View
225
Download
4
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Â
Citation preview
LØS-NET Medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund
Februar 2001 nr. 27
Årsberetning og indkaldelse til årsmøde og generalforsamling på Båring Højskole
Beskyt naturen ved at bo i den
LØSNET
Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikl ing. LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og december. Deadline d. 20 i måneden før.
Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.
Annoncer:
1/8 side 250 kr. ( temanumre dog 500 kr.) 1/4 side 500 kr. ( temanumre dog 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. ( temanumre dog 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. ( temanumre dog 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.
Redaktionen på de t te nummer:
Sekretariatet
Foside- og bagsidebilleder:
Vinterskovmotiver , Silkeborg af Niels Erik Boesen
Layout og DTP:
Niels Erik Boesen, tlf.: 86 80 07 06 e-mail: ne@bachboesen .dk
Trykning:
Ind t ryk , Nimtofte T l f . : 86398442
Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word - f i l eller som e-mail t i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 28 er 20. april 2001.
Sekretariatet :
Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten T l f . : 87 54 60 20 Fax: 87 54 60 21 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: www.ga ia .org / losdan ish LØS sekretariatet er i år 2001 støt tet af Den Grønne Fond, Indenr igsminister iets Landdistriktspulje og Gaia Vil lages.
Formand:
Heather Smith Annebergve j 31, Linå 8600 Silkeborg. T l f . : 8684 1770
E-mail: smi th . f ami ly@image .dk
Medlemsskab pr år:
Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisationer: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. Giro 596-6752
Foreningen er st i f tet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:
Bofællesskaber mv.:
A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i H jor tshøj , Hjortshøj Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Vil lages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirst inelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi , Hurup
Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hil lerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup
Foreninger, fællesskaber
under etablering
Boform2000, Silkeborg Bol igforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Fem- i -En , Sjælland Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arki tekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere , Nørrebro Østvendsyssels Energi - og Miljøkontor, Dronninglund
Virksomheder:
Anlægsgruppen Permakultur, APK, København
Borry Henriksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg Danske Naturgårde A / S , Skive EcoCentrica, det økologiske internetvarehus Den Grønne Genbrugshal , Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi , Stenlil le Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den almennyt t ige Andelskasse,
Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd But ikken, Brovst Tør r ing -U ldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland
ISSN 1395-1270
3 Leder Redaktionen
4 Om procesbevisthed Af Søren Hansen
10 Højskolen i landsbyen/ landsbyen i højskolen »Grundtvighuse« Af Bjarne Ottesen, Båring Højskole
13 Årsberetning for år 2000 Af Heather Smith
16 Årsmøde og generalforsamling i LØS 2001 Program og tilmelding
18 Bæredygtighed og/i uddannelse Fra Økonets årsmøde Af Troels Dilling-Hansen
22 Beskyt naturen ved at bo i den Af Finn Gemynthe Madsen
25 Gentle power - et møde mellem kvinder Af Heather Smith
27 GEN-Europe News
31 Ka lender
32 Digt om undervisning Fra Kahlil Gibran, Profeten
Leder Af sekretariatet
Du står nu med dette nye årtusindes første nummer af LØSNET - t idsskriftet for mennesker med in teresse for økosamfund, øko-landsbyer, og økologiske fællesskaber af enhver art.
LØSNET skulle nu have barslet med et temanummer om børn og ældre i økosamfund, men vi fik ingen økonomisk støtte t i l dette. I stedet arbejder vi nu på et temanummer om uddannelse t i l efteråret.
Temaet for dette års årsmøde og for hele året i øvr ig t bliver nemlig uddannelse. Årsmødet bliver en afklaring af begreber, tanker og muligheder og danner optakt t i l et større seminar om uddannelse, som vi arrangerer i sidste weekend i oktober. Derfor v i l v i også opfordre de (forhåbentl ig mange) repræsentanter fra vore medlems-fællesskaber, der kommer t i l årsmødet, t i l at medbringe hvad de har af materialer og tanker omkring kurser og uddannelse, så v i kan få en grundig debat om mulighederne for at lave noget lidt mere overordnet, koordinerende eller lige frem helhedspræget inden for uddannelsesområdet. Tankerne om at leve og lære samtidig, om forskellige former for kompetence, om højre og venstre hjernehalvdel, hånden og ånden osv.
Global Ecovillage Network (GEN) kommer i den nærmeste fremtid med et spændende temanummer af deres tidsskrift, som også handler om uddannelse. Her er det særlig ud fra det internationale perspektiv - Living and Learningcentre, udveksling af unge mellem økosamfund osv., t ing som v i i LØS, Danmark i høj grad kan få glæde af at deltage aktivt i. Se også nyhedssektionen fra GEN-Europe inde i bladet.
LØS årsmøde afholdes i år d. 2-3. marts på Båring Højskole. Lige som sidste år afholder v i det sammen med Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB) . LØB har lige som v i , uddannelse på dagsordenen. LØB interesserer sig (som v i ) meget for kontakten t i l de etablerede uddannelser og v i l bl.a. præsentere forskellige typer undervisning på en række workshops. Båring Højskole nord for Middelfart danner rammer om årsmødet og ge
neralforsamlingen, og den har facil iteter t i l , at v i alle kan udfolde os.
Højskolen har i øvr igt spændende planer om at lave et
økologisk fællesskab rundt om og ind i højskolen. Læs artiklen længere fremme.
Vi har fået gode reaktioner på sidste nummers art ikel om procesbevidsthed omkring opstart af projek
ter og bringer sidste del i dette nummer.
Sekretariatet og en repræsentant fra bestyrelsen deltog i år i
Øko-nets årsmøde i januar, som både havde uddannelse og bæredygt ig
hed som tema. Især fik Danmarks strategi for bæredygt ighed og Danmarksdeklarationen stor opmærksomhed. Læs om mødet og deltag i debatten på miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk under "Tværgående Indsats"-> "Bæredygt ig udvik l ing")
LØS's formand Heather Smith har været i Damanhur i I tal ien t i l et internat ionalt kvindetræf - Gentle Power, et spændende in i t iat iv som også planlægges opstartet herhjemme.
Vi har som måske bekendt, en aftale med GEN-Europe om at bringe nyt herfra. I dette nummer en beretning fra GEN-E årsmødet i oktober i Lakabe i Spanien, samt noget om GEN-E's muligheder for at bistå ved økotu-risme og ungdoms udveksling.
Vigtigt! Sådan v i l vi bo-seminaret den 2-3. februar på Askov blev desværre ikke t i l noget pga. for få t i lmeldte. Det er nu rykket og ændret t i l et heldagsseminar som afholdes d. 15. maj kl. 10-17. Den første delrapport fra projektet kan i øvr ig t hentes på www.v iv i lbo.dk. T i l melding t i l Dansk Center for Byøkologi , tlf.: 8940 5885 Afslutningsvis skal nævnes, at fortsættelsen af Troels Dil l ing-Hansens artikel fra nr. 25 følger i næste nummer.
Vi glæder os t i l at se jer t i l årsmødet, som I kan melde jer t i l ved at sende ti lmeldingsblanket og gebyr.
Om Procesbevidsthed
Anden del af interview
med Søren Hansen,
medinitiativtager til Hertha
Levefællesskab, et økosam
fund i Herskind uden for
Århus, hvor beboerne inte
grerer sig "omvendt" med
en gruppe udviklingshæm
mede. Søren har en uddan
nelse som pædagog og har
arbejdet med masser af
projekter af forskellig art.
Her bringes anden del af
hans opsummering af nogle
af hans erfaringer ved
rørende de processer som
opstartende grupper typisk
bør være opmærksomme på.
Første del blev bragt i
sidste nummer af LØSNET
Allan: Nogle projekter finder sig selv stående i en situation, hvor f.eks. byggeræset er overstået og hvor de så må spørge sig selv "Nåh, hvad så"
J a , netop, hvad skal vi nu med hinanden? Og det er også lidt af det med, at man laver sådan en. målrettet tunnel , ikke? At selvfølgelig skal man være målrettet, men vi skal også være opmærksom på, at gruppen, helt frem t i l at vi skal t i l at blive en ansvarsgruppe, som har de mennesketyper og kvaliteter, der kan få det t i l at gå hurt igt og skride voldsomt fremad og som kan arbejde under stress og pres, som har de talenter også kan give plads t i l de bløde værdier - "nu holder vi altså en fest, nu skal v i lige slappe lidt af, nu skal vi lige se på nogle andre kvaliteter i denne her gruppe". Ellers bliver det nogle bestemte mennesketyper, som bliver de dominerende og som lukker de andre ude. Og der er det bare det, jeg v i l sige, at vi har for lidt procesbevidsthed og for meget produktbevidsthed. Det v i l hen ad vejen give vind i sejlene for bestemte typer, bestemte arbejdsformer og analyse
metoder og lukke alle de andre lige så kvalif icerede måder at anskue verden på ude. Og det mener jeg er en risiko.
Så er der også en anden t ing, man også skal være opmærksom på. Man kan sige, at v i for det første står i en slags jordisk realitet, og her er der nogle brikker, man kan f ly t te rundt på, og der er nogle ressourcer - og det v i l selvfølgelig i begyndelsen være nogle menneskelige ressourcer. Senere hen, hvis man pludselig får nogle penge at administrere med, og måske et lille sted at arbejde ud fra, så er det klart, at der begynder at komme nogle andre ressource t i l også. Men oven over det har man så billeddannelsen og visionen og sine ideer om, hvad det skal være. Og det, det så drejer sig om i sådan en proces, det er j o , kan man sige, at få løftet alle de jo rd i ske realiteter, modkræfter, bøv l og
ballade op i nærheden af den vision og den billeddannelse man har lavet . Man skal jo gerne have de to t ing t i l at falde nogenlunde sammen, således at de mennesker, der er i gruppen, stadig kan se sig selv i det, der så kommer ud af det, og så de kan føle, at vi al l igevel nåede et stykke med vores v is ion, og vi fik løftet alle de der jordiske problemer op i nærheden af vores v is ion. Og i den proces skal man også være meget bevidst om, hvad det egentlig er for nogle kvaliteter der er brug for. Her kan man jo sige, at det er nogle kvaliteter som mod og fantasi, der er brug for. Her er det ikke kun det teknokratiske og "hvordan løser v i det her problem-holdninger" der skal t i l . Der er det nogle helt andre menneskelige kvaliteter der skal t i l i sådan en proces.
Allan: Hvad mener du mere præcist med ordene mod og fantasi?
Disse begreber dækker jo ove r j o rd i ske realiteter. Tør du f.eks. give slip. Tør du give slip på alt dit jordiske gods. Hvis man skal sætte en kvalitet på de overvejelser, der skal
t i l , når man overvejer at kaste sig ud i noget helt nyt, så kan man ikke komme uden om, at det er en kval itet der hedder mod. At give slip kræver et kæmpemæssigt mod. Det er j o det nutidens mennesker har al-ler aller sværest ved , det at bære kaos. At turde begive sig ud i kaos. For nogen er det jo kaos, når karkluden hænger forkert. For andre skal der heldigvis mere t i l , for ellers opstod der j o aldrig noget nyt. Det er j o meget nemmere at beskrive en aflæringsproces end en indlæringsproces. Der sker j o ingen indlæring uden aflæring, uden at man tør give slip. Og der må man jo nok sige, at det vesteuropæiske menneske, der er bundet så utrol igt t i l t ing, har utrol igt svært ved at give slip på det, det har som hylle og identi tet. Og der mener jeg , at man ikke kan komme uden om mod - at give slip, lige som redningsmanden ude på Vesterhavet, som giver slip på det skib, han står på og kaster sig ud. Og her ude i kaos må man så t i l at strukturere: hvad vej skal jeg svømme, hvor er han henne, ham jeg skal have op, hvad er mine værktøjer og min øvelse? På et eller andet t idspunkt kræver det mod i de her processer. Hvem tør så, når det kommer t i l stykket. Og her er igen et af de døde punkter, hvor man må stoppe op og sige "så , nu begiver vi os ud i real i teterne" og så håbe på, at man har værktøj nok og navigat i onsinstrumenter nok i kufferten, t i l at man kan navigere i kaos. Og der v i l det j o meget blive noget med at stole på hinanden. Jeg elsker navnet kaos-piloterne, for det er jo det, det drejer sig om. Det drejer sig om, hvordan vi styrer gennem det kaos, som er nødvendigt , for at noget nyt kan opstå. Det sker jo også i fosterets udvikl ing; der ved man j o godt, at Lige i det punkt hvor sædcellen og ægcellen smelter sammen, opstår der et uoverskueligt kaos. Og så pludselig begynder nogle ordnende principper at indfinde sig. T i lsvarende kan man sige, at hvis de ordnende principper skal indfinde sig, ligger det meget i, at man kan stole på hinanden Og det kan man kun, hvis man har haft modet t i l at tage ansvar, t i l at give slip, at gå langt, at blive en ansvarsgruppe, frem for
at jeg tager ansvar for at min egen ugeløn forbl iver den samme.
Allan: Men man kan vel tale om mod på forskellige niveauer - i forhold til andre mennesker, i forhold til "rodchakra-ting" som f.eks. at give afkald på alt jordisk gods osv. Og man kan vel tale om en mere eller mindre kalkuleret risiko...
J a , j a selvfølgelig - redningsmanden er j o ve l forberedt. Han ved , at han har de og de redskaber og værktøjer t i l at kaste sig ud i det her med, og han har øvet sig i at bruge de værktøjer, og så må han se, om de kræfter han er oppe imod, er stærkere end det talent og det værktøj han har t i l rådighed. Men et eller andet sted ligger der et punkt, hvor man giver slip. Selvfølgelig skal man ikke kaste sig blindt ud i det.
Men det man kunne fokusere på er: Er der lovmæssigheder i det her. Er der lovmæssigheder, som man kan forberede sig på at møde. Er det sådan, at på bestemte t idspunkter i sådanne nogle projekters udvikling er der brug for bestemte kvaliteter, og der møder man bestemte modstandskræfter. Og kan man bevidstgøre sig de lovmæssigheder, så man kan forberede sig på, at nu kommer det. F.eks. er der afgjort lovmæssigheder i det økonomiske, når der pludselig dukker økonomiske midler op. Der dukker måske en fed løn op t i l en koordinator, som man har søgt. Og der skal man bare være opmærksom på, at der sker der noget i det sociale og i det psykologiske og i det gruppedynamiske lige på stedet, når man kommer den in grediens ind i sådan nogle fr ivi l l ige, idealistiske, visionære sammenhænge. Så skal man være opmærksom. Og sådan er der mange t ing, at være opmærksom på, når sådanne nye t ing bliver aktuelle og kommer ind i bil ledet. Og der er det at jeg mener, vi kan blive meget, meget dygtigere t i l at vide, at nu kommer det; hvordan kan v i tackle det og forberede os på det, for v i ved at det kommer ind i sammenhængen. Og det er det, jeg mener med procesbevidsthed.
Allan: Hvad kunne det f.eks. være ud over det økonomiske?
Det kunne være, at nu har v i fået et stykke jord og fået Lagt en ve j , og nu skal v i t i l at fordele jordstykkerne, og hvem v i l have den og hvem v i l have den? Det er lige så snart det dybt materielle indfinder sig på den ene eller den anden måde. Det kunne også være, at nu er vi kommet t i l en fase hvor vi må sige, at nu kan vi ikke sidde i én gruppe mere; nu er det nødvendigt at dele os ud i forskellige arbejdsgrupper, som får forskellige arbejdsområder. Der sker også noget i det der. Så er der pludselig nogen der siger "Hov, hvorfor sidder de fire talentfulde topdogs ovre i den der gruppe, der har med økonomi at gøre?" "Hov, er det alle konerne, der sidder i den gruppe, der skal lave mad t i l os . . .? " Vi starter jo altid med en intent ion om en flad struktur, og på et eller andet t idspunkt i sammenhængen v i l man opleve, at
strukturen begynder at spidse t i l og så bliver der et hierarki de forskellige gruppe imellem, og så kan man begynde at kikke på, hvilke personer der placerer sig hvor. Og om det er rigtigt, at de placerer sig der. Måske er det rigtigt, hvis folk placerer sig efter talent. Og jeg tror det er v igt igt at bevidstgøre sig de her t ing, så man hele t iden prøver at klemme strukturen f lad, så det f.eks. ikke hele t iden er de økonomiske t ing, der er det overordnede. Det er v igt igt , at man arbejder i det felt og hele t iden arbejder på, at der ikke opstår et hierarki, som så t i l sidst styrer det hele. Jeg tror egentlig ikke, at vi er så langt som mennesker, så v i virkelig kan lave flad struktur, men jeg tror, man kan arbejde på at bekæmpe en pyramidestruktur. Men alene at være sig bevidst, at det er der vi står, er v igt igt . For selvfølgelig er det, der er modkræften i sådanne nogle projekter, der har et socialt sigte, det er det antisociale - det er, at v i jo alle
sammen i bund og grund er dybt antisociale - og jeg siger ikke asociale, men antisocial - at vi hele t i den har en t i lbøjel ighed t i l at stille vore egne behov over det at realisere noget sammen. Og sådan er det og det kan man lige så godt se i øjnene. Men vi har j o også en indre stræben og et behov for at blive mere sociale. Vi v i l egentlig gerne på den måde komme hinanden nærmere, og det er er jo egentlig det, det drejer sig om. Skidt med alt det vi får stablet på benene - husene og hvad ved jeg. Det er j o egentlig et forsøg på at blive mere sociale, at tage mere hånd om hinanden.
Allan: Hvad er drivkraften bag det sociale?
Det er ve l angsten for at se i øjnene, at vi er helt alene og bef inder os på en øde ø. Og at vi samtidig har det totale ansvar for klodens fremtid, og at vi ikke kan skubbe det ansvar nogen steder hen, men
Om
Pro
cesb
evid
sthe
d
at det ligger her, hvor vi står med os selv og vor egen ansvarl ighed og moral.
Allan: Mener du, at vor drift mod det sociale er en "væk-fra" en angst for at være alene?
J a , det er min egen oplevelse. Men jeg synes, at man t i l alle tider og alle steder skal arbejde på at finde forbundsfælle og bygge broer mel-Lem mennesker, ellers er det jo uudholdeligt. Så får man j o eksistentiel kvalme og hvem kan lide at gå rundt i den ti lstand?
Allan: Men hvad giver det? Det er vel ikke blot noget "væk-fra"? Der må også være noget "hen-imod"?
J o , selvfølgelig, v i kan j o ikke realisere et Liv og en overlevelse på den her planet helt selv. Jeg kan j o ikke snit te alle mine træsko selv eller konstruere mit lommeur. Vi er jo dybt afhængig af hinanden på masser af planer, for at kunne over leve, og for at kunne opfylde vores mission både som enkelt individer og
som befolkning på den her planet. Der ligger en nødvendighed i det sociale, samtidig med at vi er så befængt med antisocale kræfter. Det er hele tiden den balance, der må arbejdes i. Og dybest set har sådanne landsbyprojekter deres udgangspunkt i et socialt behov, et
behov for at komme tættere på h inandens øde øer. Det er er jo også en enorm drift vi har. Vi v i l jo gerne tættere på hinanden.
Allan: Og det handler måske et eller andet sted om hele slægtens eller artens overlevelse.
Det gør det selvfølgelig, det er klart. Og det drejer sig også om planetens overlevelse. Spørgsmålet er om hele universet - lige meget hvor uendeligt det er - om det i virkeligheden er afhængigt af menneskets overlevelse. Vi ved i øjeblikket, at planetens overlevelse afhænger af menneskets bevidste handlinger i forhold af det, der er t i lbage af planeten. Det er der slet ikke ret mange, der er i t v i v l om. Og det er noget af et bevidsthedsskred i forhold t i l bare for få år siden. Det er helt sikkert at verdensbil ledet er under omvæltning i øjeblikket, og det er ikke bare i forskningskredse, det er inde i det enkelte menneskes be-vidsthedsområder. Der sker lige så stille og på et bredt plan nogle utrolige ændringer i øjeblikket. Så
ser man selvfølgelig de synlige spor, og det er helt klart økolandsbyer og sådan nogle t i l tag.
Allan: Det er de positive tegn, men jeg oplever også en stærk polarisering på alle planer.
J a , alle er j o efterhånden en subkultur. Det store spørgsmål er, om v i kan holde sammen på samfundet. Og her ser vi j o , at vi j o virkelig v i ser vores svaghed. Vi er så utrolig bange for at vor nationale identitet skal gå i opløsning bare fordi der kommer et par af en anden farve ind i landet og fordi EU stiller nogle nødvendigheder op for os. Der er vi virkelig i knibe. Og så kapsler vi os inde. Og så kan det gå os lige som Normannerne i Normandiet, som blev ved med at være vikinger 500 år efter, at der ikke var vikinger t i l mere. Så kapsler vi os inde i en kultur og t i l sidst går v i i folkedragter alle sammen, for overhovedet at holde sammen på noget som helst.
Allan: På et eller andet tidspunkt nærmer et projekt sig en realiserings-fase...
J a , det er j o det t idspunkt, hvor man har fået formen på de rent materielle t ing. Man har fundet de huller i loven man skal bruge, man har fået knyt tet de kontakter der skal t i l . Og man er nået t i l den situat ion , hvor den ide man havde, har tilpasset sig de realiteter den har mødt, forhåbentl ig uden at man har solgt alt for meget af ideen. Selvfølgelig har man måttet gå på kompromiser i forhold t i l de jordiske realiteter nogle steder, men forhåbentl ig kan man stadig ligesom se, at der kan komme noget nyt ud af det, og at man kan sætte dét i verden, som i en eller anden form kan realisere nogle af de billeder og visioner man havde.
Og så kommer man t i l et punkt, som man kunne kalde nåleøjet, for nu skal man ligesom have det hele t i l at smelte sammen, og nu fanger bordet. Og den proces kan være meget kort, eller den kan strække sig over flere år. Den kan være presset sammen t i l , at nu skal vi tage beslutningen, for nu står v i med et stykke jord på hånden, og der står en anden køber på den anden side af hegnet med en pose penge i hånden. Og der må man nok sige, at hen mod det der nåleøje gør det ondt på de fleste. For der går det pludselig op for folk, at nu er det realiteter det her. Nu er det næste
der skal ske, at du SKAL f ly t te dine børn t i l en anden skole, eller du SKAL selv f ly t te hen et bestemt sted, eller du SKAL sælge, eller du SKAL gå ned i indkomst eller hvad ved jeg . Det opleves som noget utrol igt smertefuldt af de fleste i realiseringen af sådan et projekt. Og det skal man bare være opmærksom på, og der v i l jeg sige, at hvis vi kan heale lidt på hinanden i sådan nogle situationer og være opmærksomme på, at det gør ondt på folk og at det er en smertelig proces, så tror jeg at man kan formilde omstændighederne omkring det. Og det har j o også noget med procesbevidsthed at gøre.
Og her v i l man opleve, at der er nogle der står af, som man egentlig troede var i en ansvarsgruppe omkring projektet og som turde. Og det skal man tage helt koldt og roligt. Man skal selvfølgelig være opmærk
som på, om man stadig er nok i an-svarsgruppen t i l at realisere. Men på dette punkt må man ikke gå død. Det skal man bare se som en realitet . Hvis man nemlig kan se det som en realitet, og ikke bliver vrede på de mennesker, der bakker ud, men at man er så procesbevidst, at man kan sige, at det hører med, at der er nogle der ikke kan bære det her - så v i l man opdage, at når man er kommet hen på den anden side af nåleøjet, så står de der igen. Og langt henne i processen efter at man har født det her barn, så står de der pludselig med tøj t i l barnet. Når det er ét, to , tre år, står de der pludselig igen. Men det er klart, at man, inden man når t i l nåleøjet, kan nå jage dem så langt væk og smerte dem så dybt og nedgøre dem så meget, at de ikke kommer igen, men f lygter et andet sted hen. Der tror jeg man skal være opmærksom og sige "Det er bare i orden". De er
bare ikke af en sådan substans, at de lige kan klare den overgang. Og det er også i orden.
Allan: Eller også skal de bruge længere tid til det.
Det kan være de skal bruge længere tid t i l det. Og så er der en anden ting der er gået op for mig. Det er helt utrol igt, så svage nutidens mennesker er i deres evne t i l at forestille sig hvad man kunne gøre og hvordan t ingene kunne blive. Det er en meget, meget lille del af sådan en gruppe, der egentlig har den foresti l l ingskraft. Nødvendigheden af den foresti l l ingskraft er selvfølgelig størst meget t idl igt i sådan en proces. Men hen ad vejen er det stadig nødvendigt at arbejde med den.
F.eks. mener jeg, at det er meget, meget v ig t ig t , at man i begyndelsen, hvor man arbejder med vision
og billeddannelse skoler sig i at holde f.eks. økonomi og steds- og tidsfaktoren ude af sin proces. At man siger "V i har t id nok, v i er lige glade med, at vi ikke har penge nok" osv. osv. At man virkelig holder sig det bevidst i den del af processen, fordi vi har en meget svag fore-sti l l ingskraft og derfor skal man virkelig arbejde i det felt. Der er også nogle, der har brug for at man har modeller. Når man er nået frem t i l at lave en projektbeskrivelse og er kommet ud over v is ionen, v i l der være nogle der siger "nåh , sådan ser det ud". Og når man så har fået lavet nogle modeller vil der være en anden flok, der v i l sige "nåh nu kan jeg forestil le mig det". Og der må vi regne med, at vi har vore styrker på forskellige steder i processen. Men det er v igt igt at gøre sig klart, at vor foresti l l ingskraft generelt er svag. Disse kræfter er udmarvede hos os, formodentl ig af at alle de fremmede billeder stilles op for os hele t iden. Vore egne billeder bliver ædt af alle de billeder vi bombarderes med hele t iden, både visuelle og audit ive billeder og scenarier. På et eller andet sted forkramper det v o res foresti l l ingsevner. Og det er ve l også meningen. Det er modkraften, der arbejder mod at v i gør os vore egne billeder og vore egne forest i l linger. Så det er nødvendigt at man undervejs i processen dyrker de sider - det er ikke l igegyldigt! For man ser også, at når man går i gennem nåleøjet, er der folk, der står på. Det er ikke machokister, men der er faktisk nogle der står på, også midt i nåleøjet.
Når man er kommet igennem det nåleøje, så må det dreje sig om at undersøge, hvad det så er for en kimplante, vi har sat i verden her. Er den skæv? Har den de kvaliteter den skal have, eller skal vi ud og lede efter nogen? Og her v i l man underligt nok pludselig opleve, at altid efter at man er gået igennem det nåleøje kommer der nogen projektet i møde. Der kommer ret hurt igt nogen gående hen imod projektet. Det kan være mange t ing. Det kan f.eks. være " t i l fældige" møder, at man læser en artikel i en avis om, at sådan og sådan kan man gøre. Og
det bliver man måske grebet af og siger " nåh , ja det er jo egentlig det vi lige nu står og mangler". Og så kan man gøre to t ing: Man kan sige "Det var da en sjov t i l fæld ighed" og så kan man smide avisen ud og glemme alt om det. Men der tror j eg , man skal være meget opmærksom på, at man måske meget hellere skulle sige "Det er ikke t i l fældigt at jeg nu læser i den avis at det menneske har en løsning på det problem. Jeg går hen og ringer t i l ham lige på stedet". Og der kan man få nogle sjove oplevelser. Jeg har op-Levet masser af gange, at det menneske lige stod og manglede et projek t t i l at realisere sin ide i. Det kan også være én, der kommer og siger " Jeg har en knippelgod ide t i l noget, der skal ligge i jeres projekt". Og så kan man igen gøre to t ing. Man kan sige "Det har v i godt nok ikke tid t i l . En anden gang et andet sted synes jeg, at vi skal sætte os ned og kikke nærmere på det. Men v i har så travlt med at realisere os selv" , eller hvad det nu er. Det kunne være, man skulle gøre det helt omvendte, og sige "Prøv lige at komme ind i varmen, og lad os se om det er noget" og "Kan du stå på nu og samle en gruppe omkring det, så synes v i faktisk det er en god ide". Man v i l opleve, at der kommer en masse ting i møde, når man er
gået gennem nåleøjet og er inkarneret, om man så må sige. Især i de første år skal man være meget opmærksom på de t ing, for jeg tror, det netop er dem, der er med t i l at bringe de kvaliteter ind i sammenhængen, der er brug for at det kan udvikle sig sundt. Og så v i l jeg ikke hænges op på nogen som helst overordnet teori om, hvorfor det er sådan. Det kan du godt droppe. Man skal bare tage det som gaver og ikke som noget, der v i l forhindre én i at realisere det, man er ved at f rembring - også selv om det måske falder uden for ens egen snævre v i s ion.
Og så kunne man gå videre herfra og sige "Hvordan udvikler en organisation sig?" "Er der lovmæssigheder i en organisations udvikl ing, så vi kunne tage højde for nogle t ing og gøre de rigtige t ing på de rigtige t idspunkter i en organisations udvikling?". Og det er der klart nogle der har meget styr på, men selve processen frem t i l inkarnationen i n teresserer mig langt mest, for det er den, man er langt mindst opmærksom på. Og den er i virkel igheden i vores sammenhæng meget mere in teressant, for der er det mange af os befinder sig.
Højskolen i Landsbyen/ Landsbyen i Højskolen -
Af forstander Bjarne Ottesen, Båring Højskole
Med jævne mellemrum blusser debatten om højskolens rolle i samfundet op. Hvad er en rigtig høj skolevirksomhed og hvad er ikke. På Båring Højskole har v i den opfattelse, at højskolen for det første skal være en aktiv medspiller i løsningen af nogle af de samfundsmæssige problemstil l inger v i står overfor - og det gennem folkeoplysning. For det andet skal v i i højskolen sikre, at de kurser vi udbyder er så rummelige, at v i med rette kan tale om højskolen for alle. Højskolen må aldrig blive et snævert lukrat i v t miljø for studentikose. Højskolen må aldrig blive et krystalpalads fjernt fra virkelighedens verden. Vi skal være en del af det almindelige samfundsliv.
V i konstaterer , at: • 936.000 personer i aldersgruppen
18 - 66 år er sat t i l side af forskellige årsager.
• Ca. 3.000 af en ungdomsårgang stemples som "mindre egnede" pga. lav boglig og social kompetence.
• På landsplan findes mindst 90.000 personer med særlige behov mellem 18 og 50 år.
• Godt 1.000.000 af arbejdsstyrken har svært ved at læse og regne.
• Stadig flere v i l blive udstødt pga. manglende relevant kompetence.
• Flere og flere mistrives i deres arbejde som følge af virksomheds-fusioner i større enheder, som betyder længere kommandoveje, og hvor hvert organisatorisk niveau foretager en forval tningsvenl ig t i l retning af topledelsens anvisninger i konfl ikt med faglige t radit ioner og erfaringer.
• Al t for mange forlader arbejdsmarkedet fra den ene dag t i l den anden, desillusionerede og udbrændte fordi man ofte netop ikke har en særlig posit iv status når man er på vej ud, man har svært ved at følge med, og man bliver ikke t i lbudt efteruddannelse.
Om s a m f u n d s u d v i k l i n g e n v e d v i , at: • I 2005 v i l v i have den mindste
gruppe 18-årige og den største gruppe 60-årige nogensinde.
• At den fynske gennemsnitsalder er højere end i andre regioner.
• I dag er den typiske t i lbagetrækningsalder 60 år hvilket igen
betyder tab af viden og kompetence.
• Om få år v i l såvel den offentl ige som den private sektor stå overfor massive rekrutter ings-proble-mer.
• Det bliver umuligt at opretholde vor t nuværende velfærdssystem -samtidig med at flere og flere får behov for offentl ige ydelser.
• Hvis udvikl ingen fortsætter, v i l de sociale udgifter i nær fremtid runde 200 mia. kr. om året.
Vi v e d også, at der er mange u u d n y t t e d e ressourcer. F.eks. a t : • Mange +60-årige selvvalgte pen
sionister langt fra er udbrændte, men uhyre aktive indenfor deres specifikke interesseområde.
• Mange mennesker allerede er i n volveret i organisationer og foreninger med et socialt sigte, samt flere kunne ønske at søge optagelse, hvis de oplevede, at det kunne skabe et ny t indhold og mening i deres 3. alder.
Lad os holde op med at se den st i gende gruppe af ældre som et problem. Lad os holde op med at se
unge med særlige behov som et problem. Lad os se mennesket som en ressource, der uanset forudsætninger kan bidrage t i l det fælles bedste - hvis vi giver lov ! ! !
Vi skal have skabt et kreativt uni vers, hvor vi på den ene side benytter os af de ældres erfaringer, kreat iv i te t og livskundskab og hvor vi på den anden side medvirker t i l at
få flere unge med særlige behov og herunder indvandrere og f lygtn inge ind på arbejdsmarkedet. Der er brug for et sted, hvor kreative visioner og ideer kan virkeliggøres - et sted
hvor der virkelig bliver sat fokus på en nytt iggørelse af de reserveressourcer, samfundet i dag lader ligge uudnyttede hen.
Landsbyen i højskolen / højskolen i landsbyen v i l være et oplagt sted for udvikling af et sådant kreativt univers.
Helt konkret tænkes der opbygget et landsbysamfund omkring højskolen - et landsbysamfund, hvor beboeren på den ene eller den anden måde og i større eller mindre omfang, har t i lknytning t i l højskolen. Nogle er ansat, andre er før t idspensionister eller efterlønsmodtagere, andre igen ønsker at fordybe sig i jobskabende udvikl ingsprojekter osv. osv. i en periode. Fælles er, at man inspirerer hinanden. De beboer gæstehusene og er enten sendt af en virksomhed eller er kommet af egen drift. Det centrale er, at højskolen både byder på et kreativt univers (Krea Uni) og på nogle værkstedsmæssige facil i teter og herunder det mest veludbyggede IKT - center ( informations og kommunikat ionsteknologi) samt et grønt job - og pædagogikeksperimentar ium.
Landsbyen i hø jsko len / hø jsko len i landsbyen v i l være tæt forbundet med det omgivne erhvervs- og foreningsliv.
Et centralt område v i l være økologi og miljømæssige felter. Det både for at f inde bedre miljømæssige løsninger i virksomhederne og for at skabe flere jobs indenfor området.
" S e n i o r u n i v e r s e r " Et "Seniorunivers" er en udvikl ings-og arbejdsmæssig ramme for de seniorer, som har gået med en ide, en opfindelse, som de aldrig har fået taget fat på i arbejdslivet, som de aldrig har fået afprøvet og som kunne udvikles og virkel iggøres her. Efter nærmere aftalte retningsl inier stilles "senioruniversets" produkt ideer og opfindelser t i l rådighed både for virksomheder i almindelighed og for nye soc ia l -øko log iske v i r k s o m h e d e r e l ler i n s t i t u t i o n e r , som kunne tænkes etableret med
henblik på beskæftigelsen af ældre, unge med særlige behov og herunder førtidspensionister, handicappede, socialt skæve unge samt f lygtn inge / indvandrergrupper. "Senioruniverset" honoreres fx ud fra resultatet af opfindelsen, og samfundets gevinst ved at nævnte grupper kommer i arbejde.
De danske virksomheder og inst i tut ioner er i færd med at miste en betydelig del af deres videnbase i form af medarbejdere i alderen 55-60 som ønsker at gå på ef ter løn. "Seni oruniverset" skal t i lbyde sig som brobyggere mellem virksomheder, der ønsker at få løst latente udvikl ingsopgaver og de ældre medarbejdere, der ønsker en fleksibel arbejdssituation med mere indholdsrige arbejdsopgaver. Interesserede virksomheder og inst i tut ioner skal opsøges af "Senioruniverset" , som i samarbejde med virksomhederne og de ældre medarbejdere stiller uddannelse og facil i teter t i l rådighed.
"Senioruniverset" eller som nævnt Krea-Uni er tænkt som et innovat iv t " r u m " som består af faci l i teterne og atmosfæren på Båring Højskole, Grundtvighuse (se senere) samt en række virksomheder og inst i tut ioner primært på Fyn. Krea-Uni er altså tænkt som en form for åben universitet - et Grundtvigs Universi tet , hvor hånd og ånd går op i en højere enhed.
Som udgangspunkt har v i valgt at sætte fokus på to former for "Seni oruniverser" : Et social-økologisk og et IKT-basere t "Sen io run ive rs , som dog udmærket kan supplere hinanden.
Et socia l - øko log isk og e v t . I K T baseret " S e n i o r u n i v e r s " Formålet er at aktivere de + 60 åri-ges intel l igens- og arbejdskraftreserve i en balanceret akt ivi tet i samarbejde med kommuner, v i rksomheder, inst i tut ioner m.v. i udvalgte sammenhænge inden for de social-økologiske områder og hvor IKT indgår i det omfang, hvor det er relevant.
Gevinsten falder i flere led.
• Etablering af ny bæredygtig vækst som bl.a. v i l kunne give beskæftigelse t i l udsatte grupper jf. ovenstående.
• Oprettelse af et "Seniorunivers" , hvor seniorer, som har forladt arbejdsmarkedet, kan bruge og/el ler formidle deres viden og erfaringer i valgte sammenhænge som rammen for seniorers fleksible t i lbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
• Oprettelse af et "Seniorunivers" , hvor arbejdspladserne primært skal gå t i l de udsatte grupper i samfundet, de grupper, som i dag har svært ved at f inde fodfæste på det "almindel ige" arbejdsmarked.
• "Senioruniverset" kan blive en hovedhjørnesten i akt iver ingspol i t ikken. Her skabes de meningsfyldte rammer for aktivering og udvikl ing. En aktivering skabt og drevet af erfarne seniorer. Her indtænkes ligeledes en mentorordning, hvor ældre erfarne medarbejdere i en virksomhed guider unge med ingen eller ringe erhvervserfaring ind i v i rksomheden.
• "Senioruniverset" forbereder og påbegynder projekter for v i rksomheder og insti tut ioner, der i løbet af få år er i færd med at miste vigt ig viden i form af ældre medarbejdere, der er på vej over i efter lønnen.
• Senioruniverset er udklæknings-sted for udvikling og afprøvning af seniorers potentielle bæredygtige forretningskoncepter.
• Senioruniverset sætter handling bag de mange f lotte ord om "det rummelige arbejdsmarked"
• Senioruniverset styrker og kvali f i cerer debatten om seniorers på arbejdsmarkedet.
• Etablering af ny bæredygtig vækst i industr ien, som kunne skabe eksistensgrundlag for eksisterende og nye virksomhedstyper.
• De afprøvede, bæredygtige elementer i "Senioruniverset" markedsføres nationalt og internat ionalt via IKT-baserede løsninger.
Årsberetning for året Af Heather Smith, formand for LØS
Det var så mit første år som formand for foreningen. Mit første år tog jeg hul på sammen med flere nye bestyrelsesmedlemmer. I bestyrelsen sidder Heather Smith (S.E.L.V. - Spir i tuel Ecological Living Vi l lage), Karen Svensson (Gaia Vi l lages), Line Arnved, Carsten Damkjær (F jordvang) , Insa Freese (Meilgaard s lo t ) , Susanna Maxen (Landsby 2000), Mikkel Strange (Munkesøgaard)
Suppleanter: Hildur Jackson (Gaia Vi l lages), Yngve Christensen, Carin Sigga Clausen (Økosamfundet Dyssekilde, Thorup) , Ingr id Nielsen. Det daglige arbejde på kontoret v a retages af vores to særdeles aktive sekretærer Troels Dilling- Hansen og Allan Elm. Uden dem som foreningens tovholdere vi l le akt iv i teten i foreningen være betydelig lavere og det vil le ikke være muligt at opretholde et kontor som medlemmer og andre interesserede kan kontakte. Sekretariatet fungerer også som for
midler af netværk og links mellem mennesker, som er interesserede i fællesskaber, økologi og meget andet.
Det har ikke været uden problemer at være så mange nye i bestyrelsen, idet det har været svært at finde vores roller. Jeg har selv oplevet, at det var meget svært at definere min rolle som formand og set i bakspejlet, at vi i bestyrelsen ikke har gjort nok ud af at afdække hinandens forventn inger i forhold t i l arbejdet i bestyrelsen. Udover bestyrelsens indbyrdes forventninger kunne det være interessant at afdække medlemmernes forventninger og ønsker t i l bestyrelsens rolle i f remtiden. Her v i l jeg opfordre jer som medlemmer t i l at komme med indlæg og kommentarer omkring jeres forventninger og ligeledes komme med andre indlæg og ideer t i l bestyrelsen. Det er meget v igt ig t fortsat at huske på, at LØS er en græsrodsbe
vægelse og det er derfor v igt ig t at t ingene ikke centraliseres og inst itutionaliseres, hvilket er en af svaghederne når græsrødder studses og struktureres.
LØS har også i år 2000 deltaget meget akt ivt i mange forskellige arrangementer og her v i l jeg henvise t i l oversigten over alle akt iv i teterne på LØS's hjemmeside og dermed ikke lave en hel opremsning af de forskellige aktiviteter. I januar havde LØS arrangeret et møde for LØS-fællesskaberne på Mejlgaard slot, med det formål at indsamle erfaringer omkring hvilke barrierer der blokerer for etablering af bæredygtige bosætninger. Knud Foldschack deltog bl.a. med et oplæg (som kan læses på vor hjemmeside:
h t tp : / /www.ecov i l lages .org /den-mark/network/danish /barr iere_fr i -zoner.htm#Knud Foldschack). Det var betydningsfuldt for deltagerne
at dele deres erfaringer omkring de fælles barrierer og det kunne også give værdifulde erfaringer t i l de nye, som gik med planer om at gå i gang. Det er en vigt ig del af LØS's arbejde at indsamle disse erfaringer omkring barrierer og her har det været meget f int med opbakningen fra de mange medlemmer, som har
indsendt dokumenter og erfaringer om barrierer og løsningsforslag. Hermed en opfordring t i l fortsat fortsat at indsende materiale og kopier af dokumenter.
Jeg kan ikke lade være med lige at nævne LØSNET's temanummer om bygger i , bosætning og bæredygtighed, som blev udsendt i februar 2000 i 5000 eksemplarer. Dette nummer blev udgivet med støtte fra Den Grønne Fond, Kulturministeriet, By-og Boligministeriet og Indenrigsministeriet. Et nummer fy ldt med f lotte i l lustrationer og mange beretninger fra igangværende og etablerede fællesskaber, som giver håb for en mere bæredygtig f remtid.
"Sådan v i l vi bo"-projektet blev søsat som planlagt og har kørt planmæssigt - baggrunden omkring dette projekt er nøje beskrevet i årsberetningen for 1999 og der skal
afholdes et heldagsseminar på Byggecentrum i Middelfart den 15. maj med et spændende program. Seminaret bliver samtidig et mødested for idealister, pragmatikere, teoret i kere og praktikere som mødes og påvirker hinanden og udvik l ingen, som det står skrevet i programmet. Det bliver spændende, hvad der kommer ud af det!
Et fællestræk ved mange af LØS's arrangementer har været et bredt samarbejde og deltagelse sammen med andre organisationer. Det gælder f.eks. deltagelse i Øko-net 's årsmøde, Dansk Center for Byøkologi 's årsmøde, og ikke mindst deltagelsen på Økotræf2000, hvor LØS var stærkt repræsenteret med 10 oplæg på 3 workshops. Indlæggene med beskrivelse af Økotræffet er f lot beskrevet i LØSNET nr.25. Jeg kan i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på Bernard Lietaers oplæg omkring alternative økonomiske systemer, som det stærkt kan anbefales at genlæse. Disse alternative økonomiske systemer er uhyre v igtige for økosamfundene at få kendskab t i l , og det er en af de ting der kan styrke økosamfundene på mange måder nu og i f remtiden.
LØS var ligeledes stærkt repræsenteret med 5 deltagere t i l Landdistrikternes Fællesråds visionskonference "Nye boformer i landsbyer og deres indpasning i natur og miljø". Det var et møde hvor mange forskellige mennesker havde mulighed for at tale sammen og det gik op for mig, hvor v ig t ig t det er, at udbrede budskabet om bæredygt ighed. Når vi så'n går sammen i vores egne "små" kredse, er der en tendens t i l at t ro , at "al le" ved hvad bæredygtighed og økologi er. Men når " m a n " kommer ud i et bredere forum, så er det ikke længere en selvfølgelig sandhed. Derfor er det godt at v i blander os i debatten på de steder, hvor f remt i dens muligheder diskuteres, og hvor der efterlyses nye løsningsmodeller.
Det er v igt ig t at LØS fortsætter sin kurs med at samarbejde med andre organisationer. Dette er med t i l at styrke og synl iggøre foreningens formål i det officielle Danmark. At
snakke bredt, stort og småt om alternat iver t i l den eksisterende samfundsmodel, er med t i l at skabe mange små bække, som i fællesskab kan udvikle sig t i l et brusende vandfald, så fyldt med kraft, at man ikke kan undgå at høre det.
I bestyrelsen synes vi at det fortsat er v ig t ig t at satse på udgivelsen af LØSNET og ligeledes fortsætte med den f lotte sti l og layout. Det er et blad, som er værd at gemme og som kan vises frem t i l andre. Jeg havde den pudsige oplevelse sidste år på en campingplads i Assisi at møde den eneste dansker på hele pladsen, som samtidig var ansat ved Arden kommune og som også abonnerede på LØSNET. Han roste bladet og foreningens formål i høje toner! Bladet er desuden med t i l at skabe netværk mellem mennesker, som ønsker at etablere bæredygtige samfund.
Fremt id LØS's arbejde med at indsamle in formation omkring barrierer i forhold t i l etablering af økologiske fællesskaber er det uhyre v ig t ig t at fortsætte med. Der er stadig et alt for stort skel mellem myndigheder, politikere og borgere. På trods af regeringens fine gl i t ter målsætninger omkring bæredygtighed og efterle
velse af Rio-konferencens målsætninger, er budskabet ikke nået igennem. Økologi og bæredygtig er stadig moderne ord, som kan bruges politisk uden reel handling. De mange ildsjæle, som forsøger at etablere bæredygtige alternativer, som fuldt og helt lever op t i l Agenda 21's målsætninger, bliver mødt med modstand og vanskelige arbejdsgange. Der mangler dialog, imødekommen-hed fra politikere og of-fentl ige myndigheder, som i stedet alt for ofte betragter disse aktive borgere med skepsis. Politikerne efterlyser borgerindflydelse i de nye re-gionplansoplæg. Det ser f int ud på papiret, men for at det kan fungere i praksis, kræver det en tota l holdningsomlægning hos de mennesker, som administrerer lovgivningen og hos de lokale polit ikere. Det er derfor efter min opfattelse v igt ig t at fokusere på at få en dialog med polit ikere, kommuner og amter, hvilket kunne være en opgave for LØS efter en periode med indsamling af materiale omkring barriererne. Den manglende vi l je t i l dialog og uvidenhed om regeringens
egne målsætninger hos de som administrerer lovg ivn ingen, er med t i l at standse mange ildsjæle i "kampen" om at efterleve regeringens egne målsætninger omkring miljø og bæredygt ighed.
Hvordan vi skal skabe denne dialog kan være vanskeligt at overskue, og det kræver et fortsat tæt samar
bejde på tværs mellem organisationerne. Det store spørgsmål er, hvordan vi kan være med t i l at gøre økologi og bæredygtig levevis t i l at være mere mainstream!
Vedrørende bestyrelsens fremtid for det nye år, så v i l jeg hermed meddele, at jeg trækker mig som formand for foreningen. Det skyldes dels at jeg ikke har nok tid t i l det arbejde, som forventes af mig som formand og dels at jeg bliver nødt t i l at bruge min t id på etablering af et økologisk fællesskab i Vrads. Det handler om at prioritere min tid og jeg har været hårdt presset på flere fronter. Tid og overskud er netop nogle af de personlige faktorer, der gør det yderl igere svært at skabe bæredygtige alternativer, og det er en af grundene t i l , at det er v igt ig t at etablere alternative økonomisystemer, som kan fr igive tid t i l at arbejde med nye samfundsmodeller. Så længe vi er slaver af t id og økonomi, er vi slaver at et system, hvis primære mål er vækst. Derfor må vi i fællesskab finde andre løsninger t i l at g ive hinanden tid t i l at skabe Livsbetingelser for de mange græsrødder, der kæmper for at bryde igennem betonens grå overflade. Vi må give hinanden tid t i l l ivet - tid t i l at blomstre og vokse sammen!
Tilmelding til Årsmøde og generalforsamling i L Ø S 2 0 0 1 Program for LØS/LØB årsmøde og general forsamling 2. - 4, marts 2001
Fredag
Kl . 16-18: Ankomst og indkvartering på Båring Højskole.
Kl . 18: Aftensmad Båring Højskole
Kl . 19: Velkomst v/højskoleforstander Bjarne Ottesen (se også art ikel i dette nummer)
Kl . 19.15: 3 indlæg og debat om accelerationsprogrammet for økologisk bygger i , som ved LØB's hjælp er vedtaget som en del af f inansloven. Oplæg ved chefen for boligministeriets 10. kontor Ella Bloustgaard og LØB-bestyrel-sesmedlemmerne Henning Risvig Henriksen og Steen Østergaard.
K l . 20.45: Kaffe/ the
Kl . 21.00: 3 introduktioner t i l emnet uddannelse: Hildur Jackson: Danske økosamfund som en del af et nationalt og internat ionalt uddannelsesnetværk
Floyd Stein: Skabelse af moduluddannelse som ti lbud t i l etablerede læreanstalters studerende - nationale og internationale. Niels Bandholm: Uddannelse til økolandsbygger. Hvad kan vi t i l byde hinanden?
Kl . 22.30: Slut.
Lørdag
Kl . 8: Morgenmad.
Kl . 9 - i 3 : Proces ledet af Ditlev Nissen fra Utopiske Horisonter omkring fordybelse i og afklaring af bl.a. følgende spørgsmål: Hvilke muligheder har vi i økosamfundet for at t i lbyde uddannelse? Kan/skal vi i Danmark etablere en sammenhængende modulopbygget uddannelse, som etablerede inst i tut ioner (forskere, ph.d. studerende og andre, som kan få point for ophold/arbejde i danske økosamfund) kunne have interesse i? Hvad kan vi egentlig ti lbyde? Er der ressourcer t i l at indgå i et sådan formaliseret arbejde omkring kursus-/uddannel-sesforløb? Hvordan kan vi lave en økolandsbyggeruddannelse? Hvad kan v i t i lbyde hinanden inden for økosamfundene?
K l . 13.30: Frokost
K l . 14.30-17: Arbejde i arbejdsgrupper omkring uddannelse mhp. efterårsseminar.
K l . 19.30: Festmiddag. Kom festklædt.
K l . 20.45: Jan Thygesen Poulsen (præsident for den internationale latterklub) kommer og giver mulighed for at få rørt lattermusklerne.
K l . 22.00: Musik og dans v / Søren Eppler og band. "Søren Eppler's koncert er en ubeskrivelig t i lstand. En palet af troubadourens melodier og tekster lader det ubeskrivelige beskrive gennem sang, humor, kropslige krøller og sanseligt nærvær . . . "
Søndag
Kl . 8: Morgenmad
K l . 10-13: Generalforsamling
Kl . 13.30: Frokost
K l . 14- : Hjemrejse
Dagsorden for genera l fo rsaml ing i Lands fo ren ingen fo r Økosamf u n d søndag d. 3. marts 2001
1) Valg af dir igent 2) Formandens beretning 3) Beretning fra arbejdsudval
gene 4) Fastsættelse af kontingent 5) Indkomne forslag 6) Fremlæggelse af regnskab t i l
godkendelse 7) Fremlæggelse af budget for
det kommende år 8) Valg af formand 9) Valg af bestyrelsesmedlem
mer. 10) Valg af revisor 11) Eventuelt .
Forslag t i l generalforsamlingens beslutning skal indgå t i l bestyrelsen senest 1 måned før generalforsamlingen, altså senest d. 2 februar. Den endelige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsendes t i l medlemmerne eller offentl iggøres på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalforsamlingen.
Ved f r i s tens a fs lu tn ing er i n d k o m m e t fø lgende forslag t i l vedtagelse på g e n e r a l f o r s a m l i n g e n :
Det foreslås at vedtægternes § 6 ændres: §6 lyder i dag således: "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for 1 år. Bortset fra valg af formand konst i tuerer bestyrelsen sig se l v . . . "
Foreslås ændret t i l : "Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således at formand og halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg ét år, og resten af bestyrelsesmedlemmerne er på valg året efter. Der gælder det specielle, at alle er på valg år 2001, halvdelen af bestyrelsen er på valg igen i år 2002, og formanden og den anden halvdel af bestyrelsen er på valg igen i år 2003. Bortset fra formand konstituerer bestyrelsen sig se l v . . . "
Motivation for forslaget: Det tager t id at finde sin rolle i en bestyrelse og at få indsigt i foreningens drift. Ved dette forslag bliver der mulighed for større kontinuitet i bestyrelsens arbejde.
Musik og dans
lørdag aften ved
Søren Eppler
og band
De 2 baggrundsbilleder-er fra Økonets årsmøde hvor Søren Eppler også gav et nummer.
J a tak, jeg v i l gerne deltage i L05/LØB's årsmøde og generalforsamling.
J e g t i lme lder mig:
• Hele weekenden (fredag kl. 18 t i l søndag kl. 15) V i b l iver .... Voksne og ... børn under 12 år
• Kun søndag (generalforsamll ingen) V i b l i ve r ... voksne og ... børn under 12 år
J e g ønsker
• Madras (kr. 500,-)
• Dobbeltværelse (kr. 700,- begrænset antal)
• Enkeltværelse (kr. 850,- meget begrænset antal) Hvis I bestiller enkelt- eller dobbeltværelse og der er optaget får I selvfølgelig differencen retur.
J e g har plads t i l .... I min bil fra (angiv by) J e g har behov fo r transport t i l Personer fra (angiv by)
Jeg har samtidig fornyet mit medlemskab af LØS og indbetalt:
• Kr. 200,- for individuelt medlemskab
• Kr. 100,- for individuelt medlemskab boende i fællesskabet
• Kr. 500,- for medlemskab af fællesskabet
J e g har indbeta l t kr på giro 596-6752 d /ved lægger beløbet på check
Tilmelding senest fredag d. 23. februar 2001 på kuponen, pr. tlf.: 87546020, fax: 87546021 eller på e-mail: [email protected]
Bæredygtighed og Af Troels Dilling-Hansen
Det var temaet på Økonets årsmøde d. 19.-21. januar på Båring
Højskole, hvor 100 deltagere fra forskellige foreninger, kommuner
og organisationer havde en spændende weekend.
Forstander Bjarne Ot tesen bød velkommen og fortalte om højskolen, der netop har fået ny profi l og forstander, hvi lket der kan læses mere om andet steds i bladet.
Lars M y r t h u - N i e l s e n fra Økonet undskyldte derefter, at både Svend Auken og J ø r n Jespersen i sidste øjeblik havde meldt afbud, hvi lket gav anledning t i l et suk i forsamlingen. Underdirektør i Mil jøstyrelsen, Karsten Skov holdt derefter planmæssigt et langt og rimeligt kede-ligt indlæg om regeringens bæredygt ighedsstrategi , dels den histor i ske baggrund, de fremtidige møder, arbejdet med den nationale strategi for bæredygtig udvikl ing, dels samarbejdet med andre nordiske lande om "Den nordiske strategi for bæredygtig udvikling".
Som ve l alle ved , indledtes Agenda 21-arbejdet med Brundtlandrapporten og senere Rio-mødet i 92. Vi står nu overfor en internat ional opfølgning, Rio-plus 10 i Johannesburg i sommeren 2002, hvor hovedindsatsen v i l ligge på at få t i lsagn om nye miljøindsatser fra de industrialiserede lande og en øget f inansiering af en bæredygtig udvikling i udvikl ingslandene. Der er også et v ig t ig t OECD-ministermøde i maj, som skal diskutere økonomiske in strumenter i mi l jøpol i t ikken. Endelig er EU ved at udarbejde et nyt mil jøhandl ingsprogram, der skal afløse det fra 1992, og den er ved at have en EU-strategi klar for en bæredygtig udvikl ing.
De nordiske lande har lavet en nor
disk deklaration, som kan læses nærmere på miljøstyrelsens hjemmeside. Denne deklaration, der som en trebenet stol prøver at koble mil jøet med økonomien og det sociale, v i l have implikationer på den danske strategi for bæredygtig udvikl ing, som regeringen ønsker at udarbejde inden den 5. jun i i år, mente Karsten Skov. Han sagde videre, at den offentl ige deltagelse og inddragelse er meget vigt ig i den forb indelse. Her pointerede han v ig t ighe
den af, at deltage i debatten om Danmarks bæredygtighedsstrategi på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk . Der er lagt op t i l , at regeringen v i l fremlægge et debatoplæg i marts måned, som skal diskuteres med offent l igheden, indt i l det endelige dokument skulle foreligge den 5. j u n i . Karsten Skov mente, at indholdet af strategien i hvert fald v i l være: 1. en sammenkobling af økonomisk vækst og mil jø. 2. En integrat ion af
uddannelse
miljøhensyn i sektorer og pol i t ikområder. 3. Offentl ighedens inddragelse og endelig 4. Det internat ionale. Danmarksdeklarationen er et v ig t ig t papir i den forbindelse, sagde Karsten Skov, selv om medunderskriverne jo ikke var den eneste befolkningsgruppe, der skulle tages hensyn t i l . I det hele taget skulle der afvejes mellem forskellige hensyn og grupper af folk, så alle blev t i l fredse.
Karsten Skovs og regeringens indstil l ing blev angrebet fra forskellig side fra salen, dels spørgsmålet om de folkelige bevægelsers inddragelse i processen op t i l den 5. j un i , som af mange, deriblandt U l r ick Moos,
Kinesisk ordsprog:
Fortæl mig, og jeg husker.
Vis mig, og jeg inspireres.
Involver mig, og jeg forstår.
chefkonsulent fra DTI , blev betragtet som en hån mod folkestyret og de debatprocesser, som skal have tid t i l at gro nedefra. Hvorfor har regeringen ikke meldt ud for flere år siden? Og hvorfor skal det jabbes igennem på 3 måneder, som en form for hør ing, og ikke som det så smukt ønskes, en invo lver ing, en folkelig inddragelse i denne vigt ige proces om en national vision og strategi .
De fleste på mødet var enige om, at regeringen sikkert havde taget fe j l ; at processen her i indeværende forår skal munde ud i et udkast t i l en strategi og vision den 5. j un i , som derefter skal ud t i l folkelig debat hele efteråret og vinter, inden regeringen t i l næste forår i 2002 kan stykke et endeligt papir sammen. Et meget folkeligt forslag gik ud på, at polit ikerne i folketinget skulle tage sig tid t i l (evt . indsti l le nogle møder i folket inget) at deltage i en
forsamlingshus-turné lige som ved Euro-debatten, så denne Danmarks-vision kan få folkelige fødder at gå på.
Dette med, at strategien skal afvejes mellem forskellige befolkningsgrupper og holdninger er j o ikke nyt. Det har altid været sådan, at økonomisk vækst er Danmarks primære mål. Men er formålet med en bæredygtighedsstrategi og vision ikke netop at skue langt ud i f remtiden og udstikke nogle mål for bæredygt ighed på trods af befolkningsgrupper, der ønsker en ubæredygtig vækst?
Formålet er j o ikke, at prøve at lave en laveste fællesnævner for alle fremtidsvisioner i dette land. Formålet er at skabe en konkret strategi for at opnå en vision om et mil jømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtigt Danmark.
Salen diskuterede den nationale strategi i forhold t i l motorveje og det økologiske råderum. Her f remførte Karsten Skov, at "det økologiske råderum v i l medføre en kraftig reduktion i levestandarden i DK. Jeg tv iv ler på, at man kan opnå en pol itisk enighed". J e s p e r Saxgren mente, at denne udtalelse netop var et eksempel på en negat iv værdi ladet holdning t i l bæredygt ighed. I stedet for "kraftig reduktion i" skulle det hedde "omlægning af". Ingen ønsker levestandardforr ingelse, derimod nok en omlægning t i l et bedre liv, et mindre stresset liv, et mere harmonisk og balanceret Liv.
Kai A r m a n n fra Idébanken i Norge fortalte om Norges nationale strateg i . Han pointerede v igt igheden af, at de små skridt går i den rigtige retning. Idébanken har samlet mange eksempler fra hele norden, som inspiration t i l andre, hvi lket kan ses på deres hjemmeside www.idebanken.no.
Søren Eppler, musiker supplerede med lidt l ivsvisdom om de små skridt:
To mænd sidder og hugger
sten. Den ene oplever det som
et hårdt og rigtig træls
arbejde, som værker i både
hænder og ryg. Den anden er
fuld af entusiasme, fordi han
ved, at han bygger en
katedral.
Søren mente, at den trebenede stol var alt for ustabi l . Der er et ben mere, men det er usynl ig t . . .
Dagen efter var der forskellige indlæg. Margot T o r p , MF for Socialdemokratiet indledte med at rose DD. Hun vi l le tage en del ting fra mødet med sig hjem, hvor bl.a. ønsket om, at 5. jun i blev skæringsdato for et debathæfte om Danmarks nationale strategi og ikke slutt idspunktet for et færdigt dokument. Men hun mente, at v i også skulle vurdere risikoen for et muligt regeringsskifte og dermed et andet dokument og en helt ssanden proces. Hun pointerede vigt igheden af, at v i faktisk i øje
blikket har en meget indflydelsesrig og ambitiøs politiker i spidsen for denne proces, nemlig Svend Auken.
Chr ist ian Ege fra Det Økologiske Råd tog over, som repræsentant for NGO'erne. Han udpenslede de mange økologiske krav fra Det Økologiske Råd, som man burde medtage i en national strategi. Uden at gå ned i for mange detaljer, mener D . Ø . R . , at strategien skal indeholde konkrete og målbare mål med tidsfrister og virkemidler t i l opfyldelse af målene. Eksemplerne var mange, f.eks. 80% reduktion af jordbrugets pesticidforbrug inden år 2010. Reduktion af landbrugets kvælstofudvaskning.
Halvering af ammoniakfordampningen inden år 2005. Vurdering af alle uvurderede kemiske stoffer inden 2005. Udledning af alle skadelige stoffer skal være bragt ned t i l 0 inden år 2010.
Virkemidlerne er mange, og Det Økologiske Råd sætter fokus på tre: 1. Grøn skattereform, 2. Grøn indkøbspolit ik, 3. Mil jømærkning. Læs mere på www.ecocounci l .dk/ Der var efterfølgende en god diskussion, dels om hvordan det sociale og det kulturelle kan kobles sammen med målbare størrelser som miljø og økonomi. Undertegnede fra LØS anførte, at det var påfaldende, at det sociale og det kulturelle har en ten dens t i l at blive underprioriteret i forhold t i l andre aspekter af det økologiske, af helheden, af samspillet mellem os og naturen. Det viser
Christian Ege, fra Det Økologiske Råd gav en masse krav til en national stategi mod bæredygtighed. Foto: Troels Dilling-Hansen.
sig nemlig i en netop færdig rapport om økologiske bosætninger fra "Sådan v i l vi bo"-projektet, at folk primært bor i økosamfund på grund af sociale faktorer. Det sociale og t i l dels det kulturelle og åndelige er altså i et tæt samspil med miljømæssige faktorer, når det gælder om at skabe levende og bæredygtige helheder. Man kan læse om "Sådan v i l vi bo"-projektet og hente rapporten på www.viv i lbo.dk Christian Ege mente, at det sociale og det kulturelle er vanskeligt målbare størrelser. LØS mener derimod, at det er målbare størrelser, at vi kan og bør løftes på den sociale og kulturelle dimension for at opnå miljømæssig bæredygt ighed. I starten af det grønne regnskab troede mange det umuligt, fordi det var nyt og uoverskueligt. Ligeledes nu med det sociale og det kul turel le/åndelige. Men det er det ikke. Det er blot nødvendig nytænkning, hvis vi øn sker at skabe grundlæggende l ivs-sti lsændringer.
Dit lev Nissen fra procesværkstedet Utopiske Horisonter var oprørt over mødets form og mente, at et møde som dette om vigt ige l ivsst i lsæn-dringer må kræve andre politiske mødeformer. Han savnede begejstringen i indlæggene. Her mødes alle vi græsrødder, og bruger hele vores t id sammen på at høre på den politiske og administrat ive elite, i stedet for at udveksle og diskutere h inandens erfaringer på et mere jo rd nært plan. Han mente, at den gode dagsorden blev dræbt af disse elendige mødeformer. Hans indlæg var helt i tråd med en gammel kæmpe fra LØS, A n d r é Nord lys , som i flere år provokerede på Økonets årsmøde med alternative bud på mødeformer. (Han elskede at drille Lars Myrthu med at stil le stolene i rundkreds, uddele små oprørssedler på stolene, osv.)
Hvis man skal tro klapsalverne, var der i hvert fald mange på dette årsmøde, der var enige med Ditlev. Steen Puggaard, som er projektleder på Danmarksdeklarationen, fortsatte dagens program med at berette om Danmarksdeklarationen, som nu er underskrevet af 82 foreninger og 12 Kommuner. Han så DD,
som en bred alliance mellem NGO'er, fagforeninger og fr i luf tsorganisat ioner, hvorfra der var udvalgt en repræsentant fra tre organisationer t i l at fortælle om deres begrundelse for at være medunderskrivere.
Nanna J o r d t J ø r g e n s e n fra Natur og Ungdom indledte med at fortælle, at deres underskrift v i l indæde en ekstra indsats for at delagt iggøre de unge i debatten. Hun opfordrede os "gamle" t i l at huske de unge i vores budskaber, og t i l at være mere slagfærdige og levende i
vores budskaber for at nå bredt ud. De havde f.eks. indgået et væddemål med Svend Auken om at spare 8% på energi på skolerne på 8 mdr.
Det pædagogiske problem:
Børn gør aldrig, hvad de
voksne siger, de skal gøre.
Børn gør, som de
voksne gør.
Voksne gør aldrig, som de
siger, de vil gøre.
Borgmester T h o r k i ld Dahl Nie lsen fra T inglev fortsatte. Selv om de er en venstrekommune, var de den
første Kommune, der underskrev. De gjorde en stor indsats for mil jøet i Tinglev, og det virker som eksempel t i l efterfølgelse for de ti lstødende kommuner. De har f.eks. 22,4% økologiske landbrugsbedrifter og en økologisk vareterminal . Deres dagrenovat ion betales efter vægt , hvilket har halveret mængden af affald. Han sluttede med at citere fra "Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel". Tænk at vi skulle opleve en venstreborgmester både være Langt forud på mil jøområdet og medrivende tale om zen . Så er vi ved at være der!
Sidste indlæg kom fra Chr is t ian H j o r t h fra SID, som fokuserede på et bæredygt igt arbejdsmil jø. Det er meget v igt igt , at v i kan fastholde og forbedre dette, på trods af, at der i øjeblikket står 1 mio. arbejds-duelige og kigger på. Ulrick Moos mente, at det var afgørende, at vi fik indarbejdet flere og bedre indikatorer på bæredygtighed - f.eks. antal arbejdsulykker, kollektiv andel af transport, antal af personer mellem 18-60 på overfør
selsindkomster, antal voldsofre etc. Lars M y r t h u afsluttede seancen med at give os den gode nyhed, at Økonet har fået 1,8 mio kr t i l at følge op på Danmarksdeklarationen og få den ud t i l bred debat i landet. Så det sidste ord er langtfra sagt i den sag. Også v i i LØS v i l naturl igvis involvere os i denne opgave med at skabe debat om vores nationale bæredygt ighedsstrategi .
Lørdag aften var der fest med Søren Eppler, (som alle kan glæde sig t i l at (gen- )høre ved vor t kommende årsmøde), samt Tobias T r i e r med band. Tobias falder ikke langt fra hjemmets kunstneriske og humoristiske åre, og de gav en anderledes og danseglad koncert.
Søndag var emnet " Implementer ing af bæredygtighed i uddannelsessektoren". Chr is t ian V o g n s e n , seniorforsker fortalte om Haga-deklaratio-nen, som er en ny uddannelses-deklaration, udarbejdet af undervisningsministerier i de baltiske lande. De lægger sig meget op af uddan-nelseskapitel 38 i Agenda 21 fra Rio. Haga-deklarationen fastslår, at uddannelse skal være en livslang proces, at ESD (Educational Sustai-nabel Development) skal være i alle uddannelser og på alle niveauer, at uddannelser skal integrere økonomi, økologi og sociale spørgsmål og at der skal udarbejdes t ræningsprogrammer i bæredygtighed for lærere. Læs mere om dette på www.ee/balt ic21
Derefter førte B i rg i t te Ho f fmann fra DTU os ind i et dialogværksted, hvor vi diskuterede mulige eksempler på undervisningsinst i tut ioners bidrag t i l den lokale/globale bæredygtige udvikl ing. Der blev etableret 3 grupper: folkeskolen, folkeoplysning og universiteter. Folkeskolegrupperne vi l le bl.a. integrere skolen, hverdagsl ivet og lokalsamfund i ord og handling, så der opstod en større harmoni mel-Lem ord og handling, ml. ånd og stof og større sammenhæng mellem skole og nærsamfund. Skolerne skal indføre praktisk økologi (haver, rengøring osv. ) .
Folkeoplysning handler om livslang læring, om det at lære at være menneske, mente denne gruppe. Vi skal opdrages t i l det gode liv i balance
"Ja, vi kalder det
Undervisning. Det er bare så
sjældent at vi kan vise nogle
undere og undre os",
Niels Bandholm
med naturen, os selv og hinanden. Skolerne skal være bedre t i l at omsætte ord t i l handling. Vi skal lære af de fysiske rammer/a la skolerne som økologiske eksperimentarier. Bo Bramming afsluttede med at betone vigt igheden af hele tiden at udvikle vort sprog: "Vort sprog er svært, når vi taler om bløde værdier". Universi tetsgruppen mente, man burde genindføre f i losof ikum/en dannelsesproces, lave e lev/ lærerstyrede Agenda 21-grupper på hvert inst i tut, udarbejde grønne/et iske regnskaber med både sociale, miljømæssige og økonomiske indikatorer, (måle den sociale t i l fredshed, i hvor stor grad er bæredygtighed indarbejdet i læsestoffet, hvor stor en del af studiet er gruppearbejde/samarbejde, osv, osv) udvikle sig hen mod modulopbyggede uddannelser, der kan spredes ud i teori og praksis uden for universi tetet osv.
Årsmødet sluttede med bravur efter endnu et dejl igt og inspirerende møde - vi er på ve j !
Jesper Saxgren:
Årsagen, til at vi ikke er
kommet længere mht. bære
dygtighed, er, at vi som men
nesker og som menneskehed
grundlæggende ikke har
forstået de basale vilkår for liv
på jorden, og for det andet at
vi mangler en fælles vision, et
konkret fælles billede af en
anden vej, vi kan gå.
Beskyt naturen ved at bo i den
Skovbo-1 gi'r dig muligheden
Af Finn Gemynthe Madsen
Foreningen Skovbo-1 arbejder på at finde skov- og landområder, hvor der kan etableres økosamfund i pagt med naturen. Dér kan det blive en spændende hobby at hjælpes ad, med at skaffe en stor del af føden gennem jagt , samling, f iskeri, svampedyrkning, økologisk havebrug og et begrænset husdyrhold. Energien skal så vidt muligt komme fra vedvarende energikilder. Regnvand genanvendes, spildevand renses biologisk på stedet. Huse bygges af halm eller tømmer. Osv. - Men vi fornægter ikke moderne teknologi , selvom vi v i l leve i pagt med naturen. Computere, telefoner o. l ign. udgør kun en minimal mil jøbelastning sammenlignet med det daglige masseforbrug af energi , vand og konsumvarer.
Den bedste n a t u r b e s k y t t e l s e Skoven er Danmarks oprindelige natur. Den vokser op af sig selv, når den får lov, og den beskytter mod mange slags forurening. Desuden producerer skoven mere biomasse end en kornmark på den samme jo rd . Vi ved nu meget bedre end i stenalderen, hvordan skovens mange frembringelser kan forvandles t i l foder og føde. Derfor er det på tide, at skoven får lov at vende ti lbage, også når vi tænker i økologiske baner. Bedre naturbeskyttelse gives ikke!
Skove med mennesker i Adam og Eva boede i paradisets have, dvs. en slags skov. Desværre blev de uddrevet og tvunget t i l at æde deres brød i deres ansigts sved, dvs. dyrke landbrug. Det var en ulykke for menneskene. Men af skade bliver man klog, og vi ved nu, hvordan v i kan genopbygge et mil jø, der minder om paradisets have. De, der v i l og tør, skal da ikke
holde sig t i lbage, men prøve at genoplive drømmen. Skoven kan sagtens bruges som levested & levevej . J a , hvorfor skulle den ikke kunne huse flere mennesker end det moderne landbrug? Skoven må gerne betrædes, kornet e j !
Når vi bruger naturen som levested og levevej , kan vi følge med i, hvordan den har det. Og vi skåner den for industr i landbrug, transport, emballage, forurening og ressourcespild. Miljøbevidst selvforsyning er den bedste kur mod vor tids samfundssygdomme.
Eksper imente t at bo i naturens ø k o s y s t e m I USA har et eksperiment, Bio-sphere-2, handlet om, hvorledes folk kan overleve i et kunstigt øko
system. Noget der kan være af interesse efter fremtidige katastrofer. -Vi synes imidlert id, at det v i l være et nok så konstrukt ivt eksperiment at genopdage, hvordan v i kan leve i den uspolerede natur. Det var faktisk dér, v i blev mennesker.
At bo i Skovbo-1 skal ikke være en prøvelse, men en fornøjelse. Man kan være sig selv eller indgå i et samarbejdende fællesskab. Børn og voksne kan udfolde sig på masser af plads og i frisk luft. Selvforsyning kan blive en sport, en hobby. Man kan blive menneske uden mil jøbelastning.
Selve idéforlægget findes beskrevet i prisopgaven "Skoven som levested & leveve j , " hvoraf der findes et uddrag i bogen "Velkommen t i l f remt i den- bæredygtige bosætninger i
Når vi bruger naturen
som levested og levevej,
kan vi følge med i,
hvordan den har det
Danmark." Landsforeningen for økosamfund, Modtryk, 1998. Hvad sådanne økosamfund på længere sigt kan udvikle sig t i l , kan man læse om i Finn Gemynthes økologiske science-fict ion "Den fjerde verden , " Gyldendal, 1993.
Medlemskab af Foren ingen Skovbo-1 Man kan blive medlem af Foreningen Skovbo-1, hvad enten man øn
sker et nyt bosted eller bare et øko-fer iested. Medlemskabet koster 200 kr. årl igt: Beløbet rækker selvfølgelig ikke t i l indkøb af Skovbo-1, men dækker porto, møder, besigtigelser o. l ign. foreningsaktivi teter. Græs-rodsfonden har for nylig støttet os med 3.000 kr. Vi har med advokatbi
stand udarbejdet vedtægter for "Foreningen Skovbo-1". Disse kan rekvireres, sammen med en projektbeskrivelse.
A n d e l i Skovbo-1 Falder du for et sted, kan du gøre drømmen t i l virkel ighed ved at købe et andelsbevis. Det giver adgang t i l en bolig eller en byggegrund. Afhængig af stedets karakter kan der både blive tale om helårsbeboelse eller ferieboligvilkår. Endvidere giver andelsbeviset adgang t i l : Den fælles natur
Deltagelse i fr ivi l l ige selvforsyningsopgaver samt andel i udbytterne Deltagelse i fællesmåltider fremsti llet af økologiske råvarer At dyrke egen have Rabatkøb på Skovbo-varer Ridning på Skovbo-heste, pasning af husdyr o. l ign. dyrekontakt Jag t & fiskeri efter aftale En ny t i lværelse, der måske v i l føles som at "vende h jem"
S k o v b o - 1 , drøm og v i r k e l i g h e d Endnu findes skovøkosamfundet kun på papir og i ønskedrømme. Foreningen Skovbo-1 holdt stiftende generalforsamling i januar 2000, og vi er foreløbig kun omkring 14 medlemmer. Interessenetværket er dog oppe på over 50 personer, og der er en forventning om, at v i hurt igt kan få vokseværk, hvis vi "springer ud i det."
Det, vi gør mest ud af lige nu, er at finde natur- og skovområder, som synes velegnede til formålet. Vi har nogle steder i kikkerten, t i l mellem 1 og 6 millioner kroner. Det passer f int med disse bestræbelser, at vi får en art ikel med t i t len ØKOSAMFUND SØGER SKOV bragt i novembernummeret af Dansk Skovfore
nings blad Skoven. Vi står åbne for om det skal være t i l eje eller leje.
Problemer omkring f inansiering, byggeri eller indf lytning i eksisterende bygninger, offentl ige myndigheder, eksperimentelle f r izoner o. Lign. Lader os ubekymrede. Der er endnu for mange ubekendte t i l , at vi v i l bruge "krudt" på dette. Hver ting t i l sin t id.
Skovbo - 1 og rege lsæt te t I ovennævnte artikel i SKOVEN Lægger v i dog op t i l en polemik med det bestående regelsæt i form af følgende indledning: "Skov for sig og menneske for sig." Sådan er den officielle holdning, der adskiller menneske og natur - Jov i s t , vi kan
da få Lov at vandre ture ad dert i l indrettede stier, men at økosamfund skulle have lov t i l at bruge udvalgte skove som levested og levevej , v irker som en eksotisk tanke i dagens Danmark. Selve lovgivningen stil ler sig i ve jen. Hvi lket bliver en stadig større skam i tider med forurening, skovrejsning og økologisk bevidste mennesker."
Og videre: "Får skovfolkene lov, kan de give sig t i l at dyrke køkkenhaver omkring deres "boplads." Lade "skovsv in" gå på olden og kvæg græsse i lysninger. Dyrke stævnings-skove og fodre dyr med grenenes løv. Sådan gjorde man i gamle dage, men da det foregik uden hensyn t i l skovens fortsatte beståen, forstår man de historiske bevæggrunde for at
udelukke husdyr og Landbrug fra de genrejste skoves domæner. Nutidens miljøbevidste skovfolk v i l naturl igvis vogte sig for at ruinere den skov, de bor i og lever af. Et vellykket samspil mellem skov og økolandbrug kunne resultere i et alsidigt, produkt iv t mil jø. Derfor er det en forældet, "skakbrætagtig" jordpoli t ik, der nægter at tillade sådanne eksperimenter.
Men et økosamfund, der v i l i gang her og nu, må selvfølgelig rette sig efter gældende lovgivning. Rammerne er nok snævre, men et økosamfund skulle nok kunne etablere sig i nær t i lknytning t i l en skov. Eksempelvis kunne "nybyggerne" f lyt te ind i på en landejendom, hvort i l hører både skov og åbent land." Det er således vor t håb at påvirke
lovgivning og myndigheder t i l ikke at modvirke bæredygtige bosætninger, men tvært imod at medvirke t i l deres oprettelse. Th i de må vide, at mange mennesker v i l stortr ives ved at bo i eller ved en skov. Og det må kunne hæves over enhver t v i v l , at vi kan beskytte naturen ved at bo i den.
Foreningen Skovbo-1, c/o Miljø & Energicenteret, Høje-Taastrup Boulevard 60, 2630 Taastrup, Tl f . 43 99 51 01, E-mail: [email protected] Kontaktperson: Finn Gemynthe Madsen
Gentle Power Af Heather Smith,
formand for LØS
et møde mellem kvinder!
Baggrund:
I oktober 1999 mødtes
25 kvinder fra
fællesskaber flere steder
på jorden i Damanhur i
Italien til et 3-dages
møde med overskriften:
"Kvinder, fællesskaber
og jorden"
In i t ia t iv tagerne t i l mødet var 3 kvinder fra henholdsvis Aurovi l le, Ind ien, Le-bensgarten, Tyskland og Damanhur, I ta l ien. Ideen t i l et møde mellem kvinder var ikke at skabe et ny kvindebevægelse, men at skabe et forum, hvor kvinder kunne mødes for dels at dele erfaringer fra fællesskaberne, og dels sætte fokus på, hvordan de feminine værdier i fremtiden kan blive en vigt ig kerne i fællesskaberne. Dette første møde blev en så stor succes, at vi besluttede at mødes igen i Zegg t i l apri l og at dette forum i fremtiden skulle have navnet " G e n t l e Power". Jeg deltog ikke selv t i l mødet i Zegg, men deltog i stedet i det tredje møde som blev afholdt 8. - 12. november 2000 i Damanhur.
Vi var 24 deltagere denne gang, f lot repræsenteret fra Danmark med Hildur Jackson, GEN, Birgit, Fjordvang, Karen Svensson, GEN og Heather Smith, LØS. Vi mødtes alle 4 i Kastrup og fløj sammen t i l Milano, hvor v i havde lejet en bil for at kunne køre t i l Damanhur, som ligger ved foden af alperne nær To r ino. Vi blev indkvarteret i et nye
tableret gæstehus, som v i delte med kvinder fra Frankrig og Aurovi l le. Temperaturen i I tal ien var koldere end i DK, men med klar himmel og hver morgen stod vi op t i l en vidunderlig udsigt over de snedækkede alper. Hver morgen øn skede vi os derop, men det blev ved drømmen og vi mindede hinanden om, at det j o ikke var derfor v i var kommet.
Vi begyndte vores møde uden dagsorden eller mødeleder. På de t idl i gere møder havde v i valgt at lave en cirkulær ledelsesstruktur, hvor v i i fællesskab løbende skabte vores møde. Denne form rummer en del begyndervanskeligheder for de fleste, idet v i gennem mange år har vænnet os t i l brugen af en maskulin struktur og form. Det kræver, at man er parat t i l at bevæge sig i det
kaos, som kan opstå og give t id og rum t i l at lade en struktur tage form ud fra det, der rører på sig.
Vi begyndte mødet med en kort runde, hvor alle kunne nævne et tema, som man ønskede at arbejde med på mødet. Et af disse temaer var Kvinde
manifestet år 2000, som blev vedtaget af 300 kvinder på en konference i Berlin i jun i 2000 (se LØSNET sep. 2000). Flere i gruppen ønskede at tage udgangspunkt i manifestet og bruge det som afsæt t i l vores møde. Derefter blev "Kv i n demanifestet år 2000" læst op. Vi besluttede at lave et forum omkring vores tanker omkring manifestet. Forum er en proces, som foregår ved , at man vælger to facil i-tatorer, som styrer processen. Gruppen sidder i en cirkel, og derefter kan hver enkelt rejse sig op og stille sig i midten af cirklen og udtrykke det, der rører sig omkring det valgte tema. Man rejser sig kun op hvis man føler, at man har noget på hjerte og når man træder ind i cirklen handler det om, at bruge kraften i cirklen og både udtrykke det man selv føler og det,
der rører sig i hele gruppen. Som en støtte t i l processen brugte vi en "talking stick". Facilitatorene og de andre må stille uddybende spørgsmål, men ikke vurdere eller kritisere det, der siges. Alle i cirklen skal hjælpe den enkelte t i l at udtrykke sig ved at lyt te og acceptere det, der siges. Når den enkelte er færdig, viser gruppen sin accept og anerkendelse ved at klappe. Processen kører i en t ime, hvorefter man kan beslutte at fortsætte.
Det handler ikke mere om
kvindekamp og ligeberettigelse,
men om at skabe en integra
tion af det feminine og det
maskuline på en
balanceret måde
Grunden t i l at vi valgte at tage udgangspunkt i Kvindemanifestet var, at vi alle følte et behov for at gøre andre opmærksomme på, at jorden har brug for en feminin kraft t i l at skabe forandring uden vo ld . At gøre verden opmærksom på behovet for at skabe samfund, der bygger på gensidig respekt og med en ledelsesstruktur, der handler udfra hjertet, omsorg for det levende, i stedet for magt, konkurrence og økonomisk vækst. I vores forum udtrykte flere kvinder bekymringen over den st igende vo ld , deriblandt den daglige vold på de dyr, som bliver opdrættet og slagtet for at give os mad. Marti fra Auro-vil le fortalte, at hun for nylig havde t i lbragt et retreat i Tibet sammen med Dalai Lama, hvor han for første gang talte om at spise kød og hvorledes den måde dyrene behandles på, er en stor del af den vo ld , som eksisterer på jo rden.
Vi oplevede alle betydningen af, at kvinder
mødes og taler på denne måde om vores fælles bekymringer for jordens t i lstand. Det at dele vores inderste tanker og drømme med hinanden i et fælles forum gav os en følelse af et fællesskab på tværs af grænser. Ved at mødes fyldes vi med håb og mod for fremtiden og i fællesskab kan vi arbejde for helheden. Vi opdagede et fælles behov for at skabe andre modeller at leve på og skabe samfund, hvor alt Levende ikke er adskilt, men lever sammen i respekt for forskell ighedens skønhed. Samfund der værdsætter omsorg og fred fremfor ødelæggelse og vold. Samfund der værdsætter, at vi alle er del af hinanden og som værdsætter børn og gamle uden at gemme dem væk i inst i tut ioner.
Det er netop disse værdier, som økosamfundene har mulighed for at skabe, og de kan derved være Levende eksempler på, at l ivet kan leves på andre måder. Flere samfund har allerede gjort det, og derfor er det v ig t ig t , at udvikle netværk og erfaringsudveksling mellem de eksisterende øko-samfund og samtidig bruge disse erfaringer t i l at skabe nye samfund. En vigt ig del af vores møde var, at snakke om hvordan v i
kunne arbejde konkret på at integrere de feminine værdier og udvikle et samarbejde omkring mellem de eksisterende øko-samfund. Vi fokuserede her på følgende områder:
Udvikling af udvekslingsprogrammer for unge. Udveksling af viden og erfaring. Udvikling af forskellige former for byt te-økonomi mellem fællesskaberne.
At være fødselshjælpere for nye øko-samfund. Informere F.N. om Gentle Power møderne. Akt iv t politisk arbejde (v i talte om muligheden for at lave et globalt politisk parti) Fortsættelse af Gentle Power møderne. Udbygge vores netværk. Etablering af lokale Gentle Power grupper i de enkelte lande.
Vedrørende det sidste punkt er vi interesserede i at udvikle Gentle Power møder i Danmark. Hvis du er interesseret, kan du kontakte undertegnede. Vi ønsker at begynde med et møde for kvinder og senere åbne møderne for mændene.
Mødet i Damanhur var meget andet end snak! Vi delte et nært samværd fyldt med glæde, sang, dans og meditat ion - og bevægede os i et f low af udveksling af liv. Det er ikke muligt for alle de samme at deltage hver gang, men vi forsøger at have en kernegruppe af gennemgående personer, som forpligter sig t i l at komme. Der er her et problem omkring udgifterne t i l rejserne og vi snakkede her om mulighederne for fundraising t i l formålet. Damanhur har lavet en mailing liste, som vi bruger t i l vores interne kommunikat ion.
Der kan læses mere om Gentle Power på
www.damanhur.org/GENtlePower
G EN-EUROPE
New's Fra årsmødet i GEN-Europe,
august 2000 i Lakabe fællesskabet,
Valle de Arce, Nafarroa-Euskadi
(Baskerlandet i Nordspanien)
Af Lucilla Borio, GEN-Europe.
Årsmødet i GEN-Europe var en v id underlig mulighed for alle medlemmerne at mødes og netværke/ar-bejde sammen. Lakabe var den perfekte vært for begivenheden i form af støtte og vedholdenhed hele ve jen igennem.
Der blev brugt mange timer på samtaler og diskussioner, men der blev også sunget (med Martin Stengel fra Sieben Linden, Tyskland som inspirator) , udvekslet erfaringer, danset de tradit ionelle økosamfunds "circle dances" og vandret ture i de majestætiske omgivelser ved landsbyen. Om aftenen vistes der videos og dias fra de forskellige steder, der var repræsenteret og om dagen flød en lind strøm af informationer og underholdning. Afsluttende, om søndagen, afholdtes et åbent hus arrangement, med en præsentation af vores netværk og det officielle GEN diasshow. Her var et sammenrend af venner, nysgerrige, aktivister og GEN-E folk der sang, snakkede, spiste og festede sammen. Mabel, Alfredo, Claudio og de andre Lakabe medlemmer gjorde deres t i l , at vi følte os hjemme og årsmødet afsluttede med at udråbe Lakabe t i l æresmedlem af GEN-Europe, som symbol på vores taknemmelighed. Ligeledes en tak t i l Agnieszka Kom-och, Ulysses og ikke mindst Susanna Onate, der alle hjalp t i l med oversættelse f ra / t i l spansk/engelsk. Omkring 60 medlemmer deltog i mødet og disse repræsenterede 17
medlemmer (8 nationale net-værksmedlemmer: Come Together (Tysk land) , RIVE ( I ta l ien) , EVNUK ( U K ) , Ekilat (Tyrk ie t ) , NJORD (Sver ige) , RFEV (Frankrig) samt Findland og Ungarn) , (9 Økosamfund: Artos-illa and Val de Pielagos (Spanien), Damanhur, Bagnia og Torri Superiore ( I ta l ien) , Lebensgarten og Sieben Linden (Tysk land) , Ekbo/Gebers (Sverige) og Gyürüfü (Ungarn ) ) . Der var også repræsentanter fra Alcatraz Free Universi ty ( I ta l ien) , Young Nature Friends (Romanien) og økosam-fundsini t iat iver i Kroatien og Portugal. Som speciel gæst var Maria Helena Avena fra økosamfundet Terra Mirim i Brasilien.
Meget kort opsummeres her de bes lu tn inger , der blev taget under mødet: • At medlemskab skal betales i Ecora-
tes* og blev sat t i l 50 Euros/år for fuldt medlemskab og 25 Euros/år for støttemedlemskab.
• Vedtægter blev godkendt i konsensus og foreningen vi l blive registreret i I tal ien.
• Regnskab 99/00 og budget 00/01 blev præsenteret og godkendt som det var udført af sekretariatet.
• Der valgtes ny bestyrelse: Lucilla Borio fra Torri Superiore (sekretær), Mete Hacaloglu fra Ekilat (kasserer), Agnieszka Komoch fra Lebensgarten (formand), Jean Michel Po-chat fra RFEV og Lepre Viola fra Damanhur. Alle er valgt for 2 år.
• Næste årsmøde skal afholdes i jul i i Polen.
Under de fælles samlinger blev der diskuteret emner om: Generel opdatering af økosamfund og netværk i Europa, forslag og muligheder for fundraising, netværksorganisation og kommunikat ion.
Der blev også arbejdet i mindre grupper med emner som: udveksling af unge mellem økosamfund i Europa, "Volunteer" programmer, pol itik og økosamfund, kommunikation og konfl ikt løsning, fællesskabs " l im" samt bæredygtighed og uddannelse. De små grupper gav rum t i l mere afslappede og direkte udveksling mellem deltagerne og gjorde det muligt at skabe personlige kontakter og venskaber.
Afsluttende v i l jeg sige at årsmødet blev en milepæl for GEN-Europe -ikke bare på baggrund af de beslutninger, som blev taget - men nok så meget p.g.a. følelsen af støtte og deltagelse blandt medlemmerne. Selv om lange plenum møder kan være trættende vedblev energiniveauet at være højt og intens blandt deltagerne. Det blev svært at skilles fra gamle og nye venner, så jeg håber at se jer alle og mange flere i Polen t i l sommer.
* Ecorates: alternativ valuta udvekslingssystem baseret på gennemsnits indkomstniveau i hvert land. Udarbejdet af Eyfa (European Youth For Ac t ion) .
P s y k o - s p i r i t u e l l e noter f ra Lakabe - skreve t af en m y s t i k e r
Af Heikki H. Attila, Finland
Anede ikke hvor Lakabe var. Tour i -st informationen sagde: "Tag nordpå". De lokale sagde: "Øst for Pamplona". Heldigvis kom der en taxachauffør, der kendte stedet. Kun 10 km t i l fods langs en smal og beskidt ve j . Så lad Pyranærenes stjerner lede min ve j , tænkte jeg.
Da jeg ankom t i l porten (forståel igt nok i Taxa! ) lidt før midnat kunne den store tyref lok udenfor have skræmt mangen en turist - men ikke en økosamfundsturist! Hurt igt kastede jeg bagagen over por ten, åbnede og lukkede halvt blændet af Taxaens lygter. Jeg famlede efter min baggage og fandt først flere kokasser. Frem med lygten og bære med den ene hånd trådte jeg ind i en hyggelig stue, hvor der stadig brændte lys. Sikke en koordineret velkomst - som at komme hjem - ef
ter håndvask blev der givet varme knus.
Landsbyen gav os en oplevelse af jordens største elementer: smuk jo rd , landsbyens beliggenhed imellem to bjergtinder - mindede mig o m Tibet , bjergluft t i l klare tanker, bål så rent som overhoved muligt med minimal æterisk forurening og energiopladet drikkevand fra bjergene. Lakabe er en freds- og harmo-nifyldt dal. Vores møder blev afholdt i en forladt kirke. En af de mest bevægende stunder var da landsbyens moder bad os om at meditere over en nyl igt død landsbyborger. Vi skabte og viste ham en vej t i l h imlens port og jublede da ham trådte igennem den. Dette blev en ny dimension for mange af os. En demonstration af et liv efter døden - et ev igt Liv.
Ecovi l lage T o u r i s m Med ønsket om at skabe et alternat iv t i l t radi t ionel "hote l og strand" ferie er udsprunget et t i lbud om
"intel l igent rejseform", som skal bringe den rejsende i tættere kontakt med natur og mennesker, der har viet deres liv t i l beskyttelse af jo rden. Europa er den perfekte placering t i l opstart af økosamfundstu-risme, da der er mange steder, der kan besøges med brug af offentlig transportmiddel og derigennem opnås et kendskab t i l den mangeartet-hed, der er af økosamfund i GEN regi . Ligeledes kan det give mulighed for at nogle ti l trækkes af øko-samfundslivet og dermed bliver boende eller påbegynder nye projekter. En rejseform med person-t i l -person kontakt.
GEN-Europe sekretariatet t i lbyder hjælp t i l rejsende, der søger økosamfund t i l at aflægge besøg hos og t i l at f inde ud af hvilke t i lbud der er de forskellige steder. Et detaljeret spørgeskema er udfyldt af alle medlemmer af GEN-Europe med oplysninger om t i lbud, såvel overnatning, bespisning, socialliv, kulturl iv og arbejde. En brochure er undervejs med disse oplysninger, så den enkelte lettere kan orientere sig fra sted t i l sted. Som besøgende i økosamfund, ser vi gerne at den besøgende giver sig god tid - nogle dage - for at forstå ånden på stedet og møde beboerne. Specielt om sommeren t i lbyder mange økosamfund kurser af forskellig art, hvilket kan gøre et besøg endnu mere interessant.
På vores web kan du finde en opdateret liste med økosamfund, der modtager besøgende. Listen udbygges løbende. www.ga ia .org /ac t iv i t ies /ecotou-rism.asp (alle GEN regioner) www.ga ia .org /ac t iv i t ies /ecotou-r ism/index.asp#Europe (Europa) Sommeren 2001 organiserer GEN-Europe og "Legambiente", den i tal ien-
ske mi l jøorganisat ion, et program med internat ional arbejdslejre. Grupper af unge og motiverede mennesker fra hele verden v i l besøge nogle få økosamfund og dele dagligliv og arbejde sammen med beboerne. Der ydes kost og logi t i l de unge som betaling for arbejde. Le-gambiente har arbejdet akt ivt i 10 år med økologiske sommerlejre og er organiseret i det internationale netværk, "Al l iance" og "European v o luntary Service organisat ions", hv i l ket indbefatter 12 lande. For yderligere information: www. legambiente.com/canale8 www.al l iance-network.org
EVS - European voluntary Service -er et EU program, som kan give midler t i l unge (18/25 år ) , der er vi l l ige t i l at bosætte sig og arbejde i 3/6 måneder i økosamfund og andre projekter i EU. Udveksl ingsprogrammet er udarbejdet med henblik på at Lære igennem direkte erfaringer i andre lande. Målet er at opbygge en fælles europæisk kultur på tværs af landegrænser. Alle omkostninger kan dækkes af EVS og interesserede skal anmode om midler flere måneder i forve jen. Teodora Anastasoaei støtter GEN-E kontoret og t i lbyder rådgivning takket være hendes kendskab t i l den hollandske organisation EYFA.
For yderl igere informat ion: www.evs- in fo .com/ index_e.h tm
Al yderligere uddybelse om ovenstående kan rettes til GEN-Europe office tel. +39 0184215504, e-mail: [email protected]
B e v i d s t b a n k v a l g V æ l g M e r k u r s o m d i t p e n g e i n s t i t u t - så f r e m m e r d u e n b æ r e d y g t i g s a m f u n d s u d v i k l i n g o g
f å r s a m t i d i g a l le m o d e r n e b a n k f a c i l i t e t e r : L ø n k o n t o m e d v i s a / d a n k o r t • B u d g e t k o n t o • P B S - b e t a l i n g s -
s e r v i c e • P C - b a n k o g W E B - b a n k • P e n s i o n s o p s p a r i n g • B ø r n e o p s p a r i n g
I M e r k u r k a n d u ø r e m æ r k e d i n e i n d l å n t i l :
Ø k o l o g i s k o g b i o d y n a m i s k l a n d b r u g .
Ø k o l o g i s k b y g g e r i o g v e d v a r e n d e e n e r g i .
B æ r e d y g t i g p r o d u k t i o n o g h a n d e l .
Ø k o s a m f u n d o g b o f æ l l e s s k a b e r .
F r i e sko le r , b ø r n e h a v e r .
S o c i a l o m s o r g .
K u n s t o g k u l t u r .
w w w . m e r k u r b a n k . d k
A a l b o r g tlf. 98 1 0 18 35 • K ø b e n h a v n tlf. 35 36 72 10 • Å r h u s tlf. 87 30 97 60 M E R K U R
Kombineret bolig og kursus/erhvervsejendom til salg Bel iggende me l lem Holbæk og Kalundborg
Velholdte bygninger med 5 boliger, 9 undervisnings lokaler- sal og værksted på hver 100 m 2 .
2 pavilloner, ialt 1.600 m 2 , garage, 6 carporte, stor P-plads, grund 7.600 m 2 .
Kan indrettes med yderl igere 4-5 boliger foruden fællesarealer.
Prisidé: 4.250.000 kr. Tl f . : 5926 8670/5926 8840.
For mere information se hjemmeside: www.hjemmesider.econ.dk/nordal
Vi har modtaget en mail fra mil jøkonsulent
Lars Vedsmand, som er medlem af LØB og me
get engageret i at hæve arbejdsmiljøstandar
den på danske byggepladser, hvori han krit ise
rer det billede, som v i brugte på forsiden af
LØSNET nr. 23 - temanumret om bygger i . "Det
er et spændende og inspirerende blad, men
som konsulent med 20 års erfaring med at få
hævet arbejdsmiljøstandarden på danske byg
gepladser, må jeg sige at jeg er temmelig be
skæmmet over forsiden. Billedet kunne være
taget fra 70'ernes "pædagogiske" kampagner,
hvor Arbejdst i lsynet og Arbejdsmil jøfondet
længe brugte metoden med "Godt Nok"-si tuat i -
oner. Billedet kan indgå f int som materiale t i l
kursus for lærlinge: Find 5 f e j l ! " LØS er helt
enig i, at det var et uheldigt arbejdsmil jømæs
sigt signal at udsende.
Vi beklager !
k
a l
e
n
d
e
r
År
2001
And
re a
ktuelle
kal
ende
rsid
er p
å N
ettet:
eco
-net
, ec
o-w
eb,
eco
-ne
t.d
k/h
alm
byg
/,
ww
w.p
rakt
isko
ekol
ogi.d
k Februar : Som en de l af p r o j e k t "Sådan vil vi b o " , t i l b y d e r LØS, LØB og DCB t i l f o r å r e t en k u r s u s r æ k k e i Horsens og en k u r s u s r æ k k e i K ø b e n h a v n o m b æ r e d y g t i g e b o s æ t n i n g e r i b y e n , i l a n d s b y e n og på l ande t . D i s k u s s i o n e r n e tager u d g a n g s p u n k t i e m n e r o m b o l i g k u l t u r , ø k o l o g i , d e s i g n , a r k i t e k t u r , f æ l l e s s k a b og s a m a r b e j d e m e d en r æ k k e s p æ n d e n d e f o r e d r a g s h o l d e r e . Vi t a g e r på t u r t i l et e l ler f l e r e b o f æ l l e s s k a b e r e l ler ø k o s a m f u n d og s l u t t e r af med et c a f é - v æ r k s t e d o m " D i n ø n s k e b o l i g " . K u r s e t h e n v e n d e r sig t i l a l le , hvad e n t e n de bor i pa rce lhus , l e j l i g h e d , s e n i o r - b o l i g , b o f æ l l e s skab, m i n i m a l b o l i g e l ler ø k o s a m f u n d . O b s ! U n d e r v i s n i n g e n er k u n i l ige uger, i H o r s e n s h v e r a n d e n onsdag s t a r t e n d e d . 21.2. og i K ø b e n h a v n h v e r anden mandag s t a r t e n d e d . 19.2. k l . 18.45 -21.30. I uge 16 f o r e g å r u n d e r v i s n i n g e n lørdag d. 21.4 ( H o r s e n s ) og søndag d . 22.4. ( K ø b e n h a v n ) , h v o r der er e k s k u r s i o n . T i l m e l d ing og u d f ø r l i g t p r o g r a m fås v ia A O F H o r s e n s t l f . 76 25 99 99, a o f h o r s @ a o f h o r s . d k , w w w . a o f h o r s . d k H o l d nr. 19008 " b o l i g d r ø m m e " - s t e d : AOF H o r s e n s , H o l m b o e s A l l é 2, 8700 Horsens -p r i s : 200 kr. AOF K ø b e n h a v n på t l f . 33 69 85 00 e l l e r w w w . a o f -h o v e d s t a d e n . d k Hold nr. 70142 - s t e d : K v a r t e r s c e n t e r Nord Vest -18 l e k t i o n e r - p r i s : 465 kr. / 395 kr. f o r " l a v i n d k o m s t " g r u p p e r .
8. f e b r u a r : Spring ud af pengeskabet - f i r e dage med D i t l ev N issen om b æ r e d y g t i g ø k o n o m i . Kører t o r s d a g e f ra d. 8 f e b r u a r t i l 1. mar ts k l . 16-21. Kurse t er p r a k t i s k o r i e n t e r e t m e d h e n b l i k på at u d v i k l e m u l i g h e d e r n e i den d a g l i g e f æ l l e s ø k o n o m i , samt id ig m e d at kur set har et p o l i t i s k s ig te , der handler o m s e l v f o r v a l t n i n g , åbenhed og b æ r e d y g t i g h e d loka l t og g loba l t . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : h t t p : / / w w w . c h r i s t i a n i a . o r g / u t o p i a
8,15, 22 f e b + 1. mar ts : Bæredygt ig ø k o n o m i . Med u d g a n g s p u n k t i 7 oplæg og en proces o m d e l t a g e r n e s (og deres loka le f æ l l e s s k a b e r s ) h o l d n i n g e r og e r f a r i n g e r med penge , v i l v i u d f o r s k e e m n e t b æ r e d y g t i g ø k o n o m i . Og v i v i l u n d e r s ø g e h v i l k e m u l i g h e d e r v i har for , at få vores p e n g e i n d i et b æ r e d y g t i g t ø k o n o m i s k e k reds løb . K u r s u s i n d h o l d e t kan ses på w w w . o k o i g a n g . d k / e c o n o m i Pr is : 1.000 kr. i n k l . a f t e n s m a d . S ted : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e , R a v n s b o r g g a d e 18, 2200 K b h . N T i l m e l d i n g : Ø k o l o g i s k e I g a n g s æ t t e r e , t l f . 3535 3540, e - m a i l : p o s t @ o k o i g a n g . d k
1-5. mar ts : Munach i n v i t e r e r t i l k u n s t u d s t i l l i n g . "En sanse l ig bere t ning o m e v o l u t i o n " - ma le r i og f o t o s af E lsebeth Sommer . " T a v s h e d e n b r y d e s " - ma le r i af N inna A r b o N o . F e r n i s e r i n g torsdag d. 1. marts k l . 16 - 19. U d s t i l l i n g e n er åben den 2. - 5. m a r t s k l . 14 - 18. S ted: Munach , V e s t e r v e j 4a, 8751 G e d v e d
5. Marts: Bæredygt ig ø k o n o m i - lokale penge og b y t t e r i n g e , d . 5. marts k l . 19.30-22.30. B æ r e d y g t i g Forvand l ing & D e m o k r a t i s k F o r n y e l s e er t i t l e n på en f o r e d r a g s r æ k k e D i t l ev N issen f ra U t o p i ske H o r i s o n t e r a f h o l d e r i G a l l o p p e r i e t på C h r i s t i a n i a . F o r m e n er et m i x a f fo redrag og w o r k s h o p . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : h t t p : / / w w w . c h r i s t i a n i a . o r g / u t o p i a
2-4. m a r t s : Årsmøde og genera l fo rsaml ing i LØS. T e m a : " U d d a n n e l s e " . A f h o l d e s på Bår ing Hø jsko le på F y n s a m m e n m e d L Ø B . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r i n d e i b ladet e l ler v e d h e n v e n de lse t i l LØS s e k r e t a r i a t e t : T l f . : 87546020, Fax: 87546021 , e - m a i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k e l le r v i a h j e m m e s i d e n : w w w . g a i a . o r g / l o s d a n i s h .
5. mar ts : O V E / S E K seminar : Det rene v a n d . O m s p i l d e v a n d s r e n s n i n g og r e g n v a n d s o p s a m i n g i det åbne l a n d . k l . 10-16 i O d e n s e . Få p r o g r a m hos O V E / S E K s k u r s u s - / t r æ f s e k r e t a r i a t på 8676 0744 e l le r på w w w . s e k . d k e l l e r w w w . v e d v a r e n d e e n e r g i . d k
9-11 m a r t s og 23-25 m a r t s : Permaku l tu rkursus på F jordvang. i n t r o d u k t i o n t i l Perma-k u l t u r og o p a r b e j d e l s e a f e n g r u n d p l a n f o r F j o r d v a n g . U n d e r v i s e r e er H a m i s h S t e w a r t og T o n y A n d e r s e n . De to w e e k e n d e r er et s a m m e n h æ n g e n d e f o r l ø b og er f o r a l le i n t e r e s s e r e d e , med plads t i l 10-20 de l tagere . P r i s e n f o r k u r s e t er 1000 kr. Der v i l b l i v e m u l i g hed fo r o v e r n a t n i n g og f æ l l e s m a d l a v n i n g / s p i s n i n g t i l en pr is på 200 kr pr w e e k e n d . T i l m e l d i n g er b i n d e n d e og reg is t re res v e d
i n d s æ t t e l s e af 1000 kr. på k o n t o n r . 8401 1016452 senes t 7. f e bruar. Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r og t i l m e d i n g k o n t a k t Bente på t l f . : 97936919 e l le r 26467590
19. Marts: Kunsten at løse konf l i k te r , d. 19. mar ts k l . 1 9 . 3 0 - 2 2 . 3 0 .
B æ r e d y g t i g Forvand l ing & D e m o k r a t i s k F o r n y e l s e er t i t l e n på en f o r e d r a g s r æ k k e D i t l ev N issen f ra U t o p i s k e H o r i s o n t e r ho lder i G a l l o p p e r i e t på C h r i s t i a n i a . F o r m e n er et m i x af foredrag og w o r k s h o p . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : h t t p : / / w w w . c h r i s t i a n i a . o r g / u t o p i a
23-24 m a r t s : Byøko log isk Å r s m ø d e a f h o l d e s i år i K ø b e n h a v n . T e m a : Ø k o log i og ø k o n o m i . Fra p r e s s e m e d d e l e l s e n : I n d l e d e r : B y - og B o l i g m i n i s t e r L o t t e B u n d s g a a r d . D e b a t s t y r e r : Re imar Bo, DR. Der s æ t t e s f o k u s på o m m i l j ø r i g t i g e huse også er de ø k o n o m i s k mest f a v o r a b l e . Med u d g a n g s p u n k t i 3 pa rce lhuse k o m m e n t e r e s og v æ r d i s æ t t e s af R e a l k r e d i t d i r e k t ø r Bent F j o r d , Rea lk red i t Danmark , B a n k d i r e k t ø r Søren Kaare-Andersen, BG Bank, B a n k d i r e k t ø r Lars P e h r s o n , Merkur . Sted: E i g t v e d s Pakhus i K ø b e n h a v n . T i l m e l d i n g senes t 8. m a r t s . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r og t i l m e l d i n g : fax 8940 5884 eller e-mai l : a m @ d c u e . d k . w w w . d c u e . d k
2. a p r i l : Utop ie r og sociale e k s p e r i m e n t e r - en d e m o k r a t i s k og pædagog isk ressource , d. 2. a p r i l k l . 19.30-22-30. B æ r e d y g t i g Forvand l ing & D e m o k r a t i s k F o r n y e l s e er t i t l e n på en f o r e d r a g s r æ k k e D i t l ev N issen f ra U t o p i s k e H o r i s o n t e r ho lde r i G a l l o p p e r i e t på C h r i s t i a n i a . F o r m e n er et m i x a f fo redrag og w o r k s h o p . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : h t t p : / / w w w . c h r i s t i a n i a . o r g / u t o p i a
A p r i l - s e p t e m b e r : Kursus på B r o b y g g e r s k o l e n , Norge . Åben fo r al le på m i n d s t 18 år som v i l lære ø k o l o g i i praks is , ø v e h e l h e d s t æ n k n i n g , v æ r e med i h a n d l i n g s r e t t e d e i n i t i a t i v e r . . . Med a n t r o p o s o f i og ø k o logi som redskaber søger v i at f i n d e en h e l h e d s f o r s t å e l s e . Det cent ra le t e m a f o r den p r a k t i s k e u n d e r v i s n i n g v i l v æ r e med f o k u s på h a l m - , ler - og k u b b e t e k n i k k e r . K o n t a k t f o r m e r e i n f o r m a t i o n : B r o b y g g e r s k o l e n , So lborg , J e v n a k e r , 3520 Norge . T l f . : 0047 32132480 e l l e r 0047 32133389, fax : 0047 32132020, e - m a i l : b r o b y g g @ s t a r t . n o
15. m a j : Heldagsseminar på B y g g e c e n t r u m i Middel far t k l . 10-17: Sådan v i l v i b o . . . Med u d g a n g s p u n k t i s tad ig mere markante ønsker o m b æ r e d y g t i g e løsn inger , s æ t t e r v i f o k u s på b o l i gen og i n v i t e r e r t i l d ia log og s a m a r b e j d e "på t v æ r s " . H e n v e n d e r sig t i l al le, der b e s k æ f t i g e r sig med b o s æ t n i n g i Danmark : Den a l m e n n y t t i g e b o l i g s e k t o r , det p r i v a t e b o l i g b y g g e r i , r e a l k r e d i t i n s t i t u t i o n e r n e , b y g n i n g s m y n d i g h e d e r n e , m i n i s t e r i e r og s t y r e l s e r og f o r s k n i n g s i n s t i t u t i o n e r og r å d g i v e r e - og s ids t m e n i k k e m i n d s t de b r u g e r e , som ska l s t i l l e krav t i l b o l i g e n . T i l m e l d i n g t i l Dansk Center f o r B y ø k o l o g i , t l f . : 8940 5885. H j e m m e s i d e : w w w . v i v i l b o . d k
19. Maj: OVE a fho lder landsmøde og landsmødet ræf m e d " E n e r g i t i l h u s b e h o v " som t e m a . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : O V E / S E K t l f . 86760744. w w w . s e k . d k e l ler w w w . v e d v a r e n d e e n e r g i . d k
1 - 7 j u l i : Det f jerde I n t e r n a t i o n a l e fæl lesskabs møde ( i n t e r n a t i o n a l C o m m u n i y t Meet ing ( I C M ) ) i Z E G G , nær B e r l i n . " W h a t is t h e i n n e r g l u e t h a t keeps c o m m u n i t i e s t o g e t h e r ? " For t h e f o u r t h t i m e r e p r e s e n t a t i v e s of European and i n t e r n a t i o n a l c o m m u n i t i e s , n e -t w o r k e r s f r o m t h e c o m m u n i t i e s m o v e m e n t and co l leagues f r o m v a r i o u s i n i t i a t i v e s w i l l mee t t o g e t h e r f o r an exchance of e x p e r i -ences about t h e i r w o r k and about t h e pract ica l aspects of c o m m u n i t y . A r r i v a l : 1st J u l y . Start at 1900 w i t h a c o m m u n a l e v e n i n g m e a l . D e p a r t u r e : 7th J u l y . F i n i s h c. 1500 Costs: B e t w e e n 240 and 500 DM (Board and L o g i n g i n c l u s i v e ) , according to y o u r o w n e s t i m a t i o n as to w h a t y o u can a f f o r d . B o o k i n g : T h r o u g h ZEGG R e c e p t i o n : +49 33841 595 10 Fax 12 e m a i l : e m p f a n g @ z e g g . d e
Nærmere oplysninger: LØS Sekretariatet.
Derefter sagde en Lærer: Tal t i l os om undervisning.
Og han sagde:
Intet menneske kan åbenbare andet for jer end dét,
der allerede ligger halvt sovende i jeres egen kund
skabs dagning.
Læreren, som vandrer i templets skygge blandt sine
tilhængere, skænker dem ikke sin visdom, men sna
rere sin tro og sin hengivenhed.
Dersom han virkelig er vis, byder han jer ikke sin
visdoms bolig, men leder jer snarere t i l jert eget
sinds tærskel.
Astronomen kan tale t i l jer om sin forståelse af
himmelrummet; men han kan ikke give jer sin for
ståelse.
Musikeren kan synge for jer om rytmen, der vibrerer
overalt i æteren; men han kan ikke skænke jer øret,
der opfanger rytmen, eller stemmen der gengiver
den.
Og den, som er velbevandret i tallenes videnskab,
kan fortælle om vægts og måls regioner; men han
kan ikke føre jer dertil.
Thi det ene menneskes indsigt låner ikke det andet
menneske sine vinger.
Og ligesom hver især står alene i Guds viden, såle
des må hver især være alene i sin viden om Gud og
i sin forståelse af verden.
Fra Kahlil Gibran, Profeten