af KlausJustsen og fortsatte i taxi tilovergangsstedet på Friedrich-strasse. Her var alt kaos –vestberlinere ville over tilØst, østberlinere ville over tilVest. Jeg slap igennem udenandre papirer end mit pas,sensationelt, flyttede ind påHotel Metropol og tog en før-ste tur langs Muren, igennemet kogende og sydende men-neskehav, som ingen myndig-hed kunne eller ville kontrol-lere, men som ikke destomindre var fredsommelighe-den selv, glæden selv, anstæn-digheden selv, folket selv.

Dette var til det ydersteopmuntrende og bevægende,i ordets bedste forstand ensmuk fortælling, som om søn-dagen nåede endnu et højde-punkt, da Daniel Barenboim ispidsen for Berliner Philhar-monikerne i Vest gav østber-linerne en uforglemmelig op-førelse af ”Beethovens Nien-

de Symfoni” med dens ”Odetil Glæden”. Jeg tør godt sige,at der ikke var et øje tørt iHans Scharouns storslåedekoncerthus eller på HotelMetropol, hvor jeg fulgtetransmissionen over tv.

Først og forrestPolakkerne var deres vane troførst og forrest i kampen modkommunisterne, som for demvar russerne, den traditionel-le fjende, der i det 18. århund-rede sammen med prøjserneog østrigerne ødelagde deresførhen så blomstrende land.Allerede i 1980 tog Solidaritet,udråbt til østblokkens førstefrie fagforbund, men i virke-ligheden en national folkebe-vægelse, kampen op mod denforagtede besættelsesmagt ogdens lokale håndlangere. Soli-daritetslederen var Lech Wa-lesa, en modig og snu elektri-ker på Lenin Skibsværftet iGdansk, ikke en sofistikeretpolitiker, slet ikke en intellek-tuel, men en mand og en ar-bejder i den grundmuredepolske tradition – patriotisk,

dybt katolsk – dette Polen,der samles om sine digtere,sine helte og sine døde, dettePolen, der ikke fandtes pålandkortet fra 1795 til 1918, oghvis soldater så frejdigt sangpå alle Europas slagmarker:”End er Polen ej fortabt.”

Jeg var persona non grata iPolen fra slutningen af1960’erne til 1986. Derefterkunne jeg vende tilbage, med-bringende i min bagage op-lysningsmanden og liberali-sten Georg Brandes’ fine, lillebog ”Indtryk fra Polen”. Hansreportager fra det af russernebesatte og annekterede Wars-zawa i 1880’erne virkede dug-friske indtil omvæltningen100 år senere, det udpinteland, de tomme butikker, demørke gader, de smuldrendefacader, men ingen fortvivlel-se, snarere trodsighed og på-taget lystighed, snarere stolt-hed over den polske pave iRom, som sammen medUSA’s præsident Reagan ogStorbritanniens premiermini-ster Thatcher gjorde så me-get, ikke blot for Polen, menfor Europa.

Det runde bordOg hvor var arbejderne? Sam-men med de intellektuelle,igen en god polsk tradition.Der var Walesa og hans råd-givere, folk som BronislawGeremek, Tadeusz Mazowi-ecki, Jacek Kuron og AdamMichnik, hænder og hjerner ismuk forening. Kommuni-sterne forsøgte sig uden heldmed krigsretstilstand og fan-gelejre. I foråret 1989 gav deop. Der fulgte samtalerne omdet berømte runde bord ogdet første, delvis demokrati-ske parlamentsvalg. Af 161frie mandater vandt Solidari-tet 160. De gamle magthaverehavde selv i deres egne øjnemistet enhver form for legiti-mitet. 19. august gik katolik-ken Mazowiecki dannede øst-blokkens første ikke-kommu-nistiske regering. Året eftertiltrådte Walesa som præsi-

dent efter den kommunistiskegeneral Wojciech Jaruzelski.

At en polak, Jerzy Buzek,er det nye EU-parlaments for-mand ligner en sen anerken-delse af dette genstridige Po-lens uforlignelige bidrag tilEuropas frihed.

MenneskekædenFra Polen fortsatte jeg til debaltiske lande, ad en møjsom-melig rute over Minsk i Hvi-derusland, for at beskrive denmenneskekæde gennem Li-tauen, Letland og Estland,hvormed balterne ville mar-kere deres krav om en tilba-gevenden til den nationaleselvstændighed, som Sovjet-unionen fratog dem med mi-litær vold i 1944.

23. august, på 50-års dagenfor Hitler-Stalin Pagten, gavmellem halvanden og to mil-lioner mennesker hinandenhånden, den 600 km langekæde blev dannet fra Vilniustil Riga og videre til Tallinn,værdigt og stille. Det var ube-gribeligt. Det var som at røreved Europas levende hjerte.

På vejen hjem, på grænsenved Brest-Litovsk, så en so-vjetisk soldat, at jeg i minvogn havde et eksemplar afDer Spiegel med historienom Hitler-Stalin sammen-sværgelsen. Han foreslog enhandel: Mod at få magasinetville han uden ventetid vinkemig igennem til det frie Po-len.

Som sagt, så gjort.

OsmanniskI Beijing lod de kinesiskekommunister et par tusindefortrinsvis unge menneskerdræbe under opstanden påDen Himmelske Freds Plads.Her agtede kommunisterne atholde sig ved magten, kostehvad det ville. Sådan er detstadig. I Europa – med undta-gelse af Rumænien – var detanderledes.

Selv Bulgariens fæle, gam-le diktator, Todor Zhivkov,trak sig uden kny, da han blev >

Oprøret mod kommunismen begyndte i Polen med dannelsenaf det frie fagforbund Solidaritet, som udviklede sig til enfolkebevægelse mod styret. Samlingspunktet var elektrikerenLech Walesa fra Lenin Skibsværftet i Gdansk.

Foto: UPI

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

16

forenet Europa. Ungarns tidlige-re leder Janos Kadar dør, 77 år.7 | På Warszawa-pagtens top-møde opfordrer Gorbatjovlandene til at tilpasse sig enverden i forandring.8 | Vesttyskland gentager, atPolens vestgrænse ligger fast,og Vesttyskland vil støtte depolske reformer. I Sovjetunionenindrømmer myndighederne forførste gang, at mindst 340

mennesker blev dræbt i for-bindelse med en fodboldkamppå Lujniki stadion i Moskva, dettidligere Lenin stadion, i 1982.9 | USA’s præsident besøgerPolen og siger, at de demo-kratiske forandringer i Øst-europa er en inspiration forresten af verden. I Sydafrika harpræsident P.W. Botha møde medden fængslede ANC-lederNelson Mandela.

10 | Præsident Bush’ besøg iPolen bliver til et triumftog.11 | Præsident Bush og Solidari-tets leder, Lech Walesa, talerved et mindesmærke for de døde værftsarbejdere i Gdansk.»Jeg har boet i Gdansk i 20 år, ogjeg har aldrig tidligere set såstor en menneskemængde sam-let,« siger Lech Walesa. En tals-mand for styret i Kina siger, atden tidligere generalsekretær ri-

sikerer at blive tiltalt for kontra-revolutionære forbrydelser.12 | USA’s udenrigsminister,James Baker, siger, at Nato frem-lægger planer foren konventio-nel nedrustning i Europa. Præsi-dent George Bush roser i en talei Budapest Ungarn for den be-gyndende demokratisering.14 | En FN-udsending bliver næg-tet indrejse i Rumænien. Rejsensformål er at undersøge menne-

skerettighederne i landet. 200-årsdagen for den franske revo-lution bliver fejret over heleFrankrig. Præsident FrancoisMitterrand forslår udvidedemenneskerettigheder for denenkelte borger. Minearbejder-strejken i Sibirien breder sig tilbyerne i området.15 | Sovjetunionens præsident,Mikhail Gorbatjov, bekræfter, atlandet er parat til at deltage i

det verdensomspændendeøkonomiske samarbejde.16 | Frankrigs præsident, Fran-cois Mitterrand, siger, at Sovjet-unionen må blive et demokratiog bringe orden i økonomien,hvis det skal deltage i detøkonomiske samarbejde. 30østtyskere søger tilflugt på Vest-tysklands ambassade i Buda-pest. Her forlanger de udrejse-tilladelse til Vesten.

>

stillet overfor et komplot afreformkommunister, som si-den lod magten gå videre tilen blanding af opportunisti-ske socialister, borgerlige,monarkister og andre. Bulga-rien er til denne dag Den Eu-ropæiske Unions fattigste ogmest uigennemskuelige med-lemsland, præget af to gene-rationers morderisk kommu-nisme og næsten 500 års os-mannisk styre.

Sikker kursI Ungarn – som Polen et fore-gangsland – lå kommunister-ne fra 1988 på en nogenlundesikker kurs, som skulle føretil deres egen og deres partisforsvinden, inspireret af euro-pæeren, kommunisten og ide-alisten Imre Poszgay. Hansærinde var ikke ufarligt. Der

var rigeligt med skepsis ihans eget parti og rigeligtmed fanatikere udenfor. Dog,kursen blev holdt, støttet afVesttysklands kansler Kohlog andre europæiske ledere,som under hånden lovede un-garerne, at man ikke villeglemme deres mod og deresindsats. 27. juni fulgte det før-ste store gennembrud, somledte frem til Berlin-murensfald: på grænsen mellem Un-garn og Østrig klippedeudenrigsministrene Horn ogMock med store boltsakseJerntæppet i stykker, en begi-venhed vi derefter fejredemed gullasch, rødvin og abri-kossnaps. En ungarsk soldatrakte mig en boltsaks og fore-slog mig at tage et stykke afJerntæppet med hjem. Detgjorde jeg, og jeg opbevarer

det stadig sammen med ensten fra Muren, en rumænskfane uden kommunisternesrøde stjerne, et granatstykkefra Sarajevo og andre hånd-gribelige minder.

I Budapest blev en nymand, Rezsö Nyers, sat i spid-sen for det døende parti efterJános Kádár, som havde for-rådt 1956-revolutionen og la-det dens ledere henrette,blandt dem Imre Nagy, hvor-på han gik over til den såkald-te gullasch-kommunisme:fyldte butikker, ingen frihed.Partiet fordømte fortidensforbrydelser og nedlagde sigselv, resterne af Nagy og hans

kammerater blev fjernet fraKerepesi-kirkegårdens losse-plads, den berygtede afdeling301, og under fuld militærhonnør stedt til hvile i enæresgrav. 23. oktober – på nyen solbeskinnet efterårsdag,årsdagen for opstanden i 1956– udråbte reformkommuni-sten Mátyás Szurös fra enbalkon foran parlamentet Re-publikken Ungarn. Folkerepu-blikken eksisterede ikke læn-gere. Over 100.000 ungarere,samlet på pladsen foran dengotiske pragtbygning, påhørtebudskabet i tavshed. Så brødjublen ud, man dansede, om-favnede hinanden, kyssede

hinanden, græd sammen, fat-tede det ikke. Endnu engangbefandt ungarerne sig i Euro-pa, ikke i det Asien, de havdeforladt 1.000 år forinden.

Storm over BøhmenEn uge efter Berlin-murensfald brød stormen løs overTjekkoslovakiet, økonomiskset et af den daværende øst-bloks bedst aflagte lande,men politisk uengageret oguinteressant. Modsat Polenog Ungarn havde man i Pragikke en klasse af oprørske in-tellektuelle. Oprørerne varindivider som Vaclav Havel,der upåagtet af sine lands-

>

» Igen og igen gjaldede råbet:

”Wir sind das Volk!”

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

17MUREN OG MIRAKLET TILBAGEBLIK

17 | Østrig søger om optagelse iEF. Præsident George Bush siger,at tættere bånd mellem USA ogSovjet skal være med til at støttereformer i Østeuropa. I Kina me-ner iagttagere, at mindst 7.000er arresteret, fordi de er tilhæn-gere af den demokratiske bevæ-gelse. Minearbejderstrejken i Sovjet breder sig til Ukraine.18 | Polens formelle leder, gene-ral Wojciech Jaruzelski medde-

ler, at han alligevel stiller op tilpræsidentvalget.19 | Med én stemmes flertalvælges Wojciech Jaruzelski tilpræsident i Polen. I Sovjetunio-nen opfordrer præsident MikhailGorbatjov minearbejderne til atgenoptage arbejdet. Ellers lurerrisikoen for, at landet kastes ud i en social krise.20 | Irans indenrigsminister, AliAkbar Mohtashemi, fastslår, at

ayatollah Khomeinis dødsdomover Salman Rushdie gælder.»Rushdie vil i nær fremtid blivehenrettet af en iraner,« sigerministeren.21 | Sovjets leder, Mikhail Gorba-tjov, ønsker udskiftning på alleniveauer i kommunistpartiet.24 | Greenpeace åbner en afde-ling i Sovjetunionen. I Polensiger Lech Walesa, at han sna-rest skal mødes med præsiden-

ten for at drøfte udnævnelsen afen ny ministerpræsident.25 | Lech Walesa siger ved mø-det med Polens præsident, atSolidaritet ikke vil indgå i enkoalition med kommunisterne. IUkraine genoptager minearbej-derne arbejdet.26 | Kampagnen mod system-kritikerne forstærkes i Kina iforbindelse med nye studenter-uroligheder.

29 | Den iranske parlaments-formand, Ali Akbar HashemiRafsanjani, bliver med stortflertal valgt til ny præsident. I Polen træder Wojciech Jaru-zelski tilbage som kommunist-partiets leder og bliver erstattetaf Mieczyslaw Rakowski.31 | Pro-iranske Hizbollah hen-retter det amerikanske gidsel,FN-officer William Higgins, i Liba-non. Indenrigsminister Czeslaw

Kiszczak nomineres som ny mini-sterpræsident i Polen.

AUGUST1 | Repræsentanter for 24 vest-lige industrilande koordinerer pået møde i Bruxelles hjælpen tilUngarn og Polen.2 | Generaldirektøren for FN’sfødevare- og landbrugsorgani-sation, FAO, Eduard Saouma,siger, at det haster med en glo- >

mange i både øst og vest tilekstase. Her så man udvejen,den såkaldt tredje vej mellemkommunisme og borgerligtdemokrati, om hvilken Haveltørt bemærkede, at den tredjevej førte til den tredje verden.68-foråret var halvhjertet, ogdet udsprang af en magtkampi kommunistpartiets øversteledelse. Dets førstemand varslovakken Alexander Dubcek.Han ville en socialisme medmenneskeligt ansigt, ikkesom Havel en fri og demokra-tisk republik, og russerne for-agtede ham. I august invade-rede Warszawapagt-landeneunder sovjetisk kommandoTjekkoslovakiet, som derefterblev ”normaliseret” og an-bragt under Gustav Husak, enMoskva-tro slovak.

Nu, 21 år senere, samledes

mænd gik ind og ud af Ru-zynje fængslet. I den davæ-rende tjekkoslovakiske for-bundsrepublik med 15 milli-oner indbyggere underskrevfærre end 2000 det friheds-brev, Charta 77, som Havel oghans venner offentliggjorde i1977, og som hensatte regimeti frådende raseri. I Bøhmenvar man stolt af nationalfigu-ren Jan Hus, sandhedens apo-stel, der i 1415 døde på kæt-terbålet i Konstanz, men manlevede hellere som SoldatSvejk, Jaroslav Haseks for-slagne hundehandler. Sådanvar det under habsburgerne,sådan var det under den tyskebesættelse, sådan var det un-der kommunisterne.

Der var selvfølgelig min-det om det berømte forår i1968, en affære, som bragte

først hundreder, dernæst titu-sinder og til sidst en halv mil-lion tjekker i de iskolde no-vembernætter på VaclavskeNamesti, raslende med deresnøgleknipper (tid for kom-munisterne til at gå hjem).Den håbefulde Dubcek duk-kede op fra sit eksil i Bratisla-va. Man hyldede ham hjerte-ligt, men da det kom til styk-ket, lød råbet over pladsen:»Havel til Hradcin, Havel tilHradcin…« Og således gikdet. Dubcek, der til det sidstehavde begrædt sin udelukkel-se af det kommunistiske par-ti, måtte nøjes med den magt-esløse post som parlaments-formand. Havel, gavflaben frade tilrøgede jazzklubber, po-et, moralist, satiriker og tea-termand, blev bragt til slottethøjt over Moldaus venstre

bred, hvorfra Bøhmen er ble-vet regeret i århundreder.

Afrika uden solTilbage hen under jul lå Ru-mænien, det hårdeste af øst-blokkens diktaturer, under-trykt af Nicolae og ElenaCeausescu, et forrykt ægte-par, der lod sig tiltale somhenholdsvis KarpaternesGeni og Rumæniens StoreDatter. Jeg besøgte ofte Ru-mænien, nattoget fra WiensSydbanegaard gennem Un-garn var behageligt og Ru-mænien en gåde inde i et my-sterium, et særtilfælde somNordkorea. Man vågnede ommorgenen i de transsylvanskebjerge, nærmere Middelalde-ren end nutiden. Bukarest varen skændsel: en ødelagt by,ødelagte, dårligt klædte men-

nesker, Afrika uden sol, angstog tavshed.

Også her dukkede Gorba-tjov op for at sælge sine re-former, perestrojka og glas-nost. Ceausescu hverken villeeller kunne lytte. Han varlængst uden for pædagogiskrækkevidde og demonstrere-de, hvad han anså for sinmagt ved at invitere pressenpå en drink eller to i anled-ning af det fornemme besøg.Scenen var henlagt til hansgemakker i det gamle konges-lot. Ceausescu spankulerederundt som en anden nådig-herre, hilsende til højre ogvenstre. Hans hånd var lilleog småfed og særdeles vel-manicureret. Husker jeg ret,var hans negle lakerede. Manskålede i tjuica, den rumæn-ske blommebrændevin og >

Foto: SVEN SIM

ON

/ ULLSTEIN

BILD

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

18

bal indsats, hvis miljøet skal red-des og seks milliarder menne-sker, der ventes at bo på Jordenved årtusindskiftet skal havemad nok. Czeslaw Kiszczak ud-peges til ny ministerpræsident iPolen. Minearbejderne i Sibirienopfordrer til oprettelse af uaf-hængige fagforeninger.3 | De ungarske myndighederoplyser, at det overvejes at givepolitiske flygtninge fra DDR poli-

tisk asyl. I Polen vedtager parla-mentet at nedsætte en kommis-sion, der skal undersøge, om po-litiet i 1980’erne har foretagetpolitiske henrettelser.4 | Japans kejser Akihito siger, atytringsfriheden er hellig, og atjapanerne frit kan diskutere denafdøde kejsers ansvar for AndenVerdenskrig og kejserdømmetsrolle i det moderne Japan.5 | Regeringens prisforhøjelser

udløser omfattende strejker iPolen. Minearbejderne i Vorkutai Sovjetunionen nedlæggerarbejdet, fordi deres krav i for-bindelse med tidligere strejkerikke er opfyldt.7 | Som følge af det store antaløsttyskere, der har søgt tilflugtpå den vesttyske repræsenta-tion i Østberlin meddeler for-bundskansler Helmut Kohl, at den lukkes indtil videre. Soli-

daritets Lech Walesa foreslår, atder dannes en regering, der om-fatter Solidaritet og to mindrepartier, men uden deltagelse afkommunister.8 | Det østtyske udenrigsmini-sterium advarer Vesttysklandom de vidtrækkende konse-kvenser, det får, hvis vesttyskeambassader modtager øst-tyskere, der ønsker at gennem-tvinge en udrejse.

9 | Den vesttyske regering op-fordrer østtyskere til at undladeat bruge vesttyske ambassader iforsøg på at opnå udrejse. IEstland strejker russiske arbej-dere, fordi en ny valglov gør detvanskeligt for dem at stemme.10 | Ungarn fastslår, at de øst-tyskere, der forsøger at krydsegrænsen til Østrig, overtræderungarsk lov.11 | I EF diskuteres et forslag til

fælles asylpolitik og fælles visumtil alle 12 medlemslande. ImreSzokai, medlem af det ungarskekommunistpartis centralkomité,siger, at den sovjetiske invasionaf Tjekkoslovakiet i 1968 var enfejltagelse. Tre mænd, der harsmidt maling på et portræt afMao, idømmes livsvarigt, 20 og16 års fængsel.13 | Den vesttyske ambassade iBudapest i Ungarn lukkes, fordi

>

små glas med diktatorensyndlingsvin, murfatlar, fraSortehavskysten, CuvéeCeausescu. Elena viste sig ik-ke. Gorbatjov stod forladt i ethjørne. Måske forstod hanomsider, at alt var tabt. Minegen konklusion i toget hjemtil Wien var, at Ceausescu,denne pomadeglinsende bon-deknold og despot, ville for-svare sig, om nødvendigt medvåbenmagt.

Øjeblikkelig dødEt par uger senere var derspredte demonstrationer i Ti-misoara, Brasov og andre by-er. I Bukarest skete tilsynela-dende intet, så jeg kørtenordpå for at holde jul i Dan-mark. På ny en fejl. Som jegpasserede Rønnede Kro påSydsjælland, hørte jeg overbilradioen, at revolutionenvar brudt ud. Timisoara varet blodbad, i Bukarest blevder skudt i gaderne. Jeg fort-satte direkte til Kastrup Luft-havn, hvor jeg mødte fotografCarsten Ingemann, som sidenskulle blive min uundværligerejsekammerat på Balkan. Vi

fløj, ikke til Bukarest, hvislufthavn var lukket, men tilBudapest. Derfra kørte vimed et bulgarsk nattog gen-nem Serbien til Sofia og fort-satte i taxi til Bukarest.

Ved Venskabets Bro overDonau, grænsen mellem Bul-garien og Rumænien, mødtevi et belgisk tv-hold for udgå-ende. Deres bil var gennem-hullet og drev med blod. Pro-duceren var dagen før blevetdræbt under en skudvekslingmellem frihedskæmpere ogCeausescus Securitate. »Vil Imiste Jeres liv, skal I bare kø-re,« skreg en chokeret kolle-ga. Vi bed tænderne sammenog kørte. Få timer senere varvi i Bukarest. Der blev stadigskudt, men militæret – somhavde sluttet sig til friheds-kæmperne – var ved at fåovertaget. Over alt var derkampvogne. Nationalbibliote-ket og kongeslottet, hvor jegfå måneder tidligere havdehilst på Ceausescu, lå delvis iruiner efter en kanonade.

Nicolae og Elena Ceauses-cu var i en militær helikopterflygtet fra det kommunistiske

partis hovedkvarter og havdesat kurs mod bjergene udenfor hovedstaden, uvidendeom at de derved gik i en fæl-de. 1. juledag blev de stilletfor en standret og skudt. Ele-na troede til det sidste, atman ville løslade dem. Førstda henrettelsespelotonentrådte an, skreg hun: »Nico-lae, de skyder os …«

Øjeblikket efter var dedøde.

Stille sorgHvor mange blev dræbt un-der den rumænske opstand?Anslået omkring 2000. Car-sten Ingemann og jeg over-værede en masse-begravelsepå Ballu-kirkegården i Buka-rests udkant lige efter jul, envinterdag, fyldt med slud ogmørke, fyldt med sorg. Histog her blev der stadig skudt.De sidste Securitate-folk,snigskytter og rene mordere,kæmpede fra kældre og lof-ter, kloaker og baggårde, mendiktaturet fandtes ikke længe-re. Vanviddet, mareridtet, varforbi. En efter en blev de dø-de lagt frem på åbne bårer,

stænket med vievand og vel-signet af de ortodokse præ-ster. Så lagde man ligene nedi mudderet. Til sidst kom demed Anna, en ung, mørk pige.Hun blev bisat i sin hvidebrudekjole, som hun aldrigfik brug for. På graven sattehendes moder et trækorsmed teksten: ”Hun kæmpedefor friheden. Hun vandt.”

På ny græd vi, men dennegang af sorg.

Tilbage til BerlinDen 1. januar tordnede hæ-rens kampvogne ud af Buka-rests delvis ødelagte bykerne.Jeg iagttog sceneriet fra mithundekolde værelse på Inter-continental, hvor en vildfarenkugle havde knust panorama-ruden. Et nyt Europa varskabt. Revolutionen kunnefortsætte.

Forude ventede det sovje-tiske imperiums undergang,heri indregnet de baltiskelandes, Hvideruslands, Ukrai-nes og Moldovas sene frigø-relse. Forude ventede Jugo-slaviens forsvinden og de bal-kanske arvefølgekrige medlangt over 100.000 dræbte.Forude ventede EU’s epoke-gørende østudvidelser i 2004og 2007.

Jeg vender tilbage til Ber-lin for at skrive om alt dette,et nyt Berlin, et forenet Ber-lin. Som førhen foretrækkerjeg den historiske bykerne iøst for de velaflagte kvarterermod vest. Som jeg går ad Un-ter den Linden op imod Bran-denburger Tor, mindes jeg enlignende spaderetur i 1988. Påhjørnet af Wilhelm Strasse ogPariser Platz, det nærmestecivile dengang kunne kommeMuren, faldt jeg i snak meden ung pige. »Jeg vil så gerneder over,« sagde hun. »Bareen enkelt gang.«

Siden hin november 1989har der været fri bane.

BevægelseEuropa er revolutionerneskontinent. Sådan har det væ-ret, siden Europa fandt sigselv i Middelalderen. Kirke,konger og kejsere ligger istrid med hinanden, bøndergør oprør, byer kæmper forderes privilegier, omstrejfen-

de lejesoldater føjer deres tilelendigheden. I Danmark harvi Skipper Clement-opstan-den, den voldelige indførelseaf protestantismen, Struense-es reformer og bondefrigørel-sen, det enevældige konge-dømmes undergang oggrundlovsdagene.

Ude i det større Europaser vi i nyere tid den franskerevolution, Grækenlands fri-gørelse, de borgerlige opstan-de i 1848-49, Italiens, Tysk-lands og Belgiens samling,det tyrkiske tilbagetog på Bal-kan, verdenskrigene, den fin-ske borgerkrig, den irske bor-gerkrig, den spanske borger-krig, habsburgernes, hohen-zollernes, romanovernes ogosmannernes undergang,Tjekkoslovakiets opløsningog Jugoslaviens forsvinden,fascismens undergang i Por-tugal, Spanien og Græken-land.

Antallet af selvstændigenordiske stater mere end for-dobledes i det 20. århund-rede. Alene i Europa er dersiden 1989 opstået 15 ny sta-ter. Mere kan følge: Kataloni-ens og Baskerlandets udtræ-den af Spanien, den belgiskestats opløsning, Siciliens ogPadaniens udtræden af Itali-en, Det Forenede Kongerigesopløsning.

Det fredelige Europa, somvi lige nu føler os anbragt i,kan meget vel begynde atknage i fugerne, hvis den øko-nomiske krise fortsætter ogforværres. En af fordeleneved EU er, at medlemslande-ne løser deres konflikter henover et kaffebord, ikke påslagmarken. Hvad borgerneangår, da er de mere ubereg-nelige.

Brandenburger Tor dukkerop med sit minde om, at Eu-ropa altid er i bevægelse.

per.nyholm@jp.dk

Per Nyholm var Jyllands-Postens Centraleuropa- og Balkan-korrespondent 1986-2005. Han er nu klumme-skriver og kulturjournalistmed bopæl i Wien og Rom.Han udgav sidste år ”Euro-pæerne, reportager fra en rejsei Europas erindring.”

Jerntæppet var brudt, før Berlin-muren faldt. Ved 354 kilometer ungarsk grænse mod det frieVesten blev pigtrådshegnet klippet ned i løbet af sommeren 1989.

>

Foto: BERNH

ARD

J. HO

LZNER /A

P

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

19MUREN OG MIRAKLET KONTRAFAKTA

den er fyldt med 180 østtyskere,der ønsker at komme til Vest-tyskland.14 | Den vesttyske forbunds-kansler, Helmut Kohl, har tagetkontakt til DDR’s leder, ErichHonecker, for at få krisen på devesttyske ambassader i Øst-europa løst. MinisterpræsidentCzeslaw Kiszczak i Polen opgiverat danne regering.15 | Sovjetunionens præsident,

Mikhail Gorbatjov, er bekymretover det tempo, der prægerreformerne i Ungarn. I Polenmødes præsident Jaruzelski medde politiske ledere i et forsøg påat løse krisen.17 | Præsident Jaruzelski i Polenanerkender Solidaritets ret til atdanne regering uden om kom-munistpartiet. Solidaritet vil dan-ne regering med reformvenligeparlamentsmedlemmer.

18 | Den østtyske regeringforsvarer Sovjetunionensinvasion af Tjekkoslovakiet i1968 og kritiserer Ungarn ogPolen for at fordømme den. I Ungarn strejker to millioner iprotest mod prisstigninger.19 | Præsident Jaruzelski i Polenudpeger Tadeusz Mazowiecki,der er redaktør for Solidaritetsugeblad, til ny ministerpræsi-dent.

20 | Flere end 1.000 østtyskereflygter via Ungarn til Østrig.Solidaritets ledelse godkender,at Tadeusz Mazowiecki danneren bred regering.21 | 500 østtyskere flygter overden ungarske grænse til Østrig. IAserbajdsjan i Sovjetunionenstrejker 100.000 med krav omøkonomisk og politisk selvstyre.3.000 mennesker i Prag mar-kerer 21-årsdagen for den

sovjetiske invasion. General-sekretæren for Ungarns kommu-nistiske parti Karoly Groszønsker at træde tilbage.22 | Det polske kommunistpartifordømmer pagten mellem Nazi-tyskland og Sovjetunionen fra1939. Tyrkiet lukker grænsen forbulgarere uden visum.23 | I Polen fastholder kommu-nistpartiet, at det skal havemindst fire ministre i en ny rege-

ring. I Estland, Letland og Litau-en er der demonstrationer i anledning af 50-året for Hitler-Stalin-pagten, der indlemmedede tre baltiske lande i Sovjet-unionen.24 | Tadeusz Mazowiecki god-kendes med stort flertal som mi-nisterpræsident i Polen. 25 | Ungarns ministerpræsident,Miklos Nemeth, forhandler iVesttyskland om de mange øst- >

>

Da Danmark

blev besatskete det iform af enmassiv fred,der lagde sig

som en dyne over alting, ogsom ville have virket kvælen-de, hvis ikke så meget i forve-jen havde været så dødt. Deenkelte, der klagede over denstillestående luft i landet, denmanglende udvikling og allede fejlslagne eksperimenter,blev der ikke rigtig lyttet til.Man kendte dem jo, disseTordenskjolds trætte solda-ter, de samme forsumpedefantaster. som i sin tid havdeklappet ad Ronald Reagan,den skydegale cowboy, dahan med stor patos appelle-rede til den sovjetiske præsi-dent Gorbatjov om dog at ri-ve denne mur ned, Muren,der delte Berlin og verden.

Var der nogen dengang,der forestillede sig, at russe-ren ville efterkomme hansønske? Næppe for alvor, og i2009 var der i hvert fald ikkenogen, der talte om det of-fentligt. Man have vænnetsig til den delte verden, ogDanmark havde langsomt til-passet sig i takt med at pres-set fra Øst steg mod lilleput-nationen, der også i denne si-tuation foretrak at hygge sig ismug.

Vi vil have fred, for fan-den, som en tidligere stats-minister havde udtrykt det,og han blev i betydelig gradbakket op af sin befolkning,hvis fælles vid dog gav an-skuelsen en mere slagkraftigform; hellere rød end død.

SÅ DANSKERNE døde ikke, ihvert fald kun af almindeligtskørlevned, og selv om vel-

standen var faldende i sam-menligning med mere drifti-ge lande, var den stadig højnok til at gøre én døsig ogmæt. Der var indkøbsture tilTyskland, der var orlovsord-ninger og efterløn, og der varengelsk topfodbold i week-enden, stadig domineret Li-verpool og Manchester Uni-ted som sloges om herre-dømmet fra år til år.

Men det var ikke de ene-ste magtkampe, tiden opleve-de. I Socialdemokratiet, somstadig var det altdomineren-de parti i Danmark, var derflere forskellige fløje, somkæmpede om indflydelse,magt og ære, bl.a. en megetstærk USA-kritisk fløj, somikke forsømte nogen lejlig-hed til at kritisere vore stær-ke allierede i Nato. Antiame-rikanismen havde fået etbredt tag i befolkningen ikkemindst med tv-billederne af

amerikanernes Vietnam-krig,og holdningen havde fodfæ-ste langt op i det regerings-bærende parti.

DE DANSKE socialdemokrater,som i en oppositionsperiodei 1980’erne flirtede kraftigtmed tanken om en udmeldel-se af Nato, gjorde tanken tilvirkelighed midt i 90’erne.

»I dag træder vi ind i enny historisk epoke,« be-kendtgjorde Ritt Bjerregaard,der i begyndelsen af 90’ernevar blevet Danmarks førstekvindelige statsminister oghavde regeret med hård håndog med betydelig sans formagtens spil og princippetdel og hersk havde formåetat holde de stridbare fløjeskak. Et genialt træk set medinternationale briller havdedet været, da hun gjorde for-manden for DKP, den sympa-tiske Ole Sohn, til freds- og

nedrustningsminister. Selvom Danmark ikke besad vå-ben af betydning var der no-get symbolsk over titlen, og-så fordi DKP med sine firemandater udgjorde den yder-ste del af regeringens parla-mentariske grundlag.

»Danmark er et lille land,men vores rolle i verden kanblive ganske stor. Vi befinderos midt i det, man har kaldtDen Kolde Krig, en tid præ-get af vanvittig oprustning,drevet især af en økonomiskoverlegen stormagt, der medsin aggression er med til atdrive verden tættere og tæt-tere på en nuklear katastrofe.Det er en situation, der kal-der på besindige kræfter, derkan og vil insistere på fredenmed samme overbevisningsom andre insisterer på kri-gen. Det helt afgørende erdialogen, for uden dialog, in-gen fred. Det er med stolt-

hed, det nye neutrale Dan-mark indtager sin fredsska-bende rolle i verden.«

TALEN VAR LÆNGERE, og ord-valget var ikke ganske tilfæl-digt, for statsministeren varen berejst kvinde, der allere-de mange gange havde hørtdet internationale fredsbud-skab formuleret i et sprog,der ligesom kunne give kon-flikten mellem Øst og Vesten douche grundfarve og slø-re de modsætninger, somisær koldkrigere i Vest søgteat fremhæve.

Allerede i sin tid som un-dervisningsminister (en pe-riode, der blev brat afbrudt,da hun blev fyret for sit over-forbrug på en rejse til Paris)havde Ritt Bjerregaard væretfascineret og optaget af ar-bejdet i DDR, det nye Øst-tyskland, som både hun ogmange andre i og omkringhendes parti havde visse for-håbninger til. Fru Honeckersimponerende resultater somundervisningsminister havdeinspireret Bjerregaard, bådeda hun konciperede projektU90, og da hun (nu somstatsminister) kunne præsen-tere U00, der bl.a. indføjedeverdensfreden i folkeskolensformålsparagraf.

EN BETYDELIG og stigende rej-seaktivitet havde fundet stedsiden omkring 1970, og særligi forbindelse med fredsarbej-det og kampagnen modatomvåben havde østtysker-ne været behjælpelige.

Både Ritt Bjerregaard oghendes nære allierede OleEspersen og Svend Aukenvar faste deltagere i den øst-tysk arrangerede konferenceØstersødagene, der fokusere-de på begrebet Fredens Hav,ideen om at holde Østersøen

Hvis MUREN stodKontrafaktiske klip fra Danmark og Europa – stadig delt af en mur mellem Øst og Vest.

Af NIELS LILLELUND

Historien om et

KYSLØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

20

tyskere, der flygter til Vesttysk-land via Ungarn og Østrig. I Po-len ophører mange strejker forat vise den nye ministerpræsent,Tadeusz Mazowiecki, tillid.29 | De første fødevarekonvojersendes til Polen fra EF. AmnestyInternational oplyser i en rap-port, at Kina gør brug af prygl,tortur og ydmygelse af politiskefanger, og der sker jævnligt bå-de hemmelige og offentlige hen-

rettelser. Vesttysklands præsi-dent, Richard von Weizsäcker,forsikrer Polen om, at Vesttysk-land ingen territoriale krav vilgøre gældende over for Polenhverken nu eller i fremtiden.USA kalder sin ambassadør i Bulgarien hjem i protest moddet bulgarske styres behandlingaf sit tyrkiske mindretal.31 | Den jødiske verdenskongresoplyser, at en britisk undersøgel-

se viser, at Østrigs præsident,Kurt Waldheim, har medskyld ihenrettelsen af seks britiske sol-dater under Anden Verdenskrig.

SEPTEMBER1 | Ungarske myndigheder op-lyser, at alle, der har ladet sig re-gistrere på den vesttyske am-bassade vil blive udstyret medpapirer fra Det InternationaleRøde Kors og dermed frit kunne

krydse grænsen til Østrig. I For-bundsdagen i Bonn bekræftes ianledning af 50-året for udbrud-det af Anden Verdenskrig en-stemmigt Vesttysklands vilje tilforsoning med Polen. 2 | Hundredvis af flygtninge fraDDR melder sig dagligt i de alle-rede overfyldte flygtningelejre iUngarn. I Polen accepterer mini-sterpræsident Tadeusz Mazowi-ecki, at kommunistpartiet får fle-

re end to ministre i en ny rege-ring.3 | I den sovjetiske republikAserbajdsjans hovedstad Bakudemonstrerer flere hundrede tu-sinde mennesker med krav om,at Nagorno Karabakh skal forbli-ve en del af Aserbajdsjan.5 | I den østtyske partiavis Neu-es Deutschland skriver partichefErich Honecker, at DDR ikke harbrug for radikale reformer, men

kan fejre sit 40-års jubilæummed stolthed.6 | På løbesedler, der deles ud iden ungarske hovedstad Buda-pest, tilbyder DDR sine borgerestraffrihed, arbejde og advokat-hjælp i forbindelse med en lovligansøgning om udrejsetilladelse.7 | Forhandlingerne om konven-tionel nedrustning mellem Natoog Warszawa-pagten indledes iWien.

>

> fri for atomvåben. Ideen omFredens Hav var et ofte repe-teret tema for de mangefredsmarcher, der samledetusinder på de danske lande-veje. Sammen nød de fælles-skabet og den rare følelse afat stå sammen om en god sag,fredens sag, det var som ensommertradition, man kunnese frem til, et veritabelt fre-dens hav af fredsommeligtindstillede mennesker.

Fredstanken og den til-hørende bevægelse havdemeget bred opbakning i pres-sen, ikke mindst hos denførende sikkerhedspolitiskereporter og kommentator,Jørgen Dragsdahl, der medsine mange og lange artikler idagbladet Information bragtenye vinkler ind i billedet afden standende konflikt mel-lem Øst og Vest.

BÅDE DRAGSDAHL og hans avisvar meget kritiske over forUSA, og i kraft af sit betydeli-ge netværk i det sovjetiskeestablishment i Danmark og iEuropa havde han placeretsig i front, når det gjaldt densåkaldt dybdeborende jour-nalistik om sikkerhedspolitik,som hans læsere elskede hamfor. Som journalist levedehan af sine forbindelser, oghans forbindelser på den an-den side af Jerntæppet bragtham i en unik position til atbeskrive oprustningen og dethøjspændte diplomatiske spilmellem stormagterne.

Dragsdahl havde naturlig-vis også forbindelser på dethjemlige parnas, også tilstatsminister Bjerregaard,som han kendte fra forskelli-ge organisatoriske sammen-hænge i gamle dage. Statsmi-nisteren var for sin del ikkeutilfreds med sin nære for-bindelse med en af de mestbetydelige journalister på detgamle modstandsblad, som i1970’erne (selv om det stadigvar en lille avis) havde opnå-et en position som banner-fører og diskussionsforumfor den intellektuelle elite,der sværmede for de kom-munistiske utopier i øst. Sær-lig Mao var populær, og selvom der op gennem 80’ernevar slået visse sprækker i det

idylliske billede, så var ide-ens renhed, drømmen om detkollektive samfund, stadigubesmittet.

Den blev levet ud på flereplaner. I de nære i de kollek-tiver, der ganske vist havdehaft deres storhedstid i 70’er-ne, men som stadig levede ibedste velgående og som sta-dig havde deres faste rubri-kannoncer efter nye beboerei netop Information. Og i detstatslige gennem regeringenBjerregaard, der ikke barehavde gennemført den 12-årige enhedsskole, men ogsågjort Lada til den officielleregeringsbil og taget initiativtil oprettelsen af statsligtdrevne landbrugskollektiver.

VIST VAR DER protester. Dervar borgerlige opviglere, dertalte om finlandisering, ogsom skreg op om individetsfrihed, som de følte var truetmed den stigende kollektivi-sering af samfundet, somprægede alle hjørner af Dan-mark. De fik ikke mange bentil jorden, men statsministerBjerregaard brugte alligevelen af sine nytårstaler til atadvare imod dem.

»Jeg ved, der findes kriti-kere af vores neutrale rolle iverden,« lød det nytårsdag2000.

»Til dem vil jeg sige: Stue-rene bliver I aldrig. I er ikkeen del af det danske fælles-skab, som er et fredens fæl-lesskab. Og jeg vil minde om,at ord ikke bare er ord. Ordkan også være farlige. Ogmed jeres fantasier om en nyverdensorden, utopiske, fan-tastiske fantasier, får I sagtnogle ting, som kun er egne-de til at såre og fornærme fø-lelserne hos vore venner iØst, og som i sidste ende kanbibringe til at bringe fredsar-bejdet i fare.«

Ude i stuerne nikkededanskerne til hinanden. Vistvar de stedvise nyheder omvort lands raslen ned ad list-en over de mest velståendelande ikke særlig opmuntren-de, men vi havde det jo stadiggodt. Og først og fremmestmeget fredeligt.

lillelund@jp.dk

Knap 20 år erikke gået spor-løst hen overDmitrij Vrubels"Broderkys-set". På detstore billedeer han i gangmed 2009-udgaven af sit berømtemurværk.

Erich Honecker og Leonid Bresjnev kysser igen på Berlin-muren.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

21MUREN OG MIRAKLET MURVÆRK

8 | 116 østtyske forlader denvesttyske repræsentation i Øst-berlin. Tilsyneladende uden athave opnået noget. I Polen be-står Tadeusz Mazowieckis rege-ring af 12 repræsentanter for Solidaritet, 5 fra kommunist-partiet og 6 fra de to små støtte-partier. I Ungarn drøfter kommu-nistpartiet at beskære forsvars-udgifterne drastisk.9 | I Polen bliver to af ministrene

i Tadeusz Mazowieckis regeringforkastet af en parlamentariskkommission. Boris Jeltsin er be-kymret for udviklingen i Sovjet-unionen, der truet af krise.10 | Ungarns udenrigsministerGuyla Horn siger i tv, at grænsentil Østrig er åben for alle. Præsi-dent Mikhail Gorbatjov erkender,at hans reformer har det svært,men de vil blive gennemført.11 | Ungarske myndigheder vur-

derer, at 10.000 østtyskere harkrydset grænsen til Østrig.12 | Gennadij Gerasimov, sovjet-isk talsmand, er meget overra-sket over Ungarns beslutningom at åbne sin grænse modvest, og i en officiel note kræverDDR, at Ungarn straks lukker si-ne grænser, hvilket afvises. Detpolske parlament godkender Ta-deusz Mazowieckis regering.13 | Boris Jeltsin appellerer til

USA’s præsident, George Bush,om at hjælpe med at holde liv iforandringsprocessen i Sovjet.50 østtyskere invaderer Vest-tysklands ambassade i Polenshovedstad Warszawa.14 | 13.000 østtyskere har nupasseret grænsen fra Ungarn,vurderer de østrigske myndig-heder. USA’s præsident, GeorgeBush, er indstillet på at fordoblefødevarehjælpen til Polen.

15 | Slovenien, en republik i Ju-goslavien, har ret til at løsrivesig af unionen, mener det rege-rende kommunistparti i Sloveni-en. I Sovjetunionen lover MikhailGorbatjov de tre baltiske repu-blikker økonomisk selvstyre.16 | Det sovjetiske dagblad Prav-da kritiserer Vesttyskland for attage imod de mange østtyskeflygtninge. Det skader stabilite-ten i forholdet mellem de to lan-

de. Ungarn meddeler, at græn-sen til Østrig forbliver åben.18 | Pravda bringer et skarpt an-greb på Boris Jeltsin. I Polen fo-reslår kommunistpartiets polit-bureau at skabe et nyt sociali-stisk parti, der kan klare sig un-der de nye demokratiskeforhold. Ungarn og Israel genop-retter diplomatiske forbindelser.19 | Ungarns parlamentsfor-mand, Matyas Szuros, regner >

BERLIN

Partisekretær

Erich Honec-kers forholdtil Sovjetuni-onen ikkealene lignede

kærlighed. Det var kærlighed. Den østtyske statsleder

havde tilbragt næsten 10 år iet nazistisk tugthus, da hanblev befriet af Den Røde Hær.Han skyldte russerne sit liv.

Alligevel var forholdet tilbroderstaten mod øst ikke detbedste, da Erich Honeckersammen med Sovjetunionenspartisekretær Leonid Bresj-nev, den 7. oktober 1979 be-tragtede paraderne i Østber-lin i anledning af DDR’s 30 årjubilæum.

Bresjnev var vred over, atHonecker med sin gæld tilVesten risikerede at køreDDR økonomisk i sænk.Mønsterstaten var ved at rev-ne, men udadtil blev facadenopretholdt. Bresjnev og Ho-necker og kyssede hinanden.

At kysset i dag er frossetfast skyldes i første omgangden franske fotograf RégisBossu. Han var sendt til Øst-berlin på en rutineopgave afdet franske agentur Sygma forat fotografere festlighederneomkring DDR’s fødselsdag.

DDR var endnu ung i in-ternational sammenhæng.Takket være Willy Brandtstilnærmelsespolitik og en fæl-les aftale mellem de to Tysk-lande, blev DDR i 1973 aner-kendt af Nato og samme år

optaget i FN. I 1979 var hitte-barnet DDR for alvor blevetmoden og Honecker gik sy-stematisk i gang med at bear-bejde befolkningen for at fånationalfølelsen over for det-te nye Tyskland udbredt. 30-året var DDR’s første rundefødselsdag som en nation,verden regnede med.

IkonbilledetRégis Bossu stod rigtigt dendag. »Vi var mange, men mitbillede var det bedste,« sigerRegis Bossu, som går rundtmed sit berømte billede i teg-nebogen.

»Noget har jeg da tjent pådet, men ikke nok til, at jegkan leve af det,« siger Bossu.

”Broderkysset” gik verdenrundt og fik for alvor ikonsta-tus, da det blev trykt som etdobbeltopslag i magasinet Pa-ris Match.

10 år senere, i 1989, så denrussiske kunstner DmitrijVrubel billedet for førstegang. En ven havde taget bla-det med fra Paris. Sammenbetragtede de billedet, ogvennen mente, at de to falle-rede statsledere burde malespå Berlin-muren.

Vrubel og vennen moredesig over den vanvittige idé.

Men en majdag året eftersyntes det, som han i førsteomgang betragtede som etabsurd indfald, pludselig atkunne blive til virkelighed.

Vrubel var i Berlin og hør-te om projektet East Side Gal-lery, hvor kunstnere fik lov atmale på Berlin-muren. På denrigtige side vel at mærke.Som sovjetborger kunne Vru-bel ikke bare smutte om påden anden side af Muren.

»Jeg kunne ikke engang ta-ge til Kreuzberg for at købefarver, men jeg kunne malepå østsiden af Muren, og detgjorde jeg.«

Dmitrij Vrubel er vendttilbage til den plads, hvorhans berømte billede blev til.Umiddelbart ligner han en-hver anden turist, som hanvandrer der i morgensolenmed sin rullekuffert og etstort billede indpakket i avis-papir under armen.

De malerier, som blev til ide euforiske måneder efterBerlin-murens fald, er forvi-trede og i bedste fald uigen-kendelige. Graffitimalere hardigtet videre på eller vandali-seret de oprindelige kunst-værker.

Vrubel er én af dem. Dahan i oktober sidste år fik atvide, at Muren ville blive ma-let over, og at kunstværkerneskulle males på ny, tog han tilBerlin.

Han stod længe foran sitramponerede billede, før hanspontant gjorde det, mangehavde gjort før ham: Skrev sitnavn på Muren.

Forbipasserende råbtevandal efter ham, men Vrubelgav sig ikke til kende. Egent-lig var han ganske godt til-freds med, at nogen ville pas-se på hans billede.

Én gang tilTanken om at skulle male detén gang til, forekom ham iførste omgang forkert og ab-surd. Den Berlinmur, somHonecker personligt havdestået for bygningen af i 1961 isin egenskab af politbureau-ets sekretær for indre sikker-hed, havde heller ikke hvad

den tekniske konstruktion an-gik vist sig langtidsholdbar.Hvis resten af Berlin-murenskulle bevares for eftertiden,var det nødvendigt at restau-rere den og siden bemale denpå ny.

Vrubel og de øvrige 117kunstnere blev inviteret tilBerlin for at genopføre deresoprindelige kunstværker påMuren langs Mühlenstrasse.

Heller ikke Vrubel er ble-vet rig på sin version af detkendte kys. Selv om ”Broder-kysset” kan fås på postkort,drikkekrus og andre souve-nirs, har Vrubel ikke tjent pådet. Rettighederne til repro-duktion tilhører ikke ham.Det står enhver frit for at tje-ne penge på billede nummer25 med titlen »Min Gudhjælp mig med at overvindedenne dødelige kærlighed«.

Og sådan kan Vrubelegentlig godt lide det.

»Det gode ved dette galle-ri er, at det er kunstens sejrover politik. Det er et levendested, hvor professionelle ogamatører er ligestillede. Oftehandler kunst om penge, menkunst er frihed, kunst er lig-hed,« siger Dmitrij Vrubel,mens han betragter den storehvide flade, hvor ”Broderkys-set” i den oprindelige versionengang var.

Avispapirpakker rummeren lille udgave af maleriet.Hans forlæg.

En anden historieLængere nede langs Murengår Régis Bossu rundt med enlignende pakke. For førstegang skal de to møde hinan-den, og i dagens anledning vilBossu overrække Vrubel etsigneret eksemplar af origi-nalbilledet.

»Her, så kan du se, at derer flere detaljer på,« sigerBossu, som rent tilfældigt op-dagede, at hans foto havdeværet forlæg for Vrubels bil-lede.

Vrubel synes upåvirket.Den historie, han lægger i bil-ledet, er en ganske anden. Dahan malede ”Broderkysset”,var han forelsket i to kvinderog kunne ikke beslutte sig.

Titlen refererer til Vrubelsegen kamp med kærligheden.Distraheret takker han Bossuog vender sig igen mod denhvide flade.

Bossu lusker af. Opmærk-somheden er rettet mod Vru-bel, som nu forbindes medkysset, og som i første om-gang nægtede at male detsamme maleri engang til.Men efter at have accepterettanken siger han grinende, atandre kunstnere har maletdet samme maleri igen ogigen gennem hele livet.

I 1991, året efter at Vrubelførste gang malede ”Broder-kysset” på Berlin-muren, brødSovjetunionen sammen, og idag har Vrubel ingen proble-mer med at tage til Kreuzbergfor at købe farver. Men eufo-rien og drømmene om friheder ikke forløst. Vrubel vægrersig ved at betegne Ruslandsom demokratisk.

»Vi har en meget specielfor form demokrati i Rusland.Et teoretisk demokrati, mendet er da bedre nu end før,«siger han.

Honeckers kærlighedBresjnev og Honecker kysse-de sig ind i historien. Da de-res læber mødtes, var de før-ste takter til sammenbruddetslået an. 1979 blev på mangemåder blev et skæbneår forØstblokken. Sovjetunionenmarcherede ind i Afghani-stan, Nato vedtog ikke mindstpå vesttysk foranledning, densåkaldte dobbeltbeslutningom at opruste yderligere somsvar på Sovjetunionens udsta-tionering af SS20-raketter.Året efter blev Ronald Rea-gan valgt til USA’s 40. præsi-dent og satte alle kræfter indpå at tvinge Sovjetunionen iknæ.

I 1989 kunne Honeckerkysse Gorbatjov, da DDRfyldte 40 år. En måned senerefaldt Muren. Men Sovjetunio-nen forblev Honeckers storekærlighed. Som han selv for-mulerede det efter sit fald:»Mit livs kærlighed.«

jema@jp.dkjan.dago@jp.dk

Af JETTE ELBÆK MARESSAog JAN DAGØ (foto)Jyllands-Postensudsendte medarbejdere

Foto

:HER

BERT

KN

OSO

WSK

I

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

22

med, at Ungarn vil forladeWarszawa-pagten. Polens præsi-dent Jaruzelski ønsker ikke atvende tilbage til en styreformmed kun et parti, og i Sovjetuni-onen tilskriver præsident MikhailGorbatjov det årtier fejlslagnepolitik, at der er etnisk uro i landet.20 | Amnesty International ud-trykker frygt for den skæbne,der er overgået de 4000, der

blev anholdt efter massakren påTiananmen Pladsen i juni. Et for-slag om at give de 15 republik-ker øget økonomisk selvstyrebliver vedtaget på et møde i detsovjetiske kommunistpartis cen-tralkomite.21 | I Tjekkoslovakiets hovedstadPrag huser den vesttyskeambassade flere end 500 øst-tyskere.22 | Ifølge TASS havde de sovje-

tiske myndigheder ikke kend-skab til Ungarns beslutning omat åbne grænsen mod vest. IDDR kalder Indenrigsministerietborgerbevægelsen Nyt Forumstatsfjendtlig og forfatnings-stridig.23 | Med en beslutning erklærerLitauens parlament afstemnin-gen i 1940, der betød at Litauenblev en del af Sovjetunionen, forugyldig. I Ungarn vil regeringen

fjerne den røde stjerne fra of-fentlige bygninger.25 | Den vestlige hjælp til Polenog Ungarn skal organiseres bed-re og hurtigere, siger en tals-mand for EF-kommissionen. I sintale ved åbningen af samlingen iDen Øverste Sovjet siger præsi-dent Mikhail Gorbatjov, at øko-nomien og den etniske uro erforværret siden det forrigemøde. I Leipzig i DDR

demonstrerer ca. 8.000 menne-sker med krav om reformer.26 | Den østtyske advokat Wolf-gang Vogel garanterer samtligeflygtninge i vesttyske ambassa-der fri udrejse, hvis det blot skervia DDR. I Slovenien vedtagerparlamentet en tilføjelse til for-fatningen, der siger, at republik-ken efter en folkeafstemning kanforlade Jugoslavien.28 | I Leipzig bliver flere med-

lemmer af Nyt Forum arresteret,mens antallet af østtyske flygt-ninge på de vesttyske ambassa-der fortsat vokser. De jugoslavi-ske republikker med undtagelseaf Kroatien underkender Sloveni-ens beslutning.29 | Vesttyskland oplyser, at dernu er over 3.000 østtyske flygt-ninge på ambassaderne i Polenog Tjekkoslovakiet. Hærens Dag-blad i Sovjetunionen, Røde Stjer-

>

Oleg Gordijevskij lag-

de straks mærke til,at han havde haftubudne gæster,mens han havdeværet væk. Han og

hans familie brugte kun to af de tre lå-se på døren til deres lejlighed i Mo-skva, men da han låste sig ind, var alletre låst.

Oleg Gordijevskij var KGB-officerog fungerede som chef ved den sovje-tiske efterretningstjenestes London-station, men fredag den 17. maj 1985var der indløbet et telegram fra KGB’shovedkvarter i Moskva, Centret, medbesked om, at han skulle rejse hjem tilMoskva, officielt for at blive forfrem-met. Men efter en uges ventetid iMoskva forstod han, at hans fornem-melse havde været rigtig. Der var etandet formål med hjemkaldelsen.

I en limousine blev han kørt ud tilet KGB-landsted uden for Moskva,hvor han og hans overordnede spistefrokost og drak cognac, men pludseligkom to højtstående chefer fra kontra-spionagen ind og konfronterede OlegGordijevskij med, at han var afsløretsom dobbeltagent og arbejdede forden britiske efterretningstjeneste.Oleg Gordijevskij kunne lige så godttilstå.

Selv om Oleg Gordijevskij var om-tumlet af et bedøvende stof, de havdeputtet i hans cognac, lykkedes detham at bevare selvkontrollen og afvisealle anklager, og da forhøret tilsynela-dende ikke var forløbet som planlagt,blev han dagen efter kørt tilbage tilMoskva.

Men Oleg Gordijevskij var sikkerpå, at nedtællingen til hans dødsdomvar i gang. Han måtte væk.

Selv om han konstant var underovervågning af KGB, lykkedes det at fåalarmeret den britiske efterretnings-tjeneste.

Mars-bar og Harrods-poseEn aften klokken syv gik Oleg Gordi-jevskij til en forud aftalt lygtepæl på etgadehjørne i Moskva. I hånden barhan en pose fra supermarkedet Safe-

way, som hans kontaktmand fra denbritiske efterretningstjeneste kunnegenkende ham på. Den britiske agentville tygge på noget, hvis han gen-kendte Oleg Gordijevskij. Efter etstykke tid så Oleg Gordijevskij enmand gumlende på en Mars-bar ogmed en mørkegrøn Harrods-pose ihånden, og da de var på vej til at pas-sere hinanden, sagde Oleg Gordijev-skij:

»Ja, det er mig! Jeg har akut brugfor hjælp!«

Den britiske efterretningstjenesteaktiverede straks en flugtplan, derhavde ligget klar.

Det lykkedes Oleg Gordijevskij atryste sine KGB-skygger af sig, så hankunne købe en togbillet til den rus-sisk-finske grænse, og næste eftermid-dag, fredag den 19. juli 1985 klokken fi-re, løb han sig en tur, som hans over-frakker havde set ham gøre så mangegange før iført sine gamle bukser ogsweatshirt.

Men denne gang kom han ikke til-bage.

Han tog toget til Leningrad og der-fra videre mod den finske grænse,hvor briterne samlede ham op ogsmuglede ham over grænsen. På denfinske side af grænsen ventede to dan-ske efterretningsfolk med nyt tøj og toVolvo’er, der kørte 32 timer i kortegetil den norske grænse. Fra Norge blevOleg Gordijevskij fløjet i sikkerhed iLondon, hvor han fik politisk asyl.

En guldgrube af oplysningerOleg Gordijevskij var en blandt tu-sindvis spioner, som med livet somindsats opererede bag fjendens linjerfor at indsamle og videregive informa-tioner under Den Kolde Krig. Kampenstod mellem demokratierne i Vest ogdiktaturerne i Øst, og brugen af spio-ner var en af måderne, hvorpå parter-ne forsøgte at skaffe sig viden om,hvad fjenden pønsede på, og hvordanman kunne underminere hinanden.

Oleg Gordijevskij betragtes som enaf de vigtigste vestlige agenter underDen Kolde Krig. Han arbejdede i 10 år,fra 1975 til 1985, for den Storbritanni-ens internationale efterretningstjene-ste MI6.

KGB-agenten var udstationeret påden sovjetiske ambassade i Køben-havn, hvor han under dække af sin di-plomatiske status arbejdede med atrekruttere agenter og skaffe sig politi-ske kontakter.

En morgen, han spillede badmin-ton i en hal på Østerbro, blev han kon-taktet af en britisk agent, og medhjælp fra PET lykkedes det at få OlegGordijvskij til at spionere mod sit egetland. Den første kontakt blev taget i1973, men det var først efter flere fro-koster og møder med en britisk agent,at han lod sig hverve som spion forMI6.

Frem til sin afhopning leverede hanen guldgrube af oplysninger til bådeden britiske og den danske efterret-ningstjeneste. Flere end 400 KGB-offi-cerer blev identificeret som følge afhans oplysninger, og bl.a. Arne Tre-holt fra det norske udenrigsministeri-um, Stig Bergling fra den svenske ef-terretningstjeneste Säpo og MichaelBettaney fra den britiske efterret-ningstjeneste for hjemlige forhold,MI5. Alle blev idømt lange fængsels-straffe for at have spioneret til fordelfor Sovjetunionen.

I modsætning til de fleste andrevestlige lande lykkedes det ifølge OlegGordijevskij aldrig for KGB at hvervedanskere, der kunne levere betyd-ningsfulde, hemmelige oplysninger tilden sovjetiske efterretningstjeneste.

Sovjetisk paranoiaUd over at afsløre KGB-spioner, gavOleg Gordijevskij Vesten værdifuldeoplysninger om, hvordan Sovjetunio-nen så på Vesten. Bl.a. som følge af enkombination af den amerikanske præ-sident Ronald Reagans skarpe retorikaf Sovjetunionen som "ondskabensimperium” og sovjetisk paranoia fryg-tede Sovjetunionen i begyndelsen af1980’erne et overraskelsesangreb medkernevåben mod Warszawapagt-lan-dene. Med operation "Rjan" – den

største verdensomspændende efter-retningsoperation nogensinde i Sov-jetunionen – fik efterretningscheferneved de sovjetiske ambassader i allevestlige lande ordre til at indsamle op-lysninger, der tydede på et foreståen-de angreb.

Instruktionen blev strammet kraf-tigt i februar 1983, da frygten for etkernevåbenangreb øgedes på grund afen forestående opstilling af nye ameri-kanske Pershing II-missiler i Vesttysk-land, hvorfra de kunne nå Sovjetunio-nen.

Oleg Gordijevskij gav oplysninger-ne videre til sine engelske arbejdsgi-vere, der kunne læse, hvordan KGB-agenterne i Vesten skulle indsamle op-lysninger, der afveg fra det militærenormalbillede. Det indebar skærpetovervågning af især kernevåbeninstal-lationer og flyvestationer i hele Nato,og i Storbritannien skulle KGB-folke-ne bl.a. holde øje med, om der var lys iregeringskontorerne efter arbejdstidsophør, om priserne på blodplasmasteg, og om der var øget aktivitet vedbeskyttelsesrum. Også andre Warsza-wapagt-lande blev inddraget i opera-tionen, bl.a. DDR, hvor der blev byg-get hemmelige kommandobunkere ogen atomsikret bunker sydøst for Ber-lin.

På baggrund af Oleg Gordijevskijsoplysninger om den sovjetiske angstfor at blive angrebet forsøgte Storbri-tanniens premierminister MargaretThatcher i taler i efteråret 1983 at fåden amerikanske regering til at dæm-pe sin retorik. Ronald Regan blev me-get overrasket over, hvor skræmt Sov-jetunionen var.

I november 1983, da forholdet mel-lem Øst og Vest var på et absolut lav-punkt, frygtede Sovjetunionen, at enstor Nato-kernevåbenøvelse "Able Ar-cher" reelt var optakten til et kernevå-

SPIONERNEAf MORTEN PIHL

Manden uden ansigt blev diskreteMarkus Wolf kaldt. I 34 år ledede hanvirtuost den østtyske spiontjeneste.

På begge sider af Jerntæppet opererede tusinderaf spioner under Den Kolde Krig for at under-minere demokratierne i Vest og diktaturerne iØst. Alle kneb gjaldt, og Danmark var med til athverve en af koldkrigstidens største spioner.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

23MUREN OG MIRAKLET AGENTERNE

ne, skriver, at soldater i 1954blev udsat for et atomvåben-angreb for at afprøve deresevne til at kæmpe i et bestråletområde.

OKTOBER1 | 6.000 flygtninge fra DDR an-kommer til Vesttyskland i særtogfra Warszawa og Prag. I Sovjet-unionen oplyses det, at flerehundrede er blevet dræbt i for-

bindelse med kampe om denarmenske enklave NagornoKarabakh.2 | Hjælpen på seks milliarder kr.til Polen og Ungarn er kun be-gyndelsen, lyder det fra EF-kom-missionen. 2.000 østtyskere in-vaderer Vesttysklands ambassa-der i Prag og Warszawa. I Moskva opfordrer præsident Mi-khail Gorbatjov til, at parla-mentet giver hæren beføjelser til

at overtage jernbanedriften iKaukasus for at forhindre anarki.3 | Den sovjetiske avis Pravdabeskylder Vesttyskland for attrue stabiliteten i Europa ved atlukke de østtyske flygtninge indpå sine ambassader i Tjekkoslo-vakiet og Polen. DDR’s regeringer parat til at give de østtyskeflygtninge på ambassaderne ud-rejsetilladelse. Polens Kommu-nistiske Parti skifter navn og bli-

ver til Polens Socialistiske Arbej-derparti.4 | I Moskva forlyder det, at be-væbnede oprørere opretter enlejr i Nagorno Karabakh.5 | Dalai Lama, det åndeligeoverhoved for de tibetanskebuddhister, får Nobels fredsprisfor sin kamp for at befri Tibet forkinesisk overherredømme.Mindst 8.000 østtyske flygtningeankommer til Vesttyskland i sær-

tog fra Polen og Tjekkoslovakiet.I Dresden i DDR kommer det tiluroligheder, da tusinder af men-nesker demonstrerer og bl.a. rå-ber: »Vi vil ud.«6 | Ved ankomsten til DDR i an-ledning af DDR’s 40 års-jubilæ-um udtaler Sovjetunionens præ-sident, Mikhail Gorbatjov, at re-gimer, der ikke tilpasser sig li-vets ændringer, er i fare.7 | Kina ledelse fordømmer som

ventet Nobelpris-komiteen for athave tildelt Dalai Lama prisen.Kina mener, at det er indblan-ding i landets indre anliggender.Flere tusinde mennesker de-monstrerer i Moskva mod denudbredte korruption i forvalt-ningen.8 | USA’s udenrigsminister, Ja-mes Baker, siger, at Sovjet-unionen er parat til at acceptereændringer i Østeuropa. Betingel->

benangreb. Også i den forbindelse le-verede Oleg Gordijevskij oplysningervidere til den britiske efterretningstje-neste. Det var dog først i marts 1984,da CIA så en britisk rapport med op-lysninger fra Oleg Gordijevskij, at detgik op for amerikanerne, at Sovjetuni-onen havde troet, at en kernevåben-krig var umiddelbart forestående i for-bindelse med øvelsen "Able Archer.

Muldvarpen i CIABlandt mænd med skæg og blå brillerkan det nogle gange være vanskeligt atfastslå den objektive sandhed, menifølge nogle kilder var det en ameri-kansk efterretningsofficer, AldrichAmes, der afslørede Oleg Gordijevs-kijs virke som spion mod sit eget land.

Aldrich Ames var centralt placeretofficer i CIA, hvor han havde kend-skab til CIA-operationer i udlandet ognavnene på KGB-agenter og russiskeagenter, som CIA havde hvervet somdobbeltagenter. Siden 1985 solgte hanoplysninger til først Sovjetunionen ogsiden Rusland, hvilket medførte etutal af mislykkede operationer og af-sløring af spioner. Mindst 10 af demblev henrettet.

De store tab fik CIA til at indse, attjenesten var infiltreret af en muld-varp, og selv om mange spor pegedepå Aldrich Ames – bl.a. havde han etalt for stort privatforbrug i forhold tilsin løn, bl.a. købte han et dyrt huskontant, en Jaguar og Gucci-ure – blevhan først afsløret i 1994 og idømt livs-varigt fængsel.

»Han er en af de største forræderei USA’s historie,« sagde CIA-chefen R.James Woolsey om Aldrich Ames.

Manden uden ansigtHvad Aldrich Ames anrettede af ska-de mod det amerikanske efterret-ningsvæsen, står dog næppe mål med

den skade, som Markus Wolf anrette-de mod Vesteuropa, Nato og først ogfremmest Vesttyskland gennem de 34år, han stod i spidsen for DDR’s spion-virksomhed i udlandet og var stedfor-træder for den rå og primitive ErichMielke, chefen for Ministeriet forStatssikkerhed, Stasi.

DDR’s legendariske spionchef, deri mange år gik under navnet "mandenuden ansigt", fordi der ikke fandtesbilleder af ham, udviklede det måskemest skånselsløse, brutale og effektiveefterretningsvæsener i verden. Hanhavde 4.000 agenter på lønningslisten,ikke mindst i Vesttyskland, hvor hanfik en del anbragt i centrale stillinger.

Gennem 40 år infiltrerede 30.000Stasi-agenter i Vesttyskland, hvor deikke blot spionerede, men også forsøg-te at destabilisere det vesttyske sam-fund ved at hjælpe nynazister og givepenge, våben, træning og husly til ty-ske og palæstinensiske terrorgrupper,herunder Rote Armee Fraktion og su-perterroristen Ilich Ramirez Sanchez,også kaldet "Carlos".

Spionen hos Willy BrandtEt af Markus Wolfs specialer var atsende sovende agenter til udlandet,hvor de skulle arbejde sig frem til ind-flydelsesrige stillinger. Først når desad i dem, blev de for alvor aktiveretsom agenter. Det tog år, før de vistederes værd, men spionchefens tålmo-dighed gav ofte resultat.

En af de sovende agenter var Gün-ter Guillaume. I 1956 – samme år, somsovjetiske tanks knuste opstanden iUngarn – gav Stasi den unge mand be-sked på at flytte til Frankfurt i Vest-tyskland og gøre karriere i Socialde-mokratiet.

Guillaume blev valgt ind i byrådet iFrankfurt og arbejdede sig opad i detsocialdemokratiske hierarki for i 1970at ende i magtens centrum. Han ryk-kede ind i kanslerkontoret, hvor hanefterhånden blev personlig sekretær

for Willy Brandt. Den langsigtede in-vestering havde endelig givet pote. Nuvidste Stasi hele tiden, hvad Brandtgjorde og tænkte, ligesom DDR blevforsynet med hemmelige Nato-papirerfra kanslerkontoret. Da Günter Guil-laume blev afsløret i 1974, valgte WillyBrandt at træde tilbage. Günter Guil-laume blev idømt 13 års fængsel.

Politisk endte hele operationensom et selvmål for den overbevistekommunist, Markus Wolf, da WillyBrandt rent faktisk accepterede øst-tysk suverænitet.

Romeo-metodenEn anden centralt placeret Stasi-agen-ter var Rainer Rupp, der fra 1977 til1989 affotograferede 10.000 dokumen-ter fra sin arbejdsplads, Natos hoved-kvarter i Bruxelles.

Blandt de oplysninger, han levere-de til Stasi, var de præcise steder forNatos opstilling af krydsermissiler ogPershing II-raketter i Vesteuropa samtet centralt, "Cosmic Top Secret" doku-ment, der afslørede Natos strategi så-vel som alliancens analyse af Warsza-wa-pagten og dens intentioner. ViaStasi endte oplysningerne hos KGB.

Rainer Rupp påstod efter afslørin-gen, at han havde været med til at for-hindre en katastrofe, fordi han i 1983fortalte Stasi, at Nato-øvelsen "AbleArcher" ikke var optakten til et kerne-våbenangreb.

Gabriele Gast blev offer for MarkusWolfs meget benyttede metode til athverve agenter, Romeo-metoden. Hansendte agenter ud for at forføre enligechefsekretærer i Bonns forkontorer el-ler kvinder med en lovende karriere.

Gabriele Gast var som studerendeved at samle stof til en doktorafhand-ling, da hun mødte sin elsker og sene-re føringsofficer, Stasi-major KarlheizSchneider. Hun avancerede planmæs-sigt og endte på direktørniveau, somekspeditionssekretær, i den vesttyskeefterretningstjeneste, BND, hvorfrahun i 16 år leverede fortrolige oplys-ninger til sin føringsofficer og elsker.

De fantastiske femLige så værdifuld Oleg Gordijevskijvar for briterne i den sidste del af Den

Kolde Krig, lige så megen glæde hav-de KGB af "de fantastiske fem" – ellerhvor mange de nu var – i den førstedel af Den Kolde Krig.

"The Magnificent Five" – HaroldPhilby, kaldet Kim Philby, DonaldMaclean, Guy Burgess, Anthony Bluntog John Cairncross – var overbevistekommunister, der med det fælles ud-gangspunkt fra Cambridge Universityi 1930’erne fik ansættelse i centralestillinger i den britiske efterretnings-eller udenrigstjeneste, hvorfra de un-der Anden Verdenskrig og i årene ef-ter afslutningen af krigen leveredehemmelige oplysninger til Sovjetunio-nen.

Kim Philby betragtes som den afde fem, der havde størst succes somspion, selv om værdien af hans oplys-ninger begrænsedes af den russiskediktator Josef Stalins paranoia. Stalinfrygtede, at Kim Philby og hans Cam-bridge-kammerater kun arbejdede forKGB på skrømt. Det var ingenlundetilfældet.

Den charmerende og karismatiskeKim Philby var en iskold spion, derudleverede masser af navne på agen-ter, som KGB anholdt og henrettede.Gennem 30 år arbejdede han i hem-melighed for Sovjetunionen og samti-dig MI6, herunder under dække somjournalist, og han var på et tidspunktkandidat som øverste chef for den bri-tiske efterretningstjeneste.

På samme måde, som KGB kon-fronterede Oleg Gordijevskij med, athan var afsløret som britisk spion,mistænkte briterne Kim Philby for atvære hvervet af KGB. Da Guy Burgessog Donald Maclean i 1951 flygtedemed færgen til Frankrig og videre der-fra til Sovjetunionen, mistænkte bri-terne Kim Philby for at have advaretdem om, at de var ved at blive afsløret.

Det var ganske rigtigt Kim Philby,som havde advaret dem, men KimPhilby benægtede ethvert kendskab tilsagen og afviste ligeledes, at han skul-le være KGB-agent. Først i 1963, dahan under et ophold i Beirut var kom-met under vejrs med, at han var på vejtil at blive afsløret, flygtede han til So-vjetunionen.

morten.pihl@jp.dk

Foto

: AP

Foto

: JA

N B

AUER

/ A

P

Oleg Gordijevskij betragtes som en afde vigtigste vestlige agenter underDen Kolde Krig. Fra sin placering påden sovjetiske ambassade i Køben-havn arbejdede han i 10 år for denbritiske efterretningstjeneste.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

24

sen er blot, at landene bliver iWarszawa-pagten. LetlandsFolkefront godkender en plan,der skal gøre Letland uafhæn-gigt. Det Ungarske Kommunist-parti opløser sig selv. Sidstehandling er at vedtage en reso-lution, der fordømmer fortidensforbrydelser og diktatur. I Øst-berlin arresterer politiet flerehundrede demonstranter.9 | Rezso Nyers bliver formand

for Ungarns Socialistiske Parti.Mange tusinde mennesker de-monstrerer med krav om demo-kratiske reformer i Østberlin ogLeipzig. Råbet i gaderne lyder:»Wir sind das Volk.«11 | EF-kommissionen frygter, atsituationen i Polen er så alvorlig,at der er brug for en rekonstruk-tion af landets styre. Demon-stranter og sovjetiske soldater ikamp i Nagorno Karabakh.

12 | Natos generalsekretær,Manfred Wörner, kommer meden åbenhjertig melding: »Vestener slået ind på en langsigtet ogmuligvis risikabel strategi, derhar til formål at fremme, at kom-munismen i østblokken forsvin-der fredeligt.« Ledende medlem-mer af det østtyske socialistiskeenhedsparti, SED, erklærer, atder er behov for en fornyelse afsamfundet.

13 | Den russisk-ortodokse kirkefår tilladelse til at fejre 400-åretfor Moskva-patriarkatet.14 | Flere end 3.000 menneskerdemonstrerer i Østberlin for at få landets politiske fanger frigivet.15 | I Leipzig demonstrerer fleretusinde mennesker med krav omreformer.16 | 100.000 er på gaden i Leip-zig til den ugentlige mandags-

demonstration med krav ompolitiske reformer.17 | USA’s udenrigsminister, Ja-mes Baker, siger, at genforening-en af de to Tysklande må ske påbaggrund af vestlige værdier.Det skal være ét folk, som er in-tegreret i de vestlige nationersfællesskab.18 | På et hasteindkaldt mødebliver DDR’s hidtidige leder,Erich Honecker, afsat. Han afgi-

ver samtlige tillidsposter. Ny ge-neralsekretær for det socia-listiske enhedsparti bliver den52-årige Egon Krenz. USA’spræsident, George Bush, venterikke de store ændringer, daKrenz hidtil har støttet ErichHoneckers politik. Boris Jeltsinbeskylder Sovjetunionenspræsident, Mikhail Gorbatjov, for at stå bag en kampagne, derskal udrense ham.

>

Idenne artikel vil jeg 27 gangegøre noget, som for de flesteDDR-borgere var »verboten«-og kunne koste dem livet, hvisde forsøgte alligevel.

Jeg vil krydse den tidligeregrænse mellem øst og vest, Bundesre-publikken og DDR.

»Dødsstriben« blev den 1.378 kmlange linje også kaldt, fordi den koste-de flere hundrede østtyskere livet.

Berlin har jeg tidligere besøgt, menjeg har aldrig zigzagget over grænsen.Den kender jeg bedst fra geografiti-merne på Glyngøre Skole i begyndel-sen af 1990’erne. Her rakte budgettetåbenbart ikke til nye kort, så når vigennemgik Europa, skulle vi huske endel ting i hovedet: Tyskland var étland; Tjekkoslovakiet var to; og So-vjetunionen eksisterede ikke længere.

Bortset fra et erindringsskilt er deringen tegn på det engang så mægtigejerntæppe, da jeg første gang passerergrænsen nær Østersøen. Jeg stopperen halv time senere i Wismar, en tidli-gere DDR-værftsby, som har mistet13.000 indbyggere, siden kommunis-men faldt. Tilbage er 45.000 sjæle. Enstor nedgang, men langt fra udsæd-vanligt i det tidligere DDR, som harmistet 1,7 mio. indbyggere – 10 pct. afbefolkningen – siden genforeningen i1990.

Blandt de tilbageværende har man-ge samme alder, som det hold guld-konfirmander, der denne søndag fejrer50-året for deres konfirmation i byensstore Skt. Nicolai Kirke

Pastor Thomas Abendmahl roserdem for at have holdt fast ved kristen-dommen i det kirkefjendtlige DDR:»Den kristne tro kan man ikke slåihjel.«

Men det blev da forsøgt, tænkerjeg, da jeg lidt senere står ved Skt. Ma-rie Kirke, også i Wismar. DDR-styretville ikke bekoste en reparation efterkrigens bombardementer, så i 1960blev den 700 år gamle bygning

sprængt væk. Kun tårnet står tilbage,resten blev udlagt til parkeringsplads.Nu ombygges p-pladsen til koncert-område. Måske kan det lokke hårdt til-trængt ungdom til byen.

Nedrivning af blokkeGymnasiet har – indtil nu - undgåetlukning, fordi to elever i sidste øjeblikkom til og gjorde det muligt at opret-holde de krævede 61 elever pr. årgang,fortæller gymnasielærer Uwe Leini-gen. Siden die Wende (omvæltningenefter Murens fald, red.) er elevtallethalveret, og lærerne er sat på deltid.

Befolkningsnedgangen ses også an-dre steder i byen.

»I boligområderne fra 1970’erne harde revet betonblokke ned, fordi dervar for mange tomme lejligheder,« si-ger Uwe Leinigen, som er vesttysker,men flyttede til Wismar, fordi hermanglede lærere. Samtidig var detnemt at finde en børneinstitution. Ivest er det ofte husmoderens opgaveat passe børnene, men hans kone vilhellere bruge tiden på sit oversætter-firma.

Iværksætteri, som konens, har detknebet med i øst, påpeger Uwe Leini-gen.

»Gennem 40 år måtte folk ikke laveret meget selv, og det skal naturligvislæres. Men det bliver bedre, og de un-ge er meget aktive.«

I det hele taget har øst- og vestty-skere nærmet sig hinanden, men i be-gyndelsen var der mange problemer,siger han og henviser til sin ligeledesvesttyske kollega, Dieter Fabricius,som kom til Wismar lige efter Murensfald.

Fabricius bor i landsbyen GrossGrönau, 500 meters gang fra grænsen– på vestsiden.

»I de første år var der spændinger.Det var svært for begge sider,« sigerhan.

»Man havde forskellige forestillin-ger om skolen. De tænkte, at alle men-nesker er lige. Jeg sagde, at det var

vanvid, og at alle mennesker er for-skellige. I Vesttyskland er den enkeltelærer individuel. Jeg var ikke vant til atfå at vide, hvad jeg skulle gøre.«

Det begyndte ellers godt, fortællerFabricius om de euforiske november-dage i 1989, da årtiers adskillelse af dettyske folk sluttede:

»Vi så det hele i fjernsynet, og nog-le dage efter kørte vi til Wismar. Langsvejen fra bygrænsen til markedsplad-sen stod DDR-borgere, og når de så enbil med vesttyske nummerplader,bankede de på taget og sagde hallo.«

På markedspladsen snakkede degenforenede tyskere med hinanden ogFabricius endte med at spise med nog-le fremmede østtyskere.

»Jeg kendte jo ingen i DDR. Kon-takt til vest var forbudt for DDR-bor-gerne.«

Her sluttede VestenMin rute fortsætter mod syd til Nie-dersachsens mindste by, Schnacken-burg. Her var heller ikke megen kon-takt med øst, skønt byen lå yderst i enlille land-lomme, der gik ind i DDR.

Langs JERNTÆPPETPå sin rejse langs det tidligere jerntæppe møder Jyllands-Postens unge journalist tung pessimisme, en gammel grænsemajor uden fortrydelse og forsigtige håb om en bedre fremtid.Af MADS BONDE BROBERG(Tekst og foto)Jyllands-Postens udsendte medarbejder

I Wismar sprængte myndighedernedet meste af Skt. Marie Kirke væk.

Vagttårn ved Point Alpha, hvor Natofrygtede angreb fra Østblokken.

En udtjent DDR-tank ved dentidligere grænsestation Marienborn.

D D R

Groß Grönau

Wismar

Schnackenburg

Marienborn

Bloksbjerg

Eisenach

Philippstal

Point Alpha

Mödlareuth

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

25MUREN OG MIRAKLET GRÆNSELAND

19 | Avisen Pravdas chefredak-tør, Viktor Afanasjev, afsættes.20 | Ungarns Socialistiske Partifordømmer Sovjets invasion i1956. Estlands regering medde-ler Moskva, at Estland vil indføresin egen valuta. I DDR siger myn-dighederne, at der er brug forenhver borger, og man vil analy-sere baggrunden for de senestemåneders masseflugt.21 | I Dresden og Leipzig er der

mange tusinde mennesker til de-monstration mod det kommuni-stiske system.22 | Sovjetunionens præsident,Mikhail Gorbatjov, lykønskerEgon Krenz med valget og indby-der den nye leder til drøftelser iMoskva. Nyt Forum i DDR regnermed at få tilladelse til at holdeen offentlig kongres.23 | Den sovjetiske udenrigsmi-nister, Eduard Sjevardnadse, si-

ger i en tale til Den Øverste So-vjet, at det var en ulovlig beslut-ning at sende soldater til Afgha-nistan. I Tjekkoslovakiet udtalerministerpræsident Ladislav Ada-mec sig nedværdigende om for-fatteren og systemkritikere Va-clav Havel. I Ungarn udråbes lan-det som republik, og det hedder,at der er tale om en uafhængigog demokratisk stat, hvor bor-gerligt demokrati bliver værdsat

side om side med den demokra-tiske socialisme. I mange byer iDDR er der demonstrationer fordemokrati og fri udrejse. I Berliner der dannet en fri fagforening.Den hedder Reform.24 | Folkekammeret i DDR væl-ger Egon Krenz til statschef.25 | I en tale i EF-parlamentet si-ger den franske præsident Fran-cois Mitterrand, at Europa måhjælpe og bistå Mikhail Gorba-

tjov i hans arbejde for demokra-tisering.26 | Polen vil afvikle fire afdelin-ger af sikkerhedstjenesten.Sovjetunionens præsident,Mikhail Gorbatjov siger, at desovjetiske atombevæbnedeubåde i Østersøen bliver fjernet,og i Ukraine demonstrerer mine-arbejdere for højere løn.27 | Egon Krenz udsteder amne-sti til flygtninge og demonstran-

ter, der er dømt for at krænkestaten.28 | En stor gruppe delegeredeskriver i den polske avis TribunaLudu, at tiden er ved at løbe udfor Polens Forenede Arbejder-parti. I Tjekkoslovakiet demon-strerer flere end 10.000 medkrav om, at kommunisternespartichef, Milos Jakes, træder til-bage.29 | En sovjetisk talsmand siger, >

Schnackenburg, som har brostensbe-lagte gader og kønne, gamle huse.

Den slags landsbyer møder jeg igenog igen på min vej, og ofte må jeg ty tilkortet for at se, om byen er i øst ellervest. Man kan ikke længere regne medbygningernes beskaffenhed som slad-rehank.

Det skyldes, at der i 1990’erne blevoverført ca. 200 mia. D-mark årligt tilgenopbygningen af øst.

Frygtet grænsekontrolEfter flere landsbyer kommer jeg tilMarienborn, den største østtyskegrænseovergang. Herfra kontrollerede1.000 DDR-toldere og -betjente motor-vejen til Vestberlin. De blev skolet iden vestlige verdens forfærdelighederog var frygtede for deres nidkærhed.

Men det er historie. Nu suser smar-te Audi’er og tunge lastbiler uhindretforbi Marienborn.

Jeg skal også videre, for jeg har etregnskab at gøre op. Som syvårig varjeg med familien i en rød Opel Kadett

Her sluttede den vestlige verden,og hos den fhv. bonde Günther Bürgeler der ikke lovord om den gamle fjen-de.

»Grænsen var det eneste, DDRkunne få til at fungere,« siger han.

Med Warszawa-pagten på tre siderforlod folk Schnackenburg, og alleredei 1970’erne skrev en avis, at indbygger-tallet var faldet til 700 og skolen varlukket.

»Det er kun blevet værre siden dieWende,« kommer det opgivende fraBürgel. »Tolderne og deres familier erflyttet, og nu er der kun 400 indbygge-re tilbage.«

Idyllen er dog ikke forsvundet fra

på efterårsferie i Harzen. Det var i1989, men i oktober, så jeg kunne ikkekomme på Bloksbjerg (Brocken), somjeg kendte fra sankthans. Min far sag-de, at det var forbudt at tage derhen ogputtede i stedet penge i en betalings-kikkert, så jeg kunne se det på afstand.

Nu, 20 år efter, fører et smuktdamplokomotiv turister til bjergetstop, hvor jeg langt om længe kan nydeudsigten over Harzen – og denne gangvende kikkerten mod vest.

Albue-samfundMod aftenstid kommer jeg til Eise-nach, en østtysk by med en flot,istandsat bymidte. På Karlspladsensidder en gruppe yngre mænd ogdrikker halvliters øl og ryger hjemme-rullede smøger.

Den 34-årige Michael Schröter erbåde glad for og ked af genforening.

»Vi har fået alle de friheder og mu-ligheder, som man kan ønske sig. Mendet er et finansielt spørgsmål, om mankan udnytte dem.«

»Der er stadig store forskelle, forde er født i et kapitalistisk samfund,og vi er født i et socialistisk,« sigerSchröter, som ikke bryder sig om denvestlige mentalitet.

»Det er blevet et albue-samfund.Før mødtes man i medborgerhuset ogrejste sig for bedstemor i bussen. Deunge i dag må klare livet selv.«

For ham selv går det ikke godt, ihvert fald ikke på jobfronten. Mentrods arbejdsløshed søger han ikke tilvest.

»Det her er jo min hjemstavn,« ly-der begrundelsen.

Han brokker sig over det såkaldteZeitarbeit, som gør det muligt at an-sætte arbejdsløse til en lavere løn forat få dem ind på arbejdsmarkedet.

»Man arbejder for ned til fem-syveuro i timen. Det er moderne slaveri,«mener han.

Kritikken af overklassens udbyt-ning gør ham dog ikke til socialist.

»Jeg er national og stemmer påNPD.«

Nationaldemokratische ParteiDeutschlands er højreradikalt, ankla-

Grænsetropperne> Begyndte som grænsepoliti, men blev i 1961 en del af militæret, Nationale Volksarmee. > Ved genforeningen af de to Tysklande i 1990 bestod grænsetropperne af 47.000 personer.> Begyndelsen af grænsetroppernes ed lød: »Jeg sværger den tyske demokratiske republik, mit fædreland, altid tro at tjene og på

befaling fra arbejder- og bonde-regeringen beskytte den mod enhver fjende.«

Tidligere grænsemajor Walter Mikschvar loyal over for DDR.

Flygtninge> Fra 1963 til 1989

”solgte” DDR ca.34.000 politiskefanger til Vesten tilpriser fra 45.000-98.000 D-mark pr.stk.

> En opgørelse viser,at 60 pct. af alleflugtforsøg mislyk-kedes i perioden1975-1988.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

26

at Kreml ikke har indvendingerimod, at Ungarn forlader War-szawa-pagten, eller at de toTysklande bliver genforenet. Denbulgarske stats- og regerings-chef, Todor Zhivkov, udtaler, atflere partier er nødvendigt iethvert civiliseret samfund. IØstberlin mindes tusinder delandsmænd, der mistede livetunder flugtforsøg.30 | I Leipzig samles 300.000 for

at demonstrere med krav omdemokrati.31 | USA’s præsident, GeorgeBush, og Sovjets Mikhail Gorba-tjov skal mødes til topmøde i december på flådefartøjer iMiddelhavet.

NOVEMBER1 | Den nye østtyske leder, EgonKrenz, udtaler efter et tre timerlangt møde med den sovjetiske

præsident, Mikhail Gorbatjov, atde sovjetiske reformer er inspi-ration for fornyelsen af DDR.»Mange mennesker er på gadenfor at vise, at de ønsker en bed-re socialisme og fornyelse afsamfundet. Og det, mener jeg,er et godt tegn og en antydningaf, at vi er ved et vendepunkt iDDR,« sagde Egon Krenz.2 | Egon Krenz, mødes med Po-lens regering.

3 | Sovjetunionen og USA frem-sætter for første gang en fællesresolution i FN. Den skal til-skynde alle nationer at efterleveprincipperne i FN’s charter. Deøsttyske myndigheder giver friudrejse til alle, der har søgttilflugt på den vesttyske ambas-sade i Prag. DDR’s Liberale Parti,der traditionelt accepterer kom-munisternes ledende rolle, kræ-ver regeringens afgang.

4 | I Østberlin demonstrerer overen million mennesker for politi-ske reformer.5 | De østtyske myndighedermeddeler, at alle østtyske flygt-ninge i Vesttyskland trygt kanvende hjem.6 | EF-kommissionens vicefor-mand, Martin Bangemann, fryg-ter, at det østtyske opbrud risi-kerer at ende i et blodbad. Denvesttyske kansler, Helmut Kohl,

opfordrer de østtyske myndig-heder til reformer, så flygtninge-strømmen fra Øst til Vest kanophøre.7 | 10.000 demonstrerer iMoskva for demokratiske refor-mer i forbindelse medrevolutionsparaden. Den øst-tyske regering træder tilbage.8 | Bladet Moskva Nyt skriver, at250 ansatte på atomkraftværketi Tjernobyl døde i forbindelse

>

ges for nazisympatier og har oftekronragede skinheads med til sine de-monstrationer.

De andre er trætte af den politiskesnak og spørger, om jeg ikke kan seLuther-huset i stedet, men MichaelSchröter fortæller ivrigt videre:

»NPD er et protestvalg for mig. Destore folkepartier, SPD og CDU, lover,at de vil gøre en masse, men de gen-nemfører det ikke. Det er på tide, at deletter røven.«

For ham er NPD ikke et spørgsmålom racisme.

»Jeg har ikke noget imod udlæn-dinge. Det multikulturelle samfund erher, og vi kan ikke gøre noget ved det.Vi lever i en globaliseret verden udengrænser,« siger han, og fortæller hvor-for andre østtyskere er racister.

»Folk er imod udlændinge, fordi deikke selv har noget arbejde og kan se,at indvandrerne åbner et pizzeria elleren kebabforretning.«

Systemets mandNæste morgen møder jeg den stikmodsatte fløj, da jeg banker på hos detlokale partikontor for Die Linke. Deter en fusion af arvtagerne fra DDR’skommunistparti, SED, og en vesttyskprotestgruppe.

Den flinke, 73-årige Walter Mikschpasser kontoret, hvor den røde avis»Neues Deutschland« ligger side omside med det lokale partiblad, hvorman kan læse om, hvilke »kammera-ter« der er døde eller har fyldt rundt.

Han var også medlem af SED ogforklarer, at målet har ændret sig.

»Vi går ikke ind for et DDR somdengang,« siger han og nævner cen-traliseringen af landbruget som et ek-sempel på noget, som DDR gjordegalt. Hans opfattelse af DDR er blevetmere nuanceret siden Murens fald.

»Dengang så man jo ikke 100 pct.af, hvad der skete,« siger Miksch.

Politisk omvendt er han dog ikke.Han siger konsekvent »den såkaldteWende« og forsvarer forhold, som defleste tyskere i dag har lagt for had.

Også det hemmelige politi, Stasi.»Hvis man virkelig beskæftiger sig

med det, vil man finde ud af, at alle ef-terretningstjenester har lavet nogetskidt. Det er et spørgsmål om magt,«siger Miksch, som mener, at Stasi varnødvendig. Det samme var »til en visgrad« grænsekontrollen.

»Uden murbyggeriet ville DDRvære forblødt endnu hurtigere,« sigerhan og afslører, at han selv var vedgrænsetropperne i 31 år, sidst med ma-jorrang og skrivebordsjob.

»Vesttyskland fik Marshallhjælp,

mens vi skulle betale krigsskadeerstat-ning til Sovjet. Det var ulige. Udengrænsen ville endnu flere være rejst,og hvad var der så ikke sket medDDR?« spørger Miksch.

»Republikflygtningene var hoved-problemet.«

Befalingen om at skyde på grænse-overløbere finder han »idiotisk«, menhan kan dog ikke mobilisere den storemedlidenhed med dem. »Der var reg-ler, og dem kendte alle.«

Men hvordan kan man være såoverbevist om en politisk idé – her so-cialismen – at man er parat til at spær-re sit eget folk inde for at få et eksperi-ment til at lykkes?

»Jeg var loyal over for DDR. Detvar min stat. Der havde jeg studeretgratis. Og min søn, der var handicap-pet, behøvede ikke at leve som ud-stødt, men kunne komme på special-skoler,« siger Miksch, som har et storthjerte for partiet.

Det berørte ham dybt, da man en-gang fandt et partikort hos en, der varflygtet.

»Det gjorde ondt,« siger han og ta-ger sig til hjertet.

Hus blev deltAt grænsen var af allerstørste vigtig-hed for DDR, ser jeg lidt senere ilandsbyen Philippsthal, hvor trykkerHossfeld i 1890 byggede hus lige pågrænsen mellem Thüringen og Hes-sen. Det fik betydning efter krigen, forJerntæppet kom til at gå gennem hus-et. En tolvtedel af bygningen lå i DDR,og det kunne der ikke dispenseres fra,fastholdt DDR, som lukkede for ad-gang til de yderste rum og forhindredenødvendige reparationer. Først ved engrænserevision i 1976 blev ejendomenvesstysk, og fru Hossfeld fik igen råde-ret over hele huset.

Mens grænsestriden i Philippsthalvel nok er et kuriosum, var det alvorved Point Alpha lidt længere med syd.Her, tæt ved Warszawa-pagtens vest-ligst beliggende by, Geisa, holdt Natoøje med ”Fulda-hullet”. Det var et aftre steder, hvor man ventede, at øst-blokken ville sende sin invasionsstyr-ke igennem, hvis Den Kolde Krig blevvarm.

I dag er her museum, og det har hr.Miksch fra Die Linke-kontoret aldrigbesøgt. Man forstår ham godt, for ud-stillingen er stærkt kritisk over forgrænsetropperne.

En planche med overskriften ”Denmorderiske fortolkning af loven” for-tæller, f.eks. hvordan DDR-styret offi-cielt kun ville skyde for at »hindre enforbrydelse«, men fortolkede loven så

bredt, at man kunne skyde på folk,som uregelmæssigt krydsede grænseneller gemte sig for grænsevagter.

En tegning viser en republikflygt-ning med 57 røde prikker. Hver prikrepræsenterer et skudhul.

Der er også gengivelser af taler, derskulle opildne grænsetropperne. Pro-fessor Albert Norden fra politbureauetsagde i 1963:

»I skyder ikke på broder og søster,når I med jeres våben standser græn-seoverløberne. Hvem er den bror, dervil forråde republikken!«

En anden planche, »Trangen modVesten« hylder de helte, som med tun-neller og hjemmelavede luftballonerflygtede fra DDR.

TuristmålPå min sidste destination, landsbyenMödlareuth, skete kun en enkelt, vel-lykket flugt under den tyske deling –med noget så simpelt som en stige.

Stedet blev kaldt »lille Berlin«. Enbæk udgjorde grænsen, og DDR-styretopførte en mur, mens der på vestsidenopstod en turistindustri, hvor folk ibusser kom for at se ind i DDR.

Her er stadig turister. Bl.a. ægtepar-ret Fritz og Birgitte Bauer. Han er op-vokset i nærheden og vil vise sin koneresterne af Mödlareuth-muren.

I dag har Muren ingen funktion –hverken i Berlin eller Mödlareuth. Istedet taler tyskerne om »muren i ho-vederne«, altså gensidig mistillid mel-lem øst- og vestbefolkningerne.

»Vi har venner med den opfattelse,at alt hvad der kommer fra øst, er dår-ligt. Sådan ser vi ikke selv på det,« ly-der det fra Birgitte Bauer.

Ægteparret mener, at det bygger påfordomme og tror, at den psykologiskemur vil forsvinde.

»Det er et generationsspørgsmål.De unge, der går i skole nu, husker joikke selv den tyske deling,« siger FritzBauer.

Jeg går op ad en lille bakke nogle fåhundrede meter derfra og møder enrepræsentant for den nye generation.

Den 24-årige Dirk Gesser passer si-ne bedsteforældres lidt slidte gårdmed høns i haven. Han ser ingen men-tale forskelle mellem unge på de to si-der af den tidligere grænse.

»Det med Øst og Vest er kun etøkonomisk spørgsmål. Der er forskelpå, hvad folk får i løn for det sammearbejde. Når lønnen i Øst og Vest erden samme, er Tysklands genforeningfuldendt. Det sker nok om 15-20 år,«siger han.

mads.bonde@jp.dk

Den lille mur på østsiden af bækken,som udgør grænsen, gav landsbyenMödlareuth kælenavnet "Lille Berlin".

I Phillipstal gik grænsen tværsgennem dette hus.

Dirk Gesser ser ingen mentale forskel-le mellem befolkningen i Øst og Vest.Det drejer sig om økonomi – sammeløn for samme arbejde. Det vil fuld-ende genforeningen, mener han.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

27MUREN OG MIRAKLET MURTURISME

med ulykken natten til den 26.april 1986. I Østberlin indstillesden reformvenlige Hans Mo-drow til posten som minister-præsident.9 | Sent om aftenen går det opfor den østtyske befolkning, atpolitbureauet har vedtaget atåbne Muren. Det skyldes en be-slutning om fri ud- og indrejse iDDR. Tidligere har Natos gene-ralsekretær, Manfred Wörner, gi-

vet udtryk for muligheden for, atde to Tysklande kan genforenes.Den vesttyske forbundskansler,Helmut Kohl, indleder et officieltbesøg i Polen.10 | Berlin er en by i eufori. Over-alt bliver der slået hul i Muren,og titusinder af mennesker be-søger den anden side. ForanVestberlins rådhus udtaler Hel-mut Kohl: »Vest og Øst hørersammen, og vi vil blive sammen.

Vi er én nation, og vi vil forbliveén nation.« Sovjets udenrigs-minister, Eduard Sjevardnadse,roser DDR’s beslutning om at åb-ne grænsen. Han kalder denklog.11 | DDR’s statschef, Egon Krenz,kæmper for sin nation. Hanfremhæver, at der findes to uaf-hængige tyske stater, som skalkomme godt ud af det med hin-anden. Genforening er ikke et te-

ma og kan ikke diskuteres. I Mol-davien er der kampe mellem de-monstranter og politi.12 | Den svenske udenrigsmini-ster, Sten Andersson, er foruroli-get ved tanken om en genfore-ning af de to Tysklande, sigerhan under et besøg i Moskva.Vestberlins borgmester WalterMomper mødes med sin østligekollega Erhard Krack for at drøf-te fremtiden for et samlet Berlin.

De østtyske kommunister indkal-der til ekstraordinær kongres forat drøfte landets fremtid. 13 | EF’s ledere samles i Paris forat drøfte omvæltningerne i Øst-europa. I Polen siger den vest-tyske kansler Kohl, at delingenaf Tyskland er i strid med histo-rien og ikke realistisk. Det østty-ske Folkekammer udpeger HansModrow til ministerpræsident.14 | Den vesttyske forbunds-

kansler, Helmut Kohl, besøgerAuschwitz og påhører med bøjethoved overrabbiner PinchasMenahems mindetale. I Tjekko-slovakiet siger ministerpræsi-dent Ladislav Adamec, at bor-gerne ikke længere behøver entilladelse for at rejse til Vesteneller Jugoslavien.16 | Vesttyskland er klar medomfattende økonomisk hjælp,når DDR’s myndigheder tager >

BERLIN

Ivan. Hans kunstnernavn er al-

tid Ivan. Hver dag trækkerhan i en kopiuniform fra Sov-jetunionens tid og stiller sigop foran Checkpoint Charliei Berlins genskabte Mitte.

Ivan har det hele. Østtyske stemp-ler, amerikanske stempler og et char-merende smil, som får adskillige tu-rister til at betale den euro, som erprisen for at få lov til at fotografereham.

Så tager Ivan den røde fane medhammer og segl, stiller sig op forande sirligt stablede sandsække og ska-ber i et splitsekund illusionen om, atdette virkelig er overgangen mellemØst- og Vesttyskland.

Han er 21 år og husker intet omMurens fald. Har kun fået fortalt, atden stod der. Derfor siger hverkenhans egne stempler eller de uni-formsgenstande fra Den Røde Hærstid, som gadesælgerne forsøger at af-sætte til de forbipasserende, Ivan retmeget.

Faktisk kan han knap forstå denovervældende interesse for at tagekommunistiske souvenirs med sighjem.

»Folk køber det, fordi det ikkeved, hvad det er. Mine forældre kun-ne ikke drømme om at købe et stem-pel. De har dem jo i deres pas.«

Ivan voksede op i DDR, og hansforældre finder ikke anledning til atsamle minder fra den tid.

Men det er der adskillige andreder gør. DDR og Sovjetunionen er

Østblokken på

UDSALG

Hammer og segl, fotos for en euro. Ivan har det hele. Souvenirindustrien har sat sig på Muren,og berlinerne begynder at spørge til historien.

Af JETTE ELBÆK MARESSA og JAN DAGØ (foto)Jyllands-Postens udsendte medarbejdere

>

Kommunisttidens symboler er et hit hos turisterne i Berlin, og Ivan ved Check-point Charlie er leveringsdygtig i allehånde stempler, stjerner, huer, hatte ogandet grej til østtyske og russiske militæruniformer. Der er kø for at blive fotograferet sammen med en "rigtig" grænsevagt, ligesom de, der udlejer kult-bilen Trabant, også har nok at se til.

Checkpoint Charlie på Friedrichstrassevar den kendteste grænseovergangmellem Øst- og Vestberlin, mens byeni perioden 1945-1990 var delt.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

28

skridt mod pressefrihed og frievalg. I Polen, Sovjet, Tjekkoslo-vakiet, Ungarn og DDR er der de-monstrationer mod NicolaeCeausescus manglende refor-mer i Rumænien. I Moldavien bli-ver den lokale partichef, StefanGrossu, fyret på grund af devoldsomme kampe.17 | Vatikanet oplyser, at pavenog Sovjetunionens præsident,Mikhail Gorbatjov, skal mødes.

Der er voldsomme kampe mel-lem politi og demonstranter iTjekkoslovakiets hovedstadPrag. Ved præsentationen afden nye regering i DDR erkenderministerpræsident Hans Mo-drow, at landet er i store økono-miske vanskeligheder og harakut behov for hjælp.18 | EF er klar med hjælp tilØsteuropa, men betingelsen erdemokrati, frie valg og respekt

for menneskerettighederne. IBulgarien kræver 100.000 de-monstranter øjeblikkelige demo-kratiske reformer. I Tjekkoslova-kiet arresterer politiet 100 de-monstranter – blandt dem lan-dets tidligere leder AlexanderDubcek. I DDR oplyser politiker-en Manfred Gerlach, at Erich Ho-necker i forbindelse med de-monstrationerne i Leipzig havdegivet skriftlig ordre om at slå de

kontrarevolutionære demon-strationer ned under fuld magt-anvendelse.19 | 300.000 demonstrerer i Rigafor Letlands selvstændighed. IPrag i Tjekkoslovakiet er 50.000på gaden i protest mod politietsbrutalitet. I DDR kræves der veddemonstrationer over hele lan-det frie og hemmelige valg.20 | Præsident Nicolae Ceau-sescu opfordrer ved åbningen af

Det Rumænske Kommunistpartiskongres til at styrke hæren for atforsvare socialismen.21 | Tjekkoslovakiets minister-præsident, Ladislav Adamec, erklar til at forhandle med opposi-tionen.22 | Alexander Dubcek opfor-drer de kommunistiske ledere iTjekkoslovakiet til at træde tilba-ge. 250.000 mennesker demon-strerer med fællesråbet: »Fri-

hed, frihed.« I DDR er EgonKrenz klar til at holde møde medoppositionen.23 | På et møde i SocialistiskInternationale betoner WillyBrandt, at den vestlige hjælp tilstøtte for reformerne i Østeuro-pa ikke må gives på bekostningaf udviklingsbistanden. Den tjek-koslovakiske forsvarsminister erparat til at forsvare socialismensbedrifter. I DDR indklager Egon

>

> blevet en del af den tyske souvenir-industri.

Uniformsting, røde T-shirts på-trykt CCCP. Pelshuer med Lenin el-ler bælter fra den østtyske hær.

Alt kan fås for penge, og udgør bå-

de i Berlin og Moskva en betragteligdel af souvenirbutikkernes udvalg.

Mens berlinerne for 20 år sidenhavde travlt med at rive den forhadtemur ned, er den i dag en efterspurgtseværdighed.

Den diskrete række brosten, somsnor sig gennem Berlin og markerer,hvor Muren stod, er ikke nok. Turi-sterne vil have rigtig mur og forstårikke, at kun ganske få brudstykker erbevaret.

På luksushotellet Westin Grandlidt længere nede ad Friedrichstrassehar man forstået at udnytte interes-sen. En murblok er placeret i hotel-lets lobby, og de, som booker et ar-rangement, får udleveret hjelm, ham-

East Side Gallery er verdens størsteudendørs galleri. På en 1,3 km langsektion af Muren har kunstnere frahele verden med over 100 værker forvandlet grå beton til et mindes-mærke for frihed. Her har kunstnerenSchamil Gimajev taget plads på toppen af sit maleri.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

29MUREN OG MIRAKLET MURTURISME

Krenz sin forgænger Erich Ho-necker for Det Socialistiske En-hedspartis kontrolkommission.24 | Polens ikke-kommunistiskeministerpræsident Tadeusz Ma-zowiecki besøger Sovjetunionenog møder Mikhail Gorbatjov. ITjekkoslovakiet træder kommu-nistpartiets generalsekretær, Mi-los Jakes, og hele politbureauettilbage. Karel Urbanek bliver nygeneralsekretær.

25 | En halv million hylder i Tjek-koslovakiet Alexander Dubcekved en demonstration. VaclavHavel betegner de hidtidigeændringer som utilstrækkelige. IDDR vil alle partifunktionærer,der er skyldige i magtmisbrug,korruption og berigelse blivestraffet.26 | Nicolae Ceausescu lover i Rumænien at knuse ethvertskridt taget af imperialistiske el-

ler reaktionære kræfter. I Praglover ministerpræsident LadislavAdamec reformer. Ungarn hol-der folkeafstemning om, hvor-dan en ny præsident skalvælges.27 | Den sovjetiske ledelse for-sikrer Polens ikke-kommunisti-ske ministerpræsident TadeuszMazowiecki, at Polen har sin fri-hed til at vælge sin egen frem-tid. Den Øverste Sovjet vedtager

at give Estland, Letland og Litau-en økonomisk selvstyre. Tjekko-slovakiet er lammet af strejker:Arbejderne kræver frie valg.28 | Tjekkoslovakiets ledelse lo-ver, at alle politiske fanger vil bli-ve løsladt. Vesttysklands for-bundskansler, Helmut Kohl, præ-senterer sin plan for tysk genfor-ening. Den får støtte af heleforbundsdagen med undtagelseaf De Grønne.

29 | Det sovjetiske udenrigsmini-sterium fordømmer HelmutKohls plan for en føderation mel-lem de to tyske stater. I Polenkommer det til slagsmål mellemdemonstranter og politi, da de-monstranter forsøger at vælteen Lenin-statue. Tjekkoslovaki-ets parlament vedtager at ophæ-ve de passager i forfatningen,der sikrer kommunistpartiet denledende rolle. I DDR siger stats-

chef Egon Krenz, at DDR vil for-blive en selvstændig stat.30 | Sovjetunionen præsident,Mikhail Gorbatjov, foreslår et eu-ropæisk topmøde i Helsingfors,hvor ændringerne i Østeuropakan drøftes.

DECEMBER1 | I forbindelse med et mødemellem Paven og Sovjetunio-nens præsident Mikhail Gorba- >

mer og mejsel, så de kan hugge derespersonlige mursouvenir ud og tagemed hjem.

Muren er lige så efterspurgt somBerlins berømte isbjørn Knut.

En amerikansk biolog har foreslå-et byen at tilbyde det helt store Mur-show.

»Det kunne indbringe millionerhvert år. Efter at lufthavnen Tempel-hof er lukket, har Berlin bare Knut.Hvad sker der med jer? Jeg havde vir-kelig ventet at se mere mur,« sagde52-årige Kenneth Frick til den tyskeavis die Welt.

Måske får han mere at se næstegang, han kommer. Efter 20 år udenBerlinmur synes tiden moden til atgenopdage fortiden.

East Side Gallery, som ellers varved at forfalde, er pudset op og ny-malet. Bild Zeitung markerer jubilæ-umsåret ved at forære et stykke murtil alle tyske delstater, og i BernauerStrasse lægges der store planer.

Her findes Berlins mindesmærkeover de mange, som forsøgte at for-cere Muren. Et ganske lille stykkefremstår næsten som før 1989 med torækker mur, et stykke ingenmands-land og pigtråd. Men mere er på vej.Tanken er at bygge et slags oplevel-sesmuseum. Projektmagerne har væ-ret på e-bay for at finde et originaltvagttårn, som skal placeres i det, dertegner til at blive en slags friluftsmu-seum.

En tragisk farcePlanen deler tyskerne i to hold. Dem,der synes, at det er en god ide, ogdem der absolut ikke synes, at det eren god ide.

»Når man kan genopføre en kopiaf et barokslot i Berlin, hvorfor så ik-ke et stykke grænseanlæg med pig-tråd, hundeløbegårde, grave og sig-naltråd?« lyder et af spørgsmålenefra den gruppe, der mener, at også ef-tertidens skolebørn, som nu er hen-vist til deres lærers evne til at iscene-sætte fortællingen om de få murfrag-menter, skal have mere at forholdesig til.

Historien skal ikke overlades tilde mange Ivan’er, som poserer vedCheckpoint Charlie, Potsdamer Platzeller Brandenburger Tor.

Det ligner Disneyland, gør trage-dien til en farce, og fakta er, at næppenogen tysker ville trække i naziuni-form og sælge hagekors. Men kom-munismen sælger godt som souvenir.

jema@jp.dkjan.dago@jp.dk

Mindesmærke for oprøret den 17. juni 1953. Den folkelige opstand, der be-gyndte som en proteststrejke, blev nådesløst slået ned af sovjetisk militær.

Unter den Linden

Alexander-platz

Potzdamer Platz

Platz der Republik

Rigsdagsbygningen

TIERGARTENSPREE

0 - 1 km

Friedrichsstrasse

Strasse des 17. Juni

ZOOLOGISK HAVE

Check-point Charlie

Lützow-platz

BERLIN Bymidte

Uni.Branden-burger Tor

Holocaust monument

DDR Museum

Kurfürstendamm

Marx-Engels-Platz

Tidligere skillelinie

MUSEUMS-ØEN

Det østtyske sikkerhedspoliti Stasihavde øjne og ører overalt. På Stasi-museet kan man se deres avanceredetekniske hjælpemidler.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

30

tjov bliver det aftalt at etablerediplomatiske forbindelser mel-lem verdens største og mindstestat. Kommunistpartiets præsi-dium i Tjekkoslovakiet erklærer,at Sovjetunionens invasion i1968 var en fejltagelse. Vise-sanger Wolf Biermann optræderigen i Østberlin efter at have væ-ret forvist til Vesttyskland. Detøsttyske Folkekammer beslutter,at enhedspartiet ikke længere

skal have magtmonopol.2 | USA’s præsident, GeorgeBush, og hans sovjetiske kolle-ga, Mikhail Gorbatjov, mødes påto krigsskibe i Middelhavet udfor Malta. En debat i det øst-tyske Folkekammer om fortidenssynder udvikler sig så følelses-ladet, at den må afbrydes ogudsættes.3 | »Vi forlader Den Kolde Krig og går ind i en ny epoke,« siger

Mikhail Gorbatjov efter topmø-det. George Bush ser en ny æra i forholdet mellem de to lande,efter at Sovjetunionen har iværk-sat reformer. Tjekkoslovakietsministerpræsident, LadislavAdamec, offentliggør en nyministerliste, som Borgerforumbetegner som uacceptabel. DetSocialistiske Enhedspartis cen-tralkomité og politbureau i DDRtræder tilbage.

4 | Warszawa-pagten fordømmeri enighed Sovjetunionens invasi-on af Tjekkoslovakiet i 1968. Iden tjekkoslovakiske hovedstadPrag demonstrerer 150.000 modmedlemmerne af den nye rege-ring.5 | Repræsentanter for Øst- ogVesttyskland bliver enige om, atder skal være fri ind- og udrejsemellem de to lande fra års-skiftet. DDR’s tidligere leder

Erich Honecker sættes i husar-rest.6 | Efter et stærkt pres fra oppo-sitionen meddeler Tjekkoslovaki-ets ministerpræsident, LadislavAdamec, at han vil danne en nyregering. I DDR vælges ManfredGerlach til fungerende statschef.7 | De kommunistiske partier i Estland og Litauen acceptererflerpartisystemer. Marian Calfaefterfølger Ladislav Adamec

som ministerpræsident i Tjekko-slovakiet.8 | Tjekkoslovakiet får en nyregering, hvor halvdelen afministrene ikke er kommunister.Ifølge ministerpræsident HansModrow er DDR’s fred og eksi-stens truet.9 | I DDR bliver den 41-årige advokat Gregor Gysi formand for Enhedspartiet. I Moskva modsætter præsident

>

»BERLIN

Neej, sådan en havde vi.«Øjnene stråler, mens Katrin Koch vilkårligt

griber en kombination af en stavblender og en

håndmikser. »Min mor brugte den til lave fløde-

skum med. Eller … det var ikke altidrigtig flødeskum: Når vi ikke kunne fådet, brugte vi kokosmælk. Efter 24 ti-mer i køleskab smagte det nogenlun-de.«

Katrin Koch er 49 år, opvokset iThüringen og bor nu i Würzburg sam-men med sin kæreste, Jens Knopp, derer født og opvokset i Vesttyskland.

Barndomsminderne er vidt forskel-lige og hentet fra hver sin side af detjerntæppe, som delte Tyskland i to. IVesttyskland var flødeskum ingenmangelvare. I DDR stod man i kø efterdet.

Kulissen, som vækker mindernefrem hos Katrin Koch, er et lille, menveludstyret DDR-museum tæt vedAlexander Platz i Berlin.

Her giver Katrin kæresten en lek-

tion i, hvordan det var at vokse op iDDR. Museet rummer en tro kopi afen typisk DDR-lejlighed, og næstefund, som udløser begejstring, er endåse leverpostej.

»Den kan sikkert spises endnu,« si-ger Katrin Koch og roder rundt i køk-kenskabets konserves, som naturligvisogså indeholder et glas af de Spree-

waldgurken, der blev udødeliggjort ifilmen ”Good Bye Lenin”.

Plastic-jeansJens Knopp lytter interesseret. Spree-waldgurken var ikke en del af hansbarndom, og det var blondegardiner-ne, de brune møbler, obligatorisk pot-tetræning eller brætspil med titlen

”Kender du Sovjetunionen” for densags skyld heller ikke. Lydkulissen tilKatrin Kochs ungdom var popgruppersom Puhdys, Karat og City, der hittedemed ”Am Fenster”.

Jens lyttede til musik, som var for-budt i DDR. Katrin Koch kunne fåsyntetiske, plasticlignende Boxerjeans, fordi bomuld var en mangel

Ren OSTALGIEt tysk par med hver sin barndom. Begge blev født, da Muren blev bygget, men vesttyske Jens må påmuseum for at forstå østtyske Katrins opvækst i det gamle DDR.

Af JETTE ELBÆK MARESSAJyllands-Postens udsendte medarbejder

Med Trabant’en tog mange til stranden, hvor kroppene ofte udfoldede sig frit. Kneb det med sportspræstationen, var der hjælp at hente med de rigtige piller.

Boligbehovet i DDRblev fra 1960’erneog frem som regeldækket med ”Plat-tenbau” – storeboligblokke byggetaf præfabrikerede elementer. Det varhurtigt, fleksibeltog nogenlunde billigt. Her er entypisk daglistue i en ”plattenbau”-lejlighed.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

31MUREN OG MIRAKLET DDR-MINDER

Gorbatjov sig, at de folkedepute-rede skal tage stilling til kommu-nistpartiets forfatningsgarante-rede magtmonopol.10 | 50.000 demonstranter kræ-ver frie valg i Bulgarien. I Tjekko-slovakiet meddeler systemkriti-keren Vaclav Havel, at landet harfået en ny ikke-kommunistisk re-gering, som vil forberede frievalg. Efter udnævnelsen træderpræsident Gustav Husak tilbage.

11 | Tjekkoslovakiske soldaterbegynder at fjerne pigtrådsheg-net langs grænsen til Østrig.12 | USA’s udenrigsminister, Ja-mes Baker, udtrykker på etmøde med DDR’s ministerpræsi-dent ,Hans Modrow, tillid til re-formprocessen. 13 | De vesttyske socialdemokra-ter opsiger det mangeårige sam-arbejde med de østtyske kom-munister i Sozialistische Ein-

heitspartei Deutschlands. SPD’stidligere leder Willy Brandt siger,at Sovjetunionen hindrede etblodbad under demonstrationer-ne i oktober. Bulgariens tidligerestats- og partichef Zhivkov eks-kluderes af kommunistpartiet.14 | Andrej Sakharov dør i Sovjetunionen, 68 år.17 | USA’s præsident, GeorgeBush, og hans franske kollega,Francois Mitterrand, anser beg-

ge en tysk genforening for uund-gåelig. Op mod 100.000 menne-sker defilerer forbi, da AndrejSakharov ligger på lit de paradei Ungdommens Palads i Moskva.Det Østtyske Kommunistpartiændrer navn og vedtægter.18 | SPD udsender en erklæringom, at de vesttyske socialdemo-krater går ind for genforening.19 | Sovjetunionens udenrigsmi-nister, Eduard Sjevardnadse, og

Natos generalsekretær, ManfredWörner, er enige om, at bådeNato og Warszawa-pagten spil-ler en væsentlig rolle for Euro-pas sikkerhed. Under et besøg iDDR er forbundskansler HelmutKohl optimistisk: »Jeg lover jer,at sammen vil vi finde en tyskfremtid.« Forinden har Kohl lo-vet, at landsmændene i Øst ikkevil blive ladt i stikken. Det op-lyses, at Brandenburger Tor bli-

ver åbnet til jul. Til gengældlukker Rumænien sine grænser,samtidig med at talsmand afvi-ser, at der har været urolighederi landet.20 | Rumæniens præsident,Nicolae Ceausescu, erklærerTimisoara-området i undtagel-sestilstand. Litauen arbejdermod selvstændighed. Ungarnsministerpræsident MiklosNemeth træder tilbage, da han >

vare, mens Jens Knopp kunne vælgemellem Levi’s og Wrangler.

De syntetiske jeans blev aldrig no-get hit, og mange unge fra KatrinKochs generation lod sig i stedet in-spirere af modebladet Pramo (prak-tisk mode) og gik selv i gang med sy-maskinen.

Katrin Kochs kritiske blik falderover, at museet oplyser, at ost var enmangelvare. »Vi havde altid ost. Dervar ingen, der sultede i DDR. Underti-den fik vi også flødeis fra Moskva. Såvar der fest,« siger hun.

Fælles pottetræningMegen fest var der næppe over dag-ligdagen i DDR, som kontrolleredeborgerne fra vugge til grav. Kollektivopdragelse stod i centrum. Allerede ivuggestuen var der fælles pottetræ-ning. Alle børn på linje og ingen fær-dig, før alle var færdige.

Pottetræningen blev siden af kri-minolog Chr. Pfeiffer udråbt som årsa-gen til, at mange østtyskere blev høj-reekstremister efter Murens fald, for-tæller den ledsagende tekst til billedetaf små besørgende østtyske unger.

Som skolebørn gik de i skole medbrunt tornyster og skrev i deres klad-dehæfter, at »soldaterne sørger for, atvi kan leve i fred«. De lærte, at Berlin-muren var »en antifascistisk beskyt-telsesvold«, som var nødvendig, fordiNato omkring årsskiftet 1960-1961 ved-blev med at være »imperialismens ho-vedinstrument til forberedelse af enny krig mod de socialistiske lande«.Men DDR overrumplede de vestligeimperialister og militarister med entotal lukning af den hidtil åbne græn-se mellem Øst-og Vestberlin.

De var ungpionerer, gik med rødetørklæder og gik glad eller modvilligttil pionereftermiddage, hvor man oftebidrog til fællesskabet ved at samle af-fald ind. Om ikke andet gav det nytti-ge anmærkninger i karakterbogen ogbedre chancer for at komme videre ilivet. Det gjaldt altid om at værebedst. Topkarakterer i tysk og russiskvar adgangsbillet til at lære engelsk,vel at mærke uden for skoletiden.

De få heldige og udvalgte fik lov atlæse videre.

Kollektive oplevelserI 1979 var kollektivet Perflug til Del-finshow. Turen er sirligt beskrevet iBrigadebogen:

»Det var for os en kollektiv ople-velse at betragte dressuren, Delfiner-ne spillede fodbold og dansede vals.«

Kroppen havde sin særlige place-ring i det østtyske dannelsesbillede.

Her søndag klokken 11 sendte tv”Mach mit, mach’s nach, mach’s bes-ser”, (Gør det med, gør det efter, gørdet bedre), hvor Gerhard ”Adi”Adolph iført træningstøj lod to skole-klasser kappes om at være bedst tilsport.

Finalisterne kunne ved årsskiftetvinde en pokal fra den olympiske ko-mité.

Kroppen fik fri udfoldelse på bade-strandene, hvor nøgenbadning ikkevar usædvanlig.

Transportmidlet til feriesteder i degamle Warszawapagt-lande var formanges vedkommende en Trabant,som der rullede 1.904.000 eksemplareraf på de østtyske landeveje i 1988. Tra-banten indtog dermed en bekvem fø-rerposition til Wartburg, ligeledes etøsttysk mærke, som kun kunne præ-stere 606.000 eksemplarer.

Stasis jerngrebSå godt som sikkert er det, at uanset,hvad østtyskerne foretog sig, så vidstestaten besked om det. Alle kontrolle-rede så at sige hinanden. Livet bagblondegardinerne blev nøje kontrolle-ret. Breve blev rutinemæssigt åbnet,telefonen aflyttet. Borgerne var magt-esløse over for Stasi, der havde ad-gang til alt lige fra bankkonti til syge-journaler.

Det hemmelige politi var kommu-nistpartiets forlængede arm og garantfor, at DDR blev holdt i et jerngreb. I1989 rådede det over 93.000 officieltansatte og 173.000 hemmelige agenter.Naboer overvågede hinanden, familie-medlemmer overvågede hinanden,selv ægtefæller kunne overvåge hin-anden og under hemmelige dæknavnegive oplysninger videre til deres fø-ringsofficer.

Forhadt, men med tiden også for-trængt i forhold til den hverdag, somogså tilfaldt DDR-borgerne.

Livet i kolonihaven, ferierejserne,ingen bekymring for at blive arbejds-løs, sikkerheden for en bolig og forlængst svundne socialistiske mærke-varer, som nu udbydes til overpriserpå e-bay.

jema@jp.dk

Østtysk-vesttyskordbogSchallplattenunterhalter – DiskjockeyPolylux – OverheadprojektorNiethose – JeansKosmonaut – AstronautKaufhalle – SupermarktGrilletta – HamburgerMondos – KondomKilde: Die Deutsche Demokratische Republik 1949-1990, Deutsches Historisches Museum Berlin.

Lønninger i DDRTallene er månedslønninger i 1988. > Ekspeditrice, otte års skolegang, to

og et halvt års grunduddannelse600-800 DDR-mark.

> Kemiker med fem års videregåendeuddannelse: 1.000-1.300 DDR-mark.

> Bygningsarbejder, 10 års skolegangog to års grunduddannelse: 1.100-1.370 DDR-mark.

> Minearbejder, otte års skolegang ogtre-årig grunduddannelse: 1.470DDR-mark

Kilde: Alltag eines vergangenen Staates,DDR Museum.

Priser i DDR> Mælk: 0,34 DDR-mark (0,5 l)> Smør: 2,40 DDR-mark (250 g)> Sukker: 1,55 DDR-mark (1 kg)> Benzin: 1,50 DDR-mark (liter)> Cigaretter: 3,20 DDR-mark (20 stk.)> LP med popmusik: 16,10 DDR-mark> Flybillet Berlin-Prag med Interflug:

66 DDR-mark> Månedelig husleje for 60 kvm lejlig-

hed, alt incl.: 70,00 DDR-mark> Farve-tv: 4.500-6.000 DDR-mark> Trabant: over 8.900 DDR-mark (standardmodel)Kilde: Wikipedia

Her gik rejsen tilSolgte rejser fra rejsebureauer i 1988> Tjekkoslovakiet: 651.630> Sovjetunionen: 228.304> Ungarn: 109.637> Bulgarien: 63.548> Polen: 40.462> Jugoslavien: 4.193> Cuba: 1.283> Finland. 1.010Kilde: Alltag eines vergangenen Staates, DDR Museum

Foto

s: D

DR

MU

SEU

M, B

ERLI

N 2

009 En rundtur på DDR Museum er et nostalgisk trip tilbage til hverdagen bag den

”antifascistiske beskyttelsesvold”, som Berlin-muren hed i DDR.

LØRDAG DEN 15. AUGUST 2009

32

ikke kan få støtte til økonomiskereformer.21 | Under en tale i Bukarest bli-ver Rumæniens præsident Ceau-sescu afbrudt af krav om frihed.Han afbryder talen og dragerbort i en ventende helikopter.Sikkerhedstjenesten skyder pådemonstranterne, og det vurde-res, at mindst 50 bliver dræbt.22 | Brandenburger Tor i Berlinbliver åbnet af DDR’s Hans Mo-

drow og Vesttysklands HelmutKohl. Komiteen til National Frel-se i Rumænien styrter NicolaeCeausescu, og i radioen opfor-dres der til, at alle militære en-heder nedlægger våbnene.23 | Sovjetunionen og medlems-landene i Warszawa-pagtenindleder en hjælpeaktion iRumænien. Rumænsk tv med-deler, at præsidentparret vilblive stillet for en domstol.

24 | Kampene mellem hæren ogCeausescu-tro sikkerhedsstyrkerfortsætter. 25 | Rumænsk radio meddeler,at Nicolae og Elena Ceausescuer blevet henrettet, efter at endomstol kendte parret skyldig iforbrydelser mod fædrelandet. IMoskva drøfter kommunistparti-ets centralkomite det litauiskesøsterpartis selvstændighedser-klæring.

26 | Komiteen til National Frelsei Rumænien udpeger den56-årige Ion Iliescu til præsident.Sovjetunionens præsident,Mikhail Gorbatjov, rejser til Litau-en i et forsøg på at få litauernetil at blive i Sovjetunionen. 27 | Regeringen i Rumænien gi-ver de Ceausescu-tro styrker ensidste chance for at overgive sig.Ellers risikerer de dødsstraf.28 | Boris Jeltsin oplyser, at han

vil forsøge at blive Ruslandspræsident. I Tjekkoslovakietbliver den tidligere partilederAlexander Dubcek valgt til for-mand for parlamentet.29 | Forfatteren Vaclav Havelvælges til Tjekkoslovakiets præ-sident. I DDR bliver flere ledendeofficerer i hæren udrenset pågrund af deres tætte samarbej-de med tidligere statschef ErichHonecker.

30 | Parlamentet i Polen fjernerbestemmelserne i forfatningenom kommunistpartiets ledenderolle, og Polen er heller ikke læn-gere defineret som en sociali-stisk stat.

jens.kaiser@jp.dk

Kilder: Avisårbogen, Hvem HvadHvor, diverse søgemaskiner, DenStore Danske Encyklopædi

>

Fotoet af den svævendeConrad Schumann påvej fra Øst til Vest blev

et ikon for Den Kolde Krig. Som 19-årig grænsevagt

tog Conrad Schumann den

15. august 1961, mens Berlin-muren endnu "kun" var pig-tråd, sit livs store spring, dahan sin patruljering på hjør-net af Ruppinerstrasse ogBernauerstrasse fra vestlig

side blev mødt med tilråbet:”Komm rüber”.

Efter Murens fald tog hanpå besøg til sit fødested iSachsen, men fik en koldskulder af sin familie.

Det udødelige springtil Vesten blevaldrig den helt store lykke for Conrad Schumann. Selv sagdehan, at han først efterMurens fald den 9. november 1989 følte sig rigtig fri. Men heller ikke det gjorde alligevel en afgørende forskel. Conrad Schumann ledaf depression, og han begik selvmord i 1998.

1-2-3 HOP

Foto: PETER LEIBING