L Ø S - N E T Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

oktober 1998 Nr 17

LØS flytter og ansætter to sekretærer

Indhold Leder 3 af Thomas Steen Seiersen

LØS's nye sekretærer ....4 af Troels Dilling Hansen og Allan Elm

GEN og LØS på

Snapsting og

Christiania 5 af Troels Dilling Hansen

Damanhur lever

Den Nye Kultur 8 af Hildur Jackson (1. del)

oversat af Troels Dilling Hansen

Civil ulydighed blandt

naboskaberne på

Vesterbro 11 af Troels Dilling Hansen

Svanholm 25 år 12 af Hanne Wegge , Svanholm

Hanne Wegge fortæller

om sit liv og

sine drømme 14 af Troels Dilling Hansen

Tale ved indvielsen af

den nyrenoverede

Dyssebro, Christiania ....18 v / Unni Joensen, Generalmajor inde m.v.

Kalender 20

LØS 'NET er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund , der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land. Al le, der arbejder for en bæredygt ig udvikl ing.

LØS 'NET udkommer 4 gange årligt: september, december, marts, juni.

Annoncer : 1/4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr, 1/1 side måler 17,5 x 26,5 cm. Henv.: Sekretariatet.

Redaktion på dette nummer: Troels Dilling Hansen. Thomas Steen Seiersen.

Layout & D T P : Finn Petersen Tlf. 86 48 70 10.

Trykn ing: Indtryk, Nimtofte Tlf. 86 39 84 42.

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet arkiveret som ASCII- , text- eller WordPerfect-f i l .

Deadline nr 18: 1. november 98.

Sekretariat: Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 10 Herskind 8464 Galten Tlf. 86 95 47 20 (okt.-dec. 1998) Email: los@pip.dknet .dk http: / /www.gaia.org/ losdanish (Fra dec. 1998: Tlf. 87 54 60 20 Fax 87 54 60 21)

LØS sekretariatet er i 1999 støttet af Den Grønne Fond.

Formand: Thomas Steen Seiersen Munach Egebjergvej 46 8751 Gedved Tlf. 75 66 56 87 Email: a rk i tek t@forum.dk

Medlemsskab pr. år: Enkel tpersoner: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkel tpersoner bosat i fæl lesskab: 100 kr Giro 596-6752.

Foreningen er stiftet 7. marts 1993 og blandt medlemmer er fø lgende:

A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Århus Bofællesskabet Poststrædet, Brovst Danske Naturgårde, Give Den Almennyt t ige Andelskasse Merkur, Ålborg Den Grønne Genbrugshal , Christiania Den Økologiske Landbrugsskole, Aabybro Gaia Vi l lages, Snedsted Græsrodsgården, Bregninge Hertha, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirst inelund, Skanderborg/Ry Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, Århus Mejlgaard Slot, Glesborg Munach, Gedved Munkesøgård, Foreningen til oprettelse af et

Økologisk Bofællesskab, Roskilde Nordvest jysk Folkecenter for Vedvarende

Energi, T h y Nyt Forum, Christiania Råd og Dåd - butik, Brovst Snabegaard, Vrads Stavnbogården, Aarup Svanho lm, Skibby Sæt tedammen, Hillerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Vester Gror, København Økologisk Landsbysamfund, Torup Økologiprojektet i Stenløse

Leder

af Thomas Steen Seiersen

L Ø S N E T er på gaden igen - og det er

v i i redak t ionen sto l te over .

Stol te, fordi v i er i s tand til gang på

gang at f remskaf fe et mater ia le s o m

samler og b y g g e r bro imel lem mange

forskel l ige init iat iver, både i ind land

som ud land . Se lv havde jeg den

eno rme g læde at v æ r e engagere t i 10

akt ive dage i s e p t e m b e r i in ternat io­

nalt samvær . B e g y n d e n d e i Snapst inget

på Chr is t iansborg (se art ikel) med en

forsaml ing på 40 personer , h v o r

dagens tema v a r LØS's kon tak te r i det

det g lobale ne t værk (GEN) . At stå

ansigt til ansigt med nord (Albert

Bates fra the Farm) og s y d (Max

L indegger fra Crysta l Wate rs i Aus t ra ­

l ien) i et og s a m m e loka le - på

nat ionens hø jbo rg - og e n d n u engang

bl ive ove rbev i s t om at v i har fat i den

lange ende af løsn ingsmode l le rne for

en mere bæredyg t i g f remt id . Mødet

b y g g e d e bro for de f r e m m ø d t e og jeg

se lv konk lude rede , at v i i det te land

har alle mu l igheder for at b idrage til

den g loba le balance v e d at handle

lokalt. Det let teste er at fø lge med

s t r ø m m e n , men v i l v i l ivskval i te t og en

bæredyg t i g t i l være lse er der b e h o v for

at tage l ivet i egne hænder . O m

a f tenen , på Chr is t ian ia, i Byens Lys

(Christ ianias b iog ra f ) , l everedes et dias

s h o w ove r 3 t imer med bi l leder fra

A rgen t i na , T h e Farm, Crysta l Waters og

Danmark . G loben samledes den aften

og båndene b lev spunde t dagen efter

på den fælles w o r k s h o p .

I ugen efter afholdt Gaia Trust et

seminar for ca. 50 pe rsone r fra fælles­

skaber ove r hele j o rden , 1/3 fra den

syd l ige ha lvkug le . Emnet v a r Educat ion

and Spir i tual i ty og der v i l i næste

n u m m e r af L Ø S N E T kunne læses o m

møde ts i ndho ld .

Bedst af alt v a r dog , at jeg va r i s tand

til at de l tage i dette in ternat iona le

møde med den bev ids thed at Den

Grønne Fond i augus t havde g ivet LØS

et t i lsagn på 250.000 kr. til v idere­

førelse af sekretar ia tet . Sidst i august

behand lede bes ty re lsen de indsendte

a n s ø g n i n g e r på hhv. sekre tærst i l l ingen

og sekre tar ia tsp lacer ingen. Der va r

ind leveret ansøgn ing o m placer ing fra

Ande l ssamfunde t i H jo r t shø j , Leve-

fæl lesskabet Her tha og Gaia F jo rdvang .

Der v a r 8 ansøgere til s t i l l ingen, men

den ene trak sig før møde t . To af

bes t y re l sesmed lemmerne va r se lv

ansøgere til s t i l l ingerne og måt te

de rmed stå uden fo r bes lu tn ingsproces­

s e n . Det b lev en s v æ r a fgøre lse , men

bes lu tn ingen faldt på en sekretar iats-

placer ing i Leve fæl lesskabet Her tha.

Troe ls Di l l ing-Hansen og Al lan Elm

va lg tes til sek re tærer med en ugent l ig

arbejdst id på 25 t imer hver. Denne

bes lu tn ing betyder , at de begge t ræder

ud af bes ty re l sen , s o m så supp leres op

med supp lean te rne (Hi ldur Jackson og

Inger Fo ldager ) . Denne bes lu tn ing

be tyder også at LØS nu har væsen t l i g

flere ressourcer at t række på i forb in­

delse med fo ren ingens u d a d v e n d t h e d ,

hvi lket v i l b l ive en markant fo rnye lse i

ak t iv i te terne.

Et stort t i l lykke skal der for lyde til hele

landet, men også til v o r e s internat io­

nale samarbe jdspar tne re .

LØS's nye adresse :

Landsforeningen for Økosamfund

Landsbyvænget 10, Herskind

8464 Galten

Tlf. 86 95 47 20

(Fra dec. 1998:

Tlf. 87 54 60 20

Fax 87 54 60 21)

LØS's nye sekretærer

Troels Dilling-Hansen

Jeg er v o k s e t op i Frankr ig, h v o r min

far v a r ansat i Unesco , FN . 7 år g a m m e l

f ly t tede v i til Sydves t s jæ l l and , h v o r far

b lev v a l g m e n i g h e d s p r æ s t . Her op levede

jeg for førs te gang et åndel ig t fælles­

skab baseret på Grund tv igsk l i vssyn

med en s tærk s a m h ø r i g h e d med sang ,

mus ik , fest og et fælles regelsæt. Mit

v o k s n e liv har være t p ræget af min

bagg rund og af en s ø g e n efter et

åndel igt s tås ted og fæl lesskab. De

senes te 23 år har jeg boet forskel l ige

s teder i Jy l land , h v o r jeg har in teresse­

ret mig for a l ternat iv og ko l lek t iv

l evev is , spir i tual i tet , øko log i og poli t ik.

I mange år a rbe jdede jeg s o m ufaglært

specia larbejder , indti l jeg u d d a n n e d e

mig og fik a rbe jde indenfor det

a l ternat ive s o m massage lærer og

zone te rapeu t . De rudove r har jeg være t

kny t te t til Bob Moore i nog le år. I 1997

b lev jeg uddanne t Cand.Sc ien t .Po l . fra

Å r h u s Univers i te t . Mit specia le handler

o m A g e n d a 21 og mu l i gheden for at se

hele denne b e v æ g e l s e s o m et skr idt

hen imod en fu lds tænd ig fo rvand l ing af

den menneske l i ge bev ids thed og v o r e s

s a m f u n d s m æ s s i g e strukturer .

Jeg er et meget engagere t m e n n e s k e ,

og jeg b lander mig gerne i den offent­

lige debat o m kont rovers ie l le emner. I

1993 st i l lede jeg op på en ua fhæng ig

kommuna l l i s te , St jerne l is ten, h v o r jeg

g jorde mig til t a l smand for mere

f ø l s o m h e d , ø k o l o g i , kreat iv i tet og

n æ r v æ r i kommuna lpo l i t i k . Jeg t ror på

potent ia let i den menneske l i ge bev idst ­

h e d , og jeg føler, at v i er v e d at nå et

v e n d e p u n k t i menneske ts udv ik l ing .

LØS og de mange øko log i ske samfund

er et ud t ryk for det te . Jeg har se lv

være t in i t ia t iv tager til og boet i et

øko log i sk l a n d s b y s a m f u n d , K i rs t ine lund

v e d Ry, hvor f ra jeg nu er f lyt tet pga .

nog le uove renss temmelse r . På t rods af

det te tror jeg på idéen o m fæl lesskab,

h v o r øko log i og spir i tual i tet kan

udv ik le s ig. I en f o r e n i n g s s a m m e n h æ n g

v i l jeg gøre mit t i l, at idéen o m

ø k o s a m f u n d v i l sp redes ud til f lere

m e n n e s k e r i f lere s a m m e n h æ n g e i vor t

s a m f u n d . Min force er i det udadvend te

arbe jde i fo rho ld til f o ren ingens

m e d l e m m e r og v e n d t m o d andre

bofæl lesskaber , pr ivate såve l som

a lmenny t t i ge , A g e n d a 21 -sammenhænge

og de danske landsbyer genere l t . Jeg

g læder mig til at k o m m e i gang med

arbejdet og m e d Al lans, T h o m a s og mit

samarbe jde .

Troels

Allan Elm

Jeg har gået meget i sko le : Hande ls ­

sko le , HF, un ivers i te t (Cand .Psych .

1985) og e f te ruddanne lser ( N L P ) , samt

en masse kurser af forskel l ig art. Jeg

har arbejdet med terapi og rådg ivn ing i

en del år (pr ivat praksis, Rådg ivn ing for

M æ n d i Å r h u s ) , og nu har jeg så være t

1 år i Herta Leve fæl lesskab i Hersk ind

v e d Å r h u s .

Her har jeg haft b landet a rbe jde , men

mest referater, brochurer , opstar t og

redaktion af lokal t idsskr i f tet , udsen ­

delse til m e d l e m s k r e d s e n , f ondsansøg-

ninger, red iger ing af A g e n d a 21

besvare lse , de l tagelse af a lskens møder

og grupper . Derti l har jeg være t

„ s u p e r b r u g e r " og med til at „ imp lemen­

t e r e " ( som det hedder ) compu te re i

L a n d s b y e n , og jeg er i gang m e d at

f o rdybe mig i in ternet tets under fund ig ­

heder.

Det, jeg mener, jeg kan t i lbyde sekre ta­

riatet, er i høj grad det dagl ige arbe jde,

s o m va re tages i et sådant sekretar iat .

Der v i l v æ r e en masse ru t inearbe jde ,

s o m skal fra h å n d e n . Derti l v i l min

yde lse l igge på det i nnova t i ve omkr ing

h v e r v n i n g af nye med lemmer , f remst i l ­

l ing af LØSNET, opdater ing af internet­

s iderne , f ondsansøgn inger , udv ik l ing af

kurser, udv ik l ing af et s y s t e m til

bo l ig formid l ing og meget mere . Alt i alt

ser jeg f rem til et s p æ n d e n d e job og

god kontak t ud til fæ l lesskaberne , og

jeg har til l id ti l, at Troels og jeg får et

rigtigt godt samarbe jde .

Allan Elm

GEN og LØS på Snapsting og Christiania

af Troels Dilling Hansen

Som indledningen til 14 dages evalue­

ring af de sidste 4 års arbejde indenfor

GEN, Global Eco-village Network,

inviterede LØS og GEN i fællesskab til

foredrag og workshop den 4. og 5.

september, dels i Snapstinget på

Christiansborg, dels i Byens Lys på

Christiania. Fine fællesskaber var

repræsenterede, således kom dels

Max Lindegger fra Christal Waters i

Australien, manden bag permakultur-

idéen, dels Albert Bates, én af front­

figurerne fra The Farm i USA. En skam

at så få personer ønskede at deltage i

denne inspirerende atmosfære.

Ballet åbnede i Snaps t inge t , hvo r små

30 pe rsoner v a r mødt op . Minister ier

og g r æ s r ø d d e r b legnede v e d deres

f ravær. Men det b lev en s p æ n d e n d e og

med r i vende fo rmiddag, h v o r T h o m a s

fra LØS b ø d v e l k o m m e n og ind ledte

seancen med en kort p ræsen ta t ions ­

v i deo af G E N . V i d e o e n b lev deref ter

uddybe t af Hamish S tuwar t , s o m er

GEN's internat ionale, sekretær,

GEN

GEN er init ieret i 1994, s tøt tet af Gaia

Trus t . Formålet med det te in ternat io­

nale n e t v æ r k er dels at s tø t te udv ik l in ­

gen af nye øko landsbyer , dels at

assistere v e d e r fa r ingsudveks l ing

mel lem disse bosæt te lser og sidst at

gøre in fo rmat ioner om øko landsby -

koncep te r og demons t ra t i one r t i lgæn­

gel ige for den brede be fo lkn ing .

GEN-organ isat ionen

GEN er organ isere t med et ove ro rdne t

in ternat ional t sekretar ia t , GEN Inter­

nat ional be l iggende i K ø b e n h a v n , h v o r

Hamish S tewar t er sekretær. Derunder

er der tre a u t o n o m e reg iona le organ isa­

t ioner, der d æ k k e r hele v e r d e n . GEN

Europe har h o v e d k v a r t e r i Ø k o -

landsbyen Lebensgar ten i No rd t ysk land ,

og d i rek tøren hedder Barbro Gr indhe im.

GEN Ocean ia and As ia har h o v e d k v a r t e r

i Chr ista l Wa te rs , Aus t ra l i en , hvo r Max

L indegger er direktør. Den s idste er

GEN Amer icas med h o v e d k v a r t e r på

T h e Farm i USA, hvo r A lber t Bates er

direktør. Disse reg ionale organ isa t ioner

h jælper med at danne nat ionale

ne t værk af ø k o l a n d s b y e r i de lande, de

dækker . Desuden er der opret te t

t ræn ingscen t re i ø k o s a m f u n d s o p b y g -

ning på de tre hovedkvar te r .

GEN's Lobbyvi rksomhed

GEN har medv i r ke t v e d en lang række

in ternat ionale konferencer , der ib landt

på det hidt i l s tørs te ø k o s a m f u n d s m ø d e

i 1995 på F indho rn . På FN's Habitat-

bykon fe rence i Is tanbul , 1996, fik de

s tor in ternat iona l b e v å g e n h e d , og de er

nu med i en 15 mand s tor FN-komi té ,

der ska l b e d ø m m e indsendte „Best

prac t ice" -pro jek ter v e r d e n over.

MAX:

„ET M E N N E S K E I V E R D E N

BRUGER I DAG MERE E N E R G I

T I L S I T M A D F O R B R U G

END T I L H U S O G BIL

T I L S A M M E N . "

GEN udg ive r n y h e d s b r e v e og en årlig

rappor t . De rudove r har de lavet tre

v i deos og en da tabase , h v o r Øko lands ­

byer kan kob le sig på. Der l igger f .eks.

en checkl is te, så man s o m øko landsby

kan gå ind og vu rde re s ine e v n e r udfra

en økomå les tok . I ø jeb l ikket sker der

en udv ik l ing af disse databaser, så ledes

at man kan hente forskel l ige mere

prakt iske me tode r ned til f .eks. ha lm­

bygge r i , pe rmaku l tu r etc.

Gaia Trus t har støt tet GEN's o p b y g ­

n ings fase, men det er m e n i n g e n , at de

nu skal se lv f inans ie res , ev t . g e n n e m

afgift fra internet-salg af va re r fra

Ø k o s a m f u n d i v e r d e n .

Det a l ternat ive er v e d at

b l ive mainst ream

Max L indegger va r næste mand på

ta lers to len. Han talte om v ig t i gheden

af, at v i s o m Ø k o s a m f u n d ikke isolerer

os . Vi er inde i en r i vende udv ik l ing ,

hvo r pol i t ikerne er b e g y n d t at tale

s a m m e sp rog . Det a l ternat ive er v e d at

bl ive ma ins t ream. Christal Waters

op leve r se lv d isse pos i t ive t i l bagemel ­

d inger fra deres omgive lser , s o m de har

et fint samarbe jde m e d . Men de har

også være t med til at v i ta l isere hele

område ts natur, sko ler og forretn inger.

Max ser ø k o l a n d s b y e n s sociale liv, s o m

dets s tørs te akt iv. S y g e , gamle , børn og

hand icappede isoleres ikke i enk laver ,

der t ynge r samfunde t . I ø k o l a n d s b y e n

er f lere m e d til at bære en lettere

by rde , og d e r v e d opstår der i s tedet

respekt , g læde og s a m h ø r i g h e d . Max

mente dog stad ig, at der v a r for mange

bi ler på s tedet .

GEN Europe

Babro Gr indhe im fra Lebensgar ten

fortal te mere om se lve ne t værke t GEN

Europe , s o m nu omfat ter ca. 200

pro jekter i 22 lande. Der er n e t v æ r k i

14 nat ioner, h v o r Danmark og Sver ige

er længst f r emme. Norge i først lige

begynd t , og har til g e n g æ l d hele 6

Camhi l l - landsbyer a la Her tha-pro jek te t .

Men det går s tærk t i ø jeb l ikket rundt i

Eu ropa . Se lv i Ty rk ie t er der startet et

ø k o n e t v æ r k .

GEN Americas

Alber t Bates for tsat te ove r A t l an ten .

Han er en meget m e d r i v e n d e fortæller,

og man impone redes o v e r den energ i ,

T h e Farm har udv is t g e n n e m årene ,

dels i kraft af de f i rmaer og tekn isk

sn i lde , de har udv ik le t , dels mht . deres

s tore og radikale udv ik l i ngsb is tand til

lande i S y d a m e r i k a . Måske er en af

g r u n d e n e til deres succes, at de fra

star ten vi l le klare s ig se lv ø k o n o m i s k . I

hver t fald har de haft en usædvan l i g

dynamik og kreat iv i tet . GEN Amer icas

fo rsøger i ø jeb l ikket at in tegrere det

v æ l d af a l ternat ive bo fæl lesskaber i

USA og Canada , og pt. Kører der en

karavane rundt fra Sydamer i ka til Nord

for at skabe et mere ne tværk . A lber t

po in te rede Nord -Syd d ia logen , så v i i

Nord kunne lære at ba lancerede v o r e s

høje leves tandarder med reel bæredyg ­

t ighed og andre værdier .

Er økolandsbyer bæredygtige?

Under den e f te r fø lgende debat b lev der

bl.a. stil let spø rgsmå ls tegn v e d , o m det

v a r særl igt bæredyg t i g t , at de f leste

ø k o l a n d s b y e r e tab lerede sig på

jomfrue l ige marker, i s tedet for at

o m b y g g e og o m s k a b e eks is te rende

landsbyer . Hert i l sva rede Max, at han

fo rs tod godt spørge rens b e k y m r i n g , og

at alle f remt id ige ø k o s a m f u n d jo ikke

k u n n e placeres i den fri natur, men i

s tedet inden for rammerne af eksiste­

rende landsbyer og byer. I energ i te rmer

men te Max dog , at de nye ø k o s a m f u n d

levede op til b æ r e d y g t i g h e d s b e g r e b e t .

Han henv is te til en netop udarbe jdet

rappor t , der konk luderer , at det

m o d e r n e g e n n e m s n i t s m e n n e s k e i

v e r d e n b ruge r mere energ i til sit

mad fo rb rug e n d til hus og bil t i lsam­

m e n . Når ø k o l a n d s b y e r f .eks. fo rsøger

at b l ive s e l v f o r s y n e n d e mht . føde ,

p roducerer el ler genb ruge r bygge ­

materialer, skaber lokale arbe jds­

pladser, genop re t te r na turens balancer,

b id rager de væsen t l i g t til bæredyg t ig ­

h e d , dels s o m e k s e m p e l for andre , dels

helt konkre t .

Ø k o s a m f u n d er k o m m e t ind i v a r m e n .

Et helt i gennem vel t i l ret te lagt p rog ram i

mag tens hø jborg . Og se lv o m der ikke

k o m så m a n g e , er dette a r rangemen t et

bev is på, at v i er k o m m e t indenfor i

v a r m e n . O g v i v e d , at f lere i det

e tab lerede s y s t e m ønske r os held og

lykke , bl.a. T o v e Jensen fra Den Grønne

Jobpu l je , der s o m slutrepl ik på møde t

po in te rede v ig t i gheden af øko lands ­

byens spir i tuel le d imens ion .

A L B E R T :

„ W E H A V E T O LIVE T O D A Y ,

AS T H E R E IS A T O M O R R O W ,

B E C A U S E IF W E D O N T ,

T H E R E W O N T . "

Christiania rører ved os

Ef te rmiddagen gik på Chr is t iania, som

v i rke l ig er en v e r d e n for s ig selv. Den

absolut enes te af s in art i v e r d e n . Den

b land ing af s to rby og landsby, pr imi t iv i ­

tet og eksk lus iv i te t , bo rgerskab og

drankere , j unk og renhed , usse lhed og

g læde , l i gegy ld ighed og idea l isme. Y o u

name it. 600 v o k s n e og 350 børn

bebo r denne t id l igere mi l i tærkaserne.

Og selv o m pushers t ree t ikke har en

sær l ig rar a tmos fære , er der noge t

hjemligt ove r s tedet generel t . Christ ia­

nia rører v o r e s gener , rører v e d v o r e

ønske r o m at etablere ø k o l a n d s b y e r

overa l t , se lv i den værs te asfal t jungle.

Og Christ iania er sp runge t op ad

s t e n b r o e n , og s a m m e n med S v a n h o l m

og Thy le j r en er de vo re ældste ø k o -

l andsbyer i Danmark , og s o m sådan må

de respekteres og æres .

Jeg besøg te Dit lev på D y s s e n , og det er

en idyl l isk oase midt i s t o r b y e n . En

t re længet gård ud til s tore å løb . Jeg

f o r n e m m e d e en meget a fs lappet

a tmos fære .

Byens Lys

O m af tenen v a r Byens lys r ammen o m

GEN's og LØS's lysb i l led foredrag og

Chr is t ian iabandet „ H æ m n i n g s - l ø s e

H e m m e l i g h e d e r " . 50-60 m e n n e s k e r

o v e r v æ r e d e et godt s h o w m e d bi l leder

fra den h jeml ige og Eu ropæiske ø k o -

landsbyscene , fra Christal Wa te rs og

T h e Farm. Men de abso lu t f lot teste

bil leder, s o m nærmes t v a r ren kunst v a r

fra A rgen t i na , s o m også v a r r ep ræsen ­

te rede. A lber t Bates v a r s o m altid en

b o m b e af o rdkaskader , og T h e Farm er

et i m p o n e r e n d e v æ r k , s o m man ikke

kan lade v æ r e med at m i sunde lidt.

Men jeg t ror o g s å , at mange sad m e d

et lyserødt bi l lede af øko landsby -

b e v æ g e l s e n . H v o r m o n de har gemt

p r o b l e m e r n e ?

Stoffer i økosamfund

Men der va r en g o d e f te r fø lgende

d i skuss ion , der bl.a. gik på Chr ist ianias

p rob lemer med stof fer og på T h e Farm.

T h e Farm er jo t id l igere hippier, der for

va r det A lber t , der s v a r e d e : „Da v i

e tab lerede T h e Farm, enedes v i om

ikke at tage syn te t i sk f remst i l lede

stof fer" . Vi k o m ikke nærmere ind på,

o m det d e r m e d b e t ø d , at indtage lse af

hash , hamp og psi loer er legalt på T h e

Farm; men jeg har s iden hør t , at det

ikke er legalt. Men på Chr ist iania lever

to le rancen fortsat , og det må v æ r e en

af s tadens og Thy le j r ens abso lu t te

fortr in i en må les tok m e d andre

ø k o s a m f u n d , se lv o m to le rancen måske

mange gange ib landet pr inc ipperne om

„Den s tærkes ret" , „B land dig u d e n o m "

og „ Jan te l oven " .

Hæmningsløse Hemmeligheder

Den el lers s p æ n d e n d e og engage rende

d iskuss ion b lev lidt brat a fbrudt af den

e f te r fø lgende musik , hv i lket v a r en

skam for begge dele. Mange u d v a n ­

drede hurt igt , se lv o m det v a r meget

ud fo rd rende musik med t rommer ,

bævo fone r , d id jer idu og ursang.

Svagt tilmeldt workshop

Lørdag, d. 5. k l . 10 s tar tede w o r k s h o p ­

pen i Byens lys, men v i v a r kun 16-18 i

alt, og de 6 v a r ud lænd inge , de 6 kom

udefra i Danmark og de res te rende 4-6

pe rsone r k o m fra Chr is t iania.

Men det b lev en intens af fære, der dog

mest foregik oven i kno lden og ikke i

praksis. Vi mang le r i den g rad nye

møde fo rmer , dels mht . fø le lsesudt ryk ,

dels rent prakt isk. Som Camil la fra

Christ iania ud t ryk te det : „V i mang ler

den masku l ine p o w e r i praks is . Her går

i hund redv i s af m æ n d op og ned ad

pushers t ree t , men de laver ikke en

sk id . Det s a m m e sker her på møder ,

hvo r v i er i v o r e s h o v e d e r hele d a g e n .

V i skal s impe l then have målrettet al

denne m a n p o w e r ud i konkre t hand­

l ing."

Ø K O L A N D S B Y - L I M :

N A T U R E N O G H J E M F Ø L E L S E N ,

S K Ø N H E D , K O M M U N I K A T I O N ,

S A M T A L E , A V I S E R , R A D I O , L E G ,

G L Æ D E , MUSIK , F E S T , U N G D O M

O G B Ø R N , F Æ L L E S H I S T O R I E ,

M Y T E R , C E R E M O N I E R , B A D E H U S ,

A R B E J D E , S A M A R B E J D E , S E L V ­

S T Y R E , F Æ L L E S FJENDER O G

U D E F R A K O M M E N D E T R U S L E R ,

P O L I T I S K O G / E L L E R SOCIAL

A K T I V I S M E , F Æ L L E S K O N F L I K T ­

L Ø S N I N G S - M O D E L L E R , F Æ L L E S

M Å L , F I L O S O F I ELLER H O L D N I N ­

GER, R E G L E R , S P R O G , M E D I T A ­

T I O N , F Æ L L E S Ø K O N O M I , T O L E ­

R A N C E , Ø K O L O G I O G G R Ø N N E

P L A N E R , N Ø D .

Vi indledte med en lang p ræsenta t ions­

runde , h v o r v i også for ta l te, hvad v i

vi l le have ud af denne dag. De mest

ø n s k e d e e m n e r va r dels hvad det er,

der b inder et ø k o s a m f u n d s a m m e n ,

og dels h v o r d a n v i skabe r flere lokale

jobs . A f andre emner kan n æ v n e s IT,

A g e n d a 21, b e h o v for feedback , pol i t isk

agenda , osv.

Udove r nog le v i d e o s , nåede v i kun én

runde på det, der b inder et ø k o s a m ­

fund s a m m e n , T h e c o m m u n i t y g lue. Et

ø k o s a m f u n d kan p røve at se nærmere

på om disse l imklatter f indes hos d e m .

Måske kan man få nog le gode idéer.

Christianias storbypower

Ti l s idst t akkede Christ iania af med en

8 minut ters v i d e o , s o m v a r fu lds tænd ig

ander ledes og s p æ n d e n d e bygge t op

end mange andre ø k o s a m f u n d s v i d e o s .

Kampen for o v e r l e v e l s e n , g læden v e d

at stå s a m m e n mod en fælles f jende,

dag til dag l ivet, pu lserende storby, rap

og en masse s k æ g og bal lade. Jeg fik

ku lde rys tn inger op og ned af r yggen

flere gange , og det v i l b l ive meget

s p æ n d e n d e , den dag, h v o r Christ iania

f remstår s o m et øko log isk s to rby­

fæl lesskab. Med den power , denne

v i deo udstrå ler v i l det b l ive et lige så

sp rud lende og dynam isk s o m v e d

star ten af Chr ist ianias h is tor ie , måske

blot m e d en n æ v n e v æ r d i g fo rske l , et

ve l f unge rende samarbe jde med den

t id l igere udvend ige fælles samfunds ­

f jende.

Tak til LØS og GEN for et par dej l ige

K ø b e n h a v n e r og Chr is t ian iadage. Jeg

håber, det v i l bl ive én blandt mange

ø k o m ø d e r på Chr ist iania. Så må v i se ,

om v i kan oppe os på det prakt iske

p lan.

Damanhur lever

Den Nye Kultur

Hildur har besøgt Damanhur , et

spir i tuel t og øko log i sk s a m f u n d i

Nordi ta l ien med 700 mennesker .

„De er i gang med at udleve min

vildeste drøm om et samfund", s iger

Hi ldur og for tsæt ter : „og de ser ud til

have succes. Det er godt at vide, at

det faktisk kan lade sig gøre."

Baggrund

Fem gange det te forår har jeg g e n n e m

forskel l ige kanaler mod tage t en

inv i ta t ion til et in ternat iona l saml ing i

maj m å n e d i Damanhur , I tal ien. Hve r

gang tænk te jeg: Jeg b l iver nød t til at

tage d e r h e n , se lv o m jeg ingen ane lse

havde o m , h v a d Damanhu r var.

Men jeg fandt ikke plads i m in

kalender.

Efter at G E N E u r o p e - m ø d e t , 26.-29. Juni

h a v d e skabt et Europæisk ne t værk af

Ø k o l a n d s b y e r i Torr i Super io r i (en dejl ig

og v a r m op leve lse m e d de l tagere fra

20 Europæiske n e t v æ r k ) , bes lu t tede

Ross og jeg at besøge D a m a n h u r på

v o r e s ve j t i lbage til Danmark .

Navne t Damanhu r s tammer fra én af

Æ g y p t e n s ant ikke byer, og det be tyde r

„Lyse ts b y " . Ved et t i l fælde, mens jeg

v e n t e d e på banegåden i T u r i n , køb te

jeg Campanel la 's „ T h e city o f the s u n " ,

s o m b lev publ iceret for 400 år s iden .

Campane l la besk r i ve r en u top isk by

med 7 runde mure , med bi l leder af

a l ve rdens dy r og planter. Han arbej -

Af Hildur Jackson (1. det). Oversat af Troels Dilling-Hansen.

d e d e med de fire e lementer , og også

han v a r mege t inspireret af den gamle

æ g y p t i s k e kultur. Et t redje s ted m e d

l ignende idéer er F indhorn i Sko t l and ,

h v o r Ei leen Caddy kalder den nye

F indho rn -bebygge l se for „Lysets B y "

(City o f L igh t ) .

D a m a n h u r l igger én t imes kørse l no rd

for T u r i n , ikke langt fra Iv rea. A lpe rne

er lige b e g y n d t at rejse sig efter de

f lade s let ter omkr ing f loden Po , med

masser af s k o v og s m å , gamle lands­

bye r på b je rg toppene . I cen t rum af en

lille landsby, Baldissero-, ser jeg en

række flag fra forskel l ige nat ioner og et

s tor t gult ski l t , der indikerer, at jeg er

nået til „Fødera t i onen D a m a n h u r " .

G a z z a So l idago s idder i recep t ionen og

mod tage r os m e d et s tor t smi l og et

per fekt enge lsk . Hun forklarer, at alle

op fo rd res til at tage dy re - el ler pante­

n a v n e for at huske v o r e s f o rbunde thed

m e d na tu ren . V e d s iden af recept ionen

er der 5 forskel l ige fo r re tn inger m e d en

r æ k k e lokalt p roducerede højkva l i te ts­

produkter , og en kaffebut ik/bar.

700 m e n n e s k e r er m e d i det te pro jekt ,

og de har skabt en hel ny ku l tur i tæt

samarbe jde m e d den lokale kultur.

V i boede 3 dage i et g æ s t e h u s på

t o p p e n af et nær l i ggende bjerg, ejet a f

S to r ione O n t a n o (navnet be tyde r Stør

E l le t ræ), ef ter hvi lket v i følte os så

fu lde af op leve lser , at v i b lev nødt til at

rejse og v e n d e t i lbage en a n d e n gang

for at lære mere . De syn tes v i rke l ig at

leve min v i ldes te d r ø m a l lerede, og det

så ud til at v i r ke . Godt at v i de at det

fakt isk er mul igt . Det v i l gø re min

v i s ion klarere og min må lbev ids thed

s tærke re . Jeg tror, det har den s a m m e

v i r kn ing på m a n g e andre .

En ho l landsk journal is t , Ar ie Taa l , s o m

har besøgt s tedet mange g a n g e , sagde :

„Det ser ud som om, de er istand til at

leve en ny kultur uden de slagsmål,

man ser i mange andre projekter. Jeg

elsker at være her."

Struktur

450 ud af 700 m e d l e m m e r lever i

ko l lek t iver på ca. 15 personer , g ruppe ­

ret i 4 s tør re s a m f u n d . Hver t s a m f u n d

er a u t o n o m t , og dets m e d l e m m e r deler

udgi f ter og social t ansvar . De har en

va lg t leder, s o m styrer samfunde t i tæt

samarbe jde med de va lg te rep ræsen­

tanter for hve r husho ldn ing . De andre

250 m e d l e m m e r lever andre steder, og

de har en løsere fo rb inde lse . De fire

samfund er sp red t ud ove r b je rgene og

i l andsbye rne :

• Damj l tager sig af recept ion og

gæs t f r i hed .

• Etulte bes ty re r temple t og det

hel l ige t ræ.

• Tenty r is eksper imen te re r med energ i

og v a n d , og bygge r en in ternat iona l

landsby.

• Rama er en saml ing af h j e m , h v o r a f

de f leste er be l iggende i b y e n

V id racco . De tager sig af de tætte

re la t ioner med loka lbe fo lkn ingen og

har to gå rde .

Ha lvde len af m e d l e m m e r n e er gift.

Du gif ter dig i et v is t anta l år, hvore f te r

du gif ter dig igen , hv is du føler, det er

det r igt ige. Der er to n i veaue r af

g i f termål . Den anden er en mere

spir i tuel fo ren ing . Nogle lever s o m

m u n k e .

Lederskab er der b levet ekspe r imen ­

teret meget m e d . Obe r to A i raud i er

klart Damanhur ' s spir i tuel le gu ide og

initiator, men han er ikke i ø jeb l ikket én

af de to va lg te ledere, kaldet Re Gu ida ,

el ler „ k o n g e g u i d e s " , s o m er va lgt hver t

ha lve år. De sæt ter de langs ig tede må l ,

s o m , de sø rge r for, er t i lpasset Daman­

hur's spir i tuel le mål . De koord ine re r og

supe rv i se re r arbe jdet i Fødera t i onens

forskel l ige g ruppe r og sek to re r :

De fire s a m f u n d , det spi r i tuel le liv og

„ l ivets leg" , hv i lket er det d y n a m i s k e

e lement i Damanhur ' s s a m f u n d .

Læs Jeff Merri f ield's bog , s o m jeg

s tærkt kan anbefa le , hv is du ønske r

flere detal jer.

Avis

En dagl ig av is fungerer s o m b lod­

c i rku la t ionen i samfunde t . Q D Q står

for Qu i D a m a n h u r Ouo t i d i ano (Her er

Damanhur ' s Dagl ige N y h e d e r ) . Den dag

v i va r dér, h a v d e av isen 16 s ider i A5

s tør re lse . Det er et s tor t j ob , s o m

k ræve r bred de l tage lse og meget

i n fo rmat ion : F.eks. sk r i ve r hver t af de

fire s a m f u n d hver uge et speciel t

supp lemen t til O D Q .

Emne t for 3 . juli 1998 genka ld te 3. juli

for fire år s i den , da man b e g y n d t e en

intens kamp m e d m y n d i g h e d e r n e .

Det under jo rd iske b y g g e r i , „Menneske ­

hedens T e m p e l " , va r l ige b leve t offent­

l iggjort, og svær t b e v æ b n e t polit i

dukkede op m e d s tøt te fra he l ikoptere .

Damanhur's lokale mønt (Afsnit af Ross Jackson)

D a m a n h u r s y n e s at v æ r e ret ve l ha ­

v e n d e , se lv o m de s ta r tede fra nul i

1974. Ar ie t i lskr iver det te deres in terne

p e n g e s y s t e m . De har haft deres egen

møn t i 15 år n u . Ar ie r ingede til

o rgan isa to ren af det te s y s t e m , A lbe r to ,

og en t ime senere k o m han og forkla­

rede os , h v o r d a n det v i rker.

De ka lder m ø n t e n h e d e n for „ c red i to " -

i f lertal „c red i t i " . De ind iv idue l le

møn te r - mest s ø l v b a s e r e d e - er

kuns t færd ige og s m u k k e , men a lminde­

lige pengesed le r b ruges også .

B e s ø g e n d e købe r dem ofte til den

aktuel le vekse l ku r s , s o m nu er 1400 lire

pr. credi to (en lille smu le mindre end 1

$ eller ca. 6 kr.) og beho lde r dem til

deres pr iva te saml inger. Men for

b e b o e r n e er credi to den norma le fo rm

for lønudbeta l ing og for beta l ing af

se rv i ceyde l se r i Damanhur .

Hoved fo rde len for D a m a n h u r er, at de

g e n n e m denne me tode har mu l i ghed

for at skabe fo rmue . Sys teme t v i r ke r

så ledes . M e d l e m m e r n e samler deres

lirer på en b a n k b o g i en regu lær bank

og indkasserer renter. Med denne

p e n g e b e h o l d n i n g s o m rygs tø t te ,

uds teder og udbeta ler Damanhu r

c red i to -penge s o m beta l ing for arbe jde

eller s o m v i r k s o m h e d s l å n til med lem­

mer ( ingen pr ivate lån) . E n h v e r kan frit

veks le deres credi to til lira til den

aktuel le ku rs . Men l igesom i e n h v e r

anden bank er r is ikoen for at alle

veks l e r på s a m m e t id m in ima l , fo rudsat

at folk har til l id til m ø n t e n h e d e n . De

f leste banker har en l ikv id beho ldn ing

på 12% af deres obl igat ioner. Daman­

hur har 3 0 % for at v æ r e på den helt

s ikre s ide . Den ø k o n o m i s k e akt iv i tet er

der for omt ren t tre g a n g e så hø j , s o m

hv is de ikke havde haft noge t se lv­

s tænd ig t p e n g e s y s t e m . D e r u d o v e r

sparer de en masse p e n g e , der el lers

vi l le v æ r e d rænet fra deres b a n k b ø g e r i

en t rad i t ione l bank i tabt ren te ind tægt

og admin is t ra t ionsgebyr .

Når Damanhur ' s f o rmue vokser , kan

vekse l ku r sen t i lpasses. Cred i to 'en

s tar tede på kurs 1400 lire og er s iden

b levet reva lueret to g a n g e . Nogle

iagtagere mener, at c red i to 'en er mege t

unde rvu rde re t i ø jeb l ikket , pga . den

e n o r m e fo rmue i e j e n d o m m e , kunst og

v i r ksomheder , der er bygge t op g e n n e m

årene.

Damanhur ' s p e n g e s y s t e m er ikke et

fo rsøg på at undgå indkomstska t el ler

m o m s , det er heller ikke på nogen

måde i konf l ik t med l o v e n . T v æ r t i m o d

er der indgået en acceptabe l aftale

med s k a t t e m y n d i g h e d e r n e , og Ital iens

Nat iona lbank er fuldt in formeret o m

sys temet og ho lder et v å g e n t øje med

udv i k l i ngen .

Denne mode l skul le andre lokale

samfund s tudere og o v e r v e j e at ind føre

( red . : Chr ist iania har også udstedt sin

egen mønt , kaldet en „ l ø n " .

Se L Ø S - N E T nr. 16, jun i 1998).

Virksomheder

Fyrre v i r k s o m h e d e r u d g ø r deres

mater ie l le l i vsgrund lag . Ak t i v i te te rne

s t rækker sig fra øko log isk landbrug,

o s t e p r o d u k t i o n , La Compagn ia del la

Buona Ter ra (p roducerer hø jkva l i te ts

fødeva rep roduk te r - både organ iske og

ikkeorgan iske) til lu f thavnes toldfr ie- og

gourmetbu t i kker , to restauranter,

forretn inger, en sko le , et åbent univer­

sitet, Internetf i rmaer, Ate l ier Damj l

(eksk lus ive si lke- og cashmerestof fer ,

alle h å n d v æ v e t og farvet med natur l ige

fa rve r ) , og atel ier med forskel l ige

kunst former , der p roducerer til templet

og til of fent l igt salg - g lasmosa ikker ,

marmormosa ikker , keramik , kobber- og

andre metalarbejder , og mal ing. Folk

arbe jder ofte i f lere sektorer , og det er

mul igt at ski f te job . Jeg så kun lidt af

dette og kan ikke g i ve et fu lds tændig t

d æ k k e n d e bi l lede.

Damanhur's spirituelle historie

Den ubest r id te spir i tuel le leder, Obe r to

A i raudi er nu 48 år. Hans d y r e n a v n er

Falco (Falk) . Han havde sin v i s ion o m

pro jektet , da han v a r 14. Forskn ing va r

nødt til at v æ r e basis for at skabe et

nyt samfund baseret på en anden

f i losof i . I b e g y n d e l s e n af t y v e r n e rejste

han s a m m e n m e d en g ruppe rundt i

v e r d e n for at ko r t lægge , h v a d han

kalder „ synk ron i ske l inier" på jo rden .

Denne g ruppe b lev Damanhur ' s g r u n d ­

læggere . Han t i l trak folk fra Tur in

omkr ing e m n e r s o m h y p n o s e , mater ia l i ­

sa t ion og lev i ta t ion, hv i lket t i l trak

m a n g e m e n n e s k e r fra Ves ten for 25 år

s iden . Disse m e n n e s k e r ø n s k e d e snart

at leve s a m m e n og s log s ig ned i

Bald issero Canaves , pga . hele 4

s y n k r o n i s k e linier, der k rydse r her.

Kun i T ibet er der fundet så stærkt et

energet isk s ted , i følge O b e r t o . Disse

kraf ts teder t i l lader, s iger de , k o m m u n i ­

kat ion med hele p laneten og inter­

p lanetar isk forb indelser . L in ierne t i l lader

so lhve rvs fes te r på en spec ie l kraft fuld

måde . Fenice ( P h ø n i x ) , en m a n d i

ha l v t redse rne , s o m fo rbered te os til

besøg i temple t , sva rede på alle

nysger r i ge spø rgsmå l fra os og fra en

g ruppe af t yske healere. Ast ra l re jser er

en del af d a g s o r d e n e n . S t o n e h e n g e og

andre gamle temp le r og ki rker b rugte

denne v i den for at lokal isere steder,

s iger han .

I et af de fø lgende numre a f L Ø S - N E T

v i l v i høre o m det fantast iske t empe l ,

deres spir i tuel le praksis og den tekn ik

til at løse konf l ikter, s o m de kalder

„L ive ts leg" i Damanhur .

Læseværdig litteratur o g internet:

Jeff Merr i f ie ld, Damanhu r :

The Real Drem

( L o n d o n : T h o r s o n s , 1998).

Damanhur A Great Adventure

(45 minu te v i d e o fra D a m a n h u r ) .

Obe r to A i raud i : Tales from Damanhur,

Damanhu r Edi t r ice, 1997.

Obe r to A i raud i : Seven Scarlet Doors,

D a m a n h u r Editr ice, 1997.

Fax +390124512205

Emai l : w e l c o m e @ d a m a n h u r . i t

W e b s i d e : w w w . d a m a n h u r . o r g

Civil ulydighed blandt naboskaberne på Vesterbro!

af Troels Dilling Hansen

Nogle beboere på Vesterbro er begyndt

at handle direkte med en økologisk

landmand. En gang om ugen kommer

landmanden med økologiske varer, og

han får til gengæld grønt affald med

tilbage. Det sidstnævnte er ikke lovligt.

Sidste n u m m e r af Ø K O - N E T besk rev

denne form for civi l u l yd ighed blandt

beboe rne i en bebygge l se på 240

r æ k k e h u s e . Fra s ta r ten , for ca. ét år

s i den , v a r det m e n i n g e n , at l andman­

den skul le sælge i små por t ioner til

bes temte huss tande . „ M e n , s iger Bodi l

S ø g å r d , s o m også bor i område t , det

v is te sig, at der va r m a n g e f lere, der

v a r i n te resserede , end v i h a v d e håbet

på. Der for fik v i Jan Borgen ( landman­

d e n , red.) til at k o m m e ind i s in bil

hve r t i rsdag kl . 20 og sælge sine

p roduk te r v e d vo res b e b o e r h u s . "

Ak t i onen har bredt s ig s o m r inge i

vande t , b l .a. v ia deres beboerb lad

N A B O . Det er Udva lget for b y ø k o l o g i i

Humleby, der har barslet med idéen for

at etablere et godt øko log i sk k reds løb ,

så ledes at det der t id l igere for be­

boerne va r affald, nu b l iver o m d a n n e t

til k o m p o s t og g ø d n i n g til g røn t ­

av le rens j o rd .

Som s idegev ins te r opnås dels at

beboerne undgår , at affaldet står og

s t inker i f o rhave rne o m s o m m e r e n , dels

at de får f r iske og nye s lags grøntsager ,

der fø lger årets r y tme. Det g i ve r en

mu l ighed for at fo rny den dagl ige

m e n u .

A k t i o n e n er indi rekte b levet rettet m o d

K o m m u n e n s af fa ldspol i t ik , der b y g g e r

på en u t idssvarende l ovg i vn ing .

S k r a l d e m æ n d e n e s y n e s også om idéen

og ser i gennem f ingre m e d „u lov l ig­

h e d e r n e " , sk r i ve r Ø K O - N E T .

Civi l u l yd ighed er i den fo rs tand nok

u lov l ig , men i en menneske l ig , natur l ig

og demokra t i sk fo rs tand er denne slags

ak t ioner mege t v ig t ige „ v å b e n " til at

t yde l i ggøre nog le bæredyg t i ge kreds­

løb, der er v æ r d at fo rsva re .

For nog le år s iden va r det Lone

Dybk jær fra de Radikale, der g jorde sig

til t a l smand for en a n d e n civi l u lydig­

h e d , v e d at op fordre fo rb rugere til at

tage al over f lød ig emba l lage af deres

i ndkøb INDE I B U T I K K E N .

Det s p æ n d e n d e v e d d isse ak t ioner er

deres d i rekte og helt lokale appe l .

Hand l ingen og fo rvand l i ngen foregår

n u , og der går d i rekte rødder t i lbage til

t ressernes anark is t iske b e v æ g e l s e i

USA, der h a v d e s lagordet „Do it".

Også d e n g a n g v a r g rundpr inc ippe t bag

den s lags handl inger , i kke -vo ld .

Civi l u l yd ighed kan umidde lbar t synes

at stå i m o d s æ t n i n g til vo r t demokra t i ­

g rund lag . Men m y n d i g h e d e r n e kan

v æ r e s v æ r e at råbe op , el ler v æ r e for

s t i vnakkede i deres lov for to lkn inger , og

her kan civi l u l yd ighed dels b ruges s o m

p r o v o k a t i o n , s o m v æ k k e r el ler som et

smuk t e k s e m p e l .

Ande t s teds i bladet er der en art ikel

o m Damanhur , et fæl lesskab i I tal ien,

og de b y g g e d e et helt t empe l under

j o rden , uden at s ige det til mynd ighe ­

de rne , fordi de v ids te , de havde fået et

ne j , hv is de havde spurgt . Nu er det

b levet of fent l iggjor t , og m y n d i g h e d e r n e

har taget det til s ig, s o m et ove ro rden t ­

ligt smuk t eksempe l .

Danmark er he ld igv is et land, hvo r civi l

u lyd ighedsak t ioner , såsom Christ iania

har fået lov at leve v ide re og gøre

deres egne erfar inger. Men h v a d vi l le

der m o n ske , hv is l ovg i vn i ngen var en

hel del løsere , end den nuværende?

Har v i ikke alle s a m m e n brug for

bæredyg t i ge og kreat ive eksemp le r på

t rods af f i rkantede regler? LØS har

gen tagne gange gjort o p m æ r k s o m på

de forh indr inger , der eks is terer i

l o v g i v n i n g e n , dels for e tab ler ingen af

ø k o s a m f u n d og dels for et helt øko ­

logisk Danmark . Vi t rænger til f lere

fr isteder, h v o r v i kan ånde , både i b y e n

og på landet. Så jeg kan kun op fordre

til, at man „gør det " .

Storkollektiv

20 år 1978 - 1998

Hanne Wegge fortæller om sit liv og sine drømme af Troels Dilling Hansen

Interview med Hanne Wegge, ex-

formand for LØS „Landsforeningen for

Økosamfund" (i Danmark), den g. 3.

1997- Hun bor også på Svanholm, som

er et storkollektiv på Sjælland. (1. del).

Troels: Hvad er din baggrund, kort

fortalt?

Hanne: Min b a g g r u n d er, at jeg er

o p v o k s e t i et l andsbysamfund tæt v e d

en k ø b s t a d , Ribe i Jy l land , h v o r jeg

lærte fæl lesskab at kende . Jeg er

o p v o k s e t i 50 'e rne . Min far v a r mælke­

m a n d , og min m o r va r t jener nede på

byens hotel ler. Der lærte jeg det sociale

fæl lesskab at kende , v e d at tage rundt

med min far og v æ r e s a m m e n med min

mor. U d o v e r fami l ies færen t ror jeg, at

jeg fik det f o rærende af d e m . Min far

besøg te alle h u s m ø d r e n e , og min mor

send te alle fædrene h jem, når der

skul le v æ r e til hus le jen .

Hele det mel lemle je af fæl lesskab, s o m

v a r i 50 'e rne , h v o r v i ikke havde

fo rbrug, t ror jeg, er min b a g g r u n d for

at v æ r e øko log . Også at det v a r en

meget lille samfundss t ruk tu r , h v o r v i

kend te h i nanden . A l tså når jeg s o m

ba rn , b e v æ g e d e mig uden fo r mit

kvarter , så kunne de kende mig, eller

os , for v i v a r 5 s ø s k e n d e , der l ignede

h i nanden . Så kunne de s ige , at nu

skul le v i v ist . . . Der lærte jeg till id f rem

for kon t ro l . Vi h a v d e små værks teder .

S m e d e n v a r rundt om h jørnet , h v o r v i

k u n n e stå og k igge på hes tene ,

a u t o v æ r k s t e d og pens ionater .

Det var h j e m m e p r o d u k t i o n i meget s tor

s tør re lse , og v i kend te h i n a n d e n .

Mesteren v a r l igeså kendt s o m snedke ­

ren , bo rgmes te ren va r l igeså kendt i

byb i l ledet s o m snedke ren og ma le ren .

B r a n d m a n d e n k o m , når k lokken

r ingede. Der v a r gas lamper, s o m blev

tænd t fys isk hve r a f ten. Det er en

midde la lderby , så jeg gik s a m m e n med

k los te rb rød rene og g råb rød rene og

s o r t b r ø d r e n e , og v a r l igesom meget

inde i den g runds t ruk tu r af fæl lesskab.

Så genfandt jeg d e n , da v i begynd te at

lave ka r ré -beboera rbe jde på Ves te rb ro ,

mens jeg v a r s tude rende . Der genfandt

jeg den s t ruk tu r med at v æ r e nær­

v æ r e n d e , v æ r e naboven l i g og have

nog le idéer, s o m jeg k æ m p e d e for. Og

det er fakt isk fra den g r u p p e , der

udsp rang et ho ld , s o m lavede S v a n ­

h o l m .

Den g ruppe kender jeg helt t i lbage fra

70 'e rne , h v o r v i gik i pa rke rne , Fæl led­

parken og lavede g rønne mus ika r range­

menter og h a v d e v o r e s pol i t iske

e n g a g e m e n t s o m studenter . Jeg va r på

RUC, og der a rbe jdede v i også med

se lv fo rva l tn ing , g ruppearbe jde og

processer, s o m g jo rde , at v i kunne få

v o r e s egne indre tanker gjort syn l ige

for and re , også få lagt nog le linier på,

hvad v i så kunne arbe jde med sam­

m e n . Det har hele t iden være t mit

omdre jn ingspunk t . Fæl lesskabet , h v a d

man kan br inge fæl lesskabet , og h v a d

de kan tage af det , man br inger.

S v a n h o l m har jo så det fantast iske

fo rb rugsmøns te r , som genka lde r

50 'erne hos mig. Det lugter, s o m når

min far tog mig med ud i m æ l k e r u m ­

met. Sanserne , n æ n s o m h e d e n over fo r

Jord og mennesker , uanset hvo r mange

kræfter, de har at g ive til fæl lesskabet .

Det er fu lds tænd ig analogt til min

50 'e r -op leve lse . Så jeg v e d ikke, om

Maj 1968 Yngl ing i mesterlære på Erhvervskontor , hvor gartnernes „affald" = tu l ipanhovederne *) blev givet til byfesten, som hver 1. søndag i maj samlede folk og fæ for at byde foråret ve l kommen. Festlige og folkelige tul ipanfester i middelalderbyen. *) løgene blev samlet og solgt. Foto: Jy l landsposten, Palle Søndergård.

jeg nogens inde er

k o m m e t ud af mit b a r n d o m s ­

land, el ler o m jeg har gen funde t

det.

Jeg har se lv fø lge l ig være t omkr ing det

v i lde liv i 70 ' e rne , h v o r v i sku l le

skubbe alle mul ige k æ m p e n o r m e r v æ k

for at f inde nog le nye . Det har jeg

være t meget med til. Ikke et reelt

au to r i te tsskub , men s k u b b e plads til de

nye tanker. Det har jeg være t med ti l.

Og så har jeg fundet en f o rm , der

l igner meget d e n , jeg kende r fra

ba rndoms lande t , men s o m er bev ids t

n u , h v o r den va r t radi t ion før. Det er

fo rske l len .

Det er et t i lva lg fra mig, og f ravalg på

fo rbrug, s o m gør, at øko log i er he lheder

for mig. Så s y n e s jeg, at in teresse­

fæl lesskabet , s o m øko log i er, b lev jeg

meget klar over, da jeg v a r på F indhorn

til den v e r d e n s k o n f e r e n c e , v i havde

derover , h v o r der va r 40 lande repræ­

senteret v e d 400 mennesker . Der v a r

utrol ig m a n g e fætre og kusiner. De bor

bare ikke i n a b o b y e n . De bor i Aus t ra ­

l ien, USA, Indien i andre fæl lesskaber

ude i v e r d e n . Lige p ludsel ig

b lev den v i s ion helt klar for

mig o m , at t æ n k e global t

og hand le lokalt. A l tså

hv is man tager bæredyg t ighedspr inc ip ­

pet m e d ind i sine lokale tankebaner .

Troels: Hvor længe har du været

formand for LØS?

Hanne: Det er et år (2 år i 1998,

hvore f te r T h o m a s b lev f o r m a n d , red . ) .

Og så v a r jeg bes t y re l sesmed lem 3 år

før det.

Troels: Hvad er visionen for sådan en

sammenslutning som LØS?

Hanne: At syn l i ggøre ø k o s a m f u n d , s o m

in tegrerede sociale og kul turel le

enheder , hvo r se lv fo rva l tn ing står i høj

kurs . Se lv fo rva l tn ing med de kræfter du

har, og et ihærdigt fo rsøg på at v æ r e

n æ r v æ r e n d e , mens v i er her, så længe

v i er her.

Troels: Har LØS nogen idé om, hvor

stort sådan et selvbærende samfund

skal være?

Hanne: Nej , m e n v i v e d jo noge t o m ,

hvo r s to re de er i praks is , fra 5 til 50

til 500 til 5.000. Nogle tager underv is ­

n ingsde len ind . Nogle tager landsby

ind . Nogle tager et ko l lek t iv ind . Nogle

tager fæl lesskab omkr ing arbejde ind .

Nogle tager nog le kul turel le beg i venhe ­

der i årets løb ind.

Der er m a n g e former, og der har v i i

LØS brugt en del t id på at def inere,

s o m man meget g jorde i 70 'e rne , v o r e s

r æ k k e v i d d e , d v s . den ramme v i

arbe jder indenfor . I LØS er det mangfo l ­

d i g h e d e n , der er de f in i t ionen. Og hv is

du fo rho lder dig til et af de fire

e lementer , s o m v i har besk reve t meget

i v o r e s bog om danske ø k o s a m f u n d ,

enten kul turel t , øko log isk , socialt el ler

spir i tuel t , så har du fat i et af h jørner­

ne til at gøre det mul igt at b l ive en

integreret he lhed .

Det er en anden form at def inere sig

på, end at du skal have så og så

meget øko log i sk jo rdbrug , el ler så

mange mennesker . Det er en bredere

fo rm, der s tøt ter d ive rs i te ten . For det er

m a n g f o l d i g h e d e n , der skal b lomst re

op imod monoku l t u ren og énd imens io ­

nal i te ten. Det, t ror j e g , er én af

g r u n d k i m e n e fra 70 'e rnes oprør , at v i

går v æ k fra at v æ r e énd imens iona le

menneske r til at v æ r e hele m e n n e s k e r

og samt id ig også arbe jder med os

se lv , med de men ta l k lumper v i har i

fo rm af o p v æ k s t el ler uddanne l se .

I fo rm af inst i tut ioner, s o m har vi l let

en ganske målret tet s ty r ing med os ,

hv i lket er fint.

Men der ska l også noget h jer te med og

en y d m y g h e d over fo r de mi l l ioner af

genera t ioner før og efter os . Den

y d m y g h e d ove r fo r det af t ryk v i laver på

Jo rden , at det ska l bl ive p æ n e r e og

s m u k k e r e og mere bæredyg t ig t . Det er

der, jeg mener , at v i adski l ler os fra

t id l igere genera t ioner med t rad i t ion , til

at det er en bev ids t hand l ing , v i søger .

Troels: Men det er ikke noget krav, at

man skal have økologi med?

Hanne: Slet ikke. Det er et ø n s k e om

at skabe en bev ids thed om at skabe

in tegrerede, hele mennesker . O m nogen

fanger pu lsen g e n n e m spir i tual i tet ,

nogen har være t i Indien s o m unge

m e n n e s k e r og ho lder meget af at

s idde i den s t i lhed og t o m h e d , og det

g iver rum ti l, at m e n t a l k v æ r n e n kan

s toppe .

Derfra har de deres udgangspunk t , og

så f inder de ud af, at øko log i sk mad

både smager godt og nærer bedre , at

det er en fo rnø je lse både at dy rke og

t i lberede d e n . Hele den n æ r h e d , der er

v e d at fo rho lde sig til j o rdens frugter.

Det handler o m at afv ik le det civi l ise­

rede f o rb rugsku l t u r samfund .

Troels: Går de forskellige typer af sam­

fund, I repræsenterer, mod det samme,

økologi mod spiritualitet og spirituali­

tet mod økologi, således at man

langsomt nærmer sig en fælles vision?

Hanne: Jeg ser det s o m et u l t imat ivt

k rav til de ve rdenskon fe rencer , der har

være t , fordi v i skal reducere v o r e s

energ i fo rb rug med 80% for at v æ r e

so l idar iske med den syd l ige ha l vkug le .

O g den syd l ige ha lvkug le ska l have

deres energ i fo rb rug op på 20% for at

undgå fa t t igdom og be fo lkn ingseksp lo ­

s i on . Et u l t imat iv t k rav er jo ikke

opnåel ig t , m e n h v a d v i se lv kan , det er

at udv ide det sociale og det øko log iske

råde rum.

Troels: Hvordan hænger LØS sammen

med Agenda 21?

Hanne: Der er mange fæl lesskaber , der

har set dagens lys s iden energ ik r isen i

70 'e rne . Inden da v a r det op rø r at lave

furore i de e tab lerede sys temer , for at

v i kunne udfo lde os .

Men s iden er bev i ds theden v o k s e t , og

flere af de fæl lesskaber har nu 25 år på

b a g e n . Jeg op lever , at det er en hel

genera t ion på global t p lan, s o m har

fået mus i kken , rock, a f r ikanske t rom­

mer og si tar fra Ind ien, s o m fælles

ry tmes lag . Det er b levet et fø le lses land,

v i har indtaget s a m m e n . 25-30 år

g a m m e l g loba l b e v æ g e l s e .

Men det kan man ikke b ruge s o m

e n k e l t p e r s o n , men man kan t række sit

n æ r v æ r fra det. Derfor t ror jeg fakt isk,

at v i har være t d e m , der har skubbe t

på , at A g e n d a 21 nu står på de lokale,

nat ionale og in ternat ionale dagsorde­

ner. Det kan man sige er lidt hø j røve t

og gumpes to r t , l igesom at kv inde ­

b e v æ g e l s e n har sejret s ig se lv ihjel ,

m e n det er det r u m , v i har skabt , og

jeg t ror sådan set , at det k o m m e r fra

g r æ s r ø d d e r n e , at A g e n d a 21 er sat på

d a g s o r d e n e n .

Det er jo et samarbe jde me l lem

stats l ige inst i tut ioner, der skabe r de

yd re rammer, og g r æ s r ø d d e r n e der

skaber indho ldet . Der er to måder at se

pol i t ik på. Den ene er at gø re det og at

indsamle det, der b l iver g jor t . Den

stats l ige og in ternat iona le måde er at

s e , h v a d der foregår. Græsrødder , det er

d e m , der gør det. Den d ia log mel lem

g r æ s r ø d d e r og ve rdens inst i tut ioner, det

er det, jeg tror, A g e n d a e n handler o m .

Troels: Mener du, at Agenda 21 har

nogle bud på, hvordan man forøger

samspillet mellem borgere, kommunal­

bestyrelse og landets ledende regering?

Hanne: Ja, g r æ s r ø d d e r n e er d e m , gør

det, føler det , men jeg har ikke s tor

til l id til, at in i t iat iver k o m m e r den

anden ve j fra. Men de forstår at

indsamle op lysn inger , så de forstår,

h v a d der fo regår på g ræs rodsp lan .

Troels: Har LØS nogle tanker om

forholdet mellem borgere og kommu­

nalbestyrelse? Du siger, at græsrød­

derne er dem, der handler det ud, men

der står også i Agenda 21, at uden en

fundamental livsstilsændring for alle

mennesker, kommer vi ud på glat is.

Hanne: De har intent ioner, men deres

vi l je er jo ikke tyde l ig . Deres hand l inger

er fo rh indr inger mange gange .

Troels: På hvilken måde forhindringer?

Hanne: Måden de organ iserer s ig på.

Måden de k o m m u n i k e r e r på. Måden , de

tænke r på, er fo rh indr ing, fordi de

bet ragter os ikke s o m samarbe jdspar t ­

nere, og de ændre r ikke deres l ivsst i l .

E C O V E R , et g røn t f i rma, be lønner deres

medarbe jde re , hv is de kører på cyke l til

a rbe jde. De får kø rse l sgod tgø re l se , hv is

de cykler, og endda 3 gange så meget

pr k m . Men du får ingent ing, hv is du

kører i bi l . Hv is det kunne ske på det

højere p lan, men det er u top i , fordi de

soc ia ldemokra te r taler om det. De gør

det ikke.

Troels: Men i Albertslund, som er

socialdemokratisk ledet, har kommu­

nen jo faktisk taget teten efter græs­

rødderne, og de har taget nogle ret

store initiativer, men der har de også

haft et samspil mellem borgere og

kommune, gennem brugergruppen, der

var nedsat nedefra. Hvad er LØS's eller

dine egne tanker om demokrati?

Hanne: Vi skal b e g y n d e at arbe jde i

c i rkulære bev ids thedss tør re lser , at

al t ing k o m m e r t i lbage til os i en ny

f o rm . Det er na tu rgenopre tn ing , hve r

gang v i sende r en bog på g a d e n . Det

er at fo rho lde os til måden at sti l le

s to lene op , når v i ho lder en konfe­

rence. Vi ser på p e r s o n e n , der står,

men v e d at lave en c i rku lær s tør re lse ,

ser v i h e l h e d e n , der foregår. Bare det

at stil le det op i en c i rkel . V i b e h ø v e r

ikke at s idde på gu lve t s o m ind ianerne ,

v i kan godt s idde på s to le . Men v i skal

kunne se h inanden og mærke h inanden .

Og der mener jeg, at cent ra ladmin is t ra­

t ionen og pol i t ikerne m æ r k e r v e r d e n

ned til ha lsen . Det er bedrøve l ig t , at

man ikke har adgang til fø le lses­

v e r d e n e n , s o m , jeg s y n e s , er v o r e s

genera t ions ade l smærke . V i har fået

psyko log i og p æ d a g o g i k imp lementere t

i v o r e s v e r d e n , men det er ikke gået

ind i de ve rdener , h v o r man s t a d i g v æ k

kører magt , karr iere og a lbueskubbe r i .

Der er det ikke samarbe jde , men stad ig

konku r rence . Og så længe konku r rence ­

menta l i te ten og v æ k s t e n l igger i de

varer, v i kan ekspor te re og impor te re

og ikke i, at v i kan lave d e m selv, og i

at v i kan lave nog le huse , der er

se lv f inans iere t v e d a l ternat iv energ i ,

v e d de v e d v a r e n d e energik i lder . Når v i

ikke kan b ruge den in te l l igens, som v i

har hos ingen iø re rne , hos ø k o n o m e r n e .

Vi har d e n , men v o r e s s t ruk tur i det

kap i ta ls ty rede samfund er konku r rence

og væks to r ien te re t . Bæredyg t i ghed og

c i rkulær tænkn ing og v e d v a r e n d e

energik i lder, hv is v i æ n d r e d e v o r e s

ideo log i til det te på de hø jere lærean­

stalter, menneske rs mora l kode r og hele

indsa tsen , så kunne v i gøre det i

m o r g e n . Men v i v æ l g e r det f ra, fordi

det er så farl igt.

Du skal a rbe jde med t i l l idsform i s tedet

for kon t ro l fo rm i fo rho ld til d ine

medmenneske r . Man ser ikke, at en

a lkoho l iker er en potent ie l g o d far, men

som en potent ie l fængse l spe rson , s o m

ident i te ten b y g g e s op over. I s tedet for

at opb løde og t i lnærme sig p e r s o n e n ,

af lære nog le t ing og ind lære andre t ing.

Man ser ikke potent ia le rne, m e n kun

forh indr inger , og det er kon t ro lsys te ­

met. Der har v i væks t f i l oso f ien s o m

forh indr ing for, at det er bæredyg t ig ­

hed , v i vælger , som v o r v e j .

Troels: Mener du, at „en bæredygtig

udvikling" er et fundamentalt brud

med det kapitalistiske forbruger­

samfund?

Hanne: Det er ikke bare håbet . Det er

p l ig ten. Det er p l igten i fo rho ld til den

v i d e n , v i har. Den sk røbe l i ghed se lv

fo rskerne har sanset , og s o m naturv i ­

denskaben b y g g e r på . Der er jo også

mange fo rskere , der siger, at så sker

der et el ler andet t i l fældigt, der gør, at

fo rskn ingsresu l ta te rne ikke har det

l ineære fo r løb , som man s idder og

forudser , fordi man kun k igger på

i n d e v æ r e n d e genera t i on . Det er utrol ig

v ig t ig , at man k igger på v u g g e til grav.

)eg v i l god t p r ø v e at menneske l i ggø re

den te rm v e d at kalde det fødse l til

o l deba rn , h v o r man ikke bare k igger på

p roduk te t fra v u g g e til grav, m e n på

h v o r d a n det g e n k o m m e r , og g e n k o m -

mer og g e n k o m m e r . Ikke bare k igger

på et fo r løb , hvo rnå r det fungerer og

ikke fungerer , men ser på det s o m en

sp i ra l formet b e v æ g e l s e og ana lyse , der

v i l g ive en s tør re forståelse for vo res

af t ryk på j o r d e n . Det har v i jo mu l ighed

for at k igge t i lbage på fra renæssancen

ove r re fo rmat ionen til op l ysn ings t i den .

Disse ana lyser kan b ruges til at rulle

v o r e s v i s i one r ud for det nye 21.

å rhundrede og for det nye 3. å r tus inde,

v i går ind i. Der t ror jeg ikke, v i skal

fas tho lde et A g e n d a 21, men tænke på

år tus inder iget , v i skal k igge ud på. Vi

har a l lerede registreret et å r tus indes

for løb g e n n e m v o r e s egen histor ie, og

der kan v i fø lge udv ik l ingen fra 1100-

tallet til i dag og v ide re ud i v is io ­

nerne .

Årets julegave „Velkommen til fremtiden"

er en ny bog som kommer i

handlen den 1. december

1998.

Bogen handler om den

prisopgave, som L Ø S var

initiativtager til i 1997 sam­

men med Gaia Trust og 5

ministerier. Bogen bliver rigt

illustreret og bliver i rigtig

bogform på ca. 180 sider.

Bogen er blevet til i et unikt

samarbejde mellem Ulla

Trædmark Jensen og Susan

Marcia Pedersen, begge fra

L Ø S ' s bestyrelse. Susan har

skrevet og sammenstillet det

enorme materiale som blev

indleveret til bedømmelse og

med hendes journalistiske

baggrund, har hun formået at

skrive en bog, som Forlaget

Modtryk uden modvilje har

valgt at lægge navn til. Ulla

har koordineret den 5 mand

store redaktionsgruppe i

L Ø S (ud over de to er det

Søren Hansen, Allan Elm fra

Hertha og Thomas Seiersen

fra Munach). Det layoutmæs­

sige er lagt ud til Niels Erik

Boesen, som Hertha ofte har

brugt i layoutsammenhæng.

Bogens pris bliver mellem

100,- & 150,- kr. og kan

rekvireres igennem L Ø S ' s

sekretariat. Bogen kan også

købes i boghandlen.

Tale ved indvielsen af den nyrenoverede Dyssebro 3. juli 1998 v/ Unni Joensen, Generalmajorinde m.v.

V e d store sorger og katast ro fer s iger v i

ofte „Det k o m m e r jeg aldr ig o v e r ! " , og

sådan har v i haft det længe m e d det

lille s t ykke v a n d , der deler v o r f r is tad:

Det k o m m e r jeg aldr ig over . Men nu

kan v i k o m m e over . Vi kan k o m m e ove r

på den s m u k k e s t tænke l ige måde ,

g å e n d e s o m kø rende , men dog først og

f remmest bilfr i! Længe måtte v i ud af

f r is taden for at k o m m e ove r på den

a n d e n s ide, hv is v i da ikke va lg te at

tage færgen . Men færgen v a r besvær l ig .

Den k r æ v e d e arbe jde , den skab te kø­

danne lse og ikke mindst i ukynd iges

hænde r v a r det tyde l ig t , at v i s a v n e d e

v o r e s gamle f rønede bro. Her tænke r

jeg især på de femten s v e n s k e r e , der

på deres rundv isn ing b lev ve je t og

fundet for t u n g e , og nær sank med

færge og hele mo lev i t t en . Men nu er

b roen her igen s m u k k k e r e end n o g e n ­

s inde og v o r e s e g e n . Ikke den gamle

karske u p y n t e d e mil i tært an lagte

u d g a v e v i har t ravet over så mange år,

m e n på dens fundament er rejst et

b l i vende m i n d e s m æ r k e ove r genial i tet

og ypper l ig t h å n d v æ r k , med ba lkon 'er

o v e n i k ø b e t , så v i kan nyde uds ig ten til

Kan inøen og Rave l inen el ler til den

u n d e r s k ø n n e A m a g e r f o r b r æ n d i n g med

dens markan te sko rs tene med de

s m u k k e røde lamper. Eller bare so l ­

n e d g a n g e n .

Vo res f r is tad, der s o m bekend t bygge r

mere på he ld end fo rs tand , har igen

være t even ty r l ig t he ld ige. Istedet for

Monberg og T h o r s e n , Ø r e s u n d s k o n s o r ­

tiet el ler IKEA, har Naverne bygge t

v o r e s bro . Bedre bygmes t re kan ikke

opd r i ves . H v e r k e n Ama l i enbo rg eller

K ö l n e r d o m e n v e d Rhinen var, h v a d de

er i dag, uden Navere . Vi kan nu sige

det s a m m e om Chr ist iania, hvo r v i

oven i købe t i fo rve jen ejer bygn ings ­

v æ r k e r af v idunder l i g s k ø n h e d takket

v æ r e d isse fantast iske Navere , i deres

i n d b y d e n d e kos tymer .

Denne b ro , der nu står, markerer

desuden den s tore gen fo ren ing mel lem

de t v e n d e landsdele i v o r e s f r is tad.

Det landl igt idy l l iske Dyssen h v o r

be fo l kn ingen lever i en s m u k o m e n d

forståel ig i l lusion o m det frie fr iske

landl iv, en øko log i sk oase i røgen fra

A m a g e r f o r b r æ n d i n g e n og medic in- og

lakfabrikker, og den t rav le og over f la­

disk set a l ternat ive bydanne lse her på

fas t landss iden, med sit hyper l ibe ra -

l ist iske e r h v e r v s l i v og k lond ikeagt ige

anark i . Disse to s ider af s a m m e sag

kan ikke leve uden hve rand re . Lige

fjernt fra real i teternes v e r d e n spej ler de

sig i h i nanden , men når v i ska l , ja så

løfter v i i f lok. Osse her; og idag kan v i

se resul tatet af det , v i kalder den

fælles ø k o n o m i . Ja jeg fr istes til at s ige :

Her ser v i , h v a d v i kan få for v o r e s

brugs le je . Hv i lke an læg kunne v i

foresti l le os at få gratis? Jo se lv fø lge l ig

dem v i k u n n e enes om at b y g g e selv.

Men som v i er, v i l le denne bro have

taget mange lange og uende l ige m ø d e r

og en bygge t id på 3½ år - mindst -

hv is den skul le have være t repareret i

sædvan l i g Chr ist ianiast i l .

Her står den så , og v i der har set dens

ops tåen v i l kunne sige til v o r e bø rn og

b ø r n e b ø r n , der v i l undre sig ove r

sådanne gamme ldags t i ls tande, at her

har v i engang sej let over. Nu kan man

k rydse fra den ene landsdel til den

anden på under 1 minut , en fo rbav­

sende hur t ighed i en f r is tad, h v o r man

hve rken må løbe eller køre i bi l . Måtte

denne bro br inge lykke, saml iv og

romant ik til os al le, og med de smuk­

keste ønsker og håb for en g lo rværd ig

og intens f remt id på begge s ider af

v o l d g r a v e n v i l P igegarden nu åbne

det te s tor ladne b y g n i n g s v æ r k , der v i l

stå for k o m m e n d e genera t ioner s o m

bev iset for at s k ø n h e d i p lan lægn ing

og udføre lse er se lve l ivets ba lsam.

Kort nyt

Byggetilladelsen til Halmballehus på NFVE

Vi har et bygn ings reg lemen t for s m å h u s e i Danmark , s o m

sti l ler k rav til huset , samt g i ve r løsn ings fo rs lag til over ­

ho lde lse af d isse krav. Rund om i Europa ud fo rmer man

funk t ionsbaserede bygn ings reg lemen te r . Her henv ises ikke

til k rav m e n funk t ion . Groft sagt ska l en bærende v æ g ikke

n ø d v e n d i g v i s v æ r e af bes temte mater ia ler med den ska l

kunne bære . Det er op til d ig at k u n n e fork lare b æ r e e v n e n !

Her i landet gælder den usk revne regel b landt b y g n i n g s -

og brand inspek tører , at en a typ isk løsn ing s iges der nej til

- under henv i sn ing til Bol igmin is ter ie ts p r inc ip -godkende lse r

for mater ia ler samt MK-godkende lser .

Men i S y d T h y k o m m u n e fandt bygn ings - og b rand inspek tø ren

en me l lemve j v e d behand l i ngen af en b y g g e a n s ø g n i n g fra

NFVE på et enfami l iehus på 150 m 2 op før t i halmbal ler.

Her va lg te man at g ive en midler t id ig godkende l se på ét år,

idet det så er op til Bol igmin is ter ie t inden for det år at

kunne sige g o d for a n v e n d e l s e n af ha lmbal ler s o m

beboe l seskons t ruk t i on . H e r v e d skal der skabes en pr incipiel

bes lu tn ing fra Bol igminis ter iet . Dette s a m m e n h o l d t med

ini t iat iver fra Den A l te rna t i ve Iso ler ings fond og Den Øko log i ­

ske A k t i o n s p l a n , samt det fak tum at landets b rand- og

bygn ings inspek tø re r efter s idste fo lke t ingsva lg b lev in forme­

ret o m Bol igmin is terens ønske r om en langt g rønnere

sagsbehand l i ng , v i l åbne mu l ighed for halmbal le bygger i

s o m en k æ r k o m m e n g a v e .

N F V E v e d Lars Keller er på tlf. 97 95 66 00 parat til at

v i de reg i ve yder l ige in fo rmat ion .

Tillykke med de 6 0 år, Ross.

Redak t ionen på L Ø S - N E T ønske r et va rmt t i l lykke til Ross

Jackson fra Gaia Trust i an ledn ing af hans runde fødse lsdag.

„Du har om n o g e n være t f o regangsmand for det a rbe jde , v i

gør i LØS og i alle de mange Ø k o s a m f u n d , der e f te rhånden

poppe r op a l l evegne i ind- og ud land . Vi håber, v i fortsat kan

få g læde af din og Hi ldurs h jælp f remover , og håber for dig,

Ross, at du må få et godt nytår, ja mange gode nytår. Som

øko log må du v e l have 60 år mere i d ig" .

Halmballetræf på Nordvestjydsk Folkecenter for

Vedvarende Energi

Den 6. juni samledes over 50 pe rsoner til ha lmbal le bygge -

t ræf i T h y på Nordves t j ydsk Folkecenter for V e d v a r e n d e

Energi ( N F V E ) . Træffet be tød en in t roduk t ion i ho l landske ,

t y s k e , s v e n s k e , no rske og danske er far inger med halmbal le­

huse v ia ord og bil leder. Ud af træffet ops tod behove t for

n e t v æ r k s o p b y g n i n g på 2 n iveauer : et dansk og et eu ropæisk .

I Danmark er halmbal le bygger i formel t organ iseret i LØB ,

Lands fo ren ingen for Øko log i sk Bygger i (s iden marts 1998).

På træffet bes lu t tedes det at lægge en st rategi for halmbal le

bygger i i LØB- reg i , l igesom der b lev en kon tak tpe rson for

halmbal le bygge r ne tværke t :

Jettie Nie lsen, Haregårdsve j 2, 4850 S tubbekøb ing ,

tlf/fax 54 44 12 14, E-mail : eco_com@post4.tele.dk

Hos kon tak tpe rsonen kan fo lder om halmbal le bygger i og

ne tværke t rekv i reres . Det eu ropær i ske ne tværk er etableret

ud fra ønske t o m at kunne s ø g e EU-midler, at kunne s tøt te ,

in formere og h jælpe h inanden , samt at opret te St raw Build

Eu rope , hv is fo rmål er at f r emme halmbal le b y g g e tekn ikker

v ia uddanne lse , fo rskn ing , udv ik l ing og op lysn ing for at

b idrage til m i l jømæss ig ven l ig bosætn ing .

Organ isa t ionen er non-prof i t og med sekretar iat på NFVE v e d

Lars Keller på tlf. 97 95 66 00.

Bofællesskab mellem Skanderborg og Ry

6 voksne, 4 børn søger indflyttere til opbyg­

ningsfase. Mulighed for økologisk selvbyggeri

eller andel i delvis færdiggjort stuehus.

Indskud: 35.000 kr.

Indflytning oktober/november

Ring på 86 57 74 86 (Anna Kongstad)

Eller skriv:

Kirstinelund, Bjedstrupvej 2 1 , 8660 Skanderborg

Kalender Den g r ø n n e Fonds ansøgn ings f r i s te r i 1998

21. ok tobe r og 15. november .

Den G r ø n n e Jobpul jes ansøgn ings f r i s te r i 1998

3. november .

24. - 25. ok tobe r L .Ø.B. - H a l m b y g g e r i , s t ra teg imøde på NVJ Folkecenter

Kontak t Jane Kruse eller Lars Kel ler på tlf. 97 95 65 55

24. - 25. ok tobe r A r b e j d s w e e k e n d i Den Øko log i ske H a v e , O d d e r

A r b e j d s w e e k e n d for m e d l e m m e r af Prakt isk Ø k o l o g i .

M iddag og op læg lørdag af ten.

T i lme ld ing i god t id .

Ar r : Den Øko log i ske H a v e , Odder , tlf. 86 54 54 00

6. - 7. n o v e m b e r Sådan v i l v i bo , et b y ø k o l o g i s k i déudv ik l i ngssemina r på Snoghø j Fo lkehø jsko le

Kontakt Dansk Center for Byøko log i på tlf. 89 40 58 88

7. n o v e m b e r Jorden - en messe v æ r d ,

A g e n d a 21 messe i Ka lundborg Hal lerne

Kontakt messesekre tar ia te t på tlf. 59 56 66 46

12. n o v e m b e r Deklarat ion af Øko log i ske Byggemater ia le r

IDA, Ingen iø r fo ren ingen i Danmark

Ka l vebod Brygge 31-33, K b h . V.

Kontakt tlf. 33 18 48 48, lokal 2055

12. - 19. n o v e m b e r IFOAM'98

12. In ternat ional Scienti f ic and Technica l Conference of the In ternat ional Federat ion of

Organic Agr icu l tura l M o v e m e n t s i Buenos A i res , A rgen t ina

Se: Dansk h jemmes ide for de l tagelse i kon fe rencen og Verdensuds t i l l i ngen

Arr : Mapo , Argen t ine M o v e m e n t for the Organic Produc t ion , Buenos A i res , A rgen t ina

18. - 21. febr. 1999 BIO FACH '99

Nürnberg , T y s k l a n d

Ve rdens s tørs te messe for øko log i ske p roduk te r (omfat ter dog også andre „na tu rva re r " )

Arr : Ö k o w e l t V e r a n s t a l t u n g s - G m b H ,

tlf. (+49) (o) 91 71 96 10 - o ,

e-mai l : i n f o@b io fach .de