TEMA:Dokumentarenpå det store lærred

Gennem de sidste ti år har dokumentarfilmen opnået omfattende popularitet på det store

lærred. Selvom biograferne i høj grad domineres af spillefilm, er der efterhånden opdyrket et publikum, som synes, det er moderne og hipt at se dokumentarfilm i biografen.

Tiltag som DOXBIO og festivalen CPH:DOX har været med til at sætte fokus på dokumentarfilmen i de senere år. Også tv-kanaler som DR2 har taget dokumentarfilmens længere biografformat til sig.

Michael Moore kickstartede trenden med dokumentaren på det store lærred i begyndelsen af 00’erne, og siden har filmgenren oplevet støt

TEMA:Dokumentaren på det store lærred

fremgang. I dag findes der et utal af genrer inden for

dokumentar, og enhver kan finde noget, der passer til deres smag – fra musikfilm med Justin Bieber til politisk propaganda hos Michael Moore.

Herhjemme er der mange dokumentarister, som har gode muligheder for at producere film på højt niveau takket være de danske støtteordninger. Det betyder, at vi i Danmark er med helt fremme på den internationale scene, og instruktørerne belønnes med en regn af priser i udlandet.

De danske instruktører skaber spændende og personlige film, der har dramatisk og æstetisk værdi, som formår at konkurrere med de traditionelle spillefilm.

I dette temanummer af Ekko ser vi nærmere på nogle af de emner, der i dag rører sig indenfor dokumentaren. Vi undersøger desuden vejen til den popularitet, som dokumentarfilmen nyder godt af netop nu, og vi taler med dem, der faktisk producerer og forsker i den nye tids dokumentarfilm.

Dokumentaren spiller i en biograf nær digVi har i mange år været vant til at se dokumentarprogrammer på tv-skærmen, men nu fylder dokumentarfilmen også i biografens mørke.

Tættere på virkelighedenDOXBIO har hver anden måned en danmarkspremiere på en dokumentarfilm. Ekko tog med til premiere på filmen Love Addict i Øst for Paradis.

Musikdokumentaren hitter på det store lærredMusikdokumentaren er for alvor vundet frem i Danmark. Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære?

”Det er mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie”Interview med filminstruktør Andreas Dalsgaard.

Mellem virkelighed og propagandaSkellet mellem virkelighed og propaganda kan være svært at få øje på i dokumentarfilm. Men hvor går grænsen?

4

8

10

14

20

Indhold

4

8

10

14

20Tema: Dokumentaren på det store lærred 3

Dokumentarfilmen spiller i en biograf nær dig

Tiltag som biografklubben DOXBIO og dokumentarfilm festivallen CPH:DOX har i

de senere år været med til at få dokumentarfilmen indenfor i de danske biografer. Og nogle dokumentarfilm har endda solgt et imponerende antal biografbilletter, der kan hamle op med store spillefilm fra ind- og udland. Eksempler er Gasolin fra 2006 og Armadillo fra 2010, som solgte henholdsvist 222.723 og 118.168 billetter.

I nyere tid er der sket en stigning i antallet af dokumentarfilm, der lander i biograferne. Men selve dokumentaren som genre er ikke ny. Den har tværtimod eksisteret siden filmens spæde start.

Mod den personlige filmOmkring år 1900 producerede filmpioneren Louis Lumière for første gang små film, der viste begivenheder fra hverdagen. Filmene var autentiske optagelser og derfor dokumentariske.

Et gennembrud for dokumentarfilmen som genre kom dog ikke før 1922, hvor amerikaneren Robert Flaherty stod bag filmen Nanook of the North. Denne rejsefilm kom med sin intime fortællemåde til at danne skole for mange dokumentarfilm fremover.

I 1930’erne og 1940’erne oplevede dokumentarfilmen sin første storhedstid. De krigsførende stormagter anvendte filmmediet til at føre propaganda. Dokumentarfilmen var perfekt til at promovere regimernes ønske om folkeligt sammenhold og fælles kultur og værdier.

Men med tv’ets indtog fik den egentlige dokumentarfilm trange kår indtil 1960’erne. På dette tidspunkt skyllede nye filmbølger ind over Europa og gjorde dokumentarfilmen attraktiv igen. Fjernsynet fastholdt dog sin position som førende

indenfor dokumentar.Selvom tv i dag stadig er den dominerende

aktør indenfor dokumentar, er der en strømning mod, at flere dokumentarfilm når biograferne. De filmskabere, der leverer til biografen, skaber ofte mere politiske, formeksperimenterende og personlige film. Som eksempel kan nævnes Michael Moore, der blandt andet står bag Fahrenheit 9/11 fra 2004. Den solgte flere biografbilletter end store Hollywood produktioner som The Devil Wears Prada fra 2006 og Eastern Promises fra 2007 med Viggo Mortensen i hovedrollen. Herhjemme har en instruktør som Michael Madsen markeret sig med Into Eternity fra 2009, der handler om atomaffald. Filmen har en stærk visuel stil, og han optræder selv flere gange foran kameraet.

Den afgørende sandhedDokumentarfilmen er ikke ligetil at definere. Den amerikanske medieforsker Bill Nichols holder således på, at alle film er dokumentarfilm, da de alle afspejler den kultur og de mennesker, den udspringer af. Han understreger dog, at man kan foretage en opdeling i fiktionsfilm og decideret dokumentarfilm på baggrund af den historie, der bliver fortalt.

Fiktionsfilmen er ifølge Bill Nichols tilfreds med, at at publikum accepterer dens virkelighed som sandsynlig. Dokumentarfilmen herimod er kun tilfreds med, at publikum opfatter filmens virkelighed som vaskeægte.

Dokumentarfilmens styrke er altså dens afbildning af sandheden. Sandheden er dog et begreb, som skal anskues kritisk, da en dokumentarfilm altid vil afspejle en bestemt

Vi har i mange år været vant til at se dokumentarprogrammer på tv-skærmen, men nu fylder dokumentarfilmen også i biografens mørke. Dokumentaren lokker publikum med sin autencitet, og den nye generation af instruktører producerer gerne til det store lærred.

Af Anne Sofie Bach-Johannsen og Susanne Hjelm Pedersen

Instrutøren Michael Madsen i dokumentarfilmen Into Eternity.

Tema: Dokumentaren på det store lærred 5

fremstillingsmåde og synsvinkel. Instruktøren kan tage æstetiske virkemidler, dramatisk opbygning og argumentation i brug for at formidle filmens budskab. Netop derfor er grænsen mellem fiktions- og dokumentarfilm flydende og svær at placere.

Men for publikum er det dokumentarens forhold til virkeligheden og dermed den tilsyneladende sandhed, der tæller.

Professor i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet Ib Bondebjerg forklarer, hvad dokumentarfilmen betyder for publikum:

”Det bliver et drama skabt på virkelige begivenheder og virkelige mennesker, og det berører os meget mere direkte end ren fiktion,” siger han og fortsætter: ”Hvis vi bliver grebet af et dokumentararisk drama, er effekten, at man siger: ’’Hold da op – det er virkeligheden, jeg sidder og kigger på.’.”

Ib Bondebjerg vurderer, at dokumentarfilmen opfylder et behov hos moderne mennesker om at opleve virkelighed i et mediesamfund, som ellers fylder os med iscenesat underholdning.

”Tv har tabt”Ib Bondebjerg forklarer, at dokumentarfilmen har gjort sig bemærket i biografens mørke gennem de senere år, fordi den dokumentariske filmproduktion har fået et kvalitetsløft, og tv’s produktion af dokumentar samtidig har oplevet et kvalitetsfald. Faldet ser han som en konsekvens af, at DR’s stærke dokumentarfilmredaktioner forsvandt i starten af 2000’erne.

”Det har betydet, at den uafhængige filmproduktion har fået et ekstra pift – også i kraft af penge fra tv. Følgelig er der kommet en betydeligt stærkere gruppe af yngre instruktører, som har formået at sætte en ny dagsorden og tilmed lave nye spændende film, som man aldrig har set før,” udtaler Ib Bondebjerg og konkluderer: ”Tv har tabt spillet om dokumentaren, og filmen har vundet.”

Han påpeger dog, at der stadig er et samspil mellem tv og filmdokumentaren i kraft af en kanal som DR2, der gerne adopterer de længere film, som de unge instruktører producerer til det store lærred.

Ifølge Ib Bondebjerg har biograferne besluttet sig for at synliggøre dokumentarfilmen. Han mener dog, at det er art cinema-biograferne, som går forrest. Det er de biografer, der tør tage chancer og spotter, hvor det nye og spændende sker. I de senere år har det

tilfældigvis været indenfor dokumentarfilmen.Men det er dog ikke kun art cinema-biograferne,

der er med. Biografklubben DOXBIO afholder sine arrangementer i hele 40 biografer landet over. Og dokumentarhits som Gasolin’ fra 2006 og Michael Jacksons This Is It fra 2009 gik også i de mere kommercielle biografer.

Biografen kvalitetsstemplerDet har enorm betydning for dokumentarfilm, at de bliver vist i biografen, fordi den fungerer som et kulturelt og kunstnerisk kvalitetsstempel for film.

Selvom Ib Bondebjerg mener, publikums brug af biografen vil gå tilbage, hvis man ser på forbruget i det samlede mediebillede, synes han ikke, det mindsker biografens betydning – tværtimod:

”Den bliver i endnu højere grad stedet for den store kunstneriske oplevelse eller den gode underholdningsoplevelse.”

For folkene bag en dokumentarfilm er det vigtigt at få filmen på det store lærred, selvom den ikke bliver en blockbuster, der sælger svimlende mange billetter. Ib Bondebjerg forklarer hvorfor:

”Filmen bliver mere anerkendt på den kunstneriske og kulturelle scene. Man bliver mere opmærksom på, at dokumentarfilm også er en del af det kulturelle rum. Det giver filmene status og et kvalitetsstempel. Derfor vil alle filmselskaber og instruktører gerne have deres film i biografen.”

Dokumentarfilm oplever en øget eksponering, hvis de når ind i biografsalens mørke. Et eksempel herpå er instruktøren Eva Mulvads film Det gode liv fra 2011, der nærmest opnåede medieomtale som en spillefilm. En eksponering, med både interviews og stakkevis af anmeldelser, der næppe havde fundet sted, hvis filmen blot var blevet vist på tv.

At få en dokumentarfilm i biografen kan altså kun siges at gavne ikke blot den enkelte film men også hele genrens omdømme og udbredelse.

Buena Vista Social Club

43.498

20012000199919981995 19971996199419931992

1

Onkel Danny - Portræt af en

karma cowboy8.293

6 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Og det var Danmark35.885

20112010200920082005 20072006200420032002

Onkel Danny - Portræt af en

karma cowboy8.293

Bowling for Columbine66.701

Fahrenheit 9/11

153.011

Historien om den grædende

kamel29.768

Gasolin’222.723

Sicko111.681

This Is It208.784

Armadillo118.168

Never Say Never???

2 3 15 22 21 18 10 11 11 4

Grafen viser, hvor mange dokumentarfilm, der har kørt i de danske biografer over de seneste

20 år. For hvert år ses den bedst sælgende film, hvor billetsalget er angivet. Baseret på tal fra

Det Danske Filminstitut (www.dfi.dk).

Af Jeppe Borch Petersenog Simon Hasager

Tema: Dokumentaren på det store lærred 7

Foråret er på vej. Vinden er skiftet fra kold luft til lette, lune briser. Foran biografen Øst for

Paradis står cyklerne tæt. Små samtaler blandes med støjen fra bilerne på gaden. En stentrappe fører op til biografens brede indgang. Indenfor er en lang gang med dunkel belysning som viser vejen ind til et andet rum. Her bugter sig langs væggen en stor rustik mørkebrun trappe. Trappen viser vejen op til sal A og B. Gennem døren strømmer en summen ud, som stiger i takt med rummet nærmes. Små borde og stole samt en lang hvid bar fortæller straks at man befinder sig i biografcafeen. Rummet er fyldt med mennesker og stemningen er høj. På et bord til højre er der fade med sandwich, og folk står tæt pakket rundt om. Der bliver studset meget over alle de sandwich samt mennesker, og pigen bag baren fortæller, at der har været møde i Arkitektforeningen.

Flere mennesker dukker op, og baren bliver velbesøgt. Der købes vin, kaffe og slikposer i stride strømme. Lydniveauet i rummet stiger og pladsen bliver trang, som flere kommer til. Efter et par minutter har de fleste arkitekter forladt stedet. Tilbage står et tætpakket publikum med billetterne

klar til dokumentarfilmen Love Addict. De venter spændt på at blive lukket ind i biografsalens mørke.

DOXBIODOXBIO så dagens lys i januar 2010. Med rødder i dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX blev DOXBIO født for at udbrede dokumentarglæden. DOXBIO har seks dokumentarfilm på programmet, fordelt ud over et år. I samarbejde med 40 biografer, har de danmarkspremiere på en dokumentarfilm hver anden måned. Da DOXBIO startede i 2010 havde de 20 biografer tilknyttet konceptet og ved årets udgang et samlet besøgstal på 20.000 publikummer. I 2011 har de således kunne åbne året med en fordobling af biografer.

Visningen af en dokumentarfilm foregår synkront i de 40 biografer - samme tid og sted. Derefter bliver en debat med filminstruktøren, to eksperter samt Mette Vibe Utzon som ordstyrer live-streamet fra Grand Teatret i København. Publikum kan deltage i debatten ved at sende spørgsmål via sms ind til studiet. Her vil panelet forsøge at svare på så mange spørgsmål fra seerne som mulig.

Tættere på virkelighedenDokumentarfilmfestivalen CPH:DOX har efterhånden eksisteret i mange år. Festivalen er et populært tilløbsstykke for de mange dokumentarfilmsinteresserede rundt om i verden. På grund af den voksende interesse for dokumentarfilm, er biografklubben DOXBIO blevet til i 2010. I et samarbejde med 40 biografer rundt om i det danske land, har DOXBIO hver anden måned danmarkspremiere på en dokumentarfilm.

Af Anne Sofie Bach-Johannsen

8 Tema: Dokumentaren på det store lærred

DOXBIO har kun nyproducerede dokumentarfilm på programmet og er en filmoplevelse til dokumentarentusiasten som kan lide dokumentar på det store lærred. DOXBIO vil udbrede genren dokumentarfilm til biograferne, så den kan blive et alternativ til de mange mainstreamfilm. Derfor har DOXBIO bevidst valgt kun at have dokumentarpremierefilm på programmet.

Året 2011 har DOXBIO skudt i gang med at have danmarkspremiere på dokumentarfilmen The Good Life af Eva Mulvad, og i april en danmarkspremiere på Love Addict af Pernille Rose Grønkjær.

Kærlighed i mørketKlokken passerer 19.00 og døren til salen går op. Menneskeklumpen begynder at rokke på sig. Stille og rolig flyder den ind i salen og fordeler sig i de røde sæder. Roen sænker sig og mobilerne bliver slukket en efter en. En nedtælling sætter i gang på skærmen. Om få sekunder vil Love Addict have danmarkspremiere i 40 biografer rundt om i det danske land. Forinden nedtællingen har Mette Vibe Utzon manifesteret sig på skærmen, og reklameret for debat live-streamingen der vil blive sendt fra Grand Teatret i København.

Et hurtigt blik henover de røde plyssede sæder vidner om at aftenen står i kvindernes tegn. Ud af en menneskefyldt biografsal er kun syv mænd i forskellige aldre repræsenteret.

Mørket sænker sig i salen. I de fjerneste hjørner brydes mørket af grønne skær fra nødudgangsskiltene. Nedtælling fra ti til nul. Starten er gået på halvanden times selskab med kærlighedsnarkomanerne i Love Addict.

Øst for ParadisBiografen Øst for Paradis har været med i DOXBIO helt fra projektets spæde start i 2010. Øst for Paradis har som kulturinstitution altid haft dokumentarfilm på programmet, men har i mange år manglet et koncept som DOXBIO. For 10 år siden havde Øst for Paradis mange dokumentarfilm på programmet. I et samarbejde med Statens Filmcentral viste biografen hver lørdag dokumentarfilm fra arkiverne. Arrangementet var gratis og havde en stor opbakning. I 15 år kørte lørdagsdokumentaren. Samarbejdet stoppede da Statens Filmcentral flyttede lokaler, og Øst for Paradis har siden dengang manglet et alternativ til deres dokumentarlørdag.

Da DOXBIO opstod var Øst for Paradis straks

med på ideen. Deres målgruppe, som de selv beskriver som ”mennesker der gerne vil se film med kant”, har taget godt imod DOXBIO. Øst for Paradis har derfor valgt, som nogen af de eneste ud af de 40 biografer, at sætte den pågældende dokumentarfilm på programmet efter premieredagen. Derved vil flere få glæde af den.

Hos Øst for Paradis er de glade for den udvikling DOXBIO har taget. Dokumentaren har det i forvejen svært i forhold til mainstreamfilm, og det er ofte med meget få pengemidler en dokumentarfilm bliver til. Dokumentarfilmen får en chance på det store lærred via DOXBIO, hvilket de ikke ville, hvis dette koncept ikke fandtes. På dokumentarfilmens og dens producenters vegne, er Øst for Paradis glade for at den nu får en chance i biograferne rundt om i landet hver anden måned. Det er det, de i Øst for Paradis kalder for en glædelig udvikling.

På gensynDa filmens rulletekster ruller hen over skærmen, udløser det en stille mumlen og røren i de røde sæder. Lidt efter lidt bliver der blændet op for lyset i salen. Nogle vælger at forlade salen med det samme, imens andre bliver siddende for at overvære live-streamingen fra København. Mette Vibe Utzon for debatten beder publikummet om at sende spørgsmål ind via sms. Mobiletelefoner bliver tændt rundt om i salen.

Tre spørgsmål er hvad der bliver nået på den halve times debat, men værten lover at alle indsendte spørgsmål vil blive vist på DOXBIOs hjemmeside. Da debatten er færdig, myldre alle ud i cafeen igen. Igen står folk som sild i en tønde ved baren for at købe vin eller kaffe, og snakken falder på Love Addict. Strømmen af mennesker opløses idet nogle tager turen ned af trappen for at ryge.

Solen er ved at sænke sig over Aarhus og cyklerne i gården står stadig lige så tæt som før. Dokumentaren har fået publikum til at hænge ud i biografens cafe for at diskutere aftenens begivenhed. Selv de meget få mænd har valgt at blive hængende til en sludder og et glas rødvin. En aften i dokumentarens tegn har været en succes. En menneskemængde har hygget sig. Forårsluften blander sig med cigaretrøg på stentrappen ude foran biografen. Om to måneder vil begivenheden blive gentaget.

Eliza er en kærlighednarkoman i Love Addict - den anden film i rækken i DOXBIO. Find mere information om DOXBIO på www.doxbio.dk.

Tema: Dokumentaren på det store lærred 9

Musik-dokumentaren hitter på det store lærredMusikdokumentaren er for alvor vundet frem i de danske biografer. Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære?

Af Simon Hasager

Horder af forelskede unge piger vælter ud af biografsalen. Det er torsdag den 7. april 2011,

og dokumentarfilmen Never Say Never (2011) om megastjernen Justin Bieber har netop haft premiere.

Filmen tager udgangspunkt i en udsolgt koncert i Madison Square Garden i New York, som skildres via 3D-teknik, og fortæller derfra i flashbacks historien om, hvordan Justin Bieber blev en verdensstjerne. Det er en historie om en ekstremt energisk og musikalsk dreng, men det er også historien om intelligent markedsføring gennem de sociale netværk, uden hvilke vi måske aldrig havde hørt om Justin Bieber.

De fleste anmeldere er enige om, at Never Say Never som film ikke er noget pragteksemplar. De hårdeste mener, at filmen er en knap to timer lang reklame for Justin Bieber og co., der viser, at han står for alle de rigtige ting. Men uanset anmeldernes dom, så har fansene verden over – de såkaldte ’beliebers’ – taget filmen til sig. I USA har indtjeningen fra filmen langt overgået Michael Jacksons posthume koncertfilm This Is It (2009), der i Danmark solgte 208.784 biografbilletter. (Til sammenligning har spillefilmen Mr. & Mrs. Smith (2005) med stjernerne Brad Pitt og Angelina Jolie solgt 205.715 billetter, mens familiefilmen Tempelriddernes skat (2007) har solgt 204.374 billetter).

En anden dokumentarisk biografsucces er filmen Gasolin’ (2006), der fortæller historien om rockbandet af selv samme navn og leverer et tilbageblik på den rytmiske musiks etableringen i 1970’ernes Danmark. Med grånende lokker og rynker i smilehullerne fortæller bandets fire musikere om deres individuelle opvækst og fælles skæbnespor og åbner op for det mytiske stof, der ligger begravet i historien om et af Danmarks mest populære rockbands. Det er derfor ikke uden grund, at Gasolin’ solgte 222.723 biografbilletter, hvilket placerer filmen som den mest sete dokumentarfilm nogensinde i de danske biografer.

Filmene om Justin Bieber, Michael Jackson og Gasolin’ er eksempler på en voksende genre af musikdokumentarfilm, som er dukket frem på det store lærred i takt med den generelle opblomstring af dokumentarfilm. Uanset hvor forskellige filmene fremstår med hensyn til målgruppe og iscenesættelse af musikerne, er de alle eksempler på en opslugt interesse i at gå bagom eller uddybe musikernes offentlige fremtoning og kunstneriske virke. I de danske biografer har der siden årtusindskiftet kørt adskillige musikdokumentarfilm, hvilket har konsolideret musikdokumentaren som sub-genre på dansk grund.

Men hvad er det særlige ved musikdokumentaren som dokumentarisk sub-genre? Og hvorfor er den blevet så populær i Danmark? Denne artikel kommer med to eksperters syn på sagen. Det drejer sig som Esther Wellejus, som er cand.mag. i medievidenskab med speciale i danske musikdokumentarfilm og som skriver ph.d. om dokumentariske portrætfilm. Og Steffen Moestrup, som er uddannet journalist og bachelor i film- og medievidenskab og som har beskæftiget sig med dokumentarfilm i flere forskellige sammenhænge.

Med rødder i sex, drugs and rock’n’rollMusikdokumentaren dækker genremæssigt over såkaldte ’rockumentaries’, musikfilm eller koncertfilm, hvor de fleste film – som rockmusikken selv – stammer fra USA. Ifølge Esther Wellejus er rockumentaries en fængende, men misvisende genrebetegnelse, da rock som musikgenre ikke er dækkende for rækken af musikdokumentarfilm, der har beskæftiget sig med alt fra klassisk musik til hiphop. Dog er det primært de internationalt kendte rockbands, der gennem tiden er blevet portrætteret.

De første velkendte musikdokumentarfilm kan ses som et resultat af udviklingen af letvægtskameraet i 1960’erne, og den deraf udsprungne direct cinema-tradition inden for dokumentargenren. De nye

Tema: Dokumentaren på det store lærred 11

kameraer var lette at transportere og muliggjorde håndholdt kameraføring, hvilket gjorde det nemmere at foretage autentiske optagelser af rockstjernerne under indspilninger, på turné og ved koncerter. Størstedelen af filmene har en observerende fortællerrolle med direct cinema-traditionens stræben efter gengivelsen af virkelighedens øjeblikkelighed. De tidlige hovedværker udgøres af film som Dont Look Back (1967) om Bob Dylan, Let It Be (1970) om The Beatles og Gimme Shelter (1970) om The Rolling Stones.

I de længerevarende musikdokumentarfilm er musikerne ifølge Esther Wellejus blevet portrætteret i et dokumentarisk forsøg på at indfange mennesket mellem positionen som offentlig performer og privatperson. Idoldyrkelsen og musikinteressen skaber baggrunden for den filmiske fortælling, og mytologien omkring de inkarnerede stjerner – vores opfattelse af hvordan de gebærder sig – gør mennesket bag den mytologiske status interessant.

”Det er en underlig blanding af at følge musikernes kreative processer og nærmest magiske univers samtidig med, at man får en slags Se & Hør-tilfredsstillelse ved at komme helt tæt på for eksempel gnidningerne i bandet og skænderiet i øvelokalet,” siger Esther Wellejus.

Musikken tematiseres ofte i filmene med supplerende koncertoptagelser af bandet eller den pågældende musiker. Det er dog meget forskelligt hvilken rolle musikken spiller rent dramaturgisk. I nyere film som Rocket Brothers (2003) om det danske Kashmir og i Gasolin’ (2006) tematiseres den kreative proces og de kunstneriske konflikter mellem bandmedlemmerne. Men i Turn Back Time (2005), der leverer en terapeutisk sommerhus-session med musikerne i det dengang opløste Aqua, og i Solo (2007), der på nærmeste hold viser Popstars-vinderen Jons storhed og fald, spiller musikken en uvæsentlig rolle.

De to sidstnævnte film er desuden klare eksempler på, hvordan nyere musikdokumentarfilm i højere grad vægter hverdagslivet og det almenmenneskelige i forhold til tidligere skildringer af sex, drugs and rock’n’roll. Og når et heavyband som Metallica i Some Kind of Monster (2004) involverer en terapeut til at løse bandets kriser og lader forløbet portrættere på film, så er det et eksempel på de tendenser, som har flydt igennem nutidens mediekultur siden den første beboer frivilligt lod sig overvåge i reality-tv-showet Big Brother, mener Esther Wellejus.

Musik er godt til filmFørst og fremmest er det særlige ved musikdokumentaren, at den handler om musik eller i

12 Tema: Dokumentaren på det store lærred

hvert fald de mennesker, som laver musik. Det giver sig selv. Men ifølge Esther Wellejus er det særlige ved genren også, at den er fyldt med karakterer, som vi kender, nyder eller ligefrem forguder. Og til karaktererne knytter der sig en kultur, som byder på en masse dramatik.

Steffen Moestrup er enig i den iagttagelse. Og han mener, at vi her finder en af de centrale årsager til musikdokumentarens popularitet og opblomstring i Danmark.

“Musik er bare godt stof rent dokumentarisk set. Der er masser af nerve, drama og udviklingspotentiale i musik, bands og musikbranchen som helhed. Det er et forum, hvor konflikt, kunst og det kommercielle smelter sammen på godt og ondt,” udtaler Steffen Moestrup.

Desuden er musik et godt emne til film, fordi emnet i sig selv virker godt på lydsiden, mener Steffen Moestrup. Det stimulerer vores sanser både at se og høre musik samtidigt. Faktisk tror han, at dette element betyder en del.

”Vi kender det jo også fra musikvideoernes popularitet. Men i dokumentarfilmen kommer der et ekstra lag af noget vi kunne kalde ærlighed eller virkelighed indover, som måske gør musikken mere nærværende,” siger Steffen Moestrup.

Selvom musik, bands og musikbranchen egner sig godt til film, gør Esther Wellejus opmærksom på, at musikdokumentaren som genre ikke alene kan tiltrække et stort biografpublikum. Det som primært appellerer til publikum er nemlig at få lov til at komme helt tæt på de stjerner, hvis musik man er dybt begejstret for – at få lov til at ”snage” i både deres kreative processer og deres privatliv. Ser vi på billetsalget i biograferne, er det da også de helt store stjerner, som får folk til at flokkes i foyeren.

Publikum vil se stjerner på lærredetHvis en musikdokumentarfilm skal blive en blockbuster, er det altså afgørende, at filmen har en vis stjerneappel – at musikeren eller bandet har et stort navn. Faktisk mener Esther Wellejus, at dette i sig selv kan være nok til at opnå et stort publikum foran det store lærred.

”Når man har et navn som Justin Bieber eller Michael Jackson, så er det oplagt, at der bliver solgt billetter på navnet alene. Så er det sådan set lige meget om Justin Bieber står og spiser leverpostejsmadder,” udtaler Esther Wellejus.

Steffen Moestrup ser også musikernes stjernestatus som en betydelig publikumsmagnet,

hvilket er med til at forklare, hvorfor musikdokumentaren er opblomstret i de danske biografer.

”Musikerne er ofte stjerner, som vi ser op til og beundrer. De er måske lidt skøre og skæve karakterer, som er særligt gode på biograflærredet. Og når en dokumentarist laver en portrætfilm, er han sikker på at have i hvert fald musikerens fans som publikum, hvilket en potentiel investor i filmen jo er tilbøjelig til at se meget på,” siger Steffen Moestrup.

Hertil hører også, at det er nemmere at markedsføre en portrætfilm om en stjerne, fordi stjernen allerede har et velkendt ’brand’ – en offentlig identitet. Samtidig kan musikerne også bruge musikdokumentaren som en udvidet promotionsvideo, hvilket der ifølge Esther Wellejus er mange, der gør.

Dette er tilfældet med filmen Never Say Never (2011), hvor Justin Biebers PR-maskine har lavet endnu en genistreg. Og nej, som filmisk værk hører Never Say Never bestemt ikke til blandt de mange fremragende musikdokumentarfilm, der har set dagens lys. Men det lader ikke til at skræmme fansene – de mange beliebers – væk. Og fred være med det.

Musikdokumentarfilmpådetstorelærred:Justin Bieber: Never Say Never (2011)Magtens Korridorer - Strikkeklub på Alufælge (2010)Tommy (2010)Stages (2009)Michaels Jackson’s This Is It (2009)En stemme for livet (2009)D.A.D.: True Believer (2008)Shine a Light (2008)Musikken er et monster (2007)Solo (2007)Marilyn Mazur - queen of percussion (2006)Mig og dig (2006)Gasolin’ (2006)Neil Young: Heart of Gold (2006)Screaming Masterpiece (2005)Turn Back Time (2005)Sort Sol - 422 dage i dybet (2004)Rhythm Is It! (2004)Metallica – Some Kind of Monster (2004)Rocket Brothers (2003)Stjernekigger (2002)Standing in the Shadows of Motown (2002)

Justin Bieber chamerer sit publikum, Gasolin’ rocker Danmark, Kashmir leder efter inspiration, mens Metallica prøver at finde en ny melodi.

Tema: Dokumentaren på det store lærred 13

”Det er mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de

bedste skuespillere og den bedste historie”

Andreas Dalsgaard er en af de filminstruktører, der både laver dokumentar og fiktion. Selv er han dog

rimelig ligeglad med, hvilken genre han arbejder i, for det er ikke den, der er det afgørende. Her taler han om det iscenesatte ægte øjeblik, at overskride

grænser og om at skabe personlige film.

Af Susanne Hjelm Pedersen

Foto: Still fra filmen Bogotá forandring

Andreas Dalsgaard er lige kommet ind ad døren. Han kigger sig omkring i cafeen, mens han

bevæger sig hen imod bordet, hvor jeg sidder.Vi er i hans kvarter på Amager, og tilsyneladende

kender han stedet og folkene her ret godt. Parret ved nabobordet får endda en hilsen og en hånd med på vejen.

”Skal vi ikke gå udenfor?” spørger han mig. ”Gerne,” tænker jeg med den bagtanke, at det må

være lettere at få ørenlyd for kernesunde familier og den bløde musik med jazzgang derude. Det er formiddag, og klokken er lidt over ti. Cafeen hedder Madmanifesten, og Andreas Dalsgaard har indvilget i at blive interviewet om sit arbejde som filminstruktør på en højhellig søndag formiddag.

Andreas Dalsgaard blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2009. Hans afgangsfilm var kortfilmen København, der havde Thomas Bo Larsen i hovedrollen. Den modtog filmskolernes internationale CILECT-pris for bedste filmskolefilm, men alligevel er Andreas Dalsgaard indtil videre mest kendt for sine dokumentarfilm Afghan Muscles fra 2006 og Bogotá forvandling fra 2009.

At Andreas Dalsgaard først og fremmest kom til at lave dokumentarfilm var egentlig et tilfælde, for fiktionsfilm har bestemt også hans interesse. Men muligheden for at lave sin egen film bød sig med en dokumentarfilm, og han slog til. For at få SU begyndte han sideløbende at studere antropologi, og lidt efter lidt opdagede han, hvordan studiet og dokumentarformen gik hånd i hånd og supplerede hinanden.

Dokumentar og fiktion beriger hinandenI Andreas Dalsgaards arbejde er det afgørende ikke, hvorvidt han beskæftiger sig med et dokumentar- eller fiktionsprojekt, men derimod at filmen har en stærk hovedkarakter og en god historie. Det er det primære. Om at vælge genre siger han selv:

”Det er fuldstændig lige meget, om det er dokumentarfilm eller fiktion, men historien er ikke ligegyldig. Det skal være en historie, der er interessant.

”Den måde, jeg arbejder med dokumentarfilm på, er ret iscenesat og ret gennemskrevet, så det minder meget om at arbejde med fiktion. Derfor er det for mig mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie.”

Men selvom Andreas Dalsgaard ikke synes, det vigtigste er, hvilken genre han arbejder i, så ser han dog visse fordele ved at beskæftige sig med dokumentar:

”Risikoen ved at lave fiktion er, at det er en kedelig historie, og så bliver det bare røvsygt at lave. Derimod er det fede ved at lave dokumentar,

at uanset hvad man gør, så vil det altid være en læringsproces. Det vil altid blive spændende og en slags opdagelsesrejse.”

Uanset hvilken genre Andreas Dalsgaard arbejder i, bruger han mange af de samme redskaber. Han mener, det er en klar fordel som instruktør at arbejde med begge former for film, fordi de kan berige hinanden.

”Uanset om det er dokumentar- eller fiktionfilm i sin genrebetegnelse, så bruger jeg i den grad redskaber fra begge lejre. Jeg scripter for eksempel meget og skriver meget udførlige manuskripter med dialoger til mine dokumentarer, inden jeg overhovedet filmer. På den måde bruger jeg en masse greb fra fiktion, når jeg arbejder med dokumentar,” forklarer han og siger: ”Det handler i bund og grund om at tage mine erfaringer fra det ene sted med til det andet og omvendt.”

Karakteren i centrumSkuespillerne er det afgørende for Andreas Dalsgaard. Det er i instruktionen af dem, han mærker sine film komme til live, og det er hos skuespillerne, at følelsen af noget rigtig ægte opstår:

”Det handler om at instruere skuespillerne på en sådan måde, at jeg oplever, de følelser og den situation, jeg gerne vil fortælle, bliver levendegjort. På den måde er det en jagt på ægte og sande øjeblikke, for det er eddermaneme svært som skuespiller at spille noget ægte. Man kan altid spille følelsen sur, men hvornår har publikum den der oplevelse af, at man kan mærke, den følelse ikke var noget, der blev produceret men noget, der blev skabt? Det er jo en jagt efter den form for intensitet, for det er der, man som publikum tænker: ’Det var vildt’. Det er det samme med dokumentarfilm. Det handler om at få karakteren til at kommunikere sine følelser helt rent.”Og netop sådan en hovedperson, som kommunikerer sine følelser, har Andreas Dalsgaard fundet til sin næste dokumentarfilm Travelling with Mr. T.. Det er hovedpersonen Troels, som går under sit alias Mr. T.

Andreas Dalsgaard fortæller her om en scene, som indgår i den kommende film:

”Min hovedkarakter søgte for tre år siden ind på forfatterskolen og skulle derfor lave en ansøgning. Dengang filmede jeg, da han lavede ansøgningen. De

”Risikoen ved at lave fiktion er, at det er en

kedelig historie, og så bliver det bare røvsygt at lave

16 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Hovedpersonen Hamid fra Afghan Muscles.

Foto: Christian Bønløkke Vium Andersen

Tidligere Borgmester Antanas Mockus.

Foto: Still fra Bogotá forvandling

Bogotá by night.Foto: Still fra Bogotá forvandling

Tema: Dokumentaren på det store lærred 17

optagelser var sådan set fine nok, men de var ikke så interessante.”

Men Andreas Dalsgaard følte, scenen kunne noget mere, så derfor bad han for få dage siden sin hovedkarakter om at gennemspille den igen og dermed lave en såkaldt reenactment.

Andreas Dalsgaard forklarer, hvordan sådan en foregår:

”Vi gennemgår simpelthen scenen en gang til. Det er helt konkret at sætte ham ned og få ham til at skrive sin ansøgning på ny. Jeg sidder ved siden af ham, og vi har kamera og lydmand på, og så prøver vi igen at udforme det brev til forfatterskolen sammen. Lige pludselig kan vi mærke, der er potentiale for meget mere. Så det ender med at blive en to timer lang sekvens, hvor vi filmer løs.”

Mens et udrykningskøretøj suser forbi ude på Amagerbrogade med sirenen på højeste volumen, forklarer Andreas Dalsgaard, hvordan en reenactment kan kommunikere noget ægte, selvom den muligvis er iscenesat til at begynde med:

”Han sidder og skal formulere det her følgebrev, hvor han skal redegøre for, hvorfor han mener, han har noget at tilbyde som forfatter, og det har han aldrig sat ord på før. Han finder ud af, hvor dårlig han er til at sætte ord på noget som helst positivt om sig selv, og det er hans store problem – at han i virkeligheden tror, han er en taber. Det begynder den scene så at fortælle, og man kan mærke, hvordan det sætter en masse følelser i gang hos ham, om hvorfor han overhovedet gik i gang med at skrive. Og lige pludselig er han tilbage ved, da han for første gang som 13-årig skrev et digt i et kladdehæfte og oplevede den der overvældende, berusende følelse, han fik, da han opdagede, hvad det kunne gøre ved ham at skrive.”

”Så scenen er en reenactment, men det er jo også bare et ægte øjeblik i sig selv, der opstår, når jeg styrer nogle ting og sætter nogle rammer op – og så må man se, hvad der sker. Det er en iscenesættelse af noget gammelt, men samtidig er det noget fuldstændig ægte i sig selv.”

Virkeligheden bygger på researchAndreas Dalsgaard fortæller, at han opfatter det at instruere som at give en person en retning. Han synes ikke, en scene som den med Mr. T eller det

at give retninger til sine karakterer på nogen måde bryder med dokumentarens principper om at fortælle sandheden. Alt hans arbejde bygger nemlig på grundig research:

”Alt, hvad jeg laver, bygger på rigtig, rigtig meget research. Det, føler jeg, er fuldstændig nødvendigt – for det er ud fra den research, at jeg får så godt styr på den virkelighed, jeg har med at gøre. Det sikrer også, at de ting, jeg gør, ikke bliver fundet på men forhåbentlig udspringer af den virkelighed, som er hovedpersonernes. Det gælder også mine fiktionsfilm. Når man sidder og skriver et manus, kan man jo finde på alt muligt, men når man bliver rørt af en film, er det fordi, man føler, filmen er ægte og troværdig i forhold til det, den gerne vil beskrive.”

Han fortæller, at arbejdet med filmen Travelling with Mr. T. i virkeligheden bare er fire års ren research. Når han så begynder at iscenesætte og gøre alle mulige krumspring ud fra researchen, så er der nødvendigvis nogle folk, der vil se det som en manipulation af virkeligheden – for eksempel journalister, som arbejder ud fra andre kriterier for sandheden.

”De objektivitetskriterier, man lærer på Journalisthøjskolen, er farlige, fordi de forblænder. Som journalist tror man, at man ved at overholde de kriterier opnår at præsentere noget, der er sandt. Og hvis man ikke overholder dem, bryder man en masse kodekser. Men når jeg laver den her film om Mr. T., gør jeg det på baggrund af fire års research. En journalist derimod går ud og laver en historie, der bygger på en uges eller en dags research, og det betyder, at chancen for at ramme ved siden af er ti gange større. Det er ligesom der, min morale ligger. Jeg føler, at jeg har erhvervet mig rettighederne til at udtale mig om det, jeg nu udtaler mig om.”

At overskride grænserDet at instruere og filme er ikke kun berigende, det kan også være en stor udfordring, for den der står bag kameraet. Det ved Andreas Dalsgaard alt om.

Selvom han ikke altid synes, det har været let, har han dog lært, og det er, når man mindst har lyst til at filme, man bliver nødt til det. Det er nemlig den, der kommer tættest på, der får den bedste historie, og på det punkt ligner instruktørens tilgang journalistens.

Det kræver erfaring at overskride grænser og nå til et punkt, hvor man føler, det er tilladt at følge folk på den måde:

”Jeg tror, at over de sidste ti år hvor jeg har lavet det her, har jeg skulle nedbryde en masse af mine egne barrierer i forhold til, den måde man går til mennesker på, og hvad vi tør sige til hinanden. Når man har et kamera, skal man være en voldsom kyniker på mange måder, for når det allermest

”Jeg føler, at jeg har erhvervet mig

rettighederne til at udtale mig om det, jeg nu udtaler mig om

18 Tema: Dokumentaren på det store lærred

interessante sker, er det, man har allermest lyst til at vende kameraet væk,” siger Andreas Dalsgaard og fortæller om en episode, hvor han filmede Bogotás borgmesterkandidat Antanas Mockus på selve valgdagen, hvor han stod til at vinde. På grund af valgfusk stjæles sejren fra ham. Andreas Dalsgaard er hjemme hos Antanas Mockus, da han får resultatet, og følger ham efterfølgende, da han skal op og møde 3000 af sine vælgere.

”Det er et af de tidspunkter, hvor jeg har allermest lyst til ikke at filme. Mest af alt fordi det føles enormt ubehageligt at tvinge et kamera op i sylten på en person, der har det af helvede til. Og samtidig er det der, hvor jeg netop skal filme,” fortæller han og tilføjer. ”Der sker selvfølgelig en masse overskridelser, men de kan også være sunde, fordi vi normalt lever et liv, hvor vi ikke konfronterer hinanden. Nogle gange er sandheden ikke så farlig.”

Hvornår lærer man at overskride de barrierer?”Det er et moralsk og etisk kodeks, der bliver

undergravet dag for dag, år for år. Det er en træningssag,” siger han med et glimt i øjet.

Om at skabe tryghed og være personligt tilstedeNetop det med selv at risikere noget og at overskride egne grænser betyder meget for Andreas Dalsgaard. Han synes ikke, han kan forlange noget af sine hovedpersoner, som han ikke selv ville gøre.

”Hvis de skal være nøgne foran mit kamera, skal jeg jo også selv være klar til at være nøgen. Jeg ville aldrig bede mine hovedkarakterer om noget, jeg ikke selv ville gøre.”

Det virker som om, dine film ofte er meget båret af karakterer og personorienterede – hvor kommer det fra?

”Vi er vel alle sammen et produkt af en lang

række påvirkninger og samtidig bare os selv. Jeg er bare mig, som på en eller anden måde prøver at lave film, og finde ud af hvordan man gør det.

Den personlige forbindelse er en nødvendighed for Andreas Dalsgaards arbejde, fordi det er afgørende for ham, at hans karakterer føler sig trygge. Hvis han viser, han er utryg ved en situation, så er personen, der skal filmes heller ikke tryg. Det gælder også i farlige områder som Afghanistan og visse kvarterer i Bogotá, hvor Andreas Dalsgaard har optaget.

”Man kan udstråle to ting, når man er sådan et sted. At man er bange, eller at her har man det rart,” fortæller han og uddyber: ”Når de kan mærke, jeg respekterer dem, så falder risikoen for, at der sker noget forfærdeligt drastisk.”

Det virker som om, Andreas Dalsgaards film i høj grad bliver som de er – nemlig med fokus på personer – fordi han investerer sig selv og sin personlighed i filmene og selv åbner sig overfor sine karakterer.

Kunne én, der ikke har din personlighed og åbenhed lave dokumentarfilm?

”Ja, så kunne man jo bare lave en anden slags dokumentarfilm.”

Klokken er næsten halv tolv, og interviewet er slut. Andreas Dalsgaard rejser sig og proklamerer, at han har tænkt sig at tilbringe resten af søndagen med sit lille barn. Vi siger pænt farvel og ønsker hinanden held og lykke med vores projekter. Han med de uendeligt mange filmprojekter og jeg med min artikel.

Jeg går ind i den lille, grønne cafe og betaler de to kaffelatte og sætter derefter kursen mod Bus 350S, som kører mig tilbage til København K.

Andreas Dalsgaard i spotlyset. Foto: Facebook

Filmografi

København, 2009

Bogotá forvandling, 2009

Afghan Muscles, 2006

Kommendefilm

Travelling with Mr. T.: Dokumentarfilm

Democrazy (Arbejdstitel): Dokumentarfilm

Månefisk: Spillefilm

Tema: Dokumentaren på det store lærred 19

Mellem virkelighed og propagandaSkellet mellem virkelighed og propaganda kan være svært at få øje på i dokumentarfilm. En dokumentar behøver ikke være særlig subjektiv, før den stemples som propaganda, men hvor går grænsen?

Af Jeppe Borch Petersen

20 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Dokumentarfilm opfattes ofte som den objektive skildring af virkeligheden. Men sådan forholder

det sig sjældent, for en dokumentar har altid et subjektivt præg af instruktørens valg og fravalg. Tit opstår spørgsmålet, hvorvidt instruktøren har en skjult dagsorden, et politisk mål pakket pænt ind med etiketten ’dokumentarfilm’. Seneste eksempel er den biografaktuelle og Oscarvindende dokumentar Inside Job (2010), der graver efter finanskrisens årsag. Den amerikanske højrefløj var hurtig til at stemple filmen som demokratisk propaganda. Men for publikum kan det være utroligt svært at vurdere, hvor grænsen mellem virkelighed og propaganda går.

Moore delte vandene Instruktøren Michael Moore buldrede for alvor dokumentargenren ind på det store lærred med Bowling for Columbine (2002) og Fahrenheit 9/11 (2004). Filmene modtog på den ene side meget god kritik og vandt henholdsvis en Oscar og De Gyldne Palmer. På den anden side blev filmene– og i særdeleshed Fahrenheit 9/11 – kritiseret meget for at være for subjektive og af mange stemplet som propaganda. Men er det propaganda, hvis filmen har så eksplicit en dagsorden, som det er tilfældet med Michael Moores film?

Ifølge Mads Einar Nielsen, propagandaforsker ved Aarhus Universitet, er svaret ja:

”Det ideologiske aspekt er en meget central del af propaganda, så ud fra den betragtning kan man sagtens kategorisere Michael Moores film som propaganda. Også selvom han ikke lægger skjul på, hvor han står politisk, og hvad han vil.”

Propaganda er et vidt begrebHistorisk set har propagandafilm eksisteret næsten ligeså længe som filmmediet. Tearing Down the Spanish Banner (1898) var den første af slagsen og blev brugt i forbindelse med USAs krig mod Spanien.

Men Joseph Goebbels, propagandaminister under naziregimet, var manden, der for alvor formåede at udnytte propagandaens potentiale. I sin dagbog skrev han 1. marts 1942 følgende betragtninger:

”Det øjeblik, en person er bevidst om, at han udsættes for propaganda, bliver propagandaen ineffektiv. Når den til gengæld står i baggrunden som en tendens, en karakteristik, en attitude, der optræder igennem levende mennesker, bliver propagandaen effektiv på enhver måde.”

Goebbels var meget bevidst om, at propaganda virker bedst i det skjulte og har i dag en stor del af æren for ordets meget negative klang.

Ifølge Mads Einar Nielsen bliver der stadig

ført lange akademiske diskussioner om begrebet propaganda, og der synes ikke at være nogen entydig definition.

”Propaganda er noget, der manifesterer sig igennem identiteter i fortællinger. Igennem disse identiteter skabes der handlekraft hos publikum,” forklarer han.

Og netop dokumentaren et godt redskab til propaganda, da denne altid tager udgangspunkt i virkelige personer.

”Michael Moore er eksempelvist rigtig god til at personificere skurkene i hans film, hvilket gør det nemmere for seeren at forholde sig til”, fortsætter Mads Einar Nielsen.

Der findes ingen klare reglerDokumentarfilmen er en svær størrelse, da der ikke findes nogle konkrete regler for, hvad man må og ikke må. Spørgsmålet er, hvor subjektiv en dokumentar kan tillade sig at være?

Ifølge Steffen Moestrup, filmkritiker og medredaktør på filmtidsskriftet 16:9, har man forholdsvist frie tøjler:

”For mig at se kan man kalde det en dokumentarfilm, så længe man beskæftiger sig med en virkelighed, som også ville være der, selvom kameraet ikke er tilstede. Instruktøren må gerne eksperimentere med den virkelighed, og det gør han jo allerede i og med at kameraet er til stede.”

Han mener, at enhver dokumentar i større eller mindre grad vil være en subjektiv fremstilling af

Propaganda

Propaganda kommer af det latinske ord ’propagare’ og betyder oprindeligt ’at udbrede’. I dag oversættes propaganda til ’systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd’.

”Det øjeblik en person er bevidst om, at han

udsættes for propaganda, bliver propagandaen ineffektiv

Tema: Dokumentaren på det store lærred 21

virkeligheden. Dette synspunkt er Mads Einar Nielsen langt hen ad vejen enig i.

”Jeg synes ikke man kan kritisere dokumentarfilm for at være subjektive. De beror altid på en lang række valg og fravalg, ligesom tilstedeværelsen af kameraet altid vil påvirke i et vist omfang. Det er verden set med instruktørens øjne,” forklarer han.

En dokumentar vil altså uundgåeligt være præget af instruktørens tanker og holdninger. Men dette i sig selv kategoriserer den ikke som propaganda.

Hvor går grænsen?Ifølge propagandas oprindelige betydning, vil man faktisk kunne stemple rigtig meget som propaganda i dag, hævder Mads Einar Nielsen. Men betydningen har ændret sig med tiden. Og det samme gælder stilen indenfor dokumentarfilm.

”I dag er tendensen, at man i højere grad skal være kritisk overfor magthaverne. Derfor skal man også passe på med at stemple alting som propaganda, bare fordi det er kritisk. Specielt fordi propaganda har fået en så negativ betydning,” forklarer Mads Einar Nielsen.

Han mener, at folk ofte er for hurtige til at stemple dokumentarfilm som propaganda. Ligesom det er tilfældet med Oscarvinderen Inside Job. Her tog beskyldningerne fart efter, at det kom frem, at instruktøren Charles Ferguson igennem en årrække har doneret over 200.000 $ til demokraternes valgkampagner. Derfor kan det virke en smule mistænksomt, når Inside Job (2010) netop giver Bush-regeringen en del af skylden for finanskrisen. I hvert fald set med republikanerøjne. Men ifølge Mads Einar Nielsen retfærdiggør dette faktum dog ikke i sig selv mærkatet propaganda.

Bliver ideologien derimod så stærk, at der manipuleres med sandheden, så får propaganda sin berettigelse:

”I Fahrenheit 9/11 manipulerer Michael Moore med sandheden ved at bruge klip ude af den oprindelige kontekst, hvilket selvfølgelig er problematisk,” fortæller Mads Einar Nielsen.

Men spørgsmålet er, om publikum kan skelne

mellem propaganda og virkelighed? Steffen Moestrup mener ikke, det er noget stort

problem:”Jeg tror, de fleste seere er klogere end man

tror. Men det er selvfølgelig et problem, hvis folk eksempelvist ser Armadillo og tror, at nu har de fået sandheden om krigen igennem den film. Det er jo bare en vinkel på krigen.”

Mads Einar Nielsen er dog lidt mere skeptisk, når det gælder publikums dømmekraft.

”Det kan være meget svært at skelne. Det kræver i hvert fald, at man er meget kritisk. I Anden Verdenskrig lykkedes det eksempeltvist Hitler at overbevise store dele af befolkningen om den nazistiske ideologi,” fortæller han.

Uintenderet propagandaPropaganda behøver ikke nødvendigvis at være intenderet. Når først en idé er blevet plantet, kan den sagtens få indflydelse på eksempelvist filmproduktion, hævder Mads Einer Nielsen.

”Film, der bliver produceret i USA vil jo netop tage udgangspunkt i den amerikanske måde at tænke på. Hollywood-film kan på sin vis godt kaldes en slags propaganda. Selvom folk godt ved, hvor de kommer fra. Men der er stadig folk rundt om i verden, som tror, at filmene er et spejlbillede af det amerikanske samfund,” forklarer han.

Det samme gør sig gældende med dokumentarfilm. De er også produceret ud fra instruktørens idéer, som er rodfæstet i det samfund, han lever i.

Mads Einar Nielsen vurderer dog, at propaganda i dokumentarfilm ikke udgør noget nævneværdigt problem i dag.

”I dag bruger man nok ikke film så meget, som man gjorde førhen. Jeg tror i højere grad, det er andre medier, man vil bruge til propaganda i dag,” afslutter han.

”Men det er selvfølgelig et problem, hvis folk

eksempelvist ser Armadillo og tror, at nu har de fået sandheden om krigen igennem den film. Det er jo bare en vinkel på krigen

Øverst: Instruktøren Charles Ferguson og producer Audrey Marrs med deres Oscar for

dokumentarfilmen Inside Job.

Nederst: Manipuleret billede fra Fahrenheit 9/11 med Michael Moore og George W. Bush.

22 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Tema: Dokumentaren på det store lærred 23

e kok

James Franco“Jeg var bange for at fejle som skuespiller”

Tema: Fordærv

Quentin Tarantino

Melancholia

# 54

maj

- ju

ni 2

011.

Pris

kr.

85,-

Filmmagasinet

Indhold

61 Intro:Fordærv

62 Rådneligogsønderrevneindvoldefascinerer

64 Ienkælderrødsomblod

67 Firefrastødendefristelser

68 Denulykkeligesuperhelt

71 FilmskildrervirkelighedensPalæstina

Tema:Fordærv

Blodet fosser ud af alle åbninger, der er bræk i lårtykke stråler, og knogler stikker ud de mest utænkelige steder. Når billeder som disse møder os på skærmen, bliver vi ofte påvirket fysisk. Det vender sig i maven, øjnene kni-ber sig automatisk sammen, og kvalmen kommer sni-gende. Kroppens fordærv fascinerer og frastøder os på én og samme tid.

Splattergenren har tidligere været en nichegenre, men har vundet mere indpas i den bredere befolkning. Der er for eksempel en stigende interesse for zombiefilm.

Det ækle pirrer vores nysgerrighed. Vi har egentlig ikke lyst til at være vidne til forrådnelse og fordærv, men al-ligevel vover vi os til et kig ud gennem fingrene, når vi holder os for øjnene under Peter Jacksons Braindead. Netop dette spil mellem fascination og frastødning gør splatter- og zombiegenren interessant.

Der vil altid være noget dragende ved døden, som et menneskeligt grundvilkår. Men hvordan påvirker det os at se, når døde bliver levende?

Også det menneskelige indre kan fordærves. De syv dødssynder er hovmod, griskhed, nydelsessyge, misun-delse, frådseri, vrede og dovenskab. Mennesket er et nemt offer for manipulation, snyd, løgn og korruption. Når moralen udebliver, er kun kaos tilbage. Et kaos, som helte forsøger at få bugt med.

Heltegerningen ser vi for eksempel udfoldet i Bat-manuniverset, hvor Bruce Waynes alter ego gør sit yp-perste for at udrydde kriminalitet. Han kæmper med det moralske fordærv i Gotham City, Jokeren og sig selv.

Film finder inspiration fra virkelighedens hændelser, og interessen for film fra blandt andet Palæstina er steget. Film, der omhandler konflikten, der synes at have fundet sted i evigheder. Fra nogle palæstinenseres, og mange araberes synspunkt, har israelere ingen moral. De tor-turerer, undertrykker og myrder uskyldige.

På de følgende sider kigger vi nærmere på det ækle, det gruvækkende – fra filmlærredets dæmoni til virke-lighedens ondskab.

61

Af Kristine Frahm

Trezombierharfangetderesbytte;etmenneske.Maddikervrider sig rundt i zombiernesgabendeøjenhuler, og ind­tørretblodsiddersomplamagerpåderesblågrønnehud.Lydenafrådnetænder,derflænserfrisktkød,ensmaskenogdenvådelydafindvolde,derhalesudafensønderrevenkrop,overdøvernæstenofferetsskrig.Detersåfrastødende,atduholderdigforøreneogkniberøjnenesammen.Mendubliveralligevelnødttilatåbneøjnenelidtigen.Forblo­det,indvoldeneogdefordærvedezombiekroppepåskær­menvirkerikkekunækleogfrastødende,debesidderogsåendragendefascinationskraft.IfølgeMathiasClasen,forsker ihorrorfilmog­litteratur

vedAarhusUniversitet,harmandesenesteårsetenøgetinteresse for zombiefilm, zombielitteratur og zombiespil.Zombienharhaftkursfraniche­tilpopulærkulturensidenGeorgeARomerosklassikerNight of the livingdead fra1968.Zombiefilm spiller som regelpå frygt, katastrofetanker,

ogikkesjældentanlæggerdeenhumoristiskvinkel.Menuanset tonen er det utænkeligtmed en zombiefilmudenråddentkød,blodogkannibalisme.Splattereffekterne,detækleogfrastødende,erenvigtigbestanddelafzombiegen­ren.Zombienerførstogfremmestækel.Ogdetæklegørnogetvedos,detfrastøderogtiltrækkerospåsammetid.Det kan forklares gennem enæstetisk og en evolutionærtilgangtildetækle.

Mellem levende og dødDet,dersker,imødetmeddetæklekanundersøgesmedbegrebet”detabjekte”.DenfranskelingvistJuliaKristevaintroduceredeabjektet i 1982 sometbegreb,derbefindersigetstedmellemsubjektogobjekt,hvordetundslipperenklardefinition.Ogdetermåskenetopdét,derbedstkende­tegnerdetabjekte,somdetudefinerbareimellemforskel­ligetilstande,imellemdetlevendeogdetdøde.Abjekteteraltidforbundetmedenvisnærhed,fordidet

ernogetviallehar,ellerkangenkende.Deterdetafstødte,det er kropsligt affald og afskårne kropsdele.Dit spyt erikke abjekt, så længe du har det imunden.Men når duspytterpågulvetelleridinvandflaske,såbliverdetækelt.IfølgeKristevaerligetdetabsolutteabjekt.Ienzombieop­

tikbliverdettehelttydeligt,dazombiennetopbefindersigmellemlivogdødsomdenlevendedøde.CamillaSkovbjergPaldameradjunktvedafdelingenfor

kunsthistoriepåAarhusUniversitet.Hunhargennemflereårbeskæftigetsigprofessioneltmeddetabjekte.”Nårviæklesovernoget,vikunser,erdetihøjgradfor­

di,viassocierer,hvordandetvillelugte,smageellerføles.Detsomfølesækeltertypiskdet,dererlidtforblødt.Derhvorfingrenegliderlidtforlangtnedinogetlidtforsnas­ket.Deterdetubestemmelige,nogetsomikkeharenfastmembram,hvortingenogverdenomkringdenflydersam­

men.Deterdet,derskeriforrådnelsen,”fortællerCamillaSkovbjergPaldam.Detabjektefascinererikraftafdetsubestemmelige,græn­

seoverskridendeværen,ogdetevnerataktivereenhelstøbtkropsligoplevelseafdetellersudelukkendeaudiovisuellefilmmedie,ellerdetvisuellefotografi.Synetafråddentkødvækker associationer til dets lugt, smag og hvordan detføles.

Et smukt, råddent kadaver Indtilstartenaf1800­tallethardetæstetiskeværetforbun­detmed det skønne og smukke. Kunsten var noget, der

Zombiefilm er et overflødighedshorn af råddent kød, blod og indvolde. Det er ækelt. Men det ækle virker ikke kun frastødende på os, det er også dra­gende og fascinerende. Fascinationen af fordærvede lig bunder i det grimmes æstetik og en urgammel forsvarsmekan­isme.

» Når vi ækles over noget, vi kun ser, er det i høj grad fordi, vi as-socierer, hvordan det ville lugte, smage eller føles «

Rådne lig og sønderrevne indvolde fascinerer

62 Tema: Fordærv

skabtevelvære.Hereftererdetmuligtattaleomdetgrim­mesæstetik,hvormanserdetsmukkeidetgrimme.Camil­la Skovbjerg Paldam nævner som eksempel BaudelairesdigtEtådselfra1861.”Heledigteterenfascinationafdefarverogdetkriblendeliv,dererietforrådnendeådselmedmaddikerne,derkrav­lerrundtogstanken,derslårparret,derobservererdet, imøde.”Kunsthistorien viser en udvikling, hvor kunstnere efter­hånden ikkeønskerkunatskildredetskønne.Detbliverderimodenpointeforkunstnerenatudstilledetækleforat udfordre denæstetiske sans og udvide kunstbegrebet.DetskerblandtandetiWieneraktionisternesperformances,hvorenkombinationafbræk,lort,dyr,mennesker,blodogsexvækkededybafsky,ogstadiggørdet isindokumen­teredeform.Deudfordrervoresopfattelseafæstetikkenogvoresmave.Ligesomdeæklezombiefilm.

Det ækle aktiverer angstSmuktergodtmenogsålidtkedeligtilængden.Detæklebyder på andre sanseoplevelser og erkendelser end detskønnemen ikkeblot i etæstetiskøjemed.Atvi føler ostiltrukketafdetabjekte i splatter­ogzombiefilmkanfor­klaresgennemenevolutionær tilgang tilfilmene.Detab­jekteaktiverereninstinktivdødsangst.

Mette Kramer, adjunkt ved Film­ og Medievidenskabpå Københavns Universitet, skriver i sin artikel ”Syg­domsbilleder på film: hvorfor negative følelser kan værefunktionelle”(2010),atvifranaturenssideerudstyretmedenhyper­detektion,derscannervoresomgivelserforfarer.Deternetopdennehyper­detektion,dergørskrækfilmfas­cinerende.Det ækle er altid organisk og ofte smittefarligt; råd­

dent kød, dårlig mad samt bakteriefyldte ekskrementerogkropsvæsker.Denmådevoreskropreagererpå,nårvifølerafsky (fremadskyende tungeog rynketnæse) signa­lerermegetkraftigt, atvi skalholdeosvæk.Afskyer enbasalfølelsepålinjemedfrygt,glæde,sorgogoverraskelse.Følelsen af afsky fungerer derfor som en forsvarsmeka­nismemodsmittebærendesubstanser.”Hvismanmøderdetækleienkunstneriskform,ifilm,

litteraturellerbilledkunsten, såerdetenufarligmådeatkonfronteredengrundlæggendeangstforsygdomogdød.Enafdedragninger,derervedatmødedetækleikunstenellerfilmen,er,atvikanoverkommedenangstlidtbedre.Hvisviserensplatterfilmogsidderivoressofaimens,såer vi afskærmet fra zombierne,” siger Camilla SkovbjergPaldam.“Deterikkeægte,ogdetvedvigodt.”

Et sultent lig fra zombieserien The Walking Dead fra 2010. Foto: Flickr, Cine TERROR

Rådne lig og sønderrevne indvolde fascinerer

Tema: Fordærv 63

I en kælder rød som blod

Godt gemt i Aarhus ligger en lille kælderbiograf, hvor filmelskere hver torsdag kryber tæt sammen i sæderne. De venter spændt på at møde halvt fordærvede zombier, frygtindgydende vampyrer og ækle kannibaler på jagt efter kødelige fristelser. Bag de blodige billeder står Slagtehal 3, der serverer alternative film i alternative rammer.

Af Ida Marie Frølund

Slagtehal 3 I Mejlade i Aarhus byder sultne gæster velkommen til et blodigt filmunivers.Foto: Ida Marie Frølund

Tema: Fordærv64

Baggårdstrappen går stejlt ned mod en blodrød dør. Indenfor får lyskædernes dunkle skær den lille kælder til at virke endnu min�dre. I et hjørne hænger en motorsav, og i et andet står en nøgen dukke med grøn militærhjelm. Der er noget freudiansk �nheim��nheim�lich over det. Et underligt tvist af det genkendelige til noget helt fremmed, noget der får stedet til at virke tiltrækkende og fra�stødende på én og samme tid.Fåskridtfremmebegynderrækkerneaffalmede,blåbi­

ografsæder.Dergemmersigalleredeetparansigterimør­ket,oglangsomtbliverrummetpakketmedforventnings­fuldhed. De to vinduer et par meter oppe af væggen erskærmetaf,ogkunlysetfrafilmlærredetafslørerdeafskal­lede, rødbrunemurstensmure.Dybe tonersætterfilmen igang.

Underlødige underværkerDetertorsdagiapril,klokkennærmersigotteogsortmagifylder Slagtehal 3. Filmen på lærredet er ’The Queen ofBlackMagic,’derstammerfraIndonesienogerproducereti1979.Denmagiskeperleeretudmærketeksempelpåbi­ografensalternativerepertoire,derikkejustgenlyderires­tenafdetAarhusianskefilmmiljø.Slagtehal3erenfilmklubforpublikumpå20+ogudfol­

dersigidetmereukendteAarhus.Denlillebiografkælderharpladstil42gæster,derbliverbænketpågamlebiograf­sæder,ensofaognogleklapstole.Filmklubbenharofficielteksisteretsiden1987ogstartedesomenstøtteforeningtilAarhus VideoWorkshop (nuMediehusAarhus), der varbeliggendepåAarhusHavn.I1991rykkedebiografenindikældereniMejlgade.”Viinvitererdigindivoresandendagligstue,foratdele

lystentilenanderledesfilmoplevelsemeddig.Filmeneskalkunneunderholdebådeosselvogpublikum.”Sådanlyderarrangørernesklareappelpåslagtehallenshjemmeside.

Detdystre repertoire består af b­filmogudvalget rum­merblandtandetsplatter­ogmonsterfilm,gysere,sci�fi, ex�ploitation, zombie�, vampyr� og kannibalfilm. Navnet Slagtehal 3 refererer netop til filmklubbens store svaghed for de blodige filmgenrer.Tiltrukket af det slibrige, specielle, underlødige og ab­

surdefinderetfilmsultentpublikumhersammenietånde­hulafligesindede.

Dukker, gamle sort-hvide fotos og dunkel, levende belysning markerer slagtehallens gru.Foto: Ida Marie Frølund

Slagtenhallens lever op til sit bizarre navn og i aftenens film slagter en heks en halv landsby med sort magi.Foto: Marie Marie Frølund

Tema: Fordærv 65

En løssluppen dagligstuePludselig bryder publikum ud i forløsende grin. En påbagersterækkegrinermerehøjlydtenddeflesteandre.Pålærredetflyverafhuggedelegemsdelerundtiluften,ogenmandshudogindvoldesprænger ietmakabertblodbad.Grineneudløserindforståetklappen.Publikumsiddertætogsamlesnæstensomenlille,bro­

getfamilieidetintimelokale.Ølflaskerneblivertømtitaktmedfilmensvoldsommescener,ogrøgenfraencigaretkanskimtesherogderimørket.Imensraslerslikposeromkapmedpublikumshviskendybtnedefrabiografsæderne.Stikimodallebiografkutymer.

Uhøjtideligt og unikt”Vi står altid forrest i køen,” lyder det fra Pernille DahlPedersen,derer25åroglæserBiologiskAntropologi.HunerfastgæstiSlagtehal3,ogsammenmedsinvenindeharhunværetopslugtafdenmørkemagifrasofaennærmestlærredet.Lene Fjord Sørensen er 24 år og læser Lingvistik.Hun

fortæller, at de først og fremmest kommer i slagtehallen,fordideharenstorinteressefordemerealternativefilm­genrer,ogdemkandeikkefindeandresteder.Isærhardehangtilzombie­oggyserfilm.

En sådanfilmsmagbliver ofte betragtet somnørdet, platellersomdirektedårligsmag.Ogdenermåskemestafaltforbundetmedbumsedeteenagedrenge.MeniSlagtehal3fårfordommenekamptilstregen.Forikælderenerfascina­tionendeltmellemhalvtdrengeoghalvtpiger.

PernilleDahlSørensen fortæller,atdeter letat føle sigalene om forkærligheden for splatterfilm. Derfor frem­hæverbeggepigerogsåfordelenvedatsefilmenesammenmedetligesindetpublikum,hvordekandyrkederesfasci­nationafsplattergenrenietfællesskab.

”Alle ermedpå, atdet ernogle syredefilm,” sigerLeneFjordSørensen.Hunfortsættermedatforklare,atmankantilladesigmereiSlagtehal3endandresteder.”Mankan grine, kommemedkommentarer og klappe,

fordet er alt sammen tilladt idether forum,” sigerhun.PernilleDahlSørensenerenigi,atrammerneerlangtmereuformelleoggiverpladstilatopføresig,sommangørisinegen,privatedagligstue.”Jeg kanværemig selv fuldstændigt. Jeg kan sidde og

grineligesåtossetjegvil,ogdererikkenogendersynes,atjegeråndssvag,fordijeggørdet,”sigerhun.

Jagten på platte grinDereringentvivlom,atpigerneopfatterSlagtehal3somet behageligt og afslappet sted. Men de er til gengældmere i tvivl om,hvaddetpræcist er, der er tiltrækkendeved filmene. Begge fremhæver, at de grundlæggende serfilmene,fordidemorersigmedatseb­ogc­film–produk­tionenerdårligogeffekterneoftepinligtuvirkelige.”Dettiltrækkendeernoksplattereffekterne.Debilligeef­

fekter,hvormankanse,hvordandegernevillehavelavetdet,menikkeharhaftrådtildet,”sigerLeneFjordSørensenogpointerer.”Jodårligerefilmener,jomereklappervi.”Beggepigerhardetgodtmedattrædeindidetblodige

» Man kan grine, komme med kommentarer og klappe, for det er alt sammen tilladt i det her forum «

» Det tiltrækkende er nok splat-tereffekterne «

To trofaste slagtehalgæster synker længere og længere ned i sofaen som filmens drama tager fart.Foto: Ida Marie Frølund

Tema: Fordærv66

univers,ogdeharhverkenselvoplevetatskullegåfraenfilmellersetandregøredet.LeneFjordSørensenfortæller,atdeikketagerfilmeneseriøst,menistedetmorersigover,hvormærkeligtproducenternekantænke.DerertilsyneladendetaleometrobustklientelhosSlagte­

hal3,dererklaroverhvilkeaparteoplevelser,dekanbliveudsatforvedatsættefødderneikælderen.Ogselvomderer taleomklammevolds­ogdrabsscener, siddergrinenegenereltløsthospublikum.Dog fortæller Pernille Dahl Sørensen, at de har set et

parfilm,somvarforgrænseoverskridendetilatværeun­derholdende. Hun nævner sidste uges film om Gestapo,’Gestapo’sLastOrgy’,hvorenafscenernevisteenforsam­ling nazister, der spise jødisk spædbørns­ragout. Tankenom scenerne vækker tydeligvis afsky hos pigerne, og de

erkender,atdeikkevarligesåløsslupneefterdennefilmsbizarrestrabadser.

Magisk forløsningPublikumbegynderatrørepåsig isæderne.Darulletek­sterneendeligrammerlærredet,fylderstoreklapsalverdetlille rum op til bristepunktet. Det lader til, at filmen hargjort,hvaddenskulle.Derstarteren livligdiskussionpådesmårækker,ogpublikumdelersmiludtilhinandenpåkrydsogtværs.Letdæmpet lys, lydenafklirrendeølflaskerogmunter

snakafløsernufilmensæklebilledverden.Derersatpunk­tumforendnuenbesynderligfilmirækken,ogpublikumsblikkevidnerom,atdenharhægtetsiggodtfastidehær­dedehoveder.

28 days later DannyBoyle2002

Zombierne i 28 days later er inficeretmed ensåkaldtgalskabsvirus.Filmenharhaftstorind­flydelsepåsenerezombiefilmblandtandetvedatpopulariseredenløbendezombie.

FIRE FRASTØDENDE FRISTELSER

ZombieLucioFulci1979

”We are going to eat you” fortæller underti­tlentildenneitalienskezombiefilm,derblandtandeterkendtforsinundervandsscene,hvorzombiemøderhaj,samtetæklendemødemel­lemetøjeæbleogetflossetstykketræ.

ZombielandRubenFleischer2009

Filmenkombinererpåelegantvishumorogsplat.Åbningsscenerne,hvorsultnezombierjagterogæderdelevendeislowmotion,erganskefortræffelige.

Dawn of the dead ZackSnyder2004

Genindspilningen af zombiernes bedste­farGeorgeARomeros klassiker fra 1978 erveludført og spækketmedblodog råddentzombiekød.

Tema: Fordærv 67

Tegning: Peter Møller

Den ulykkelige superhelt

Tema: Fordærv68

Batman er ikke som andre super­helte. Han kæmper for retfærdig­heden i en moralsk fordærvet by, men bag masken gemmer der sig et ikke entydigt godt menneske.

Af Marie Andersen

”Duerfuldstændigufordærvelig,erduikke?Duvilikkeslåmigihjelpågrundafdintåbeligeselvretfærdighed.Ogjegvilikkeslådigihjel,fordidueraltforsjov.Jegtror,duogjegerbestemttilatramlesammenpådennemådeialevighed.”SådansigerJokerentilBatmaniTheDarkKnight.FornogleerBatmanbareendnuentegneseriefigur.For

andre repræsenterer Batman og hans univers en rækkefilosofiskeverdenssyn.ForholdetmellemBatmanog Jokerener, somvi ser

iJokerenserklæring,etevigtmodsætningsforhold.Jo­kerenerrepræsentantforkaosognihilisme,mensBat­mankæmperforordenogretfærdighed.Modsatsinesuperheltekolleger,harBatmanikkeno­

gensuperkræfter,hanharistedetsitudstyrogmangeårskamptræningmedibagagen.MenBatman er interessant, fordihan ikkebesidder

de klassiske heltekarakteristika. Han kæmper for atopretholdelovogorden,menstårselvudenforlovenogbegårselvtægt.

Manden bag maskenBatmans identitet er opstået på baggrund afmoralskfordærv.HanervoksetopiGothamCity–enbyfyldtmed korruption og forbrydelse. Som barn er BruceWayne (Batmans alter ego) vidne til drabet på sineforældre. Heraf udspringer trangen til at bekæmpeGothamsforbrydere,eftersomBruceWaynealdrigfor­soner sigmed forældrenes død. Han kreerer Batmantilatpåtagesigdenneopgave.Hanmåstraffedekri­minelle,hvorlovenikkeeristandtildet.CarstenFoghNielsenerph.d.ifilosofiogharbidraget

medetafsnittilbogen”Batmanandphilosophy”.OmBatmansoprindelsetilføjerhan:”Den udløsende faktor har helt klart været hans

forældresdød.Hvishans forældre ikkevardøde,vardetikkesikkert,Batmannogensindevaropstået,forsåvilleBruceWayneikkehavelidtdettab.MenefterhanerblevetBatman,erderingentvivlom,atdetnetoperpågrundafGothamCitysmoralskefordærv,hanblivervedmedatværeBatman.”Batmanspersonligehævntogtkickstarternokengang

kampen mod kriminalitet, men behovet for at gen­opretteretfærdighedenienfordærvetbyer,hvadderholderforetagendetkørende.

En egoistisk superheltBatmankanbeskrivessomSupermansmodpol.”DybestseterClark(Kent,red.)etgodtmenneske...og

dybestseterjegdetikke,”sigerBatman.Supermanervoksetopmedbeggesineadoptivforældre

ogbesidderenmassesundeværdier.Værdierhansandsyn­ligvisogsåvillebesidde,hvishan ikkehavdesinesuper­kræfter.Batmanderimoderkundenneretfærdighedensforkæm­

perikraftafdentragedie,hansombarnmåtteovervære.Detersværtatsige,hvadBruceWaynevarblevettiludenmordetpåsineforældre.Batman demonstrerer ved udtalelsen om Superman en

stor portion selvindsigt.Han er godt klar over sine egnemotiverforatjageforbrydere.Hanerikkenogetstorsindet,rummeligtmenneske,men

derimodegoistiskogdogmatisk.Hanladerikkeforbrydereangreoggiverdemikkepladstilatforandresig.Deskalhavedenstraf,defortjener.Batmanvisersigaltsåsomennoget dyster helt, hvilket kommer til udtryk i hans påk­lædning.Mørk,maskeretogbrutal.MegetmodsatBatmansærkefjendeJokeren,dergårklædt

isprælskefarver,oghviskarakterbyggerpåklovnesminkeognaragtiggestus.

Batman og Jokeren i The Dark Knight.Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Tema: Fordærv 69

Batman og JokerenHosBatmanservi,hvordanhansoprindelseergrundstenenihansidentitet–mordetpåhansforældreerudgangspunk­tet for Batmans opståen. Her er det interessant, at hansfjende,Jokeren,ikkeharnogenklarbaggrundshistorie.”Hvis jegabsolutskalhaveenfortid,foretrækker jegat

haveenmassevalgmuligheder,”sigerJokeren.ITheDarkKnighthørervifleregangeJokerenytre”Wan­

naknowhowIgotthesescars?”,oghvergangfortællerhanennyhistorie.Jokereneromgæretafmystik.Hanerikkefastholdtien

fortid,der tvingerhamtilathandlepåenbestemtmåde,ligesomBatman.Jokerenhandlerpåbaggrundafvalg,hanselvtræfferogerderforenrepræsentantforkaos.Carsten

FoghNielsensigeromJokerenshendigt:“Jokerensmålformål

er, at få folk til at for­stå, der ikke er noget,der er absolut rigtigtogabsolutforkert.Derer kun rigtigt og for­kert,forsåvidt,vigørdet til noget rigtigtogforkert.”Dette er illustreret i

TheDarkKnight,hvorJokeren placerer en

bombepåhenholdsvisetskibmedenmasseforbrydereoget skibmedcivileborgere.Hverskibharendetonator tildetandetskibsbombe.Jokerentruermed,athvisingenafdemhar sprunget hinanden i luf­tenindenmidnat,dørdealle.DetteeretklassiskeksempelpåJokerensmådeatsættemenneskerimoral­skedilemmaer ogdermedbevise,atderikkefindesenabsolutmoral.Batmanstårsomdiametralmod­

sætningtilJokerensnihilisme.Han

erretfærdighedensforkæmper,ogforhamerderklarelin­jer for,hvadder er rigtigtog forkert.Dettekommer isærtiludtryk,daBatmanharmulighedforatslåJokerenihjel,menikkegørdet.CarstenFoghforklarerhvorfor:”Hvis han gjorde det, ville han krydse en grænse, der

villebringehamfor tætpåuretten til,athanvillekunneoperere,somhangør.Hanvilleikkekunneopretholdesinidentitet,hvishangårindogslårfolkihjel.”JokerenunderstregerBatmanskaraktervedatrepræsen­

terehanskontrast:”JokerenmodsatBatmannægteratfor­klare,dethangør,dererikkenogetmotivbag.Detunder­stregerpointenom, athansmål er atvise, atder er ikkenogen dybere mening med verden,” fortsætter CarstenFogh.Batmanforklarer,dethangør,ogmenerbestemt,derer

rigtigtogforkert.Udenrigtigtogforkert,villedersletikkeværeenBatman.

» Jokerens formål er, at få folk til at forstå, der ikke er noget, der er absolut rigtigt og absolut forkert. Det er kun rigtig og forkert, for så vidt vi gør det til noget rigtigt og forkert «

Batman forhører Jokeren. Fotos: Warner Bros. Entertainment Inc

Batman på film

Batman,1989(TimBurton)BatmanReturns,1992(TimBurton)BatmanForever,1995(JoelSchumacher)BatmanandRobin,1997(JoelSchumacher)BatmanBegins,2005(ChristopherNolan)TheDarkKnight,2008(ChristopherNolan)TheDarkKnightRises,2012(ChristopherNolan)

Tema: Fordærv70

To unge palæstinenserne iklædes bomber før afgang mod målet i Tel Aviv. Fra filmen Paradise Now.Foto: Warner Bros.

”Interessen for palæstinensisk kunst, kultur og film er udtryk for støtte til et folk under et brutalt israelsk styre,” skriver Hamid Dabashi i bogen Dreams of A Nation.

Af Zenia Bredmose Henriksen

FilmskildreretPalæstina,dersiden1948,somdeselvkal­der ”Katastrofen” (arabisk: al­naqba), har kæmpet modfremmedherredømme.Deteretfolk,derhargennemlevetetkaos,kunfåkanforestillesig.Dettekaosses ifilm,oginteressenforfilmfraPalæstinaertiltagendeiVesten.Denpolitiskemagtkamphargivetanledningtilutalligeverbaleogvæbnedekonflikter.”Selvekonfliktenharvaretimereend60år,ogsidenda

harfilmenekredsetomden.DetsætterildimigatsefilmomPalæstina.Deteretemne,derikkebliverløst.Folkøn­skerenløsning,ogdetforsøgerdeatudtrykkegennemfilmieneksplosionaf følelser,” sigerpalæstinensiskeGhadirIsmail,dereropvoksetiDanmark.

Film har forstærket palæstinensisk nationalismeKonfliktenerentorniøjetpåheledenmuslimskeverden

ogomdrejningspunktifilmomPalæstina.Gennemblandtandetfilmkunsterdenpalæstinensiskenationalismeblevetskærpet.Professor ihistorieMarkSedgwick,derarbejdersomkoordinatorpåArabisk­ogIslamstudiervedAarhusUniversitet,siger:”Alle former for kulturel produktion, fra poesi til film,

harmedvirkettilatatbevaremindetomPalæstina,specieltblandtfolkidiasporaen.”Hanpåpeger,atfilmkunstenharopretholdtenfølelseaf

palæstinensisknationalisme,enfølelseafattilhøreetfolk,dererlangtstørreendensfamilie.Deskildrerhvordanpalæstinenserneleverenhverdagi

uvishedom,hvadmorgendagenbringer.“Filmenehandleromkonflikten:hvadderskete,hvordan

folkleverifrygtoghvordandebliverbehandlet.”Derfor er de socialrealistiske film fra Egypten populære

blandt palæstinensere, fortæller Ghadir Ismail. Hun for­klarer, hvordanman sompalæstinenser følermed dem iGazaogpåVestbredden.

Film skildrer virkelighedens Palæstina

» Fra starten af 1950’erne har kunst spillet en stor rolle ved siden af væbnet kamp «

Tema: Fordærv 71

Ogsådeandrearabiskelandeharefteroprøreneidense­neste tidgivetudtryk for en stærkeremedfølelse fordenpalæstinensiskesag.

”Nationalismenerikkedød,sommanantog.Folkharikkeglemtdetstykkejord.Detvisersig,atbefolkningeniforek­sempelEgyptenharlidtmedPalæstinaheletiden,”fastslårhun.Hun fortæller ivrigt ogmed sorg i øjnene, hvordanfilmeneomhandlerdød,voldogødelæggelse.”Jeg har set, hvordan de behandler palæstinensiske

borgere. Jøderne tror, at de erde enestemennesker,Gudharskabt.Alleandreerbare ting,dererskabt tilat tjenejøderne,”udtalerhun.

Palæstinensiske filmfestivaler i Europa og USAAntalletaffestivalermedpalæstinensiskefilmpåplakatenerstegetibådeEuropaogiUSA,skriverHamidDabashi.Han og en gruppe fra ColumbiaUniversitet har udgivetantologien”DreamsofaNation”, somerdet førsteværkdedikeretudelukkendetilpalæstinensiskfilmindustri.Bo­gensfororderskrevetafdenberømtetænkerEdwardSaid.Rundtomiverdenafholdesderfilmfestivalermedsamme

navnsombogen,ogdetfinderblandtandetstediLondonden29.apriltilden11.maj2011.HerviseskunfilmafogomPalæstina.HamidDabashi,drivkraftenbag”DreamsofaNation”,sigeratstøttetilPalæstinagivesgennemstigendeinteresseipalæstinensiskkunst,kulturogfilm.”Fra starten af 1950’erne har kunst spillet en stor rolle

vedsidenafvæbnetkamp,” forklarerhan.Ghadir Ismailfortæller,atmangefilmomPalæstinaproduceresiSyrien,JordanogTyrkiet.DeterstadigiMellemøsten,ogGhadirIsmailbeskriverforskellenpåarabiskogamerikansk­pro­duceredefilmsåledes:”Selvekonfliktenfremstillesikke,somvi,palæstinensere,

ønskerpåamerikanskefilm.Deprøverheletidenatfrem­

stillepalæstinenserenegativtogisraelernepositivt.”

Bedste udenlandske filmDetmestprisbelønnedeværkomPalæstinaerfilmen”Pa­radiseNow”.Filmenhandleromdesidste48timerførtobarndomsvennerdragermodTelAvivmedbomberunderdehvideskjorter.TheTelegraphskriver,atnogleisraelskelobbyister prøvede at få filmen forbudt tilOscar­ceremo­nien,hvordenvarnomineretikategorien”Bedste Udenlandske Film”. Premieren i England blev

aflyst efter bombeangrebene i London. Professor MarkSedgwickharsetfilmenfiregange.Hanerstadigligebe­gejstretforden.Hanmener,atfilmenergenialisinmådeatskildrekonfliktenpå.Mangekritikereharrostfilmenfordensrolige,menhårrejsende,beskrivelseaf tankernebagenselvmordsbomber.Filmenerrevolutionerendeidenforstand,atdenkuner

optagetpådepalæstinensiskeområder,ogdenviserikkeblod eller vold. Hele filmholdet løb en stor risiko underoptagelserne. Location manageren på filmen blev tilmedkidnappet ogYasserArafatmåtte træde til for at få ham

løsladt,fortællerinstruktørentilfilmenHanyAbuAssadtilTheTelegraph.Filmenerproduceretmedenisraelskco­producerogdenamerikanske filmgigant Warner Bros. Instruktøren HanyAbuAssadudtaler,athansfilmikkeharetbudskab.”Jeglader postbudet om at levere budskaber. Det er kunst atkunne fremstille noget smukt ud af hæslighed,” påpegerhan.MarkSedgwickmener,atinteressenforpalæstinensiske

film er tiltagende grundet de aktuelle begivenheder ogmediernesdækningafdet.”Måskeerdetogsåfordi,inte­ressenerstegetgenereltforfilmfradenislamiskeverdensomhelhed,”uddyberhan.

I byen Nablus på Vestbred-den filmes en af hovedper-sonerne, der samme dag er blevet valgt til at udføre bombeangrebet i Israel. Foto: Warner Bros.

» Alle former for kulturel produk-tion, fra poesi til film, har med-virket til at at bevare mindet om Palæstina, specielt blandt folk i diasporaen «

» Filmene handler om konflikten: hvad der skete, hvordan folk le-ver i frygt og hvordan de bliver behandlet «

Tema: Fordærv72

Oscar­nomineret for Bedste Udenlandske Film(2006)

Vundet tre titler ved Berlin International FilmFestival (2005), bl.a.Amnesty International FilmPrize.

NominerettilTheGoldenBerlinBear,somgårtilbedstefilmvedBerlinInternationalFilmFestival

Vinder forBedsteManuskriptforfattervedEuro­peanFilmAward(2005)

VinderafGoldenGlobe (2006) forBedsteUden­landskeFilm

NOMINERINGER OG PRISER TIL PARADISENOW

DivineinterventionEliaSuleiman2002

FIREFILMOMPALÆSTINA

SaltofthisseaAnnemarieJacir2008

LemonTreeEranRiklis2009

MiralJulianSchnabel2010

De to unge palæstinenserne sidder og venter ved bussen. De ved, at livet snart er slut, og de føler sig som et vigtigt led i modstandskam-pen.Foto: Warner Bros.

Tema: Fordærv 73

Ude på dvd og blue ray

Oplev Danmark i

sadelhøjde

Find danske kultur-skatte med GPS

Kunstmuseum i det fri

Adrenalinkick i danske skove

Cyke l fe r ie

Tips:

Kunst i naturen

Mountainbike

M A G A S I N F O R N A T U R O P L E V E L S E FriluftslivFriluftsliv

Adrenalinkick i danske skove

Kunstmuseum i det fri

Find danske kultur-skatte med GPS

Cyke l fe r ie

M A G A S I N F O R N A T U R O P L E V E L S E

Mountainbike

Kunst i naturen

Tips:

Oplev Danmark i

sadelhøjde

www.friluftsliv.no

NR.1 - 15.04.11KR 39,95

Tematillæg

Ferie i

Danmark

2 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

SCULPTURES BY THE SEA SIDE 10

ommeren nærmer sig. Friluftsliv har i den anledning valgt at sætte spot på Danmark som rejsemål, nærmere betegnet den østjyske hovedstad Aarhus. Nordmænd og danskere deler et kulturelt fællesskab, og vi har som nationer mange ting til fælles historisk, mentalt og geografisk. Alligevel er vi forskellige på mange områder. Vi har i Norge en smuk men rå natur med fjelde, elve og vildmarker, som strækker sig over store områder. Friluftsmennesker bruger naturen til at afprøve fysiske og mentale grænser. Men hvad kan Danmark tilbyde os som friluftsmennesker, som Norge ikke kan?

I Danmark findes der ikke klart definerede skel mellem by og land, natur og kultur. Stederne bliver i stedet frikvarterer og oaser i danskernes ellers hektiske hverdag. I Danmark folder bredden af muligheder sig ud, netop på grund af de korte distancer, de ikke-eksisterende fjelde, elve og vildmarker. I Danmark er der aldrig langt til den nærmeste skov, eller den nærmeste kyst, sø eller fjord. Mulighederne er mange, og man kan nemt og ukompliceret tage hele familien med på tur. Og hvad den danske natur mangler i form af vildskab og store ødemarker kompenserer den for gennem de mange aktiviteter som er tilgængelige uden store anstrengelser.

Alle disse muligheder lige på anden side af Kattegat. Vi håber, at dette magasin vil bidrage til inspiration og udfordre din opfattelse af, hvad friluftsliv kan indeholde.

God fornøjelse! F

TEMATILLÆG: FERIE I DANMARKS

Friluftslivsredaktionen:Jane PedersenIben TeisenRonni VesterEmilie Lukman

Kontakt:Friluftsliv Multimedia ASPostboks 37221 MelhusTelefonnummer: 92 44 76 45

INDHOLD

På jagt efter danske fortidsminder............................4

Vovehalse forener motion og adrenalinkick............8

Kunst forener natur og menneske..........................10

Familieferie på to hjul giver frihed til oplevelse.....12

SCULPTURES BY THE SEA SIDE 10

MO

UN

TAIN

BIK

ING

SIDE 8

CYKELFERIE SIDE 12

SKATTEJAGT I SKOVEN SIDE 4SKATTEJAGT I SKOVEN SIDE 4

CYKELFERIE SIDE 12

3 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I D A N M A R K 2 0 11

3 4 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

olen er langsomt på vej ned bag Aarhus, da en rejse tilbage til den aarhusianske bronzealder begynder i Marselisborg Skov. Det gammeldags skattekort er byttet ud med en mobiltelefon. Ved hjælp af satellitsignaler kan mobiltelefonen guide via specifikke GPS koordinater, som forud for skattejagten er indhentet til telefonen over internettet.

Telefonens display viser et kompas i traditionel stil. Kompasnålen peger sydvest og fortæller, at der er 240 meter til en rund gravhøj fra oldtiden. Det er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Moesgård Museum, som har resulteret i dette moderne koncept. I folkemunde går det under navnet skattejagt – eller mere korrekt geocach-ing.

På jagt efter danske fortidsminder med mobiltelefon

TIPS:GPS’EN GIVER ADGANG TIL

2000 ÅR GAMLE FORTIDSMIND-ER I DANSK SKOVTEKST OG FOTO: IBEN TEISEN

s

4

På jagt efter danske fortidsminder med mobiltelefon

MODERNE SKATTEJAGT Fænomenet er ikke nyt. Faktisk har geocaching eksisteret de sidste ti år. Det er en sport med bred appel, som dyrkes på forskellige niveauer af alle aldre. Både børn og pensionister kan lade sig rive med af dette moderne eventyr.

Den oprindelige idé med geocaching er, at man gemmer en skat og videregiver GPS-koordi-naterne til andre. Skatten er normalt ikke noget af særlig værdi. Det kan være et stykke legetøj, en pyntegenstand eller måske et emblem. Når skatten bliver fundet, samles den op, og der plac-eres en ny skat et tilsvarende sted, så legen kan fortsætte for andre.

Man bliver altså ikke rig af denne sport, i hvert fald ikke i en økonomisk forstand. Kun rig på gode oplevelser og sund motion. Og det er netop, hvad denne moderne skattejagt drejer sig om: At komme ud og røre sig i naturen sammen med andre eller alene.

Konceptet har især haft succes til at understøtte lokal kultur- og naturformidling, og derfor er det førhen flittigt blevet brugt i naturparker, på biblioteker og turistkontorer.

DEN FALSKE GRAVPilen fører skattejægeren langt væk fra den oprindelige parkeringsplads og de afmærkede stier. Helt ind i bøgeskoven. Den eneste lyd er vindens brusen i de gamle efterårsblade, som har klaret sig igennem vinteren og nu kun venter på at blive erstattet af nye skud. I ny og næ skriger

et par af skovens ensomme krager. Solens stråler skinner dybt igennem skoven fra vest helt ud på vandet mod øst; dér hvor skoven slutter, og havet starter.

Hvert skridt modtages af en blød fjedrende springmadras af tusinde brune blade, som ligger lagvis så dybt, at det synes umuligt at finde bun-den. Om blot en uge vil denne brune masse blive forvandlet til et tæppe af grønt med små hvide blomster i form af små anemoner.

Pilen peger direkte igennem et mosehul med dansende skøjteløbere, som ved hjælp af vandets overfladespænding holder sig flydende. Ruten skal nu korrigeres med omveje for at nå målet.

Første mål er nået. En lille gravhøj midt i en træklynge. På toppen former fire store sten et hulrum. Der er ikke nogle skilte eller andet, som indikerer, at dette er noget særligt syn. Kun tel-efonens kompas og en forklarende tekst:

”Stendyssen på toppen er bygget i 1800-tal-let, hvor et romantisk natursyn resulterede i opførelsen af små efterligninger af fortidens kæmpe-dysser.” Den er altså falsk.

5 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

EN KULTUR SEVEN-ELEVEN, ÅBEN 24/7”Vi vil gerne gøre brugen af og viden om skoven tilgængelig 24/7 året rundt på en billig måde,” fortæller projektleder Henrik Müller fra Aarhus Kommune. Moesgård Museum havde samme ønsker, derfor indgik de i et samarbejde om at få geocaching ud i Marselisborg Skov.

Og indtil videre har det været en succes. Borgere har kun haft positive tilbagemeldinger. Desuden spiller økonomien en væsentlig rolle:

”I forhold til hvor mange ressourcer der er lagt i projektet, og hvor stort et udbytte vi får, er det en stor succes,” fortæller Henrik Müller. Desuden er det nemt at bytte emnet kulturminder ud med andre emner, for eksempel biologiske værdier, skovtyper, skovdrift, naturpleje. Så projektet er med andre ord langt fra afsluttet.

HØVDINGE OG KRONHJORTETelefonen viser retning og afstand til næste kulturminde. I alt er der tolv. Dette er en gravhøj fra ældre bronzealder. Det betyder, at den er omkring 2000 år gammel, og langt fra falsk. Den rummer sandsynligvis en af Moesgårds gamle høvdinge.

Terrænet skifter fra bøgeskov til tæt nåleskov med mosset underlag. Jordens hel- og halvspiste kogler afslører skovens dyreliv i form af egern.

Gravhøjen står som en tydelig bakke midt i skoven. Men ingen ville bemærke den som noget særligt, hvis ikke telefonen afslørede højens hemmeligheder. Ved siden af gravhøjen lister en kronhjort majestætisk forbi. Den bliver overras-ket over, at den ikke længere er alene dybt inde i skoven og sætter elegant i fuld springgalop, som var det den letteste leg. Snart er der ikke andet at se end skyggen af en bred gullig bagende, der hopper væk blandt de slanke nåletræer.

EN OPLEVELSE FOR ALLE – OGSÅ FOR DÍG UDEN MOBILTELEFONER

Hvis du ikke ejer en såkaldt smart phone, skal du ikke fortvivle. Turen kan også tages ved brug af et helt almindeligt kompas og et kort.

Man beslutter selv, hvor mange kulturminder man vil se. Dermed kan gåturen vare alt i mel-lem en halv time til flere timer. Hvis der er børn med, kan man slutte skattejagten af med en is ved vandet og en kold dukkert i det danske hav.

Før man bevæger sig ud i skoven, skal man lave nogle forberedende manøvrer, som kan virke lidt teknisk avancerede. Fortvivl ikke, vi har lavet en guide.

Marselisborg Skov står i fuld flor med et tæååe af anemoner

6 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

F

Turen op over høvdingehøj gemt i den dybe nåleskov

0 7 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

På vores hjemmeside www.friluftsliv.no finder

du direkte links til de to hjemmesider, du skal

besøge for at komme på skattejagt i Marselis-

borg Skov.

Hvis du vil af sted uden mobiltelefon, kan du

enten låne en GPS på Moesgård Museum el-

ler klikke på linket på vores hjemmeside, som

fører dig direkte videre til Aarhus Kommunes

hjemmeside. Her finder du i højre side koordi-

naterne til kulturminderne. Du kan printe dem

ud ved at trykke på ”pdf-filen” og således tage

dem med dig.

Hvis du vil af sted med mobilen skal du ud-

føre to ting, før afgang:

1) Download af geocaching program

2) Download af koordinater på

kulturminder

Gå ind på friluftsliv.no med din mobiltelefon.

Her vil du finde links til de geochacing pro-

grammer, som er relevante for netop din mo-

biltelefon. Når programmet er downloadet, er

din telefon klar til at indlæse koordinaterne til

de geografiske placeringer. Dette gøres ved

et enkelt klik på kommunens side og så klarer

systemet resten.

Ønsker du viden om andre skattejagte i Dan-

mark besøg www.geocachingdanmark.dk

Eller søger du et lignende projekt i Norge?

Tjek den norske side www.gcinfo.no

Guide

ør du ikke køre hurtigere?” råber 24-årige René Andersson hoverende til sin jævnaldrende mountainbikepartner Rune Poulsen, da han i dyb koncentration påbegynder sin nedkørsel. De er begge studerende, der rider med på den populære mountainbikebølge, som i øjeblikket pryder de idylliske danske forårsskove. Populariteten sky-ldes især, at sporten dækker bredt og opfylder en lang række behov.

”Man kommer ud og får noget frisk luft og noget motion. Men mod-sat en løbetur så er der fuld fart på, og man får nogle fede adrenalinkick,” siger René Anderson, der med sine tre års erfaring er den mest rutinerede af de to ryttere. Rune Poulsen derimod er nyb-egynder inden for sporten. Alligevel har han stiftet bekendtskab med el-ementer af mountainbike, der adskiller sig positivt fra andre mere almindel-ige sportsgrene.

”Der er mere fart på, og man har mulighed for at presse sig selv til det yderste. Man bestemmer selv, hvornår man vil af sted og er ikke afhængig af fastlagte træningstimer, som da jeg spillede fodbold,” fortæller Rune Poulsen og svinger

benet over sadlen klar til at forcere næste del af ruten.

DER ER ET YNDIGT MOUNTAINBIKE-LANDSolen bager fra en skyfri himmel og vinden suser med kulingstyrke i de nøgne trækroner. Skovbunden er hård, men dækket af et tykt lyse-brunt tæppe af knastørre blade, som har måtte slippe de svajende træer. Stilheden og idyllen sænker sig over skoven, men afbrydes af dybe vejrtrækninger, da René Andersson når toppen af en bakke. Han springer af den 9.000 kroner dyre mountainbike og kigger tilfreds ned ad den stejle og rodbefængte stigning, som han netop har pas-seret. Ikke ligefrem et ubarmhjertigt norsk fjeld i ødemarken, men alligevel en udfordring, der stiller krav til den fysiske formåen.

”Der er utrolig stor variation i udfordring-erne. Næsten uanset hvilket niveau du kører på, kan du få det opfyldt i de danske sko-ve. Ruterne varierer mellem lange stier og mere teknisk terræn,” fortæller René An-dersson og peger dokumen-terende ned på en bred gruss-ti, der afløses af en snørklet og kuperet passage med skarpe hårnålesving. Han mener, at det milde landskab og de organiserede ruter gør sporten mere tilgængelig for uprøvede ryttere.

”Danmark er ikke stedet at køre, hvis du som pro-fessionel rytter søger ud-fordringer. Men på motion-ist- og hyggebasis er det helt

perfekt, og så er distancerne jo så korte, at man hurtigt kan køre hjem igen,” siger René Anders-son, der så småt har fået styr på puls og vejrtræ-

Ekstremsport er normalt ikke synonym med det flade danske landskab - og dog. Mountainbikesporten er mere populær end nogensinde, og i Danmark tilbydes der ruter af varierende sværhedsgrad.

TEKST OG FOTO: RONNI VESTER

Nye teknologiske hjælpemidler er en stor del af mountainbike-sporten. Pulsure, som også har indbygget GPS, er et særdeles brugbart redskab. På den måde kan man holde øje med sin puls, distancen man har kørt og efterfølgende lægge ruten ind på computeren og sammenligne med sine tidligere præstationer.

8 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

TIPS

Vovehalse forener motion og adrenalinkick

Vovehalse forener motion og adrenalinkick

“T

kning og analyserer den forestående nedkørsel.

”KØRER OP FOR AT KUNNE KØRE NED”Det ultralette aluminiumsstel på to hjul triller langsomt hen mod kanten. Det nådeløse stormvejr har kastet grene og kviste til alle sider, hvilket blot gør nedkørslen endnu mere krævende. Så går det løs. I en foroverbøjet position og med fuldstændig koncentration suser René Andersson i slalomlignende bevægelser ned fra den danske bakketop. Vinden fremtvinger tårer i øjenkrogen, adrenalinen pumper igennem kroppen og de om-kringflyvende blade rammer hovedet som små lussinger med få sekunders mellemrum. Fantas-tisk følelse.

”Det er et adrenalinkick at køre ned. Man er nødt til at være 100 procent fokuseret, for hvis man rammer en gren forkert, er man sikker på at styrte,” fortæller René Andersson og uddyber sin store passion for at tonse ned ad skråninger.

”Jeg kan bedst lide et lille fald på en teknisk svære rute, som både kræver mod og teknik. Det er efterhånden blevet sådan, at jeg kun kører op for at kunne køre ned,” siger René Andersson.

Mountainbike i Danmark tilfredsstiller alle temperamenter, og den mere urutinerede Rune Poulsen ser ikke kun adrenalinkicket som en vigtig faktor.

”Jeg kører nok mest for motionens skyld, også fordi det kræver lidt mere erfaring for at kunne nyde kørslen nedad uden for meget nervøsitet,” erkender Rune Poulsen.

ET KÆRKOMMENT AFBRÆK FRA EN HEKTISK HVERDAGDe to mountainbikeentusiaster har afsluttet den sidste del at turen. Tilbage står de med rødb-lussede kinder, et tungt åndedræt og trætte ben. Solen er på vej ned i horisonten, og sammen be-tragter de to ryttere den skærende kontrast mel-lem den rolige skov og det larmende byliv – et byliv som de for få øjeblikke siden selv befandt sig i. Distancerne mellem by og skov er over-kommelige i Danmark, hvilket gør det muligt at tage en impulsiv tur uden den store planlægning og nyde den flotte natur.

”Jeg løber også i en løbeklub, og der snakker alle folk om, at de glæder sig til at komme ud i skoven igen og få et afbræk fra en hektisk hverd-ag,” siger René Andersson. Mountainbike i Dan-mark indeholder ikke halsbrækkende ruter med krav om overnatning i det fri. Ruterne er korte og organiserede men kan reguleres alt efter mod og ambitioner. Rune Poulsen og René Andersson giver hinanden klør fem som tak for en god tur. De springer tilbage på cyklen, rammer den store grussti og befinder sig to minutter efter i midtby-ens myldretrafik.

9 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

I Danmark er det generelt tilladt at cykle på afmærkede stier og veje. Dog er det ikke tilladt at cykle i skovbunden eller ned ad skrænter eller på stendiger, da dette vil kunne beskadige skovens fortidsminder.

Find din nærmeste mountainbikeudlejer på vores hjemmeside: www.friluftsliv.no/danmark

FAKTA

F

René Andersson over stok og sten.

Rune Poulsen har kun kørt mountainbike fire gange.

3 1 0 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

om friluftsmenneske prioriterer du sikkert naturoplevelser højere end besøg på kunstmu-seer. Det får du til sommer mulighed for at råde bod på, hvis du vælger at besøge den jyske hovedstad Aarhus. Med udstillingen Sculptures by the Sea har man valgt at gentage succesen fra 2009. Her tog op til en halv million aarhusianere og turister den cirka 3 km lange gåtur fra Tang-krogen til Ballehage i Aarhus Bugt for at komme i nærkontakt med kunsten, havet og skoven. I Aarhus har man i samarbejde med det lokale kunstmuseum ARoS valgt at tage kunsten ud i naturen, væk fra museets fire hvide vægge. Vi har talt med Ph.D. Stipendiat Lise Skytte Ja-kobsen, om hvad en kunstudstilling i det fri kan byde på udover en behagelig gåtur langs vandet med udsigt på første parket til en række interna-tionale kunstværker. Til spørgsmålet om hvorfor kunst i det fri er så populært svarede hun: ”Der er ingen fysisk dørtærskel ud til naturen. Man er ikke forpligtet på samme måde som på et kunstmuseum, hvor man ofte skal bruge en vis rum tid, eller læse en tekst for at forstå værkerne. Kunstmuseets konventioner bliver brudt, når

kunsten vises i det offentlige rum; man behøver f.eks. ikke være stille eller opføre sig på en be-stemt måde.”

NATUR I KUNST OG KUNST I NATUR: ÆLDGAMMELT MEN AKTUELT TEMA Udover at det er nemt og gratis at komme til at se udstillingen, kan populariteten have andre grunde: Samspillet mellem natur, mennesket og kunst er et tema, som har været på spil siden oldtiden. En udstilling som Sculptures by the Sea taler derfor med en universel stemme. Den stemme trænger, på trods af udstillingens afsæt i moderne kunst, tydeligt igennem, og den giver anelser tilbage til oldtidens brug af skulpturer. Set i historiens lys har mennesket altid dyrket det guddommelige i naturen, blandt andet i natur-religioner og i primitive kulturer. Ifølge Lise Skytte Jakobsen har mennesket en tradition for at forsøge at animere naturen; det vil sige at give den liv ved at søge efter menneskelignende tegn i den. Nogle af værkerne på udstillingen handler om den historiske dimension og naturens åndelighed:

Kunst forener natur og menneske

I Aarhus kan du til sommer opleve kunst iblandet duften af saltvand, havblæst i håret og sol på kinderne. Udstillingen Sculptures by the Sea bruger naturen som udstillingsrum og bringer tank-

erne hen på forholdet mellem menneske og naturTEKST: JANE PEDERSEN

s

4 1 1 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

Kunst forener natur og menneske

Ngardarb Francine Riches

Marianne Jørgensens “Water Curtain, 2009

Hugh Ramages’ “Fisher”, 2009

Blandt andet Ngardarb Francine Riches ”Here But Not To Stay”, som er en installation af to-tempæle på stranden. Andre værker, som for eksempel Hugh Ramag-es ”Fisher”, sætter fokus på menneskets forhold til naturen. Her er der ligesom hos Marianne Jør-gensens ”Water Curtain” fra 2009, tematiseret et sammenstød mellem natur og kultur. Her finder oven i købet en form for indbygget styrkeprøve sted, påpeger Lise Skytte Jakobsen. Teknikken bliver tydeliggjort i værkets konstruktion, men samtidig benytter værket sig af vandet og er af-hængig af det naturlige element, det står i. På den måde kan kunsten være med til at ak-tualisere de globale miljøproblemer som verden står med i dag.

HVAD VIL SKULPTURER HA’?Skulpturer vil, i modsætning til malerier, have deres beskuere til at bevæge sig. For at opleve og overskue en skulptur skal man tage en tur hele vejen rundt om den. Det får omgivelserne; skoven og stranden til for alvor at spille sammen med kunsten. Man kan på den måde finde sin egen yndlingsvinkel. Sculptures by the Sea ind-drager publikum og giver dem lov til selv at føle, røre og opleve i deres eget tempo.

Udstillingen er placeret ved Aarhus Bugt. Det vil sige et godt stenkast fra den vestvendte og centrale bydel; Frederiksbjerg. Man kan uden de store anstrengelser tage turen alene, i selskab med kæresten eller ægtefællen. Og man kan også med lethed tage børnene med på tur, for tempoet sætter man selv, og man kan til enhver tid slå sig ned med sin picnickurv og nyde udsigten fra stort set hvor som helst på ruten.

Udstillingen er åben fra torsdag d. 2. juni – sønd-ag d. 3. juli 2011.FFor mere information www.sculpturebythesea.dk

3

Familieferie på to hjul giver frihed til at opleveEn cykElfEriE i Danmark, Er En cykElfEriE for hElE familiEn. lanDEts

bløDE bakkEr, kortE afstanDE og tryggE cykElstiEr gør DEt muligt for

DEn aktivE, friluftsintErEssErEDE familiE at cyklE uD på EvEntyr i naturEn.

Foto og tekst: emilie lukman

1 2 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

1 3 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

inden rusker i træernes nøgne grene og får bølgerne til at brydes mod kysten langs cykel-rute 5, bedre kendt som ”Østkystruten”. Ruten starter ved Danmarks nordligste spids nær Skagen, bevæger sig langs Jyllands østkyst, og ender 650 kilometer senere i det sydlige Dan-mark ved Sønderborg. Ruten er en af Danmarks mange nationale, regionale og lokale cykel-ruter, der tilsammen strækker sig over 12.000 kilometer. Cykelruterne rækker ud i hele landet og fører hvert år oplevelseslystne cykelturister ud i kroge af landet, der ikke lader sig besøge i hverken bil, tog eller bus.

”Cykelferie i Danmark er utroligt trygt og let på grund af de asfalterede cykelstier og den store cykelvenlighed på de fleste danske veje. Blandt andet derfor har Danmark fået et internationalt brand som en cykelnation, hvor det er lykkedes at skabe en cykelkultur,” udtaler Claus Rex tur-ismechef i Dansk Cyklist Forbund.

CYKLEN SOM DÅSEÅBNERSom cykelturist i Danmark får du mulighed for at kombinere det fysiske, det kulturelle og familielivet i én og samme ferie. En cykelferie med børn foregår i deres tempo. Fokus er på at opleve undervejs frem for at betragte rejsen mellem kulturelle steder som ren transport. Danskerne deler nordmændenes opfattelse af, at cyklen ikke blot er et transport middel, men også et middel til fysiske udfordringer og naturoplev-elser.

”Cyklen er en slags dåseåbner, der kan åbne oplevelser op. Vi mener, at cyklen er et godt alternativ til sur transport og en måde at gøre transporten til en oplevelse i sig selv. Og der mener vi, at cyklen er det redskab, som åbner op mellem de mange oplevelser forskellige steder i landet,” udtaler Claus Rex.

Familieferie på to hjul giver frihed til at opleveEn cykElfEriE i Danmark, Er En cykElfEriE for hElE familiEn. lanDEts

bløDE bakkEr, kortE afstanDE og tryggE cykElstiEr gør DEt muligt for

DEn aktivE, friluftsintErEssErEDE familiE at cyklE uD på EvEntyr i naturEn.

v

DEN GODE CYKELOPLEVELSEAntropolog og underviser ved Aarhus Univer-sitet Mads Daugbjerg har bidraget til projektet ”Den Gode Cykeloplevelse”, der ønsker at fremme cykelturismen i Danmark. I den forbin-delse har Mads Daugbjerg og hans antropolo-giske kollegaer interviewet 129 cykelturister om det at være på cykelferie. Af det antropologiske studie fremgår det, at noget af det mest unikke og værdsatte ved en cykelferie er dens store potentiale for frihed. Man kan eksempelvis stige af cyklen, hvis man kommer forbi et smukt landskab eller får lyst til at vandre videre ind

i skoven, hvor cyklen ikke kan komme frem. Der er dog en tendens til, at den gennemsnitlige cykelturist ikke reelt udnytter friheden. Nogle cykelturister mangler eventyrlysten, der skal skabe denne frihed. ”Cykelferien handler om ideen om den ul-timative frihed, hvor man kan drage ud i det blå. Men langt de fleste følger alligevel rimelig slavisk de udstukne ruter. Så der er en vis uov-erensstemmelse mellem forestillingen om en cykelferie og hvordan, man reelt opfører sig, når man er afsted, ” forklarer Mads Daugbjerg.

HARMONI PÅ TO HJULMed andre ord er cykelferien altså en optimal måde ikke at blive fastlåst i en tilrettelagt ferie-form, men i stedet få mulighed for at skabe sine egne oplevelser undervejs. Den store glæde ved at bevæge sig, og samtidig at kunne gøre det sammen med hele familien, er et stort plus ved en cykelferie i Danmark. Men hvorfor er det lige netop cyklen er så velegnet til disse krav til en ferie? Mads Daugbjergs undersøgelse gav udtryk for, at cyklen er den samlende faktor, som gør oplevelsen af cykelferien i Danmark harmonisk.

”Vi fandt ud af, at når turister skulle sætte ord på, hvad der definerer en god cykeloplevelse, så fremhæver de bevægelsen. Cyklen etablerer en forbindelse mellem attraktionerne på ruten, og det gør, at turisterne føler en sammenhæng i ferie-form og oplevelser,” udtaler Mads Daugbjerg.

1 4 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K

“Østkystruten“ strækker sig fra Jyllands hovedstad Aarhus til skov og strand.

1 5 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K

DET HEMMELIGE STEDDet at få unikke oplevelser på sin ferie er meget gennemgående for de interviewede personers be-skrivelse af den gode cykeloplevelse. Oplevelsen af at få adgang til noget hemmeligt, autentisk eller uberørt er karakteristisk for de gode oplev-elser, der bliver fremhævet.

”Når cykelturisterne finder disse hemmelige steder, får de følelsen af at komme om bag scenen, og opleve noget de ikke normalt ville have fået adgang til. Og den oplevelse giver en følelse af eksklusiv kontakt med naturen og de kulturelle steder,” udtaler Mads Daugbjerg.

En cykelferie i Danmark er med andre ord no-get for familier, der værdsætter at mærke vinden i håret, opleve den danske naturs kontraster og samtidig få kulturelle oplevelser. F

Vil du vide mere om dine muligheder for cykelferie i Danmark, kan du finde yderligere information på

www.visitdanmark.dk/aktivferie

Her kan du blandt andet blive klogere på:

Cykeludlejning, overnatningsmuligheder, an-befalet pakkeliste etc.

FAKTA

“Stederne er attraktionerne, men cyklen bliver en måde at skabe merværdi mellem oplevelserne, “ udtaler Claus Rex, turismechef i Dansk Cyklist Forbund.

RYHØJSKOLE

RYHØJSKOLE

Tag med RY HØJSKOLE på cykeltur gennem Danmarkshistorien.

I Danmarks natur gemmer sig utal-lige steder, som knytter sig direkte til mennesker og begivenheder, der har haft afgørende betydning for Danmarkshistorien. Gennem ugen cykler vi fra jernal-deren og frem til i dag.

Pris: kr. 3600 NOK inkl. kost og logiTilmelding via friluftsliv.no

Tag med RY HØJSKOLE på cykeltur gennem Danmarkshistorien.

I Danmarks natur gemmer sig utal-lige steder, som knytter sig direkte til mennesker og begivenheder, der har haft afgørende betydning for Danmarkshistorien. Gennem ugen cykler vi fra jernal-deren og frem til i dag.

Pris: kr. 3600 NOK inkl. kost og logiTilmelding via friluftsliv.no

VikingetræffetNæste gang 30.-31. juli 2011 kl. 10-17

Vikingetræffet ved Moesgård Strand finder sted hvert år i weekenden i uge 30. Her mødes hundredvis af vikinger fra nær og fjern til Nordens største

vikingetræf.

Højdepunkterne er krigernes drabelige kampe og rytternes imponerende opvisning lørdag og søndag kl. 12 og kl. 15.

Der er gratis adgang.

VikingetræffetNæste gang 30.-31. juli 2011 kl. 10-17

Vikingetræffet ved Moesgård Strand finder sted hvert år i weekenden i uge 30. Her mødes hundredvis af vikinger fra nær og fjern til Nordens største

vikingetræf.

Højdepunkterne er krigernes drabelige kampe og rytternes imponerende opvisning lørdag og søndag kl. 12 og kl. 15.

Der er gratis adgang.

Find mere information på www.moesmus.dkFind mere information på www.moesmus.dk

Reptile and RetardErobrede Kina - og vil gøre det igen

Horned AlmightyBlack metal-bandet inviterer

Gaffa en tur i øvelokalet

Días NordicosDanske bands udfordrer det spanske publikum

Er pladeselskaberne nødvendige?Teknologien gør det muligt for enhver at indspille musik,

så har de traditionelle pladeselskaber udspillet deres rolle?

SHARE THE FEELING

ARCTIC MONKEYS(UK) IRON MAIDEN(UK)

KINGS OF LEON(US) MASTODON (US)

M.I.A.(UK) PJ HARVEY(UK) THE STROKES(US)

AFROCUBISM(INT) AUTOPSY(US) BAD RELIGION(US) BATTLES(US) BEATSTEAKS(DE) BIG BOI(US) BRIGHT EYES(US) CHRIS CUNNINGHAM(UK) DEADMAU5(CAN) FOALS(UK) KILLING JOKE(UK) FEMI KUTI & POSITIVE FORCE(NGA) SEUN ANIKULAPO KUTI & EGYPT 80(NGA) L.O.C.(DK) LYKKE LI(S) MAGNETIC MAN with Special Guests KATY B and SBTRKT DJ Set(UK)

ROB ZOMBIE(US) SWANS(US) TIMBUKTU & DAMN!(S) VETO(DK)

PAVILION JUNIOR 26 - 29 JUNEAGENT FRESCO (ISL)BOTTLED IN ENGLAND (DK)DE HØJE HÆLE (DK)FASTPOHOLMEN (DK)HAMMONDS, HARRINGTON & DESTROY (DK)HONNINGBARNA (N)KIRSTEN & MARIE (DK)LITTLE MARBLES (S)NIVE NIELSEN & THE DEER CHILDREN (GRL)SELVHENTER (DK)THIS IS HEAD (S)TÔG (N)TRUST (DK)UNDERGANG (DK)WHO KNEW (ISL)

1349 (N)JUSTIN ADAMS & JULDEH CAMARA (UK/GAM)API UIZ (FR)ÓLÖF ARNALDS (ISL)ATMOSPHERE (US)AWESOME TAPES FROM AFRICA (US)JULIANNA BARWICK (US)BE-BEING (KOR)BLACK MILK (US)JAMES BLAKE (UK)CHARLES BRADLEY & MENAHAN STREET BAND (US)BRING ME THE HORIZON (UK)KARINA BUHR (BRA)CALLE 13 (PRI)ANNA CALVI (UK)CHANCHA VIA CIRCUITO (ARG)CHASE & STATUS (UK)CHUCKAMUCK (DE) CODY (DK)CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALL- STARS, JUANA MOLINA, WILDBIRDS & PEACEDRUMS and SKELETONS (INT)

CURREN$Y (US)DARK DARK DARK (US)DE ENESTE TO (DK)MATTHEW DEAR - Live Band (US)DESTROYER (CAN)DJ /RUPTURE (US)DOP (FR)DÅÅTH (US)JUSTIN TOWNES EARLE (US)ELEKTRO feat. JOHN TCHICAI (DK)THE EX (NL)EYEHATEGOD (US)FALLY IPUPA (CD)FRENTE CUMBIERO (COL)FRISK FRUGT (DK)THE GASLAMP KILLER (US)GHOST (S)GOLD PANDA (UK)JOHN GRANT (US)HOW TO DRESS WELL (US)I WAS A KING (N)ICEAGE (DK)ILILTA BAND (ETH)JACKDAW WITH CROWBAR (UK)

JAGWA MUSIC (TAN)JATOMA (DK)KITCHIE KITCHIE KI ME O (N)KLOSTER (DK)DJ KOZE (DE)KYLESA (US)LITTLE DRAGON (S)LUKESTAR (N)LA MAKINA DEL KARIBE (COL)JANELLE MONÁE (US)MUNCHI (NL)NARASIRATO (SOL)OFWGKTA (US)OH LAND (DK)OUDADEN (MAR)IVO PAPASOV & HIS WEDDING BAND (BUL)PARKWAY DRIVE (AUS)PULLED APART BY HORSES (UK)RANGO (EGY)TARRUS RILEY (JAM)GONGA SAIN & MITHU SAIN (PAK)SCREAMING FEMALES (US)SHANGAAN ELECTRO (ZA)

SOILWORK (S)SPIDS NØGENHAT (DK)SURFER BLOOD (US)THE TALLEST MAN ON EARTH (S)TAME IMPALA (AUS)TERROR (US)THULEBASEN (DK)TREMOR (ARG)UNDERØATH (US)ANIBAL VELASQUEZ Y SU CONJUNTO (COL)KURT VILE & THE VIOLATORS (US)THE WALKMEN (US)WANG LI (CHI)WEEKEND (US)WHOMADEWHO (DK)YELLE (FR)YEMEN BLUES (ISR)ZEA (NL)ZUN ZUN EGUI (INT)

- AND MORE TO COME...

roskilde-festival.CoMREAD MUCH MORE ON:

4 DAYS OF WARM-UP 4 DAYS OF MUSIC 8 DAYS OF ROSKILDE 170 BANDS ON 7 STAGES

FREE CAMPING, CINEMA, SWIMMING LAKE AND SKATING RAMPS ALL PROFITS ARE DONATED TO CHARITY

gaffa.dk 03

INDHOLD

04 Musikbranchen Er pladeselskaberne stadig nødvendige?

06 Horned Almighty Black metal og make-up

08 Reptile & Retard Bandet der indtog Kina

10 Días Nordicos Danskere spiller for fulde huse i Spanien

RedaktionAnders Nielsen

Kasper Gross-NielsenMagnus Banner

Michael Bihlet

I bund og grund kan man sidestille det med en klovn der tager rød næse på. Hvis

han bare stod og lignede sig selv, ville det ikke være lige så sjovt

- Bjørn fra Horned Almightyom ansigtsmaling i black metal, s. 9

“

04 gaffa.dk

Computere gør det muligt for at indspille en plade i soveværelset, og Inter-nettet gør det muligt at udbrede den til hele verden. Så man fristes til at spørge, om pladesel-skaber overhovedet er nødvendige? Men det er de helt bestemt, ifølge Mikael Højris, konsulent I Dansk Musikerforbund og forfatter til bogen Den Nye Musikbranche.

”Enhver idiot kan ind-spille en plade for næsten ingen penge. Den store udfordring ligger I at markedsføre produktet”,

uddyber han. Arctic Monkeys, Clap

Your Hands Say Yeah og Saybia. Alle har de tilfælles at de fik deres gennem-brud uden pladekontrakt. Og alle har de tilfælles at de i dag, har en pladekon-trakt. Der skal nemlig en række meget usædvan-lige omstændigheder til, for at man kan opnå stor landsdækkende succes, komme i Tv, blive spillet meget i radioen og sælge 20-30-40.000 plader, uden professionelle samarbejd-spartnere. Og det er netop her, at pladeselskaberne

kommer ind i billedet. En pointe der underbygges af Kasper Nør, forsanger i det århusianske indie-band Purpur Jaipur:

”Det smarte ved at have et pladeselskab er, at man ikke står alene med sine økonomiske udgifter. Man får kapital og nogle der kan promovere én samt et netværk. Det er de tre vigtigste ting, som er es-sentielle, og som gør at du kan komme tættere på at leve af musikken.”

Selvstændig tendensAlligevel takkede Purpur

Jaipur nej til en pladekon-trakt, hvilket ifølge Mikael Højris afspejler en generel tendens. Han mener at flere og flere musikere tager sagen i egen hånd, og vælger at udgive pladerne selv. Det skyldes for det første teknologiens fremskridt. For bare ti år siden var det ikke, på samme måde, muligt at udgive en plade uden om selskaberne. I dag er det muligt for bands at udgive en plade selvom man er blevet afvist. Eller måske ligefrem selv har valgt at takke nej til en kontrakt,

Århusbandet Purpur Jaipur har takket nej til en pladekontrakt, men erkend-er at et gennembrud kan tage længere tid. For selvom teknologien gør det muligt for bands at skabe meget på egen hånd, er pladeselskaberne stadig livsnødvendige når det kommer til promovering og markedsføring.Af: Kasper Gross-Nielsen

Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bandsAarhusbandet Purpur Jaipur har takket nej til en pladekontrakt, men erkender at det store gennembrud kan tage længere tid.Foto: Mikkel Cantoni

gaffa.dk 05

som Purpur Jaipur. Mikael Højris uddyber:

”Mange bands går egne veje. Enten fordi de ikke kan finde et pladeselskab der gider at samarbejde. Eller fordi de ikke synes at tilbuddet er attraktivt nok”.

Et af disse mange bands hedder Purpur Jaipur. I forbindelse med deres kommende EP, blev de tilbudt en pladekon-trakt med et selskab (red., navnet offentliggøres ikke), men valgte at takke nej. Forsanger Kasper Nør begrunder fravalget:

”Vi er et meget ungt band og vil gerne bevare vores kunstneriske frihed. Vi vil ikke låse os fast på en bestemt genre. Hvis du skriver kontrakt med nogen, så forpligter du dig også til at lave det der er aftalt. Det var vi ikke interesserede i.”

Han erkender dog at der er mange fordele ved at samarbejde med et pladeselskab. Og ban-det vil bestemt gerne skrive en pladekontrakt på længere sigt. Men tilbuddet skal være det rette. Og indtil videre har ulemperne overskygget fordelene:

”Når du skriver en pladekontrakt, så bestem-mer du ikke længere selv over din musik. Selskabet skal gå ind og sige ’ja’ til lyden, hvem der skal mikse det, hvordan cov-eret skal se ud, hvem der skal producere det, osv.”

De har derfor valgt at skrive under på en man-agementkontrakt i stedet for. Hermed kan ingen bestemme over deres kunstneriske udtryk.

Kø på motorvejenBandmedlemmerne i Purpur Jaipur, har der-for selv smidt 30-40.000 kroner efter deres EP, og er nu kun få uger fra, at stå med det færdige produkt i hånden. Så snart det bliver aktuelt, starter promoveringsarbejdet. Og uden pladeselskab må de selv gå i marken og tænke i kreative markeds-føringsstrategier.

”VI har en idé om at rigtig mange bands i Danmark kører på motor-vejen. Men når alle kører på motorvejen så bliver der kø dér. Så måske ville det være bedre at tage de små veje udenom”, siger Kasper Nør.

Og der er mange små veje. I øjeblikket forsøger Purpur Jaipur at sende deres musik rundt til folk der har mange læsere eller lyttere: musikbloggere, modebloggere, P3, Det Elektriske Barometer osv.

De store spiser de småGennem de seneste år er flere og flere små plade-selskaber dukket op i det danske landskab. Nogle af de mest fremtrædende har været det københavn-ske selskab Tigerspring,

der blev dannet I 2006. Samt Tambourhinoceros, der I efteråret 2009 blev dannet af Oh No Ono-medlemmerne Kristoffer Rom og Aske Zidore.

Mikael Højris føler sig dog overbevist om, at de mindre pladeselskaber ikke udgør en trussel mod de etablerede selskaber. Han mener blot at de små selskaber der lykkedes, med tiden vil blive opkøbt af de store.

”Sådan har det været gennem historien, uanset hvilken branche du kigger på,” begrunder han.

Selvom pladeselskab-erne ifølge Mikael Højris vil overleve, erkender han dog at de oldschool pladeselskaber der solgte fysiske produkter i spandevis, og tjente kas-

sen på det, får det svært. De pladeselskaber der derimod transformerer sig om til at være mediesel-skaber og formår at finde vej i de nye sociale medier, vil helt sikkert overleve.

Purpur Jaipurs EP ud-kommer d. 29 april 2011 og kan købes på www.purpurjaipur.bandcamp.com for 50 kr.

“Jeg vil skide gerne spille musik og jeg vil skide gerne ud med det, men det skal være på den rigtige måde”, forklarer for-sanger i Purpur Jaipur, Kasper Nør.Foto: Marta Bacigalupo

Pladekontrakt Laver en kontrakt for musikken. Pladeselskabet skal godkende alt lige fra vokalen til coveret. Master-rettighederne tilhører pladeselskabet.

Management kontraktEn manager laver alle de ting, som bandet selv vil være fri for. Alt hvad han laver for bandet, som bandet kommer til at tjene penge på, får han en økonomisk andel i.

Tambourhinoceros har stået bag

Treefight for SunlightKirsten & Marie4 Guys from the Future

Tigerspring har stået bagI Got You On TapeChoir of Young BeleiversFallulahMoi Caprice

Black metal-bandet Horned Almighty har deres øvelokale i en kælder i Aarhus Nord. Et lille kvadratisk rum, hvor der kun lige akkurat er plads til de fire band-medlemmer og deres instrumenter. Væggene er fulde af billeder, plakater og vinylomslag fra gamle metal og punk bands.

“Velkommen til”, siger forsanger Simon, der i bandregi bare bliver kaldt S, og byder os indenfor.

“Vi spiller lige en sang, så det er nok en god idé at putte lidt i ørene”, fortsæt-ter han og rækker os en

rulle toiletpapir.Vi når lige at dække

ørene til, før bandet sparker et nummer igang. Lydniveauet er voldsomt. Bassen pumper i brystet og man kan mærke trom-mehinderne danse i takt med det hurtige trom-mespil.

Et nummer bliver til tre, og Simon konstaterer, at det er godt med publikum i øveren - så får de rent faktisk spillet sangene.

Vred metal og for-ventningspresHorned Almighty er et black metal-band af den

vrede slags. Deres musik blander vreden og det morbide tekstunivers fra black metallen med den aggressive og ligefremme attitude i punken. Resulta-tet er, ifølge anmeldere verden over, så vellykket, at bandet føler et kæmpe pres:

“Nu skal vi til at starte forfra med at lave en ny plade, og det har aldrig været hårdere end nu,” fortæller Simon, og bass-isten Bjørn fortsætter:

“Den sidste plade vi lavede, har fået så vanvit-tigt gode anmeldelser, at det er til at brække sig

over.”“Vi er nok lidt bange

for, at det vi får lavet ikke er godt nok i forhold til den sidste plade”, uddyber trommeslager Jacques.

Død og sminkeSom de sidder i øvelokalet ligner Bjørn, Simon, Jacques og guitaristen Quentin ganske normale mennesker, men når de går på scenen er de ikke til at kende.

De borgerlige navne bliver til Hellpig, S, Harm og Aries, og den sunde hudfarve bliver skiftet ud med hvid ansigtsmaling

Aarhusianske Horned Almighty er lige vendt hjem fra en omfattende europaturné. Nu skal de starte forfra med en ny plade. Vi har mødt dem til en snak om ansigtsmaling, forventningspres og bandets ambi-tionsniveau.Af: Anders Nielsen

Black metal og bleskift - i øveren med Horned Almighty

Fra venstre til højre: Hellpig, S, Harm og Aries. Også kendt som Bjørn, Simon, Jacques og Quentin.Foto: Michael Bihlet

06 gaffa.dk

og teaterblod. Sådan har det været

siden Horned Almighty startede. Jacques husker tilbage:

“Faktisk hoppede vores første bassist fra, fordi vi skulle have taget nogle bandbilleder, og han kunne ikke forene sig med ansigtsmalingen.”

Forsanger Simon prøver at forklare hvad der ligger til grund for traditionen med sminke og hård metal:

“Oprindeligt var det en del af den black metal kultur vi springer ud af. Det æstetiske hang sam-men med vores integritet i det miljø. I dag er det mere blevet en effekt der giver et godt sceneshow. Det er en fed og egentligt også billig effekt, at man står på scenen og ligner noget der lige er stået op fra graven. Når man står og råber publikum ind i ansigtet med sådan noget maling, så virker det

fandme.”“I bund og grund kan

man jo godt sidestille det med en klovn der tager rød næse på. Hvis han bare stod og lignede sig selv, så ville det måske ikke være lige så sjovt”, fortæller Bjørn sam-tykkende.

Med publikum på virk-lighedsflugt“Sminken virker også

internt. Vi har spillet en enkelt eller to koncerter uden maling, og det er bare ikke det samme. Der er ikke den samme en-ergi, og man får ikke det samme kick ud af det. Der er også en kæmpe stor forskel for publikum. Hvis man kan komme ud over scenekanten, og samtidig bruger malingen, så går det op i en højere enhed”, fortæller Bjørn og Simon uddyber:

“Publikum går helt amok, når de kan se at der står fire psykopater og slår løs på instrumenterne på scenen. De fodrer os med den energi vi gerne vil have, og det gør at vi kan give dem endnu mere. Det er sådan det skal være. Lige for en time eller to er man ikke bare maler eller pædagog. Vi skaber et univers som vi og publi-kum lever os ind i, når vi spiller.”

Ikke de store ambitionerHorned Almighty har ikke store ambitioner om USA-turné og guldplader. Det mener de selv, at de er blevet for gamle og magelige til. For dem er

det en hobby, omend det er en tidskrævende hobby. Bjørn fortæller:

“Ambitionsniveauet er ikke højere end det er, og det er måske derfor vi aldrig stopper. For os er det hyggeligt. Nogle går til fodbold, andre spiller heavy.”

“Det her øvelokale er en reinkarnation af vores teenageværelser. Det er her vi kan komme og brokke os over buspriser, vejret og andre men-nesker. Så spiller vi noget heavy, drikker nogle bajere og leger for en kort stund, at vi er rockstjerner og at vi ikke har en masse forpligtigelser her i livet. Her skal vi ikke tænke på bleskift. Når vi så går ud herfra, så kan vi lidt igen”, siger Simon, hvorefter enigheden hos de andre manifesterer sig som en stilhed, der står i stærk kontrast til den vrede musik, der tidligere fyldte rummet ud.

Horned Almighty kan opleves på Musikcaféen i Aarhus lørdag den 7. maj.

Forsangeren S i fuld krigsmaling til en koncert i Berlin i 2011Foto: www.starspawm.de

Bassist Hellpig fyrer den af i Berlin i 2011Foto: www.starspawn.de

gaffa.dk 07

Rock og Techno kolli-derer – Reptile & Retard opstårDe to fyre tager i foråret 2009 på udveksling i Shanghai som et led i ka-ospilotuddannelsen, og er derfor nødt til at efterlade deres respektive bands hjemme i Danmark.

”Mads gik og rodede med nogle rockprojekter, og jeg havde gang i nogle technoprojekter,” siger Es-ben Valløe og fortsætter: ” Han ville have mig til at droppe technoen og spille med ham, men den måtte han sgu længere ud på landet med,” klukker han.

Men da ingen af dem kan undvære musikken, så de begynder at skrive musik sammen og dan-ner den elektroniske duo Reptile & Retard.

Århusduo vælter Shang-hais svedigste klubInden bandet tager til Shanghai, spiller de en en-kelt koncert på dansk gr-und. Deres næste koncert spiller de til en reception på deres skole i Shanghai. I den forbindelse invi-terer de to Århusianere en række lokale kulturentre-prenører for at promovere deres musik. Kun én af de inviterede dukker op, men

til gengæld er det Oasis’ tidligere tourmanager, Michael Ohlsson. Han syntes, at de var fede og bookede dem derfor til at spille på The Shelter i Shanghai.

”Så vores første koncert var i Trøjborg beboerhus, nummer to en fucking ne-deren reception i Shang-hai klokken fem om ef-termiddagen og nummer tre for 500 mennesker på Shanghais svedigste klub. Det var virkelig virkelig mærkeligt.” Siger Mads Damsgaard Kristiansen.

Esben forklarer, at de købte kinesiske militæru-niformer og motorcykel-hjelme med stort halvfem-sersolbrillefarvet visir til koncerten. ”Vi lignede sgu en kommunistisk version af Daft Punk,” griner Esben Valløe om koncertudklæd-ningen.

”Jeg kan tydeligt huske, at efter vi var færdige med klubkoncerten, var jeg helt oppe at køre. Jeg vid-ste ikke rigtig før det, om det vi lavede holdte, så det var ret fedt at mærke, at det virkede!” Siger Mads Damsgaard Kristiansen.

Michael Ohlsson synes tydeligvis også, at Reptile & Retard’s musik holder, for han sender dem

efterfølgende på turne i flere af Kinas storbyer, hvor de spiller ti koncerter på diverse punkbarer og klubber.

Repræsenterer dansk kulturMads Damsgaard Kris-tiansen og Esben Val-løe bliver i foråret 2010 inviteret til at spille på den danske pavillon under verdensudstillingen i Shanghai. ”Folkene ved

verdensudstillingen var interesserede i at få nogen over og spille som i forve-jen havde et navn i Kina,” forklarer Mads Damsgaard Kristiansen og fortsæt-ter grinende: ”så vi var officielle repræsentanter for dansk kultur, sammen med Michala Petri og alt muligt pis.”

Da Michael Ohlsson, som tidligere har arrang-eret deres koncerter i Kina, hører, at duoen skal

Reptile & Retard erobrede Kina – og vil gøre det igenEsben Valløe og Mads Damsgaard Kristiansen udgør tilsammen ban-det Reptile & Retard. De to fyre dannede duoen under et skoleophold i Shanghai, og har siden turneret i Kinas millionbyer og spillet for ti-tusindvis af mennesker. Alt sammen uden at have hverken pladesel-skab eller udgivet så meget som en single i Danmark.

Af: Michael Bihlet

De to tidligere kaospiloter Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Valløe spiller på årets Spot FestivalFoto: Michael Bihlet

08 gaffa.dk

til Kina igen, tager han straks kontakt til bandet og sammensætter en tre ugers turne i Kina, hvor de skal spille 11 koncerter på diverse festivaler og klubber.

Turnerer igen i KinaIfølge Mads Damsgaard Kristiansen var det ret vildt at være på turne i Kina, og omstændighederne var

ret forskellige fra dem, han har oplevet i Danmark.

”I Danmark får man transport og en kasse øl, men dér blev vi lige pludselig fløjet rundt og boede på hoteller” siger han, ”Og spiste på rigtige restauranter” bryder Esben grinende ind.

På tour med censur”Vi skulle ændre vores tek-ster, så de ikke handlede om at knalde og om at

tage stoffer” udtaler Esben Valløe, ”det var en betin-gelse for, at vi kunne få lov til at spille på verdensud-stillingen.”

Og det er den samme besked, de får fra deres kinesiske manager på turneen, da man aldrig kan vide om der er nogen fra de kinesiske myndigh-eder, der lytter med, fork-larer Esben Valløe. ”Hvis de hører, at i synger om den slags, så får i ikke lov til at spille mere. Så kom-mer i aldrig tilbage,” havde manageren sagt.

Strawberry FestivalD. 28. april 2010 spiller bandet på Strawberry Festival i Beijing.

”Det var mærkeligt, for vi havde ikke noget navn herhjemme, og så kom-mer man derned og spiller for 10.000 mennesker” siger Mads Damsgaard Kristiansen.

”Foran scenen var der 30 politimænd, og jeg havde fået at vide, at jeg ikke måtte hoppe ned fra scenen. Jeg gjorde det alli-gevel, og lod bare som om jeg ikke havde forstået, at jeg ikke måtte det,” fork-larer han, med henvisning til, at det er en del af deres liveoptræden.

Ligesom mange andre danske bands, så er det også normalt for Reptile & Retard at drikke øl, både før og under koncerter. ”De synes det er vildt skørt, at man vil drikke øl på scenen, så det måtte vi ikke. Derfor fyldte vi rom i kaffekopper,” griner Esben Valløe, og Mads Dam-sgaard Kristiansen bryder ind:

”Jeg kan sgu kun spille, når jeg er stiv.”

”Det skal virke live!””I en genre som vores, den elektroniske, er der jo tradition for, at en kon-cert skal være en kedelig oplevelse uden identitet og kant, med en fyr der står og gemmer sig bag sit æblelogo.” udtaler Esben Valløe.

Grundstenen i Reptile & Retard må siges at være det at spille for et publi-kum, ”det skal virke live!” Duoens to medlemmer er da også dybt enige i, at der er mange, der er dyg-tige til at lave hjemme-produktioner og plader.

”Et godt eksempel på et studieband er Queens of the Stoneage. De er super fede, men når man går til deres koncert, er det lidt en flad fornemmelse. Det er ærgerligt,” sukker Esben Valløe, og fortæller hvorfor de ikke selv har indspillet plader endnu.

”Vi kan ikke finde ud af at producere, derfor har vi ikke indspillet noget endnu.” Og Mads Dam-sgaard Kristiansen tilføjer: ”Vi har ikke lavet noget, vi som band er 100 procent tilfredse med endnu. Vi har ikke helt fundet vores lyd.”

Turnerer igen igen i KinaEsben Valløe og Mads

Damsgaard Kristiansen er bestemt ikke færdige med Kina og det kinesiske pub-likum, som er vidt forskel-ligt fra det danske.

”Danskerne er vant til, at få smidt koncerter i hovedet hele tiden, så ki-neserne har en lidt anden glæde ved at se noget, fordi de ikke er overek-sponerede,” siger Mads Damsgaard Kristiansen og fastslår, at de har en helt anden fankultur i Kina: ”I

Kina er stjernerne ikoner, nærmest glansbilleder. Hvis du er noget i Kina, så er du virkelig noget!”

Esben Valløe griber den kommentar og tilføjer: ”Hvis du ser Simon Kvamm gå ned ad gaden, så er det ikke vildt da Danmark er så lille et land, han er jo bare endnu en bonderøv fra Silkeborg.”

Bandet er vilde efter at komme tilbage til Kina for at give kineserne en fed oplevelse, crowdsurfe og imponere på ægte rock ’n roll maner. Derfor tager de i efteråret på turne i Asien, og de påtænker at afholde seks-syv koncerter i Kina.

Tager i studietDuoen står nu overfor

et nyt kapitel i deres karri-ere. I starten af juni skal de indspille et album. De har fået at vide at man ikke kan blive spillet i radioen i England hvis man hedder noget med “retard”, så de overvejer at skifte navn. ”Men navnet afspejler nu egentlig musikken og vores live performances ret godt – og virkelig-heden,” smiler Mads Damsgaard Kristiansen. Og Esben Valløe tilføjer, at han synes, det er ret fedt, at det er provokerende.

Alligevel er gutterne fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden:

”Nu går der ikke ret lang tid, så bliver vi også store i udenfor Kina. Vi skal bare lige have lavet en plade først.”

Reptile & Retard kan opleves til Mejlgade for Mangfoldighed i Aarhus lørdag d. 14. maj.

De to tidligere kaospiloter Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Valløe spiller på årets Spot FestivalFoto: Michael Bihlet

gaffa.dk 09

”Días Nordicos” eller Nordiske Dage er den første tværfaglige festival i Spanien, der udelukkende sætter fokus på den kul-den kul-turelle scene i de nordiske lande. Det er det spanske kulturmagasin ”Zona de Obras” der i samarbejde med ROSA (Dansk Rock

Samråd) i september 2010 slog dørene op for, i Span-ien, totalt ukendte bands og artister fra norden.

900 på ventelisteSom etableret kunstner i Danmark kan det være svært nok at fylde de

store danske spillesteder på en hverdag. Men det er næsten utænkeligt, at fire ukendte bands fra det kolde nord, skulle spille for fulde huse, en hverdagsaf-ten på den iberiske halvø.

Dette var ikke desto mindre nøjagtig hvad der skete, den 15. og 16.

september sidste år i kon-certsalen Galileo Galilei i Madrid. Her måtte man i døren skrive 900 gæster på venteliste til festivallen.

Satsninger, samarbejde og fascinationChefredaktøren for det

I Spanien er der ikke tradition for, at nordiske bands eller artister slår igennem. Alligevel spillede danskerne Mads Langer, Murder og Fallulah for fyldte sale, til den første udgave af en musikfesti-val i Madrid, der hylder nordisk kultur.Af: Magnus Banner

Nordiske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien

Fallulah spillede til Días Nordicos i 2010. Programmet til dette års udgave af festivallen offentliggøres til juli på www.diasnordicos.comFoto: Marjo Tikkanen

10 gaffa.dk

spanske magasin ”Zona de Obras”, Rúben Scara-muzzino har sammen med sin kollega Daniella Rossi været primusmotor for den Nordiske festival. Et projekt der har krævet hårdt arbejde og masser af tid.

”At afholde en festival med nordisk musik, der aldrig er blevet hverken spillet eller udgivet i Spanien var utvivlsomt en stor satsning, men der har tydeligvis været basis for et fokus på norden her i Spanien,” fortæller Rúben Scaramuzzino til Gaffa.

”Jeg har altid været

meget fascineret af de nordiske lande, så vi dedikerede en hel sektion i vores magasin til nordisk kultur, og siden hen har interessen og projektet grebet om sig” fortsætter han.

For stifteren af festival-len har ”Días Nordicos” dog ikke været nogen uoverskuelig økono-miske satsning, da ROSA, Carlsberg og Sony har finansieret hele gildet. Den daglige leder i ROSA, Gunnar Madsen fortæller:

”Vi har været meget glade for det samarbejde vi har haft med ’Zona de Obras’, og øjnede straks en ideal mulighed for at promoverer dansk musik på et marked, vi som regel ikke når ud til.”

Rúben Scaramuz-zino understreger denne pointe ved at fremhæve, at der aldrig har eksisteret så god en platform for nordisk kultur i Spanien - billetsalget taler for sig selv.

Tværfaglighed gav poteBåde Rúben Scaramuz-zino og Gunnar Madsen er begge enige i, at spani-erne i øjeblikket drages af det frihedsideal de nord-iske lande repræsenterer. Selvom det efterhånden er længe siden Franco-regimet isolerede Spanien fra omverden, sidder hans minde stadig dybt i det spanske folk, der for alt i verden forsøger at tage aktiv del i alt hvad der sker i Europa.

Gunnar Madsen mener at grunden til at den første udgave af ”Días Nordicos” blev så stor en succes er, at den tilbød spanierne

et unikt indblik i hvad der lige nu rør sig i den nord-iske kultur.

“Días Nordicos” er nemlig ikke udelukkende et musikinitiativ, men nærmere en tværfaglig festival der også byder på nordisk litteratur, film-kunst og design.

En palet af godter fra DanmarkI ROSA er de udmærket klar over, hvor svært det er at få en fod inden for på det spanske musikmarked - især hvis man ikke synger på spansk. Og for de fleste danske bands eller artister, er et spillejob på et af Spaniens største og mest veletablerede venues, et vaske ægte drømmesce-narie. ROSA havde dog sidste år fornøjelsen af, at give en håndfuld danske kunstnere chancen for at komme i betragtning til netop sådan et spillejob i den spanske hovedstad.

”Vi sammensatte en palet af de navne, som vi regnede med ville falde i spaniernes smag, og præsenterede dem for de spanske arrangører,” fortæller Gunnar Madsen.

Arrangørerne fra ”Zona de Obras” gæstede i den forbindelse den århusian-ske Spot-festival, for at se nærmere på de danske kunstnere ROSA havde udpeget.

Efterfølgende valgte spanierne de navne, de ville tilbyde en plads på plakaten til den spanske festival.

En af de danske kunst-nere der optrådte til “Días Nordicos” var Maria Apetri, bedre kendt som Fallulah. I Madrid leverede hun en

koncert der både impon-erede arrangører og publi-kum. Men til trods for den flotte indsats lykkedes det ikke den danske sanger-inde at knække koden og skabe en fanbase i Span-ien.

”Det gav ikke det store at spille til ‘Días Nordicos’, og selvom Spanien er et dejligt land er det ikke et musikmarked som vi vil prioritere ret højt for frem-tiden,” fortæller Christian Møller, ejer af pladeselvsk-abet Tigerspring som Fallulah er signet til.  

Samarbejdet fortsætterGunnar Madsen lægger over for Gaffa ikke skjul på, at man i ROSA igen i år er villig til at slå et slag for, at få den danske musik eksponeret i Spanien.

Rúben Scaramuzzino og “Zona de Obras” er ligeledes tændte på at gentage succesen fra 2010, denne gang med endnu flere aktiviteter, bands og festivaldage.

Det hele startede med en artikelserie om nordisk musik og kultur i ”Zona de Obras”, siden har projektet haft massivt vokseværk, og planen er at festivallen i fremtiden ligeledes skal afvikles i Latinamerika.

Om det i år vil lykkes en dansk kunstner at blive et etableret navn på den spanske musikscene er svært at sige.

En ting er dog sikkert, “Días Nordicos” er også i 2011 garant for fyldte huse og lækre venues, men publikums hjerter må de nordiske kunstnere selv erobre.

Nordiske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien

gaffa.dk 11

gaffa.dk 12

TEMA:Dokumentarenpå det store lærred

Gennem de sidste ti år har dokumentarfilmen opnået omfattende popularitet på det store

lærred. Selvom biograferne i høj grad domineres af spillefilm, er der efterhånden opdyrket et publikum, som synes, det er moderne og hipt at se dokumentarfilm i biografen.

Tiltag som DOXBIO og festivalen CPH:DOX har været med til at sætte fokus på dokumentarfilmen i de senere år. Også tv-kanaler som DR2 har taget dokumentarfilmens længere biografformat til sig.

Michael Moore kickstartede trenden med dokumentaren på det store lærred i begyndelsen af 00’erne, og siden har filmgenren oplevet støt

TEMA:Dokumentaren på det store lærred Dokumentaren spiller i en biograf nær dig

Vi har i mange år været vant til at se dokumentarprogrammer på tv-skærmen, men nu fylder dokumentarfilmen også i biografens mørke.

Tættere på virkelighedenDOXBIO har hver anden måned en danmarkspremiere på en dokumentarfilm. Ekko tog med til premiere på filmen Love Addict i Øst for Paradis.

Musikdokumentaren hitter på det store lærredMusikdokumentaren er for alvor vundet frem i Danmark. Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære?

”Det er mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie”Interview med filminstruktør Andreas Dalsgaard.

Mellem virkelighed og propagandaSkellet mellem virkelighed og propaganda kan være svært at få øje på i dokumentarfilm. Men hvor går grænsen?

4

8

10

14

20

Indhold

fremgang. I dag findes der et utal af genrer inden for

dokumentar, og enhver kan finde noget, der passer til deres smag – fra musikfilm med Justin Bieber til politisk propaganda hos Michael Moore.

Herhjemme er der mange dokumentarister, som har gode muligheder for at producere film på højt niveau takket være de danske støtteordninger. Det betyder, at vi i Danmark er med helt fremme på den internationale scene, og instruktørerne belønnes med en regn af priser i udlandet.

De danske instruktører skaber spændende og personlige film, der har dramatisk og æstetisk værdi, som formår at konkurrere med de traditionelle spillefilm.

I dette temanummer af Ekko ser vi nærmere på nogle af de emner, der i dag rører sig indenfor dokumentaren. Vi undersøger desuden vejen til den popularitet, som dokumentarfilmen nyder godt af netop nu, og vi taler med dem, der faktisk producerer og forsker i den nye tids dokumentarfilm.

4

8

10

14

20Tema: Dokumentaren på det store lærred 3

Dokumentarfilmen spiller i en biograf nær dig

Tiltag som biografklubben DOXBIO og dokumentarfilm festivallen CPH:DOX har i

de senere år været med til at få dokumentarfilmen indenfor i de danske biografer. Og nogle dokumentarfilm har endda solgt et imponerende antal biografbilletter, der kan hamle op med store spillefilm fra ind- og udland. Eksempler er Gasolin fra 2006 og Armadillo fra 2010, som solgte henholdsvist 222.723 og 118.168 billetter.

I nyere tid er der sket en stigning i antallet af dokumentarfilm, der lander i biograferne. Men selve dokumentaren som genre er ikke ny. Den har tværtimod eksisteret siden filmens spæde start.

Mod den personlige filmOmkring år 1900 producerede filmpioneren Louis Lumière for første gang små film, der viste begivenheder fra hverdagen. Filmene var autentiske optagelser og derfor dokumentariske.

Et gennembrud for dokumentarfilmen som genre kom dog ikke før 1922, hvor amerikaneren Robert Flaherty stod bag filmen Nanook of the North. Denne rejsefilm kom med sin intime fortællemåde til at danne skole for mange dokumentarfilm fremover.

I 1930’erne og 1940’erne oplevede dokumentarfilmen sin første storhedstid. De krigsførende stormagter anvendte filmmediet til at føre propaganda. Dokumentarfilmen var perfekt til at promovere regimernes ønske om folkeligt sammenhold og fælles kultur og værdier.

Men med tv’ets indtog fik den egentlige dokumentarfilm trange kår indtil 1960’erne. På dette tidspunkt skyllede nye filmbølger ind over Europa og gjorde dokumentarfilmen attraktiv igen. Fjernsynet fastholdt dog sin position som førende

indenfor dokumentar.Selvom tv i dag stadig er den dominerende

aktør indenfor dokumentar, er der en strømning mod, at flere dokumentarfilm når biograferne. De filmskabere, der leverer til biografen, skaber ofte mere politiske, formeksperimenterende og personlige film. Som eksempel kan nævnes Michael Moore, der blandt andet står bag Fahrenheit 9/11 fra 2004. Den solgte flere biografbilletter end store Hollywood produktioner som The Devil Wears Prada fra 2006 og Eastern Promises fra 2007 med Viggo Mortensen i hovedrollen. Herhjemme har en instruktør som Michael Madsen markeret sig med Into Eternity fra 2009, der handler om atomaffald. Filmen har en stærk visuel stil, og han optræder selv flere gange foran kameraet.

Den afgørende sandhedDokumentarfilmen er ikke ligetil at definere. Den amerikanske medieforsker Bill Nichols holder således på, at alle film er dokumentarfilm, da de alle afspejler den kultur og de mennesker, den udspringer af. Han understreger dog, at man kan foretage en opdeling i fiktionsfilm og decideret dokumentarfilm på baggrund af den historie, der bliver fortalt.

Fiktionsfilmen er ifølge Bill Nichols tilfreds med, at at publikum accepterer dens virkelighed som sandsynlig. Dokumentarfilmen herimod er kun tilfreds med, at publikum opfatter filmens virkelighed som vaskeægte.

Dokumentarfilmens styrke er altså dens afbildning af sandheden. Sandheden er dog et begreb, som skal anskues kritisk, da en dokumentarfilm altid vil afspejle en bestemt

Vi har i mange år været vant til at se dokumentarprogrammer på tv-skærmen, men nu fylder dokumentarfilmen også i biografens mørke. Dokumentaren lokker publikum med sin autencitet, og den nye generation af instruktører producerer gerne til det store lærred.

Af Anne Sofie Bach-Johannsen og Susanne Hjelm Pedersen

Instrutøren Michael Madsen i dokumentarfilmen Into Eternity.

Tema: Dokumentaren på det store lærred 5

fremstillingsmåde og synsvinkel. Instruktøren kan tage æstetiske virkemidler, dramatisk opbygning og argumentation i brug for at formidle filmens budskab. Netop derfor er grænsen mellem fiktions- og dokumentarfilm flydende og svær at placere.

Men for publikum er det dokumentarens forhold til virkeligheden og dermed den tilsyneladende sandhed, der tæller.

Professor i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet Ib Bondebjerg forklarer, hvad dokumentarfilmen betyder for publikum:

”Det bliver et drama skabt på virkelige begivenheder og virkelige mennesker, og det berører os meget mere direkte end ren fiktion,” siger han og fortsætter: ”Hvis vi bliver grebet af et dokumentararisk drama, er effekten, at man siger: ’’Hold da op – det er virkeligheden, jeg sidder og kigger på.’.”

Ib Bondebjerg vurderer, at dokumentarfilmen opfylder et behov hos moderne mennesker om at opleve virkelighed i et mediesamfund, som ellers fylder os med iscenesat underholdning.

”Tv har tabt”Ib Bondebjerg forklarer, at dokumentarfilmen har gjort sig bemærket i biografens mørke gennem de senere år, fordi den dokumentariske filmproduktion har fået et kvalitetsløft, og tv’s produktion af dokumentar samtidig har oplevet et kvalitetsfald. Faldet ser han som en konsekvens af, at DR’s stærke dokumentarfilmredaktioner forsvandt i starten af 2000’erne.

”Det har betydet, at den uafhængige filmproduktion har fået et ekstra pift – også i kraft af penge fra tv. Følgelig er der kommet en betydeligt stærkere gruppe af yngre instruktører, som har formået at sætte en ny dagsorden og tilmed lave nye spændende film, som man aldrig har set før,” udtaler Ib Bondebjerg og konkluderer: ”Tv har tabt spillet om dokumentaren, og filmen har vundet.”

Han påpeger dog, at der stadig er et samspil mellem tv og filmdokumentaren i kraft af en kanal som DR2, der gerne adopterer de længere film, som de unge instruktører producerer til det store lærred.

Ifølge Ib Bondebjerg har biograferne besluttet sig for at synliggøre dokumentarfilmen. Han mener dog, at det er art cinema-biograferne, som går forrest. Det er de biografer, der tør tage chancer og spotter, hvor det nye og spændende sker. I de senere år har det

tilfældigvis været indenfor dokumentarfilmen.Men det er dog ikke kun art cinema-biograferne,

der er med. Biografklubben DOXBIO afholder sine arrangementer i hele 40 biografer landet over. Og dokumentarhits som Gasolin’ fra 2006 og Michael Jacksons This Is It fra 2009 gik også i de mere kommercielle biografer.

Biografen kvalitetsstemplerDet har enorm betydning for dokumentarfilm, at de bliver vist i biografen, fordi den fungerer som et kulturelt og kunstnerisk kvalitetsstempel for film.

Selvom Ib Bondebjerg mener, publikums brug af biografen vil gå tilbage, hvis man ser på forbruget i det samlede mediebillede, synes han ikke, det mindsker biografens betydning – tværtimod:

”Den bliver i endnu højere grad stedet for den store kunstneriske oplevelse eller den gode underholdningsoplevelse.”

For folkene bag en dokumentarfilm er det vigtigt at få filmen på det store lærred, selvom den ikke bliver en blockbuster, der sælger svimlende mange billetter. Ib Bondebjerg forklarer hvorfor:

”Filmen bliver mere anerkendt på den kunstneriske og kulturelle scene. Man bliver mere opmærksom på, at dokumentarfilm også er en del af det kulturelle rum. Det giver filmene status og et kvalitetsstempel. Derfor vil alle filmselskaber og instruktører gerne have deres film i biografen.”

Dokumentarfilm oplever en øget eksponering, hvis de når ind i biografsalens mørke. Et eksempel herpå er instruktøren Eva Mulvads film Det gode liv fra 2011, der nærmest opnåede medieomtale som en spillefilm. En eksponering, med både interviews og stakkevis af anmeldelser, der næppe havde fundet sted, hvis filmen blot var blevet vist på tv.

At få en dokumentarfilm i biografen kan altså kun siges at gavne ikke blot den enkelte film men også hele genrens omdømme og udbredelse.

Buena Vista Social Club

43.498

20012000199919981995 19971996199419931992

1

Og det var Danmark35.885

20112010200920082005 20072006200420032002

Onkel Danny - Portræt af en

karma cowboy8.293

Bowling for Columbine66.701

Fahrenheit 9/11

153.011

Historien om den grædende

kamel29.768

Gasolin’222.723

Sicko111.681

This Is It208.784

Armadillo118.168

Never Say Never???

2 3 15 22 21 18 10 11 11 4

Grafen viser, hvor mange dokumentarfilm, der har kørt i de danske biografer over de seneste

20 år. For hvert år ses den bedst sælgende film, hvor billetsalget er angivet. Baseret på tal fra

Det Danske Filminstitut (www.dfi.dk).

Af Jeppe Borch Petersenog Simon Hasager

Tema: Dokumentaren på det store lærred 76 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Foråret er på vej. Vinden er skiftet fra kold luft til lette, lune briser. Foran biografen Øst for

Paradis står cyklerne tæt. Små samtaler blandes med støjen fra bilerne på gaden. En stentrappe fører op til biografens brede indgang. Indenfor er en lang gang med dunkel belysning som viser vejen ind til et andet rum. Her bugter sig langs væggen en stor rustik mørkebrun trappe. Trappen viser vejen op til sal A og B. Gennem døren strømmer en summen ud, som stiger i takt med rummet nærmes. Små borde og stole samt en lang hvid bar fortæller straks at man befinder sig i biografcafeen. Rummet er fyldt med mennesker og stemningen er høj. På et bord til højre er der fade med sandwich, og folk står tæt pakket rundt om. Der bliver studset meget over alle de sandwich samt mennesker, og pigen bag baren fortæller, at der har været møde i Arkitektforeningen.

Flere mennesker dukker op, og baren bliver velbesøgt. Der købes vin, kaffe og slikposer i stride strømme. Lydniveauet i rummet stiger og pladsen bliver trang, som flere kommer til. Efter et par minutter har de fleste arkitekter forladt stedet. Tilbage står et tætpakket publikum med billetterne

klar til dokumentarfilmen Love Addict. De venter spændt på at blive lukket ind i biografsalens mørke.

DOXBIODOXBIO så dagens lys i januar 2010. Med rødder i dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX blev DOXBIO født for at udbrede dokumentarglæden. DOXBIO har seks dokumentarfilm på programmet, fordelt ud over et år. I samarbejde med 40 biografer, har de danmarkspremiere på en dokumentarfilm hver anden måned. Da DOXBIO startede i 2010 havde de 20 biografer tilknyttet konceptet og ved årets udgang et samlet besøgstal på 20.000 publikummer. I 2011 har de således kunne åbne året med en fordobling af biografer.

Visningen af en dokumentarfilm foregår synkront i de 40 biografer - samme tid og sted. Derefter bliver en debat med filminstruktøren, to eksperter samt Mette Vibe Utzon som ordstyrer live-streamet fra Grand Teatret i København. Publikum kan deltage i debatten ved at sende spørgsmål via sms ind til studiet. Her vil panelet forsøge at svare på så mange spørgsmål fra seerne som mulig.

Tættere på virkelighedenDokumentarfilmfestivalen CPH:DOX har efterhånden eksisteret i mange år. Festivalen er et populært tilløbsstykke for de mange dokumentarfilmsinteresserede rundt om i verden. På grund af den voksende interesse for dokumentarfilm, er biografklubben DOXBIO blevet til i 2010. I et samarbejde med 40 biografer rundt om i det danske land, har DOXBIO hver anden måned danmarkspremiere på en dokumentarfilm.

Af Anne Sofie Bach-Johannsen

DOXBIO har kun nyproducerede dokumentarfilm på programmet og er en filmoplevelse til dokumentarentusiasten som kan lide dokumentar på det store lærred. DOXBIO vil udbrede genren dokumentarfilm til biograferne, så den kan blive et alternativ til de mange mainstreamfilm. Derfor har DOXBIO bevidst valgt kun at have dokumentarpremierefilm på programmet.

Året 2011 har DOXBIO skudt i gang med at have danmarkspremiere på dokumentarfilmen The Good Life af Eva Mulvad, og i april en danmarkspremiere på Love Addict af Pernille Rose Grønkjær.

Kærlighed i mørketKlokken passerer 19.00 og døren til salen går op. Menneskeklumpen begynder at rokke på sig. Stille og rolig flyder den ind i salen og fordeler sig i de røde sæder. Roen sænker sig og mobilerne bliver slukket en efter en. En nedtælling sætter i gang på skærmen. Om få sekunder vil Love Addict have danmarkspremiere i 40 biografer rundt om i det danske land. Forinden nedtællingen har Mette Vibe Utzon manifesteret sig på skærmen, og reklameret for debat live-streamingen der vil blive sendt fra Grand Teatret i København.

Et hurtigt blik henover de røde plyssede sæder vidner om at aftenen står i kvindernes tegn. Ud af en menneskefyldt biografsal er kun syv mænd i forskellige aldre repræsenteret.

Mørket sænker sig i salen. I de fjerneste hjørner brydes mørket af grønne skær fra nødudgangsskiltene. Nedtælling fra ti til nul. Starten er gået på halvanden times selskab med kærlighedsnarkomanerne i Love Addict.

Øst for ParadisBiografen Øst for Paradis har været med i DOXBIO helt fra projektets spæde start i 2010. Øst for Paradis har som kulturinstitution altid haft dokumentarfilm på programmet, men har i mange år manglet et koncept som DOXBIO. For 10 år siden havde Øst for Paradis mange dokumentarfilm på programmet. I et samarbejde med Statens Filmcentral viste biografen hver lørdag dokumentarfilm fra arkiverne. Arrangementet var gratis og havde en stor opbakning. I 15 år kørte lørdagsdokumentaren. Samarbejdet stoppede da Statens Filmcentral flyttede lokaler, og Øst for Paradis har siden dengang manglet et alternativ til deres dokumentarlørdag.

Da DOXBIO opstod var Øst for Paradis straks

med på ideen. Deres målgruppe, som de selv beskriver som ”mennesker der gerne vil se film med kant”, har taget godt imod DOXBIO. Øst for Paradis har derfor valgt, som nogen af de eneste ud af de 40 biografer, at sætte den pågældende dokumentarfilm på programmet efter premieredagen. Derved vil flere få glæde af den.

Hos Øst for Paradis er de glade for den udvikling DOXBIO har taget. Dokumentaren har det i forvejen svært i forhold til mainstreamfilm, og det er ofte med meget få pengemidler en dokumentarfilm bliver til. Dokumentarfilmen får en chance på det store lærred via DOXBIO, hvilket de ikke ville, hvis dette koncept ikke fandtes. På dokumentarfilmens og dens producenters vegne, er Øst for Paradis glade for at den nu får en chance i biograferne rundt om i landet hver anden måned. Det er det, de i Øst for Paradis kalder for en glædelig udvikling.

På gensynDa filmens rulletekster ruller hen over skærmen, udløser det en stille mumlen og røren i de røde sæder. Lidt efter lidt bliver der blændet op for lyset i salen. Nogle vælger at forlade salen med det samme, imens andre bliver siddende for at overvære live-streamingen fra København. Mette Vibe Utzon for debatten beder publikummet om at sende spørgsmål ind via sms. Mobiletelefoner bliver tændt rundt om i salen.

Tre spørgsmål er hvad der bliver nået på den halve times debat, men værten lover at alle indsendte spørgsmål vil blive vist på DOXBIOs hjemmeside. Da debatten er færdig, myldre alle ud i cafeen igen. Igen står folk som sild i en tønde ved baren for at købe vin eller kaffe, og snakken falder på Love Addict. Strømmen af mennesker opløses idet nogle tager turen ned af trappen for at ryge.

Solen er ved at sænke sig over Aarhus og cyklerne i gården står stadig lige så tæt som før. Dokumentaren har fået publikum til at hænge ud i biografens cafe for at diskutere aftenens begivenhed. Selv de meget få mænd har valgt at blive hængende til en sludder og et glas rødvin. En aften i dokumentarens tegn har været en succes. En menneskemængde har hygget sig. Forårsluften blander sig med cigaretrøg på stentrappen ude foran biografen. Om to måneder vil begivenheden blive gentaget.

Eliza er en kærlighednarkoman i Love Addict - den anden film i rækken i DOXBIO. Find mere information om DOXBIO på www.doxbio.dk.

Tema: Dokumentaren på det store lærred 98 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Musik-dokumentaren hitter på det store lærredMusikdokumentaren er for alvor vundet frem i de danske biografer. Men hvad er det særlige ved dokumentarfilm om musik? Og hvorfor er filmene blevet så populære?

Af Simon Hasager

Horder af forelskede unge piger vælter ud af biografsalen. Det er torsdag den 7. april 2011,

og dokumentarfilmen Never Say Never (2011) om megastjernen Justin Bieber har netop haft premiere.

Filmen tager udgangspunkt i en udsolgt koncert i Madison Square Garden i New York, som skildres via 3D-teknik, og fortæller derfra i flashbacks historien om, hvordan Justin Bieber blev en verdensstjerne. Det er en historie om en ekstremt energisk og musikalsk dreng, men det er også historien om intelligent markedsføring gennem de sociale netværk, uden hvilke vi måske aldrig havde hørt om Justin Bieber.

De fleste anmeldere er enige om, at Never Say Never som film ikke er noget pragteksemplar. De hårdeste mener, at filmen er en knap to timer lang reklame for Justin Bieber og co., der viser, at han står for alle de rigtige ting. Men uanset anmeldernes dom, så har fansene verden over – de såkaldte ’beliebers’ – taget filmen til sig. I USA har indtjeningen fra filmen langt overgået Michael Jacksons posthume koncertfilm This Is It (2009), der i Danmark solgte 208.784 biografbilletter. (Til sammenligning har spillefilmen Mr. & Mrs. Smith (2005) med stjernerne Brad Pitt og Angelina Jolie solgt 205.715 billetter, mens familiefilmen Tempelriddernes skat (2007) har solgt 204.374 billetter).

En anden dokumentarisk biografsucces er filmen Gasolin’ (2006), der fortæller historien om rockbandet af selv samme navn og leverer et tilbageblik på den rytmiske musiks etableringen i 1970’ernes Danmark. Med grånende lokker og rynker i smilehullerne fortæller bandets fire musikere om deres individuelle opvækst og fælles skæbnespor og åbner op for det mytiske stof, der ligger begravet i historien om et af Danmarks mest populære rockbands. Det er derfor ikke uden grund, at Gasolin’ solgte 222.723 biografbilletter, hvilket placerer filmen som den mest sete dokumentarfilm nogensinde i de danske

biografer.Filmene om Justin Bieber, Michael Jackson og

Gasolin’ er eksempler på en voksende genre af musikdokumentarfilm, som er dukket frem på det store lærred i takt med den generelle opblomstring af dokumentarfilm. Uanset hvor forskellige filmene fremstår med hensyn til målgruppe og iscenesættelse af musikerne, er de alle eksempler på en opslugt interesse i at gå bagom eller uddybe musikernes offentlige fremtoning og kunstneriske virke. I de danske biografer har der siden årtusindskiftet kørt adskillige musikdokumentarfilm, hvilket har konsolideret musikdokumentaren som sub-genre på dansk grund.

Men hvad er det særlige ved musikdokumentaren som dokumentarisk sub-genre? Og hvorfor er den blevet så populær i Danmark? Denne artikel kommer med to eksperters syn på sagen. Det drejer sig som Esther Wellejus, som er cand.mag. i medievidenskab med speciale i danske musikdokumentarfilm og som skriver ph.d. om dokumentariske portrætfilm. Og Steffen Moestrup, som er uddannet journalist og bachelor i film- og medievidenskab og som har beskæftiget sig med dokumentarfilm i flere forskellige sammenhænge.

Med rødder i sex, drugs and rock’n’rollMusikdokumentaren dækker genremæssigt over såkaldte ’rockumentaries’, musikfilm eller koncertfilm, hvor de fleste film – som rockmusikken selv – stammer fra USA. Ifølge Esther Wellejus er rockumentaries en fængende, men misvisende genrebetegnelse, da rock som musikgenre ikke er dækkende for rækken af musikdokumentarfilm, der har beskæftiget sig med alt fra klassisk musik til hiphop. Dog er det primært de internationalt kendte rockbands, der gennem tiden er blevet portrætteret.

De første velkendte musikdokumentarfilm kan ses som et resultat af udviklingen af letvægtskameraet i

Tema: Dokumentaren på det store lærred 11

1960’erne, og den deraf udsprungne direct cinema-tradition inden for dokumentargenren. De nye kameraer var lette at transportere og muliggjorde håndholdt kameraføring, hvilket gjorde det nemmere at foretage autentiske optagelser af rockstjernerne under indspilninger, på turné og ved koncerter. Størstedelen af filmene har en observerende fortællerrolle med direct cinema-traditionens stræben efter gengivelsen af virkelighedens øjeblikkelighed. De tidlige hovedværker udgøres af film som Dont Look Back (1967) om Bob Dylan, Let It Be (1970) om The Beatles og Gimme Shelter (1970) om The Rolling Stones.

I de længerevarende musikdokumentarfilm er musikerne ifølge Esther Wellejus blevet portrætteret i et dokumentarisk forsøg på at indfange mennesket mellem positionen som offentlig performer og privatperson. Idoldyrkelsen og musikinteressen skaber baggrunden for den filmiske fortælling, og mytologien omkring de inkarnerede stjerner – vores opfattelse af hvordan de gebærder sig – gør mennesket bag den mytologiske status interessant.

”Det er en underlig blanding af at følge musikernes kreative processer og nærmest magiske univers samtidig med, at man får en slags Se & Hør-tilfredsstillelse ved at komme helt tæt på for eksempel gnidningerne i bandet og skænderiet i øvelokalet,” siger Esther Wellejus.

Musikken tematiseres ofte i filmene med supplerende koncertoptagelser af bandet eller den pågældende musiker. Det er dog meget forskelligt hvilken rolle musikken spiller rent dramaturgisk. I nyere film som Rocket Brothers (2003) om det danske Kashmir og i Gasolin’ (2006) tematiseres den kreative proces og de kunstneriske konflikter mellem bandmedlemmerne. Men i Turn Back Time (2005), der leverer en terapeutisk sommerhus-session med musikerne i det dengang opløste Aqua, og i Solo (2007), der på nærmeste hold viser Popstars-vinderen Jons storhed og fald, spiller musikken en uvæsentlig rolle.

De to sidstnævnte film er desuden klare eksempler på, hvordan nyere musikdokumentarfilm i højere grad vægter hverdagslivet og det almenmenneskelige i forhold til tidligere skildringer af sex, drugs and rock’n’roll. Og når et heavyband som Metallica i Some Kind of Monster (2004) involverer en terapeut til at løse bandets kriser og lader forløbet portrættere på film, så er det et eksempel på de tendenser, som har flydt igennem

nutidens mediekultur siden den første beboer frivilligt lod sig overvåge i reality-tv-showet Big Brother, mener Esther Wellejus.

Musik er godt til filmFørst og fremmest er det særlige ved musikdokumentaren, at den handler om musik eller i hvert fald de mennesker, som laver musik. Det giver sig selv. Men ifølge Esther Wellejus er det særlige ved genren også, at den er fyldt med karakterer, som vi kender, nyder eller ligefrem forguder. Og til karaktererne knytter der sig en kultur, som byder på en masse dramatik.

Steffen Moestrup er enig i den iagttagelse. Og han mener, at vi her finder en af de centrale årsager til musikdokumentarens popularitet og opblomstring i Danmark.

“Musik er bare godt stof rent dokumentarisk set. Der er masser af nerve, drama og udviklingspotentiale i musik, bands og musikbranchen som helhed. Det er et forum, hvor konflikt, kunst og det kommercielle smelter sammen på godt og ondt,” udtaler Steffen Moestrup.

Desuden er musik et godt emne til film, fordi emnet i sig selv virker godt på lydsiden, mener Steffen Moestrup. Det stimulerer vores sanser både at se og høre musik samtidigt. Faktisk tror han, at dette element betyder en del.

”Vi kender det jo også fra musikvideoernes popularitet. Men i dokumentarfilmen kommer der et ekstra lag af noget vi kunne kalde ærlighed eller virkelighed indover, som måske gør musikken mere nærværende,” siger Steffen Moestrup.

Selvom musik, bands og musikbranchen egner sig godt til film, gør Esther Wellejus opmærksom på, at musikdokumentaren som genre ikke alene kan tiltrække et stort biografpublikum. Det som primært appellerer til publikum er nemlig at få lov til at komme helt tæt på de stjerner, hvis musik man er dybt begejstret for – at få lov til at ”snage” i både deres kreative processer og deres privatliv. Ser vi på billetsalget i biograferne, er det da også de helt store stjerner, som får folk til at flokkes i foyeren.

Publikum vil se stjerner på lærredetHvis en musikdokumentarfilm skal blive en blockbuster, er det altså afgørende, at filmen har en vis stjerneappel – at musikeren eller bandet har et stort navn. Faktisk mener Esther Wellejus, at dette i sig selv kan være nok til at opnå et stort publikum foran det store lærred.

”Når man har et navn som Justin Bieber eller Michael Jackson, så er det oplagt, at der bliver solgt billetter på navnet alene. Så er det sådan

set lige meget om Justin Bieber står og spiser leverpostejsmadder,” udtaler Esther Wellejus.

Steffen Moestrup ser også musikernes stjernestatus som en betydelig publikumsmagnet, hvilket er med til at forklare, hvorfor musikdokumentaren er opblomstret i de danske biografer.

”Musikerne er ofte stjerner, som vi ser op til og beundrer. De er måske lidt skøre og skæve karakterer, som er særligt gode på biograflærredet. Og når en dokumentarist laver en portrætfilm, er han sikker på at have i hvert fald musikerens fans som publikum, hvilket en potentiel investor i filmen jo er tilbøjelig til at se meget på,” siger Steffen Moestrup.

Hertil hører også, at det er nemmere at markedsføre en portrætfilm om en stjerne, fordi stjernen allerede har et velkendt ’brand’ – en offentlig identitet. Samtidig kan musikerne også bruge musikdokumentaren som en udvidet promotionsvideo, hvilket der ifølge Esther Wellejus er mange, der gør.

Dette er tilfældet med filmen Never Say Never (2011), hvor Justin Biebers PR-maskine har lavet endnu en genistreg. Og nej, som filmisk værk hører Never Say Never bestemt ikke til blandt de mange fremragende musikdokumentarfilm, der har set dagens lys. Men det lader ikke til at skræmme fansene – de mange beliebers – væk. Og fred være med det.

Musikdokumentarfilmpådetstorelærred:Justin Bieber: Never Say Never (2011)Magtens Korridorer - Strikkeklub på Alufælge (2010)Tommy (2010)Stages (2009)Michaels Jackson’s This Is It (2009)En stemme for livet (2009)D.A.D.: True Believer (2008)Shine a Light (2008)Musikken er et monster (2007)Solo (2007)Marilyn Mazur - queen of percussion (2006)Mig og dig (2006)Gasolin’ (2006)Neil Young: Heart of Gold (2006)Screaming Masterpiece (2005)Turn Back Time (2005)Sort Sol - 422 dage i dybet (2004)Rhythm Is It! (2004)Metallica – Some Kind of Monster (2004)Rocket Brothers (2003)Stjernekigger (2002)Standing in the Shadows of Motown (2002)

Justin Bieber chamerer sit publikum, Gasolin’ rocker Danmark, Kashmir leder efter inspiration, mens

Metallica prøver at finde en ny melodi.

Tema: Dokumentaren på det store lærred 1312 Tema: Dokumentaren på det store lærred

”Det er mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de

bedste skuespillere og den bedste historie”

Andreas Dalsgaard er en af de filminstruktører, der både laver dokumentar og fiktion. Selv er han dog

rimelig ligeglad med, hvilken genre han arbejder i, for det er ikke den, der er det afgørende. Her taler han om det iscenesatte ægte øjeblik, at overskride

grænser og om at skabe personlige film.

Af Susanne Hjelm Pedersen

Foto: Still fra filmen Bogotá forandring

Andreas Dalsgaard er lige kommet ind ad døren. Han kigger sig omkring i cafeen, mens han

bevæger sig hen imod bordet, hvor jeg sidder.Vi er i hans kvarter på Amager, og tilsyneladende

kender han stedet og folkene her ret godt. Parret ved nabobordet får endda en hilsen og en hånd med på vejen.

”Skal vi ikke gå udenfor?” spørger han mig. ”Gerne,” tænker jeg med den bagtanke, at det må

være lettere at få ørenlyd for kernesunde familier og den bløde musik med jazzgang derude. Det er formiddag, og klokken er lidt over ti. Cafeen hedder Madmanifesten, og Andreas Dalsgaard har indvilget i at blive interviewet om sit arbejde som filminstruktør på en højhellig søndag formiddag.

Andreas Dalsgaard blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2009. Hans afgangsfilm var kortfilmen København, der havde Thomas Bo Larsen i hovedrollen. Den modtog filmskolernes internationale CILECT-pris for bedste filmskolefilm, men alligevel er Andreas Dalsgaard indtil videre mest kendt for sine dokumentarfilm Afghan Muscles fra 2006 og Bogotá forvandling fra 2009.

At Andreas Dalsgaard først og fremmest kom til at lave dokumentarfilm var egentlig et tilfælde, for fiktionsfilm har bestemt også hans interesse. Men muligheden for at lave sin egen film bød sig med en dokumentarfilm, og han slog til. For at få SU begyndte han sideløbende at studere antropologi, og lidt efter lidt opdagede han, hvordan studiet og dokumentarformen gik hånd i hånd og supplerede hinanden.

Dokumentar og fiktion beriger hinandenI Andreas Dalsgaards arbejde er det afgørende ikke, hvorvidt han beskæftiger sig med et dokumentar- eller fiktionsprojekt, men derimod at filmen har en stærk hovedkarakter og en god historie. Det er det primære. Om at vælge genre siger han selv:

”Det er fuldstændig lige meget, om det er dokumentarfilm eller fiktion, men historien er ikke ligegyldig. Det skal være en historie, der er interessant.

”Den måde, jeg arbejder med dokumentarfilm på, er ret iscenesat og ret gennemskrevet, så det minder meget om at arbejde med fiktion. Derfor er det for mig mere et spørgsmål om, hvor jeg finder de bedste skuespillere og den bedste historie.”

Men selvom Andreas Dalsgaard ikke synes, det vigtigste er, hvilken genre han arbejder i, så ser han dog visse fordele ved at beskæftige sig med dokumentar:

”Risikoen ved at lave fiktion er, at det er en kedelig historie, og så bliver det bare røvsygt at lave. Derimod er det fede ved at lave dokumentar,

at uanset hvad man gør, så vil det altid være en læringsproces. Det vil altid blive spændende og en slags opdagelsesrejse.”

Uanset hvilken genre Andreas Dalsgaard arbejder i, bruger han mange af de samme redskaber. Han mener, det er en klar fordel som instruktør at arbejde med begge former for film, fordi de kan berige hinanden.

”Uanset om det er dokumentar- eller fiktionfilm i sin genrebetegnelse, så bruger jeg i den grad redskaber fra begge lejre. Jeg scripter for eksempel meget og skriver meget udførlige manuskripter med dialoger til mine dokumentarer, inden jeg overhovedet filmer. På den måde bruger jeg en masse greb fra fiktion, når jeg arbejder med dokumentar,” forklarer han og siger: ”Det handler i bund og grund om at tage mine erfaringer fra det ene sted med til det andet og omvendt.”

Karakteren i centrumSkuespillerne er det afgørende for Andreas Dalsgaard. Det er i instruktionen af dem, han mærker sine film komme til live, og det er hos skuespillerne, at følelsen af noget rigtig ægte opstår:

”Det handler om at instruere skuespillerne på en sådan måde, at jeg oplever, de følelser og den situation, jeg gerne vil fortælle, bliver levendegjort. På den måde er det en jagt på ægte og sande øjeblikke, for det er eddermaneme svært som skuespiller at spille noget ægte. Man kan altid spille følelsen sur, men hvornår har publikum den der oplevelse af, at man kan mærke, den følelse ikke var noget, der blev produceret men noget, der blev skabt? Det er jo en jagt efter den form for intensitet, for det er der, man som publikum tænker: ’Det var vildt’. Det er det samme med dokumentarfilm. Det handler om at få karakteren til at kommunikere sine følelser helt rent.”Og netop sådan en hovedperson, som kommunikerer sine følelser, har Andreas Dalsgaard fundet til sin næste dokumentarfilm Travelling with Mr. T.. Det er hovedpersonen Troels, som går under sit alias Mr. T.

Andreas Dalsgaard fortæller her om en scene, som indgår i den kommende film:

”Min hovedkarakter søgte for tre år siden ind på forfatterskolen og skulle derfor lave en ansøgning. Dengang filmede jeg, da han lavede ansøgningen. De

Hovedpersonen Hamid fra Afghan Muscles.

Foto: Christian Bønløkke Vium Andersen

Tidligere Borgmester Antanas Mockus.

Foto: Still fra Bogotá forvandling

Bogotá by night.Foto: Still fra Bogotá forvandling

”Risikoen ved at lave fiktion er, at det er en

kedelig historie, og så bliver det bare røvsygt at lave

Tema: Dokumentaren på det store lærred 1716 Tema: Dokumentaren på det store lærred

optagelser var sådan set fine nok, men de var ikke så interessante.”

Men Andreas Dalsgaard følte, scenen kunne noget mere, så derfor bad han for få dage siden sin hovedkarakter om at gennemspille den igen og dermed lave en såkaldt reenactment.

Andreas Dalsgaard forklarer, hvordan sådan en foregår:

”Vi gennemgår simpelthen scenen en gang til. Det er helt konkret at sætte ham ned og få ham til at skrive sin ansøgning på ny. Jeg sidder ved siden af ham, og vi har kamera og lydmand på, og så prøver vi igen at udforme det brev til forfatterskolen sammen. Lige pludselig kan vi mærke, der er potentiale for meget mere. Så det ender med at blive en to timer lang sekvens, hvor vi filmer løs.”

Mens et udrykningskøretøj suser forbi ude på Amagerbrogade med sirenen på højeste volumen, forklarer Andreas Dalsgaard, hvordan en reenactment kan kommunikere noget ægte, selvom den muligvis er iscenesat til at begynde med:

”Han sidder og skal formulere det her følgebrev, hvor han skal redegøre for, hvorfor han mener, han har noget at tilbyde som forfatter, og det har han aldrig sat ord på før. Han finder ud af, hvor dårlig han er til at sætte ord på noget som helst positivt om sig selv, og det er hans store problem – at han i virkeligheden tror, han er en taber. Det begynder den scene så at fortælle, og man kan mærke, hvordan det sætter en masse følelser i gang hos ham, om hvorfor han overhovedet gik i gang med at skrive. Og lige pludselig er han tilbage ved, da han for første gang som 13-årig skrev et digt i et kladdehæfte og oplevede den der overvældende, berusende følelse, han fik, da han opdagede, hvad det kunne gøre ved ham at skrive.”

”Så scenen er en reenactment, men det er jo også bare et ægte øjeblik i sig selv, der opstår, når jeg styrer nogle ting og sætter nogle rammer op – og så må man se, hvad der sker. Det er en iscenesættelse af noget gammelt, men samtidig er det noget fuldstændig ægte i sig selv.”

Virkeligheden bygger på researchAndreas Dalsgaard fortæller, at han opfatter det at instruere som at give en person en retning. Han synes ikke, en scene som den med Mr. T eller det

at give retninger til sine karakterer på nogen måde bryder med dokumentarens principper om at fortælle sandheden. Alt hans arbejde bygger nemlig på grundig research:

”Alt, hvad jeg laver, bygger på rigtig, rigtig meget research. Det, føler jeg, er fuldstændig nødvendigt – for det er ud fra den research, at jeg får så godt styr på den virkelighed, jeg har med at gøre. Det sikrer også, at de ting, jeg gør, ikke bliver fundet på men forhåbentlig udspringer af den virkelighed, som er hovedpersonernes. Det gælder også mine fiktionsfilm. Når man sidder og skriver et manus, kan man jo finde på alt muligt, men når man bliver rørt af en film, er det fordi, man føler, filmen er ægte og troværdig i forhold til det, den gerne vil beskrive.”

Han fortæller, at arbejdet med filmen Travelling with Mr. T. i virkeligheden bare er fire års ren research. Når han så begynder at iscenesætte og gøre alle mulige krumspring ud fra researchen, så er der nødvendigvis nogle folk, der vil se det som en manipulation af virkeligheden – for eksempel journalister, som arbejder ud fra andre kriterier for sandheden.

”De objektivitetskriterier, man lærer på Journalisthøjskolen, er farlige, fordi de forblænder. Som journalist tror man, at man ved at overholde de kriterier opnår at præsentere noget, der er sandt. Og hvis man ikke overholder dem, bryder man en masse kodekser. Men når jeg laver den her film om Mr. T., gør jeg det på baggrund af fire års research. En journalist derimod går ud og laver en historie, der bygger på en uges eller en dags research, og det betyder, at chancen for at ramme ved siden af er ti gange større. Det er ligesom der, min morale ligger. Jeg føler, at jeg har erhvervet mig rettighederne til at udtale mig om det, jeg nu udtaler mig om.”

At overskride grænserDet at instruere og filme er ikke kun berigende, det kan også være en stor udfordring, for den der står bag kameraet. Det ved Andreas Dalsgaard alt om.

Selvom han ikke altid synes, det har været let, har han dog lært, og det er, når man mindst har lyst til at filme, man bliver nødt til det. Det er nemlig den, der kommer tættest på, der får den bedste historie, og på det punkt ligner instruktørens tilgang journalistens.

Det kræver erfaring at overskride grænser og nå til et punkt, hvor man føler, det er tilladt at følge folk på den måde:

”Jeg tror, at over de sidste ti år hvor jeg har lavet det her, har jeg skulle nedbryde en masse af mine egne barrierer i forhold til, den måde man går til mennesker på, og hvad vi tør sige til hinanden. Når man har et kamera, skal man være en voldsom kyniker på mange måder, for når det allermest

interessante sker, er det, man har allermest lyst til at vende kameraet væk,” siger Andreas Dalsgaard og fortæller om en episode, hvor han filmede Bogotás borgmesterkandidat Antanas Mockus på selve valgdagen, hvor han stod til at vinde. På grund af valgfusk stjæles sejren fra ham. Andreas Dalsgaard er hjemme hos Antanas Mockus, da han får resultatet, og følger ham efterfølgende, da han skal op og møde 3000 af sine vælgere.

”Det er et af de tidspunkter, hvor jeg har allermest lyst til ikke at filme. Mest af alt fordi det føles enormt ubehageligt at tvinge et kamera op i sylten på en person, der har det af helvede til. Og samtidig er det der, hvor jeg netop skal filme,” fortæller han og tilføjer. ”Der sker selvfølgelig en masse overskridelser, men de kan også være sunde, fordi vi normalt lever et liv, hvor vi ikke konfronterer hinanden. Nogle gange er sandheden ikke så farlig.”

Hvornår lærer man at overskride de barrierer?”Det er et moralsk og etisk kodeks, der bliver

undergravet dag for dag, år for år. Det er en træningssag,” siger han med et glimt i øjet.

Om at skabe tryghed og være personligt tilstedeNetop det med selv at risikere noget og at overskride egne grænser betyder meget for Andreas Dalsgaard. Han synes ikke, han kan forlange noget af sine hovedpersoner, som han ikke selv ville gøre.

”Hvis de skal være nøgne foran mit kamera, skal jeg jo også selv være klar til at være nøgen. Jeg ville aldrig bede mine hovedkarakterer om noget, jeg ikke selv ville gøre.”

Det virker som om, dine film ofte er meget båret af karakterer og personorienterede – hvor kommer det fra?

”Vi er vel alle sammen et produkt af en lang

række påvirkninger og samtidig bare os selv. Jeg er bare mig, som på en eller anden måde prøver at lave film, og finde ud af hvordan man gør det.

Den personlige forbindelse er en nødvendighed for Andreas Dalsgaards arbejde, fordi det er afgørende for ham, at hans karakterer føler sig trygge. Hvis han viser, han er utryg ved en situation, så er personen, der skal filmes heller ikke tryg. Det gælder også i farlige områder som Afghanistan og visse kvarterer i Bogotá, hvor Andreas Dalsgaard har optaget.

”Man kan udstråle to ting, når man er sådan et sted. At man er bange, eller at her har man det rart,” fortæller han og uddyber: ”Når de kan mærke, jeg respekterer dem, så falder risikoen for, at der sker noget forfærdeligt drastisk.”

Det virker som om, Andreas Dalsgaards film i høj grad bliver som de er – nemlig med fokus på personer – fordi han investerer sig selv og sin personlighed i filmene og selv åbner sig overfor sine karakterer.

Kunne én, der ikke har din personlighed og åbenhed lave dokumentarfilm?

”Ja, så kunne man jo bare lave en anden slags dokumentarfilm.”

Klokken er næsten halv tolv, og interviewet er slut. Andreas Dalsgaard rejser sig og proklamerer, at han har tænkt sig at tilbringe resten af søndagen med sit lille barn. Vi siger pænt farvel og ønsker hinanden held og lykke med vores projekter. Han med de uendeligt mange filmprojekter og jeg med min artikel.

Jeg går ind i den lille, grønne cafe og betaler de to kaffelatte og sætter derefter kursen mod Bus 350S, som kører mig tilbage til København K.

Andreas Dalsgaard i spotlyset. Foto: Facebook”Jeg føler, at jeg har erhvervet mig

rettighederne til at udtale mig om det, jeg nu udtaler mig om

Filmografi

København, 2009

Bogotá forvandling, 2009

Afghan Muscles, 2006

Kommendefilm

Travelling with Mr. T.: Dokumentarfilm

Democrazy (Arbejdstitel): Dokumentarfilm

Månefisk: Spillefilm

Tema: Dokumentaren på det store lærred 1918 Tema: Dokumentaren på det store lærred

Dokumentarfilm opfattes ofte som den objektive skildring af virkeligheden. Men sådan forholder

det sig sjældent, for en dokumentar har altid et subjektivt præg af instruktørens valg og fravalg. Tit opstår spørgsmålet, hvorvidt instruktøren har en skjult dagsorden, et politisk mål pakket pænt ind med etiketten ’dokumentarfilm’. Seneste eksempel er den biografaktuelle og Oscarvindende dokumentar Inside Job (2010), der graver efter finanskrisens årsag. Den amerikanske højrefløj var hurtig til at stemple filmen som demokratisk propaganda. Men for publikum kan det være utroligt svært at vurdere, hvor grænsen mellem virkelighed og propaganda går.

Moore delte vandene Instruktøren Michael Moore buldrede for alvor dokumentargenren ind på det store lærred med Bowling for Columbine (2002) og Fahrenheit 9/11 (2004). Filmene modtog på den ene side meget god kritik og vandt henholdsvis en Oscar og De Gyldne Palmer. På den anden side blev filmene– og i særdeleshed Fahrenheit 9/11 – kritiseret meget for at være for subjektive og af mange stemplet som propaganda. Men er det propaganda, hvis filmen har så eksplicit en dagsorden, som det er tilfældet med Michael Moores film?

Ifølge Mads Einar Nielsen, propagandaforsker ved Aarhus Universitet, er svaret ja:

”Det ideologiske aspekt er en meget central del af propaganda, så ud fra den betragtning kan man sagtens kategorisere Michael Moores film som propaganda. Også selvom han ikke lægger skjul på, hvor han står politisk, og hvad han vil.”

Propaganda er et vidt begrebHistorisk set har propagandafilm eksisteret næsten ligeså længe som filmmediet. Tearing Down the Spanish Banner (1898) var den første af slagsen og blev brugt i forbindelse med USAs krig mod Spanien.

Men Joseph Goebbels, propagandaminister under naziregimet, var manden, der for alvor formåede at udnytte propagandaens potentiale. I sin dagbog skrev han 1. marts 1942 følgende betragtninger:

”Det øjeblik, en person er bevidst om, at han udsættes for propaganda, bliver propagandaen ineffektiv. Når den til gengæld står i baggrunden som en tendens, en karakteristik, en attitude, der optræder igennem levende mennesker, bliver propagandaen effektiv på enhver måde.”

Goebbels var meget bevidst om, at propaganda virker bedst i det skjulte og har i dag en stor del af æren for ordets meget negative klang.

Ifølge Mads Einar Nielsen bliver der stadig

ført lange akademiske diskussioner om begrebet propaganda, og der synes ikke at være nogen entydig definition.

”Propaganda er noget, der manifesterer sig igennem identiteter i fortællinger. Igennem disse identiteter skabes der handlekraft hos publikum,” forklarer han.

Og netop dokumentaren et godt redskab til propaganda, da denne altid tager udgangspunkt i virkelige personer.

”Michael Moore er eksempelvist rigtig god til at personificere skurkene i hans film, hvilket gør det nemmere for seeren at forholde sig til”, fortsætter Mads Einar Nielsen.

Der findes ingen klare reglerDokumentarfilmen er en svær størrelse, da der ikke findes nogle konkrete regler for, hvad man må og ikke må. Spørgsmålet er, hvor subjektiv en dokumentar kan tillade sig at være?

Ifølge Steffen Moestrup, filmkritiker og medredaktør på filmtidsskriftet 16:9, har man forholdsvist frie tøjler:

”For mig at se kan man kalde det en dokumentarfilm, så længe man beskæftiger sig med en virkelighed, som også ville være der, selvom kameraet ikke er tilstede. Instruktøren må gerne eksperimentere med den virkelighed, og det gør han jo allerede i og med at kameraet er til stede.”

Han mener, at enhver dokumentar i større eller mindre grad vil være en subjektiv fremstilling af

Mellem virkelighed og propagandaSkellet mellem virkelighed og propaganda kan være svært at få øje på i dokumentarfilm. En dokumentar behøver ikke være særlig subjektiv, før den stemples som propaganda, men hvor går grænsen?

Af Jeppe Borch Petersen

Propaganda

Propaganda kommer af det latinske ord ’propagare’ og betyder oprindeligt ’at udbrede’. I dag oversættes propaganda til ’systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd’.

”Det øjeblik en person er bevidst om, at han

udsættes for propaganda, bliver propagandaen ineffektiv

Tema: Dokumentaren på det store lærred 2120 Tema: Dokumentaren på det store lærred

virkeligheden. Dette synspunkt er Mads Einar Nielsen langt hen ad vejen enig i.

”Jeg synes ikke man kan kritisere dokumentarfilm for at være subjektive. De beror altid på en lang række valg og fravalg, ligesom tilstedeværelsen af kameraet altid vil påvirke i et vist omfang. Det er verden set med instruktørens øjne,” forklarer han.

En dokumentar vil altså uundgåeligt være præget af instruktørens tanker og holdninger. Men dette i sig selv kategoriserer den ikke som propaganda.

Hvor går grænsen?Ifølge propagandas oprindelige betydning, vil man faktisk kunne stemple rigtig meget som propaganda i dag, hævder Mads Einar Nielsen. Men betydningen har ændret sig med tiden. Og det samme gælder stilen indenfor dokumentarfilm.

”I dag er tendensen, at man i højere grad skal være kritisk overfor magthaverne. Derfor skal man også passe på med at stemple alting som propaganda, bare fordi det er kritisk. Specielt fordi propaganda har fået en så negativ betydning,” forklarer Mads Einar Nielsen.

Han mener, at folk ofte er for hurtige til at stemple dokumentarfilm som propaganda. Ligesom det er tilfældet med Oscarvinderen Inside Job. Her tog beskyldningerne fart efter, at det kom frem, at instruktøren Charles Ferguson igennem en årrække har doneret over 200.000 $ til demokraternes valgkampagner. Derfor kan det virke en smule mistænksomt, når Inside Job (2010) netop giver Bush-regeringen en del af skylden for finanskrisen. I hvert fald set med republikanerøjne. Men ifølge Mads Einar Nielsen retfærdiggør dette faktum dog ikke i sig selv mærkatet propaganda.

Bliver ideologien derimod så stærk, at der manipuleres med sandheden, så får propaganda sin berettigelse:

”I Fahrenheit 9/11 manipulerer Michael Moore med sandheden ved at bruge klip ude af den oprindelige kontekst, hvilket selvfølgelig er problematisk,” fortæller Mads Einar Nielsen.

Men spørgsmålet er, om publikum kan skelne

mellem propaganda og virkelighed? Steffen Moestrup mener ikke, det er noget stort

problem:”Jeg tror, de fleste seere er klogere end man

tror. Men det er selvfølgelig et problem, hvis folk eksempelvist ser Armadillo og tror, at nu har de fået sandheden om krigen igennem den film. Det er jo bare en vinkel på krigen.”

Mads Einar Nielsen er dog lidt mere skeptisk, når det gælder publikums dømmekraft.

”Det kan være meget svært at skelne. Det kræver i hvert fald, at man er meget kritisk. I Anden Verdenskrig lykkedes det eksempeltvist Hitler at overbevise store dele af befolkningen om den nazistiske ideologi,” fortæller han.

Uintenderet propagandaPropaganda behøver ikke nødvendigvis at være intenderet. Når først en idé er blevet plantet, kan den sagtens få indflydelse på eksempelvist filmproduktion, hævder Mads Einer Nielsen.

”Film, der bliver produceret i USA vil jo netop tage udgangspunkt i den amerikanske måde at tænke på. Hollywood-film kan på sin vis godt kaldes en slags propaganda. Selvom folk godt ved, hvor de kommer fra. Men der er stadig folk rundt om i verden, som tror, at filmene er et spejlbillede af det amerikanske samfund,” forklarer han.

Det samme gør sig gældende med dokumentarfilm. De er også produceret ud fra instruktørens idéer, som er rodfæstet i det samfund, han lever i.

Mads Einar Nielsen vurderer dog, at propaganda i dokumentarfilm ikke udgør noget nævneværdigt problem i dag.

”I dag bruger man nok ikke film så meget, som man gjorde førhen. Jeg tror i højere grad, det er andre medier, man vil bruge til propaganda i dag,” afslutter han.

”Men det er selvfølgelig et problem, hvis folk

eksempelvist ser Armadillo og tror, at nu har de fået sandheden om krigen igennem den film. Det er jo bare en vinkel på krigen

Øverst: Instruktøren Charles Ferguson og producer Audrey Marrs med deres Oscar for

dokumentarfilmen Inside Job.

Nederst: Manipuleret billede fra Fahrenheit 9/11 med Michael Moore og George W. Bush.

Tema: Dokumentaren på det store lærred 2322 Tema: Dokumentaren på det store lærred

e kok

James Franco“Jeg var bange for at fejle som skuespiller”

Tema: Fordærv

Quentin Tarantino

Melancholia

# 54

maj

- ju

ni 2

011.

Pris

kr.

85,-

Filmmagasinet

Indhold

61 Intro:Fordærv

62 Rådneligogsønderrevneindvoldefascinerer

64 Ienkælderrødsomblod

67 Firefrastødendefristelser

68 Denulykkeligesuperhelt

71 FilmskildrervirkelighedensPalæstina

Tema:Fordærv

Blodet fosser ud af alle åbninger, der er bræk i lårtykke stråler, og knogler stikker ud de mest utænkelige steder. Når billeder som disse møder os på skærmen, bliver vi ofte påvirket fysisk. Det vender sig i maven, øjnene kni-ber sig automatisk sammen, og kvalmen kommer sni-gende. Kroppens fordærv fascinerer og frastøder os på én og samme tid.

Splattergenren har tidligere været en nichegenre, men har vundet mere indpas i den bredere befolkning. Der er for eksempel en stigende interesse for zombiefilm.

Det ækle pirrer vores nysgerrighed. Vi har egentlig ikke lyst til at være vidne til forrådnelse og fordærv, men al-ligevel vover vi os til et kig ud gennem fingrene, når vi holder os for øjnene under Peter Jacksons Braindead. Netop dette spil mellem fascination og frastødning gør splatter- og zombiegenren interessant.

Der vil altid være noget dragende ved døden, som et menneskeligt grundvilkår. Men hvordan påvirker det os at se, når døde bliver levende?

Også det menneskelige indre kan fordærves. De syv dødssynder er hovmod, griskhed, nydelsessyge, misun-delse, frådseri, vrede og dovenskab. Mennesket er et nemt offer for manipulation, snyd, løgn og korruption. Når moralen udebliver, er kun kaos tilbage. Et kaos, som helte forsøger at få bugt med.

Heltegerningen ser vi for eksempel udfoldet i Bat-manuniverset, hvor Bruce Waynes alter ego gør sit yp-perste for at udrydde kriminalitet. Han kæmper med det moralske fordærv i Gotham City, Jokeren og sig selv.

Film finder inspiration fra virkelighedens hændelser, og interessen for film fra blandt andet Palæstina er steget. Film, der omhandler konflikten, der synes at have fundet sted i evigheder. Fra nogle palæstinenseres, og mange araberes synspunkt, har israelere ingen moral. De tor-turerer, undertrykker og myrder uskyldige.

På de følgende sider kigger vi nærmere på det ækle, det gruvækkende – fra filmlærredets dæmoni til virke-lighedens ondskab.

61

Af Kristine Frahm

Trezombierharfangetderesbytte;etmenneske.Maddikervrider sig rundt i zombiernesgabendeøjenhuler, og ind­tørretblodsiddersomplamagerpåderesblågrønnehud.Lydenafrådnetænder,derflænserfrisktkød,ensmaskenogdenvådelydafindvolde,derhalesudafensønderrevenkrop,overdøvernæstenofferetsskrig.Detersåfrastødende,atduholderdigforøreneogkniberøjnenesammen.Mendubliveralligevelnødttilatåbneøjnenelidtigen.Forblo­det,indvoldeneogdefordærvedezombiekroppepåskær­menvirkerikkekunækleogfrastødende,debesidderogsåendragendefascinationskraft.IfølgeMathiasClasen,forsker ihorrorfilmog­litteratur

vedAarhusUniversitet,harmandesenesteårsetenøgetinteresse for zombiefilm, zombielitteratur og zombiespil.Zombienharhaftkursfraniche­tilpopulærkulturensidenGeorgeARomerosklassikerNight of the livingdead fra1968.Zombiefilm spiller som regelpå frygt, katastrofetanker,

ogikkesjældentanlæggerdeenhumoristiskvinkel.Menuanset tonen er det utænkeligtmed en zombiefilmudenråddentkød,blodogkannibalisme.Splattereffekterne,detækleogfrastødende,erenvigtigbestanddelafzombiegen­ren.Zombienerførstogfremmestækel.Ogdetæklegørnogetvedos,detfrastøderogtiltrækkerospåsammetid.Det kan forklares gennem enæstetisk og en evolutionærtilgangtildetækle.

Mellem levende og dødDet,dersker,imødetmeddetæklekanundersøgesmedbegrebet”detabjekte”.DenfranskelingvistJuliaKristevaintroduceredeabjektet i 1982 sometbegreb,derbefindersigetstedmellemsubjektogobjekt,hvordetundslipperenklardefinition.Ogdetermåskenetopdét,derbedstkende­tegnerdetabjekte,somdetudefinerbareimellemforskel­ligetilstande,imellemdetlevendeogdetdøde.Abjekteteraltidforbundetmedenvisnærhed,fordidet

ernogetviallehar,ellerkangenkende.Deterdetafstødte,det er kropsligt affald og afskårne kropsdele.Dit spyt erikke abjekt, så længe du har det imunden.Men når duspytterpågulvetelleridinvandflaske,såbliverdetækelt.IfølgeKristevaerligetdetabsolutteabjekt.Ienzombieop­

tikbliverdettehelttydeligt,dazombiennetopbefindersigmellemlivogdødsomdenlevendedøde.CamillaSkovbjergPaldameradjunktvedafdelingenfor

kunsthistoriepåAarhusUniversitet.Hunhargennemflereårbeskæftigetsigprofessioneltmeddetabjekte.”Nårviæklesovernoget,vikunser,erdetihøjgradfor­

di,viassocierer,hvordandetvillelugte,smageellerføles.Detsomfølesækeltertypiskdet,dererlidtforblødt.Derhvorfingrenegliderlidtforlangtnedinogetlidtforsnas­ket.Deterdetubestemmelige,nogetsomikkeharenfastmembram,hvortingenogverdenomkringdenflydersam­

men.Deterdet,derskeriforrådnelsen,”fortællerCamillaSkovbjergPaldam.Detabjektefascinererikraftafdetsubestemmelige,græn­

seoverskridendeværen,ogdetevnerataktivereenhelstøbtkropsligoplevelseafdetellersudelukkendeaudiovisuellefilmmedie,ellerdetvisuellefotografi.Synetafråddentkødvækker associationer til dets lugt, smag og hvordan detføles.

Et smukt, råddent kadaver Indtilstartenaf1800­tallethardetæstetiskeværetforbun­detmed det skønne og smukke. Kunsten var noget, der

Zombiefilm er et overflødighedshorn af råddent kød, blod og indvolde. Det er ækelt. Men det ækle virker ikke kun frastødende på os, det er også dra­gende og fascinerende. Fascinationen af fordærvede lig bunder i det grimmes æstetik og en urgammel forsvarsmekan­isme.

» Når vi ækles over noget, vi kun ser, er det i høj grad fordi, vi as-socierer, hvordan det ville lugte, smage eller føles «

Rådne lig og sønderrevne indvolde fascinerer

62 Tema: Fordærv

skabtevelvære.Hereftererdetmuligtattaleomdetgrim­mesæstetik,hvormanserdetsmukkeidetgrimme.Camil­la Skovbjerg Paldam nævner som eksempel BaudelairesdigtEtådselfra1861.”Heledigteterenfascinationafdefarverogdetkriblendeliv,dererietforrådnendeådselmedmaddikerne,derkrav­lerrundtogstanken,derslårparret,derobservererdet, imøde.”Kunsthistorien viser en udvikling, hvor kunstnere efter­hånden ikkeønskerkunatskildredetskønne.Detbliverderimodenpointeforkunstnerenatudstilledetækleforat udfordre denæstetiske sans og udvide kunstbegrebet.DetskerblandtandetiWieneraktionisternesperformances,hvorenkombinationafbræk,lort,dyr,mennesker,blodogsexvækkededybafsky,ogstadiggørdet isindokumen­teredeform.Deudfordrervoresopfattelseafæstetikkenogvoresmave.Ligesomdeæklezombiefilm.

Det ækle aktiverer angstSmuktergodtmenogsålidtkedeligtilængden.Detæklebyder på andre sanseoplevelser og erkendelser end detskønnemen ikkeblot i etæstetiskøjemed.Atvi føler ostiltrukketafdetabjekte i splatter­ogzombiefilmkanfor­klaresgennemenevolutionær tilgang tilfilmene.Detab­jekteaktiverereninstinktivdødsangst.

Mette Kramer, adjunkt ved Film­ og Medievidenskabpå Københavns Universitet, skriver i sin artikel ”Syg­domsbilleder på film: hvorfor negative følelser kan værefunktionelle”(2010),atvifranaturenssideerudstyretmedenhyper­detektion,derscannervoresomgivelserforfarer.Deternetopdennehyper­detektion,dergørskrækfilmfas­cinerende.Det ækle er altid organisk og ofte smittefarligt; råd­

dent kød, dårlig mad samt bakteriefyldte ekskrementerogkropsvæsker.Denmådevoreskropreagererpå,nårvifølerafsky (fremadskyende tungeog rynketnæse) signa­lerermegetkraftigt, atvi skalholdeosvæk.Afskyer enbasalfølelsepålinjemedfrygt,glæde,sorgogoverraskelse.Følelsen af afsky fungerer derfor som en forsvarsmeka­nismemodsmittebærendesubstanser.”Hvismanmøderdetækleienkunstneriskform,ifilm,

litteraturellerbilledkunsten, såerdetenufarligmådeatkonfronteredengrundlæggendeangstforsygdomogdød.Enafdedragninger,derervedatmødedetækleikunstenellerfilmen,er,atvikanoverkommedenangstlidtbedre.Hvisviserensplatterfilmogsidderivoressofaimens,såer vi afskærmet fra zombierne,” siger Camilla SkovbjergPaldam.“Deterikkeægte,ogdetvedvigodt.”

Et sultent lig fra zombieserien The Walking Dead fra 2010. Foto: Flickr, Cine TERROR

Rådne lig og sønderrevne indvolde fascinerer

Tema: Fordærv 63

I en kælder rød som blod

Godt gemt i Aarhus ligger en lille kælderbiograf, hvor filmelskere hver torsdag kryber tæt sammen i sæderne. De venter spændt på at møde halvt fordærvede zombier, frygtindgydende vampyrer og ækle kannibaler på jagt efter kødelige fristelser. Bag de blodige billeder står Slagtehal 3, der serverer alternative film i alternative rammer.

Af Ida Marie Frølund

Slagtehal 3 I Mejlade i Aarhus byder sultne gæster velkommen til et blodigt filmunivers.Foto: Ida Marie Frølund

Tema: Fordærv64

Baggårdstrappen går stejlt ned mod en blodrød dør. Indenfor får lyskædernes dunkle skær den lille kælder til at virke endnu min�dre. I et hjørne hænger en motorsav, og i et andet står en nøgen dukke med grøn militærhjelm. Der er noget freudiansk �nheim��nheim�lich over det. Et underligt tvist af det genkendelige til noget helt fremmed, noget der får stedet til at virke tiltrækkende og fra�stødende på én og samme tid.Fåskridtfremmebegynderrækkerneaffalmede,blåbi­

ografsæder.Dergemmersigalleredeetparansigterimør­ket,oglangsomtbliverrummetpakketmedforventnings­fuldhed. De to vinduer et par meter oppe af væggen erskærmetaf,ogkunlysetfrafilmlærredetafslørerdeafskal­lede, rødbrunemurstensmure.Dybe tonersætterfilmen igang.

Underlødige underværkerDetertorsdagiapril,klokkennærmersigotteogsortmagifylder Slagtehal 3. Filmen på lærredet er ’The Queen ofBlackMagic,’derstammerfraIndonesienogerproducereti1979.Denmagiskeperleeretudmærketeksempelpåbi­ografensalternativerepertoire,derikkejustgenlyderires­tenafdetAarhusianskefilmmiljø.Slagtehal3erenfilmklubforpublikumpå20+ogudfol­

dersigidetmereukendteAarhus.Denlillebiografkælderharpladstil42gæster,derbliverbænketpågamlebiograf­sæder,ensofaognogleklapstole.Filmklubbenharofficielteksisteretsiden1987ogstartedesomenstøtteforeningtilAarhus VideoWorkshop (nuMediehusAarhus), der varbeliggendepåAarhusHavn.I1991rykkedebiografenindikældereniMejlgade.”Viinvitererdigindivoresandendagligstue,foratdele

lystentilenanderledesfilmoplevelsemeddig.Filmeneskalkunneunderholdebådeosselvogpublikum.”Sådanlyderarrangørernesklareappelpåslagtehallenshjemmeside.

Detdystre repertoire består af b­filmogudvalget rum­merblandtandetsplatter­ogmonsterfilm,gysere,sci�fi, ex�ploitation, zombie�, vampyr� og kannibalfilm. Navnet Slagtehal 3 refererer netop til filmklubbens store svaghed for de blodige filmgenrer.Tiltrukket af det slibrige, specielle, underlødige og ab­

surdefinderetfilmsultentpublikumhersammenietånde­hulafligesindede.

Dukker, gamle sort-hvide fotos og dunkel, levende belysning markerer slagtehallens gru.Foto: Ida Marie Frølund

Slagtenhallens lever op til sit bizarre navn og i aftenens film slagter en heks en halv landsby med sort magi.Foto: Marie Marie Frølund

Tema: Fordærv 65

En løssluppen dagligstuePludselig bryder publikum ud i forløsende grin. En påbagersterækkegrinermerehøjlydtenddeflesteandre.Pålærredetflyverafhuggedelegemsdelerundtiluften,ogenmandshudogindvoldesprænger ietmakabertblodbad.Grineneudløserindforståetklappen.Publikumsiddertætogsamlesnæstensomenlille,bro­

getfamilieidetintimelokale.Ølflaskerneblivertømtitaktmedfilmensvoldsommescener,ogrøgenfraencigaretkanskimtesherogderimørket.Imensraslerslikposeromkapmedpublikumshviskendybtnedefrabiografsæderne.Stikimodallebiografkutymer.

Uhøjtideligt og unikt”Vi står altid forrest i køen,” lyder det fra Pernille DahlPedersen,derer25åroglæserBiologiskAntropologi.HunerfastgæstiSlagtehal3,ogsammenmedsinvenindeharhunværetopslugtafdenmørkemagifrasofaennærmestlærredet.Lene Fjord Sørensen er 24 år og læser Lingvistik.Hun

fortæller, at de først og fremmest kommer i slagtehallen,fordideharenstorinteressefordemerealternativefilm­genrer,ogdemkandeikkefindeandresteder.Isærhardehangtilzombie­oggyserfilm.

En sådanfilmsmagbliver ofte betragtet somnørdet, platellersomdirektedårligsmag.Ogdenermåskemestafaltforbundetmedbumsedeteenagedrenge.MeniSlagtehal3fårfordommenekamptilstregen.Forikælderenerfascina­tionendeltmellemhalvtdrengeoghalvtpiger.

PernilleDahlSørensen fortæller,atdeter letat føle sigalene om forkærligheden for splatterfilm. Derfor frem­hæverbeggepigerogsåfordelenvedatsefilmenesammenmedetligesindetpublikum,hvordekandyrkederesfasci­nationafsplattergenrenietfællesskab.

”Alle ermedpå, atdet ernogle syredefilm,” sigerLeneFjordSørensen.Hunfortsættermedatforklare,atmankantilladesigmereiSlagtehal3endandresteder.”Mankan grine, kommemedkommentarer og klappe,

fordet er alt sammen tilladt idether forum,” sigerhun.PernilleDahlSørensenerenigi,atrammerneerlangtmereuformelleoggiverpladstilatopføresig,sommangørisinegen,privatedagligstue.”Jeg kanværemig selv fuldstændigt. Jeg kan sidde og

grineligesåtossetjegvil,ogdererikkenogendersynes,atjegeråndssvag,fordijeggørdet,”sigerhun.

Jagten på platte grinDereringentvivlom,atpigerneopfatterSlagtehal3somet behageligt og afslappet sted. Men de er til gengældmere i tvivl om,hvaddetpræcist er, der er tiltrækkendeved filmene. Begge fremhæver, at de grundlæggende serfilmene,fordidemorersigmedatseb­ogc­film–produk­tionenerdårligogeffekterneoftepinligtuvirkelige.”Dettiltrækkendeernoksplattereffekterne.Debilligeef­

fekter,hvormankanse,hvordandegernevillehavelavetdet,menikkeharhaftrådtildet,”sigerLeneFjordSørensenogpointerer.”Jodårligerefilmener,jomereklappervi.”Beggepigerhardetgodtmedattrædeindidetblodige

» Man kan grine, komme med kommentarer og klappe, for det er alt sammen tilladt i det her forum «

» Det tiltrækkende er nok splat-tereffekterne «

To trofaste slagtehalgæster synker længere og længere ned i sofaen som filmens drama tager fart.Foto: Ida Marie Frølund

Tema: Fordærv66

univers,ogdeharhverkenselvoplevetatskullegåfraenfilmellersetandregøredet.LeneFjordSørensenfortæller,atdeikketagerfilmeneseriøst,menistedetmorersigover,hvormærkeligtproducenternekantænke.DerertilsyneladendetaleometrobustklientelhosSlagte­

hal3,dererklaroverhvilkeaparteoplevelser,dekanbliveudsatforvedatsættefødderneikælderen.Ogselvomderer taleomklammevolds­ogdrabsscener, siddergrinenegenereltløsthospublikum.Dog fortæller Pernille Dahl Sørensen, at de har set et

parfilm,somvarforgrænseoverskridendetilatværeun­derholdende. Hun nævner sidste uges film om Gestapo,’Gestapo’sLastOrgy’,hvorenafscenernevisteenforsam­ling nazister, der spise jødisk spædbørns­ragout. Tankenom scenerne vækker tydeligvis afsky hos pigerne, og de

erkender,atdeikkevarligesåløsslupneefterdennefilmsbizarrestrabadser.

Magisk forløsningPublikumbegynderatrørepåsig isæderne.Darulletek­sterneendeligrammerlærredet,fylderstoreklapsalverdetlille rum op til bristepunktet. Det lader til, at filmen hargjort,hvaddenskulle.Derstarteren livligdiskussionpådesmårækker,ogpublikumdelersmiludtilhinandenpåkrydsogtværs.Letdæmpet lys, lydenafklirrendeølflaskerogmunter

snakafløsernufilmensæklebilledverden.Derersatpunk­tumforendnuenbesynderligfilmirækken,ogpublikumsblikkevidnerom,atdenharhægtetsiggodtfastidehær­dedehoveder.

28 days later DannyBoyle2002

Zombierne i 28 days later er inficeretmed ensåkaldtgalskabsvirus.Filmenharhaftstorind­flydelsepåsenerezombiefilmblandtandetvedatpopulariseredenløbendezombie.

FIRE FRASTØDENDE FRISTELSER

ZombieLucioFulci1979

”We are going to eat you” fortæller underti­tlentildenneitalienskezombiefilm,derblandtandeterkendtforsinundervandsscene,hvorzombiemøderhaj,samtetæklendemødemel­lemetøjeæbleogetflossetstykketræ.

ZombielandRubenFleischer2009

Filmenkombinererpåelegantvishumorogsplat.Åbningsscenerne,hvorsultnezombierjagterogæderdelevendeislowmotion,erganskefortræffelige.

Dawn of the dead ZackSnyder2004

Genindspilningen af zombiernes bedste­farGeorgeARomeros klassiker fra 1978 erveludført og spækketmedblodog råddentzombiekød.

Tema: Fordærv 67

Tegning: Peter Møller

Den ulykkelige superhelt

Tema: Fordærv68

Batman er ikke som andre super­helte. Han kæmper for retfærdig­heden i en moralsk fordærvet by, men bag masken gemmer der sig et ikke entydigt godt menneske.

Af Marie Andersen

”Duerfuldstændigufordærvelig,erduikke?Duvilikkeslåmigihjelpågrundafdintåbeligeselvretfærdighed.Ogjegvilikkeslådigihjel,fordidueraltforsjov.Jegtror,duogjegerbestemttilatramlesammenpådennemådeialevighed.”SådansigerJokerentilBatmaniTheDarkKnight.FornogleerBatmanbareendnuentegneseriefigur.For

andre repræsenterer Batman og hans univers en rækkefilosofiskeverdenssyn.ForholdetmellemBatmanog Jokerener, somvi ser

iJokerenserklæring,etevigtmodsætningsforhold.Jo­kerenerrepræsentantforkaosognihilisme,mensBat­mankæmperforordenogretfærdighed.Modsatsinesuperheltekolleger,harBatmanikkeno­

gensuperkræfter,hanharistedetsitudstyrogmangeårskamptræningmedibagagen.MenBatman er interessant, fordihan ikkebesidder

de klassiske heltekarakteristika. Han kæmper for atopretholdelovogorden,menstårselvudenforlovenogbegårselvtægt.

Manden bag maskenBatmans identitet er opstået på baggrund afmoralskfordærv.HanervoksetopiGothamCity–enbyfyldtmed korruption og forbrydelse. Som barn er BruceWayne (Batmans alter ego) vidne til drabet på sineforældre. Heraf udspringer trangen til at bekæmpeGothamsforbrydere,eftersomBruceWaynealdrigfor­soner sigmed forældrenes død. Han kreerer Batmantilatpåtagesigdenneopgave.Hanmåstraffedekri­minelle,hvorlovenikkeeristandtildet.CarstenFoghNielsenerph.d.ifilosofiogharbidraget

medetafsnittilbogen”Batmanandphilosophy”.OmBatmansoprindelsetilføjerhan:”Den udløsende faktor har helt klart været hans

forældresdød.Hvishans forældre ikkevardøde,vardetikkesikkert,Batmannogensindevaropstået,forsåvilleBruceWayneikkehavelidtdettab.MenefterhanerblevetBatman,erderingentvivlom,atdetnetoperpågrundafGothamCitysmoralskefordærv,hanblivervedmedatværeBatman.”Batmanspersonligehævntogtkickstarternokengang

kampen mod kriminalitet, men behovet for at gen­opretteretfærdighedenienfordærvetbyer,hvadderholderforetagendetkørende.

En egoistisk superheltBatmankanbeskrivessomSupermansmodpol.”DybestseterClark(Kent,red.)etgodtmenneske...og

dybestseterjegdetikke,”sigerBatman.Supermanervoksetopmedbeggesineadoptivforældre

ogbesidderenmassesundeværdier.Værdierhansandsyn­ligvisogsåvillebesidde,hvishan ikkehavdesinesuper­kræfter.Batmanderimoderkundenneretfærdighedensforkæm­

perikraftafdentragedie,hansombarnmåtteovervære.Detersværtatsige,hvadBruceWaynevarblevettiludenmordetpåsineforældre.Batman demonstrerer ved udtalelsen om Superman en

stor portion selvindsigt.Han er godt klar over sine egnemotiverforatjageforbrydere.Hanerikkenogetstorsindet,rummeligtmenneske,men

derimodegoistiskogdogmatisk.Hanladerikkeforbrydereangreoggiverdemikkepladstilatforandresig.Deskalhavedenstraf,defortjener.Batmanvisersigaltsåsomennoget dyster helt, hvilket kommer til udtryk i hans påk­lædning.Mørk,maskeretogbrutal.MegetmodsatBatmansærkefjendeJokeren,dergårklædt

isprælskefarver,oghviskarakterbyggerpåklovnesminkeognaragtiggestus.

Batman og Jokeren i The Dark Knight.Foto: Warner Bros. Entertainment Inc.

Tema: Fordærv 69

Batman og JokerenHosBatmanservi,hvordanhansoprindelseergrundstenenihansidentitet–mordetpåhansforældreerudgangspunk­tet for Batmans opståen. Her er det interessant, at hansfjende,Jokeren,ikkeharnogenklarbaggrundshistorie.”Hvis jegabsolutskalhaveenfortid,foretrækker jegat

haveenmassevalgmuligheder,”sigerJokeren.ITheDarkKnighthørervifleregangeJokerenytre”Wan­

naknowhowIgotthesescars?”,oghvergangfortællerhanennyhistorie.Jokereneromgæretafmystik.Hanerikkefastholdtien

fortid,der tvingerhamtilathandlepåenbestemtmåde,ligesomBatman.Jokerenhandlerpåbaggrundafvalg,hanselvtræfferogerderforenrepræsentantforkaos.Carsten

FoghNielsensigeromJokerenshendigt:“Jokerensmålformål

er, at få folk til at for­stå, der ikke er noget,der er absolut rigtigtogabsolutforkert.Derer kun rigtigt og for­kert,forsåvidt,vigørdet til noget rigtigtogforkert.”Dette er illustreret i

TheDarkKnight,hvorJokeren placerer en

bombepåhenholdsvisetskibmedenmasseforbrydereoget skibmedcivileborgere.Hverskibharendetonator tildetandetskibsbombe.Jokerentruermed,athvisingenafdemhar sprunget hinanden i luf­tenindenmidnat,dørdealle.DetteeretklassiskeksempelpåJokerensmådeatsættemenneskerimoral­skedilemmaer ogdermedbevise,atderikkefindesenabsolutmoral.Batmanstårsomdiametralmod­

sætningtilJokerensnihilisme.Han

erretfærdighedensforkæmper,ogforhamerderklarelin­jer for,hvadder er rigtigtog forkert.Dettekommer isærtiludtryk,daBatmanharmulighedforatslåJokerenihjel,menikkegørdet.CarstenFoghforklarerhvorfor:”Hvis han gjorde det, ville han krydse en grænse, der

villebringehamfor tætpåuretten til,athanvillekunneoperere,somhangør.Hanvilleikkekunneopretholdesinidentitet,hvishangårindogslårfolkihjel.”JokerenunderstregerBatmanskaraktervedatrepræsen­

terehanskontrast:”JokerenmodsatBatmannægteratfor­klare,dethangør,dererikkenogetmotivbag.Detunder­stregerpointenom, athansmål er atvise, atder er ikkenogen dybere mening med verden,” fortsætter CarstenFogh.Batmanforklarer,dethangør,ogmenerbestemt,derer

rigtigtogforkert.Udenrigtigtogforkert,villedersletikkeværeenBatman.

» Jokerens formål er, at få folk til at forstå, der ikke er noget, der er absolut rigtigt og absolut forkert. Det er kun rigtig og forkert, for så vidt vi gør det til noget rigtigt og forkert «

Batman forhører Jokeren. Fotos: Warner Bros. Entertainment Inc

Batman på film

Batman,1989(TimBurton)BatmanReturns,1992(TimBurton)BatmanForever,1995(JoelSchumacher)BatmanandRobin,1997(JoelSchumacher)BatmanBegins,2005(ChristopherNolan)TheDarkKnight,2008(ChristopherNolan)TheDarkKnightRises,2012(ChristopherNolan)

Tema: Fordærv70

To unge palæstinenserne iklædes bomber før afgang mod målet i Tel Aviv. Fra filmen Paradise Now.Foto: Warner Bros.

”Interessen for palæstinensisk kunst, kultur og film er udtryk for støtte til et folk under et brutalt israelsk styre,” skriver Hamid Dabashi i bogen Dreams of A Nation.

Af Zenia Bredmose Henriksen

FilmskildreretPalæstina,dersiden1948,somdeselvkal­der ”Katastrofen” (arabisk: al­naqba), har kæmpet modfremmedherredømme.Deteretfolk,derhargennemlevetetkaos,kunfåkanforestillesig.Dettekaosses ifilm,oginteressenforfilmfraPalæstinaertiltagendeiVesten.Denpolitiskemagtkamphargivetanledningtilutalligeverbaleogvæbnedekonflikter.”Selvekonfliktenharvaretimereend60år,ogsidenda

harfilmenekredsetomden.DetsætterildimigatsefilmomPalæstina.Deteretemne,derikkebliverløst.Folkøn­skerenløsning,ogdetforsøgerdeatudtrykkegennemfilmieneksplosionaf følelser,” sigerpalæstinensiskeGhadirIsmail,dereropvoksetiDanmark.

Film har forstærket palæstinensisk nationalismeKonfliktenerentorniøjetpåheledenmuslimskeverden

ogomdrejningspunktifilmomPalæstina.Gennemblandtandetfilmkunsterdenpalæstinensiskenationalismeblevetskærpet.Professor ihistorieMarkSedgwick,derarbejdersomkoordinatorpåArabisk­ogIslamstudiervedAarhusUniversitet,siger:”Alle former for kulturel produktion, fra poesi til film,

harmedvirkettilatatbevaremindetomPalæstina,specieltblandtfolkidiasporaen.”Hanpåpeger,atfilmkunstenharopretholdtenfølelseaf

palæstinensisknationalisme,enfølelseafattilhøreetfolk,dererlangtstørreendensfamilie.Deskildrerhvordanpalæstinenserneleverenhverdagi

uvishedom,hvadmorgendagenbringer.“Filmenehandleromkonflikten:hvadderskete,hvordan

folkleverifrygtoghvordandebliverbehandlet.”Derfor er de socialrealistiske film fra Egypten populære

blandt palæstinensere, fortæller Ghadir Ismail. Hun for­klarer, hvordanman sompalæstinenser følermed dem iGazaogpåVestbredden.

Film skildrer virkelighedens Palæstina

» Fra starten af 1950’erne har kunst spillet en stor rolle ved siden af væbnet kamp «

Tema: Fordærv 71

Ogsådeandrearabiskelandeharefteroprøreneidense­neste tidgivetudtryk for en stærkeremedfølelse fordenpalæstinensiskesag.

”Nationalismenerikkedød,sommanantog.Folkharikkeglemtdetstykkejord.Detvisersig,atbefolkningeniforek­sempelEgyptenharlidtmedPalæstinaheletiden,”fastslårhun.Hun fortæller ivrigt ogmed sorg i øjnene, hvordanfilmeneomhandlerdød,voldogødelæggelse.”Jeg har set, hvordan de behandler palæstinensiske

borgere. Jøderne tror, at de erde enestemennesker,Gudharskabt.Alleandreerbare ting,dererskabt tilat tjenejøderne,”udtalerhun.

Palæstinensiske filmfestivaler i Europa og USAAntalletaffestivalermedpalæstinensiskefilmpåplakatenerstegetibådeEuropaogiUSA,skriverHamidDabashi.Han og en gruppe fra ColumbiaUniversitet har udgivetantologien”DreamsofaNation”, somerdet førsteværkdedikeretudelukkendetilpalæstinensiskfilmindustri.Bo­gensfororderskrevetafdenberømtetænkerEdwardSaid.Rundtomiverdenafholdesderfilmfestivalermedsamme

navnsombogen,ogdetfinderblandtandetstediLondonden29.apriltilden11.maj2011.HerviseskunfilmafogomPalæstina.HamidDabashi,drivkraftenbag”DreamsofaNation”,sigeratstøttetilPalæstinagivesgennemstigendeinteresseipalæstinensiskkunst,kulturogfilm.”Fra starten af 1950’erne har kunst spillet en stor rolle

vedsidenafvæbnetkamp,” forklarerhan.Ghadir Ismailfortæller,atmangefilmomPalæstinaproduceresiSyrien,JordanogTyrkiet.DeterstadigiMellemøsten,ogGhadirIsmailbeskriverforskellenpåarabiskogamerikansk­pro­duceredefilmsåledes:”Selvekonfliktenfremstillesikke,somvi,palæstinensere,

ønskerpåamerikanskefilm.Deprøverheletidenatfrem­

stillepalæstinenserenegativtogisraelernepositivt.”

Bedste udenlandske filmDetmestprisbelønnedeværkomPalæstinaerfilmen”Pa­radiseNow”.Filmenhandleromdesidste48timerførtobarndomsvennerdragermodTelAvivmedbomberunderdehvideskjorter.TheTelegraphskriver,atnogleisraelskelobbyister prøvede at få filmen forbudt tilOscar­ceremo­nien,hvordenvarnomineretikategorien”Bedste Udenlandske Film”. Premieren i England blev

aflyst efter bombeangrebene i London. Professor MarkSedgwickharsetfilmenfiregange.Hanerstadigligebe­gejstretforden.Hanmener,atfilmenergenialisinmådeatskildrekonfliktenpå.Mangekritikereharrostfilmenfordensrolige,menhårrejsende,beskrivelseaf tankernebagenselvmordsbomber.Filmenerrevolutionerendeidenforstand,atdenkuner

optagetpådepalæstinensiskeområder,ogdenviserikkeblod eller vold. Hele filmholdet løb en stor risiko underoptagelserne. Location manageren på filmen blev tilmedkidnappet ogYasserArafatmåtte træde til for at få ham

løsladt,fortællerinstruktørentilfilmenHanyAbuAssadtilTheTelegraph.Filmenerproduceretmedenisraelskco­producerogdenamerikanske filmgigant Warner Bros. Instruktøren HanyAbuAssadudtaler,athansfilmikkeharetbudskab.”Jeglader postbudet om at levere budskaber. Det er kunst atkunne fremstille noget smukt ud af hæslighed,” påpegerhan.MarkSedgwickmener,atinteressenforpalæstinensiske

film er tiltagende grundet de aktuelle begivenheder ogmediernesdækningafdet.”Måskeerdetogsåfordi,inte­ressenerstegetgenereltforfilmfradenislamiskeverdensomhelhed,”uddyberhan.

I byen Nablus på Vestbred-den filmes en af hovedper-sonerne, der samme dag er blevet valgt til at udføre bombeangrebet i Israel. Foto: Warner Bros.

» Alle former for kulturel produk-tion, fra poesi til film, har med-virket til at at bevare mindet om Palæstina, specielt blandt folk i diasporaen «

» Filmene handler om konflikten: hvad der skete, hvordan folk le-ver i frygt og hvordan de bliver behandlet «

Tema: Fordærv72

Oscar­nomineret for Bedste Udenlandske Film(2006)

Vundet tre titler ved Berlin International FilmFestival (2005), bl.a.Amnesty International FilmPrize.

NominerettilTheGoldenBerlinBear,somgårtilbedstefilmvedBerlinInternationalFilmFestival

Vinder forBedsteManuskriptforfattervedEuro­peanFilmAward(2005)

VinderafGoldenGlobe (2006) forBedsteUden­landskeFilm

NOMINERINGER OG PRISER TIL PARADISENOW

DivineinterventionEliaSuleiman2002

FIREFILMOMPALÆSTINA

SaltofthisseaAnnemarieJacir2008

LemonTreeEranRiklis2009

MiralJulianSchnabel2010

De to unge palæstinenserne sidder og venter ved bussen. De ved, at livet snart er slut, og de føler sig som et vigtigt led i modstandskam-pen.Foto: Warner Bros.

Tema: Fordærv 73

Ude på dvd og blue ray

Oplev Danmark i

sadelhøjde

Find danske kultur-skatte med GPS

Kunstmuseum i det fri

Adrenalinkick i danske skove

Cyke l fe r ie

Tips:

Kunst i naturen

Mountainbike

M A G A S I N F O R N A T U R O P L E V E L S E FriluftslivFriluftsliv

Adrenalinkick i danske skove

Kunstmuseum i det fri

Find danske kultur-skatte med GPS

Cyke l fe r ie

M A G A S I N F O R N A T U R O P L E V E L S E

Mountainbike

Kunst i naturen

Tips:

Oplev Danmark i

sadelhøjde

www.friluftsliv.no

NR.1 - 15.04.11KR 39,95

Tematillæg

Ferie i

Danmark

2 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

SCULPTURES BY THE SEA SIDE 10

ommeren nærmer sig. Friluftsliv har i den anledning valgt at sætte spot på Danmark som rejsemål, nærmere betegnet den østjyske hovedstad Aarhus. Nordmænd og danskere deler et kulturelt fællesskab, og vi har som nationer mange ting til fælles historisk, mentalt og geografisk. Alligevel er vi forskellige på mange områder. Vi har i Norge en smuk men rå natur med fjelde, elve og vildmarker, som strækker sig over store områder. Friluftsmennesker bruger naturen til at afprøve fysiske og mentale grænser. Men hvad kan Danmark tilbyde os som friluftsmennesker, som Norge ikke kan?

I Danmark findes der ikke klart definerede skel mellem by og land, natur og kultur. Stederne bliver i stedet frikvarterer og oaser i danskernes ellers hektiske hverdag. I Danmark folder bredden af muligheder sig ud, netop på grund af de korte distancer, de ikke-eksisterende fjelde, elve og vildmarker. I Danmark er der aldrig langt til den nærmeste skov, eller den nærmeste kyst, sø eller fjord. Mulighederne er mange, og man kan nemt og ukompliceret tage hele familien med på tur. Og hvad den danske natur mangler i form af vildskab og store ødemarker kompenserer den for gennem de mange aktiviteter som er tilgængelige uden store anstrengelser.

Alle disse muligheder lige på anden side af Kattegat. Vi håber, at dette magasin vil bidrage til inspiration og udfordre din opfattelse af, hvad friluftsliv kan indeholde.

God fornøjelse! F

TEMATILLÆG: FERIE I DANMARKS

Friluftslivsredaktionen:Jane PedersenIben TeisenRonni VesterEmilie Lukman

Kontakt:Friluftsliv Multimedia ASPostboks 37221 MelhusTelefonnummer: 92 44 76 45

INDHOLD

På jagt efter danske fortidsminder............................4

Vovehalse forener motion og adrenalinkick............8

Kunst forener natur og menneske..........................10

Familieferie på to hjul giver frihed til oplevelse.....12

SCULPTURES BY THE SEA SIDE 10

MO

UN

TAIN

BIK

ING

SIDE 8

CYKELFERIE SIDE 12

SKATTEJAGT I SKOVEN SIDE 4SKATTEJAGT I SKOVEN SIDE 4

CYKELFERIE SIDE 12

3 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I D A N M A R K 2 0 11

3 4 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

olen er langsomt på vej ned bag Aarhus, da en rejse tilbage til den aarhusianske bronzealder begynder i Marselisborg Skov. Det gammeldags skattekort er byttet ud med en mobiltelefon. Ved hjælp af satellitsignaler kan mobiltelefonen guide via specifikke GPS koordinater, som forud for skattejagten er indhentet til telefonen over internettet.

Telefonens display viser et kompas i traditionel stil. Kompasnålen peger sydvest og fortæller, at der er 240 meter til en rund gravhøj fra oldtiden. Det er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Moesgård Museum, som har resulteret i dette moderne koncept. I folkemunde går det under navnet skattejagt – eller mere korrekt geocach-ing.

På jagt efter danske fortidsminder med mobiltelefon

TIPS:GPS’EN GIVER ADGANG TIL

2000 ÅR GAMLE FORTIDSMIND-ER I DANSK SKOVTEKST OG FOTO: IBEN TEISEN

s

4

På jagt efter danske fortidsminder med mobiltelefon

MODERNE SKATTEJAGT Fænomenet er ikke nyt. Faktisk har geocaching eksisteret de sidste ti år. Det er en sport med bred appel, som dyrkes på forskellige niveauer af alle aldre. Både børn og pensionister kan lade sig rive med af dette moderne eventyr.

Den oprindelige idé med geocaching er, at man gemmer en skat og videregiver GPS-koordi-naterne til andre. Skatten er normalt ikke noget af særlig værdi. Det kan være et stykke legetøj, en pyntegenstand eller måske et emblem. Når skatten bliver fundet, samles den op, og der plac-eres en ny skat et tilsvarende sted, så legen kan fortsætte for andre.

Man bliver altså ikke rig af denne sport, i hvert fald ikke i en økonomisk forstand. Kun rig på gode oplevelser og sund motion. Og det er netop, hvad denne moderne skattejagt drejer sig om: At komme ud og røre sig i naturen sammen med andre eller alene.

Konceptet har især haft succes til at understøtte lokal kultur- og naturformidling, og derfor er det førhen flittigt blevet brugt i naturparker, på biblioteker og turistkontorer.

DEN FALSKE GRAVPilen fører skattejægeren langt væk fra den oprindelige parkeringsplads og de afmærkede stier. Helt ind i bøgeskoven. Den eneste lyd er vindens brusen i de gamle efterårsblade, som har klaret sig igennem vinteren og nu kun venter på at blive erstattet af nye skud. I ny og næ skriger

et par af skovens ensomme krager. Solens stråler skinner dybt igennem skoven fra vest helt ud på vandet mod øst; dér hvor skoven slutter, og havet starter.

Hvert skridt modtages af en blød fjedrende springmadras af tusinde brune blade, som ligger lagvis så dybt, at det synes umuligt at finde bun-den. Om blot en uge vil denne brune masse blive forvandlet til et tæppe af grønt med små hvide blomster i form af små anemoner.

Pilen peger direkte igennem et mosehul med dansende skøjteløbere, som ved hjælp af vandets overfladespænding holder sig flydende. Ruten skal nu korrigeres med omveje for at nå målet.

Første mål er nået. En lille gravhøj midt i en træklynge. På toppen former fire store sten et hulrum. Der er ikke nogle skilte eller andet, som indikerer, at dette er noget særligt syn. Kun tel-efonens kompas og en forklarende tekst:

”Stendyssen på toppen er bygget i 1800-tal-let, hvor et romantisk natursyn resulterede i opførelsen af små efterligninger af fortidens kæmpe-dysser.” Den er altså falsk.

5 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

EN KULTUR SEVEN-ELEVEN, ÅBEN 24/7”Vi vil gerne gøre brugen af og viden om skoven tilgængelig 24/7 året rundt på en billig måde,” fortæller projektleder Henrik Müller fra Aarhus Kommune. Moesgård Museum havde samme ønsker, derfor indgik de i et samarbejde om at få geocaching ud i Marselisborg Skov.

Og indtil videre har det været en succes. Borgere har kun haft positive tilbagemeldinger. Desuden spiller økonomien en væsentlig rolle:

”I forhold til hvor mange ressourcer der er lagt i projektet, og hvor stort et udbytte vi får, er det en stor succes,” fortæller Henrik Müller. Desuden er det nemt at bytte emnet kulturminder ud med andre emner, for eksempel biologiske værdier, skovtyper, skovdrift, naturpleje. Så projektet er med andre ord langt fra afsluttet.

HØVDINGE OG KRONHJORTETelefonen viser retning og afstand til næste kulturminde. I alt er der tolv. Dette er en gravhøj fra ældre bronzealder. Det betyder, at den er omkring 2000 år gammel, og langt fra falsk. Den rummer sandsynligvis en af Moesgårds gamle høvdinge.

Terrænet skifter fra bøgeskov til tæt nåleskov med mosset underlag. Jordens hel- og halvspiste kogler afslører skovens dyreliv i form af egern.

Gravhøjen står som en tydelig bakke midt i skoven. Men ingen ville bemærke den som noget særligt, hvis ikke telefonen afslørede højens hemmeligheder. Ved siden af gravhøjen lister en kronhjort majestætisk forbi. Den bliver overras-ket over, at den ikke længere er alene dybt inde i skoven og sætter elegant i fuld springgalop, som var det den letteste leg. Snart er der ikke andet at se end skyggen af en bred gullig bagende, der hopper væk blandt de slanke nåletræer.

EN OPLEVELSE FOR ALLE – OGSÅ FOR DÍG UDEN MOBILTELEFONER

Hvis du ikke ejer en såkaldt smart phone, skal du ikke fortvivle. Turen kan også tages ved brug af et helt almindeligt kompas og et kort.

Man beslutter selv, hvor mange kulturminder man vil se. Dermed kan gåturen vare alt i mel-lem en halv time til flere timer. Hvis der er børn med, kan man slutte skattejagten af med en is ved vandet og en kold dukkert i det danske hav.

Før man bevæger sig ud i skoven, skal man lave nogle forberedende manøvrer, som kan virke lidt teknisk avancerede. Fortvivl ikke, vi har lavet en guide.

Marselisborg Skov står i fuld flor med et tæååe af anemoner

6 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

F

Turen op over høvdingehøj gemt i den dybe nåleskov

0 7 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

På vores hjemmeside www.friluftsliv.no finder

du direkte links til de to hjemmesider, du skal

besøge for at komme på skattejagt i Marselis-

borg Skov.

Hvis du vil af sted uden mobiltelefon, kan du

enten låne en GPS på Moesgård Museum el-

ler klikke på linket på vores hjemmeside, som

fører dig direkte videre til Aarhus Kommunes

hjemmeside. Her finder du i højre side koordi-

naterne til kulturminderne. Du kan printe dem

ud ved at trykke på ”pdf-filen” og således tage

dem med dig.

Hvis du vil af sted med mobilen skal du ud-

føre to ting, før afgang:

1) Download af geocaching program

2) Download af koordinater på

kulturminder

Gå ind på friluftsliv.no med din mobiltelefon.

Her vil du finde links til de geochacing pro-

grammer, som er relevante for netop din mo-

biltelefon. Når programmet er downloadet, er

din telefon klar til at indlæse koordinaterne til

de geografiske placeringer. Dette gøres ved

et enkelt klik på kommunens side og så klarer

systemet resten.

Ønsker du viden om andre skattejagte i Dan-

mark besøg www.geocachingdanmark.dk

Eller søger du et lignende projekt i Norge?

Tjek den norske side www.gcinfo.no

Guide

ør du ikke køre hurtigere?” råber 24-årige René Andersson hoverende til sin jævnaldrende mountainbikepartner Rune Poulsen, da han i dyb koncentration påbegynder sin nedkørsel. De er begge studerende, der rider med på den populære mountainbikebølge, som i øjeblikket pryder de idylliske danske forårsskove. Populariteten sky-ldes især, at sporten dækker bredt og opfylder en lang række behov.

”Man kommer ud og får noget frisk luft og noget motion. Men mod-sat en løbetur så er der fuld fart på, og man får nogle fede adrenalinkick,” siger René Anderson, der med sine tre års erfaring er den mest rutinerede af de to ryttere. Rune Poulsen derimod er nyb-egynder inden for sporten. Alligevel har han stiftet bekendtskab med el-ementer af mountainbike, der adskiller sig positivt fra andre mere almindel-ige sportsgrene.

”Der er mere fart på, og man har mulighed for at presse sig selv til det yderste. Man bestemmer selv, hvornår man vil af sted og er ikke afhængig af fastlagte træningstimer, som da jeg spillede fodbold,” fortæller Rune Poulsen og svinger

benet over sadlen klar til at forcere næste del af ruten.

DER ER ET YNDIGT MOUNTAINBIKE-LANDSolen bager fra en skyfri himmel og vinden suser med kulingstyrke i de nøgne trækroner. Skovbunden er hård, men dækket af et tykt lyse-brunt tæppe af knastørre blade, som har måtte slippe de svajende træer. Stilheden og idyllen sænker sig over skoven, men afbrydes af dybe vejrtrækninger, da René Andersson når toppen af en bakke. Han springer af den 9.000 kroner dyre mountainbike og kigger tilfreds ned ad den stejle og rodbefængte stigning, som han netop har pas-seret. Ikke ligefrem et ubarmhjertigt norsk fjeld i ødemarken, men alligevel en udfordring, der stiller krav til den fysiske formåen.

”Der er utrolig stor variation i udfordring-erne. Næsten uanset hvilket niveau du kører på, kan du få det opfyldt i de danske sko-ve. Ruterne varierer mellem lange stier og mere teknisk terræn,” fortæller René An-dersson og peger dokumen-terende ned på en bred gruss-ti, der afløses af en snørklet og kuperet passage med skarpe hårnålesving. Han mener, at det milde landskab og de organiserede ruter gør sporten mere tilgængelig for uprøvede ryttere.

”Danmark er ikke stedet at køre, hvis du som pro-fessionel rytter søger ud-fordringer. Men på motion-ist- og hyggebasis er det helt

perfekt, og så er distancerne jo så korte, at man hurtigt kan køre hjem igen,” siger René Anders-son, der så småt har fået styr på puls og vejrtræ-

Ekstremsport er normalt ikke synonym med det flade danske landskab - og dog. Mountainbikesporten er mere populær end nogensinde, og i Danmark tilbydes der ruter af varierende sværhedsgrad.

TEKST OG FOTO: RONNI VESTER

Nye teknologiske hjælpemidler er en stor del af mountainbike-sporten. Pulsure, som også har indbygget GPS, er et særdeles brugbart redskab. På den måde kan man holde øje med sin puls, distancen man har kørt og efterfølgende lægge ruten ind på computeren og sammenligne med sine tidligere præstationer.

8 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

TIPS

Vovehalse forener motion og adrenalinkick

Vovehalse forener motion og adrenalinkick

“T

kning og analyserer den forestående nedkørsel.

”KØRER OP FOR AT KUNNE KØRE NED”Det ultralette aluminiumsstel på to hjul triller langsomt hen mod kanten. Det nådeløse stormvejr har kastet grene og kviste til alle sider, hvilket blot gør nedkørslen endnu mere krævende. Så går det løs. I en foroverbøjet position og med fuldstændig koncentration suser René Andersson i slalomlignende bevægelser ned fra den danske bakketop. Vinden fremtvinger tårer i øjenkrogen, adrenalinen pumper igennem kroppen og de om-kringflyvende blade rammer hovedet som små lussinger med få sekunders mellemrum. Fantas-tisk følelse.

”Det er et adrenalinkick at køre ned. Man er nødt til at være 100 procent fokuseret, for hvis man rammer en gren forkert, er man sikker på at styrte,” fortæller René Andersson og uddyber sin store passion for at tonse ned ad skråninger.

”Jeg kan bedst lide et lille fald på en teknisk svære rute, som både kræver mod og teknik. Det er efterhånden blevet sådan, at jeg kun kører op for at kunne køre ned,” siger René Andersson.

Mountainbike i Danmark tilfredsstiller alle temperamenter, og den mere urutinerede Rune Poulsen ser ikke kun adrenalinkicket som en vigtig faktor.

”Jeg kører nok mest for motionens skyld, også fordi det kræver lidt mere erfaring for at kunne nyde kørslen nedad uden for meget nervøsitet,” erkender Rune Poulsen.

ET KÆRKOMMENT AFBRÆK FRA EN HEKTISK HVERDAGDe to mountainbikeentusiaster har afsluttet den sidste del at turen. Tilbage står de med rødb-lussede kinder, et tungt åndedræt og trætte ben. Solen er på vej ned i horisonten, og sammen be-tragter de to ryttere den skærende kontrast mel-lem den rolige skov og det larmende byliv – et byliv som de for få øjeblikke siden selv befandt sig i. Distancerne mellem by og skov er over-kommelige i Danmark, hvilket gør det muligt at tage en impulsiv tur uden den store planlægning og nyde den flotte natur.

”Jeg løber også i en løbeklub, og der snakker alle folk om, at de glæder sig til at komme ud i skoven igen og få et afbræk fra en hektisk hverd-ag,” siger René Andersson. Mountainbike i Dan-mark indeholder ikke halsbrækkende ruter med krav om overnatning i det fri. Ruterne er korte og organiserede men kan reguleres alt efter mod og ambitioner. Rune Poulsen og René Andersson giver hinanden klør fem som tak for en god tur. De springer tilbage på cyklen, rammer den store grussti og befinder sig to minutter efter i midtby-ens myldretrafik.

9 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

I Danmark er det generelt tilladt at cykle på afmærkede stier og veje. Dog er det ikke tilladt at cykle i skovbunden eller ned ad skrænter eller på stendiger, da dette vil kunne beskadige skovens fortidsminder.

Find din nærmeste mountainbikeudlejer på vores hjemmeside: www.friluftsliv.no/danmark

FAKTA

F

René Andersson over stok og sten.

Rune Poulsen har kun kørt mountainbike fire gange.

3 1 0 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

om friluftsmenneske prioriterer du sikkert naturoplevelser højere end besøg på kunstmu-seer. Det får du til sommer mulighed for at råde bod på, hvis du vælger at besøge den jyske hovedstad Aarhus. Med udstillingen Sculptures by the Sea har man valgt at gentage succesen fra 2009. Her tog op til en halv million aarhusianere og turister den cirka 3 km lange gåtur fra Tang-krogen til Ballehage i Aarhus Bugt for at komme i nærkontakt med kunsten, havet og skoven. I Aarhus har man i samarbejde med det lokale kunstmuseum ARoS valgt at tage kunsten ud i naturen, væk fra museets fire hvide vægge. Vi har talt med Ph.D. Stipendiat Lise Skytte Ja-kobsen, om hvad en kunstudstilling i det fri kan byde på udover en behagelig gåtur langs vandet med udsigt på første parket til en række interna-tionale kunstværker. Til spørgsmålet om hvorfor kunst i det fri er så populært svarede hun: ”Der er ingen fysisk dørtærskel ud til naturen. Man er ikke forpligtet på samme måde som på et kunstmuseum, hvor man ofte skal bruge en vis rum tid, eller læse en tekst for at forstå værkerne. Kunstmuseets konventioner bliver brudt, når

kunsten vises i det offentlige rum; man behøver f.eks. ikke være stille eller opføre sig på en be-stemt måde.”

NATUR I KUNST OG KUNST I NATUR: ÆLDGAMMELT MEN AKTUELT TEMA Udover at det er nemt og gratis at komme til at se udstillingen, kan populariteten have andre grunde: Samspillet mellem natur, mennesket og kunst er et tema, som har været på spil siden oldtiden. En udstilling som Sculptures by the Sea taler derfor med en universel stemme. Den stemme trænger, på trods af udstillingens afsæt i moderne kunst, tydeligt igennem, og den giver anelser tilbage til oldtidens brug af skulpturer. Set i historiens lys har mennesket altid dyrket det guddommelige i naturen, blandt andet i natur-religioner og i primitive kulturer. Ifølge Lise Skytte Jakobsen har mennesket en tradition for at forsøge at animere naturen; det vil sige at give den liv ved at søge efter menneskelignende tegn i den. Nogle af værkerne på udstillingen handler om den historiske dimension og naturens åndelighed:

Kunst forener natur og menneske

I Aarhus kan du til sommer opleve kunst iblandet duften af saltvand, havblæst i håret og sol på kinderne. Udstillingen Sculptures by the Sea bruger naturen som udstillingsrum og bringer tank-

erne hen på forholdet mellem menneske og naturTEKST: JANE PEDERSEN

s

4 1 1 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

Kunst forener natur og menneske

Ngardarb Francine Riches

Marianne Jørgensens “Water Curtain, 2009

Hugh Ramages’ “Fisher”, 2009

Blandt andet Ngardarb Francine Riches ”Here But Not To Stay”, som er en installation af to-tempæle på stranden. Andre værker, som for eksempel Hugh Ramag-es ”Fisher”, sætter fokus på menneskets forhold til naturen. Her er der ligesom hos Marianne Jør-gensens ”Water Curtain” fra 2009, tematiseret et sammenstød mellem natur og kultur. Her finder oven i købet en form for indbygget styrkeprøve sted, påpeger Lise Skytte Jakobsen. Teknikken bliver tydeliggjort i værkets konstruktion, men samtidig benytter værket sig af vandet og er af-hængig af det naturlige element, det står i. På den måde kan kunsten være med til at ak-tualisere de globale miljøproblemer som verden står med i dag.

HVAD VIL SKULPTURER HA’?Skulpturer vil, i modsætning til malerier, have deres beskuere til at bevæge sig. For at opleve og overskue en skulptur skal man tage en tur hele vejen rundt om den. Det får omgivelserne; skoven og stranden til for alvor at spille sammen med kunsten. Man kan på den måde finde sin egen yndlingsvinkel. Sculptures by the Sea ind-drager publikum og giver dem lov til selv at føle, røre og opleve i deres eget tempo.

Udstillingen er placeret ved Aarhus Bugt. Det vil sige et godt stenkast fra den vestvendte og centrale bydel; Frederiksbjerg. Man kan uden de store anstrengelser tage turen alene, i selskab med kæresten eller ægtefællen. Og man kan også med lethed tage børnene med på tur, for tempoet sætter man selv, og man kan til enhver tid slå sig ned med sin picnickurv og nyde udsigten fra stort set hvor som helst på ruten.

Udstillingen er åben fra torsdag d. 2. juni – sønd-ag d. 3. juli 2011.FFor mere information www.sculpturebythesea.dk

3

Familieferie på to hjul giver frihed til at opleveEn cykElfEriE i Danmark, Er En cykElfEriE for hElE familiEn. lanDEts

bløDE bakkEr, kortE afstanDE og tryggE cykElstiEr gør DEt muligt for

DEn aktivE, friluftsintErEssErEDE familiE at cyklE uD på EvEntyr i naturEn.

Foto og tekst: emilie lukman

1 2 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

1 3 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K 2 0 1 1

inden rusker i træernes nøgne grene og får bølgerne til at brydes mod kysten langs cykel-rute 5, bedre kendt som ”Østkystruten”. Ruten starter ved Danmarks nordligste spids nær Skagen, bevæger sig langs Jyllands østkyst, og ender 650 kilometer senere i det sydlige Dan-mark ved Sønderborg. Ruten er en af Danmarks mange nationale, regionale og lokale cykel-ruter, der tilsammen strækker sig over 12.000 kilometer. Cykelruterne rækker ud i hele landet og fører hvert år oplevelseslystne cykelturister ud i kroge af landet, der ikke lader sig besøge i hverken bil, tog eller bus.

”Cykelferie i Danmark er utroligt trygt og let på grund af de asfalterede cykelstier og den store cykelvenlighed på de fleste danske veje. Blandt andet derfor har Danmark fået et internationalt brand som en cykelnation, hvor det er lykkedes at skabe en cykelkultur,” udtaler Claus Rex tur-ismechef i Dansk Cyklist Forbund.

CYKLEN SOM DÅSEÅBNERSom cykelturist i Danmark får du mulighed for at kombinere det fysiske, det kulturelle og familielivet i én og samme ferie. En cykelferie med børn foregår i deres tempo. Fokus er på at opleve undervejs frem for at betragte rejsen mellem kulturelle steder som ren transport. Danskerne deler nordmændenes opfattelse af, at cyklen ikke blot er et transport middel, men også et middel til fysiske udfordringer og naturoplev-elser.

”Cyklen er en slags dåseåbner, der kan åbne oplevelser op. Vi mener, at cyklen er et godt alternativ til sur transport og en måde at gøre transporten til en oplevelse i sig selv. Og der mener vi, at cyklen er det redskab, som åbner op mellem de mange oplevelser forskellige steder i landet,” udtaler Claus Rex.

Familieferie på to hjul giver frihed til at opleveEn cykElfEriE i Danmark, Er En cykElfEriE for hElE familiEn. lanDEts

bløDE bakkEr, kortE afstanDE og tryggE cykElstiEr gør DEt muligt for

DEn aktivE, friluftsintErEssErEDE familiE at cyklE uD på EvEntyr i naturEn.

v

DEN GODE CYKELOPLEVELSEAntropolog og underviser ved Aarhus Univer-sitet Mads Daugbjerg har bidraget til projektet ”Den Gode Cykeloplevelse”, der ønsker at fremme cykelturismen i Danmark. I den forbin-delse har Mads Daugbjerg og hans antropolo-giske kollegaer interviewet 129 cykelturister om det at være på cykelferie. Af det antropologiske studie fremgår det, at noget af det mest unikke og værdsatte ved en cykelferie er dens store potentiale for frihed. Man kan eksempelvis stige af cyklen, hvis man kommer forbi et smukt landskab eller får lyst til at vandre videre ind

i skoven, hvor cyklen ikke kan komme frem. Der er dog en tendens til, at den gennemsnitlige cykelturist ikke reelt udnytter friheden. Nogle cykelturister mangler eventyrlysten, der skal skabe denne frihed. ”Cykelferien handler om ideen om den ul-timative frihed, hvor man kan drage ud i det blå. Men langt de fleste følger alligevel rimelig slavisk de udstukne ruter. Så der er en vis uov-erensstemmelse mellem forestillingen om en cykelferie og hvordan, man reelt opfører sig, når man er afsted, ” forklarer Mads Daugbjerg.

HARMONI PÅ TO HJULMed andre ord er cykelferien altså en optimal måde ikke at blive fastlåst i en tilrettelagt ferie-form, men i stedet få mulighed for at skabe sine egne oplevelser undervejs. Den store glæde ved at bevæge sig, og samtidig at kunne gøre det sammen med hele familien, er et stort plus ved en cykelferie i Danmark. Men hvorfor er det lige netop cyklen er så velegnet til disse krav til en ferie? Mads Daugbjergs undersøgelse gav udtryk for, at cyklen er den samlende faktor, som gør oplevelsen af cykelferien i Danmark harmonisk.

”Vi fandt ud af, at når turister skulle sætte ord på, hvad der definerer en god cykeloplevelse, så fremhæver de bevægelsen. Cyklen etablerer en forbindelse mellem attraktionerne på ruten, og det gør, at turisterne føler en sammenhæng i ferie-form og oplevelser,” udtaler Mads Daugbjerg.

1 4 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K

“Østkystruten“ strækker sig fra Jyllands hovedstad Aarhus til skov og strand.

1 5 F R I L U F T S L I V T I L L Æ G F E R I E I DA N M A R K

DET HEMMELIGE STEDDet at få unikke oplevelser på sin ferie er meget gennemgående for de interviewede personers be-skrivelse af den gode cykeloplevelse. Oplevelsen af at få adgang til noget hemmeligt, autentisk eller uberørt er karakteristisk for de gode oplev-elser, der bliver fremhævet.

”Når cykelturisterne finder disse hemmelige steder, får de følelsen af at komme om bag scenen, og opleve noget de ikke normalt ville have fået adgang til. Og den oplevelse giver en følelse af eksklusiv kontakt med naturen og de kulturelle steder,” udtaler Mads Daugbjerg.

En cykelferie i Danmark er med andre ord no-get for familier, der værdsætter at mærke vinden i håret, opleve den danske naturs kontraster og samtidig få kulturelle oplevelser. F

Vil du vide mere om dine muligheder for cykelferie i Danmark, kan du finde yderligere information på

www.visitdanmark.dk/aktivferie

Her kan du blandt andet blive klogere på:

Cykeludlejning, overnatningsmuligheder, an-befalet pakkeliste etc.

FAKTA

“Stederne er attraktionerne, men cyklen bliver en måde at skabe merværdi mellem oplevelserne, “ udtaler Claus Rex, turismechef i Dansk Cyklist Forbund.

RYHØJSKOLE

RYHØJSKOLE

Tag med RY HØJSKOLE på cykeltur gennem Danmarkshistorien.

I Danmarks natur gemmer sig utal-lige steder, som knytter sig direkte til mennesker og begivenheder, der har haft afgørende betydning for Danmarkshistorien. Gennem ugen cykler vi fra jernal-deren og frem til i dag.

Pris: kr. 3600 NOK inkl. kost og logiTilmelding via friluftsliv.no

Tag med RY HØJSKOLE på cykeltur gennem Danmarkshistorien.

I Danmarks natur gemmer sig utal-lige steder, som knytter sig direkte til mennesker og begivenheder, der har haft afgørende betydning for Danmarkshistorien. Gennem ugen cykler vi fra jernal-deren og frem til i dag.

Pris: kr. 3600 NOK inkl. kost og logiTilmelding via friluftsliv.no

VikingetræffetNæste gang 30.-31. juli 2011 kl. 10-17

Vikingetræffet ved Moesgård Strand finder sted hvert år i weekenden i uge 30. Her mødes hundredvis af vikinger fra nær og fjern til Nordens største

vikingetræf.

Højdepunkterne er krigernes drabelige kampe og rytternes imponerende opvisning lørdag og søndag kl. 12 og kl. 15.

Der er gratis adgang.

VikingetræffetNæste gang 30.-31. juli 2011 kl. 10-17

Vikingetræffet ved Moesgård Strand finder sted hvert år i weekenden i uge 30. Her mødes hundredvis af vikinger fra nær og fjern til Nordens største

vikingetræf.

Højdepunkterne er krigernes drabelige kampe og rytternes imponerende opvisning lørdag og søndag kl. 12 og kl. 15.

Der er gratis adgang.

Find mere information på www.moesmus.dkFind mere information på www.moesmus.dk

Reptile and RetardErobrede Kina - og vil gøre det igen

Horned AlmightyBlack metal-bandet inviterer

Gaffa en tur i øvelokalet

Días NordicosDanske bands udfordrer det spanske publikum

Er pladeselskaberne nødvendige?Teknologien gør det muligt for enhver at indspille musik,

så har de traditionelle pladeselskaber udspillet deres rolle?

SHARE THE FEELING

ARCTIC MONKEYS(UK) IRON MAIDEN(UK)

KINGS OF LEON(US) MASTODON (US)

M.I.A.(UK) PJ HARVEY(UK) THE STROKES(US)

AFROCUBISM(INT) AUTOPSY(US) BAD RELIGION(US) BATTLES(US) BEATSTEAKS(DE) BIG BOI(US) BRIGHT EYES(US) CHRIS CUNNINGHAM(UK) DEADMAU5(CAN) FOALS(UK) KILLING JOKE(UK) FEMI KUTI & POSITIVE FORCE(NGA) SEUN ANIKULAPO KUTI & EGYPT 80(NGA) L.O.C.(DK) LYKKE LI(S) MAGNETIC MAN with Special Guests KATY B and SBTRKT DJ Set(UK)

ROB ZOMBIE(US) SWANS(US) TIMBUKTU & DAMN!(S) VETO(DK)

PAVILION JUNIOR 26 - 29 JUNEAGENT FRESCO (ISL)BOTTLED IN ENGLAND (DK)DE HØJE HÆLE (DK)FASTPOHOLMEN (DK)HAMMONDS, HARRINGTON & DESTROY (DK)HONNINGBARNA (N)KIRSTEN & MARIE (DK)LITTLE MARBLES (S)NIVE NIELSEN & THE DEER CHILDREN (GRL)SELVHENTER (DK)THIS IS HEAD (S)TÔG (N)TRUST (DK)UNDERGANG (DK)WHO KNEW (ISL)

1349 (N)JUSTIN ADAMS & JULDEH CAMARA (UK/GAM)API UIZ (FR)ÓLÖF ARNALDS (ISL)ATMOSPHERE (US)AWESOME TAPES FROM AFRICA (US)JULIANNA BARWICK (US)BE-BEING (KOR)BLACK MILK (US)JAMES BLAKE (UK)CHARLES BRADLEY & MENAHAN STREET BAND (US)BRING ME THE HORIZON (UK)KARINA BUHR (BRA)CALLE 13 (PRI)ANNA CALVI (UK)CHANCHA VIA CIRCUITO (ARG)CHASE & STATUS (UK)CHUCKAMUCK (DE) CODY (DK)CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALL- STARS, JUANA MOLINA, WILDBIRDS & PEACEDRUMS and SKELETONS (INT)

CURREN$Y (US)DARK DARK DARK (US)DE ENESTE TO (DK)MATTHEW DEAR - Live Band (US)DESTROYER (CAN)DJ /RUPTURE (US)DOP (FR)DÅÅTH (US)JUSTIN TOWNES EARLE (US)ELEKTRO feat. JOHN TCHICAI (DK)THE EX (NL)EYEHATEGOD (US)FALLY IPUPA (CD)FRENTE CUMBIERO (COL)FRISK FRUGT (DK)THE GASLAMP KILLER (US)GHOST (S)GOLD PANDA (UK)JOHN GRANT (US)HOW TO DRESS WELL (US)I WAS A KING (N)ICEAGE (DK)ILILTA BAND (ETH)JACKDAW WITH CROWBAR (UK)

JAGWA MUSIC (TAN)JATOMA (DK)KITCHIE KITCHIE KI ME O (N)KLOSTER (DK)DJ KOZE (DE)KYLESA (US)LITTLE DRAGON (S)LUKESTAR (N)LA MAKINA DEL KARIBE (COL)JANELLE MONÁE (US)MUNCHI (NL)NARASIRATO (SOL)OFWGKTA (US)OH LAND (DK)OUDADEN (MAR)IVO PAPASOV & HIS WEDDING BAND (BUL)PARKWAY DRIVE (AUS)PULLED APART BY HORSES (UK)RANGO (EGY)TARRUS RILEY (JAM)GONGA SAIN & MITHU SAIN (PAK)SCREAMING FEMALES (US)SHANGAAN ELECTRO (ZA)

SOILWORK (S)SPIDS NØGENHAT (DK)SURFER BLOOD (US)THE TALLEST MAN ON EARTH (S)TAME IMPALA (AUS)TERROR (US)THULEBASEN (DK)TREMOR (ARG)UNDERØATH (US)ANIBAL VELASQUEZ Y SU CONJUNTO (COL)KURT VILE & THE VIOLATORS (US)THE WALKMEN (US)WANG LI (CHI)WEEKEND (US)WHOMADEWHO (DK)YELLE (FR)YEMEN BLUES (ISR)ZEA (NL)ZUN ZUN EGUI (INT)

- AND MORE TO COME...

roskilde-festival.CoMREAD MUCH MORE ON:

4 DAYS OF WARM-UP 4 DAYS OF MUSIC 8 DAYS OF ROSKILDE 170 BANDS ON 7 STAGES

FREE CAMPING, CINEMA, SWIMMING LAKE AND SKATING RAMPS ALL PROFITS ARE DONATED TO CHARITY

gaffa.dk 03

INDHOLD

04 Musikbranchen Er pladeselskaberne stadig nødvendige?

06 Horned Almighty Black metal og make-up

08 Reptile & Retard Bandet der indtog Kina

10 Días Nordicos Danskere spiller for fulde huse i Spanien

RedaktionAnders Nielsen

Kasper Gross-NielsenMagnus Banner

Michael Bihlet

I bund og grund kan man sidestille det med en klovn der tager rød næse på. Hvis

han bare stod og lignede sig selv, ville det ikke være lige så sjovt

- Bjørn fra Horned Almightyom ansigtsmaling i black metal, s. 9

“

04 gaffa.dk

Computere gør det muligt for at indspille en plade i soveværelset, og Inter-nettet gør det muligt at udbrede den til hele verden. Så man fristes til at spørge, om pladesel-skaber overhovedet er nødvendige? Men det er de helt bestemt, ifølge Mikael Højris, konsulent I Dansk Musikerforbund og forfatter til bogen Den Nye Musikbranche.

”Enhver idiot kan ind-spille en plade for næsten ingen penge. Den store udfordring ligger I at markedsføre produktet”,

uddyber han. Arctic Monkeys, Clap

Your Hands Say Yeah og Saybia. Alle har de tilfælles at de fik deres gennem-brud uden pladekontrakt. Og alle har de tilfælles at de i dag, har en pladekon-trakt. Der skal nemlig en række meget usædvan-lige omstændigheder til, for at man kan opnå stor landsdækkende succes, komme i Tv, blive spillet meget i radioen og sælge 20-30-40.000 plader, uden professionelle samarbejd-spartnere. Og det er netop her, at pladeselskaberne

kommer ind i billedet. En pointe der underbygges af Kasper Nør, forsanger i det århusianske indie-band Purpur Jaipur:

”Det smarte ved at have et pladeselskab er, at man ikke står alene med sine økonomiske udgifter. Man får kapital og nogle der kan promovere én samt et netværk. Det er de tre vigtigste ting, som er es-sentielle, og som gør at du kan komme tættere på at leve af musikken.”

Selvstændig tendensAlligevel takkede Purpur

Jaipur nej til en pladekon-trakt, hvilket ifølge Mikael Højris afspejler en generel tendens. Han mener at flere og flere musikere tager sagen i egen hånd, og vælger at udgive pladerne selv. Det skyldes for det første teknologiens fremskridt. For bare ti år siden var det ikke, på samme måde, muligt at udgive en plade uden om selskaberne. I dag er det muligt for bands at udgive en plade selvom man er blevet afvist. Eller måske ligefrem selv har valgt at takke nej til en kontrakt,

Århusbandet Purpur Jaipur har takket nej til en pladekontrakt, men erkend-er at et gennembrud kan tage længere tid. For selvom teknologien gør det muligt for bands at skabe meget på egen hånd, er pladeselskaberne stadig livsnødvendige når det kommer til promovering og markedsføring.Af: Kasper Gross-Nielsen

Pladeselskaberne er stadig nødvendige for nye bandsAarhusbandet Purpur Jaipur har takket nej til en pladekontrakt, men erkender at det store gennembrud kan tage længere tid.Foto: Mikkel Cantoni

gaffa.dk 05

som Purpur Jaipur. Mikael Højris uddyber:

”Mange bands går egne veje. Enten fordi de ikke kan finde et pladeselskab der gider at samarbejde. Eller fordi de ikke synes at tilbuddet er attraktivt nok”.

Et af disse mange bands hedder Purpur Jaipur. I forbindelse med deres kommende EP, blev de tilbudt en pladekon-trakt med et selskab (red., navnet offentliggøres ikke), men valgte at takke nej. Forsanger Kasper Nør begrunder fravalget:

”Vi er et meget ungt band og vil gerne bevare vores kunstneriske frihed. Vi vil ikke låse os fast på en bestemt genre. Hvis du skriver kontrakt med nogen, så forpligter du dig også til at lave det der er aftalt. Det var vi ikke interesserede i.”

Han erkender dog at der er mange fordele ved at samarbejde med et pladeselskab. Og ban-det vil bestemt gerne skrive en pladekontrakt på længere sigt. Men tilbuddet skal være det rette. Og indtil videre har ulemperne overskygget fordelene:

”Når du skriver en pladekontrakt, så bestem-mer du ikke længere selv over din musik. Selskabet skal gå ind og sige ’ja’ til lyden, hvem der skal mikse det, hvordan cov-eret skal se ud, hvem der skal producere det, osv.”

De har derfor valgt at skrive under på en man-agementkontrakt i stedet for. Hermed kan ingen bestemme over deres kunstneriske udtryk.

Kø på motorvejenBandmedlemmerne i Purpur Jaipur, har der-for selv smidt 30-40.000 kroner efter deres EP, og er nu kun få uger fra, at stå med det færdige produkt i hånden. Så snart det bliver aktuelt, starter promoveringsarbejdet. Og uden pladeselskab må de selv gå i marken og tænke i kreative markeds-føringsstrategier.

”VI har en idé om at rigtig mange bands i Danmark kører på motor-vejen. Men når alle kører på motorvejen så bliver der kø dér. Så måske ville det være bedre at tage de små veje udenom”, siger Kasper Nør.

Og der er mange små veje. I øjeblikket forsøger Purpur Jaipur at sende deres musik rundt til folk der har mange læsere eller lyttere: musikbloggere, modebloggere, P3, Det Elektriske Barometer osv.

De store spiser de småGennem de seneste år er flere og flere små plade-selskaber dukket op i det danske landskab. Nogle af de mest fremtrædende har været det københavn-ske selskab Tigerspring,

der blev dannet I 2006. Samt Tambourhinoceros, der I efteråret 2009 blev dannet af Oh No Ono-medlemmerne Kristoffer Rom og Aske Zidore.

Mikael Højris føler sig dog overbevist om, at de mindre pladeselskaber ikke udgør en trussel mod de etablerede selskaber. Han mener blot at de små selskaber der lykkedes, med tiden vil blive opkøbt af de store.

”Sådan har det været gennem historien, uanset hvilken branche du kigger på,” begrunder han.

Selvom pladeselskab-erne ifølge Mikael Højris vil overleve, erkender han dog at de oldschool pladeselskaber der solgte fysiske produkter i spandevis, og tjente kas-

sen på det, får det svært. De pladeselskaber der derimod transformerer sig om til at være mediesel-skaber og formår at finde vej i de nye sociale medier, vil helt sikkert overleve.

Purpur Jaipurs EP ud-kommer d. 29 april 2011 og kan købes på www.purpurjaipur.bandcamp.com for 50 kr.

“Jeg vil skide gerne spille musik og jeg vil skide gerne ud med det, men det skal være på den rigtige måde”, forklarer for-sanger i Purpur Jaipur, Kasper Nør.Foto: Marta Bacigalupo

Pladekontrakt Laver en kontrakt for musikken. Pladeselskabet skal godkende alt lige fra vokalen til coveret. Master-rettighederne tilhører pladeselskabet.

Management kontraktEn manager laver alle de ting, som bandet selv vil være fri for. Alt hvad han laver for bandet, som bandet kommer til at tjene penge på, får han en økonomisk andel i.

Tambourhinoceros har stået bag

Treefight for SunlightKirsten & Marie4 Guys from the Future

Tigerspring har stået bagI Got You On TapeChoir of Young BeleiversFallulahMoi Caprice

Black metal-bandet Horned Almighty har deres øvelokale i en kælder i Aarhus Nord. Et lille kvadratisk rum, hvor der kun lige akkurat er plads til de fire band-medlemmer og deres instrumenter. Væggene er fulde af billeder, plakater og vinylomslag fra gamle metal og punk bands.

“Velkommen til”, siger forsanger Simon, der i bandregi bare bliver kaldt S, og byder os indenfor.

“Vi spiller lige en sang, så det er nok en god idé at putte lidt i ørene”, fortsæt-ter han og rækker os en

rulle toiletpapir.Vi når lige at dække

ørene til, før bandet sparker et nummer igang. Lydniveauet er voldsomt. Bassen pumper i brystet og man kan mærke trom-mehinderne danse i takt med det hurtige trom-mespil.

Et nummer bliver til tre, og Simon konstaterer, at det er godt med publikum i øveren - så får de rent faktisk spillet sangene.

Vred metal og for-ventningspresHorned Almighty er et black metal-band af den

vrede slags. Deres musik blander vreden og det morbide tekstunivers fra black metallen med den aggressive og ligefremme attitude i punken. Resulta-tet er, ifølge anmeldere verden over, så vellykket, at bandet føler et kæmpe pres:

“Nu skal vi til at starte forfra med at lave en ny plade, og det har aldrig været hårdere end nu,” fortæller Simon, og bass-isten Bjørn fortsætter:

“Den sidste plade vi lavede, har fået så vanvit-tigt gode anmeldelser, at det er til at brække sig

over.”“Vi er nok lidt bange

for, at det vi får lavet ikke er godt nok i forhold til den sidste plade”, uddyber trommeslager Jacques.

Død og sminkeSom de sidder i øvelokalet ligner Bjørn, Simon, Jacques og guitaristen Quentin ganske normale mennesker, men når de går på scenen er de ikke til at kende.

De borgerlige navne bliver til Hellpig, S, Harm og Aries, og den sunde hudfarve bliver skiftet ud med hvid ansigtsmaling

Aarhusianske Horned Almighty er lige vendt hjem fra en omfattende europaturné. Nu skal de starte forfra med en ny plade. Vi har mødt dem til en snak om ansigtsmaling, forventningspres og bandets ambi-tionsniveau.Af: Anders Nielsen

Black metal og bleskift - i øveren med Horned Almighty

Fra venstre til højre: Hellpig, S, Harm og Aries. Også kendt som Bjørn, Simon, Jacques og Quentin.Foto: Michael Bihlet

06 gaffa.dk

og teaterblod. Sådan har det været

siden Horned Almighty startede. Jacques husker tilbage:

“Faktisk hoppede vores første bassist fra, fordi vi skulle have taget nogle bandbilleder, og han kunne ikke forene sig med ansigtsmalingen.”

Forsanger Simon prøver at forklare hvad der ligger til grund for traditionen med sminke og hård metal:

“Oprindeligt var det en del af den black metal kultur vi springer ud af. Det æstetiske hang sam-men med vores integritet i det miljø. I dag er det mere blevet en effekt der giver et godt sceneshow. Det er en fed og egentligt også billig effekt, at man står på scenen og ligner noget der lige er stået op fra graven. Når man står og råber publikum ind i ansigtet med sådan noget maling, så virker det

fandme.”“I bund og grund kan

man jo godt sidestille det med en klovn der tager rød næse på. Hvis han bare stod og lignede sig selv, så ville det måske ikke være lige så sjovt”, fortæller Bjørn sam-tykkende.

Med publikum på virk-lighedsflugt“Sminken virker også

internt. Vi har spillet en enkelt eller to koncerter uden maling, og det er bare ikke det samme. Der er ikke den samme en-ergi, og man får ikke det samme kick ud af det. Der er også en kæmpe stor forskel for publikum. Hvis man kan komme ud over scenekanten, og samtidig bruger malingen, så går det op i en højere enhed”, fortæller Bjørn og Simon uddyber:

“Publikum går helt amok, når de kan se at der står fire psykopater og slår løs på instrumenterne på scenen. De fodrer os med den energi vi gerne vil have, og det gør at vi kan give dem endnu mere. Det er sådan det skal være. Lige for en time eller to er man ikke bare maler eller pædagog. Vi skaber et univers som vi og publi-kum lever os ind i, når vi spiller.”

Ikke de store ambitionerHorned Almighty har ikke store ambitioner om USA-turné og guldplader. Det mener de selv, at de er blevet for gamle og magelige til. For dem er

det en hobby, omend det er en tidskrævende hobby. Bjørn fortæller:

“Ambitionsniveauet er ikke højere end det er, og det er måske derfor vi aldrig stopper. For os er det hyggeligt. Nogle går til fodbold, andre spiller heavy.”

“Det her øvelokale er en reinkarnation af vores teenageværelser. Det er her vi kan komme og brokke os over buspriser, vejret og andre men-nesker. Så spiller vi noget heavy, drikker nogle bajere og leger for en kort stund, at vi er rockstjerner og at vi ikke har en masse forpligtigelser her i livet. Her skal vi ikke tænke på bleskift. Når vi så går ud herfra, så kan vi lidt igen”, siger Simon, hvorefter enigheden hos de andre manifesterer sig som en stilhed, der står i stærk kontrast til den vrede musik, der tidligere fyldte rummet ud.

Horned Almighty kan opleves på Musikcaféen i Aarhus lørdag den 7. maj.

Forsangeren S i fuld krigsmaling til en koncert i Berlin i 2011Foto: www.starspawm.de

Bassist Hellpig fyrer den af i Berlin i 2011Foto: www.starspawn.de

gaffa.dk 07

Rock og Techno kolli-derer – Reptile & Retard opstårDe to fyre tager i foråret 2009 på udveksling i Shanghai som et led i ka-ospilotuddannelsen, og er derfor nødt til at efterlade deres respektive bands hjemme i Danmark.

”Mads gik og rodede med nogle rockprojekter, og jeg havde gang i nogle technoprojekter,” siger Es-ben Valløe og fortsætter: ” Han ville have mig til at droppe technoen og spille med ham, men den måtte han sgu længere ud på landet med,” klukker han.

Men da ingen af dem kan undvære musikken, så de begynder at skrive musik sammen og dan-ner den elektroniske duo Reptile & Retard.

Århusduo vælter Shang-hais svedigste klubInden bandet tager til Shanghai, spiller de en en-kelt koncert på dansk gr-und. Deres næste koncert spiller de til en reception på deres skole i Shanghai. I den forbindelse invi-terer de to Århusianere en række lokale kulturentre-prenører for at promovere deres musik. Kun én af de inviterede dukker op, men

til gengæld er det Oasis’ tidligere tourmanager, Michael Ohlsson. Han syntes, at de var fede og bookede dem derfor til at spille på The Shelter i Shanghai.

”Så vores første koncert var i Trøjborg beboerhus, nummer to en fucking ne-deren reception i Shang-hai klokken fem om ef-termiddagen og nummer tre for 500 mennesker på Shanghais svedigste klub. Det var virkelig virkelig mærkeligt.” Siger Mads Damsgaard Kristiansen.

Esben forklarer, at de købte kinesiske militæru-niformer og motorcykel-hjelme med stort halvfem-sersolbrillefarvet visir til koncerten. ”Vi lignede sgu en kommunistisk version af Daft Punk,” griner Esben Valløe om koncertudklæd-ningen.

”Jeg kan tydeligt huske, at efter vi var færdige med klubkoncerten, var jeg helt oppe at køre. Jeg vid-ste ikke rigtig før det, om det vi lavede holdte, så det var ret fedt at mærke, at det virkede!” Siger Mads Damsgaard Kristiansen.

Michael Ohlsson synes tydeligvis også, at Reptile & Retard’s musik holder, for han sender dem

efterfølgende på turne i flere af Kinas storbyer, hvor de spiller ti koncerter på diverse punkbarer og klubber.

Repræsenterer dansk kulturMads Damsgaard Kris-tiansen og Esben Val-løe bliver i foråret 2010 inviteret til at spille på den danske pavillon under verdensudstillingen i Shanghai. ”Folkene ved

verdensudstillingen var interesserede i at få nogen over og spille som i forve-jen havde et navn i Kina,” forklarer Mads Damsgaard Kristiansen og fortsæt-ter grinende: ”så vi var officielle repræsentanter for dansk kultur, sammen med Michala Petri og alt muligt pis.”

Da Michael Ohlsson, som tidligere har arrang-eret deres koncerter i Kina, hører, at duoen skal

Reptile & Retard erobrede Kina – og vil gøre det igenEsben Valløe og Mads Damsgaard Kristiansen udgør tilsammen ban-det Reptile & Retard. De to fyre dannede duoen under et skoleophold i Shanghai, og har siden turneret i Kinas millionbyer og spillet for ti-tusindvis af mennesker. Alt sammen uden at have hverken pladesel-skab eller udgivet så meget som en single i Danmark.

Af: Michael Bihlet

De to tidligere kaospiloter Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Valløe spiller på årets Spot FestivalFoto: Michael Bihlet

08 gaffa.dk

til Kina igen, tager han straks kontakt til bandet og sammensætter en tre ugers turne i Kina, hvor de skal spille 11 koncerter på diverse festivaler og klubber.

Turnerer igen i KinaIfølge Mads Damsgaard Kristiansen var det ret vildt at være på turne i Kina, og omstændighederne var

ret forskellige fra dem, han har oplevet i Danmark.

”I Danmark får man transport og en kasse øl, men dér blev vi lige pludselig fløjet rundt og boede på hoteller” siger han, ”Og spiste på rigtige restauranter” bryder Esben grinende ind.

På tour med censur”Vi skulle ændre vores tek-ster, så de ikke handlede om at knalde og om at

tage stoffer” udtaler Esben Valløe, ”det var en betin-gelse for, at vi kunne få lov til at spille på verdensud-stillingen.”

Og det er den samme besked, de får fra deres kinesiske manager på turneen, da man aldrig kan vide om der er nogen fra de kinesiske myndigh-eder, der lytter med, fork-larer Esben Valløe. ”Hvis de hører, at i synger om den slags, så får i ikke lov til at spille mere. Så kom-mer i aldrig tilbage,” havde manageren sagt.

Strawberry FestivalD. 28. april 2010 spiller bandet på Strawberry Festival i Beijing.

”Det var mærkeligt, for vi havde ikke noget navn herhjemme, og så kom-mer man derned og spiller for 10.000 mennesker” siger Mads Damsgaard Kristiansen.

”Foran scenen var der 30 politimænd, og jeg havde fået at vide, at jeg ikke måtte hoppe ned fra scenen. Jeg gjorde det alli-gevel, og lod bare som om jeg ikke havde forstået, at jeg ikke måtte det,” fork-larer han, med henvisning til, at det er en del af deres liveoptræden.

Ligesom mange andre danske bands, så er det også normalt for Reptile & Retard at drikke øl, både før og under koncerter. ”De synes det er vildt skørt, at man vil drikke øl på scenen, så det måtte vi ikke. Derfor fyldte vi rom i kaffekopper,” griner Esben Valløe, og Mads Dam-sgaard Kristiansen bryder ind:

”Jeg kan sgu kun spille, når jeg er stiv.”

”Det skal virke live!””I en genre som vores, den elektroniske, er der jo tradition for, at en kon-cert skal være en kedelig oplevelse uden identitet og kant, med en fyr der står og gemmer sig bag sit æblelogo.” udtaler Esben Valløe.

Grundstenen i Reptile & Retard må siges at være det at spille for et publi-kum, ”det skal virke live!” Duoens to medlemmer er da også dybt enige i, at der er mange, der er dyg-tige til at lave hjemme-produktioner og plader.

”Et godt eksempel på et studieband er Queens of the Stoneage. De er super fede, men når man går til deres koncert, er det lidt en flad fornemmelse. Det er ærgerligt,” sukker Esben Valløe, og fortæller hvorfor de ikke selv har indspillet plader endnu.

”Vi kan ikke finde ud af at producere, derfor har vi ikke indspillet noget endnu.” Og Mads Dam-sgaard Kristiansen tilføjer: ”Vi har ikke lavet noget, vi som band er 100 procent tilfredse med endnu. Vi har ikke helt fundet vores lyd.”

Turnerer igen igen i KinaEsben Valløe og Mads

Damsgaard Kristiansen er bestemt ikke færdige med Kina og det kinesiske pub-likum, som er vidt forskel-ligt fra det danske.

”Danskerne er vant til, at få smidt koncerter i hovedet hele tiden, så ki-neserne har en lidt anden glæde ved at se noget, fordi de ikke er overek-sponerede,” siger Mads Damsgaard Kristiansen og fastslår, at de har en helt anden fankultur i Kina: ”I

Kina er stjernerne ikoner, nærmest glansbilleder. Hvis du er noget i Kina, så er du virkelig noget!”

Esben Valløe griber den kommentar og tilføjer: ”Hvis du ser Simon Kvamm gå ned ad gaden, så er det ikke vildt da Danmark er så lille et land, han er jo bare endnu en bonderøv fra Silkeborg.”

Bandet er vilde efter at komme tilbage til Kina for at give kineserne en fed oplevelse, crowdsurfe og imponere på ægte rock ’n roll maner. Derfor tager de i efteråret på turne i Asien, og de påtænker at afholde seks-syv koncerter i Kina.

Tager i studietDuoen står nu overfor

et nyt kapitel i deres karri-ere. I starten af juni skal de indspille et album. De har fået at vide at man ikke kan blive spillet i radioen i England hvis man hedder noget med “retard”, så de overvejer at skifte navn. ”Men navnet afspejler nu egentlig musikken og vores live performances ret godt – og virkelig-heden,” smiler Mads Damsgaard Kristiansen. Og Esben Valløe tilføjer, at han synes, det er ret fedt, at det er provokerende.

Alligevel er gutterne fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden:

”Nu går der ikke ret lang tid, så bliver vi også store i udenfor Kina. Vi skal bare lige have lavet en plade først.”

Reptile & Retard kan opleves til Mejlgade for Mangfoldighed i Aarhus lørdag d. 14. maj.

De to tidligere kaospiloter Mads Damsgaard Kristiansen og Esben Valløe spiller på årets Spot FestivalFoto: Michael Bihlet

gaffa.dk 09

”Días Nordicos” eller Nordiske Dage er den første tværfaglige festival i Spanien, der udelukkende sætter fokus på den kul-den kul-turelle scene i de nordiske lande. Det er det spanske kulturmagasin ”Zona de Obras” der i samarbejde med ROSA (Dansk Rock

Samråd) i september 2010 slog dørene op for, i Span-ien, totalt ukendte bands og artister fra norden.

900 på ventelisteSom etableret kunstner i Danmark kan det være svært nok at fylde de

store danske spillesteder på en hverdag. Men det er næsten utænkeligt, at fire ukendte bands fra det kolde nord, skulle spille for fulde huse, en hverdagsaf-ten på den iberiske halvø.

Dette var ikke desto mindre nøjagtig hvad der skete, den 15. og 16.

september sidste år i kon-certsalen Galileo Galilei i Madrid. Her måtte man i døren skrive 900 gæster på venteliste til festivallen.

Satsninger, samarbejde og fascinationChefredaktøren for det

I Spanien er der ikke tradition for, at nordiske bands eller artister slår igennem. Alligevel spillede danskerne Mads Langer, Murder og Fallulah for fyldte sale, til den første udgave af en musikfesti-val i Madrid, der hylder nordisk kultur.Af: Magnus Banner

Nordiske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien

Fallulah spillede til Días Nordicos i 2010. Programmet til dette års udgave af festivallen offentliggøres til juli på www.diasnordicos.comFoto: Marjo Tikkanen

10 gaffa.dk

spanske magasin ”Zona de Obras”, Rúben Scara-muzzino har sammen med sin kollega Daniella Rossi været primusmotor for den Nordiske festival. Et projekt der har krævet hårdt arbejde og masser af tid.

”At afholde en festival med nordisk musik, der aldrig er blevet hverken spillet eller udgivet i Spanien var utvivlsomt en stor satsning, men der har tydeligvis været basis for et fokus på norden her i Spanien,” fortæller Rúben Scaramuzzino til Gaffa.

”Jeg har altid været

meget fascineret af de nordiske lande, så vi dedikerede en hel sektion i vores magasin til nordisk kultur, og siden hen har interessen og projektet grebet om sig” fortsætter han.

For stifteren af festival-len har ”Días Nordicos” dog ikke været nogen uoverskuelig økono-miske satsning, da ROSA, Carlsberg og Sony har finansieret hele gildet. Den daglige leder i ROSA, Gunnar Madsen fortæller:

”Vi har været meget glade for det samarbejde vi har haft med ’Zona de Obras’, og øjnede straks en ideal mulighed for at promoverer dansk musik på et marked, vi som regel ikke når ud til.”

Rúben Scaramuz-zino understreger denne pointe ved at fremhæve, at der aldrig har eksisteret så god en platform for nordisk kultur i Spanien - billetsalget taler for sig selv.

Tværfaglighed gav poteBåde Rúben Scaramuz-zino og Gunnar Madsen er begge enige i, at spani-erne i øjeblikket drages af det frihedsideal de nord-iske lande repræsenterer. Selvom det efterhånden er længe siden Franco-regimet isolerede Spanien fra omverden, sidder hans minde stadig dybt i det spanske folk, der for alt i verden forsøger at tage aktiv del i alt hvad der sker i Europa.

Gunnar Madsen mener at grunden til at den første udgave af ”Días Nordicos” blev så stor en succes er, at den tilbød spanierne

et unikt indblik i hvad der lige nu rør sig i den nord-iske kultur.

“Días Nordicos” er nemlig ikke udelukkende et musikinitiativ, men nærmere en tværfaglig festival der også byder på nordisk litteratur, film-kunst og design.

En palet af godter fra DanmarkI ROSA er de udmærket klar over, hvor svært det er at få en fod inden for på det spanske musikmarked - især hvis man ikke synger på spansk. Og for de fleste danske bands eller artister, er et spillejob på et af Spaniens største og mest veletablerede venues, et vaske ægte drømmesce-narie. ROSA havde dog sidste år fornøjelsen af, at give en håndfuld danske kunstnere chancen for at komme i betragtning til netop sådan et spillejob i den spanske hovedstad.

”Vi sammensatte en palet af de navne, som vi regnede med ville falde i spaniernes smag, og præsenterede dem for de spanske arrangører,” fortæller Gunnar Madsen.

Arrangørerne fra ”Zona de Obras” gæstede i den forbindelse den århusian-ske Spot-festival, for at se nærmere på de danske kunstnere ROSA havde udpeget.

Efterfølgende valgte spanierne de navne, de ville tilbyde en plads på plakaten til den spanske festival.

En af de danske kunst-nere der optrådte til “Días Nordicos” var Maria Apetri, bedre kendt som Fallulah. I Madrid leverede hun en

koncert der både impon-erede arrangører og publi-kum. Men til trods for den flotte indsats lykkedes det ikke den danske sanger-inde at knække koden og skabe en fanbase i Span-ien.

”Det gav ikke det store at spille til ‘Días Nordicos’, og selvom Spanien er et dejligt land er det ikke et musikmarked som vi vil prioritere ret højt for frem-tiden,” fortæller Christian Møller, ejer af pladeselvsk-abet Tigerspring som Fallulah er signet til.  

Samarbejdet fortsætterGunnar Madsen lægger over for Gaffa ikke skjul på, at man i ROSA igen i år er villig til at slå et slag for, at få den danske musik eksponeret i Spanien.

Rúben Scaramuzzino og “Zona de Obras” er ligeledes tændte på at gentage succesen fra 2010, denne gang med endnu flere aktiviteter, bands og festivaldage.

Det hele startede med en artikelserie om nordisk musik og kultur i ”Zona de Obras”, siden har projektet haft massivt vokseværk, og planen er at festivallen i fremtiden ligeledes skal afvikles i Latinamerika.

Om det i år vil lykkes en dansk kunstner at blive et etableret navn på den spanske musikscene er svært at sige.

En ting er dog sikkert, “Días Nordicos” er også i 2011 garant for fyldte huse og lækre venues, men publikums hjerter må de nordiske kunstnere selv erobre.

Nordiske kunstnere spiller for fulde huse i Spanien

gaffa.dk 11

gaffa.dk 12

Hvorfor

giftervi os?

For pengene?For brylluppet?

- Eller for kærlighedens skyld?

Årsagerne til ægteskab er mange, men fælles for os alle er, at vi ønsker nogen at dele livet med. Statistikker viser, at over halvdelen af alle gifte par bliver skilt på et tidspunkt – alligevel valgte over 30. 000 danskere at gifte sig sidste år.

Et ægteskab er ofte mere kvindens drøm, end det er mandens, mener parterapeuten Carl-Mar Møller, men på de følgende sider kan du få indsigt i seks forskellige aspekter af hvorfor forskellige mennesker alligevel gifter sig.

48 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

HVORFOR GIFTER VI OS?

Foto: Freedigitalphotos.com/Photostock

vi os?

HVORFOR GIFTER VI OS?

indholdCarl Mar Møller:

mænd til bryllup Kvinder presser

62

60

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 49

50

52

54

57

Unge kristne:

Den eneste ene

Kinesiske kvinder:

Gifter sig for

Kvinder med prinsessedrømme:

Bryllup vigtigere

Asetroende:

Lov ikke mereend du kan holde

- for altid!

pengenes skyld

end kærligheden

i digternes by Kærligheden blomstrer

Gift anden gang:

Foto: Freedigitalphotos.com/Photostock

Carl Mar Møller er parterapeut og har stor erfaring i mødet med dagens mænd, som har mistet evnen til at give de stærke kvinder et reelt modspil. De ind-vilger simpelthen i at gå på knæ, fordi det er kvindens ønske.

”Kvinderne har fuldstændig overtaget – og de har haft et forspring helt siden de var små. Som små legede de far og mor og børn og planlagde, hvordan de ville organisere sig som voksne. Imens klatrede drengene i træer og legede røvere og soldater og skænkede ikke fremtiden en tanke.” Kvinder var før i tiden afhængige af mænd både økonomisk og i den samfundsorden, som herskede. Det er langt fra tilfældet i dag, hvor kvinderne ikke engang har brug for mænd for at få børn.

”Kvinderne stiller store krav, og mændene føler sig pressede og kan ikke leve op til de forventninger, de bliver mødt med,” siger Carl Mar Møller, som ikke er i tvivl om, hvad den værste tanke for en mand er:

”Mænd frygter mere end noget andet at blive ’sat i fængsel’ – låst inde af kvinden – og at hun så smider nøglen væk. Det er det billede, mange mænd har af brylluppet. Mænd har brug for deres frihed for at kunne leve.” Mange par har indrettet deres hjem på en måde, som udelukkende afspejler kvindens stil, interesser og smag. Det gør noget ved manden, at han bliver forvist til kælderen eller værkstedet, for det er selve hans maskulinitet, der bliver forvist. I bryllupsplanlægningen sker det samme. Kvinden spørger til mandens holdning men vil egentlig ikke høre den. Hun forventer primært, at han holder

mund og ellers bare tager sig af regningen, når den skal betales. ”Manden giver køb på sin frihed og lever fuldstændig på kvindens præmisser. Han brokker sig ikke og lader uden kamp kvinden vinde i alle livets forhold. Han mister sin selvtillid, og kvinden mister så selvfølgelig respekten for ham. Der er ikke meget mand over én, der altid føjer sin kvinde,” slår Carl Mar Møller fast.

Hvorfor gifter mænd sig? ”Manden gifter sig for at gøre sin kvinde tilpas. En mands største behov er at gøre sin kvinde lykkelig. Omvendt har manden behov for tre ting: Beundring, ros og sex. Så enkelt er det! Kvinder skal stoppe med at kritisere og i stedet begynde at rose deres mænd. De skal beundre og anerkende dem som mænd, og så skal de give deres mænd sex i stedet for altid at afvise dem. Så enkelt er det! Så er grundlaget for et fantastisk parforhold lagt!”

Kvinder presser

50 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Af Malene Holmgaard Iversen

mænd til bryllup

Gennem mine terapiforløb arbejder jeg for, at ur-manden kommer tilbage i de danske mænd, som ellers mest af alt er blevet til kontormus og duksedrenge

Carl-Mar Møller:

Kvinder presser

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 51

Det er tydeligt, at meget af skylden for problemer i par-forholdet bliver tillagt kvinderne. Men dette er dog ikke hele sand-heden; Kvinder har nemlig en naturlig sans for system og struktur. ”Kvinder har store evner, når det kommer til kontrol og planlægn-ing, og de har helt siden de var små set frem til at få eget hus og egen familie. Meget af deres motivation for det gode liv ligger i at have et image, som kan imponere omver-denen og herigennem opnå bekræftelse”, fortæller Carl Mar Møller og pointerer, at dette er et problem i forhold til deres partnere:

”Mændene bliver tilsidesat i kvindernes hungren efter anerkendelse. De skælder mændene ud, de brokker sig, og de afviser manden. Han står så tilbage med lavt selvværd og følelsen af ikke at være mand nok. Han finder sig derfor andre steder, han kan blive bekræftet: På arbejdet, på fodboldbanen, sammen med vennerne – eller hos en anden kvinde.”

Findes det lykkelige ægteskab? ”Jeg tror, ægteskabet er tidsbegrænset, med min-dre man investerer rigtig meget i det. Ofte ender det med, at både manden og kvinden er ensomme i

deres forhold, og på et tidspunkt lever de så meget hvert deres liv, at de lige så godt kan blive skilt. Sørgeligt men sandt.” Sådan afslutter Carl Mar Møller, men det sidste ord er ikke sagt i denne sag;

”Sådan er kønsrollemønstrene lige nu. Gennem mine terapiforløb arbejder jeg for, at urmanden kom-mer tilbage i de danske mænd, som ellers mest af alt er blevet til kontormus og duksedrenge.”

Carl-Mar Møller Parterapeut

Foto

: Car

l-mar

.dk

52 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

”Jeg er elsket betingelsesløst af én, som har valgt at el-ske mig,” siger Johanne Torp Kildeholm om sit fornylig indgåede ægteskab.

Udadtil er hun en helt almindelig lærerstuderende på 28 år, men indeni bærer hun på et værdisæt, som kun de færreste genkender – hun er nemlig kristen,

med alt hvad dertil hører, og hun mener som udgang-spunkt, at et ægteskabsløfte er livslangt.

For Johanne Torp Kildeholm er ægteskabet ikke bet-inget af parternes umiddelbare følelser eller lyster, men af viljen til at elske hinanden i gode såvel som i dårlige tider. Ægteskabet er ikke en begrænsning men

At indgå ægteskab i Guds navn er for mange danskere blot en symbolsk højtide-lighed. For unge kristne er det som rammen om et maleri: Et livslangt løfte, hvor kærligheden har plads til at udfolde sig

Af Lone Andersen

Johanne og Filip Torp Kildeholm, 28 og 29 år

- for altid!Den eneste eneUnge kristne:

Foto: Ulrik Torp

- for altid!

tværtimod en naturlig ramme om kærligheden, der giver den frit spil.

”For at kærligheden kan være fri, har den brug for rammer, den frit kan udfolde sig indenfor,” siger den 28-årige og tilføjer, at løftet om at elske indtil døden blot er en tidsramme, der skaber gensidig tryghed.

Et atypisk fællesskabÆgtepagten betyder ikke kun, at Johanne Torp Kildeholm har bundet sig for livet men også, at hun nu er en del af et ”vi,” nemlig en samlet enhed, der består af hende og hendes mand. Dette betyder helt konkret, at hun ikke længere bor alene og ikke længere træffer beslutninger alene. Netop denne holdning er ifølge eksperter atypisk for det moderne menneske.

”Helt overordnet hænger ændringen i tolkningerne af ritualets ord især sammen med den stigende individ-ualisering og dermed mindre sans for berettigelsen eller rimeligheden i at affinde sig med noget, som ikke er optimalt for én selv,” siger Inge Lise Pedersen, der er antropologisk lingvist og har forsket i netop ordet ‘ægteskab’ og dettes betydning. Hun mener ikke, at man bør dømme, hvornår det er rimeligt at indgå skilsmisse, men pointerer at de konkrete ord “elske og ære” ikke tillægges den samme betydning som tidligere, da vi som mennesk-er ikke længere tillægger begreberne ære og skam nogen betydelig værdi.

”Vi kan ikke forbinde meget med at ære et andet menneske som medmenneske, men højst når der er tale om idoler,” tilføjer antrolingvisten.

Et ægteskabsløfte er en livslang processAt afgive, og agte at holde, et livslangt løfte ligger altså ifølge lingvisten ikke længere til vores kultur. Sognepræst i Skt. Pauls Kirke i Århus, Flemming Baatz Kristensen, mener dog ikke, der hersker nogen tvivl om, hvad det er man siger ja til, når man står foran alteret med sin udkårne.

”Ægteskabet er at forstå som en forpligtelse overfor ens ægtefælle til døden skiller dem ad,” siger han og tilføjer:

”Hvis man måler ægteskab i åremål, bør man slet ikke gifte sig.”

Flemming Blaatz Kristensen ser ligeledes ægteska-bet som en hensigtserklæring, hvor man arbejder for at opnå en god og fordybet relation til sin ægtefælle – på lige fod med Johanne Torp Kildeholms forestill-ing om en ramme om kærligheden.

Hun tilføjer, at tilgivelse ligeledes er en stor del af et ægteskab, fordi ingen kan leve sammen uden at

komme til at såre hinanden. Men hun pointerer dog, at man ikke skal blive i et ægteskab for enhver pris. Og hvis tilliden brydes eller viljen til kærlighed ophør-er, er man i sin gode ret til at blive skilt.

”Personligt har jeg det også svært med utroskab, fordi det er en del af løftet at være den anden tro. Jeg vil dog alligevel håbe, at jeg vil kunne tilgive min mand det, hvis det skulle ske for os,” siger Johanne Torp Kildeholm og pointerer, at man skal gøre alt hvad man kan for at redde et ægteskab.

”Hvis man italesætter sine følelser, skaber man også mulighed for at møde hinanden, allerede inden det går galt,” siger hun. Det er altså ikke for sjov, at man får præstens ord for at være ægtefolk. Men selvom Flemming Blaatz Kris-tensen bekræfter antrolingvisten, Inge Lise Pedersens påstand om, at individet i stigende grad kun er cen-treret omkring sin egen lykke, mener han alligevel, at størstedelen af de par, der ønsker en kirkelig vielse, er seriøse og indforståede med, hvad det indebærer.

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 53

Jeg er elsket betingelses-løst af én, som har valgt at elske mig.Johanne Torp Kildeholm, ung kristen

Foto: Ulrik Torp

54 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

24 kvinder står klar bag hver deres lille lyserøde pult. Smilende og med hænderne let placeret på buzz-knappen venter de på at bedømme den næste singlemand, som under popmusikkens dunken og lysshowets roterende fokus valser ind i studiet. Den kinesiske udgave af ”Dagens mand” er i gang.

”Jeg vil hellere græde på bagsædet af en BMW end grine på bagagebægret af min kærestes cykel.”Sådan sagde Ma Nuo, en kvindelig deltager, i den kinesiske udgave af programmet. Selvom hendes udtalelser udløste stor forargelse og diskussion på internettet, er der mange kinesere, som lægger vægt på de materielle værdier, når de søger en ægtefælle.

for pengenes skyldI mange kinesiske kontakt-annoncer er det påkrævet at skrive sin månedlige indkomst og boligstatus. Kvinderne ved, hvad de vil have: Den ideelle mand tjener mere end 7000 kroner om måneden, og har egen bolig og bil.

Et-barnspolitikken fremelsker ønsket om at føde drengebørn. Blandt andet vil der i 2020 være 24 millioner flere mænd end kvin-der i Kina.

Tal fra CNNs time.com

Af Line Heidenheim Juul

Foto: flickr.com/allegro

Kinesiske kvinder gifter sig

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 55

Et-barnspolitikken i Kina har medført, at der er en overvægt af mænd. Det gør, at kvinderne er i høj kurs. Anders Sybrandt Hansen, cand. mag og Ph.d.-studerende i kinastudier og antropologi forklarer, hvorfor de materielle værdier er i højsædet.

“Det er et middel- eller overklassefænomen, hvor piger, der er opvokset i velstand, vil forsikre sig om, at de fortsat kan leve komfortabelt, også når forældrene går på pension eller hvis de ikke selv fanger drømmejobbet. Der er også en hel del yngre kvinder fra fattigere kår - eksempelvis migrantarbejdere - som prøver at profitere på deres udseende herved.”Disse krav kommer blandt andet til udtryk gennem datingprogrammer på tv eller kontaktannoncer på internettet, hvor det ofte er påkrævet at informere om sin finansielle status.

Høje krav til ægtemandenEn undersøgelse af ”Ægteskabsstatus og Kærlighed” foretaget af Kinas Nationale Kvindeforbund peger på, at kravene fra kvinderne er for høje i forhold til virkelighedens samfund. Over 70% af de adspurgte kvinder forventer, at manden allerede ejer hus og bil, inden de gifter sig, og han skal gerne være mellem 25-27 år gammel. De skyhøje boligpriser gør det umuligt for mange i den aldersgruppe at få råd til eget hus.

Bil, bolig og bankkontoInternetdating er også meget populært i Kina - og her taler man om fire helt konkrete krav til den ideelle ægtemand. Egen bolig, egen bil, et velanset job samt en fed bankkonto er noget, som giver opmærksomhed på datingmarkedet.

Chen Yunke er 23 år, studerende og single. Han forklarer sit forhold til de materielle værdier og ægteskabet.

“Hvis du vil have pigen, må du ikke lade hende lide med dig. Jeg bliver nødt til at være sikker på, at jeg kan give hende et godt liv, før vi kan gifte os.”

Jeg vil hellere græde på bagsædet af en BMW end grine på bagagebægret af min kærestes cykel.Ma Nuo deltager i “Dagens mand”

Datingshowet ‘Dagens mand’ var et af de mest populære tv-shows i 2010

Foto: Foreignpolicy.com

Undersøgelsen fra Kinas nationale kvindeforbund viser også, at godt 50% af mændene er enige med Chen Yunke. Det er altså ikke kun kvinderne, som stiller krav til de materielle værdier forud for ægteskabet. Dog konkluderer undersøgelsen, at de mange konkrete, materielle krav er et udtryk for søgen efter stabilitet fra singlernes side. Anders Sybrandt Hansen er enig og forklarer: ”Økonomisk sikkerhed giver også muligheden for at næste generation kan få en uddannelse, som i dag ses som vejen til det gode og komfortable liv.”

Arrangerede datesI parker rundt omkring i de større byer kan man ofte se en masse ældre mennesker gå rundt med små lapper papir og billeder af deres børn. Det er ikke af sentimentale årsager – de prøver at finde en potentiel kæreste til deres voksne barn. På lapperne har de skrevet informationer om deres barns uddannelse, job, alder og eventuelt indkomst. De bytter billede og lap, og hvis parterne matcher hinanden, arrangerer

de en blind date for deres børn.Chen Yunke har selv oplevet, at hans forældre har

arrangeret nogle dates for ham, men bryder sig ikke så meget om det. ”Jeg var ikke ret vild med det. Jeg føler, at jeg hellere må blive færdig med mine studier og få en karriere først, så jeg kan give min bedre halvdel en følelse af sikkerhed – og først bagefter kan vi gå videre i forholdet.”

I det traditionelle samfund arrangerede forældrene ægteskaberne ud fra kriterier som familie, økonomi og status. Ofte havde brudeparrene måske ikke engang set deres udkårnes ansigt før brudenatten. Sådan er det langt fra mere, men som Anders Sybrandt Hansen forklarer, kan elementer fra det traditionelle samfund stadig ses.

”Langt op i det 20. århundrede var arrangerede ægteskaber normen. Der benyttes mange steder stadig ’go-betweens’, som forsøger at sikre sig, at de to parter passer sammen med hensyn til økonomisk, kulturel og klassemæssig baggrund.”

De 24 kvinder i tv-studiet falder fra én efter én, mens den mandlige deltager kigger rundt. Hver gang en rød lampe lyser, bliver han afvist. Kvinderne spørger ikke alle sammen ind til hans økonomi, men falder også fra, når han nævner sit job og sin alder. Anders Sybrandt Hansen forklarer, hvordan den kulturelle tradition også har en stor indflydelse på udvælgelsen af partner.

”Det er stadig normen, at kvinder gifter sig op med hensyn til social status. Så ikke alene vil de helst finde en mand, der er ældre, men også en, der har mindst lige så høj uddannelse og høj status. ”

Med et hurtigt tryk lyser den sidste lampe også rødt, og ”dagens mand” må forlade studiet uden en potentiel kæreste eller kone.

56 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Traditionelt set må gommen vente udenfor døren, til han har bestået en række tests, som brudepigerne finder på.

Foto: Flickr.com/allegro

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Den sidste hvisken dør ud. Der er en magisk stilhed, som emmer af forventning til den forestående forløsning. Den tunge trædørs knirkende håndtag trykkes ned, og gæsterne rejser sig. Alles øjne er draget mod bunden af kirken. Begge fløjdøre åbnes, orgelet bruser, og de mange øjne drages mod den hvide brud, der nærmest svæver op ad kirkegulvet. Så ren. Så perfekt. Så eventyrligt.

Ina Tuchel er bryllupsplanlægger hos firmaet Wedding4you. Hun fortæller: ”Det vigtigste for en brud er at være midtpunkt. At vise sig frem for alle. At fremstå perfekt og unik; ingen må kunne sætte en finger på noget.” Og netop ønsket om det unikke bryllup står øverst på listen over krav fra kvindernes side. ”Det værste der kan ske er, at ens veninde bliver gift i en kjole, der bare minder om den, man selv har investeret i til sit bryllup kort tid efter. En sådan oplevelse har givet anledning til mange ekstreme kriser for brude gennem tiden,” fortæller Ina Tuchel. Sara Jensen er 24 år og bor i København. Hun skal giftes om seks måneder og kan sagtens nikke genkendende til, at kjolen er

det vigtigste: ”Jeg har altid drømt om, hvordan min brudekjole skal se ud. Jeg har en klar idé i mit hoved, og det er der ingen, der kan få mig til at ændre holdning til. Jeg tænker selvfølgelig lidt over, hvad min kæreste vil tænke om den, men det vigtigste er, at jeg er tilfreds. Det er jo min kjole og min drøm!”

Brudeparret kaldes ind foran præsten og alles øjne hviler på de to. Det er nu, det sker. Præsten stiller dem spørgsmålene om at ville elske og ære. De er som i deres eget univers. Svarer ’ja’ på rette tid, udveksler ringe og kysser hinanden dybt. Det er fuldbragt romantik for de to. Lige her på en ellers ganske almindelig lørdag eftermiddag.

Egoisme, stress og jagIna Tuchel vurderer, at romantikken og kærligheden for mange kvinder kommer i anden række: ”Min erfaring i arbejdet med kommende brude er, at egoisme er kodeordet. Kærligheden

Det vigtigste er, at jeg er tilfreds. Det er jo min kjole og min drøm!Sara Jensen, kommende brud

Et budget på 100.000 kr. er meget almindeligt for et bryllup

Kilde: Bryllupsplanlæggere Wedding4you

Kvinder med prinsessedrømme:

end kærlighedenBrylluppet vigtigere

Af Malene Holmgaard Iversen

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 57

Foto

: Wed

dind

g4yo

u.dk

glemmes, når kvinden skal leve sine drømme ud.

Hun har hele sit liv forestillet sig, hvordan hendes bryllup skal være. Den eneste ubekendte faktor har været, hvem manden skulle være. Når han er fundet, kan udførslen af den længe for-beredte plan sættes i gang.”

Der er stress på, og der må ikke gå noget galt. Det pres kan Sara Jensen allerede føle hænge over sit hoved nu: ”Selvom der stadig er seks måneder til vores bryllup, fylder planlægningen stort set alt for os. Der er ikke meget tid til at pleje vores forhold – det må komme efter brylluppet.” Til spørgsmålet

om, hvad det er, der presser, svarer Sara: ”Man har vel altid et håb og et ønske om, at alt bliver ’picture perfect’. Det er da en fantastisk kompliment og en stor anerken-delse, hvis vores bryllup bliver husket som noget helt særligt af gæsterne.” Bridezilla - en lille pige inden iSelvom egoisme, selviscenesæt-telse og pleje af image bruges i beskrivelsen af motivet bag kvin-ders ønske om det store bryllup, er det ikke et udtryk for falske intentioner bag kærlighedshan-dlingen mener parterapeut Anne Greiersen: ”Vi tror helt oprigtigt på, at det perfekte gør os lykkelige. Vi

Egoisme er kodeordet. - Kærligheden glemmes, når kvindens drømme skal leves ud!Ina Tuchel, Bryllupsplanlægger

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

58 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Foto: Weddindg4you.dk

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 59

spejler os i de fiktive glansbilleder, som vi slubrer i os fra film, serier, blade og bøger, og vi lever i den overbevisning, at dét er sand lykke.”

Vi er hele livet blevet vurderet på vores formåen, resultater og ud-seende fremfor på de mennesker vi er. Den tid og det samfund vi lever i dyrker individualismen frem for fællesskabet, og det er ben-hårdt arbejde at leve op til. ”Alle mennesker har behov for at blive set og anerkendt. Mange kvinder får ikke opfyldt dette behov. De stræber efter det perfekte i troen på, at det gør dem mere lykkelige,” vurderer Anne

Greiersen. Hun har gennem sit arbejde set mange eksempler på konsekvenserne af det. ”Når stilheden har lagt sig, så banker tomheden på igen. Det er jo en langt mere grundlæggende tomhed, end hvad én dags op-mærksomhed og anerkendelse kan redde os fra. Mange kvinder kan virke som ekstreme bridezil-las, men inden i er mange af dem små usikre piger, der gerne vil bekræftes i, at de er gode nok.”

...Og de levede lykkeligt?? Ina Torchel fortæller afsluttende: ”Rigtig mange brude bliver så stressede undervejs i planlæg-ningsprocessen, at de først, når

D

det er overstået, kan trække vejret igen. De smækker benene op, drikker en Campari Orange og nyder, at det endelig er slut. På det tidspunkt skal parret så finde ud af, om planlægningen har tæret så meget på deres forhold, at stum-perne overhovedet kan reddes.”

Orgelet sætter atter i gang, og præsten giver brudeparret hånden. De rejser sig. Han hjælper sin hustru med sløret. Hun smiler til ham. De tager hinanden under armen og nærmest flyver ned ad kirkegulvet. Forbi smilene. Forbi blitzlysene og ud til den blå himmel. Til risene. Til en forhåbentlig god fest – og hvem ved, måske også til et lykkeligt liv sammen…

Vi tror helt oprigtigt på, at det perfekte gør os lykkelige!Anne Greisersen, parterapeut

I 2010 blev:- 30.472 danskere gift - 17.382 danskere skiltFoto: Flickr/etiquette

60 PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Af Lone Andersen

Et bryllup skal være en fest, når man er ase- og vanetro, og brudeparret kan stort set planlægge det, som de vil. Dog skal stedet helliggøres af gydjen, der påkalder guderne før vielsen går i gang, og brudepar-ret skal minimum stille med to myndige vidner, samt kunne bekræfte, at de er kommet af egen fri vilje.

Derudover vælger mange ase- og vanetro par, at give hinanden ét eller flere løfter, som skal gælde for netop deres ægteskab – der er altså intet krav om, at man lover hinanden troskab til døden. ”Som udgangspunkt anbefaler jeg det aldrig,” siger Kirsten Hauge, medlem af det ase- og vanetro sam-fund, Forn Sidr, da hun bliver spurgt om, hvorvidt et ægteskabsløfte er gældende til døden.

Kirsten Hauge er bogholdeske og møbelpolstrer til daglig, men når det bliver fyraften, står der kærlighed på dagsordenen; Kirsten er nemlig bryllupsgydje i Forn Sidr og har viet adskillige ase- og vanetro par. ”Det er et løfte, som manden giver konen, og som konen giver manden, og det er der som udgang-spunkt ingen andre, der skal blande sig i,” supplerer Frans Kirk, der er vielsesansvarlig i Forn Sidr og står for alt formelt papirarbejde forud for en vielse.

Individuelle løfter binder mennesker sammenSom ase- og vanetro er det meget vigtigt, at man holder sit ord og altid taler sandt. Derfor skal ingen love mere, end de kan holde. Man fornærmer ikke guderne, og der venter ingen straf i dødsriget, men de gode handlinger, man gør gennem livet, er afgø-rende for, om man bliver husket eller ej. Og netop ens eftermæle er essentielt i troen.

Religionen stiller ingen krav til, at man skal gifte sig

med den, man lever- eller får børn sammen med. Generelt gælder det for ase- og vanetroende, at guderne er vidner til de eder, man indgår med andre mennesker, og man stiller sig derfor til ansvar overfor noget, der er højere end én selv. Lover man derpå et andet menneske ægteskab til døden – så er det bindende, men derudover er det i høj grad individu-elt, hvordan og hvorfor ase- og vanetro folk indgår ægteskab.

”Vi har ingen nedskrevet dogmatik, der siger, at sådan skal det være,” siger Kirsten Hauge og point-erer, at ase- og vanetroende i dag i høj grad vælger til og fra, som de ønsker. ”Alle religioner følger i høj grad med tiden,” tilføjer Frans Kirk, ”og kun få her i landet har ikke modernis-eret deres religiøsitet.”

Inge Lise Pedersen, der er antropologisk lingvist ved Københavns Universitet mener at individualismen netop er det, der kendetegner vores kultur. Ifølge hende, ønsker vi nemlig kun at indgå pagter med hinanden, hvis det er optimalt for vores egen lykke.

Det er faktisk smadder praktisk at være gift, og jeg mener, at man som asetroende har pligt til at sikre den, man elsker. Frans Kirk

for dit ordVær kvindeLov ikke mere end du kan holde; Asetroende:

Foto

: Lin

e He

iden

heim

Juul

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

”Tolkningerne af ritualets ord hænger især sammen med en stigende individualisering og dermed mindre sans for rimeligheden i at affinde sig med noget, som ikke er optimalt for én selv,” siger Inge Lise Pedersen, der bl.a. har forsket i betydningsudviklingen af ordet ”ægteskab”.

Danmark mangler rummelighedDerudover bør man som ase- og vanetro altid beskytte den, man holder af, og give sin udkårne den bedste sikring i livet. I det danske samfund gøres dette bedst gennem ægteskab.

Forn Sidr fik i 2003 officielt tilladelse til at vie myn-dige par, så et ægteskab i Forn Sidr er juridisk ligeså gyldigt som et borgeligt eller kirkeligt. Det eneste krav er, at den ene af parterne skal være ase- og van-etro og have været medlem af Forn Sidr i minimum seks måneder forud for vielsen. ”Vi kan ikke komme udenom, at der er nogen, der melder sig ind bare for at blive gift, og så bagefter tøffer af igen, ” siger Frans Kirk. ”Danmark mangler nemlig en vielse, hvor der sker noget, der ikke foregår i kirken,” fortsætter han og uddyber, at mange danske par ikke vil vies i kirke, fordi de ikke er kristne, men gerne vil have en højtidelighed, der er mere særpræget end rådhusets.

Individualister eller ej – den manglende dogmatik i ase- og vanetroen åbner i høj grad for fortolkning. Om man gifter sig til døden skiller, eller blot til i mor-gen, er der ingen, der blander sig i, så længe at man står ved sit ord. For et ægteskab i ase- og vanetro bygger kun på de personlige ord og løfter, der bliver sagt mellem brud og gom.

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 61

Det er et løfte, som manden og konen giver hinanden, og det er der som ud-gangspunkt ingen andre, der skal blande sig i.Frans Kirk

Frans Kirk er 55 år og den første i Danmark til at indgå et ase- og

vanetro ægteskab

Foto

: Lin

e He

iden

heim

Juul

i digternes by

62 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

“Fruen fra Havet” er titlen på Henrik Ibsens skuespil fra 1887. Den er en positiv omskrivning af sagnet om “Agnethe og Havmanden”, som sørgeligt ender med, at Agnethe bliver fanget ind af Havmanden og må leve livet på havets dybe, mørke bund. Det skal “Havfruen” i skuespillet, “Fruen fra Havet” ikke. Med kunstner-isk omhu viser Henrik Ibsen, hvordan menneskekær-lighed giver frihed og ansvar, så “Havfruen” mister sin gru og lader “Havmanden” synke.

I feriebyen Sæby bor 52-årige Lise-Lotte Overlade med sin 50-årige mand Leif Pedersen. De har siden 2006 nydt fællesskabet med hinanden, men netop i øjeblik-ket er deres glæde ekstra stor: For få måneder siden beseglede de deres kærlighed med kirkebryllup i kjole og hvidt for anden gang i hver deres liv.

Begge har tidligere været gift, og spørgsmålet om ægteskab har været et tilbagevendende diskus- sionsemne de seneste år af deres samliv. Det vil sige, at begge vidste de, at deres følelser for hinanden var stærke og dybe nok til, at de ville giftes, men det springende punkt i diskussionen bestod i, hvor vidt de skulle borgerligt eller kirkeligt vies. Leif Pedersen øn-skede en borgerlig vielse, hvilket han begrunder med, at ægteskabet for ham betyder indgåelse af en pagt, som er et intimt anliggende mellem netop de to.

For Lise-Lotte Overlade var sagen en ganske anden. For hende var et kirkebryllup den bedste måde, som hun kunne udtrykke sine dybe følelser på for over for den mand, hun elsker.

”I kirken forenes de store følelser, som kristendom-men for mig er med til at binde sammen”, siger hun og er dybt taknemmelig for den måde, som præsten

Ægteskab anden gang bygger på et erfarings-grundlag, som skaber større følelsesmæssig afklaring. Her fortæller demenskooordinator, Lise-Lotte Overlade, om bag-grunden for beslutningen anden gang

Kærligheden blomstrer Gift anden gang:

Af Birte Christensen

Lise-Lotte Overlade, demenskoordinator i Ny Frederikshavn kommune. Kirkeligt viet for anden gang.

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 63

formåede at tackle hendes skrupler med at lade sig vie for anden gang.

Ægteskabet anden gang var en væsentlig mere moden og følelsesmæssig ærlig beslutning for Lise-Lotte Overlade end det var tilfældet første gang. Dengang var hendes liv lagt i faste rammer: Hun flyttede hjemmefra og sam-men med sin kæreste, tog sin ud-dannelse, de købte hus og skabte et hjem for børnene, som det lå i kortene, at hendes liv skulle forme sig. Dengang følte hun ikke, at hun på samme måde som i dag havde indflydelse på sit eget liv:

”Jeg var blot en del af en kultur, som jeg var vokset op med. Jeg stillede ikke spørgsmål ved mine følelser for min daværende kæreste, for selvfølgelig elskede jeg ham, jeg blev gift med. Men jeg savnede i høj grad et større intellektuelt modspil, kan jeg se i dag, hvor det behov i højere grad er opfyldt. Det giver en helt anden oplevelse af fællesskab og samhørighed, som for mig er grobunden for de dybere følelser”, smiler Lise-Lotte Over-lade.

Leif Pedersen tog initiativ til en løs-ning af deres uenighed om bryllup, da han i forbindelse med sin fød-selsdag friede til Lise-Lotte Over-lade og meddelte hende, at han var indstillet på et kirkeligt bryllup om nøjagtigt et år på hans 50 års fødselsdag. ”For din skyld, og din skyld alene”, siger manden, der som mil-itærmand på sin særligt lune måde formår at fastholde sine principper.

Lise-Lotte Overlade og Leif Ped-ersen har til sammen fem voksne børn, som ikke har haft indflydelse på deres beslutning om at gifte sig. ”Nej, hverken børn eller økono-mi har været styrende for vores beslutning. Det har alene de følels-er, vi nærer for hinanden”, siger de enstemmigt, og vender lige drøm-men om, at var de mødtes noget

før, kunne de også i dag have haft nogle fælles børn.

Henrik Ibsen hentede inspiration til skuespillet “Fruen fra Havet” under et ophold i feriebyen Sæby i Nordjylland. Her boede den unge forfatterspire, Adda Ravnkilde, hvis kamp for kvindefrigørelsen gjorde stort indtryk på Ibsen. I sin unge tro på, at netop hun kunne gøre en forskel, kæmpede hun mod kvinde-undertrykkelse og for kvinders ret til at bestemme over deres eget liv.

Hun trodsede familiens ønske om at gifte sig med en adelsmand, hævede deres forlovelse og re-jste til København for at realisere sig som forfatter. Modstanden blev for stor i det stærkt mands-dominerede intellektuelle univer-sitetsmiljø, og Adda Ravnkilde val-gte at tage sit eget liv.

I dag omtales Sæby som Digterby-en, når der skal trækkes turister til området. Det er dog ikke mere nødvendigt med store digterpro-filers tilstedeværelse, for at de store følelser atter gør deres ind-tog i byen.

Det kræver mod og styrke at gå imod kulturbestemte konventioner og bryde med de forventninger, omverdenen har til os. Adda Ravn-kildes historie viser styrken af de kræfter, man kan blive stillet over for, mens Henrik Ibsen viser den følelsesmæssige styrke, der kan ligge i at vælge fra hjertekamrets inderste. Historierne udspillede sig i 1880’ernes Dan og Lise-Lotte Overlades kærlighedshistorie viser, at de er stadig lige aktuelle.

Ægteskabet an-den gang var en væsentlig mere moden og følelsesmæssig ærlig beslutning.

På havnen i Sæby står skulpturen, “Fruen fra “Havet”. Den er opkaldt efter Henrik Ibsens skuespil fra 1887, som han fandt inspiration til under et ophold i Sæby.

refleksionrefleksion“

“

“ Gud i videnskaben

Nr. 1 · April 2011 · © Berlingske Media

Livet handler om mere end rugbrød.Sådan siger én af de medvirkende i dette num-mer af Refleksion.

Det kunne sikkert også være sagt af Hans Pil-gaard, som afslutningsreplik på Hvem vil være millionær?

Men hvis livet handler om mere end Bilen, Bo-lig og Business - eller andre tillæg i Berlingske - kræver det indsigt, fordybelse, tænkning.

Det kræver Refleksion.

Hver måned får du det helt gratis som tillæg til Berlingske.

Velbekomme.

“

2 Leder Gud i videnskaben · 3 Introduktion Kreationisme, intelli-gent design eller antidarwinisme? · 4 Reportage “Evolution er den måde, verden blev skabt på - set fra en anden vinkel” · 10 Baggr-und “Kreationisme er både dårlig teologi og dårlig videnskab”12 Interview Konflikten mellem den objektive videnskab og det subjektive verdensbillede · 15 Udsagn !

RedaktionsledelseLisbeth Knudsen, ansvars-havende chefredaktør

RedaktionHelge BjerrePeter Kring HansenCamilla Lyberth MadsenSandra Simonsen

AnnoncesalgPeter Hein, annoncechefphx@berlingskemedia.dktlf. 25456094Lillian Jensen, tlf. 25456122Michel Madsen, tlf. 25456121

AnnoncematerialeAnette Lange Petersonalp@berlingske.dktlf. 25 45 61 23fax: 33 75 75 95

OplagTilmeldt DanskOplagskontrol

TrykDatagraf

ISSN: 1604-2603

Pilestræde 34, 1147 København KTelefon: 33 75 74 00Telefax: 33 75 74 44Email: redaktion@refleksion.dk

INDHOLD

refleksion“

Gud i videnskabenFor to år siden fejrede vi Darwins 200 års fødselsdag og 150 året for udgivelsen af hans banebrydende værk “Om Arternes Oprindelse”.

I dag er evolutionsteorien grundlaget for genetikken og moderne sygdomsbekæmpelse, og forskere kalder det en af de mest efterprøvede teorier i videnskaben. Alligevel er evolutionsteorien under pres, og antallet af mennes-ker, som tvivler på teorien, er stigende verden over, - særligt i USA, Mellemøsten og Afrika.

Derfor reflekterer vi i dette nummer af Refleksion over temaet gud i videnskaben.

Vi taler med danske forskere, som ser kritisk på ud-viklingen og advarer mod mangel på naturvidenskabelig dannelse.

Vi rapporterer fra en kristen friskole, hvor de underviser i evolutionsteoriens svagheder, og vi udfordrer argu-menterne bag teorien om intelligent design.

På vegne af redaktionen

PS. Velkommen til Refleksion. Et nyt tillæg med Berlingske,der hver måned reflekterer over de ideer og tanker, der former vores samfund.

Helge Bjerre Peter Kring Hansen Camilla Lyberth Madsen Sandra Simonsen

LedeR

2Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Men det er jo en anelse påfaldende, at det er overvejende religiøse grupper, som er fortalere for intelligent design.

- Det er mere naturligt for en religiøs at være tilhænger af intelligent design, for de er ikke begrænset af en eller anden kasse. Hvis man har det naturalistiske verdensbillede, så lader man sig begræn-se. Det er ikke uærlige mennesker, men de er begrænset af deres egen tanke-gang. Hvis man kun har en hammer, så behandler man alt som søm. Her vil jeg sige, at religiøse har et lidt større ver-densbillede, for her afviser man ikke no-get på forhånd, her ser vi hvor det leder hen.

Hvis vi lige kort vender tilbage til det du sagde med, at universets opståen ikke er et udslag af meningsløs tilfældighed. Hvad er der egentligt galt med menings-løshed og tilfældighed?

- Hvis mennesket eksisterer ved ren til-fældighed, så synes jeg, at det er meget svært at bygge en etik op. For hvilken værdi har et menneskeliv så? Vi kunne ligeså godt være et græsstrå ude på en græsplæne. Sådan set er mennesket kun hundrede kroner værd i råstoffer; fem to-iletskyld vand, nogle syvtommerssøm og lidt calciumcarbonnat.

Så det tilfører mennesket en slags værdi, menneskets status og dermed menneskets liv en slags værdi at sige, at det ikke er tilfældigt?

- Ja, for mig personligt giver det værdi og mening, rent etisk. Jeg har svært ved at skabe en etik, som bygger på en tilfældig skabelse.

Hvis vi kigger på det overordnede argu-ment; på grund af organismens komplek-sitet og mængden af information den in-deholder, er det utænkeligt, at det kunne være opstået ved et tilfælde, ergo må vores liv være opstået som et design af et intel-

ligent væsen. Nu er der nogle som hævder, at det at mennesket ser orden i naturen, kredsløb og sammenhænge, det er udeluk-kende en menneskelig disposition. Menne-sket har selv skabt den orden og de sam-menhænge netop via naturvidenskaben. Så er det ikke fordi mennesket er vant til at tænke i de her fortolkningsgreb, som vi selv har skabt og som gør verden forstå-elig for os?

- Der nok en del af vores erkendelse at vi ser komplicerede ting og at vi ser struk-tur. Hvis vi går ud på en strand eksem-pelvis, og der ligger en pilespids mellem alle stenene, så er det første vi får øje på pilespidsen, altså en form. Så hvis vi ser noget, som har en form, så genkender vi den med det samme. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men vi genkender orden og kompleksitet ret hurtigt. De falder li-gesom ud fra resten, vil jeg mene.

Mener du at det er vigtigt at unge men-nesker lærer, at der også er andre teorier, som man kan udlægge verden med?

- Ja, det gør jeg. Jeg vil ikke fortælle no-gen, hvad de skal mene. Får man kun evolution at vide gennem hele livet, så vil man tro, at det er det eneste som eksi-sterer. I stedet for burde man fortælle de unge, at der også er andre velargumente-rede teorier. Intelligent design er velar-gumenteret. Det er naivt at tro, at en 7. 8. 9. – klasses elev eller en gymnasieelev ikke kan tage stilling selv. Vi fortæller eleverne, at biologibogen udspringer af det naturalistiske verdensbillede, mens intelligent design udspringer fra et andet verdensbillede.

Men er intelligent design lige så viden-skabeligt funderet som biologibogen?

- Ja, det vil jeg jo mene. Nu er det jo et problem overhovedet at definere, hvad naturvidenskaben er. Jeg er ligeglad med, om der er nogen, som dømmer teo-rien ude, det er deres sag. De tror jo kun, at der er én verden, at der kun er én mo-del. Men teorien behøver jo ikke dermed at være forkert, det kan jo lige så godt være verdensbilledet, der er noget i vejen med (det naturalistiske red.) Så verdens-billedet bestemmer, hvad man dømmer ude og inde.

Så i virkeligheden mener du, at der er flere områder, hvor vi bør være mere åbne overfor diversitet indenfor videnskabelige teorier?

- Ja, eleverne skal have lov til at tænke selv. Grunden til at mange elever ikke gider naturvidenskaben, er fordi, at vi siger ”her er biologibogen, nu skal i lære udenad hvad der står i den, og det er ikke til diskussion,” Det er der ikke nogen der gider. Vi skal træne eleverne til at tænke selv, i stedet for at tygge maden for dem, for så underminerer man eleverne.”

ss@refleksion.dk

Hvis det viser sig, at livet er simpelt, så

har man jo falsificeret intelligent design, for

hele teorien bygger på at det er sammen-

sat og komplekstKristian Bánkuti

Østergaard

Nej, en teori om universets tilbliven, eksempelvis intelli-

gent design, vil aldrig kunne falsificeres, for vi ikke kan efterprøve

den. Hvis det skal falsificeres, så skal det

efterprøvesKristian Bánkuti

Østergaard“

Kreationisme, intelligent design eller antidarwinisme?Det er svært at finde én fast betegnelse for kampen mod evolutionsteorien. Fælles for alle antidarwinister er, at kampen mod naturlig selektion indgår i en bred kulturkamp imod nutidens moralske forfald. Alligevel er der stor forskel i de forskellige bevægelsers indhold. Refleksion giver dig her et hurtigt overblik.

INTROdUKTION · TEKST: HELGE BJERRE “

Ungjordskreationisme

g Kreationismen opstod som bevægelse i USA i 1920’erne som del af en kri-sten evangelisme. Det var også i den-ne periode, betegnelsen fundamenta-lisme opstod.

g Ungjordskreationister mener jorden er mellem 6.000-10.000 år gammel. Udregningen baseres på en bogsta-velig læsning af en række bibelske genealogier og anetavler, der beretter om Adams efterkommere.

g Ungjordskreationister mener ikke, der har fundet nogen evolution sted. Alle arter er i stedet blevet skabt på seks dage, som det er beskrevet i Bi-belen.

g Ungjordskreationisterne er primært koncentreret i USA, selv om bevægel-sen de senere år har spredt sig til an-dre dele af verden.

Gammeljordskreationisme

g Gammeljordskreationister tror på en guddommelige skabelse. De accepte-rer dog samtidig, at jorden må være mellem en million og fem milliarder år gammel.

g Gammeljorskreationisterne er enige med ungjordskreationsterne i, at ar-terne blev skabt af Gud på seks dage.

g Gammeljordskreationister mener ikke, der har fundet evolution sted.

g Gammeljordskreationisterne findes i to varianter:

g Gap-teori: Mener geologisker ændrin-

ger og dannelsen af fossiler fandt sted i en stor tidsperiode mellem vers 2 og 3 i første kapitel af Første Mosebog.

g Dag-alder-teori: Skabelsesdagene sva-rer til tusindsvis af år.

Intelligent design

g Intelligent design opstod i slutningen af 1980’erne, efter en række mislyk-kede forsøg på at få kreationismen anerkendt som videnskab.

g Intelligent design adskiller sig fra kreationismen ved ikke at tage ud-gangspunkt i en bogstavelig læsning af Bibelen og skabelsesberetningen.

g Ideen om evolution er ikke fyldestgø-rende, hvis hele mysteriet om natu-rens udvikling skal forklares. Tilhæn-gerne mener derfor, at der må være en form for “designer”, der står bag.

g Intelligent design har oplevet en eks-plosiv udbredelse de seneste år pga.en massiv økonomisk støtte.

g Kæmper for at biologiundervisningen i skolerne skal undervise i evolutions-teoriens “styrker og svagheder”.

904sider. Så lang er Creation Atlas.

Bogen støtter intelligent design og sendes gratis til gymnasier og

forskere over hele verden.

150millioner. Så mange amerikanere tror ikke på evolutionsteorien og

naturlig selektion. De er alle del af en samlet antidarwinisme.

6000år. Så gammel er jorden ifølgekreationismen, som tager ud-

gangspunkt i skabelsesberetningen fra Bibelens Første Mosebog.

14Refleksion · April 2011 · 4. sektion Refleksion · April 2011 · 4. sektion

3

nen. Og derfor mener jeg at naturen er designet.

Når vi overfører noget, som vi kender fra maskiner og elektronik, som jo er kommet til langt senere end celler og organismer, forudsætter man så ikke noget i argumen-tationen? Er det så ikke fra et menneske-ligt perspektiv, at vi pålægger naturen en tolkning?

- Altså vores erkendelse ligger jo i den tid vi er i nu. Og her har vi maskiner og natur, og så sammenligner man så. Jeg ved egentligt ikke, hvad man gjorde før. Sokrates mente faktisk, som et meget primitivt design argument, at det var praktisk, at næsen sad over munden, for så kan man jo lugte, hvis man var ved at spise rådden mad, og så undgå at man bliver syg af det. Der var da nogle maski-ner for tre tusind år siden på grækernes tid, men det var nok begrænset. Men der var man faktisk fremme med argumentet allerede.

Hvis vi lige vender tilbage til det med fal-sificering, vil en teori om universets tilbli-velse nogensinde kunne falsificeres?

- Nej det vil den ikke, fordi vi ikke kan efterprøve den. Hvis det skal falsifice-res, så skal det efterprøves. Man kan have en teori om det, og så kan vi prøve at bekræfte den så godt vi kan med ar-gumentation, som kan underbygges i den fysiske verden empiristisk. Du kan have en spændende teori om blade, men så snart et forskningsresultat siger no-get andet, må man bøje sig. Og det er det gode ved naturvidenskaben. Man bliver holdt fast. Der er mange dårlige teorier indenfor intelligent design men også in-denfor evolution. Så man må sortere det fra, som ikke er godt og tage det, der er videnskab.

Traditionel anser man naturvidenskaben som en størrelse, der beskriver, hvad natu-ren er, og hvad mennesket er. Den fortæl-ler os ikke hvordan mennesket bør leve, eller hvordan vi som mennesker skal ind-rette samfundet. Den er ikke normativ. Er du enig i det?

- Ja.

Du er enig i, at naturvidenskaben ikke er normativ. Men hvis man køber argu-

menterne for intelligent design, er vi så ikke nødt til at omdefinere hele vores syn på naturvidenskaben, da der i så fald vil være en guddommelig kraft indlejret i na-turen og man derudfra ville kunne udlede etiske handlingsanvisninger?

- Der er jo den forskel på kreationisme og intelligent design, at kreationismen tager udgangspunkt i Gud, den bibelske Gud. Intelligent design starter ved naturen, og så ser man, at naturen er designet. Hvem designeren er, det kan intelligent design teorien ikke sige noget om. Men jeg kan rent personligt have en tro på hvem det er, men der træder jeg så uden for det vi-denskabelige.

Men kan man det? Når man siger en al-mægtig designer, har man så egentligt ikke sagt Gud?

- Det ville være fedt at vide, hvem desig-neren er, men det er simpelthen en be-grænsning ved naturvidenskaben. Den kan ikke gå ind og måle og veje en desig-ner, for så er det ikke videnskab. Det er der begrænsningen ligger, og der må du så sige stop.

Hvis mennesket eksisterer ved ren tilfældighed, er det meget svært at byg-ge en etik op. For hvilken værdi har et menneskeliv så? Sådan set er mennesket kun hundrede kroner værd i råstoffer; fem toi-letskyld vand, nogle syvtommerssøm og lidt kalkKristian BánkutiØstergaard

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

13

- Vi ved, at mennesker er forskellige og de kan udvikle sig, vi ved dyr er forskel-lige, men kan en hund udvikle sig til en kat populært sagt? Det er dér diskussio-nen ligger.

Sådan siger Kristian Bánkuti Østergaard faglig redaktør på tidsskriftet Origo, som er et tidsskrift for tilhængere af teorien om intelligent design i Danmark. Origo har 500 abonnenter i Danmark og 700 i Norge. Udover at evolutionsteorien og teorien om intelligent design hører til to adskilte fagdiscipliner, mener Kristian Bánkuti Østergaard grundlæggende, at de to teorier kan forenes. Du kan på en og samme tid bekende til dig arternes udvikling, og samtidigt tro på at der står en almægtig designer bag alt liv, som har igangsat den mekaniske proces, som ar-ternes udvikling er.

Men mener du at de to teorier kan anses for værende lige gyldige og lige værdige i deres måde at beskrive verden på?

- Teorierne beskriver verden forskelligt. Der er mange ligheder og der er mange uligheder imellem dem. Det intelligent

design gør, som man ikke må indenfor evolution, er at pege på en intelligent år-sag, som ligger udenfor den fysiske ver-den. Og det er der, diskussionen egentligt ligger.

Der er mange forskere, som mener, netop på grund af det du her beskriver, at man ikke kan sidestille evolutionsteorien og in-telligent design, fordi det er to forskellige sfærer; den teologiske og den naturviden-skabelige. Hvad mener du om det?

- Der ligger et slags fundament eller et verdensbillede, som er grundlaget for hvordan vi tænker. Hvis vi nu tager in-telligent design så ligger det i vores ver-densbillede, at vi gerne må tænke på ting, som ligger udenfor den verden, som vi kan måle og veje.

Noget overnaturligt?

- Det kan man godt kalde det. Det er no-get udenfor det, vi kan måle og veje. Evo-lutionisterne har et andet verdensbillede, som siger, at vi kun kan have at gøre med det som kan måles og vejes. Så hvis du er evolutionist, vil du mene, at de to teorier

ikke kan sammenlignes. Dog arbejder begge teorier videnskabeligt. Men der er det grundlæggende, at intelligent design går udenfor rammerne. Intelligent design vil gerne tolke ud af boksen.

Nu siger du at begge områder arbejder videnskabeligt; men videnskaben er jo ka-rakteriseret ved at dens teorier skal kunne verificeres og falsificeres empirisk, kan teorien om intelligent design det?

- Den kan godt komme med nogle forud-sigelser. Man forudsiger at organismer der er komplekse, det er det intelligent design bygger på. Ud fra den kompleksi-tet, vurderer man så, at der må ligge en designer bag. Men hvis vi antager, at det viser sig at årsagssammenhængene i en celle er meget simple, altså hvis livet er simpelt, så har man jo falsificeret intelli-gent design, for hele teorien bygger på at det er sammensat og komplekst. Ligesom at man kan se, at en mobiltelefon er kom-pleks. Den har mange forskellige dele og alle delene virker sammen, derfor kan vi se at den er designet. Hvis man sammen-ligner med et grønt blad, så er det faktisk langt mere komplekst end mobiltelefo-

Interview: Konflikten mellem den objektive videnskab og det subjektive verdensbilledeHvis det er ens verdensbillede som afgør, hvilken videnskabelig teori man er til-hænger af, er der, ifølge klassisk videnskabsteori, ikke langt til subjektivitet og værdirelativisme. Hvordan hænger det sammen? Refleksion har besøgt Kristian Bánkuti Østergaard, faglig redaktør på tidsskriftet Origo og biologilærer på det Kristne Gymnasium i Ringkøbing.

INTeRVIeW · TEKST & FOTO: SANDRA SIMONSEN “

Mågeskrigene skræmmer fra himlen, og vinden rusker i håret. Fredskovens blade truer med at springe ud i det solrige for-årsvejr. Omgivelserne ved Skjern Kristne Friskole kunne ikke fremstå mere jysk. På skolen stikker en frejdig elev hovedet ud og råber “er i kærester?” Hovedet for-svinder ind i klasselokalet, mens latteren bliver hængende i luften.

Biologi uden BibelenPå friskolen er alle elever til morgen-andagt hver morgen. Det er 9. klassen også. Men nu er biblerne pakket væk, og eleverne skal have biologi med Thomas Sonne Pedersen.

“De kristne friskoler bruger ikke bibe-len til opslagsbog i biologi timen. Men vi har et bibelsk syn på natur og liv, og det præger undervisningen,” siger han.

Udover klassens imponerende stilhed ligner det en normal folkeskole klasse. Halvdelen af eleverne sidder med en bærbar computer. Timen begynder, uden at læreren beder om ro. Klassen repete-rer, hvad de har lært gennem året. De kommer omkring forskellige klimazoner og resultatet af de gamle å-udretninger. Anette Villadsen, en elev Refleksion sene-re møder til en snak om evolutionsteori, opsummerer:

“Å-udretning betyder dårligere leve-forhold, samme vandhastighed og færre gemmesteder”

Repetationen fortsætter om landbrug, og Thomas Sonne Pedersen spørger klas-

sen, hvad man bruger til at gøde marken med. En kæk knægt udbryder “koklat-ter!” og drengede grin spreder sig. En an-den stemmer i og siger på klingende jysk “komø’j”.

Thomas Sonne Pedersen fortæller om fødevareproblemer i verden, og at proble-merne kunne løses, hvis I-landene holdte en kødfri dag om ugen. Den kække ko-klat knægt hvisker til sin sidemakker:

“Jeg kan ikke undvære kød en hel dag”Timen går videre til en gennemgang af

skov og fotosyntese. Midt i lærerens tale-strøm ringer klokken ud, og eleverne be-gynder at pakke sammen. Stole skraber hen over gulvet og frikvarters-snakken begynder. Igennem larmen råber læreren, at eleverne skal huske at læse de to kopi-ark til onsdag.

Mennesker stammer ikke fra aberne, men er skabt i Guds billedeMens de mindre børn løber omkring ude på gangen, fortæller Thomas Nybo (15 år) og Anette Villadsen (16 år) om deres syn på evolutionsteorien.

Klassen havde om evolutionsteorien tilbage i 8. klasse, og de skal have om det igen inden eksamen.

“Evolutionsteorien er den måde, verden blev skabt på, set fra en anden vinkel. Det handler om, at dyrene tilpasser sig efter forholdene,” fortæller Anette Villad-sen. Hun kan godt følge Darwins evoluti-onslære men er ikke overbevist om dens rigtighed:

“Jeg kan godt følge det med mutatio-ner, men jeg tror kun på det i mikroplan. Jeg tror ikke på, at vi stammer fra aber-ne. Gud skabte os i hans billede.” Hendes klassekammerat Thomas Nybo er enig:

“Jeg går ud fra Bibelen og tror på det, der står i den. At vi stammer fra aberne, tror jeg ikke på. Vi er skabt som menne-sker, der er noget større end dyrene.”

Ingen af de to elever interesserer sig meget for de naturvidenskabelige fag, men Anette kunne godt finde på at vælge biologi på gymnasiet. Hun har allerede valgt det som fag på hendes kommende efterskole.

Begge elever har planer om at tage på kristne efterskoler efter sommerferien. Anette Villadsen vil på Djursland Efter-skolen, mens Thomas Nybo ligesom ti an-dre klassekammerater har planer om at tage på Sødding Efterskole i Vestjylland.

eleverne interesserer sig ikke for evolutionThomas Sonne Pedersen har været biolo-gilærer i syv år. Han underviser skolens 9. klasse og tror ikke, at evolution inte-resserer eleverne:

”Efter to måneder er det minimalt, hvad de kan huske - men det er det sam-me med bjerge, økologi og landbrug.”

Læreren mener, at eleverne i den alder har svært ved at forholde sig til de em-ner. Han siger:

”Det er kroppen, eleverne interesserer sig mest for. Sygdomme og seksualunder-

“Evolutionsteorien er den måde, verden blev skabt på - set fra en anden vinkel”På Skjern Kristne Friskole underviser de i problemer ved evolutionsteorien, selvom forskere mener teorien er ligeså bevist som tyngdekraften. Det interesserer ikke eleverne, de vil hellere lære om sygdomme og seksualundervisningen.

RePORTAGe · TEKST OG FOTO: PETER KRING HANSEN & CAMILLA LYBERTH MADSEN “

12Refleksion · April 2011 · 4. sektion Refleksion · April 2011 · 4. sektion

5

visningen giver de mest spørgende ele-ver.”

Thomas Sonne Pedersen fortæller små-grinende et eksempel fra sin tid som ef-terskolelærer. Han fortalte i en time, at A-vitamin hjalp på nattesyn. Senere kom nogle elever hen og spurgte, hvilke mad-varer som indeholdte meget a-vitamin. På en efterskole er der meget natte-rend, og elevernes slet skjulte dagsorden var at se bedre på disse natlige udskejelser. Som kæk lærer svarede han eleverne, at han bestemt troede, at “yndlingsspise” som spinat og brocolli var A-vitamin-bomber.

Biologi er mere end evolutionsteoriThomas Sonne Pedersens mål med bio-logiundervisning er at give eleverne red-skaber, som de senere kan bruge. Det kunne eksempelvis være viden om GMO. Han vil gerne give dem viden, sådan at eleverne kan træffe deres eget valg, når de står ved køledisken. Han mener, at den viden er vigtig for eleverne, og siger:

“De kan ikke træffe et ordentligt valg, hvis ikke de ved, hvad GMO egentlig dækker over.”

Læreren vil gerne have, at eleverne selv kan tage stilling. Skolens elever kommer fra hjem, hvor nogle bliver op-draget i skabelsesberetningen og andre i evolutionsteorien. Thomas Sonne Pe-dersen mener, at der skal være plads til begge slags elever i hans undervisning.

”Biologi er mere end evolutionsteori. Selvom jeg ikke nævnte evolutionsteo-rien i dag, underviste jeg stadig i biologi. Det vi repeterede i dag (blandt andet fo-tosyntese samt skov- og vandsystemer

red.) kan også passe med Intelligent De-sign.”

Biologi-læreren understreger, at han kun underviser i styrker og svagheder ved evolutionsteorien:

”Det er i kristendomsundervisningen, at eleverne bliver undervist i diskussio-nen mellem skabelsesteorien og evoluti-onsteorien. Helt barberet ned er forskel-len på de to teorier, hvorvidt man tror på Gud eller ej.”

Naturvidenskabsforskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har sammen oprettet hjemmesiden evo-lution.dk, for at give samfundet større kendskab til evolutionsteorien. Forskerne skriver, at evolutionsteorien er en af de mest efterprøvede teorier indenfor natur-videnskaben. De fastslår, at evolutionste-orien er ligeså sikker som tyngdekraften. Thomas Sonne Pedersen er uenig:

”Eleverne skal kende til Darwin og hans opdagelser, men jeg kan se nogle problemer ved teorien. Jeg vil gerne have lov til at sætte retningspile for undervis-ningen.”

Han nævner et eksempel med flager-mus, som skriger 200 gange i sekundet. Flagermusens skrig er så højt, at den skal slå sin øreknogle fra, for ikke at gøre sig selv døv. For at dette kan udvikle sig, skal der ske mange positive mutationer på samme tid. Det er for mange tilfældig-heder, til at Thomas Sonne Pedersen kan tro på det.

Læreren kan ikke komme i tanke om andre situationer, hvor skolen underviser i en teoris styrker og svagheder. Det nær-meste eksempel er fra geografi, som han også underviser i.

Biologi er mere end evolutionsteori. Selv-om jeg ikke nævnte evolutionsteorien i dag, underviste jeg

stadig i biologi. Det, vi repeterede i dag, kan også passe med

Intelligent Design.Thomas Sonne

Pedersen,biologilærer

Jeg kan ikke und-være kød en hel dag

Kæk elev i 9. klasse

Når eleverne så sam-tidig spørger ind til evolutionsteorien,

fortæller vi dem, at der er flere måder at

se det påSvend Erik Tarp,

skoleleder

Skjern Kristne FriskoleFakta

g Skjern Kristne Friskole blev oprettet af forældre i 1974 og startede med 49 elever.

g Skolen har i dag 329 elever. Ligeligt fordelt mellem drenge og piger.

g I de seneste ti år har skolen i gennemsnit modtaget 15-20 flere elever om året.

g Skolen modtager et elevtilskud af det offentlige på ¾ af, hvad den gennemsnitlige folkeskoleelev koster.

“De fleste vil mene, at man kommer til at fremstå som en amatør, både som teo-log og naturvidenskabsmand, hvis man blander de to ting sammen. Så det er en udbredt opfattelse, at kreationisme både er dårlig naturvidenskab og dårlig teo-logi,“ siger Hans Henrik Hjermitslev.

Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, er langt hen ad vejen enig med viden-skabshistorikeren. Karsten Nissen fik i 2005 masser af medieomtale, da han i Jyllands-Posten blev citeret for at gå ind for undervisning i alternativer til evolu-tionsteorien. Han fastholder dog at være blevet misforstået og mener ikke, Gud og videnskab kan blandes sammen.

“Det er nemt at sige, hvad der god og dårlig videnskab. Men man kan ikke tale om god og dårlig teologi i den forstand, at nogen holdninger eller tro er bedre end andre. Der er vi ovre i et andet rum. Det er for fladt at tale om teologi på den måde.”

Karsten Nissen mener dog, teorien om intelligent design er en interessant idé, den hører bare ikke hjemme i biologi- undervisningen.

“Intelligent design er en spændende tanke. Jeg tror, Gud har skabt verden. Men dette, at Gud har skabt verden, er ikke det samme, som at skabe verden. Gud kan jo også skabe gennem udvikling. Så på den måde er der ingen modsætning mellem Darwin og Gud.”

Advarer mod caférelativismenMen hvorfor egentlig beskæftige sig med kreationismen, hvis både videnskaben og kirken er enige om at holde tingene ad-skilt?

Hans Henrik Hjermitslev siger:“Det handler f.eks. om, at det kan give

problemer i forhold til at uddanne læger.

Evolutionsbiologien er jo grundlaget for medicinen og hele forskningen omkring sygdomme osv. Så på den måde kan det give nogle helt konkrete problemer.”

Han mener dog, problematikken i før-ste omgang er koncentreret omkring USA, Afrika og Mellemøsten, hvor langt størstedelen af befolkningerne ikke tror på evolutionsbiologien. Alligevel er der også grund til at være opmærksom her-hjemme, mener han.

“Det skyldes, at der hos både gymna-sieelever og den almindelige befolkning mangler en forståelse af, hvad naturvi-denskab og naturvidenskabelige teorier er. Og der hører man altså meget vrøvl. Så der kan komme - og det ser man ten-denser til - en uhellig alliance mellem fundamentalisme, altså kreationisme, på den ene side og en caférelativisme på den anden side. En form for kultur- og viden-skabsrelativisme, hvor alle udsagn opfat-tes som lige gode og hvor viden, mening og tro forveksles,” forklarer han.

“Det kan betyde, at den naturvidenska-belige dannelse bliver dårligere eller ikke bliver god i hvert fald. Og det kan være slemt nok, fordi hvad handler livet om? Det handler om mere end at spise rug-brød, det handler om at forstå hvilken verden vi lever i.”

Ifølge Hans Henrik Hjermitslev ople-ver både han selv og andre forskere, at mange danskere ikke forstår, hvorfor kre-ationismen eller intelligent design ikke

har noget med videnskab at gøre.“Folks udgangspunkt er ofte ’jamen,

darwinismen er kun en teori, og kreatio-nisme er også kun en teori, lad da bør-nene høre begge dele’. Det, synes jeg, er en fatal mangel på forståelse for, hvad vi-denskab er. Evolutionsteorien er gennem-testet, gennemprøvet viden, som har kla-ret skærene i forhold til kritik igennem rigtig lang tid, mens tro og mening er no-get helt andet. Så der sker en forveksling på det punkt.”

Biskop Karsten Nissen, ser ligeledes en uheldig tendens i folks manglende for-ståelse for naturvidenskab og evne til at skelne mellem videnskab og religion.

“Jeg er enig i, at unge i dag mangler en form for naturvidenskabelig dannelse. Derfor er det også vigtigt, at man ikke blot underviser i naturvidenskab, men også i videnskabsteorier. Ellers kan det meget vel ske, at unge mennesker bliver mere optagede af kreationisme og intelli-gent design.”

Han mener folk i det moderne samfund i dag mangler en evne til at orientere sig i tilværelsen.

“Hvis man for eksempel mener, at éns tro på Gud er afhængig af, at denne gud har skabt verden på seks dage, så er det fordi, man blander tingene sammen. Så mangler man det fikspunkt i sin egen op-fattelse af verden, som gør, at man kan se tingene i deres rette perspektiv.”

hb@refleksion.dk

Intelligent design1987

“Styrker og svagheder”2005

g I 1987 blev også videnskabelig kreationisme forkastet som reli-gion af den amerikanske højesteret. Herefter anlagde kreationis-men en ny strategi, hvor man i bøger bla. skiftede ordet “krea-tionisme” ud med “intelligent designer”.

g Nu var udgangspunktet ikke længere skabelsesberetningen. I stedet argumenterede man for, at Darwins teorier ikke kunne forklare hele udviklingen, og at der bag alting må være en form for “designer”, som styrer udviklingen.

g De mange retssager kulminerede i 2005, da en domstol i staten Pennsylvania også forkastede intelligent design som en religiøst baseret idé.

g Siden da har antidarwinistister introduceret en ny strategi, hvor man mener biologiundervisningen skal introducere eleverne for evolutionsteoriens “styrker og svagheder”, uden at opstille alter-native teorier. Formuleringen klinger dog hult hos mange forskere, da videnskaben ikke mener evolutionsteorien har svagheder.

“

Folks udgangspunkt er ofte “jamen, darwinismen er kun en teori, og kreationisme er også kun en teori, lad da børnene høre begge dele”. Det, synes jeg, er en fatal

mangel på forståelse for, hvad videnskab er.Hans Henrik Hjermitslev,

idé- og videnskabshistoriker

6Refleksion · April 2011 · 4. sektion Refleksion · April 2011 · 4. sektion

11

“Adam og Eva bor i Edens Have. Børn le-ger, og dinosaurer strejfer omkring. Slan-gen snor sig listigt i kundskabens træ.”

Sådan byder Creation Museum i staten Kentucky i USA interesserede velkom-men på sin hjemmeside. Udstillingerne handler ifølge museet selv om “naturlig udvælgelse”, “organismer”, “evolution” og “Guds vidundere”.

Og selv om nogle måske vil studse over, hvordan religion kan lære børn om orga-nismer og evolution – eller hvad børn og dinosaurer egentlig laver i Edens Have – så er dette ikke problematisk ifølge museet selv.

Folkene bag er såkaldte kreationister, der bekæmper Darwin og biologiens teo-rier om naturlig udvælgelse. Udgangs-punktet er, at skabelsesberetningen skal tages bogstaveligt. Så når Bibelen fortæl-ler os, at Gud skabte dyrene på sjetteda-gen, må dinosaurerne selvsagt også være en del af fortællingen.

Museet har kostet 27 millioner dol-lars, og er det seneste eksempel på, hvor

omfattende og magtfuld kreationismen i USA er blevet de seneste år. Halvdelen af alle amerikanere tror på kreationismen, mens blot 25 procent vedkender sig evo-lutionsteorien.

Kreationismens fremmarch på verdens-plan har også medført øget fokus på em-net i danske medier, men det har ikke be-tydet, at der er kommet flere kreationister i Danmark.

De fleste undersøgelser har været re-lativt stabile og viser, at 80-90 procent af alle danskere er evolutionister.

Videnskab og tro holdes adskiltHans Henrik Hjermitslev er idé- og vi-denskabshistoriker ved Aarhus Univer-sitet. Han mener, at danskernes stærke støtte til evolutionsbiologien skal findes i en grundlæggende opfattelse af, at viden-skab og tro bør holdes adskilt.

“Både præster og almindelige men-nesker opfatter videnskab som én ting og religion som noget andet. Videnskab handler om beviser, mens tro handler om

eksistentielle og moralske spørgsmål, og det har ikke noget med hinanden at gøre. Så man har fundet frem til en meget pragmatisk arbejdsdeling.”

Hans Henrik Hjermitslev peger på to teologiske og kulturelle faktorer, der har haft indflydelse på den udvikling: For det første Grundtvigs tanker, hvor det leven-de ord og troen på Jesus er vigtigere end den bogstavelige udlægning af Bibelen. For det andet eksistensteologien, der af-viser tanken om Gud i naturen og i ste-det tror på paradokset og den fornuftstri-dige tro.

“Kreationisme er både dårligvidenskab og dårlig teologi”Ideen om en intelligent designer har aldrig for alvor rodfæstet sig hos danskerne, selv om kampen mod Darwin og evolutionsbiologien bliver mere og mere udbredt på verdensplan. Alligevel advarer både præst og forsker imod danske unges manglende naturvidenskabelige dannelse og kendskab til darwinismen.

BAGGRUNd · TEKST: HELGE BJERRE “

Hvis man for eksempel mener, at éns tro på Gud er afhængig af, at denne gud

har skabt verden på seks dage, så er det fordi, man blander tingene sammen.

Karsten Nissen,Biskop

Scopes abe-retssag1925

Videnskabelig kreationisme1968

g Kreationismen voksede ud af en protestantisk fundamentalisme i begyndelsen af 1900-tallet. Målet var at bekæmpe den mod-erne verdens ugudelighed og specielt darwinismen, som blev anset som årsag til det moralske forfald.

g I staten Tennessee, hvor det var ulovligt at undervise i teorier der stred med skabelsesberetningen, blev John Scopes dømt for at trodse loven. Retssagen var en sejr for fundamentalisterne, selvom de i de flestes øjne fremstod som uoplyste dogmatikere.

g Den amerikanske højesteret afgjorde i 1968, at kreationisme stred mod forfatningen, da undervisningen i amerikanske skoler skal være baseret på sekulære principper.

g Dommen indledte kreationismens anden fase, hvor man argu-menterede for “videnskabelig kreationisme”. Strategien var et forsøg på at gøre kreationismen ligeværdig med evolutionsteo-rien. Dermed håbede kreationisterne at få åbnet døren ind til biologitimerne i de amerikanske skoler.

1925

I geografi viser han uddrag af gamle undervisningsbøger, for at eleverne skal se den racistiske menneskeopfattelse, man tidligere lærte eleverne. Bøgerne skriver, at afrikanske gener er de hvide underlegne. Men i dag ved man, at de afrikanske gener vinder over de nordiske, når det kommer til genkamp (eksempel-vis vinder brun øjenfarve over blå red.). Indenfor biologien mener Thomas Sonne Pedersen også, at dele af evolutionsteo-rien er for gammel:

”Jeg prøver at være fair overfor de for-skellige teorier og siger til eleverne, at evolutionsteorien på visse punkter er forældet. For eksempel kendte Darwin ikke meget til genetik,” påpeger han og henter et særnummer af magasinet Origo.

I modsætning til elevernes primære biologibøger, argumenterer Origo for evo-lutionsteoriens svagheder. Magasinet op-lyser på sin hjemmeside, at det er opret-tet af en gruppe kristne. Udgangspunk-

tet er, at universet, naturen og livet er skabt. Sidste år fik klassen et par kapit-ler af dette hæfte udleveret, men i under-visningen bruger klassen primært BIOs, som undervisningsministeriet anbefaler.

Skoleleder Svend Erik Tarp fortæl-ler, at skolen generelt bruger det samme undervisningsmateriale som de danske folkeskoler, og at de har samme eksa-mensform.

Det er vigtigt for skolen at slå fast, at de har samme krav til elevernes læring, som den traditionelle folkeskole.

Svend Erik Tarp uddyber:”Vi afviser ikke alt indenfor evolutions-

teorien, hvad der er påvist er påvist. Bør-nene fortæller, at deres mor og far siger, at mennesket er skabt af gud. Når de så samtidig spørger ind til evolutionsteori-en, fortæller vi dem, at der er flere måder at se det på.”

pkh@refleksion.dk

clm@refleksion.dk

Mit mål med biologi er at få eleverne til at undre sig over deres omgivelser. Jeg har lige haft en gruppe 8. klasses drenge med ude i skoven. Når de går i skoven, vil jeg gerne have dem til at spørge “Hvor mon den lort kommer fra?” Thomas SonnePedersen,biologilærer

På Skjern Kristne Friskole undervises eleverne i evolutions-teoriens styrker og svagheder. De fleste elever glemmer det dog hurtigt igen, erkender biologi-læreren.

g 1. barn koster 920 kr. pr måned i egenbetaling.

g Alle lærere på skolen har kirkelig tilknytning.

g Skolens værdier bygger på folkekirkens bekendelse og har den overbevisning, at Bibelen er den sande vejledning i tro, lære og livsførelse.

“

10Refleksion · April 2011 · 4. sektion Refleksion · April 2011 · 4. sektion

7

-

Myte:Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne.

Fakta:

Darwin talte ikke om menneskets afstamning i Om Arternes Oprindelse. I stedet talte han om fælles afstamning og brugte billedet “Livets træ” til at forklare det. Det er rigtigt, at vi er i familie med aberne – som vi er i familie med alt liv på

jorden. Men vi er ikke en videreudvikling af de“menneskeaber” eller primater, vi kender i dag

Charles Darwin (1809 - 1882)Kilde: Aarhus Universitet - darwin.au.dk

MAGASINET TIL DEN SERIØSE MOTIONSLØBER

INSPIRATION + MOTIVATION

#22 - TILLÆGAPRIL 201149,50 KR

Interpress

PLUS GEAR RUTEANALYSE BERLIN VOXPOP LØBEVANER FACEBOOK DIT LØB

APRIL-TILLÆG

MARATHON

LøbeMagasinet

GEAR[VOXPOP]

DIN GUIDE TIL FORÅRETS UDSTYR

BERLIN MARATHON

FACEBOOK INDTAGER LØBERNES DAGLIGDAG

OPLEV BERLINS SKYGGESIDER

# 2 2 I N D H O L D

#22APRIL

APRIL-TILLÆGMARATHON

04 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

10 KØBETID

12 LØB ER EN PASSION

14 BERLINS SKYGGESIDER

16 RUTEANALYSE: BERLIN

6 GADGETS MOTIVERER

17 VOXPOP

Reklamemanden Ulrik Roos har kun løbet i knap to år, men har alligevel løbet maraton flere steder i udlandet. Samtidig løber han hurtigere end de fleste.

Gearnyheder og tips i samarbejde med Løberen i Aarhus

FOTO

BM

W-B

ERLI

N-M

AR

ATH

ON

.CO

M14

12FO

TO T

HO

MA

S M

OB

ERG

08

8 FACEBOOK DIT LØB

Modemekkagaden Kurfürstendamm, vartegnet Brandenburger Tor. Dette er blot nogle af de seværdigheder, du møder un-dervejs på løbeturen. Men kun få hundrede meter væk fra dig ulmer Berlins problemer. Vi guider dig rundt i byens skygger

Glemt alt om at sætte personlig løberekord ved årets Berlin Marathon. Kultløberen Tor Rønnow anbefaler, at du i stedet nyder stemningen

Foråret er for alvor over os. Løbeglade århusianere spirer frem som vintergækker i forårssolen. LøbeMagasinet har taget temperaturen på borgernes løbegejst

Facebook er blevet en fast del af de fleste danskeres hverdag. Vi deler intime detaljer med et omfattende netværk også vores løbeoplevelser. Men hvad betyder det egentlig for vores identitet? Læs hvad eksperterne mener om tendensen

Løbegadgets er mere populære end nogensinde. Især er programmet Nike+ til iPod populært hos mange. Men hvad betyder disse gadgets for motivationen og løbeoplevelsen?

06

10

MEDIEHuSET LuKSuSc/o V74

Vesterbrogade 74, 4. sal1620 København V

info@lobemagasinet.dkwww.lobemagasinet.dk

uDGIVER

mediehuset lUKSUS | iSSn: 1902-9926

CHEFREDAKTøR

Sofi e Hvitved | sofi e@luksusmag.dk

REDAKTIonEn

Bugge Holm Hansen, lise lundme funch, maja tini Jensen, maria pape og Sofi e Hvitved.

ART DIRECToR

alicia Galvele

DISTRIBuTIon

Kiosksalg | interpress a/S | tlf. 33 27 77 27Butiksdistribution | mediehuset lUKSUS

AnnonCESALG

michael Christensen | michael@luksusmag.dk | tlf. 29 89 92 50

SKRIBEnTER

maja tini Jensen, Sofi e Hvidtved, mikkel Borregaard, Camilla Spagner, Jesper Wendell, lars Sørensen,

thomas nolan, thomas Veje olsen, rasmus frøslev Jensen, rasmus ankersen, thure Kjær.

FoToGRAFER

martin paldan, Kenneth Jensen, Stephan repke, randr photography, paul foot, niels malling.

FoRSIDE

Sejleren Jesper radich på en tur i den kolde vinter. normalt er det ellers de varme lande, der danner bund for hans løberuter.

foto: martin paldan.

alle henvendelser angående redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen. redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografi er eller tegninger, der indsendes uopfor-

dret. artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra mediehuset lUKSUS. de i bladet nævnte

priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. artiklerne i bladet refl ekterer de respektive forfatte-res holdninger og ikke nødvendigvis udgiverens og redaktionens.

næste udgave af løbemagasinet er på gaden i starten af maj 2011.

løbemagasinet er produceret under miljøvenlige forhold. tryk samt færdiggørelse er certifi ceret efter den internationale standard for miljøledelse, iSo 14001.

Klik dig ind på www.facebook.com/lobemagasinet

bliv venner med

Bliv fan af LøbeMagasinet på

og hold dig opdateret

om kommende udgivelser

og interessante nyheder.

Løberen Ulrik Roos på vej ned gennem Risskov i Aarhus.Foto: Morten Fauerby

Thomas Moberg tmoberg@mail.djh.dk

Stina Eva Lain, Camilla NielsenJeppe Smidt

Morten Fauerby, Stina Eva LainJeppe Smidt, Thomas Moberg

Stina Eva Lain

Camilla Nielsen camillannielsen@mail.djh.dk Tlf. 28 34 24 50

Stina Eva Lain, Camilla NielsenJeppe Smidt, Thomas Moberg

# 2 2 B A G G R U DITEBØLN

06 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

N D

Gadgets motiverer til længere løbMarkedet for elektronisk løbegear er gennem de sidste par år eksploderet. iPods, GPS-ure, pulsure og lignende bliver stadig mere populære hos folk, der løber. Motion-sekspert Morten Zacho giver sine bud på, hvorfor løbegadgets er blevet så populære, mens 25-årige Troels Larsen fortæller om sin begejstring for Nike+

Løb er vel nok verdens mest enkle motionsform. Det handler blot om at sætte den ene fod foran den an-

den - så er man i gang. Det kræver som udgangspunkt et minimum af ud-styr, og de fleste mennesker kan derfor være med. Ikke desto min-dre vælger mange motionsløbere at betale i dyre domme for ek-straudstyr, som har til formål at give den ellers simple motions-form et ekstra boost. I løbet af de seneste år er løbegadgets blevet yderst populære. Især GPS-ure og iPods er blevet populært at medbringe på løberuten.

”MIN IPOD FÅR MIG TIL AT LØBE LÆNGERE OG HURTIGERE”Troels Larsen på 25 år besluttede sig for et halvt år siden, at han ville i form. Han valgte derfor at investere i et par Nike+ løbesko og et iPod Sport Kit, som gør det muligt at måle distance, has-tighed og kalorieforbrænding, im-ens man løber.

”Siden jeg begyndte at løbe for et halvt år siden, har jeg brugt min iPod sammen med mine sko, så jeg nemt kan se, hvor hurtigt og langt jeg løber. Det er fedt, at jeg nærmest fra dag til dag kan se, at jeg kan løbe længere og hurtigere. Jeg kan jo synk-ronisere det med min compu-ter, så jeg kan holde regnskab med, hvor meget jeg forbedrer mig, og det giver mig blod på tanden til at blive ved med at fortsætte og løbe længere,” fortæller Troels Larsen, som er i gang med at træne op til Broløbet Storebælt, som løber af stablen den 28. maj. Troels løber tre gange om ugen, cirka 10 kilometer ad gangen, og han fortæller, at musikken fra iPod’en også fungerer som mo-tivation til at løbe:

”Noget af det fede ved at

løbe med iPod’en er, at man kan vælge sange med forskellige ’beats per minute’, så man kan løbe i takt til musikken. Så på den måde kan jeg bruge musikken til

at sørge for, at jeg hele tiden holder tem-poet. Og det kan jo så være forskelligt, alt efter hvilken sang jeg hører.”

ONLINE LØBEKONKURRENCEEn anden fordel ved Nike+ er muligheden for at delt-age i konkurrencer – såka-ldte ”challenges” på sports-firmaets hjemmeside (nikerunning.nike.com). Her kan ejere af Nike+ program-met til iPod konkurrere mod hinanden i forskellige disci-pliner, hvilket Troels Larsen ofte gør brug af.

”Inde under ’challenges’ er det for eksempel muligt at tilmelde sig noget, som hedder ’Danmark mod Sver-ige’, hvor man så er nogle stykker fra Danmark, som kæmper mod nogen fra Sverige om at løbe længst over en periode,” fortæller han og fortsætter:

Tekst Jeppe Smidt

Apple og Nike’s samarbejde atartede i maj, hvor den første udgave af Nike+ udkom.

Programmet er kompatibelt med iPod Nano, iPod Touch og iPhone.

# 2 2G G R U N DDITEBØL AB

”Man kan også bruge hjemmesiden til at konkurrere mod sig selv, hvilket også gør, at jeg bliver motiveret til at forbedre mig.”

LØBEGADGETS GØR DIG TIL DIN EGEN EK-SPERTFor blot 10 år siden blev det at løbe lange distancer anset for noget, som kun meget få mennesker gav sig i kast med. At løbe et maraton var noget ekstremt, som kun de allerfærreste kunne gennemføre. I dag er det blevet en trend at løbe maraton. Stadig flere og flere danskere forsøger sig med de 42,195 km. Morten Zacho mener, at denne tendens skyldes, at sundhed og motion har fået meget plads i medierne:

”Grunden til mange ’almindelige’ men-nesker er begyndt at løbe maraton skyl-des i høj grad den mediedækning, som har været på området de sidste par år. Mange flere får mod på at gennemføre et mara-ton i dag.”

Morten Zacho mener også, at de mange populære løbegadgets har stor betydning for den stigende interesse for at dyrke løb på et højt plan, fordi man har mulighed for selv at holde styr på sine løbsresultater:

”Det forskellige udstyr gør, at man bliver sin egen ekspert. Man kan hele tiden teste sig selv og hvor meget, man kan holde til.

Desuden er der jo en masse løbeguides tilgængelige på internettet, som gør det nemt selv at forme sine løbeprogrammer. Så jeg tror, at de nye teknologiske muligh-eder har betydet en del for interessen for løb,” fortæller Morten Zacho, der mener at tendensen med mere avanceret løbeuds-tyr vil fortsætte.

Selvom løbegadgets som iPods og GPS-ure motiverer mange til at løbe, mener Morten Zacho også, at der en væsentlig ulempe ved begejstringen for det pop-ulære løbeudstyr:

”Jeg synes ikke ubetinget, at gadgets er med til at gøre løbeoplevelsen bedre. De kan være med til at fjerne nogle af de største kvaliteter ved at løbe, såsom at lægge mærke til naturen og omgivelserne. Og det at følge sine skridt og høre sit ånd-edræt. For meget gear fjerner det medita-tive ved, at løbe.”

Troels Larsen er dog ikke enig i dette synspunkt:

”Jeg kan ikke se nogle ulemper ved at bruge de gadgets, jeg bruger. Jeg føler, at jeg kommer lidt ind i min egen verden, når jeg løber og hører musik. Det gør, at jeg koncentrerer mig 100 procent om mit løb.”

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 07

Morten Zacho

- Født i 1965- Cand.scient i Idræt ved Københavns Universitet- Studielektor på Syddansk Universitet- Indehaver af motions websitet Motion-Online.dk

# 2 2 B A G G R U DITEBØL

08 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

N D

Opdatér løbende din identitet på FacebookDer er opstået en hel kultur omkring de sociale netværk, og danskerne lufter mere end nogensinde før deres privatliv for hinanden. En af de aktiviteter vi deler på Facebook, der er blevet rigtig populær, er vores løbetider. Når vi deler vores træningssuccesser med vennekredsen, kan vi nemlig skabe den ident-itet, vi gerne vil have.

Anne Maria Gamdrup er 22 år, stu-derer indkøb på TEKO i Herning, og så løber hun gerne alt det,

hun kan komme til. Men når hun snører løbeskoene og trækker i den vindtætte ja-kke, tager hun også noget helt andet med. Anne Maria Gamdrup bruger nemlig, som mange andre løbeglade efterhånden, et specielt program, en såkaldt applikation, til sin iPhone.

”Det er meget motiverende, fordi folk kan følge med og give ros,” fortæller Anne Marie Gamdrup.

”Man får en anden slags bekræftelse, end når man bare selv løber, uden at der er nogen, der ved det.”

I takt med at iPhone har vundet indpas i danskernes lommer, bliver der hele tiden udviklet flere af disse motionsapplikation-er. Nike+ er en af den slags applikationer. som Anne Maria Gamdrups bruger og er glad for. Når hun tager sin iPhone med på løbeturen, måler den hvor langt og hvor hurtigt hun løber, hvorefter dataen au-

tomatisk bliver tilgængelig på det sociale netværk Fa-cebook.

”Der var en dag, jeg løb 6 kilometer, og der var der no-gen, der syntes, at det var rigtig flot og fedt,” fortæller Anne Marie Gamdrup stolt, men er samtidig også klar over, at udbasuneringen af præstationerne kan have en lidt anden effekt:

”Der er også nogen, der bliver lidt misundelige. Der var en som skrev, at det gav hende dårlig samvit-

tighed”.Selvom Anne Marie

Gamdrup er glad for at dele sine løbepræsta-tioner med vennerne på Facebook, ser hun det stadig kun som en ekstra motivation.

”Mine venners reak-tioner betyder egentlig ikke noget. Det er da fedt nok, at folk kan se, hvor aktiv man er, men jeg løber for min egen skyld og ikke for folks reaktioner,” slår hun fast.

LØB: ET PRODUKT AF TIDENIfølge Reinhart Stelter, professor i Idræt- og coachingpsykologi ved Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at det at løbe er blevet en del af et samfund, der mere end før har brug for

at skabe en identitet:”Hele løbebølgen startede for 30 år

siden. Min forestilling er, at det hænger meget sammen med individualiseringen,” forklarer han og fortsætter:

”Vi bliver ikke længere født med en identitet. Vi skal opdyrke og finde vores egen identitet, her i vores meget komplek-

se samfund.” Og fordi vi i højere grad end før selv

skal skabe vores identitet, oplever vi flere forhindringer i forbindelse med dette.

”Der bliver stillet større krav i forhold til at præsentere sig selv over for sine so-ciale omgivelser og gøre sig til den, man gerne vil være,” forklarer han og er ikke i tvivl om, at Facebook fungerer rigtig godt til det formål:

”Det er også en del af Facebook pro-filen, når man løber. Man vil sige ’Jeg er en person, der kan stå ved noget, er dy-namisk og engageret og har en idé om, at sundhed er noget vigtigt’,” konstaterer Reinhart Stelter.

Selvom Reinhart Stelter ikke tøver med, at kalde det er spørgsmål om identitets-skabelse, når vi bruger Facebook til at dele præstationer med vores sociale netværk, mener han ikke, at det er den eneste år-sag til løbeglæden:

”Man oplever jo noget i forhold til sig selv, og hvem man er, når man løbetræn-er. Den fornemmelse, det at man finder et frirum i sin dagligdag, kan også være det som mange mennesker stiler efter,” fork-larer han.

Reinhart Stelter er dog ikke i tvivl om, hvilken virkning Facebook-vennernes ’synes godt om’ gør for vores engange-ment:”Rent motivationspsykologisk set er det helt klart en god ting,at man har en social opbakning”.

Anne Marie Gamdrup får masser af positiv feedback på løbeturene

Tekst Stina Eva

# 2 2G G R U N DDITEBØL

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 09

AB

SPORT: FRA PØBELSTATUS TIL HELTESTA-TUSInternetpsykolog Anders Colding-Jør-gensen har en kandidatgrad i Psykologi og fungerer som ekstern lektor ved IT-universitetet i København. Med mere end 16 års interneterfaring er han, ligesom Reinhart Stelter, overbevist om, at mennesket har et behov for at føle sig accepteret:

”Som art er vi sociale, og de fleste er i en el-ler anden grad interesserede i, at andre synes om os og gider at være en del af vores stamme eller gruppe,” forklarer Anders Colding-Jørgensen og uddyber:

”Dermed er vi også interesserede i at fremstille et positivt billede af os selv. Så det ligger helt indbygget i os, at vi skal få andre til at synes om os og synes, at vi er attraktive og dygtige.”

Og løb er blevet én af de mange måder, hvorpå vi kan skabe billeder af os selv og

danne en identitet:”Det der med at man rent faktisk får

løbet, er attraktivt nu,” fortæller Anders Colding-Jørgensen og mener, at selve lø-bet har undergået en enorm forandring:

”Det blev betragtet som voldsomt pøbe lag t i g t for 200 år siden, men nu er det enormt at-traktivt at dyrke mo-tion.”

Men selve behovet vi

har for at fortælle om os selv, mener Anders

Colding-Jørgensen ikke er et nyt fænomen. ”Vi har jo hele tiden haft behovet for at

fortælle om os selv,” forklarer han, men gør samtidig opmærksom på, at der kan være sket en forandring i måden hvorpå vi gør det:

”Det kan på nogen måder være blevet lidt mere overfladisk og på andre måder måske lidt mere detaljeret, men vi har hele tiden fortalt om, hvem vi er,” konsta-terer Anders Colding-Jørgensen.

”Folk der ikke gør det, er mærkelige. Folk der ikke gør det, kan ikke fungere. Så det er en ret vigtig pointe, at vi skal ikke pege og sige ’Æv bæv du viser noget om dig selv’, for det gør vi hele tiden”.

FACEBOOK: DU ER PÅ MED DIT EGET NAVNMen hvorfor lige Facebook og ikke alle mulige andre medier? Anders Colding-Jørgensen mener, at der er en rigtig godt grund:

”Fordi vi er på med vores eget navn. Derfor kan vi finde de andre mennesker, og så kan vi opretholde nogle dybere og mere socialt værdifulde relationer. Det dækker et konkret behov for at samle op på alle de svage sociale bånd, som et meget mobilt samfund, som det vi har, producerer,” afslutter han.

# 2 2 U D S T Y R DITEBØK

GEARNYTAVANCERET T-SHIRT

Det vigtigste for en løbe t-shirt er dens evne til at transportere sved væk fra kroppen. T-shirten skal der-for være i kunststof. Gore opfylder alle disse krav med deres tætsid-dende Magnitude t-shirt. Den har udluftning i siderne og på ryggen. Derudover er der to smarte lommer foran til energi-barer eller gels. På ærmet er der en lomme til en MP3-lomme.

FORÅRET ER OVER OS, SOLEN TITTER FREM OG FOLK BEVÆGER SIG UDENFOR. APRIL ER I SANDHED EN LØBEMÅNED.VI HAR, I SAMARBEJDE MED LØBEREN AARHUS OG TORBEN BØJGAARD, KASTET OS OVER LØBEUDSTYR, DER KAN FÅ DIG OP I OMDREJNINGERTekst Thomas Moberg Foto Loeberen.dk [GEAR)

DROP BOMULDEN

Hvis kompressions-strømper er for ambitiøst, kan mindre også gøre det ifølge Torben Bøj-gaard. ”En god løbesok skal være i kunsstof, så den kan transportere sveden ud i skoen, væk fra foden,” påpeger han. Falkes RU4 er et godt eksempel på en kvalitetssok. Den er formsyet og har en god pasform, så skoens komfort øges mange gange.

LØB NATURLIGT

Natural, barefoot, forfods- og mellemfodsløb er alle nye tendenser hos løbekulturen. Vibram Fivefingers laver mange forskellige modeller, men deres KSO (KeepStuffOut) beskytter fødderne effektivt mod omgivelserne.”FiveFingers tvinger én til at løbe mere naturligt, men det er samtidig noget, man skal vænne sig til. Vibram kan være et godt træningsredskab, men man skal starte forsigtigt ud,” siger Torben Bøjgaard.

10 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

HOLD STYR PÅ DIT

LØB

Et løbeur er for mange et uundværligt værktøj, når dagens løbetur skal analy-seres. Et GPS-ur som Gar-mins Forerunner 310XT HR er et multisportsur, der er velegnet til både løb, cyk-ling og svømning. Uret kom-mer med en pulsmåler til at spænde om brystet og er henvendt til den ambitiøse motionist, der vil have det optimale ud af sig selv.

FALKE RU4 Vejl. pris: 129,- www.falke.dk

Garmin Forerunner 310XT HR Vejl. pris: 2.200,- www.garmin.com

Gore Magnitude shirt Vejl. pris: 570,- www.gorerunningwear.co.uk

Vibram FiveFingers KSO Vejl. pris: 800,- www.vibram.com

# 2 2U D S T Y RDITEBØK

KASSER DINE SHORTS

Løbeshorts er så småt ved at være yt. Løbetights, helt korte eller knælange, er mere populære end nogensinde før. ”De er gene-relt mere behagelige, og så er de bedre til temperatur-regulere end shorts. Det kan være en fordel om morgenen, hvor det godt kan være lidt køligt,” forklarer Torben Bøjgaard. Fusion Comp3 er et godt bud på en helt kort løbetight til foråret.

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 11

Salomon XA 20 M Vejl. pris: 500,- www.salomonrunning.com

Nike LunaRacer+ 2 Vejl. pris: 1.000,- www.nike.com

Urbanears Medis Vejl. pris: 400,- www.urbanears.com

Fusion Comp3 kort tight Vejl. pris: 375,- www.fusion.dk

FYLD DEPOTERNE OP

For løbere på halvmaraton- og maraton-distancen er det nødvendigt at fylde energy på kroppen undervejs. Her er energi-gels værd at overveje i stedet for barer eller frugt. De er nemme at have med, vejer ingenting og optages hurtigt.”Hvis man væl-ger en isotonisk gel som eksempelvis High5 eller SIS, slipper man for at skulle drikke vand for at optage gelen ordentligt,” fremhæver Torben Bøjgaard.

SIS GO-Gel Isotonic Energy Gel Vejl. pris: 15,- for 60mL www.scienceinsport.com

UDNYT TRANSPORTIDEN OPTIMALT

Hvis du gerne vil løbe på arbejde, i skole eller til sammenkomster, men ikke ved, hvordan du skal have dit tøj med, er en løberygsæk svaret på dine bønner. Salomons XA20 har en pakvolumen på 14L og er en god all-round taske til de fleste.”Personligt har jeg haft både et par sko, underbukser og et jakkesæt i min XA20, så hvis man pakker rigtigt, kan den inde-holde en hel del,” griner Torben Bøjgaard.

SÆT SPURTEN IND

Hvis du står og mangler de sidste par sekunder, for at sætte personlig rekord på de korte distan-cer, skal du måske overveje en race-sko. Nikes LunaRacer+ 2 vejer kun 200g og er uden supina-tion- eller pronationsstøtte. Skoen er ikke bereg-net til træningsture, men til dig, der vil have det optimale udstyr til de korte konkurrenceløb.

LAD MUSIKKEN SPILLE

Mange er glade for musik på løbeturen, men er træt af krøllede lednin-ger og høretelefoner, der falder ud af ørerne. Urbanears har udviklet høretelefonerne Medis, der sidder rigtig godt i øret (og har udskiftelige puder i forskellige størrelser). Derudover er ledningen i samme mate-riale som snørebånd, så den ikke krøller sig sammen.

12 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

Løb er min passionLÆS, HVORDAN ULRIK ROOS FANDT SIG SELV SOM LØBER

Tekst Thomas Moberg Foto Morten Fauerby

Ulrik Roos fedter med en frugtstang og en halv liter kakaomælk. Typisk løber-føde. Tidligere på dagen spurtede han rundt i

Blommehaven i Aarhus i forbindelse med for-træn-ing til Tækker 1900 Stafetten. Små 100 løbere var mødt op i det gode vejr, og Ulrik Roos var en af de hurtigste.

Her cirka 20 minutter senere sidder vi i en spar-somt belyst atletikhal i Marselisborg. Lidt en kon-trast til solskinnet udenfor denne søndag i april, men en perfekt scene for vores samtale.

Kort løbekarriereEn passion for løb var ellers ikke forventelig for Ul-rik. Som barn i en lille landsby vest for Horsens løb han mest af alt for at transportere sig selv: ”Jeg boede på landet, så skulle man nogen steder, var det enten på cykel eller løbende. Og da min bedste ven boede en 500-600 meter oppe ad vejen, løb vi mest frem og tilbage,” smiler han.

Det er ikke til at se, at Ulrik kommer fra landet. Den 35-årige løber er medejer af reklamebureauet CZOO i Aarhus og udstråler overskud i sit løbetøj,

mens han blander en ”recovery-shake”.Som ung var Ulrik aktiv fodboldspiller. Senere var

det Flag Football (en afart af Amerikansk Football, red.), der fangede hans interesse. Holdsport kræver dog muligheden for at træne på bestemte tidspunkter, hvilket ikke passede ham.

Den 24. maj 2009 blev Ulrik derfor enig med sig selv om, at nu skulle han løbe et maraton. Denne dag blev Copenhagen Marathon 2009 afholdt og samme dag bestilte han et startnummer til Berlin Marathon fire måneder senere (20. september 2009). Dagen efter løb han sin første træningstur.

”Jeg trænede manisk i starten. Allerede den 13. juni løb jeg mit første halvmaraton som en træning-stur. Det var hårdt og mod al fornuft, men også sjovt at prøve,” griner Ulrik.

Som værnepligtig i 1996 stiftede Ulrik første gang bekendtskab med maraton-træning. Han var dog ikke mentalt klar og faldt derfor hurtigt fra. Det mente han dog, han var i 2009 - dog uden at vide, hvilken udfordring, det var.

“Jeg følte, det var tid til at prøve grænser af og jeg følte, jeg var klar til det. Jeg kan godt lide at

bruge min krop, men det med at være helt alene på landevejen, var en anderledes udfordring for mig,” fortæller han.

ULRIK ROOS’ BLÅ BOG

Alder: 35 årBopæl: Aarhus C.Civilstatus: Kæreste med CelinahHar datteren Milla på fem år fra et tidligere forhold.Har en bachelorgrad i matematik ved Aarhus Universitet. Har derudover læst en KAOS-185 management uddannelse hos KAOS-Piloterne.Medpartner af kommunikations- og konceptberauet CZOO i Aarhus.Bedste løbsoplevelse: Chicago MarathonBedste maratonpræstation: 02.43 timer

# 2 2 P O R T R Æ DITEBØLT

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 13

Travl hverdagSelvom Ulrik ikke kunne finde tid til at dyrke hold-sport, bliver der alligevel lagt mange timer i hans løb- En typisk dag for Ulrik starter således så tidligt som muligt. Han er dog opmærksom på at få nok søvn, da hans træning ellers bliver forringet.

Inden Ulrik tager på arbejde, løber han mellem seks og otte kilometer. Alt afhængig af, hvornår hans arbejdsdag ender, løber han så igen om aftenen. Her står den på et hårdt træningspas. På en normal uge har Ulrik således mellem syv og ti træningspas og løber i omegnen af 80-100 hver uge.

”Når jeg ikke træner, arbejder jeg – og når jeg ikke arbejder, træner jeg,” griner han.

Ulrik bor alene, men er kærester med Celinah. Han har datteren Milla på fem år fra et tidligere forhold.

En balance mellem krop og sindUlrik er udmærket klar over, at løb har nogle kon-sekvenser for hans fritid, men som han selv siger, handler det om prioritering.

”Når jeg vælger at løbe, vælger jeg aktivt noget an-det fra. Jeg kan for eksempel ikke gå på aftenskole el-ler have andre fritidsinteresser. Det, der startede som en udfordring, er blevet en livsstil. Jeg har fundet ud af, at jeg er løber,” siger Ulrik.

Man kan mærke, at Ulrik er passioneret omkring løb. Mens vi snakker, sidder han og strækker ud og sørger for at indtage den rigtige føde, så hans krop kan restituere bedst muligt. Der er styr på træningen og det påvirker hele hans væremåde, der er blevet langt sundere og positiv end tidligere.

De fleste har svært ved at sige, hvorfor de løber. For Ulrik står det helt klart:

”Det, at være løber, er en balance mellem krop og sind. En balance mellem den tanke om, at man gerne vil og følelsen af, at man kan – det giver en ro og en tryghed,” fastslår han.

Vigtigheden i forberedelsen kan ikke overdrives ifølge Ulrik. Han mener, en god løbspræstation sky-ldes den træning og planlægning, der går forud.

“Citatet ‘viljen til at vinde er vigtig, men viljen til a forberede sig er altafgørende,’ synes jeg er genialt,” siger Ulrik.

Et helt specielt maratonBerlin Marathon kaldes for ”Danmarks andet største maraton” i folkemunde. Det skyldes, at Danmark er den størst repræsenterede nationalitet (ud over Tysk-land) til maratonet. Op mod 5000 danskere løber hvert år Berlin Marathon.

Det er derfor et helt specielt maraton. Bybilledet præges af danskere, og det er ligesom at være til land-skamp, hvor der bliver råbt og skreget. Ulrik peger på flere faktorer, der gør Berlin Marathon til noget helt specielt:

”Det er let at købe et startnummer - du kan, hvis du er tidligt ude, bare gå på nettet og købe det. Det er et af de fem største maraton-løb i verden og det er tæt på Danmark. Derudover er årstiden perfekt, da det er nemmere at træne op til et efterårsløb end et forårsløb. Og så er Berlin jo bare en helt speciel by,” siger han.

Ulrik har i skrivende stund gennemført fem ma-ratoner, men hans første maraton i Berlin, står stadig klart i hans bevidsthed. Turen derned, nervøsiteten i lejligheden, hvor han var indlogeret med tre andre debutanter, og stemningen i startområdet og på ruten. Det var overvældende og Ulrik løb med gåsehud fra start til slut.

”Da jeg kom i mål, gik der helt ’Flemming Pov-lsen’ i den,” griner Ulrik og fortsætter:

”Jeg hulkede helt vildt, da jeg fik overrakt min

deltagermedalje. Bagefter kom den der ’yes’-følelse. Følelsen af at have udrettet noget stort. Det var helt vildt. Det var fedt at være helt brugt og alligevel helt oppe og køre. Hvis man har mod på at løbe et mara-ton, skal man glæde sig til følelsen efter,” påpeger han.

Dog indfandt der sig også en underlig tomhed i Ul-rik, mens han gik i målområdet:

”Det er lidt ligesom at glæde sig til juleaften og så ’bum’, så er alle gaverne pakket op. Hvad så? Der kan man godt bruge noget tid på at finde ud af, hvad det betyder for en, og der er maraton helt specielt i forhold til kortere distancer,” fremhæver Ulrik.

Til trods for det er han ikke sen til at anbefale an-dre at prøve kræfter med et maraton og giver gerne et råd med på vejen til førstegangsløbere i Berlin:

”Husk at bære en trøje med Dannebrog eller bare en trøje, så folk kan se, du er fra Danmark. Så får du en opbakning, du ikke tør drømme om. Og nyd det. Nyd dit første maraton, for du får det aldrig igen,” smiler han.

Ikke færdig endnuI år vender Ulrik Roos tilbage til Berlin for at slå sin egen personlige maratonrekord på to timer og 43 minutter – en rekord, han satte ved Chicago Mara-thon den 10. oktober 2010. En skade tidligere i år forhindrede ham i at deltage i Rotterdam Marathon i dag (den 11. april, red.), hvor han ellers satsede på at slå sin rekord. Skulle Ulrik formå at løbe hurtigere i Berlin end i Chicago, er det dog ikke enden for hans løbekarriere:

”Jeg er ikke færdig med at løbe maraton endnu. Jeg håber, jeg kan fortsætte med at sætte nye rekorder de næste mange år endnu. Det er ikke det ene eller de to maratoner om året, jeg glæder mig til. Det er hverdagen, der gør det sjovt. Det er der, indsatsen lig-ger og det er der, forløsningen er,” slutter Ulrik.

I løbet af hans korte karriere på landevejene har Ulrik løbet flere store maratoner og allerede i hans debut i Berlin 2009, løb han hurtigere end de fleste garvede løbere.

RESULTATER Chicago Marathon 2010 02:43 Broløbet 2010 (halvmaraton) 01:15 Lillebælt halvmarathon 2010 01:18 Marathon Hamburg 2010 02:54 New York City Marathon 2009 03:13 Berlin Marathon 2009 3:19

# 2 2O R T R Æ TDITEBØL P

# 2 2 B E R L I N EDIUG

14 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

“Løbet starter ved foden af den forgyldte Sejrssøjle og snor sig derefter rundt i både det gamle

Øst- og Vesttyskland og forbi mangt et monument, historiske bygninger og også nye, flotte finanspaladser i glas, stål og beton.”

Sådan farvelægger en af Danmarks mest aktive maratonløbere, 44-årige Tor Rønnow, sit skønmaleri af det gigantiske Belin Marathon i bogen ’Elsk at løbe – med Maratonbogen’.

LØB ER IKKE BARE LØB - MEN REKLAMEOg ja, der er noget om snakken. Mens du halser igennem Berlin Marathon 2011, vil dine øjne blive forkælet af skønne gader og historiske bygninger, såsom modemek-kagaden Kurfürstendamm og det gamle Brandenburger Tor. For på dit rutekort har arrangørerne af maratonløbet, blandt an-det den automobilspyttende gigant BMW, plottet et hav af turistattraktioner ind, som du kan nyde undervejs.

”Ruteplanen ligner til forveksling en turistguide,” sammenligner tyske Anke Heier, lektor ved institut for Tysk Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet, og uddyber:

”Men det er i sig selv ikke mærkeligt, da løb altid er reklame for en by. Arrangø-rerne af maratonløb vil altid gerne vise de smukke sider af en given by, for ’skønhe-den’ lokker måske flere løbere til.”

VESTBERLIN VS. ØSTBERLIN: DU SER KUN EN SIDE Jan Schlosser, lektor i tysk litteratur og kultur på Aalborg Universitet, mener lige-som Anke Heier, at arrangørerne af Berlin Marathon vælger at vise løberne de skøn-neste sider af Berlin by:

”Det er evident, at over 70 procent af ruten løber igennem Vestberlin, som er lidt mere chik end Østberlin. Løberne strejfer faktisk kun 30 procent af Østber-lin, eksempelvis det gamle østberlinske område – Friedrichshain. Så løberne ser kun en side af Berlin – nemlig Vestberlin,” siger han.

INFRASTRUKTUR ER ALFA OG OMEGA Tyske Christian Benne, lektor i tysk litter-atur på Syddansk Universitet og tysk kon-sul på Fyn, mener dog ikke, at turistat-traktionerne er alfa og omega, når ruten til årets maraton ligger på tegnebrættet:

”De veje, som maratonløberne skal løbe, skal være store, da der er så mange mennesker, der deltager i løbet. Derfor har arrangørerne valgt denne specifikke rute.”

EN HISTORISK AFSLUTNING Turistguide eller ej. Tor Rønnow erindrer maratonløbets slutning, som munder ud ved Brandenburger Tor. Minderne skyller ind over Rønnow, da hans løbesko rammer maratonløbets endestation – blandt andet John F. Kennedys tale ”Ich bin ein Berlin-er”, som han holdt kort før sin død i 1963.

”Verdenshistorien, Kennedy, Reagan og Gorbatjov flimrer hurtigt forbi på neth-inden. Det er stort!” skriver Tor Rønnow i bogen ‘Elsk at løbe - med Maratonbogen’.

3 områder du ikke serI samarbejde med LøbeMagasinet giver tyskeksperterne Jan Schloss-er fra Aalborg Universitet og Moritz

Schramm fra Syddansk Universitet dig her en guide over områder i Berlin, som du ikke rammer med dine stødabsorber-ende løbesko.

Kort efter startskuddet lyder, løber du ind i den berømte bydel Tiergar-

ten, hvor zoologisk have, grønne områder og Bahnhof Zoo omfavner dig. Men lige uden for løberuten ulmer problemerne. Spejder du mod nord ved gaden March-strasse, finder du kriminalitet og for-faldne højhuse fra det økonomiske boom i 1950’erne.

Efter Tiergarten løber du ind i området Moabit. Arrangørerne af Berlin Mara-

ton 2011 viser dig her et historisk mon-ument – fængslet JVA Moabit. Selvom fængslet stadig er i brug, er det et berlinsk mindesmærke. Men 500 meter væk - bag gitrene og de tykke murer - ligger der et gammelt arbejderkvarter, der falmer som træernes blade i efteråret. Området er

menneskefattigt, arbejdsløsheden tårn-høj. De sociale problemer tordner sig op i Moabit: 80 procent af skolebørnene bærer rundt på en ikke-tysk rygsæk. Dette har startet en flugt, hvor tyske børnefamilier flygter til mere lukrative områder i Berlin.

NEUKÖLLN er det område i Berlin med det værste ry. Bydelen er kendt som

Berlins problembarn. Du strejfer kun lige netop denne bydel, som ligger i kortets sydøstlige del. Ikke kun den synlige krim-inalitet er med til at give Neukölln et dår-ligt omdømme. Cirka 30 procent af byde-lens beboere er indvandrere. Derfor er gennemførelsesprocenten inden for skole-området meget lavt, da mange af børnene ikke kan følge fagligt med i skolen. Moritz Schramm udpeger et sted ved bydelen Neukölln, som løberne også suser forbi på ruten – parken Hasen Heide:

”Her vil jeg bestemt ikke gå ind efter mørkets frembrud. Folk risikerer sim-pelthen hen at blive slået ned.”

M A R A T H O N

Tekst Camilla Nielsen

Mens du slæber dine fødder over asfalten under Berlin Marathon, forkæler Berlins historiske bygninger dine øjne. Men arrangørerne viser dig ikke Berlins skyggesider, som kun befinder sig få hundrede meter væk fra dig

Berlins skyggesider – alt det dine løbesko ikke rammer

FO

TO

MO

RG

EN

PO

ST.D

E

DER ER LANGT TIL BERLIN!

MEN DER ER OGSÅ LANGT FRA TOR RØN-NOWS WALK DOWN MEMORY LANE , DA HANS LØBESKO RAMMER MÅLSTREGEN UNDER BERLIN MARATHON TIL BERLINS SKYGGEOMRÅDER. NEUKÖLLN ER BLOT ET AF DEM.

BRANDENBURGER

TOR

Glem alt om at sætte personlig rekord i årets Berlin Marathon for løbets 40.000 deltagere gør det svært dig at løbe hurtigt. Nyd i stedet for oplevelsen og de mange hundrede rød-hvide kinder og flag, som højner din løbemotivation.

Snør løbeskoene, og smør vaselinen de rigtige steder. For den en 25. september i år løber maratonet i

Berlin af stablen. Men du skal ikke sætte næsen op efter at sætte personlig rekord i maratonet, mener Rasmus Østergaard Nielsen, ph.d.-studerende ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet med speciale i årsager til løbeskader.

“40.000 løbere deltager i Berlin-Maraton hver år. Det er derfor svært at løbe hur-tigt, da de mange løbere hæmmer den en-kelte løbers præstation. Der er simpelthen så mange mennesker, at det er svært for den enkelte løber at komme hurtigt fre-mad,” udtaler han.

DIT PERSONLIGE HEPPEKORSelvom du nok ikke kommer til at sætte personlig rekord i årets maraton i Berlin, er løbet stadig værd at deltage i:

”Op mod 5000 danskere plejer at delt-age i maratonet. Fordi Berlin ligger rela-tivt tæt på Danmark, tager mange af de danske deltagere deres venner og familie med, som udgør deres personlige heppe-kor. De danske heppekor bidrager derfor til oplevelsen,” siger Rasmus Østergaard Nielsen.

Tor Rønnow, som har gennemført over 200 maratonløb – blandt andet to gange Berlin Marathon – og medforfatter til bo-gen ’Elsk at løbe – med Maratonbogen´

i samarbejde med Bente Klarlund, bakker op om Rasmus Østergaard Nielsens ud-sagn:

”Det er helt sikkert oplevelsen, man bør vægte mest. De danske heppere bidrager med rød-hvide farver, super stemning og fællesskabsfølelse, som på bedste måde mobiliserer ekstra kræfter og kampmod,” forklarer han.

Analyse: Oplevelse er i fokus – ikke personlig rekord

Tekst Camilla Nielsen

HVER 8. LØBER I BERLIN-MARATHON ER DANSKER. SÅ NYD OPLEVELSEN 100 PROCENT, FOR DINE DANSKE LIDELSESFÆLLER HAR TAGET DERES FAMILIE OG VENNER MED.“DE DANSKE HEPPERE BIDRAGER MED RØD-HVIDE FARVER, SUPER STEMNING OG FÆLLESSKASFØLELSE,” SIGER TOR RØNNOW.

# 2 2 B E R L I N ESYL ANAETUR

16 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 17

# 2 2A A R H U SDITEBØL

Løber du?Ja, jeg løber cirka to gange om ugen.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?Jeg har faktisk løbet et halvmaraton for en del år siden. Jeg tror, ikke jeg vil løbe et helt maraton, for jeg er bange for at få skader.

VoxpopLøbeMagasinet har været på gaden i Aarhus for at tage pulsen på borgernes løbevaner - her kan du se, hvad århusianerne svarede

Tekst & Foto Jeppe Smidt og Stina Eva Lain

I Aarhus findes mange gode løbemuligheder. Skov og strand ligger tæt på midtbyen, hvilket giver århusianerne rige muligheder for naturskønne løbeture. Risskov er blandt de mest populære løbeområder.

Jonas Borg, 25 årDavid Poulsen, 27 årKarin Jørgensen, 44 år

Løber du?Altså jeg har løbesko, og jeg kan lide at gøre det. Det bare ikke så tit, jeg får taget mig sammen til det.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?Nej, men jeg har engang deltaget i DHL-stafetten og jeg har også løbet for Amnes-ty. Men jeg vil ikke deltage i et maraton. Jeg tror ikke på, at det er sundt at løbe maraton.

Løber du?Ja, omkring tre gange om ugen.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?Ja, på et tidspunkt vil jeg gerne. Det med at sætte sig et mål, og træne op til det, kunne jeg godt tænke mig.

FO

TO

AA

RH

US

.DK

STOLEN ‘Den perfekte stol er anderledes uden at være for mærkelig’

MAJ 2011

Indhold MAJ 2011

3 Designstolen – Menneskets bedste ven

6 Fotoreportage fra Dennis Design Center

10 Sådan vælger du din siddeplads

13 Portrætserie: En mand og hans stol

16 ’Gyngestolen’MÅNEDENS TEMA: STOLEN

Af alle møbler er det stolen, mennesket er tættest på. Godt nok tilbringer vi i gennemsnit 8 timer af vores døgn i et af de større møbler i hjemmet, nemlig sengen, men mens vi er vågne, sidder vi næsten alle sammen en hel del ned – du sidder højst sandsynligt på et mageligt sæde i toget lige nu, eller du har taget bladet med et andet sted hen, hvor du kan sidde rart og læse. På en stol. Menneskets led er bygget op således, at vores mest naturlige knæk er i knæene. Mennesket er oprejst, men vi er skruet sådan sammen, at vi kan sidde. Det siddende menneske ser man for sig som en trappe eller et stort L med en ekstra lodret streg fra bogstavets slutning og ned. Dette er den mest simple kontur af det siddende men-neske, og samtidig kun én støttende streg un-der L’ets retvinklede hjørne fra at være stolen i sin mest genkendelige, nærmest ikoniske form (indsæt tegning). Mennesket kan altså bøjes i stoleform.

På de kommende sider vil du kunne læse om stolen. Stolen som et simpelt siddemøbel, som Arne Jakobsen og Wegners verden-skendte darlings, som det møbel forfatteren skriver sine bøger fra, som ergonomisk kor-rekt, som et oprør mod Danmark som stole-land, som den hvileplads vi bliver tilbudt i det offentlige rum, som en simpel genstand, der bliver solgt for flere tusinde kroner og ikke mindst som det, du sidder på lige nu.

og så Finn Juhls Høvdingestol. Det er den stol, jeg skal prøve at sidde i i dag. Den skal også fotografe-res. Flot, præsentabelt til artiklen og den skal fanges med linsen imponerende som den ser ud. Men først en snak med manden fra før. Om stole.

Helst en WegnerPeter Tholstrup kan godt lide stole. Men det skal være helt bestemte stole, og helst være en Wegner-stol. Og så allerhelst med det rigtige brændemær-kede stempel under, for så er stolen noget værd og kan sælges. Peter Tholstrup er stolespecialist. Han startede for 20 år siden, hvor han hjalp med at sortere frimær-ker. Det passede ham fint, for frimærker var hans hobby. Nu kan han bedre lide stole. Selv købte han sin første designerstol for 19 år siden – en sort Arne Jacobsen 7’er for 400 kr., som han stadig har. Peter Tholstrup har sit eget bibliotek. Navnene Ditzel, Pan-ton, Wegner er minutiøst ordnet i blå ringbind, som kun en frimærkesamler gør det. Interiøret i det lille bibliotek er indrettet med Wegner stole naturligvis. Han plejer at sige, at han er dén i Danmark, som ved

Designstolen Menneskets bedste ven

1950’erne var startskuddet til dansk møbeldesigns gyldne tid. Høvdingestolen er fra den tid, og den produceres i dag og virker stadig lige imponerende mægtig og høvdinge-agtig

TEKST OG FOTO AF LINE KANSTRUP NIELSEN

OMKRING ET SMUKT elipseformet Piet Hein bord står placeret tolv pastelfar-vede Arne Jacobsen 7’er stole. Èn er komplet candyfloss farvet, en anden er

himmelblå. Og så er der én, som har samme farve som en orange overstregningstusch. Stolene virker som et firserlevn blandt alle de gamle møbler. Kvinden bag den høje skranke kommer hen og småhvisker: “De her er jo i virkelig dårlig stand. Denne her gamle femmerseddel og de gamle D-Mark er heller ikke meget værd. De er set før.” Med en rutineret bankdamebevægelse bladrer hun en stak nussede pengesedler igennem. Manden sam-tykker med et lydløst nik. Pensionistparret bag Bruun-Rasmussens skranke ser skuffede ud. “Desværre,” siger kvinden. “Jeres pengesedler er ikke meget værd på grund af deres dårlige stand.” Vi er i Bruun-Rasmussens auktionshal på Søren Frichs Vej i Aarhus. En gammel maskinhal i gule mur-sten huser firmaet. Her er højt til loftet, og i ét stort rum er der indrettet mange dagligstuer. I dem står der udstil-let i hundredvis af malerier, kinesisk porcelæn og mange af de danske møbelklassikere. Poul Kjærholms PK22, Hans J. Wegners Påfuglestolen, Arne Jacobsens Ægget

næst mest om Wegner. Wegners barnebarn ved nok lidt mere.

HøvdingenStolen, som vi skal snakke om, fotografere og sidde i, har de også til salg. Finn Juhls Høvdingestol, som han tegnede i 1949. Stolen blev vist frem på Snedkerlau-gets udstilling i København samme år og markerede en ny begyndelse for dansk møbeldesign. Finn Juhl var inspireret af sin samtids nonfigurative kunst. Henry Moores voluminøse, runde skulpturer og Barbara He-pworths primitivt inspirerede kunst skævede Finn Juhl til, da han formgav Høvdingestolen. Han er en del af den danske organiske modernisme, hvor håndværker-traditioner og bearbejdning af træ er essentielt, og hvor bløde former, rene linjer og funktionalitet taler.

KlunketidMen rene linjer og funktionalitet har ikke altid fyldt de danske stuer. Tilbage i 1880’erne var dagligstuerne

polstret til med overdekorerede klunkemøbler. Nip-seting og klunker var overalt. Derfor klunketid. En ufunktionel indretningsstil herskede, og det er dét, de moderne møbelarkitekter i 1920’erne gør oprør imod. 1940 til omkring 1960 er guldalderen for dansk møbeldesign, siger designforsker Mette Strømgaard. Kaare Klindt var professor på møbellinjen ved Kunst-akademiets Arkitektskole, og hans tanker om et godt stoledesign kom til at påvirke kommende generationer af møbelarkitekter, heriblandt Finn Juhl og hans Høv-dingestol. Men imens Klindt var funktionalist, var Juhl mere æstetiker.

Stolen er klart en mand uden børnebørnHøvdingestolen er mægtig og maskulin, og den kræver sit rum. Beklædt med indfarvet sort oksehud og teak-træ giver den sammen med størrelsen et luksuriøst præg. Den blotlagte trækonstruktion giver alligevel sto len et let og åbent udtryk.

Det omfavnende rygstykke er bredt, og underteg-nede føler sig lillebitte i den. Mindst to personer af samme størrelse kunne sidde i den samtidigt. Pe-ter Tholstrup forestiller sig, at stoles nye ejer sand-synligvis har en stor stue og ingen børnebørn. Han skal have et vis korpus, så at han kan fylde stolen ud (som en Høvding), og så drikker han måske også cognac. Hvis den havde et køn, var den klart en mand. For designforsker og overbibliotekar på Kunstin-dustrimuseets Bibliotek, Lars Dybdahl, hænger sto-levalg og segmenter tæt sammen. I design er der altid indlejret et statement. Med det vi køber, viser vi til omverdenen, hvem vi er, og at vi har råd og god smag. Stole som Høvdingestolen er ikke bare et siddemøbel. Den er en skulptur i sig selv.

Stolen skal se godt ud“Nå, men skulle du tage det billede af Høvdingen eller hva’?” Hos Bruun-Rasmussen i Aarhus har de

et fotostudie. Blitzlamper, ovenlyslamper og andre lamper hænger fra det høje loft og er indstillet til at give møblerne og malerierne det helt rigtige lys, når de skal sælges på Internettet. Jeg vil gerne tage et billede af Peter Tholstrup i Høvdingestolen, for han har egentlig aldrig siddet i den. Vi henter en hund og transporterer Høvdingen fra den ene ende af hallen til den anden. Forsigtigt. “Orv, man sidder egentlig godt i den,” udbryder Peter og strækker veltilpas sine fingre og griber om stolens bredde armlæn. “Man sidder som en rigtig høvding. El-ler som en konge. Nu er jeg jo lidt mere korpulent end dig, så den passer nok bedre til mig egentlig,” fortsætter han. “Og som vi snakker, mærker jeg, at det egentlig er en helt glimrende samtalestol El-lers tror jeg nok mere, at jeg er til en Bamsestol. En Wegner, som man se fjernsyn og slumre lidt i…”

Prags Boulevard 43 på Amager i København. Sav-smuld og P3 siver ud af de åbne metaldøre til det gamle træværksted. I midten af værkstedet står 26 årige Kasper Liisberg Poulsen og sliber en reol til sine forældre. Hans fuldskæg virker som en støvsvamp, der bliver sparket til, hver gang han bevæger hovedet. På væggen hænger et ovalt sort/hvidt fotografi om-kranset af en tyk guldramme. På billedet ses en mand og sin søn. ”Det er mester og mestersøn,” siger Kas-per Liisberg Poulsen. ”Man skal have et billede af sin mester, når man er lærling,” fortsætter han og bryder ud i latter. I virkeligheden er det bare et gammelt fotografi, som er blevet hængende efter den sidste ejer. Før i tiden var stedet et gammelt smedeværksted, men senere er det blevet omdannet til et træværksted. På væg-

gen hænger skruetvinger i alle længder, høvle i alle afstøbninger, og alverdens forskellige laktyper fylder skabene. Kasper Liisberg Poulsen tilbyder en kop kaffe og lægger sit sandpapir fra sig. Han klatrer op af en smal trappe til sit køkken, og to minutter senere stikker han hovedet frem på en balkon over værkstedet, hvor han både har sit køkken og kontor. ”Jeg kan ikke arbejde uden kaffe og smøger,” siger han med et smil. Med en kaffe i den ene hånd og en smøg i den an-den begynder Kasper Liisberg Poulsen at hive gamle brædder ud af store bunker med resttræ. Ikke en drå-be kaffe bliver spildt, selvom han fægter rundt med træ i alle længder og flere stykker ad gangen. ”Det her er skidt træ, som alle smider væk, og det er herligt, for så tager jeg det,” fortæller Kasper Liisberg Poulsen.

TEKST OG FOTOAF BENJAMIN POMERLEAU

En stol bliver tilEn stol bliver til

En eftermiddag på Amager i selskab med

Dennis Design Center giver smil og en stol med hjem

“Når træet ligger i bunker, som det gør her, begynder det at sno sig i anderledes former. Det gør, at alle mine møbler bliver ret forskellige,” fortsætter han. Hvinen fra kapsaven skærer i ørerne, imens stole-benene bliver skåret til i de rette længder. En trælim stilles frem på bordet sammen med en stor håndfuld assorterede skruer. Kasper Liisberg Poulsen vender og drejer hvert stykke træ for at se, hvilken side der er flottest til den gratis stol, han vil bygge. Solstrålerne skinner skarpt ned på Kasper Liisberg Poulsen, som skruer og limer de 20 stykker træ, der udgør stolen. Da understellet på stolen er ved at være færdigt, stopper han op og siger ”Du må egentlig selv bestemme farven, men jeg anbefaler, at træ skal ligne træ. Jeg smører den ind i olie.” Efter en kort stund lægger han skruemaskinen på

bordet og sætter sig tilfreds på den nybyggede stol. Stolen ligner på nuværende tidspunkt en børnetegning med splinter og skruer, som stikker ud, men det lader ikke til at bekymre designeren. Efter et hvil på fem sekunder på den nye stol tager han den udenfor, hvor han påbegynder slibningen af hjørner og flader. Støvet fra træet står ud til alle sider og danner en sky omkring hans arbejdende hænder. Et afrevet stykke gråt klæde dyppes nænsomt i en dåse med noget, der minder om en flot fransk sovs. ”Jeg bruger helst en hvid t-shirt til at smøre olie på mine møbler, men jeg er løbet tør for dem,” og tre mi-nutter senere siger Kasper Liisberg Poulsen med et smil ”Så er der ét styk Dennis Design stol til dig.”

Fakta om Kasper Liisberg Poulsen og Dennis Design Center

Kasper Liisberg Poulsen er lærling på teknisk skole som møbelsnedker. Han har et år tilbage på sin uddannelse, hvor de lærer at bygge møbler med klassisk manér. På teknisk skole går der lang tid med at finpudse detaljer. Dennis Design Center er skabt som en torn i øjet på Danish Design Center. Allerede ved navnet antyder de en kommen-tar til det klassiske danske design. Konceptet er simpelt, og her følger dogmerne: Møbelfa-brikken er mobil, det er en container, hvorfra et værksted udspringer på et udvalgt sted. Møblerne skal bygges ud fra dette sted. Møblerne skal være gratis for brugerne, og de må selv vælge farve. Møblerne produceres i hånden, og det tager ikke mere end en halv time at lave.

ådan vælger du din siddeplads

Lige nu sidder du, Kære Læser meget sandsynligt i et af DSB’s togsæder. Hvorfor satte du dig mon, hvor du gjorde? Måske har du en pladsbillet, der ikke giver dig noget valg, men det er også muligt, at du har sat dig dér, hvor der i forvejen sad fær-rest. Hvis dette er tilfældet, har du såmænd bare handlet, som de fleste andre danskere og øvrige nordboere ville gøre. Vi er i Danmark en low contact kultur, hvor af-standen, vi foretrækker at holde til fremmede men-nesker, er større end længere syd og sydøst på. Afstanden kan betegnes som et personligt rum, som er den usynlige grænse for, hvornår en person fysisk kommer for tæt på. Rummets størrelse vari-erer fra person til person, hos forskellige kulturer o efter, hvilke omgivelser man befinder sig i.

Stolen i det offentlige rum benyttes af alle mulige for-skellige mennesker hver dag. Men hvorfor sætter vi os, hvor vi gør, og hvor-dan reagerer vi socialt i forhold fremmede menne-sker, der også benytter sig af de offentlige stole?

Miljøets indflydelseDen danske professor i social- og personlighedspsy-kologi Henrik Høgh-Olesen har lavet en undersøgelse på tværs af landegrænser. Undersøgelsen inddrager Danmark, Finland, Grønland, Italien, Indien og Came-roun og peger blandt andet på, at rummets størrelse ændrer sig alt efter, om man befinder sig i et socialt miljø som på en café, eller om man sidder på eksem-pelvis en offentlig bænk. Det gælder alle lande. Når man sidder på caféstolen har man valgt at træde ind i et socialt rum, hvor mennesker mødes, og man er for-beredt på, at fremmede vil komme tættere på. Derfor bliver det personlige rum mindre her. Til gengæld vil de fleste placere sig med ryggen mod væggen og ansigtet mod trafikken af mennesker, hvilket er et tegn på, at det personlige rum er en naturlig og dyrisk forsvarsme-kanisme, der beskytter os mod eventuelle fjender og farer. Mennesker organiserer sig anderledes, end vi or-ganiserer objekter, fremgår det af Høgh-Olesens un-dersøgelse. Hvis du står med et glas i hånden og skal sætte det på en hylde med et andet glas, sætter du det højst sandsynligt ved siden af. Det samme ville du gøre med en bog på en boghylde. Men på den offentli-ge bænk placerer du ikke dig selv ved siden af et men-neske, som du ikke nødvendigvis skal interagere med, fordi mennesker netop organiserer sig efter et slags rum-princip, der laver et tomrum mellem to fremmede.

Måske har du bemærket det i toget. Togvognen fyldes op sådan, at man fordeler sig ud i de forskellige sek-tioner/stolegrupperinger, og først når der ikke er andre ledige pladser, sætter vi os ved siden af hinanden.

Adfærd og designUdover selve konteksten eller miljøet, vil designet af den stol, man sidder på også have en indflydelse på størrelsen af det personlige rum. “Design og adfærd hænger i høj grad sammen,” siger Trine Brun Peter-sen, ph.d. cand.mag. i moderne kultur og forklarer, at designeren indskriver adfærdsmønstret i selve desig-net, og at det i øvrigt længe har været sådan. Stolen kan eksempelvis designes til en formel kropsholdning eller en mere uformel og afslappet kropsholdning. På samme måde kan stolen også have en indflydelse på det personlige rum. “Lænestolen, f.eks. Arne Ja-cobsens Ægget, kan med sig høje ryglæn og armlæn skabe sit eget rum i rummet,” fortsætter hun. Hvis man derimod sidder på en åben bænk, er man mere blottet, og det personlige rum bliver større.

DSB’s sæder er designet således, at hovedstøtten af-skærmer dig fra sædet ved siden af, og måske har du endda slået armlænet ned? Hvis toget bliver fyldt, und-går man på denne måde at lade passagererne føle, at grænsen til deres personlige rum bliver overskredet.

VoxpopUd & Se har været ude og sidde tæt på fremmede for at undersøge, hvordan de reagerer forskelligt alt efter, hvilken offentlig stol, de sidder på og i hvilke omgivel-ser. På bænken og på caféstolen har vi både spurgt til deres reaktion på, at vi satte os lige ved siden af og til, hvorfor de har sat sig nøjagtigt dér.

TEKST, FOTO OG ILLUSTRATION AF KATRINE PIHL-ANDERSEN

Louise, 22 år, sygeplejestuderende“Jeg tænkte ikke over, at du satte dig lige ved siden af, selvom der var andre pladser. Jeg ville bare fjerne mine ting. Vi har sat os her, fordi det var det eneste sted, der var plads.”

Signe, 27 år, sygeplejerske“Jeg tænkte overhovedet ikke over det. Jeg ville bare flytte min stol lidt, så du kunne komme til. Jeg sidder her af praktiske grunde – min veninde kom-mer om lidt, og der er plads til os begge.”

Karina, 34 år, sundhedsplejerske (& Bjarne, 39 år, leder)“Jeg synes, at det var mærkeligt, at du satte dig lige ved siden af, når der var andre ledige borde. Bjarne tænkte ikke over det, men havde gjort det, hvis du var en mand. Jeg synes ikke, at det var ubehage-ligt, men jeg studsede over det. Vi sidder her, fordi vi gerne vil sidde ved vinduet, og der var plads om-kring os.”

Ross, 61 år, frivilligt center med sociale projekter“Jeg tænkte, at det var lidt skægt, at du satte dig lige dér og ikke lidt længere henne mod den anden ende. Det var ikke for tæt på, men jeg syntes, at det var lidt spøjst. Jeg sidder her, fordi bænken var tom. Men jeg kunne godt finde på at sætte mig på en optaget bænk, men jeg sætter mig altid i siden, hvor jeg kan bruge armlænet.”

Christian, 32 år, medicinstuderende“Jeg tænkte, at det var mærkeligt tæt, da du satte dig ved siden af mig og undrede mig over, at du ikke bare satte dig midt på det ledige stykke af bænken. Jeg har sat mig her, fordi der var plads, da jeg kom – den var tom. På de andre bænke var der kun plads til én mere, og jeg ville gerne have noget rum omkring mig.”

Louise, 36 år, projektleder på Aarhus Universitet“Jeg tænkte umiddelbart, at det var okay. Men må-ske var det sådan lige lidt tæt på, og så tænkte jeg, om jeg kunne tillade mig at se, hvem der sidder ved siden af mig. Jeg ville ikke sådan kigge på dig, men jeg ville godt lige vide, hvad du var for en person..”

Hans Sandgren Jakobsen lever af at lave stole. Han er uddannet møbel-snedker og har senere gået på Dan-marks Designskole. Han har været i stald hos en af Danmarks store sto-lemagere Nanna Ditzel, og sidenhen har han designet en hel del forskel-lige møbler.

Beskriv din stol”Den her stol er både smuk og meget funktionel. Den er lavet af to tydeligt forskellige materialer: det transparente ryglæn og det faste, stabile stel af alu-minium. Den kombination af materialer tiltaler mig, og så sidder man godt i den. Jeg har haft den i cirka tre år.”

Har du selv tegnet den?”Denne her stol har jeg ikke selv tegnet nej, den er tysk produceret af mærket Wilkhahn. Jeg har faktisk lavet en kon-torstol, men den har ikke nær så mange funktioner. Den er uden armlæn og be-regnet til skoler og universiteter.

Hvorfor tror du, det lige netop var stole, der blev din levevej?”Jeg er vokset op i et hjem med Weg-ner, så jeg lærte at sætte pris på smuk-ke stole meget tidligt.”

Findes den perfekte stol?”Selvfølgelig drømmer jeg om at skabe den perfekte stol. Den perfekte stol er anderledes uden at være for mærkelig. En mærkelig stol er en, man ikke umiddelbart kan regne ud. Folk vil helst have en stol, der ligner en stol – en stol man ikke bliver skræmt væk af. Min skam-mel Rockable (på billedet red.) har for eksempel ikke solgt særlig godt, måske fordi folk i højere grad ser den som en skulptur i rummet end et egentligt siddemøbel”

Er der en stol, du vil foretrække frem for andre? ”Det kommer an på, hvor træt man er. Hvis jeg har gået rundt en hel dag, kan jeg nærmest sidde i hvad som helst.”

I øvrigt...I 1995 deltog Hans Sandgren Jakobsen i en happe-ning sammen med gruppen Spring med akitekt Hans Lauritsen i spidsen. Blasfemisk over for dansk design-tradition vil nogen mene, det var, da gruppen savede en af Wegners helt store drenge, Y-stolen, til pinde-brænde. Det gjorde de som en opfordring til forbruger-ne til at tage chancer og begynde at købe de samme møbler, som alle andre allerede har.

EN MAND OG HANS STOPortrætserie: Tre forskellige mænd viser deres stole frem

”Den perfekte stol er

anderledes uden at

være for mærkelig”

TEKST & FOTO AF NANNA DAMSGAARD-LARSEN

Beskriv din stol ”Det der først og fremmest er karakteristisk for min stol er variation og bevægelse. Min stol kan vippes frem og tilbage, så der er mulighed for at sidde i fire forskellige stillinger. Det aller vigtigste, når man skal sidde godt, er muligheden for at bevæge sig. At sidde låst fast i den samme stilling er det værste, og det er der mange, der ikke har fundet ud af endnu”

Hvorfor skal man kunne bevæge sig i en stol?”Der er en grund til, at børn vipper på stolen, når de er i skole. En lærer fra Eng-land designede for nogle år siden en stol, som er umulig at vippe på. Den blev meget populær, og jeg begriber det ikke. Selv kan jeg ikke sidde stille på en al-mindelig stol i mere end en halv time.”

Hvor længe har du haft din stol?”Jeg har haft en Gravity siden 2005. Jeg startede med en i stofbetræk, men da firmaet lavede en jubilæumsmodel, benyttede jeg lejligheden til at opgradere til en version i sort læder. Jeg må indrømme, at jeg sad en anelse bedre i stofbe-trækket, men det sorte læder er alligevel lidt flottere.”

Skal en stol være smuk eller god at sidde i?”Min stol er bygget udelukkende med ergonomisk korrekte hensigter, al design er simpelthen undertrykt til fordel for at sidde bedst muligt.”

Hvem køber en stol som din?”For noget tid siden kom der et ungt par fra Randers ind i butikken. De havde netop købt to eksemplarer af Arne Jakobsens Ægget, men syntes ikke, de sad godt i dem. Efter de havde prøvet at sidde i en stol som min, endte de med at købe en hver af dem. Nu sidder de derhjemme i hver sin Gravity og kigger på æggene, som de trods alt har valgt at beholde, så de fungerer som en slags skulpturer derhjemme. Dyre skulpturer siger jeg bare!”

Kræver din stol en form for introduktion?”Det er vigtigt, at folk får uddannelse i at sidde i en stol som denne her. Når først man har lært alle stolens muligheder, bliver man langsomt afhængig. Jeg var ude og rejse for nylig, og da jeg fløj tilbage til Danmark, glædede jeg mig bare til at komme hjem og sidde i min stol.”

Claus Holmgaard arbej-der i en butik, der har specialiseret sig i stole, som er bygget ergo-nomisk korrekt. Siden et biluheld hvor han ødelagde ryggen, har han studeret ergonomi-ens muligheder for at forbedre sin og andres rygskader. I butikken blev han introduceret for den ultimative stol: Gravity.

Louis Jensen er uddannet arki-tekt men lever af at skrive bøger. Det gør ham til en af de mange danskere, der arbejder fra en stol. De fleste af hans bøger er blevet til her, på hans koksgrå kontorstol.

Beskriv din stol”Jeg har haft min stol i snart syv år. Den er koksgrå, tror jeg, en mørk nuance af grå. Den har fem hjul og til gengæld ingen armlæn. Den er behagelig og tilpas blød.” ”Den kan indstilles i højden, så den passer til mange forskellige men-nesker. Hvis en dværg kom ind i en butik og ville købe en stol som min, så nyttede det ikke noget, at den kun var min størrelse, stolen kan reguleres, så den passer til men-nesker i alle mulige højder, det er da smart!”

Hvorfor har du en stol med hjul?”Jeg kører en del rundt på min stol. Man kan se den rute jeg tit kører på gulvtæppet, det er et slidt spor: fra skrivebordet hen til min reol, tilbage og ned i en skuffe. Det er egentlig lidt ærgerligt for sådan et pænt tæppe. Jeg kan godt finde på at dreje en tur hele vejen rundt. Men det er ikke noget, jeg gør hver dag.

Har din stol nogle hemmelige funktioner?”Min stol kan desværre ikke noget sejt som James Bonds stol måske kan; der er ikke nogen raket i bun-den, som jeg kan tænde og flyve ud gennem taget på. Til gengæld har den rigtig god komfort.”

Skal en stol være smuk eller god at sidde i?”Jeg vægter det æstetiske lidt højere end komfort. Hvis jeg skulle vælge imellem en stol, jeg sad fuldstændig fantastisk i, men som var grim, og en stol, jeg sad lidt mindre godt i, men som var smuk, så vil jeg altid vælge den smukke.”

Har du noget imod at andre sidder i din stol?”Andre må gerne sidde i min stol, og de må også gerne låne min fyldepen – et andet redskab som mange måske ser som noget meget personligt. Mit barnebarn elsker at sidde i min stol. Jeg tror, hun synes, hun indtager lidt en voksenrolle, fordi jeg plejer at sidde på den. Min stol symboliserer det der med at være voksen og kunne ting selv, synes hun. Når hun sidder på den, så sætter jeg mig ved siden af, så kan vi sidde her og skrive sammen.”

Har du en yndlingsstol?”Jeg har en lænestol, jeg har arvet fra mine bedsteforældre, den har været meget igennem, det ser man på be-trækket; det er slidt helt ned. Det er en mærkelig tanke for mig at sætte mig og skrive i den gamle lænestol. Den læser jeg i, og spiller skak.”

En ni og fyrretyvende gang var der en gyngestol der ikke kunne få gyngning nok. Den stod ganske vist hos en gam-mel mand der gyngede fra morgen til af-ten og så meget, at man kunne blive helt syg af at se på det. Men det var ikke nok syntes gyngestolen. Derfor sneg den sig en nat ud af huset. Den ville finde et sted hvor den også kunne gynge om natten. Men på landevejen foran Holstebro så savnede den alligevel den gamle mand, og så besluttede den at vende om, men lige da den drejede rundt blev den kørt over og knust af en lastbil. (Ak og ve! Så frygteligt kan det ske!)

Fra ‘Hundrede Historier’ af Louis Jensen

RejsVAGABOND

KINARock ’n’ Roll i BeijingFINLANDHerligheder i HelsinkiFRANKRIGSydfransk byliv på budget

Et tillæg til eventyrlystne unge om alternative rejsedistinationer

Mød Maja Tønning der har levet som fattig inder

Indien

LEDER

UNGT OG EVENTYRLIGT

Går du og funderer over dit kommende

rejseeventyr? Er du nysgerrig efter at svømme

imod strømmen og opleve et anderledes land, små

oaser og storbyer, som ikke alle andre valfarter til,

når ferien skydes i gang?

I dette tillæg for magasinet Vagabond REJS stiller

vi skarpt på destinationer og oplevelser for dig i

20’erne, som søger rejseoplevelser, der er udover

det sædvanlige.

Vi ønsker at inspirere dig, fascinere dig og vise

dig, hvad verden byder på, når man brænder

for at udforsker nye kanter – vi tager dig med til

spændende steder krydret med unikke traditioner,

kulinariske delikatesser, musikalske glæder og

barske realiteter.

God fornøjelse!

Ungdomsredaktionen

6

7

2_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

10

INDHOLD

ARTIKLER:

4 KINA ROCK’N’ ROLL I BEIJING

7 FRANKRIG

SYDFRANSK BYLIV PÅ BUDGET

10 INDIEN INDIEN PÅ GODT OG ONDT

14 FINLAND

HERLIGHEDER I HELSINKI

14

14

WWW.VAGABOND.INFO_04_2001_REJS_3

4

7

WWW.VAGABOND.INFO_04_REJS_54_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

KINA

I Beijings små ukendte og dunkle gader dukker

det ene intime og rå spillested op efter det andet. De fleste er ikke nemme at finde, men ind ad dørene valfarter alligevel mange unge kinesere. Unge med hanekam, tatoveringer og piec-inger er et ligeså normalt syn disse steder, som de er sjældne ude i det ‘almindelige’ samfund. Disse unge er et tydeligt bevis på en ny ungdomskultur, der går imod de eksisterende konservative sam-fundsnormer. Indenfor de seneste år er små ki-

nesiske rockbands, reggaebands og

punkbands blevet populære blandt både de mere oprørske unge, men også blandt de ‘almindelige’ kine-sere. En udvikling, der har betydet, at der konstant dukker nye spillest-eder op rundt i byen.

Spillestederne gemmer sig ofte i gyder og bag porte, hvilket gør dem umulige at finde. En charme, men også et problem for de turis-ter, der gerne vil opleve denne side af byen.

Men Berit Rostgaard, der læser kinesisk ved Aarhus Universitet og har boet i byen i en længere peri-ode, kommer ligesom mange andre unge udlændinge i Beijing ofte på

disse små steder. Hun har gennem sin tid som guide på alternative rejser i Kina introduceret mange rejsende til de ukendte perler, der gemmer sig i byen.

Da mange af Beijings unge ud-lændinge har fået øjnene op for de små spillesteder, ser man ofte ki-nesiske bands optræde med uden-landske musikere. En kombination, der inspirerer musikerne, men også tilskuerne. Berit Rostgaard kan godt lide denne kombination af kinesere og vesterlændinge på scenen.

”Det virker måske lidt underligt, at komme til Kina for at se vester-

Beijing er en af verdens ældste byer og er kendt for attraktioner som Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By og Sommerpaladset. Men byen er meget mere end det. Ind-byggerne er en kulturskat i sig selv og bør opleves i de miljøer de befinder sig i.Byen er blevet en moderne storby og en ny ungdoms- og rockkultur er begyndt at poppe op. Den nye ungdomskultur kan blandt andet opleves på små stemnings-fulde spillesteder rundt om i byen.TEKST OG FOTO: TINE RISAGER & BERIT ROSTGAARD

Koncert på 2 Kolegas med det Indre Mongolske band Hangai

Foto: Tine Risager

ROCK’N’ ROLL I BEIJING

KINA

lændinge spille musik, men ideen om, at de, der står på scenen, er en kombination af kinesere og vester-lændinge, er ret fed.”

2 KOLEGAS - HIPPIE STEMNING2 Kolegas er et af Berit Rost-

gaards yndlings-spillesteder. Her kan man opleve udlændinge og kinesere optræde på samme scene. Ifølge Berit Rostgaard er dette et sted, der er værd at besøge, både på grund af lyden, men også på grund af atmosfæren, der blandt andet skabes af det store kinesiske publikum, som stedet tiltrækker.Hun mener, at stedet er alsidigt, og musikgenrerne er varierede.

2 Kolegas ligger godt gemt væk i en drive-in biograf, men stedet er ideelt, fordi der både er udendørsarealer og en indendørs koncertsal. Udendørsarealerne

bruges flittigt om sommeren, hvor folk sidder på tæpper og griller, mens de lytter til musik og drikker øl. I sommerhalvåret afholdes der forskellige festivaler, og Berit Rostgaard mener, at man ikke bør gå glip af de mange ar-rangementer.

”2 kolegas havde en reggae-festi-val, hvor der blevet spillet koncert både indenfor og udenfor. Selvom det stod ned i stænger, blev folk alligevel ude for at se koncerten, og stemningen var stadig god. Folk dansede rundt med mudder op til knæerne, og bandets instrumenter var bogstaveligt talt ved at brænde sammen på grund af regnen. Men det var én af de bedste koncert-oplevelser, jeg har haft.”

YUGONG YISHAN - VESTLIG LUKSUSEt andet af de store spillesteder

er Yugong Yishan. Det er ikke nær så kinesisk som 2 Kolegas, men det er mere kendt for at lokke store udenlandske navne til fremfor at bruge kinesiske bands. Yugong Yishan ligger i et vestligt område af Beijing med store diskoteker lige om hjørnet. Det er dyrt i forhold til kinesiske standarder, og den lokale øl, Tsingdao, er mere end fire gange så dyr, som på restau-ranterne og mere end dobbelt så dyr som dem, du kan købe på mange af de mindre spillesteder.

MAO LIVEHOUSE - KINESISK TOUCHEt mere kinesisk inspireret

spillested er Mao Livehouse, der nærmest er usynliggjort bag en gigantisk rød port. Det karak-teristiske ved Mao Livehouse er deres valg af kunstnere, der ofte er kinesere. Et band fra Indre

Udendørs koncert med reggae bandet Longshendao Foto: Berit Rostgaard

Frankrigs fjerdestørste by, Toulouse, er et godt alternativ til turist-magneter som Paris og Nice. En stor del af byens befolkning udgøres af unge og studerende og hermed følger et byliv, som er helt unikt og værd at opleve. Og så får man generelt bare mere for pengene her.

SYDFRANSK BYLIV PÅ BUDGET

FRANKRIG

Tekst: Sara Kristensen Foto: Maria Kiel, Sara Kristensen, webfrance.com, toulouse-tourisme.com

Den sydvestfranske by, Toulouse, er en overvejelse værd, når ferien skal plan-

lægges. Især hvis man er ung og studerende, og budgettet bestem-mer rejsemålet.

Der er ikke de store turistattrak-tioner, men byen kan tilbyde et levende kultur- og byliv, mens den stadig emmer af den sydfranske charme og ro, der gør byen særdeles velegnet til ferie.

I Toulouse er folk ikke så for-jagede som i Paris. Alting er lidt bil-ligere, og vejret arter sig noget nær lige så godt som langs Rivieraen.

EN UNG, GAMMEL BYToulouse er på størrelse med

mellemstore europæiske byer som Lyon, Zürich og Hamburg, og selve byen har et befolkningstal på 850.000. Dét, der adskiller Tou-louse fra andre byer på sin størrelse - og også fra Paris - er det store antal studerende, der udgør hele 40 % byens befolkning. Og den demografiske sammensætning og den sydfranske mentalitet har stor indflydelse på byens liv og kul-turelle tilbud.

”Toulouse er en ung, gammel by. Byen er over 2000 år gammel og har samtidig et væld af stud-erende og andre unge mennesker

1_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

6_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO_04_REJS_7

KINA

Mongoliet kaldet Hangai har flere gange spillet på Mao Livehouse. Bandet, der spillede på sidste års Roskilde Festival, har i mange år været en del af musikscenen i Bei-jing, og det er et stort tilløbsstykke for mange musikelskere.

Man har valgt at lade gulvet hælde ligesom i en biograf, hvilket betyder, at der er frit udsyn til scenen uanset, hvor du bevæger dig hen - også fra baren. Stedet er ikke stort, men lyden og atmos-færen er god. Det er ikke billigt, men det er billigere end på Yugong Yishan.

D-22 - INTIMT UNGDOMSMILJØ I et af Beijings store universitet-

sområder ligger spillestedet D-22, som er kendt for den meget afslappede atmosfære. Man kan selv vælge, om man er i humør til at sidde i de gamle sofaer med slid-stærkt tibetansk-mønstret betræk, eller om man vil stå ved scenen og rocke til de kinesiske bands, der ofte består af musikere fra de omkringliggende universiteter. Øl og drinks er billige, og stedet er samlingssted for både kinesiske og udlandske studerende.

JIANG HU LIVESHOW BAR - EN IDYLISK OASE

Godt gemt væk i et område af identiske huse og porte ligger Jiang Hu Liveshow Bar. Man tror det ikke, men bag barens port gemmer

der sig en lille oase. Der er trangt med plads, atmosfæren intim og publikummet består hoved-sageligt af kinesere. Stedet ligger i et traditionelt firlænget kinesisk hus med en gårdhave i midten. På Jiang Hu Liveshow Bar finder man baren i den ene længe. Borde og bænke i den anden , toiletter i den trejde, og i den fjerde længe finder man selve scenen med borde og stole nede bagerst. I gårdhaven kan man høre koncerten gennem ruderne eller den forholdsvist store døråbning- og lyden er ikke så dårlig endda. Gårdhaven lille, intim og hyggelig. I midten står et lille rislende springvand, og over hovedet hænger små vinranker. På gulvet ligger små sten lagt i spi-raler, og stiletter er ikke det bedste valg af fodtøj.

Hu Liveshow Bar sprudler af idyl og er helt sikkert værd at gå efter.

Alt i alt skal kinesisk musik kke undervurderes, og selv for de, der ikke er musikinteresserede, er det værd at opleve og få et indblik i den nye sprudlende ungdomsku-lur, der er en del af det autentiske Beijing.

Adresser

2 Kolegas, 21 Liangmaqiao Lu Chaoyang District

Mao Livehouse, 111 Gulou Dongdajie,

Dongcheng District

Yugong Yishan 3-2 Zhangzizhong Lu,

Dongcheng District

D-22, 242 Chengfu Lu Haidian District

Jiang Hu Liveshow Bar, 7 Dongmianhua Hutong,

Jiaodaokou Nandajie, Dongcheng District

Koncert med punk bandet Overdose på D-22 Foto: Berit Rostgaard

Koncert med reggaebandet Longshenda Foto: Berit Rostgaard

Nyttige links til events i Beijing:

The Beijinger: www.thebeijinger.com

Time Out Beijing:

www.timeoutbeijing.com

FRANKRIG

Mange nyder solen på flodpromenaden på Rive Droite.

Mennesker samlet på rådhuspladsen, Capitol for at se byens rugbyteam spille finale på stor-skærm.

til at afbalancere det hele. Byen er ”det ideelle Paris”; folk er venligere, lader turister prøve at tale fransk og har generelt mere plads og mere tid,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen, der har boet i Toulouse i et år.

KULTUR MED RABATI Frankrig er studerende relativt

fattige, og det tager man hensyn til. For eksempel findes der utallige kulturelle tilbud, man kan benytte sig af for næsten ingen penge. Kulturelle input spiller nemlig en vigtig rolle i fransk kultur, og disse input skal man ikke afskæres fra, blot fordi man er ung og fattig.

Derfor er det også muligt at smage på kulturlivet i Toulouse, uden det har den store indvirkning på feriebudgettet. Af og til kan man endda få en bid gratis.

Er man studerende og under 26 år, gives der for eksempel be-tragtelige rabatter på stort set alle museer og klostre, hvor der skal betales indgang, og om søndagen er der ofte gratis indgang.

Ligeledes er der penge at spare på transport med metro og bus, hvis man kan fremvise studiekort, og det samme gælder biografbilletter, som kan erhverves for blot 3,5 euro, hvis man er studerende.

I Rue de Taur tæt på centrum

findes Le Cinemateque - en ander-ledes biograf, der viser ikke-aktuellefilm - både franske og udenlandske. En billet koster ca. 5 euro, og om sommeren arrangeres der udendørs forevisninger og små filmfestivals.

STEMNINGSFULD PICNICEr man til shopping på budget,

kan man med fordel besøge et af byens over 30 forskellige markeder. For eksempel secondhand-marke-det ved kirken St.Sernin, hvor der findes alt fra gamle møbler og billeder til cykler, bøger og tøj, eller fødevaremarkedet på Boulevard de Strasbourg.

En billig og meget populær løsn-

ing til frokost er enten at provian-tere på et marked, hvor maden præsenterer sig på bedste vis eller i en af de små ”sandwicheries”, som findes på et hvert gadehjørne.

”Hvis man er til den lidt mere avancerede picnic, findes der fak-tisk restauranter, hvor det muligt at købe maden ”à emporter” – “til at tage med”. For eksempel ”La Faim des Haricots”, som er en vegetar-restaurant med en lækker buffet rimelige penge,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen.

Frokosten kan man siden med-bringe til én af byen 160 parker eller grønne pletter - eller endnu bedre; ned til bredden af floden la Garonne, der som en blå åre deler den lyserøde by i to. Her vil man med garanti ikke være alene, men det gør blot stemningen endnu bedre:

”Tit er der unge, der spiller gui-tar, eller en ældre mand med har-

monika. Og så er der alle de andre, der nyder frokosten og eventuelt et glas kølig rosé på bredden, og de unge par, der bare nyder solen og hinanden,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen videre.

BYEN VED FLODEN“Generelt har man på fornem-

melsen, at byen hele tiden er parat til at flytte alting udenfor,” siger hun. Caféerne på Place Capitol og Place Wilson har året rundt møblement udendørs, og der skal ikke mange solstrejf til, før det er besat. Det samme gælder på Place St.Pierre, som er en del af flod-promenanden. Her findes et utro-ligt liv både dag, aften og nat.

“Hver aften er en fest. Pladsen har været omtalt i de lokale, franske medier, da festen af og til har taget lidt overhånd, men pladsens om-dømme er dog forbedret de seneste år, da beværtningernes åbningstid

er blevet indskrænket, så de nu lukker kl.2 om natten,” forklarer Kristina Marie Mikkelsen.

Pladsen huser barer og caféer for enhver smag, og på for eksem-pel diskotek St. Sernin er det ofte flere gange om ugen muligt ganske gratis at komme til koncerter med lokale bands.

Priserne er absolut rimelige på Place Saint Pierre ligesom i den øvrige by, hvis man blot holder sig fra caféerne på Place Capitol, byens rådhusplads. Er man alligevel for nærig til at betale for caféernes drinks, eller har man blot lyst til at nyde en sommeraften udendørs, kan en flaske af den lokale vin også medbringes og nydes på flodbred-den.

“Det er meget populært blandt byens studerende, og det kan også anbefales for de, der blot besøger byen,” forsikrer Kristina. Marie Mikkelsen.

FRANKRIG

Fødevaremarkedet på Boulevard de Strasbourg.

INFO TIL REJSEN:

- Rejsen til Toulouse kan foretages med fly til Paris. Fra Paris koster en en-keltbillet i juli måned kun omkring 300 kr. (Se mere på momondo.dk)

- Hoteller findes i flere prisklasser i Toulouse, men generelt får man mere for pengene i Toulouse end i Paris.

- Et dobbeltværelse kan fås fra ca.100 kr. pr. nat i juli.

8_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_9

Typiske, gamle toulousianke byhuse set fra en af byens grønne pletter.

7_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO 7_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

For cirka et år siden ser Maja Tønning et opslag på sit studies interne konference. DR 1 søger en ung kvinde, som går op i mo-

detøj og Fair Trade til at deltage i en doku-mentarserie om arbejdslivet i Indien. Maja Tønning kan med det samme se sig selv i rollen. Hun sender en ansøgning af sted samme dag, og kort efter bliver hun kon-taktet – Maja Tønning er blevet udvalgt til at deltage i dokumentarserien Blod, sved og t-shirts, som skal optages i Indien tre uger i september 2010.

Maja Tønning er 24 år og læser Antro-pologi ved Aarhus Universitet. Hun har rejst i store dele af verden, og hun har både været rejseleder i Thailand og Kina samt frivillig arbejder i Malawi og Kenya

i Afrika. Men opholdet i Indien viser sig dog at overgå alle tidligere rejseoplevelser. Maja Tønning kommer med sin deltagelse i dokumentarserien til at opleve Indien på en helt ærlig og utilsløret måde, der gør det muligt for hende at fortælle om det farve-rige land på en oprigtig måde, som de fær-reste besøgende kan hamle op med.

DANSKERNES UDFORDRING Dokumentarseriens i alt otte tv-udsend-

elser omhandler fem unge danskere, der har sagt ja til at deltage i et eksperiment, hvor de skal bo, arbejde og leve som indiske arbejdere, der er ansat i Indiens benhårde tøjindustri. Ved ankomsten til Indien får de unge frataget deres penge, kreditkort og mobiltelefoner, inden de bliver kørt til den

INDIEN PÅGODT OG ONDT

INDIEN

TEKST OG FOTO: MARIE-LOUISE AXELSEN

fattigste del af Jaipur - en stor tøj-producerende by i det nordlige Indien. De fem deltagere skal selv sørge for at tjene til deres husleje og mad, og det eneste, de får foræret, er rent drikkevand, solcreme og medicin. Tv-holdet har fundet de steder, hvor de unge dan-skere skal arbejde, og arbejdspladserne får at vide, at de skal behandle danskerne på samme måde, som de behandler deres indiske medarbejdere. De sted-er, hvor deltagerne bor privat, får familien at vide, at de skal stille samme krav til danskerne, som de ville gøre til deres egne familiemedlemmer.

De fem unge danskere skal for alvor prøve kræfter med et liv, som er stik modsat det liv, som de lever i Danmark.

UACCEPTABLE ARBEJDSOPGAVER Før afrejse er dét, som Maja Tønning glæder sig

allermest til ved eksperimentet, at arbejde sammen med inderne. Hun forventer, at det vil blive en ræk-ke atypiske oplevelser, som hun aldrig vil glemme. Og de arbejdsopgaver, som Maja Tønning i løbet af opholdet bliver udsat for, viser sig også at være ud over det sædvanlige – det indiske arbejdsliv prøver på alle måde hendes grænser af.

“Vi var hovedsagligt i slumkvartererne, og vi stod sammen med de her folk, som har lortearbejde. De er nogle af de laveste i samfundets hierarki. Vi kom virkelig ud for alt muligt forskelligt,” beretter hun.

I Jaipur arbejder Maja Tønning både som en travl syerske samt fabriksarbejder, der skal farve kæmpe sengetæpper og ikke mindst vaske dem i syre. I ho-vedstaden Delhi gælder det igen sy-arbejde, men her foregår det i en sweatshop, hvor arbejderne lønnes langt under mindstelønnen, selvom de står til rådighed hele dagen. I Delhi skal Maja Tønning også sortere skrald i det såkaldte ”skraldebjerg”, men her vælger hun og de fem andre deltagere at sulte frem for at arbejde. Arbejdsvilkårene er sim-pelthen for uacceptable.

I Ghaziaba arbejder Maja Tønning på en fabrik, hvor arbejdet blot består i at sidde og folde stof ud hele dagen. Herefter bliver hun sammen med de an-dre kørt ud på landet, hvor de skal plukke bomuld under solens brændende stråler.

INDIENS KLASSEINDDELING Det gør meget indtryk på Maja Tønning, hvordan

inderne stadig lever under det såkaldte kastesystem. Begrebet dækker over, hvordan borgerne i Indien inddeles i kategorier, der bestemmer, hvilke sociale normer de er underlagt, og hvem de kan gifte sig med.

“Det er et land, som er meget påvirket af hele det her kastesystem, som ikke burde eksistere mere, men som stadig lever rigtigt meget inde i hovederne på inderne,” forklarer hun.

Maja Tønning bemærker, hvordan inderne i høj grad definerer sig selv ud fra deres sociale status. De indere, som tilhører de laveste kategorier i kaste-systemet, tør ikke at modsige dem, som har magten

INDIEN

Maja Tønnning bliver under opholdet i Indien bedre og bedre til at sy.

10_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_11

Fabriksarbejde i Indiens tøjindustri er ulideligt og ubarm-hjertigt, men trods de hårde arbejdsvilkår er de indiske ar-bejdere fulde af gæstfrihed og medmenneskelighed. Den unge dansker, Maja Tønning, har besøgt Indien og prøvet kræfter med livet som fattig inder, der må slide og slæbe for dagens føde – men hun har også oplevet positive sider af den indiske tilværelse.

såsom cheferne. Maja Tønning fortryder efter sin

hjemkomst, at hun ikke i højere grad påvirker de fattige indere til at tænke anderledes og turde at tage ansvar for, at de ikke får nok i løn.

“Jeg lod mig hurtigt snøre ind i et net, hvor jeg sagde til mig selv: ’okay, sådan er det bare her’ – i stedet for at tage den udfordring, som lå i at sige: ’hvad hvis du gjorde sådan, og hvad hvis du gjorde sådan’.”

Maja Tønning vil gerne have in-derne til at tænke ud af boksen og kæmpe for, at kastesystemet bliver nedbrudt.

ENORM NYSGERRIGHEDSelvom hovedparten af Maja Tøn-

nings tid i Indien består i at tjene penge til dagens føde, får hun også oplevet det indiske folkefærd på tæt-teste hold. Og hun opdager hurtigt,

at inderne er åbenhjertede og gæst-frie mennesker – men også enormt nysgerrige.

For Maja Tønning er det en nys-gerrighed, som kan virke ret intimi-derende, fordi inderne bare stiller sig op og kigger på hende. Hun finder dog hurtigt ud af, at det blot hand-ler om at tage nogle chancer, for så opdager man hurtigt, at inderne blot ønsker at komme i kontakt med én.

“Der er så meget gæstfrihed og medmenneskelighed i de her men-nesker, selvom de er fattige. Og sel-vom de ikke har en skid, så vil de gerne have én ind og opleve, hvem de er, og hvilken del af den indiske kultur de repræsenterer – uden at de forventer at få noget igen. Bare man fortæller, hvem man er.“

DET ER FEDT AT VÆRE MODIGEn eftermiddag er Maja Tønning på

besøg hos en indisk familie, og det ender med, at familien inviterer hele gruppen af unge danskere til mid-dag samme aften. Danskerne takker ja, og det ender med at blive en helt unik oplevelse, som de alle kan tage med sig videre.

Maja Tønning vil klart anbefale alle rejsende at gribe chancer som denne.

“Man skal turde at benytte sig af deres gæstfrihed. Selvfølgelig skal man have hovedet med sig, men man skal ikke altid være skeptisk. Og er der en familie, som virker helt vildt interessant, og som byder på en kop the, som de gerne gør i Indien, jamen så gør det og få en oplevelse ud af det.”

Maja Tønning er overbevist om, at de oplevelser, man får, når man træder uden for de steder, som an-dre turister besøger, er de oplevelser,

INDIEN

Maja Tønning vasker sen-getæpper i bassiner med syre, som binder farven. Hun lægger mærke til, at hårerne på de indiske arbejderes ben er krid-hvide, fordi de udfører det usunde arbejde hver dag året rundt.

I baggrunden ses det skraldebjerg, hvor de unge skal sortere skrald. De vælger dog at sulte.

Maja Tønning med en indisk ven.

som betyder rigtig meget, når man kommer hjem.

”Hvis man skal til Indien, skal man sørge for at komme hele vejen rundt og ikke bare tage til Sydindien og sige: ’så har vi været her – så har vi været en uge et sted, hvor der er hyggeligt og mange turister’. Det er fedt at være modig.”

Maja Tønning føler sig aldrig utryg i Indien, men hun vil alli-gevel anbefale at finde en rejsepart-ner, som man kan dele oplevelserne med. Hun tilføjer hertil, at man ikke behøver at tage af sted med nogle hjemmefra, for man kan nemt hægte sig på andre rejsende derude.

FLERE OPLEVELSER I VENTEMaja Tønning vil meget gerne

tilbage til Indien, så hun også kan opleve den sydlige del af landet. Men hun pointerer, at hun ikke vil planlægge for meget, for det handler om at gribe de chancer, som kom-mer. Hun vil vente og se, hvad folk anbefaler hende, hvilket hun kan gøre, når der ikke er et tilrettelagt rejseprogram. Maja Tønning fore-trækker og anbefaler andre at rejse på denne måde.

“Hav nogle fikspunkter, men tag det ellers, som det kommer. Det kan gøre ens oplevelser meget bredere. Og så er der måske nogle andre end en turistbog, der kan fortælle, hvor man skal tage hen.”

Maja Tønning planlægger i øje-blikket sin næste rejse, hvor hun skal besøge flere lande i Sydamerika - hun skal besøge og undersøge endnu et nyt kontinent i verden.

INDIEN

Dokumentarseriens fem unge deltagere iblandt indiske husdyr.

12_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_13

HERLIGHEDER I HELSINKII sommerhalvåret spirer oaserne frem i den finske hovedstad - Helsinki vågner fra vinterhi og tilbyder en cool cocktail af natur, kultur og urbane oplevelser.

FINLAND

Solens stråler glitrer i vandet, og en let brise svaler i som-mervarmen. Efter en kort se-

jltur kommer Suomenlinna til syne - en charmerende perle, kun et sten-kast fra fastlandet. Den grønne ø hus-er et fæstningsanlæg fra 1748, som i 1991 blev optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. På Suomen-linna kan man udforske museer, der fortæller øens militærhistorie, nyde en kop friskbrygget kaffe i de frodige omgivelser eller dase på den hygge-lige badestrand.

Suomenlinna er blot en af de tal-rige attraktioner, som Helsinki lokker med. En tur med sporvognslinje 3T fører på billig vis til adskillige af byens sights; heriblandt en af Hel-sinkis ældste parker, Kaivopuisto. Om sommeren samler unge sig i parken og nyder vejret, stemningen, kolde øl og de mange gratis som-merkoncerter. I Kaivopuisto finder man også den hyggelige Café Ur-sula, der ved solnedgang forvandler sig til et af nattelivets hot spots med cocktails under åben himmel og dans til den lyse morgen.

Shopping i Helsinki spænder også vidt; man kan ose i Nordens største stormagasin Stockmann, tjekke designerbutikker ud langs Espla-naden - Helsinkis svar på Barcelo-nas La Rambla - eller finkæmme by-ens mange loppemarkeder. Et af de populære er det udendørs Hietsun Kirppis, som byder på trendy sec-ond hand-fund.

Selvom Finland ikke er særlig kendt for sit køkken, gemmer landet på flere smagfulde specialiteter. For enden af Esplanaden tilbyder små boder varme ‘lihis’ (kødpirogger), ‘munkki’ (saftige, sukkerdryssede berlinere) og andre traditionelle lækkerier.

Den nordiske hovedstad rummer oplevelser for enhver smag, og er

Den arkitektonisk smukke domkirke stråler i hjertet af Helsinki og er en yderst populær turistattrak-tion.

TEKST OG FOTO: MELINA ISSAKAINEN

man til en afslappet atmosfære, kulinarisk kreativitet og en stressfri storbysommerferie, er Helsinki det oplagte valg.

PÅ FERIE MED NETTET I LOMMEN

Når man besøger en storby som Helsinki for første gang, kræver rejsen lidt reserach; hvad skal man se, og hvad bør man undgå? Men en rejsebog som ”Turen går til...” behøver ikke længere at være en nødvendig del af bagagen; en af-ten ved PC’en og en smartphone i lommen forsyner selv den garvede kosmopolit med uundværlige tips og de nyeste guidelines. Med let-tilgængelige rejsesites kan man på forhånd snuse til Helsinkis brede vifte af attraktioner.

Her er reaktionens bud på, hvilke hjemmesider der er et besøg værd, inden turen går til Finland:

Flyscanner.dk linker til pop-ulære søgemaskiner, som viser vej til de billigste flybilletter til Hel-sinki. Ved herfra at klikke sig ind på eksempelvis Momondo.dk ligger billetprisen fra København til Hel-sinki i juli måned på 628 kr. t/r. Fly-scanner.dk gør det nemt at sortere i junglen af rejsesøgemaskiner på nettet.

På tripadvisor.dk deler rej-sende tips til og erfaringer om ho-teller, restauranter, aktiviteter med videre. Med få klik popper an-

meldelser og oplysninger frem, og den perfekte rejse kommer et skridt nærmere. Som tripadvisor.dk selv pointerer, forsøger brugerne ”at af-sløre det bedste og det værste.”

Visithelsinki.fi er Helsinkis officielle turist-site. Den byder på informationer og masser af gode fif om aktiviteter, kultur- og natte-liv, shopping og meget mere. Man finder desuden en skræddersyet vejledning til budget-rejsende, som her høster nyttig information om gratis events og aktiviteter, second-hand shopping, billig overnatning og mad. Visithelsinki.fi formår at samle alt, hvad man har brug for at vide om storbyen, uanset budget og interesser.

Eat.fi er en finsk hjemmeside, hvis engelske version giver et forde-lagtigt indblik i Helsinkis hav af restauranter. Man kan vælge res-tauranter efter type, budget, om-råde og rating fra brugere. Eat.fi rummer madoplevelser for enhver smag!

Download eat.fi og tripadvisor.dks mobilapplikation til din smart-phone – og hav de gode råd i lom-men under rejsen.

Fazers Café får mundvandet til at løbe – overdådige kager,

lækre frokostanretninger, finske specialiteter og den

berømte Fazer-chokolade frister enhver lækkersulten sjæl.

Prisen er lidt pebret, men delikatesserne, omgivelserne og

stemningen er alle pengene værd. Priser fra 40 kr.

“Torni Ateljee-baren ligger lige i centrum – et behageligt og intimt sted med en fantastisk udsigt.”Maija Häkkinen, 29 år.

“Mit yndlingssted at spise ude er Soul Kitchen i Kallio. De har store portioner af smagfuld mad, en hyggelig atmosfære og et bredt udvalg af øl.” Suvi Korhonen, 25 år.

“Grand Delicato og Espresso Edge er to af mine favorit sted-er; her får du lækker cafémad og velbrygget, sublim kaffe.”Anna Repo, 23 år.

FINSKE FAVORITTER FINLAND

FRYD FOR GANEN

Disse finske ‘piirakka’ (rispirog-ger) og himmelske hindbærkager er kun et udpluk af de fristelser,

Café Fazer lokker med.

Helsinki byder “tervetuloa!” (velkommen)

WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_15

14_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

Hvorfor

giftervi os?

For pengene?For brylluppet?

- Eller for kærlighedens skyld?

Årsagerne til ægteskab er mange, men fælles for os alle er, at vi ønsker nogen at dele livet med. Statistikker viser, at over halvdelen af alle gifte par bliver skilt på et tidspunkt – alligevel valgte over 30. 000 danskere at gifte sig sidste år.

Et ægteskab er ofte mere kvindens drøm, end det er mandens, mener parterapeuten Carl-Mar Møller, men på de følgende sider kan du få indsigt i seks forskellige aspekter af hvorfor forskellige mennesker alligevel gifter sig.

48 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK

HVORFOR GIFTER VI OS?

Foto: Freedigitalphotos.com/Photostock

vi os?

HVORFOR GIFTER VI OS?

indholdCarl Mar Møller:

mænd til bryllup Kvinder presser

62

60

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 49

50

52

54

57

Unge kristne:

Den eneste ene

Kinesiske kvinder:

Gifter sig for

Kvinder med prinsessedrømme:

Bryllup vigtigere

Asetroende:

Lov ikke mereend du kan holde

- for altid!

pengenes skyld

end kærligheden

i digternes by Kærligheden blomstrer

Gift anden gang:

Foto: Freedigitalphotos.com/Photostock

Carl Mar Møller er parterapeut og har stor erfaring i mødet med dagens mænd, som har mistet evnen til at give de stærke kvinder et reelt modspil. De ind-vilger simpelthen i at gå på knæ, fordi det er kvindens ønske.

”Kvinderne har fuldstændig overtaget – og de har haft et forspring helt siden de var små. Som små legede de far og mor og børn og planlagde, hvordan de ville organisere sig som voksne. Imens klatrede drengene i træer og legede røvere og soldater og skænkede ikke fremtiden en tanke.” Kvinder var før i tiden afhængige af mænd både økonomisk og i den samfundsorden, som herskede. Det er langt fra tilfældet i dag, hvor kvinderne ikke engang har brug for mænd for at få børn.

”Kvinderne stiller store krav, og mændene føler sig pressede og kan ikke leve op til de forventninger, de bliver mødt med,” siger Carl Mar Møller, som ikke er i tvivl om, hvad den værste tanke for en mand er:

”Mænd frygter mere end noget andet at blive ’sat i fængsel’ – låst inde af kvinden – og at hun så smider nøglen væk. Det er det billede, mange mænd har af brylluppet. Mænd har brug for deres frihed for at kunne leve.” Mange par har indrettet deres hjem på en måde, som udelukkende afspejler kvindens stil, interesser og smag. Det gør noget ved manden, at han bliver forvist til kælderen eller værkstedet, for det er selve hans maskulinitet, der bliver forvist. I bryllupsplanlægningen sker det samme. Kvinden spørger til mandens holdning men vil egentlig ikke høre den. Hun forventer primært, at han holder

mund og ellers bare tager sig af regningen, når den skal betales. ”Manden giver køb på sin frihed og lever fuldstændig på kvindens præmisser. Han brokker sig ikke og lader uden kamp kvinden vinde i alle livets forhold. Han mister sin selvtillid, og kvinden mister så selvfølgelig respekten for ham. Der er ikke meget mand over én, der altid føjer sin kvinde,” slår Carl Mar Møller fast.

Hvorfor gifter mænd sig? ”Manden gifter sig for at gøre sin kvinde tilpas. En mands største behov er at gøre sin kvinde lykkelig. Omvendt har manden behov for tre ting: Beundring, ros og sex. Så enkelt er det! Kvinder skal stoppe med at kritisere og i stedet begynde at rose deres mænd. De skal beundre og anerkende dem som mænd, og så skal de give deres mænd sex i stedet for altid at afvise dem. Så enkelt er det! Så er grundlaget for et fantastisk parforhold lagt!”

Kvinder presser

50 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Af Malene Holmgaard Iversen

mænd til bryllup

Gennem mine terapiforløb arbejder jeg for, at ur-manden kommer tilbage i de danske mænd, som ellers mest af alt er blevet til kontormus og duksedrenge

Carl-Mar Møller:

Kvinder presser

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 51

Det er tydeligt, at meget af skylden for problemer i par-forholdet bliver tillagt kvinderne. Men dette er dog ikke hele sand-heden; Kvinder har nemlig en naturlig sans for system og struktur. ”Kvinder har store evner, når det kommer til kontrol og planlægn-ing, og de har helt siden de var små set frem til at få eget hus og egen familie. Meget af deres motivation for det gode liv ligger i at have et image, som kan imponere omver-denen og herigennem opnå bekræftelse”, fortæller Carl Mar Møller og pointerer, at dette er et problem i forhold til deres partnere:

”Mændene bliver tilsidesat i kvindernes hungren efter anerkendelse. De skælder mændene ud, de brokker sig, og de afviser manden. Han står så tilbage med lavt selvværd og følelsen af ikke at være mand nok. Han finder sig derfor andre steder, han kan blive bekræftet: På arbejdet, på fodboldbanen, sammen med vennerne – eller hos en anden kvinde.”

Findes det lykkelige ægteskab? ”Jeg tror, ægteskabet er tidsbegrænset, med min-dre man investerer rigtig meget i det. Ofte ender det med, at både manden og kvinden er ensomme i

deres forhold, og på et tidspunkt lever de så meget hvert deres liv, at de lige så godt kan blive skilt. Sørgeligt men sandt.” Sådan afslutter Carl Mar Møller, men det sidste ord er ikke sagt i denne sag;

”Sådan er kønsrollemønstrene lige nu. Gennem mine terapiforløb arbejder jeg for, at urmanden kom-mer tilbage i de danske mænd, som ellers mest af alt er blevet til kontormus og duksedrenge.”

Carl-Mar Møller Parterapeut

Foto

: Car

l-mar

.dk

52 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

”Jeg er elsket betingelsesløst af én, som har valgt at el-ske mig,” siger Johanne Torp Kildeholm om sit fornylig indgåede ægteskab.

Udadtil er hun en helt almindelig lærerstuderende på 28 år, men indeni bærer hun på et værdisæt, som kun de færreste genkender – hun er nemlig kristen,

med alt hvad dertil hører, og hun mener som udgang-spunkt, at et ægteskabsløfte er livslangt.

For Johanne Torp Kildeholm er ægteskabet ikke bet-inget af parternes umiddelbare følelser eller lyster, men af viljen til at elske hinanden i gode såvel som i dårlige tider. Ægteskabet er ikke en begrænsning men

At indgå ægteskab i Guds navn er for mange danskere blot en symbolsk højtide-lighed. For unge kristne er det som rammen om et maleri: Et livslangt løfte, hvor kærligheden har plads til at udfolde sig

Af Lone Andersen

Johanne og Filip Torp Kildeholm, 28 og 29 år

- for altid!Den eneste eneUnge kristne:

Foto: Ulrik Torp

- for altid!

tværtimod en naturlig ramme om kærligheden, der giver den frit spil.

”For at kærligheden kan være fri, har den brug for rammer, den frit kan udfolde sig indenfor,” siger den 28-årige og tilføjer, at løftet om at elske indtil døden blot er en tidsramme, der skaber gensidig tryghed.

Et atypisk fællesskabÆgtepagten betyder ikke kun, at Johanne Torp Kildeholm har bundet sig for livet men også, at hun nu er en del af et ”vi,” nemlig en samlet enhed, der består af hende og hendes mand. Dette betyder helt konkret, at hun ikke længere bor alene og ikke længere træffer beslutninger alene. Netop denne holdning er ifølge eksperter atypisk for det moderne menneske.

”Helt overordnet hænger ændringen i tolkningerne af ritualets ord især sammen med den stigende individ-ualisering og dermed mindre sans for berettigelsen eller rimeligheden i at affinde sig med noget, som ikke er optimalt for én selv,” siger Inge Lise Pedersen, der er antropologisk lingvist og har forsket i netop ordet ‘ægteskab’ og dettes betydning. Hun mener ikke, at man bør dømme, hvornår det er rimeligt at indgå skilsmisse, men pointerer at de konkrete ord “elske og ære” ikke tillægges den samme betydning som tidligere, da vi som mennesk-er ikke længere tillægger begreberne ære og skam nogen betydelig værdi.

”Vi kan ikke forbinde meget med at ære et andet menneske som medmenneske, men højst når der er tale om idoler,” tilføjer antrolingvisten.

Et ægteskabsløfte er en livslang processAt afgive, og agte at holde, et livslangt løfte ligger altså ifølge lingvisten ikke længere til vores kultur. Sognepræst i Skt. Pauls Kirke i Århus, Flemming Baatz Kristensen, mener dog ikke, der hersker nogen tvivl om, hvad det er man siger ja til, når man står foran alteret med sin udkårne.

”Ægteskabet er at forstå som en forpligtelse overfor ens ægtefælle til døden skiller dem ad,” siger han og tilføjer:

”Hvis man måler ægteskab i åremål, bør man slet ikke gifte sig.”

Flemming Blaatz Kristensen ser ligeledes ægteska-bet som en hensigtserklæring, hvor man arbejder for at opnå en god og fordybet relation til sin ægtefælle – på lige fod med Johanne Torp Kildeholms forestill-ing om en ramme om kærligheden.

Hun tilføjer, at tilgivelse ligeledes er en stor del af et ægteskab, fordi ingen kan leve sammen uden at

komme til at såre hinanden. Men hun pointerer dog, at man ikke skal blive i et ægteskab for enhver pris. Og hvis tilliden brydes eller viljen til kærlighed ophør-er, er man i sin gode ret til at blive skilt.

”Personligt har jeg det også svært med utroskab, fordi det er en del af løftet at være den anden tro. Jeg vil dog alligevel håbe, at jeg vil kunne tilgive min mand det, hvis det skulle ske for os,” siger Johanne Torp Kildeholm og pointerer, at man skal gøre alt hvad man kan for at redde et ægteskab.

”Hvis man italesætter sine følelser, skaber man også mulighed for at møde hinanden, allerede inden det går galt,” siger hun. Det er altså ikke for sjov, at man får præstens ord for at være ægtefolk. Men selvom Flemming Blaatz Kris-tensen bekræfter antrolingvisten, Inge Lise Pedersens påstand om, at individet i stigende grad kun er cen-treret omkring sin egen lykke, mener han alligevel, at størstedelen af de par, der ønsker en kirkelig vielse, er seriøse og indforståede med, hvad det indebærer.

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 53

Jeg er elsket betingelses-løst af én, som har valgt at elske mig.Johanne Torp Kildeholm, ung kristen

Foto: Ulrik Torp

54 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

24 kvinder står klar bag hver deres lille lyserøde pult. Smilende og med hænderne let placeret på buzz-knappen venter de på at bedømme den næste singlemand, som under popmusikkens dunken og lysshowets roterende fokus valser ind i studiet. Den kinesiske udgave af ”Dagens mand” er i gang.

”Jeg vil hellere græde på bagsædet af en BMW end grine på bagagebægret af min kærestes cykel.”Sådan sagde Ma Nuo, en kvindelig deltager, i den kinesiske udgave af programmet. Selvom hendes udtalelser udløste stor forargelse og diskussion på internettet, er der mange kinesere, som lægger vægt på de materielle værdier, når de søger en ægtefælle.

for pengenes skyldI mange kinesiske kontakt-annoncer er det påkrævet at skrive sin månedlige indkomst og boligstatus. Kvinderne ved, hvad de vil have: Den ideelle mand tjener mere end 7000 kroner om måneden, og har egen bolig og bil.

Et-barnspolitikken fremelsker ønsket om at føde drengebørn. Blandt andet vil der i 2020 være 24 millioner flere mænd end kvin-der i Kina.

Tal fra CNNs time.com

Af Line Heidenheim Juul

Foto: flickr.com/allegro

Kinesiske kvinder gifter sig

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 55

Et-barnspolitikken i Kina har medført, at der er en overvægt af mænd. Det gør, at kvinderne er i høj kurs. Anders Sybrandt Hansen, cand. mag og Ph.d.-studerende i kinastudier og antropologi forklarer, hvorfor de materielle værdier er i højsædet.

“Det er et middel- eller overklassefænomen, hvor piger, der er opvokset i velstand, vil forsikre sig om, at de fortsat kan leve komfortabelt, også når forældrene går på pension eller hvis de ikke selv fanger drømmejobbet. Der er også en hel del yngre kvinder fra fattigere kår - eksempelvis migrantarbejdere - som prøver at profitere på deres udseende herved.”Disse krav kommer blandt andet til udtryk gennem datingprogrammer på tv eller kontaktannoncer på internettet, hvor det ofte er påkrævet at informere om sin finansielle status.

Høje krav til ægtemandenEn undersøgelse af ”Ægteskabsstatus og Kærlighed” foretaget af Kinas Nationale Kvindeforbund peger på, at kravene fra kvinderne er for høje i forhold til virkelighedens samfund. Over 70% af de adspurgte kvinder forventer, at manden allerede ejer hus og bil, inden de gifter sig, og han skal gerne være mellem 25-27 år gammel. De skyhøje boligpriser gør det umuligt for mange i den aldersgruppe at få råd til eget hus.

Bil, bolig og bankkontoInternetdating er også meget populært i Kina - og her taler man om fire helt konkrete krav til den ideelle ægtemand. Egen bolig, egen bil, et velanset job samt en fed bankkonto er noget, som giver opmærksomhed på datingmarkedet.

Chen Yunke er 23 år, studerende og single. Han forklarer sit forhold til de materielle værdier og ægteskabet.

“Hvis du vil have pigen, må du ikke lade hende lide med dig. Jeg bliver nødt til at være sikker på, at jeg kan give hende et godt liv, før vi kan gifte os.”

Jeg vil hellere græde på bagsædet af en BMW end grine på bagagebægret af min kærestes cykel.Ma Nuo deltager i “Dagens mand”

Datingshowet ‘Dagens mand’ var et af de mest populære tv-shows i 2010

Foto: Foreignpolicy.com

Undersøgelsen fra Kinas nationale kvindeforbund viser også, at godt 50% af mændene er enige med Chen Yunke. Det er altså ikke kun kvinderne, som stiller krav til de materielle værdier forud for ægteskabet. Dog konkluderer undersøgelsen, at de mange konkrete, materielle krav er et udtryk for søgen efter stabilitet fra singlernes side. Anders Sybrandt Hansen er enig og forklarer: ”Økonomisk sikkerhed giver også muligheden for at næste generation kan få en uddannelse, som i dag ses som vejen til det gode og komfortable liv.”

Arrangerede datesI parker rundt omkring i de større byer kan man ofte se en masse ældre mennesker gå rundt med små lapper papir og billeder af deres børn. Det er ikke af sentimentale årsager – de prøver at finde en potentiel kæreste til deres voksne barn. På lapperne har de skrevet informationer om deres barns uddannelse, job, alder og eventuelt indkomst. De bytter billede og lap, og hvis parterne matcher hinanden, arrangerer

de en blind date for deres børn.Chen Yunke har selv oplevet, at hans forældre har

arrangeret nogle dates for ham, men bryder sig ikke så meget om det. ”Jeg var ikke ret vild med det. Jeg føler, at jeg hellere må blive færdig med mine studier og få en karriere først, så jeg kan give min bedre halvdel en følelse af sikkerhed – og først bagefter kan vi gå videre i forholdet.”

I det traditionelle samfund arrangerede forældrene ægteskaberne ud fra kriterier som familie, økonomi og status. Ofte havde brudeparrene måske ikke engang set deres udkårnes ansigt før brudenatten. Sådan er det langt fra mere, men som Anders Sybrandt Hansen forklarer, kan elementer fra det traditionelle samfund stadig ses.

”Langt op i det 20. århundrede var arrangerede ægteskaber normen. Der benyttes mange steder stadig ’go-betweens’, som forsøger at sikre sig, at de to parter passer sammen med hensyn til økonomisk, kulturel og klassemæssig baggrund.”

De 24 kvinder i tv-studiet falder fra én efter én, mens den mandlige deltager kigger rundt. Hver gang en rød lampe lyser, bliver han afvist. Kvinderne spørger ikke alle sammen ind til hans økonomi, men falder også fra, når han nævner sit job og sin alder. Anders Sybrandt Hansen forklarer, hvordan den kulturelle tradition også har en stor indflydelse på udvælgelsen af partner.

”Det er stadig normen, at kvinder gifter sig op med hensyn til social status. Så ikke alene vil de helst finde en mand, der er ældre, men også en, der har mindst lige så høj uddannelse og høj status. ”

Med et hurtigt tryk lyser den sidste lampe også rødt, og ”dagens mand” må forlade studiet uden en potentiel kæreste eller kone.

56 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Traditionelt set må gommen vente udenfor døren, til han har bestået en række tests, som brudepigerne finder på.

Foto: Flickr.com/allegro

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Den sidste hvisken dør ud. Der er en magisk stilhed, som emmer af forventning til den forestående forløsning. Den tunge trædørs knirkende håndtag trykkes ned, og gæsterne rejser sig. Alles øjne er draget mod bunden af kirken. Begge fløjdøre åbnes, orgelet bruser, og de mange øjne drages mod den hvide brud, der nærmest svæver op ad kirkegulvet. Så ren. Så perfekt. Så eventyrligt.

Ina Tuchel er bryllupsplanlægger hos firmaet Wedding4you. Hun fortæller: ”Det vigtigste for en brud er at være midtpunkt. At vise sig frem for alle. At fremstå perfekt og unik; ingen må kunne sætte en finger på noget.” Og netop ønsket om det unikke bryllup står øverst på listen over krav fra kvindernes side. ”Det værste der kan ske er, at ens veninde bliver gift i en kjole, der bare minder om den, man selv har investeret i til sit bryllup kort tid efter. En sådan oplevelse har givet anledning til mange ekstreme kriser for brude gennem tiden,” fortæller Ina Tuchel. Sara Jensen er 24 år og bor i København. Hun skal giftes om seks måneder og kan sagtens nikke genkendende til, at kjolen er

det vigtigste: ”Jeg har altid drømt om, hvordan min brudekjole skal se ud. Jeg har en klar idé i mit hoved, og det er der ingen, der kan få mig til at ændre holdning til. Jeg tænker selvfølgelig lidt over, hvad min kæreste vil tænke om den, men det vigtigste er, at jeg er tilfreds. Det er jo min kjole og min drøm!”

Brudeparret kaldes ind foran præsten og alles øjne hviler på de to. Det er nu, det sker. Præsten stiller dem spørgsmålene om at ville elske og ære. De er som i deres eget univers. Svarer ’ja’ på rette tid, udveksler ringe og kysser hinanden dybt. Det er fuldbragt romantik for de to. Lige her på en ellers ganske almindelig lørdag eftermiddag.

Egoisme, stress og jagIna Tuchel vurderer, at romantikken og kærligheden for mange kvinder kommer i anden række: ”Min erfaring i arbejdet med kommende brude er, at egoisme er kodeordet. Kærligheden

Det vigtigste er, at jeg er tilfreds. Det er jo min kjole og min drøm!Sara Jensen, kommende brud

Et budget på 100.000 kr. er meget almindeligt for et bryllup

Kilde: Bryllupsplanlæggere Wedding4you

Kvinder med prinsessedrømme:

end kærlighedenBrylluppet vigtigere

Af Malene Holmgaard Iversen

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 57

Foto

: Wed

dind

g4yo

u.dk

glemmes, når kvinden skal leve sine drømme ud.

Hun har hele sit liv forestillet sig, hvordan hendes bryllup skal være. Den eneste ubekendte faktor har været, hvem manden skulle være. Når han er fundet, kan udførslen af den længe for-beredte plan sættes i gang.”

Der er stress på, og der må ikke gå noget galt. Det pres kan Sara Jensen allerede føle hænge over sit hoved nu: ”Selvom der stadig er seks måneder til vores bryllup, fylder planlægningen stort set alt for os. Der er ikke meget tid til at pleje vores forhold – det må komme efter brylluppet.” Til spørgsmålet

om, hvad det er, der presser, svarer Sara: ”Man har vel altid et håb og et ønske om, at alt bliver ’picture perfect’. Det er da en fantastisk kompliment og en stor anerken-delse, hvis vores bryllup bliver husket som noget helt særligt af gæsterne.” Bridezilla - en lille pige inden iSelvom egoisme, selviscenesæt-telse og pleje af image bruges i beskrivelsen af motivet bag kvin-ders ønske om det store bryllup, er det ikke et udtryk for falske intentioner bag kærlighedshan-dlingen mener parterapeut Anne Greiersen: ”Vi tror helt oprigtigt på, at det perfekte gør os lykkelige. Vi

Egoisme er kodeordet. - Kærligheden glemmes, når kvindens drømme skal leves ud!Ina Tuchel, Bryllupsplanlægger

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

58 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

Foto: Weddindg4you.dk

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 59

spejler os i de fiktive glansbilleder, som vi slubrer i os fra film, serier, blade og bøger, og vi lever i den overbevisning, at dét er sand lykke.”

Vi er hele livet blevet vurderet på vores formåen, resultater og ud-seende fremfor på de mennesker vi er. Den tid og det samfund vi lever i dyrker individualismen frem for fællesskabet, og det er ben-hårdt arbejde at leve op til. ”Alle mennesker har behov for at blive set og anerkendt. Mange kvinder får ikke opfyldt dette behov. De stræber efter det perfekte i troen på, at det gør dem mere lykkelige,” vurderer Anne

Greiersen. Hun har gennem sit arbejde set mange eksempler på konsekvenserne af det. ”Når stilheden har lagt sig, så banker tomheden på igen. Det er jo en langt mere grundlæggende tomhed, end hvad én dags op-mærksomhed og anerkendelse kan redde os fra. Mange kvinder kan virke som ekstreme bridezil-las, men inden i er mange af dem små usikre piger, der gerne vil bekræftes i, at de er gode nok.”

...Og de levede lykkeligt?? Ina Torchel fortæller afsluttende: ”Rigtig mange brude bliver så stressede undervejs i planlæg-ningsprocessen, at de først, når

D

det er overstået, kan trække vejret igen. De smækker benene op, drikker en Campari Orange og nyder, at det endelig er slut. På det tidspunkt skal parret så finde ud af, om planlægningen har tæret så meget på deres forhold, at stum-perne overhovedet kan reddes.”

Orgelet sætter atter i gang, og præsten giver brudeparret hånden. De rejser sig. Han hjælper sin hustru med sløret. Hun smiler til ham. De tager hinanden under armen og nærmest flyver ned ad kirkegulvet. Forbi smilene. Forbi blitzlysene og ud til den blå himmel. Til risene. Til en forhåbentlig god fest – og hvem ved, måske også til et lykkeligt liv sammen…

Vi tror helt oprigtigt på, at det perfekte gør os lykkelige!Anne Greisersen, parterapeut

I 2010 blev:- 30.472 danskere gift - 17.382 danskere skiltFoto: Flickr/etiquette

60 PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

Af Lone Andersen

Et bryllup skal være en fest, når man er ase- og vanetro, og brudeparret kan stort set planlægge det, som de vil. Dog skal stedet helliggøres af gydjen, der påkalder guderne før vielsen går i gang, og brudepar-ret skal minimum stille med to myndige vidner, samt kunne bekræfte, at de er kommet af egen fri vilje.

Derudover vælger mange ase- og vanetro par, at give hinanden ét eller flere løfter, som skal gælde for netop deres ægteskab – der er altså intet krav om, at man lover hinanden troskab til døden. ”Som udgangspunkt anbefaler jeg det aldrig,” siger Kirsten Hauge, medlem af det ase- og vanetro sam-fund, Forn Sidr, da hun bliver spurgt om, hvorvidt et ægteskabsløfte er gældende til døden.

Kirsten Hauge er bogholdeske og møbelpolstrer til daglig, men når det bliver fyraften, står der kærlighed på dagsordenen; Kirsten er nemlig bryllupsgydje i Forn Sidr og har viet adskillige ase- og vanetro par. ”Det er et løfte, som manden giver konen, og som konen giver manden, og det er der som udgang-spunkt ingen andre, der skal blande sig i,” supplerer Frans Kirk, der er vielsesansvarlig i Forn Sidr og står for alt formelt papirarbejde forud for en vielse.

Individuelle løfter binder mennesker sammenSom ase- og vanetro er det meget vigtigt, at man holder sit ord og altid taler sandt. Derfor skal ingen love mere, end de kan holde. Man fornærmer ikke guderne, og der venter ingen straf i dødsriget, men de gode handlinger, man gør gennem livet, er afgø-rende for, om man bliver husket eller ej. Og netop ens eftermæle er essentielt i troen.

Religionen stiller ingen krav til, at man skal gifte sig

med den, man lever- eller får børn sammen med. Generelt gælder det for ase- og vanetroende, at guderne er vidner til de eder, man indgår med andre mennesker, og man stiller sig derfor til ansvar overfor noget, der er højere end én selv. Lover man derpå et andet menneske ægteskab til døden – så er det bindende, men derudover er det i høj grad individu-elt, hvordan og hvorfor ase- og vanetro folk indgår ægteskab.

”Vi har ingen nedskrevet dogmatik, der siger, at sådan skal det være,” siger Kirsten Hauge og point-erer, at ase- og vanetroende i dag i høj grad vælger til og fra, som de ønsker. ”Alle religioner følger i høj grad med tiden,” tilføjer Frans Kirk, ”og kun få her i landet har ikke modernis-eret deres religiøsitet.”

Inge Lise Pedersen, der er antropologisk lingvist ved Københavns Universitet mener at individualismen netop er det, der kendetegner vores kultur. Ifølge hende, ønsker vi nemlig kun at indgå pagter med hinanden, hvis det er optimalt for vores egen lykke.

Det er faktisk smadder praktisk at være gift, og jeg mener, at man som asetroende har pligt til at sikre den, man elsker. Frans Kirk

for dit ordVær kvindeLov ikke mere end du kan holde; Asetroende:

Foto

: Lin

e He

iden

heim

Juul

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

”Tolkningerne af ritualets ord hænger især sammen med en stigende individualisering og dermed mindre sans for rimeligheden i at affinde sig med noget, som ikke er optimalt for én selv,” siger Inge Lise Pedersen, der bl.a. har forsket i betydningsudviklingen af ordet ”ægteskab”.

Danmark mangler rummelighedDerudover bør man som ase- og vanetro altid beskytte den, man holder af, og give sin udkårne den bedste sikring i livet. I det danske samfund gøres dette bedst gennem ægteskab.

Forn Sidr fik i 2003 officielt tilladelse til at vie myn-dige par, så et ægteskab i Forn Sidr er juridisk ligeså gyldigt som et borgeligt eller kirkeligt. Det eneste krav er, at den ene af parterne skal være ase- og van-etro og have været medlem af Forn Sidr i minimum seks måneder forud for vielsen. ”Vi kan ikke komme udenom, at der er nogen, der melder sig ind bare for at blive gift, og så bagefter tøffer af igen, ” siger Frans Kirk. ”Danmark mangler nemlig en vielse, hvor der sker noget, der ikke foregår i kirken,” fortsætter han og uddyber, at mange danske par ikke vil vies i kirke, fordi de ikke er kristne, men gerne vil have en højtidelighed, der er mere særpræget end rådhusets.

Individualister eller ej – den manglende dogmatik i ase- og vanetroen åbner i høj grad for fortolkning. Om man gifter sig til døden skiller, eller blot til i mor-gen, er der ingen, der blander sig i, så længe at man står ved sit ord. For et ægteskab i ase- og vanetro bygger kun på de personlige ord og løfter, der bliver sagt mellem brud og gom.

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 61

Det er et løfte, som manden og konen giver hinanden, og det er der som ud-gangspunkt ingen andre, der skal blande sig i.Frans Kirk

Frans Kirk er 55 år og den første i Danmark til at indgå et ase- og

vanetro ægteskab

Foto

: Lin

e He

iden

heim

Juul

i digternes by

62 - PSYKOLOGI 04/2011 WWW.PSYKOLOGIMAGASINET.DK

HVORFOR BLIVER VI GIFT?

“Fruen fra Havet” er titlen på Henrik Ibsens skuespil fra 1887. Den er en positiv omskrivning af sagnet om “Agnethe og Havmanden”, som sørgeligt ender med, at Agnethe bliver fanget ind af Havmanden og må leve livet på havets dybe, mørke bund. Det skal “Havfruen” i skuespillet, “Fruen fra Havet” ikke. Med kunstner-isk omhu viser Henrik Ibsen, hvordan menneskekær-lighed giver frihed og ansvar, så “Havfruen” mister sin gru og lader “Havmanden” synke.

I feriebyen Sæby bor 52-årige Lise-Lotte Overlade med sin 50-årige mand Leif Pedersen. De har siden 2006 nydt fællesskabet med hinanden, men netop i øjeblik-ket er deres glæde ekstra stor: For få måneder siden beseglede de deres kærlighed med kirkebryllup i kjole og hvidt for anden gang i hver deres liv.

Begge har tidligere været gift, og spørgsmålet om ægteskab har været et tilbagevendende diskus- sionsemne de seneste år af deres samliv. Det vil sige, at begge vidste de, at deres følelser for hinanden var stærke og dybe nok til, at de ville giftes, men det springende punkt i diskussionen bestod i, hvor vidt de skulle borgerligt eller kirkeligt vies. Leif Pedersen øn-skede en borgerlig vielse, hvilket han begrunder med, at ægteskabet for ham betyder indgåelse af en pagt, som er et intimt anliggende mellem netop de to.

For Lise-Lotte Overlade var sagen en ganske anden. For hende var et kirkebryllup den bedste måde, som hun kunne udtrykke sine dybe følelser på for over for den mand, hun elsker.

”I kirken forenes de store følelser, som kristendom-men for mig er med til at binde sammen”, siger hun og er dybt taknemmelig for den måde, som præsten

Ægteskab anden gang bygger på et erfarings-grundlag, som skaber større følelsesmæssig afklaring. Her fortæller demenskooordinator, Lise-Lotte Overlade, om bag-grunden for beslutningen anden gang

Kærligheden blomstrer Gift anden gang:

Af Birte Christensen

Lise-Lotte Overlade, demenskoordinator i Ny Frederikshavn kommune. Kirkeligt viet for anden gang.

WWW.PSYKOLOGI.MAGASINET.DK PSYKOLOGI 04/2011 - 63

formåede at tackle hendes skrupler med at lade sig vie for anden gang.

Ægteskabet anden gang var en væsentlig mere moden og følelsesmæssig ærlig beslutning for Lise-Lotte Overlade end det var tilfældet første gang. Dengang var hendes liv lagt i faste rammer: Hun flyttede hjemmefra og sam-men med sin kæreste, tog sin ud-dannelse, de købte hus og skabte et hjem for børnene, som det lå i kortene, at hendes liv skulle forme sig. Dengang følte hun ikke, at hun på samme måde som i dag havde indflydelse på sit eget liv:

”Jeg var blot en del af en kultur, som jeg var vokset op med. Jeg stillede ikke spørgsmål ved mine følelser for min daværende kæreste, for selvfølgelig elskede jeg ham, jeg blev gift med. Men jeg savnede i høj grad et større intellektuelt modspil, kan jeg se i dag, hvor det behov i højere grad er opfyldt. Det giver en helt anden oplevelse af fællesskab og samhørighed, som for mig er grobunden for de dybere følelser”, smiler Lise-Lotte Over-lade.

Leif Pedersen tog initiativ til en løs-ning af deres uenighed om bryllup, da han i forbindelse med sin fød-selsdag friede til Lise-Lotte Over-lade og meddelte hende, at han var indstillet på et kirkeligt bryllup om nøjagtigt et år på hans 50 års fødselsdag. ”For din skyld, og din skyld alene”, siger manden, der som mil-itærmand på sin særligt lune måde formår at fastholde sine principper.

Lise-Lotte Overlade og Leif Ped-ersen har til sammen fem voksne børn, som ikke har haft indflydelse på deres beslutning om at gifte sig. ”Nej, hverken børn eller økono-mi har været styrende for vores beslutning. Det har alene de følels-er, vi nærer for hinanden”, siger de enstemmigt, og vender lige drøm-men om, at var de mødtes noget

før, kunne de også i dag have haft nogle fælles børn.

Henrik Ibsen hentede inspiration til skuespillet “Fruen fra Havet” under et ophold i feriebyen Sæby i Nordjylland. Her boede den unge forfatterspire, Adda Ravnkilde, hvis kamp for kvindefrigørelsen gjorde stort indtryk på Ibsen. I sin unge tro på, at netop hun kunne gøre en forskel, kæmpede hun mod kvinde-undertrykkelse og for kvinders ret til at bestemme over deres eget liv.

Hun trodsede familiens ønske om at gifte sig med en adelsmand, hævede deres forlovelse og re-jste til København for at realisere sig som forfatter. Modstanden blev for stor i det stærkt mands-dominerede intellektuelle univer-sitetsmiljø, og Adda Ravnkilde val-gte at tage sit eget liv.

I dag omtales Sæby som Digterby-en, når der skal trækkes turister til området. Det er dog ikke mere nødvendigt med store digterpro-filers tilstedeværelse, for at de store følelser atter gør deres ind-tog i byen.

Det kræver mod og styrke at gå imod kulturbestemte konventioner og bryde med de forventninger, omverdenen har til os. Adda Ravn-kildes historie viser styrken af de kræfter, man kan blive stillet over for, mens Henrik Ibsen viser den følelsesmæssige styrke, der kan ligge i at vælge fra hjertekamrets inderste. Historierne udspillede sig i 1880’ernes Dan og Lise-Lotte Overlades kærlighedshistorie viser, at de er stadig lige aktuelle.

Ægteskabet an-den gang var en væsentlig mere moden og følelsesmæssig ærlig beslutning.

På havnen i Sæby står skulpturen, “Fruen fra “Havet”. Den er opkaldt efter Henrik Ibsens skuespil fra 1887, som han fandt inspiration til under et ophold i Sæby.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

1

refleksionrefleksion“

“

“ Gud i videnskaben

Nr. 1 · April 2011 · © Berlingske Media

2Refleksion · April 2011 · 4. sektion

2 Leder Gud i videnskaben · 3 Introduktion Kreationisme, intelli-gent design eller antidarwinisme? · 4 Reportage “Evolution er den måde, verden blev skabt på - set fra en anden vinkel” · 10 Baggr-und “Kreationisme er både dårlig teologi og dårlig videnskab”12 Interview Konflikten mellem den objektive videnskab og det subjektive verdensbillede · 15 Udsagn !

RedaktionsledelseLisbeth Knudsen, ansvars-havende chefredaktør

RedaktionHelge BjerrePeter Kring HansenCamilla Lyberth MadsenSandra Simonsen

AnnoncesalgPeter Hein, annoncechefphx@berlingskemedia.dktlf. 25456094Lillian Jensen, tlf. 25456122Michel Madsen, tlf. 25456121

AnnoncematerialeAnette Lange Petersonalp@berlingske.dktlf. 25 45 61 23fax: 33 75 75 95

OplagTilmeldt DanskOplagskontrol

TrykDatagraf

ISSN: 1604-2603

Pilestræde 34, 1147 København KTelefon: 33 75 74 00Telefax: 33 75 74 44Email: redaktion@refleksion.dk

INDHOLD

refleksion“

Gud i videnskabenFor to år siden fejrede vi Darwins 200 års fødselsdag og 150 året for udgivelsen af hans banebrydende værk “Om Arternes Oprindelse”.

I dag er evolutionsteorien grundlaget for genetikken og moderne sygdomsbekæmpelse, og forskere kalder det en af de mest efterprøvede teorier i videnskaben. Alligevel er evolutionsteorien under pres, og antallet af mennes-ker, som tvivler på teorien, er stigende verden over, - særligt i USA, Mellemøsten og Afrika.

Derfor reflekterer vi i dette nummer af Refleksion over temaet gud i videnskaben.

Vi taler med danske forskere, som ser kritisk på ud-viklingen og advarer mod mangel på naturvidenskabelig dannelse.

Vi rapporterer fra en kristen friskole, hvor de underviser i evolutionsteoriens svagheder, og vi udfordrer argu-menterne bag teorien om intelligent design.

På vegne af redaktionen

PS. Velkommen til Refleksion. Et nyt tillæg med Berlingske,der hver måned reflekterer over de ideer og tanker, der former vores samfund.

Helge Bjerre Peter Kring Hansen Camilla Lyberth Madsen Sandra Simonsen

LedeR

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

3

OplagTilmeldt DanskOplagskontrol

TrykDatagraf

ISSN: 1604-2603

Kreationisme, intelligent design eller antidarwinisme?Det er svært at finde én fast betegnelse for kampen mod evolutionsteorien. Fælles for alle antidarwinister er, at kampen mod naturlig selektion indgår i en bred kulturkamp imod nutidens moralske forfald. Alligevel er der stor forskel i de forskellige bevægelsers indhold. Refleksion giver dig her et hurtigt overblik.

INTROdUKTION · TEKST: HELGE BJERRE “

Ungjordskreationisme

g Kreationismen opstod som bevægelse i USA i 1920’erne som del af en kri-sten evangelisme. Det var også i den-ne periode, betegnelsen fundamenta-lisme opstod.

g Ungjordskreationister mener jorden er mellem 6.000-10.000 år gammel. Udregningen baseres på en bogsta-velig læsning af en række bibelske genealogier og anetavler, der beretter om Adams efterkommere.

g Ungjordskreationister mener ikke, der har fundet nogen evolution sted. Alle arter er i stedet blevet skabt på seks dage, som det er beskrevet i Bi-belen.

g Ungjordskreationisterne er primært koncentreret i USA, selv om bevægel-sen de senere år har spredt sig til an-dre dele af verden.

Gammeljordskreationisme

g Gammeljordskreationister tror på en guddommelige skabelse. De accepte-rer dog samtidig, at jorden må være mellem en million og fem milliarder år gammel.

g Gammeljorskreationisterne er enige med ungjordskreationsterne i, at ar-terne blev skabt af Gud på seks dage.

g Gammeljordskreationister mener ikke, der har fundet evolution sted.

g Gammeljordskreationisterne findes i to varianter:

g Gap-teori: Mener geologisker ændrin-

ger og dannelsen af fossiler fandt sted i en stor tidsperiode mellem vers 2 og 3 i første kapitel af Første Mosebog.

g Dag-alder-teori: Skabelsesdagene sva-rer til tusindsvis af år.

Intelligent design

g Intelligent design opstod i slutningen af 1980’erne, efter en række mislyk-kede forsøg på at få kreationismen anerkendt som videnskab.

g Intelligent design adskiller sig fra kreationismen ved ikke at tage ud-gangspunkt i en bogstavelig læsning af Bibelen og skabelsesberetningen.

g Ideen om evolution er ikke fyldestgø-rende, hvis hele mysteriet om natu-rens udvikling skal forklares. Tilhæn-gerne mener derfor, at der må være en form for “designer”, der står bag.

g Intelligent design har oplevet en eks-plosiv udbredelse de seneste år pga.en massiv økonomisk støtte.

g Kæmper for at biologiundervisningen i skolerne skal undervise i evolutions-teoriens “styrker og svagheder”.

904sider. Så lang er Creation Atlas.

Bogen støtter intelligent design og sendes gratis til gymnasier og

forskere over hele verden.

150millioner. Så mange amerikanere tror ikke på evolutionsteorien og

naturlig selektion. De er alle del af en samlet antidarwinisme.

6000år. Så gammel er jorden ifølgekreationismen, som tager ud-

gangspunkt i skabelsesberetningen fra Bibelens Første Mosebog.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

5

Mågeskrigene skræmmer fra himlen, og vinden rusker i håret. Fredskovens blade truer med at springe ud i det solrige for-årsvejr. Omgivelserne ved Skjern Kristne Friskole kunne ikke fremstå mere jysk. På skolen stikker en frejdig elev hovedet ud og råber “er i kærester?” Hovedet for-svinder ind i klasselokalet, mens latteren bliver hængende i luften.

Biologi uden BibelenPå friskolen er alle elever til morgen-andagt hver morgen. Det er 9. klassen også. Men nu er biblerne pakket væk, og eleverne skal have biologi med Thomas Sonne Pedersen.

“De kristne friskoler bruger ikke bibe-len til opslagsbog i biologi timen. Men vi har et bibelsk syn på natur og liv, og det præger undervisningen,” siger han.

Udover klassens imponerende stilhed ligner det en normal folkeskole klasse. Halvdelen af eleverne sidder med en bærbar computer. Timen begynder, uden at læreren beder om ro. Klassen repete-rer, hvad de har lært gennem året. De kommer omkring forskellige klimazoner og resultatet af de gamle å-udretninger. Anette Villadsen, en elev Refleksion se-nere møder til en snak om evolutionsteo-ri, opsummerer:

“Å-udretning betyder dårligere leve-forhold, samme vandhastighed og færre gemmesteder”

Repetationen fortsætter om landbrug, og Thomas Sonne Pedersen spørger klas-

sen, hvad man bruger til at gøde marken med. En kæk knægt udbryder “koklat-ter!” og drengede grin spreder sig. En an-den stemmer i og siger på klingende jysk “komø’j”.

Thomas Sonne Pedersen fortæller om fødevareproblemer i verden, og at proble-merne kunne løses, hvis I-landene holdte en kødfri dag om ugen. Den kække ko-klat knægt hvisker til sin sidemakker:

“Jeg kan ikke undvære kød en hel dag”Timen går videre til en gennemgang af

skov og fotosyntese. Midt i lærerens tale-strøm ringer klokken ud, og eleverne be-gynder at pakke sammen. Stole skraber hen over gulvet og frikvarters-snakken begynder. Igennem larmen råber læreren, at eleverne skal huske at læse de to kopi-ark til onsdag.

Mennesker stammer ikke fra aberne, men er skabt i Guds billedeMens de mindre børn løber omkring ude på gangen, fortæller Thomas Nybo (15 år) og Anette Villadsen (16 år) om deres syn på evolutionsteorien.

Klassen havde om evolutionsteorien tilbage i 8. klasse, og de skal have om det igen inden eksamen.

“Evolutionsteorien er den måde, verden blev skabt på, set fra en anden vinkel. Det handler om, at dyrene tilpasser sig efter forholdene,” fortæller Anette Villad-sen. Hun kan godt følge Darwins evoluti-onslære men er ikke overbevist om dens rigtighed:

“Jeg kan godt følge det med mutatio-ner, men jeg tror kun på det i mikroplan. Jeg tror ikke på, at vi stammer fra aber-ne. Gud skabte os i hans billede.” Hendes klassekammerat Thomas Nybo er enig:

“Jeg går ud fra Bibelen og tror på det, der står i den. At vi stammer fra aberne, tror jeg ikke på. Vi er skabt som menne-sker, der er noget større end dyrene.”

Ingen af de to elever interesserer sig meget for de naturvidenskabelige fag, men Anette kunne godt finde på at vælge biologi på gymnasiet. Hun har allerede valgt det som fag på hendes kommende efterskole.

Begge elever har planer om at tage på kristne efterskoler efter sommerferien. Anette Villadsen vil på Djursland Efter-skolen, mens Thomas Nybo ligesom ti an-dre klassekammerater har planer om at tage på Sødding Efterskole i Vestjylland.

eleverne interesserer sig ikke for evolutionThomas Sonne Pedersen har været biolo-gilærer i syv år. Han underviser skolens 9. klasse og tror ikke, at evolution inte-resserer eleverne:

”Efter to måneder er det minimalt, hvad de kan huske - men det er det sam-me med bjerge, økologi og landbrug.”

Læreren mener, at eleverne i den alder har svært ved at forholde sig til de em-ner. Han siger:

”Det er kroppen, eleverne interesserer sig mest for. Sygdomme og seksualunder-

“Evolutionsteorien er den måde, verden blev skabt på - set fra en anden vinkel”På Skjern Kristne Friskole underviser de i problemer ved evolutionsteorien, selvom forskere mener teorien er ligeså bevist som tyngdekraften. Det interesserer ikke eleverne, de vil hellere lære om sygdomme og seksualundervisningen.

RePORTAGe · TEKST OG FOTO: PETER KRING HANSEN & CAMILLA LYBERTH MADSEN “

6Refleksion · April 2011 · 4. sektion

visningen giver de mest spørgende ele-ver.”

Thomas Sonne Pedersen fortæller små-grinende et eksempel fra sin tid som ef-terskolelærer. Han fortalte i en time, at A-vitamin hjalp på nattesyn. Senere kom nogle elever hen og spurgte, hvilke mad-varer som indeholdte meget a-vitamin. På en efterskole er der meget natte-rend, og elevernes slet skjulte dagsorden var at se bedre på disse natlige udskejelser. Som kæk lærer svarede han eleverne, at han bestemt troede, at “yndlingsspise” som spinat og brocolli var A-vitamin-bomber.

Biologi er mere end evolutionsteoriThomas Sonne Pedersens mål med bio-logiundervisning er at give eleverne red-skaber, som de senere kan bruge. Det kunne eksempelvis være viden om GMO. Han vil gerne give dem viden, sådan at eleverne kan træffe deres eget valg, når de står ved køledisken. Han mener, at den viden er vigtig for eleverne, og siger:

“De kan ikke træffe et ordentligt valg, hvis ikke de ved, hvad GMO egentlig dækker over.”

Læreren vil gerne have, at eleverne selv kan tage stilling. Skolens elever kommer fra hjem, hvor nogle bliver op-draget i skabelsesberetningen og andre i evolutionsteorien. Thomas Sonne Pe-dersen mener, at der skal være plads til begge slags elever i hans undervisning.

”Biologi er mere end evolutionsteori. Selvom jeg ikke nævnte evolutionsteo-rien i dag, underviste jeg stadig i biologi. Det vi repeterede i dag (blandt andet fo-tosyntese samt skov- og vandsystemer

red.) kan også passe med Intelligent De-sign.”

Biologi-læreren understreger, at han kun underviser i styrker og svagheder ved evolutionsteorien:

”Det er i kristendomsundervisningen, at eleverne bliver undervist i diskussio-nen mellem skabelsesteorien og evoluti-onsteorien. Helt barberet ned er forskel-len på de to teorier, hvorvidt man tror på Gud eller ej.”

Naturvidenskabsforskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har sammen oprettet hjemmesiden evo-lution.dk, for at give samfundet større kendskab til evolutionsteorien. Forskerne skriver, at evolutionsteorien er en af de mest efterprøvede teorier indenfor natur-videnskaben. De fastslår, at evolutionste-orien er ligeså sikker som tyngdekraften. Thomas Sonne Pedersen er uenig:

”Eleverne skal kende til Darwin og hans opdagelser, men jeg kan se nogle problemer ved teorien. Jeg vil gerne have lov til at sætte retningspile for undervis-ningen.”

Han nævner et eksempel med flager-mus, som skriger 200 gange i sekundet. Flagermusens skrig er så højt, at den skal slå sin øreknogle fra, for ikke at gøre sig selv døv. For at dette kan udvikle sig, skal der ske mange positive mutationer på samme tid. Det er for mange tilfældig-heder, til at Thomas Sonne Pedersen kan tro på det.

Læreren kan ikke komme i tanke om andre situationer, hvor skolen underviser i en teoris styrker og svagheder. Det nær-meste eksempel er fra geografi, som han også underviser i.

Biologi er mere end evolutionsteori. Selv-om jeg ikke nævnte evolutionsteorien i dag, underviste jeg

stadig i biologi. Det, vi repeterede i dag, kan også passe med

Intelligent Design.Thomas Sonne

Pedersen,biologilærer

Jeg kan ikke und-være kød en hel dag

Kæk elev i 9. klasse

Når eleverne så sam-tidig spørger ind til evolutionsteorien,

fortæller vi dem, at der er flere måder at

se det påSvend Erik Tarp,

skoleleder

Skjern Kristne FriskoleFakta

g Skjern Kristne Friskole blev oprettet af forældre i 1974 og startede med 49 elever.

g Skolen har i dag 329 elever. Ligeligt fordelt mellem drenge og piger.

g I de seneste ti år har skolen i gennemsnit modtaget 15-20 flere elever om året.

g Skolen modtager et elevtilskud af det offentlige på ¾ af, hvad den gennemsnitlige folkeskoleelev koster.

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

7

I geografi viser han uddrag af gamle undervisningsbøger, for at eleverne skal se den racistiske menneskeopfattelse, man tidligere lærte eleverne. Bøgerne skriver, at afrikanske gener er de hvide underlegne. Men i dag ved man, at de afrikanske gener vinder over de nordiske, når det kommer til genkamp (eksempel-vis vinder brun øjenfarve over blå red.). Indenfor biologien mener Thomas Sonne Pedersen også, at dele af evolutionsteo-rien er for gammel:

”Jeg prøver at være fair overfor de for-skellige teorier og siger til eleverne, at evolutionsteorien på visse punkter er forældet. For eksempel kendte Darwin ikke meget til genetik,” påpeger han og henter et særnummer af magasinet Origo.

I modsætning til elevernes primære biologibøger, argumenterer Origo for evo-lutionsteoriens svagheder. Magasinet op-lyser på sin hjemmeside, at det er opret-tet af en gruppe kristne. Udgangspunk-

tet er, at universet, naturen og livet er skabt. Sidste år fik klassen et par kapit-ler af dette hæfte udleveret, men i under-visningen bruger klassen primært BIOs, som undervisningsministeriet anbefaler.

Skoleleder Svend Erik Tarp fortæl-ler, at skolen generelt bruger det samme undervisningsmateriale som de danske folkeskoler, og at de har samme eksa-mensform.

Det er vigtigt for skolen at slå fast, at de har samme krav til elevernes læring, som den traditionelle folkeskole.

Svend Erik Tarp uddyber:”Vi afviser ikke alt indenfor evolutions-

teorien, hvad der er påvist er påvist. Bør-nene fortæller, at deres mor og far siger, at mennesket er skabt af gud. Når de så samtidig spørger ind til evolutionsteori-en, fortæller vi dem, at der er flere måder at se det på.”

pkh@refleksion.dk

clm@refleksion.dk

Mit mål med biologi er at få eleverne til at undre sig over deres omgivelser. Jeg har lige haft en gruppe 8. klasses drenge med ude i skoven. Når de går i skoven, vil jeg gerne have dem til at spørge “Hvor mon den lort kommer fra?” Thomas SonnePedersen,biologilærer

På Skjern Kristne Friskole undervises eleverne i evolutions-teoriens styrker og svagheder. De fleste elever glemmer det dog hurtigt igen, erkender biologi-læreren.

g 1. barn koster 920 kr. pr måned i egenbetaling.

g Alle lærere på skolen har kirkelig tilknytning.

g Skolens værdier bygger på folkekirkens bekendelse og har den overbevisning, at Bibelen er den sande vejledning i tro, lære og livsførelse.

“

-

Myte:Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne.

Fakta:

Darwin talte ikke om menneskets afstamning i Om Arternes Oprindelse. I stedet talte han om fælles afstamning og brugte billedet “Livets træ” til at forklare det. Det er rigtigt, at vi er i familie med aberne – som vi er i familie med alt liv på

jorden. Men vi er ikke en videreudvikling af de“menneskeaber” eller primater, vi kender i dag

Kilde: Aarhus Universitet - darwin.au.dk

-

Charles Darwin (1809 - 1882)

10Refleksion · April 2011 · 4. sektion

“Adam og Eva bor i Edens Have. Børn le-ger, og dinosaurer strejfer omkring. Slan-gen snor sig listigt i kundskabens træ.”

Sådan byder Creation Museum i staten Kentucky i USA interesserede velkom-men på sin hjemmeside. Udstillingerne handler ifølge museet selv om “naturlig udvælgelse”, “organismer”, “evolution” og “Guds vidundere”.

Og selv om nogle måske vil studse over, hvordan religion kan lære børn om orga-nismer og evolution – eller hvad børn og dinosaurer egentlig laver i Edens Have – så er dette ikke problematisk ifølge museet selv.

Folkene bag er såkaldte kreationister, der bekæmper Darwin og biologiens teo-rier om naturlig udvælgelse. Udgangs-punktet er, at skabelsesberetningen skal tages bogstaveligt. Så når Bibelen fortæl-ler os, at Gud skabte dyrene på sjetteda-gen, må dinosaurerne selvsagt også være en del af fortællingen.

Museet har kostet 27 millioner dol-lars, og er det seneste eksempel på, hvor

omfattende og magtfuld kreationismen i USA er blevet de seneste år. Halvdelen af alle amerikanere tror på kreationismen, mens blot 25 procent vedkender sig evo-lutionsteorien.

Kreationismens fremmarch på verdens-plan har også medført øget fokus på em-net i danske medier, men det har ikke be-tydet, at der er kommet flere kreationister i Danmark.

De fleste undersøgelser har været re-lativt stabile og viser, at 80-90 procent af alle danskere er evolutionister.

Videnskab og tro holdes adskiltHans Henrik Hjermitslev er idé- og vi-denskabshistoriker ved Aarhus Univer-sitet. Han mener, at danskernes stærke støtte til evolutionsbiologien skal findes i en grundlæggende opfattelse af, at viden-skab og tro bør holdes adskilt.

“Både præster og almindelige men-nesker opfatter videnskab som én ting og religion som noget andet. Videnskab handler om beviser, mens tro handler om

eksistentielle og moralske spørgsmål, og det har ikke noget med hinanden at gøre. Så man har fundet frem til en meget pragmatisk arbejdsdeling.”

Hans Henrik Hjermitslev peger på to teologiske og kulturelle faktorer, der har haft indflydelse på den udvikling: For det første Grundtvigs tanker, hvor det leven-de ord og troen på Jesus er vigtigere end den bogstavelige udlægning af Bibelen. For det andet eksistensteologien, der af-viser tanken om Gud i naturen og i ste-det tror på paradokset og den fornuftstri-dige tro.

“Kreationisme er både dårligvidenskab og dårlig teologi”Ideen om en intelligent designer har aldrig for alvor rodfæstet sig hos danskerne, selv om kampen mod Darwin og evolutionsbiologien bliver mere og mere udbredt på verdensplan. Alligevel advarer både præst og forsker imod danske unges manglende naturvidenskabelige dannelse og kendskab til darwinismen.

BAGGRUNd · TEKST: HELGE BJERRE “

Hvis man for eksempel mener, at éns tro på Gud er afhængig af, at denne gud

har skabt verden på seks dage, så er det fordi, man blander tingene sammen.

Karsten Nissen,Biskop

Scopes abe-retssag1925

Videnskabelig kreationisme1968

g Kreationismen voksede ud af en protestantisk fundamentalisme i begyndelsen af 1900-tallet. Målet var at bekæmpe den mod-erne verdens ugudelighed og specielt darwinismen, som blev anset som årsag til det moralske forfald.

g I staten Tennessee, hvor det var ulovligt at undervise i teorier der stred med skabelsesberetningen, blev John Scopes dømt for at trodse loven. Retssagen var en sejr for fundamentalisterne, selvom de i de flestes øjne fremstod som uoplyste dogmatikere.

g Den amerikanske højesteret afgjorde i 1968, at kreationisme stred mod forfatningen, da undervisningen i amerikanske skoler skal være baseret på sekulære principper.

g Dommen indledte kreationismens anden fase, hvor man argu-menterede for “videnskabelig kreationisme”. Strategien var et forsøg på at gøre kreationismen ligeværdig med evolutionsteo-rien. Dermed håbede kreationisterne at få åbnet døren ind til biologitimerne i de amerikanske skoler.

1925

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

11

“De fleste vil mene, at man kommer til at fremstå som en amatør, både som teo-log og naturvidenskabsmand, hvis man blander de to ting sammen. Så det er en udbredt opfattelse, at kreationisme både er dårlig naturvidenskab og dårlig teo-logi,“ siger Hans Henrik Hjermitslev.

Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, er langt hen ad vejen enig med viden-skabshistorikeren. Karsten Nissen fik i 2005 masser af medieomtale, da han i Jyllands-Posten blev citeret for at gå ind for undervisning i alternativer til evolu-tionsteorien. Han fastholder dog at være blevet misforstået og mener ikke, Gud og videnskab kan blandes sammen.

“Det er nemt at sige, hvad der god og dårlig videnskab. Men man kan ikke tale om god og dårlig teologi i den forstand, at nogen holdninger eller tro er bedre end andre. Der er vi ovre i et andet rum. Det er for fladt at tale om teologi på den måde.”

Karsten Nissen mener dog, teorien om intelligent design er en interessant idé, den hører bare ikke hjemme i biologi- undervisningen.

“Intelligent design er en spændende tanke. Jeg tror, Gud har skabt verden. Men dette, at Gud har skabt verden, er ikke det samme, som at skabe verden. Gud kan jo også skabe gennem udvikling. Så på den måde er der ingen modsætning mellem Darwin og Gud.”

Advarer mod caférelativismenMen hvorfor egentlig beskæftige sig med kreationismen, hvis både videnskaben og kirken er enige om at holde tingene ad-skilt?

Hans Henrik Hjermitslev siger:“Det handler f.eks. om, at det kan give

problemer i forhold til at uddanne læger.

Evolutionsbiologien er jo grundlaget for medicinen og hele forskningen omkring sygdomme osv. Så på den måde kan det give nogle helt konkrete problemer.”

Han mener dog, problematikken i før-ste omgang er koncentreret omkring USA, Afrika og Mellemøsten, hvor langt størstedelen af befolkningerne ikke tror på evolutionsbiologien. Alligevel er der også grund til at være opmærksom her-hjemme, mener han.

“Det skyldes, at der hos både gymna-sieelever og den almindelige befolkning mangler en forståelse af, hvad naturvi-denskab og naturvidenskabelige teorier er. Og der hører man altså meget vrøvl. Så der kan komme - og det ser man ten-denser til - en uhellig alliance mellem fundamentalisme, altså kreationisme, på den ene side og en caférelativisme på den anden side. En form for kultur- og viden-skabsrelativisme, hvor alle udsagn opfat-tes som lige gode og hvor viden, mening og tro forveksles,” forklarer han.

“Det kan betyde, at den naturvidenska-belige dannelse bliver dårligere eller ikke bliver god i hvert fald. Og det kan være slemt nok, fordi hvad handler livet om? Det handler om mere end at spise rug-brød, det handler om at forstå hvilken verden vi lever i.”

Ifølge Hans Henrik Hjermitslev ople-ver både han selv og andre forskere, at mange danskere ikke forstår, hvorfor kre-ationismen eller intelligent design ikke

har noget med videnskab at gøre.“Folks udgangspunkt er ofte ’jamen,

darwinismen er kun en teori, og kreatio-nisme er også kun en teori, lad da bør-nene høre begge dele’. Det, synes jeg, er en fatal mangel på forståelse for, hvad vi-denskab er. Evolutionsteorien er gennem-testet, gennemprøvet viden, som har kla-ret skærene i forhold til kritik igennem rigtig lang tid, mens tro og mening er no-get helt andet. Så der sker en forveksling på det punkt.”

Biskop Karsten Nissen, ser ligeledes en uheldig tendens i folks manglende for-ståelse for naturvidenskab og evne til at skelne mellem videnskab og religion.

“Jeg er enig i, at unge i dag mangler en form for naturvidenskabelig dannelse. Derfor er det også vigtigt, at man ikke blot underviser i naturvidenskab, men også i videnskabsteorier. Ellers kan det meget vel ske, at unge mennesker bliver mere optagede af kreationisme og intelli-gent design.”

Han mener folk i det moderne samfund i dag mangler en evne til at orientere sig i tilværelsen.

“Hvis man for eksempel mener, at éns tro på Gud er afhængig af, at denne gud har skabt verden på seks dage, så er det fordi, man blander tingene sammen. Så mangler man det fikspunkt i sin egen op-fattelse af verden, som gør, at man kan se tingene i deres rette perspektiv.”

hb@refleksion.dk

Intelligent design1987

“Styrker og svagheder”2005

g I 1987 blev også videnskabelig kreationisme forkastet som reli-gion af den amerikanske højesteret. Herefter anlagde kreationis-men en ny strategi, hvor man i bøger bla. skiftede ordet “krea-tionisme” ud med “intelligent designer”.

g Nu var udgangspunktet ikke længere skabelsesberetningen. I stedet argumenterede man for, at Darwins teorier ikke kunne forklare hele udviklingen, og at der bag alting må være en form for “designer”, som styrer udviklingen.

g De mange retssager kulminerede i 2005, da en domstol i staten Pennsylvania også forkastede intelligent design som en religiøst baseret idé.

g Siden da har antidarwinistister introduceret en ny strategi, hvor man mener biologiundervisningen skal introducere eleverne for evolutionsteoriens “styrker og svagheder”, uden at opstille alter-native teorier. Formuleringen klinger dog hult hos mange forskere, da videnskaben ikke mener evolutionsteorien har svagheder.

“

Folks udgangspunkt er ofte “jamen, darwinismen er kun en teori, og kreationisme er også kun en teori, lad da børnene høre begge dele”. Det, synes jeg, er en fatal

mangel på forståelse for, hvad videnskab er.Hans Henrik Hjermitslev,

idé- og videnskabshistoriker

12Refleksion · April 2011 · 4. sektion

- Vi ved, at mennesker er forskellige og de kan udvikle sig, vi ved dyr er forskel-lige, men kan en hund udvikle sig til en kat populært sagt? Det er dér diskussio-nen ligger.

Sådan siger Kristian Bánkuti Østergaard faglig redaktør på tidsskriftet Origo, som er et tidsskrift for tilhængere af teorien om intelligent design i Danmark. Origo har 500 abonnenter i Danmark og 700 i Norge. Udover at evolutionsteorien og teorien om intelligent design hører til to adskilte fagdiscipliner, mener Kristian Bánkuti Østergaard grundlæggende, at de to teorier kan forenes. Du kan på en og samme tid bekende til dig arternes udvikling, og samtidigt tro på at der står en almægtig designer bag alt liv, som har igangsat den mekaniske proces, som ar-ternes udvikling er.

Men mener du at de to teorier kan anses for værende lige gyldige og lige værdige i deres måde at beskrive verden på?

- Teorierne beskriver verden forskelligt. Der er mange ligheder og der er mange uligheder imellem dem. Det intelligent

design gør, som man ikke må indenfor evolution, er at pege på en intelligent år-sag, som ligger udenfor den fysiske ver-den. Og det er der, diskussionen egentligt ligger.

Der er mange forskere, som mener, netop på grund af det du her beskriver, at man ikke kan sidestille evolutionsteorien og in-telligent design, fordi det er to forskellige sfærer; den teologiske og den naturviden-skabelige. Hvad mener du om det?

- Der ligger et slags fundament eller et verdensbillede, som er grundlaget for hvordan vi tænker. Hvis vi nu tager in-telligent design så ligger det i vores ver-densbillede, at vi gerne må tænke på ting, som ligger udenfor den verden, som vi kan måle og veje.

Noget overnaturligt?

- Det kan man godt kalde det. Det er no-get udenfor det, vi kan måle og veje. Evo-lutionisterne har et andet verdensbillede, som siger, at vi kun kan have at gøre med det som kan måles og vejes. Så hvis du er evolutionist, vil du mene, at de to teorier

ikke kan sammenlignes. Dog arbejder begge teorier videnskabeligt. Men der er det grundlæggende, at intelligent design går udenfor rammerne. Intelligent design vil gerne tolke ud af boksen.

Nu siger du at begge områder arbejder videnskabeligt; men videnskaben er jo ka-rakteriseret ved at dens teorier skal kunne verificeres og falsificeres empirisk, kan teorien om intelligent design det?

- Den kan godt komme med nogle forud-sigelser. Man forudsiger at organismer der er komplekse, det er det intelligent design bygger på. Ud fra den kompleksi-tet, vurderer man så, at der må ligge en designer bag. Men hvis vi antager, at det viser sig at årsagssammenhængene i en celle er meget simple, altså hvis livet er simpelt, så har man jo falsificeret intelli-gent design, for hele teorien bygger på at det er sammensat og komplekst. Ligesom at man kan se, at en mobiltelefon er kom-pleks. Den har mange forskellige dele og alle delene virker sammen, derfor kan vi se at den er designet. Hvis man sammen-ligner med et grønt blad, så er det faktisk langt mere komplekst end mobiltelefo-

Interview: Konflikten mellem den objektive videnskab og det subjektive verdensbilledeHvis det er ens verdensbillede som afgør, hvilken videnskabelig teori man er til-hænger af, er der, ifølge klassisk videnskabsteori, ikke langt til subjektivitet og værdirelativisme. Hvordan hænger det sammen? Refleksion har besøgt Kristian Bánkuti Østergaard, faglig redaktør på tidsskriftet Origo og biologilærer på det Kristne Gymnasium i Ringkøbing.

INTeRVIeW · TEKST & FOTO: SANDRA SIMONSEN “

Refleksion · April 2011 · 4. sektion

13

nen. Og derfor mener jeg at naturen er designet.

Når vi overfører noget, som vi kender fra maskiner og elektronik, som jo er kommet til langt senere end celler og organismer, forudsætter man så ikke noget i argumen-tationen? Er det så ikke fra et menneske-ligt perspektiv, at vi pålægger naturen en tolkning?

- Altså vores erkendelse ligger jo i den tid vi er i nu. Og her har vi maskiner og natur, og så sammenligner man så. Jeg ved egentligt ikke, hvad man gjorde før. Sokrates mente faktisk, som et meget primitivt design argument, at det var praktisk, at næsen sad over munden, for så kan man jo lugte, hvis man var ved at spise rådden mad, og så undgå at man bliver syg af det. Der var da nogle maski-ner for tre tusind år siden på grækernes tid, men det var nok begrænset. Men der var man faktisk fremme med argumentet allerede.

Hvis vi lige vender tilbage til det med fal-sificering, vil en teori om universets tilbli-velse nogensinde kunne falsificeres?

- Nej det vil den ikke, fordi vi ikke kan efterprøve den. Hvis det skal falsifice-res, så skal det efterprøves. Man kan have en teori om det, og så kan vi prøve at bekræfte den så godt vi kan med ar-gumentation, som kan underbygges i den fysiske verden empiristisk. Du kan have en spændende teori om blade, men så snart et forskningsresultat siger no-get andet, må man bøje sig. Og det er det gode ved naturvidenskaben. Man bliver holdt fast. Der er mange dårlige teorier indenfor intelligent design men også in-denfor evolution. Så man må sortere det fra, som ikke er godt og tage det, der er videnskab.

Traditionel anser man naturvidenskaben som en størrelse, der beskriver, hvad natu-ren er, og hvad mennesket er. Den fortæl-ler os ikke hvordan mennesket bør leve, eller hvordan vi som mennesker skal ind-rette samfundet. Den er ikke normativ. Er du enig i det?

- Ja.

Du er enig i, at naturvidenskaben ikke er normativ. Men hvis man køber argu-

menterne for intelligent design, er vi så ikke nødt til at omdefinere hele vores syn på naturvidenskaben, da der i så fald vil være en guddommelig kraft indlejret i na-turen og man derudfra ville kunne udlede etiske handlingsanvisninger?

- Der er jo den forskel på kreationisme og intelligent design, at kreationismen tager udgangspunkt i Gud, den bibelske Gud. Intelligent design starter ved naturen, og så ser man, at naturen er designet. Hvem designeren er, det kan intelligent design teorien ikke sige noget om. Men jeg kan rent personligt have en tro på hvem det er, men der træder jeg så uden for det vi-denskabelige.

Men kan man det? Når man siger en al-mægtig designer, har man så egentligt ikke sagt Gud?

- Det ville være fedt at vide, hvem desig-neren er, men det er simpelthen en be-grænsning ved naturvidenskaben. Den kan ikke gå ind og måle og veje en desig-ner, for så er det ikke videnskab. Det er der begrænsningen ligger, og der må du så sige stop.

Hvis mennesket eksisterer ved ren tilfældighed, er det meget svært at byg-ge en etik op. For hvilken værdi har et menneskeliv så? Sådan set er mennesket kun hundrede kroner værd i råstoffer; fem toi-letskyld vand, nogle syvtommerssøm og lidt kalkKristian BánkutiØstergaard

14Refleksion · April 2011 · 4. sektion

Men det er jo en anelse påfaldende, at det er overvejende religiøse grupper, som er fortalere for intelligent design.

- Det er mere naturligt for en religiøs at være tilhænger af intelligent design, for de er ikke begrænset af en eller anden kasse. Hvis man har det naturalistiske verdensbillede, så lader man sig begræn-se. Det er ikke uærlige mennesker, men de er begrænset af deres egen tanke-gang. Hvis man kun har en hammer, så behandler man alt som søm. Her vil jeg sige, at religiøse har et lidt større ver-densbillede, for her afviser man ikke no-get på forhånd, her ser vi hvor det leder hen.

Hvis vi lige kort vender tilbage til det du sagde med, at universets opståen ikke er et udslag af meningsløs tilfældighed. Hvad er der egentligt galt med menings-løshed og tilfældighed?

- Hvis mennesket eksisterer ved ren til-fældighed, så synes jeg, at det er meget svært at bygge en etik op. For hvilken værdi har et menneskeliv så? Vi kunne ligeså godt være et græsstrå ude på en græsplæne. Sådan set er mennesket kun hundrede kroner værd i råstoffer; fem to-iletskyld vand, nogle syvtommerssøm og lidt calciumcarbonnat.

Så det tilfører mennesket en slags værdi, menneskets status og dermed menneskets liv en slags værdi at sige, at det ikke er tilfældigt?

- Ja, for mig personligt giver det værdi og mening, rent etisk. Jeg har svært ved at skabe en etik, som bygger på en tilfældig skabelse.

Hvis vi kigger på det overordnede argu-ment; på grund af organismens komplek-sitet og mængden af information den in-deholder, er det utænkeligt, at det kunne være opstået ved et tilfælde, ergo må vores liv være opstået som et design af et intel-

ligent væsen. Nu er der nogle som hævder, at det at mennesket ser orden i naturen, kredsløb og sammenhænge, det er udeluk-kende en menneskelig disposition. Menne-sket har selv skabt den orden og de sam-menhænge netop via naturvidenskaben. Så er det ikke fordi mennesket er vant til at tænke i de her fortolkningsgreb, som vi selv har skabt og som gør verden forstå-elig for os?

- Der nok en del af vores erkendelse at vi ser komplicerede ting og at vi ser struk-tur. Hvis vi går ud på en strand eksem-pelvis, og der ligger en pilespids mellem alle stenene, så er det første vi får øje på pilespidsen, altså en form. Så hvis vi ser noget, som har en form, så genkender vi den med det samme. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men vi genkender orden og kompleksitet ret hurtigt. De falder li-gesom ud fra resten, vil jeg mene.

Mener du at det er vigtigt at unge men-nesker lærer, at der også er andre teorier, som man kan udlægge verden med?

- Ja, det gør jeg. Jeg vil ikke fortælle no-gen, hvad de skal mene. Får man kun evolution at vide gennem hele livet, så vil man tro, at det er det eneste som eksi-sterer. I stedet for burde man fortælle de unge, at der også er andre velargumente-rede teorier. Intelligent design er velar-gumenteret. Det er naivt at tro, at en 7. 8. 9. – klasses elev eller en gymnasieelev ikke kan tage stilling selv. Vi fortæller eleverne, at biologibogen udspringer af det naturalistiske verdensbillede, mens intelligent design udspringer fra et andet verdensbillede.

Men er intelligent design lige så viden-skabeligt funderet som biologibogen?

- Ja, det vil jeg jo mene. Nu er det jo et problem overhovedet at definere, hvad naturvidenskaben er. Jeg er ligeglad med, om der er nogen, som dømmer teo-rien ude, det er deres sag. De tror jo kun, at der er én verden, at der kun er én mo-del. Men teorien behøver jo ikke dermed at være forkert, det kan jo lige så godt være verdensbilledet, der er noget i vejen med (det naturalistiske red.) Så verdens-billedet bestemmer, hvad man dømmer ude og inde.

Så i virkeligheden mener du, at der er flere områder, hvor vi bør være mere åbne overfor diversitet indenfor videnskabelige teorier?

- Ja, eleverne skal have lov til at tænke selv. Grunden til at mange elever ikke gider naturvidenskaben, er fordi, at vi siger ”her er biologibogen, nu skal i lære udenad hvad der står i den, og det er ikke til diskussion,” Det er der ikke nogen der gider. Vi skal træne eleverne til at tænke selv, i stedet for at tygge maden for dem, for så underminerer man eleverne.”

ss@refleksion.dk

Hvis det viser sig, at livet er simpelt, så

har man jo falsificeret intelligent design, for

hele teorien bygger på at det er sammen-

sat og komplekst.Kristian Bánkuti

Østergaard

Nej en teori om universets tilbliven, eksempelvis intelli-

gent design, vil aldrig kunne falsificeres, for vi ikke kan efterprøve

den. Hvis det skal falsificeres, så skal det

efterprøvesKristian Bánkuti

Østergaard“

Livet handler om mere end rugbrød.Sådan siger én af de medvirkende i dette num-mer af Refleksion.

Det kunne sikkert også være sagt af Hans Pil-gaard, som afslutningsreplik på Hvem vil være millionær?

Men hvis livet handler om mere end Bilen, Bo-lig og Business - eller andre tillæg i Berlingske - kræver det indsigt, fordybelse, tænkning.

Det kræver Refleksion.

Hver måned får du det helt gratis som tillæg til Berlingske.

Velbekomme.

“

MAGASINET TIL DEN SERIØSE MOTIONSLØBER

INSPIRATION + MOTIVATION

#22 - TILLÆGAPRIL 201149,50 KR

Interpress

PLUS GEAR RUTEANALYSE BERLIN VOXPOP LØBEVANER FACEBOOK DIT LØB

APRIL-TILLÆG

MARATHON

LøbeMagasinet

GEAR[VOXPOP]

DIN GUIDE TIL FORÅRETS UDSTYR

BERLIN MARATHON

FACEBOOK INDTAGER LØBERNES DAGLIGDAG

OPLEV BERLINS SKYGGESIDER

# 2 2 I N D H O L D

#22APRIL

APRIL-TILLÆGMARATHON

04 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

10 KØBETID

12 LØB ER EN PASSION

14 BERLINS SKYGGESIDER

16 RUTEANALYSE: BERLIN

6 GADGETS MOTIVERER

17 VOXPOP

Reklamemanden Ulrik Roos har kun løbet i knap to år, men har alligevel løbet maraton flere steder i udlandet. Samtidig løber han hurtigere end de fleste.

Gearnyheder og tips i samarbejde med Løberen i Aarhus

FOTO

BM

W-B

ERLI

N-M

AR

ATH

ON

.CO

M14

12FO

TO T

HO

MA

S M

OB

ERG

08

8 FACEBOOK DIT LØB

Modemekkagaden Kurfürstendamm, vartegnet Brandenburger Tor. Dette er blot nogle af de seværdigheder, du møder un-dervejs på løbeturen. Men kun få hundrede meter væk fra dig ulmer Berlins problemer. Vi guider dig rundt i byens skygger

Glemt alt om at sætte personlig løberekord ved årets Berlin Marathon. Kultløberen Tor Rønnow anbefaler, at du i stedet nyder stemningen

Foråret er for alvor over os. Løbeglade århusianere spirer frem som vintergækker i forårssolen. LøbeMagasinet har taget temperaturen på borgernes løbegejst

Facebook er blevet en fast del af de fleste danskeres hverdag. Vi deler intime detaljer med et omfattende netværk også vores løbeoplevelser. Men hvad betyder det egentlig for vores identitet? Læs hvad eksperterne mener om tendensen

Løbegadgets er mere populære end nogensinde. Især er programmet Nike+ til iPod populært hos mange. Men hvad betyder disse gadgets for motivationen og løbeoplevelsen?

06

10

MEDIEHuSET LuKSuSc/o V74

Vesterbrogade 74, 4. sal1620 København V

info@lobemagasinet.dkwww.lobemagasinet.dk

uDGIVER

mediehuset lUKSUS | iSSn: 1902-9926

CHEFREDAKTøR

Sofi e Hvitved | sofi e@luksusmag.dk

REDAKTIonEn

Bugge Holm Hansen, lise lundme funch, maja tini Jensen, maria pape og Sofi e Hvitved.

ART DIRECToR

alicia Galvele

DISTRIBuTIon

Kiosksalg | interpress a/S | tlf. 33 27 77 27Butiksdistribution | mediehuset lUKSUS

AnnonCESALG

michael Christensen | michael@luksusmag.dk | tlf. 29 89 92 50

SKRIBEnTER

maja tini Jensen, Sofi e Hvidtved, mikkel Borregaard, Camilla Spagner, Jesper Wendell, lars Sørensen,

thomas nolan, thomas Veje olsen, rasmus frøslev Jensen, rasmus ankersen, thure Kjær.

FoToGRAFER

martin paldan, Kenneth Jensen, Stephan repke, randr photography, paul foot, niels malling.

FoRSIDE

Sejleren Jesper radich på en tur i den kolde vinter. normalt er det ellers de varme lande, der danner bund for hans løberuter.

foto: martin paldan.

alle henvendelser angående redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen. redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografi er eller tegninger, der indsendes uopfor-

dret. artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra mediehuset lUKSUS. de i bladet nævnte

priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. artiklerne i bladet refl ekterer de respektive forfatte-res holdninger og ikke nødvendigvis udgiverens og redaktionens.

næste udgave af løbemagasinet er på gaden i starten af maj 2011.

løbemagasinet er produceret under miljøvenlige forhold. tryk samt færdiggørelse er certifi ceret efter den internationale standard for miljøledelse, iSo 14001.

Klik dig ind på www.facebook.com/lobemagasinet

bliv venner med

Bliv fan af LøbeMagasinet på

og hold dig opdateret

om kommende udgivelser

og interessante nyheder.

Løberen Ulrik Roos på vej ned gennem Risskov i Aarhus.Foto: Morten Fauerby

Thomas Moberg tmoberg@mail.djh.dk

Stina Eva Lain, Camilla NielsenJeppe Smidt

Morten Fauerby, Stina Eva LainJeppe Smidt, Thomas Moberg

Stina Eva Lain

Camilla Nielsen camillannielsen@mail.djh.dk Tlf. 28 34 24 50

Stina Eva Lain, Camilla NielsenJeppe Smidt, Thomas Moberg

# 2 2 B A G G R U DITEBØLN

06 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

N D

Gadgets motiverer til længere løbMarkedet for elektronisk løbegear er gennem de sidste par år eksploderet. iPods, GPS-ure, pulsure og lignende bliver stadig mere populære hos folk, der løber. Motion-sekspert Morten Zacho giver sine bud på, hvorfor løbegadgets er blevet så populære, mens 25-årige Troels Larsen fortæller om sin begejstring for Nike+

Løb er vel nok verdens mest enkle motionsform. Det handler blot om at sætte den ene fod foran den an-

den - så er man i gang. Det kræver som udgangspunkt et minimum af ud-styr, og de fleste mennesker kan derfor være med. Ikke desto min-dre vælger mange motionsløbere at betale i dyre domme for ek-straudstyr, som har til formål at give den ellers simple motions-form et ekstra boost. I løbet af de seneste år er løbegadgets blevet yderst populære. Især GPS-ure og iPods er blevet populært at medbringe på løberuten.

”MIN IPOD FÅR MIG TIL AT LØBE LÆNGERE OG HURTIGERE”Troels Larsen på 25 år besluttede sig for et halvt år siden, at han ville i form. Han valgte derfor at investere i et par Nike+ løbesko og et iPod Sport Kit, som gør det muligt at måle distance, has-tighed og kalorieforbrænding, im-ens man løber.

”Siden jeg begyndte at løbe for et halvt år siden, har jeg brugt min iPod sammen med mine sko, så jeg nemt kan se, hvor hurtigt og langt jeg løber. Det er fedt, at jeg nærmest fra dag til dag kan se, at jeg kan løbe længere og hurtigere. Jeg kan jo synk-ronisere det med min compu-ter, så jeg kan holde regnskab med, hvor meget jeg forbedrer mig, og det giver mig blod på tanden til at blive ved med at fortsætte og løbe længere,” fortæller Troels Larsen, som er i gang med at træne op til Broløbet Storebælt, som løber af stablen den 28. maj. Troels løber tre gange om ugen, cirka 10 kilometer ad gangen, og han fortæller, at musikken fra iPod’en også fungerer som mo-tivation til at løbe:

”Noget af det fede ved at

løbe med iPod’en er, at man kan vælge sange med forskellige ’beats per minute’, så man kan løbe i takt til musikken. Så på den måde kan jeg bruge musikken til

at sørge for, at jeg hele tiden holder tem-poet. Og det kan jo så være forskelligt, alt efter hvilken sang jeg hører.”

ONLINE LØBEKONKURRENCEEn anden fordel ved Nike+ er muligheden for at delt-age i konkurrencer – såka-ldte ”challenges” på sports-firmaets hjemmeside (nikerunning.nike.com). Her kan ejere af Nike+ program-met til iPod konkurrere mod hinanden i forskellige disci-pliner, hvilket Troels Larsen ofte gør brug af.

”Inde under ’challenges’ er det for eksempel muligt at tilmelde sig noget, som hedder ’Danmark mod Sver-ige’, hvor man så er nogle stykker fra Danmark, som kæmper mod nogen fra Sverige om at løbe længst over en periode,” fortæller han og fortsætter:

Tekst Jeppe Smidt

Apple og Nike’s samarbejde atartede i maj, hvor den første udgave af Nike+ udkom.

Programmet er kompatibelt med iPod Nano, iPod Touch og iPhone.

# 2 2G G R U N DDITEBØL AB

”Man kan også bruge hjemmesiden til at konkurrere mod sig selv, hvilket også gør, at jeg bliver motiveret til at forbedre mig.”

LØBEGADGETS GØR DIG TIL DIN EGEN EK-SPERTFor blot 10 år siden blev det at løbe lange distancer anset for noget, som kun meget få mennesker gav sig i kast med. At løbe et maraton var noget ekstremt, som kun de allerfærreste kunne gennemføre. I dag er det blevet en trend at løbe maraton. Stadig flere og flere danskere forsøger sig med de 42,195 km. Morten Zacho mener, at denne tendens skyldes, at sundhed og motion har fået meget plads i medierne:

”Grunden til mange ’almindelige’ men-nesker er begyndt at løbe maraton skyl-des i høj grad den mediedækning, som har været på området de sidste par år. Mange flere får mod på at gennemføre et mara-ton i dag.”

Morten Zacho mener også, at de mange populære løbegadgets har stor betydning for den stigende interesse for at dyrke løb på et højt plan, fordi man har mulighed for selv at holde styr på sine løbsresultater:

”Det forskellige udstyr gør, at man bliver sin egen ekspert. Man kan hele tiden teste sig selv og hvor meget, man kan holde til.

Desuden er der jo en masse løbeguides tilgængelige på internettet, som gør det nemt selv at forme sine løbeprogrammer. Så jeg tror, at de nye teknologiske muligh-eder har betydet en del for interessen for løb,” fortæller Morten Zacho, der mener at tendensen med mere avanceret løbeuds-tyr vil fortsætte.

Selvom løbegadgets som iPods og GPS-ure motiverer mange til at løbe, mener Morten Zacho også, at der en væsentlig ulempe ved begejstringen for det pop-ulære løbeudstyr:

”Jeg synes ikke ubetinget, at gadgets er med til at gøre løbeoplevelsen bedre. De kan være med til at fjerne nogle af de største kvaliteter ved at løbe, såsom at lægge mærke til naturen og omgivelserne. Og det at følge sine skridt og høre sit ånd-edræt. For meget gear fjerner det medita-tive ved, at løbe.”

Troels Larsen er dog ikke enig i dette synspunkt:

”Jeg kan ikke se nogle ulemper ved at bruge de gadgets, jeg bruger. Jeg føler, at jeg kommer lidt ind i min egen verden, når jeg løber og hører musik. Det gør, at jeg koncentrerer mig 100 procent om mit løb.”

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 07

Morten Zacho

- Født i 1965- Cand.scient i Idræt ved Københavns Universitet- Studielektor på Syddansk Universitet- Indehaver af motions websitet Motion-Online.dk

# 2 2 B A G G R U DITEBØL

08 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

N D

Opdatér løbende din identitet på FacebookDer er opstået en hel kultur omkring de sociale netværk, og danskerne lufter mere end nogensinde før deres privatliv for hinanden. En af de aktiviteter vi deler på Facebook, der er blevet rigtig populær, er vores løbetider. Når vi deler vores træningssuccesser med vennekredsen, kan vi nemlig skabe den ident-itet, vi gerne vil have.

Anne Maria Gamdrup er 22 år, stu-derer indkøb på TEKO i Herning, og så løber hun gerne alt det,

hun kan komme til. Men når hun snører løbeskoene og trækker i den vindtætte ja-kke, tager hun også noget helt andet med. Anne Maria Gamdrup bruger nemlig, som mange andre løbeglade efterhånden, et specielt program, en såkaldt applikation, til sin iPhone.

”Det er meget motiverende, fordi folk kan følge med og give ros,” fortæller Anne Marie Gamdrup.

”Man får en anden slags bekræftelse, end når man bare selv løber, uden at der er nogen, der ved det.”

I takt med at iPhone har vundet indpas i danskernes lommer, bliver der hele tiden udviklet flere af disse motionsapplikation-er. Nike+ er en af den slags applikationer. som Anne Maria Gamdrups bruger og er glad for. Når hun tager sin iPhone med på løbeturen, måler den hvor langt og hvor hurtigt hun løber, hvorefter dataen au-

tomatisk bliver tilgængelig på det sociale netværk Fa-cebook.

”Der var en dag, jeg løb 6 kilometer, og der var der no-gen, der syntes, at det var rigtig flot og fedt,” fortæller Anne Marie Gamdrup stolt, men er samtidig også klar over, at udbasuneringen af præstationerne kan have en lidt anden effekt:

”Der er også nogen, der bliver lidt misundelige. Der var en som skrev, at det gav hende dårlig samvit-

tighed”.Selvom Anne Marie

Gamdrup er glad for at dele sine løbepræsta-tioner med vennerne på Facebook, ser hun det stadig kun som en ekstra motivation.

”Mine venners reak-tioner betyder egentlig ikke noget. Det er da fedt nok, at folk kan se, hvor aktiv man er, men jeg løber for min egen skyld og ikke for folks reaktioner,” slår hun fast.

LØB: ET PRODUKT AF TIDENIfølge Reinhart Stelter, professor i Idræt- og coachingpsykologi ved Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at det at løbe er blevet en del af et samfund, der mere end før har brug for

at skabe en identitet:”Hele løbebølgen startede for 30 år

siden. Min forestilling er, at det hænger meget sammen med individualiseringen,” forklarer han og fortsætter:

”Vi bliver ikke længere født med en identitet. Vi skal opdyrke og finde vores egen identitet, her i vores meget komplek-

se samfund.” Og fordi vi i højere grad end før selv

skal skabe vores identitet, oplever vi flere forhindringer i forbindelse med dette.

”Der bliver stillet større krav i forhold til at præsentere sig selv over for sine so-ciale omgivelser og gøre sig til den, man gerne vil være,” forklarer han og er ikke i tvivl om, at Facebook fungerer rigtig godt til det formål:

”Det er også en del af Facebook pro-filen, når man løber. Man vil sige ’Jeg er en person, der kan stå ved noget, er dy-namisk og engageret og har en idé om, at sundhed er noget vigtigt’,” konstaterer Reinhart Stelter.

Selvom Reinhart Stelter ikke tøver med, at kalde det er spørgsmål om identitets-skabelse, når vi bruger Facebook til at dele præstationer med vores sociale netværk, mener han ikke, at det er den eneste år-sag til løbeglæden:

”Man oplever jo noget i forhold til sig selv, og hvem man er, når man løbetræn-er. Den fornemmelse, det at man finder et frirum i sin dagligdag, kan også være det som mange mennesker stiler efter,” fork-larer han.

Reinhart Stelter er dog ikke i tvivl om, hvilken virkning Facebook-vennernes ’synes godt om’ gør for vores engange-ment:”Rent motivationspsykologisk set er det helt klart en god ting,at man har en social opbakning”.

Anne Marie Gamdrup får masser af positiv feedback på løbeturene

Tekst Stina Eva

# 2 2G G R U N DDITEBØL

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 09

AB

SPORT: FRA PØBELSTATUS TIL HELTESTA-TUSInternetpsykolog Anders Colding-Jør-gensen har en kandidatgrad i Psykologi og fungerer som ekstern lektor ved IT-universitetet i København. Med mere end 16 års interneterfaring er han, ligesom Reinhart Stelter, overbevist om, at mennesket har et behov for at føle sig accepteret:

”Som art er vi sociale, og de fleste er i en el-ler anden grad interesserede i, at andre synes om os og gider at være en del af vores stamme eller gruppe,” forklarer Anders Colding-Jørgensen og uddyber:

”Dermed er vi også interesserede i at fremstille et positivt billede af os selv. Så det ligger helt indbygget i os, at vi skal få andre til at synes om os og synes, at vi er attraktive og dygtige.”

Og løb er blevet én af de mange måder, hvorpå vi kan skabe billeder af os selv og

danne en identitet:”Det der med at man rent faktisk får

løbet, er attraktivt nu,” fortæller Anders Colding-Jørgensen og mener, at selve lø-bet har undergået en enorm forandring:

”Det blev betragtet som voldsomt pøbe lag t i g t for 200 år siden, men nu er det enormt at-traktivt at dyrke mo-tion.”

Men selve behovet vi

har for at fortælle om os selv, mener Anders

Colding-Jørgensen ikke er et nyt fænomen. ”Vi har jo hele tiden haft behovet for at

fortælle om os selv,” forklarer han, men gør samtidig opmærksom på, at der kan være sket en forandring i måden hvorpå vi gør det:

”Det kan på nogen måder være blevet lidt mere overfladisk og på andre måder måske lidt mere detaljeret, men vi har hele tiden fortalt om, hvem vi er,” konsta-terer Anders Colding-Jørgensen.

”Folk der ikke gør det, er mærkelige. Folk der ikke gør det, kan ikke fungere. Så det er en ret vigtig pointe, at vi skal ikke pege og sige ’Æv bæv du viser noget om dig selv’, for det gør vi hele tiden”.

FACEBOOK: DU ER PÅ MED DIT EGET NAVNMen hvorfor lige Facebook og ikke alle mulige andre medier? Anders Colding-Jørgensen mener, at der er en rigtig godt grund:

”Fordi vi er på med vores eget navn. Derfor kan vi finde de andre mennesker, og så kan vi opretholde nogle dybere og mere socialt værdifulde relationer. Det dækker et konkret behov for at samle op på alle de svage sociale bånd, som et meget mobilt samfund, som det vi har, producerer,” afslutter han.

# 2 2 U D S T Y R DITEBØK

GEARNYTAVANCERET T-SHIRT

Det vigtigste for en løbe t-shirt er dens evne til at transportere sved væk fra kroppen. T-shirten skal der-for være i kunststof. Gore opfylder alle disse krav med deres tætsid-dende Magnitude t-shirt. Den har udluftning i siderne og på ryggen. Derudover er der to smarte lommer foran til energi-barer eller gels. På ærmet er der en lomme til en MP3-lomme.

FORÅRET ER OVER OS, SOLEN TITTER FREM OG FOLK BEVÆGER SIG UDENFOR. APRIL ER I SANDHED EN LØBEMÅNED.VI HAR, I SAMARBEJDE MED LØBEREN AARHUS OG TORBEN BØJGAARD, KASTET OS OVER LØBEUDSTYR, DER KAN FÅ DIG OP I OMDREJNINGERTekst Thomas Moberg Foto Loeberen.dk [GEAR)

DROP BOMULDEN

Hvis kompressions-strømper er for ambitiøst, kan mindre også gøre det ifølge Torben Bøj-gaard. ”En god løbesok skal være i kunsstof, så den kan transportere sveden ud i skoen, væk fra foden,” påpeger han. Falkes RU4 er et godt eksempel på en kvalitetssok. Den er formsyet og har en god pasform, så skoens komfort øges mange gange.

LØB NATURLIGT

Natural, barefoot, forfods- og mellemfodsløb er alle nye tendenser hos løbekulturen. Vibram Fivefingers laver mange forskellige modeller, men deres KSO (KeepStuffOut) beskytter fødderne effektivt mod omgivelserne.”FiveFingers tvinger én til at løbe mere naturligt, men det er samtidig noget, man skal vænne sig til. Vibram kan være et godt træningsredskab, men man skal starte forsigtigt ud,” siger Torben Bøjgaard.

10 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

HOLD STYR PÅ DIT

LØB

Et løbeur er for mange et uundværligt værktøj, når dagens løbetur skal analy-seres. Et GPS-ur som Gar-mins Forerunner 310XT HR er et multisportsur, der er velegnet til både løb, cyk-ling og svømning. Uret kom-mer med en pulsmåler til at spænde om brystet og er henvendt til den ambitiøse motionist, der vil have det optimale ud af sig selv.

FALKE RU4 Vejl. pris: 129,- www.falke.dk

Garmin Forerunner 310XT HR Vejl. pris: 2.200,- www.garmin.com

Gore Magnitude shirt Vejl. pris: 570,- www.gorerunningwear.co.uk

Vibram FiveFingers KSO Vejl. pris: 800,- www.vibram.com

# 2 2U D S T Y RDITEBØK

KASSER DINE SHORTS

Løbeshorts er så småt ved at være yt. Løbetights, helt korte eller knælange, er mere populære end nogensinde før. ”De er gene-relt mere behagelige, og så er de bedre til temperatur-regulere end shorts. Det kan være en fordel om morgenen, hvor det godt kan være lidt køligt,” forklarer Torben Bøjgaard. Fusion Comp3 er et godt bud på en helt kort løbetight til foråret.

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 11

Salomon XA 20 M Vejl. pris: 500,- www.salomonrunning.com

Nike LunaRacer+ 2 Vejl. pris: 1.000,- www.nike.com

Urbanears Medis Vejl. pris: 400,- www.urbanears.com

Fusion Comp3 kort tight Vejl. pris: 375,- www.fusion.dk

FYLD DEPOTERNE OP

For løbere på halvmaraton- og maraton-distancen er det nødvendigt at fylde energy på kroppen undervejs. Her er energi-gels værd at overveje i stedet for barer eller frugt. De er nemme at have med, vejer ingenting og optages hurtigt.”Hvis man væl-ger en isotonisk gel som eksempelvis High5 eller SIS, slipper man for at skulle drikke vand for at optage gelen ordentligt,” fremhæver Torben Bøjgaard.

SIS GO-Gel Isotonic Energy Gel Vejl. pris: 15,- for 60mL www.scienceinsport.com

UDNYT TRANSPORTIDEN OPTIMALT

Hvis du gerne vil løbe på arbejde, i skole eller til sammenkomster, men ikke ved, hvordan du skal have dit tøj med, er en løberygsæk svaret på dine bønner. Salomons XA20 har en pakvolumen på 14L og er en god all-round taske til de fleste.”Personligt har jeg haft både et par sko, underbukser og et jakkesæt i min XA20, så hvis man pakker rigtigt, kan den inde-holde en hel del,” griner Torben Bøjgaard.

SÆT SPURTEN IND

Hvis du står og mangler de sidste par sekunder, for at sætte personlig rekord på de korte distan-cer, skal du måske overveje en race-sko. Nikes LunaRacer+ 2 vejer kun 200g og er uden supina-tion- eller pronationsstøtte. Skoen er ikke bereg-net til træningsture, men til dig, der vil have det optimale udstyr til de korte konkurrenceløb.

LAD MUSIKKEN SPILLE

Mange er glade for musik på løbeturen, men er træt af krøllede lednin-ger og høretelefoner, der falder ud af ørerne. Urbanears har udviklet høretelefonerne Medis, der sidder rigtig godt i øret (og har udskiftelige puder i forskellige størrelser). Derudover er ledningen i samme mate-riale som snørebånd, så den ikke krøller sig sammen.

12 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

Løb er min passionLÆS, HVORDAN ULRIK ROOS FANDT SIG SELV SOM LØBER

Tekst Thomas Moberg Foto Morten Fauerby

Ulrik Roos fedter med en frugtstang og en halv liter kakaomælk. Typisk løber-føde. Tidligere på dagen spurtede han rundt i

Blommehaven i Aarhus i forbindelse med for-træn-ing til Tækker 1900 Stafetten. Små 100 løbere var mødt op i det gode vejr, og Ulrik Roos var en af de hurtigste.

Her cirka 20 minutter senere sidder vi i en spar-somt belyst atletikhal i Marselisborg. Lidt en kon-trast til solskinnet udenfor denne søndag i april, men en perfekt scene for vores samtale.

Kort løbekarriereEn passion for løb var ellers ikke forventelig for Ul-rik. Som barn i en lille landsby vest for Horsens løb han mest af alt for at transportere sig selv: ”Jeg boede på landet, så skulle man nogen steder, var det enten på cykel eller løbende. Og da min bedste ven boede en 500-600 meter oppe ad vejen, løb vi mest frem og tilbage,” smiler han.

Det er ikke til at se, at Ulrik kommer fra landet. Den 35-årige løber er medejer af reklamebureauet CZOO i Aarhus og udstråler overskud i sit løbetøj,

mens han blander en ”recovery-shake”.Som ung var Ulrik aktiv fodboldspiller. Senere var

det Flag Football (en afart af Amerikansk Football, red.), der fangede hans interesse. Holdsport kræver dog muligheden for at træne på bestemte tidspunkter, hvilket ikke passede ham.

Den 24. maj 2009 blev Ulrik derfor enig med sig selv om, at nu skulle han løbe et maraton. Denne dag blev Copenhagen Marathon 2009 afholdt og samme dag bestilte han et startnummer til Berlin Marathon fire måneder senere (20. september 2009). Dagen efter løb han sin første træningstur.

”Jeg trænede manisk i starten. Allerede den 13. juni løb jeg mit første halvmaraton som en træning-stur. Det var hårdt og mod al fornuft, men også sjovt at prøve,” griner Ulrik.

Som værnepligtig i 1996 stiftede Ulrik første gang bekendtskab med maraton-træning. Han var dog ikke mentalt klar og faldt derfor hurtigt fra. Det mente han dog, han var i 2009 - dog uden at vide, hvilken udfordring, det var.

“Jeg følte, det var tid til at prøve grænser af og jeg følte, jeg var klar til det. Jeg kan godt lide at

bruge min krop, men det med at være helt alene på landevejen, var en anderledes udfordring for mig,” fortæller han.

ULRIK ROOS’ BLÅ BOG

Alder: 35 årBopæl: Aarhus C.Civilstatus: Kæreste med CelinahHar datteren Milla på fem år fra et tidligere forhold.Har en bachelorgrad i matematik ved Aarhus Universitet. Har derudover læst en KAOS-185 management uddannelse hos KAOS-Piloterne.Medpartner af kommunikations- og konceptberauet CZOO i Aarhus.Bedste løbsoplevelse: Chicago MarathonBedste maratonpræstation: 02.43 timer

# 2 2 P O R T R Æ DITEBØLT

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 13

Travl hverdagSelvom Ulrik ikke kunne finde tid til at dyrke hold-sport, bliver der alligevel lagt mange timer i hans løb- En typisk dag for Ulrik starter således så tidligt som muligt. Han er dog opmærksom på at få nok søvn, da hans træning ellers bliver forringet.

Inden Ulrik tager på arbejde, løber han mellem seks og otte kilometer. Alt afhængig af, hvornår hans arbejdsdag ender, løber han så igen om aftenen. Her står den på et hårdt træningspas. På en normal uge har Ulrik således mellem syv og ti træningspas og løber i omegnen af 80-100 hver uge.

”Når jeg ikke træner, arbejder jeg – og når jeg ikke arbejder, træner jeg,” griner han.

Ulrik bor alene, men er kærester med Celinah. Han har datteren Milla på fem år fra et tidligere forhold.

En balance mellem krop og sindUlrik er udmærket klar over, at løb har nogle kon-sekvenser for hans fritid, men som han selv siger, handler det om prioritering.

”Når jeg vælger at løbe, vælger jeg aktivt noget an-det fra. Jeg kan for eksempel ikke gå på aftenskole el-ler have andre fritidsinteresser. Det, der startede som en udfordring, er blevet en livsstil. Jeg har fundet ud af, at jeg er løber,” siger Ulrik.

Man kan mærke, at Ulrik er passioneret omkring løb. Mens vi snakker, sidder han og strækker ud og sørger for at indtage den rigtige føde, så hans krop kan restituere bedst muligt. Der er styr på træningen og det påvirker hele hans væremåde, der er blevet langt sundere og positiv end tidligere.

De fleste har svært ved at sige, hvorfor de løber. For Ulrik står det helt klart:

”Det, at være løber, er en balance mellem krop og sind. En balance mellem den tanke om, at man gerne vil og følelsen af, at man kan – det giver en ro og en tryghed,” fastslår han.

Vigtigheden i forberedelsen kan ikke overdrives ifølge Ulrik. Han mener, en god løbspræstation sky-ldes den træning og planlægning, der går forud.

“Citatet ‘viljen til at vinde er vigtig, men viljen til a forberede sig er altafgørende,’ synes jeg er genialt,” siger Ulrik.

Et helt specielt maratonBerlin Marathon kaldes for ”Danmarks andet største maraton” i folkemunde. Det skyldes, at Danmark er den størst repræsenterede nationalitet (ud over Tysk-land) til maratonet. Op mod 5000 danskere løber hvert år Berlin Marathon.

Det er derfor et helt specielt maraton. Bybilledet præges af danskere, og det er ligesom at være til land-skamp, hvor der bliver råbt og skreget. Ulrik peger på flere faktorer, der gør Berlin Marathon til noget helt specielt:

”Det er let at købe et startnummer - du kan, hvis du er tidligt ude, bare gå på nettet og købe det. Det er et af de fem største maraton-løb i verden og det er tæt på Danmark. Derudover er årstiden perfekt, da det er nemmere at træne op til et efterårsløb end et forårsløb. Og så er Berlin jo bare en helt speciel by,” siger han.

Ulrik har i skrivende stund gennemført fem ma-ratoner, men hans første maraton i Berlin, står stadig klart i hans bevidsthed. Turen derned, nervøsiteten i lejligheden, hvor han var indlogeret med tre andre debutanter, og stemningen i startområdet og på ruten. Det var overvældende og Ulrik løb med gåsehud fra start til slut.

”Da jeg kom i mål, gik der helt ’Flemming Pov-lsen’ i den,” griner Ulrik og fortsætter:

”Jeg hulkede helt vildt, da jeg fik overrakt min

deltagermedalje. Bagefter kom den der ’yes’-følelse. Følelsen af at have udrettet noget stort. Det var helt vildt. Det var fedt at være helt brugt og alligevel helt oppe og køre. Hvis man har mod på at løbe et mara-ton, skal man glæde sig til følelsen efter,” påpeger han.

Dog indfandt der sig også en underlig tomhed i Ul-rik, mens han gik i målområdet:

”Det er lidt ligesom at glæde sig til juleaften og så ’bum’, så er alle gaverne pakket op. Hvad så? Der kan man godt bruge noget tid på at finde ud af, hvad det betyder for en, og der er maraton helt specielt i forhold til kortere distancer,” fremhæver Ulrik.

Til trods for det er han ikke sen til at anbefale an-dre at prøve kræfter med et maraton og giver gerne et råd med på vejen til førstegangsløbere i Berlin:

”Husk at bære en trøje med Dannebrog eller bare en trøje, så folk kan se, du er fra Danmark. Så får du en opbakning, du ikke tør drømme om. Og nyd det. Nyd dit første maraton, for du får det aldrig igen,” smiler han.

Ikke færdig endnuI år vender Ulrik Roos tilbage til Berlin for at slå sin egen personlige maratonrekord på to timer og 43 minutter – en rekord, han satte ved Chicago Mara-thon den 10. oktober 2010. En skade tidligere i år forhindrede ham i at deltage i Rotterdam Marathon i dag (den 11. april, red.), hvor han ellers satsede på at slå sin rekord. Skulle Ulrik formå at løbe hurtigere i Berlin end i Chicago, er det dog ikke enden for hans løbekarriere:

”Jeg er ikke færdig med at løbe maraton endnu. Jeg håber, jeg kan fortsætte med at sætte nye rekorder de næste mange år endnu. Det er ikke det ene eller de to maratoner om året, jeg glæder mig til. Det er hverdagen, der gør det sjovt. Det er der, indsatsen lig-ger og det er der, forløsningen er,” slutter Ulrik.

I løbet af hans korte karriere på landevejene har Ulrik løbet flere store maratoner og allerede i hans debut i Berlin 2009, løb han hurtigere end de fleste garvede løbere.

RESULTATER Chicago Marathon 2010 02:43 Broløbet 2010 (halvmaraton) 01:15 Lillebælt halvmarathon 2010 01:18 Marathon Hamburg 2010 02:54 New York City Marathon 2009 03:13 Berlin Marathon 2009 3:19

# 2 2O R T R Æ TDITEBØL P

# 2 2 B E R L I N EDIUG

14 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

“Løbet starter ved foden af den forgyldte Sejrssøjle og snor sig derefter rundt i både det gamle

Øst- og Vesttyskland og forbi mangt et monument, historiske bygninger og også nye, flotte finanspaladser i glas, stål og beton.”

Sådan farvelægger en af Danmarks mest aktive maratonløbere, 44-årige Tor Rønnow, sit skønmaleri af det gigantiske Belin Marathon i bogen ’Elsk at løbe – med Maratonbogen’.

LØB ER IKKE BARE LØB - MEN REKLAMEOg ja, der er noget om snakken. Mens du halser igennem Berlin Marathon 2011, vil dine øjne blive forkælet af skønne gader og historiske bygninger, såsom modemek-kagaden Kurfürstendamm og det gamle Brandenburger Tor. For på dit rutekort har arrangørerne af maratonløbet, blandt an-det den automobilspyttende gigant BMW, plottet et hav af turistattraktioner ind, som du kan nyde undervejs.

”Ruteplanen ligner til forveksling en turistguide,” sammenligner tyske Anke Heier, lektor ved institut for Tysk Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet, og uddyber:

”Men det er i sig selv ikke mærkeligt, da løb altid er reklame for en by. Arrangø-rerne af maratonløb vil altid gerne vise de smukke sider af en given by, for ’skønhe-den’ lokker måske flere løbere til.”

VESTBERLIN VS. ØSTBERLIN: DU SER KUN EN SIDE Jan Schlosser, lektor i tysk litteratur og kultur på Aalborg Universitet, mener lige-som Anke Heier, at arrangørerne af Berlin Marathon vælger at vise løberne de skøn-neste sider af Berlin by:

”Det er evident, at over 70 procent af ruten løber igennem Vestberlin, som er lidt mere chik end Østberlin. Løberne strejfer faktisk kun 30 procent af Østber-lin, eksempelvis det gamle østberlinske område – Friedrichshain. Så løberne ser kun en side af Berlin – nemlig Vestberlin,” siger han.

INFRASTRUKTUR ER ALFA OG OMEGA Tyske Christian Benne, lektor i tysk litter-atur på Syddansk Universitet og tysk kon-sul på Fyn, mener dog ikke, at turistat-traktionerne er alfa og omega, når ruten til årets maraton ligger på tegnebrættet:

”De veje, som maratonløberne skal løbe, skal være store, da der er så mange mennesker, der deltager i løbet. Derfor har arrangørerne valgt denne specifikke rute.”

EN HISTORISK AFSLUTNING Turistguide eller ej. Tor Rønnow erindrer maratonløbets slutning, som munder ud ved Brandenburger Tor. Minderne skyller ind over Rønnow, da hans løbesko rammer maratonløbets endestation – blandt andet John F. Kennedys tale ”Ich bin ein Berlin-er”, som han holdt kort før sin død i 1963.

”Verdenshistorien, Kennedy, Reagan og Gorbatjov flimrer hurtigt forbi på neth-inden. Det er stort!” skriver Tor Rønnow i bogen ‘Elsk at løbe - med Maratonbogen’.

3 områder du ikke serI samarbejde med LøbeMagasinet giver tyskeksperterne Jan Schloss-er fra Aalborg Universitet og Moritz

Schramm fra Syddansk Universitet dig her en guide over områder i Berlin, som du ikke rammer med dine stødabsorber-ende løbesko.

Kort efter startskuddet lyder, løber du ind i den berømte bydel Tiergar-

ten, hvor zoologisk have, grønne områder og Bahnhof Zoo omfavner dig. Men lige uden for løberuten ulmer problemerne. Spejder du mod nord ved gaden March-strasse, finder du kriminalitet og for-faldne højhuse fra det økonomiske boom i 1950’erne.

Efter Tiergarten løber du ind i området Moabit. Arrangørerne af Berlin Mara-

ton 2011 viser dig her et historisk mon-ument – fængslet JVA Moabit. Selvom fængslet stadig er i brug, er det et berlinsk mindesmærke. Men 500 meter væk - bag gitrene og de tykke murer - ligger der et gammelt arbejderkvarter, der falmer som træernes blade i efteråret. Området er

menneskefattigt, arbejdsløsheden tårn-høj. De sociale problemer tordner sig op i Moabit: 80 procent af skolebørnene bærer rundt på en ikke-tysk rygsæk. Dette har startet en flugt, hvor tyske børnefamilier flygter til mere lukrative områder i Berlin.

NEUKÖLLN er det område i Berlin med det værste ry. Bydelen er kendt som

Berlins problembarn. Du strejfer kun lige netop denne bydel, som ligger i kortets sydøstlige del. Ikke kun den synlige krim-inalitet er med til at give Neukölln et dår-ligt omdømme. Cirka 30 procent af byde-lens beboere er indvandrere. Derfor er gennemførelsesprocenten inden for skole-området meget lavt, da mange af børnene ikke kan følge fagligt med i skolen. Moritz Schramm udpeger et sted ved bydelen Neukölln, som løberne også suser forbi på ruten – parken Hasen Heide:

”Her vil jeg bestemt ikke gå ind efter mørkets frembrud. Folk risikerer sim-pelthen hen at blive slået ned.”

M A R A T H O N

Tekst Camilla Nielsen

Mens du slæber dine fødder over asfalten under Berlin Marathon, forkæler Berlins historiske bygninger dine øjne. Men arrangørerne viser dig ikke Berlins skyggesider, som kun befinder sig få hundrede meter væk fra dig

Berlins skyggesider – alt det dine løbesko ikke rammer

FO

TO

MO

RG

EN

PO

ST.D

E

DER ER LANGT TIL BERLIN!

MEN DER ER OGSÅ LANGT FRA TOR RØN-NOWS WALK DOWN MEMORY LANE , DA HANS LØBESKO RAMMER MÅLSTREGEN UNDER BERLIN MARATHON TIL BERLINS SKYGGEOMRÅDER. NEUKÖLLN ER BLOT ET AF DEM.

BRANDENBURGER

TOR

Glem alt om at sætte personlig rekord i årets Berlin Marathon for løbets 40.000 deltagere gør det svært dig at løbe hurtigt. Nyd i stedet for oplevelsen og de mange hundrede rød-hvide kinder og flag, som højner din løbemotivation.

Snør løbeskoene, og smør vaselinen de rigtige steder. For den en 25. september i år løber maratonet i

Berlin af stablen. Men du skal ikke sætte næsen op efter at sætte personlig rekord i maratonet, mener Rasmus Østergaard Nielsen, ph.d.-studerende ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet med speciale i årsager til løbeskader.

“40.000 løbere deltager i Berlin-Maraton hver år. Det er derfor svært at løbe hur-tigt, da de mange løbere hæmmer den en-kelte løbers præstation. Der er simpelthen så mange mennesker, at det er svært for den enkelte løber at komme hurtigt fre-mad,” udtaler han.

DIT PERSONLIGE HEPPEKORSelvom du nok ikke kommer til at sætte personlig rekord i årets maraton i Berlin, er løbet stadig værd at deltage i:

”Op mod 5000 danskere plejer at delt-age i maratonet. Fordi Berlin ligger rela-tivt tæt på Danmark, tager mange af de danske deltagere deres venner og familie med, som udgør deres personlige heppe-kor. De danske heppekor bidrager derfor til oplevelsen,” siger Rasmus Østergaard Nielsen.

Tor Rønnow, som har gennemført over 200 maratonløb – blandt andet to gange Berlin Marathon – og medforfatter til bo-gen ’Elsk at løbe – med Maratonbogen´

i samarbejde med Bente Klarlund, bakker op om Rasmus Østergaard Nielsens ud-sagn:

”Det er helt sikkert oplevelsen, man bør vægte mest. De danske heppere bidrager med rød-hvide farver, super stemning og fællesskabsfølelse, som på bedste måde mobiliserer ekstra kræfter og kampmod,” forklarer han.

Analyse: Oplevelse er i fokus – ikke personlig rekord

Tekst Camilla Nielsen

HVER 8. LØBER I BERLIN-MARATHON ER DANSKER. SÅ NYD OPLEVELSEN 100 PROCENT, FOR DINE DANSKE LIDELSESFÆLLER HAR TAGET DERES FAMILIE OG VENNER MED.“DE DANSKE HEPPERE BIDRAGER MED RØD-HVIDE FARVER, SUPER STEMNING OG FÆLLESSKASFØLELSE,” SIGER TOR RØNNOW.

# 2 2 B E R L I N ESYL ANAETUR

16 LØBEMAGASINET - TILLÆG april 2011

april 2011 LØBEMAGASINET - TILLÆG 17

# 2 2A A R H U SDITEBØL

Løber du?Ja, jeg løber cirka to gange om ugen.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?Jeg har faktisk løbet et halvmaraton for en del år siden. Jeg tror, ikke jeg vil løbe et helt maraton, for jeg er bange for at få skader.

VoxpopLøbeMagasinet har været på gaden i Aarhus for at tage pulsen på borgernes løbevaner - her kan du se, hvad århusianerne svarede

Tekst & Foto Jeppe Smidt og Stina Eva Lain

I Aarhus findes mange gode løbemuligheder. Skov og strand ligger tæt på midtbyen, hvilket giver århusianerne rige muligheder for naturskønne løbeture. Risskov er blandt de mest populære løbeområder.

Jonas Borg, 25 årDavid Poulsen, 27 årKarin Jørgensen, 44 år

Løber du?Altså jeg har løbesko, og jeg kan lide at gøre det. Det bare ikke så tit, jeg får taget mig sammen til det.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?Nej, men jeg har engang deltaget i DHL-stafetten og jeg har også løbet for Amnes-ty. Men jeg vil ikke deltage i et maraton. Jeg tror ikke på, at det er sundt at løbe maraton.

Løber du?Ja, omkring tre gange om ugen.

Har du nogensinde overvejet at løbe et maraton?Ja, på et tidspunkt vil jeg gerne. Det med at sætte sig et mål, og træne op til det, kunne jeg godt tænke mig.

FO

TO

AA

RH

US

.DK

STOLEN ‘Den perfekte stol er anderledes uden at være for mærkelig’

MAJ 2011

Indhold MAJ 2011

3 Designstolen – Menneskets bedste ven

6 Fotoreportage fra Dennis Design Center

10 Sådan vælger du din siddeplads

13 Portrætserie: En mand og hans stol

16 ’Gyngestolen’MÅNEDENS TEMA: STOLEN

Af alle møbler er det stolen, mennesket er tættest på. Godt nok tilbringer vi i gennemsnit 8 timer af vores døgn i et af de større møbler i hjemmet, nemlig sengen, men mens vi er vågne, sidder vi næsten alle sammen en hel del ned – du sidder højst sandsynligt på et mageligt sæde i toget lige nu, eller du har taget bladet med et andet sted hen, hvor du kan sidde rart og læse. På en stol. Menneskets led er bygget op således, at vores mest naturlige knæk er i knæene. Mennesket er oprejst, men vi er skruet sådan sammen, at vi kan sidde. Det siddende menneske ser man for sig som en trappe eller et stort L med en ekstra lodret streg fra bogstavets slutning og ned. Dette er den mest simple kontur af det siddende men-neske, og samtidig kun én støttende streg un-der L’ets retvinklede hjørne fra at være stolen i sin mest genkendelige, nærmest ikoniske form (indsæt tegning). Mennesket kan altså bøjes i stoleform.

På de kommende sider vil du kunne læse om stolen. Stolen som et simpelt siddemøbel, som Arne Jakobsen og Wegners verden-skendte darlings, som det møbel forfatteren skriver sine bøger fra, som ergonomisk kor-rekt, som et oprør mod Danmark som stole-land, som den hvileplads vi bliver tilbudt i det offentlige rum, som en simpel genstand, der bliver solgt for flere tusinde kroner og ikke mindst som det, du sidder på lige nu.

og så Finn Juhls Høvdingestol. Det er den stol, jeg skal prøve at sidde i i dag. Den skal også fotografe-res. Flot, præsentabelt til artiklen og den skal fanges med linsen imponerende som den ser ud. Men først en snak med manden fra før. Om stole.

Helst en WegnerPeter Tholstrup kan godt lide stole. Men det skal være helt bestemte stole, og helst være en Wegner-stol. Og så allerhelst med det rigtige brændemær-kede stempel under, for så er stolen noget værd og kan sælges. Peter Tholstrup er stolespecialist. Han startede for 20 år siden, hvor han hjalp med at sortere frimær-ker. Det passede ham fint, for frimærker var hans hobby. Nu kan han bedre lide stole. Selv købte han sin første designerstol for 19 år siden – en sort Arne Jacobsen 7’er for 400 kr., som han stadig har. Peter Tholstrup har sit eget bibliotek. Navnene Ditzel, Pan-ton, Wegner er minutiøst ordnet i blå ringbind, som kun en frimærkesamler gør det. Interiøret i det lille bibliotek er indrettet med Wegner stole naturligvis. Han plejer at sige, at han er dén i Danmark, som ved

Designstolen Menneskets bedste ven

1950’erne var startskuddet til dansk møbeldesigns gyldne tid. Høvdingestolen er fra den tid, og den produceres i dag og virker stadig lige imponerende mægtig og høvdinge-agtig

TEKST OG FOTO AF LINE KANSTRUP NIELSEN

OMKRING ET SMUKT elipseformet Piet Hein bord står placeret tolv pastelfar-vede Arne Jacobsen 7’er stole. Èn er komplet candyfloss farvet, en anden er

himmelblå. Og så er der én, som har samme farve som en orange overstregningstusch. Stolene virker som et firserlevn blandt alle de gamle møbler. Kvinden bag den høje skranke kommer hen og småhvisker: “De her er jo i virkelig dårlig stand. Denne her gamle femmerseddel og de gamle D-Mark er heller ikke meget værd. De er set før.” Med en rutineret bankdamebevægelse bladrer hun en stak nussede pengesedler igennem. Manden sam-tykker med et lydløst nik. Pensionistparret bag Bruun-Rasmussens skranke ser skuffede ud. “Desværre,” siger kvinden. “Jeres pengesedler er ikke meget værd på grund af deres dårlige stand.” Vi er i Bruun-Rasmussens auktionshal på Søren Frichs Vej i Aarhus. En gammel maskinhal i gule mur-sten huser firmaet. Her er højt til loftet, og i ét stort rum er der indrettet mange dagligstuer. I dem står der udstil-let i hundredvis af malerier, kinesisk porcelæn og mange af de danske møbelklassikere. Poul Kjærholms PK22, Hans J. Wegners Påfuglestolen, Arne Jacobsens Ægget

næst mest om Wegner. Wegners barnebarn ved nok lidt mere.

HøvdingenStolen, som vi skal snakke om, fotografere og sidde i, har de også til salg. Finn Juhls Høvdingestol, som han tegnede i 1949. Stolen blev vist frem på Snedkerlau-gets udstilling i København samme år og markerede en ny begyndelse for dansk møbeldesign. Finn Juhl var inspireret af sin samtids nonfigurative kunst. Henry Moores voluminøse, runde skulpturer og Barbara He-pworths primitivt inspirerede kunst skævede Finn Juhl til, da han formgav Høvdingestolen. Han er en del af den danske organiske modernisme, hvor håndværker-traditioner og bearbejdning af træ er essentielt, og hvor bløde former, rene linjer og funktionalitet taler.

KlunketidMen rene linjer og funktionalitet har ikke altid fyldt de danske stuer. Tilbage i 1880’erne var dagligstuerne

polstret til med overdekorerede klunkemøbler. Nip-seting og klunker var overalt. Derfor klunketid. En ufunktionel indretningsstil herskede, og det er dét, de moderne møbelarkitekter i 1920’erne gør oprør imod. 1940 til omkring 1960 er guldalderen for dansk møbeldesign, siger designforsker Mette Strømgaard. Kaare Klindt var professor på møbellinjen ved Kunst-akademiets Arkitektskole, og hans tanker om et godt stoledesign kom til at påvirke kommende generationer af møbelarkitekter, heriblandt Finn Juhl og hans Høv-dingestol. Men imens Klindt var funktionalist, var Juhl mere æstetiker.

Stolen er klart en mand uden børnebørnHøvdingestolen er mægtig og maskulin, og den kræver sit rum. Beklædt med indfarvet sort oksehud og teak-træ giver den sammen med størrelsen et luksuriøst præg. Den blotlagte trækonstruktion giver alligevel sto len et let og åbent udtryk.

Det omfavnende rygstykke er bredt, og underteg-nede føler sig lillebitte i den. Mindst to personer af samme størrelse kunne sidde i den samtidigt. Pe-ter Tholstrup forestiller sig, at stoles nye ejer sand-synligvis har en stor stue og ingen børnebørn. Han skal have et vis korpus, så at han kan fylde stolen ud (som en Høvding), og så drikker han måske også cognac. Hvis den havde et køn, var den klart en mand. For designforsker og overbibliotekar på Kunstin-dustrimuseets Bibliotek, Lars Dybdahl, hænger sto-levalg og segmenter tæt sammen. I design er der altid indlejret et statement. Med det vi køber, viser vi til omverdenen, hvem vi er, og at vi har råd og god smag. Stole som Høvdingestolen er ikke bare et siddemøbel. Den er en skulptur i sig selv.

Stolen skal se godt ud“Nå, men skulle du tage det billede af Høvdingen eller hva’?” Hos Bruun-Rasmussen i Aarhus har de

et fotostudie. Blitzlamper, ovenlyslamper og andre lamper hænger fra det høje loft og er indstillet til at give møblerne og malerierne det helt rigtige lys, når de skal sælges på Internettet. Jeg vil gerne tage et billede af Peter Tholstrup i Høvdingestolen, for han har egentlig aldrig siddet i den. Vi henter en hund og transporterer Høvdingen fra den ene ende af hallen til den anden. Forsigtigt. “Orv, man sidder egentlig godt i den,” udbryder Peter og strækker veltilpas sine fingre og griber om stolens bredde armlæn. “Man sidder som en rigtig høvding. El-ler som en konge. Nu er jeg jo lidt mere korpulent end dig, så den passer nok bedre til mig egentlig,” fortsætter han. “Og som vi snakker, mærker jeg, at det egentlig er en helt glimrende samtalestol El-lers tror jeg nok mere, at jeg er til en Bamsestol. En Wegner, som man se fjernsyn og slumre lidt i…”

Prags Boulevard 43 på Amager i København. Sav-smuld og P3 siver ud af de åbne metaldøre til det gamle træværksted. I midten af værkstedet står 26 årige Kasper Liisberg Poulsen og sliber en reol til sine forældre. Hans fuldskæg virker som en støvsvamp, der bliver sparket til, hver gang han bevæger hovedet. På væggen hænger et ovalt sort/hvidt fotografi om-kranset af en tyk guldramme. På billedet ses en mand og sin søn. ”Det er mester og mestersøn,” siger Kas-per Liisberg Poulsen. ”Man skal have et billede af sin mester, når man er lærling,” fortsætter han og bryder ud i latter. I virkeligheden er det bare et gammelt fotografi, som er blevet hængende efter den sidste ejer. Før i tiden var stedet et gammelt smedeværksted, men senere er det blevet omdannet til et træværksted. På væg-

gen hænger skruetvinger i alle længder, høvle i alle afstøbninger, og alverdens forskellige laktyper fylder skabene. Kasper Liisberg Poulsen tilbyder en kop kaffe og lægger sit sandpapir fra sig. Han klatrer op af en smal trappe til sit køkken, og to minutter senere stikker han hovedet frem på en balkon over værkstedet, hvor han både har sit køkken og kontor. ”Jeg kan ikke arbejde uden kaffe og smøger,” siger han med et smil. Med en kaffe i den ene hånd og en smøg i den an-den begynder Kasper Liisberg Poulsen at hive gamle brædder ud af store bunker med resttræ. Ikke en drå-be kaffe bliver spildt, selvom han fægter rundt med træ i alle længder og flere stykker ad gangen. ”Det her er skidt træ, som alle smider væk, og det er herligt, for så tager jeg det,” fortæller Kasper Liisberg Poulsen.

TEKST OG FOTOAF BENJAMIN POMERLEAU

En stol bliver tilEn stol bliver til

En eftermiddag på Amager i selskab med

Dennis Design Center giver smil og en stol med hjem

“Når træet ligger i bunker, som det gør her, begynder det at sno sig i anderledes former. Det gør, at alle mine møbler bliver ret forskellige,” fortsætter han. Hvinen fra kapsaven skærer i ørerne, imens stole-benene bliver skåret til i de rette længder. En trælim stilles frem på bordet sammen med en stor håndfuld assorterede skruer. Kasper Liisberg Poulsen vender og drejer hvert stykke træ for at se, hvilken side der er flottest til den gratis stol, han vil bygge. Solstrålerne skinner skarpt ned på Kasper Liisberg Poulsen, som skruer og limer de 20 stykker træ, der udgør stolen. Da understellet på stolen er ved at være færdigt, stopper han op og siger ”Du må egentlig selv bestemme farven, men jeg anbefaler, at træ skal ligne træ. Jeg smører den ind i olie.” Efter en kort stund lægger han skruemaskinen på

bordet og sætter sig tilfreds på den nybyggede stol. Stolen ligner på nuværende tidspunkt en børnetegning med splinter og skruer, som stikker ud, men det lader ikke til at bekymre designeren. Efter et hvil på fem sekunder på den nye stol tager han den udenfor, hvor han påbegynder slibningen af hjørner og flader. Støvet fra træet står ud til alle sider og danner en sky omkring hans arbejdende hænder. Et afrevet stykke gråt klæde dyppes nænsomt i en dåse med noget, der minder om en flot fransk sovs. ”Jeg bruger helst en hvid t-shirt til at smøre olie på mine møbler, men jeg er løbet tør for dem,” og tre mi-nutter senere siger Kasper Liisberg Poulsen med et smil ”Så er der ét styk Dennis Design stol til dig.”

Fakta om Kasper Liisberg Poulsen og Dennis Design Center

Kasper Liisberg Poulsen er lærling på teknisk skole som møbelsnedker. Han har et år tilbage på sin uddannelse, hvor de lærer at bygge møbler med klassisk manér. På teknisk skole går der lang tid med at finpudse detaljer. Dennis Design Center er skabt som en torn i øjet på Danish Design Center. Allerede ved navnet antyder de en kommen-tar til det klassiske danske design. Konceptet er simpelt, og her følger dogmerne: Møbelfa-brikken er mobil, det er en container, hvorfra et værksted udspringer på et udvalgt sted. Møblerne skal bygges ud fra dette sted. Møblerne skal være gratis for brugerne, og de må selv vælge farve. Møblerne produceres i hånden, og det tager ikke mere end en halv time at lave.

ådan vælger du din siddeplads

Lige nu sidder du, Kære Læser meget sandsynligt i et af DSB’s togsæder. Hvorfor satte du dig mon, hvor du gjorde? Måske har du en pladsbillet, der ikke giver dig noget valg, men det er også muligt, at du har sat dig dér, hvor der i forvejen sad fær-rest. Hvis dette er tilfældet, har du såmænd bare handlet, som de fleste andre danskere og øvrige nordboere ville gøre. Vi er i Danmark en low contact kultur, hvor af-standen, vi foretrækker at holde til fremmede men-nesker, er større end længere syd og sydøst på. Afstanden kan betegnes som et personligt rum, som er den usynlige grænse for, hvornår en person fysisk kommer for tæt på. Rummets størrelse vari-erer fra person til person, hos forskellige kulturer o efter, hvilke omgivelser man befinder sig i.

Stolen i det offentlige rum benyttes af alle mulige for-skellige mennesker hver dag. Men hvorfor sætter vi os, hvor vi gør, og hvor-dan reagerer vi socialt i forhold fremmede menne-sker, der også benytter sig af de offentlige stole?

Miljøets indflydelseDen danske professor i social- og personlighedspsy-kologi Henrik Høgh-Olesen har lavet en undersøgelse på tværs af landegrænser. Undersøgelsen inddrager Danmark, Finland, Grønland, Italien, Indien og Came-roun og peger blandt andet på, at rummets størrelse ændrer sig alt efter, om man befinder sig i et socialt miljø som på en café, eller om man sidder på eksem-pelvis en offentlig bænk. Det gælder alle lande. Når man sidder på caféstolen har man valgt at træde ind i et socialt rum, hvor mennesker mødes, og man er for-beredt på, at fremmede vil komme tættere på. Derfor bliver det personlige rum mindre her. Til gengæld vil de fleste placere sig med ryggen mod væggen og ansigtet mod trafikken af mennesker, hvilket er et tegn på, at det personlige rum er en naturlig og dyrisk forsvarsme-kanisme, der beskytter os mod eventuelle fjender og farer. Mennesker organiserer sig anderledes, end vi or-ganiserer objekter, fremgår det af Høgh-Olesens un-dersøgelse. Hvis du står med et glas i hånden og skal sætte det på en hylde med et andet glas, sætter du det højst sandsynligt ved siden af. Det samme ville du gøre med en bog på en boghylde. Men på den offentli-ge bænk placerer du ikke dig selv ved siden af et men-neske, som du ikke nødvendigvis skal interagere med, fordi mennesker netop organiserer sig efter et slags rum-princip, der laver et tomrum mellem to fremmede.

Måske har du bemærket det i toget. Togvognen fyldes op sådan, at man fordeler sig ud i de forskellige sek-tioner/stolegrupperinger, og først når der ikke er andre ledige pladser, sætter vi os ved siden af hinanden.

Adfærd og designUdover selve konteksten eller miljøet, vil designet af den stol, man sidder på også have en indflydelse på størrelsen af det personlige rum. “Design og adfærd hænger i høj grad sammen,” siger Trine Brun Peter-sen, ph.d. cand.mag. i moderne kultur og forklarer, at designeren indskriver adfærdsmønstret i selve desig-net, og at det i øvrigt længe har været sådan. Stolen kan eksempelvis designes til en formel kropsholdning eller en mere uformel og afslappet kropsholdning. På samme måde kan stolen også have en indflydelse på det personlige rum. “Lænestolen, f.eks. Arne Ja-cobsens Ægget, kan med sig høje ryglæn og armlæn skabe sit eget rum i rummet,” fortsætter hun. Hvis man derimod sidder på en åben bænk, er man mere blottet, og det personlige rum bliver større.

DSB’s sæder er designet således, at hovedstøtten af-skærmer dig fra sædet ved siden af, og måske har du endda slået armlænet ned? Hvis toget bliver fyldt, und-går man på denne måde at lade passagererne føle, at grænsen til deres personlige rum bliver overskredet.

VoxpopUd & Se har været ude og sidde tæt på fremmede for at undersøge, hvordan de reagerer forskelligt alt efter, hvilken offentlig stol, de sidder på og i hvilke omgivel-ser. På bænken og på caféstolen har vi både spurgt til deres reaktion på, at vi satte os lige ved siden af og til, hvorfor de har sat sig nøjagtigt dér.

TEKST, FOTO OG ILLUSTRATION AF KATRINE PIHL-ANDERSEN

Louise, 22 år, sygeplejestuderende“Jeg tænkte ikke over, at du satte dig lige ved siden af, selvom der var andre pladser. Jeg ville bare fjerne mine ting. Vi har sat os her, fordi det var det eneste sted, der var plads.”

Signe, 27 år, sygeplejerske“Jeg tænkte overhovedet ikke over det. Jeg ville bare flytte min stol lidt, så du kunne komme til. Jeg sidder her af praktiske grunde – min veninde kom-mer om lidt, og der er plads til os begge.”

Karina, 34 år, sundhedsplejerske (& Bjarne, 39 år, leder)“Jeg synes, at det var mærkeligt, at du satte dig lige ved siden af, når der var andre ledige borde. Bjarne tænkte ikke over det, men havde gjort det, hvis du var en mand. Jeg synes ikke, at det var ubehage-ligt, men jeg studsede over det. Vi sidder her, fordi vi gerne vil sidde ved vinduet, og der var plads om-kring os.”

Ross, 61 år, frivilligt center med sociale projekter“Jeg tænkte, at det var lidt skægt, at du satte dig lige dér og ikke lidt længere henne mod den anden ende. Det var ikke for tæt på, men jeg syntes, at det var lidt spøjst. Jeg sidder her, fordi bænken var tom. Men jeg kunne godt finde på at sætte mig på en optaget bænk, men jeg sætter mig altid i siden, hvor jeg kan bruge armlænet.”

Christian, 32 år, medicinstuderende“Jeg tænkte, at det var mærkeligt tæt, da du satte dig ved siden af mig og undrede mig over, at du ikke bare satte dig midt på det ledige stykke af bænken. Jeg har sat mig her, fordi der var plads, da jeg kom – den var tom. På de andre bænke var der kun plads til én mere, og jeg ville gerne have noget rum omkring mig.”

Louise, 36 år, projektleder på Aarhus Universitet“Jeg tænkte umiddelbart, at det var okay. Men må-ske var det sådan lige lidt tæt på, og så tænkte jeg, om jeg kunne tillade mig at se, hvem der sidder ved siden af mig. Jeg ville ikke sådan kigge på dig, men jeg ville godt lige vide, hvad du var for en person..”

Hans Sandgren Jakobsen lever af at lave stole. Han er uddannet møbel-snedker og har senere gået på Dan-marks Designskole. Han har været i stald hos en af Danmarks store sto-lemagere Nanna Ditzel, og sidenhen har han designet en hel del forskel-lige møbler.

Beskriv din stol”Den her stol er både smuk og meget funktionel. Den er lavet af to tydeligt forskellige materialer: det transparente ryglæn og det faste, stabile stel af alu-minium. Den kombination af materialer tiltaler mig, og så sidder man godt i den. Jeg har haft den i cirka tre år.”

Har du selv tegnet den?”Denne her stol har jeg ikke selv tegnet nej, den er tysk produceret af mærket Wilkhahn. Jeg har faktisk lavet en kon-torstol, men den har ikke nær så mange funktioner. Den er uden armlæn og be-regnet til skoler og universiteter.

Hvorfor tror du, det lige netop var stole, der blev din levevej?”Jeg er vokset op i et hjem med Weg-ner, så jeg lærte at sætte pris på smuk-ke stole meget tidligt.”

Findes den perfekte stol?”Selvfølgelig drømmer jeg om at skabe den perfekte stol. Den perfekte stol er anderledes uden at være for mærkelig. En mærkelig stol er en, man ikke umiddelbart kan regne ud. Folk vil helst have en stol, der ligner en stol – en stol man ikke bliver skræmt væk af. Min skam-mel Rockable (på billedet red.) har for eksempel ikke solgt særlig godt, måske fordi folk i højere grad ser den som en skulptur i rummet end et egentligt siddemøbel”

Er der en stol, du vil foretrække frem for andre? ”Det kommer an på, hvor træt man er. Hvis jeg har gået rundt en hel dag, kan jeg nærmest sidde i hvad som helst.”

I øvrigt...I 1995 deltog Hans Sandgren Jakobsen i en happe-ning sammen med gruppen Spring med akitekt Hans Lauritsen i spidsen. Blasfemisk over for dansk design-tradition vil nogen mene, det var, da gruppen savede en af Wegners helt store drenge, Y-stolen, til pinde-brænde. Det gjorde de som en opfordring til forbruger-ne til at tage chancer og begynde at købe de samme møbler, som alle andre allerede har.

EN MAND OG HANS STOPortrætserie: Tre forskellige mænd viser deres stole frem

”Den perfekte stol er

anderledes uden at

være for mærkelig”

TEKST & FOTO AF NANNA DAMSGAARD-LARSEN

Beskriv din stol ”Det der først og fremmest er karakteristisk for min stol er variation og bevægelse. Min stol kan vippes frem og tilbage, så der er mulighed for at sidde i fire forskellige stillinger. Det aller vigtigste, når man skal sidde godt, er muligheden for at bevæge sig. At sidde låst fast i den samme stilling er det værste, og det er der mange, der ikke har fundet ud af endnu”

Hvorfor skal man kunne bevæge sig i en stol?”Der er en grund til, at børn vipper på stolen, når de er i skole. En lærer fra Eng-land designede for nogle år siden en stol, som er umulig at vippe på. Den blev meget populær, og jeg begriber det ikke. Selv kan jeg ikke sidde stille på en al-mindelig stol i mere end en halv time.”

Hvor længe har du haft din stol?”Jeg har haft en Gravity siden 2005. Jeg startede med en i stofbetræk, men da firmaet lavede en jubilæumsmodel, benyttede jeg lejligheden til at opgradere til en version i sort læder. Jeg må indrømme, at jeg sad en anelse bedre i stofbe-trækket, men det sorte læder er alligevel lidt flottere.”

Skal en stol være smuk eller god at sidde i?”Min stol er bygget udelukkende med ergonomisk korrekte hensigter, al design er simpelthen undertrykt til fordel for at sidde bedst muligt.”

Hvem køber en stol som din?”For noget tid siden kom der et ungt par fra Randers ind i butikken. De havde netop købt to eksemplarer af Arne Jakobsens Ægget, men syntes ikke, de sad godt i dem. Efter de havde prøvet at sidde i en stol som min, endte de med at købe en hver af dem. Nu sidder de derhjemme i hver sin Gravity og kigger på æggene, som de trods alt har valgt at beholde, så de fungerer som en slags skulpturer derhjemme. Dyre skulpturer siger jeg bare!”

Kræver din stol en form for introduktion?”Det er vigtigt, at folk får uddannelse i at sidde i en stol som denne her. Når først man har lært alle stolens muligheder, bliver man langsomt afhængig. Jeg var ude og rejse for nylig, og da jeg fløj tilbage til Danmark, glædede jeg mig bare til at komme hjem og sidde i min stol.”

Claus Holmgaard arbej-der i en butik, der har specialiseret sig i stole, som er bygget ergo-nomisk korrekt. Siden et biluheld hvor han ødelagde ryggen, har han studeret ergonomi-ens muligheder for at forbedre sin og andres rygskader. I butikken blev han introduceret for den ultimative stol: Gravity.

Louis Jensen er uddannet arki-tekt men lever af at skrive bøger. Det gør ham til en af de mange danskere, der arbejder fra en stol. De fleste af hans bøger er blevet til her, på hans koksgrå kontorstol.

Beskriv din stol”Jeg har haft min stol i snart syv år. Den er koksgrå, tror jeg, en mørk nuance af grå. Den har fem hjul og til gengæld ingen armlæn. Den er behagelig og tilpas blød.” ”Den kan indstilles i højden, så den passer til mange forskellige men-nesker. Hvis en dværg kom ind i en butik og ville købe en stol som min, så nyttede det ikke noget, at den kun var min størrelse, stolen kan reguleres, så den passer til men-nesker i alle mulige højder, det er da smart!”

Hvorfor har du en stol med hjul?”Jeg kører en del rundt på min stol. Man kan se den rute jeg tit kører på gulvtæppet, det er et slidt spor: fra skrivebordet hen til min reol, tilbage og ned i en skuffe. Det er egentlig lidt ærgerligt for sådan et pænt tæppe. Jeg kan godt finde på at dreje en tur hele vejen rundt. Men det er ikke noget, jeg gør hver dag.

Har din stol nogle hemmelige funktioner?”Min stol kan desværre ikke noget sejt som James Bonds stol måske kan; der er ikke nogen raket i bun-den, som jeg kan tænde og flyve ud gennem taget på. Til gengæld har den rigtig god komfort.”

Skal en stol være smuk eller god at sidde i?”Jeg vægter det æstetiske lidt højere end komfort. Hvis jeg skulle vælge imellem en stol, jeg sad fuldstændig fantastisk i, men som var grim, og en stol, jeg sad lidt mindre godt i, men som var smuk, så vil jeg altid vælge den smukke.”

Har du noget imod at andre sidder i din stol?”Andre må gerne sidde i min stol, og de må også gerne låne min fyldepen – et andet redskab som mange måske ser som noget meget personligt. Mit barnebarn elsker at sidde i min stol. Jeg tror, hun synes, hun indtager lidt en voksenrolle, fordi jeg plejer at sidde på den. Min stol symboliserer det der med at være voksen og kunne ting selv, synes hun. Når hun sidder på den, så sætter jeg mig ved siden af, så kan vi sidde her og skrive sammen.”

Har du en yndlingsstol?”Jeg har en lænestol, jeg har arvet fra mine bedsteforældre, den har været meget igennem, det ser man på be-trækket; det er slidt helt ned. Det er en mærkelig tanke for mig at sætte mig og skrive i den gamle lænestol. Den læser jeg i, og spiller skak.”

En ni og fyrretyvende gang var der en gyngestol der ikke kunne få gyngning nok. Den stod ganske vist hos en gam-mel mand der gyngede fra morgen til af-ten og så meget, at man kunne blive helt syg af at se på det. Men det var ikke nok syntes gyngestolen. Derfor sneg den sig en nat ud af huset. Den ville finde et sted hvor den også kunne gynge om natten. Men på landevejen foran Holstebro så savnede den alligevel den gamle mand, og så besluttede den at vende om, men lige da den drejede rundt blev den kørt over og knust af en lastbil. (Ak og ve! Så frygteligt kan det ske!)

Fra ‘Hundrede Historier’ af Louis Jensen

RejsVAGABOND

KINARock ’n’ Roll i BeijingFINLANDHerligheder i HelsinkiFRANKRIGSydfransk byliv på budget

Et tillæg til eventyrlystne unge om alternative rejsedistinationer

Mød Maja Tønning der har levet som fattig inder

Indien

LEDER

UNGT OG EVENTYRLIGT

Går du og funderer over dit kommende

rejseeventyr? Er du nysgerrig efter at svømme

imod strømmen og opleve et anderledes land, små

oaser og storbyer, som ikke alle andre valfarter til,

når ferien skydes i gang?

I dette tillæg for magasinet Vagabond REJS stiller

vi skarpt på destinationer og oplevelser for dig i

20’erne, som søger rejseoplevelser, der er udover

det sædvanlige.

Vi ønsker at inspirere dig, fascinere dig og vise

dig, hvad verden byder på, når man brænder

for at udforsker nye kanter – vi tager dig med til

spændende steder krydret med unikke traditioner,

kulinariske delikatesser, musikalske glæder og

barske realiteter.

God fornøjelse!

Ungdomsredaktionen

6

7

2_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

10

INDHOLD

ARTIKLER:

4 KINA ROCK’N’ ROLL I BEIJING

7 FRANKRIG

SYDFRANSK BYLIV PÅ BUDGET

10 INDIEN INDIEN PÅ GODT OG ONDT

14 FINLAND

HERLIGHEDER I HELSINKI

14

14

WWW.VAGABOND.INFO_04_2001_REJS_3

4

7

WWW.VAGABOND.INFO_04_REJS_54_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

KINA

I Beijings små ukendte og dunkle gader dukker

det ene intime og rå spillested op efter det andet. De fleste er ikke nemme at finde, men ind ad dørene valfarter alligevel mange unge kinesere. Unge med hanekam, tatoveringer og piec-inger er et ligeså normalt syn disse steder, som de er sjældne ude i det ‘almindelige’ samfund. Disse unge er et tydeligt bevis på en ny ungdomskultur, der går imod de eksisterende konservative sam-fundsnormer. Indenfor de seneste år er små ki-

nesiske rockbands, reggaebands og

punkbands blevet populære blandt både de mere oprørske unge, men også blandt de ‘almindelige’ kine-sere. En udvikling, der har betydet, at der konstant dukker nye spillest-eder op rundt i byen.

Spillestederne gemmer sig ofte i gyder og bag porte, hvilket gør dem umulige at finde. En charme, men også et problem for de turis-ter, der gerne vil opleve denne side af byen.

Men Berit Rostgaard, der læser kinesisk ved Aarhus Universitet og har boet i byen i en længere peri-ode, kommer ligesom mange andre unge udlændinge i Beijing ofte på

disse små steder. Hun har gennem sin tid som guide på alternative rejser i Kina introduceret mange rejsende til de ukendte perler, der gemmer sig i byen.

Da mange af Beijings unge ud-lændinge har fået øjnene op for de små spillesteder, ser man ofte ki-nesiske bands optræde med uden-landske musikere. En kombination, der inspirerer musikerne, men også tilskuerne. Berit Rostgaard kan godt lide denne kombination af kinesere og vesterlændinge på scenen.

”Det virker måske lidt underligt, at komme til Kina for at se vester-

Beijing er en af verdens ældste byer og er kendt for attraktioner som Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By og Sommerpaladset. Men byen er meget mere end det. Ind-byggerne er en kulturskat i sig selv og bør opleves i de miljøer de befinder sig i.Byen er blevet en moderne storby og en ny ungdoms- og rockkultur er begyndt at poppe op. Den nye ungdomskultur kan blandt andet opleves på små stemnings-fulde spillesteder rundt om i byen.TEKST OG FOTO: TINE RISAGER & BERIT ROSTGAARD

Koncert på 2 Kolegas med det Indre Mongolske band Hangai

Foto: Tine Risager

ROCK’N’ ROLL I BEIJING

KINA

lændinge spille musik, men ideen om, at de, der står på scenen, er en kombination af kinesere og vester-lændinge, er ret fed.”

2 KOLEGAS - HIPPIE STEMNING2 Kolegas er et af Berit Rost-

gaards yndlings-spillesteder. Her kan man opleve udlændinge og kinesere optræde på samme scene. Ifølge Berit Rostgaard er dette et sted, der er værd at besøge, både på grund af lyden, men også på grund af atmosfæren, der blandt andet skabes af det store kinesiske publikum, som stedet tiltrækker.Hun mener, at stedet er alsidigt, og musikgenrerne er varierede.

2 Kolegas ligger godt gemt væk i en drive-in biograf, men stedet er ideelt, fordi der både er udendørsarealer og en indendørs koncertsal. Udendørsarealerne

bruges flittigt om sommeren, hvor folk sidder på tæpper og griller, mens de lytter til musik og drikker øl. I sommerhalvåret afholdes der forskellige festivaler, og Berit Rostgaard mener, at man ikke bør gå glip af de mange ar-rangementer.

”2 kolegas havde en reggae-festi-val, hvor der blevet spillet koncert både indenfor og udenfor. Selvom det stod ned i stænger, blev folk alligevel ude for at se koncerten, og stemningen var stadig god. Folk dansede rundt med mudder op til knæerne, og bandets instrumenter var bogstaveligt talt ved at brænde sammen på grund af regnen. Men det var én af de bedste koncert-oplevelser, jeg har haft.”

YUGONG YISHAN - VESTLIG LUKSUSEt andet af de store spillesteder

er Yugong Yishan. Det er ikke nær så kinesisk som 2 Kolegas, men det er mere kendt for at lokke store udenlandske navne til fremfor at bruge kinesiske bands. Yugong Yishan ligger i et vestligt område af Beijing med store diskoteker lige om hjørnet. Det er dyrt i forhold til kinesiske standarder, og den lokale øl, Tsingdao, er mere end fire gange så dyr, som på restau-ranterne og mere end dobbelt så dyr som dem, du kan købe på mange af de mindre spillesteder.

MAO LIVEHOUSE - KINESISK TOUCHEt mere kinesisk inspireret

spillested er Mao Livehouse, der nærmest er usynliggjort bag en gigantisk rød port. Det karak-teristiske ved Mao Livehouse er deres valg af kunstnere, der ofte er kinesere. Et band fra Indre

Udendørs koncert med reggae bandet Longshendao Foto: Berit Rostgaard

Frankrigs fjerdestørste by, Toulouse, er et godt alternativ til turist-magneter som Paris og Nice. En stor del af byens befolkning udgøres af unge og studerende og hermed følger et byliv, som er helt unikt og værd at opleve. Og så får man generelt bare mere for pengene her.

SYDFRANSK BYLIV PÅ BUDGET

FRANKRIG

Tekst: Sara Kristensen Foto: Maria Kiel, Sara Kristensen, webfrance.com, toulouse-tourisme.com

Den sydvestfranske by, Toulouse, er en overvejelse værd, når ferien skal plan-

lægges. Især hvis man er ung og studerende, og budgettet bestem-mer rejsemålet.

Der er ikke de store turistattrak-tioner, men byen kan tilbyde et levende kultur- og byliv, mens den stadig emmer af den sydfranske charme og ro, der gør byen særdeles velegnet til ferie.

I Toulouse er folk ikke så for-jagede som i Paris. Alting er lidt bil-ligere, og vejret arter sig noget nær lige så godt som langs Rivieraen.

EN UNG, GAMMEL BYToulouse er på størrelse med

mellemstore europæiske byer som Lyon, Zürich og Hamburg, og selve byen har et befolkningstal på 850.000. Dét, der adskiller Tou-louse fra andre byer på sin størrelse - og også fra Paris - er det store antal studerende, der udgør hele 40 % byens befolkning. Og den demografiske sammensætning og den sydfranske mentalitet har stor indflydelse på byens liv og kul-turelle tilbud.

”Toulouse er en ung, gammel by. Byen er over 2000 år gammel og har samtidig et væld af stud-erende og andre unge mennesker

1_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

6_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO_04_REJS_7

KINA

Mongoliet kaldet Hangai har flere gange spillet på Mao Livehouse. Bandet, der spillede på sidste års Roskilde Festival, har i mange år været en del af musikscenen i Bei-jing, og det er et stort tilløbsstykke for mange musikelskere.

Man har valgt at lade gulvet hælde ligesom i en biograf, hvilket betyder, at der er frit udsyn til scenen uanset, hvor du bevæger dig hen - også fra baren. Stedet er ikke stort, men lyden og atmos-færen er god. Det er ikke billigt, men det er billigere end på Yugong Yishan.

D-22 - INTIMT UNGDOMSMILJØ I et af Beijings store universitet-

sområder ligger spillestedet D-22, som er kendt for den meget afslappede atmosfære. Man kan selv vælge, om man er i humør til at sidde i de gamle sofaer med slid-stærkt tibetansk-mønstret betræk, eller om man vil stå ved scenen og rocke til de kinesiske bands, der ofte består af musikere fra de omkringliggende universiteter. Øl og drinks er billige, og stedet er samlingssted for både kinesiske og udlandske studerende.

JIANG HU LIVESHOW BAR - EN IDYLISK OASE

Godt gemt væk i et område af identiske huse og porte ligger Jiang Hu Liveshow Bar. Man tror det ikke, men bag barens port gemmer

der sig en lille oase. Der er trangt med plads, atmosfæren intim og publikummet består hoved-sageligt af kinesere. Stedet ligger i et traditionelt firlænget kinesisk hus med en gårdhave i midten. På Jiang Hu Liveshow Bar finder man baren i den ene længe. Borde og bænke i den anden , toiletter i den trejde, og i den fjerde længe finder man selve scenen med borde og stole nede bagerst. I gårdhaven kan man høre koncerten gennem ruderne eller den forholdsvist store døråbning- og lyden er ikke så dårlig endda. Gårdhaven lille, intim og hyggelig. I midten står et lille rislende springvand, og over hovedet hænger små vinranker. På gulvet ligger små sten lagt i spi-raler, og stiletter er ikke det bedste valg af fodtøj.

Hu Liveshow Bar sprudler af idyl og er helt sikkert værd at gå efter.

Alt i alt skal kinesisk musik kke undervurderes, og selv for de, der ikke er musikinteresserede, er det værd at opleve og få et indblik i den nye sprudlende ungdomsku-lur, der er en del af det autentiske Beijing.

Adresser

2 Kolegas, 21 Liangmaqiao Lu Chaoyang District

Mao Livehouse, 111 Gulou Dongdajie,

Dongcheng District

Yugong Yishan 3-2 Zhangzizhong Lu,

Dongcheng District

D-22, 242 Chengfu Lu Haidian District

Jiang Hu Liveshow Bar, 7 Dongmianhua Hutong,

Jiaodaokou Nandajie, Dongcheng District

Koncert med punk bandet Overdose på D-22 Foto: Berit Rostgaard

Koncert med reggaebandet Longshenda Foto: Berit Rostgaard

Nyttige links til events i Beijing:

The Beijinger: www.thebeijinger.com

Time Out Beijing:

www.timeoutbeijing.com

FRANKRIG

Mange nyder solen på flodpromenaden på Rive Droite.

Mennesker samlet på rådhuspladsen, Capitol for at se byens rugbyteam spille finale på stor-skærm.

til at afbalancere det hele. Byen er ”det ideelle Paris”; folk er venligere, lader turister prøve at tale fransk og har generelt mere plads og mere tid,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen, der har boet i Toulouse i et år.

KULTUR MED RABATI Frankrig er studerende relativt

fattige, og det tager man hensyn til. For eksempel findes der utallige kulturelle tilbud, man kan benytte sig af for næsten ingen penge. Kulturelle input spiller nemlig en vigtig rolle i fransk kultur, og disse input skal man ikke afskæres fra, blot fordi man er ung og fattig.

Derfor er det også muligt at smage på kulturlivet i Toulouse, uden det har den store indvirkning på feriebudgettet. Af og til kan man endda få en bid gratis.

Er man studerende og under 26 år, gives der for eksempel be-tragtelige rabatter på stort set alle museer og klostre, hvor der skal betales indgang, og om søndagen er der ofte gratis indgang.

Ligeledes er der penge at spare på transport med metro og bus, hvis man kan fremvise studiekort, og det samme gælder biografbilletter, som kan erhverves for blot 3,5 euro, hvis man er studerende.

I Rue de Taur tæt på centrum

findes Le Cinemateque - en ander-ledes biograf, der viser ikke-aktuellefilm - både franske og udenlandske. En billet koster ca. 5 euro, og om sommeren arrangeres der udendørs forevisninger og små filmfestivals.

STEMNINGSFULD PICNICEr man til shopping på budget,

kan man med fordel besøge et af byens over 30 forskellige markeder. For eksempel secondhand-marke-det ved kirken St.Sernin, hvor der findes alt fra gamle møbler og billeder til cykler, bøger og tøj, eller fødevaremarkedet på Boulevard de Strasbourg.

En billig og meget populær løsn-

ing til frokost er enten at provian-tere på et marked, hvor maden præsenterer sig på bedste vis eller i en af de små ”sandwicheries”, som findes på et hvert gadehjørne.

”Hvis man er til den lidt mere avancerede picnic, findes der fak-tisk restauranter, hvor det muligt at købe maden ”à emporter” – “til at tage med”. For eksempel ”La Faim des Haricots”, som er en vegetar-restaurant med en lækker buffet rimelige penge,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen.

Frokosten kan man siden med-bringe til én af byen 160 parker eller grønne pletter - eller endnu bedre; ned til bredden af floden la Garonne, der som en blå åre deler den lyserøde by i to. Her vil man med garanti ikke være alene, men det gør blot stemningen endnu bedre:

”Tit er der unge, der spiller gui-tar, eller en ældre mand med har-

monika. Og så er der alle de andre, der nyder frokosten og eventuelt et glas kølig rosé på bredden, og de unge par, der bare nyder solen og hinanden,” fortæller Kristina Marie Mikkelsen videre.

BYEN VED FLODEN“Generelt har man på fornem-

melsen, at byen hele tiden er parat til at flytte alting udenfor,” siger hun. Caféerne på Place Capitol og Place Wilson har året rundt møblement udendørs, og der skal ikke mange solstrejf til, før det er besat. Det samme gælder på Place St.Pierre, som er en del af flod-promenanden. Her findes et utro-ligt liv både dag, aften og nat.

“Hver aften er en fest. Pladsen har været omtalt i de lokale, franske medier, da festen af og til har taget lidt overhånd, men pladsens om-dømme er dog forbedret de seneste år, da beværtningernes åbningstid

er blevet indskrænket, så de nu lukker kl.2 om natten,” forklarer Kristina Marie Mikkelsen.

Pladsen huser barer og caféer for enhver smag, og på for eksem-pel diskotek St. Sernin er det ofte flere gange om ugen muligt ganske gratis at komme til koncerter med lokale bands.

Priserne er absolut rimelige på Place Saint Pierre ligesom i den øvrige by, hvis man blot holder sig fra caféerne på Place Capitol, byens rådhusplads. Er man alligevel for nærig til at betale for caféernes drinks, eller har man blot lyst til at nyde en sommeraften udendørs, kan en flaske af den lokale vin også medbringes og nydes på flodbred-den.

“Det er meget populært blandt byens studerende, og det kan også anbefales for de, der blot besøger byen,” forsikrer Kristina. Marie Mikkelsen.

FRANKRIG

Fødevaremarkedet på Boulevard de Strasbourg.

INFO TIL REJSEN:

- Rejsen til Toulouse kan foretages med fly til Paris. Fra Paris koster en en-keltbillet i juli måned kun omkring 300 kr. (Se mere på momondo.dk)

- Hoteller findes i flere prisklasser i Toulouse, men generelt får man mere for pengene i Toulouse end i Paris.

- Et dobbeltværelse kan fås fra ca.100 kr. pr. nat i juli.

8_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_9

Typiske, gamle toulousianke byhuse set fra en af byens grønne pletter.

7_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO 7_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO

For cirka et år siden ser Maja Tønning et opslag på sit studies interne konference. DR 1 søger en ung kvinde, som går op i mo-

detøj og Fair Trade til at deltage i en doku-mentarserie om arbejdslivet i Indien. Maja Tønning kan med det samme se sig selv i rollen. Hun sender en ansøgning af sted samme dag, og kort efter bliver hun kon-taktet – Maja Tønning er blevet udvalgt til at deltage i dokumentarserien Blod, sved og t-shirts, som skal optages i Indien tre uger i september 2010.

Maja Tønning er 24 år og læser Antro-pologi ved Aarhus Universitet. Hun har rejst i store dele af verden, og hun har både været rejseleder i Thailand og Kina samt frivillig arbejder i Malawi og Kenya

i Afrika. Men opholdet i Indien viser sig dog at overgå alle tidligere rejseoplevelser. Maja Tønning kommer med sin deltagelse i dokumentarserien til at opleve Indien på en helt ærlig og utilsløret måde, der gør det muligt for hende at fortælle om det farve-rige land på en oprigtig måde, som de fær-reste besøgende kan hamle op med.

DANSKERNES UDFORDRING Dokumentarseriens i alt otte tv-udsend-

elser omhandler fem unge danskere, der har sagt ja til at deltage i et eksperiment, hvor de skal bo, arbejde og leve som indiske arbejdere, der er ansat i Indiens benhårde tøjindustri. Ved ankomsten til Indien får de unge frataget deres penge, kreditkort og mobiltelefoner, inden de bliver kørt til den

INDIEN PÅGODT OG ONDT

INDIEN

TEKST OG FOTO: MARIE-LOUISE AXELSEN

fattigste del af Jaipur - en stor tøj-producerende by i det nordlige Indien. De fem deltagere skal selv sørge for at tjene til deres husleje og mad, og det eneste, de får foræret, er rent drikkevand, solcreme og medicin. Tv-holdet har fundet de steder, hvor de unge dan-skere skal arbejde, og arbejdspladserne får at vide, at de skal behandle danskerne på samme måde, som de behandler deres indiske medarbejdere. De sted-er, hvor deltagerne bor privat, får familien at vide, at de skal stille samme krav til danskerne, som de ville gøre til deres egne familiemedlemmer.

De fem unge danskere skal for alvor prøve kræfter med et liv, som er stik modsat det liv, som de lever i Danmark.

UACCEPTABLE ARBEJDSOPGAVER Før afrejse er dét, som Maja Tønning glæder sig

allermest til ved eksperimentet, at arbejde sammen med inderne. Hun forventer, at det vil blive en ræk-ke atypiske oplevelser, som hun aldrig vil glemme. Og de arbejdsopgaver, som Maja Tønning i løbet af opholdet bliver udsat for, viser sig også at være ud over det sædvanlige – det indiske arbejdsliv prøver på alle måde hendes grænser af.

“Vi var hovedsagligt i slumkvartererne, og vi stod sammen med de her folk, som har lortearbejde. De er nogle af de laveste i samfundets hierarki. Vi kom virkelig ud for alt muligt forskelligt,” beretter hun.

I Jaipur arbejder Maja Tønning både som en travl syerske samt fabriksarbejder, der skal farve kæmpe sengetæpper og ikke mindst vaske dem i syre. I ho-vedstaden Delhi gælder det igen sy-arbejde, men her foregår det i en sweatshop, hvor arbejderne lønnes langt under mindstelønnen, selvom de står til rådighed hele dagen. I Delhi skal Maja Tønning også sortere skrald i det såkaldte ”skraldebjerg”, men her vælger hun og de fem andre deltagere at sulte frem for at arbejde. Arbejdsvilkårene er sim-pelthen for uacceptable.

I Ghaziaba arbejder Maja Tønning på en fabrik, hvor arbejdet blot består i at sidde og folde stof ud hele dagen. Herefter bliver hun sammen med de an-dre kørt ud på landet, hvor de skal plukke bomuld under solens brændende stråler.

INDIENS KLASSEINDDELING Det gør meget indtryk på Maja Tønning, hvordan

inderne stadig lever under det såkaldte kastesystem. Begrebet dækker over, hvordan borgerne i Indien inddeles i kategorier, der bestemmer, hvilke sociale normer de er underlagt, og hvem de kan gifte sig med.

“Det er et land, som er meget påvirket af hele det her kastesystem, som ikke burde eksistere mere, men som stadig lever rigtigt meget inde i hovederne på inderne,” forklarer hun.

Maja Tønning bemærker, hvordan inderne i høj grad definerer sig selv ud fra deres sociale status. De indere, som tilhører de laveste kategorier i kaste-systemet, tør ikke at modsige dem, som har magten

INDIEN

Maja Tønnning bliver under opholdet i Indien bedre og bedre til at sy.

10_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_11

Fabriksarbejde i Indiens tøjindustri er ulideligt og ubarm-hjertigt, men trods de hårde arbejdsvilkår er de indiske ar-bejdere fulde af gæstfrihed og medmenneskelighed. Den unge dansker, Maja Tønning, har besøgt Indien og prøvet kræfter med livet som fattig inder, der må slide og slæbe for dagens føde – men hun har også oplevet positive sider af den indiske tilværelse.

såsom cheferne. Maja Tønning fortryder efter sin

hjemkomst, at hun ikke i højere grad påvirker de fattige indere til at tænke anderledes og turde at tage ansvar for, at de ikke får nok i løn.

“Jeg lod mig hurtigt snøre ind i et net, hvor jeg sagde til mig selv: ’okay, sådan er det bare her’ – i stedet for at tage den udfordring, som lå i at sige: ’hvad hvis du gjorde sådan, og hvad hvis du gjorde sådan’.”

Maja Tønning vil gerne have in-derne til at tænke ud af boksen og kæmpe for, at kastesystemet bliver nedbrudt.

ENORM NYSGERRIGHEDSelvom hovedparten af Maja Tøn-

nings tid i Indien består i at tjene penge til dagens føde, får hun også oplevet det indiske folkefærd på tæt-teste hold. Og hun opdager hurtigt,

at inderne er åbenhjertede og gæst-frie mennesker – men også enormt nysgerrige.

For Maja Tønning er det en nys-gerrighed, som kan virke ret intimi-derende, fordi inderne bare stiller sig op og kigger på hende. Hun finder dog hurtigt ud af, at det blot hand-ler om at tage nogle chancer, for så opdager man hurtigt, at inderne blot ønsker at komme i kontakt med én.

“Der er så meget gæstfrihed og medmenneskelighed i de her men-nesker, selvom de er fattige. Og sel-vom de ikke har en skid, så vil de gerne have én ind og opleve, hvem de er, og hvilken del af den indiske kultur de repræsenterer – uden at de forventer at få noget igen. Bare man fortæller, hvem man er.“

DET ER FEDT AT VÆRE MODIGEn eftermiddag er Maja Tønning på

besøg hos en indisk familie, og det ender med, at familien inviterer hele gruppen af unge danskere til mid-dag samme aften. Danskerne takker ja, og det ender med at blive en helt unik oplevelse, som de alle kan tage med sig videre.

Maja Tønning vil klart anbefale alle rejsende at gribe chancer som denne.

“Man skal turde at benytte sig af deres gæstfrihed. Selvfølgelig skal man have hovedet med sig, men man skal ikke altid være skeptisk. Og er der en familie, som virker helt vildt interessant, og som byder på en kop the, som de gerne gør i Indien, jamen så gør det og få en oplevelse ud af det.”

Maja Tønning er overbevist om, at de oplevelser, man får, når man træder uden for de steder, som an-dre turister besøger, er de oplevelser,

INDIEN

Maja Tønning vasker sen-getæpper i bassiner med syre, som binder farven. Hun lægger mærke til, at hårerne på de indiske arbejderes ben er krid-hvide, fordi de udfører det usunde arbejde hver dag året rundt.

I baggrunden ses det skraldebjerg, hvor de unge skal sortere skrald. De vælger dog at sulte.

Maja Tønning med en indisk ven.

som betyder rigtig meget, når man kommer hjem.

”Hvis man skal til Indien, skal man sørge for at komme hele vejen rundt og ikke bare tage til Sydindien og sige: ’så har vi været her – så har vi været en uge et sted, hvor der er hyggeligt og mange turister’. Det er fedt at være modig.”

Maja Tønning føler sig aldrig utryg i Indien, men hun vil alli-gevel anbefale at finde en rejsepart-ner, som man kan dele oplevelserne med. Hun tilføjer hertil, at man ikke behøver at tage af sted med nogle hjemmefra, for man kan nemt hægte sig på andre rejsende derude.

FLERE OPLEVELSER I VENTEMaja Tønning vil meget gerne

tilbage til Indien, så hun også kan opleve den sydlige del af landet. Men hun pointerer, at hun ikke vil planlægge for meget, for det handler om at gribe de chancer, som kom-mer. Hun vil vente og se, hvad folk anbefaler hende, hvilket hun kan gøre, når der ikke er et tilrettelagt rejseprogram. Maja Tønning fore-trækker og anbefaler andre at rejse på denne måde.

“Hav nogle fikspunkter, men tag det ellers, som det kommer. Det kan gøre ens oplevelser meget bredere. Og så er der måske nogle andre end en turistbog, der kan fortælle, hvor man skal tage hen.”

Maja Tønning planlægger i øje-blikket sin næste rejse, hvor hun skal besøge flere lande i Sydamerika - hun skal besøge og undersøge endnu et nyt kontinent i verden.

INDIEN

Dokumentarseriens fem unge deltagere iblandt indiske husdyr.

12_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_13

HERLIGHEDER I HELSINKII sommerhalvåret spirer oaserne frem i den finske hovedstad - Helsinki vågner fra vinterhi og tilbyder en cool cocktail af natur, kultur og urbane oplevelser.

FINLAND

Solens stråler glitrer i vandet, og en let brise svaler i som-mervarmen. Efter en kort se-

jltur kommer Suomenlinna til syne - en charmerende perle, kun et sten-kast fra fastlandet. Den grønne ø hus-er et fæstningsanlæg fra 1748, som i 1991 blev optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. På Suomen-linna kan man udforske museer, der fortæller øens militærhistorie, nyde en kop friskbrygget kaffe i de frodige omgivelser eller dase på den hygge-lige badestrand.

Suomenlinna er blot en af de tal-rige attraktioner, som Helsinki lokker med. En tur med sporvognslinje 3T fører på billig vis til adskillige af byens sights; heriblandt en af Hel-sinkis ældste parker, Kaivopuisto. Om sommeren samler unge sig i parken og nyder vejret, stemningen, kolde øl og de mange gratis som-merkoncerter. I Kaivopuisto finder man også den hyggelige Café Ur-sula, der ved solnedgang forvandler sig til et af nattelivets hot spots med cocktails under åben himmel og dans til den lyse morgen.

Shopping i Helsinki spænder også vidt; man kan ose i Nordens største stormagasin Stockmann, tjekke designerbutikker ud langs Espla-naden - Helsinkis svar på Barcelo-nas La Rambla - eller finkæmme by-ens mange loppemarkeder. Et af de populære er det udendørs Hietsun Kirppis, som byder på trendy sec-ond hand-fund.

Selvom Finland ikke er særlig kendt for sit køkken, gemmer landet på flere smagfulde specialiteter. For enden af Esplanaden tilbyder små boder varme ‘lihis’ (kødpirogger), ‘munkki’ (saftige, sukkerdryssede berlinere) og andre traditionelle lækkerier.

Den nordiske hovedstad rummer oplevelser for enhver smag, og er

Den arkitektonisk smukke domkirke stråler i hjertet af Helsinki og er en yderst populær turistattrak-tion.

TEKST OG FOTO: MELINA ISSAKAINEN

man til en afslappet atmosfære, kulinarisk kreativitet og en stressfri storbysommerferie, er Helsinki det oplagte valg.

PÅ FERIE MED NETTET I LOMMEN

Når man besøger en storby som Helsinki for første gang, kræver rejsen lidt reserach; hvad skal man se, og hvad bør man undgå? Men en rejsebog som ”Turen går til...” behøver ikke længere at være en nødvendig del af bagagen; en af-ten ved PC’en og en smartphone i lommen forsyner selv den garvede kosmopolit med uundværlige tips og de nyeste guidelines. Med let-tilgængelige rejsesites kan man på forhånd snuse til Helsinkis brede vifte af attraktioner.

Her er reaktionens bud på, hvilke hjemmesider der er et besøg værd, inden turen går til Finland:

Flyscanner.dk linker til pop-ulære søgemaskiner, som viser vej til de billigste flybilletter til Hel-sinki. Ved herfra at klikke sig ind på eksempelvis Momondo.dk ligger billetprisen fra København til Hel-sinki i juli måned på 628 kr. t/r. Fly-scanner.dk gør det nemt at sortere i junglen af rejsesøgemaskiner på nettet.

På tripadvisor.dk deler rej-sende tips til og erfaringer om ho-teller, restauranter, aktiviteter med videre. Med få klik popper an-

meldelser og oplysninger frem, og den perfekte rejse kommer et skridt nærmere. Som tripadvisor.dk selv pointerer, forsøger brugerne ”at af-sløre det bedste og det værste.”

Visithelsinki.fi er Helsinkis officielle turist-site. Den byder på informationer og masser af gode fif om aktiviteter, kultur- og natte-liv, shopping og meget mere. Man finder desuden en skræddersyet vejledning til budget-rejsende, som her høster nyttig information om gratis events og aktiviteter, second-hand shopping, billig overnatning og mad. Visithelsinki.fi formår at samle alt, hvad man har brug for at vide om storbyen, uanset budget og interesser.

Eat.fi er en finsk hjemmeside, hvis engelske version giver et forde-lagtigt indblik i Helsinkis hav af restauranter. Man kan vælge res-tauranter efter type, budget, om-råde og rating fra brugere. Eat.fi rummer madoplevelser for enhver smag!

Download eat.fi og tripadvisor.dks mobilapplikation til din smart-phone – og hav de gode råd i lom-men under rejsen.

Fazers Café får mundvandet til at løbe – overdådige kager,

lækre frokostanretninger, finske specialiteter og den

berømte Fazer-chokolade frister enhver lækkersulten sjæl.

Prisen er lidt pebret, men delikatesserne, omgivelserne og

stemningen er alle pengene værd. Priser fra 40 kr.

“Torni Ateljee-baren ligger lige i centrum – et behageligt og intimt sted med en fantastisk udsigt.”Maija Häkkinen, 29 år.

“Mit yndlingssted at spise ude er Soul Kitchen i Kallio. De har store portioner af smagfuld mad, en hyggelig atmosfære og et bredt udvalg af øl.” Suvi Korhonen, 25 år.

“Grand Delicato og Espresso Edge er to af mine favorit sted-er; her får du lækker cafémad og velbrygget, sublim kaffe.”Anna Repo, 23 år.

FINSKE FAVORITTER FINLAND

FRYD FOR GANEN

Disse finske ‘piirakka’ (rispirog-ger) og himmelske hindbærkager er kun et udpluk af de fristelser,

Café Fazer lokker med.

Helsinki byder “tervetuloa!” (velkommen)

WWW.VAGABOND.INFO_4_REJS_15

14_REJS_04_WWW.VAGABOND.INFO