Indre Tantra

Som en gammel Kristusmystiker sagde: Det træ, hvis krone nårhimlen, har visselig rødder i helvede. Selvets helhed er et indreog ydre økologisk balanceret system. Intet kan smides væk iselvet. Intet kan smides væk på kloden. Alt bliver og alt skullegerne indgå i balancerede og vækstvenlige kredsløb, både iselvet og på kloden.Tantra er i princippet en indre komposteringsproces, hvor altsjæleligt affald ved den rette behandling lutres og recirkuleres ioverordnede cykliske forløb.Til jegets kulmination svarer både indre og ydre forurening.Jeget kan - som del - leve i den illusion, at det ubekvemme stofkan smides væk. Jeget kan fortrænge og glemme og projicere.Herved bliver jeget tilsyneladende af med en lang rækkebesværlige processer og indhold. Perversiteter projiceres overpå de perverse. Vold projiceres over på krige og soldater. Detinfantile fortrænges, det moralsk uværdige glemmes. Samfund af jeger gør, som nu efterhånden alle kan se, dettilsvarende. Man dumper det besværlige affald i havet,fortrænger og forsegler det i dybe saltminer; sender det tilAfrika, begraver det på fjerne steder og skjuler det for hinandenog for offentligheden. Det er efterhånden meget vanskeligt ikkeat se, at jeget og de moderne jegbaserede samfund gør detsamme. Overser og fornægter helheden, hævder delen.Fortrænger og smider væk. Glemmer og projicerer. Selvet er,som ofte nævnt et globalt fænomen. Globalt forsvinder farligekemikalier ikke ved at gemmes og glemmes. Et menneske, derer bevidst i selvets helhed, kan ikke smide væk og projicere.Selvet må se og må tage ansvar. Selvet må forvandle og gen-bruge affaldet. Og det bliver vel også enden på det, at klodensmennesker forstår dette i det store og i det ydre.

Jes Berthelsen

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

Februar 2003 nr. 35

Årsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj

Lev og Lær på Væksthøjskolen, 3.-24. August

Bundmøde og Borgerløn

Konfliktløsning i Auroville, 2. del

LØS NET

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk,www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser:http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm)

5 martsForedrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Foredragsrækken om åndelige visionerfor fremtiden foregår på Skodsborgvej 189 i Nærum idet tidligere GEN-Center. Læs mere i LØSNET34 og på www.oberion.com

7-8 martsLanddistriktskonference: Indenrigs- og sundhedsministerens Landdistriktsgruppe afholder landdis-triktskonference på Fuglsøcentret på Djursland.

20-21 martsDansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling. Se mere på www.dcue.dk

22 martsLanddistrikternes Fællesråd afholder årsmøde på Jelling Kro. Yderligere info: www.landdistrik-terne.dk

12-13 aprilLandsforeningen Praktisk Økologi holder årsmøde og generalforsamling. Mere info: www.prak-tiskoekologi.dk

13 aprilPERMAKULTUR DANMARK afholder Permakulturkursus fra søndag d. 13. april kl. 13.00 til og medlørdag d. 26 april kl. 16.00 på Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej, 7280 Sdr. Felding. PRIS: 4000kr. for folk i arbejde, 2000 kr. for studerende. Kurset er et 72 timers permakulturcertifikat kursus,med indhold, der for 75% vedkommende er besluttet internationalt. Certifikatet giver adgang tilandre permakultur kurser samt praktikpladser i Permakulturprojekter verden over. Nærmereoplysninger og tilmelding: tlf: 9717 8300 PERMAKULTUR DANMARK, Istedgade 79, København V.

25-27 aprilLØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum i Andelssamfundet i Hjortshøj. Se program på bladetsmidtersider. Opdateres på www.løs.com.

20-27 juniLØS gentager succesen fra sidste år med Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekre-tariatet. Når programmet foreligger vil det blive opdateret på hjemmesiden: www.løs.com ellerwww.gaia.org/losdanish

5-12 juliSymposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland.Inviterede talere: Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. BernardLietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull, Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebens-garten.de

3-24 augustVelkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spir-ituelt. Arr.: LØS1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision - Økosamfund og permakultur.2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab.3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund.Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: 3750 kr. Pris pr. enkelt uge:1900 kr. Se mere i inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdan-ish, hvor kurset løbende opdateres.

10 augustStort marked i Den Økologiske Have, Rørthvej132 8300 Odder. På markedet udstiller firmaer ogforeninger miljøvenlige og økologiske produkter indenfor havebrug, pleje af grønne områder,husholdningsartikler, fødevarer, kosmetik, tøj, stoffer, legetøj, alternative energikilder, handel medmiljøvenlige varer, byggeri, mindre husdyrhold, m.m. Markedet afholdes hvert år den andensøndag i august. Yderligere oplysninger: Tlf.: 86545400 eller www.ecogarden.dk, e-mail:Post@ecogarden.dk

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf Troels Dilling-Hansen

4 Økolandsbyens rolle i en ny verdens ordenAf Rolf Jackson

8 Det rene livAf Veronica Medin Mortensen

10 Borgerløn og frizonerAf Rune Engelbrecht Larsen

13 Om Bundmødet på ChristianiaAf Britta Lillesøe

14 ÅrsberetningAf Susanna Maxen

18 Invitation til årsmøde i LØSAf Sekretariatet

20 Står vi overfor et globalt strålings holocaust?Af Jørgen B. Jensen aka Vidyarthi

22 Earth SharingAf Troels Dilling-Hansen

26 Lev og Lær - Velkommen til fremtidenAf Insa, Ditlev og Troels

27 At leve i Auroville, 2. delAf Marti Mueller

30 GEN-Europe News

34 Annoncer

35 Kalender

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne iLandsforeningen for ØkoSamfund, derer en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber ibyer og på land, samt alle der arbe-jder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:Februar, maj, september og decem-ber. Deadline d. 15 i måneden før.Indholdet i de enkelte artiklerudtrykker ikke nødvendigvis forenin-gens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller tilkant)Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:Sekretariatet

Omslagsbilleder: Forside: Udsnit af krystallisations-billede af moden gulerod. Venligstudlånt af BiodynamiskForskningsforening, Hertha.Bagside: Hertha´s genopbyggedebofællesskab. Foto: Troels Dilling-Hansen

Layout og DTP: Sekretariatet

Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekre-tariatet, arkiveret som tekst- ellerword-fil eller som e-mail til:los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 36 er 15. april 2003

Sekretariatet:Landsforeningen for ØkoSamfundLandsbyvænget 11, Herskind8464 GaltenTlf.: 87546020 Fax: 87546021E-mail: los@pip.dknet.dkHjemmeside: www.løs.com ellerwww.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2003 støttetaf Gaia Villages og HypotekbankensTips og Lottomidler. Desuden er derydet støtte fra Landdistriktspuljen tilrealisering af en ny bog om økosam-fund i Danmark

Formand: Susanna MaxenValsømaglevej 734100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:Enkeltperson: 200 kr.Fællesskaber og organisationer: 500 kr.Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:100 kr.Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.:A70, Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDet ny samfund, ThyFjordvang, Snedsted i ThyMeilgaard Slot, GlesborgGaia Villages, HolteHallingebjerg, ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, HurupOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupBornholms Miljø- og EnergikontorBørnehaven Klokkeblomst, SilkeborgDen Selvforsynende Landsby, FynFolkeforeningen Halkjær Ådal, ÅlborgForeningen for Økologisk Bebyggelseaf Teglmosegrunden, AlbertslundForeningen Pionergruppen, KragebjergHari Krisna Samfundet, MørkøvNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaS.E.L.V, GjernVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, NørrebroØstvendsyssels Energi- ogMiljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRoskilde Tekniske SkoleRåd og Dåd Butikken, BrovstTørring-Uldum kommuneVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

k

a

l

e

n

d

e

r

År2003

LederAf Troels Dilling-Hansen

Nogle påstår, at vi har fået de ledere,som vi fortjener, hvilket jeg ikke vilbenægte. Blot reflektere lidt over

tingenes tilstand, over led, ledereog............. tilgivelse.

Tænk at vores egen og de fleste eu-ropæiske landes regeringer, på trods afderes befolkninger, vil gå i krig mod Irak.Endda en altomfattende luft- og landkrig,hvor mange soldater og civile må mistelivet, hvor naturen og miljøet vil lidemindst lige så meget, men dermed jo ogsåos selv.

Tænk at vores reflexive tanke ikke ernået længere end til dom og execution.Denne dom som er bundet til noget-for-noget-strategien. Den dom, som Iraksleder også selv benytter og forstår. Og en-delig den dom, vi selv i fremtiden vil blivedømt efter. Og denne sidste dom er én, viefter en krig vil blive forfulgt af i megetlang tid overalt i verden - som vestligemennesker.

Tænk hvis det var den vestlige verdenslande, der som Irak skulle stå til offentligglobalt regnskab for vore handlinger,have vore hemmelige samtaler og mil-itæranlæg vendt og drejet, blive nødt tilat lade vore befolkninger lide pga. em-bargoer og handelsboykot. Jeg sigerdermed ikke, at Irak er uskyldig i tingenestilstand. Dybt nede i os selv mærker vi smertenover at vi er fanget midt i den krigsskue-plads, midt i den form for domsafsigelse,i afmagt. Og det er kun godt, at mange afos kan mærke denne smerte - vores men-neskelighed. Som Jes Bertelsen klartudtrykker i flere bøger: Når du skælder udeller slår et andet menneske, har duallerede såret eller slået dig selv - dinegen energi.

Vi er altså på top ministerplan ved ativærksætte en kollektiv afstraffelse afflere folk på jorden - og dermed af os selv.Den globale landsby betyder net- op, atvores gerninger overalt på denne klodeikke kan skjules, men nødvendigvis bev-idst eller ubevidst vil blive hevet frem i ly-set til offentlig global beskuelse.

Jeg påstår derfor: Det er ikke OsamaBin Laden, der terroriserer verden, men osselv. Det er ikke Osamas skyld, at de totårne væltede ned over hele den vestlige

verden. Det er vort eget be- gyndendeselvmord, som er trådt i karakter, som villære os noget om årsag og virkning og ul-timativt lære os noget om livet og døden-og om kærligheden.

Derfor er vores eneste vej ud af heledenne misere - det sværeste overhovedet- at vise barmhjertelighed, tilgivelse ogtillid. ”Men hvordan” vil nogen måskespørge. Hvordan kan vi tilgive og visemedfølelse med mordere (også inde i osselv)?

Jeg tror, vi kan, ved at erkende at viselv er årsag til lidelsen. Når vi dybt i osselv mærker smerten ved overhovedet attænke krig mod et andet folk, mod et an-det menneske, fordi det er os selv vi slår.Da vil vi forandre verden. Og det vil gåstærkt, lige så stærkt som den teknolo-giske revolution.

Meget kan siges om Tyskland ogFrankrigs intentioner i disse dage, atderes vidnesbyrd er udtryk for deres egnekrigsinteresser og andre interesser påIraks side, men trods det, er det modigt ien verden som vores, at turde gå imodstrømmen - at turde gå imod magten ogtøsedrenge-syndromet og i stedet visetålmodighed og eftertænksomhed.

Tænk hvis denne tålmodighed kunneblive suppleret med samtale, medforståelse for hinandens problemer, evt.opsumering/erkendelse af eget syndereg-ister.

Tænk hvis denne forståelse kunneblive et afsæt for ægte dialog, udveks-ling af tanker, meninger og kultur, så ud-viklingen og udvekslingen kunne pustesfrem på tilgivelsens vinger.

Tænk hvis verdens rigeste lande villebruge deres rigdom, både tankemæssigtog økonomisk, til at hjælpe mennesker inød, overdænge verdens fattigste medvores overskud både i handelsaftaler ogkulturelt - i stedet for en militær aktion -i stedet for mistillid i tale og tanke. Istedet tro og handle det bedste frem i an-dre.

Den reflexoriske tanke ender i til-givelse og grænseløs kærlighed, fordi detsimpelthen er den eneste løsning. Uansethvem der gør hvad ved hvem, erkærlighed og lys løsningen, fordi netopdét giver nuet og fremtiden håb, meningog indsigt.

Modsat er det også dét, som alle kom-batanter har brug for - en uendelig kildeaf lys og medfølelse for at overkomme den

voldsomme mur af mistillidsfølelser somde har blæst op mod hinanden - med ven-ners hjælp - med militærets hjælp - medmediernes hjælp - med vores hjælp - SåBush, Blair, Rasmussen og Saddam - fredvære med jer - vi ønsker jer lys ogkærlighed - vi ønsker at I skal gøre godtimod hin-anden - gøre det mod hinanden,som I ønsker andre skal gøre mod jer.

Året er begyndt med denne store ud-fordring for os alle og for verdens ledere.Lad os møde den med åbne øjne og medåbne hjerter.

I LØS møder vi året med en række af an-dre spændende udfordringer. Vi harårsmøde i Hjortshøj fra den 25.-27. april,hvor vi håber at kunne præsentere voresnye bog og vores nye CD. Årsmødet erogså stedet, hvor Gaia-prisen vil blive ud-delt for andet år i træk. En pris der givestil folk, der har gjort en særlig indsats forat udbrede økosamfundstanken. Endeligskal vi på årsmødet vælge sted til voressekretariat, og de eneste, der på nu-værende tidspunkt har meldt tilbage, erHertha Levefællesskab, som på en elleranden måde ønsker at give os nogle mu-ligheder for et sekretariat på favorablevilkår.

Vi inviterer også til sommermøde påSamsø - samme sted som sidste år. Skriv detind i din kalender, 20.-27. juni. Mere om deti næste LØSnet og på vores hjemmeside.

En tredie udfordring i det nye år ervores tre-ugers sommerkursus, Velkom-men til fremtiden. Det kommer til atforegå på Vækst-højskolen fra den 3.-24.august, og der er plads til 16 deltagere.Den første uge handler om denoverordnede vision bag økosamfund, ompermakultur og andre designsystemer.Den anden uge bliver en indføring i so-cialøkologi og lokaløkonomi med konflik-tløsnings- og kommunikationsværktøjer,lokale udvekslingssystemer og konkur-erende økonomiske paradigmer i verden.Den sidste uge har overskriften “Det hel-bredende samfund”, om syntesen mellemet maskulint og et feminint samfund,menneskets og samfundets energisystem,healingsværktøjer, ritualer og konfronta-tion med vores indre og ydre natur. Læsmere inde i bladet.

Vi siger tak for de mange gaver, som vihar modtaget fra mange af jer, og håber,at de af jer, som ikke har betalt kontin-gent endnu, vil betænke os. Vi ønsker alleet tålmodigt og rigt forår.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

3

Rolf Jackson arbejder tildaglig med spiritualitet ogledelse. Hans mål er atfrigøre den skabende magi iorganisationer, ved at ar-bejde ud fra den tidløse vis-doms principper. Se mere påwww.oberion.com

Økosamfunds-idéen har medvind idisse år og stadig flere tiltrækkestil idéen om at leve sammen på

nye måder. Men hvis visionen om atleve i økosamfund skal udbredes tilstørre grupper, er det vigtigt også at sepå fordelene for samfundet som hel-hed, ved en sådan vision.

I denne artikel vil jeg se på økosam-fundenes mulighed for at fremme en nytype af samfundsøkonomi. En økonomisom rummer en ny balance mellem detlokale og det globale, og som kan taklevelfærdssamfundets systemiske proble-mer med arbejdsløshed, høje bolig-priser og underminering af de socialestrukturer i samfundet (3). Dertil kom-mer at lokaløkonomien har en skat-testruktur med 0% marginalskat,hvilket alt andet lige burde stimulereden økonomiske aktivitet betydeligt.

Årsagerne bag samfundets nu-værende problemer er komplekse, ogdet er derfor nødvendigt at tage fat inogle af vores grundlæggende forestillinger om økonomi for at se hvor pro-blemet ligger. Centralt i dette år-sagskompleks ligger den kommercielleglobalisering, idet denne griberkraftigt ind i de enkelte nationer ogsamfunds mulighed for at indrette sigsom de ønsker det.

Globalisering og lokaliseringGlobalisering er i alternative kredse lidtaf et skældsord, og noget som (til delsmed rette) får skylden for mange afsamfundets problemer. Kerneproblemet

i globaliseringen er at det er en ensidigstrategi. Som de fleste ensidige strate-gier har den således en betydelig slag-side. De fordele som visionen rummerom global konkurrence og dynamik erreelle nok, men samtidig underminererglobaliseringen lokalsamfundene ogefterlader befolkningerne rundt om iverden med en oplevelse af at misteretten til at bestemme over deres egetliv.

Hvis vi analyserer fig. 1 får vi en idé omproblemets principielle natur. Figurenviser en grundlæggende psykologiskdynamik, som siger, at enhver positivkvalitet skjuler en negativ adfærd, somer den positive kvalitet i overmål, samten positiv modsætning, som afba-lancerer den grundlæggende kvalitet.Denne analyse kan bruges i mangesammenhænge og den generelle erfa-ring er, at hvis man evner at afbal-ancere en kvalitet, med dens positivemodsætning, så bliver resultatet altiden dynamisk og kreativ balance. Hvisdette ikke sker, så får man en ubal-anceret og destruktiv udvikling.

I relation til globaliseringen visermodellen således, at der er brug for en

lokalisering, eller en styrkelse aflokalsamfundet for at skabe balance.Idet globaliseringen i høj grad erøkonomisk, betyder det, at lokaliserin-gen også må være økonomisk. Dennemodel er blot et teoretisk argument fordet, som mange i økosamfunds-bevægelsen intuitivt har erkendt, nem-lig vigtigheden af at styrke lokalsam-fundet. En mere dybgående analyseviser desuden de grundlæggende prin-

cipper, som denne økonomiske lokali-sering skal bygge på. Det er disse prin-cipper, som jeg i det følgende vil skit-sere. De omfatter bl.a.:- Etablering af lokale, rentefri

pengesystemer til at styrkelokalsamfundet og mindskeafhængigheden af den globalemarkedsøkonomi.

- At beskatte ressourcer, som kanproduceres lokalt (tid) frem forværditilvækst (som kræver at mankonkurrerer i markedsøkonomien).

- Ligeværdigheden mellem denlokale samarbejdsorienterede so-cialøkonomi og den globalekonkurrenceorienterede markeds-økonomi.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

4

Økolandsbyens rolle i en nyøkonomisk samfundsorden

Af Rolf Jackson

(3) De emner som tages op i denne artikel er komplekse og en mere uddybende behandling heraf kan findes i artiklen ”Den holistisk samfundsøkonomi” .

Fig. 1. Illustrerer hvordan internationaliseringen bør balanceres af en styrkelse aflokalsamfundet for at modvirke den kommercielle globalisering.

Komplementære økonomiske syste-merVi er blevet vant til at tage markeds-økonomi som noget naturgivent. Det ersket som reaktion på kollapsen i densovjetiske planøkonomi. Men alterna-tivet til en profitorienteret marked-søkonomi er ikke nødvendigvis en sov-jetisk planøkonomi. Et andet alternativer det, man kunne kalde en ”Tjen-esteøkonomi”, eller en socialøkonomi.En tjenesteøkonomi er en økonomi,hvor man i fællesskab ser på, hvad manhar brug for at producere, planlæggerog udfører arbejdet og derefter delerfrugterne af udkommet. Det er megetenkelt, og eksisterer rundt omkring ismå lommer i samfundet.

En sådan økonomi forudsætternaturligvis, at man ikke søger at mis-bruge den, og den bygger på tillid oggod vilje. I praksis betyder det, at ensådan økonomi kun kan eksistere i enkontekst, hvor der er sociale mekanis-mer, som kan regulere folks adfærdsamt en stærk følelse af sammenhold.En tjenesteøkonomi er absolut mulig,men er ikke særlig dynamisk og ejheller særlig udbredt. Men der hvor vifinder den, finder vi samtidig en storkulturel vitalitet og social sammen-hængskraft [1]. Man finder såledesisær sådanne økonomier i velfun-gerende lokalsamfund, og der er derforgod grund til at tro, at denne typetjenesteøkonomi vil fungere fint iøkosamfund, som bindes sammen af enstærk fællesskabsfølelse.

De fire typer af kapitalFor at få en mere nuanceret forståelseaf det økonomiske problem er detvigtigt at forstå, at samfundets vel-stand består af fire typer af kapital,som er vist i fig. 2

Vi har:• Den sociale og den naturlige

kapital, som kan betragtes somfeminin fordi den er værensorien-teret.

• Den finansielle og fysiske kapi-tal, som betragtes som maskulinfordi den er produktionsorienteret.

Disse to klasser af kapital ergrundlæggende set forskellige, og ind-går på meget forskellig vis i denoverordnede økonomiske dynamik. Jeg vil derfor definere et nyt begreb forden feminine økonomi, som jeg kalder”Ektimoni”, som en parallel til denmaskuline økonomi. Ektimoni er afledtaf det græske ord for værdsættelse:”Ektimo”, hvilket understreger, atglædes- og tillidsprincippet er heltcentralt i den ektimoniske tænkning.

Den maskuline kapital er primært re-lateret til en konkurrence- og profitori-enteret markedsøkonomi, hvorimodden feminine kapital i dag primært errelateret til produktionen i hjemmene.En af idéerne med at lave denneanalyse er netop at pege på behovet forat udvikle den feminine ektimoni,således at den bliver mere fleksibel ogdynamisk på linie med den maskulineøkonomi. Ligesom den maskulineøkonomi har brug for pengesystemerog lignende for at skabe fleksibilitet,så har den feminine økonomi ogsåbrug for, at der skabes nogle strukturertil udveksling og lignende, som kan

forvandle den fra en bytte-økonomi tilen reel ektimoni.

Hvad skal en vare koste?Kernen i det økonomiske problemangående profit- vs. tjenesteøkonomihandler om, hvad en vare bør koste.Man kan grundlæggende set anlæggeto forskellige perspektiver på dette:a) Den rigtige pris er det som kund-

erne er villige til at betale (denmarkedsøkonomiske betragtning).

b) Den rigtige pris er det, det koster atfremstille varen, evt. plus enrimelig profit (den planøkonomiskebetragtning).

Begge dele er, ud fra forskellige an-tagelser, korrekt. Økonomier baseret pådisse typer af prissætninger leder dogindlysende til en meget forskelligmarkedsstruktur og dynamik. a) fører til en højproduktiv økonomi

med fokus på effektivitet, der ten-derer til at erodere den naturlige ogsociale kapital.

b) fører til en lavproduktiv økonomimed fokus på kvalitet som tenderertil at erodere den finansielle og fy-siske kapital.(1)

Den ensidige økonomi eroderer kapi-talenVi ser således at den profitorienteredekonkurrenceøkonomi (a), eroderer denfeminine kapital (natur og socialenetværk). Omvendt så vil den tjen-esteøkonomien (b) have en tendens tilat erodere den fysiske og finansiellekapital. Det betyder at denne type aftjeneseøkonomi, vil have en tendenstil at køre sig selv i sænk. Man ser da også at de steder, hvor manhar praktiseret noget som ligner en

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

5

(1) Forudsætningen for at de ikke degenererer til en sovjetlignende planøkonomi er naturligvis, at de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres og at

økonomien bygger på en reel solidaritet og ikke tvang.

Fig. 2. Illustrerer hvordan de forskel-lige typer af kapital man har på enenkel vis passer ind i de to typer aføkonomi.

.Fig. 3 Viser pro-blemet med en ensidig økonomi, uanset om den er profit- ellerfællesskabsorienteret.

ektimoni, da er man generelt fattige imaterielle termer, men måske rige iånden. Omvendt er man i de profitori-enterede økonomier rige i materielletermer, men det går ud over selve ån-den og sammenhængskraften i samfun-det.Løsningen er, som jeg ser det, at skabeen blandingsøkonomi, hvor økonomiog ektimoni kan sameksistere på enkreativ måde. Denne balance kan ska-bes, så den rummer det bedste fra detyper af produktionssystemer, og elimi-nerer de værste ulemper på samme tidsom skitseret i fig.3.

EktimonienEktimonien er et energimæssigt kreds-løb, som bygger på at man tjener sinemedmennesker og modtager aner-kendelse, værdsættelse og tillid tilgengæld. Denne værdsættelse skal dogtage en konkret form som giver enkøbekraft til modtageren således atman kan betale sin husleje osv. Ekti-monien er det feminine energikredsløb,hvor økonomien er det maskuline en-ergikredsløb. Ektimonien bygger påtillid, hvor økonomien bygger på jura.Ektimoniens udvekslingsmedium kaldescredo (latin for tillid) der kan ses somen analog til økonomiens penge.

Vi kan således lave følgende opstilling:

Kernen i forskellen på økonomi og ekti-moni er den grundlæggende bevidst-hed de bygger på. Økonomi, uanset omdet er planøkonomi, eller marked-søkonomi, handler om at producere,om magt og strukturer. Hele grund-tænkningen er maskulin og handler omat opnå noget.

Den grundlæggende impuls i ekti-monien er glæde. Glæden ved at være,ved at opleve, ved at lære og ved atgive. Glæden er flydende, let og le-vende. Glæden er i sin natur ikke ori-enteret imod noget bestemt formål,idet den er sit eget formål. Men for atglæden kan leve, skal der være flow.Glæden opstår nemlig i oplevelsen afflow og i forbindelsen med hinandenog med helheden.

Her viser sig umiddelbart en klarmodsætning mellem de to, idet flow ogstruktur på én gang er komplementæreog samtidig hinandens modsætninger.Hvis der ingen struktur er, er der intetsom flowet kan flyde mellem. Hvis derintet flow er da visner strukturen fordiden ingen næring og fornyelse får.Det er heri, at den helt centrale forskelbestår. - Økonomien er i sin natur struktur-

og magtorienteret.- Ektimonien er i sin natur flow- og

glædesorienteretDet er således ikke kun for at skabe etabstrakt begreb, at jeg formulereridéen om en ektimoni, men for atpointere, at der er tale om en sam-fundsstruktur og en produktions-mekanisme, som intet har medøkonomi i vanlig forstand at gøre. Denhar et andet fundament, og finder sinfuldbyrdelse i flow og glæde, snarereend i effektivitet og magt. At tjenesine medmennesker er fyldt med glædenår det sker fra hjertet. Men denneglædesøkonomi har også brug for noglerammer som den kan fungere i, ligesomøkonomien er afhængig af at der er etflow. Dette svarer til det taoistiskesymbol på yin og yang, hvor tingene al-tid rummer deres egen modsætning.

Etablering af en ektimoniKongens mønt (penge) blev i sin tidskabt gennem at udskrive skatter ogskabe en møntfod, som fandtes i et be-grænset omfang (guld). Igennem skat-terne skabtes efterspørgsel efter pengeog fordi de fandtes i en begrænsetmængde, blev de værdifulde.På lignende vis kan en ektimoniskpengeform (credo) skabes, for at sikreden sociale sikkerhed og tryghed for in-dividet inden for rammerne af et socialtfællesskab (økosamfundet).

Ektimonien skabes på følgendemåde:- Fællesskabet udskriver ”skatter” i

form af en arbejdsforpligtelse forfællesskabet, svarende til f.eks.50% af en alm. arbejdsuge.

- Møntfoden er arbejdstimer. Idet deer begrænsede vil disse have værdi.Der skabes et symbol herpå somkaldes en Tim. Det kan være en sed-del eller en mønt eller et internet-baseret system.

- Fællesskabet er garant for værdienaf denne møntfod, ved at man kanbetale sine ”skatter” til fællesska-bet hermed.

- Fællesskabet garanterer den socialesikkerhed og tryghed, ved at sikreat alle medlemmer har adgang tilbolig, fødevarer og basale fornø-denheder.

- Fællesskabet udgør i relation til detsociale pengesystem, den instanssom afgør stridigheder omkringcredo. Sanktionsmulighederne forfællesskabet er fratagelse af fæl-lesskabsgoder og stemmeret i fæl-lesskabsanliggender samt socialesanktioner.

- Alle i fællesskabet har en ligestemme i at afgøre, hvordan fæl-lesskabets midler skal anvendes.Dette sker gennem en konsensus-præget beslutningsproces.

Vi har således to forskellige pengesy-stemer som opererer på forskelligegrundlag:- Økonomi/Penge: Juridisk møntfod,

kongens mønt. Enhed: Kroner(forkortes Kr.)

- Ektimoni/Credo: Social møntfod,fællesskabets mønt. Enhed: Tim(forkortes Tm.)

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

6

System Princip Grundlag MediumØkonomi Intelligens Jura PengeEktimoni Kærlighed Tillid Credo

Figur 4: Oversigt over forskellen mellem de to foment. Ved at de to produktionssystemer samekskreativt miljø.

I forståelsen af ideen med de komple-mentære pengesystemer er det megetvigtigt at forstå at de i deres grundlager meget forskellige.

Det forudsætter tillidDet siger sig selv, at et sådant system,kun kan fungere inden for en ramme,hvor folk virkelig føler et ansvar forhinanden, og hvor de sociale kontrak-ter er stærke nok til at regulere folksadfærd. Hvis en ektimoni bliver forstor, så bryder det sociale netværksammen, og man bliver nødt til at lavemere håndfaste kontrakter, med ju-ridiske eller økonomiske sanktions-muligheder. Når dette sker, så begynderektimonien at ligne økonomien ogglædesaspektet forsvinder.

Ektimonien kan altså kun fungere ien lokal kontekst, hvor de sociale bånder stærke. Lokalt betyder altså en kon-tekst, der ikke er større, end at men-nesker kender hinanden, og kan handlei gensidig tillid. Størrelsen af et sådantlokalt fællesskab er formentlig på ca.3-600 husstande, eller ca. 1-3.000 per-soner. Lokalt kan altså i denne sam-menhæng betragtes som et lands-bysamfund med omsorgsinstitutioner(vuggestuer, børnehaver, skoler, æl-dreforsorg), et vist butiksliv, daglig-vareforsyning, landbrug til forsyning af

madvarer, som kan dyrkes lokalt og eterhvervsliv svarende til nogle hundredejobs (50% arbejder ideelt set i ekti-monien). Et sådant fællesskab er dogfor lille til at have sygehuse, univer-siteter, offentlig administration ogmange andre større institutioner.

Bygger på lokale ressourcerEktimonien bygger desuden på deressourcer, man kan generere lokalt, ogdet er den lokale produktion, som fårektimonien til at fungere. Fundamenteter således tid og lokale ressourcer iform af jord og produktionsredskaber,som kan generere basale fornøden-heder og derigennem reducereafhængigheden af at tjene penge i denglobale markedsøkonomi.

Hvis man ser på, hvad et sådant fæl-lesskab kan generere i kraft af sig selv(med begrænsede pengemidler), så harvi:- Produkter inden for en bred vifte af

fag (f.eks. IT, gartneri, landbrug,rengøring, kunsthåndværk, cate-ring, meditation, musik, rideskole,frisør, healing, rådgivning).

- Et bredt sortiment af fødevarer, derkan dyrkes lokalt (bl.a. kød, brød,mel, grøntsager, mælk), samt forar-bejdning heraf (slagter, bager,grønthandler).

- Boligbyggeri (kræver materialerudefra i et vist omfang).

- Kultur, kunst og underholdning.

Tanken er så at skabe en fleksibeløkonomi, hvor beboerne enten kan ar-bejde i økonomien eller i ektimonien.Arbejdet beskattes uanset hvilketdomæne det foregår i, men dennebeskatning er væsensforskellig i natur. - I økonomien beskattes du for den

værditilvækst du skaber.- I ektimonien beskattes du af din

tid, og skal bidrage med arbejd-stimer til fællesskabets aktiviteter.

En meget vigtig virkning af ektimoniener, at den har en 0% marginalskat. Hvisman f.eks. arbejder 40 t om ugen i ek-timonien, da beskattes man med 20 tarbejde som skal leveres til fællesska-bets projekter. Når disse 20 t er leveretstår det én frit for at tjene credo tileget forbrug. Hvis man måtte vælge atarbejde 60 t om ugen, så øges skatten

ikke af den grund, hvilket effektivt setgiver en 0% marginalskat.

En ideel fordeling vil formentligvære, at man bruger ca. 50% af sin tidpå lønarbejde i den globale markeds-økonomi, og 50% af sin tid i ekti-monien, hvor man bidrager til denlokale produktion. Men det skal være etfleksibelt system, så at man kan arbej-de stort set 100% det ene eller det an-det sted, eller i en blanding som manselv bestemmer. Beskatningssystemetindrettes således, at dette er muligtsamtidig med at fællesskabets inter-esser varetages. Man kan såledessagtens forestille sig, at man set overet helt liv arbejder ca. 50% i hversfære, men at man mens man er ung,måske er mere aktiv i den økonomiskesfære, mens man som ældre er mere ak-tiv i den ektimoniske sfære.

Erfaringer fra BaliEn lignende form for blandingsøkonomihar i århundreder været praktiseretvisse steder i verden, bl.a. på Bali. Er-faringer herfra viser, at en sådanøkonomi giver et samfund en stor flek-sibilitet og har betydet at Bali, i mod-sætning til mange andre turistdestina-tioner, ikke er blevet ødelagt af demange turister. Den har betydet, at ba-lineserne har kunnet bevare den lokalekulturelle rigdom. Det, at der skabes enintern produktion, som er værdis-kabende, men ikke styres af en mone-tær logik, har endvidere en stor effektpå at stimulere det lokale kulturliv.Man oplever at alle bliver merekreative, og bidrager til fællesskabetskulturliv på forskellig vis [1].

Referencer[1] Lietaer, Bernard; DeMeulenaere,

Stephan; Sustaining Cultural Vitality In A Global-

izing World – The Balinese Example. (Article)

[2] Lietaer, Bernard; 2001; The future of

money – creating new wealth, work and a wiser

world, Century, London

[3] Jackson, Rolf, 2003, Den holistiske

samfundsøkonomi, artikel på www.gaia.dk

[4] Kennedy, Magrit, 1995, Interest and

Inflation Free Money, Seva International.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

7

to forskellige typer af systemer og deres funda-meksisterer skabes et meget fleksibelt og

“Det rene liv”Her slutter Veronicas beretning fra hen-des rundtur til danske økosamfund un-der den fri ungdomsuddannelse. Gid detfortsat må være muligt at bruge sin ung-dom til sådanne “dannelsesrejser”. Viønsker hende rigtig god vind fremoverog håber at høre mere fra hende og an-dre, som vil sende rejseberetninger tilLØSNET (red).

Endestationen for mit projekt blevøkosamfundet Dyssekilde, Torup.Danmarks største og ældste ”ny-

erere” økosamfund. Her er halmhuse,træhuse, domehuse, jordhuse... alleslags huse, dette er et sandt eventyr-land, hvor vejene har navne som Må-nen, Solen, Nordstjernen og Stjer-nerne. Her er bakker og søer, buske ogtræer, urtehaver, marker og enge, gederog høns.

Bakken er en rensekilde, som tagersig af spildevandet. Den er bevoksetmed forskellige planter og urter, somgør den mere effektiv i sit arbejde.Søen er en privat sø i en af beboerneshave...

Der er ikke meget, du ikke vil finde idenne landsby.

Under SolenHer er også en fantastisk helsekost,

Taraxacum, med alt hvad hjertetbegærer og mere til, samt ejerindensegne urteremedier og gode råd.Der er for tiden byggeri på projektet“Under Solen”, (jeg henviser tiltidligere nummer af LØSNET), hvor derskal være butik (Taraxacum), bageri,café, kursus- og behandlingscenter, derbliver finansieret via køb af andele. Derer også byggeri på adskillige andre tingog huse.

Individuel frihedI økosamfundet Dyssekilde er det friv-

illigt, hvilken grad af fællesskab denenkelte beboer vil have, dog er derfællesopgaver, som beboerne skalregne med at sætte 3-4 timer af til. Derer fællesmøde ca. hvert kvartal hvorden enkelte beboer hver har en stemmei alle beslutninger, som tages.

Som beboer i økosamfundet Dysse-kilde er man medlem af foreningen ØD,og betaler indskud.Der er lagt stor vægt på vedvarendeenergi i husbygningen og lokalplanen,næsten alle husene er udstyret medvæksthus på sydsiden, solfangere, godisolation, finske masseovne ellervarmevekslere. Der er opstillet en vind-mølle, (med frivillig deltagerskab i

form af andel i værket), brug af regn-vand til toilet o.l.

UngdomshusetEn ting som her skiller sig ud fra mangeandre økosamfund, er et stort flot hus,formet som Mjølner i halm og ler; Ung-domshuset “Thor´s Hammer”, for ungemellem 18 og 31. Et pragtfuldt hus,med hyppigt udskiftende pragtfuldebeboere. (Specielt for unge, som jo ofteer i studie, er det meget svært at bo iet økosamfund. En stor del af det liggerselvfølgelig i, at fællesskaberne ofte

ligger et godt stykke fra byen, så detogså transportmæssigt bliver pro-blematisk. Et s.u. budget strækker ikkelangt, når huslejen og trans-portudgifterne er betalt, og man bliverså måske nødt til at arbejde ved sidenaf, og så er man snart ikke hjemmelængere. Så er det jo skønt med ung-domshuse - dem må vi have flere af!).

Andelssamfundet i Hjortshøj - etøkosamfund jeg stadig har til gode atbesøge - funderer på at bygge ung-domsboliger. Ungdomshuset i Dysse-kilde fungerer både som sluse for ungemennesker ind i økosamfundenes ver-den, til tider husning af gæster, besø-gende (som Rebecca og mig selv) og

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

8

Af Veronica Medin Mortensen

Små tullinger har plads og fred til at udforske verden i Dyssekilde (Foto: Veronica)

arbejdere. Faktisk erhuset bygget bl.a. afunges hænder, påworkshops o.l.

IdeenIdeen til ØD (jadrømmen har vellænge været der),kom engang i80´erne, og mani-festerede sig ved kø-bet af Dyssekildegård i 1987. Herboede og virkede de første ØD´ere,dengang ØLK´ere, indtil der i 1992 blevbygget de første huse på de 13 ha.tilhørende marker.

Vision, målsætning og værdigrundlag(citat fra bogen: økosamfund i Dan-mark 1997) - at leve ud fra et fællesmål, hvori

defineres udvikling af en ansvarlig,kærlig grundholdning overfor men-nesker, dyr, planter, miljø ogressourcer som et udtryk for etglobalt helhedssyn.

- at skabe helhed i tidens opsplittedelivsform gennem integrering afbosætning, grøn selvforsyning oglokale erhverv.

- at antallet af mennesker, arealer,erhverv, alsidighed, fællesanlæg ogøkonomi er tilpasset hinanden.

- at kombinere arkitektur, ved-varende energiformer, jorddyrkning,vand- og ressourcebehandling, or-ganisation, erhverv og grønøkonomi.

- at skabe et spirituelt fællesskab ognye sociale aktiviteter er noget, derfår stigende prioritering.

En ting som prikker til mig er, at detskal være så svært for uetableredemennesker at kunne bo i et økosam-fund. Økonomien virker til at være enenorm barriere for livet i fællesskabet(dette gælder jo slet ikke kun økosam-fund, det er overalt). Det burde være

muligt at kunne leve sammen med an-dre mennesker i en sammenhæng, hvorman ikke kun har mulighed for at væresammen om aftenen. Det virker oftesom om beboerne i et økosamfund måarbejde andre steder hele dagen for atoverhovedet have råd til at bo. Så erdet vel ikke underligt at fællesskabetblegner.

Derfor er projekter som ”UnderSolen” og ”Friland” rigtig gode. Der erpå forhånd sørget for økonomien,mange har bidraget med, hvad dekunne, og det var nok).

Det, jeg søger er, at mennesker gi’r,hvad de har at gi, med glæde, udenønske om at få noget tilbage, men fordide ved, at dette gavner fællesskabet ogalt liv.

Jeg er absolut ikke færdig med økosam-fund efter dette projekt, jeg er førstlige begyndt!

Tak til alle som har haft mig påbesøg og ladet mig snuse omkring ideres hjem, det har været en fantastiskoplevelse!

Kærlighed Veronica

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

9

Interessefæller og frænder savnes!Jeg er kvinde på 37 år, som lever på et dejligt natursted med mine tre mindre børn.Min personlige indfaldsvinkel til et ikke-strømlinet og mere bevidst liv, blev eksisten-tielle kriser i barndom og teenageår, efterfulgt af depressioner og isolationstendenserop gennem tyverne. Men bag et næsten udslettet jeg brød mit selv frem, og jegetablerede en ny kontakt til basisen for en egentlig autentisk væren og handlen - migselv. Denne nye bevidsthed har siden ansporet mig til en selv- og livsbekræftendetilværelse, hvor jeg føler dyb tilfredsstillelse ved og tilstræber: -at lutres i vinden,mærke dagen med sol og skyer, lys og skygge. Arbejde og lege under åben himmel,spise grønt og være rimelig selvforsynende og praktisk selvhjulpen. Ha’ lille budget,men tilstrækkelig med hjemme-tid til udtryksfyldt samvær store og små menneskerimellem: hop og spræl, fri dans, rytme- sang og musik, fantasileg o. s. v. -Og kom-binere denne livspraksis med en jordnær selvudvikling, som handler om at forløse ogintegrere de mange fornægtede og projicerede følelser, så vi kan rumme os selvfølelsesmæssigt og derfor udvikle medfølelse, fri fantasien, intuitionen, kroppen,stemmen, -og aller vigtigst, optimere den selvfølelse, som er hele forudsætningen foren rig og varm sansning af livet. Jeg er på vej, men savner frænder at realisere detmed. Kontakt mig helt uforpligtende...hej!(Henv. til LØS sekretariatet. Billetmrk. 21)

En borgerlønsreform er et solidariskalternativ til den eksisterendetvangsaktivering og det bu-

reaukratiske kontrolapparat, somkendetegner socialsystemet. Den kanimidlertid være mere end det, f.eks. etafgørende element i etableringen aføkologiske frizoner landet over såvelsom mulighedsbetingelsen for størrealbuerum til den individuelle forskel-lighed i det hele taget. Men lad oskigge på det første først.

En økonomisk mulighed?Skepsisen er stor: Hvordan skulle detdog kunne lade sig gøre at indføreborgerløn i et samfund, hvor deledende politikere og økonomer medregeringen i spidsen allerede er bekym-ret over udsigten til øgede stats-udgifter, der følger i kølvandet påstigningen af antallet af pensionisterde kommende år? Vil borgerløn ikkeblot forværre problemet og sendehundredtusinder hen i hængekøjen ogsætte de såkaldte samfundshjul i stå?

Det synes i hvert fald at være deetablerede partiers opfattelse, hvorforder er så få, som gør indsigelser imodpolitikernes planer om yderligere be-sparelser på kontanthjælpen, skønt denellers er begrænset til et eksistens-minimum i forvejen.

Logikken er den, at det ikke kan be-tale sig at arbejde, hvis der ikke erforskel på de laveste lønninger og desociale ydelser. Og det er i og for sigrigtigt nok, for ikke at sige indlysendebanalt. Men der er imidlertid to skæb-nesvangre fejl i de konsekvenser, somregeringen drager af dette ræson-nement.

For det første er grunden til, at detfor nogle ikke kan betale sig at arbejde,at de mest trængte grupper kun kangøre sig håb om lavtlønsarbejde, dergodt nok umiddelbart giver mere endkontanthjælp, men samtidig betyder,at de mister tilskud til daginstitutionerog boligsikring og derfor alligevel ikke

får et forøget rådighedsbeløb ud af det– faktisk forringes det i værste fald. Delaveste lønninger er simpelthen forlave.

For det andet er der under alle om-stændigheder en grænse for, hvormange der overhovedet kan komme iarbejde, hvad enten så kontanthjælpener 10 kr. eller 10.000 kr. om måneden.

Grænser for beskæftigelse?Hvor går grænsen for beskæftigelses-graden? Den slags kan naturligvis ikkefastslås absolut, men vi kan jo prøve atse på, hvor den har ligget i hoved-parten af hele det foregående århund-rede: Ifølge Velfærdskommissionensrapport fra maj 1995 omtrent på 50procent. År efter år efter år, i så godtsom hele det tyvende århundrede.

Det betyder altså, at kun halvdelenaf befolkningen er i lønarbejde, mensden anden halvdel af befolkningen erhelt uden for det private såvel som detoffentlige arbejdsmarked.

Selv om vi altså mirakuløst skulle fåf.eks. fem procent af den arbejdsløsedel af befolkningen presset ud på ar-bejdsmarkedet gennem tvang, vil dettei hovedreglen blot skubbe andre femprocent ud af arbejdsmarkedet igen iden anden ende.

Borgerløn og beskæftigelseKan vi da ingenting gøre for at få flerei arbejde? Jo, vi kan jo fordele det ar-bejde, der er, i stedet for at opfindemeningsløs aktivering. Vi kan med an-dre ord prøve at gentænke hele sy-stemet, smide velfærdssystemets kas-setænkning ud til fordel for et nyt,friere, enklere og mindre bureaukratisksystem: Vi kan gennemføre en borger-lønsreform.

Flere i hængekøjen?Vil det ikke bare sende endnu flere ihængekøjen? Nej, for borgerløn er enydelse, der ikke kan skæres i, dvs. enydelse, der i modsætning til kontant-hjælp og dagpenge ikke bliver modreg-net, uanset om man har 5 timers, 15timers eller 25 timers ugentligt lønar-bejde i øvrigt, og uanset om man arbej-

der 3, 6 eller 12 måneder om året. Er det ikke vanvittigt dyrt? Egentligikke, eftersom en borgerlønsreform afsamme grund afløser personbund-fradraget og overførselsindkomsterneog således i vid udstrækning er selvfi-nansierende gennem besparelserne her.Som vi skal komme ind på afslut-ningsvist, skal den resterende finan-sieringsdel hentes gennem afgifter ogskatter, så ingen fuldtidsbeskæftigedetjener noget på en sådan reform, selvom de får borgerløn.

Forsvarligt?Er det samfundsøkonomisk ansvarligt?Ja, netop når den skrues sammen ud fradisse forudsætninger – og derfor un-dersøges da også borgerlønsmodellerpå topplan i en række lande, bl.a.Norge og Irland, ligesom ideentiltrækker folk fra hele det politiskespektrum, fordi den simpelthen ikkeentydigt kan placeres i hverken socia-listiske eller liberalistiske kategorier.

Med borgerløn kan det betale sig atarbejde for alle, vel at mærke uden attvinge folk ud i armod eller fjollede ak-tiveringskurser.

Ikke flere i arbejde men nye mu-lighederBorgerløn vil dog som allerede antydetnæppe i sig selv skabe flere i lønarbej-de – det vil til gengæld afledte effek-ter. For med borgerløn vil flere kunnetage orlov for at passe deres børn, gen-nemføre et projekt uden for deres al-mindelige erhverv, tage sig af sygepårørende, eller indrette arbejdslivetmere fleksibelt ved f.eks. at gå ned i ar-

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

10

Borgerløn og frizonerAf Rune Engelbrecht Larsenformand for Minoritetspartiet

bejdstid og undgå stress og nedslid-ning. Med andre ord bliver følgen net-op, at vi i højere grad uundgåeligtkommer til at dele det arbejde, der er, istedet for som i dag at anspore dem,der arbejder (og tjener) mest, til at ar-bejde (og tjene) endnu mere.

Borgerløn og frizonerEn borgerlønsreform fører slet og ret tilen bedre fordeling af den eksisterendebeskæftigelse.

Samtidig er det givet, at en borger-lønsreform kan være en medvirkendefaktor til en omlægning af arbejds-markedet og arbejdsvanerne, der –udover at føre til et mere fleksibeltarbejdsmarked og en større indi-viduel frihed – desuden muliggør, atflere kan stige af væksttogets for-brugerræs.

Borgerløn - et frirum til eksperi-menterHvis alle samfundsborgere får val-get mellem at leve på etforholdsvist beskedent, materieltniveau med en garanteret borger-lønsydelse, eller påtage sig almin-deligt lønarbejde for at finansiere ethøjere materielt niveau, vil langt defleste i dag vælge det sidste.

Men det, at muligheden for detførste overhovedet eksisterer, bety-der, at etableringen af frirum for al-ternative boformer og individuelleaktiviteter lettes betydeligt. Ogetableringen af sådanne rum er un-der alle omstændigheder den førstebetingelse for, at eksperimenter medandre samfundsstrukturer kan vindetilstrækkeligt fodfæste til, at størredele af befolkningen med tiden kanstifte bekendtskab med eksistensen afvelfungerende alternativer til vækst-samfundets blinde akkumulering af for-brug.

En borgerlønsreform er altså ikke etindgreb, der i sig selv vender op og nedpå alting, heller ikke det overordnedeforbrugsmønster eller vækstfilosofiensmiljøbelastning. Men det er en åbningaf en afgørende valgmulighed for de afsamfundets pionerer, der besidderekspertisen og engagementet til atskabe og udbygge et netværk af bofæl-lesskaber, landsbysamfund, subkulturereller enkeltindivider, som i praksis

demonstrerer, at et opgør med vækst-filosofien og kulturensretningen iøvrigt ikke bare er ladsiggørligt i prak-sis, men tilmed kan være inspirerendeog efterstræbelsesværdigt for stadigflere.

Sikring af alternativ produktionDermed bliver borgerløn et væsentligtelement i forslaget om at etablereeksperimentelle frizoner landet over,hvor f.eks. økologisk jordbrug ogforskellige former for alternativ pro-duktion i en opstartfase måske ikke er

økonomisk rentable og vanskeligt kanforenes med de nuværende krav til kon-tanthjælps- og dagpengemodtagere omat stå til rådighed for arbejdsmarkedet.Borgerløn sikrer nemlig de impliceredeseksistensgrundlag og gør afhængighe-den af lønindkomster mindre, hvorfor idet mindste én af de største barriererfor visionær idealisme og frivilligt ar-bejde fjernes.

Lovoprydning og differentieret lov-givningNaturligvis er frizone-ideens fulde gen-nemførlighed afhængig af et grundigtoprydningsarbejde inden for en langrække andre restriktive love, men attankegangen kan vinde opbakning ibredere kredse, eksemplificerer f.eks.Landdistrikternes Fællesråds positive

indstilling til forsøgsprojekter i denretning: »Landdistrikternes Fællesrådgår ind for, at der i amter og kommunerudlægges frizoner, så der kan etableresforsøgsprojekter mht. f.eks. bosætningi landdistrikterne. Det er vigtigt, atrammerne for disse frizoner er mindrerestriktive lov- og planlægningsmæs-sigt set. Altså en form for differentieretlovgivning.«

Offentlig besparelseEn differentieret lovgivning, der somforsøgsordning i udvalgte lokalsam-

fund tillige muliggør sikringen afalle beboeres borgerløn, villesandsynligvis indebære en offentligbesparelse. Adminstrations- ogkontrolapparatet ville nemligforsvinde og udgifterne tiltvangsaktiveringen lige så.En eksperimentel »borgerløns-zone« i tilknytning til økologiskeeksperimentelle zoner ville synlig-gøre borgerlønsreformens effekterog på længere sigt optimere mu-ligheden for en egentlig samfunds-reform, der gør borgerløn til en retfor alle samfundsborgere. Utopisk? Måske, men realiseringenheraf er langtfra så usandsynlig,som det måske kan synes ved førsteøjekast.

Minoritetspartiets borgerlønsre-formMinoritetspartiet har udarbejdet enfinansieringsmodel til en konkret

borgerlønsreform, som viser, at det ikke»blot« er i afbureaukratiseringens ogden individuelle friheds interesse at er-statte tvangsaktivering og en langrække overførelsesindkomster medborgerløn, men at det også er sam-fundsøkonomisk forsvarligt.

Nu er sagen imidlertid den, at ingenkan forudsige eller beregne samtligekonsekvenser for økonomien eller ad-færden på arbejdsmarkedet i øvrigt,hvis en borgerlønsreform blev ved-taget. Hvis det skal lade sig gøre atforetage et nogenlunde præcist over-slag, kræver det uvildig adgang tilstatens økonomiske computermodeller– men den mulighed har regeringenbetegnende nok kategorisk afvist!Det betyder dog ikke, at vi ikke kanvurdere de væsentligste konsekvenser,

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

11

blot må vi naturligvis begrænse os tilen sandsynliggørelse af de samfunds-økonomiske mulighedsbetingelser.

EksempelEt eksempel, der fortæller noget omudgiftsniveauet, kunne være en stats-garanteret basisindkomst i to, alders-bestemte satser, som udbetales til en-hver med opholdstilladelse i Danmark:

0-17 år: 40.000 kr. om året, skat-tepligtigt.Over 18 år: 120.000 kr. om året, skat-tepligtigt

Satserne er pænt mindre end dag-pengesatserne (for barnløse), mendisse er jo også delvist udtryk for enforsikringsordning, som naturligvis eruafhængig af, hvorvidt der er borgerløneller ej. Der er altså intet til hinder for,at man også under en borgerlønsreformkan supplere sin borgerløn med et dag-pengetillæg, der svarer til forskellenmellem dagpenge og kontanthjælp idag – det influerer ikke på nærværendeeksempel.

Med en skatteværdi på f.eks. 40%beløber udgifterne sig til 344,4 mia. kr.om året (med udgangspunkt i denaldersfordeling, som fandtes i 1999).Reelt bliver de dog mindre, eftersomskatteindtægterne fra borgerlønnen erstørre for de erhvervsaktive pga. en hø-jere marginalskat; udgifterne liggerderfor måske snarere i omegnen af 300mia. kr.

Hvor skal pengene komme fra?En række overførselsindkomster er-stattes af borgerløn (herunder folke-og førtidspension, den statsfinan-

sierede del af dagpenge, aktiveringsy-delser, syge- og barselsdagpenge ogydelser til flygtninge), ligesom SU ogden skattefri bundgrænse overflødig-gøres, når alle garanteres borgerløn.Her er sammenlagt ca. 272 mia. kr. atspare (med udgangspunkt i tal fra1999).

Den manglende finansieringsdelfindes ved bl.a. at afskaffe rentefradragaf privat gæld over en årrække samtfire særskilte tiltag, der er målrettet tilat ramme de højeste indtægter: 1) enekstra, differentieret miljømoms påsærligt miljøbelastende produkter,bl.a. benzin, 2) formueskatten genind-føres som før 1997, 3) topskatte-grænsen sænkes, og 4) arveafgiftenforøges. Disse indgreb kan efter alt atdømme rigeligt finansiere den mang-lende del af borgerlønsreformen, mentjener også det formål at sikre, at løn-modtagere med fuldtidsarbejde somhovedregel samlet set afleverer mere tilstatskassen, end de umiddelbart får udaf borgerlønnen (der jo udbetales tilalle).

Disse indgreb er dybest set (relativt)udramatiske. Man kunne sagtens argu-mentere for rimeligheden af en langtstørre omfordeling, der satte kraftigtind mod de store formuer og de højesteindtægter, hvilket kun ville lette finan-sieringen af en borgerlønsreform såmeget desto mere.Den typiske indvending mod borgerløn,at det er for dyrt, er ganske enkelt ikkeholdbar. Der er således gode grunde til at arbej-de videre med borgerlønsmulighederneogså i forbindelse med frizone-ideen –to visioner, der synes skræddersyet tilat kunne sammenflettes.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

Hvis du vil vide mere …Minoritetspartiets borgerlønsreformer beskrevet i politisk og økonomiskdetalje i partiets medlemsblad Solennr. 3, som kan bestilles gratis: Mi-noritetspartiets sekretariat, Fred-eriksgade 22, 2. sal, 8000 Århus C,info@minoritetspartiet.dk.Hjemmeside: www.minoritetspar-tiet.dk

Minoritetspartiet er det eneste op-stillingsberettigede parti, der går indfor borgerløn, men andre partier hardet også på programmet:De Grønne, c/o Kenneth Pedersen,Dampfærgevej, 2.4., 2100 Køben-havn Ø. Hjemmeside:www.groenne.dk

Solidarisk Alternativ, c/o DorteValentin Sørensen, Godtgemt 15,1.tv., 2880 Bagsværd. Hjemmeside:www.solnyt.dk

I januar 2000 stiftedes Borgerløns-bevægelsen, der er en tværpolitiskbevægelse, hvis primære formål er atsætte borgerløn på den politiskedagsorden. Bevægelsen har of-fentliggjort flere forskellige borger-lønsmodeller samt en komplet listeover al borgerlønsrelateret litteraturm.m. Adresse: Borgerløns-bevægelsen, c/o Per Sørensen, Skov-parken 420, 7190 Billund. Hjemme-side: www.borgerloen.dkBorgerløn behandles sporadisk i flereforskellige danske bøger; blandt debøger, for hvilke emnet er centralt,er bl.a.:

Borgerløn – fortællinger om en poli-tisk idé af Erik Christensen, Hoved-land 2000.

Oprør fra bredden – fra velfærdsstattil borgerløn, antologi af Rune En-gelbreth Larsen (red.), Ellen Brun,Erik Christensen, Tørk Haxthausen,Souhail Ibrahim, Niels I. Meyer, AxelMossin, Bente Schwartz, PerSørensen, Knud Vilby og MikaelWitte. Tiderne Skifter 2002.

Oprør fra midten af Villy Sørensen,Niels I Meyer og K.H. Petersen.Gyldendal 1978.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

13

Christianias Kulturforeningssidste skud på stammen er etsåkaldt BUNDMØDE, der fandtsted på Fredens Eng på Chris-tiania d. 12.-15. december2002, samtidigt med afviklin-gen af det officielle EU-TOP-MØDE på Bella Centret iKøbenhavn. LØS var med iplanlægningen af d. 13.de-cember, hvor emnet varøkonomi. Et af oplæggenehandlede om borgerløn. (seside 10)

BUNDMØDET PÅ FREDENS ENG bleven meget væsentlig kulturel ogoplysningsmæssig begivenhed,

som strakte sig over fire dage fra omformiddagen til langt ud på aftenen.I en “global landsby” på Fredens Eng -rundt om et stort “modertelt” - stod 12andre større eller mindre enheder. Detvar tipier, bålpladser, bivuakker eller“flygtningetelte” og der var ligesåmange, som der er stjerner i EU’s flag.Inden i dem kunne du - omkring bålet -møde folk fra forskellige trosretninger,som bad og tændte et lys for fred i ver-den - Fredsvagterne fra ChristiansborgSlotsplads i eksil - udstillinger med rit-uelle natureffekter o.m.a...

I det store “modertelt” blev sam-tidigt en række temaer taget op - ikkemindst med relation til forholdetmellem gamle og nye EU-lande og detudvidede EU’s forbindelser med de

lande, som stadig står udenfor.Bundmødets fire dage var delt op i hov-edtemaerne (et for hver dag): 1) JOR-DENS KLEMTE FOLK, 2) MENNESKET OGMØNTEN (i samarbejde med bl.a. LØS),3) SMÅ BLANDT STORE, 4) TILGIVELSEOG FORSONING. Vi, som er en del af det modernevestlige forbrugersamfund, der hastigtbreder sig over hele jordkloden, harnæsten glemt vores åndelighed. Vi harglemt, hvor vi kommer fra - vi harglemt vores historie og de ritualer, derhører til med alle sang- ene, alledansene, alle fortællingerne...Derfor var det berigende at se og høre påde mange repræsentanter for deoprindelige kulturer, der var mødt op tilBundmødet, både folkene selv og deresfortalere. Vi har meget at lære af dissekulturer. De kan få erindringen frem ivores sind, så vi forhindres i at komme tilat ødelægge deres kulturer og ståsteder.

Vi havde inviteret både oplægsh-oldere, skuespillere, digtere, musikereog andre kunstnere inden for et bredtfelt. Al underholdning havde relevansfor programmet - var så at sige vævetind i mønstret...

Der blev virkelig kradset i BUNDEN -og det var jo det, som var meningen.Det handler om at Europa skal heles påsin sjæl og krop. Hvis vi forstår os selv- kan vi bedre hjælpe andre. Bundmødet blev også et udtryk for,hvorledes traditionelt skeptiske græs-rodsmiljøer nu tager EU alvorligt ogbeskæftiger sig med de muligheder,som den nye store udvidelse rummer.

Både fra et kunstnerisk og et folke-ligt synspunkt har Bundmødet således

ydet sit bidrag til den folkeliggørelse afEU-tanken, som det hidtil har skortet såmeget på - hvad end man måtte meneom EU... Vi er i EU - så lad os få nogetpositivt ud af det, så det ikke kun kom-mer til at handle om penge og magt!At det overhovedet har kunnet lade siggøre at lave så stort et projekt skyldes,at vi var nogle ganske få, der bare villedet her. Vi syntes simpelthen, at sådantnoget manglede i det store billede. Også bed vi os fast - og gennemførte... Noget af det, der rykkede mest hos osvar, da hele det unge europæiskerygsækfolk kom ud til os i vores ”glob-ale telt-landsby” efter de store møderog demonstrationer, der var i de dage.De unge var trætte og lykkelige over atdemonstrationerne var gået såforholdsvis godt. Og de var helt forun-drede og taknemmelige over, at derfandtes et sted som Christiania medlokaler, hvor de kunne holde møder,med et stort og smukt julemarked og sådette store hyggelige gratis BUND-teltmed foredrag, film, lysbilleder, optræ-den, mad og drikke, god musik og dans.De nød virkelig at komme ned til os ialle fire dage. De slappede af, kunneman se - følte sig hjemme. Og så vardet en ekstra oplevelse for de af os, derer blevet lidt ældre - de ældre aktivis-ter - at i det store telt blev genera-tionskløften ophævet i nogle dage ogtidsfornemmelsen forsvandt, så vi indimellem følte os hensat til “de gladetressere”. - Følelsen var stærkest omaftenen, hvor der blev danset i mangetimer til en musik, som forbandt gener-ationerne. Læs mere om bundmødet påhttp://www.christianiaskulturforening.dk

OM BUNDMØDETAf Britta Lillesøe

Blandt oplægsholderne sås: Svend Aage Christensen (udredningschef i Dansk Udenrigs Politisk Institut), Karsten Fledelius(lektor, Kbh.’s Universitet), Else Hammerich (projektleder, Center for Konfliktløsning), forfatterne Ebbe Kløvedal Reich ogVagn Lundbye, fotografen Jacob Holdt (Amerikanske Billeder), Finn Lynge (Grønlands Hjemmestyre), Henriette Bertelsen(grønlandsk rådgiver for Socialministeriet), den irske kulturattaché, Gun Britt Retter (repræsentant for Nordisk Sameråd),flere antropologer og repræsentanter for ulandshjælpeorganisationerne IWGIA og IBIS, Gunnar Thorlund Jepsen (prof. cand.oecon.), Ross Jackson (økonom, GAIA Trust), Ole Krarup (prof. dr. jur., Europaparlamentet), Eric Støttrup Thomsen (formandfor Sigøjnerforeningen Romano), Erik Bennett (formand for Hjemløses Organisation), Tarab Tulku (åndelig vejleder i ti-betansk buddhisme), flere repræsentanter for japanske buddhister (Suka Gakai), præsterne Brita Haugen, Signe Malene Berg,Frank Engelbrecht, Flemming Pless, Lissi Rasmussen m.fl., muslimerne Sherin Khankan, Babar Baig og Elise Guldagger, LeneAndersen (Reformjødisk Menighed), repræsentanter for hinduisme m.fl., religiøse sigøjnere (apostolske), naturreligioner vedindianske, samiske, grønlandske og afrikanske shamaner og trommedansere o.m.fl.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

14

LØS aktiviteter i2002JanuarDeltaget i Øko-nets uddannelsesseminar i Odense (Folkeoplysning og Ud-dannelse for Bæredygtig Udvikling( FUBU))Deltaget i Øko-nets årsmøde på Båring HøjskoleDeltaget i inspirationsmøde hos foreningen PermAgro i TølløseFebruarAfholdt foredrag for Teosofisk Forening og i FO Århus to gange.Udgivet LØSNET nr. 31MartsVæret på 4 ugers Eco-Village Training kursus på Findhorn, samt deltaget iRestoring the Earth konference samme steds.Deltaget i Indenrigsministeriets landdistriktskonference på ÆrøIndmeldt os i Landdistrikternes Fællesråd og deltaget i LanddistrikternesFællesråds årsmøde. LØS formand indvalgt som førstesuppleant ibestyrelsen.AprilAfholdt årsmøde på Munksøgård i forbindelse med Jordens Dag.MajAfholdt uddannelsesmøde på Svanholm.Afholdt bestyrelsesmøde i Hertha Levefællesskab.Deltaget i Agenda 21 møde arr. af KL, Amtsrådsforeningen og Miljøminis-teriet om det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21.Udgivet LØSNET nr. 32JuniDeltaget i træf på Svanholm for folk der ønsker at "få sig et liv" på landet iøkologiske bosætninger, kollektiver og bofællesskaber.Deltaget med bod på Grønt Marked i Stenild.Arrangeret og afholdt Sommermøde på Samsø.JuliDeltaget i GEN-Europe´s generalforsamling i Frankrig. Repræsentant fra LØSindvalgt i GEN-Es bestyrelseAugustMøde i uddannelsesgruppen på HerthaSeptemberBestyrelsesmøde på HallingebjergDeltaget i HI messen på Herning Messecenter med stand og to konferencerog en videofremvisning. Premiere på bogen "Ecovillage Living"Udgivet LØSNET nr. 33OktoberAfholdt bestyrelsesmøde i SvallerupAfholdt debatmøde på Munksøgård om lokal Agenda21 med deltagelse afbl.a. Roskildes borgmester og Ritt BjerregårdNovemberDeltaget i Johannesburg - Europe Agenda 21 møde i KoldingDeltaget i konstituerende bestyrelsesmøde i GEN-Europe. Repræsentantvalgt som præsidentDecemberUdgivet LØSNET nr. 34Medarrangør på "Bundmøde" på Christiania

Bestyrelsen har i årbestået af: SusannaMaxen, formand(Hallingebjerg,tidligere Landsby2000), Line Arnved,Insa Freese (Mejl-gård Slot), MikkelStrange(Munksøgård),

Vibeke Konoy, Metha Krog, Bente Hove,Anne Mette Rasch, Gitte Johansen, Tor-ben Iversen, Yngve Christensen ogHildur Jackson.

I sidste års års-beretning udtryktejeg håb om, at viville få 4 en-gagerede og entusi-astiske nyebestyrelsesmedlem-mer. Og det må visige, at vi har fået!

Indledningsvis børdet også nævnes,at Insa frabestyrelsen i som-mer blev præsidentfor GEN-Europe!

Foreningen tællernu 55 fællesskaber,virksomheder ogorganisationer ogca. 350 individuellemedlemmer

SekretariatetDer er fortsat to en-tusiastiskesekretærer, somdog i løbet af året har været nødsagettil at gå ned på 15 timer ugentlig.Desuden har vi stor glæde af Jesper An-dersen, som er på kontoret 4 dage omugen i fleksjob.

Sekretariatets fremtidVi har jo i LØSNET søgt efter fællessk-

aber, der havde mod på at huse LØS-sekretariatet, idet både Troels og Allanhavde lyst til nye udfordringer.Munksøgård, Svanholm, Meilgaard ogHallingebjerg har alle overvejet, mendet er ikke blevet til nogle konkretebud. Heldigvis har Hertha besluttet, atde gerne vil huse sekretariatet i hvertfald et år mere, og Allan har lovet attage et år til på nedsat tid (eller indtilandre muligheder dukker op), hvilket vier MEGET glade for. Troels tager ½ år tilIndien til efteråret.

BestyrelsesmøderVi har i årets løb afholdt 4 bestyrelses-møder. På Hertha, hos Hallingebjerg(Landsby2000) ved Valsømagle, i

Svallerup og senest på Baungård vedVejle. Bestyrelsesmøderne strækker sigfortsat over et døgn - fra fredag efter-middag til lørdag eftermiddag. Det ple-jer at være rigtig hyggelig møder, isærfordi vi så vidt muligt lægger mødernei vore medlemsfællesskaber. Dette eren dejlig tradition, og til stor inspira-

tion for os alle, og det er en af demåder, vi kan opretholde en personligog dejlig kontakt til vore medlemmerpå.

ForeningsbladetDer er som sædvanlig udkommet 4numre af LØS-NET. Uden at ville forklej-ne nogle af numrene, bør det nævnes,at vi tilstræber mindst en gang årligt atbringe et nummer med nyt fra fællessk-aber under etablering. Dels er detvigtigt for os at støtte fællesskaber,som er på vej, og det giver de “på vej-værende” fællesskaber mulighed for ateksponere sig selv og deres visioner ogideer - hvilket kan medvirke til attiltrække flere interesserede. Træffet

på Svanholm i som-mer viste med alønskelig tydelighed,at der er masser afmennesker, som erinteresserede i atbosætte sigbæredygtigt.

TemanummerI 2002 er der ikkeudkommet nogen te-manumre. Vi har de-rimod planlagt idette efterår, at laveet temanummeromkring alternativøkonomi. Hvis duhar ideer til artiklereller potentielle for-fattere inden fordette område, hørervi meget gerne fradig.Sidste temanummervar nr. 29 om ud-dannelse.

Eget layoutVi mener stadig, at bladet er et af voresmeget store aktiver og sidste år købtevi udstyr, der gør, at vi selv kan stå forlayout og opsætning. Vi har fået godhjælp og støtte i dette krævende arbej-de fra vor tidligere layouter Niels ErikBoesen. Vi synes at sekretariatet klarer

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

15

Årsberetning 2002Af Susanna Maxen, formand for LØS

LØS´s stand på Kommunernes Landsforenings Johannesburgopfølgningsmøde iKolding. (Foto: Allan Elm)

det med bravour, og samtidig sparer vien del penge - som så giver os fleresekretariatstimer.

ØkonomiVi har jo tidligere modtaget støtte frabl.a. IndenrigsministerietsLanddi-striks pulje (op til 200.000 kr.), mendesværre fik vi sidste år afslag, selvomet af vore kerneområder jo erbæredygtig bosætning og belivning aflanddistrikterne. Vi har dog klaret osigennem - især på grund af Troels ogAllans store arbejdsindsats (meget ofteudover den tid, de får betaling for).Heldigvis beslut-tede Landdi-striktsgruppen atstøtte os ved atgive penge til ud-færdigelse af enny bog omøkosamfund ogen CD-rom.Begge dele håbervi at få færdig tilårsmødet i april.Allerede for etpar år siden fik vistøtte til at laveen folder, somskulle supplereCD-rom´en, ogsamtidig præsen-tere økosam-funds-ideen ogLØS. Den har vinu fået færdig,og den kanrekvireres frasekretariatet.Økonomien for2002 viser etmindre overskud,på trods af de“trange tider”,ikke mindst somfølge af Troels´suveræne overblik over økonomien.

Vi har fået egentlig driftsstøtte fra GaiaVillages og Hypotekbankens Tips- ogLottomidler, samt som nævnt fra Land-distrikternes informationspulje til atlave en ny bog og CD-rom. Lykkeligvishar Gaia Villages besluttet at støtte osogså i det kommende år.Men kreative forslag til hvordan vi skaf-

fer midler til vores forenings fortsattedrift modtages med kyshånd.

Projekter afsluttet / under afslut-ningVi har haft flere Agenda 21 møder medbaggrund i regeringens nationalebæredygtighedsstrategi, som jo blevyderligere udvandet efterregeringsskiftet i januar. Bl.a. har vihaft et super møde på Christiania medpolitisk deltagelse, på Munksøgård(med deltagelse af Ritt Bjerregaard ogborgmesteren i Roskilde), og et stortopsat møde (Bundmøde (se andet

steds i bladet)) på Christiania, sam-tidig med EU-topmødet i december.

Sådan vil vi boSådan vil vi bo-projektet, som er etsamarbejde mellem Landsforeningenfor Økologisk Byggeri (LØB), DanskCenter for Byøkologi (DCB) og LØS, ernu i afslutningsfasen. Projektet harhaft som formål at undersøge, om folk

egentlig ønsker at bosætte sigbæredygtigt - hvis det var en parame-ter på linie med økonomi, placering iforhold til forskellige faciliteter, udsigtosv. Kort sagt hvis bæredygtighed var“mainstream”.Samtidig har man undersøgt hvilke bar-rierer og hindringer der er forbæredygtighed - indre som ydre. Grup-pen har senest sendt spørgeskemaer tilde politiske partier, for at høre omderes holdning til eksperimentalzone-tanken - svarene er begyndt at komme,og det vil der naturligvis blive skrevetnærmere om i LØSNET.

UddannelseDen lille uddan-nelsesgruppehar været megetaktiv i det for-løbne år, og harmed baggrundbl.a. i Troels´ophold på Find-horn, barsletmed et spæn-dende kursus-forløb på 3 ugeri august (senærmere andetsteds i bladet).

Sommermødetpå SamsøSucces'en fra1999 med etsommermødefor økosam-fundsinteres-serede blev gen-taget i 2002.Det blev arran-geret på Sørenog Marlenes

mark på Samsø,hvor ca. 60mødte op fordelt

over de 5 dage. Søren og Marlenestillede ikke bare mark, men også enstor arbejdsindsats og interessanteindslag til rådighed (også bistået afandre lokale kræfter). Tusind tak fordet. Det blev en stor succes og alle varenige om, at det kunne blive en godtradition. Søren og Marlene har lovet atlægge mark og kræfter til endnu ensommerlejr. - Så vel mødt på Samsø i

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

16

Den nye LØS-folder, som bl.a. skal følge med en CD-rom om økosamfund i Danmark.(Layout: Allan ELm)

første uge af sommerferien. Sæt krydsallerede nu! Der vil komme mere omdenne gode og børnevenlige ferieform inæste nummer af LØSNET.

MødedeltagelseLØS deltager i årets løb i mange møderrundt om i landet, hvor vi viser flagetmed stande, indlæg og bogsalg. Detstrækker sig lige fra, at vi deltog medvor udstilling og salg af bøger og bladepå det Grønne Marked i Stenild, overØko-nets uddannelsesseminar og deresårsmøde, til Træf på Svanholm for folk,der ønsker at lave nye økosamfund - etmøde som i øvrigt har afstedkommet,

at vi arbejder aktivt på at finde enmåde, at oprette en hjemmeside-baseret hjælp til at koordinere "sø-gende" mennesker medfællesskaber/bofællesskaber, som er påvej eller som søger nye beboere.

Via LØB´s Henning Risvig fik vi enstand på HI Messen i Herning, hvorbl.a. Karen Svenssons og Hildur Jack-sons nye bog "Ecovillage Living -Restoring the Earth and Her People"blev officielt lanceret (Hvis ikke Iallerede har et eksemplar, kan detkøbes på sekretariatet. Meget læ-seværdig!). Her var vi også på banenmed flere foredrag og en lysbilledserie

om økosamfund (som dog desværreikke nød så stor bevåghehed, som viforventede).

Vort medlemskab af LanddistrikternesFællesråd inspirerer os til at vise flagetpå diverse landdistriktskonferencer,hvor vi får gode kontakter med andre,der arbejder med landdistriktspro-blematikken - også i det politiske sy-stem. Endlig skal nævnes, at Kom-munernes Landsforening afholdt etopfølgningsmøde efter Johannes-burgmødet i Kolding, hvor vi også del-tog med en stand.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

17

Til SalgStort, smukt og spændende hus i Økosamfundet Dyssekilde, Torup ved Hundested.

Huset, der er 2 år gammel, indeholder 6 pæne værelser med hemse, stort bade og toiletrum, stor hyggelig stue medkøkken, masseovn og hems, samt væksthus, ialt 340 m2. Huset er bygget efter økologiske principper, halmvægge, lerpuds, oliehærdede lergulve og bioovn. Bogføringssaldo 2,7 mio. kroner.

Tlf.: 47987601 (Klavs Krause), evt. 47987026.

Jytte Abildstrøm underholdt børn og voksne ved Jordens Dag og LØS-årsmødet på Munksøgård i 2002. (Foto: Torben Iversen)

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

18

Praktiske oplysningerTilmelding til: LØS, Landsbyvænget11, 8464 Galten, tlf.: 87546020,fax: 87546021, e-mail:los@pip.dknet.dk senest onsdag d.16. april.Angiv navn, adresse, by/postnr.,tlf./e-mail/webside, antal voksne ogantal børn u/12 år; hvilke dage dutilmelder dig til, om du har plads tilflere i bil (angiv hvorfra), eller omdu ønsker kørelejlighed (og hvor-fra). I ugen før årsmødet udsendesadresseliste og de sidsteoplysninger.Indkvartering bliver på madras ifælleshus og evt. hos private i An-delssamfundet. Medbring: liggeun-derlag/sovepose/sengetøj, festtøj.Vi forsøger at arrangere børnepas-ning/-aktiviteter for de, der har be-hov herfor. Ring evt. og hørnærmere.

Økonomi: Hele arrangementetkoster kr. 300,- incl. alle måltider.Børn under 12 år ½ pris. Deltagelsei selve generalforsamlingen søndager gratis. Fredag aften (kaffe/kage)koster kr. 25,- Lørdagen incl. fest-middag og fest koster kr. 250,- ogmorgenmad/frokost søndag kosterkr. 25,-

Ja tak, jeg vil gerne deltage i LØS´s årsmøde og generalforsamling 2003.Jeg tilmelder mig:___Hele weekenden___Kun lørdag___Kun Søndag (generalforsamlingen)Vi bliver ... voksne og ... børn under 12 årJeg har plads til ... i min bil fra ......................(angiv by)Jeg har behov for transport fra ......................(angiv by)Jeg har samtidig fornyet mit medlemsskab af LØS for 2003 og indbetalt: Kr. 200 for individuelt medlemsskabKr 100 for individuelt medlemsskab boende i fællesskabet ...............Kr. 500 for fællesskabet .............................´s medlemsskabJeg har i alt indbetalt kr. ................ på giro 596-6752 d...../vedlægger belø-bet på check

Program (forbehold for ændringer)Fredag d. 25. aprilKl. 19.00-21.30:Åbent bestyrelsesmøde i LØS. Kom og giv din mening til kende!

Lørdag d. 26 aprilKl. 8.00-9.00 Morgenmad Kl. 9.00-10.30 Indcheckning for nyeKl. 10.00 Velkomst og oplæg til dagen om Simple living og Jordens Dag ogLØS´s 10 årsjubilæum ved LØS´s “jordemoder” Jytte Abildstrøm. Kl. 12.00-13.00 FrokostKl. 13.00-16.00 Om Permakultur v/ Tony Andersen fra Permakultur Danmark)- herunder et praktisk projekt til glæde for vore værter. (Kaffepause i forlø-bet).Kl. 16.00-17.00 Jordhealingsceremoni v/ Heather SmithKl. 17.00-18.00 Præsentation af den nye LØS-bog om økosamfund i Danmarkog multimedie CD-rom v/Susanna Maxen, formand.Kl. 18.00-19.00 Omklædning til festaften.Kl. 19.00-21.00 Festmiddag og herunder uddeling af Gaia Pris v/ Hildur ogRoss Jackson.21.00-? Musik og dans (endnu ikke fastlagt - men det bliver skægt!).

Søndag d. 27. aprilKl. 8.00-10.00 MorgenmadKl. 10.00-13.00 Generalforsamling i LØS - dagsorden i henhold tilvedtægterne.Kl. 13.00 Frokost og afrejse.

Baggrundsfoto: Boggruppe 4´sfælleshus med høj rejsning, dergiver plads til 72 m2 solfanger til atforsyne 26 lejligheder med varme ogvarmt vand.(Foto: Lis Ellemann).

LØS-årsmøde og 10 års jubilæum, Andelssamfundet i Hjortshøj har i år tilbudt at være værter for LØS-årsmødet. Andelssamfundet, sof.eks. integration af udviklingshæmmede. Den nye tradition med at lægge årsmødet så tæt op ad Jordens Dag som muligt, følger vi også i åden jord som bærer os og som føder os - og som vi er godt i gang med at tågesprøjte med stoffer, Af forskellige grunde er vi ikke i stand til at fejre vort 10 års jubilæum med så stor bravour, som vjordforbindelse, forhåbentlig som afsæt til en danseglad aften. Rigtig hjertelig velkommen!!

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

19

Dagsorden for generalforsamling i Landsforeningen for Økosamfund Søndag d. 27. april2003.

1) Valg af dirigent2) Formandens beretning3) Beretning fra arbejdsudvalgene 4) Fastsættelse af kontingent5) Indkomne forslag6) Fremlæggelse af regnskab til god-kendelse7) Fremlæggelse af budget for det kommende år8) Valg af formand9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.10)Valg af revisor11)Eventuelt.

Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, dvs. se-nest d. 27. marts 2003. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag offentliggøres på foreningenshjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen, dvs. senest d. 20. april 2003. Der er foreløbig indkommet følgendeforslag til vedtægtsændringer:Det foreslås at ændre vedtægtens § 5 således (det markerede er tilføjet - ellers ingen ændring):"§ 5 : Generalforsamling: ...Forslag til generalforsamlingens beslutning skal indgå til bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen. Den endelige dagsorden med angivelse afindkomne forslag skal enten fremsendes til medlemmerne eller offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen.Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af beslutning om ændring af vedtægter eller foreningens ophør,hvortil kræves kvalificeret flertal jvf. § 9 og §10. Hvert fællesskHvert fællesskab som er mab som er medlem, har 5 stemmedlem, har 5 stemmerer. Hvert in. Hvert individividduelle muelle medlem har 1 stemmedlem har 1 stemmee..Hvert inHvert individividduelle muelle medlem bosiedlem bosiddddenendde i fe i forbinorbinddelse melse med et fællessked et fællesskab har 1 stemmab har 1 stemmee..Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten.Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde som den ordinære, skal afholdes inden 1 måned efter at bestyrelsen har truffet beslut-ning herom, eller 1/4 af foreningens medlemmer skriftligt har krævet det.Der skal regelmæssigt holdes visionsseminarer til diskussion af fremtidige retningslinier for foreningen".

Desuden foreslås til pkt. 4: Fastsættelse af kontingent, følgende ændring af kontingentsatser for foreningens medlem-mer:Det foreslås af bestyrelsen at kontingentsatserne ændres således, at det består af et egentligt kontingent og en gave.Kontingentsatserne foreslås som følger:

Kontingent Gave I altFællesskabsmedlem 500 50 550Virksomhed i fællesskab 200 50 250Individuelle medlemmer 150 50 200Individuelt medlem i fællesskab 50 50 100

under temaet “Simple Living”t, som fortsat udvider både med nye bogrupper og nye økologiske og socialøkologiske tiltag - som

i år, og en del af arrangementet vil da også bære præg af forholdet til vores alle sammens jord -fer, som er uforenlige med livet som vi kender det.m vi kunne ønske os det. I stedet vil vi besinde os og give mulighed for lidt mere fordybelse i vor

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

20

Mobiltelefoni er gået hen ogblevet en landeplage mangesteder på jorden, og det

bidrager i høj grad til, at den men-neskeskabte stråling, vi udsættes for,er konstant stigende. Alene inden forde sidste 25 år er den elektromag-netiske stråling vi udsættes for ca. 40doblet. At dette ikke er uden omkost-ninger for helbredet, er efterhånden al-mindelig kendt, ikke mindst fra de derdagligt arbejder længe ved PC’er, ellerfærdes i miljøer med høj strålingsin-tensitet (jf. den aktuelle debat omstrålingsskader på soldater, der harvedligeholdt radarinstallationer(red.anm.)). Flere og flere bliver stedsemere generet af stråling, indtil demåske ender som deciderede el-al-lergikere, for hvem det bliver lidelses-fyldt bare af komme i nærheden af selvganske almindelige el-apparater,lysstofrør o.s.v.

Et af problemerne omkring den men-neskeskabte elektromagnetiskestråling er, at den et langt stykke henad vejen dårligt mærkes af de flestemennesker, uanset at den har enforstyrrende indvirkning på mangekropsfunktioner og virker tappende påvores livskraft. Netop denne snigendevirkning må siges at være voresAchilleshæl i dagens mange spørgsmålom strålingsproblemer, og dette bliverudnyttet fuldt ud af både industri ogregeringer.

Produkter til neutralisering afstrålingJeg er et af de mennesker der harforsøgt og forsket i at udvikle metoderog produkter til at harmonisere oguskadeliggøre stråling. Dette arbejdehar båret frugt, idet det er lykkedes atbringe en højere kvalitet af energi indi elektronernes strømninger, således at

energioverførslen kommer til at foregåi en høj grad af fred og orden, og i dybharmoni med naturen.

De produkter der er udviklet ud fradenne forskning, medfører ofte en ty-delig lindring eller ophør af belastedemenneskers gener og symptomer iforhold til elektromagnetisk stråling.Men derfra og til at få det almindeligtanerkendt og anvendt, er der stadig etstykke vej at gå, hvilket synes athænge sammen med, at eksempelvismobilindustrien ikke engang vil er-kende, at der eksisterer et strålings-problem. Og det har de selvfølgeligderes helt egne grunde til.

Jeg har sammen med min nærmestefamilie haft nogle ubehageligeoplevelser omkring teleselskaberne, ogmikrobølgestrålingen udsendt fra ennyopført sendemast opstillet kun 100mfra vores hus, her midt i et fredet om-råde i det Midtjyske søhøjland. Her harvi virksomhed, kursussted og et of-fentligt tilgængeligt haveanlæg tilplanternes styrkelse.

Selv om vi klagede over masten oggjorde det klart for alle parter, at vi derbor her, virksomheden, naturproduk-terne, kursus- og forskningsområdetsamt haveanlægget, er meget føl-

somme over for mikrobølgestrålingen,fik vi ikke medhold.

Især min kone er meget følsom overfor mikrobølgestrålingen, der medførerstærke ubehagsfornemmelser og bræn-dende smerter. Hun har kun kunnetholde en vis beskyttelse i kort tid afgangen, hvilket betyder at hun harmåttet tilbringe kolde nætter i bilenude i skoven eller ved havet. Lægernekan ikke hjælpe hende, og når mastensender, når hun ikke at komme sigmellem overbelastningerne.

Min datter, der i forvejen lider endel af hovedpine og dårlig blodcirkula-tion, samt forværret tinitus, efter derer sat en sendemast lige op ad hendesskole er nu heller ikke fredet der-hjemme.

Forældede undersøgelserStadigvæk insisterer sundhedsstyrelsenog dens ynkelige konsulent i kræftensbekæmpelse, på baggrund af forældedeeller mangelfulde undersøgelser, atstrålingen er ganske ufarlig, og det tiltrods for at der findes et væld af vi-denskabelige undersøgelser og rap-porter, der viser noget ganske andet.

Til eksempel er det blevet påvist, atmikrobølgestrålingen fra mobiltelefonerog deres antennemaster, ødelæggerblodcellerne, så det iltbærende hæmo-globin lækker ud i organerne. At DNAødelægges. At stoffet melatonin derblandt andet begrænser udvikling afkræftceller, udskilles fra kroppen. At allekræftceller udvikler sig langt hurtigereunder påvirkning af mikrobølgestråling.Den nyeste forskning viser også en 180%større hyppighed af hjernesvulster, hosde, der har brugt mobiltelefon i mereend 10 år. Blod/hjerne celle barrierennedbrydes, så giftstoffer trænger ind ihjernecellerne. Hjernebølgerneforstyrres med mange negativelangtidsvirkninger til følge.

SymptomerOg så er der alle de tydeligere og bedrekendte symptomer så som uro,træthed, stress, irritabilitet, glem-

Står vi overfor et globaltstrålings holocaust ?Af Jørgen B. Jensen akaVidyarthiKunstner, håndværker, forfatter, forsker m.m.

Mobilmaster vælter op overalt i verden,tit midt i boligkvarterer arbejdspladserog på skoler. (Foto: Roger Carlsson)

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

21

somhed, koncentrationsbesvær, søvn-forstyrrelser, kommunikationsproble-mer, depression, opgivelse, nega-tivitet, hovedpine, ubehagsfornem-melser, kvalme, tinitus, hjerte-karproblemer, hårdhed og kulde.

Sandheden det første offerDet er en krig mellem pengeinteresserog hensyn til livet, en krig mellem løgnog sandhed. Som i alle andre krige kanvi se, at sandheden er det første offer,og at der bliver gjort alt for at fortiesandheden, især i form af kompromit-terende videnskabelige undersøgelserog vidneudsagn, så meget og så længesom muligt.

Dette sker efter et velkendt mønsterhvor først den lovgivende magt, i formaf grådige og ambitiøse politikere,købes af i dette tilfælde udsigten tilastronomiske og urealistiske beløb forsendetilladelser, til enuafprøvet og skadeligteknologi, der både gørbefolkningen til ufrivil-lige forsøgspersoner,samt økonomiskegaranter for de nukonkurstruede ogstatsstøttede telesel-skaber.

Samtidigt udfærdi-ges der love, som påtrods af videnskabeligforskning, der påpegeren lang række alvorligesundhedsskaderomkringmikrobølgestråling, al-ligevel tillader stærk livsnedbrydendeog sundhedsskadelig stråling af men-nesker og naturliv.

Samtidigt arbejdes der på at øvestørst mulig indflydelse på også dendømmende magt, således at denudøvende magt, politiet, til sidst ikkekan bringes til at beskytte de mest ud-satte og lidende borgere, der i mangetilfælde tvinges fra hjem og arbejde.

MedierneOg hvorfor høres der så næsten ikkenoget om denne enorme problematik imange af de lande, der som Danmark erhårdest ramt? Er det fordi den fjerdemagtfaktor, som er pressen og isærdagbladene, netop de der skulle ståinde for og eksponere sandheden, også

er blevet købt og presset til næsten to-tal tavshed, blandt andet igennemderes dybe afhængighed af de storeannonceindtægter fra den fremstor-mende industri?

Snigende nedbrydningHer har man virkelig fået fat i en raf-fineret, udspekuleret, grusom ogganske effektiv metode, til støt, sikkertog vedvarende, at ødelægge og ned-bryde livskraften, roen, hukommelsen,koncentrationsevnen, livsglæden,sanseapparatet, følelseslivet, de men-tale evner og mange af det fysiske le-gemes livsvigtige funktioner. Og såforegår det snigende og næstenumærkeligt for de fleste.

Og når skaderne er sket, bliver de pågrund af de strålingsramtes nedbrudtetilstand, dårligt erkendt og sat iforbindelse med de virkelige årsager.

MobilosFørst lanceres den livsnedbrydendetingest som et statussymbol for deopadstræbende, betydningsfulde per-soner, og som noget smart og vigtigtfor enhver, der har brug for at stive sitego lidt af. Dernæst som et fornuftigt,og snart uundværligt tilkalderedskabfor de usikre og utrygge. Og endeligsom et uskyldigt og trendy lille stykkelækkert legetøj for børn og unge, udenhvilket man snart vil være nærmesthelt udenfor blandt vennerne.

Samtidigt sættes tusindvis afsendere og antennemaster op, helsthelt tæt på følsomme steder så somskoler, hospitaler, alderdomshjem,kirker, arbejdspladser og tætbefolkedeboligområder.

LægestandenAt det virkelig står så slemt til, er ogsåstore dele af lægestanden et klartbillede på, idet den sammen med sund-hedsstyrelsen ser ud til at have beslut-tet, at det med, at man kan blive sygog dårlig af mikrobølgestråling, er no-get kværulantisk vås, eller i bedste faldpsykosomatisk, som der nok kan findesnogle piller for. Og det på trods af, atvidenskabelige undersøgelser, hvorafmange, sammen med de forskere, derhar udført dem, siden er blevet stærktundertrykt og fortiet, med al tyde-lighed har vist problemets alvor.

Freiburg AppelDet skal siges at der i Tyskland er udar-bejdet den såkaldte Freiburg Appel, afen hundredtallig skare af læger ogmedicinere, hvor de bekendtgør, at de i

deres praksis kan se enhelt tydelig sammen-hæng mellem mikrobølgestrålingen og en helrække sygdomme og hel-bredsproblemer.

Disse læger opfordrerandre til at underskriveappellen, for derigennemat ændre på de umen-neskelige tilstande. Nu erdet spændende at sehvilke aviser, sundheds-arbejdere og almindeligemennesker, der tør taleom og støtte FreiburgApellen og dens højak-tuelle indhold.

At vælge livetDet er på høje tid at vælge side i dennesag. Forskningen har bevist mangealvorlige sygdomsrisici forbundet medmobilstråling, så vælg livet ved athjælpe dig selv, dine børn og andre tilat stoppe, mens tid er.

Hvis du vil vide mereHvis du vil vide mere omstrålingsspørgsmål, kan du kigge indpå den meget store svenske og en-gelsksprogede hjemmesidewww.feb.se Andre oplysende sider er www.em-fguru.org og www.hese-project.orgog www.earthpulse.com

Dr Peter Achermann og hans kolleger fra Zürich Universitet og ITIS iZurichForskning har fundet, at celler som udsættes for stråling i totimer udvikler stressproteinet hsp27, det store i billedet til højre,samtidig med at blodcirkulationen generelt øges i de områder afhjernen, som er tættest på telefonen, og at denne effekt varer længeefter.(Billedet er oprindeligt i farve, så det er lidt svært at skelne)

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

Vi fortsætter Troels´s dag-bog fra Findhorns økosam-fundstræning i foråret2002. Vi er nået til moduletom landbrug, fødevarer ogfejring af årstiderne.

Sidharaj fra Indien var træt imorges. Det var jeg også, men jegstod op og begyndte dagen med at

meditere fra 7.00-7.30. Det var smukt,klart, koldt og solrigt vejr.

Christoffer er vores facilitator påmodul 4. Vi startede med vild dans,hvor vi gik helt amok med at masserehinanden. Der er opbygget en fan-tastisk god stemning her, ikke mindstpga. Findhorns kærligheds-pædagogik,tænk positivt. Christoffer havde med-bragt 6 forskellige frø i nogle skåle somen tak til livet. Han lavede en kort ind-tuning til dagen.

Ind- og udtuning på FindhornFindhorns gamle vise kvinde EileenCaddy har mere end nogen haft sitfokus på kærligheden til alt levende,fokus på at give slip på fortiden ogvære tilstede her og nu. Og denne fun-damentale pædagogik / ritual med atbruge ind- og udtuning bruger de altidi alle sammenhænge. Det betyder, at depersoner, der er involveret i et eller an-det arbejde, begynder og slutter dettearbejde samlet, med velsignelse og istilhed.

Metoden er at stå med hinanden ihænderne enten med en udadgåendekraft ved at hændernes tommelfingreskal pege mod højre, når vi tager hin-

anden i hænderne, eller med en in-dadgående kraft, hvis de vender modvenstre. Derefter enten lukke øjneneeller fokusere på noget smukt, lyseteller andet godt. Slap af i hovedet,skuldrene ja hele kroppen. Fokaliserenvelsigner arbejdet, der skal gøres, ogder er en kort meditativ stilhed.

Når arbejdet afsluttes, velsignes ar-bejdet og samarbejdet igen, og manhjælper hinanden til at slippe sintilknytning til det pågældende arbejde,uanset hvordan det er gået. Så er alleigen fri til at gå ud i verden og oplevenuet. Det er intentionen bag disse ind-og udtuninger, at vi dels kan takke uni-verset/ Gud/ Naturen, dels kan væretilstede i nuet under og efter arbejdet.

ErfaringsøvelseVi satte os i tre cirkler omkring lyset imidten, hvor den inderste cirkel vardem, som arbejder med landbrug tildaglig eller har det som deres hoved-fokus i livet, og den yderste dem, deringen eller få erfaringer har. Den inder-ste gruppes medlemmer beskrevdernæst kort deres relation til biologisklandbrug eller fødevareproduktion.

VisualiseringsøvelseLuk øjnene, roligt åndedræt, ingentanker. Tænk på den jord, som du gårpå. Hvad tænker du på, der gør jordentil et bæredygtigt sted at leve med bi-ologisk dyrkning: Sig dette højt.Christoffer lavede en brainstorm på pa-pir med alle vore input. Giv så slip pådette igen.

Traditionelt landbrugChristoffer fortalte om årsagerne til det

traditionelle landbrugs produktions-form:Specialisering. Bønder ser ikke merehelheden i deres produktion. De erblevet specialister. Der er derudoverfærre og færre, der arbejder med det.Standardisering. Utrolig nedgang desidste mange år i variation af lokal pro-duktion. I England, Frankrig og andresteder skal frø kontrolleres, før de kansælges, og det er dyrt. Dermed kan demultinationale selskaber meget letterekontrollere frømarkedet, dermed ogsåvariationen af det dyrkede. Noglesteder har de endda ulovliggjort vissenaturlige frø. Er det ikke vanvittigt, atGuds egen kreation bliver ulovlig? Centralisering. 6 firmaer i verden kon-trollerer 85% af verdens frøhandel.

Andre negative facts Til produktion af 1 kg kunstgødningkræves 1½ l. olie. Sygdomme spredespga. giftstoffer i havebrug og land-brug, dårligere sædkvalitet pga. kvind-elige hormoner i fødevarer, vandspejl-nedgang og ørkenspredning over heleverden, pga. afskovning. Når vi kiggedepå vores eget bud på et bæredygtigtlandbrug, var der ikke meget, derstemte overens med det traditionellelandbrug. Som Craig sagde så ram-mende: “Agriculture used to havesomething to do with culture, withcommunity, sacretness and God. Noweverything is production, and we lostthat sense of belonging, of connected-ness.

Earth SharingAf Troels Dilling-Hansen

En indtuningscirkel ved vores indle-dende ceremoni. (Foto Troels)

Christoffer sammen med en 1 års-studerende påFindhorns college. (Foto Troels)

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

23

Hvad er bæredygtigt landbrug?Det opretholder og forbedrer muldenskvalitet, lokale økosystemer og land-brugets arbejdsstyrke, gartnere, land-mænd og fødevarearbejdere. Detundgår ikke-lokale ødelæggelser ogforsyner os med en god og næringsrigføde. Det forbinder folk med jorden,giver dem adgang til at få land og ska-ber fremtidens fødevaresikkerhed forfællesskabet i et blandet og varieretlandbrug. Endelig fejrer det livets ud-vikling gennem årstiderne, såning,spiring, blomst og frugt.

Paradisets have og fysisk arbejdeFindhorn har fra begyndelsen haft sitfokus på at dyrke en have. Og indgang-en til denne dyrkning var det spiri-tuelle niveau. Gennem Eileen Caddysguidning og Dorethy MacCleans kon-takt med planternes devaer, startedeFindhorn. Men, pointerede Christoffer,uden Peter, Eileens mand kunne de ikkehave gjort det. Han læste bøger om bi-ologisk dyrkning, snakkede med bønderi området. Han gravede og handlede fy-sisk med en meget stærk kraft.

Det var haverne og de store flottegrøntsager, som folk fra begyndelsen aftresserne kom langvejs fra for at se, ogselv om landsbyen voksede til 200mennesker i slutningen af tresserne,blev der ikke mere havebrug af dengrund. Det var et spirituelt fæl-lesskab, som fokuserede i spir-ituel træning.

Men i løbet af halvfem-serne kom først Christoffer,så Mattis med nye inspira-tioner. Mattis havde 10 årserfaring med biodynamisklandbrug i Tyskland, og delejede 20 tønder land.

CSADe producerer efter CSA- metoden(Consumer Supported Agriculture),hvilket gøres på mange forskelligemåde, jorden over, også i flere danskeøkosamfund. Princippet er, at landman-den producerer til en bestemt for-brugerkreds af mennesker, der jævnligtåret rundt får en pakke med årstidensgrøntsager, og hvor bondens indtjeninger sikret, ved at han/hun får enbestemt sum hver måned for årstidensgrøntsager.

Denne metode kan udvikles til

egentlige sikkerhedsfælles-skaber, hvor f.eks. bondenstraktor er et fælles anliggende,rent økonomisk. Det bliver enform for forbrugerkooperativer.I Danmark har vi udviklet dettetil, at mange mennesker gen-nem køb af andele har fået ethelt økologisk landbrug op atstå.

200 enheder og mange hænderFindhorns landbrug, somdækker 22 tønder land er ikkeofficielt godkendt som økolo-gisk brug, fordi det kosteromkring 4000 kr. at blive godk-endt. I stedet har de lavet CSA med 200familieandele på ca. 250 kr. om måne-den året rundt. Derudover forpligterfolk på Findhorn sig til tre halve arbe-jdsdage pr. år pr. share. Det givermange gode arbejdsdage på tidspunk-ter, hvor der skal bruges mange hæn-der, f.eks. ved lugning. Det er et vidun-derligt system, som delvist er udenformyndighedernes kontrol, fordi det er etinternt system. Derudover er det etlokalt system, der understøtter denlokale udveksling af varer og tjenester,skaber arbejdsmæssig samhørighed ogfællesskab.

Rundvisning på Cullerne GardenCullerne Garden er en selvstændig haveved siden af Findhorn, hvor der er storedrivhuse, haver og krydderurter. Jordener meget sandet, så de lægger plastic,pap eller aviser under, så de ikke be-høver at bruge så meget muld, og ikkebehøver at luge.

Det var dejligt at være ude og lavenoget. Vi er jo meget oppe i hovedet pådisse moduler, selv om ”Lev og lær”skulle være en kombination mellem

praksis og teori. Men det er mest teori,og det kan man godt, når det er så in-tensivt som nu, men på en længere ud-dannelse SKAL pædagogikken være enintegreret del af det, man skal lære.

Da arbejdet var slut, lærte Joe os enskøn dans fra Sydafrika midt i haven.

Biodynamisk landbrugOm aftenen satte Mattis sig i midten afvores ottekantede kursusrum og fortalte om det biodynamiske landbrug.Dette landbrug tager sit udspring i tiforedrag, som Rudolf Steiner holdt i1924 for nogle tyske bønder, somhavde opfordret ham til det.

Der er mange forskellige ting, derkendetegner det biodynamiske land-

brug. En gård forstås som en le -vende organisme, hvor kul-tivering af jorden er at beliveden. Muld er levende, og atbruge kompost er at belivejorden.

Udviklingen af en plante erligesom at tage vare på et barn,

og en stærk plante, sagde RudolfSteiner, kan tiltrække mineraler 200

meter væk fra den. Hvordan ved manikke.

Der er mange biodynamiske brug iTyskland, hvor uddannelsen foregår påde enkelte gårde, hvorimod der i Hol-land er to deciderede skoler.

Biodynamisk kompostKomposten er den livgivende del af detbiodynamiske brug, og den har tohovedkomponenter:

Horn med silicium, for at tilføre lystil planten. Bruges ved frugtsætning.Man tager et kohorn og fylder det med

Pam, Nick og Christoffer på deres egen biolo-gisk dyrkede jord. (Foto: Troels)

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

24

knuste naturkrystaler, graver det ned ien god jord i ½-1 år, tager det op ogpotenserer det til en homøopatisk D8-blanding. D8 betyder, at man fortynderkrystalpulveret med vand 10 gange ogryster det i tre minutter. Sådan gen-tages 8 gange. Brug ét kohorn færdigtkrystalvand til en tønde land.

Horn med gødning, for at tilføreskygge, bladsætning og næring tilplanten om foråret. Kogødningenlægges i Kohorn (gedehorn kan ogsåbruges) og behandles på samme mådesom ovenstående. Kohornet fungererligesom et anker, et fordøjelsesanker.

Koen er mave-specialistRudolf Steiner sagde, at koen har ud-viklet fordøjelsen til det yderste medhele fire maver. Kohornet er altså ikkeen antenne, men en container, derfordøjer krystalens og gødningenskvaliteter, så det kan fortyndes ud ivandet og optages af planterne. RudolfSteiner mente, at lige som koen er spe-cialist i fordøjelse, har katten medhjertet at gøre, og fuglen med hovedet.

Onsdag den 13. marts 2002Det var pragtfuldt solskin, og jegmediterede fra 6.30-7.30. Det varChristoffers fødselsdag, så vi sang fød-selsdagssange fra hele verden. Defleste lande har oversat Happy birthdayto you, undtagen lige Danmark.

ØvelseVi begyndte med et indre genkald aftirsdagens program til klassisk musik.Derefter besvarede de sprøgsmål fra os.

Lagring af grøntsager gjorde de ikke såmeget. Det meste kan holde sig uden-for. F.eks. hypper de blot lidt jord opomkring gulerødderne. Rødbederne ogløgene tages op, og frugt har de ikke,da jorden er for dårlig.

Barrierer mod et økologisk landbrug: Vi delte os i regioner, hvor vi talte ombarrierer og løsninger for detbæredygtige brug. Barriererne var bla.:- Struktur, organisering og distribu-

tion i vores samfund- GMO-produkter

Løsninger:- CSA-metoden med at skabe en lokal

forbindelse mellem producent ogforbruger. På den måde behøver duikke fordyrende led.

- Lave økosamfund, der kan blivegode eksempler for andre.

- At få folk til at dyrke deres egnegrøntsager.

- Plastic-tunneler som drivhuse.- Regeringsstøtte til økologisk land-

brug. Afgift på trad. landbrug.- PR, information, god mærkning- Videnskab og folkeoplysning om bi-

ologisk dyrkning.- Etablere nye strukturer, organisa-

tioner og distributionssystemer.- Miljøuddannelser.

Eileen CaddyJeg fik pludselig i pausen at vide, atEileen Caddy ville svare på spørgsmålkl. 11, og det var om ti minutter. TheMain Sanctuary var åbent, og den lillesal var fyldt i den cirkulære inderkredsog firkantede yderkreds af bløde stole.Eileen, som nu er 85 år, talte omkærlighed, om selvdisciplin og over-givelse, og om at ”walk the talk”.

Spiritiuel praksis i et fællesskab?Lad være med at presse hverken digselv eller andre. Folk har deres egenrytme. Følg dit eget hjerte. Lad værmed at være en flok får. Vær dig selv.We don’t have to do anything.

Hvordan meditere?Hun foreslog, at man kunne brugeåndedrættet til at fokusere og slappe afi tankerne. Tæl til 4, når du trækkervejret ind, hold vejret til 4, pust ud på4 og hold vejret igen til 4. En andenøvelse er at fokusere på mellemrummetmellem ind- og udånding.

Frygten for at gå ind i det ukendte?“Tillid (Faith) til Gud er vejen at gå.Der er megen frygt i vore dage, at vi måfinde veje at genopdage tilliden til osselv, hinanden og vores indre Gud”.

Rundvisning og arbejdeOm eftermiddagen var vi på Mattiseslejede landbrug (uden bygninger) på20 tdr. Vi indsamlede to tons gulerød-der, som kan vare i 3 uger på Findhorn.

Bagefter besøgte vi en anden biolo-gisk mælkegård, Wester Laurenstone,hvor de laver alle mulige slags hjem-melavede produkter: æg, gedeoste,kooste, uldtøj af deres egne dyr, høns,geder, får, køer. 1000 høns går på storegræsarealer,

Feminint landbrugVi gik lange ture på Nick og Pamsjorde, hvorfra der er en pragtfuld udsigtud over Findhorn Bay. Vi endte inde istuen, hvor Pam fortalte om deres pro-dukter og gav smagsprøver på oste oghjemmelavede kiks.

Hun mente, at det største problem ivore dages landbrug er, at vi har mistetdet feminine aspekt af produktionen,

dels er der ingen kvinder tilbagei dyrkningen af jorden, dels erder ingen kvindejobs mere, somdem der laver ost, fødevarer,pølser, vævning, tøj. Vi har spe-cialiseret os i en maskulin pro-duktion.

Derudover mente hun, at denrituelle del også var forsvundet.Dette prøvede de at genplante ideres dyrkning, som f.eks. fejring

Christoffer viser et så-værktøjfrem. (Foto: Troels)

Mattis kom med ny biodynamisk inspi-ration til Findhorn.(Foto: Troels)

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

25

af den første dag i februar som frugt-sommelighedens dag, hvor naturen ergravid med et nyt vækstår, nye kid, nyeplanter. Vi har glemt at fejreårstidernes store fester i forbindelsenmed vore fødevarer og landbruget.

Det konkrete lokale liv ændrer voresvilkårDeres erfaringer er, at de med deresøkologiske landbrug har skabt enmasse anden lokal produktion, såsomlokalt væveri og tøjproduktion, bageri,og at dette vil fortsætte med atgenetablere deres lokale praktiske ogkulturelle liv i lokalområdet. Og det kanalle gøre alle steder.

Torsdag den 14. marts Jeg stod op som sædvanligt,mediterede og løb en kort tur, inden vigik i gang med dagens program. Der varnymåne kl. 15.00, og Christoffer start-ede dagen med at læse et smukt digtom den nye måne, forbundethed oghelhed.

Månens faser og/eller kærlighedVi snakkede om månens forskelligefaser i antroposofien. På Findhorn erfilosofien mest, at indfølingen/ intu-itionen, om hvornår man skal så oghøste, er det væsentligste. De har in-gen speciel forskning på området. Ogdet viste sig kun at være mig, der vid-ste besked om antroposofiens teori omplantetid.

I antroposofien skelner man megetmellem månens lysfaser, som er franymåne til fuldmånen og tilbage igen,og så den fase som kaldes opstigendeog faldende måne, hvilket betyder, atmånen i løbet af 28 dage går fra en lillelavtgående bue på himlen til en stor

bue. På den nordlige halvkugle af jor-den er der ved vintersolhverv tidsmæs-sig overensstemmelse mellem den lillebue og nymåne og 14 dage seneremellem den store bue og fuldmåne. Deter grunden til, at vi om vinteren har enmeget højtgående fuldmåne på himlen.Ved sommersolhverv er det derimodmodsat, at der er overenstemmelsemellem nymåne og stor bue og 14 dagesenere mellem fuldmåne og en lillebue. Steinerfolk bruger den op- ognedgående månefase til henholdsvishøsttid og udplantningstid.

Men altså igen, Findhorn brugermest den intuitive metode ogkærlighed.

CullernePå Findhorn er landbruget delt op i toforskellige selvstændige økonomiskedele med hver deres arbejdsmæssigespeciale, Cullerne og Earth Share

Cullerne er et fællesskab på 6 per-soner, hvor 2-3 lever af det (5,5£ itimen). Det er Christoffer, som lederdette arbejde. Det er et meget intensivtbrug, specialiseret til salat, blomster,udplantningsplanter, osv., fordi der ermange drivhuse (lange tunneldrivhusemed to lag plastic, hvor der pumpesluft ind imellem, så det er isoleret medluft. Plastikken udskiftes efter 6-8 år).I forhold til Earth Share-landbruget erdet 6-7 gange mere produktivt.

Earth ShareDette ledes af Mattis. De 20 tdr. land-brugsjord ligger 8 km væk. Det er lejetpå 5års- basis. Det er for øvrigt en an-den væsentlig forskel fra Danmark. Herer det meste jord ejet af Landlords.Findhorn ejede f.eks. ikke den jord,som de boede på de første 25 år, ogderes landbrug er lejet.

Men det ser nu ikke ud til atbekymre dem, selv om det er ærg-erligt, at den værdiforøgelse, de sk-aber, i og med at de dyrker økolo-gisk, kommer de store jordbesidderetil gavn og ikke dem selv. Men meden lejet jord, gamle maskiner og in-gen bygninger giver det en megetlille startinvestering på 7000 pund.Dyrkningsmetoden er antroposofi,indføling og 7 års rotation. De dyrkerfortrinsvist kål, gulerødder,rødbeder, pastinak og kartofler. Alt ialt dyrker landbruget på Findhorn 45

forskellige grøntsager, og 4 personerlever af landbruget.

Derudover er der selvfølgelig folksprivate haver, hvor Mai og Craigshave er den største (400 m2).

FestmiddagOm eftermiddagen skulle vi lave mad,og vi var 30 i køkkenet til at lave 15forskellige menuer fra hele verden.Jeg lavede Canadisk kål og stærklinsesuppe. Om aftenen var der fest-middag med vin og taler.

Øverst: Keir og Michio får sig en frækgriner i marken. (Foto: Jean Luc)

Nederst: Maite viser sin spanske madfrem til vores festmiddag (Foto: Mi-chio)

Pam fortæller her om det femininelandbrugs muligheder. (Foto: Troels)

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

26

Velkommen til fremtidenAf Insa, Ditlev og Troels

Så sker det! Efter 1 års arbejde i en lille hårdtarbejdende uddannelsesgruppe søsætter vitil sommer det første kim til en egentlig uddannelse om og i økosamfund. Fra den 3. tilden 24. august 2003 inviterer vi unge som gamle til at deltage i det første 3 ugers kur-sus under overskriften ”Velkommen til fremtiden, et kursus om bæredygtighed - økolo-gisk, økonomisk, socialt og spirituelt.”

Titlen dækker over tre uger med hvert deres tema og titler:

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur. Dette modul ønsker at give et overblik over økosamfundsmodellen og den historiske baggrund for denneglobale bevægelse henimod bæredygtige menneskelige bosætninger. Baseret på den fundamentale op-mærksomhed på al livs forbundethed, ønsker økosamfund at manifestere en holistisk og bæredygtiglivsstil. Vi vil med oplæg, diskussioner og gruppearbejder krydret med sange, lege og ritualer gennemgåvisionen om økosamfund og give en første introduktion til konkrete permakulturelle designprincipper, somer et bevidst design for en bæredygtig fremtid, baseret på samarbejde med naturen, omsorg for jorden ogmennesker. Vi vil udvælge og arbejde på 3-4 af jeres egne projekter, som I har med hjemmefra.Tovholder: Troels Dilling-Hansen.

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab.Fælles ledelse er et kernepunkt i økosamfundene. Det kan være let og befordrende, men det kan også værebesværligt og fyldt med barrierer. Denne uge handler om konstruktiv håndtering af samarbejde, konflikterog beslutningsprocesser. Ugens andet tema handler om, hvordan vi kan udvikle en ny fællesskabs-økonomi, hvor der både er pladstil den individuelle og den kollektive økonomi. Bl.a. vil vi se på forholdet mellem den globale og den lokaleøkonomi og på forskellige former for lokale udvekslingssystemer, som de praktiseres rundt i verden; ogderefter sætte dem i relation til vores egen verden. Tovholder: Ditlev Nissen.

3.uge fra den 17.-24.august : Det helbredende samfund.Med udgangspunkt i et nyt menneskesyn vil vi trænge ned i begreberne sundhed og omsorg. - Omsorg for os selv som spirituelle væsener med en indre natur og drift. Der vil blive gennemgang af

teori og øvelser, både meditativt og kropsligt.- Omsorg for hinanden, børn og gamle, de handicappede og de udstødte. Fællesskab vil sige at tage vare

på hinanden.- Omsorg for den vilde natur og arterne. Vi vil lave nogle ritualer og sætte menneskeheden i et

overordnet perspektiv. Tovholder: Insa Freese.

Kurset foregår på Væksthøjskolen på Djursland, således at man kan tilmelde sig et enkelt ugekursus, to eller alle tre. Og detbliver forholdsvist billigere jo flere uger man tilmelder sig, startende med 1900 kr. for 1 uge, 2500 for 2 uger og 3750 kr.for alle 3 uger. Udgifter ved udflugter til andre økosamfund betales oven i. Vi regner med følgende ekskursioner til hen-holdsvis Andelssamfundet Hjortshøj i uge 1, Hertha Levefællesskabet i uge 2 og Snabegård/Vrads Sande i uge 3.På grund af pladsmangel må vi i denne omgang sætte et max. antal deltagere på 16 i hvert modul. Tilmelding foretages tilVæksthøjskolen på Tlf.: 8633 9188 - Fax: 86339167 - E-mail: kontor@vdh.dk. På vor hjemmeside vil du løbende kunne holde dig orienteret om programmet og de praktiske detaljer. Hvis du ønsker at fåbesked, når vi opdaterer siden, er du velkommen til at sende os din e-mailadresse. Send den til los@pip.dknet.dk

Venlig hilsenPå vegne af den lille Lev og Lær-uddannelsesgruppe: Insa Freese, Ditlev Nissen og Troels Dilling-Hansen

Dette er anden del af artiklen, hvisførste del bragtes i sidste nr. af LØSNET,hvor vi også glemte at fortælle, at ar-tiklen er fra den meget relevante bog“Creating Harmony - Conflict Resolutionin Community” red. af Hildur Jackson.

Under møder er det sommetidernyttigt hvis nogle få menneskersidder udenfor cirklen og former

et net af enhedsskabende energirundt om de andre. Deres opgaveer simpelthen at holde energienmens de fokuserer på fællesska-bets højeste mål, medens de an-dre diskuterer emnerne. Vælgnogle som ikke er følelsesmæssigeberørte af subjektive årsager tilemnerne. Energiholderne hverkentaler eller deltager. Deres funktioner simpelthen skabe den positiveenergi og holde fokusset på en-hed. (Denne teknik som Auroville-boere hentede i Findhorn, har enkraftfuld virkning.)

Personlige dagsordenerNår personlige dagsordener(agendaer) er årsagen til fælles-skabets konflikter, hjælp daenkelt personerne med at bliveklar over dem og identificere dem.Find også kilden til magt og frygt. Støtvedkommende persons behov for foran-dring, og skab altid et trygt forum tildiskussioner. Vær inklusive og ikke ek-sklusive. Få fællesskabet til at forståden styrke og rigdom der ligger i indi-viders mangfoldighed, selvom livetmåske ikke ligefrem bliver lettere afdet. Prøv at beskrive hvad der sker, istedet for at dømme. Indlev dig i, støtog anerkend alle implicerede. Arbejd påat skabe et fælles mål som alle kantilslutte sig som værende gyldigt.Nogle af os har fundet ud af at i Au-roville, når folk gennemgår periodermed konflikter, kan det være virksomtog gavnligt at holde fokus på dem itankerne og styrke dem med positiv en-

ergi og gode vibrationer. Når folk leveri fællesskaber, er de oftest psykisk lin-ket op til en eller anden sag, selv nårdisse forbindelser ikke er udtrykt ellernødvendigvis følt på et bevidst plan.Psykiske forbindelser bliver synlige nårfolk deler på drømmeplan, hvilketefterhånden er blevet et fællesfænomen i fællesskaber.

Vær forberedt på at ventePrøv ikke på at forcere beslutninger,når nogle individer eller fællesskabetikke virkelig er klar. Nogle gange er detgodt at vente med et problem indtil derer opnået større klarhed. I Auroville harnogle af vores store beslutninger tagetårevis at udføre. Imidlertid er detvigtigt, at støtte og opmuntre indi-viduelle medlemmer som opponerermod noget, til at udtrykke deresmening, i stedet for at blokere helefællesskabets følelsesmæssige stem-ning. I Auroville har vi ofte prøvet påat opnå et ægte konsensus ved at de-finere vores virkelighed i forhold tilhvad der sker, i stedet for i forhold tilhvor mange der er for eller imod en

sag. Med denne respekt, har Aurovillestærke elementer af hvad vi vil kalde`guddommeligt anarki´, som måske ikkevil være så åbenbart relevant for andretyper af fællesskaber.

Upartisk mæglerHvis situationen virkelig er gået i hård-knude, så tilkald en upartisk mægler,der kan skabe luft, og som kan styrke

samarbejdet mellem de enkelteinvolverede eller mellem grup-perne. Mæglere kan nogen gangevære meget nyttige hvad entenkonflikterne er personlige ellergælder hele fællesskabet. Enhversom bliver hidkaldt må menes atvære upartisk og må anerkendesaf alle involverede parter. I stedetfor at fælde dom over nogen ellertræffe nogen beslutninger, så sk-aber mægleren et neutralt“sikkert” forum, hvor der er mu-lighed for at lufte forskellighed-erne og dernæst blive anerkendt.Denne person kunne give forslagtil at afklare konflikten ellerhjælpe konflikten tættere på enløsning. Men under ingen om-stændigheder bør en mæglerdømme noget som helst af prob-lematikken. Deres formål er at

ska-be et sikkert forum, hvor folk kanvære enige eller uenige, fordi dette erdet første skridt henimod at finde enfælles løsning.

Auroville har en Enheds Gruppe, etteam der frivilligt har tilbudt deres serv-ice, når der er brug for forhand-lingsfor-løb i et sikkert forum hvor folk kan luftederes følelser og løse deres vanske-ligheder. Sommetider dannes der også adhoc grupper. En essentiel betingelse forat sådan en gruppe kan fungere godt, erat begge parter er enige om valget afkonfliktløser og at begge parter aktivtønsker en løsning. I nogle tilfældepasser det faktisk den ene eller anden afparterne at fortsætte debatten og detteburde åbent anerkendes.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

27

At leve i AurovilleAnden del: Konfliktløsningsværktøjer

Af Marti Mueller. Oversat af Torben Iversen

Aktiv lyttenLær og fremelsk `aktiv lytten´. Dettekan læres i workshops, hvor fælles-skabsmedlemmerne praktiserer rollespilog lærer at lytte til og anerkende an-dres problemer. Når en person har talt,er der en anden der lytter og gentagerhvad den anden har sagt, startendemed: “Jeg hørte dig sige at...”. Det ervigtigt, at vi forstår, at dette ikke erdet samme som at sige: “Jeg erenig...”.Eftersom konflikter ikke heltbliver løst på denne måde, er det er-faringen, at det er det allerførste skridttil at løse konflikter. Det at lytte ledertil forståelse, som igen ikke er detsamme som at være enig, men en gen-kendelse af, at vi alle er en del af etsammenhængende livsnetværk.Earth Stewarden, Danaan Parry og Jery-lyn Brusseau har givet os gode kon-fliktløsningsteknikker, som vi har fået ide workshops, de har holdt her i Au-roville.

Del magtenFællesskaber som rokerer deres magt-fordeling, har ofte mindre vanske-ligheder ved at tage skridtene modproblemløsning, og at være i stand tilat møde de behov, som stammer fradem hvor magten er fast forankret.Magtaspekter er som regel grundfæstethos seniorer (dem, der har været derlængst), økonomiske aspekter (hosdem, der har adgang til pengere-sourcer eller fysiske resourcer som fæl-lesskabet behøver for at realisere detsdrømme), aspekter omkring relationer(hos dem, som kender eller er vennermed dem, som har magt eller indfly-delse), og fysiske aspekter (hos demsom har kræfter og tid til at være in-volveret.)

Disse 4 aspekter er en stor faktor ifællesskaber som Auroville, hvor pro-

blemer med klimaet, ansvarlighed forbørn mm. er meget vigtige. Auroville harpå nuværende tidspunkt en ar- bejd-skommité, der udskiftes hver 1-2 år.Dette hjælper med at sørge for stadig nytlederskab og afholde folk fra at blive be-fæstet i fastlåste tankebaner. Imidlertidbliver mange beslutninger i Aurovillestaget uden for alle de grupper, somrepræsenterer fællesskabet. Den rigtige`konsensus test´ er hvorvidt beslut-ningerne bliver ignoreret eller respek-teret af fællesskabet i dagligdagen.

Ligegyldigt hvordan fællesskabet erorganiseret, er det vigtigt, at en stormangfoldighed i personlighedstyper errepræsenteret i beslutningstagningen,for at forøge graden af involvering ogderved forstærke fantasirigdommen ihele fællesskabet.

Styrk ungdommenSørg for at ungdommen bliver en del affællesskabets beslutningstagningspro-ces. De er mindre tilknyttet de gamlemodeller. Hjælp dem til at være initia-tivrige og styrk dem i at foretage rigtigevalg. Vis dem hvordan man respekterersig selv og hinanden og hvordan manstyrker selvtilliden. Hjælp dem til at tropå deres egne talenter og styrk dereskreative ånd. Lad dem vide, at de erværdsat af alle i fællesskabet.

KønsproblemerStyrk Jeres fællesskab i at forholde sigbevidst til kønsproblemer. Mænd ogkvinder er forskellige ligesom Mars ogVenus, og dog sker der magiske ting, nårde forstår at leve sammen på en godmåde. Mange fællesskabers konflikterhar deres rod i uudtalte, subtile eller ty-delige kønsproblemer. Opmuntr mænd ogkvinder til at anerkende deres reelleforskelle og ligeledes anerkende dereskomplementære modsatte aspekter.

Indvolvér folkFør I påbegynder projekter kan det an-befales, at lave brainstorm med alle deforskellige mennesker der er i fællesska-bet. Skriv deres ideer ned og få så mangeforslag som overhovedet muligt, før I ar-bejder med at finde frem til dem, sompasser bedst til fællesskabet. Invitérløbende tilbagemeldinger for at styrkegruppedeltagelsen. Spørg gæster tilråds. Selv om de ikke kender fællesska-bet nøje, har de måske nogle relevanteobservationer eller interessante forslag.Find ud af hvordan andre fællesskabergør. Vi lærer alle fra hinanden på trodsaf, at vores hensigtserklæringer ogfilosofier kan være meget forskellige.

Lær at være tålmodigAt leve i fællesskaber kan både være enstor gave og meget frustrerende. Nogleprojekter bliver løftet og accelereretgennem stor deltagelse i gruppen,medens andre tager længere tid. Noglegange er det vigtigt at vente indtil en-ergien er rigtig, før man godkenderbestemte handlinger, selv om de flesteved, at det vil være godt eller ikke til atundgå at gøre i det lange løb. Husk atdet er hvordan vi gør ting og hvorfor vigør ting, der tæller mest.

Et smukt stedArbejd på at gøre dit fællesskab til etsundt og smukt sted. Dette vil inspirerefolk til at være mere kreative og pro-duktive. Det vil også motivere dem tilat yde lidt ekstra, fordi de kan lidemiljøet og derved lægge deres tid ogsjæl i at det bliver ved med at være så-dan. Skab plads i jeres fællesskab tilmennesker, som holder af at være alenemed sig selv og naturen. F.eks. er træermere end æstetiske; de er terapeuter.Vi former vores hjem og bagefter formerde os.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

Foto:Ireno Guerci

Fejr fællesskabetLav sjove ting sammen. Husk at andremennesker også er på deres Sjæls rejse,ligesom dig. Stadfæst de områderhvorigennem I kan arbejde og legesammen. Når et fællesskab eller engruppe mennesker samles, er deres to-tale energi og tro større end summen afde enkelte. Der er ikke noget som atsamarbejde om projekter og derved vedat løsne energien, at skabe forståelseog fælles kooperative mål.

Tips til konfliktløsningDer findes nogle generelle tips for kon-fliktløsning: Tal på en måde såalle kan høre dig. Fokusér på,hvordan du oplevede problemet.Udtryk dig kortfattet. Beskrivhellere end at dømme. Giv folktid til at lytte og respondere. Lytopmærksomt, når andre men-nesker fortæller deres side afsagen. Opsummér både deresfølelser og selve indholdet afsagen, for at være sikker på, atder er fælles forståelse, med “jeghørte dig fortælle”-sætninger.

Find ud af hvad der er vigtigt.Udtryk dine hovedbekymringer ien eller højst to sætninger ogbed de andre om at gøre detsamme. Identificér hvad denenkelte ønsker og hvorfor. Lavbrainstorm på mulige løsninger,ved at få ideer på mulige løs-ninger fra alle vinkler. Nedskrivideerne og få så mange forslagfrem som muligt. Evaluér demange løsningsforslag og vælg deneller det som virker bedst for beggeparter. Bekræft hinanden og find fremtil en grundforpligtigelse, der skaberden nødvendige forandring.

Husk at forståelse ikke er det sammesom enighed og at andres perspektiv erderes virkelighed, ligesom dit perspek-tiv er din virkelighed. Ingen perspek-tiver eller virkeligheder repræsenterersandheden. Sandhed er altid relativ iforhold til et referencepunkt. Prøv athuske, at andre mennesker er på deressjæls rejse ligesom dig selv. I de flestetilfælde prøver de også på at lære. Der-for bør du relatere dig til dem på enmenneskelig måde. Vi er ikke fremmedefor hinanden, men følgesvende på vejtil større bevidsthed og opvågning. Der

er ingen fjender kun mennesker, derdeler med hinanden og derved udviklersig.

Vær opmærksom på hvor din energistrømmer hen. Hvis du fokuserer pådine problemer, gør du dem mere virke-lige og svære end de egentlig er.Fokusér i stedet på dine løsninger oghusk jeres kollektive vision. Hvis vigiver energien til vores vision, hjælpervi med at føde det, vi virkelig ønsker atskabe. Denne teknik er brugt i mar-tiarkalsk kunst til at flække træ medden bare hånd. Ved at fokusere på un-dersiden af træstykket i stedet for på

selve træet, er vi lettere i stand til atskære igennem hindringen.

Vær forberedt på at vende tilbage tiltavlen/skrivebordet gang på gang, in-dtil der er fundet en harmonisk løsningpå problemet. Hvis forhandlingerneikke leder til en umiddelbar løsning, såhusk at dødvande er ikke nederlag ogat der ikke findes noget, der varer forevigt. I Auroville´s erklæring prøver vialtid på at huske, at i morgen er der enny dag og at intet nogensinde er per-manent.

Hvis I ikke kan nå frem til en umid-delbar forståelse, er det nok fordifrygten på den ene eller begge sider erfor stor. Frygt kan nedbrydes ved atforstå og anerkende den anden personsret til at føle sig anderledes end dig og

ved at danne en tryg atmosfære. Istedet for at hade og foragte andre,som er anderledes, er der brug for, at vigiver dem vores respekt og kærlighed.Ved at huske, at de også lider, frigør vinoget af vores egen smerte og får detmed det samme bedre og føler os mereforbundet. Tilgivelse er ofte nød-vendigt. Tilgivelse er udtryk forkærlighed til sig selv og det aktivererpositive følelser.

VendepunktetVi er ved et vendepunkt i vores histo-rie. Vi nærmer os en planetarisk bevid-

sthedsudvikling. Vores skrøbe-lige, smukke planet er i alvorligfare på grund af menneskenesuforsigtighed og grådighed.Vores menneskeånd er blevetkraftigt eroderet af vores tab afen dyb og tæt forbundethedmed jorden, naturen og detguddommelige. Dette har skabten dyb bevidsthedsmæssigkrise. Og lagt til vores vanske-ligheder, teknologisk ogmiljømæssige forandringer i ensvimlende hastighed, er vi pres-set til at revurdere hele vores“raison d’étre” og vores relationtil jorden og kosmos, helt præ-cist fordi vi har glemt vores en-hedsoplevelse. De problemer vimøder i dag, er i sandhed glob-ale og svaret på vores plane-tariske dilemma kræver enstærk fælles bevidst handling.Fællesskaber tilbyder os vidun-

derlige steder, hvor vi kan udforskevores potentiale og leve og manifesterevores kollektive væren. Aurovilles char-ter taler om Auroville igennem “Mod-erens” ord, som et levende menneske-lig udviklingslaboratorium, et sted medlivslang uddannelse og med en ung-dom, der aldrig ældes; hvor menneskerkan blive villige tjenere under en gud-dommelig bevidsthed. Et af vores førsteskridt i Auroville, og hvor som helst, erat lære at løse problemet omkrig voresforskelligheder og at forpligtige os tilskabe menneskelig enhed og en dyb ogægte planetarisk bevidsthed.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

29

Af Insa Freese

Da det fulde referat fylder12 sider, bliver dette en ul-trakort opsummering af devigtigste emner. Selve refe-ratet kan findes påwww.gen-europe.org under”meetings”

Alle medlemmer af bestyrelsen del-tog: Lucilla Borio (Torri Superi-ore/Italien), Jean Michel Pochat,

(Fransk netværk), Jonathan Dawson(Findhorn), Nicole Grosspierre (PolskNetværk), Insa Freese (LØS). Ina MeyerStoll fra ZEGG var inviteret sommødeleder. Kasimir Reichmuth og CristinaEvangelisti (personale) deltog også.

Dagsorden var:1. Rapport fra GEN-E sekretariatet2. Rapport fra WSSD3. Rapport om aktiviteter i Afrika4. Program for aktiviteter til European

Social Forum, Florence5. Fremtidig struktur i GEN-Europe 6. Flytning af kontoret7. Økonomi

Ad.1: Sekretariats-rapportDer er stadig et stort arbejde med web-siten, som er under revision. Den nyeweb-site giver medlemmer adgang tilegne web-sider, de selv kan redigere.Derudover er der generelle informa-tioner om GEN-E på forskellige sprog,aktivitetsreferater, medlemsdatabasem.m.

Netværks og medlemsinformationGodt nyt fra Østrig og Portugal, derkæmper med at udvikle et netværk. Tilgengæld er kontakten til netværkene i

Ungarn og Skotland gledet ud i sandet.Disse forsøges genoprettet, ligesomdet forsøges at finde en kontaktpersoni Israel. Det besluttes at droppe Norgep.g.a. manglende kontakt, mens derforsøges at finde en kontaktperson iHolland, der slet ikke har nogetnetværk. Fremtiden for det Tyrkiskenetværk tages op med tidl.bestyrelsesmedlemmer fra Tyrkiet.

Max Jensen (Permalot, Czech Re-public) har søgt om fuldt medlemskab iGEN-E og foreslået sig selv som kon-taktperson, ligesom Teodora Anasta-soei (Romania) også har foreslået sigselv – begge accepteres. Heikky ud-peges som kontaktperson for Finland.

Mange medlemmer er mere ellermindre bagud med deres medlemsbe-taling. Det besluttes at skrive til allevedr. deres medlemskab, og regnemedlemmer med 1 års forfalden beta-ling som udmeldt.

Ad 2: Rapport fra WSSDGenerelt en nedslående oplevelse, hvorGEN var stuvet af vejen, som alle de an-dre NGO`er.Netværkssamarbejdet med EcoEarth Al-liance var et af lyspunkterne (se ogsåandetsteds). Og en smuk ‘fund-raising’brochure med Marti Mueller´s tekst,som blev skabt til lejligheden.

Ad 3: Rapport fra AfrikaGod feed-back fra det SenegalesiskeNetværk, både vedr. generalforsamling-en i Frankrig og udviklingen i dereseget netværk. GEN-E`s video omnetværksarbejdet i Senegal er sendt tilforskellige kontakter i Vest-afrika. BådeMali og Burkina Faso er også ved atoprette netværk.

Ad 4: Deltagelse i European SocialForum. Se nedenfor

Ad 5 og 6: Fremtidig struktur i GEN-Europe/ kontorets fremtidige placer-ing. En række spørgsmål vedr. GEN-E`sstruktur er blevet diskuteret igennemlængere tid.Hvor skal kontoret flytte hen? Skal derkun være et kontor, eller er det på tideat decentralisere arbejdet v.h.a. flerekontorer i forskellige fællesskaber? Skalkontorpersonalets arbejde i fremtidenvaretages af bestyrelsesmedlemmer,der til gengæld får betaling for arbej-det? Hvad er bestyrelsesmedlem-mernes, sekretærens og personaletsrolle og ansvar i forbindelse medbestemmelse og varetagelse af arbejds-opgaver? Hvad er GEN-E`s overordnedefunktion?Nogle af disse spørgsmål tog afsæt iden økonomiske situation (se pkt. 7),men fleste brikker i det store puslespilfaldt på plads under mødet, og flg. blevbesluttet:

Vedrørende kontorets placeringKontoret deles i to med en afdeling iFindhorn og en i ZEGG (de to enestekandidater inden bestyrelsesmødet).Hovedkontoret bliver i Findhorn, somprimært skal varetage fund-raising,pleje officielle og internationale kon-takter (regeringer, EU m.m.) og kontakttil det Afrikanske Netværk. ZEGG`s ar-bejdsopgaver bliver primært netværks-arbejdet, som de har stor erfaring i, ogat være port til de Østeuropæiskenetværk. Begge steder vil arbejde på atstyrke de nationale netværk i Skotlandog Tyskland, som ikke er særligt

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

30

GEN-EURO

Referat fra GEN-E d. 22-25 O

etablerede. Arbejdsopgaverne er ikkefastlagt endnu, men forberedelser tilovergangen i maj er allerede i fuldsving. Beslutningen føltes god og blevenstemmigt vedtaget, og et vigtigtfokuspunkt var, at tilgodese en spred-ning af arbejdsbyrden for både perso-nale og ikke mindst generalsekretæren.Både Findhorn og ZEGG er villige til atfortsætte arbejdet, selv hvis den eks-terne støtte skulle falde væk.

Vedrørende GEN-E´s fremtidigestrukturEn diskussion, der har kørt i langtid, og som primært handler omdecentralisering og meremedlemsindflydelse. Det varogså var et af hovedpunkternetil generalforsamlingen iFrankrig (se referat i LØSNET nr.33 ), hvor fokus blev rettet påikke at ændre den eksisterendeforeningsstruktur, men atforbedre denne. Bestyrelsen fikmandat til at træffe de endeligebeslutninger

Bestyrelsen vælges til gener-alforsamlingen og er ansvarligfor at ansætte den kommende gener-alsekretær. Denne får det overordnedeansvar for sekretariatets drift. Gener-alsekretæren er ikke med i bestyrelsen,men deltager i møder på lige fod medbestyrelsesmedlemmer, dog uden ind-flydelse på eget ansættelsesforhold.Bestyrelsen tilstræber, at beslutningervedtages i konsensus. Det blev beslut-tet at opretholde et klart skel mellembetalt personale/udliciterede opgaverog bestyrelsens ulønnede, frivillige ar-bejde. Et akut undtagelsestilfælde blevvedtaget, i og med at Jonathan

overtager fonds-ansøgningen til EU.Lucilla opretholder hendes dobbelt-rolle, indtil hun går af som gene-ralsekretær, men forbliverbestyrelsesmedlem. Alle arbejdsop-gaver, lønnede såvel som frivillige,stadfæstes med en kontrakt.

Jonathan har meldt ind på postensom generalsekretær, og hans rolle sombestyrelsesmedlem tages op. Ina fraZEGG ansættes som sekretær i ZEGG-kontoret.

Præsidentens rolle bliver primærtproforma for at opfylde lovkrav. Sombestyrelsesmedlem er præsidentenligestillet med de andrebestyrelsesmedlemmer, også hvadangår ansvarlighed. Insa Freese fore-slås som præsident og NicoleGrosspierre som kasserer. Begge ac-cepterer.

GEN-E`s funktionDer var enighed om vigtigheden af atprioritere det interne netværksarbejdeog det udadrettede, repræsentative ar-

bejde lige meget, og flg. punkter blevfremlagt som værende GEN`s ”arbejde”:- at ”give en røst” til økolandsbyer,

både internt og ud til verden- at hjælpe dem med at finde måder

til at overleve, opfylde deres behov,hjælpe med fonds-søgning og in-ternt samarbejde

- at hjælpe med ressource-opbyg-ning/ støtte uddannelser og kurser

- at bringe enhed i mangfoldighedenaf økolandsbyer

- at vise konkrete eksempler ibæredygtig levevis

- at samle og viderebringe erfaringerfra økolandsbyerne til verden

Punktet behandles videre til næstebestyrelsesmøde i marts, hvor et affokuspunkterne også vil være,hvorledes medlemmerne involveresmere i arbejdet. Forslag modtagesgerne!!!! Listen over GEN-E aktiviteter (nu-værende og fremtidige) ser således ud:· Støtte til Lev og lær Centre· Sri Lanka, South Africa, Senegal· Europæiske lande

·Information/dissemination·Website·Newsletters/Distributeret i 11sprog·Video, Avisartikler, Database·Flytning af sekretariat·Bestyrelsesmøder·Advokatorisk arbejde·Deltagelse i vigtige møder·Konsulentarbejde·Uddannelse·Støtte deltagelse i øko- + an-dre kurser·Promovere økosamfunds-tanken/ bæredygtighed·Netværksarbejde

Ad 7: ØkonomiSelv om Gaia Trust pengene falder væk,ser økonomien ikke ud til at være i fare.Afvisningen af den seneste ansøgningom penge til EU skyldtes en fejl i ud-fyldelsen og GEN-E er blevet opfordrettil at ansøge igen. Denne er sendt ogstadig under behandling. Derudoverhar GEN-E en opsparing, der sikrerøkonomien i perioden for sekretariatetsoverførsel. Men fundraising bliver etvigtigt fremtidigt arbejdsområde, såder kan skaffes midler til både driftenog fremtidige programmer.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

31

Gen-sen joburg, "EcoEarth Alliance Group” ved indled-ningen til konferencen. (Foto: Ketan L. Lakhani)

ROPE NEWS

E bestyrelsesmøde Okt. 2002

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

32

Fire intense dage med snak, møder,netværksarbejde, stillen forslag, has-ten fra den ene konference til den

næste med et kort stop for at uddele in-formationsmateriale ved standene under-vejs og mødes med økolandsby-folk, derkom fra deforskellige dele afEuropa.

ESF var enstor mulighed forGEN-E til atforbinde sig meden bredere civilsamfunds-bevægelse ogbidrage medvores økolands-byers første-hånds erfaringom, at en andenverden er mulig,og allerede er under konstruktion på heleplaneten. Vores tilstedeværelse blevmeget værdsat og respekteret, og heleGEN-holdet (Marti, Jean Michel, Orlando,Sabine, Mimmo, Amy, Alfredo og under-tegnede) forlod Florence opløftede ogfulde af energi over denne oplevelse.

MenneskerettighederMenneskerettigheder, bæredygtighed, ud-viklingsstrategier, politiske emner, frihedog naturligvis den moralske nød-vendighed for global fred og retfærdighedvar omdrejningspunkter i alle diskus-sioner. ESF helbredte nogle af sårene fraGenova-mødet og udfordrede med succesantagelsen af, at det frie marked ogøkonomisk globalisering kan løse men-neskehedens problemer.

De mange velansete talere diskuteredemulige alternativer i den største selv-or-ganiserede tænke-tank nogensinde, meddeltagelse af mere end 400 organisa-tioner, 40.000 delegerede (mere end tilWSSD!) og bogstavelig talt dusiner af

seminarer ogworkshops underkonstantafvikling.

Vil politikernefå den rette intu-ition og endeligtlytte til budska-bet? Vi får se.

Det næste ESFafholdes i Paris i2003, og lad os imellemtiden ikkeglemme, at alt vigør er værdifuldtog har indflydelse

på alt andet. Den nye verden er mulig, ogden er afhængig af og starter med os.

GEN-EURO

Økolandsbyer og det Europæiske

Sociale Forum (ESF)

Til netværksmødet i det voksendePeople`s Global Action (PGA)mødtes 200 aktivister fra hele Eu-

ropa fra d. 30/8 -4/9 i Leiden, Hol-land.Der var ikke så mange fra Østeuropa,men vi fandt ud af, at mindst 4 af osdeler den samme drøm: at leve i eteksperimenterende fællesskab. Dettevar meget inspirerende. Jeg tør godtsige, at Østeuropæiske Økolandsby Ini-tiativer følger et mønster af megetunge mennesker, sædvanligvis godtforbundet til den internationale scene,som, udover den sædvanlige form foraktivisme, også prøver at etablerederes liv på et bæredygtigt fundament.Dette glæder mig meget, og jeg håberaf hele mit hjerte, at økolandsby-bevægelsen i Østeuropa vil vokse støt,og dermed give en ny identitet og enny vision til de 40-70% af befolknin-gen, der bor på landet.

Af Teodora Anastasoaei

ØsteuropæiskeØkolandsbyInitiativer:

Unge og aktivister

GEN´s march ved Europeean Social Forum.(Foto: Orlando Balbas)

Dear friendsWe wish to inform you that the final decision of the GEN Europe Council is to hold the 2003General Assembly of members at the Centre for Alternative Technology (CAT), in Wales. Thedates of the meeting are July 6 to 13. We deeply wish to thank all the ecovillages who offered to host our annual meeting:Damanhur, Tamera, Permalot, Keuuru. All the candidates were excellent and offered aunique perspective on the ecovillage movement. It was quite hard for the Council to de-cide and select just one - I wish we could have three or four meetings each year!Please remember to apply again for 2004, as we really appreciate your offer, and do notforget to send your representatives to the meeting. The programme is in preparation, andwill be communicated to all members as soon as possible.Many thanks again to all of you for your participation and support - GEN-Europe needsyour input and energy, and encourages you to contribute to the dialogues on the Ecovil-lage Forum and send in your latest news for our newsletters and website. Best regards, Lucilla Borio.

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

33

Af Lucilla Borio

Hvert år gives der støtte til 4 GEN-medlemmer, der ønsker at deltage i Find-horns Ecovillage Training. Opfordring til ansøgning sendes ud i Decembermed ansøgningsfrist sidst i Januar.

Alle ansøgerne i år blev valgt, da der kun var tre og disse er flg.: 1) Gavin Harte, The village, Ireland2) David Yekutiev, Argayall community, La Gomera, Canary Islands.3) Conchi Piñeiro, SELBA, SpainAnsøgerne skal enten bo i en økolandsby, være medlem af et nationalt netværk,eller støttemedlem i GEN-E. 40% af kursusprisen er egenbetaling, resten dækkesaf hhv. GEN-E og Findhorn Foundation.

PS Muligvis vil LØS kunne yde et bidrag til danskeres deltagelse i Eco-village Train-ing. Kontakt os og forhør. (Red).

EEEEnnnnddddeeee llll iiiiggggtttt vvvvaaaa llll gggg aaaa ffff ssssppppoooonnnnssssoooo rrrreeee rrrreeeeddddeeee ddddeeee llll ttttaaaaggggeeee rrrreeee tttt iiii llll FFFF iiiinnnndddd--

hhhhoooo rrrrnnnnssss EEEEccccoooovvvv iiii llll llll aaaaggggeeee TTTTrrrraaaa iiiinnnn iiiinnnngggg 22222222 ffff eeeebbbb--22222222 mmmmaaaa rrrr tttt ssss 2222000000003333

Ecovillage du Doubs "Ecovillage du Doubs"består af tre gårde i Jura, og startede somet fællesskab af fårehyrder for 20 år siden.Ud over landbrugsaktiviteter, som gør demselvforsynende, tager de imod unge frastatens institutioner. Som et nyt projekt, vilde bygge et hus til 15 frivillige. Disse skalhjælpe landsbyen og Netværket for Fransk-talende Økolandsbyer. Her var der 12-13 ok-tober 2003 generalforsamling i Netværk forFransktalende Økolandsbyer (RFEV)(Foto:Epidaure)

EcoEarth Alliance er en ny organisation bestående af Institute for Sustainable Future, Village Earth, GEN og andre..

WSSD præsenterede den første mulighed for organisatorerne fra underorganistionerne i EcoEarth Alliance til at mødes ogvære sammen. EcoEarth Alliance afholdt og deltog i adskillige møder, skabte mange vigtige kontakter, og tilbragte en godmængde tid sammen.Vores partnerskabsinitiativ og det Senegalesiske GEN-project blev inkluderet i Stakeholder Forum`s Implementation Con-frence i August. GEN Senegal samarbejder med 12 landsbyer om at gøre dem til fuldt bæredygtige økolandsbyer, og med atudvikle pilotprojekter, der skal kopieres i hele Senegal. Som et resultat af disse og tidligere møder blev Small Grant Program fra Global Environment Facility enige om at støtte ogbetale en række aktiviteter fra GEN Senegals projektforslag. Tillige indikerede opgavelederen i Sustainable Agriculture &Rural Devlopment (SARD) fra FOA, at de også vil deltage og støtte vores projektaktiviteter.Paul Coleman, som vandrer fra England til Kina for at plante træer for Peace & Ecological Restoration, er også verdensam-bassadør for EcoEarth Alliance og GEN´s økolandsbyprojekter.Under topmødet plantede han træer sammen med en række af miljøministre, og han er nu på vej fra Capetown gennem detAfrikanske kontinent. Under topmødet lagde vi også planer for Pauls besøg i diverse økolandsbyer og andre projekter påhans vej. EcoEarth Alliance sponsorerede to begivenheder på topmødet. Den første var annonceringen af vores partnerskabsinitiativi Sandton Convention Center, hvilket var en af de få officielle annonceringer angående civilt sponsorerede organisationer,der blev foretaget på topmødet. Den anden var en samling i Global People`s Forum ved NasRec. Begge var velbesøgte ogmodtog entusiastisk støtte fra publikum. "Vi er ankommet i forskellige skibe, men vi er alle i samme båd nu."Dr. Martin Luther King Jr.

Rapport fra EcoEarth Alliance's deltagelse iWSSD, Johannesburg Af Rob Wheeler, Project-koordinator

ROPE NEWS

L Ø S N E T F e b r u a r 2 0 0 3

34

Rækkehus og grunde sælges og erhvervslejemål udlejes i Hertha LevefællesskabHertha Levefællesskab er et socialøkologisk landsbymiljø, beliggende nabo til Landsbyen Herskind ca. 15 km. fra Århus.Både Hertha Levefællesskab og Herskind er levende og spændende miljøer med mange aktiviteter af forskellig art.Der kører skolebus til Steinerskolen i Skanderborg og offentlig bus til Århus og Silkeborg.

Rækkehus til salg i Hertha LevefællesskabRækkehuset består af 66 kvm. fordelt på entre, åbent køkken, stue, soveværelse og bad.Udover de 66 kvm. er der en rummelig hems og redskabsrumHuset opvarmes af fjernvarme og brændeovn.Kontant pris 800.000 kr. Der er et realkreditlån i huset som formodentlig kan overtages af køber.

Grunde sælges i Hertha levefællesskabDer er på nuværende tidspunkt 5 byggemodnede grunde til salg i HERTHA LEVEFÆLLESSKABGrundenes størrelse fra 700 kvm. til 741 kvm.Pris fra 227.264 kr. til 231.134 kr. ekskl. kloakbidrag, el- og vandtilslutning, samt advokat omkostninger for berigtigelseaf handel.

Erhvervslejemål ledig fra 1 Juli 2003Erhvervslejemålet er på 30,5 kvm. med tilhørende skur på 6 kvm. Til Erhvervslejemålet er der fælles indgang og adgangtil tekøkken og bad/toilet. Erhvervslejemålet har tidligere været anvendt til kontor for LØS og kan også anvendes til let-tere håndværk m. m. Lejemålet er placeret på 1 sal med pragtfuld udsigt over kuperet landskab og et levende lands-bymiljø.Mdr. husleje 2847kr. + forbrug

Henvendelse vedr. ovenstående rettes til Kennert på Landsbyfondens kontor 86954556 tirsdage og onsdage, og ellers på86954520 hvor du kan oplyse navn og telefon nr,. så ringer jeg tilbage.

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk,www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser:http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm)

5 martsForedrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Foredragsrækken om åndelige visionerfor fremtiden foregår på Skodsborgvej 189 i Nærum idet tidligere GEN-Center. Læs mere i LØSNET34 og på www.oberion.com

7-8 martsLanddistriktskonference: Indenrigs- og sundhedsministerens Landdistriktsgruppe afholder landdis-triktskonference på Fuglsøcentret på Djursland.

20-21 martsDansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling. Se mere på www.dcue.dk

22 martsLanddistrikternes Fællesråd afholder årsmøde på Jelling Kro. Yderligere info: www.landdistrik-terne.dk

12-13 aprilLandsforeningen Praktisk Økologi holder årsmøde og generalforsamling. Mere info: www.prak-tiskoekologi.dk

13 aprilPERMAKULTUR DANMARK afholder Permakulturkursus fra søndag d. 13. april kl. 13.00 til og medlørdag d. 26 april kl. 16.00 på Sdr. Felding Højskole, Troldhedevej, 7280 Sdr. Felding. PRIS: 4000kr. for folk i arbejde, 2000 kr. for studerende. Kurset er et 72 timers permakulturcertifikat kursus,med indhold, der for 75% vedkommende er besluttet internationalt. Certifikatet giver adgang tilandre permakultur kurser samt praktikpladser i Permakulturprojekter verden over. Nærmereoplysninger og tilmelding: tlf: 9717 8300 PERMAKULTUR DANMARK, Istedgade 79, København V.

25-27 aprilLØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum i Andelssamfundet i Hjortshøj. Se program på bladetsmidtersider. Opdateres på www.løs.com.

20-27 juniLØS gentager succesen fra sidste år med Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekre-tariatet. Når programmet foreligger vil det blive opdateret på hjemmesiden: www.løs.com ellerwww.gaia.org/losdanish

5-12 juliSymposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland.Inviterede talere: Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. BernardLietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull, Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebens-garten.de

3-24 augustVelkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spir-ituelt. Arr.: LØS1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision - Økosamfund og permakultur.2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab.3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund.Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: 3750 kr. Pris pr. enkelt uge:1900 kr. Se mere i inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.løs.com eller www.gaia.org/losdan-ish, hvor kurset løbende opdateres.

10 augustStort marked i Den Økologiske Have, Rørthvej132 8300 Odder. På markedet udstiller firmaer ogforeninger miljøvenlige og økologiske produkter indenfor havebrug, pleje af grønne områder,husholdningsartikler, fødevarer, kosmetik, tøj, stoffer, legetøj, alternative energikilder, handel medmiljøvenlige varer, byggeri, mindre husdyrhold, m.m. Markedet afholdes hvert år den andensøndag i august. Yderligere oplysninger: Tlf.: 86545400 eller www.ecogarden.dk, e-mail:Post@ecogarden.dk

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf Troels Dilling-Hansen

4 Økolandsbyens rolle i en ny verdens ordenAf Rolf Jackson

8 Det rene livAf Veronica Medin Mortensen

10 Borgerløn og frizonerAf Rune Engelbrecht Larsen

13 Om Bundmødet på ChristianiaAf Britta Lillesøe

14 ÅrsberetningAf Susanna Maxen

18 Invitation til årsmøde i LØSAf Sekretariatet

20 Står vi overfor et globalt strålings holocaust?Af Jørgen B. Jensen aka Vidyarthi

22 Earth SharingAf Troels Dilling-Hansen

26 Lev og Lær - Velkommen til fremtidenAf Insa, Ditlev og Troels

27 At leve i Auroville, 2. delAf Marti Mueller

30 GEN-Europe News

34 Annoncer

35 Kalender

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne iLandsforeningen for ØkoSamfund, derer en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber ibyer og på land, samt alle der arbe-jder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:Februar, maj, september og decem-ber. Deadline d. 15 i måneden før.Indholdet i de enkelte artiklerudtrykker ikke nødvendigvis forenin-gens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller tilkant)Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:Sekretariatet

Omslagsbilleder: Forside: Udsnit af krystallisations-billede af moden gulerod. Venligstudlånt af BiodynamiskForskningsforening, Hertha.Bagside: Hertha´s genopbyggedebofællesskab. Foto: Troels Dilling-Hansen

Layout og DTP: Sekretariatet

Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekre-tariatet, arkiveret som tekst- ellerword-fil eller som e-mail til:los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 36 er 15. april 2003

Sekretariatet:Landsforeningen for ØkoSamfundLandsbyvænget 11, Herskind8464 GaltenTlf.: 87546020 Fax: 87546021E-mail: los@pip.dknet.dkHjemmeside: www.løs.com ellerwww.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2003 støttetaf Gaia Villages og HypotekbankensTips og Lottomidler. Desuden er derydet støtte fra Landdistriktspuljen tilrealisering af en ny bog om økosam-fund i Danmark

Formand: Susanna MaxenValsømaglevej 734100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:Enkeltperson: 200 kr.Fællesskaber og organisationer: 500 kr.Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:100 kr.Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.:A70, Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDet ny samfund, ThyFjordvang, Snedsted i ThyMeilgaard Slot, GlesborgGaia Villages, HolteHallingebjerg, ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, HurupOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupBornholms Miljø- og EnergikontorBørnehaven Klokkeblomst, SilkeborgDen Selvforsynende Landsby, FynFolkeforeningen Halkjær Ådal, ÅlborgForeningen for Økologisk Bebyggelseaf Teglmosegrunden, AlbertslundForeningen Pionergruppen, KragebjergHari Krisna Samfundet, MørkøvNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaS.E.L.V, GjernVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, NørrebroØstvendsyssels Energi- ogMiljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRoskilde Tekniske SkoleRåd og Dåd Butikken, BrovstTørring-Uldum kommuneVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

k

a

l

e

n

d

e

r

År2003

Indre Tantra

Som en gammel Kristusmystiker sagde: Det træ, hvis krone nårhimlen, har visselig rødder i helvede. Selvets helhed er et indreog ydre økologisk balanceret system. Intet kan smides væk iselvet. Intet kan smides væk på kloden. Alt bliver og alt skullegerne indgå i balancerede og vækstvenlige kredsløb, både iselvet og på kloden.Tantra er i princippet en indre komposteringsproces, hvor altsjæleligt affald ved den rette behandling lutres og recirkuleres ioverordnede cykliske forløb.Til jegets kulmination svarer både indre og ydre forurening.Jeget kan - som del - leve i den illusion, at det ubekvemme stofkan smides væk. Jeget kan fortrænge og glemme og projicere.Herved bliver jeget tilsyneladende af med en lang rækkebesværlige processer og indhold. Perversiteter projiceres overpå de perverse. Vold projiceres over på krige og soldater. Detinfantile fortrænges, det moralsk uværdige glemmes. Samfund af jeger gør, som nu efterhånden alle kan se, dettilsvarende. Man dumper det besværlige affald i havet,fortrænger og forsegler det i dybe saltminer; sender det tilAfrika, begraver det på fjerne steder og skjuler det for hinandenog for offentligheden. Det er efterhånden meget vanskeligt ikkeat se, at jeget og de moderne jegbaserede samfund gør detsamme. Overser og fornægter helheden, hævder delen.Fortrænger og smider væk. Glemmer og projicerer. Selvet er,som ofte nævnt et globalt fænomen. Globalt forsvinder farligekemikalier ikke ved at gemmes og glemmes. Et menneske, derer bevidst i selvets helhed, kan ikke smide væk og projicere.Selvet må se og må tage ansvar. Selvet må forvandle og gen-bruge affaldet. Og det bliver vel også enden på det, at klodensmennesker forstår dette i det store og i det ydre.

Jes Berthelsen

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

Februar 2003 nr. 35

Årsmøde i Andelssamfundet i Hjortshøj

Lev og Lær på Væksthøjskolen, 3.-24. August

Bundmøde og Borgerløn

Konfliktløsning i Auroville, 2. del

LØS NET