MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN– fra skemad til familiemad 2

015www.sst.dk

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN – fra skemad til familiemad

Der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv, fra det nyfødte barn der ammes, til barnet spiser med af familiens mad. I løbet af det første år ændres maden gradvist fra at være flydende til at blive almindelig mad. Det er vigtigt at følge barnets udvikling og tilbyde den rette mad også efter, at barnet er blevet 1 år.

• Hvordan hjælpes barnet bedst med at lære at spise maden?• Hvilken mad kan barnet spise – og hvorfor?• Hvordan kan man lave en god grød og en god mos, der passer

til barnets alder?• Hvad skal barnet over 1 år have at spise og drikke?• Hvilke retter kan man lave til aftensmad?

Bogen her giver svar på spørgsmålene ud fra de anbefalinger om ernæring, som findes fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Bogen kan købes hos:Komiteen for SundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal, 2100 København Øwww.sundhedsoplysning.dk

MA

D TIL SPÆ

DBØ

RN &

SMÅ

BØRN

– fra skemad

til familiem

ad15

ISBN: 978-87-7104-090-6

9 788771 040906


015

NO

RD

ISK MILJØMÆRKN

ING

541 006

FORORD 3

Ændringer i forhold til forrige udgaveBogenerrevideretihenholdtilSundhedsstyrelsensnyeanbefalingeromspædbarnetsernæring,somudkomifebruar2015.

Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad

16.udgave,1.oplag,2015©SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen2015

ISBN:978-87-7104-090-6

Elektroniskudgave:ISBN:978-87-7104-089-0

Idéogmanuskript:Ernærings-oghusholdningsøkonomKirstenMikkelsenRavnbølCand.brom.EllenTrolle

Ansvarshavenderedaktion:SundhedsplejerskeAnnettePoulsen,SundhedsstyrelsenCand.techn.alAnneScott,Fødevarestyrelsen

Forlagsredaktion:BirgitteDansgaard,KomiteenforSundhedsoplysning

Madfotos:JesBuusmannChristinaBirchGeirHaukurssonMariaPetersenIstock(side60th.)

Børnefotos:SusanneMertzGeirHaukurssonMariaPetersenEdvantagegroupiStock

Layout&sats:PeterDyrvigGrafiskDesign

Tryk:Scanprint

Kankøbeshos:KomiteenforSundhedsoplysningClassensgade71,5.sal2100KøbenhavnØTelefon35265400Telefax35430213E-mail:[email protected]:www.sundhedsoplysning.dk

Tryktmedvegetabilskefarverudenopløsningsmidlerpåmiljøgodkendtpapir

Denneboghenvender sig til forældre forat fortælle,hvaddet lillebarnharbrug for at spise for at kunnevokseogudviklesigbedstmuligt.Bogenbeskriverbar-netsmadfradenførsteskemad,tilbarnetspisermedafdenmad,somrestenaffamilienspiser.

BogensanbefalingerogopskrifterbyggerpåSund-hedsstyrelsensErnæring til spædbørn og småbørn – en håndbog til sundhedspersonaleogFødevarestyrelsensofficiellekostråd.

BogenerproduceretietsamarbejdemellemSund-hedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, DTU Fødevarein-stituttetogernærings-oghusholdningsøkonomKirstenMikkelsenRavnbøl.

SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsentakkerdemange børn og forældre, som velvilligt har ladet sigfotograferesamtdeforskelligefagfolkogsamarbejds-partnere,derharbidragettilbogen.

Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen 2015

Forord

FORORD 3

INDHOLD 5

1. Maden skal passe til barnets udvikling • 7De3perioderiførsteleveår•8Madfranyfødttil18måneder•105perioderibarnetsspise-udvikling•12

2. Mad i overgangsperioden • 15Fraflydendemadtilskeogfingermad•16Frasmagsprøvertilmåltider•18Barnetsinteresseformad•19Denførsteskemad–tidligovergangsperiode•21Tidligovergangsperiode

–forslagtilmåltiderpåendag•23Madenefter6måneder

–senovergangsperiode•24Senovergangsperiode

–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder•26Frokostiovergangsperiodenogfremover•27

3. Familiens mad • 31Atspisesammen•32Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd•34Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag•38

4. Opskrifter • 39Opskrifter•40Tilberedningafdenførsteskemad•41Opskrifterpådenførsteskemad•43Opskriftertildenseneovergangsperiode•50Opskrifterpåfrokostpålæg•58Opskrifterpåfamiliensmad•62

5. Mere om barnets mad • 83Barnetsbehovforfedt,proteinogkulhydrat•84Fedt,proteinogkulhydrater•85Vitaminerogmineraler•89Mælkogandredrikkevarer•92Grødprodukterogbørnemadpåglas•96Deofficiellekostråd•98

6. Mere information • 105Leksikon•106Supplerendeopskrifter•114Hvisduvilvidemere…•117

Stikordsregister•118

Indhold

INDHOLD 5

De3perioderiførsteleveår•8

Madfranyfødttil18måneder•10

5perioderibarnetsspiseudvikling•12

Madenskalpassetilbarnetsudvikling 1

8 MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 9

De3perioderiførsteleveårBarnets første leveår deles op i 3 perioder, der passer til spædbarnets fysiske udvikling og behov for mad og drikke.

MælkeperiodenDen første periode kaldes mælkeperioden, fordi bar-netsmadudelukkendebestårafmodermælkellermo-dermælkserstatning.

Detanbefales,atbarnetammesfuldtud,tildeteromkring6måneder.Deflestebørnvokser,somdeskaloghardetrigtiggodtudelukkendepåmodermælk,tildeerca.6måneder.Børn,der ikkeammes,skalhavemodermælkserstatning.

Modermælkserstatningerertilpassetspædbørnsbe-hovfrafødslenogdeførste5-6måneder.Frabarneter2uger,givesD-vitamin-dråbertilalle,uansethvaddefåratspise,seside90.

Barnetmåikkeværeunder4månederogikkemegetover6måneder,nårdetbegynderatfåandenmadvedsidenafbrystellerflaske.Nårbarnetbegynderpåan-denmad,sluttermælkeperioden,selvommælkstadigerenvigtigdelafbarnetsmadheltfremtil1-års-alderen.

MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 9

OvergangsperiodenDenperiode,derafløsermælkeperioden,kaldesover-gangsperioden.Denvarer,tilbarneterca.9måneder.

Periodenerovergangenfraudelukkendeatleveafén fødevare, mælken, til mange forskellige fødevarer.Deterovergangenfraflydendetilalmindeligmad.Ogdet er overgangen, hvor barnet begynder på skemadogpåatspiseselvmedfingrene.

Barnet harbehovfor stadig størremængdermad,derskalværevarieretmedmangeforskelligeslagsgrønt-sager og frugt, kød og fisk. Efterhånden tilbydes ogsåbrød,ogmadenskalværerelativgrov,såbarnetharnogetattyggepå.Barnetammesstadigellerfårmodermælks-erstatningiflaskeog/ellerkop.Mælkensikrerbarnetvig-tigenæringsstofferogenergiiovergangsperioden.

Familiens madFrabarneterca.9måneder,kandetspisedensammemadsomrestenaffamilien.Barnetharnusmagtmangeforskelligefødevarerogerblevetvanttil,atmadenskaltyggesogharforskelligsmagogkonsistens.

Amningkanfortsættefremtilbarneter1årogeven-tueltlængere,hvismorogbarntrivesmeddet.Barnetkan også tilbydes modermælkserstatning i flaske ellerkop.Modermælkserstatningkangivesiflaske,tilbarnetermaks.1år.

Madentilsmåbørnover1årerogsåvigtigforbarnetsvækst,udviklingogvelbefindende.Deternudealmin-deligekostråd,derbørfølges,doglidtjusteretiforholdtilrestenaffamilien,seside98.Detanbefales,atbarnetialderen 1-2år fårmælkeprodukteraf letmælkstypen.Herefteranbefalesgenereltdesammemælketypersomtilvoksne,dvs.skummet-,mini-ogkærnemælk.

Barnets evne til at optage madBarnetsevnetilatoptagenæringframavetarmkana-lenerikkefuldtudvikletfrafødslen.Iløbetafførsteleveårmodnestarmen,ogitakthermedstigerbarnetsevnetilatfordøjeogoptagenæringframaden.Førstnårbarneter4-6måneder,ertarmsystemettilstræk-

keligt udviklet og fordøjelsen så god, at barnet kantåleandremadvarerendmodermælkogmodermælk-serstatning.

Ideførste4levemånederharbarnetsnyrerenbe-grænsetevnetilatudskilleaffaldsstofferogsalte,somnaturligt stammer framaden.Derfor skalbarnet ideførste4levemånederikketilbydesandetendmoder-mælkellermodermælkserstatning.

Ved4-måneders-alderenernyrernesevnetilatud-skilleaffaldsstofferforbedret.Detbetyder,atnyrerneikkebelastes,selvommadenblivermereproteinrigogmineralholdigitaktmed,atdertilbydesflereforskel-ligemadvareriovergangsperioden.

Kan mere og mere selvDerskerogsåændringeribarnetsmådeatopfatteogforståomverdenenpå.Bl.a.bliverbarnetiovergangs-perioden opmærksom på, at mad hænger sammenmedske,tallerkenogkop.

Undervejsiudviklingenspejlerbarnetsigifamiliensmåde at spise på. Det begynder efterhånden at viseinteresse for at spise selv. Sideløbendefinderbarnetudaf,hvaddersmagergodtogviserglædevedatspisesammenmedfamilieellerandrevedmåltiderne.

Detervigtigtatværeopmærksompå,hvadbarnetkanogvilogsørgefor,atmadenpassertilbarnetsev-nerogudvikling.Barnetkanvise,atdetvilhavemad,vedatlænesigfremogåbnemunden,nårskeenkom-mer.Ogdetvisermæthedvedatlukkemundenellerdrejehovedetvæk,nårmadenpåskeentilbydes.

Madfranyfødttil18måneder

10 MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 11

Amning anbefales i mindst 6 måneder.


Hvornår begynder overgangsperioden?Når barnet begynder på skemad, starter overgangs-perioden. Hvis barnet har det fint og tager på vedamning, erdet godt at ventemed skemad, til deterca.6måneder.

Modermælk og modermælkserstatning er til gen-gæld ikkenok til atdækkebarnetsbehovefterde6måneder.Fraskemadenfårbarnetdenekstramængdeenergi, vitaminerogmineraler,derernødvendige fordetsvækstogudvikling.

Barnet bør ikke være meget over 6 måneder, førdetkommer igangmedskemad.Bliverbarnetmegetældreend6måneder, førderstartespåskemad,kanmanrisikere,atdetikkeersåparattilændringerogvilforetrækkebrystellerflaske.

Nogle børn behøver skemad tidligere. Får barnetikke stillet sin sult, selvom det bliver forsøgt at øgemælkemængdenmedentenbrystellerflaske,ertidenindetilatbegyndepåskemad–dogtidligst,nårbarneter4måneder.Taleventueltmedsundhedsplejersken,hvisIovervejeratstartemedskemad,førbarneterca.6måneder.

Hvor længe varer overgangsperioden?Overgangsperiodenslutteromkring9-måneders-alderen,uanset om barnet startede på skemad, da det var 4-5månedereller6måneder.Frabarneter9måneder,kandetspisestortsetdensammeslagsmadsomrestenaffamilien.• Barnet, som startede på skemad i 4-5-måneders-

alderen, vil altså have en overgangsperiode, somvarer4måske5måneder,førdeterklartilfamiliensmad.

• Barnet,somstartedepåskemadvedca.6måneder,vilhaveenovergangsperiodepåca.3måneder,førdetkanovergåtilfamiliensmad.

Tegn på at barnet er parat til skemadDererfleretegnpå,atdetertidtilatbegyndeatgiveskemad:• Barnet virker mere sultent og vil fx gerne ammes

hyppigereomdagenellererikkehelttilfredsefteramning

• Barnetkanholdehovedet,sernysgerrigtefterma-denogåbnermundenforskeen.

MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 13 12 MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING

Ca. 6 måneder – tidlig overgangsperiodeFuldamninganbefalestilca.6måneder,mennoglebørnkanværeparatetilskemadtidligere,seside10.Deflestebørni5-måneders-alderenkanføretungenbagudogsynke,samtbrugelæbernetilattageimodmadenfraenske.Madenskaldeførstegangeværeflydendeogcremet,ogsågøreslind,blødogmoset.

I6-måneders-alderenkanbarnetbegyndeatøvesigpåatbrugetun-geogkæbertilattyggemaden.Foratpassetilbarnetsudviklingskalske-madenderforhurtigtgøresgrovereogmerefastikonsistensen.Barnetmågernespisemedfingrene,nårdetviserlysttildet.

Iovergangsperiodenammesbarnetellerfårmodermælkserstatningsamtidigmed,atdetspisermereogmereandenmad.

0-6 måneder – mælkeperiodenDetnyfødtebarnharenmedfødtevnetilatfindebrystetogfågodtfatudenhjælp.Barnetharogsåenmedfødtsutterefleksoggørunderamningrytmiskesutte-ogsynkebevægelserforatfåmælkfrabrystet.Deførste4-6månederermodermælkog/ellermodermælkserstatningdeneneste‘mad’,barnetharbrugfor.

Idenneperiodeudvikleskommunikationenmellembarnogforæl-dre. Forældrene får hurtigt fornemmelse for barnets signaler om sultogmæthed.Signalernebliverefterhåndenmeretydelige,ogspisningenbliverprægetafsamspilmellemjer.

5perioderibarnetsspiseudviklingI første leveår sker der store ændringer i barnets evne til at spise. Barnet bliver bedre til at styre mundbevægelserne og kan tage imod maden med læberne og fordele den i munden med tungen. Efterhånden kan barnet bevæge munden så godt, at maden tygges og findeles, inden den synkes.

7-8 måneder – sen overgangsperiodeDeflestebørnkani7-8-måneders-alderensiddeselvogfåmad.Ved8månederkanbarnettyggemadengodt.Deflestebørnkanogsåblandetørmadmedspytogdervedklaresmå,blødestykkerrugbrødmedsmøre-pålæg,blødebidderafkogtegrøntsagerogstykkerafblødfrugtfxbanan.

Barnetkannutræneiselvatdrikkeafkopogspiseselv.Barnetkanbegyndeattagesmåtingopmedtommel-ogpegefingerietpincetgreb.I sammealderkanbarnetogsåfindepåatgribeudefter andresmad.Lad barnet deltage aktivt i måltidet og tilbyd mange forskellige slagsmadvarer.Detkanværemedtilatforebyggekræsenhed.

9-12 måneder – familiens madBarneterblevetgod til at tyggeogkannubideafet stykke rugbrød.Udoveratbarnetspisermedfingrene,kandetførekoppenfrabordettilmundenmedbeggehænder.Barnetvednu,attallerkenogskehørersammen.Detkanendnuikkespisemedske,mentrænergernesamtidigmed,atdetspisermedfingrene.Sådetergodtatladebarnetøvesig.Detskerogså,atbarnetbrugerskeentilatbankeimadenellerbordetmed,ogatmadensmidespågulvet.Ladbarnetselvbestemme,hvormegetdetspiser–sørgblotfor,atdenmad,barnettilbydes,ersundognærende.

18 måneder – familiens madFørstnårbarneterhenmod18måneder,erdetshåndledsbevægelsersåudviklede,atdetkantagemadoppåskeenogføredensikkertogrigtigtvendtindimundenudenatspilde.Fingermaderfortsatvigtig,såladgernebarnetspisealtselv.Respekterbarnetsmæthedstegn,ogpresaldrigbar-nettilatspise.


2Fraflydendemadtilskeogfingermad•16

Frasmagsprøvertilmåltider•18

Barnetsinteresseformad•19

Denførsteskemad–tidligovergangsperiode•21

Tidligovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendag•23

Madenefter6måneder–senovergangsperiode•24

Senovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder•26

Frokostiovergangsperiodenogfremover•27

Madiovergangsperioden

Fraflydendemadtilskeogfingermad

16 MADIOVERGANGSPERIODEN MADIOVERGANGSPERIODEN 17

Flydende madHvisbarnetbegyndermedandenmadendmælkmel-lem4og5måneder,erdetengodidéatbegyndemedat give barnet en tynd grød uden klumper. Dermedlettes overgangen fra modermælk eller modermælk-serstatningtilogsåatspiseskemad.Identidligeperio-de,hvorbarnetsevnetilattyggeikkeersåveludviklet,skalgrødenitykkelsemindeomencremetsuppe.Meddenne konsistens finder barnet hurtigt ud af at sugegrødenindfraskeenogsynke.

Nårbarnetharvænnetsigtilskeenogdenflydendegrød,gøresgrødenmeretykognormal–fortsatudenklumper.Den lidt tykkeregrødmættermereend renmodermælkogmodermælkserstatning.

IDanmarkerder tradition for, atden førstemad,barnettilbydes,ergrød,menderikkenogetivejenforatstartemedenflydende/cremetkartoffel-grøntsags-suppe, fx en kartoffel-porre-suppe, og så fortsættemedalmindeligmosoggrød,nårbarneterblevetvanttilskeen.

I overgangsperioden skal barnet lære at spise almindelig mad. Barnet gennemgår en fantastisk omstilling fra at blive ammet eller få flaske, til at sidde selv og med fingrene spise et varieret måltid mad. For at det skal lykkes, skal barnet blive fortrolig med skeen og smagen af de nye madvarer. Skemaden skal efterhånden blive til hele måltider, som kan mætte barnet. I løbet af perioden skal barnet tilbydes mad med en fastere konsistens, så det opmuntres til at tygge maden, og så det lærer, at mad både har forskellig smag og konsistens.

MADIOVERGANGSPERIODEN 17

Moset madNår barnet har vænnet sig til dennormalegrødellermos,gøresdengrovere og fastere i konsistensen.Fraattilberededennormalegrødpåmelkandennuogsålavespåflagerellergryn.

Kartofler, grønt, frugt og fra 6måneder kød og fisk gøres ogsåmindrefindeltoggradvisgroverefxvedkunatmosedetmedengaffel,såbarnetlærerattygge.

Almindelig madOmkring 8-måneders-alderen kanbarnettyggemadfxblødfrugtoggrønt,somerskåretudismåstyk-ker.Deflestebørnkanogsåbegyn-de at tygge små stykker rugbrødmed blødt pålæg og hele, bløde,kogtegrøntsager.

Barnet er nu blevet god til attyggeogkanspisemedaffamiliensvarieredemad.Detervigtigt,atma-den, som tilbydesbarnet, kan tyg-ges og findeles mellem gummerneogtænderne,såbarnetikkefejlsyn-ker maden. Hårdt kød skal fortsatblendes.Hårdegrøntsager–somfxgulerod–findeles.

Hvor meget mad skal barnet have i starten?I starten udgør skemaden små smagsprøver og ikkehelemåltider.Såpresikkebarnettilatspisemere,enddetharlysttil.Noglebørnharhurtigtbrugforatfåetmættendemåltid,andrekanilængeretidhaveglædeaf blot at få de små smagsprøver. Tag udgangspunkti familiensmad.Dendufteroftevelkendtforbarnet.Huskblot,atmadvarerneskalværevelegnedetilbar-netsalder,seside21og24.

Noglebørnbliverletforstoppede,nårdebegynderat få skemad.Hvisdet sker, sørg forat tilbydeekstravandogekstrafibre,fxiformafrå,revnegrøntsager,ogdrøftdetmedlægenellersundhedsplejersken.

Fra få til mange smagsoplevelserMaden ændres i overgangsperioden fra den førsteskemad (side21) til atomfatteflerealmindeligemad-varer,sombeskrevetpåside24f.Mangesmagsoplevel-serientidligalderkannemligværemedtilatudviklebarnets lyst til at spise forskelligmad.Deter engodhjælp,nårdetiløbetafovergangsperiodengårovertilatspisehelemåltider.

Uansethvornårbarneterstartetpåskemad,erdetderforgodtatblivevedmedattilbydemangeforskel-ligeslagsmadvarer, såbarnet fårmangegodesmags-oplevelser.Barnetskalvænnestil,atmadensmagerafandetenddensødemodermælk.

Grødenkansmages tilmed forskellige former formosetfrugt,menværopmærksompå,atgrødenikkekun overvejende smager sødt. Tilbyd også forskel-

lige slagsgrød, frugteroggrøntsager. Frabarneter6måneder,skaldergivesforskelligslagsfiskogkødogsenereogsåbrød,risogpasta.Forskelligekrydderierogfedtstoffer bidrager også til smagsoplevelserne. Des-udenermangeforskelligemadvarermedtilatdækkebarnetsbehovforbådevitaminer,mineralerogkost-fibresamtandrestoffer,barnetharbrugfor.

Udgangspunkt i familiens madNår barnet er over 6 måneder og godt i gang medskemad, kan maden begynde at tage udgangspunkt idenøvrigefamiliesmad.Deterikkenødvendigtattil-beredealbarnetsmadforsigselv.Kartofleroggrønt-sager kan tilberedes sammen med familiens mad, sålængederkunsaltesletogikkebrugesmegetstærkekrydderier.

Mad,dererkogtellertilberedtiovn,erblødestognemmest at tygge for barnet. Pande- og grydestegtkød,fiskoggrøntsagererførstegnede,nårbarnettyg-gersågodt,atdetkanfindelemadenmedgummerneogtænderne.

Hvad kan barnet drikke ved måltiderne?Nårbarnetskallæreatdrikkeafkop,kandet–ogsåfør6 måneder – tilbydes vand eller modermælkserstat-ningienalmindeliglillekoptilmåltiderne.

Hvisbarnetfortsatammes,erderingengrundtilatgivemodermælkserstatningiflaske–herer lidtvandellermodermælkserstatningikopgodttilmaden.Menhvisamningenstopper,ellerbarnetkunfårmegetlidt


Frasmagsprøvertilmåltider

bryst før 9 måneder, gives modermælkserstatning istedetfor.Brystellerflaskegivesefterbehov,fxeftermåltiderne.

Mælken er stadig vigtigModermælkog/ellermodermælkserstatningerfortsatdenvæsentligstemælk,fremtilbarneter1år.Nårbar-neterblevet1år,skiftestilletmælkikoppen.Derbørikkelængeregivesflaske.Noglebørnkanhavebrugforlangsomtatlæresmagenafletmælkatkende,andrevilkunnelidedenmeddetsamme.

Ved 9-måneders-alderen bør barnet højest få ¾liter mælk og mælkeprodukter daglig inkl. surmælks-produkter.Ved1-års-alderenca.mellem3,5og5dl(læsmereside93ff).

Mælk om nattenVæropmærksompå,atamningellerflaskeomnattenefter6månederkangåudoverbarnetsappetittilske-madenidevågnetimer.


Barnetsinteresseformad

Barnets reaktioner på madSelvombarnetviser tegnpåparathed,kandethavesvært ved at få den første mad rigtigt ind i mundenogsynke.Måskeskubbesmadenudigen.Detbehøverikkeatbetyde,atbarnetikkekanlideden.

Detskyldessandsynligvis,atdetikkeved,hvaddetskalgøremedmadenogeruvantmedkonsistensen.

Viserbarnetstadiginteresseformaden,såprøvatgiveennyskefuldmadforsigtigtindimunden,indtilbarnetikkevilhavemere.Detviserbarnetvedfxatdrejeho-vedetvækellerholdemundenlukket.

Kanbarnet lidemaden,tilbydes lidtflereskefuldedenæstedage.Deterbarnetsappetitoglysttilmad,sombestemmermåltidetsstørrelse.

Det er godt at tilbyde barnet vand af en kop i løbet af

dagen. Se desuden side 92 om ‘Mælk mellem 0 og 12 måne-

der’ og side 94 om ‘Vand og andre drikkevarer’.

Brug ikke samme ske som barnetBrugikkebarnetsske,nårdusmagerpåbarnetsmadogviser,atdukanlideden.

Brugessammeske,øgesrisikoenforatoverførebak-terier,somkangivetidligcaries(hulleritænder)hosbar-net.Taghellerikkebarnetssutellersuttenpåflaskeniegenmund,førdengivestilbarnet.

Når barnet ikke vil spiseHvis barnet ikke har lyst til skemaden, har det måskebrugforlængeretidtilatvænnesigtilmadenssmagogkonsistens.Givikkeop.Prøvigen,næstegangbarneterveloplagt.Manglendelysttilskemadenkanogsåskyldes,atbarneterkommetfortidligtigang.Erbarnetendnu

ikke6måneder,kandetvære,detskalventelidtmedatfortsættemedskemad.Læsogsåpåside10ombarnetstegnpåparathedtilskemad.Erbarnet6måneder,fort-sættesmedskemad,næstegangdeterveloplagt.

Hvornår på dagen?Detspilleringenrolle,hvilkentidpådagenbarnettilby-desskemad.Detervigtigere,atbarneternogenlundeudhviletogikkealtforsultent,nårdetskalprøvenogetnyt.Erbarnetblevetforsultent,giverdetofteudtrykfor, at det hellere vil have bryst eller flaske frem forskemad.Efterprøvesmagningenkanbarnetfåbrystellerflaske.Detergodt,atbarnetdeltageridenøvrigefamiliesmåltider.Barnetlærermegetvedatseandrespiseogskalopleve,atmåltideterenfornøjeligoghyggeligstund.

Børn er forskelligeDererbørn,somacceptererdennyemadhurtigt,ogsomerparatetilnyesmagsoplevelser.Andrebørnkanhavebrug forat smagesammeretmåske8-10gangeogoverfleredage,førdeacceptererdennyemad.Sedetsomsundskepsis frabarnetsside,oghjælpstilleogroligtbarnetigang(seboks).Prøvevt.ogsåmedennyretmedenandensmag.Måskeerdetdet,derskaltil.Hvadappetitangår,erbørnpåsammealdermegetforskellige.Dererbørn,somspisermadistoreportio-ner,ogbørnsomspisersmåportioner.Mensålængebarneterraskogigodthumør,erderingengrundtilbekymring. Uanset måltidets størrelse har spædbørnbrugformangemåltiderpåendagforatfåmadnok.


Sådan kan du hjælpe barnet i gang med skemaden• Visbarnet,atduselvkanlidemaden.• Sørgfor,atmadenikkeerforvarm.• Sød den hjemmelavede grød med frugtmos

og kartoffelmosen med gulerods- eller pære-mos.

• Havbarnetpåskødet,mensdetspiser,såbar-netopleverdentættekontakt.

• Hold øje med de signaler, der kommer frabarnet: Er det sulten? Hvad foretrækker det?Ermængdenafmadpassendeogtempoetrigtigt?

Denførsteskemad–tidligovergangsperiode


GrødGrød lavet af: Majsmel, hirsemel, boghvedemel, hirse-flager, majsflager, boghvedeflager, havregryn o.l.Grødlavetafmajsmel,hirsemelellerboghvedemeloggrødlavetafhirse-,majs-ellerboghvedeflagerermegetvelegnede som den første skemad, fordi den smagermildt.Grødkanogsålavesafrismel,menundladatgivebarnetrisgrødhverdag,pga.indholdetafarseniris,seside109.

Grødtilberedtafdetremeltypergiverenmegetfin-delt,blødogcremetkonsistens.Grødtilberedtafflagergiverenmere’fnugget’grød.Nårbarnetharvænnetsigtildenblødegrød,kangrødenlavesafflagerellergryn.

Variérgernemellemdeforskelligegrødtypermedogudengluten,ogtilsætforskelligeslagsfrugtmos,detsødergrødenogvarierersmagen.Mankannemt lavegrødenselvefteropskrifternepåside43.

Denhjemmelavedegrødogmosindeholdernatur-ligtvitaminerogmineralerogandrestoffer,sombarnetharbrugfor.

Der findes industrielt fremstillede grødprodukter,som kan anvendes i den tidlige overgangsperiode, seside96.Grødprodukterneeroftemeget søde i sma-gen,fordideindeholderforskelligeformerforsukker,fx laktose, sukker (saccharose) og/eller maltodextrin.Detertilsatbådeforatgøregrødensød,ogforatsik-

re, at energiindholdet i grødenerhøjtnok.Menværopmærksompå,atbørneneiovergangsperiodennetopskal lære,atmadensmageranderledesenddensødemodermælk.

Tildeindustrieltfremstilledegrødproduktertilsæt-tesforskelligevitaminerogmineraler.Noglefåvitami-nererdetlovpligtigtattilsætte,fordidetervurderetatværeernæringsmæssigtrelevant.Menderkanværetilsatflerevitaminerogmineralerendnødvendigt.

Industrieltfremstilledegrødprodukter,derertilsatjern,anbefalesivariationmeddenhjemmelavedegrødfra6måneder,hvorbarnetharbrugforjernholdigmad.

Uanset om barnet starter på skemad, når det er 4, 5 eller 6 måneder gammelt, er følgende madvarer velegnede i begyndelsen.

GrøntsagerMos lavet af: Kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, squash (courgetter), pastinak, persillerod og ærter.Kartoflerermildeismagen,ogsommoshardeenfinogblødkonsistens.Kartoflergivergodmæthedogerenvigtigbasissammenmedforskelligegrøntsagersomfxkogtegulerødder,blomkålogbroccoli.Etgrøntsags-måltidudenkartoflermætterikkenærsålænge.

Barnetmåspisealleslagsgrøntsager,menventtilbarneter6månedermedspinat,rødbede,fennikelogselleri,deralleharethøjtindholdafnitrat.Seleksikonside108.Næringsmæssigtbehøverbarnetikkeatspiseden store variation af grøntsager, da modermælk ogmodermælkserstatning i starten dækker barnets be-hov. Men barnet må gerne opleve forskellige smags-indtryk,nårdetstarterpåskemaden.Detkanfremmelystentilforskelligmad.Sådeterengodideattilbydeflereforskelligegrøntsager.

FrugtMos lavet af: modne æbler, pære, banan eller fersken.Modneæbler,pærer,bananerogfersknerkananbefalestildenførsteskemad.Frugtersommelonogforskelligebærerogsåvelegnedeismåmængder.Frugternekangivesfriskeellerkogte.Detvigtigsteer,atdeserveressommos,ogatbarnetkanlidedem.Frosnefrugterogbærkanogsåanvendestilkogtmosogfrugtgrød.Seogså‘Frosnebær’side105.

Frugtkangivespågrødogbrugessomenafslutningefteretgrøntsagsmåltid.Frugtmosindeholdersomof-testikkeenerginoktil,atdetegnersigsometmåltidalene.Givesfrugtmossometselvstændigtmåltid,kandet få barnet til at foretrække frugtmos i stedet forgrødoggrøntsagsmos.

Læsombrugafsaltimadenpåside41og112.


Fedtstof i grød og mos

Tilhjemmelavetgrødogmos,dererlavetpåvand,tilsættes½dlmodermælkserstatningog1tsk.fedt-stofpr.portion.Fedtstoffet kan være plantemargarine, olie ellersmør.

Hvornår skal der ikke tilsættes fedt?Derskalikketilsættesfedtstoftil:• Grødlavetudelukkendepåmodermælkserstat-

ningellermodermælk• Industrieltfremstilledegrødprodukterogbørne-

madpåglas.

Nårbarneterkommetigangmeddenførsteskemad,vildetspise2måske3måltiderskemadpåendag.Da-gens øvrige måltider er som hidtil modermælk efterbehovellermodermælkserstatning.

Nedenfor sesetpar forslag tilbarnetsmåltider iløbetafendag,nårbarnetentenspiser2eller3dagligemåltiderskemad.

Detskalunderstreges,atderkunertaleomforslagtilmåltiderogsammensætning i løbetafendag.Dererstorforskelpå,hvordandeenkeltefamiliersrytmeer,ogantalletafmåltidermedhenholdsvisskemadogbrysterderforforskelligtfrabarntilbarn.Noglefami-lierskalfxtagehensyntilgenoptagelseafarbejdeefterbarsel,skiftendearbejdstiderogandrebørnifamilien.

Tidligovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendag

Ved to måltider skemad

Morgen Brystellerflaske

Formiddag Brystellerflaske

Frokost Grødmedfrugtmosogbrystellerflaskeefterbehov

Eftermiddag Brystellerflaske

Sen eftermiddag Evt.brystellerflaske

Aftensmad Kartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov

Sen aften Brystellerflaske

Nat Evt.brystellerflaske

Ved tre måltider skemad


Formiddag Grødmedfrugtmosogbrystellerflaskeefterbehov

Frokost Grødellerkartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov

Eftermiddag Brystellerflaske


Aftensmad Kartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov


Nat Evt.brystellerflaske



Madenefter6måneder–senovergangsperiodeNår barnet når 6-måneders-alderen, er det vigtigt, at det får skemad. Begynd med madvarer beskrevet under den første skemad, side 21. Når barnet har vænnet sig til at spise den første skemad, fortsættes forholdsvis hurtigt med følgende madvarer efter 6-måneders-alderen. Det gælder også børn, der er startet på skemad tidligere.

GrødHavregrød og øllebrød – og evt. grød af andre kornsorterFrabarneter6måneder,kandetfågrødafflereforskel-ligekornsorteroggradvisfåmad,somindeholdermeregluten.Glutenfindesihvede,rug,bygoghavre.Derermestihvede.

Havregrødogøllebrød,somharet lavtglutenind-hold,ergodtatgivefra6måneder.Detkanværeengodidéatgåovertildissegrødtyperforatundgåfor-stoppelsehosbarnet.

Begrænsdogbrugenafgrødmedhvede–fxfuld-kornshvedegrød eller mannagrød, der er kogte hve-degrynellerspeltgrød,daspelterenformforhvede.Dervedundgås,atbarnetvedstartenafde6månederpludseligfårmegethvedeogdermedmegetgluten.Seleksikonside108om‘Glutenintolerans’.

Brød, kartofler, pasta og ris‘Tungt’ brød uden hele kerner, kartofler – og ind imellem pasta eller ris.Nårbarnetomkring8-måneders-alderen tyggergodt,kan det få rugbrød og andet blødt brød uden helekerner, såsomgrahamsbrød,sigtebrød,bondebrødoglandbrød.Givbarnetbrød,somvejertungtihånden.Jomerevægt,dereribrødet,jobedremætterdet.Variermellemforskelligeslagsbrød.

Barnetkanogsåbegyndeatfåkogtekartoflerskå-retismåstykker.Derkanvarieresmedpastaellerrisindimellem.Semereside109.

FrugtAl slags frugtBarnetkanfra6-måneders-alderenspisealslagsfrugt,friskellerkogt.Istartenskalfrugtenmoses.Bærogsmåblødefrugtstykkergives,nårbarnetkantyggemaden.Frugtergodtatgivesammenmedgrødogsomafslut-ningpåetmåltid.Nårbarnetfårfrugttilellereftermål-tiderne,øgerdetoptagelsenafjernfradenmad,barnetspiser.Ideertilfrugteræble,pære,banan,fersken,melon,blomme,jordbær,hindbær,kirsebær,stikkelsbær,solbær,brombær,kiwi,abrikos,ananas,klementin,mandarinogappelsin.Seogsåleksikonom‘Frosnebær’side105.


Kød, fisk og ægAl slags kød og fisk, dog ikke de store rovfisk.Detergodtatgivekødellerfiskhverdag,frabarneter6måneder-detanbefalessomendelafenjernholdigovergangskost.Ægkangivesindimellem.

Istartentilsættesca. 1spsk.findeltkødellerfisk ibarnets kartoffel/grøntsagsmos. Når barnet er blevetfortroligmeddenyesmagsprøver,kanduefterhåndengivemerekødogfisk,såledesatbarnetfårdækketsitjernbehovgennemmaden.Læsomtallerkenmodellenside36.

Variermeddeforskelligetyperafkødfrafxokse,kalv,svin,lam,kylling,høne,hane,kalkunogandoggivafogtilogsåindmadsomleveroghjerte.

Varierogsåmellemforskelligefisketyper,såbarnetbådefårfedefisk,fxmakrel,sildoglaks–ogmagrefiskfxtorsk,skrubbe,rødspætte,ising,lange,sej,rødfiskoghavkat.Givogsåtorskerogn,rejerogmuslingerafogtil.Tunpådåsebørikkegivestilbørnunder3år.Semereiside104om‘Fisk’.

Læsomfedtstofibarnetsmadside22og85.

GrøntsagerAlle slags – de nitratrige, som spinat, rødbede, fenni-kel og knoldselleri dog i små mængder.Variationenafgrøntsagerkan fra6-måneders-alderenøges.Barnetkannutilbydesaltslagsgrønt.Barnetskalhavekogteogfriskeblødegrøntsager,skåretudismåstykker,nårdetkanbegyndeattygge.

Barnetmågernefådenitratrigegrøntsagerspinat,rødbede,fennikelogselleri,menbegrænsmængdernevedkunatladedemudgøreca.1/10afmosen.Størremængderafdenitratrigegrøntsagerbørbarnetkunfåmedca.14dagesmellemrum.

Andre ideer til grøntsager er gulerod, courgette,blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskok,kålrabi,hvidkål,peberfrugt,skorzonerrod,spidskål,ro-senkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål,porrer, tomater uden skræl, agurk og avocado. Bælg-frugter,sombruneoghvidebønner,kikærteroglinserkangivesismåmængder.

Detfølgendeerforslagtil,hvordanbarnetsmåltiderkanværefordeltpåendag,hvadentenbarneterhjemmeellerpassesudeafandre.Nårbarnetbegynderatspisemellemmåltider,erdetvigtigt,atdissemåltiderbestår

af rigtigmad.Rådeneommellemmåltider i ‘Familiensmad’ side 34 gælder allerede i den sene overgangs-periode.


Senovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder

3-4 måltider mad – når barnet er ca. 7 måneder


Formiddag Grødmedfrugtmos

Frokost Evt.grøntsagsmosmedkødellerfisk,ogbrystellerflaskeefterbehov

Eftermiddag Evt.grødm.frugtmosogbrystellerflaskeefterbehov


Aftensmad Grøntsagsmosmedkødellerfiskevt.frugtmostildessert


4-5 måltider mad – når barnet er 8-9 måneder

Morgen Evt.grødmedfrugtellerbrystellerflaske

Formiddag Grødmedfrugt

Frokost Rugbrødsstykkermedpålæg

Eftermiddag Bollemedostogfrugtismåstykker


Aftensmad Stykkerafkartofler,grøntsager,kødellerfiskevt.medsovsogdessertmedfrugter

Sen aften Evt.brystellerflaske

Morgen Evt.grødellerbrystellerflaske

Formiddag Bollemedostogfrugtismåstykker

Frokost Stykkerafkartofler,grøntsager,kødellerfiskevt.medsovsogdessertmedfrugter

Eftermiddag Grødmedfrugt


Aftensmad Rugbrødsstykkermedforskelligtpålæg(seside28og29)

Sen aften Evt.brystellerflaske

Overgangen fra mælk til familiens mad

Læsmereomhvilkentypegrødogmoshvornårpådeforegåendesider.

Spisefærdighed Alder i måneder Passende mad/drikke Madens konsistens

Svøbe om skeen og føre maden tilbage i munden med tungens hjælp

5-6* Grødoggrøntsagsmosafforskelligslags,variérhenoverugen.Frugtmosigrødenellersomlillemåltid.Fra6månedertilsætteskødogfisk.

Istartenskalmadenværeblødogmoset,efterhåndengøresmosengrovere.

Drikke slurke af en kop med hjælp

5-7 Vandfrahanen,modermælkellermodermælkserstatning.

Selv tage koppen og drikke

8-10 Mængdenafhængeraf,ombarnetammes

Spise med fingrene Fra6** Grødmedforskelligsmagogkonsistens,varmmadmedkød,fiskoggrøntsagerogkartoflerskåretiternellerhele.Letkogteportionertilatgnaveafsamtblødestykkerfrugt,dererskåretiternellersmåstænger,sombarnetkangribeom.

Madenskalhaveenkonsistens,dergør,atbarnetkanfåfatpådet,nårdetgernevilgribeeftermadenogputtedetimunden.

Tygge maden 7-8 Somovenstående.Desudenkanbarnetfåpasta,risogbrødmedpålæg,ogsåiformafkødogfisk.Tilføjheletidennyemadvarer,såbarnetlærerfamiliensmadgodtatkende.

Fintudskårnefødevarerogbrødtilattrænetungeogkæbeiattygge.

Bruge redskaber til at spise med

Fra8-9 Fra9månederspiserbarnetmedaffamiliensmad,somerskåretud,såbarnetkanspiseselvmedfingreneellermedenske.

Udskåretmad,derernematfåoppåenske

*tidligstfra4måneder

**brødgivesførstfraca.8måneder

Modificeret fra Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog til sundhedspersonale, 2015.


Sammen med dagens øvrige måltider og forskelligemellemmåltider har frokosten betydning for barnetsvelvære, humør, energi og helbred. Hvad enten fro-kostenbestårafkoldellervarmmad,skaldenbidragemed energi, vitaminer og mineraler og andre stoffer,dergavnerbarnetskropogvelbefindende.

Varm madIperiodenmeddenførsteskemadkanfrokostenbeståafgrødmedfrugtmosellerkartoffel-grønsagsmosevt.medfrugtmostildessert.Fra6-måneders-alderensup-pleresskemadentilfrokostmedlidtkød,fiskelleræg.

Når barnet har lært at tygge godt, kan frokostenfortsat bestå af varm mad. Mosen udskiftes nu medkogtekartofleroggrøntsagerskåretiternellerheletilatgnaveaf.Fiskgivesismåstykker,ogkødetfindelesfortsat,hvisdeterhårdtattygge.Kødbollerogfrika-dellerkanskæres ismåstykker,sombarnetogsåselvkansamleopmedfingrene.

Desserten til frokost kanværeblød frugt skåret ismåternellerflerefrugtersammensomifrugtsalatseside57.

God,varieret,varmmadtilfrokostkanbeståaf:• Kartofler,risellerpasta• Grøntsager–friskeellerdampede• Fisk,kødelleræg• Frugtfxtildessert–somfrugtgrødellerismåstyk-

ker,frugtsalat

Kold madEfterhåndensomdenkoldemadudgørenstørredelafbarnetsmad,børfrokostenderforbeståafmangeforskelligefødevarer.

Småbørn,sompassesude,skalinogletilfældehavederesegenmadpakkemedtilfrokost.Hererdetvig-tigt, at madpakken ikke bliver ensformig, da der skalforskelligefødevarertilforatdækkebarnetsbehov.

Engodvarieret frokostellermadpakkebørhverdagbeståaf:• Brød – helst rugbrød eller groft brød, der vejer

tungtihånden,seside24og99-100• Grøntogfrugt–dampetellerfriskt–tilatgnave

ellersompålæg• Kød,ægellerost–iternsomfingermadellersom

pålæg• Fisk–ismåstykkerellersompålæg

Engodfrokosterfx4småkvarterugbrødssnitterfor-deltsåledes:• Enmedkød• Enmedfisk• Enmedgrønt• Enmedfrugt

Smørbart pålægOmkring8-måneders-alderenkandeflestebørn selvspise friskt blødt rugbrød skåret ud i små firkantede


Frokostiovergangsperiodenogfremover

stykker.Til atbegyndemeder smørbartpålægmestvelegnet.

Detkanfxvære:• Leverpostej,seside78• Fiskepålæg,seside58• Humus,seside59• Broccolipålæg,seside59• Mosethårdkogtægelleræggesalat• Avocadopålæg,seside58• Ærtemospålæg,seside61• Mosetbanan• Mosedejordbær

Almindeligt pålægNårbarnetkanbideafbrødetogtygge‘hårdere’mad,kandetdesudentilbydes:• Fiskefrikadelle,fiskepindeogandenkoldfiskfraaf-

tensmaden• Forskelligtfiskepålægfxsild,makrel,torskerogn,re-

jer• Frikadelle,hakkebøf,kyllingogandetkoldtkødfra

aftensmaden• Hårdkogtæg• Ostiskiver• Agurkemad,revetgulerodsmad,tomatmad• Æblemad,pæremadogandrefrugteriskiver• Kartoffelmad


Fedtstof på brødetIndtilbarneter1år,erdetvigtigt,atderkommerlidtfedtstof på brødet under pålægget. Varierer mellemplantemargarine, blandingsprodukter, smør og majo-næse(lavetafæggeblommeogolie).Frabarneter1år,skalfedtstofpåbrødetkunbrugesundermagertpålægellerevt.underpålæg,somellersletgliderafbrødet.Det er således ikke nødvendigt med fedtstof underleverpostej,avocado,smørbarostosv.Såundladfedt-stofellerskrabbrødet.

Rester fra aftensmaden Deterengodidéatbrugeresterfraaftensmadensompålæg til frokosteller imadpakken.Rester af fx kog-te kartofler, dampede grøntsager, tærter, æggekage,hakkebøfogfiskefrikadellerergodfrokostmad.Tænkpåfrokostenogmadpakken,nårderkøbes indtilaf-tensmadenoglavlidtekstrafrikadeller,fiskepindeellerkyllingefileter.

30 MADIOVERGANGSPERIODEN

Familiensmad 3Atspisesammen•32

Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd•34

Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag•38

Ved 9-måneders-alderen er overgangsperioden slut.Franuaf kanbarnet stort set spisemedaf familiensmad, når blot den er skåret i passende stykker. Denmad, barnet spiser fremover, er fortsat vigtig for engodvækstogudvikling.

Samvær om maden Måltiderneeretgodtsamlingsstedforfamilien.Barnetlærerafatseforældreogandrespisesammenognydemaden.Velsmagendemadogengodstemningundermåltidetgiverlysttilatspise.

Atspisesammen

32 FAMILIENSMAD FAMILIENSMAD 33

Lad barnet øve sigLadbarnetrørevedmadenogøvesig iatspiseselv.Dethjælperbarnet igangmedat forholdesigaktivttildetatspiseogkanstyrkebarnetslysttilmadenpåbordet.Deterdesudenpositivtforbarnetatopleve,atdetkanspisesomrestenaffamilien.Ibegyndelsenspilderbarnetmeget,detkanikkeundgås.Ladbarnetøvesig,såbliverdethurtigtdygtigere.

Værfortsatopmærksompå,atbarnetikkefårmad-stykker galt i halsen. Lad ikke barnet være alene, nårdetspiser.

Hjælp barnet – men ikke for megetVedmåltideterdetvigtigt,atbarnethjælpesogikkepresses.Hjælpvedatreagerepåbarnetslystelleruviljetilatspise,dvs.hvaddetkan lide,hvormegetdetvilhave,oghvorhurtigtdettilbydes.Accepter,atbarnetiperioderspisermindreendsædvanligt.Determegetnormalt,atappetittensvinger.Deterikkeualmindeligt,atderernogetmad,sombarnetikkekanlide,mendetkanhurtigtændresigigen.

Undgå at kommentere, når barnet får ny mad el-lermad,sombarnettidligereikkeharvilletspise.Ventogse,hvaddersker.Formegenopmærksomhedkanmåskeføretil,atbarnetikkevilsmagepåmaden.Nårbarnetsmager,erdetogsågodt,atdetharmulighedfor at spyttemadenud igen fx i en serviet.Hverkenbørnellervoksnebrydersigomatsynkemad,deikkekan lide smagenaf.Bliv ikkekedaf, atbarnet ikkevilspisemaden.Serverdensammeretfleregangemednogledagesmellemrum.Noglebørnharbrugforatseogsmagedensammemadfleregange,førdevilspiseheleportioner.

Brug god tid på måltidet. Mange børn har brugforatkiggelængepådenukendtemad,førdespiser.½timeerikkeualmindeligt,førdestarter.

Andre gange er barnet måske heller ikke specieltsultentvedmåltidet,ellerdeterfortræt.Såkandethavebrugforatkommehenatsoveistedetfor,ellernedigenoglegeogsåvendetilbagesenere,nårappe-tittenerblevetstørre.

Vær stadig opmærksom på følgende fødevarer • Giv ikke hele nødder, peanuts, popcorn, hele

rågulerødder,gulerodsstaveellerlignende,førbarneter3år,dogafhængigtafbarnetsudvik-lingstrinogevnetilattyggemaden.

• Vitaminpiller,dererberegnettilatblivetygget,kantidligstgivesfra1½år.

• Giv ikkeylette,ymer,frugtkvark,skyrellerfro-mage frais før 2-års-alderen, læs mere side 87og92.

• Begrænsdenitratrigegrøntsagerfremtil1-års-alderen,læsmereside108.

• Begrænsrosiner,læsmereside109.• Giv ikke tun på dåse, og begræns rovfisk, læs

mereside104.

Sukkerholdige produkter, som sodavand, kakao-mælk,saftevand,slik,isogkager,børogsåbegræn-sesmeget i småbørnsmad, læsmereside36og102.

FAMILIENSMAD 33

Atfåetlillebarnifamilienkanværeenanledningtilatfåhelefamilientilatspisesundere.Barnetlærermegetvedatse,hvadrestenaffamilienspiser.

Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltiderDetterådgælderbådebørnogvoksne.Forsmåbørner det vigtigt med mange måltider i løbet af dagen.Givderforertilbudometmåltidmed2til2½timersmellemrum.Iforholdtilkroppensstørrelsehardetlil-lebarnnemligbrugformeremadendstørrebørnogvoksne. Det er begrænset, hvor meget mad barnetsmavesækkanrummevedhvertmåltid.Nårmadenerfordeltpåforskelligemåltideroverheledagen,erdetlettereatfådækketbehovetforenergi,vitaminerogmineraler.Dagensmangemåltiderskal:• Dækkebarnetsbehovforenergi,vitaminerog

mineraler• Væremedtilatudviklebarnetsevnetilatspise• Væremedtilatudviklebarnetsspisevaner• Givelysttilatspisemad,dersmagergodt• Rummeetgodtsamværmedandremennesker

Mellemmåltider er vigtigeVed hovedmåltiderne spises størstedelen af dagensmad.Menisærforbørnermellemmåltiderneogsåenstordelafdensamledemængdemad.Sådetbetydernoget, hvad barnet får at spise til mellemmåltiderne.Mellemmåltiderne skal både stille sulten mellem tohovedmåltider og bidrage med den mad, der mang-ler(ellerskaltil),foratdagenssamledemåltiderbliver

varieredeoggiverbarnetdennæring,detharbrugfor.Mellemmåltiderneskalsessometvigtigttilbudtilbør-nene.Mendeterfortsatbørnenesappetit,derafgør,hvormegetdesåspiservedmåltiderne.

Etgodtmellemmåltidkanværeenlillefrokost,derbestårafbrødogforskelligslagspålæg,seside28f,ellerdetkanvære½bollemedostellermarmeladesamtlidtfrugt.MendetkanogsåværeenlilleskålA38medrevetrugbrødsdrysogfrugt.Lidtstørrebørnkanfåentallerkenmedmundrettestykkerfrugtoggrøntsager,fxsomføraftensmad,seside62.

Maden skal være varieretAlledevitaminer,mineralerogandrestofferviharbe-hovfor,findesimaden,menimegetforskelligemæng-derfradenenemadvaretildenanden.Deterderforvigtigtatspisevarieret.

Vedatspisevarieret,fårmanogsåenrækkestofferudovervitaminer,mineralerogfibre, somogsåfindesnaturligtimaden,ogsomsandsynligvisergavnligeforsundheden.Dissestofferkanmanikkefåvedatspiseenvitaminpilleellerlignende.

Ladbarnet lærede forskelligemadvarerat kende.Acceptérhvisderernoget,barnet ikkekanlide,menfortsæt alligevel med at tilbyde det indimellem ogse,omikkebarnetssmagændrersig.Noglebørnskalsmagenyemadvareroptil8-10gange,førdeaccepte-rersmagen.Semereomatspisevariereti“De10kost-råd”,side98.

Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd


Fedt i barnets mad Familiens mad skal ikke være for fedtholdig, så nårbarnet begynder at spise med, er det vigtigt, at bar-netfremtil1-års-alderensikreslidtmerefedtpåandenmåde.

Det kan gøres ved at fortsætte med at tilsætte 1tsk.fedtstof igrødenoglidtfedtstofellerfedtholdigsovs til de kogtekartoffel-oggrøntsagsstykker, fremtilbarneter1år.

Nårspædbarnetfremtil 1-års-alderendrikkermo-dermælkellermodermælkserstatning, sikresdetogsålidtmerefedtendrestenaffamilien.

Efter1-års-alderenbehøverbarnetikkemerefedtimadenendrestenaffamilien,forhvisbarnetfårmæl-keprodukter af letmælkstypen, får det på den mådelidtekstrafedt.

Efter 2-års-alderen er det bedst med skummet-eller minimælk ligesom for større børn og voksne.

FAMILIENSMAD 35

Nogle børn kan have brug for at fortsætte med let-mælkfremtil3-års-alderen,talmedlægenellersund-hedsplejerskenomdet.Rådetomatbegrænsefedtstofpåbrødgælderogsåforsmåbørn.Læsomfedtstofpåbrødetside30.

Spar på de søde sagerSlik,is,kager,saftevandogsodavandindeholdermegetsukker.Deterheltunødvendigt at give til spædbørnogsmåbørn.Derskalikkesåmangesukkerholdigetingtil,førdeoptagerpladsenforrigtigmad.Selvomdererpladstillidtmeresukker,jostørremaner,ogjomereman bevæger sig, så er der ikke plads til nær så sto-remængder,sommangebørnogungeidagspiserogdrikker.

Formegetafdesukkerholdigetingnedsættermu-lighedenforatfånokvitaminerogmineralerogandre

stoffer,somfindesimaden.Isærsukkerholdigedrikkeøgerdesudenrisikoenforovervægt.

‘Lommekiks’ sommælkesnitte, kiksogchokolade-kiks,knoppersogsærligefrugt-yoghurterogfrugtkvarktil børn indeholder meget sukker i forhold til andreingredienserogkanbetragtessomkageellerslik.Detsammegælderdemegetsukkerholdigemorgenmads-produkter.

Lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen,kan derimod være en god idé, hvis det gør, at grø-denogfrugtenspises.Færdiglavedegrødprodukterermegetsøde,såtilsætikkeekstrasukkertildisse.

Hvor meget skal barnet spise?Mængdenafmad,sombarnetharbrugfor,afhængerafbarnetalder,kropsstørrelse,oghvormegetdetbevæ-gersig.Derforerdetsværtatsættekonkretemængderpå.Mængdebeskrivesogsåunderde10kostråd,side98.

TallerkenmodellenTallerkenmodellenviser, atmadenpå tallerkenenbørværefordelt,såca.1⁄5erkød/fisk/æg/ost,2⁄5ergrønt-sagerogfrugtog2⁄5erbrød/kartofler/ris/pasta.

Detgør ikkenoget,atmængdenafentypemad-vare, fx grøntsager, bliver lidt større nogle af dagenepåbekostningafenandentype,fxkød.Mendetkanværesværtatfastholdebalancenimåltiderne,hvisderilængeretidfxservereskødistedetforgrøntsagerogkartofler.

Frugt, som ofte spises som mellemmåltid, indgårikke på samme måde i tallerkenmodellen. Derfor erdetvigtigtathuskefrugtenvedsidenaf,fxsomdes-sert.


Undgå fejlsynkningForældreogpersonaleidagtilbudmåsikre,atdenmad,sombarnetfår,erskåret ipassendestykker,sådenikkekansættesigfastihalsenoglukkeforluftvejene.Derskalværeopsynmedbarnetunderhelemåltidet,såledesatmankangribeind,hvisderopstårentruendesituation.

Detervigtigt,atbarnetfårtilbudtmangefor-skellige fødevarer, herunder forskellig frugt oggrønt,foratbarnetkanfådevitaminer,mineralerogfibre,detharbrugfor,ogforatbarnetstygge-musklerbliverstimuleretundermåltidet.

Huskeregel for sandwich og smørrebrødTallerkenmodellenerumiddelbartbrugbartildetvar-memåltid.Menogsåfordetkoldemåltiderdethen-sigtsmæssigtatfåbalancenmellemfødevarerne.

Forsmørrebrødogsandwichgælderfølgendehu-skeregel: Brug dobbelt så meget brød og dobbelt såmeget grønt og frugt, somdubrugerkød,fisk,ægogfedtstoftilsammen.

Sammensatte retterTallerkenmodellen kan også være vanskelig at anven-de,nårderserveressammensatteretter,hvorrettens

komponenterikkeserveresadskilt.Vedserveringaffxgryderetter kan anvendes en tommelfingerregel om,at:

• ¹⁄³-½aftallerkenenudgøresafkødoggrøntsags-sovs

• ¹⁄³-½aftallerkenenudgøresafkartofler,ris,pasta.

Igryderetterbørderanvendesmindstdobbeltsåme-getgrøntsomkød.

Læsflererådomatspisesundtside98,‘De10kostråd’.

FAMILIENSMAD 37

TallerkenmodellenPåtallerkenenbørværeca.:

2/5 grøntsager og frugt 2/5 brød, kartofler, ris og/eller pasta

1/5 kød, fisk, æg og/eller ost

Billederneviserforslagtilmåltider,sombarnetkanspi-seiløbetafendag,uansetombarneter10måneder,1år,2årellermere.Demængderafmad,somervistpå billederne, er ikke udtryk for en mængde, barnet

børspiseveddeenkeltemåltider.Deterdetenkeltebarnsappetit,somafgørmængdenafmad.Måltiderneogfødevarernepåbillederneertænktsominspirationtil,hvilkenmadbarnetiløbetafendagkantilbydes.

38 FAMILIENSMAD

Morgenmad Øllebrødellerhavregrødsamtlidtfrugtellerjuice.

Formiddag ½bollemedostsamtbananellerandenfrugt.

Frokost Rugbrødmedleverpostej,torskerogn,avocadoogbanan.Tilbehørafkogtgulerod,agurkogrødpeberfrugt.

Eftermiddag Enlilleskåltykmælkmedrevetrugbrødsdrysogbær.½bollemedsmørellerplantemargarineogæblestykker.

Før aftensmad Entallerkenmedagurk,ærter,majsogrødpeberfrugt.

Aften Kylling,kartoflerogtomaterbagtiovn.Tilbehørafavocadomosogrevetgulerod.

Dessert Jordbærgrødmedmælk.

Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag

Opskrifter 4Opskrifter,register•40

Tilberedningafdenførsteskemad•41

Opskrifterpådenførsteskemad•43

Opskriftertildenseneovergangsperiode•50

Opskrifterpåfrokostpålæg•58

Opskrifterpåfamiliensmad•62

Opskrifter

¨ Den første skemadGrødlavetpådrikkeklar

modermælkserstatning•46Grødlavetpåpulverbaseret

modermælkserstatning•46Grøntsagsmos•49Hirsegrød•45Jordbærmos,kogt•47Kartoffelmos•48Majsgrød normal•44 tynd•44Pæremos,kogt•47Risgrød•45

¨ Den sene overgangsperiode3-kornsgrød•51Frugtsalat•57Havregrød•50Kartoffel-rodfrugtemos

lavetiovn•52Rodfrugtkompot•52Øllebrød•51

¨ FrokostpålægAvocadopålæg•58Broccolipålæg•59

Fiskepålæg•58Humus•59Kyllingefilet,ovnbagt•60Leverpostej•78Kyllingefrikadeller•60Ærtemos•61

¨ Familiens madAvocadomos•64Bollerikarrymedfrugt•66Boller,langtidshævede•80Broccolisalat•63Bulgurpilav•114Bønneritomat•115Bønnesalat•116Chiliconcarne•74Fiskefrikadeller•64Fiskestykker,stegte•79Frikadeller•72Før-aftensmad•62Grundfars•66Jordbærgrød•82Kartoffelbåde•64Kartoffelfadmedjordskokker

ogporrer•70Kartoffelporresuppe•73Kofta•115

Kylling,ovnstegt•70Kødboller•66Kødsovs•63Laksiovn•71Leverpostej•78Linsesuppemedkylling•76Majskolberogløseærter•114Marinerederødbeder•79Mexicanskemadpandekager•69Ovnbagtebabykartofler•72Ovnbagtegulerødder

medtimian•75Ovnfrikadeller•72Persillesovs•75Raitamedaubergine•116Råkostsalat•65Salsa•69Spaghettimedkødsovs•63Spinat,dampet•71Stegtesildmedpersillesovs•75Stuvetspidskål•72Tomatsovs•64Tomatsovs,somalisk•114Æggepandekage•77

OPSKRIFTER 41

DEN FØRSTE SKEMAD

Vedtilberedningafkogtfrugtoggrønttilbarneterdetgodt:• Atvælgefriskeråvarer• Atskærerensetfrugtimindrestykker• Atskærerensetgrøntimindrestykker• Atlæggedemnedikogendevandigryden• Atkogeisålidtvandsommuligt• Atlæggeettætsluttendelågpågryden• Atkogefrugteroggrøntsagerligenetopmøre• Atbegrænsebrugenafsukker

Brugiøvrigtaltidvandfrakoldtvandshanentilmadlavning.

Salt i madenBarnetsmadskalnormaltikketilsættessalt.Deterdogikkenødvendigtatkogebarnetsgrøntsagerforsigselv.Barnetkangodtspisemedaffamiliensgrøntsager,hvisvandet,dekogesi,kunsalteslet.

Tilsætning af fedtstof det første år Ibarnetsmadskalderdetførsteårtilsættes:• 1teskefuldfedtstofpr.portionhjemmelavetgrødog

grøntsagsmos.

Tilberedningafdenførsteskemad

OPSKRIFTER 41

DEN FØRSTE SKEMAD

Skiftgernemellemforskelligefedtstoffer,såbarnetbådefårsmørellersmørlignendeprodukterogplantemargarineog/ellerplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.Detvilværegodt,hvisfedtstoffetigrødenoggrøntsags-mosenfordetmesteerplantemargarineogplanteolie.Deterhverkennødvendigtattilsættefedtstoftildeindu-strieltfremstilledeprodukter,hvorenergiindholdeterhøjtnok,ellertilhjemmelavetgrød,derudelukkendetilberedespåmodermælkellermodermælkserstatning,seside46.

Om mælk i skemadGrødenskalkogespåvandogmodermælkserstatningellermodermælk.Tilsætfedtstofefterfølgende.Førstfrabarneter9måneder,kandergiveskomælkimaden–maks.1dlpr.dag.

MikrobølgeovnBarnetsskemadkanogsåtilberedesimikrobølgeovn.Læsmereombrugafmikrobølgeovnileksikonetpåside108.

FØLGENDE KØKKENREDSKABER KAN VÆRE TIL STOR HJÆLP:• Enlillegrydemedlåg• Etdeciliter-mål• Ensigte• Enstavblender• Enhvidløgspresser• Enpersillekværn• Etråkostjern• Etminutur

Når du laver mad, skal du altid bruge emballage,service og køkkenredskaber, der er beregnet tilmadvarer.

Seefter“Glasoggaffel-symbolet”ogfølgbrugsanvisningen.

Huskatvaskealle ting, førde tages ibrug førstegang–ogsåspiseunderlagetoghagesmækken.Pådenmådeudsættesbarnetmindstmuligtforska-deligestofferfradet,dererikontaktmedmaden.

42 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 43

DEN FØRSTE SKEMAD

Den første grødGrødlavetafmajsmel,rismel,hirsemelellerboghvedemelermildeogsødeismagenogderforfineatbegyndemed.Efterhåndenkanvarieresmedandregrødtyper.Entyndgrødergod,nårbarnetistartenskaløvesigpåskeogmad.Skifthereftertilennormalgrød.Denertykkereogmætterbarnetmere.Pådefølgendesiderbringesopskrifterpådenførstegrød.

Ideflesteopskriftertilsættes1tsk.fedtstof,uansethvilkentypemælk,derbruges.Det,dererafgørendefor,omderskaltilsættesfedtstof,ermængderneafvandogmælk.Opskrifternepassertilengrydestørrelsemedenindvendigdiameterpå15cm.Væropmærksompå,atdeopskrifter,manselvkanfindepåposernemedmelogflager,ikkealtidervelegnedetilspæd-børn,selvomdetstårpåposen.

Opskrifterpådenførsteskemad

OPSKRIFTER 43

DEN FØRSTE SKEMAD

Tynd majsgrød (sefotoside16)¼dlmajsmel,ca.15g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkellermodermælkserstatning1spsk.frugtmosaffxpæreelleræble,seside47

Normal majsgrød½dlmajsmel,ca.30g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkellermodermælkserstatning1spsk.frugtmosaffxpæreelleræble,seside47

1. Piskmajsmeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme

ica.2-3min.Piskafogtiligrøden.3. Slukforvarmenogrørfedtstofogmælki.4. Rørevt.frugtmosi.5. Givbarnetgrøden,nårdenharfåetspisetemperatur.

„ TipDeterengodidéatforbedresmagenafgrødenvedattilsættefrugtmos.Påside22findesforslagtilvelegnedefrugtertilfrugtmos,ogpåside47findesopskrifterpåfrugtmos,somerletatlave.


DEN FØRSTE SKEMAD

Risgrød½dlrismel,ca.30g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkellermodermælkserstatningevt.1spsk.pæremosog1spsk.bananmos,seside47

1. Piskrismeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme

ica.2-3min.Piskafogtiligrøden.3. Slukforvarmenogrørfedtstofogmælki.4. Rørevt.frugtmosi.5. Givbarnetgrøden,nårdenharfåetspisetemperatur.

„ TipØnskesentykkeregrød,brugesmererismel.Opskriftenherovererogsåvelegnettilgrødafboghvedemel.Istedetforrismelbrugessammemængdeboghvedemel.

Hirsegrød1dlhirseflager,ca.40g2dlvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkellermodermælkserstatning1-2spsk.frugtmos

1. Piskhirseflagermedvandienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogskruned.

Laddensmåkogei2-3min.Piskafogtiligrøden.3. Slukforgrødenogrørfedtstofogmælki.4. Rørfrugtmosenigrøden.

„ TipErgrødenfortyk,kandentilsættesetparekstraspise-skefuldemodermælkserstatning.Læsiøvrigt‘Ommælkidenførsteskemad’påside42.

OPSKRIFTER 45

DEN FØRSTE SKEMAD

GRØD LAVET PÅ MODERMÆLKSERSTATNINGDenførstegrødlavesudelukkendepåmodermælkserstat-ning,eventueltmodermælk.Såfårmanenenergiriggrød,ogderskalikketilsættesfedtstof.Selvomderskerettabafvitaminer,nårgrødenkogesmedmodermælkellermodermælkserstatning,erdetteudenbetydningiforholdtilindholdetafvitamineribarnetsmadiøvrigt.Grødenkanentenlavesmedpulverbaseretmodermælks-erstatningellerdrikkeklarmodermælkserstatning.

Grød med pulverbaseret modermælkserstatning¼-½dlmajsmel,ca.15-30g

(afhængigafhvortykgrødenskalvære)2dlkoldtvandModermælkserstatningspulversvarendetil1½dlvandIntetfedtstof

1. Piskmeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme

ica.2-3min.Piskafogtiligrøden.3. Taggrydenafvarmenogafkølgrødenlidt.4. Tilsætdenmængdemodermælkserstatningspulversom

ifølgeangivelsenpåemballagensvarertil1½dlvand.5. Piskgrødensammen.6. Ergrødenblevetfortyk,kandentilsættesetparspsk.

vand–helstkogendevand,sågrødenikkebliverforkold.

Grød med drikkeklar modermælkserstatning¼-½dlmajsmel,ca.15-30g

(afhængigafhvortykgrødenskalvære)2dldrikkeklarmodermælkserstatningIntetfedtstof

1. Piskmeletmeddrikkeklarmodermælkserstatningienlillegryde.

2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarmeica.2-3min.Piskofteigrødenunderkogning,ellersbrændergrødenletpå.

3. Taggrydenafvarmenogafkølgrødenlidtindenservering.

4. Ergrødenfortyk,tilsætteslidtekstradrikkeklarmodermælkserstatning.

Grød med modermælkTilberedessommeddrikkeklarmodermælkserstatning.

„ TipMajsmelkanerstattesmedsammemængderismelellerboghvedemelellerca.30ghirseflager.


DEN FØRSTE SKEMAD

FRUGTMOS

Kogt pæremos1sødpære,ca.120g1dlkogendevand

1. Skrælpæren,fjernkernehusetogskærpærenismåtern.2. Lægpærestykkerneiengrydeoghælddetkogende

vandover.3. Læglågpåogkogtilenmosvedsvagvarmei5-10min.

Paspå,atmosenikkebrænderpå.4. Pæremosenerfærdig,nårdenkanmosesmedengaffel.5. Enhellindmosfåsvedatskrabepæremosenigennem

ensigtemedenskeellervedatblende.

„ TipTilæblemosellerferskenmosbrugessammeopskriftogmængde.Sødeæblerellersaftigefersknererbedst.

Hurtig frisk frugtmosEnspiseskefuldfrugtmosfxpæremos,laveshurtigtvedatskrælleenfriskpæreogmedkantenafenskeforsigtigtskrabepåfrugtkødet.

Mosenkanherefterrøresdirekteidenfærdigegrød.Andrevelegnedefrugterermodneæbler,bananer,melonogavocado.Friskebærmosesnemmestmedengaffelogskrabesevt.igennemenlillesigtemedenske.

Kogt jordbærmos100gfrosnejordbærca.½dlkoldtvandca.1tsk.sukker

1. Bringvandogjordbærikog.2. Småkogmedlågi5-10min.tiljordbærreneerbløde.3. Mosbærreneigennemensigteellerbrugstavblenderen.4. Tilsætsukker,rørrundtogsmagtilindenservering.

„ TipKogtmosafbærkantilberedesafbådefriskeogfrosnebær,fxhindbær,blåbærogskovbær.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Kogtmoskanholdesigikøleskabetetpardage.Kogtfrugtmos,derskalgemmes,bevarervitaminernebedstvedfrysning,seside105.Friskmosskalderimodspisesmeddetsamme.

OPSKRIFTER 47

DEN FØRSTE SKEMAD

KARTOFFELMOS

En god kartoffelmosDenneopskrifterbådevelegnettilbegynderenafskemadogtilrestenaffamilien.Hvisfamilienspisermed,brugesflerekartofler–ogmælkistedetformodermælkserstatning.Opskriftengiverenblødogvelsmagendekartoffelmos.Tilkartoffelmoserdetbedstatbrugebagekartoflerellervin-terkartofleraflidtmeledesorter,fordidekogernemmestud.Undladatsaltekartoflerne,dadeblivervanskeligereatmose,hvisdeharfåetsalt.

1-3kartofler,ca.150g1-2dlkogendevand1tsk.olie,smørellerplantemargarine½dlmodermælkellermodermælkserstatning

1. Skrælkartoflerne,ogskærdemismåstykker.2. Komkartoflerneienlillegryde,oghældkogendevand

over,tildeligeerdækket.3. Laddemsmåkogeica.12-15min.underlåg.4. Hældkartoffelvandetfraoggemdettilsenere.5. Dampkartoflernetørrevedsvagvarme,mensdemoses

medengaffel.6. Taggrydenafvarmenogmoskartoflernefuldstændig

udmedengaffel.7. Tilsætfedtstoffetogpiskkartoflernekraftigtmedet

godtpiskeristilklumperneervæk.8. Lunmælkenisammegrydesomkartoffelmosenogpisk

denindimosen,nårdenervarm.Mælkenkanogsålunesienlillekasserolle,ogtilsættesindtilkartoffel-mosenertilpastyk.

9. Ermosenfortyk,tilsætteslidtafdetgemtekartoffel-vandellerlidtmeremodermælkserstatning.

10. Givomnødvendigtkartoffelmosenetkortopkogunderpiskningogservervedspisetemperatur.

11. Ønskesenheltblødmosudenklumper,kanmosenpressesigennemenfinsigte.

„ TipEnvelsmagende,blødogluftigkartoffelmosopnåsvedatpiskekartoflerne.Brugesstavblenderellerfood-processorbliverkartoffelmosen‘lang’,tungogsejogdenmistersingodekartoffelsmag.Prøvogsåattilsættegulerodellerandregrøntsagertilmosen,somforeslåetpånæsteside.


DEN FØRSTE SKEMAD

GRØNTSAGSMOS

Kartofler og grøntsagerKartoflergivergodmæthedogerrigepånæringsstoffer.Derforerdeenvigtigbestanddelafgrøntsagsmosen.Etgrøntsagsmåltidudenkartoflermætterikkelænge.Hvisbarnetforetrækkerdet,kanmanstartemedatgiveenrenkartoffelmosogventelidtmedatblandeénellerfleregrøntsageri.Kartoffelmosiblandetgrøntsagerkanogsåværedenførsteskemad.Grøntsagerermedtilatgivemåltidetflerenødvendigevitaminerogmineralersamtendejligsmag.Prøvogsåatkogekartoflersammenmedlidtskrælletfrugt,fxpære,detgiverogsåengodsmagtilkartoffelmosen.

Kartoffel-gulerodsmos1gulerod,ca.75g1-2kartofler,ca.125g1-2dlkogendevand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatning

1. Skrælkartoflerneogguleroden.Skærdemimindrestykkerogkogdemsombeskrevetpåforegåendesideica.12-15min.

2. Hældkogevandetfraoggemdettilsenere.3. Dampgrøntsagernetørre.4. Moskartofleroggulerodomhyggeligtmedengaffel.5. Piskfedtstofi.Varmmælkenisammegrydeogpiskdet

i.Tilsætlidtafkogevandet,hvismosenerfortyk.6. Enheltblødmosfåsvedatpressemosenigennemen

finmasketsi.

Kartoffel-gulerod-blomkål-broccoliIstedetforgulerodkandertilsammeopskriftbrugesandregrøntsager,fxblomkålellerbroccoli.Deterogsåmuligtatkogefleregrøntsagersammenmedkartoflernefx:• Kartoffelmedgulerodogbroccoli• Kartoffelmedgulerodogblomkål• Kartoffelmedbroccoliogblomkål

Afhængigafhvadbarnetkanlideafgrøntsager,tilbydesefterhåndenflereogflereforskelligegrøntsagersammenmedkartoffelmosen.Velegnedegrøntsagertilmoserdesudenærter,pastinak,persillerodogcourgetter.

OPSKRIFTER 49

Nårbarnetergodtigangmedskemaden,kanfølgendeopskrifterbrugestidligst,nårbarneterover6måneder.

Havregrød1dlhavregryn,ca.35g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatning

1. Bringvandoghavregrynikogunderomrøringogskruned.

2. Ladgrødensmåkogeica.2-3min.Rørafogtil.3. Taggrydenfravarmenogtilsætfedtstofogmælk.

Grødenkantilsættesfrosnejordbær,somkogesmedfrastarten.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Grødenerfærdig,nårjordbærrenekanmosesmedengaffel.Friskejordbærmoses,indendekommesidenfærdigegrød.Blandevt.lidtsukkerigrøden.

Opskriftertildenseneovergangsperiode

DENSENEOVERGANGSPERIODE


Øllebrød2skivermørktrugbrødudenkerner,ca.80g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatning

1. Skærrugbrødetistoreternogkomdetienlillegryde.Overhældmedvandet,læglågpåogstilgrydenikøle-skabetfxnattenover,ellertilbrødeteropblødt.

2. Kogdetudblødterugbrødi2-3min.3. Sigtgrødenellerblenddenmedstavblender.4. Komgrødentilbageigrydenogfortyndevt.med½dl

koldtvand.5. Varmgrødenopkort.Slukogrørfedtstofogmælki.6. Serverøllebrødenrørtopmedfrugtmosfxafpærer.

3-kornsgrød1spsk.havregryn,1spsk.hirseflagerog1spsk.rugmel,

ialtca.40g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatning

1. Komgryn,flager,melogvandiengrydeogpisk,tildetkoger.

2. Koggrødenvedsvagvarmeica.2-3min.Piskafogtil.

3. Slukforgrødenogtilsætfedtstofogmælkogevt.lidtfrugtmos.

„ TipEfterhåndensombarnetbliverældre,kanforskelligekorn,gryn,flagerogmeltyperblandesfritogkogestilgrød.Heleogknækkedekornellergryngiverdenbedstegrød,hvisdehartrukketikoldtvandikøleskabnattenover,menbegrænsbrugenafhelekerner,seside107.


OPSKRIFTER 51

IDEER TIL GRØNTSAGER

Kogte og rå grøntsagerBarnetkanfra6-måneders-alderenspisealleslagsgrønt-sager.Iløbetafdenæsteparmånedergøresgrøntsags-mosenmeregrovvedatmosedenmedengaffel,ognårbarnetkantygge,skæresdekogte,dampedeellerovnbagtegrøntsagerudimindrestykker.Medtidenopdelesmadenpåtallerkenen,såbarnetfårsmagtkartofler,grøntsager,kødellerfiskhverforsig.Nårbarnetkantyggegodt,kandetbegyndeatfårågrønt-sageriformaffxfintrevetgulerod,ærter,majs,agurkogpeberfrugtismåsynkevenligeternpåstørrelsemedærter.

Rodfrugtkompotca.35ggulerodca.35gknoldselleri(læsside108omnitrat)ca.35gpersillerodca.35gpastinak1tsk.fedtstof

1. Skrælogskylallerodfrugterneogskærdemismåtern.2. Komdemiengrydeogoverhældmedkogendevand,

tildeligeerdækket.3. Ladrodfrugternesmåkogeunderlågica.15min.,

tildeergodtmøreogtilatmose.4. Hældoverskydendevandfraoggemdet.5. Mosrodfrugternemedengaffelsammenmedfedt-

stoffet.6. Tilsætevt.grøntsagsvandettilpassendetykkelse.

Istedetforgrøntsagsvandkanmodermælkserstatningbru-ges.Nårbarnetikkelængerebehøvergrøntsagernemosede,erkogetidenlidtkortere,ogdekogterodfrugtervendesi

fedtstofogskæresismåstykker.Tilsætevt.etpardråbercitronsaft.Andregrøntsagersomrødbedeogrosenkålkanogsåbruges.

Kartoffel-rodfrugtmos lavet i ovnOpskriften er til en familie på 4 personer2mellemstorebagekartofler2gulerødder1pastinak1persillerod¼knoldselleri2spsk.olie1håndfuldfrisktimian2fedhvidløgca.2dlmælkekstrafedtstoftilbarnetunder1år



1. Tændovnenpå200grader.2. Skrælogskylallegrøntsager.Skyldtimianen.3. Skærgrøntsagerneigroveternogkomdemienplast-

posesammenmedolien.4. Lukposenmedhåndenogrystposensåolienfordeles

påallegrøntsagerne.5. Tag2storestykkerbagepapirogfordelallegrønt-

sagerneligeligtpåbeggestykkerpapir.6. Fordel1spsk.oliesamttimianogpressethvidløgpå

hverportion.Pakgrøntsagerneindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.

7. Sætpakkernepåenbagepladeogbagdemiovnenica.30min.tilgrøntsagerneermøre.

8. Varmmælkeniengrydetildennæstenkoger.9. Hælddebagtegrøntsagernedienfoodprocessor.

Tændogtilsætdenvarmemælktilmosenharenpassendekonsistens.

10. Smagmosentilmedlidtsaltogevt.merevarmmælk.

„ TipServerevt.ærtemosenpåside61tilsomdiptilkartoffel-rodfrugtmosen.Huskattilsætteekstrafedtstoftilportio-nentilbarnetunder1år.


OPSKRIFTER 53

IDEER TIL KØD

Hvilken slags kød?Tilatbegyndemederkødnemmestatgivehakket,dadetletladersigmosemedengaffel.Udbuddetafhakketkøderstort.Detfåsbl.a.somoksekød,lammekød,kalvekød,svinekødogkalkunkød.Skærtkød(helesmåkødstykker)kanfindelesvedatblendedetkogtekødellerkøredetgennemenpersillekværn.Nårbarnettyggergodt,skalkødetblotskæresipassendesmåstykker.Indmadsomleveroghjertefrakylling,kalvellersvin,kangivesiformafleverpostej,ellerkogtogbagefterfindelt,somskærtkød.

Kogt hakket kødFormmedenteskeetparkødbollerafdethakkedekød.Laddemkogesammenmedkartoflerneoggrøntsagernedesidste5-7min.elleraleneudengrøntsager.Kødbollernekanogsålavesafkødfars,sefxopskriftside66pågrundfars.Brugeventueltlidtmerekogevandendtidligereoggemoverskuddettilsovs.Moskartofler,grøntsagerogkød.Serverdetentenhverforsigellersammenblandet.Huskattilsættefedtstofogmælk.Erkødetforgroftforbarnet,kandetblendessammenmedlidtafkogevandet.

Kogt lever og hjerteLeveroghjertekogesogsåsammenmedkartoflerneoggrøntsagerne.Denkogteindmadblendesellerkøresgennemenpersillekværn.Hakket/blendetleverellerhjertekantilsætteshakketkødogformestilkødboller.

Tilberedning af kalve- og svineleverEnskivelevertørresafforblod,ogeventuellehinderskæresbortellerflåsaf.Leverskivenkogesentenhel,istrimlerellerismåtern.Kogetidenerkort,ca.5min.forstrimlerne.Skærkødetoverforatse,omdetergennemkogt.Forlangkogetidgørkødethårdtogtørt.Overskudafleverkanfryses,setip.

Tilberedning af kalve- eller svinehjerteRenshjertetomhyggeligtikoldtvand.Skærdetoverogfjernblodogsener.Skærhjertetityndestrimlerogkogdetica.20-30min.,tildetermørt.Overskudfrahjertetkanfryses,setip.

SovsSovskangøremadenmerevelsmagende.Ennemsovstilbarnetkanlavesvedatrøre1dlkogendekød-oggrøntsags-



vandmedenjævningaf1tsk.majsstivelserørtopmed2spsk.koldtvand.Sovsenskalherefterkoge1minutstid.Sovsenbørtilsættesfedtstof,hvisderikkeertilsatfedtstoftilkartofler,grøntsa-gerogkødpåandenmåde.

Kød fra familiens madKødtilbarnetkanogsåtageudgangspunktidenmad,restenaffamilienskalhave.Barnetkanfxfåkogtenfarsbollefrafamiliensfrikadellefars.Tilberedesfrikadellerneiovn(seopskriftside72),kanbarnetgodtspisedisse,sålængehårdekanterskæresbort,indenkødetfindeles.Farsbrødogkødsovskanbarnetogsåspise.Tilberedtblødtkyllingekødudenskindkantilatbegyndemedblendesellerfindelesienpersillekværn.

„ TipFerskhakketkødformettilsmåkødbollerogstrimleraffxferskindmad,kanfrysesismåportioner.Ogsåkogtekød-bollerogkogtestrimlerafindmadkan,efterhurtigafkøling,fryses.Optøetkogtkødskalogsågennemvarmesførservering,fxskalsmåkogtekødboller,efteroptøningikøleskab,kogemindst5minutter.Sefrysningm.m.side105.

„ Tip om ÆG i barnets madÆgidetførsteleveårkangivessomhårdkogtægellerkanbrugesikager,farsretter,postejerelleræggepandekager(efteropskriftside77).Andenbrugkanikketilrådespågrundaffarenforsmittemedsalmonellafraråæg.Hvismanønskeratservererettersomomeletellerrøræg,hvoræggetikkebliverkogtheltigennem,børmanbrugepasteuriseredeæg.


HVOR MEGET KØD OG FISK?Deterengodidéattilsætteentenkødellerfiskigrøntsagsmosen.Idenførstetiderenspiseskefuldkødellerfiskpassendeienportion,mendetkanøgestildetdobbelte.Nårbarnetbegynderatspiseflerekartofleroggrøntsager,kanmængdenafkødogfiskøgesitakthermed.Kødellerfiskskalikkefyldemereend1/5afalmadenpåtallerkenen.Se‘Tallerkenmodellen’side36.

Vedtilberedningafkødogfisktilbarneterdetgodt:• Atkogekødogfisk• Attilberedekødogfiskiovn• Atgennemkogeeller-stegekødogfisk• Atundgåpandestegningogpanering• Atundgåbrugaffærdigfarserpga.ethøjtsaltindhold

OPSKRIFTER 55

IDEER TIL FISK

Om fiskFiskernemattilberedevedkogningellerdampningiovnellermikrobølgeovn.Tilberedtfiskmosesletmedengaffel.Detergodtatvekslemellemfedefisk,somlaks,sildogmakrel,ogmagrefisksomtorsk,sej,rødspætteogtorskerogn.Nårbarnettyggergodt,skæresfiskekødetudipassendesmåstykker.

TilberedningAlleslagsfisk,friskesomfrosne,ergodetilbarnet.Fiskenekantilberedesigryde,ovnellermikroovn.Væraltidomhyg-geligmedatfåfjerneteventuellefiskeben.

Kogt fiskEtstykkefiskefiletsvarendetilenspiseskefuld,frafxlaks,torsk,sej,skrubbe,ørredellerrødspætte,læggesovenpåkartoflerneoggrøntsagerneogkoges/dampesmeddesidsteparminutter,medlågpågryden.Hældkogevandetfraoggemdetevt.tilsovs.Mosfisk,kartofleroggrøntsager,entenhverforsigellersammenblandetogtilsætfedtstofogmælk.

Kogt torskerognEtparfriske’torskebukser’pakkesindimadpapirogsmå-kogerdækketafvandica.20min.,evt.sammenmedkartofleroggrøntsager.Efterkogningfjerneshindenrundtomrognen.Denkogterognmosesmedengaffel.

Fisk i ovnFiletaflaks,torsk,sej,skrubbe,ørredellerrødspættelæggesi

etsmurtovnfastfad,eventueltmedtomatbådelagtrundtom.Fadetstillesien200gradervarmovnica.10-20minutter(afhængeraftykkelsen),tilfiskekødeterblevetfastogharskiftetfarve.Fiskenmosesmedengaffel.

Sovs til fiskTomaternefraovndampningenblendesmedstavblenderogserverestilfiskekødetoggrøntsagerne.Kogevandetfrafiskoggrøntsagerkanjævnespåsammemådesomsovsentilkødpåside54.Denjævnedefiskesovskantilsætteslidtfedtstof,etpardråbercitronsaftogevt.smagestilmedlidtsukker,såsovsenikkesmagerforsyrligt.Hakketgrønt,fxpersille,børikketilsættes,medmindredetkogesmedietparminutterunderomrøring.Se‘Grøntdrys’side106.

„ TipFiskervelegnettilfrysningentenrå(fersk)ellertilberedt.Detkanværeenfordelathavesmåportionerliggendeifryserenligeklartilbrug.Se‘Frysningogoptøningafspæd-barnsmad’side105.




OPSKRIFTER 57

IDEER TIL FRUGT

Kogt frugtKogtfrugt,fxsmåstykkeræbleellerpære,ergodtatøvesigpå,nårbarnetskallæreattygge.Frugtgrødafentenjordbær,ferskner,blommerellerstikkels-bærkantilberedesaffriskeellerfrosnefrugterogjævnestilpassendetykkelse.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Opskriftfindespåside47.

Frisk frugtFriskfrugtudenskrælrivesefterhåndenpåråkostjernetsgrovesider.Deterbl.a.modneæblerogpærer.Ferskner,ananas,kiwi-frugterogforskelligemeloner,samtdeflestebær,kanmosesmedengaffel.Hældevt.friskpressetappelsinsaftellerjuiceoverdemose-deellerrevnefrugter.

Frugtsalat (til barnet, som kan tygge)Opskrifterneertilenfamiliepå4personer.Vinter: 1pære

1æble1appelsin1banan25grosiner

Sommer: 10jordbær15hindbær1‘båd’vandmelon(i15småstykker)1æble1banan1appelsin

Skylogskrælallefrugterneogskærdemudismåstykker.Blanddemienserveringsskål,eventueltsammenmedlidtappelsinsaftellerjuice.

„ TipAlfrugterbedstatspise,nårdenerfriskellernylavet.Kogtfrugtkanopbevaresikøleskabetietpardage.

Avocadopålæg1modenavocado½æbleudenskrælca.1spsk.A38ellergræskyoghurt

1. Mosavocadomedgaffelellerstavblender.2. Rivæbletgroftogblanddetmedavocadoenog

mælkeproduktet.3. Smagtil.4. Serverpåfxrugbrød,grovbrødellersomfyldien

sandwich.

„ TipÆbletkanogsåblendessammenmedavocadoen.Pålæggetkandesudentilsættesfintrevetgulerod.

Fiskepålæg125gsejfilet,hornfiskefiletellerandenfilet,fxlaksolietilpensling1spsk.godmajonæse1spsk.A38citronsaftoglidtsaltogpebereftersmag

1. Skylogtørfiletenaf.Lægdenpåbagepapir.Penslmedettyndtlagolie.Bagdeniovnved175graderica.10-12min.tilfiskekødetharskiftetfarve.

2. Afkølfiskenogtrækevt.skindaf.3. Mosfiskenmedgaffelellerstavblender,tilfiletener

findelt.4. Rørdeøvrigeingrediensersammen,ogrørfiskeni.5. Serverpårugbrød,grovbrød,ipitabrødelleri

sandwich.

FROKOSTPÅLÆG


Opskrifterpåfrokostpålæg

Humus (kikærtepostej)150gkikærterkoldtvand1-2fedpressethvidløg2½spsk.citronsaft2½spsk.tahin(sesamsmør)1½tskstødtspidskommen4spsk.olivenolie1¼dlkogtlunkentvand

1. Hældkikærterneiengrydeoghældkoldtvandved,sådeerrigeligtdækket.Læglågpågryden,ogladkikærterneståiblødimindst12timerpåkøl.

2. Smidvandetud,ogkomnytkoldtvandved,såkik-ærterneigenergodtdækkede.Kogkikærterneunderlågica.1-1½time.Kassérkogevandet.

3. Hældkikærterneietstavblenderglasogtilsætdeøvrigeingredienser,menholdlidtigenmedvandetogcitronsaf-ten.Blend,tilhumusenharenpassendefyldeogtykkelse.

4. Smagtil.Tilsætevt.merevand,krydderi,hvidløg,citronsaft,saltogpeber.

5. Humusenervelegnetsompålægpåbrødmedtilbehørafagurk,salatogoliven.Mendenerogsågodsomenlilleretmedsalatogpitabrødtil.

Broccolipålæg200gbroccolibuketter1lillespsk.megetfintrevetløg200gmagerflødeost,naturellidtsaltogpeberetpardråbercitronsaft

1. Skylbroccolien,ogskærstilkenfra,setip.Deltoppenismåbuketteroglægdemiengryde.

2. Overhældmedkogendevandogdampbroccoliennetopmør.Derskalværelidtbidi.

3. Hældbroccolibuketterneiensigte,ogafkølmedkoldtvand.

4. Rivløgetfint,ogblenddetsammenmeddenafdryp-pedebroccoli.

5. Rørellerblendflødeosteni,ogsmagtilmedsalt,peberoglidtcitronsaft.

6. Serversompålægpårugbrødellergrovbrødellersomdiptilagurk-oggulerodsstave.

„ TipSkrældenoverskydendestilkogskærdenistave.Givstavenesomsnacktilbarnet,dertyggergodt.

FROKOSTPÅLÆG

OPSKRIFTER 59

Ovnbagt kyllingefilet2stk.kyllingefilet2spsk.raps-ellerolivenolie2spsk.citronsaft2tsk.tørredeellerfriskekrydderurterfxtimianellerrosmarin1fedpressethvidløgsaltogpeber

1. Tændovnenpå200grader.2. Dupkyllingefileternetørremedetstykkekøkkenrulle.3. Lavenmarinadeafolie,citronogkrydderier,ogvend

kyllingefileterneimarinaden.4. Beklædetildfastfadmedbagepapir.Anbringdemarine-

redekyllingefileterpåbagepapiret.5. Sætkyllingefileterneidenvarmeovn,ogstegdem

ica.12-15min.Deergennemstegte,nårkødetindenierhvidtogkødsaftenklar.Fileterneskalværesaftigeogmåderforikkestegesforlænge

6. Afkølkødet,ogskærdetityndeskiverellersmåfirkanter,ogbrugdetsompålægpåbrød,tilsmåspydellerikartoffel-,pasta-ellerrissalat.

„ TipSkaldetgåhurtigt,kankyllingefileternelæggesdirektepåbagepapiretogblotpenslesmedettyndtlagolie.Olienermedtilatbevaresaftighedenikødet.

Kyllingefrikadeller2løgsaftogskalaf¼usprøjtetcitron400ghakketkyllingekød(ellerkalkun)1spsk.hvedemel2æg2dlmælk2spsk.olivenoliesaltogpeber

1. Pilløgeneoghakdemheltfint–ellerrivdempåetrivejern.

2. Rivcitronskallenpåetfintrivejern.Pressaftenudmedencitronpresser.

3. Komdethakkedekyllingekødienstorskålogrørdetsammenmedcitron,løg,hvedemel,ægogmælk.Brugevt.enelpisker.

4. Krydrfarsenmedsaltogpeber.5. Ladfarsentrækkeikøleskabeti10minutter.6. Sætenpandepåkomfuretmedolivenolieogvarm

denop.Formfarsentilfrikadellerogstegdempåpandenica.3minutterpåhversidevedmiddelvarme,tildeergyldne.

OpskriftenerfraMit kokkeri.

FROKOSTPÅLÆG


Ærtemos250gfine,frosneærter1fedpressethvidløg2spsk.godolielidtafkogevandet

1. Komdefrosneærteriengryde,oghældkogendevandover,tildenetoperdækket.

2. Tændforgryden,oglæglågpå.Kogærternei5min.3. Hælddekogteærteriensigte,somhvilerpåenskål.

Gemkogevandet.4. Komærterneietblenderglassammenmedpresset

hvidløg.5. Blendærternesamtidigmed,atolienhældesi.

Tilsætlidtafkogevandetogblendtilenheltcremetkonsistens.Smagtilmedsaltogpeber.

„ TipÆrtemosenkanbrugessompålægpårugbrød,grovbollerellersomsandwichfyldellerdenkanspisestilkartoffelmosellergrøntsagsmosellerbrugessomdiptilkød,fiskogrågrøntsager.

FROKOSTPÅLÆG

OPSKRIFTER 61

62 OPSKRIFTER

Opskrifternehererallesammensatafråvarer,somkankøbesideflestefødevarebutikker.Detertilstræbt,atopskrifter-nebrugermangeforskelligefødevarer,såmadenbliversåvarie-retsommuligt.Samtidigindeholderopskrifterneikkeformegetfedt,menmegetfrugtoggrønt.

Portionernes størrelseDeflestebillederviserentallerkentilenvoksenogentallerkentiletbarnmellem1og2år.Mængdenafmad,somervistpåbillederne,erikkeudtrykforenmængde,barnetbørspiseveddeenkeltemåltider.Mængdenafhverenkeltfødevare,etbarnspiser,erforskelligfrabarntilbarn,ogdetkanogsåvarierefradagtildag.Opskrifterneerberegnettil2mindrebørnog2voksne.

Før-aftensmadDeterengodidéattilbydefør-aftensmadtilbørn,somkantyggefriskegrøntsagsstykkerogisærtillidtstørrebørn(over1½år).Før-aftensmadermadiventetidenoptilaftensmaden.Føraftensmadbestårfortrinsvisafforskelligefriskegrønt-sagerskåretistaveellerandremundrettestykker.Vælggrøntsagerogfrugt,derpassertilbarnetsalderogevnetilattygge.

Grøntsagernekanserverespåetfad,entallerkenellerimangesmåskåleafhængigtaf,hvormangebørndererhjemme.Etsådantgrøntsagstilbudkanhaveflerefordele:• Detkanstillebarnetsværstesult• Detkanudfyldeventetidenfremtilaftensmaden• Detkanudgøreendelafaftensmåltidet,dagrøntsagerne

ikke’stjæler’alappetittentilmaden,menbliverendelafmåltidet.

Ideer til før-aftensmadFør-aftensmadkanvære:agurk,gulerod(kogt,afhængigtafbarnetsalder),peberfrugt,tomat,cherrytomat,majs,ærter,avocado,oliven,råblomkål,råbroccoli,bladselleri,vandmelon,mandarin,appelsin,æbleogpære.

„ TipFrugtoggrøntbliverletterespist,nårdeterligeatgåtil.Skærfxmelonopimundrettestykkerstraks,denerkøbt,ogopbevardenienboksmedlåg.Komananasienandenboks,skylvindruerogkomdemientredje,osv.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 63

Opskrifterpåfamiliensmad

Spaghetti med kødsovs og broccolisalat

KØDSOVS1gulerod,ca.100g1løg,ca.60g1lillespsk.olie500ghakketoksekød,10-12%fedt1dåsehakkedetomaterblendetmedstavblender1spsk.koncentrerettomatpuré1½dlkoldtvand1fedpressethvidløg1tsk.tørretbasilikum1tsk.tørrettimian½tsk.groftsaltoglidtpeber

1. Skrælogskylguleroden.Pilløget.Rivbeggepådengrovesideafråkostjernet.

2. Varmolienogsvitskød,gulerodogløg.Rørrundt,tilkødetharskiftetfarve.

3. Tilsættomaternesammenmedkoncentrerettomatpuré(kantilsammenerstattesaf4dlpureredetomaterfrabrik).

4. Tilsætvand,hvidløgogrestenafkrydderierne.5. Dæmpvarmen,ogladrettensmåkogeica.30min.6. Rørafogtil.Læglågpå,nårkødsovsenharentilpas

tykkelse.

BROCCOLISALAT400gbroccolica.3dlvand½tsk.groftsalt100gfrosneløsemajs½rødpeberfrugt1spsk.salatolie½spsk.citron

1. Skylbroccolien,skærdennederstedelafstokkenafogdelismåbuketter.

2. Bringvandetikog.Tilsætsaltogbroccoli.Kogunderlågi2-3min.,ogtilsætdefrosnemajs.Nårvandetkogerigen,hældesgrøntsagerneiensigtetilafdrypning.

3. Skylogskærpeberfrugtenistaveellergrovetern.Blandallegrøntsagerneienserveringsskål.

4. Rørolieogcitronsammenogserverdressingenforsigselv.

SPAGHETTI300gtørretspaghetti1½literkoldtvand1tsk.salt1. Bringvandetikogogtilsætspaghettienogsaltet.2. Røristartenrundtsåspaghettienikkeklistrersammen.

Brugkogetidensomangivetpåpakken.3. Hælddenkogtespaghettiiensigteogrystvandetaf.

OPSKRIFTER 63

Fiskefrikadeller med kartoffelbåde, tomatsovs og grønt

Tilberedfarsentilfiskefrikadellerneogopbevardenpåkøl,menskartofler,tomatsovsoggrøntsagerlaves.Stegherefterfiskefrikadellerne.

FISKEFRIKADELLER400gfiletafsejellertorsk,frossenfiskoptøs2spsk.revetløg½tsk.groftsalt1knivspidspeber1æg2spsk.melca.½dlmælk1spsk.olie½spsk.smørellerplantemargarine

1. Hakfiskengroftmedstavblenderienskål.2. Rivløgetpåråkostjernet.3. Tilsætsalt,peber,løgogægtilfisken.Rørkraftigtog

tilsætmelet.4. Rørmælki,tilfarsenerensartetogfast.

(Hvisfarsenermegetvåd,udeladesmælk.)5. Varmfedtstoffetpåpanden.Formfrikadellernemeden

skeogstegdem5-8min.påhversidevedsvagvarme,tildeerlysebrune.

KARTOFFELBÅDE4storebagekartofler(1kg)ellerandremeledekartofler1spsk.olieevt.saftafenhalvcitron

1. Tændovnenpå220grader.2. Skylogskrubkartoflernegrundigt.Tørdem.3. Deldempålangsogskær4-6bådeafhverhalve

kartoffel.4. Komkartoffelbådeneienfrostplastpose.Tilsætolieog

evt.citronsaftogrystposengodt.5. Hældkartoflerneudpåetbagepapirpåenbageplade.6. Bagdemmidtiovnentildeergyldne,ca.35min.

TOMATSOVS1dåsehakkedetomater½løgibåde,25g1pressetfedhvidløg½tsk.timian½tsk.basilikum½tsk.groftsalt

1. Blendpåéngangløg,hvidløgogtomatermedstav-blenderen,tildeterpureret.

2. Varmtomatsovsenop.3. Tilsætkrydderierogladdetsmåkogei5-10min.

AVOCADOMOS2modneavocado2spsk.citronsaftsaltogpeberevt.lidtpressethvidløg

1. Halvéravocadoerne,fjernsteneneogudtagavocado-kødetmedenske.

2. Mosdetmedengaffelellerstavblender.3. Smagtilmedcitronsaft,saltogpeber.Pressethvidløg

kantilsættes.

FAMILIENSMAD


RÅKOSTSALAT1gulerod,ca.100g1syrligtæble,ca.130g6rosenkål,ca.100gsaftaf1appelsin

1. Skrælogskylguleroden.2. Skylogskæræbletover,fjernkernehuset.3. Skylogfjerndeyderstebladeogstokkenpårosenkålene.4. Rivalledelenepåråkostjernetogblanddetienskål.5. Presappelsinen,oghældsaftenoversalaten.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 65

Boller i karry med ris og frugt

Startmedatlavegrundfarsenogsætdenpåkøl.Mensdenhviler,tilberedessuppentilkødbollerneogfrugten.Hereftersættesriseneover.Dernæstformeskødbollerne,ogtilsidsttilberedeskarrysovsen.

GRUNDFARS500ghakketkalvogflæskeller500gskinkesmåkød,10-12%fedt1lilletsk.groftsalt1spsk.fintrevetløg1knsp.peber1æg3spsk.hvedemelca.½dlletmælk

1. Rørkødetmedsaltet.2. Pilløgetogrivdetpåråkostjernet.3. Tilsætløg,salt,peber,ægoghvedemeltilkødetogrør

farsenomhyggeligt.4. Tilsætmælkenlidtadgangen,ogrørfarsentildener

samletogfast.5. Laddenhviletildækketikøleskabica.30min.

„ TipVariationernemedgrundfarsermange.Fxkankødbollerogsåkogesitomatsauce(opskriftside64)ogserveresmedpastaoggrønt.Påside72brugesgrundfarsentilovnfrikadeller.

KØDBOLLERGrundfars1stortløg,ca.100g1storgulerod,ca.150g

1½literkoldtvand1tsk.groftsalt5helepeberkorn

1. Følgopskriftenpågrundfars.2. Pilløget.Skrælogskylguleroden.Skærbeggeudigrove

stykker.3. Bringvandoggrøntsagerikogienstorgryde(diameter

ca.20cm).Tilsætsaltogpeberogladsuppensmåkogeunderlåg,tilkødbollerneskali.

4. Formkødbollernemedenlillespiseskeellerstorteske,vedattageenfarsbolleoppåskeenogslådenletindihåndfladen.Samlfarsbollenopmedskeenigenog‘dump’denforsigtignedidetkogendevand.Fortsætsåledes,indtilalfarsenerbrugt.

5. Ladvandetmedallekødbollernesmåkogeudenlågi5min.Bollerneerfærdige,nårdeflyderrundtforoven.Tagenenkeltopogskærdenigennem.Farsenmåikkeværerødimidten.

6. Tagkødbollerneopafgrydenmedenhulskeogholddemvarmeienskålvedatlæggeentallerkenover.

7. Ladsuppen,kødbollernekogtei,småkogeudenlågtilkarrysovsenskaltilberedes.

FRUGT½friskananas(eller1dåseananas)2bananer2avocadoer1storhåndfuldrosiner50gmandler(blendedetilbørnunder3år)

1. Delananassenmidtoverpålangsfratoptilbund.2. Lægdenenehalvdeltilside,ogskærdenandenover

igen,fratoptilbund.

FAMILIENSMAD

66 OPSKRIFTER

3. Skærtoppenafananassen,ogstildenop.Skærdentrekantedemidterkerneaffraovenognedefter.

4. Lægananassenned,ogskærhelevejenrundtogindtilmidtenlangsdentykkeskræl.Fjernherefterskrællen.

5. Skærfrugtkødetudismåstykker.6. Skrælbananerne,ogskærdemiskiver.7. Flækavocadoerne,fjernsteneneogtagkødetudmed

enske.Skæravocadokødetitern.8. Givmandlerneetkortopkogiengrydemedvand.

Spulmedkoldtvand,smutogfinhakellerblendmand-lerne(givikkehelemandlertilbørnunder3år).

9. Anretfrugternepåetstortfadellerimindreskåle.

RISSomristypeanbefalesparboiledris.Harrisposenikkeenopskrift,kandettefølges:Beregnca.80grispr.voksenog60grispr.barn.Til2voksneog2børnbruges280gris.Deskalkogesidobbeltmængdevand,hvilketvilsigeca.5½dlvand.

1. Komrisogsaltikogendevand.2. Læglågpågryden,ogladrisenesmåkogei15min.3. Slukforgryden,ogladrisene‘trække’ica.10min.,

tilaltvandeterfordampetfragrydensbund.

KARRYSOVS20gplantemargarine2tsk.mildkarry30ghvedemel(3spsk.)ca.6dlsuppefrakødbollernesalt

1. Smeltfedtstoffetiengryde,tilsætkarryogpiskdetindifedtstoffet.

2. Piskmeleti,tilaltfedtstoffeteropsuget.3. Tilsætca.1dlafsuppen,ogpiskkraftigt,tildeter

klump-fritogjævnt.4. Tilsætsuppenadflereomgange.Pisk,ogkogkarry-

sovsenopmellemhvertilsætning.5. Kogoversvagvarmei5-10min.Smagtilmedsalt

ogkarry.6. Varmbollerneisovsenogserver.

FAMILIENSMAD

Ris indgår i en sund, varieret kost, men giv ikke barnet ris eller risgrød hver dag. Se også side 109.

FAMILIENSMAD


Mexicanske madpandekager

Mexicanskepandekagerbeståraftykkepandekager,hvorpåderkommesetfyldafkød,grøntsagerogvarmsalsa.Pandekagenfoldesrundtomfyldetogspisesefterbehagmedfingreneellermedbestik.Avocadomosenfraside64ogdrænetyoghurt,erogsåvelegnettildenneret.Startmedatskylleogrenseallegrøntsagernetilheleretten.Tilberedhereftergrøntsager,salsa,kødogtilsidstpande-kagerne.

GRØNTSAGER¼icebergsalat½agurk2-3tomater,ca.200g1rødpeberfrugt150gfrosnemajs

1. Skærsalatenismåfirkantedestykkerogagurk,tomaterogpeberfrugtismåtern.

2. Kogdefrosnemajsetminutstidogladdemdryppeafiensigte.

3. Anretgrøntsagernehverforsigismåskåle.

SALSA1gulpeberfrugt1grønpeberfrugt1løg,ca.80g1dåsehakkedetomater2dlkoldtvandfrisk/tørretchiliefterbehag1fedpressethvidløg½tsk.groftsalt

1. Skærpeberfrugterogløgigrovetern.Varmgrydenopogsvitsgrøntsagerne(udenfedtstof)underomrøring,tildebiderpåbunden.Tilsætstraksdehakkedetomaterogvandet.

2. Bringrettenikog,ogsmagtilmedchili,hvidløgogsalt.3. Ladsalsaensmåkogeunderlågca.30min.

HAKKETKØD400ghakketoksekød,10-12%fedt1spsk.olie1-2fedhvidløg1spsk.stødtspidskommensaltogpeber

1. Svitskødetiolienogrørrundt,indtildeterblevetløstogharskiftetfarve.

2. Tilsæthvidløgogspidskommenogsmagtilmedsaltogpeber.

3. Laddetsmåstegepålavesteblusica.15min.

MADPANDEKAGER180gmajsmel90ghvedemel½lletmælk3ægknap½tsk.groftsaltca.25gplantemargarine

1. Kommelogmælkienskålogpiskdetsammen,tildejenerudenklumper.

2. Tilsætægogsaltogpisk,tildejenigenerudenklumper.Varmfedtstoffetpåpandenogrørdetidejen.

3. Bagpandekagernevedjævnvarme,tildeerlysebrunepåbeggesider.Brugevt.2pander,detgårhurtigere.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 69

Ovnkylling med kartoffelfad og bagte cherrytomater

Startmedattændeovnenpå200grader.Kartoffelfadogkyllingbagessamtidigimidtenafenvarmovn,i40-45min.,tildebeggeergyldne.Desidste20min.sættescherrytomaternemedindiovnen.

KARTOFFELFADMEDJORDSKOKKEROGPORRER500gskrællekartofler400gjordskokker200gporrer1lillespsk.olie2dlletmælk100grevetmildost45+

1. Skrælogskylkartoflerogjordskokker.Rensporrerne.

2. Skærgrøntsagerneityndeskiverpåca.½cm.3. Pensletovnfastfad,ca.25×30cm,medolien.4. Fordelgrøntsagerneifadet.

5. Hældmælkenover,ogfordelostenovenpå.6. Sætkartoffelfadetiovnensamtidigmedkyllingestykkerne.

KYLLINGIOVN800gkyllingeover-ogunderlår

1. Lægbagepapirietovnfastfad.(Detskalkunneståvedsidenafkartoflerne).

2. Fjernalfedtogløsthængendeskindfrakyllingestykkerne.Tørdemmedkøkkenrulle,oglægdemifadet.

3. Sætfadetiovnensamtidigmedkartoflerne.

BAGTECHERRYTOMATER250gcherrytomater1spsk.olie

1. Skærcherrytomaterneikvartebåde.2. Lægdempåetstykkebagepapir,drypolienover,ogpak

demindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.3. Stildemiovnendesidste20min.ietfad.4. Vedserveringhældestomaterneienlilleskål.

FAMILIENSMAD

Laks i ovn med dampet spinat og frisk pasta

LAKSIOVN½tsk.olie3stykkerlaksefileter,frossenlaksoptøsførstsaftaf½citron

1. Tændovnenpå200grader.2. Pensletovnfastfadmedolie,oglæglaksestykkernei

fadetmedskindsidennedadogdrypcitronsaftover.3. Sætfadetpåristimidtenafovnenica.15min.,

tillaksekødetharskiftetfarve.4. Fjernskindetførservering.

DAMPETSPINAT500gfrossenhelbladetspinat1dlkoldtvand1½dlfløde13%saltogpeber

1. Bringspinatogvandikogunderlåg.Skrunedogdampspinatenvedsvagvarmeica.10min.,ellersomangivetpåemballagen.Tilsætevt.merekoldtvand.

2. Rørflødeni,oggivspinatenetkortopkog.Smagtilmedsaltogpeber.

FRISKPASTAca.300gfriskbåndspaghettiellerandenpasta1½literkogendevand1tsk.groftsalt

1. Kompastaenikogendevandsammenmedsaltet.2. Rørrundt,ogkogsomangivetpåemballagen,

dvs.ca.1minutudenlåg.3. Hældpastaeniensigte,ogrystvandetaf.

„ TipIstedetforfrossenspinatkanbrugesgodtgennemskylletfriskspinatmedstilkendenskåretaf.

FAMILIENSMAD

Ovnfrikadeller med små kartofler og stuvet spidskål

Begyndmedattændeovnenpå200grader.Følgopskriftenpågrundfarspåside66.Mensfarsenhvilerpåkøl,tilberedeskartoflerne.Kartoflerogfrikadellerbagesiovn.Kartoflerneskalhaveca.40min.ogfrikadellerneca.20min.Nårfrikadellerneerformet,tilberedesdenstuvedespidskål.

OVNBAGTEBABYKARTOFLERCa.800gsmåkartofler(babykartofler)1spsk.olie

1. Skylogskrubkartoflernegrundigt,ogtørdem.2. Komkartoflerneienplastpose,tilsætolienogryst

posen.3. Fordelkartoflerneietlagietovnfastfad,ogsætdem

imidtenafovneni40min.

FRIKADELLER1. Lægbagepapirietovnfastfad.(Skalkunneståvedsiden

afhinanden).2. Brug2spiseskeerogformenlillefrikadellemedden

ene,oghjælpdennedpåbagepapiretmeddenanden.3. Formhelefarsenpådennemåde.

Derertil12-14frikadeller.4. Sætfrikadellefadetiovnen,nårkartoflerneharfået

20min.5. Grillevt.frikadellerneindenservering.

STUVETSPIDSKÅL1spidskålkogendevand

½tsk.salt2spsk.smør3spsk.hvedemel3dlletmælk2dlkogevandfraspidskålensaltogpeber

1. Skærspidskålenikvartestykker.Skærstokkenafogfjernevt.deyderstegroveblade.Skylspidskålenogsnitdetica.1cmbredestrimler.

2. Lægkålstrimlerneiengryde,ogoverhældmedkogendevand,tildeligeerdækkede.Tilsætsaltet,ogkogunderlågiknap10min.Hældspidskålenietdørslagellersigte.Gemkogevandet.

3. Smeltsmøriengrydeogrørhvedemeleti.Tilsætmælkenogkogevandetlidtadgangenunderkraftigpiskning.Ladsovsenkogeica.5min.Spædmedmerekogevand,hvissovsenerfortyk.

4. Smagtilmedlidtsaltogpeber.Blanddenkogtespidskålisovsenogvarmdenigennem.

„ TipSpidskålenkanevt.fintsnittestilsmåtern,indendenkommesisovsen.

FAMILIENSMAD


Kartoffelporresuppe2storeporrer1løg1spsk.olie1spsk.smør3bagekartofler½litervand2spsk.friskhakkedetimianbladeca.3dlletmælksaltogpeberevt.citronsaft

TILBEHØRevt.rejerristedebrødtern

1. Skylporrernegrundigt,isærdengrønnetop.Snitporrerneistoreringe.Skrælogskærløgetitern.Skrælkartoflerne,ogskærdemistoretern.

2. Opvarmolieogsmørienbredgrydetilsmørreterbrusetaf.Tilsætporrerogløg,skrunedforvarmen,ogdampgrøntsagerneunderomrøringica.5min.

3. Tilsætkartoffeltern,vandogtimian.Læglågpågrydenogladsuppensmåkogeica.30mintilkartoflerneermøre.

4. Blendsuppenmedstavblenderdirekteigryden,tildenerheltensartetogtyk.

5. Tilsætmælkentilpassendekonsistensogblendigen.Suppenskalhaveenlidttykogcremetkonsistens.

6. Smagsuppentilmedsaltogpeberogevt.citronsaft.7. Nårsuppenerblendetogmælkentilsat,kandentil-

sættesrejer.Givdasuppenetkortopkogførservering.Servermedristedebrødternoggrahamsboller,seside80.

RISTEDEBRØDTERNDaggammeltbrødskæresitern.Vendesilidtgodolieogpressethvidløg.Læggespåbagepapirogristesiovnved175graderica.8min.tildeersprødeoggyldne.

„ TipSammenmedporrernekan250gjordskokkertilsættes.Suppenkanvedserveringentilsættesfriskrevetingefær,småtomateriternogenklatdrænetellergræskyoghurt.Givbarnetunder1årfedtstofpåbollen.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 73

Chili con carne med ris, majs og avocadomousse

CHILICONCARNE1stortrevetløg1storgroftrevetgulerod1groftrevetsquash1gulellerrødpeberfrugtitern1spskolie400ghakketoksekød,maks.10%2dshakkedetomater1dlvand2fedpressethvidløgfinthakketrødchili,evt.tørret,efterbehag1ds.RedKidneyBeansichilisauce½ds.RedKidneyBeansisaltlageellerudblødteogkogtebønnerfxhvide,rødeellersortebønnersvarendetilknap2dlkogtebønnercitronsaft,lidtsaltogpeber

1. Rensogskylallegrøntsagerne.Rivløg,gulerodogsquashenogskærpeberfrugtenismåtern.

2. Stegkødogløgiengrydeiolientilkødetharskiftetfarve.Tilsætgrøntsagerneogkrydderierneogstegviderei10min.

3. Tilsætdehakkedetomater,vandet,hvidløg,chiliogbønnerne.Saltlagenskalikkemed.

4. Laddethelesmåkoge½timeunderlågvedmiddelvarme.

5. Fjernlåget,ogladrettenkogelidtind.Hvisnødvendigttilsættelidtmerevand.

6. Smagtilmedsalt,peberogevt.citron.

RISOGMAJSGivparaboiledristil(seopskriftside67).5min.førriseneerfærdigkogtetilsættesetpardl.frosnemajs.Rørrundtogdampmajsogristilmajseneervarmeogrisenemøre.Riskanstadigindgåiensund,varieretkost,mengivikkebarnetrisellerrisgrødhverdag.Seogsåside109.

AVOCADOMOSServeravocadomosenfraside64tilretten.

„ TipGrøntsagernebehøverikkeatbliverevet.Dekanogsåskæresitern.

FAMILIENSMAD


Stegte sild med persillesovs, ovenbagte gulerødder og kogte kartoflerStartmedattilberededeovnbagtegulerødder.Sætherefterkartoflerneoverogtilberedpersillesovsen.Tilberedogstegsildenetilsidst.

STEGTESILD6helesildefileter(friskeertitdebedste)rugmel1spsk.smør2spsk.olie

1. Skyl,ogtørfileterne.Fjernevt.fiskebenmedenpincetogklipfileterneigennemiryggentil2dele.

2. Hældrugmelpåetstykkemadpakkepapirogvendsildefileterneheri.

3. Varmfedtstoffetpåenpande,ogstegsildefileterne2-3min.påhverside,tildeergennemstegte,sprødeoggyldenbrune.

PERSILLESOVS1spsk.smørca.1spsk.hvedemel2dlgrøntsagsbouillon2dlletmælk1lillebundtpersillelidtsaltogpeberogevt.lidtsukker

1. Smeltsmørretiengryde.Piskmeleti.2. Tilsætgrøntsagsbouillonogmælkadflereomgange.3. Kogsovsengodtigennem,ca.5min.4. Skyloghakpersillenfint.Lettesteratklippedeniet

glasellerkop.5. Tilsætpersillentilsovsenogkogyderligere5min.

6. Jævnevt.sovsenmedenmeljævning,hvisdenikkeertyknok.

7. Smagsovsentilmedsalt,peberogevt.sukker.

OVNBAGTEGULERØDDERMEDTIMIAN¼kggulerødderfriskeellertørredetimianblade1spsk.smørelleroliesalt,peberoglidtvand

1. Skrælogskylgulerødderne.Skærdemengangigennempålangs.

2. Læggulerøddernepåetstykkebagepapir.3. Komsmør/olie,timianogkrydderierved.Hældetpar

spsk.koldtvandved.4. Pakgulerødderneindsomenkonditorkage,såluftikke

kantrængeind.5. Bagien200gradervarmovnica.30min.,tildeermøre.

Serversmåkogtekartofler(beregn800g)tildestegtesild,persillesovsenogdeovnbagtegulerødder.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 75

Linsesuppe med kylling2stk.kyllingefilet1¼lkoldtvand2løg2fedhvidløg1gulerod250gknoldselleri

2spsk.olie1spsk.karry300grødeellergulelinser1stortæblefxBelledeBoskooplidtcitronsaftsaltogpeber

1. Lægkyllingefileterneiengryde.Komvandetved.Læglågpågryden,ogbringvandetikog.

2. Skruned,ogladkyllingefileternesmåkogeica.10min.Tagfileterneop.Gembådekyllingefiletogkogevandettilsenere.

3. Rensløgeneoghvidløgetoghaktiltern.Skrælguleroden,ogskærdeniskiverellertern.Rensknoldsellerienogskærdenitern.

4. Opvarmolieniengryde.Tilsætkarryen,ogrørrundt.5. Tilsætløgoghvidløgogsvitsetparmin.Tilsætde

øvrigegrøntsager.6. Skyllinserne,ogkomdemvedsammenmedkoge-

vandetfrakyllingefileterne.7. Læglågpågrydenogbringrettenikog.

Skruned,ogladsuppensmåsimreica.20min.8. Skrælæblet,udkerndetogskærdetismåtern.9. Tilsætæblettilsuppenogladdensmåkogeyderligere

10min.udenlåg.Paspådenikkekogerforlænge,forsåbliversuppenmeletismagen.låg.

10. Blendsuppenmedenstavblenderdirekteigrydentilcremetkonsistens.Spædevt.medlidtmerevand,mensuppenskalværetyk.

11. Smagsuppentilmedcitronsaft,saltogpeber.12. Skærkyllingefileterneismåternellerstrimlerogserver

demtilsuppenenteniblandetellerovenpåhverportion.Givetgodtbrødtilsuppen–gernegroft,fxgrovpitabrød.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 77 76 OPSKRIFTER

Æggepandekage(til1voksenog1barn)2storeeller3småæg2spsk.letmælkknap½tsk.smørellerplantemargarine½tsk.olie

Brugenstorpande.Æggepandekagenskalværesåtynd,atdenletblivergennemstegt.Erderflerepersonertilmåltidet,måmanlaveflereæggepandekager.

1. Piskægogmælkletsammenmedengaffeludenatdetskummer.

2. Smeltfedtstoffetpåpandenvedgodvarme.3. Hældæggemassenudpåpanden.4. Skrabethuliæggemassenmedenspatel.Hældpanden

påskrå,sådenflydendeæggemasseløbernedihullet.5. Gentagpunkt4mangeforskelligestederiæggemassen

tildenerstivnet.6. Skrunedforvarmen,ogbagæggepandekagenved

middelvarme,tildenergyldenogfastibunden.7. Vendæggepandekagen,ogbagdenandenside,tilden

ogsåergylden.8. Folddenenehalvdelafæggepandekagenindoverden

anden,ogserverdenpåetfad.

TILBEHØRServerfxkogtegrønneærter,cherrytomater,rugbrødogstegtbacontilæggepandekagen.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 77

Lun leverpostej med rødbeder, bønner og brød

LEVERPOSTEJca.300gkartoflerellerkogtefradagenfør1pakkekalve-ellersvinelever,ca.350g1pakkebaconiskiver,150g1lillerevetløg,50g1æg1dlletmælk2spsk.hvedemelknap½tsk.groftsalt½tsk.allehånde

1. Tændovnenpå175grader.2. Skrælkartoflerneogskærdemitern.Dækdemmed

kogendevand,ogkogmedlågica.15minutertildeermøre.

3. Hældkartoflerneiensigte,ogafkøldemmedkoldtvand.4. Skærevt.hinderafleverstykkerne,ogtørleverenmed

køkkenrulle.5. Klipellerskærbådeleverogbaconismåstykkerogkom

demienskål.Blendkødettildeterjævnt–brugfxenstavblender.Komrestenafingrediensernei.Blendigen,tilhelefarsenerjævn.

6. Brug3alu-formeá450ml.Lægbagepapiriformene,oghældligemegetfarsihverform.

7. Bagleverpostejernesamtidigmedrødbederneimidtenafovneni30-45min.,tildeergyldne.Stikmedenstrik-kepind.Postejenerfærdig,hvisfarsenikkehængerved.

8. Leverpostejenkanfrysesråellerbagt.

FAMILIENSMAD


MARINEREDERØDBEDER300grødbeder1spsk.vand1tsk.olie

Marinade:1½spsk.olie½spsk.balsamicovineddike1tsk.dijonsennepsaltogpeber

1. Skrælogskylrødbederne,ogskærdemityndebåde,ca.10cmlange.

2. Lægdempåetstykkebagepapir,ogkomvandogolieved.Pakrødbederneindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.

3. Sætdemindsammenmedleverpostejerneogbagdemica.40min.

4. Piskmarinadensammenogsmagtilmedsaltogpeber.Venddevarmerødbederimarinaden.

GRØNNEBØNNER200gfrosnefinegrønnebønner,fxharicotsverts.Tilbereddefrosnebønnersombeskrevetpåposenogserverdemsammenmedrødbederogleverpostej.

BRØDServeretgodtrugbrødellerlandbrødtil.

Stegte fiskestykker250gfiskefiletfxrødspætte1dlhvedemel½spsk.smørellerplantemargarine½spsk.olie

1. Tørfiskefileternemedkøkkenrulle,ogskærdemiaflangestykkerpåca.3×5cm.

2. Kommeletienfrostplastposesammenmedhalvdelenaffiskestykkerne.

3. Rystposen,såmeletfordelersigpåfiskesiderne.Tagstykkerneop,oglægdempåentallerken.

4. Gentagmedrestenaffiskestykkerne.5. Smeltfedtstoffet,ogsørgforgodvarmepåpanden,

nårfiskestykkernelæggespå.6. Brunførstfiskestykkernepåbeggesider.Skruderefter

ned,ogstegvidereica.2-3min.påhverside.

TILBEHØRFxrugbrød,citron,avocado,gulogrødpeberfrugt,agurk,tomaterogmajs.Somdressingrørescremefraiche9%opmedlidtcitronellerlime,saltogpeber.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 79

Langtidshævede boller

Bollerneergodetilmorgen,middagogmellemmåltider.Lavdejenomaftenenogbagnæstedag

DAG115ggær3½dlkoldtvand1tsk.salt1strøgetspsk.sukker1spsk.olieellerblødtsmørellerplantemargarine100ggrahamsmelellerhavregrynca.350-400ghvedemel

1. Rørgærenudidetkoldevand.2. Tilsætrestenafingredienserne.3. Rørdejenmedenrøreske,tildenerensartetoghænger

sammenienstorklump.Dejenskalikkeæltesmedhæn-derne.

4. Dækskålentilmedhusholdningsfilm,ogstildenikøle-skabtilnæstedag.

DAG21. Tændovnenpå200grader.2. Lægbagepapirpåenbageplade.3. Form12-14bollermed2spiseskeer,vedattagedejop

svarendetilenbollepådenenespiseskeogskubbedejennedpåbagepapiretmeddenanden.

4. Ladbollerneefterhæveca.10min.5. Penslbollernemedmælkogbagdemica.20-25min.

tildeergyldne.6. Stildenybagtebollertilafkølingpåenbagerist.

Deervelegnedetilfrysning.

„ TipHvedemelkanværemegetforskelligatbagemed.Bliverbollernefxflade,skaldejenværefastereogtilsættesmerehvedemel.Dejenkanogsålavestidligtpådagenogstillestilhævningikøleskabi8-10timer.

FAMILIENSMAD


Jordbærgrød600gfriskeellerfrosnejordbær2dlkoldtvandca.½dlsukker2spsk.majsstivelse½dlkoldtvand

1. Bringbærogvandikogogladdetsmåkogei5-10min.underlågtilbærreneerblødeogudkogte.

2. Blendbærrenemedstavblenderidensbeholder.3. Smagtilmedsukker,ogvarmgrødenopigen.4. Rørmajsstivelseogvandsammentilenjævning,

ogtilsætdetientyndstråletildenkogendegrød,mensderrøres,ogindtilgrødenharenpassendetykkelse.

5. Koggrødenigennem1min.6. Hældgrødenienskål,ogdrysettyndtlagsukkerpå

overfladen,såskinddannelseundgås.7. Afkølgrødenlidt,ogserverdenluneventueltmed

mælkpå.

„ TipGrødenbehøverikkeatbliveblendet.Andrebærogfrugtersomstikkelsbær,fersknerogblommerkanogsåanvendestilgrød.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.

FAMILIENSMAD

OPSKRIFTER 81

Barnetsbehovforfedt,proteinogkulhydrat•84

Deenergigivendestoffer•85

Vitaminerogmineraler•89

Mælkogandredrikkevarer•92

Grødprodukterogbørnemadpåglas•96

Deofficiellekostråd•98

Mereombarnetsmad 5

Barnet vokser og har brug for energiDetførste leveårvokserbarnetmegethurtigt. Igen-nemsnittredoblerbørnderesvægtogvokser25cmilængden.Etspædbarnskalbrugeenergitilatvokseogtilatspise,sove,legeosv.

Iførsteleveår,hvorvækstenermegetstor,harbar-netiforholdtildetsstørrelsederforbehovformegetenergi.Denenergiskalbarnethaveframaden.Hvisdenmad, barnet spiser, ikke indeholder tilstrækkelig medenergi,vildetikkevoksesomforventet.

Madens indhold af energi Spædbørn kan kun spise små mængder ad gangen.Derforskaldenmad,defår,værerigpåenergiforatsikreennormalvækst.Deførste4-6månedererener-gi-indholdet i modermælk og modermælkserstatningtilpas.Efterhåndensombarnetvokser i første leveår,er der behov for mere energi og derfor også mereenergirigefødevarer.Energibehovetstigerfortsatefter1-års-alderen,menbarnetbliverogsåistandtilatspisemeremad,såderforerdetikkenødvendigt,atmadenfortsættermedatværeenergirig.

Hvad er energi fra madenIndholdetafenergiimadenstammerfrafedt,kulhydrat(isærfrastivelseogsukker)ogprotein.Vitaminerogmi-neralerogenrækkeandrestofferfindesogsånaturligtimaden,debidragerikkemedenergi,menharhverderesbetydningfor,atkroppenfungerer,somdenskal.Energiernødvendigfor,atbarnetkanvokseogfungeretilfreds-

stillende.Dererforskelpå,hvormegetenergideener-gigivende næringsstoffer bidrager med. Således giver1gfedtdobbeltsåmegetenergisom1gkulhydrateller1gprotein.Kulhydraterdenvigtigsteenergikilde,somvibørspisemestaf.Proteinogfedtbehøverkroppenikkesåmegetaf.Tilgengælderproteinogfedtmegetvigtigenæringsstoffer,somkroppenikkekanundvære.

Ivaredeklarationenpåenfødevareerenergiindhol-detifødevarenangivet,oftesomkJ(kilo-joule)i100gafvaren.

Energitætheden i madenIndholdet af energi kaldes også for energitætheden.Indholdet af vand og kostfibre i maden nedsætterenergitætheden,mensindholdetaffedt,sukkerogsti-velsekanøgeenergitætheden.

Nårenergitæthedenerlav,betyderdet,atbarnetskalspisestoremængderforatdækkesitenergibehov.Madensenergitæthedkanværeså lav,atbarnet ikkekanspisedemængder,derskaltilforatdækkeener-gibehovet,ogmanrisikerer,atbarnetikkevokser,somdetskal.

Eksempler på mad med lav energitæthed er tyndgrødellergrødudelukkendelavetpåvandoggrynellergrøntsagsmoskuntilsatkogevandet.Frugtmosharogsåofteenlavenergitæthed.Enundtagelseerbananmosogavocadomos.

Fedt giver mest energiFedterdetnæringsstof,dergivermestenergipr.gram.

Barnetsbehovforfedt,proteinogkulhydrat

84 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 85

Hvismanviløgeenergitætheden,erdetderforhen-sigtsmæssigtatøgemadensfedtindhold.Deterbag-grundenforatanbefale,atfedtindholdet imadentilspædbørnerhøjereendimadentilalleandre.

Energitæthed i børnemadDererikkelovkravtilenergitæthedenidenindustrieltfremstilledebørnemad,menenergiindholdetpr.100g

oplysesivaredeklarationen.Hvisproduktetskaludgøreetheltogmættendemåltid,børenergitæthedenliggepå300-400kJellermerei100g.

Deterikkealletyperbørnemadpåglasellerandretyper middagsretter til spæd- og småbørn, der leveroptildette.Indholdetermegetsødt,ogkonsistensenforblød,nårbarneterforbidenførsteskemad.

Fedt,proteinogkulhydrater

FEDTSTOF I BARNETS MADFedter førstogfremmestenvigtigenergikilde ima-den.Fedtetbidragerdesudenmednoglefedtsyrer,derervigtige fordannelseafnyeceller ikroppenogforforskelligehormoner.

Hvilket fedtstof kan bruges?Foratsikreatmadenindeholderenerginok,anbefalesdetiførsteleveår:• At tilsætte en teskefuld plantemargarine, smør

elleroliepr.portionhjemmelavetgrødoggrønt-sagsmos.

• Desudenanbefalesatbrugemodermælkellermo-dermælkserstatning frem formælketypermed la-verefedtindholdtilbarnetmellem6og12måneder.

Følgdennebogsopskrifter,såfårretterneetpassendeenergiindhold.

Brug forskellige typer fedtstofDer er ikke en bestemt type fedtstof, som med sik-kerhederbedstegnettilbarnetsmosoggrød.Derforer det bedste råd at variere mellem brugen af smørellersmørlignendeprodukterogplantemargarineog/ellerplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.

Detvilformodentligværeenfordel,hvisfedtstof-fetigrødogmosikkealtidersmør,fordibarnetifor-vejenfårendelfedtafdennetypeframælken.Olierindeholder100%fedt,menssmør,blandingsprodukterogplantemargarineroftest indeholderca.80%fedt,fordica.20%ervand.

Derforsvarerenteskefuldolie(5-6g)tilenteske-fuld med lidt top af plantemargarine, smør og blan-dingsprodukter (8 g). Vær opmærksom på, at nogleplantemargariner og blandingsprodukter indeholdermerevandogderforharetlaverefedtindhold.

MEREOMBARNETSMAD 85

Hvornår skal der ikke tilsættes fedt?Derskalikketilsættesfedtstoftil• Grødlavetudelukkendepåmodermælkserstatning

ellermodermælk• Industrieltfremstilledegrødprodukterogbørnemad

påglasDeflesteprodukterindeholdertilstrækkeligenergi.Indu-strieltfremstilledegrødprodukterogbørnemadpåglashar ikkealtidethøjt fedtindhold,men indeholder idefleste tilfælde tilstrækkeligt med energi fra kulhydra-ter.Nogleprodukter,fxforskelligetyperfrugtmosellergrøntsagsmos, indeholdermindreend300kJpr. 100g.Læshvadenergiindholdeteriproduktet.Detstårinæ-ringsdeklarationen.Disseprodukterbør ikkeudgøreetselvstændigtmåltid.Energitæthedenbør,hvisproduktetskaludgøreetheltogmættendemåltid,helstliggeom-kring400kJi100gogikkeværemindreend300kJi100g.

Fra mos med fedtstof til mad med sovsNår barnet i 8-9-måneders-alderen ikke længere får

mosetsinegrøntsager,menfårstykkerafkartofleroggrøntsager,kanbarnetistedetfor1tsk.fedtstofspisemedaf familiens sovs, så længeden ikkeer tilberedthelt uden fedtstof. En anden mulighed er at tilsættelidtsmeltetfedtstofellerplanteolietildekogtekartof-fel-oggrøntsagsstykker,indtilbarneter1år.

PROTEIN I BARNETS MADProteinervigtigforbarnetsvækst.Proteinernødven-digforatopbyggeogvedligeholdeallekroppenscellerogfordannelseafhormonerogenzymer.Forlidtpro-teinimadenvilnedsættevæksten.Omvendterforme-getproteinhellerikkegodt.Detervigtigt,atbarnetfårnokproteintilatdækkebehovetdeførstemåneder.Sålængeenergibehovetkandækkesafmodermælkellermodermælkserstatning,dækkesproteinbehovetogså.

Protein i mælkModermælkogmodermælkserstatningharetprotein-indhold,derdækkerbehovet.

Proteinindholdetitilskudsblandingermåifølgelov-givningen være højere end i modermælk og moder-mælkserstatninger, og er først beregnet til efter, atbarneter6måneder.Mendererikkeernæringsmæs-sige fordele ved at skifte fra modermælkserstatningeller modermælk til tilskudsblandinger. Det er derforligesågodtatfortsættemedmodermælkserstatning,ogsåefter6-måneders-alderen.

Produkter med højt proteinindholdDanske børn mellem 6 og 12 måneder får som regelrigeligprotein,svarendetil2-3gangebehovet,udenatdetansesforproblematisk.Mendeterblandtandetforatundgå,atproteinindtagetbliverendnuhøjere,at


mælkeproduktermedethøjtproteinindholdheltskalundgåsdeførste2år.Detdrejersigomylette,ymer,kvark (inkl. frugtkvark),Cultura,skyrogfromagefrais.Fra 9 måneder kan gives surmælksprodukt af sød-mælkstypen, fx A38, som en del af en varieret kost.Derkangivesfra½dlstigendetil1dlved1-års-alderen.

Kød og fisk har også et højt proteinindhold, menfrarådesikke,fordidemængder,derspises,ersmå,ogkødogfiskbidragerogsåtilatdækkebehovetforjernogandrenæringsstoffer.Proteinfåsogsåfrakornpro-dukterogbælgfrugtersomtørredebønneroglinser.

KULHYDRAT I BARNETS MADKulhydraterne i maden er først og fremmest vigtige,fordidegiverenergitilkroppensceller,nårdefordøjesognedbrydesikroppen.

Detgælder isærkulhydraternestivelseogforskel-ligesukkerarter,somfxfrugtsukker(fructose),mælke-sukker(laktose)ogalmindeligthvidtsukker(sakkaroseellersucrose).Medtilkulhydraternehørerogsåforskel-ligeandresukkerarterogkostfibre.

Naturligt indhold af stivelse og sukkerStivelseerdenvigtigsteenergikilde.Stivelsefindesna-turligtikartoflerogforskelligegrøntsagerogibrødoggrynogandrekornproduktersomrisogpasta.

Også forskellige sukkerarter, som findes naturligti frugt (fruktose)og imælk (mælkesukkerogsåkaldetlaktose)erenergikilder. Fødevarer,dernaturligt inde-holderstivelseogsukkerarter,ergodekulhydratkilder,fordidissefødevarerogsåbidragermednaturligtfore-kommende kostfibre, vitaminer, mineraler og andregavnligestoffer.

Tilsat sukkerAndre produkter har et højt indhold af tilsat sukker.Dereroftetaleomalmindeligtsukker,sakkaroseellersukrose.Mensukkerarterkanogsåværetilsatiformafmælkesukker (laktose), fruktose (frugtsukker),glukose,glukosesirup, maltose, maltodextrin og mange andre.Produktermedethøjt indholdaftilsatsukker,giver imodsætningtilfødevarermedetnaturligtindholdafstivelseogsukkerarterikkesammesikkerhedforatfådestoffer,somkroppenharbrugfor.

Mange sukkerholdige produkter, som slik, is, kagersodavand og andre læskedrikke indeholder stort set

MEREOMBARNETSMAD 87

kunsukkerog ingenandrenæringsstoffer.Selvomderkanværetilsatnoglevitaminerellermineralertilpro-dukterne, så er viden om, hvilke stoffer kroppen harbrugforogihvilkemængder,ikkesåudbyggetidag,atdetermuligtattilsættestofferne,sådekanoptagesimængder,derertilstrækkelige–udenatværeskadelige.

De sukkerholdigeprodukterbørderforundgås tildetheltlillebarnogbegrænsesmegetikostentilsmå-børn, fordi de ellers optager pladsen for den sundemad.Sukkerindtagetbørogsåbegrænsesforatundgåcaries (huller i tænderne)ogforatnedsætterisikoenforatudvikleovervægtogfedmepålængeresigt.

Kulhydrater i mælkMælkesukker (laktose) er det kulhydrat, der er mestaf imodermælkogkomælk. Ikkeal laktosenfordøjesibarnetstyndtarm,menharengavnligeffektpåopta-gelsenafkalk(calcium),zinkogjernogpåvækstenafgavnligebakterieritarmen.Derforerdetogsåvigtigt,atmodermælkserstatningerindeholderlaktose.

Modermælken indeholderogsåen langrækkean-dre kulhydrater, som samlet kaldes oligosakkarider.Defordøjes ikkeimaveogtyndtarmogformodesatfremme væksten af gavnlige bakterier i spædbarnets

tarm.Menmanharikkenokkendskabtilblandingenafoligosakkaridertil,atdetermuligtatanbefalenogettilsvarendetilmodermælkserstatninger.

KostfibreKostfibreermerekompleksekulhydraterendoligosak-krariderne. De vigtigste kostfibre er cellulose, hemi-celluloseogpektiner.Defindes igrøntsager,frugtogbrød,isærigroftbrød,somrugbrødogfuldkornshve-debrød.Dererogsågodekostfibreihavregryn.Kost-fibrefindesikornetsskal.Groftmelsomrugmel,gra-hamsmel,fuldkornshvedemeloghavregrynerlavetafdehelekerner,dererblevet formaletellervalset, såskallenskostfibrekommermed.Brødetkanaltsåinde-holdekostfibre,selvommanikkekansedehelekerneribrødet.Kostfibreharbl.a.engavnligvirkningpåaffø-ringen,ogkanværemedtilatforebyggeforstoppelseogfremmevækstenafgavnligebakterieritarmen.

Småbørnharderforgodtafatfåhavregrødellerøllebrød, frugtoggrøntsamtbrødaf forskellig slags.Menkostfiberindholdetimadenskalikkeværesåhøjtsommuligt,forsåfalderenergitæthedenimaden,ogbarnetkanhavesværtvedatspisenokmadtilatdæk-keenergibehovet.


Madenindeholdernaturligtdevitaminerogminera-ler,somkroppenharbrugfor.Deforskelligevitaminerogmineralerfindesiforskelligemængderiforskellige

fødevarer–ligesomdeenergigivendenæringsstofferogkostfibre.Deterderfor,detervigtigtatspiseva-rieret.

Vitaminerogmineraler

FEDTSTOFFERgiverførstogfremmest

energi,fedtogderfordeforskelligefedtsyrer,herundern-3fedtsyrerogvitaminerneAogE.

Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden

GRØNTSAGERgiverisærkostfiber,vitaminA,B6,Cogfolacin,samtmagnesium,jernogkalium.Kartoflergiverdesudenkulhydrater.

FRUGTgiverisærkostfiberogvitaminerneB6,Cogfolacin

MÆLKOGOSTgiverenergi,protein,fedtog

mættetfedt,mangeafB-vitaminerneog

mineralernekalk,fosfor,magnesium,zink,jod,

selenogkalium.

KØDOGÆGgiverenergi,protein

ogfedt,vitaminA,DogalleB-vitaminer

samtmineralernejern,zinkogselen.

FISKgiverprotein,vita-minerneDogB12,mineralernejodogselen.Denfedefiskgiverdesudenn-3fedtsyrer.

BRØDOGKORNPRODUKTER,HERUNDERRISOGPASTA

giverisærenergi,protein,kulhydrat,kostfibre,vitaminEogforskelligeB-vitaminer

samtadskilligemineraler:fosfor,magnesium,jern,zink,jodogkalium.

MEREOMBARNETSMAD 89

I maden er vitaminer, mineraler og de energigivende stoffer: kulhydrat, protein og fedt. Desuden indeholder maden også kostfibre, som er med til at give mæthed og holde maven i gang.

Her beskrives fra hvilke madvarer vi får hvilke næringsstoffer.

Tilskud af vitaminer og mineralerDe vitaminer og mineraler, som findes i maden ogmodermælkenellermodermælkserstatningen,kanideflestetilfældedækkebarnetsbehov.

DeterkunnødvendigtatgivetilskudafD-vitamin.Jerntilskud gives kun til børn, der er født for tidligt.Beggedelefåssomdråber.Deterengodidéatgøredettilenvaneatgivedråbernevedetbestemtmåltidhverdag.

D-vitamindråber – et overblikHvem Hvornår Hvor meget

Alle 1) Dagligfra2ugertil2år

10mikrogramD-vitamin

Børnmedmørkhudogbørndergårtildækketklædt

Helebarndommen 10mikrogramD-vitamin

1)Dergælderandreanbefalingertilfortidligtfødtebørn.Spørgdinlægeellersundhedsplejerske.

Manbørikkegivebørnunder1årandrekosttilskudenddetanbefaledetilskudafD-vitamin.

Fødevarer med tilsatte vitaminer og mineralerBørnemadmedtilsattevitaminerogmineralerfindesiflereogflereføde-ogdrikkevarer.Ienkeltetilfældeerdetlovpligtigtattilsættespecifikkevitaminerogmine-ralertilfødevarer.Producentenafbørnemadskalsåle-dessørgefor,atgrødprodukter(derkunskaltilsættesvand,indendespises)indeholderenvismængdevita-minA,vitaminDogkalk(calcium).Deterforatsikre,atgrødenbidragermednæringsstoffer,somellersvillekommefraengrød,hvormælkogfedtstofertilsat.

Derudovergiverlovgivningenmulighedfor,atpro-ducentenogsåkantilsætteenrækkeandrevitaminerogmineraler tilbørnemadsprodukter.Detkaldes ‘fri-villigberigelse’.Ogsåandrefødevarerendbørnemad-sprodukterberiges.Produkter,derertilsatmangevita-minerogmineraler,erdogikkesundereendalmindeliggodhjemmelavetmad.

Lovgivningeneridagsådan,atfrivilligberigelseikketillades,hvisdetvurderes,atdetvillemedførerisikofor,atdeleafbefolkningenfårforstoremængder.Alligevelbørmanværeforsigtigmedbådeatgiveberigedebør-nemadsprodukter,andreberigedeprodukterog/ellerkosttilskudtilsmåbørn.

D-vitaminDetanbefalesatgiveallebørntilskudmedD-vitaminide2førsteleveår.Børnmedmørkhud–ogbørn,somoftestgårklædt,såarmeogbenertildækkede–anbe-falesat fortsættemedD-vitamingennemhelebarn-dommen.Tilskuddetgives i formafD-vitamindråber,dergivespåenskesammenmedlidtmodermælkellermodermælkserstatning.Blanddetikkeiflasken.

Pga.risikoforfejlsynkningmåD-vitaminitabletformtidligstgives,frabarneter1½år.D-vitaminernødven-digforknogleudviklingen,ogmangelpåD-vitaminkangiveengelsksyge (rakitis)ogblødeknogler.D-vitaminfåsviamodermælken,modermælkserstatningogma-den.D-vitaminfindesisærifedefisk,torskerogn,kød,indmad,æggeblommerogfedemejeriprodukter.

Spædbørnsmadiovergangsperiodenkanikkemedsikkerhed dække behovet for D-vitamin. D-vitamindannesogså ihudenveddenultraviolettebestrålingfrasolenisommerhalvåret.Spædbørnskalikkeophol-


desigidirektesol,ogdefårderforikketilstrækkeligtmedsollystilatdannenokD-vitamin.Mørkhuddan-nermindreD-vitamin,ogdeterderfornødvendigtatbørnmedmørkhud fortsættermedD-vitamingen-nemhelebarndommen

DerfindesforskelligeD-vitaminprodukter,somskalopbevarespåforskelligmåde.Læspåvaredeklarationen,hvordanvitaminerneskalopbevares,oghvormegetbar-netskalhave–ellerspørgsundhedsplejerskentilråds.

JernBørn,dererfødttiltiden,harvedfødslenjerndepoter,somsammenmed jernindholdet imodermælkenkandække barnets jernbehov de første 6 måneder, menherefterbegynderjerndepoterneatværetømte.

Barnetskalderfortilbydes jernholdigmadveddefleste måltider, således at der er tilstrækkeligt medjernimaden.Hvisbarnetikkeammes,tilbydesmoder-mælkserstatning i flaske og kop. Modermælkserstat-ning er jernberiget og derfor et godt supplement tilovergangskosten.Børn,dererfødtfortidligt,harbe-hovforjerntilskud.Deskalsamtidigogsåtilbydesjern-holdigmad,fradeer6måneder.

To typer jernMadenindeholdertotyperjern:• Non-hæmjernfindesprimært ikornprodukterog

grøntsager• Hæm-jernfindesikød,indmadogfisk.Jernetikornprodukteroggrøntsageroptagesikkenærsågodtsomhæm-jernetikød,indmadogfisk.

Optagelsen af jern fra kornprodukter og grønt-sagerkanøgesvedatspisekødog/ellermadvarermedC-vitamin,somfrugtoggrøntsagervedsammemåltid.

Komælkharetlavtjernindhold,deroptagesdårligtikroppen.Førbarneter6måneder,kankomælkirriteretarmens slimhinderoggivemikroskopiskeblødningerogderforøgejernbehovet.

MEREOMBARNETSMAD 91

92 MEREOMBARNETSMAD

Vælg den rigtige type mælkIheledetførsteleveårudgørmælkenstordelafbar-netsmadogdrikke.Derforerdetvigtigtatgivebarnetden rigtige slagsmælk ide rigtigemængder tilpassetbarnetsalder.Derertreting,somhar indflydelsepå,hvilkemælketyperderanbefaleshvornår:• Barnetskalhaveenerginok.Fedtetframælkener

engodenergikildetilsmåbørn.• Barnetbørikkefåformegetprotein.Komælkinde-

holder mere protein end modermælk og moder-mælkserstatning. Desuden indeholder nogle sur-mælksproduktersærligtmegetprotein.

• Barnetskalhavejernnok.Mælkindeholderikkeretmegetjern.Hvisbarnetdrikkerformegetmælk,fårdetmåske for lidt af andre fødevarerogdermedforlidtjern,seside91.

Fedtet imælkenbidragertil,atbarnetfårenerginokdeførsteleveår.Derudoverermælklivetigennemenvigtig kilde til næringsstoffer som protein, vitaminer,jodogkalk,sombrugestilatopbyggeogvedligeholdeknoglerne. Læsogsåomsojadrik, risdrikoghavredrikside110.

MÆLK MELLEM 0 OG 12 MÅNEDERModermælk og modermælkserstatning• Det anbefales, at barnet ammes fuldt, til det er

omkring6måneder.Hvisbarnetikkeblivermætafmælkalene,kanmantidligstbegyndemedskemad,nårbarneter4måneder.

• Detanbefales,atamningenfortsætter,efteratske-maderstartet,ogtilbarneter1årogevt.længere,hvismorogbarntrivesmeddet.

• Stopperamningenfør9-måneders-alderen,ellerfårbarnet kun meget lidt modermælk, gives moder-mælkserstatningistedetfor.

• Indtilbarneter1år,børmælkenibarnetsmadværemodermælkellermodermælkserstatning.Fra9må-nederkandoggivesmaks.1dlkomælkimaden,fxisovsenellerpåfrugtgrød

• Børn,der fårmodermælkserstatning iflaske i ste-detformodermælk,fortsættemedatfåmaks.énflaskemodermælkserstatningiperioden9-12måne-der. Dette suppleres med modermælkserstatningi kop. Efter 1-års-alderen skal barnet ikke længerehaveflaske.

SurmælksprodukterFørst fra9månederkansurmælksproduktergivessti-gendefra½til1dlfremmod1-års-alderen.Hvisbarnetfårsurmælksprodukterfør1-års-alderen:• Giv sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Mælke-

produkternebør indeholdeca. 3,5% fedtog ikkeover3,5gproteinpr.100g.

• Surmælksproduktermedfrugtbørbegrænses,fordideharethøjtindholdafsukkerogmereharkarak-terafdessertendegentligmad.

Så meget mælk om dagenSelvombarnetefterhåndenspisermeremad,ermæl-

Mælkogandredrikkevarer

MEREOMBARNETSMAD 93

ken fortsat en vigtig del af barnets ernæring. Ved9-måneders-alderenbørdensamledemælkemængde(modermælk,modermælkserstatningogsurmælkspro-dukter)dogikkeoverstige¾literomdagen.

Frem mod 1-års-alderen nedsættes den samledemælkemængdetilca.3,5-5dlomdagen. Indholdetafmælk ibarnetsskemadskalmedregnes idensamledemælkemængde.Seskemaommælkemængderogmæl-ketypernæsteside.

Mælk i skemadenMælken i skemaden skal være modermælk eller mo-dermælkserstatning.Seogsåside42‘Ommælkidenførsteskemad’.

Frabarneter9måneder, kander tilsættes lidt ko-mælkibarnetsmadvedbehov,maks.1dlpr.dag.

Nogle børn kan have behov for at fortsætte medletmælkfremtil3-års-alderen.Talmedlægenellersund-hedsplejersken,hvisdueritvivlom,hvilkentypemælkditbarnskalhave.

MÆLK MELLEM 1 OG 2 ÅRLetmælkFra 1tilca.2årbørbarnetfortrinsvisdrikke letmælk.Efter1-års-alderenhardetikkelængerebrugfor,atfedtudgørsåstorendelafmadensomtidligere.Desudenspillermælkenikkeheltsåstorenrolleibarnetsmad,fordidetfårmereafmangeandremadvarer.Detan-befalesatgiveletmælksomdrikkemælkogderudoverdenmad,somanbefalestil restenaffamilien.Vedatholde sig til at give letmælk, har man en nem måde,hvorbarnetfårtilstrækkeligmedenergi,menhellerikkefårformegetfedt.

SurmælksprodukterHvisbarnetfårsurmælksprodukter,anbefalesfølgende:• Surmælksproduktermedhøjtproteinindholdsom

fxskyr,fromagefrais,ymerogylettegivestidligst,frabarneterfyldt2år.

• Surmælksproduktermedfrugtbørbegrænsespga.dethøjesukkerindhold.Tilsæthellereselvfriskellerkogtfrugttilsurmælksproduktet.

MEREOMBARNETSMAD 93

Barnets mælk og mælkeprodukter

Alder Mælketype

Under 9 måneder Modermælk,modermælkserstatning

9-12 måneder Modermælk,modermælkserstatning,lidtsurmæksproduktafsødmælks-typen(stigendefra½til1dldagligtfremmod1år)

1-2 år Letmælkogsurmælksprodukterafsødmælkstypen(højst1dldagligtved1år)

Over 2 år Fedtfattigemælkeprodukter,dvs.skummet-,mini-ogkærnemælk,samtsurmælksprodukter*afsammeslags.Noglebørnkanhavebrugforletmælk,tildeeromkring3år.Talmeddinlægeellersundhedsplejerskenomdet,hvisdueritvivl.

Surmælksproduktermedhøjtprotein-indhold,somfxskyrogfromgefrais,kanindgåikostenivariationmedandresurmælksprodukter.

*Læsogsåomsojadrik,risdrikoghavredrikside110.

Hvor meget mælk på en dag?Fra1årogfremefterbørdensamledemælkemængde–dvs.drikkemælkogsurmælksprodukt–væreca.ca.3,5-5dlomdagen.Såerderogsåpladstilmaden.

Med mindst 3,5 dl mælk og mælkeprodukter omdagenleverkostenlettereoptilanbefalingerne,fordimælkenbidragermedforskelligenæringsstoffertildensamledekost.

Et stort mælkeforbrugHvisbarnets indtagafmælk fra 1-års-alderener stør-reendca.5dl(½liter)omdagen,bliverbarnetsmadikkevarieretnok,ogdererrisikoforudviklingafjern-mangelogmangelpåandrevigtigenæringsstoffer.

MÆLK FRA 2-ÅRS-ALDERENMager mælk• Frabarneterca.2år,anbefalesskummet-,mini-og

kærnemælk,idetbarnetnubørfåsammefedtind-holdimadogdrikkesomvoksneogstørrebørn.

• Surmælksprodukterbørværeafskummet-ellerlet-mælkstypen.

• Minimælk kan købes beriget med D-vitamin. HvisbarnetfortsatharbehovforD-vitamintilskud,sombeskrevetside90,anbefalesdettefremforD-vita-minberigetmælk.SomforældrebeslutterInaturlig-visselv,hvorvidt IønskeratgiveD-vitaminberigetmælksammenmedfxenmultivitaminpille.Dererikke risiko for, at barnet får for meget D-vitamin,hvisdetsammenmedvitaminpillenogsåfår3,5-5dlberigetmælkellerenD-vitamintablet.

• Hvissurmælksprodukterudgørenstordelafmælke-mængden,børdefra1-års-alderenhaveetlavtfedt-indholdogværeafskummet-ellerletmælkstypen.


VAND OG ANDRE DRIKKEVARERKoldtvanderdetbedstebørnogvoksnekanslukketør-stenmed,ogdetbetydermegetforvelbefindendetatfånokatdrikke.Barnetkantilbydesvandfradenkoldehaneafkop,nårdetbegynderpåskemad.

Før6-måneders-alderenerdertaleomsmåmæng-derforatlærebarnetatdrikkeafkop.Seneregivesvand,nårbarnetertørstigtiløbetafdagenoglidttilmåltider-ne.Barnetharenmegetfin reguleringaf sultog tørst,sommanmåstolepå.

Vandetskalværefradenkoldehane,fordidererstørrerisikoforuønskedestofferivandetfradenvar-mehane.Frabarneter4måneder,behøvervandetikkelængereatblivekogtførst.Ladaltidvandetløbelidt,førdetfyldesikoppen.

Saft og juiceFrugtjuiceindeholderbådesukkerarterogsyre,ogkanlettagepladsenopfordenegentligemadogdesudenskade tænderne. Industriel fremstillet grøntsagsjuicekanindeholdeforholdsmæssigtmegetsaltogmåfra-rådes.

Ventsålængesommuligtmedatgivesaftogjuice.Hvis der gives saft og juice, bør den fortyndes medvandoghøjstgivesengang imellemogkunsomsmåsmagsprøver.Detgælderogsåi1-3-års-alderen.

Lær hellere barnet, at det er dejligt at drikke vand.Det frarådes at give saft, juice og andre søde drikke i sutteflasken på grund af risikoen for huller i tæn-derne. Brug kun sutteflasken til modermælkserstat-ning, udmalket modermælk og vand.

MEREOMBARNETSMAD 95

Industrielt fremstillet børnemadI de danske butikker findes forskellige børnemadspro-dukter, somer industrielt fremstillede.Produkterneeroftestberegnettilbarnetsførsteår.Pådetenkeltepro-duktfremgårdet,hvilkenalderbarnetbørhave,førmanservererproduktet.

Mankan fx købegrødprodukter,der sælges ipul-verform, og forskellige former for børnemad på glas:frugtmos, kartoffel-grøntsagsmos og middagsrettermed kartofler, ris eller pasta blandet med grøntsagersamtfisk,fjerkræellerkød.Endeligerdetogsåmuligtatkøbebabykiksogsaft.

TilskudsblandingerTilskudsblandinger er markeret med “fra 6 måneder”ihenholdtiletEU-direktiv,derskalbeskytteamning.Derer imidlertid ingengrundatgive tilskudsblandin-ger i stedet for modermælkserstatning og slet ikke istedetformodermælk.Barnetharikkebehovfordetlidthøjere indholdafproteinogvissemineraler,somtilskudsblandingernemåindeholde.Deterderforligesågodtatfortsættemedmodermælkserstatning,ogsåefter6-måneders-alderen.

Mangeafdetypervælling,derkankøbes ibutik-kerne,ertilskudsblandinger.Detskalståivaredeklara-tionen.

Grød og mosGrødprodukterogbørnemadpåglaskanindgåispæd-barnets mad i overgangsperioden, men indholdet vil

hurtigt være for findelt og konsistensen for blød. Sånårbarnetskalbegyndeattrænetyggefunktionenved6-7-måneders-alderen,erprodukterneikkevelegnede,hvis de udgør for stor en del af barnets mad. Grød-produktertilsatjernkanindgåikostenivariationmedhjemmelavetgrød.

Grødprodukterneeroftemegetsødeismagen,fordideindeholderforskelligeformerforsukker.Detertilsatbådeforatgøregrødensødogforatsikre,atenergiind-holdetigrødenerhøjtnok.Mensødegrødproduktertilsatjernkanikketilbydessomdetenesteprodukt,nårbørneneiovergangsperiodennetopskallære,atmadensmageranderledesenddensødemodermælk.

Selvomindustrieltfremstilledegrødprodukterikkehar et højt fedtindhold, indeholder de tilstrækkeligmedenergifrakulhydrater(oftesukkerarter).Derskalderforikketilsættesekstrafedtstoftildisseprodukter,ligesom der heller ikke skal drysses ekstra sukker på.Læsmereomfedtstofside85ogsukkerside87.

Indhold af vitaminer og mineralerMangebørnemadsprodukter,somindustrienfremstil-ler,ertilsatvitaminerogmineraleriforskelligemæng-der.Detkanmanlæseivaredeklarationen.Dererkravom,atgrødprodukteripulverform,hvormælkerinde-holdt,haretvistindholdafvitaminAogDogafkalk.

Men hjemmelavet grød og mos har et naturligtindholdafdevitaminerogmineralerogandrestoffer,sombarnetharbrugfor.Såselvomdeindustrieltfrem-stilledeprodukterertilsatenrækkevitaminerogmi-

Grødprodukterogbørnemadpåglas


neraler,erdeikkeetbedrevalgendgodhjemmelavetgrødogmos.

Grødprodukter i pulverformDeflestegrødprodukteripulverformertilsatmælke-pulver,såmankunskaltilsættevandtilpulveret.Derfindesenkelteprodukterudenmælkepulver,hvormanskaltilsættemælk.Derforerdetvigtigtatlæsepåpak-kenhvergang.Påpakkenskalderogsåstå,hvilkenal-dersgruppeproduktetegnersigtil.

Værogsåopmærksompå,omproduktet indehol-derjern,ogvælgjernholdigeprodukter,nårbarneterover6måneder.

GlutenindholdGrød lavet på produkter med gluten introduceres ivariationmedgrødprodukterudenglutenogistigendemængder,gernesamtidigmedatbarnetfortsatammes.

HoldbarhedBørnemadsprodukter må ikke indeholde farvestofferogkonserveringsmidler.Holdbarhedenforprodukter-nepåglasopnåsvedenkorteffektivvarmebehand-ling. Låget skal ved åbning give en kliklyd, som er engarantifor,atglassetikkeharværetåbnet.

Andre produkterKravene til børnemad er fastsat i en bekendtgørelse,somerbaseretpåetEU-direktiv.DetgivermulighedforogsåiDanmarkatsælgeforskelligeindustrieltfrem-stilledebørnemadsprodukter,sommankanfindeian-dreeuropæiskelande,fxkiksogdesserter.

Kravenetildisseprodukterersåmilde,atdefxkanhave samme sukkerindhold som andre kiks og des-

serter.Dererderforingengarantifor,atdissebørne-madsprodukter er mere egnede til at indgå i børnsmadendtilsvarendealmindeligeprodukter.

Deterheltunødvendigtatgivesødesager,somslik,is,kager,saftevandogsodavandtilspæd-ogsmåbørn.Disseprodukteroptagerpladsenforsundmad,ogdetøger risikoenforatbarnet ikkefårdenæringsstofferogandrestoffer,somdetharbrugfor.

De officielle danske kostråd giver nogle gode rådtil,hvadmåltiderneskalbeståaf. I2013erdesenestedanskekostrådkommet.

MEREOMBARNETSMAD 97

IDanmarkharvifølgendeofficiellekostråd:

• Spisvarieret,ikkeformegetogværfysiskaktiv• Spisfrugtogmangegrøntsager• Spismerefisk• Vælgfuldkorn• Vælgmagertkødogkødpålæg• Vælgmagremejeriprodukter• Spismindremættetfedt• Spismadmedmindresalt• Spismindresukker• Drikvand

Kostrådene kan bruges som en rettesnor til at få ensund balance i det, man spiser og drikker i en hver-dag,hvorderogsåerpladstilmadglædeogpassendemængdefysiskaktivitet.

Hovedpartenafbefolkningenkanmedfordelleveefterkostrådene.Kroppenvil fådækketbehovet forvitaminerogmineraler,ogdeternemmereatholdeensundvægt.Småtspisendeældreogpersoner,derharensygdom,derstillerandrekravtilmaden,kanhavesær-ligebehov.Semereomkostråd imaterialefraFøde-varestyrelsenogpåwww.altomkost.dk

Mindrebørnharogsålidtandrebehov,menprin-cipperne ideofficiellekostrådgælder stort setogsåformadentildetlillebarn.Faktiskerdetkunmængde-angivelserneogenkeltespecifikkedeleafrådene,somikkeogsågælder, frabarneterhelt lilleogbegynder

atspisemedaffamiliensmad.Deterbeskrevetidetfølgendeunderhvertenkeltråd.

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktivVariationForalle–ogsåforsmåbørn-gælder,atdetervigtigtatvarieredenmad,manspiser.Alledevitaminer,minera-lerogandrestoffer,manharbehovfor,findesnemligimegetforskelligemængderiforskelligemadvarer.

Vær derfor opmærksom på at tilbyde en varieretkost.Tilbydforskelligefødevarerfrahvergruppe:

1. Brød,gryn,kartofler,ris,pasta2. Frugt,grøntsager3. Kød,fisk,mælk,ost,æg4. Lidtfedtstof

Barnetskalhavemestfragruppe1og2.Vedhvertmåltiderdetgodtatgivebrød,gryn,kar-

tofler,risellerpastaplusfrugtoggrøntsager.Især hovedmåltiderne må desuden gerne inde-

holde enten kød eller fisk hver dag for at opnå entilstrækkelig jernholdig kost. Surmælksprodukter børførst indgå imadenefter9månederogda kun småmængder, dvs. maks. ½-1 dl om dagen i maden, ikkesomdrikkemælk.

Ægkan indgå ienvarieretkostfra6måneder,ogostogtørredebønnerkanogså indgå ibarnetsmad,menkunimindremængder.

Deofficiellekostråd


Lidt fedtstof, som plantemargarine og olie hørerogsåmedtilvarieretmad,meniforholdtildeandregrupper er der tale om små mængder. Størstedelenbørværevegetabilsk(plantemargarineogplanteolier).Serådomfedtstofimadenside85.

Dererførsttaleomenvarieretmad,nårderveks-lesmellemforskelligemadvarerindenforhvergruppe.Tilbyd derfor barnet mange forskellige slags frugt oggrønt,måskeogsånogenduikkeselvumiddelbartbry-derdigom.Varierogsåmellemforskellige typerkødogmellemforskelligefedeogmagrefisk.Givogsåfor-skellige brødtyper. Der findes mange forskellige vel-smagenderug-oghvedebrød.Tilbydkartoflerogvælgfuldkornspastaellerfuldkornsrissomendelafdetvar-memåltidengangimellem.

Kartoflerharenpladsidensundekost,fordebi-dragermedflere forskelligenæringsstoffer.De kogtekartofler må foretrækkes frem for kartofler, der erstegtismør,margarineellerolie,ellertilberedtiflødeog/eller ost. I overgangskosten er kartofler en del afde mosede middagsretter. For de større børn indgårkartoflerimiddagsretterne,skåretudimindrestykker.

MængdeMængdenafmad,sombarnetharbrugfor,afhængerafbarnetsalder,kropsstørrelse,oghvormegetdetbevæ-gersig.Derforerdetsværtatsættekonkretemængderpå.Respekter,atbarnetselvbestemmer,omdetersul-tent,oghvormegetdetvilspise.Acceptérhvisderernoget,barnetikkekanlide,menfortsætmedattilbydedet indimellem.Noglebørnskal smagenyemadvareroptil8-10gange,førdeaccepterersmagen.Sørgaltidfor,atdet,dertilbydesbarnet,ervarieretogsundt.

Fysisk aktivitetForbarneterdetvigtigt,atmulighederneforatbevæ-gesigertilstede.Detlillebarnskalnedpåettæppepågulvetogrullerundtogøvesigiatkravle.Detskalhavemulighedforatøvesigiatrejsesigopoggå.Detskaløveiathoppepåskødetafenvoksen,ogdetskaludatlegeidenfriskeluft.Laddetlidtstørrebarngåselvtilogfrabilen,cyklenellerklapvognen,nårduhenterdeti dagplejen eller vuggestuen. Lad bevægelse blive endelaf jereshverdagsammen.Detgælder ikkemindstdelidtstørrebørn.Vælglege,hvormanbevægersig−bådeindeogude.Detskabergodevaner.

Spis frugt og mange grøntsagerDet lillebarn skalhave frugtoggrønthverdag,menikkeisåstoremængdersomstørrebørnogvoksne.

Grøntsagerogfrugtindeholdermangeafdemine-ralerogvitaminer,manskalbrugeforatholdekroppensundogrask.Grøntsagerogfrugtindeholderdesudenrelativtfåkalorier,ogsærligtdegrovegrønsagersomærter, løg, broccoli, rodfrugter kål indeholder mangekostfibre.Tilbydbarnetfrugtoggrønttildeflesteafdagensmåltider,variermellemfrugtoggrøntogfor-skellige typer frugtoggrønt.Vælgårstidens frugtoggrønt,såerdetbilligstogoftebedstkvalitet.

Grøntsagsmosogfrugtmoshørertilbarnetsover-gangsmad,mennårbarnetgårovertilatspisemedaffamiliensmad,gælderdetomatsørgefor,atfrugtoggrønt stadig serveres for barnet. Mange småbørn fårtilstrækkeligtmedfrugt,såsørgfor,atbarnetlæreratspise isærdegrovegrøntsager.Vedat tilbydemangeforskelligeslagsgrøntsagerogfrugterforebyggermanformentlig også kræsenhed. Selvom barnet ikke kan

MEREOMBARNETSMAD 99

lidedet, førstegangdettilbydes,såprøvgernefleregange,såbarnetkanvænnesigtilsmagenstilleogro-ligt.

Spis mere fisk (men undgå nogle typer)Ligesomforstørrebørnogvoksneerdetengodideat tilbyde barnet fisk mindst 2 gange om ugen somhovedretogfleregangeomugen sompålæg.Derermangesimpleogvelsmagendemåderattilberedefiskpå,såsmagenkanvarieres.

Fiskindeholdernoglelidtandrenæringsstofferendfx kød,ognårman spiserfisk, reduceres risikoen forhjerte-kar-sygdommesenereilivet.Variermellemfor-skelligeslagsfisk.Spisbådefedefisksomlaks,sildogmakrel −ogmagrefisk somtorsk, sejog rødspætter.Børnunder3årmåikkefåtunfradåser,tunbøfferellerandrestorerovfisk,seleksikonside104.

Vælg fuldkorn (men også andre kornprodukter til små børn)Småbørnhargodtafatfåfiberrigmadsomhavregrødeller øllebrød, frugt og grønt samt rugbrød og fuld-kornshvedebrød af forskellig slags. Men kostfiberind-holdetimadenskalikkeværesåhøjtsomhosvoksne,damadensåkommertilatfyldesåmegetimaven,atbarnetkanhavesværtvedatspisenokmadtilatdæk-keenergibehovet,seogsåside84.

Enrettesnorkanvære,atmindsthalvdelenafbar-netsbrødoggrynskalværerugbrødoghavregryn,såkan restenvarieresmellemandre fuldkornsprodukterogfinerehvidtbrød.Uansethvilkentypebrød,derertaleom,erdetgodtatvælge ’brødmedgods i’,dvs.brødderliggertungtihånden.Detlillebarnskaldog


FuldkornslogoetFoldkornslogoet “Vælg fuldkorn først” må siddepåprodukter,derharethøjtindholdaffuldkorn.“Vælgfuldkornførst”gørdetnemtatvælgefuld-kornsprodukterindenforbrødoggrynsamtrisogpasta.Produkterudenmærkekandogværeligesågodeogindeholdeligesåmegetfuldkorn,daderertaleomenfrivilligordning.

Læsmerepåwww.fuldkorn.dk

NøglehulsmærketNøglehulsmærketmåsiddepåmadvarer,derbidra-gertilengodogvarieretkost.Foratbrugemærketskalproducentenoverholdefastekravtilindholdaffedt,sukkerogsaltsamtkostfibre,hvordeterrele-vant. “Nøglehullet”gørdetnemtatvælgesundereprodukterindenforsammemadvaregruppe.Produk-terudennøglehulsmærkekandogværeligesåsunde,daderertaleomenfrivilligmærkningsordning

Læsmerepåwww.altomkost.dk

ikkehavebrød,hvormankansedeheleellerhalveker-ner,seleksikonomkernerogkostfibreside107.

Vælg fuldkorn først til restenaf familien–deternemt,hvisdugårefterFuldkornsmærket,nårdukøberind.Fuldkornsmærketerdingarantiforethøjtindholdafkostfibreogfuldkornibrød,gryn,mel,morgenmad-sprodukter,risogpasta.

Væropmærksompå,atbarnetikkefårrisellerris-produkter hver dag, pga. indholdet af arsen, se ogsåside109.

Vælg magert kød og kødpålæg (men også federe varianter til små børn)Kødindeholderproteiner,mineralerogjern,somkrop-penharbrugfor.Nårmanvælgerdetmagrekød, fårman de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke såmegetmættetfedt.Mættetfedtkanværemedtilatøge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Vælg derforfortrinsviskødogkødproduktermedmaks.10%fedt.

Børnunder2årharbrugforlidtmerefedtimadenendstørrebørnogvoksne.Givderforogsådelidtfe-derevarianteraffxkødpålæg,somfxleverpostej.Om-vendtkanbarnetsagtensspisemedaffamiliensmad,hvordemagreprodukter indgår.Fedtindholdet ibar-netsmadkandasikresvedatdergivesekstrafedtstofimadenoggennemmælken,seside85.

Kostrådet for voksne og større børn indeholderogsåenbegrænsningikødfraokse,kalv, lamogsvin:Spishøjst500gtilberedtkødomugenfraokse,kalv,lamellersvin.Detsvarertil2-3middageomugenoglidtkødpålæg.Forsmåbørnerdetengod ideatbe-grænse indtaget af kød fra okse, kalv, lam eller svin.Menværopmærksompå,atmagertkødharenpladsi den sunde kost, fordi det bidrager med forskellige

næringsstoffer.Kødogkødpålægsomleverpostejerfxvigtigekildertiljern.

Kød kan tilberedes på mange måder – det kan fxkoges,grillesellersteges.Huskatvarieremåden,dutil-berederditkødpå,ogatdetikkebørstegesellergrilles,tilskorpenermørk.Læsmereomkødtilbarnetside54.

Vælg magre mejeriprodukter (men først fra 2 år)Småbørnharbrugforlidthøjerefedtprocenterimeje-riprodukterendstørrebørnogvoksne,seside92.Vælgdentypeog-mængde,dersvarertilbarnetsalder.

Mejeriprodukterindeholderbådeproteinogman-geforskelligevitaminerogmineraler.Deerbl.a.vigtigekildertilkalciumivoresmad.Menmejeriprodukterin-deholderogsåmættetfedt,somiforstoremængderkanøgerisikoenforlivsstilssygdomme.Dererpladstildefedemejeriprodukterienvarieretkost–menkunengangimellem.

Nårmanvælgerdemagrevarianter afmejeripro-dukterfremfordefede,fårmanprodukternesgodenæringsstoffermenmindremættetfedt.

Spis mindre mættet fedt (men først efter 2 år)Detmættede fedt skal ikkebegrænses i sammegradhosbørnunder1årsomhosandre.Daspædbørnkunkanspisesmåmængdermadadgangen,skalderesmadindeholdemegetenergi.

Detgørden,hvisdenindeholderendelfedt,idetfedterdetnæringsstof,derindeholdermestenergipr.gram. Fedtet bidrager desuden med nogle fedtsyrer,derervigtigefordannelserafnyecellerikroppenogforforskelligehormoner.

MEREOMBARNETSMAD 101

Foratsikreatbarnetvoksernormalt,anbefalesdetiførsteleveår:

• at tilsætte 1 tsk. fedtstofpr.portionhjemmelavetgrødoggrøntsagsmosgivelidtsovsellerfedtstoftildekogtekartoffeloggrøntsagsstykker

• atgivemælkmedethøjtfedtindholdsommoder-mælkogmodermælkserstatning.

Detvilværeenfordel,hvisfedtstoffetigrødogmosikkealtidersmør,fordibarnetiforvejenfårendelfedtaf denne type fra mælken. Varier med smørlignendeprodukter samt blød plantemargarine og planteoliersom fxmajsolie, rapsolie, vindruekerneolieogoliven-olie.Læsmereomfedtibarnetsmadside85.

Skær ned på forbruget af mættet fedt i familieniøvrigt–ogsåhos småbørnene.Mættet fedterdetfedt,derfindes i smørog smørblandinger,mælk,ostogkød.

Vælg derfor planteolier, fx rapsolie og olivenolie,flydendemargarineogblødmargarine.Entommelfin-gerregeler,atjobløderemargarinenogsmørretervedkøleskabstemperatur, jomereumættet fedt indehol-derdet.

Skrabbrødet–ellerundladheltatbrugefedtstof.Stegkødoggrønsagerioliefremforsmør,ogsmidste-gefedtetvæk.Fedtetimadenbidragertil,atkroppenfårlivsnødvendigefedtsyrerogfedtopløseligevitami-ner.Menformegetmættetfedtkanøgerisikoenforlivsstilssygdomme.

Spis mad med mindre saltBarnetsmadbørnormaltikketilsættessalt,fordispæd-barnetsnyrerikkekanudskillesåmegetsaltogforikke

atvænnebarnettilatforetrækkemad,somsmagersalt,seogsåside110.Barnetkangodtspisemedaffamiliensmad,hvisgrøntsagerogdenøvrigemadkunsalteslet.

Detmestesaltfårvifradenmad,vikøberidaglig-varehandlen fra produkter som brød, kødpålæg, ost,fastfoodogfærdigretter.

Købmadvarermedmindresalt.Skærnedpåbru-genafsaltimadlavningen.Smagpåmaden,førdusal-ter. Undlad at sætte saltbøssen frem på bordet − såundgårmanatdryssesaltpåafgammelvane.

Nårduspisermindresalt,sænkerduditblodtryk,ogdetermedtilatforebyggehjerte-kar-sygdomme.

Spis mindre sukkerSlik,is,læskedrikkeogsodavandindeholdermegetsuk-kerogingenandrenæringsstoffer.

Det er helt unødvendigt at give til spædbørn ogsmåbørn.Derskalikkesåmangesukkerholdigetingtil,førdeoptagerpladsenfor rigtigmad.Selvomdererpladstillidtmeresukker,jostørremaner,ogjomeremanbevægersig,såerdetikkenærsåstoremængder,sommangebørnspiserogdrikker.

Spisesformegetafdesukkerholdigetingnedsæt-tesmulighedenforatfånokvitaminerogmineraler,ogisærformangesukkerholdigedrikkeøgerrisikoenforovervægtoghulleritænderne.

‘Lommekiks’ sommælkesnitte, kiksogchokolade-kiks,knoppersogsærligefrugtyoghurterogfrugtkvarktil børn indeholder meget sukker i forhold til andreingredienserogkanbetragtessomkageellerslik.Detsammegælderdemegetsukkerholdigemorgenmads-produkter.

Lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen,kanderimodværeengodidé,hvisdetgør,atgrøden

102 MEREOMBARNETSMAD

ogfrugtenspises.Huskatderikkeskaldryssessukkerpåindustrieltfremstilledegrødprodukter.

Drik vand• Drikvand istedetforfxsodavand, juiceogsafte-

vand.• Somregeler1-1½litervæskeomdagentilstrække-

ligt,medmindredetermegetvarmtivejret.• Drikgernevandfrahanen.IDanmarkerdetrent.

Kroppenharbrugforvandforatfungereoptimalt.Vanddækkervæskebehovetudenatbidragemedunødven-digekalorier.

Vand til barnetLærogsåbarnetatslukketørstenivand,fradeterheltlille.Light-drikkekangivesyreskaderpåtændernelige-somsukkerholdigedrikke,og lightprodukterermåskemedtilatvænnebørnogvoksnetil,ataltskalsmagesødt.Light-drikkeerderforikkeetligeværdigtalterna-tiv til rent, koldt vand. Læsmereom ‘Vandogandredrikkevarer’side95.

MEREOMBARNETSMAD 103

6Mereinformation

Leksikon•106

Supplerendeopskrifter•114

Hvisduvilvidemere•117

AllergiForebyggelseBørn,hvisforældreellersøskendeharellerharhaftenallergisksygdomdiagnosticeretafenlæge,harensær-ligrisikoforatudvikleallergi.

Uansetombarneterisærligrisikoforatudvikleal-lergiellerej,hardetingenforebyggendeeffektatgivesærligmad,nårbarnetermereend4måneder.

Sundhedsstyrelsenanbefalerfølgendetilbørnmedsærligrisikoforatudvikleallergi:• Hvisbarnetharbehov forvæskeudover amning

ide første levedøgn tilbydesvandellerhøjthyd-rolyseretmodermælkserstatning.Spørgsundheds-plejersken.

• Dettilstræbes,atbarnetudelukkendeammes,ind-tilbarnetermindst4måneder.Hvisamningikkeermulig eller tilstrækkelig i de første 4 levemåneder,anbefaleshøjthydrolyseretmodermælkserstatning.

• Efter de første 4 levemåneder er anbefalingernesom til andre børn. Man kan give almindelig ko-mælksbaseretmodermælkserstatning.Skemadmå,som til andre børn, tidligst gives, når barnet er 4måneder gammelt, og kan da gives uden nogensærligeforholdsregler.

Ved mistanke om allergi over for noget i maden børman kontakte sundhedsplejersken eller lægen. Førsthvislægenharkonstateret,atbarnetharudvikletallergiogordineret en diæt,børbarnet sættes påen diæt,derudelukkerenellerflerefødevarer.

FiskFiskersundt,fordideindeholdermegetD-vitamin,jodogselen,sommangedanskerenetopfårforlidtaf.Fiskindeholder også sunde fiskeolier (n-3 fedtsyrer). Veddagligtatspiseforskelligefisksompålægogfisktilaf-tensmadmindst2gangeomugen,nedsættesdesudenrisikoenforbl.a.hjerte-karsygdommesenereilivet.

Barnetskaldogikkespisedestorerovfisk,somtun(bøffer),gedde,helleflynder,sværdfisk,aborre,sandart,oliefisk,escolar,rokkeoghajpga.indholdetafkviksølv.Detskalhellerikkespisetunpådåse.

Leksikon

Læs mere om allergiPjeceromforskelligeformerforallergiogover-følsomhed,bl.a.mælkeallergiogcøliaki,kandownloadesgratisfraSundhedsstyrelsenshjemmesidewww.sst.dkogFødevarestyrelsenshjemmesidewww.fvst.dk

PjecerneerudgivetafMinisterietforFødevarer,LandbrugogFiskeri,DTUFødevareinstituttet,Fødevarestyrelsen,Astma-AllergiForbundetogSundhedsstyrelsen.

106 MEREINFORMATION

Spismasserafandrefisk.Deterbedstatspisevari-eretafbådefedefisksomlaks,sildogmakrelogmagrefisksomsej,skrubber,rødspætterogtorsk.

For tidligt fødte børnBørn, som er født for tidligt (præmature børn), harmindre depoter af vitaminer og mineraler i kroppen,end fuldbårne børn. Der er derfor særlige anbefalin-gerfortilskudtilpræmaturebørn.Talmedlægenellersundhedsplejersken.

Detkanværesværtatvurdere,hvornårbarnet,dererfødtfortidligt,børbegyndemedskemad.Detafhæn-gerbl.a.af,hvormegetfortidligtfødtbarneter,oghvorsultentbarneter.Dermåderforaltidtagesindividuellehensyn.Talmedlægenellersundhedsplejersken,nårdumener,barnetharbrugforatbegyndepåskemad.

Frosne bærVitaminer,mineralerogandregodestofferfrafrugtoggrøntkanogsåfåsvedatbrugedefrosnevarianter,nårdetskalværenemt,ellerdeterudenforsæsonen.

Storkøkkener og institutioner, der laver mad tilbørn,anbefalesatkogealleslagsfrosnebær,indendeanvendes idesserter,smoothies,yoghurtog lignenderetter.

Forældre anbefales at koge frosne hindbær. Hvisman derhjemme også vil være helt sikker på at und-gå infektionfraandrefrosnebær,skalbærrenekoges(boble)etminut,førdespises.

Kogeanbefalingen gives, fordi der er en risiko for,atbærreneindeholdervirus.Anbefalingengælderkunfrosneogikkefriskebær,daviruspåfriskebærsvæk-kes, når de udsættes for sollys eller opbevares ved

stuetemperatur. Til gengæld kan virus på frosne bæroverlevefrysning.

Deteraltidengodidéatskyllefriskebærogfrug-termedvand,førdespises.Eventuellevirusogbakte-rierfjerneshervedheltellerdelvist.Dentypevirus,derkanfindesibær,kangivesymptomersomutilpashed,kvalme,diarre,opkastninger,mavesmerterogletfeber.Sygdommenerbedstkendtsom‘Roskildesyge’.

Frysning og optøning af spædbarnsmadI overgangsperioden kan det være en fordel at lavestørre portioner af kød, fisk, grøntsager og frugt ogfrysedetimindreportioner,derpassertiletmåltid.

Manskalaltidsikresig,atdenemballage,manbru-ger, både er egnet til kontakt med mad og til opbe-varingved frost.Detkanværevist ved “Glasoggaf-fel-symbolet”og“Is-krystal-symbolet”,ellerderkan stå “Til fødevarer” og “Til frost”. Desuden er detvigtigtatlæsebrugsanvisningen.

Manskalogsåsikresig,atnedfrysningenafmadengårhurtigt.Hererportionensstørrelseogformafgø-rende(atdenerlilleog/ellerflad).• Isterningebakkerellersmåplastbægrelagtienfrost-

posekanværegodeatfrysemadennedi.Mentjek,atdeeregnedetilmadogtilfrost.

• Madenkanopbevares1månedstid ifryseren,nårtemperaturenholdespå-18graderellerderunder.

• Spædbarnsmad,somharværetfrosset,måaldrigfry-sesigen.Denskalkasseres,hvisdenharværetoptøet.

• Kødogfiskoptøsienskålikøleskabet.Optøningienplastposeikoldtvandkanbruges,hvisdetskalgåhurtigt.Optøningivarmtvandfrarådespågrundafstorbakterievækst.

MEREINFORMATION 107

• Frugtoggrønt,somskalkoges,optøsdirekteigry-de fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer ogmineralerbedst.

• Værsikkerpå,atmadensmagergodtvedaltidselvatsmagepådenførst,menbrugenandenskeendbarnet.

Grødkaniprincippetogsåfrysesnedismåportioner.Men vent med at tilsætte modermælkserstatning tilgrødentilefteroptøning.

Glutenintolerans Glutenkanhosdisponeredemenneskerfremkaldesyg-dommen cøliaki. Hvis sygdommen ikke erkendes ogbehandles, medfører den, at tarmen ikke kan optagemange nødvendige næringsstoffer. Personer medcø-liakimåholdeenlivslangdiætudengluten.

Gluten findes i kornprodukterne hvede, rug, bygoghavre. Indholdet i hvedeerbetydeligthøjereendi de tre andre kornsorter. Majs, ris, boghvede og hir-se indeholder ikkegluten.Mannagrødlavesafhvede-gryn.Spelterogsåenslagshvedeogindeholderderforgluten.Industrieltfremstilletfuldkornsgrødharethøjtindholdafhvede.Grødlavetpåmelogflager,derin-deholdergluten,skalintroduceresivariationmedgrød,derikkeindeholderglutenogistigendemængde.

Grønt drysPåpersille,purløgogandrekrydderurterogbladgrønt-sagerkanderværejordogdermedjordbakterier–selveftergrundigvask.Bakteriernekanvoksevedhenstandoggenopvarmning,ogdekanmedvirketildannelseafnitrit. ‘Grøntdrys’påvarmmadmåderfor ikkegivestilspædbørnogsmåbørn.Friskekrydderurterogblad-

grøntsagermådoggerneanvendesivarmeretter,hvisdekogergrundigtmed.

Spædbørnogsmåbørnmågodtfå ‘grøntdrys’påkoldmad,menalrestemadmedgrøntdrysskalkasse-res.Læsdesudenom‘Nitratognitrit’samt‘Restemad’påside108og109.

HonningHonningfrarådestilbørnunder1årpågrundafrisikoforspædbarnsbotulisme.Honningkanindeholdebak-teriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn,der ernæres af mælk, kan opformeres og danne detgiftstof,somgiversygdommen.

Spædbarnsbotulismeerenalvorligforgiftning,somkanundgåsvedatundladeatgivehonningførbarneterfyldt1år.Bakteriesporerneerikkepåsammemådefarligeforbørnoveretårogvoksne.

Hyldebær, råHyldebær kan bruges til bl.a. hyldebærsuppe, saft ogsyltetøj,menikketilsmoothiesellersomspiseiandenrå form. Rå, modne hyldebær indeholder giftstoffer,somkangivekvalme,opkastningogdiarré.Selvfåbærkangivesymptomerpåforgiftninghosbørn.Dagift-stofferneihyldebærervarmefølsomme,skalråhylde-bærtilbørnaltidkogesmellem15og20minutter.Her-eftererderikkelængerefareforforgiftninger.

KanelSpædbørnogsmåbørn,derbegynderatfåfxmajs-oghavregrød, kan tilbydes reven frugt eller kogt frugt-mos på grøden. Kanelsukker på risengrød kan gives ibegrænset omfang og i et kanel-sukker-blandingsfor-hold,somgiverensvagkanelsmag.Kanelholdigtbag-

108 MEREINFORMATION

værkbørogsåkungivesibegrænsedemængdertilsmåbørn.Detskyldes,atetstofikanel-kumarin-kangiveskaderpåleveren,hvismanindtagerformegetafdet.

Kerner og kostfibreNårmanskalvælgebrødtilbarnet,mådetgerneværelidttungtidet,oglavetaffuldkornsmel.Mendetbe-tyderikke,atmanskalgåefterbrød,hvormankansedehelekerner.Børnskalhavekostfibrefradenmad,despiser,bl.a.fordikostfibreermedtilatholdema-venigang.Kostfibrefårmanfrafrugtoggrøntsagerogfrakornprodukterne,isærfrabrøddererlavetafgroftmelogfrahavregryn.

Kostfibrefindesikornetsskal.Groftmelsomrug-mel,grahamsmelogfuldkornshvedemel,oghavregryn,erlavetafdehelekerner,dererblevetformaletellervalset,såskallenskostfibrekommermed.Brødetkanaltså indeholdekostfibre, selvomman ikkekansedehelekerneribrødet.

Mangerugbrødoggrovbrødindeholderogsåhelekerner,der ikkeerknustellerformalet.Detkanværehelerug-ellerhvedekerner,mendetkanogsåforek-sempelværesolsikkekernerellerhørfrø.Detkansmagegodt,menhvismanikketyggerkernernegodt,kommerdeheleudidenandenende.Derforharsmåbørnin-genglædeafdehelekerner,ogfårdeformange,giverdetenmegetløsafføring.

Desuden har hørfrø og solsikkekerner et ret højtindholdaftungmetalletcadmium,deropkoncentreresikroppenogpå længeresigtkanskade isærnyrerne.Manskalderforikkeindtagefrøeneiforstoremæng-der.Andreolieholdigefrøsomsesamfrø,pinjekerner,græskarkernerogbirkesharetvæsentligt laverecad-miumindholdendsolsikkekerneroghørfrø.

Foratbegrænse indtagetafcadmiumfraoliehol-digefrøsomsolsikkekerneroghørfrø,anbefalerFøde-varestyrelsengenereltforalle:• Solsikkekerner og hørfrø bør ikke spises i større

mængder.• Kernernebørikkebrugestilfremstillingafmælkeer-

statningfxtilmælkeallergikere.• Solsikkekerneroghørfrøkanderimodgodtbrugesi

begrænsetomfangibl.a.brød,hvordeindgårsomenmindredel.

• Solsikkeolieoghørfrøoliekananvendessomandreplanteolier,dacadmiumikkekommeroveriolien.

Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Detgælderogsåforbrød.Ladmindsthalvdelenværerug-brødoghavregryn.Såkanrestenvarieresmellemandrefuldkornsprodukterogfinerehvidtbrød.Læsogsåside99ogomfuldkornside100.

Kosttilskud og naturlægemidlerBortsetfratilskudafD-vitaminerkosttilskuduegnedeogunødvendigeforbørnunder2år,ognaturlægemid-lerbørikkebrugestilbørnunder2år.

KøkkenhygiejneGodkøkkenhygiejneer rigtighåndteringafmadvarer.Godkøkkenhygiejneervigtig,ikkemindstnårdetdre-jersigommadtilspædbørn,somellerskanfåpådragetsigetmaveonde,daderesforsvaroverforbakterierermindreendældrebørnsogvoksnes.Godkøkkenhygiejneopnåsved:• Atundgåat spredebakteriermellemråmadvarer.

Fxvedikkeatbrugedesammeredskabertilkødoggrøntsager,oghellerikkemellemråogfærdiglavetmad

MEREINFORMATION 109

• Attøfrostvareropienskålikøleskabet• Atsætteresterfradagensmåltiderpåkølmeddet

samme,atsætteenvarmrestmadindikøleskabet,såsnartdenerdampetaf,samt

• Atsættesinemadindkøbpåkøl,straksmankom-merhjem.

MikrobølgeovnModermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølge-ovn, blot skal flasken rystes pga. ujævn opvarmning.Enportiongrød,frugt-ellergrøntsagsmoskanogsålettilberedesimikrobølgeovn.Foratfådenrigtigekonsi-stens,måmanprøvesigfremmedattilsættemereellermindre vand. Tilsæt mælk og fedtstof, som angivet idennebogsopskrifter.

Huskatrøreimaden,damadimikrobølgeovnvar-mesmestopimidtenogmindreiyderkanterne.Følgdesudenmikrobølgeovnensbrugsanvisningogvejled-ningomtilberedningogkogetider.

Nitrat og nitrit i grøntsagerGrøntsagerharetnaturligt indholdafnitrat, somdogpåvirkesafgødningsforholdene.Noglegrøntsagersomspinatogrødbedeharaltidethøjtindholdafnitratogan-befalesførstefter6-måneders-alderen.Nitraterikkeisigselvsundhedsfarligt,menomdanneslettilnitrit.Imadenkannoglebakterietyperomdannenitrattilnitrit,menderkanogsåskeenomdannelseimundhuleogmave.

Nitritistormængdegiveropkastningogblåfarvningafhuden,fordinitritreagerermedblodetshæmoglo-bin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt ikroppen.

Man ved, at spædbørn under 3 måneder er sær-ligt følsomme over for nitrat/nitrit. Derfor anbefales

detsomenekstrasikkerhedatventetilefter6-måne-ders-alderenmedat give spinat, rødbede, fennikelogselleri, der har et højt indhold af nitrat. I 6-12-måne-ders-alderenbørnitratrigegrøntsagersomtommelfin-gerregelkunudgøreentiendedelafmosen/retten.Hvisnitratrigegrøntsagersomfxrødbederellerspinatindgårietmåltidienstørremængde,børdekunserveresforbarnetengangimellemfxmedca.14dagesmellemrum.

Peanuts, kerner, gulerødder og lignendeServer ikkehelenødder,mandler,popcorn,kerner, rågulerødder − hele eller i stave − eller andre lignendehårdefødevarer, førbarneter3år,dogafhængigtafbarnetsudviklingstrinogevnetilattyggemaden.Det-teforatundgåfejlsynkning.Fødevarernekanbruges,hvisdeerblendede,revneellerfinthakkede.Værsik-kerpåatbarnettyggermadengodt,førdetfårdissehårdefødevarerihelform,seogsåside36.

QuinoaFrøenefraquinoakananvendesligesomkorn.Quinoaindeholder ikkeglutenimodsætningtilfxrug,hvedeogbyg.Quinoafrøenehar ligesomhirseoghavregrynethøjtindholdafprotein.

Dehelefrøharlængeværetbrugttilgrød,vællingogisupper.Frøenekanogsåmalestilmel,derkanbru-gestilbrødbagning.

De forskellige sorter af quinoa har et varierendeindholdafbittertsmagendesaponiner,somkanhavenegativesundhedseffekter,udenatdetdogerunder-søgttilstrækkeligt.

Indholdetafsaponinerkannedsættesvedatafskal-le, skrubbeogvaskefrøene.Deteruvist,omsaponi-nernenedbrydesvedkogningellerbagning.

110 MEREINFORMATION

Daafskalledefrøharetlavereindholdafsaponinerendfrømedskaller,børafskalledefrøbruges.

Grød af quinoa kan gives i variation med andregrødprodukterfra4måneder,menikkesomførstevalgnetop pga. det høje proteinindhold. Som første valganbefalesdekendtegrødproduktersomfxmajs,hirseogboghvede.

RabarberRabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppeogmarmelade.Brugesrabarbermereendensjældengang, er det godt at tilsætte ‘Nonoxal’ (kalkchlorid)underkogning.Dervedforhindresdet,atsaftenirabar-berreagerermedkroppenskalk,sombl.a.giverubeha-geligereaktionerpåtænderne.

RestemadForatholdedannelsenafbakteriernedeerdetvigtigtathåndtererestemadpåfølgendemåder:• Varmttilberedteretterskalindenfor3timerenten

spisesellerstillesikøleskabet.• En varm rest mad skal helst straks i køleskabet, så

snartdenholderopmedatdampe.Rørrundtiret-ten,såkølerdenhurtigere.Størreportionermedny-lavetmadafkølesbedstiengrydemedkonstantis-koldtvandellervedatskabeenstoroverfladefxvedatdeleportionenimindreskåleellerpåetstortfad.

• Hold ikkemadenvarmtil familiemedlemmer,somskalspisesenereenddenøvrigefamilie,menafkølogvarmmadenopigenligefør,denskalspises.

• Genopvarm maden omhyggeligt. Det er ikke nok,atdenkunerlunken.Rørrundtiretten,såvarmenfordelersig,ogalmadenigrydenkoger.

• Retter eller rester af varmt tilberedte retter inde-holdendefriskekrydderurterogbladgrøntsager(fxspinattærte,persillesovsogstuvetkål)mågodtgen-opvarmes, såfremt ovenstående hygiejneregler eroverholdt.

• Resteraf koldmad, fxpålæg, skal i køleskabmeddetsamme.

• Enrestkoldmadpyntetmedgrøntdrysskalaltidkasseres.

• Tagkundenmadoppåtallerkenen,sombarnetkanspise,og smid resterneud,hvisbarnet ikke spiserop,dadekanværeforurenetafbakterierfrabar-netsmund.

Læsogsåom‘Grøntdrys’side106og‘Nitratognitrit’side108.

Ris, risgrød og andre risprodukterRisindeholderarsen,somkanværekræftfremkaldende.Somudgangspunkterarsenikkefarligereforbørnendforvoksne.Mendabørnspisermereiforholdtildereslillekropsvægt,kanderesindtagafarsenbliverelativthøjereendvoksnes.

Anbefalingervedr.risproduktertilsmåbørn:• Variergrødenogsørgfor,atbarnetikkefårrisbase-

retgrødhverdag.• Undgårisdrikogriskikstilbarnet.

Rosiner og anden tørret frugtBørnbørkunspiserosiner imindreportionerog ikkehverdag.Småbørnunder3årbørikkespisemereendca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan

MEREINFORMATION 111

rer,somharetlavereindholdafsalt,fxmadvarermednøglehulsmærke.Sparpåsaltetvedtilberedningafaf-tensmaden,ogbrugfamiliensresterfraaftensmadentilpålæg,seside30.

Tekniskbestårsaltafnatriumogklorid.Foratom-regne1gnatriumtilsaltskaldergangesmed2,5,dvs.1 g natrium svarer til 2,5 g salt. Eksempelvis bør børnmellem1og2årmaksimaltfå2,1gsaltsamletpr.dag.

Sojadrik, risdrik, havredrik og mandelmælkSojadrik, risdrik og havredrik har intet med mælk atgøre og kan hverken anvendes som modermælkser-statningellersomfuldgyldigealternativertilkomælk.

Sojadrikharnogenlundesammeproteinindholdsomkomælk,menetlaverenaturligtindholdafvitaminerogmineraler.Sojaerrigpåisoflavoner,dvs.stoffermedsva-ge østrogenlignende virkninger. Der er usikkerhed omkort-og langtidsvirkningerneafethøjt indtagafdissestofferidentidligebarndom,bådehospigerogdrenge.Sojadrikkantidligstanvendesfra2-årsalderen,forudsatatbarnetspiservarieretogvoksernormalt,menkandogindgå i små mængder i madlavningen fra 1-årsalderen.Nogle typer sojadriker tilsatkalkog indeholder ligesåmegetkalksomkomælk–læsvaredeklarationen.

Risdrikoghavredrik indeholdermeget lidtproteinogharikkenogetnaturligtindholdafvitaminerogmi-

spiseflererosiner.Rosinerkanhaveethøjtindholdafsvampegiften ochratoksin A, som stammer fra skim-melsvampeogerkræftfremkaldende.Detbetyderikkenoget,hvisbørnenespisermangerosineréndagogin-gendenæste.Deterdettotaleindtagoverenlængereperiode,somskalbegrænses.

Derer ikkedesammeproblemermedandentør-retfrugt.Tørretfrugt,herundertørretfrugtpålæg,eretalternativtilslikogandresødesager,menbørlige-somandresødesagerbegrænses,fordidetharethøjtenergiindhold,ogdermedkanøgerisikoforovervægteller tagepladsenop forandenmad.Dethøjeener-giindhold stammer fra det naturlige sukkerindhold identørredefrugt,somdesudenhartendenstilatkli-strefastitænderneogdermedøgerrisikoenforhulleri tænderne. Tørret frugt kan ikke erstatte den friskefrugtismåbørnsmad.

SaltBarnetsmadbørnormaltikketilsættessalt,fordispæd-barnetsnyrerikkekanudskillesåmegetsaltogforikkeatvænnebarnettilatforetrækkemad,somsmagersalt.Etoverforbrugkanføretilforhøjetblodtryk.

Barnet kan dog godt spise med af familiens mad,hvisfamiliensgrøntsagerogøvrigemadkunsalteslet.Der,hvorbørnogvoksnehenterhovedpartenafsal-tindtaget,er fra færdigproduceredemadvarer.Såværopmærksom på brugen af kødpålæg, færdigretter ogostinkl.ostehapser,dadekanindeholdemegettilsatsalt.

Andremadvarersombrødbidragerogsåmedmegetsalt,fordivispiserrelativtstoremængderafdet.

Sparpåsaltettilbarnet,delsvedatundgåmadvarermedethøjt saltindhold,dels vedatgåeftermadva-

Risdrik og riskiksDerer i risdrikogriskiks fundetsmåmængderafdetgiftigegrundstofarsen.Ogsåafdengrundbørsmåbørnundgådissefødevarer.

112 MEREINFORMATION

neraler.Derforkandisseprodukterhverkenbrugessomerstatning formælkellermodermælkserstatning,mendekanbrugesimindreudstrækningimadlavningentilmælkeallergikere,fxisammenkogteretterellersovs.

Mandeldrikharikkenogetnaturligtindholdafvita-minerogmineralerogkanikkebrugessomerstatningformælkibarnetsmadellersomdrikkemælk.

Vegetarisk madDe3almindeligstevegetariskemadtyperervegankost,somudelukkendebestårafvegetabilskefødevareroghvoringenanimalskeproduktermåspises;lakto-vege-tariskmad,somindeholdermælkogmælkeproduktersamt lakto-ovo-vegetarisk mad som udover mælke-produkterogsåindeholderæg.

VegankostForspædbørnkandetværesværtatfåenerginokmedenvegankost,ogderkanværerisikoforfejlernæringogvitaminmangel.Madenkanhaveentendenstilathaveet lavt indholdafenergiog samtidig fyldemegetpåtallerkenen.Spædbørnkanhavesværtvedatspisesåstoremængdermadvedmåltiderne.Derforkanvegan-kostikkeanbefalestilspædbørn.

Lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarerMælkenogdenførsteskemadtilbarneterdensam-me for lakto-vegetarer, lakto-ovo-vegetarerogandrebørn.Seneresuppleresmadenmedlinser,bønner,for-skelligevegetarpostejerogevt.æg.

Forlakto-vegetareroglakto-ovo-vegetarergælderde samme fedtstofanbefalinger og vitaminanbefalin-ger som for andre børn. En kost som kun udelukkeræg,kødogfiskerikkeproblematisk,nårmadenellerservarieret.

VællingVællingerdetsammesomtyndgrødogblevoprinde-ligtspistmedskesomalandengrød.Vællingtilspæd-børnertidligereblevet lavetafmajsstivelse.Detmå istedetanbefalesatlaveentyndgrødpåmajsmel,ris-mel,boghvedemelellerhirseflager,daindholdetafvi-taminerogmineralerermegetlavtimajsstivelse.Dentyndegrødgiveskuntilbarnetienkortperiode,mensbarnetvænnersigtilskeen.

Industrielt fremstillede vællingprodukter fx majs-vælling, risvællingog lignende sælgesmedvarebeteg-nelsen tilskudsblandinger, og sammensætningen leverop til lovgivningen om tilskudsblandinger, dvs. at derbl.a. er et minimumindhold af jern, protein og energiiprodukterne.Ifølgevællingpakkernesvejledning,kanvællingernegivesiflaske.

Menmankangodtkaldeetproduktvællinguden,atdetertilskudsblandinger,ogsåkanindholdetaffxjernvære betydeligt lavere end i en tilskudsblanding. Læsderforvaredeklarationen,oglæsmereomtilskudsblan-dingerside96.

Mendereringengrundtilatgivetilskudsblandingeristedetformodermælkserstatningogsletikkeistedetformodermælk.

MEREINFORMATION 113

Supplerendeopskrifter

TOMATSOVSTomatsovsenkanservestilovnbagtlaks,side71,samtmajskolberogløseærter,seopskrifternetilhøjre.

1løg,60grensetvægt2½spsk.olie1ds.hakkede,flåedetomater,400g1tsk.sukker½tsk.saltpeber

1. Løgrivesfintogsvitsesiolien,udenattagefarvei1-2min.

2. Tomaternehældesved,ogblandingenkogesopogsimrer,ca.2-3min.

3. Smagestilmedsukkersaltogpeber.

MAJSKOLBER og LØSE ÆRTERMajskolberogløseærterkanfxserverestilovnbagtlaks,side71,ogtomatsovs,tilvenstre.

3-4majskolber1½litervand½tsk.groftsalt350gfrosneløseærter

1. Fjerndækblade,trådeogdetnedersteafstokkenframajskolberneogskyldem.

2. Komkolberneikogendevandtilsatsalt,ogkogdemvedjævnvarmeogunderlågica.10-15min.ellertildeermøre.

3. Tilsætherefterdefrosneærter.4. Nårvandetkogerigen,hældesgrøntsagernetil

afdrypning.

BULGURPILAVBurgurpilavpasserfinttilovnbagtlaks,side71,ogbønneritomat,seopskriftenpånæsteside.

2spsk.olivenolie100gløg,rensetvægt300gbulgur6dlvandellerbouillon1tsk.salt,hvisderikkebrugesbouillon.1,2dlvand

Herersamletenrækkeetniskeopskrifter,somikkevarmedideførsteudgaverafbogen.Demkandubrugesomsupplementtilbogensøvrigeopskrifter.

Opskrifternetilfamiliensmaderberegnettil2voksneog2børnover1år.

114 MEREINFORMATION

1. Olienkommesientykbundetgrydeogopvarmes.2. Løgismåterntilsættesoggennemvarmes–de

skalværeklare.3. Bulgurkommesi,ogderomrøres.4. Vand,grønt-ellerkyllingebouillonhældesved.5. Pebertilsættes.Salttilsættes,hvisderikkebruges

bouillon,derisigselvindeholdersalt.Deromrøres.6. Bulgurpilavenkogervedsvagvarmeogunderlåg

ca.20min.7. Smagestil,oghvilerca.10min.førservering.

Opskriften er med inspiration fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005.

BØNNER I TOMATBønneritomatkanfxserverstilovnbagtlaks,side71,ogbulgurpilav,seforrigeside.

1løg,60grensetvægt1½spsk.olivenolie1ds.grofthakkedeflåedetomater,400g300gfinegrønnebønner1tsk.sukker½tsk.saltpeber

1. Løgrivesfintogsvitsesiolien,udenattagefarvei1-2min.

2. Tomaternehældesvedogblandingenkogesop.3. Bønnertilsættes,ogblandingensimrer,

tilbønnerneermøre,ca.2-3min.4. Smagestilmedsukker,saltogpeber.5. Afkølesogservereskoldt.

KOFTA Koftakanserveressammenmedraitamedauberginesamtbønnesalat,seopskrifterpånæsteside.

325ghakketmagertoksekød75gløg,rensetvægt60gkikærtemel1½stk.æg¾dlvand35gfriskingefær,rensetvægt1,5ggarammasala30gpersille,rensetvægt1tsk.salt1,5gsortpeber20golivenolietilstegning

1. Ingrediensernerøressammen,gemhalvdelenafkikærtemelettilpanering.

2. Farsenhvilerkoldi1time.3. Formestilbollera60g.4. Trillesikikærtemel.5. Olienopvarmespåpanden,ogderundefrikadeller

steges.6. Forsøgattrilledempåpanden,sådebeholder

denrundeform.7. Stegesiolienvedmellemstærkvarmei

ca.12-15min.

Opskriften er med inspiration fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005

MEREINFORMATION 115

RAITA – MED AUBERGINERaitakanserveressammenmedauberginesammenmedkoftaogbønnesalat,seopskrifterherpåsiderne.

250gråaubergine600gyoghurtnaturel1,5%fedt,ca.350gdrænetvægt1gspidskommen1tsk.salt10gråchilipeber,altefterhvorstærkraitaenønskes2tsk.olivenoliesaltogpeber2spsk.friskpressetcitronsaft

1. Yoghurtendrænes.Fxhældesdenietkaffefilterica.½time.

2. Aubergineskæresimegetsmåogfinefirkanterogsaltesca.15min.

3. Yoghurt,stødtspidskommen,salt,peber,chiliogcitronsaftblandesienskål.

4. Auberginerneskyllesunderdenkoldevandhane,ogvandetdrænes/trykkesvæk.

5. Olienkommespåenpandeogopvarmes,auberginestykkernestegestildesprødeoggyldne.

6. Auberginestykkerneafdryppesogafkøles.7. Blandesmedyoghurtdressingen,ogopbevaresi

køleskabet.

Opskriften er fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005

BØNNESALAT Bønnesalatkanserveressammenmedraitamedaubergineogkofta,seopskrifterherpåsiderne.

350ggrønnebønner,friskeellerfrosne1rødpeberfrugt,110grensetvægt1spsk.olie½spsk.citronsaft

1. Bønnernekogesivandica.5min.2. Peberfrugtskyllesogskæresifinestave.3. Rørolieogcitronsammenogvendgrøntsagerne.

116 MEREINFORMATION

Hvisduvilvidemere…

Materialer – bestilles på www.sundhedsoplysning.dk Dvd: Amningens ABCSådankommerudigang.Ogsådankandealmindeligsteammeproblemertackles.KomiteenforSundhedsoplysning,2009.

Kort og godt om amningOmamningensstart,ammeproblemerogophørmedamning.KomiteenforSundhedsoplysning,2013.

Sunde børnOmbørnssundhedogudvikling.Tilforældremedbørnialderen0-3år.Sundhedsstyrelsen,2015.

Ernæring til spædbørn og småbørn– en vejledning til sundhedspersonaleSundhedsstyrelsen,2015.

Barnets sprogHæfteombarnetssprogligeudvikling,typiskesprogvanskeligheder,stimulationafsprogetogtosprogethed.KomiteenforSundhedsoplysning,2010.

Giv dit barn lyst til at læreHæfteomstimulationafbarnetssansemotoriskeudvikling.KomiteenforSundhedsoplysning,2009.

Små børns sikkerhedForebyggelseafulykkerhos0-3-årigebørn.Sundhedsstyrelsen,2013.

Øvrige materialerGiv madpakken en håndPjecemedideertilensundmadpakke.Fødevarestyrelsen,2013.

Mælkeallergi, børn og madPjecetilforældre.Fødevarestyrelsen,Sundhedsstyrelsenm.fl.,2010.

Sådan forebygger du allergi hos dit barnPjecetilforældre.Sundhedsstyrelsen,2000.

Cøliaki og mad uden glutenFødevarestyrelsen,Sundhedsstyrelsenm.fl.,2015.

Allergi over for mælk, æg, fi sk og skaldyrAstma-AllergiForbundet,SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen,2015.

Allergi over for korn, jordnødder, nødder og sojaAstma-AllergiForbundet,SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen,2003.

Web-adresserwww.sst.dkSundhedsstyrelsen.

www.altomkost.dkFødevarestyrelsenshjemmesideomsundkostogNøglehulsmærket.

www.fvst.dkFødevarestyrelsen

www.sundhedsoplysning.dkKomiteenforSundhedsoplysning.

www.voresmad.dkInspirationtilgodmad.Landbrug&Fødevarer.

www.fuldkorn.dkFødevarestyrelsenshjemmesideomatvælgefuldkornførst.

Kender du app’en?Min babyFådetvigtigsteombarnetsførsteårpådinsmartphoneellertablet.KandownloadesfraAppStore.

MEREINFORMATION 117

118 REGISTER

Stikordsregister

A38•58Allergi•104,116Appelsin•24,57,62,65Appetit•19f,33f,36,62,94Arsen•109Avocadomos•38,40,84Avocadopålæg•58

Banan•13,22,24,29,38,57BisphenolA•10Blodmangel•91Blomkål•22,25,49,62Blommer•29,57,82Boghvedeflager21Boghvedemel•21,43,45f,111Bollerikarry•66Boller,langtidshævede•80Broccolipålæg•59Broccolisalat•63Bryst8,11,19f,23,26Brød•18,24,27f,28,34f,99,100Bulgurpilav•113Bælgfrugter•25,87Bær•22,47,81,82Bønner•25,74,79,87,98,111Bønneritomat•114Bønnesalat•115Børnemadpåglas•85f,96ff

Chiliconcarne•74

Cøliaki•97,106

Deofficiellekostråd•98Drikkevarer•18,92ffD-vitamin•90

Energi•84ffEnergigivendestoffer•85ffEngelsksyge•90

Familiensmad•9,13,31ffFedtstof•22,35,41,85-86,100fFedtstof,påbrødet•30Fejlsynkning•33,36,108Fersken•22,24,29Fisk•56,99,104Fiskefrikadeller•64Fiskepålæg•58Flydendemad•16Fortidligtfødtebørn•90,105Frikadeller,ovnbagte•72Frokost•27f,34fFrosnebær•105Frugt•57,98Frugtmos,frisk•47Frugtsalat•57Frysningafbarnetsmad•105Fuldkornslogo•100Fysiskaktivitet•99Før-aftensmad•62

Gluten•97,106Glutenintolerans•106Grundfars•66Grød,denførste•43,46Grødprodukter•96fGrønkål•25Grøntdrys•106Grøntsager•12,18,22,25,27f,49,

52,62Grøntsagsmos•49,98Gulerod•22,25,49,62

Hakketkød•54Havredrik•110Havregrød•24,27,36,50,88,106Hindbærkage•81Hirseflager•21,45,51,111Hirsegrød•45Honning•106Humus•59Hyldebær•106

Indmad•54Industrieltfremstillet

børnemad•96,105

Jern•90fJernmangel•91,94Jordbærgrød•82Jordbærmos,kogt•47

REGISTER 119

Jordskokker•70,74Juice•95Kartoffelfad•70Kartoffelmos•48Kartoffelporresuppe•73Kartoffel-rodfrugtmos•52Kartofler•22,24,26,35,38,49,

87,99Kerner•107Kiks•36,97Kofta•114Konsistens16ffKop•10,19,27Kostfibre•88,107Kostråd,de8•98Kosttilskud•90,107Kulhydrat•87,88Kylling•25,29,54fKyllingefrikadeller•60Kylling,ovnstegt•60,70Kærnemælk•9,36,94Kød•17f,25,28,36,54ff,100Køkkenhygiejne•107Køkkenredskaber•42

Laksmedspinat•71Letmælk•9,93ffLeverpostej•78Linsesuppe•76

Madpandekager,mexicanske•69Majs•37,62,106Majsgrød•44Majskolber•113

Majsmel21,25,43Mellemmåltider34Mikrobølgeovn•108Mineraler34,89Minimælk•9,35,94Modermælk•8,10,16,19,23,35,

86,88,92fModermælkserstatning,8,10,16,

19,23,35,86,88,92Mælk•19,92-94 iskemad•42,93 omnatten•19Mælkeperioden•8,11Mæthed•10,22,89

Naturlægemidler•107Nitritognitrat•108Nøglehulsmærke•100

Opskrifter•39ff,90,104Optøning•105Ost•30,34f,38,89Overgangsperiode,sen•9,21ff,24ff

Pasta•24,34,99Peanuts•108Persille•56,106Plantemargarine•30,36,42Portionernesstørrelse•36,62Protein•10,83f,86fPræmaturebørn•104Pæremos,kogt•47Pålæg•29

Rabarber•108Raitamedaubergine•115Rakitis•90Restemad•30,108Ris24,28,67,74,109Risdrik•110Risgrød•45,109Rismel•21,43,45,109Rodfrugtkompot•52Rodfrugter•98fRosiner•109Rugbrød•12f,17,28,107Rødbeder,marinerede•79Råkostsalat•65

Saft•95Salsa•69Salt•41,110Samværvedmaden32ffSavoykål•25Selleri22,25,108Skummetmælk•9,35,94Smagsprøver•18Smør•22,30,35,42Sojadrik•110Sovs•54Spaghettimedkødsovs•63Spidskål,stuvet•72Spinat•25,71,108Spiseproblemer•20Stegtesildmedpersillesovs•75Stegtefiskestykker•79Stivelse•84,87Sukker•87f,102

120 REGISTER

Sukkerarter•87Sult•10f,20,33f,62,94Surmælksprodukter•92,94Sutteflaske•95Sødesager•35,87

Tallerkenmodellen•36Tilberedning,skemad•41Tilskud•86,90Tilskudsblandinger•96Tomat•25

Tomatsovs•64Tomatsovs,somaliskfamilie•113Trekornsgrød•51Tun•25,29,56,104Tygge•10,12f,17f,25,27Tørretfrugt•109

Vand•94,102Varieretmad•34,98Vegetarmad•110Vitaminerogmineraler•89ff,90,96

Vækst•9,84,86Vælling•111Yletteogymer•33,87,92Yoghurt•3336,58,73,92

Æble•22,29,36Æg•55Æggepandekage•77Ærtemos•61

Øllebrød•51


015www.sst.dk

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN – fra skemad til familiemad

Der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv, fra det nyfødte barn der ammes, til barnet spiser med af familiens mad. I løbet af det første år ændres maden gradvist fra at være flydende til at blive almindelig mad. Det er vigtigt at følge barnets udvikling og tilbyde den rette mad også efter, at barnet er blevet 1 år.

• Hvordan hjælpes barnet bedst med at lære at spise maden?• Hvilken mad kan barnet spise – og hvorfor?• Hvordan kan man lave en god grød og en god mos, der passer

til barnets alder?• Hvad skal barnet over 1 år have at spise og drikke?• Hvilke retter kan man lave til aftensmad?

Bogen her giver svar på spørgsmålene ud fra de anbefalinger om ernæring, som findes fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Bogen kan købes hos:Komiteen for SundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal, 2100 København Øwww.sundhedsoplysning.dk

MA

D TIL SPÆ

DBØ

RN &

SMÅ

BØRN

– fra skemad

til familiem

ad15

ISBN: 978-87-7104-090-6

9 788771 040906

Documents

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN