Virksomhedsplan for

Børnehusene Louisegården

1

Louisegårdens institutionsbestyrelse har september 2014 vedtaget flg. vision for institutionen:

”Louisegården! – den bedste start på livet”Med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og via professionel omsorg

og læring, klæder vi barnet på til at mestre livet – nu og i fremtiden”

ForordDer har været børn på Diakonissestiftelsen siden 1888. Dengang valgte man at opføre et helt nyt hus, som blev indrettet til asyl og vuggestue med det formål (i følge stiftelsens beretning fra dengang) ”dels at tjene fattigfolk ved at pleje og opdrage deres små, dels at give søstrene hjemme lejlighed til at indøve, hvad de får brug for ved deres gerning ude”. Det særlige ved dette formål er, at det ikke alene koncentrerer sig om pleje & pasning, men at der lige så vel er fokus på opdragelsesdelen.

I dag, hvor opdragelse nærmest er blevet et fy-ord og i hvert tilfælde ikke noget der forbindes med professionelt virke, er det fortsat en del af Louisegårdens formål. Vi tør godt stå ved, at vi ikke bare ønsker at være et supplement til vores børns hjem.

I troen på og håbet om, at vi, via vores daglige indsats, er medvirkende til ikke bare at give de grupper af børn, der frekventerer louisegården, en tryg, omsorgsfuld, udfordrende og meningsfyldt hverdag, mens de er der, men også - med lange fangarme ud i det øvrige samfund -ønsker at bevare og videreføre nogle af de mellemmenneskelige værdier, som vi på Diakonissestiftelsen finder vigtige.Dengang tilbage i asylet fra 1888 hvilede arbejdet med børnene på ganske få søstre. En skam det ikke længere er muligt at spørge, hvordan de formåede at løse opgaven.Vi synes jo i dag med betydelig flere medarbejdere pr. barn end det, der var søstrene forundt, at daginstitutioners ressourcer er så beskåret, at det sommetider kun er den mest basale omsorg, der nås.

De offentlige kasser er tomme i disse år, så vi ved godt, at vi ikke skal forvente, at

2

ressourcetildelingen ændrer sig positivt i nær fremtid.I Louisegården ser vi det som en nødvendig opgave at håndtere udfordringen ved at finde nye veje til - ikke bare at fastholde, men også øge kvaliteten.

I Louisegården har vi bl.a. valgt at gøre dette ved at sætte fokus på uddannelse af vores medarbejdere med uddannelserne ICDP samt Marte Meo. Vores medarbejdere bliver vejledt i brugen af et evidensbaseret relationsværktøj, som i arbejdet med 7 samspilstemaer fokuserer på samspillet mellem barn og voksen.

Både I ICDP og Marte Meo arbejdes der med afsæt i den positive psykologi – og udover at sikre at vores medarbejdere er relationskompetente, er formålet at give alle vore medarbejdere et fælles fagteknisk sprog. Parallelt med dette har 12 medarbejdere været på ugekursus i inkluderende praksis. Derudover har vi haft stort fokus på kompetenceudvikling i forhold til børn og sprog.

Vore pædagoger bliver dygtigere – og det er også nødvendigt – For udover det opdragende og pasningsmæssige formål, som i tidernes morgen lå i asylet, er krav om læring blevet en vigtig del af vores kerneydelse. Børnehusene er derved også en del af et uddannelsessystem og vi skal via inkluderende praksis skabe kvalitative læringsmiljøer, hvor grunden til en god skolegang og dermed et spændende liv, bliver lagt.

Med fokuspunkterne livsduelighed og skoleparathed udarbejder børnehusene forandringsteorier og sikrer at vores handlinger fører til den effekt vi gerne vil se, vi registrerer via logbøger, videofilmning og målrettede indikatorer.

I en beskrivelse i forbindelse med indvielsen af den bygning, der i tidernes morgen blev opført til at huse asylet og vuggestuebørn står der ” Alle glædede sig over det smukke velordnede hus med et i alle måder formålstjenligt indbo. De der har været i det, vi i dag kalder Marthagården ved godt, at de 125 år har sat deres præg på bygningen. Nye pædagogiske metoder fordrer ligeledes nye rammer. Det samme gør sig gældende for børnehusene Louisegården.

Heldigvis har Diakonissestiftelsen en plan. Denne plan går ud på at modernisere og bygge helt nyt, hvor dette behøves. I Diakonissestiftelsens plan for 2020 indgår opførelse af nyt børnehus til Louisegårdens børn. Det ser vi naturligvis frem til. Men

3

det indhold, som vi allerede leverer i vore børnehuse, vort dejlige udeareal og det engagement som personale og forældre ligger i arbejdet på at skabe noget unikt sammen betyder, at Louisegården er Frederiksbergs bedste børnehus.

Bemærk:I januar 2014 blev Diakonissestiftelsens to børnehuse; Maria- og Louisegården sammenlagt til en institution med det nye navn Louisegården.Vi har i den mellemliggende periode, som reelt startede i juli 2012, hvorfra Louisegårdens leder og souschef også varetog ledelsen af Mariagården, arbejdet på at få fælles pædagogiske mål, principper, kultur og daglig praksis i de to afdelinger. Vi vurderer, vi er lykkedes. Som forældre/barn i institutionen vil der dog fortsat kunne opleves lidt forskelle relateret til de fysiske rammer.

Opskrivning til en plads på Louisegårdens venteliste betyder, at man kan tildeles en plads i såvel den ene afdeling på Dronningensvej som den anden på Peter Bangsvej. Forældre er mere end velkomne til på forhånd at tilkendegive afdelings- og også stueønsker. Vi forsøger at imødekomme ønsker i videst mulig omfang, men er samtidig nødt til at placere nye børn, hvor der er ledige pladser. Vi placerer normalt søskende i samme afdeling og sikrer, at børnene kan gå fra vuggestue til børnehave i samme afdeling med mindre I udtrykker ønske om en ændring.

4

Forord..............................................................................................2

Præsentation af Børnehusene Louisegården......................................8

Praktiske oplysninger.......................................................................................8

Beskrivelse af Louisegården – et hus fuld af muligheder...................11

Indendørsareal...............................................................................................11

Udendørs areal...............................................................................................11

Velkommen i Louisegården – opstart og indkøring............................12

Overgang fra vuggestue til børnehave...........................................................12

Nyttige oplysninger........................................................................................13

Louisegårdens struktur...................................................................14

Dagligdagen i vuggestuen.............................................................................14

Teamsamarbejde...........................................................................................14

Dagligdagen i børnehaven.............................................................................14

Samarbejde på tværs af stuerne....................................................................15

Rytmik............................................................................................................15

Leg.................................................................................................................15

Legeplads.......................................................................................................16

Kreativ beskæftigelse.....................................................................................16

Samling..........................................................................................................17

Ture................................................................................................................17

Marte Meo......................................................................................17

Louisegårdens værdigrundlag og målsætning..................................19

5

Give det enkelte barn tryghed og omsorg.....................................................19

Fremme børnenes sociale udvikling/forståelse..............................................19

Fremme børnenes evner til at begå sig i samfundet......................................20

Fremme børns udvikling.................................................................................21

Fremme samarbejde med forældrene............................................................21

Fremme samarbejde og pædagogisk udvikling i personalegruppen..............22

Indsats for børn med særlige behov..............................................................22

Børnemiljøet i Louisegården...............................................................................25

Det fysiske børnemiljø………………………………………………………………………………………….25

Det psykiske børnemiljø…………………………………………………………………………………….…26

Det æstetiske børnemiljø……………………………………………………………………………………….27

Traditioner.....................................................................................29

Hvad er vi kendt for/visioner...........................................................30

Personalepolitik.............................................................................31

Kompetenceudvikling / MUS/Team samtaler..................................................31

Rummelig arbejdsplads..................................................................................31

Sygefraværspolitik.........................................................................................32

Rekruttering og introduktion..........................................................................32

Rygepolitik.....................................................................................................33

Ledelsessamarbejde.......................................................................................33

Forældresamarbejde......................................................................................33

6

Institutionsbestyrelsen...................................................................................34

Forældrebestyrelsen......................................................................................35

Louisegårdens kostpolitik...............................................................35

Målsætning.....................................................................................................35

Mad i dagligdagen..........................................................................................37

Traditioner......................................................................................................38

Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i vuggestuen...................38

Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i børnehaven...................38

Tidspunkter for måltider.................................................................................39

Pædagogiske mål og kompetencer vi ønsker at styrke hos børnene i forbindelse med måltiderne:..........................................................................39

Før, under og efter måltiderne.......................................................................40

Omsorgsplan..................................................................................................45

Sygdom..........................................................................................................46

Renlighedstræning.........................................................................................46

Børn og seksualitet.........................................................................................46

Ferie/Fridage..................................................................................................47

7

Præsentation af Børnehusene Louisegården

Praktiske oplysningerAdresse: Børnehusene Louisegården Peter Bangs Vej 11B

2000 Frederiksberg Afdelingerne Peter Bangs Vej og Dronningensvej

E-mail: louisegaarden@diakonissen.dkHjemmeside: http://www.louisegaarden-frb.dk/

Telefon: Kontor/ledelsen: 38384701 Søløve/Isbjørn: 28353750 Pingvin/Bavian: 28353751 Guldsmed 38384727 Brumbasse 38384721 Myre/Karkelak 38384730 Ørn/Kænguru: 28353752 Elefant: 28355455

Tilhørsforhold Louisegården er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen.Diakonissestiftelsen er en sundhedsorganisation, der med afsæt i diakonale værdier, leverer serviceydelser indenfor social-, sundheds- og uddannelsesområdet.

Bestyrelsen Louisegårdens bestyrelse er såkaldt tostrenget og består af en institutionsbestyrelse, samt en forældrebestyrelse.

Institutionsbestyrelsen er arbejdsgiver for Louisegården. Den består af tre repræsentanter udpeget af Diakonissestiftelsen heraf en formand, et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen, samt forældrebestyrelsesformanden.

8

Institutionens leder deltager som sekretær/ sagsbehandler.

Forældrebestyrelsen består af fem repræsentanter og tre suppleanter fra forældrene, et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen, to medarbejderrepræsentanter og to repræsentanter fra Diakonissestiftelsen.Endvidere deltager institutionens leder som sekretær/ sagsbehandler.Der er valg til forældrebestyrelsen hvert år i oktober måned.

Ved indgangen til institutionen er der opsat en oversigt over adresser, samt telefon numre på forældrebestyrelsen. Disse er ligeledes at finde på Louisegårdens hjemmeside: http://www.louisegaarden-frb.dk/. Referaterne fra forældrebestyrelsesmøder bliver sendt via Famly til alle forældre. Normering Vuggestuen er normeret til 80 børn i alderen 0-2,10 år. Børnehaven er normeret til 115 børn i alderen 2,10-6 år.Børnetallet vil ofte i perioder ligge lidt højere.

Personalenormering Louisegården har en budgetterede personalenormering på 41 fuldtidsstillinger, samt en leder og souschef.Lønbudgettet er dog beregnet som en gennemsnitsløn, så antallet af personale kan variere afhængig af fordelingen af pædagoger og medhjælpere, samt disses lønindplacering, ligesom modtagelse af børn udover normeringen medfører ekstra personale.

Åbningstid Louisegården har åbent mandag fra kl. 7.30-17, tirsdag til torsdag kl. 07.00-17.00 og fredag kl. 07.00-16.30.

Lukkedage

Louisegården har ligesom alle øvrige institutioner lukket Grundlovsdag d. 5. juni og juleaftensdag den 24. december. På de to dage tilbyder kommunen ikke alternativ pasning. Derudover holder Louisegården lukket fredag d.26. maj, som er dagen efter Kristi Himmelfartsdag og hverdage mellem jul og nytår d. 27. – 29. december. På

9

sidstnævnte dage vil der være mulighed for at få sit barn passet i Lindehuset på Finsensvej.

Da vi ønsker at anvende Louisegårdens personaleressourcer mest hensigtsmæssigt, vil vi op til sommer-, vinter og efterårsferien, bede jer tilkendegive, hvorvidt og hvornår I afholder ferie. Dette skal ikke opfattes som et pres, men udelukkende som vores mulighed for at planlægge og bemande, så institutionens ressourcer udnyttes bedst muligt.

Rundvisning Hver fredag kl. 10 har du, som kommende eller bare nysgerrig forælder, mulighed for at booke en rundvisning i Louisegården. Dette kan ske på tlf. 38384701 eller louisegaarden@diakonissen.dk, hvor der oplyses om, hvor mange I kommer, hvilken afdeling I ønsker info om og lign . På den aftalte fredag møder et personale, fra den relevante afdeling, jer ved husets indgang og viser jer rundt, informerer og I har mulighed for at stille spørgsmål.Vær opmærksom på at der kan være flere tilmeldte forældre på den samme rundvisning.Har du ikke mulighed for at deltage i en rundvisning om fredagen, så kan vi selvfølgelig altid aftale et andet tidspunkt med henblik på at imødekomme dit behov.

Friplads Ansøgningsskema om økonomisk eller pædagogisk friplads udleveres ved henvendelse til Frederiksberg Kommunes Pladsanvisning.

Tavshedspligt Institutionens personale har tavshedspligt. Det vil sige, at private forhold omkring barnet og familien, som personalet får kendskab til i forbindelse med det daglige arbejde i Louisegården, ikke må fortælles videre. Dog har vi pligt til at underrette og udtale os til de sociale myndigheder, såfremt det skønnes, at barnets tarv/udvikling er truet.Forældre vil ved sådanne henvendelser blive underrettet. Medlemmer af forældrebestyrelsen/institutionsbestyrelsen har ligeledes tavshedspligt.

Straffeattest

10

Der er indhentet såvel straffeattest som børneattest for samtlige ansatte. Dette inkluderer fastansat pædagogisk personale, praktisk personale, vikarer, studerende og jobtræningsmedarbejdere.

Eksterne samarbejdspartnere Louisegården samarbejder med PPR (pædagogisk-/psykologisk rådgivning) og har deraf mulighed for at benytte tale-/hørepædagog, fysioterapeut samt psykolog, der kan guide samt sparre med det pædagogiske personale. Pædagogerne vurderer i samarbejde med forældrene, hvorvidt det enkelte barn har behov for denne støtte. Såfremt der er behov for ovenstående hjælp, vil det aldrig forekomme uden forældrenes viden og accept.

Beskrivelse af Louisegården – et hus fuld af mulighederLouisegården ligger i et meget attraktivt område i gåafstand fra Zoologisk Have, Frederiksberg Have, Søndermarken og Lindevangsparken. Vi har desuden gode transportmuligheder med bus, tog og metro i nærheden.

IndendørsarealLouisegården består af vores to afdelinger, Peter Bangs Vej og Dronningensvej, som begge huser vuggestue- og børnehavegrupper. På Peter Bangsvej har vi 4 vuggestuegrupper; Isbjørnene, Søløverne, Bavianerne og Pingvinerne samt 3 børnehavegrupper; Elefanterne, Ørnene og Kænguruerne. På Dronningensvej har vi 2 vuggestuegrupper; Brumbasserne og Guldsmedene samt 2 børnehavegrupper; Kakerlakkerne og Myrerne.

Afdelingen Peter Bangsvej er et etplanshus, som er bygget op omkring to fællesrum, som bl.a. også fungerer som børnenes garderober. Stuerne ligger i en hestesko rundt om fællesarealerne og de har alle egen adgang til legepladsen, henholdsvis legepladsen i børnehaven og i vuggestuen. Afdelingen Dronningensvej består af 2 villaer, som huser vuggestuegrupperne i stueetagerne og børnehavegrupperne på 1. og 2. sal.Alle stuer har egne toiletter og I begge afdelinger findes bevægelsesrum, kreative værksteder og legerum.

11

Udendørs arealVi har en stor og fantastisk legeplads; opdelt til børnehave og vuggestue. Legepladsen ligger tilbagetrukket fra trafikerede veje. På børnehavens legeplads har vi legehuse, sandkasser, bålplads, rutsjebaner, gyngestativer, klatrestativer, piratskib samt en masse cykler.Vuggestuegrupperne har, som sagt, deres egne aflukkede legepladsområder på området, som sikrer en trygge og rolige lege blandt de lidt større børn. Her forefindes også remedier som sandkasser, rutsjebaner, legehuse samt små køretøjer.Vi har desuden en masse frugttræer, fx æble-, blomme- og kirsebærtræer samt bøgehække og udgør en lille grøn oase for os midt i byen.

Velkommen i Louisegården – opstart og indkøringDet er af stor betydning for barnets trivsel, at der er en god kontakt mellem forældre og personale. Derfor vægter vi forældresamarbejdet højt og sikrer ved opstart i Louisegården, at der er en fyldestgørende orientering i henhold til hvordan indkøringsprocessen vil forløbe, hvilke behov og ønsker kan man evt. have samt hvilke forventninger vi har til hinanden. Vi vil ligeledes give et indblik i hvordan den respektive stue/teams hverdag og struktur ser ud samt huset generelt. I starten vil jeres barn være tilknyttet ét bestemt personale, som bliver et fast holdepunkt og lærer barnet den nye hverdag at kende. Den person taler også løbende med jer om, hvordan det går, evt. nye spørgsmål vedr. jeres barns vaner, rytmer og behov og lign. Eksempelvis skal nogle børn vugges i søvn i en periode, andre skal nusses og andre igen skal have sovebamse, sut, sutteklud etc.Vi bestræber os dog på, at barnet så hurtigt som muligt også lærer de andre voksne at kende. Ca. 3 måneder efter jeres barns start tilbyder vi jer en samtale, hvor vi kan tale om hvordan den første tid i institutionen er forløbet både for barnet, for jer og for os.

Overgang fra vuggestue til børnehaveAlle børn er automatisk garanteret plads i vores børnehave. Vi tilstræber, at overflytningen sker i den måned jeres barn fylder 2,10 år, men vi kan ikke sikre det præcis vil være på dette tidspunkt, da vi er afhængige af ledig plads i børnehaven. I får besked om hvilken af børnehavestuerne jeres barn skal gå på, når der er plads. I vil derefter få tilbudt et overgangsmøde med den voksne, der skal køre jeres barn ind i

12

børnehaven. Her kan I få svar på alle jeres spørgsmål omkring hverdagen i børnehaven. Har I spørgsmål vedrørende jeres barns udvikling i forhold til at komme i børnehave, skal I bede om at få et møde med en pædagog fra vuggestuen. Vi vil som oftest køre jeres barn ind på den nye stue i løbet af ca. 14 dage. I starten vil barnet være på besøg en til to timer ad gangen sammen med en pædagog fra dens stue i vuggestuen. Efterhånden som barnet føler sig tryg ved det nye personale og den nye stue, vil personalet fra den gamle stue lade børnehaven tager over. Løbende vil barnet tilbringe mere og mere tid i børnehaven og begynde at spise med til frokost, sove med de øvrige sovebørn og lign. Når barnet så officielt starter i børnehaven vil det have kendskab til alle børnene og de voksne på stuen.Vi vil gerne understrege, at vi har stor fokus på en god og sund overgang fra vuggestue til børnehave. Derfor sørger vi for, både vuggestue og børnehave, at besøge hinanden, opsøge de kommende børn, når vi fx møder dem på legepladsen og endeligt påbegynder vi en uofficiel indkøring ca. 14 dage før den officielle indkøring, så overgangen bliver glidende, trygt og genkendelig for barnet.

Vi ønsker at tilgodese, så vidt muligt, at jeres barn kommer i børnehavegruppe med de samme børn, som det har leget med i vuggestuen. Vi vurderer individuelt om barnet har brug for at følges med nogen eller har brug for nye, friske omgivelser i henhold til relationsdannelse.

Når jeres barn starter, får I udleveret et oplysningskort, som I skal udfylde. Det er meget vigtigt, at kortet bliver ajourført, hvis I skifter adresse eller telefonnummer, så vi altid kan få fat i jer. Dette skal ligeledes ske på vores registrerings- og kommunikationssystem Famly. Det er vigtigt at give besked om ændringer i de familiære forhold. F.eks. i forbindelse med skilsmisse, afskaffet kæledyr eller dødsfald i familien. Nyttige oplysninger

Aflevering og afhentningNår børnene afleveres, er det vigtigt, at det foregår på en god måde. Det vil sige, at vi forventer af jer, at I giver jer god tid til at aflevere barnet. Det er vigtigt, at der er fokus på barnet i afleverings- og afhentningssituationen. Måske skal der vinkes farvel, eller barnet vil fortælle om sin dag.I forbindelse med afhentning er det ligeledes vigtigt, at I siger farvel til en voksen og

13

sikrer at det fremgår af listen, at jeres barn er hentet. Der er mobilfri zone i Louisegården, så vi derved sikrer en nærværende og rolig afleverings- samt afhentningssituation for børnene.

Tøj/overtøjJeres barn skal have mindst et sæt ekstra skiftetøj liggende (strømper, undertøj osv.) og skal desuden have et par indendørssko med hver dag. Husk altid overtøj til årstiden (regntøj, hue og vanter).

- Snore i hætter og halstørklæder er forbudt på grund af kvælningsfare - Husk navn i alt tøj

BleerNår jeres barn fylder tre år, går det fra vuggestuetakst til børnehavetakst. Dette betyder, at I selv skal medbringe bleer til jeres barn fra starten af den måned, hvor jeres barn fylder tre år. Har vuggestuebarnet behov for at bruge andre bleer end dem, der forefindes i huset, og hvis Louisegården skal afholde udgiften, skal en lægeattest medbringes.

Louisegårdens strukturDe forskellige fysiske rammer i de to afdelinger medfører lidt forskelle i den daglige struktur. Nedenstående er derfor en skitsering af praksis, som kan variere lidt afhængig af barnets afdelingsplacering.

Dagligdagen i vuggestuen Kl. 7.00 – 8.00 starter de første børn med hyggeligt samvær og spisning

omkring morgenbordet; på Brumbassestuen/Dronningensvej og vuggestuens alrum/Peter Bangsvej.

Kl. 8.00 – 9.00 møder de øvrige børn ind på egne respektive stuer. Kl. 9.00 – 9.30 afholder vi morgensamlinger med fx sang og lege.

Efterfølgende serveres der frugt, brød og vand. Kl. 9.30 – 10.30 finder de pædagogiske aktiviteter sted, såsom rytmik,

kreativt værksted og ture ud af huset. Kl. 10.40 – 11.15 spiser vi frokost. Kl. 11.15 – 14.00 børnene sover – enten i barnevogne/krybber på vuggestuens

soveområder eller i vuggestuens sovesal, afhængig af alder.

14

Kl. 14.00 – 14.30 vi er på stuerne og samles omkring bordene med lidt eftermiddagsmad.

Kl. 14.30 – 17.00 leger og hygger vi på stuen eller ude på legepladsen, indtil vi tager hjem.

TeamsamarbejdeVuggestuen, bestående af 6 stuer, arbejder i teams; på Peter Bangsvej har vi 2 teams og på Droningensvej har vi et team. Dette er med henblik på en optimal udnyttelse af kompetencer samt ressourcer på tværs af afdelingen. Teamene arbejder sammen omkring rytmik, ture ud af huset og diverse pædagogiske projekter, såsom sansemæssige oplevelser med maling i værkstedet.

Dagligdagen i børnehaven Kl. 7.00 – 8.00 spiser vi og hygger omkring morgenbordet på; på

Brumbassestuen /Dronningensvej og vuggestuens alrum/Peter Bangsvej. Kl. 8.00 – 9.30 møder de fleste børn ind på egne stuer, hvor vi tegner,

læser, spiller spil, leger samt vinker farvel til mor og/eller far. Kl. 9.30 – 10.30 finder de pædagogiske aktiviteter sted, såsom rytmik,

kreativt værksted og ture ud af huset. Kl. 10.30 – 10.50 holder vi samling, hvor vi fx taler om vejret, morgendagens

program, aktuelle begivenheder, læser en bog og lign. Kl. 10.50 – 11.30 spiser vi frokost Kl. 12.00 – 14.00 leger vi ude på legepladsen på tværs af stuerne samt

sovebørnene sover på Elefantstuen. Kl. 14.00 – 14.45 spiser vi frugt på egne stuer eller ude på legepladsen

(afhængig af vejr og børnenes behov) Kl. 14.45 – 17.00 leger og hygger vi på stuen eller ude på legepladsen, indtil

vi tager hjem.

Samarbejde på tværs af stuerneI børnehavens 2 afdelinger arbejder stuerne tæt sammen. Dvs. som udgangspunkt har vi pt. individuelle månedsplaner, men grundet omstrukturering i forhold til udnyttelse af kompetencer samt ressourcer har vi flere projekter, ture ud af huset samt maddage og lign. på tværs af stuerne. Denne arbejdsgang skaber desuden bedre kendskab til

15

de voksne hos den store børnegruppe, så de ikke kun er begrænsede og afhængige af deres egne stuepersonaler, men de kan trygt opbygge relationer med de øvrige medarbejdere i børnehaven.Stuerne kører, som sagt, både individuelle samt fælles temaer løbende, såsom ”Årstider”, ”Kroppen” og ”Venskaber”. Alle disse tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner samt stuens/børnehavnes behov med henblik på udvikling og læring.

RytmikRytmik er endnu en fællesnævner, som stuerne individuelt samt fælles afhængig af formål og ressourcer udfører. Her er der fokus på leg, dans, sang, motoriske udfordringer samt sjovt, socialt samvær. Rytmikgrupperne opdeles efter henholdsvis alder, behov og færdigheder og til grupperne er der tilknyttet en fast voksen/faste voksne, som følger børnene i deres udvikling.

LegGennem legen udvikles barnet følelsesmæssigt og intellektuelt, og via legen får barnet afprøvet sine sociale kompetencer og grænser, sit sprog, sin motorik, kreativitet og fantasi.Vi prioriterer derfor at give tid og rum til leg, da legen er nødvendig for udviklingen af barnets selvstændighed, initiativ og fantasi. Vi har faste spisetider, sovetider, samlinger mm, så midt i al strukturen mener vi, at det er vigtigt, at give plads til den spontane leg, barn-barn og barn-voksen imellem. Herigennem får børnene mulighed for at lege deres erfaringer ud samt udtrykke deres personlighed, behov og ønsker. Dette er en oplagt mulighed for os for at følge barnet og lære barnet bedre i kende i henhold til dets aktuelle udviklingsniveau.

LegepladsVi har valgt at være ude en stor del af dagen for at give børnene mere ro i hverdagen. Roen er meget vigtig for, at vores børn kan ”vokse” og ”gro”. Det giver børnene mulighed for at fordybe sig i legen uden at blive forstyrret. Legen er udvikling for de 0-6 årige – larm og stress er hæmmende for børnenes udvikling.Det, at vi er ude en stor del af dagen, giver børnene mere plads i hele institutionen generelt; skal der laves aktiviteter indenfor, kan de, der har lyst, deltage, mens de andre kan lege/larme udenfor alt efter, hvad de har lyst til, uden at forstyrre og blive

16

tysset på.Ved at give børn og personale mere spillerum, får personalet også en større mulighed for at få tid til det enkelte barn.Udelegen er motorisk vigtigt; det ujævne terræn, træerne, højen, blæsten, regnen, frosten, solen etc. er for børnene en udfordring, der styrker dem motorisk og sansemotorisk. Louisegårdens legeplads er meget bevidst indrettet til dette, ligesom de mange små hækomgrænsede områder og legehjørner er alfa og omega for, at børnene kan indgå i sociale sammenhæng i mindre grupper og i forskellige legerelationer.Vores bålplads samt boldbane opfylder også ovenstående vigtige funktioner.Det er ligeledes vigtigt, at børnene bliver opmærksomme på naturen, at de lærer at værne om den, at de føler årstidernes skift og bliver opmærksomme på deres egne behov (kulde/varme).Som en tillægsgevinst formindsker vi smitte-/epidemifaren for både børn og personale ved at være meget ude.Sidst men ikke mindst er legepladsen tillige af afgørende betydning i relation til forældresamarbejdet, hvor de fleste af vores arrangementer afholdes.

Kreativ beskæftigelseI Louisegården får alle børn mulighed for at eksperimentere og dygtiggøre sig kreativt, og kan derved opnå færdigheder i at tegne, male, klippe, klistre, sætte perler på snor og lignende. Værkstedsaktiviteter her i Louisegården har vi valgt at samle i to dertil indrettede rum. Det gør mulighederne flere og sikrer fred og ro til de projekter, der arbejdes med. Vi kan dog også lave forskellige projekter på stuen. Vi lægger stor vægt på, at det ikke er produktet, men processen og læringen der er i højsædet, f.eks. i forbindelse med julegaver. Alle børn får tilbud om at lave julegaver, men de må selv bestemme, om de vil.

SamlingSamlingen holdes før frokost. Der er forskel på tidspunktet fra stue til stue. Samlingen er et vigtigt forum, hvor hele stuen er samlet. Her lytter man til hinanden, skiftes til at fortælle, og laver planer for resten af dagen eller kommende dage. Derudover tales der om, hvem der er til stede, og måske om hvorfor en af vennerne ikke er kommet. Der synges ynglings sange, læses højt og små lege kan sættes i gang. F.eks.” lille hund, der er en, der har taget dit kødben”. Samlingsstunden er med til at sikre en

17

genkendelig ramme, hvor børnene lærer at indgå i et forpligtende fællesskab med fokus på lære at lytte, fortælle samt evnen til at vente på tur. Herved skabes et rum for en fællesskabsfølelse, hvor personalet sætter rammen og børnene inddrages i dialog.I afdelingen på Peter Bangs Vej samles alle børn hver fredag kl. 9.15 til sang i børnehavens alrum, hvor der bl.a. bliver sunget fødselsdagssang for de børn & voksne, der har eller har haft fødselsdag.

TureAlle børn får tilbud om at komme på ture. Vi tager enten af sted hele stuen eller i mindre grupper. For at muliggøre spontane ture, er det vigtigt at ringe, hvis jeres barn kommer senere end kl. 9.00. De planlagte ture vil være annonceret på Famly mindst en dag før.

Marte MeoI Louisegården arbejder vi med metoden Marte Meo, som et integreret pædagogisk redskab i vores daglige praksis. Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation. Det er en konkret og løsningsorienteret metode, hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er tilstede hos de involverede. Vi filmer helt almindelige dagligdags samspilssituationer og via udvalgte videoklip får man konkrete handleanvisninger, som kan forbedre samspillet og støtte udviklingen.

Vi arbejder ud fra følgende 7 samspilselementer:

at se og følge initiativ

at vente

at bekræfte initiativ og følelse

at benævne barnet

at benævne sig selv

turtagning

18

positiv ledelse

I Louisegården har vi 2 uddannede Marte Meo terapeuter samt 1 Marte Meo studerende. Disse medarbejder laver løbende forløb med kollegaer samt forældre, som ønsker hjælp til at forbedre samspillet med et barn eller støtte til at løse en konkret problematik med et barn eller en børnegruppe. Metoden kan give anvisninger på, hvor pædagogen kan ændre sin måde at arbejde på: det er altså pædagogen – og ikke barnet – der skal se nye veje i samspillet, og pædagogen tager ansvaret for at samspillet bliver til gavn for barnets udvikling.

19

Louisegårdens værdigrundlag og målsætningBørnehuset Louisegården ønsker overordnet at fremstå som en samlet institution med en fælles målsætning, men vi tager udgangspunkt i nødvendige og naturlige forskelle, der er en følge af børnesammensætningen, de aldersmæssige opdelinger og fysiske rammer.

Med afsæt i værdierne respekt, ligeværd, dialog og tillid vil personalet skabe trygge rammer og sikre børnene omsorg, indflydelse og udvikling i hverdagen.

Give det enkelte barn tryghed og omsorg Ethvert barn er unikt og har derfor krav på at blive behandlet med individuel

hensyntagen. Et barn har behov for omsorg fra de voksnes side for at kunne udvikle tillid til

sig selv og sin omverden. I Louisegården bestræber vi os på altid at sige ordentligt goddag og farvel til

alle børn: vi viser interesse for årsagen til fravær ved f.eks. sygdom eller ferie og vi søger ”at læse” nuancer og detaljer i de enkelte børns appeller om omsorg og derudfra give den omsorg, der matcher bedst muligt.

De voksne er altid indenfor børnenes rækkevidde og kan hjælpe dem, snakke med dem, indgå i aktiviteter m.m., hvis børnene ønsker det. De voksne viser, de er tilgængelige, dels ved at være i børnenes synsvinkel og reagere, når børnene henvender sig om behov for hjælp, dels ved at være opsøgende i forhold til børnene, f.eks. ved at sætte aktiviteter i gang og i konflikthåndtering.

Børnene har fast tilknytning til en gruppe, henholdsvis Isbjørnene, Søløverne, Bavianerne, Pingvinerne, Brumbasserne, Guldsmedene, Kakerlakkerne, Myrerne, Elefanterne, Ørnene og Kænguruerne med tilhørende voksne.

Vi tager løbende hvert enkelt barn op på stuemøder, så vi altid ved, hvor barnet befinder sig udviklings- og følelsesmæssigt og derfor ved, hvor vi sammen med forældrene kan støtte og motivere.

Fremme børnenes sociale udvikling/forståelseAlle mennesker har brug for fællesskab med andre mennesker samt den tryghed, som fællesskabet giver. Det er herigennem, vi oplever kærlighed og kammeratskab. Det er gennem det fælles arbejde om et fælles mål, at vi oplever samhørighed og solidaritet.

20

Ved hjælp af planlagte aktiviteter, turdage og samlinger er det Louisegårdens udgangspunkt at give alle børn mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab.

Vi giver plads til de forskelligheder, der er til stede i gruppen og forsøger at lære børnene, at vi er forskellige og derfor har forskellige kompetencer.

Børnene vælger selv med hvem, hvad og hvor de vil lege (bortset fra deltagelse i strukturerede aktiviteter og samlinger). Vi voksne støtter børnenes etablering og fastholdelse af venskaber samtidig med, at vi er opmærksomme på om eksisterende venskaber bliver begrænsede og forsøger at motivere til en ændring.

Vi igangsætter aktiviteter, hvor behovet for at samarbejde, at dele og gensidig hjælp er styrende.

Børnenes medindflydelse på planlægningen og gennemførelsen af Louisegårdens liv og aktiviteter foregår igennem dialog i det daglige; typisk ved formiddagssamling eller frokostspisning. Det er ligeledes ved disse seancer, vi tydeliggør de regler, som vi mener, er nødvendige og hensigtsmæssige for en god dag i institutionen.

I forbindelse med uoverensstemmelser og konflikter får børnene, ved hjælp af nærværende og indfølende voksne, hjælp til at forstå egne og andres følelser samt intentioner. Perspektivet på længere sigt er, at børnene kan løse konflikter uden voksenindblanding. Vi accepterer dog ikke, at et barns egne private behov og ønsker vedvarende sættes igennem uden hensyntagen til de andre. Loven om ”den stærkes ret” hersker ikke i Louisegården.

Vi arbejder med denne problematik ved fx at lave aftaler med børnene, eksempelvis via projekter såsom ”Venskabskontrakter”; hvad vil det sige at være venner og hvordan behandler man sine venner? Efterfølgende debatteres og evalueres projektet med børnene. Temaet tages op løbende, da det altid vil være aktuelt.

Vi vil desuden inddrage respektive forældre og informere om situationer fra børnenes dag.

Vi prøver at sætte børnene sammen med nye børn, give dem gode oplevelser, tage en mindre flok med på tur, ændre på bordplan og spisesituation.

Konflikter er tilladelige, men i disse skal der selvfølgelig tages hensyn til det enkelte barn og dets væsen og temperament.

Vi vil undgå mobning ved at synliggøre den. Vi udviser ingen tolerance. Vi prøver at aflæse situationen bedst muligt, før vi går ind i konflikten.

21

Fremme børnenes evner til at begå sig i samfundetGrænserne for adfærd er ikke medfødte, men kulturbestemte og skal derfor først læres.

Gensidig respekt, hjælpsomhed og hensyntagen er for os ideen bag de normer, som vi gerne vil videregive i Louisegården: f.eks. at sidde ordentligt i bussen, ikke omtale andre mennesker højlydt, sige undskyld, hvis man kommer til at gøre andre fortræd, sige tak, når man får noget, være bevidst om sit sprogbrug, ikke afbryde andres samtale, række f.eks. brødet videre, hvis sidemanden beder om det etc.

Vi vil, ved at være opmærksomme, lydhøre og hjælpsomme, forsøge at øge børnenes bevidsthed; børnene skal opfordres til at passe på hinandens og Louisegårdens ting, behandle dem ordentligt og sætte dem på plads efter brug.

Fremme børns udviklingLouisegården er et sundt og trygt miljø samt udfordrende og eksperimenterende. Vi bruger ugentlige samt månedlige aktivitetsplaner som redskab til at variere tilværelsen og byde på berigende oplevelser, hvor der altid ligger læringsmulighed – Rytmik og boldspil skaber mulighed for børnenes fysiske udfoldelse. Værkstedsaktiviteterne opfylder børnenes kreative behov. Turene ud af huset giver ligeledes børnene mulighed for fysisk udfoldelse på byens legepladser, mulighed for at udforske naturen samt byen ved f.eks. kulturoplevelser som teater, museer m.v.Planerne er ikke konstante eller urokkelige, men kan fraviges ved impulsivitet eller nødvendighed.

Fremme samarbejde med forældreneGennem direkte dialog mellem forældre og personale om det enkelte barns liv i Louisegården vil vi sikre, at forældrene er godt orienteret og får mulighed for ”at leve med” i deres barns hverdag. Via opslagstavlen, uge- og månedsplaner, samt informationsbreve via Famly vil vi tilstræbe et højt informationsniveau, bl.a. vedr. hvilke aktiviteter, der foregår i institutionen.

Gennem virksomhedsplanen synliggør vi vores pædagogiske ideer og praksis i Louisegården. Vi diskuterer pædagogikken på forældremøderne og er lydhøre over for konstruktiv kritik.

22

Forældrene har dagligt mulighed for at få en oplevelse af, hvordan deres barn trives i Louisegården ved at komme i god tid ved aflevering/afhentning, læse dagsbeskrivelser på Famly med dertilhørende billeder eller benytte en fridag i institutionen.

Louisegården har mange arrangementer og traditioner, som vi opfordrer institutionens forældre til at deltage i.

Fremme samarbejde og pædagogisk udvikling i personalegruppen Ved at udnytte og respektere hinandens forskelligheder og kunnen, løbende

diskutere den pædagogiske praksis og holde os ajour med ny pædagogisk litteratur og forskning vil vi sikre kontinuerlig udvikling af personalegruppen generelt.

Vi afholder stuemøder, vuggestuemøder og børnehavemøder, hvor børn, praktiske problemer, pædagogiske diskussioner, aktiviteter m.m. er på dagsordenen.

En gang om måneden afholder vi fælles aftenpersonalemøde, hvor bl.a. en fra personalegruppen holder oplæg om et fagligt emne, som efterfølgende diskuteres.

En gang om året afholder vi en pædagogisk udviklingsdag, hvor de dybere pædagogiske diskussioner foregår.

Vi deltager løbende i relevante kurser.

Indsats for børn med særlige behovMange børn vil i løbet af deres daginstitutionsliv, i en eller flere perioder, have behov for en særlig opmærksomhed, støtte, omsorg og/eller indsats fra personalets side. I Louisegården er den inkluderende praksis et grundlæggende element i vores daglige gøremål og hverdag generelt. Vi er meget opmærksomme på at gøre en ekstra indsats for at forstå og vise forståelse overfor børn med særlige behov. Børn med særlige behov består af forskellige grupper af børn med diverse særlige behov;

- kommer fra hjem med store sociale belastninger- har sproglige vanskeligheder- har motoriske vanskeligheder

23

- har adfærdsmæssige vanskeligheder- har følelsesmæssige vanskeligheder- kommer fra hjem med en anden kulturel baggrund

Vi skelner ligeledes mellem forskellige typer af behov i henhold til:- behov for særlig støtte og opmærksomhed i en kort afgrænset periode- behov for særlig støtte og opmærksomhed i en længere periode- konstant behov for særlig støtte og opmærksomhed

I vores inkluderende praksis skal alle børn - uanset forudsætninger – have oplevelsen af at føle sig værende en del af fællesskabet. Børn deltager med de forudsætninger, de har, men deres deltagelse er altid afhængig af de betingelser, der er til stede i sociale sammenhænge. Arbejdet med deltagelsesmuligheder og fællesskaber er helt centralt for at få den pædagogiske indsats med et barn til at lykkes. En tidlig pædagogisk indsats er altafgørende for barnets nuværende samt fremtidig udvikling og trivsel.I Louisegården arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor vi ser forskellighed som en ressource, der kan give nye muligheder for fællesskabet som helhed. Barnet skal som udgangspunkt ikke tilpasse sig fællesskabet for at blive inkluderet, men fælleskabet skal kunne inkludere, dvs. rumme de forskellige typer behov og personligheder, der findes i gruppen. I det daglige betyder dette, at det er personalet, som har ansvaret for at skabe de optimale rammer for en inkluderende praksis og ikke barnet eller børnene selv. Dog er vi meget bevidste om at lære alle børn, at der er gængse rammer og sociale spilleregler som de skal kunne agere i. Med et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde for øje, hvor vi får muligheden for at skabe en rød tråd mellem institution og hjem, kan vi skabe en tryg og genkendelig hverdag, hvor barnet trives, udfordres og udvikles trods de givne omstændigheder.

Mål- Glade børn, som godt kan lide at komme i Louisegården. - Børn, der trives i de store og mindre fællesskaber - Børn, som tager verbale og nonverbale handle- og kontaktinitiativer- Børn, som udvikler et godt selvværd; udviser selvkontrol og empati og derved

formår at inkludere hinanden i strukturerede samt ustrukturerede aktiviteter

24

- Børn, som udvikler en god selvtillid og formår at udvise nysgerrighed og mod i henhold til at tage imod nye udfordringer.

- Børn, som kan mærke sig selv og andre og som formår at sætte ord på sig selv- Tillidsfulde børn i kontakten til øvrige børn samt voksne.- Fællesskabet skal have en inkluderende væremåde i henhold til verbal og

nonverbal kommunikation.

Metode- Vi arbejder ud fra en organiseret aktivitetsstruktur, hvor vi opererer med små

fællesskaber i det store fællesskab. Derved kan vi sikre nærvær, støtte og guidning i henhold til barnets udvikling og trivsel.

- Vi følger samt guider børnene i henhold til positiv ledelse, hvor vi agerer som tydelige, nærværende rollemodeller, som børnene kan spejle sig i.

- Vi målretter vores indsats og praksis med henblik på at inkludere børnene i et forpligtende fællesskab, hvor der arbejdes med at udvise empati, respekt samt forståelse for den enkeltes evne til at deltage.

- Personalet samarbejder systematisk om at skabe rammer for forskellige børnefællesskaber ved at kigge på samspil og relationer i børnegruppen, de voksnes medvirken i leg og aktiviteter samt udnyttelsen af rummet.

- Vi giver børnene mulighed for at indtage forskellige positioner i børnefællesskabet og derigennem kan udvikle erfaringer med forskellige former for deltagelse.

- Vi gør meget ud af at forklare væsentlige punkter i vores daglige struktur ved at gentage det vi gør dag efter dag. Dette skaber en altafgørende forudsigelighed for børn med særlige behov, men er ligeledes en nødvendighed for alle.

- Når barnets behov overstiger vores pædagogiske faglighed indgår vi i et tværfagligt samarbejde med bl.a. PPR og vores pædagogiske ressourcekonsulenter i henhold til sparring, handleplaner m.m.

Dokumentation og evalueringVi evaluerer på stuemøder, teammøder, afdelingsmøder samt fælles personalemøder. Vi dokumenterer ved at opsætte mål, indikatorer, indsatser/aktiviteter og rammer med henblik på efterfølgende evaluering i henhold til barnets udvikling og trivsel. Handleplaner udformes og evalueres ligeledes løbende i samarbejde med forældre samt tværfaglige samarbejdspartnere.

25

Børnemiljøet i LouisegårdenBørnemiljøet har afgørende betydning for kvaliteten i institutionen, hvorfor det vedvarende har vores bevågenhed. Vi har jævnligt miljøet oppe som punkt på personalemøder, vores respektive stue-/teammøder og på forældrebestyrelsesmøder. - Ligesom børnene bliver iagttaget og lyttet til.

Det fysiske børnemiljøEt godt fysisk børnemiljø fordrer den rette mængde kvadratmeter, så der er plads til udfoldelse. Det skal understøtte det enkelte barns udvikling samt skabe rum til aktiviteter og leg. I Louisegården har vi, set i bymæssig sammenhæng, et dejligt stort uderum, som benyttes dagligt. Vi har indrettet det, så der er mange forskellige muligheder. Intentionen er at skabe et miljø, der pirrer fantasien og skaber grobund for kreativitet i legen. Vi ønsker, at der på samme tid er plads til voksenplanlagte aktiviteter og de mere legeinspirerede aktiviteter. Børnene skal kunne finde rum og ro til leg i mindre grupper og også ”uden” voksne. Indendørs er det vigtigt, at der er plads til både fordybelse og udfoldelse. Udover grupperummene har vi kreative værksteder, hvor børnene har mulighed for at arbejde med mange forskellige materialer og vi har puderum til fysisk udfoldelse. På Peter Bangs vej har vi tillige allrummet til rytmik- og idrætsmæssige aktiviteter. På Dronningens vej har vi nedlagt et grupperum for at give plads til indendørs-bevægelsesaktiviteter. Generelt benytter vi pladsforholdene bedst muligt, udnytter de

26

faciliteter vi har og tænker innovative tanker i forhold til at indrette spændende legeområder. Vi benytter os tillige af vores tilhørsforhold på Diakonissestiftelsen og låner jævnligt lokaler, så børnene kan opdeles hensigtsmæssigt. Vi sikrer os, at de redskaber, som børnene har til rådighed både ude og inde, passer ergonomisk til børnene.Vi vægter en god hygiejne for at forebygge sygdomme og forbedre indeklimaet.Vi benytter ekstern professionel hjælp for optimale sikkerhedsforhold på legepladsen, herunder tjekkes og eventuelt repareres vores cykler en gang årligt. Vi er altid opmærksom på at benytte godkendt legetøj, sæbe, bleer, desinficeringsmidler og økologiske rengøringsprodukter.Vi indretter generelt institutionen med en pædagogisk målsætning om at gøre børnene mere selvhjulpne og får dobbelt gevinst: pædagogisk udvikling og samtidig ergonomiske hensyn til personalet.

Handleplan for 2015 Temperaturen i vuggestuens krybberum på Dronningens vej skal justeres. Vi

skal have påsat vinduer med skydefunktion som erstatning for de nuværende ”gardiner” ud mod vejen. Dette vil ligeledes forbedre det æstetiske udtryk.

Vi vil have opsat en trappe fra legepladsen til vuggestuens krybberum på Dronningens vej. Særligt i sommerperioden vil det gøre udgangen til legepladsen lettere og være med til at sikre at den benyttes optimalt.

Via et samarbejde med DTU har vi fået opsat CO2 målere i flere grupperum. En undersøgelse, der i sin opstart, er udsprunget af ønsket om at vurdere, hvorvidt et dårligt indeklima har betydning for skolebørns indlæring. Vi finder, at et sundt indeklima er absolut lige så betydningsfuldt for børnene i Louisegårdens aldersgruppe og har derfor været opsøgende i forhold til at være med i forsøget. Alt personale er blevet introduceret i aflæsning af målerne. I første omgang er det blot en tilkendegivelse om, hvornår der er behov for udluftning. Målernes historik i de kommende måneder vil give større viden, om co2 tilstanden – hvad vi selv kan ændre, blot ved at åbne vinduerne - og om vi er nødt til at investere i et udluftningssystem for at sikre et optimalt indeklima.

De to legearealer skal blive til et stort integreret legeareal, der samler de to tidligere selvstændige institutioner til en og giver børnene optimale

27

udfoldelsesmuligheder. Der skal dog fortsat være mulighed for at afgrænse de mindste børn.

Alle legeredskaber på udearealet er efterset af ekstern konsulent, repareret, evt. udskiftet og godkendt i 2014. Flere remedier, især på Peter Bangs vej fremstår dog efterhånden slidte og trænger til fornyelse. Samtidig med sammenlægning af legepladserne vil vi gradvis, set i relation til økonomisk formåen, supplere og forny legeredskaberne. Et større klatrestativ indgår i ønskerne.

Det psykiske børnemiljøVi har ansvaret for at børnene trives med hinanden og de voksne i louisegården. Først og fremmest er det vores intention at skabe et miljø, hvor børnene og deres forældre hurtigt opnår tryghed og føler tillid. Louisegårdens personalet fremstår imødekommende, nærværende, engageret og tydeligt fagligt kompetente. De sikrer, at de små børns basale behov, hvor mad, søvn og bleskift indgår som de vigtigste, opfyldes, og der kommunikeres omkring det med forældrene. Vi arbejder med selvhjulpenhed på alle planer med henblik på generel udvikling og for at styrke børnenes selvtillid.Vi sætter ord på alt. Vi italesætter vores og børnenes handlinger og følelser. Vi giver børnene tid og rum til at gøre sig forståelige.Hverdagen tilrettelægges, så den indeholder plads til målrettede aktiviteter i større og mindre grupper og plads til ustrukturerede (fri)leg. Aktiviteterne kan være kreativt-, socialt-, følelsesmæssigt- og/eller motorisk stimulerende. Gennem aktiviteterne oplever børnene glæden ved at være en del af et fællesskab, de lærer at drage omsorg for hinanden og at løse konflikter. Vi deler børnene op i grupper, så der er større mulighed for fordybelse, nærvær og for at støtte det enkelte barn i dets fysiske- og psykiske udvikling. Vi har dialogisk læsning og arbejder meget bevidst med sprogstimulering. Udover læsning for og med børnene, synger vi og leger med sproget gennem rim og remser. I den ustrukturerede (fri) leg udvikler børnene evnen til selv at skabe relationer, udnytter deres fantasi og afprøver de ting, de har erfaret under de mere strukturerede aktiviteter. Alle vore børn er unikke individer og skal mødes som sådanne. Vi skal sikre, at de inkluderes i fællesskabet i Louisegården og vi skal hjælpe børnene med at indgå samt fastholde kammeratskabsrelationer. Børnene skal lære at håndtere afvisninger og

28

konflikter, ved forståelse for egne- og kammeraters grænser. Vi støtter børnene i at sige til og fra og vi agerer som rollemodeller gennem fremhævelse af positiv adfærd.

Handleplan for 2015 For at sikre fortsat god trivsel og fortsat udvikling af børnemiljøet i Louisegården

benytter vi Marte Meo metoden. Vi har to terapeuter, som blev færdige i 2013, i 2014 vil yderligere to af vore pædagoger blive certificeret og to i 2015. I 2015 sætter vi yderligere to pædagoger i gang med uddannelsen.

Seks pædagoger påbegynder i januar kommunalt kursus om inkluderende praksis.

Det æstetiske børnemiljøDet æstetiske miljø har betydning for om børnene oplever Louisegården, som et hyggeligt, behageligt og rart sted at være. Det er derfor personalets ansvar at skabe omgivelser, der lever op til dette og samtidigt inspirerer, udfordrer og motiverer børnene til leg, læring og udvikling.Vi gør en stor indsats for at få vores lokaler til at fremstå indbydende. Vi maler børnestuerne i ferieperioder på skift og udskifter slidt inventar i forhold til økonomisk formåen. Louisegårdens forældre gør en stor medvirkende indsats på årlige arbejdsdage, hvor institutionen forskønnes.Vi lader børnene udtrykke sig, dels via egne familiebilleder, der skaber ejer- og tryghedsforhold, dels via ophængning/udstilling af børnenes selvproducerede tegninger og udklip. Personalet hænger pædagogiske redskaber op, som de vurderer, skaber stemning. Personalet iagttager om børnene inspireres af og i øvrigt bruger udsmykningen; ser på plakater, billeder, snakker indbyrdes om det de ser, og f.eks. viser det til egne forældre og øvrige gæster i institutionen.Vi gør en indsats i forhold til at få Louisegården til at fremstå ren og pæn. Vores rengøringsselskab sørger for, at alle møder ind til en indbydende rengjort institution. Herefter stiller vi krav til vores forældre om skofrizoner i garderobe- og legearealer og vi stiller alderssvarende krav til børnene i forhold til oprydning efter leg. Alle grupperum er indrettet, så der kan skabes mindre legekroge i det store. Det meste legetøj på stuerne er placeret, så det er tilgængeligt for børnene. Det ligger sorteret i kurve, så det gør det let for børnene at finde netop det legetøj, de har lyst til at lege med og rydde det op efterfølgende.Vi har lysdæmpere på alle stuer, der kan være med til at skabe den rette stemning til

29

den igangværende aktivitet.Vi har musikanlæg på alle stuer, som også benyttes bevidst på at skabe stemning i relation til aktiviteterne.

Handleplan 2015 Vi fortsætter vores samarbejde med børnekunstmaler Anne Fich og forskønner

Louisegården udvendig. Hun skal herudover lave børneillustration på Isbjørnestuen.

Vi arbejder på, at finde løsning på garderobe-/allrums problemet: Børnene får, især i vinterhalvåret, meget beskidte støvler og overtøj. Efter benyttelse af legepladsen og ”hjemkomst” fremstår allrummet ikke længere indbydende, men uhumsk og derved uanvendeligt. Dette vil vi gerne ændre.

Under hensyn til alder og modenhed inddrager vi børnene omkring børnemiljøet i Louisegården. De spørges direkte bl.a. ved den daglige samling, ligesom inddragelse sker ved personales daglige iagttagelser, hvorfra børnenes udtalelser, handlinger, attituder og intentioner fortolkes. Ud fra børnenes tilkendegivelser og personalets iagttagelser justeres såvel det fysiske, æstetiske og psykiske børnemiljø vedvarende.

30

Traditioner Fastelavn Påskeægsjagt i børnehaven Påskefrokost i vuggestuen og børnehaven Bedsteforældredag Koloni for børn over 4½ år Sommerfest for børn, forældre og personale Høstarrangement i Emmauskirken Julefest for børn og personale Julevandring på Diakonissestiftelsen Krybbespil i Emmauskirken Julefrokost i vuggestuen og børnehaven Fællesspisning af risengrød Fødselsdage Sankt Hans fest for børn og personale

Vi fejrer gerne jeres barns fødselsdag her i Louisegården. Efter aftale kan forældrene medbringe lidt godt. De fleste børn synes, det er noget ganske særligt ved at dele ud af noget, som de har med hjemmefra. På stuerne laves en lille gave til den, som har fødselsdag. VI VIL IKKE HAVE , at nogle har private gaver med til de børn, der har fødselsdag. Dette af hensyn til de børn, som ikke har gave med. Vi modtager også gerne invitationer til at komme til fødselsdag privat, men i så fald inviterer man hele stuen og ikke udvalgte børn. Her arrangerer børnehaven ligeledes en lille hjemmelavet gave og heller ikke her må man medbringe private gaver. Invitationer til enkelte børns deltagelse i børnefødselsdage må ikke afleveres i institutionen, men skal altid, af hensyn til de børn som ikke bliver inviteret, sendes ud. Adresserne finder man på de enkelte stuers adresselister. Personalet udleverer ikke privatadresser.

31

Hvad er vi kendt for/visioner At være en organisation i fortsat udvikling med rummelige- og empatiske

pædagoger, der står i spidsen.

At Louisegårdens personale iværksætter mangfoldige, alsidige og udfordrende aktiviteter og skaber grobund for humor, fantasi og glæde i hverdagen, samtidig med gode rammer for børnenes egen aktivitet. Første prioritet er dog ”Den trygge base”, som vi ved er fundamentet for en fortsat god udvikling.

At Louisegårdens personale hjælper børnene til at indgå i positive sociale relationer og sikrer de er rustet til senere i livet at danne netværk.

At vægte børnedemokrati og medindflydelse, men også for at postulere at: ”Børn ved hvad de har lyst til, men ikke altid, hvad de har behov for” og tage konsekvenserne ved at stille krav, motivere og bestemme.

At være engagerede, imødekommende og hjælpsomme overfor forældre.

At være en attraktiv, faglig og velfungerende arbejdsplads, hvor personalet har gode muligheder for uddannelse og personlig udvikling.

At have en synlig ledelse, der tør udfordre forvaltningen og tager kritisk stilling til politiske forslag og beslutninger, der udhuler pædagogikken – Men også, som er initiativrige samarbejdspartnere, der fremsætter konstruktive alternativer, indgår i udvalgsarbejde, samt vægter det tværfaglige samarbejde.

At være barn i Louisegården gør en forskel.

32

PersonalepolitikKompetenceudvikling / MUS/Team samtalerI Louisegården arbejder vi året rundt med kompetenceudvikling. Den årlige team/medarbejderudviklingssamtale er omdrejningspunktet. I samtalen tages der udgangspunkt i året der gik og året der kommer – nuværende og fremtidige arbejdsopgaver – hvilke opgaver er løst og hvilke resultater nået. Samtalen munder ud i en personlig/faglig udviklingsplan for hver medarbejder med en beskrivelse af behov og ønsker for det kommende års udviklingsaktiviteter. Det kan være ekstern uddannelse, udførelse af nye opgaver, projektarbejde, temaaftner, at man skal modtage eller selv videreformidle eksisterende viden (sidemandsoplæring) eller jobrotation. Kompetenceudviklingsaktiviteterne kan være af såvel praktisk som teoretisk art. Samtalens indhold er ligeledes arbejdssituationen generelt, trivsel i Louisegården, herunder samarbejdet med kolleger og ledelse.For at sikre at kompetenceudvikling prioriteres højt i en travl hverdag, afsætter ledelsen (bestyrelsen) tid og penge til kompetenceudvikling ved skema- og budgetplanlægning ved årets start.Årets hovedemner til kompetenceudvikling: Relationsdannelse (Marte Meo), sprog, inklusion og overgange. Når en medarbejder deltager på eksterne kurser forventes efterfølgende information og ”undervisning” til den øvrige personalegruppe. Eksisterende viden og kvalifikationer, der allerede findes i personalegruppen og efterspørges af andre, udnyttes ligeledes ved fremlæggelse og debat på personalemøder. Rummelig arbejdsplads Louisegården føler et socialt ansvar i forhold til at give ledige fodfæste på arbejdsmarkedet og har derfor jævnligt personale i job med løntilskud eller egentlige jobtræningsforløb.De ledige har været væk fra arbejdsmarkedet af forskellige årsager.Vi sikrer, at den ledige får institutionserfaring og vurderer samtidig i fællesskab med Frederiksberg jobcenter, om den ledige efterfølgende vil kunne honorere kravene til arbejdet i en institution eller til at gå i gang med en uddannelse. Vi afprøver ligeledes om mennesker, der er røget ud af arbejdsmarkedet pga. kronisk sygdom er i stand til at varetage arbejdet i en institution via et såkaldt fleksjob.

33

Louisegården har udformet en handleplan, som sikrer et fælles udgangspunkt for modtagelse, samarbejde samt evaluering af disse personaler. Udover, at mange af de respektive medarbejdere har profiteret af vores indsats, har Louisegårdens børn og medarbejdere generelt stor gavn af det arbejde, som medarbejderne ligger i institutionen.

Vi er ligeledes bevidste om at skåne og tage hensyn til ældre kollegaer, så de kan bevare deres beskæftigelse længst muligt og vi fortsat kan benytte deres erfaring.

SygefraværspolitikSom udgangspunkt har ledelsen den holdning, at den mest effektive indsats mod sygefravær er at fastholde personalets motivation og glæde ved arbejdet i Louisegården, bl.a. ved at være tryg ved at komme på arbejde, have indflydelse, blive udfordret, føle sig værdsat og i øvrigt have et godt arbejdsmiljø.

Da fravær har stor indflydelse på de øvrige kollegaers arbejdssituation og på institutionens serviceniveau, er det vigtigt at afdække, om sygefravær er indikator på, at der er noget galt med institutionens arbejdsmiljø. Dette gøres ved udarbejdelse af APV, årlige Team/MUS - samtaler og egentlige trivselssamtaler direkte relaterede til den enkelte medarbejders sygefrekvens.

Rekruttering og introduktionLedelsen i Louisegården prioriterer faglig kompetence og går derfor efter en personalefordeling, hvor forholdet mellem pædagoger og medhjælpere udgør 2/3 uddannede og 1/3 ufaglærte. Vi ligger på nuværende tidspunkt meget tæt på idealet.Ved stillingsledighed annoncerer vi på relevante hjemmesider suppleret med headhunting af tidligere studerende, jobtrænere og personalets anbefaling af kolleger fra gamle arbejdspladser.Der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af medarbejderrepræsentanter for den pågældende stue (afdeling), et medlem fra forældrebestyrelsen samt repræsentation fra ledelsen. Denne gruppe sørger både for udvælgelse af ansøgere og for deltagelse i selve ansættelsessamtalen.Ved udvælgelsen lægges der særligt vægt på, at den ny medarbejder matcher institutionens målsætning, herefter vurderes køn, alder og interesser, ud fra et ønske om at sikre mangfoldighed, aldersspredning og stort aktivitetsudbud. Vi rekrutterer

34

ikke bevidst medarbejdere med anden etnisk baggrund, da vi mener medarbejderstaben bør afspejle børnegruppens baggrund og vi generelt ikke har mange udenlandske børn på Louisegården. Pædagoger med anden etnisk baggrund ansættes naturligvis på lige fod med andre ansøgere, hvorfor Louisegårdens personalegruppe allerede består af flere udlændinge.

Efter ansættelse modtages det ny medlem af personalegruppen ved, at få tildelt en kontaktperson; en af ”de gamle”, hvis opgave er at vise den nye medarbejder tilrette; sørge for instruktioner i Louisegårdens kultur, struktur og rutiner samt bliver introduceret for børn, forældre, øvrigt personale og generelt integreret i huset.

RygepolitikPr. 1. august 2014 er det ikke længere tilladt at ryge på Diakonissestiftelsens matrikel, hvilket naturligvis inkluderer børnehusenes område. Det betyder, at det på ingen måde er mulig for personalet at ryge i løbet af en arbejdsdag. Vi tager kravet om tilsynspligt under personalepauser seriøst, hvorfor det ikke er tilladt at forlade Louisegården under disse.Der er dog etableret 3 rygespots på området, som kan benyttes af ansatte inden fremmødet om morgen samt efter arbejde.

LedelsessamarbejdeSally har, som leder af institutionen, det overordnede ansvar for institutionens virke, herunder økonomi og pædagogik, endvidere at følge med i den løbende udvikling på daginstitutionsområdet, og herigennem sikre en tilpasning til de behov og skiftende krav der stilles.Lederen er desuden ansvarlig for, at beslutninger truffet af bestyrelsen føres ud i livet.

Ledelsesformen på Louisegården er karakteriseret ved, at hele personalegruppen inddrages så meget som muligt. I praksis betyder dette, at mange opgaver uddelegeres og personalet har stor mulighed for selvstændige initiativer. Samtidig forventes det, at personalet bidrager aktivt såvel til beslutningsprocessen som til gennemførelsen af de planlagte aktiviteter. Den daglige ledelse udgøres pt. af et ledelsesteam bestående af Sally (leder), Anita (souschef) samt to afdelingsledere i henholdsvis vuggestuen og børnehaven.

35

Ledelsen afholder ugentlige ledelsesmøder, hvor der diskuteres institutionens udvikling, pædagogik, visioner, personaleforhold, økonomi, administrative problemer m.v. Det administrative arbejde er ledelsen fælles om.

ForældresamarbejdeLouisegården prioriterer forældresamarbejdet meget højt og der hersker entusiasme og pionerånd i forhold til at nå alle forældre.Ud over samtaler om det enkelte barn, stueforældremøder, forældremøder for teams, forældremøder for alle og foredrag, afholder vi sommerafslutning, arrangementer i forbindelse med højtider, kaffearrangementer og praktiske arbejdsdage, hvor f.eks. Louisegårdens legepladser renoveresVi betragter forældresamarbejdet, som en integreret del af den pædagogiske praksis og finder det vigtigt, at der bliver bygget bro mellem institutionen og børnenes hjem.Vi oplever, at vi har et velfungerende samarbejde, hvor vi via de mere formelle samtaler får en konkret og reel viden om det enkelte barns familie og hjemmeforhold og at vores øvrige arrangementer er gode anledninger til at opleve hinanden fra anden side, have uformelt samvær og komme på bølgelængde.Vores forældre udtrykker da også stor tilfredshed med institutionen.Vi tilstræber i hverdagen at være nærværende og lyttende. Som led i vores forældreinformation/forældresamarbejde har Louisegården et registrerings- og kommunikationssystem ved navn Famly. Dette system fremmer overblikket i dagligdagen samt kommunikationen med forældrene med henblik på barnets hverdag. Personalet dokumenterer pædagogiske aktiviteter i form af billeder, hverdagsfortællinger, månedsplaner m.m., sender praktiske meddelelser og formidler kollektive samt individuelle beskeder vedr. børnene og deres hverdag. Famly fungerer ligeledes som et check in og ud-system, hvor forældre f.eks. kan registrere, hvordan barnet har sovet, hvornår barnet bliver hentet og af hvem; om barnet skal med en kammerat hjem, holder fri, ferie eller er syg. Alle forældre får tilsendt en mail om et login til Famly og har ansvaret for at sikre at barnets samt tilknyttede kontaktpersoners oplysninger er nedskrevet samt opdateres løbende.Læs mere om Famly på https://famly.co/dk/.

Vi tilstræber hele tiden at forbedre vores daglige kontakt ved aflevering og afhentning af børnene.

36

I tilbydes en samtale tre måneder efter jeres barns start i Louisegården. I tilbydes ydermere en samtale, når jeres barn skal flyttes fra vuggestuen til børnehaven. Desuden kan de af jer, der måtte ønske det, få en samtale om skolemodenhed, inden jeres barn skal starte i skole. Derudover står det altid frit for at afholde yderligere trivsel- og udviklingssamtaler med initiativ fra forældre eller medarbejdernes side.Der udsendes jævnligt nyhedsbrev fra leder, nyhedsbreve fra de respektive stuer, aktivitetsplaner, madplaner, referater fra møder, ligesom relevant information omkring vores arrangementer via Famly.

InstitutionsbestyrelsenInstitutionsbestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionen. Den fastlægger institutionens formål og idegrundlag, og har endvidere arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar for institutionen. Institutionsbestyrelsen består af fem medlemmer, hvoraf tre udpeges af Diakonissestiftelsen. Desuden er formanden for forældrebestyrelsen medlem og et medlem udpeget af kommunalbestyrelsen. Lederen deltager som bisidder.

ForældrebestyrelsenForældrebestyrelsen består af fem repræsentanter valgt af og blandt forældrene, samt to repræsentanter valgt af og blandt medarbejderne. Ved forældrebestyrelsesmøder deltager lederen og to repræsentanter for institutionsbestyrelsen, samt en udpeget repræsentant fra Frederiksberg kommune. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og har også til opgave i samarbejde med formanden at forberede sager til fremlæggelse på bestyrelsesmøderne.Forældrebestyrelsen er forældrenes formelle mulighed for at få indflydelse på de overordnede beslutninger vedrørende Louisegården. Bestyrelsen har, i samarbejde med Louisegårdens leder og medarbejdere, kompetence til at fastsætte de pædagogiske mål og principper for institutionen og udarbejde en handlingsplan for udmøntningen af disse, men kan ikke blande sig i de daglige pædagogiske dispositioner. Desuden er bestyrelsen med til at fastsætte principperne for anvendelsen af institutionens budgetramme og deltager i ansættelsessamtaler, når der ansættes uddannet personale. Forældrebestyrelsens funktion er overordnet, hvilket betyder, at bestyrelsen kun tager principielle og generelle diskussioner op vedrørende institutionens mål og udmøntningen af disse, samt spørgsmål om børnenes generelle trivsel. Udover disse formelle opgaver har bestyrelsen en rolle i at

37

sikre et godt og givtigt samarbejde mellem forældre og Louisegårdens personale. Forældrebestyrelsen har også til opgave at informere forældrene om de beslutninger og diskussioner, der foregår i bestyrelsen. Formidlingen foregår blandt andet gennem referater via Famly samt via Louisegårdens hjemmeside på www.louise.famly.dk.

Louisegårdens kostpolitikLedelsen og personalet har i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejdet en kostpolitik for Børnehuset Louisegården. Politikken er udarbejdet med henblik på at informere omkring generelle kostspørgsmål. Herudover tjener den det formål at udstikke fælles retningslinjer overfor såvel forældre som personale om sund og usund kost.

MålsætningVi betragter måltider som en måde at opfylde fysiologiske behov på, men også som sociale og kulturelle situationer. En spisesituation er både bestemt af den mad, børnene spiser, af de sociale fællesskaber omkring måltidet samt læring vedrørende bordskik. Vi betragter derfor måltiderne i Louisegården som sanselige og kognitive læringssituationer, der skal forbindes med positive oplevelser. Døren til køkkenet er altid åben, og børnene kommer ofte derud for at spørge til og dufte til maden.

Louisegårdens mål er at servere sunde, nærende, varierede og økologiske måltider for børnene - uden at gå på kompromis med god smag. Vi lægger vægt på, at al mad bliver lavet fra bunden.

Vi vil sikre, at madens ernæringsmæssige indhold er i orden, idet størstedelen af børnene er i Louisegården mange timer om dagen og derfor skal have dækket en stor del af deres samlede energibehov i institutionen.

Børnene bruger generelt meget energi. Det er vigtigt at sikre en jævn forbrænding dagen igennem. Det er med til at give overskud til at deltage aktivt i hverdagen og til at sikre trivsel, udvikling og læring.

Louisegårdens kostpolitik tager udgangspunkt i de 8 kostråd for børn fra Fødevarestyrelsen. Kan ses på www.altomkost.dk

38

- spis meget brød og gryn med mange kostfibre - børn skal have frugt og grønt hver dag - spis kartofler, ris og pasta hver dag - spis ofte fisk og fiskepålæg, samt kød og æg. - vælg mælkeprodukter med lavt fedt indhold - spar på fedtet - spar på sukkeret - sørg for at børnene bevæger sig hver dag.

Mad i dagligdagen

De børn der kommer i institutionen indtil kl. 8.00 har mulighed for at få morgenmad. Der serveres havregryn, müsli, havregrød, cornflakes, ost, frugt, brød og rugbrød.

Louisegården tilbyder et frokostmåltid til alle børn. Maden tilberedes af faguddannede personaler i institutionens egne køkkener. Frokosten laves med udgangspunkt i ovenstående kostråd og udgør et måltid, alle børn kan spise. Der bliver indimellem differentieret mellem maden til vuggestuens og børnehavens børn, så ernæringsbehovene opfyldes i forhold til børnenes alder. Frokosten består af både varme retter, som suppe, kylling, fisk, kød, grød og grønsagsretter samt ca. 2 dage pr. uge med rugbrød og pålæg, som børnene i takt med udvikling opfordres til at smøre selv. Turmadpakker er håndmadder med grønt og pålæg, små grove pizza-snegle eller lignende.

Louisegårdens menuplaner sendes ud til alle forældre via Famly.

Vuggestuen

Vuggestuen serverer frugt om formiddagen (frugten indkøbes af forældrene efter aftaler på de respektive stuer). Louisegården tilbyder vuggestuebørnene et eftermiddagsmåltid, der blandt andet består af brød og frugt/smoothie/hjemmelavet frugtgrød eller koldskål.

Børnehaven

39

Børnene skal hjemmefra medbringe en madpakke til eftermiddagen. Madpakken kan sammensættes efter børnenes smag, men vi understreger, at indholdet dels skal være sundt og dels skal holde børnene mætte, indtil de skal have aftensmad. Derfor bør madpakken som minimum indeholde et stk. groft brød/rugbrød samt lidt frugt og/eller grønt. Og hellere lidt for meget end lidt for lidt.

Der tilbydes ingen måltider til børnehavebørnene mellem morgenmad og frokost. Dog kan børnene, hvis de er meget sultne, spise lidt af deres madpakke.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børns daglige væskebehov primært dækkes af vand. Koldt vand slukker tørsten og indeholder ikke sukker og fedt. Vi tilbyder derfor vand til alle måltider. Til frugtmåltidet om eftermiddagen tilbyder vi tillige mælk.

Alle medarbejdere i Louisegården spiser et pædagogisk måltid, det betyder at medarbejdere og børn spiser den mad der bliver serveret, således at medarbejderne foregår med et godt eksempel. Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rollemodel. Den effekt vurderer vi, er vigtig i udviklingen af sunde mad og måltidsvaner.

TraditionerKøkkenets ansatte og det pædagogiske personale i Louisegården vil generelt sørge for, at børnenes indtag af sukker i hverdagen minimeres med henblik på at understøtte udviklingen af børns sunde kostvaner.Louisegården holder dog fast i traditionerne og serverer f.eks. fortsat æbleskiver til julefesten, fastelavnsboller til fastelavn samt popcorn til sommerfesten - og på en rigtig varm sommerdag vil børnene også stadig få en is.

Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i vuggestuenBørn under 3 år har et meget lille råderum til tomme kalorier jf. Fødevarestyrelsens generelle anbefalinger. Vi anbefaler derfor, at man til fødselsdage i vuggestuen helt afholder sig fra at servere sukkerholdige fødevarer såsom slik og flødeboller. I stedet kan man servere rosinboller, pølsehorn, boller med glasur, små kagestykker eller frugt på spyd.

Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i børnehavenGenerelt vil vi opfordre til, at man begrænser sukkermængden. Et enkelt stykke kage, en

40

is eller en flødebolle eller lignende er dog i orden i børnehavegruppen.Det er ikke tilladt med slikposer og sodavand – sådanne frabedes – også ved hjemmebesøg. Såfremt fødselsdagen holdes hjemme hos barnet (i institutionens åbningstid), opfordrer vi til, at der først serveres et reelt frokostmåltid for børnene. Derefter kun én sød ting, dvs. kage, is eller lignende.Serveres der ikke frokost, bedes dette meddeles stuepædagogen i god tid, således at der medbringes madpakker til børnene - fremstillet i institutionens køkken. Et godt alternativ til fejring af disse dage med noget sødt kunne være at bidrage med en aktivitet i stedet.

Som bidrag til ovenstående anbefalinger, har vi udarbejdet et idékatalog, med inspiration til fødsels-dagsmad for både vuggestuebørn og børnehavebørn.

Tidspunkter for måltiderFælles:

Morgenmad kl. 7 – 8.

Vuggestuen: Formiddagsmad kl. 9-10 (frugt/rugbrød og vand) Frokost kl. 10.45 - 11.30. Eftermiddagsmad kl. 14-15.

Børnehaven: Frokost kl. 10.50 – 11.45 (starttidspunktet kan variere fra stue til stue -

sluttidspunktet er fleksibelt, da nogle børn har brug for længere spisetid) Hver eftermiddag ca. kl. 14. (egne medbragte madkasser indeholdende frugt og

brød. Vi serverer mælk og vand)

Pædagogiske mål og kompetencer vi ønsker at styrke hos børnene i forbindelse med måltiderne:

Omsorg – at børnene får den nødvendige næring og væske Børnene oplever det sociale fællesskab der opstår omkring et måltid – vi

”hygger”

41

Styrke deres selvhjulpenhed – alle deltager aktivt i de forskellige aspekter vedrørende borddækning, oprydning, spisning osv.

Fremme børnenes motoriske udvikling – grov/fin Præsentere børnene for forskellige fødevarer – udvikle deres smagssans og

nysgerrighed Lære dem spillereglerne/manererne omkring spisning – vente på deres tur,

bede om ting, samtale stille og roligt osv. Udvikle sproglig kompetence (ordforråd)

Børnene bliver dagligt præsenteret for varierende, sund kost, som de opmuntres til at smage. Dette gøres ved, at personalet tager en positiv tilgang til kosten i toneleje, mimik og ordvalg. De forklarer børnene, hvad kosten består af, fx ærtepuré er lavet af ærter. Der er desuden også dialog om, hvor maden kommer fra, om det er surt, stærkt, blødt, hårdt og lign. Børnene opmuntres dog til, at de, som udgangspunkt, minimum skal drikke vand ved måltidet.

Personalet agerer som rollemodeller; de smager på maden ligesom børnene, opmuntrer og inspirerer børnene til at turde smage nye madvarer eller nye retter, som de måske ikke har haft kendskab til tidligere. Personalet spiser ikke egen medbragt mad under måltidet, da det kan fjerne fokus fra den mad, som børnene bliver præsenteret for.

Vi lægger stor vægt på at bevare en positiv kommunikation med børnene, dvs. hvis et barn skal overskride egen grænse ved at smage på noget nyt, så presser vi ikke barnet, men flytter fokus hen på det/de børn, som allerede spiser maden. På denne måde kan vi inspirere barnet og ikke presse barnet.

Vi bager og laver mad med børnene i forbindelse med projekter, da vi anser det som en vigtig pædagogisk beskæftigelse. Børnene får et helhedsindtryk af processen; fra de indkøbte varer til den færdige middagsret eller bagværk, som vi efterfølgende nyder sammen.

Som udgangspunkt laver vi ikke særlig mad til kræsne børn, men da der kan være madretter som nogle børn slet ikke kan lide, så tilbydes børnene rugbrødsmadder med smør. Denne mad har til formål at stille sulten, men vi er også meget opmærksomme

42

på, at børnene ikke fravælger al mad, da de hellere vil have rugbrødsmadder.Børnene tvinges ikke til at spise op, men vi vurderer individuelt fra barn til barn om barnet har fået nok mad, om det hellere vil lege end spise eller om det rent faktisk mangler koncentration omkring måltidet.

Der tages hensyn til særlige behov, såsom speciel kost i forbindelse med allergiske reaktioner, sygdom samt religiøse overbevisninger. Vi vægter forældresamarbejde omkring måltider meget højt, da info omkring børns spisevaner kan variere meget fra hjem til institution og omvendt.

Før, under og efter måltiderneInden måltiderne skal alle børn, så vidt muligt, hjælpe med oprydningen efter lege eller pædagogiske aktiviteter. Institutionen er et fælles ansvar og vi skal alle, både børn og voksne, passe godt på tingene og føle et medansvar i dette.Dernæst skal alle børn, både i vuggestuen og i børnehaven, vaske hænder med sæbe. Dette sker med vejledning og støtte fra personalet.I børnehaven skiftes børnene i samarbejde med en voksen til at dække borde, mens vi i vuggestuen opmuntrer og tilbyder børnene muligheden, men vi kræver det ikke.

Under spisningen sidder børnene på faste pladser, som evalueres løbende. Personalet har ligeledes faste pladser for at skabe ro og genkendelighed samt overblik i spisesituationen. Vi lærer børnene at bede pænt om maden, sige tak for maden, vente på tur, ikke svine med maden samt tale i et roligt toneleje med de øvrige børn samt den voksne ved ens eget bord og ikke på tværs af lokalet.

Efter spisning skal børnene, så vidt muligt, selv rydde op og bære egen service hen på madvognen, atter vaske hænder samt komme på toilettet eller få skiftet ble.

Disse nævnte processer er essentielle pædagogiske aktiviteter, som udvikler børnenes selvhjulpenhed, selvværd og selvtillid. Derfor prioriterer vi dem meget højt og bruger megen tid på uddybende, anerkendende forklaringer i børnehøjde, som giver børnene en grundlæggende forståelse og indsigt i vigtigheden i at kunne mestre disse ting selv.

43

Bevægelsespolitik for LouisegårdenMed denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioriteret og integreret del af hverdagen. Børns læreprocesser optimeres ved brug af hele kroppen. Sange læres fx bedst, hvis man bruger kroppen samtidig, da det er sjovere at lære at tælle, hvis man samtidig hopper. Leg og læring hænger unægtelig sammen og er pædagogisk udvikling i børnehøjde; udvikling af fysiske/motoriske, sproglige/intellektuelle, sociale/personlige samt musiske/kreative færdigheder. Den alsidige udvikling er grundstenen i barnets selvværd og mestring af livet.

Vi tilstræber at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved at motivere vores børn til at bevæge sig mindst 60 minutter hver dag. Man kan få yderlig information om bevægelse og dens betydning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk.

Antagelser Mindre børn kan slet ikke lade være med at bevæge sig. De bevæger sig fordi

det er sjovt – ikke fordi det er sundt. Bevægelse styrker børns knogler, udvikler musklerne og er med til at forebygge

overvægt. Leg, bevægelse og fysiske aktiviteter er afgørende for en sund livsstil og har en

positiv effekt på læring og sociale kompetencer. Dette betyder, at fysisk aktive børn ofte er socialt stærke og har mere overskud til at lære nyt.

Børn der bevæger sig, sover bedre og bliver hurtigere raske, når de er syge. Gode motionsvaner som barn øger sandsynligheden for, at man ligeledes dyrker

regelmæssig motion som voksen. At kende sin krops styrker og muligheder giver tryghed og udvikler selvværd.

Dette er afgørende for at mestre livet og erobre verden.

Mål på lang sigt Opnå fysisk, psykisk og socialt velvære forebygge livsstilssygdomme

Resultat på mellemlangsigt/hvad vil vi opnå? Give børnene sunde og naturlige bevægelsesvaner tidligt i deres opvækst.

44

Højne trivsel og bevægelsesglæde hos vores børn gennem koblingen mellem bevægelse og øvrige pædagogiske aktiviteter.

Inklusion via idræt og bevægelse. At vi voksne er med til ”at så et frø”, så børnene får holdninger til, hvad et

sundt/usundt liv er. Gøre det ”smart”,” sejt” og ”cool” at bevæge sig, så børnene fortsætter med

idrætsaktiviteter, når de bliver ældre. Fremme børnenes koncentration, samarbejdsevne og energi.

Hvordan gør vi?/ konkrete aktiviteter Benytter legepladsen hver dag i al slags vejr. Her opfordres børnene til at slå

kolbøtter, svinge, snurre, rulle, krybe, kravle, trille, lege, cykle, spille, danse og hoppe, lave sneboldskampe og hoppe i vandpytter.

Igangsætter kontinuerligt fælleslege, der er voksenstyret med klare mål om motorisk- og social udvikling.

Formidler legekultur f.eks. ved at gøre brug af traditionelle sang- og bevægelseslege, der inspirerer og senere kan anvendes i børnenes ”frie lege”.

Vi arbejder vedvarende på at indrette Louisegårdens lokaler, så der er optimal mulighed for leg og bevægelse. Vi har puderum, rekvisitter og redskaber, som opfordrer til leg og bevægelse, når det ikke er planlagt eller voksenstyret.

Vi har skemalagt brugen af rytmik- og puderum, så alle har mulighed for at bruge dem.

Personalet i Louisegården fremstår som forbilleder. De er aktive deltagende voksne, som tilbyder og inddrager børnene i bevægelseslege, samtidigt viser de via deres glæde og engagement, at det er sjovt at bevæge sig.

Louisegårdens legeplads er udformet, så alle børn kan færdes trygt og sikkert. Louisegårdens udeareal giver mulighed for, at børnene kan få fysiske

udfordringer i forhold til deres alder. Vores separate legeplads til de mindste gør, at børnene kan opdeles, når der er behov for det. Der er både mulighed for vilde og stille aktiviteter, ligesom der er mulighed for at cykle, gynge, rutsje, lege med jord, sand og vand. Gennem opgaver og udfordringer stimuleres børnene til at eksperimentere og afprøve. Vi finder og studerer f.eks. regnorme & insekter samt laver spireprojekter.

Vi har egen boldbane, som dagligt benyttes. Hockey, fodbold, håndbold og fangelege er blot nogle af de mange aktiviteter, som vi laver på banen.

45

Vi tager på ture til steder, som kan udfordre børnene og appellere til deres bevægelseslyst f.eks. til bydelens legepladser, parker og zoologisk have.

Vi anerkender børnenes forsøg på at mestre en aktivitet ved verbal opmuntring, nærvær, anerkendelse og engagement. Vi giver børnene lov til at overskride grænser: F.eks. klatre højt op i træerne, hoppe ud over og rulle ned af bakker.

Vi laver bevægelsesaktiviteter en gang om ugen med plejehjemmet Søster Sophies Minde.

Laver aktiviteter, der inddrager de idrætsusikre børn. Vi har særligt fokus på overvægtige børn. Hjælper de lidt større børn med fortsat at finde på sjove og alderssvarende

måder at bevæge sig på. De største børn tilbydes koloni en gang årligt med et utal af bevægelsestilbud.

Øvrige børn har samtidigt idrætsuge hjemme. En gang årligt afholdes olympiade på Diakonissestiftelsens grønne område med

børn fra de to øvrige børnehuse. Laver temaarbejde, hvor børnene får erfaring med forskellige former for kropslig

nærhed og tryghed. De skal lære, forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner og grænser samt forskelligheden i vores individuelle udseende, såsom tyk, tynd, høj, lav, mørk, lys.

Vi motiverer børnene til at blive selvhjulpne i de daglige rutiner: børnene kravler selv op og ned af puslebord og barnevogne via en lille trappestige. De deltager i at tage tøj af og på. De hjælper med at dække bord, tage ud af bordet, øser selv mad op, vasker hænder og spiser selv.

Vi kompetenceudvikler personalet, både i forhold til at kunne præstere nye bevægelsesformer, og i forhold til at tilegne sig løbende viden om børns behov for fysisk udfoldelse.

Vi dokumenterer vores arbejde digitalt og med videokamera til videre faglig refleksion og debat.

Vi skal videreudvikle vores legetek med forslag til forskellige typer af lege for børn i 0-6 års alderen, samt en forklaring på, hvilke færdigheder hos børnene disse lege udvikler.

Forældre inddrages via dialog, information og rådgivning

46

Vi snakker med forældrene om børnenes påklædning og vigtigheden af, at tøjet hverken hæmmer barnets mulighed for bevægelse eller vanskeliggør muligheden for selv at tage tøj af og på.

Vi rådgiver forældrene om gode bevægelsesvaner, om hvordan de kan stimulere deres børn motorisk. Dette sker i den daglige snak ved afhentning, på forældremøde og via vores nyhedsbreve. Ved bekymring for enkelte børns sundhedstilstand inddrages forældre og eventuelle fagpersoner.

Vi laver fotoserier, hvor forældrene kan se deres børn i bevægelsesaktiviteter. Vi sætter fokus på bevægelse og idræt til forældremøder i form af arbejde med

oplæg og foredrag.

Hvem er ansvarlige for politikken? Ledelsen og personalet er ansvarlige for politikkens indhold, udformning og

evaluering med inddragelse af forældrebestyrelsen.

Hvad skal politikken? Sikre en fælles, forpligtende platform, som alle er enige om og kan arbejde ud

fra. Sikre klare fælles mål, som er målbare ud fra indikatorer vedr. trivsel, udvikling

og læring. Sikre at bevægelse og idræt ikke bliver personafhængig, men

institutionsafhængig; dvs. i forbindelse med aktiviteter, projekter og temauger tænkes bevægelsespolitikken implicit med ind med henblik på udvikling af fysiske/motoriske, sproglige/intellektuelle, sociale/personale og musiske/kreative færdigheder.

Hvordan forvaltes politikken? Vi evaluerer vores bevægelsespolitik 1 gang om året på personalemødet

sammen med vores virksomhedsplan samt arbejder med bevægelse og idræt på vores personalemøder i form af arbejde med cases, oplæg og foredrag.

Vi evaluerer løbende på stuemøder, afdelingsmøder, til forældresamtaler samt i dialogen med børnene, fx vha. ”Walk and talk” og kvalitative interviewform, for at sikre en kvalificeret og høj faglig indsats med henblik på barnets udvikling, trivsel og læring.

47

Hvilke indikatorer måler og evaluerer vi ud fra? Oplever vi et ønske om deltagelse ved strukturerede forløb samt glæde og

begejstring under aktiviteten? Oplever børnene de voksne som værende engageret og nærværende? Tager børnene initiativer og kontakter personalet? Sker der en tydelig udvikling relationelt mellem personalet og børnene? Udviser børnene glæde ved brug af legepladsen? Videreudvikler og udfordrer børnene fortsat sig selv i ustrukturerede lege efter

et struktureret forløb, såsom ”Spireprojektet”. Oplever en glæde og begejstring for bevægelse og idræt i alle aldersgrupper i

institutionen? Ser vi en tydelig social og personlig udvikling hos børnene i form af respekt,

omsorg og tillid til sig selv og hinanden?

OmsorgsplanVi har i personalegruppen udarbejdet en sorg og kriseplan, som er et pædagogisk værktøj til personalet i tilfælde af omvæltninger eller kriser i barnets familie – f.eks. skilsmisse og dødsfald. Det kan også være, hvis barnet mister et kæledyr. Det er meget vigtigt, at I informerer personalet, hvis der sker store forandringer i jeres barns liv, så vi har mulighed for at hjælpe, hvis vi oplever ændringer i barnets adfærd.

SygdomSyge børn har behov for ekstra pleje og stor omsorg. Vi modtager derfor ikke syge børn i Louisegården. Viser barnet tegn på sygdom - feber, diarré, opkast, forkølelse med synlige tegn på utilpashed, ubehandlet øjenbetændelse eller børnesygdomme - kan vi ikke modtage barnet. Dette er både af hensyn til det syge barn, men også på grund af smittefaren for de andre børn og voksne. Bliver dit barn sygt i løbet af dagen kontakter vi dig, og beder dig om at hente barnet. Hvis jeres barn er sygt, forventer vi, I ringer til institutionen og giver besked, særligt hvis det er en smitsom sygdom. Ved smitsomme sygdomme vil der blive sendt opslag ud om dette på Famly. Vi vil gerne understrege, at vi følger sundhedsstyrelsens regler vedrørende forebyggelse af infektioner i daginstitutioner. Vejledning kan udleveres, hvis dette ønskes. Læs mere på http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/smitsomme-sygdomme/smitsomme-

48

sygdomme-hos-boern.

RenlighedstræningVi starter først på renlighedstræning, når barnet viser interesse for det, da det er vigtigt, at barnet selv føler sig parat. Vi tilbyder i forbindelse med bleskift barnet at komme på toilettet. I starten vil det, at sidde på toilettet være et tilbud, men senere vil det indgå som en fast del af bleskiftet. Når børnene er renlige, vil de ikke længere automatisk komme med på toilettet sammen med de andre børn. De vil blive spurgt, men siger de nej, bliver det accepteret. Det er vigtigt, at børnene får deres egen toiletrytme.

Børn og seksualitetVi har her i huset en pædagogisk holdning/praksis, som er diskuteret uddybende på et fagligt grundlag, med en stor viden om børn og deres seksualitet og udvikling. Gældende for hele Louisegården er: Alle børn masturberer; det er ok og alment at barnet udforsker sig selv, men det er en privatsag for barnet. Børn skal have lov til at kikke på hinanden, f.eks. ved toiletbesøg. De må ikke udforske deres seksualitet i vuggestuen eller i børnehaven via numseleg etc. Dette er for at undgå, at ”børn krænker børn”. Det er ikke muligt for de voksne i tilstrækkelig grad at vurdere ligeværdigheden i legen.

Børnene har altid underbukser på ved en hver form for badning i Louisegården De voksne skal hjælpe hinanden, spørge og gøre opmærksom på det, hvis

pædagogisk praksis kan misforstås Personalet må ikke kysse børnene på munden Medarbejderne må ikke lave babymassage Medarbejderen skal være opmærksom på at respektere barnets grænser. F.eks.

at barnet selv skal kunne vælge, hvem det vil skiftes af. Børn skal ikke have lov til at tage voksne på brysterne, mellem benene eller på

numsen.

Ferie/FridageHusk Jeres børn har samme behov for at holde fri og have ferie fra Louisegården, som vi voksne har fra vores arbejdsplads.

49

Når børn er i institution skal de forholde sig til en hel masse, så ligesom forældre har de brug for at stresse af.Ferie med børn behøver absolut ikke at indebære oversøiske rejser og vedvarende udflugter, men det væsentligste er, at forældre kan tilbyde nærvær og har tid til at være sammen med børnene på anden måde end til dagligt, uden arbejdets forpligtelser, indkøb og mobilsamtaler.Vi oplever, at nogle forældre mener, at det er sjovere for børnene at være i institution og lege med andre børn end at være hjemme. De forældre vurderer, at børnene keder sig og sender dem derfor i Louisegården, mens de selv holder ferie.Jeres børn er selvfølgelig altid velkomne, men vi anbefaler som nævnt, at I prioriterer fællesferie og gør opmærksom på, at Louisegårdens personalebudget og hverdag derfor er tilrettelagt ud fra, at børnene holder fridage og ferie i samme omfang som forældrene.Vi vil i forbindelse med ferieperioder bede Jer angive via Famly, hvorvidt og hvornår I holder ferie. da personalets ferie, ferieugernes indhold og projekter samt vikardækning tilrettelægges efter jeres tilbagemeldinger. I de perioder Louisegården holder ferielukket vil der være mulighed for pasning i institutionen Lindehuset på Finsensvej.

50